Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2852(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B7-0535/2010

Forhandlinger :

PV 07/10/2010 - 5
CRE 07/10/2010 - 5

Afstemninger :

PV 07/10/2010 - 11.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0357

Forhandlinger
Torsdag den 7. oktober 2010 - Bruxelles EUT-udgave

5. EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013 - Fremtiden for Den Europæiske Socialfond (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Vi undskylder for den lille forsinkelse forårsaget af trafikken. Der er tre grunde til, at jeg anbefaler, at alle går til fods til Parlamentet. For det første for at komme til tiden. For det andet fordi det er sundt at gå. For det tredje fordi det skaber mindre forurening. Så lad os alle gå til Parlamentet til fods!

– Det næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel til Kommissionen af Hübner for Regionaludviklingsudvalget om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013 (B7-0466/2010)

og Kommissionens redegørelse for Den Europæiske Socialfonds fremtid.

 
  
MPphoto
 

  Danuta Maria Hübner, spørger. – (EN) Hr. Formand! I de kommende år vil væksten i Europa blive drevet af efterspørgsel. Bæredygtige og konkurrencedygtige investeringsmønstre vil være afgørende faktorer. Samhørighedspolitik er en vigtig kilde til europæiske offentlige investeringer og skal fungere som en katalysator for strukturelle ændringer gennem investering i forskning og innovation, ressourceeffektivitet, nye og bæredygtige job og infrastruktur.

Den skal ikke blot være et finansielt investeringsinstrument. Det er en politik, som skal generere nye ressourcer og forøge vækstpotentialet. Politikken vil kræve en passende makroøkonomisk og finansiel ramme for at kunne opnå sin fulde indvirkning. Det vigtigste punkt i reformen af samhørighedspolitikken efter 2013 er, hvordan vi kan gøre den mere effektiv med hensyn til at skabe vækst, job og konkurrencedygtighed for den europæiske økonomi på en bæredygtig måde.

Social, økonomisk og territorial samhørighed er ifølge traktaten grundlaget for europæisk integration. Det skal derfor være en politik til gavn for alle Europas borgere og ikke kun for de fattigste områder. Samhørighedspolitikken er nemlig ikke en støttepolitik baseret på princippet om kompensation for fortiden, der understøtter nationale mål, men derimod en europæisk politik rettet mod fremtiden.

Politikken skal på regionalt niveau tage hensyn til forholdene i de enkelte områder efter krisen og sikre de mest effektive løsninger på de udfordringer og muligheder, de forskellige europæiske områder står over for. Denne politik skal integreres i implementeringen af Europa 2020-strategien og dennes flagskibsinitiativer. Vi er yderst opmærksomme på nødvendigheden at sikre, at samhørighedspolitikken og dennes kumulative virkning for hele Unionen er et af de nøgleinstrumenter, som vil gøre Unionen og medlemsstaterne i stand til at indfri ambitionerne for Europa 2020.

Samhørighedspolitikken skal ikke kun medvirke til at reducere de produktivitetskløfter, som krisen har skabt, men skal også få produktivitetsgevinsterne tilbage på rette spor. Der skal investeres i bedre samspil mellem førende regioner og de regioner, der endnu ikke er kommet tilbage på niveau. Samarbejdspotentialet mellem landene skal udnyttes bedre. Regionaludviklingsudvalget i Europa-Parlamentet har taget stilling til, hvordan samhørighedspolitikken skal se ud efter 2013.

I årenes løb er det i mange af Parlamentets beslutninger blevet understreget, hvor vigtigt det er at bibeholde en stærk, omfattende samhørighedspolitik understøttet af de nødvendige budgetmidler til at sikre, at regioner og byer har mulighed for at øge deres udviklingspotentiale. I disse ekstraordinære tider er vi overbevist om, at de alle skal opmuntres og hjælpes med at investere i banebrydende idéer, nye teknologier og innovation. Regioner og byer bærer på nøglen til at tilføre Europa fornyet energi til at overkomme de ekstraordinære vanskeligheder og sikre en vellykket omstilling af vores økonomi.

Vi håber og tror på, at Kommissionen deler vores mål om at sikre, at samhørighedspolitikken forbliver Unionens vigtigste altfavnende redskab. Vi er derfor kommet med denne forespørgsel for at give Kommissionen mulighed for at redegøre for sit syn på fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen.(DE) Hr. formand, kommissær Andor, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lægge ud med at takke Parlamentet, der har givet dette emne denne fremtrædende plads på dagsordenen på et tidspunkt, hvor Bruxelles afholder de sidste af sine "åbent hus-dage" med over 6 000 aktører i byen og over 130 begivenheder og seminarer, hvor der arbejdes intensivt med det pågældende spørgsmål og med den regionale politiks udformning i fremtiden.

Som det ofte er blevet sagt, skal den fremtidige samhørigheds- og regionalpolitik knyttes meget tæt sammen med Europa 2020-strategien, også i den næste finansieringsperiode, så vi virkelig opnår den europæiske merværdi, som vi taler om igen og igen, og som nu skal realiseres. Det er i denne kontekst vigtigt, at vi koordinerer Unionens politikker bedre for virkelig at kunne komme med et fælles tilbud, en integreret fremgangsmåde, også rettet mod medlemsstaterne. Nøgleordene er her fokus og fleksibilitet. Vi skal fokusere på nogle få prioriteter i Europa 2020-strategien, som er vigtige for os, og vi har brug for fleksibilitet i de skræddersyede løsningers implementering i regionerne og i medlemsstaterne.

Jeg tror også, det er vigtigt, at vi udvikler et incitamentssystem, som fungerer på grundlag af en klar aftale om målsætninger med regionerne og medlemsstaterne, således at vi rent faktisk både kan sikre en bedre anvendelse af de elementer, der indgår i fokuseringen på resultater, samt en fornuftig finansiel forvaltning, som har været og fortsat vil være et meget vigtigt aspekt i fremtiden. Det er nemlig absolut afgørende, at vi helt fra begyndelsen af en periode også er enige med regionerne og medlemsstaterne om, hvad vores mål er, og at vi også bliver enige om og fastsætter målbare mål og derefter forsøger at implementere disse mål gennem projekterne.

I sidste ende er der én ting, som kan og skal skabe en god samhørighedspolitik med dens forskellige elementer, og det er at være vækstmaskinen i EU. Vi har en stabilitets- og vækstpagt. Det er en dygtigt sammensat samhørighedspolitik for alle regionerne, som i sidste ende er ansvarlig for at sikre, at vækstelementet i stabilitets- og vækstpagten vil bevirke, at Europa og de nationale økonomier som helhed forbliver globalt konkurrencedygtige og er i stand til at forbedre deres position yderligere i den internationale sammenhæng.

Det vil derfor også blive nødvendigt at tilpasse og udvikle den understøttende lovgivningsramme derefter. Det, der kræves, er med andre ord en forøgelse af både produktionen og den tilhørende finansiering, hvilket er et finansieringsteknisk spørgsmål, velvidende – og med medlemsstaternes hårdt pressede budgetter i baghovedet – at vi i denne forbindelse er nødt til at gøre mere for at udvikle produkter til private forbrugere for at kunne medinvestere i bestemte regionale projekter, særligt dem, som også garanterer en indtægtskilde, således at vi også har mulighed for at investere i andre projekter, som er lige så nødvendige, men hvor der ikke som sådan kan garanteres indtægter, såsom investeringer i uddannelsessektoren, modernisering af universiteter og laboratorier osv.

Hen over de næste par uger vil vi sammen præsentere den femte samhørighedsrapport og dens konklusioner. I denne rapport redegøres der for meget af det, jeg har nået at sige på disse få minutter, og meget andet derudover. Samhørigheds- og regionalpolitikken er imidlertid en politik, der også under delt forvaltning kan sikre de europæiske borgere en europæisk politik, de kan tage og føle på.

De to millioner projekter i den nuværende periode kun kan føres ud i livet, hvis vi arbejder sammen med medlemsstaterne og med regionernes borgere.

 
  
MPphoto
 

  László Andor, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Den økonomiske og sociale situation i Europa stiller os over for store udfordringer. Arbejdsløsheden er steget kraftigt og forventes at nå 11 % ved årets udgang. Endvidere er fattigdom fortsat en hverdagsrealitet for mange europæere – også for børnene.

Mens det er sandt, at vi langsomt er ved at rejse os efter finanskrisen, står det også klart, at vores genopretning skal baseres på et solidt fundament, og på nuværende tidspunkt kan vi ikke stole fuldstændigt på dette fundament.

Samtidig skal vi også holde os de langsigtede udfordringer for øje. Den aldrende befolkning, teknologier, der ændrer sig lynhurtigt, klimaændringer og andre miljømæssige udfordringer er alle problemer, som kræver snarlig handling.

Den Europæiske Socialfond har været EU’s vigtigste redskab til investering i menneskelig kapital og social integration. I mere end et halvt århundrede har den været et konkret bevis på solidariteten mellem Europas borgere, og det skal den fortsat være i fremtiden.

ESF er et af vores nøgleværktøjer til at nå de vigtigste Europa 2020-målsætninger, navnlig for arbejdsløshed, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse.

Vi har brug for fuld afstemning mellem ESF og Europa 2020, da dette vil blive et vigtigt redskab til implementering af de integrerede retningslinjer. Vores nye Europa 2020-strategi fastsætter fælles målsætninger for hele Unionen. Medlemsstaterne vil dog vælge deres egen, individuelle vej frem til at nå disse målsætninger med støtte fra ESF. ESF's fremtidige anvendelsesområde skal derfor være bredt nok til at sikre, at alle medlemslande, regioner og lokale aktører kan udvikle operationelle programmer, der opfylder deres specifikke behov.

Men et bredt anvendelsesområde bør ikke betyde fragmentering af instrumenterne. Kommissionen og medlemsstaterne skal arbejde sammen for at fastsætte kerneprioriteter, specielt hvad angår beskæftigelse. Vi skal forbedre Socialfondens synlighed, effektivitet og resultater.

Den kommende budgetrevision vil vise, hvordan Kommissionen forestiller sig EU-budgettets fremtidige struktur for at kunne nå de politiske mål fastsat i Europa 2020. Den vil desuden indlede forhandlingerne mellem medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Jeg ser frem til Parlamentets bidrag til disse forhandlinger.

ESF bør bidrage til både den territoriale, sociale og økonomiske samhørighed i samarbejde med de andre EU-fonde. Vi bør fastsætte nogle fælles regler gældende for alle fonde, hvilket vil gøre samarbejdet mellem dem nemmere.

Kommissionen er allerede kommet med et forslag til en ny finansforordning med en række fælles regler. Vi vil også komme med nogle specifikke forslag i løbet af 2011.

Europas borgere forventer EU-fonde, der fokuserer på resultater og præstationer. Vi skal have et system, hvor der bliver holdt øje med, hvad der opnås med de aktiviteter, som ESF støtter, og vi skal overveje at gå over til et mere resultatbaseret system.

Der skal være en mere enkel og brugervenlig adgang til fondene. Diskussionerne om ESF’s fremtid har nået et punkt, hvor der skal tages en beslutning. Parlamentets synspunkter har været meget klart formulerede, og de vil udgøre et vigtigt bidrag til det arbejde, der ligger foran os.

Kommissionen vil præsentere sit forslag til den nye ESF sammen med de andre strukturfonde i midten af 2011. Vi har et klart mandat til at støtte Europa 2020-strategien, særligt ved at anvende EST som det finansielle redskab, der skal føre vores politiks målsætninger ud i livet.

 
  
MPphoto
 

  Lambert van Nistelrooij, for PPE-Gruppen.(NL) Hr. formand, kommissær Hahn, kommissær Andor, mine damer og herrer! Det glæder mig at se Dem her i dag. Det viser Deres vilje til at arbejde sammen hen imod det overordnede mål om social, økonomisk og territorial samhørighed. Jeg har også læst det brev, De skrev til kommissionsformand Barroso om samhørighed som en del af en enkelt, integreret struktur, og jeg stoler på, at De vil stå ved denne udtalelse. Det vil give Dem mulighed for at være mere effektiv i Deres arbejde, end hvis De valgte en opt-out-løsning og lod de forskellige fonde arbejde uafhængigt af hinanden. Det vil jeg gerne takke for.

I disse nye, svære tider er der brug for en ny politik. Det kan vi se tegn på i Kommissionen i forbindelse med Europa 2020-strategien. I den sammenhæng er samhørigheden essentiel i implementeringsprocessen. Den europæiske merværdi, som er dét, vi så stærkt ønsker, at drøftelserne om vores fremtid skal sikre, er simpelthen en del af implementeringen og er vigtig for perioden 2014-2020.

Hvad betyder det så? Lad være med at give carte blanche hvad angår det europæiske statsstøttekort. Målsætning 2 skal bevares, fordi det står klart, at hvis denne målsætning fjernes, vil det lede til en renationalisering af dette aspekt af det europæiske samarbejde, og det ønsker vi ikke. Regionaludviklingsfonden og Socialfonden skal fortsat samarbejde.

Min anden pointe er, at fondenes horisontale, integrerede opbygning er af afgørende betydning for Europa 2020 som helhed. Det er korrekt, at den "øremærkning", som fru Hübner foreslog i forbindelse med Lissabonstrategien, virkede dengang. Lissabonstrategien har, specielt i regionale og bymæssige miljøer, bragt Europa tættere sammen. Europæisk samarbejde i og mellem medlemsstaterne fremmer en afbalanceret territorial udvikling i Europa og skaber muligheder for alle regionerne.

Jeg vil til slut tilføje, at vi skal forbedre situationen. Der skal skabes mere synergieffekt mellem Landbrugsfonden for Udvikling af Landdistrikterne, Socialfonden, Regionaludviklingsfonden og forsknings- og udviklingsfondene. Dette kan lade sig gøre og vil give bedre resultater. Jeg har et sidste spørgsmål til begge kommissærer: Vil De introducere den territoriale pagt forud for forårstopmødet med henblik på at øge regionernes og byernes inddragelse? Regionsudvalget er kommet med et forslag herom, og jeg vil anbefale, at dette også indgår i Deres overvejelser af vores beslutning.

 
  
MPphoto
 

  Constanze Angela Krehl, for S&D-Gruppen.(DE) Hr. formand, hr. kommissærer, mine damer og herrer! I EU betyder samhørighedspolitikken, at vi sigter efter at støtte de svagere regioner. Det er et udtryk for stærk europæisk solidaritet. Solidaritet går dog ikke kun den ene vej, og min gruppe støtter derfor princippet om, at alle EU’s regioner skal kunne deltage i vores samhørighedspolitik. For os betyder dette, at vi ikke vil støtte renationaliseringsforanstaltninger, og at vi ikke ønsker at se samhørighedspolitikken bliver splittet op i sektorbaserede politiske strategier. Vi har ikke brug for ekstra fonde til transport eller klimabeskyttelse eller energieffektivisering, men vi har brug for at finde ud af, hvordan vi forener de udfordringer, vi står over for, med en fornuftig samhørighedspolitik.

Det står os derfor klart, at vi ud over et stærkt mål 1-område også har brug for et stærkt mål 2-område og passende overgangsregler. Én ting er sikker, og det er, at vores regioner har brug for vores støtte på europæisk niveau. EU har også brug for stærke regioner, og begge parter har derfor både noget at give og modtage. Vi skal selvfølgelig se nærmere på vores prioriteringer – vi har helt klart brug for større effektivitet. Min gruppe står derfor urokkeligt bag forslaget, bl.a. med henblik på at styrke koordineringen af udviklingen af landdistrikterne under samhørighedspolitikkens paraply i forhold til tidligere.

Vi støtter selvfølgelig også forbedringer af infrastrukturen, støtte til virksomheder og støtte til udvikling af en bæredygtig økonomi. Bæredygtig økonomisk udvikling er dog kun muligt, hvis vi har de ansatte – befolkningen – med os. Vi har med andre ord brug for politiske strategier for beskæftigelse, uddannelse og undervisning, og vi skal integrere befolkningen i arbejdsmarkedet. Det er samtidigt kun muligt i samarbejde med ESF under samhørighedspolitikkens paraply. Vi støtter dette, men med de regler, som der plejede at være før i tiden. Det er nødvendigt, at vi virkelig ligger os i selen for at forbedre dette og styrke samhørighedspolitikkens sociale aspekt væsentligt.

I de kommende diskussioner og forhandlinger vil min gruppe kæmpe for en forbedring og forenkling af fondens anvendelighed. Vi har brug for en forenkling af ansøgningsprocessen, således at der for det første laves færre fejl, og for det andet således at de mennesker, som virkelig gerne vil arbejde, får nemmere adgang gennem denne europæiske samhørighedspolitik. Vi vil forsøge at sikre, at partnerskabsprincippet virkelig gennemføres i disse forhandlinger. Jeg tror på, at Parlamentets rolle er blevet styrket nu, da Lissabontraktaten er trådt i kraft. Min gruppe vil forsvare dette partnerskabsprincip.

 
  
MPphoto
 

  Nadja Hirsch, for ALDE-Gruppen.(DE) Hr. formand! Jeg synes, det er helt på sin plads, at vi slår til lyd for en koordineret samhørigheds- og regionalpolitik. Dette er ekstremt vigtigt for at kunne være effektive og kunne anvende pengene fornuftigt, selv om der ikke er mange af dem. Jeg må dog advare om, at det er hensigten at opnå denne effektivitet ved at anvende det samme sæt regler for alle. Fondene er meget forskellige og har forskellige målgrupper og forskelligt indhold. I lyset heraf er koordination meget vigtigt, men det er det at have det samme regelsæt ikke.

Det er præcis, hvad vi ser med ESF lige nu, hvilket vil sige, at den vil blive meget godt modtaget af særligt de små samfund og kommuner derude i virkeligheden, hvis der – ligesom taleren før mig sagde – ikke skulle bruges sådan en enorm mængde tid og arbejde bare for at få adgang til disse penge og anvende dem. Det er præcis, hvad vi har brug for, da arbejdsløshed, fattigdom og socialt udstødte personer findes i alle medlemsstaterne i EU – ikke kun i bestemte områder, men i hver eneste medlemsstat.

I lyset heraf mener jeg, at det er særlig vigtigt, at specielt ESF fortsat skal være tilgængelig for minoriteter i fremtiden, hvilket i en vis udstrækning også omfatter unge, men også ældre og ofte personer med en indvandrerbaggrund. Fonden skal faktisk være mere tilgængelig, således at disse personer får en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet, da det netop er det, vi forsøger at opnå. Europa 2020-strategien er vores forsøg på at opnå større integrering af forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Jeg håber, at det ikke blot forbliver et mål. Vi er nu virkelig nødt til levere midlerne og instrumenterne til at opnå dette mål. ESF er et meget effektivt redskab i den henseende. Vi er bare nødt til at optimere den og først og fremmest gøre den anvendelig.

 
  
MPphoto
 

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen.(DE) Hr. formand, hr. kommissærer, mine damer og herrer! Jeg er meget glad for denne forhandling, da den er vores første forsøg på at indgå kompromiser om et meget stort projekt, som vil holde os beskæftigede de næste par år. Det vigtigste ved Parlamentets kompromisbeslutninger er samhørighedspolitikkens diskrete karakter og en klar opbakning hertil. Den vil spille sin rolle i Europa 2020-strategien, men den har også sin egen værdi, da det dybest set er samhørighedspolitikken, som holder Europa samlet. Ingen regioner i EU skubbes ud på sidelinjen. Social samhørighed betyder også, at ingen, lige fra den allermest fattige, skubbes væk i EU, men at alle derimod får en chance.

Velstand betyder imidlertid ikke blot økonomisk vækst. Vi har tidligere set vækst i BNP i mange regioner, samtidig med at de sociale forskelle blev øget. Jeg synes derfor, det er meget vigtigt, at vi i denne beslutning får mulighed for at udvikle andre vigtige kriterier ud over BNP, som tydeligt kan vise, hvad velstand dækker over, og hvad der skal gøres noget ved i regionerne.

Vi i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance er meget stolte over, at det er lykkedes os at få fastslået dette i beslutningen, om end ordlyden er forsigtig. Vi foreslår, at kriteriet skal inkludere en undersøgelse af, hvorvidt det kan lade sig gøre at støtte en region eller ej. Det ville give et meget anderledes billede.

Beslutningen er derfor i høj grad for "andet og mere end BNP", og vi håber, at Kommissionen bringer dette videre. Dette betyder også, at vi endelig bevæger os væk fra en ensidig udvikling. En nærmere undersøgelse fra Kommissionen – Kommissionens rapport om regionerne i 2020 ("Regioner 2020") – viser, at klimaændringer har en alarmerende og skadelig indvirkning på regionaludviklingen. Vi er derfor nødt til at gøre noget ved disse klimaændringer. Rapporten viser, at en tredjedel af Unionens indbyggere vil blive nødt til at forlade deres hjem, hvis vi ikke får standset klimaændringerne, da de hverken vil kunne finde arbejde eller fortsætte med at bo i deres hjem. Dette viser tydeligt, at der er tre aspekter af regional udvikling. Alle disse tre aspekter skal vægtes lige tungt i den fremtidige reform af strukturfondene, og der skal også tages hensyn til dem i forbindelse med den givne støtte. Et af hovedpunkterne er økonomisk, social og territorial samhørighed. Det betyder, at miljøspørgsmål og -kriterier også udgør et vigtigt element i regionernes velstand.

En yderligere kort bemærkning omkring, hvad der er blevet forhandlet om her mellem Parlamentets medlemmer, nemlig ordlyden vedrørende ESF's rolle i den samlede pakke. Jeg synes, at det mundtlige ændringsforslag er velformuleret og giver os stor fleksibilitet, og jeg beder Dem derfor om at støtte det.

 
  
MPphoto
 

  Oldřich Vlasák, for ECR-Gruppen. (CS) Hr. formand, hr. kommissærer, mine damer og herrer! I diskussionen om den fremtidige samhørighedspolitik forsvarer vi alle først og fremmest vores egne interesser. Det vil derfor blive meget svært at nå frem til en meningsfyldt og rationel konsensus, som så mange af Parlamentets medlemmer som muligt vil støtte. For mig at se er det første vigtige spørgsmål, hvilke finansielle ressourcer vi skal allokere til samhørighedspolitikken. Personligt mener jeg, at de nuværende ressourcer er mere eller mindre tilstrækkelige. Samhørighedspolitikken bør dog blive en af de vigtigste udgiftsprioriteter i det europæiske budget. Da det europæiske budget er begrænset, og medlemsstaterne har alvorlig skrantende offentlige finanser og ikke kan tillade, at der sendes flere penge her til Bruxelles, er det også nødvendigt at markere tydeligt, hvor der kan skabes besparelser. Jeg mener, at dette f.eks. inkluderer direkte betalinger til landbrugere, penge til Globaliseringsfonden eller EU-institutionernes administrative omkostninger.

Det andet hovedspørgsmål er, hvad vi skal finansiere med de europæiske midler. I beslutningsforslaget om ESF tales der meget om kampen mod fattigdom, støtte til den sociale model osv. Det er alt sammen meget godt, men vores økonomi skal først og fremmest blomstre, folk skal have arbejde og virksomheder skal producere varer og tilbyde tjenesteydelser. Derfor skal de europæiske midler rettes mod investeringer og ikke mod forbrug. Midlerne skal bruges til mulige moderniseringer som i overensstemmelse med nærhedsprincippet ikke kan udføres af stat, region, samfund eller familie. Samhørighedspolitikkens vigtigste mål skal fortsat være reduceringen af de økonomiske forskelle mellem regioner og medlemslande. Derfor er det eneste rationelle kriterium BNP-niveauet.

I min gruppe er vi interesserede i en samhørighedspolitik, som er forståelig, enkel, fleksibel, ikke bebyrdet af overdrevent bureaukrati, og som er fokuseret på investeringer og intelligent vækst.

 
  
MPphoto
 

  Gabriele Zimmer, for GUE/NGL-Gruppen.(DE) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på en grundlæggende konflikt, som allerede er blevet åbenlys i forbindelse med ESF. I Lissabontraktaten anbefales det, at ESF primært skal fokusere på aktiv arbejdsmarkedspolitik. Vi i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre mener, at det er nødvendigt, at ESF for fremtiden bliver anvendt bredere til general socialpolitik, og allervigtigst at den bliver anvendt langt mere effektivt til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse.

I fremtiden skal ESF også spille en effektiv rolle i hele EU og skal ikke bare koncentreres om bestemte regioner. Vi mener dog også, at der skal fokuseres mere på specielle problemer i regionerne, som kan løses mere effektivt via samfinansieringssatserne. Finansieringen af ESF skal som et minimum forblive på det nuværende niveau. Den bør derfor mindst udgøre 1 % af EU’s bruttobudget. Vi mener, at dette er helt afgørende.

Jeg vil gerne understrege endnu et problem. Det foreslåede øgede fokus på resultater giver naturligvis anledning til spørgsmålet i forbindelse med ESF om, hvilke indikatorer og benchmarks der skal udgøre grundlaget for evalueringen af resultaterne, og om hvad dette i sidste ende vil betyde for projektiværksætternes forberedelse i hvert enkelt tilfælde. Disse iværksættere har ikke adgang til reserver, som ville give dem mulighed for at foretage yderligere betalinger eller tilbagebetalinger. Hvis ESF fortsat skal eksistere og spille en effektiv rolle, er vi nødt til på forhånd at få et klart overblik over dette problem.

 
  
MPphoto
 

  John Bufton, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det er blevet foreslået, at Kommissionen skal standse finansiering af regionaludviklingen til alle bortset fra de økonomisk svageste områder i Unionen efter 2013 ved at fjerne finansieringen af målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse.

Selv om mange områder i Wales nyder godt af konvergensmålsætningen, hvilket viser landets økonomiske mangler, står helt op til syv walisiske regioner nu over for at miste penge fra EU.

EU-støtten til Wales, som lige nu udgør 280 mio. GBP, kunne blive trukket tilbage. Finansiel støtte til adskillige projekter oprettet under programmet for regional konkurrenceevne kunne blive standset, hvilket ville true tusindvis af tilknyttede job.

Har Kommissionen i det mindste overvejet at udfærdige en konsekvensvurdering for at vurdere de sociale og økonomiske konsekvenser ved standsning af støtten? Hvilke overgangsforanstaltninger foreslås der? Støtte til forgældede euroområdelande, inklusive Grækenland, blev givet uden tøven og løb op i 1 bio. EUR over tre år.

Wales lider også under høj arbejdsløshed og vil blive ramt hårdt af den britiske regerings kommende nedskæringer inden for offentlige tjenester. En anden trussel mod Wales’ økonomi kan være den foreslåede renationalisering af strukturfinansieringen, som kan betyde, at Det Forenede Kongerige ikke længere får ret til støtte.

Det Forenede Kongerige kan som en nettobidragyder sandsynligvis forvente at skulle bære den tungeste skattemæssige byrde. De 55 mia. EUR, som bruges på finansiering af regional konkurrenceevne og beskæftigelse, udgør kun 6 % af hele EU’s budget. Det Forenede Kongerige vil fortsat sende større og større pengebeløb til Bruxelles, og alligevel er det det ene område, hvor en smule af disse penge tjenes ind igen – selv om det kun drejer sig om en brøkdel – som Kommissionen vil give sparekniven.

Jeg mener selvfølgelig, at befolkningen i Wales ville klare sig bedre, hvis Det Forenede Kongerige trak sig ud af EU. Således ville vi spare milliarder og ville egenrådigt kunne bestemme, hvor de yderst tiltrængte bevillinger skulle kanaliseres hen.

 
  
MPphoto
 

  Pascale Gruny (PPE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissærer, mine damer og herrer! Vi er nået til et afgørende øjeblik i forhandlingen om ESF’s fremtid. I en tid hvor beskæftigelse er det vigtigste emne i alle lande og europæiske regioner, er jeg stolt af den beslutning, som Parlamentet har indgivet i dag om ESF’s fremtid. Teksten er ansvarlig, konkret og giver fremtidige muligheder. Vores territorier har nu mere end nogensinde før brug for en samhørighedspolitik og dermed for støtte fra de europæiske strukturfonde. ESF har eksisteret siden 1957 og blev oprettet ved traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Romtraktaten. Der stilles ikke spørgsmålstegn ved dens legitimitet.

Min mening om ESF’s fremtid er enkel og tydelig og kan opsummeres i tre punkter.

For det første skal ESF selvfølgelig fortsat fokusere på beskæftigelse og bekæmpelse af fattigdom, men kun ved at få folk i arbejde og ikke med andre midler. I dag skal beskæftigelse have vores fulde opmærksomhed og skal være vores førsteprioritet. Jeg er overbevist om, at en person, der kommer tilbage på arbejdsmarkedet, også er en person, som genvinder sin menneskelige værdighed.

For det andet skal en effektiv ESF have klare, pragmatiske regler, som ikke afskrækker aktørerne. Derfor støtter jeg min gruppe i at kræve større synlighed for ESF – særligt med henblik på at øge anvendelsen af midlerne. Det giver ingen mening, at bevillinger nogen gange bliver sendt tilbage uudnyttede, selv om arbejdsløsheden aldrig har været så høj som nu.

For det tredje har vi brug for en fond som led i den større ramme for en stærk europæisk samhørighedspolitik. Beslutninger om ESF skal træffes i samarbejde med partnere, der er så praktisk involverede som muligt. Kan kommissærerne forsikre os om, at ESF vil leve op til disse forventninger?

 
  
MPphoto
 

  Pervenche Berès (S&D). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Tak for denne mulighed for at kunne diskutere, inden Kommissionen drøfter disse forslag. Beskæftigelse, fattigdom, den økonomiske, finansielle og sociale krise i EU og de efterfølgende stramningsforanstaltninger i medlemsstaternes budgetter tvinger os til på europæisk niveau virkeligt at gøre noget ved beskæftigelsen og socialpolitikker og til at se ESF som et redskab til EU’s økonomiske politik. Vi skal også se EU-budgettet som andet end blot et middel til at nå traktatens mål om økonomisk, social og territorial samhørighed, idet vi også skal nå målsætningerne i strategien, som stats- og regeringslederne netop har accepteret i udkast, som inkluderer forøgelse af beskæftigelsen og bekæmpelse af fattigdom.

I denne sammenhæng, og da ESF nu er under revision, vil jeg gerne præsentere kommissær Andor for nogle af vores synspunkter. Vi mener, at regionerne bør godkende de europæiske offentlige udgifter. Det betyder dog ikke, at den økonomiske politiks redskaber skal reduceres til at lyde den territoriale samhørighed. Samhørighed inkluderer også økonomisk og social samhørighed. Den kan planlægges af regionerne, men den skal leve op til de økonomiske og sociale målsætninger for hele EU. Når De reviderer disse regler, vil jeg opfordre Dem til at tage hensyn til den erfaring, der er blevet gjort ved implementeringen af Globaliseringsfonden, hvor der er mulighed for individualisering og tilpasning til de enkelte berørte arbejdstagere, hvilket også kan være relevant for ESF. Jeg opfordrer Dem også til at indarbejde nogle af målsætningerne fra Europa 2020-strategien: beskæftigelsesegnethed, beskæftigelse, bekæmpelse af fattigdom og forskning og udvikling. Forskning og udvikling er bestemt meget vigtigt for Galileoprojektet m.fl. Hvad angår social innovation er der en enorm ødemark, som jeg vil opfordre Dem til at udforske i forbindelse med ESF, i denne sammenhæng utvivlsomt med nogle lidt anderledes medfinansieringsaftaler. Jeg støtter fuldstændigt fru Zimmers udtalelse om, at beskæftigelsesegnethed ikke kan være ESF’s eneste mål. Der er også bekæmpelse af social udstødelse og hensyntagen til de mest udsatte befolkningsgrupper – unge, kvinder, handikappede og romaerne, bare for at nævne nogle få.

Til slut vil jeg gerne sige et par ord om betingelserne for at anvende ESF. Vi ved, at alle siger: "Der er Kafka i hjemmet, der er Kafka i Bruxelles." Der findes regler for anvendelse af ESF, som er for svære at implementere. Lad os derfor overveje en ordning, som varierer alt efter, hvor godt regionerne forvalter de offentlige udgifter. Dér, hvor regionerne sagtens kan fungere som godkendelsesorganer, skal vi mindske kontrollen. Hvor der er brug for administrativ støtte, kan vi indføre nye mekanismer. Og til sidst hvad angår tilbagebetalingen af de penge, som ikke er blevet brugt i medlemsstaternes budgetter, vil jeg opfordre Dem til at overveje at afskaffe denne regel, da det ikke er den rigtige tilgang til anvendelsen af Den Europæiske Socialfonds midler til fremme af beskæftigelse og social integration.

 
  
MPphoto
 

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE) . – (RO) Hr. formand! Social integration er et særlig vigtigt emne, som er velintegreret i regionalpolitikken. Som vi alle ved, drejer det sig om mere end bare at skabe job.

Beslutningen om ESF understreger den rolle, ESF spiller i at opnå Europa 2020-strategiens mål. Uden regionalpolitiske redskaber har denne strategi ingen chance for at blive implementeret succesfuldt på nationalt, regionalt eller lokalt niveau. Derfor mener jeg, at så længe regionalpolitik og socialpolitik er forbundne politikker, der fungerer godt sammen, skal vi ikke under nogen omstændigheder sige ja til at separere ESF fra strukturfondene.

En sådan beslutning ville give mulighed for at tildele midler baseret på sektorer, hvilket ville skabe en uønsket præcedens på dette område.

ESF skal forblive en del af strukturfondene, specielt fordi den har bevist sin effektivitet i alle EU’s regioner, idet den faktisk er et vigtigt våben i bekæmpelse af den økonomiske krise ud over Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.


Vi har brug for en stærk, velfunderet EU-regionalpolitik for at kunne opnå social, økonomisk og territorial samhørighed. Jeg mener derfor, at det regionale aspekt fortsat skal tillægges behørig vægt både i det reviderede EU-budget og det fremtidige budget.

Vi er nødt til at afvise ethvert forsøg på renationalisering. Regionalpolitikken er ikke en velgørenhedspolitik, men en EU-politik for alle regionerne, som vil skabe økonomisk vækst, innovation og konkurrencedygtighed, hvilket gør den til et værktøj, som er tilgængeligt for alle medlemsstaterne. Hvis vi ønsker løsninger, som passer til vores behov og også til de omstændigheder, som vi vil stå over for i fremtiden, skal vi fastholde rammen, dvs. både grundprincipperne og de tildelte pengebeløb.

 
  
MPphoto
 

  Jean-Paul Besset (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på et aspekt af denne beslutning, som er absolut vigtigt for mig, og som kan give politikkerne om regional samhørighed deres fulde mening. Udfordringen er at udpege det bedste redskab, der vil gøre os i stand til at måle udviklingstilstanden i de europæiske regioner så nøjagtigt som muligt. Vi skal også have det bedste støtteredskab til vores beslutningstagen, særligt i forbindelse med beslutninger om berettigelse til europæiske midler. Det handler om at have et politisk kompas, som leder os mod denne ″målrettede tilgang til territorial udvikling″ for at citere beslutningsforslaget, mod denne integrerede fremgangsmåde. Og hvilken indikator skal vi så bygge vores regionale samhørighedspolitik på? I dag har vi kun én enkelt indikator, bruttonationalproduktet, som er en glimrende indikator og et glimrende redskab til at måle økonomisk vækst og velstandsproduktionen. Regionaludviklingsproblemstillinger handler dog ikke kun om at øge bruttonationalproduktet. Menneskers velbefindende kan ikke bare udtrykkes som et indeks eller en kurve. Hvis det var tilfældet, ville vi være i fare for at ende med en indikator, som kun giver et fordrejet, delvist og derfor ensidigt billede. For at udvikle regionale samhørighedspolitikker, som er relevante for målet for regionernes bæredygtige udvikling – hvilket er vores fælles mål – skal BNP-indekset suppleres med andre måleredskaber, særligt på de sociale og miljømæssige områder. Det må kunne lade sig gøre at evaluere niveauet for arbejdsløshed, usikker beskæftigelse, uddannelse, sundhed, miljøkvalitet, luft- og vandkvalitet, beskyttelse af ressourcer, adgang til grundliggende tjenester osv. Slutteligt skal vi derfor gøre vores bedste for ud over BNP at skabe et batteri af sociale og miljømæssige indikatorer til fremme af regionale samhørighedspolitikker, hvis mål er bæredygtig udvikling baseret på de tre søjler: økonomiske faktorer, sociale faktorer og miljøet.

 
  
MPphoto
 

  Elie Hoarau (GUE/NGL). - (FR) (begyndte uden mikrofon) … tæller flere end 250 regioner i de 27 medlemsstater. Ikke alle regionerne er homogene. Der er væsentlige forskelle imellem dem med hensyn til velstand, udvikling og levestandard. For at nedbringe disse forskelle og gøre regionerne mere konkurrencedygtige indførte EU en regional samhørigheds- og konvergenspolitik, der byggede på solidaritet og blev tildelt passende finansielle ressourcer, nemlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Ikke desto mindre ville det – på trods af fremskridtene – være illusorisk at tro, at de omtalte forskelle vil være forsvundet i 2013 eller i 2020 for den sags skyld. Derfor er det tilrådeligt at holde fast i samhørighedspolitikkens principper og de tilknyttede finansielle ressourcer efter 2013. Selvfølgelig skal den regionale samhørigheds- og konvergenspolitik gennemføres sideløbende med andre strategier som f.eks. EU 2020-strategien. Den skal dog gennemføres uafhængigt af denne strategi, og vi må sikre, at den ikke annekterer eller absorberer nogen som helst af de midler, der er afsat til samhørighedspolitikken, under påskud af at ville regionalisere et specifikt mål under EU 2020-strategien. Parlamentet må holde vågent øje med dette, eftersom det er afgørende for alle regioner og særlig for de regioner, der halter bagud – specielt i yderområderne.

 
  
MPphoto
 

  Giancarlo Scottà (EFD).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! De fremtidige regional- og samhørighedspolitikker skal rettes ind efter prioriteringerne i EU 2020-strategien, og der skal derfor fokuseres på målene for bæredygtig vækst, social integration og beskæftigelse. Politikkerne skal støtte en effektiv udvikling af EU’s regioner ved at udjævne forskellene imellem dem og forstærke de særlige forhold i de mere marginaliserede områder, som stadig står over for udfordringer i forbindelse med den regionale udvikling.

Projekterne skal tage højde for, at de mindre udviklede områder er blevet værst ramt af krisen. Der skal tages fat på de nye udfordringer såsom befolkningstætheden i visse områder og affolkningen af andre – særlig i bjergområder – såvel som klimaforandringerne gennem konkrete foranstaltninger, som inddrager lokale og regionale kræfter. Foranstaltningerne, der skal træffes på flere niveauer, skal stimulere en integreret udvikling af ugunstigt stillede områder ved at inddrage lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundet.

Jeg opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til at tage hvert enkelt områdes særlige forhold i betragtning, nemlig de regionale dimensioner på de forskellige udviklingsniveauer, og til at forenkle styrings- og kontrolprocedurerne for finansierede projekter for at sikre, at de gennemføres effektivt og prompte.

 
  
MPphoto
 

  Dimitar Stoyanov (NI).(BG) Hr. formand! Dette emne er særlig vigtigt for mig, eftersom fem af de seks bulgarske regioner findes blandt de top-10 fattigste regioner i EU. Grunden hertil er, at de, som førte Bulgarien ind i EU, vildledte nationen til at tænke, at så snart Bulgarien kom ind i EU, ville bistandsmilliarder fra EU-fonde regne ned over landet. Vi ved alle, at dette ikke har været tilfældet. De samme personer håbede at få deres folk ind på nøglepositioner, så de kunne skumme fløden i form af kommissioner i forbindelse med bevillinger fra EU-fonde. Nu hvor bulgarerne har sparket dem ned af taburetterne, er der ingen til at træde frem og overtage deres rolle i forbindelse med at hjælpe Bulgarien med effektivt at absorbere EU-støttemidler. Dette er en modstræbende indrømmelse, men Bulgarien er et nyt land. Det kan ikke stå mål med Frankrig, Tyskland og de andre medlemslande, som grundlagde EU. Vi har brug for den praktiske viden, de har, for at gøre det muligt for disse finansieringspolitikker at nå ud til de mennesker, som de var beregnet på, og for at der seriøst kan tales om en konvergenspolitik.

 
  
MPphoto
 

  Markus Pieper (PPE).(DE) Hr. formand! I dag har vi set en grundlæggende enighed på tværs af alle Parlamentets grupper. Vi ønsker en stærk samhørighedspolitik og en stærk strukturpolitik i alle EU’s regioner. Hvad enten vi taler om en nettobidragyder eller om en af de mere fattige medlemsstater, så er strukturpolitikken det stærkeste udtryk for solidariteten i EU. Vi hjælper de fattigste regioner med at komme på niveau med nabolandene, men vi hjælper også de stærkere regioner med at forblive konkurrencedygtige. EU vil kun kunne udvikle sig væsentligt på områder som miljøbeskyttelse, industri og energiforsyning, ligesom det kun vil kunne erobre de globale markeder, hvis det kan gøre de bedste teknologier endnu bedre.

For at sikre at vi når disse mål, har vi brug for klare og rimelige regler. Det betyder, at de fattigere regioner skal forblive det centrale fokus for samhørighedspolitikken. Jo mindre en regions bruttonationalprodukt (BNP) er, desto mere hjælp skal den modtage fra os. Enhver, der stiller spørgsmål ved anvendelse af BNP som indikator, f.eks. De Grønne og desværre også visse liberale og socialdemokrater, angriber selve EU-solidaritetens rødder. BNP er garantien for, at der fuldt ud tages højde for social styrke og uddannelses- og jobmuligheder. Fattige regioner kan ofte ikke sørge for alle disse ting i et tilstrækkeligt omfang, og det lykkes dem heller ikke at være med, når det handler om at beskytte miljøet. Derfor skal BNP fortsat være den troværdige indikator i forbindelse med regionalpolitikken.

Vi skal kunne stole på vores lokale myndigheder og på forbundsstaterne, når det gælder regionalpolitik. Vi ønsker at gennemføre EU 2020-strategien på baggrund af det gennemprøvede princip for fælles udvikling af programmer, delt forvaltning og regional samfinansiering. Af den grund må uafhængige EU-fonde til beskæftigelse, klimabeskyttelse og energi, som der er krav om, ikke få lov at blive til virkelighed. Hvis vi skulle erstatte regionalpolitik med en stærkere sektorpolitik, ville de eneste vindere være de nye EU-agenturer, og de lokale myndigheder og forbundsstater ville slet og ret blive tilskuere med hensyn til regionalpolitik og samhørighedspolitik.

Jeg er meget glad for, at Parlamentet har indtaget et klart standpunkt til gavn for regionerne. Det handler om accept af idéen med EU. Vi kan ikke tvinge folk til at acceptere den. Accepten skal udvikle sig nedefra og op som en del af regionalpolitikken.

 
  
MPphoto
 

  Alejandro Cercas (S&D).(ES) Hr. formand! I de nærmeste måneder er vi nødt til at diskutere og træffe beslutning om den fremtidige indretning af strukturfondene, hvilket er afgørende for at bringe os ud af krisen og for at tage fat på EU 2020-strategien.

Jeg tænker, at når tiden kommer, vil det være vigtigt at lære af erfaringen og holde fast ved to beslutninger: beslutningen om at bibeholde Den Europæiske Socialfond (ESF) inden for den samme grundlæggende lovgivningsramme, som regulerer Samhørighedsfonden og samhørighedspolitikken, men på samme tid også at fastholde Socialfondens mål, bestemmelser og budgetter uden at skævvride dem.

Hvorfor? Fordi det er nødvendigt, at Socialfonden fortsat sørger for undervisning, og for at forberede arbejdstagerne til arbejdsmarkedet og for den sociale samhørighed, for det var det, den blev oprettet til.

Vi har brug for den nu, og vi får brug for den i de kommende år og ikke kun til bygning af veje. Det er fordi Unionens vigtigste aktiv er dens befolkninger, og hvis EU ønsker at spille en rolle og bevare sin samfundsmodel, er det nødvendigt fortsat at undervise borgerne. Vi kan ikke bruge vores ressourcer på nogen bedre måde end til det formål, som de var afsat til. Dette skal dog nødvendigvis ske inden for rammerne af den overordnede struktur og på en måde, så der arbejdes afbalanceret og skabes synergi inden for den territoriale samhørighedspolitik.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! I artikel 4 i TEUF opremses de kompetencer, der deles mellem Unionen og medlemsstaterne. Efter det indre marked er socialpolitik det næste på listen efterfulgt af økonomisk, social og territorial samhørighed. Det er en indikation af prioriteringerne i traktaten.

Endvidere slås det i artikel 9 klart fast, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse og et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed. Dette understreges i punkt 10 i vores beslutning om Socialfondens fremtid og er, i mine øjne, af afgørende betydning.

Der har vi vores rammer. Jeg er enig med mange af talerne, der har argumenteret for, at vi har brug for nogle rammer, inden for hvilke der kan skabes synergi mellem alle EU’s politikker og strukturfondene. Disse skal faktisk fungere som tilskyndende elementer, hvilket vil hjælpe os til at nå EU 2020-målene.

Jeg er også enig med kommissær Andor, når han siger, at EU-borgerne forventer resultatbaserede støtteordninger. Der er også stærke argumenter for større gennemsigtighed omkring disse fonde, og der er et påtrængende behov for forenkling.

Jeg taler jævnligt med grupper af frivillige, lokale grupper og andre grupper med adgang til disse midler. De er meget besværet af bureaukratiet og andre stopklodser, de møder. Men det er ikke bare de sædvanlige stopklodser, det er også usikkerhed over fortolkningen af regler og bestemmelser.

Vi har igen og igen diskuteret spørgsmålet om forenkling i udvalg og på plenarmøder, og alligevel er der ikke sket forbedringer. Apropos regler og bestemmelser spurgte en kollega mig for nylig, hvorfor man bliver ved med at "kaste grus i maskineriet". På den baggrund er der virkelig behov for at tage spørgsmålet op. Måske kan vi begynde at gøre det rigtigt denne gang.

Endelig vil jeg endnu en gang gerne fremhæve artikel 9, den såkaldte "sociale klausul", og sikre, at den gennemsyrer alle vores beslutninger om politikker, for det vil reelt føre til samhørighed i EU.

 
  
MPphoto
 

  François Alfonsi (Verts/ALE).(FR) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke vores opbakning til den regionale udviklingspolitik. Vi mener, at EU’s økonomiske politikker bør struktureres på regionalt niveau. Den har en størrelse, så den på helt naturlig vis kan modstå presset fra globaliseringen og dermed bevare beskæftigelsen og sikre, at denne er fordelt rimeligt i hele EU. For det andet skal territorial samhørighedspolitik efter vores mening være en del af det, vi på langt sigt satser på. Tærskelværdien på 75 % af BNP bliver naturligvis behandlet i 2014. Men mon folk dog tænker, at hvis de fattigste regioner på sigt når tærskelværdien på 75 %, så vil EU’s territoriale samhørighed være fuldkommen? Kan misforholdet mellem 75 % for de fattigste og 150 % eller mere for de rigeste – dobbelt så meget – siges at repræsentere opfyldelsen af EU’s målsætning med hensyn til territorial samhørighed? Vi bør derfor foretage en langsigtet vurdering af EU’s samhørighedspolitik. Det forekommer mig, at vi i dag godt kan sætte en tærskelværdi på 90 % som mål, mens vi samtidig klart prioriterer de regioner, der stadig ligger under 75 %. Endelig vil jeg med hensyn til prioriteringerne i denne politik sige, at mange mennesker har talt om social samhørighed, særlig ved hjælp af Den Europæiske Socialfond (ESF), om kampen mod global opvarmning og om territorialt samarbejde over grænserne, hvilket også prioriteres af Kommissionen – det skal jeg ikke dvæle ved. Jeg ønsker at fokusere på diversiteten i EU. Den finder vi først og fremmest udtrykt ved sammenligning mellem regioner og deres kulturarv, og den er et aktiv, der vil blive taget i betragtning og lagt vægt på inden for rammerne af den regionale udviklingspolitik.

 
  
MPphoto
 

  Kay Swinburne (ECR). – (EN) Hr. formand! Parlamentets Særlige Udvalg om den Finansielle, Økonomiske og Sociale Krise har besluttet, at et af nøgleinstrumenterne til fremme af den økonomiske genopretning bør være udbetaling af støttemidler inden for rammerne af politikken for social samhørighed til alle EU’s regioner.

Mit hjemland Wales modtager for tiden støtte af denne art, og da den private sektor i denne region er hårdt ramt af den økonomiske nedtur, kan jeg og mange andre se værdien af disse støttemidler i forbindelse med omlægningen af økonomien.

Støttemidler skal selvfølgelig anvendes fornuftigt i bæredygtige projekter, hvor mange små og mellemstore virksomheder forhåbentlig både direkte og indirekte vil nyde godt af midlerne, for at sikre investeringsafkastet for et fremtidigt investeringsprogram, der skal anvendes i de relevante regioner.

Samhørighedsstøtten bør være en mekanisme til stimulering af økonomisk vækst i hele EU, men der er brug for et specifikt mål som at støtte mindre og mellemstore virksomheder og iværksættere, der er rygraden i vores økonomi. Investering, ikke forbrug, bør være målet – før og efter 2013.

 
  
MPphoto
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL) . – (EL) Hr. formand! Forhandlingen om den såkaldte samhørighedspolitik i EU har ikke kastet lys over grundlæggende karakteristika. For det første kan ingen EU-samhørighedspolitik fjerne de uligheder i væksten, der skyldes den kapitalistiske produktionsmetode, der udelukkende er baseret på kriteriet om profit af kapital. For det andet er de midler, der stilles til rådighed for regionerne af EU, ikke rettet mod at imødekomme behov på græsrodsniveau, idet midlerne er tiltænkt projekter, som kapitalen har brug for. For det tredje er forhandlingen om nedskæringer af bevillingerne i de store kapitalistiske koncerners interesse, og for det fjerde fremskynder planerne om kapital til kommende samhørighedspolitikker den kapitalistiske omstrukturering og den græsrodsfjendtlige EU 2020-strategi, der også anvendes i Grækenland til at reformere staten på grundlag af Kapodistrias-planen og Kallikratis-planen.

Det er således min opfattelse, at alene en socialisering af produktionsmidlerne kan løse problemet og skabe reel samhørighed på kontinentet.

 
  
MPphoto
 

  Juozas Imbrasas (EFD).(LT) Hr. formand! Vi ved alle sammen godt, at målene for EU’s samhørighedspolitik er at nedbringe udviklingsforskellene mellem EU’s medlemsstater og regioner. Jeg vil imidlertid gøre opmærksom på det faktum, at i forbindelse med gennemførelse af dette storstilede program i regionalpolitikken skal det nødvendigvis dække alle EU’s regioner, og jeg er enig i den opfattelse, at denne politik ikke skal nationaliseres. Vi må sikre stabil og bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse. En stærk og velfinansieret regionalpolitik i EU er grundlaget for sikring af social, økonomisk og territorial samhørighed.

Som altid (som før) bør der være større opmærksomhed omkring regioner, der halter bagud. Det er godt, at der i næste programmeringsperiode er planer om at øremærke finansielle ressourcer til investeringer, der er nødvendige for at gennemføre projekter i byområder og også i forstæder – uden at der afsættes færre midler til finansiering i landdistrikterne, fordi byer har en positiv indvirkning på økonomien i de omkringliggende landdistrikter.

I denne her sag bør de vigtigste diskussionstemaer være anvendelsesområdet for EU’s samhørighedspolitik, målenes gyldighed, forbindelsen mellem 2020-strategien og mulighederne for at gennemføre EU’s samhørighedspolitik og forenkle de respektive procedurer.

 
  
MPphoto
 

  Angelika Werthmann (NI).(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Strukturfondene og Samhørighedsfonden er finansielle instrumenter inden for rammerne af EU’s regionalpolitik, med hvilke det tilstræbes at slå bro over udviklingsforskellene mellem regionerne og fremme regional samhørighed.

De fremtidige udfordringer for vores samhørighedspolitik som f.eks. globalisering, demografiske ændringer, klimaændringer og energiforsyning interagerer på en meget kompleks måde. I betragtning af vores begrænsede ressourcer bør vi fokusere på vores nøgleprioriteringer og forstærke indsatsen for at identificere synergien mellem de forskellige politikker. Jeg støtter kravet om en enkel, rimelig og gennemsigtig overgangsordning for samhørighedspolitikken efter 2013. Omstruktureringen af politikken afhænger af, om alle de involverede parter – regionerne, medlemsstaterne og EU – er i stand til at reagere hurtigt over for disse nye udfordringer.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Őry (PPE). (HU) Hr. formand! Nu hvor de enkelte politikker og retningslinjer for 2020-strategien allerede er ved at blive gennemført i praksis, må vi gøre os klart, at vi nærmest ingenting ved om deres finansiering eller finansielle baggrund. Det følger heraf, at ved at fremhæve betydningen og nødvendigheden af samhørighedspolitikken ønsker vi på en måde også at sikre, at den fælles EU-politik, der er til debat, under de kommende budgetforhandlinger konsolideres i stedet for at fragmenteres.

Mens der ikke er tvivl om – og det også er blevet påpeget af mange, at skabelsen af arbejdspladser og en stigning i beskæftigelsen er prioriteret meget højt, så ved vi også, at EU’s arbejdsmarkeder er præget af strukturelle spændinger. Mens der nogle steder ikke kan skaffes folk med de rigtige kvalifikationer og færdigheder til arbejdspladserne, kæmper højt kvalificerede mennesker andre steder for at finde arbejde på grund af mangel på relevante arbejdspladser. Det er tydeligt, at Den Europæiske Socialfond spiller en central rolle i imødegåelsen af dette problem – med politikker der er rettet mod at eliminere forskellene og bringe regionerne tættere sammen.

Vi taler ikke om projekter i stor skala. Det handler om små projekter og mere fleksible justeringer. Jeg støtter konceptet om en enkel politik og udnyttelse af synergi inden for rammerne af samhørighedspolitikken, men vil også gerne understrege, at med hensyn til Socialfonden er der behov for en højere grad af fleksibilitet og gennemsigtighed og færre regler. I den henseende burde der gælde særlige bestemmelser for Socialfonden, og det glæder mig at høre kommissærens udtalelse om at indføre en resultatorienteret vurdering, i betragtning af at det største problem med disse politikker – ét der også underminerer deres autoritet – ofte er, at vi er ude af stand til at se resultaterne af midler, der er anvendt på specifikke områder.

 
  
MPphoto
 

  Georgios Stavrakakis (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg er sikker på, at kommissær Hahn er enig i, at samhørighedspolitikken er en af EU’s mest succesrige politikker, hvis resultater har haft betydning for millioner af borgere, hvor end de lever i EU. Jeg er sikker på, at kommissær Andor er enig i, at samhørighedspolitikken har medført gode resultater med hensyn til aspekter af socialpolitikken, takket være den stærke synergi imellem ESF og EFRU. De to andre kommissærer, der står for EU-finansiering i forbindelse med udvikling af landdistrikterne og fiskeriet, vil heller ikke være uenige i, at de arbejder mere effektivt – som i indeværende periode, når de arbejder sammen med andre fonde, end de plejede at gøre, da de rådede hver for sig.

Jeg hører til blandt dem, der forventer, at der i næste periode forelægges forslag om endnu mere synergi imellem en stærk samhørighedspolitik og alle de andre fonde, fordi de sammen alle kan opnå væsentlig bedre resultater, end de kan, når de agerer hver for sig. Men af grunde, jeg ikke forstår, er der kræfter i Kommissionen, der kræver anvendelse af sektorinstrumenter og dermed (i mine øjne) ignorerer virkeligheden, som den ser ud.

For at runde det af vil jeg sige, at det, vi udtrykker i vores beslutning, som jeg virkelig håber og tror vil blive vedtaget af et meget stort flertal senere i dag, ikke kun støttes af Parlamentet, men også af de fleste medlemsstater, alle 271 regioner i EU og tusindvis af lokale myndigheder.

Hvis Kommissionen følger idéen med sektorfordeling af EU’s ressourcer, vil vi efter min mening komme til at stå i en unik og konfliktfyldt situation, hvor Kommissionen vil stå på den ene side og alle andre – Parlamentet, Rådet og regionerne – på den anden.

I de kommende uger må den fløj, der mener, at de fremtidige EU-politikker er dækket bedst ind inden for rammerne af en integreret tilgang til planlægning, gennemførelse og resultater, gå ind i en hård kamp med den fløj, som mener, at sektorfordeling af EU’s ressourcer er måden at gøre det på. Regn med, at sidstnævnte fløj vil få vores gruppe imod sig, simpelthen fordi det er den forkerte vej at gå for EU.

 
  
MPphoto
 

  Riikka Manner (ALDE).(FI) Hr. formand, hr. kommissærer! Samhørighedspolitikken er ikke kun et spørgsmål om solidaritet, men til dels også et redskab til at skabe merværdi for EU som helhed.

Der er stor ekspertise i vores region samt meget stærke potentialer, f.eks. i form af naturressourcer. Vi kan kun opnå disse mål, der også er tæt forbundet med EU 2020, gennem en effektiv samhørighedspolitik, der dækker hele EU, og hvis budget rummer tilstrækkelige midler for den periode, der begynder i 2014.

Det er vigtigt, at vi i næste finansieringsperiode fortsat prøver at udjævne forskellene i BNP mellem landene. Desuden er det helt afgørende, at de nuværende mål 2-regioner og de specielle udfordringer, disse står over for, tages i betragtning. Endvidere vil jeg med henvisning til artikel 174 opfordre kommissærerne til også at tage tyndt befolkede områder, bjergområder og øområder i betragtning i samhørighedspolitikkens næste periode, også med hensyn til finansiering, som det hidtil med stor succes har været tilfældet.

Endelig ønsker jeg at udtrykke min taknemmelighed for at have muligheden for at deltage i denne meget vigtige forhandling.

 
  
MPphoto
 

  Konrad Szymański (ECR).(PL) Hr. formand! Jeg synes, at når vi planlægger ændringer, der er så strategiske, bør vi være meget omhyggelige med at lære af fortidens erfaringer. De erfaringer fortæller os klart, at hvor penge blev anvendt til investeringer i hård infrastruktur og først og fremmest i henhold til BNP-kriteriet, medførte investeringerne fordele til hele Unionen, både for medlemsstater, der er nettobidragydere til EU’s fonde og til de medlemsstater, der er nettomodtagere. Fremskyndelse af processen med at reducere ulighederne i infrastrukturniveauet styrkede det fælles marked og fremmede investeringer, der, når alt kommer til alt, hovedsageligt fortsat flyder fra nettobidragydere til nettomodtagere. Dette gav en klar europæisk merværdi, hvilket er noget, vi har talt så meget om i dag.

Det er derfor med bekymring, jeg ser, at vi planlægger en reform af samhørighedspolitikken og tilføjer nye kriterier – meget vage sociale og miljømæssige kriterier – til systemet for fordeling af de omtalte midler. Pengene bør fortsat gå til de fattigste områder defineret ud fra målelige kriterier, idet der især skal sættes ind for at opnå resultater med hensyn til hård infrastruktur.

 
  
MPphoto
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL).(EL) Hr. formand, hr. kommissærer, mine damer og herrer! Vi ved alle, at formålet med Den Europæiske Socialfond er at indsnævre velstandskløften og fremme økonomisk og social samhørighed. Nu er EU imidlertid – i selve året for bekæmpelse af fattigdom – i recession, vi har arbejdsløshed, virksomheder lukker, og det er derfor uvist, om målet bliver opfyldt.

Efter min mening bør kommissærerne omgående revidere prioriteringen af EU’s midler, herunder midlerne i Socialfonden. Jeg vil dog gerne sige til kommissærerne, at vi kan se absurditeten og paradokserne i de økonomiske politikker. Med andre ord har Kommissionen, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank pålagt Grækenland et jammerligt memorandum med nedskæringer i de offentlige udgifter, nedskæringer i lønninger, nedskæringer i indkomster, og på samme tid var svaret på mine spørgsmål til Kommissionen om, hvorfor der er en forsinkelse i Grækenlands optagelse af fællesskabsmidler, imidlertid, at det skyldes den utilstrækkelige likviditet i de offentlige finanser. Altså med andre ord essensen af det politiske memorandum.

Jeg vil gerne bede kommissæren forklare, hvordan Grækenland kan øge optagelsen af støttemidler? Er der ikke noget absurd, et paradoks i Kommissionens økonomiske politikker?

 
  
MPphoto
 

  Jaroslav Paška (EFD). (SK) Hr. formand! I øjeblikket er næsten en tredjedel af vores budget allokeret til EU’s samhørighedspolitik i perioden 2007-2013.

I henhold til en nye forslag vil en del af dette budget blive omdirigeret efter 2013 til at opfylde målsætningerne i Europa 2020-strategien. I Regionsudvalget advarer byernes og regionernes repræsentanter os dog mod at reducere bidragene til regionalpolitikken væsentligt. Efter min mening bør vi være alvorligt opmærksomme på deres objektive argumenter. Det er f.eks. klart for os, at vi bliver nødt til fortsat at støtte disse regioner, som for nuværende ikke engang kan opnå 75 % af det gennemsnitlige bruttonationalprodukt i EU. De finansielle ressourcer, der er tildelt disse regioner, bør imidlertid hovedsageligt målrettes – dette er en prioriteringssag – opbygning af basal infrastruktur, støtte til menneskelige ressourcer eller beskæftigelse, større investeringer i videnskab, forskning og innovation og målsætningen om grøn vækst. Vi bør også forsøge at forbedre forbindelsen mellem regionale og lokale strukturer og at mindske bureaukratiet. Gennem en sådan velovervejet, afbalanceret regionalpolitik kan vi også i sidste ende bidrage til at gøre den nye Europa 2020-strategi til en ægte succes.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI). – (EN) Hr. formand! På et tidspunkt hvor medlemsstaterne reducerer det offentlige forbrug, søger den britiske regering at reformere velfærdssystemet, således at det i højere grad kan betale sig at arbejde.

Jeg tror, at fonde som f.eks. ESF i denne sammenhæng har en vital rolle at spille, når det handler om at sikre beskæftigelsesegnetheden af lavtuddannede arbejdstagere, som er svære at nå.

I Nordirland modtager vi betydelig støtte fra ESF, der administreres gennem ministeriet for uddannelse og beskæftigelse. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at det i forbindelse med en nylig forespørgsel i Det britiske Overhus vedrørende ESF kom frem, at ESF fortsat yder et væsentligt bidrag i form af støtte til økonomisk vækst i Nordirland rettet mod etablering af en videnbaseret økonomi med en højtuddannet og fleksibel arbejdsstyrke.

Det er derfor afgørende, at fremtidige ESF-projekter og de allokerede midler ses i sammenhæng med nationale projekter, hvoraf mange har de samme mål. En sådan fælles og målrettet tænkning kan kun give større resultater. Regional fleksibilitet er af yderste vigtighed for en vellykket styring af ESF.

Jeg tror, at ESF’s begrænsede ressourcer efter 2013 fortsat skal være rettet mod at hjælpe dem, der er sværest at nå og har det laveste uddannelsesniveau, i arbejde eller tilbage i arbejde. Det skal ske gennem uddannelse og efteruddannelse.

 
  
MPphoto
 

  Erminia Mazzoni (PPE).(IT) Hr. formand! Denne beslutning er fundamental, fordi der tages fat på de vigtige krav om fornyelse i forbindelse med udarbejdelsen af en krisepolitik for 2020 ved at skabe en balance mellem nødvendig innovation og behørig respekt for samhørighedspolitikkens grundlæggende principper. Samhørighedspolitikken er – og skal vedblive at være – hjørnestenen i europæisk integration. Den skal fortsat have en helt essentiel funktion som et instrument til at harmonisere forskellene mellem medlemsstaterne, samtidig med at de regionale identiteter styrkes.

Værdien og relevansen af forvaltning på flere niveauer, partnerskab og den integrerede tilgang bekræftes som grundlæggende principper – og desuagtet strukturen i samhørighedspolitikken – bekræfter denne beslutning derfor fordelene ved at kombinere BNP, som fortsat skal være det eneste kriterium, når der skal træffes afgørelse om støtteberettigelse, med nye og mere meningsfyldte indikatorer, der udelukkende er til brug for analyse og evaluering. Desuden bekræfter den behovet for at fastlægge nye regler for Den Europæiske Socialfond, der ikke desto mindre fortsat bør være omfattet af forordningen om generelle bestemmelser for samhørighedspolitikken, samt behovet for at forenkle procedurerne og anvende finansieringstekniske instrumenter, som kommissær Hahn også sagde.

Ja, jeg henviser til kommissær Hahns indlæg, særlig til det punkt, hvor han nævnte vigtigheden af at bevare stabilitetspagten inden for rammerne af samhørighedspolitikken. Det var alt sammen godt, men for at nå målet skal den jammerlige aftale om, at investeringsudgifterne skal beregnes under stabilitetspagtens parametre, skrottes eller ændres, for det ville være ensbetydende med at bede om flere investeringer på den ene side og på den anden side ramme investeringerne ved at reducere dem.

EU står over for vanskelige udfordringer, nemlig beskæftigelse, vækst, udvikling og konkurrenceevne. Disse er målsætningerne for den europæiske strategi, der skal sikre intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Som mange har sagt, kan der kun tages fat på disse ting, hvis der i EU’s kommende finansielle ramme tages hensyn til betydningen af regionalpolitikken for opnåelsen af reel økonomisk, social og territorial samhørighed, og hvis der kan garanteres tilstrækkelig finansiering på trods af de begrænsede ressourcer ved at gennemføre en politik, hvor mål fastlægges i overensstemmelse med prioriteringer og evalueres i henhold til resultaterne.

 
  
MPphoto
 

  Victor Boştinaru (S&D).(RO) Hr. formand! Samhørighedspolitikken har hidtil været et velegnet instrument til at nedbringe ulighederne mellem medlemsstaterne og til at vise solidaritet, hvilket i høj grad er en grundlæggende værdi i EU. Det er dog af vital betydning at mindske ubalancerne – ikke kun for EU’s skyld, men af hensyn til hver enkelt borger og de enkelte regioner, som ikke kun har behov for menneskelige ressourcer, men også for tilstrækkelige finansielle ressourcer.

Der er behov for forbedringer af den nuværende samhørighedspolitik, uden at der sker de store ændringer. Først og fremmest skal vi afvise og nægte at renationalisere og underfinansiere den. På dette tidspunkt, hvor rige eller mindre rige medlemsstater rammes af virkningerne af den økonomiske krise, vil en nedskæring af bevillingerne til samhørighedspolitikken være ensbetydende med at bringe alle de senere års succeser i fare, og den formindskelse af ulighederne, det er lykkedes os at kæmpe os frem til indtil nu, vil ligeledes komme i farezonen.

Det er derfor, jeg er enig med kommissionsformand Barroso i, at bevillingerne til samhørighedspolitikken i fremtiden skal være mindst lige så store som de nuværende bevillinger. Ellers vil det blive ved med bare at være fine ord, og vi vil underminere selve det europæiske projekt.

 
  
MPphoto
 

  Ivars Godmanis (ALDE).(EN) Hr. formand! Beslutningsforslaget er strategisk set meget velskrevet. Vi skal støtte det. Vi må dog finde ud af, hvor problemerne er i øjeblikket. Jeg vil gerne gøre det klart for kommissæren, at pr. 1. september var absorptionsandelen for midlerne under Socialfonden kun 18 %, hvilket er halvt så meget – dobbelt så dårligt – som i den foregående periode.

I 17 medlemsstater ligger andelen på under 18 %. Visse lande absorberer blot 10 % eller 11 % af midlerne under Socialfonden. Det er ikke noget mønster i det. Landene med de største underskud opviser ikke de største absorptionsandele. Men fakta er, at visse lande kun absorberede 10 % i hele 2010.

Kommissionen må afklare situationen. Når man ser på de andre fonde – Regionalfonden og Samhørighedsfonden – er situationen ikke bedre. Den gennemsnitlige absorptionsandel er 17,95 %. Og 60 % af medlemsstaterne har en lavere absorption. For nogle af dem er tallet tre gange mindre.

I budgetforslaget for 2011 har Rådet beskåret finansieringen til mindre end 1 000 mio. EUR, fordi medlemsstaterne ikke har nogen klar idé om at opfylde deres forpligtelser. I Budgetudvalget støttede vi Regionaludviklingsudvalgets anmodning om at føre finansieringsmidlerne tilbage til det hidtidige niveau i budgetforslaget. Spørgsmålet er, om det er muligt at absorbere disse penge. I modsat fald giver det ingen mening at tale om en strålende fremtid.

 
  
MPphoto
 

  Roberts Zīle (ECR).(LV) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak. Jeg vil gerne sige til kommissærerne, at jeg tror, at forslaget, der er udarbejdet af fru Hübner, den tidligere kommissær for Regionalpolitik, også er afbalanceret og faktisk er godt. Vi ved alle, at krisen har skabt udfordringer for mange medlemsstater, der er nettobidragydere, hvorfor der er et pres for at få de næste finansielle overslag reduceret rent beløbsmæssigt. I dette tilfælde er det vigtige udgiftsområde, som samhørighedspolitikken repræsenterer, også yderst vigtigt. Det er dog vigtigt, at vi ikke bliver forvirrede, men at vi er en smule mere konservative og ikke giver køb på to af samhørighedspolitikkens grundlæggende principper, nemlig at det er en uafhængig politik, hvis hovedformål stadig er, og fortsat vil være, at udjævne udviklingen mellem mindre veludviklede regioner og resten af EU og for det andet at sikre, at BNP pr. indbygger i købekraftsparitet fortsat er hovedkriteriet. Hvis vi ikke har respekt for disse principper, vil vi ikke opnå noget som helst med nogen forhandlinger (f.eks. om, hvordan samhørighedspolitikken kan rettes bedre ind efter at nå EU’s 2020-mål), selv ikke med "EU 2020" i sammenhæng med samhørighedspolitikken.

 
  
MPphoto
 

  Thomas Mann (PPE).(DE) Hr. formand! Det her handler ikke om pebernødder. I perioden fra 2007 til 2013 er der 75 mia. EUR til rådighed for Den Europæiske Socialfond (ESF), og det beløber sig til næsten 8 % af EU’s budget. Eftersom Bruxelles kun vil overføre midlerne til ESF, når medlemsstaterne tager ansvar for samfinansiering, betyder det, at der vil være omkring 150 mia. EUR på bordet til skabelse af flere og bedre job. Heldigvis bruges ESF-midler ikke til at finansiere unødvendige undersøgelser, men går i stedet direkte til de mennesker, der har brug for det. Det er det, der gør det så værdifuldt, og som gør det muligt for folk at få en førstehåndsoplevelse af det, herunder de langtidsarbejdsløse, migranter, unge mennesker der har muligheden for at få den afgangseksamen fra skolen, som de i første omgang gik glip af, titusinder af lærlinge og personer under omskoling, medarbejdere med ønske om efteruddannelse og nye iværksættere. Der er en lang række målgrupper.

Hvad vil der ske efter 2013? Medlemsstaterne skal anvende finansieringsmidlerne mere effektivt, og vi skal også tage de enkelte regioners særlige træk i betragtning. Jeg så gerne en skræddersyet, ikkehierarkisk tilgang og en effektiv koordinering med programmer som f.eks. Daphne og Progress. Jeg går ind for mere fleksibilitet, en mere enkel kontrol og en mere transparent allokering af finansieringsmidler. Jeg er dog imod særlige lovgivningsmæssige rammer for ESF. Jeg mener, at den fortsat bør være omfattet af strukturfondsforordningen, hvilket vil sikre, at udgifternes støtteberettigelse reguleres af medlemsstaterne. Det er derfor, at jeg har fremsat ændringsforslag 1 sammen med 45 af de andre medlemmer, og jeg beder om Deres støtte til forslaget under den kommende afstemning.

 
  
MPphoto
 

  Evgeni Kirilov (S&D). – (EN) Hr. formand! Vi er alle enige om, at samhørighedspolitikken indtil nu har haft en meget positiv virkning. Den er synlig og genkendelig. Der er imidlertid forskellige idéer til udformningen af samhørighedspolitikken efter 2013.

Vi bør udvikle den yderligere og tilpasse den til de nye udfordringer og realiteter ved at bygge oven på dens resultater og ikke ved en total omlægning af politikken. Dette er lige vigtigt både af hensyn til dens grundlæggende principper og for det kommende budget. Vi har behov for handling, og handlingerne skal følges op af tilstrækkelige ressourcer fra EU-budgettet og de nationale budgetter.

Budgetudvalget har for nylig understreget, at der vil blive gjort en indsats for at forhindre store tabere i forbindelse med fremtidige tildelinger fra strukturfondene. Jeg håber meget, at de nye medlemsstater ikke vil ende i kategorien store tabere. Nedskæringer på samhørighedsområdet kan derfor ikke på nogen måde være en mulighed. Det er ikke kun et finansieringsspørgsmål, men det vil også få negativ betydning for principperne om solidaritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE).(GA) Jeg vil gerne sige et par ord om samhørighedspolitik.

Samhørighedspolitikkens fremtid er blevet fanget i en kontekst af stigende arbejdsløshed og nedskæringer i de offentlige budgetter i hele EU.

Det ser ud til, at BMW-regionen (Border, Midland and Western Region) i mit land endnu en gang vil ligge inden for 75 % til 100 % af EU’s BNP-interval. Der skal iværksættes foranstaltninger, der tager højde for denne ændrede økonomiske situation i Irland og særlig i BMW-regionen, efter 2013. Fokus for mål 2-programmer må være opbygning af regionernes kapacitet, således at de effektivt kan bidrage til udvikling af en grønnere, mere intelligent og bæredygtig økonomi i Irland og i resten af EU.

Regionale flyvninger i BMW-regionen er en økonomisk og social nødvendighed. Finansiering af de offentlige serviceforpligtelser skal derfor fastholdes, eftersom disse indenlandske flyvninger ellers ikke ville overleve økonomisk.

EU-støtten til samarbejde over grænserne i Irland skal fastholdes. Samarbejde over grænserne kan imødegå opsplitning i grænseområder af arbejdsmarkedet, handelsmønstre og infrastruktur.

 
  
MPphoto
 

  Sophie Auconie (PPE).(FR) Hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer! Dagen i dag har kolossal politisk betydning for EU's fremtidige regionalpolitik. Dette skyldes to ting. Den første er, at vi medlemmer af Europa-Parlamentet står sammen og sender vores krav til Europa-Kommissionen og de europæiske ministre. Vi ønsker at udnytte vores succeser med denne vigtige politik og ændre den efter behov for at gøre den mere tilgængelig og mere synlig. Vi ønsker en stærk, velfinansieret politik, der virkelig bidrager til at skabe økonomisk udvikling for alle vores regioner. Vi ønsker forenklede regler, og vi ønsker ikke bare, at det skal blive ved snakken, men at de skal gennemføres for projektledere og potentielle støttemodtagere. Vi ønsker, at de mest perifere byer og regioner skal have særlig opmærksomhed. Jeg arbejdede med beslutningsforslaget, da det blev behandlet i arbejdsgruppen og Parlamentets Regionaludviklingsudvalg. Jeg støttede de potentielle støttemodtageres behov, og det lykkedes at sikre, at der blev taget hensyn til dem, og at de blev tilpasset de behov, som vores regioner giver udtryk for. Jeg ønsker et forenet og socialt Europa baseret på et beslutsomt og ambitiøst Europa.

Den anden kolossalt vigtige begivenhed i dag er begivenheden her i eftermiddag, hvor 140 regioner samles, og hvor deres 140 regionalformænd sammen med medlemmer af Europa-Parlamentet, der repræsenterer 85 % af EU's befolkning, vil indlede en symbolsk march til Europa-Kommissionen – vi mødes senere, hr. kommissær – for at demonstrere, at vi alle, regionerne og Parlamentet, er klar over den betydning, som samhørighedspolitikken har for virksomheder, borgere, den sociale økonomi og økonomien, og her til eftermiddag vil vi samlet demonstrere, at denne første, slagkraftige politiske kampagne er en befolkningens kampagne, et klart signal til Europa-Kommissionen, direkte via regionerne.

 
  
MPphoto
 

  Ricardo Cortés Lastra (S&D).(ES) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg ønsker, at samhørighedspolitikken fra 2013 fortsat skal være det fornemmeste eksempel på solidaritet inden for EU. Jeg ønsker, at samhørighedspolitikken skal levere et reelt svar på krisen og dens eftervirkninger, og for at opnå dette er det vigtigt, at den indarbejdes i Europa 2020-strategien og helt specifik i målsætningen om jobskabelse.

Samhørighedspolitikken skal være stadig mere inddragende, og civilsamfundet skal spille en større rolle ved udformning og forvaltning af projekterne. Det er vigtigt, at De i Kommissionen opfatter samhørighedspolitikken som en investering snarere end en udgift og som en mulighed for at skabe tillid og bæredygtig udvikling.

Jeg ønsker ikke, at samhørighedspolitikken skal overse de specifikke behov hos de samfundsgrupper, der har de største problemer, eftersom dette ikke er foreneligt med en integreret metode eller med et mere strategisk koncept, nemlig investering i fremtidens sektorer.

Som vi ofte har sagt, har vi kort sagt brug for en samhørighedspolitik, der er solid, finansieret og til stede i alle regioner i EU.

 
  
MPphoto
 

  Edit Bauer (PPE). (HU) Hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer! Der er blevet sagt meget i dag om regionalpolitik og samhørighedspolitik. Men jeg vil gerne tale om Den Europæiske Socialfonds rolle. Den spiller også en grundlæggende rolle og har stor betydning inden for samhørighedspolitikken, for hvis store grupper halter bagefter, har vi også et problem med samhørighedspolitikken. Den Europæiske Socialfonds rolle vil blive styrket yderligere gennem 2020-strategien, idet beskæftigelsesegnethed er et centralt punkt. Her vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på to spørgsmål.

Det første er, at vi skal sikre, at folk får en chance til. Vi skal give en ekstra chance til dem, der har mistet deres job under den krise, der har fremskyndet forskellige globaliseringsprocesser, såsom den massive udflytning af masseproduktion fra Europa, og til dem, der ikke kan udnytte deres færdigheder på arbejdsmarkedet, fordi der ikke er nogen efterspørgsel på dem. Det er det, vi kalder for "uoverensstemmelse mellem færdigheder". De, der ikke er beskæftigelsesegnede på grund af manglende kvalifikationer, som f.eks. dem, der forlader skolen i utide, skal også have en chance til.

Det andet er, at 2020-strategien vil øge beskæftigelsesgraden blandt kvinder med 25 %. Men det vil kun være muligt, hvis medlemsstaterne med bistand fra Den Europæiske Socialfond kan yde den uundværlige opbakning inden for serviceområdet, navnlig børnepasning og ældrepleje. Eftersom den nødvendige støtte ofte er af mindre omfang, skal betalingsreglerne formentlig være mere fleksible end for projekter, der finansieres fra de store strukturfonde. Det er helt nødvendigt at sikre, at tilsyn og evaluering gøres mere stringent for at sikre, at finansieringen er mere gennemsigtig og effektiv.

 
  
MPphoto
 

  Kerstin Westphal (S&D). – (DE) Hr. formand, hr. Hahn, hr. Andor, mine damer og herrer! Jeg behøver ikke understrege, hvor vigtig samhørigheds- og regionalpolitikken er for processen med at leve sammen og vokse sammen i Europa. Men jeg mener også, at vi i den fremtidige regionalpolitik og samhørighedspolitik skal fokusere nærmere på vores byer. Byerne er en vigtig drivkraft bag udviklingen i Europa. Samtidig lider de i øjeblikket under miljømæssige, økonomiske og sociale problemer.

Derfor har jeg et bestemt spørgsmål til hr. Hahn. Hvilke muligheder ser De for at fokusere på byerne? Mere specifikt, hr. Hahn, sagde De for nylig ved en begivenhed, der fandt sted her i Parlamentet, at De tænkte på en bestemt procentdel af den regionale finansiering, som skulle forbeholdes byerne. Er det stadig tilfældet? Hvis ja, hvilken procentdel tænkte De da på?

 
  
MPphoto
 

  Jan Olbrycht (PPE).(PL) Hr. formand, kommissærer! Det er overraskende, at vi ofte, inden de fremtidige finansielle rammer aftales, har diskussioner, der har til formål at forsvare samhørighedspolitikken, en politik, der har vist sig at være en af de mest effektive og mest synlige i EU.

Diskussionen om samhørighedspolitikken er rent faktisk i vid udstrækning en diskussion om EU – om hvad Unionen er, hvordan den skal fungere, og hvordan den skal forstås af borgerne. Vi taler ikke kun om penge, vi tænker også på, om vi virkelig indfører foranstaltninger, der fører til økonomisk vækst.

Vi skal tage højde for, at samhørighedspolitikken er et ganske særligt instrument, fordi den kombinerer nedbringelse af forskelle på den ene side med støtte til foranstaltninger, der fører til større konkurrenceevne. Disse to mål er ikke uforenelige – de betyder, at samhørighedspolitikken er gavnlig for udviklingen. Det er vigtigt at tale om dette, for politikken er ikke velgørenhed, men rent faktisk en politik med foranstaltninger, der har til formål at fremme udviklingen. Derfor er den en del af EU's 2020-strategi.

Desuden skal det siges, at det er den eneste politik, der er kolossalt kompliceret at omsætte i praksis, fordi den er baseret på en fælles administration, som EU deler med medlemsstaterne. Dette betyder på den ene side, at de involverede instrumenter er kolossalt problematiske, og at procedurerne er meget komplicerede, men på den anden side har den en entydig indvirkning på samarbejdet mellem EU, medlemsstaterne og de lokale myndigheder. I lyset af dette bør vi ikke kun forsvare samhørighedspolitikken på baggrund af de nye økonomiske forhold. Lad os tænke over, hvordan vi kan forbedre og styrke den.

 
  
MPphoto
 

  Salvatore Caronna (S&D).(IT) Hr. formand! Vi har haft åbent hus her i Bruxelles i de seneste par dage. Mange kommunale og regionale repræsentanter har talt om, hvordan man kan løse de alvorlige problemer, som vores byer står over for, og om de gamle og nye behov, der påvirker både arbejdstagere, familier samt små og store produktionsvirksomheder.

Den økonomiske krise, som har ramt vores samfund, har gjort det sværere og vanskeligere for os alle at finde passende løsninger på et nyt og alvorligt samfundsproblem. I den forbindelse mener jeg, at alle har forstået, at samhørighedspolitikken gang på gang har været det eneste reelle instrument, som regionerne har haft til rådighed, når de har skullet finde løsninger. Derfor kan vi sige, at samhørighedspolitikken i de seneste par år har udgjort en vigtig stimulans for den europæiske integrationsproces i alle regionerne. Nu skal vi omdefinere denne politik for perioden efter 2013, og derfor står vi ved et vendepunkt. Derfor er det så vigtigt at undgå bestemte risici.

Den første grundlæggende risiko ville være at renationalisere den. Det ville være et alvorligt tilbageskridt. Dernæst skal vi ved udarbejdelsen af finansieringsbudgettet fastsætte hensigtsmæssige krav til de svagere områder uden at straffe de mere konkurrencedygtige og mere udviklede regioner. Endelig er det vigtigt at forenkle procedurerne for dem, der har udvist effektivitet og at gøre mulighederne for at straffe dem, der ikke har, mere juridisk bindende. Vi forventer, at Kommissionen vil handle i henhold til dette.

 
  
MPphoto
 

  Regina Bastos (PPE).(PT) Hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer! Efter at arbejdsløsheden faldt fire år i træk fra 2004 til 2008, har den nuværende økonomiske krise med et slag fjernet mange af disse fremskridt. Arbejdsløshedsprocenterne over hele EU er skudt i vejret. I Portugal har vi f.eks. desværre nået en rekordhøj arbejdsløshedsprocent på 11.

Et andet negativt fænomen er arbejdsløshed blandt unge i EU. Europa er således på vej gennem en forandringsperiode og står over for kolossale udfordringer. Krisen har skyllet årevis med økonomiske og sociale fremskridt væk og blotlagt svaghederne ved medlemsstaternes økonomier og dermed også ved selve EU's økonomi. Europa 2020-strategien viser os, hvilke udveje vi har. EU skal intensivere alle sine bestræbelser på at fremme beskæftigelse og social integration som en integrerende del af sin strategi for at bekæmpe den økonomiske og sociale krise.

Derfor glæder jeg mig over beslutningsforslaget om fremtiden for Den Europæiske Socialfond (ESF), som vi diskuterer i dag, fordi denne fond spiller en vigtig rolle for gennemførelsen af Europa 2020-målene. Denne fond er rent faktisk det vigtigste finansielle instrument for gennemførelsen af EU's strategiske mål inden for beskæftigelsespolitikken i kraft af en forbedring af det almene og faglige uddannelsesniveau for Europas befolkning. ESF skal styrkes som den vigtigste drivkraft bag Europa 2020, og medlemsstaterne skal bruge den til at investere i omskoling, beskæftigelse samt almen og faglig videreuddannelse.

Endelig vil jeg gerne påpege, at hvis ESF-reformen skal gennemføres i sammenhæng med reformen af de øvrige strukturfonde, skal den ikke kun gøre forvaltningen lettere og enklere og forbedre gennemsigtigheden, men også fokusere midlerne på resultater, der kan gøre en forskel i den almindelige befolknings dagligdag.

 
  
MPphoto
 

  Sergio Gaetano Cofferati (S&D).(IT) Hr. formand, hr. kommissær! Der er ingen tvivl om, at strukturfondene har været et af de mest effektive instrumenter bag udformningen af de europæiske politikker og frem for alt til at sikre Europa en solid økonomi. Derfor mener jeg, at det er meget vigtigt ikke bare at bekræfte dem på ny, men også at tænke på deres effektivitet ved at indføre en form for fleksibilitet mellem de forskellige fonde. Jeg tænker især på Den Europæiske Socialfond, som i dag er meget vigtig med henblik på at sikre kvaliteten i de fremtidige job i denne del af verden.

Det er bestemt vigtigt at stimulere genopretning og vækst, men det er vigtigt at fokusere på konkurrencedygtige modeller, der omfatter både kvaliteten af det, der produceres gennem viden, og kvaliteten af, hvordan det produceres. Job af høj kvalitet er meget vigtigt for folks værdighed og for deres evne til at skabe overskud.

Jeg mener, at Den Europæiske Socialfond har behov for specifikke og enkle regler. Enkelhed udelukker ikke effektivitet og kvalitet, og hvis der føres stram kontrol, vil det med endnu mindre sandsynlighed føre til handlinger, der bryder reglerne. Jeg mener, at forenkling og øget kontrol bør hænge tæt sammen. På den måde kan vi virkelig give Europa 2020-strategien instrumenter, der har vist sig at være effektive, men som også har vist sig at have behov for en række moderniseringer.

 
  
MPphoto
 

  Rosa Estaràs Ferragut (PPE).(ES) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke arbejdsgruppen under ledelse af formanden for Regionaludviklingsudvalget, som har gjort det muligt for os at have denne forhandling i dag.

Vi er bestemt alle enige om, at samhørighedspolitikken er det vigtigste element med henblik på at nå målene for Europa 2020-strategien og ligeledes på at opnå europæisk integration samt den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed i henhold til Lissabontraktaten, som befolkningen ønsker så stærkt.

Det, vi skal gøre nu, er at kigge på de fejl, vi har begået, og forbedre det, vi har gjort hidtil. Vi er alle enige om, at processen skal være langt mere fleksibel, der skal være færre bureaukratiske forhindringer, og kontrollen skal være enklere. Og regioner med særlige problemer som f.eks. øer, bjergområder, grænseområder og de mest perifere regioner skal have særbehandling. Bruttonationalproduktet skal fortsat være det centrale kriterium, selv om andre indikatorer kan anvendes i andre beslutningsprocesser, og regionerne og de lokale myndigheder skal spille en grundlæggende rolle. Det ser ud til, at vi alle er enige om dette.

Så vi bevæger os i den retning, men Kommissionen bør præcisere, hvorvidt dette virkelig er den vej, vi skal gå, eller om det skal være en anden. Den skal præcisere, om vi får de samme budgetter, hvilket er af absolut central betydning, hvis ingen skal blive taberne, og hvis alle regionerne skal kunne gøre fremskridt med hensyn til innovation, konkurrenceevne, udvikling, indkomst og fremskridt, navnlig i en krisetid, hvor der mere end nogensinde er behov for klarhed.

 
  
MPphoto
 

  Proinsias De Rossa (S&D).(EN) Hr. formand! Kombinerede politikker er vigtige for at opnå resultater. Det samme er en mekanisme, der skaber ændringer på en dynamisk måde, hvilket efter min mening nemmest opnås ved at inddrage alle interessenter på en struktureret måde.

Den grundlæggende rolle, som tjenester af almen interesse, herunder sociale tjenester, spiller for økonomisk, social og geografisk samhørighed, for jobskabelse og forbedring af livskvalitet, har hidtil været fraværende i denne diskussion.

Samtidig med at vi diskuterer, hvordan EU-midlerne kan bruges mere effektivt til at levere samhørighed, undergraver Rådets og Kommissionens politikker for finanspolitisk konsolidering de tjenester af almen interesse, som er en forudsætning for samhørigheden. Uden dem vil det ikke nytte noget med alle de midler, som Europa kan hælde i medlemsstaterne.

Et andet problem er den negative indvirkning, som EU's markedsregler har på de regionale og lokale myndigheders ret til at opretholde og iværksætte tjenester af almen interesse, herunder sociale tjenester. Ja, lad os få mere effektive fonde, der er resultatorienterede, men vi skal holde inde med dette vanvid med at fratage samfundet de væsentlige offentlige tjenester.

 
  
MPphoto
 

  Tamás Deutsch (PPE). (HU) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg mener, at det er utænkeligt med en stærk og effektiv samhørighedspolitik. Uden den politiske konsensus – eller politiske samhørighed, om man vil – som er nødvendig for at udvikle og gennemføre denne politik, støtter fru Hübners spørgsmål og det tilhørende beslutningsforslag efter min mening den politiske konsensus mellem politiske grupper, politiske familier og måske endda mellem de forskellige europæiske institutioner.

På denne baggrund anser jeg dagens sirenesang om, at BNP skal være den første og eneste indikator, der kan sikre berettigelse til regionaludviklingsstøtte, for uacceptabel. Jeg vil gerne udtrykke min udtrykkelige og utvetydige støtte til de stærke synspunkter fra hr. Olbrycht og fru Mazzoni, nemlig de stærke synspunkter, som jeg nævnte ved tidligere forhandlinger i Europa-Parlamentet, og som kommissær Hahn også tilslutter sig, nemlig at selv om BNP ikke afspejler alle dimensioner af udviklingen, er det stadig den mest pålidelige indikator, vi har til rådighed. Det er klart, at de politiske beslutningstagere kan anvende alternative indikatorer på medlemsstatsniveau for at afhjælpe dens eventuelle mangler og til at tage højde for de miljømæssige og sociale aspekter af udviklingen. Men for at udøve europæisk solidaritet og sikre, at det lykkes for medlemsstaterne at indhente de øvrige, er det vigtigt, at BNP fortsat er den grundlæggende og eneste indikator for fordelingen af midler på EU-plan.

 
  
MPphoto
 

  Sylvana Rapti (S&D).(EL) Hr. formand! Den Europæiske Socialfond er et redskab, et grundlæggende redskab, som vi kan bruge til at opbygge et bedre Europa, således at vi kan skabe solidaritet mellem mennesker og stater. Men som med ethvert andet redskab er det meget vigtigt, at vi overvejer, hvordan vi skal anvende det.

Hvis vi forestiller os, at Den Europæiske Socialfond er en hammer, kan vi bruge den til at slå de søm i, der skal sørge for at den europæiske konstruktion er stabil. Men hvis vi er skødesløse, og hvis hammeren lander på vores fødder, kan vi ikke gå længere. Jeg har brugt denne metafor for at illustrere, at selv om vi skaber den bedste konstruktion, den bedste infrastruktur, vil projektet slå fejl for os, hvis vi glemmer, at vi bygger den for Europas borgere. Den europæiske konstruktion skal være stabil, hvis folk skal kunne leve og udvikle sig i den og have ordentlige arbejdspladser med ordentlige fremtidsudsigter.

Hr. kommissær, De må aldrig glemme, at den grundlæggende investering fra Den Europæiske Socialfond er mennesket.

 
  
MPphoto
 

  Jan Kozłowski (PPE).(PL) Hr. formand, kommissærer! Samhørighedspolitikken bør bevares og styrkes i den nye finansielle ramme.

I henhold til principperne om solidaritet og subsidiaritet, som er grundlæggende principper i EU, bør samhørighedspolitikken støtte de regioner, der har mest at indhente med hensyn til infrastruktur, økonomi, teknologi, beskæftigelse eller social integration, og som er ude af stand til at lukke denne kløft med deres egne ressourcer. Denne støtte bør gå til forfølgelse af integrerede strategier for regionaludvikling, som også indeholder mål, der skal nås på nationalt plan og EU-plan. Samhørighedspolitikken bør være mere vidtgående end rammerne for den fysiske planlægningspolitik og bør omfatte sektorpolitikker som transport, energi, uddannelse, forskning, udvikling og beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). (HU) Hr. formand, kommissær Andor, kommissær Hahn! Samhørighedspolitikken er EU's mest vellykkede og mest synlige offentlige politik. Den er også et vigtigt redskab, som EU også vil få god brug for fremover. Konvergensprocessen for de nye baltiske og centraleuropæiske medlemsstater er på ingen måde afsluttet. Desuden er der også brug for disse midler i visse regioner i Spanien, Portugal og Grækenland.

Men det ville være en fejl at tro, at det eneste formål med samhørighedspolitikken er at fremme konvergens, eftersom der er tale om den mest omfattende, integrerede investeringspolitik til støtte for målene i 2020-strategien. Det ville være en alvorlig fejl at opdele samhørighedspolitikken. Det ville være det samme som at splitte EU. Som medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter finder jeg det meget vigtigt, at vi fremover sigter mod en højere grad af harmoni og synergi mellem regionaludviklingspolitikker og politikker for udvikling af landdistrikter.

 
  
MPphoto
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE).(FI) Hr. formand! Samhørighedspolitikken har været nødvendig, og den har været en succes.

Efter min mening skal vi nu turde kigge fremad og have modet til at spørge, om pengene i dag kommer de rigtige steder hen og har den virkning, som er meningen. Der bevilges penge både her og der, og i dag ikke til de fattigste regioner, og der hvor der rent faktisk kunne være brug for dem. Jeg mener, at det er på tide, at vi spørger os selv, om samhørighedspolitikken bør nationaliseres, således at de fælles ressourcer på EU-niveau kun kanaliseres derhen, hvor der findes et reelt behov.

For det andet vil jeg gerne sige, at det er helt nødvendigt at begrænse bureaukratiet. I øjeblikket bruges 30-40 % af pengene på det, og det er helt klart for meget.

 
  
MPphoto
 

  Petru Constantin Luhan (PPE).(RO) Hr. formand! Resultaterne med EU's samhørighedspolitik og den merværdi, den kan skabe for EU 2020-strategien, står ikke til diskussion. Den rolle, som denne politik spiller for at fremme regionernes konkurrenceevne og lette deres øgede tilpasningsevne, skal også fremhæves.

Selv om samhørighedspolitikkens prioriteringer bør tilpasses EU 2020-målene, mener jeg, at der bør være tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne tage hensyn til specifikke regionale træk og til at støtte svagere regioner med større behov, således at disse kan klare deres socioøkonomiske problemer og naturlige handicap, og så vi kan mindske forskellene.

En stærk, velfinansieret EU-regionalpolitik, der skaber fordele for alle regioner i EU, er en forudsætning for at nå vores fremtidige mål.

 
  
MPphoto
 

  Juan Fernando López Aguilar (S&D).(ES) Hr. formand! Jeg er taknemmelig for muligheden for at deltage i en forhandling, der altid er meget interessant for de medlemmer, der kommer fra og bor på øer som De Kanariske Øer for mit vedkommende. Jeg gør det i overensstemmelse med min deltagelse i forhandlingen om regionalpolitik i henhold til artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fandt sted for nylig, og jeg vil kun sige tre ting.

For det første vil jeg gerne påpege, at denne forhandling om de økonomiske, sociale og territoriale aspekter af samhørighedspolitikken skal være konsekvente i forhold til de finansielle overslag for 2014-2020. Ikke på trods af krisen, men netop på grund af krisen, er målet om samhørighed vigtigere end nogensinde.

For det andet vil jeg gerne påpege, at samhørighedspolitikken ikke er en sektorpolitik, men en sektoroverskridende politik, hvilket betyder, at den regionale dimension af samhørighedspolitikken ikke kan betragtes som en specifik sektorpolitik, men snarere skal dække energi-, transport-, kommunikations- og innovationspolitik.

For det tredje vil jeg gerne påpege, at dette er særlig vigtigt for øer, som alle ligger ved EU's ydre grænser og dermed er meget sårbare med hensyn til sikkerhed vedrørende menneskesmugling og ligeledes truslerne fra globalisering.

 
  
MPphoto
 

  Andreas Mölzer (NI).(DE) Hr. formand! Som vi ved, har de 27 EU-medlemsstater med en lang række regioner, byer og samfund og en befolkning på 500 mio. naturligvis en lang række forskellige behov og problemer. Desuden har alle EU-initiativer fra Bruxelles regionale og lokale virkninger.

Siden 1970'erne har ugunstigt stillede regioner haft adgang til strukturstøtte for at sikre, at den økonomiske vækst og fremskridtet er geografisk afbalanceret. Men i den aktuelle situation er vi tilsyneladende ikke nået tættere på disse mål. De milliarder, vi har betalt i støtte til regionerne i Irland og Grækenland, har f.eks. ikke beskyttet dem mod at blive ramt for fuld kraft af den finansielle og økonomiske krise. De regioner, der mistede deres status som mål 1-områder ved udvidelsen i 2004, har det ikke meget bedre. Deres situation er kun blevet forbedret rent statistisk, med andre ord på papiret, men det er et velkendt faktum, at man ikke kan spise papir. Store regioner har måske stærk vækst, men de kan samtidig indeholde små regioner, der kæmper for deres overlevelse.

Derfor skal vi gøre samhørighedspolitikken mere effektiv og de enkelte projekter mere bæredygtige.

 
  
MPphoto
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE).(RO) Hr. formand! Jeg mener, at Europa-Kommissionen bør forklare præcist og detaljeret, hvordan man kan opnå synergi mellem samhørighedsfondene og fondene under den fælles landbrugspolitik, idet en harmonisering af disse fondes funktion vil medføre større merværdi for EU's foranstaltninger og ligeledes vil styrke vores effektivitet med henblik på gennemførelsen af vores mål.

Sidst, men ikke mindst støtter jeg dem, der i dag har opfordret til en forenkling af reglerne for alle former for fonde, både på europæisk plan og i medlemsstaterne. Jeg støtter også de kolleger, der har erklæret, at BNP fortsat skal være det vigtigste kriterium for fastlæggelsen af støtteberettigelse.

 
  
MPphoto
 

  Derek Vaughan (S&D).(EN) Hr. formand! Wales har haft kolossal gavn af strukturfinansieringen. Derfor er det ikke overraskende, at jeg støtter det nuværende grundlag for samhørighedspolitikken.

Jeg mener, at strukturfinansiering bør være tilgængelig for alle regioner over hele EU, og at der bør ydes tilstrækkelig støtte til regioner, der ikke længere har konvergensstatus. Jeg mener, at konkurrenceevnen bør bevares, og vil derfor opfordre alle kolleger, der er interesserede, til at deltage i eftermiddagens march, der er arrangeret af Regionsudvalget.

Endelig mener jeg, at Den Europæiske Socialfond fortsat bør være en del af samhørighedspolitikken og ikke bør flyttes ud til sektorprojekter. Jeg ser frem til offentliggørelsen af den femte samhørighedsberetning omkring den 9. november. Jeg ser navnlig frem til at tale om nogle af detaljerne, herunder en forenkling af processen, navnlig for ansøgerne. Jeg ser også frem til at drøfte definitionen af et byområde. Det er et meget vigtigt diskussionsemne for os.

Vi skal naturligvis også sikre, at samhørighedspolitikken og strukturfondene har et tilstrækkeligt budget i fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  José Manuel Fernandes (PPE).(PT) Hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer! Hvis vi kigger på målene med samhørighedspolitikken, har den helt klart europæisk merværdi. Den er tegn på den europæiske solidaritet gennem reduktion af regionale asymmetrier og gennem bidragene til økonomisk, social og territorial samhørighed. For at kunne gøre dette skal den også råde over de nødvendige budgetbevillinger. Samhørighedspolitikken skal også være fleksibel nok til at tage hensyn til regionale særtræk, især i de mindre udviklede regioner, og bruttonationalproduktet bør fortsat være det vigtigste støtteberettigelseskriterium.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne skal koordineres med fondene inden for samhørighedspolitikken for at øge effektiviteten og maksimere resultaterne. Jeg støtter og vil opfordre Kommissionen til at foretage en evaluering af absorptionen af fondene inden for samhørighedspolitikken, således at vi hurtigst mulig kan vedtage foranstaltninger med henblik på at forbedre absorptionsgraden for disse fonde.

 
  
MPphoto
 

  Liisa Jaakonsaari (S&D).(FI) Hr. formand! Europa 2020 skulle være en ny begyndelse i kølvandet på den dybeste krise i europæisk økonomisk historie. Den efterfølgende diskussion har imidlertid været domineret af snak om budgetdisciplin og ikke meget andet. Det lader til, at de, der siger, at vi skal foretage flere nedskæringer, får det største bifald. Rådet foretager nedskæringer, medlemsstaterne foretager nedskæringer, og nu lader det til, at der også her i Parlamentet er enighed om, at EU-budgettet bør beskæres.

Det er ikke sådan, man skal opbygge fremtiden. Snart vil EU ikke have nogen samhørighedspolitik, ingen regionalpolitik, ingen beskæftigelsespolitik og ingen økonomisk politik. Den vil kun have en finanspolitik. Kommissær Hahn og Andor, er De bekymrede over dette generelle klima af nedskæringer? Jeg mener, at den forhandling, der foregår lige nu, er en smule naiv.

 
  
MPphoto
 

  Andrzej Grzyb (PPE).(PL) Hr. formand! Deres erklæring, hr. Hahn, om at samhørigheds- og regionalpolitikken er i god stand og bør være en politik, der er tæt på borgerne, og skal omfatte forskellige, veludformede instrumenter, er for mig at se et godt svar på det spørgsmål, der er blevet stillet her i salen i dag.

At finde en løsning på krisen, som har været vanskelig for os alle, og at nå målet for den økonomiske 2020-strategi, kræver, at vi har samhørighedspolitikken og klare mål for både medlemsstaterne og regionerne. Vi har udnævnt dette år til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Vi vil også fortsætte med dette mål frem til 2020. Det kan vi ikke nå, uden at Den Europæiske Socialfond integreres i samhørighedspolitikken. Det forventer de lokale myndigheder også, og det siger man i Regionsudvalget, som repræsenterer dem. Derfor bør vi i høj grad tage højde for deres mening her i salen.

 
  
MPphoto
 

  Inés Ayala Sender (S&D).(ES) Hr. formand! Det er velkendt, at territorial samhørighed sammen med økonomiske og sociale fremskridt i medlemsstaterne og deres regioner har behov for kommunikationsnet, der letter og muliggør fri bevægelighed for personer, varer og tjenester på tværs af grænserne. De har behov for disse net for at sikre en større sammenhæng mellem mobilitetssystemer, større sammenhæng mellem målene for økonomisk, social og territorial samhørighed og planlægningen af transeuropæiske net, hvilket man ofte overser eller gennemfører sideløbende uden at sikre, at de nødvendige standardmuligheder er til stede.

Men indtil videre har den europæiske politik vedrørende transeuropæiske net været præget af en skammelig og udtalt mangel på finansiering, både fra EU og fra medlemsstaterne, navnlig i de grænseoverskridende områder, som alle betragter som ingenmandsland.

Det er korrekt, at der i de medlemsstater, der har haft held til at koordinere de to politikker, har været en multiplikatoreffekt, der har bragt historisk tilbagestående regioner, byer og deres borgere hurtigt fremad, og det med den samhørighed, vi alle ønsker at se.

Derfor er vi nødt til at tage en alvorlig diskussion sammen med diskussionen om perioden efter 2013 vedrørende det tvingende behov for at sikre tilstrækkelig finansiering af de transeuropæiske net en gang for alle, hvis vi ønsker at nå det vigtige mål om at mindske forskellene og bringe regioner og borgere tættere på vores område med fremskridt og velfærd gennem bedre kommunikationskanaler.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE). (PL) Hr. formand! Samhørighedspolitikken dækker og forener forskellige vidtrækkende udviklingsmål samt forventningerne ikke bare hos regionerne, men også hos forskellige sociale grupper. Resultaterne af og erfaringerne med samhørighedspolitikken viser, at den kan og bør være den politik, der skal løse de nye udfordringer i Europa 2020-strategien.

En hurtigere økonomisk vækst giver sig ikke altid udslag i mindre fattigdom. Derfor spiller Den Europæiske Socialfond en så vigtig rolle, og derfor skal vi koordinere de forskellige politiske strategier. Jobskabelse og et uddannelses- og omskolingssystem, der er egnet til formålet, bliver fantastisk vigtigt. Samhørighedspolitikken er grundlaget for gennemførelsen af en bæredygtig udvikling i byområder og landdistrikter under hensyntagen til deres specifikke kendetegn og muligheder. En korrekt koordinering af de forskellige politiske strategier vil give Fonden for Udvikling af Landdistrikter og andre fonde mulighed for at nedbringe forsinkelser i udviklingen og tage hensyn til de specifikke kendetegn ved mindre udviklede områder, herunder landdistrikter.

 
  
MPphoto
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE).(PT) Hr. formand! Samhørighedspolitikker er ikke bare endnu et instrument til europæisk integration, men kan opfattes som virkeliggørelsen af og et dynamisk bevis på selve det europæiske projekt i form af et fællesskab af borgere, der deles om værdier som social retfærdighed og solidaritet.

I denne forbindelse forstår vi, at man insisterer på, at samhørighedspolitikker bør rettes mod alle regionerne, og at støtteberettigelseskriterierne bør udvides ud over den nuværende fokusering på bruttonationalproduktet pr. indbygger for at gøre dem mere retfærdige. Men ikke desto mindre må vi aldrig miste det primære endemål for samhørighedspolitikkerne af syne, nemlig at opnå en ligelig levestandard for alle europæere, og det betyder, at man konstant skal være særligt opmærksom på de fattigste regioner som f.eks. nogle af de mest perifere regioner, som rent faktisk har behov for foranstaltninger, der er specifikke for dem.

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D).(RO) Hr. formand! Jeg vil gerne bede Europa-Kommissionen sikre, at EU's fremtidige økonomiske, sociale og territoriale samhørighedspolitik betyder bevilling af store summer til transportsektoren, navnlig til intermodalitet, og ligeledes til energieffektivitet i boliger. Jeg mener, at disse investeringer på den ene side vil skabe job på lokalt og regionalt plan, mens man samtidig fremmer økonomisk velfærd og udvikling for små og mellemstore virksomheder inden for disse sektorer.

Sidst, men ikke mindst, håber jeg, kommissær Hahn, at vi efter 2013 får en separat finansieringslinje til EU's strategi for Donauregionen. Jeg bør nævne, at EU's strategi for Østersøregionen får 20 mio. EUR alene til 2011. EU's strategi for Donauregionen kan blive til et af EU's mest vellykkede projekter.

 
  
MPphoto
 

  Iosif Matula (PPE).(RO) Hr. formand! Tidspunktet for dagens forhandling om samhørighedspolitikken efter 2013 er helt rigtigt, når vi samtidig betænker, at der også er åbent hus her i Bruxelles.

Det, at talrige deltagere fra de fleste af Europas regioner er kommet hertil for at præsentere deres initiativer, indsats og resultater samt deres utilfredshed på en række områder inden for den regionale udvikling, styrker min holdning om, at EU's samhørighedspolitik leverer konkrete resultater.

Et særligt aspekt, som man overvejer i den indeværende programmeringsperiode, er, hvor effektivt fondene rent faktisk udnyttes. Vi skal fokusere på at gennemføre foranstaltninger rettet mod at styrke absorptionsniveauet for de bevilgede midler, navnlig i de regioner, der har problemer i denne henseende. Derfor skal vi fortsætte indsatsen på europæisk, nationalt og regionalt plan for at forenkle gennemførelsen af samhørighedspolitikken. Vi skal helt klart opretholde den rette balance mellem en forenkling af procedurerne og sikre effektivitet og forsvarlig finansiel forvaltning for at nå frem til en politik, der er let at gennemføre med en styrket profil.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Kelly (PPE).(GA) Hr. formand! Jeg har ikke så meget tid, hr. formand, så derfor vil jeg nøjes med at fokusere på kun et par punkter.

(EN) For det første kan der ikke ske en renationalisering af ESF, ligesom der heller ikke kan blive tale om en renationalisering af den fælles landbrugspolitik. Vi har brug for mere, ikke mindre Europa.

For det andet er der stort behov for en forenkling i ansøgningsprocessen. Jeg har mødt grupper, der ikke gad ansøge, selv om de er berettiget til finansiering, fordi ansøgningsproceduren var så kompliceret. Nogle måtte rent faktisk ansætte en ekspert til at lave ansøgningen for sig. Det er latterligt og må høre op.

For det tredje mener jeg, at det er nødvendigt at beholde både mål 1 og mål 2. Jeg repræsenterede min gruppe i Mannheim, og jeg så fordelene ved mål 2. Det er vigtigt efter min mening.

Endelig vil jeg gerne sige, at der også er behov for – selv om nogle af mine kolleger i PPE ikke er enige med mig – at undersøge, om BNP ikke længere skal være det eneste kriterium. Det bør bestemt være det vigtigste kriterium, men ikke det eneste. Jeg mener, at det er en forhandling, vi skal tage, og det ser jeg frem til.

 
  
MPphoto
 

  Luís Paulo Alves (S&D).(PT) Hr. formand! Den Europæiske Socialfond (ESF) er formentlig det instrument, der gør mest for at fremme samhørighed. Derfor skal den koordineres tæt med Regionaludviklingsfonden. Det er vigtigt at kigge lokalt på de problemer, der skal løses. Med andre ord en global vision for lokal handling. De lokale og regionale myndigheder har det bedste kendskab til situationen i praksis, hvor store investeringer i jobskabelse der er behov for, og hvilke foranstaltninger der er bedst egnet til at fremme beskæftigelsen i deres regioner. Vi skal tage højde for regionernes positive erfaringer.

På Azorerne, en meget perifer region, hvor arbejdsløsheden normalt når rekordniveauer, er arbejdsløsheden nu på 6,5 %, den laveste i Portugal. Dette skyldes i høj grad den fremsynede strategi for beskæftigelsen, hvor man kigger på, hvilke faktorer der skal satses på, og hvordan man når de ønskede mål, og ligeledes at bruge ESF som et operationelt instrument inden for denne strategi, hvor man sætter ind inden for almen og faglig uddannelse og fremmer beskæftigelsen.

Kun ved at anvende samhørighedspolitikken over hele spektret kan man sikre, at Europa 2020-strategien bliver en succes.

 
  
MPphoto
 

  Piotr Borys (PPE). (PL) Hr. formand! Samhørighedspolitikken eller regionalpolitikken kan være en af de centrale drivkræfter bag EU's udvikling. Det er en politik, der er mere borgervenlig end de fleste, og som er koncentreret om praktiske mål og om at løse vigtige, praktiske problemer. Derfor skal vi afklare spørgsmål om territorial samhørighed inden for rammerne af samhørighedspolitikken. Vejbygning, højhastighedsjernbaneforbindelser og fuldstændig samhørighed, som vil styrke mobiliteten over hele Europa, er centrale spørgsmål.

Med hensyn til Den Europæiske Socialfond lader det til, at vi ikke vil være i stand til at gennemføre de ambitiøse forslag i Europa 2020-strategien. I dag har en tredjedel af europæerne ingen erhvervskvalifikationer. Jeg mener, at denne fond i vid udstrækning i dag bør investere netop i erhvervsuddannelse og livslang uddannelse og give mulighed for at styrke kvalifikationerne i vores europæiske samfund. Fonden kan desuden målrettes mod ikke bare spørgsmål om social integration, men også mod en øget erhvervsmæssig mobilitet for de europæiske borgere.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Hr. formand! Regionaludviklingspolitik er et centralt element i EU's økonomiske, sociale og territoriale udvikling, og derfor fortjener dens systematiske modernisering som reaktion på nye tendenser særlig opmærksomhed, og dette skal være en prioritering for EU også efter 2013.

De mange erfaringer fra tidligere skal føre til, at vi undgår at gentage fejltagelser, til større effektivitet og til hurtig og kvalitetsbetonet gennemførelse af samhørighedspolitikken samt til et velfungerende partnerskab og større gennemsigtighed. Jeg mener virkelig, at gennemførelsen af samhørighedspolitikken fremover skal være mere resultatorienteret og fokusere på kvaliteten af resultaterne, hvilket kræver bedre overvågning og evaluering af effektiviteten af programmerne for gennemførelse af regionalpolitikken og samhørighedspolitikken, så ressourcerne kan gå til infrastruktur, videnskab og forskning og kampen mod arbejdsløshed – for virksomheder og for borgere – så regionerne kan udvikle sig og indhente de bedste.

 
  
MPphoto
 

  Silvia Costa (S&D).(IT) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min støtte til bevarelsen af Den Europæiske Socialfonds eget budget og egne regler, dog med henblik på en større integration med alle de andre strukturfonde.

Men reglerne skal revideres på mindst fem områder. Vi har brug for mere forenkling og mere overvågning af resultater og ikke bare af procedurerne, vi skal virkelig udnytte erfaringer som dem, man har indhentet i de italienske regioner i løbet af de seneste to år, vi skal tilbyde integrerede pakker med vejledning, uddannelse, omskoling og støtte til integration af arbejdstagere, der har været arbejdsløse, på SMV'er, vi skal fremme uddannelsespartnerskaber mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner, universiteter og virksomheder for at skabe muligheder for videreuddannelse, der tager hensyn til behovet for nye færdigheder, vi har brug for flere transnationale projekter, som hidtil kun har været på forsøgsplan, og vi har brug for flere nationale og tværnationale initiativer med arbejde og uddannelse for unge mennesker.

Jeg mener, at vi blandt andet på grundlag af disse punkter skal genoverveje udsigterne til at indføre nye regler for Den Europæiske Socialfond.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE).(EN) Hr. formand! Vi taler om samhørighed og regionalpolitik. Som nogle af Dem allerede vil vide, er der lækket et dokument om fremtiden for den fælles landbrugspolitik frem til 2020, som også drejer sig om de territoriale udfordringer for fremtiden. Så der er sammenhæng mellem alle vores politikker. Inden for hver af dem ønsker vi politiske rammer med tilstrækkelig finansiering.

Jeg har et par bemærkninger til beslutningsforslaget. Vi har også behov for sammenhæng i medlemsstaterne. Vi har set, hvordan medlemsstaternes politikker har spoleret det gode arbejde inden for samhørigheds- og regionalpolitik. I denne uge har vi mødtes med medlemmer fra regionale myndigheder, der har talt om deres store frustration, når de forsøger at få adgang til finansiering. Deres stemme skal ikke bare høres, men vi skal lytte til dem og reagere på deres opfordring.

Jeg støtter dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sógor (PPE). (HU) Hr. formand! EU's samhørigheds- og regionalpolitikker er kolossalt vigtige, ikke bare for at styrke konkurrenceevnen, men også for at omsætte princippet om det fælles Europa i praksis. Jeg tror, at vi alle er enige om, at vi kun kan opbygge et virkeligt forenet Europa på mellemlangt og langt sigt, hvis de økonomiske udviklingsniveauer er afbalancerede over hele Europa. Dette er helt nødvendigt for den effektive gennemførelse af EU 2020-strategien og for at nå målet om, at regioner med forskellige udviklingsniveauer alle kan nyde godt af processen. Derfor er det vigtigt, at fondene under samhørighedspolitikken fortsat er til rådighed for de mindre udviklede regioner på deres nuværende niveau. Vi skal forhindre, at Europa bliver delt i to, fordi de medlemsstater, der kom med i EU i 2004, ikke længere nærmer sig de gamle medlemsstater i samme tempo.

 
  
MPphoto
 

  Anna Záborská (PPE). (SK) Hr. formand! Inden for alle disse strategier og rammer skal vi huske på det grundlæggende faktum, at Europa ikke er projekt, der drejer sig om at lave et friluftsmuseum. Det er ikke en kommunistisk utopi, hvor alle arbejder, og alle får, hvad de ønsker. Den Europæiske Socialfond er ikke et redskab til gennemførelse af sådanne idéer. Den er et redskab til understøtning af udviklingen, men først og fremmest yder den bistand til dem, der ikke kan klare sig selv.

Hvis folk kæmper med beskæftigelse, boliger, fødevarer eller sundhed, skal vi hjælpe dem – det er betydningen af solidaritet. Det betyder ikke kunstigt skabte job, der skævvrider arbejdsmarkedet, og det betyder ikke udligning af sociale og regionale forskelle, hvilket smager af egalitarisme. Medmindre vi ønsker at dele skæbne med fyrst Potemkin, bør vi undgå at bruge ordet "social" oftere end ordet "ansvarlig". Den globale finanskrise er en advarsel til mod det urealistiske og uansvarlige.

 
  
MPphoto
 

  Jiří Havel (S&D). – (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak for dagens præsentation og for den efterfølgende frugtbare diskussion. Den fylder mig med kolossal optimisme. Det, at der hersker enighed om behovet for en samhørighedspolitik, er utvivlsomt godt nyt for alle, og det er naturligvis endnu bedre, at der hersker enighed inden for Parlamentet.

Jeg vil gerne takke Kommissionen for at have forberedt sig på at gøre det lettere at få midler fra fondene. Jeg havde mulighed for at gennemgå dens forslag, og det er bestemt et skridt i den rigtige retning.

Endelig vil jeg gerne sige, at samhørighed har en absolut og en relativ dimension. Den absolutte er det, vi alle forstår som støtte til de fattigste regioner, men den relative dimension, inden for de enkelte stater, er lige så vigtig. Jeg beder til, at man ikke glemmer dette.

 
  
MPphoto
 

  Paul Rübig (PPE).(DE) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke hr. Hahn, den tidligere østrigske minister for videnskab og forskning, for at have startet en ny diskussion, der vil yde et vigtigt bidrag til at fremme væksten i Europa. Hvis alle små og mellemstore virksomheder i Europa skabte et ekstra job, ville vi ikke mere have arbejdsløshed i Europa. Derfor bør vi overveje, hvordan vi kan give disse små og mellemstore virksomheder mulighed for at ansætte nye medarbejdere og spille en mere aktiv rolle på de internationale eksportmarkeder.

Men forsknings- og transportinfrastrukturer er også vigtige. Kommissionen står over for en række vigtige opgaver med hensyn til omstruktureringen af Øst-Vest-forbindelserne, f.eks. fra Paris til Budapest, eller Nord-Syd-forbindelserne. Man kan skabe nye job i disse områder, og det er der hårdt brug for Europa i øjeblikket.

 
  
MPphoto
 

  Nuno Teixeira (PPE).(PT) Hr. formand, hr. kommissær! Samhørighedspolitikken er den vigtigste søjle i den europæiske solidaritet. Det er gennem samhørighed, at vi kan nå målet om at mindske de regionale forskelle og stimulere den harmoniske udvikling over hele EU. Vi skal skabe rammerne for den kommende periode fra 2014-2020, således at vi kan styrke regionalpolitikkens effektivitet. Der skal tilskyndes til forsvarlig forvaltning på alle niveauer gennem en højere grad af inddragelse og deltagelse af regionale og lokale myndigheder og under overholdelse af subsidiaritetsprincippet i henhold til den nye Lissabontraktat.

Vi må ikke glemme de særlige omstændigheder for de mest perifere regioner. Denne gruppe af regioner står over for store udfordringer og skal også fremover være omfattet af særlige bestemmelser vedrørende gennemførelsen af de europæiske politikker. Bruttonationalproduktet skal fortsat være det vigtigste kriterium for støtteberettigelse, men vi skal også benytte andre indikatorer for at give et mere fuldstændigt billede af situationen for regionerne.

 
  
MPphoto
 

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen.(DE) Hr. formand! Dette har været a meget livlig og engageret forhandling. Jeg vil gerne takke alle de involverede. Jeg vil også gerne minde alle om samt gentage og understrege, at regionalpolitik er en investeringspolitik, der dækker alle regionerne. Den bør anses for en integreret politik, og derfor fokuserer den helt klart på byerne. Men det skyldes også, at forskellige politikområder er koncentreret i byerne, herunder energispild, reduktion af energiforbruget, energianvendelse, transport og sociale problemer. Alle disse faktorer skal vi tage hensyn til i den overordnede sammenhæng.

Vi støtter i høj grad opfordringerne til en forenkling af reglerne. Men jeg vil gerne bede om Deres forståelse på dette område, fordi vi også skal tage hensyn til skatteydernes krav. Adskillige talere har i dag henvist til behovet for at forenkle situationen, men dette skal gøres ved at indføre standardiserede regler for de forskellige fonde, så vidt dette er muligt.

Jeg vil gerne takke Dem for diskussionen og for Parlamentets opbakning. Men jeg vil også gerne opfordre Dem til at give udtryk for Deres holdninger på nationalt plan for at opnå støtte til de sager, De har talt om i dag, således at regionalpolitikken fortsat kan være en central europæisk politik.

 
  
MPphoto
 

  László Andor, medlem af Kommissionen.(EN) Hr. formand! Også for mig har dette været en kolossalt nyttig diskussion om fremtiden for samhørighedspolitikken og herunder fremtiden for Den Europæiske Socialfond.

Jeg er enig med alle, der har understreget, at dette er et vigtigt finansielt instrument til støtte for Europa 2020-strategien og dens tre mål. Den er intelligent, bæredygtig, og den indebærer ikke-diskriminerende vækst. Inden for dette skal vi støtte begge mål, nemlig at øge beskæftigelsen og nedbringe fattigdommen. Disse to hænger sammen, og vi skal sætte ESF i stand til at arbejde for en lang række mål inden for en social dagsorden.

Det er klart, at vi under diskussionen har identificeret vigtige trusler mod samhørighedspolitikken som f.eks. sektorisering eller nationalisering eller en svækkelse af dens samlede kapacitet ved at reducere bevillingernes størrelse. Vi skal undgå disse løsninger og identificere de spørgsmål, der kræver en yderligere indsats. Vi skal sikre os, at der sker innovation inden for ESF-fondene og med hensyn til, hvordan ESF finansierer disse mål.

Jeg er fuldkommen åben over for at samarbejde med medlemmerne om bestemte spørgsmål såsom forenkling, bedre evaluering, styrkelse af konditionaliteten, udforskning af mulighederne for finansieringsteknik og samarbejde med andre finansieringskilder, fordi udfordringerne er kolossale.

Vi er opmærksomme på absorptionsproblemerne, navnlig i Grækenland om et par år, og vi arbejder hårdt med tjenestegrenene og medlemsstatens myndigheder for at fjerne forhindringerne for hurtigere udbetalinger. Det er i Kommissionens og medlemsstaternes fælles interesse at gøre fremskridt her, men det er meget klart, og sammen med kommissær Hahn mener jeg, at vi alle er enige om, at vi skal sikre, at vi fremover får en solid samhørighedspolitik, og det er også mit mål at sikre, at der samtidig er en stærk og synlig Europæisk Socialfond.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg har modtaget to beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om lidt.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig.(FR) Ved i dag, torsdag den 7. oktober 2010, at stemme for et beslutningsforslag kræver Europa-Parlamentet, at Kommissionen overvejer en kraftig forbedring af instrumenterne inden for samhørighedspolitikken. Takket være Lissabontraktaten er samhørigheden ikke længere bare økonomisk og social, men også territorial. Regionalpolitik er en af spydspidserne for den europæiske integration. Det er det andet udgiftsområde i EU's budget efter den fælles landbrugspolitik. Europa er nødt til at indføre en integreret strategi for udviklingen af sine regioner. Udviklingen af grænseoverskridende transportforbindelser er en af de vigtige udfordringer ved denne politik. En af prioriteringerne inden for dette område er ruten over Pyrenæerne mellem Frankrig og Spanien, som helt specifikt vedrører valgkredsen i det sydvestlige Frankrig. I øjeblikket lever vej- og baneforbindelserne ikke op til forventningerne. Nogle regioner, som ellers kædes sammen rent socioøkonomisk, har i dag ikke tilstrækkelige kommunikationsmidler. De forskellige projekter, som Kommissionen skal gennemføre i dette geografiske område, vil blive gennemført på mellemlangt og langt sigt. Derfor fortjener de at være med i diskussionen om samhørighedspolitikken efter 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig.(LT) I den aktuelle økonomiske og sociale krise er Den Europæiske Socialfond (ESF) et af EU's vigtigste finansielle instrumenter til bekæmpelse af massearbejdsløshed samt fattigdom og social udstødelse. Fonden spiller desuden en betydelig rolle inden for uddannelse af arbejdstagere, livslang erhvervsuddannelse, forbedring af arbejdsmulighederne og integration af arbejdstagerne på arbejdsmarkedet. Jeg er enig i, at for at nå målet i Europa 2020-strategien, navnlig inden for beskæftigelse og sociale anliggender, skal vi styrke ESF og øge dens effektivitet og samtidig forbedre fondens finansieringsprocedurer. I øjeblikket er fondens finansieringssystem alt for kompliceret, og derfor er det meget vigtigt, at Kommissionen forenkler finansieringsprocedurerne for strukturfondene og gør dem mere fleksible, for kun dette vil give medlemsstaterne mulighed for at bruge de penge, der bevilges fra ESF så effektivt som mulig til at skabe nye og bedre job. I forbindelse med finansiering fra strukturfondene må vi ikke glemme gennemsigtigheden og styrket kontrol over midler, der er øremærket til bistand. Jeg opfordrer desuden Kommissionen til at fordele ESF-midlerne endnu mere effektivt og målrettet fremover og til at træffe alle mulige foranstaltninger for at sikre, at EU-midlerne går direkte til de mennesker, der oplever fattigdom, og som har størst brug for støtten. Kun en mere effektiv og stærkere fond kan bidrage til at nedbringe arbejdsløshed og fattigdom i Europa for fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg anser beslutningsforslaget, som er baseret på den mundtlige forespørgsel, for at være vigtigt i mange henseender. Det er bestemt værd at nævne, at i den fælles holdning, der fremlægges i beslutningsforslaget, understreger man opfordringen til, baseret på erfaringer fra den nuværende programmeringsperiode, at strukturen af samhørighedspolitikken for perioden efter 2013 skal være enkel, retfærdig og gennemsigtig. Jeg mener, at BNP bør være det vigtigste kriterium for fastsættelse af støtteberettigelse inden for rammerne af regionalpolitikken. Man kan imidlertid diskutere tilføjelsen af andre målelige indikatorer for vurdering af støtteberettigelse inden for rammerne af regionalpolitikken, hvis man kan godtgøre, at de er vigtige. Samtidig finder jeg det vigtigt, at bevare Den Europæiske Socialfond som en del af forordningen om generelle bestemmelser vedrørende finansielle ressourcer inden for rammerne af samhørighedspolitikken. Vi skal understrege, at denne fond bør have sine egne regler. Ved udformningen af regionalpolitikken og samhørighedspolitikken efter 2013 anser jeg det for absolut nødvendigt at koordinere disse politikker inden for Udvikling af Landdistrikter med den anden søjle af den fælles landbrugspolitik, således at disse to politikker ikke modarbejder hinanden og fører til modstridende målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig.(FR) Strukturfondene bidrager til hundreder af økonomiske, sociale og kulturelle projekter i alle regioner i Europa, og foranstaltningerne gennemføres så tæt på borgerne som mulig. De spiller en central rolle for en vellykket gennemførelse af EU 2020-strategien. Som det store flertal blandt mine kolleger i Regionaludviklingsudvalget finder jeg det vigtigt at sikre en stærk og velfinansieret samhørighedspolitik fremover, der er rettet mod alle europæiske regioner. Sidste år gik der rygter om, at Europa-Kommissionen planlagde en delvis renationalisering af strukturfondene. Det er uacceptabelt. Jeg vil kæmpe for at sikre den europæiske merværdi af samhørighedspolitikken på regionalt niveau. Nogle ønsker også at koncentrere strukturfondene yderligere i de fattigste regioner. Det er vanvittigt. Samhørighedspolitikken skal ikke være en almissepolitik, for de såkaldt rige regioner oplever også mange sociale og økonomiske strukturproblemer. Samhørighed kræver solidaritet mellem alle regionerne. Det ville værd at undersøge relevansen af de kriterier, der anvendes til at vurdere støtteberettigelsen til strukturfondene. Selv om BNP fortsat skal være det vigtigste kriterium, bør Kommissionen også undersøge andre indikatorer, der bedre tager højde for regionale problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig.(RO) Vi ved alle, at Den Europæiske Socialfond er EU's vigtigste finansielle instrument, når det gælder støtte til medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Vi står i øjeblikket over for en krise på EU-niveau, og medlemsstaterne har forskellig evne til at forvalte de situationer, der udløses af den økonomiske og finansielle krise. Jeg glæder mig over intentionerne bag den "europæiske platform for bekæmpelse af fattigdom" ved at sikre økonomisk, social og territorial samhørighed, som vil nyde godt af en hensigtsmæssig finansiel støtte. Men jeg mener, at støtten fra Den Europæiske Socialfond skal være baseret på solidaritet. Fremtidens Europæiske Socialfond skal støtte regionernes bestræbelser på at uddanne de menneskelige ressourcer, så de kan overholde deres udviklingsretningslinjer med de lavest mulige arbejdskraftomkostninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Gurmai (S&D) , skriftlig.(EN) Gennem sin historie har ESF altid tilpasset sig EU's aktuelle økonomiske prioriteringer. Det er tydeligt, at ESF skal tilpasse sig igen, fordi omstændighederne har ændret sig. Den skal tilpasses EU 2020-strategien, hvor en styrkelse af beskæftigelsen er et centralt mål. Den skal tilpasse sig krisen. ESF er ikke som sådan et krisestyringsværktøj, men den skal fungere i en krisetid. Vi må ikke glemme, at også efter at de makroøkonomiske kriser er overstået, kan beskæftigelsesniveauerne fortsat være lave. Arbejdsløsheden er steget i Europa. Nogle europæiske lande er tvunget til at foretage budgetnedskæringer, hvilket truer arbejdspladserne, navnlig i den offentlige sektor. De fleste offentlige arbejdstagere er kvinder. Derfor truer afskedigelser inden for det offentlige i første omgang kvinderne. At styrke kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet er et centralt mål for EU 2020 og for alle fornuftige politiske beslutningstagere – kvindernes deltagelse er navnlig vigtig for at beskytte og omforme vores sociale model. Derfor bør vi hjælpe dem, der mister deres job på grund af budgetnedskæringerne. Nogle lande er tilhængere af, at ESF til en vis grad nationaliseres i det næste budget, men jeg mener virkelig, at Den Europæiske Socialfond fortsat skal være en integrerende del af EU's politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Edit Herczog (S&D), skriftlig.(HU) Når vi taler om fremtiden for samhørighedspolitikken og navnlig om mål, prioriteringer og struktur for denne politik, skal vi nævne den EU-dækkende integration af EU's og de regionale energimarkeder, og det strategiske infrastrukturnetværk fremmer anvendelsen af vedvarende energikilder, fordi projekter for byer og for udvikling af landdistrikter, der finansieres af strukturfondene, udgør en meget vigtig del af EU's energiinvesteringer. De omfatter investeringer i fjernvarme, visse projekter vedrørende energieffektivitet samt lokale og regionale projekter vedrørende udvikling af energinetværk. Vi skal forbedre den fremtidige brug af eksisterende EU-fonde på en måde, der støtter foranstaltninger vedrørende energieffektivitet, og tilskynder til en mere omfattende brug af strukturfondene og Samhørighedsfonden til dette formål. Med hensyn til energipolitik bør midlerne til forskning, udvikling og demonstration være fordoblet i 2020 sammenlignet med det nuværende niveau. Dette bør omfatte en kraftig forøgelse af midlerne til vedvarende energi, intelligent elforsyning og energieffektivitet. Et instrument, der kan bidrage til at nå dette mål, er EU's samhørigheds- og regionalpolitik for perioden efter 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig.(EN) Det vil være vigtigt at sammenkæde og tilpasse EU's fremtidige samhørighedspolitik med EU 2020-strategien, for kun denne sammenkædning kan føre til bæredygtig økonomisk vækst, konkurrenceevne og skabelse af nye arbejdspladser. Samtidig bør vi ikke tillade, at samhørighedspolitikken bliver fragmenteret. EU 2020 bliver en vigtig bestanddel af fremtidens samhørighedspolitik, men den kan ikke træde i stedet for denne. En radikal forenkling af finansieringsreglerne er stærkt tiltrængt for at give lettere adgang til EU-midlerne på lokalt plan og for ngo'erne. Disse niveauer rummer det største potentiale for en meningsfyldt og målrettet anvendelse af EU-midlerne. I dag tager det ofte uforholdsmæssige bureaukrati mere tid og energi, end der bruges på selve udformningen af projekterne. En sådan skævhed bliver en stadig større praktisk og moralsk hindring for yderligere fremskridt. Når vi skal udforme rammerne for den næste finansielle periode, bliver det vigtigt at inddrage repræsentanterne for regionerne og virksomhederne i tide. Deres erfaring og praktiske sans bør opfattes som et værdifuldt bidrag til en effektiv gennemførelse af den fremtidige regionalpolitik og til at opnå yderligere ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ádám Kósa (PPE), skriftlig.(HU) I beslutningsforslaget fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender fremhæver man med rette betydningen af at yde støtte til SMV'er og skabe synergier mellem strukturfondene, for selv om Den Europæiske Socialfond er en succeshistorie, begås der stadig fejl, og den kæmper fortsat med mange problemer, navnlig under den finansielle og økonomiske krise. Desuden vil mulighederne under og de positive virkninger af den europæiske økonomiske genopretningsplan også blive mindre fremover. I henhold til planen havde bestemmelserne i forordningen om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet (forordning (EF) nr. 800/2008) tidligere givet medlemsstaterne mulighed for midlertidigt at indføre supplerende støtte og kompensation til beskæftigelse af handicappede på en række betingelser.

Hvad angår den foreslåede forenkling af ESF, er det ikke spørgsmålet om forvaltningen af fonden, der skal være det vigtigste fokus. I stedet bør man prioritere at sikre, at man rent faktisk opnår synergi (krydssubsidiering og støtteberettigelse) ved medlemsstaternes planlægning og gennemførelse. Desuden bør man bremse stigningen i antallet af eksperter uden nyttige kvalifikationer, fordi arbejdsløsheden blandt ugunstigt stillede grupper bør begrænses. Samtidig bør man styrke ekspertisenet og fagligt samarbejde. En af rammerne for at opnå dette kan være udvikling af grænseoverskridende samarbejde baseret på intraregionale forbindelser.

Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne kommentere det, kommissær Hahn og Andor sagde, nemlig at spørgsmålene om urbanisering og bæredygtighed også bør vies større opmærksomhed. Det er vigtigt at mindske byrden på familierne og den uforholdsmæssige opgavefordeling inden for samfundene, som gør det vanskeligt at stifte familie og at forbedre tilgængeligheden, når man ønsker at nå og sikre en mere aktiv og sund alderdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig.(RO) Samhørighedspolitikken er af vital betydning for den europæiske integrationsproces. Vi har brug for en ensartet regionalpolitik på EU-niveau, som vil føre til bæredygtig vækst, jobskabelse og modernisering over hele EU. Vi vil kun nå vores mål gennem en levedygtig synergi mellem alle de europæiske politikker og ved hjælp af velegnede budgetinstrumenter. Det regionale aspekt skal overvejes fuldt ud som led i den foreslåede revision af EU-budgettet og i de fremtidige finansielle rammer. Samhørighedspolitikken efter 2013 vil skulle sikre en ukompliceret og gennemsigtig overgang baseret på en hensigtsmæssig og målbar vurdering af tidligere erfaringer og en korrekt evaluering af de specifikke økonomiske og sociale træk ved de involverede regioner, således at man også sikrer konkrete fremskridt for disse. BNP skal fortsat være det centrale kriterium for fastsættelse af berettigelsen til støtte under regionalpolitikken. Men andre indikatorer skal også kunne bruges, når man skal foretage en omfattende evaluering, hvor de skal bevise deres levedygtighed. Subsidiaritetsprincippet, forvaltning på flere niveauer, strategisk planlægning og forenklet gennemførelse af regionalpolitikken skal sammenkædes effektivt for at opnå den ideelle balance mellem kvalitet, resultater og finanskontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Jeg har kun et par bemærkninger. De velinformerede ved, at forhandlingerne om den fremtidige udformning af denne politik nu begynder at blive mere intense. Nogle gange rejser man endda spørgsmålet om, hvorvidt denne politik overhovedet bør findes. Samhørighedspolitikken har sine tilhængere, men også sine kritikere. Jeg vil gerne nævne den grundlæggende tanke bag indførelsen af samhørighedspolitikken i 1974 – princippet om solidaritet mellem de økonomisk mere avancerede og de økonomisk svagere områder. Der er fortsat betydelige forskelle inden for EU, og indtil de er udjævnet, er en problemfri gennemførelse af princippet om fri bevægelighed for tjenester eller kapital utænkelig. Der findes en række ekspertundersøgelser, der viser, at samhørighedspolitikken fungerer i princippet og giver den ønskede merværdi, og derfor ser jeg mere de kritiske røster som en advarsel om procedurefejl og en opfordring til fremtidige forbedringer.

Vi ved, at situationen har ændret sig siden 1974, og at samhørighedspolitikken nu er et vigtigt instrument for de europæiske regioners og byers udvikling. Dette er også et vægtigt argument for, at den skal fortsætte og omfatte hele EU's område. Det er nødvendigt med diskussion om støtteniveauet i forskellige regioner, hvilket bliver resultatet af forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet. Jeg har tillid til, at Kommissionen vil fremsætte gode forslag. Jeg vil gerne udtrykke min faste overbevisning om, at med den rette udformning, vil kritikken forstumme, og man vil forsvare, at samhørighedspolitikken skal omfatte alle EU-borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig.(LV) Jeg er taknemmelig over fru Hübners ansvarlige arbejde. Alle spørgsmål i beslutningsforslaget er af aktuel relevans for Letland. Desværre er Letland repræsenteret som en enkelt region i samhørighedspolitikkens program. Polen består f.eks. af 16 regioner. I den sammenhæng finder der tydelige overtrædelser sted i ansøgningerne til EU's strukturfonde i Letland. Jeg har hørt fra mange sider, at embedsmændene i Letlands økonomiministerium og ministeriet for regional udvikling i stedet for at fremme ansøgningerne til EU-fondene hindrer processen ved at kræve ulovlig betaling fra almindelige mennesker i Letland. Ansøgninger til fondene fremmes heller ikke af, at Letland tæller som en enkelt region. Dette giver politiske kræfter mulighed for at "bremse" projekter hos lokale myndigheder, hvor deres politiske partier ikke er repræsenteret. På samme måde giver de grønt lys til dem, der indgår i deres tætte korruptionskredsløb. Alt dette betyder, at en region som Latgale ikke få mulighed for at udnytte de midler, der er afsat til gennemførelsen af samhørighedspolitikken. Der er behov for en øjeblikkelig revision af ansøgningsprocessen og effektiviteten i EU's strukturfonde i Letland. Jeg er rede til at spille en aktiv rolle i en sådan revision.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig.(FR) Trods forsikringer fra Kommissionen og Rådet befinder samhørighedspolitikken sig i risikozonen, fordi dens budget gør nogle mennesker misundelige. Denne politik, der fremmer en afbalanceret udvikling i Europas regioner, tegner sig for en tredjedel af Fællesskabets udgifter i perioden 2007-2013. Det er vigtigt at huske på nogle af dens principper. F.eks. bør samhørighedspolitik fortsat være en fællesskabspolitik, have betydelig finansiering, sikre decentraliseret forvaltning af midlerne, styring på flere niveauer og følge en overordnet, integreret tilgang for at håndtere de komplekse udfordringer, som alle europæiske regioner står over for. Skønt BNP fortsat bør være hovedkriteriet i fastlæggelsen af regionernes støtteberettigelse til europæiske midler, har det været en kamp at få en løbende høring om andre kriterier. Med Europas humanistiske tradition bør vi gå forrest i forhandlingerne om nye metoder til at vurdere vore medborgeres velstand og velfærd. Endelig fortjener territorialt samarbejde særlig opmærksomhed i den næste samhørighedspolitik. Denne målsætning er central for Europas betydning i vores medborgeres dagligdag og muliggør en "en stadigt snævrere union mellem de europæiske folk".

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Seeber (PPE), skriftlig.(DE) Europæisk regionalpolitik efter 2013 skal dække alle regionerne og samtidig være tilstrækkelig fleksibel til at tage hensyn til regionale og territoriale forskelle. For at sikre en fuldstændig udnyttelse af regionernes vækstpotentiale og sikre økonomisk, social og territorial samhørighed i EU er det vigtigt for os at fokusere på mål som konkurrenceevne og samhørighed. Navnlig skal vi tage hensyn til de små problemer i velstående medlemsstater. Vi skal også være særligt opmærksomme på behovene i bjergområder, når vi planlægger og gennemfører strukturforanstaltninger. De specifikke geografiske særtræk i disse områder giver anledning til særlige problemer, som skal afspejles i koordineringen af strategier og foranstaltninger. Sammen med bydimensionen er udvikling af landdistrikter under regionalpolitikkens paraply særlig vigtig. Ved at koordinere sektormæssige og territoriale foranstaltninger kan vi maksimere synergier og undgå eventuelle konflikter.

 
  
  

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDIS
Næstformand

 
  

(1)Se protokollen.

Seneste opdatering: 26. januar 2011Juridisk meddelelse