Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2219(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0312/2010

Forhandlinger :

PV 24/11/2010 - 20
CRE 24/11/2010 - 20

Afstemninger :

PV 25/11/2010 - 8.2
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0434

Forhandlinger
Onsdag den 24. november 2010 - Strasbourg EUT-udgave

20. Menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler – International handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører – Virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger om international handel:

- A7-0312/2010 af fru Saïfi for Udvalget om International Handel om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler (2009/2219(INI));

- A7-0310/2010 af hr. Jadot for Udvalget om International Handel om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører (2010/2103(INI));

- A7-0317/2010 af hr. Désir for Udvalget om International Handel om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler (2009/2201(INI)).

 
  
MPphoto
 

  Tokia Saïfi, ordfører. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Temaet for denne betænkning har skabt debat inden for det internationale samfund. Udviklingslandene mener, at de udviklede lande påberåber sig menneskerettighedsklausuler for at indføre en form for skjult protektionisme, mens de udviklede lande fordømmer den sociale og miljømæssige dumping i de nye vækstøkonomier. Jeg ønskede at benytte en positiv metode ved at vise, hvordan sociale og miljømæssige standarder og kommercielle interesser gensidigt kan støtte hinanden, hvis alle lande arbejder på ligelige vilkår.

EU skal udøve sin indflydelse inden for den internationale handel for at iværksætte en forandring. Dette vil være i overensstemmelse med de grundlæggende tekster, hvori det hedder, at EU især skal bidrage til bæredygtig udvikling, fri og retfærdig handel og beskyttelse af menneskerettighederne. Efter min mening skal EU handle samtidigt på både multilateralt, bilateralt og unilateralt niveau.

På multilateralt niveau skal EU tilskynde internationale organisationer, navnlig Verdenshandelsorganisationen, til i højere grad at tage hensyn til sociale og miljømæssige standarder. Samtidig bør disse internationale organisationer i højere grad samarbejde. Derfor foreslår jeg, at Den Internationale Arbejdsorganisation bør tildeles status som officiel observatør i WTO.

Med hensyn til miljøet mener jeg, at man bør prioritere at forbedre adgangen til grønne varer og teknologier, idet disse ikke bare fremmer nye typer af beskæftigelsespolitikker, men også skaber nye vækstmuligheder for højtydende europæiske virksomheder, der opererer på dette område. Man bør også overveje at oprette en egentlig verdensmiljøorganisation, hvortil man kan henvise sager om miljødumping.

Det bilaterale niveau er et område, hvor EU virkelig kan foregå med et godt eksempel. Selv om det glæder mig, at den "nye generation" af frihandelsaftaler indeholder en bindende menneskerettighedsklausul, så jeg gerne dette udvidet til kapitlet om bæredygtig udvikling.

Desuden er det Kommissionen, der forhandler disse aftaler på plads. Den bør sikre, at de omfatter et sæt sociale og miljømæssige standarder, som alle EU's handelspartnere skal overholde. Afhængigt af graden af økonomisk, social og miljømæssig udvikling i det pågældende land kan disse grundlæggende standarder suppleres med yderligere konventioner fra land til land. Denne trinvise og fleksible metode vil gøre samkvemmet med vores forskellige handelspartnere mere retfærdigt og være mere ligeligt for alle. Frem for alt skal der være tale om en bedre overvågning af gennemførelsen af bilaterale aftaler. Derfor foreslår jeg, at der skal foretages konsekvensvurderinger før, under og efter forhandlingerne, og at de ikke længere blot skal dække bæredygtig udvikling, men også kigge på spørgsmålet om menneskerettigheder.

Endelig nærer jeg stort håb om, at tingene kan gå hurtigt på unilateralt niveau, eftersom ordningen med generelle toldpræferencer meget snart skal ændres. Som De ved, kræver denne ordning ratificering af omkring 30 internationale konventioner om menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. Selv om mange lande har ratificeret disse konventioner, er den praktiske gennemførelse noget mangelfuld, og det er her, vi bør koncentrere vores indsats. Kommissionen skal iværksætte undersøgelser eller endda fjerne præferencer, hvis der er tale om en række tegn på, at konventionerne ikke anvendes.

Afslutningsvis vil jeg sige, at man godt kan gennemføre ændringerne nu, men holdningen vil ikke ændre sig fra dag til anden. EU skal gradvis skride til handling på alle niveauer for at opnå mere retfærdige og ligelige handelsrelationer.

 
  
MPphoto
 

  Yannick Jadot, ordfører. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg mener, at vi skal glæde os over, at EU forsøger at omdefinere sin handelspolitik efter Lissabontraktaten, samtidig med at man forsøger at kombinere den med sin industripolitik, og at Parlamentet samtidig diskuterer tre betænkninger om spørgsmål, der i sidste ende hører hjemme i den samme politiske og offentlige debat om "hvad handel er, og hvordan den kan forenes med sociale spørgsmål samt miljø- og menneskerettighedsspørgsmål".

Vi befinder os rent faktisk i en tilstand af permanent skizofreni. Overalt flytter virksomheder ud, de sociale rettigheder drages i tvivl, miljøet ødelægges i stigende grad, og samtidig forhandler vi om frihandelsaftaler, inden for Verdenshandelsorganisationen (WTO) forhandler vi om en hel række foranstaltninger, der desværre er helt ude af trit med den offentlige debat, som vores borgere forsøger at deltage i.

Hvordan kan vi i dag forklare vores befolkning, at en fodbold, der kommer ind på det europæiske marked, og som er fremstillet under rimelige arbejdsvilkår, hvor man også passer på miljøet, og en fodbold fremstillet med børnearbejde eller i et land, hvor fagforeninger er forbudt, er den samme fodbold? Det kan vi ikke forklare vores befolkning. I dag er det derfor vores ansvar at integrere disse miljøspørgsmål og sociale spørgsmål i samhandelen.

Mere specifikt vedrørende min betænkning findes der på handelsområdet i øjeblikket en række europæisk lande, hvis import af produkter mere end udligner deres egen nedbringelse af emissionerne. En tredjedel af Europas emissioner frembringes ikke i Europa, men stammer fra importerede varer. Derfor er det vigtigt at integrere klimaspørgsmålet i vores handelspolitikker.

Hvordan kan vi forklare vores befolkning, at vi samtidig med, at vi indgår en frihandelsaftale, der potentielt kan føre til skovfældning, rejser til Cancún for at forhandle om en aftale om begrænsning af emissioner fra skovfældning og ødelæggelse af skove, der har til formål at yde økonomisk støtte til bevarelse af skove i landene i Syd? Derfor er det vigtigt at forene disse forskellige spørgsmål.

Da vi udarbejdede denne betænkning – og jeg vil gerne takke skyggeordførerne fra de forskellige grupper – forsøgte vi at være så konstruktive som mulig. Jeg håber, at dette vil blive afspejlet ved afstemningen i morgen. Vi forsøgte også at sætte en stopper for alt for unuancerede diskussioner. Vi siger ikke længere, at handelsliberalisering og bekæmpelse af klimaændringer vil ødelægge 100 % af vores virksomheder i Europa, hvor vi på en måde er ligeglade, fordi klimaspørgsmålet er det vigtigste.

Da vi arbejdede med spørgsmålet om kulstoflækager, forsøgte vi f.eks. altid at specificere, hvilken branche der kan komme i farezonen, og hvilke redskaber der kan udvikles for at beskytte netop den sektor. Det samme gælder for rammelovgivningen for antidumpingdiskussionen i WTO. Det samme gælder for produktionsprocesser og metoder. På alle disse områder har vi i samarbejde med de andre grupper forsøgt at udarbejde forslag, der kan bringe tingene fremad, og jeg mener, at vi nu er nået frem til konkrete forslag, der passer til vores ambitioner, med mandat fra Kommissionen og alle de europæiske institutioner.

Jeg vil gerne endnu en gang sige, at jeg håber, at den konstruktive samarbejdets ånd, der prægede udarbejdelsen af denne betænkning, vil blive afspejlet ved afstemningen i morgen, og endnu en gang vil jeg gerne takke alle mine kolleger for det arbejde, de har udført.

 
  
MPphoto
 

  Harlem Désir, ordfører. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne starte med at takke mine kolleger i Udvalget om International Handel og navnlig skyggeordførerne fra de forskellige grupper for deres samarbejde ved udarbejdelsen af denne tredje betænkning om et relateret emne. I kan vi takket være dette samarbejde fremlægge et sæt innovative, konkrete forslag, der kan bringe virksomhedernes sociale ansvar videre frem inden for rammerne af EU's handelspolitik.

Efter den internationale krise og den økonomisk og sociale skade, den forårsagede, og de diskussioner, den gav anledning til, de forventninger, som befolkningen giver udtryk for, og de politiske forventninger til det, vi kan lære af denne proces, har vi en fælles overbevisning om, at Europas handelspolitik mere end nogensinde skal bidrage til målet om at regulere globaliseringen og navnlig dennes sociale og miljømæssige mål.

Denne regulering vedrører staterne og deres økonomier, men det er klart, at virksomhederne, og navnlig de multinationale selskaber er de centrale økonomiske aktører. De har hovedrollerne i verdenshandelen. Det er dem, der har haft størst gavn af liberaliseringen af markederne, ikke kun ved at få adgang til kunderne, men også med hensyn til at eksternalisere en del af deres produktion og diversificere deres leverandøraftaler, ofte ved at trække på lande, hvor produktionsomkostningerne er lave, og især hvor arbejdsmarkeds- og miljøstandarderne er mindre stringente.

Liberaliseringen af handelen er blevet opnået gennem en skarp konkurrence mellem lande, der søger at tiltrække udenlandske investorer, og øget konkurrence mellem virksomhederne. Alt for ofte har dette ført til uacceptable arbejdsbetingelser, krænkelser af menneskerettighederne og skader på miljøet.

Fra Bhopal-katastrofen hos datterselskabet til en multinational kemisk virksomhed i Indien, der krævede tusindvis af ofre, og som moderselskabet den dag i dag stadig ikke er blevet straffet for, til olie- og mineselskabernes adfærd i Afrika, i Burma, og i mange andre lande, hvor miljøet ødelægges og arbejdstagerne gøres til slaver, og fra børnearbejde på tekstilfabrikker i Asien til mord på fagforeningsfolk på landbrug i Centralamerika, eksemplerne er mange. Og de er så meget desto mere uacceptable, fordi der ofte er tale om virksomheder fra industrialiserede lande, deres datterselskaber og deres forsyningskæde, herunder europæiske virksomheder.

Dette gav for mange år siden anledning til en diskussion og en kampagne, som jo også ved flere lejligheder fik støtte her i Parlamentet gennem vedtagelsen af beslutningsforslag om virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar. Fremskridtene med hensyn til virksomhedernes sociale ansvar (VSA) er endnu ikke på højde med diskussionen om sociale standarder i handelsaftaler, som er temaet for fru Saïfis betænkning. Det er forståeligt, fordi handelsaftaler drejer sig om juridiske bestemmelser, der er bindende for staterne, mens virksomhedernes sociale ansvar drejer sig om frivillige forpligtelser for virksomhederne. Samtidig er det imidlertid paradoksalt, fordi VSA og de sociale og miljømæssige klausuler trækker i samme retning, nemlig i retning af globalisering, som i højere grad respekterer menneskerettighederne og miljøet, og som gavnet den bæredygtige udvikling.

Derfor foreslår vi, at VSA skal indarbejdes i handelsaftalerne og navnlig, at der indsættes en VSA-klausul i kapitlerne om bæredygtig udvikling, navnlig i frihandelsaftaler, med en række tydelige og kontrollerbare forpligtelser for virksomhederne. For det første bør der være et gensidigt engagement mellem EU og vores partnere for at tilskynde virksomhederne til at indgå forpligtelser om VSA og til at verificere dem, navnlig oprettelse af kontaktpunkter ikke bare for at fremme informationsformidlingen, men også for at kunne modtage klager fra fagforeningsfolk og civilsamfundet, et krav om, at virksomhederne regelmæssigt skal offentliggøre deres regnskaber, hvilket vil styrke gennemsigtigheden, et rapporteringskrav og et krav om, at virksomhederne skal udvise rettidig omhu og træffe forebyggende foranstaltninger.

Endelig foreslår vi, at der skal findes mekanismer, så man i tilfælde af alvorlige krænkelser af de grundlæggende principper for VSA og af social- og arbejdsmarkedsrettighederne samt social- og miljølovgivningen ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg vil gerne bede alle om tilgivelse, men der er nogle ting, der ganske enkelt ikke må få lov at finde sted. De har en taletid på fire minutter. Selv om jeg afbrød Dem, talte De i mere end fire og et halvt minut. Jeg lægger en hård linje for alle medlemmer her i Parlamentet. Jeg forsøger at være så retfærdig som mulig, men i midten af Deres tale sagde De: "Jeg holder øje med tiden". Hvis vi ønsker at få mere levende debatter, betyder det ikke nødvendigvis, at vi skal læse vores taler hurtigere op. De skal ikke kun tænke på Deres franske stemmer – og det gælder alle medlemmer, som ikke kun skal tænke på deres egne vælgere – for alle borgere i EU kan få adgang til tolkningen af talerne via hjemmesiden. Hvis tolkene ikke kan følge med i, hvad der bliver sagt, kan befolkningen i resten af Europa ikke forstå Deres tale, fordi den blev læst for hurtigt op. Derfor bør alle holde sig til deres taletid og ikke bryde ind i de andre medlemmers taletid, for tiden bliver i sidste ende trukket fra tiden til de spontane indlæg.

 
  
MPphoto
 

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD).(EN) Hr. formand! Dette er anden gang, jeg har siddet her i salen og set formanden afbryde en af talerne, fordi de taler for hurtigt.

Jeg ved ikke, hvor ofte De selv holder tale, men De må forstå, at en sådan afbrydelse betyder, at talen bliver fuldstændig ødelagt.

Nu er jeg tilfældigvis fuldstændig uenig i det, hr. Désir sagde, men jeg mener, at tolkene er lønnede medarbejdere, og hvis de ikke kan følge med, er det deres problem. Det er ikke op til formanden at afbryde på den måde, som De netop gjorde.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Det er bestemt min opgave at afbryde. Man kan betale en 100-meterløber 1 mio. EUR for at løbe distancen på 10 sekunder. Men selv om man betaler ham 100 mio. EUR, kan han ikke klare det på fem sekunder. Jeg er forpligtet til at afbryde medlemmerne, hvis De taler for hurtigt. Jeg har været medlem af Parlamentet i 13 år, og jeg ved udmærket, hvornår tolkene ikke længere kan følge med, de trykker på en knap, og så lyser der en lampe på min pult. De er meget velkommen til at komme og kigge på den. Den er mærket med "slow down". Det har jeg allerede oplevet i udvalgene. På et eller andet tidspunkt siger tolkene, at de holder op med at arbejde. Hvis et medlem så klager, går det hele i stå, og taleren kan ikke blive ved med at tale.

(Tilråb)

Fru Berès, jeg gør det samme, som De gør i Deres udvalg, nemlig at forklare situationen, når der kommer et indlæg til forretningsordenen.

(Tilråb)

Det er præcis det samme.

 
  
MPphoto
 

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg kan forsikre Dem for, at hvis jeg nogensinde skulle løbe et 100-meterløb, ville det tage mig mindst 15 sekunder, så der er ingen problemer med mig – i det mindste ikke i den henseende.

Først vil jeg gerne takke ordførerne og INTA-Udvalget for disse betænkninger, der indeholder vigtige punkter vedrørende EU's handelspolitiks bidrag til gennemførelsen af nogle af de grundlæggende mål for den offentlige politik, nemlig respekt for menneskerettigheder, bestræbelserne på økonomisk velfærd og social retfærdighed, bæredygtig vækst og respekt for miljøet og navnlig klimasystemet.

De forstår nok, at jeg på den korte tid, jeg har til rådighed i dag, ikke kan nå at gå i detaljer med de enkelte betænkninger, men jeg har et par overordnede bemærkninger.

De tre betænkninger har meget til fælles. De drejer sig alle om politisk samhørighed og navnlig nødvendigheden af, at handelspolitikken skal føres inden for rammerne af EU's overordnede mål, navnlig de økonomiske, sociale og miljømæssige mål. Jeg kan ikke være mere enig i målsætningen om, at vi skal udnytte alle de instrumenter, vi har til rådighed, til at nå disse mål. Samtidig vil vi gerne understrege, at en effektiv indsats skal være baseret på de instrumenter, der er bedst egnede til at løse de enkelte problemer.

Jeg opfatter handelspolitikken som en central faktor med hensyn til at fremme og sikre EU's sociale model samt vores værdier og principper, og jeg er klar over, at der stilles høje forventninger i denne henseende, men vi skal huske på, at det ikke nødvendigvis er alle problemer, der kan løses gennem handelspolitik. Andre politikker rummer måske centrale elementer eller endnu bedre muligheder for effektive løsninger. Vi skal også være klar over, at noget helt centralt i den politiske indsats er at afbalancere forskellige interesser. Så vi vil altid skulle vælge.

Udfordringerne kan også være forskellige, alt efter om vi kigger på selvstændige instrumenter som GSP, bilaterale aftaler eller multilaterale aftaler. I fru Saïfis betænkning om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i handelsaftaler anerkender man også, at hver af disse dimensioner rummer forskellige muligheder.

Generelt giver det internationale samarbejde mulighed for mere effektive foranstaltninger. På den anden side skal der to til en tango. Vi er nødt til at tage hensyn til, hvad vores handelspartnere kan acceptere – og til hvilken pris.

Navnlig når det drejer sig om en multilateral sammenhæng, kan det blive meget vanskeligt at nå til enighed. EU har en general interesse i at forbedre den internationale forvaltning, herunder gennem øget sammenhæng mellem indsatsen i forskellige fora såsom WTO, ILO, de internationale klimaforhandlinger osv.

I de tre betænkninger skitseres flere mulige retninger for arbejdet i denne henseende. Vi skal være pragmatiske og kunne skelne mellem de praktiske trin, der vil være vellykkede på kort sigt, og trin, der vil kunne have en indvirkning på de mere langsigtede mål. Vi skal give os selv mulighed for at tænke fremad og tænke stort. På den anden side ønsker Kommissionen, at handelspolitikken og vores indsats i handelsorganer skal have en virkning og føre til resultater.

Dette gælder også vores bilaterale aftaler. Bestemmelserne i vores frihandelsaftaler skal være mere end blot hensigtserklæringer. De skal være "gennemførlige".

Videre til hr. Jadots betænkning om klimaændringer, hvor jeg gerne vil fremhæve behovet for at sikre, at alle valgmulighederne rent faktisk kan reducere risikoen for kulstoflækager og anvendes til rimeligt lave omkostninger. Vi ved f.eks. alle, at valgmuligheder som grænseforanstaltninger giver en række problemer, f.eks. hvordan de skal indføres, hvordan de skal overvåges osv. Sandheden er, at vi skal være forsigtige og vurdere alle relevante spørgsmål, inden vi drager vores konklusioner. Når det er sagt, skal EU helt klart blive ved med at undersøge alle muligheder.

Med hensyn til hr. Désirs betænkning om virksomhedernes sociale ansvar bemærker jeg sætningen om, at "eventuelle initiativer fra Kommissionens side bør fokusere på at støtte VSA-aktiviteter og ikke regulere dem". Der er imidlertid en hårfin grænse mellem at støtte, regulere og håndhæve – en grænse, som ordføreren dygtigt har udforsket, men det indebærer en række politiske og praktiske overvejelser. VSA kan ikke træde i stedet for statens ansvar eller fritage dem for ansvaret for at håndhæve deres lovgivning – på samme måde som statslige organer ikke kan håndhæve virksomhedernes politikker som sådan. Det er værd at bemærke, at mange af disse spørgsmål overvejes i forbindelse med ajourføringen af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, der efter planen skal vedtages i 2011. Dette er et eksempel på det nyttige arbejde, der udføres, og som vi deltager aktivt i.

De betænkninger, vi behandler i dag, omfatter meget specifikke retningslinjer for mulige veje til at øge dækningen, effektiviteten, konsekvensen og gennemsigtigheden af vores foranstaltninger hvad angår sociale og miljømæssige bestemmelser i frihandelsaftaler, herunder bestemmelser om VSA og spørgsmål vedrørende klimaændringer. Det er indlysende, at Kommissionen fortsat vil overveje disse retningslinjer. I samme ånd som de forudsætninger, jeg allerede har beskrevet, bør De forvente betydelige forbehold på adskillige af punkterne – og helhjertet opbakning på andre.

Vi får masser af muligheder, f.eks. ved næste års revision af GSP, for at drøfte disse spørgsmål yderligere i de kommende måneder eller år, herunder i forbindelse med lovgivnings- eller aftaleprocedurer. Kommissionen er villig til – sammen med Europa-Parlamentet – at undersøge egnede, effektive og funktionelle metoder til at sikre, at handelspolitikken afspejler de samfundsmæssige ønsker på korrekt vis. Det styrende princip skal være en omhyggelig og analytisk udformning af politikker på grundlag af fremadrettede mål, men også realistiske forventninger.

 
  
MPphoto
 

  David Martin, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender. – (EN) Hr. formand! Skal Europas handelspolitik udelukkende dreje sig om at opnå maksimale økonomiske fordele, eller skal den bruges til at understøtte og fremme vores bredere mål såsom bæredygtig miljøpolitik, kampen mod klimaændringer, vores sociale model, fremme af menneskerettigheder og demokratiske værdier? De tre talere før mig – de tre ordførere – har alle bekræftet, at svaret bør være ja, og det samme gælder heldigvis kommissæren. Vi medtager allerede menneskerettigheder, miljøbeskyttelse og arbejdsstandarder i vores bilaterale handelsaftaler, men spørgsmålet er, om vi gør det på en måde, der giver os mulighed for at sikre den korrekte anvendelse og overholdelse af disse standarder.

Underudvalget om Menneskerettigheder her i Parlamentet har alvorlige tvivl om vores effektivitet indtil videre. I forbindelse med fremtidige handelsaftaler vil vi gerne sikre, at der foretages en vurdering af frihandelsaftalens konsekvenser for menneskerettighederne, inden den indgås, for at sikre, at aftalen ikke kun fører til økonomiske fordele, men også, at enhver sådan aftale gavner menneskerettighederne.

Vi mener, at systemet for suspendering af frihandelsaftaler i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser skal gøres mere gennemsigtigt og tilgængeligt, og jeg anerkender, at hr. De Gucht er begyndt at gå denne vej i frihandelsaftalen med Korea.

Vi mener, at i forbindelse med GSP+ skal modtagerne underkastes en konsekvent og retfærdig benchmarking for at sikre, at deres anvendelse af standarder for miljøspørgsmål og sociale spørgsmål samt menneskerettigheder forbliver på et højt og konsekvent niveau.

Fru Saïfi, hr. Désir og hr. Jadot har alle slået det helt fast, at handel ikke skal betragtes som et mål i sig selv, men skal være et led i en bredere global strategi for at fremme en mere retfærdig, sikrere og sundere planet.

 
  
MPphoto
 

  Filip Kaczmarek, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. – (PL) Hr. formand! Det glæder mig, at hr. De Gucht, hr. Désir og fru Saïfi udmærket forstår, at hvis vi skal have ligelige handelsbetingelser, skal standarderne – og jeg mener standarder i bred betydning, herunder standarder for menneskerettigheder, sociale spørgsmål og miljø – undergå en omfattende harmonisering. Disse standarder er utroligt vigtige, ikke kun for verdenshandelen, men også for samarbejdet om udvikling og endnu vigtigere med henblik på at forfølge de værdier, vi kalder for grundlæggende værdier.

Udviklingsudvalget har fremsat adskillige bemærkninger til Saïfi-betænkningen. Vi beklager f.eks., at EU ikke har nogen samlet fremgangsmåde for, hvordan virksomhederne skal opfylde deres menneskerettighedsforpligtelser. Dette giver nogle virksomheder og medlemsstater mulighed for at tilsidesætte disse standarder. Vi insisterer på overholdelse af de grundlæggende standarder fra Den Internationale Arbejdsorganisation som en forudsætning for indgåelse af handelsaftaler.

 
  
MPphoto
 

  Catherine Grèze, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. – (FR) Hr. formand! Først vil jeg gerne på Udviklingsudvalgets vegne gentage en række grundidéer.

Jeg vil gerne gentage, at det er de mest sårbare befolkninger, herunder indfødte befolkninger, der påvirkes af klimaændringer, og derfor er det helt afgørende, at de deltager i den politiske beslutningsproces, navnlig inden for handelspolitikken.

Dernæst vil jeg gerne gentage, at man i EU's handelspolitikker skal tage højde for bekæmpelsen af klimaændringer og fattigdom. Vi anmoder om, at der indsættes miljøklausuler i alle EU's og Verdenshandelsorganisationens (WTO) handelsaftaler, en revision af mekanismerne for ren udvikling, en reel teknologioverførsel og bekæmpelse af biopirateri.

Sidst, men ikke mindst skyldes 20 % af emissionerne transport, så derfor skal vi gå i retning af korte distributionskanaler, først og fremmest inden for landbruget, hvilket vil føre til jobskabelse i vores egne lande samt i udviklingslandene og til lavere emissioner.

 
  
MPphoto
 

  Pervenche Berès, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! I Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender tilslutter vi os logikken bag betænkningen af hr. Désir fra Udvalget om International Handel. I vores udvalg er et af de hedeste diskussionsemner som andre steder formålet med virksomhedernes sociale ansvar. Et det et mål i sig selv, eller skal det føre til lovgivning, når det anvendes af mange virksomheder? Forhandlingen er ikke klart defineret, men tilskynder os til at udvikle vores tankegang med hensyn til virksomhedsforvaltning og til at kombinere de to diskussioner.

I Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender mener vi, at det sociale ansvar er vigtigt, hvis vi ønsker at bekæmpe skatteunddragelse og sort arbejde gennem handelsaftaler. Vi mener også, at der blandt de interessenter, der er nøglen til at styrke profilen for virksomhedernes sociale ansvar, fagforeninger, den sociale dialog og europæiske samarbejdsudvalg, skal inddrages fuldt ud, fordi de kan yde et væsentligt bidrag. Vi mener også, at FN's Menneskerettighedsråd med sit initiativ "Protect, Respect and Remedy" spiller en vigtig rolle med henblik på at sikre, at disse værktøjer anvendes fuldt ud, og det skal vi drage nytte af.

Vi mener ligeledes, at virksomhedernes sociale ansvar kan styrke vores konkurrenceevne, og det bør vi udnytte. Men endnu en gang, når man er nået til enighed, når virksomhedernes sociale ansvar er blevet defineret gennem standarder, der endelig accepteres bredt, skal det også kunne gennemføres uden at blive en erstatning for arbejdsmarkedslovgivning eller kollektive aftaler.

Endelig mener vi, at virksomhedernes sociale ansvar, herunder handelsaftaler, skal være dynamiske og kunne tilpasses med henblik på at dække nye sektorer.

 
  
MPphoto
 

  Richard Howitt, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. – (EN) Hr. formand! Som Parlamentets ordfører om virksomhedernes sociale ansvar gennem mere end valgperioder glæder jeg mig i høj grad over min kollegas, Harlem Désir, initiativ om handel og VSA.

Virksomhederne siger ofte, at de bør indarbejde VSA i alle aspekter af deres aktiviteter, og dette initiativ er udtryk for, at den offentlige politik bør gøre det samme. Jeg håber virkelig, at kommissær De Gucht vil medtage disse henstillinger i den nye meddelelse om handelspolitik.

I de senere år har mit eget arbejde i stigende grad bestået i at repræsentere europæiske interesser i bestræbelserne på at fremme VSA-mekanismerne. Som tilhænger af OECD-retningslinjerne – efter min mening den førende internationale VSA-standard, som ligeledes er underskrevet af regeringer – støtter jeg på det kraftigste punkt 25 om, at man i fremtidige EU-handelsaftaler specifikt bør henvise til disse retningslinjer.

Kommissionen driver officielt nationale kontaktpunkter i henhold til disse retningslinjer, og jeg håber, at man også vil revidere dette engagement.

Som rådgiver for professor John Ruggie om erhvervsliv og menneskerettigheder støtter jeg kravet i betænkningens betragtning Q om, at virksomhederne skal udvise rettidig omhu og lykønsker det tidligere svenske formandskab med at have indføjet fuld støtte til anbefalingerne fra FN's særlige repræsentanter i Rådets konklusioner.

Kommissæren bør navnlig læse Ruggies kraftige kritik af stater, der undlader at tage hensyn til menneskerettighederne, når Kommissionen skal udvikle sin nye kompetence vedrørende investeringer.

Som medlem af det rådgivende udvalg om Global Reporting Initiative kan jeg støtte målsætningen om gennemsigtighed i punkt 15, men beder også Kommissionen gennemføre en øjeblikkelig offentlig høring om offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger i henhold til princippet om virksomhedernes integrerede rapportering om finansielle og sociale samt miljø- og menneskerettighedsmæssige virkninger.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg vil gerne minde Dem om dette endnu en gang. Denne gang lod jeg være med at afbryde medlemmet, lige inden hans taletid udløb. Men netop da han var færdig med sit indlæg, sagde tolkene: "Han taler simpelthen for hurtigt. Vi beklager." Jeg vil gerne bede medlemmerne holde et normalt taletempo.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Caspary, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. Wieland, mine damer og herrer! Jeg vil gerne lykønske alle tre ordførere med deres betænkninger. Jeg mener, at diskussionerne og forhandlingerne om disse tre betænkninger er et meget fint eksempel på, hvordan vi kan nå frem til en fælles holdning om vigtige emner som disse her i Parlamentet.

Jeg vil især gerne fokusere på et enkelt punkt. Det er mit indtryk, at vi i disse tre betænkninger har talt detaljeret om handelspolitikkens bidrag til de tre politikområder, som betænkningerne drejer sig om. I hr. Désirs betænkning, der drejer sig om virksomheder, fru Saïfis betænkning, der drejer sig om menneskerettigheder og miljøstandarder, og hr. Jadots betænkning, der drejer sig om klimaændringer, har vi nøje undersøgt, hvordan handelspolitikken kan bidrage til disse andre politikområder. Men jeg spørger ofte mig selv, hvad disse individuelle politikområder selv fører til. Indfører vi en tilstrækkeligt stærk forpligtelse på de politiske beslutningstagere på miljøområdet og det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område og på politiske beslutningstagere på andre områder til, at de skal gøre deres hjemmearbejde vedrørende deres egne områder?

For at sikre os, at vi ikke misforstår hinanden, vil jeg sige, at vi vist alle er enige om målene. Men undertiden er jeg bekymret for, at vi overlæsser handelspolitikken, mens man på andre politikområder stadig oftere ikke gør sit hjemmearbejde. Et eksempel på dette er de politiske beslutningstagere på miljøområdet i København, som det ikke lykkedes at finde en løsning for politikken vedrørende klimaændringer. Resultatet af dette var, at handelspolitikken blev overbebyrdet med ansvaret for at rette op på alle disse mangler.

Jeg ville være meget taknemmelig, hvis vi her i Parlamentet i løbet af de kommende uger og måneder alvorligt kunne overveje, hvordan andre politikområder kan bidrage til handelspolitikken i denne henseende. Derfor vil jeg gerne fremover høre os sige "handel og …" og ikke altid diskutere alt mulig andet og så også handel.

 
  
MPphoto
 

  Kriton Arsenis, for S&D-Gruppen. – (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg er sikker på, at Deres tjenestegrene ofte forklarer Dem, at visse nødvendige foranstaltninger vedrørende klimaændringer ikke kan gennemføres.

Men truslen fra klimaændringer er så kolossal, at spørgsmålet ikke er, hvad der bliver anvendt, men hvordan vi kan finde frem til, hvordan vi kan løse problemet, hvordan vi kan finde metoder til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger.

En løsning, der diskuteres i forbindelse med handelens bidrag til klimaændringer, er justeringer af importafgifterne, en afgift på import fra lande, der ikke træffer de samme foranstaltninger som os over for klimaændringerne.

Vi skal også undersøge, hvordan vi kan fjerne incitamenterne til at handle med sådanne varer. Vand er en lokal ressource, og alligevel er lande som Frankrig og Belgien samtidig blandt Europas største eksportører og Europas største importører af vand.

 
  
MPphoto
 

  Metin Kazak, for ALDE-Gruppen.(BG) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne takke de tre ordførere, fru Saïfi, hr. Désir og hr. Jadot, for det gode stykke arbejde, de har gjort med deres respektive betænkninger. Jeg glæder mig over opfordringen til at indføre juridisk bindende klausuler om menneskerettighedsstandarder i internationale handelsaftaler og støtter tanken om større fokus på gennemførelsen.

Jeg vil især gerne rette opmærksomheden mod overholdelse af arbejdsmarkedslovgivningen og navnlig mod kvinder og børn i de lande, som EU handler med. Både ordningen med generelle toldpræferencer og GSP+ er effektive instrumenter, der tilskynder til overholdelse af demokratiske værdier i partnerlandene. Men der skal etableres en tættere sammenhæng mellem menneskerettighedsklausulerne og GSP+. Koordineringen mellem Verdenshandlerorganisationen på den ene side og FN's højkommissær for menneskerettigheder og Den Internationale Arbejdsorganisation på den anden side skal styrkes. Derfor mener jeg, at ILO bør tildeles officiel observatørstatus i Verdenshandlerorganisationen.

Sidst, men ikke mindst skal vi som repræsentanter for Europas borgere modtage detaljerede informationer om forhandlinger om internationale handelsaftaler i overensstemmelse med Europa-Parlamentets nye beføjelser i henhold til Lissabontraktaten.

Med hensyn til Yannick Jadots betænkning skal vi naturligvis fremme "grøn" handel. Men vi skal også her være utroligt vågne, når vi skal identificere de varer, der er defineret som "grønne". Tilsvarende skal vi lægge større vægt på at fremme miljømæssigt forsvarlige vedvarende energikilder i modsætning til at yde støtte til fossile brændstoffer.

Fastsættelsen af en rimelig miljøpris i overensstemmelse med globale klimabeskyttelsesstandarder er et andet vigtigt punkt i betænkningen, som jeg hilser velkommen. Eftersom der ikke umiddelbart er udsigt til, at vi når frem til en multilateral klimaaftale, er det vigtigt at arbejde på europæisk niveau for at udforme en mekanisme til begrænsning af CO2-emissioner. Jeg mener, at både biobrændstoffer og biomasse skal medtages blandt de obligatoriske bæredygtighedskriterier i lyset af de modsatrettede virkninger, de har på miljøet.

Jeg vil gerne takke alle mine kolleger endnu en gang, og jeg håber, at disse betænkninger virkelig får stor indvirkning på forhandlingerne om en international aftale.

 
  
MPphoto
 

  Keith Taylor, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg var De Grønnes skyggeordfører for både Saïfi- og Désir-betænkningerne. Vi hilser dem velkommen som vigtige skridt i retning af at sikre bedre menneskerettighedsstandarder samt sociale og miljømæssige standarder i de lande, som er vores handelspartnere.

Hvis disse lande ønsker at sælge på de lukrative EU-markeder, bør vi tilskynde dem til at indføre ordentlige og bæredygtige standarder derhjemme. En måde at opnå dette på er ved at sikre forbedringer gennem obligatoriske klausuler og krav i handelsaftaler.

Fru Saïfi, som gjorde et fremragende job som ordfører, har en konstruktiv diskussion af de forskellige niveauer og aspekter af standarder for menneskerettigheder og for miljø og sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold på forskellige niveauer. Vi er enige i fru Saïfis forslag om at oprette en verdensmiljøorganisation, og at ILO's status skal styrkes. Vi syntes om kapitlet om bæredygtig udvikling i frihandelsaftaler, men ønsker, at disse standarder skal være bindende, ikke frivillige. Tilsvarende skal GSP-ordningerne have mere kant og kunne håndhæves.

Men vi er ikke enige med ordføreren i, at menneskerettighedsklausulen i frihandelsaftalen med Colombia var tilfredsstillende. Vi mente faktisk, at der var tale om en meningsløs og stiliseret menneskerettighedsklausul, der er en hån mod Parlamentets ønsker i denne henseende.

Videre til hr. Désirs betænkning, hvor vi ikke kunne være mere enige med ham, når han nævner de multinationale virksomheder som kilde til negative virkninger for miljøet og for vores sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder. De har nydt godt af handelsliberalisering, og de har udnyttet billig arbejdskraft – og alt for ofte billige materialer – men undladt at sørge for at videreformidle den rigdom, de har skabt på andres bekostning.

Vi har haft held til at ændre begge betænkninger og vil stemme for dem begge ved afstemningen. Her til sidst vil jeg gerne ganske kort understrege, at der skal gøres mere for at specificere ansvaret for menneskerettigheder og sociale og arbejdsmarkedsmæssige spørgsmål, som vi ønsker at prioritere. Det bør vi gøre i form af obligatoriske krav og ikke på grundlag af frivillige kodekser.

 
  
MPphoto
 

  Peter van Dalen, for ECR-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Fru Saïfi har udarbejdet en fornuftig betænkning. Rent kommercielle interesser må aldrig vinde på bekostning af omsorgen for vores medmennesker i andre lande, navnlig i udviklingslandene. Herunder tænker jeg også på de lande, hvor kristne og andre religiøse mindretal forfølges på grund af deres tro. EU har f.eks. handelsrelationer med Pakistan. Vi ønsker nu at give dette land yderligere handelsfordele for at hjælpe det tilbage på rette spor efter oversvømmelserne. Lad os bruge vores handelsrelationer til at fordømme lovgivningen om religiøs forfølgelse og blasfemi i Pakistan. Jeg vil også gerne nævne forhandlingerne mellem EU og Indien i denne forbindelse. Europa må ikke give efter for presset fra Indien, der har til formål, at ikkehandelsmæssige spørgsmål skal holdes uden for den nye handelsaftale. Menneskerettigheder og børnearbejde kan ikke adskilles fra handel og investeringer. Jeg opfordrer Kommissionen og mine kolleger til at stå fast i denne sag i henhold til Europa-Parlamentets beslutningsforslag fra marts 2009.

 
  
MPphoto
 

  Helmut Scholz, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. De Gucht, mine damer og herrer! Der er god grund til, at vi behandler disse tre betænkninger ved en forhandling under ét. Jeg vil gerne takke de tre ordførere for deres fremragende arbejde. Alle betænkningerne gør det klart, at alle grupper i Europa-Parlamentet ønsker at anbringe EU's handelspolitik i en bredere sammenhæng.

Tiderne med skrap, ensidig økonomisk bistand udadtil må nu være ovre. Derfor finder dagens diskussion sted på et særdeles passende tidspunkt, fordi vi afholder denne forhandling på grundlag af handelsstrategien, som hr. De Gucht har fremlagt, og som bør indeholde en række forslag og betragtninger og ligeledes specifikke projekter.

At beskytte klimaet, miljøet og menneskers værdighed er sammen med bekæmpelse af fattigdom over hele verden blevet anerkendt som en fælles opgave for hele menneskeheden. Disse opgaver er langt vigtigere end konventionelle handelsinteresser. Men det er vigtigt, at disse mål indarbejdes i en moderne handelspolitik.

Øget social fremgang som defineret gennem indekset for menneskelig udvikling og retsstatsprincippet er i den europæiske økonomis bedste interesse. De vil gøre det muligt at etablere et vellykket netværkssamarbejde med andre økonomier. Disse ting er i en vis udstrækning omfattet af virksomhedernes sociale ansvar, men de kan ikke gennemføres uden en national ramme.

Jeg vil gerne understrege, at min gruppe gerne havde set, at man var gået videre med nogle af de punkter, der tages op i de tre betænkninger. Selv om vi glæder os over, at virksomhederne lever op til deres sociale ansvar på eget initiativ, er det et faktum, at tusinder af mennesker verden over hver eneste dag opdager, at deres rettigheder i bedste fald kun findes på papiret og ganske enkelt overses i deres daglige arbejdsliv. Forholdene hos underleverandørvirksomheder, herunder ved fremstilling af råmaterialer, er ofte forfærdende. Dette fremgår af filmene om børnearbejde inden for chokoladeindustrien.

For at få bæredygtige leverancer af råmaterialer uden afbrydelser som beskrevet i Deres strategi, hr. De Gucht, skal vi tage hensyn til disse aspekter af de tre betænkninger.

 
  
MPphoto
 

  William (The Earl of) Dartmouth, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Handel skaber gensidig fremgang, og jeg vil gerne understrege ordet "gensidig". Det følger således heraf, at handelspolitik næsten aldrig bør bebyrdes med en politisk dagsorden.

På det personlige plan nærer jeg stor respekt for ordførerne til disse tre betænkninger, men den filosofi, der ligger til grund for betænkningerne, har været fremme ved mange valg og bliver for det meste stemt ned.

Det, vi ser, er et forsøg på at manipulere EU's handelspolitik – som Det Forenede Kongerige desværre er bundet af i øjeblikket – for i det skjulte at gennemføre en i det store og hele socialistisk dagsorden, der konsekvent er blevet afvist.

På det politiske plan er ordførernes rænkespil temmelig imponerende. Men som demokrat må jeg sige nej, og derfor stemmer vi nej i morgen.

 
  
MPphoto
 

  Laurence J.A.J. Stassen (NI).(NL) Hr. formand! Årsager og virkninger bag klimaændringer er baseret på en teori, men de synes snarere af have karakter af en religiøs overbevisning. Ikke desto mindre er alting underlagt denne religion, hvilket fremgår af denne betænkning om international handel. Man foreslår et veritabelt klimadiplomati, hvilket vil sige, at EU gerne vil gøre forretninger, men kun under strengt klimaneutrale betingelser – sådan som EU kan lide det – som om der ikke er noget, disse handelspartnere hellere vil end selv at gennemføre et indre marked. Eksport betyder trods alt transport, og mere transport er meget dårligt for de globale CO2-emissioner. Europa vil virkelig hjælpe udviklingslandene med dette – navnlig de lande, der f.eks. afhængige af eksporten af konkurrerende landbrugsprodukter. Hvad har det med EU at gøre? Hr. formand, dokumenterne viser en manglende forståelse af økonomi. Jeg vil gerne citere fra hr. Jadots betænkning, punkt 57: "beklager, at en betydelig del af den internationale handel består af ensartede produkter, som lige så let kunne produceres lokalt, og at den hermed forbundne transport ikke betaler for sine egne miljøomkostninger". Citat slut. Hvilket økonomisk geni har fundet på det? Enhver med selv et minimum af økonomisk uddannelse vil være fortrolig med det økonomiske princip, at specialisering og handel er selve drivkraften bag den økonomiske vækst. De naive ræsonnementer i denne betænkning vil være ødelæggende for den globale økonomi. Det er ikke underligt, at de fleste borgere og virksomheder kan klare sig uden europæiske klimamål. Alligevel fremturer Europa og udarbejder for 117. gang en række absurde klimamål. Nye vækstøkonomier som Kina og Indien er ligeglade med dem og vil tjene på Europas selvvalgte restriktioner. Hvem kommer i sidste ende til at betale prisen for denne stræben efter Europas Utopia? Det bliver borgerne og virksomhederne.

 
  
MPphoto
 

  Małgorzata Handzlik (PPE).(PL) Hr. formand, hr. kommissær! Først vil jeg gerne takke hr. Désir for det meget fine samarbejde om betænkningen om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler. Jeg var skyggeordfører for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) for denne betænkning. Virksomhedernes sociale ansvar har nu i et stykke tid været en del af diskussionerne om international handel, og dette skal ses på baggrund af, at principperne om socialt ansvar i de handelsaftaler, som EU for nylig forhandlede på plads med lande som Sydkorea, Colombia og Peru.

Det glæder mig, at Parlamentet med denne betænkning Parlamentet har understreget behovet for at udbrede brugen af disse referencer yderligere, som man i betænkningen kalder klausuler for virksomhedernes sociale ansvar. Jeg er sikker på, at medtagelsen af sådanne klausuler i internationale aftaler vil bidrage til større genkendelighed for instrumenter vedrørende virksomhedernes sociale ansvar og til at fremme og tilskynde virksomhederne selv til i højere grad at anvende dem. For vi må ikke glemme, at hvis disse instrumenter skal fungere korrekt, kræver det i høj grad en velvillig indstilling fra virksomhederne selv, eftersom det er virksomhederne, der beslutter sig for at gå videre end de juridisk bindende standarder.

Mine damer og herrer, under mit besøg for nylig i Indien spurgte jeg de erhvervsfolk, som jeg havde mulighed for at mødes med, om, hvad de gør inden for området virksomhedernes sociale ansvar. De kom alle med meget specifikke eksempler på foranstaltninger, som de gennemfører på dette område. Det fylder mig personligt med meget stor optimisme. Jeg håber, at Désir-betænkningen kan blive en ny stemme for EU's foranstaltninger og bidrage til en endnu bredere anvendelse af standarderne for virksomhedernes sociale ansvar.

 
  
MPphoto
 

  George Sabin Cutaş (S&D).(RO) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske Yannick Jadot med det ambitiøse forslag, han fremsætter i denne betænkning, og navnlig for hans vilje til at nå frem til et kompromis med alle de politiske grupper, der stillede ændringsforslag.

Vi må indrømme, at der har været centrale øjeblikke, hvor EU har haft mulighed for at tale med én stemme. København var et sådant øjeblik, hvor hele Verden ventede, at EU ville påtage sig en førerrolle i kampen mod klimaændringer og trække forsigtige stater i samme retning. Desværre blev disse forventninger ikke opfyldt, og skuffelsen var direkte proportional med dette.

Konklusionen på dette er, at der ikke var enighed inden for EU. Der er nationalregeringer, der reelt ikke er parate til at påtage sig betydelige forpligtelser med hensyn til at nedbringe drivhusgasemissionerne. En af forklaringerne på dette kan være den økonomiske og finansielle krise, der har dæmpet deres entusiasme for at forpligte sig til en ambitiøs klimapolitik.

Men kampen mod klimaændringer både lokalt og globalt skal være noget, som alle verdens lande konstant prioriterer. Det er ikke kun de kommende generationers fremtid, der bringes i fare, men det handler også om global retfærdighed.

Det er ikke retfærdigt, at udviklingslandene får lov til at betale prisen for den globale opvarmning, mens de industrialiserede lande koncentrerer sig om at tænke pragmatisk på deres egne behov. Der er behov for reel nord-syd-solidaritet.

Derfor betragter jeg Cancún-topmødet som en mulighed for at nå videre end en operationel aftale. Cancún skal føre til en global, juridisk bindende aftale, der kan bidrage til at holde den globale opvarmning under to grader Celsius.

Der er også behov for en kontrolprocedure, der er mere klart defineret end den, man nåede frem til i København. Desuden kan EU's bestræbelser alene på at bekæmpe klimaændringer ikke være nogen garanti for, at en aftale for perioden efter 2012 bliver en succes. Vi skal også overtale andre parter til at påtage sig mere ambitiøse forpligtelser til at nedbringer gasemissionerne, herunder af drivhusgasser.

Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne komme ind på forholdet mellem international handel og klimaændringer. Handel er et vigtigt instrument for overførsel af teknologi til udviklingslandene. Derfor skal hindringer for grøn handel fjernes. Dette kan ske ved at fjerne afgifterne på grønne produkter, i det mindste inden for Verdenshandlerorganisationen. Samtidig skal vi være opmærksomme på den kløft, der forårsages på globalt plan, som følge af det nuværende handelssystem med hensyn til arbejde og produktion baseret på transport. Derfor vil jeg slutte med en opfordring til at tilskynde til lokal produktion i EU.

 
  
MPphoto
 

  Catherine Bearder (ALDE).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne påpege over for kommissæren, at princippet om og udøvelsen af virksomhedernes sociale ansvar har bredt sig hurtigt inden for erhvervslivet i det seneste årti. Hvem kan have noget imod sådanne grundlæggende værdier, som at virksomhederne behandler deres ansatte ordentligt og respekterer menneskerettigheder og miljø?

Men hidtil har forbindelsen mellem handel og virksomhedernes sociale ansvar i bedste fald være spinkle, og der findes masser af argumenter. Den internationale handel styres af aftaler mellem stater, men skal VSA være et bindende engagement, som disse virksomheder skal tilslutte sig? Eller kan de overholde bestemmelserne frivilligt?

De europæiske borgere bliver mere bevidste. Så mange katastrofer for nylig – ikke mindst BP's olieforurening – har vist, at de standarder og den moral, som vores europæiske virksomheder opererer under i udlandet, skal overvåges.

Almindelige europæere er ikke længere villige til at hilse ekspansion i den internationale handel velkommen af rent økonomiske årsager og støtte den. Når handel ødelægger det naturlige miljø og sænker lokalbefolkningernes levestandard, mener vi, at det er nok. Kun regeringer kan fastsætte standarder, der sikrer, at de, der opfører sig moralsk og gennemsigtigt, ikke underbydes af dem, der ikke gør.

EU skal tilskynde virksomhederne til at indføre og rapportere om forpligtelser vedrørende VSA i alle deres erhvervsaktiviteter, både hjemme og i udlandet. Uden dette risikerer VSA kun at blive en pr-øvelse for nogle få multinationale virksomheder.

Jeg glæder mig over denne initiativbetænkning, hvori Kommissionen opfordres til at sætte VSA i centrum for EU's internationale handelsaftaler. Vi skal sikre, at respekten for bæredygtig udvikling og arbejdstagerrettigheder er lige vigtige ved forfølgelsen af EU's kommercielle interesser i udlandet.

 
  
MPphoto
 

  Jacky Hénin (GUE/NGL).(FR) Hr. formand, mine damer og herrer! I sit forsvar for den tøjlesløse frihandelstanke har Kommissionen sørget for en kommerciel afvæbning af EU og dermed udfyldt sin servile rolle som et instrument, der tjener helt specifikke interesser, hvilket er skadeligt for europæiske ansatte. Fri, uhindret konkurrence er en myte, der ødelægger arbejdspladser og liv.

Hvis konkurrencen er fri, er alle former for dumping mulig, startende med skat, sociale forhold og arbejdsmarkedsforhold, valutadumping og miljødumping. Konkurrencen bliver nødvendigvis forvredet. For at slippe ud af denne situation, der dræber industribeskæftigelsen og kaster arbejdstagerne og deres familier ud i elendighed, er der behov for streng kontrol med kapitalbevægelser fra medlemsstaternes side, skattely skal ødelægges, de sektorer, der er vigtige for livet – energi, vand, lægemidler, landbrug og uddannelse – skal fjernes fra det kommercielle område, og frem for alt skal miljøkriterier samt sociale og arbejdsmarkedsmæssige kriterier sikres på lige fod inden for kommercielle aktiviteter, og de ansattes rettigheder skal defineres og håndhæves.

 
  
MPphoto
 

  Elisabeth Köstinger (PPE).(DE) Hr. formand! EU har et stort ansvar for menneskerettigheder, sociale standarder og for at sikre miljøet i sine nuværende og fremtidige handelsrelationer. Disse standarder udgør et vigtigt grundlag for diskussionerne om frihandelsaftaler. EU bør foregå med et godt eksempel i alle sine forhandlinger og kræve retfærdige beskæftigelsesforhold samt bæredygtig anvendelse af ressourcer. I denne forbindelse vil jeg især gerne fremhæve de igangværende Mercosur-forhandlinger og forhandlingerne med Indien. Ønsker EU virkelig at støtte import af billige produkter, der er fremstillet med brug af børnearbejde, og som indebærer ødelæggelse af naturlige ressourcer? Vores mål skal være at sikre gode arbejdsforhold og gode lønninger i disse lande i stedet for hurtige profitter. Kommissionen skal fortsat indarbejde klare standarder i fremtidige handelsaftaler og medtage dem ved internationale forhandlinger.

Men disse standarder drejer sig ikke blot om etiske overvejelser og de værdier, som EU står for, men også om ligebehandling af producenter både fra Europa og tredjelande. Af andre vigtige faktorer kan nævnes de europæiske forbrugeres stigende efterspørgsel på produkter og sporbarheden i produktionsmetoderne. På denne baggrund vil jeg gerne her til sidst komme ind på hr. Jadots betænkning. Punkt 48 er yderst kritisk over for den fælles landbrugspolitik. Men denne politik er garant for en sikker forsyning af fødevarer af høj kvalitet. I betænkningen henvises der til de tydelige negative virkninger på klimaændringerne. Jeg vil gerne slå fast, at prioriteringen her er fødevaresikkerhed for vores 500 mio. borgere. EU skal blive ved med at være selvforsynende med fødevarer og må ikke blive afhængig af import. Det ville være en katastrofe. Jeg har en stærk forpligtelse over for EU's borgere, og derfor kan jeg ikke støtte denne passage i betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand! Jeg er meget tæt involveret i den nye strategi for international handel. Som medlem af INTA-Udvalget i den foregående valgperiode opfordrede jeg tålmodigt til, at vores handelspolitik skulle være et instrument, der støtter en retfærdig konkurrence, og en nøgle til bevarelsen af europæiske værdier og kommercielle interesser på det globale marked. Presset for strengere sociale og miljømæssige standarder er en metode til at fjerne uretfærdighed og ulige betingelser inden for den internationale handel. I seks år har jeg opfordret til, at alle handelsaftaler skulle have menneskerettighedsklausuler, og at overholdelsen af disse skulle være en forudsætning for præferencebehandling.

Endelig beder Europa-Parlamentet gennem denne betænkning i dag Kommissionen fremsætte et forslag til forordning, der forbyder import til EU af varer, der er fremstillet ved brug af moderne former for slaveri og tvangsarbejde og i lande, hvor de grundlæggende menneskerettighedsstandarder krænkes. Dette skal både gælde AVS-landene og Kina. Jeg vil gerne takke og lykønske min kollega, fru Saïfi, med dette dokument, der er bevis på, at Parlamentet gør fremskridt.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Hr. formand! Mulighederne som følge af vedtagelsen af Lissabontraktaten betød, at man kunne indføre den længe ventede balance mellem handelslovgivning og menneskerettigheder. Jeg tror fuldt og fast på, at EU med henblik på at opretholde sin troværdighed og integritet skal gøre aktiv brug af denne mulighed og begynde at handle konsekvent på menneskerettighedsområdet, både i sine interne og eksterne politikker.

Jeg vil gerne understrege anmodningen til Kommissionen om at indgå aftaler, der indeholder klausuler om demokrati, menneskerettigheder og overholdelsen af sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige standarder, og samtidig at sikre en effektiv overvågning af overholdelsen af og gennemførelsen af disse standarder i praksis. I aftalerne skal man være særligt opmærksom på de kommercielle aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder for at sikre beskyttelsen af retten til sundhed, der hænger meget tæt sammen med retten til livet. Jeg vil gerne lykønske fru Saïfi med en meget modig og konsekvent tekst.

 
  
MPphoto
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE).(SV) Hr. formand! Jeg mener, at vi kan sammenfatte disse tre betænkninger ved at sige, at vi bevæger os fra at se mennesker som redskaber, der bruges til handel, til at betragte handel som et redskab, der skal bruges til mennesker. Vi ønsker at komme væk fra en logik, hvor en euro i overskud på handel svarer til to euro, der går tabt for miljøet eller i sociale omkostninger. Betænkningerne indeholder også mange specifikke forslag, f.eks. fru Saïfis fremragende forslag om en verdensorganisation for miljøet, eller forslaget om øgede beføjelser til Den Internationale Arbejdsorganisation eller importafgifter som et middel til at begrænse uretfærdig konkurrence og emissioner, der er skadelige for klimaet, samt forslaget om høring af lokalsamfundene, inden der foretages investeringer.

Dette er ikke bare gode hensigter, som De bør tage ad notam, hr. kommissær. Men nu ønsker vi at se de konkrete resultater af vores krav. Vi ønsker at se lovgivning, når dette er nødvendigt. Vi ønsker at se ændringer af gennemførelsen, når det er nødvendigt, og vi ønsker at se Kommissionen tage initiativet ved internationale forhandlinger for at forbedre reglerne.

 
  
MPphoto
 

  Csanád Szegedi (NI).(HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Mit parti, Jobbik – Bevægelsen for et bedre Ungarn – lægger stor vægt på miljøbeskyttelse og genoprettelse af den økologiske balance. Vi er overbevist om, at Europa ikke kun står over en økonomisk klemme og recession, men også over for en miljøkrise. Derfor mener vi, at det er utroligt vigtigt at sikre, at vi er selvforsynende inden for fødevareindustrien og den lette industri i EU. Ingen forstår, hvorfor EU er nødt til at importere store mængder hvidløg og peberfrugter fra Kina og kylling fra Brasilien, når disse produkter kan fremstilles lokalt. Derfor siger jeg, at vi har behov for at være selvforsynende inden for fødevareindustrien og den lette industri. Det er vores ansvar her i Europa-Parlamentet at beskytte europæiske landmænd, SMV og vores egne borgere og give dem mulighed for at få rene fødevarer af høj kvalitet fra lokale landmænd. Vi mener også, at det er vigtigt at gøre det obligatorisk at indføre miljøvenlige teknologier i størst mulig udstrækning.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(EN) Hr. formand! Konkurrence er det, der gør handel levende. Det er klart, at for at få konkurrence skal man kunne konkurrere, og nogle af de ordninger, vi har med tredjelande, stiller vores egne producenter i en ugunstig situation.

Elisabeth Köstinger henviste til Mercosur, og det er bestemt korrekt, at mange landbrugs- og fiskeriprodukter, der kommer ind i EU, fremstilles ved en langt ringere standard end dem, vi kræver inden for EU. Det er vi bestemt nødt til at finde en løsning på.

Når det er sagt, er det positivt, at nogle af de aftaler, vi har indgået på det seneste, er virkelig gode, som f.eks. frihandelsaftalen med Korea. Vi har brug for mere af det. Jeg mener, at de fleste mennesker er enige i, at det vil gavne både os og dem.

Jeg vil spørge kommissæren, om der er planer om at indgå en økonomisk partnerskabsaftale med Japan. En undersøgelse foretaget af centret i København har vist, at vi kan tjene 33 mia. EUR og Japan 18 mia. EUR ved en sådan ordning.

 
  
MPphoto
 

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Dette har været en meget indholdsrig forhandling. Selv om filosofien bag de tre betænkninger er den samme, er de detaljer, idéer og reaktioner, vi har fremlagt i dag, ikke noget jeg kan kommentere detaljeret på den korte tid, jeg har til rådighed. Nogle idéer kan gennemføres i praksis, andre bliver vanskeligere, fordi vi opererer inden for en juridisk, institutionel og politisk ramme, både som en Union med 27 medlemsstater og som medlem af WTO. Jeg vil forsøge at fremhæve de ting, som efter min mening er det centrale i de enkelte betænkninger. Desværre kan jeg ikke komme ind på det hele.

I forbindelse med Saïfi-betænkningen var en række af Dem inde på muligheden af at give ILO-observatørstatus i WTO. Mit udgangspunkt er, at der helt klart er mulighed for at forbedre den internationale forvaltning og sikre en bedre koordination mellem internationale organisationer. Min næste bemærkning er, at for at anvende handelspolitikken til at opnå et bedre resultat på det sociale området samt arbejdsmarkedsområdet og miljøområdet er vi nødt til at opstille realistiske mål. Strukturelle ændringer tager lang tid at gennemføre, og hvis vi mener det realistisk med, at WTO-medlemskabet skal gå i retning af en "handel og ..."-dagsorden, er det et langsigtet projekt.

Jeg vil gerne tilføje, at med hensyn til forslaget i Saïfi-betænkningen om, at der bør foretages en menneskerettighedsvurdering af frihandelsaftaler, mener jeg, at dette bør være tilfældet i hele forhandlingsprocessen. Jeg stiller mig lidt skeptisk over for indsættelsen af en særlig periode mellem forhandlingernes afslutning og aftalens ikrafttræden. Dette blev også diskuteret i anden sammenhæng her til formiddag, men jeg mener, at vi bør holde os til proceduren i Lissabontraktaten, som gør det meget klart, at det er op til Kommissionen at parafere sådanne aftaler. Derefter går ratificeringsproceduren i gang, og Rådet skriver under, hvilket er deres måde af ratificere på. Dernæst har Europa-Parlamentet ret og pligt til at ratificere gennem en afstemning. Med hensyn til forslaget om en menneskerettighedsvurdering forud for paraferingen – lad os kalde det for en slags forudsætning – ser jeg ikke så positivt på dette. På den anden side mener jeg, at selve idéen om at vurdere en aftales betydning for menneskerettighederne giver mening, og det ser jeg positivt på.

Der er også blevet stillet specifikke spørgsmål, f.eks. om børnearbejde. De ved, at vi i øjeblikket forhandler om en frihandelsaftale med Indien, hvor hele spørgsmålet om bæredygtighed også skal tages op. Indien er meget skeptisk over for et sådant bæredygtighedskapitel i aftalen, men vi insisterer – og vi bliver ved med at insistere – på, at et sådant kapital er på sin plads, og jeg tror, at det nok skal komme med i sidste ende.

Jeg vil blot bede om, at De, når De senere skal diskutere dette, tager hensyn til, at de enkelte tredjelandes holdning til et sådant bæredygtighedskapitel måske ikke kun gælder selve indholdet, men også visse tredjelandes filosofi på dette område.

Med hensyn til Jadot-betænkningen har jeg hørt opfordringer om et klimakapitel i alle bilaterale aftaler. Jeg er en varm tilhænger af miljømæssig bæredygtighed, for fremtiden tilhører ikke os. Jeg mener imidlertid, at vi skal sørge for at erkende, at de mange elementer, skal medtages, hvis vi skal levere et tilfredsstillende svar på udfordringen med klimaændringer – fra emissionsgrænser til finansiering – ikke kan omsættes til bestemmelser i vores handelsaftaler. Jeg mener, at der findes et bredere forum for dette, og hvis der opnås enighed i dette bredere forum, skal en sådan aftale naturligvis afspejles i de bilaterale frihandelsaftaler. Om det også er muligt i den udviklingsrunde, vi netop har diskuteret, Doha-runden, er mere tvivlsomt, fordi der blandt deltagerne i denne multilaterale proces bestemt ikke er enighed om, at der skal et klimakapitel med i den endelige aftale. Men vores holdning vil være, at vi går ind for dette.

Endelig vedrørende hr. Désirs betænkning mener jeg, at den kommer lige i rette tid, idet Kommissionen er i færd med at udarbejde en ny meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar (VSA).

Kommissionen og medlemmerne af OECD bidrager aktivt til at ajourføre de nuværende OECD-benchmarks inden OECD's ministermøde i maj 2011.

I alle vore VSA-aktiviteter vil vi grundigt overveje de forskellige muligheder for at fremme en ansvarlig adfærd hos de europæiske virksomheder, uanset hvor de opererer, og med særlig hensyntagen til gennemførlighed og konsekvenser.

Jeg vil gerne tilføje, at det ikke kun er et spørgsmål om handel eller om bilaterale og multilaterale handelsaftaler. I USA vedtog man for nylig lovgivning, som betyder, at multinationale virksomheder – og ikke kun virksomheder, der opererer i USA, men også virksomheder med hovedkontor i landet – skal være ansvarlige og fremlægge certificering af deres finansielle operationer og transaktioner vedrørende råmaterialer.

Det er et meget prisværdigt initiativ, som rent faktisk ligger fuldstændig uden for bilaterale aftaler. De fleste af disse operationer med råmaterialer er ikke omfattet af bilaterale aftaler, de betragtes simpelthen som finansielle og industrielle operationer udført af multinationale virksomheder, men hvis de har hovedkontor i USA, kan USA gribe ind over for sådanne virksomheder. Jeg mener, at det vil være en virkelig god idé, hvis vi overvejer at gøre præcis det samme for europæiske virksomheder, der især opererer i lande i Den Tredje Verden, og derefter udvider den samme fremgangsmåde til lande som Canada og Australien, så vi til sidst kan dække de fleste af sådanne industriaktiviteter og udvindingsindustrier i verden. Det vil efter min mening være et betydeligt bidrag til udviklingen af bæredygtige betingelser.

Kort sagt: Tillykke med de tre betænkninger. Jeg er bestemt villig til at fortsætte diskussionen om disse emner med Dem i de kommende måneder og år.

 
  
MPphoto
 

  Tokia Saïfi, ordfører. – (FR) Hr. formand! Tiden er for kort, hr. kommissær, til at genåbne en diskussion om det svar, De netop har givet os. Derfor vil vi fortsætte diskussionen, som De sagde.

Jeg vil gerne starte med at takke alle talerne, navnlig skyggeordførerne, samt mine kolleger hr. Jadot og hr. Désir for vores samarbejde. Emnerne mindede om og supplerede hinanden, og det gav os mulighed for at udveksle idéer. Det gav os også mulighed for at demonstrere en konsekvent metode i vores arbejde, nemlig at gøre samhandelen mere åben over for principperne for menneskerettigheder, arbejdsmarkedslovgivning og miljølovgivning.

Som jeg påpegede tidligere, vil det, som De også var inde på, hr. kommissær, tage tid at ændre folks tankegang, men vi kan ikke vente på, at de selv ændrer tankegang. Så hvis vi gennemfører nogle af de foranstaltninger, der foreslås i de forskellige betænkninger, vi har fremlagt for Dem i aften, vil vi gradvis bevæge os i retning af en mere retfærdig og grønnere økonomi. EU skal iværksætte disse ændringer og foregå med et godt eksempel for sine handelspartnere.

 
  
MPphoto
 

  Yannick Jadot, ordfører. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke kommissær De Gucht for hans svar og for hans forslag til det videre arbejde. Jeg har bemærket mig hans svar om klimakapitlet, og jeg håber, at det også vil lykkes os at arbejde med de resterende aspekter og fremsætte forslag, der vil føre til konkrete foranstaltninger, og til, at visse elementer medtages i handelsaftalerne. Endelig har det forhold, at handelsforhandlinger inden for Verdenshandelsorganisationen, som utvivlsomt er meget komplicerede, er brudt sammen også fjernet EU's forskellige muligheder for at medtage mere innovative elementer i bilaterale aftaler og for at forsøge at udforme nye typer af handelsaftaler, der i højere grad indeholder EU's mål vedrørende miljø, klima, menneskerettigheder eller sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder.

Dette er derfor på en måde en mulighed. Jeg synes, at det er en meget kraftig anmodning, og hvis disse betænkninger får bred opbakning i morgen, bliver det virkelig – og det ønsker jeg at tro på – et fantastisk vigtigt signal fra Europa-Parlamentet til Kommissionen og Rådet.

Jeg vil gerne svare fru Stassen, som er gået, på hendes spørgsmål om økonomien. Man har stadig skrevet bøger om økonomi efter det 19. århundrede. Derfor kan vi se, at udfordringerne for, hvordan man integrerer sociale og miljømæssige spørgsmål i produktionsomkostningerne, er en vigtig faktor med hensyn til at definere virkeligheden for komparative fordele.

Tilsvarende vil De, fru Muscardini, altid have min støtte, når det drejer sig om at forsvare EU's fødevaresuverænitet. Så hvis De er parat til sammen med mig og andre at bekæmpe Blair House-aftalen, som trods alt er den største hindring for reel fødevaresuverænitet, for den reelle fødevaresikkerhed i Europa i dag, har De min støtte.

Så derfor vil jeg sige tak til alle mine kolleger og til Dem, hr. kommissær, for Deres åbenhed over for det konkrete arbejde og de konkrete foranstaltninger med hensyn til de aftaler, der snart vil blive forhandlet på plads og indgået.

 
  
MPphoto
 

  Harlem Désir, ordfører. – (FR) Hr. formand! Som De kan se, havde jeg to minutter tilbage. Det vidste De godt, så hvis De havde et problem med tiden tidligere, kunne De have trukket tiden fra denne del af mit indlæg, som kunne have været kortere. Jeg vil især takke mine kolleger og kommissæren for hans svar.

Det slående i denne forhandling er den meget brede enighed, der går videre end forskellene mellem grupperne. Dette skyldes imidlertid behovet for at tage større hensyn til de sociale og miljømæssige dimensioner i handelspolitikken, de aftaler, vi forhandlinger om.

Da De afskar mig med Deres meget interessante tale, som jeg er sikker på, at vores borgere i hele EU ville have fundet fascinerende, ville jeg såmænd bare sige noget, som kommissæren selv kom ind på, nemlig at virksomhedernes sociale ansvar ikke, og det har han helt ret i, kan træde i stedet for overholdelse af loven og the medlemsstaternes ansvar.

Hr. De Gucht har også ret i, at der netop i dette øjeblik er stillet forslag om nye skridt inden for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og også inden for Verdenshandelsorganisationen (WTO) som følge af professor Ruggies rapport, som hr. Howitt nævnte. Det drejer sig om de multinationale virksomheders ansvar, ikke kun i relation til minedrift, men også inden for mange andre ansvarsområder, navnlig med hensyn til deres støtte til andre lande, inden for deres indflydelsessfære eller gennem deres forsyningskæder. Retligt samarbejde vil også sikre, at moderselskabet ikke kan undslippe sit ansvar i relation til handlinger, som begås af dets datterselskaber eller en underleverandør, når det har overtrådt miljø- eller socialbestemmelserne. Alt dette er meget vigtigt.

Selv om jeg indrømmer, at det bliver vanskeligt, mener jeg simpelthen, at vi skal skabe en forbindelse med handelsaftaler. Der findes allerede et par henvisninger virksomhedernes sociale ansvar i aftalen med Korea og med latinamerikanske lande. Jeg mener, at vi med den dialog, vi har indledt i dag med Kommissionen, fortsat skal sikre, at vores mål med hensyn til virksomheders sociale ansvar og en bæredygtig udvikling er konsekvente i de internationale handelsaftaler.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Mange tak, hr. Désir.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen, torsdag den 25. november kl. 12.00.

 
Seneste opdatering: 26. april 2011Juridisk meddelelse