Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2964(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B7-0631/2010

Forhandlinger :

PV 25/11/2010 - 12.1
CRE 25/11/2010 - 12.1

Afstemninger :

PV 25/11/2010 - 13.1
CRE 25/11/2010 - 13.1

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0448

Forhandlinger
Torsdag den 25. november 2010 - Strasbourg EUT-udgave

12.1. Irak – navnlig dødsstraffen (herunder sagen Tariq Aziz) og angreb på kristne samfund
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks forslag til beslutning om Irak – navnlig dødsstraffen (herunder sagen Tariq Aziz) og angreb på kristne samfund(1).

 
  
MPphoto
 

  Bastiaan Belder, forslagsstiller. – (NL) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den 12. november stod der følgende overskrift i en tysk avis: "Irakiske kristne jaget til døde". Billedet, der ledsagede artiklen, viste en kristen familie, som søgte tilflugt i en kirke i hovedstaden, Baghdad. Familien havde søgt tilflugt i denne religiøse bygning, efter at islamiske terrorister havde indledt et overlagt angreb på kristnes hjem. Det afskyelige blodbad den 31. oktober under en gudstjeneste i den syrisk-katolske domkirke var derfor med sikkerhed ikke nogen isoleret hændelse. Det kristne mindretal i Mesopotamien har været udsat for decideret religiøs forfølgelse i årevis. Det er de triste kendsgerninger i Irak. Det er den enorme udvandring af irakiske kristne vidne om. Siden 2003 er antallet af kristne i Irak faldet fra 850 000 til 350 000, hvoraf 115 000 er blevet internt fordrevet. Hvad kan disse tapre "efterladte" – i anførselstegn, fordi de jo er hjemhørende i Irak – forvente af Europa? Det er immervæk et kristent mindretal, hvis historiske rødder i Irak kan spores tilbage til det første århundrede, herunder verdens ældste kirker og klostre. Jeg vil appellere om en europæisk nødhjælpsindsats for irakiske kristne på tre konkrete punkter. Først og fremmest skal der gives støtte til de irakiske kristne, der er flygtet til det kurdiske område for at opbygge et nyt liv. Man skal give dem en fremtid i deres eget land. Det samme gælder for det kristne mindretal på Ninive-sletten. Europæisk støtte til erhvervsuddannelse, arbejdspladser til de unge og lån til nye virksomheder. For det andet skal EU's institutioner kraftigt opfordre den irakiske regering – og det er virkelig en hastesag – til at holde op med at lade indehaverens religiøse tilhørsforhold fremgå af identitetskortene, fordi dette i høj grad ville øge den personlige sikkerhed hos religiøse mindretal, især de kristne. Desuden giver den nuværende praksis med at lade indehaverens religiøse tilhørsforhold fremgå af identitetskortene i øjeblikket anledning til forskelsbehandling på bl.a. arbejdsmarkedet og for konvertitter. For det tredje vil jeg på parlamentarisk plan bede Delegationen for Forbindelserne med Irak om at vise velvilje over for de fem kristne medlemmer af det irakiske parlament med hensyn til at yde dem hjælp i ord og handling i denne ustabile periode. Hvorom alting er, ser jeg naturligvis positivt på alle parlamentariske kontakter mellem Europa og Irak, der har til formål at støtte dette spæde demokrati, og jeg er også særdeles glad for, at min kollega, hr. Mauro, snart fremlægger en betænkning om EU og Irak i Udenrigsudvalget. Dette er meget vigtigt. Endelig regner jeg med, at Rådet og Kommissionen – Rådet er jo faktisk ikke repræsenteret her – fortsat gør en stor indsats for at overtale de irakiske myndigheder til at gøre deres yderste for at sikre, at de kristne samfund og kirkerne i den historiske egn Mesopotamien i det mindste blot overlever.

 
  
MPphoto
 

  Véronique De Keyser, forslagsstiller. – (FR) Fru formand! Siden Irakkrigen er dette land i stedet for at blive befriet for en militærdiktator kommet ind i en voldsspiral. Det iscenesatte skue, hvor Saddam Hussein bliver hængt, var på ingen måde med til at reducere denne vold. Det har derimod forværret spændingerne i landet.

Som bekendt kæmper EU uafladeligt mod dødsstraffen. Vi mener, at vi ved at afskaffe dødsstraffen i Europa har bidraget til fremskridt i menneskehedens udvikling. Det er efter vores mening derfor skammeligt, at Tariq Aziz, der arbejdede sammen med Saddam Hussein, og to af hans medarbejdere måske bliver hængt. Det skyldes ikke personen Tariq Aziz. Han var faktisk, som jeg jo godt vidste, en bemærkelsesværdig person, der desværre var en del af et totalitært system. Jeg mener dog – og dette er min personlige holdning – at han især i sidste øjeblik traf omfattende foranstaltninger i et forsøg på at åbne sit land.

Alligevel er det ikke sagen Tariq Aziz, der er væsentlig. Vi kan ikke have hængningen af Tariq Aziz på vores fjernsynsskærme i morgen som symbol på Iraks befrielse. Jeg opfordrer derfor mine kolleger til at stemme for denne beslutning, der også omfatter et afsnit, som jeg kan tilslutte mig, om forfølgelsen af kristne i Irak.

 
  
MPphoto
 

  Anneli Jäätteenmäki, forslagsstiller. – (EN) Fru formand! Dødsstraffen krænker retten til liv, jf. verdenserklæringen om menneskerettigheder. Det er den endegyldige fornægtelse af menneskerettigheder.

Ikke desto mindre eksekverede man i 2009 dødsdomme i 18 lande. I Irak henrettede man mere end 120 mennesker, og i Iran blev der foretaget hele 388 henrettelser. I de lande, hvor man anvender dødsstraf – herunder USA og Kina, og vi kan fortsætte listen – siger man, at henrettelserne sker i retfærdighedens navn. Dødsstraf har intet med retfærdighed at gøre.

EU er dybt engageret i arbejdet for at afskaffe dødsstraffen overalt og stræber efter at opnå almen accept af dette princip. Denne beslutning er en vigtig reminder med hensyn til, at vi er nødt til at fortsætte kampen mod dødsstraf. Vi opfordrer regeringen i Irak til at ophøre med at anvende dødsstraf.

 
  
MPphoto
 

  Peter van Dalen, forslagsstiller. – (NL) Fru formand! Mørke skyer af islamisk ekstremisme trækker sig sammen over hele verden og især over Mellemøsten. I Pakistan har Asia Bibi sagt, at hun til trods for sin benådning, for så vidt angår ekstremisterne, stadig udgør en trussel. Hun bliver desværre nødt til at emigrere til et andet land. Kristne i Irak er også allerede flygtet i massevis. De er systemiske ofre for ekstremisterne. I Irak er et trossamfund, som har været der i meget længere tid, end ekstremisterne har, blevet fordrevet på en særdeles brutal måde. De kristne fortjener derfor vores støtte. De skal have mulighed for at opretholde deres sammenhold, så de kan udøve deres tro. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at give dette spørgsmål topprioritet. Der er hårdt brug for markant europæisk støtte til de moderate grupper i Irak. Dermed kan vi måske forhindre islamiske ekstremister i at få kirkerne i Irak lukket og slukket for bestandig.

 
  
MPphoto
 

  Frieda Brepoels, forslagsstiller. – (NL) Fru formand, mine damer og herrer! Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance støtter fuldt ud to punkter i beslutningen. For det første er vi nødt til fortsat at bekæmpe dødsstraffen samt opfordre til, at dødsdommen mod Tariq Aziz og to andre forhenværende embedsmænd omstødes. For det andet skal alle i Irak have lov til at udøve deres tro i landet, og vi fordømmer ethvert angreb på friheden. Vi er godt tilfredse med disse to punkter, men min gruppe er knap så tilfreds med det, der mangler i beslutningen. Det ser ud til, at Parlamentet nægter at drøfte de mange krænkelser af menneskerettighederne i Irak, som vi som medlemsstater i EU har et medansvar for. Udenlandske tropper har tilladt irakiske sikkerhedsstyrker at mishandle fanger og endda udsætte dem for tortur og myrde dem. I marts i år blev Det Forenede Kongerige kendt skyldig heri ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. De seneste afsløringer via WikiLeaks har bekræftet, at denne praksis har fundet sted, og det er uacceptabelt. Vi havde af disse grunde gerne set en stærk fordømmelse af denne praksis, som både amerikanske og europæiske tropper har stået bag. Ligeledes ville en henvisning til opfordringen fra Navi Pillay, FN's højkommissær for menneskerettigheder, til en grundig undersøgelse dels af beskyldningerne om ulovlige bortførelser og dels af mishandling og mord i irakiske fængsler have været helt på sin plads i beslutningen. Den undersøgelse af sagen, som Det Forenede Kongerige for nylig har iværksat, bør forfølges i større grad, og de medlemsstater, der har sendt soldater til området, skal stille dem til ansvar for deres ugerninger. Kommissionen og Rådet skal også insistere herpå. Det er ikke længere nogen mulighed at forholde sig tavs.

 
  
MPphoto
 

  Miguel Portas, forslagsstiller. – (PT) Fru formand! Jeg tror, vi alle er enige i, at forsøget på at henrette Tariq Aziz, Iraks premierminister under Saddam Husseins styre, tydeligvis er en tragisk farce. Det er en mand, der allerede er idømt fængsel på livstid. Det er vi ikke uenige i, men jeg mener ikke, at vi kan drøfte og fordømme dette forsøg på henrettelse uden samtidig at nævne de mere end 900 dødsdomme, der allerede er blevet eksekveret af det irakiske præsidentråd. Vi er forpligtet til at lægge lige så stor vægt på de personer, der er meget kendte, som på dem, der er mindre kendte. Vi er selvsagt også enige i fordømmelsen af islamisk terror mod kristne samfund, men vi kan ikke fortie, at 30 000 mennesker tilbageholdes uden anklage i Irak på grund af den militære besættelse, og vi kan heller ikke se bort fra den måde, hvorpå dette har fremkaldt konflikt og problemer internt i det irakiske samfund. Problemet med denne beslutning er, at man kun tager højde for nogle meget få ting. Min gruppe har derfor sit eget beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 

  Constance Le Grip, forslagsstiller. – (FR) Fru formand! Under denne forhandling om situationen i Irak, om dødsdommen over Tariq Aziz og om situationen for de kristne i Irak vil jeg gerne gentage, at min gruppe, Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), er total modstander af dødsstraf.

Jeg vil dog også gerne frem for alt give udtryk for harmen i min gruppe over den markante forværring af situationen for de kristne, der bor i Irak, og for vores stærke følelser omkring de seneste angreb med dødelig udgang på de kristne samfund i Irak, navnlig den feje gidseltagning i den syriske katedral i Baghdad den 31. oktober, hvor 58 mennesker døde. Vi vil naturligvis også gerne give udtryk for vores solidaritet med ofrene og deres familier.

I anledning af denne forhandling vil vi gerne højtideligt og alvorligt anmode de irakiske myndigheder om at gøre deres yderste for at sikre sikkerheden og integriteten for de kristne i Irak, at beskytte alle religiøse bygninger i Irak, at garantere den religiøse frihed for de irakiske kristne, men også for alle trossamfund og alle religiøse mindretal, og at arbejde på at reducere den interetniske vold. Det, der reelt står på spil her, er fred, national forsoning i dette land og forsvaret for vores værdier frihed og tolerance.

 
  
MPphoto
 

  Mario Mauro (PPE). (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Dødsdommen over Tariq Aziz og den dramatiske situation for de forfulgte kristne er spørgsmål, der muligvis burde have været holdt logisk adskilt. Alligevel er det måske godt, at vi drøfter dem samtidig, fordi det, vi gerne vil sige i denne beslutning, er, at vi ønsker retfærdighed i Irak og retfærdighed for Irak.

Vi ønsker retfærdighed i Irak, fordi disse kristne, der er blevet ofre for de fundamentalistiske mål hos mange af de grupper, der kæmper om magten, med sikkerhed er uskyldige. Vi ønsker retfærdighed for Irak, fordi den proces, der i øjeblikket er i gang, for at genetablere stabilitet og demokrati i landet, ikke fortjener at få ridser i lakken på grund af drabet på en mand, der måske nok er skyldig, men som helt sikkert ikke fortjener dødsstraf.

Jeg tror derfor, at det redskab, som en beslutning udgør, kan få endnu større praktisk virkning, hvis vi også tager disse afgørelser og emner med i aftalen mellem EU og Irak. Man kan i denne aftale rent praktisk foreskrive, at vi stiller visse betingelser, for at der kan blive tale om økonomiske aftaler, og disse betingelser involverer respekt for menneskerettighederne og respekt for de irakiske kristne.

 
  
MPphoto
 

  Ana Gomes (S&D). (PT) Fru formand! Irak og irakerne stod tilbage med og var udsat for mangfoldige rædsler, mens diktatoren, Saddam Hussein, holdt landet i et jerngreb. Siden 2003 har Irak oplevet forfærdelige krænkelser af menneskerettighederne, herunder anholdelser, bortførelser og udenretlige drab under den udenlandske militære besættelse. Dette gør det særdeles vigtigt, at præsident Talabani har sagt, at han, da han er socialist og humanist, nægter at undertegne henrettelsesordren for Tariq Aziz. Jeg mener, det er afgørende, at vi i Parlamentet tilkendegiver, at vi er imod dødsstraf, uanset hvem personen er og uanset vedkommendes religion, og at vi ikke blot er ude efter at få omstødt dødsdommen mod Tariq Aziz, fordi han er kristen. Jeg og alle mine kolleger beklager selvsagt dybt angrebet på det kristne samfund i Irak, et samfund, der udgør en del af den irakiske kulturelle tradition, og som irakerne mere end nogen anden værdsætter og ved, hvordan man skal bevare. Vi må dog ikke glemme, at den gruppe, der har lidt mest under terroren og den sekteriske vold i Irak, faktisk er muslimerne, det være sig shiitter, sunnier eller andre. Det er vigtigere end nogensinde før, at vi i EU går i gang med at pleje vores relationer til Irak og drøfte dette spørgsmål med vores kolleger i det irakiske parlament, især behovet for at afskaffe dødsstraffen.

 
  
MPphoto
 

  Marietje Schaake, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Dødsstraffen blev sat i bero i Irak efter den amerikansk anførte invasion i 2003, men blev genindført i august 2004. Siden da er hundredvis af mennesker blevet dømt til døden, og mange heraf er blevet henrettet.

Det er af hensyn til en stabil fremtid i ethvert land særdeles vigtigt, at personer, der er skyldige i menneskerettighedskrænkelser, bliver retsforfulgt, og det gælder også for Irak. Politikere og forhenværende politikere skal ikke være nogen undtagelse, da de bærer det endelige og ofte direkte ansvar for sådanne krænkelser. Det er velkendt, at menneskerettighedskrænkelserne i Irak på initiativ af bl.a. Saddam Hussein og Tariq Aziz antog uhyrlige proportioner. Princippet om retfærdig rettergang er ufravigeligt med henblik på at sikre forsoning og bevæge sig konstruktivt i retning af en bedre fremtid.

EU er et værdifællesskab og et unikt sted i verden, især når det drejer sig om dødsstraf, som vi helt har afskaffet. I vores relationer med andre lande, det være sig USA, Kina, Iran eller Irak, anmoder vi dem om som strafform ikke at nægte mennesker den ultimative rettighed – retten til liv.

Jalal Talabani har sagt, at han ikke vil undertegne henrettelsesordren for Tariq Aziz, og vi noterer med tilfredshed denne udtalelse. Det bør være en del af et samfund, der bygger på retsstatsprincippet, og hvor alle borgeres menneskerettigheder overholdes, og EU er klar til at hjælpe den irakiske regering med at udvikle sig i den retning og sikre retfærdig ansvarlighed for personer, der overtræder menneskerettighederne.

Stabiliteten i Irak er skrøbelig og kan meget vel bringes ud af balance ved henrettelser, som staten står bag. Hvis man undertegnede og ratificerede den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder samt protokol 13 til konventionen om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, ville det gøre det nemmere at befæste Iraks holdning til menneskerettighedskrænkelser. Det ville også være et positivt skridt i retning af landets integration i det internationale samfund.

 
  
MPphoto
 

  Marie-Christine Vergiat, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Fru formand! Min gruppe, Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, har ikke været med i det fælles beslutningsforslag om denne sag og heller ikke i beslutningsforslaget om Tibet. Disse plenarmøder torsdag eftermiddag antager en stadig mere ejendommelig karakter her i Parlamentet, både med hensyn til det manglende indhold, som vi konstaterer, og med hensyn til de spørgsmål, der tages op, og den måde, hvorpå de behandles. Når man bruger de briller, som nogle her konstant har på, til at se på dette eller hint land eller dette eller hint spørgsmål, er det i modstrid med den vidtfavnende og udelelige opfattelse af menneskerettigheder, som er nærmere beskrevet i de internationale tekster, vi hævder at repræsentere.

Denne måde at se og gøre ting på skader EU's troværdighed på området, og det er vand på møllen for dem, der siger, at europæerne har et vestligt syn på menneskerettigheder, og at de endnu en gang forsøger at pådutte andre deres model.

Jeg er enig med mine kolleger i at tage afstand fra dødsstraf, herunder dødsdommen mod Tariq Aziz, og henrettelser, som der er rigtig mange af i Irak, men som også rammer kvinder og børn. Jeg havde gerne set, at vi på samme måde havde taget afstand fra den situation, at tusindvis af mennesker tilbageholdes uden grund, uden rettergang og er udsat for tortur. Jeg havde gerne set, at vi havde taget afstand fra de irakiske styrkers og besættelsesstyrkernes magtmisbrug og også fra børnesoldater og – især på den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder – den vold, som kvinder i Irak bliver udsat for i forbindelse med denne konflikt. Jeg havde gerne set, at vi havde taget afstand fra den måde, hvorpå USA har forladt Ashraf-lejren uden at bekymre sig om de hundredvis af mennesker, som boede der.

Af alle disse grunde vil GUE/NGL-Gruppen undlade at stemme om denne beslutning, og det samme gælder for beslutningsforslaget om Tibet.

 
  
MPphoto
 

  Franz Obermayr (NI). (DE) Fru formand! Den 10. november blev fem mennesker dræbt ved et bombeangreb mod kristne, og blot et par dage tidligere var der et angreb på en katolsk domkirke. 100 mennesker blev taget som gidsel, og 40 mennesker døde som følge deraf. I de senere år er 900 000 kristne flygtet fra Irak. Disse begivenheder illustrerer på trist vis, hvordan situationen for kristne er i Irak og i hele Mellemøsten. Der er ikke tale om isolerede hændelser, men snarere om en generel tendens, der udspiller sig ved Europas grænser samt i Egypten og af og til også i Tyrkiet. EU bør kunne udøve tilstrækkeligt pres til at bekæmpe diskrimination af kristne. Vi behøver blot at tænke på den nordlige del af Cypern, hvor ca. 150 kirker er blevet ødelagt eller ombygget til moskéer siden den tyrkiske besættelse, og hvor der kun er én kirke tilbage, hvor den kristne befolkning har lov til at holde én messe om året. Glem ikke, at det ikke er Irak, jeg her taler om, men en ø i Middelhavet i Europas udkant.

Det er efter min mening sund fornuft at indføre et varigt system til overvågning af forfølgelser mod kristne. Det skulle så følges op med konkrete handlinger – f.eks. konsekvent indføjelse af bestemmelser, der forbyder forfølgelse af kristne, i internationale handelsaftaler med EU. Vi kan ikke tolerere en situation, hvor vi gerne vil gøre forretninger, men har det fint med at vende det blinde øje til, når kristne forfølges.

Jeg vil gerne slutte med nogle få ord om den forhenværende udenrigsminister, hr. Aziz. Selv tidligere medlemmer af Saddam Husseins styre er berettiget til en retfærdig rettergang. Det ville være malplaceret at benytte henrettelse som hævn. Selv disse forhenværende ministre fortjener at blive stillet for en upartisk domstol. Dette kan ikke accepteres, især ikke i et ungt land, der sigter mod at blive en demokratisk stat. Jeg vil derfor opfordre EU til at træffe de nødvendige foranstaltninger og gå klart til værks.

 
  
MPphoto
 

  Esther de Lange (PPE). (NL) Fru formand! I det trygge miljø, som EU udgør, betragter vi religiøsitet og kirkegang som en privatsag. Men i Irak er det næsten blevet et udtryk for enestående mod, hvis man er åben om sin kristne tro. Vi har i dag med rette fordømt det forfærdelige angreb søndag, den 31. oktober, men i mellemtiden har der været nye angreb, endnu en gang med tab af menneskeliv. Sidste mandag blev to brødre dræbt i byen Mosul. Min kollega hr. Belder har nævnt, hvor stor den stadig mindre gruppe af irakiske kristne, der fortsat er i Irak, er, og hvor mindst 100 000 af dem også er blevet fordrevet i deres eget land. Dette ser helt sikkert ud til at være en målrettet strategi fra visse gruppers side at fordrive denne befolkningsgruppe. Jeg vil gerne sige til kommissæren, at vi i EU ikke kan tillade os bare at stå og se på. Først og fremmest skal EU naturligvis henvende sig til de irakiske myndigheder, der desværre stadigvæk befinder sig i en svag position, og støtte dem med at tage affære. Jeg vil dog gerne gå et skridt videre og faktisk, som hr. Mauro har nævnt, inkludere det som et højt prioriteret punkt i partnerskabsaftalen med Irak, som vi er i færd med at drøfte, at der er sikre levevilkår for de irakiske kristne i Irak. Som næstformand for Delegationen for Forbindelserne med Irak vil jeg fortsat følge med i situationen og ser frem til at høre, hvad Kommissionen mener om dette.

 
  
MPphoto
 

  Mitro Repo (S&D). (FI) Fru formand! Det er chokerende og uacceptabelt, at der på ny er mange uskyldige mennesker, som har måttet lide i Irak på grund af deres religiøse overbevisning.

Angreb på trossamfund kan aldrig retfærdiggøres, uanset hvor de finder sted. Retten til, at religiøse grupper kan forsamles og udøve deres religion, skal være ubetinget. EU er ikke blot bekymret over de kristnes situation. Religions- og samvittighedsfrihed skal gælde på lige vilkår for alle. Beskyttelse af denne universelle menneskeret er også den bedste garanti, vi har for at hindre konflikter, inden de begynder, og løse dem.

Denne beslutning er efter min mening et budskab om, at Parlamentet bakker kraftigt op om det irakiske folk, idet vi indtrængende opfordrer dem til at gå imod vold og terror og resolut kæmpe for demokrati og universel menneskelig værdighed.

 
  
MPphoto
 

  Tunne Kelam (PPE). (EN) Fru formand! Mere end 50 kristne er i løbet af én måned blevet myrdet i Irak af ekstremistiske grupper.

Der påhviler den nye irakiske regering et særligt ansvar for at garantere sikkerhed, retfærdighed og lige rettigheder for alle trossamfund. Kun på denne måde kan Baghdad vinde respekt og opbygge et tillidsforhold, ikke alene internt, men også i forbindelserne med EU.

Situationen i mange lande i Mellemøsten, hvorfra traditionelle kristne mindretal er tvunget til at flygte, er foruroligende. De fleste assyrer er nu internt fordrevet. Jeg mener, det er yderst vigtigt, at fru Ashton i forbindelse med vores fælles udenrigspolitik jævnligt tager problemet med religiøs frihed op, og at der i kommende EU-traktater med tredjelande skal indføjes en bestemmelse om respekt for religiøs frihed.

 
  
MPphoto
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D). (LT) Fru formand! I det forgangne år har det kristne samfund i Irak oplevet en optrapning af den religiøse vold og forfølgelse. Kristne, som er skræmt fra vid og sans over bombninger og massakrer, flygter ud af Irak. Samtidig med, at jeg fordømmer det rystende terrorangreb, vil jeg, hvis sandheden skal frem, gerne sige, at USA's invasion forværrede situationen på dette område, og det er derfor USA's ansvar at forbedre situationen. Generelt har de religiøse og nationale splittelser og det gensidige had i Irak nået sådanne proportioner, at landet er i alvorlig fare. Den demokratiske verden forventer, at den irakiske regering hurtigst muligt afskaffer dødsstraffen. Jeg ser positivt på den irakiske præsidents beslutning om ikke at undertegne henrettelsesordren for Tariq Aziz, men vi vil holde nøje øje med, hvordan det irakiske parlament agerer i denne situation.

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt (PPE). (DE) Fru formand! Det er en skandale, at de kristne samfund i det geografiske område, der nu kaldes Irak, efter 2 000 års tilstedeværelse står i fare for at forsvinde, især i betragtning af Vestens intervention i de senere år og den kendsgerning, at disse hændelser finder sted under en demokratisk regering, der har EU's opbakning. Vi kan ikke affinde os med denne situation. Bortset fra det generelle spørgsmål om religionsfrihed er dette en ren og skær skandale, og jeg glæder mig over, at en række kristne biskopper fra Irak rejser til Strasbourg til december for at informere os nærmere om situationen for deres trossamfund.

Vi skal være på det rene med, at det ikke slår til med en træt gestus i ny og næ, men at vi har et reelt ansvar her. 80 % af europæerne er kristne. Vi går naturligvis ind for religionsfrihed generelt, men hvem varetager disse menneskers interesser, hvis ikke vi gør det? Der er tale om mennesker, der endda overlevede det afskyelige styre under Saddam Hussein i deres land, men hvis selve eksistens nu er truet.

Parlamentet skal derfor fokusere sit arbejde for menneskerettighederne på dette område. Jeg vil opfordre Baroness Ashton om at gøre det samme og holde os løbende underrettet om de kristnes situation i Irak.

 
  
MPphoto
 

  Bogusław Sonik (PPE). (PL) Fru formand! Mordene på kristne vil ingen ende tage. I dag er det i Irak, Nigeria, Egypten og Afghanistan, og i går var det i Sudan, Indien og Indonesien, og i morgen, hvis de ikke allerede er blevet dræbt, hvis de ikke allerede har været udsat for udrensninger, vold, voldtægt og aggression, vil de skulle leve som pariaer og holde deres tro skjult selv på steder, hvor deres kulturelle, politiske og økonomiske rødder er langt ældre end islams fremkomst i deres hjemland. Til trods for opfordringer fra vestlige muslimske intellektuelles side sker der intet i landene for at sørge for de kristnes sikkerhed. Det eneste, de er skyldige i, er at de har samme religion som europæerne og amerikanerne.

I 2010 har den islamiske fundamentalisme udslettet arabiske tilhængere af Kristus lige for øjnene af os. Ingen befolkningsgruppe fortjener en sådan skæbne. Det er værd at nævne, at der ikke er et eneste land, som bygger på en kristen kultur, hvor muslimer ville blive behandlet lige så dårligt som de kristne, der bor i muslimske lande. Parlamentet bør udarbejde en betænkning om situationen for de kristne i de muslimske lande, og EU's institutioner bør sætte spørgsmålet om forfølgelse på dagsordenen, når man fører forhandlinger med disse lande.

 
  
MPphoto
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE). (SV) Fru formand! Der er ikke noget mere ulogisk end dødsstraf – at slå nogen ihjel for at vise, at det er forkert at slå ihjel. Det irakiske folk har været udsat for ekstrem undertrykkelse. Først var der overgreb og undertrykkelse under diktatoren, Saddam Hussein, over for anderledestænkende og systemkritikere. Nu er befolkningen underlagt en besættelsesmagt, der er mere interesseret i at opbygge våbenmagt end demokrati. Overgreb og undertrykkelse af dem, der retter kritik mod besættelsesmagten, fortsætter.

Nu fortsætter overgrebene mod og undertrykkelsen af de kristne. Der skal sættes en stopper for overgrebene og undertrykkelsen i Irak. Vi har i den sammenhæng et ansvar. Man kan kalde det etnisk udrensning. Det er det, vi taler om her. Folk tvinges ud af Irak. Vi skal derfor sørge for, at vi ikke tvinger dem ud af EU. Det er vores pligt. Vi må ikke sende irakere tilbage til den sikre pine og undertrykkelse.

 
  
MPphoto
 

  Konrad Szymański (ECR). (PL) Fru formand! Jeg er sikker på, at den irakiske regering har de bedste intentioner, men vi må alle gøre mere for at beskytte det kristne samfund i landet. Denne befolkningsgruppe er i dag udsat for diskrimination, angreb og endog mord af én eneste grund, nemlig ønsket om endegyldigt at udrydde de kristne fra det land, hvor de har boet i næsten 2 000 år.

EU skal udvise større handlemod på dette område og ikke underlægge sig den selvcensur, som den politiske korrekthed foreskriver, hvilket endda fremgår af teksten i den beslutning, som vi snart vedtager. Beskyttelsen af irakiske kristne i dag indebærer naturligvis omsorg for dem, der bosætter sig andre steder, og accept af dem i vores lande samt politiske forandringer i Irak. Dette skal dog – og det er min opfordring til Kommissionen, til Baroness Ashton – være et slagord, det vigtigste slagord, for vores diplomati i verden. Religionsfrihed, især for kristne samfund, skal være flagskibet for europæisk diplomati.

 
  
MPphoto
 

  Catherine Soullie (PPE). (FR) Fru formand! Kristne er uden tvivl en af de mest forfulgte religiøse grupper i verden. I Mellemøsten anser nogle ekstremistiske grupper dem for at være – jeg citerer – "lovlige mål", og endemålet er, at de ganske enkelt forsvinder fra denne region, en region, hvor kristendommen blev født, og en region, hvor deres historiske tilstedeværelse er af afgørende betydning for opretholdelse af en vis form for balance. Begivenhederne i domkirken i Baghdad er blot kulminationen på en situation, som vi passivt har været vidne til i alt for lang tid.

EU skal som global aktør og forretningspartner for forskellige lande i regionen på det kraftigste give udtryk for sin harme, for så vidt angår denne situation. Diskrimination kan uanset karakter ikke tolereres. Demokratiet vil kun sejre i denne region, hvis de mest grundlæggende menneskerettigheder som f.eks. religionsfrihed overholdes.

 
  
MPphoto
 

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Parlamentet skal med høj og klar stemme tage afstand fra angrebene på kristne mindretal i Irak. Dette er et kapitel i en lang historie præget af diskrimination og martyrium, som har varet i 2 000 år, og det er utroligt, at den stadig fortsætter nu i det tredje årtusinde.

Jeg er enig i, at vi skal støtte de moderate irakiske grupper og de kristne, der er flygtet til Kurdistan, og også i, at man skal fjerne henvisninger til religiøst tilhørsforhold fra identitetskortene. Det, jeg gerne vil tage afstand fra i dag, er imidlertid noget, som efter min mening er det mest absurde aspekt af denne triste sag. Symbolet på den kristne tro er korset, der tilsyneladende er et symbol på døden, men rent faktisk er et symbol på friheden, fordi for kristne betyder Jesu død på korset, at han befriede menneskeheden fra synden og mørket. Det er virkelig utroligt, at der er mennesker, som ikke har lov til at tilbede et frihedssymbol, idet de bliver mejet ned, når de træder ud af en kirke, blot fordi de har været der.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Kommissionen har de samme dybe bekymringer som Parlamentet – og som medlemmerne så tydeligt og klart har givet udtryk for – med hensyn til menneskerettighedssituationen i Irak. Rådet (udenrigsanliggender) udtrykte i mandags sin deciderede fordømmelse af de seneste terrorangreb, især angrebene mod steder, hvor civile samles, herunder kristne og muslimske religiøse bygninger.

Rådet, der vedtager konklusioner fremsat af den højtstående repræsentant/næstformanden, fru Ashton, understregede også, at den nye regering i Irak er nødt til at gøre en stor indsats for at efterstræbe national forsoning. Det indebærer, at den skal repræsentere samtlige irakeres interesser og behov, uanset tro og etnicitet. Beskyttelse og fremme af menneskerettigheder, herunder for de personer, der tilhører mindretal, skal prioriteres meget højt. EU tager i sin dialog med Irak ofte landets menneskerettighedsproblemer op, herunder ikke alene religions- eller trosfriheden, men også dødsstraffen.

For 10 dage siden kom EU med en presserende og direkte opfordring til myndighederne som reaktion på afgørelsen i den irakiske højesteret om dødsdomme over fem repræsentanter for det tidligere styre, deriblandt Tariq Aziz. EU mindede om sin faste modstand mod anvendelse af dødsstraf under nogen omstændigheder i bestræbelserne på et globalt moratorium for dødsstraffen som et første skridt. Menneskerettighederne har en fremtrædende plads i den partnerskabs- og samarbejdsaftale, som vi forhåbentlig snart undertegner med Irak. Det er det direkte svar til fru de Lange.

Siden 2003 har en betydelig del af EU's samarbejde med Irak haft fokus på at styrke retsstatsprincippet og fremme menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder f.eks. via EUJUST LEX-IRAQ og fællesskabsassistance. Der er også afsat væsentlige midler til at yde beskyttelse og hjælp til de mest udsatte irakere. Mange af dem er af indlysende årsager internt fordrevet og lever nu i områder, hvor der er en høj koncentration af mindretal. Vores arbejde har spændt lige fra at fremme bevidstheden om og håndhævelsen af menneskerettigheder blandt udsatte grupper og til at genopbygge skoler i områder, der allerede er blevet nævnt under drøftelserne, som f.eks. Ninive, som har en stor kristen befolkning.

Der bliver også fortsat ydet humanitær bistand til de mest udsatte i og uden for Irak. EU's støtte kan ikke gå direkte til specifikke trossamfund eller etniske grupper, men den skal, og den kan, hjælpe de mest udsatte irakere, uanset hvor de bor.

Vi undervurderer ikke de udfordringer, den irakiske regering står over for. Det er ikke nogen nem opgave at udrydde de ekstremister, der søger at skabe sekteriske spændinger ved hjælp af barbariske handlinger. Sikkerhed, udvikling og bevarelse af menneskerettighederne er tæt forbundne faktorer. EU har fortsat et meget stærkt ønske om at hjælpe Irak bedst muligt med henblik på at sikre fremskridt på alle tre områder. Den irakiske befolkning er ikke tjent med mindre.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om lidt.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg er enig med mine kolleger i Parlamentet i fordømmelsen af de vedvarende mord, henrettelser og menneskerettighedskrænkelser i Irak. Situationen for Iraks kristne mindretal er et spørgsmål om liv og død. Næsten 50 irakiske kristne blev dræbt ved en skånselsløs massakre i kirken Our Lady of Salvation den 31. oktober 2010. Human Rights Watch skønner, at næsten halvdelen af den kristne befolkning i Irak, dvs. hundredtusinder af mennesker, har måttet flygte ud af landet siden 2003. Vi skal fortsætte med at kæmpe for dem, så de kan overleve og blive frie. Vi skal tage mindretalsrettighederne i forsvar og blive ved med at modarbejde mord, vold, befolkningsmæssig opdeling og enhver form for diskrimination på baggrund af etnicitet eller religiøs overbevisning. Jeg opfordrer Kommissionen og Rådet til hurtigst muligt at tage spørgsmålet om kristnes sikkerhed i Irak op, da EU fortsat arbejder på at få et tættere samarbejde med den irakiske regering.

 
  

(1)Se protokollen.

Seneste opdatering: 3. maj 2011Juridisk meddelelse