Formanden. – Første punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0215/2010) af Geringer de Oedenberg for Retsudvalget om bedre lovgivning – Kommissionens 15. årsrapport i overensstemmelse med artikel 9 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2009/2142(INI)).

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, ordfører. – (PL) Hr. formand! I henhold til nærhedsprincippet vedtager vi EU-lovgivning, når det er nødvendigt. Denne lovgivning skal gennemføres korrekt i medlemsstaternes retssystemer, og en lov skal være klar, gennemsigtig og forståelig for borgerne. Det er lettere sagt end gjort. EU-lovgivningen betegnes ofte som forvirret og upræcis og giver alt for god plads til fortolkning.

Den udbredte forsinkelse i gennemførelsen af lovene gav anledning til artikel 260 i Lissabontraktaten, som er en bestemmelse, der giver Kommissionen mulighed for at straffe medlemsstaterne for at undlade at gennemføre EU-retten korrekt eller inden den givne frist. I denne forbindelse lyttede jeg med største interesse til tanken om "intelligent lovgivning", som hr. Barroso præsenterede i sine politiske retningslinjer sidste år. Samtidig med at jeg opfordrer Kommissionen til at omsætte denne tanke i handling, vil jeg benytte mig af, at Kommissionens repræsentant er til stede i dag, og spørge, hvad der sker på dette område? Hvordan reagerer Kommissionen på idéen? Jeg håber ikke, det bare var et trendy teknokratisk slogan. Hr. Barroso lovede også ex post-evalueringer. Jeg er enig i, at det er nødvendigt at følge meget nøje, hvad der sker med EU's love, efter at de er blevet vedtaget. Bliver de korrekt gennemført, og hvad er i modsat fald grunden til, at den korrekte gennemførelse er forsinket? Er den nye lovgivning noget, som borgerne forstår? Hvis EU-lovgivningen ikke har en gavnlig virkning på økonomien, miljøet og samfundet, giver vores indsats ingen mening. Hvilket er baggrunden for mit næste spørgsmål til Kommissionen: Hvad sker der med ex post-evalueringerne? Hvorved adskiller de sig fra de nuværende mekanismer, der anvendes til overvågning af gennemførelsen af lovgivningen? Endnu et punkt er konsekvensanalysen, som ledsager ethvert forslag til ny lovgivning.

Parlamentet har gentagne gange gjort opmærksom på, at Kommissionen ved fremlæggelse af forslag til nye retsakter har pligt til at foretage en detaljeret analyse af gennemførelsen heraf på grundlag af troværdige data.

I betænkningen har jeg behandlet problemet med konsekvensanalyser fra to forskellige synsvinkler. Den ene er indholdet, eller hvilke konsekvenser af den foreslåede retsakt Kommissionen bør analysere. Jeg appellerer her til Kommissionen om at lægge særlig vægt på de sociale virkninger, når den analyserer sine initiativer. Svarene på spørgsmål som, hvilken virkning et givet lovforslag ville have for det europæiske arbejdsmarked og beskæftigelsen i bestemte aldersgrupper og sektorer, er særlig vigtige i forbindelse med den økonomiske krise. Jeg mener ikke, at dette aspekt hidtil har været analyseret godt nok. På den anden side vil jeg gerne tage fat på spørgsmålet om konsekvensanalysens uafhængighed, som er direkte forbundet med problemet med bedre lovgivning.

I betænkningen understreger jeg, at det er nødvendigt at garantere fuld uafhængighed og hensigtsmæssige arbejdsvilkår til det organ, der overvåger kvaliteten af konsekvensanalyserne, og som jo blev oprettet efter krav fra Parlamentet. Jeg tænker her på Udvalget for Konsekvensanalyse, der består af de højeststående embedsmænd fra Kommissionen og refererer direkte til Kommissionens formand.

Samtidig er jeg meget forsigtig i min tilgang til spørgsmålet om rekvirering af eksterne eksperter til at foretage konsekvensanalysen, fordi Parlamentet faktisk ikke er i stand til at bekræfte deres uafhængighed. I betænkningen omtaler jeg også handlingsprogrammet for reduktion af administrative byrder. I folkeopinionen forbindes EU ofte med kompliceret og unødvendigt bureaukrati. Derfor hilser jeg det velkomment, at Kommissionen har planer om at reducere disse byrder med helt op til 33 % inden 2012. Jeg har dog hørt, at det i visse tilfælde kan føre til en ringere standard at fritage virksomheder fra administrative pligter, f.eks. vedrørende sikkerhed på arbejdspladsen. Jeg appellerer derfor til Kommissionen om at anskue problemet fra et overordnet perspektiv. Nedbringelsen af de administrative omkostninger skal ikke ske på bekostning af de sociale standarder i EU.

I betænkningen kommer jeg også ind på det arbejde, som udføres af gruppen af højtstående uafhængige interesserede parter vedrørende administrative byrder under ledelse af Edmund Stoiber. Jeg synes, gruppen hidtil har leveret et meget effektivt stykke arbejde, og jeg noterer med tilfredshed, at dens mandat bliver forlænget til 2013. Jeg håber, Parlamentet bliver holdt underrettet om, hvordan gruppen vurderer gennemførelsen af handlingsprogrammet for reduktion af administrative byrder i EU.

Endelig vil jeg gerne spørge til ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten, og navnlig hvordan styrkelsen af kontakterne med de nationale parlamenter og udførelsen af borgerinitiativerne bliver i praksis. Jeg håber, samarbejdet mellem parlamenterne ikke kun kommer til at omfatte spørgsmål om overvågning af nærhedsprincippet, men også at det vil bidrage til en bedre gennemførelse af EU-lovgivningen. Med hensyn til borgerinitiativet tror jeg, at millioner af borgere venter på at høre Parlamentets holdning til den sag. Jeg ved, at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender arbejder intenst med emnet, og jeg håber, førstebehandlingen af dette dokument vil finde sted inden årets udgang. Nu håber jeg på en frugtbar diskussion.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Lad mig indlede med at takke fru Geringer de Oedenberg for en glimrende betænkning. Hun vil kunne se af mine indledende bemærkninger, at Kommissionen er helt enig i det meste af den. Vi er virkelig godt tilfredse med Parlamentets indsats og den stærke vægt, det lægger på intelligent lovgivning, fordi det tydeligvis er vejen frem.

Jeg er meget glad for i dag at kunne bekendtgøre, at Kommissionen i tirsdags traf de endelige foranstaltninger til at trække 59 ventende lovforslag tilbage, som stod på arbejdsprogrammet for 2010, og som vi ikke længere vil fremme, da vi kan se, at de er forældede eller er blevet overhalet af udviklingen i forhold til deres oprindelige formål. Det er også på den måde, vi overholder det løfte, vi afgav i forbindelse med forhandlingerne om vores rammeaftale.

Jeg vil også gerne bekræfte, at Kommissionen den 6. oktober vedtager en meddelelse om intelligent lovgivning sammen med en årsrapport om bedre lovgivning, hvor vi behandler nærhedsspørgsmål i detaljer. Jeg tror, disse dokumenter vil indeholde fyldestgørende svar på de spørgsmål, som fru Geringer de Oedenberg har stillet i sin betænkning, så jeg vil nøjes med et par centrale punkter.

Det første punkt, som vi alle vist er enige om – og det er den finansielle krise et tydeligt tegn på – er, at regulering spiller en positiv og nødvendig rolle med hensyn til at sikre, at markederne forsyner os alle med bæredygtig velstand. Samtidig er jeg fuldstændig enig med fru Geringer de Oedenberg om, at vi skal være meget forsigtige med, hvordan vi lovgiver, fordi vi ikke ønsker at overbebyrde erhvervslivet, især smv'erne, med unødvendige administrative byrder. Vi gør vores yderste for at reducere den administrative byrde, der følger med såvel den eksisterende som den kommende lovgivning.

Vi vil arbejde meget hårdt på de fire primære indsatsområder i forbindelse med intelligent lovgivning. Vi fortsætter med konsekvensanalyser. Vi vil gøre vores yderste for at forbedre kvaliteten endnu mere. Vi vil forenkle den lovgivning, der allerede er gældende. Vi vil fortsætte vores bestræbelser på at lette de administrative byrder for erhvervslivet, og vi vil også evaluere de regler, der allerede er indført, for at vurdere, hvor effektiv denne lovgivning er.

Jeg er nødt til at sige, at der er ting, vi er uenige om, og jeg vil nøjes med to punkter. Det første vedrører det uafhængige organ med ansvar over for Parlamentet. Vi er tilfredse med den måde, hvorpå konsekvensanalyserne foregår i Kommissionen. Kommissionen er jo ansvarlig over for Parlamentet, så Parlamentet er som lovgiver det organ, som til syvende og sidste kontrollerer kvaliteten af lovgivningen.

Det andet punkt er omarbejdning. De ved, at Kommissionen og Parlamentet har meningsudvekslinger, som fremgår af brevvekslingen mellem de to formænd, og heraf kan man se, at den aktuelle situation, som opstod efter ændringerne i Parlamentets forretningsorden, affødte spørgsmål om anvendelsen af omarbejdningsmetoden. Hvis denne situation fortsætter, vil brugen af omarbejdningsmetoden i forbindelse med forenklingsinitiativer og ændringer af eksisterende lovgivning ikke længere give mening.

Men ellers synes jeg, at vi er meget enige om andre ting, og vores fælles mål er at lovgive intelligent, effektivt og på en måde, der egner sig godt til både borgere og erhvervsliv.

  Tadeusz Zwiefka, ordfører for udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. – (PL) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske ordføreren og takke hende for hendes glimrende teamwork under udarbejdelsen af denne betænkning. Jeg er også glad for, at min udtalelse, der blev forberedt i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, i vidt omfang er blevet indarbejdet i den endelige version af betænkningen. I løbet af de mange år, hvor først EF og siden EU har fungeret, har vi lært, at en samlet EU-lovgivning for alle medlemsstater virker mere effektivt i en verden med fri bevægelighed for varer, tjenester og personer end indviklede og meget ofte ekstremt komplicerede love i hver enkelt af de 27 medlemsstater.

Nye og eksisterende love skal dog ikke skabe yderligere forhindringer for de mennesker, der bruger dem. Lovgivning skal regulere dele af tilværelsen, ikke hindre udfoldelse. Den grundlæggende idé er at forenkle EU's lovgivning og skabe et godt lovgivningsmiljø, som gør det lettere for borgerne at navigere i EU's lovjungle. Imidlertid må dette under ingen omstændigheder føre til en forringelse af de eksisterende standarder på området, men tværtimod til højere standarder. I år henvises der i betænkningen til en række ændringer, som Lissabontraktaten har medført for EU, og som vil få betydelig indvirkning på hele EU's lovgivningsproces.

Parlamentets større rolle vil sammen med det europæiske lovgivningsinitiativ og yderligere lettelser af de administrative byrder for små og mellemstore virksomheder på en naturlig måde henlede EU-borgernes opmærksomhed på selve processen såvel som på dens kvalitet og effektivitet. Parlamentets øgede deltagelse i EU's lovgivningsproces medfører naturligvis et større ansvar. Derfor vil borgerne opfatte Parlamentet som en institution med reel indflydelse på den lovgivning, der udarbejdes, og derfor også se vores arbejde som parlamentsmedlemmer nøjere efter i sømmene. Et andet vigtigt spørgsmål bliver således det, der omhandler garantien for uafhængige og altomfattende konsekvensanalyser. I udvalget har vi en anden holdning til dette punkt end ordføreren. Det, vi imidlertid alle ønsker, er at have et mål og et pålideligt grundlag, som giver os mulighed for at afstikke kursen og træffe beslutninger om fremtidens lovgivning. Vi må også huske, at god lovgivning er en af garantierne for en effektiv gennemførelse og efterfølgende anvendelse af bestemmelserne i EU-lovgivningen i medlemsstaterne, som der stadig er temmelig alvorlige problemer med i hele EU.

  Raffaele Baldassarre, for PPE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Fru Geringer de Oedenbergs betænkning retter lyset mod et grundlæggende punkt i EU's integrationsproces, nemlig behovet for at udforme enkle, klare lov, som EU-borgerne kan forstå.

Jeg kan kun erklære mig enig i de primære målsætninger i ordførerens betænkning, særlig nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, betydningen af konsekvensanalyserne og reduktionen af de administrative byrder.

Med hensyn til konsekvensanalyserne vil jeg meget gerne understrege, at Retsudvalget arbejder aktivt for, at Kommissionen kan udvikle mekanismer til at garantere analysernes uafhængighed. Det er en grundlæggende opgave at sikre højere standarder for analysernes upartiskhed, for det vil give EU's lovforslag større troværdighed og forenkle vedtagelsesprocessen.

Desuden finder jeg det helt afgørende at arbejde hen imod en tydelig lettelse af de administrative byrder, der hidrører fra EU-lovgivningen. Kommissionen vil gerne nedbringe disse byrder med 25 % inden 2012 og dermed opnå en forøgelse af EU's BNP med 1,4 % svarende til 150 mia. EUR.

En betydelig del af EU's administrative byrder stammer faktisk fra manglen på effektive og virksomme administrative procedurer, der er gennemført på nationalt plan. Et eksempel: 72 EU-retsakter har givet sig udslag i 486 oplysningsforpligtelser, som har ført til vedtagelsen af over 10 000 gennemførelsesretsakter rundt om i medlemsstaterne.

På den ene side er der brug for øget overvågning i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovene i national ret, og på den anden side er det væsentligt, at Rådet og de enkelte medlemsstater arbejder mere sammen.

Alt i alt tror jeg, at et tættere samarbejde med de nationale parlamenter, ud over spørgsmål om nærhedsprincippet, kan bidrage afgørende til mere effektive EU-love og i sidste ende bringe dem tættere på EU-borgernes behov.

  Evelyn Regner, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Vores ordfører fru Geringer de Oedenberg har fremlagt en ambitiøs betænkning. Hvis alle, der er involveret i EU's lovgivningsarbejde efterlever den, har vi allerede opnået meget. I sidste ende handler det om EU-lovgivningens troværdighed. Hensigten er at forbedre lovgivningsmiljøet betydeligt. Det er et spørgsmål om større gennemsigtighed, sammenhæng og effektivitet i EU-lovgivningen.

Der er to særlig vigtige elementer i betænkningen. Forenkling af lovene – bedre lovgivning – må ikke føre til en forringelse af den europæiske standard, der er fastlagt i den gældende lovgivning. I den henseende skal bedre lovgivning ses i tæt sammenhæng med et andet initiativ, nemlig intelligent lovgivning. Hvert lovgivningsinitiativ bør indeholde ordentlig høring af de berørte parter, navnlig hvis det har konsekvenser for beskæftigelses- og socialpolitikken.

Endvidere er et optimalt konsekvensanalysesystem særlig vigtigt for mig, lige som det er for enhver, der har arbejdet med denne betænkning. Vi har brug for et system, der tydeligt viser, at der er garanti for de gennemførte foranstaltningers uafhængighed og troværdighed. Vi har trods alt nogle meget dårlige erfaringer i bagagen. Jeg tænker på servicedirektivet og den ensidige konsekvensanalyse dengang, navnlig fra Kommissionens side.

Lissabontraktaten indeholder nu en horisontal social bestemmelse. Efter min mening er det også baggrunden for, at vi i konsekvensanalysesystemet som allerede nævnt er særlig opmærksomme på at sikre, at der foregår en grundig høring af arbejdsmarkedets parter om virkningen for beskæftigelsen og de sociale anliggender.

  Alexandra Thein, for ALDE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Hvad menes der med bedre lovgivning? Vi ønsker at lave enkle og gennemsigtige love, som EU's borgere og virksomheder kan forstå. I den henseende er det altoverskyggende vigtigt at overholde principperne om nærhed og proportionalitet. Vi ønsker kun at lovgive på europæisk plan om ting, der ikke kan lovgives om på nationalt eller lokalt plan.

Et vigtigt element i bedre lovgivning er frem for alt at have en klar idé om virkningen af de planlagte love. Kun sådan kan vi opnå de bedst mulige virkninger og samtidig holde de negative konsekvenser på et minimum. Konsekvensanalysen skal derfor udarbejdes af Kommissionen med den størst mulige omhu. Det er derfor rigtigt, at der under pres fra Parlamentet blev nedsat et uafhængigt organ til at overvåge kvaliteten af konsekvensanalyserne. Imidlertid er det meningen, at organet skal stå til ansvar over for Parlamentet.

For virksomheder, myndigheder og borgere er der omkostninger forbundet med regler, uanset om det handler om formidling af information, mærkning af produkter eller opfyldelse af tilsynsforpligtelser. Hvis omkostningerne er for høje, udligner det fordelen ved en given politik. Vi har derfor det ambitiøse og rigtige mål at nedbringe de administrative omkostninger gennem en reduktion af bureaukratiet med 25 % inden 2012. For at nå dette mål skal indsatsen foregå på europæisk plan, og der er gode chancer for at nå det. Det skal dog nævnes, at over en tredjedel – nogle mener to tredjedele – af den administrative byrde, der hidrører fra EU, skyldes det forhold, at medlemsstaterne simpelthen vedtager for mange unødvendige administrative og bureaukratiske love og cirkulærer, når de omsætter EU-lovene i national ret. EU-organerne og medlemsstaterne bør derfor arbejde aktivt sammen på at hindre unødigt bureaukrati. Gennemførelsen af EU-retten skal også undersøges grundigt og aktivt. Frem for alt bør de nationale parlamenter også opfylde deres forpligtelse til medvirken i overensstemmelse med Lissabontraktaten.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hvis 27 retssystemer stilles over for hinanden og skal arbejde sammen, må man forvente, at der vil forekomme vanskeligheder. Derfor fremsættes der også en masse kritik at EU's lovgivningsarbejde, som vi må reagere på. Denne reaktion skal indeholde væsentlige elementer som konsekvensanalyser, der er reelt uafhængige og tager hensyn til alle berørte parter og ikke kun økonomien, industrien og lobbyerne. Det mener jeg, er helt afgørende.

Det andet punkt – og det har været genstand for særlig kraftig kritik – er gennemførelsen af EU-lovgivningen på nationalt plan. Rigtig mange vanskeligheder opstår i præcis den fase, hvor gennemførelsen af EU-lovene i national ret sker eller måske netop ikke sker. Det er derfor især her i gennemførelsesfasen, at vi skal indføre nye forbedringer og reagere på borgernes bekymringer på en effektiv, gennemsigtig og klar måde. Klagerne fra borgerne er den største drivkraft bag fornyelse i europæisk lovgivning.

  Sajjad Karim, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren for denne betænkning og alt, hvad hun har inddraget i den.

Bedre lovgivning er en udfordring af vital betydning for fremtiden, hvis EU skal være relevant for borgerne i vores medlemsstater. Meget af det gode lovgivningsarbejde, som vi præsterer her i Parlamentet, bliver dog desværre trængt i baggrunden af især det store antal fuldstændig unødvendige regler, der stadig findes i vores lovbøger, og den administrative byrde, de lægger på EU's økonomiske skuldre, nemlig de små og mellemstore virksomheder. Jeg er glad for at høre Kommissionen indrømme det her i Parlamentet i dag. Dernæst er der de fuldstændig skøre initiativer, som Kommissionen sommetider kommer med, og som intet andet afstedkommer end, at vores rigtige arbejde bliver overset, og disse skøre ideer derefter med rette ryger i papirkurven.

Efter Lissabontraktaten er det imidlertid vigtigt, at vi fremadrettet koncentrerer os om mange af de spørgsmål, som min kollega har rejst. For det første kan jeg som stående ordfører for overvågning af nærhed og proportionalitet forsikre, at det sandelig er yderst vigtigt, at vores nationale parlamenter spiller deres rette rolle i vores lovgivningsproces her i Parlamentet, men uden tilstrækkelig tolkebistand udfører vi ikke den del af vores job godt nok.

Jeg hilser udviklingen af konsekvensanalyser velkommen. Høringen af alle berørte parter og overholdelsen af nærhedsprincippet bør også prøves. Jeg noterer med tilfredshed betænkningens opfordring til at definere intelligent lovgivning. Konsekvensanalyserne bør præsenteres for udvalget fra begyndelsen, så Parlamentet kan dele sine synspunkter med Kommissionen, før analysen foretages.

Kort sagt bakker min gruppe op om, at vi bevæger os fremad på det grundlag, at de europæiske institutioner respekterer nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, at alle lovforslag indeholder begrundelserne for, at dette niveau er det bedst egnede til at give den pågældende lov gennemslagskraft, at alle lovforslag ledsages af en konsekvensanalyse med en højere grad af uafhængighed, at Kommissionen præsenterer alle konsekvensanalyser for udvalget fra begyndelsen, og at vi sikrer, at beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt.

  Morten Messerschmidt, for EFD-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Tak til ordføreren for et godt stykke arbejde med mange vigtige pointer. Særlig tak for, at der bruges så meget plads på subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet. Vi må desværre begræde, at de intentioner, som vi fik stillet i udsigt i Lissabontraktaten, overhovedet ikke bliver efterlevet i det, der foreligger fra Kommissionens side. Det er meget bedrøveligt at se, hvordan hele den del med de nationale parlamenters kontrol, som handler om proportionalitetsprincippet, er taget ud, og det er tilsvarende bedrøveligt, at man ikke med Lissabontraktaten har taget skridtet fuldt ud og sagt, at hvis et massivt flertal af parlamenterne ønsker at stoppe et stykke lovgivning pga. brud med subsidiaritetsprincippet, så skal de selvfølgelig have den mulighed. Det eneste, man har kunnet nå frem til, det er nogle gule kort og nogle orange kort – noget, der i virkeligheden er fuldstændigt virkningsløst og derfor også er mere en joke over for de nationale parlamenters autonomi og suverænitet end et egentligt retsmiddel.

Det er beklageligt, men jeg synes, det er glædeligt, at vi nu får taget hul på denne diskussion, at vi får sat fokus på disse vigtige elementer, og at vi forhåbentligt også i den proces, der nu indledes med Kommissionen, på sigt kan nå til en situation, hvor medlemslandene rent faktisk respekteres, og hvor man ikke bare skal tage det til efterretning, hvis nationale parlamenter finder brud på subsidiaritetsprincippet, men rent faktisk stopper op og tænker, at så må vi finde en anden vej.

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Jeg vil gerne fortsætte med de punkter, som mine to kolleger før mig var inde på, især de nye beføjelser, som de nationale parlamenter har fået med Lissabontraktaten til at gribe ind, når de mener, at et givet stykke lovgivning ikke overholder især subsidiaritetsprincippet. Det var et af de fine aspekter af Lissabontraktaten, og det fik stor opmærksomhed. Det er imidlertid nu på tide, at vi ser på, om det blot var en populistisk narresut, der skulle vinde større folkelig opbakning til Lissabontraktaten.

Hvis det virkelig var ærlig snak, at de nationale parlamenter skulle have noget at sige med hensyn til at fastslå, om en given retsakt overholder subsidiaritetsprincippet, skal der indføres en procedure med det samme, der giver de nationale parlamenter mulighed for at forene kræfterne og handle i fællesskab. Kravet om, at der skal to tredjedele af de nationale parlamenter til at træffe en beslutning imod en bestemt retsakt, fordi den ikke lever op til subsidiaritetsprincippet, betyder således, at der skal samles et temmelig stort flertal. I øjeblikket er der faktisk brug for en ensartet procedure, som alle nationale parlamenter skal følge, hvis vi skal sikre, at dette princip virkelig bliver anvendt. Kun da vil det reelt være muligt at anvende denne lovgivning. Derfor opfordrer jeg det belgiske formandskab, som er vært for COSAC-konferencen for nationale parlamenter, til at træffe de fornødne foranstaltninger i denne henseende.

  Antonio Masip Hidalgo (S&D). – (ES) Hr. formand! Det her er et emne, som vi har holdt utallige taler om i det uendelige i årevis med den ene eller den anden indgangsvinkel, og jeg vil gerne minde om det store arbejde, som fru Frassoni og hr. Medina Ortega har udført i tidligere parlamentsperioder.

Imidlertid tror jeg, at det, vi bør få ud af fru Geringers betænkning – som er glimrende, og som jeg lykønsker hende med – ikke kun er det formelle indhold, som er vigtigt, og målsætningerne i den, men også den ånd, som betænkningen er skrevet i, og som bør overbevise enhver, der er involveret i EU. Hvis ikke, vil vi endnu en gang henfalde til trætte og gentagne taler om, hvad der sker, og hvor dårligt det går.

Jeg mener derfor, at kommissæren med sine bemærkninger i dag ikke kun udviser politisk vilje, men også troværdighed. Jeg tror på Dem, hr. kommissær, og jeg tror, at denne betænkning og Deres indsats vil bidrage betydeligt til at nå målet på 25 % og de øvrige mål, som er særdeles godt beskrevet og indarbejdet i betænkningens ånd.

  Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne sige et par ord om subsidiaritetsprincippet. Det må selvfølgelig principielt være tilfældet, at politik udføres på regionalt eller lokalt plan. Kun der er politikkerne virkelig gennemskuelige for borgerne, og det direkte demokrati, som er så vigtigt et instrument, er kun reelt muligt at udmønte tilstrækkeligt på det plan. Det er hele pointen i subsidiaritetsprincippet, og det er netop derfor, at der i forbindelse med subsidiaritetsprincippet også stilles krav om en begrundet udtalelse. Vi bør således komme med argumenter baseret på kvantitative og kvalitative indikatorer for, hvorfor politikken gennemføres på EU-plan og ikke lokalt plan.

Imidlertid er det i øjeblikket tilfældet – og jeg vil gerne komme ind på det spørgsmål her – at netop dette krav om en begrundet udtalelse konstant tilsidesættes. Det er i nogle tilfælde muligt at finde oplysninger i Kommissionens rapport, der antyder, at de givne opgaver allerede er udført på nationalt plan. Der præsenteres således utilstrækkelige argumenter for, hvorfor det er bedre, at en given lov fastsættes på EU-plan.

Den ret til at kontrollere subsidiariteten, som nu er indført med Lissabontraktaten, er efter min mening utilstrækkelig. De nationale parlamenter har ikke tilstrækkelige beføjelser, og denne ret til kontrol er i sidste ende en forloren ret. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til især at gå meget strengere til værks i henhold til subsidiaritetsprincippet og frem for alt i tilstrækkelig grad at overholde kravet om en begrundet udtalelse.

  Edvard Kožušník (ECR). – (CS) Hr. formand! Jeg takker ordføreren for en betænkning af høj kvalitets. Lad mig komme med nogle få kommentarer til den. De senere år har Kommissionen taget en række skridt til at forbedre lovgivningen, og jeg går personligt helt ind for det. Det til trods for det forhold, at jeg med mine egne øjne kan se, at det ikke altid virker, som jeg kunne ønske mig. Jeg har sommetider på fornemmelsen, at højrefløjen og venstrefløjen i denne ærværdige institution ser diametralt modsat på indholdet af "bedre lovgivning". Jeg vil også gerne nævne resultaterne af det arbejde, der er foregået i gruppen af højtstående uafhængige interesserede parter vedrørende administrative byrder under ledelse af Edmund Stoiber.

Jeg må erklære mig uenig i betænkningen på ét punkt, og det er opfordringen til at øge antallet af medarbejdere i Udvalget for Konsekvensanalyse. Efter min mening ville det være bedre at overveje, hvordan udvalget kan hjælpes i denne sag. F.eks. kunne vi med den aktuelle kapacitet her i Parlamentet nedsætte et udvalg for fjernelse af bureaukratiske byrder, som i forbindelse med sit virke skulle bedømme konsekvensanalysen og vurdere reduktionen af de potentielle administrative byrder, der er forbundet med lovforslagene. Et sådant udvalgs indsats ville lette Kommissionen i dens vanskelige opgave uden at berøre Parlamentets driftsudgifter.

  Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren og også takke kommissæren for hans støtte. Som resultat af Lissabontraktaten er en ny æra indledt for europæisk samarbejde og for Parlamentet. Vores rolle er blevet mere betydende, men der følger også et øget ansvar med. Det er vigtigt at få det bedste ud af enhver chance for at komme med anbefalinger til bedre kvalitet i lovgivningen. Opfordringerne i betænkningen til en mere effektiv inddragelse af smv'erne i konsekvensanalyserne er af stor vigtighed. At støtte virksomhederne indebærer, at vi tilvejebringer et rimeligt lovgivningsmiljø og en enkel administration. Med hensyn til resumeerne af konsekvensanalyserne er de nyttige for Parlamentet i dets arbejde. EU-lovgivningen er på vej i den rigtige retning, og et effektivt samarbejde mellem institutionerne og de nationale parlamenter tillægges særlig stor betydning. Vores beslutning fra februar garanterer Parlamentet udtømmende og ligeværdig lovinformation.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand, hr. kommissær! Vi ønsker at lovgive bedre, men subsidiaritetsprotokollen virker ikke. De regionale og nationale parlamenters deltagelse er ikke blevet en realitet.

Siden Lissabontraktaten trådte i kraft, har Kommissionen ifølge egne statistikker sendt 26 lovforslag til de nationale parlamenter i de 27 medlemsstater. Men den har kun modtaget 52 ud af 702 mulige udtalelser, svarende til lige over 7 %.

Af de 52 udtalelser, der blev modtaget, kom de 10 fra Østrig, to fra det tjekkiske senat, en fra den spanske kongres, en fra det franske senat, 18 fra det italienske senat, tre fra det italienske repræsentanternes hus, to fra det polske senat og 15 fra den portugisiske nationalforsamling.

Desuden har Kommissionen ingen oplysninger om de regionale parlamenters deltagelse i udarbejdelsen og vedtagelsen af disse udtalelser, som der er mulighed for i medfør af Lissabontraktaten.

  Alfreds Rubiks (GUE/NGL) . – (LV) Hr. formand! I det store og hele er jeg glad for at kunne støtte, hvad der udtrykkes i betænkningen. Eftersom Parlamentet og EU som sådan forsvarer overholdelsen af menneskerettighederne og borgerrettighederne uden for EU, er det nemlig desto vigtigere, at vi også gør det hos os selv. Efter min mening er der ofte mangel på tilsyn med, hvordan disse EU-dokumenter, herunder på menneskerettighedsområdet, anvendes i praksis. Jeg skal blot henvise til et enkelt faktum. I Letland, som jeg repræsenterer her, holdes der parlamentsvalg den 2. oktober. Til dette parlamentsvalg vil man nægte at give stemmeret til mere end ...

(Formanden afbrød taleren, da den tildelte tid var udløbet)

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis bifalde, at Kommissionen sammen med de relevante parlamentsudvalg – Retsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender – har bemærket, at lovgivningsmiljøet i EU er enormt komplekst, ja, i mange tilfælde helt uigennemskueligt, og at det er nødvendigt at træffe gennemgribende foranstaltninger til at forbedre og forenkle det. Jeg er klar over, hvor krævende opgaven er, idet forskellene mellem de forskellige medlemsstaters forvaltnings- og retssystemer skaber højst uensartede og ofte uforenelige strukturer. Men denne situation må på ingen måde underminere borgernes retssikkerhed eller gribe ind i deres ret til en retfærdig og kompetent retlig behandling af deres problemer.

Af hensyn til en bedre forståelse af den indbyrdes afhængighed mellem det europæiske retssystem og de nationale retssystemer må EU gøre en meget større indsats for at sikre, at processen med lovgivningsarbejdet og den efterfølgende gennemførelse af love og regler er enkel, gennemsigtig og forståelig for borgerne i alle EU's medlemslande.

En anden vigtig opgave er at sikre, at der oprettes netværk af højt kvalificerede akkrediterede institutioner, specialuddannede eksperter …

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Hr. formand! Lovgivningsprocessen forekommer, sådan som den foregår her i Parlamentet, at være udformet til at hindre de enkelte medlemmer i at foretage individuelle vurderinger.

Lovforslag og ændringer skrives om eller omdirigeres til andre ændringspakker eller splittes op i allersidste øjeblik. De medlemmer af store partigrupper, som ønsker at rette sig herefter uden at tænke selv, behøver ikke spekulere mere på dette problem, for de følger blindt instrukserne fra deres parti- eller gruppeledelse.

Men de selvstændigt tænkende parlamentsmedlemmer fra store som små grupper, der ønsker at foretage deres egen vurdering, før de stemmer, må sommetider beslutte, om de vil overvære en forhandling om morgenen inden afstemningen og overlade afgørende vurderinger til deres assistenter, eller om de vil undlade at være til stede ved disse forhandlinger, så de kan træffe en personlig afgørelse.

Det er ikke en måde at drive en demokratisk institution på.

  Lena Kolarska-Bobińska (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hendes betænkning. Betænkningen understreger med rette den afgørende betydning af enkle, klare love, som EU-borgerne kan forstå. Men samtidig med at vi appellerer til dette, udarbejder vi her i Parlamentet selv betænkninger, erklæringer og beslutninger i et sprog, der er meget kompliceret og svært for almindelige borgere at forstå. Mange af dokumenterne, vi udarbejder, er skrevet på det uforståelige lovsprog. Også beslutningerne, hvori vi oplyser tredjelande om vores værdier og taler om overtrædelser af menneskerettighederne, er skrevet på dette sprog. Jeg mener derfor, at Parlamentet bør slutte sig til Kommissionens Clear Writing Campaign. Kampagnen viser folk, hvordan man formulerer sig klart på skrift.

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg fulgte denne højst vigtige og interessante debat fra mit kontor, og jeg vil gerne takke både fru Geringer de Oedenberg og Kommissionens næstformand. Jeg tror, det er en meget god idé, at Kommissionen har nedsat en gruppe på højeste niveau til at dirigere Kommissionen i retning af mindre bureaukrati.

Hvert land har sin egen kultur, men det er en særdeles god nyhed, at det blev den tyske politiker Edmund Stoiber, der blev valgt til formand for denne gruppe af højtstående interesserede parter, for det er netop Tyskland, der kan være et eksempel på nedskæring af bureaukratiet i enhver politik, der finder anvendelse på både nationalt og europæisk plan.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil forsøge at besvare så mange spørgsmål, jeg kan, på den tildelte tid, men først vil jeg gerne takke alle medlemmerne af Parlamentet for deres klare, stærke forpligtelse til mere intelligent og bedre lovgivning. Jeg tror, det er det, EU og vores medlemsstater har brug for. Jeg vil også gerne takke ordføreren for at sætte fokus på betydningen af at arbejde med konsekvensanalyser, som udfærdiges for Kommissionen.

Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har skabt positiv præcedens, og vi håber, at andre udvalg vil arbejde på lige så regelmæssig og detaljeret vis med vores konsekvensanalyser, som dette udvalg har gjort det. Vi vil selvfølgelig forsøge at gøre vores bedste for at forbedre kvaliteten af konsekvensanalyserne yderligere og fremsende dem sammen med det givne lovforslag.

Det forhold, at vi er nødt til at undersøge konsekvenserne af de foreslåede ændringer, er meget vigtigt. Jeg var glad for, at det blev understreget i betænkningen. Meget ofte foreslås der love, og vi tilfører dem betydelige ændringer, som ofte vedtages på forhastet vis. Det kan virkelig forbedre lovgivningen, men det kan også gøre den meget værre, og det skal vi huske på.

Jeg er helt enig med de medlemmer, som siger, at vi har brug for upartisk vurdering. Det er det, vi prøver på i Kommissionen. Vi arbejder meget tæt sammen med Stoiber-gruppen. Vi har et meget stærkt konsekvensanalyseudvalg, som virkelig driver en ny kultur frem med hensyn til, hvordan Kommissionen arbejder internt. Sproget er meget farveløst, og jeg kan fortælle, at over 30 % af forslagene, der sendes til de relevante tjenestegrene, afvises af konsekvensanalyseudvalget og returneres med henblik på yderligere forbedring for at øge lovgivningskvaliteten.

For så vidt angår smv'erne, mener jeg, at vi for to dage siden diskuterede, hvor vigtigt det er at reducere byrden, især for små og mellemstore virksomheder, så de kan drage fordel af det indre marked. Jeg er meget glad for at kunne berette, at vi så afgjort når længere end målet om en nedbringelse af den administrative byrde med 25 % inden 2012.

Jeg kan se, at min tid udløber nu, så jeg vil gerne takke ordføreren endnu en gang for en betænkning af meget høj kvalitet og alle parlamentsmedlemmerne for deres forpligtelse til mere intelligent og bedre lovgivning.

  Formanden. − Faktisk har Kommissionen ikke tidsbegrænset taletid, hr. Šefčovič. De begrænser den selv. Jeg skulle måske ikke fortælle Dem det, for det er godt, at kommissærerne tror, at deres tid er begrænset, så de behersker deres tidsforbrug, men det er i hvert fald tilfældet.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, ordfører. – (PL) Hr. formand! Som konklusion på denne forhandling vil jeg gerne udtrykke min inderlige tak til alle mine kolleger og hr. Šefčovič for en produktiv diskussion. Jeg er glad for, at jeg fik lejlighed til at arbejde på betænkningen om bedre lovgivning her i år, som er det første år efter Lissabontraktatens ikrafttræden og det år, hvor Rådet vedtog EU's 2020-strategi. Begge disse dokumenter kommer til at berøre mange aspekter af bedre lovgivning, og betænkningen var en god lejlighed til at tage fat på de tilknyttede spørgsmål. Under arbejdet med betænkningen mødte jeg mange forskellige grupper og forsøgte at lytte til holdninger fra både erhvervslivet og arbejdstagergrupper, fagforeninger og organisationer som f.eks. EFS.

Jeg synes, at Retsudvalgets fuldstændige enighed ved afstemningen vidner om, at vi har klaret at finde frem til et fornuftigt kompromis mellem alle politiske gruppers forventninger. Jeg vil gerne her takke alle mine kolleger for det førsteklasses samarbejde og tilføje, at samarbejdet var usædvanligt, fordi alle politiske grupper var med, hvilket sjældent forekommer her i Parlamentet. Jeg håber også på et positivt resultat af afstemningen her i dag.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Konsekvensanalyser udført af Kommissionen bør handle om at sikre, at vi producerer kvalitetslovgivning, og derfor har vi alle en stærk interesse i at sørge for, at analyserne selv er af god kvalitet.

De vigtigste principper for disse konsekvensanalyser bør være, at de fungerer som en vejledning i lovgivningsarbejde og ikke må erstatte eller hæmme den rolle, som de politisk ansvarlige beslutningstagere har, og at enhver cost-benefit-analyse bør indeholde såvel økonomiske betragtninger som en analyse af virkningerne for sociale forhold, sundhed og miljø.

Med hensyn til spørgsmålet om et uafhængigt konsekvensanalyseudvalg mener jeg, at den bedste metode ville være at sikre, at udvalget rummer mange forskellige interessenter, som åbent erklærer deres interesser, hvorved man undgår interessekonflikter. Jeg er enig med ordføreren i, at det høje antal analyser (over 30 %), som udvalget afviser fra begyndelsen, vidner om, at der er behov for, at Kommissionens tjenestegrene forbedrer kvaliteten yderligere. Udvalget bør selvfølgelig kun kvalificere processen og ikke foretage politiske vurderinger. Endelig vil jeg gerne opfordre udvalgets formand til at møde for Miljøudvalget en gang om året efter offentliggørelsen af konsekvensanalyseudvalgets årsberetning.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Hvert år diskuterer vi, hvordan vi kan lave bedre love i EU. For kun klare, sammenhængende og let forståelige love kan være sikre på effektiv gennemførelse i medlemsstaterne. Med hensyn til at reducere de administrative byrder kan der findes særlig vigtigt materiale i "e-Kommissionen 2006-2010" og i "i2010-strategien", som skal modernisere administrationen i Europa. Elektronisk kommunikation findes allerede i vores liv, og det vil den også fremover. Takket være e-kommunikation vil vi spare tid, fjerne mange administrative barrierer og reducere anvendelsen af naturressourcer, og dermed vil vi beskytte miljøet mere effektivt. Derfor må vi koncentrere vores indsats og vores ressourcer om at udbrede anvendelsen af elektronisk kommunikation, idet vi må huske at hjælpe ældre og handicappede og gøre tingene lettere for dem. Vi opfordrer jævnligt Kommissionen til at forenkle og fremskynde procedurerne for anvendelsen af supplerende EU-instrumenter såsom Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Unions solidaritetsfond. EU-institutionernes reaktion på naturkatastrofer og alvorlige økonomiske vanskeligheder i medlemsstaterne er stadig for ufleksibel og langsom. Det er på høje tid, at vi udvikler nye instrumenter uden at gentage manglerne i de tidligere. Lovgivningens effektive virkning påvirkes ikke kun af, at den bliver skrevet på en klar og forståelig måde, men i lige så høj grad af måden, den bliver offentliggjort og gennemført på.

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig. – (PL) Vi står over for en vældig udfordring, som passer perfekt ind i betænkningens emne. Udfordringen består i at lægge Det Europæiske Borgerinitiativ – et instrument, som giver folk mulighed for at få direkte indflydelse på EU's dagsorden – i hænderne på borgerne. I den standende debat om dette emne taler vi alle om den nødvendige og størst mulige forenkling af dette instrument, så borgerne for alvor kan føle, at de har en reel chance for at få deres forslag igennem, og at de ikke kuldsejler i EU's komplekse procedurer. Men på den anden side ønsker vi at beskytte dette instrument mod misbrug og også at beskytte Kommissionen mod at blive overbebyrdet. Her opstår der en spænding mellem tanken om maksimal forenkling og opretholdelsen af visse standarder, og det er vores opgave at finde den rette balance.