Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/0051(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0260/2010

Forhandlinger :

PV 18/10/2010 - 16
CRE 18/10/2010 - 16

Afstemninger :

PV 19/10/2010 - 8.6
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0363

Forhandlinger
Mandag den 18. oktober 2010 - Strasbourg EUT-udgave

16. Konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav – Kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. - Næste punkt er forhandlingen under ét om:

– henstilling (A7-0262/2010) af Jarosław Leszek Wałęsa for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets afgørelse om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringen af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (11076/2010 – C7-0181/2010 – 2010/0042(NLE)) og

– betænkning (A7-0260/2010) af Carmen Fraga Estévez for Fiskeriudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (KOM(2009)0151 – C7-0009/2009 – 2009/0051(COD)).

(Formanden understregede, at talerne skulle overholde deres taletid nøje)

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Leszek Wałęsa, ordfører. (PL) Hr. formand! Den konvention, som jeg har den ære at præsentere, blev undertegnet i Ottawa i 1978 og trådte i kraft den 1. januar 1979. Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav, NAFO, blev oprettet i henhold til konventionen med henblik på at fremme bevarelsen og den optimale udnyttelse af fiskebestandene og støtte det internationale samarbejde. Konventionens kontraherende parter vedtog ændringer hertil på de årlige møder i NAFO i 2007 og 2008. Med ændringen foretages en gennemgribende revision af konventionen med det primære formål i højere grad at bringe den i overensstemmelse med andre regionale konventioner og internationale instrumenter og indarbejde moderne fiskeriforvaltningsbegreber. Organisationsstrukturen er blevet opdateret, der er introduceret klare definitioner af de kontraherende parters, flagstaters og havnestaters ansvarsområder samt en mere sammenhængende beslutningstagningsproces, budgetbidragsformlen er blevet moderniseret, og der er indført en tvistbilæggelsesprocedure for de kontraherende parter.

Med tanke på de fiskerimuligheder, som Den Europæiske Union erhverver i medfør af konventionen, er det i EU's interesse at godkende den foreslåede ændring af konventionen. Derfor bør vi ratificere ændringerne til konventionen. Når nu det er sagt, vil jeg gerne klart og tydeligt fremhæve et par problemer, der er opstået under ratificeringsprocessen på nuværende tidspunkt. For det første vedtog de kontraherende parter ændringer på et årligt møde i NAFO i 2007, og der blev udarbejdet en engelsk sprogudgave. I 2008 blev der udarbejdet en fransk sprogudgave, men KOM-dokumentet, som er Kommissionens forslag til gennemførelse af reglerne i fællesskabsretten, er dateret den 8. marts 2010. Der er altså gået mere end to år med at få udarbejdet dokumentet. En sådan forsinkelse er uacceptabel og bør ikke gentage sig i fremtiden. En hurtig beslutningstagning er et uomgængeligt krav, når det gælder om at sikre, at EU fungerer effektivt. De tre institutioner (Kommissionen, Rådet og Parlamentet) må finde en seriøs løsning på, hvordan den langsommelige procedure kan undgås, og hvordan et af de vigtigste mål i Lissabontraktaten, nemlig en enklere og hurtigere beslutningsproces, kan opfyldes. Denne sag, som forelægges til godkendelse, er et bevis på, at der er noget, der ikke fungerer, og at der må vedtages hasteforanstaltninger for at rette op på situationen. For det andet vil jeg også gerne minde om, at Lissabontraktaten trådte i kraft i december 2009. I betragtning af de nye beføjelser bør Fiskeriudvalget og Europa-Parlamentet være godt repræsenteret ved de kommende forhandlinger om fremtidige internationale konventioner. I 2007 og 2008 var Europa-Parlamentet af indlysende grunde ikke repræsenteret. Institutionen er imidlertid villig til at give samtykke inden for sine beføjelser, men vil samtidig minde Rådet og Kommissionen om de nye procedurekrav og nødvendigheden af at respektere Europa-Parlamentets nye beføjelser.

 
  
MPphoto
 

  Carmen Fraga Estévez, ordfører. (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak til Rådet og Kommissionen for at nå frem til denne fremragende aftale ved førstebehandlingen, og jeg vil især gerne takke alle tre institutioners juridiske tjenester for deres samarbejde og hjælp til at løse de problemer, der er opstået i kølvandet på den nye udvalgsprocedure i henhold til Lissabontraktaten.

Jeg mener, at vi har indgået et godt kompromis, navnlig fordi aftalen udgør et betydeligt fremskridt i forhold til den nuværende situation, selv om vi, som i et hvilket som helst kompromis, har måttet gøre indrømmelser og være fleksible i forbindelse med det, der har været en særlig kompleks opgave, da Kommissionens forslag ankom inden Lissabontraktatens ikrafttræden. Det betød samtidig, at den måtte tilpasses den nye situation, navnlig artikel 290 og 291 i traktaten om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Da det drejer sig om gennemførelse i fællesskabsretten af henstillinger fra en regional fiskeriorganisation, nemlig Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) i dette tilfælde, men som vil blive fulgt af mange andre, var Parlamentets mål grundlæggende at etablere en mekanisme, der ville gøre det muligt at gennemføre bestemmelserne så hurtigt som muligt og undgå, at interne bureaukratiske forsinkelser forhindrer os i at reagere korrekt i forhold til vores internationale forpligtelser, som det har været tilfældet hidtil.

Den nye ordlyd i artikel 48 vil efter det kompromis, der er indgået med Rådet om efterfølgende ændringer af forordningen, gøre det muligt for Kommissionen både at overholde de forpligtelser, som NEAFC har fastlagt, og tilpasse sig nye henstillinger, der måtte komme i fremtiden gennem delegation af beføjelser.

Det er rigtigt, at Kommissionen ønskede, at det skulle være muligt at revidere alle artiklerne i forslaget ved hjælp af delegerede retsakter, og i henhold til kompromiset vil det da også blive tilfældet for størstedelen af artiklerne, undtagen inden for områder som registrering af fangster, omladninger, inspektioner eller overvågning af overtrædelser, med andre ord grundlæggende områder vedrørende kontrol og overvågning, som vil forblive uden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure.

Under alle omstændigheder forpligter Parlamentet sig til at ændre proceduren, hvis det viser sig, at inddragelsen af disse aspekter i anvendelsesområdet for den almindelige lovgivningsprocedure kan risikere at forhindre EU og især Kommissionen i at leve op til deres forpligtelser som kontraherende part i den regionale fiskeriorganisation.

Derfor mener vi, at kompromiset er et betydeligt fremskridt, ikke kun i forhold til det specifikke forslag, men også med henblik på at lægge fundamentet for kommende drøftelser mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet om fiskeripolitik.

 
  
MPphoto
 

  Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Kommissionen opfordrer på det kraftigste Parlamentet til at give sit samtykke til godkendelsen af ændringerne til konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav, der kollektivt er kendt som ændringen til NAFO-konventionen.

Jeg vil gerne takke hr. Wałęsa for hans nyttige arbejde med betænkningen.

Ændringen reviderer konventionen med henblik på i højere grad at sikre overensstemmelse med andre regionale konventioner og internationale instrumenter. Den inddrager en moderne opfattelse af fiskeriforvaltning. Den strømliner NAFO's struktur, og den introducerer klare definitioner af de kontraherende parters, flagstaters og havnestaters ansvarsområder samt giver en mere sammenhængende beslutningstagningsproces.

Den moderniserer budgetbidragsformlen for NAFO og indfører en tvistbilæggelsesprocedure for de kontraherende parter.

Denne grundige ændring vil bidrage til, at EU kan leve op til sine internationale forpligtelser, for så vidt angår bæredygtigt fiskeri, og fremme traktatens målsætninger. Hurtig ratificering af ændringen er i EU's interesse, og jeg henstiller derfor til, at Parlamentet godkender ændringen.

Jeg vil nu vende mig mod den anden betænkning om kontrol- og håndhævelsesordningen for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav.

Jeg vil gerne takke fru Fraga Estévez for hendes arbejde med betænkningen. Jeg er glad for at se den meget stærke støtte fra Fiskeriudvalget til indholdet i dette meget vigtige forslag.

Gennemførelsen af NEAFC's kontrol- og håndhævelsesordning er da også et vigtigt tiltag, der skal bidrage til at forvalte fiskeriressourcerne i Atlanterhavsområdet og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).

Jeg skal dog understrege, at Kommissionen ikke er helt tilfreds med den pakkeaftale, som Parlamentet og Rådet indgik under deres trilog med Kommissionen.

Jeg er skuffet over visse resultater, navnlig vedrørende artikel 48, der omhandler proceduren for ændringer til forordningen.

Kommissionen har ønsket mere tilstrækkelige delegerede beføjelser til gennemførelse af kommende ændringer til ordningen. Jeg vil gerne forklare hvorfor – og jeg vil bede om medlemmernes fulde opmærksomhed, for vi vil få samme problemer i fremtiden.

Som medlemmerne ved, skal EU gennemføre denne ordning fuldt ud, fordi vi er forpligtet hertil som følge af vores internationale forpligtelser i henhold til NEAFC-konventionen. I henhold til denne konvention bliver ændringer normalt bindende for os 80 dage efter deres vedtagelse. Vi har således 80 dage til at gennemføre dem. Jeg er virkelig bekymret for, at de begrænsede beføjelser, der er delegeret til Kommissionen af medlovgiverne, vil forhindre rettidig gennemførelse af ændringerne i EU-retten. Det er realiteten, og det er et svar på fru Wałęsas bekymringer om tidsplanen.

Det vil ikke være mit ansvar at godkende ordningen, men jeg vil gerne anmode Parlamentet om at være bevidst om problemet.

I sidste ende skal vi undgå at gøre gennemførelsen af NEAFC-foranstaltninger til en moderne version af Sisyfos-myten. Som det ser ud, vil foranstaltninger, der blev vedtaget af NEAFC sidste år, være gennemført, når pakkeaftalen er endeligt vedtaget, men i næste måned vil NEAFC højst sandsynlig vedtage nye ændringer, der kræver effektiv gennemførelse i EU-lovgivningen i starten af 2011.

Vi får derfor brug for mere tid hertil.

Kommissionen mener derfor, at forordningen ikke vil få indflydelse på institutionernes fremtidige holdning med hensyn til gennemførelsen af artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, for så vidt angår gennemførelsen af regionale fiskeriorganisationers foranstaltninger.

Kommissionen forbeholder sig desuden retten til at foreslå ændringer til forordningen, som vil øge det antal foranstaltninger, der vedtages ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Det vil vi gøre, hvis gennemførelsen gennem den almindelige lovgivningsprocedure fører til forsinkelser, der forhindrer os i at leve op til vores internationale forpligtelser.

I mellemtiden vil jeg gerne igen takke fru Fraga Estévez og hr. Wałęsa for deres betænkninger og Fiskeriudvalget for dets arbejde med disse vigtige emner.

 
  
MPphoto
 

  Alain Cadec, for PPE-Gruppen. (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil primært kommentere fru Fraga Estévez' betænkning. Det er en betænkning, som vi giver vores holdning til i dag, og som har enorm betydning for styrkelsen af kontrollerne i det nordøstlige Atlanterhav og Parlamentets rolle som medlovgiver vedrørende spørgsmål inden for den fælles fiskeripolitik.

En af prioriteterne for Fiskeriudvalget er da også at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, der har direkte konsekvenser for vores fiskere og vores europæiske fiskeriindustrier. De er ofre for den illoyale konkurrence fra en undergrundsfiskeriindustri. Ulovlige skibsejere udnytter underbetalte besætninger og sælger fiskeriprodukter til meget lave priser. Deres manglende overholdelse af søretten, ILO's konventioner og IUU-forordningen af 1. januar 2010 betyder, at europæiske skibsejere nu er ukonkurrencedygtige som følge af de omkostninger til arbejdskraft, som de må påtage sig. Vi ønsker opadgående harmonisering af de regler og arbejdsvilkår, der finder anvendelse på tredjelandes fiskeriaktiviteter i EU.

Europæiske fiskere respekterer også strenge regler for forvaltning og kontrol, der gør det muligt at bevare ressourcerne og sikre bæredygtig udvikling af europæisk fiskeri, men disse regler må ikke straffe vores fiskere i forhold til dem, der ikke overholder dem. Jeg opfordrer derfor til, at kontrollerne styrkes, og til, at sanktionerne mod dette ulovlige fiskeri håndhæves korrekt.

I den forbindelse vil jeg gerne lykønske vores formand for hendes betænkning, i henhold til hvilken den kontrolordning, der er vedtaget af NEAFC, omgående skal gennemføres i fællesskabsretten. Mere specifikt bifalder jeg indførelsen af programmet for fremme af tredjepartsfartøjers overholdelse af NEAFC's henstillinger. Betænkningen præciserer også anvendelsesområdet for artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår delegerede retsakter.

Jeg bifalder desuden tre erklæringer i et bilag om betingelserne for gennemførelse af delegerede retsakter, som gør det muligt at overvåge Kommissionens gennemførelsesbeføjelser og opretholde balancen mellem institutionerne.

Jeg vil gerne understrege, at Parlamentet som lovgiver skal være helt fri til at reagere på spørgsmål om delegation.

 
  
MPphoto
 

  Ulrike Rodust, for S&D-Gruppen. (DE) Hr. formand, kommissær Damanaki, mine damer og herrer! Jeg er glad for, at vi kan vedtage en forordning, der er endnu et lille skridt mod vores fælles mål om bæredygtigt fiskeri. De regionale fiskeriorganisationer er ekstremt vigtige institutioner for god forvaltning verden over. Desværre er forhandlingerne ofte vanskelige, og fremskridtene alt for langsomme for utålmodige sjæle som mig selv. Vi skal derfor gøre alt, hvad der står i vores magt, for at styrke de regionale fiskeriorganisationer.

Jeg vil nu kommentere det specifikke resultat af NEAFC-betænkningen. Jeg mener, at den nye ordning for havnestatskontrol i NEAFC og de nye foranstaltninger til forebyggelse af ulovligt fiskeri i høj grad bør hilses velkomne. Vi har dog måttet gennemføre intensive forhandlinger med Rådet og Kommissionen om spørgsmål, der virker ekstremt tekniske ved første øjekast, men som er vigtige for vores arbejde fremover. Jeg mener, at vi har fundet et kompromis, der er acceptabelt for alle parter, for så vidt angår delegerede retsakter.

Det er også lykkedes os at nå til enighed om, hvordan kommende NEAFC-beslutninger skal gennemføres i EU-retten. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at Kommissionen ikke er særlig tilfreds med det resultat, der blev opnået på området. Det kan jeg godt forstå. Vi kan ikke tillade, at EU bruger årevis på at gennemføre NEAFC-beslutninger. I denne henseende må Rådet og Parlamentet sammen bevise, at vi kan afslutte en fælles beslutningsprocedure hurtigt, når det er nødvendigt.

Endelig vil jeg gerne kommentere en meget aktuel sag, nemlig konflikten med Island om makrelfiskeri. Vi har allerede NEAFC, som forvalter de internationale farvande i det nordøstlige Atlanterhav. Når det gælder vandrende arter som makrel, har vi imidlertid også brug for en aftale, der finder anvendelse i territorielle farvande. Som medlemmerne ved, er det stadig et springende punkt. Jeg synes, at det er meget beklageligt, at der, til trods for et samarbejde, der overvejende fungerer, er så store uoverensstemmelser inden for dette område. Hvad med at give de regionale fiskeriorganisationer autoritet i kystfarvande – i det mindste for vandrende arter? Det ville naturligvis være et radikalt tiltag, men det er uden tvivl værd at overveje.

 
  
MPphoto
 

  Britta Reimers, for ALDE-Gruppen. (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav etablerede en meget vigtig organisation, nemlig Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav, NAFO. Målet er bevarelsen og den optimale udnyttelse af fiskeriressourcerne i det nordvestlige Atlanterhav. Konventionen er siden blevet ændret og bragt i overensstemmelse med andre regionale konventioner. Moderne begreber som forvaltning af bestanden er blevet inddraget. Jeg mener, at det er vigtigt, at organisationens struktur strømlines, og at de kontraherende parters forpligtelser er tydeligt defineret. Det er også godt, at der indføres en tvistbilæggelsesprocedure. EU's fiskerimuligheder i henhold til konventionen har stor interesse for EU. Parlamentet bør godkende ændringen i medfør af sine nye beføjelser i henhold til Lissabontraktaten.

Som skyggeordfører for ALDE-Gruppen vil jeg anbefale Parlamentet at stemme for hr. Wałesas betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Isabella Lövin, for Verts/ALE-Gruppen. (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordførerne, fru Fraga Estévez og hr. Wałęsa, for de betænkninger, som vi har drøftet i dag.

Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) er en meget vigtig regional fiskeriorganisation – eller RFFO – for Europa og for økosystemerne i Nordatlanten. En uvildig gennemgang af NEAFC's resultater var generelt positiv, hvilket ikke altid er tilfældet for RFFO'er. Selv om NEAFC klarer sig bedre end andre RFFO'er, er status for de vigtigste fiskebestande i konventionsområdet kritisk. Resultaterne kan ikke evalueres, for så vidt angår økonomiske og sociale aspekter, hvilket medfører enorm usikkerhed om, hvorvidt konventionens mål om optimal udnyttelse er nået. Forbedringer i overvågningen af kontrol- og tilsynsorganer og styrkelse af sortlister for IUU-fartøjer og havnestatsforanstaltninger er imidlertid vigtige fremskridt.

Et andet resultat af evalueringen var etableringen af en tvistbilæggelsesordning, men EU har brugt alt for lang tid på at gennemføre den i EU-retten. Disse foranstaltninger blev vedtaget af NEAFC helt tilbage i 2006 og er først nu trådt i kraft. EU skal i højere grad være klar til at reagere på nye udviklinger og leve op til sit internationale ansvar.

Bekæmpelse af ulovligt fiskeri bliver mere og mere vigtig. Inden for visse områder er 30 % af fangsten ulovlig. Globalt landes 11-26 mio. ton fisk for en værdi af omkring 23 mia. USD ulovlig hvert år. Det svarer til en femtedel af de globale rapporterede fangster. Ulovligt fiskeri underminerer bæredygtig fiskeriforvaltning, især, men ikke kun på åbent hav og i kystfarvande i udviklingslande. Det har også betydelige miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser.

Forordningen om en kontrol- og håndhævelsesordning og IUU-forordningerne er, når de træder i kraft, vigtige redskaber for EU. Inden for CCAMLR-området (konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) har IUU-operatører vist sig at reagere på forvaltningsforanstaltninger, der skal mindske IUU, ved at skifte fiskepladser, havne, landinger og flagstater. Denne tilpasningsevne har resulteret i et våbenkapløb mellem IUU-operatører og fiskeriforvaltningsoperatører på nationalt og internationalt niveau. Overholdelsesmekanismer i en RFFO kan føre til, at IUU-fartøjer skifter fiskeplads. IUU-operatører skifter nu rutinemæssigt flagstat – eller udøver "flag hopping". Det er et problem, som EU er nødt til at håndtere.

EU er nødt til at træffe yderligere foranstaltninger. Samarbejde mellem RFFO'er er afgørende, men vi bør også tage initiativ til at udarbejde et globalt register over fiskerfartøjer, herunder alle hjælpefartøjer, som klart viser, hvem der er den retmæssige ejer af et fartøj. EU skal tage større ansvar i at håndtere IUU-fiskeriet globalt.

 
  
MPphoto
 

  Marek Józef Gróbarczyk, for ECR-Gruppen. (PL) Hr. formand! Først vil jeg gerne lykønske ordførerne med deres ekstremt betydelige og vigtige betænkninger, navnlig betænkningerne om regulering af inspektioner. I betragtning af den situation, hvor områder i farvande, der tilhører EU, ikke inspiceres eller helt overses i forbindelse med kontroller, bør der træffes foranstaltninger for at inspicere alle fiskerifarvande i hele EU.

I forbindelse med inspektionerne bør det imidlertid understreges, at der ikke er nogen ensartet ordning for fordeling af kvoter eller rapportering af fangster fra de enkelt medlemsstaters side. De analyser, der er blevet forelagt, beviser, at Kommissionen ikke selv har knowhow på området, og ved mere end én lejlighed har de holdninger, som Kommissionens repræsentanter har givet udtryk for, været modstridende. Samtidig har de regionale rådgivende agenturer heller ikke den fornødne knowhow. Jeg skal minde alle om den tragiske situation for sildebestanden i den vestlige del af Østersøen. Årsagen til krisen er ikke blevet undersøgt siden 2004. Der er stadig ikke nogen rimelig forklaring. Det er uforståeligt, at problemet med overproduktion af fiskemel og fiskeolie er blevet overset.

Spørgsmålet om EF-Fiskerikontrolagenturet i Vigo, der i visse tilfælde har leveret subjektive inspektionsrapporter, hvilket var tilfældet i forbindelse med den østlige del af Østersøen, bør overvejes. Inspektionen af industrielle fiskerienheder er også kontroversiel. Et grundlæggende spørgsmål nu er imidlertid opførelsen af den nordlige rørledning, hvor fiskere er nødt til at forsvare deres rettigheder og gøre krav på mistet indkomst. Alt dette tvinger os til at foretage en grundigere analyse, der bør inddrages i en kommende fælles fiskeripolitik, og alle betænkninger bør sikre gennemførelse af denne politik.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI). (EN) Hr. formand, kommissær Damanaki! Det har været en travl aften, da vi allerede har mødt hinanden i Fiskeriudvalget. For det første vil jeg gerne takke ordførerne for betænkningerne og gentage bemærkningerne fra mange kolleger her i aften om deres bekymringer, for så vidt angår forsinkelserne, når det gælder fremskridt på området.

Jeg vil imidlertid meget gerne benytte lejligheden til at behandle fiskeriaftalerne mere overordnet og understrege behovet for samarbejde fra alle parter i aftalerne. Det blev understreget af kommissæren, da hun anførte, at aftalerne kræver ansvarlighed fra alle involverede parters side.

Vi kan forestille os en situation, hvor der netop er foretaget en investering på flere mio. pund i en ny, moderne fabrik, der årligt producerer et produkt af høj værdi fra en vedvarende og bæredygtig ressource med de højeste internationalt anerkendte standarder. Naboen beslutter at rive denne internationale aftale i småstykker og erklærer ensidigt, at de massivt udvider deres del af den naturressource, som denne virksomhed afhænger af. Det er præcis det, der skete med makrel og specifikt en bestemt fiskerfamilie fra Nordirland.

Jeg henviser naturligvis til aftalen mellem kyststater mellem EU, Norge, Island og Færøerne. Vi har allerede hørt kommissæren, og vi sætter pris på det stærke synspunkt, hun har indtaget på dette specifikke område. Vi anerkender kommissærens indsats for disse fiskere, men vi vil også på det kraftigste opfordre både Parlamentet og Kommissionen til at bakke kommissæren op i forbindelse med forhandlingen om en løsning på det, der er ved at blive en meget vanskelig situation.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE). (EN) Hr. formand! Der er tre talere fra Irland til stede her til aften, nemlig fru Dodds, som allerede har talt, Pat the Cope, som har et indlæg om et øjeblik, og mig selv. Tilsammen repræsenterer vi næsten hele Irlands fiskersamfund. Fiskeri har været meget vigtigt for vores land i mange år. Vi har vidunderlige kystsamfund, som er afhængige af fiskeri, men, som jeg har sagt her før, har jeg aldrig mødt større desillusionering blandt nogen befolkningsgruppe end blandt disse fiskere. Det skyldes kvoter, ulovligt fiskeri, manglende sporbarhed fra fangst til forbruger og navnlig overdreven regulering, strenge sanktioner og underminering fra fiskeriimport af tvivlsom kvalitet og oprindelse.

Ordførerne har heldigvis rejst nogle af disse spørgsmål her i aften. Jeg sætter især pris på forbuddet i konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav mod landing af frosne fisk i europæiske havne uden flagstatens godkendelse af det udenlandske fartøj. Det er meget vigtigt, og jeg håber, at det vil blive gennemført med samme iver, som vi anvender på gennemførelsen af vores egne forordninger om vores fiskersamfund.

Ordførerne understregede, at det er vigtigt, at Parlamentet bevarer sin beføjelse til at undersøge kommende ændringer af konventionen, men det er lige så vigtigt, at Kommissionen og Parlamentet arbejder tæt sammen for at opnå de bedst mulige fordele for vores kystsamfund, der i vid udstrækning udgør vores fiskersamfund.

Endelig skal vi benytte lejligheden til at se på alle de muligheder, som vi har for at udvikle akvakultur. Alt for mange fisk importeres til EU, selv om vi reelt kunne producere dem selv. Der er helt sikkert store muligheder i at udvikle akvakultur i disse økonomiske krisetider.

 
  
MPphoto
 

  Josefa Andrés Barea (S&D). (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Damanaki for at være her og lykønske ordførerne, hr. Wałesa og fru Fraga.

Fru Fragas betænkning er et resultat af henstillinger, der blev vedtaget af NEAFC i 2006 om kontrolordningen, til trods for at konventionen blev udarbejdet i 1982, og omdefinerer reglerne for kontrol og håndhævelse for fartøjer i konventionsområderne. Fru Fragas betænkning udgør den retlige ramme i forslaget til forordning med henblik på anvendelse af foranstaltningerne på europæisk niveau.

De vigtigste ændringer er fremme af tredjepartsfartøjers overholdelse af bestemmelserne, en ny ordning for kontrol, som effektivt lukker europæiske havne for landinger af frosne fisk, som ikke er beviseligt lovlige, sikring af overensstemmelse med andre konventioner, fiskeriforvaltningsforanstaltninger og nye tiltag til bekæmpelse af ulovligt fiskeri.

Jeg vil gerne understrege noget, som andre medlemmer allerede har påpeget. I henhold til fru Fragas betænkning blev henstillingerne om kontrolordningen vedtaget i 2006, selv om konventionen blev undertegnet i 1982 for 28 år siden, mens konventionen, som hr. Wałesa henviser til i sin betænkning, blev vedtaget i 1978, og jeg mener, at han sagde, at den blev gennemført i 1989. Med andre ord vil jeg gerne udtrykke min uenighed i den metode, som Kommissionen anvender i gennemførelsen af henstillingerne fra regionale fiskeriorganisationer.

Ulovligt fiskeri skal ikke blot overvåges gennem samlede tilladte fangstmængder og kvoter, men vi skal også tackle det juridiske tomrum, der risikerer at opstå, hvis lovgivningen ikke gennemføres.

Det er ikke tilstrækkeligt at gennemføre henstillinger fra andre forordninger, da det fjerner klarhed og troværdighed. Derudover sår det tvivl om den almindelige lovgivningsprocedure og balancen mellem institutionerne. De foranstaltninger, der vedtages i regionale organisationer, skal gennemføres effektivt og hurtigt. Parlamentet har ofte understreget, at regionale organisationer og deres aftaler har forrang.

Manglende overholdelse af EU-retten i forbindelse med gennemførelse af de beslutninger, der træffes af regionale organisationer, er skadelig for Parlamentet og udvander Lissabontraktaten.

Kommissæren sagde, at der vil blive indgået nye aftaler. Vi opfordrer derfor kort sagt Kommissionen til at sikre en hurtig og dynamisk gennemførelse heraf i lovgivningen. Vi må ikke lade et juridisk tomrum skabe ulovlige forhold inden for fiskeriet.

 
  
MPphoto
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE). (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske begge ordførere med deres betænkning, og jeg vil især henvise til Carmen Fraga Estévez' betænkning, der har vist sig at være ukontroversiel, da alle parter er blevet enige om kompromiset. Betænkningen sigter mod at sikre langsigtet bevarelse og optimal udnyttelse af fiskeriressourcerne i det nordøstlige Atlanterhav og sikre bæredygtige miljømæssige og sociale fordele.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rejse spørgsmålet om den igangværende konflikt om makrelfiskeri, da en del af bestanden fiskes i det nordøstlige Atlanterhav. Det er vigtigt, at konflikten løses så hurtigt som muligt, da overfiskeri af makrel vil få katastrofale konsekvenser for de kommende fangster. Det er afgørende, at bestanden udnyttes på en bæredygtig måde, og det bør alle parter forpligte sig til. Jeg kan forstå, at drøftelserne i London for nylig var uden resultater, men jeg kan se, at de bliver genoptaget i næste uge. Jeg ønsker det bedste for disse drøftelser, og jeg håber, at fornuften vil sejre. Jeg kan forstå, at kommissæren vil vurdere situationen efter drøftelserne den 26. oktober, og jeg sætter pris på, at kommissæren har indtaget et fast standpunkt. Kommissæren skal sikre, at denne fælles forvaltede bestand forbliver sund i fremtiden. Endelig kan vi ikke tillade os at gentage fortidens fejltagelser, for så vidt angår blåhvilling. Vi må ikke ødelægge denne sunde makrelbestand.

 
  
MPphoto
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE). (EN) Hr. formand! Jeg støtter de betænkninger, som vi drøfter i dag, men jeg vil også benytte lejligheden til at fremsætte nogle mere overordnede bemærkninger om internationale og multinationale aftaler om fiskeri.

Hvis aftaler mellem fiskerinationer skal være vellykkede, skal der være klare incitamenter for alle parter til at overholde de bevarelsesforanstaltninger, der måtte være nødvendige fra tid til anden.

Der skal også være tillid til den videnskabelige rådgivning, der danner grundlag for bevarelses- og forvaltningsplaner. Fra min egen fiskerination Skotlands synspunkt har den fælles fiskeripolitik, EU's egen internationale aftale, ikke været nogen stor succes.

Den såkaldte torskegenopretningsplan forårsager faktisk udsmid af anvendelige fisk og påtvinger en nærmest uhåndterlig kombination af kvoterestriktioner og dage til havs. Den nuværende konflikt om makrel – Skotlands mest værdifulde fisk – som vi har hørt om fra andre talere, har betydning for alle internationale forhandlinger.

Hvis vi skal gøre os håb om vellykkede aftaler mellem fiskerinationer, kan vi ikke have en situation, hvor bestandene trues af et kapløb om at fange alle de tilgængelige fisk på unilateral basis.

Jeg vil opfordre kommissæren til at fortsætte sit gode arbejde med at opnå en løsning på konflikten. Jeg ved, at hun er bevidst om de stærke følelser i Skotland efter hendes seneste besøg, men jeg vil i bred forstand opfordre kommissæren til at huske på behovet for at sikre, at vi har stærk videnskabelig rådgivning som baggrund for alle vores tiltag, at vi har fornuftige, håndterlige regler i forvaltningsplanerne – som vil være en nyhed i den fælles fiskeripolitik – og at vi frem for alt har incitamenter, der sikrer, at dem, der er genstand for planerne, nemlig fiskersamfundene, overholder reglerne.

 
  
MPphoto
 

  Daciana Octavia Sârbu (S&D). (RO) Hr. formand! Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ødelægger de samfund, der lever i kystområderne, har katastrofale følger for de marine økosystemer og udgør en trussel mod fødevareressourcerne. Derfor bifalder jeg denne aftale med Rådet, og jeg tror på, at vi taget et skridt fremad i gennemførelsen af NEAFC's henstillinger.

Det er afgørende at skærpe kontrolforanstaltningerne og basere dem på fornuftig lovgivning, hvis vi skal kunne leve op til forpligtelserne i traktaten og beskytte Atlanterhavets ressourcer, som i øjeblikket overfiskes massivt. Til trods for dette fremskridt gør forordningens anvendelsesområde os ikke i stand til fuldt ud at løse de problemer, der er forbundet med ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

Vi er alle klar over, at tusindvis af fartøjer fører flag fra stater, der ikke vil eller kan anvende folkeretten. Det er ikke kun fiskebestandene, men hele havmiljøet, der kommer til at lide herunder. Arbejdsvilkårene om bord på mange af fartøjerne svarer til intet mindre end slavearbejde.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE). (PL) Hr. formand! Konventionerne om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i henholdsvis det nordvestlige og det nordøstlige Atlanterhav kræver justeringer som reaktion på aktuelle udfordringer, hvilket er årsagen til, at det er nødvendigt at ændre forordningerne. De foreslåede ændringer vedrører for det første optimal udnyttelse af fiskebestandene, for det andet korrekte metoder til fiskeriforvaltning og hensigtsmæssige fangstmetoder og for det tredje forebyggelse af ulovligt fiskeri.

Disse ændringer vil fremme langsigtet og bæredygtig udvikling af fiskeriet, men konstant overvågning af processen med udtømning af fiskebestandene og processen med genopretning af bestandene er afgørende med henblik på at vurdere den aktuelle situation og træffe hensigtsmæssige beslutninger på området.

 
  
MPphoto
 

  Elie Hoarau (GUE/NGL). (FR) Hr. formand! Under forhandlingerne om NAFO-aftalerne lovede EU's delegationsledere at give den franske torskekvote tilbage til fiskerne fra Saint Pierre og Miquelon. Denne overdragelse fremgår ikke af NAFO-aftalen.

På vegne af fiskerne fra Saint Pierre og Miquelon anmoder jeg om bekræftelse af denne overdragelse og om, at den formaliseres. Jeg mener, at det kan ske i form af en simpel skrivelse, når NAFO-aftalen er endeligt ratificeret. Kan kommissæren give os detaljerede oplysninger herom?

 
  
MPphoto
 

  João Ferreira (GUE/NGL). (PT) Hr. formand, fru kommissær! Multilateralt samarbejde om fiskeri i internationale farvande er nødvendigt for at sikre bæredygtigt fiskeri og bevarelse af fiskebestandene på mellemlang og lang sigt. Bevarelsesforanstaltninger og forvaltning af ressourcer i de regionale fiskeriorganisationers regi bør naturligvis defineres parallelt med foranstaltninger, der skal sikre effektiv overholdelse af reglerne.

Vi gør os derfor til fortalere for at bygge broer i overvågningssystemet, navnlig for så vidt angår ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. I dag stiller overvågningen af fiskeriet stadig stigende krav til medlemsstaterne både i forbindelse med den fælles fiskeripolitik og i forbindelse med det multilaterale samarbejde, hvilket den foreslåede gennemførelse nu viser.

Kommissionen må ikke ignorere den kendsgerning. Den nødvendige etablering, udvikling eller modernisering af kontroller kan kræve betydelig finansiel bistand. Det vil derfor være vigtigt for os at overveje, hvilke finansielle ressourcer der skal tildeles overvågningsaktiviteter som led i de tilgængelige lovgivningsmæssige instrumenter, navnlig i forbindelse med de finansielle foranstaltninger under den fælles fiskeripolitik og særlig ved at revidere den maksimale samfinansieringsgrad, der kan anvendes på dette område, og som på nuværende tidspunkt er på 50 %.

 
  
MPphoto
 

  Franz Obermayr (NI). (DE) Hr. formand! Den årlige konference i NAFO ændrede Ottawakonventionen af 1. januar 1979. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer de grundlæggende overvejelser her, nemlig den optimale udnyttelse og hensigtsmæssige forvaltning af fiskeriressourcerne. Disse aspekter skal være baseret på et bæredygtigt og økologisk koncept, hvis vi skal sikre, at fiskeriet fortsat sikrer føde til kommende generationer.

Aftalerne har navnlig til hensigt at bevare små, lokale fiskerivirksomheder med deres familiestrukturer og beskytte dem mod konkurrence fra virksomheder, der anvender ulovlige metoder, samt fra store flåder, der plyndrer havene med store mængder elektronisk udstyr og net til dybhavsfiskeri. Kort sagt ønsker vi en fiskeriindustri, men ikke i denne form, som bringer de små strukturer, de lokale strukturer, i fare med sine negative tiltag. Vi skal sikre bæredygtighed for kommende generationer, og det skal ske ved hjælp af aftaler.

 
  
MPphoto
 

  Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne på ny takke de to ordførere for deres fremragende arbejde, og jeg vil også takke alle medlemmerne for deres bemærkninger. Jeg forstår, at der er tale om meget vigtige betænkninger. Ændringsforslagene ville forbedre situationen drastisk, navnlig for så vidt angår kontrol og vores tilgang til problemet med ulovligt fiskeri.

Jeg er enig med alle i, at ulovligt fiskeri er et problem, vi skal løse, da det ødelægger bæredygtigheden i bestandene. Det er også en stor fare for vores kystsamfund, da de, hvis bestandenes bæredygtighed kollapser, ikke vil have nogen fremtid. Det er meget vigtigt at sikre disse kontrolordninger. Betænkningerne og ændringsforslagene vedrørende disse ordninger kan hjælpe os meget.

Jeg skal også understrege, at jeg forstår, at vi har brug for flere ressourcer – og måske yderligere finansiering – for at sikre, at disse bestemmelser gennemføres på en fornuftig måde. Det er ikke en nem opgave at håndtere denne krise, men vi vil ikke desto mindre gøre vores bedste.

Jeg vil gerne fokusere lidt mere på den fælles beslutningsprocedure mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag til disse RFFO-beslutninger og gennemførelse heraf i vores lovgivning. Jeg deler medlemmernes synspunkt om, at de regionale fiskeriorganisationer er meget vigtige for vores politik, og at vi skal øge deres aktiviteter med henblik på at tackle ulovligt fiskeri verden over. Jeg er også enig i, at bæredygtigheden inden for fiskeri ville være meget mere sikker, hvis vi var i stand til at sikre gennemførelse af vores principper i hele verden.

Jeg bifalder også i høj grad forslagene til, hvordan vi kan fremme samarbejdet, og forslaget om at etablere et internationalt register over fiskerfartøjer, men vi har meget at gøre, inden vi når dertil.

Hvis vi virkelig ønsker at øge det internationale samarbejde, er vi nødt til at fremskynde og hurtigt gennemføre de beslutninger, der træffes i de pågældende organisationer. Derfor anmoder Kommissionen om flere delegerede beføjelser på området. Vi respekterer den fælles beslutningsprocedure, vi forstår, at vi er i et nyt klima nu, og vi forstår, at Rådet og Parlamentet vil træffe afgørelse om, hvilke beføjelser vi kan tildeles i henhold til delegationsmandatet. Jeg vil ikke desto mindre understrege, at det ikke blot er Kommissionens problem. EU's internationale omdømme er på spil, hvis vi forsinker gennemførelsen af disse regionale organisationers beslutninger i vores lovgivning. Derfor fastholder vi, at vi er nødt til at sikre bedre balance på området.

Jeg er enig med medlemmerne i, at vi har brug for balance mellem de tre institutioner, men vi har brug for en bedre balance, og jeg er klar til at indgå i specifikke drøftelser med Parlamentet om, hvordan disse RFFO-foranstaltninger kan gennemføres mere effektivt i EU-retten.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Leszek Wałęsa, ordfører. (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle for dagens drøftelse. Jeg kan se, at vi er enige. De ændringer, der indføres som revisioner til konventionerne, er helt afgørende. Jeg vil gerne takke fru Fraga Estévez for hendes arbejde som formand for vores udvalg, men først og fremmest vil jeg gerne takke kommissæren. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med hende. Jeg vil gerne takke for hendes ord og forsikringer, da jeg kan se, at hun forstår den ændrede dynamik i de europæiske institutioners arbejde. Til trods for at vi i Parlamentet kun kan godkende ændringerne til konventionerne, har jeg enhver forhåbning om, at samarbejdet og forhandlingerne fremover vil fungere, som de bør og være hurtige, gennemsigtige og effektive. Jeg vil gerne takke kommissæren for hendes ord, og jeg regner med mere godt samarbejde i fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  Carmen Fraga Estévez, ordfører. (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne sige til kommissæren, at jeg mener, at det eksempel, der sættes med denne seneste forordning om NEAFC, som vi skal vedtage i morgen, ikke er et godt eksempel, fordi det, der er sket, netop er det, vi ønskede at undgå.

Kommissionen forelagde forslaget sent, og proceduren har ændret sig, da vi er skiftet fra høringsproceduren til den almindelige lovgivningsprocedure, og forslaget som helhed er blevet ændret i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure. Det er netop det, vi undgår med dette kompromis. Gennem den nye ordlyd i forordningens artikel 48, som er den artikel, der fastlægger bestemmelser om procedurer for ændring af forordningen fremover med henblik på at gennemføre de forskellige NEAFC-henstillinger i EU-retten, har vi delegeret beføjelser til Kommissionen. Vi har kun bevaret den almindelige lovgivningsprocedure på nogle få områder, hvilket var kompromiset med Rådet.

Der er derfor taget et betydeligt skridt fremad for at sikre, at det fungerer i fremtiden, men jeg har ikke desto mindre åbent forpligtet mig til, at hvis det ikke fungerer fornuftigt fremover, og vi forhindres i at leve op til vores forpligtelser, vil Parlamentet være klar til at revidere proceduren. Jeg mener, at vi har gjort en stor indsats, og at det er et betydeligt fremskridt som udgangspunkt. Vi er sikre på, at Kommissionen vil kunne bruge de nye beføjelser, som Rådet og Parlamentet har tildelt det.

Tak. Jeg er sikker på, at det kommer til at fungere bedre end tidligere. Det er selvfølgelig kommissæren, der kommer til at have de redskaber, der skal sikre, at det bliver tilfældet.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 19. oktober 2010.

(Mødet udsat i nogle få minutter)

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Luis Manuel Capoulas Santos (S&D), skriftlig. (PT) Som portugisisk medlem af Parlamentet, og i lyset af at Portugal er et land med en stærk tradition inden for fiskeri og specifikke interesser i Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO), bifalder jeg ændringerne til konventionens tekst, da den sigter mod at skabe bedre arbejdsvilkår for denne regionale fiskeriorganisation.

Den omstrukturering, der sikres ved at koncentrere beføjelserne til at træffe beslutninger i ét nyt organ, samt den nye tvistbilæggelsesordning vil fremskynde den interne beslutningstagning. Nye definitioner har indført klarere retningslinjer for de forskellige parters forpligtelser og rettigheder, hvilket sikrer større gennemsigtighed i forbindelse med fiskeri i dette område.

Sammen med NAFO bør EU indtage et proaktivt standpunkt sammen med de andre kontraherende parter, og EU bør bestræbe sig på at opretholde gode forbindelser med Canada, idet der fortsat søges dialog og konsensus med de andre kontraherende parter i organisationen og selv blandt de individuelle medlemsstater, der har en interesse i denne regionale fiskeriorganisation.

Til trods for den afgørende rolle, der spilles af videnskabelige partnerskaber, som danner grundlag for de beslutninger, der giver mulighed for bæredygtig forvaltning af marine ressourcer, og som har vist sig at være vellykkede for visse fiskearter, bør disse beslutninger overvejes nøje. Målet bør være at opnå en balance, og den kan kun være bæredygtig, hvis den skabes med de samfundsøkonomiske konsekvenser heraf for øje.

 
Seneste opdatering: 31. januar 2011Juridisk meddelelse