Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Mann for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne (2010/2027(INI)) (A7-0268/2010).

  Thomas Mann, ordfører. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har udsendt et vigtigt signal vedrørende de demografiske ændringer. For det først er der sammensat en pakke for unge og ældre. Det kræver en ny, innovativ tilgang baseret på en ligelig fordeling mellem generationerne. Her tænker vi ikke på, at generationerne skal sameksistere, men at de skal samles. For at debatten kan få et stabilt grundlag, skal medlemsstaterne udarbejde generationsregnskaber. Det vil gøre det muligt at få pålidelige modeller og prognoser for betalingsstrømme mellem generationer. For statistikkontorerne bliver det let at beregne skatteindtægter, socialsikringsbidrag og pensionsbetalinger er. "Generations-tjekket" skal for det første omfatte en obligatorisk konsekvensanalyse af de ønskede og uønskede bivirkninger ved generationsbyrden. Det er hensigten at gøre den obligatorisk i alle medlemsstater og på EU-niveau.

Vi sender også et klart signal til Kommissionen og Rådet om pensioner. Vi behøver ikke ensrette pensionsalderen i Europa. I stedet skal man respektere de nationale pensionsaldre. Ældre arbejdstagere skal ikke tvinges til at holde op med at arbejde imod deres vilje, bare på grund af en vilkårligt fastlagt obligatorisk pensionsalder. EU-Domstolen har også klart afvist tvungen pensionering på grund af pensionsalder i sin dom fra oktober. Pensionister har helt klart ret til at ansøge om en ledig stilling og må ikke stilles ringere på grund af deres alder. For ældre borgere opfordrer vi til initiativet med en europæisk pagt "50plus". Tre mål skal nås inden 2020. For det første skal procentdelen af arbejdstagere i beskæftigelse på over 50 år stige til over 55 %. For det andet skal førtidspensionering og de finansielle incitamenter hertil ophæves i hele Europa. For det tredje skal der stilles midler til rådighed i medlemsstaterne til at sikre, at personer over 60 kan blive længere på arbejdsmarkedet.

I den anden ende af skalaen er der de unge. Vi opfordrer til at indføre en europæisk ungdomsgaranti. Efter en periode på højst fire måneders arbejdsløshed skal alle unge tilbydes et job, en lærlingeplads eller andre uddannelsesmuligheder. Her kommer princippet om at fremme, samtidig med at der stilles krav, i billedet. Men støtte er ikke kun et envejsfænomen. Hvis de unge ikke har tilstrækkelige kvalifikationer, skal de have mulighed for at få dem, så de bliver bedre egnede til at få et arbejde. Det glædede mig meget at se, at Kommissionen allerede har taget et af initiativerne i min betænkning op. For et par uger siden udnævnte Kommissionen 2012 til at være det europæiske år for aktiv aldring. Det er det rette signal på det rette tidspunkt.

Den eneste hage er udvalgets flertalsbeslutning om at opfordre til flere forordninger om ikkeforskelsbehandling. Der skal således fastlægges nye kriterier for ældre i forbindelse med indgåelse af forsikringspolicer, køb af ferier og billeje. Dette vil bare øge bureaukratiet og medføre økonomiske udgifter, som ikke støtter den grundlæggende ide med effektiv beskyttelse af borgerne mod udelukkelse. Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) har derfor fremsat et alternativt beslutningsforslag, som ikke indeholder dette krav. Men ellers er vi enige med Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Efter mange fælles beslutningsforslag og 22 kompromiser har vi opnået bred enighed.

Jeg vil gerne takke mine kolleger og medlemmer fra andre grupper for deres konstruktive samarbejde. Vi kan og vil samle unge og gamle. Jeg håber, at vi med denne betænkning om ligelig fordeling mellem generationer sammen har taget et vigtigt skridt fremad.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Tak til hr. Mann for at beskrive disse meget vigtige forslag for os. Det vigtigste i forbindelse med de ældre er, at vi skal have ændret vores indstilling til pension og også til arbejde. Ideelt set burde der ske en gradvis og frivillig pensionering i stedet for obligatorisk pensionering. For et par uger siden blev jeg kontaktet af en mand, der sagde, at han var gået på pension. Jeg spurgte, om han var 65, og han svarede: "Nej, hvis jeg ventede til næste år, så skulle jeg gå. Nu går jeg på mine egne betingelser". Hvis han kunne have fortsat til 67 eller 70, så ville han have gjort det. Det er et meget vigtigt aspekt, som vi bør huske på.

For det andet mener jeg, at især unge er meget ringe stillet, og de unge i mit land, i Irland, er den ringest stillede gruppe nogensinde, nu, hvor de står i stor gæld på grund af bankkrisen, og selvom de er veluddannede, har de kun én mulighed, nemlig at tage til udlandet, hvis de ønsker et arbejde. Der er ikke noget arbejde til dem hjemme.

Vi har brug for nytænkning i den måde, vi beskæftiger de unge på. Jeg glæder mig over hr. Manns forslag om, at unge, når de har været arbejdsløse i nogle måneder, mindst skal have et arbejde. Det er meget positive forslag, og jeg tilslutter mig dem.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D). – (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren, fordi jeg helt klart er enig i mange af forslagene til, hvordan vi håndterer den demografiske udfordring og styrker solidariteten mellem generationer. Men vedrørende de ældre er jeg ikke enig i, at vi skal ophæve bestemmelsen om pensionering, før man når den almindelige pensionsalder. Meget ofte bliver de ældre tvunget til at gå på førtidspension på grund af bestemte omstændigheder, og ofte er det ikke af egen fri vilje. På grund af den økonomiske krise er muligheden for at gå på førtidspension ofte den eneste overlevelsesmulighed for ældre, som er blevet afskediget. Da der er forskelle mellem de nationale pensionssystemer i medlemsstaterne, skal vi tage hensyn til praksis i alle medlemsstater og ikke bare følge eksemplet fra et eller et par lande.

  Elizabeth Lynne (ALDE). – (EN) Hr. formand! Mange tak til Thomas Mann for hans arbejde og for det gode samarbejde i udvalget. Det glæder mig, at så mange af mine ændringsforslag blev vedtaget i udvalget. Vi er nødt til at forholde os til, at mange ældre stadig behandles dårligt i mange medlemsstater, og det værste eksempel er naturligvis misbrug af ældre.

Men der er også andre måder, som ældre behandles dårligt på, f.eks. aldersdiskrimination på arbejdspladsen, og derfor glæder det mig, at denne betænkning indeholder en opfordring til ordentlig gennemførelse af beskæftigelsesdirektivet fra 2000, og til at fortælle ældre om deres rettigheder.

Det glæder mig også, at mit ændringsforslag om at få ophævet den obligatoriske pensionsalder, mens der naturligvis stadig er en fast pensionsalder på medlemsstatsniveau, blev vedtaget. Det er forkert at tvinge ældre til at holde op med at arbejde, hvis de ønsker og kan blive ved med det.

Vi skal også lægge pres på Rådet om at ophæve blokeringen af det horisontale direktiv om adgang til varer og tjenesteydelser, som bl.a. dækker aldersdiskrimination. Nu skal ældre have samme rettigheder som alle andre. Jeg vil bede Dem stemme for den oprindelige betænkning og ikke for PPE'ernes ændringsforslag.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren, hr. Mann, med hans fremragende betænkning. Ligelig fordeling mellem generationer er et vigtigt særtræk for et udviklet samfund. Det betyder i sin essens blot, at ingen generation må eller bør leve på bekostning af en anden. Det, der er logisk og indlysende i folks privatliv og i familien, er sværere at repræsentere i samfundet. Hvis staten accepterer kredit, som den ikke kan tilbagebetale, bebyrder det den næste generation. Alle, som overudnytter råmaterialer, skader den næste generation. Ordsproget om, at vi kun låner jorden af vores børnebørn, er måske den bedste måde at skabe forståelse af denne konflikt. For mig betyder det, at vi skal se på hver lov, hver forordning og hvert direktiv for at sikre, at de skaber en ligelig fordeling mellem generationer. Denne betænkning er efter min mening et vigtigt skridt i den rigtige retning.

  Olga Sehnalová (S&D). – (CS) Hr. formand! Spørgsmålet om solidaritet mellem generationer har mange forskellige aspekter, noget, som ordføreren, hr. Mann, beskriver fint i sit dokument. Noget af det vigtigste er spørgsmålet om sikkerhed i alderdommen og især bæredygtig, stabil finansiering af alderdommen, som sikrer et anstændigt pensionsniveau på lang sigt. I denne betænkning mener jeg derfor, at der er problemer med punkt 99, hvor ordføreren bl.a. understreger, at det er nødvendigt at erstatte en løbende finansieret pensionsordning med et system baseret på opsparingsbaserede ordninger.

Den nuværende krise har også vist de farer, der ligger i at begrænse visse private pensionsfondes solvens. Disse fonde er blevet hårdt ramt af de faldende renter og investeringernes faldende værdi. I 2008 mistede private pensionsfonde f.eks. over 20 % af deres værdi. Som følge af den faldende solvens blev de også tvunget til at sælge deres aktiver med tab. Mange af dem kæmper stadig for at sikre deres solvens. Opsparingsbaserede pensionsfonde kan ikke være svaret på demografiske tendenser. De er hovedsagelig finansielle produkter med betydelige risici. Derfor mener jeg ikke, at det er fornuftigt at udsætte en så grundlæggende samfundsmæssig opgave som sikring af en værdig alderdom for sådanne risici.

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Demografiske ændringer forandrer gradvist og grundlæggende befolkningens sammensætning og alderspyramiden. Den gennemsnitlige fertilitetskvotient i EU er 1,5 barn, hvilket helt klart er blandt de laveste i verden. Som følge heraf kan vi forvente alvorlige problemer i tilknytning til den demografiske aldring i europæiske samfund.

En af årsagerne er efter min mening, at nogle strukturer kun har udviklet sig meget begrænset og derved hindret mange familier i at blive større. Politikker til harmonisering af arbejde og familieliv samt skattelettelser og andre fordele er en vigtig forudsætning for at øge fertilitetskvotienten. På den anden side skal vi vedtage retlige foranstaltninger til forbedring af integrationen af ældre i et aktivt liv, hvilket skal ledsages af aktiv ophævelse af urimelig, aldersbaseret diskrimination i praksis.

Jeg bifalder og støtter fuldt ud den såkaldte politik med aktiv aldring, som skal gøre det muligt for alle at forblive sunde, også højt oppe i alderen, at deltage i det sociale liv og forbedre kvaliteten af ikke blot deres eget liv, men også samfundets liv som helhed i en ånd af solidaritet mellem generationerne.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Problemet er, at unge og ældre har problemer med at få et arbejde. Ligelig fordeling mellem generationer er derfor en af de største sociale udfordringer, som europæiske og nationale politikker kommer til at stå over for i de kommende år. Fremme af flexicurity-begrebet og EU 2020-strategiens mål om at sikre en beskæftigelsesfrekvens på 75 % er et vigtigt skridt i denne retning. Både Kommissionen og Rådet bør iværksætte en undersøgelse af, hvor store generationerne er med henblik på informationsformidling. Det er også nødvendigt at styrke Eurostats indikatorer for bæredygtighed i alle medlemsstater.

Til sidst vil jeg lykønske hr. Mann, fordi han i sin betænkning har identificeret flere utrolig tiltrækkende løsninger, bl.a. den europæiske ungdomsgarantiinitiativ og initiativet med en europæisk pagt "50plus".

  Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Hr. formand! I de kommende år skal vi håndtere mange andre store udfordringer ud over følgerne af krisen. En af de største er den demografiske ændring og den deraf følgende affolkning af visse regioner. Medlemsstaterne spiller her en vigtig rolle, fordi de skal sikre, at indvirkningen på borgerne bliver så lille som muligt. De får brug for stærk støtte baseret på deres forskellige krav, navnlig gennem anvendelse af hensigtsmæssige EU-finansieringsinstrumenter som strukturfondene.

For at håndtere disse kommende udfordringer mener jeg, at opmærksomheden navnlig skal rettes mod unge, så vi kan få dem med i samfundslivet. Vi skal investere i unge og give dem adgang til relevant uddannelse med efterfølgende mulighed for at få et ordentligt job eller tilskynde dem til at få en karriere som iværksætter. På den måde kan vi få de unge med og dermed bekæmpe en af de vigtigste faktorer, der medfører faldende fødselstal og samfundsøkonomiske uligheder mellem generationerne.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Først vil jeg takke og lykønske hr. Mann med hans meget gode betænkning. Den giver en meget grundig, omfattende analyse af de udfordringer, vi står over for på dette demografiske område. Kommissionen glæder sig over, at der i betænkningen beskrives to strategier, som skal sætte medlemsstaterne og EU i stand til at forberede sig på befolkningens aldring og på, hvordan vi bedre klarer dens følger.

I Deres betænkning kommer De med en sand overflod af praktiske forslag: programmet for aktive seniorer, den europæiske ungdomsgaranti, 50plus-initiativet med en europæisk pagt, Age Management-initiativet, generationstandeminitiativet osv. Der er også en række interessante forslag til fastlæggelse og anvendelse af begrebet solidaritet mellem generationerne, fordi dette, som De sagde, er et af EU's mål efter Lissabontraktatens ikrafttræden.

Som De ved, har Kommissionen allerede vedtaget to vigtige initiativer på dette område, nemlig vores grønbog om pensioner, som næste år vil blive efterfulgt af en hvidbog med en beskrivelse af fremtidige aktiviteter og vores forslag – baseret på Deres forslag, hr. Mann – om at udpege 2012 som det europæiske år for aktiv aldring.

Kommissionen fremlægger snart sin tredje europæiske demografirapport, der beskriver de seneste befolkningstendenser. Her viser vi også, hvordan den økonomiske krise har påvirket medlemsstaterne og deres evne til at forberede sig på befolkningens aldring.

Det næste årti bliver et årti med dybtgående demografiske ændringer i EU. De store kohorter, der blev født under babyboomet, når pensionsalderen, mens de nye kohorter, der nu kommer ud på arbejdsmarkedet, er meget mindre. Der er også meget større sandsynlighed for, at de yngre generationer af europæere kommer fra forskellige etniske baggrunde, og denne forandring indebærer mange udfordringer for politikerne i medlemsstaterne.

Det bliver en stor udfordring at nå målene i Europa 2020, hvis det ikke lykkes os at mobilisere vores underudnyttede demografiske potentiale. Dette kræver en indsats for at fremme aktiv aldring, forbedre arbejdsmarkedssituationen for unge, integrere indvandrere og deres efterkommere bedre og også at fremme arbejdskraftens mobilitet og lette forening af arbejde og plejeansvar. I hele dette gigantiske arbejde ser vi i Kommissionen frem til at arbejde aktivt sammen med Parlamentet.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen, torsdag den 11. november 2010 kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Giovanni Collino (PPE), skriftlig. – (IT) I hele menneskehedens historie har de store samfundsændringer været bestemt af to variabler: den demografiske faktor og den religiøse faktor. I vores tid kommer disse to faktorer faretruende tæt. Mens der længe har været tale om "generationssammenstød" og vigtigheden af, at Europa går foran med et god eksempel på høflig sameksistens mellem tilsyneladende modsatrettede kulturer, betyder den gradvise aldring af den europæiske befolkning og de faldende fødselstal, at vi også er nødt til at se på produktivitetsfaktoren igen. Så længe vores gamle skal finansiere vores unge, som ikke kan finde arbejde og bliver færre og færre, er der kun to mulige retninger at gå i: at lade andre, ikkeeuropæere drive vores vækst eller overlade det til den internationale finans, som kan gøre vores kapital produktiv. Kun hvis de to generationer begge bliver en ressource for den anden og samarbejder om en fælles udviklingsplan, kan vi begynde at tale om en europæisk vækstproces. Jeg opfordrer ordføreren, formanden og medlemmerne til at overveje at iværksætte en høring om en ny europæisk politik for økonomisk udvikling baseret på bidrag fra generationerne for at øge unges og ældres bidrag til vækst i EU.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne udtrykke min støtte til initiativet 50plus-beskæftigelsepagt, som supplerer EU 2020-strategiens mål og tilskynder ældre til at være aktive på arbejdsmarkedet. I det kommende årti anslår man, at arbejdsstyrken reduceres med 3 mio. på et tidspunkt, hvor EU har et de laveste fødselstal i verden. Andelen af borgere på arbejdsmarkedet, der er over 55 år, er under målet med 50 %, der er fastlagt i Lissabonstrategien. I en tid, hvor alderspyramiden i stigende grad domineres af den ældre generation, mener jeg, at der er brug for konkrete foranstaltninger for at ramme en balance mellem behovet for social solidaritet og de sociale sikringssystemers ineffektivitet i lyset af de nye økonomiske og demografiske udfordringer. Vi har brug for de ældre arbejdstageres erfaringer, som ikke udnyttes nok på grund af diskriminerende fordomme, der skal bekæmpes mere effektivt.

Sidst, men ikke mindst vil jeg understrege, at ældre kvinder stadig lider under mange former for diskrimination i henseende til køn og alder. Der bør i højere grad sættes fokus på vilkårene for ældre, enlige kvinder, der på grund af deres længere forventede levetid tegner sig for en stigende andel af befolkningen.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Europa, som står over for demografiske ændringer, skal sikre en balance mellem respekt for sociale rettigheder, ydelser og princippet om "et samfund for alle". Jeg mener, at det er godt for samfundet som helhed at udnytte kvalifikationerne hos mennesker, der står ved slutningen af deres karriere. Dette gør det nødvendigt at tilskynde offentlige myndigheder, private virksomheder og ngo'er, der udvikler innovative programmer, til at inddrage de ældre i de forskellige aktiviteter. De vigtigste midler til at skabe solidaritet mellem generationerne er social dialog og diskussion herom i de to grupper. Der kan udvikles programmer hertil, også i uddannelsessystemerne, som gør unge opmærksomme på disse problemer og letter dialogen med de ældre. På den anden side er det godt at støtte arbejdshold med forskellig alderssammensætning og støtte virksomheder, der tager sådanne initiativer, fordi den varierende fordeling af generationerne øger konkurrenceevnen og er med til at sikre en mere harmonisk økonomisk vækst. Den Europæiske Socialfonds støtte til samfundsøkonomien er et middel til at skabe og udvikle specifikke programmer for aktiv aldring og øget solidaritet mellem generationerne.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Betænkningen om demografiske udfordringer handler om de samfundsøkonomiske problemer med befolkningens aldring og den dermed forbundne høje økonomiske byrde for kommende generationer. En ligelig fordeling mellem generationerne er et af hovedmålene i den europæiske socialpolitik. Den europæiske befolkning bliver ældre. Fødselstallet i EU-lande er lavt. Selvom indvandringen har hævet fødselstallet, kan vi i mange lande ikke betragte dette som en succes. En stor del af børn fra indvandrerfamilier får ingen videregående uddannelse og kæmper efterfølgende med arbejdsløshed. Hovedparten af indvandrerne skaber deres egne sociale netværk uden at blive integreret i samfundet. Jeg er enig med ordføreren i, at indvandrernes tilpasningsparathed og værtens parathed til at acceptere dem er en betingelse for indvandring. Et andet skjult problem er fødselstallets sociale sammensætning. Procentuelt kommer flertallet af børn ud over indvandrernes børn fra socialt sårbare og svage samfundslag. Desværre er det allerede nu reglen, at folk med kvalifikationer og en ansvarlig tilgang til livet ofte kun får et barn, mens dårligt tilpassede og socialt sårbare gennemsnitligt få fire børn. Derfor løser de ofte deres aktuelle finansielle problemer ved at få et barn. Af disse grunde bifalder jeg de metoder, som ordføreren foreslår, og også støtteprogrammet, der skal få kvalificerede personer med en ansvarlig tilgang til livet til at få flere børn i stedet for de dårligt tilpassede, som det er tilfældet nu.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Demografisk ændring er en af de store udfordringer, som Europa står over for. For hundrede år siden udgjorde Europas befolkning 15 % af verdens befolkning. I 2050 forventes dette tal kun at være 5 %. Denne alvorlige situation har allerede nu fået negative følger for økonomien, de sociale sikringssystemer og selve indretningen af samfundet. Foranstaltninger, der tilskynder til at øge fødselstallet, er derfor en uomtvistelig nødvendighed. Ifølge foreliggende undersøgelser er der stor forskel mellem det antal børn, familierne ønsker at få, og det, de rent faktisk får, nemlig hhv. 2,3 og 1,5. For at takle udfordringen med et aldrende samfund skal Europa vedtage politikker, der fremmer beskæftigelsen af kvinder i alle aldersgrupper, og sikre en fuldstændig udnyttelse af beskæftigelsespotentialet hos kvinder og indvandrere. Her findes der eksempler på bedste praksis, bl.a. i Portugal, vedrørende vuggestuer og børnehaver, fædre- og forældreorlovsordninger samt politikker til sikring af balance mellem familie og arbejdsliv.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Hvis de nuværende demografiske tendenser fortsætter, vil vi om et par år få en dybtgående ændring i befolkningsstrukturen og alderspyramiden. Det anslås, at antallet af unge i alderen 0-14 år falder fra 100 mio. (1975) til 66 mio. i 2050, og at den erhvervsaktive befolkning falder fra de nuværende 331 mio. til 268 mio. i 2050. Desuden vil andelen af personer over 80 stige fra 4,1 % i 2005 til 11,4 % i 2050. Befolkningens aldring er en af EU's største udfordringer. EU og medlemsstaterne skal handle samlet her og nu, ikke mindst fordi vi i dag allerede har en høj ungdomsarbejdsløshed, og der er problemer med at finansiere pensionsordningerne. Grundlæggende værdier som en ligelig fordeling af og solidaritet mellem generationerne skal derfor fremmes på en sådan måde, at det skaber forbindelse mellem pensionsordninger, budget, sundhed, gæld og rehabilitering, øgede fødselstal og familie- og antidiskriminationspolitikker. Dette skal ske gennem gennemførelsen af en intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Menneskelige samfund kan kun fungere, hvis de er baseret på princippet om ligelig fordeling og solidaritet mellem generationer. Der kan ikke være lige fordeling uden solidaritet. Europa skal løse to problemer – den høje ungdomsarbejdsløshed og usikkerheden med hensyn til kapaciteten til at finansiere pensionsordningerne. Andelen af personer over 60 år vil hvert år stige med 2 millioner (begyndende fra 2015). Samtidig er det grundlæggende problem for lave fødselstal, en proces, vi har været vidner til i flere årtier.

Dette vil lægge en stedse tungere byrde på den unge generation, der bliver mindre og mindre, og det kan skabe konflikter om, hvordan byrden skal deles.

Ældre bør opfattes som et aktiv. Deres erfaring og ønske om at deltage aktivt i opbygningen af samfundet bør udnyttes på alle niveauer. Medlemsstaterne bør værdsætte og anerkende de uformelle aktiviteter ved at styrke solidariteten mellem generationerne, dvs. de millioner af ældre familiemedlemmer, som passer både unge og ældre medlemmer af vores samfund. En af de centrale løsninger er en bedre integration af civilsamfundet, der har en lang tradition for at støtte samfundet. Jeg støtter også initiativet fra AGE platform om at udnævne 2012 til året for solidaritet mellem generationer.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Betænkningen af hr. Mann afdækker nogle problemer, som vi skal være mere opmærksomme på. De vidtrækkende ændringer i den europæiske befolknings struktur bliver stedse tydeligere. Fødselstallet i hele EU er i øjeblikket 1,5 barn pr. kvinde. Det er noget, vi skal være opmærksomme på i vores politikker. På den anden side skal vi belyse vigtigheden af praktikophold og job til unge. Opfordringen til at oprette en europæisk ungdomsgaranti, hvor unge efter højst fire måneders arbejdsløshed skal tilbydes et job, en lærlingeplads eller andre uddannelsesmuligheder, er et interessant forslag, som vi skal se nærmere på. På den anden side skal vi også nævne betydningen af "aktiv aldring" og lige fordeling mellem generationerne. Også på dette område skal vi foretage ændringer i fremtiden. Jeg støtter hr. Manns betænkning.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Demografiske ændringer, nedgang i antallet af erhvervsaktive og faldende fødselstal betyder, at alder nu er en årsag til opsplitning i verden. Det er vigtigt med et initiativ for generationerne, som skal være rettet mod ældre og forbedre forholdet mellem dem og resten af samfundet. Særlig opmærksomhed skal også rettes mod forbedring af bolig- og sundhedsforhold for ældre, især i regioner, hvor befolkningen falder med 20-30 %. I Bulgarien er den gennemsnitlige alderspension f.eks. 100 EUR, så det er nødvendigt at sikre pensionister et bedre og værdigere liv. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det er vigtigt at lave et katalog over de alvorligste problemer, for det vil gøre det muligt at udvikle specifikke løsninger. Det er også vigtigt at finde og udnytte eksempler på god praksis i regioner, som klarer sig godt med problemet med den aldrende befolkning og dens følger, især i forbindelse med det europæiske år for aktiv aldring.

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Det demografiske problem er en stor udfordring for Europas stater og regioner på en baggrund med en faldende, aldrende befolkning, en situation, som de fleste medlemsstater står i. De demografiske risici bør prioriteres højt i EU's socialpolitikker. I en tid, hvor befolkningen bliver ældre og ældre, fødselstallet falder, og der opstår store demografiske forskelle, skal disse politikker identificere specifikke foranstaltninger til at modvirke følgerne heraf. I løbet af de sidste tyve år har der været en betydelig nedgang i befolkningen i landdistrikterne i konvergensregioner, især de unge har forladt landdistrikterne. Unge har en vigtig funktion, nemlig at indsnævre forskellene mellem byer og landdistrikter og skabe balance mellem de demografiske forskelle, hvilket er et vigtigt mål for samhørighedspolitikken. Vi skal udnytte fordelene ved landdistrikterne og støtte investorer i at etablere bredbåndsforbindelser. Ifølge Eurostat stiger den gennemsnitlige arbejdsalder med 7 % i 2060. Medlemsstaterne skal have en klar, sammenhængende politik for at skabe solidaritet mellem generationerne og holde befolkningen på arbejdsmarkedet, til de er meget ældre, end det er tilfældet nu.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg bifalder Thomas Manns betænkning. EU's demografiske problemer bliver stedse tydeligere, hvilket også gælder deres indvirkning på især landbrugsområderne. Ifølge statistikken er kun 7 % af de europæiske landmænd under 35 år, mens 4,5 mio. landmænd samtidig forventes at gå på pension inden for de næste 10 år. Vi risikerer en kraftig nedgang i den erhvervsaktive del af befolkningen i landdistrikterne, hvilket vil få en negativ indvirkning på fremtidens landbrugsproduktivitet.

Der er brug for nye instrumenter til at håndtere de demografiske problemer i landdistrikterne. Et af de grundlæggende aspekter er adgang til uddannelse, til erhvervsuddannelse for unge i landdistrikterne, så de får lyst til at arbejde i landbrugssektoren. Et andet vigtigt aspekt er, at alle medlemsstater bør gennemføre foranstaltninger vedrørende førtidspensionering af landmænd sammen med foranstaltninger, der skal støtte unge i at etablere sig som landmænd. Gennemførelse af begge sæt foranstaltninger vil i høj grad forbedre forvaltningen af landbrugene ved at tilføre nyt blod til generationen af bedriftsforvaltere. Sidst, men ikke mindst er et andet centralt aspekt støtte til iværksættere, så de kan få adgang til midler til landbrugsprojekter, hvilket bør betragtes som et incitament, navnlig til at få unge ind i landbruget.

  Kristiina Ojuland (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder min kollegas, Thomas Manns, betænkning, der omhandler flere vigtige spørgsmål, som EU skal forholde sig til i den nærmeste fremtid, hvis ikke allerede nu. De nylige protester i Frankrig imod at hæve pensionsalderen illustrerer et klart skisma mellem de europæiske borgeres forventninger og de generelle demografiske tendenser. Den forventede levetid i Europa er gået stadigt frem, mens befolkningen går tilbage. Disse to tendenser til sammen vil uundgåeligt medføre en stigende skattebyrde for fremtidige generationer, medmindre pensionssystemerne gennemgår en gennemgribende reform. Den uenighed, som pensionsreformen skabte i Frankrig, kan godt forstås rent følelsesmæssigt, men i lyset af den demografiske situation i Europa skal det bemærkes, at forslaget fra den franske regering og parlamentets endelige beslutning er den eneste hensigtsmæssige reaktion for at undgå en fattig fremtid for både arbejdstagere og pensionister i Frankrig. EU-medlemsstaternes regeringer skal indgå i en bredere dialog med borgerne for at skabe bevidsthed om de demografiske ændringer og de samfundsøkonomiske udfordringer, som disse medfører. Konsensusopbygning er vigtigt for at begrunde de nødvendige, men upopulære reformer.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) Europas befolkning bliver ældre år for år trods den store indvandring og let stigende fødselstal, og derfor står vi over for nye problemer og udfordringer. Når man ser på den europæiske demografiske pyramide, står det klart, at vi fremover skal fokusere på arbejdsmarkedet for ældre, og jeg er enig med ordføreren i, at befolkningens aldring også skaber store muligheder for at forbedre konkurrenceevnen og kapaciteten for innovation og dermed styrke den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Det er bestemt meget vigtigt at øge beskæftigelsen for ældre, men frem for alt skal vi fjerne årsagerne snarere end følgerne, og måske bør vi prioritere at få hævet fødselstallene. Europas erfaring med at integrere indvandrere har vist, at løsningen ikke er at tilskynde til indvandring, men tværtimod det modsatte. En stor indvandringsbølge i Europa har gjort de indfødte bange for, at de kommer i et mindretal i deres eget land, og at indvandrerne ikke vil optage det lokale sprog og den lokale kultur. Mange europæere er derfor foruroligende nok begyndt at støtte det yderste højre, hvis principper strider imod de europæiske værdier, som en reaktion på dette. En vurdering af den demografiske situation i Europa med hensyn til aldring viser, at det er beklageligt og modstridende, at de unge lider under høj arbejdsløshed, især i Østeuropa, og at vi ikke værdsætter de unge i tilstrækkelig høj grad. Sikring af en ligelig fordeling mellem generationerne er bestemt en stor udfordring, som vi skal håndtere for at hindre konflikter i relation til byrdedeling.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Europas befolkning bliver hurtigere ældre end de andre kontinenters. Det er foruroligende, at forholdet mellem den del af befolkningen, der er over 65, og andelen af den erhvervsaktive befolkning (15-64 år) i 2060 vil blive forrykket fra 25,4 % i dag til 53,5 %. I Rumænien er disse tal alarmerende, og man forventer en stigning fra 21,3 % i 2008 til 65,3 % i 2060.

I lyset af denne omfattende aldring og den hast, hvormed det sker, skal medlemsstaterne i deres beskæftigelsespolitikker huske på kønsfaktoren, på nye måder at tilrettelægge arbejdet i virksomhederne på, på metoder til at skabe fleksible arbejdsformer, som gradvist kan føre til pensionering, på forbedring af arbejdsvilkårene og på fremme af antidiskriminerende praksis med hensyn til ansættelse og erhvervsuddannelse.

Samtidig opfordrer jeg medlemsstaterne til at:

– fremme en kultur med forvaltning af aldring i virksomhederne og skræddersy dens forskellige aspekter, navnlig via mulighed for at vælge en gradvis pensioneringsordning, samtidig med at der bør tages hensyn til, hvor belastende arbejdet er, samt til arbejds-, sundheds- og sikkerhedsforhold

– fortsat skabe mulighed for førtidspensionering for visse grupper af arbejdstagere, som skal bestemmes af deres arbejdsforhold og være mulig under særlige omstændigheder såsom afskedigelser og omstruktureringer.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Dette er en meget vigtigt betænkning, som Kommissionen bør bruge, når den fastlægger sine prioriteringer og planlægger sit arbejde for 2012, som er udnævnt til at være det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Jeg har mange gange rejst spørgsmålet om aktiv aldring i Parlamentet, og det bør være en prioritering for EU og alle medlemsstater i de kommende år.

Demografien kan ikke ændres. På baggrund af de aldrende europæiske samfund er det vigtigt at sikre en faglig aktivering af folk i pensionsalderen. Vi må ikke ignorere deres erfaringer eller ønske om fortsat at arbejde. Derfor støtter jeg de initiativer, som ordføreren har foreslået, og især dent europæiske "50plus-pagt" og initiativet om "aktiv aldring". Et andet vigtigt forslag er initiativet om at sikre en anstændig pension. I tråd med betænkningen beder jeg Rådet og medlemsstaterne snarest indføre ordninger til sikring af udbetaling af hensigtsmæssig pensioner til alle europæere, så de kan få et værdigt liv, og deres indkomst ikke bare ligger lige over fattigdomsgrænsen. Vi skal arbejde imod alle de mange former for diskrimination imod ældre. Mange mener fejlagtigt, at ældre har færre behov. De ældre borgeres problemer med at få adgang til lån og diskrimination imod dem på arbejdsmarkedet er almindeligt forekommende. Hyppigt forekommende er også den absurde situation, hvor en 40 år kvinde betragtes som for gammel til at arbejde, mens nyuddannede kandidater samtidig forventes at have flere års erhvervserfaring.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) Vejen ud af den demografiske krise går gennem familien, da det er svækkelsen af den traditionelle families rolle, der har fået os ud i denne krise. Forøgelse af andelen af ældre arbejdstagere og kvinder i aktiv beskæftigelse er kun en kortsigtet løsning. Det giver os et lille pusterum, som vi skal bruge til at motivere især unge til at skabe en familie og få børn. Men vores kortsigtede strategi må ikke være i direkte konflikt med det, vi ønsker på lang sigt. Hvis mødre til små børn skal kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, skal vi bygge nok præskolefaciliteter. Men vi glemmer, at børn får deres vigtigste sociale opdragelse i de første tre leveår, at børn i vuggestuer lærer at få deres vilje ved at skrige snarere end ved at respektere andre, at børn bruger de adfærdsmodeller, de samler op i denne periode, i resten af deres liv. Forældreorlov er ikke en luksus for et barn, men en naturlig standard. Vuggestuer og børnehaver er og vil altid være et kompromis. Som med ethvert kompromis vil følgerne, hvis de acceptable grænser overskrides, være værre, end vi kan forestille os i dag. Kan vi være sikre på, at en generation af børn, der tilbringer mere tid om dagen med fremmede end med deres egne forældre, en dag vil være lige så villige til at påtage sig ansvaret for ældre, personer med svigtende helbred og handicappede, som vi er i dag?