Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2510(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B7-0191/2011

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 10/03/2011 - 9.1
CRE 10/03/2011 - 9.1
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0094

Forhandlinger
Meddelelse
Torsdag den 10. marts 2011 - Strasbourg EUT-udgave

9.1. Medieloven i Ungarn (B7-0191/2011) (afstemning)
PV
  

- Før afstemningen

 
  
MPphoto
 

  Joseph Daul, for PPE-Gruppen. (FR) Hr. formand! Inden den planlagte afstemning om beslutningsforslaget om medieloven i Ungarn vil jeg henlede medlemmernes opmærksomhed på den seneste udvikling i situationen og fremlægge et konkret forslag.

For fire dage siden vedtog det ungarske parlament de ændringer – alle de ændringer – som Kommissionen havde anmodet om, for øvrigt på trods af at ungarske socialdemokratiske og grønne medlemmer stemte imod. Kommissær Kroes var til stede under afstemningen, og hun meddelte, at den ændrede udgave af loven var i overensstemmelse med EU-retten og især med chartret om grundlæggende rettigheder. Imidlertid forbigås dette fuldstændig i det beslutningsforslag fra venstrefløjsgrupper, som sættes til afstemning til middag. Teksten er stort set den samme som for tre uger siden, og det ungarske parlaments afstemning er ikke nævnt. Mit spørgsmål lyder derfor: Lever Parlamentet i den virkelige verden eller en fantasiverden? Er dette beslutningsforslag rettet mod den ungarske regering eller mod Kommissionen, som ikke længere har noget problem med loven?

(Bifald)

Jeg vil især gerne spørge formanden for Gruppen Alliancen af Liberale, om han har tillid til kommissær Kroes eller ikke.

Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) mener, at Parlamentet ville miste sin troværdighed, hvis det vedtog tekster, som ikke svarer til virkeligheden. Skal vi være et forum, hvor man gør nationale politiske udeståender op?

(Bifald)

På disse betingelser trækker PPE-Gruppen sit eget beslutningsforslag tilbage og opfordrer de øvrige grupper til at gøre det same. Parlamentets troværdighed står på spil.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Mine damer og herrer! Forslaget er helt klart. Jeg forstår det sådan, at Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) har trukket sit beslutningsforslag tilbage. Vi har derfor kun et enkelt beslutningsforslag, som er fremlagt af flere politiske grupper. Jeg vil gerne bede repræsentanterne for de politiske grupper om at kommentere dette.

 
  
MPphoto
 

  Hannes Swoboda, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Hr. Daul talte om virkeligheden. Det er ganske vist virkelighed, at den ungarske regering eller det ungarske parlamentet har ændret loven, og det er godt. Jeg kan nemlig huske forhandlingen her i Parlamentet, hvor der var nogle – herunder hr. Daul – der sagde, at der ikke var behov for ændringer, og at alt var i orden. Nu skal det pludselig ændres.

(Bifald fra venstre)

Virkeligheden er imidlertid også – og det kan man også læse – at mediefrihedsrepræsentanten for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og repræsentanten for Europarådet begge udtaler, at disse ændringer er utilstrækkelige. Det er virkeligheden, hr. Daul! Det er virkeligheden.

(Bifald fra venstre)

På vores gruppemøde i aftes, hvor jeg var mødeleder, drøftede vi loven og ændringerne og – ligesom OSCE og Europarådet – kom vi frem til den konklusion, at disse ændringer er utilstrækkelige. Uanset hvad der bliver besluttet i dag – om hr. Daul vinder, eller vi vinder – vil vi ikke opgive kampen for mediefriheden, hr. Lange! Hvis De opgiver, er det Deres sag.

(Bifald fra venstre)

Mediefrihed er en ukrænkelig del af demokratiet. Vi vil have demokrati og mediefrihed. Så vi opfordrer Dem til at stemme i overensstemmelse med den holdning i dag. Vi ved, at der også er medlemmer i Deres gruppe, som er enige med os. Vi må kæmpe for mediefriheden – i Ungarn og alle andre steder.

(Bifald fra venstre)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Mine damer og herrer, jeg har forstået det sådan, at de fire politiske grupper ikke trækker deres erklæring tilbage. Vi kunne slutte forhandlingen her og gå over til afstemningen, men jeg kan forstå, at Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa også vil afgive en erklæring. De får hermed ordet.

 
  
MPphoto
 

  Alexander Graf Lambsdorff, på vegne af ALDE-Gruppen.(DE) Hr. formand! Der blev stillet os et konkret spørgsmål. Selvfølgelig har vi tillid til kommissær Kroes' arbejde. Hendes behandling af den afledte lovgivning var eksemplarisk. Vi ville ønske, at kommissæren havde gjort det samme gode stykke arbejde med behandlingen af primærlovgivningen, da det er her, problemet ligger.

(Bifald fra venstre)

Hvad denne situation angår, omfatter virkeligheden de ting, som hr. Swoboda netop har nævnt, nemlig at både Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) mener, at ændringerne er utilstrækkelige. Ungarns vicepremierminister og minister for offentlig forvaltning og justits, hr. Navracsics, har selv indrømmet, at dette ikke var nogen betydelig ændring af medieloven. Jeg kan nævne beskyttelse af journalisters kilder, som stadig ikke er reguleret, og mediemyndighedens sammensætning og beføjelser. Alle disse spørgsmål er stadig ikke behandlet.

Derfor vil jeg på vegne af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa erklære, at vi ikke trækker beslutningsforslaget tilbage, men derimod anmoder om en afstemning.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Mine damer og herrer, vi vil nu stemme om forslaget til beslutning fra de fire politiske grupper.

 
Seneste opdatering: 26. juli 2011Juridisk meddelelse