Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling om:
- mundtlig forespørgsel (O-0009/2011) af hr. de Jong for GUE/NGL-Gruppen, hr. Cashman for S&D-Gruppen, hr. Canfin for Verts/ALE-Gruppen og fru Macovei til Kommissionen: Revision af rammebestemmelser for Kommissionens ekspertgrupper og ligelig repræsentation og åbenhed (B7-0010/2011);
- mundtlig forespørgsel (O-0035/2011) af fru Lepage, fru Wallis og fru Ries for ALDE-Gruppen til Kommissionen: Ændring af rammerne omkring Kommissionens ekspertgrupper, afbalanceret repræsentation og åbenhed (B7-0014/2011).
Cornelis de Jong, spørger. – (NL) Hr. formand! Sidst i 2010 reviderede Kommissionen bestemmelserne for Kommissionens ekspertgrupper. Under forberedelsen af denne revision fik jeg afholdt gode, uformelle drøftelser med Kommissionens repræsentanter.
Ikke desto mindre er det mærkeligt, at Europa-Parlamentet aldrig er blevet formelt involveret i den. Når alt kommer til alt, er åbenhed jo et spørgsmål af fælles interesse for både Kommissionen og Europa-Parlamentet.
Kan kommissæren forsikre mig om, at vi i fremtiden får en formel dialog om sådanne spørgsmål, inden de endelige afgørelser træffes?
I sidste uge kontaktede jeg igen alle mulige civilsamfundsorganisationer. De har desværre ikke fået nogen som helst forsikring om, at ekspertgruppernes sammensætning bliver mere afbalanceret i fremtiden. Faktisk har de modtaget oplysninger om oprettelsen af nye ekspertgrupper.
Jeg ved af erfaring fra dengang, hvor jeg selv arbejdede for Kommissionens Generalsekretariat, at generaldirektoraterne er små kongeriger. Men hvis der er politisk vilje, må det være muligt for Kommissionen at beslutte at offentliggøre alle oplysninger om de nye ekspertgrupper og om de tilhørende meddelelsesprocedurer på et enkelt websted. Vil kommissæren sørge for, at dette sker, eller vil han bøje sig for Kommissionens officielle bureaukrati?
Alle civilsamfundsorganisationerne står over for en enorm mangel på ressourcer. Det gælder fagforeningerne, forbrugerorganisationerne og SMV'ernes repræsentanter. De må nøjes med et lille kontor i Bruxelles i modsætning til de store virksomheder, der har midler til at hyre professionelle lobbyister. Det betyder, at især folk uden for Bruxelles bør kunne deltage i ekspertgrupper, hvilket er i arbejdstagernes, forbrugernes og SMV'ernes interesse.
Dette har imidlertid en pris. Det burde fremgå meget klart af Kommissionens websted, at rejse- og indkvarteringsudgifter godtgøres, og at der findes en godtgørelsesordning for andre udgifter, der er direkte forbundet med arbejde i ekspertgrupper. Det er ngo'erne ofte ikke bekendt med, og Kommissionens tjenestemænd gør dem ikke frivilligt opmærksom herpå. For en selvstændig erhvervsdrivende er det f.eks. umuligt at droppe sit arbejde uden godtgørelse for at deltage i en ekspertgruppe i Bruxelles. En sådan godtgørelse bør derfor være obligatorisk.
Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere (GD SANCO) har en politik om, at eksperter, der rekrutteres i en personlig kapacitet, ikke må have forbindelser til organisationer, der har en direkte interesse inden for en bestemt ekspertgruppes kompetenceområde. Jeg opfordrer Kommissionen til at gøre GD SANCO's politik obligatorisk for alle GD'er.
Endelig vil jeg gerne spørge kommissæren, hvordan det kan være, at Greenpeace på Kommissionens websted står opført som deltager i Implementing Geological Disposal of Waste - Technology Platform, mens jeg er i besiddelse af en skrivelse, der er blevet udvekslet mellem Greenpeace og Kommissionen, i henhold til hvilken Kommissionen udtrykkeligt afviste Greenpeaces ansøgning om deltagelse.
Michael Cashman, spørger. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne byde kommissæren velkommen til den politiske verden, hvor ingen er interesserede i det, Kommissionen gør godt, men kun i det, den gør galt.
Dette er et rigtig godt initiativ, men Parlamentet har, som hr. de Jong sagde, nogle bekymringer. Vi skal sikre, at ekspertgrupperne er åbne for bredere grupper, der i det mindste kan ansøge om at komme med i disse ekspertarbejdsgrupper og indhente oplysninger om, hvordan de skal bære sig ad.
Vi skal skabe tillid til ekspertarbejdsgrupperne. Det kræver, at vi har fuld åbenhed, og – som det er blevet sagt – at de ikke domineres af store virksomheder, for det medfører beskyldninger om, at deres interesser tilgodeses, hvilket undergraver Kommissionens og ekspertgruppernes arbejde.
Jeg siger dette som ordfører for den oprindelige forordning om aktindsigt, som vi indførte i Parlamentet i 2001.
Som De ved, hr. kommissær, stammer hele princippet om åbenhed og beslutningstagning så tæt på borgerne som muligt fra Amsterdamtraktaten. Vi skal gennemføre det i praksis med forordning (EF) nr. 1049/2001, som for øjeblikket er ved at blive ændret. Jeg troede, at dette ville være en kærkommen anledning til at indlemme rammeprogrammet for ekspertgrupper i forordningen – det forslag om omarbejdning fra 2008, som Parlamentet interessant nok ikke godkender.
De kan se, at fru Macovei er til stede i salen. Hun har en fantastisk historie med udfordringer vedrørende større åbenhed og gennemsigtighed. Det lægger de fleste politiske grupper megen vægt på.
Jeg vil gerne vide, hvorfor Parlamentet ikke blev hørt. Vil Kommissionen oprette et websted indeholdende flere oplysninger om, hvordan borgerrepræsentanterne og civilsamfundet kan blive inddraget? I benægtende fald, hvorfor ikke?
Som jeg sagde før, hr. kommissær – velkommen til den politiske verden, hvor alle er besat af det, der ikke er blevet gjort, og ikke af det, der er blevet opnået.
Pascal Canfin, spørger. − (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg har tilsluttet mig denne mundtlige forespørgsel, da jeg mener, det er ekstremt vigtigt for Kommissionen og især for EU at være åben og ulastelig, hvad angår lobbyisme.
Som De ved, er Bruxelles den internationale lobbyhovedstad, større end Washington. Der er flere lobbyister i Bruxelles end i Washington, og en af de måder, hvorpå de øver indflydelse på Kommissionen, er via disse famøse ekspertgrupper.
Jeg er medlem af Økonomi- og Valutaudvalget. De har f.eks. en gruppe bankeksperter. 95 % af medlemmerne af den ekspertgruppe er bankmænd, og det er ikke en hvilken som helst gruppe bankmænd. Det er kun bankmænd fra finans- og investeringsbanker, pengemarkedsbanker og alle de største amerikanske banker – J.P. Morgan, Bank of America og Goldman Sachs – der sidder i gruppen. På den anden side er der ingen ngo'er eller fagforeninger i ekspertgruppen. Tanken om, at Kommissionen udelukkende rådgives af investeringsbanker – og så oven i købet af amerikanske investeringsbanker – omkring ændringen af bankreglerne, er for mig fuldstændig surrealistisk efter den finanskrise, vi har været igennem.
Der er således en række meget præcise spørgsmål og en række meget præcise punkter i denne mundtlige forespørgsel, som De bedes tage op. Vil De ændre disse ekspertgruppers sammensætning? Vil De sikre, at mødereferaterne bliver stillet til rådighed for offentligheden, og at interessekonflikter undgås? I Europa-Parlamentet er dette et spørgsmål, der fuldstændig tilsidesætter partipolitiske interesser. Der er medlemmer fra venstrefløjen, medlemmer fra højrefløjen, grønne medlemmer og liberale, der er meget interesserede i disse emner. Hvorfor blev vi ikke inddraget i de reformer, De har indledt, på et tidligere tidspunkt?
Corinne Lepage, spørger. − (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg tilslutter mig fuldt ud det, mine kolleger, især hr. de Jong og hr. Canfin, sagde. Jeg kan kun beklage, at Parlamentet ikke blev hørt, inden den endelige afgørelse om revisionen blev truffet.
Spørgsmålet om åbenhed og ekspertviden er et, vi drøfter regelmæssigt, navnlig i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, hvor min erfaring inden for området nogenlunde kan sidestilles med den, hr. Canfin netop nævnte.
Jeg vil gerne fremhæve to punkter. Det første vedrører gruppernes balance. Det er et ekstremt vigtigt emne. Sammensætningen er meget ubalanceret. Der er mange rigtig store virksomheder, meget få SMV'er og frem for alt industrisektoren, men ikke civilsamfundet. Sagen er, at gruppernes vægt klart har indflydelse på de afgørelser, Kommissionen træffer, da den er afhængig af eksperternes rapporter. Hvis ikke disse ekspertrapporter havde nogen interesse, ville de naturligvis ikke blive brugt. Det er derfor absolut afgørende at få gendannet balancen, så gruppen er repræsentativ for det europæiske samfund, og jeg ser ingen forslag i disse nye bestemmelser, der tilgodeser hverken SMV'erne eller civilsamfundet.
Det andet punkt vedrører udvælgelsen af eksterne eksperter. Det er absolut afgørende, at vi ved, eller i det mindste at De ved, nøjagtig hvem der er hvem, og hvor de mennesker, der taler til Dem, kommer fra. Hvis eksperterne præsenterer sig som uafhængige, når de i virkeligheden repræsenterer en lobby, kan den ekspertviden, de stiller til rådighed, naturligvis ikke opfattes som afgørende oplysninger.
Det er således absolut afgørende, at der føres ekstremt strengt tilsyn med interesseerklæringerne, og at de overvåges nøje, for at sikre, at tingene i det mindste er klare, når en ekspert høres som industriekspert. Hvis han høres som lærer, men rent faktisk repræsenterer en industri, så er tingene ikke længere klare, og det er ikke acceptabelt. Jeg mener, at spørgsmålet om interessekonflikter er altafgørende. Vi har endnu et eksempel på dette i form af et alvorligt problem i Lægemiddelagenturet, som jeg tror, vi får lejlighed til at drøfte igen.
Derfor beder jeg inderligt kommissæren om at genskabe vores tillid til eksperterne, da deres holdninger ligger til grund for de afgørelser, der træffes.
Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg ved naturligvis ikke, hvor meget De kender til historien bag dette spørgsmål, men det glæder mig meget at besvare dette spørgsmål på vegne af min kollega, Maroš Šefčovič, for det har været mit ansvarsområde gennem de sidste fem år. Jeg var ansvarlig for dette område, og det glæder mig meget at kunne fortælle Dem, hvad der virkelig er blevet ændret. Det var et spørgsmål vedrørende ekspertgrupperne, og jeg har desværre kun tre minutter til at besvare det i, men jeg skal gøre mit bedste.
Som nævnt blev de nye rammebestemmelser for Kommissionens ekspertgrupper vedtaget i november 2010. I disse bestemmelser fastlægges det, at Kommissionens relevante tjenestegrene ved sammensætningen af disse grupper skal forsøge at sikre afbalanceret repræsentation af relevante ekspertområder og interesseområder under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres, og den påkrævede specifikke ekspertviden.
De nye rammebestemmelser for Kommissionens ekspertgrupper indeholder klarere og strengere horisontale bestemmelser om, hvordan interessekonflikter håndteres. Ifølge disse bestemmelser skal Kommissionens relevante tjenestegrene oplyse eksperter, der udpeges i en personlig kapacitet, om, at de ved at acceptere at blive medlem af gruppen forpligter sig til at handle uafhængigt og i offentlighedens interesse. Disse bestemmelser, som finder anvendelse på alle ekspertgrupper, er Kommissionens eneste politik på området og er krav, som alle tjenestegrene skal opfylde.
I oktober 2005 oprettede Kommissionen i et eksempel på godt samarbejde med Parlamentet og med dets medlem, Jens Bonde, en offentlig fortegnelse over ekspertgrupperne online, som indeholdt værdifulde oplysninger om forskellige aspekter, herunder gruppens mission, opgaver og sammensætning. Siden 2007 har Kommissionen løbende offentliggjort navnene på ekspertgruppernes medlemmer, hvad enten grupperne var formelle eller uformelle. Dette rækker ud over den forpligtelse, Kommissionen påtog sig i rammebestemmelserne for ekspertgrupper fra 2005, som kun fandt anvendelse på medlemmer af formelle grupper.
I 2009 blev ekspertgruppernes sammensætning fuldt ud offentliggjort i fortegnelsen. I princippet er navnene på samtlige medlemmer af ekspertgrupper således tilgængelige. Det var et meget klart krav, som Parlamentet stillede i 2005, og det er blevet opfyldt.
Efter vedtagelsen af de nye rammebestemmelser for Kommissionens ekspertgrupper udarbejdede Kommissionen en ny udgave af fortegnelsen i december 2010. Denne nye udgave styrker åbenheden, idet den indeholder nye, mere nøjagtige oplysninger, navnlig om typen af de oplistede enheder og om de procedurer, der anvendes ved udvælgelse af medlemmer.
Derudover øger den nye fortegnelse åbenheden om de aktiviteter, de enkelte grupper udfører, idet den giver Kommissionens tjenestegrene mulighed for enten at offentliggøre relevante oplysninger i fortegnelsen eller indsætte et link fra fortegnelsen til et dedikeret websted, hvor disse oplysninger findes.
Endelig er fremstillingen og læsbarheden af de data, der er indført i fortegnelsen, også blevet forbedret. I lyset af den enorme mængde oplysninger, der skal behandles, er overgangen fra den gamle til den nye version af fortegnelsen endnu ikke afsluttet. Det betyder, at nogle af dataene endnu ikke er blevet valideret. Overgangen skal afsluttes inden for de kommende måneder.
Derudover skal jeg – efter at jeg i fem et halvt år har drøftet disse spørgsmål med diverse civilsamfundsorganisationer og parlamentsmedlemmer – anmode Dem om ikke at mystificere eksperterne. Der er ikke nogen aritmetisk forbindelse mellem ekspertgruppernes sammensætning og en afgørelse. Afgørelsen er Kommissionens politiske ansvar.
Parlamentets udvalg har det samme politiske ansvar, når de mødes i de samme lobbyisters nærvær. De må ikke glemme, at vi også i 2005 oprettede et åbenhedsregister, der dengang hed "lobbyistregistret", og nu hedder "registret over interesserepræsentanter", som nu har udviklet sig til at være et fælles register med Parlamentet. Det er et stort skridt fremad.
Så noget er der blevet gjort. Tingene ser ikke så skidt ud.
Monica Luisa Macovei, for PPE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hans svar. Jeg er glad for, at jeg får ordet efter ham.
Jeg vil gerne sige, at vi hellere vil se på nutiden og fremtiden end se tilbage på fortiden. Vi vil hellere se store skridt i retning af åbenhed. Jeg tilslutter mig mine kolleger vedrørende dette spørgsmål og minder om, at Parlamentet har anmodet Kommissionen om at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre ligelig repræsentation af interessegrupper i ekspertgrupperne.
Som kommissæren nævnte, har vi nu reviderede rammebestemmelser. Efter vores mening er der imidlertid fortsat væsentlige mangler, som undergraver folks tillid. Lad mig nævne et par af dem.
Der mangler procedurer til påvisning og afhjælpning af interessekonflikter. Vi har brug for en procedure til at påvise og afhjælpe disse konflikter. Det er ikke nok at sende en skrivelse til eksperterne og spørge, om de har en interessekonflikt eller ej. Bestemmelserne om tavshedspligt er blevet udvidet og rækker nu videre end til Kommissionens medlemmer, idet de omfatter medlemmerne af ekspertgrupper, så i stedet for at bevæge os i retning af mere åbenhed bevæger vi os i retning af mere tavshed. Den manglende åbenhed fortsætter med hensyn til offentliggørelsen af ekspertgruppernes dokumenter. Dernæst er de små og mellemstore virksomheder og civilsamfundsorganisationerne ikke ordentligt repræsenteret. Sikkerheden mod industriel dominans er utilstrækkelig. Der er risiko for "virksomhedserobring" af ekspertgrupper.
Så vi anmoder om, at alle oplysninger om de eksisterende ekspertgrupper lægges rettidigt ud på et websted, herunder oplysninger om medlemskab og medlemmer og alle indkaldelser af ansøgninger.
Jeg vil benytte lejligheden til endnu en gang at understrege behovet for åbenhed vedrørende modtagerne af EU-midler. Endelig vil jeg gerne sige, at åbenhed sikrer god forvaltning og tillid til institutionerne. Hvis vi vil have folks tillid, er mere – og fuldstændig – åbenhed den eneste vej frem.
Zita Gurmai, for S&D-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Vi ved, der findes mange klichéer om den europæiske beslutningstagning.
Den første er, at den ikke er gennemsigtig, men EU er et indviklet politisk system, selv for dem, der forstår, hvordan det fungerer. Derfor finder standarddefinitionerne næppe anvendelse. Åbenhed og enkelhed bør være et grundlæggende mål for alle aktører i EU. Vores politiske system er vanskeligt nok i sig selv. Vi behøver ikke at gøre det endnu vanskeligere. Det burde ikke kræve særlige færdigheder at finde et lovgivningsmæssigt forslag et eller andet sted på et EU-websted, så det brugervenlige websted, der nævnes i den mundtlige forespørgsel, er ikke blot et forslag – det er et must.
En anden beskyldning er, at lobbyisternes rolle er uklar, og at de store virksomheder spiller en uforholdsmæssig stor rolle. Jeg ved, at lobbyisme kan være gavnlig for Kommissionen, da lobbygrupperne ofte udtænker væsentlige punkter og stiller oplysninger eller endda hele, grydeklare politiske løsninger til rådighed. Her mener jeg igen, at åbenhed er et must, og jeg håber, at dette bliver afspejlet i det nye lobbyregister.
Hvad angår ekspertgrupperne, så bør de ses som det, de er, nemlig en anden legeplads, hvor deltagerne kan forsvare deres interesser. Hvis sammensætningen af disse ekspertgrupper er skæv, er ekspertgrupperne blot endnu en mulighed for, at interessegrupperne tilgodeses. Disse aktører er imidlertid normalt allerede gode til at sætte deres interesser forrest uden yderligere hjælp fra de offentlige myndigheder.
Jeg kan kun gentage min kollegas spørgsmål: Er det obligatorisk for Kommissionen at få afbalanceret rådgivning?
Zbigniew Ziobro, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Det er klart, at åbenheden i forbindelse med alle officielle organers arbejde bør sikres i ethvert demokratisk samfund. Dette er nødvendigt for at få truffet gode, objektive afgørelser og tage højde for hele samfundet eller hele landet eller hele den organisation, der påvirkes af afgørelsen, og ikke kun for enkeltes særlige interesser.
Derfor er der så meget desto mere grund til, at vi så ofte som muligt understreger, at organer, der er tilknyttet EU eller Kommissionen, og alle andre organer, der udøver en officiel funktion, det kunne f.eks. være Europa-Parlamentet, bør arbejde så gennemsigtigt og åbent som muligt. Det betyder, at forslagene om, at ekspertgrupper også bør arbejde i overensstemmelse med disse krav og med så megen åbenhed og gennemsigtighed som muligt, er fuldt ud berettigede og retfærdiggjorte. Dette er nødvendigt for at afhjælpe eventuelle interessekonflikter og undgå, at der eventuelt udføres aktiviteter, som tilgodeser egeninteresser, når vi ikke er vidende herom, og når disse handlinger kan påvirke afgørelser, der er vigtige for hele EU.
Gerard Batten, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Sidste oktober indførte Parlamentet seks nye direktiver, som giver EU beføjelse til at regulere finansindustrien i Det Forenede Kongerige. Den 7. februar indgav jeg en forespørgsel til skriftlig besvarelse til Kommissionen, hvor jeg gjorde den opmærksom på et aspekt af Det Forenede Kongeriges virksomhedslov fra 1976. Afsnit 27 i denne lov indeholder en væsentlig undtagelse, som blot gælder en virksomhed, nemlig Bank of England Nominees Limited. Denne undtagelse betyder, at Bank of England-aktionærernes identitet holdes hemmelig.
Jeg har spurgt Kommissionen, om denne undtagelse er i modstrid med EU-lovgivningen, og om de nye regulerende organer får beføjelse til at kræve, at navnene på Bank of Englands aktionærer offentliggøres. Jeg og mit parti ønsker naturligvis ikke nogen EU-lov, men det gør Kommissionen og den britiske regering. Derfor må man formode, at Kommissionen sikrer, at dens lov anvendes ligeligt, kohærent og gennemsigtigt i hele dens rige.
Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Hr. formand! Det glæder mig, at De er til stede her i dag, hr. kommissær, for De opnåede bred anerkendelse for Deres indsats gennem de år, hvor De var ansvarlig på dette område. Ikke desto mindre ved De af erfaring, at der stadig er meget lang vej igen.
Det er ekstremt vigtigt, at de folk, der sidder i ekspertgrupperne, udvælges via en procedure, og at de kan pålægges sanktioner, hvis de afgiver falske erklæringer. Det er skandaløst, at folk kan hævde, at de er uafhængige, når det i virkeligheden er klart, at de ikke er uafhængige. Det skal kunne sanktioneres, for ellers er det en papirtiger, vi har her.
Mit andet punkt er spørgsmålet om, hvem der repræsenteres. Det kender De fra forretningsverdenen. Her må det bestemt være i Kommissionens interesse endelig at åbne grupperne for civilsamfundets repræsentanter. Når man ser på det, der er sket med hensyn til finansskandaler og den økonomiske krise, er det klart, at der er blevet givet en masse dårlige råd. Det er noget, vi skal tage fat på omgående.
Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne takke gruppen af medlemmer for, at de har rejst dette vigtige spørgsmål. Spørgsmålet om eksperter vedrører ikke kun økonomien. Kommissionen respekterer heller ikke princippet om upartiskhed og balance inden for andre områder, og den heraf resulterende sammensætning af ekspertgrupper er ensidig og repræsenterer ikke samtlige borgeres interesser.
Det første eksempel, jeg gerne vil komme med, er, at 90 % af de europæiske borgere ifølge Eurostat er for familier bestående af en kone, en mand og deres børn. Kommissionen udvælger imidlertid kun eksperter fra organisationer såsom European Women's Lobby og Family Platform, som forsøger at bryde med denne familiemodel. Kommissionen har derimod længe afvist de kvindeorganisationer og -eksperter, der ligesom størstedelen af de europæiske borgere ikke er enige i ensidig feministteori.
Et andet eksempel er Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, der er oprettet og finansieret af Kommissionen. Eksperterne i dette agentur støtter en ensidig politisk dagsorden uden at forsøge at skabe balance og objektivitet. Dette beviser de taler, som agenturets direktør har holdt her i Parlamentet. Selv Kommissionen har fjernet sig fra de holdninger til religions- og samvittighedsfrihed, som formanden for agenturets uafhængige ekspertpanel offentliggjorde, fordi de var udarbejdet af lobbyister for abortvenlige organisationer.
Jeg mener, at hvis et officielt europæisk ekspertagentur lader politiske interesser gå forud for faglighed og upartiskhed, bør det nedlægges. Jeg kunne nævne mange flere lignende tilfælde. Jeg vil derfor gerne tilslutte mig de spørgsmål, som medlemmerne har stillet til Kommissionen. Jeg vil gerne anmode Kommissionen om at åbne vinduet til ekspertkabinettet på vid gab, for der trænger til at blive luftet ud derinde, og det gælder ikke kun på det økonomiske område.
Véronique Mathieu (PPE). – (FR) Hr. formand! Samarbejdet blandt og høringen af eksperter udvalgt af Kommissionen skal foregå upåklageligt ud fra et åbenhedssynspunkt, for dette er en farefuld øvelse. Medlemmer, som repræsenterer en interesse, og som er blevet valgt i henhold til de specifikke opgaver og deres specifikke ekspertviden, kan repræsentere de samme interesser uden dog at tilgodese almenvellet.
Kommissionen skal derfor være meget opmærksom med hensyn til at sikre, at de er repræsentative, men den bør også i høj grad fremme forskellighed. Jeg finder det uacceptabelt, at disse grupper skulle omfatte adskillige ngo'er, som har de samme interesser og det samme virkefelt. Arbejdsdokumenter, akter og dagsordener fra møderne bør gøres tilgængelige for offentligheden, de valgte repræsentanter og de enheder, for hvem gruppens arbejde ikke har direkte betydning, men som af og til vil blive berørt heraf. Det uklare indhold af ekspertgruppernes arbejde kan ikke på nogen måde give pålidelige resultater, og her tænker jeg især på ekspertgrupperne under GD SANCO.
Endelig mener jeg, at Kommissionen i bestræbelserne for at sikre åbenhed i sine aktiviteter skal inddrage Parlamentet i revisionen af tilsynet med dens ekspertgrupper og lignende enheder.
Som det klart fremgår af traktatens artikel 9, gælder åbenhed ikke blot Kommissionen, men hele det europæiske folk.
Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I vores daglige parlamentariske aktiviteter ser vi, at adgang til udvalgte oplysninger, der understøtter vores lovgivningsmæssige rolle og vores arbejde med at udstikke politiske retningslinjer, giver merværdi. Vi gør brug af eksterne menneskelige ressourcer – selv om Kommissionen gør det langt oftere – som forsyner os med analyser af og vejledninger om den aktuelle politiske, sociale, industrielle og iværksættermæssige situation.
Politik består imidlertid af afgørelser og valg, og det er udelukkende politikerne, der træffer disse. Det handler om at træffe valg, som eventuelt understøttes af ekspertgrupper med en høj grad af faglighed og specifikke kompetenceniveauer, som er i stand til at udtrykke deres holdninger objektivt.
Det er således nødvendigt at identificere effektive instrumenter og gennemsigtige procedurer, der gør det muligt for Kommissionen at udfylde sin rolle med støtte fra disse autonome eller uafhængige ekspertgrupper. Vi er klar over, at dette er et ekstremt problematisk aspekt. 2010-planen er bestemt et stort skridt fremad, men der skal gøres meget mere. Eksperternes upartiskhed og autoritet afhænger også af, hvor autonome de er, og i hvor høj grad de er i stand til at understøtte politiske afgørelser retfærdigt og loyalt.
Oplysningsmekanismerne, internettet og de andre effektive metoder kan forenkles yderligere i både Kommissionen og Parlamentet. Retten til indsigt er en god ting. Åbenhed er bestemt godt. Balancen mellem retten til åbenhed og de ting, der ikke kan overdrages eller sendes videre eller gøres genkendelige, er god. Og det lobbyistregister, der skal oprettes, er godt.
Vi skal dog endnu en gang understrege, at det er politikken, der er altafgørende. Hvis politikken er troværdig og kompetent, er eksperternes rolle at rådgive og støtte. Afgørelsen vil altid blive truffet af dem, der tager ansvaret for den.
Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Kommissionen har for nylig revideret sine rammebestemmelser for ekspertgruppernes arbejde. Da vi alle er interesserede i, at EU's institutioner fungerer så godt som muligt, men også i, at der på gennemsigtig og retfærdig vis oprettes gennemsigtige og retfærdige ekspertgrupper og rådgivende organer, ville vi glæde os over en højere grad af åbenhed fra Kommissionens side vedrørende indførelse af mekanismen til udvælgelse af eksperter til Kommissionens ekspertgrupper.
Der blev for et øjeblik siden henvist til eksemplet med Det Europæiske Lægemiddelagentur, hvor listen over eksperter rent faktisk drager leveringen af uafhængig ekspertrådgivning i tvivl. Derfor, hr. kommissær, bør vi arbejde sammen om at forhindre, at vores rådgivende organers ekspertviden, balance og uafhængighed drages i tvivl. Hvis vi mener, at rammebestemmelserne for ekspertgrupper stadig udviser visse mangler trods den aktuelle revision, så lad os overveje sagen og forsøge at gøre den endnu bedre.
Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Kommissær Barnier har indrømmet, at nogle af Kommissionens ekspertgrupper på det finansielle område er ubalancerede og ensidige i deres sammensætning. For øjeblikket domineres 11 af de 25 ekspertgrupper inden for det finansielle område af finansindustrien. Nogle grupper har flere repræsentanter for finansindustrien end ansvarlige tjenestemænd. Derudover skal disse repræsentanter blot underskrive en fortrykt erklæring om, at de vil handle i almenvellets interesse, hvis de ser en interessekonflikt. Sådanne latterlige floskler er næppe fremmende for åbenhed og neutralitet.
Situationen vedrørende Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets rapporter er ligeledes bekymrende. I udtalelserne om de risici, som genmodificering indebærer, citeres fabrikanternes rapporter, og genmodificeringslobbyisternes inddragelse er klar. Den administrerende direktør for den vigtigste EU-ekspertmyndighed vedrørende genmodificerede planter arbejder således for det industrifinansierede International Life Sciences Institute.
Med andre ord er EU-lovgivning, der primært er baseret på udtalelser fra banker og store koncerner, uansvarlig og farlig for EU-borgerne, og den bør derfor omgående afvikles.
Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg bliver helt varm om hjertet af at lytte til denne forhandling. Faktisk ville det være rart at få en eller anden form for memo om dette spørgsmåls historie.
Kommissionen tager alle disse gode idéer til og råd om, hvordan man kan øge åbenheden, til sig. Jeg skal påpege, at vi i 2005 indledte et åbenhedsinitiativ, som omfattede spørgsmålet om ekspertgrupper. Det var i meget vid udstrækning min idé, som hr. Martin netop mindede om.
Der er naturligvis sket enorme ændringer med hensyn til dette spørgsmål med alle de websteder og oplysninger, der nu er tilgængelige. Men De bør aldrig opfatte eksperterne som en slags beslutningstagere. De er ikke beslutningstagere, og de er i konflikt med hinanden.
Det er det samme spørgsmål som det, der netop blev rejst vedrørende gmo'er. Vi ved, at det ikke kun er industrien, der er involveret. Der er forskellige ekspertgrupper. I den tidligere Kommissions sidste måneder havde jeg også ansvaret for sikkerheden, så alle oplysninger om demonstrationer kom ind på mit bord. En af de sidste kæmpedemonstrationer var imod ophævelsen af subsidier til tobaksproducenter.
Så der er forskellige holdninger, men vi er beslutningstagerne, kommissærerne og medlemmerne af Parlamentet og vores institutioner. Agenturerne træffer også beslutninger, ligesom Rådet og medlemsstaternes regeringer gør det. Eksperter er ikke beslutningstagere. Der er ikke nogen aritmetisk forbindelse.
Ja, jeg er for større åbenhed. Det er klart, at nogle ekspertgrupper på meget højt plan blev oprettet for blot at forsvinde igen lige så stille, fordi de ikke var i stand til at rådgive, fordi deres holdninger var så modstridende.
Så lad os arbejde med dette åbenhedsregister, som jeg også mener er et positivt resultat, for der er eksperter og rådgivere overalt. Ingen politiker kan overleve uden rådgivere. De politiske grupper har rådgivere og kontaktes af forskellige interessegrupper, og i sidste ende er det op til de politiske beslutningstagere at indtage en holdning. Der vil altid være emner, hvor eksperterne siger, at nu skal man indtage den og den holdning. Det er en sag for de politiske beslutningstagere, kommissærer, parlamentsmedlemmer, politiske grupper, i overensstemmelse med det demokratiske system.
Dernæst er der spørgsmålet om ekspertgruppernes sammensætning. Der er blevet rejst mange spørgsmål om sammensætningen. Hvem skal vurdere, om deres sammensætning er afbalanceret eller ej? Ekspertgruppernes sammensætning bestemmes af de enkelte sager. Nogle ønsker måske fejlagtigt at komme med i disse ekspertgrupper for at være en del af beslutningsprocessen, men ekspertgrupperne er ikke beslutningstagere.
Tilbage i 2005 var der, som nogle af os kan huske, virkelig et uigennemsigtighedselement, og Kommissionen har sammen med Parlamentet indført omfattende ændringer i denne henseende. Dermed mener jeg åbenhedsregistret, i hvilket interessegruppernes repræsentanter er registreret. Dette gælder for lobbyister i Parlamentet og Kommissionen, og en masse oplysninger er nu tilgængelige, så man kan vurdere ekspertgruppernes indflydelse og deres sammensætning.
Lad os videreudvikle vores svar på dette spørgsmål, men lad os ikke undervurdere den indsats, der er blevet gjort hidtil.