Formanden. − Første punkt på dagsordenen er Kommissionens redegørelse om gennemførte reformer og udvikling i Republikken Moldova.

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Når vi ser på forbindelserne mellem EU og Moldova, kan vi nok blive enige om, at der er sket store fremskridt på rekordtid, men internt står landet fortsat over for mange udfordringer.

Folkeafstemningen den 5. september skulle løse den politiske hårknude ved at ændre loven for valg af præsidenten. Det lykkedes ikke, hvilket er beklageligt. Det var imidlertid også et vigtigt spørgsmål, om folkeafstemningen levede op til demokratiske standarder, hvilket er blevet bekræftet af internationale observatører. Det er et opmuntrende tegn.

Valget den 28. november er lige så vigtigt for konsolideringen af landets demokrati. Vi vil fortsat sende entydige budskaber herom til alle berørte parter. Derefter skal alle politiske kræfter samarbejde både om valget af en præsident og af en regering, der kan føre landet gennem afgørende reformer.

Samtidig vil vi fortsætte vores urokkelige støtte til den moldoviske regerings strukturreformer. Jeg vil gerne fremhæve et par vigtige aspekter.

EU er ikke kun langt den største bidragyder til Moldova, men i marts formåede EU også at mobilisere over 40 donorer til at støtte Moldovas reformer. Disse donorer ydede tilsagn om at bidrage med imponerende 1,9 mia. EUR i årene 2010–2013 inklusive vores eget bidrag på 550 mio. EUR.

I de seneste måneder har vi reageret betimeligt på en række af regeringens konkrete behov: kvalificeret politisk rådgivning af ministre; støtte til demokratiseringsindsatsen på områder vedrørende retsstatsprincipperne; hjælp til organisering af valghøringer; håndtering af akutte behov efter sidste sommers oversvømmelser; forbedring af mulighederne for den moldoviske vineksport.

Sideløbende med den moldoviske regering har vi aktivt engageret os i befolkningen i Transnistrien-området via mindre projekter inden for primært det sociale område. Næste år vil vi starte gennemførelsen af det omfattende program for institutionsopbygning under det østlige partnerskab.

Dette program vil hjælpe Moldova med at forberede sig på og gennemføre den associeringsaftale, vi i øjeblikket forhandler om. Den seneste forhandlingsrunde i Chisinau den 13. og 14. oktober viste endnu en gang, at forhandlingerne skrider hastigt fremad.

Vores hjælp har også bestået i direkte overførsler til det moldoviske budget. Siden sidste kvartal af 2009 er der udbetalt 37 mio. EUR som sektororienteret budgetstøtte, og yderligere 15 mio. EUR følger snart efter. Heraf blev ca. 8,5 mio. EUR direkte tildelt de fattigste befolkningslag. Nu, hvor præsident Buzek har underskrevet den relevante retsafgørelse, forventer vi snart at udbetale de 40 mio. EUR af første tranche af makrofinansiel bistand.

I samme ånd vil vi fortsætte vores stramme plan for politiske kontakter og tekniske udvekslinger. Om nogle få dage mødes jeg med den moldoviske premierminister Filat i Luxembourg. I november vil underudvalget vedrørende handelssamarbejdet mellem EU og Moldova se nærmere på Moldovas svar på Kommissionens vigtigste henstillinger med henblik på at forberede forhandlinger om et dybtgående og omfattende frihandelsområde.

Vi har endvidere indledt en dedikeret menneskerettighedsdialog samt en energidialog med Moldova, og vi forhandler om en aftale om luftfartstjenester. Vi har aktivt fulgt op på den visumdialog, der blev indledt i juni. På mandag forventes Rådet (eksterne forbindelser) med udgangspunkt i resultaterne af de undersøgelsesmissioner, der i september blev gennemført af uafhængige eksperter, at komme med deres konklusioner på dette område.

  Monica Luisa Macovei, for PPE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Formålet med denne forhandling er at drøfte de reformer, som Republikken Moldova har gennemført i det seneste år, samt fremskridtet i retning af en europæisk integration.

Dette land har været på EU's dagsorden i et år, fordi det har opfyldt sine forpligtelser. Jeg vil gerne nævne nogle af disse forpligtelser. Der er udarbejdet en plan over prioriterede foranstaltninger, der skal gennemføres inden for væsentlige reformområder sammen med en anden plan for en reform af retssystemet. Gennemførelsen af begge planer er påbegyndt. Dialogen om menneskerettigheder er igangsat. Endvidere ratificerede regeringen i Republikken Moldova i september måned statutten for Den Internationale Straffedomstol. Der pågår intensive forhandlinger om associeringsaftalen med udmærkede resultater. Der er kun gået et år, men de involverede i opstartsprocessen garanterer, at processen fortsætter.

Republikken Moldova er den stat, der har gjort størst fremskridt inden for EU's østlige partnerskab. Derfor beder jeg Rådet om at vurdere denne stat individuelt på basis af dens egne resultater. Fremskridt er et udtryk for politisk vilje, hårdt arbejde og dedikation, hvilket skal belønnes. Vi belønnede det vestlige Balkan for dets foranstaltninger. Lad os gøre det samme for Republikken Moldova.

I visumdialogen har Moldova gjort store fremskridt på alle fire områder. Derfor beder jeg Rådet om på det næste møde den 25. oktober at opfordre Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan, så borgerne fra Republikken Moldova kan rejse uden visa. Den direkte kontakt mellem mennesker er mere værd end enhver erklæring.

Med hensyn til Transnistrien-området er det helt afgørende at finde en løsning af hensyn til den økonomiske stabilitet i Republikken Moldova og dette område. EU skal spille en større rolle på politisk plan, og vi skal involveres gennem fælles projekter og skabe forandringer, som folk kan se.

Endelig har den europæiske integrationsproces hjulpet med til at opbygge demokrati og frihed i et hidtil ukendt tempo i den europæiske historie. Se bare, hvordan situationen har ændret sig i Central- og Østeuropa i de seneste 20 år. Nu hersker der også fred i det vestlige Balkan, og der er reformer på vej. Lad os gøre, hvad der skal til for at skabe den samme situation i Republikken Moldova.

  Adrian Severin, for S&D-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Republikken Moldova skal træffe ét enkelt valg mellem "transnistrienisering" og "europæisering" – dvs. mellem en oligarkisk fortid af sovjetisk art og en fremtid med sikkerhed, velstand og social retfærdighed.

Moldovas udvikling har hidtil været negativt påvirket af dets interne politiske ustabilitet. Det grundlæggende problem i Republikken Moldova skyldes ikke dets eksterne udfordringer, men den interne splittelse mellem politiske kræfter. Denne interne politiske ustabilitet har nægtet den herskende koalition tiden til at gennemføre sine proeuropæiske valgmuligheder. Moldova står nu over for et vendepunkt. Resultatet af dette tidlige valg bør føre landet i retning af en fremtid med europæisk modernisering.

Derfor opfordrer vi alle de politiske kræfter i Moldova, der ønsker landet en fremtid med europæisk modernisering, til at undgå unødvendig protagonisme eller konfrontation og til at koncentrere sig om at udvikle en bred vision, så landet kan få opfyldt sine europæiske mål.

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! For 18 måneder siden blev Europa-Parlamentet chokeret over de brutale hændelser i Chisinau. Et par uger senere havde vi den store fornøjelse at byde lederne af Moldovas demokratiske politiske partier, der var slået ind på en ny sti, velkommen i vores tilhørerloge. Vi delte moldovernes begejstring over en ny fremtid.

Vi har med glæde noteret os landets fremskridt siden da. Der skal fortsat gøres store fremskridt – ikke mindst med hensyn til at drage gerningsmændene for de brutale hændelser til ansvar – men hvis Moldova genvælger den nuværende koalition ved næste måneds valg, er der en god chance for, at landet kan færdiggøre sin forandring trods problemerne med den økonomiske tilbagegang.

Den britiske forfatter Francis Bacon bemærkede, at håbet er en udmærket morgenmad, men en temmelig dårlig aftensmad. Moldovas regeringspartier skal ikke være i tvivl om, at gennemførelsen af reformer skal følge efter de retsakter, der tillader sådanne reformer. Tiden er ikke på vores side. Der skal meget snart gøres rigtig meget.

Min gruppe roser kommissær Füle og hans tjenestegrenes indsats for at hjælpe Moldova. Vi glæder os over dannelsen af "Moldovas venner" og det glimrende møde mellem europæiske lande med henblik på at hjælpe Moldova fremad. EU gør en stor indsats for at hjælpe dette ludfattige land i retning af europæiske standarder. Jeg håber, at Rådet under behandlingen af visumordningen i næste uge vil hjælpe os videre i visumspørgsmålet.

Som en af EU's grundlæggere sagde, bestemmes et lands europæiske ambitioner ikke af EU, men af befolkningens europæiske ånd. Vi opfordrer Moldovas befolkning til at udvise denne europæiske ånd under næste måneds valg.

  Tatjana Ždanoka, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Vi glæder os over Republikken Moldovas fremskridt og håber, at det kommende valg kan sikre en yderligere konsolidering af de demokratiske institutioner samt respekten for retsstatsprincipper og menneskerettigheder i Moldova.

Vi ved, at der er bred opbakning til Moldovas fremtidige EU-medlemskab – ikke NATO-medlemskab – i det moldoviske samfund. Trods deres forskellige politiske platforme erklærer alle partier i det moldoviske parlament, at de går ind for europæisk samarbejde og integration. I betragtning af mit hjemland, Letlands, erfaringer med EU-medlemskab har jeg imidlertid i mine samtaler med moldoviske politikere forsøgt at forklare, at et EU-medlemskab ikke kan være et mål i sig selv. Det er meget vigtigt at optrappe bestræbelserne på at gennemføre dybe og vedvarende økonomiske og retlige reformer – specielt gennem korruptionsbekæmpelsen.

Det moldoviske samfund er multietnisk og flersproget, og der findes også væsentlige forskelle i opfattelsen af historiske begivenheder. Det er derfor ganske farligt at skabe flere skillelinjer i det moldoviske samfund. Efter min mening formåede et nyligt dekret, der fastsatte den 28. juni som sovjetisk besættelsesdag – hvilket udløste negative reaktioner fra mange moldoviske indbyggere – ikke at konsolidere samfundet, tværtimod.

Det moldoviske samfund varierer også med hensyn til indbyggernes nationalitet. Den store andel af borgere med dobbelt statsborgerskab skaber også yderligere forskelle med hensyn til rettigheder, og derfor skal vi gøre vores yderste for at afskaffe disse forskelle og indføre en visumfri ordning for alle moldovere.

  Charles Tannock, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Ingen bestrider, at Moldova har lang vej endnu, inden det når sit endelige mål om et EU-medlemskab, hvilket ECR-Gruppen støtter. Trods WTO-medlemskabet er Moldova fortsat et af Europas fattigste lande, og det er derfor sårbart over for organiseret kriminalitet, menneskehandel og korruption. Moldova er fortsat stækket af den fastfrosne konflikt med det russisktalende og politisk russiskdominerede Transnistrien-løsrivningsområde.

Efter at kommunisterne blev fortrængt fra magten for 15 måneder siden, er Moldova imidlertid begyndt at gøre store fremskridt. Parterne i den siddende regeringskoalition, Alliancen for Europæisk Integration, har udvist en imponerende evne til at samarbejde om at fremme Moldovas integration i EU. EU bør for sin del bevare presset på Moldovas regering for at sikre yderligere fremskridt i de økonomiske reformer og i særdeleshed for at forbedre retsstatsprincipperne og den gode regeringsførelse.

Men vi bør også belønne og engagere os mere i Chisinau. Visumspørgsmålet er blevet nævnt, men jeg vil også gerne rejse spørgsmålet om Euronest, der gør det muligt for politikere fra EU og Moldova at drøfte fælles interesser. Desværre er Euronest – der optrådte i min betænkning i det forrige parlament – fortsat lammet på grund af uenigheden om Belarus' repræsentation, da vores parlament ikke anerkender dets parlament, der ikke blev valgt på demokratisk vis.

Forhåbentlig bliver alle europæiske lande i det østlige partnerskab – Moldova, Ukraine og et fremtidigt demokratisk Belarus – en skønne dag EU-kandidater.

  Bastiaan Belder, for EFD-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Denne forhandling viser Europas engagement i den delte Republik Moldova, hvilket glæder mig overmåde. Indbyggerne i mit hjemland Holland har i mange år udviklet inspirerende sociale initiativer, der giver ægte muligheder for unge fra Moldova. I denne forbindelse vil jeg gerne med stolthed nævne Orhei-instituttet i landsbyen Bunschoten-Spakenburg, der håndterer sådanne ting på energisk vis. Jeg kan se folkene fra dette institut i øjnene, fordi vi også her taler om emnet og udviser engagement. Forresten ønsker Moldova en dybtgående og omfattende handelsaftale med EU, hvilket også nævnes af kommissær Füle. Hvordan er situationen på området efter kommissærens mening, og er der gjort ægte fremskridt?

Det er helt afgørende med en udvidelse af salgsmulighederne for moldoviske produkter – specielt landbrugsprodukter og vine fra Chişinău – da Moldovas traditionelle salgsmarked, Rusland, af politiske årsager regelmæssigt lukker grænserne eller begrænser markedsadgangen. Det har kommissæren allerede nævnt, men kan EU på en eller anden måde hjælpe Moldova på dette område?

Afslutningsvis har jeg et spørgsmål om den tyske forbundskansler Angela Merkels "Meseberg-initiativ". Er Rusland nu helt indstillet på at finde en løsning på Transnistrien-spørgsmålet i bytte for en udvidet politisk dialog mellem EU og Rusland? Jeg hører rygter om, at Kreml i øjeblikket ikke gør noget. Jeg vil i særdeleshed ønske kommissæren held og vedholdenhed i bestræbelserne på at bringe Moldova tættere på Europa.

  Traian Ungureanu (PPE). – (EN) Hr. formand! Der er masser af beviser på, at Moldova har et oprigtigt og effektivt engagement i europæiske værdier og normer.

Moldova er faktisk det bedste eksempel på en gennemførelse af proeuropæiske politikker blandt vores østlige naboer. I virkeligheden gør Moldovas euro-referencer det fuldt kompatibelt med landene i det vestlige Balkan.

Man bør anerkende og bifalde den positive præcedens fra Moldova. Forringelserne af de demokratiske institutioner i nabolandet Ukraine øger Moldovas betydning for EU's politikker på dets østlige flanke. I denne forbindelse er det helt afgørende, at parlamentsvalget den 28. november bekræfter Moldovas fortsatte kurs mod europæisk integration.

Det er på høje tid, at EU udsender et positivt signal til Moldova og moldoverne. Tusindvis af moldoviske familier er delt af en visumbarriere. Visumdialogen mellem EU og Moldova er en enorm mulighed for os. Denne dialog skal gå over i en operativ fase. Lad os håbe, at Rådet (eksterne forbindelser) den 25. oktober inviterer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan for visumliberalisering. Et proeuropæisk integreret Moldova kan have en gunstig effekt på EU's østlige grænse, hvor svag forvaltningspraksis og uløste konflikter udgør en fortsat trussel mod den europæiske stabilitet.

  Iliana Malinova Iotova (S&D). – (BG) Hr. formand! Moldovas aktuelle udfordringer, der også er en del af vores overordnede målsætning, omfatter bl.a. en styrkelse af den multietniske stat, dens identitet, en politisk løsning på Transnistrien-problemet og Moldovas medlemskab af EU som en autonom og uafhængig stat.

Visumliberaliseringsprocessen er særlig vigtig. Som vi har set i tilsvarende sager i landene i det tidligere Jugoslavien, giver den gode resultater. Tendensen med at bruge en hurtig procedure til samtidig udstedelse af bulgarske og rumænske pas til moldoviske borgere er ikke en løsning på dette problem, og det medfører visse risici. Samtidig skal myndighederne i Chişinau sørge for, at alle moldovere uanset deres etniske oprindelse nyder godt af den makrofinansielle bistand på 90 mio. EUR. Det er særlig vigtigt for det bulgarske mindretal i Moldova, der bor i et af landets fattigste økonomiske områder.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE) . – (RO) Hr. formand! Som medlem af Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Moldova har det været mig en fornøjelse at følge Moldovas positive fremskridt, og jeg kan bekræfte, at Republikken Moldovas engagement i den europæiske vej er kommet tydeligt til udtryk i løbet af det seneste år. Her vil jeg gerne minde Dem om reformerne af økonomien, retsvæsenet og de offentlige myndigheder. Vi skal samtidig være realistiske og erkende, at overgangsprocessen i Moldova ikke er let, og at man fortsat mangler at gennemføre mange reformer.

Det glæder mig, at der sker fremskridt i drøftelserne vedrørende en visumliberalisering. Jeg synes imidlertid, at Kommissionen skal udarbejde en klar køreplan for opnåelse af dette mål og eventuelt for en komplet afskaffelse af visa i fremtiden. Republikken Moldova står over for en afgørende prøve under parlamentsvalget den 28. november, og forhåbentlig vil befolkningen godkende landets bekendelse til en europæisk kurs og fortsætte den.

Makrofinansiel og politisk bistand fra EU-institutionerne og fra nogle medlemsstater har været af største betydning. I betragtning af de positive resultater af vores politik vil jeg bede EU-institutionerne – Parlamentet, Rådet og Kommissionen – om at fortsætte deres aktioner til fordel for Moldova for at indgyde landet tillid og tilskynde det til at fortsætte processen med reformer og en tilnærmelse til EU, så det i sidste ende kan blive integreret som fuldgyldigt medlem.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Hr. formand! For 10 dage siden havde jeg lejlighed til at besøge Moldova som en del af en særlig delegation under Udenrigsudvalget sammen med blandt andre vores kolleger fru Macovei og hr. Watson. Vi var i Moldova på et utrolig vigtigt tidspunkt for landet – adskillige uger efter den mislykkede folkeafstemning om forfatningen den 5. september og adskillige uger inden de meget vigtige parlamentsvalg, der som bekendt afholdes den 28. november. Først og fremmest så vi en meget stor opbakning fra nationen og det moldoviske samfund til den europæiske integrationsproces. Næsten tre fjerdedele af moldoverne støtter denne proces.

Vi bemærkede også de enorme fremskridt, som premierminister Filats regering har gjort på vejen mod europæisk integration samt de mange reformer inklusive betydelige fremskridt i kampen mod korruptionen, der tidligere åd løs af landet. Selvfølgelig er der problemer: problemer som følge af den økonomiske krise og problemer vedrørende den uløste situation i Transnistrien. Der er imidlertid brug for et klart signal fra EU, hvis reformprocessen skal fortsætte efter den 28. november, så jeg håber, at det kommende topmøde i Rådet kan resultere i en gennemførelse af visumliberaliseringsprocessen.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil også gerne takke alle dem, der har muliggjort denne forhandling. Det er vores pligt at se med stor ansvarsfølelse på Republikken Moldova – særligt nu, hvor valgene nærmer sig. Regeringskoalitionen, Alliancen for Europæisk Integration, har med sin særlige indsats vist, at den er parat til at iværksætte en omfattende proces af politiske, økonomiske og institutionelle reformer, hvorved den vil føre an på dette område inden for det østlige partnerskab. Det finder sted efter otte års kommunistisk styre, hvor grundlæggende rettigheder som f.eks. ytringsfriheden og retten til en retfærdig rettergang blev alvorligt krænket.

Reformprocessen i Republikken Moldova skal overvejende fortsætte inden for de retlige og indre anliggender. Der skal føres en effektiv kamp mod korruption, og man skal sikre frihed og retfærdighed. Samtidig skal man sikre en sikker og menneskelig tilbageholdelse, så de grundlæggende menneskerettigheder overholdes. Republikken Moldova har nu i over 18 måneder haft en politisk krise med det uheldige udfald af præsidentvalget og valideringen af folkeafstemningen.

Efter min mening er det kommende valg den 28. november et gigantisk hasardspil om Moldovas vej mod Europa. Demokratiet bliver endnu en gang sat på en vanskelig prøve. Jeg vil gerne med fuldt ansvar erklære, at en fiasko for demokratiet i Republikken Moldova ved det kommende valg også i mindre omfang vil markere en fiasko for EU's politik i dette land. Vi skal i umiddelbar nærhed af EU have en partner, der påtager sig vores fælles værdier.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at det sprog, der tales af indbyggerne i Republikken Moldova, nu er et officielt EU-sprog. Det er endnu en grund til, at landet bør have vores opbakning.

  Kristian Vigenin (S&D). – (BG) Hr. formand! Det glæder mig, at Europa-Parlamentet går op i at drøfte situationen i Moldova, der er et overvejende europæisk land. I denne henseende må vi sige, at regeringskoalitionen for europæisk integration faktisk i høj grad bidrog til at bringe Moldova nærmere EU, for hvilket den bør høste stor anerkendelse.

Samtidig forventer landets borgere flere resultater inden for økonomien og den sociale udvikling. Det er ikke noget sammentræf, at det også bliver det vigtige emne i den aktuelle kampagne. Etablering af forbindelser med EU er ikke en engangsbegivenhed. Det er en langvarig proces, og Moldovas vej mod en tilnærmelse skal blive til en irreversibel politik.

En manglende forfatningsændring førte til denne situation med politisk ustabilitet, der risikerer at blive gentaget efter de aktuelle valg. Derfor opfordrer jeg de ledende politiske kræfter til på trods af forskelle og valgresultatet at gøre, hvad der skal til for at sikre politisk stabilitet i Moldova, hvilket vil give dem mulighed for at handle til fordel for deres borgere og landets europæiske fremtid.

  Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Hr. formand! Moldovas kommunister beskriver rumænske parlamentsmedlemmers interesse for og ytringer om situationen i Chişinău som rumænsk imperialisme, uanset om det drejer sig om præsident Băsescu eller medlemmer af Europa-Parlamentet. Kommunisterne i Chişinău ser med andre ord gerne, at Bukarest knytter sylten. Efter min mening har de ikke ret til at forvente dette. Det er tværtimod vores pligt at tale rent ud af posen.

Den primære årsag hertil er den, at et stort antal primært europæiske, rumænske og bulgarske statsborgere, men også andre statsborgere, bor i Republikken Moldova. Efter min mening bør indbyggerne i Moldova ligesom alle andre europæiske statsborgere nyde de rettigheder, der kommer af deres politiske status.

For det andet skal vi holde godt øje med Chişinău, fordi en koalitionsregering i denne by har fungeret i godt et år i den europæiske integrations navn. Det handler ikke kun om navnet på denne koalition. Vi havde sikkert ikke vist den nogen særlig interesse, hvis den havde heddet Alliancen for Rusland. Den hedder Alliancen for Europæisk Integration, men det er ikke kun navnet, der betyder noget, men regeringens meget modige handling. Fru Macovei og kommissær Füle har forklaret, hvad denne modige handling resulterer i.

Jeg besøgte Chişinău og Tiraspol i sidste uge og bemærkede, at det at blive europæisk også står på spil under den valgkampagne, der skal til at starte forud for valget i november måned. Moldovas indbyggere skal ikke kun vælge mellem forskellige politiske kræfter, men også mellem at fortsætte eller opgive kursen mod Europa.

Lad os ikke narre os selv. Jeg så, at selv chefen for EU's delegation i Chişinău er begyndt at narre sig selv. Kommunisterne ønsker ikke integration. For et år og et par måneder siden viste kommunisterne, hvad de vil. Demonstrationerne i april gav et meget klart billede af interesserne hos kommunisterne i Chişinău. Derfor håber jeg, at borgerne vil forstå partiernes budskab og holdninger, og at også politikerne selv vil forstå de ønsker, som befolkningen udtrykte i stemmeboksen.

  Marek Siwiec (S&D). – (PL) Hr. formand! Lad os spørge os selv, hvorfor vi ofrer så megen opmærksomhed på så lille et land, der ligger i umiddelbar nærhed af Sortehavet, men som ikke har adgang til det. Muligvis taler vi om Moldova, fordi det er et lille land, hvori to verdener mødes. En af disse verdener, der tidligere symboliserede Sovjetunionen, er med stort besvær ved at blive en del af fortiden. Moldova er et splittet land. En del af landet er under besættelse og støttes af kræfter udefra. Jeg synes, at dette land fortjener vores støtte. Det er et lille land med yderst tapre indbyggere, der ønsker at komme tættere på EU og opbygge et demokrati.

Til kommissæren vil jeg sige, at situationen med Moldova minder om det begreb inden for fysikken, ifølge hvilket det ikke er selve kraften, men anvendelsespunktet, der er vigtigt. Disse millioner af euro, som De nævnte, er ikke særlig imponerende. Det er kun et beskedent pengebeløb, men hvis det anvendes på det rette punkt på det rigtige tidspunkt, kan det give den ønskede positive effekt. Jeg ønsker al mulig held og lykke til dem, der ønsker at fremme demokratiet i Moldova. Jeg er ikke interesseret i partimæssige tilhørsforhold, men jeg ser gerne, at Moldova konsolideres, og at landet skaber en bedre fremtid for sig selv og bliver vores partner i den nærmeste fremtid.

  Eduard Kukan (PPE). – (SK) Hr. formand! Moldovas hidtidige fremskridt indikerer, at landet kan blive et eksempel på en succeshistorie for en deltager i EU's østlige partnerskab.

Den aktuelle proeuropæiske regering under ledelse af Alliancen for Europæisk Integration præsenterede Moldovas borgere for et klart og vigtigt politisk perspektiv for landets fremtidige demokratiske fremskridt. Det er imidlertid også sandt, at den interne politiske situation har været negativt påvirket af den langvarige uoverensstemmelse om en forfatningsmæssig reform. Efter den mislykkede folkeafstemning bør de kommende valg gøre en ende på dødvandet i de politiske forhandlinger mellem parterne. Efter min mening bør EU uforbeholdent anerkende den nuværende regerings vigtige fremskridt med hensyn til at styrke forbindelserne med EU.

Mandag den 25. oktober forventes Rådet (eksterne forbindelser) at præsentere sine konklusioner om Moldova. De bør udtrykke støtte til den nuværende regerings hidtidige proeuropæiske foranstaltninger, og vigtigst af alt kan de bede Kommissionen om at udarbejde en handlingsplan vedrørende visumliberalisering. Det er et vigtigt emne for Moldovas indbyggere. Selvfølgelig vil slutresultatet primært afhænge af valgresultaterne. Hvad angår Europa-Parlamentet, mener jeg, at vi bør have en mere positiv holdning til Moldova. Vi bør udsende en mere tydelig tilkendegivelse af vores støtte til landets proeuropæiske kræfter og vise dem vores interesse i, at Moldova i fremtiden bliver medlem af en forenet europæisk familie. Vi bør overbevise dem om, at en sådan fremtid også er i deres bedste interesse.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Moldova er nået langt, siden Molotov-Ribbentrop-pagten opdelte Europa i interessesfærer, og Moldova blev en del af USSR.

I dag er Moldova en uafhængig stat. Det er sandt, at landet har mange problemer. Samtidig er det et demokratisk land på vej mod europæisk integration, så jeg vil gerne opfordre alle politiske klasser i landet, alle de demokratiske kræfter og alle de etniske samfund til at undgå unødvendige konfrontationer og koncentrere sig om at udvikle en bred vision for Republikken Moldova med henblik på at føre landet hen imod dets europæiske mål.

Sidst, men ikke mindst er der Transnistrien. Transnistrien bør stå højt på vores dagsorden, og jeg glæder mig over initiativet fra den tyske forbundskansler Angela Merkel samt politiske ledere fra nogle andre lande til at løse denne fastlåste konflikt.

  Ioan Mircea Paşcu (S&D). – (EN) Hr. formand! Moldova er det sidste stykke "latinitet" uden for EU. Historien har spillet en afgørende rolle herfor. Gennem naboskabspolitikken og det østlige partnerskab forbedres Moldovas udsigter til først en tilnærmelse til og dernæst en indlemmelse i EU imidlertid, når landet opfylder de nødvendige betingelser.

Trods et nært forestående valg har den nuværende koalition fremskyndet reformprocessen, hvilket EU straks har reageret på. De ansvarlige på begge sider bør lykønskes. Både tempoet i den interne reform og EU's svar bør hurtigst muligt fortsætte så langt, at der ikke kan blive tale om at vende om.

Moldovas chancer afhænger selvfølgelig af løsningen på konflikten i Transnistrien. I denne henseende opmuntres vi af de aktuelle drøftelser af dette emne, der blev annonceret i Potsdam på topmødet mellem Tyskland og Rusland, og som angiveligt blev fremmanet på det nylige trepartsmøde i Deauville, der udnyttede Ruslands åbenbare villighed til at finde en løsning. Lad os alle bevare troen og samarbejde om at bringe dette sidste stykke "latinitet" ind i EU.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Når vi tidligere har betragtet Balkan – f.eks. da vi fokuserede på Kosovos eller Bosniens problemer – har vi været tilbøjelige til at overse Moldova. EU skulle for længe siden have påtaget sig rollen som mægler i konflikter, der omfatter Moldova og dets nabolande. Det er beklageligt, at Moldova nu har afvist EU's tilbud om at mægle i Transnistrien-konflikten.

Det er ikke tilfældigt, at Moldova er den fattige slægtning i den europæiske familie. Det skyldes landets kaotiske postsocialistiske økonomi. Som bekendt har det vigtigste industriområde i det østlige Moldova med Ruslands støtte erklæret sig uafhængigt, og dermed har det beseglet landets økonomiske tilbagegang, fordi økonomien udelukkende bygger på landbrug.

Når Moldovas indbyggere går til stemmeurnerne i slutningen af november for at vælge en ny regering, bliver det vigtigt at sikre et problemfrit valg for at forhindre yderligere uro og en intensivering af konflikten med f.eks. Rumænien.

  Andrzej Grzyb (PPE). – (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg havde mulighed for at observere omvalgene i Moldova. Da vi talte med repræsentanterne for oppositionspartierne, så vi et stort ønske om forandring. Denne forandring har fundet sted. Dengang talte den nuværende premierminister, hr. Filat, som repræsentant for oppositionen, og han gav klart udtryk for sine europæiske ambitioner. Vi talte med stor billigelse om effekterne af hans arbejde, da han besøgte Europa-Parlamentet. Det er også blevet bekræftet af Udenrigsudvalgets delegation, der besøgte Moldova for nylig.

De interne problemer – primært vedrørende Transnistrien – samt landets splittelse og sammenbrud, der er et symbol på fortiden og på deling, er alle sammen meget vanskelige emner. Vi skal støtte den proces, der tillader Transnistriens indlemmelse i Moldova. Der er mange problemer her inklusive migrationsproblemer. Til kommissæren vil jeg sige, at enhver støttetilkendegivelse over for Moldova – og her er jeg enig med min kollega hr. ...

(Formanden fratog taleren ordet)

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand! Sidste weekend besøgte jeg Chişinău i Moldova. Jeg deltog i en konvention arrangeret af kulturministeren om Moldovas integration i Europa med særlig fokus på kulturen. Jeg satte stor pris på det store ønske om vækst, specielt gennem en række initiativer lige fra opbygning af infrastruktur samt vej- og elnet og alle andre former for net til erhvervsuddannelse af alle faggrupper og efteruddannelse af andre erhverv.

Moldovas befolkning er meget interesseret i et EU-medlemskab. Regeringen stiler efter en egentlig integration i EU i den nærmeste fremtid, og den arbejder herpå. Det er fint, at EU i øjeblikket fokuserer på …

(Formanden fratog taleren ordet)

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Hr. formand! I øjeblikket ligger antallet af naturlige modtagere af EU-bevillinger på lige under halvdelen af det samlede antal medlemsstater. Efterhånden som vi optager flere og flere endnu fattigere østeuropæiske lande, vil antallet af nettomodtagere stige til måske to tredjedele. Det vil selvfølgelig ske på bekostning af de nuværende nettobidragydere, men også på bekostning af de nuværende nettomodtagere.

Vi hører ofte, at en lempelse af visumrestriktionerne ikke har noget at gøre med migration, hvorved der naturligvis tænkes på lovlig migration. Det vil have alt muligt at gøre med ulovlig migration: handel med mennesker, der arbejder for mindre end mindstelønnen og accepterer ringere arbejdsvilkår. Det vil også dræne landet for folk i den arbejdsduelige alder, der ellers vil kunne hjælpe landet ud af fattigdommen.

Afslutningsvis vil jeg sige, at Moldova erklærede sig uafhængig af Sovjetunionen i 1991. Ønsker det virkelig at overgive sin uafhængighed til EU, uanset hvor mange sølvstykker det end måtte modtage?

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg satte meget stor pris på denne forhandling. Jeg glæder mig over timingen af forhandlingen, og først og fremmest glæder jeg mig over den generelle enighed i budskabet og støtten fra Europa-Parlamentet.

Republikken Moldova befinder sig ved et historisk vendepunkt. Kommissionen har aktivt hjulpet den moldoviske regering med at få opfyldt mest muligt af dens ambitiøse reformprogram i det seneste år.

De reformer, som vi støtter, afspejler uden undtagelse det brede udvalg af målsætninger i den europæisk-moldoviske handlingsplan. Disse reformers succes er afgørende for Republikken Moldovas fremtid.

Vi har udtrykt vores støtte til visionen om et moderne og velstående Moldova med et samfund, der er forsonet og har fået sin territoriale integritet genskabt ved mange lejligheder og ikke kun den 30. september, da den såkaldte "vennegruppe", som hr. Watson nævnte, besøgte http://en.wikipedia.org/wiki/Chi%C5%9Fin%C4%83u". Der er ingen tvivl om, at man på dette punkt kan drage en lære af Europas historie.

Republikken Moldova er på rette kurs. Jeg er sikker på, at landet formår at skabe det politiske kompromis, der er nødvendigt for at fastholde dets reformiver. For vores vedkommende vil vi alle så vidt muligt fortsat støtte Moldovas borgere og levere den nødvendige eksterne støtte til reformer. Vi vil fortsat støtte dem i at bestå diverse bæredygtighedstest under de kommende parlamentsvalg. Jeg håber også oprigtigt, at vi efter dette valg bliver vidne til en omfattende politisk proces i Moldova med primær fokus på en proeuropæisk dagsorden, hvor man fortsætter forandringsprocessen til gavn for Moldovas indbyggere såvel som for Europa.

  Formanden. − Som afslutning på forhandlingen(1) har jeg modtaget seks beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag, torsdag den 21. oktober 2010 kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg glæder mig også over EU's fremskridt i det seneste år vedrørende Republikken Moldova. Tillad mig at lykønske de kolleger, der stillede dette beslutningsforslag.

Rumænien har efter sin tiltrædelse været indstillet på at forsvare Republikken Moldovas sag i EU. Efter min mening er antallet af rumænske parlamentsmedlemmer fra forskellige politiske grupper, der har underskrevet beslutningen, et konkret bevis på dette engagement.

De 900 mio. EUR, der blev tildelt landet i makrofinansiel bistand, var og er fortsat den livline, som Moldova og landets indbyggere havde brug for til at skabe fremskridt og i særdeleshed til at leve op til forpligtelserne vedrørende reformer, retsstatsprincipper og korruptionsbekæmpelse.

Republikken Moldova har to store problemer, der skal løses. Det første problem er Transnistrien, hvor europæiske regeringer skal yde et mere konkret og solidt bidrag, og hvor forhandlingerne skal genoptages. Det andet problem, der tydeligvis afhænger af de demokratiske politiske kræfter i Republikken Moldova, som vi er nødt til at fremme, er afholdelsen af valget den 28. november. Vi skal sikre borgerne inden for såvel som uden for de facto adgang til at stemme om deres centralregering. Mange tak.