Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A7-0350/2010) af Gurmai og Lamassoure for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om borgerinitiativer (KOM(2010)0119 – C7-0089/2010 – 2010/0074(COD)).

  Zita Gurmai, ordfører. − (EN) Fru formand! Det europæiske borgerinitiativ er en enestående chance. Det er første gang, EU's borgere kan samle sig og fortælle os med én, kraftig stemme, om de mener, at vi, de europæiske beslutningstagere, ikke gør vores job ordentligt eller springer over vigtige spørgsmål.

Det har vi virkelig brug for. I dag, hvor kun 42 % af de vælgere, der har stemmeret til Europa-Parlamentsvalget, tager sig tid til faktisk at afgive deres stemme, er ethvert nyt europæisk instrument – især et som det europæiske borgerinitiativ – af stor betydning. Imidlertid er vi klar over, at de høje forventninger, der er til borgerinitiativet, kan give skuffelser og frustration. Det kan vi undgå med en forordning om sikker og effektiv udnyttelse heraf, og vi kan hjælpe med at bygge bro over den famøse kløft mellem os selv og Europas borgere. Jeg vil gerne byde velkommen til borgerne her også.

Hr. Lamassoure, fru Wallis, hr. Häfner og jeg var alle bevidste om det enorme ansvar, der lå på vores skuldre. Der blev rejst mange spørgsmål under drøftelserne, og vi måtte basere vores arbejde på alle deltageres stærke vilje til kompromis. Vi var heldige at have gode partnere, som udviste rimelig fleksibilitet og havde de samme mål som Parlamentets ordførere, nemlig at vi skulle nå frem til en aftale så snart som muligt og samtidig opretholde kvalitetsniveauet i vores arbejde og sikre os, at vi et år efter Lissabontraktaten har en forordning om den mest borgerbaserede bestemmelse i denne traktat.

Jeg vil gerne takke kommissær Šefčovič og det belgiske formandskab, især hr. Chastel, og deres medarbejdere. Vi bør heller ikke glemme det spanske formandskab, som bidrog til at fremme sagen ved starten af processen.

I dag præsenterer vi en kompromistekst for Dem, som støttes af Kommissionen og desuden er blevet vedtaget af Coreper. Hvis vi beslutter at støtte den, og Rådet vedtager den – hvilket vi håber – kan forordningen træde i kraft den 1. januar og finde anvendelse 12 måneder senere i 2012.

Vi er glade for at kunne sige, at Parlamentets vigtigste krav blev imødekommet under drøftelserne. Kontrollen af, om forslag til initiativer opfylder betingelserne for at kunne fremsættes, vil bygge på klare kriterier ved registreringen og ikke, efter at der allerede er indsamlet mange underskrifter. For at sikre, at initiativerne er velunderbyggede og har en europæisk dimension, bør initiativtagerne nedsætte en borgerkomité på mindst syv medlemmer fra syv medlemsstater for at kunne registrere et initiativ.

Ud over at reducere risikoen for useriøse initiativer giver borgerkomitéen også ubestridelige fordele for initiativtagerne. Hvis disse ikke er organiseret ordentligt i begyndelsen af processen, har de et netværk og mange sprogversioner af deres borgerinitiativ. De vil da have betydeligt lettere ved at indsamle en million underskrifter.

Det er klart, at selv om kravet om borgerkomitéen oprindelig forekommer at være en begrænsning, vil det i virkeligheden strømline resten af processen. Kommissionen vil hjælpe initiativtagerne ved at give brugervenlig vejledning og oprette et kontaktpunkt. Hvis et initiativ samler en million underskrifter, garanteres der en opfølgning, herunder en offentlig høring i Parlamentet.

Gennemgangen af forordningen har afgørende betydning, da dette værktøj er det første af sin slags. Ifølge vores forslag er det yderst nyttigt med hensyn til det vanskelige spørgsmål om, hvordan underskrifterne verificeres. Dette er medlemsstaternes ansvar, men vi opfordrede dem til at forlange så få personlige oplysninger som muligt. Medlemsstaterne får en del fleksibilitet med hensyn til at vælge, hvilke oplysninger der kræves i hvert land, men jeg er glad for at kunne sige, at mange af dem vælger færre data end oprindelig planlagt. Vi mener, at den forordning, der afspejles i kompromisteksten, er borgervenlig og ikke skaber besværlige forpligtelser for og frustration blandt initiativtagerne.

  Alain Lamassoure, ordfører. – (FR) Fru formand! I dag åbner EU for deltagelsesdemokrati. Det er endnu ikke direkte demokrati, borgerne kommer ikke til at træffe beslutningerne selv, men de får alligevel – direkte, i fuld offentlighed og i et enormt antal – ret til at udspørge beslutningstagerne i Europa, uden om deres egen regering og folkevalgte repræsentanter.

Fremover vil borgerne nyde den samme ret til politisk initiativ som den, der er tildelt Rådet og Parlamentet. Vi har, som fru Gurmai sagde, nydt godt af det glimrende forberedende arbejde, som kommissær Šefčovič og hans team har udført, og af den intelligente og effektive støtte fra det belgiske formandskab.

Fra Parlamentets side er teksten et resultat af fire ordføreres arbejde – firebanden – blandt dem De selv, fru formand. Vi er beærede over Deres tilstedeværelse.

Vi ønskede at udtænke den enkleste, mest borgervenlige procedure til offentligheden. Hvem kan deltage? Borgere, dvs. fysiske personer, alle borgere, herunder, eventuelt, folkevalgte repræsentanter, men kun europæiske borgere. Traktaten efterlader ingen tvivl om emnet.

Retten til at deltage i borgerinitiativet er nu endnu et af de privilegier, som borgere i hele Europa nyder. Hvem kan igangsætte initiativet? Der skal kun syv borgere til i en organisationskomité, ikke 300 000, som Kommissionen foreslog, heller ikke 100 000, som Rådet regnede med, men syv borgere fra syv forskellige lande, hvilket er en fjerdedel af medlemslandene.

Hvem skal man søge oplysning hos, hvis man vil igangsætte et initiativ? Kommissionen vil udgive en vejledning i borgerinitiativ og oprette et specialiseret kontaktpunkt. Hvordan er proceduren? Usædvanlig enkel. Blot en anmodning om at få registreret initiativet og få det kontrolleret med hensyn til, om det opfylder betingelserne. Og kriterierne for at opfylde betingelserne? Traktaten, hele traktaten, og intet andet end traktaten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Hvilken form for støtte kan bruges til et initiativ? En hvilken som helst slags: politisk, finansiel, lokal, national, europæisk, international, lobbyer, ngo'er, kirker osv.

På én betingelse: fuldstændig åbenhed. De, der inviteres til at skrive under, ved, hvad der ligger bag initiativet. Så er det op til borgerne at påtage sig deres ansvar. Hvilke formalia er der ved indsamling af underskrifterne? Utroligt få. Underskrifter på papir eller via internettet. Naturligvis er det kun medlemsstaterne, der kan føre tilsyn med dem, men vi har, som fru Gurmai har sagt, været påpasselige med at sikre, at formalia harmoniseres i videst muligt omfang.

På langt sigt er det et ægte fælles EU-system, som skal vedtages i alle 27 lande, og en tredjedel af medlemsstaterne er allerede klar til det.

Hvad bliver endelig det politiske udbytte? Det er et punkt, hvor Parlamentet har været meget insisterende. Faktisk vil Kommissionen i henhold til traktaten være alene om at bedømme, om der skal følges lovgivningsmæssigt op på et succesrigt initiativ. Derfor må Kommissionen beskyttes mod politisk pres for at få indført flere love, nu hvor EU allerede regulerer for meget. Imidlertid må borgerne samtidig beskyttes mod risikoen for, at der ikke foregår nogen politisk opfølgning i de tilfælde, hvor Kommissionen finder supplerende lovgivning uhensigtsmæssigt. Der er derfor skabt to nye rettigheder til fordel for initiativtagerne til succesrige initiativer, nemlig retten til at møde frem og forelægge et lovforslag for Kommissionen og retten til en offentlig høring, som kan finde sted i selve Parlamentet.

Kort sagt har vi her en enkel, innovativ, demokratisk procedure. Nu er det borgernes tur til at tage ordet.

(Bifald)

  Gerald Häfner, ordfører for udtalelsen fra Udvalget for Andragender. – (DE) Fru formand! Som i al anden politik må vi i EU-politik heller ikke udelukke borgerne, beslutte hen over hovederne på dem eller gemme os bag dem. EU-politik skal laves af borgerne, for borgerne og gennem borgerne. Vi ønsker at fjerne skellet mellem borgere og politik og mellem borgerne og institutionerne. For at nå dette mål har vi brug for procedurer, som tillader borgerne at blive inddraget i beslutningstagningen og udtrykke deres holdninger. Det er lykkedes os at skabe mere demokrati i EU, men vi har ikke gjort nok for at sætte borgerne i stand til at deltage mere effektivt i beslutningerne og i EU-debatterne. Beslutningen i dag om indførelsen af det europæiske borgerinitiativ er midlet. Vi har været gennem hårde forhandlinger, og vi har opnået mange væsentlige forbedringer.

Kære kolleger, hvis De kigger i dokumentet, som vi stemmer om i dag, vil De se, at de steder, der er markeret med fed, og hr. Lamassoure har også netop henvist til dem, er de passager, som vi har foreslået til erstatning for resultaterne af forhandlingerne, det oprindelige udkast fra Kommissionen. De vil lægge mærke til, at vi har omskrevet omkring to tredjedele af teksten og indført betydelige forbedringer i dokumentet, som Kommissionen entusiastisk har fremsendt til os. Jeg vil blot nævne de vigtigste punkter. Vi har sænket grænserne væsentligt. Navnlig vil underskrifterne kun skulle indsamles i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne og ikke en tredjedel. Naturligvis ville vi foretrække, at underskrifterne blev indsamlet i hele Europa, men vi taler her om minimumsgrænser. Vigtigst af alt er det lykkedes os næsten helt at fjerne den hindring, der helt fra starten truede med at blive en fiasko, og som bestod i en kontrol af, om betingelserne var opfyldt, efter at der var indsamlet over 300 000 underskrifter, førend borgerne måtte fortsætte indsamlingen. "Næsten helt" betyder, at vi har foreslået, at der nedsættes en komité af initiativtagere i begyndelsen for at sikre, at ikke enhver e-mail, som Kommissionen modtager med ordet "borgerinitiativ" i emnelinjen, skal igennem den fulde administrative procedure. Initiativerne skal være rimeligt seriøse. Med andre ord skal enhver, der ønsker at indsamle en million underskrifter, først finde mindst syv lande at inddrage i sit forslag.

Vi har indført større åbenhed og obligatorisk høring i slutningen af processen. Disse høringer finder sted i Parlamentet under tilstedeværelse af Parlamentets medlemmer og Kommissionen. De giver borgerne lejlighed til at gøre rede for deres bekymringer. Dette er et betydeligt fremskridt. Det har vi kæmpet for, ikke på egne vegne, men – og det må vi aldrig glemme – på vegne af Europas borgere, deres rettigheder og en mere effektiv og enkel procedure for inddragelse af borgerne i Europa.

Der er visse ting, vi ikke har opnået, og mange af dem er nu med i de ændringsforslag, der er fremlagt af venstrefløjen. Under alle omstændigheder er forhandlingerne nu afsluttet. Vi har en aftale med Rådet og Kommissionen. Vi har måttet give os på nogle punkter, men modparten har også givet store indrømmelser, og vi ved, at ændringsforslagene går mere på form end på indhold. Det betyder, at der ikke bliver lejlighed til at ændre resultaterne. Det vil vi imidlertid kunne under gennemgangen om ca. tre år.

Jeg vil gerne takke alle, der har været med, herunder medarbejdere, sekretariater, medordførere, Kommissionen og Rådet, for at have udført så effektivt et arbejde. Jeg mener, at denne type samarbejde på tværs af udvalg og grupper kunne danne skole i fremtiden. Overordnet set ville jeg gerne se et borgernes Europa, hvor borgerne anser sig selv for at være en del af Europa og bliver mere aktivt inddraget, end de blev førhen.

  Formanden. − Jeg vil blot gerne sige, at det var et kæmpe privilegium for mig at være med i Parlamentets team i det, som jeg anser for at være et meget imponerende stykke arbejde på vegne af Europas borgere.

  Olivier Chastel, formand for Rådet. – (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer og især ordførerne! Et af de vigtigste løfter i Lissabontraktaten var at føre Europa tættere på borgerne.

Jeg mener ikke, at jeg behøver at remse eksempler op her – fra før og efter underskrivelsen af Lissabontraktaten i december 2009 – på, i hvor høj grad denne tilnærmelse er nødvendig. Derfor er det ikke overraskende, at enhver foranstaltning, der fremmer målet om at interessere og involvere borgerne i den europæiske integration, er en prioritet for alle institutioner, herunder Rådet.

Jeg er derfor særlig ivrig efter at kunne fortælle Dem om forordningen om gennemførelse af borgerinitiativet, som er flagskibet blandt Lissabontraktatens innovative aspekter, for så vidt angår bedre borgerdeltagelse i beslutningerne på EU-plan.

Denne forordning var naturligvis en af prioriteterne for det belgiske formandskab for Rådet, da det muligvis er dette borgerinitiativ, der er det mest velegnede symbol for den nye rolle, som borgerne i EU spiller efter indførelsen af Lissabontraktaten. Ved hjælp af et borgerinitiativ, som ordførerne allerede har nævnt, vil en million europæiske borgere kunne forelægge et lovforslag for Kommissionen med en iboende forpligtelse for denne til at undersøge forslaget og afgive en udtalelse om det.

Vi bør standse op et øjeblik for at anerkende denne nyskabelse, som vi indfører i dag, og som kun er første del, som hr. Lamassoure sagde, af deltagelsesdemokratiet på overnationalt plan. Derfor er det ikke kun en nyskabelse på EU-plan, det er simpelthen en nyskabelse på verdensplan.

Lad os vende tilbage til det lovgivningsspørgsmål, vi forhandler om i dag. Jeg er glad for det kompromis, vi nåede om denne forordning i løbet af forhandlingerne mellem de tre institutioner, og naturligvis er også jeg taknemmelig for den samarbejdsånd og kompromisvilje, som var fremherskende i de tre institutioner under alle forhandlingerne.

Jeg vil naturligvis gerne personligt takke ordførerne for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (AFCO) og Udvalget for Andragender (PETI), fru Gurmai selvfølgelig, hr. Lamassoure, fru Wallis og hr. Häfner for deres indsats og konstruktive bidrag til udarbejdelsen af denne forordning.

Jeg er derfor særlig glad for afstemningen mandag i AFCO, som bekræftede den tekst, der er godkendt af institutionerne. Hvis den forestående afstemning bekræfter den samme tekst, der er godkendt i AFCO, kan vi betragte denne aftale ved førstebehandlingen som et eksempel på hurtig og effektiv lovgivning på EU-plan. Hvordan kunne vi i så henseende undlade også at takke kommissær Šefčovič for hans tilgængelighed og proaktive indstilling.

Kort sagt mener jeg, at vi i denne sag alle har nydt godt af de mange meninger, der er kommet til udtryk ved forhandlingsbordet. EU-borgeren er vinderen af denne trepartsdrøftelse og denne aftale.

Jeg er overbevist om, at det kompromis, vi har nået blandt institutionerne, er godt, ikke kun i og med at hver institution har fået det, der lå dem på sinde, som vi netop var inde på, men også i og med at det vil resultere i en god forordning, som vil gøre det muligt at gennemføre borgerinitiativet fleksibelt og effektivt.

På vegne af Rådet hilser jeg det velkomment, at de øvrige to institutioner viser vilje til at tage hensyn til de behov og begrænsninger, der findes i medlemsstaterne med hensyn til at varetage den opgave, der er faldet i deres lod, nemlig at kontrollere underskrifterne, der indlysende nok skal være ægte, og at sikre, at der ikke foregår snyd eller manipulation, når de indsamles.

Desuden måtte medlemsstaterne have tid nok til at vedtage de nationale retlige foranstaltninger, som var nødvendige, for at forordningen kunne anvendes. Jeg forstår naturligvis Parlamentets interesse i at se borgerinitiativet gennemført snarest muligt, og den interesse deler jeg. På den anden side er det klart, at der skal findes nationale foranstaltninger, hvis dette initiativ skal udvikle sig i den rigtige retning, og derfor tid nok til, at medlemsstaterne kan vedtage dem i overensstemmelse med de eksisterende lovrammer.

Rådet har da også hele tiden ment, at borgerinitiativet som et element af borgerdeltagelse i EU's beslutninger, burde gå hånd i hånd med et andet element, nemlig valget til Europa-Parlamentet.

For endelig at opsummere vil jeg sige, at jeg er glad for det kompromis, der blev nået i forhandlingerne, og jeg kan naturligvis kun anbefale, at De vedtager det i dagens afstemning, og jeg ønsker borgerinitiativet al den succes, som det også forudsiges at få. Jeg bemærker, at de første initiativer allerede er under forberedelse, og jeg håber, at et stort antal initiativer vil sætte fornyet skub i og give nye idéer til europæisk integration.

Jeg vil gerne sige endnu en stor tak til alle for samarbejdet om dette spørgsmål.

(Bifald)

  Formanden. − Mange tak for Deres lederskab under formandskabet for at få dette igennem systemet.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg er også glad for at stå her i dag, fordi vi har gennemført gode ting sammen. Blot et år efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten drøfter vi den kommende vedtagelse af forordningen om borgerinitiativer. Som hr. Lamassoure sagde, indfører vi et helt nyt lag af deltagelsesdemokrati, som supplerer det repræsentative demokrati, vi arbejder med i EU.

Men for første gang tilbyder vi borgerne en innovativ måde at udtrykke deres ønsker på i et samspil med institutionerne og som medspillere i EU's dagsorden. Jeg mener, det er en meget vigtig ingrediens i udvidelsen af det europæiske rum. Den er meget vigtig med hensyn til at bringe flere europæiske emner til de nationale hovedstæder og skabe bred europæisk debat. Vi ved alle, at EU har meget brug for det.

For at realisere de potentielle fordele, som Lissabontraktaten og borgerinitiativet kan give os, skal vi fastlægge en klar procedure. Det fremgår meget klart af de offentlige høringer og samrådet med Parlamentet, at vi havde brug for en procedure, som ville være nem, forståelig, brugervenlig og velafbalanceret. Jeg mener, vi har nået dette mål. Det var faktisk takket være de dybdegående diskussioner, vi havde, meget ofte her i Parlamentet. Jeg vil gerne takke jer alle for at arrangere en række høringer, ikke kun i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (AFCO) og Udvalget for Andragender (PETI), men også i de fleste af de politiske grupper, fordi disse høringer har været meget vigtige for os alle. Jeg kan forsikre om, at de var en meget vigtig kilde til inspiration og nye kreative idéer, som i sidste ende hjalp os med at forbedre det oprindelige forslag fra Kommissionen.

Jeg sætter også pris på den nyskabende måde, hvorpå Parlamentet behandlede dette initiativ. Vi havde fire ordførere fra to forskellige udvalg. Alain Lamassoure kaldte dem firebanden. Jeg må sige, det var en meget flink bande. Det var en fornøjelse af arbejde sammen med dem alle. Det var en fornøjelse for mig at modtage deres nye kreative input til vores fælles tankegang, fordi hver af dem havde sin egen indgangsvinkel til emnet og brugte sin egen erfaring til at finde frem til, hvordan vi kunne forbedre Kommissionens oprindelige forslag. Det er jeg virkelig taknemmelig for.

Takket være denne nye innovative tilgang opnåede vi bred enighed i Parlamentet. Jeg er især glad for den meget klare afstemning i AFCO.

En af de vigtige idéer, der kom fra ordførerne, var den type opfølgning, vi bør give borgerinitiativet. Jeg mener, at idéen om, at en passende højtstående repræsentant for Kommissionen skal modtage initiativtagerne bag initiativet efter den succesrige gennemførelse af initiativet, kom fra Parlamentet. Tanken om at arrangere høringer som en obligatorisk fase, hvor vi kunne drøfte målene for initiativet mere bredt, kom også her fra Parlamentet.

Jeg vil gerne understrege, at vi er meget glade for og tilfredse med, at disse offentlige høringer bliver arrangeret på neutral grund, her i Parlamentet, fordi det vil sikre, at Kommissionen ikke kommer i den ubehagelige situation af være dommer og jury på samme tid. Kommissionen vil være repræsenteret ved disse høringer på et passende højt niveau, om muligt ved kommissæren eller generaldirektøren med ansvar for området, og følge debatten nøje.

Jeg vil gerne forsikre Dem og alle europæiske borgere gennem Dem om, at vi i Kommissionen er absolut bevidste om betydningen og værdien af en million borgere, der støtter et bestemt forslag. Vi vil behandle det med respekt og stor omhu.

Den eneste fortrydelse, jeg har i denne forhandling, er, at vi bliver nødt til at vente lidt, før borgerinitiativet kan udnyttes til fulde. Men vi må erkende, at hvis vi ønsker at tilbyde vores borgere en forbedret service, skal vi ændre nogle interne regler i medlemsstaterne, og vi skal udvikle softwaren til onlineindsamlingssystemet. Jeg er imidlertid sikker på, at vi klarer det på den afsatte tid, og EU's borgere vil få en chance for at udnytte dette initiativ snarest muligt.

Jeg er derfor meget taknemmelig for, at vi sigter mod en aftale ved førstebehandlingen, fordi det vil give vores borgere mulighed for at anvende det nye instrument meget hurtigere end oprindelig forventet.

Lad mig takke endnu en gang for det glimrende samarbejde med alle ordførerne fru Gurmai, vores formand fru Wallis, hr. Häfner og hr. Lamassoure. Som jeg sagde, bragte de alle meget nye og meget vigtige tanker med sig, som gjorde dette forslag bedre end Kommissionens oprindelige forslag.

Jeg vil også gerne takke Olivier Chastel personligt, fordi han udviste en enorm evne til konsensusdannelse. Jeg ved, hvor svært det var i Rådet, hvor megen uenighed der skulle overvindes, og takket være hans indsats og det belgiske formandskabs glimrende arbejde har vi nu dette brede konsensus i Rådet også.

  Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne sende en stor tak til ordførerne for at udarbejde den tekst, som vi skal stemme om i dag. Jeg håber, at vi vil lægge denne mekanisme i hænderne på borgerne i dag, og at den vil blive videreudviklet af Kommissionen. Jeg er naturligvis enig. Den er blevet gjort så enkel som mulig. Det, som vi skal stemme om i dag, er resultatet af et kompromis – sommetider et vanskeligt kompromis – og jeg forstår, at hr. Lamassoure og andre ordførere på vores vegne har opnået et resultat, som er praktiserbart og muligt at gennemføre. Personlig beklager jeg at måtte opgive den bestemmelse, der giver 16-årige ret til at tage et initiativ, men jeg vil støtte teksten i den forhandlede form, fordi jeg er vis på, at der ikke vil ske yderligere forsinkelser, og at initiativet bør overdrages til borgerne.

Jeg er sikker på, at vi faktisk skaber dette næste led i systemet for at kunne reagere på noget, der blev sagt mange gange i Parlamentet af afdøde Bronisław Geremek: Europa er forenet, og tiden er kommet til, at europæerne bliver aktive. I dag tager vi et konstruktivt skridt i denne retning. Vi skriver ikke biblen her. Om tre år kan de procedurer, der bliver foreslået i dag, blive gennemgået og forbedret på den betingelse, at de benyttes, hvilket jeg stærkt opfordrer folk til at gøre.

  Kinga Göncz, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. − (HU) Fru formand! Som en af repræsentanterne for LIBE vil jeg gerne slutte mig til dem, der lykønsker ordførerne, og jeg vil gerne takke Kommissionen for dens arbejde og hr. Šefčovič og hr. Chastel for deres indsats i Rådet, da de bidrog betragteligt til affattelsen af en fornuftig og holdbar tekst, som i sandhed er et fremskridt i retning af forenkling, og som jeg mener, vil vinde udbredt opbakning. Der var intense drøftelser, og der blev fremsat en hoben gode forslag. Det store antal gode forslag betød også, at de måtte konsolideres for at gøre det endelige forslag så brugervenligt som muligt. At indsamle en million underskrifter er et fantastisk resultat og kræver en enorm arbejdsindsats. Vi vil også gerne imødekomme dem, der ikke kan bidrage online, men hellere vil udtrykke deres mening på papir. Vi ville være glade, hvis vi kunne få feedback, og vi ville være glade, hvis vi kunne løse de problemer, der opstår i processen, så tidligt som muligt. Det er sikkert, at Europa vil få stor gavn af dette instrument.

  Cecilia Wikström, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. – (SV) Fru formand! Forud for beslutningen om at vedtage Lissabontraktaten talte politikerne varmt om de muligheder, som borgerinitiativet kunne tilvejebringe. Nu må vi sikre, at det bliver en reform, der giver demokratiet nye kræfter, og ikke en papirtiger.

Jeg var ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender F.eks. ønskede vi at få unge mennesker inddraget og foreslog derfor en aldersgrænse på 16 år for at tage et initiativ. Beslutningen blev en aldersgrænse på 18 år, som jeg beklager, men det er stadig unge, der er tale om. Vi udvidede også tidsfristen til 24 måneder. Nu er den endt på 12 måneder, men jeg er ikke desto mindre glad for at have et kompromis, fordi jeg i bund og grund er en positiv person.

På den anden side bemærker vi, at det bliver nødvendigt med en stor indsats fra dem, der indsender et initiativ, men jeg håber, vi tager den udfordring op at sikre, at borgerinitiativerne modtages med respekt og i en konstruktiv og positiv ånd i EU-institutionerne.

Endelig vil jeg gerne takke alle mine kolleger for deres glimrende samarbejde om dette vigtige initiativ.

  Íñigo Méndez de Vigo, for PPE-Gruppen. – (ES) Fru formand! Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) skal stemme entusiastisk for denne betænkning, og jeg vil gerne lykønske ordførerne, Kommissionen og Rådet med denne aftale.

I 1980'erne formulerede vi udtrykket "demokratisk underskud". Med det mente vi, at EU's beslutninger kun blev truffet af Rådet på forslag fra Kommissionen, og at Parlamentet kun blev hørt.

Parlamentet har siden 1980'erne kæmpet sig vej gennem Maastricht, Amsterdam og Nice, forfatningstraktaten og Lissabontraktaten for at lukke dette demokratiske hul, og jeg tror, at vi har nået målet med Lissabontraktaten, Europa-Parlamentets nye beføjelser og de nationale parlamenters deltagelse.

Vi bygger videre på det resultat i dag gennem dette borgerinitiativ, som i forbindelse med Konventets arbejde skyldtes det gode samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. Jeg vil gerne nævne følgende navne i dag: Jürgen Meyer, vores tyske socialdemokratiske kollega, og Alain Lamassoure, der var ansvarlig for at fremlægge initiativet på Konventets plenarmøde og få det godkendt.

Jeg mener derfor, at vi har været hele vejen rundt. Jeg tror, at når vi i dag vedtager dette initiativ, har vi også underskrevet dødsdommen over begrebet "demokratisk underskud".

Nu er det op til os at handle ansvarligt, og i dag har vi også lejlighed til at gøre det. Ved at vedtage EU's budget vil vi udfylde den rolle, der forventes af os, nemlig at være et ansvarligt Parlament med beføjelser til fælles beslutningstagning.

Jeg synes, det er en god dag for Europa.

  Enrique Guerrero Salom, for S&D-Gruppen. – (ES) Fru formand! "Democracy: The Unfinished Journey" er titlen på en bog skrevet af en anerkendt analytiker af de teoretiske og praktiske forandringer, som nutidens demokratier gennemgår.

Vi er ganske rigtigt midt i en ufærdig rejse, hvor mange etaper er fuldført, men vi er inde i en periode med risici, usikkerhed og mange tvivlsspørgsmål. Mellem disse tvivlsspørgsmål gemmer sig dog et par ting, der er sikre.

Det første faktum er, at den struktur, der har holdt længst, er det repræsentative demokrati, dvs. vores institutioner. Uden frie parlamenter baseret på folkets vilje havde demokratiet aldrig overlevet.

Det er imidlertid også sandt, at demokratiet nu har brug for fornyelse, reformer og ændringer til at forbedre dets kvalitet, samtidig med at strukturerne, der har tjent os hidtil, og deres stærke fundament opretholdes.

Hvilken type ændringer har vi brug for? Vi har brug for at bevæge os i retning af en demokratimodel med et udvidet deltagerforum, så borgerne er mere end blot vælgere hvert fjerde eller femte år. Vi har brug for et demokrati, som giver mere plads til debat, hvor borgerne kan diskutere, argumentere og udveksle synspunkter, og et demokrati, der øger socialkapitalen, hvor borgerne ikke længere er isolerede, men kan integrere sig i samfundet. Vi har også brug for en europæisk dimension i denne demokratimodel.

Jeg mener, at vi er nået dertil ved at bringe dette borgerinitiativ op på lovgivningsplan. Der findes nu ikke længere to typer legitimitet, men to slags borgerstemmer, nemlig en her i Parlamentet og en anden i borgerinitiativet. Det vil give os et stærkere, mere deltagelsesbaseret og mere legitimt demokrati.

  Anneli Jäätteenmäki , for ALDE-Gruppen. – (FI) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle for samarbejdet. Det har været en samarbejdsproces, der har været forbilledlig ligetil. Borgerinitiativet er en velkommen tilføjelse til aktivt medborgerskab. Jeg håber, det får betydning for igangsættelsen af den politiske debat. Ikke alle initiativer får tilstrækkelig støtte, men de kan give debatten nye perspektiver.

Parlamentet ønskede at gøre borgerinitiativet så brugervenligt som muligt, og det er hovedsagelig lykkedes. Jeg er særlig glad for, at Kommissionen og Parlamentet skal arrangere en offentlig høring, når der er indsamlet en million underskrifter. Det vil tvinge EU-institutionerne til faktisk at lytte til, hvad underskriverne har at foreslå. Samtidig vil Kommissionen været nødt til at komme med en fyldig begrundelse, hvis den indtager en negativ holdning til forslaget.

Jeg ville have været glad, hvis dette borgerinitiativ kunne have været underskrevet af ikke blot disse borgere, men også af de mennesker, der bor i hvert land, men det var der ikke tilstrækkelig opbakning til.

Vi ser først betydningen af borgerinitiativet, når det træder i kraft. Jeg håber, at det en dag vil igangsætte en bredere debat om EU-anliggender, end det har været tilfældet i dag.

  Indrek Tarand, for Verts/ALE-Gruppen. – (ET) Fru formand! Jeg er meget glad for, at der nu er fundet en løsning på denne tvist, der indtil for nylig syntes at være en uendelig historie. Ligesom foxtrotten med vores elskede Tjeneste for EU's Optræden Udadtil, der har varet for længe. En langsom foxtrot giver ondt i ryggen, og din partner kan ende med at være skuffet. Partneren her er ingen ringere end vores borgere. Jeg håber, at denne nye form for demokrati vil lykkes, og at vi ikke skuffer vores borgeres forventninger. For mig var det triste ved hele forløbet, at vi for ofte var vidne til mistro over for borgerne, frygten for, at borgerne ville fremsætte tomhjernede idéer. Den frygt var ubegrundet, det skal vi nok få at se.

Til kommissær Šefčovič vil jeg gerne sige, at jeg også gerne ser, at Kommissionen begynder at stole mere på sine borgere. Som repræsentant for Estland ønsker jeg også at takke Rådet, som har fastholdt muligheden for en digital underskrift, hvilket er afgørende for mit folk. Europa venter ivrigt på kreative idéer fra sine borgere.

  Emma McClarkin, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Det europæiske borgerinitiativ (ECI) er et højst tiltrængt tegn på engagement fra EU's side og en fantastisk lejlighed til at øge den demokratiske deltagelse i Europa og styrke forbindelserne mellem borgerne og politikerne.

Selv om den hæmmende forpligtelse til at opgive sit pasnummer fortsat findes i to tredjedele af medlemsstaterne, har jeg og andre medlemmer af ECR-Gruppen medvirket til at gøre dette borgerinitiativ mere brugervenligt ved at fjerne de frygteligt bureaukratiske dobbeltkontroller af, om initiativet opfylder betingelserne, sådan som Kommissionen har foreslået, og at sikre, at ECI blev gjort tilgængeligt for folkebevægelser og ikke kun store velorganiserede interessegrupper.

Nu har sande græsrodsinitiativer en chance for at komme igennem, selv om de ikke følger den europæiske føderale ånd. Det vigtigste er, at Kommissionen vil få pligt til at angive den nøjagtige begrundelse for at afvise et ECI og angive nøjagtig, hvordan den agter at følge op på et succesrigt initiativ. Åbenhed i denne proces er altafgørende.

Det er på tide, at EU begynder reelt at anerkende EU-borgernes synspunkter og lytte til folkets røst. Jeg sætter min lid til, at denne ordning vil medføre en større grad af demokrati og demokratisk ansvarlighed fra Kommissionens side og give inspiration til drøftelserne om EU's kurs fremover.

  Helmut Scholz, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. Šefčovič, mine damer og herrer! Det er allerede blevet klart her til morgen under forhandlingen om det forestående møde i Rådet, at vi har et problem i EU med legitimiteten. Grunden er primært, at politikken alt for ofte undgår borgernes hverdagsinteresser. De forventer med rette at blive mere inddraget i politikfastlæggelsen. Protesterne fra utallige EU-lande taler for sig selv. Indførelsen af det europæiske borgerinitiativ, som vi stemmer om i dag, betyder, at der for første gang i EU's historie findes et middel, som tillader Europas borgere at udtrykke deres forventninger og krav direkte, at tage umiddelbare initiativer, følge op på dem og deltage direkte i politikfastlæggelsen.

Den aktuelle forordning er god, men min gruppe mener, at den kunne og burde have været bedre. Om borgerne og indbyggerne i Europa virkelig vil benytte borgerinitiativet, vil i sidste ende afhænge af os her i Parlamentet. Hvor alvorligt tager vi vores selvpålagte forpligtelse til at støtte den nødvendige åbne tilgang? Vil vi være rede og i stand til om tre år at stå fast over for Rådet og Kommissionen med hensyn til videreudviklingen af initiativet? Emnerne er allerede fastlagt i den aktuelle forordning, og vi ønsker at stemme om disse punkter igen i dag. Værdien af borgerinitiativet vil ikke blive målt på det tværinstitutionelle kompromis, som Rådet og Kommissionen indgik, men på, om det reelt udnyttes. Det faktum, at dagens resultat er betydeligt bedre – og jeg vil gerne rette en særlig tak til fru Gurmai, fru Wallis, hr. Lamassoure og hr. Häfner for at arbejde tæt sammen om og gøre så gode fremskridt med finpudsningen af denne forordning – skyldes også de mange medlemmer af civilsamfundet, som har underkastet vores overvejelser og forhandlinger gentagne kontroller med hensyn til realisme og gennemførlighed. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke dem.

Jeg opfordrer Europas borgere til at tage initiativet.

  Morten Messerschmidt, for EFD-Gruppen. – (DA) Fru formand! Da Lissabontraktaten nu for et år siden trådte i kraft, blev der overført hidtil uset megen magt til EU’s institutioner, og vi har igennem det år, der er gået, kunnet se, hvordan især Parlamentet har været i stand til at udnytte situationen – trække enorme mængder af magt ud af medlemslandene.

Der var to lyspunkter, da Lissabontraktaten trådte i kraft. Det ene af de lyspunkter er borgerinitiativet. Det er også derfor, at jeg – både på vegne af mit parti i Danmark og gruppen her i Parlamentet – er gået ind i forhandlingerne om netop at få borgerinitiativet på plads som trods alt et lille lyspunkt i et ellers meget mørkt og meget føderalt EU.

Der har været områder, hvor vi har været uenige. Flere ordførere har allerede nævnt, at nogen ønsker at udbrede et borgerinitiativ til også at være en ret for folk, der ikke er borgere, at nogen ønsker at skulle bestemme, hvad valgretsalderen skal være i andre medlemslande osv. – noget, vi ikke har kunnet blive enige om. Men den ramme, der nu er enighed om, indeholder trods alt positive elementer, og derfor vil min gruppe i demokratiets ånd og for at fremme de trods alt positive elementer, der er i Lissabontraktaten, også støtte dette initiativ.

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Borgerinitiativet, som det foreslås i traktaterne og fastlægges i denne forordning, er en parodi på demokrati. For det første får det borgerne til at tro, at deres røst kan blive hørt af eurokraterne, trods det at disse systematisk nægtede at lytte til dem, da de gjorde det klart med deres folkeafstemningsresultater, at de ikke ønskede opbygningen af en europæisk superstat. Begynd derfor med at lytte til folk, når de siger "nej" eller "nu er det nok".

Det er også en parodi på demokrati med begrænsningerne på opfyldelsen af betingelser for registrering. Borgerinitiativet skal være i overensstemmelse med traktaterne og de såkaldte principper, de bygger på. Der vil derfor i henhold til traktaternes principper om fri bevægelighed ske en nådesløs afvisning af enhver anmodning om at beskytte vores økonomier, en afvisning af at slå bremsen i for den finansielle globalisering, hvis ødelæggende virkninger vi nu lider under, en afvisning af at afvende migrationsstrømmen. Ethvert initiativ til at forsøge at standse forhandlingerne med Tyrkiet vil sandsynligvis lide samme skæbne, for så vidt som vi kan anmode Kommissionen om at handle, men ikke kan anmode den om at holde op med at handle. Hvis et initiativ får tilstrækkeligt med underskrifter, er Kommissionen ikke forpligtet til at iværksætte det, kun til at begrunde sin beslutning. Det er virkelig en parodi på demokrati.

  Mariya Nedelcheva (PPE). – (FR) Fru formand! Først vil jeg gerne hylde ordførerne for den enorme arbejdsindsats, de har ydet. Der sker sommetider noget enestående i Parlamentet. I dag er sådan en dag. Vi ønskede at give borgerne en klar, enkel og effektiv måde at komme tættere på institutionerne på.

For det første må vi understrege den indsats, som er lagt i at forenkle proceduren. Registreringsfasen er nu hurtig og klar. Det er vores pligt at udbrede kriterierne for, at et initiativ kan blive registreret, nemlig overholdelse af U's værdier, overholdelse af Kommissionens beføjelser i henseende til anvendelsen af traktaterne.

For det andet vil jeg gerne henlede alles opmærksomhed på 12-måneders-fristen for medlemsstaterne. At de overholder denne frist og garanterer databeskyttelse, vil sende et stærkt signal til vores borgere.

For det tredje vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med fristen på tre måneder, de politiske og juridiske argumenter og proceduren, som Kommissionen skal følge for tilrettelæggelsen af offentlige høringer i fællesskab med Parlamentet. Det kan med disse tre punkter bestemt siges, at der snart bliver lagt et instrument i hænderne på den europæiske boger, som er enklere end forventet, mere gennemskueligt end det ser ud til ved første øjekast og formentlig mere effektivt.

Endelig skal jeg fortsat holde øjne og ører åbne for de eventuelle skadelige virkninger af politiske partiers finansiering af initiativet, og det er noget, som jeg stadig tror, at borgerne måske er i stand til at bebrejde os. Når det er sagt, stoler jeg på, at vi alle slår alarm ved de første tegn på, at det bruges til partipolitiske formål, fordi det først og fremmest er vores forpligtelse, og vi skal stemme for et instrument til deltagelsesdemokrati, der tilhører borgerne alene.

  Victor Boştinaru (S&D) . – (EN) Fru formand! Lad mig starte med at lykønske Dem med Deres bidrag som medordfører for vores Udvalg for Andragender.

Som De måske ved, var borgerinitiativet en vigtig prioritet for S&D-Gruppen. For det første vil jeg gerne lykønske alle fire medordførere fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender med deres fælles arbejde med at levere denne bemærkelsesværdige betænkning og den måde, hvorpå de forhandlede med Rådet og Kommissionen om at opnå så godt et resultat. Jeg vil også gerne nævne den helt særlige rolle, som næstformanden i Kommissionen, kommissær Šefčovič, spillede, og hans parathed, åbenhed og engagement med hensyn til at forhandle med både Rådet og Parlamentet.

Jeg er glad for at kunne stemme i dag – kun få måneder efter begyndelsen af proceduren – om dette enestående og afgørende middel til deltagelsesdemokrati i EU. Parlamentet har bidraget meget til denne tekst. To tredjedele af teksten kommer fra Parlamentet, hvilket atter beviser dets konstante engagement med hensyn til at inddrage EU-borgerne i den politiske debat og bringe EU tættere på dem.

Jeg mener, at dette dokument er velafbalanceret og bidrager til vores fælles mål, som er at forlene borgerinitiativet med en vigtig rolle i praktiseringen af det europæiske demokrati og styrke EU's borgeres kapacitet til at få indflydelse på EU's politikker. Dette instrument er bestemt beregnet til at fremme en dybdegående debat i hele civilsamfundet. Som vores gruppe har understreget fra begyndelsen, er dette instrument tilgængeligt og enkelt udformet samt tydeligt og detaljeret for at undgå at skabe frustration.

Jeg vil gerne takke ordførerne mange gange og ønske dem held og lykke i det videre forløb efter denne flotte start.

  Andrew Duff (ALDE). – (EN) Fru formand! I modsætning til visse talere er jeg af den formodning, at borgerinitiativet hele tiden har været beregnet til at kunne bruges af borgerne til at anmode Kommissionen om at foreslå en traktatændring.

Jeg er meget glad for, at den endelige ordlyd i forordningens artikel 2 blev en tro gengivelse af ordlyden i artikel 11, stk. 4, i selve traktaten. Et forslag fra Kommissionen om at ændre traktaterne er bestemt et eksempel på, at Kommissionen fungerer lovgivningsmæssigt inden for rammerne af sine beføjelser, og vi ved alle af erfaring, at det ofte er nødvendigt at ændre traktaterne for at kunne opfylde deres målsætninger.

Så borgerne bør skyde hjertet op i livet og til fulde udnytte dette fantastiske nye eksperiment i det postnationale demokrati.

  Marek Henryk Migalski (ECR). – (PL) Fru formand! Som fru McClarkin har sagt, vil vores politiske gruppe støtte denne ordning, fordi den er god og bør vedtages ved afstemningen. Jeg er glad for, at det var muligt under arbejdet med ordningen at fjerne flere bekymrende træk. Blandt andet er beskyttelsen af personoplysninger blevet skærpet, og minimumsalderen for at støtte et initiativ er forhøjet fra 16 til 18 år. Dette er et godt resultat.

Men jeg har flere kritiske bemærkninger. For det første, som min kollega fru McClarkin sagde, er det faktisk Kommissionen, der skal afgøre, om et initiativ skal accepteres, så folkets røst vil stadig afhænge af embedsmænd, selv om disse handler i god tro. En anden ting er, at det bør overvejes, om minimumsgrænsen ikke er sat for lavt ved 300 000 underskrifter og en fjerdedel af medlemsstaterne repræsenteret bag et initiativ. I Polen kræver et initiativ af denne art underskrifter fra 100 000 mennesker. I EU's meget større målestok – Polen rummer kun 8 % af EU's samlede befolkning – finder jeg det diskutabelt. Men trods disse betænkeligheder er ordningen værd at støtte, og De Europæiske Konservative og Reformister vil bestemt gå ind for den.

  Bairbre de Brún (GUE/NGL). – (GA) Fru formand! Jeg vil allerførst gerne takke både Dem og ordførerne. Ordførernes arbejde udgør en betydelig forbedring af Kommissionens forslag.

Jeg er dog skuffet over, at visse aspekter af forslaget vil føre til, at folk, der burde være med, bliver holdt ude. Jeg vil gerne bede Parlamentet alvorligt overveje de ændringsforslag, der er vedtaget af et stort flertal i Udvalget for Andragender, og som vi igen har fremlagt for plenarmødet – ændringsforslag 71, 72, 73 og 74. Vi bør især sikre, at vi ikke antyder over for folk, der bor i EU, men uden statsborgerskab, at deres synspunkter ikke er nødvendige eller velkomne. Ligeledes bør unge mennesker opmuntres til at deltage i de spørgsmål, der er knyttet til EU-politikkerne.

I den nuværende situation vil ikke alle EU-indbyggere – herunder fastboende udlændinge – kunne underskrive borgerinitiativet. Deltagelse er kun mulig for indbyggere med unionsborgerskab.

Formålet med ændringsforslag 72 og 73, der blev fremsat endnu en gang for plenarmødet, er derfor at sikre, at indbyggernes underskrifter bliver medregnet i den ene million underskrifter, som udgør en anmodning til Kommissionen om at handle.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Fru formand! Jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal mene om borgerinitiativet. At inddrage borgerne mere i beslutningstagningen lyder pænt nok, om end det naturligvis ville være bedre at give præcis de samme borgere lov til at stemme om Lissabontraktaten ved en folkeafstemning.

At kalde en traktat, der er blevet trukket ned over hovedet på vores borgere, en dialog med borgerne er efter min mening både kynisk og ironisk. Jeg frygter, at borgerinitiativet blot vil vise sig at være én stor gang spil for galleriet. Kommissionen har carte blanche til at undlade at behandle forslagene. Tydeligvis vil den eurofile venstrefløjselite, der åbenbart repræsenterer en proeuropæisk holdning, få sine kæpheste accepteret.

Eller kan Kommissæren bortvejre disse bekymringer? Lad os sige, at der indløb borgerinitiativer om at standse forhandlingerne med Tyrkiet eller nedlægge Parlamentet – hvilket naturligvis ville være fantastisk. Vil Kommissionen så tage dem alvorligt? Jeg vil gerne høre, hvad kommissæren tænker.

Borgernes tillid i EU har allerede nået bunden. Jeg formoder, at dette borgerinitiativ kun kan gøre en meget beskeden forskel i den henseende, og det bekymrer mig faktisk ikke, for jo flere mennesker, der erkender EU's sammenbrud, jo bedre.

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE). – (EN) Fru formand! Som skyggeordfører for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har jeg været meget engageret i at medvirke til udformningen af denne nye ret til at tage politisk initiativ, som Europas borgere får med det formål, at befolkningen reelt får flere beføjelser.

Jeg støtter det endelige kompromis og lykønsker hr. Lamassoure. Kompromisset gør initiativet brugervenligt, enkelt og tilgængeligt for borgerne. Jeg hilser især åbenheden velkommen med hensyn til både den politiske og den finansielle støtte. Jeg beklager imidlertid, at finansiering fra politiske partier og grupper er tilladt, og at nationale politikere kan være initiativtagere.

Jeg ønsker ikke at være lyseslukker, men lad os være realistiske. Der er en risiko for, at den demokratiske proces i Europa, ud over at få nye kræfter, også kunne køre af sporet, og borgerinitiativet kunne blive udnyttet eller ligefrem kapret af ekstremister og populister.

Jeg mener, at vi nu alle må påtage os vores fælles ansvar og sikre, at initiativet virkelig bruges i borgernes interesse. Jeg opfordrer de folkevalgte politikere i medlemsstaterne til at respektere, at de har det repræsentative demokrati til at udtrykke deres holdninger gennem, mens dette initiativ er forbeholdt borgerne. Jeg opfordrer Kommissionen til at informere borgerne ordentligt for at undgå at skabe falske forhåbninger og at være hård med hensyn til kriterierne for opfyldelse af betingelserne.

Jeg opfordrer medierne til at udfylde deres rolle og give korrekte oplysninger og medlemsstaterne til at respektere personoplysninger, så folk vil have tillid nok til at deltage. Jeg håber virkelig, at vi vil kunne give vores borgere chancen for at blive en del af denne debat og nyde at bruge dette instrument.

  Hannes Swoboda (S&D). – (DE) Fru formand! Jeg er ikke medlem af nogen af de direkte involverede udvalg, men ikke desto mindre har jeg givet vores ordfører, fru Gurmai, min fulde støtte, og jeg vil gerne takke alle ordførerne. Jeg mener, at vi har gjort et betydningsfuldt fremskridt med demokratiseringen af EU.

Jeg ved, at mange mennesker er bekymrede over eventuelt misbrug af instrumentet. Det er imidlertid vores opgave at tage hensyn til borgernes bekymringer og problemer i vores politikker, og så vil man ikke kunne misbruge borgerinitiativet. Det er vores opgave at bruge vores politikker til at yde borgerinitiativerne modstand, hvis vi mener, at de går i den forkerte retning. Modstand er bestemt mere nyttigt end at ignorere dem.

I modsætning til fru Corazza Bildt mener jeg, at der er opnået et godt kompromis. Jeg mener ikke, at politiske partier skal benytte initiativinstrumentet. De politiske partier og Parlamentet er der til det formål. Naturligvis er det helt rigtigt, at politikerne ikke bør udelukkes fra debatten. Jeg mener derfor, at dette instrument er et skridt i den rigtige retning.

Det er nu op til de politiske partier at gennemføre de rette politikker under vagtsom opmærksomhed fra borgerne, at modtage ønsker og bekymringer fra borgerne, at bringe dem videre til Parlamentet og at gå i dialog med borgerne i meget højere grad. Dette instrument tvinger også politikerne til at handle mere fornuftigt og forme Europa på en sådan måde, at det virkelig er tæt på borgerne og ikke et fjernt organ, hvilket mange mennesker med rette mener.

Endnu en gang vil jeg gerne sige tak til ordførerne for deres ihærdige indsats. Jeg mener, at det er et stort fremskridt for demokratiet i Europa, og det er i sidste ende det, som vi kæmper for i Parlamentet, nemlig et demokratisk Europa.

  Tadeusz Cymański (ECR). – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne føje min støtte og billigelse af denne ordning til alle de øvriges. På den anden side er det ikke udtryk for mangel på opbakning, at der udtrykkes en vis skepsis og fremsættes kommentarer – det afspejler blot en bekymring om, hvorvidt ordningen vil blive brugt på den rigtige måde. Jeg vil gerne påpege her, at mange af de chancer, håb og også den frygt, som vi taler om her – hr. Migalski har bl.a. nævnt det – vedrører håbet om, at dette redskab, der er så hårdt brug for, og som vil bidrage så massivt til at styrke og udvide demokratiet, ikke bliver misbrugt i praksis.

Paradoksalt nok kan dette redskab let blive misbrugt i praksis og ikke kun af ekstremister, men også af meget stærke interessegrupper, og jeg siger det, fordi vi tror, at en tærskel på en million underskrifter ikke er en tilstrækkelig høj tærskel, når man sammenligner med EU's demografiske potentiale. Hvis vi påpeger, at en beslutning om at acceptere eller afvise et initiativ imidlertid i meget høj grad skal være afhængigt af en vilkårlig evaluering, kan dette også påkalde sig alvorlig kritik fra borgerne selv. For at opsummere mener jeg, vi bør fremskynde arbejdet med ordningen og opprioritere den, men vi har også brug for, at ordningen bliver underlagt en meget grundig, forsigtig og fornuftig analyse.

  Diane Dodds (NI). – (EN) Fru formand! Jeg står her som demokrat og som en, der tror på, at øget deltagelse i den demokratiske proces skal opmuntres. Lad os være ærlige. Der er ikke forbindelse mellem politikerne og borgerne. Det er derfor meget vigtigt, at den almindelige borgers røst høres.

ECI er i teorien et sundt begreb, og dog er min entusiasme behersket, fordi Kommissionen stadig har stor magt. Vi kan heller ikke ignorere, at mekanikken i at indsamle underskrifterne til et borgerinitiativ, selv med kravene til deltagelse sat ned til en fjerdedel af medlemsstaterne, kan betyde, at det er meget vanskeligt for nogen som helst andre end store lobbyorganisationer, som allerede er aktive på europæisk plan, at indsamle de krævede underskrifter. Dette skal virkelig være et borgerværktøj og ikke et ngo-instrument.

  Paulo Rangel (PPE). – (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, medlemmer af Rådet! Jeg ønskede at sige, at dette borgerinitiativ er et meget vigtigt skridt i retning af anerkendelse af EU's konstitutionelle karakter. Kun en konstitutionel enhed, uanset om den har en skriftlig forfatning, er i stand til at give sine borgere et instrument, som har denne egenskab, og jeg anerkender, at der i vores handling ligger en stor værdi, nemlig værdien af at give EU denne konstitutionelle karakter.

Jeg vil også gerne sige, at det er et meget vigtigt skridt for borgerne og solidariteten mellem dem. Ved at have en fjerdedel af landene som minimumskriterium for igangsætning af et initiativ skaber vi også en tværeuropæisk bevægelse, fordi det er meget sværere at blive overtaget af lobbyer eller særinteresser. I modsætning til det, der siges her, er det meget vanskeligere, når vi kræver, at borgere fra syv eller otte forskellige lande skal gå sammen om initiativet, og jeg er derfor overbevist om, at det også bliver en måde at øge solidariteten på mellem Europas stater, solidariteten mellem borgerne i disse stater, den solidaritet, som på dette tidspunkt, to dage inden topmødet her i december, som bliver så afgørende, er en solidaritet, som vi har mere brug for nu end nogensinde før.

  Roberto Gualtieri (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Procedurer er demokratiets væv, og derfor var gennemførelsen af borgerinitiativet ikke kun en teknisk øvelse, men pålagde os at træffe afgørende valg, som gjorde det muligt at gøre borgerinitiativet til et instrument, der ville være meget virksomt med hensyn til at opbygge et ægte europæisk politisk rum.

Parlamentet udøvede utvivlsomt sine prærogativer på eksemplarisk vis og forbedrede det oprindelige forslag betydeligt. De primære resultater er allerede blevet nævnt, og jeg behøver ikke minde om dem. Jeg vil dog gerne understrege endnu et resultat, som vores gruppe har ydet et væsentligt bidrag til, nemlig at europæiske politiske partier også vil kunne fremme et borgerinitiativ. Det er et resultat af stor betydning, fordi det europæiske demokratis skæbne er forankret her, eftersom der ikke kan findes ægte internationalt demokrati, førend Europas politiske partier påtager sig en effektiv rolle i den demokratiske proces. I dag tager vi et skridt i denne retning, og det er endnu en grund til, at det er en stor dag for europæisk demokrati.

  Erminia Mazzoni (PPE). – (IT) Fru formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle ordførerne for rettidigheden i det udførte arbejde og det gode kompromis, de har fundet. Som formand for Udvalget for Andragender vil jeg gerne rette en særlig tak til fru Wallis og hr. Häfner foruden skyggeordførerne – i alt en pæn flok – som formåede på rette vis at kanalisere alle de følelser og holdninger videre, der dukkede op under forhandlingerne i Udvalget for Andragender.

Jeg tror, vi arbejdede i fuld bevidsthed om betydningen af den opgave, vi var i gang med at udføre. Borgerinitiativet er sandelig et betydningsfuldt mål i opbygningen af et Europa for folket, et demokratisk Europa og et ægte deltagelsesbaseret Europa.

Vi i Udvalget for Andragender arbejdede med tanke herpå i samarbejdet med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og efter proceduren i forretningsordenens artikel 50. Som mange kolleger og ordførerne har understreget, sigtede vi mod at gøre proceduren så brugbar, nem, gennemskuelig og effektiv som muligt.

Vi arbejdede med tanke herpå for at pålægge Kommissionen forpligtelser og begrænse dens råderum for bedømmelse af de kriterier for opfyldelse af betingelserne, som vi har indført. Jeg vil gerne berolige mine kolleger, der rejste legitime og forståelige spørgsmål, som vi var inde på under forhandlingen, og som vi forsøgte at besvare mange af.

Til sidst vil jeg gerne – da dette emne ligger mig så meget på sinde – understrege betydningen af at indføre en offentlig høring om borgerinitiativer, som vil blive arrangeret af Kommissionen sammen med Parlamentet. Som formand for Udvalget for Andragender vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed, fordi denne opgave i henhold til en aftale mellem de berørte parter sandsynligvis vil blive betroet det udvalg her i Parlamentet, som jeg er formand for.

  Matthias Groote (S&D). – (DE) Fru formand! For det første vil jeg gerne takke alle, som har gjort dette muligt, og navnlig tidligere næstformand Sylvia-Yvonne Kaufmann, som udførte meget af det forberedende arbejde i den foregående parlamentsperiode for at sikre, at den dag ville komme, hvor det europæiske borgerinitiativ ville blive til virkelighed.

Sommetider føler EU-borgerne det, som om Europa og dets institutioner er meget fjerne. Dette instrument, det europæiske borgerinitiativ, vil føre institutionerne tættere på borgerne. Det er et glimrende instrument, som vil styrke demokratiet, inddrage folk mere og sætte dem i stand til at tage initiativet. Jeg tror, at der bliver to vigtige opgaver i de kommende måneder. Den ene er at skabe adgang, herunder digital adgang til borgerinitiativet via internettet på en både nem og sikker måde. Den anden er, at et succesrigt borgerinitiativ skal følges op af en retsakt. Mit spørgsmål til Kommissionen er derfor, hvordan vi fremover skal beslutte, hvilke initiativer der skal munde ud i en retsakt, og hvilke der kun skal i høring. Måske kunne hr. Šefčovič forklare det. Jeg vil også gerne sige tak til kommissæren for hans indsats og for Rådets indsats.

  György Schöpflin (PPE). – (EN) Fru formand! Iværksættelsen af borgerinitiativet er ubestrideligt et af de vigtigste udviklingstiltag i den europæiske integrationsproces. Det udgør en kvalitativ omfordeling af magten inden for EU og har potentiale til at skabe betydelig fornyelse i europæisk politik.

At placere borgerne på samme niveau som Parlamentet og Rådet ved at tilbyde dem retten til at opfordre Kommissionen til at fremsætte lovforslag har vidtrækkende konsekvenser. For det første skaber denne nye institution plads til at sætte spørgsmålstegn ved et af de grundlæggende træk ved måden, hvorpå hele integrationsprocessen er udformet – nemlig at den lige fra begyndelsen har været anført af eliten. I mange henseender er dette lykkedes fint, men der er også kun ringe tvivl om nu, at uden borgernes aktive støtte vil integrationsprocessen støde på forhindringer. Der er da også flere og flere tegn på, at borgerne ser EU som fjern, kompleks og uigennemtrængelig. De har haft meget lidt grund til at komme i kontakt med EU, fordi der har manglet midler til at gøre det med.

Det er det, borgerinitiativet skal afhjælpe. Det danner et instrument, som har kapacitet til at bygge bro over kløften mellem EU og befolkningen. Det er i alles interesse, at instrumentet nu bør virke og virke så effektivt som muligt.

  Sylvie Guillaume (S&D). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne først lykønske alle ordførerne og især min kollega og nabo fru Gurmai for det fremragende arbejde med denne sag.

Borgerinitiativet er en af de mest interessante nyskabelser i Lissabontraktaten. Efter min mening udgør det en ny lovgivningsmagt inden for EU-institutionerne, men lagt i borgernes hænder.

I en sammenhæng, hvor følelsen af at høre til EU stadig er for svag, og hvor valgdeltagelsen til især Europa-Parlamentsvalget er foruroligende lav, vil dette nye værktøj sætte EU-borgerne i stand til at blive fuldgyldige aktører i europæisk demokrati. Desuden giver emnet anledning til en enorm nysgerrighed og utvetydig interesse.

Derfor vil det sende et dårligt signal kun at fremhæve de risici, som borgerinitiativet kan afføde. Selv om det naturligvis er nødvendigt at håndtere dette instrument hensigtsmæssigt, må vi ikke være bange for de diskussioner, der kan opstå.

Kompromisset mellem Parlamentet og Rådet er i perfekt balance, og når teksten først er vedtaget, bliver det et spørgsmål om at sikre, at dette værktøj træder i kraft så hurtigt som muligt, fordi borgerne forventer det af os, og det er en betydningsfuld chance.

(Bifald)

  Carlo Casini (PPE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Qua formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har jeg primært taget ordet for at takke alle medlemmerne af mit udvalg for deres gode arbejde, især hr. Lamassoure og fru Gurmai, der bidrog stærkt til at nå målet om iværksættelse af en af de vigtigste ændringer i Lissabontraktaten.

Udvalget lyttede også til alle de nationale parlamenters og eksperters synspunkter under det tætte samarbejde med Kommissionen – som jeg takker kommissær Šefčovič hjerteligt for – og med Rådet, som viste vilje til at gå i dialog, hvilket jeg gerne vil takke hr. Chastel for.

Det virkede også godt at anvende forretningsordenens artikel 50, så vi kunne arbejde effektivt sammen med Udvalget for Andragender.

Jeg var personligt enig i, at der skulle være et års frist for forordningens ikrafttræden, og det var bestemt ikke for at forsinke dens anvendelse, men tværtimod for at sikre, at gennemførelsen af den fra begyndelsen blev så altomfattende og omhyggelig, at alle medlemsstater uden undtagelse kan opfylde kravene til forberedelse af deltagelsen og kontrol af instrumentet.

Jeg mener, at den største positive virkning af den nye ordning er, at den øger bevidstheden om EU-borgerskab, som nu er blevet beriget med beføjelsen til at deltage i lovgivningsprocessen, herunder at give input til den. Jeg er også sikker på, at mekanismen hertil vil garantere borgerne en nem deltagelse og samtidig hindre misbrug.

Endelig mener jeg, at vedtagelsen af denne forordning her op til julens festligheder er en flot gave til Europas borgere og Europa selv.

  Jo Leinen (S&D). – (DE) Fru formand! Jeg er glad for at kunne tale efter min efterfølger i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, for jeg støttede dette projekt for 10 år siden, og det europæiske borgerinitiativ blev indarbejdet i traktatteksten i næsten sidste sekund. Dengang var det medlemmerne af Parlamentet og de nationale parlamenter, der tog initiativet i Konventet. Dette åbner et nyt kapitel i forholdet mellem borgerne og de europæiske institutioner. Vi håber alle, at dette vil mindske afstanden mellem folket og den europæiske politik. Borgerinitiativet er ikke en mirakelkur, men det kan være en stor hjælp. Frem for alt vil jeg gerne se mere åbenhed i Europa i form af en grænseoverskridende debat om aktuelle emner, som interesserer borgerne. På mit område, miljøet, kan jeg komme i tanker om en række emner, som kunne sættes på EU's dagsorden ved hjælp af dette instrument og især Kommissionens dagsorden i dens egenskab af EU's regering eller udøvende magt. Jeg vil også gerne spørge Kommissionen om, hvordan den forbereder sig til disse fremtidige initiativer. Vi må ikke skuffe befolkningen.

Jeg vil gerne takke alle og især ordførerne fru Gurmai og hr. Lamassoure for deres glimrende arbejde.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). – (LT) Fru formand! Det er virkelig en glædelig og vigtig dag for Parlamentet. Jeg håber meget, at vi vil forbedre denne mekanisme, som skal tillade borgerne at deltage i skabelsen af EU's fremtid, ikke kun ved at stemme til Europa-Parlamentsvalget, men også aktivt deltage i skabelsesprocessen. Det er meget vigtigt, at borgernes røst bliver hørt. For nogle få år siden havde jeg selv lejlighed til at repræsentere titusindvis af EU-borgere, da jeg sendte et andragende til Parlamentet, og jeg er meget glad for, at Parlamentet dengang vedtog en beslutning på grundlag af mit andragende. Det er stort, når man som borger føler sig hørt af EU's institutioner. Der skal være en dialog mellem Kommissionen og Borgerne, og der må ikke være situationer, der kan demotivere borgerne. Dette er et skridt i retning af tættere samarbejde, ikke kun mellem institutionerne og borgerne, men mellem borgerne indbyrdes. Dette handler om anerkendelse og identificering af bestemte problemer og om at finde en fælles løsning på dem, men processen skal være sikker og åben, og vi skal anvende subsidiaritetsprincippet.

  Ioan Enciu (S&D). – (EN) Fru formand! Først ønsker jeg at lykønske fru Gurmai og hr. Lamassoure med denne betænkning. Jeg hilser borgerinitiativet særdeles velkomment. Det er et meget positivt græsrodsinitiativ. Det vil medvirke til at gøre det demokratiske underskud mellem folket og EU-institutionerne væsentlig mindre. Især giver det borgerne en platform, hvor de kan udtrykke og foreslå ideer til europæisk lovgivning. Behovet for, at mindst hver fjerde medlemsstat deltager i indsamlingen af underskrifter til initiativet, sikrer, at dette vil repræsentere et behov for lovforslag, der går på tværs af samfundet.

Endelig vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt, at der er fuld åbenhed om initiativets ophav og kilderne til finansiel støtte til initiativtagerne.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske ordførerne, fordi deres arbejde vil give europæiske mænd og kvinder lejlighed til at vende deres bekymringer til initiativer i Parlamentet.

I dag forbedrer vi demokratiet, bringer beslutningstagningen tættere på borgerne og gør dem mere åbne og rådgivende, hele tiden med blikket rettet mod befolkningen.

Denne forordning er en del af Europa 2020-politikken og et basalt værktøj til at håndtere den viden og den talentmasse, der er tilgængelig i samfundet. Vi bliver også nødt til at lære nye færdigheder, så vi kan være mere synlige som politiske ledere i virtuelle samfund, i informationssamfundet, og føre an på andre måder, der ligger tættere på folk og er mere menneskelige. Det er et skridt i retning af politisk fornyelse, som skal hjælpe os med at være mere åbne og genskabe folks tillid til politik.

Endelig er borgerinitiativet en lejlighed for regionerne til at afhjælpe manglen på anerkendelse, som de oplever i EU's nuværende institutionelle struktur. Jeg er sikker på, at regionerne med beslutsomhed og indlevelsesevne også vil bruge denne mekanisme til at fremlægge deres forslag direkte for Parlamentet.

  Oreste Rossi (EFD). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Indtil Lissabontraktaten var EU ikke åben over for anmodninger fra borgerne, dels fordi to af de primære EU-organer – Kommissionen og Rådet – er udpeget og ikke valgt lige som Parlamentet, dels fordi der ikke fandtes nogen bestemmelse om inddragelse af offentligheden.

Med den nye traktats ikrafttræden kan EU-borgerne indsende initiativer ved at indsamle et tilstrækkeligt antal underskrifter. Vi bakker i nogen grad forordningen op, fordi den forbedrer Kommissionens oprindelige forslag. Proceduren for kontrol af, om forslaget opfylder betingelserne, er kombineret med registreringsproceduren og efterfølges af indsamling og verificering af underskrifterne.

Desværre er betænkningen utilstrækkelig, fordi den mangler en mekanisme til at tjekke underskrifternes ægthed. Dette kunne føre til indsendelse af falske underskrifter og således forringe initiativets demokratiske værdi i befolkningens øjne.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Fru formand! Borgerinitiativet antager mange skikkelser. Et det et andragende? Ja, men ikke et frit formuleret andragende. Andrageren får på forhånd at vide, hvad han må bede om, hvilket ligger inden for Kommissionens kompetence, og hvad han ikke må bede om, hvilket er, når Kommissionen bedømmer, at det ikke er seriøst nok eller i strid med de såkaldte europæiske værdier.

Et det en folkeafstemning? Absolut ikke. Borgerinitiativet er fejlagtigt blevet beskrevet som et eksempel på direkte demokrati. For der kommer ikke nogen folkeafstemning, der involverer alle borgere. Selv om der bliver indsamlet en million underskrifter, vil Kommissionen ikke være forpligtet til at handle efter det.

Det vil ikke en gang være et rigtigt borgerinitiativ. Det er ikke sandsynligt, at almindelige borgere vil organisere sig selv. Kun magtfulde interesser vil finde det let at mobilisere en folkestemning. Mest af alt vil det være semidemokratisk sminke til en udemokratisk institution.

Betyder det, at vi er imod? Nej. Jeg har tillid til, at bekymrede modstandere vil bruge ordningen til at opløse det europæiske projekt.

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE). – (PL) Fru formand! Det europæiske borgerinitiativ skal være et værktøj, som sætter borgerne i stand til at deltage mere fuldgyldigt i EU's liv, og det skal omvendt styrke den tydeligvis hæmmede kommunikation mellem EU og borgerne. Navn, adresse, nationalitet og underskrift – jeg er helt enig i, at det bør være tilstrækkelig til at sikre, at underskriveren findes og ikke har skrevet under to gange. At frafalde kravet om identifikation ved hjælp af id – en beslutning, som desværre ikke er truffet – kunne være meget virkningsfuld i henseende til at skabe et borgervenligt værktøj.

I dag hvor beskyttelse af personoplysninger giver anledning til særlig stor bekymring, kan indsamling af fortrolige personoplysning som cpr-numre få mange borgere til at afholde sig fra at underskrive et initiativ. De embedsmænd, der har arbejdet for at indføre en pligt til at fremvise id, har tydeligvis ikke forstået, hvad det handler om. At sætte europæiske borgere i stand til at indsende forslag til ny lovgivning vedrørende et emne af samfundsmæssig betydning er en uvurderlig del af demokratiet, og jeg føler mig beæret over at være en del af processen med at give indbyggerne i Europa dette værktøj.

  Kriton Arsenis (S&D). – (EL) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske ordførerne med deres glimrende arbejde. Vi besluttede at indarbejde borgernes ret til at anmode om fremsættelse af lovgivningsinitiativer fra Kommissionens side i vores europæiske forfatning Lissabontraktaten. Vores borgere har taget det til sig og har allerede sat det første initiativ i gang ved at indsamle over en million underskrifter. Det valgte emne er et emne, der i sandhed vedrører os alle, og som endda uden underskrifterne burde få Kommissionen til at tage initiativet. De har rejst spørgsmålet om EFSA's uafhængighed set i lyset af biotek-selskabernes interesser, et problem, som kommissær Dalli anerkendte, og de har anmodet om et moratorium om afgrøder, indtil der kan oprettes pålidelige kontrolmekanismer til bekræftelse af virkningen af modificerede organismer for menneskers sundhed, biodiversiteten og fødevaresikkerheden. Jeg opfordrer Kommissionen til at tage dette initiativ.

  Constance Le Grip (PPE). – (FR) Fru formand! Også jeg vil gerne takke vores fire ordførere, som har udført et fremragende stykke arbejde og skabt en betydelig værdiforøgelse fra Parlamentets side af den tekst, som Kommissionen oprindelig foreslog.

Borgerinitiativet, som vi i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) snart skal vedtage med stor fornøjelse, er et stort skridt fremad fra Lissabontraktaten. Lad os ikke tage fejl. Dette instrument kan i sandhed ændre det europæiske politiske landskab, så længe vi bruger det både fornuftigt og modigt. Det kan være med til at give Europas borgere mulighed for at deltage direkte i den europæiske politiske debat. Det kan bidrage til at afdække, hvad den europæiske befolkning mener, nemlig europæiske mænd og kvinder, som samles for at debattere, som vedtager en fælles holdning, og som mødes om ægte europæiske emner. Men lad os ikke skuffe vores borgere.

Lad os opfordre medlemsstaterne til at skynde sig at træffe gennemførelsesforanstaltninger, hvor det er nødvendigt, og lad os ikke skuffe borgerne, da styrkelsen af det europæiske demokrati afhænger af dem.

  Judith A. Merkies (S&D). – (NL) Fru formand! Også jeg vil gerne lykønske alle, især borgerne, og jeg ser frem til et konstruktivt samarbejde.

Det er bestemt sandt, at vi i særdeleshed skal sikre, at vi fastholder en lav tærskel, og det betyder, at alle får lov til at deltage i et borgerinitiativ. Det er derfor uheldigt, at unge under 18 er blevet nægtet denne mulighed, for det er lige netop dem, vi så gerne vil inddrage i politik.

Det er også uheldigt, at vi har overladt det til medlemsstaterne at beslutte, om de vil oprette onlineløsninger eller ikke. Man kan da ikke forvente, at vi stadig arbejder med papir i vore dage, når en onlineløsning har vist sig at være et meget effektivt værktøj til at organisere folk, både politisk og med hensyn til deres interesser.

Hvad er det nøjagtig, vi forventer at kunne opnå med borgerinitiativet? Jeg synes, at Kommissionen på et meget tidligt tidspunkt bør kunne afgøre, om visse forslag, så som dem, der er fremsat her, det om afskaffelse af Parlamentet, faktisk udgør et borgerinitiativ eller ikke. Hvad kan man gøre ved det? Hvem vil udvikle disse ting, og hvornår kan vi forvente et lovforslag?

Vi politikere bor i glashuse. Folk må gerne se ind, og de vil kan nu også kigge ind og deltage. Jeg glæder mig til et konstruktivt samarbejde.

  Formanden. − De parlamentsmedlemmer, der ønskede at deltage i forhandlingen efter catch the eye-proceduren, kan jeg desværre ikke imødekomme, men jeg vil gerne minde om, at man i henhold til forretningsordenen kan indgive en skriftlig erklæring, som vil blive vedlagt det fuldstændige forhandlingsreferat. Det kan jeg kun opfordre til.

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. − (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne takke medlemmerne af Parlamentet for deres store opbakning til denne forordning. Jeg vil også gerne takke dem for den meget positive europæiske energi, der stråler ud fra Parlamentet under forhandlingen. Som vi hørte her til morgen, er det et ret udfordrende år for Europa, men jeg tror, denne forhandling har vist, at dagen i dag er en meget god dag for Europas borgere og en meget god dag for Europa. Jeg vil gene understrege, at Kommissionen ønsker, at dette vigtige initiativ skal blive en succes, og vi vil behandle det i en meget konstruktiv ånd.

Som svar på nogle spørgsmål, der er rejst af medlemmerne, vil jeg gerne forsikre om, at vi nok skal hjælpe initiativtagerne. Vi vil oprette kontaktpunkterne og den helpdesk, som skal hjælpe initiativtagerne med at finde ud af, hvad der er muligt, og hvad der ikke er, hvilke typer forordninger der er på vej, hvilke typer initiativer der er under udarbejdelse, og hvilke typer konkurrerende eller modstridende forslag vi har modtaget fra andre borgerkomitéer. Vi vil forsøge at være så brugervenlige og borgerinitiativvenlige som muligt.

Vi tager fru Corazza Bildts og hr. Casinis bekymringer meget alvorligt. Derfor vil vi under hele processen insistere på betydningen af at bevare den institutionelle balance i denne forordning og forbeholde Kommissionen dens initiativret, fordi Kommissionen er ansvarlig for alle borgere – ikke kun initiativtagerne, men også de almene europæiske interesser. Det skal vi også følge op på i denne proces.

Som svar til hr. Groote vil jeg gerne forsikre ham om, at når det europæiske borgerinitiativ en gang er blevet en succes, vil vi følge den procedure, der er fastlagt i forordningen. Vi vil modtage initiativtagerne på et passende niveau – kommissær- eller generaldirektørniveau – og så vil vi være til stede på højest mulige niveau ved høringerne i Parlamentet. Inden tre måneder vil vi angive meget præcise grunde i vores meddelelse om, hvorvidt vi ønsker at følge op med lovforslag, hvorvidt vi har brug for at undersøge spørgsmålet yderligere, eller hvorvidt vi i tilfælde af, at initiativet er for kontroversielt, ikke ønsker at gå videre i processen.

Jeg håber, at dette nye instrument vil hjælpe os til at få en bedre europæisk debat i Europa og flere europæiske emner i de nationale hovedstæder. Jeg håber, at ECI bliver et meget succesrigt projekt, og at vi ser dette bevist, når vi gennemgår det første gang. Tak for Deres opbakning.

(Bifald)

  Olivier Chastel, formand for Rådet. – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Lad mig sige nogle få ord efter kommissær Šefčovič.

Som forhandlingen har vist, er det et fascinerende emne. Nogle spørgsmål er stadig ubesvarede, ikke al frygt er bortvejret. Se, det er et ægte kompromis.

Lad os bringe borgerinitiativet til verden. Lad os bedømme forordningen i det lange løb, da den naturligvis giver mulighed for at udvikle mekanismen.

Tak igen for samarbejdet. Jeg ønsker borgerinitiativet held og lykke.

  Zita Gurmai, ordfører. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke mine kolleger for alle deres bemærkninger. Jeg er meget glad for, at flertallet blandt os går ind for at lægge et nyt lag oven i vores europæiske demokrati.

Det er helt naturligt og kun forventeligt, at der forekommer frygt, men hvis vi forsøger os med noget helt nyt, kan vi ikke besvare alle spørgsmål og berolige alle de frygtsomme på forhånd Men jeg er sikker på, at forordningen, som vi præsenterer i dag, løser mange af de problemer, som vi forestillede os under forarbejdet til forordningen.

Vi bør ikke være bange for denne nye facet af demokratiet. Vi skal lytte mere opmærksomt til de europæiske borgeres røst, og vi må ikke være bange for den. Det er da et af de langsigtede mål, ikke sandt? Vi bør kun være bange for, at ECI ikke bruges i traktatens ånd eller ikke til det tiltænkte formål, at den misbruges eller slet ikke bruges.

Vi har gjort vores bedste for at reducere denne risiko i forordningen med hjælp fra fru Kaufmann, som udarbejdede den første betænkning om ECI i denne Parlamentsperiode. Jeg vil også gerne takke hr. Šefčovič og hr. Lamassoures team og vores andre kolleger. Jeg vil desuden takke det team, der har arbejdet for det ungarske formandskab for EU, for samarbejdet.

Jeg vil gerne understrege, at gennemførelsen af forordningen er afgørende vigtig, og i den forbindelse vil jeg gerne tilbyde det kommende ungarske formandskab min hjælp og mit samarbejde.

Jeg er sikker på, at afstemningen om en time vil understøtte det kompromis, vi er nået frem til mellem de europæiske institutioner. Det er den eneste måde, vi kan give EU's borgere en pæn julegave på, nemlig en solid forordning om det europæiske borgerinitiativ. Lad os ikke lade dem vente længere.

Idet jeg takker for opmærksomheden, vil jeg gerne ønske alle her, også borgere, der var vidne hertil, en glædelig jul og et godt nytår.

  Alain Lamassoure, ordfører. − (EN) Fru formand! Nu hvor alt er sagt, er jeg glad for at kunne overlade det sidste ord til Dem.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om lidt.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg ønsker at lykønske forfatterne til betænkningen med resultatet af afstemningen i udvalget. Borgerinitiativet har stor symbolværdi og er en af de mest effektive måder af styrke demokratiet på i EU. Borgerne skal synes, at det nye instrument er let at bruge, tilgængeligt og troværdigt. Jeg bør nævne, at Rumænien under forhandlingerne med Rådet formåede at finde en balance mellem kravene til opfyldelse af betingelserne for registrering af initiativet og fastlæggelsen af bestemmelser, der hindrer misbrug. Jeg mener, de seneste ændringsforslag indeholder en hurtigere afgørelse af forslagenes opfyldelse af betingelserne, en lavere tærskel for antallet af deltagende lande og en lettere procedure for underskrivelse af andragender. Jeg vil gerne understrege, hvor vigtigt det er at regulere dette instrument i hele Europa. Vi må finde en løsning, som tilskynder offentligheden til at involvere sig. Med tanke herpå spiller kommunikation og informationskampagner en vigtig rolle.

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Borgerinitiativet se endelig dagens lys. Denne utrolige demokratiske nyskabelse vil lægge grunden til et nyt europæisk borgerskab. Det bliver det instrument, som sætter den europæiske offentlighed i stand til at udtrykke deres bekymringer direkte vedrørende emner, som kan være afgørende for vores fælles fremtid. Mulighederne for intervention er lige så vigtige som EU's udvidede beføjelser. Parlamentet tilskynder til hurtig og effektiv gennemførelse. Dette initiativ blev indført med Lissabontraktaten, men det var op til EU-institutionerne at aftale de praktiske sider af det. Betingelserne for at tage et initiativ, som Parlamentet ønskede, skulle være fleksible (en million mennesker fra mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, hvilket i dag er lig med syv medlemslande), vil give de berørte borgere alt, hvad de behøver for at kunne anmode Kommissionen om at foreslå en ny lovtekst. Det bliver en mulighed næste år.

  Piotr Borys (PPE), skriftlig. – (PL) Med Lissabontraktaten gav vi indbyggerne i EU en nationalitet. Næste skridt er at give EU's borgere borgerinitiativet. Det er et sjældent øjeblik, når en lovgivende myndighed eller en udøvende magt overfører nogle af sine beføjelser til borgerne. Det viser stor modenhed. Det er vores svar på det demokratiske underskud.

Vores arbejde bygger ikke kun på repræsentativt demokrati. Det bygger også på deltagelsesdemokrati. Tidligere har udviklingspolitikken og høringerne af borgerne i beslutningsprocessen ikke altid indfriet forventningerne hos EU's indbyggere. Borgerinitiativet, som er resultatet af et vanskeligt kompromis, har vi for det første givet fuld åbenhed. For det andet har vi forenklet hele systemet. Vi har også indført en fornyelse i form af muligheden for at indsende underskrifter online. I dag forestår der en stor indsats for at fremme borgerinitiativet, og den skal udføres af Kommissionen og Parlamentet foruden af medlemsstaterne. Vi bør også overveje, om åbenheden over for borgerinitiativet måske trues af demagogiske eller populistiske forslag. Jeg tror ikke, det vil ske. Ethvert initiativ, der fremsættes af borgerne, vil nødvendigvis medføre øget ansvar fra Kommissionens og Parlamentets side.

  Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) Lissabontraktaten har lagt grunden til det nye europæiske borgerinitiativ, som hidtil har manglet i EU's beslutningsproces. Jeg hilser personligt denne nye mulighed velkommen. Den imødekommer den hyppige kritik af, at EU kører med demokratisk underskud i sine beslutningsprocesser. Dette nye værktøj sætter EU-borgerne i stand til at henvende sig direkte til Kommissionen og anmode den om at forelægge et lovforslag om et bestemt emne. Dette udbygger forholdet mellem EU-borgerne og EU-institutionerne, da det fjerner dette hyppigt kritiserede demokratiske underskud i beslutningsprocesserne og får borgerne direkte inddraget i beslutningstagningen. Efter min mening bringer ECI EU's institutioner tættere på borgerne, og det overholder dermed subsidiaritetsprincippet som grundprincip i beslutningstagningsmekanismen i EU. Jeg vil også gerne nævne, at Regionsudvalget har sagt, at lokale og regionale myndigheder har fattet interesse for ECI. Disse organer kunne inddrages i processen i egenskab af initiativtagere eller underskrivere. De er jo dog tættest på borgerne i EU. Det er blot en af de mange grunde til, at jeg støtter indførelsen af ECI.

  Jim Higgins (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg var ivrig efter, at EU's borgere skulle få gavn af dette stærke instrument så hurtigt som muligt, og jeg er glad for at se enden på lovgivningsproceduren her et år efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Borgerinitiativet er en stor nyskabelse i Lissabontraktaten. Det giver europæiske borgere en ny ret, hvorved en million borgere kan bede Kommissionen om at foreslå en ny EU-lov og dermed bringe Europa tættere på sine borgere. Borgerinitiativet er et værdifuldt redskab, som borgerne kan bruge til at nå ambitiøse resultater med gennem teamwork – det er essensen af det europæiske projekt. Dette initiativ vil sikre, at institutionerne arbejder videre på de spørgsmål, der ligger deres borgere mest på sinde, og samtidig tilskynde til grænseoverskridende debat om europæiske spørgsmål. Det er et arbejde, der skrider fremad, og Kommissionen vil forelægge en rapport hvert tredje år om gennemførelsen af initiativet.

  Martin Kastler (PPE), skriftlig. – (DE) Dagens afstemning om det europæiske borgerinitiativ er en milepæl for mere demokrati i Europa. Jeg hilser kompromisset velkomment, og jeg vil støtte det, fordi den betænkning, som hr. Lamassoure og fru Gurmai har udarbejdet, er første skridt i den rigtige retning. Vi må ikke være bange for at give borgerne flere chancer for at udtrykke deres vilje. Vi må give borgerne i Europa flere beføjelser i den fælles beslutningstagning, ikke kun hvert femte år, når der er valg til Parlamentet. Det kræver mod, udholdenhed og styrke. Mod til igen og igen at vende tilbage til dialogen. Udholdenhed, fordi beslutningerne ikke nødvendigvis kan træffes hurtigere, og styrke, fordi vores repræsentative demokrati endelig efter min mening indeholder flere elementer af deltagelse. Vores mål skal være at øge dialogen i Europa mellem borgerne og politikerne. Jeg er glad for, at vi nu kommer skridtet nærmere borgernes Europa i dag med det europæiske borgerinitiativ. Jeg er overbevist om, at vi europæere en dag vil træffe fælleseuropæiske beslutninger i form at borgerbeslutninger.

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Hvordan vi skal bringe Europa tættere på borgerne, og hvordan vi skal bringe borgerne tættere på Europa, er et af de primære spørgsmål, der har været drøftet, sandsynligvis siden begyndelsen af Det Europæiske Fællesskab. Konventet om Europas fremtid lagde grunden til den nugældende Lissabontraktat og også til mekanismen i borgerinitiativet. Dette ligger nu foran os i konkret form, og i den allernærmeste fremtid vil alle borgere i EU få mulighed for at henlede de europæiske beslutningstageres opmærksomhed på spørgsmål, der er vigtige for dem. Dette initiativ er en af de stærkeste foranstaltninger til forening af borgerne i Europa – et initiativ, som kræver en fælles indsats, samarbejde, koordinering og viljen til at arbejde sammen for et fælles europæisk mål. Hver stemme i samfundet tæller, men kun en forenet røst kan gøre en reel forskel. Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme dette initiativ og sikre, at det er let tilgængeligt for alle. Jeg er særlig glad for forslaget om fælles høringer i Kommissionen og Parlamentet. Det er meget vigtigt, at det direkte valgte Parlament er tæt inddraget og følger borgernes bekymringer og problemer.

  Ádám Kósa (PPE), skriftlig. – (HU) Det er meget vigtigt for borgerne at få lejlighed til hurtigst muligt, på en forud fastsat måde og inden for passende rammer at tage initiativer i forbindelse med spørgsmål, der har stor indflydelse på deres liv. Som bekendt er jeg formand for en af de ældste repræsentative grupper af handicappede i Ungarn, den over hundrede år gamle ungarske forening for døve og hørehæmmede. På baggrund af den erfaring, jeg har høstet i mit arbejde der, vil jeg driste mig til at sige allerede nu, at hr. Lamassoures og fru Gurmais arbejde vil få mærkbare resultater i form af borgerinitiativer. Jeg skal særlig beklage, at initiativet "million4disability", der blev igangsat i 2007 af det 80 millioner store handicapsamfund i EU, og som kastede 1,35 mio. ægte underskrifter af sig, fortsat ikke er kommet igennem. Dette initiativ ville nu få konsekvenser og give resultater, og jeg takker alle for deres arbejde i den henseende.

  Sirpa Pietikäinen (PPE), skriftlig. – (FI) Borgerinitiativet er en velkommen tilføjelse til aktivt medborgerskab. Sammen med det faktiske lovinitiativ vil det spille en vigtig rolle i igangsætningen af den politiske debat.

Borgerinitiativets anvendelsesområde er dog endnu ikke helt gjort færdigt. Det europæiske borgerinitiativ bør være en måde at få indført ændringer i EU-traktaterne på. Med Lissabontraktaten har selv Kommissionen ret til at fremsætte forslag herom. Derfor bør borgerinitiativet også have potentiale til formulering af initiativer. Man kunne få initiativer at se på f.eks. socialområdet, som kunne finde berettigelse i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Debatten om behovet for at ændre traktaterne bør derfor ikke slutte med en snæver fortolkning af borgerinitiativet, men det skal være mere fleksibelt, og der skal kunne tages hensyn til den offentlige mening.

  Cristian Dan Preda (PPE), skriftlig. – (RO) Igangsætningen af det europæiske borgerinitiativ beviser, at det er mere end blot en abstrakt tanke at bringe EU tættere på sine borgere, hvilket var et af de primære mål med gennemgangen af traktaterne, der mundede ud i vedtagelsen af Lissabontraktaten. Det europæiske borgerinitiativ vil være et betydningsfuldt bidrag til et mere demokratisk europæisk politisk system, da det danner en direkte forbindelse mellem medlemsstaternes borgere og EU-institutionerne. Parlamentets tekst opfylder kravene til, hvordan man giver borgerne et enkelt og let tilgængeligt instrument, og muligheden for at indsamle underskrifter online viser Parlamentets evne til at tilpasse sig det moderne samfunds virkelighed. Initiativet vil give EU's politiske partier chancen for at skifte fra at være strukturer, der samler nationale partier, og over til at udgøre organisationer, som mobiliserer borgerne og det, de vil, i fælles projekter. Imidlertid må virkningen af det europæiske borgerinitiativ måles ikke kun på en europæisk, men også en national skala. F.eks. vil det fremover være sådan, at mindst 24 750 rumænske borgere vil kunne slå sig sammen med andre borgere fra mindst en fjerdedel af medlemsstaterne om at foreslå sådanne initiativer, og dette faktum kan ikke adskilles fra et andet faktum, nemlig at der skal mindst 100 000 rumænske borgere ifølge den rumænske forfatning til for at foreslå et lovgivningsinitiativ i en strengt national sammenhæng.

  Algirdas Saudargas (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg er glad for, at der nu ikke en gang et år efter Lissabontraktatens ikrafttræden er indgået aftale om forordningen om borgerinitiativer. Denne forordning er et flot resultat, der styrker de demokratiske principper i EU. Den ret til at igangsætte lovgivningsprocessen, som en million borgere kan benytte sig af, vil stimulere interessen for EU-politikkerne og deltagelsen i dem. Det er meget vigtigt, at Parlamentet formåede at forenkle procedurerne for indsendelse og organisering af initiativerne. Et initiativ bliver kun en succes, hvis det er let at gennemføre og tilgængeligt for alle. Det må være tydeligt og forståeligt, og borgerne må kunne deltage i det og ønske at gøre det. På den anden side er det også nødvendigt at sikre åbenhed i organisationen bag og finansieringen af initiativet, og initiativet skal fortsat være borgernes eget udtryk frem for et politisk eller andre gruppers ærinde. Jeg mener, at den endelige ordlyd i forordningen, som vi skal stemme om i dag, vil medvirke til at sikre denne balance. En af målsætningerne for Lissabontraktaten er at bringe borgerne tættere på Europa, og borgerinitiativet vil bidrage hertil, ved at det danner denne nye unikke form for borgerdeltagelse i politik.

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Det var en kompleks forhandlings- og forligsproces at fastlægge betingelserne for, hvordan det europæiske borgerinitiativ skal fungere, og det omfattede adskillige forhandlinger i Parlamentet, Kommissionen og i Rådet. Nonprofitorganisationer blev også involveret. Under forhandlingen er visse problemområder blevet meget synlige, som hvorledes vi bevarer initiativets europæiske dimension og gennemsigtighed, metoden til indsamling af underskrifter og andre procedurespørgsmål. Det vigtigste spørgsmål er dog den generelle indstilling til borgerinitiativet. Hvis vi skal få mest muligt ud af denne nye ressource, så må vi ikke være bange for at afslutte den åbne forhandling og rent faktisk sætte det i værk. Ja, der vil komme populistiske og ømtålelige spørgsmål, men det er derfor, det er så vigtigt at få registreringsprocessen til et initiativ, før der samles nogen som helst underskrifter ind. Denne proces vil munde ud i en vurdering af, om forslag er forenelige med EU's grundlæggende værdier eller ej. Som skyggeordfører for Kultur- og Uddannelsesudvalget hilser jeg det aftalte forlig velkommen, særlig nedsættelsen af antallet af lande, der som minimum skal til for at registrere et initiativ, til en fjerdedel af medlemsstaterne og dét, at Parlamentet skal spille en aktiv rolle i forbindelse med offentlig høring af vellykkede initiativforslag. Jeg mener selvfølgelig, at valgte repræsentanter også skal have mulighed for at deltage i organisering af borgerinitiativer. Jeg er fuldt og fast overbevist om, at det europæiske borgerinitiativ i fremtiden vil blive et sandt udtryk for EU-borgerskab.

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand