Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om syv forslag til beslutning om grænsestridigheder mellem Thailand og Cambodja(1).

  Barbara Lochbihler, forslagsstiller. – (DE) Hr. formand! Grænsestridighederne mellem Thailand og Cambodja i begyndelsen af denne måned bragte den flere årtier gamle konflikt om adgang til templet Preah Vihear tilbage i den internationale offentligheds opmærksomhed. Skønt de væbnede sammenstød har lagt sig noget, skal vi skubbe på for at få en politisk løsning på denne konflikt. ASEAN, FN og EU har pligt til at arbejde mere intenst nu og ikke bare vente på, at situationen igen eskalerer, før de reagerer.

I de seneste sammenstød mellem civile og soldater var der ofre – sårede og dræbte – på begge sider. Især brugen af klyngebomber var gemen. Disse klyngebomber skader de civile længe efter, at de er blevet kastet. Op imod 30 % af alle klyngebomber eksploderer ikke og bliver liggende på eller i jorden som ueksploderede bomber og eksploderer så senere, f.eks. under børns leg. Vi opfordrer Thailand og Cambodja til øjeblikkelig at indstille brugen af disse afskyelige våben. Vi opfordrer også de to regeringer til at underskrive den internationale konvention om forbud mod klyngeammunition.

Endelig retter jeg en indtrængende appel til regeringerne i Thailand og Cambodja om at gøre alt for at løse denne konflikt uden at ty til brug af våben. Det forstærker kun lidelserne hos civilbefolkningerne på begge sider, lidelser, som politikerne kan finde en forhandlingsløsning på, hvis de bare har det politiske mod til at gøre det i stedet for at forsøge at lefle for billig nationalisme på begge sider af grænsen.

  Marietje Schaake, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Siden begyndelsen af denne måned har der været kampe mellem de væbnede styrker langs grænsen mellem Thailand og Cambodja i nærheden af templet Preah Vihear, der er opført på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Vi har først og fremmest ansvar for at beskytte mennesker, men vi har også ansvar for kulturarven.

Det vækker navnlig bekymring, at der bruges klyngeammunition. Disse forlydender kan sagtens være sande, da hverken Thailand eller Cambodja har ratificeret konventionen om klyngeammunition.

For at forebygge yderligere eskalering, der risikerer at destabilisere regionen, skal begge regeringer påtage sig deres ansvar og også tage sig af de mennesker, der er fordrevet på grund af konflikten.

Vi glæder os over ASEAN's formands indsats for at fremme en dialog mellem de to lande, så konflikten kan blive løst ad fredelig vej.

Thailand og Cambodja har accepteret at deltage i et hastemøde mellem landene i Sydøstasien for at drøfte konflikten. UNESCO's generaldirektør sender en særlig udsending til Bangkok og Phnom Penh for at opfordre begge sider til at samarbejde med en eventuel UNESCO-udsending.

  Bernd Posselt, forslagsstiller. – (DE) Hr. formand! Fru Lochbihler har helt ret i, at det først og fremmest handler om mennesker, om døde og sårede, og om denne skandaløse brug af klyngeammunition.

Dernæst handler det naturligvis om at begrænse en grænsekonflikt, finde en fredelig løsning på den og sikre, at den ikke eskalerer til krig.

Det tredje aspekt, som vi også ønsker at komme ind på her, er verdens uerstattelige kulturarv, nemlig tempelkomplekset i denne grænseegn. Karl von Habsburg, tidligere medlem af Parlamentet og søn af Otto von Habsburg, er ansvarlig for disse sager i Unesco og vil deltage i plenarforsamlingen i marts her i Strasbourg for at fortælle mere om det. Det er mit indtryk, at vi faktisk skal gøre en koncentreret indsats for at kombinere forsøget på at skabe fred og beskytte befolkningerne med også at beskytte kulturarven. Her i Europa ved vi kun alt for godt, hvilke forfærdelige huller krige kan skabe i kulturlandskabet. Vi skal derfor gøre noget, hver gang der opstår en trussel imod verdens kulturarv.

  Marc Tarabella, forslagsstiller. − (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Siden begyndelsen af februar har der igen været kampe mellem de væbnede styrker i Cambodja og Thailand ved grænsen nær templet Preah Vihear, fordi begge lande gør krav på området. Der har desværre været dødsfald på begge sider, og over 3 000 mennesker, der bor i konfliktområdet, er blevet evakueret.

I 1962 anerkendte FN's internationale domstol i overensstemmelse med franske historiske kort Cambodjas rettigheder over templet Preah Vihear og det omkringliggende område. Men Thailand har aldrig accepteret denne afgørelse. Desuden er nogle dele af grænsen ikke blevet demarkeret, en situation, som allerede i 2008 og 2009 affødte adskillige væbnede konflikter.

I 2008 opførte UNESCO templet på listen over verdens kulturarv, hvilket skabte vrede hos de thailandske nationalister. Skønt der blev underskrevet et aftalememorandum om demarkeringen af landegrænsen i 2000, opfordrer Thailands PAD-nationalister til, at den skal ophæves, fordi de mener, at den forfordeler Thailand. Jeg vil især gerne understrege indsatsen fra Indonesien, der har formandskabet for ASEAN og har tilbudt at fungere som mægler i konflikten.

Mandag den 14. februar opfordrede FN også de to lande til at indgå en permanent våbenhvile, men der er ingen planer om at sende FN-fredsstyrker til området. Jeg håber, at de to lande ender med at finde en fredelig løsning på dette spørgsmål og ikke længere tager de tusinder af mennesker, der ønsker at leve i fred, som gidsler på denne måde.

  Charles Tannock, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! For os i EU er tanken om væbnede grænsekonflikter heldigvis utænkelige. Men det er desværre ikke tilfældet vedrørende grænsen mellem Thailand og Cambodja, hvor de to landes hære er stødt sammen flere gange i de sidste par uger over en omtvistet, meget lille del af deres grænse nær et gammelt tempel.

Hjælpeorganisationer melder, at omkring 30 000 mennesker er blevet fordrevet af kampene, så under disse omstændigheder kan det ikke overraske, at uskyldige civile er blevet dræbt, selv om begge sider drager antallet i tvivl.

Cambodjas premierminister Hun Sen har betegnet sammenstødene som en "reel krig". En så krigerisk og opflammende retorik kan kun gøre tingene værre. Den kortsigtede løsning på denne strid ligger i hænderne på de to regeringer og FN's Sikkerhedsråd, som bør tage initiativ til at finde løsninger for at nedtrappe krisen. På længere sigt er det håbet, at yderligere integration i ASEAN-regionen vil være med til at gøre sådanne sammenstød til noget, der tilhører fortiden, sådan som det har været her i EU i årtier.

  Cristian Dan Preda, for PPE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Tilsyneladende ubetydelige hændelser fandt sted tirsdag aften og onsdag morgen på grænsen mellem Thailand og Cambodja. Der har udviklet sig ekstreme spændinger mellem de to nabolande, og det er efter min mening grunden til, at det er en god idé at have denne forhandling i dag. Faktisk vil jeg takke hr. Posselt for dette initiativ.

Jeg vil sige, at også jeg beklager de menneskelige tab i de væbnede sammenstød, der har stået på siden månedens start. Navnlig i den nuværende spændte atmosfære skal vi kræve, at de to sider handler med den yderste tilbageholdenhed og overholder anmodningen om permanent våbenhvile fra FN's Sikkerhedsråd. Uanset årsagen til uenigheden mellem Thailand og Cambodja er magtanvendelse ikke en løsning. Derfor vil jeg opfordre begge parter til øjeblikkelig at finde en fredelig løsning på den territoriale strid området omkring templet Preah Vihear.

Jeg vil minde Dem om, at der i 1962 blev truffet en enstemmig afgørelse i Den Internationale Domstol, og at der er masser af muligheder for at få løst striden, bl.a. gennem mægling via ASEAN. Det eneste, der er brug for i henhold til international lov, er at føre forhandlinger i god tro.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for S&D-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Templet Preah Vihear, der stammer fra det 11. århundrede, har mange gange været skueplads for sammenstød mellem hinduisme og buddhisme og også mellem Khmer Rouge-hæren og Lon Nols regime. Siden begyndelsen af det 20. århundrede har templet været stridens æble mellem Cambodja og Thailand, som begge påstår, at de har ret til bygningen og det omliggende område samt ret til at fastlægge grænsen mellem de to lande. Den seneste udvikling i denne strid har vi været vidne til siden begyndelsen af februar i år.

Trods Den Internationale Domstol i Haags afgørelse, i henhold til hvilken templet tilhører Cambodja, er der stadig andre uafklarede spørgsmål. Begge regeringer skal gøre alt i deres magt for at nå frem til et kompromis, der kan danne grundlag for en permanent aftale. En gentagelse af konflikten fra for halvanden uge siden, da de to landes hære bombede hinanden, er uacceptabel både af hensyn til befolkningen i regionen, som er i fare for at blive dræbt, og af hensyn til templet, der er blevet beskadiget, selv om det er opført på UNESCO's liste over verdens kulturarv. UNESCO har allerede tilbudt hjælp, og det gælder også ASEAN. I dag tilslutter Parlamentet sig denne appel. En adgangsbillet til templet Preah Vihear koster fem dollars. Men gad vide, hvad prisen er på konflikten mellem Cambodja og Thailand, der har varet i over 100 år.

  Kristiina Ojuland, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg finder det oprørende, at der i det 21. århundrede er politiske kræfter, som stadig opererer efter et paradigme fra det 19. århundrede. Stigende nationalisme i mange dele af verden giver anledning til konflikter baseret på etnisk oprindelse og religion.

Thailands og Cambodjas regeringer skal vide, at grænsestridigheder påvirker freden og stabiliteten i regionen og også forbindelserne mellem de to lande. Selv hvis der er uløste politiske spørgsmål mellem lande, bør dette ikke afspejles i kontakten mellem mennesker. Ellers er der en truende fare for øget nationalisme og fremmedhad.

Situationen ved grænsen mellem Thailand og Cambodja bør løses fredeligt i overensstemmelse med Den Internationale Domstols afgørelse fra 1962. I årets første måneder har vi set alt for mange blodsudgydelser i hele verden.

  Ryszard Czarnecki, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! En af EU's særlige styrker er, at vi ikke er egoistiske, at vi kan se ud over vores egen europæiske næsetip, og at vi også ser på, hvad der sker uden for Europa i det fjerne, eksotiske Asien. Denne konflikt har, som det også er blevet fremhævet, varet i over 100 år. Men det er godt, at EU og Parlamentet, der jo er selve hjertet af EU, har noget at sige i denne sag. Det er godt, for vi bør være til stede, hver gang der er en forhandling om menneskerettigheder, hver gang der er en forhandling om dette meget vigtige emne, og denne konflikt viser bestemt, at konflikten har haft sine ofre, og at befolkningen kæmper, ikke nødvendigvis med tab af menneskeliv som følge, om spørgsmål, der måske kunne løses på en mere fredelig måde. Det er godt, at Parlamentet griber ind i denne sag.

  Jaroslav Paška, for EFD-Gruppen. – (SK) Hr. formand! Den Internationale Domstol bestemte den 15. juni 1962, at templet Preah Vihear henhører under Cambodjas suverænitet. Den thailandske regering skal respektere dette og afholde sig fra at forsøge at ændre de internationalt anerkendte grænser med militærmagt. Samtidig skal den cambodjanske regering tillade thailandske troende adgang til templet.

I en situation, hvor en af stridens parter er tilbøjelig til ikke at følge reglerne, men forsvarer sine interesser med magt, er det nødvendigt at mobilisere internationale institutioner for at sende et klart, mundtligt budskab om, at verden ønsker at leve under stabile politiske forhold og ikke at afgøre konflikter med militærmagt.

Det er derfor nødvendigt at mobilisere de relevante internationale institutioner lokalt for at hindre en unødvendig spredning af konflikten og og at påføre civilbefolkningen traumer. Indonesien, der har formandskabet for ASEAN, har tilbudt at mægle i grænsestriden, og det er den bedste måde til at få taget det første skridt i retning af at få løst denne situation.

  Bogusław Sonik (PPE). – (PL) Hr. formand! UNESCO forsøger at redde templet Preah Vihear – et monument, der er opført på verdens kulturarvliste – og finansiere dets bevaring. Men ikke blot respekterer Thailand og Cambodja ikke denne indsats, de overtræder også den internationale konvention om beskyttelse af kulturværdier i forbindelse med væbnet konflikt, som er bindende for begge lande. Denne tankeløshed kan føre til ødelæggelse af en bygning, der har stået siden det 11. århundrede.

Men frem for alt bør dette eksempel rejse spørgsmålet om ansvar. Vi skal ikke have en gentagelse af det, der skete i Afghanistan i 2001, da en enestående statue af Buddha blev ødelagt. Dette var ikke blot resultatet af de religiøse fanatikere i Taliban, men også af manglen på seriøst engagement fra de vestlige lande. Ødelæggelsen af verdens kulturarv må ikke gå ustraffet hen. Dette er en så vigtig sag, at der også – svarende til Den Internationale Straffedomstol i Haag, som behandler kriminalsager – bør oprettes en institution, der skal dømme personer, som ødelægger uvurderlige monumenter.

  Pino Arlacchi (S&D). - (EN) Hr. formand! Beslutningen om grænsestridigheder mellem Thailand og Cambodja er en fordømmelse af væbnet konflikt, og landene opfordres til at indstille fjendtlighederne, mindske spændingerne og acceptere mægling af ASEAN og FN.

Vi taler om en totalt uberettiget konflikt. I 1976 underskrev Cambodja og Thailand som medlemmer af ASEAN's venskabs- og samarbejdstraktat, i henhold til hvilken de har pligt til at afstå fra at bruge magt i relationer mellem medlemsstater og at sikre fredelige løsninger på stridigheder mellem disse stater. Konflikten er også urimelig, fordi Den Internationale Domstol i 1962 afgjorde, at templet Preah Vihear, der ligger i nærheden af det sted, hvor stridighederne finder sted, tilhører Cambodja.

Der er mange grunde til at tro, at det væbnede sammenstød hænger sammen med en opblussen af nationalisme i Thailand, der ledes af elementer i regeringen, som ønsker at fremprovokere kampene for at tækkes fundamentalistiske vælgere til valget, der finder sted i år.

  Monica Luisa Macovei (PPE). – (EN) Hr. formand! 1 000 dødsfald og 30 000 fordrevne – det er det hidtidige resultat af grænsestridighederne mellem Thailand og Cambodja. Vi beklager disse dødsfald og gør forebyggelse af eventuelle fremtidige tab til en prioritering.

Jeg vil også udtrykke min bekymring over den påståede brug af klyngeammunition og opfordrer de to lande til at afholde sig fra at bruge denne form for ammunition. At dræbe mennesker og sætte menneskeliv i fare kan aldrig være en løsning. Vi støtter derfor alle, der arbejder for at finde en løsning og stoppe volden. Vi står for fred, og vi kræver fred.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Også jeg vil tilslutte mig mine kolleger, der opfordrer til en fredelig løsning på den spændte situation ved grænsen mellem Thailand og Cambodja. Sammenstødene, der brød ud ved månedens begyndelse, markerer genoptagelsen af en ældre konflikt over UNESCO-templet, der ligger på grænsen mellem de to lande. Jeg vil understrege, at Den Internationale Domstol i 1962 bekræftede, at monumentet tilhører Cambodja, og myndighederne skal respektere denne afgørelse. Det er korrekt, at Domstolen ikke demarkerede området omkring templet, men jeg mener, at Thailand og Cambodja bør nå til en forståelse gennem forhandlinger, ikke ved at bruge våben.

Sammenstødene i området er ikke kun en fare for UNESCO-monumentet, men også for områdets befolkning. En grænsestrid er altid kilde til ustabilitet. Derfor tilskynder jeg de to regeringer til at løse spliden bilateralt. Planen om at etablere en bufferzone for at hindre ødelæggelsen i at sprede sig er et skridt i retning af fred.

  Corina Creţu (S&D). – (RO) Hr. formand! Også jeg vil udtrykke min beklagelse over tabet af menneskeliv, især i tilfælde af uskyldige civilofre. Det bekymrer mig også, at tusindvis af mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem på grund af sammenstødene ved grænsen mellem Thailand og Cambodja. Som det fremgår af det fælles beslutningsforslag, findes der internationale retsrammer, som de to parter skal overholde.

Jeg mener, at Parlamentets appel skal følges op med kraftigt pres fra den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender. Et alvorligere aspekt er imidlertid brugen af klyngeammunition. Vi har pligt til at kræve, at Thailand og Cambodja ratificerer konventionen om forbud mod denne våbenform.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). – (EN) Hr. formand! Denne situation er endnu en påmindelse til EU om betydningen af mægling og konfliktforebyggelse. For at bruge sin milde magt i det største omgang skal EU investere mere i konfliktforebyggelse. Det er på høje tid, at næstformanden/den højtstående repræsentant Catherine Ashton fremlægger et initiativ til at opbygge en troværdig mæglings- og konfliktforebyggelseskapacitet. Det kræver politisk konsekvens, hvilket er en god påmindelse for EU's medlemsstater.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). – (ES) Hr. formand! Også jeg vil benytte lejligheden til at understrege to forhold, som allerede er blevet nævnt, men som jeg finder grundlæggende.

Det første er brugen af klyngebomber, både af Thailand og Cambodja, og behovet for at få de to lande til at ratificere den internationale konvention om klyngeammunition.

Det andet er også noget, vi ofte drøfter under forhandlingerne om disse presserende spørgsmål. Det handler om ytringsfrihed, især på internettet.

Svaghederne i det sårbare politiske system i Thailand afslører nogle alvorlige situationer. For eksempel retssagen imod Chiranuch Premchaiporn for kritiske bemærkninger på sit websted om kongefamilien. Den person, der er ansvarlig for bemærkningerne, er blevet løsladt, men den, der er ansvarlig for webstedet, er ikke blevet det endnu.

Det er også nødvendigt at påpege behovet for ytringsfrihed og frem for alt foreningsfrihed i de to lande.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Denne strid er desværre over hundrede år gammel. Den genopstod i juni 2008 og er eskaleret siden begyndelsen af denne måned. Mange mennesker har forskellige holdninger til, hvorfor den er eskaleret netop nu. Der er dem, som mener, at det er høge-generalerne i den thailandske hær, der bruger situationen som påskud til at vælte regeringen og aflyse de valg, der er planlagt senere på året.

Men under alle omstændigheder bør denne strid løses, især når man ser på den fra en vis afstand. Det er ikke en særlig omfattende strid, især hvis FN bruger sit mandat og sin indflydelse til at udvirke tre ting: For det første en aftale om at indstille brug af klyngeammunition, for det andet en permanent våbenhvilke og for det tredje i givet fald indsættelse af tropper, som skal sørge for, at våbenhvilen respekteres. Hvis det sker, kan denne strid standes.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg kan bekræfte, at Kommissionen nøje følger begivenhederne langs grænsen mellem Thailand og Cambodja.

Den 7. februar 2011 udtrykte næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Baroness Ashton, bekymring over de væbnede sammenstød. Hun opfordrede landene til at udvise den største tilbageholdenhed og træffe de nødvendige foranstaltninger for at mindske spændingerne og genoptage dialogen for at finde en fredelig løsning på stridighederne.

De punkter, der fremgår af Parlamentets udkast til beslutning, blev drøftet den 14. februar 2011 i FN's Sikkerhedsråd i overværelse af udenrigsministrene fra Thailand, Cambodja og Indonesien, sidstnævnte i sin egenskab af nuværende formand for ASEAN.

Vi tilslutter os FN's undergeneralsekretær Pascoes konklusioner om, at situationen er meget alvorlig. Det drejer sig ikke kun om verdens kulturarv. Det handler også om – formodede eller virkelige – nationale og kulturelle identiteter og national stolthed. Endnu vigtigere handler det om menneskeliv og regional stabilitet.

Der er to spørgsmål: Hvad kan regionen gøre for at rette op på situationen, og hvordan kan EU bidrage til en fredelig løsning? Det er indlysende, at denne form for konflikt ikke kan løses med våben. ASEAN har en rolle at spille, og det glæder os at se, at ASEAN påtager sig sit ansvar.

Den indonesiske udenrigsminister har med rette nævnt venskabs- og samarbejdstraktaten. I henhold til denne aftale skal alle parter løse deres stridigheder med fredelige midler. Vi bifalder Indonesiens beslutning om at indkalde til at ekstraordinært ASEAN-udenrigsministermøde om dette den 22. februar 2011 i Jakarta.

Der er bred enighed i FN om ikke at lade situationen eskalere. Medlemmerne af Sikkerhedsrådet opfordrede de to parter til at afholde sig fra provokationer og indsætte militærforstærkninger langs grænsen.

Det står klart, at en regional indsats er den mest lovende vej til en fredelig løsning på konflikten. For EU betyder det, at vi giver vores fulde støtte til ASEAN.

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil følger sagen på tæt hold og vil overveje, hvordan den kan støtte ASEAN, hvis en sådan støtte er hensigtsmæssig og ønsket fra deres side.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingen.