Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks forslag til beslutning om situationen og kulturarv i Kashgar (den autonome region Xinjiang Uyghur, Kina)(1).

  Tunne Kelam, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Uyguerne er næsten blevet et mindretal i deres historiske hjemland. De har behov for international støtte for at bevare deres kultur og identitet. Faktisk er den ældgamle by Kashgars skæbne stadig ikke afgjort. Ifølge et moderniseringsprogram skal op til 85 % af den traditionsrige gamle bydel i Kashgar nedrives. Det er vigtigt at forhindre, at den historiske fæstning erstattes af moderne beboelsesejendomme. Hvis de kinesiske myndigheder virkelig vil overbevise om, at alt er godt, skal de først overbevise den indfødte befolkning i Østturkestan om, at deres kulturarv virkelig vil blive respekteret, og at der vil blive undervist i uygur-sproget i skoler på linje med kinesisk.

Jeg opfordrer de kinesiske myndigheder til at acceptere mulige bidrag fra ICOMOS, som har stor erfaring med forvaltning af historiske bylandskaber, og jeg anmoder den kinesiske regering om at indvillige i at få Kashgar optaget på UNESCO's verdensarvsliste, hvilket vil omfatte en række kulturhistoriske steder langs den ældgamle Silkevej.

  Marietje Schaake, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! I reformeringens og udviklingens navn er byen Kashgar, der ligger på Silkevejen, ved at blive revet ned. Dette er ikke kun et slag for den globale kulturarv, men værre er, at byen er meget vigtig for uygur- og hui-befolkningsgrupperne samt generelt for Kinas kulturelle mangfoldighed, som nu er ved at blive ødelagt.

Kina har optrappet sine bestræbelser på at fremme relationerne gennem kulturelt diplomati i hele verden, men ingen vil være interesseret i en markedsført, homogeniseret kultur i et land, som har en sådan kulturel mangfoldighed.

Af hensyn til de økonomiske muligheder og de bæredygtige relationer med resten af verden er det afgørende, at menneskerettighederne og mindretal respekteres. Vi opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at overveje mulighederne for at medtage byen Kashgar i den fælles ansøgning fra Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan om at få optaget Silkevejen på UNESCO's verdensarvsliste.

Den højtstående repræsentant bør optrappe menneskerettighedsdialogen med Kina og gøre den mere handlingsorienteret og effektiv.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, forslagsstiller. – (PL) Hr. formand! Dagens forhandlinger om mindretals rettigheder i Kina finder sted dagen efter, at Dalai Lama officielt meddelte, at han træder tilbage fra sin politiske rolle i Tibet. I de kommende måneder bør vi holde meget nøje øje med udviklingen i den politiske situation. I dag taler vi imidlertid om en anden mindretalsgruppe, som bliver diskrimineret i Kina, nemlig den muslimske uygur-befolkning. Kina begrunder sin politik over for denne befolkningsgruppe med behovet for at bekæmpe terrorisme, og for de kinesiske myndigheder er forfølgelsen af uygur-befolkningen også ensbetydende med ødelæggelse af dens kulturarv. Særligt foruroligende er meldingerne om genopbygningen af byen Kashgar. Dette vil i praksis omfatte ødelæggelse af byens historiske centrum, som er et af de mest interessante og bedst bevarede eksempler på muslimsk arkitektur i Centralasien, som tiltrækker mere end en million turister hvert år og vil være berettiget til optagelse på FN's verdensarvsliste, hvis Kina ansøgte om denne status.

Jeg har tillid til, at EU's diplomatiske tjeneste vil vise sin effektivitet i sine forhandlinger med de kinesiske myndigheder og vil minde dem om behovet for at respektere etniske mindretals rettigheder og beskytte deres kulturarv. Tak.

  Frieda Brepoels, forslagsstiller. – (NL) Hr. formand! Det står klart, at Kashgar er symbolet, par excellence, på uygur-befolkningens kulturelle identitet i den kinesiske provins Xinjiang. Den 27. januar tilrettelagde jeg en konference i Bruxelles, hvor jeg hørte om de følger de destruktive kinesiske byudviklingsplaner har for uygur-befolkningen. Det er faktisk sådan, at Kina under påskud af den offentlige sikkerhed og modernisering har planer om, at kun 15 % af den oprindelige by skal forblive intakt, og vil ligefrem forvandle Kashgar til ét stort friluftsmuseum. Jeg mener, at det nu er tid til at vi tager kraftigt afstand fra dette, før det er for sent.

Efter at de kinesiske myndigheder slog hårdt ned på demonstrationerne i Urumqi i juli 2009, blev de af Parlamentet opfordret til at gøre alt for at skabe en åben, permanent og respektfuld dialog med uygur-befolkningen og føre en mere integreret og omfattende politik på området med henblik på at tilskynde til lokal deltagelse og frem for alt beskytte uygur-befolkningens kulturelle identitet. Desværre viser den aktuelle kinesiske politik i Kashgar sig at være lige det modsatte af det, vi dengang bad om. Det kinesiske kommunistpartis holdning til kulturel mangfoldighed skinner igennem både i ødelæggelsen af Kashgar, hvor det samtidig nægter at give lokalbefolkningen nogen indflydelse, og i Kinas afvisning af at lade Kashgar ansøge om optagelse på UNESCO's verdensarvsliste.

  Charles Tannock, forslagsstiler. – (EN) Hr. formand! EU's motto er "Forenet i mangfoldighed". Desværre slår dette ikke igennem i Folkerepublikken Kina, hvis kommunistiske ledere er besat af enhed, men ikke går så højt op i at fejre mangfoldigheden.

Uden tvivl skaber forsøget på at påtvinge de meget små mindretal i verdens folkerigeste land den kinesiske Han-flertalskultur store spændinger og stort had. Vi kender allerede til undertrykkelsen af den ældgamle buddhistiske tibetanske kultur i de seneste 60 år, men nu ser vi samme trussel mod byen Kashgar i den uroplagede Xinjiang-provins.

I 2 000 år har Kashgar været en velfungerende by på Silkevejen med en rig, unik og blomstrende centralasiatisk kultur, men nu trues den af omfattende nedrivning og genopbygning. Det er svært ikke at tro, at dette er Beijings forsøg på at få bugt med uygur-separatisterne.

Jeg ser det personligt ikke som min opgave at forsvare, og jeg har ingen sympati for, separatistbevægelsen, som desværre har støtter med forbindelse til al-Qaeda, men jeg opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at genoverveje dette spørgsmål. Ødelæggelsen af en ældgammel by som Kashgar ville blot gøre alle dem, som ønsker at opildne til vold mod staten, endnu mere beslutsomme.

  Rui Tavares, forslagsstiller. – (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! For at sige sandheden så er denne forhandling ud af de tre uopsættelige forhandlinger, der finder sted her i eftermiddag, den, hvor vi føler os mest magtesløse. Vi har talt om Pakistan og Hviderusland, og vi har dermed grund til at tro, at EU ikke kun har en moralsk myndighed, men også indflydelse eller magt over udenlandske myndigheder til i det mindste at sikre, at de er på rette spor.

Når vi taler om Kina, ved vi, at denne indflydelse er mindre, fordi meget af det, vi siger i dette Parlament, strider mod, hvad de europæiske regeringer i vores hovedstæder gør, dvs. hvad hr. Sarkozy, fru Merkel eller politikerne i mit eget land Portugal gør, som f.eks. hr. Sócrates, som for nylig omdirigerede en demonstration mod de kinesiske myndigheder, så premierministeren, som var på besøg i Lissabon, ikke skulle møde dem, der protesterede mod hans regime. Med andre ord er det Europa selv, der gentagne gange deltager i denne drømmeverden eller fantasiverden, som de kinesiske ledere skaber for sig selv, hvor der ikke er nogen opposition, og hvor én udviklingsmodel skal passe til alle, og det er det samme i Beijing, Shanghai, Guangzhou, i den autonome region Xinjiang Uyghur og i Tibet.

Derfor er det meget svært for Europa-Parlamentet at sige det, vi vil sige i dag, og som er nedskrevet i vores beslutning, nemlig at vi opfordrer myndighederne i Beijing til at stoppe med dette demografiske folkemord mod uygur-befolkningen, opfordrer dem til at bevare den kulturelle og etniske mangfoldighed i Kinas regioner, og opfordrer dem til at bevare steder af arkitektonisk værdi eller kulturarvsværdi. Vores egne landes ledere kaster sig imidlertid i armene på de kinesiske ledere og tilgiver dem for alt det, de har gjort i deres land, og giver dem frie tøjler til at gennemføre en udviklingsmodel, som vi i sidste ende kun har meget begrænset respekt for. Det er derfor igen blevet demonstreret, at moralsk myndighed skal starte hjemmefra, og at når vi i EU taler om andre, taler vi under alle omstændigheder først og fremmest om os selv og er nødt til at ændre vores holdning til Kina.

  Bernd Posselt, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Som det allerede er blevet sagt, er uygur-befolkningen ikke et mindretal, men et folk med en ældgammel Silkevejskultur, som gradvist har underkastet sig den kinesiske overmagt, som i starten ikke var videre streng. Uygur-befolkningen støttes primært af World Uyghur Congress, som har sæde i München, og kulturarven i Kashgar støttes af Blue Shield-bevægelsen, hvis formand, Karl von Habsburg, var her i Strasbourg i denne uge for at informere os.

Hvis vi skal støtte uygur-befolkningen, bør vi gøre det med en venlig appel til kineserne, fordi uygur-befolkningen er i fare for at blive udsat for et kulturelt overgreb. Desuden bør Kina som verdens ældste kulturelle nation klart anerkende, at ét af kendetegnene ved et kulturelt folk er beskyttelsen af og respekten for andre kulturer, navnlig når det drejer sig om små kulturer i et kæmpestort imperium. Kineserne behøver blot at kigge i deres egen forfatning, hvor det tre steder står, at denne kulturarv skal bevares.

Jeg vil derfor gerne meget klart sige, at vi ønsker både at give og tage fra vores kinesiske partnere i dette spørgsmål – vi ønsker beskyttelse af uygur-befolkningens kulturarv.

  Corina Creţu, for S&D-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Det er min personlige holdning, at vi i denne sag skal passe på med ensidige vurderinger. Der er risiko for, at vi vælger side, hvilket ville virke mod hensigten, både i forhold til situationen for befolkningen og for partnerskabet mellem EU og Kina. Den blodige vold i de seneste år i Xinjiang er et eklatant eksempel på, at anvendelse af magt er den mindst tilfredsstillende løsning. Derfor mener jeg, at vi har pligt til at tilskynde til interetnisk dialog.

Vi mener ikke, at Europa-Parlamentets beslutning må påvirke de kinesiske myndigheders ret til at forsvare deres lands integritet og sikkerheden for alle deres borgere, navnlig mod terrortrusler i en region, hvor al-Qaeda forsøger at etablere sig. Vi skal klart tilskynde til en afbalanceret national udvikling, både fra et økonomisk og fra et demografisk perspektiv.

(Bifald)

  Kristiina Ojuland, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det er velkendt, at Uyghuria er i overhængende fare for at blive et nyt Tibet. Folkerepublikken Kina har givet meddelelse om et program vedrørende sanering af faldefærdige huse i Kashgar, som har til formål at nedrive 85 % af den gamle bydel i Kashgar.

Sådant filisteri skal stoppes, og EU skal fastholde, at Folkerepublikken Kinas myndigheder ikke må ødelægge dette vigtige kultursted på den ældgamle Silkevej. FN's erklæring om personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal, samt Folkerepublikken Kinas forfatning skal overholdes, også af Beijing.

Folkerepublikken Kina forsøger i højere og højere grad at lade de etniske mindretal som f.eks. uygurerne og tibetanerne komme under kinesisk indflydelse. Dette er et kulturelt folkedrab i det 21. århundrede, som vi simpelthen ikke kan acceptere.

  Jaroslav Paška, for EFD-Gruppen. – (SK) Hr. formand! I de officielle cirkler i Kina er det længe blevet betragtet som besværligt at have referencer til andre ældgamle og vigtige kulturer og civilisationer, hvis monumenter i dag befinder sig på kinesisk område.

Kashgar er centrum for den muslimske uygur-befolkning – et af de største etniske mindretal i Kina. Kineserne har i årtusinder forsøgt at underlægge sig uygur-befolkningens jord, og denne kamp har mange gange været forgæves. Derfor er der stadig i dag en vis reserverthed i den kinesiske forvaltnings holdning, og bestræbelser på at undertrykke enhver manifestation af de kulturelle traditioner og den kulturelle identitet, som er knyttet til uygur-befolkningens og Kashgars rige kulturmonumenter.

Jeg er ikke sikker på, om de officielle kinesiske organer nu er i stand til at acceptere idéen om, at den kinesiske stat i dag er bygget på både det kinesiske imperiums traditioner og historie, men også på andre folks traditioner og historie. Kinesernes adfærd over for Tibet og over for uygur-monumenterne i Kashgar viser i stedet, at Kina af i dag er ude af stand til at påskønne den rigdom, som andre folk og kulturer har bibragt den fælles stat.

Det er derfor rigtigt herfra, at vi i modsætning til de kinesiske myndigheder påskønner og værdsætter alle de vigtige kulturelle monumenter, der befinder sig på Folkerepublikken Kinas territorium, sammen med dem i Tibet og Kashgar.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Kashgar har 3,5 mio. indbyggere, hvilket er lidt mindre end befolkningen på hele den irske ø. Den ligger tættere på Baghdad end på Beijing. Den ligger på den store handelsvej på Silkevejen og har nogle af de bedst bevarede islamiske arkitektoniske seværdigheder, hvoraf nogle er begravet i ørkenen. Den har også den største moskégrav i Kina og er en skat, det er der ingen tvivl om. Som det er blevet sagt, er denne by imidlertid i stor fare, fordi kineserne ønsker at renovere byen for at jordskælvssikre den. Dette er ikke acceptabelt for os, fordi vi mener, at en stor skat ville gå tabt.

Hvad kan vi gøre ved det? Måske meget lidt, men i det mindste er det vigtigt at tale om problemet her i dag. Vi kan, som vi sagde, anmode om, at byen bliver udpeget som et af stederne på verdensarvslisten langs Silkevejen. Vi kunne måske også oplyse befolkningen om de skatter, de ligger inde med, så de kan bevare dem for fremtiden. Det ville være et tab for verden, men et større tab for Kina.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Denne beslutning omhandler faktisk bevarelse af en vigtig kulturarv og mindretals rettigheder til deres kulturelle identitet. Den ældgamle by Kashgar er en af de bedst bevarede islamiske byer i Centralasien. Kashgars rige historie går tilbage til Kinas Han-dynasti, og byen var en vigtig mellemstation på Silkevejen. Den forbinder Asien med Europa. Hele Xinjiang-regionen har en enorm kulturel betydning for hele verden.

Kina skal træffe foranstaltninger til at få optaget Kashgar på UNESCO's verdensarvsliste og bevare området til de fremtidige generationer. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør også sikre, at lokale strategier også gælder rettigheden til en kulturel identitet. EU's delegation i Kina bør også øremærke midler til støtte for Kashgar-mindretallenes traditioner og deres kulturelle identitet.

  Monica Luisa Macovei (PPE). – (EN) Hr. formand! De fremtidige generationer er afhængige af, hvad vi gør i dag for at beskytte tidløse områder som Kashgar. Kashgar er en grundlæggende søjle i islams historie i Kina.

I 2009 gav den kinesiske regering meddelelse om et byudviklingsprogram, som har til formål at nedrive 85 % af den gamle bydel i Kashgar og i stedet opføre moderne lejligheder. Denne nedrivning bør stoppes. Byplanlæggerne bør udarbejde en udviklingsplan, som bevarer den gamle bydel i Kashgar. Der bør ansøges om, at hele Silkevejen i Kina optages på UNESCO's verdensarvslisteprogram, som Kina tilsluttede sig i 1985. Jeg opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage disse spørgsmål op over for de kinesiske myndigheder.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Kulturarven er afgørende for at bevare identiteten. Dette er klart i Europa, i Kina og alle andre steder, og det ved de kinesiske myndigheder, Vi har imidlertid f.eks. set, hvordan de helt bevidst har ødelagt denne kulturarv, altså denne identitet, flere steder som f.eks. Tibet, og nu gør de det samme i uygur-områderne som Kashgar.

Det er derfor, at det er så vigtigt, at vi igen forklarer vores holdning, og vi opfordrer den kinesiske regering til omgående at standse den kulturødelæggelse, der truer Kashgars arkitekturarv, og til at gennemføre en omfattende ekspertundersøgelse af mulighederne for en skånsom renovering under hensyntagen til de kulturelle værdier. Dette sker ikke for ingenting, for en regerings troværdighed er også baseret på, hvordan den behandler sine mindretal. Hvis Kina ønsker international troværdighed, er det vigtigt, at mindretal, såsom uygur-befolkningen, behandles korrekt, med tilstrækkelig respekt og i overensstemmelse med de menneskelige normer.

  Paul Rübig (PPE). – (DE) Hr. formand, kommissær Hahn! Kultur og identitet skal have en klar hovedrolle på globalt plan. I denne uge forklarede Karl Habsburg for os, hvor vigtigt det er i søgningen efter identitet, at denne kulturarv ikke blot er tilgængelig for uygur-befolkningen, men at den bliver et globalt aktiv. Kina bør give indrømmelser i denne henseende. Eksempelvis har vi for nylig indgået en aftale med byen Wenzhou, som giver mulighed for direkte investeringer i dollar i fremtiden. Jeg ser dette som en mulighed for, at der også kan rettes fokus mod denne region, og at befolkningen i Kinas forskellige byer og regioner kan nyde lige rettigheder. De internationale relationer kan faktisk være en stor hjælp i den forbindelse.

  Sari Essayah (PPE). – (FI) Hr. formand! Der er ingen respekt for de grundlæggende rettigheder for etniske mindretal i Kina, uanset om de er tibetanere eller uygurere. Det er typisk, at det kinesiske kommunistparti nægter at støtte byen Kashgars ansøgning om at blive optaget på UNESCO's verdensarvsliste. I de senere år har Kina ydet støtte til et internationalt projekt om optagelse af kulturelle steder langs Silkevejen på verdensarvslisten, men Kashgar selv har ikke været på den liste, fordi den er hjem for et af Kinas største mindretal, uygur-befolkningen.

Tværtimod agter Kina at nedrive store områder i byen og gør gældende, at den er bekymret for indbyggernes sikkerhed, men kultur-, borger- og menneskerettighedsorganisationer anser denne plan for at være et grusomt forsøg på at knuse uygur-kulturen. Det kinesiske kommunistparti skal anerkende, at Kinas borgere er kulturelt mangfoldige, og de skal også have ret til kulturel selvstændighed.

  Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Den gamle bydel i Kashgar og dermed også det historiske symbol for uygur-mindretallet i Kina er i fare. Den politik, der føres, med det såkaldte byudviklingsprogram vil resultere i, at denne gruppes identitet, hvis kultur er udviklet omkring fæstningen på Silkevejen, gradvist vil forsvinde. Jeg mener, at flytning af uygur-befolkningen fra deres traditionelle hjem og nedrivning af Kashgar er tiltag, som krænker mindretallenes rettigheder. Desuden betragtes byen som det bedst bevarede eksempel på islamisk arkitektur i Centralasien. Kashgars gader og bygninger kan restaureres for at forbedre beboernes levevilkår. Spørgsmålet er, hvorfor myndighederne ikke investerer i denne type aktiviteter. Jeg anbefaler, at den gamle bydel optages på UNESCO's verdensarvsliste som en del af Silkevejen. Jeg appellerer også til den kinesiske regering om at standse nedrivningen af byen og søge alternative løsninger.

  Eija-Riitta Korhola (PPE). – (FI) Hr. formand! Fordi byen ligger så langt væk er det lykkedes for Kashgar ved Kinas vestlige grænse og den uygur-befolkning, som lever der, at bevare de ældgamle traditioner i århundreder. Byen tiltrækker derfor hundredtusindvis af turister hvert år. På grund af sin strategiske placering forsøger den kinesiske forvaltning nu at kontrollere regionen mere effektivt for at garantere bedre adgang til energimarkederne i Centralasien.

Kina har naturligvis ret til økonomisk udvikling, men mindretalsgrupperne er sårbare, og deres rettigheder skal beskyttes. Det er muligt at udvikle Kashgar på en sådan måde, at uygur-befolkningens levevis fortsat kan garanteres. Jordskælvssikringen af bygninger og infrastrukturen kan forbedres uden at iværksætte planer om at ødelægge 85 % af den ældgamle by, hvor uygur-befolkningen tvinges til at flytte ud til nye beboelsesområder, så deres samfund splittes.

Den hensynsløse ødelæggelse af den ældgamle by bør derfor standses, og uygur-befolkningen bør høres om udviklingen af det sted, hvor de traditionelt har levet. Ellers er deres eksotiske, fascinerende kultur i fare for at blive fuldstændig ødelagt.

  Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at det er glædeligt, at Europa-Parlamentet igen taler om uygur-befolkningen, som er et muslimsk mindretal, der lider under diskrimination i Kina. Jeg vil gerne minde alle om, at der allerede er vedtaget en beslutning om dette i Europa-Parlamentet, og at vi også bør udtrykke vores bekymring over andre religiøse mindretal, som forfølges i Folkerepublikken Kina, f.eks. det kristne mindretal. Katolikker udsættes for meget alvorlig diskrimination der. De kommunistiske myndigheder i Beijing har udpeget særlige kirkelige strukturer, som ikke anerkendes af den officiel katolske kirke. Jeg tror, at denne meget nødvendige og vigtige forhandling kan være en stemme til forsvar for alle religiøse mindretal i Kina. Jeg tror, at der er stort behov for denne stemme.

  Johannes Hahn, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Bevarelse af kulturarven er af afgørende betydning for at sikre beskyttelsen og videreførelsen af mindretallets traditioner og levevis. Desuden er det muligt, at ødelæggelsen af vigtig kulturel ejendom kan blive et stort slag for både det pågældende mindretals kulturarv og det arkæologiske arvegods generelt. I lyset af dette følger EU med bekymring saneringen af den ældgamle by Kashgar i den autonome region Xinjiang i Kina. Kashgars betydning som et kulturcenter for uygur-mindretallet i Kina kan ikke overdrives. Kashgar betragtes som lige så vigtig som Jerusalem for jøder, muslimer og kristne.

I den kinesiske regerings hvidbog fra 2009 om Xinjiang blev det anført, at genopbygning af Kashgar er nødvendig for at beskytte byen mod jordskælv eller brand. Dette er et prisværdigt mål. Civilsamfundet, både i Kina og internationalt, har været meget uroligt for de anvendte metoder. Der hersker alvorlig bekymring for, at helt op til 85 % af den gamle bydel kan blive nedrevet. Mange vigtige bygninger, herunder den unikke Xanliq Madrasah, synes allerede at være blevet ødelagt. Det er også bekymrende, at omkring 200 000 kan blive flyttet fra deres traditionelle hjem, og at de berørte beboere synes at være blevet hørt meget lidt eller slet ikke.

Der er frygt for, at nedrivningen af bygninger, som har dannet grundlag for uygur-kulturen i mange hundrede år, kan få alvorlige følger for bevarelsen af deres kultur i de kommende år. Det er også beklageligt, at Kina har valgt ikke at foreslå Kashgar som kandidat til optagelse på verdensarvslisten, eftersom dette ville give UNESCO mulighed for at deltage i saneringsprocessen. Vi kan forstå, at UNESCO under alle omstændigheder har henvendt sig til de kinesiske myndigheder vedrørende arbejdets indvirkning på Kashgars traditionelle arv og kultur. EU deler disse bekymringer fuldt ud og vil opfordre de kinesiske myndigheder til at samarbejde med UNESCO for at sikre, at saneringen af Kashgar opfylder den internationale bedste praksis på dette område.

EU vil også opfordre de kinesiske myndigheder til at sikre, at indbyggerne i Kashgar høres fuldt ud om deres bys fremtid, og at der tages hensyn til deres udtalelser.

  Formanden. – Jeg har modtaget seks forslag til beslutning(2), jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.