Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2202(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0339/2010

Forhandlinger :

PV 15/12/2010 - 14

Afstemninger :

PV 16/12/2010 - 6.4
CRE 16/12/2010 - 6.4
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0489

Forhandlinger
Torsdag den 16. december 2010 - Strasbourg EUT-udgave

7. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Chrysoula Paliadeli (A7-0311/2010)

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Fru formand! Jeg vil blot gerne sige, at jeg stemte for denne fremragende betænkning. Fru Paliadeli har udført et fantastisk stykke arbejde med at etablere europæisk kulturarv og dens helt eget mærke.

Efter min mening er dette et fremragende bevis på, hvordan vi i sidste ende kan opnå særlig merværdi i Den Europæiske Union med meget få udgifter. Jeg mener, at de steder, der vil få et europæisk kulturarvsmærke, absolut vil drage fordel heraf. Det vil kunne ses i det antal turister, de modtager, og vil bidrage til at gøre Europa bedre kendt.

Det er meget vigtigt, at vi husker på, at Europa er forenet i mangfoldighed, og det er vigtigt, at vi sikrer, at befolkningerne i de forskellige europæiske lande kan opdage den europæiske identitets mosaik på et bredere grundlag.

Det er, hvad jeg ønskede at sige. Når folk forlader Parlamentet her, er det lidt svært at koncentrere sig, men jeg håber, de vil have hørt, hvad jeg havde at sige.

 
  
MPphoto
 

  Antonello Antinoro (PPE). (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Det europæiske kulturarvsmærke er af grundlæggende betydning for et kontinent, der har størstedelen af UNESCO-stederne, og det fremhæver endelig de naturlige, arkæologiske, bymæssige og kulturelle steder, som har spillet en vigtig rolle i EU's historie, kultur og integration.

Godkendelse af mærket er et vigtigt skridt i processen mod samhørighed på EU-plan, og det er også undervisende og skaber kulturel dialog. Man kan også se, hvordan denne beslutning er et godt mantra for fremtidige generationer, som i stigende grad har en delt vision af europæisk kulturarv, som kan bringe dem sammen historisk og kulturelt.

Sammen med min tak til ordføreren for hendes arbejde vil jeg gerne overbringe hende min hjerteligste lykønskning med de forhandlinger, hun har gennemført med Kommissionen for at nå frem til et vellykket resultat i forbindelse med dette direktiv, som er så vigtigt for den fremtidige bevarelse af europæisk kultur.

 
  
  

Henstilling: Doris Pack (A7-0334/2010)

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Fru formand! Jeg vil gerne sige, at programmet for livslang læring er en af Europas succeshistorier, og fru Pack bør takkes for hendes fremragende arbejde. Jeg stemte for denne betænkning, og jeg glædede mig især over, at dem, der er meget imod europæisk integration, også kan se, at der er behov for projekter som programmet for livslang læring.

Det er meget vigtigt, at dette program kan udvides udadtil, og nu vil Schweiz deltage. Det vil desuden ikke koste os skatteydere i EU noget, da Schweiz selv betaler for sin deltagelse. Det er vigtigt, at denne bedste praksis og de bedste programmer, der findes i EU, udvides på denne måde. Programmet for livslang læring og programmet "Aktive unge" er gode eksempler. I denne forbindelse vil jeg også gerne byde Schweiz velkommen til de europæiske ungdoms- og kulturprogrammer.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Fru formand! Jeg vil gerne stille Parlamentet et spørgsmål. Hvorfor klarer Schweiz sig så godt? Man skulle have troet, at et land, der er særligt udsat for den finansielle sektor, ville have lidt meget under den seneste bankkrise, men Det Schweiziske Forbund havde i 2009 et BNP pr. indbygger på 214 % af BNP i EU. Dets befolkning er dobbelt så rig som borgerne i medlemsstaterne.

Det afspejler til dels den aftale, som Schweiz har indgået med Bruxelles. De er på det frie marked, de er omfattet af den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og så videre, men de er ikke med i den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik, de kontrollerer deres egne grænser, de løser deres egne menneskerettighedsspørgsmål, de betaler kun et symbolsk bidrag til budgettet, og de kan frit underskrive aftaler med tredjelande på handelsområder.

Hvilken fantastisk model for Storbritannien! Hvis syv millioner schweizere, der er afhængige af bilaterale frihandelsaftaler, kan give deres befolkning den højeste levestandard på kontinentet, hvor meget mere kunne vi så ikke opnå som en nation med 60 millioner, en søhandelsnation, hvis koloniserings- og iværksætterenergi har berørt alle kontinenter?

Og vi bør ikke overlade det til vores forbindelser med Bruxelles! Når vi har fået magten tilbage, bør vi kopiere Schweiz' system med lokal fokusering og direkte demokrati og skubbe magten ned til det lavest mulige niveau.

 
  
  

Betænkning: József Szájer (A7-0355/2010)

 
  
MPphoto
 

  Cristiana Muscardini (PPE).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemte ikke ved dagens afstemning om denne betænkning om komitologi, for endnu en gang forsøger folk at gøre antidumpingprocedurerne uanvendelige eller knytte dem til skønsmæssige politiske valg, der som bekendt stadig er et af de få brugbare defensive instrumenter til at forebygge unfair konkurrence.

Selv om hr. Szájer fandt frem til et kompromis med Rådet, skal det virkelig understreges, at dette forslag ikke kunne ligestille handelspolitikken med komitologiprocedurer, særlig i den del der vedrører handelspolitikker, som skader europæiske virksomheder på et tidspunkt med alvorlig krise, og skaber ny arbejdsløshed og en ny bølge af udflytninger.

Uden passende regler mod kopivarer er der ingen grund til at tale om foranstaltninger til at sætte skub i den europæiske økonomi igen.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Fru formand! Jeg vil udtrykke mig så enkelt, som jeg kan. Irske skatteydere og EU-skatteydere fuppes for at afstive det europæiske banksystem og den fælles valuta. I går vedtog underhuset i mit land en bilateral lånepakke til Irland, som jeg tror, blev støttet af oprigtige og generøse parlamentsmedlemmer, der troede, at de hjalp et venligt stillet land.

Men man hjælper ikke en forgældet ven ved at presse flere lån ned over ham til ruinerende renter. Irland er blevet ruineret af den fælles valuta. Mellem 1998 og 2007 havde det realrentesatser på -1 %. Enhver irsk økonom kunne se sammenbruddet komme, men der var ikke noget, de kunne gøre, fordi der ikke længere var nogen irske rentesatser. Der var ingen satser, der kunne hæves. Nu hvor sammenbruddet er kommet, forværres det af den manglende mulighed for at devaluere. En nation dømmes muligvis til en generation med deflation, gæld og emigration, så vi kan holde vores projekt i live.

I stedet for at hjælpe med at redde euroen i Irland, burde vi hjælpe Irland med at komme ud af euroen og genindføre sin egen valuta, muligvis med en midlertidig tilknytning til det engelske pund, således at det kan betale af på sine lån og genetablere sig selv som en uafhængig og velstående stat.

 
  
  

Betænkning: Laima Liucija Andrikienė (A7-0339/2010)

 
  
MPphoto
 

  Cristian Dan Preda (PPE).(RO) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at lykønske fru Andrikienė for hendes arbejde med denne betænkning. Jeg vil også gerne sige, at jeg stemte for ændringsforslag 25 i dets helhed, da jeg føler at hele klimaet med straffrihed i Rusland er yderst farligt.

Det er EU's mål på den internationale scene at forsvare de samme principper, som ligger til grund for dets arbejde internt, nemlig demokrati, retsstatsforhold og menneskerettigheder. Under alle omstændigheder står det helt klart, at talrige menneskerettighedsaktivister er blevet dræbt i de seneste år, hvilket sætter spørgsmålstegn ved udviklingen af et reelt demokrati i Rusland.

Det budskab, vi ønskede at formidle til de russiske myndigheder via ændringsforslag 25, er, at der er et presserende behov for at undersøge Sergey Magnitskys død. Svaret fra myndighederne i Moskva på dette initiativ viser rent faktisk, at russerne lytter til budskaber fra Europa-Parlamentet. Det er en anden grund for os til på det kraftigste at fordømme den manglende undersøgelse af denne sag. Vi opfordrer Rådet til at undersøge dette spørgsmål nøje og til at træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis der ikke sker fremskridt.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE).(PL) Fru formand! EU forsvarer de svageste medlemmer af samfundet og dem, der er udsat for diskrimination, og hjælper de svageste og dem, der har brug for hjælp. Vi tildeler Sakharovprisen til modtagere fra hele verden. EU undlader imidlertid hyppigt at håndhæve respekt for menneskerettighederne på dens eget område. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på det vedvarende problem med diskrimination mod mindretal, herunder polske mindretal i Litauen, en EU-medlemsstat, der har underskrevet internationale aftaler og traktater om beskyttelse af menneskerettigheder og minoriteter. Litauens parlament skulle træffe en beslutning i dag om, hvorvidt mulighederne for at modtage undervisning på et minoritetssprog skulle begrænses. Det har udskudt beslutningen til en gang i nær fremtid.

Endnu en gang opfordrer jeg medlemmerne af Europa-Parlamentet og Kommissionen til at sikre, at overholdelse af de demokratiske principper og respekt for mindretals rettigheder håndhæves effektivt i EU's medlemsstater. Begrænsninger af antallet af timer i modersmålsundervisning i skoler og foranstaltninger, der sigter mod at lukke polske skoler i Litauen, er intet mindre end diskrimination mod et nationalt mindretal.

 
  
MPphoto
 

  Tunne Kelam (PPE).(EN) Fru formand! Jeg støttede også ændringsforslag 25, navnlig anden del, hvori Parlamentet foreslår, at "overveje et EU-indrejseforbud for de russiske embedsfolk, der er indblandet i denne sag, og tilskynder de retshåndhævende myndigheder i EU til at samarbejde om at indefryse bankkonti og andre aktiver tilhørende disse russiske embedsfolk i alle EU-medlemsstaterne".

Jeg mener, at det er et absolut afgørende spørgsmål for både Rusland og EU, og jeg opfordrer på det kraftigste Kommissionen og Rådet til at følge Parlamentets råd. Europa-Parlamentets beføjelser er for nylig blevet udvidet. Tiden er nu inde til at ophøre med at erklære og til at handle i stedet, for at skabe virkelig smerte og problemer for dem, der er ansvarlige for menneskerettighedsovertrædelser.

Jeg mener, at samarbejdet mellem Rusland og EU kun har reelle udsigter, hvis der findes en gennemsigtig løsning på Magnitsky- og Khordorkovsky-sagerne, og de ansvarlige straffes.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Fru formand! Jeg stemte for fru Andrikienės betænkning. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi taler om menneskerettighedsspørgsmål og bringer dem frem i lyset. Det er et centralt punkt for EU.

Vi må også sikre, at vi praktiserer, som vi taler. Dette er måske noget af et problem. Vi har naturligvis mange beslutninger, men udfordringen er, hvordan vi lever op til dem.

Det hele starter med praktiske realiteter. Måske skulle jeg have taget ordet for at fremsætte en bemærkning til forretningsordenen vedrørende hr. Arlacchis betænkning. Der var omkring 50 i den side af Parlamentet, der rejste sig op. Mine kolleger og jeg talte dem. Vi fandt ud af, at der var under 40 af dem, så der var ikke noget resultat. Hvis vi behandler folk på denne måde her i Parlamentet, folk, hvis holdninger måske er forskellige fra vores egne eller fra flertallets, er der ikke nogen egentlig grund til, at vi kritiserer lande, hvor der er et demokratisk underskud.

Vi i EU må være meget omhyggelige med at sikre, at alt det arbejde, vi udfører her, er i overensstemmelse med lovgivningen, EU-reglerne og alle juridiske bestemmelser om menneskerettigheder. Derfor tror jeg, at der er plads til forbedring her, så vi kan være troværdige, når vi forklarer disse spørgsmål over for Rusland og resten af verden. Vi må selv sikre, at vi ikke diskriminerer mod nogen minoriteter. Alle, der arbejder i EU, skal have lejlighed til at nyde godt af fulde menneskerettigheder.

 
  
  

Betænkning: Pino Arlacchi (A7-0333/2010)

 
  
MPphoto
 

  Peter van Dalen (ECR).(NL) Fru formand! I denne forhandling følger Parlamentet endnu en gang en alt for velkendt vej. Amerikanske NATO-tropper laver rod i Afghanistan, og EU må så træde til som den beskyttende engel og tage initiativet i dette spørgsmål.

Hvad er så mange af parlamentsmedlemmernes standardreaktion? Hvis EU gjorde blot lidt mere, så ville alt være fint igen! Denne tankegang bliver endnu værre, hvis man læser punkt 63 i betænkningen, hvori det anbefales, at Iran inddrages i at finde frem til en løsning på problemerne i Afghanistan. Jeg måtte læse dette tre gange blot for at sikre mig, at jeg ikke havde drømt det, men det står der virkelig: "anbefaler Irans engagement"! Jeg er sjældent stødt på et forslag så mærkeligt som dette. Det svarer næsten til at bruge Beelzebub til at uddrive djævlen. Derfor stemte jeg absolut imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Fru formand! Jeg havde den ære at besøge Afghanistan tidligere i år sammen med de britiske styrker. Jeg mødte ikke kun vores egne tjenestemænd, men også soldater fra Estland og Danmark, der deler deres lejr. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikke stærkt nok kan give udtryk for min taknemmelighed over for de mænd og kvinder fra forskellige medlemsstater og fra vores oversøiske allierede, som lægger deres energi i at forsøge at bringe fred til dette ulykkelige, om end smukke, land.

Jeg vil gerne sige en ting vedrørende denne betænkning. Vi ser ud til at begå en fejl som en vestlig alliance, og det er i forbindelse med vores politik for at udrydde valmuen. De medlemmer, der repræsenterer valgkredse i landdistrikter, ved, at der ikke er nogen i verden, der er mere konservative end små landmænd, men med vores politik med at ødelægge valmuehøsten i Afghanistan har vi taget en befolkning, der tidligere havde en stærk interesse i orden og ejendomsret, og gjort den til banditter på grund af vores politik med at ødelægge en afgrøde, som der er et marked for. Der er en verdensomspændende mangel på opiater og morfin.

Hvis vi blot kunne genoprette ejendomsrettigheder, ville vi begynde at give Afghanistan grundlaget for et blomstrende civilt samfund med en uafhængig dømmende magt og med tiden en repræsentativ regering.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0733/2010

 
  
MPphoto
 

  Joe Higgins (GUE/NGL).(EN) Fru formand! Jeg stemte imod beslutningen om indførelse af en permanent krisemekanisme for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet, for i Irland og Grækenland ser vi, at virkeligheden bag sådanne mekanismer er at redde kriseramte finansielle systemer domineret af spekulanter og forskellige profitsøgende hajer på bekostning af den arbejdende befolkning, pensionisterne og de fattige.

I dag vil Det Europæiske Råd her i Bruxelles sandsynligvis beslutte at ændre Lissabontraktaten for at give sig selv større beføjelser til at underlægge enhver finansiel bistand, der gives til medlemsstaterne, stramme betingelser, og således institutionalisere den doktrin, at samfundet skal betale for krisen. Jeg advarer den irske regering om, at den ikke skal tro, at den kan trække denne ændring af Lissabontraktaten ned over hovedet på det irske folk uden en folkeafstemning. Den irske regering har allerede gjort vores land til en vasalstat under IMF, som handler skamløst på vegne af spekulanterne og de finansielle markeder. Vi kræver en folkeafstemning om enhver ændring af Lissabontraktaten, så det irske folk vil have lejlighed til at afvise at blive gjort til de finansielle markeders træl på fuld tid.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Chrysoula Paliadeli (A7-0311/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for Kommissionens forslag om at udvide det oprindelige europæiske kulturarvsmærke fra en mellemstatslig foranstaltning til en formel EU-foranstaltning som et bidrag til en stærkere europæisk identitet. Jeg stemte sådan, fordi jeg mener, at det foreslåede mål med dette mærke ikke blot bør være at fremme intern samhørighed i EU, men også at fremvise europæisk enhed og europæiske værdier uden for dets grænser. Mærket bør evalueres og indføres i praksis efter en effektiv demonstration af resultaterne i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om Kommissionens forslag om at anvende det europæiske kulturarvsmærke som et redskab blandt andre mere effektive redskaber til at bygge bro mellem EU og dets borgere for at understrege, at europæisk historie er resultatet af den forskelligartede, men dog rige og supplerende, fælles kulturarv. Jeg er enig i, at medlemsstaternes beslutning om at indsætte det europæiske kulturarvsmærke i en EU-ramme ikke blot vil bidrage til at øge dets synlighed, prestige og troværdighed, men også til at realisere de længe ønskede idealer om samhørighed og solidaritet mellem de europæiske borgere. Jeg støtter ordførerens holdning om, at tværnationale steder på grund af mærkets symbolværdi som et bidragende element til europæisk integration bør fremmes, da de fremmer fællesskab. De fremmer netværkssamarbejde og fremmer samarbejde mellem stater og regioner. Jeg mener, at tanken om et EU kulturarvsmærke, der sigter mod at øge de europæiske borgeres følelse af at dele en fælles arv (gennem kendskab til historie og deltagelse i aktiviteter, der fremmer interkulturel dialog) og mod at se opbygningen af EU som en lang og løbende proces, er et skridt i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) I 2007 skabte flere af EU's medlemsstater sammen et europæisk kulturarvsmærke. Dette initiativ skulle "øge europæernes støtte til en fælles europæisk identitet og fremme en følelse af tilhørsforhold til et fælles kulturelt rum" ved at udvælge en række særlige områder på hele kontinentet. I 2008 fremlagde Rådet sine konklusioner for Kommissionen, hvori det opfordrede Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag, der ville sætte os i stand til, som det var tilfældet med det europæiske kulturbyinitiativ at omdanne dette mellemstatslige initiativ til et egentligt EU-mærke. Kommissionen iværksatte på grundlag af Rådets forslag en konsekvensvurdering og en offentlig høring. Efter denne høring udarbejdede Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af en EU-foranstaltning for det europæiske kulturarvsmærke. Det er den tekst, jeg støttede.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi europæisk historie er resultatet af den forskelligartede, og dog rige og supplerende fælles kulturarv. Dette viser endnu en gang, at EU har rødder i stærke værdier såsom frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne, kulturel mangfoldighed, tolerance og solidaritet. Takket være den europæiske kulturs bredt anerkendte bidrag til verden, godkender Parlamentet tanken om et mærke, der vil strække sig uden for EU's grænser, og som kan anvendes som et ambitiøst redskab i udenrigspolitikkerne. For at nå sit politiske mål bør det nye europæiske kulturarvsmærke fokusere på kulturarvssteders symbolik og/eller undervisningsmæssige værdi. Det bør desuden lægge vægt på et tæt samarbejde mellem steder med et mærke, så de udveksler bedste praksis og iværksætter fælles initiativer. Jeg vil gerne understrege, at medlemsstaternes beslutning om at indsætte det europæiske kulturarvsmærke i en EU-ramme ikke blot vil bidrage til at øge dets synlighed, prestige og troværdighed, men også vil bidrage til at realisere de længe ønskede idealer om samhørighed og solidaritet mellem de europæiske borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) En af de ting, som Europa er meget rig på, er kulturel mangfoldighed, hvilket afspejles perfekt i dets kulturelle, kunstneriske, arkitektoniske og sproglige arv. Det er denne mangfoldighed, der sammen med en rig historie og stor respekt for kulturarven og dens bevarelse gør Europa til et enestående sted. Selv om vi alle deler et meget rigt og forholdsvis lille område, er sandheden dog den, at vi i mange tilfælde ikke er særlig tæt på eller interesserede i hinanden. Jeg mener derfor, at dette initiativ vil kunne føre til tættere bånd mellem de europæiske borgere og øge kendskabet til den europæiske arv og de fælles værdier, der er vores alle sammens, og derved gøre Europa til en virkelig mangfoldig union.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Generelt har de ændringsforslag, som ordføreren har fremsat, forbedret Kommissionens oprindelige forslag. Der er dog nogle negative aspekter. Med hensyn til fremme af flersprogethed, berører de af ordføreren fremsatte forslag ikke det centrale spørgsmål, og de korrigerer derfor heller ikke den alvorlige mangel ved det oprindelige forslag. En reel og effektiv fremme af flersprogethed opnås, ikke "ved brug af flere EU-sprog", men snarere ved at bruge EU's forskellige sprog. Hvad der er endnu vigtigere end betænkningens specifikke målsætninger, er dog de misforståelser, der ligger til grund for denne opfattelse. Det europæiske kulturarvsmærke (eller EU's kulturarvsmærke) er baseret på udvikling af vildfarelsen om en enkelt europæisk identitet og en enkelt europæisk kultur og desuden på værdier såsom frihed, demokrati osv.

Der er ikke nogen enkelt "europæisk kulturarv". Hele Europas kulturhistorie bygger, lige som dets historie generelt, ikke blot på mangfoldighed og beundringsværdig kreativ og progressiv energi, men også på voldelige, antagonistiske konflikter, på intolerance og på flere former for kulturel dominans i forskellige sammenhænge. Kulturarven er særlig følsom, fordi den er tæt forbundet med historie, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring for, at dette vil resultere i foruroligende processer med omskrivning af den historie, vi har været vidner til på det seneste.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig.(PL) EU's og dets institutioners image i borgernes øjne er af afgørende betydning. Desværre viser opinionsundersøgelser, at følelsen af europæisk identitet og enhed bliver stadig sjældnere i den europæiske befolkning, og situationen er den samme, når det gælder tillid til EU-institutionerne. Fremme af kendskabet til vores fælles historie og vores fælles kulturelle rødder kan være særlig gavnligt i processen med at bringe EU tættere på borgerne og også i opbygningen af en følelse af samhørighed og solidaritet mellem dem. Det nye kulturarvsmærke kan være gavnligt i netop denne henseende. Strømlining af procedurerne og standardisering af kriterierne for tildeling af mærket vil gøre det mere prestigefyldt og forbedre EU's image, samtidig med at borgernes tillid til institutionerne, f.eks. Europa-Parlamentet, øges.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacek Olgierd Kurski (ECR), skriftlig.(PL) I dag stemte jeg for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af en EU-foranstaltning for det europæiske kulturarvsmærke. Jeg mener, at dette er et interessant og værdifuldt initiativ, der vil hjælpe til at fremme europæisk kultur og europæiske resultater og bidrage til udviklingen af turisme og af de enkelte regioner. Det bør hilses velkomment, at vi i Parlamentet har understreget, at det europæiske kulturarvsmærke skal fungere som supplement til andre kulturarvsinitiativer såsom UNESCO's verdensarvliste og Europarådets kulturruter og ikke kopiere disse initiativer.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over Kommissionens forslag om at bruge det europæiske kulturarvsmærke som et redskab blandt andre mere effektive metoder til at bygge bro mellem EU og dens borgere, som en metode til at understrege, at europæisk historie er resultatet af den mangfoldige, og dog rige og komplementære fælles kulturarv, og som en metode til at anerkende, at EU har rod i stærke værdier såsom frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne, kulturel mangfoldighed, tolerance og solidaritet. Medlemsstaternes beslutning om at indsætte det europæiske kulturarvsmærke i en EU-ramme vil ikke blot bidrage til at øge dets synlighed, prestige og troværdighed, men vil også bidrage til at realisere de længe ønskede idealer om samhørighed og solidaritet mellem de europæiske borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Vi er glade for Kommissionens forslag om sammen med andre initiativer at anvende det europæiske kulturarvsmærke som et redskab til at bygge bro mellem EU og dets borgere, som en metode til at understrege, at europæisk historie er resultatet af en forskelligartet, men dog rig og komplementær, fælles kulturarv. Det er en anerkendelse af, at EU har rødder i stærke værdier såsom frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne, kulturel mangfoldighed, tolerance og solidaritet.

Medlemsstaternes beslutning om at indsætte det europæiske kulturarvsmærke i en EU-ramme vil ikke blot bidrage til at øge dets synlighed, prestige og troværdighed, men vil også bidrage til endelig at realisere de længe ønskede idealer om samhørighed og solidaritet mellem de europæiske borgere i stor skala, hvorved der skabes en fælles europæisk identitet, og borgernes interesse for EU og dets oprindelse vil øges – to grundlæggende udfordringer for de europæiske institutioner.

Det nye mærke skal dog fokusere på symbolværdi og uddannelsesmæssig værdi frem for på et steds skønhed, og der skal lægges vægt på et tæt samarbejde mellem de steder, der modtager et mærke, med henblik på udveksling af bedste praksis og indledning af fælles forsknings- og udviklingsprojekter.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. (FR) Sammen med andre initiativer er det europæiske kulturarvsmærke en ekstra metode til at bringe EU tættere på dets borgere og til at styrke deres tilhørsforhold til Europa. Det vil også gøre det muligt for os at fremme deres forståelse af Europas fælles historie og arv. Mærket vil hjælpe til at fremme flersprogethed og dialog mellem kulturer og vil støtte etableringen af netværk, der sigter mod at fremme europæisk arv. Det vil fremme den økonomiske tiltrækningskraft, navnlig via kulturturisme. Ved at støtte dette mærke vil vi forbedre den multikulturelle dialog.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Jeg mener, at effektiviteten af det europæiske kulturarvsmærke er tvivlsom, netop fordi medlemsstaterne selv kan beslutte, om de ønsker at deltage i ordningen eller ej. Derudover – og her er jeg enig med ordføreren – betyder de foreslåede udvælgelseskriterier og det store antal steder, der ville kunne få mærket, at kvaliteten og prestigen kunne gå tabt. Et tæt samarbejde med eksisterende initiativer på kulturarvsområdet såsom UNESCO's verdenskulturarv kan være en mere effektiv strategi. Jeg stemte ikke for betænkningen, fordi den ikke tilstrækkeligt detaljeret beskæftiger sig med behovet for at indføre et kulturarvsmærke baseret på de fastsatte målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Beslutningen om at bringe det europæiske kulturarvsmærke ind i en EU-ramme vil sikre, at borgernes følelse af at tilhøre Den Europæiske Union vil vokse, hvilket fremmer idealerne om samhørighed, solidaritet og integration. Jeg stemte for betænkningen om det europæiske kulturarvsmærke, fordi Europa har sat sig som mål at skabe en fælles identitet, som bringer EU tættere på borgerne gennem kendskab til denne rige og mangfoldige historiske og kulturelle arv, som alle identificerer sig med, og gennem hvilken unge kan lære at finde deres egen identitet og dele den med andre unge europæere. En formalisering af dette mærke vil også bidrage til at fremme de steder, der har skabt historie i Europas tilblivelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg hilser med stor glæde forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af et europæisk kulturarvsmærke velkommen. Målet om at skabe en fælles europæisk identitet og fremme EU's interesser er afgørende for fred og social samhørighed.

Den foreslåede foranstaltning til fremme af europæisk kulturarv ved hjælp af et tværnationalt websted appellerer til unge europæere og vil kunne tilskynde dem til at finde ud af mere om kontinentets historie, til at gøre sig bekendt med den multinationale arv og den fælles kulturarv og til at finde ud af mere om de mennesker og idéer, der har ført til oprettelsen af selve EU.

Denne foranstaltning har stor symbolværdi og uddannelsesmæssig værdi og vil præsentere europæisk historie og kultur som en helhed. Jeg støtter de intentioner, der kommer til udtryk i betænkningen om beskyttelse af Europa-Parlamentets og Rådets effektive deltagelse i udvælgelsen af steder og det indhold, der præsenteres, for at sikre, at initiativet er meget gennemsigtigt og demokratisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne lykønske fru Paliadeli med hendes fremragende arbejde. Parlamentet har i dag givet grønt lys for det europæiske kulturarvsmærke, et register over historiske steder, hvis betydning går på tværs af nationale grænser. EU har omkring 500 mio. indbyggere, som for det meste føler, at de først og fremmest er borgere i deres egne oprindelseslande og ikke europæiske borgere. Fraværet af en stærk europæisk identitet kan ses som en hindring for europæisk integration, men det er slet ikke overraskende. Det europæiske kontinent er et stort kludetæppe af sprog og skikke, og forskellene mellem de lande, der udgør det, er ofte mere synlige end de fælles tråde.

Dette initiativ vil muliggøre en styrkelse af følelsen af at tilhøre Europa og skabe større samhørighed mellem borgerne i de forskellige lande. Derfor er det vigtigt at fremhæve de steder, der fejrer og symboliserer europæisk integration, og dem, der fejrer de idéer og værdier, der ligger til grund for EU. Derudover skulle de steder, der er forsynet med det europæiske logo, lige som de steder, der står på UNESCO's verdensarvliste, tiltrække flere turister med gavnlige virkninger for den lokale økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Udvikling af en fælles europæisk identitet og skabelse af større interesse for Den Europæiske Union og dens tilblivelse er blandt de udfordringer, som de europæiske institutioner står over for i deres indsats for at opnå bred samhørighed og solidaritet. Der er helt sikkert andre, mere radikale og indlysende måder at øge europæernes tillid til Den Europæiske Union og dens ledere på (som den seneste tids finansielle krise har vist, kan der stadig gøres meget på de øverste forvaltningsniveauer). Ikke desto mindre kan et større kendskab til vores kontinents historie og dets multinationale, og dog fælles kulturarv og en forstærket indsats for at gøre den yngre generation bekendt med de ideer og mennesker, der førte til opbygningen af Den Europæiske Union, rent faktisk bidrage til at bygge bro over kløften mellem EU og dets borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig.(PL) Som medlem af Kultur- og Uddannelsesudvalget stemte jeg for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af en EU-foranstaltning for det europæiske kulturarvsmærke. Tanken om at indføre et EU-mærke er vigtig for at gøre borgerne mere bevidste om EU's historie og kulturarv og om opbygningen af en europæisk identitet og etableringen af forbindelser mellem landene.

Ved at udvælge steder i de enkelte medlemsstater, der har ansøgt om at få tildelt EU's europæiske kulturarvsmærke, vil vi gøre folk mere bekendt med den omstændighed, at Europas historie berører os alle, uanset hvor vi bor, og uanset vores sprog eller vores kultur. At gøre det europæiske kulturarvsmærke til et EU-initiativ vil bidrage til at gøre det mere troværdigt, synligt og prestigefyldt. Dette kan igen resultere i økonomiske og sociale fordele bl.a. ved at gøre de steder, der tildeles mærket, mere tiltrækkende for turister. Udvælgelse af de steder, der skal tildeles mærket, vil også bidrage til at øge den yngre generations interesse for og kendskab til idéerne og menneskene i Europa og vil dermed bringe Europas indbyggere tættere på hinanden.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig.(PL) Det europæiske kulturarvsmærke skal fremme byer, mennesker og aktiviteter, der har bidraget til den europæiske integrationsproces. Målet er at gøre borgerne mere bekendt med de grundlæggende værdier såsom demokrati, solidaritet, kulturel mangfoldighed og tolerance, som vores Union er baseret på. Listen over steder, der har fået tildelt et europæisk kulturarvsmærke, vil fungere som en form for kort over vores kontinents traditioner og kultur og et kort over steder, der har spillet en nøglerolle i dannelsen af den europæiske identitet. Europas fælles og dog mangfoldige arv kan styrke dets borgeres følelse af denne identitet og den europæiske samhørighed. Dette initiativ vil skabe en platform for samarbejde mellem lande og regioner i Europa. Desuden kan det have en positiv indvirkning på turistsektoren ved at bidrage til at gøre regionerne mere tiltrækkende og samtidig forbedre deres økonomiske situation. Jeg er enig i, at ordningen bør blive et officielt initiativ under EU's ledelse, da dette vil gøre det mere bredt anerkendt, mere troværdigt og mere prestigefyldt. Ordningens øgede synlighed vil gøre det muligt for et større antal borgere at identificere sig med mærkerne, der symboliserer og højtideligholder den europæiske integration.

Ordningen bør fungere parallelt med og som supplement til UNESCO's internationale ordning og de europæiske kulturbyer, da det europæiske kulturarvsmærke fungerer på grundlag af den uddannelsesmæssige værdi og symbolværdien og i mindre grad på grundlag af æstetiske og arkitektoniske kvaliteter. Vi bør søge metoder til at styrke borgernes tilhørsforhold til Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Csanád Szegedi (NI), skriftlig. (HU) Jeg mener, at europæiske værdier såsom de gamle ungarske runeskrifter har stor betydning, og anerkendelsen heraf via priser er uundværlig. I dette tilfælde må vi dog bevare traditionen med at give denne pris til værdier, der rent faktisk er beliggende i EU. Det er uacceptabelt at udvide den til at omfatte tredjelande, da vi ved at gøre dette blot kopierer UNESCO's verdensarvsliste. På den anden side håber jeg, at denne pris vil hjælpe os til at vende tilbage til traditionelle europæiske værdier, og tildeling af mærket vil være et ægte udtryk for anerkendelse. Jeg stemte ikke på grund af ovennævnte modsigelser i betænkningen.

 
  
  

Henstilling: Doris Pack (A7-0334/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for henstillingen om betingelserne for Schweiz' deltagelse i programmet "Aktive unge" og i handlingsprogrammet for livslang læring, fordi jeg mener, at det er en positiv faktor i den europæiske ungdomsstrategi. Årsagen hertil er, at det er en fase i samarbejdsprocessen med dette land om sektorbaserede politikker i EU. Da Schweiz er villig til at deltage i menneskelig, økonomisk og social henseende i dette projekt, der involverer unge mennesker, kan EU kun drage fordel af at inddrage unge fra tredjelande som Schweiz i processen med at øge kendskabet til EU's integrationsproces blandt de yngre generationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne henstilling, fordi jeg ikke er i tvivl om, at EU's samarbejde med Schweiz inden for uddannelse, videnskab og ungdomsanliggender vil være til gensidig fordel for forbedringen og en effektiv gennemførelse af politikker på disse områder. Schweiz' deltagelse i programmet "Aktive unge" og handlingsprogrammet for livslang læring 2007-2013 vil give disse programmer en ekstra drivkraft og vil skabe muligheder for udvekslinger mellem deltagere, for at udveksle erfaringer og samtidig beskytte EU's finansielle interesser og andre interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Programmet "Aktive unge" har til formål at udvikle og støtte samarbejde i EU på ungdomsområdet. Det sigter mod at fremme deltagelse af unge i det offentlige liv, særlig de unge med færre muligheder eller med handicaps, og at fremme initiativlyst, iværksætterånd og kreativitet. Programmet for uddannelse og livslang læring bidrager til udvikling af EU som et avanceret videnbaseret samfund i overensstemmelse med målene i Lissabonstrategien. Det støtter og supplerer medlemsstaternes indsats og sigter mod at fremme udvekslinger, samarbejde og mobilitet mellem EU's uddannelses- og erhvervsuddannelsesordninger, så de bliver en international reference for kvalitet. Schweiz, der ikke er en EU-medlemsstat, deltager ikke i øjeblikket i disse foranstaltninger. Jeg mener, at det modsatte bør være tilfældet, og at vi må inddrage vores schweiziske naboer i disse politikker inden for en åben Union. Derfor stemte jeg for denne lovgivningsmæssige beslutning, der inddrager Schweiz i disse vigtige foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne henstilling udarbejdet af Europa-Parlamentet, fordi jeg tilslutter mig Rådets udkast til afgørelse om Schweiz' deltagelse i programmet "Aktive unge" og handlingsprogrammet for livslang læring. Selv om Schweiz har valgt ikke at tilslutte sig Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samarbejder det alligevel tæt med EU på områderne uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender. Denne aftale er hensigtsmæssig, fordi Schweiz er forpligtet til at overholde de krav og bestemmelser, som Kommissionen har fastsat. Desuden vil de projekter og initiativer, der fremsendes af deltagere fra Schweiz, være underlagt de samme betingelser, regler og procedurer, som gælder for projekter fra medlemsstaterne. Schweiz vil leve op til EU's finanskontrol og revisionsbestemmelser. I overensstemmelse med den bilaterale aftale opretter Schweiz et nationalt kontor, der skal koordinere gennemførelsen af programmerne på nationalt plan, og betaler et årligt bidrag til hvert program (i 2011 1,7 mio. EUR til programmet "Aktive unge" og 14,2 mio. EUR til handlingsprogrammet for livslang læring).

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Samarbejde med Schweiz om uddannelsesspørgsmål er et vigtigt skridt i forbindelserne mellem EU og Schweiz. De to pågældende programmer støtter livslang læring og inddragelse af unge i den europæiske integration gennem tolerance og solidaritet mellem unge europæere. Aftalen mellem Kommissionen og Schweiz er passende, da de schweiziske deltagere i disse programmer ansøger på lige fod med alle andre unge europæere, og da Schweiz har forpligtet sig til at iagttage EU-bestemmelserne og europæisk tilsyn samt til at bidrage finansielt til begge programmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning i min egenskab af formand for Europa-Parlamentets delegation for forbindelserne med Schweiz. Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU's medlemsstater er enige om at oprette programmet "Aktive unge" til gennemførelse af den retlige ramme til støtte for uformel læring for unge. Formålet med dette forslag er at åbne mulighed for Schweiz' deltagelse i programmet "Aktive unge" og handlingsprogrammet for livslang læring. Schweiz er det eneste europæiske land, der deltager i disse programmer uden at være medlem af EØS, et kandidatland eller et potentielt kandidatland. Selv om Schweiz har valgt ikke at tilslutte sig Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, har det udvist vedholdende interesse for at samarbejde tættere med EU på områderne uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig.(PL) Vi er alle helt klar over, at et godt uddannelsessystem, der sikrer, at unge modtager den bedst mulige uddannelse, er enormt vigtigt for alle lande. Et godt kvalifikations-, videns- og uddannelsesniveau har direkte indflydelse på kulturen og på arbejdsmarkedet og som et resultat heraf på borgernes levestandard. Alle lande ønsker at være stolte af deres unge mennesker, og alle unge ønsker muligheden for lære nye kulturer og sprog at kende og at opnå erhvervsfaglige kvalifikationer i udlandet. EU kan være stolt af sin veludviklede udviklingsordning for studerende, og af sine åbne arbejdsmarkeder, der betyder, at alle unge europæere har rigtig mange muligheder for intellektuel og faglig udvikling. Schweiz' deltagelse i programmet "Aktive unge" viser, at samarbejde med EU, særlig på uddannelsesområdet, har stor betydning for landet. Vi bør ikke forhindre unge schweiziske borgere i at nyde godt af de privilegier og muligheder, som en fællesskabsuddannelse indebærer.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Der fokuseres i stødt stigende grad på uddannelse og erhvervsuddannelse, forskning og navnlig på den ressource, som EU har i sine unge. Ved at stille nye muligheder for at lære til rådighed ønsker vi at tilbyde vores borgere flere muligheder. Programmer inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur, forskning og ungdomsanliggender er et nøgleelement i denne strategi. Målet med programmet "Aktive unge" er at inspirere til en følelse af aktivt europæisk statsborgerskab, solidaritet og tolerance mellem europæere fra ungdomsårene til voksenårene.

Programmet fremmer mobilitet både i og uden for EU's grænser og fremmer inddragelse af alle unge, uanset deres uddannelsesmæssige, sociale og kulturelle baggrund. Som medlem af delegationen for forbindelserne med Schweiz og Norge stemte jeg for denne betænkning, da jeg mener, at den aftale, der er underskrevet mellem Kommissionen og de schweiziske myndigheder er helt passende og i begges gensidige interesse. Dette vil sætte os i stand til at hjælpe så mange unge som muligt til at erhverve nye færdigheder og til at tilbyde dem muligheder for læring med en europæisk dimension.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Selv om Schweiz har valgt ikke at blive medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, har landet vist en vedholdende interesse i et tættere samarbejde med EU inden for områderne uddannelse, videreuddannelse og unge mennesker. Oprindeligt gav retsgrundlaget for EU’s uddannelses-, videreuddannelses- og ungdomsprogrammer ikke mulighed for, at Schweiz kunne deltage, men dette ændrede sig i 2006 med Parlamentets og Rådets vedtagelse af afgørelserne om oprettelse af programmet "Aktive Unge" og programmet for livslang læring for perioden 2007-2013. I februar 2009 godkendte Rådet, at Kommissionen indledte forhandlinger om schweizisk deltagelse i de to programmer. I august 2009 opnåedes enighed om en aftale, og Rådet har allerede vedtaget en afgørelse, hvormed det godkendte undertegnelse og foreløbig anvendelse af aftalen fra 2011. Jeg støttede dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. (IT) Som et land, der har valgt ikke at være en del af EU, kan Schweiz' deltagelse i programmet "Aktive unge" og i handlingsprogrammet for livslang læring ikke udelukkes på forhånd, men bør evalueres nøje. Jeg støtter derfor bestemmelserne i den aftale, der er indgået mellem Kommissionen og den schweiziske regering, så jeg stemte for fru Packs betænkning. Det er rigtigt at udstrække programmernes fordele til at omfatte Schweiz, men det er også rigtigt at beskytte alle EU's finansielle og øvrige interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. (FR) Selv om Schweiz ikke er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, har landet vist en vedholdende interesse i et tættere samarbejde med EU inden for områderne uddannelse, videreuddannelse og unge mennesker. Indgåelsen af denne aftale om Schweiz' deltagelse i programmet "Aktive unge" og handlingsprogrammet for livslang læring er en meget positiv konsekvens heraf. Begrebet uddannelse og livslang læring er afgørende for den videnbaserede økonomis konkurrenceevne.

Det kan anvendes på alle niveauer af uddannelse og erhvervsuddannelse, det vedrører alle faser af livet og alle de forskellige former for læring. Vi må udvikle og styrke udvekslingerne, samarbejdet og mobiliteten. Desuden er det vigtigt at tilskynde unge til at tage del i det offentlige liv, navnlig dem med færre muligheder eller med handicaps, og at fremme initiativlyst, iværksætterånd og kreativitet for at fremme en følelse af et aktivt europæisk statsborgerskab, udvikle solidaritet og fremme tolerance.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Forståeligt nok ønsker Schweiz, der yder en del af den finansielle støtte til programmet "Aktive unge" og handlingsprogrammet for livslang læring, nu at deltage i disse programmer. Når det gælder læring, kunne det også være en positiv udvikling, hvis EU ville tage ved lære af Schweiz i forbindelse med direkte demokrati. Når den schweiziske befolkning beslutter, at der ikke skal rejses minareter, så accepteres denne beslutning. Det samme gælder det nye initiativ om udvisning af udenlandske kriminelle. De schweiziske myndigheder er klar over, at nå befolkningen siger "nej", så mener den "nej", så de fortsætter ikke blot med at holde folkeafstemninger, indtil de får det resultat, de ønsker, for derefter at give udtryk for overraskelse, når valgdeltagelsen falder. Schweiz' eksempel bør give os alle tid til at tænke over de bekymringer, folk har. Jeg kan ikke fuldt ud tilslutte mig de bestemmelser, der er beskrevet i denne betænkning, og derfor stemte jeg imod den.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for henstillingen om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i programmet "Aktive unge" og i handlingsprogrammet for livslang læring (2007-2013), fordi jeg mener, at den aftale, som Kommissionen har indgået med de schweiziske myndigheder, er ret positiv, øger programmets gavnlige virkninger i Schweiz og beskytter EU's interesser, ikke mindst dets finansielle interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. (IT) I dag vedtog vi på plenarforsamlingen udkastet til lovgivningsmæssig beslutning om Schweiz' deltagelse i programmet "Aktive unge" og handlingsprogrammet for livslang læring. Selv om Schweiz har valgt ikke at blive medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, har landet gentagne gange vist sin interesse i et tættere samarbejde med EU inden for områderne uddannelse, videreuddannelse og unge mennesker. Med denne henstilling har vi indgået en aftale mellem EU og Schweiz, der giver sidstnævnte mulighed for at deltage i programmet "Aktive unge" og handlingsprogrammet for livslang læring.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Selv om Schweiz har valgt ikke at blive medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, har landet vist en vedholdende interesse i et tættere samarbejde med EU inden for områderne uddannelse, videreuddannelse og unge mennesker. Oprindeligt gav retsgrundlaget for EU’s uddannelses-, videreuddannelses- og ungdomsprogrammer ikke mulighed for, at Schweiz kunne deltage, men dette ændrede sig i 2006 med Parlamentets og Rådets vedtagelse af afgørelserne om oprettelse af programmet "Aktive Unge" og programmet for livslang læring for perioden 2007-2013. I februar 2009 godkendte Rådet, at Kommissionen indledte forhandlinger om schweizisk deltagelse i de to programmer. I august 2009 opnåedes enighed om en aftale, og Rådet har allerede vedtaget en afgørelse, hvormed det godkendte undertegnelse og foreløbig anvendelse af aftalen fra 2011. I medfør af artikel 218, stk. 6, i TEUF skal Rådet indhente Europa-Parlamentets godkendelse, før aftalen kan træde i kraft. Med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser om oprettelse af programmet "Aktive Unge" og handlingsprogrammet for livslang læring, der blev vedtaget i 2006, har man allerede principielt godkendt schweizisk deltagelse. Den aftale, som Kommissionen har forhandlet med de schweiziske myndigheder, er passende: Den lader Schweiz drage nytte af programmernes fordele, samtidig med at den sikrer EU’s interesser af økonomisk og anden art. Ordføreren anbefaler derfor, at Parlamentet godkender udkastet til Rådets afgørelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig.(PL) Schweiz er et land, der kæmper med problemet med ulige adgang til højere uddannelse til trods for, at det har fremragende uddannelsesprogrammer. Lad os håbe, at samarbejdet med EU vil betyde, at unge schweizere, særlig dem fra indvandrerbefolkningen, vil have en bedre chance for at få adgang til uddannelse. Medlemsstaternes erfaringer med programmer, der letter uddannelsesmæssige udvekslinger for unge, viser klart, at de ikke blot fremmer god uddannelse, men også spiller en positiv rolle med hensyn til europæisk integration, takket være tilegnelsen af de enkelte landes sprog, kulturer og traditioner. Samtidig er programmet for livslang læring en fremragende lejlighed til at henlede opmærksomheden på kvindernes rolle i Schweiz. Landet var det sidste land i Europa, der gav kvinderne ret til at stemme ved forbundsvalg, i 1970'erne, og i lang tid har kvinderne udgjort en samfundsgruppe, der finder det svært ikke blot at deltage fuldt ud i det civile samfund, men også at få adgang til uddannelse og erhvervsfaglig selvtilfredsstillelse.

I dag står midaldrende kvinder, der ønsker at komme ud på arbejdsmarker, ofte over for det problem, at de mangler kvalifikationer eller erfaring, da en stor del af dem er blevet i hjemmet for at passe deres familier på grund af de høje udgifter til børnepasning.

 
  
  

Betænkning: Laima Liucija Andrikienė (A7-0339/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) De to betænkninger om menneskerettigheder i EU og i verden er en udfordring for arbejdstagere, der, efterhånden som den kapitalistiske krise udvikler sig, kvæles under barbariske angreb på deres rettigheder og liv fra EU, kapitalen og borgerskabets regeringer, der forsøger at få dem til at betale omkostningerne i forbindelse med krisen og beskytte monopolernes profit. Det kræver en stor del frækhed, når kapitalens politiske repræsentanter proklamerer EU som vogter af menneskerettighederne, når det er ved at vedtage den nye og endnu mere reaktionære NATO 2020-doktrin og står forrest, når det gælder udnyttelse af mennesker og naturressourcer og støtte til marionetregimer og reaktionære regimer. I alle EU's medlemsstater slagtes arbejdsmarkedsrettigheder og sociale rettigheder opnået gennem hårde og blodige kampe, græsrøddernes og arbejdskraftens kampe nedkæmpes voldsomt, jagten på indvandrere og racismen er voksende, grundlæggende græsrodsfrihedsrettigheder og demokratiske rettigheder begrænses, kommunistpartierne gøres ulovlige, og kommunistiske symboler forbydes i en række lande. Standardhenvisningen til de påståede overtrædelser af menneskerettighederne i Cuba og andre lande, der gør modstand mod imperialistiske planer er rå trusler, tvang og pres for at nedbryde folkets vilje, så de opgiver deres ret til frit at bestemme deres egen skæbne.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Traditionelt er plenarmødet i december delvist helliget menneskerettigheder. En af de rituelle begivenheder, der sætter punktum for mødet bortset fra tildeling af Sakharovprisen, er vedtagelsen af beslutningen om Parlamentets årsberetning om menneskerettigheder i verden og EU's politik på dette område. En af EU's internationale forpligtelser er også at fremme demokrati og menneskerettigheder rundt om i verden. I beretningen i år bemærkes videreførelsen af alvorlige overtrædelser på dette område og en situation, der forværres af den økonomiske krise, klimaændringer, nye teknologier og bekæmpelsen af terrorisme. I beretningen anbefales det, at målene i Lissabontraktaten gennemføres, navnlig via den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil. Fru Andrikienė, der er ordfører for betænkningen, fastslår, at en konsekvent EU-udenrigspolitik skal have indsatsen for demokrati og menneskerettigheder som øverste prioritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for årsberetningen om menneskerettigheder i verden i 2009 og EU's politik på området, fordi den undersøger, vurderer og i særlige tilfælde kommer med en analyse af EU's arbejde inden for menneskerettigheder og demokrati og fremtidige udfordringer. Med hensyn til vold mod kvinder udtrykker Europa-Parlamentet sin dybe bekymring over den rodfæstede kønsbaserede forskelsbehandling og vold i hjemmet, der foregår i flere lande, og påpeger, at kvinder, som lever i landdistrikter, udgør en særlig sårbar gruppe. Jeg kan derfor tilslutte mig Parlamentets krav om, at kvinders rettigheder udtrykkeligt skal behandles i alle menneskerettighedsdialoger, herunder især bekæmpelse og afskaffelse af samtlige former for diskrimination og vold imod kvinder og piger, herunder kønsbestemte aborter som det mest fremtrædende eksempel, alle former for skadelig traditionel praksis eller skik, f.eks. kvindelig kønslemlæstelse og for tidligt eller tvungent ægteskab, alle former for menneskehandel, vold i hjemmet og kvindedrab, udnyttelse på arbejdspladsen og økonomisk udnyttelse. Da millioner af børn stadig er ofre for voldtægt, vold i hjemmet og fysisk, psykisk og seksuel mishandling, er jeg enig i, at EU hurtigt må træffe supplerende foranstaltninger mod børnearbejde og bør gøre mere effektiv brug af de instrumenter, der står til dets rådighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) EU's rolle som forsvarer for menneskerettigheder er et grundlæggende kendetegn, som institutionerne ikke må give afkald på, og som skal forblive en prioritet i det diplomatiske arbejde. Bilag I til denne betænkning er det bedste bevis herpå, da der heri oplistes alle de tilfælde af overtrædelser af menneskerettighederne, som vi i Europa har taget afstand fra eller ikke har veget tilbage fra at fordømme. Fra Afghanistan til Somalia, fra Rusland til Iran. Vi vender ikke det blinde øje til eller begraver hovedet i sandet, selv når strategiske partnerskaber står på spil, for individuelle interesser kan ikke sættes før forsvar for frihed og menneskerettigheder.

Efter min mening skal EU's stilling fortsat være som følger: interventionistisk og modig i kampen for menneskerettigheder og demokrati.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning udgør en del af en tilbagevendende øvelse i flertallets rene hykleri domineret af højrefløjen og af socialdemokraterne, der gør krav på rollen som "ambassadør" for forsvar for menneskerettigheder. Dette er en øvelse, der afslører sig selv, efterhånden som den går igennem de indlysende selvmodsigelser, den indeholder, og ikke mindst gør brug af et påstået forsvar for menneskerettigheder for at fremme intervention i lande, hvor dets egne interesser står på spil, og hvor dets allierede, navnlig USA, hvidvaskes og støttes.

Som eksempler herpå kan nævnes de såkaldte CIA-flyvninger og mange EU-landes regeringers medskyldighed i kidnapning, tortur og ulovlig overførsel af fanger til Guantanamo og NATO-styrkernes fortsatte besættelse af Afghanistan og de stadige massakrer på civilbefolkningen under påskud af at bekæmpe terrorisme. Andre eksempler omfatter opretholdelse af Israels apartheidpolitik over for det palæstinensiske folk og støtte til Marokkos fortsatte besættelse af Vestsahara og støtte til USA's ulovlige blokade af Cuba, som FN's generalforsamling har fordømt ved 18 på hinanden følgende lejligheder. Disse politikker efterlader lige som de flertal, der støtter dem, en dårlig smag i munden. Tiden nærmer sig, hvor folk vil være i stand til at afvise dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Grech (S&D), skriftlig. (EN) Direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel sigter mod at skabe et mere fjendtligt klima for menneskesmuglere ved at straffe de kriminelle og sikre en stærkere forebyggelse og beskyttelse af ofrene. Det er uacceptabelt, at menneskehandel stadig er et faktum i Europa, der berører hundredtusindvis af mennesker, hovedsageligt fra sårbare sociale grupper såsom minoriteter, kvinder og børn med henblik på seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, moderne slaveri med mere. Jeg fordømmer på det stærkeste enhver udnyttelse af ofrene for menneskehandel, og derfor går jeg ind for at styrke beskyttelsen af ofrene og indføre strengere sanktioner for smuglerne. Forbedring af samarbejdet mellem EU-landene og en styrkelse af koordineringen mellem forskellige institutioner og organisationer på europæisk, nationalt og regionalt plan er af særlig betydning for en vellykket gennemførelse af direktivet. EU bør udnytte sine internationale forbindelser til at forpligte sine partnere til at bremse menneskehandel og sikre, at ofrenes rettigheder respekteres på internationalt plan. Desuden bør det inddrage de politiske normer, standarder og principper i de internationale menneskerettighedsordninger for bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel i sine politiske dialoger med tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Sandra Kalniete (PPE) , skriftlig. – (LV) Jeg stemmer for denne beslutning og forslaget om, at der fremsættes et kategorisk krav over for de russiske myndigheder om, at de bringer de personer, der var skyldige i mordet på den russiske advokat, Sergei Magnitsky, for retten, og jeg opfordrer Parlamentet til at overveje muligheden for at nægte russiske embedsmænd indblandet i denne sag adgang til EU og for at indefryse disse embedsmænds bankkonti og andre aktiver i alle medlemsstaterne. Et sådant krav ville sende et stærkt signal til de russiske myndigheder om, at EU-borgerne finder de alvorlige mangler ved det russiske retssystem, den selektive anvendelse af lovene i myndighedernes interesse og den omstændighed at personer, der er skyldige i angreb på forsvarere for menneskerettigheder, uafhængige journalister og advokater eller endog deres død, fortsat alt for ofte forbliver ustraffede, uacceptabel. Dette signal ville bekræfte EU's støtte til forsvarere for menneskerettigheder i Rusland, som opererer under særlig vanskelige omstændigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig.(PL) Overholdelse af menneskerettighederne er en af EU's grundlæggende værdier og en værdi, som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet lægger særlig vægt på, da den står på dagsordenen for næsten alle de møder, der holdes i vores gruppe. Det er vigtigt, at Parlamentet som helhed også lægger vægt på dette emne. Vi ser nogle forbedringer, skønt langsomme, i situationen verden over. Der er stadig lande, hvis regeringer vedholdende overtræder menneskerettighederne, men der er også lande, hvor der er ændringer på vej. Ordførerens mundtlige ændringsforslag afspejlede disse positive tendenser i Rusland. Situationen i Cuba giver dog stadig anledning til bekymring, hvilket prisuddelingsceremonien for Sakharovprisen 2010 vidnede om. Jeg stemte for betænkningen med overbevisning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Årsberetningen om menneskerettigheder er uundgåeligt en bagudskuende øvelse, men jeg hilser den alligevel velkommen. Denne betænkning omhandler perioden juli 2008 til december 2009, lige før Lissabontraktatens ikrafttræden. Jeg glæder mig meget over Cathy Ashtons engagement i menneskerettigheder og hendes forsikring under forhandlingen om, at menneskerettighederne vil blive indarbejdet i arbejdet i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Jeg håber, dette vil betyde, at vi, når vi drøfter beretningen om menneskerettighederne til næste år, vil være i stand til at fastslå, at EU har anlagt en mere sammenhængende og konsekvent strategi over for menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Denne årsberetning har til formål at understrege Europa-Parlamentets stærke beslutsomhed og langvarige indsats for at forsvare menneskerettigheder og demokrati i verden via udvikling af en stadig mere integreret og effektiv europæisk politik, der kan sikre større sammenhæng og konsekvens på alle politikområder, uanset om det er via bilaterale forbindelser med tredjelande eller via støtte til internationale og lokale organisationer i civilsamfundet. Vi insisterer navnlig på at gennemføre en grundig vurdering af menneskerettighedsaspekterne i den europæiske naboskabspolitik, som navnlig bør vedrøre de eksisterende mekanismers kohærens og effektivitet, f.eks. handlingsplaner, statusrapporter, menneskerettighedsdialoger og beslutningsprocessen vedrørende opgradering af forbindelserne med tredjelande.

Vi vil gerne gøre EU's fremtidige tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention mere synlig som en lejlighed til at bevise dets engagement i forsvar for menneskerettigheder inden for og uden for dets grænser. Vi opfordrer derfor alle medlemsstaterne til at støtte dette og forpligte deres borgere hertil.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. (IT) Betænkningen om menneskerettighederne i verden i 2009 og EU's politik vedrørende spørgsmålet udgør et yderst vigtigt redskab til styrkelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtils rolle med hensyn til menneskerettighedspolitikken. Disse ting har altid været det varemærke, der gør, at EU skiller sig ud i verden.

Jeg er enig med fru Andrikienė, når jeg understreger, at religions- og trosfrihed udgør en af de vigtigste og grundlæggende af alle menneskerettigheder, at de skal overholdes, og at betingelser vedrørende menneskerettigheder, som indgår i de bilaterale aftaler med tredjelande, bør håndhæves mere effektivt og med større virkning. Det er derfor passende at opfordre den højtstående repræsentant til at integrere religions- og trosfrihed i EU's menneskerettighedspolitik og fremlægge en grundig evaluering af situationen vedrørende religions- og trosfrihed i EU's årsberetning om menneskerettigheder. Jeg stemmer for fru Andrikienės betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Kyriakos Mavronikolas (S&D), skriftlig.(EL) EU skal gøre alt, hvad det kan for at sikre, at de principper og frihedsrettigheder, der ligger til grund for menneskerettighederne, anvendes, så det kan spille en førende rolle inden for dette område. Der skal oprettes en særlig menneskerettighedstjeneste, og endnu vigtigere skal EU overvåge områder, hvor der er EU-repræsentanter. EU skal også føre tilsyn med og nøje overvåge overtrædelser af menneskerettighederne i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg støttede ikke denne betænkning, da den ikke beklager eller kritiserer EU's dobbeltstandard med hensyn til respekt for og fremme af menneskerettighederne både i medlemsstaterne og i tredjelande, som det har særlige politiske og handelsmæssige forbindelser med. Det fremgår ikke som sådan af betænkningen, at EU's regeringer har udformet og gennemført politikker, der er radikalt i strid med menneskerettighederne på områder såsom indvandring med masseudvisninger og tilbageholdelser baseret på race eller sikkerhed, og tillader alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne såsom ulovlig tilbageholdelse af mennesker og overførsel af dem til hemmelige fængsler, hvor de bliver tortureret.

EU selv har vedtaget direktiver, der er i strid med menneskerettighederne, som f.eks. hjemsendelsesdirektivet, og det har indledt eller udviklet særlige handelsmæssige eller politiske forbindelser med regeringer i lande som Marokko, Colombia eller Israel, som systematisk tilsidesætter menneskerettighederne. Selv om jeg sætter pris på, at menneskerettighedssituationen i de ikke selvstændige territorier i Vestsahara er medtaget, støtter jeg ikke denne betænkning på grund af udeladelen af alle ovenstående elementer og af den negative indvirkning, som EU's frihandelsaftaler har på menneskerettighederne, for ikke at nævne dens uberettigede og overdrevne kritik af lande som Cuba og Venezuela.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Beretningen om menneskerettighederne i verden 2009 er meget detaljeret og omhandler en lang række spørgsmål. Desværre får jeg på en eller anden måde det indtryk, at der er gjort et desperat forsøg på at tage alle mulige spørgsmål med her uden, at man har fulgt en klar strategi. Faktum er, at fremme af demokrati verden over skal være et vigtigt emne for EU. Dette kræver dog en klar fremgangsmåde og en fast, konsekvent strategi for løsning af disse problemer, hvoraf nogle er yderst vanskelige. Da der her ikke er nogen tegn på en sådan strategi, stemte jeg ikke ved den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. – (LT) Selv om det er over 60 år siden, at verdenserklæringen om menneskerettigheder blev underskrevet, er der stadig mange steder i verden, hvor denne erklæring blot er et stykke papir. Desværre er der også mange sådanne steder i Europa, et kontinent, hvor beskyttelse af menneskerettighederne, som et af de principper, som demokratiet bygger på, har sin oprindelse. EU, som vi modigt kan sige er verdens førende inden for menneskerettigheder, udfolder store bestræbelser på at sikre, at i det mindste minimumsstandarder for beskyttelse af menneskerettigheder opfyldes andre steder rundt om i verden. Jeg kan derfor takke min kollega, fru Andrikienė, for, at hun har udarbejdet en virkelig omfattende beretning, og for, at hun har henledt opmærksomheden på den komplekse situation på verdensplan. Jeg håber, at denne betænkning vil bidrage til at forbedre situationen, og at sådanne betænkninger vil blive kortere i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette års betænkning om menneskerettigheder fra Europa-Parlamentet, fordi den omfatter både lande, der ligger geografisk tæt på og langt fra EU. I betænkningen opfordrer Parlamentet Kina – det land, der har det højeste antal henrettelser – til at offentliggøre sine statistikker over henrettelser, så analyse af og debat om dødsstraf kan foregå på et gennemsigtigt grundlag. Dette skulle tilskynde landet til hurtigt at forbyde denne barbariske form for straf. På den anden side er det skammeligt, at dødsstraffen stadig den dag i dag anvendes i det demokratiske USA. I betænkningen gives der udtryk for betænkeligheder i forbindelse med børn, der er involveret i eller på anden måde berørt af væbnede konflikter eller endog tvinges til at tage aktivt del i dem. I mine ændringsforslag til denne betænkning, som Udvalget om Udenrigsanliggender har vedtaget, opfordrer jeg indtrængende Kommissionen og Rådet til at sikre en obligatorisk overholdelse af EU's retningslinjer om børn og væbnede konflikter i alle forbindelser med tredjelande. Jeg opfordrer også til, at EU's og FN's institutioner straks tager skridt til at afvæbne, rehabilitere og genintegrere børn, som har taget aktivt del i krige.

Jeg opfordrer de nordkoreanske myndigheder til at tage konkrete og mærkbare skridt i retning af en forbedring af menneskerettighedssituationen. Jeg opfordrer Pyongyang til at tillade, at uafhængige internationale eksperter fører tilsyn af enhver art med fængselsfaciliteter, og til at tillade FN's særlige udsendinge at besøge lande. Jeg opfordrer ligeledes de nordkoreanske myndigheder til at fjerne restriktionerne for det internationale personales tilsyn med fordelingen af bistand og til at sikre, at den internationale bistand når ud til dem, der har behov for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) I denne betænkning om årsberetningen om menneskerettigheder i verden (2009) og EU's menneskerettighedspolitik gøres der detaljeret og udtømmende rede for overtrædelserne af menneskerettighederne i hele verden. Parlamentet uforanderlige beslutsomhed og langvarige indsats for at forsvare menneskerettighederne og demokratiet over hele verden ved at anvende en fast og effektiv politik til forsvar for menneskerettighederne i EU bør nævnes her.

Lissabontraktatens ikrafttræden udgør en historisk anledning til at udfylde de resterende lakuner i EU's politik for fremme af menneskerettighederne og demokratiet. Jeg tilslutter mig derfor ordføreren og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fuldt ud at overholde Lissabontraktatens formål og ånd og sikre, at respekt for og fremme af menneskerettighederne stilles i centrum for de forskellige områder i Unionens eksterne politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. (FR) I går tildelte Parlamentet Sakharovprisen for tankefrihed til den cubanske statsborger Guillermo Fariñas, der var fraværende. Hans stol var tom, fordi den cubanske regering ikke ville have tilladt ham at vende hjem igen. Dette er et chokerende og symbolsk eksempel, der tjener som en brutal påmindelse om, at menneskerettighedssituationen i verden ikke bliver bedre. Eksekvering af dødsstraf tæt på os i Belarus, hængninger og steninger i Iran, kvindelig kønslemlæstelse i Somalia, massevoldtægter i Den Demokratiske Republik Congo, mord på journalister i Rusland, 215 mio. børn i arbejde, vilkårlige fængslinger, uretfærdige retssager, censur, og så mange andre barbariske handlinger, der kræver, at EU står fast og ikke går på kompromis.

Den betænkning, vi har vedtaget i dag, kræver, at vi gør menneskerettighederne til det centrale i EU's eksterne indsats, i dets udviklings-, forsvars-, handels-, fiskeri-, immigrations- og retspolitikker. Disse værdiers universelle karakter må have forrang for geopolitik, der endnu en gang kynisk blev afsløret den 10. december 2010, hvor 15 lande reagerede kujonagtigt på Kinas udtrykkelige anmodning om, at de boykottede tildelingen af Nobels fredspris til den kinesiske statsborger, Lu Xiaobo.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne lykønske fru Andrikienė med hendes fremragende arbejde. Parlamentets årsberetning om menneskerettigheder – i år vedrørende 2009 – er et referencepunkt for alle dem, der er interesserede i spørgsmålet. Denne udgave er endnu vigtigere, fordi den er den første siden Lissabontraktatens ikrafttræden, der indrømmer EU større beføjelser på det udenrigspolitiske område. Det største håb for menneskerettighederne er gennemførelsen af Lissabontraktaten med hensyn til udenrigspolitikken, idet EU-Udenrigstjenesten skal afspejle prioriteterne og ånden i traktaten.

En af prioriteterne i en sammenhængende udenrigspolitik bør være fremme af demokrati og menneskerettigheder. Endelig noterer jeg mig, at Parlamentets årsberetning om menneskerettighederne ikke blot indeholder en lang liste over problemer. Den foreslår også løsninger. I betænkningen noteres fjernelsen af dødsstraf i adskillige lande, de fremskridt, der er gjort i forbindelse med vold mod kvinder, beskyttelsen af børn, bekæmpelsen af tortur, beskyttelse af menneskerettighedsaktivister, fremme af demokrati og religionsfrihed osv.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Som sædvanlig indeholder den endelige tekst godt og skidt nyt. Blandt de positive punkter kan nævnes for det første ændringsforslaget i to dele vedrørende Magnitsky blev vedtaget med et stort flertal (318 for, 163 imod og 95 hverken for eller imod). S&D's og ALDE's ændringsforslag blev alle vedtaget (bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, dødsstraf/dødelig indsprøjtning). To ændringsforslag fra GUE blev vedtaget (lige adgang til sundhedspleje/-behandling og Colombia). Blandt de negative punkter skal desværre nævnes de to ændringsforslag fremsat af ordføreren (PPE) vedrørende det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder og behovet for at hellige flere projekter til demokrati i stedet for menneskerettigheder blev vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for fru Andrikienės betænkning, fordi jeg mener, at vi endnu en gang bør understrege, at respekt for menneskerettighederne afspejler et moderne samfund. Alle mennesker er født frie og lige, og det er helt klart vores pligt at gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at dette også er tilfældet verden over. Selv om EU's udenrigspolitik har gjort nogle store fremskridt i de senere år, er vejen mod en fælles og sammenhængende politik for fremme af menneskerettigheder stadig lang.

For det første skal Rådet og Kommissionen forbedre EU's kapacitet til at reagere hurtigt på overtrædelser i tredjelande. Begyndende med den faste fordømmelse af dødsstraf i hele EU må vi dagligt stræbe efter og bekræfte menneskerettighederne. I denne forbindelse vil jeg gerne slutte med at sige, at beskyttelse af menneskerettighederne, som Mahatma Gandhi sagde, er en nødvendig forudsætning for fred. Det må vi aldrig glemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Betænkningen om årsberetningen om menneskerettighederne i 2009 og EU's menneskerettighedspolitik giver et næsten fuldstændigt overblik over menneskerettighedsproblemerne i verden. Betænkningen omfatter også nye former for menneskerettigheder såsom beskyttelse af menneskerettigheder og bekæmpelse af terrorisme. Takket være ændringsforslagene fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance er der medtaget et kapitel om menneskerettighedernes rolle i den nyoprettede EU-Udenrigstjeneste. Dette er meget vigtigt, da Udenrigstjenesten som et nyt instrument kan give os mulighed for at tage EU's menneskerettighedspolitik op og forsvare menneskerettighederne verden over på en mere sammenhængende og beslutsom måde. Jeg støtter derfor 100 % forslaget om at udpege en højtstående repræsentant, som sammen med hans/hendes tjeneste skal koordinere EU's menneskerettighedspolitik på permanent basis. Det centrale budskab er klart. Menneskerettighederne skal indtage en central plads i EU's udenrigspolitik. Der er stadig lang vej tilbage, men Parlamentet vil beholde fingeren på pulsen. Det er en yderst positiv ting.

 
  
  

Betænkning: Pino Arlacchi (A7-0333/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om en ny strategi for Afghanistan. Jeg mener, at den internationale bistand skal kanaliseres direkte til de afghanske myndigheder, således at mellemmænd undgås. Med hensyn til fredsprocessen bør EU's rolle være at tillade Karzai-regeringen selv at vælge sine samtalepartnere, og samtidig insistere på, at følgende forudsætninger er opfyldt. Al-Qaeda skal forbydes, valmuedyrkning skal udryddes, og der skal vises vilje til at etablere en grundlæggende respekt for grundlæggende menneskerettigheder. Hvad angår faglig uddannelse af politistyrken er jeg enig i målene om ikke blot at fokusere på at øge antallet af politifolk og soldater, men hovedsageligt på uddannelse, organisering og politistyrkernes forbindelser med parallelle retlige institutioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne beslutning og støttede en pragmatisk strategi over for Afghanistan og den nye oprørsbekæmpelsespolitik, som har til formål at beskytte lokalbefolkningen og genopbygge områder, hvor sikkerheden er genoprettet. Den nye oprørsbekæmpelsespolitik skal have tid til at vise resultater, der bør være en politisk løsning, og der bør gennemføres forhandlinger med alle sider. Jeg er overbevist om, at enhver langsigtet løsning skal omfatte konkrete foranstaltninger til udryddelse af fattigdom, underudvikling og diskrimination mod kvinder, øget respekt for menneskerettighederne og retsstatsforhold, styrkelse af forsoningsmekanismerne, sikring af en afslutning på opiumsproduktionen, indledning af en solid statsopbygning og en fuldstændig integration af Afghanistan i det internationale samfund samt forbud mod Al-Qaeda i landet. Vi må ære de tjenestemænd og -kvinder i alle de allierede styrker, som har mistet livet i forsvaret af frihed, og kondolere deres familier og familierne til alle de uskyldige afghanske ofre.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Situationen i Afghanistan giver stadig anledning til bekymring. Næsten 10 år efter, at den vestlige koalition drev Taleban fra magten, er fred og velstand stadig langt fra at være dagligdagen for afghanerne. Den strategi, der er blevet anvendt i landet i årevis, er forkert og må ændres. EU må stå fast på sine synspunkter om emnet og notere sig USA's militærpolitis nederlag i regionen. Vores tropper er næsten gået i stå, og intet håb om nogen exit synes muligt under sådanne omstændigheder. Derfor støttede jeg Parlamentets beslutning, hvori der opfordres til en ny strategi for Afghanistan. Det system, der har eksisteret indtil nu, må ændres. Vi må håndtere korruption og spild, så den internationale bistand endelig kan opfylde sin rolle. Fred vil vende tilbage via en civil indsats. Koalitionen skal kontrollere disse midler strammere. På den anden side må vi ophøre med at gribe ind i afghanske anliggender. Den afghanske regering skal frit kunne finde sin modus vivendi med alle de grupper, der udgør det afghanske samfund. Vejen til udvikling er fortsat lang, og vi må ikke bringe disse sårbare balancer i fare.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig.(EL) Jeg stemte ikke ved afstemningen om betænkningen om en ny strategi for Afghanistan. Betænkningen indeholder faktisk adskillige positive punkter, og den anerkender de yderst uheldige aspekter ved den nuværende situation og det internationale samfunds ansvar, særlig NATO's, EU's og medlemsstaternes, der på forskellig måde er involveret i krigen i Afghanistan og "forvaltningen" af dets "genopbygning". I betænkningen understreges også den omstændighed, at fordelingen af penge og international bistand ikke når frem til den afghanske befolkning. Den illustrerer også, hvor negativt og absurd det er, at de udenlandske tropper forbliver i Afghanistan, da det bortset fra aspektet om menneskelige ofre beviser, at situationen er blevet værre med hensyn til det afghanske folks fattigdom, respekten for kvinders rettigheder, den svimlende stigning i opiumsafgrøderne og endog fremkomsten af mafiaorganisationer og korruption via det privatiserede sikkerhedssystem, som USA anvender. Desværre har ændringsforslagene fra de konservative kræfter, der er i strid med den oprindelige tekst, ændret den. Den hilser den "nye oprørsbekæmpelsesstrategi" velkommen, godkender præsident Obamas tidsplan, opfordrer til, at EU identificerer sig mere med NATO og USA, og erkender effektiviteten af og behovet for, at tropperne bliver og sikrer området.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Ni år efter starten på den militære intervention i Afghanistan er det muligvis den største udfordring Europa og dets allierede står over for med hensyn til udenlandsk intervention og global sikkerhed. Sandheden er, at sikkerheden i Afghanistan er blevet ringere i det sidste tiår til trods for den stærke – og uafbrudte – internationale tilstedeværelse i landet. Terrorister støttes og uddannes fortsat og hertil kommer, at de vigtigste socioøkonomiske indikatorer er utilfredsstillende. I øjeblikket bør det internationale samfunds og Europas hovedmål derfor være at tilskynde til oprettelse af en stærk og stabil regering, så fredsprocessen fortsat støttes, når de tre grundlæggende forpligtelser i betænkningen overholdes: (i) Afghanistans tilsagn om at landsforvise al-Qaeda, (ii) ophør med dyrkning af opiumsvalmuer og bekæmpelse af narkotikahandel og (iii) en vilje til at sikre respekt for de grundlæggende menneskerettigheder.

Inden for disse rammer og i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af NATO, bør den militære tilstedeværelse i Afghanistan gradvist nedbringes, samtidig med at den internationale støtte til fredsbevarende formål og sikkerhed opretholdes med henblik på at skabe stabilitet efter interventionens ophør.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fidanza (PPE),, skriftlig. (IT) Denne betænkning er måske det bedste kompromis, der kan nås i dag om den nye europæiske strategi i Afghanistan. Dette skyldes til dels de talrige og afgørende ændringsforslag, som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) har fremsat, og som gjorde den mindre ideologisk og mere pragmatisk og i stand til at anerkende de kritisable punkter, der er opdaget i løbet af ni år med operationer på afghansk område, samt at identificere de positive aspekter og udviklingslinjer, der skal gøre det internationale samfunds tilstedeværelse mere effektiv og fremme overgangen til en fuldstændig overdragelse af suveræniteten til de afghanske myndigheder.

En militær indsats kan ikke stå alene, det er rigtigt. Den er dog en vigtig forløber for at svække Talebangrupperne og drive dem til at afskære alle forbindelser med al-Qaeda og derfor sætte sig til forhandlingsbordet. Forhindring af massakrer på civile er naturligvis fortsat en prioritet, men vi må ikke nægte os selv brugen af droner, som fungerer godt i områderne omkring grænsen til Pakistan.

Den Europæiske Unions politimission i Afghanistans (EUPOL) engagement skal styrkes for fortsat at uddanne en politistyrke, der er i stand til at opretholde ro og orden. Uddannelsen af dommere og administrative embedsmænd bør intensiveres for at fremme en styrkelse af de afghanske institutioner, nedbringe korruption og skabe betingelserne for at overdrage Afghanistan til afghanerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Joe Higgins (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Denne betænkning har sat fokus på mange af de problemer, Afghanistan står over for. I betænkningen er man kritisk over for NATO's og USA's besættelse samt over for menneskerettighedsovergreb i Afghanistan, især den øgede undertrykkelse af kvinder og den stigende fattigdom. Antikrigsbevægelsen har advaret om disse problemer, siden krigen begyndte. Jeg undlod imidlertid at stemme, da jeg ikke kunne støtte betænkningens opbakning til besættelsen og den 'bølge', Obama-regeringen har forestået. Jeg undlod at stemme om ændringsforslag med krav om mere støtte til den afghanske stat. Jeg går ind for at respektere det afghanske folks suverænitet, men Karzai-regimet er korrupt og afspejler ikke interesserne hos flertallet i den afghanske befolkning. Jeg opfordrer til, at al bistand skal under demokratisk kontrol forestået af Afghanistans husmænd, arbejdere og fattige. Jeg bemærker betænkningens hyldest til de almindelige soldater, der er blevet dræbt, og til det afghanske folk, som er krigens ofre. Jeg er imidlertid ikke enig i udsagnet om, at militært mandskab er omkommet 'under forsvar for friheden'. Dette er en krig, der føres af hensyn til de store imperialistiske magter og ikke af hensyn til almindelige mennesker.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. – (FI) Hvor forsvinder vores penge hen i Afghanistan? Jeg er glad for beslutningsforslaget om en ny strategi for Afghanistan. Betænkningen belyser meget godt de mange problemer, landet er ramt af.

Der findes ingen militær løsning i Afghanistan, hvilket også anføres i betænkningen. Hvis tropperne ikke har formået at bringe fred til Afghanistan, så har de penge, vi har postet i, heller ikke. Der står endog i betænkningen, at mellem 2002 og 2009 blev international bistand på mere end 40 mia. USD kanaliseret ind i landet. Af disse 40 mia. gik kun seks mia. til den afghanske regering, de resterende 34 mia. blev kanaliseret ind i landet andetstedsfra. Helt op til 70-80 % af denne bistand kom aldrig frem til de rette modtagere, det afghanske folk.

Ydermere beløb omkostningerne til krigen i Afghanistan i perioden 2001-2009 sig til mere end 300 mia. USD. Disse enorme pengebeløb får det afghanske folk dog ikke noget ud af. I stedet er det f.eks. våbenindustrien, lejesoldater og internationale virksomheder, der nyder godt af de penge, der bruges i Afghanistan. Det er vigtigt, at man i betænkningen faktisk fremhæver dette utilfredsstillende faktum.

 
  
MPphoto
 
 

  Sandra Kalniete (PPE) , skriftlig. – (LV) Jeg bakker helt op om betænkningen, hvor den opfordrer til genopbygning af Afghanistan og forbedringer i menneskerettighedsforholdene. Det kan ikke benægtes, at sikkerhedssituationen i Afghanistan i dag er langt bedre, end den var for ni år siden. Folk lever i et friere samfund, piger kan komme i skole, og der er bedre adgang til lægebehandling end under Talebanregimet. Men der er stadig alvorlige problemer, hvor der ikke er sket fremskridt med hensyn til løsningen af dem. Det gælder især krigen mod stoffer, som man med rette lægger vægt på i betænkningen. Ifølge en ekspertvurdering kommer 92 % af verdens opium fra Afghanistan, hvorfra den distribueres i hele verden, også EU. Vi er nødt til at tage højde for, at dyrkningen af opiumsvalmuer udgør en betydelig indtægtskilde i landbrugsområderne, hvor det er svært at finde andre måder at tjene til livets ophold. Derfor er det ikke nogen effektiv løsning at ødelægge plantager med opiumsvalmuer uden at tilbyde alternative indtjeningsmuligheder.

Regeringen i Afghanistan skal gøre mere formålsbestemt brug af den internationale bistand til at udvikle små virksomheder og landbrug i regioner, hvor der dyrkes opium i øjeblikket. EU's investeringer i genopbygningen af Afghanistan er betydelige, men der er stadig meget mere, der skal gøres. Det vigtigste er at garantere sikkerhed. Jeg vil gerne understrege, at en for tidlig tilbagetrækning af styrker fra Afghanistan ikke blot ville være farlig for den lokale befolkning og en trussel mod den demokratiske verden, men det ville også ødelægge alt det gode, der er opnået i Afghanistan. Folk har betalt en høj pris for fred i Afghanistan, og vi må ikke svigte dem.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Ordføreren har besluttet udelukkende at fokusere på fire områder, hvor en målrettet indsats efter hans opfattelse kan føre til reelle ændringer, nemlig international bistand, følgerne af den for nylig indledte fredsproces, politiuddannelsens virkning og ophør med dyrkning af opiumsvalmuer. Selv om jeg ikke bakker op om alle hans konklusioner, stemte jeg for dette velgennemtænkte og nyttige bidrag til forhandlingen om Afghanistan.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. – (IT) Betænkningen om en ny strategi for Afghanistan bør generelt set vurderes positivt, så jeg stemmer for den. De enorme problemer, der stadig er i dag i Afghanistan, og som hver for sig er forskellige og overordentlig vigtige for dette mellemøstlige lands fremtid, skal håndteres under anvendelse af en ny tilgang, hvor man definerer prioriteringsområderne anderledes end hidtil.

Det primære spørgsmål, som korrekt klarlagt i den betænkning, vi skal stemme om, er, at 'der ikke kan opnås stabilitet eller fred i Afghanistan, hvis borgernes sikkerhed ikke garanteres af staten selv som førsteprioritet'. I denne henseende håber jeg, at ordføreren vil genoverveje den del, hvori han taler om at bruge droner, måske via et mundtligt ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning maler et katastrofalt billede af konsekvenserne af en krig i Afghanistan under NATO's ledelse, som EU har været medskyldig i og støttet. Det er beklageligt, at man i betænkningen ikke fordømmer selve krigen og vakler mellem at opretholde militære NATO-styrker på stedet og at fortsætte deres nødvendige tilbagetrækning. Trods dette vil jeg, i betragtning af alle de væsentlige kritikpunkter, den indeholder, undlade at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) En af hovedårsagerne til, at jeg ikke støttede denne betænkning, er, at ikke alene foreslås det i den at trække de europæiske tropper tilbage omgående, man 'glæder sig over og støtter' planen om at styrke EU's engagement. Tilsvarende sættes der knap nok spørgsmålstegn ved den rolle, den internationale sikkerhedsstyrke (ISAF) har spillet, og de alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, der er begået. Jeg finder det positivt, at betænkningen indeholder general Stanley McChrystals udtalelser, hvori han benægter, at der er tilstrækkelig al-Qaeda-tilstedeværelse til at retfærdiggøre indsættelse af tropper i Afghanistan. Jeg mener også, det er positivt, at man i betænkningen opfordrer til, at politiuddannelsen snarest muligt fratages de private kontrahenter, og at man under punkterne fremfører, at der ikke er nogen åbenbar afslutning på krigen i Afghanistan i sigte på grund af den militarisme og det krigsmageri, der har fundet sted hidtil. Jeg støttede ikke betænkningen, fordi min faste og konsekvente forpligtelse i forhold til pacifistiske værdier fik mig til at kritisere denne betænkning, hvis ånd og fokus går helt imod behovet for at afmilitarisere EU's udenrigspolitik og dets udenrigsforbindelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Generelt har ordføreren helt rigtigt anerkendt situationen i Afghanistan. Han er klar over, at ressourcer og tropper anvendes og indsættes fuldstændig forkert i Afghanistan, og at yderligere ressourcer og tropper ikke vil ændre på det. Han har korrekt anerkendt, at koalitionens tilstedeværelse og ringeagtende opførsel er den primære grund til, at den lokale befolkning helt og aldeles har afvist den. Han er også klar over, at det ikke er muligt at påtvinge det afghanske folk demokrati og vestlige værdier. Ordføreren skal imidlertid kritiseres for til stadighed at vende tilbage til emner som f.eks. kvinders rettigheder, der, om end de er meget vigtige, er aldeles uacceptable på lokalt plan og derfor gør hele fredsprocessen endnu mere utopisk.

Desuden opfordrer ordføreren til at indsætte flere tropper i og bruge flere ressourcer i Afghanistan, selv om han klarlægger deres negative effekt. Jeg er overbevist om, at den afghanske konflikt er en uretfærdig krig, og at den fortsatte besættelse af landet ikke er til gavn for hverken Europa eller Afghanistan selv. Europas forreste forsvarslinje ligger ikke ved Hindu Kush. Af den grund har jeg stemt imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) De medlemsstater i EU, som kæmper på USA's side i krigen i Afghanistan, bør trække deres tropper tilbage fra dette land hurtigst muligt. Den afghanske krig har snart varet i ni år, og der er stadig ingen tegn på forbedringer i sikkerhedssituationen. Tværtimod bliver det islamistiske Taleban stadig stærkere. EU spilder sine ressourcer i stedet for at bruge dem dér, hvor der er stærkt behov for dem, f.eks. ved EU's grænser i Balkan. Det er svært at se, hvilke EU-interesser det er, der faktisk skal forsvares i Hindu Kush. Det kunne se ud, som om det primære anliggende ikke er at indføre demokrati i Afghanistan efter vestlig model, sådan som amerikanerne hævder. I stedet spiller økonomiske interesser en central rolle, ifølge New York Times navnlig fordi det anslås, at der ligger naturressourcer begravet i Afghanistan til en værdi af omkring 1 mia. USD. Det er klart, at der er behov for EU til at hjælpe amerikanske virksomheder med at udnytte disse rigdomme uden forstyrrelser. Af den grund har jeg stemt imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning om en ny strategi for Afghanistan er udarbejdet i forlængelse af mødet i Udenrigsrådet, hvor det blev drøftet, hvordan man skulle fortsætte gennemførelsen af handlingsplanen for Afghanistan og Pakistan, og hvor den første halvårlige gennemførelsesberetning blev fremlagt.

Jeg bakker fuldt op om en strategi til beskyttelse af befolkningen og genopbygning af områder, hvor der garanti for sikkerhed, såvel som politiske løsninger, hvor alle involverede parter bliver indkaldt til forhandlinger. Jeg bifalder målet om gradvist at overføre ansvaret for sikkerheden til de afghanske styrker fra nu og frem til 2014.

Jeg støtter uforbeholdent Parlamentets opfordring til Kommissionen om at sikre fuldstændig gennemsigtighed i den økonomiske bistand til den afghanske regering, internationale organisationer og lokale ngo'er. Kun med et gennemsigtigt system kan vi opretholde en sammenhængende bistand og få held til at genopbygge og udvikle Afghanistan, hvilket er det endelige mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne lykønske hr. Arlacchi. I den betænkning, der er vedtaget i dag, foreslås det, at den nye EU-strategi for Afghanistan baseres på fire nøglefaktorer, nemlig fuld støtte til fredsforhandlinger mellem Karzai-regeringen, Taleban og andre oprørsgrupper, en omfattende uddannelsesplan for det afghanske politi, ophør med dyrkning af opiumsvalmuer og standsning af den internationale bistandsskandale, hvor 80 % af bistanden forsvinder på rejsen fra donorlandene til Afghanistan. Hvad angår det sidste punkt, bemærkes det, at den internationale bistand til Afghanistan ender med at blive brugt i forbindelse med bestikkelse, forskellige former for 'legaliseret korruption' og al slags tyveri, ofte til finansiering af fjenden.

Siden 2002 har EU alene brugt 8 mia. EUR på dette forpinte land, og alligevel er børnedødeligheden steget, læse- og skrivefærdighederne er blevet ringere, og antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, er steget med 130 % bare i løbet af de seneste seks år. For at rette op den manglende koordinering og kommunikation mellem de internationale donorer opfordrer EU til, at der oprettes en central database over al EU-bistand, og at der tildeles midler direkte til specifikke projekter, der gennemføres sammen med afghanske institutioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Den betænkning, der er vedtaget i dag, er baseret på de omfattende samråd, ordføreren har deltaget i det seneste halve år om situationen i Afghanistan og landets forbindelser med det internationale samfund i et forsøg på at forklare, hvorfor der er opnået så lidt i Afghanistan på trods af det enorme forbrug af penge og kræfter igennem de sidste ni år. Kløften mellem håb og virkelighed i Afghanistan er blevet mere iøjnefaldende end nogensinde før, og en ny EU-strategi i dette land bør derfor påbegyndes ud fra dette udgangspunkt. I betænkningen fokuseres der udelukkende på fire områder, hvor et målrettet engagement kunne resultere i reelle ændringer, nemlig international bistand, følgerne af den for nylig igangsatte fredsproces, politiuddannelsens virkning og ophør med dyrkning af opiumsvalmuer.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (ECR), skriftlig. – (EN) Denne betænkning indeholder nogle nyttige referencer til NATO/ISAF-missionen, til de alvorlige problemer med analfabetisme og mishandling af kvinder, til den endemiske korruption og behovet for nytænkning. Man kunne være stoppet her. Imidlertid har man ikke kunnet modstå en konstant kritik af koalitionen og, uudtalt, af USA. Man forsøger at finde måder at højne EU's rolle. Man taler for at øge 'EU-midlerne', selv om der tydeligvis ikke er brug for flere penge, men for bedre kontrol med og brug af de massive beløb, der allerede er stillet til rådighed. ECR undlod derfor at stemme.

 
  
  

Betænkning: József Szájer (A7-0355/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at dette dokument betyder, at Parlamentet styrker sin rolle i forhold til Kommissionen. Jeg er enig med Udenrigsudvalget i, at det er af den største vigtighed, at Parlamentet fuldt ud og rettidigt kan udøve sin ret, at Kommissionen aktivt orienterer Parlamentet om ethvert forslag til foranstaltning, ændrede forslag til foranstaltning og endelige forslag til foranstaltning, som den agter at vedtage i henhold til artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Heri hedder det, at når ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter er nødvendige, og Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser, tilkommer kontrollen med Kommissionens udøvelse af disse gennemførelsesbeføjelser udelukkende medlemsstaterne. I lyset af de særlige kendetegn ved og den politiske følsomhed af de gennemførelsesretsakter, der skal vedtages som led i instrumenterne for ekstern finansiel bistand, og den praksis, der er fastlagt med den demokratiske kontroldialog, mener jeg, at Parlamentet bør have mulighed for at bidrage til den procedure, der fører til fastlæggelse af indholdet af de forslag til gennemførelsesretsakter, der skal vedtages under de eksterne instrumenter til finansiel bistand.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I EU's arkitektur ligner Kommissionens rolle den rolle, en regering i en typisk stat har. Kommissionen har lovgivningsinitiativet, men også beføjelse til at gennemføre forordninger, direktiver og beslutninger. Kommissionen kan derfor betragtes som Unionens direktionsafdeling. Den har afledte beføjelser, som gør, at den kan træffe foranstaltninger til at gennemføre tekster, der er vedtaget via den almindelige lovgivningsprocedure. Lige så vel som franske forordninger og cirkulærer skal være i overensstemmelse med gældende love, er Kommissionens gennemførelsesretsakter ikke uafhængige af EU-lovgivningen. Det er imidlertid muligt, at Kommissionen under udøvelse af denne helt naturlige gennemførelsesbeføjelse måske overskrider sine beføjelser, i de fleste tilfælde uden nødvendigvis at søge at gøre det. Af demokratiske årsager er det andre EU-institutioner, der skal overvåge Kommissionens aktiviteter, således at fordelingen af beføjelser respekteres. Derfor har jeg stemt for dette forslag til forordning om de generelle principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg kunne ikke stemme for denne betænkning, fordi den ofrer nogle af Parlamentets hårdt tilkæmpede nye beføjelser på området for international handel til gengæld for formålstjenligheden af en aftale med Rådet om gennemførelsesbeføjelser på andre områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Kommissionens forslag er et koordineret angreb på demokratiet. I denne betænkning slår man sig til tåls med at ændre det uden faktisk at fordømme dette faktum. Kommissionen er den eneste gruppe embedsmænd i verden, der er uden for sin regerings, dvs. Rådets, kontrol. Jeg vil stemme imod dette nyeste diktatoriske træk.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Der har altid været bestræbelser på at centralisere kontrollen i EU. Disse bestræbelser synes at være øget på det seneste samtidig med øget bureaukrati, trods alle erklæringer om det modsatte. Det skal forblive et anliggende for medlemsstaterne at beslutte, hvilke beføjelser de ønsker at afgive til EU og/eller Kommissionen. Det kan ikke ændres af afgørelser i EU-Domstolen, som i sine afgørelser i årevis synes at have forfulgt princippet om en centraliseret stat. Ligeledes kan Lissabontraktaten ikke udnyttes til dette formål, og sådanne formål kan heller ikke forfølges under påskud af krisestyring. Teoretisk set er der en klar accept af subsidiaritetsprincippet. Imidlertid bliver det i praksis ofte ignoreret eller undgået. Jeg stemte for betænkningen, fordi den grundlæggende går imod denne tendens.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Det indgåede kompromis betyder, at handelspolitikken, herunder de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, kan omfattes af de generelle komitologirammer. Denne tilgang er helt i overensstemmelse og i tråd med både ånden og bogstavet i Lissabontraktaten. Jeg bakker navnlig helt og holdent op om behovet for at styrke beslutningstagnings- og gennemførelsesprocessen, idet Kommissionen får de nødvendige instrumenter til fælles bedste for EU, medlemsstaterne og alle erhvervsdrivende. Jeg støtter princippet om, at Kommissionen bør vedtage endelige antidumping- og udligningsforanstaltninger, og at medlemsstaterne bør stemme på grundlag af kvalificeret flertal.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, er begrundet i de nye regler om gennemførelsesretsakter, der er indført i kraft af Lissabontraktaten.

Det er et ømtåleligt anliggende, ikke mindst hvad angår landbrugs- og fiskerispørgsmål. Under det nuværende system med udvalgsprocedurer vedrører de fleste retsakter den fælles landbrugspolitik.

Efter Lissabontraktatens ikrafttræden skal de eksisterende forordninger om udvalgsproceduren erstattes af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Problemer med at tilpasse eksisterende lovgivning til Lissabontraktatens bestemmelser er af største betydning, især for politikker – som f.eks. dem på landbrugs- og fiskeriområdet – der ikke er vedtaget under proceduren for fælles beslutningstagning.

Kun en test af den nye lovgivning, der er kraftigt ændret af Parlamentet og Rådet, vil kunne vise, om den udstukne kurs vil medføre, at EU-politikkerne effektiviseres og gennemføres.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Generelt set blev betænkningen godt forstået af alle grupper, og de ændringsforslag, udvalget har stillet, afspejler den aftale, der er indgået med Rådet og Kommissionen i forbindelse med en aftale ved førstebehandling. Vores gruppe går ind for aftalen.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0733/2010

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi der er behov for en permanent krisemekanisme for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet. Den europæiske stabilitetsmekanisme og/eller en europæisk monetær fond bør være baseret på solidaritet, underlagt strenge betingelser og finansieret, blandt andre kilder, af de bøder, medlemsstaterne pålægges som resultatet af en procedure for behandling af uforholdsmæssigt store underskud, overdreven gæld eller store ubalancer. Jeg mener, det også er vigtigt, at finansieringen af den permanente krisemekanisme skal baseres på princippet om, at forureneren betaler, hvilket vil sige, at medlemsstater, der skaber større risici på grund af deres underskud og gældsbyrder, bør finansiere en større del af de samlede aktiver. Disse bøder ville være ét af midlerne til at undgå finansielle og økonomiske kriser i eurolandene, som f.eks. den, der opstod i Grækenland for nogle få måneder siden, og som fortsætter endnu.

 
  
MPphoto
 
 

  Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Krigen mod arbejdere, selvstændige og mindre landbrug er et strategisk valg, de småborgerlige regeringer og EU har truffet for at støtte kapitalens rentabilitet. Gæld og underskud er simpelthen et påskud. Alle de nationale regeringer i medlemsstaterne i euroområdet og EU opfordres til at fremskynde vedtagelse og anvendelse af foranstaltninger, der er koordineret af EU, ECB og IMF, foranstaltninger, som er stadig mere hensynsløse og barbariske, og som er arbejder- og græsrodsfjendtlige. På topmødet vil der blive skabt en 'støttemekanisme', som i bund og grund er en konkursmekanisme. Diskussionen om ressourcer og deltagelse af privat kapital er blår i øjnene på arbejderne. Målet er at sikre, at plutokratiet ikke går fallit. Kapital gør markederne mere synlige for den enevældige kontrolmyndighed for fællesskabsmekanismer og ændrer Lissabontraktaten i den retning, således at dens profitter sikres ved at drive rovdrift på arbejderne og udplyndre den velstand, de frembringer. Der indføres nu en forstærket økonomisk styring for at kontrollere de kapitalistiske omstruktureringer og fremskynde angrebet på arbejderes liv og rettigheder. I lyset af dette fuldstændige angreb fra kapitalens og plutokratiets side er der et presserende behov for, at græsrødder over en bred front går sammen for radikalt at få vendt magtforholdene til gavn for græsrodsalliancen og for at opnå udmeldelse af EU, magt til græsrødder og en græsrodsøkonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Torsdag den 16. december 2010 blev stats- og regeringscheferne enige om at opretholde de finansielle solidaritetsmekanismer, der blev etableret for flere måneder siden som reaktion på krisen. Det sker for at sikre euroens stabilitet som helhed i tilfælde af problemer i én eller flere medlemsstater i euroområdet. Bevilling af finansiel bistand vil imidlertid stadig være underlagt strenge betingelser, hvilket jeg finder nødvendigt. I lighed med Parlamentets beslutning bifalder jeg denne forpligtelse fra medlemsstaternes side, som viser virkelig europæisk solidaritet. Usvigelig solidaritet er i dag det bedste svar, vi kan give markederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Der er truffet vigtige beslutninger i år med det formål at etablere en ramme i EU for økonomisk styring og finansiel overvågning. Man vil opleve søsætningen i EU af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, der er ansvarligt for makrotilsynet med det finansielle system for at undgå perioder med omfattende finansiel uro samt bidrage til et velfungerende indre marked og dermed sikre, at finanssektoren yder et betydeligt bidrag til økonomisk vækst. Jeg bifalder forslaget om at etablere en permanent europæisk stabilitetsmekanisme og dermed yderligere forstærke den økonomiske styring, således at man kan sikre en effektiv og streng økonomisk overvågning og koordinering med fokus på forebyggelse. Jeg er enig i det forslag, der er anført i beslutningen, om at medlemsstater uden for euroområdet bør have mulighed for at blive inddraget i oprettelsen af denne mekanisme, og at de bør få lejlighed til at opnå finansiel bistand, om nødvendigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne parlamentsbeslutning, der omhandler nødvendigheden af, at medlemsstaterne opretter en permanent krisemekanisme for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed. Hensigten med dette instrument er en effektiv og streng økonomisk overvågning og koordinering, som vil fokusere på forebyggelse, og som i væsentlig grad vil nedbringe sandsynligheden for, at der opstår en krise i fremtiden. For at forenkle de nuværende processer for samordning af den økonomiske politik og fjerne overlapninger for at sikre, at EU-strategien er forståelig for markedsaktørerne og borgerne, er det nødvendigt at gå i retning af mere integrerede fremgangsmåder og skabe en forandring i beslutningsprocessen. Jeg er enig i, at vi skal styrke inddragelsen af Parlamentet i lovgivningsprocedurerne i forbindelse med denne krisemekanisme for at styrke den demokratiske ansvarlighed og udnytte ekspertisen, uafhængigheden og upartiskheden i Kommissionen. Da den europæiske stabilitetsmekanisme skal supplere den nye ramme for styrket økonomisk styring, opfordrer Parlamentet Kommissionen til at komme med en meddelelse, i samråd med Den Europæiske Centralbank, hvori den udførligt beskriver denne permanente krisemekanisme.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om at oprette en permanent krisemekanisme til sikring af den finansielle stabilitet i euroområdet, idet en sådan mekanisme er blevet en nødvendighed under den aktuelle økonomiske og finansielle krise.

Jeg støtter også beslutningen, fordi den indeholder en opfordring til, at mekanismen modelleres efter fællesskabsmetoden, hvilket kræver beslutningstagning på fælles EU-niveau. En permanent krisemekanisme vil være til gavn for alle medlemsstater, også dem, der endnu ikke er gået over til euroen, på grund af den gensidige afhængighed blandt EU's økonomier.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte imod denne beslutning, fordi vi er uenige i holdningerne til medlemsstaternes finansielle problemer, hvor man ikke tager årsagerne i betragtning, og idet man ikke præsenterer grundlæggende foranstaltninger til at finde en samlet løsning. Sådanne løsninger omfatter en øjeblikkelig afskaffelse af stabilitets- og vækstpagten, en øjeblikkelig ændring af Den Europæiske Centralbanks statutter og retningslinjer, en øjeblikkelig afslutning på liberaliseringen af kapitalmarkedet og derivatmarkedet samt en øjeblikkelig afskaffelse af skattely.

Da EU ikke ønsker at træffe nogen af disse foranstaltninger, vælger man holdninger, som gør, at det aktuelle problem knap nok mindskes, men som stadig i betydelig grad er afhængige af finansmarkedet og de rigeste lande.

I beslutningen kræver man også, at der udstedes bøder til medlemsstater, som ikke lever op til de fastlagte regler, navnlig i stabilitets- og vækstpagten, hvilket vil forværre den generelle situation i de lande, der har svage økonomier.

Det betyder, at det vigtigste er interesserne i de store magter, som f.eks. Tyskland, og at den højt besungne solidaritet stadig mangler.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Higgins, Seán Kelly, Mairead McGuinness og Gay Mitchell (PPE), skriftlig. – (EN) Vi stemte imod det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, men ønskede ikke at nedstemme andre vigtige aspekter i dette beslutningsforslag. Vores støtte til de generelle bestemmelser er ikke en støtte til det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i beslutningsforslagene, fordi vi har brug for en permanent krisemekanisme, der er troværdig, robust, varig og baseret på de væsentlige tekniske realiteter samt inspireret af fællesskabsmetoden, således at der sikres stabilitet på markederne og skabes større sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Iliana Ivanova (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om en permanent krisemekanisme netop på grund af, at man under drøftelserne i Økonomiudvalget slettede de tekster, der vedrørte etableringen af en minimumssats for selskabsskat i EU på 25 %. Jeg bakker fuldt og helt op om, at medlemsstaterne skal opretholde deres nationale skattepolitikker. Det er afgørende at bevare skattekonkurrence som et værktøj til at fremme sammenhængskraften og sætte gang i den økonomiske vækst i EU. Hvordan skal vi ellers sørge for konkurrencedygtighed i EU, hvis vi afskaffer et af de bedste instrumenter til at fremme den, og hvad vil vi løse, hvis vi harmoniserer skatterne, når det er tydeligt, at ikke alle medlemsstater er enige? Jeg støtter også forslaget om, at medlemsstater, der skaber større risici ved deres underskud og gældsbyrder, skal bidrage mere til aktiverne i krisemekanismen, for det vil afgjort tilskynde til en streng finansdisciplin og bidrage til merværdien ved en ordentlig økonomi- og finanspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg er meget optaget af oprettelsen af en permanent krisemekanisme til sikring af den finansielle stabilitet i euroområdet. Det er et afgørende vigtigt spørgsmål for landene i euroområdet og for de øvrige EU-medlemsstater. Flere end 150 mio. EU-borgere bor uden for euroområdet. En stabilisering af euroen vil gøre det lettere for dem at indfri deres ønsker om at komme med i dette område og kan måske beskytte hele systemet mod yderligere turbulens. Beslutningen løser ingen problemer i og af sig selv, men den kan sende et kraftigt signal til Rådet og Kommissionen og medlemsstaterne. Beslutningen er et udtryk for Parlamentets faste forsæt om at styrke fællesskabstilgangen og solidariteten i EU. Jeg stemte for denne beslutning, og jeg venter mig meget af den.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder denne beslutning og især Stephen Hughes' mundtlige ændringsforslag, hvori Rådet opfordres til at sørge for det politiske signal, der er nødvendigt, for at Kommissionen kan undersøge et fremtidigt euroobligationssystem, med tydelig angivelse af de betingelser, hvorunder et sådant system ville være til gavn for alle deltagende medlemsstater og euroområdet som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I denne beslutning støtter man oprettelsen af en EU-mekanisme til sikring af den finansielle stabilitet og dermed de sociale nedskæringer, det vil medføre. Den kræver fuld overholdelse af Den Internationale Valutafonds regler og giver Kommissionen kontrol over de nationale budgetter. Jeg vil derfor stemme imod dette beslutningsforslag, som jeg også fordømmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det forslag til beslutning, vi har foran os i dag, og som bærer den besnærende titel 'oprettelse af en krisemekanisme', er faktisk EU-imperialisternes desperate forsøg på at binde alle EU-medlemsstaterne sammen i en fælles europæisk skæbne efter devisen om, at enighed gør stærk. Lige fra begyndelsen har euroen været et totalt fejlbedømt projekt, der var dømt til at mislykkes. Det er ikke muligt at tvinge stater med helt forskellige nationale økonomier ind under én fælles møntenhed. Da der ikke er noget ønske om større integration eller skatteoverførsler mellem befolkningerne i EU, vil det være nødvendigt at afskaffe den eksisterende monetære union og etablere en hård valutaunion. Af den grund går jeg ind for at gøre en ende på denne historie i stedet for at lade den slingre fra den ene katastrofe til den næste. Jeg stemmer derfor imod dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne gentage, hvad der blev sagt i går under forhandlingen, og sige, at jeg er meget glad for vedtagelsen af ændringsforslag 12, selv om jeg gerne ville have tilføjet en reference, der var endnu mere direkte. Vi skal finde nye og nyskabende instrumenter til at finansiere krisemekanismen. Ved at udstede euroobligationer, ville krisemekanismen blive finansieret på markederne, idet fremmed kapital og investorer bliver tiltrukket, uden at de nationale budgetter påvirkes negativt. En mekanisme, der er baseret udelukkende på pro rata-bidrag i form af rene reservehensættelser, ville være en stor byrde for medlemsstaterne, som ville skulle finde de likvider eller den kapital, der skulle deponeres, uden at få noget afkast eller nogen forrentning heraf. I en situation som nu, hvor medlemsstaterne bliver bedt om på den ene side at gennemføre alvorlige budgetpolitikker for at nedbringe underskud og gæld og på den anden side at betale bidrag for at deltage i stabiliseringsfonden, er der en reel risiko for kollaps.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I denne beslutning opfordres der bl.a. til, at Det Europæiske Råd snarest muligt klarlægger de traktatændringer, der er påkrævet for at oprette en permanent ESM. Parlamentet minder om, at det har bifaldet indførelsen af en mekanisme til finansiel stabilitet, der gør det muligt at håndtere risikoen for statsbankerot, delvis ved anvendelse af EUF-traktatens artikel 122 som retsgrundlag for denne plan, og at det har bemærket det demokratiske underskud og den manglende ansvarlighed i Rådets krisepakkeafgørelser, som Europa-Parlamentet ikke har haft mulighed for at afgive udtalelse om. Det kræver også, at Europa-Parlamentet inddrages som medlovgiver i fremtidige forslag og afgørelser om krisepakker og understreger, at ud fra en rationel, praktisk og demokratisk synsvinkel kan behandlingen af lovgivningspakken om den økonomiske styring ikke adskilles fra Det Europæiske Råds afgørelse om at oprette en permanent krisemekanisme.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0707/2010

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, hvori der opfordres til, at der genoprettes demokratiske tilstande i Côte d'Ivoire (Elfenbenskysten) efter præsidentvalget, der fandt sted den 28. november 2010. Côte d'Ivoires forfatningsråd, hvis medlemmer udnævnte den afgående præsident, har truffet en ulovlig beslutning om at ændre de resultater, valgkommissionen havde erklæret, i strid med en lov, som forfatningsrådet har pligt til at gennemføre, og det er imod det ivorianske folks vilje, som den blev udtrykt ved stemmeafgivningen under valget. Denne beslutning skal omgøres, ellers vil landet være ude af stand til at komme fri af det politiske dødvande efter valget, og de voldshandlinger, der allerede foregår nu, vil stige i antal. Af hensyn til det ivorianske folks velfærd og til freden i landet støtter jeg derfor appellen og opfordringen til Laurent Gbagbo om at træde tilbage og overgive magten til Alassane Ouattara, som vælgerne gav deres stemmer som tegn på deres tillid.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) I mange år har Côte d'Ivoire været arketypen på vellykket afkolonisering. Som eksemplarisk elev med nyfunden uafhængighed oplevede landet en betydelig vækst i 1970'erne og 1980'erne. Desværre har en latent politisk krise gradvist undermineret Côte d'Ivoire. Ved det sidste præsidentvalg kom oppositionslederen, hr. Ouattara, til magten. Den afgående præsident, hr. Gbagbo, nægtede at afgive magten. Lige siden er landet druknet i en ufattelig uro. To partier kæmper om magten, og alvorlige hændelser har kostet livet for tilhængere fra begge sider. Jeg stemte for Parlamentets beslutning om at opfordre hr. Gbagbo til at respektere valgresultaterne og straks give plads for sin retmæssige efterfølger. I teksten bakker man også op om indsatsen i Den Afrikanske Union, som i øjeblikket lægger pres på landet for at sikre en tilbagevenden til demokratiske tilstande.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Omstændighederne under anden runde af præsidentvalget i Côte d'Ivoire er beklagelige. Vold, der resulterede i dødsfald og tilskadekomst, medførte til sidst, at de internationale observatører blev evakueret. Det sår stor tvivl om den korrekte gennemførelse af denne valghandling, men også om udviklingen i landet efter valget.

Jeg håber, at dette land, der engang var et mønsterdemokrati på det afrikanske kontinent, vil få held til at komme ud af denne blindgyde med valgmæssige konfrontationer.

Den store deltagelse ved valgurnerne trods spændingerne er et udtryk for ivorianernes store bekymring for deres lands fremtid. Jeg finder det derfor afgørende vigtigt, at man respekterer borgernes vilje, som den er udtrykt gennem stemmeafgivelser i et valg, der tidligere er blevet aflyst seks gange.

Côte d'Ivoire har en mulighed for at gøre en ende på et tiår med provisoriske regeringer og politiske og militære kriser, der har splittet landet i et loyalt syd og et oprørsk nord. Den eneste bæredygtige løsning er, at vælgernes vilje respekteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Situationen i Côte d'Ivoire må fordømmes på alle niveauer. Det er bekymrende at se, at vælgernes suveræne vilje ikke respekteres, og at den præsidentkandidat, som ifølge Côte d'Ivoires uafhængige valgkommission vandt valget, er blevet forhindret af forfatningsdomstolen i at indtræde i sit embede. Der blev meldt om tilfælde af alvorlige angreb på frihedsrettighederne under den anden valgrunde, herunder ikke mindst om et klima med spændinger og vold med adskillige døde og tilskadekomne til følge. Den politiske situation i Côte d'Ivoire er uholdbar, forfatningsdomstolens holdning er uacceptabel, og hr. Gbagbos dårlig-taber-attitude strider mod de demokratiske principper og retsstatsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter fuldt og helt opfordringen i denne beslutning til hr. Gbagbo om at træde tilbage og overgive magten til Alassane Ouattara, den demokratisk valgte præsident i Côte d'Ivoire.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi har pligt til at sikre, at man respekterer de valgresultater, der kommer fra valgstederne, for de udtrykker det ivorianske folks vilje. De resultater, forfatningsrådet i Côte d'Ivoire har udsendt, er i modstrid med disse menneskers vilje. Vi kan ikke acceptere dette forfatningsstridige og antidemokratiske røveri. Den 28. november 2010 blev hr. Ouattara erklæret retmæssig vinder af præsidentvalget af den uafhængige valgkommission for Côte d'Ivoire (CEI) og af næsten hele det internationale samfund. Det er bydende nødvendigt for stabiliteten i landet og underregionen som helhed, at der hurtigst muligt bliver sat en stopper for hr. Gbagbos forhalingsstrategi.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den politiske situation i Côte d'Ivoire er yderst kritisk. Principielt mener jeg, det ikke er EU's job at fungere som global politistyrke, eftersom fremmede lande skal kunne afgøre deres egne skæbne uden at behøve EU's eller USA's velsignelse. I dette tilfælde står vi imidlertid ikke over for det ivorianske folks vilje, men en etableret elites tyranniske undertvingelse af folket. For nogle år siden havde vi en situation i Europa, hvor folk blev tvunget ind i en højst tvivlsom statsform af politiske kræfter, som rådede over de nødvendige militære midler. Det er vigtigt, at disse kræfter ikke bliver tvunget væk fra deres positioner med voldelige midler. Det er dog lige så vigtigt, at der anvendes fredelige midler til at lægge pres på disse personer, så det gøres svært for dem at fortsætte deres uretfærdige politikker. Af den grund har jeg stemt for dette forslag til beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne beslutning er motiveret af den alvorlige politiske og institutionelle krise i Côte d'Ivoire efter den anden runde af præsidentvalget den 28. november 2010.

Valget, som blev overvåget af FN og EU, fandt sted på generelt set tilfredsstillende vis. De resultater, som Côte d'Ivoires uafhængige valgkommission fremlagde, da den bekendtgjorde hr. Outtaras sejr, er imidlertid blevet forkastet a landets forfatningsdomstol, som har omstødt resultatet under påberåbelse af svig i nogle områder og udråbt den nuværende præsident, Laurent Gbagbo, som vinder.

Da den eneste kilde til demokratisk legitimitet er det almindelige valg, hvis resultat blev bekræftet af FN, anvender Parlamentet denne beslutning, som jeg stemmer for, til at kræve, at hr. Gbagbo træder tilbage og overgiver magten til Alassane Ouattara, og til kraftigt at fordømme tilfældene af intimidering af EU-observatører. Med denne beslutning bifalder Parlamentet Det Europæiske Råds beslutning om at vedtage særlige foranstaltninger mod dem, der hindrer fredsprocessen og national forsoning, samtidig med at det støtter EU's beslutning om at indføre sanktioner mod Laurent Gbagbo.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Enorm enstemmighed i dag i afstemningen om situationen i Côte d'Ivoire. I Parlamentets beslutning, som blev stemt igennem med et stort flertal, står der, at Parlamentet betragter almindeligt valg som den eneste kilde til demokratisk legitimitet, og at valgresultatet er blevet bekræftet af FN. Parlamentet kræver derfor, at hr. Gbagbo træder tilbage og overgiver magten til Alassane Ouattara; opfordrer indtrængende alle politiske kræfter og væbnede styrker i Côte d'Ivoire til at respektere folkets vilje, som den kom til udtryk i resultatet af valget den 28. november 2010, der blev bekendtgjort af CEI og bekræftet af FN's generalsekretærs særlige repræsentant; beklager dybt de voldelige sammenstød, der gik forud for bekendtgørelsen af valgresultaterne fra anden runde af præsidentvalget i Côte d'Ivoire, og udtrykker sin dybeste solidaritet med ofrene og deres pårørende; beklager også tilfældene af politisk obstruktion og intimideringsforsøg mod medlemmer af CEI, hvilket i sidste ende forårsagede en forsinkelse af offentliggørelsen af de foreløbige resultater, således at forløbet af den demokratiske valgproces blev besværliggjort.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0705/2010

 
  
MPphoto
 
 

  Sonia Alfano (ALDE), skriftlig. – (IT) Jeg synes, det var en god idé, at Kommissionen mødte op i Parlamentet i dag for at berette om forbuddet mod brug af ikke-stimulusberigede bure til æglæggende høner, som vil træde i kraft fra januar 2012. Oplysningerne om status for gennemførelsen er ikke særlig lovende, og der er således brug for en meget kraftig reaktion over for medlemsstater, som på grund af magelighed ikke har gjort fremskridt i nogen tid. Forbuddet mod disse bure har været kendt siden 1999, og de medlemsstater, der er kommet til senere, var udmærket klar over, at de var nødt til at reagere i forhold til dette spørgsmål i overensstemmelse med præcise tidsforløb. Forsinkelser kan ikke accepteres. Tidsfrister skal respekteres, for at EU's handlinger kan fremstå troværdige. I henhold til EUF-traktaten skal EU håndhæve sine politikker, idet man tager vare på dyrs velfærd og betragter dem som sansende væsener. Vi kan ikke altid gemme os bag problemet med konkurrencedygtighed, der ikke bør betragtes som et spørgsmål om kvantitet og priser, men frem for alt også om kvalitet, miljømæssig bæredygtighed og etik. Den kritiske og bevidste forbruger skal være i centrum for en ny økonomisk model, som EU bør være i spidsen for. Jeg håber derfor, at Kommissionen hurtigt og beslutsomt vil gå videre med at gennemføre Rådets direktiv 1999/74/EF for at beskytte både dyr og forbrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, idet jeg er fortaler for en vis fleksibilitet over for dem, der allerede har påbegyndt denne tilpasningsproces, men som ikke har været i stand til at fuldføre den på grund af den aktuelle krise. Fra 1. januar 2012 vil opdræt af æglæggende høner i ikke-stimulusberigede bure være forbudt, og dermed vil minimumsstandarderne for beskyttelse af æglæggende høner være fastlagt. Det er derfor vigtigt at vide, at Kommissionen kan vise, hvilke fremskridt medlemsstaterne har gjort med hensyn til at forberede sig til forbuddet mod opdræt af æglæggende høner i konventionelle bure fra 1. januar 2012, hvilke foranstaltninger den vil træffe i forhold til medlemsstater, hvis producenter ikke overholder reglerne, og hvilke foranstaltninger den vil træffe for at forebygge en eventuel unfair konkurrence fra tredjelande på markedet for æg i EU efter 1. januar 2012.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) For godt 10 år siden vedtog EU et direktiv, hvor hensigten var at beskytte æglæggende høner mod de rædselsfulde forhold, de blev opdrættet under af alt for mange landmænd. En række medlemsstater har anmodet om en revurdering af direktivet, idet de begrunder anmodningen med den væsentlige forringelse af sektorens vilkår, der er undermineret af stigende foderpriser på grund af spekulation på kornmarkedet. Direktivet bør gælde senest fra 2012. To år før tidsfristen er der mange landmænd, der langtfra lever op til de nye standarder. I sin aktuelle beslutning opfordrer Parlamentet Kommissionen til at stå fast i spørgsmålet. Det bifalder, at Kommissionen har indledt en rådslagning med professionelle inden for sektoren, men henstiller til Kommissionen, at den afviser at bevilge den ekstra tid, nogle landmænd anmoder om. Det er 10 år, siden direktivet trådte i kraft.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Fra 1. januar 2012 vil der ikke længere blive solgt æg lagt af høner, der holdes i konventionelle bure på mindre end 550 cm. Mange industrielle landbrug lever imidlertid endnu ikke op til standarden. Der vil kunne blive mangel på æg, og forbrugerpriserne kan stige, i de tilfælde hvor nogle medlemsstater ikke er parate til at overholde forbuddet. Det ville også medføre øget import af æg fra tredjelande, som ikke altid overholder sundhedsstandarderne i EU. Derfor har Parlamentet råbt vagt i gevær. Producenter og medlemsstater er blevet kaldt til orden, så de reagerer hurtigt, især i betragtning af at de indtil nu har haft mere end 12 år til at overholde lovgivningen. Producenter, som har foretaget investeringer for at overholde den, og opdrættere af fritgående høns bør kunne konkurrere på fair vilkår i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den sag, der her er bragt på bane, er grundlæggende, ikke blot på grund af spørgsmålet om dyresundhed og -velfærd, men også på grund af nødvendigheden af at sikre anvendeligheden og effektiviteten af direktiv 1999/74/EF, således at potentielle konkurrenceforvridninger undgås. Det har allerede vist sig i andre situationer i forbindelse med dyretransport, at visse producenters og distributørers manglende anvendelse og overholdelse af EU-regler skaber unfair konkurrence og markedsforvridninger. Det er derfor bydende nødvendigt, at Unionen viser handlekraft med hensyn til at gennemtvinge anvendelse og overholdelse af sine direktiver i hele sit område, således at markedet kan fungere mere effektivt uden fravigelser og forvridninger, idet disse regler respekteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Forbuddet mod konventionelle bure i 2012 er en kæmpe succes for dyrevelfærden. Disse fælles standarder skal imidlertid gælde i hele EU, ellers er de formålsløse. Det er afgørende, at vi kæmper for denne tidsfrist i hele EU af hensyn til dyrene og til de producenter, som allerede har investeret i alternative måder at drive landbrug på. For at skabe lige konkurrencevilkår skal Kommissionen sikre, at æg, der ikke produceres på den rigtige måde, ikke kommer ind på markedet i EU. Som minimum skal forbrugerne kunne identificere æg og ægprodukter, der er produceret i overensstemmelse med EU-standarder. Jeg var kristendemokraternes talsmand for dyrevelfærd i Forbundsdagen i Tyskland, da Parlamentet vedtog dette forbud. Dengang forsvarede jeg beslutningen, fordi den skulle gælde for hele EU. Jeg forventer, at Kommissionen træffer passende skridt til at sikre, at tidsfristen overholdes i alle medlemsstaterne. Det betyder, at der ikke bør findes flere konventionelle bure i EU efter 2012.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Forbuddet mod opdræt af æglæggende høner i konventionelle bure træder i kraft i januar 2012. Risikoen for, at mange virksomheder ikke vil kunne overholde det, bekymrer os. Vi frygter også, at der vil blive mangel på forsyninger, og at priserne på æg vil stige, idet det ikke vil være tilladt at sælge æg fra landbrug, som ikke overholder Rådets direktiv 1999/74/EF. Jeg stemte for beslutningen, fordi en udsættelse ville være utænkelig, men vi har støttet lande som f.eks. Spanien og Portugal i at indføre et instrument, der garanterer en blød overgang for virksomheder, som har påbegyndt ændringer af deres opdrætssystemer, men som ikke vil have fuldført processen inden tidsfristen. Jeg ønsker ikke at skade dyrevelfærden og bede om udsættelse, men at understrege nogle afgørende punkter, som der er behov for kraftigt at gentage. For det første og ud fra gensidighedsprincippet anmodes Kommissionen om at gennemføre et overvågningssystem for kontrol af kvaliteten af æg, der importeres til EU, og garantere, at EU-standarder og -regler overholdes fuldt ud. Dernæst anmodes medlemsstaterne om at indføre foranstaltninger i deres regionale udviklingsplaner for at støtte sektoren for æglæggende høner i disse vanskelige tider.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder kraftigt denne beslutning, hvori det kræves, at alle bestemmelser i direktiv 1999/74/EF om velfærd for æglæggende høner bliver gennemført i fuldt omfang af alle medlemsstater inden fristen den 1. januar 2012. Det tilkendegives, at enhver forlængelse af fristen eller indfasningsperiode for nogen medlemsstats vedkommende er uacceptabel, i betragtning af at producenterne allerede har haft 10 år til at overholde reglerne, samt at det ville få alvorlige følger for en vellykket og rettidig gennemførelse af nogen form for dyrevelfærdsregler fremover. Kommissionen anmodes også om at indlede omgående og effektive traktatbrudssøgsmål, og herunder give store bøder med afskrækkende virkning, på grund af manglende overholdelse af alle forhold i direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) 11 år efter at en bestemmelse er vedtaget er det svært at forstå, at der er truffet så få skridt til at gennemføre den. Det kan hovedsagelig tilskrives Kommissionen, som førhen ofte har udvandet sine tidligere bestemmelser, så de ikke længere blev taget alvorligt. Hvis det faktisk viser sig også at blive tilfældet her, at der indgås et dovent kompromis, vil det endnu en gang underminere EU's troværdighed. Jeg ønsker inderligt, at der efter 1. januar 2012 ikke længere vil findes landbrug med ulovlige æglægningsbure på markedet, eller at disse som absolut minimum vil blive ramt af så store strafafgifter, at de ikke længere vil være i stand til at have en konkurrencefordel. Af den årsag stemte jeg for beslutningsforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for ændringsforslag 2, der blev stillet af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), fordi mange producenter allerede er begyndt at investere med henblik på at modernisere deres opdrætssystemer eller lige er ved at gå i gang med sådanne investeringer. Disse investeringer kan ikke gennemføres fra den ene dag til den anden, og det ville være urimeligt at straffe de pågældende producenter. Med dette ændringsforslag vil et betydeligt antal rumænske – og ikke kun rumænske – producenter kunne påbegynde moderniseringsarbejder i den kommende periode, så de ikke bliver nødt til at ophøre med deres aktiviteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) I Rådets direktiv 1999/74/EF fastlægges det, at ikke-stimulusberigede bure ikke længere må anvendes fra 1. januar 2012. De europæiske landmænd vil skulle vælge, om de vil omdanne deres systemer til stimulusberigede bure – som er større og forbedrer dyrenes velfærd – eller opdrætte æglæggende høner udenfor på jorden eller i økologiske systemer. Ifølge nylige undersøgelser mener man, at 30 % af EU-landmændene stadig bruger ikke-stimulusberigede bure. Der er iagttaget reelle problemer med tilpasning til det nye system inden de tidsfrister, der er fastlagt i direktivet. Det er f.eks. tilfældet i Italien. Via mødet i Landbrugs- og Fiskerirådet den 22. februar 2010 har Kommissionen udtalt, at man ikke vil indrømme undtagelser fra forbuddet. Et ændringsforslag til beslutningen betød imidlertid, at der blev fundet en mulig alternativ løsning for de producenter, som er begyndt at udskifte deres opdrætssystemer til fordel for de nye bure. Jeg stemte derfor for beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Dyrevelfærd generelt og for æglæggende høner i særdeleshed er en alvorlig affære. Som bevis herfor ikke blot lovgav EU om spørgsmålet i et direktiv fra 1999, hvor man forbyder æglægningsbure for æglæggende høner fra 1. januar 2012, men gennemførelsen af teksten i national ret skabte også uenighed mellem vallonerne og flamlænderne i 2004. I denne diskussion er det vigtigt at være fornuftig og finde en løsning, der tager hensyn til både dyrevelfærd og de økonomiske interesser, der er på spil. De, der siger, at fællesskabets regler skal overholdes, at unfair konkurrence mellem opdrættere skal undgås, og at en overgangsperiode på 12 år er tilstrækkelig tid til at afskrive investeringerne, har ret.

Modstanderne kræver imidlertid lidt fleksibilitet i reglerne, navnlig i disse vanskelige tider, og de siger, at en overgang til stimulusberigede bure eller systemer uden bure vil koste fjerkræsektoren, der ikke modtager direkte støtte fra den fælles landbrugspolitik, enorme summer, og de har også ret. Derfor støttede jeg de tre ændringsforslag stillet af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), som afspejler hverdagens realiteter for alle opdrætterne i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med vedtagelsen af denne beslutning opfordrer Parlamentet Kommissionen til at fastholde forbuddet mod æglægningsbure fra den 1. januar 2012, som fastsat i direktivet om æglæggende høners velfærd (1999/74/EF), og kraftigt at modsætte sig ethvert forsøg fra medlemsstaterne på at sikre en udsættelse af denne frist; det understreger principielt, at en udsættelse af dette forbud eller undtagelser herfra vil få alvorlige konsekvenser for æglæggende høners velfærd, forårsage markedsforvridninger og straffe de producenter, der allerede har investeret i systemer uden bure eller systemer med stimulusberigede bure, og udtrykker sin dybe foruroligelse over, at et væsentligt antal medlemsstater og ægproducenter ikke vil kunne overholde fristen i 2012.

 
  
MPphoto
 
 

  Csanád Szegedi (NI), skriftlig. – (HU) Jeg støtter afgjort tanken om, at der skal findes en løsning i de tilfælde, hvor en producent allerede har påbegyndt en udskiftning af bure, men sandsynligvis ikke vil kunne fuldføre denne proces inden udløbet af 12-årsperioden. Sådanne landmænd skal have hjælp til at sikre, at de kan fuldføre opgraderingen af deres landbrug snarest muligt trods deres knappe ressourcer. Af den grund stemte jeg for ændringsforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte imod beslutningen, selv om jeg absolut går ind for at beskytte dyrevelfærden. Det er ikke til diskussion, at der er brug for tilpasninger for at overholde direktivkravene, der indeholder et forbud mod konventionelle bure, men vi bør give alle medlemsstater lige meget tid til at gennemføre det. De problemer, mange europæiske producenter har, hvad angår tilpasning til forordningerne, der skal træde i kraft den 1. januar 2012, vil medføre en mangel på konsumæg på markedet og en betydelig prisstigning på sådanne æg, en ringere konkurrenceevne i sektoren i forhold til æg importeret fra tredjelande, og, højst sandsynligt, at produktioner indstilles eller skæres meget ned. Inden en endelig indførelse af forbuddet bør vi vurdere gennemførelsesstatus for direktivet, da en vurdering af denne art kunne føre til forslag om overgangsløsninger, hvor der sker en gradvis udfasning af ikke-stimulusberigede bure, uden at man skaber ulemper for de producenter, der allerede har efterlevet forordningerne.

 
  
 

(Mødet hævet kl. 13.00 og genoptaget kl. 15.00)

 
Seneste opdatering: 3. maj 2011Juridisk meddelelse