Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Rådet på vegne af næstformanden i Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om verdensdagen mod dødsstraf.

Før jeg giver ordet til hr. Chastel, vil jeg oplæse et uddrag af et brev, som Sakineh Mohammadi Ashtianis børn har sendt til medlemmer af Parlamentet. Brevet er sendt til mig gennem AKI International med det specifikke formål at få det med i forhandlingen om verdensdagen mod dødsstraf.

Her kommer uddraget: "Vi vil gerne takke Dem for Deres indsats og den opmærksomhed, De har rettet mod vores mor Sakinehs sag. Først vil vi bede om Deres moralske støtte. Vores eneste håb er det internationale samfund, og derfor beder vi Europa-Parlamentet gribe ind og bruge alle de instrumenter, det har til rådighed, for at hjælpe vores mor. Vi bønfalder Dem om ikke at lade os i stikken, men lytte til vores bøn om hjælp. I håbet om, at primitive straffemetoder såsom stening og hængning vil blive afskaffet i hele verden, sender vi Dem til sidst vores varmeste hilsener."

  Olivier Chastel, for Catherine Ashton (næstformand i Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Som formanden netop sagde, taler jeg her i salen på verdensdagen og også den europæiske dag mod dødsstraf på vegne af den højtstående repræsentant, Baroness Ashton.

Som De ved, tegner der sig stadig et broget billede af brugen af dødsstraf i verden. På den anden side er langt de fleste lande i verden i dag for en afskaffelse, enten i lov eller i praksis, og det er opmuntrende at se, at dette tal er stadigt stigende. Vi er nu vidne til en tendens i retning af afskaffelse og begrænsning af dødsstraf i de fleste lande.

Men antallet af henrettelser og procedurerne for anvendelse af dødsstraf rundt omkring i verden er desværre alarmerende. De 5 679 henrettelser, der blev foretaget i 2009, var 5 679 for mange. Og med 58 lande og områder, der stadig bruger dødsstraf, er vores arbejde langt fra færdigt.

Endvidere ved vi alle, at de lande, der stadig bruger dødsstraf, har alvorlige problemer med at overholde internationale regler og normer, især vedrørende begrænsning af dødsstraf til de alvorligste forbrydelser, udelukke unge kriminelle fra at blive henrettet og sikre en retfærdig retter gang.

Konklusionen er klar. Der er ikke plads til efterladenhed i denne sag. Derfor skal vi bruge alle tilgængelige midler, også diplomatiske kanaler og offentlighedens bevidsthed, for at nå vores mål, og derfor har den højtstående repræsentant gjort EU's indsats for at afskaffe dødsstraf til en personlig prioritering.

Hvad indebærer det i praksis? Den kommende Tjeneste for EU's Optræden Udadtil vil sandsynligvis kunne tage udgangspunkt i, at EU allerede i dag er den førende institution i kampen mod dødsstraf, men tjenesten bliver også vores bedste mulighed for at udnytte vores potentiale.

Den vil navnlig styrke vores mulighed for at tale med én stemme, give os mulighed for at samle alle instrumenter i Europa for kampen mod dødsstraf.

EU vil også fortsat forbedre vores samarbejde med andre internationale og multilaterale organisationer, der arbejder for at få afskaffet dødsstraffen.

På FN's 65. generalforsamling til efteråret forventes der vedtaget en resolution med en opfordring til at indføre et moratorium for brug af dødsstraf, som bør afspejle fremskridt i retning af afskaffelse af dødsstraf i hele verden. Vi skal styrke og udvide den tendens i retning af afskaffelse, som vi kan iagttage i alle verdens regioner. Et tæt samarbejde mellem EU og Europarådet er et andet aktiv i vores kamp mod dødsstraf.

I den sammenhæng kan jeg som et helt specifikt eksempel nævne, at vi vil gøre fælles front for at tilskynde Belarus til at afskaffe dødsstraf, navnlig gennem fælles arrangementer i Minsk på denne verdensdag.

Vi mener grundlæggende, at afskaffelse af dødsstraf er en forudsætning for at beskytte menneskets værdighed og respektere menneskerettighederne, og derfor er vi imod dødsstraf i alle tilfælde og under alle omstændigheder, og vi vil fortsat opfordre til at afskaffe dødsstraf i hele verden.

Universel afskaffelse er og vil fortsat blive prioriteret højt i vores udadrettede indsats for menneskerettighederne, og jeg vil her på vegne af Baroness Ashton bekræfte vores beslutning om at sætte EU i centrum for kampen for universel afskaffelse af dødsstraf.

  Formanden. – Jeg vil lige præcisere, at der på forslag af Formandskonferencen bliver en forhandling med kun en taler pr. politisk gruppe. Man kan derfor ikke få ordet under catch-the-eye-proceduren. Det er en skam, for denne forhandling er meget vigtig.

  Eduard Kukan, for PPE-Gruppen. – (EN) Fru formand! EU er baseret på værdier og respekt for menneskerettighederne, som til enhver tid skal forsvares og beskyttes i hele verden. Retten til liv er selve grundlaget for disse værdier. Verdensdagen mod dødsstraf minder os om, at der stadig er lande i verden, som praktiserer dødsstraf. Derfor skal vi fortsætte vores indsats og optrappe kampen mod denne praksis.

EU's konstante modstand mod dødsstraf har sat os i spidsen for denne kamp. Da Europa-Parlamentet er den første EU-institution, der er gået ind på dette område, er det vores pligt at påvirke andre stater, så dødsstraffen kan blive afskaffet overalt.

For Det Europæiske Folkeparti er kampen mod dødsstraf i verden en central prioritering i vores eksterne menneskerettighedspolitik. EU skal arbejde for at skabe øget viden om dette spørgsmål og støtte initiativer, de kan føre til universel afskaffelse.

Jeg vil dog også opfordre den højtstående repræsentant, Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at tilskynde de lande, der ikke har ratificeret den anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, om at gøre dette. De medlemsstater, der ikke har ratificeret protokol 13 til den europæiske menneskerettighedskonvention, bør også gøre dette.

Jeg må med beklagelse sige, at Belarus som det eneste land i Europa stadig anvender dødsstraf i praksis. Vi skal gøre alt for at ændre denne situation. EU skal ligeledes konstant øge bevidstheden om afskaffelse af dødsstraf, både i bilaterale forhandlinger og i internationale fora.

Til sidst vil jeg sige, at EU skal være en inspiration for resten af verden. Der er kun et par dage til verdensdagen mod dødsstraf, og det forekommer mig at være det rette tidspunkt at bekræfte vores holdning.

  Ana Gomes, for S&D-Gruppen. – (PT) Fru formand! Belarus, Kina, Iran, Saudiarabien og Sudan – hvad har disse lande til fælles, for så vidt angår respekt for menneskerettigheder og grundlæggende friheder? De er fælles om en primitiv og afskyvækkende praksis, nemlig dødsstraffen. Nogle lande bruger denne barbariske metode i hemmelighed, de offentliggør ikke engang deres statistik for dødsstraf. Det gælder Kina, Egypten, Iran, Malaysia, Sudan, Thailand og Vietnam. Kun en EU-medlemsstat har stadig en national lovgivning, der giver ret til at gennemføre dødsstraf for visse forbrydelser under særlige omstændigheder, og i denne beslutning opfordrer Parlamentet Letland til hurtigst muligt at ophæve denne lovgivning.

Det er Parlamentets holdning, at EU skal udnytte alle muligheder for at fremme afskaffelsen af dødsstraf, især på bilaterale og multilaterale topmøder og møder, og især i FN, når vi forhandler om internationale aftaler på officielle besøg, eller under dialoger med tredjelande inden for rammerne af vores politikker for indsatsen udadtil, samarbejde og finansiel bistand. Det er vigtigt, at EU's medlemsstater stræber efter at anvende FN's generalforsamlings resolution om et universelt moratorium.

Den højtstående repræsentant, Baroness Ashton, bør anmode Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om aktivt at fremme universel afskaffelse af dødsstraf. Der er stadig lang vej tilbage. Men trods alt er der allerede 154 lande, som har afskaffet dødsstraffen i lov eller praksis.

I EU's delegationer skal der være et tilstrækkeligt antal embedsmænd med speciale i menneskerettigheder, som arbejder for universel afskaffelse af dødsstraffen. Jeg opfordrer den højtstående repræsentant til at indføre et system, som kan identificere alle EU-borgere, der er dømt til døden, uanset hvor, og mobilisere alle kræfter for at redde dem fra at blive henrettet. Med hensyn til EU's indenrigspolitik på dette område håber Parlamentet, at revisionen af EU's direktiver om dødsstraf, der forventes gennemført næste år, vil blive afsluttet hurtigst muligt.

Udadtil skal EU ikke blot overholde sine forpligtelser under chartret om grundlæggende menneskerettigheder, således at ingen deporteres eller udvises til et land, hvor de risikerer at blive dømt til døden, men også sikre, at der ikke tilgår oplysninger til tredjelande inden for rammerne af internationale aftaler om dataudveksling, som skaber risiko for, at nogen dømmes til døden.

I denne beslutning præciserer Europa-Parlamentet sin afsky for de mest brutale former for straf såsom stening. Denne beslutning indeholder navnene på nogle mænd og kvinder, som nu afventer at blive henrettet i deres land. Måtte civilisationens lys og barmhjertighed redde deres liv. Parlamentet opfordrer derfor Kommissionen til at bruge alle midler for at redde dem.

  Marietje Schaake, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg er meget stolt over, at EU som et værdisamfund, der har afskaffet dødsstraffen, gør en stor indsats for at handle som global spiller i kampen mod dødsstraf over alt i verden.

I forhandlinger med kandidatlande og i vores dialog med andre lande, det være sig USA eller Iran, skubber vi konsekvent på for enten rent lovgivningsmæssigt eller i praksis at få afskaffet denne den mest umenneskelige straf. Man har ikke engang bevist, at dødsstraf hindrer andre i at begå kriminalitet. Det gør den endnu mere tvivlsom. Man skal ikke ustraffet kunne begå de værste forbrydelser, men dødsstraf er i sig selv en overtrædelse af menneskerettighederne ifølge retten til liv, som er knæsat i FN-verdenserklæringen om menneskerettigheder.

Vi tror på retsforfølgelse under international lov, men altid efter en retfærdig rettergang. Dette er alt for ofte ikke tilfældet, og under alle omstændigheder har FN fastslået, at narkotikarelateret kriminalitet ikke kan betegnes som den alvorligste kriminalitet.

FN har også udtalt sig positivt om et moratorium for dødsstraf, og det er en vigtig erklæring. Samtidig kæmper FN for sin troværdighed, fordi Iran er medlem af Kvinderettighedsrådet.

EU bør tale med én stemme og operere mere strategisk, når det drejer sig om vigtige menneskerettighedssager såsom afskaffelse af dødsstraf.

I dag, lige her og nu, afholdes det kulturelle topmøde mellem Kina og EU. Dette vigtige skridt bør roses, men samtidig må vi ikke glemme, at Kina er indehaver af rekorden for antal dødsstraffe, og vi kender ikke engang det rigtige antal på grund af manglende åbenhed og det forhold, at nogle mennesker betegnes som ikke-mennesker. Kina overgås kun af Iran, når det drejer sig om at henrette unge, og henrettelser af børn kan under ingen omstændigheder forsvares. En fejring af kultur minder os om den vigtige ytringsfrihed, men alt for mange mennesker i verden risikerer dødsstraf og frygt for dødsstraf som følge af ord, de har sagt.

EU skal også påtage sig sit ansvar for at give asyl til mennesker fra lande, der praktiserer dødsstraf. Programmet for asylbyer bør iværksættes hurtigst muligt.

  Barbara Lochbihler, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Den årlige resolution imod dødsstraf er virkelig et imponerende eksempel på, hvor meget EU gør og har gjort i kampen for at få afskaffet dødsstraf i hele verden. Ja, det er rigtigt, at der stadig gennemføres for mange henrettelser, alt for mange henrettelser, som næstformanden i Kommissionen slog fast. Men vi må ikke glemme, at den globale kamp mod dødsstraf er en succeshistorie. Nu findes der kun 43 lande med dødsstraf. På internationalt plan er EU en af de vigtigste aktive spillere i kampen, og denne kamp indgår også i alle bilaterale forbindelser. Vi har ikke råd til at slække på indsatsen.

Måske skulle vi overveje at gøre noget mere målrettet, for forskellige lande og forskellige regeringer er struktureret forskelligt, og vi skal derfor have forskellige strategier. Det er noget andet i Japan, hvor toppolitikerne kæmper for at vinde valget og bruger dødsstraffen så ofte som muligt. Der skal vi have en anden strategi, end vi har for Iran eller Belarus. Vi bliver måske nødt til at gå skridtvist frem, f.eks. ved at indsnævre indsatsen om dem, der risikerer dødsstraf, for at få udelukket mindreårige og personer med indlæringsvanskeligheder, eller ved at begrænse antallet af forbrydelser, der kan medføre dødsstraf. I Kina kan man f.eks. stadig blive henrettet for noget, der udelukkende drejer sig om ejendom. Disse kunne være skridt hen imod vores virkelige mål, nemlig at få afskaffet dødsstraffen fuldstændigt. EU skal være lidt mere nuanceret i sin tilgang.

Men hvad vi ikke under nogen omstændigheder må gøre, selv hvis vi vælger forskellige strategier for forskellige lande, er at indføre forskellige standarder og stille forskellige krav til de lande, der stadig har dødsstraf.

Dette års resolution mod dødsstraf har et særligt fokus, nemlig USA. Som eksempel vil jeg beskrive en enkelt sag for Dem. Det drejer sig om Mumia Abu-Jamal, der nu har siddet på dødsgangen i over 20 år. Han er ikke rig, han er en sort amerikaner, og da han begik sin forbrydelse, var han en journalist, hvis tanker og artikler var politisk radikale. Der er nu opstået begrundet tvivl om hans rettergang, som har været behæftet med mangler. Jeg beder EU om at gøre alt, hvad vi kan, og bruge alle midler til at sikre, at dødsstraffen ikke gennemføres, og at han får en retfærdig rettergang.

  Sajjad Karim, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg tager ordet under ECR-Gruppens paraply, men mine betragtninger er udelukkende baseret på min egen personlige overbevisning. Jeg bifalder den forhandling, vi har her i Parlamentet i dag, da det er en tydelig demonstration af vores tilslutning til en af EU's grundlæggende værdier.

Sidste år blev mindst 714 mennesker henrettet af stater. Dette omfatter ikke Kina, som ikke fremlægger tal for dette område. Mange stater, som stadig idømmer dødsstraf, har ikke en mekanisme, der muliggør en retfærdig rettergang for dem, de anklager for en forbrydelse, for hvilken der kan idømmes dødsstraf. Sondringen mellem lande, der har og bruger dødsstraf, og dem, der har muligheden, men ikke bruger den i praksis, er ikke så dramatisk, som man først skulle tro. Det tal, jeg kom med tidligere i dag, omfatter ikke alle dem, der sidder og venter på at få afgjort deres skæbne, hvoraf mange er uskyldige og er blevet forholdt en retfærdig rettergang.

Så dette er en meget personlig forhandling. Det handler ikke bare om dem, der er blevet idømt dødsstraf, men også dem, alle de andre, der rammes, deres familier og så mange andre mennesker i samfundet, bare fordi disse mennesker er idømt dødsstraf uden først at have haft en retfærdig rettergang. Vi bør også koncentrere os om disse sager.

  Søren Bo Søndergaard, for GUE/NGL-Gruppen. – (DA) Fru formand! Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, fastslår vores betingelsesløse modstand mod dødsstraf. Der findes simpelthen ikke nogen undskyldninger for, at stater koldt og velovervejet likviderer forsvarsløse mennesker, som er i deres varetægt. Derfor er dødsstraf i sig selv en forbrydelse. Men ofte er den mere end det. Når dødsdømte venter i årevis under kummerlige forhold, så er dødsstraf også tortur. Eller når dødsstraf bruges til at afskrække befolkninger fra at gøre op med undertrykkelse og diktatur, som vi f.eks. ser det i Iran, så er dødsstraf også terror.

Som fru Lochbihler ganske rigtigt nævnte, er den afroamerikanske journalist Mumia Abu-Jamal i dag et symbol i kampen mod dødsstraf. "The voice of the voiceless", som han blev kaldt, da han i 1981 blev anklaget for mord på en hvid politibetjent og dødsdømt. I næsten 30 år har denne mand siddet på dødsgangen efter en retssag præget af fejl og mangler og med racistiske undertoner. Derfor er det også helt rigtigt, at beslutningsforslaget peger på Mumia Abu-Jamal som et af de konkrete eksempler, der skal sættes fokus på i den kommende periode, bl.a. ved at repræsentanter for EU tager sagen op over for de amerikanske myndigheder, den amerikanske administration og selvfølgelig også den amerikanske præsident. Og dette eksempel bliver ikke mindre vigtigt af, at det kommer fra USA, som jo på mange områder er EU's allierede – måske snarere tværtimod. I kampen mod dødsstraf er der nemlig ikke plads til dobbeltstandarder. I kampen mod dødsstraf gælder kun én standard: ubetinget nej til dødsstraf!

  Mara Bizzotto, for EFD-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vi er alle enige om, at Europa skal bruge sin etik og politiske indflydelse til at kæmpe for afskaffelsen af dødsstraf. Men hvis vi ikke bare skal holde os til abstrakte principerklæringer, skal EU begynde at bruge de specifikke instrumenter, vi har til rådighed.

Europa skal f.eks. huske, at mange tredjelande, der stadig eksekverer dødsstraffen på de mest brutale, barbariske måder, er lande, som EU har indgået lukrative økonomi- og handelsaftaler med. Frem for alt skal Europa huske, at disse lande med underskrivelsen af sådanne aftaler har forpligtet sig til at overholde mindstenormer for grundlæggende rettigheder. Dette krav ignorerer de bare, mens Europa ser den anden vej.

Lad os begynde at bruge klar tale om dødsstraf over for Kina, Egypten, Indien, Pakistan, Yemen, Bangladesh osv., og tvinge disse lande til at overholde de forpligtelser, de har indgået i henseende til menneskelig værdighed. Hidtil har Europa kun prædiket. Vi kan kun håbe, at vi nu begynder at sætte handling bag ord så snart som muligt, noget, det desværre hidtil ikke er lykkedes i særlig mange sager.

  Bruno Gollnisch (NI) . – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Her på den ottende verdensdag mod dødsstraf har jeg noget, jeg vil sige til dem, der ikke har holdt sig tilbage med at tage ordet: om de 200 000 uskyldige ufødte børn, vi hvert år skaffer os af med i Frankrig, om Natasha Mougel, den unge, 29-årige kvinde, som blev myrdet for et par uger siden med en skruetrækker af en vaneforbryder, om det fireårige barn, som fik skåret halsen over for et par dage siden i nærheden af mit hjem i Meyzieu, om den ældre mand, som blev stukket ihjel i Roquebrune i januar af en mand, som allerede tidligere var blevet dømt for knivoverfald, om de 6-700 uskyldige mennesker, som hvert år dræbes i Frankrig og de mange tusinder i andre dele af Europa, om Marie-Christine Hodeau, Nelly Cremel, Anne-Lorraine Schmitt og mange andre lige som dem, hvis eneste forbrydelse var, at deres vej en dag krydsede en kriminel, som var blevet løsladt efter at have begået en forfærdelig førstegangsforbrydelse, om ofrene for personer som Dutroux, Evrard og Fourniret, som har mistet livet eller er blevet ødelagt for altid, om dem, der blev dræbt i London, Madrid og andre steder, ofre for blind terrorisme.

Dem tænker jeg på, for der er ikke nogen, som afholder en verdensdag for ofrene, men det gør de for deres bødler, som ofte selv fortjener døden.

I en stat, der styres af retsstatsprincippet, og kun i sådan en stat, er dødsstraf ikke en statsforbrydelse. Den er med til at beskytte samfundet og borgerne mod kriminelle, for hvem det undertiden er det eneste middel til forløsning.

  Olivier Chastel, for Catherine Ashton (næstformand i Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg kan kun takke Dem for Deres taler, da de næsten alle bakker op omkring vores handlinger. Jeg kan se, at vi er enige om den vigtighed, som EU tillægger indsatsen for at afskaffe dødsstraf.

Som sagt tidligere har den højtstående repræsentant, Baroness Ashton, gjort dette til sin personlige prioritering.

Vi håber oprigtigt, at EU sammen med sine partnere får et tilfredsstillende resultat på FN's 65. generalforsamling med en resolution, der vil styrke bestræbelserne på at få indført et universelt moratorium.

Fordi vi grundlæggende mener, at afskaffelse af dødsstraf er vigtigt for at beskytte den menneskelige værdighed og respektere menneskerettighederne, er vi imod dødsstraf i alle situationer og under alle omstændigheder, og vi vil fortsat arbejde for at få afskaffet dødsstraf i hele verden.

Som jeg sagde før, er konklusionen klar. Her er der ikke plads til efterladenhed, og vi vil derfor bruge alle midler for at nå vores mål.

  Formanden. Jeg har modtaget fem beslutningsforslag(1) fremlagt i medfør af forretningsordenens artikel 110, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 7. oktober 2010.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Dødsstraf er en overtrædelse af menneskets grundlæggende ret til liv, og den kan aldrig forsvares. Forskellige undersøgelser har vist, at dødsstraf ikke har nogen indvirkning på tendensen inden for voldelig kriminalitet. Derfor vil jeg understrege, at Europa og hele verden skal stå sammen om at kæmpe for afskaffelse af dødsstraf i stater, hvor den stadig anvendes i stor stil, og imod dens genindførelse. Ved udgangen af 2009 fandtes denne straf stadig i 43 lande, også i Europa. Denne situation bør give os stof til eftertanke. Vi tillader os at overtale regeringer og borgere globalt til at ophøre med denne form for tortur, som er uacceptabel for lande, der respekterer menneskerettighederne. Dette er et af vores fremmeste mål og kan kun nås gennem tæt samarbejde mellem landene for at øge bevidstheden og uddannelsesniveauet. Jeg tilslutter mig Europa-Parlamentets beslutning om verdensdagen mod dødsstraf og understreger, at fuldstændig afskaffelse af dødsstraf fortsat er en af EU's vigtigste målsætninger på menneskerettighedsområdet.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Dødsstraf er den ultimative onde, umenneskelige og fornedrende straf. Vi må ikke glemme, at dødsstraf først og fremmest rammer dem, der befinder sig på samfundets nederste trin. Jeg er imod dødsstraf i alle situationer og under alle omstændigheder og vil gerne understrege, at afskaffelse af dødsstraf vil styrke den menneskelige værdighed og gradvise udvikling af menneskerettighederne. Denne beslutning skulle falde sammen med den europæiske dag og verdensdagen mod dødsstraf, begge den 10. oktober. EU er den førende institutionelle spiller og største donor i kampen mod dødsstraf i verden, og EU's indsats på dette område er en central prioritering i vores udadrettede menneskerettighedspolitik. I FN har EU siden 1997 med held sponsoreret en resolution fra Menneskerettighedskommissionen med en opfordring til afskaffelse og, indtil dette sker, om et moratorium for brug af dødsstraf. Jeg opfordrer EU's institutioner til at fordoble indsatsen og bruge alle diplomatiske værktøjer og samarbejdsmuligheder for at arbejde for afskaffelse af dødsstraf.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. – (FI) Dødsstraffen er en uigenkaldelig, umenneskelig straf, der overtræder menneskerettighederne. Den er ond og fornedrende, en straf, som uskyldige kan idømmes. Det er ikke bevist, at dødsstraf forebygger eller reducerer kriminalitet i nogen særlig grad. Det er overordentlig beklageligt, at den stadig bruges i 43 lande. Forbud mod dødsstraf er et prioriteret område i EU's menneskerettighedspolitik. Det glæder mig, at Parlamentet dag, på verdensdagen mod dødsstraf, indtager en fast holdning mod dødsstraf, som bør forbydes over alt i verden. Den kan ikke betragtes som retfærdighed under nogen omstændigheder. Tak.

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig. – (EN) Her, hvor vi markerer verdensdagen og den europæiske dag mod dødsstraf, gør jeg opmærksom på, at Parlamentet står samlet i sin modstand mod dødsstraf. Det er, fordi dødsstraf underminerer den grundlæggende menneskelige værdighed og er i strid med international menneskerettighedslovgivning. Undersøgelser viser, at der ikke er bevis for, at dødsstraf har nogen særlig afskrækkende virkning på kriminalitet, men den rammer dårligt stillede mennesker uforholdsmæssigt hårdt. Alligevel sidder over 20 000 mennesker rundt omkring i verden på dødsgangen. Flere snese af dem er europæiske statsborgere. Vi i Parlamentet skal fortsat bekæmpe henrettelser under alle forhold og støtte et ubetinget internationalt moratorium for dødsstraf. Vi skal også tilskynde landene til at udarbejde nøjagtige, officielle statistikker over deres brug af dødsstraf. I henhold til vores traktater skal Parlamentet godkende internationale aftaler med tredjelande. I den sammenhæng skal vi tage hensyn til de pågældende landes forhold til dødsstraf.

  Kristiina Ojuland (ALDE), skriftlig. – (EN) Verdensdagen mod dødsstraf er en vigtig sag, der minder os om det beklagelige forhold, at 43 lande stadig har dødsstraf. Jeg tilslutter mig helhjertet Jerzy Buzek, som i sine indledende bemærkninger sagde, at dødsstraf aldrig kan betragtes som en retfærdighedens handling. Jeg glæder mig over Europa-Parlamentets beslutning, hvor vi gentager EU's ønske om at få afskaffet dødsstraf over alt og opfordrer de lande, der stadig har dødsstraf, til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for henrettelser. Jeg vil dog gerne se alle disse ord afspejlet mere konkret i EU's og medlemsstaternes faktiske politik over for disse tredjelande. Det er godt at understrege vigtigheden af den 10. oktober hvert år, men vi skal gå videre end det, hvis vi ønsker virkelige fremskridt. EU's handlinger skal være konsekvente, og dødsstraf skal sættes på dagsordenen som en reel prioritering, hvis vi vil leve op til vores image som fakkelbærer for menneskerettigheder og menneskelig værdighed.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) Der findes 43 lande med dødsstraf. De fleste dødsstraffe bliver eksekveret i Kina, Iran og Irak. Kina alene tegner sig for 5 000 dødsstraffe eller 88 % af alle henrettelser i verden. Der findes også EU-medlemsstater, hvor flertallet er for dødsstraf. Der findes endnu flere af disse lande rundt omkring i verden. Hovedargumentet er, at denne straf åbenbart afholder potentielle kriminelle fra at begå kriminalitet og dermed reducerer denne. Men statistikken fortæller en anden historie. Jeg tilslutter mig denne beslutning, fordi jeg mener, at dødsstrafinstrumenterne hører til i et museum. De kraftige opfordringer til Belarus – det sidste land i Europa, der har dødsstraf – om at afskaffe den snarest muligt, er berettigede. Dér er henrettelser stadig en statshemmelighed. Familiemedlemmer til dødsdømte ved ikke, om de dømte stadig er i live, for de henrettedes legemer bliver ikke returneret til deres forældre eller børn.

  Cristian Dan Preda (PPE), skriftlig. – (RO) Selv om kampagnen mod dødsstraf allerede er en af EU's menneskerettighedsprioriteringer, er oprettelsen af en ny Tjeneste for EU's Optræden Udadtil en god mulighed for at understrege den betydning, vi i EU tillægger dette spørgsmål. En effektiv kampagne forudsætter, at vi skelner mellem på den ene side det fremskridt, der er gjort i nogle lande, og på den anden siden den kritiske situation i andre lande. Skønt vi er bekymrede over, at USA stadig har dødsstraf, er vi nødt til at erkende, at der er sket et fald på 60 % i antallet af henrettelser i USA i de sidste ti år. På den anden side skal vi kraftigt fordømme den kinesiske regering, som i 2009 henrettede flere mennesker end i hele resten af verden under et. Efter at der for første gang i Europas moderne historie ikke har været nogen dødsstraf, beklager jeg inderligt, at de belarussiske myndigheder i 2009 dømte to personer til døden og sandsynligvis vil henrette dem i løbet af året. Som hr. Buzek mener jeg ikke, at dødsstraf kan betragtes som en retfærdighedens handling.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Brug af dødsstraf er baseret på en fejlagtig overbevisning om, at strenge domme afholder andre fra at begå kriminalitet. I virkeligheden er det ikke dommenes strenghed, der bestemmer forebyggelsen, men straffens uundgåelighed. Derfor er det vigtigt at have et effektivt retssystem, der dømmer kriminelle. Det er afgørende, at de, der bryder loven, ved, at de vil blive pågrebet og straffet.

I 2009 blev der henrettet flest i Kina, Iran, Saudiarabien, Nordkorea og USA. Det har ikke kunnet påvises, at dødsstraf reducerer antallet af de alvorligste forbrydelser. Derfor er de civiliserede lande i løbet af deres samfundsudvikling gået bort fra dødsstraf, idet man gradvist forlod bestemte former for dødsstraf såsom at lægge de dømte på hjul og stejle, at lade hestetrukne vogne rive de dømtes lemmer af, at brænde folk på bål, at spidde dem osv. For de er alle metoder, der taler til de allerlaveste instinkter og har en brutaliserende virkning på samfundet.

I Polen er højrefløjens konservative partier for genindførelse af dødsstraf. De sætter lighedstegn mellem ledelse og intimidering af samfundet. Sådanne metoder skaber frygt i samfundet og usikkerhed om, hvad der kommer til at ske i morgen, og det fører til endnu større brutalitet og kriminalitet. Derfor virker dødsstraffen modsat hensigten. Derfor er det vigtigt fortælle befolkningen dette og gøre samfundet bevidst om, at dødsstraf ikke løser problemet med de alvorligste forbrydelser.

  Csaba Sógor (PPE), skriftlig. – (HU) Dødsstraf er forbudt i Europarådets medlemsstater, i alle 27 EU-medlemsstater, men den praktiseres stadig i mange af verdens lande. Det triste er, at dødsstraffen i mange tilfælde ikke idømmes for almindelige forbrydelser, men for konsekvent, modigt udtryk for politiske eller religiøse holdninger eller for overtrædelse af kulturelle skikke. Europa har erkendt, at man ikke kan gennemføre love, der tillader en voldelig afslutning på et menneskeliv. Tiden er nu inde til at bekræfte denne kloge erkendelse og udvide den til de lande i resten af verden, som ikke tænker lige sådan. Kulturel mangfoldighed og forskellige livsholdninger er en kilde til berigelse af den menneskelige civilisation, og ingen lov kan berettige dødsstraf.

  Róża Gräfin von Thun und Hohenstein (PPE), skriftlig. – (PL) Desværre er "mennesket ikke et smukt dyr" for at citere den store polske filosof Barbara Skarga. Der er mange blandt os, borgere i frie, demokratiske EU-medlemsstater, som støtter dødsstraf. Det er forfærdeligt, men sandt.

Heldigvis indgår dødsstraf ikke i EU's lovgivning, og ingen EU-regering, ikke engang en populistisk, kan indføre den. Men EU bør med sine værdier og den måde, vi forsvarer dem på, søge at påvirke andre lande, hvilket vi også gør. Derfor er det vigtigt, at vi handler på globalt plan. Måske er verdensdagen mod dødsstraf, der er foreslået af det belgiske formandskab, et skridt i den retning. Jeg håber, at den vil fokusere vores opmærksomhed på dette vigtige emne og styrke respekten for alle mennesker, men også at det vil styrke vores ansvar for menneskerettighedsstandarder i EU og i de dele af verden, hvor dødsstraffen bruges.

  Zbigniew Ziobro (ECR), skriftlig. – (PL) EU har indført et forbud mod dødsstraf. Det er resultatet af en proces, der er gennemført i Europas lande, selv om kontinentet stadig har mange tilhængere af dødsstraf. Jeg mener ikke, at det er Europa-Parlamentets rolle at vedtage en beslutning om den afskrækkende virkning af dødsstraf, for mange nylige undersøgelser, der især er foretaget på amerikanske universiteter, viser, at dødsstraf ikke har nogen afskrækkende virkning. Vores rolle er at sørge for, at vores samfund er sikre.

Vedrørende den gældende lov i EU skal vi huske på, at vi, lige som vi kræver respekt for vores beslutninger, også skal respektere holdninger, vi støder på i andre demokratiske samfund og ikke påtvinge disse samfund vores syn på retfærdighed. USA, Japan og Sydkorea har ret til at have de love, de finder passende. Men vi i Europa skal huske, at afkald på dødsstraf ikke må betyde overbærenhed over for den mest nedrige af alle forbrydelser, nemlig mord. I sådanne sager skal vi have strenge straffe, som virker afskrækkende og isolerer forbryderen, såsom fængsling på livstid uden mulighed for betinget løsladelse. For hvis vi ønsker at leve i et sikkert samfund, skal vi have strenge love for dem, der overtræder den grundlæggende menneskeret, retten til liv, og så om desuden ofte er parate til at overtræde den igen og dræbe uskyldige mennesker.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (EN) I vores fremadrettede indsats for at få afskaffet dødsstraffen er det vigtigt at erkende, at der i hele verden stadig er 58 lande, som kan idømme kriminelle dødsstraf, og 5-6 andre, som bruger den i særlige situationer såsom i krigstider. EU har arbejdet ihærdigt for at få afskaffet denne umenneskelige praksis, og vores fælles indsats vil bestemt kunne betale sig. Men der skal stadig gøres meget. Vi har europæiske naboer, som endnu ikke har afskaffet denne praksis, og vi skal fortsat kæmpe for helt at få den afskaffet. Det er min overbevisning, at det gennem fortsat, målbevidst kommunikation kan lykkes for os. Skønt det er klart, at denne praksis er en overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder, har mange kulturer omkring os love, der er baseret på andre faktorer, såsom religion, tradition og kontrol. Disse faktorer gør afskaffelse af dødsstraf stedse sværere, men det er vores pligt, ikke kun som medlemmer af Parlamentet, men som medlemmer af den menneskelige race, at fortsætte vores utrættelige arbejde for at få standset denne praksis.