Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B7-0492/2010

Forhandlinger :

PV 07/09/2010 - 11
CRE 07/09/2010 - 11

Afstemninger :

PV 09/09/2010 - 5.2
CRE 09/09/2010 - 5.2
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


Forhandlinger
Torsdag den 9. september 2010 - Strasbourg EUT-udgave

7. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Betænkning: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A7-0215/2010)

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE).(IT) Hr. formand! (…) et skridt hen imod en større forståelse fra EU-borgernes side af de tekster, vi vedtager. Der er stadig meget, der skal gøres, men det er vigtigt, at vi fortfarende tager disse skridt.

Vi skal helt klart finde en måde at afbalancere de to forskellige retssystemer, nemlig det angelsaksiske system og det kontinentale system, der er baseret på romersk lovgivning.

Afsnittet om konsekvensanalyse er dog også vigtigt. Det er et afgørende afsnit, som også skal afspejles i de nationale lovgivninger. I den henseende skal jeg påpege, at de i betydelig grad er ufuldkomne. Det er vigtigt at tage fat på dette spørgsmål igen, og jeg tror, vi gør det inden længe.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! En enkel og klar lovgivning, som folk kan forstå, er yderst vigtigt for folks accept af EU. En sund lovgivning er imidlertid også særdeles vigtig for EU's funktion. En forenkling af lovgivningsprocessen i EU bør derfor være et grundlæggende indsatsområde i EU-institutionerne. Et meget vigtigt aspekt her er nedbringelse af den administrative byrde for vores virksomheder. Det vil sætte skub i den økonomiske udvikling og innovationen. EU er imidlertid ikke altid dér, hvor det bebudes at være, det er i hvert fald den erfaring, jeg har gjort i mit land. Kommissionen skal være meget påpasselig med at sikre, at medlemsstaterne vedtager regler, der ikke er mere vidtgående end EU-kravene.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! Der er øjeblikke her i Parlamentet, hvor dagsprogrammet er en ren parodi. Betænkningen om "bedre lovgivning" kommer fra de samme institutioner, som har gjort denne del af verden til den mest overregulerede og mindst konkurrencedygtige blok på kloden, som har givet os et bureaukratisk mareridt af en fælles landbrugspolitik og en økologisk kalamitet af en fælles fiskeripolitik.

Men jeg vil forsøge at være konstruktiv, så her er der en idé til bedre lovgivning. Lad os forsøge at undgå deklamationer, når vi laver lovgivning. Lad os forsøge at undgå at anvende Parlamentets vedtægter for at vise, at vi er rare mennesker, at vi bekymrer os om beskæftigelsen, at vi bekymrer os om romaerne eller længere arbejdstid, eller hvad det nu måtte være. Håndfaste, statslige indgreb er sædvanligvis ikke den bedste måde at løse problemer på. Vi står os langt bedre ved at lade beslutninger blive truffet stå tæt som muligt på de mennesker, de berører.

Så mit beskedne forslag til bedre lovgivning er, at vi på forsøgsbasis lukker Parlamentet i de næste seks måneder, at vi ikke vedtager nogen love overhovedet, og at vi ser, om vores vælgere klager over det.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0492/2010) – Fælles forslag til beslutning (RC-B7-0493/2010)

 
  
MPphoto
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D). (SK) Hr. formand! I Slovakiet markerer vi i dag en mindedag for ofrene for holocaust. I den slovakiske stat blev mere end 100 000 jøder, romaer, homoseksuelle og fysisk handicappede mennesker deporteret fra Slovakiet til koncentrationslejre. Netop af den grund har jeg i dag støttet dette forslag til beslutning – som jeg tilfældigvis også har oversat – for jeg finder det ekstremt vigtigt, at Parlamentet tilkendegiver, at vi ikke ønsker den slags i Europa i dag, hverken nu eller fremover. Vi har gennemlevet to store krige i Europa, og det er nu på høje tid, især efter at Frankrig er begyndt at sende rumænske romaer tilbage til deres land i stor stil, at vise, at vi simpelthen ikke kan acceptere den slags ting, og afstemningen om dette forslag til beslutning vil bidrage til at sprede det budskab. Jeg vil gerne takke alle medlemmer, som har støttet vores beslutning.

 
  
MPphoto
 

  Joe Higgins (GUE/NGL).(EN) Hr. formand! Jeg støttede beslutningen, som også var underskrevet af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe.

Ved at udse sig romasamfundet i Frankrig som mål for hetz og fordrivelse har den franske præsident Sarkozy og hans regering udvist den mest modbydelige kynisme. Grov brug af et minoritetssamfund med undertrykte mennesker for at aflede opmærksomheden fra de katastrofale politikker på de økonomiske og sociale områder, det er, hvad det egentlig drejer sig om.

Hr. Sarkozys politikker har medført massiv arbejdsløshed i Frankrig og marginalisering af mange befolkningsgrupper i arbejderklassen. Hr. Sarkozys regering angriber nu systematisk de franske arbejderes levestandard og det franske folks pensionsrettigheder. Hr. Sarkozy og hans regering er agenter for bourgeoisiet i Frankrig og den internationale storkapital, og de prøver desperat at bruge et sårbart samfund som syndebuk for at aflede opmærksomheden fra deres enorme mangel på popularitet.

Jeg gør honnør for de titusinder af franskmænd, som demonstrerede mod denne politik sidste lørdag, og appellerer til de franske arbejdere om at vise deres vældige tradition for solidaritet – hvor alle minoritetssamfund og arbejdere står sammen i forsvaret for menneske- og borgerrettigheder og en bedre fremtid – og om ikke at lade sig bedrage af denne kyniske manøvre.

 
  
MPphoto
 

  Cristian Dan Preda (PPE).(RO) Hr. formand! Jeg stemte først og fremmest for min egen politiske gruppes beslutning, fordi den indeholdt løsninger og ikke stigmatisering af en politisk løsningsmodel. Desværre kom dette forslag til beslutning ikke igennem.

Hvad angår forslaget til beslutning, der var stillet af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet og dem, der nærer sympati for deres politikker, stemte jeg for nogle punkter i teksten, som jeg fandt konstruktive, særligt det mundtlige ændringsforslag, hvor man udtaler, at der ikke skal ske nogen kobling mellem romaernes situation i Europa og Rumæniens optagelse i Schengen-området.

Jeg stemte også for den anden del af punkt 10, hvor der kræves en stærk, horisontal koordinering til tackling af sådanne situationer i fremtiden, og for anden del af punkt 16, hvor både Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at respektere romaernes rettigheder og gennemførelsen af rettighederne.

Jeg stemte ligeledes for punkt L, hvor man angiver, at der er behov for, at romarepræsentationen i statslige strukturer og den offentlige forvaltning i medlemsstaterne øges. Jeg kunne dog ikke stemme for hele forslaget til beslutning, fordi jeg finder det demagogisk.

 
  
MPphoto
 

  Sergej Kozlík (ALDE). (SK) Hr. formand! Ekstern migration er et centralt problem i Europa. Hvert år kommer 900 000 nye immigranter til Europa. Romaspørgsmålet er et internt problem i Europa, eftersom romaernes migration mellem medlemsstaterne kan tælles ikke i hundredtusinder, men i tusinder. Det betyder dog ikke, at det ikke er et alvorligt problem.

Jeg støtter Parlamentets forslag til beslutning om romafolkets situation i Europa. Jeg finder det positivt, at man i forslaget definerer problemet som et problem i hele Europa. Romafolkets problem kan ikke løses effektivt isoleret set. Det er nødvendigt at inddrage EU-ressourcer og knowhow i EU for at løse det, navnlig i lande med en betydelig romabefolkning.

Romamigration og -hjemsendelse bør ikke blive et politisk spørgsmål. Minoriteters rettigheder bør ikke krænkes. Men rettigheder og pligter skal gælde ikke kun for medlemsstaterne, men også for minoriteterne selv.

 
  
MPphoto
 

  Tunne Kelam (PPE). (EN) Hr. formand! Jeg stemte for EPP's beslutningsforslag, fordi teksten i beslutningsforslaget var udtryk for en konstruktiv og omfattende europæisk løsning på problemet med en bedre social integration af romaerne.

I stedet for at bruge deres alvorlige sociale og økonomiske situation som et instrument til politisk motiverede angreb på visse lovlydige regeringer som Frankrigs og Italiens foreslår PPE en europæisk romastrategi.

At flytte problemet fra en medlemsstat til en anden hjælper os ikke med at finde de nødvendige ressourcer. Vi kan kun gøre det sammen i en konstruktiv ånd.

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE). (DA) Hr. formand! Når vi i Venstre i Danmark har valgt at stemme for den fælles beslutning om romaerne, så er det ikke, fordi vi ikke mener, at store dele af beslutningen er en smule for følelsesladet i sit sprogbrug og udokumenteret i sine angreb. Det er, fordi vi mener, at der er en grund til at sætte spørgsmål tegn ved den måde, Frankrig pludselig har valgt at udsende romaerne på. Dermed mener vi ikke, at der er noget at komme efter i forhold til Danmarks eller Tysklands hjemsendelser. Danmark har handlet efter bogen, og hvis ikke Tyskland kan hjemsende flygtninge fra en krig, som er forbi, så vil begrebet flygtningestatus forsvinde, og så har vi en helt ny retstilstand i verden. Jeg må sige, at Venstres kamp mod den uberettigede kritik af Danmark og Tyskland har været ubehagelig ensom. Hverken Socialdemokraterne eller SF har støttet os. Næh, så hellere få tilsmudset sit land og nabolandet med polemik, som ingen dokumenterbar berettigelse har. Jeg synes oprigtigt talt, at det er pinligt. Må jeg slutte af med at understrege, at den sidste eksplicitte rest af såkaldt kritik af Danmark og Tyskland blev endegyldigt fjernet ved afstemningen i dag.

 
  
MPphoto
 

  Gerard Batten (EFD). (EN) Hr. formand! Jeg stemte ikke for nogen af disse beslutningsforslag, for af princip anerkender jeg ikke EU's demokratiske legitimitet, og det kommer jeg aldrig til.

Men suveræne nationer skal naturligvis have ret til at beslutte, hvem der kan få adgang til deres område, og hvem der ikke kan, samt på hvilket grundlag. EU-staterne har givet afkald på denne ret ved at anerkende EU-lovgivningens fortrinsret, og navnlig ved at vedtage direktiv 2004/38/EF om fri bevægelighed for personer.

Franskmændene kan ikke få begge dele. De kan ikke være fuldgyldige medlemmer af EU og samtidig diskriminere over for rumænske sigøjnere.

Hvis franskmændene ikke bryder sig om det, vil jeg foreslå, at de indfører United Kingdom Independence Partys politik, som er at forlade EU, og få deres suverænitet tilbage.

 
  
MPphoto
 

  Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Gennem vedtagelsen af beslutningsforslaget om romaer har Europa-Parlamentet og Kommissionen efter min mening helt korrekt erkendt et ansvar for romaernes situation i EU. Ud fra mine erfaringer fra mit eget land vil jeg imidlertid gerne påpege, at når man skal kigge efter effektive løsninger på integrationen af romaerne, er det ikke nok kun at yde økonomisk eller materiel bistand i et forsøg på at forbedre deres materielle situation. Det er langt vigtigere at lære romaerne, at opretholdelsen af en levestandard kræver, at man yder en langt større indsats for at få den bedst mulige uddannelse og et fast job. Kun gennem uddannelse og social integration kan romaerne gøre sig fri af byrden med en skandaløs position i vores samfund. Det bliver krævende, og jeg håber, at det vil lykkes for os.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE). (FI) Hr. formand! Jeg stemte for, at alle medlemmer af EU skal have lige rettigheder. Det indbefatter også romaerne.

Jeg forstår, at nogen, f.eks. i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), mener, at dette beslutningsforslag i for høj grad er et politisk våben rettet mod Frankrig. Det er helt korrekt, at vi skal betragte tingene sådan, at vi ikke gennemfører politik som et våben, men fordi EU er et værdifællesskab, at vi viser, at vi virkelig lægger vægt på princippet om at tage ansvar for vores mest sårbare befolkningsgrupper.

Vi ved, at graden af samfundsdeltagelse hos romabefolkningen i mange europæiske lande er ringe i øjeblikket, og derfor er det en fælles udfordring for europæerne, EU's borgere, at finde en løsning på dette problem. Vi vil ikke være troværdige, hvis vi uden for Europa forklarer, hvordan menneskerettighederne skal håndteres, mens vi ikke håndterer romaernes situation korrekt inden for EU.

Jeg håber, at dette vil blive anset for konkrete foranstaltninger i Europa-Parlamentet. Parlamentet har naturligvis gennemført forskellige mindre pilotprojekter med henblik på at styrke romaernes integration i samfundet gennem uddannelse osv. Det lader imidlertid til, at Parlamentet ikke vil yde kontant støtte til projekter af denne art via sit budget, men hellere vil give pengene til Grækenland eller andre lande eller sågar lande uden for Europa.

Nu skal vi have løst romaproblemet i EU en gang for alle. Dette vil betyde, at vi skal vise troværdighed og demonstrere de grundlæggende værdier, som EU fungerer efter.

 
  
MPphoto
 

  Bruno Gollnisch (NI). (FR) Hr. formand! Jeg lyttede opmærksomt til det, hr. Takkula sagde, men man har åbnet nogle meget store bevillinger på mange milliarder euro, hvoraf kun 9 mio. er blevet brugt indtil videre.

Med dette beslutningsforslag mener jeg, at hr. Sarkozy og hr. Hortefeux, den franske indenrigsminister – som trods alt en gang var medlem af dette Parlament – i dag ligger, som de har redt. De støttede åbningen af vores grænser, de indgik disse traktater, nogle gange skrev eller kæmpede de endda for dem, og i dag må de bestemt erkende, at de skrøbelige barrierer, der blev opstillet – de midlertidige løsninger, som først tillod romaerne at komme og slå sig ned i Frankrig efter 2013 – nu er forsvundet som dug for solen.

Her til sidst vil jeg sige, at det mest beklagelige i mine kollegers holdning er, at man under påskud af at ville bekæmpe diskrimination rent faktisk gennemfører systematisk diskrimination – eller stigmatisering for at bruge deres eget udtryk – af de indfødte flertalsbefolkninger. Det er meget udmærket at forsvare mindretal, men mener De ikke, at der undertiden kan opstå problemer – kulturelle, adfærdsmæssige eller andre problemer – med adfærden hos disse mindretal, der rent faktisk hindrer deres integration? Ville vi ikke gøre disse mindretal en tjeneste ved at være ærlige og også lægge disse problemer på bordet? For bare en gangs skyld ville det ikke skade.

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI). (NL) Hr. formand! Jeg er forundret over, at venstrefløjen her i Parlamentet uden blusel slynger om sig med udtryk som "kollektive udvisninger", når vi taler om sager i Frankrig, der vurderes enkeltvis fra sag til sag, og om personer, der har modtaget støtte til frivillig tilbagevenden til deres oprindelsesland. En medlemsstat har faktisk ret og pligt til at håndhæve reglerne i en stat, der styres i henhold til retsstatsprincippet, og til at gribe ind over for ulovlig indvandring og de deraf følgende problemer. Under alle omstændigheder ligger et vigtigt aspekt med hensyn til at finde løsninger på problemerne hos romasamfundene selv. Jeg vil gerne nævne et memorandum fra den tidligere nederlandske minister for boliger, samfund og integration, Van der Laan, som er socialist, hvori det bl.a. hedder, at kriminalitetsraten hos romaer er uforholdsmæssigt høj, pjækkeriet fra skolerne er himmelhøjt, og børn misbruges til tiggeri og kriminelle aktiviteter. Som følge af denne indstilling udelukker romaerne i henhold til den socialistiske Van der Laan sig selv fra det nederlandske samfund. Derfor skal der udføres et stykke arbejde. Hr. formand, jeg ved godt, at det ikke er populært at sige dette her i Parlamentet, men romaer har, præcis som alle andre mennesker, ikke kun rettigheder, men også pligter.

 
  
MPphoto
 

  Mario Borghezio (EFD). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi stemte ikke for beslutningsforslaget af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), som bestemt er mere afbalanceret på grund af et centralt punkt, som vi gerne vil henlede Deres opmærksomhed på, nemlig opfordringen til, at Kommissionen, at Europa, fremskynder processen med at integrere Rumænien og Bulgarien i Schengenområdet.

Vi mener – og vi slog allerede alarm i forbindelse med udvidelsen – at disse lande endnu ikke har indført strammere kontrolpolitikker vedrørende identitetskort og anerkendelse af nationalitet.

Er Kommissionen og Parlamentet klar over, at man i disse lande uden problemer kan få certifikater fra ikkeeuropæiske lande, der takket være den fri bevægelighed giver mulighed for ulovlig indrejse til Schengenområdet? Vi skal være meget opmærksomme på dette spørgsmål, og det er fuldstændig uansvarligt, at vi ikke har været det, men i stedet presser på for en udvidelse af Schengenområdet i strid med al sund fornuft.

Endelig vi jeg gerne udtrykke mit håb om, at mindst et af de velmenende medlemmer af Parlamentet, der støtter romaerne, har taget en sød romafamilie til sig – det har de råd til med deres løn som medlem af Parlamentet – og har fået et par ekstra munde at mætte. Det er ikke så svært at vise med handling i stedet for kun med ord, at man er en af de velmenende.

 
  
MPphoto
 

  Anna Záborská (PPE). (SK) Hr. formand! Jeg stemte ikke for det beslutningsforslag, Parlamentet har vedtaget, fordi jeg ikke mener, at det vil bidrage til at løse romaspørgsmålet i Europa, og samtidig vil det forpeste den politiske atmosfære mellem de enkelte EU-lande. Vores manglende evne til at løse romasamfundets problemer kan sammenfattes i én sætning: Vi ved, hvad vi ikke ønsker, men vi ved ikke, hvad vi ønsker. Vi ønsker ikke, at nogen skal straffes for andres forseelser, blot fordi de tilhører den samme etniske gruppe. Men vi ønsker heller ikke, at nogen tror, at loven ikke gælder for dem. Vi ønsker ikke at tvinge nogen til at opgive deres kultur, men vi vil heller ikke tolerere krænkelser af de grundlæggende principper om sameksistens i den etniske identitets navn. Den franske regering ved, hvad den ikke ønsker. Så længe den ikke har brudt loven, er der ingen grund til at skose den. Hvis den har brudt loven, skal sagen behandles af domstolene. En kort bemærkning til mødet i Paris i denne uge. Jeg ville blive begejstret, hvis de lande, der forventes at levere en positiv løsning på romaspørgsmålet, var blandt de første, der blev inviteret med til sådanne møder.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Władysław Zemke (S&D). (PL) Hr. formand! Beslutningsforslaget, som fik flertal ved afstemningen i Parlamentet, fik også min stemme. Beslutningsforslaget drejer sig om et vigtigt træk ved lovgivningen, som gør det meget klart, at der ikke kan knyttes nogen sanktioner til nationalitet. Ansvar skal altid være individuelt, og det er et grundlæggende retsprincip. Romaerne skal behandles på samme måde som andre borgere i EU. Det betyder også, at de er omfattet af loven, og hvis de bryder loven, er de ansvarlige på samme måde som andre. Vi må ikke tillade en situation, hvor nationalitet bruges som begrundelse for ansvarsfritagelse ved lovbrud. Pointen er, at nationalitet aldrig må være grundlaget for fastlæggelse af, hvilke sanktioner der skal indføres, fordi sanktionerne altid skal indføres individuelt.

 
  
  

Beslutningsforslag (B7-0491/2010)

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE). (EN) Hr. formand! Jeg vil bare gerne sige, at jeg fuldt ud støtter beslutningsforslaget om langtidspleje af ældre.

I lyset af den aktuelle befolkningsudvikling er spørgsmålet om langtidspleje af ældre bestemt et europæisk spørgsmål, og selv om det i det store og hele er medlemsstaternes ansvar, er det på grund af situationens karakter og omfang også et europæisk spørgsmål og er også blevet anerkendt som sådan.

Et af de spørgsmål, der fremhæves i beslutningsforslaget, som jeg støtter fuldt ud, er behovet for at tage hensyn til de uformelle plejeres behov. De leverer en betydelig andel af den pleje, som ældre mennesker har behov for. Medlemsstaterne skal tage praktiske skridt med henblik på at støtte og sikre denne uvurderlige ressource, og det skal de gøre gennem uddannelse, aflastningspleje og andre foranstaltninger, der vil bidrage til at kombinere arbejde og familieliv.

En anden ting vedrørende beslutningsforslaget, som jeg gerne vil fremhæve er, at man beder om, at der indføres garantier i medlemsstaterne med henblik på at beskytte de grundlæggende rettigheder for personer, der modtager langtidspleje, og ikke blot, at disse garantier skal indføres, men også at medlemsstaterne sikrer, at de håndhæves i overensstemmelse med kvalitetskriterierne for levering af serviceydelser.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE). (PL) Hr. formand! Hvad angår beslutningsforslaget om langtidspleje af ældre vil jeg gerne udtrykke min fulde opbakning til, at dette spørgsmål får opmærksomhed. I lyset af de ugunstige demografiske ændringer, der giver Europa problemer, forekommer det væsentligt med en øjeblikkelig indsats på dette område. Vi skal både hjælpe de ældre mennesker med at være aktive og sikre dem en hensigtsmæssig pleje, men vi må heller ikke glemme de mennesker, der leverer denne pleje. Ofte er de mennesker, der ikke har andre muligheder for at få hjælp, for ud over at pleje den ældre, skal de også passe et arbejde. Det er ikke nemt at forene disse to roller. Her tænker jeg på familier i landdistrikter, som ofte selv varetager plejen af svagelige familiemedlemmer. Disse menneskers juridiske situation bør reguleres. Dette vil tilskynde andre til at tage sig af de ældre, der ønsker at blive gamle på en værdig måde. Det tror jeg, at vi alle ønsker.

 
  
  

Fælles beslutningsforslag (RC-B7-0484/2010)

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE). (FI) Hr. formand! Desværre var dette beslutningsforslag efter min mening ensidigt. Når vi ser på situationen i Mellemøsten, skal vi huske på, at der findes én demokratisk stat der, som har de samme værdier som Europa, nemlig Israel. Demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed er vigtige værdier der.

Derfor er det vigtigt, at vi, når vi kigger på situationen i denne region, også kigger på den overordnede situation og ikke på den ene eller anden måde er fast besluttede på at skade det eneste demokrati der.

Desværre fik man malet et sådant billede ved diskussionen af situationen vedrørende Jordanfloden. Vi ved alle, at vandressourcerne i regionen er begrænsede. Vi ved også, at Israel ved at etablere kunstvandings- og vandopsamlingssystemer har gjort en massiv indsats for at sikre, at folk har adgang til vand både i Israel og i de såkaldte palæstinensiske områder, så det er muligt at drive landbrug der.

Jeg håber, at vores indstilling bliver konstruktiv. Lad os håbe, at vi kan gøre fremskridt på fredsfronten via de igangværende fredsforhandlinger. Vores indstilling over for denne region skal være konstruktiv og støttende og ikke skyde skylden på Israel.

 
  
 

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A7-0215/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Hvordan kan man undlade at stemme for en betænkning med en titel som denne? Hvordan kan man undlade at understrege, at der er behov for at udarbejde lovgivning, som er enkel, gennemsigtig og forståelig for de europæiske borgere? For at være mere specifik støtter jeg fuldt ud denne initiativbetænkning fra Parlamentet, for det første fordi vi hele tiden skal stræbe efter at udarbejde bedre lovgivning, og for det andet fordi den fremhæver en række væsentlige spørgsmål. Et af disse spørgsmål er Kommissionens konsekvensanalyser, hvis uafhængighed og troværdighed skal sikres.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Bedre lovgivning er blevet en forudsætning for, at EU kan fungere effektivt og yde et væsentligt bidrag til at bringe den økonomiske krise til ophør og skabe økonomisk vækst. Det er nødvendigt, at institutionernes virksomhed kan opfylde forventningerne hos borgerne, hos virksomheder, der driver forretning på det indre marked, og hos nationale og lokale myndigheder, samt sikre, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt. Jeg støtter betænkningens bestemmelser om fuldt ud at støtte processen med bedre lovgivning, der har til formål at øge EU-lovgivningens gennemsigtighed, effektivitet og sammenhæng. Som institution med beføjelse til at tage lovgivningsmæssige initiativer spiller Kommissionen en central rolle i denne proces for udarbejdelsen af lovgivningsmæssige forslag af høj kvalitet, begrænsningen af administrative byrder og omkostninger for virksomheder samt samarbejdet med medlemsstaterne for at sikre en korrekt gennemførelse af lovgivningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Med dette initiativ søger man at analysere anvendelsen af principperne om subsidiaritet og proportionalitet og sikre, at disse principper respekteres i EU-forslag. Subsidiaritet er et dynamisk begreb i stadig udvikling, der om nødvendigt giver mulighed for at udvide EU's foranstaltninger og indskrænke foranstaltninger, når de ikke længere er begrundede.

Proportionalitet er et vejledende princip for udøvelsen af EU's beføjelser, både eksklusive og fælles beføjelser, som ikke må være mere vidtgående end det, der er nødvendigt for at nå målene. Der er to vigtige og fremtrædende nyskabelser på dette område, nemlig oprettelsen af Udvalget for Konsekvensanalyse og det forhold, at Lissabontraktaten er trådt i kraft, således at de nationale parlamentarikere får en vigtig rolle med henblik på at vurdere anvendelsen af disse to principper – forudgående politisk kontrol, der kan føre til ændringer eller eventuelt borttagelse af forslaget, eller efterfølgende retlig kontrol med mulighed for indbringelse af sagen for Domstolen, hvis man mener, at disse principper krænkes. Vurderingssystemet giver EU mulighed for at lovgive bedre, at analysere og begrunde sine forslag, og det giver EU mulighed for at forbedre kvaliteten, nøjagtigheden og gennemsigtigheden. Jeg glæder mig over, at systemet med konsekvensanalyse fungerer korrekt, og jeg støtter denne styrkelse af analyseprocessen.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Betænkningen af fru Geringer de Oedenberg drejer sig hovedsagelig om en evaluering af Kommissionens 15. og 16. rapport om bedre lovgivning for henholdsvis 2007 og 2008, den tredje strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning fra januar 2009 og handlingsprogrammet for reduktion af administrative byrder fra oktober 2009. Ordføreren ønsker en mere markant håndhævelse af subsidiaritet og proportionalitet som de grundlæggende krav i europæisk ret for at give medlemsstaterne mulighed for at udøve deres egne lovgivningsbeføjelser og forsøge at sikre, at borgernes forventninger opfyldes. Men der er behov for en yderligere indsats med hensyn til vurdering af lovgivningens følger og reduktion af de administrative byrder. I betænkningen henleder man opmærksomheden på, at 32 % af de administrative byrder i EU skyldes medlemsstaternes overdrevet rigoristiske anvendelse af EU-lovgivningen, som rent faktisk er strengere end kravene i den europæiske lovgivning.

I de nye medlemsstater møder vi ret ofte disse problemer. Jeg glæder mig over, at der henvises til de nye muligheder for det europæiske borgerinitiativ. Med Lissabontraktatens ikrafttræden har EU-borgerne for første gang fået mulighed for at deltage aktivt i udarbejdelsen af EU-lovgivningen. Betænkningen som helhed er et bidrag til vores lovgivningsaktiviteter, og jeg har stemt for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om bedre lovgivning, fordi jeg mener, at der er behov for at udarbejde lovgivning for europæerne, der er enkel, gennemsigtig og forståelig. Men det er vigtigt at sørge for, at de administrative byrder reduceres, og at de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af alle Kommissionens nye forslag vurderes grundigt af en uafhængig instans, der står til ansvar over for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Jeg støtter fuldt ud de igangværende bestræbelser på at udforme lovgivning til europæerne, der er enkel, gennemsigtig og forståelig. På trods af velmenende erklæringer, grundige undersøgelser og tydelige rapporter fra talrige institutioner er sandheden, at EU-lovgivningen fortsat lider af de sygdomme, der ofte påpeges, nemlig et uforholdsmæssigt stort omfang, uhensigtsmæssig kompleksitet, uforståelighed og en række lempelser.

Dette betyder ikke kun, at europæerne tager afstand fra beslutninger, der træffes på EU-niveau, men giver også anledning til debat – ikke altid særlig fornuftig eller konsekvent – om EU's indblanding i spørgsmål, som man ikke ville dømme i eller lovgive om med en mere omhyggelig overholdelse af principperne om subsidiaritet og proportionalitet. Derfor er beslutningsforslaget et skridt i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne beslutning omhandler emnet "bedre lovgivning", som omfatter nærheds- og proportionalitetsprincipperne, der er en forudsætning for, at EU kan fungere ordentligt, og f.eks. omfatter behovet for konsekvensanalyser af lovgivningsprocessen, for forenkling og kodificering af eksisterende lovgivning og reduktion af administrative omkostninger som følge af EU-lovgivning med 25 % inden 2012.

De vigtigste aspekter på dette område er det europæiske borgerinitiativ i henhold til Lissabontraktaten, som vil gøre det muligt for borgere at deltage aktivt i den europæiske lovgivningsproces, den kendsgerning, at Parlamentet nu står på lige fod med Rådet i den almindelige lovgivningsproces, og inddragelsen af de nationale parlamenter i tilsynet med anvendelsen af nærhedsprincippet. I den sammenhæng, i henhold til artikel 225 i Lissabontraktaten, og fordi jeg mener, at den er et eksempel på "bedre lovgivning", foreslog jeg i en initiativbetænkning, at der udarbejdes et specifikt direktiv for bioaffald, hvilket i juli blev vedtaget med et flertal her i Parlamentet. Jeg håber, at Kommissionen snart reagerer på dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Jeg anerkender betydningen af tydelig lovgivning, færre administrative byrder for virksomhederne, kvalitet i konsekvensvurderingerne, at der skal tages hensyn til disse (hvilket tilsyneladende ikke altid er tilfældet, langt fra), og frem for alt nøje overholdelse af principperne om subsidiaritet og proportionalitet, som alle retsakter fra Bruxelles bør underkastes. På den anden side finder jeg det beklageligt, at selv om man i betænkningen gentagne gange sætter fingeren på det, der betegnes "overregulering" af lovgivningen fra medlemsstaternes side, nævner man ikke en særdeles interessant oplysning, der findes i begrundelsen. Ud af de tusindvis af gældende retsakter har kun 72 medført 486 oplysningsforpligtelser, hvilket har ført til mere end 10 000 gennemførelsesbestemmelser i medlemsstaterne. For mig at se afslører denne oplysning det stik modsatte, nemlig at ondets rod findes i Kommissionens hyper-regulering. Mere grundlæggende spørger jeg mig selv, om der er andet end den formelle overholdelse af subsidiaritetsprincippet, eftersom traktaterne giver mulighed for at skabe områder, hvor EU har enekompetence, som på ingen måde kan drages i tvivl, mens visse nationale parlamenter på andre områder stadig er ude af stand til at udøve deres rettigheder i denne henseende fuldt ud.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. − (FI) Filosoffen Schopenhauer sagde, at vi skal bruge almindelige ord og sige ualmindelige ting. Mange mennesker, især politikere og lovgivere, gør det stik modsatte, formentlig uden at være klar over det. Netop dette er grunden til, at den fortsatte undersøgelse af lovgivningspraksis og forbedringen af denne altid vil være af central betydning for EU's arbejde. Jeg stemte for fru Geringer de Oedenbergs betænkning om bedre lovgivning, fordi den vedrører vigtige punkter, hvor det er muligt at forbedre lovgivningen. For det første skal Parlamentet huske på sit eget ansvar. Alt for ofte har opmærksomhedssøgen hos EU's lovgivere ført til en situation, hvor et levedygtigt direktiv er blevet tynget ned af detaljerede ændringsforslag under forhandlingerne i Parlamentet. I henhold til Schopenhauers anvisning betyder enkel og gennemsigtig lovgivning ikke, at den er ringere rent indholdsmæssigt. Kompleksitet og kasuistik er ofte et kneb, man benytter til at skjule sin mangel på idéer. For det andet vil jeg gerne komme ind på spørgsmålet om konsekvensvurderinger af lovgivning. Nogle få vigtige lovgivningsinitiativer såsom historien med direktivet om emissionshandel viste, at der var alvorlige mangler ved konsekvensvurderingerne. Man skal være præcis, navnlig ved udformning af miljølovgivning. Et problem, der løses det ene sted, kan skabe et nyt problem et andet sted. Som det hedder i beslutningsforslaget, skal Kommissionen høre interesserede parter regelmæssigt og omfattende for at foretage en objektiv evaluering. Jeg mener, at den SMV-test, som Kommissionen lancerede i sine interne retningslinjer, er udtryk for en velkommen udvikling. For det tredje skal vi erkende, at de nationale myndigheder ofte er af vital betydning med hensyn til at lempe de administrative byrder. Jeg kommer fra et land, hvor det officielle maskineri er så grundigt i sin anvendelse af lovgivningen, at det ofte fører til yderligere byrder. Man kan ikke se bort fra medlemsstaternes ansvar på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Denne teksts eneste fortjeneste er, at man opfordrer til en forlængelse af høringsperioden for arbejdsmarkedets parter om Kommissionens forslag til lovgivning. Resten er forfærdeligt. Man hilser arbejdet i gruppen under Edmund Stoiber velkommen, en klub af forretningsfolk, der anbefaler deregulering under påskud af at reducere de administrative byrder, man foreslår en begrænsning af retten til borgerinitiativer, et usselt instrument, som de suveræne befolkninger får adgang til i henhold til Lissabontraktaten, og man bekræfter fristen på otte uger for modtagelse af de nationale parlamenter udtalelser om Kommissionens forslag.

Og selv om man i teksten insisterer på behovet for en forståelig europæisk lovgivning, viser man ingen bekymring over, at de fleste dokumenter fra Kommissionen og arbejdsgrupperne kun foreligger på engelsk. Hvad kan man ellers forvente af en forsamling, hvor de fleste medlemmer ikke kræver deres ret til at være et rigtigt Parlament?

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Fordi de emner, der behandles af EU, er så komplekse, er den lovgivning, som vedtages, for det meste alt for detaljeret og ikke tilstrækkelig forståelig for størstedelen af den europæiske befolkning. Derfor er der behov for at udarbejde lovgivning, som er enkel, gennemsigtig og forståelig for europæere fra alle medlemsstater. Samtidig skal der i lyset af den krise, som vi befinder os i, findes mekanismer, der reducerer de høje omkostninger i forbindelse med EU's lovgivningsproces væsentligt, så vi som de første kan gå foran med et godt eksempel, hvad angår anvendelse af EU's budget.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) I denne betænkning hævdes det, at de nationale parlamenters rolle styrkes af Lissabontraktaten, men rent faktisk har medlemsstaterne skullet afgive endnu flere kompetencer til Bruxelles. Der opstår også konkrete situationer i hverdagen, der viser, at der stadig er problemer på det retlige område hen over grænserne.

F.eks. med hensyn til skilsmisser, hvor parret er borgere i forskellige medlemsstater, hvor nogle af EU's medlemsstater i det mindste har kunnet enes om at regulere de beføjelser, der tildeles domstolene, eller inden for de europæiske miljøkonsekvensvurderinger, hvor medlemsstaterne har forsinket gennemførelsen for at omgå dette krav for store projekter som udvidelsen af Temelin-atomkraftværket. Nu kan det være meget fornuftigt at foretage en konsekvensvurdering, og målsætningen om at nedbringe de administrative udgifter og forenkle lovgivningen bør også hilses velkommen, men EU har allerede gjort dette i årevis, og borgerne og virksomhederne kan kun se meget få resultater af dette. Denne betænkning vil formentlig ikke ændre meget ved denne situation, og derfor har jeg stemt hverken for eller imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. − (LT) Jeg stemte for betænkningen om bedre lovgivning, fordi jeg mener, at bedre lovgivning er en forudsætning for, at EU kan fungere effektivt, og en af vores borgerrettigheder, som vi ikke kan opnå uden tydelige love, som den almindelige befolkning kan forstå. Bedre lovgivning i EU dækker en række forskellige områder såsom udførelse af konsekvensvurderinger, nedbringelse af administrative byrder og forenkling og kodificering af eksisterende lovgivning. Jeg er navnlig enig i Kommissionens program, der sigter på at reducere de administrative byrder som følge af EU-lovgivningen, og som har kørt siden 2005, og hvorved man søger at reducere disse byrder med 25 % inden 2012. Det er meget vigtigt at reducere omkostningerne for virksomheder, der opererer i EU, for at give dem mulighed for at fungere effektivt i en vanskelig økonomisk situation og konkurrere globalt samt at strømline offentlige administrative procedurer. Vi skal fokusere på de unødvendige krav om at levere information og anvende "kun-én-gang"-princippet i Small Business Act. Elektronisk kommunikation udgør et fremragende redskab til reduktion af administrative byrder. EU-institutionerne skal aktivt samarbejde med medlemsstaterne for at undgå skævheder i fortolkningen og "overregulering" af lovgivningen. Ifølge Kommissionen skyldes 32 % af EU's administrative byrder beslutninger truffet af bestemte medlemsstater, der er strengere end kravene i EU-lovgivningen samt deres ineffektive administrative procedurer. Vi må heller ikke glemme, at høringer af alle de interesserede parter, navnlig arbejdsmarkedets parter, er af grundlæggende betydning for udarbejdelsen af lovforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg har bakket kraftigt op om denne betænkning, hvori man understreger den store betydning af at udarbejde enkle, tydelige love, som EU-borgerne kan forstå, og understreger, at de europæiske institutioner skal respektere principperne om subsidiaritet og proportionalitet, når de udarbejder forslag. I betænkningen understreges Kommissionens centrale rolle som den institution, der har initiativretten inden for lovgivningsområdet med henblik på udarbejdelse af forslag til lovgivning af høj kvalitet.

Parlamentet lover at gøre alt for at gennemgå sådanne forslag hurtigt i overensstemmelse med den relevante lovgivningsprocedure. Man understreger også betydningen af at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre, at lovgivningen gennemføres korrekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Vi støtter på alle måder Kommissionens rapport om anvendelsen af principperne om subsidiaritet og proportionalitet, idet den giver mulighed for konsekvensvurderinger af de direktiver, der udstedes.

Disse vurderinger, der skal udføres gennem seriøse, uafhængige undersøgelser af omkostninger og fordele, er af central betydning for at undgå at træffe valg, der medfører uforholdsmæssige byrder på borgere og virksomheder. Vi skal navnlig forhindre, at ny EU-lovgivning giver anledning til nye administrative byrder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Bedre lovgivning er blevet en vigtig forudsætning for, at EU kan fungere korrekt, og for den korrekte anvendelse af EU-lovgivningen baseret på større gennemsigtighed, effektivitet og konsekvente beslutninger. En korrekt anvendelse af principperne om subsidiaritet og proportionalitet, som nu er blevet omdefineret efter Lissabontraktatens ikrafttræden, skal bidrage til enklere og mere konsekvent lovgivning for den europæiske befolkning, således at beslutninger på europæisk plan kan træffes i europæernes bedste interesse. I Lissabontraktaten hedder det, at Europa-Parlamentet skal handle i partnerskab med Rådet og tilskynde til en tættere inddragelse af de nationale parlamenter ved overvågningen af anvendelsen af subsidiaritetsprincippet.

Desuden skal lovgiverne i EU fortsat støtte konsekvensvurderinger og reducere de administrative byrder. Som det hedder i betænkningen, som jeg stemte for, kan man kun sikre en reel forbedring af lovgivningen ved at reducere de administrative byrder betydeligt og anvende EU-lovgivningen effektivt til den interne juridiske planlægning samt ved at foretage effektive konsekvensvurderinger, hvor der tages hensyn til det økonomiske, sociale og miljømæssige område.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for fru Geringer de Oedenbergs betænkning, fordi man her fremhæver behovet for at udarbejde enkle og tydelige love, som er lettere at forstå for EU-borgerne.

Respekt for principperne om subsidiaritet og proportionalitet, betydningen af hensigtsmæssige konsekvensvurderinger af lovgivningsforslag, reduktion af administrative byrder og forenkling og kodificering af lovgivning er derfor centrale målsætninger for betænkningen om "bedre lovgivning". Vi skal også bemærke, at enklere og mere forståelige love er af vital betydning for at kunne gøre fremskridt med definitionen af EU's fremtidige økonomiske og social- og arbejdsmarkedsmæssige politik.

 
  
  

Beslutningsforslag (B7-0492/2010) – Fælles beslutningsforslag (RC-B7-0493/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet om romaernes situation i Europa, fordi jeg er dybt bekymret over det skridt, som Frankrig har taget over for denne befolkningsgruppe, og jeg går naturligvis ind for, at denne proces suspenderes øjeblikkelig. Frankrig indledte de kollektive udvisninger af europæiske borgere tilhørende dette mindretal i august måned. Romaerne er det største etniske mindretal i EU, med befolkninger i adskillige af EU's medlemsstater.

Alle EU-borgeres ret til at rejse frit og slå sig ned overalt i Europa er en af grundpillerne i EU-borgerskabet som defineret i traktaterne. Derfor forstår jeg ikke Kommissionens øredøvende tavshed. Kommissionen burde have reageret ved at forklare, at hvis udvisningen af EU-borgere fra en medlemsstat skal være lovlig, skal den ske på grundlag af hensynet til den offentlige orden, sagerne skal behandles enkeltvis, og beslutningen skal stå i rimeligt forhold til den pågældende trussel mod den offentlige orden og aldrig medføre en kollektiv straf over for et etnisk mindretal. Vi må også spørge os selv, om anvendelsen af de økonomiske midler til at retfærdiggøre de "frivillige udrejser" ikke er udtryk for manipulering af borgernes frihed og en ulovlig måde at undgå, at foranstaltningen defineres som udvisninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Med hensyn til forhandlingen om romaerne vil jeg gerne sende et klart budskab: Vi skal sætte en stopper for irrelevante kontroverser, som kun vedrører Frankrig, og i stedet tale som europæere om et europæisk problem, der kræver en europæisk løsning. Den aktuelle forhandling viser, hvor svært vi stadig i dag har ved at håndtere europæiske problemer som europæere og ikke som borgere i en eller anden medlemsstat. Europæisk integration betyder først og fremmest at dele bestemte værdier, hvilket giver anledning til bestemte frihedsrettigheder, herunder fri bevægelighed, og bestemte forpligtelser, herunder respekt for de betingelser, der følger med udøvelsen af ens opholdstilladelse. I dag skal vi reagere på lidelserne hos en befolkning, der har brug for integration. Lidelser, som udnyttes af en række mafialignende netværk, og som ikke giver dem andet valg end at tigge, stjæle og prostituere sig. Det er det centrale problem, der skal løses i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Det fuldkomne hykleri hos de politiske beslutningstagere, der støtter den europæiske ensretning, kommer til udtryk i beslutningsforslagene, der er fremsat i Europa-Parlamentet, hvor man græder krokodilletårer over situationen for og forfølgelsen af romaerne. Kommissionen har, stillet over for den almindelige reaktion, besluttet at nedsætte en særlig arbejdsgruppe, der skal undersøge problemet. De tror, at dette vil dæmpe den almindelige forargelse over den diskriminerende politik og vil begrænse den franske og den italienske regerings beslutning om at deportere romaerne. De politiske talsmænd for kapitalen, der skiftes til at styre medlemsstaterne og i fællesskab træffe beslutninger i EU, mener, at man ved at fordømme disse regeringer kan fritage både dem selv og EU for ansvaret for den konstante og systematiske diskrimination over for romaerne.

Men denne diskriminationspolitik er selve kernen i den imperialistiske, transnationale kapitalens union. Jo mere sårbare grupperne i samfundet er, og jo større fordelene for kapitalen er, jo mere markant er diskriminationen. Romaerne skal i stadig stigende grad kæmpe mod EU, EU's organer og de magter, der støtter EU. Kun fælles kamp med arbejderne om at omstyrte dette fællesskab af udbyttere og kamp imod EU og EU's støtter vil skabe respekt for deres rettigheder og tilfredsstille deres nuværende behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) I det fælles beslutningsforslag fra venstrefløjen søger man at fortolke direktiv 2004/38/EF på en måde, som efter min mening er fuldstændig forkert rent politisk og desuden ulovligt. Direktivets tekst er klar. Der er grænser for den fri bevægelighed i medlemsstaterne, hvis en regering anser det for hensigtsmæssigt, kan den også udvise EU-borgere. Desuden overser man i beslutningsforslaget fuldstændig et grundlæggende forhold, nemlig at Europa allerede har brugt hundreder af millioner euro i de senere år på sociale integrationsprogrammer for romaerne, men uden positive resultater, eftersom det centrale problem er romabefolkningernes meget ringe evne til at integrere sig i det lokale sociale netværk. Et beslutningsforslag, hvor man ser stort på de sikkerhedsmæssige behov, som vores medlemsstaters borgere beder os om at opfylde, og som tværtimod baner vejen for en utrolig bred fortolkning af princippet om fri bevægelighed for personer, markerer et yderligere skridt mod opbygningen af et Europa, der har mistet kontakten med befolkningens følelser og krav. Derfor stemte jeg imod det fælles beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Den seneste bølge af udvisninger af etniske sigøjnere fra Frankrig, som man har pyntet på ved at bruge betegnelsen frivillig hjemrejse, genstarter debatten om et uløst problem i Europa. Det vil tydeligvis ikke løse noget at udvise disse mennesker til deres oprindelseslande. De vil vende tilbage, så snart de kan, og ingen kan standse dem, fordi de alle er EU-borgere og frit kan rejse derhen, hvor de ønsker, så længe bestemmelserne i direktiv 38/2004 overholdes. Min stemme er for det første udtryk for et lille forbehold over for beslutningsforslaget fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater)/De Europæiske Konservative og Reformister på grund af den stiltiende accept af, at udvisning ikke udelukkes som en mulig løsning. Men jeg er helt uenig i det fælles beslutningsforslag fra de andre politiske grupper, hvor man under påvirkning af det politiske bagslag over for Sarkozy-regeringen forsøger at gøre sigøjnermindretallet til ofre for et flertal og ikke giver dem skylden for en situation, som de har været tilfredse med i århundreder.

Begivenhederne i Frankrig og Italien skal minde Europa om, at der findes et mindretal på 10-12 mio. mennesker, der allerede er paneuropæiske og har store integrationsproblemer. Men at skjule dem bag de nationale grænser er den forkerte løsning. Den eneste levedygtige løsning, der kan skabe resultater på langt sigt, er en løsning, der kræver en fælles europæisk indsats for at integrere dette mindretal.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) De over 8 000 romaers tilbagevenden fra Frankrig til deres oprindelsesland – navnlig Rumænien og Bulgarien – er bestemt et spørgsmål, der fortjener Europa-Parlamentets opmærksomhed. Jeg er ikke tilhænger af forhastede domme og trusler, men jeg foretrækker grundige undersøgelser af situationen og en efterfølgende evaluering. Lad os indgå i en dialog med franskmændene. Lad os give den franske side en mulighed for at forklare det hele og lad os først derefter konkludere, hvorvidt der er tale om en krænkelse af menneskerettighederne, eller om foranstaltningerne over for romaerne gennemføres inden for EU-lovgivningens rammer. Jeg forventer en aktiv holdning fra Kommissionens side baseret på dens rolle som traktaternes vogter.

Det ville være en misforståelse, hvis den af bekvemmelighedshensyn vælger en mørklægningsstrategi og forsøger at lade problemet løse sig selv. Jeg vil også gerne tilføje, at jeg mener, at den eneste vej frem i spørgsmålet om romaer er at acceptere en fælles europæisk strategi, der omfatter alle de berørte stater, og som har en direkte forbindelse til Den Europæiske Socialfond samt andre finansielle ressourcer på EU-budgettet. Men først og fremmest må vi erkende, at romaproblemet er et europæisk problem.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for beslutningsforslaget af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) om romaernes situation i Europa. Jeg mener, at fri bevægelighed er en grundlæggende rettighed for europæiske borgere i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF. I direktivet fastlægger man også betingelserne for denne frihed, som gælder over hele EU. Personer, der opholder sig i en medlemsstat i mere end tre måneder, skal kunne bevise, at de har et job eller tilstrækkelige midler til at opfylde deres egne behov, eller at de følger et undervisningsforløb.

Derfor er det vigtigt at se romaernes sociale og økonomiske integration som et europæisk problem og finde en europæisk løsning på det. Derfor opfordrer jeg medlemsstaterne og Kommissionen til at løse dette problem, så de kan komme med et europæisk politisk svar på det.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg går ind for en konstruktiv tilgang baseret på dialog om kulturel mangfoldighed, og hvad det indebærer med hensyn til menneskelig rigdom. Uddannelse er nøglen til integrationsprocessen. Ved at tilbyde uddannelse og praktik bekæmper vi udstødelse, arbejdsløshed og forskelsbehandling. Vi skaber også et samfund, der er mere retfærdigt, mere kreativt og mere dynamisk. Det er vigtigt at integrere de etniske mindretal, ikke kun på arbejdsmarkedet, men også inden for alle områder i samfundet. Beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og skabelsen af et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed er målsætninger for den europæiske integration. Jeg bifalder alle dem, der fremmer integrationen på lokalt niveau, herunder politikere, lærere og foreninger. Det skyldes, at det ofte er disse mennesker, der er ansvarlige for adgangen til boliger, sundhedspleje, uddannelse, kultur og en bedre livskvalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Casini (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for fru Webers beslutningsforslag om romaer i Europa på grund af dets afbalancerede, konstruktive indhold.

Det er ikke nok at råbe op over for diskrimination og måske udnytte reelle og kolossalt alvorlige problemer til partipolitisk fnidder. Naturligvis skal vi igen slå principperne om ikkediskrimination, fri bevægelighed og de resulterende rettigheder og pligter helt fast – som det sker i beslutningsforslaget fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) – men det er endnu vigtigere at gennemføre praktiske reformer for at løse problemer, for at gennemføre de grundlæggende menneskerettigheder. Immigration er et europæisk problem, og som det hedder i fru Webers beslutningsforslag, er tiden nu inde til at løse det på europæisk niveau.

Roma-spørgsmålet overlapper kun delvis spørgsmålet om integration og omfatter under alle omstændigheder specifikke aspekter, der også skal løses på europæisk plan. EU's struktur er udformet ud fra præmissen for medlemmernes territoriale stabilitet. En omrejsende levevis kan være et kendetegn for en befolkningsgruppe, hvilket man også skal respektere, men integrationen skal ske i solidaritetens ånd i overensstemmelse med europæiske regler, uden at de enkelte medlemsstater tager den på gehør. Det foreslår man i beslutningsforslaget, og derfor fik der vores støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af dette fælles forslag til beslutning om romaernes situation i Europa. I lyset af Kommissionens inerti og dens formands, José Manuel Barroso, tavshed har Europa-Parlamentet taget stilling imod den politik, som den franske præsident fører over for romaerne.

Jeg vil gerne påpege, at hr. Sarkozys politik strider mod princippet om fri bevægelighed for personer, der garanteres af EU. Rumænien er en medlemsstat, og EU forbyder enhver form for diskrimination over for borgerne baseret på deres etniske oprindelse eller nationalitet. Desuden har chartret om grundlæggende rettigheder været juridisk bindende, siden Lissabontraktaten trådte i kraft i december 2009. I beslutningsforslaget kræver man en europæisk politik for at reagere på deres situation.

Dette beslutningsforslag var nødvendigt, fordi hr. Sarkozys handlinger i lighed med hr. Berlusconis i Italien er repræsentative for den europæiske højrefløj. De ønsker et Europa, der passer til bankerne og de multinationale. De er enige om kapitalens fri bevægelighed, men når det drejer sig om de fattige og forfulgte lukker de deres grænser og smider dem ud.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) I modsætning til mine kolleger sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved det lovlige i de franske myndigheders udvisningsbeslutninger. Alle medlemsstater kan gøre dette under påberåbelse af legitime hensyn til landets indre sikkerhed og opretholdelse af den offentlige orden. Det beklagelige er den tilhørende diskurs, der synes rettet mod en hel etnisk gruppe og giver anledning til uacceptable fremmedfjendske reaktioner. Hvis en europæer begår en forbrydelse, kan vi ikke konkludere, at alle europæere er kriminelle. Hvis en roma begår et røveri, kan vi ikke konkludere, at alle romaer er kriminelle.

Det er vigtigt at styrke støttemekanismerne for integration af romaer og at bekæmpe enhver form for diskrimination, stimulere dem til at sende deres børn i skole og beskytte deres grundlæggende rettigheder. Ingen er hævet over loven, hverken omrejsende grupper eller regeringer, og alle skal ansvarligt bidrage til at løse problemerne og ikke skabe større dramaer eller spændinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter denne beslutning, hvori der udtrykkes dyb bekymring over de foranstaltninger, som de franske myndigheder og andre medlemsstaters myndigheder har truffet for at ramme romaer og omrejsende personer og udvise dem, og hvori disse myndigheder opfordres til omgående at indstille alle udvisninger af romaer. Det understreges endvidere, at masseudvisninger er forbudt i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og at disse foranstaltninger er et brud på EU-traktaterne og EU-lovgivningen, da de er udtryk for diskrimination på baggrund af race og etnisk oprindelse og et brud på direktivet om den frie bevægelighed for EU-borgere og deres familier. Jeg glæder mig over kommissær Redings forsinkede, men stærke svar om, at hun er overbevist om, at Kommissionen ikke har andet valg end at indlede overtrædelsesprocedurer mod Frankrig for at have brudt direktivet om den frie bevægelighed. Romaerne er den absolut mest diskriminerede befolkningsgruppe i Europa. De udsættes fortsat for alvorlig systematisk forskelsbehandling i forhold til uddannelse, bolig, beskæftigelse og lige adgang til sundhedspleje og andre offentlige tjenester. Som EU-borgere har romaerne imidlertid fuldt ud lige ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) Denne beslutning havde to mål: Det første er at påpege den vanskelige situation, som romaerne, der forskelsbehandles i hele Europa i alle aspekter af det sociale og økonomiske liv, befinder sig i, og det andet er at tage afstand fra den voksende stigmatisering af disse mennesker i flere værtslande, som af juridiske årsager, der har et lille eller intet grundlag i europæisk lovgivning, nægter dem retten til fri bevægelighed i EU. Tiden er inde til, at vi alle påtager os vores ansvar, både ved at afholde os fra populistisk, diskriminerende retorik og ved at føre effektive og proaktive politikker med henblik på at fremme integrationen af romaerne. Det gælder i første omgang de medlemsstater, hvor de kommer fra, som i højere grad skal udnytte midlerne fra EU, men også værts- og transitlande. Med henblik på at løse dette almindelige problem opfordres der således i beslutningen til, at der på EU-plan gennemføres en omfattende plan for integration af romaerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. (FR) Parlamentets forhandling om romaerne er i høj grad blevet til en politisk debat mellem venstre- og højrefløjen. Ingen af de beslutningsforslag, vi skal stemme om, besvarede det presserende spørgsmål om, hvordan vi bedst opfylder romaernes behov. Det er helt tydeligt, at romasamfundet udsættes for social og økonomisk diskrimination i langt de fleste medlemsstater, som ikke nødvendigvis har benyttet de integrationsmetoder, som EU stiller til rådighed. Hvis romasamfundet har rettigheder, som helt klart tilsidesættes, siger det også sig selv, at det har pligter som alle andre europæiske borgere.

Det samme gælder medlemsstaterne, som har pligt til at give disse europæiske borgere et sted at bo og en chance for at tjene til livets ophold. Hvad angår de begivenheder, som Frankrig er blevet kritiseret for, og mens vi afventer Kommissionens beslutning om ulovligheden af de udførte foranstaltninger, fordømmer jeg enhver masseudvisning, der ikke er baseret på respekten for EU-lovgivningen. Men jeg nægter at forfalde til de tvivlsomme sammenligninger i det fælles beslutningsforslag, hvor man sidestiller sommerens begivenheder med deportationer. Henvisningen til nazitiden er fuldkommen uacceptabel.

 
  
MPphoto
 
 

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. (FR) Beslutningsforslaget om romaernes situation er en vigtig tilrettevisning af hr. Sarkozy og en sviende irettesættelse fra Europa-Parlamentet. Præsidentens stigmatisering af romaerne i en tale om usikkerhed, udtalelserne fra hans indenrigsminister rettet mod rumænere og den slående udvisning af flere hundreder af dem i strid med loven er en hån ikke bare mod værdierne i den franske republik, men også mod EU's grundlæggende værdier. Gennem historien er romaerne systematisk blevet marginaliseret, forskelsbehandlet og brugt som syndebukke. Uanset om de er franskmænd, rumænere eller bulgarere er de i dag europæiske borgere. Den uværdige behandling, de er blevet udsat for, bør ikke tolereres i et samfund, der er grundlagt på principper om retsstaten, frihed, lighed og ikkediskrimination, som er det centrale i EU-traktaten og chartret om grundlæggende rettigheder. Beslutningsforslaget er derfor en kraftig og utvetydig fordømmelse af den franske regerings handlinger og af den diskriminerende retorik, der har ledsaget dem. Man fordømmer udvisninger, der er sket i strid med lovgivningen. Man kræver, at Europas regeringer og Kommissionen samordner deres foranstaltninger for at integrere romaerne ved hjælp af de midler, som Parlamentet har bevilget.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. (RO) Jeg glæder mig over vedtagelsen af beslutningsforslaget om romaernes situation i Europa og krænkelsen af lovgivningen om fri bevægelighed. Jeg mener, at Europa-Parlamentets holdning er utrolig gavnlig i Europas sociale og økonomiske klima. Foranstaltninger som dem, den franske regering har truffet, skal erstattes af en ansvarlig, fælles europæisk holdning, hvor der både tages hensyn til kendetegnene ved dette mindretal og den ret til fri bevægelighed, som de har som europæiske borgere. Jeg håber, at betænkningen, som Europa-Parlamentet har vedtaget, vil styrke og danne præcedens for anvendelsen af rammebeslutningen om bekæmpelse af visse former og udtryk for racisme og fremmedhad på grundlag af strafferetten samt handlingsplanen om gennemførelsen af Stockholmprogrammet. Kommissionen skal hurtigst mulig gribe ind i henhold til henstillingerne i beslutningsforslaget og fordømme de diskriminerende handlinger, som romaerne er blevet udsat for. Kommissionen skal også tage sin rolle som koordinator for medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af EU's strategier og planer for integration af romaerne alvorligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om romaernes situation og om fri bevægelighed i EU, fordi jeg fordømmer de skridt, som de franske myndigheder og myndighederne i andre medlemsstater har taget over for romaerne, og udvisningerne. Jeg håber, at disse myndigheder vil suspendere udvisningerne af romaerne, som forbydes af chartret om grundlæggende rettigheder og af den europæiske konvention for beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Jeg vil gerne erindre om, at disse skridt strider mod traktaterne og EU-lovgivningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Dette beslutningsforslag kommer på et tidspunkt med modstridende udtalelser vedrørende udvisningen af medlemmer af den etniske gruppe romaerne fra fransk område. Jeg mener, at denne sag er for alvorlig til at blive drøftet på en måde, der er mere følelsesbetonet end rationel, og fortjener et anderledes politisk klima, der giver mulighed for diskussion og for at undgå klichéer. Derfor mener jeg også, at Parlamentet ikke burde have lagt sig fast på dette akavede tidspunkt.

Når det er sagt, afviser jeg som altid enhver politisk, militær eller politimæssig reaktion over for medlemmer af en etnisk gruppe, blot fordi de tilhører den pågældende gruppe. Historien i det 20. århundrede var desværre fuld af situationer, hvor folk blev fordømt ikke på grund af det, de havde gjort, men fordi de var den, de var. Den brutale arv efter nazismen og kommunismen beviste dette uden skyggen af tvivl. Jeg mener, at EU's medlemsstater har en historie uden sidestykke for behandling af etniske og religiøse mindretal.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. (IT) Fri bevægelighed er et ædelt princip, men det er i fare for at blive et abstrakt princip, medmindre det ledsages af konsekvens og lovlighed. Hvis man fornægter disse principper i den hykleriske godgørenheds navn, er man ansvarlig for at fremme fjendtlige følelser over for romaerne.

Den fri bevægelighed må aldrig indebære frihed til at bosætte sig ulovligt, tvinge kvinder, børn og mindreårige, der lever under skændige sundhedsforhold, til at stjæle, prostituere sig og tigge, mens de ofte nægtes vejen til integration i skoler og beskæftigelse. EU har udstyret sig selv med detaljerede regler om de europæiske borgeres fri bevægelighed, som omfatter garantier, krav og sanktioner. Men i praksis har disse regler vist sig at være forældede efter Rumæniens og Bulgariens indtræden i EU og 10 tusinder af romaers udvandring til vesten.

Der skal vi hurtigt stramme op på direktiv 2004/38/EF, som gælder i øjeblikket, og hvori det bestemmes, at EU-borgere, som efter en periode på tre måneder i en anden medlemsstat, er ude af stand til at sørge for sig selv på lovlig vis, kan udvises. Udvisning kan i dag ikke gennemføres, medmindre der også anvendes økonomiske incitamenter, og det sker frivilligt, og dette bør erstattes med princippet om tvungen udvisning og hjemsendelse på samme måde som for borgere fra tredjelande. Desuden bør der indføres obligatoriske mekanismer til at fastholde borgere, der er udvist fra en anden medlemsstat i strid med direktiv 2004/38/EF, i deres oprindelsesland.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Den franske regerings og andre EU-regeringers udvisning af romaer er en forkastelig handling. Desværre er denne racistiske og fremmedfjendske handling, hvormed man søger at fjerne opmærksomheden fra den alvorlige sociale og arbejdsmarkedsmæssige krise, vi oplever i øjeblikket, og finde syndebukke, ikke øjeblikkelig blevet fordømt af Kommissionen og Rådet. Vi nærer ingen illusioner om EU-institutionernes hykleriske rolle i hele denne proces, navnlig når vi betænker, at de er så hurtigt ude med deres kritik og indblanding i tredjelande.

Men i sager vedrørende borgere fra EU's medlemsstater står de med korslagte arme og fremsætter kun vidtløftige erklæringer. Når det virkelig gælder, hvor er EU så, EU, der hævder at være en af verdens største forkæmpere for menneskerettigheder? Intet andet end fordømmelse er på sin plads her. Erfaringen viser os, at i forbindelse med Frankrig, et af de førende lande i EU, benytter man altid diskretion.

Her er der behov for et brud med de neoliberale politikker, som de konservative og socialdemokraterne fortsat praktiserer. Det haster med at finde nye politikker for at fremme beskæftigelse med rettigheder, velfærd og sociale fremskridt for alle. Sådan forhindrer man regeringer som den franske i at gøre racisme og fremmedhad til statens politikker, og at EU omdannes til en politistyrke for medlemsstaterne, hvilket nogen ønsker, idet man drager fordel af visse regeringers forkastelige handlinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Det fælles beslutningsforslag, som medlemmerne på venstrefløjen har fremsat, er kendetegnet ved gentagne opfordringer til ligestilling, men de modsiger sig selv flere steder.

Jeg har ladet det notere i protokollen, at jeg er imod det fremsatte dokument, da det heri forudsættes, at romasamfundene og borgerne i værtslandene har lige rettigheder, uden at det dog egentlig gøres gældende, at de har lige pligter. Jeg er også uenig, fordi der ikke fastlægges en retsstilling heri, men blot ytres en kritik af de politikker, som regeringerne i Italien og Frankrig har gennemført.

Desuden ignoreres de bekræftede problemer med lov og orden, som nogle medlemsstater forsøger at kontrollere via de midler, de har til rådighed ifølge loven, fuldstændig i dokumentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Goerens (ALDE), skriftlig. (FR) Selv om jeg stemte for det fælles beslutningsforslag, vil jeg alligevel gerne fremsætte følgende bemærkning. Min støtte til dette beslutningsforslag skal på ingen måde opfattes som opbakning til visse ekstreme udtalelser, der blev fremsat under forhandlingen torsdag eftermiddag. Eftersom behandlingen af dette spørgsmål kræver stor følsomhed, svarer forsøgene på at sammenligne hjemsendelserne af romaerne med koncentrations- og udryddelseslejrene fra Anden Verdenskrig til at reducere Holocaust til noget trivielt. Dette er den sikreste vej til at kvæle debatten. I denne situation er der behov for en rolig, afbalanceret og ansvarlig debat. Denne sammenligning smager af enten ond tro eller umodenhed. Uanset hvad, gavner den ikke romaernes sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig.(FR) Jeg blev forfærdet over de foranstaltninger, som Frankrig har truffet for at udvise romaerne (foranstaltninger, som andre stater allerede tidligere havde truffet), og derfor medunderskrev jeg med det samme Parlamentets beslutning, og jeg glæder mig over dens vedtagelse. De ting, der for øjeblikket foregår i Frankrig, er uacceptable. Frankrig fører med fuldt kendskab til kendsgerningerne en diskriminerende politik, der strider mod EU's grundlæggende værdier og principper. For det første, med hensyn til principperne om europæisk borgerskab og om fri bevægelighed i EU: Romaerne er selv europæiske borgere. For det andet, med hensyn til principperne om forbud mod forskelsbehandling og respekt for mindretal: Disse foranstaltninger skal under ingen omstændigheder træffes, udelukkende fordi en person tilhører et mindretal. I dag er det romaerne, i morgen er det araberne, og dagen efter jøderne, og hvorfor ikke kvinderne og de fattige? Alle disse principper understøtter EU og er bindende for os alle, især de enkelte medlemsstater. Det er desuden på høje tid, at vi får en europæisk strategi om romaernes integration. EU har brug for en stærkere politisk vilje. Social integration, adgang til boliger, uddannelse og kampen mod forskelsbehandling er alle områder, hvor EU skal handle.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig.(FR) Jeg stemte for beslutningen om romaernes situation i Europa, da de foranstaltninger, som de franske myndigheder har truffet, udtrykkeligt fordømmes i teksten. Beslutningen minder os om, at alle europæiske borgere har ret til at færdes og opholde sig frit i hele EU, og om det grundlæggende princip om ligebehandling af borgerne og om forbud mod forskelsbehandling. Nicolas Sarkozy og regeringen tager fejl, hvis de tror, at de kan se stort på EU's værdier, den europæiske lovgivning og chartret om grundlæggende rettigheder med total straffrihed. Parlamentet har målrettet kaldt dem til orden og vil gøre det samme over for enhver medlemsstat, der bliver fristet af denne praksis. Beslutningen får også Kommissionen til at påtage sig sit ansvar, idet den heri opfordres til at holde op med at tøve og langt om længe gennemføre en klar og målrettet strategi for integration af romaerne på alle områder – adgang til boliger, beskæftigelse, uddannelse og sundhedsydelser – for at sætte en stopper for den uacceptable udstødelse af dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. (FR) Jeg har støttet dette fælles beslutningsforslag, fordi jeg er overbevist om, at vi hurtigt må fordømme den franske regerings politik, der bevidst har stigmatiseret en etnisk gruppe ved at knytte den direkte sammen med kriminalitet med det ene formål at fjerne opmærksomheden fra dens problemer med sin egen indenrigspolitik. Udnyttelsen af romaspørgsmålet er efter min mening uacceptabelt, og Parlamentet bør reagere. Progressive medlemmer, herunder Socialdemokraterne, har derfor bedt om, at denne diskriminerende retorik og de kollektive udvisninger må høre op, mens den europæiske højrefløj i det store og hele har støttet den franske regering i dens glidning mod højre. Vi har hurtigt brug for at gennemføre en global strategi for at løse dette problem, der påvirker 10-12 mio. EU-borgere. I beslutningsforslaget beklager man den manglende reaktion fra Kommissionens side, som jo formodes at være traktaternes vogter og derfor burde have fordømt den franske regerings handlinger. De kollektive udvisninger er en hån mod chartret om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention for beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Lívia Járóka (PPE), skriftlig. – (HU) Beslutningsforslaget fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa og Gruppen De Grønne samt Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe også indeholder adskillige grundløse og endda uacceptable udtalelser. Som jeg allerede gjorde opmærksom på ved forhandlingen i tirsdags om spørgsmålet til Det Europæiske Råd og Kommissionen, er politiske holdninger og juridiske vurderinger to forskellige ting, og selv om vi måske finder udvisninger beklagelige eller overdrevne, er det kun Kommissionen, der har kompetence til at vurdere lovligheden af de skridt, som Frankrig har taget. Efter min mening svækker det Parlamentets autoritet at beskylde et land for en alvorlig overtrædelse baseret på uunderbyggede informationer og forud for Kommissionens kommende vurdering uden at kende resultaterne af denne. Men som ordfører for Parlamentets europæiske romastrategi mener jeg, at det i den nuværende situation er vigtigt for Europa-Parlamentet at formulere de progressive henstillinger, der fremsættes i et officielt beslutningsforslag.

Derfor er det vigtigt at sige, at EU og medlemsstaterne bør deles om ansvaret for integration af romaerne, hvilket kræver en omfattende strategi på EU-niveau. Den bør udformes med inddragelse af romaerne lige fra græsrodsniveau til internationale ngo'er, herunder alle aspekter af planlægning, gennemførelse og kontrol. Vi skal også slå fast, at der skal udformes et komplekst udviklingsprogram, som både er rettet mod alle tilhørende politikområder og letter en øjeblikkelig indgriben i ghettoområder, der kæmper med alvorlige strukturelle problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Sandra Kalniete (PPE) , skriftlig. – (LV) Jeg stemte for beslutningsforslaget fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), fordi jeg mener, at vi skal vedtage og gennemføre en fælles europæisk strategi om romaspørgsmålet, som kan løse problemerne med den sociale og økonomiske udelukkelse af romaerne. Problemerne for mindretal i Europa er komplicerede og følsomme, og de udnyttes ofte til politiske mål. Politisk manipulation, som især ikke er rettet mod at løse problemerne ved deres rod, men gør det mere kompliceret at integrere mindretallene, finder jeg uacceptable. Det er vigtigt med korrekt EU-finansiering og samarbejde fra medlemsstaternes side for at gennemføre den med henblik på at tilskynde til romaernes sociale integration. Adskillige instrumenter, som kan bruges til at afhjælpe romaernes udelukkelse, herunder muligheden for at bruge Den Europæiske Socialfond, står allerede til rådighed for EU. De vil blive suppleret med muligheden for at anvende op til 2 % af den fælles finansiering fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond (ERDF) til boligudgifter for socialt udstødte samfund. Derfor er det vigtigt at sikre, at der træffes praktiske foranstaltninger for at integrere romaerne, startende i de medlemsstater, hvor de er statsborgere. Samtidig skal vi naturligvis garantere den frie bevægelighed inden for EU, og når vi udviser EU-borgere fra en medlemsstat, skal alle sager behandles enkeltvis, og beslutningen om udvisning skal være baseret på en relevant domstolsbeslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Timothy Kirkhope (ECR), skriftlig. (EN) Jeg og mine kolleger fra ECR-Gruppen er enige i størstedelen af dette beslutningsforslag, og vi er fortsat fuldt og helt engageret i at fremme lige rettigheder, muligheder og friheder i henhold til EU-lovgivningen for alle mennesker, uanset race, religion, køn og seksuel orientering.

Men selv om vi fuldt ud støtter integrationen af romaerne inden for EU, mener vi, at Kommissionen som traktaternes vogter bør gennemføre en grundig juridisk undersøgelse af sagen, inden Parlamentet træffer sin endelige beslutning. Derfor har vi hverken stemt for eller imod dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. (FR) Det er vigtigt at skabe en smule orden i denne diskussion, hvor der hersker en skandaløs forvirring. Nogle af bemærkningerne, der er fremsat her i Parlamentet, og som er medtaget i beslutningsforslaget, er uacceptable. Parlamentet bør holde op med at fungere som forum for scoring af politiske points om medlemsstaternes nationale politikker. Frankrig har nøje overholdt EU-lovgivningen, og det har Kommissionen bekræftet. Desuden appellerer jeg til Kommissionen om at tage sig af denne sag så hurtigt som muligt og foreslå konkrete foranstaltninger, der kan hjælpe med til at integrere romaerne i EU.

Tidspunktet for positive hensigtserklæringer er forbi. Nu skal vi gennemføre en virkeligt europæisk strategi for integration af romaer i Europa. Hvad er der sket med de 20 mia. EUR, som Parlamentets medlemmer godkendte og tildelte medlemsstaterne under samhørighedspolitikken? Disse penge gavner ikke de modtagere, som de var tiltænkt. Vi må bringe denne situation til ophør og tage mere kontrol over den forsvarlige forvaltning af EU-midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) EU er nødt til at gribe håndfast ind over for den diskriminerende og brutale politik, som romaerne er ofre for i Frankrig. Fri bevægelighed er ikke forbeholdt kapitalen. Eurokraterne bryder sig måske ikke om det, men det er en ret, der deles af alle EU-borgere. Alle europæere har pligt til at forsvare rettighederne for de romaer, der er gjort til syndebukke af den siddende franske regering. EU skal foregå med et godt eksempel og fordømme disse fremmedfjendske regeringers politikker. Hvis man undlader dette, opfordrer man de regeringer, som allerede nu begår store fejl, til at fortsætte denne praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) I adskillige årtier har Frankrig været et eksemplarisk land med hensyn til at integrere borgere fra hele verden, der har valgt dette land som deres bestemmelsessted. Man skal huske på, at rumænske borgere først opnår den fulde frie bevægelighed i 10 EU-lande, herunder Frankrig, fra januar 2014. Desuden kan alle EU-borgere blive forpligtet til at levere bevis for, at de kan forsørge sig selv efter mere end tre måneders ophold i et land, der ikke er deres eget. Hvis de viser sig at udgøre en for stor byrde for det sociale sikringssystem i værtslandet, kan der indføres foranstaltninger i henhold til artikel 9 og 10 i direktiv 2004/38/EF. Selv om der kan sættes spørgsmålstegn ved masseudvisning af rumænske borgere af romaafstamning, bør de mennesker, der protesterer voldsomt mod dette, også beskæftige sig med en lang række andre ting og det med samme intensitet. De bør også fokusere på børnene i disse familier, der generelt forhindrer dem i at gå i skole, på børn og kvinder, der bruges til tiggeri, med tiggeri som en levevej, og med deres afvisning af at arbejde og i stedet benytte sig af tredjelandes sociale sikringsordninger. Derfor stemte jeg, som jeg gjorde.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg stemte imod dette fælles beslutningsforslag fra venstrefløjen, centrum-venstre og de liberale her i Parlamentet, fordi præsident Sarkozys franske regering skal bedes om straks at standse udvisningerne af sigøjnerbefolkningen. Vi beder Kommissionen og Rådet handle på samme måde. Vi fordømmer ikke kun deportationerne i Frankrig, men også i Tyskland, Østrig, Sverige, Belgien og Italien. Vi har brug for en europæisk strategi til bekæmpelse af den fattigdom og diskrimination, som romaerne er udsat for i Europa. Romaerne har været en del af EU siden udvidelserne i 2004 og 2007. Derfor har de som alle andre europæiske borgere ret til fri bevægelighed og ophold over hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Ved den igangværende forhandling om romaer endte jeg med at stemme for beslutningsforslaget fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater). Det beskriver problemet på en objektiv måde og foreslår også fornuftige løsninger. Beslutningsforslaget fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre viser på den anden side, hvor verdensfjerne disse politikeres metoder er. De taler om "alvorlig, systematisk diskrimination" og om en generelt fjendtlig holdning over for sigøjnere og ser dermed stort på, at romaerne også skal overholde loven som alle andre europæiske borgere.

Det er helt klart en torn i øjet på venstrefløjen, når de klager over, at man tager de udviste romaers fingeraftryk. Dette er efter deres mening urimelig forskelsbehandling. Men de samme mennesker har ingen problemer med at kræve, at alle andre borgere skal afgive fingeraftryk, når de skal have et pas. Det er venstrefløjens logik. Selv om Sarkozy-regeringen handlede ud fra opportunisme, er denne reaktion ikke desto mindre fornuftig og nødvendig for at beskytte Frankrigs egne borgere. Derfor stemte jeg imod beslutningsforslaget fra venstrefløjen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Mulder (ALDE), skriftlig. − (NL) Delegationen fra det nederlandske Folkeparti for Frihed og Demokrati (VVD) stemte for beslutningsforslag B7-0504/2010 om udvisningerne af romaerne. Men det ændrer ikke noget ved, at folk i overensstemmelse med direktiverne altid kan tvangshjemsendes til deres oprindelseslande, hvis dette er hjemlet i disse europæiske direktiver.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningsforslaget fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), eftersom man heri foreslår konsekvente, langsigtede foranstaltninger med henblik på at løse romaproblemet i EU. PPE-Gruppens beslutningsforslag indeholdt også en udtrykkelig og direkte anmodning om, at ansøgningen om Rumæniens indtræden i Schengenområdet ikke kædes sammen med romaspørgsmålet. Efter forkastelsen af dette beslutningsforslag stemte jeg for det fælles beslutningsforslag fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet m.fl., som ganske vist er mindre omfattende, men dog alligevel indeholder rimelige synspunkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Jeg stemte for beslutningsforslaget fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Konservative og Reformister om romaernes situation i Europa af følgende årsager: Man fokuserer på de konkrete foranstaltninger (europæisk strategi: handlingsplan, udnyttelse af ressourcer, samarbejde mellem medlemsstater og andre, inddragelse af romaerne osv.), der skal gennemføres for at vende den udstødelse, som romasamfundene udsættes for i forskellige europæiske lande, det begrænser sig ikke til at pålægge skyld, og det fjerner ikke offentlighedens opmærksomhed fra problemets kerne, nemlig at man hidtil ikke har iværksat politikker for at integrere romaerne, og det bidrager ikke til sterile politiske konfrontationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Medlemsstaterne og de europæiske institutioner har pligt til at udvikle og støtte gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger for at skabe et politisk og socialt miljø, der fremmer iværksættelsen af foranstaltninger med henblik på at integrere romaerne inden for uddannelse, sundhed, social sikring og integration på arbejdsmarkedet. Samtidig er romakvindernes situation et yderligere interessant aspekt, eftersom de er ofre for dobbelt diskrimination, både på grund af deres køn, og fordi de tilhører et mindretal.

Jeg opfordrer Kommissionen til at udforme en omfattende europæisk strategi rettet mod de specifikke problemer for de grænseoverskridende mindretalssamfund som romaerne. EU-institutionerne bør udvise et minimum af institutionel interesse i at overvåge kampen mod diskrimination og støtte romaernes integration.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance hilser afstemningen i Parlamentet velkommen, idet man til fulde har opfyldt sin rolle som garant for de grundlæggende værdier i EU. Det har nægtet at tie stille om situationen i Frankrig og har heller ikke glemt at kritisere Kommissionens forsinkede og begrænsede reaktion. Disse udvisninger er et vigtigt bevis for Europa med hensyn til vores evne til at overholde vores egne regler i chartret om grundlæggende rettigheder. Det er Kommissionens ansvar at træffe de hensigtsmæssige foranstaltninger, startende med færdiggørelsen af analyserapporten hurtigst mulig, så man tydeligt kan se, hvilke regeringer der er ansvarlige.

Dagens afstemning er indledningen på en vigtig fase for vores institutions troværdighed. Men kampen for mindretals rettigheder er ikke fuldstændig forbi. Nu er der mere end nogensinde behov for at anerkende alle rettighederne for mindretal i EU og sikre, at disse rettigheder anvendes i praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Soullie (PPE), skriftlig. (FR) Jeg beklager dybt, at Parlamentet har vedtaget beslutningsforslaget fra socialisterne, de liberale, de grønne og kommunisterne vedrørende romaernes situation i Europa.

Efter min mening er det uacceptabelt at kritisere Frankrig på denne måde, eftersom det ikke er den eneste medlemsstat, der sender romaer tilbage til deres eget land. Oprettelsen af visse romalejre er helt klart skadelig for den offentlige orden og undertiden endda en krænkelse af den private ejendomsret, og de byrder, det medfører for vores sociale sikringssystem, giver den franske regering ret til at træffe sådanne foranstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i de europæiske traktater. Tilbagesendelserne til Rumænien og Bulgarien skete i overensstemmelse med fransk og europæisk lovgivning og under nøje overholdelse af menneskerettighederne.

Jeg glæder mig over Det Europæiske Folkepartis Gruppes (Kristelige Demokrater) beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe om integration af romaer for at finde en europæisk løsning på spørgsmålet om vandrende folk. Vi er nødt til at gribe dette emne konstruktivt an.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Vi stemte hverken for eller imod beslutningsforslaget fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Konservative og Reformister, da vi ikke er enige i, at man bør fremme Rumæniens og Bulgariens indtræden i Schengenområdet, eftersom disse lande ikke er i stand til at sikre ligelige sociale, økonomiske og sikkerhedsmæssige forhold. Vores holdning er konsekvent med det klare "nej" til deres tiltrædelse, som gav udtryk for tidligere.

På den anden side stemte vi uden tøven imod beslutningsforslaget fra venstrefløjen, fordi det undergraver selvstyret og selvbestemmelsen i lande som Frankrig og Italien, der har besluttet at anlægge en hård linje over for personer, der ikke overholder loven. En statistik, som nok burde mane til eftertanke er, at siden et stort antal romaer fra de østeuropæiske lande ankom til Frankrig, er antallet af indbrud steget med mere end 200 %.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig om beslutningsforslag B7-0492/2010. (PT) Den etniske gruppe romaerne er et mindretal, hvor langt det fleste medlemmer er borgere i en EU-medlemsstat. Europæiske borgere har ret til at bevæge sig frit og slå sig ned i en hvilken som helst EU-medlemsstat, så længe de overholder bestemmelserne i direktiv 2004/38/EF. Der er imidlertid mulighed for at begrænse denne frihed af hensyn til den offentlige orden, sikkerheden eller folkesundheden. Vi må ikke desto mindre huske på, at en foranstaltning som udvisningen af EU-borgere skal iværksættes efter vurdering af den enkelte sag og ikke anvendes over for grupper eller samfund.

Problemets løsning ligger i gennemførelsen af en strategi for romaerne, der giver mulighed for samarbejde mellem stater, institutioner og andre parter samt inddragelse af romasamfundene i planlægningen og udførelsen, samt indførelse af et program for intervention i marginaliserede områder med strukturelle svagheder. Jeg mener, at vi bør udnytte de muligheder, der tilbydes i lovgivningen om Den Europæiske Regionaludviklingsfond vedrørende støtteberettigelse for boligforanstaltninger rettet mod marginaliserede samfund og behovet for en bedre indsats af den europæiske platform for integration af romaerne. Lige så vigtig er etableringen af en konstruktiv dialog mellem staterne og medlemmerne af romasamfundet. Af ovennævnte årsager stemmer jeg for beslutningsforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig om fælles beslutningsforslag RC-B7-0493/2010. (PT) Den etniske gruppe romaerne er et mindretal, hvor langt de fleste medlemmer er borgere i en EU-medlemsstat. Alle europæiske borgere har de rettigheder og pligter, der fastsættes i direktiv 2004/38/EF vedrørende retten til fri bevægelighed i EU i henhold til de betingelser, der angives heri. Medlemsstaterne har imidlertid ret til at begrænse den fri bevægelighed og indvandringen af EU-borgere til deres område, uanset nationalitet, af hensyn til den offentlige orden, sikkerheden eller folkesundheden.

Medlemsstaterne har ikke pligt til at underrette Kommissionen forud for anvendelsen af klausulen om den offentlige orden, hvilket er deres suveræne ret. Selv om jeg deler den opfattelse, at EU og medlemsstater har et fælles ansvar for at tilskynde til integrationen af romasamfundet gennem en integreret strategi og gennem samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen, de øvrige europæiske institutioner og andre interesserede parter i henhold til princippet om ikkediskrimination, er jeg ude af stand til at stemme for en fordømmelse af Kommissionens sene og begrænsede reaktion på romaernes situation i Europa og kontrollen med overholdelsen af menneskerettighederne, eftersom dette er et fælles ansvar for alle. Derfor stemmer jeg hverken for eller imod dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om romaernes situation og om fri bevægelighed i EU, da jeg mener, at situationen for de omkring 10-12 mio. romaer kræver en europæisk integrationsstrategi for dem. Fri bevægelighed for personer er et af EU's grundlæggende principper. Europæiske borgere med romaoprindelse, uanset deres nationalitet, har også ret til at bevæge sig frit rundt i EU. Som alle andre europæiske borgere har de både rettigheder og pligter. Hvis en person, uanset etnisk oprindelse og nationalitet, begår lovovertrædelser, vil de pådrage sig det fulde ansvar i forhold til loven. Men der er ingen nationalitet eller etniske grupper, der er forbundet med kriminalitet. Jeg mener ikke, at en hel etnisk gruppe eller befolkningen i et land kan eller må stigmatiseres af handlinger begået af nogle af medlemmerne. Lissabontraktaten giver chartret om EU's grundlæggende rettigheder bindende retsvirkning. I artikel 2 i dette dokument hedder det klart, at EU er baseret på værdierne respekt for menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettigheder, herunder rettighederne hos personer tilhørende mindretal. Jeg mener, at EU og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at fremme romaernes integration via en EU-strategi for romaerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Traian Ungureanu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte imod det fælles beslutningsforslag fra venstrefløjen, fordi man i dette dokument sætter spørgsmålet om romamindretallet i Europa på det forkerte spor. Beslutningsforslaget, der blev vedtaget på plenum, er en ideologisk tekst snarere end en konkret handlingsplan. Beslutningsforslaget fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet er grundlæggende en opvisning i hykleri camoufleret som en "progressiv" politisk diskurs. Med dette beslutningsforslag forsøger man at få os til at tro, at vi nu alle er racister.

Naturligvis undtagen venstrefløjspolitikkerne. Beslutningsforslaget blev udformet og vedtaget uden korrekt viden om romaernes situation, hverken i Øst- eller Vesteuropa. Romaspørgsmålet er ikke et nationalt problem og kan heller ikke beskrives som racepolitik. Romaspørgsmålet går langt tilbage i Europas historie og er stadig uløst. Brugen af klichéer og den politiske dagsorden, især i form af socialisternes sammenstød med højrefløjsregeringen i Frankrig, gavner ingenting, bortset fra venstrefløjens mål i valgkampen. Jeg stemte for beslutningsforslaget fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), netop fordi man i dette dokument foreslår foranstaltninger og opfordrer til koordinering på europæisk plan. Romaspørgsmålet er ikke et spørgsmål om racisme, men om realisme. Hvis romaspørgsmålet behandles i henhold til de retningslinjer, der opstilles af venstrefløjen, vil det hurtigt dukke op igen og give anledning til nye kriser i den ene eller anden medlemsstat. Resultatet af dagens afstemning er beklageligt og uproduktivt.

 
  
  

Beslutningsforslag (B7-0491/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om langtidspleje af ældre, fordi jeg mener, at det er af største betydning at sikre forudsætningerne for en aktiv alderdom med større bistand, der kan sikre en bedre livskvalitet for alle ældre i EU. Formålet med dette beslutningsforslag er at mindske ulighederne på sundhedsområdet og at beskytte ældre mennesker i EU og med hensyn til sundhedstilbud at bekæmpe den ulige behandling, som ældre mennesker ofte udsættes for, indføre mere effektive strategier for menneskelige ressourcer for at reducere personalemangel, bidrage til udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi samt tilskynde til pleje i familien og selvstændighed for ældre mennesker.

Jeg håber, at Kommissionen med dette forslag vil indsamle data om bedste praksis inden for langtidspleje, der kan sikre en merværdi for det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) med henblik på at reducere enhver form for diskrimination, forbedre langtidspleje og fattigdommens virkninger blandt de ældre mennesker. Jeg anbefaler også, at man opretter et observationscenter for aktiv alderdom for at fremme bedste praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Selv om nogle lande såsom Italien og Tyskland er mere tilbøjelige til at være ramt end andre, har alle medlemsstaterne i EU problemer med aldrende befolkninger. Vi må tage fat på denne udfordring. Men alt for ofte handler vi stadig kortsigtet og glemmer at tage højde for de ændringer, der finder sted i vores samfund. Dette er en fremragende beslutning, da den giver et kort og temmelig omfattende overblik over de områder, hvor vi skal tilpasse os (infrastruktur, sundhedssystemer, interpersonelle relationer osv.). Det er vigtigt, at vi fortsat træffer foranstaltninger i denne sag. Vi skal undgå morgendagens potentielle problemer i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning. I henhold til de beskæftigelsespolitiske retningslinjer skal medlemsstaterne gøre alt, hvad de kan, for at nå det vigtigste mål – at sikre bæredygtig vækst og styrke jobskabelsen. Vi skal også løse medlemsstaternes langsigtede problemer, nemlig demografiske forandringer, globalisering og indførelsen af nye teknologier. For at opnå dette skal vi investere i bæredygtig vækst, der kan sikre bevarelsen af eksisterende job og skabe nye job med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder, der skaber de fleste job i Europa. Vi skal også forfølge følgende sociale beskæftigelsesmål: fremme af kvalitetsuddannelse og livslang uddannelse blandt eksisterende og fremtidige arbejdstagere, bekæmpelse af arbejdsløshed, særlig opmærksomhed på at fremme beskæftigelsen blandt unge, ældre, handicappede og kvinder samt at anlægge et mere positivt syn på arbejdskontrakter, der ikke er standard.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Med de demografiske forandringer, der finder sted i EU, vokser antallet af ældre hurtigt, og vi skal løse vigtige udfordringer, som at opfylde den større efterspørgsel på sundhedspleje, tilpasse sundhedssystemerne til behovet hos en aldrende befolkning, samtidig med at de fortsat skal være bæredygtige i samfund med en mindre arbejdsstyrke. I øjeblikket er fattigdommen meget udbredt blandt ældre, for i mange EU-medlemsstater beskæres pensioner og andre sociale ydelser kraftigt i øjeblikket, så det er vigtigt at udtænke bæredygtige finansieringssystemer til levering af langtidspleje for at kunne finansiere ældreplejen. Vi skal også indføre minimumsstandarder for alle plejesektorer, herunder mindstelønninger.

Jeg vil gerne påpege, at vi skal reducere ulighederne på sundhedsområdet og sikre de ældre i samfundet samt i forbindelse med pleje. Vi skal også bekæmpe social udstødelse af ældre mennesker og enhver form for diskrimination baseret på alder. Vi skal sikre forudsætningerne for en aktiv alderdom og et værdigt og rigt liv for ældre mennesker.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Almen og erhvervsfaglig uddannelse af høj kvalitet er en forudsætning for den enkeltes selvrealisering, ligestilling, bekæmpelse af social udstødelse og fattigdom, aktivt borgerskab og social samhørighed. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at regulere kvalifikationskravene for socialarbejdere, der tager sig af de ældre, og udarbejde og indføre videreuddannelsesordninger for at være med til at øge uddannelsesniveauet for dem, som arbejder med ældrepleje, og dermed forbedre kvaliteten af de tjenester, der udbydes. Det er afgørende, at investeringerne i det ældremedicinske område øges, så kvaliteten af den pleje, de ældre modtager, bliver bedre.

 
  
MPphoto
 
 

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (S&D), skriftlig. (DA) De danske socialdemokrater mener ikke, at der skal indføres en minimumsløn, som der står i beslutningsforslagets stk. 12. Alligevel har de danske socialdemokrater valgt at stemme for beslutningsforslaget, da det udover denne opfordring til at indføre en minimumsløn, indeholder en række synspunkter og initiativer som de danske socialdemokrater støtter.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Europa-Parlamentets beslutning om at vedtage et beslutningsforslag om langtidspleje af ældre er gavnlig, fordi disse mennesker som europæiske borgere fortsat skal kunne udøve deres rettigheder og friheder, bevare deres plads i samfundet og være i kontakt med de andre generationer. Jeg mener, at EU og medlemsstaterne skal tage hensyn til befolkningens aldring med henblik på at etablere et samarbejde, der skal føre til et bæredygtigt system for finansiering af leveringen af pleje til de ældre, og til at kunne tilbyde egnet uddannelse til det personale, der arbejder inden for sektoren, og tilbyde dem et hensigtsmæssigt lønniveau, hvilket vil bidrage til at forbedre kvaliteten af de leverede tjenester. Desuden skal tjenesterne for byplanlægning og fysisk planlægning indføre foranstaltninger, der letter adgangsforholdene for ældre og personer med reduceret mobilitet der, hvor de har brug for det, såsom sociale tjenester skræddersyet til deres behov, sociale og kulturelle aktiviteter. De relevante myndigheder skal regelmæssigt informere de ældre om deres rettigheder og om lovgivningsændringer, der påvirker dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi jeg er tilhænger af adgangen til kvalitetsbetonede sundhedstjenester og ordentlig pleje for ældre mennesker. I lyset af de demografiske ændringer i de senere år, navnlig befolkningens aldring, skal ældre mennesker have støtte, så de kan leve værdigt og uafhængigt i deres eget hjem.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. (SV) Vi skal opretholde en høj plejestandard for ældre mennesker, og denne pleje skal være en prioriteret del af det velfærdssystem, der udvikles i henhold til de demografiske ændringer. Vi forstår fuldt ud indførelsen af krav om sociale minimumsstandarder for alle kontrakter inden for plejesektoren, men vi mener, at det er uheldigt, at der angives en mindsteløn, hvilket vi ikke altid har i Sverige, fordi det påhviler arbejdsmarkedets parter at fastsætte lønniveauet. Fastsættelsen af lønniveauer hører heller ikke under EU's kompetence. Vi mener ikke, at dette bør ændres, men har alligevel valgt at stemme for beslutningsforslaget, eftersom vi mener, at hovedspørgsmålet er meget vigtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Med en længere gennemsnitlig forventet levetid og de ældres voksende sårbarhed som følge af deres afhængighed af sociale tjenester, der ofte er utilstrækkelige og forårsager opsplitning af familieforholdet, står vi i en situation, hvor mange mennesker på dette meget vanskelige tidspunkt i deres liv står alene og uden økonomisk mulighed for at klare sig selv og i mange tilfælde i situationer med tragisk fattigdom, og derfor er det nødvendigt, at nationalregeringerne sørger for den grundlæggende pleje.

I Europa og ligeledes i Portugal er spørgsmålet om den langtidspleje meget vigtigt for CDS-PP (Demokratisk og Socialt Centrum Folkepartiet), og i adskillige år har vi klart bakket op om oprettelsen af velegnede netværk, der kan sørge for denne type pleje og støtte til familier med ældre mennesker samt til private leverandører af pleje. Jeg konstaterer med tilfredshed, at man her i beslutningsforslaget foreslår, at de nationale regeringer skal støtte uformelle leverandører af langtidspleje, ofte familiemedlemmer, og at disse plejere, der påtager sig en rolle, som under andre omstændigheder skulle varetages af staten, får de nødvendige betingelser til at pleje deres ældre slægtninge uden at blive straffet, f.eks. karrieremæssigt.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) I de seneste år er der registreret en demokratisk ændring hen imod en ældre befolkning i EU. Dette fænomen har skabt alvorlige budgetproblemer og medført, at der søges efter en masse ekstra sundhedsinfrastruktur og sociale ydelser. Der er derfor brug for politikker for integration af ældre og for bekæmpelse af alle former for aldersbaseret forskelsbehandling. Det overrasker mig, at finansieringen og udbuddet af specialiseret geriatri i mange medlemsstater er blevet reduceret i årenes løb. Udbuddet af pleje for de ældre skal være af høj kvalitet.

Derfor skal medlemsstaterne have politikker for forbedring af specialistuddannelser. Jeg vil også gerne minde Dem om det enorme bidrag, som frivillige organer, religiøse organisationer og velgørenhedsorganisationer yder på dette område. Medlemsstaterne skal især være opmærksomme på at sikre beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder for personer, der modtager pleje i en lang periode. Medlemsstaterne skal prioritere at yde støtte til indførelsen af hjemmeplejeenheder for lindrende behandling og udarbejde og implementere videreuddannelsessystemer for at hæve uddannelsesniveauet for dem, der arbejder i ældreplejesystemet. Kommissionen skal forberede en undersøgelse, som vil give et klarere billede af de voksende krav til ældreplejen og en vurdering af det forventede udbud af specialister for perioden indtil 2020.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Videnskabelige og teknologiske fremskridt og civilisationernes positive udvikling har gjort det muligt at forlænge menneskers forventede levetid. Men med de neoliberale forslag og kapitalismens permanente mål om stadig større profitter har regeringerne tendens til at lægge mindre vægt på ældre menneskers rolle og anser den aldrende befolkning for at være en byrde. Det er uacceptabelt.

I dette beslutningsforslag, som ganske vist ikke er rettet mod problemets rod, nemlig årsagerne til nedvurderingen af social støtte, opfordres der til kamp mod ældre menneskers sociale udstødelse og mod alle former for aldersdiskrimination.

Man fordømmer også nedskæringerne, der rammer specialister i geriatrisk medicin, det manglende engagement i uddannelse af personer, der er specialiseret i pleje af ældre og manglen på infrastruktur i samfundet og til hjemmepleje samt pleje af ældre under forhold, der er tilgængelige for alle.

Derfor støtter vi denne opfordring, men vil fortsat bekæmpe årsagerne til denne situation og kæmpe for en reel ændring af politikkerne til gavn for ældre.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Da jeg læste beslutningsforslaget fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som vi har stemt om, blev jeg erindret om den smertelige og skammelige episode under hedebølgen i 2003, hvor mere end 15 000 ældre mennesker døde i Frankrig. Personalemanglen på alderdomshjemmene og den usunde tendens i vores samfund, navnlig i mit land, som betyder, at mange ældre blive ladt alene og uden midler, er årsagen til den tragedie. Jeg kan imidlertid heller ikke glemme det kolossale ansvar, som EU har for afviklingen af vores sociale sikringsordninger gennem de økonomiske politikker og handelspolitikker, man gennemfører, den budgetmæssige malthusianisme, man forsøger at gennemtvinge og dens rent aktuarmæssige opfattelse af social sikkerhed, som den deler med vores politiske ledere. Jeg anser EU for delvis ansvarlig sammen med de regeringer, der støtter EU, for de lave niveauer for lønninger, købekraft og pensioner. Jeg kan heller ikke glemme den dødskultur, som en lang række af de tekster, der behandles i denne sal, er udtryk for. Derfor mener jeg helt ærligt heller ikke, at det overhovedet er relevant at give Bruxelles nogen som helst beføjelser vedrørende ældre mennesker, ikke engang beføjelser til at udarbejde statistikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Ibrisagic (PPE), skriftlig. − (SV) Stemmeforklaring: Vi har i dag stemt for beslutningsforslaget (B7-0491/2010) om langtidspleje af ældre. Men vi vil gerne påpege, at vi ikke er enige i alting i beslutningsforslaget. Vores største bekymring er opfordringen til at indføre mindsteløn. I den forbindelse vil vi gerne påberåbe os subsidiaritetsprincippet. Gunnar Hökmark, Christofer Fjellner, Anna Ibrisagic, Anna Maria Corazza Bildt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Dette er et emne, som har en fremtrædende plads i min gruppe, og som vi anser for at have en stor betydning, så ældre med alvorlige sundhedsproblemer kan leve den sidste del af deres liv under de bedst mulige betingelser. Det er derfor nødvendigt, på trods af krisen, at kanalisere flest mulig ressourcer i denne retning for at opnå den bedst mulige støtte til alle dem, der modtager langtidspleje, så de ældre får en god livskvalitet. Det er det, min gruppe har slået til lyd for i Portugal, og vi har fremsat flere forslag for det portugisiske parlament om dette emne.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) De demografiske ændringer i de senere år, navnlig befolkningens aldring, har resulteret i et stigende pres på budgetterne og stor efterspørgsel efter bedre infrastrukturer til sundhedspleje og social pleje. Jeg stemte for beslutningsforslaget om langtidspleje af ældre, hvori man opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe den sociale udstødelse af disse mennesker og alle former for diskrimination på grund af alder, fordi medlemsstaterne er nødt til at garantere adgangen til tilstrækkelig sundhedspleje og social pleje som et grundprincip i den europæiske solidaritetsmodel.

Det er vigtigt at anerkende betydningen af kvalitet og langtidspleje, og derfor skal medlemsstaterne indføre programmer for levering af bistand og pleje i hjemmet for ældre mennesker eller videreføre den i de lande, hvor de allerede findes, under ledelse af de kommunale og lokale myndigheder inden for deres respektive kompetenceområder. Der skal indføres garantier i alle medlemsstater for at beskytte de grundlæggende rettigheder for personer, der modtager langtidspleje.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg bakker fuldt ud op om dette beslutningsforslag. Jeg håber, at Europa-Parlamentets erklæring vil blive fulgt op at yderligere handling. Det er vigtigt at reagere skarpt og effektivt på alle tilfælde af diskrimination over for ældre. Det er vigtigt at udforme et direktiv, der er juridisk bindende for nationalregeringerne, og som vil give mulighed for retssager over for foranstaltninger, der har til formål at beskære pensioner, samt manglende overholdelse af andre pligter, der påhviler staten i forhold til de ældre. I 2009 beskar regeringen i mit land, Letland, pensionerne for at stoppe et hul i budgettet, hvorved den ødelagde menneskers håb om social stabilitet og retfærdighed. Jeg stemte for dette beslutningsforslag i håb om, at lignende krænkelser og magtmisbrug ikke vil finde sted igen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Vi har allerede i mange år set, at det ikke længere er muligt at finansiere kort- eller langtidspleje. Ikke desto mindre har alle foranstaltninger i denne henseende været sat på vågeblus, og de berørte og deres pårørende er blevet efterladt i vejkanten. Som med opdragelse af børn er pleje af slægtninge og frivilligt arbejde i samfundet alt for undervurderet, og sociale netværk ødelægges i kapitalismens navn. I stedet er folk blevet overbevist om, at uhæmmet masseimmigration er nødvendig for at sørge for, at socialsystemerne kan opretholdes og dermed også plejen af de ældre.

Det forholder sig rent faktisk lige omvendt. Dette har kun fremskyndet det overhængende økonomiske kollaps. Diskussionen om den økonomiske levedygtighed og de økonomiske byrder ved plejen kommer alt for sent. Hvis vi nu ønsker at prioritere udviklingen af palliativ pleje og lægelig pleje i hjemmet, vil vi rent faktisk ikke kunne skifte mening og vende på en tallerken i denne sag. Ønsket om at bremse misbruget af ældre mennesker skal under alle omstændigheder hilses velkommen. Listen over krav har ligget der i mange år. Jeg stemte alligevel for beslutningsforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg er meget glad for vedtagelsen af dette beslutningsforslag, som grundlæggende opfordrer medlemsstaterne til at overveje de seneste års demografiske udvikling – og navnlig befolkningens aldring – der fører til øget pres på budgetterne og stor efterspørgsel efter bedre infrastruktur for sundhed og social pleje, opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe den sociale udstødelse af ældre mennesker og alle former for diskrimination på grund af alder og erindrer medlemsstaterne om, at sikringen af adgang til hensigtsmæssige sundheds- og plejetjenester er et grundlæggende princip i den europæiske solidaritetsmodel.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Vedtagelsen af dette beslutningsforslag viser endnu en gang, at Europa-Parlamentet og dets medlemmer lægger stor vægt på spørgsmålet om sundhedspleje til ældre. I et aldrende samfund bliver det stadig vigtigere at beskytte og forbedre vores "ældre år".

Efteruddannelse af de personer, der arbejder inden for dette område, en opfordring til alle medlemsstater om at indlede informationskampagner rettet mod ældre mennesker om kost og forebyggelse af risikoen for dehydrering, udvikling af såkaldt "e-Health" for at imødegå ineffektivitet og spild er bare nogle af de foranstaltninger, der foreslås i dette beslutningsforslag.

Ingen medlemsstater kan frasige sig den vigtige forpligtelse til at forbedre forholdene for disse mænd og kvinder, der ofte må klare sig selv. Derfor håber jeg, at vi med vedtagelsen af dette beslutningsforslag og med henblik på virkelig at skabe et "samfund for alle" kan skabe fornyet dynamik i medlemsstaterne, så mennesker med forskellig alder får mulighed for at deltage aktivt i samfundslivet, uden at samfundet overlader dem til deres skæbne.

 
  
MPphoto
 
 

  Alf Svensson (PPE) , skriftlig. (EN) I dag stemte jeg for beslutningsforslag B7-0491/2010 om langtidspleje af ældre. Men der er et punkt i beslutningsforslaget, som jeg ikke støtter. I punkt 12 i beslutningsforslaget opfordrer man til minimumsstandarder for alle kontrakter inden for plejesektoren, herunder mindsteløn. Det er noget, som de svenske kristelige demokrater er imod. Det er også fremmed for den svenske model med kollektive aftaler. Vores svenske model har vist sig at være i såvel arbejdstagernes som arbejdsgivernes interesse. Jeg tror fuldt og fast på, at løn er noget, der skal fastlægges i form af en aftale mellem arbejdsmarkedets parter og ikke noget, hvor politikerne skal forsøge at overbyde hinanden.

 
  
  

Fælles beslutningsforslag (RC-B7-0484/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om Jordanflodens tilstand, herunder navnlig området omkring Jordanflodens nedre løb, fordi jeg anser det for vigtigt at henlede opmærksomheden på ødelæggelsen af denne flod og navnlig dens nedre løb. I forslaget anmodes regeringerne i Israel og Jordan samt Den Palæstinensiske Myndighed med støtte fra EU om at oprette en kommission for Jordandalen, som skal være åben for andre lande end dem, der støder op til floden.

Jeg mener, at der er behov for en forvaltningsplan, for at rette op på ødelæggelserne af Jordanfloden samt for økonomisk og teknisk bistand til genoprettelse af floden, navnlig dens nedre løb. Spørgsmålet om forvaltning af vandressourcer med en ligelig fordeling af vandet, hvor der tages hensyn til behovene hos alle dem, der bor i regionen, er af største betydning med henblik på at skabe varig fred og stabilitet i Mellemøsten. Jeg mener derfor, at indsatsen kunne intensiveres i form af yderligere økonomisk og teknisk bistand til vandforvaltningsprojekter, tilskyndelse til ligelig udnyttelse af floden og til overførsel af den nødvendige teknologi til landene i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter beslutningsforslaget om Jordanflodens tilstand, fordi man her opfordrer til konkrete foranstaltninger vedrørende et spørgsmål, der har meget direkte indvirkning på den økonomiske, sociale og kulturelle velfærd for regionens befolkning. Den alvorlige ødelæggelse af Jordanfloden har konsekvenser for alle aspekter af livet i de samfund, der er afhængige af flodens vandressourcer. Jeg opfordrer til grænseoverskridende løsninger, der planlægges i fællesskab, på problemer med forurening og overudnyttelse af vandressourcerne, og beslutningsforslaget understreger de resultater i form af tillid og fredsskabende initiativer, der kan blive følgen af et samarbejde mellem israelerne, palæstinenserne og jordanerne om løsning af problemerne med ødelæggelsen af Jordanfloden.

I beslutningsforslaget understreger man med rette behovet for at indføre planer og forslag om genoprettelse af Jordanfloden i EU's relationer med de lande, der grænser op til floden. I lyset af problemets presserende karakter bør EU prioritere genoprettelsen af Jordanfloden i sine udviklingsprojekter i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om Jordanflodens tilstand, fordi dens værdi hvad angår miljø, naturskønhed, kultur, historie, landbrug og økonomi skal bevares. En korrekt forvaltning af vandressourcerne, der respekterer behovet hos alle mennesker regionen, er også af stor betydning for stabiliteten i Mellemøsten.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Problemerne med Jordanfloden er langt mere vidtgående end den normale bekymring over ødelæggelsen af vandløb. I det beslutningsforslag, vi har vedtaget, erkender vi, at Jordan er mere end blot en flod. Dens betydning er langt mere vidtgående end flodens tilstand og påvirker det politiske, symbolske og religiøse område i stater, nationer og befolkninger på forskellige breddegrader.

Den særlige betydning, som floden har fået som følge af menneskehedens historie, er grunden til Europas og navnlig Parlamentets bekymring over dens skæbne. Jeg håber og ønsker, at de lande, der grænser op til Jordan, vil kunne tilsidesætte deres traditionelle forskelle og mistillid og samarbejde om at undgå ødelæggelsen af floden.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Jordanfloden og særlig flodens nedre løb er et kulturlandskab af universel interesse og med stor historisk, religiøs og miljømæssig betydning. Den er desværre blevet ødelagt ved overudnyttelse, forurening og dårlig forvaltning med et deraf følgende tab af biodiversitet på 50 %. En genopretning af Jordanfloden, i særdeleshed flodens nedre løb, er af den største betydning for israelske, jordanske og palæstinensiske lokalsamfund, der står over for ensartede udfordringer.

Den kan også resultere i enorme fordele, hvad angår økonomi og opbygning af tillid. Aktivt samarbejde mellem statsmagt, civilsamfundsorganisationer og lokalsamfund kan yde et betydeligt bidrag til fredsbestræbelserne i regionen. Derfor opfordrer vi myndighederne i de berørte lande til at samarbejde og genoprette Jordanflodens økologiske balance ved at udarbejde og gennemføre politiske tiltag, der sigter mod håndgribelige resultater inden for forvaltningen af vandbehov i bolig og landbrug, vandbevaring og bevaring af naturlige ressourcer. Vi opfordrer også Rådet, Kommissionen og EU's medlemsstater til at opfordre til og støtte en omfattende plan til at genoprette Jordanfloden.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Som det allerede siges i beslutningsforslaget, er Jordanfloden, navnlig det nedre løb, et kulturelt landskab af universel betydning og af stor historisk, symbolsk, religiøs, miljømæssig, landbrugsmæssig og økonomisk betydning både i Mellemøsten og andre steder. Flodens nuværende tilstand med miljøødelæggelse og de deraf følgende forureningsniveauer giver alvorlig grund til bekymring.

Den ønskværdige og nødvendige genopretning af Jordanfloden – en miljømæssig, social og kulturel nødvendighed – kan naturligvis ikke adskilles fra regionens geopolitiske situation. Man må erkende, at den palæstinensiske befolkning på Vestbredden allerede i høj grad står over for alvorlig vandmangel, fordi en stor del af vandet bruges af Israel og de jødiske bosættelser på Vestbredden, og ligeledes Israels fortsatte besættelse af Golanhøjderne, hvor mange vigtige kilder findes. En ligelig fordeling af vandressourcerne, hvor man også respekterer behovet hos hele regionens befolkning, er af central betydning for indførelsen af varig fred og stabilitet i Mellemøsten, og dette hænger igen uløseligt sammen med den nødvendige genopretning af Jordanflodens nedre løb.

 
  
MPphoto
 
 

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. − (CS) Situationen i Mellemøsten har været kompliceret i mange år, både politisk, økonomisk og miljømæssigt. Der har aldrig været mange floder her, deres løb er meget ustabile, selv i fjerne tider gav skovene plads for landbrugsjord og græsningsarealer, og hvert år ødelægges buske, træer og andet grønt. Vandmængden i Jordanfloden er allerede lav nu, og vandet er forurenet, og Det Døde Hav er lidt efter lidt ved at tørre ud. Det er et stort teknisk problem at sikre en tilstrækkelig vandgennemstrømning i floden, som kun kan løses i et fredeligt politisk klima. EU har længe været aktiv inden for en række projekter med det hovedformål at støtte den fredelige udvikling i hele området.

Derfor er det også ønskeligt, at vi støtter det vigtigste program, nemlig fornyelsen af et rationelt vandingssystem i Jordanflodens midterste og nedre løb. Fordi lokalregeringerne står over tilsvarende problemer en række steder i Sahel og Asien, er det ikke kun Kommissionens svar, der vil udgøre en værdifuld inspiration til løsning at tilsvarende problemer en række andre steder, men indførelsen af konkrete genopretningsforanstaltninger. Jeg støtter vedtagelsen af det fælles beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Adgang til drikkevand er en grundlæggende menneskeret. I juli vedtog FN et beslutningsforslag fra befolkningstopmødet i Cochabamba med krav om, at den anerkendes som sådan. Jordanfloden er blevet ødelagt, og den palæstinensiske befolkning er blevet nægtet adgang til drikkevand, fordi stort set hele flodens løb er blevet omledt af Israel, Jordan og Syrien. EU skal uden tøven støtte samarbejdsaftaler mellem staterne om at genoprette floden og forbedre fordelingen af vandressourcerne i regionen.

Denne eksklusive interesse for Jordanfloden, når så mange andre floder ødelægges, er alligevel chokerende. Dette anbefaler man i dette beslutningsforslag. Jeg stemmer for i håbet om, at man vil udvise en lignende omsorg for de andre vandløb rundt om i verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om Jordanflodens tilstand, fordi alle lande langs floden skal tilskyndes til at genoprette den. Området ved Jordanflodens nedre løb er fuldstændig ødelagt. Dårlig forvaltning har medført alvorlig forurening og tab af halvdelen af biodiversiteten.

I fredstraktaten, der blev underskrevet i 1994, aftalte Israel og Kongeriget Jordan at samarbejde om den miljømæssige genopretning af Jordanfloden langs de fælles grænser og at beskytte dens vandressourcer. Men palæstinenserne har været udelukket fra den israelske sikkerhedszone i Vestbredden langs hele Jordanflodens nedre løb, som er ulovligt besat af israelske bosættere, der vander jorden med vand, der tilhører palæstinenserne.

Dette betyder, at den palæstinensiske befolkning på Vestbredden står over for alvorlig vandmangel, og derfor kræver vi, at Israel standser sin bosættelsespolitik, herunder ved Jordanflodens nedre løb. Landene langs floden skal med støtte fra EU skabe en kommission for Jordanfloden og genoprette floden for at garantere, at der er tilstrækkelige vandmængder til at forsyne befolkningen langs floden.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg stemte for dette beslutningsforslag. I beslutningsforslaget hedder det, at Jordanfloden i dag befinder sig i en katastrofal situation. Vandstanden i Det Døde Hav falder med 30 cm om året. Kyststaterne, navnlig Syrien og Jordan, udnytter flodens ressourcer, men foretager ikke samtidig investeringer i spildevandsrensning og udstyr til drikkevandsrensning. Hvis EU ikke snart øger sit pres på alle brugere af vandressourcerne, vil en miljøkatastrofe være uundgåelig. I denne forbindelse er beslutningsforslaget et meget relevant signal til regeringerne i Syrien, Jordan og Israel. Det er vigtigt at få alle regeringer i Mellemøsten til at forstå, at EU ikke er et brandkorps, der kan løse deres problemer. Vi skal tvinge den syriske, jordanske og israelske regering til at tænke på fremtiden. Vi skal hjælpe dem med at planlægge med henblik på dette, men vi skal under ingen omstændigheder dele penge ud til dem, der udnytter naturressourcerne tankeløst for at forfølge deres egoistiske mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. Jeg glæder mig over den vigtige afstemning i dag om et beslutningsforslag, der henleder opmærksomheden på og udtrykker bekymring over ødelæggelsen af Jordanfloden og navnlig flodens nedre løb. Myndighederne i alle landene, der grænser op til floden, opfordres til at samarbejde og genoprette Jordanfloden ved at udforme og gennemføre politikker, der fokuserer på at opnå konkrete resultater inden for indenlandsk vandforvaltning og vandforvaltning inden for landbruget, bevarelse af vandressourcer og forvaltning af kloakvand og spildevand fra landbrug og industri samt på at sikre, at der strømmer ferskvand af tilstrækkelig kvalitet ned til Jordanflodens nedre løb. Man glæder sig over samarbejdet mellem de israelske, jordanske og palæstinensiske lokalsamfund, der står over for de samme udfordringer med hensyn til vand ved Jordanflodens nedre løb, og opfordrer Israel og Jordan til fuldt ud at overholde forpligtelserne i deres fredstraktat vedrørende genopretningen af Jordanfloden.

 
Seneste opdatering: 6. april 2011Juridisk meddelelse