Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

– Redegørelser fra Rådet og Kommissionen om Europa 2020;

– betænkning(A7-0040/2011) af Berès for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker [KOM(2011)0006 - C7-0033/2011 - 2011/0007(CNS)];

– redegørelse fra Kommissionen om gennemførelse af retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

  János Martonyi, formand for Rådet. − (EN) Fru formand! Jeg sætter stor pris på denne lejlighed til at komme her og tale til Dem om et emne, der er af særlig betydning for det ungarske formandskab, nemlig Europa 2020-strategien. Ja, den er faktisk af særlig betydning for os alle.

Det er klart, at Europa skal løfte en række alvorlige udfordringer, hvis vi ønsker fortsat at kunne konkurrere med resten af verden. Nogle af disse udfordringer er affødt af den finansielle og økonomiske krise, men nogle af dem hænger sammen med vores begrænsede kapacitet og beslutsomhed med hensyn til at opfylde målsætninger og mål for Lissabonstrategien for 2010.

Som det så ofte er sagt, kan en krise være en mulighed – både ifølge den antikke græske og den kinesiske fortolkning. Det kan være en mulighed for et gennembrud, for en løsning og for at gøre fremskridt. Det er derfor, vi mener, at krisen i øjeblikket er en central betingelse for at motivere medlemsstaterne til hurtigt at vedtage en ny EU-strategi for job og intelligent, bæredygtig og rummelig vækst. Det er Europa 2020-strategien.

Jeg er overbevist om, at denne strategi vil spille en vigtig rolle med hensyn til at hjælpe Europa med at komme sig over krisen og komme stærkere ud af den, både internt og på internationalt plan, ved at sætte skub i produktivitet, vækstpotentiale, social samhørighed og økonomisk styring.

Det er væsentligt, hvis vi skal kunne forblive konkurrencedygtige globalt, ikke mindst over for hastigt voksende markeder i Asien. Det er også væsentligt, hvis vi skal opretholde den sociale model, vores levevis, der er et centralt kendetegn ved Europa, som er dyrebar for os alle, og som vi skal bevare.

2020-strategien bekræftede EU's fem overordnede mål, der udgør fælles målsætninger for medlemsstaternes og EU's aktion til fremme af beskæftigelsen, forbedring af betingelserne for innovation, forskning og udvikling, opfyldelse af vores klimaforandrings- og energimål, forbedring af uddannelsesniveauerne og fremme af social integration, især gennem nedbringelse af fattigdommen.

Som led i opfyldelsen af disse mål udviklede og præsenterede Kommissionen syv flagskibsinitiativer med de foranstaltninger, den foreslår at træffe for at styrke det indre marked og sætte skub i vækst og job. Det drejer sig om Den digitale dagsorden for Europa, Innovation i EU, Unge på vej, Et ressourceeffektivt Europa, En industripolitik for en globaliseret verden, En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job samt Europæisk platform mod fattigdom.

For hvert initiativ skal både EU og de nationale myndigheder samordne deres bestræbelser, så foranstaltningen på nationalt plan og på EU-plan gensidigt styrker hinanden.

I december 2010 indeholdt den første gennemførelsesrapport, som formandskabet udarbejdede i tæt samarbejde med Kommissionen og det kommende ungarske formandskab, en oversigt over det arbejde, der er iværksat siden lanceringen af strategien i juni. Rapporten sætter fokus på det vigtigste arbejde, der er gjort i Rådet i alle dets former, i forbindelse med de syv flagskibsinitiativer. Endvidere understreges de teknologiske fremskridt, der er nået på de forskellige politikområder, som spiller en vigtig rolle i den nye strategi, dvs. det indre marked, samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken. Rapporten indeholder også en liste over de aktiviteter og initiativer, der er gennemført på EU-plan inden for de seneste seks måneder, for EU's fem overordnede mål.

Lad mig understrege nogle vigtige elementer vedrørende økonomisk styring. Gennemførelsen af den økonomiske styringsreform er en grundlæggende betingelse for at bekæmpe krisen og give den europæiske økonomi en saltvandsindsprøjtning. Derfor hænger 2020-strategien tæt sammen med det, der er kendt som det "europæiske semester", som er et nyt makroøkonomisk overvågningsinstrument, der skal anvendes for første gang under dette formandskab. Denne nye proces begyndte i januar 2011 med fremlæggelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse.

Det ungarske formandskab er særlig opmærksomt på at sikre, at det europæiske semester forløber smidigt og vellykket. Med henblik herpå vil vi afholde en række forhandlinger på alle relevante rådsmøder op til Det Europæiske Råd i marts.

Især har Rådet (almindelige anliggender) fået til opgave at udarbejde en sammenfattende rapport til sit møde den 21. marts, hvor man vil fastlægge de vigtigste budskaber om det arbejde, som iværksættes på de forskellige sektorråd. Denne rapport vil blive præsenteret for Det Europæiske Råd i marts og skal danne grundlag for drøftelserne med det formål at skabe enighed om en række prioriteringer for strukturreformer og finanspolitisk konsolidering.

Efter det Europæiske Råds møde i marts færdiggør medlemsstaterne udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer og de stabilitets- eller konvergensrapporter, der skal forelægges Kommissionen i april. Herefter skal der arbejdes videre med henblik på at udarbejde landespecifikke henstillinger, som medlemsstaterne skal tage hensyn til, når de lægger sidste hånd på deres budgetter for 2012 og gennemfører deres vækststrategier. Jeg erkender, at denne tidsplan er meget stram, men vi håber at være færdige i juni eller juli.

2020-strategien er nøglen til at sikre EU's fremtidige økonomiske succes. Den hænger tæt sammen med den økonomiske styringsreform, som også kommer til at spille en central rolle. Medmindre vi forbliver konkurrencedygtige og kan sikre stærk vækst i fremtiden, vil vi finde det stadig vanskeligere både at opretholde et tilstrækkelig højt socialt beskyttelsesniveau internt og at gøre Europas stemme gældende om begivenheder eksternt.

Det er den største udfordring for Europa i de kommende år. Jeg er helt sikker på, at vi kan regne med Europa-Parlamentets støtte til, at vi kan opfylde disse mål.

FORSÆDE: Jerzy BUZEK
Formand

  Formanden. − Hr. rådsformand! Tak for Deres indledende tale. Vi taler om et meget vigtigt emne, nemlig Europa 2020-strategien. Vi befinder os i en krise, og arbejdsløshedstallet er meget højt, hvilket er den største trussel for vores borgere. Beskæftigelsespolitikken er derfor helt afgørende, også under 2020-strategien. Vi byder kommissæren med ansvar for det område, László Andor, velkommen i Europa-Parlamentet.

  László Andor, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Som De ved, vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse i forbindelse med Europa 2020-strategien i sidste måned. Den årlige vækstundersøgelse bryder med fortiden og sætter gang i det første forløb med samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester.

Hovedidéen bag det europæiske semester er meget enkel, idet det skal sikre den økonomiske og monetære unions stabilitet. Vi har ikke andet valg end at foretage en forudgående samordning af økonomiske politikker i EU. Gældskrisen i nogle lande i euroområdet for nylig illustrerer dette alt for tydeligt. Denne stærkere og mere krævende tilgang viser, at EU anerkender, hvor tæt indbyrdes forbundne medlemsstaternes økonomier er, og hvordan politiske valg i én medlemsstat kan påvirke de øvrige.

Det bliver en virkelig test for EU at forvalte det europæiske semester. At styrke det politiske ejerskab til strategien og lokale partnerskaber har været en central prioritet for os. Udfordringen nu er at påvise, at EU kollektivt kan identificere, hvilke centrale politiske reformer der er mest presserende, og give de rette politiske svar.

Den årlige vækstundersøgelse er meget klar om de vigtigste prioriteter. Den indeholder en integreret genopretningsstrategi med 10 prioriterede aktioner under tre hovedoverskrifter: for det første en stram finanspolitik og omstrukturering af finanssektoren for at øge den makroøkonomiske stabilitet, for det andet strukturreformer til fremme af beskæftigelsen og endelig vækstfremmende foranstaltninger.

Vi har noteret os Deres bekymringer om, at de centrale budskaber i den årlige vækstundersøgelse kunne se ud til at adskille sig fra de integrerede retningslinjer. Jeg ønsker dog at være helt klar om dette. Kommissionen har bevidst valgt at koncentrere dette års årlige vækstundersøgelse om de mest umiddelbare udfordringer, der følger af den aktuelle økonomiske krise og behovet for at fremskynde de reformer, som er nødvendige for den økonomiske genopretning og jobskabelsen. Den årlige vækstundersøgelse er helt i overensstemmelse med de integrerede retningslinjer, herunder beskæftigelsesretningslinjerne.

Jeg ser positivt på Parlamentets støtte til Kommissionens forslag om at bevare beskæftigelsesretningslinjerne uændrede for 2011. Det er faktisk afgørende at sikre stabile politiske rammer indtil midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien i 2014, så medlemsstaterne har tid nok til at gennemføre de nødvendige reformer.

Retningslinjerne for beskæftigelsen danner også grundlag for udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen (en del af den årlige vækstundersøgelse), hvori de mest presserende foranstaltninger på beskæftigelsesområdet afdækkes. Det gælder for det første indførelse af beskæftigelsesvenlige beskatningssystemer ved at flytte beskatningen væk fra beskæftigelsen, for det andet mindskelse af opsplitningen af arbejdsmarkedet, for det tredje fjernelse af barrierer for at afbalancere arbejds- og privatliv, for det fjerde støtte til ledige gennem uddannelse og jobsøgningstjenester af høj kvalitet med henblik på at få ledige tilbage i arbejde eller i selvstændig beskæftigelse og endelig forøgelse af ældre arbejdstageres deltagelse på arbejdsmarkederne.

Mere vigtigt skal beskæftigelsesretningslinjerne danne grundlag for mulige landespecifikke henstillinger, som Rådet kan rette til medlemsstaterne i medfør af traktatens artikel 148.

Den årlige vækstundersøgelse danner grundlag for drøftelserne på forårsmødet i Det Europæiske Råd i marts og for den økonomisk-politiske vejledning, der skal sendes til medlemsstaterne. Kommissionen forventer, at medlemsstaterne tager hensyn til denne vejledning, når de udarbejder deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og de nationale reformprogrammer under Europa 2020-strategien.

Kommissionen vil gennemgå de nationale reformprogrammer, der ventes i anden halvdel af april. På grundlag af denne gennemgang og i overensstemmelse med traktaten vil vi foreslå landespecifikke politiske retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til, når de færdiggør deres budgetter for 2012. De politiske retningslinjer ventes vedtaget af Rådet inden sommer.

Lad mig slutte af med at understrege betydningen af Deres rolle for en vellykket gennemførelse af Europa 2020 og især de syv flagskibsinitiativer. Deres rolle som medlovgiver er grundlæggende for en vellykket gennemførelse heraf. At få fastlagt de rette rammebetingelser er afgørende, hvis vi skal opfylde målene for Europa 2020. Drøftelserne om den nye flerårige finansielle ramme begynder snart. Kommissionen vil fremsætte sine forslag senest i juni. Deres rolle som budgetmyndighed sammen med Rådet bliver afgørende for at sikre, at Europa 2020-prioriteterne bliver afspejlet i EU-budgettet. Hvis vi skal være troværdige, skal vi sikre, at vores finansielle prioriteter er i overensstemmelse med vores strategier og politiske prioriteter.

I en tid med en stram finanspolitik er det vigtigere end nogensinde at vise, at EU har merværdi, og at en euro, der bruges på EU-niveau, kan have større virkning end en euro, der bruges nationalt.

For at sikre, at Europa 2020 bliver en succes, har vi brug for politisk ejerskab på alle niveauer. Kun hvis alle spiller deres rolle, kan vi nå vores mål og sætte den rette kurs for fremtidig vækst.

  Pervenche Berès, ordfører. – (FR) Hr. formand, hr. rådsformand, hr. kommissær! På vegne af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender vil jeg gerne sige, hvor meget jeg sætter pris på denne første lejlighed til at forhandle det europæiske semester og den betydning, det bør have for den årlige vækstundersøgelse i dette halvår.

Inden for disse rammer har kommissæren sammen med medlemmer af kollegiet besluttet at forny beskæftigelsesretningslinjerne, og Parlamentet har til hensigt at anerkende den beslutning. Vi vil blot gerne gøre opmærksom på tre punkter.

Det første vedrører indholdet af denne årlige vækstundersøgelse. Det slår os, at spørgsmålene om beskæftigelse og arbejdsløshed synes at komme efter målene om budgetkonsolidering. Når De rejser disse spørgsmål, som hænger direkte sammen med arbejdsmarkedets funktion, føler vi, at De bryder samfundspagten mellem medlemsstaternes befolkninger og deres regeringer. De foreslår, at pensionsalderen skal sættes op, at arbejdsløshedsunderstøttelsen skal sættes ned, at lønniveauer og mekanismer til beregning heraf skal ændres, og at forretninger skal have lov til at holde åbent om søndagen.

Vi mener, at det udgør et særdeles farligt brud på samfundspagten. Vi mener også, at der bør være større opmærksomhed om de mest sårbare befolkningsgrupper, hvad enten det er unge, kvinder, ældre eller handicappede. Vi synes også, at der er en betydelig fare for, at budgetkonsolidering bliver opfattet som alfa og omega i denne årlige vækstundersøgelse.

Vores anden bekymring er, at De – som De selv har sagt – vil udarbejde nationale reformprogrammer på grundlag af denne årlige vækstundersøgelse. Det er imidlertid her, vigtige sager vil blive besluttet. Hvordan udnytter De forhandlingen om disse spørgsmål i Parlamentet, nu hvor retningslinjerne bliver fornyet? Hvordan forestiller De Dem en demokratisk forhandling om dette spørgsmål? Hvordan forener De artikel 148 om samordning af beskæftigelsespolitikker med artikel 121 om samordning af økonomiske politikker?

Der er en del forvirring for Europa-Parlamentet i dag, eftersom vi samtidig behandler Europa 2020-strategien, formand Van Rompuys arbejdsgrupper, pakken om økonomisk styring, som Parlamentet lægger en hel del arbejde i, samt en revision af traktaten for at opretholde EU's finansielle stabilitetsmekanisme. Og mens det er i gang, drøfter vi også en mulig ændring af den mekanisme. De iværksætter det europæiske semester, samtidig med at kansler Merkel og præsident Sarkozy iværksætter konkurrenceevnepagten. Samtidig med alt det fornyer De beskæftigelsesretningslinjerne, som højst sandsynligt kun bliver et meget vagt område, der skal defineres i disse nationale programmer.

Så jeg vil gerne gøre Dem opmærksom på vores tredje bekymring, hr. kommissær. Da det sidste år med støtte fra det belgiske formandskab lykkedes os at ændre beskæftigelsesretningslinjernes retning, var der ét punkt, vi lagde stor vægt på, og det var spørgsmålet om styring. Hvad mener vi med denne styring? Det betyder, at man ikke kan føre økonomiske og sociale politikker med succes, hvis de ikke er ledsaget af ægte demokratisk debat. Nu betyder demokratisk debat at give magt til Europa-Parlamentet, magt til de nationale parlamenter og virkelig respektere, inddrage og integrere arbejdsmarkedets parter. Vi har ofte indtryk af, at De med Deres forslag ser bort fra disse elementer, som er uløseligt knyttet til vores landes demokratiske liv.

Medmindre vi får styr på dette spørgsmål, mener jeg, vi er i fare for at blive usammenhængende, for at vende vores befolkninger væk fra det, vi prøver at opnå sammen, og for at ignorere det, der er nøglen til vores succes, nemlig fællesskabsånden.

  Sharon Bowles, ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. − (EN) Hr. formand! Vi er ved at bevæge os ind i en ny tid for økonomisk styring. Det eksisterende europæiske semester giver en struktur, som de integrerede retningslinjers eksisterende værktøjer i henhold til traktatens artikel 121 og 148 bør indarbejdes i med stærk inddragelse af Parlamentet.

Ser man bredere på det, er det netop i semestret, at overvågning af stabilitets- og vækstpagten og makroøkonomisk tilsyn kan gå op i en højere enhed med Europa 2020-strategien og de integrerede retningslinjer. Det betyder, at semestret kan danne en sammenhængende ramme for de forskellige økonomiske styringsprocesser i EU på en måde, så de gensidigt styrker hinanden. Mere bredt understreger Økonomi- og Valutaudvalget, at økonomisk styring skal bygge på fællesskabsmetoden. Processerne skal være gennemsigtige og ansvarlige, hvis de skal skabe forbindelse til borgerne og få støtte fra dem. Det bemyndiger Parlamentets inddragelse.

Hvor Parlamentet allerede har fået en rolle, skal det have den nødvendige tid til at opfylde sit demokratiske mandat. Økonomi- og Valutaudvalget står skulder ved skulder med Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om at forfølge det krav.

  Corien Wortmann-Kool, for PPE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Den finansielle og økonomiske krise har gjort det smertelig klart, at vores konkurrenceevne og dermed vores sociale markedsøkonomis bæredygtighed er i fare. Derfor må vi nu tage ved lære af krisen, hvis vi skal udnytte vores indre marked bedre, støtte vores pensioners bæredygtighed og også gøre arbejdsmarkedet i stand til at fungere bedre.

Vores gruppe ser derfor positivt på den årlige vækstundersøgelse og konklusionerne fra ECOFIN af 15. januar 2011, hvori der tilskyndes til ambitiøse forventninger til det europæiske semester.

Alle i Parlamentet ønsker et Europa med bæredygtig økonomisk vækst med sunde virksomheder og arbejdspladser nok til alle vores borgere. Det kan vi kun opnå med en stabil valuta og en stabil økonomi. For at nå begge dele skal medlemsstaterne holde orden på deres hjemlige finanser, for det vil ikke kun hjælpe os med at forebygge problemer som dem, vi i øjeblikket er vidner til i medlemsstater, der kæmper med brølende underskud og gæld, men vil også lægge grunden til vækst og job til vores borgere og også til vores børn og fremtidige generationer.

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) vil fortsat arbejde for en stærk europæisk økonomisk lovgivningspakke, der bygger på tre søjler: en stærk stabilitets- og vækstpagt, ambitiøs makroøkonomisk overvågning og en ambitiøs Europa 2020-strategi. Imidlertid kræver det, at vi benytter fællesskabsmetoden og involverer Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Hvis vi gør det, vil vi ikke have brug for en ny konkurrenceevnepagt, fordi vi allerede vil have nået vores mål.

  Udo Bullmann, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær, hr. rådsformand! Jeg har lyttet nøje til, hvad De har sagt, jeg har læst den årlige vækstundersøgelse, jeg har læst konklusionerne fra ECOFIN, og nu er jeg fuldstændig klar over én ting: EU gennemlever ikke kun en økonomisk krise, men også en politisk krise. Det, De anbefaler os, er ikke nyt. Bed Deres medarbejdere om at vise Dem dokumenterne fra de sidste 10 år. Det samme kan ses i dem alle, nemlig, at de offentlige udgifter er for høje, og den eneste mekanisme til justering til nye tider vedrører lønninger, og de er altid for høje. Jeg har ikke set nogen andre anbefalinger. Hvad enten det regner eller sner, hvad enten vi oplever en krise eller et opsving – det er altid den samme ideologi, men det har ikke noget som helst med den empiriske økonomiske virkelighed at gøre.

Jeg vil gerne foreslå Dem noget. Send de mennesker, der skriver den slags for Dem, der udfører de økonomiske analyser i Rådet og Kommissionen, over til Økonomi- og Valutaudvalget engang. Vi vil gerne lære Deres økonomiske modeller at kende. Vi ønsker at diskutere med dem, om de ikke kan se, at Europa står på randen af recession. Fjern de tyske eksporttal og de tyske vækstrater f.eks., så vil De se, hvad jeg taler om. Jeg vil så spørge, hvorfor der ikke står et eneste ord om investeringer – når vi har det hidtil laveste investeringsniveau, som vi ikke længere selv har råd til – hvorfor står der ikke et eneste ord om indkomstforbedringer og intet om at følge cyklusserne eller om den kendsgerning, at vi omsider skal lære at skabe vækst sammen, eller om hvordan vi kommer ud af krisen. Der står intet om nogen af disse ting i Deres dokumenter.

De forsømte begyndelsen af året, og De vil skulle gøre en stor indsats for at opfylde de europæiske borgeres forventninger. Lad mig dog fortælle Dem noget. Hvis det er i den ånd, De har til hensigt at træffe en beslutning i marts om den økonomiske styringspakke og reformen af stabilitets- og vækstpagten, så vil min gruppe ikke være i stand til at gå med.

  Lena Ek, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! For et år siden forhandlede vi her i Parlamentet om, hvilke aktioner der var nødvendige for at imødegå den globale finanskrise. På det tidspunkt blev nogle af min gruppes forslag til økonomisk styring afvist som for ambitiøse og for vidtrækkende, men i dag glæder det mig at bemærke, at adskillige af vores forslag er virkelighed.

I dag er der dog en betydelig kløft mellem de ambitioner, der er anført i Europa 2020-strategien, og de finansielle ressourcer, som er nødvendige for at nå målene. I udkastet til budget for 2012 må Kommissionen tydeliggøre, klart identificere og synliggøre de udgifter, der vedrører strategien. Det gælder også for den kommende revision af den flerårige finansielle ramme.

Jeg vil også gerne henvende mig til medlemsstaterne direkte. Der er en klar uvilje blandt finansministrene i Rådet – også min egen, Anders Borg fra Sverige – til at investere i fremtiden. De nationale budgetter må afspejle Rådets erklærede ambitioner, og EU-projekterne har brug for budgetter, hvis de nogensinde skal realiseres. Mærk Dem mine ord, uden penge på det rette sted bliver der ingen vækst og jobstrategi, og vi risikerer en fiasko.

Jeg beder derfor indtrængende Kommissionen om at fremsætte mere konkrete lovforslag og medlemsstaterne om at vise et større engagement. Vi har brug for bindende forpligtelser til at nå de overordnede mål og for lovgivning på centrale områder, hvor der kan skabes job, såsom mål for energieffektivitet på et fælles EU-niveau. Eksisterende initiativer såsom den strategiske energiteknologiplan, programmet for livslang læring og handlingsplanen for energieffektivitet er allerede blevet vedtaget, men i Rådet undlod De at lægge penge på bordet. Vi har brug for at finansiere disse projekter. De har alle potentiale til at skabe job og vækst.

Med vores 2020-beslutning sender ALDE-Gruppen et stærkt budskab til Rådet om, at den nuværende styringsstruktur er for svag, den åbne koordinationsmetode har slået fejl, og fællesskabsmetoden bør genoprettes. Jeg tilslutter mig det enorme flertal bag den fælles beslutning. Det er et stærkt budskab fra Parlamentet om, at vi har brug for handling.

  Philippe Lamberts, for Verts/ALE Gruppen. – (EN) Hr. formand! De ved, at De Grønne er stærke tilhængere af et mere integreret Europa for at kunne sikre bæredygtig udvikling for vores borgere, men også for at sikre, at Europa har mulighed for at betyde noget på denne klode i det 21. århundrede.

– (FR) Vores tillid er i dag blevet alvorligt rystet på grund af Deres årlige vækstundersøgelse, fordi De her har afsløret en ideologisk stillingtagen, som ikke har noget at gøre med sagens kendsgerninger og har alt at gøre med ideologiske valg.

Hvad er Deres anbefaling helt nøjagtigt? At nedskære offentlige udgifter! Man får ikke stabile offentlige finanser ved at skære i de offentlige udgifter. Der tales ikke om indtægter. Målet er også at øge fleksibiliteten, at reformere – som De vil kalde det – arbejdsmarkederne, med andre ord klart at skabe flexicurity uden sikkerhed. De vil hævde, at vi skal træffe disse foranstaltninger for at kunne genoprette økonomien.

Det er imidlertid ikke alt. Der er også foranstaltninger for finanssektoren. Lad os tale om dem, for det er et godt eksempel på dobbeltmoral. Hvad har De at sige om foranstaltningerne vedrørende løn og offentlige udgifter? Vi må slå til snart og slå hårdt. Men når det drejer sig om finanssektoren, siger De, at vi skal se på tingene, undersøge virkningen og, frem for alt, have overgangsperioder.

Vedrørende økonomisk styring og budgetkonsolidering er De hurtig til at erklære: 1. januar 2001 – 1. januar 2012. For bankerne bliver det 1. januar 2019, som om der ikke var brug for nogen undersøgelse eller overgangsperiode til at hjælpe arbejdsmarkederne med at tilpasse sig eller skabe et stabilt grundlag for de offentlige finanser.

Kan De fortælle mig, hvad Europa 2020 har at gøre med alt det? Det er trods alt spørgsmålet, men det er ikke det, De fortæller mig om. Europa 2020, hr. kommissær, hr. rådsformand, bliver gjort fuldstændig umulig gennem de anbefalinger, De fremsætter i den årlige vækstundersøgelse.

De holder os for nar, når De foregiver, at det er muligt at føre de nødvendige investeringspolitikker på områder som forskning, uddannelse, fattigdomsnedbringelse, bekæmpelse af klimaforandringer samt beskæftigelse ved at føre de politikker, De anbefaler. Det er løgn, og efter min mening er denne forhandling en farce.

  Malcolm Harbour, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Min gruppe har underskrevet og vil støtte denne beslutning. Jeg siger ikke, at vi er enige i alting i den, men vi godkender det centrale afsnit. Jeg ønsker at sige dette til både Kommissionen og Rådet, og jeg vil læse den overskrift højt, som vi er blevet enige om: "Et håndfast indre marked og "Small Business Act" for at skabe arbejdspladser".

Hvor skal arbejdspladserne så komme fra? De skal komme fra private investeringsinitiativer og nyetablerede virksomheder. Vi ved allerede, at små virksomheder har været hovedlokomotivet for jobskabelsen over den seneste halve snes år. Mit budskab til både Kommissionen og Rådet i dag er, at alle 27 medlemsstater er nødt til at begynde at tage jobskabelsesinitiativer alvorligt i det indre marked. Vi tror alle på det indre marked, og medlemsstaterne har investeret enorme pengebeløb og ressourcer i at åbne markedet for tjenesteydelser, men har de fortalt deres virksomheder om det? Har de promoveret det indre marked? Har de fremmet nogen initiativer? Har de fremmet onlinehandel?

Hvorfor kommer de ikke frem til at gøre disse praktiske ting for at frigøre kraften af det, vi allerede har, sammen med alle de øvrige projekter, mine kolleger har talt om? De skal begynde på det i morgen, ja allerede i dag, i stedet for at tale om nogle af de mere langsigtede projekter. De bør trække i arbejdstøjet!

  Lothar Bisky, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Fru Harms sagde noget vigtigt i går. Der er næppe nogen udenforstående, der længere ved, hvilken strategi, hvilken stabilitetsmekanisme, hvilken pagt der bliver foreslået, suppleret, iværksat eller ændret af hvem og ifølge hvilke forordninger. En ting, der er klar, er, at Europa 2020-strategien indtil nu ikke har givet en løsning på de problemer, folk har oplevet under krisen. Tværtimod videreføres de forfejlede EU-politikker, der oprindelig var en del af årsagen til krisen. Strategien satser fortsat på stabilitets- og vækstpagten. Den skal nu strammes op og styrkes med bedre sanktionsmekanismer.

I praksis betyder det stramninger til skade for borgerne. Det betyder udvidelse af arbejdslivet, med andre ord pensionsnedskæringer. Hvorvidt indeksreguleringen af lønninger og vederlag nu skal afskaffes, eller grundlaget for forhandling mellem arbejdsmarkedets parter skal begrænses, eller arbejdstidsreglerne skal gøres mere fleksible – alt dette betyder løntilbageholdenhed og nedskæringer. Det betyder også nedbringelse af statens formative indgreb i samfundets økonomiske liv. I den forbindelse taler mange mennesker om at begrænse gælden. Det gør ingen forskel for mig, om det kaldes økonomisk styring, stabilitets- og vækstpolitik, konkurrenceevnepagt eller en henstilling fra Kommissionen på grundlag af den årlige vækstundersøgelse. Denne asociale politik er ikke noget, min gruppe og jeg kan støtte.

Det gør dog naturligvis en forskel, om parlamenterne stadig har noget at skulle have sagt om denne politik. Gårsdagens forhandling om proceduren for ændring af traktaten giver anledning til at håbe, at medlemmerne af Parlamentet er enige om ét punkt. Vi skal ikke give os selv lov til at vende tilbage til det 19. århundredes politik med regeringernes hemmelighedskræmmeri. Det er der ingen, der ønsker. På samme måde skal vi imidlertid heller ikke åbne mulighed for at gå tilbage til et Europa i to hastigheder.

  Mario Borghezio, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Energi 2020 er et omfattende program, men vi bør spørge os selv, om vi kan nå målet om 20 % vedvarende energi til tiden, ikke mindst fordi finanskrisen hæmmer investeringen.

Der resterer ét problem, nemlig at støtte solenergi. Vi støtter faktisk Kina, som nu er verdens førende eksportør af solpaneler, og Indien, den førende eksportør af vindkraftudstyr. Deraf følger behovet for at støtte forskning i fremstilling af solpaneler, der konstrueres og produceres i Europa, og fremme indførelse af stordriftsfordele i solcellesektoren ved i udstrakt grad at indføre sådanne anordninger, f.eks. i europæiske storbyer.

Man burde have gjort noget helt andet, idet der burde være blevet oprettet en paneuropæisk energivirksomhed for at beskytte en europæisk offentlig service, eftersom distributionsnettene og infrastrukturerne hertil allerede udgør eksisterende naturlige monopoler, som klart burde komme ind under samme ledelse.

På grund af overentusiastisk økonomisk liberalisme prioriterede man i stedet andre løsninger, der afgjort ikke gavner forbrugere eller brugere, men disse store monopolers aktionærer. Vi bør huske på, at produktionen af CO2 fra biler ikke er faldet i 150 år. Vi har ret til at spekulere på, om det kunne være på tide at støve projekter om forskning i vandmotorer af.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Hvis vi skal gennemføre beskæftigelseskapitlet af Europa 2020-strategien, er det af yderste vigtighed, at vi foretager justeringer af medlemsstaters og EU's immigrationspolitik.

Som det hedder i Kommissionens forslag, omfatter prioriteterne voksende deltagelse på arbejdsmarkedet, nedbringelse af strukturarbejdsløshed, udvikling af kvalificeret arbejdskraft for at opfylde arbejdsmarkedets krav, livslang læring osv.

Den storstilede import af arbejdstagere fra lande uden for EU vidner om en kortsigtet vision og er ude af trit med de prioriteter, jeg netop har nævnt. Omkring 25 mio. mennesker i EU er arbejdsløse. Lad os begynde med at hjælpe de mennesker i arbejde først i stedet for endnu en gang at ty til storstilet indvandring.

At bringe kvalificerede arbejdstagere ind i Europa eller forårsage det, man kunne kalde en hjerneflugt, skaber endnu større problemer i de pågældendes oprindelseslande, hvilket kun tjener til yderligere at trække indvandringen af ufaglærte ind i Europa. Det er en ond cirkel, og vi er nødt til at erkende, at ingen vil få gavn af den situation på længere sigt.

Det er på høje tid, at vi foretager en cost-benefit-analyse af indvandring fra lande uden for EU. Også det aspekt bør indgå i retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

  Marian-Jean Marinescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Europa 2020-strategien indeholder mål, der ikke kan nås uden at tillægge områder, som ikke eksplicit nævnes i den, passende betydning. Europa har brug for en dynamisk og konkurrencedygtig landbrugssektor, der kan yde et effektivt bidrag med at sætte skub i bæredygtig intelligent vækst, som også fører til inddragelse. Pålidelig fødevareproduktion, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og opretholdelse af den regionale balance og mangfoldighed i landdistrikterne er centrale elementer i en effektiv fælles landbrugspolitik og en produktiv landbrugssektor.

Industripolitikken har brug for infrastruktur. Gennemførelse af et indre jernbaneområde er et afgørende skridt i retning af deregulering af jernbanetransporten. Færdiggørelsen af det fælles europæiske luftrum og hurtig gennemførelse af SESAR-projektet er lige så vigtige. En af de vigtigste faktorer er udviklingen af transeuropæiske net, ikke bare inden for transport, men også i energisektoren, ved at bevilge tilstrækkelige finansielle ressourcer til projekter med høj værditilvækst for Europa. Nabucco-projektet vil f.eks. give alle medlemsstater fordele ved at fjerne EU's afhængighed af én kilde.

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

  Marita Ulvskog (S&D). – (SV) Fru formand! Hvis vi skal kunne starte igen efter den økonomiske krise, er det vigtigt, at folk har tillid. Richard Wilkinson, den britiske forsker, der har skrevet bogen "The Spirit Level", og som besøgte Europa-Parlamentet i Bruxelles i sidste uge, har beskrevet det udmærket: Vi skal have lighed, og vi skal have små kløfter, hvis vi skal have samfund, hvor der hersker sikkerhed og tillid. Det kan omsættes direkte til Europa 2020-strategien.

Hvis vi ønsker, at den skal lykkes, skal ansatte og deres fagforeninger for det første inddrages og respekteres. I øjeblikket bliver krisen imidlertid i stedet udnyttet til at angribe fagforeninger, ansatte og fri løndannelse og til at slå ned på arbejdsløshedsydelser og pensioner. Disse angreb må høre op.

For det andet skal vi kvinder i Europa naturligvis have samme muligheder som mænd. Det er ikke altid indlysende i Parlamentets beslutninger, men det skal være indlysende i praksis.

For det tredje skal en stærk moderne industri og industripolitik og langsigtede investeringer, bl.a. i infrastruktur, spille en central rolle i vores arbejde videre frem. Arbejdet på klimasmarte, ressourceeffektive processer og produkter, grøn energi og grønne job skal optrappes. Hvordan skal vi ellers konkurrere?

For det fjerde skal vi have klar støtte til energieffektivitetspolitikken. Vi ved, at vi ikke vil opfylde vores nuværende mål, fordi de ikke er bindende. Vi skal have bindende mål, fordi det er afgørende for, at vi kan blive i stand til at nå målene for vækst og konkurrenceevne, som er hovedelementerne i Europa 2020-strategien. Det lave ambitionsniveau og den manglende politiske vilje er forbløffende, især da foranstaltninger til fremme af energieffektivitet er en af de bedste og smarteste måder, hvorpå vi kan reducere finansielle omkostninger for forbrugerne, styrke virksomhederne og virkelig gøre en forskel.

  Elizabeth Lynne (ALDE). - (EN) Fru formand! Hvis vi ønsker, at Europa 2020-strategien skal blive en succes, så skal beskæftigelsesretningslinjerne gennemføres effektivt, og der skal etableres nationale reformprogrammer, som skal have den prioritering, de faktisk fortjener.

Vi er nødt til at sikre, at ingen lades i stikken. Arbejdsløsheden blandt ældre og handicappede er skandaløst høj. Det glæder mig, at der i begge tekster henvises til behovet for at gennemføre love mod forskelsbehandling på arbejdspladsen, således at jobbene er åbne for alle.

Det er vigtigt, at de mål, vi har vedtaget på EU-niveau, faktisk bliver nået. Ja, det er op til medlemsstaterne at fastsætte specifikke mål og overholde dem, men EU har en vigtig rolle at spille med at forbedre udvekslingen af god praksis. Derfor er jeg glad for, at punkt 27 i udvalgets beslutning gør dette meget klart.

Vi har brugt måneder på at se indad og forhandle om, hvilken form Europa 2020-strategien skulle have, men vi har retningslinjerne for beskæftigelsen. Det er på tide nu at begynde at gennemføre dem.

  Emilie Turunen (Verts/ALE). – (DA) Fru formand! Man taler meget om økonomisk ansvarlighed i Europa i disse dage, og økonomisk ansvarlighed identificeres ganske ofte med nedskæringer i offentlige udgifter og ganske sjældent med en forbedring af beskæftigelsessituationen. Jeg tror, at vi skal spørge os selv om, hvad der egentlig er økonomisk ansvarligt. Vi Grønne ser en meget stor modsætning i de førte politikker i Europa og i medlemslandene lige nu. På den ene side kan vi se den årlige vækstundersøgelse, og vi kan se det europæiske halvår føre til færre job og mindre vækst i Europa. Og på den anden side siger vi jo i EU 2020 og i retningslinjerne for beskæftigelsen, at vi vil skabe flere og bedre job. Det hænger ikke sammen.

Det er et faktum, at vi har 23 millioner arbejdsløse i Europa. Vi har 5,5 millioner arbejdsløse, som er unge under 25 år. Vi har flere og flere arbejdende fattige. Tallene er stigende, og de førte økonomiske politikker fører ikke til en forbedring af situationen. Jeg tror, at det er meget afgørende, hvis vi vil skabe nye job i Europa, at vi reelt implementerer EU 2020 og retningslinjerne for beskæftigelse ind i de økonomiske politikker. Det vil være økonomisk ansvarligt, men jeg tvivler på, at det kommer til at ske.

  Nikolaos Salavrakos (EFD). – (EL) Fru formand! Fattigdom, klimaforandringer, lave fødselstal, indvandring, energi og, endnu vigtigere, bekæmpelse af arbejdsløshed er de vigtigste problemer, EU i dag står over for. Det koster penge og kræver bevillinger at løse dem. Desværre bliver midlerne imidlertid skåret ned over hele Europa. Hvad betyder det? Det betyder, at Europa 2020-strategien er i fare og vil blive svær at nå. Imidlertid skal vi prøve.

Jeg synes, at vi skal være særlig opmærksomme på arbejdsløsheden, der er steget til det højeste niveau i 10 år. Jeg synes også, at vi skal sikre unge i Europa et højt uddannelsesniveau i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, og at fagene bør revideres, og medlemsstaterne bør forpligte sig til at reducere frafaldsprocenten i skolerne.

Ledige stillinger kræver specialiseret arbejdskraft. Jeg opfordrer EU til uden ophold at vedtage det foreslåede europæiske opdateringssystem for ledige stillinger, som også vil omfatte et europæisk kvalifikationspas. Det skal lykkes. Ord er ikke nok. Vi har brug for handling.

  José Manuel García-Margallo y Marfil (PPE). - (ES) Fru formand! Denne sag giver anledning til et spørgsmål, bare ét spørgsmål. Hvad kan vi gøre på EU-plan for at give arbejde til dem, der ikke har det?

For at besvare det spørgsmål ønsker jeg at gøre det første punkt, vi har vedtaget, klart. Der kan ikke være bæredygtig vækst uden en stabil makroøkonomi. Nogle af de hurtige løsninger, der er foreslået her, især fra medlemmer på venstrefløjen, ville betyde brød i dag og sult i morgen.

Det andet punkt, vi har vedtaget, er, at Europa 2020 er en samling gode hensigter, det lyder godt, men vi er nødt til at gå fra betragtning til handling. Hvad skal vi gøre? Hvordan skal vi finansiere de foreslåede initiativer og aktioner? Kan den ambition, der ligger i ordene i 2020-strategien forenes med de budgetnedskæringer, der er blevet bebudet?

Det tredje punkt, vi har vedtaget, er, at vi har brug for et fuldstændigt billede, hvis vi skal komme ind på det rette spor frem mod en stabil vækst. Indtil nu findes dette billede ikke. Det, der sker i øjeblikket i Rådet for Økonomi og Finans, viser, at der blandt medlemmerne er en enorm mængde spredte, usammenhængende og inkonsekvente idéer.

Der skal træffes tre vigtige foranstaltninger. For det første kan lande, der er ved at blive kvalt i vanskeligheder, ikke fortsætte, og det kan løses ved en fælles udstedelse af euroobligationer. For det andet skal de obligationer, der blev defineret i Monti-betænkningen, implementeres, men de er ikke nævnt i den økonomiske Europa 2020-strategi. For det tredje, skal vi bruge Den Europæiske Investeringsbanks ressourcer, hvoraf de to tredjedele er Kommissionens, og som kun skal firedobles på 10 år for at svare til de penge, som via Marshall-planen blev givet til genopbygning af den europæiske økonomi.

  Anni Podimata (S&D). – (EL) Fru formand! EU har nu i flere måneder forhandlet et effektivt, sammenhængende og levedygtigt svar på krisen, et svar, der skal sikre, at vores strategiske mål om levedygtig vækst, beskyttelse af beskæftigelsen, sociale fremskridt og social samhørighed vil blive nået.

Der er imidlertid to problemer. For det førte er forhandlingen om Europa 2020-strategien stadig – strukturelt set – afskåret fra den økonomiske styringspakke, fra det europæiske semester og fra den årlige vækstundersøgelse, og derfor har vi enten en opsplittet strategi eller parallelle strategier, dvs. strategier uden tilstrækkelig samordning, som således risikerer at underminere hinanden.

Det andet problem er, at Rådets og Kommissionens nuværende vægt er på opstramning af stabilitets- og vækstpagtens regler og budgetdisciplin og reform uden overbevisende svar eller løsninger for en effektiv gennemførelse og finansiering af Europa 2020-strategiens mål.

Jeg tror, der er risiko for – som det skete med Lissabonstrategien – at mange af vores mål ikke kommer længere end til tegnebordet, og jeg frygter, at det vil ske, medmindre vi kan præsentere overbevisende argumenter for den europæiske befolkning, der tager den værste tørn med krisen, der hverken kan eller bør være nødt til at følge de tekniske forhandlinger om reformen af stabilitets- og vækstpagten og om indikatorer og straffe. Vi må forstå, at vi ikke udelukkende kan fokusere på indikatorer og tal. Vi må fokusere på befolkningen.

  Sylvie Goulard (ALDE). – (FR) Fru formand, hr. rådsformand! Hvis De vil være så venlig at lytte til, hvad jeg har at sige, hr. kommissær, jeg har kun et minuts taletid, selv om jeg kunne have lyst til at tie stille og sige ingenting, eftersom jeg mener, at denne Europa 2020-strategi ligger meget langt fra det, vi har brug for. De har givet os en masse fine ord. Tror De virkelig, at De med regningslinjer, "flagskibe" og en masse fiduser, som De strikker sammen, og som holder Dem beskæftiget i timevis, i dagevis, kan give europæerne beskæftigelse og tillid? De tager fejl. Hvis De ser på den verdens tilstand i dag, tror jeg ikke, at kineserne, inderne eller de nye vækstlande er særlig imponerede over, hvad vi gør med hensyn til vækst.

Derfor er jeg i min egenskab af ordfører om den økonomiske styringspakke næsten tilbøjelig til at tie stille i Deres nærvær, og jeg vil bare sige en enkelt ting til Dem. I vores arbejde skal vi være særdeles bestemte. Tro ikke, at vi får en aftale i juni, bare fordi rådsmedlemmerne fortæller os, at vi skal sætte farten op. Vi får en aftale, når Parlamentet har afholdt forhandlinger, og når Rådet har lyttet til os. For mit vedkommende er indførelsen af euroobligationer, der kan skabe et globalt marked støttet af euroen, en del af den pakke.

  Derk Jan Eppink (ECR). - (NL) Fru formand! Hver gang jeg hører ordet "euroobligationer", får jeg altid lidt kvalme, selv om det er et ord, man ofte slår om sig med her. De fleste job kommer af økonomisk vækst og en sund privat sektor. Der er ikke noget alternativ til det. Regeringer skaber ikke job og er ikke jobskabere.

Det største problem i Europa er manglende konkurrenceevne. Forskellen mellem Tyskland og det sydlige Europa er næsten 35 %. Den kløft er meget stor, hvilket er grunden til, at fru Merkel har talt om en konkurrenceevnepagt. Jeg er enig i det i sig selv. Faktisk skulle Lissabonprocessen have været en idé i den retning, men der er ikke kommet meget ud af den.

Der er imidlertid én ting, jeg gerne vil advare imod, og det er en harmonisering af selskabsskatten. Det er en meget dårlig idé. Det er også en meget fransk idé, og vi skal kassere den, ligesom vi skal kassere idéen om en økonomisk regering. Det vil blive en jobdræber. Sidste uge viste en undersøgelse gennemført af OECD i 21 lande endnu engang, at vi skal sænke selskabsskatten, hvis vi ønsker mere beskæftigelse i Europa. Det er den slags ting, vi skal se på, for Parlamentet skaber ikke nogen job.

  Herbert Reul (PPE). – (DE) Fru formand, hr. rådsformand, mine damer og herrer! Vi står midt i en alvorlig økonomisk krise – det har vi talt om i månedsvis, og alt det, vi har sagt er sandt – vi taler imidlertid som regel i overskrifter og fortsætter herefter gladeligt med at træffe beslutninger her, som om intet var sket. Jeg mener, det skyldes, at vi her i Parlamentet ikke handler på en tilstrækkelig specifik måde, og vi er ikke ærlige nok, men forfølger snarere noget, der ligner en generel overskriftspolitik.

Hvad gør vi egentlig for at fremme vækst og stabilitet? Bidrager vi egentlig selv til en mere ordentlig og klogere omgang med finanserne? Foretager vi virkelig en kritisk gennemgang af, om vi har den rette slags udgifter, eller har vi ikke hver især hver dag en ny idé til, hvor vi kunne bruge flere penge? Hvis vi ikke har styrken til at koncentrere vores finansielle ressourcer om projekter for fremtiden – og det vil indebære skænderier, forhandlinger og beslutninger – så er der ingen mening i at tale om innovation og forskning, når vi så bagefter undlader at stille de nødvendige midler til rådighed. Det er snarere uærligt.

Hvis vi ønsker at puste liv i økonomien, må vi også føre en politik, der stimulerer økonomien, og ikke sidde fra morgen til aften og tænke over, hvordan vi kan blande os i industri eller økonomi. Vi tager gladeligt flere beslutninger – også i dag kræver vi konstant nye beslutninger, som vil gribe forstyrrende ind i økonomiens udvikling. Tror nogen, at spørgsmålet om obligatorisk energieffektivitet – for bare at tage ét eksempel – vil bidrage til at drive økonomien fremad? Mener man virkelig, at vi har stimuleret økonomien med de beslutninger, vi ofte har taget i forbindelse med energi? Eller har vi grebet forstyrrende ind? Jeg kunne godt tænke mig, at vi for en gangs skyld talte lidt mere ærligt om dette og så traf lidt færre beslutninger, men måske beslutninger, der virkelig vil skabe fremskridt. Det bliver mere udfordrende, og det vil kræve en større indsats, men det er i demokratiets interesse.

  Kinga Göncz (S&D). – (HU) Fru formand! Den finansielle og økonomiske krise har ændret sig og er blevet en social og beskæftigelsesmæssig krise, og det er derfor særlig vigtigt, at den erkendelse, EU er kommet til, om at en strammere samordning er nødvendig, både af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken, faktisk føres ud i livet. Det betyder også, at alle lande, der indfører strukturreformer eller finanspolitiske ændringer eller f.eks. reviderer forretningernes søndagsåbningstider også skal se på, hvorvidt sådanne foranstaltninger letter udviklingen af beskæftigelsessystemet og bidrager til at øge beskæftigelsesfrekvensen.

Det er også afgørende at høre arbejdsmarkedets parter i alle beslutninger. Det europæiske semester bliver den første virkelige test af denne erkendelse, når EU sammen under ledelse af det ungarske formandskab for første gang vil kunne vurdere, i hvilken grad disse direktiver kan omsættes i national ret, og om vi vil kunne slå ind på vejen til gennemførelse. Jeg mener, at det ungarske formandskab og den ungarske regering spiller en særlig rolle heri, ikke kun i kraft af formandskabet, men også via eksemplets magt, ved at tage hensyn hertil i alle økonomiskpolitiske ændringer og alle beskæftigelsespolitiske beslutninger og ved at være et godt eksempel for de øvrige lande.

(Medlemmet accepterede at tage et spørgsmål, jf. proceduren med blåt kort, i henhold til art. 149, stk. 8)

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Fru formand! Jeg har indtryk af, at fru Göncz har en meget god forståelse af hele dette spørgsmål, dvs. hvordan EU har til hensigt at sætte en stopper for arbejdsløsheden. Jeg har siddet her gennem hele denne forhandling og forstår det stadig ikke bedre. Vær sød at hjælpe mig med at besvare følgende spørgsmål: Hvad skal vi fortælle befolkningen i Borsod eller Szabolcs amt? Hvor og hvornår vil de finde arbejde? Og jeg forventer for resten et svar på præcis det samme spørgsmål fra hr. Martonyi, der er her som repræsentant for Rådet, samt fra kommissæren, som heldigvis også er ungarsk statsborger. Hvor skal den ungarske befolkning og for den sags skyld befolkningen i andre europæiske regioner, der er i en katastrofal situation, finde arbejde? Hvor og hvornår? Jeg forventer et konkret svar.

  Formanden. – Vi skal være konsekvente i vores udøvelse af retten til at stille et spørgsmål, jf. proceduren med blåt kort. Et blåt kort-spørgsmål stilles ikke til plenarforsamlingen generelt eller til kommissæren eller repræsentanten for Rådet. Det stilles til en kollega, der gør rede for en sag, som man gerne vil have tydeliggjort.

Det var ikke ånden i Deres spørgsmål, fru Morvai.

  Kinga Göncz (S&D). – (HU) Fru formand! Det ville glæde mig at svare, men vi har naturligvis for kort tid til at drøfte det alt for detaljeret. Det, jeg imidlertid tænkte på, var f.eks., at hvis der sker en ændring i skattesystemet, nedbringer den skatteændring så sociale forskelle, hjælper den virksomhederne med at fortsætte udvikling og jobskabelse, eller tilskynder den dem i stedet for til at holde igen med at skabe job? Hvis vi taler om omlægning af uddannelsessystemet, er det så virkelig til gavn for social integration? – det var også det, jeg henviste til. Hvis vi taler om videreuddannelse, forbereder den så virkelig folk til markedet, til arbejdsmarkedet? Det var det, jeg specifikt talte om.

  Liisa Jaakonsaari (S&D). - (FI) Fru formand! Vores kollega på højrefløjen insisterede på, at politik kun griber forstyrrende ind i økonomien, og at medlemmer i Parlamentet kun gør ting, der griber forstyrrende ind i politik. Mener min kollega virkelig, at f.eks. økonomisk styring kun griber forstyrrende ind i økonomien?

(Taleren rettede spørgsmålet til hr. Reul ved at række et blåt kort op i henhold til forretningsordenens art. 149, stk. 8)

  Herbert Reul (PPE). – (DE) Fru formand! Hvis man ser på de foranstaltninger, der er blevet vedtaget her inden for de seneste par måneder, og beregner de deraf følgende omkostninger, har de – ikke altid, men meget ofte – bidraget til forstyrrelser af den økonomiske udvikling. Derfor skal vi være mere omhyggelige i vores overvejelser. Det er derfor en klog idé, kommissæren for erhvervsliv og iværksætteri har fremsat i sine meddelelser om erhvervsliv, nemlig at vi altid bør måle fremtidige beslutninger på, om de vil tjene eller skade det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne.

  Richard Seeber (PPE). – (DE) Fru formand! Det er klart for alle i Parlamentet, at jo tættere Europa vokser sammen, jo tættere skal aftalen om spørgsmål vedrørende økonomisk politik også være. Derfor giver et instrument som det europæiske semester mening. Det skal dog standse ved indblanding i opgaver, der traditionelt har været arbejdsmarkedets parters såsom lønforhandlinger og forhandling af kollektive aftaler. Vi må virkelig vise tilbageholdenhed i den forbindelse. Det giver ingen mening, at EU beslutter, hvor høje lønningerne skal være i de enkelte lande. Vi burde koncentrere os mere om at fjerne markedshindringer for at give den europæiske økonomi mulighed for at blomstre. Det vedrører oligopoler og monopoler, men også hindringer for markedsadgang. Det bør heller ikke være sådan, at forskellige sektorer sikres bestemte fortjenstmarginer. Der er brug for mere konkurrence her, så den europæiske økonomi kan udvikle sit potentiale.

Det skal også være EU's opgave at bringe vores infrastruktur op til det mest avancerede niveau. Her taler jeg om energi, transport og kommunikation. Europa burde have de nødvendige ressourcer i den henseende, især således at vi kan fjerne de eksisterende flaskehalse mellem medlemsstaterne. Vi skal også overveje, hvilke ressourcer vi kan stille til rådighed for Europa. Det omfatter et klart grundlag for vores egne ressourcer. Derfor vil jeg gerne klart appellere til Rådet og medlemsstaterne om endelig at give Europa de ressourcer, der er brug for.

Det vedrører helt klart også uddannelse og forsknings- og udviklingsområdet, hvor vi som EU har en rolle at spille. Spørgsmålet om penge er dog også afgørende her.

  Jutta Steinruck (S&D). – (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Europa 2020-strategien er meget vigtig, ikke blot for udviklingen af Europas sociale og økonomiske politik, men også for den nationale socialpolitik og økonomiske politik. Vi skal sørge for at sikre, at denne strategi ikke bliver misbrugt på EU-niveau til at føre en social nedbarberingspolitik i medlemsstaterne. Jeg er virkelig chokeret over, at Kommissionen i sin årlige vækstundersøgelse foreslår lønnedskæringer og en nedskæring i den sociale beskyttelse. Nogle foregående talere har allerede talt om det. Virkningen for befolkningen lokalt vil blive katastrofal. Det er uacceptabelt for befolkningen, arbejdstagerne, at skulle bære omkostningerne ved budgetkonsolideringen alene.

Også jeg vil gerne appellere til medlemsstaterne om kun at lade sig lede af de integrerede retningslinjer, når de udarbejder deres nationale reformprogrammer, da disse giver mulighed for en meget bedre balance mellem social beskyttelse og økonomisk vækst. I den årlige vækstundersøgelse omtales endnu engang tidsubegrænsede kontrakter, som tidligere blev nævnt i dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job Det har vi diskuteret engang før i november 2010, hr. Andor. Unge kan ikke blive integreret på arbejdsmarkedet ved at udvande arbejdstagerrettigheder. Erfaringerne i Europa har vist, at denne udvanding simpelthen medfører overgang til usikre arbejdsbetingelser og ikke skaber nye job. Vi har brug for specifikke foranstaltninger for at hjælpe de mennesker, der er mest udsat, og ikke flagskibsinitiativer, som fungerer parallelt i stedet for at blive integreret med hinanden.

  Danuta Maria Hübner (PPE). - (EN) Fru formand! Min opfattelse af virkeligheden af i dag og i morgen er, at europæiske arbejdspladser kun vil være bæredygtige, hvis de understøttes af en konkurrencedygtig økonomi, og det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er en af vores stærke sider.

For at få succes med konkurrenceevnen i Europa har vi brug for en institutionaliseret konkurrenceevneproces. Vi er nødt til at identificere succesfaktorer, og vi er også nødt til at se, hvordan vi kan skræddersy dem til situationen. Vi har allerede mange instrumenter – konkurrencerelaterede instrumenter – og med bare en lille smule politisk vilje kan vi bruge en betydelig del af de institutionelle rammer til på grundlag af EU-systemet at iværksætte en konkurrenceevneproces under ledelse af Kommissionen.

Jeg taler her om det europæiske semester, vækstundersøgelsen, som allerede er blevet nævnt. Jeg kunne også nævne ubalancer og præcision – især i resultattavlen, der bør omfatte strukturelle konkurrenceevnerelaterede faktorer. Der er også 2020-strategien, som bør gennemføres konsekvent nu og ikke efter 2013. Alle politikker bør bidrage til at forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne, for vi har brug for alle mand på dæk, og at koble Europas kerne fra resten ville simpelthen skabe et splittet Europa. Der kan kun skabes bæredygtige job, hvis Europa holder sammen.

Et splittet Europa vil ikke være et konkurrencedygtigt Europa.

  Csaba Őry (PPE). – (HU) Fru formand! Tak for lejligheden til at tale, både som ordfører for beskæftigelsesretningslinjerne for 2010 og som koordinator for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater). Jeg ser positivt på Kommissionens forslag om at fastholde beskæftigelsesretningslinjerne for 2010 i 2011. Det er vi enige i, og vi støtter det. Imidlertid skal der i henhold til Lissabontraktaten være årlige retningslinjer, og vi skal derfor spore og overvåge ændringer, opretholde kontakten mellem hinanden, mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet, og vi skal naturligvis stadig foretage ændringer, hvis det er nødvendigt.

Jeg anbefaler derfor, at vi under gennemgangen af 2020-strategien og arbejdet med det europæiske semester bruger de integrerede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsesretningslinjerne som en slags vejledning, og hvis der er nogen forskelle, bør vi tage besværet og foretage ændringer. Der kan meget vel opstå problemer. Jeg har for nylig hørt, at der i de foreløbige nationale reformprogrammer allerede er sket et vist skred i respekten for beskæftigelsesforpligtelserne, og i stedet for målet på 75 % ser vi nu på forpligtelser på omkring 72 %. Det kræver naturligvis nye overvejelser for at undgå et lignende tilfælde som med Lissabonstrategien, hvor vi påtog os for meget, hvorefter det kun lykkedes os at gennemføre lidt. Jeg vil dog stadig anbefale, at vi fastlægger nogle grundprincipper.

Jeg er enig i spørgsmålet om pensioner og lønninger. Der bør ikke ske nogen indblanding, subsidiaritetsprincippet bør respekteres, og der skal kræves specifikke nationale forpligtelser med hensyn til særlige grupper, unge, mennesker med handicap og mennesker med forskelligartede ulemper.

(Taleren accepterede at tage et spørgsmål, jf. proceduren med blåt kort, i henhold til art. 149, stk. 8)

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Fru formand! Jeg er endnu en gang nødt til at stille en ungarsk kollega et spørgsmål. Betyder subsidiaritet med hensyn til pensioner og lønninger, at pensioner og lønninger for pensionister og ansatte i Ungarn og andre postkommunistiske lande konsekvent, til stadighed og permanent vil være en brøkdel af, hvad de er i Vesteuropa? For det ville være meget trist, hvis vi skulle forstå det sådan. Det er tilfældet i øjeblikket. Sygeplejersker tjener 70 000 HUF om måneden, og lærere tjener 90 000. Pensionister har grundlæggende vanskeligheder med at overleve på eksistensminimum. Hvordan skal det forstås?

  Csaba Őry (PPE). – (HU) Fru formand! Nej, fru Morvai, det er ikke sådan, det skal forstås, men spørgsmålet om pensioner afhænger i al væsentlighed af økonomiske resultater. Det afhænger af, hvad vi kan producere, og det er på grundlag af det, vi kan yde passende pensioner. Den strategi, vi diskuterer, den strategi, der skal gøre Europa konkurrencedygtig, funktionel og succesrig, er som sådan den, der giver os mulighed for at forhøje pensionerne, selv i lande, som i øjeblikket stadig befinder sig i en mindre fordelagtig situation. Der kan dog ikke indføres ensartede regler, da der er enorme forskelle i øjeblikket. Naturligvis vil der være brug for en gradvis tilgang også i fremtiden.

  Elisabeth Morin-Chartier (PPE). – (FR) Fru formand! Som led i Europa 2020-strategien skal disse beskæftigelsesretningslinjer løfte tre store udfordringer.

Den første er at komme ud af krisen gennem forskning, innovation og konkurrenceevne for at sikre en sand økonomisk genopretning, der vil gøre det muligt for os at opnå den sociale genopretning. Den anden er at erstatte en hel generation af lønmodtagere, der nu går på pension. Den tredje er at være konkurrencedygtig i en globaliseret økonomi ved at befri virksomhederne fra en række skattebyrder, der hæmmer dem og tynger dem ned.

På den baggrund må vi målrette indsatsen mod tre særlig sårbare grupper i samfundet.

For det første unge mennesker, og det er helt afgørende, at vi kæmper for at forhindre, at disse unge forlader skolen uden kvalifikationer, da det vil udelukke dem permanent fra arbejdsmarkedet. Unge, fordi vi må gøre det lettere for dem at komme ind på arbejdsmarkedet og ikke kun på midlertidige praktikopholdskontrakter. Vi skal bekæmpe ungdomsarbejdsløshed. Det er et langvarigt problem, som har en betydelig indvirkning i det aktuelle klima, hvor krisen har ramt dem hårdere. Den anden målgruppe i samfundet er kvinder, kvinder, der bliver ofre for midlertidige kontrakter og underbetaling. Den tredje gruppe er ældre borgere, som vi skal kunne fastholde i arbejde. Vi har EU-værktøjer, der kan hjælpe os med at opnå det, især Den Europæiske Socialfond, og jeg mener, at vi skal satse på den løftestang.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Fru formand! Der er gået næsten et år, siden Kommissionen fremlagde sin Europa 2020-strategi. Det har ikke været nogen nem tid for Europa. Medlemsstaterne kæmper stadig med at klare eftervirkningerne af krisen. Foranstaltninger til at implementere den nye strategi er blevet sat på svagt blus. De ambitiøse Europa 2020-planer, der omfatter en stigning i beskæftigelsesniveauet til 85 %, en 20 % reduktion i antallet af fattigdomstruede mennesker og en forhøjelse af forskningsudgifterne til 3 %, ser ud til at være truet allerede mindre et år efter, at gennemførelsen af strategien blev indledt. Arbejdsløsheden ligger i øjeblikket på 10 % i EU, og der er stadig ingen tegn på, at den falder væsentligt. Faktisk er det modsatte tilfældet. Hvis vi antager, at Europa fortsætter med at arbejde sig ud af krisen med den nuværende langsomme hastighed, vil arbejdsløsheden endda stige yderligere i mindst de næste par år. Et lavt beskæftigelsesniveau skaber gunstige betingelser for spredning af fattigdom og social marginalisering, som det blev bekræftet i Eurobarometer-rapporten fra juni 2010.

  Enrique Guerrero Salom (S&D). - (ES) Fru formand! Når man ser frem mod 2020 og videre, løber EU den reelle systemiske risiko at miste sin evne til at konkurrere, fordi der findes store økonomiske sektorer, som er stadig mere teknologiske og magtfulde.

Vi har brug for konkurrenceevne, vi skal konkurrere for at skabe vækst, vi skal skabe vækst for at skabe beskæftigelse, og vi skal skabe beskæftigelse for at beskytte og bevare vores sociale model.

Den eneste vare, vi har, som vi ikke kan undvære, er viden, og vi skal udnytte den viden til at skabe nyt, tilpasse os forandringer og frem for alt være førende i de forandringer.

Derfor skal vi investere meget mere i universiteter, i vores uddannelsessystem og i vores forskning og udvikling for at være en magtfaktor på det område, hvor vi kan være det, nemlig viden.

  Riikka Manner (ALDE). - (FI) Fru formand, hr. kommissær! Målene for Europa 2020 er gode og ambitiøse. I mit indlæg vil jeg hovedsagelig fokusere på, hvad de praktiske faktorer er, og hvilke værktøjer der er til at bringe disse mål ned på græsrodsniveau, hvilket vi ikke gjorde i forbindelse med f.eks. Lissabonstrategien.

For det første har vi virkelig brug for Europa som en helhed. Vi har brug for Europas regioner. Vi er nødt til at kunne afdække hver regions succesfaktorer og kompetencepotentiale. Vi kan i vid udstrækning opfylde dette behov gennem samhørighedspolitikken. Hvis vi skal kunne skabe flere job, nyskabende aktivitet og, især, praksisbaseret innovation, har vi brug for en samhørighedspolitik, der dækker hele Europa, for at gennemføre disse mål i regionerne. Vi har naturligvis også brug for forsknings- og udviklingspolitik og finansiering til den sektor, men jeg mener, at kernespørgsmålet er en effektiv samhørighedspolitik.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Fru formand! Det er uacceptabelt, at sociale problemer fortsat er smertensbarnet i EU-politikken, hvilket også gælder den systematiske devaluering af de sociale følger af budget-, finans- og konkurrencepolitikkerne, hvor man insisterer på neoliberale dogmer og er ligeglad med de næsten 25 mio. arbejdsløse, de næsten 30 mio. mennesker, der arbejder i usikre og dårligt betalte job, og de over 85 mio. mennesker, som lever i fattigdom, mens økonomiske og finansielle interessegruppers profit aldrig holder op med at stige.

Jeg vil derfor viderebringe de indignerede råb, der kom til udtryk fra forskellige sociale organisationer på Borgerforummet "Citizens' Agora", som Europa-Parlamentet afholdt for nylig i Bruxelles. Dette er årsagen til indignationen blandt de millioner af arbejdstagere, arbejdsløse, kvinder og unge, som fortsat kæmper mod sådanne politikker over hele Europa.

Det er på tide at bryde med stabilitets- og vækstpagten, konkurrenceevnepagten og andre pagter af samme slags. Mennesker og arbejdstagere skal respekteres.

  Oreste Rossi (EFD). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er enig i, at Parlamentet skal have tilstrækkelig tid til at kunne foreslå de bedste beskæftigelsespolitiske retningslinjer for 2020. I en krisetid som den, vi oplever i Europa i øjeblikket, kan vi ikke se bort fra befolkningens behov. Det er væsentligt at sikre hjælp til familier, til unge mennesker, der søger arbejde, og til dem, som bliver arbejdsløse i løbet af deres karriere.

Europa skal have mod til at træffe valg og garantere arbejde, først til sine borgere og dernæst til borgere fra tredjelande, og til at etablere forbindelse mellem arbejdsformidlinger i de forskellige medlemsstater, således at alle fra alle lande kan vide, hvilke job der er ledige.

Der bør rettes særlig opmærksomhed mod grænsebeskyttelse for således at forhindre en ukontrolleret invasion af i hundredtusindvis af indvandrere, der strømmer ind i vores lande som følge af den politiske situation i Nordafrika. Integrationen af tredjelandes statsborgere bør kun være tilladt gennem kontrolleret indvandring og bør begrænses til de job, der faktisk er ledige, for således at forebygge, at der opstår spændinger og diskrimination på bekostning af økonomisk vækst og velfærd.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Der er vidt forskellige forventninger til strategien. Selv om nogle mennesker er sikre på, at det hele bare er varm luft, og at strategien ikke er det papir værd, den er skrevet på, ser vi meget dramatiske og virkelige scenarier, som vi vil skulle tackle – jeg tænker her på foranstaltninger til at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Disse foranstaltninger bringer horder af dårligt uddannet billig arbejdskraft til Centraleuropa, og resultatet er løndumping.

Målet i strategien om, at 40 % af den yngre generation skal have en videregående uddannelse, forekommer specielt naivt. Jeg vil gerne vide, hvad formålet med det er. Vi har allerede en situation – jeg tænker på Italien – hvor der nærmest ikke er nogen passende job til unge akademikere, der må holde hovederne oven vande ved at tage dårligt betalte job. Hvorfor har vi egentlig brug for så mange akademikere, når der ikke er nogen passende job til dem? Det er rigtigt, at vi har brug for bedre kvalifikationer, men det får vi ikke bare ved at hænge en universitetsgrad om halsen på 40 % af befolkningen. Det er ikke den rigtige vej at gå.

  Paulo Rangel (PPE). – (PT) Fru formand! Jeg vil gerne sige, at det på et tidspunkt, hvor der er en alvorlig stats- og erhvervsobligationskrise, er afgørende at forpligte sig til økonomisk udvikling gennem vækst og vækststrategier og – ikke mindst – til at have en beskæftigelsespolitik. Jeg mener, at vi ved at have en beskæftigelsespolitik ikke kun skal løse et økonomisk problem, men også et socialt. Jeg vil derfor gerne sende et budskab til en bestemt kategori af arbejdstagere, som der skal tages hensyn til i Europa 2020-strategien.

Der har været talt om unge mennesker, og meget af det foregik netop i formiddag. Vi har dog en kategori af arbejdstagere – en afgørende generation af arbejdstagere – der omfatter personer over 50 og derfor tæt på pensionsalderen. Hvis vi skulle ønske at hæve pensionsalderen og skabe et mere erhvervsaktivt samfund, må vi vedtage en strategi for arbejdstagere i usikre job og for arbejdstagere over 50, der oplever vanskeligheder.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Fru formand! Europa 2020-strategien skal bane vejen for en ny økonomisk vækstmodel i Europa ved at fremme strukturreformer, der koordineres på medlemsstatsniveau. Jeg synes, disse reformer er væsentlige for hver medlemsstat i betragtning af den høje ungdomsarbejdsløshed. Samtidig må vi støtte små og mellemstore virksomheder ved at udnytte deres fulde potentiale med det formål at skabe nye job. Det er også vigtigt for Europa at sætte de sociale mål og bekæmpelsen af fattigdom på EU's liste over mål for økonomisk vækst, fordi det vil bidrage til at bevare EU's økonomiske uafhængighed, hvis vi når dem.

Sidst, men ikke mindst mener jeg, at Europa 2020-strategien skal være tilgængelig for Europas borgere, da de skal forstå det ansvar, der hviler på alle aktører, som arbejder med at gennemføre denne strategi såsom nationale, lokale og regionale myndigheder, hvis bestræbelser også suppleres af bidraget fra europæiske borgere.

  Jan Kozłowski (PPE). – (PL) Fru formand! Beskæftigelsesretningslinjerne er og bør behandles som et grundlæggende værktøj i den økonomiske styringsproces, som det udtrykkes i konceptet for det europæiske semester. Disse retningslinjer udgør et grundlag, som medlemsstaternes nationale reformprogrammer i øjeblikket bliver bygget på, og det er trods alt disse programmer, der vil afgøre, om Europa 2020-strategien bliver en succes. Ifølge tidsplanen bliver arbejdet med de nationale reformprogrammer afsluttet i april. Jeg vil gerne understrege betydningen af at involvere både nationale parlamenter og regionale og lokale myndigheder i arbejdet med de nationale reformprogrammer, og i den forbindelse vil jeg også gerne henvise til udtalelsen fra Regionsudvalget. Hvis vi foretager ændringer i retningslinjerne i denne fase, kan det forstyrre processen. Jeg vil gerne gøre opmærksom på behovet for en integreret horisontal tilgang til gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Jeg vil derfor også gerne gentage, at de samhørighedspolitiske instrumenter er vigtige for Europa 2020-strategien.

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Fru formand! Rådets fire retningslinjer for beskæftigelsespolitikken bør også forblive i kraft i 2011. Retningslinjerne for forbedring af kvalifikationer ville formentlig ende med at blive implementeret i kraft af udbuds- og efterspørgselsprincippet selv uden statslige indgreb.

Hvis kvinders beskæftigelse skal øges, kræver det sådanne indgreb, men før vi går i gang med det, bør medlemsstaterne anerkende kvinders arbejde som mødre, der passer deres børn, og den værdi, det tilfører bruttonationalproduktet. Lad os ikke give arbejde til dem, som allerede har nok af det.

Staterne bør derfor fokusere på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, da kun få kan slippe ud af fattigdomskløften ved egen hjælp.

  Pervenche Berès, ordfører. − (FR) Fru formand, hr. kommissær! Måske kunne De fortælle kommissionsformand Barroso, at vi gerne ville have haft ham til at deltage i denne forhandling, da det er den første forhandling om de spørgsmål, der er omhandlet i den årlige vækstundersøgelse, hjørnestenen i det europæiske semester, som han ønskede så stærkt, og som efter hans mening er nøglen til at få EU ud af krisen.

Måske kunne De også fortælle ham, at Europa-Parlamentet under disse betingelser ikke bliver en nem partner, og at den økonomiske styringspakke har brug for, at Kommissionen er mere opmærksom på, hvad der kommer fra Parlamentet.

Endelig kan De også fortælle ham, at Europa-Parlamentet ikke vil lade gennemførelsen af Lissabontraktaten gå upåagtet hen, og det gælder hele Lissabontraktaten og især artikel 9, hvori det kræves, at De gør sociale spørgsmål til et horisontalt spørgsmål. Vi venter på, at Lissabontraktaten bliver anvendt fuldt ud. Vi får konstant at vide, at der er behov for en minimumsrevision af traktaten, og at dens potentiale skal udnyttes fuldt ud. For så vidt angår artikel 9's potentiale, får vi undertiden det indtryk, at man i den årlige vækstundersøgelse ser fuldstændig bort fra det.

Endelig vil jeg gerne fortælle Dem, hvad der har slået mig ved afslutningen af denne forhandling. Vi får sommetider indtryk af, at folk i Europa-Kommissionen, selv efter krisen, fortsætter med at tænke i gamle modeller og tror, at det vigtigste er at reformere arbejdsmarkedet. Vi er helt klar over, at det at tale om arbejdsmarkedsreformer ifølge den fremherskende tankegang i Kommissionen – som De uden tvivl ikke er tilhænger af – betyder at tale om fleksibilitet – ikke om flexicurity, der omfatter sikkerhed, men om fleksibilitet.

De seneste 10 år, selv før krisen, har imidlertid lært os, at den tankegang – troen på, at bare vi har vækst, så får vi beskæftigelse – ikke længere er nok. Den virkelige udfordring, vi står over for, er beskæftigelsen, hvad enten det er vores egen beskæftigelse eller den i landene omkring os.

Når jeg imidlertid ser den forhandling, der er i gang om konkurrenceevne, ser jeg en forhandling, som overser denne prioritering af beskæftigelsen, og det bekymrer mig.

  László Andor, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne for denne meget væsentlige, inspirerende og stimulerende diskussion. Jeg vil gerne svare på alle de vigtige punkter, der er blevet rejst som spørgsmål eller kommentarer og bemærkninger om den årlige vækstundersøgelse, det økonomiske semester og Europa 2020 i almindelighed.

Det vigtigste er, at vi får billedet på plads, både om dokumenterne og om den økonomiske situation i EU. Den ubekvemme sandhed er, at Europa oplever et opsving. Sidste år havde vi allerede økonomisk vækst i EU – men ikke i alle medlemsstater – og det er her, den anden del af den ubekvemme sandhed kommer ind. Vi oplever et meget skrøbeligt og delt konjunkturopsving. Kommissionen har set meget grundigt på denne situation og har udviklet politikker i overensstemmelse hermed.

Vi har brug for at fastholde og styrke det begyndende opsving, og vi er nødt til at afhjælpe den nuværende splittelse. Det vil dog ikke være muligt uden at gøre noget ved de svagheder, krisen har afsløret i den økonomiske og monetære union, hvilket vi vil gøre ved at videreudvikle EU's økonomiske og monetære styringsarkitektur. Det er her komplikationerne begynder, og hvor det kan være rigtigt, at prioriteterne ikke altid bliver anerkendt af alle med det samme.

For os er økonomisk vækst prioriteten, og alle andre politikker i denne fase tjener den. Vi skal styrke væksten og gøre den stærkere, men for at gøre det har vi brug for en højere grad af finansiel stabilitet, og til det har vi også brug for finanspolitisk konsolidering. Den finanspolitiske konsolidering vil uundgåeligt blive stående på dagsordenen i de kommende år af hensyn til stabiliseringen og for at være i overensstemmelse med de former for konjunkturbestemte indgreb, medlemsstaterne har gennemført mod recessionen i de foregående år.

Vi har brug for intelligent konsolidering, der ikke underminerer efterspørgslen i økonomien, og som bevarer integriteten i EU's økonomi som helhed. Det er en lektie, der skal læres. Det skal begynde med en stabilisering af euroen. Jeg kunne selvfølgelig bruge stærkere udtryk her, men lad os bare holde fast ved det. Vi har behov for at stabilisere euroen og den økonomiske og monetære union. Den erfaring, vi er fælles om, er, at vi for at gøre det har brug for at styrke Unionens økonomiske ben og den politiske samordnings økonomiske ben på EU-plan.

Lad mig bare stille et spørgsmål og lade det stå som et spørgsmål om det. Spørgsmålet er, om styrkelsen af det økonomiske styringsben kan lykkes uden en kollektiv indsats for lønningerne, for samordningen af lønudviklingen i EU. Når jeg siger det, og når vi medtager forslag på det område i den årlige vækstundersøgelse, betyder det ikke, at vi ville sætte spørgsmålstegn ved betydningen af dialog med arbejdsmarkedets parter – snarere tværtimod. Vi har rost lande med en tradition og kultur for stærke arbejdsmarkedsoverenskomster. Vi erkender, at de led mindre under krisen og navnlig led færre tab af menneskelige ressourcer. Arbejdsløsheden forblev lavere i disse lande. Vi går ind for en styrkelse af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i andre medlemsstater, der har lidt mere, og som reagerede mindre fleksibelt på krisen end lande som Tyskland, Nederlandene eller Østrig.

Vi har højnet niveauet for dialog mellem arbejdsmarkedets parter på EU-niveau. Vi afholdt for nylig en makroøkonomisk dialog med arbejdsmarkedets parter og får et nyt trepartsforum i marts for at styrke koordinationen og dialogen med arbejdsmarkedets parter.

Jeg vil meget kategorisk afvise den opfattelse, at Kommissionen følger princippet om business as usual. I det sidste år har Kommissionen indført en række kvalitativt nye initiativer. Vi forfølger en håndfast dagsorden for finansregulering. Kommissær Barniers arbejde skal ikke undervurderes.

Som led i Europa 2020 skitserede vi et nyt koncept for industripolitikken på EU-niveau, der gør langt mere for konkurrenceevnen og for arbejdspladsernes bæredygtighed i EU. Vi forfølger en række nyskabende strategier for at sætte skub i investeringen og finde finansiering hertil. En gruppe kommissærer har arbejdet på at udvikle nyskabende finansielle instrumenter. Det første eksempel herpå bliver en skitse til støtte for udvikling af energinet i Europa. Det er helt nødvendigt for at udvikle energimarkederne og den nødvendige infrastruktur, der er afgørende for dem.

Vi har lanceret mikrofinansieringsfaciliteten. Jeg er Parlamentet og Rådet taknemmelig for den konsensus, der endelig gjorde det muligt sidste år. Så sent som i sidste uge var jeg til stede i Nederlandene ved lanceringen af den første EU-støttede mikrofinansieringsfacilitet, og der er flere i støbeskeen med henblik på at støtte potentielle iværksættere, som måske først har været arbejdsløse. Det kan være kvinder, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter barsel, eller personer, som allerede har været i arbejde og ønsker at søge en ny form for beskæftigelse efter de 50 eller endda efter de 60.

Når vi drøfter beskæftigelsespolitikker – og et godt eksempel herpå var for et par uger siden, da det ungarske formandskab var vært for EPSCO-Rådet i Gödöllő – fokuserer vi på, hvordan vi kan fastsætte jobskabende mål, men også på de grupper, der har det sværest. Her må jeg især nævne de unge.

Ungdomsarbejdsløsheden er meget dramatisk i nogle medlemsstater. Igen skal vi være opmærksomme på mangfoldigheden. Heldigvis er der nogle medlemsstater, hvor ungdomsarbejdsløsheden er lav, men EU-gennemsnittet er for højt. I nogle medlemsstater som Spanien og de baltiske lande ligger den tragisk højt. Regeringerne er blevet alarmeret, og der er brug for en kompleks række af politikker fra uddannelse til arbejdsformidlinger og andre typer af foranstaltninger. Men de unge er ikke den eneste gruppe med problemer. Det er rigtigt, at vi skal gøre mere for beskæftigelsen af ældre arbejdstagere. Derfor udpegede vi 2012 til det europæiske år for aktiv aldring.

Vedrørende de institutionelle spørgsmål om beskæftigelsesretningslinjerne – som efter min mening fortsat skal være vores fokus og sikre vejledning og substans – har Europa-Parlamentet en klar rolle i henhold til traktatens artikel 148. Beskæftigelsesretningslinjerne skal fornyes. Det er en bekræftelse af, at vi ønsker, at de skal fortsætte indtil 2014. De skal hverken udsættes for større ændringer eller tilsidesættes af årlige vækstundersøgelser. Retningslinjerne giver langsigtet retning, mens vækstundersøgelsen er en årlig øvelse, der vedrører dens substans. Men det er naturligvis rigtigt, at de nationale reformprogrammer er afgørende, og at Kommissionen forfølger den meget seriøst i forbindelse med Europa 2020. Parlamentet bliver involveret i drøftelserne på forskellige måder. Her vil jeg omtale forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme. EU-budgettet skal også afspejle 2020-prioriteterne, og vi vil holde Parlamentet informeret om forberedelsen af det nationale reformprogram i takt med, at de landespecifikke henstillinger udvikles.

Det er klart, at der i denne tidlige fase er bekymring om fremtiden for Europa 2020. På en måde hjemsøges Europa 2020 af et spøgelse, og det er Lissabonstrategien. Jeg har haft mange lejligheder til her i Parlamentet at diskutere, hvorfor vi mener, at der er en meget bedre chance for succes med Europa 2020 gennem et mere fokuseret system af mål og også et mere fokuseret rapporterings- og gennemførelsessystem.

Kun Kommissionen kan sikre, at der er sammenhæng mellem disse initiativer. Vi har en række bolde i luften, og vi skal sikre, at vi ikke taber nogen af dem, mens vi fører økonomiske politikker, dvs. Europa 2020, økonomisk styring, det indre marked og samhørighedspolitikken. Ingen af dem må blive beskadiget i denne øvelse. De skal alle forfølges på en meget håndfast måde, der sikrer, at alle 27 medlemsstater er med. Kommissionen er naturligvis mod idéen om et EU i to hastigheder. Vi skal sikre, at det begyndende opsving, vi oplever nogle steder, ikke bliver til politiske splittelser i den kommende periode.

  János Martonyi, formand for Rådet. − (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke alle for den meget konstruktive og nyttige forhandling. Jeg vil også gerne sige særlig tak til fru Berès for hendes fortræffelige betænkning og de meget vigtige bemærkninger og den kritik, hun har fremsat.

Vi har måske nok en forskellig opfattelse af virkeligheden, som Danuta Hübner nævnte, både med hensyn til en krise og til opsvinget, men jeg mener, at vi alle er enige i én ting, og det er, at ingen er interesseret i et opsving uden job. Vi kæmper alle for en balance mellem finanspolitisk konsolidering og vækst og jobskabelse. Finanspolitisk disciplin og højnelse af beskæftigelsesniveauerne bør således gå hånd og hånd.

Mere generelt vedrørende de økonomiske spørgsmål ved vi alle, at vi nu har en helhedsstrategi, en "helhedspakke" eller "Gesamtpaket", som nogle mennesker siger, hvoraf de fleste elementer netop er blevet omtalt af kommissær Andor. For så vidt angår formandskabet vil jeg blot igen understrege, at vi er nødt til at fokusere på to af alle elementerne i pakken. Det ene er bestemt gennemførelsen og anvendelsen af det europæiske semester. Det er første gang, det er den første øvelse. Det vil få væsentlig betydning for den efterfølgende udvikling af hele den europæiske integrationsproces.

For bare lige at nævne to ting kort. Den ene er, at vi har en meget stram tidsplan, så fristerne skal overholdes af alle, og de overordnede mål skal nås. Vi er nødt til at gøre alle mulige bestræbelser på at sikre, at de overordnede frister overholdes gennem bidrag fra de enkelte medlemsstater både på beskæftigelses- og innovations- samt energiområderne.

Om energi vil jeg blot nævne, at der blev afholdt et meget vellykket møde i Det Europæiske Råd den 4. februar. For mange af os var det et slags gennembrud både for etableringen af det integrerede energimarked og for energieffektivitet. Der blev også truffet vigtige beslutninger om de eksterne aspekter af den fælles energipolitik.

Sidst, men ikke mindst vil jeg blot gerne nævne bekæmpelsen af fattigdom og kampen for social integration. I den forbindelse vil jeg gerne lykønske Dem med den beslutning, De netop har vedtaget om integration af romaer. Jeg vil gerne helt specielt lykønske og takke Lívia Járóka, der spillede en afgørende rolle for udarbejdelsen af betænkningen og også for vedtagelsen af denne særdeles vigtige beslutning, som bliver meget nyttig for os, når vi bearbejder og færdiggør EU's rammestrategi for integration af romaer.

Det andet element, vi ønsker at koncentrere os om, er de seks lovgivningstekster. Her vil jeg gerne forsikre Sylvie Goulard om, at vi ikke kun ønsker at lytte til Parlamentet. Vi vil sandelig også gerne have, og vi skal indgå, en aftale med Parlamentet inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure. Vi vil skulle gøre alt, hvad der er muligt, således at denne procedure fremskyndes og kan blive afsluttet med succes ved udgangen af det ungarske formandskab.

Jeg ønsker ikke at komme ind på de øvrige elementer af helhedspakken. Jeg vil blot understrege én ting. Rådet ønsker at respektere fællesskabsmetoden fuldt og helt. Vi har ingen som helst forbehold i den retning. Som vi har sagt mange gange før, har Lissabontraktaten ændret mange ting. Der skete større ændringer i kompetencerne. Dem kender vi alle. Men Lissabontraktaten ændrede ikke ved kernen af den europæiske opbygning, og det er fællesskabsmetoden. Den vil vi nøje overholde. Naturligvis skal vi altid overholde traktaten. Jeg vil gerne lige omtale den kendsgerning, at hvis De omhyggeligt læser konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 4. februar, vil De se, at alting skal være i overensstemmelse med traktaten.

Nu til min sidste bemærkning meget kort. Den handler om penge. Som Lena Ek fremhævede, er der brug for penge til politikker, og politikker kræver finansiering. Jeg kan ikke være mere enig. Men vi ved udmærket, at der er forskelle på medlemsstaternes straetegier. På dette tidspunkt vil jeg blot gerne understrege én ting set ud fra formandskabets synsvinkel. Vi vil varmt anbefale, at vi først diskuterer indhold og derefter diskuterer tal og midler og ressourcer. Der bliver en lang forhandling. Vi skal have meget nyttige orienterende forhandlinger om samhørighedspolitik, om energipolitik, om landbrug osv., men som man undertiden siger,

(FR) så skal man ikke sætte vognen foran hesten.

Så alt i alt vil vi virkelig gerne fremme alle disse forhandlinger og derefter komme frem til den virkelige forhandling, den endelige forhandling om ressourcerne. Endnu engang tillykke til alle og mange tak for den vejledning, vi har fået.

  Formanden. – Jeg har modtaget seks beslutningsforslag i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110, stk. 2, om Europa 2020 og et beslutningsforslag i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110, stk. 2, om medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(1).

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen, torsdag den 17. februar kl. 12.00.

  Jean-Pierre Audy (PPE). – (FR) Fru formand! Ministeren omtalte med rette respekten for traktaten, og han fremhævede, at der havde været et møde i Det Europæiske Råd den 4. februar. I medfør af artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union vil jeg gerne vide, hvornår formanden for Det Europæiske Råd vil komme og give Europa-Parlamentet en redegørelse for Det Europæiske Råd den 4. februar, for jeg mener ikke, han kommer til denne mødeperiode.

  Formanden. – Vi har noteret Deres punkt.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg bekræfter vigtigheden af snarest muligt at udvikle alle de tekniske aspekter af initiativet "Unge på vej". Det er afgørende, at over 100 mio. unge mennesker i EU har de nødvendige ressourcer og passende værktøjer, så de kan yde deres bidrag til at nå de mål, der er fastsat for 2020. Jeg hilser det velkommen, at ordningen for livslang læring og integration af unge i en sådan ordning grundlæggende samordnes for at fremme intelligent og bæredygtig vækst og sikre et sundt liv for fremtidens voksne.

Tilvejebringelsen af videregående uddannelse af høj kvalitet og støtte til inddragelsen af unge i forsknings- og udviklingsaktiviteter kan sikre, at indsatsen for at fremme økonomisk konkurrenceevne kan blive en succes. Nye aktiviteter kan udvikles under hensyntagen til det kreative potentiale, unge kan tilbyde. Endvidere tror jeg, at tilbud om beskæftigelsesmuligheder – ud over uddannelse af høj kvalitet – kan give meget større chancer for integration på arbejdsmarkedet. Derfor har vi brug for snarest muligt at få de tekniske oplysninger om dette initiativ, så vi kan iværksætte de nødvendige aktiviteter for at få det fulde udbytte af dette år, som er europæisk år for frivilligt arbejde.

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Kvaliteten af den menneskelige kapital er af afgørende betydning for Europa 2020-strategiens succes. Princippet om integration af kønsaspektet er nøglen til erhvervsuddannelsessystemet. Det er et væsentligt krav, hvis kvinder skal drage fordel af den langsigtede faglige udvikling, der tilpasses arbejdsmarkedets krav, hvis deres potentiale skal udnyttes bedre, og hvis beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder skal stige, især i traditionelle mandefag, i erhvervssektorer med lavt CO2-udslip og på ledende besluttende poster. Jeg vil gerne opfordre til, at erhvervskompetencegivende uddannelser tilpasses kvinders behov, og til at flere kvinder deltager i sådanne uddannelser. I øjeblikket tages der ikke hensyn til kvinders anderledes behov og til deres økonomiske og sociale vilkår. Det betyder, at kvinder finder det langt sværere end mænd at vende tilbage til arbejde igen eller at komme ind på arbejdsmarkedet.

Hvis det erhvervskompetencegivende uddannelsessystem skal fungere effektivt for kvinder, skal det være helhedsorienteret, dvs. det skal omfatte erfaring, livsstadier og kvinders flerdimensionelle uddannelsesbehov, herunder de særlige behov hos f.eks. handicappede kvinder, ældre kvinder, kvinder, der lever i fattigdom, og kvindelige indvandrere. Fleksibel og billig adgang til erhvervsuddannelse af høj kvalitet bør være en prioritet. Incitamenter til arbejdsgivere bør også spille en væsentlig rolle med henblik på at fremme tilrettelæggelsen af efteruddannelseskurser for kvinder, der arbejder i små og mellemstore virksomheder og hjemme. Med henblik på at nå målene i Europa 2020-strategien vil det være nødvendigt at knytte erhvervsuddannelse tættere til arbejdsmarkedets krav for at skabe nye uddannelsesmuligheder for kvinder inden for områderne naturvidenskab, matematik og teknologi.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (EN) Europa 2020-strategien bør hjælpe Europa til at komme over krisen og komme stærkere ud på den anden side gennem job og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der bygger på fem overordnede EU-mål for fremme af beskæftigelsen. Et stærkt socialt beskyttelsessystem, investering i direkte arbejdsmarkedspolitikker og muligheder for kompetencegivende uddannelse for alle er væsentlige for at nedbringe arbejdsløsheden og forebygge langvarig udstødelse. Flexicurity gælder ikke i medlemsstater med dårlige muligheder for at styrke de sociale beskyttelsessystemer på grund af budgetrestriktioner og makroøkonomiske ubalancer som i Rumænien, og jeg mener, at opsplitningen af arbejdsmarkedet skal nedbringes ved at sørge for passende sikkerhed for arbejdstagere under alle former for kontrakter. Alle arbejdsmarkedsreformer skal indføres ved at nå en høj grad af social konsensus gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter på nationalt niveau og på EU-niveau. En lovgivningspakke er væsentlig for at fjerne den eksisterende lønforskel mellem kvinder og mænd med 1 % hvert år for at nå målet om en 10 % nedbringelse senest i 2020. Europa 2020-strategien bør omfatte et mål om at nedbringe fattigdommen blandt kvinder i EU, da 17 % af kvinderne er klassificeret som fattige, for det meste enlige mødre, indvandrere og ældre kvinder.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Europa 2020-strategien skal støttes af den finansielle ramme for 2014-2020. Transport, energi og kommunikation danner rygraden i den europæiske økonomi. Investeringer på disse områder vil skabe arbejdspladser og sikre økonomisk og social udvikling. EU's erhvervspolitik er et centralt element i Europa 2020-strategien. Industriel vækst og jobskabelse i hele EU vil sikre, at EU er globalt konurrencedygtig.

I den seneste snes år er industriproduktionen flyttet ud til tredjelande med lave produktionsomkostninger, fordi de europæiske virksomheder er på hektisk profitjagt, hvilket koster arbejdspladser i EU. En stærk samhørighedspolitik, der finansieres hensigtsmæssigt og dækker alle regioner i EU, skal være et supplerende centralt element i Europa 2020-strategien. Denne horisontale tilgang er en forudsætning for en vellykket opfyldelse af de mål, der foreslås inden for rammerne af Europa 2020, og også for at sikre social, økonomisk og regional samhørighed. Et eksempel herpå er EU-strategien for Donauregionen, der skal bidrage til områdets velstand samt økonomiske og sociale udvikling og sikkerhed. I betragtning af at europæiske borgeres største bekymring stadig vedrører jobsikkerhed, synes jeg, at Europa 2020-strategien kun kan blive en succes, hvis det sociale Europa bliver en realitet.

  Frédéric Daerden (S&D), skriftlig. – (FR) Europa 2020-strategien er ambitiøs, især på beskæftigelsesområdet, og gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne er en betingelse for opfyldelsen heraf. Dens mål er grundlæggende, navnlig når det drejer sig om at gøre det muligt for os at finansiere pensioner og opbygge en europæisk velfærdsbaseret social model. De elementer, der kunne danne grundlag for denne sociale model, har fru Merkel og hr. Sarkozy nu sat spørgsmålstegn ved med deres forslag. De forslag, der er indeholdt i konkurrenceevnepagten, omfatter nemlig ophævelse af den automatiske indeksregulering af lønninger efter inflationen. Argumentet er, at en sådan foranstaltning vil øge konkurrenceevnen og dermed beskæftigelsen. Der er intet, som viser, at det automatisk vil være tilfældet. Ophævelsen af den automatiske indeksregulering kunne endda under visse omstændigheder forårsage en udvikling, der øger inflationen, hvilket ingen ønsker. Der er stadig mange andre måder, hvorpå man kan kæmpe for at skabe beskæftigelse såsom strategisk investering eller uddannelse inden for fremtidens erhverv. Indeksregulering af løn og sociale ydelser er et instrument, som nogle lande har taget i brug for at nedbringe risikoen for fattigdom blandt arbejdstagere, som er et voksende fænomen i Europa. Det giver derfor mulighed for at opfylde et andet af EU's mål for 2020, 20 mio. færre fattige.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Europa 2020-strategien er ved at afsløre sin sande dagsorden. Det sidste Europæiske Råd bekræftede det. Den drives af større liberalisering, flytning af markedet til nye områder, arbejdsmarkedsfleksibilitet og uovertrufne angreb på lønninger og sociale rettigheder. Instrumenterne til gennemførelse af denne dagsorden er blevet fastlagt: såkaldt "økonomisk styring" og den seneste fransk-tyske "konkurrenceevnepagt". I praksis ønsker de, at det, EU og Den Internationale Valutafond anvender i forskellige medlemsstater under en paraply af "bistandsplaner", som de misvisende kaldes, med katastrofale økonomiske og sociale følger, bliver mere udbredt og skal være obligatorisk. Gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger skjuler de reelle årsager til den vanskelige økonomiske og sociale situation i lande som Portugal. Hvad, der er endnu værre, er, at det ville have særdeles alvorlige konsekvenser for disse lande og for deres borgeres levevilkår. Vi står over for en ekstremt alvorlig trussel for europæiske arbejdstageres og borgeres rettigheder, der grænser til et revanchistisk korstog mod beskæftigelse og sociale rettigheder. Det søger at degradere disse rettigheder ved at angribe lønningerne, forhøje pensionsalderen og fjerne restriktionerne på arbejdstageres frie bevægelighed i EU. Det kan føre til en devaluering af EU's arbejdsstyrke og endnu større arbejdsretlig fleksibilitet.

  Danuta Jazłowiecka (PPE), skriftlig. – (PL) Et år er gået, siden den nye Europa 2020-strategi blev vedtaget, og det er på tide at drage de første konklusioner. Strategien blev mødt med en vis skepsis, hvilket var rimeligt i betragtning af Lissabonstrategiens totale fiasko. Mange kommentatorer forudså, at den ikke ville blive andet end et tomt dokument, fuldt af mål, der var lige så ædle, som de var urealistiske. Der kan ikke være nogen iblandt os, der har glemt det grundlæggende mål for Lissabonstrategien, nemlig at EU senest i 2010 skulle være den mest konkurrencedygtige økonomi i verden. Hvor er vi nu? Den store økonomiske krise og budgetkriserne i euroområdet har tvunget EU til at kæmpe for overlevelse i stedet for en position som en global økonomisk leder.

Er Europa 2020-strategien også dømt til at slå fejl? Det er der en god grund til at tro. I stedet for at overveje, hvordan man kan skabe en viden- og innovationsbaseret økonomi, eller på hvordan man kan mindske social udstødelse, diskuterer vi, i hvilken grad midlerne vil blive begrænsede i Fællesskabets budget. Det bliver stadig mere indlysende, at der mangler politisk vilje til faktisk at se på den strategi, Kommissionen foreslår. Det ser ud til, at problemet med en langsigtet vision for EU's udvikling endnu en gang er druknet i aktuelle problemer. For at Fællesskabet skal kunne at fastholde sin plads i den globale økonomi, konkurrere ikke kun med USA og Kina, men også med Brasilien og Indien, skal det fastsætte langsigtede mål for sig selv og konsekvent arbejde sig hen imod dem. Vi har allerede en plan, nu skal vi sikre, at den gennemføres konsekvent.

  Ádám Kósa (PPE), skriftlig. – (HU) Europa 2020-strategien pegede ikke blot ud over Lissabonstrategien, da den blev formuleret, men skulle udtrykkeligt justeres til den nye kriseperiode. Yderligere skal den nu også afspejle perioden med økonomisk styring og redning af euroen. De nye medlemsstater skal også sikre, at de opretholder tilstrækkelig fri bevægelighed og konkurrenceevne med henblik på at løse de stadig dybere strukturelle og beskæftigelsesmæssige problemer, de har bevaret efter ændringerne af styret i Østeuropa. Forkerte beslutninger og alvorlig forsømmelighed fra regeringernes side tidligere kræver også, at vi er opmærksomme på familiernes situation. Arbejdsmarkedet består nemlig ikke kun af arbejdsgivere og arbejdstagere, men også af flergenerationsfamilier, der opretholder mere eller mindre tætte relationer. De repræsenterer ikke blot grundlaget for samfundet, men er også nøglen til dets fremtid. Et tættere samarbejde mellem generationer kan i sig selv give beskæftigelsen en betydelig saltvandsindsprøjtning (f.eks. beskæftigelse af unge mødre, støtte til personer med handicap, så de kan finde arbejde, opretholdelse af ældres erhvervsaktivitet, selv i den civile sektor), og fælles planlægning (f.eks. boligsituationen) kan også hjælpe enkeltpersoner og familier til at undgå gældskriser og konkurser, som er tilstrækkeligt til at tvinge familier over i den grå økonomi på grund af høje ydelser til tilbagebetaling. Denne tidligere vej er ikke længere mulig. Nye tilgange vil også være nødvendige, eftersom de gamle metoder ikke længere er tilstrækkelige, og det skal EU også forstå. EU skal også støtte løsninger, der kan forekomme ukonventionelle i øjeblikket.

  Zita Gurmai (S&D), skriftlig. – (EN) Europa 2020-strategien er et af de vigtigste projekter vi har skabt, og alligevel er der ingen garanti for dens succes. Vi bør inkludere ligestilling mellem kønnene i alle mål, flagskibsinitiativer og nationale reformer – og der bør tages hensyn til kvinder på alle politikområder. Den åbne koordinationsmetode er en svag måde at gennemføre fælles mål på, derfor vil der kun komme resultater, hvis der er en reel forpligtelse!

Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmål kræver en stigning i kvinders beskæftigelse. Det er sammen med forening af arbejds- og familieliv og fjernelse af kønsstereotyper på arbejdsmarkedet et must. Vi har brug for at inddrage flere kvinder i erhvervskompetencegivende uddannelser, i naturvidenskab og på uddannelsesområder, som indtil nu er blevet betragtet som "maskuline". Vi må sætte en stopper for den kønsbaserede opdeling af arbejdsmarkedet, især når det drejer sig om nye grønne job.

En fuld inkludering af kvinder på arbejdsmarkedet er en måde, hvorpå vi kan gøre en ende på den demografiske krise. Hvis vi sørger for sikkert og anstændigt arbejde, metoder til at forene arbejde og familieliv, og hvis det lykkes os at få mænd til at deltage mere intensivt i de huslige pligter, så viser alle undersøgelser, at kvinder vil være mere villige til at få børn.

  Lena Kolarska-Bobińska (PPE), skriftlig. – (EN) Europa 2020-strategien handler om økonomisk vækst og beskæftigelse. Vi skal huske, at et intelligent energisystem er fremtiden med hensyn til både miljø og job. Et sådant system ville gøre det muligt for os at gøre økonomisk vækst uafhængig af energiforbrug. Hvis det bliver tilfældet, vil vi kunne producere mere for det samme eller et mindre energiforbrug og skabe i tusindvis af job, som ikke kan outsources. Vi skal sikre, at intelligent energi ikke forbliver en drøm. Vi er i dag ved at opbygge en helt ny energiinfrastruktur i Europa. Vi skal sikre, at den mindsker svælget mellem Vest- og Centraleuropa, når det gælder bæredygtige job. Et Europa i to hastigheder på energiområdet vil ikke løse energifattigdom eller -ineffektivitet. Vi skal give de regioner, der er bagud, en hjælpende hånd, selv om det ikke er nemt i den nuværende økonomiske virkelighed. Vi har brug for et intelligent energisystem til alle EU-borgere samtidig. Vi skal forhindre et sammenstykket system, hvor nogle borgere først ser fremtiden 50 år efter de andre. Enkelt sagt skal vi have intelligente energijob til alle europæere, ikke kun til dem, der også ville have fået dem uden EU.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Lige efter Letlands tiltrædelse af EU besluttede den lettiske regering, at det med henblik på tildeling af ressourcer fra EU-fonde var nok at sige, at Letland var én region. (Polen er inddelt i 16 regioner).

Som følge heraf er én af Letlands fire regioner – Latgale – fortsat en af de mest ubeskyttede. Anvendelsen af midler i Latgale er mange gange mindre effektiv end i Letland som helhed. Denne situation afspejles på Latgales arbejdsmarked. Mens arbejdsløshedsprocenten i Letlands hovedstad Riga er 8-9 %, er den i Latgale 20-25 %. Europæiske beskæftigelsesprogrammer er utilgængelige for befolkningen i byer som Livani, Preili, Kraslava, Ludza, Aglona og Dagda.

I stedet for at løse problemet med organisering og stimulering af produktionen i Latgale forhøjer den lettiske regering til stadighed skatterne, hvilket fører til udbredte konkurser blandt små og mellemstore virksomheder. For at undgå sociale spændinger får Latgales indbyggere 100 LVL om måneden som en almisse.

Den lettiske regerings almindelige politik har ført til, at over 150 000 arbejdstagere er udvandret. Jeg appellerer til Kommissionen om omgående at gribe ind i den situation. Det er nødvendigt at udarbejde en beskæftigelsesramme for fjernereliggende EU-regioner som Latgale.

FORSÆDE: Gianni PITTELLA
Næstformand

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater vedrørende afstemningen: se protokollen)