Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om seks forslag til beslutning om Brasilien: udlevering af Cesare Battisti⁽¹⁾.

  Mara Bizzotto, forslagsstiller. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I henhold til folkeretten er en politisk flygtning en person, som på grund af frygt for at blive forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, medlemskab af en bestemt socialgruppe eller politisk holdning befinder sig uden for sit eget land.

Cesare Battisti er ikke politisk flygtning. Uanset den beskyttelse, som Frankrig tilbød ham i årevis, taler vi om en massemorder, som udførte eller beordrede fire mord, og som har skjult sig bag et påskud om politisk kamp for at undgå en livstidsdom. Det er en skændsel, at et stort land som Brasilien kan nægte at udlevere en ustraffet forbryder ved at give ham status som politisk flygtning. De italienske myndigheder og frem for alt ofrenes slægtninge insisterer på, at denne forbryder skal indbringes for domstolene.

Over for præsident Lulas arrogante afvisning af at udlevere ham kan EU ikke svigte den italienske regering. Europa har brugt og skal bruge alle de diplomatiske instrumenter, vi har til rådighed, for at sikre, at hr. Battisti udleveres til Italien, selv hvis det koster en ophævelse af samarbejdsaftalerne med Brasilien.

  Anneli Jäätteenmäki, forslagsstiller. – (FI) Hr. formand! Respekt for de retlige instansers uafhængighed og deres beslutningers overensstemmelse med loven er en af forudsætningerne for retsstatsprincippet og et demokratisk samfund. Alle fortjener retten til en retfærdig rettergang, og en dom afsagt af en uafhængig domstol bør respekteres.

I denne sag besluttede den brasilianske højesteret at tillade udlevering af Battisti. De beslutninger, der blev truffet i Italien, om at anmode om udlevering, var truffet i henhold til loven. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandlede ikke appellen, og sagen af med andre ord afgjort.

Nu skal de brasilianske myndigheder handle for at sikre, at loven gennemføres, og udlevere Battisti. Min gruppe håber, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil gøre sit yderste for at sikre, at retssystemet og retsstatsprincippet efterleves.

  Raül Romeva i Rueda, forslagsstiller. – (ES) Hr. formand! Sandheden er, at jeg ikke har gjort noget forsøg på at skjule mit ubehag ved dette spørgsmål og denne situation, da jeg virkelig mener, at vi står over for et vigtigt spørgsmål. Men det er et spørgsmål, der vedrører både Italien og Brasilien, og der er mange fora, hvor jeg mener, at vi skal håndtere det. Jeg er imidlertid ikke overbevist om, at dette forum, som ønsker at drøfte beslutninger om overtrædelser af menneskerettigheder i hele verden, er det rette.

Det siger jeg i al respekt, og som udgangspunkt er jeg helt solidarisk med alle ofre for terrorisme i alle dele af verden, ikke mindst denne. Det siger jeg for at tilskynde til generelle overvejelser om, hvordan disse spørgsmål ender med at blive drøftet en torsdag eftermiddag, når vi, og det vil jeg gerne understrege, i denne forbindelse har en sub judice-situation og en beslutning, der allerede er vedtaget.

Det er vanskeligt for vores gruppe at støtte denne beslutning, og derfor føler vi os forpligtede til at stemme hverken for eller imod. Det agter vi at gøre, og det vil jeg understrege, ikke fordi spørgsmålet ikke fortjener overvejelser, men kun fordi vi mener, at dette hverken er tidspunktet eller stedet at gøre det.

  Roberta Angelilli, forslagsstiller. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Med denne beslutning opfordrer vi de europæiske institutioner til at spille en rolle med hensyn til at bekræfte retten til retfærdighed og lovlighed i udførelsen af deres diplomatiske funktioner.

I dag anmoder Parlamentet højt og tydeligt om, at chartret om grundlæggende rettigheder ikke blot betragtes som en samling dokumenter, og at borgerne ikke kun opfattes som forbrugere i det fælles marked, men som indehavere af umistelige grundlæggende rettigheder, der ikke er til forhandling. Familiemedlemmerne til ofrene for Cesare Battisti – som dræbte fire uskyldige, hårdarbejdende mennesker i et sanseløst blodbad foran deres families og børn – var her i går i tillid til dette.

Vi stoler lidenskabeligt og med loven i hånd, at alle her i dag gør deres, og i disse sidste sekunder af mit indlæg vil jeg bede mine kolleger bruge et minut til at mindes ofrene.

  David-Maria Sassoli, forslagsstiller. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er samlet her i dag for at huske på, at Parlamentet og de demokratiske institutioner skal beskytte og støtte familiemedlemmer til ofre for terrorisme og tilbyde den retfærdighed, som den europæiske offentlighed kræver.

I det forslag til beslutning, vi har fremsat og snart skal stemme om, påpeger vi, at forbindelserne mellem Brasilien og EU er baseret på gensidig anerkendelse af og respekt for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder. Der sættes derfor ikke spørgsmålstegn ved vores venlige forhold til Brasilien.

Jeg vil gerne påpege, at den anklagede, Cesare Battisti, er blevet fundet skyldig i fire mord i Italien. Selv om hr. Battisti er flygtning, var han under sin retssag, som blev gennemført i overværelse af hans forsvarsadvokat, retligt sikret, at det italienske retssystem havde fungeret i alle instanser, og at han blev idømt to livstidsdomme.

Selv Frankrig, som Cesare Battisti tidligere var flygtet til, besluttede i 2004 at godkende Italiens anmodning om udlevering i erkendelse af hans forbrydelser og tilsvarende domme, fordi Cesare Battisti er en forbryder, som skal bringes for en domstol. Brasiliens modstridende adfærd er vanskelig at forstå, ikke mindst fordi de brasilianske myndigheder ikke officielt har anerkendt ham som politisk flygtning, hvilket er en af grundene til at ophæve den bilaterale aftale mellem Italien og Brasilien vedrørende udlevering.

Derfor var den brasilianske højesterets beslutning uforståelig for ofrenes familier og den brede offentlighed. Vi repræsenterer et rettighedernes Europa, der forsvarer alles rettigheder. Ofrene har ret til at vide, at de, der er skyldige i så forfærdelige forbrydelser, afsoner deres dom i et fængsel i deres eget land.

  Ryszard Czarnecki, forslagsstiller. – (PL) Hr. formand! Jeg er ikke italiener, jeg er ikke brasilianer, jeg er borger i en EU-medlemsstat, og jeg ønsker ikke, at EU bliver en Union, som mister sin proportionssans, en Union, hvor en forbryder har samme rettigheder som ofrene for deres forbrydelser og deres familier. Det er uacceptabelt. Det er et spørgsmål om visse grundlæggende standarder – jeg vil faktisk kalde det menneskelige standarder – og ikke europæiske. Jeg taler som en, der ikke er særlig følelsesmæssigt involveret, og som vel så kan se køligt og objektivt på situationen, og for mig ser det ud, som om der er opstået en vis ubalance, hvilket er utænkeligt for vores skatteydere og vælgere. Jeg tænker her på den beslutning, der er truffet af den brasilianske højesteret, og som er uforståelig og vil være uforståelig for alle, der ser på sagen.

  Mario Mauro, for PPE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, hr. Romeva i Rueda! I går fortalte familiemedlemmerne til ofrene for Cesare Battistis koldblodige mord på en pressekonference her i Parlamentet med stor værdighed igen om det, der ligger til grund for denne tragiske sag.

Det handler ikke om hævn, men om, at retfærdigheden skal ske fyldest. Fordi retfærdigheden skal ske fyldest, skal Cesare Battisti udleveres, og fordi hr. Battisti skal udleveres, håber vi med denne beslutning, at Parlamentet myndigt og med stor troværdighed kan forstærke dette udsagn: Det handler ikke om hævn, men om, at retfærdigheden skal ske fyldest.

EU er et politisk projekt, hvor vi har kombineret vores værdier og idealer for endeligt at få sat en stopper for ideologiernes magt, de totalitære ideologier, vilkårlig vold og terrorismens grænseløse ondskab. For at gennemføre dette projekt siger vi igen højt og klart: Lad os ikke søge hævn, men sikre, at retfærdigheden sker fyldest.

  Gianluca Susta, for S&D-Gruppen. – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det sker alt for ofte, at intellektuelle eller magtfulde institutioner i nogle lande nægter at forstå terrorismefænomenet i Italien og sår tvivl om vores retssystems troværdighed.

Da dette er retsgrundlaget for at afvise at udlevere Cesare Battisti, kan vi kun afvise det. Cesare Battisti, et menneske med en noget tvivlsom fortid, er produktet af en tid, hvor tusindvis af unge, hvoraf mange var fortvivlende ensomme, valgte væbnet kamp som middel i en politisk kamp og endte med at gøre den fremmedgørende, utopiske drøm, de troede på, til en forbrydelse. Andre lande har oplevet lignende tragedier, men ingen har hidtil tilbudt fortalerne for disse en chance for at forandre sig, til forskel fra Italien, der i kampen mod terrorisme virkelig har cementeret sin følelse af national enhed.

På baggrund af appellen fra ofrenes familiemedlemmer kræver vi derfor, at Cesare Battisti indbringes for det italienske retssystem, der, som det har gjort i hundredvis af andre sager om tidligere terrorister, som nu er integreret i samfundslivet og det civile liv, vil vise, at det at blive dømt også er at gøre bod, som italieneren Cesare Beccaria lærte den vestlige retlige civilisation, og ikke blot handler om chikane eller brutalitet, som de brasilianske myndigheder frygter.

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Vi behandler en sag, som egentlig ikke er uopsættelig, men det skorter ikke på emner, der virkelig er uopsættelige, såsom fængslingen af og mordet på fagforeningsfolk i Colombia, undertrykkelse og død i Honduras eller den tragiske situation i de israelsk besatte områder af Palæstina.

Hvis De ønsker at tale om Brasilien, ville det være mere relevant at udvise vores solidaritet med de personer, der er ramt af de storme, som for nylig har hærget i staten Rio de Janeiro og især i byerne Nova Friburgo, Petrópolis og Teresópolis, hvor over 700 mennesker er døde og mere end 13 000 mennesker gjort hjemløse, og som har forårsaget ufattelige skader.

Det er beklageligt, at Parlamentet ikke har sagt noget om denne tragedie og ikke har bedt Kommissionen om at udtrykke solidaritet med Brasiliens præsident og tilbyde den nødvendige bistand. Fra disse pladser lykønsker vi derfor Brasiliens nye præsident, Dilma Roussef, med hendes nylige valg. Vi udtrykker solidaritet og dyb beklagelse over de tragiske følger af stormene, og det omfatter også den brasilianske kongres, familierne til ofrene for denne tragedie og alle mennesker i Brasilien.

Med hensyn til denne beslutning understreger vi nødvendigheden af at respektere de beslutninger, der træffes af Brasiliens legitime myndigheder, som tilbageholder Cesare Battisti, og at afvente Brasiliens legitime myndigheders beslutninger uden pres fra Parlamentet. Jeg foreslår derfor, at vi trækker forslaget tilbage for at undgå en beklagelig beslutning.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Francesco Enrico Speroni (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne svare min kollega, der sagde, at der var mange andre uopsættelige anliggender at drøfte osv., bare for at slå fast, at dette til forskel fra mange andre uopsættelige anliggender, der helt bestemt fortjener vores interesse, bestemt er et uopsætteligt anliggende, der ikke blot involverer et land uden for EU, men også et i EU, og vi tænker her også på borgere, som er blevet dræbt eller er blevet handicappet, og som er europæiske borgere.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Jeg har allerede sagt og gentager nu, at dette ikke reelt er et uopsætteligt anliggende. Vi ved, at de legitime myndigheder i Brasilien behandler denne sag, og at den italienske statsborger tilbageholdes i Brasilien. Det, vi siger, er derfor, at Parlamentet ikke bør lægge pres på de legitime myndigheder i Brasilien. Vi skal afvente de beslutninger, de træffer, når den tid kommer. Med hensyn til uopsættelige anliggender har vi en lang række, også i Brasilien med solidaritet med ofrene for stormene, hvor 700 mennesker er blevet dræbt.

  Roberta Angelilli (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har bare et enkelt spørgsmål til fru Figueiredo. Mener De ikke, at 30 år – for der er gået mange år, siden disse mennesker blev dræbt – er nok til, at retfærdigheden endelig skal ske fyldest som et uopsætteligt anliggende?

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Som vi allerede har sagt og nu gentager, handler det om, hvordan vi behandler denne sag. Vi drøfter den på et tidspunkt, hvor vi burde behandle uopsættelige anliggender. Selv ud fra det, fru Angelilli har sagt, står det klart, at den kunne have været behandlet på andre tidspunkter, og at den stadig kan behandles på et andet tidspunkt, men ikke som et uopsætteligt anliggende. Hvad der er uopsætteligt, er solidaritet med de 700 mennesker, som er døde i de sidste par dage i Brasilien på grund af stormene.

  Fiorello Provera, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Cesare Battisti er ikke en romantisk helt, som nogle har afbilledet ham, men en ond morder med en fortid som røver, som der blevet kendt skyldig i at dræbe fire mennesker ved nakkeskud.

Han har uberettiget nydt godt af hr. Mitterrands doktrin om politisk asyl og er blevet beskyttet og idealiseret af visse venstrefløjsintellektuelle i Frankrig. Efter at være flygtet til Brasilien for at undgå at blive sendt tilbage til Italien og i fængsel blev hr. Battisti reddet af præsident Lula på grund af en fejlagtig beslutning, der sandsynligvis blev truffet af politiske årsager uden hensyn til ofrenes og familiemedlemmernes lidelser.

Parlamentets anmodning til de brasilianske myndigheder og til Kommissionen, fru Figueiredo, er ikke kun en anmodning om respekt for retsreglerne og de bilaterale aftaler, men sigter også mod at fastslå princippet om, at ideologiske begrundelser ikke kan berettige en morders handlinger, og intet land må sikre, at han ikke straffes.

Vi må aldrig glemme, at der ligger en etisk værdi i at afsone en dom, og at dette er en moralsk erstatning til ofrene. Dette er grundlaget for den sociale kontrakt, der samler alle samfund, der er civiliserede eller forsøger at være det.

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! 31 år efter blodsudgydelserne og de barbariske mord, der blev udført af Cesare Battisti og his hans bande, er dette stadig ikke blevet glemt.

Smerten hos ofrenes familiemedlemmer, som vi hørte i går på en pressekonference i Strasbourg, er et ægte bevis herfor. Det var hr. Mastella – daværende justitsminister i den italienske regering – som gjorde en stor indsats gennem institutionerne for at sikre, at retfærdigheden endelig sker fyldest i Battisti-sagen.

I dag er det Parlamentet – der udviser ekstraordinær enhed med et fælles forslag til beslutning – som sammen med ofrenes familiemedlemmer, Italiens borgere og hele landet beder et andet land, der er ven med Europa, om øjeblikkelig udlevering af Cesare Battisti, som er en forbryder og terrorist, og som er blevet endeligt domfældt, for at få sat et endeligt punktum i denne vanskelige og smertelige episode, der har trukket ud alt for længe.

  Carlo Fidanza (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! "Egentlig var han en småsvindler og småforbryder, men han var begavet, og som jeg mente han, at han kunne blive politiker. De mennesker, der blev mest følelsesmæssigt og fysisk skadet af hans bandes forbrydelser, har aldrig bedt om hævn, men selv nu beder de høfligst om sandhed og retfærdighed. Ikke, fordi det er en livstidsdom, men fordi dommen er afsagt, og for at dommen, der er afsagt i henhold til reglerne i vores retssystem, kan respekteres og fuldbyrdes". Disse ord er Arrigo Cavallinas, som rekrutterede Cesare Battisti i fængslet, hvor han aftjente en dom for røveri, og her taler han om hr. Battisti, hans forbrydelser og ofrenes familier.

Dette er selve essensen af hele affæren: Han var en gemen forbryder, der genopfandt sig selv som terrorist, og som er idømt fængsel på livstid for at have udført eller beordret mordene på fire forsvarsløse mennesker efter være blevet beskyttet først i Mexico, så i Frankrig og nu i Brasilien af et netværk af internationale støtter, som om han var en romantisk revolutionær og ikke en skruppelløs morder.

Derfor er udleveringen af Cesare Battisti til Italien ikke bare sidste akt i en lang historie om påstået politisk forfølgelse, som nogle lænestolsintellektuelle stadig vil bilde os ind, men et legitimt krav fra en medlemsstat – som ikke at forglemme var med til at stifte EF – i EU om at få de internationale traktater og dets eget retssystem respekteret.

(Bifald)

  Charles Tannock (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne anfægte Deres beslutning om at tildele de spontane indlæg ud fra, hvem der ikke har talt i forhandlingen om Pakistan. Dette er en helt anden forhandling om et andet emne. Hidtil har det været en debat mellem portugisisktalende og italiensktalende. Det er udmærket, men måske ønsker andre lande også at give udtryk for deres holdning sammen med andre delegationer fra andre politiske grupper.

  Formanden. – Jeg er helt enig i, at dette er en helt anden forhandling, men vi har afsat to minutter, så jeg kan give taletid til to personer. Hvordan ville De gøre det, hvis De sad i min stol? Jeg vil gerne være retfærdig og give alle, der ikke havde ordet under det foregående punkt en chance, og give repræsentanterne for de enkelte politiske grupper en chance. Det forholder sig sådan, at især vores italiensk kolleger talte, så det vil jeg være opmærksom på og især give ordet til ikkeitalienske medlemmer.

  Eija-Riitta Korhola (PPE). – (FI) Hr. formand! Jeg forstår til en vis grad den frustration, som nogle af mine kolleger føler over for den uopsættelige karakter af en beslutning om Cesare Battisti.

Sidst i december, efter at præsident Lula da Silva havde udstedt en beslutning om ikke at tillade udlevering, meddelte Berlusconi, at han ville hjemkalde sin ambassadør i Brasilien og fortsætte kampen for at få Battisti udvist til Italien. Dette er utvivlsomt en del af den samme kamp.

Dette gør imidlertid ikke Battistis forbrydelser mindre alvorlige. Han har nu undgået det italienske retsvæsen i 30 år, og indtil videre har han derfor undgået en livstidsdom for mord. Forholdet mellem EU og Brasilien er baseret på tillid, eftersom man respekterer demokratiet, retsstatsprincippet, og menneskerettighederne. Det er uacceptabelt, at forbrydere ophøjes til politiske flygtninge.

  Corina Creţu (S&D). – (RO) Hr. formand! Jeg mener, at respekten for retslig uafhængighed – en grundlæggende standard, som EU og Brasilien har til fælles – bør have forrang frem for alle andre overvejelser. Jeg mener virkelig, at de fremragende forbindelser mellem de to parter på både økonomisk og politisk niveau vil blive understøttet af et lige så godt samarbejde om retlige anliggender, således at Cesare Battisti, der blev idømt livstid for fire mord og andre forbrydelser, kommer til at afsone sin dom under den lovgivning, som gælder for ham.

Der findes en bilateral udleveringsaftale mellem Brasilien og Italien. Derfor skal vi appellere til Brasilien om at respektere denne aftale. Eftersom striden har politiske aspekter på højeste plan, mener jeg, at man bør indlede en dialog med den nye brasilianske statsleder.

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL). – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er en smule forbavset over antallet af medlemmer i salen her torsdag eftermiddag. Jeg plejer at være her hver torsdag eftermiddag, og jeg finder denne pludselige interesse for menneskerettighedsspørgsmål ret usædvanlig.

Jeg ville have hilst dette velkommen, hvis ikke jeg havde bemærket, at de fleste tilstedeværende er italienske medlemmer, som normalt ikke interesserer sig for menneskerettigheder, og som oven i købet ofte er de første til at ...

(Protester)

Kære kollega, hvis De vil have, at jeg skal høre, hvad De siger, skal De tale ind i mikrofonen, og så vil jeg svare Dem. Det er, hvad man kan kalde en personlig anklage. De er italiensk, jeg er fransk, og jeg respekterer Dem som italiener. Enhver kan se, at der trods alt er flere italienske medlemmer i Parlamentet, hvilket mildt sagt er usædvanligt for en torsdag eftermiddag. Jeg er her selv hver torsdag eftermiddag, min herre! Hver torsdag eftermiddag er jeg her i plenum!

(Tilråb)

Lad mig få ro til at tale! Jeg plejer ikke at afbryde mine kolleger, og jeg vil ikke acceptere at blive afbrudt! Hr. formand, må jeg ikke nok få min tildelte taletid?

(Formanden bad taleren fortsætte)

Jeg har også bemærket, at de italienske medlemmer normalt er de første, der beder om at få deres demokrati respekteret, og at ingen skal blande sig i italienske anliggender. Sådan er det. Det kan man se ved bare at læse protokollen fra Parlamentets forhandlinger. Vi sidder ikke her for at finde ud af, om Cesare Battisti er skyldig eller ikke skyldig. Jeg ved – og nu taler jeg til Dem – at blyets år er en vanskelig periode for italienere at acceptere. Det ved jeg. Jeg ved, at der var mange ofre. Men jeg ved også, at ikke alle de skyldige i terrorangreb kom for en domstol i Italien. Jeg gentager: Ikke alle de skyldige i terrorangreb kom for en domstol i Italien!

(Tilråb)

Kan De ikke lade mig tale uden at afbryde? Man skulle tro, at vi sad i et nationalt Parlament! Sådan gør vi ikke i Parlamentet! Hr. formand, kunne jeg ikke få lov til at tale uden at blive afbrudt?

(Formanden bad taleren afslutte)

Jeg mener ikke, at vi her en torsdag eftermiddag skal blande os i forbindelserne mellem Brasilien og Italien. Vi sidder her for at sikre, at retten til en retfærdig rettergang respekteres, det er jeg helt enig i, men lad os give den brasilianske højesteret tid til at nå frem til at afsige sin kendelse. Sagen verserer nu ved de brasilianske domstole, højesteretten har endnu ikke afsagt sin kendelse, og dette spørgsmål hører ikke under ...

(Formanden afbrød taleren)

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

– (FR) Hr. formand! Normalt respekterer jeg mine kolleger, og jeg er parat til at besvare spørgsmålet. Jeg vil meget gerne have, at de udviser den samme tolerance over for mig.

  Roberta Angelilli (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis De respekterer Deres kolleger, fru Vergiat, burde De absolut ikke sige, at Deres italienske kolleger aldrig interesserer sig for menneskerettigheder.

Jeg har været her i 16 år. De kan gennemgå mit arbejde i Parlamentet, og jeg fortjener bestemt ikke at få en lektion i menneskerettigheder af Dem.

På mine kollegers vegne vil vi gerne spørge, om De ikke skammer Dem over at så tvivl om disse fire mennesker.

Ved De, hvilket arbejde disse mennesker havde? De var meget ydmyge mennesker. En var sikkerhedsvagt, en var slagter, en anden handlende og endnu en var medlem af de offentlige sikkerhedsstyrker.

I går fortalte børnene af disse mennesker, som var mellem 10 og 15 år gamle dengang, at de hver eneste dag husker deres fædre ligge i en blodpøl. Mener De virkelig, at det er hensigtsmæssigt at yppe kiv?

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL). – (FR) Hr. formand! Jeg anser dette som et spørgsmål i form af en personlig anklage. Nej, jeg skammer mig ikke, fru Angelilli, fordi jeg pointerede, at jeg betragter blyets års som nogle vanskelige år for Italien. Jeg mener virkelig, at blyets år var vanskelige år for Italien! Jeg ved, hvor mange ofre der var i Italien. Jeg interesserer mig personligt for denne periode.

Så nej, jeg skammer mig ikke. Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved ofrene. Jeg stiller spørgsmålstegn ved, at italienske medlemmer bruger et møde en torsdag eftermiddag, der er forbeholdt menneskerettighedsspørgsmål, til at diskutere et spørgsmål, der udelukkende vedrører Italien og Brasilien. Jeg mener ikke – og jeg håber, at kommissæren også vil svare sådan – at EU har noget som helst at gøre i en sag mellem Italien og Brasilien. Det er ikke EU's rolle. Disse møder er forbeholdt menneskerettigheder! Hvad mere er, fru Angelilli, har jeg ikke belært Dem om dette spørgsmål!

  Formanden. – Jeg tager ikke flere spørgsmål med blå kort. Vi har hørt argumenterne, og vi har hørt modargumenterne. (Vi går nu videre til næste taler.)

  Mario Mauro (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har et punkt til forretningsordenen med udgangspunkt i artiklen om fastsættelsen af dagsordenen. Jeg vil blot pointere, at dette spørgsmål er sat på dagsordenen som følge af en beslutning truffet af Formandskonferencen, som efterfølgende blev godkendt ved en afstemning på plenum i mandags.

Det er ikke på dagsordenen som følge af et ønske fra de italienske medlemmer. Det er en officiel handling, som først Formandskonferencen og dernæst hele Parlamentet har ønsket.

(Bifald)

  Oreste Rossi (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! EU skal virkelig sørge for, at traktaten mellem Brasilien og Italien, der har til formål at regulere bestemmelser og procedurer for samarbejdet på udleveringsområdet, overholdes.

Den brasilianske højesteret har godkendt udleveringen af Cesare Battisti, der er fundet skyldig ved omkring syv retssager, og som er blevet idømt fire livstidsdomme in absentia for lige så mange mord med endelige domfældelser fra de italienske retlige myndigheder. Det er utroligt, at den afgående brasilianske præsident har nægtet at udlevere denne forbryder til Italien. For at vise sin ekstreme foragt for vores land tog en gruppe venstreorienterede parlamentsmedlemmer på besøg hos Cesare Battisti i fængslet og tog billeder af sig selv, mens de fejrede det med ham.

EU har fremragende handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Brasilien og kan ikke undlade at gribe ind for at håndhæve lovgivningen og ofrenes slægtninges ret til retfærdighed. Så sent som i går mødtes ofrenes slægtninge med medlemmer af Parlamentet i Strasbourg, og – for en gangs skyld – var alle enige uanset deres politiske tilhørsforhold.

  Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Kommissionen er fuldt ud opmærksom på den afgående brasilianske præsidents beslutning om at nægte at udvise en italiensk borger, hr. Battisti, der er dømt in absentia til fængsel på livstid og adskillige andre fængselsdomme ved en italiensk domstol.

Jeg har taget Deres synspunkter i denne sag til efterretning, og jeg deler Deres følelser over for ofrene og deres familier. Men Kommissionen mener ikke, at den har mulighed for at gå ind i denne sag. EU har ikke indgået nogen udleveringsaftale med Brasilien, og selv om vi havde, ville vi ikke have ret til at gribe ind i enkelte udleveringssager. En beslutning om udlevering mellem EU's medlemsstater eller mellem EU's medlemsstater og tredjelande kan udelukkende træffes af retsvæsenet.

Italiens forbindelser med Brasilien om strafferetligt samarbejde er omfattet af en bilateral udleveringsaftale, der blev indgået i 1989. De brasilianske myndigheder har brugt deres enebeføjelser i henhold til lovgivningen til at nægte at udlevere hr. Battisti.

Jeg vil gerne helt klart sige, at i forbindelse med udlevering er jeg ikke i tvivl om, at det italienske retsvæsen opfylder de høje standarder, der forventes af EU's medlemsstater.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om lidt.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Ana Gomes (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg er modstander af initiativet med denne beslutning, fordi jeg mener, at sagen om udleveringen af Cesare Battisti ikke hører hjemme i en uopsættelig forhandling her i Parlamentet om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, ganske enkelt fordi der ikke er tale om et brud på menneskerettighederne, demokratiet eller retsstatsprincippet i Brasilien, og ligeledes fordi spørgsmålet ikke er uopsætteligt. Der er tale om en juridisk og politisk tvist mellem Brasilien og Italien, og sagen verserer ved den brasilianske højesteret. I dag bør Parlamentet sende to andre budskaber til Brasilien: et om solidaritet i forbindelse med katastrofen, hvor mere end 700 mennesker mistede livet, og et om tilfredshed med det demokratiske valg af præsident Dilma Rousseff. Brasilien er uden tvivl et demokratisk land, der har gjort betydelige fremskridt i politisk, civil, social, økonomisk og kulturel sammenhæng i det seneste årti, og det er en model for kampen mod fattigdom og sult takket være regeringens programmer mod sult og for familieydelser.

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig. – (EN) Retsstatsprincippet skal holdes i hævd. De offentlige institutioners troværdighed afhænger af dette. Brasiliens præsident Lula fik tilladelse af den brasilianske højesteret til at udlevere Cesare Battisti, en italiensk statsborger, der blev dømt for fire mord blandt andre anklager. Den 31. december 2009, præsident Lulas sidste dag i embedet, nægtede han at udlevere Battisti til Italien. Jeg forventer, at de brasilianske myndigheder træffer en apolitisk og uforbeholden endelig afgørelse, en afgørelse, der er i overensstemmelse med retsstatsprincippet. Retsstatsprincippet er grundlæggende for forbindelserne mellem Brasilien og EU. Vores traktater er baseret på principperne om menneskerettigheder og retfærdighed. Jeg har tillid til, at disse principper er gensidige.