Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling om mundtlig forespørgsel til Kommissionen om forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer af João Ferreira for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (O-000044/2011 – B7-0201/2011).

  João Ferreira, spørger. – (PT) Hr. formand, hr. kommissær! Der er gået to år, siden Kommissionens meddelelse i februar 2009 om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Der blev redegjort for, hvor vigtigt dette spørgsmål er. Siden da har forskellige katastrofer ramt Europa og har haft yderst negative konsekvenser for offentligheden, landarealerne, økonomien og miljøet.

Generelt set var strategien i Kommissionens meddelelse helt på sin plads, om end den var utilstrækkelig, sådan som Parlamentet gav udtryk for. Desuden tøver Kommissionen med at gennemføre de forpligtelser, den påtog sig i meddelelsen.

Et eksempel herpå er forpligtelsen til at udarbejde en liste over forebyggende foranstaltninger, som skal finansieres af EU og gennemføres af medlemsstaterne. Nu er der gået to år, og hvor er denne liste? Venter Kommissionen på den næste flerårige finansielle ramme, inden man fremlægger den? Vil der gå to år mere fra nu af?

I september sidste år vedtog Parlamentet imidlertid en betænkning om selvsamme spørgsmål. Der er i den pågældende betænkning fremsat en række vigtige henstillinger. Det er vigtigt at sige, at der forud for den betænkning var en langt mere omfattende drøftelse, ikke bare her i Parlamentet, men også med en lang række nationale, regionale og lokale enheder, der er involveret i de forskellige faser i forbindelse med katastrofehåndtering.

Betænkningen indeholdt også en beskrivelse af de erfaringer med disse katastrofer, som de mennesker, der var blevet ramt af katastrofer i løbet af det sidste år, havde haft. Jeg vil her gerne nævne et par af de specifikke punkter i betænkningen ud af de mange, den indeholder. Der blev fastlagt en række aktiviteter som mål for særlig støtte til medlemsstaterne med henblik på at afhjælpe situationer, der kan medføre risici på områder som skovforvaltning, beskyttelse og forsvar af kystlinjen, genetablering og beskyttelse af flodlejer, beskyttelse og omstrukturering af befolkede områder, som er specielt udsat for visse typer katastrofer, og opretholdelse af landbrugsdrift i områder, der er ramt af affolkning, og hvor der er risiko for naturkatastrofer.

Hvordan har Kommissionen inkluderet, eller hvordan agter den at inkludere disse områder i listen over foranstaltninger, der skal udarbejdes? I betænkningen er der også forslag om at etablere en offentlig landbrugsforsikring i Europa og indføre en ordning for minimumskompensation til landbrugere, der rammes af katastrofer.

Jeg hæfter mig ved, at dette er til stor forskel fra den nuværende mulighed med, at medlemsstaterne internt giver forsikringsmæssig støtte via sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik. Det, der foreslås, er en forsikringsordning finansieret af fællesskabsmidler og på lige vilkår med hensyn til beskyttelse mod katastrofer for alle landbrugere, uanset om de kommer fra de mest trængende medlemsstater eller fra de rige lande.

Katastrofer rammer jo helt i flæng, og de har næsten altid størst virkning på dem, der har sværest ved at beskytte sig selv – det være sig mennesker eller lande. Hvis der er et område, hvor man skal sikre et håndgribeligt udtryk for EU-solidaritet og princippet om samhørighed, er det i forbindelse med beskyttelse af offentligheden, økonomien og miljøet, når man er ude for katastrofer.

Jeg vil derfor gerne spørge om, hvad Kommissionen agter at gøre for at reducere de eksisterende skævheder mellem regionerne og medlemsstaterne på dette område, dvs. hjælpe med at forbedre forebyggelsen i de regioner og medlemsstater, hvor risikoen er større, og den økonomiske kapacitet er ringere. Et andet område, der er nævnt i betænkningen, er styrkelse af hurtige varslingssystemer i medlemsstaterne og etablering af forbindelser mellem de forskellige hurtige varslingssystemer. Hvilke tiltag har man allerede iværksat på dette område? Hvilke tiltag går man efterfølgende i gang med? Endelig er det værd at minde om, at det i forlængelse af de forebyggende foranstaltninger og på baggrund af de indhøstede erfaringer i forbindelse med de seneste katastrofer bliver bydende nødvendigt at revidere forordningerne om Solidaritetsfonden, så man kan mobilisere dette instrument på en mere fleksibel og rettidig måde.

Hvad har Kommissionen allerede gjort, eller hvad agter den at gøre med henblik på denne revision? Jeg vil gerne minde om, at Madeira for et år siden blev ramt af en alvorlig katastrofe, der medførte, at flere mennesker omkom, og der skete stor materiel skade på strategiske infrastrukturer og grundlæggende udstyr. Der er nu gået et år, og Madeira har stadigvæk ikke fået en eneste cent overhovedet i støtte fra EU. Hvad agter Kommissionen at gøre for at ændre denne situation, når der i forordningen om Solidaritetsfonden i øjeblikket står, at EU skal "bidrage til hurtigst muligt at genoprette normale livsvilkår", og at EU skal "handle øjeblikkeligt og effektivt for hurtigst muligt at kunne yde nødhjælp"? Hvor er denne hurtige indsats, når Madeira et år efter katastrofen stadigvæk ikke har fået en eneste cent i støtte fra EU?

Afslutningsvis opfordrer jeg endnu en gang kraftigt Kommissionen til at tolke den brede enighed, der var om betænkningen ved afstemningen og under forhandlingerne, som et klart signal om, at disse henstillinger, dvs. henstillingerne i den pågældende betænkning, skal udmøntes i praksis. Mange af disse henstillinger var i forvejen indeholdt i tidligere beslutninger fra Parlamentet, men der var desværre intet sket, og Kommissionen bærer et særligt ansvar for denne forsinkelse.

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Parlamentet for muligheden for at udveksle synspunkter om katastrofeforebyggelse og især hr. Ferreira for hans interesse i spørgsmålet.

Katastroferne sidste år var en sund påmindelse om, at EU og medlemsstaterne skal intensivere arbejdet med katastrofeforebyggelse. Vi skal være ambitiøse. Vi ved alle, at det kan betale sig at investere i katastrofeforebyggelse. Samtidig er det en udfordring at sikre omkostningseffektive og øgede investeringer i katastrofeforebyggelse.

Vi er nu ved at vurdere, hvor effektive de eksisterende EU-finansieringsinstrumenter er. Vi er også ved at udarbejde et katalog med forebyggelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne vil kunne overveje med henblik på EU-finansiering.

Det er vores mål at øge virkningen af EU-finansiering og fremskynde gennemførelsen af støtte fra Den Europæiske Regionalfond. Vi kigger også på innovative finansieringsinstrumenter som f.eks. poolaftaler på forsikringsområdet med henblik på at fordele risiciene. Effektive investeringer i katastrofeforebyggelse vil være med til at redde liv, begrænse skadevirkningerne og i sidste ende spare penge.

Der er også tiltag på vej med henblik på at forbedre vores viden om katastrofer. Vi har sammen med Det Europæiske Miljøagentur arbejdet på en rapport, hvor man vurderer hyppigheden af katastrofer i Europa og indvirkningen deraf på mennesker, økonomierne og økosystemerne. Vi har også brug for en klarsynet og gennemsigtig vurdering af de risici, vi står over for.

Den 21. december sidste år udsendte vi et vejledende dokument vedrørende national risikovurdering og kortlægning for at opmuntre medlemsstaterne til at fremme en omfattende risikohåndteringskultur. Hvis man skal udarbejde en fuldt udbygget risikohåndteringspolitik, kræver det, at man inddrager samtlige aktører. Katastrofernes større hyppighed og intensitet i Europa bør også være et yderligere incitament for medlemsstaterne til at satse på beredskab og opbygge deres kapacitet.

Ud over forebyggelseselementerne er det ligeledes vigtigt, at medlemsstaterne og Europa som helhed er i stand til at reagere så godt som muligt. I oktober sidste år beskrev vi vores forslag til en politik vedrørende europæisk katastrofeberedskabskapacitet. Det er vores mål at forbedre effektiviteten, sammenhængen og synligheden ved EU's håndtering af katastrofer.

  Richard Seeber, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Solidaritet er det rette ord at indlede med. Når der sker katastrofer – det være sig menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer – skal vi stå sammen i Europa. Det er centralt for europæisk integration.

Det andet nøgleord, vi her må nævne, er hurtighed. Det er vigtigt at yde hjælp hurtigt, for hurtig hjælp er den mest effektive form for hjælp.

For det tredje må jeg dog påpege, at det først og fremmest er medlemsstaterne, der har ansvaret for om muligt at beskytte befolkningen mod sådanne katastrofer. Vi må undersøge, hvordan vi kan anvende EU-ressourcer og også de midler, vi har til rådighed, mere effektivt. Lad mig imidlertid påpege, at mange medlemsstater anmoder om EU-ressourcer for at dække over, at de ikke selv gør nok.

Hvad kan vi gøre på EU-plan? Vi har to store udgiftsposter: For det første Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som kommissær Hahn har ansvaret for, og for det andet Landbrugsfonden, hvor vi kunne gøre bedre brug af de midler, som allerede er til rådighed. Forebyggelse er af afgørende betydning, dvs. at rigtig mange katastrofer, især oversvømmelser, kunne afværges ved hjælp af ordentlig byplanlægning. Vi har allerede et oversvømmelsesdirektiv, og det blev i den forbindelse klart, at vi egentlig kunne opnå en hel del med vores forhåndenværende ressourcer, hvis vi iværksatte de rigtige foranstaltninger – såsom kortlægning, risikovurdering og som en tredje foranstaltning udarbejdelse af forebyggende handlingsplaner.

Jeg vil gerne bede Kommissionen om – ud over de forebyggelsesforanstaltninger, den har udarbejdet – især at se på problemerne med tørke og vandmangel. På disse områder mangler der stadig et instrument ligesom oversvømmelsesdirektivet, og her kan vi gøre en hel del.

For så vidt angår selve kataloget over forebyggelsesforanstaltninger, må jeg sige, at mainstreaming sikkert er af afgørende betydning her, dvs. at vi forsøger at tage højde for disse aspekter i andre politikområder. Medlemsstaterne skal under Kommissionens tilsyn også udarbejde risikokort for alle områder.

  Edite Estrela, for S&D-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Dette er et tilbagevendende forhandlingspunkt her i Parlamentet. Desværre bliver naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer stadig hyppigere og mere altødelæggende.

Selv om ansvaret for katastrofeforebyggelse primært ligger hos medlemsstaterne, kan EU yde et vigtigt bidrag. Der findes visse EU-retsakter til støtte for disse katastrofeforebyggelsesaktiviteter.

Det er imidlertid vigtigt, at disse instrumenter vurderes, således at vi bedre kan identificere manglerne. Desuden skal finansieringsmekanismerne også forbedres. Det er allerede blevet nævnt her, men jeg vil gerne gentage det, at der for Madeiras vedkommende endnu ikke er afgivet noget løfte om hjælp, og ofrene for denne katastrofe kan jo ikke vente i al evighed.

Kommissionen blev også adskillige gange anmodet om at udarbejde nogle EU-retningslinjer vedrørende risikokortlægning. Jeg vil også gerne understrege, hvor vigtigt det er at udarbejde en fuldstændig opgørelse over informationskilderne, da man kun kan komme videre på en hensigtsmæssig måde, hvis man har de korrekte informationer.

Nogle af de idéer og forslag, der fremgår af hr. Ferreiras betænkning, var indeholdt i min betænkning, som blev vedtaget af Parlamentet i 2006, og Kommissionen har endnu ikke givet noget svar på mange af disse forslag. Jeg vil derfor gerne spørge kommissæren om, hvorvidt han kan gøre status over den hidtidige arbejdsindsats i forbindelse med udarbejdelse af det europæiske tørkeobservationscenter og også over direktivet om skovbrande.

  Catherine Bearder, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Somrene bliver varmere, og det går mere voldsomt til, når det er uvejr. Regnmængderne er mere ujævnt fordelt, og vi har flere tørkeperioder, der er skyld i livstruende brande på hele vores kontinent. Der er næppe et land, som er sluppet for en naturkatastrofe i de sidste par år, og hertil kommer så de menneskeskabte katastrofer som f.eks. Chernobyl og for kort tid siden giftslamkatastrofen i Ungarn.

Borgerne regner med, at de folkevalgte repræsentanter sørger for, at planlægningen vedrørende beskyttelse af borgerne er effektiv og pålidelig og på plads. Der er kommet mange løfter og rapporter fra Kommissionen, men alligevel er der kun kommet få konkrete tiltag ud af det. Vi er blevet lovet fremskridt med hensyn til at etablere et netværk af kompetente nationale tjenestegrene i medlemsstaterne. Man lovede i 2009 et kort over aktiver, der er let tilgængelige og klar til brug, når katastrofen rammer. De nationale myndigheder skal nu anmodes om at have et beredskab bestående af vigtigt udstyr, som skal stå til rådighed i forbindelse med hurtig europæisk hjælp, når der er brug for det.

I Bracknell i min hjemregion ligger det verdensberømte vejrcenter, der udarbejder mellemlange vejrudsigter. Oplysningerne derfra er til hjælp for søfarten, luftfarten og nødhjælpsplanlæggere og bygger på en række realtidskilder rundt om i verden, men vi skal have flere af denne slags faciliteter. Vi er nødt til at vide, hvor det uddannede nødhjælpspersonale er. Vi er nødt til at vide, hvor nødhjælpsforsyningerne i form af fødevarer, telte og tæpper er.

Vi er nødt til at vide, hvor de faciliteter er, der vil redde EU-borgernes liv, når behovet opstår. Kommissionen må nu lægge disse planer frem. Morgendagens katastrofe lurer måske lige om hjørnet.

  Marisa Matias, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at sige, at jeg fuldt ud bakker op om det, min kollega har sagt. Forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer er af enorm stor og stadig større betydning, og Kommissionen præsenterer os systematisk for en række mål vedrørende procedure og timing.

Men der er et meget kompliceret problem, som jeg allerede har nævnt. Solidaritetsfonden er det instrument, der normalt er passende som reaktion på disse situationer, men fonden er først effektiv efter en meget, meget lang periode, 9-12 måneder – og dette er efter en katastrofe. Som allerede nævnt, og jeg vil fortsætte med at gentage dette, ligesom vi vil fortsætte med at gentage dette, lige så længe det skal være, skete der for Madeiras vedkommende en omfattende katastrofe dér for et år siden, og man har stadig ikke modtaget nogen støtte.

Jeg vil derfor gerne understrege dette spørgsmål på ny: Er det ikke på tide, at Kommissionen reviderer proceduren for sin egen fond og finansieringsmodel? Hvordan kan vi opretholde en fond til håndtering af stadig mere dramatiske undtagelsestilstande? Vi ved ikke, hvor det kommer til at ske, men vi ved, at det vil ske, og klimaændringerne er der som bevis på det. Undtagelsen kan således aldrig gælde for en situation, som forekommer regelmæssigt.

  Jaroslav Paška, for EFD-Gruppen. – (SK) Hr. formand! Der er i den grad plads til forbedring vedrørende de nuværende mekanismer til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

Mens vi, når der er tale om forebyggelsesforanstaltninger over for naturkatastrofer, må forsøge især at forbedre systemerne til overvågning af naturfænomener – det være sig ændringer i vejret eller forskydninger af de tektoniske plader – og derefter forbedre de matematiske modeller for bedømmelse og forudsigelse af ændringer, konsekvenserne deraf og de dermed forbundne advarselsmekanismer eller en efterfølgende evakuering, kan vi, for så vidt angår menneskeskabte katastrofer, arbejde meget mere effektivt.

Da vi er klar over risiciene ved forskellige menneskelige aktiviteter, især erhvervsmæssige aktiviteter, der er en trussel mod miljøet, ved vi, hvordan man forebyggende reducerer risikoen for en eventuel katastrofe som følge af udøvelsen af enhver form for risikobetonet aktivitet ved hjælp af gode lovmæssige foranstaltninger. En forebyggende rammelovgivning skal dog ligesom systemerne vedrørende overvågning, inspektion, sanktioner og forebyggelse være omfattende og skal gennemføres med meget stor grundighed og eftertrykkelighed.

For at beskytte vores medborgeres liv og helbred må vi derfor arbejde systematisk på at forbedre disse mekanismer til beskyttelse mod katastrofer.

  Ville Itälä (PPE). – (FI) Hr. formand! Vi kan fuldt ud støtte det, der er blevet sagt her. Antallet af katastrofer er bare blevet ved med at stige. EU kan i virkeligheden gøre en hel masse på dette område, nemlig sørge for informationsudveksling, støtte og solidaritet. Her er der naturligvis en merværdi at hente, hvilket blot er noget, man kunne forvente af EU på dette område.

Jeg vil dog selv gerne benytte mig af lejligheden og stille kommissæren et spørgsmål. For tre til fire år siden var der en kæmpestor skovbrand i Rusland, der medførte omfattende røgskader i mit hjemland, Finland. Mange mennesker blev faktisk ramt af alvorlige helbredsproblemer som følge af røgen. Parlamentet besluttede på det pågældende tidspunkt at opfordre Kommissionen til at forhandle med Rusland om en aftale om, hvordan EU kan assistere i sådanne situationer og yde den fornødne hjælp, som Rusland dengang havde brug for, men ikke accepterede. Jeg vil gerne vide, om Kommissionen har gjort fremskridt på dette område og gennemført nogen foranstaltninger.

Katastrofer er ikke blot begrænset til EU, idet de også opstår uden for vores grænser, og de har ofte en indvirkning på EU's medlemsstater. Jeg vil gerne vide, hvilke fremskridt man har gjort med Rusland desangående.

  Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I løbet af de sidste 15 år er antallet af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer steget markant, og vi ser fænomener, som er voldsommere og hyppigere forekommende i næsten alle EU-landene med alvorlige følger for økonomien, infrastrukturen og økosystemerne.

Der er akut brug for en EU-strategi med hensyn til at udarbejde forebyggende politikker og identificere og tilpasse de pågældende finansielle instrumenter. EU's Solidaritetsfond og de nationale midler slår ikke længere til i lyset af de hyppige katastrofer.

Jeg vil gerne spørge kommissæren, som jo er til stede, om, hvornår det bliver muligt at stille oplysninger og et kort over risikoområder til rådighed, sådan som han bekendtgjorde i sin meddelelse den 23. februar 2009? Afslutningsvis beklager jeg, at jordbundsdirektivet til forbedring af arealforvaltningen i en rum tid er blevet blokeret i Rådet.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D). – (RO) Hr. formand! Efter miljøkatastrofen i Ungarn i oktober sidste år henledte jeg mere end én gang Kommissionens opmærksomhed på spørgsmålet om katastrofeforebyggelse i mineindustrien. For så vidt angår minedriftssektoren, kan ulykker ofte have virkninger på tværs af landegrænserne. Dette er så meget desto mere en grund til, at EU har pligt til at sikre, at der iværksættes enhver mulig foranstaltning for at reducere risikoen for ulykker og forbedre hurtigheden og effektiviteten, når man reagerer på de ulykker, som alligevel sker.

Som reaktion på mine spørgsmål bekræftede Kommissionen over for mig, at det spildevand, der blev ledt ud i miljøet, bl.a. i Donau, fra ulykkesstedet i Ungarn, faktisk var giftigt, selv om myndighederne i starten havde benægtet dette. Dette er et helt oplagt eksempel på forordninger, som ikke fandt anvendelse, hvilket er en situation, som hurtigst muligt skal ændres.

Det er Kommissionens pligt akut at gribe til handling i kølvandet på den beslutning, som Parlamentet vedtog sidste år, og hvor der opfordres til et forbud mod anvendelse af cyanidbaserede teknologier i minedrift, idet de udgør en enorm trussel for økosystemerne på tværs af landegrænserne.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Betænkningen om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, der blev vedtaget i september 2010, indeholder nogle vigtige henvisninger, som er direkte rettet mod landbruget. Det nævnes specifikt i betænkningen, at landbrugsproduktionen er sårbar over for klimatiske fænomener såsom tørke, frost, hagl, skovbrande, oversvømmelser, jordskred osv. Betænkningen indeholder også en række vigtige forslag, der er rettet mod at modvirke konsekvenserne af disse problemer. Spørgeren har allerede nævnt idéen om at etablere en slags forsikringsordning for landbruget.

Jeg vil gerne understrege, hvor vigtigt det er, at man tager fat på disse udfordringer på en effektiv måde, især i forbindelse med en fremtidig fælles landbrugspolitik, hvor formålet er, at landbruget skal spille både en rolle i forbindelse med fødevareproduktion og en væsentlig rolle i forbindelse med miljøbeskyttelse.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! I oktober sidste år modtog Ungarn ekspertbistand og materielle ressourcer med henblik på at håndtere ødelæggelserne som følge af katastrofen med det røde slam, men der blev ikke ydet nogen væsentlig bistand. Det var yderst vanskeligt at forklare folk, hvorfor der kan ydes humanitær bistand til borgere i lande uden for EU, men ikke i EU's medlemsstater. Det siger sig selv, at "forureneren betaler"-princippet skal gælde, når der er tale om virksomhedsrelaterede katastrofer, men i de fleste tilfælde har virksomhederne ikke penge nok. Kommissionen lovede at gøre det obligatorisk for alle virksomheder, der er involveret i farlige aktiviteter, at tegne en miljøansvarsforsikring. Samtidig foreslår jeg, at Solidaritetsfonden – med en passende forordning – skal åbnes med henblik på delvis afhjælpning af virksomhedsrelaterede katastrofer, men jeg understreger, at det skal være en delvis afhjælpning ...

(Formanden afbrød taleren)

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Begrebet katastrofeforebyggelse fortjener naturligvis især hos vores ungarske venner stor opmærksomhed, for der var noget, som gik galt ved håndteringen af giftslamkatastrofen i Ungarn i oktober sidste år. Det fremgår af Kommissionens rapport, at de lokale myndigheder tydeligvis svigtede, idet man undlod at klassificere det farlige spildevand og begik væsentlige fejl i forbindelse med opførelsen af reservoiret. Kommissionen fastslog også, at det europæiske affaldskatalog – direktiverne om minedriftsaffald – ikke var blevet gennemført i ungarsk lovgivning. Det er derfor vigtigt, at de enkelte medlemsstater indarbejder de europæiske standarder i deres lovbestemte standarder på en bindende måde.

Ud over katastrofeforebyggelse er det også vigtigt, at disse europæiske standarder anvendes efter hensigten, og det er det også, at man udveksler bedste praksis og yder medlemsstaterne hjælp til selvhjælp. Især her i det europæiske år for frivilligt arbejde er det vigtigt og rigtigt, at medlemsstaterne går i gang med at modellere sig selv med de medlemsstater, der har landsdækkende frivillige brandkorps, redningshold osv., som eksempel.

  Iosif Matula (PPE). – (RO) Hr. formand! En af de største udfordringer, som EU i øjeblikket står over for, er, at naturkatastroferne bliver stadig voldsommere og får stadig flere negative konsekvenser. Statistikken viser, at der inden for de sidste 20 år der sket 953 katastrofer i Europa, hvilket har ført til næsten 90 000 dødsfald og et økonomisk tab på 269 mia. USD.

For at kunne modvirke konsekvenserne af disse fænomener er der brug for en risikooversigt sammen med en sammenhængende plan vedrørende håndtering af miljøfaktorer. Bevarelse og udvidelse af skovområder samt grønne bælter i byområder skal have høj prioritet hos os alle. Det er af helt afgørende betydning, at vi prioriterer det højt nok, at informere og undervise offentligheden med det formål at hindre katastrofernes negative konsekvenser. Den internationale dag for forebyggelse af naturkatastrofer er et godt eksempel herpå. Jeg mener også, at alle instrumenterne skal gøres mere effektive …

(Formanden afbrød taleren)

  Luís Paulo Alves (S&D). – (PT) Hr. formand! De bekymringer, der kommer til udtryk her vedrørende forebyggelse og håndtering af katastrofer, er et område, der er meget følsomt og har den allerstørste betydning for vores medborgere, som ikke kan og skal vente længere.

Vi taler om meget følsomme situationer, der har med sikkerheden for mennesker og deres ejendele at gøre, og som ofte vedrører os alle på grund af tabet af menneskeliv, ødelæggelsen af familier og tilintetgørelsen af hele livsgrundlaget for mange mennesker. Alle vores tilkendegivelser betyder dog ikke meget i sammenligning med de tragedier, der via medierne påvirker os alle og gør os bevidste om, at vi ikke må komme bagefter med det arbejde, vi bør gøre for at undgå, begrænse eller allerhelst yde hjælp i disse situationer.

Mine kolleger har på ganske udmærket vis belyst dette spørgsmål. Dette er en sag, hvor EU bedre kan vise offentligheden, at EU er der for at hjælpe med at afværge katastrofer og frem for alt tilbyde støtte, når behovet er størst, og borgerne er mest udsatte, hvis der sker en katastrofe.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand, kommissær Hahn! Vi er ganske udmærket klar over, hvilke faktorer der har ført til det stigende antal katastrofer i de senere år. Vi kender bl.a. til klimaændringerne, den eksplosive industrialisering i udviklingslandene og den stigende verdensbefolkning.

Det er imidlertid også en kendsgerning, at mange katastrofer simpelthen skyldes mennesket, og i den forbindelse er vi nødt til at sige, at "forureneren betaler"-princippet skal gælde. Altid straks at anmode om hjælp fra EU er ikke den rette fremgangsmåde. Men der er naturligvis så sandelig brug for europæisk solidaritet, hvis katastroferne rent faktisk skyldes force majeure, dvs. når der virkelig sker naturkatastrofer. I den forbindelse er der ingen tvivl om, at vores europæiske solidaritet skal begynde med forebyggelse – f.eks. i forbindelse med bygningsværker til beskyttelse mod laviner og mod oversvømmelser samt kortlægning og overvågningssystemer.

Desuden bør vi virkelig have noget i stil med en europæisk "katastrofeudrykningstjeneste", som kan sættes ind, hvis der er behov for meget hurtig hjælp for at afværge de allerværste konsekvenser.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Der bliver brugt mange smarte begreber her i dag, men det centrale er det ord, der står allerøverst på listen, nemlig forebyggelse. Som den gamle talemåde lyder, er det bedre at forebygge end at helbrede, og vi skal bestemt forsøge at forebygge naturkatastrofer på grundlag af de seneste tendenser for at nå frem til en form for prognose og iværksætte forebyggende tiltag.

Vi har også brug for en slags transeuropæisk forsikringsordning, fordi de berørte områder ellers ikke vil have råd til at tegne forsikring. F.eks. er forsikringspræmierne i mit eget område, i byen Clonmel, blevet seks gange højere på grund risikoen for oversvømmelse.

Endelig vil jeg gerne spørge om, hvor mange lande der ret beset kan sige, at de har rettet sig efter Kommissionens henstillinger, især vedrørende oversvømmelsesdirektivet. Jeg ved, at det ikke er taget i anvendelse på rette måde i mit hjemland. Landene skal ligesom Kommissionen påtage sig et ansvar. Ved at arbejde sammen kan vi i det mindste afhjælpe problemerne.

  Georgios Koumoutsakos (PPE). – (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Vi drager alle en bestemt konklusion ud fra de massive, katastrofale skovbrande, der næsten hver sommer rammer medlemsstaterne i Sydeuropa, og som Grækenland har forfærdelige og traumatiske erfaringer med – og det centrale ord i forbindelse med omgående og effektiv håndtering af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i Europa er solidaritet. Desuden er der i Lissabontraktaten blevet indført en solidaritetsbestemmelse vedrørende tilvejebringelse af bistand til medlemsstater, der er ramt af følgerne af naturkatastrofer.

Vi skal forberede os på korrekt og effektiv anvendelse af denne bestemmelse. Ellers vil det virke, som om vi ikke tager højde for 70 % af de europæiske borgere, der står til at nyde godt af den bistand, som EU har indført bestemmelse om, hvis deres land står over for en naturkatastrofe. Det er vigtigt ikke at lade et budgetrelateret pres påvirke politikken og midlerne til borgerne i forbindelse med katastrofeforebyggelse.

Det er også vigtigt …

(Formanden afbrød taleren)

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand! Jeg vil allerførst gerne takke alle for deres vidtgående bidrag til forhandlingen. De gange, hvor der er kommet en direkte anmodning vedrørende det kompetenceområde, som min kollega fru Georgieva har, vil vi udarbejde skriftlige besvarelser, f.eks. vedrørende status for samtalerne og forhandlingerne med Rusland om spørgsmålet om oplysninger og overvågning.

Jeg vil dog gerne benytte denne lejlighed – eftersom Den Europæiske Unions Solidaritetsfond hører ind under mit kompetenceområde – til at fortælle, at denne fond er et instrument, der blev etableret for syv eller otte år siden, og som ikke finansieres via budgettet. Hver gang der sker en katastrofe, skal man følge en meget indviklet procedure – først er der en vurdering, og derefter er der også Parlamentets og Rådets fælles beslutningsprocedure – hvilket kan medføre forsinkelser.

Specifikt med hensyn til Madeira kan jeg fortælle, at vi i løbet af de nærmeste 14 dage vil få en underskrift og betaling. Forsinkelsen skyldes også, at medlemsstaten var meget sen til at give en række nødvendige oplysninger. Det skal man også tage med i betragtning. I sidste ende skal vi også kunne vise, og man skal også kunne efterprøve, hvad midlerne rent faktisk er blevet brugt til. Ikke desto mindre skal den struktur, som Solidaritetsfonden har, også fortsat videreudvikles. Der pågår også drøftelser desangående i Kommissionen.

Det er helt ærligt forholdsvis vanskeligt at indarbejde spørgsmålet om tørkevurdering. Situationen er forskellig, f.eks. vedrørende teknologiske katastrofer. Disse spørgsmål skal revurderes på baggrund af de erfaringer, vi har høstet i de senere år.

For så vidt angår midler vedrørende f.eks. strukturfonde, står der i den nuværende finansielle periode et samlet beløb på 7,5 mia. EUR til rådighed i hele Europa til forebyggelse af risici og tilsvarende miljøbeskyttelsesforanstaltninger. Ud af dette beløb er ca. 20 % allerede blevet afsat til specifikke projekter.

Som parlamentsmedlem for en valgkreds eller en delstat ved De lige så godt som jeg, at der ofte opstår administrative problemer mellem regioner og medlemsstater, fordi det er uklart, hvem der er ansvarlig for hvad. Det resulterer i praksis ofte i forsinkelser, når man skal gennemføre projekter. Hvis man får bugt med disse problemer, vil det være en betydningsfuld præstation, for det er i befolkningens og regionernes interesse, at vi rent faktisk bruger de midler, der er blevet stillet til rådighed, og ikke lader tingene strande på grund af administrative eller bureaukratiske problemer eller tillader, at disse problemer medfører forsinkelser.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at vi faktisk ved årets udgang agter at fremsætte et forslag til retsakt om, hvordan vi kan anlægge en mere målrettet strategi vedrørende den måde, hvorpå vi overvåger og håndterer katastrofer i hele Europa. Jeg vil gerne endnu en gang takke Dem for Deres engagement og vedholdenhed på dette område, og jeg vil også gerne bede Dem om at fortsætte med – og jeg vil slutte med at sige dette – at fokusere så meget på gennemførelsen og anvendelsen af de finansielle midler, som i princippet står til rådighed i medlemsstaterne.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

  Ádám Kósa (PPE), skriftlig. – (HU) Kommissionen påtog sig i sin meddelelse den 23. februar 2009 med titlen "En fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer" bl.a. den opgave at sammenligne de tilgængelige og eksisterende informationskilder vedrørende forebyggende foranstaltninger og katastrofer. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at den måde, hvorpå New Zealands regering håndterede underretningen af de døve og hørehæmmede ved den seneste katastrofe i landet, er et opløftende eksempel, der skal omsættes i praksis. I slutningen af 2010 publicerede den newzealandske regering en række ressourcematerialer samt en dvd, der ved hjælp af tegnsprog forberedte de berørte aktører, myndighederne og befolkningen på en potentiel katastrofe. Denne praksis reddede liv såvel som ejendele. Ifølge de lokale civile organisationer og Verdenssammenslutningen af Døve (www.wfdeaf.org) har regeringen i Queensland og de australske kommunikations- og mediemyndigheder (ACMA) – til trods for de tragedier, der beklageligvis alligevel udspillede sig – grund til at være stolte over succesen med deres fremragende forberedelsesarbejde og samarbejde og i særdeleshed over at have leveret helt aktuelle og omgående informationer, der nåede frem til de døve. Jeg håber, at Kommissionen i lyset heraf vil se nærmere på god praksis i denne ikke-EU-medlemsstat og folkeliggøre og fremme gennemførelsen deraf i medlemsstaterne samt i forbindelse med anvendelsen af EU-ressourcer.

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand