Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel til Kommissionen af Sharon Bowles for Økonomi- og Valutaudvalget om revision af konkurrencereglerne for horisontalt samarbejde (O-0131/2010 – B7-0565/2010).

  José Manuel García-Margallo y Marfil, stedfortræder for spørgeren. – (ES) Fru formand, hr. kommissær! De to gruppefritagelsesforordninger, den ene om specialiseringsaftaler, den anden om forskning og udvikling, udløber den 31. december i år. Kommissionen har udarbejdet to lovgivningsforslag, to forslag til forordninger, som er forelagt Parlamentet, og som skal erstatte de forordninger, der nu udløber.

Der er løbet meget vand i havet, siden de første forordninger blev vedtaget. Der er indført store ændringer i lovgivningen, navnlig moderniseringspakken fra 2003, der er afsagt afgørende domme på dette område, og Kommissionen har lært meget af praksis, som også er et vigtigt aspekt.

Kommissionen har iværksat to høringsrunder med de berørte parter, hvilket er god praksis for at få en god lovgivning og offentlighedens støtte. Det store spørgsmål er nu: Hvordan har den tænkt sig at bruge svarene fra dem, der deltager i høringen? Vil den tage hensyn til dem, eller bliver disse svar bare arkiveret lodret? Det, Parlamentet og Økonomi- og Valutaudvalget ønsker at vide i denne sammenhæng, er faktisk seks ting. Hvilke forslag og specifikke ideer har interessenterne fremsat, som Kommissionen vil tage hensyn til i udformningen og fastlæggelsen af disse forordninger, når de skal omsættes fra teori til praksis?

For det andet: Hvad mener Kommissionen om de horisontale aftaler, der ikke er omfattet af fritagelsesforordningerne om specialisering eller forskning og udvikling? Hvad sagde interessenterne unde denne høringsrunde? Hvilke fordele vil der være med hensyn til erhvervsliv, realøkonomi og konkurrencebeskyttelse ved at stille forslag til nye forordninger, som tager hensyn til horisontale aftaler, der ikke er omfattet af de to gruppefritagelsesforordninger, som vi behandler nu? Agter Kommissionen at udarbejde nye forordninger for disse områder? Ja eller nej? Det er da et relativt klart spørgsmål.

Det tredje problem, som blev drøftet indgående i Økonomi- og Valutaudvalget, er det, der kaldes "patentbaghold", som, hvilket vil være kommissæren bekendt, finder sted, når en af de interessentvirksomheder, der deltager i fastlæggelsen af standarder, tilbageholder oplysninger om patenter, det har eller planlægger at få registreret i fremtiden. Dette er til stor skade og besvær for virksomheder, som ikke har denne oplysning og forpligter sig til at handle ifølge de fastlagte parametre.

Dette er et relativt specifikt spørgsmål, det handler om konkurrencefordrejning og hindringer i det indre marked, hvilket er en kardinalsynd i vores institution: Vil Kommissionen håndtere problemet med "patentbaghold" inden for rammerne af det nye udkast til forordninger, eller mener den, at supplerende, sektorspecifik lovgivning bliver nødvendig for at undgå misbrug af patentrettigheder? Vil Kommissionen sikre, at der er nogle integrerede, konsekvente lovgivningsmæssige rammer uden indbyrdes modsætninger mellem konkurrenceregler og sektorspecifik lovgivning inden for intellektuelle ejendomsrettigheder?

Det fjerde og femte spørgsmål vedrører økonomisk styring eller styring af konkurrencen, hvis De foretrækker det. Vi har lært, at vi skal søge at være på linje med andre konkurrencemyndigheder, og her er det vigtigt at vide, i hvilket omfang Kommissionen i udarbejdelsen af disse forordninger har gjort brug af domstolsafgørelser og beslutninger truffet af nationale og internationale myndigheder.

Det sidste spørgsmål henviser til et emne, der er særligt følsomt for mit udvalg, og jeg er sikker på, at hr. Schwab har noget at sige hertil. Det handler om marketingkæden for fødevareprodukter. Det er tydeligt, at der er ulighed i betingelserne for producenter mellem landmænd på den ene side og store kæder på den anden. Vil Kommissionen gøre noget for at sikre ligelig, retfærdig behandling af den svagere part i denne kontrakt? Det er disse spørgsmål, hr. kommissær, som jeg vil bede Dem besvare så fuldstændigt, klart og præcist som muligt.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Fru formand! Mange tak for dette spørgsmål, det er bestemt et af EU's meget vigtige ansvarsområder.

Konkurrerende virksomheder arbejder ofte sammen, f.eks. om forskning og udvikling, produktion, indkøb, produktstandardisering og informationsudveksling. Som De ved, kan dette være en fordel for forbrugerne og medføre lavere priser, større udvalg og bedre produkter. Disse horisontale aftaler – vi kalder dem horisontale, fordi de samarbejdende virksomheder er aktive på samme niveau i forsyningskæden – kan gøre det muligt for virksomhederne at reagere på øget konkurrencepres og de nye markedsvilkår, der skyldes globaliseringen.

Men der er også en risiko for, at den slags aftaler kan skabe alvorlig konkurrence, f.eks. hvor parterne aftaler faste priser, dele markeder mellem sig eller begrænse output. Kommissionen har brugt de sidste to år til at revidere konkurrenceretningslinjerne for horisontale aftaler med en dybtgående vurdering og bred høring. De nye bestemmelser, som skal vedtages inden årets udgang, bliver meget mere detaljerede, brugervenlige og klare og giver bedre vejledning om, hvilke former for samarbejde der er tilladt.

Som altid har Kommissionen skullet finde en balance mellem de forskellige interessenters behov. De to hovedelementer i de nye konkurrencebestemmelser er fastsættelse af standarder og informationsudveksling. I forbindelse med den offentlige høring fremsatte omkring to tredjedele af interessenterne bemærkninger til standardisering.

Et velfungerende system til fastsættelse af standarder er vitalt for EU's økonomi som helhed og især for informations- og kommunikationsteknologisektoren. De horisontale retningslinjer fremmer et standardiseringssystem, som er gennemsigtigt og medfører forudsigelige omkostninger til licenser til intellektuelle ejendomsrettigheder. Dette forudsætter, at man finder en balance mellem virksomhedernes undertiden modstridende interesser, hvor der er involveret forskellige forretningsmodeller i standardiseringsprocessen. I den ene ende af spektret er der den rene innovator og i den anden den rene producent, hver med forskellige prioriteringer og behov.

Med de nye regler sikres det dels, at der er incitamenter nok til at sikre mere innovation, og at de traditionelle fordele ved standardiseringer går videre til forbrugerne. For at sikre, at standardiseringsaftalerne ikke skal vurderes efter konkurrencereglerne og være omfattet af den såkaldte safe harbour-betydning, hvor de formodes at være i overensstemmelse med konkurrencereglerne, skal tre generelle betingelser være opfyldt.

Den første er, at standardiseringsorganisationen skal have en balanceret IPR-politik, der kræver formidling af de relevante IPR-oplysninger i god tro, samt en forpligtelse til at give licens på rimelige vilkår og uden forskelsbehandling. Den anden er, at standardiseringsprocessen skal være åben og gennemsigtig, så deltagelse er åben for alle relevante aktører. Den tredje er, at standardiseringsprocessen også skal være gennemsigtig på en sådan måde, at interessenterne kan orientere sig om kommende, igangværende og afsluttet standardiseringsarbejde.

De nævnte også patentbaghold. Erfaringer fra både EU og USA viser, at patentbaghold kan være et reelt problem, fordi det hindrer erhvervslivet i at træffe kvalificerede valg vedrørende potentielle omkostninger til de teknologier, der er valgt i standarden. Kommissionens tilgang er at give standardiseringsorganisationerne incitamenter til at indføre klare regler for formidling af oplysninger om patenter. Selv om dette ikke helt fjerner risikoen, reducerer det den bestemt.

For F&U-aftaler med et begrænset antal parter, ofte kun to, viste den offentlige høring, at interessenterne fandt, at der i praksis ikke er noget reelt problem med patentbaghold, da parterne har et incitament til at markedsføre innovationer, og eventuelle problemer kan løses ved hjælp af kontrakter mellem parterne.

Og vedrørende informationsudveksling kan dette være konkurrencefremmende, når det sætter virksomhederne i stand til at indsamle generelle markedsdata, så de kan yde forbrugerne en bedre service. Men der er også situationer, hvor udveksling af markedsinformation kan misbruges, f.eks. hvis virksomhederne bruger følsomme oplysninger til at koordinere deres adfærd. For at opfylde et stort ønske fra interessenterne indeholder retningslinjerne et nyt kapitel med generelle principper for vurdering af informationsudveksling.

Det sidste spørgsmål, som Parlamentet rejste, handler om indkøbsforeninger. Kommissionen har altid ment, at fælles indkøbsgrupper for små handlende kan virke befordrende for konkurrencen, især i forhold til store leverandører. De horisontale retningslinjer har siden 2000 betydet, at denne type samarbejde indtil visse grænser for markedsandele kan vurderes positivt. Efter revisionsprocessen foreslår Kommissionen, at indkøbsaftaler, så længe deltagernes markedsandel ikke overstiger 20 %, antages at være i overensstemmelse med konkurrencereglerne. Men Kommissionen ved også godt, at internationale indkøbsalliancer for store detailhandlende kan få en negativ indvirkning på konkurrencen, og disse spørgsmål undersøger Kommissionen i samme forbindelse for at sikre en fødevareforsyning, der fungerer bedre.

  Arturs Krišjānis Kariņš , for PPE-Gruppen. – (LV) Fru formand, hr. kommissær! Ingen af os kan lide at betale for meget for noget, hvis reelle værdi vi ikke kender. På samme måde kan vi ikke lide at betale for meget på grund af uhæderlige aftaler mellem virksomheder. Konkurrencepolitikken i EU har hidtil været rettet mod uhæderlige virksomheder. Reguleringen af horisontalt samarbejde mellem virksomheder er en af de måder, som Kommissionen på en efter min mening vellykket måde løser problemet med konkurrence, hvor virksomheder samarbejder om f.eks. forskning og udvikling, fuld udnyttelse af produktionsvolumen, distribution af fælles goder og standardisering. Det er positivt, at der fokuseres på standardisering i de nye bestemmelser for samarbejde mellem virksomheder. Det giver virksomheder og sektorer mulighed for at træffe et klart valg med hensyn til de patenter, som de ønsker at udnytte. Alle standarder består af patenter, som opfindere og virksomheder har registreret. For at få indført en standard skal man vide noget om den præcise teknologiske løsning, der tilbydes, og hvad patentindehaveren ønsker at modtage for brug af hans patent. Derfor bør vi støtte en mekanisme, hvor alle interesserede parter i forbindelse med valg af en standard har fuldt kendskab til fordele og ulemper ved denne eller hin opfindelse og til den pris, de kommer til at betale for at bruge patentet. Vi vil gerne træffe kvalificerede valg i dagligdagen, og derfor er det kun naturligt, at virksomheder, der investerer betydelige summer i udvikling og fremstilling af nye teknologier med stor værditilvækst, også har lyst til at træffe sådanne valg. Disse nye regler for horisontalt samarbejde mellem virksomheder vil efter min mening betyde, at virksomhederne ikke kommer til at betale en for høj pris for at bruge patenter.

  Antolín Sánchez Presedo, for S&D-Gruppen. – (ES) Fru formand, mine damer og herrer! At konkurrere er ikke det modsatte af at samarbejde. Der findes samarbejdsaftaler mellem virksomheder, der konkurrerer på samme markedsniveau, som er konkurrencedygtige og i overensstemmelse med den oprindelige kilde til fællesskabsret.

Af hensyn til retssikkerheden, og da dette er et komplekst emne, der kræver en afbalanceret løsning, skal virksomhederne have de rette værktøjer til at bestemme, hvilke horisontale aftaler der overtræder forbuddene i traktaten og begrænser konkurrencen.

Dette er et kritisk tidspunkt, fordi retningslinjerne for horisontale aftaler er ti år gamle, og blokken af fritagelsesforordninger for specialiseringsaftaler og innovations- og udviklingsaftaler udløber ved årets udgang. Derfor skal EU ajourføre disse instrumenter snarest. Vi kan ikke tillade os den luksus at have juridiske huller, som skaber tvivl, usikkerhed og lammelse i vores virksomheders aktiviteter.

Dette ville være en uacceptabel begrænsning for vores økonomi og utrolig uansvarligt i disse krisetider, der kræver initiativer for at få sat nyt skub i erhvervslivet. Da fristen for revision er blevet forlænget til 31. december 2022, skal de give EU's erhvervsliv de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne håndterede de store forandringer, der vil indtræde på den internationale økonomiske arena i de kommende år.

For et par måneder siden vedtog EU Europa 2020-strategien under det spanske formandskab. Den er en klar forpligtelse til at sikre et integrerende samfund baseret på viden og innovation. De nye lovgivningsrammer skal fremme udviklingen af en intelligent, sammenhængende økonomi, der kan skabe forbindelse mellem virksomhedsnetværk og udnytte synergien mellem virksomheder gennem aftaler, der fremmer standardisering, specialisering, forskning og udvikling til fordel for EU's forbrugere, men også aftaler, der bidrager til fælles produktion, indkøb, markedsføring og fremme af kooperativer og virksomhedsgrupper, især for små og mellemstore virksomheder.

Vi støtter Kommissionens brug af denne pakke med initiativer til at øge effektiviteten, fremme videnskabeligt og teknisk fremskridt, sikre fordele for slutbrugerne, forbedre den generelle konkurrenceevne og sikre en bæredygtig udvikling i vores virksomheder.

  Sylvie Goulard, for ALDE-Gruppen. – (FR) Fru formand! Der er sagt meget, især af mine kolleger hr. García-Margallo y Marfil og hr. Sánchez Presedo, om de livlige diskussioner, vi har haft i Økonomi- og Valutaudvalget, og om vigtigheden af en hurtig vedtagelse af betænkninger, som hr. Sánchez Presedo netop har sagt, for at få afklaret forholdene for vores virksomheder. Jeg vil begrænse mig til to bemærkninger, som er lidt mere generelle og politiske.

For det første har krisen i alle vores lande fået folk til at trække sig ind i sig selv og skabt grobund for nationalistiske og protektionistiske fristelser, og vi i Parlamentet er derfor særligt på vagt, når det handler om beskyttelse af det indre marked, og at det ikke bliver opsplittet. Det er en udfordring – jeg kan se, at nogle af kollegerne fra det pågældende udvalg nikker. Dette er meget vigtigt, og vi ved, at kommissær Barnier arbejder i den retning og støtter hr. Montis rapport. Vi i Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa tror på kappestrid, der styrker innovation.

Men vi ved også, at EU's virksomheder befinder sig i en global konkurrence, og at det er vigtigt at bygge broer, især for små og mellemstore virksomheder og frem for alt for forskning og udvikling, og vi skal sikre, at konkurrencen ikke bliver til gensidig ødelæggelse, til fordel for virksomheder i alle dele af verden, som til gengæld ikke altid praktiserer en særlig fair konkurrence over for deres konkurrenter. For os er det derfor meget vigtigt, at vi finder et middel til at undgå misbrug af patenter, samtidig med at vi muliggør konkurrence og naturligvis overholder ejendomsrettighederne, som det også er blevet nævnt. Som så ofte skal vi finde en hårfin balance.

Til sidst vil jeg meget kraftigt understrege, at jeg er enig i det, hr. García-Margallo y Marfil sagde om konkurrence på fødevareområdet. Vi har en meget mærkelig situation i Europa, hvor vi er yderst opmærksomme på konkurrence i nogle sektorer og meget mindre i andre. Der er indlysende, at den tydelige mangel på proportioner mellem antallet af producenter og antallet af købere skaber store konkurrenceproblemer. Det glæder mig derfor, hr. kommissær, at De tilslutter Dem det, hr. García-Margallo y Marfil sagde.

  Andreas Schwab (PPE). – (DE) Fru formand, hr. kommissær! Tillad mig at tilslutte mig det, mine kolleger har sagt, og frem for alt glæde mig over, at Kommissionen inddrager erhvervslivet, medlemsstaterne og Parlamentet i revisionen af reglerne for horisontale samarbejdsaftaler på et tidligt tidspunkt. Vi ved jo, at de eksisterende gruppefritagelsesforordninger udløber inden årets udgang. Jeg synes, at udkastet fra maj 2010 indeholder nogle vigtige ændringer, især vedrørende standarder og informationsudveksling, som det allerede er blevet sagt. Begge dele vil skabe større retssikkerhed og klarere regler for virksomhederne, hvilket er utrolig vigtigt for overholdelsen. Vi har allerede hørt, at overholdelse i det indre markedet er et princip, som alle virksomheder skal følge.

Konkurrence og innovation er centrale elementer for vores økonomi, og derfor er det vigtigt at tilpasse reglerne fra 2009 til vores nuværende situation og at indføre effektive mekanismer til fremme af overholdelse og gennemførelse af konkurrencelovgivning for virksomheder og offentlige organer. Det er grunden til, at Parlamentets forespørgsel blev støttet af et stort flertal i udvalget, noget, der glæder mig meget. Jeg vil gerne stille et spørgsmål til noget, De lige har sagt. Sagen er, at indkøbsaftaler mellem store, internationale kæder kan kategoriseres som horisontale samarbejdsaftaler. I meddelelsen fra sidste år om bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa var De yderst kritisk over for efterspørgernes magtstilling, men nu ser det ud til, at De ser meget positivt på dette. De har netop sagt, at samarbejde blandt små detailhandlende er noget, De bifalder, forudsat at indkøbsaftalerne ikke repræsenterer en markedsandel på over 20 %. Mit spørgsmål til Dem er følgende: Hvad er grunden til denne holdningsændring til disse horisontale indkøbsaftaler? Hvad har forårsaget denne holdningsændring?

  George Sabin Cutaş (S&D). – (RO) Fru formand! Først vil jeg sige, at jeg tilslutter mig Kommissionens forslag om at revidere konkurrencereglerne for horisontale samarbejdsaftaler. Deres mål er at afklare betingelserne for fritagelser, tilpasse restriktioner og tilvejebringe oplysninger om intellektuelle ejendomsrettigheder.

Den økonomiske og finansielle krise har understreget behovet for et tættere samarbejde på disse områder og for fælles globale økonomiske reguleringsrammer.

Vi skal også se på muligheden af at udveksle oplysninger om konkurrenceforholdene mere regelmæssigt og på globalt plan og af at indføre global styring på dette område.

Strømlinede samarbejdsaftaler mellem konkurrenter fremmer innovation og er med til at forbedre EU's virksomheders konkurrenceevne.

Derfor mener jeg, at vi skal have analyseret mulighederne for på et vist tidspunkt at indføre gruppefritagelsesforordninger for andre former for horisontale aftaler.

  Paul Rübig (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg mener, at vi kan styre konkurrencen ved at indføre ensartede regler, og derfor vil jeg gerne vide, hvilke muligheder vi har i telekommunikationssektoren, især vedrørende frekvenslicenser, så vi kan regulere auktioner eller såkaldte skønhedskonkurrencer i telekommunikationsprocesser. De nye fjerdegenerationsteknologier vil jo åbne for en helt ny verden af muligheder.

Når man rejser til et andet land i Europa, ser man, at mange af de priser, kan man se på telefonens display, er de samme. Har De planer om yderligere at styrke konkurrencen i roamingsektoren? Hvordan mener De, at roaming kan blive omfattet af reguleret konkurrence i det indre marked, og hvordan kan De sikre, at priserne ikke stiger med 1000 %, når man krydser en geografisk grænse?

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Fru formand! Mange tak til medlemmerne for denne forhandling, for den er en hjælp i vores forberedelser til disse meget vigtige ændringer i de retlige rammer, som kommer til at gælde for vores virksomheder fremover. Jeg er meget enig med alle dem, der har krævet fair konkurrence, for kun fair konkurrence kan føre til fair praksis og naturligvis til reelle, ikke faste priser. Dette er meget vigtigt for Europas borgere. Hvordan skaber vi et miljø, der er fremmende for gode resultater, men som forhindrer muligheden af at indføre faste priser på markedet.

Jeg kan forsikre Dem om, at vi undersøger alle muligheder for at finde en løsning, hvor priserne for patenter ikke bliver for høje. De ved naturligvis fra forhandlingen om dette emne, at dette er utrolig svært. Jeg kan fortælle Dem, at vi i Kommissionen er meget ulykkelige over denne forsinkelse – vi har simpelthen ikke kunnet finde en hensigtsmæssig løsning for patenter i meget lang tid – for en løsning vil helt klart skabe betingelserne for et stort fremskridt med hensyn til, hvordan vi beskytter intellektuelle ejendomsrettigheder, og hvordan vi forbedrer Europas konkurrenceevne med hensyn til patentbeskyttelse på internationalt niveau.

Retssikkerhed og nye retsrammer har været to meget vigtige spørgsmål, som vi har fokuseret på i udarbejdelsen af vores forslag. Vi har haft ret omfattende offentlige høringer om dette spørgsmål. Vi har modtaget 190 indlæg, og interessenterne kom fra erhvervslivet, advokatfirmaer, den akademiske verden og myndighederne, så vi mener, at vi med det endelige resultat vil kunne sikre den rette balance.

Jeg er meget taknemmelig for, at De understreger vigtigheden af EU 2020, for det er lige det, vi har brug for til at forbedre og ændre rammerne for virksomhederne, hvor vi ønsker at skabe positive, fremmende miljøer, således at forsknings- og udviklingsvirksomheder, der arbejder med innovation, kan blomstre, hvor vi ser på, hvordan de kan skabe merværdi for de europæiske økonomier, og hvor vi ser på, hvordan vi skaber betingelserne for, at de kan blive i Europa og ikke undersøger mulighederne for at flytte deres produktion til andre steder.

Jeg kan forsikre Dem om, at det var et af de elementer, som Kommissionen og mine kolleger, især kommissær Almunia og kommissær Barnier, lagde særlig stor vægt på i forbindelse med akten for det indre marked. For med et indre marked har vi nu nye muligheder for at frigive nyt potentiale, åbne nye muligheder og skabe de betingelser, der er vigtige for fremskridt, især i F&U-sektorer.

Og nu til de konkrete spørgsmål fra hr. Schwab, som påpegede visse forskelle i Kommissionens tilgang til et bestemt emne, nemlig små kædeleverandører over for store kædevirksomheder. Vi kom til den konklusion efter en meget indgående revisionsproces og meget omfattende høringer med interessenter og medlemsstaterne, at den tilgang, vi nu arbejder for, svarer mere til den aktuelle situation og de oplysninger, vi har fået, og derfor har vi lagt os fast på denne linje for fremtiden.

  Formanden. – Jeg har modtaget et beslutningsforslag(1) i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk. 5 fra Økonomi- og Valutaudvalget.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag, torsdag den 25. november 2010 kl. 12.00.

(Mødet udsat kl.11.30 og genoptaget kl. 12.00)

FORSÆDE: Gianni PITTELLA
Næstformand