Mundtlige stemmeforklaringer

Forslag til beslutning (B7-0683/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg stemte for dette forslag til beslutning om forhandlingerne om 2011-budgettet. Det lykkedes ikke for Parlamentets og Rådets forligsudvalg på mødet i sidste uge at nå til enighed, hvilket har skabt stor bekymring i hele EU. Det er beklageligt, at der stadig er nogen, som ikke mener, at de skal overholde Lissabontraktaten. Hvis vi ikke er nået til enighed om budgettet og andre dermed forbundne spørgsmål inden årets udgang, får det meget alvorlige konsekvenser. Oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og de tre nye institutioner, som skal kontrollere EU's finansielle institutioner, ville blive meget vanskelig, hvis der ikke er midler til det. Mangel på penge kommer også til at betyde, at samhørighedspolitikken, en af EU's vigtigste politikker, ikke kan blive gennemført ordentligt, for ikke at sige, hvad der vil ske med Europa 2020-strategien og Galileo-programmet. Derfor mener jeg, at Parlamentets konstruktive og fleksible holdning nok en gang viser, at Parlamentet handler ansvarligt i disse økonomiske krisetider.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Med hensyn til de katastrofale budgetforhandlinger for 2011 vil jeg sige følgende. For det første er retten til at udarbejde et budget en central rettighed i ethvert demokratisk parlament. For det andet skal et parlament, der tager sig selv alvorligt, udøve denne ret. For det tredje opfordrer jeg Det Europæiske Råd til at respektere og acceptere denne indlysende ret, som Parlamentet har. For det fjerde skal der findes en proces, som sikrer, at Parlamentets stemme høres i budgetbeslutninger.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte for budgettet, og det står naturligvis klart, at vi, hvis vi har budgetbeføjelser i Parlamentet, skal udøve dem.

Men nu skal vi tænke over, hvordan vi kan handle ansvarligt. I mange henseender afspejler budgettets indhold ikke de idealer, vi er fælles om i EU. Jeg ville ønske, at vi kunne gå mere i dybden med mange ting og opdage gamle levn, som ikke længere er relevante, så vi kunne bruge budgettet til at se på disse gamle levn igen. Naturligvis er det også vigtigt, at EU får sin egen finansiering for at kunne udføre de funktioner, vi sammen har vedtaget, og som vi har fået tildelt med Lissabontraktaten.

Når jeg antyder, at der er nogle ting, som vi kunne se på i et andet lys, at har vi nogle gamle levn, så er det f.eks. støtten til tobaksproduktion osv., som jeg ikke længere mener tæller blandt EU's funktioner i dag. Vi skal leve i nuet, lave et budget, som sætter skub i EU's økonomi.

Betænkning: Tokia Saïfi (A7-0312/2010)

  Antonello Antinoro (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for fru Saïfis betænkning, fordi hun har nået sit mål, nemlig at specificere, hvordan menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder bør styrkes i internationale handelsaftaler.

Det sætter de store internationale organisationer i stand til at samarbejde tættere om multilaterale aftaler om sociale anliggender. Det ville være nyttigt at ændre Verdenshandelsorganisationen, så den gav plads til den form for samarbejde, selv om nogle landes strudsepolitik ville gøre det vanskeligt at omsætte en sådan reform til praksis.

Menneskerettighedsklausuler er allerede indarbejdet i de nyeste internationale aftaler, og det bliver normen i fremtidige handelsaftaler. Vi skal derfor sikre effektiv gennemførelse af både de 27 konventioner, så landene kan nyde godt af den generelle præferenceordning, og ledsageforanstaltningerne, som skal forbedre gennemførelseskapaciteten.

Når den generelle præferenceordning bliver ændret, bør den fokusere på de lande, der har de største behov.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningen. Som Parlamentets ordfører for årsberetningen om menneskerettigheder i verden i år kan jeg kun gentage vigtigheden af at indarbejde menneskerettighedsklausuler og -standarder i internationale handelsaftaler.

Handel kan spille en vigtig rolle i sikringen af ikke kun borgerrettigheder og politiske rettigheder, men også økonomiske og sociale rettigheder. Tænk bare på, hvad handelsrelaterede bistandsprogrammer kan gøre for udviklingen i mange fattige lande rundt omkring i verden. Vi skal huske, at menneskerettighedsklausuler indgår i alle de bilaterale handelsaftaler, som EU indgår, og også i GSP- og GSP+-ordninger med udviklingslande.

Vi bør gøre disse klausuler og betingelser mere solide og i højere grad overvåge deres gennemførelse. Vi bør overveje at foretage en menneskerettighedsvurdering af ikke-EU-lande, der har handelsforbindelser med EU, og give handelspræferencer til lande, der har ratificeret og effektivt gennemfører centrale internationale konventioner om bæredygtig udvikling, sociale rettigheder og god regeringsførelse.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Formålet med handel er at øge velstanden og skal være til fordel for begge parter. Lande handler ikke med hinanden, det gør virksomheder og mennesker. Alligevel ser vi i denne betænkning og i EU's handelspolitik mere bredt Kommissionens faste beslutning om at indsætte alle mulige former for ikkekommercielle kriterier i sine handelsaftaler. Ikke kun kriterier vedrørende menneskerettigheder, miljønormer osv., men også, og hvad værre er, kriterier, der insisterer på, at andre dele af verden skal danne regionale handelsblokke og dermed efterligne EU.

Hele formålet med handel er at bytte på baggrund af forskelle. Det har ikke noget formål at tvinge landene i f.eks. Centralamerika til at oprette en handelsunion med hinanden, hvor de kan sælge bananer, kaffe og blomster til hinanden. Og der er heller ikke meget formål i at have en blok af ensartede industrialiserede lande i Europa, hvor vi afskærer os fra de voksende markeder i resten af verden. Det er skadeligt for udviklingslandene og anglosfæren, og det er især katastrofalt for mit land, som har fanget sig selv i en forkrampet, regional toldunion i tilbagegang.

Betænkning: Ivo Belet (A7-0286/2010)

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Medierne spiller en meget speciel og vigtig rolle i vores demokratiske samfund. De sikrer information af høj kvalitet og yder dermed et stort bidrag til vores demokratis funktion. Jeg er overbevist om, at et afbalanceret, offentligt mediemiljø af høj kvalitet også har en positiv indflydelse på standarden i de private medier. Både offentlige og private medier har brug for hinanden og har en positiv indflydelse på hinanden. Hvis vi ønsker et velafbalanceret, informativt mediemiljø, skal vi støtte uafhængige, offentlige radio- og tv-selskaber som modvægt til private radio- og tv-selskaber. Det er en af nøglerne til pressefriheden, og uden den kan der ikke været en meningsfuld ytringsfrihed i vores samfund.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning af hr. Belet i modsætning til vores gruppes anbefaling, fordi jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi anerkender behovet for at sikre public service radio- og tv-virksomhed, også den, der leveres af offentlige radio- og tv-stationer. Det er et meget vigtigt emne, og faktisk har vi hovedsagelig haft gode erfaringer hermed i demokratier.

Det er rigtigt, at vi også skal have kommercielle stationer. Disse to forskellige former for ydelser fra hhv. de kommercielle og offentlige radio- og tv-stationer kan supplere hinanden. For mig er det en absolut grundlæggende ret og vigtigt for ytringsfriheden, at der findes en offentlig station, der drives offentligt, og som koncentrerer sig om at producere aktuel information til borgerne, både i nationalstaterne og på tværs af Europa.

Jeg synes, at betænkningen er fremragende og fortjener støtte, og jeg håber, at det også bliver en tendens for fremtiden i alle EU-medlemsstaterne at sikre public service radio- og tv-virksomhed.

  Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for Belet-betænkningen, fordi den anerkender og specificerer den grundlæggende rolle, som public service radio- og tv-stationer spiller i Europa. Jeg ser det som et vigtigt skridt for Parlamentet, et klart signal om, at public service radio- og tv-virksomhed skal forblive uafhængig af poliske kræfter.

Denne betænkning ser ud til at være skrevet specifikt til Italien, hvor RAI nu befinder sig i et fremskredent stadium af opløsning, fordi stationen er blevet fuldstændig overtaget af politiske partier på bekostning af den kulturelle og informative dybde af offentlig radio- og tv-virksomhed og dermed til skade for hele landet. Se bare, hvad der skete sidste uge med det program, der hedder "Vieni via con me" ("Rejs væk med mig").

Radio- og tv-virksomhedens Minzolini'er og Masi'er, professionelle fejlinformanter og dem, der betaler dem, er uforenelige med den betænkning, som Parlamentet har vedtaget i dag. EU bør bemærke sig dette og handle i overensstemmelse hermed. Vi ønsker ikke mere partipolitik på RAI!

Forslag til beslutning (RC-B7-0624/2010)

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningen. Parlamentet bør fejre FN's Sikkerhedsråds resolution om kvinder, fred og sikkerhed.

Over 90 % af ofrene for krig er civile, de fleste kvinder og børn. Voldtægt og sexslaveri er krigens barske virkelighed. Under Geneve-konventionen anerkendes voldtægt og sex-slaveri som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Det skal også påpeges, at voldtægt er en form for folkedrab og anerkendt som sådan af det internationale samfund. Det er utrolig vigtigt, at de, der begår disse forbrydelser, kommer til at stå til ansvar for deres handlinger.

Kvinder skal med i foranstaltningerne for at forsøge at forebygge konflikter og fremme krisestyring og fredsforhandlinger. Det er også vigtigt, at kvinder kan deltage i genopbygningen af deres eget land efter krigen.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg stemte for denne meget vigtige beslutning, fordi vi skal forholde os til, at der i stigende grad udøves vold over for kvinder. Dette sker især i krigs- og konfliktområder. Jeg er enig i, at vi på det højeste niveau i EU skal rette opmærksomheden mod gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds Resolution 1325, den første resolution om de uforholdsmæssigt store, ensidige følger af konflikter for kvinder. Dette burde navnlig være et vigtigt emne i en omfattende menneskerettighedsstrategi for det enkelte land, i evalueringen af EU's retningslinjer for vold mod kvinder og piger og af retningslinjerne vedrørende børn og væbnede konflikter samt i bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem. Jeg støtter opfordringen til at afsætte de nødvendige midler til at bekæmpe vold mod kvinder og støtter kvinders deltagelse i freds-, sikkerheds- og genforeningsrelaterede processer.

Forslag til beslutning (B7-0622/2010)

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningen om biavl og for støtte til biavlssektoren, fordi denne form for landbrugsproduktion er den mest specialiserede landbrugsaktivitet overhovedet. Når vi tænker på insekter, giver det os ikke altid specielt behagelige associationer. Insekter er ikke behagelige dyr, men vi er nødt til at leve sammen med dem. Men det understreger bare, at bier er de eneste insekter, der kan tæmmes og bruges til fødevarer og i landbruget. Det viser, hvor utrolig vigtige de er.

Vi må heller ikke glemme, at vi uden bier ikke ville have en stor del af de mange andre produkter, vi har, fordi det er bierne, der er ansvarlige for bestøvning. Det er vigtigt, at Parlamentet igen og igen sikrer, at standarderne ensrettes mellem EU og landene uden for EU, især i landbruget og især for biavl. Det bør Kommissionen notere sig.

Betænkning: Lena Kolarska-Bobińska (A7-0313/2010)

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jeg vil gerne have lov til at udtrykke min tak til fru Kolarska-Bobinska for et flot samarbejde og for en fremragende betænkning. En betænkning, som i dag her i Parlamentet blev gjort endnu bedre, end den var jeg forvejen, ved, at et flertal i Parlamentet tog stilling til, at vi i Europa bør gå fra en målsætning om en CO2-reduktion på 20 % op til 30 %. Det er forudsætningen for, at vi kan blive pionerer og ikke alene skabe en evolution på miljøområdet, men også sikre, at vi bliver konkurrencedygtige inden for grøn miljøteknologi. Således sikrer vi både job, økonomi og miljø på samme tid og finder simultane svar på de store udfordringer, vi står over for jeg Europa. Det var en god dag for Europa med den afstemning jeg dag.

  Jan Březina (PPE). – (CS) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen om en energistrategi med retningslinjer for EU's fremtidige energipolitik. Jeg vil gerne understrege atomenergiens betydning i EU's nuværende og fremtidige energimix, herunder den implicitte anerkendelse af behovet for at forlænge de eksisterende anlægs levetid. Strategien kan betragtes som afbalanceret i forhold til de enkelte kilder, selv om der ikke står noget om den efter min mening vigtige rolle, som kul spiller i de moderniserede kraftværker. Det er vanskeligt at se, hvordan vi kan styrke EU's energisikkerhed og uafhængighed uden kul som en stabil, primær ressource, der kan reagere fleksibelt på pludselige stigninger i energiefterspørgslen. Det svage punkt er betænkningens alt for generelle karakter og fraværet af ledsagende lovgivning. Strategiens specifikke og praktiske form vil også blive påvirket af handlingsplanen for indførelsen af en lavere CO2-økonomi inden 2050, som bliver offentliggjort i begyndelsen af næste år.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for dette vigtige dokument. Det er et konstruktivt bidrag til vores forhandling om en troværdig, fælles energistrategi i Europa.Energisikkerhed er bestemt et af de centrale aspekter i denne strategi. EU bør skabe en fælles energipolitik. Europas lovgivere og institutioner bør spille en større rolle. Kommissionen bør spille en større rolle i bestræbelserne på at udvikle alternative energiruter, først og fremmest fra Aserbaidsjan og Centralasien og fra Nordafrika og også andre lande. Europa bør investere mere i LNG-terminaler og hjælpe de nyeste medlemmer med at gøre det samme.

Andre foranstaltninger såsom forbedret energieffektivitet, investeringer i atomenergi og indførelse af incitamenter til vedvarende energiteknologi er der også behov for. En vigtig brik i puslespillet er liberaliseringen af EU's indre energimarked. Derfor bør vi helhjertet støtte hr. Buzeks og den tidligere formand for Kommissionen, Jacques Delors', initiativ til at oprette et europæisk energifællesskab.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Jeg synes også, at fru Kolarska-Bobińskas betænkning er fremragende. Den bør blive vejledende for en europæisk energistrategi for de næste 10 år. Det er også fremragende, at den er bredt fokuseret på begrebet sikker energiforsyning, og hvad det er, men også på energieffektivitet, for ikke at glemme energibesparelser. De er alle vigtige aspekter.

Desuden er det meget vigtigt, at vi investerer i forskning og nye måder at anvende forskellige miljøteknologier på. Der bliver et stort behov for innovation på dette område, hvis vi ønsker at bygge et Europa, som er renere og mindre afhængigt af andre på energiområdet. Derfor skal vi især se på alternative energiformer. Det er korrekt, at vi har brug for atomenergi som en grundlæggende energikilde, men vi skal også investere i alternative energikilder. Jeg håber, at vi gradvist kan holde op med at bruge kul. Jeg ønsker ikke en kulsort fremtid for energi i Europa.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning om EU's energistrategi, som behandler mange vigtige punkter og aspekter såsom vedvarende energi, forskning, innovation, reduktion af forurening og naturligvis øget energisikkerhed. Især støtter jeg Parlamentets bestemmelse om, at energinetværk, også kommercielle netværk, skal være omfattet af gennemsigtige mellemstatslige aftaler, der ikke påvirker medlemsstaternes interesser. Nogle medlemsstaters bilaterale aftaler og projekter såsom Nord Stream-gasledningen skaber ikke blot mistillid på energiområdet, men også med hensyn til det overordnede princip om solidaritet. Der indgås en aftale mellem to lande, hvoraf et er medlem af EU, men princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne, der er knæsat i EU-traktaterne, tilsidesættes i det store og hele. Derfor er jeg enig i, at eksterne rørledninger og andre energinetværk, der kommer ind på EU's område, bør være omfattet af gennemsigtige mellemstatslige aftaler, der udarbejdes i fuld overensstemmelse med fællesskabsretten. Sådanne rørledninger bør være omfattet af bestemmelserne om det indre marked, også om tredjeparts adgang hertil.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg stemte med glæde for denne betænkning, og jeg vil gerne rose min kollega og ven fru Kolarska-Bobińska med dette resultat.

Jeg overværede forhandlingen i Parlamentet, men fangede ikke formandens opmærksomhed under catch the eye-proceduren. Derfor vil jeg sige to ting. EU bør fokusere på forskning, udvikling og innovation, og der bør oprettes et europæisk netværk for lagring og transport af elektricitet over hele EU. Hvis vi gør det, vil vi se store fremskridt.

Til sidste vil jeg gerne sige, at det er mig en stor glæde, at et stort flertal af medlemmerne stemte for denne betænkning.

Forslag til beslutning (B7-0616/2010)

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jeg er naturligvis glad for, at Parlamentet fik vedtaget en beslutning, som giver et forhandlingsoplæg til støtte for vores klimakommissær, som skal til Cancun og forhandle. Men jeg synes også, at det er tankevækkende, når vi nu havde store problemer med at få EU til at tale med én stemme på COP15 jeg København sidste år, at vi så jeg Parlamentet er så splittede, som tilfældet var, både ved afstemningerne om ændringsforslagene og den samlede beslutning. I den forbindelse tror jeg måske, at vi kunne lære en lille smule af, at det ind imellem kan betale sig at holde sig en lille smule tilbage med krav om tobinskat og andre skatter, fordi det er med til at splitte Parlamentet. Det ville alt andet lige har været bedre, om man der havde sparet på sine krav og så havde sendt vores forhandler af sted med et mere entydigt og bredt mandat, end tilfældet har været her jeg dag.

Forslag til beslutning (RC-B7-0675/2010)

  Antonio Masip Hidalgo (S&D). – (ES) Hr. formand! Nogle har sagt, at fordømmelsen af Marokko er for mild i lyset af omfanget af undertrykkelsen af menneskerettigheder i Sahara, hvor Marokko ikke er andet end en besættelsesmagt, uden suverænitet eller juridisk legitimitet overhovedet. Det vigtige er dog budskabet om, at Europa som helhed og Parlamentet ikke længere vil acceptere denne vold.

I går talte jeg om domstolen i Haag her i Parlamentet. Jeg håber, at det internationale samfund, som desværre ikke evnede at forhindre folkedrabene i Rwanda, Jugoslavien og Darfur, i denne sag vil forhindre den i Vestsahara, og at vi ikke behøver se dette land indbragt for en anden domstol, også her i Haag, men denne gang krigsforbryderdomstolen.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (FI) Hr. formand! Det er beklageligt, at flere EU-lande fortsat fører en udenrigspolitik, der stadig ligner en kolonipolitik. Det har været meget tydeligt for Vestsaharas vedkommende. Spanien og Frankrig er med støtte fra Marokko de hovedansvarlige for at forlænge konflikten. Vestsahara er Afrikas sidste koloni, og det var i en FN-resolution fra 1966, at man først så forslaget om, at området skulle ophøre med at være under et kolonistyre.

Situationen i Vestsahara er blevet værre på det seneste. De marokkanske myndigheder har gjort sig skyldige i overdrevne voldshandlinger. Der har været mange beretninger om dødsfald, sårede og forsvundne. Kriseområdet område er også blevet blokeret, så det ikke engang kan modtage international bistand. Den nuværende krise i Vestsahara og hele konflikten bør løses hurtigst muligt. Dette er en opgave for EU's udenrigsminister, Lady Ashton, og også for alle EU's medlemsstater.

Forslag til beslutning (RC-B7-0650/2010)

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Jeg stemte naturligvis for beslutningen om Ukraine. Jeg fremlagde de fleste af mine argumenter under gårsdagens forhandling.

Jeg vil dog gerne benytte mig af denne procedure til at komme med en vigtig præcisering af noget forkert, der blev sagt i går. Hr. Brok blev sandsynligvis vildledt af, at der blev brugt nogle forkerte ord. Men han sagde, at chefen for sikkerhedstjenesten udpeger og er involveret i udpegelsen af dommere ved forfatningsdomstolen i Ukraine.

Det tjekkede jeg i går aftes, og det er ikke rigtigt. Forfatningsdomstolen udpeges af præsidenten, det ukrainske parlament og retssystemet. I praksis er sikkerhedschefen ikke involveret i udpegelsen af dommere til forfatningsdomstolen. Jeg ønskede bare at komme med denne præcisering.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Endelig har vi en beslutning om Ukraine, som Parlamentet har vedtaget. Vi er meget bekymrede over den seneste udvikling i dette land. Hvis Ukraine er vores strategiske partner, så er det min opfattelse, at det er vores pligt at udtrykke vores bekymring over de mangler, vi konstaterer – f.eks. de overdrevne beføjelser, som Ukraines sikkerhedstjeneste har fået, og de foranstaltninger, der er truffet for at intimidere ngo'er, der arbejder i landet, og for at kontrollere landets medier.

Vi er også bekymrede over den politiske proces som helhed, herunder oppositionspartiernes manglende mulighed for at deltage i valg uden begrænsninger og forskelsbehandling. På den anden side bør vi fortsat støtte Ukraines europæiske integrationsindsats og i højere grad bruge ris og ros for at få Ukraine tættere på Europa – og ikke længere væk – og gøre alt, hvad vi kan, for at nå dette strategiske mål.

Betænkning: Yannick Jadot (A7-0310/2010)

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! EU fører en meget omfattende miljøbeskyttelsespolitik, som også dækker landbrug og industri. Men under de nuværende produktions- og konkurrenceforhold er det ikke muligt at indstille brugen af kemikalier i landbruget eller ændre det metoder, der bruges til at fremstille varer, således at de ikke kræver enorme energiudgifter. At anklager EU for ikke at være førende i økologipolitikken og nævner USA og Kina som modeller, er utrolig upassende. For disse lande er jo førende i CO2-udledning. At miljøbeskyttelse er overordentlig vigtigt, kan dog ikke bestrides, og derfor bør vi gøre alt for at gøre Europas økonomi bæredygtig – industri, landbrug og transport. Naturen er vores mest værdifulde vare og noget, som det vil være meget vanskeligt at genvinde, hvis vi fortaber den. Derfor skal vi gøre alt for at finde den såkaldte gyldne middelvej.

Betænkning: Harlem Désir (A7-0317/2010)

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! At søge at skabe en balance mellem økonomiske og sociale interesser er meget vigtigt, men også meget vanskeligt. Økonomisk samarbejde, som går hånd i hånd med respekt for de grundlæggende regler for demokrati og borgernes velfærd, er selve grundlaget for EU. Derfor er det så vigtigt at indføre fælles standarder for menneskerettigheder samt sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler. Denne form for standarder i EU's handelspolitik vil medføre, at borgerne opfatter den som noget positivt, og også forbedre EU's forbindelser med sine partnere. Internationalt samarbejde på dette område er usædvanligt vigtigt, og Parlamentet bør støtte det mest muligt.

Forslag til beslutning (B7-0623/2010)

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Horisontale aftaler dækker en meget bred vifte af forordninger, og er de ikke omfatttet af lovens bestemmelser, uanset om det er tilsigtet eller utilsigtet, kan det være en hæmsko for konkurrencen. Dette er derfor et vigtigt emne og samtidig meget sårbart over for fejl. Balancen skal sikres med hensigtsmæssige standardiseringsprocedurer og enighed mellem interesserede parter. De intellektuelle ejendomsrettigheder må ikke tilsidesættes, og manglende overholdelse af dem bør få alvorlige konsekvenser. Jeg støtter også forfatterens krav om forbedret kvalitet i lovteksterne. Det sprog, der bruges i dag i mange dokumenter, er ofte meget vanskeligt at forstå og utilgængeligt for den almindelige borger.

Skriftlige stemmeforklaringer

Forslag til beslutning (B7-0683/2010)

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Nok engang er vi vidne til denne farce mellem de politiske repræsentanter for kapitalen og de borgerlige regeringer, der manipulerer folket. Hovedsagen er ikke, om vi skal eller ikke skal øge budgettet, men hvad pengene bliver brugt til. Det er også blevet besluttet. Landbrugsstøtten til fattige, mellemstore bedrifter under den fælles landbrugspolitik er blevet skåret ned, mens pengene fra landbrugsfondene går til "støtteberettigede" projekter, det vil sige projekter, der direkte eller gennem offentlig-private partnerskaber går til de store virksomhedskoncerner. På den måde bruges EU's budget også til at kanalisere penge til monopolkoncerner. På den anden side vil enhver stigning i EU's budget blive ført over til finansiering af EU's antigræsrodspolitik og -aktiviteter såsom den nyligt vedtagne mekanisme Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, der skal fremme EU's politisk-militære imperialistiske interventionspolitik.

EU-budgettet bliver nok et instrument til at nedskære græsrøddernes indtægter og omallokere dem til monopolkapitalen. Den interne imperialistiske kamp i EU handler ikke om mennesker, det er en kamp mellem borgerskabet og dele af kapitalen, og om, hvem der skal have hovedparten af det bytte, som de har plyndret fra græsrøddernes indtægter.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg er sikker på, at De er bekendt med de problemer, der endnu en gang rokkede ved EU, da 2011-budgettet skulle vedtages. Kommissionen og Parlamentet ønskede en stigning på omkring 5 % til de nye europæiske politikker (regulering af finansmarkedet, den fælles udenrigspolitik osv.), der blev indført som reaktion på de udfordringer, vi står over for. I lyset af de nuværende budgetbegrænsninger besluttede Parlamentet til sidst at reducere denne stigning til 2,91 %, forudsat at visse politiske betingelser blev opfyldt (debat om tildeling af egne ressourcer til EU for at få sat en stopper for hestehandlen mellem medlemsstaterne, budgetfleksibilitet og finansiering af centrale, strategiske prioriteringer). Da Det Europæiske Råd har afvist disse vilkår, stemte jeg for den nye beslutning, som klart fastlægger Parlamentets utrolig fornuftige, konstruktive og alligevel ambitiøse holdning. Mine kolleger og jeg er lige som alle andre i Europa parate til at spænde livremmen ind, men vi ønsker også at understrege vigtigheden af de europæiske bidrag til koordineringen af og støtten til EU's politikker.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne beslutning. Lissabontraktaten har medført mange ændringer på forskellige områder og givet Parlamentet nye beføjelser. Det mislykkede forsøg på at nå til enighed med Det Europæiske Råd om 2011-budgettet var Parlamentets første alvorlige forsøg på at bruge de nye beføjelser. Parlamentet er rede til at nå til enighed hurtigst muligt, så EU kan begynde 2011 med et vedtaget budget, og så finansieringen af vigtige områder og projekter ikke forsinkes. Men Parlamentets krav skal nævnes i aftalen med Rådet, og der skal nås til enighed om visse fleksibilitetsmekanismer, som baner vejen for en ordentlig finansiering i 2011 og derefter af de politikker, der er afledt af de nye kompetencer, som EU har fået med Lissabontraktaten og Europa 2020-strategien. Kommissionen skal forpligte sig til at fremlægge et forslag til nye egne ressourcer til EU, og der skal indgås en aftale med Rådet om en revision af den finansielle struktur. Desuden skal de tre institutioner nå til enighed om en samarbejdsmetode, der skal omfatte Parlamentets deltagelse i forhandlingerne om de næste flerårige finansielle rammer. Parlamentet skal overholde de krav, det har fremlagt. Ikke blot kommer fastlæggelsen af EU's budget fremover til at afhænge af dem, de vil også danne præcedens med hensyn til at øge det eneste direkte valgte organs indflydelse på styringen af EU.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Parlamentet skal ikke give efter for Kommissionens pres for at godkende 2011-budgettet. Det vil være ensbetydende med, at ændringerne af traktaten om EU's funktionsmåde bliver overtrådt af det mest demokratiske forum i EU og det eneste, der er direkte valgt. Reaktionerne fra Kommissionens ledere giver indtryk af, at EU's udøvende magt har den opfattelse, at Parlamentet ikke kan tilslutte sig det budget, der netop er udformet, for at vise, hvem der har den reelle magt. Men Parlamentet, der samlet stemte imod det 2011-budget, som Kommissionen har opstillet, har bestemt vigtigere ting at tage sig til end at indgå i nyttesløse magtkampe. I virkeligheden er der ikke i budgettet taget hensyn til EU's nye beføjelser, og der er ikke afsat midler til finansiering af EU 2020-strategien, som alle har tilsluttet sig.

Vi må ikke være inkonsekvente i vores egne beslutninger. Vi må ikke anvise og godkende velmente strategier uden også at afsætte de økonomiske midler til at gennemføre dem. Parlamentet har ret til at vise den vej, som EU skal gå ad næste år, en ret, vi har fået med Lissabontraktaten. Enigheden i alle politiske grupper i EU's lovgivende magt viser bare, at budgettet skal revideres på et meget mere fleksibelt grundlag.

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne beslutning, fordi den minder os rent teknisk om de tre krav, som Parlamentets afstemning om 2011-budget afhænger af, nemlig at bevare muligheden for at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet, der er et nødvendigt budgetværktøj til sikring af en minimumsfinansiering af EU's kompetencer og prioriteringer, Kommissionens løfte om at fremlægge specifikke forslag til nye egne ressourcer inden juli 2011 og konsekvent inddragelse af Parlamentet i fremtidige debatter om EU's finansieringssystem, især om spørgsmålet om egne ressourcer og udarbejdning af udkast til de næste finansielle rammer. Denne beslutning bekræfter de ændringer i Rådet, der er indført med Lissabontraktaten for at få Rådet til endelig er anerkende Parlamentets legitimitet i budgetanliggender. Ud over den interinstitutionelle kamp skal vi erkende, at selve den europæiske integration og det europæiske projekts fremtid står på spil i denne forhandling om budgettet, hvor Parlamentet igen legemliggør Fællesskabets ånd og respekt for EU's borgere. De medlemsstater, der har ratificeret traktaten individuelt, skal være helt klar over kravene i den og vedkende sig dens ambitioner.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Før Kommissionen fremlægger et nyt budgetforslag, ønsker Parlamentet at bekræfte den rolle, som det kommer til at spille i forhandlingerne om de næste flerårige finansielle rammer. Vi har sat tre betingelser: for det første at bevare en fleksibilitetsmekanisme, ikke mindst for at kunne mobilisere millioner af euro i nødhjælp til udviklingslande, for det andet at Kommissionen skal stille detaljerede forslag til nye egne ressourcer, og for det tredje at Rådet skal gennemgå disse forslag sammen med Parlamentet under forhandlingerne om de næste flerårige finansielle rammer. Beslutningen blev vedtaget med et meget stort flertal, hvilket viser, at Parlamentet kun vil støtte vedtagelsen af 2011-budgettet, hvis disse tre betingelser er opfyldt.

  Göran Färm, Olle Ludvigsson og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. – (SV) Vi beklager, at forhandlingerne endnu ikke er blevet kronet i et resultat. Selv om Parlamentet strakte sig langt i forhandlingerne ved at acceptere Rådets budgetforslag for 2011 og tilbyde en løsning på store og vanskelige finansieringsprojekter som ITER-fusionsforskningsprogrammet og love en hurtig vedtagelse af ændringsbudget nr. 10, som ville betyde, at medlemsstaterne skulle have tilbagebetalt lidt over 600 mio. EUR, har et mindretal af medlemsstaterne, herunder Sverige, blokeret fortsættelsen af forhandlingerne.

Parlamentet understreger i beslutningen, at forhandlingerne bør fortsætte, men fastlægger også kravene til fremtiden.

For at undgå flere budgetkriser i EU og sikre finansiering af de store prioriteringer som klimapolitikken og EU 2020 bør der være større fleksibilitet i EU's budget i de kommende år. Men vi mener ikke, at det samlede EU-budget skal sættes i vejret. For at undgå risikoen for et veto i Parlamentet, hvis det kun får lov til vedtage en udtalelse om en pakke mellem medlemsstater, efter at forhandlingerne allerede er afsluttet, mener vi også, at Parlamentet skal have lov til at deltage i budgetforberedelserne til EU's næste langsigtede budget efter 2013 og i diskussionerne om den fremtidige finansiering af dette langsigtede budget uden af den grund bare at skulle vedtage en udtalelse om spørgsmålet om egne ressourcer. Endelig vil vi gerne understrege, at disse krav ikke går videre end de kompetencer, som Parlamentet har fået med Lissabontraktatens ikrafttræden.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi oplever i øjeblikket et institutionelt dødvande med hensyn til 2011-budgettet, hvor nogle medlemsstater blokerer Kommissionens forslag i Rådet. Jeg håber, at vi kommer ud af dette dødvande hurtigst muligt, da budgettet skal overholde EU's forpligtelser og ansvar under Lissabontraktaten.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentet ønsker, at Lissabontraktaten bliver overholdt, og at der hersker institutionel fred i EU. Ifølge Lissabontraktaten skal Parlamentet inddrages i form af afstemning eller afgivelse af udtalelser i den nye interinstitutionelle aftale, i de næste flerårige finansielle rammer og i indførelsen af nye egne ressourcer. Med hensyn til den interinstitutionelle aftale er det indlysende, at respekt for de forpligtelser, som EU's institutioner og især Rådet har fået, afhænger af, om der er fleksibilitet vedrørende de nuværende flerårige finansielle rammer.

Europa 2020-strategien, programmet International Thermonuclear Experimental Reactor (ITER), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og finanstilsynssystemet er blot et par eksempler på områder, der har brug for finansiering. Rådet skal respektere Lissabontraktaten, både i henseende til de nye områder, der kommer under EU's jurisdiktion som afspejlet i budgettet, og til Parlamentets styrkede beføjelser, ikke mindst på budgetområdet. Disse ændringer styrker EU's institutioners demokratiske legitimitet. Brugen af EU-metoden i stedet for den mellemstatslige vej gør vores ledelse mere demokratisk. Parlamentet kræver kun en minimal del af det, der ville være ønskeligt, idet det tager hensyn til medlemsstaternes budgetproblemer.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi kan ikke godkende forslaget til budget for 2011. Men vi er heller ikke enige i de fleste af de begrundelser, som et flertal i Parlamentet fremsætter for at hindre vedtagelsen af 2011-budgettet.

Den pågående debat om de finansielle rammer for tiden efter 2013 er allerede nu mangelfuld af flere grunde, bl.a. de europæiske institutioners – Parlamentets og Rådets – manglende evne til at nå til enighed i forhandlingerne om 2011-budgettet, flere medlemsstaters forsøg på at fremtvinge en reduktion i midlerne til de fremtidige budgetter, andre medlemsstaters krav til nye egne ressourcer til EU med forslag om at indføre EU-skatter oven i de nationale skatter, som betales af offentligheden snarere end af finanssektoren, kravet om fuldstændig gennemførelse af Lissabontraktaten og de rige landes modstand mod en betydelig forøgelse af deres bidrag til EU-budgettet.

Selv om vi er enige i, at nye ansvar bør betyde nye ressourcer, kan vi under alle omstændigheder ikke give vores støtte til en beslutning, der ikke indeholder krav om at fordele EU's midler med henblik på økonomisk og social samhørighed, håndtering af krisen og støtte til beskæftigelse med rettigheder uden samtidig at støtte militarisme eller undertrykkelse.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om det fremlagte 2011-budget, fordi det er vigtigt, at Parlamentet påtager sig sin nye legitime rolle med at fastlægge EU's budget, nu, da Lissabontraktaten er trådt i kraft. Da det ikke lykkedes Forligsudvalget at nå til enighed trods alle Parlamentets bestræbelser, har vi genindført et par punkter, hvor Rådet skal være fleksibelt. Først behovet for større fleksibilitet indtil udløbet af de flerårige finansielle rammer for 2007-2013, så der tages hensyn til EU's nye kompetencer, og dernæst at Parlamentet skal inddrages fuldt og helt i forhandlingerne om de finansielle rammer for tiden efter 2013. Og det sidste punkt er, at når Kommissionen har accepteret at fremlægge detaljerede forslag til etablering af egne ressourcer til EU, ønsker vi, at Rådet forpligter sig til at inddrage Parlamentet fuldt og helt i drøftelserne om disse forslag. Denne beslutning vil sende et stærkt budskab til Det Europæiske Råd, når det mødes den 17. og 15. december 2010.

  Anna Hedh (S&D), skriftlig. − (SV) Jeg beklager, at forhandlingerne endnu ikke er blevet afsluttet med et godt resultat. Selv om Parlamentet strakte sig langt i forhandlingerne ved at acceptere Rådets budgetforslag for 2011 og tilbyde en løsning på store og vanskelige finansieringsprojekter som ITER-fusionsforskningsprogrammet og love en hurtig vedtagelse af ændringsbudget nr. 10, som ville betyde, at medlemsstaterne skulle have tilbagebetalt lidt over 600 mio. EUR, har et mindretal af medlemsstater, herunder Sverige, blokeret fortsættelsen af forhandlingerne.

Parlamentet understreger i beslutningen, at forhandlingerne bør fortsætte, men fremsætter også nogle krav for fremtiden.

For at undgå flere budgetkriser i EU og sikre finansiering af de store prioriteringer som klimapolitikken og EU 2020 bør der være større fleksibilitet i EU's budget i de kommende år. Men jeg mener dog ikke, at det samlede EU-budget skal sættes i vejret. For at undgå risikoen for et veto i Parlamentet, hvis det kun har lov til at vedtage en udtalelse om en pakke mellem medlemsstater, efter at forhandlingerne allerede er afsluttet, mener vi også, at Parlamentet skal have lov til at deltage i budgetforberedelserne til EU's næste langsigtede budget efter 2013 og i diskussionerne om den fremtidige finansiering af dette langsigtede budget uden af den grund bare skal vedtage en udtalelse om spørgsmålet om egne ressourcer. Endelig vil vi gerne understrege, at disse krav ikke går videre end de kompetencer, som Parlamentet har fået med Lissabontraktatens ikrafttræden.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) EU's budget udgør rammen for medlemsstaternes råderum. Særlig i økonomisk usikre tider er det vigtigt at kunne stole på de tilsagn, der afgives i den henseende. Befolkningen skal kunne stole på, at midlerne faktisk stilles til rådighed for dem. Her taler jeg især til landmændene. Uudnyttede midler på landbrugsområdet er ikke ensbetydende med, at der ikke var brug for dem. Det betyder bare, at de er blevet forvaltet meget forsigtigt. Landmændene skal ikke straffes for dette ved, at midlerne flyttes til andre områder. Landbruget skal i EU-borgernes interesse sikres økonomisk. Der skal findes et kompromis så hurtigt som muligt, så vi kan vedtage 2011-budgettet. Når først vi har gjort det, kan finansieringen af landbruget sikres, og nationale flaskehalse undgås.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for budgetforslaget, men undlod at stemme om ændringsforslag 1b, der vedrører nye egne indtægter. Jeg er fast overbevist om, at EU skal lede efter nye finansieringskilder, men jeg mener ikke, at dette skal ske ved at søge forhåndstilsagn fra Rådet. Vi skal have en åben drøftelse om alle mulighederne.

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) Hvis Parlamentet og Rådet ikke når frem til en aftale om 2011-budgettet inden årets udgang, kan det få alvorlige konsekvenser for finansieringen af EU-programmerne, skabe alvorlige forsinkelser i etableringen af tilsynsorganerne og sætte kriseinstrumenter såsom Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Solidaritetsfonden ud af funktion.

Parlamentet skal dog handle målrettet i fremtidige forhandlinger. Det, som Parlamentet har anmodet Rådet om, er faktisk ikke andet end respekt for beføjelserne i henhold til Lissabontraktaten. Parlamentet har ikke gjort andet end at forsvare EU-budgettet mod uigennemtænkte nedskæringer, som ville have ramt beskæftigelsen og ladet Europas befolkning tage straffen for nogle få medlemsstaters uforsonlighed. Jeg ser frem til at opleve en stor ansvarsfølelse i de kommende forhandlinger, så vi undgår en institutionel krise oven i den aktuelle økonomiske krise.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Lissabontraktaten har givet Parlamentet nye ansvarsområder, og de medfører øgede omkostninger. Disse behov kræver et budget for 2011, der er lidt større end i 2010, så Parlamentet kan udføre sin rolle ordentligt. Der er ikke nogen, som har gavn af den blindgyde, man er nået til i forhandlingerne med Rådet, og på trods af den krise, som Europa befinder sig i, er det nødvendigt at nå til enighed, så EU kan opfylde de målsætninger, der er fastlagt i EU 2020-strategien.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Særlig i økonomiske krisetider, hvor borgerne bliver bedt om at spænde livremmen ind og acceptere massive nedskæringer på social- og familieområdet, må det også være muligt at foretage konsekvente besparelser på EU-budgettet. Men i stedet forventes der en stigning på godt 3 %. Nogle projekter er bare blevet udskudt, så vi i den nærmeste fremtid kun har udsigt til de vigtigste store udgifter. Der er adskillige muligheder for besparelser, f.eks. i forbindelse med de to mødesteder for plenarforsamlingen eller ved at forbedre EU's kamp mod svig og i fuldt omfang inddrive de midler, der er blevet uretmæssigt udbetalt. Vi skal også overveje, om alle prestigeprojekterne virkelig skal fortsætte. Nogle af disse er godt nok også fremtidsorienterede, men gennemførelsen af nogle projekter rejser tvivl om deres fornuftsgrundlag eller fremgangsmåde. Jeg kan under ingen omstændigheder støtte dette EU-budget for 2011.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Budgetdrøftelserne er slået fejl på grund af konflikten mellem budgetstabilitet og tilpasningsevne. Parlamentets repræsentanter opfordrer således til stor budgetmæssig fleksibilitet uden at tage hensyn til interesserne i de lande, der er nettobidragydere. Det er nettobidragyderne, der finansierer EU, de er ansvarlige for at sætte gang i økonomien igen efter krisen, hvilket redder de lande, som har store budgetunderskud, samt for selve euroen. Det er derfor berettiget, at de holder sig til de bindende budgetbevillinger, så nettosaldoen ikke lige pludselig kan ændres med tilbagevirkende kraft og pengene derved gå til spilde. De, der investerer og udbetaler penge, skal være sikre på størst mulig stabilitet. Den kritiske holdning til EU-skatten har heller ikke noget at gøre med en åbenlys "mangel på solidaritet". Det skyldes simpelthen, at størstedelen af medlemsstaterne helt klart er imod den og opretholder de nationale parlamenters ratificering af hensyn til nærhedsprincippet. "Parlamentets frigørelse", som så ofte nævnes i denne sammenhæng, er for mig at se snarere en meget foruroligende frigørelse fra EU's borgere. Jeg har derfor stemt imod beslutningsforslaget.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Ligesom langt de fleste af medlemmerne stemte jeg for budgetforslaget, fordi jeg mener, at Parlamentet skal inddrages. Det er ikke blot ud fra et symbolsk synspunkt, fordi Parlamentet repræsenterer 500 mio. europæere, men frem for alt ud fra et "konstitutionelt" synspunkt, eftersom Parlamentet ifølge traktaten selv skal godkende vedtagelsen af den kommende flerårige finansielle ramme (FFR).

Den stigning, som Parlamentet anmoder om, er ikke en pludselig indskydelse, men skal gavne EU's borgere. De store fordele ved de midler og initiativer, der gennemføres i EU, er et vidnesbyrd om dette. Jeg er dog helt enig med dem, der mener, at vi måske bør overveje at fordele dem på en anden måde for at undgå, at nogle lande bare er nettobidragydere og opnår langt færre fordele. Jeg håber, at der kan tages højde for alle disse krav i hørings- og forligsfasen.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af at Rådets holdning til budgetforslaget har begrænset betalingsbevillingerne til et beløb, der udgør en stigning på 2,91 % i forhold til 2010-budgettet, og at Parlamentets og Rådets forligsudvalg den 15. november 2010 ikke nåede til enighed om en fælles tekst om 2011-budgettet, stemmer jeg for forslaget til beslutning, eftersom jeg er enig i de betingelser, som Parlamentet pålægger Rådet og Kommissionen for at fremme en aftale om 2011-budgettet.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg undlod at stemme om forslaget til beslutning om 2011-budgettet og fremtidig finansiering af de europæiske politikker, selv om jeg støttede alle de ændringsforslag, der havde til formål at udvikle Parlamentets holdning i drøftelserne og kontrollen med budgetbeslutninger. Kompromisteksten repræsenterer faktisk en tilbagevenden til Parlamentets tidligere holdninger, nemlig dem, der lå til grund for sammenbruddet af det første forlig med Rådet.

I sin nye og omarbejdede form garanterer medlemmernes holdning ikke det, der er afgørende i denne forhandling, nemlig at de restriktive rammer, som der blevet pålagt af de rige lande i EU for øjeblikket, ikke gentages i 2012 og 2013. Parlamentets holdning er heller ikke nogen garanti for, at der afholdes en demokratisk konference i forbindelse med en forhandling blandt de nationale parlamenter om de nye ressourcer, som skal finansiere de nye økonomiske perspektiver. Ved at undlade at stemme støtter jeg op om Parlamentet, som er kritisk over for de regeringer, der søger at opnå mere europæisk magt med færre midler, men ikke går ind for dårlige aftaler eller et middelmådigt budget.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Denne beslutning er et klart signal om Parlamentets forpligtelse til at bekæmpe den aktuelle hårdknude i forbindelse med budgettet for 2011.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) For så vidt angår 2011-budgettet, anførte Rådet, at niveauet for betalingsbevillingerne ikke skal overstige en forhøjelse på 2,91 % i forhold til 2010-budgettet. Særlig for de medlemsstater, der havde stemt imod Rådets holdning til budgettet i august, var dette den absolutte smertegrænse. Parlamentet havde på trepartsmøder om 2011-budgettet udtrykt vilje til at acceptere denne holdning til betalinger efter at have modtaget forsikringer om om ekstra forpligtelser ud over loftet via fleksibilitetsinstrumentet i både udgiftsområde 1A (konkurrenceevne) og udgiftsområde 4 (optræden udadtil) med henblik på at kunne dække de styrkede politiske prioriteringer i udgiftsområde 1A (navnlig livslang læring) og ekstra behov i udgiftsområde 4 (navnlig Palæstina). Med hensyn til ITER (behov for enstemmighed i Rådet) lod det til, at et kompromis ville sikre yderligere 1,4 mia. for 2012 og 2013 via anvendelse af uudnyttede marginer fra 2010 og – denne del var dog stadig under behandling, da den var knyttet til en garanti for bedre fleksibilitetsmekanismer i medfør af forordningen om den flerårige finansielle ramme – omfordeling fra det syvende rammeprogram for forskning og udvikling.

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg undlod at stemme om den oprindelige tekst i punkt 1, stk. 6, for idéen om at opfordre til nye forslag om egne indtægter via skattemæssige initiativer og andre mulige programmer såsom ETS udgør et potentiale for EU-lignende skatter. Denne stemme er i overensstemmelse med min holdning og tidligere tilgang til alle forslag om et EU-lignende skattesystem.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Denne beslutning er et klart signal til de andre institutioner om, at Parlamentet er villig til at indlede alvorlige forhandlinger for at komme ud af det nuværende budgetmæssige dødvande og træffe beslutning om et budget for 2011 så hurtigt som muligt. Hvis der indgås en aftale, vil det betyde, at udbetalingerne fra enkeltbetalingsordningen ikke bliver udskudt, og at finansieringen af strukturfondene ikke påvirkes. Jeg mener, at parlamentsmedlemmerne som de eneste direkte valgte repræsentanter i EU skal inddrages i udformningen af det næste finansielle overslag for at opnå den bedste aftale for borgerne i Det Forenede Kongerige. Der skal iværksættes tiltag for at gøre EU-budgettet mere fleksibelt. Det vil gøre EU i stand til at reagere hurtigt på kriser og sikre finansiering af uforudsete behov. I beslutningen opfordres der også til en yderst tiltrængt drøftelse om nye metoder til finansiering af EU, hvilket kunne reducere de britiske skatteyderes omkostninger til EU.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for beslutningen om de igangværende forhandlinger om 2011-budgettet, for indtil nu har budgetforhandlingerne desværre vist, at Rådet i løbet af de seneste 12 måneder tydeligvis ikke har fundet tid til at læse og forstå Lissabontraktaten. Det eneste, vi er på udkig efter, er rettigheder og procedurer, der er strengt baseret på det, som blev aftalt i Lissabon – hverken mere eller mindre. Det var Rådet, som insisterede på, at der var behov for den nye traktat. Rådet skal holde sig til traktaten og har pligt til ikke at tillade, at åbenlyse forskelle i egne rækker påvirker Europas borgere negativt.

I den forbindelse glæder jeg mig over, at der er bred enighed i Parlamentet om at blive enige om 2011-budgettet så hurtigt som muligt inden årets udgang. Vi har brug for fleksibilitet. Derudover har vi også i høj grad brug for de nye finanstilsynsmyndigheder, hvilket den dramatiske situation i Irland viser dag for dag.

Betænkning: Tokia Saïfi (A7-0312/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Inddragelsen af klausulen om menneskerettigheder eller gennemførelsen af sociale og miljømæssige standarder i handelsaftaler er et princip, som EU bør forsøge at sikre. Jeg er derfor enig i EU's mål om at lægge pres på internationale organisationer, særlig Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og om at fremme oprettelsen af en ny miljøorganisation, der skal fremme retfærdig handel.

På den ene side skal Europa respektere strenge sociale og miljømæssige standarder, men det skal også kræve den samme omhu fra sine partnere. Det er værd at påpege, at dette er muligt, hvilket vi har set i forbindelse med fremskridtene med de frie handelsaftaler. Der er dog brug for klare rammestandarder i internationale organisationer. Dette kan ske via en styrket dialog i disse organisationer, især med hensyn til den obligatoriske gennemførelse af disse standarder i handelsaftaler og de nødvendige overvågningsmekanismer og incitamenter samt stærkere voldgiftspaneler. Instrumenterne i den generelle præferenceordning (GSP), der giver EU mulighed for at aftale unilaterale handelspræferencer, kan gøre det muligt bedre at identificere, hvilket parter der skal nyde gavn heraf, under hensyntagen til deres respektive udviklingsniveauer og kontrollere deres engagementer.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Hvert år underskriver EU i overensstemmelse med de udenrigspolitiske kompetencer, der er fastlagt i traktaterne, en lang række handelsaftaler. Nu hvor EU's kompetenceområder er blevet udvidet på områderne menneskerettigheder (chartret om grundlæggende rettigheder er nu primær lovgivning) og bæredygtig udvikling (et af de fem centrale mål for Europa 2020), mente jeg, at det var vigtigt at støtte den betænkning, som min kollega Tokia Saïfi udarbejdede, og som har til formål at sikre, at disse spørgsmål afspejles bedre i EU's handelsaftaler. I betænkningen fremsættes der naturligvis forslag om en forbedring af samarbejdet i eksisterende internationale organisationer og automatisk inddragelse af klausuler om disse emner, men der indføres også nye idéer og opfordres til oprettelse af en verdensmiljøorganisation, som kan konsulteres i spørgsmål om miljødumping. Dette forslag er også forbundet med idéen om at oprette en CO2-inkluderingsmekanisme, som skal supplere EU's emissionshandelssystem. Via denne tostrengede tilgang vil vi kunne forhindre, at emissioner overføres til tredjelande.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter denne betænkning. Konkurrenceforvridning og risiko for miljømæssig og social dumping bliver mere og mere almindeligt på det internationale handelsområde. Dette sker på bekostning af virksomheder og arbejdstagere i EU, som i modsætning til deres handelspartnere i ikke-EU-medlemsstater skal overholde strengere sociale, miljømæssige og skattemæssige standarder. Derfor skal bilaterale og multilaterale EU-aftaler gøre det obligatorisk for alle virksomheder – ikke blot dem, der ligger i EU – at opfylde førnævnte krav. EU-handelsaftaler skal skabe gennemsigtighed og strenge standarder for offentlige indkøb med henblik på at bekæmpe ulovlig kapitalflugt. For at nå disse mål skal EU samarbejde aktivt med internationale partnere på handelsområdet – Verdenshandelsorganisationen, Den Internationale Arbejdsorganisation og FN.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den stadig er afgørende for at sikre balance mellem handelslovgivning og grundlæggende menneskerettigheder og for at styrke dialogen mellem de centrale internationale organisationer, særlig mellem Den Internationale Arbejdsorganisation og Verdenshandelsorganisationen. En inddragelse af menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i handelsaftaler kan desuden tilføje merværdi til internationale handelsaftaler og give mulighed for større støtte til politisk og social stabilitet, hvilket skaber et klima, der er mere befordrende for handel. Det bør påpeges, at de europæiske industri- og handelssamfund i Europa er underlagt en nøje overholdelse af sociale og miljømæssige regler.

Jeg er enig med Parlamentet i, at EU, hvis det overholder bindende standarder, også skal kunne kræve det samme af sine handelspartnere og særlig af vækstlande og insistere på kvalitet og bæredygtighed, især i forbindelse med fødevarer, der kommer ind på dets territorium, for at bevare en retfærdig og rimelig handel. Jeg vil gerne påpege, at vi for at styrke menneskerettighederne og socialpolitikken i forbindelse med international handel skal kræve, at alle fremtidige handelsaftaler omfatter et forbud mod udnyttelse af børnearbejdere, særlig inden for udvinding og forarbejdning af natursten.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener ikke, at sociale og miljømæssige standarder er uforenelige med EU's og dets partneres handelsinteresser. Samarbejdet mellem internationale organisationer skal udbygges som en del af den globale klimaaftale, særlig i forbindelse med CO2-inkluderingsmekanismer for EU's emissionshandelsordning. Det skal dog sikres, at eksisterende lækager stoppes. Jeg mener også, at EU skal gå forrest i brugen af bilaterale frihandelsaftaler, så disse ikke blot omfatter bestemmelser om menneskerettigheder, men også bestemmelser om bæredygtig udvikling.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg er klar over, at drøftelserne om at indføre klausuler om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale aftaler er komplekse, og jeg er klar over, at der for øjeblikket er en ubalance mellem reglerne for international handel og resten af den internationale lovgivning. Jeg mener, at EU spiller en væsentlig rolle i denne stræben efter ny global styring og i den forbindelse skal tilskynde til konsekvens i de politikker, der vedtages af internationale institutioner.

Jeg mener, at EU skal søge at opnå balance mellem en restriktiv og en liberal tilgang til handel og et kompromis mellem at forsvare sine kommercielle interesser og kræve respekt for de værdier, der understøtter dem. Det er derfor vigtigt at styrke dialogen og samarbejdspartnerskaberne med internationale organisationer, særlig Verdenshandelsorganisationen og Den Internationale Arbejdsorganisation. Jeg mindes også, at Lissabontraktaten har medført ændringer af handelspolitikken, som vedrører nogle af de forslag, der er blevet fremsat i denne betænkning. Jeg stemmer derfor for størstedelen af tiltagene i denne betænkning.

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, hvori der opfordres til, at handel ikke anses for at være et snævert mål i sig selv. Ifølge vores fremtidige strategi skal det snarere ses som et ekstra middel til at fremme europæiske værdier og interesser. Bestemmelser om bæredygtig udvikling er til gavn for alle parter. Indførelsen af sociale og miljømæssige standarder i handelsaftaler bidrager til at regulere globaliseringen. At vælge at ignorere dem er kortsigtet og i strid med hensigten og strider mod de principper, der styrer vores optræden udadtil, men vil også underminere den europæiske sociale model. EU's bilaterale handelsforbindelser med tredjeparter er så meget desto vigtigere for menneskerettighederne og de sociale og miljømæssige standarder, når der er ringe udsigter til fremskridt inden for rammerne af WTO. Ikke desto mindre skal vi skubbe på for, at ILO gives observatørstatus inden for WTO og ret til at holde indlæg på WTO's møder, og der bør oprettes en Komité for handel og anstændigt arbejde i WTO. Selv om indførelsen af bindende menneskerettighedsklausuler i EU's internationale aftaler er beundringsværdig, lader dårlig overvågning og gennemførelse til at gøre dem praktisk talt nytteløse, og det skal der tages ordentlig fat på i alle fremtidige aftaler.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Internationale handelsaftaler skal gøre det muligt for EU at opfordre sine partnere til at vedtage sociale og miljømæssige standarder. Betænkningen er blevet vedtaget med et stort flertal og indeholder forslag om at kræve, at importerede varer overholder de samme sociale og miljømæssige standarder som europæiske produkter. Det foreslås også, at sager om social dumping eller miljødumping bør kunne indbringes for enten ILO eller en verdensmiljøorganisation, der skal oprettes så hurtigt som muligt. De aktuelle forhandlinger om en frihandelsaftale skal omfatte klausuler om menneskerettigheder, men også om økonomiske, sociale og miljømæssige standarder. Hvis det ikke sker, vil den uretfærdige konkurrencemæssige fordel betyde, at EU ikke længere kan konkurrere med billige produkter af lav kvalitet. Det er både det europæiske landbrugs og den europæiske industris fremtid, der er på spil her.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om "menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler", fordi handelspolitikken skal være i overensstemmelse med EU's mål og bidrage til at beskytte de social- og miljøpolitiske modeller. Det er derfor afgørende, at EU sørger for, at de anførte sociale og miljømæssige standarder gennemføres i internationale handelsaftaler.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Spørgsmålet om, hvorvidt vi skal handle med dem, der ikke har de samme standarder inden for respekt for menneskerettighederne, er ikke nyt i forhold til de internationale forbindelser, og det truer med at trække ud i det uendelige. Hvis jeg skal være så realistisk som muligt, mener jeg, at EU skal gøre sit yderste for at sikre en større accept af de standarder, der anses for at være i orden, og forsøge at forpligte de lande, som det handler med, til at gøre en global indsats for at respektere disse rettigheder. På økonomisk og diplomatisk niveau er jeg klar over, at EU ikke må undlade at understrege betydningen og den centrale placering af dette spørgsmål i en tid, hvor der etableres varige handelskanaler. Samtidig er det dog almen viden, at vi ikke er i stand til at pålægge disse standarder eller fremsætte disse krav. Selv om disse standarder ofte overholdes formelt, er EU også klar over, at der findes partnere, som ikke overholder dem regelmæssigt. De store leverandører af energi til Europa hører ind under denne kategori. Når det så er sagt, vil jeg gerne gentage, hvor vigtigt det er at fortsætte med at kæmpe for menneskerettighederne og gøre dem til en betingelse for etablering af fornuftige handelsrelationer.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Medtagelsen af klausulen om menneskerettigheder eller anvendelsen af sociale og miljømæssige standarder i handelsforhandlinger er komplekse problemer, der deler det internationale samfund. På den ene side fordømmer de nordlige lande den sociale og miljømæssige dumping, der foretages af vækstlandene, og som forvrider konkurrencen i de handelsmæssige udvekslinger, og på den anden side mistænker de sydlige lande de nordlige lande for at ville hindre deres økonomiske udvikling og gennem anvendelsen af disse normer udøve en form for tilsløret protektionisme.

Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at handelspolitikken skal fungere som et instrument til opnåelse af EU's overordnede målsætninger, og at det derfor er vigtigt, at handelen ikke anses for at være et mål i sig selv, men snarere et værktøj til fremme af de europæiske handelsinteresser og et instrument til retfærdig handel, der kan omsætte indførelsen og gennemførelsen af sociale og miljømæssige standarder med alle EU-handelspartnere til praksis.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler, fordi det er afgørende, at EU's handelspolitik er i overensstemmelse med de politiske mål. I teksten, der er blevet forbedret væsentligt af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, gøres det klart, at handel ikke længere kan være et mål i sig selv, men at alle aftaler nu snarere skal indeholde bestemte sociale og miljømæssige klausuler. Disse klausuler skal være bindende og give mulighed for at indbringe sager om manglende overholdelse, navnlig for FN's højkommissær for menneskerettigheder.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støtter betænkningen, for vi må ikke glemme, at de europæiske industri- og handelssamfund er underlagt en nøje overholdelse af sociale og miljømæssige regler i Europa. EU overholder bindende regler og må ligeledes være i stand til at udøve gensidighed over for sine handelspartnere, mere præcis vækstlandene, og fremme krav om kvalitet og bæredygtighed, navnlig når det gælder fødevarer, der indføres på EU's område, med henblik på at bevare en loyal og retfærdig konkurrence. Det er vigtigt at forbedre adgangen til miljøvenlige varer og teknologier for at nå målene om bæredygtig udvikling, og vi skal nå frem til en hurtig afslutning på forhandlingerne om reduktion eller fjernelse af toldmæssige og ikketoldmæssige handelshindringer for miljøvenlige produkter og tjenester med henblik på at fremme nye former for beskæftigelsespolitikker og skabe arbejdspladser, der lever op til standarderne for anstændigt arbejde som fastlagt af Den Internationale Arbejdsorganisation, og skabe vækstmuligheder for europæiske industrier og små og mellemstore virksomheder.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Det er ikke blot meget vigtigt at søge at opnå balance mellem økonomiske og sociale interesser, men også meget svært. Økonomisk samarbejde, som går hånd i hånd med respekt for demokratiets grundlæggende regler og borgernes velbefindende er grundlaget for EU, og derfor er det så vigtigt at indføre ensartede menneskerettighedsstandarder samt sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler.

En vedtagelse af denne type standarder i EU's handelspolitik vil medføre, at sidstnævnte opfattes som positiv af borgerne, og at EU's relationer til dets partnere forbedres. Internationalt samarbejde på dette område er overordentlig vigtigt, og Parlamentet skal støtte det i videst muligt omfang.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen, da menneskerettigheder, sociale standarder og miljømæssige standarder skal gælde i alle lande, ikke blot Europa. De stater, der ligger inden for vores indflydelsessfære, er de lande, som vi handler med. Der er et ansvar forbundet med dette, som vi bør leve op til, og denne betænkning peger i den rigtige retning. Det er i retning af retfærdig handel og især retfærdighed over for befolkningen og miljøet. Hvis vi kan forbedre noget på disse områder, skal vi så vidt muligt gøre det.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig meget over denne betænkning, hvori det gøres klart, at EU's handelspolitik skal være mere end et forsøg på at opnå den størst mulige økonomiske fordel. EU's handelsaftaler skal omfatte stærke menneskerettighedsstandarder samt sociale og miljømæssige standarder.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I denne betænkning fremhæves en række relevante punkter såsom FN's Menneskerettighedsråds regelmæssige gennemgang af anvendelsen af menneskerettighedsklausulen i handelsaftaler, ILO's mulighed for at indbringe sager for FN's højkommissær for menneskerettigheder, inddragelsen af nationale parlamenter og borgere i tredjelande i forhandlingerne og kampen mod moderne slaveri.

Denne bekymring omkring menneskerettigheder er velkommen, når den kommer fra Parlamentet, der støttede statskuppet i Honduras og underskrivelsen af en handelsaftale med lederne af statskuppet. Helt bortset fra min tvivl om den reelle virkning af erklæringerne om menneskerettigheder betyder betænkningens opfordring om at indføre frie handelsaftaler overalt og fremme den udveksling af forureningsrettigheder, som vi kalder "CO2-markedet", imidlertid, at jeg ikke kan stemme for den.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU-landene og alle deres økonomiske operatører er samvittighedsfulde i deres opfyldelse af menneskerettighederne og overholdelse af sociale og miljømæssige standarder, og det er helt naturligt at bede om det samme fra deres handelspartnere i Verdenshandelsorganisationen (WTO) for at gøre verdenshandelen mere retfærdig og rimelig. Vi er klar over, at disse krav ikke altid er lette at opfylde, særlig for vækstlandene. EU skal dog fortsat gøre en indsats for at virkeliggøre dette, og det er EU's og Parlamentets ansvar at gøre alt, hvad de kan for at opretholde respekten for menneskeliv og bekræfte, at anstændigt arbejde er det samme overalt og for alle, og at der er et universelt aspekt i forbindelse med betydningen af miljømæssige og sociale rettigheder, herunder fagforeningsrettigheder og bekæmpelse af børnearbejde.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning, da den eksplicit omhandler behovet for, at EU bidrager effektivt til en bæredygtig global udvikling, solidaritet mellem befolkninger, retfærdig handel og udryddelse af fattigdom. Min støtte er også baseret på betydningen af og behovet for som afspejlet i betænkningen at gøre det juridisk bindende, at internationale handelsaftaler skal respektere menneskerettighederne, som skal overvåges strengt og konstant. I den sammenhæng mener jeg, at forslaget om at give Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) status som officiel observatør i Verdenshandelsorganisationen er værdifuldt, herunder navnlig oprettelsen af en Komité for handel og anstændigt arbejde i ILO-regi, som skal overvåge handelsaftaler i samarbejde med ILO og FN's højkommissær for menneskerettigheder. En anden årsag til, at jeg stemte for denne betænkning, er, at der heri på fast vis gives udtryk for behovet for at oprette en "reel verdensmiljøorganisation", og at menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og respekt for miljøet utvetydigt forsvares heri og prioriteres over de nuværende modeller for international handel.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det bør virkelig være i EU's interesse primært at indgå handelsaftaler med ligeværdige partnere. Det betyder, at der skal fokuseres mere på menneskerettigheder og miljømæssige og sociale standarder, for så længe EU overholder disse standarder, kan det også kræve det samme af sine handelspartnere. Men særlig på menneskerettighedsområdet og i forbindelse med sociale og miljømæssige standarder rammer EU igen og igen en mur, når andre lande, som det har indgået bilaterale handelsaftaler med, har forskellige opfattelser i den henseende. Jeg undlader at stemme, fordi jeg sætter spørgsmålstegn ved, om det faktisk er muligt at gennemføre det, som ordføreren har foreslået.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Menneskerettigheder og indførelsen af sociale og miljømæssige standarder i handelsforhandlinger er temmelig komplekse og højst problematiske spørgsmål. Det er derfor afgørende, at den sociale klausul oftere og oftere indgår i bilaterale aftaler. På trods af den åbenlyse aktuelle ubalance mellem reglerne for international handel og de andre internationale lovstandarder mener jeg, at det er grundlæggende vigtigt at stemme for fru Saïfis betænkning, så der kan udvikles nye måder at tænke på for at opnå reel koordinering mellem internationale organisationer. EU spiller en væsentlig rolle i denne stræben efter ny global styring, og i den forbindelse mener jeg, at det skal tilskynde til konsekvens i de politikker, der vedtages af internationale institutioner. Jeg stemte for betænkningen, så der kan indføres og udøves en ny handelspolitik, som er baseret på fasthed og dialog, og som tager højde for miljømæssige standarder for at opnå "legitime" målsætninger.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler, da jeg støtter indførelsen af klausuler om menneskerettigheder eller gennemførelsen af sociale og miljømæssige standarder i handelsforhandlinger.

Der er virkelig spænding mellem landene i nord, som tager afstand fra den sociale dumping og miljødumping, vækstlandene praktiserer, og landene i syd, der mistænker landene i nord for at ville hindre deres økonomiske udvikling og udøve en form for skjult protektionisme via gennemførelsen af disse standarder. Denne interessekonflikt skal dog ikke forhindre EU i at anlægge en positiv, men også juridisk bindende forhandlingstilgang og inddrage bestemmelser om bæredygtig udvikling, særlig i bilaterale aftaler.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) EU må gennem den politik, der føres, og navnlig sin handelspolitik, forsvare sine handelsmæssige interesser og samtidig overholde og sørge for, at andre overholder EU's standarder og værdier. Det er disse overvejelser, der skal hjælpe de forskellige EU-institutioner til at lancere og føre en ny handelspolitik, der er ambitiøs og baseret på beslutsomhed og dialog. Man må huske på, at de europæiske industri- og handelssamfund i Europa er underlagt en nøje overholdelse af sociale og miljømæssige regler. EU overholder bindende regler og må ligeledes være i stand til at udøve gensidighed over for sine handelspartnere, mere præcis vækstlandene, og fremme krav om kvalitet og bæredygtighed, navnlig når det gælder fødevarer, der indføres på dets område, med henblik på at bevare en loyal og retfærdig konkurrence.

I denne henseende udgør de krævende standarder på det europæiske indre marked på området sundhed, sikkerhed, miljø samt beskyttelse af arbejdstagere og forbrugere en specifik europæisk model, der bør give inspiration på internationalt niveau og i multilaterale fora og afspejle sig i de igangværende forhandlinger af bilaterale handelsaftaler.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for, da jeg mener, at EU spiller en afgørende rolle i denne søgen efter en ny forvaltningspraksis på verdensplan og derfor må fremme sammenhængen i de politikker, der føres i de internationale institutioner. I dag er der en voksende ubalance mellem de specifikke standarder for international handel og de andre internationale regler. Som foregangsmænd har vi pligt til at tænke i andre baner med det specifikke mål at opnå effektiv koordinering mellem de internationale organer.

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. – (PT) Medtagelsen af klausulen om menneskerettigheder og anvendelsen af sociale og miljømæssige standarder i handelsforhandlinger er komplekse problemer, der deler det internationale samfund. På den ene side fordømmer de nordlige lande den uretfærdige konkurrence fra vækstlandene i forbindelse med sociale og miljømæssige spørgsmål, hvilket forvrider den handelsmæssige konkurrence. På den anden side mistænker de sydlige lande de nordlige lande for at ville hindre deres økonomiske udvikling og gennem anvendelsen af disse normer udøve en form for tilsløret protektionisme. Alt dette forklarer, hvorfor det er yderst svært at behandle disse standarder på en afklaret måde i de multilaterale institutioner, særlig i WTO, da det falder sammen med, at den sociale klausul stadig er mere udbredt i de bilaterale handelsaftaler.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi støtter betænkningen om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler, fordi tredjelande, der ikke respekterer arbejdstagernes rettigheder og nægter at spille en aktiv rolle i kampen mod klimaændringer, alt for ofte har en uretfærdig konkurrencefordel i forhold til EU-virksomheder.

Vores virksomheder skal overholde meget krævende standarder for beskyttelse af arbejdstagere, betale høje lønninger og afgifter, overholde love om streng kontrol af emissioner i miljøet og opfylde betingelser i henhold til lokale planbestemmelser. Konkurrerende virksomheder i tredjelande såsom Kina og Indien er tydeligvis ikke underlagt sådanne kontroller og regler, og deres slutprodukter er virkelig konkurrencedygtige i forhold til Europas.

Da jeg holdt et oplæg i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og på det interparlamentariske møde om energi, opfordrede jeg EU til at bruge sin indflydelse i WTO til at give EU mulighed for at pålægge en CO2-afgift på lande, der ikke underskriver klimaaftalerne. Det samme argument bør gælde de lande, hvis fremstilling er baseret på metoder, der er meget anderledes end i Europa, såsom brugen af børnearbejdere, eller lande, der ikke giver arbejdstagerne deres rettigheder.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af betænkningen om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler. EU er bl.a. baseret på principper om respekt for menneskerettigheder. Derfor sættes der så stor pris på overholdelse af menneskerettighederne i hele verden.

Lissabontraktaten bekræfter, at EU's aktiviteter udadtil – udenrigshandel er en integreret del heraf – skal udføres i overensstemmelse med de samme principper som dem, der ligger til grund for etableringen af EU. Derfor støtter jeg fuldt ud medtagelsen af juridisk bindende klausuler om menneskerettigheder i EU's internationale forhandlinger. Jeg vil dog gerne henlede opmærksomheden på, at disse skal gennemføres, og på, at det eventuelt vil få økonomiske konsekvenser for lande, der ikke overholder de fastsatte regler.

I overensstemmelse med pkt. 15 i betænkningen mener jeg, at det er afgørende, at alle frihandelsaftaler indeholder forhandlede sociale og miljømæssige standarder, herunder en liste over minimumsstandarder, der skal overholdes af samtlige EU's handelspartnere, samt en liste over yderligere konventioner, der bør indføres gradvist og fleksibelt under hensyntagen til den pågældende partners økonomiske, sociale og miljømæssige situation.

Jeg går især ind for i alle fremtidige handelsaftaler at indføre et forbud mod børnearbejde. Jeg går også ind for at styrke samarbejdet om menneskerettigheder mellem WTO og hovedinstitutionerne under FN.

Betænkning: Mariya Nedelcheva (A7-0275/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I 2009 modtog Den Europæiske Ombudsmand 3 098 klager, hvoraf de 727 hørte ind under hans kompetenceområder. Ombudsmandens institution blev etableret i Maastrichttraktaten i 1992, hvilket skabte et mellemled mellem de europæiske borgere og EU-myndighederne. Europæiske borgere og virksomheder, men også institutioner og enkeltpersoner, der bor eller lovligt opholder sig i en medlemsstat, har ret til at indgive klager for Ombudsmanden. Ombudsmanden vælges af Parlamentet i begyndelsen af dets embedsperiode for den periode og undersøger administrative fejl, som han bliver gjort opmærksom på. Ombudsmanden udarbejder en årsberetning. Idet jeg stemmer for denne betænkning, tilslutter jeg mig Parlamentets generelle støtte til dette vigtige led i den demokratiske kæde.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Den Europæiske Ombudsmands institution beskytter enhver borgers ret til i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder "at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og organer". Lissabontraktatens ikrafttræden forstærkede Ombudsmandens demokratiske legitimitet, eftersom Ombudsmanden nu vælges af Parlamentet med et udvidet mandat, der omfatter den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt Det Europæiske Råds aktiviteter. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg glæder mig over resultaterne af aktiviteterne i 2009. Den gennemsnitlige behandlingstid for klager faldt med fire måneder i 2009, og over halvdelen af de indledte procedurer blev afsluttet via en mindelig løsning. Det vidner om det effektive samarbejde mellem Ombudsmanden og EU's institutioner og organer. Jeg mener, at det er nødvendigt at øge EU-borgernes tillid til EU og EU-institutionerne og frem for alt sikre, at borgerne har alle muligheder for at få de oplysninger, de har brug for, og har tillid til, at EU-institutionerne kan forsvare deres rettigheder.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi Ombudsmanden gennem sit arbejde hjælper europæiske institutioner med at vedtage gennemsigtige beslutninger, der er tilgængelige for alle borgere og juridiske personer. Lissabontraktatens ikrafttræden forstærkede Ombudsmandens demokratiske legitimitet, eftersom Ombudsmanden nu vælges af Parlamentet med et udvidet mandat, der omfatter den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt Det Europæiske Råds aktiviteter. Åbenhed, adgang til oplysninger og overholdelse af retten til god forvaltning udgør uomgængelige betingelser for den tillid, som borgerne udviser over for institutionernes evne til at gøre deres ret gældende. De hyppigst påståede fejl eller forsømmelser var manglende åbenhed. Derfor er det af grundlæggende betydning, at borgerne får omgående og fyldestgørende svar på deres forespørgsler, klager og andragender. De europæiske institutioner og organer skal give borgerne de oplysninger, de har brug for. Jeg glæder mig over samarbejdet mellem Den Europæiske Ombudsmand og ombudsmænd og lignende organer på nationalt, regionalt og lokalt plan i medlemsstaterne.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Den europæiske forvaltnings rolle er omfattende og kompleks. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at det er afgørende at sikre, at borgerne har tillid til de europæiske institutioner gennem effektiv forvaltning, gennemsigtige procedurer og let adgang til infrastruktur. Jeg glæder mig over de positive resultater i forhold til faldet i antallet af klager og den forbedrede behandling af dem på europæisk niveau.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Ombudsmandens arbejde er afgørende og bidrager til større gennemsigtighed og bringer EU tættere på borgerne, mens den tillid, som borgerne udviser over for institutionernes evne til at gøre deres ret gældende, styrkes. Selv om der i 2009 var et lille fald i antallet af klager (9 %) sammenlignet med 2008, blev ca. 318 af de 335 åbnede sager afsluttet og lukket. At 56 % af sagerne blev lukket efter opnåelse af en mindelig løsning er temmelig positivt. Disse resultater viser, at der er et konstruktivt samarbejde mellem Ombudsmanden og EU's institutioner og organer, der primært ser disse klager som en perfekt chance for at afhjælpe eventuelle fejl og samarbejde med Ombudsmanden på vegne af borgerne.

Jeg vil gerne fremhæve betydningen af Lissabontraktatens ikrafttræden, hvor retten til god forvaltning indgik i de grundlæggende rettigheder, der er forbundet med EU-borgerskab. Der blev også foretaget to væsentlige ændringer, nemlig at Ombudsmanden skal vælges, hvilket styrker hans demokratiske legitimitet, og at hans mandat skal udvides til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Betænkningen om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2009 er meget interessant, eftersom den giver os mulighed for at vurdere, om og i hvilket omfang forholdet mellem EU-institutionerne og befolkningen er gennemsigtigt, hurtigt og effektivt. Der er faktisk mange emner, som Parlamentet og Kommissionen giver udtryk for deres holdning til uden at modtage feedback fra borgerne, ud over de klager, der indgives til Ombudsmanden.

Selv om jeg støtter betænkningen, mener jeg dog, at Den Europæiske Ombudsmand selv og det arbejde, han udfører, skal offentliggøres mere bredt, særlig i de medlemsstater, hvor han ikke er umiddelbart genkendelig. Vi må aldrig glemme, at få klager enten kan betyde, at befolkningen ikke bemærker en lang række uregelmæssigheder, eller at de har ringe tillid til en eventuel juridisk løsning på deres problemer. Større oplysning af offentligheden ville være et middel til at udvide undersøgelsen, så vi med større sikkerhed kunne sige, hvilket af de to ovenfor anførte scenarier, der gælder i dette tilfælde.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I 2009 modtog Ombudsmanden i alt 3 098 klager i forhold til 3 406 i 2008, hvilket udgør et fald på 9 %. Klagerne vedrørte Kommissionen (56 %), Parlamentets forvaltning (11 %), De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (9 %), Rådet (4 %) og Domstolen (3 %). Det primære kritikpunkt var dårlig forvaltning og manglende åbenhed, herunder manglende afgivelse af oplysninger, hvilket er en central faktor i forbindelse med sikring af borgernes sikkerhed og tillid i EU. Dette har derfor vist, at der er behov for fortsat at arbejde hen imod bedre administration og mulighed for større åbenhed i institutionerne, hvilket kan opnås af Ombudsmanden og institutionerne i fællesskab, særlig via vedvarende udveksling af god praksis.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvor Ombudsmandens aktiviteter i 2009 gennemgås og støttes. Ombudsmanden er et vigtigt bindeled til borgerne, og hans arbejde er med til at skabe tillid til EU-institutionerne og gøre dem mere tilgængelige.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. – (IT) Det er Den Europæiske Ombudsmands mål at sikre, at borgernes rettigheder i henhold til EU-retten overholdes på alle niveauer i Unionen, og at EU-institutionerne og -organerne overholder de højeste forvaltningsstandarder.

Ombudsmanden har i den senere tid især gennem det europæiske netværk af ombudsmænd fortsat indsatsen for at forbedre kvaliteten af de oplysninger, der gives til borgere og mulige klagere vedrørende deres rettigheder. Ombudsmanden skal bestræbe sig på at sikre, at EU's institutioner og organer i deres virksomhed anlægger en holdning, der fokuserer på borgerne, og han skal derfor udnytte enhver mulighed for at opnå en mindelig løsning af klagesager og indlede flere undersøgelser på eget initiativ for at fastslå problemer og fremme bedste praksis.

Jeg støttede denne betænkning, fordi den har til formål at opfordre Ombudsmanden til at fortsætte med at samarbejde med institutionerne om at fremme god forvaltningsskik og øge kommunikationsindsatsen, således at de borgere, som kan have brug for Ombudsmandens tjenestegrene, er behørigt informeret om, hvordan de skal forholde sig, hvilket styrker deres tillid til EU og EU's institutioner og forbedrer vores egen troværdighed.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Ombudsmandens rolle er meget vigtig, da den er med til at bringe borgerne tættere på de europæiske institutioner. Ombudsmanden registrerede i alt 3 098 klager i 2009, sammenlignet med 3 406 i 2008, hvilket udgør et fald på 9 % i forhold til 2008. Heraf blev 335 undersøgelser indledt på grund af klager, og 230 klager opfyldte ikke betingelserne for behandling.

De fleste af de undersøgelser, som Ombudsmanden indledte i 2009, vedrørte Kommissionen (56 %). Der blev også indgivet klager over Parlamentets forvaltning (11 %), De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (9 %), Rådet (4 %) og Domstolen (3 %). 59 undersøgelser (17 %) vedrørte 23 andre institutioner og organer i EU. De tal, der fremlægges i betænkningen, viser med al tydelighed, hvor effektivt dette organ er, og hvilken betydning det har for gennemsigtigheden af relationerne mellem de europæiske institutioner og borgerne.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at der er behov for at opnå større åbenhed om Kommissionens aktiviteter og for at udføre det arbejde, der er nødvendigt for at bringe EU's institutioner tættere på den europæiske befolkning. Jeg støtter Ombudsmandens årsberetning, fordi den afspejler hans arbejde med at fordømme fejl og forsømmelser og det positive stykke arbejde, han gør for at opnå større åbenhed gennem hans svar på klager fra EU's borgere vedrørende fejl og forsømmelser hos institutionerne og EU-organerne. Med min stemme støtter jeg det arbejde, som Ombudsmanden, der afslutter adskillige klagesager gennem mindelige løsninger, udfører i samarbejde med Parlamentet. Jeg mener også, at det er meget positivt, at Ombudsmanden i denne betænkning opfordres til på eget initiativ at indlede sine egne undersøgelser for at behandle systemiske problemer inden for institutionerne.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) EU har i årtier arbejdet for at mindske bureaukrati og øge gennemsigtighed. Det er der ikke meget tegn på her i Parlamentet. Tværtimod får man følelsen af, at det bureaukratiske papirnusseri bliver værre og værre år for år. Forud for høringerne inden de seneste valg var ordet gennemsigtighed på alles læber. Takket være medlemmernes autoritative hverv og dertil knyttede rettigheder kan de blive hørt. Det samme kan ikke siges om Europas borgere. Det er derfor, vi har en Europæisk Ombudsmand. Når over en tredjedel af Ombudsmandens undersøgelser var sager om manglende gennemsigtighed, og når 56 % af alle sager blev løst i mindelighed, bekræfter det blot, hvor vigtigt Ombudmandens kontor er. Jeg kan imidlertid ikke tilslutte mig ordførerens erklæringer fuldt ud, og derfor undlader jeg at stemme.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Beskyttelse af og respekt for menneskerettigheder er et centralt element i EU, og derfor kan der ikke ses bort fra Den Europæiske Ombudsmands vigtige rolle i denne sammenhæng. Derfor stemte jeg for fru Nedelchevas betænkning, for Den Europæiske Ombudsmands rolle som initiativtager til respekt for menneskerettigheder kan ikke ignoreres. Denne vigtige figur på europæisk niveau bestræber sig på at sikre, at institutionerne i deres virksomhed anlægger en holdning, der fokuserer på borgerne, ved at udnytte enhver mulighed for at opnå en mindelig løsning af klagesager og ved at indlede nye undersøgelser for at fastslå problemer og fremme bedste praksis. Eksistensen af en ombudsmand, der er parat og villig til at løse konflikter og uoverensstemmelser mellem borgerne, hjælper personer med forskellige idéer, erfaringer og planer med at kommunikere og leve sammen. Dette er udgangspunktet for at styrke og fremme denne rolle i Europa og for at sikre, at tjenesten støttes behørigt og forvaltes retfærdigt.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2009 viser, at han har været overordentlig aktiv. De nye juridiske rammer, der afspejler ændringerne i Ombudsmandens status, og ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som tilføjer den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitk (FUSP) og Det Europæiske Råds aktiviteter til Ombudsmandens mandat, har ikke skadet arbejdstempoet. Den gennemsnitlige varighed af undersøgelserne gik ned fra 13 måneder til ni måneder. Det er værd at påpege, at EU's institutioner og organer var åbenlyst villige til at betragte klager indbragt for Ombudsmanden som en mulighed for at rette op på fejl og samarbejde med Ombudsmanden på vegne af borgerne.

Derfor stemte jeg for denne betænkning, der godkender årsberetningen 2009 og indeholder retningslinjer for fremtiden. Blandt disse vil jeg gerne fremhæve følgende, nemlig opfordringen til Ombudsmanden om at påse, at chartret om grundlæggende rettigheder, der er blevet juridisk bindende med Lissabontraktatens ikrafttræden, overholdes, opfordringen til Kommissionen om at udarbejde fælles EU-forvaltningsregler for alle EU's organer, institutioner og agenturer og opfordringen til Ombudsmanden om at overvåge De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontors (EPSO) nye procedure for udvælgelse af personale til de europæiske institutioner.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da den understreger Ombudsmandens rolle med hensyn til at sikre respekt for EU-borgernes rettigheder og fremme en offentlig servicekultur i institutionerne baseret på bedste praksis inden for god forvaltning.

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2009 blev officielt præsenteret for formanden for Europa-Parlamentet, hr. Buzek, den 19. april 2010, og Ombudsmanden, hr. Diamandouros, præsenterede sin beretning for Udvalget for Andragender den 4. maj 2010. Beretningen giver et overblik over Ombudsmandens aktiviteter i løbet af det seneste år. Resultaterne af de forskellige undersøgelser inddeles i kategorier i overensstemmelse med karakteren af fejlene og forsømmelserne eller den relevante institution. Der er også udarbejdet en oversigt på seks sider. Den nye publikation indeholder de vigtigste resultater, der er opnået for klagere, og understreger de vigtigste politikområder, der er blevet behandlet i løbet af det foregående år.

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte selvfølgelig for Den Europæiske Ombudsmands årsberetning, for som medlem af Udvalget for Andragender har jeg tit været vidne til hr. Diamandouros' dedikerede og objektive tilgang til sit arbejde. Han har opnået fremragende resultater. I 2009 blev 70 % af hans undersøgelser afsluttet inden for et år, 55 % heraf inden for imponerende tre måneder.

Betænkning: Chrysoula Paliadeli (A7-0293/2010)

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning om særlig beretning fra Den Europæiske Ombudsmand, fordi det heri bemærkes, at Ombudsmanden har afsluttet en undersøgelse foretaget på eget initiativ af de regler, som Kommissionen anvender på borgernes ansøgninger om adgang til dokumenter om overtrædelsesprocedurer. Klager indgivet af EU-borgerne er en vigtig kilde til oplysninger om eventuelle overtrædelser af EU-lovgivningen. Kommissionen modtager især mange klager fra borgerne vedrørende fejl og forsømmelser. Det er derfor meget vigtigt, at Kommissionen gør en indsats for at sikre, at anmodninger om adgang til dokumenter besvares med det samme. Der skal gøres en indsats for at øge samarbejdet med Udvalget for Andragender og for regelmæssigt at udveksle oplysninger med Ombudsmanden. Ombudsmanden skal holde Parlamentet underrettet om de undersøgelser, han foretager, og resultaterne heraf. Kommissionen skal anlægge en mere åben og proaktiv holdning til oplysninger om overtrædelsesprocedurer.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) For korrekthedens skyld mener jeg, at Parlamentet også skulle have lyttet til kommissær Verheugens argumenter om sagens fordele. Derfor synes jeg ikke, jeg kan bedømme ham.

Ikke desto mindre støtter jeg Ombudsmandens holdning, eftersom jeg mener, at samarbejdet mellem institutionerne er og fortsat skal være et af de stærke punkter ved deres roller. I den sammenhæng er det tegn på en censurlignende holdning at svare sent og undgå moralske – ikke lovgivningsmæssige – moralske forpligtelser. Opbygningen af social kapital i den forstand, som Putnam påtænkte, drejer sig faktisk om mere end den tilladte adfærd og omhandler god tro, konsekvens og moral.

Derfor støtter jeg helt bestemt Ombudsmanden, uagtet kommissærens bevæggrunde.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg glæder mig over de fremragende institutionelle relationer mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender, for så vidt angår gensidig respekt for hinandens råderum og beføjelser. Jeg mener, at den praksis, som Ombudsmanden allerede har indført med at sikre, at en repræsentant er til stede på alle møder i Udvalget for Andragender, tegner godt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den særlige beretning fra Den Europæiske Ombudsmand kommer, efter at Kommissionen nægtede at give en ngo for miljøbeskyttelse adgang til tre skrivelser ud af 18 fra Porsche AG til kommissær Verheugen vedrørende udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og nogle bilproducenter om en mulig tilgang til kuldioxidemissioner fra biler. Efter at Ombudsmanden anmodede om en begrundet udtalelse om hemmeligholdelsen af disse tre skrivelser fra Kommissionen, udsatte den sit svar seks gange i løbet af 15 måneder og overtrådte dermed principperne om god tro og samarbejde og skadede den interinstitutionelle dialog og offentlighedens billede af EU. Det er Parlamentets ansvar som det eneste valgte organ i EU at sikre og beskytte Ombudsmandens uafhængighed i forbindelse med udøvelsen af hans pligter over for EU-borgerne og at overvåge gennemførelsen af de henstillinger, han fremsætter over for Kommissionen.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver Ombudsmanden beføjelser til at modtage klager fra alle borgere i EU vedrørende tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med EU-institutionernes eller -organernes aktiviteter. Disse klager, der er indgivet af EU-borgerne, er en vigtig kilde til oplysninger om eventuelle overtrædelser af EU-lovgivningen.

Ifølge artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder har enhver "ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer". I forbindelse med de rådføringer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1049/2001, skal Kommissionen fastsætte en frist, inden for hvilken en ophavsmand til et dokument skal svare, og den skal udøve denne beføjelse på en sådan måde, at den kan overholde sine egne frister. Kommissionen må ikke forsinke og hindre Ombudsmandens undersøgelser i sager om aktindsigt og skal svare Ombudsmanden uden forsinkelse og dermed opfylde sin pligt til loyalt samarbejde i henhold til traktaten.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Ombudsmanden yder en vigtig service over for de irske borgere. Hvis de føler, at EU eller regeringen ikke arbejder for dem, kan de altid henvende sig til Ombudsmandens kontor med deres klager. På baggrund af mine drøftelser med kontoret har jeg erfaret, at de hjælper de irske borgere grundigt og professionelt, og min stemme for vedtagelsen af denne betænkning viser, hvilken tiltro jeg har til kontoret.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg er af den opfattelse, at Kommissionens usamarbejdsvillige holdning i denne og andre sager risikerer at undergrave borgernes tillid til Kommissionen og underminere Den Europæiske Ombudsmands og Parlamentets evne til effektivt og på passende vis at overvåge Kommissionen, og at dette således er i strid med selve det retsstatsprincip, som EU er baseret på. Jeg støtter kravet om, at Kommissionen giver Parlamentet tilsagn om, at den fremover vil opfylde sin pligt til loyalt at samarbejde med Den Europæiske Ombudsmand.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Ombudsmands rolle er helt klart at undersøge klager vedrørende EU's institutioner og organer. Disse beføjelser betyder større gennemsigtighed i relationerne mellem de europæiske institutioner og borgere, virksomheder, foreninger og andre organer med hjemsted i EU.

Den klage, der er indgivet af den ngo, som der er tale om i denne betænkning, vedrører aktindsigt i dokumenter i Kommissionens besiddelse. Ombudsmanden gav Kommissionen en frist på tre måneder til at afgive en detaljeret udtalelse, men dette skete først 15 måneder senere. Denne adfærd betyder, at Kommissionen tilsidesatte sin forpligtelse til loyalt og i god tro at samarbejde med Ombudsmanden i forbindelse med hans undersøgelse, og at dette var til skade ikke blot for den interinstitutionelle dialog, men også for EU's offentlige image. Jeg mener, at det er Parlamentets ansvar som det eneste valgte organ i EU at sikre og beskytte Ombudsmandens uafhængighed i forbindelse med udøvelsen af hans pligter over for EU-borgerne.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i dens kritik af, at Kommissionen har prioriteret den multinationale virksomhed Porsches interesser højere end offentlighedens ret til indsigt i Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. I denne betænkning kritiseres Kommissionens manglende samarbejdsvilje, som er til skade for både den interinstitutionelle dialog og EU's offentlige image. Min støtte til denne betænkning er baseret på den kendsgerning, at jeg er enig i dens kritik af den daglige mangel på gennemsigtighed hos Kommissionen, som konstant overtræder princippet om loyalt samarbejde mellem de europæiske institutioner via "Kommissionens generelle praksis med forsinkelse og hindring af Ombudsmandens undersøgelser i sager om aktindsigt".

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) EU's institutioner samarbejder normalt rigtig godt med Den Europæiske Ombudsmand. Hvis alt er reguleret i EU, f.eks. de tilladte betalingsfrister for virksomheder, virker det underligt, at Kommissionen på den anden side, når en tredjepart konsulteres, ikke kan fastsætte en frist for denne tredjepart, som sætter den i stand til at overholde sine egne frister. Hvis vi tager i betragtning, at Kommissionen kun har formået at overholde de interne EU-frister i mindre end en femtedel af tilfældene, er dette et tegn på tilsidesættelse af gode manerer. Det er ganske enkelt beklageligt, når der er behov for en særlig beretning fra Ombudsmanden for at offentliggøre noget så simpelt som aktindsigt, som EU-borgerne har ret til. For at citere Ombudsmanden selv: Borgerne har ret til at vide, hvad EU og EU's forvaltning laver. Det kan jeg måske supplere ved at sige, at vores borgere også har ret til at vide, hvad EU bruger deres skatter til, og hvor ressourcerne bliver spildt. Jeg kan derfor kun stemme for betænkningen.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for den særlige beretning fra Den Europæiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet i fortsættelse af forslag til henstilling til Europa-Kommissionen i klage 676/2008/RT, som vedrører Kommissionens uforholdsmæssigt store forsinkelser i afgivelsen af svar til Ombudsmandens tjenestegrene. Jeg er enig i Ombudsmandens betænkeligheder og kritik, for uforholdsmæssigt store forsinkelser i afgivelsen af svar til Ombudsmanden er i alle tilfælde en overtrædelse af pligten til loyalt samarbejde i henhold til Lissabontraktaten.

Denne manglende afgivelse af svar er faktisk en hindring af Ombudsmandens arbejde, og derfor er jeg enig i, at der skal fastsættes frister for Kommissionens afgivelse af svar. Disse skal overholdes meget nøje, så borgernes tillid til de europæiske institutioner ikke bringes i fare.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Denne særlige beretning fra Ombudsmanden kommer, efter at der er indgivet en klage om, at Kommissionen har nægtet at offentliggøre tre breve fra Porsche AG til kommissær Verheugen, og Kommissionen efterfølgende har udsat fristen for forelæggelse af sin detaljerede udtalelse om Ombudsmandens forslag til henstilling seks gange. Det er afgørende, at situationer som denne ikke gentager sig. EU's institutioner har pligt til i god tro at samarbejde med hinanden, og det er afgørende, at denne forpligtelse opfyldes for at beskytte borgernes tillid til de europæiske institutionelle aktører.

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) I dag stemte vi på plenarmødet om den særlige beretning fra Den Europæiske Ombudsmand i fortsættelse af forslag til henstilling til Europa-Kommissionen i klage 676/2008/RT.

I marts 2007 anmodede en ikkestatslig organisation, der er aktiv inden for miljøbeskyttelse, om aktindsigt i visse dokumenter i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

Parlamentet støtter på vegne af Udvalget for Andragender Den Europæiske Ombudsmands kritiske bemærkninger og hans henstilling til Kommissionen i forbindelse med klage 676/2008/RT og anerkender, at de uforholdsmæssigt store forsinkelser i afgivelsen af svar til Ombudsmanden i dette tilfælde er en overtrædelse af pligten til loyalt samarbejde i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Udvalget for Andragender er desuden af den mening, at Kommissionens manglende samarbejdsvilje i denne og andre sager om aktindsigt risikerer at undergrave borgernes tillid til Kommissionen og udhule Den Europæiske Ombudsmands og Parlamentets mulighed for at kontrollere Kommissionen tilstrækkeligt og effektivt.

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Særlige beretninger er Den Europæiske Ombudsmands sidste udvej. Den Europæiske Ombudsmands beslutninger er ikke juridisk bindende, og de er derfor baseret på overtalelse og hans evne til at overbevise gennem kvalificerede argumenter og fra tid til anden på oplysning af offentligheden og den offentlige mening. Det beskedne antal særlige beretninger, som Den Europæiske Ombudsmand har været nødt til at fremlægge for Parlamentet (17 siden 1995), er bevis på det samarbejde, der er mellem EU's institutioner i langt de fleste tilfælde. En del af sammenhængen bag det samarbejde er imidlertid beføjelsen til at fremlægge en særlig beretning for Parlamentet. Især når der udarbejdes et forslag til henstilling, er kendskabet til, at det næste skridt kunne være en særlig beretning, ofte med til at anspore den pågældende institution eller det pågældende organ til at skifte mening. Særlige beretninger skal derfor kun fremlægges i forbindelse med vigtige sager, når Parlamentet kan hjælpe med at anspore den pågældende institution eller det pågældende organ til at skifte mening. Som politisk organ har Parlamentet beføjelser til at forhandle om særlige beretninger fra Den Europæiske Ombudsmand, både med hensyn til procedurer og fokus og handlinger.

Betænkning: Eva Lichtenberger (A7-0291/2010)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning. I traktaten om Den Europæiske Union er medlemsstaternes ansvar i forbindelse med anvendelsen af EU-retten fastlagt, mens Kommissionen som traktaternes vogter tildeles beføjelser og ansvar for at sikre, at lovgivningen anvendes korrekt. I lyset af EU-rettens omfang og EU's størrelse har borgere, civilsamfundets interessegrupper og virksomheder mange spørgsmål og betænkeligheder. EU Pilot blev etableret i 2008, så loven ville blive forstået og anvendt korrekt. Som led heri blev der oprettet en fortrolig onlinedatabase for kommunikationen mellem Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaternes myndigheder, så Kommissionen kan overvåge anvendelsen af EU-retten og tage sager op. Jeg er enig i det synspunkt, der gives udtryk for i denne beslutning, om, at dette initiativ er et passende svar på behovet for samarbejde mellem alle EU's institutioner af hensyn til et velfungerende, borgerfokuseret system. Jeg mener, at Parlamentet som en institution, der repræsenterer EU-borgerne, skal have indsigt i denne database, så det kan kontrollere, at Kommissionen opfylder sine forpligtelser som traktatens vogter.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, for i deres nuværende form giver Kommissionens årsberetninger "om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten" ikke borgerne eller de andre institutioner nok oplysninger om den reelle anvendelse af EU-retten. I Kommissionens sammenfatning omkring kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten lægges der mere vægt på gennemførelsen end på reel anvendelse. Kommissionen henviser blot til, at der åbnes formelle procedurer mod medlemsstater, som ikke har gennemført EU-retten i deres nationale retssystemer. Borgerne og Parlamentet skal derfor underrettes, når Kommissionen indleder overtrædelsesprocedurer i forbindelse med forkert eller ringe gennemførelse af EU-retten, samt modtage nærmere oplysninger om disse overtrædelser. Lissabontraktaten giver desuden borgerne mulighed for at sætte den lovgivningsmæssige dagsorden og være med til at sikre, at EU-retten anvendes korrekt og overholdes, og at de relaterede procedurer er gennemsigtige og pålidelige.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er beklageligt, at flere medlemsstater undervurderer betydningen af korrekt og rettidig gennemførelse af EU-lovgivningen. Den ringe og forsinkede gennemførelse og den utilstrækkelige anvendelse skaber juridisk usikkerhed og forhindrer borgerne og virksomhederne i at høste fordelene af det indre marked. I 2008 var 55 % af de nødvendige gennemførelser forsinkede, i mange tilfælde med to år eller mere. Selv om der er tegn på en forbedring på 15 % i år, skal vi huske på, at der også var et fald på 40 % i antallet af gennemførelser, som skulle foretages.

Det er uacceptabelt, at der i maj 2009 var 22 direktiver, hvis frist udløb over to år tidligere, og som endnu ikke var gennemført i en til fem medlemsstater. Det er afgørende at styrke samarbejdet mellem EU-institutionerne og de nationale myndigheder samt mellem medlemsstaternes forvaltninger med henblik på at sikre en bedre, mere virkningsfuld og mere rettidig gennemførelse af EU-retten samt afdække problemer med gennemførelsen på et tidligt stadie.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Eftersom EU er en juridisk enhed baseret på traktater og retsakter, er det afgørende, at de gennemføres korrekt og ensartet i alle 27 medlemsstater. Vi ved imidlertid, at medlemsstaterne ofte ikke gennemfører eller anvender standarderne i EU-lovgivningen med det samme, eller de anvender eller gennemfører dem fejlagtigt eller ufuldstændigt. Som Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse understreger, medfører "mangelfuld og forsinket gennemførelse i national ret og utilstrækkelig anvendelse og håndhævelse af bestemmelserne […] manglende retssikkerhed og forhindrer borgere og virksomheder i at drage fuld nytte af fordelene ved det indre marked". Det er derfor afgørende, at medlemsstaterne ikke undervurderer værdien af en korrekt og rettidig anvendelse af EU-lovgivningen, og at Kommissionen holder Parlamentet behørigt underrettet om den reelle anvendelse af EU-lovgivningen.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Mangelfuld og forsinket gennemførelse i national ret og utilstrækkelig anvendelse og håndhævelse af bestemmelserne medfører manglende retssikkerhed og forhindrer borgere og virksomheder i at drage fuld nytte af fordelene ved det indre marked. Det er derfor afgørende, at der er et tættere og permanent samarbejde mellem EU-institutionerne og de nationale myndigheder, såvel som mellem medlemsstaternes forvaltninger, med henblik på at sikre korrekt, virkningsfuld og rettidig gennemførelse af EU-retten. I den sammenhæng er det afgørende, at Parlamentet og de nationale parlamenter anvender de nye samarbejdsrammer, som er indført med Lissabontraktaten, og foretager årlige gennemgange af gennemførelsesprocessen på et udvalgt område inden for det indre marked.

Jeg vil gerne fremhæve det punkt i betænkningen, hvor Kommissionen opfordres til at fremlægge detaljerede data om alle former for overtrædelser og give Parlamentet fri adgang til samtlige disse data, således at det bliver i stand til at udøve sin kontrollerende rolle. Indsamlingen og kategoriseringen af disse data bør foregå i tråd med tidligere årsberetninger, således at Parlamentet kan foretage en meningsfuld vurdering af de fremskridt, der gøres af Kommissionen.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. I den evalueres Kommissionens kontrol med gennemførelsen af EU-retten i 2008. Analysen fokuserer på rapporten fra Kommissionen med titlen "Evalueringsrapport for EU Pilot", hvor Kommissionen foreslår en evaluering af resultaterne af projektet "EU Pilot", efter at det har strakt sig over 22 måneder. Udvalget rejser nogle centrale spørgsmål om, hvordan EU Pilot fungerer, og hvilken rolle borgerne spiller med hensyn til at sikre, at EU-retten efterleves i praksis, og udvalget anmoder Kommissionen om at forelægge relevante data for at muliggøre en analyse af EU Pilots merværdi for den eksisterende traktatbrudsprocedure. Udvalget foreslår også, at Kommissionen opfordres til at foreslå en "procedurekodeks" for traktatbrudsproceduren i henhold til det nye retsgrundlag i artikel 298 i TEUF med henblik på at styrke borgernes rettigheder og gennemskueligheden.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Årsberetningerne om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten er vigtige for at vurdere, hvordan EU-lovgivningen gennemføres i medlemsstaterne. I 2008 var 55 % af de nødvendige gennemførelser forsinkede, i mange tilfælde med to år eller mere. Selv om der er tegn på en forbedring på 15 % i år, skal vi huske på, at der også var et fald på 40 % i antallet af gennemførelser, som skulle foretages. Vi kan derfor konkludere, at der stadig er lang vej igen, før standarderne i EU-lovgivningen anvendes korrekt og rettidigt af medlemsstaterne. Borgere og virksomheder kan først drage fuld nytte af fordelene ved det indre marked, når dette mål er nået.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Evalueringer er om nødvendigt et middel til at foretage justeringer. Evalueringsrapporten for EU Pilot rejste en række spørgsmål i det ansvarlige udvalg, og derfor er Kommissionen blevet opfordret til at gøre de relevante data tilgængelige. Vi skal undersøge, hvad der er mest fornuftigt i specifikke tilfælde, EU Pilot eller de tidligere traktatbrudsprocedurer. I den forbindelse skal muligheden for en revision af traktatbrudsprocedurerne heller ikke tilsidesættes. Det vigtige er, uanset hvilken form der vælges for fremtiden – revision eller en kombination heraf – at det ikke skal medføre mere bureaukrati, og EU's målsætning om større gennemsigtighed skal opfyldes. Selv om denne betænkning indeholder nogle gode forslag, kan den ikke opfylde de fastlagte målsætninger. Derfor har jeg hverken stemt for eller imod.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte i dag for betænkningen om kontrol med anvendelsen af fællesskabsretten. I betænkningen fokuseres der på projektet EU Pilots evne til at fremme samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af traktaterne.

I betænkningen understreges behovet for at vedtage en procedurekodeks i form af en forordning, der har til formål at forbedre gennemskueligheden og forsvare borgernes rettigheder, og hvori de grundlæggende punkter ved traktatbrudsproceduren såsom meddelelser, tidsfrister, retten til at blive hørt og forpligtelsen til at angive grunde er fastlagt. Som traktaternes vogter skal Kommissionen fremover forelægge alle de oplysninger, der viser, hvilke yderligere fordele EU Pilot indebærer for proceduren for behandling af traktatbrudssager.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med den 26. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (2008) er at kaste lys over problemer med anvendelsen og gennemførelsen af EU-lovgivningen. Dette er et dokument, der, hvis det er tilstrækkeligt forberedt og baseret på en omfattende, systematisk tilgang, kunne fungere som en mekanisme til kontrol med og strømlining af EU-lovgivningens udvikling.

Årsberetningens mangel på nye metoder og ufuldstændige oplysninger har medført kritik fra Parlamentet, hvilket jeg støtter ved at stemme for Lichtenberger-betænkningen.

Jeg må dog understrege, at forsinkelserne med korrekt anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivningen ud over at skabe mangel på tillid til de europæiske institutioner rammer alle os europæere og har den følgevirkning, at vi ikke får de samme rettigheder ifølge lovgivningen, hvilket skaber retlig usikkerhed og forhindrer borgerne i at drage fuld nytte af det indre marked. Jeg ønsker derfor også at sikre, at Kommissionen fortsat fremlægger detaljerede data om alle former for overtrædelser og giver Parlamentet fri adgang til samtlige disse data, således at det bliver i stand til at udøve sin rolle med hensyn til at kontrollere, at Kommissionen opfylder sine forpligtelser som traktaternes vogter.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at der skal foretages en evaluering af EU Pilots merværdi for den eksisterende traktatbrudsprocedure. Forelæggelsen af relevante data afhænger selvfølgelig heraf. Jeg vil også gerne understrege, at de nationale domstole spiller en væsentlig rolle, når det gælder anvendelsen af EU-retten, hvilket også er nævnt i betænkningen. Det er derfor nødvendigt at støtte EU's bestræbelser på at styrke og koordinere den retlige uddannelse for nationale dommere og aktører inden for retsvæsenet generelt.

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) I denne betænkning evalueres Kommissionens kontrol med gennemførelsen af EU-retten i 2008. Analysen fokuserer på "Evalueringsrapport for EU Pilot", hvor Kommissionen foreslår en evaluering af resultaterne af projektet "EU Pilot", efter at det har strakt sig over 22 måneder. Udvalget rejser nogle centrale spørgsmål om, hvordan EU Pilot fungerer, og hvilken rolle borgerne spiller med hensyn til at sikre, at EU-retten efterleves i praksis, og udvalget anmoder Kommissionen om at forelægge relevante data for at muliggøre en analyse af EU Pilots merværdi for den eksisterende traktatbrudsprocedure. Udvalget foreslår også, at Kommissionen opfordres til at foreslå en "procedurekodeks" for traktatbrudsproceduren i henhold til det nye retsgrundlag i artikel 298 i TEUF med henblik på at styrke borgernes rettigheder og gennemskueligheden.

Betænkning: Ivo Belet (A7-0286/2010)

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) De europæiske audiovisuelle metoder har medført en pluralistisk mediemodel, som er bygget op omkring et tostrenget system. Dette unikke system gør det muligt for public service radio- og tv-virksomheder og kommercielle aktører at have et afbalanceret forhold og gensidigt supplere hinanden. Den digitale revolution har skabt nye udfordringer i dette tostrengede system. Fremkomsten af nye kommunikationskanaler og alternative netværk truer den gamle orden. For at opretholde den komplementære natur af det gamle system og bane vejen for nye kommunikationsformer skal vi ændre den europæiske radio- og tv-virksomhed. Det er formålet med den beslutning, som jeg har stemt for. Den har til formål at imødegå den tredobbelte udfordring med modernisering, konvergens og respekt for pluralisme.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Radio og tv er blandt de vigtigste informationskilder, som borgerne i EU's medlemsstater har adgang til, og er i sig selv vigtige faktorer for udformningen af befolkningens værdier og holdninger. EU's audiovisuelle landskab er unikt. Baseret på en reel balance mellem offentlige og private programudbydere sikrer det et varieret udbud af frit tilgængelige programmer og bidrager til mediepluralisme, kulturel og sproglig mangfoldighed, redaktionel konkurrence samt ytringsfrihed. Jeg stemte for denne beslutning, fordi Parlamentet støtter målet med at opretholde en uafhængig, stærk og levende public service radio- og tv-virksomhed, samtidig med at den tilpasses kravene i den digitale tidsalder, og gøre det nemmere for forbrugerne at skifte fra analogt til digitalt tv. Jeg mener, at medlemsstaterne skal arbejde for at undgå, at der opstår en digital kløft og sikre, at alle individer i alle regioner med digitaliseringen har lige adgang til public service radio- og tv-programmer.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Radio og tv er blandt de vigtigste informationskilder, som borgerne i EU's medlemsstater har adgang til. I sig selv er de vigtige faktorer for udformningen af befolkningens værdier og holdninger. Et afbalanceret europæisk system spiller en grundlæggende rolle for fremme af demokratiet, social samhørighed og integration samt ytringsfrihed, og navnlig bevarelse og fremme af mediepluralisme, mediekendskab, kulturel og sproglig mangfoldighed samt overholdelse af europæiske standarder for pressefrihed.

Kommissionen bør tilpasse ophavsretten til den nye digitale tidsalder og gøre det muligt for radio- og tv-udbydere at bevare et bredt udvalg af europæiske produktioner samt at undersøge, hvordan det kan gøres lettere at genanvende arkivmateriale og etablere omfattende kollektive gebyrsystemer samt centrale systemer til afklaring af rettigheder.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) I et demokratisk europæisk samfund er det vigtigt, at borgerne har adgang til information og kan deltage i den offentlige debat. Eksistensen af en uafhængig og konkurrencedygtig audiovisuel og skreven presse er grundlæggende. I den aktuelle situation, som EU's audiovisuelle sektor befinder sig i, er det i offentlighedens interesse at beskytte det, der er blevet beskrevet som det "tostrengede system", og sikre, at der er reel balance mellem offentlige og private programudbydere. Kun på den måde kan vi sikre, at der er et tilstrækkelig varieret udbud af programmer, og på den måde bidrage til mediepluralisme, kulturel og sproglig mangfoldighed, redaktionel konkurrence i medierne samt ytringsfrihed.

Det er vigtigt at have et stærkt, levedygtigt system for public service radio- og tv-virksomhed, der er uafhængigt af økonomisk pres eller redaktionel uafhængighed, og som modtager tilstrækkelig støtte. Man bør dog altid sørge for at undgå at bringe den retfærdige konkurrence med andre kommercielle aktører i fare. EU's rolle er at forsøge at samle de forskellige medieaktører og interessenter med det formål at få en sund og levedygtig industri. Jeg mener, at gennemførelsen af en mekanisme til overvågning af mediepluralismen kan spille en afgørende rolle i forbindelse hermed.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er ikke gammel nok til at huske, da radio og tv var et statsmonopol, og for at være helt ærlig savner jeg det ikke.

På trods af at de enorme barrierer ender med at begrænse adgangen til markedet for nye aktører, og selv om konkurrencen i denne sektor derfor altid er begrænset af strukturelle årsager, har jeg personligt været vidne til en markant forbedring i tv-virksomhedernes konkurrenceevne.

Når det er sagt, mener jeg simpelthen ikke, at et fuldstændig offentligt system kan fungere, da det ville ende med at kvæle drivkraften for effektivitet på grund af konkurrenter, til skade for forbrugerne. På den anden side ville et fuldstændig kommercielt tv-system måske ikke have nogen interesse i at forfølge mål af almen interesse eller sende uddannelsesprogrammer, der ikke altid er profitable med hensyn til seertal, men som i sagens natur er nødvendige. Det tostrengede system skal derfor opretholdes, forudsat at der findes regler, som tillader fri, velfungerende konkurrence, og forudsat at der foretages kontroller for at forhindre hemmelige aftaler mellem offentlige og private radio- og tv-virksomheder, samtidig med at redaktionelle beslutninger respekteres, dog med tanke på den sociale funktion, som radio- og tv-virksomhederne skal udfylde.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Public service radio- og tv-virksomheder skal bevare deres politiske uafhængighed og modtage tilstrækkelig støtte til at levere informative programmer af høj kvalitet og gøre dem bedre tilgængelige for alle borgere i ethvert område af det pågældende land. Samtidig mener jeg, at anvendelsen af nye teknologier vil bidrage til at skabe programmer af høj kvalitet, som er rettet mod alle seergrupper. Der skal fokuseres mere på unge mennesker, som altid er på forkant med nye teknologier. Derfor er der behov for programmer, som er specifikt målrettet mod dem, også via internettet.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) EU kræver regelmæssigt, at ytringsfriheden bliver respekteret i forskellige tredjelande, men skal også selv praktisere det, der prædikes. I den beslutning, der blev vedtaget den 25. november med et stort flertal, opfordres medlemsstaterne til at stoppe al politisk indblanding i public service radio- og tv-udbyderes programindhold, og der mindes om, at overholdelse af europæiske standarder for pressefrihed, for mediepluralisme og uafhængighed og for offentlig støtte til public service-medier skal være en prioritet for alle medlemsstater. Parlamentet foreslår, at Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område skal undersøge, hvordan medlemsstaterne har anvendt disse standarder, og kræver, at medlemsstaterne stilles til ansvar, hvis de ikke "lever op til" deres forpligtelser. Parlamentet har også set denne afstemning som en mulighed for at fremhæve behovet for tilstrækkelig og stabil finansiering, så public service-medierne kan forblive uafhængige, og for åbenhed omkring ejerskab af private programudbydere. Endelig opfordres medlemsstaterne til at vedtage lovgivning om online public service radio- og tv-virksomheder ved at tilpasse ophavsretten til den nye digitale tidsalder.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da den slår til lyd for behovet for, at samfundets offentlige og private medier spiller hver deres respektive roller uafhængigt af politisk og økonomisk pres. Det europæiske tostrengede system kan spille en grundlæggende rolle for fremme af demokratiet og ytringsfriheden og bevare og fremme mediepluralismen samt den kulturelle og sproglige mangfoldighed.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det er vigtigt at sikre pluralismen i radio og tv på grund af den centrale rolle, som disse medier spiller i vores samfund, for så vidt angår information og pluralisme samt fremme af rettigheder, frihedsrettigheder og garantier, hvilket helt klart bidrager til et mere oplyst og inddragende samfund. Det er derfor yderst vigtigt at sikre, at disse tjenester er økonomisk og redaktionelt selvstændige, og at de ikke gøres til genstand for politik eller gør indrømmelser af økonomiske hensyn. I Portugal er der i den senere tid blevet rapporteret om mulig statslig indblanding på nyhedsområdet, bl.a. er en avisredaktør og nyhedschefen på en radiostation blevet udskiftet, og en kommerciel kanals nyhedsprogram blev pludselig aflyst og generaldirektøren udskiftet. I flere tilfælde er kritiske skribenter også blevet fjernet, og der var angiveligt planer om, at en virksomhed, som staten har en særlig aktie i, skulle købe en andel af en medievirksomhed, der ejer en privat kanal. På den baggrund er det vigtigt at give forrang til et tostrenget EU-system, der garanterer uafhængighed på alle niveauer, og som beskytter ytringsfriheden i både offentlige og private radio- og tv-udsendelser, uanset at sidstnævnte ikke er sikret mod politisk indblanding.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU's audiovisuelle landskab er kendetegnet ved det, der beskrives som et "tostrenget system". Sameksistensen af offentlige og private programudbydere har sikret et meget varieret udbud af programmer. Det har bidraget til mediepluralisme, kulturel og sproglig mangfoldighed, redaktionel konkurrence (med hensyn til indholdets kvalitet og forskellighed) i medierne samt ytringsfrihed. Jeg vil gerne fremhæve behovet for, at medlemsstaterne arbejder for at undgå, at der opstår en digital kløft mellem by- og landområder, og sikrer, at alle individer i alle regioner med digitaliseringen har lige adgang til public service radio- og tv-programmer, samt udbyder et attraktivt indhold af høj kvalitet med henblik på at nå de unge, der anvender medierne.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Det hovedbudskab, som vi ville viderebringe med denne betænkning, er, at vi skal bevare de uafhængige public service radio- og tv-virksomheder. I tilføjelserne til betænkningsudkastet insisterede vi på behovet for udelukkende at udnævne bestyrelsesmedlemmer på baggrund af kvalifikationer og ikke politisk orientering.

Derudover har vi bestræbt os på at gøre det så tydeligt som muligt, at vi ikke blot ønsker offentlige stationer med attraktivt indhold af høj kvalitet, men også integration af nye platforme, hvor der er taget højde for de nyeste teknologier. Der var ét punkt, som vi insisterede på, nemlig investeringer i public service radio- og tv-virksomheder, fordi det ellers er umuligt at opnå høje standarder.

  Timothy Kirkhope (ECR), for den britiske konservative delegation, skriftlig. – (EN) Den britiske konservative delegation støttede denne betænkning, fordi det heri anerkendes, at det i henhold til "Amsterdamprotokollen" ligger inden for medlemsstaternes enekompetence at definere public service-mediernes rolle og sikre finansieringen af public service radio- og tv-virksomheder. Det har betydning for Det Forenede Kongerige på grund af den unikke metode til finansiering af BBC, og vi glæder os over denne bekræftelse på, at Parlamentet ikke vil forsøge at blande sig i de finansieringsmetoder, der anvendes i Det Forenede Kongerige til at finansiere BBC.

Der var to punkter, som den britiske delegation ikke kunne støtte i denne betænkning, nemlig opfordringen til, at søgemaskiner og udbydere af internettjenester bidrager til finansieringen af skabelse af indhold på internettet, og opfordringen til at lade Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område indsamle data om nationale public service radio- og tv-selskaber. Den britiske delegation anmodede derfor om separate afstemninger om disse punkter og stemte imod dem. Overordnet set har betænkningen dog en afbalanceret tilgang til dette emne, og derfor støttede den britiske konservative delegation denne betænkning.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne beslutning, som bekræfter Parlamentets engagement i det tostrengede radio- og tv-system, hvor private og offentlige medier spiller deres respektive roller uafhængigt af politisk og økonomisk pres, og som indeholder en opfordring til, at adgang til information af højeste kvalitet skal sikres uanset forbrugernes mulighed for at betale.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det er sjældent at se en offentlig tjeneste blive forsvaret her i Parlamentet. Om end jeg har mine forbehold med hensyn til idéen om, at et tostrenget system nødvendigvis giver mulighed for mediepluralisme, og selv om jeg mener, at det er umuligt at adskille private medier fra økonomiske hensyn, vil jeg gerne hylde en betænkning, der slår til lyd for opretholdelsen af public service radio og tv. Kun public service radio- og tv-virksomheder kan kontrolleres af den suveræne befolkning og kan give alle adgang til pluralistisk information af høj kvalitet, hvilket ikke er tilfældet i Frankrig i dag og heller ikke i en række lande, som domineres af et oligarki.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Vi har alle været vidne til en vis mængde politisk indblanding i hele EU i forbindelse med de tjenester, som både offentlige og private medier udbyder. For nylig har der i Portugal været forskellige mærkelige situationer, hvor nyhedsprogrammer er blevet aflyst, og nyhedsværter og chefer for tv-stationer er blevet udskiftet uden nogen åbenlyst plausibel årsag, hvilket tyder på, at det sker efter politisk ordre.

Selv om det er værd at være opmærksom på, at public service radio- og tv-selskaber er mere tilbøjelige til den slags pres, er de private medier ikke immune over for det, eftersom deres indtægter ofte afhænger af, at der sælges reklameplads til den statslige sektor. Borgerne har ret til offentlige eller private medier, der er uafhængige og har en objektiv tilgang til alt indhold. På den baggrund er jeg overbevist om, at det europæiske tostrengede system vil spille en grundlæggende rolle for fremme af demokratiet og ytringsfriheden og bevare og fremme mediepluralismen samt den kulturelle og sproglige mangfoldighed.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Information er guld. For at give borgerne objektive oplysninger og løse den uddannelsesmæssige opgave har vi public service-udbydere på tv- og medieområdet. Til gengæld for at sende programmer af høj kvalitet har disse udbydere ret til at modtage licensstøtte. Radio- og tv-virksomhed er den vigtigste informationskilde for borgerne. Nogle public service radio- og tv-virksomheder har med temmelig stor succes ændret deres programmer som følge af konkurrence fra private radio- og tv-virksomheder. Det bedste eksempel på dette er den britiske radio- og tv-virksomhed BBC. Andre såsom østrigske ORF lider ikke under faldende seertal. De opfylder heller ikke helt kravet om upartiskhed og objektivitet på grund af deres partipolitiske indflydelse. Private radio- og tv-virksomheder har desuden startet en debat om, hvorvidt radio- og tv-licens overhovedet er er lovlig, eftersom public service radio- og tv-virksomheder selvfølgelig også har reklameindtægter. Da organisationen og rammebetingelserne afviger fra medlemsstat til medlemsstat, kan der ikke træffes nogen afgørelse om standardisering på EU-niveau. Derfor stemte jeg ikke.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) Frie og uafhængige medier er en af demokratiets hjørnesten. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at public service radio- og tv-virksomheder, som ikke hæmmes af politisk pres og kommercielle interesser, er en særlig vigtig del af dette system. De seneste tendenser er imidlertid ikke opmuntrende. I nogle lande møder public service radio- og tv-virksomheder et stadig stigende politisk pres, og finansieringen af dem kommer til at afhænge af velviljen hos det politiske parti, der er kommet til magten. Andre steder har virksomhedsstrukturer en støt stigende indvirkning på radio- og tv-virksomheder. Jeg er enig i, at kultur og medier altid hører ind under medlemsstaternes kompetencer. Jeg mener dog, at EU's institutioner også kan spille en væsentlig rolle. De kan bidrage til udveksling af eksempler på god praksis og i visse tilfælde også offentliggøre og fordømme forsømmelser. Under den økonomiske krise bør public service radio- og tv-virksomheder udnytte muligheden for at optage bløde lån fra Den Europæiske Investeringsbank bedre, hvilket ville være med til at modernisere infrastrukturen og højne niveauet for public service radio- og tv-virksomhederne og dermed hjælpe dem med at tilpasse sig ændringerne i det 21. århundrede.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Belets betænkning om public service radio- og tv-virksomhed. Europa er nu gået ind i den digitale tidsalder, og institutionerne skal sikre, at der er balance i det tostrengede system, som er blevet etableret mellem private og offentlige medier. Hele systemet skal være baseret på lyttertal for radio- og tv-virksomheder, der kan påvirke den offentlige mening som helhed. Det er nødvendigt med en tilpasning af EU-støtten til medlemsstaternes public service radio- og tv-systemer, for de er direkte forbundet med de demokratiske, sociale og kulturelle behov i ethvert samfund samt behovet for at bevare mediepluralismen og garantere diversificeret information og ytringsfrihed. Eftersom emnet er de nationale myndigheders ansvar i de enkelte medlemsstater, håber EU, at public service radio- og tv-virksomheder vil blive givet større incitamenter til at relancere en tjeneste, der i mange lande lider under politik og informationskontrol, og forhindre ubalance i forhold til konkurrencen fra de private radio- og tv-virksomheder, som nogle gange er uretfærdig.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Mediepluralismen kan kun beskyttes ved at sikre, at private og offentlige medier kan sameksistere uden hindring eller diskrimination. For at nå dette mål skal to forudsætninger dog opfyldes. For det første skal vi sikre, at både offentlige og private medier kommer på omgangshøjde med den digitale tidsalder ved at modernisere deres tjenester uden – og det er vigtigt – at øge omkostningerne over for forbrugerne, og for det andet at der i det nye digitale miljø gøres plads til sameksistens af radio og tv samt andre informationskilder såsom tidsskrifter og aviser, især nu hvor de trykte medier oplever tilbagegang i hele Europa. Med andre ord har vi brug for tilstrækkelige midler og national planlægning i medlemsstaterne.

EU kan og skal vise, at det støtter disse parametre, både via finansiering som f.eks. fra Den Europæiske Investeringsfond til mediernes digitalisering og ved at koordinere udvekslingen af erfaringer med proceduren omkring digitalisering af radio og tv mellem medlemsstaterne. Jeg mener, at disse punkter er særlig fremhævet i denne betænkning, og derfor stemte jeg for den.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om public service radio- og tv-virksomhed i den digitale tidsalder: det tostrengede systems fremtid, da jeg mener, at public service radio- og tv-virksomhed i et multimediesamfund skal tage højde for mediekoncentrationen og -pluralismen i EU, mediekendskabet i en digital verden, medieindholdets mangfoldighed og garanti for public service-mediernes uafhængighed i informationssamfundet.

Det tostrengede radio- og tv-system, hvor private offentlige medier spiller deres respektive roller uafhængigt af politisk og økonomisk pres, er afgørende for at sikre adgang til information af højeste kvalitet og for at fremme selve demokratiet. Offentlige og private radio- og tv-virksomheder spiller en afgørende rolle for europæisk audiovisuel produktion, kulturel diversitet og identitet, information, mangfoldighed og social samhørighed samt fremmer de grundlæggende rettigheder og demokratiet.

Jeg støtter henstillingerne, hvor der lægges vægt på incitamenter til udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og mere samarbejde mellem nationale medietilsynsmyndigheder inden for rammerne af European Platform of Regulatory Authorities (EPRA).

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg mener, at det er afgørende, at EU samler de forskellige medieaktører og interessenter med det formål at nærme sig etableringen af en sund og levedygtig industri. De hurtige ændringer i medierne, især de digitale medier, gør det nødvendigt at finde nye løsninger og vil uundgåeligt medføre definitionen af et "nyt medielandskab".

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Radio- og tv-virksomhed er en særlig sektor. Den påvirker befolkningens værdier og meninger og er stadig den vigtigste informationskilde for de fleste borgere i EU. Derfor har den en særlig betydning for beskyttelse og fremme af grundlæggende værdier og demokrati, herunder den sociale samhørighed. Som anført i direktivet om audiovisuelle medietjenester er EU's audiovisuelle landskab karaktiseret ved det, som er blevet beskrevet som "det tostrengede system". Sameksistensen af offentlige og private programudbydere har sikret et varieret udbud af programmer. Det bidrager også til mediepluralisme, kulturel og sproglig mangfoldighed, redaktionel konkurrence (med hensyn til indholdets kvalitet og forskellighed) samt ytringsfrihed. Dette opnås til dels gennem et stærkt, levedygtigt system for public service radio- og tv-virksomhed med tilstrækkelige midler. I et tostrenget system, der fungerer godt, kan offentlige programudbydere øge niveauet på markedet.

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig. – (FR) Radio- og tv-virksomhed befinder sig midt i en teknologisk omvæltning. Digitaliseringen af medieindholdet og adgangen hertil har takket være internettet revolutioneret paradigmet inden for radio- og tv-virksomhed. I 1970'erne kæmpede kommercielle og private aktører om at opnå frekvenser i forhold til statsmonopolerne. I dag betyder de mange muligheder, som forbrugerne har for at opnå adgang til multimedieindhold, at vi skal definere den nødvendige balance mellem offentlige og private medier. Hvad er det, vi slår til lyd for i denne betænkning? Public service radio- og tv-virksomhed kræver i betragtning af ejerskabskoncentrationen i mediebranchen og den kommercielle konkurrence særlig opmærksomhed, hvis den uden politisk indblanding skal bidrage til at opretholde et offentligt rum, der leverer programmer af høj kvalitet og objektiv information. Vi beder medlemsstaterne om at stille tilstrækkelige midler til rådighed til støtte for digitaliseringen af public service radio- og tv-virksomhederne og frem for alt om at bekæmpe en farlig digital kløft.

Uanset om de befinder sig i by- eller landområder, og uanset om de er fattige eller velstillede, skal alle have lige adgang til public service radio- og tv-programmer. Endelig skal vi i lyset af de indkomstmæssige uligheder mellem giganter såsom Google og de websteder, de viser, tænke på, at søgemaskiner i højere grad skal bidrage til finansiering af skabelse af indhold.

Forslag til beslutning B7-0624/2010

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed er ikke den første resolution om disse emner, som Rådet har vedtaget i sin tid. Ikke desto mindre skal den ses som et skelsættende øjeblik for ligestillingsaspektet, eftersom kvinder nu tager del i sikkerhedsoperationer og fredsbevarende operationer. For at fejre 10-års-dagen for tekstens vedtagelse, som falder sammen med den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, har mine kolleger og jeg forsøgt at udtrykke Parlamentets engagement med hensyn til at fremme målsætningerne i resolutionen, primært gennem EU-tiltag. Vi ønsker at forbedre situationen for kvinder i konfliktområder gennem EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil og i fællesskab med andre internationale strategiske samarbejdsorganer.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi der i høj grad skal fokuseres på kvinders sikkerhed i forbindelse med fredsbevarende missioner og under væbnede konflikter. Jeg vil gerne understrege, at der bør foretages en løbende revision af EU's menneskerettighedspolitik, når det drejer sig om udarbejdelsen af en omfattende landestrategi for menneskerettigheder og evaluering af EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter samt bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem. Det skal bemærkes, at voldtægt og tvangsprostitution i henhold til Genèvekonventionerne betragtes som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

Voldtægter anerkendes nu også som et element af folkedrab, når de begås med henblik på helt eller delvist at udrydde en målgruppe. Derfor bør EU træffe konkrete foranstaltninger for at stoppe straffriheden for dem, der har begået seksuelle overgreb mod kvinder og børn. Desuden er der behov for at etablere en adfærdskodeks for EU's ansatte, der gør tjeneste i militære og civile missioner, ifølge hvilken seksuel udnyttelse anses for at være utilladelig og kriminel adfærd.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Kvinder, fred og sikkerhed er områder, som vi skal være meget opmærksomme på. 10-års-dagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 giver mulighed for at gøre fremskridt inden for disse områder, og det samme gør alle de igangværende revisioner af EU's politikker, særlig om menneskerettigheder og bekæmpelse af vold mod kvinder, inddragelse af børn i væbnede konflikter og kampen mod alle former for diskrimination. Et andet aspekt, som efter min mening også er relevant i denne betænkning, er, at der opfordres til en forøgelse af kvinders deltagelse i forsoningsprocesser, fredsskabelse og konfliktforebyggelse, hvilket er endnu en årsag til, at jeg stemte for dens vedtagelse.

  David Casa (PPE), skriftlig. – (EN) Behandlingen af kvinder og børn samt deres sikkerhed i områder, der er berørt af væbnede konflikter, rundt om EU giver anledning til stigende bekymring. Det er vigtigt, at der sættes alt ind på at begrænse konsekvenserne af situationen i disse regioner. Derfor har jeg besluttet mig for at støtte beslutningsforslaget.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod det fælles beslutningsforslag om 10-års-dagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, fordi det har fordrejet billedet af ligestilling. Efter min mening opnår man ikke ligestilling ved at inddrage kvinder i militære organisationer eller internationale politistyrker. Ligeledes beskyttes kvindernes sikkerhed, i henhold til FN's resolution 1325, via faste job til forebyggelse af konflikter ved hjælp af civile og fredelige midler, ikke via militære indgreb. Tværtimod opfordres der i denne beslutning til, at der ansættes flere kvinder i politiet og militæret, og at EU indsætter flere kvindelige betjente og soldater i FSFP-missioner. En anden årsag til, at jeg stemte imod beslutningen, er, at de ændringsforslag, som Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre fremsatte, om annullering af disse opfordringer og inddragelse af flere kvinder i EUPOL og EUSEC og flere kvinder i Den Demokratiske Republik Congo blev forkastet.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Vi fejrer i øjeblikket 10-års-dagen for den første FN-resolution om de væbnede konflikters uforholdsmæssigt store og ganske særlige konsekvenser for kvinder. Jeg håber, at EU udnytter denne lejlighed fuldt ud til at sende et stærkt politisk signal og styrke indsatsen for dens gennemførelse, uanset om det er gennem politiske retningslinjer eller en stigning i de finansielle ressourcer. Jeg håber også, at den igangværende revision af EU's menneskerettighedspolitik vil føre til udarbejdelsen af en konsekvent strategi for menneskerettigheder samt en evaluering af EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og børn i væbnede konflikter med det formål at bekæmpe alle former for vold og diskrimination.

Jeg mener, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bidrager til en bedre gennemførelse af disse resolutioner, samtidig med at EU's rolle på dette område også fremhæves. Jeg vil også gerne lykønske de 10 medlemsstater, herunder Portugal, der allerede har vedtaget en national handlingsplan for gennemførelse af denne resolution, og jeg håber, at de resterende medlemsstater vil følge dette eksempel så hurtigt som muligt.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Det overrasker mig, at FN's Sikkerhedsråd først begyndte at interessere sig for kvinders særlige situation i krigsområder for 10 år siden. Nu må vi imidlertid gøre status over de resultater, der er opnået, og fortsætte i samme retning. EU er modtageligt over for at tage højde for disse emner. Tiden er især inde til at gå et skridt videre og anerkende, at kvinder generelt lider under forskellige traumer og opfatter bestemte situationer og bestemte begrænsninger mere intenst end mænd. Derfor støtter jeg denne beslutning fuldt ud, for alle, der har til hensigt at skabe fred i konfliktområder, skal først finde ro på det personlige plan. I den sammenhæng er differentiering af målet den bedste måde til at udnytte ressourcer bedre, en målsætning, som vi skal efterstræbe, især hvis resultatet er en kvindes oprigtige og venlige smil.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Desværre har alle de markante foranstaltninger, der er blevet truffet – resolutionerne og de nationale og internationale planer for forbedring af beskyttelsesniveauet for kvinder i konfliktområder – ikke elimineret det barbariske våben, som hyppigt anvendes i moderne krigsførelse, nemlig seksuel vold. Tværtimod skaber straffrihed betingelser, der er befordrende for udbredelsen af denne praksis, hvilket står i diametral modsætning til vores værdier.

Jeg og andre har gentagne gange taget afstand fra de massevoldtægter, der begås i Congo, Liberia og andre konfliktområder, især i Afrika. Det mest alvorlige problem er, at der er blevet rapporteret om uhyrligheder, som er blevet begået et stenkast fra FN-styrkernes baser. De tusinder af kvinder, som bliver ofre for seksuelt misbrug og vold, er fremover også dømt til social stigmatisering og forfærdelige sygdomme såsom hiv. EU skal skærpe indsatsen for at bekæmpe disse alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, så FN's resolutioner er mere end blot et stykke papir.

Den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, som vi markerer den 25. november, skal også minde os om, at kvinder er ofre for vold i hjemmet, hvilket finder sted i et alarmerende omfang, voldtægt i ægteskabet, sexchikane og menneskehandel.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Når vi tænker på væbnede konflikter og de fleste traditionelle krigsscenarier, forestiller vi os mænd som de primære ofre. Desværre er det sådan, at overalt i verden, hvor der er væbnede konflikter og trusler mod fred, er de første og fleste ofre – om end tavse – ofte kvinder og børn. Kvinder står over for utallige trusler, hvad enten det er fra udøvelsen af de barbariske skikke, som overtræder deres rettigheder i forbindelse med krige og konflikter, eller det er i forbindelse med fattigdom og social udstødelse. Det er derfor afgørende, at Europa ikke glemmer de kvinder, der dagligt oplever, at deres mest grundlæggende rettigheder såsom retten til liv og fysisk velvære bliver overtrådt, kvinder, der dømmes til døden ved stening, kvinder, der nægtes adgang til uddannelse, kvinder, der tvinges til at flygte og leve som flygtninge for at kunne opnå den frihed, som chartret om grundlæggende rettigheder giver os alle ret til, og kvinder, der diskrimineres udelukkende på grund af deres køn. I alt væsentligt er det afgørende, at Europa ikke glemmer alle de kvinder, der ikke allerede er sikret en fremtid med frihed og håb, eller vender dem ryggen.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Vold mod kvinder i konfliktområder er ofte en udvidelse af den kønsbaserede diskrimination, der desværre stadig findes i fredstider. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at der er behov for tildeling af økonomiske og menneskelige ressourcer med henblik på kvinders deltagelse og ligestilling på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Jeg vil gerne fremhæve behovet for at oprette en passende offentlig klageprocedure inden for rammerne af FSFP-missionerne, som især har til formål at fremme fordømmelsen af seksuelle og kønsbaserede voldshandlinger, og opfordringen til den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen til at inkludere en detaljeret rapport om kvinder, fred og sikkerhed i den halvårlige evaluering af FSFP-missionerne.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte imod denne beslutning, fordi vi mener, at det ikke er nok med et kønsperspektiv i civile og militære missioner. Problemet med diskrimination mod kvinder løses ikke, og krige bliver ikke mere retfærdige ved at involvere flere kvinder i militære missioner for intervention i krige og besættelser såsom i Irak og Afghanistan. Erfaringen viser, at det ikke er tilfældet.

Vi mener, at militære interventioner ikke bidrager til at beskytte kvindernes rettigheder, men snarere øger antallet af overtrædelser af disse rettigheder. Kun konfliktforebyggelse og gennemførelse af civile tiltag i konfliktsituationer kan opfylde løftet i FN's Sikkerhedsråds resolution 1325.

Vi er derfor skuffede over, at de fremsatte ændringsforslag ikke blev vedtaget.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) I dag er det den 25. november, den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Via afstemningen i dag om det fælles beslutningsforslag om 10-års-dagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed ønsker vi at give et håndgribeligt bevis på vores forpligtelse som medlemmer af Parlamentet, men frem for alt som europæiske borgere. Det er kun rimeligt, at vi husker denne 10-års-dag, så vi ikke glemmer, at 80 % af krigsofrene er civile, frem for alt kvinder og børn. Spørgsmålet om grundlæggende menneskerettigheder og omfanget af beskyttelsen heraf skal altid være en central del af EU's forhandlinger, så vi kan udvikle fælles og effektive strategier for at beskytte kvinder og børn i samme grad. Vi ser oftere og oftere, at der begås voldshandlinger mod disse kategorier af mennesker, men ud over at stræbe efter at sikre, at gerningsmændene bag disse forbrydelser holdes personligt ansvarlige, når de retlige myndigheder har grebet ind, skal vi indføre bestemte væsentlige betingelser for at sikre, at fænomenet minimeres i videst muligt omfang med henblik på at forebygge konflikter og bidrage til genopbygningen af de områder, der er blevet ramt af dem.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori der opfordres til tildeling af særlige og betydelige økonomiske, menneskelige og organisatoriske ressourcer med henblik på deltagelse af kvinder og integration af ligestillingsaspektet i det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område og opfordres til, at der ansættes flere kvinder i politiet, militæret og retsvæsenet, og at der udsendes flere kvinder i retsstatsmissioner og fredsskabende operationer samt i diplomatiske missioner og i forbindelse med opbygning af demokrati, og hvori EU's medlemsstater opfordres til aktivt at fremme kvinders deltagelse i bilaterale og multilaterale forbindelser med stater og organisationer uden for EU.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Selv om vi fejrer 10-års-dagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, skal der fortsat gøres meget på dette område, særlig i forhold til vold mod kvinder, EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem. Det er tid til, at vi står sammen om at sikre, at vi når dette mål.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Om end jeg er enig i mange af punkterne i denne beslutning, især at der er behov for fremskridt i ligestillingen i udviklingssamarbejdet, stemte jeg imod den, da jeg er imod det stigende antal politibetjente og soldater, uanset om de er mænd eller kvinder, idet det udgør en udvikling i militariseringen af EU. I beslutningen understreges "vigtigheden af, at EU i større omfang bør udpege kvindelige politibetjente og soldater til FSFP-missioner", hvilket er i strid med min gruppes støtte til demilitarisering af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Derudover refereres der hele tiden til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som jeg gentagne gange har udtrykt min modstand imod, da den er endnu et skridt i optrapningen af militariseringen af den europæiske udenrigspolitik.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Selv om resolution 1325 af 31. oktober 2000 viser, at FN's medlemsstater har fået øjnene op for de væbnede konflikters konsekvenser for kvinder, den vold, som de oplever under krige, og den vigtige rolle, som de kunne spille for konfliktforebyggelsen og -løsningen, er 10-års-dagen for resolutionen, som vi fejrer i dag, også en lejlighed til at gøre status. I den sammenhæng kan vi nævne resolution 1820 (2008) og 1888 (2009), der for første gang udtrykkeligt anerkendte anvendelsen af seksuel vold som krigstaktik, hvilket kræver særlige politiske og sikkerhedsmæssige reaktioner.

Vi kan også nævne fru Wallströms udnævnelse til posten som særlig repræsentant for spørgsmål om "seksuel vold, der rammer kvinder og piger i væbnede konflikter". Dette alvorlige problem fortjener vores udelte opmærksomhed. Derfor ønskede jeg personligt som næstformand for Den Blandede Parlamentariske Forsamling, at hun skulle stå i centrum i vores drøftelser på plenarmødet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, der finder sted i Kinshasa den 2. december.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Kvinder diskrimineres fortsat i mange lande i verden. Vold mod kvinder står på dagsordenen, og det er særlig dramatisk i konfliktsituationer. Undersøgelser viser, at kvinder i kriseområder, hvor der er militære konflikter, ofte voldtages og/eller udsættes for tvangsprostitution. Hovedformålet bør være at straffe seksuel vold mod kvinder som forbrydelser mod menneskeheden, også i krigshærgede regioner i verden. Seksuel udnyttelse kan trods alt – og de vestlige nationer har også et ansvar her – ikke retfærdiggøres og er til enhver tid kriminel adfærd. Betænkningen tager fat på nogle vigtige spørgsmål, og jeg stemte derfor for den.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Vold mod kvinder i konfliktområder er ofte en udvidelse af kønsdiskriminationen. I betragtning af, at den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder falder sammen med 10-års-dagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, kan og/eller bør dette markere begyndelsen på en genoplivet dagsorden for gennemførelsen af denne resolution, som ikke kan fremskyndes uden politisk lederskab på højeste niveau og øgede ressourcer. Jeg mener, at der på behørig vis skal tages fat om dette emne i den igangværende revision af EU's menneskerettighedspolitik gennem tildeling af særlige økonomiske, menneskelige og organisatoriske ressourcer med henblik på deltagelse af kvinder og ligestilling. Jeg anser denne lejlighed for at være udgangspunktet for en målrettet forstærkelse, styrkelse og udvikling af integrationen af kvinder. Spørgsmålet om kvinder, fred og sikkerhed bør blive en integreret del af planlægningen og programmeringen af de eksterne finansielle instrumenter for demokrati og menneskerettigheder, samarbejde og udvikling mellem mennesker.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Det er 10 år siden, FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed og FN's Sikkerhedsråds resolution 1888 (2009) om seksuel vold mod kvinder og børn under væbnede konflikter blev vedtaget. I disse resolutioner understreges det, at alle stater har et ansvar for at sætte en stopper for straffriheden og retsforfølge dem, der er ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, herunder vold af seksuel og anden karakter rettet mod kvinder og piger.

Det er 10 år siden, førnævnte resolutioner blev vedtaget, og som skitseret i den beslutning, jeg har stemt for, er der stadig lang vej igen. Den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, som blev fejret den 25. november, samme dag som afstemningen om denne beslutning, er ikke blot en dag som alle andre, men en påmindelse om en situation, der stadig finder sted. Disse emner skal behandles på højeste niveau og forblive på den politiske dagsorden, indtil denne plage, som er uafhængig af race, tro eller alder, bliver udryddet.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) I FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, som blev vedtaget den 31. oktober 2000, anføres det, at kvinder i historiens løb ikke har deltaget i processen omkring etablering af fred og stabilitet i nogen nationer, og der opfordres til lige så stor inddragelse af kvinder på alle niveauer, fra konfliktforebyggelse til genopbygning efter konflikter og opretholdelse af fred og sikkerhed. 10-års-dagen for resolutionens vedtagelse bør markere begyndelsen på en ny dagsorden, som vil blive indført og ikke kan gennemføres uden politisk støtte på højeste niveau og de nødvendige ressourcer. EU skal aktivt fremme ansættelsen af så mange kvinder som muligt i ledende stillinger for at koordinere og sikre konsekvens i EU's politikker og handlinger og overvåge opfyldelsen af sine forpligtelser.

EU skal ansætte mindst fem kvinder i ledende stillinger i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og sikre balance mellem kønnene, for så vidt angår de specialister, der ansættes. Samtidig kræver Tjenesten for EU's Optræden Udadtil en organisatorisk enhed, der er ansvarlig for kønsspørgsmål, med mindst én fuldtidsstilling i hver geografisk afdeling og en EU-delegation, der er dedikeret til kønsaspekter, med ansvar for kvinder, fred og sikkerhed.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg håber, at 10-års-dagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 vil markere begyndelsen på en genoplivet dagsorden for gennemførelsen af forpligtelserne heri om kvinder, fred og sikkerhed.

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Det glæder mig, at denne beslutning er blevet vedtaget. I den understreges det, at 10-års-dagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) bør markere begyndelsen på en udvidet dagsorden for anvendelsen af denne resolution, da der ikke kan gøres fremskridt uden politisk lederskab på højeste plan og flere tilgængelige ressourcer. Det anbefales på det kraftigste, at dette emne behandles behørigt i forbindelse med den igangværende revision af EU's menneskerettighedspolitik for at udarbejde en overordnet strategi for menneskerettigheder for hvert enkelt land og evaluere EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og børn og børn i væbnede konflikter samt bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem. Der kræves tildeling af særlige og betydelige økonomiske, menneskelige og organisatoriske ressourcer med henblik på deltagelse af kvinder og integration af ligestillingsaspektet i det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

  Charles Tannock (ECR), skriftlig. – (EN) ECR støtter helhjertet lige rettigheder og muligheder og ligestilling for alle kvinder som erklæret i FN's resolution 1325 og slår stærkt til lyd for kvindernes uvurderlige rolle på freds- og sikkerhedsområdet og fordømmer den barbariske og frygtelige behandling af kvinder og børn i konfliktområder.

ECR har dog hele tiden været imod fastsættelse af kvoter for kvinder i nationale, regionale og internationale institutioner samt oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig meget over vedtagelsen af denne beslutning om 10-års-dagen for FN's resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, som desuden finder sted på den symbolske dato den 25. november, den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Jeg vil gerne understrege, at der er behov for en forøgelse af kvinders deltagelse inden for alle aktivitetsområder, særlig forsoningsarbejde, forhandlinger, opbygning, håndhævelse og fredsbevaring samt konfliktforebyggelse. Det er afgørende, at alle de tilstedeværende parter tager hensyn til kvinders særlige behov, og det er kun via en øget tilstedeværelse af kvinder på stedet, at vi kan forbedre situationen.

Hvis kvinder bliver synlige på stedet, vil vi desuden kunne gøre befolkningerne mere opmærksomme på, hvor umenneskeligt det er at anvende voldtægt som et krigsvåben, og måske sætte en stopper for straffrihed for dem, der har begået disse voldshandlinger.

Denne tilstedeværelse vil endelig give os mulighed for at skabe gensidig tillid mellem de civile konfliktofre, som for det meste er kvinder og børn, og aktørerne på stedet.

Forslag til beslutning (B7-0622/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi bidødeligheden er stigende, og antallet af biavlere er faldende. Dette er et problem for landbruget og biodiversiteten, da 76 % af fødevareproduktionen og 84 % af plantearterne er afhængige af biers bestøvning. Jeg vil gerne slå til lyd for mere forskning med henblik på at sikre gennemførelsen af bedre løsninger og støtte foranstaltninger med henblik på at øge biodiversiteten og afbøde virkningerne af klimaændringerne. En arbejdsbis liv er meget kort og meget modtageligt over for ændringer i miljøet. Det har betydet, at produktionen af honning også er blevet påvirket, ikke blot af sæsonerne, hvis længde og stabilitet er blevet mere og mere usikker, men også af det stigende antal skader fra eksterne kilder såsom bl.a. brugen af pesticider og mider. De aktuelle programmer skal derfor styrkes inden for rammerne af den nye landbrugspolitik, så vi også kan finde mere effektive løsninger på dette niveau.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) 2010 blev udnævnt til europæisk år for biologisk mangfoldighed for at henlede opmærksomheden på truslen mod den biologiske mangfoldighed i hele verden. Biavlssektoren, som er en vigtig kilde til beskæftigelse og indkomst i landområder, er også i fare på grund af den seneste stigning i bidødeligheden og bisygdomme. Jeg stemte for denne beslutning, hvor Parlamentet opfordrer Kommissionen til at finansiere specifikke undersøgelser til forbedring af kendskabet til og forståelsen for faktorer, der påvirker biernes sundhed. I beslutningen bemærkes det, at genetisk modificerede afgrøder og udbredelsen af toksiner via pollen kan påvirke bisygdommene og bidødeligheden. Eftersom markafgrøder, frugt og grønt i Europa afhænger af bestøvning af bier, er disse afgrøder og landbruget generelt i stor fare for forskellige sygdomme. Jeg mener, at Kommissionen stillet over for denne usikkerhed i en fart skal foretage uafhængige undersøgelser og vurdere virkningen af genetisk modificerede afgrøder og udbredelsen af toksiner via pollen på miljøet og de specifikke arter samt sikre, at disse data offentliggøres.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Bier spiller en vigtig rolle for den økologiske balance, og deres død har alvorlige konsekvenser for fødekæden. I denne betænkning slås der til lyd for behovet for at fremme og forbedre biavlssektoren, især ved at forbedre statistiske data i forbindelse med honningproduktionsprognoser, forbedring og harmonisering af tilsyns- og forskningsprogrammer, klarere regler for oprindelsesmærkning af honning, udvikling af biavlsprogrammer og lovgivning i forbindelse hermed og udvikling af innovative og effektive behandlinger mod Varroa-miden.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Multiplikatoreffekten af bestøvning, dvs. forholdet mellem den økonomiske værdi af selve bestøvningen og værdien af den honning, der produceres, medfører helt særlige økonomiske resultater.

Derfor giver det i en tid, hvor man søger alle former for effektivitet, ikke nogen mening at opgive denne aktivitet, når cost-benefit-forholdet viser, hvor tåbelig en sådan beslutning er. Eftersom årsagerne ikke skal findes i økonomiske faktorer, men snarere eksterne betingelser, mener jeg, at Kommissionen med sin betænkning rammer rigtigt, når den forsøger at sammenligne alle de faktorer, der for øjeblikket hæmmer biavlen.

Jeg mener også, at det er værd at fremme denne aktivitet via underordnede aktiviteter, og at alle videnskabelige bidrag i den sammenhæng er velkomne.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at Kommissionen skal tilpasse den europæiske veterinærpolitik, hvad angår dens anvendelsesområde og dens finansiering, for at tage hensyn til biernes og biavlens særlige karakter med henblik på målet om at bekæmpe bisygdommene mere effektivt og sikre tilgængelighed af effektiv og standardiseret veterinærmedicin i hele EU i samarbejde med biavlerorganisationerne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Der er en betragtelig prisvolatilitet på det europæiske honningmarked, fordi 40 % af markedet for øjeblikket afhænger af import, hvilket stiller biavlere i hele EU, også i Portugal, konkurrencemæssigt ringere i forhold til honning fra tredjelande. Ifølge de officielle statistikker er der 17 291 biavlere i Portugal, med 38 203 bigårde og 562 557 kolonier. Produktionen løb i 2009 op i 6 654 t honning og 235 t voks, hvilket udgør 1,9 % af den honning, der produceres i EU, nemlig 351 000 t. Aktiviteterne i forbindelse med bier og biavl er afgørende for opretholdelsen af økosystemer, plantelivets økologiske balance og bevarelsen af den biologiske mangfoldighed samt økonomisk set en aktivitet, som det giver mening for Europa at beskytte og fremme, så den bliver mindre afhængig af import.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Bier er nødvendige for bestøvning af afgrøder, for opretholdelse af den økologiske balance og som en måde til at opretholde den biologiske mangfoldighed. Det faldende antal kolonier er derfor beklageligt, og vi har brug for specifikke data, så vi kan forstå de mekanismer, der er med til at sprede denne art, og udvikle måder til at sikre dens bevarelse. Jeg mener, at det er vigtigt at fokusere på europæisk honning, der gradvist erstattes af andre varianter af dårligere kvalitet, som ikke opfylder kriterierne for produktion i EU.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Biavl er en af de landbrugsmodeller med den mindste miljømæssige virkning, og denne aktivitet er derfor særlig velegnet i beskyttede områder. Biavl er udbredt i min region og er et enestående eksempel på udnyttelse af landområder samt et symbol på historie, tradition og lokal identitet. I rigtig mange år har biavlssektoren i Veneto fremstillet produkter af fremragende kvalitet og bidraget til at opretholde de dårligst stillede områder. Sektoren kan dog ikke fortsætte med at opnå disse resultater, hvis EU ikke hjælper med at finansiere den sammen med nationale, regionale og lokale myndigheder. Som angivet i forslaget til beslutning er det vigtigt at skabe incitamenter til forskning i bisygdomme og støtte de europæiske producenter i konkurrencen mod tredjelande, efter at EU-markedet blev åbnet op for importeret honning. Jeg vil derfor stemme for dette forslag.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne betænkning, fordi biavlssektoren spiller en strategisk rolle i samfundet og er en offentlig tjeneste af miljømæssig værdi. I dag er der et foruroligende fald i antallet af bestøvende insekter, herunder honningbier. 84 % af plantearterne og 76 % af fødevareproduktionen i Europa afhænger trods alt af biers bestøvning, hvis økonomiske værdi udgør en væsentlig større værdi end værdien af den honning, der produceres. 40 % af det europæiske honningmarked afhænger af import, og den tidligere åbning af EU's marked for honning fra tredjelande har stillet biavlere i hele EU konkurencemæssigt ringere. Derfor skal vi støtte den fremtidige udvikling af den europæiske biavl og bidrage til opretholdelsen af den biologiske mangfoldighed. Det er vigtigt at følge en omfattende og bæredygtig strategi, der omfatter aspekter såsom udvikling af landdistrikter, klimaændringer og biodiversitet, især gennem fremme af foranstaltninger til bevarelse og udvidelse af blomstringsarealer. Det er også vigtigt at støtte den europæiske biavlssektor endnu bredere og mere sammenhængende ved hjælp af flere instrumenter i den fremtidige fælles landbrugspolitik, herunder foranstaltninger med henblik på at øge biodiversiteten, afbøde virkningerne af klimaændringerne, bevare en national traditionel og kulturel arv, som giver beskæftigelse til et stort antal familier i Europa, samt beskytte og forbedre kvaliteten og funktionen af markedet for biavlsprodukter.

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Bier er meget vigtige væsener, for uden dem ville vi ikke have nogen bestøvning. Derfor er det stigende antal rapporter om det faldende antal bikolonier meget beklageligt og kræver omgående undersøgelser. Det er især tilfældet i landbrugssektoren, for den afhænger i særlig høj grad af biernes nyttige arbejde. Det står desværre klart, at industrialismen og det moderne liv har gjort det sværere for disse gavnlige bier at overleve. Scenarier såsom masseudryddelsen af bier som følge af Varroa-miden, bikoloniernes uforklarlige flugt i USA og truslen mod bier fra elektrosmog og fra fejlbehandlet korn er desværre ikke bare isolerede tilfælde. Derfor glæder det mig, at Parlamentet i dag har vedtaget at støtte biavlssektoren fremover. Jeg mener, det er vigtigt, at vi koncentrerer os om forskning i bibestande.

Uden præcise videnskabelige data kan vi ikke identificere problemer og håndtere dem effektivt. Jeg håber, det vil lykkes os at forklare og forhindre faldet i antallet af bikolonier, så vi fortsat kan profitere af biernes vigtige, mangefacetterede rolle.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Biavl er ekstremt vigtig for landbruget, særlig for bestøvningen, for indtægterne fra dyrkbare afgrøder og frugt afhænger af biers bestøvning. Den fortsatte bidødelighed i mange regioner er endnu mere foruroligende, og der skal træffes foranstaltninger for at håndtere dette. Derfor støtter jeg beslutningen, hvor Kommissionen opfordres til at tage hensyn til bisygdomme i den europæiske veterinærpolitik og udarbejde en handlingsplan for at håndtere bidødeligheden. Kommissionen opfordres også til at sikre, at støtten til biavlssektoren opretholdes og øges i den fælles landbrugspolitik efter 2013 og dermed sikre opretholdelsen af denne sektor. 40 % af det europæiske honningmarked afhænger af import, hvilket delvis skyldes åbningen af EU's marked for honning fra tredjelande, og priserne ligger tæt på rentabilitetsgrænsen.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om biavlssektoren, fordi det er vigtigt at sikre, at der er opmærksomhed omkring en sektor, som beskytter biodiversiteten og fremstiller en færdig fødevare som honning. Med tanke på denne rolle er det blevet besluttet at øge den årlige bistand til sektoren i Europa fra 26 mio. EUR for 2008-2010 til 32 mio. EUR for 2011-2013. Denne finansiering vil specifikt være rettet mod støtte til biavl, herunder nationale forskningsprojekter omkring nye metoder til bekæmpelse af biers dødelighedsrate, som har nået foruroligende niveauer i den senere tid. På den anden side er det imidlertid vigtigt at sikre en retfærdig gennemsigtighed i fordelingen af bistand og sikre, at de stater, der faktisk har brug for det, modtager flere ressourcer. Jeg stemte for gennemførelsen af dataundersøgelsessystemet inden 2012. Dette er et skridt i retning af gennemsigtighed med henblik på at sikre, at bistanden fordeles på baggrund af resultaterne af en undersøgelse af de bistader, der findes i de forskellige medlemsstater, og ikke på baggrund af estimerede data. Jeg synes, det er ekstremt vigtigt for at sikre retfærdighed i forbindelse med offentlige udgifter og beskyttelse af dem, der faktisk praktiserer biavl.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) I 2010, som er det europæiske år for biologisk mangfoldighed, er biavlssektoren i hele verden alvorlig truet, idet der registreres tab, som er 100 til 1 000 gange værre end normalt. Denne sektor spiller en strategisk rolle i samfundet og udgør en offentlig tjeneste af miljømæssig værdi, og biavl er et værdifuldt eksempel på miljøvenlig beskæftigelse (forbedring og opretholdelse af biodiversitet og økologisk balance og bevarelse af planteliv) og en model for bæredygtig produktion i et landdistrikt. Derfor glæder jeg mig over denne beslutning, hvori der fremsættes forslag om at forbedre situationen i biavlssektoren.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Den bekymrende stigning i bidødeligheden og det faldende antal biavlere kan få meget alvorlige konsekvenser for fødevareproduktionen i Europa, for som vi alle ved, afhænger de fleste afgrøder og planter af bestøvning.

Parlamentet skal derfor opfordre EU til at øge sin støtte til biavlssektoren, eftersom den fælles landbrugspolitik står over for at skulle ændres. Der er behov for omfattende, specifikke foranstaltninger for at løse dette problem og for at afværge de negative virkninger på både landbrugs- og handelssektoren i vores økonomi.

Den handlingsplan for håndtering af bidødeligheden, som der opfordres til i beslutningen, er bare den første i en række af foranstaltninger, der skal vedtages. Jeg stemte for forslaget.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er meget afhængigt af import i biavlssektoren, eftersom 40 % af den honning, som vi forbruger, bliver importeret. I betragtning af betydningen af biavlssektoren, som spiller en strategisk rolle i samfundet, og at denne aktivitet er et lysende eksempel på miljøvenlig beskæftiglse, forbedring og bevarelse af den biologiske mangfoldighed, økologisk ligevægt og bevarelse af floraen og en model for bæredygtig produktion i landdistrikterne, er det i alles interesse at støtte den for at sikre dens bæredygtige vækst og gøre os mindre afhængige af tredjelande. Også i mit land skal denne sektor næres, så dens fordele kan ses både økonomisk og miljømæssigt, og så honningproduktionen, som for øjeblikket kun udgør 1,9 % af EU's produktion, stiger.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Min støtte til beslutningen om situationen i biavlssektoren skyldes min bekymring over det alvorlige fald i antallet af bier, som er nødvendige og uerstattelige på grund af deres vigtige bestøvning, og som sammen med andre bestøvende insekter påvirker 84 % af plantearterne. Derfor mener jeg, at vi er forpligtet til at forbedre situationen i sektoren, eftersom den som anført i beslutningen "i betragtning af de offentlige og miljømæssige tjenester, som biavlerne yder for samfundet, spiller en strategisk rolle". Det glæder mig også, at Kommissionen i beslutningen bliver opfordret til obligatoriske høringer af biavlere fra de europæiske og nationale myndigheders side under udviklingen af biavlsprogrammer og lovgivning i forbindelse hermed, da jeg mener, at det er skridt hen imod en forbedring af den offentlige deltagelse og et demokratisk skridt fremad. Jeg stemte også for, fordi jeg er enig i, at Kommissionen skal sikre, at støtten til biavlssektoren styrkes i den fælles landbrugspolitik efter 2013.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Tabet af bikolonier er et problem i hele EU, og årsagerne hertil kan endnu ikke forklares fuldt ud. Faktorer såsom anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, ubæredygtige landbrugsmetoder, klimaforandringer, patogener og parasitter og mangel på føde og samleområder som følge af det stigende antal monokulturer har alle sammen medført et betydeligt fald i antallet af honningbier. Ud over de økologiske konsekvenser har dette også en økonomisk effekt, da der skal importeres større mængder honning. For at kunne løse dette problem skal den europæiske biavlssektor modtage mere støtte i fremtiden. Betænkningen har en meget afbalanceret tilgang, og derfor har jeg stemt for den.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) I 2010 led biavlssektoren under massive tab, og bibestandene blev væsentligt reduceret. Dette har en negativ effekt på hele miljøet og på landbruget, da bier er vigtige bestøvere. Situationen er særlig alvorlig, når det kommer til honningbier. Derfor har jeg stemt for denne betænkning, som omhandler foranstaltninger til håndtering af den massive bidødelighed.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over beslutningen, som blev vedtaget med et stort flertal på plenarmødet i Strasbourg den 25. november og med vigtige bidrag fra azoriske biavlere, der blev kommunikeret direkte i en høring, som jeg gennemførte.

Ikke desto mindre lever den endelige beslutningstekst ikke op til mine oprindelige forventninger, da nogle af de afgørende aspekter for producenter såsom spørgsmålet om kvalitetsstandarder og mærkning af importeret honning skulle have været mere omfattende. Det skyldes sandsynligvis ikke mangel på opmærksomhed omkring nogle af de centrale problemer, som sektoren står over for. Det har f.eks. betydet, at lokal mærkning ikke er med i den endelige beslutningstekst.

Alligevel omhandler denne beslutning vigtige spørgsmål for både den azoriske biavlssektor og biavlssektoren generelt, efter at der i samarbejde med sektoren er blevet arbejdet på spørgsmål såsom honning importeret fra tredjelande, som har alvorlige kvalitetsproblemer og nu er utilstrækkeligt mærket, behovet for fortsat at sikre et diversificeret landbrug med henblik på at sikre bestøvning og endelig betydningen af fælles kvalitetsstandarder og forskning i EU.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Biavlssektoren spiller en strategisk rolle i samfundet og er et lysende eksempel på miljøvenlig beskæftigelse, forbedring og bevarelse af den biologiske mangfoldighed og den økologiske ligevægt samt bevarelse af floraen og er en model for bæredygtig produktion i landdistrikterne. På europæisk niveau står denne sektor over for utallige udfordringer og problemer, særlig markedsføringsspørgsmål, prisvolatilitet, problemer med tiltrækning af unge til biavlererhvervet, tilbagegang i antallet af bikolonier og stigende dødelighed. Det giver derfor rigtig god mening at optrappe støtten til denne sektor.

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Det glæder mig, at denne beslutning, hvor Parlamentet hilser Kommissionens rapport af 28. maj 2010 velkommen, er blevet vedtaget. Det anføres imidlertid heri, at de aktuelle programmer ophører i 2013, og der udtrykkes bekymring omkring de mange udfordringer og problemer, som den europæiske biavlssektor stadig står over for, herunder bl.a. markedsføringsspørgsmål, prisvolatilitet, tiltrækning af unge til biavlererhvervet, aldring blandt biavlerne i EU, tilbagegang i antallet af bikolonier og de generelle problemer i forbindelse med bekæmpelsen af bidødeligheden, der skyldes mange faktorer. Kommissionen opfordres desuden til at reagere positivt på anmodningerne fra både medlemsstater og biavlere, f.eks. ved at forbedre statistiske data i forbindelse med produktionsprognoser, herunder indførelse af de samme kvalitetskrav for honning, og ved at forbedre og harmonisere tilsyns- og forskningsprogrammer for biavl.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Det glæder mig meget, at forslaget fra vores fremragende kollega og udvalgsformand hr. de Castro er blevet vedtaget. De konsekvenser, der er forbundet med tilbagegangen i antallet af bier i verden, er relativt ukendte for den almindelige befolkning, selv om bier spiller en grundlæggende rolle for bæredygtigheden af vores fødekæde. Vi har brug for en ambitiøs forskningspolitik, så vi kan få en mere detaljeret forståelse af de mekanismer, der bidrager til arternes udbredelse, og så vi kan opnå de midler, som er nødvendige for at bevare dem. Vi kan ikke acceptere kinesisk honning af lavere kvalitet, der ikke opfylder vores strenge og uundgåelige produktionskriterier, som det eneste alternativ til den mangel på honning, der langsomt vinder fodfæste i Europa. Jeg beklager, at mine kolleger i Parlamentet ikke stemte for alle de ændringsforslag, som jeg fremsatte. Jeg beklager den hykleriske støtte til den skammelige og ubegrænsede anvendelse af neurotoksiner efter aftale med de store industrielle kemigiganter. Einstein sagde, at "når bien forsvinder fra Jorden, har mennesket kun fire år tilbage at leve i". Lad os sikre os, at vi aldrig finder ud af, om det, han sagde, er sandt.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Ved at vedtage beslutningen om situationen i biavlssektoren bevæger vi os yderligere et skridt hen imod at styrke og forbedre situationen i denne sektor. Problemerne i denne vigtige sektor, som fortsat undervurderes, har en global dimension. Bier er af afgørende økonomisk og miljømæssig betydning. Den høje dødelighedsrate, som for øjeblikket ses hos bifamilier, har en negativ indvirkning på landbrugsproduktionen. Derfor har vi brug for nye støttemekanismer i de næste finansielle overslag efter 2013, så der bliver mulighed for mere videnskabelig forskning omkring årsagerne til tilbagegangen i antallet af bier, og så der også bliver mulighed for at tage relevante initiativer med henblik på at vende denne negative tendens. Derfor bør vi støtte informationskampagner og uddannelse, som tiltrækker unge til biavlererhvervet.

Betænkning: Lena Kolarska-Bobińska (A7-0313/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om en ny energistrategi for Europa 2011-2020, da jeg mener, at denne nye energistrategi er af afgørende betydning for at gennemføre en konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker strategi. I en tid, hvor Europa bliver mere og mere afhængigt af importeret energi, anser jeg det for væsentligt, at det bevarer sin dominerende rolle i energispørgsmål ved at fokusere på innovation og teknologi.

Det kræver fortsat fokus på vedvarende energi at gøre vores energistrategi mere bæredygtig via indførelse af øget konkurrence inden for sektoren med henblik på at opnå en effektiv gennemførelse af det indre marked for energi. Det vil medføre en nedgang i omkostningerne og en stigning i konkurrenceevnen for økonomien samt skabe velstand og arbejdspladser, hvilket er vigtigt i forhold til en sund handelsbalance.

Jeg kommer fra et fjernområde, som for øjeblikket er ca. 27 % selvforsynende med energi, og som har til hensigt at nå et niveau på 75 % inden 2012. Azorerne har fastsat mere ambitiøse mål end EU og opnået resultater, som allerede anerkendes på europæisk niveau, særlig med hensyn til geotermisk energi, via en ambitiøs energipolitik for partnerskab mellem regionen og de bedste nationale og internationale forskningscentre.

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Formålet med den nye energistrategi for Europa er at gennemføre Lissabontraktaten, for så vidt angår et fælles marked for energi, forsyningssikkerhed, energieffektivitet, mindre afhængighed af import og større intern energiproduktion. Jeg støtter denne beslutning, fordi EU hurtigt skal gennemføre lovgivning på dette område samt globale energistrategier. Vi har brug for en langsigtet vision for vores energipolitik, som sikrer, at dette marked fungerer korrekt, yder støtte til topmoderne integrerede netværk, udnytter EU's energieffektivitetspotentiale bedre, fremmer forskning og udvikling samt innovation på dette område, og som sætter fordele for forbrugere i centrum for den europæiske energipolitik. Derfor stemte jeg for denne betænkning, der markerer det første skridt hen imod en omfattende europæisk energipolitik som en del af EU 2020-strategien.

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Selv om Europa er førende inden for fremstilling af alternativ energi, er vi stadig alt for afhængige af fossile brændstoffer, særlig olie. Denne afhængighed har internationale konsekvenser, da de fleste fossile brændstofressourcer findes uden for EU. Med Lissabontraktaten har EU fået nye energikompetencer, et overordentlig vigtigt kompetenceområde. Som svar herpå har Parlamentet vedtaget en energistrategi for 2011-2020, som jeg har bakket op om. Strategien omfatter tilskyndelse til investeringer på dette område og fremme af initiativer, der har fokus på vedvarende energi. Formålet er naturligvis at sikre forsyningssikkerheden i EU, og derfor anses forvaltning af de gas- og olierørledninger, som for øjeblikket forsyner EU, for at have topprioritet. Strategien kombinerer således kortsigtede energisikkerhedsbehov og planer om at fastlægge fremtidige europæiske energikrav.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støttede dette vigtige dokument. Medtagelsen af et specifikt kapitel om energi i Lissabontraktaten betyder nu, at der er et solidt retsgrundlag for udvikling af energiinitiativer baseret på bæredygtighed, forsyningssikkerhed, sammenkobling af netværk og solidaritet. EU står over for betydelige problemer med forsinket eller ufuldstændig gennemførelse af energilovgivning, hvilket kræver stærkt lederskab af Kommissionen for at lukke dette hul. Inden for det næste årti er der brug for store investeringer i den interne energisektor, navnlig i nye kraftværker, sammenkoblinger og net, da disse investeringer former energimixet i en endnu længere periode og bidrager til etableringen af et bæredygtigt og rent energimarked. Det er meget vigtigt at yde klar flerårig støtte til projekter på energiområdet og sikre, at Østersøområdet også integreres i EU's indre energimarked, og at vi betaler det samme for energikilder som andre EU-medlemsstater.

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for fru Kolarska-Bobińskas forslag til beslutning, da jeg generelt er enig med hende i, hvad EU's fremtidige energistrategi skal være rettet mod, nemlig større selvstændighed i forhold til tredjelande, der fremstiller fossile brændstoffer, en åbning af de medlemsstater, der stadig er "isolerede", for så vidt angår energi, og som endnu ikke er ordentlig forbundet med det europæiske energisystem, tilskyndelse til udvikling af vedvarende energi og ekstern energipolitik inden for rammerne af den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil. Vi har brug for en sammenhængende europæisk energistrategi, der er fremtidsorienteret.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) EU's energisikkerhedspolitik bør gøre det muligt at forudse krisesituationer som gaskrisen i 2009 og ikke blot at reagere på dem. Dette skal gå hånd i hånd med opfyldelsen af målene om at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % og reducere energiforbruget med 20 % inden 2020. Denne opgave bliver langt fra let, især fordi det økonomiske bidrag til de miljømæssige mål alene når op på 58 mia. EUR. Derudover kommer det økonomiske bidrag til reduktion af EU's stigende afhængighed af eksterne energikilder. Interne og eksterne aspekter skal kombineres, så EU ikke længere er sårbar med hensyn til sin energiforsyning, og dets politikker skal tilpasses i overensstemmelse hermed. Alle de foranstaltninger, der skal sikre, at det indre marked for energi fungerer korrekt, bør ledsages af aktivt diplomati, som skal styrke samarbejdet med de vigtigste producent-, transit- og forbrugerlande. Det er helt afgørende at udarbejde nationale planer med forebyggende foranstaltninger og nødforanstaltninger. Koordinering af disse planer på EU-plan ville sikre, at de er effektive.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for betænkningen om energistrategi, der beskriver retningslinjerne for EU's fremtidige energipolitik. Jeg vil gerne understrege atomenergiens betydning i det nuværende og fremtidige energimix i EU, herunder en implicit anerkendelse af behovet for at forlænge de eksisterende anlægs levetid. Strategien kan betragtes som afbalanceret i forhold til de enkelte kilder, selv om der ikke står noget om den efter min mening vigtige rolle, som kul spiller i de moderniserede kraftværker. Det er vanskeligt at se, hvordan vi kan styrke EU's energisikkerhed og uafhængighed uden kul som en stabil primær ressource, der kan reagere fleksibelt på pludselige stigninger i energiefterspørgslen. Det svage punkt er betænkningens alt for generelle karakter og fraværet af ledsagende lovgivning. Strategiens specifikke og praktiske form vil også blive meget påvirket af handlingsplanen for indførelsen af en lavere CO2-økonomi inden 2050, som bliver offentliggjort i begyndelsen af næste år. I lyset af det fortsatte fravær af regionale markeder og sammenkoblede markeder anser jeg målet om at etablere et fælles indre marked inden 2015 for at være meget ambitiøst, særlig hvis vi tager i betragtning, at Kommissionen efter min opfattelse ikke fører tilstrækkeligt tilsyn med, at den nuværende europæiske energilovgivning gennemføres korrekt i alle medlemsstater. Kommissionen har også meget passende integreret den såkaldte infrastrukturpakke i energistrategien, som skal fremme opbygningen af strømforsyningsnet i hele EU.

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. – (FR) Udviklingen af en reel europæisk energistrategi er nu blevet nødvendig. Som det bliver forklaret i fru Kolarska-Bobińskas betænkning, kæmper EU med en massiv afhængighed af energiimport og alvorlige mangler i sin lovgivning. Ligesom ordføreren vil jeg gerne understrege, at EU skal tilvejebringe de praktiske og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at realisere dets målsætninger, ikke mindst ved at yde passende støtte til forskning og udvikling på energiområdet. Jeg er også overbevist om, at forsyningssikkerhed skal gå hånd i hånd med et stærkt partnerskab med Rusland. Det bliver hele tiden tydeligere, at vi skal foretage en betydelig udvidelse af etableringen af gasrørledninger, som leder naturgas fra hele verden til Europa. Vi skal også forbedre forbindelserne mellem netværkene i medlemsstaterne for at forbedre energisolidariteten.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Energisektoren er drivkraften bag økonomisk vækst. Siden 2008 har Europa haft en strategi for energi og bekæmpelse af klimaforandringer. Det er afgørende, at denne strategi bliver gennemført.

Lissabontraktaten lader os dog gå skridtet videre og baner vejen for oprettelsen af et reelt energifællesskab i Europa. Vi skal udvikle det indre energimarked, skabe forbindelser mellem energinetværkene, sørge for energisikkerheden og energisolidariteten og sætte forbrugeren i centrum for vores overvejelser. Der er behov for at øge den offentlige finansiering og udvikle flere instrumenter og programmer til fremme af energieffektiviteten. Videnskabelig forskning og teknologi spiller en afgørende rolle for at nå disse mål. På den baggrund glæder jeg mig over indførelsen af de forskellige europæiske industriinitiativer i henhold til den strategiske energiteknologiplan for EU (SET-planen), og jeg opfordrer Kommissionen til at iværksætte resten af foranstaltningerne i denne plan. Det ottende rammeprogram bør også prioritere forskning og udvikling af innovative teknologier inden for energiområdet. Det er derfor afgørende, at der er tilstrækkelige midler til støtte for rene og bæredygtige teknologier. Kun på denne måde kan vi opretholde vores industris konkurrenceevne, fremme økonomisk vækst og skabe job.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod betænkningen om den nye energistrategi for Europa 2011-2020. Betænkningen er fuldt ud i overensstemmelse med målsætningerne i EU 2020-strategien, som afskaffer de sidste rester af det sociale Europa. Styrkelsen af EU's konkurrenceevne, som der slås så kraftigt til lyd for i betænkningen, medfører påviseligt nedskæringer i lønningerne og arbejdstagernes rettigheder i denne specifikke sektor. Samtidig indeholder betænkningen midt i en økonomisk krise, hvor næsten hele den europæiske energiindustri (kraftværker, net) er privatiseret, bestemmelser om flere midler til energiinfrastrukturer, dvs. den støtter indirekte de store virksomheder. Endelig mener jeg, at betænkningens forsøg på at forbinde EU's energipolitik med målene om at reducere klimaforandringerne blot er et påskud, da alle henvisningerne er vage og ikke er udtryk for en stærk politisk vilje.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningen om den nye energistrategi for Europa 2011-2020. De primære mål med denne beslutning er at bevæge sig i retning af et kulstoffattigt energisystem og sikre energiforsyningssikkerheden for alle medlemsstater. Begge disse mål skal sikre, at EU er konkurrencedygtigt, og at der leveres energi til rimelige priser på baggrund af en sikker forsyning. Jeg mener, at forudsætningerne for at sikre energisikkerhed er at udvide EU's interne energimarkedsregler til nabolandene og gøre en indsats for at diversificere energikilder og transportruter for importeret energi.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) EU har fastlagt en række meget ambitiøse målsætninger for det næste årti – en af dem er at øge energieffektiviteten inden 2020. Denne målsætning vil sætte gang i investeringerne på dette område og dermed skabe nye arbejdspladser i både by- og landområder. Jeg mener, at det i denne sammenhæng ikke blot er gavnligt at skabe økonomiske incitamenter til projekter af denne art, men også at iværksætte offentlige oplysningskampagner om energieffektivitet og den mængde ressourcer, som kan anvendes af forbruger- og energirelaterede produkter.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen "Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020", da jeg mener, at der er brug for nye strategiske retningslinjer for sektoren for at nå målene i henhold til artikel 194 i Lissabontraktaten, 20-20-20-målene i EU's klima- og energipakke og det langsigtede mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med mellem 80 % og 95 % inden 2050.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen har fastlagt tre mål for den europæiske energipolitik, nemlig (i) at bevæge sig i retning af et kulstoffattigt energisystem, (ii) at sikre energiforsyningssikkerheden og (iii) at sikre, at EU's konkurrenceevne og leveringen af energi til alle forbrugere til rimelige priser styrkes. Jeg er generelt enig i disse tre mål, men jeg mener, at der mangler en fjerde og måske vigtigere udfordring her, nemlig reduktion af energiafhængigheden, især hvad angår fossile brændstoffer. Målet om at reducere CO2-udledningerne skal desuden behandles med stor forsigtighed for at minimere risikoen for CO2-lækager og tab af konkurrenceevne for europæiske industrier.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionens dokument med titlen "Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020" er et fremragende bidrag til en omfattende EU-politik for energisektoren i forbindelse med EU 2020-strategien. Lissabontraktaten danner et solidt retsgrundlag for udvikling af energiinitiativer baseret på bæredygtighed, forsyningssikkerhed, sammenkobling af netværk og solidaritet. Vi kan få en ny strategi for energisektoren for at nå målene i artikel 194 i Lissabontraktaten og klimapakkemålene (20-20-20).

Nye initiativer i energisektoren skal tage sigte på at bevæge sig i retning af et kulstoffattigt energisystem, hvor energiforsyningssikkerheden er sikret for alle, samtidig med at EU's konkurrenceevne og leveringen af energi til alle forbrugere til rimelige priser sikres. Lissabontraktatens målsætninger om et indre energimarked, forsyningssikkerhed, energieffektivitet og -besparelser, udvikling af nye og vedvarende former for energi og fremme af energinet skal opfyldes. Denne strategi skal gennemføres på en solidarisk og ansvarlig måde, så ingen medlemsstat sakker bagud eller bliver isoleret.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den energistrategi for EU, som der slås til lyd for i denne betænkning, og som Kommissionen slår til lyd for i sine forskellige meddelelser om emnet, er tæt forbundet med den definition af en EU-politik, der er beskrevet i Lissabontraktaten: færdiggørelse af EU's indre energimarked.

Ordføreren opfordrer til, "at der udarbejdes planer for et europæisk energifællesskab", og insisterer på, at medlemsstaterne gennemfører og omsætter de aktuelle direktiver for det indre marked, og overvejer "som en endelig foranstaltning […] at forelægge de aktuelle direktiver i form af forordninger for at sikre fuld og direkte anvendelse i hele det indre marked". Som vi gentagne gange har sagt, er vi helt uenige i dette forslag om en energiløsning for Europa, og vi har derfor stemt imod betænkningen.

Dette er en strategisk sektor for en stats økonomi og funktion, og den skal suverænt kunne definere sine energipolitikker.

Den stigende afhængighed af importerede primære ressourcer og stigningen i forbrugerenergipriserne kombineret med afviklingen af investeringer i energiinfrastrukturen har allerede afsløret, at denne private markedsstrategi er slået fejl. Det er kun den offentlige sektor, der kan sikre alle adgang til energi, virkningsfuld forvaltning og effektivitet og reduceret afhængighed af fossile brændstoffer.

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er enig i målene med dette forslag til beslutning om at etablere et indre europæisk energimarked, forsyningssikkerhed, energieffektivitet, udvikling af nye vedvarende energikilder og støtte til energinet.

Jeg tilslutter mig fuldt ud anmodningen til Kommissionen om at vedtage en ambitiøs handlingsplan for energieffektivitet med henblik på at reducere EU's afhængighed, bekæmpe klimaforandringerne, skabe flere arbejdspladser og modvirke de stigende energipriser.

Det er også nødvendigt at sikre, at det integrerede marked fungerer korrekt ved at etablere en passende gas- og elektricitetsinfrastruktur. Det skal imidlertid understreges, at der skal lægges særlig vægt på bestemte projekter, uden specifikt at nævne andre, som også er i EU's interesse og bidrager til målet om at opnå energisikkerhed. For at nå dette mål, mener jeg, at vi ikke blot skal støtte bestemte infrastrukturarbejder, men også have en neutral tilgang til alle de forskellige projekter.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) EU er for øjeblikket en vigtig spiller på det internationale energimarked. EU har imidlertid meget få råstoffer og er derfor tvunget til at importere store mængder. Denne simple kendsgerning rejser spørgsmålet om forsyningssikkerhed og vores kontinents afhængighed af hele verden. Disse spørgsmål har i mange år virkelig været en kilde til bekymring i EU. Derfor har jeg sammen med mine kolleger i Parlamentet stemt for en beslutning, hvor EU opfordres til at diversificere sine leverandører for at undgå forsyningsproblemer i fremtiden og til at anlægge en mere konsekvent strategisk tilgang til sektoren. Med min stemme for beslutningen ønskede jeg også at understrege, at energieffektivitet bør være en prioritet for EU. Det er efter min opfattelse den bedste måde til at reducere EU's energiafhængighed, men også, hvad vigtigere er, til at bekæmpe klimaforandringer – hvilket nu er blevet tvingende nødvendigt.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne betænkning og vil først gerne takke ordføreren og skyggeordførerne for den første energistrategi siden Lissabontraktatens ikrafttræden. Strategien afspejler de vigtigste udfordringer – solidaritet på energiområdet og energiforsyningssikkerhed. Medlemsstaterne skal for det første gennemføre lovgivning, som allerede er blevet vedtaget på energiområdet. For det andet skal der etableres et indre energimarked samt et marked for vedvarende energi. For det tredje skal den transeuropæiske energiinfrastruktur opgraderes og moderniseres. Derfor skal EU overvinde alle administrative og økonomiske hindringer, og EU's medlemssater skal afstemme deres interesser og udvise solidaritet. Der skal gælde de samme regler for alle projekter, uanset om det er Yamal-rørledningen eller Nord Stream-rørledningen. Som vi ved, stiger EU's afhængighed af lande, der leverer olie og gas. De østeuropæiske medlemsstater betaler en høj pris for monopolet – der er ingen konkurrence, forbrugernes rettigheder bliver ikke beskyttet, og det er umuligt at etablere et fælles marked. Vi er afhængige af fossile brændstoffer, og kilderne hertil er ved at blive udtømt, og derfor er det især presserende at udvikle ikke blot vedvarende energi, men at investere i øget energieffektivitet, så vi også kan afbøde virkningerne af klimaforandringerne. Det er en stor mangel i den nuværende energipolitik for EU, at der ikke tilføres EU-midler til et område, som på trods af recessionen stadig er en af topprioriteterne for de europæiske regeringer og borgere. På energiområdet skal der være fokus på forbrugerne og deres rettigheder, og EU skal stræbe efter at sikre gunstige energipriser for forbrugere og virksomheder.

  Karin Kadenbach (S&D), skriftlig. – (DE) Det glæder mig, at Kommissionen og medlemsstaterne ifølge den foreliggende betænkning skal sikre, at de højeste internationale sikkerhedsstandarder finder anvendelse på både nye og gamle kernekraftværker. Jeg stemte også for denne passus. Jeg vil dog gerne gøre det klart, at det fortsat er mit endelige mål at afskaffe anvendelsen af kernekraft. Selv om vi skal holde op med at producere energi ved hjælp af fossile brændstoffer, er kerneenergi ikke noget alternativ. Den potentielle risiko er stadig for stor, og problemet med slutdeponering af radioaktivt affald er stadig ikke løst. Det er et velkendt argument, der bruges af kerneenergilobbyisterne, at man fremhæver den lave CO2-udledning for at få kernekraft til at fremstå som noget harmløst. Men klimaændringerne skal ikke tages til indtægt for en udbygning af kernekraften.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Energipolitik er i øjeblikket et særdeles vigtigt område for EU. EU's institutioner bør prioritere det højt at hindre energikriser i nabolande og opretholde energiforsyningssikkerheden i medlemsstaterne. Det er især vigtigt at sikre en balance mellem energipolitik og miljøbeskyttelse. Vi skal derfor i størst muligt omfang fremme den øgede anvendelse af energi fra vedvarende energikilder. Det vil ikke alene gøre det muligt at begrænse emissionerne af skadelige stoffer, men kan også effektivt gøre det europæiske marked mindre afhængigt af energiforsyninger fra udlandet.

For at opretholde energiforsyningssikkerheden, der har stor betydning for alle borgere i medlemsstaterne, er det uhyre vigtigt at fremme de gode relationer mellem EU og tredjelande, især de lande, der forsyner Europa med energi. Desuden er det lige så vigtigt at diversificere olie- og gasforsyningerne, så EU ikke er så sårbart ved energikriser i nabolandene.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) En vedvarende europæisk energistrategi er en grundlæggende forudsætning for sikring af energileverancerne og skal derfor omfatte alle aspekter af tilvejebringelsen af energi. En optimal energiforsyning er også vigtig for en blomstrende økonomi, da det tilvejebringer og skaber arbejdspladser. Jeg glæder mig over, at man i betænkningen fremhæver det potentiale, som biomasseressourcerne i EU-medlemsstaterne har med hensyn til at producere betydelige mængder andengenerationsbiobrændstoffer. Anvendelsen af fossile brændstoffer skal reduceres markant i de kommende år. Biomasse kan spille en betydelig rolle til erstatning af olie og gas. For at opnå uafhængighed og forsyningssikkerhed skal der også på energiområdet være adgang til de fornødne ressourcer. Landbruget kan bidrage væsentligt til at nå EU's 2020-mål. Vi er nødt til at kendes ved den fremtid, der tegner sig, og investere i energi fra vedvarende energikilder og grønne teknologier. Jeg støtter de elementer i betænkningen, hvor man opfordrer til at udvikle en politik for vedvarende energi i Europa med international betydning.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om en energistrategi, da den udgør et konstruktivt bidrag til den europæiske debat om dette spørgsmål, og der er nogle retningslinjer for den fremtidige europæiske energipolitik. Vi ved alle, at EU i dag står over for en række udfordringer, ligesom vi ved, at vi i stadig større grad er afhængige af import af energi fra udlandet. Lissabontraktaten var det første skridt i retning af at vende udviklingen, idet den udgør en stærk juridisk ramme og et retsgrundlag (artikel 194) for at handle på det energipolitiske område. Der er fastsat en række klare mål, idet man bl.a. skal sikre det indre energimarkeds funktion, energiforsyningssikkerheden og energieffektiviteten samt fremme sammenkoblingen af energinet og udviklingen af forskellige former for vedvarende energi. Jeg mener derfor, at dette dokument er et overordentlig nyttigt bidrag i forbindelse med indsatsen for at udarbejde og gennemføre en fælles energistrategi, som kan styrke Europa i de kommende årtier.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over den foreliggende betænkning om en ny energistrategi for Europa, hvoraf det fremgår, at formålet med enhver fremtidig strategi skal være at opfylde Lissabontraktatens centrale mål om et indre energimarked, forsyningssikkerhed, energieffektivitet og -besparelser samt udvikling af nye og vedvarende energiformer og fremme af sammenkoblingen af energinet. Desuden bør det bidrage til rimelige priser på energi for alle forbrugere, fremme af vedvarende energi som led i en bæredygtig energiproduktion og udvikling af indbyrdes forbundne, integrerede, interoperable og intelligente energinet og føre til en mindsket afhængighed af importeret energi og en stigning i den indenlandske energiproduktion, samtidig med at konkurrenceevnen og den industrielle vækst og reduktionen af drivhusgasemissionerne fastholdes.

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I energistrategien for Europa 2011-2020 er der nogle generelle retningslinjer, som har til formål at styrke det for nylig definerede indre energimarked. Den foreliggende betænkning styrker konkurrenceevnen og markedsinstrumenterne, uden at den dog er ambitiøs, for så vidt angår vedvarende former for energi eller et reduceret energiforbrug. Der fokuseres heller ikke nok på mikrokraftvarmeproduktion eller lighed i energiforsyningen. Afslutningsvis er der en tæt sammenkædning mellem den europæiske energiforsyningssikkerhed og NATO. Jeg stemte af disse og andre grunde imod betænkningen.

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den foreliggende betænkning er en hyldest til kerneenergien, CO2-markedet og Desertec-projektet. Hertil kommer, at man slår til lyd for et tæt samarbejde med NATO. I overensstemmelse med de principper om økologi og fred, som jeg står for, har jeg stemt imod den foreliggende betænkning.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionens tre mål om europæisk energipolitik er klare og ambitiøse. Vi skal bevæge os i retning af et kulstoffattigt energisystem, sikre energiforsyningssikkerheden og sikre, at EU's konkurrenceevne og leverancerne af energi til alle forbrugere til rimelige priser styrkes. Der er brug for en meget markant finansiel og menneskelig indsats for at nå disse mål.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Lissabontraktaten giver EU en stærk juridisk ramme og et stærkt retsgrundlag – artikel 194 – med henblik på at handle på det energipolitiske område. Det er nødvendigt med en langsigtet vision og en ny energistrategi for at nå 20-20-20-målene i klima- og energipakken inden 2020. EU skal vise, at vi har viljen og ambitionerne. EU bliver i dag stadig mere afhængig af import af energi. Det er derfor vigtigt, at EU integrerer energimæssige overvejelser i sine politikker og eksterne foranstaltninger. Vi er desuden nødt til at fremme langsigtede investeringer på Fællesskabets område. Energieffektivitet og energibesparelser skal have høj prioritet, især via vedtagelse af en handlingsplan for energieffektivitet og et incitamentsprogram, der favoriserer vedvarende energi på europæisk plan.

EU skal også udvide forsknings- og udviklingsindsatsen mest muligt. Endelig skal vi være helt specielt opmærksomme på EU's konkurrenceevne og på, om det er økonomisk overkommeligt for det europæiske erhvervsliv og de private forbrugere at få adgang til energi.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Ordføreren beskæftiger sig i sin betænkning med en forbedring af Europas energiforsyning, hvilket ville være meget attråværdigt. Det ser imidlertid ud til, at dette mål skal nås ved at forøge EU's indflydelse på energisektoren. Energipolitik er noget meget specifikt fra land til land. Der er ringe enighed i Europa vedrørende anvendelse af især kerneenergi og "vedvarende" former for energi.

Derfor, og fordi vi efter min mening fortsat selv skal bestemme, hvordan vi skaffer vores energi, er det min klare holdning, at energipolitik er noget, som det skal være op til de enkelte medlemsstater at træffe afgørelse om. Jeg har derfor stemt imod dette ændringsforslag.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Kolarska-Bobińskas betænkning, fordi jeg er klar over, at Europas vej mod den energimæssige fremtid i øjeblikket er belagt med hindringer og vanskeligheder, som skal overvindes. De udfordringer, som Europa med bestemthed og stor beslutsomhed skal imødegå, er mange. Det europæiske energisystem har brug for væsentlige investeringer på et meget ømtåleligt tidspunkt, hvor vi stadig kæmper med den økonomiske krise, som har ramt en lang række sektorer. I betragtning af EU's nuværende situation synes jeg, tiden er inde til at gennemføre en ny energistrategi med henblik på at nå målene i pakken om klimaændringer (20-20-20). Bedre anvendelse af EU's budgetmidler på EU's energi- og klimapolitikker ville være til stor nytte. Udarbejdelse af instrumenter til tilvejebringelse af incitamenter for udviklingen og moderniseringen af energinet ville også være en interessant strategi, som jeg ville støtte.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om en ny energistrategi for Europa 2011-2020 (2010/2108(INI)), da jeg i lighed med ordføreren mener, at Lissabontraktaten i kraft af, at den indeholder et specifikt kapitel om energi, nu udgør et fast retsgrundlag for at udarbejde energitiltag med udgangspunkt i bæredygtighed, forsyningssikkerhed, sammenkobling af net og solidaritet.

Det er med dette formål for øje af helt afgørende betydning at løse problemet med den forsinkede eller ufuldstændige gennemførelse af energilovgivningen og de manglende samlede energistrategier med et stærkt lederskab fra Kommissionens side sammen med en overbevisende fremvisning af medlemsstaternes beslutsomhed og støtte. Dokumentet "Frem mod en ny energistrategi for Europa 2011-2020" er i lyset heraf et første skridt i retning af en omfattende EU-energipolitik i forbindelse med EU's 2020-strategi.

Jeg vil gerne fremhæve følgende punkter, som indgår i den foreslåede EU-strategi: sikring af støtte til moderne integrerede net, sikring af energiforsyningssikkerheden, fremme af energiforskning, -udvikling og -innovation samt fokus på forbrugerne og offentligheden i EU's energipolitik.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) I Lissabontraktaten er der fastlagt en række klare mål for energipolitikken, idet man skal sikre det fælles indre energimarkeds funktion, forsyningssikkerheden og energieffektiviteten samt fremme sammenkoblingen af energinet og udviklingen af vedvarende energikilder. EU skal derfor vedtage en ny strategi for energisektoren, som gør det muligt at nå disse mål samt målene i 20-20-20-klimapakken.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Da det kom til stykket, undlod vores gruppe at deltage i afstemningen om denne beslutning på grund af den alt for store vægt, der blev lagt på afbrænding af kul. På trods af at to centrale ændringsforslag (vedrørende punkt 32 og 52) ikke blev vedtaget, er det fortsat vanskeligt for vores gruppe at acceptere indholdet.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) I fru Kolarska-Bobińskas betænkning fokuserer hun på en række væsentlige problemer såsom en manglende harmoniseret energipolitik, hvor der tages højde for de specifikke karakteristiske forhold i de enkelte medlemsstater samt behovet for at importere energi fra tredjelande. Prognoserne viser, at afhængigheden af råolie vil blive endnu større i fremtiden, og energistrategien skal derfor have mange aspekter samt en international dimension, så den strækker sig ud over EU's rammer. I betragtning af medlemsstaternes geografiske beliggenhed nær Rusland skal EU stræbe efter at opnå et tættere samarbejde med vores naboer mod øst under de rette betingelser. Vores indsats skal også have fokus på at nå målene i Lissabontraktaten og som følge heraf at etablere et indre energimarked, samtidig med at energiforsyningssikkerheden er garanteret. For at føre disse intentioner ud i livet er det nødvendigt at foretage investeringer i netinfrastruktur, fordi det vil fremme integrationen af de regionale energimarkeder, og også at modernisere de fælleseuropæiske energinet. Som fru Kolarska-Bobińska ganske rigtigt foreslår, vil opførelse af nye terminaler, der kan bringe gas til Europa fra hele verden, gøre det muligt at finde nye kilder for gasimport, især fra regioner, der i stort omfang råder over denne ressource, som f.eks. Centralasien. Parlamentets formand, Jerzy Buzek, og den tidligere formand for Kommissionen, Jacques Delors, har også foreslået, at der skal stilles finansiel bistand til rådighed for udvikling af infrastruktur, fordi et moderniseret og udvidet energinet er et grundlæggende krav for opbygningen af en ensartet energipolitik.

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Det bliver stadig mere afgørende at fastholde en strategisk tilgang til energi i EU, idet ressourcerne bliver handlet som "futures", og regimer i andre dele af verden fortsætter med at omdirigere disse knappe ressourcer udelukkende til deres egen fordel. Jeg er godt nok enig i, at energibesparelser kan være en effektiv løsning, men det er kun en del af en mere omfattende strategi, som er nødvendig. Udviklingen af energiteknologier som f.eks. fusionsenergi og blandinger af vedvarende energikilder er af helt afgørende betydning. Men det kan kun opnås, hvis man sammen med andre vestlige organisationer såsom NATO bakker op om energiforsyningssikkerhed som en politik.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) En energistrategi for Europa er af afgørende betydning med henblik på at gennemføre nye politikker ifølge Lissabontraktaten. Der er nu et sundt juridisk grundlag for at udarbejde energiinitiativer på grundlag af bæredygtighed, energiforsyningssikkerhed og sammenkobling af net samt solidaritet. Målene i en struktureret plan som forelagt Parlamentet bør også omfatte gennemførelsen af et indre energimarked og give sikkerhed og effektivitet med hensyn til energiforsyning. Det er en kendsgerning, at situationen i energisektoren i Europa er, at der nu og i fremtiden er mange udfordringer at gå i gang med. EU er i stadig større grad afhængig af import af energi, og energiproduktion internt i EU kræver øgede investeringer på et tidspunkt, hvor vi stadig kæmper med konsekvenserne af en økonomisk krise. Jeg vil gerne lægge vægt på, hvor vigtigt det er at gøre bedre brug af potentialet i form af vedvarende energikilder i EU, samtidig med at man i den europæiske energipolitik skal have fokus på EU's forbrugere og offentligheden. Jeg stemte af ovennævnte grunde for den pågældende betænkning.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) I betragtning af at man anslår, at 70 % af EU's energi skal importeres i 2030 – og ofte fra ustabile regioner – skal forsyningssikkerheden prioriteres højt i EU, og i denne beslutning fastlægges EU's strategi med hensyn til at imødegå denne afhængighed. Energieffektivitet skal være en prioritet for EU, især da det er den mest effektive måde, hvorpå man kan begrænse omkostningerne for forbrugerne i hele EU. I beslutningen opfordres Kommissionen også til at sikre, at al nuværende lovgivning håndhæves korrekt, herunder et indre energimarked, og Parlamentets opfordring til indførelse af intelligente målere gentages også, hvilket alt i alt burde forbedre den service, som forbrugerne får, og sætte dem i stand til bedre at kontrollere den mængde energi, de bruger.

Forslag til beslutning (B7-0616/2010)