Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel til Rådet af Jo Leinen for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om olieudslippet fra Deepwater Horizon og dets betydning for EU: foranstaltninger i forbindelse med olieudvinding og -efterforskning i Europa (O-0122/2010) (B7-0470/2010) og forhandling om mundtlig forespørgsel til Kommissionen af Jo Leinen for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om olieudslippet fra Deepwater Horizon og dets betydning for EU: foranstaltninger i forbindelse med olieudvinding og -efterforskning i Europa (O-0123/2010) (B7-0551/2010).

  Jo Leinen, spørger. – (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den Mexicanske Golf har været udsat for en af de største miljøkatastrofer i de senere år, og vi i Europa, i EU, skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at en sådan katastrofe ikke kan ske her. Det er jeg sikker på, at vi er enige om. Vi har fire have omkring eller i EU: Nordsøen, Østersøen, Middelhavet og Sortehavet. Der foretages olieboringer i disse europæiske farvande. Derfor er dette spørgsmål også relevant for EU.

Dybhavsolieboringer er en særlig stor risiko. Det står klart med det, der er sket med oliekilden i Den Mexicanske Golf. Der findes problemer, som er uden for vores kontrol. Der er mange spørgsmål, som vi ikke har svarene på. Det er grunden til, at vi i vores beslutning henstiller til Kommissionen, at det vil være hensigtsmæssigt med et moratorium, i det mindste for nye dybhavsboringer, indtil vi har et fuldstændigt overblik over, hvad vi har brug for, og hvordan vi lukker utætheder og afhjælper mangler.

Europas borgere forventer af os, at vi sikrer et lige højt sikkerhedsniveau for alle 27 medlemsstater og dermed for alle EU's fire have, og at der ikke er nogen kløft mellem lande, der allerede gør meget, hvilket vi måske bør anerkende, og dem, der tager noget mere afslappet på det hele. Her tænker jeg også på vores nabolande. Vi har en naboskabspolitik, og især i Middelhavet sker der naturligvis også boringer, som foretages af lande, der ikke er medlem af EU. Jeg ved, kommissær Oettinger, at De tager forskellige initiativer – og det skal De bestemt også gøre – for at tale med især Libyen, men også med andre, om vores normer og tilgange.

Spørgsmålet er, om EU er forberedt på en sådan katastrofe? Hvilke kontrolmekanismer og interventionsmekanismer har vi i tilfælde af en sådan katastrofe? Det skal vi også have svar på. Vi har agenturet i Lissabon, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA), som blev oprettet efter en katastrofe med udslip fra supertankere. Agenturet tjekker således fartøjernes sikkerhed, men ikke sikkerheden til søs, med andre ord netop det, vi har brug for nu i forbindelse med dybhavsboringer. Vi mener, at det vil være en god ide at udvide EMSA's mandat, så disse områder også kan indgå i agenturets funktioner. Det ville i det mindste betyde en tilstrækkelig håndtering af problemet. Jeg forestiller mig, at dette vil kræve nye ressourcer. Det er naturligvis altid et problem. Men hvis vi ønsker at håndtere noget sådant, er vi nødt til at finde ressourcerne.

Jeg vil også gerne nævne ansvaret for så store ulykker. Hvordan er forsikringssituationen rent faktisk? Hvilke muligheder er der for at få de nødvendige midler? Vi skal have et overblik over ansvar og forsikringslovgivning vedrørende dybhavsboringer, og det er noget, vi er i gang med at drøfte. Vi skal naturligvis også og frem for alt se, hvordan dette gælder for små virksomheder på dette område. Ikke alle de selskaber, der er aktive på dette område, er multinationale. Der er også små selskaber. Hvordan klarer de det? Hvordan forsikrer de sig? Har vi brug for solidaritetsfonde? Har vi brug for kollektive løsninger for at sikre, at de, der lider tab, får erstatning, såsom fiskere og andre, der påvirkes af sådanne katastrofer?

Vi skal også finde ud af, om direktivet om vurderinger af indvirkningen på miljøet, der indeholder et krav om, at der skal foretages en vurdering for aktiviteter til lands, også finder anvendelse på dybhavsboringer og lignende. Der er meget, vi ikke ved om dybhavsområdet. Hvordan er arbejdsforholdene og de sociale standarder? Her kan den menneskelige faktor også spille en stor rolle. Vi har god teknologi, men hvis den menneskelige faktor fejler, kan det føre til katastrofer.

De har det overordnede ansvar for energiområdet, hr. kommissær. Offshoreolie har sine problemer. Offshorevind bør forbedres. Denne forhandling baner naturligvis vejen for en anden energipolitik i EU – og det henhører også under Deres ansvarsområde.

  Olivier Chastel, formand for Rådet. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Kommissionen har ikke stillet nye forslag vedrørende olieefterforskning og -udvinding, hvilket i al hast sagt er ganske legitimt, fordi den pt. gennemfører høringer med industrien og de mange berørte lovgivningsmyndigheder, og jeg kan derfor kun gentage vores dybe bekymring over katastrofen i Den Mexicanske Golf og dens alt for mange menneskelige og miljømæssige konsekvenser. Ulykken viser, at vi ikke kan være for forsigtige i denne sektor, og at vi skal gøre alt for at forebygge lignende ulykker.

Vi kan kun efter Exxon Valdez-ulykken i 1989 og Erika-ulykken i 1999 håbe, at EU's og USA's lovgivning for offshoreolieudforskning og -udvinding også denne gang bliver skærpet. Målet er naturligvis ikke at udvikle rammer, der er så vanskelige at håndtere, at det gør disse aktiviteter urentable, men at sikre, at de udføres på en sikker måde, især i en tid, hvor jordens ressourcer er ved at blive udtømt.

Mens vi afventer lovgivningsforslag, er dette emne naturligvis stadig bekymringsvækkende, og selv om vi som også andre glædede os, da Macondo-brønden blev lukket i midten af juli og fik endeligt låg på den 19. september, mener vi på baggrund af omfanget af det genopretningsarbejde, der ligger forude, at dette blot er en fase i en længere proces. Derfor ønskede formandskabet, at kommissær Oettinger gjorde rede for de indledende vurderinger på det nylige uformelle energiministermøde den 6.-7. september.

Der er to ting, som vi kan fjerne fra det, han sagde på mødet. For det første er de sikkerhedsbestemmelser, der allerede findes i EU, blandt de strengeste i verden. Da olieaktiviteter indgår i mange forskellige lovgivningsområder, vil eventuelle forslag, som Kommissionen måtte have planer om, for det andet skulle dække alle disse forskellige områder. Da det er bedre at forebygge end at helbrede, skal vi for det første forbedre sikkerhedsnormerne for EU's farvande, men vi skal også have strammet op på ansvarsordningen, styrket det lovgivningsmæssige overblik og fremskynde det internationale samarbejde, f.eks. med vores OPEC-partnere, som vi allerede gjorde i juni.

En første meddelelse fra Kommissionens forventes offentliggjort inden medio oktober. På grund af de mange områder, den skal dække, som jeg sagde før, vil den skulle drøftes med flere Rådssammensætninger og sikkert også i flere af Parlamentets udvalg. Dette spørgsmål er meget kompliceret, men det må vi ikke bruge som påskud til at udskyde vores svar. Vi vil sikre, at meddelelsen bliver gennemgået, så snart den modtages, så den kan blive forelagt Rådet hurtigst muligt.

Med hensyn mere specifikt til miljøbeskyttelse har EU allerede nogle meget avancerede lovgivningsmæssige rammer. Forsigtighedsprincippet og princippet om, at forureneren skal betale, er rent faktisk omfattet af traktaten.

Olieudslipsulykken på platformen i Den Mexicanske Golf kan også vise sig at være en mulighed for Kommissionen og medlemsstaterne til at revurdere visse aspekter af den nuværende miljølovgivning. I denne sammenhæng skal det f.eks. erindres, at Seveso II-direktivet er under revision, og at vi afventer et forslag fra Kommissionen inden årets udgang.

Jeg vil også påpege, at Kommissionen er ved at gennemgå EU's katastrofeberedskabskapacitet for at forbedre den. Vi ser frem til at modtage meddelelsen inden udgangen af november.

Endelig vil jeg bekræfte, at formandskabet vil gøre alt i sin magt for at sikre, at de forslag, som Kommissionen vil forelægge os, bliver behandlet.

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Fru formand, hr. Chastel, mine damer og herrer! Vi er alle enige om omfanget af katastrofen i Den Mexicanske Golf. Skaderne får langvarige følger for miljø, natur, kultur, turisme og fiskeri, og disse skader kan kun til dels afhjælpes med penge. Alligevel bør vi være taknemmelige for, at vi her har at gøre ned et dygtigt selskab som BP, som vi kan forvente, vil gøre alt, hvad det kan, for at yde økonomisk erstatning, hvor dette er relevant.

Vi er ved at lægge sidste hånd på en meddelelse. Om blot to uger vil Kommissionen officielt foretage en høring om dette emne og fremlægge en meddelelse. Jeg er her i dag for at lytte til Deres forventninger under ledelse af hr. Leinen og hans specialistudvalg, sammen med hr. Reul. Jeg kan fortælle, at vi vil medtage Parlamentets forventninger og ekspertudsagn i meddelelsen, som fremlægges senest om to uger.

For et par dage siden fik vi en erklæring fra BP, som i det mindste indeholdt tilstrækkelig selvkritik, og som også indeholdt et forsalg om og tilsagn til frivillige skridt og en afhjælpende indsats fra industriens side. Vi er meget opmærksomme på, hvad der sker i Washington, som er blevet noget forsinket på grund af valgkampagnen, men vi bemærker, at regeringen i Washington ønsker, at denne yderst alvorlige ulykke får vidtrækkende følger for amerikansk lovgivning og politik. Vi sigter mod at udarbejde de højeste sikkerhedsnormer i verden for farvande inden for vores rækkevidde, dvs. Nordsøen, det nordlige Atlanterhav, Østersøen, Sortehavet, Middelhavet og Atlanterhavet ud for Vestafrikas kyster. Vi har myndighed i vores egne territorialfarvande, men vi forsøger også at indføre vores normer ud over vores egne grænser. Hr. Leinen nævnte indirekte Libyen. Vi er også berørt af boringer, der påvirker vores kyster og have, men som ikke sker direkte i dem.

Vi taler om olie, men også om gas. Vi taler generelt om offshoreudforskning og -udvinding af kulbrinte og det højeste tekniske sikkerhedsniveau. Vi har noteret os, at Det Forenede Kongerige og Norge kan formodes at have den største erfaring samt høje, acceptable normer, og vi finder det derfor særlig vigtigt at samarbejde med regeringen i London og den norske regering. For det første ønsker vi at tjekke sikkerhedsforanstaltningerne for fremtidige licenser. Med andre ord hvilke højere – eller de højeste – normer vi kan indføre for tilladelser. For det andet ønsker vi at se nærmere på en opgradering af eksisterende platforme, hvoraf nogle er 20 år gamle eller endog og ældre. Den standard, der var acceptabel på det tidspunkt, kan ikke sammenlignes med, hvad der er muligt og politisk gennemførligt i dag.

Så er der de regelmæssige kontroller. Vi skal have et mere tætmasket kontrolnetværk og øge hyppigheden og kvaliteten af kontrollerne tilsvarende. Så er der spørgsmålene om forsikringslovgivning, herunder spørgsmålet om, i hvor høj grad vi kan gøre omfattende forsikringsdækning obligatorisk for udvindingsselskaber og dermed mindske og afhjælpe eventuelle skader, i det mindske økonomisk og finansielt, mest muligt i tilfælde af et worst case-scenarie.

Noget andet, der optager mig, er, hvordan vi kan eksportere vores sikkerhedsstandarder til andre dele af verden. Hvis BP nu regner med at foretage udvinding og bygge platforme ud for Libyens kyst, giver det os mulighed for at kontakte den europæiske energiindustri, dvs. BP, Shell og Total, og indhente tilsagn om, at de frivilligt vil acceptere og anvende de samme strenge normer i disse naboregioner, som de er forpligtet til at følge på EU's område. Rent specifikt betyder dette, at en offshoreolieplatform ud for Libyens kyst, der bygges og drives af BP, eller måske en platform ud for Vestafrikas kyst, der drives af et europæisk energiselskab, skal følge samme standarder som i Nordsøen, hvor disse standarder er fastsat ved lov.

Så generelt beder vi om to uger. Vi er på sporet til at opfylde målene i vores meddelelse. De forventninger, som De måtte fremlægge her i dag, vil blive taget i betragtning, og vi vil fremlægge lovforslag vedrørende det, der er emnet for meddelelsen, i første halvdel af 2011.

  Richard Seeber, for PPE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Først tak til kommissær Oettinger for at have taget styringen og reageret så hurtigt på oliekatastrofen. Vi skal naturligvis tage hensyn til, at udgangspunktet i USA er et andet end i Europa. Alligevel mener jeg, og vi også skal handle her i Europa og foretage en grundig analyse af både de faktiske forhold i Europa og den lovgivningsmæssige situation, så vi kan stille de rigtige forslag. Vi skal huske på, at den lovgivningsmæssige situation naturligvis kompliceres af, at vi dels har at gøre med internationale farvande, dels med medlemsstaternes farvande. Jeg mener, at vi skal se på, nøjagtig hvor Fællesskabet kan fungere som et fællesskab og stille lovforslag for at forbedre situationen.

Vores udgangspunkt skal altid være at skabe de højeste sikkerhedsnormer for mennesker og miljø, så vi forebygger sådanne ulykker lige fra starten. Alligevel mener jeg, at det er vigtigt, at vi fortsat leder efter olie og gas i hele Europa for at sprede vores energikilder endnu mere. Det skal vi altid huske på. Som sagt skal sikkerheden komme før alt andet. Jeg kan se tre områder, hvor vi kan gribe ind. Det første er, om vi skal have ændret lovgivningen i EU. Her tænker jeg på Seveso II-direktivet, direktivet om miljøansvar og den tredje maritime sikkerhedspakke. Det er bestemt områder, som Kommissionen skal se på, og vi ser frem til Deres forslag.

Det andet er de finansielle rammer. Jeg mener, at forsikringsløsninger vil skabe tilstrækkelig sikkerhed til, at der kan ydes finansiel erstatning efter en katastrofe. Et tredje område er beredskabsstyring i EU. Er det virkelig nødvendigt for hver medlemsstat at opretholde den fulde kapacitet til at klare sådanne katastrofer? Kan vi ikke finde en måde at samarbejde på på EU-plan og styrke dette, således at vi letter presset på medlemsstaterne en smule?

  Zigmantas Balčytis, for S&D-Gruppen. – (LT) Fru formand! Miljøkatastrofen i Den Mexicanske Golf understregede den mangelfulde sikkerhed i forbindelse med olieudvinding. Denne hjerteskærende tragedie, som har krævet menneskeliv og gjort hidtil uset skade på miljøet, skal vi i Europa også lære noget af.

Jeg glæder mig over Kommissionens initiativ til at foretage en test af sikkerheden på offshoreplatforme, der opererer på EU's område. For at sikre dette er det dog nødvendigt at foretage målinger i større målestok. Frem for alt skal Kommissionen vurdere EU's kapacitet til hurtig, effektiv reaktion på ulykker og udvikle en europæisk handlingsplan.

Den nuværende regulering har tydeligvis mangler, både i henseende til sikkerhed og ansvar for skader. Der gennemføres enorme infrastrukturprojekter i EU, hvis sikkerhed måske ikke er blevet vurderet indgående nok. Det gælder den meget omdiskuterede Nord Stream-gasledning og anden olie- og gasinfrastruktur, som er nødvendig for Europas energisikkerhed, men som skal opfylde de strengeste miljøkrav.

Derfor skal vi have en klar løsning på spørgsmålet om ansvar. Forureneren skal erstatte skader, og desuden skal der indføres obligatoriske forsikringsordninger i EU. For at undgå lignende ulykker skal forebyggende foranstaltninger i fokus. Jeg mener derfor, at Kommissionen skal analysere muligheden af at indføre et effektivt kontrolsystem, styrke tilsynsmetoderne og stramme de obligatoriske sikkerhedsregler i EU.

Jeg tilslutter mig mine kollegers forslag til Kommissionen om også at fremlægge årsberetninger, så vi kan vurdere den reelle situation og om nødvendigt træffe foranstaltninger på rette tid og sted.

Til sidst vil jeg takke Kommissionen og kommissionsmedlemmet for, at vi snart får en meddelelse, så vi kan begynde at gå mere i dybden med, hvad Europa virkelig har brug for.

  Corinne Lepage, for ALDE-Gruppen. – (FR) Fru formand, hr. Chastel! Der er et før og efter Den Mexicanske Golf.

Som begivenhederne i Ungarn desværre viser, er Europa tydeligvis ikke sikret imod omfattende industriulykker. Vores fælles opgave er netop at foregribe ulykker, ikke bare at vente på dem og så finde ressourcerne til at afhjælpe dem.

Hvad mener jeg med "foregribe"? For det første at have passende, forebyggende lovgivning. Det har vi ikke endnu. Vi skal foretage sunde forundersøgelser, og det glæder mig at høre om planerne om at anvende Seveso II på offshoreplatforme. Vi skal også foretage en sund indvirkningsundersøgelse og, hvad der er yderst vigtigt, indføre et ansvarssystem med en afskrækkende virkning, så det er i operatørernes økonomiske interesse at sørge for sikkerheden.

Endelig skal vi have de tekniske ressourcer til at sikre, at vi kan reagere på alle ulykker inden for et par dage eller endog et par timer. Det betyder ikke, at vi bare skal kunne reagere på papiret. Det betyder, at vi skal kunne reagere i den virkelige verden. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis der opstod en katastrofe som den i Den Mexicanske Golf i et indelukket hav som Middelhavet, og som varede i flere uger eller måneder.

Vi skal naturligvis, som det også er blevet nævnt, have et retfærdigt ansvarssystem, der kan yde erstatning for skader. Miljøansvarsdirektivet dækker, så vidt jeg husker, ikke økonomisk skade. Derfor er det efter min mening vigtigt at gøre, hvad USA ikke tøvede med, nemlig at indføre et moratorium for nye anlæg, så de betingelser, jeg lige har nævnt, kan blive opfyldt.

Det betyder ikke, at vi skal lukke de nuværende aktiviteter, men udskyde udstedelsen af nye licenser for at sikre, at alle offentlige og private interessenter har samme mål, nemlig så hurtigt som muligt at skabe den lov og de tekniske ressourcer, der er nødvendige for at beskytte os med en katastrofe af det omfang, vi har set i USA.

Alle disse aktiviteter vil være et skridt i den rigtige retning. Selv om jeg vil påpege, at vores fælles mål er gradvist at afvænne samfundet fra olie, ikke at sikre, at vi bliver ved med at være afhængige af det.

  Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Fru formand! Jeg tilslutter mig fru Lepages tale, især sidste afsnit. For fem måneder siden, den 20. april, skete det utænkelige i form af den forfærdelige katastrofe i Den Mexicanske Golf. Det tog fem måneder at få stoppet lækagen. Derfor skal vi som europæisk lovgiver sikre, at en katastrofe af den art aldrig sker i europæiske farvande. Derfor har vi denne forhandling. Derfor gør vi noget.

Den beslutning, vi vedtog i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, er i det store og hele i tråd med kommissær Oettingers analyse, politik og beredvillighed. Kommissær Oettinger har allerede talt her i salen et par gange for at beskrive, hvad han står for, og hvad han ønsker at gøre. Vores beslutning er i tråd hermed. Jeg beklager Rådets faste hensigt om at afvente forslag fra Kommissionen, før det reagerer. Jeg havde forventet, at Rådet ville reagere på de forslag, som Parlamentet har fremsat under denne forhandling.

Disse mange forslag er vigtige. Vi opfordrer medlemsstaterne til at indføre et moratorium, indtil ulykker kan udelukkes, indtil vi kan sikre overholdelse af sikkerhedsbestemmelserne. Vi ønsker et moratorium, indtil vi kan være sikre på, at ansvarslovgivningen er i orden. Vi ønsker at se på situationen vedrørende kontrol med kontrollanterne. Vi ønsker at sikre, at der også gøres noget for at nedlukke anlæg, der stadig er i drift, og som måske alligevel skal nedlukkes om kort tid. Vi ønsker en udvidelse af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds mandat. Vi ønsker, at denne organisation får ansvar for havforurening, som ikke kun stammer fra skibsfart, men også fra olieplatforme i tilfælde af en ulykke.

Det er alt sammen meget konkrete forslag, som er med i beslutningen. Jeg beklager, hr. Chastel, at De ikke kommer med en reaktion på Rådets vegne på Parlamentets forslag her og nu, men afventer kommissær Oettingers forslag, hvor vi kan forvente det første så hurtigt som i næste uge i form af stresstesten af den eksisterende lovgivning. Så hjertelig tillykke til Kommissionen, og en lidt mere reserveret holdning til Rådet.

  Struan Stevenson, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Olieudslippet i Den Mexicanske Golf var et "wake-up call" for oliesektoren. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Det er vi alle helt klar over, men nu skal vi være forsigtige og ikke overreagere.

Jeg er enig i, at vi skal have en ordentlig erstatning til alle dem, især i fiskerisektoren, som mister deres levebrød på grund af et olieudslip eller en ulykke af denne art, som jeg håber, at vi med Guds hjælp undgår i vores egne farvande.

Vi skal etablere en erstatningsfond eller en forsikringsfond, som olieselskaberne også skal bidrage til. Men når jeg hører gode kolleger som fru Lepage opfordre til et moratorium for udforskningsboringer, mener jeg virkelig, at vi går for vidt. Det er en overreaktion. Vi har 20 års, to årtiers, erfaring med dybhavsboringer i Nordsøen og ud for Skotlands vestkyst, to årtier, hvor vi har eksporteret noget af den sikreste teknologi i verden. Vi har over 315 dybhavsboringer, dvs. boringer, der er over 300m dybe, nogle endda op til 1 600m dybe.

Det er for tidligt at se analysen af, hvad der skete i Den Mexicanske Golf, men ud fra den foreliggende dokumentation ser det ud til, at vi, hvis man havde brugt den teknologi, som vi har brugt i tyve år i Nordsøen, ikke ville have haft dette olieudslip, eller hullet ville være blevet lukket meget hurtigere.

Så nu må vi ikke pludselig smække døren i for en af de sikreste industrier i Europa, når vi alene i år har investeret 6 mia. GBP i udforskningsaktiviteter i Nordsøen og ud for Shetlandsøerne. Lad os nu ikke overreagere og sende et budskab til resten af verden om, at vi i Europa-Parlamentet ikke længere mener, at europæisk industri er sikker. Det er en af vores store eksportindtægtskilder.

  Niki Tzavela, for EFD-Gruppen. – (EL) Fru formand! Jeg vil gerne takke hr. Leinen og kommissæren for deres orientering. Jeg vil også udtrykke min utilfredshed med, at Udvalget om Industri, Forskning og Energi, der er ansvarligt for industri og forskning, ikke er med i beslutningen. På grund af dette fravær er der nogle punkter, der er urealistiske eller skaber enorme problemer for udvindingsindustrierne. Vi sagde, at vi ville kontrollere dem, ikke nedlægge dem.

Derfor er vi helt enige i hr. Callanans ændringsforslag om at slette punkt 17, og jeg vil også sige, at punkt 22 lægger en finansiel byrde på udvindingsindustrierne, og det skal vi være forsigtige med. Jeg vil også sige, at der er en stor udladelse i teksten. Der er nemlig overhovedet ikke nævnt noget om at fremme forskning og udvikling i udvindingssektoren. Her kan vi samarbejde med amerikanerne og fremme forskning og teknologi, som vil hjælpe os med at håndtere denne slags kriser.

  Nick Griffin (NI). – (EN) Fru formand! Deepwater-ulykkens virkelige betydning har vi slet ikke fattet endnu. Det virkelige spørgsmål er, hvorfor BP borer efter olie gennem 5 km klippe i 1 500 meters dybde midt i et orkanområde.

Svaret er det punkt, hvor olieproduktionen har nået sit toppunkt – peak oil – hvor vi har opbrugt halvdelen af verdens reserver, som var lette, sikre og billige at udvinde, og nu er afhængige af stedse mere begrænsede ressourcer, som det bliver sværere, farligere og dyrere, både økonomisk og miljømæssigt, at få adgang til. Deepwater er bare et symptom på peak oil. At bruge den som en undskyldning for endnu et magtovergreb fra EU's side hindrer os ikke i at nå dette toppunkt eller lide under de potentielle katastrofale følger.

I stedet for at tale om symptomer, er tiden nu inde til at tale seriøst om sygdommen, det forhold, at vi har brugt al den lette olie og stadig er afhængige af stoffet. I de seneste måneder er denne sandhed begyndt at gå op for bl.a. præsident Obama, den britiske regering og det tyske militær. Det er på tide, at EU løfter hovedet fra sandet, holder op med at være besat af klimaændringer og undersøger og løser den virkelige krise, peak oil.

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

  Herbert Reul (PPE). – (DE) Fru formand, hr. Chastel, hr. kommissær, mine damer og herrer! Denne krise er stor, og man kan reagere på forskellige måder på katastrofer. Man kan skynde sig at gøre noget, fremsætte en ny erklæring hver uge, eller man kan undersøge situationen grundigt og så først derefter overveje, hvad der skal ændres på. Med hensyn til udgangspunktet har man f.eks. fastslået, at situationen i USA faktisk ikke kan sammenlignes med Europas.

Kommissær Oettinger har valgt det sidste, nemlig at gå fremad på en sober, objektiv måde, et skridt ad gangen. Det er sådan, man fører politik, og det er sådan, man kan vinde borgernes støtte. Jeg er taknemmelig for, at kommissæren har valgt denne kurs, og også for, at han har inddraget alle udvalgene. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Industri, Forskning og Energi blev begge inddraget på plenarforsamlingen, og begge har deltaget i drøftelser med kommissæren, hvor vi kunne gå mere i dybden med forholdene. Jeg må desværre lige som fru Tzavela påpege, at Miljøudvalget følte, at det var nødt til at fremlægge en beslutning alene. Det er efter min mening fuldstændig uacceptabelt. At fremlægge et eller andet gammelt dokument fremmer ikke parlamentssamarbejdet og heller ikke denne sag ordentligt.

Vi har hørt, ja, vi ved alle, at Kommissionen vil forelægge en meddelelse i næste uge eller den efterfølgende uge, hvor den analyserer følgerne af det, der er sket. Som Rådet ganske rigtigt siger, vil vi så kunne se mere kvalificeret på, hvad der skal gøres. Miljøudvalget følte, at det skulle fremlægge et beslutningsforslag hurtigt, så nu har vi fået forelagt et beslutningsforslag, som efter min mening er helt overilet. Som jeg ser det, indeholder det fejl og tager overhovedet ikke hensyn til mange aspekter i relation til forskning og teknologi, som fru Tzavela netop har sagt. Og hvad så? Det eneste, det handler om, er at få noget ud, også selv om det kun behandler sagen ud fra et enkelt perspektiv. Der er fuldstændig uacceptabelt. At drage den konklusion, at der bør indføres et moratorium, er et vellykket forsøg på at gøre opmærksom på Europa som et industricenter.

Sådan kan vi altså ikke gå frem. Jeg er glad for at have fået lov til at få ordet. Her kan man da i det mindste stadig tale. Mit udvalg har overhovedet ikke været involveret i dette beslutningsforslag.

  Pavel Poc (S&D). – (CS) Fru formand! Eksplosionen på Deepwater-boreplatformen var helt klart en stor ulykke. Det var en advarsel for både USA og Europa. Men der er en advarsel, som vi har overhørt. Samtidig med at Miljøudvalget diskuterede Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf, var der et olieudslip fra Jebel al-Zayt-boreplatformen, der ligger et par kilometer ud for den egyptiske kyst, og det er turister, som har fortalt os om udslippet. Det har vi ikke engang hørt om fra massemedierne, og da jeg spurgte en repræsentant fra Kommissionen på et møde i Miljøudvalget, om han vidste noget om denne temmelig lille, men dog nærliggende ulykke eller rettere dette olieudslip, så vidste han ikke noget. Der var ingen, der vidste det. Ud over de andre emner, som mine kolleger har diskuteret her, vil jeg gerne komme ind på et mere, nemlig at det altid er nødvendigt at have rettidig, kvalificeret information, der ikke fordrejes af politiske hensyn, som det var tilfældet, da den egyptiske regering misinformerede om olieudslippet i Jebel al-Zayt.

Et moratorium er en af flere mulige løsninger, selv om vi naturligvis ikke kan forbyde og begrænse energiindustrien, hvis den skal levere, hvad vi har brug for. Det er nødvendigt at have fælles sikkerhedsstandarder, for EU's standarder i Nordsøen er meget høje, men i Sortehavet anvendes de ikke længere. En så uensartet tilgang er uacceptabel, og vi skal sikre, at vi har fælles standarder for at beskytte hele Europas kystlinje.

  Gerben-Jan Gerbrandy (ALDE). – (NL) Fru formand! Omstændighederne i Den Mexicanske Golf kan ikke sammenlignes med vores farvande, men det glæder mig, at EU alligevel har benyttet lejligheden til at se på sin egen lovgivning. Det er der et presserende behov for.

Efter min opfattelse er der to meget vigtige elementer. Det første er kontrol. Det har flere af kollegerne omtalt. Disse kontroller er vigtige. I mine øjne er der et endnu vigtigere element, nemlig ansvar. For at være helt ærlig var det et chok for mig, at dette ikke er ordentligt fastlagt, ikke engang i vores europæiske farvande. Hvorfor er ansvar så vigtigt? Sund regulering er den store stok par excellence, som primært skal få olieselskaberne til at træffe mange foranstaltninger selv for at mindske risiciene. Det er grunden til, at dette er vigtigt. Derfor synes jeg ikke, der skal tildeles licenser, før ansvarsområdet er blevet reguleret.

  Bas Eickhout (Verts/ALE). – (NL) Fru formand! Jeg vil især henvende mig til mine kolleger hr. Stevenson og hr. Reul, som siger, at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed var for hurtigt ude med en reaktion. Lad os nu være ærlige – ulykken skete for fem måneder siden, og først nu fremlægger Europa en beslutning. Det kan altså ikke kaldes for hurtigt. Vi i Miljøudvalget har arbejdet med dette i lang tid.

Og derefter en varm tak til Kommissionen, fordi den var proaktiv og indrømmede, at ansvarslovgivningen ikke er klar nok, og at der ganske enkelt er huller mellem europæisk og national lovgivning. Disse forhold er ikke ordentlig regulerede. Indtil vi ved, at dette område er ordentlig reguleret, er vi nødt til at standse alle nye dybhavsboringer. Dette moratorium skal ikke gælde hele sektoren, men kun nye dybhavsboringer. Det er ikke en overreaktion. Det er en meget rolig reaktion. Vi ved også, at man stadig undersøger, hvad der gik galt i Den Mexicanske Golf. Dette skal belyses, og indtil da bør der ikke siges ja til nye aktiviteter.

  Konrad Szymański (ECR). – (PL) Fru formand! Katastrofer og meget spektakulære hændelser som udslippet i Den Mexicanske Golf sætter ofte gang i generelle politiske ændringer og reformer af lovgivningen. Handling, der styres af følelser, er ikke altid rationel, så jeg opfordrer til stor forsigtighed og omhu, når vi pålægger virksomheder nye forpligtelser, uanset om det drejer sig om forsikring, miljøstandarder eller sikkerhedsstandarder, for i EU er disse standarder under alle omstændigheder de højeste i verden. Vi befinder os på et andet udviklingstrin på dette lovområde.

Den eneste følge af en sådan hyperregulering kan være at svække Europas konkurrenceevne og skabe en stærkere position for udvindingsindustrien uden for EU. Det er samme situation vedrørende et moratorium for offshoreboring. Et sådant moratorium vil få følger, der sandsynligvis er de stik modsatte af hensigten. Et moratorium betyder, at der vil sejle flere skibe til europæiske kyster med deraf følgende fare for miljøet. Derfor appellerer jeg i begge sager, både med hensyn til lovgivning og med hensyn til et moratorium, til, at vi udviser den største forsigtighed.

  Bogusław Sonik (PPE). – (PL) Fru formand! Dette er nu den tredje forhandling om dette spørgsmål i Europa-Parlamentet, hvilket viser, hvor stor betydning vi tillægger sikkerhed i udvindingen af råolie i europæiske farvande. Vi ønsker ikke en gentagelse af katastrofen i Den Mexicanske Golf, ved vores kontinents kyster. I de første tre måneder af bare dette år har der været 175 afbrydelser i boringerne på boreplatformene i Nordsøen, hvoraf otte blev beskrevet som meget alvorlige hændelser. I 32 tilfælde blev arbejdet på anlæggene indstillet. Et andet problem er, at disse platforme er meget slidte. Af de 103 platforme, som blev opstillet i Nordsøen i begyndelsen af 1970'erne, har 44 nået, hvad man kalder den tekniske død, om ca. fem år, og 26 har allerede overskredet aldersgrænsen for at blive anvendt, men den tilladte periode er blevet forlænget, så de fortsat kan udvinde olie.

Anlæggene har også skiftet ejer i de sidste 30 år, og de nye administratorer har ikke nødvendigvis samme kultur med hensyn til driftssikkerhed. Presset for at maksimere udvindingen går ikke hånd i hånd med foranstaltninger til forbedring af sikkerheden eller ordentlige risikovurderinger. Vi støtter derfor kommissærens arbejde, som sigter mod en grundig analyse af lovgivningen om olieudvinding i europæiske farvande og eventuel indførelse af nye og vigtige bestemmelser for at dække farer i forbindelse med udvinding af olie til havs og at stramme op på ansvarsprincipperne i tilfælde af ulykker, der medfører olieforurening.

Det er vigtigt at indføre de højeste sikkerhedsstandarder for dybhavsboringer i europæiske farvande og anvende dem på alle selskaber, der arbejder i europæiske territorialfarvande. Dette skal også gælde virksomheder, der ikke er etableret i EU. Vi skal ikke tillade en situation, hvor f.eks. minderift i de arktiske egne foretages af Norge og Rusland, og et af disse lande bruger teknologi, der ikke er baseret på den højeste sikkerhedsstandard, som benyttes af virksomheder, der er etableret i EU.

  George Lyon (ALDE). – (EN) Fru formand! Som mange andre har sagt, er ulykken i Den Mexicanske Golf et "wake-up call" for industrien.

Jeg har lyttet opmærksomt til kommissærens indledende ord og bemærkninger, og jeg tilslutter mig de tilsagn, han gav om, at vi skal forbedre standarderne, vi skal forbedre kvaliteten, og vi skal sikre, at EU kan være førende på dette område, og at vi kan eksportere vores sikkerhedssystemer til resten af verden og sikre, at de andre følger med. Jeg glæder mig også over, at han i sit indlæg erkender, at Det Forenede Kongerige og Norge allerede følger nogle af verdens højeste standarder i Nordsøen.

Vi i Skotland har haft vores ulykke i Nordsøen, det var Piper Alpha-ulykken for lidt over 20 år siden, hvor 100 mennesker blev dræbt. Det førte til en omfattende revision af sikkerhedsstandarderne, hvilket har resulteret i de meget høje standarder, vi har i dag.

Jeg støtter meget af det, Jo Leinen har sagt i dag, men jeg mener ikke, at et åbent moratorium står i forhold til situationen eller er en fornuftig reaktion på den udfordring, vi står over for. Jeg håber, at Parlamentet vil tænke sig om to gange, før vi går så vidt.

  Zbigniew Ziobro (ECR). – (PL) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at sikker udvinding og sikker transport af naturmaterialer bør overvåges af Kommissionen. Et andet centralt aspekt ud over optimale sikkerhedsstandarder er, at virksomheder, der udvinder og transporterer naturmaterialer, skal have et beredskabsapparat til nødsituationer, hvor der er en risiko for omfattende miljøforurening. Vi må ikke glemme de nødvendige finansielle ressourcer, som virksomhederne skal afsætte, når de er involveret i denne form for økonomisk aktivitet.

Snart vil arbejdet med en gasledning, der skal pumpe enorme mænger gas på bunden af Østersøen, blive igangsat. Dette er den perfekte lejlighed til at spørge, om Kommissionen har gjort noget for at beskytte de millioner af europæere, der bor ved Østersøens kyster, og som kan blive ofre for en økologisk katastrofe af hidtil uset omfang, hvis der sker en eksplosion eller kommer et udslip fra denne gasledning. Vi skal også huske, at en beslutning, som Europa-Parlamentet udarbejdede for to år siden om at være rede til at tage de økologiske følger af denne investering, er blevet fuldstændig ignoreret, og nu er investeringen sat i gang. Hvad vil Kommissionen gøre i denne sag, så vi ikke kommer til at beklage den spildte tid, når der sker en ulykke?

  Catherine Soullie (PPE). – (FR) Fru formand! Omfanget af ulykken i Den Mexicanske Golf er så stort, at det kræver, at vi, EU's politiske repræsentanter, stiller spørgsmål til sikkerheden i vores egne olieanlæg. En af nøglerne til at beskytte havmiljøet er at sikre, at olieudvindingen er så sikker som muligt.

Men tanken om et moratorium for nuværende og fremtidige olieboringer i vores farvande er overilet og uhensigtsmæssigt. Overilet, fordi vi endnu ikke kender resultatet af undersøgelsen af ulykken i Den Mexicanske Golf, og nogle foreløbige konklusioner bekræfter, at det var en blanding af adfærdsmæssige, organisatoriske og tekniske fejl. Uhensigtsmæssigt, fordi der, som det er blevet sagt flere gange, gælder forskellige love for Nordsøen, Middelhavet og Den Mexicanske Golf.

Det skal også påpeges, at der er alvorlige økonomiske og sociale følger af et moratorium, for ikke at nævne, at det vil øge vores energiafhængighed.

I sidste uge afsluttede Norge og Rusland en 40 år gammel tvist og et 30 år langt moratorium med bekræftelsen af princippet om en fælles havgrænse i Barentshavet og Nordpolen. Aftalen vil i praksis betyde, at de to lande deler et kulbrinterigt område. Hvordan kunne EU's politiske ledelse samtidig planlægge at bede om en suspension af disse olieaktiviteter, og at de frivilligt sætter sig i en energimæssigt og økonomisk svag position?

  Mirosław Piotrowski (ECR). – (PL) Fru formand! Den enorme økologiske katastrofe i Den Mexicanske Golf bør få EU's medlemsstater til at sikre en tæt overvågning af boreplatforme i farvande, hvor der udvindes olie. Vi har hørt forslag om at indføre et moratorium for nye boringer, indtil risikoen for fare for miljøet kan udelukkes. Disse forslag er baseret på den antagelse, at en økologisk katastrofe i et af disse områder vil påvirke dem alle, da havene jo ikke kender til grænser.

En sådan tilgang stemmer overens med den beslutning, som Europa-Parlamentet vedtog for to år siden om miljøfarer i relation til Nord Stream-projektet. Vi håber, at Kommissionen vil anlægge en lige så resolut og velovervejet tilgang til overvågningen af gasinvesteringer i Østersøen, og at den her vil bruge alle mulige instrumenter. Det er også værd at overveje, om man ikke også burde støtte alternative teknologier såsom udvinding af skifergas.

  János Áder (PPE). – (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Vi har hørt meget om denne oliekatastrofe, og vi har alle set de chokerende billeder på tv. Men vidste De, at 97 %, og jeg gentager, 97 % af alle amerikanske olieselskabers bevidste overtrædelser af sikkerhedsbestemmelser i den seneste år er foretaget af British Petroleum? Vidste De, at dette selskab har forårsaget mange ulykker i de sidste ti år? Vidste De, at British Petroleum har reduceret sit sikkerheds- og vedligeholdelsesbudget betydeligt af hensyn til overskuddet? Dette har også haft betydning for det stedse stigende antal ulykker.

Fru Lepage har netop sagt, at det vigtigste er at foregribe og forebygge ulykker. Vi ved alle, at forebyggelse er det vigtigste. Det har hun ret i. Men jeg synes, at den amerikanske ulykke i Den Mexicanske Golf nøjagtig som en hvilken som helst industri- eller naturulykke i de seneste år eller den katastrofale ulykke i Ungarn i går klart beviser, at natur- og industriulykker kan ske over alt og til enhver tid. Derfor mener jeg, at erstatning for skader samt hurtig, effektiv skadekontrol er meget vigtigt.

Vi taler meget om ekstreme vejrforhold og de deraf følgende skader og farer, og hvordan de kan øge risikoen for natur- og industrikatastrofer. Det mener jeg, er sandt, og hvis det er sandt, er vi nødt til at tænke fremad. Vi skal også lytte til advarselssignaler som den ungarske ulykke for to dage siden og ulykken i Den Mexicanske Golf i foråret. Derfor foreslår jeg mine kolleger og Parlamentet, at vi etablerer en europæisk katastrofefond til effektiv skadekontrol.

  Romana Jordan Cizelj (PPE). – (SL) Fru formand! Ulykken i Den Mexicanske Golf er forfærdelig. Den har understreget en mangel på sikkerhedsstandarder og den mangelfulde indsats i kølvandet på olieudslippet. Skønt den skete i USA, dvs. under amerikanske lovkrav og standarder, skal vi tage ved lære af den og forebygge lignende ulykker.

Men vi skal tage hensyn til den faktiske situation her. Så vidt jeg ved, findes der allerede mekanismer i europæisk lovgivning, der forebygger tilsvarende ulykker i EU, fordi de er strammere og mere krævende end de tilsvarende krav under amerikansk lovgivning.

Derfor mener jeg ikke, at det haster her i EU. Lad os tage den nødvendige tid til at foretage en dybtgående ekspertanalyse af årsagerne til og følgerne af ulykken i Den Mexicanske Golf. Derefter kan vi opstille nye krav og foranstaltninger. Jeg er noget bekymret over ordlyden i beslutningen, som skaber en panikstemning, f.eks. "hurtigst muligt", og jeg er også imod et moratorium for olieudvinding. På den anden side er jeg enig i, at vi skal sikre, at vi gennemfører vores love efter de højeste standarder, og at vi giver en rimelig erstatning i tilfælde af en ulykke.

Frem for alt skal vi også gøre noget uden for vores egne grænser. Det er ligegyldigt, hvilket hav der er blevet forurenet, om det er amerikansk, europæisk eller noget helt andet. I disse situationer bliver hele verden mere forurenet, og dyr og planter dør, og mennesker kommer til at lide på grund af forureningen. Derfor skal vi gøre det, der er sværest af alt, nemlig at sikre høje internationale standarder, ikke stramme bestemmelserne inden for Europas grænser.

På den anden side mener jeg, at vi skal handle hurtigt i forbindelse med ulykken i Ungarn, for den er sket inden for vores egne grænser. Vi skal hurtigst have svar på spørgsmål om, hvad det tykke røde stof er – er det virkelig sundhedsfarligt? Er det rigtigt, at det ikke er opført på EU's liste over farligt affald? Og hvordan kan vi forebygge lignende ulykker?

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! Først vil jeg takke de kolleger, der har bidraget til udformningen af dette udkast til beslutning, og også takke kommissionsmedlemmet, som har givet os meget håb og glæde med sin meddelelse i dag om de foranstaltninger, som Kommissionen forventer at træffe. Og så er der frygten for, at beslutningen er overilet og måske ikke gennemarbejdet nok … alligevel følger jeg, at det er Europa-Parlamentets stemme og et budskab til samfundet, Rådet og Kommissionen.

Der er nu gået noget tid siden ulykken, og det er yderst vigtigt, at Europa-Parlamentet i det mindste lader sin stemme høre. Som andre har sagt, mener jeg, at det virkelig er meget vigtigt at revidere den gældende lovgivning i EU og lovgivningen om sikkerheds- og kvalitetsstandarder. Vi taler ikke om at udskyde al olieudvinding, men simpelthen om at overvåge situationen og fastlægge, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at undgå en ulykke og katastrofe som den i Den Mexicanske Golf.

Personligt glæder jeg mig over bestemmelserne i beslutningen om tredjelandes ansvar. Generelt bør Kommissionen og EU styrke dialogen med tredjelande om visse energiinfrastrukturprojekter. Det betyder ikke nødvendigvis kun Østersøen og olieplatformene eller Nord Stream-gasledningen, men også Sortehavet, Middelhavet og konfliktsituationer med Nordafrika. Det er meget vigtigt, at tredjelande kommer med i beslutningen.

  Jolanta Emilia Hibner (PPE). – (PL) Fru formand! De sidste par måneders erfaringer og vores bekymring over den komplicerede situation på brændselsmarkedet, der er en følge af ulykken i Den Mexicanske Golf, bør få os til at tage effektive, målrettede skridt for at beskytte miljøet og frem for alt forebygge lignende ulykker i fremtiden. Der bør gøres alt for at øge sikkerheden i olieudvindingsindustrien.

Eksperterne forsøger at overbevise os om, at de rette forebyggende foranstaltninger betyder, at olieselskaberne vil få relativt få ulykker. Ja, det er rigtigt. Men det forhold, at procedurer ignoreres, og man søger besparelser på bekostning af sikkerheden, betyder, at der også kan ske katastrofer som den i Den Mexicanske Golf her i Europa.

Rundt omkring i verden findes der omkring 1 600 aktive boreplatforme, og dette tal stiger hele tiden. Nye, endnu større og kraftigere olieboringer og boreplatforme bliver indviet. Udvindingen når længere ned i dybere dele af havbunden, i områder, som ligger endnu længere fra kysten. De klassiske olieboringers betydning er derfor dalende, mens olieplatformenes er stigende. Debatten om sikkerheden ved udvinding er uundgåelig, og en sammenligning af teoretiske sikkerhedsstandarder og dem, der rent faktisk anvendes, kan vise overraskende resultater. Det er vigtigt at indføre flere restriktioner for olieselskaberne og vedtage nye forordninger, som kan forbedre sikkerheden. Jeg ved, at nogle lande allerede er begyndt at inspicere boreplatforme på eget initiativ. De første tilsyn har allerede afsløret overtrædelser af sikkerhedsnormerne. Det har vist sig, at mange platforme i Nordsøen ikke overholder de mest grundlæggende sikkerhedsprincipper.

Jeg mener, at der uden ophør bør indføres forebyggende foranstaltninger og lovgivning for boreplatforme og alle lokaliteter, hvor man udvinder naturressourcer fra havbunden. Det er vigtigt at indføre nye sikkerhedsstandarder og -principper, som skal følges af alle, der er involveret i og fælles ansvarlige for udvinding af råolie. Et centralt krav skal være besiddelse af en gyldig tilladelse.

  Gaston Franco (PPE). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Europa spørger med rette sig selv, om der kan ske en oliekatastrofe som den i Den Mexicanske Golf i vores egne farvande.

Da olieudslip har ødelagt vores kyster og efterladt et varigt mærke på os mange gange, mener vi, at bevaring og beskyttelse af marine økosystemer, biologisk mangfoldighed og økonomiske sektorer som fiskeri og turisme er af den største vigtighed. Vi skal dog holde hovedet koldt og ikke forfalde til at indtage en ekstrem holdning såsom at indføre et moratorium for fremtidige dybhavsboringer i Europa.

For det første fordi vi allerede har meget strenge sikkerhedsstandarder for udvinding og udforskning i Europa. Nationale myndigheder og olieselskaberne selv i Europa har selv lovet at ændre bestemmelserne og procedurerne for udvinding og sikkerhed, hvis resultaterne af den amerikanske undersøgelse af katastrofen tilsiger det.

I lyset af vores krav om energiuafhængighed vil det for det andet rent geostrategisk være yderst risikabelt at nedlægge vores boreaktiviteter i Nordsøen. Det er fremtiden for vores olieindustri, vi sætter på spil i sidste instans, hvis vi lukker udvindings- og udforskningsaktiviteterne. Hvordan kan vi forsvare den efterfølgende indvirkning på beskæftigelsen i disse krisetider?

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg er sikker på, at vi alle er chokerede over det daglige udslip i Den Mexicanske Golf og de miljøskader, det forvolder. Derfor er det godt, at vi drøfter dette spørgsmål for at finde ud af, hvordan vi kan sikre os imod, at noget sådant sker igen.

Et par punkter springer i øjnene. Det første er, at de sikkerhedsstandarder, som vi har, skal følges til punkt og prikke, så vi forebygger ulykker i stedet for at skulle håndtere dem, og der findes bestemt gode standarder nu, som skal følges over alt.

For det andet er jeg helt enig med kommissæren i, at vi skal eksportere vores sikkerhedsstandarder til resten af verden, for hvis der sker noget i Den Mexicanske Golf eller andre steder, får det også konsekvenser for os. Vi kan ikke opsætte et jerntæppe omkring Europas farvande og sige, at der ikke sker noget, hvis vi bare har høje standarder hos os selv, så der er et stort behov for en verdensomspændende aftale på dette område. Vi skal også have en katastrofefond. Det er blevet nævnt, og det er jeg enig i.

Der er blevet talt om et moratorium, men det forekommer mig ikke her og nu at være en reel mulighed, for hvis vi indfører et sådant, er der en alvorlig fare for, at vi bliver lige som den rige, som beslutter at give alle sine penge bort, og så ender med at skulle tigge fra dem, han gav sine penge til. Vi kunne ende i den situation, at andre lande fortsat udvinder olie, som de gør nu, uden at følge de samme strenge standarder, som vi gør.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE). – (PT) Fru formand, hr. kommissær! Efter miljøkatastrofen i Den Mexicanske Golf er det vigtigt for EU at sikre, at vores kyster er beskyttede, således at vi bruger vores kapacitet til at forebygge og reagere på denne form for problemer. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed i Lissabon yder hjælp og teknisk bistand inden for sikkerhed og beskyttelse mod forurening forårsaget af skibe.

I juni i år sendte jeg et skriftligt forslag til kommissærerne Oettinger, Kallas og Georgieva om at udvide agenturets beføjelser for at skabe mekanismer til overvågning af sikkerheden om bord på Europas olieboreplatforme og forebygge miljøkatastrofer. Forslaget ville medføre stordriftsbesparelser i henseende til finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer. Jeg glæder mig over kommissærernes svar, for de viste sig lydhøre over for forslaget om at øge agenturets beføjelser.

Jeg opfordrer igen Kommissionen til at analysere denne mulighed og udvide Lissabon-agenturets beføjelser for at sikre en effektiv beskyttelse af Europas kyster.

  Diana Wallis (ALDE). – (EN) Fru formand! Ulykker som denne bør få os til at tænke. De får mig til at tænke på Nordpolen, et område, hvor EU ikke har nogen direkte jurisdiktion, men stor indflydelse.

Kommissæren sagde med rette, at EU-virksomheder, der opererer uden for EU, skal følge EU's standarder. Det håber jeg, vil ske i henseende til den arktiske region. Det er meget et mere udfordrende og fjendtligt miljø end Nordsøen, og det er i bogstaveligste forstand ukendt land for mig. Vi i Europa ønsker at gå fra en oliebaseret økonomi, og vi ønsker vedvarende energi. Alligevel tilskynder vi indirekte til olieudvinding i den mest sårbare og følsomme del af vores jord, hvor følgerne kan blive katastrofale. Måske skulle vi tænke ret indgående over, hvad der sker i den arktiske region.

  Kriton Arsenis (S&D). – (EL) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er uenig i det, der er blevet sagt her i Parlamentet om fælles protektionisme. Lige nu er Kina ved at træffe sine foranstaltninger – de indfører de nødvendige ordninger, har udarbejdet en femårsplan for, hvordan de helt nøjagtigt tænker sig at ændre deres industri, de lukker forurenende industrier, fordi landet konkurrerer med os på et enormt marked, nemlig markedet for ren energi, der er 13 mia. USD værd. Det er en udfordring, som vi skal tage op, ikke med protektionisme, men med modige foranstaltninger.

Kommissæren bør fortsætte med sit moratorium, som bliver permanent, og som bliver et nyt skridt i retning af ren energi. Vi skal også se på ansvaret for miljøet, som kommissæren og andre medlemmer også har nævnt, og som skal omfatte hele den eksklusive økonomiske zone, fordi det er i denne zone, at virksomhederne arbejder.

  João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Vi skal tage ved lære af olieudslippet i Den Mexicanske Golf og den efterfølgende miljøkatastrofe. Det omfatter bl.a. mere krævende, strengere og mere regelmæssig overvågning af sikkerhedsforhold i tilsvarende strukturer i Europa, men det bør ikke stoppe der. Alarmklokkerne ringer, og dem kan vi ikke sidde overhørig. I dag kender vi verdens oliereserver. Menneskeheden er meget, alt for meget, afhængig af disse reserver, ikke kun til energi. Disse reserver skal derfor forvaltes ekstremt klogt, og frem for alt skal de bruges med omtanke.

Vi har allerede gjort Parlamentet opmærksomt på vigtigheden af en plan til god og fornuftig forvaltning af disse ressourcer for at afbøde deres knaphed og gå over til andre kilder til primær energi på en kontrolleret måde. Her taler jeg om protokollen vedrørende udtømning af olieressourcer, som blev foreslået i Uppsala i 2002 og i Lissabon i 2005 af et hold specialister i peak oil.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Fru formand! Hvis vi har lært en ting af oliekrisen, så er det, at det i tider med høje oliepriser bliver rentabelt at udvikle svært tilgængelige oliefelter og udvinde under de vanskeligste forhold såsom fra stedse større dybder. Hvis vi antager, at eksperterne gør ret i at forvente enorme olieprisstigninger, må vi forvente, at der i den nærmeste fremtid kommer en endnu mere risikabel udvinding af olie.

Selv om det under international aftaler ville have været hensigtsmæssigt at øge sikkerhedsforanstaltningerne for udvinding af olie på over 200 meters dybde efter katastrofen i Den Mexicanske Golf, ved vi, at landene omkring det nordøstlige Atlanterhav ikke har evnet at nå frem til en aftale. De dybder, der arbejdes i i dette område, og risiciene er nøjagtig de samme som i Den Mexicanske Golf. Forbedring af sikkerhedsstandarderne og fordeling af finansielt ansvar er områder, som skal håndteres, så meget desto mere siden Kommissionen tydeligvis planlægger et CO2-ledningsnetværk og ønsker at sælge emissioner fra Europas kraftværker til olieindustrien i Nordsøen. Vi har endnu ikke fundet ud af, hvordan vi skaffer os af med atomaffald, selv om denne teknologi har været i brug i årtier, og nu skal vi pludselig skaffe os af med farlig drivhusgas i Nordsøen. Derfor er det på høje tid, at vi ser på sikkerhedsbestemmelserne.

  Kyriakos Mavronikolas (S&D). – (EL) Fru formand! Det er den generelle opfattelse, at denne form for ulykke, altså som den seneste og som en række tilsvarende ulykker før den, gør os og især ordføreren, som jeg lykønsker, opmærksomme på behovet for visse bestemmelser i forbindelse med fremtiden for disse udvindinger, som finder sted nu og også fandt sted tidligere.

Det er et faktum, at kontrolniveauet for disse anlæg er en meget vigtig faktor, og kontrollen bør styrkes og gennemføres med kortere mellemrum. Det er også et faktum, at ansvaret skal fordeles, og at det skal kunne tillægges eksklusivt. Dette vil uundgåeligt medføre en ændring af forsikringslovgivningen og vil følgelig også uundgåeligt resultere i, at disse selskaber forsikrer sig mod alle faktorer, der kan forårsage skader i kølvandet på en ulykke.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Fru formand! Ulykken i april 2010 er en af de alvorligste miljøkatastrofer, der nogen sinde er sket i verden. Hvis det samme skete i et lukket hav som Middelhavet, ville millioner af europæere og ikkeeuropæere komme i farezonen uden at kunne komme ud af den.

Men i Italien ser vi, som Lega Ambiente protesterede imod med hensyn til en dårligt udformet energipolitik, en ekstraordinær stor stigning i antallet af forskningsansøgninger og tilladelser fra ministeriet til at identificere og udvinde olieressourcer, som ville have været tilstrækkelige til at dække Italiens energibehov i lidt over et år. Det kan naturligvis ikke betale sig. Alt dette skal ses i lyset af det forhold, at BP har meddelt, at de har indgået en aftale med Libyen om offshoreudvinding under 500 km fra Sicilien.

Jeg håber, at Kommissionen via denne forestående foranstaltning vil forsvare livet i Middelhavet mod angreb fra multinationale selskaber og regeringer, som står sammen og er ligeglade med vores alle sammens velfærd.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Fru formand! Denne beslutning handler om problemet med risici ved dybvandsboringer, helt isoleret fra det dermed forbundne problem med, at vil er ved at løbe tør for lettilgængelig olie.

Vi er måske allerede forbi det punkt, hvor vi har brugt over halvdelen af verdens lager. De, der ønsker at standse eller forbyde dybvandsboringer, skal forklare, hvordan de vil finde en energirig erstatning for olie. Eller ville de være lykkelige over, at fremtidige generationer vender tilbage til et ikkeindustrisamfund?

Man kan ikke sammenligne risiciene ved at bore på det lave vand på den europæiske fastlandssokkel og i Den Mexicanske Golf. Forfatterne til denne beslutning er med rette rystede over de miljømæssige og andre omkostninger ved BP's tragedie i Golfen. Men de skal være klar over prisen på et moratorium for dybvandsboringer.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Fru formand! Desværre kan ingen af os gøre Deepwater Horizon-ulykken ugjort. Derfor skal vi træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en sådan miljøkatastrofe aldrig sker i EU-farvande. Dette forudsætter tre ting. For det første skal vi udvise den største omsorg, dvs. at vi skal tage hensyn til alle risici ved offshoreudvinding. For det andet skal vi sikre det højeste sikkerhedsniveau og indføre bindende mindstesikkerhedsbestemmelser i EU. For det tredje skal vi sikre den højeste standard for miljøbeskyttelse.

Det er af den største vigtighed, at vi undersøger vores kapacitet til at reagere på ulykker, og at vi skaber et fælles europæisk og forhåbentlig også verdensdækkende system for at undgå miljøkatastrofer.

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer, hr. repræsentant for Rådets formandskab! Jeg vil gerne takke Dem for Deres engagerede, objektive og meget talrige bidrag vedrørende følgerne og de foranstaltninger, der skal træffes. Det gælder for de mange spørgsmål fra medlemmerne i de seneste uger, som vi har skullet besvare, og også for denne forhandling, som vi har fulgt opmærksomt og vil evaluere og tage hensyn til i vores meddelelse, som vi fremlægger inden for de næste par uger.

Jeg er enig i mange af forslagene og vil støtte dem. Vi har f.eks. en intens dialog med BP for at sikre – og der er en god chance for, at det lykkes – at BP ikke kun accepterer de højeste sikkerhedsstandarder, højere end nu, i europæiske farvande, men også eksporterer disse standarder, hvis jeg må sige det på en måde. BP er rede til at anvende samme standarder på lignende boringer og platforme ud for Libyens kyst og i Nordsøen, selv om dette i henhold til libysk lov måske ikke er nødvendigt for at få en tilladelse og måske ikke er omfattet af loven.

Så skal vi fundet ud af, hvor vi ønsker at stille forslag til standarder, der alene skal være omfattet af national lovgivning, og hvor vi ønsker en europæisk lov. Dette blive mere begrænset for olietankere end for mobil transport, men findes overhovedet ikke for faste boreplatforme. Nogle medlemmer har ønsket at gå fra olie til vedvarende energi. Det støtter vi også. Men vi må dog ikke gøre os nogen illusioner. Vores europæiske økonomi og samfund vil fortsat kræve store mængder olie til transport i mindst de kommende 20-30 år. Der er ingen udsigter til, at det fly, som De tager fra Bruxelles hjem til Deres land, til Madrid, Lissabon, Sofia, Riga eller München, kan klare sig uden olie i de næste 20-30 år.

Som medlem af et mobilt samfund, der flyver, har vi alle brug for olie, hvis Europa ikke skal gå i stå. Det samme gælder for langdistancebusser. Det samme gælder for transport på tunge godskøretøjer, og trods udviklingen af elbiler vil det stadig gælde for individuel transport, for biler, i lang tid fremover. Der er registreret omkring 200 millioner biler i EU. Hvis Polen og de nye medlemsstater når op på samme tæthed som i Frankrig og Tyskland, vil dette tal være steget til 300 millioner om 15 år. Selv om bilerne måske er energieffektive, vil langt de fleste stadig køre på olie. At gå fra olie til vedvarende energi er med andre ord en langsigtet politik, men i løbet af de næste 10-30 år vil efterspørgslen efter olie i Europa ikke falde. Antallet af biler vil stige i nogle lande, og forbruget vil derfor sandsynligvis stige, uanset hvor effektivt vi udnytter den. Det gælder endnu mere på globalt plan.

Derfor skal vi have det højst mulige sikkerhedsniveau. Det gælder både for olievinding af hensyn til økonomien og til samfundet, som jeg allerede har beskrevet.

Vi kommer tilbage til Dem med dette, og jeg stoler på, at De vil støtte mig. Også tak til medlemsstaterne, som har været meget konstruktive på dette område. Alligevel opfordrer jeg Dem til at arbejde med Deres nationale regeringer med samme intensitet, som De har udvist her i dag, så Rådet også bliver rede til at vedtage denne lovgivning om højere standarder, enten enstemmigt eller med et klart flertal. Jeg er overbevist om, at alle medlemsstaterne tilslutter sig, at De og Rådet vedtager europæiske standarder på forslag fra Kommissionen.

  Olivier Chastel, formand for Rådet. – (FR) Fru formand! Også jeg vil takke Dem for denne interessante forhandling. Der har været indlæg med meget forskellige synspunkter. Jeg har faktisk hørt diametralt modsatte holdninger udtrykt fra samme politiske gruppe. Det er yderst lærerigt.

Jeg vil sige tre ting. For det første – har vi brug for mere lovgivning for at forbedre sikkerheden i offshoreindustrien? Som jeg sagde i min tale, tyder den foreløbige vurdering på, at der allerede nu findes strenge bestemmelser. Det har vi også hørt. Kommissionen, som jo har monopol på at tage initiativ til handling, er ved at lægge sidste hånd på sin vurdering, men det er allerede kommet frem, at der, hvis industrien skal gøres mere sikker, skal være en bedre overvågning og bedre håndhævelse af de eksisterende love. Derfor ser vi på, hvad Kommissionen vil foreslå os på dette område.

Som jeg allerede har sagt i dag, undersøger Kommissionen desuden EU's beredskabskapacitet i forbindelse med ulykker for at forbedre sikkerheden i offshoreindustrien, hvilket er en vigtig faktor på dette område. Inden disse lovforslag foreligger, vil jeg påpege, at dette, i modsætning til hvad nogle medlemmer har sagt i dag, stadig bestemt er noget, der skal drøftes i Rådet. På det uformelle energiministermøde den 6.-7. september bad formandskabet om, at indledende vurderinger foretages, offentliggøres og drøftes.

Det andet punkt er, om et moratorium kan forsvares? Det er naturligvis vanskeligt at besvare direkte. Under alle omstændigheder mener vi, at det første krav til enhver lov er, at den skal håndhæves i praksis. Vi har også bemærket, at industrien ikke ser ud til at vente på, at denne fremtidige lov bliver indført. Industrien er selv ved at gennemgå en række sikkerhedsrelaterede foranstaltninger på det forebyggende og driftsmæssige niveau.

Endelig skal det siges, at den materielle situation i Europa er helt anderledes, eftersom størsteparten af boringerne i Den Mexicanske Golf sker på 1500 meters dybde, hvilket klart nok gør det vanskeligt at nedlukke aktiviteterne i tilfælde af en ulykke som den, der er sket. Hovedparten af boringerne i Europa sker i 200 meters dybde, hvilket giver mange flere handlemuligheder eller under alle omstændigheder gør det lettere at gribe ind.

Endelig sidste spørgsmål – vil denne ulykke, som kommissæren netop har sagt, sætte skub i EU's politik for energi og vedvarende energi? Denne politik er jo allerede ambitiøs, men vi vil blive ved at sigte højere. Politikken vil bestemt hjælpe os til at få reduceret vores olieafhængighed og mere generelt til at gå over til et samfund med et lavt forbrug af kulstof. Men som kommissæren netop sagde, kan vi ikke bare bruge vores tryllestav til at skaffe os af med olien inden for de næste ti år. Jeg er overbevist om, at energistrategien for 2011-2020, som vil blive vedtaget i begyndelsen af næste år, vil fremskynde denne overgang til en oliefri økonomi.

  Formanden. – Jeg har modtaget et forslag til beslutning(1) indgivet i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110, stk. 5, fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 7. oktober 2010.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Takket være den ikkelovgivningsmæssige beslutning, som blev vedtaget med stort flertal, har Europa-Parlamentet sendt et klart signal til både Kommissionen og olieselskaberne, således at sidstnævnte træffer de nødvendige foranstaltninger for at udbedre de nuværende mangler i sikkerhedsstandarderne og ansvarsfordelingen i olieudvindingsindustrien. Tilladelser til dybvandsboringer skal kontrolleres nøje. Der er brug for flere foranstaltninger til at hindre oliepøle, dvs. miljøkatastrofer, som EU ikke kan acceptere.

Det bliver stedse sværere at finde olie, og der er en stigning i antallet af potentielt farlige dybvandsproduktionsaktiviteter. Derfor skal vi overveje de foranstaltninger, som skal træffes i fremtiden. Vi skal fortsætte indsatsen for at fremme miljøbeskyttelse, og EU skal opfylde sin funktion som beskytter af borgerne og naturen, som vi alle skal leve i harmoni med, ved at regulere olieudvindingsaktiviteterne. Alle olieudslip, også de, der er sket tidligere, kan få en katastrofal indvirkning på miljøet og også skade fiskeri og turisme. Den europæiske lovgivning om miljøansvar skal derfor også dække skader, der forvoldes på havene.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg tilslutter mig min kollegas, Jo Leinen, synspunkter. Europa skal tage klart stilling til en af de største katastrofer i dette århundrede. Ulykken på Deepwater Horizon-olieplatformen i Den Mexicanske Golf og de store mængder olie, der er flydt ud i Atlanterhavet, har og vil også fremover have en stor indvirkning på verdens klima. Den nordatlantiske strøm undergår store temperaturændringer, som vil medføre lavere mindstetemperaturer i Europa til vinter. Rådet og Kommissionen skal iværksætte klare, gennemsigtige handlinger og vedtage foranstaltninger, som garanterer sikre olieudvindingsaktiviteter og et højt niveau for miljøbeskyttelse og forebyggelse af ulykker i EU. EU skal også fastholde sin holdning til klimaændringer og beskytte og lette en ordentlig udvinding af oliefelter for at opfylde kravene til fossilt brændsel. Parlamentet, Kommissionen og Rådet skal samarbejde om at udvikle en idiotsikret handlingsplan.

  András Gyürk (PPE) , skriftlig. – (HU) Jeg vil gerne takke kommissær Günther Oettinger for hans forsøg på efter ulykken på den amerikanske olieplatform at analysere, om EU's lovgivning er tilstrækkelig til at forhindre tilsvarende miljøkatastrofer. Jeg kan måske konkludere, at Fællesskabets bestemmelser især er rettet mod foranstaltninger efter en ulykke end mod forebyggelse.

Denne mangel blev smerteligt tydelig med den seneste alvorlige miljøkatastrofe. I mandags skete der et brud på en dæmning ved et ungarsk aluminiumoxidanlæg. Mudderet oversvømmede med sit yderst giftige kemikalieindhold de omliggende marker og landsbyer. Flere mennesker døde, og ulykken kan forurene både jord og vand i et indtil videre ukendt omfang. For at gøre det hele værre, kan tungmetallerne også medføre alvorlig luftforurening. Ansvaret ligger hos den virksomhed, der driver anlægget, men den vil sandsynligvis ikke kunne betale erstatning for disse skader, hvis omfang ikke kan beregnes.

Det står helt klart, hvad vi kan lære af denne hændelse. For det første skal EU insistere på, at de nationale myndigheder håndhæver de tilsyneladende strenge regler konsekvent. For det andet skal de relevante lovbestemmelser styrkes med et krav til virksomhederne om, at de skal have tilstrækkelig forsikringsdækning, også for ulykker af dette omfang. Indtil der sker fremskridt på disse områder, bliver det de uskyldige skatteborgere, der kommer til at betale omkostningerne til eventuelle erstatninger.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Ulykken i Den Mexicanske Golf er en klar påvisning af risiciene ved olieudvinding på havet. Undersøgelserne af, hvad der gik galt i det amerikanske farvand, skal være fuldstændige og dybtgående, og EU skal være meget opmærksom på, hvad vi kan lære af denne ulykke. Opfordringerne til at indføre et moratorium for al dybhavsboring i EU's farvande er dog uovervejet og ude af proportioner. Reguleringen for skotske farvande er ikke den samme som den, der fandtes i Den Mexicanske Golf, og vi har mange årtiers erfaring med denne industri. Skotsk olieudvinding har ikke været uden ulykker, og Piper Alpha-katastrofen viste, at man også kan betale jagten på olie for dyrt. Men erfaringerne fra Piper Alpha fik os til at stramme op på reglerne. Hvis det samme gør sig gældende med ulykken i Golfen, kan vi foretage de relevante opstramninger. Men ændringerne skal dog ske på ansvar af de demokratiske institutioner i Skotland, og overilede reaktioner fra Parlamentet løser sandsynligvis ikke nogen problemer.

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. – (HU) EU skal hurtigst muligt fastlægge en strategi for let at kunne forebygge fremtidige miljøkatastrofer som BP's ulykke i Den Mexicanske Golf. Deepwater Horizon-ulykken er en af de største katastrofer i nyere tid, hvor omkring 4,4 millioner tønder råolie løb ud i havet, inden lækagen blev stoppet. Selv redningsaktionen var problematisk på grund af problemerne med at beslutte, hvilken type teknologi man skulle brug og hvordan. I mellemtiden strømmede olien op fra havbunden og ødelagde alt liv. I henhold til britiske miljøkemikere skulle man ikke have gjort andet end hindret olien i at nå frem til kysten. Marinebiologer sagde, at afbrænding af en del af oliepølen og brug af dispergeringsmidler for at slippe af med de forurenende stoffer skader naturen mere end selve oliepølen, fordi denne type olie relativt hurtigt nedbrydes. Her vil jeg også minde om det, der skete i Ungarn for et par dage siden, hvor adskillige tons kaustisk rødt slam oversvømmede tre kommuner i Veszprém-amtet efter et brud på en affaldsdam i en aluminiumoxidanlæg nær Ajka. Jeg opfordrer Kommissionen til at yde omfattende hjælp fra EU til ofrene for ulykken og til at få renset området op. Tak.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (RO) Det er tvingende nødvendigt, at vi gennemfører alle tænkelige foranstaltninger for at sikre, at en ulykke som Deepwater Horizon ikke også sker i europæiske farvande. Gennemgangen af lovgivningen vedrørende miljø, sundhed og sikkerhed for dybvandsboringer er en god og nødvendig proces. Rådet og Kommissionen skal udvikle en strategi, som kan sikre harmonisering af beskyttelsesniveauet i hele EU. Ellers vil forskelle mellem drifts- og borestandarder i medlemsstaterne gøre det muligt for selskaberne kun at levere et højt beskyttelsesniveau på de steder, hvor de er tvunget til det. Det er umuligt at talsætte de menneskelige, sociale og miljømæssige omkostninger ved Deepwater Horizon-ulykken rent finansielt. Men olieudvindingsaktiviteter skal forsikres, så de dækker de værste scenarier. Det er den eneste måde, skatteyderne ikke kommer til at betale prisen for oprensningsoperationerne, så lokale selskaber og samfund, der rammes af olieudslip, kan få den erstatning, de har ret til.

  Salvatore Tatarella (PPE), skriftlig. – (IT) Deepwater Horizon-olieudslippet i Den Mexicanske Golf skal tjene som en advarsel, også for Europa. Vi skal gøre alt for at hindre denne form for ulykker i vores egne farvande. Jeg mener, at den beslutning, der er vedtaget i dag, er et skridt i den rigtige retning til at sikre beskyttelse af hav- og kystmiljøer i Europa. Jeg mener også, at medlemsstaterne hurtigst skal undersøge alle aspekter af olieudvinding og -udforskning i EU. Sikring af vores planet skal være vores første prioritering, så vi garanterer fremtidige generationer et bæredygtigt miljø. Derfor skal vi hurtigst have indført en barsk lovgivning i denne sektor for at sikre anvendelse af høje sikkerhedsstandarder på alle eksisterende olieplatforme og for at begrænse fremtidig udvinding.