Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

– betænkning (A7-0056/2011) af Capoulas Santos for Fiskeriudvalget om henstilling om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne (15572/2010 – C7-0020/2011 – 2010/0287(NLE)) og

– betænkning (A7-0017/2011) af Ferreira for Fiskeriudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten (KOM(2010)0145 – C7-0107/2010 – 2010/0080(COD)) og

– betænkning (http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=REPORT&reference=A7-2011-0024&language=DE" \t "_blank" ) af Grelier for Fiskeriudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1288/2009 om fastlæggelse af tekniske overgangsforanstaltninger fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011 (KOM(2010)0488 – C7-0282/2010 – 2010/0255(COD)) og

– betænkning (http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=REPORT&reference=A7-2011-0057&language=DE" \t "_blank" ) af Fraga Estévez for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af bestemmelser vedrørende import til Den Europæiske Union fra Grønland af fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf (KOM(2010)0176 – 2010/0097(CNS)).

  Luis Manuel Capoulas Santos, ordfører. − (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik har fået en særlig betydning, da det ikke længere er muligt at garantere, at vores behov for fiskevarer kan dækkes alene gennem vores egne fiskeressourcer. Den europæiske fiskeindustri kan kun dække 40 % af vores forbrug.

I 2009 importerede vi for 15,5 mia. EUR fiskevarer og eksporterede for kun 2,5 mia. EUR. Det betyder, at uden bilaterale aftaler med tredjelande ville 3 000 fartøjer skulle lægges op, og 40 000 job ville være tabt. Imidlertid har den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik også positive aspekter for vores partnere.

I modsætning til mange af vores internationale konkurrenter begrænser EU sig ikke til at udveksle fisk for penge. Værdierne, vi hylder, ligger bag de aftaler, vi indgår, uanset om det drejer sig om menneskerettigheder eller respekt for ressourcernes bæredygtighed. Ifølge traktaten gælder EU's eksklusive kompetence med hensyn til bevaring af biologiske ressourcer også forvaltning af EU-flådernes fiskeriaktiviteter uden for EU-farvand. Det primære formål med de aktiviteter, der indgår i den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, er at udbrede principperne om bæredygtigt og ansvarligt fiskeri internationalt. Som jeg nævnte før, bliver de andre målsætninger, som i øjeblikket er vejledende for den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik, og som drejer sig om at opretholde EU-flådens tilstedeværelse på internationalt plan og sikre, at denne flåde forsyner EU-markedet, mindre og mindre relevante.

Det er i denne sammenhæng, at den betænkning, jeg er ordfører for, og som vi forhandler om i dag, om fiskeriaftalen med Comorerne skal forstås. Det er en aftale om 70 europæiske fartøjers ret til adgang til comorisk farvand til gengæld for et økonomisk bidrag på ca. 600 000 EUR om året. Ca. halvdelen af dette beløb bør bruges til udvikling af fiskerisektoren, som ca. 30 000 af de 800 000 indbyggere i landet er afhængige af. Jeg minder om, at landet stort set ikke har andre ressourcer.

Aftalen indeholder ordninger for fangstkontrol, ansættelse af lokalt mandskab og en klausul om ophævelse eller evaluering, hvis der opstår tilfælde af overtrædelse af menneskerettighederne. Man skal huske, at dette lille land, der fik sin uafhængighed fra Frankrig i 1975, allerede har oplevet adskillige statskup.

I lyset heraf foreslår jeg at vedtage denne aftale, og jeg vil henlede opmærksomheden på de forskellige henstillinger, jeg giver, især dem, der vedrører behovet for at forbedre bedømmelsen af resultaterne betydeligt.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at bruge det sidste minut på at henvise til et andet aspekt af denne betænkning: fru Greliers holdning, som jeg ikke er enig i, og som har givet hende anledning til sammen med andre medlemmer at forelægge et udkast til ændring. Jeg henviser til det ændringsforslag, der går ud på at tillade en fortsættelse af fiskeriet efter kulmule og havtaske med toggergarn i område 8, 9 og 10 langs den portugisiske kyst, som blev forbudt ved Kommissionens beslutning fra den 1. oktober 2010, da jeg mener, at dette har en skadelig virkning for visse populationer af hajer, der fanges sammen med de to arter, om end der ikke er udført videnskabelige undersøgelser til verificering heraf.

Under disse omstændigheder vil førnævnte ændringsforslag få til følge, at denne beslutning ophæves indtil 2012, så de portugisiske myndigheder kan fuldføre de videnskabelige undersøgelser og fastslå, hvorvidt beslutningen er begrundet eller ikke. Denne holdning bakkes også op af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, hvorfor jeg opfordrer Parlamentet til at godkende den for at være fair.

  João Ferreira, ordfører. – (PT) Hr. formand, fru kommissær! Ved denne forordning, forordning (EF) nr. 861/2006, fastlægges EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten. Den er et vigtigt finansielt EU-instrument på fiskeriområdet. Sammen med Den Europæiske Fiskerifond repræsenterer den de to vigtigste instrumenter i udmøntningen af den fælles fiskeripolitik.

Siden vedtagelsen af denne forordning i 2006 er en række relaterede supplerende lovgivningselementer blevet gradvis ændret, hvilket er grunden til, at man nu ændrer denne forordning for at sikre sammenhæng mellem samtlige elementer i den retlige ramme. Kommissionen mener også, at erfaringen i visse tilfælde viser, at der er behov for at sikre, at bestemmelserne i forordningen tilrettes en smule for at passe bedre til behovet. Jeg foreslår derfor et begrænset anvendelsesområde for denne revision og opretholdelse i det væsentlige af den oprindelige forordnings målsætninger og struktur.

Samtidig med at vi opretholder dette væsentligt begrænsede anvendelsesområde, mener vi imidlertid også, at det ville være nyttigt at foreslå visse yderligere ændringer, som trods deres ret specifikke karakter kunne bidrage til at bringe denne lovgivning bedre i overensstemmelse med de nylige forandringer i sektoren og med dens fremtidsudsigter. Debatten, der foregik før og under udarbejdelsen af betænkningen, bidrog med mange ting til det endelige resultat ligesom skyggeordførerens og andre medlemmers synspunkter og forslag. Jeg vil gerne nævne og anerkende dem alle og takke for deres deltagelse.

Blandt disse ændringsforslag, der er med i betænkningen, vil jeg gerne bl.a. fremhæve henvisningen til "bevarelse af kystfiskeriaktiviteter" og muligheden for at finansiere udviklingen foruden medlemsstaternes indkøb af ny teknologi til brug i fiskerisektoren såsom udstyr og software og computernetværk, der kan gøre det muligt at udforme, forvalte, validere, analysere og udvikle prøvetagningsmetoder samt udveksling af data om fiskeri.

På akvakulturområdet vil jeg pege på den mulighed, at man introducerer finansiering af indsamlingen, forvaltningen og udnyttelsen af miljødata som supplement til de samfundsøkonomiske data, der tidligere er leveret, og dermed fremme miljø- og sundhedsovervågning og -evaluering i denne sektor for at bidrage til dens bæredygtighed.

Imidlertid vil jeg gerne på dette tidspunkt henlede opmærksomheden på de tre yderligere ændringsforslag, som vi fremsætter i denne betænkning. Der er i øjeblikket bred og voksende erkendelse af betydningen af fiskeriforvaltning, der understøttes af ajourført og grundig videnskabelig viden om bestandenes tilstand. Det er en væsentlig forudsætning for bæredygtig udvikling. Derfor foreslår vi at medtage muligheden for at øge EU-medfinansieringssatsen på området for indsamling, forvaltning og udnyttelse af videnskabelige data, både grunddata og supplerende data, om fiskebestandenes tilstand. Forslaget går på at øge loftet fra 50 % til 60 %.

Vedrørende kontrolaktiviteter foreslår vi desuden en lignende forøgelse af den maksimale EU-medfinansieringssats og samtidig en opretholdelse af Kommissionens eksisterende beføjelser vedrørende muligheden for at finansiere visse initiativer til en højere sats. Alt dette indgår i en ramme, hvor medlemsstaterne og deres kontrolmyndigheder varetager – og fortsat bør gøre det – en central opgave med at styre og gennemføre kontrolforanstaltningerne i deres farvand.

Disse ændringsforslag hidrører fra et kompromisforsøg og tager hensyn til de indsigelser, som forskellige grupper har gjort over det oprindeligt planlagte loft på 75 %. De bakkes op af vores gruppe, Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, og af en række medlemmer fra andre politiske grupper, hvilket antyder deres vigtighed og den konsensus, som jeg mener, forener disse medlemmer og også kunne forene dem under afstemningen i plenarforsamlingen.

  Estelle Grelier, ordfører. − (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indlede med at takke mine kolleger for deres engagerede og konstruktive deltagelse i det arbejde, som Fiskeriudvalget har udført med denne betænkning om tekniske overgangsforanstaltninger. Betænkningen har vakt livlig debat på grund af den enorme betydning, de tekniske foranstaltninger har, idet de vil få indflydelse på den måde, fiskerne og sektoren som helhed arbejder på, ved at fastlægge metoder, som fiskerne kan bruge til at fange fisk i zoner, der er omfattet af denne forordning med henblik på at beskytte ungfisk og genoprette bestandene, hvilket er et mål, vi alle har, og især fiskerne.

Emnet for denne betænkning er følsomt og kontroversielt, som det ses af de vanskeligheder, som Kommissionen er stødt på siden 2008 i forsøget på at nå til enighed med Rådet om disse foranstaltningers fremtid. Det foregik, mens kun disse to institutioner var involveret i proceduren.

I øjeblikket reguleres de tekniske foranstaltninger af en gammel forordning, som blev ændret af en række overgangsforanstaltninger og siden fornyet indtil den 30. juni 2011, idet man ikke fik en anden aftale igennem med Rådet om Kommissionens forslag fra 2008 om en ny forordning med sigte på at forenkle og præcisere den bestående lovgivning for at sikre, at reglerne blev gennemført mere effektivt, og for at tage hensyn til fiskeriernes regionale særtræk.

I dag hvor den nye frist nærmer sig, er situationen en helt anden. Siden Lissabontraktaten falder størstedelen af alle fiskerianliggender ind under den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Parlamentet har en vigtig rolle at udfylde som medlovgiver. Parlamentet vil i den forbindelse varetage sin opgave til fulde ved at forsøge at forene fiskernes og EU-politikernes synspunkter. Som valgt repræsentant fra en havneby bliver jeg altid slået af, hvordan fiskerisektoren mistror og føler sig fremmedgjort i forhold til den fælles fiskeripolitik, mens landmændene f.eks. tydeligt føler, at de er en del af den fælles landbrugspolitik.

Dertil kommer, at fiskerisektoren er i krise. Der er en voksende utilfredshed. Den reelle udfordring er den balance, som skal findes mellem sektorens økonomiske stabilitet og dermed garantien for anstændige indtægter til fiskerne og bæredygtighed og reproduktion af fiskebestandene.

Endelig udløber forordningen på et tidspunkt, hvor vi indleder drøftelser om en reform af den fælles fiskeripolitik. Denne reform skal have ambitiøse rammer og skal få fiskerisamfundet, forbrugerne og borgerne med ombord. Den skal inddrage hele sektoren i de videnskabelige analyser, der danner basis for kvoterne og dermed sektorens aktivitetsniveau.

Denne nye ramme forudsætter, at Kommissionen udarbejder et konkret forslag om de fremtidige tekniske foranstaltninger, hvilket er en indsats, som både den og Rådet i øjeblikket synes at have sparet sig selv for. Det nye forslag skal sikre, at de tekniske foranstaltninger er i overensstemmelse med erhvervets reelle erfaringer, gennem høring af sektorens udøvere. Og forslaget skal også være i overensstemmelse med den nye forordning og rammerne for den nye fælles fiskeripolitik, især vedrørende regionale variationer i foranstaltningerne. Det skal sikre, at delingen af beføjelserne mellem Kommissionen og medlemsstaterne er klart defineret, hvilket vil hjælpe på forståelsen af og ejerskabet til denne EU-politik.

På denne baggrund og med det, der står på spil, foreslår jeg, at vi bifalder Kommissionens anmodning om en forlængelse indtil den 31. december 2012 uden væsentlige ændringer af de gældende tekniske foranstaltninger med undtagelse af tilføjelsen vedrørende maksimalt tilladt maskestørrelse for havgalt. Jeg kan imidlertid godt se, at dette forslag er en form for indrømmelse til Kommissionen, og at der stilles en masse spørgsmål og et massivt krav om forandring fra sektoren, som er skuffet over, at dette vigtige projekt er blevet udskudt. Jeg gør derfor vores godkendelse betinget af opfyldelsen af to krav: et krav om en konsekvensanalyse af de gældende tekniske foranstaltninger, hvilket er afgørende, hvis vi skal tilpasse dem effektivt, og et krav om en reel høring af alle berørte parter, især fiskerne selv, i forbindelse med udarbejdelsen af den nye forordning.

For at samle op vil jeg gerne henlede opmærksomheden på det forhold, at Kommissionens nye forslag bør fremsættes inden for en rimelig tidshorisont, så en ny forordning kan træde i kraft den 1. januar 2013, hvilket falder sammen med den nye fælles fiskeripolitiks ikrafttræden. Det er afgørende, at Kommissionen straks påbegynder arbejdet med det nye forslag. Det vil være urimeligt at tillade en yderligere forlængelse af denne nye 18 måneder lange forlængelsesperiode for den gældende forordning. De tekniske foranstaltninger, som min betænkning vedrører, er overgangsforanstaltninger og er kun blevet godkendt som sådan.

  Carmen Fraga Estévez, ordfører. − (ES) Hr. formand! Jeg må begynde med endnu en gang at beklage de forviklinger, som denne betænkning er løbet ind i på grund af Rådets og Kommissionens modstand mod at acceptere Parlamentets beføjelser til fælles beslutningstagning.

I dette tilfælde har vi et forslag om, at Grønland som oversøisk land og territorium kan eksportere på samme betingelser som en EU-medlemsstat. Denne situation ville gavne både Grønland, som eksporterer 87 % af sine fiskevarer til EU, og EU, især Danmark, som er den største aftager af disse eksportvarer.

En af betingelserne for at lade Grønland falde ind under importordningerne for det indre marked er, at landet skal underkaste sig EU's sundhedsregler, og det er ikke et problem overhovedet.

Trods det at handel med fiskevarer er underlagt den fælles markedsordning, fremsatte Kommissionen med behovet for overholdelse af sundhedsreglerne som påskud sit forslag på baggrund af artikel 203 i traktaten, hvilket indebar en høringsprocedure for os, som var simpel og ligetil.

Både Fiskeriudvalget og den juridiske tjeneste påpegede denne anomali lige fra starten. Da det imidlertid ikke er noget problem med hensyn til indholdet, og da det betyder meget for Grønland, tillader vi, at betænkningen behandles i henhold til høringsproceduren. Forestil Dem så vores overraskelse, da Rådet, netop som vi skulle stemme om teksten, og uden forudgående varsel vedtog et helt andet forslag med utallige ændringer, der skulle sløre den klare forbindelse til den fælles markedsordning, og dermed undgå fælles beslutningstagning. Eftersom Parlamentet – som jeg sagde før – allerede havde vedtaget teksten ved hjælp af høringsproceduren uden problemer, var den manøvre unødvendig.

Da vi stod med en ny tekst, og med det klare bevis for, at det var Rådets hensigt at underminere Parlamentets beføjelser, besluttede vi ikke desto mindre, at vi denne gang ville bruge disse beføjelser fuldt ud og kræve en formel udtalelse fra Retsudvalget.

I sin udtalelse mente Retsudvalget, og jeg citerer direkte fra teksten, at "formålet med den foreslåede afgørelse er at stille krav til Grønland om at gennemføre EU-sundhedslovgivningen som en betingelse for at anvende den fælles markedsordning for fiskevarer", som det angives i artikel 3 i forslaget, hvilket garanterer, at aftalens regler vil blive tilpasset til de gældende regler, der er fastlagt i EU for dyresundhed og fødevaresikkerhed, samt den fælles markedsordning for fiskevarer.

Følgelig kom Retsudvalget frem til den enstemmige slutning, at artikel 204 og 43, stk. 2, i traktaten sammen med protokol nr. 34, som omfatter specifikke ordninger og procedurer for produkter, der er underlagt den fælles markedsordning for fiskevarer i Grønland, bør danne retsgrundlag for forslaget. Derfor udarbejdede jeg som ordfører endnu et forslag til betænkning om ændring af retsgrundlag. Der er det, vi fremsætter til vedtagelse i morgen, og for så vidt angår Parlamentet, er det vores førstebehandling.

Jeg mangler nu blot at fortælle Kommissionen og Rådet – som vist ikke er til stede – at de nu har en chance for at korrigere og anerkende det nye retsgrundlag og derfor anse morgendagens behandling for at være førstebehandlingen. Problemet ligger i retsgrundlaget og ikke indholdet.

Jeg kræver, at dette problem bliver løst af hensyn til fremtiden.

  Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for deres indsats. Jeg vil nu henvise til hver betænkning efter tur og forsøge at fokusere på substansen for at spare tid.

Med hensyn til aftalen mellem EU og Comorerne vil jeg gerne takke hr. Capoulas Santos for hans arbejde som ordfører, og jeg er glad for at se den meget store opbakning fra Fiskeriudvalget som helhed til substansen i forslaget.

Som Parlamentet er klar over, har EU forpligtet sig til at fortsætte med at fremme ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i vores partneres farvande, herunder Det Indiske Ocean. Det er meget vigtigt at vedligeholde bilaterale forbindelser med landene i dette område og i dette tilfælde Comorerne i forbindelse med EU's deltagelse i regionale fiskeriorganisationer som Tunkommissionen for Det Indiske Ocean.

Vi skal være til stede der, og derfor er denne aftale vigtig. I øjeblikket har EU fire aktive fiskeripartnerskabsaftaler i Det Indiske Ocean, nemlig med Seychellerne, Madagascar, Mozambique og Comorerne. Jeg vil gerne understrege, at det er meget vigtigt for Kommissionen og EU at nå frem til en aftale med Comorerne, da aftalen betyder meget med hensyn til vores flådes tilstedeværelse i regionen.

Det er også nødvendigt at styrke dialogen om sektorpolitikken for at opmuntre til gennemførelse af en ansvarlig fiskeripolitik i denne region.

Lad mig sige et par ord om de krav, som ordføreren stillede til Kommissionen i konklusionen på sin betænkning. Jeg vil gerne fortælle, at Kommissionen går meget ind for at holde Parlamentet fuldt informeret på alle stadier af forhandlingerne om og indgåelsen af internationale aftaler. Vi mener det virkelig, og vi ønsker at stille al relevant information til rådighed, men vi er nødt til at handle i overensstemmelse med forpligtelserne i rammeaftalen.

I praksis har Kommissionens tjenestegrene opfyldt denne forpligtelse i over et år nu. Kommissionen sender Parlamentet den samme information, som Rådet får, og på samme tid. Jeg er især opsat på at stille forudgående og efterfølgende evalueringer af vores aftaler til rådighed hurtigst muligt. Bare et enkelt eksempel: Med henblik på morgendagens afstemning om beslutningen om fiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien har Kommissionens tjenestegrene ordnet det sådan, at evalueringsrapporten om denne aftale bliver tilgængelig før tidsplanen, så medlemmerne af Parlamentet kan stemme efter at være blevet oplyst om denne rapport.

For så vidt angår parlamentsmedlemmernes deltagelse som observatører i internationale møder, må jeg understrege, at rammeaftalen gælder multilaterale internationale konferencer og møder. Samtidig agter vi at fortsætte den etablerede vellykkede praksis med deltagelse i bilaterale forhandlinger. Ikke desto mindre træffes enhver beslutning om at inkludere parlamentsmedlemmer som observatører i EU-delegationer af kommissærkollegiet fra sag til sag efter en vurdering af de juridiske, diplomatiske og tekniske muligheder i henhold til rammeaftalen. Jeg vil imidlertid understrege her, at min personlige holdning og tjenestegrenenes holdning er meget positiv, og jeg vil gerne lette parlamentsmedlemmernes deltagelse.

Med hensyn til den næste betænkning om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik vil jeg gerne takke fiskeriudvalget og ordfører hr. Ferreira for deres arbejde med dette forslag. Takket være deres indsats har vi en tekst foran os, som Rådet også kan acceptere. Jeg er glad for at kunne sige, at denne tekst også er acceptabel for Kommissionen, så der har været et glimrende samarbejde mellem de tre institutioner om denne sag. Efter en succesrig uformel trepartsdrøftelse den 2. marts nåede vi til enighed om de udestående punkter, så Kommissionen håber, at der kan opnås en aftale om dette forslag ved førstebehandlingen. Jeg håber, det lykkes os.

Jeg vil gerne minde om, at dette forslag rationaliserer forordningen om det såkaldte andet finansielle instrument. Denne forordning dækker udgifter til internationale forbindelser, forvaltning, dataindsamling og videnskabelig rådgivning og desuden kontrol og håndhævelse. Revisionen skal sikre sammenhængen mellem forordningen og andre elementer af de retlige rammer. Bestemmelserne tilpasses i begrænset omfang og præciseres. Jeg opfordrer derfor Parlamentet indtrængende til at godkende forslaget.

Jeg er nu kommet til den tredje betænkning om tekniske overgangsforanstaltninger, som jeg takker ordfører fru Grelier varmt for. Formålet med dette forslag er at forlænge de eksisterende tekniske overgangsforanstaltninger til slutningen af 2012. Dette bygger på den formodning, at den reformerede fælles fiskeripolitik træder i kraft den 1. januar næste år. Jeg håber, det lykkes os. Min hensigt med at foreslå denne forlængelse er at undgå at åbne en kompliceret diskussion om tekniske foranstaltninger midt i reformarbejdet.

Kommissionen støtter det ændringsforslag, der er aftalt med Fiskeriudvalget om maskestørrelserne for havgalt, da det er baseret på videnskabelig rådgivning.

Jeg noterer mig, at nogle medlemmer er bekymrede, og også nogle medlemsstater, som har forsøgt at få yderligere ændringsforslag igennem. Vi kunne ikke acceptere dem, da de endnu ikke var blevet testet af forskere, eller fordi forskerne faktisk ikke har fået fuldstændige oplysninger fra medlemsstaterne med henblik på en vurdering.

Endelig vil jeg gerne sige nogle få ord om betænkningen om import af fiskevarer fra Grønland, og jeg vil gerne her takke formanden for Fiskeriudvalget fru Fraga Estévez for hendes arbejde. Jeg vil gerne understrege, at foranstaltningerne, som Kommissionen har foreslået, imødekommer et ønske, som Grønland længe har haft. Disse foranstaltninger skal forenkle de relevante sundhedsforanstaltninger og gøre Grønland til en del af det indre marked for fiskevarer og produkter fremstillet heraf.

Dette er helt i tråd med vores forpligtelse i aftalen fra 2006 til at bidrage til udviklingen af Grønland og til at samarbejde på fødevaresikkerhedsområdet. Kommissionen er meget glad for at bemærke, at alle berørte parter – medlemsstaterne i Rådet med enstemmighed, Grønland, Parlamentet og også de nationale parlamenter i medlemsstaterne – er klar til at leve op til denne forpligtelse og støtte forslaget.

Lad mig sige det tydeligt: For os i Kommissionen er forholdet til Grønland ekstremt vigtigt, og jeg tror, alle forstår, hvorfor. Det er en politisk prioritet, og jeg håber derfor ikke, at diskussionerne om retsgrundlaget for dette forslag sætter indførelsen af disse vigtige foranstaltninger på spil.

Jeg forstod udmærket fru Fraga Estévez' bekymringer om retsgrundlaget for forslaget og Parlamentets kompetence. Jeg kan sige, at Kommissionen ikke vil stå i vejen for en pragmatisk løsning. Selv om vi fortsat er overbevist om, at retsgrundlaget for vores forslag er korrekt, vil vi acceptere – og jeg vil gerne præcisere dette – at Rådet vedtager Parlamentets holdning. Det vil være i orden med os. Det er nu op til Rådet at overveje mulighederne og fremme sagen i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktaten. Jeg håber, vi kan løse problemet meget snart, så vi kan undgå, at det påvirker vores relationer til Grønland negativt. Dette er vores førsteprioritet, så jeg er her for at sige, at jeg gerne vil lette det arbejde, som fru Fraga Estévez har gjort for at finde en løsning.

Endelig vil jeg gerne igen takke Fiskeriudvalget og alle ordførerne for deres arbejde. Jeg beklager, at jeg har talt for meget, men jeg havde fire betænkninger at kommentere.

  François Alfonsi, ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. – (FR) Hr. formand! Man har udbedt sig Budgetudvalgets udtalelse om betænkningen om fiskeriaftalen mellem EU og Comorerne. Udvalget godkendte aftalen.

Imidlertid mente udvalget, at det i første omgang ikke var til nogen nytte, at Parlamentet stemte om denne betænkning, idet den kommer, efter at aftalen er underskrevet. De beskedne midler, der er budgetteret i dette tilfælde, mindsker konsekvenserne af dette problem, men i fremtiden vil vi naturligvis være nødt til at kunne afgive vores udtalelse inden underskrivelsen af aftalen.

Dernæst mente udvalget, at aftalernes indhold burde være analyseret mere detaljeret, for så vidt angår bestemmelserne om overvågning af faktiske fangstmængder og beskyttelse af fiskebestande, set i lyset af presset fra Fiskeriudvalget og også for at sikre, at det lokale udviklingselement i aftalerne anvendes korrekt i praksis. Budgetudvalget planlægger derfor at foreslå et tilbundsgående arbejdsmøde om dette emne med Fiskeriudvalget i den nærmeste fremtid.

  Jarosław Leszek Wałęsa, for PPE-Gruppen. – (PL) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi drøfter fire betænkninger i dagens forhandling, og jeg vil derfor gerne lægge ud med at takke alle ordførerne for deres arbejde og Kommissionen for dens samarbejde. Først vil jeg gerne sige et par ord om Grelier-betænkningen, som er et kompromis mellem de politiske grupper og Kommissionen. Jeg bakker den version af betænkningen op, som Fiskeriudvalget enedes om og stemte igennem. Som resultat af den forestående ikrafttræden af Lissabontraktaten trak Kommissionen i 2010 sit forslag til Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger tilbage med det formål at udarbejde en ny plan. Den nye plan skulle overholde bestemmelserne i traktaten og tage hensyn til reformen af den fælles fiskeripolitik. Forslaget skulle fremsættes i løbet af tredje kvartal af 2011. Desværre ser det ud til, at Kommissionen ikke når at udarbejde forordningsforslaget i tide og, hvad værre er, ikke finder midlerne til at finansiere det. Det varsler ikke godt. Ved at stemme i morgen for en forlængelse af den midlertidige forordning påtager vi os en forpligtelse over for fiskerne til at arbejde på den nye forordning, som i sidste ende skal systematisere hele rækken af bestemmelser, der regulerer tilladte metoder og fiskeriområder.

Det er imidlertid opmuntrende, at Kommissionen ifølge det sidste nye højst sandsynligt ønsker at give nogle beføjelser tilbage til medlemsstaterne, for så vidt angår tekniske foranstaltninger. Det er et meget positivt skridt i retning af decentralisering. Tekniske foranstaltninger anvendt i de enkelte havområder adskiller sig fra hinanden alt efter lokale forhold. Fiskeriforvaltningssystemet skal væk fra den traditionelle topstyring og i stedet lægge vægt på princippet om regionalisering, som gør det muligt at tage hensyn til de fremherskende vilkår i de enkelte havområder. Vi må derfor højt og tydeligt afvise alle forsøg på at vedtage en universel og fælles fiskeriforvaltningsmodel og kræve behørig opmærksomhed på de særlige egenskaber ved de forskellige europæiske have. En individuel tilgang vil lede os på rette vej mod bæredygtig fiskeriforvaltning.

  Ulrike Rodust, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand, kommissær Damanaki, mine damer og herrer! Endnu en gang har vi en hel pakke fiskeripolitik på dagsordenen. Qua koordinator er jeg glad for at se, at vi har fundet et kompromis sammen med Rådet og Kommissionen om to forordninger. Jeg henviser til Grelier-betænkningen om tekniske foranstaltninger og Ferreira-betænkningen om det andet finansielle instrument. Vi skal også kunne stemme for fiskeriaftalen med Comorerne, selv om jeg ikke vil skjule, at jeg gerne så en grundlæggende tilpasning af partnerskabsaftalerne i forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik.

Imidlertid er der reelle problemer mellem institutionerne vedrørende Grønland, hvor Parlamentets beføjelser ikke respekteres. Jeg er efterhånden ved at tabe tålmodigheden med institutionerne og deres ringe samarbejde. Dette er noget, som jeg har problematiseret gentagne gange. Og det gør jeg igen i dag. Problemet med forvaltningsplanerne skal løses som en hastesag. Jeg vil appellere til det ungarske formandskab for Rådet om aktivt at presse på for en løsning. Det forhold, at der ikke er nogen repræsentant fra Rådet her i dag, er et klart signal om Rådets manglende respekt for Parlamentet. Jeg finder det utroværdigt.

En afsluttende bemærkning om Grelier-betænkningen. Jeg er klar over, at nogle af mine kolleger er frustrerede, fordi det ikke var muligt at indarbejde deres ændringsforslag. Jeg finder det dog meget beklageligt, at vores fiskere er tvunget til at arbejde med forældede tekniske foranstaltninger. Fejlen ligger i dette tilfælde hos Rådet, som ikke har været i stand til at enes om en ny forordning. Som Parlament har vi en stor del af ansvaret, hvorfor vi er nødt til at reagere ansvarligt og forlænge den eksisterende forordning uden ændringer.

  Pat the Cope Gallagher , for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske alle ordførerne med præsentationen af deres betænkninger og af tidsmæssige årsager vil jeg nøjes med at kommentere Grelier-betænkningen.

Den gældende forordning om tekniske foranstaltninger forårsager store problemer for små kystfartøjer, der fisker ud for Irlands kyst og også ud for Skotlands vestkyst. Vi har ikke råd til som politikere at sidde og vente på reformen af den fælles fiskeripolitik, når vi afventer en ny forordning. Parlamentet har en chance for at handle nu, og jeg opfordrer indtrængende alle politiske grupper til at støtte de meget realistiske ændringsforslag, der er fremsat.

Disse små fartøjer, som jeg henviste til, på under 15 m er uden mulighed for at tjene en løn, og endnu vigtigere er disse fartøjer tvunget til at sejle ud i farligt farvand. Vi tvinger disse fartøjer 80 km væk fra vores kyster for at fange fisk uden for det område, der er lukket af hensyn til genopretning af torskebestanden. Mine ændringsforslag går på anvendelsen af indfiltringsgarn. Disse net bruges af små kystfartøjer til at fange skaldyr og småplettet rødhaj med ud for nordvestkysten. Indfiltringsgarn bruges ikke til at fange torsk med, de bruges ikke til at fange hvilling eller kuller med og får ingen indvirkning på disse bestande, så ændringerne vil, hvis de vedtages, tillade disse små fartøjer at overleve i disse områder. Det er ikke i orden at antyde, at vi ikke ønsker at gå i dialog. Det er derfor, vi er her.

Med hensyn til havgalt er det en ny form for fiskeri. Det er primært blevet udviklet af fiskere fra mit eget land. I december fastlagde Rådet en TAC, hvoraf Irland fik tildelt 67 %, og jeg er glad for at høre Kommissæren sige, at der er videnskabeligt belæg for det. Der er ingen henvisninger til havgalt i den gældende forordning, så derfor er jeg glad for, at udvalget besluttede at acceptere mit ændringsforslag om at bruge Kommissionens forslag som katalysator for at indføre den egnede maskestørrelse 32-54 og dermed undgå, at der blev brug for ny lovgivning, som det ville vare for lang tid at få indført.

Til slut opfordrer jeg alle medlemmer til at overveje

(Formanden afbrød taleren)

  Isabella Lövin , for Verts/ALE-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle ordførerne for deres konstruktive samarbejde. Jeg vil imidlertid gerne fokusere på fiskeriaftalen med Comorerne.

Hvis jeg nogensinde er nødt til at minde mig selv om, hvorfor vi i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance hidtil har stemt imod disse fiskeriaftaler, behøver jeg blot at finde en af vurderingerne frem og læse aftalen med Comorerne, som vi nu skal stemme om. EU har haft en aftale med dette fattige land siden 1998. Ifølge vurderingen gav aftalen Comorerne 2,7 mio. EUR fra 2005 til 2009. I aftalen hedder det, at 60 % af pengene skal bruges på at støtte den lokale fiskerisektor og til kontroller og videnskabelige vurderinger af fiskebestandene.

Ifølge vurderingen har dette uland stadig ikke en eneste fungerende fiskerihavn, ikke en eneste kystvagtbåd, ingen kystvagtfly og ingen fiskeriforskning. Landets egen fiskerisektor er stadig fuldstændig underudviklet.

Dermed modtager Comorerne 2,7 mio. EUR for at lukke EU-fartøjer ind. Vi skatteydere giver 65 % af det beløb, og fartøjsejerne 35 %. Disse både, hvoraf størstedelen er beregnet til tunfiskeri, har i samme periode fanget fisk til en værdi af 13,7 mio. EUR ifølge vurderingen. Det er en meget god forretning for fartøjsejerne, men ifølge vurderingen er hele den såkaldte merværdi gået til EU.

Ingen comoriske indbyggere er blevet ansat som mandskab på bådene. Der er ikke blevet landet fisk på Comorerne. Al forarbejdning af fisken er sket andre steder, f.eks. på Seychellerne. Jeg er enig med kommissæren i, at det er godt for EU at sidde i Kommissionen for Tunfiskeriet i Det Indiske Ocean (IOTC), men mit spørgsmål til Kommissionen er følgende:

Hvordan agter Kommissionen at sikre, at den nye aftale gennemføres bedre end de tidligere aftaler? Hvordan skulle f.eks. EU-flåden blive overtalt til at ansætte comorisk arbejdskraft om bord, og hvordan vil Kommissionen sikre, at aftalen virkelig bidrager til udviklingen på Comorerne, så de øremærkede penge til udvikling af fiskerisektoren ikke kun er fine ord, men også har substans?

  Marek Józef Gróbarczyk , for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Jeg vil sende alle ordførerne min inderligste tak for og lykønskninger med det arbejde, de har lagt i udarbejdelsen af betænkningerne. Disse betænkninger er en central faktor for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.

Samtidig bør vi være opmærksomme på de divergerende holdninger, der udtrykkes af Parlamentet og Kommissionen til internationale aftaler. Det er accepteret praksis for Kommissionen at være unødigt hemmelighedsfuld, når det gælder forhandling af aftaler med tredjelande, i strid med bestemmelserne i Lissabontraktaten, som giver Parlamentet større indflydelse på udarbejdelsen af normative akter. Dette er i strid med princippet om åbenhed og begrænser Parlamentets rolle, selv om det trods alt skal udføre en tilsynsfunktion. Indflydelsen på forhandlingsprocessen ville give medlemmerne mulighed for at skøtte deres hverv som europaparlamentsmedlemmer ordentligt.

Fru kommissær, jeg vil opfordre til, at europaparlamentsmedlemmerne får større indflydelse på forhandlingsprocessen, siden det nuværende system, ifølge hvilket en embedsmand i Kommissionen afgiver en generel betænkning om forhandlinger, er utilstrækkeligt.

  Derek Roland Clark, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Efter 30 år skal der gøres noget ved den ødelæggende skik med at smide fisk ud. Flåden i Grimsby var engang på 100 fartøjer, men er nu reduceret til under det halve. For to år siden forelagde fiskerne i farvandet vest for Skotland en plan til bevaring af hvidfisk, men mens de venter, fortsætter udtømmelsen af bestanden. Der foreslås en regional tilgang. Hvorfor ikke? EU deler landet i to regioner.

Meget værre står det til med fornyelsen af licenserne til de europæiske flåder til at gå på rov i comorisk farvand – og rov bliver det, for de lokale fiskere kan ikke konkurrere med de overlegne EU-fartøjer. Det samme er sket for andre i samme område. Er Parlamentet overrasket over, at somaliske fiskere, der fratages deres levebrød, har genoptaget det ældgamle erhverv som pirat?

Så medlemmerne for fem år siden tv-billeder af hundredvis af saharanere, der forsøgte at flygte til De Kanariske Øer? EU-licenserne til deres farvand er netop blevet fornyet, og også de havde set det hele før. I et ynkeligt, desperat forsøg døde mange på den 800 sømil lange rejse i fiskerbåde, som aldrig havde været beregnet til åbent hav. Men EU er ligeglad med, at folk fra de mindst udviklede lande er blevet endnu fattigere gennem EU's handlinger, og det fortjener EU fordømmelse for.

  Diane Dodds (NI). – (EN) Hr. formand! En af vores ordførere talte om fiskernes mistillid til den fælles fiskeripolitik. Det er ikke så sært, fordi vores flåde er blevet ødelagt under den fælles fiskeripolitik, som den ser ud i øjeblikket, mens fiskebestandene ikke er blevet genoprettet. Jo før vi kan få bragt fiskeripolitikken tilbage til medlemsstaterne, jo bedre efter min mening. Jeg erkender imidlertid, at dette sandsynligvis ikke sker på kort sigt, så jeg har nogle få bemærkninger til debatten om det fælles fiskeri.

Først spørgsmålet om at indføre en fælles finansiel foranstaltning til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Så længe EU kan blande sig i vores fiskerier, forekommer det mig, at indblandingen skal være ordentligt finansieret. Mens vi forsøger at garantere den finansiering, der er til rådighed for forvaltningen af den fælles fiskeripolitik, bør vi imidlertid give interessenterne en tanke, navnlig fiskerne, som kæmper for at holde sig ajour med de mange, mange gældende love og regler foruden alt det, de bliver hørt om.

Jeg hører flere og flere blandt de mange forskellige maritime interessenter sige, at hele erhvervet kæmper netop den kamp.

  Alain Cadec (PPE). – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Først en appel fra hjertet: Parlamentet har kun sæde i én by, og det er Strasbourg.

Nu vil jeg gerne lykønske hr. Ferreira med hans betænkning om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten. Ændringsforslagene til denne forordning fra Kommissionen og Parlamentet vil muliggøre en præcisering af EU's eventuelle investering i forskning. De vil bringe forordningen i overensstemmelse med ændringerne i EU's retlige rammer om indsamling, forvaltning og anvendelse af data.

Jeg er særlig glad for chancen for at finansiere videnskabelig forskning i fiskeri og akvakultur. Vi vil nu kunne undersøge EU's grad af afhængighed af import fra tredjelande. Som De ved, udgøres 60 % af vores marked af eksport, og dette tal stiger konstant. Det er helt afgørende, at vi øger vores støtte til europæiske producenter i stedet for at udvide vores handelsmæssige åbning i alle retninger, for det ødelægger den europæiske produktion.

Jeg vil også gerne takke fru Grelier for hendes betænkning. Tekniske foranstaltninger er et yderst følsomt emne, og de skal ændres så hurtigt som muligt, når vi har fået Kommissionens forslag vedrørende reformpakken for den fælles fiskeripolitik. Denne betænkning, som vi vedtager i morgen, gør det muligt at forlænge de tekniske overgangsforanstaltninger, som regulerer fiskerisektoren. Denne forlængelse gør, at vi undgår et lovmæssigt vakuum efter den 30. juni i år, og at fiskerisektoren kan arbejde videre indtil reformen af den fælles fiskeripolitik. Den vil også gøre det muligt at foretage en grundig konsekvensanalyse af alle de tekniske foranstaltninger, der er gældende i øjeblikket. Det vil virkelig ikke være rimeligt at vedtage væsentlige ændringer til denne betænkning nu, da det ville forlænge lovgivningsproceduren og medføre langvarige drøftelser i Rådet.

Til sidst vil jeg gerne lykønske hr. Capoulas Santos med hans betænkning om fiskeriaftalen med Comorerne og min kollega fru Fraga Estévez med Grønlandsbetænkningen.

  Ole Christensen (S&D). – (DA) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for indsatsen med henstillingen og de tre betænkninger. I morgen stemmer vi om importaftalen med Grønland, som jeg er S&D's skyggeordfører på. Jeg er glad for, at vi nu fjerner et besværligt og dyrt bureaukrati og samtidig lever helt og fuldt op til EU's krav om fødevaresikkerhed. Aftalen giver Grønland en god mulighed for at afsætte sine fiskeriprodukter efter reglerne for det indre marked, så længe de lever op til EU's sundheds- og sikkerhedsmæssige krav. Grønlandske fisk bliver allerede i dag kontrolleret af de danske fødevaremyndigheder, både i Grønland og igen, når de eksporteres til EU. Det er et dyrt dobbeltarbejde, som aftalen heldigvis gør op med. Denne aftale har kun vindere, men har selvfølgelig været for længe undervejs. Men det var også vigtigt for Parlamentet, at vi fik fuldstændig klarhed over retsgrundlaget, og vi håber, at Kommissionen og Rådet går ind for dette.

Vi stemmer også om fiskeripartnerskabsaftalen med Comorerne. Som udgangspunkt er jeg meget positiv over for bæredygtige fiskeriaftaler. Bæredygtighed for fiskebestandene, for fiskerne, for lokalbefolkningen og endelig bæredygtighed for de EU-fiskere, der gør brug af aftalerne. Denne aftale med Comorerne er desværre ikke så bæredygtig, som jeg kunne ønske mig, da den ikke indeholder noget endeligt loft over, hvor meget EU-fartøjerne må fiske. Når den aftalte kvote på 4 850 tons pr. år er nået, koster hvert supplerende ton 65 EUR.

Tendensen til ikke at lægge et loft på, hvor meget EU-fartøjer må fange i tredjelandes farvande, er skadelig og forkert. Det duer ikke, at vi fører forskellig fiskeripolitik, alt efter om vi er i egne farvande, eller det drejer sig om tredjelandsfarvande. Jeg vil også gerne presse på for, at man i endnu højere grad sikrer, at de penge, som EU yder i modydelse til tredjelande i forbindelse med indgåelse af fiskeriaftaler, øremærkes således, at pengene med sikkerhed kommer lokalbefolkningen til gode.

  Britta Reimers (ALDE). – (DE) Hr. formand, fru Damanaki, mine damer og herrer! Jeg er glad for, at Parlamentet endelig stemmer om dette emne, og jeg vil gerne takke ordførerne for deres arbejde.

Ændringsforslaget til Rådets forordning om EF-finansieringsforanstaltninger er et af de primære redskaber, vi har brug for til at gennemføre den fælles fiskeripolitik. Det gælder navnlig på områderne internationale fiskeriforbindelser, dataindsamling og videnskabelige undersøgelser. Kontrolsystemerne i den fælles fiskeripolitik og deres gennemførelse er særlig vigtig.

Ordføreren har gjort sit yderste for at overbevise sine kolleger om behovet for at øge medfinansieringssatsen til maksimalt 75 %. Vi har ikke kunnet imødekomme hans ønsker. De eksisterende forordninger har vist deres værd i praksis og giver allerede mulighed for visse undtagelser. Medlemsstaterne udnytter allerede chancen for at få medfinansiering, og der er ikke brug for yderligere incitamenter.

Det er vigtigt, at ændringen af forordningen baner vejen for en sammenhængende retlig ramme.

  Ian Hudghton (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Grelier-betænkningen giver for mange indrømmelser til Kommissionen, vil jeg sige. Fiskerne fra farvandet vest for Skotland finder det vanskeligt at forstå, hvorfor Kommissionen kan sige, at den ønsker at eliminere udsmid og samtidig afvise ændringer af disse tekniske foranstaltninger.

Kommissionen foretrækker at udvide den aktuelle vifte af tekniske foranstaltninger, som forårsager udsmid, herunder af kuller, i mindst 18 måneder. Kommissionen foretrækker endnu 18 måneder med såkaldte midlertidige foranstaltninger, som ikke har kunnet bevare bestandene. Endnu 18 måneder med udsmidning af døde fiske i havet. Jeg opfordrer indtrængende mine kolleger til i morgen at støtte alle disse ændringsforslag i vores afstemning, og hvis de bliver vedtaget, håber jeg, at Kommissionen vil ændre holdning og benytte den lejlighed, der nu kommer helt af sig selv, til at gribe ind over for udsmid nu og ikke blot tale om tiltag engang i fremtiden.

  Struan Stevenson (ECR). – (EN) Hr. formand! Jeg har fremsat et ændringsforslag til forordningen om tekniske foranstaltninger i et forsøg på at afhjælpe den anomali, som Ian Hudghton netop henviste til, og som er opstået ud for Skotlands vestkyst.

I et velment forsøg på at bevare hvidfiskebestanden i dette område indførte Kommissionen midlertidige fangstsammensætningsregler for en periode på 12 måneder i slutningen af 2009, men disse midlertidige regler er allerede blevet forlænget i endnu et år i henhold til en paraplyaftale, der forlængede alle EU's tekniske foranstaltninger i 12 måneder. Nu forsøger Kommissionen at forlænge reglerne endnu en gang til slutningen af 2012, mens den forbereder en ny ramme for tekniske foranstaltninger i henhold til reformpakken for den fælles fiskeripolitik.

Den utilsigtede konsekvens heraf er, at en midlertidig forordning, der blev indført for en periode på kun et år, nu løber i mindst tre år. I det tidsrum har omstændighederne i farvandet vest for Skotland ændret sig dramatisk og tvunget vores fiskere til at smide gode, friske kullere døde tilbage i havet. Jeg håber, Parlamentet vil støtte mit ændringsforslag i morgen.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE). – (PT) Hr. formand, fru kommissær! Selv om jeg lykønsker alle fire ordførere, vil jeg gerne fokusere på blot to af de betænkninger, der er til forhandling. I 2008 medførte manglen på en aftale om et forslag til forordning, der skulle forenkle og præcisere EU's forordning om bevaring af fiskeressourcer, at man vedtog den nugældende forordning, hvorved der blev fastlagt et sæt overgangsforanstaltninger, der oprindelig skulle virke i perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2011. Det aktuelle lovforslag forlænger denne overgangsordning i yderligere 18 måneder – med andre ord indtil den 1. januar 2013 – mens vi afventer en ny forordning om tekniske foranstaltninger som ramme om den reformerede fælles fiskeripolitik.

Det er vigtigt at opretholde retlige rammer for fiskeriet i overgangsperioden og varetage fiskernes interesser uden at miste den basale målsætning om fremme af bæredygtigt fiskeri af syne. Den aktuelle intention om ikke at forlænge brugen af toggergarn og at forbyde dem i en dybde på mellem 200 og 600 m fra den 1. oktober 2010 er ikke et godt eksempel på, hvad der er blevet beskrevet. Det aktuelle forbud mod denne fangstmetode, som er blevet brugt i årtier af en del af den portugisiske ikkeindustrialiserede flåde til den fortsatte udnyttelse af arter som havtaske og kulmule, var et alvorligt økonomisk og socialt slag for sektoren og de fiskersamfund, der er mest afhængige af udnyttelsen af disse ressourcer.

Jeg opfordrer Dem derfor til at støtte vedtagelsen af et forslag, som jeg og mine kolleger hr. Capoulas Santos og hr. Ferreira har fremsat i Parlamentet, og hvorved vi forsøger at gøre mere end blot sikre, at den lov, der gjaldt indtil den 1. oktober 2010, forbliver lov indtil 2013.

Jeg vil også gerne nævne forslaget til forordning om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten, Ferreira-betænkningen. Sammen med Den Europæiske Fiskerifond er dette det vigtigste finansielle instrument til støtte for fiskeriet med finansiering til områderne internationale forbindelser, forvaltning, indsamling af data og udtalelser og overvågning af gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.

I den forbindelse vil jeg gerne udtale min fulde støtte til de forslag, der er fremsat her i Parlamentet af ordføreren om at øge satsen for EU-medfinansiering til 60 % på området for indsamling, forvaltning og udnyttelse af grunddata henholdsvis supplerende data. Den udbredte og voksende anerkendelse af betydningen af fiskeriforvaltning, der understøttes af ajourført og grundig videnskabelig viden om bestandenes tilstand, berettiger fuldt ud vedtagelsen af ordførerens forslag samt af hans betænkning som helhed.

  Josefa Andrés Barea (S&D). – (ES) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil lykønske de fire ordførere for disse betænkninger med deres fremragende arbejde. Jeg vil fokusere på to betænkninger på grund af deres vigtighed.

En af dem handler om aftalen med Comorerne. Det er en fiskeriaftale mellem EU og et land i Sydøstafrika – jeg nævner det, så vi også ved, hvor vi er geografisk – hvor 60 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og hvor den eneste indtægtskilde er turisme eller statsstøtte.

Denne aftale giver mulighed for at fange deres overskydende fisk. Jeg gentager: overskydende fisk. Den giver også kompensation med henblik på landets egen udvikling og til at forbedre dets infrastruktur og egen kapacitet. Den udgør en partnerskabsramme i henhold til kriterier for bæredygtig og ansvarligt fiskeri til bevaring af biologiske ressourcer. Vi må tage hensyn til, at der er vandrende arter i området som tun, og at det kommende års bestand hvert år fastslås ved hjælp af videnskabelige kriterier. Den letter videnskabelig forskning og tilstedeværelsen af observatører om bord samt vedligeholdelsen af områdets fisk, da det er begrænset til et kystområde, så der kan udvikle sig et fiskeri af egen avl.

Denne protokol er af stor gavn takket være den adgang, som europæiske fiskerfartøjer har til området, udviklingsstøtte, øget beskæftigelse og bedre økonomiske udsigter. Imidlertid har den også et meget vigtigt element, nemlig at den hindrer tredjelandes fiskeri, medmindre de i tilstrækkelig grad sørger for at bevare miljøet. Tredjelande fanger 75 % af områdets fiskeressourcer.

Vi mener derfor, at denne aftale ikke kun hjælper Comorerne, men også tjener til bevaring af miljøet.

Det er også nødvendigt med særlig opmærksomhed på den vigtige Grelier-betænkning om en forordning om tekniske foranstaltninger, som udløber om ca. tre måneder, hvortil man anmoder om en forlængelse indtil december 2012, og som i modsat fald vil efterlade et lovmæssigt vakuum, retlig usikkerhed og ringe bevaring af marine ressourcer.

Imidlertid vil vi også understrege vurderingen af den tilhørende erklæring, hvorved Kommissionen opfordres til at acceptere visse ændringsforslag i form af nogle tekniske foranstaltninger foreslået af medlemsstaterne. Spørgsmålet om net er allerede blevet nævnt her, og vi taler også om dybde. Det påvirker visse fiskerier, og vi mener, at Kommissionen bør inddrage det på grund af den indvirkning, det har på selve bestandene. Det påvirker område 8, 9 og 10, og det er vigtigt at afhjælpe disse mangler, som viser sig i anvendelsen af forordningen, som ikke kun skader fiskeriet, men også lokalbefolkningen.

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE). – (ES) Hr. formand! Jeg vil stemme for denne aftale, fordi den er positiv for EU-flåden. I alt vil 70 skibe få gavn af den, og det er 12 mere end sidst, og de 70 skibe skal have mindst ét lokalt besætningsmedlem.

Dette er positivt for Comorerne, for befolkningen og for landets produktionssektor af en række grunde. For det første er det positivt, fordi betænkningen opmuntrer til lokalt samarbejde, og fordi den tilhørende økonomiske kompensation kanaliseres ind på dette område. For det andet er det positivt, fordi den opmuntrer regionens regeringer til at respektere menneskerettighederne, hvilket er en central betingelse for at fastholde aftalen. For det tredje er det positivt, fordi den støtter den ikkeindustrialiserede form for fiskeri, der praktiseres der, og garanterer, at de 8 500 indbyggere på Comorerne, som lever af dette erhverv, får deres eget fiskeområde, nemlig inden for den 10-sømilegrænse omkring hver ø, som europæiske skibe ikke må fiske i.

Endelig er det positivt, fordi den fremmer bæredygtigt fiskeri i området, den omfatter en mekanisme til objektiv analyse af fiskebestande og rummer bestemmelser om mekanismer til videnskabeligt samarbejde i det øjemed.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg vil med glæde sige et par ord på vegne af min gruppe om dette emne, og fiskeri er uden tvivl et kontroversielt emne, et af de mest omstridte områder, vi forhandler om i Parlamentet. Ifølge et gammelt ord i mit land er der lige så mange meninger, som der er mennesker, og det gælder fiskere og fiskeri. Derfor er det vanskeligt for os som medlemmer at udtale os enstemmigt om sagen, men samtidig må vi gøre vores bedste.

Med hensyn til Grønland især mener jeg, at kommissæren gav os et ret ligevægtigt syn på situationen. Der er åbenbart problemer med Parlamentets tillid til Rådet, men som hun selv sagde, vil der blive fundet en pragmatisk løsning, og det er åbenlyst ønskeligt. Det er vigtigt set med EU's øjne. Det er ligeledes vigtigt eller måske endnu mere vigtigt set fra Grønlands synspunkt – et land, der er næsten totalt afhængigt af det europæiske marked for dets fisk og naturligvis næsten totalt afhængigt af fiskeri med hensyn til sin økonomi.

En ting, vi kan sige om Grønland, er, at fisk, der kommer derfra, vil, som det er meningen ifølge betænkningen, kunne kontrolleres og være af højeste kvalitet, ulig mange fisk, der føres ind i EU fra gigantiske fiskefarme i Sydøstasien. Deres kvalitet kan nemlig ikke kontrolleres, og mange mener da også, at de kommer fra forurenet vand.

Der er derfor et enormt område for os at behandle, især fordi kommissæren selv tidligere i eftermiddag i spørgetiden malede et noget dystert billede af bæredygtigheden i fiskebestandene og kystsamfundenes fremtid. Derfor er der brug for at udvikle en omfattende politik om akvakultur i Europa som led i den fremtidige fælles fiskeripolitik. I mellemtiden bifalder jeg forslagene her, og jeg accepterer kommissærens ord om, hvad der vil ske.

  Antolín Sánchez Presedo (S&D). – (ES) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Også jeg vil gerne lykønske ordførerne for disse fire betænkninger. Før jeg kommer ind på hr. Ferreiras og fru Fraga Estévez' betænkninger, vil jeg gerne udtale min støtte til hr. Capoulas Santos' betænkning, som anbefaler en vedtagelse af protokollen om fiskerimuligheder og økonomisk bidrag i henhold til partnerskabsaftalen med Comorerne og minder os om, at Parlamentet er nødt til at deltage aktivt i denne proces.

Jeg er også enig i de grundlæggende aspekter af fru Greliers betænkning om tekniske foranstaltninger. Jeg opfordrer Kommissionen til at fremskynde sin konsekvensanalyse og prioritere udarbejdelsen af et forordningsforslag om disse foranstaltninger, så det kan vedtages som snart som muligt og helst inden 2013.

Ferreira-betænkningen ændrer forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger, som er et af de redskaber, der bruges til at gennemføre den fælles fiskeripolitik med sammen med Den Europæiske Fiskerifond (EFF). Betænkningen præciserer dens anvendelsesområde og tilpasser den til den fælles fiskeripolitiks reelle behov i henhold til den nye Lissabontraktat, så jeg mener, det er positivt.

I lighed med ordføreren og i betragtning af, at en af de basale betingelser for at opnå bæredygtigt fiskeri er tilvejebringelsen af ajourført, nøjagtig viden om fiskebestandene, beklager jeg imidlertid, at det ikke har været muligt at hæve medfinansieringssatserne for indsamling, forvaltning og udnyttelse af data.

Fraga Estévez-betænkningen vedrører fastlæggelsen af regler om dyresundhed og fødevaresikkerhed for importen af visse fiskevarer og biprodukter heraf, uanset om de kommer fra Grønland eller tredjelande.

Reglerne berører næsten 90 % af Grønlands eksport på dette område, som nåede 251 mio. EUR i 2007. Der er bred enighed om at anvende reglerne for handel inden for EU, som Grønland fortsat er associeret med, på disse importerede varer. Dette vil udvide det indre marked for fiskevarer og biprodukter heraf.

Det står klart, at der ikke er enighed om, hvad retsgrundlaget bør være, og vi bifalder derfor varmt, at Kommissionen har besluttet at fremme en aftale. Parlamentet følger sin Juridiske Tjenestes betænkning, Retsudvalgets udtalelse og Fiskeriudvalgets bekræftede udtalelse.

Vi håber, at disse spørgsmål kan løses, at Grønland får den prioritering, landet har og fortjener, og at man når til enighed om lovgivningen.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske alle fire ordførere med deres hårde indsats for denne pakke af fiskeriforanstaltninger.

Jeg vil gerne understrege, at EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik er et vigtigt EU-finansieringsinstrument i denne sektor, som konstant skal tilpasses efter, hvad borgerne på området har behov for, og i streng overensstemmelse med de udfordringer, vi står over for i øjeblikket. De finansielle midler, der er nødvendige for at gennemføre den fælles fiskeripolitik omfatter også finansiering til projekter på områder som internationale forbindelser, forvaltning, dataindsamling, videnskabelig rådgivning, kontrolsystemer og håndhævelse af denne politik.

Jeg mener, at fiskeriforvaltningen skal bygge på ajourført, nøjagtig videnskabelig viden om bestandenes tilstand. Det er netop for at gøre det muligt at bringe forordningens bestemmelser mere effektivt i overensstemmelse med de reelle behov.

  Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne give forsamlingen nogle kort forklaringer oven på de fremsatte bemærkninger.

Med hensyn til diskussionen om fiskeripartnerskabsaftalen forsøger vi nu i forbindelse med vores forslag til reform at sikre en god gennemførelse af disse fiskeriaftaler til gavn for lokalbefolkningen. Indtil vi er klar med det nye forslag til den nye generation af fiskeriaftaler, har vi forsøgt at forbedre den aktuelle situation. Vi forsøger at sikre gennemførelsen af aftalen med Comorerne og gøre vores bedste for lokalbefolkningen.

Med hensyn til problemerne, der nævnes i forbindelse med Parlamentet og de oplysninger, der er givet til parlamentsmedlemmerne om aftalerne, har Kommissionen oplyst alt – selv fortrolig information – til parlamentsmedlemmerne, og det vil vi også gøre fremover.

Med hensyn til de tekniske foranstaltninger og fru Greliers betænkning kan jeg forstå, at der var megen bekymring, fordi vi nu forlænger den gældende forordning. Det blev vi nødt til, fordi vi må vente på gennemførelsen af reformen, men jeg kan godt forstå, hvorfor De indtrængende anmoder os om at gøre en indsats for at få en ny forordning inden udgangen af 2013. Det, jeg kan sige – da jeg ikke vil love noget, jeg ikke kan holde – er, at vi vil gøre vores bedste for at fremskynde proceduren for en ny forordning og også for gennemførelsen af grundforordningen for reformen for at give medlemsstaterne nogle kompetencer vedrørende tekniske foranstaltninger.

Med hensyn til næste emne – finansforordningen – håber jeg, at vi opnår en førstebehandlingsløsning, fordi det ville være særdeles godt for gennemførelsen af forordningen i fremtiden.

Med hensyn til Grønland vil jeg gerne gentage, at vi er her for at finde en løsning på retsgrundlaget for forslaget. For Kommissionen er det meget vigtigt at arbejde på substansen, fordi et godt forhold til Grønland er en absolut politisk prioritet for os. Jeg kan gentage, at Kommissionen er her for at befordre og finde et kompromis med Rådet.

  Luis Manuel Capoulas Santos, ordfører. − (PT) Hr. formand! Blot nogle få sekunder skal jeg bruge til at udtrykke min tak for de kommentarer, der er fremsat, og så vil vi gå videre til det, jeg forventede at tale om. Vi ved, at der er mindre aspekter af partnerskabsaftalerne, der skal korrigeres.

Jeg satte pris på Kommissærens holdning, herunder hendes personlige holdning til parlamentsmedlemmernes deltagelse, og jeg håber, at denne hendes personlige holdning kan påvirke Kommissionens holdning som institution, så vi opfylder den målsætning, vi arbejder hen imod.

  João Ferreira, ordfører. − (PT) Hr. formand! Jeg vil også gerne udtrykke min tak for kommentarerne fra alle kanter og for den bemærkelsesværdige udholdenhed, som alle stadig udviser så sent på aftenen. Jeg bliver også nødt til at sige i forbindelse med kommentarerne til betænkningen om finansielle foranstaltninger, at ændringsforslagene, vi fremsætter, ikke sætter den enighed på spil, som vi opnåede i trepartsdrøftelsen. Jeg mener, det er muligt at gå lidt videre og samtidig beskytte denne enighed, og i den henseende er jeg taknemmelig for de kommentarer, som er fremsat af en række medlemmer til støtte for ændringsforslagene.

Jeg mener i lighed med flere medlemmer, at det at undlade at vedtage disse ændringsforslag ville være en uforståelig uoverensstemmelse fra EU's side. EU ønsker jo på den ene side at øge deltagelsen på visse områder, som den tillægger stigende betydning, mens EU på den anden side modsætter sig tildelingen af de nødvendige midler til faktisk at anerkende denne stigende betydning.

Med hensyn til betænkningen om tekniske overgangsforanstaltninger vil jeg gerne understrege det ændringsforslag – hvilket det også blev i en række indlæg – som jeg selv og to andre medlemmer støttede, og som skulle fjerne negativ diskriminering uden videnskabeligt grundlag. Og jeg understreger, at der ikke er noget videnskabeligt grundlag, der berettiger den negative diskriminering af visse segmenter af den portugisiske ikkeindustrialiserede flåde, som bruger toggergarn. I tidens løb har denne flåde vist sin evne til at udnytte de omhandlede ressourcer, nemlig søtunge og kulmule, på en bæredygtig måde. Da der ikke findes solide videnskabelige grunde, der kan berettige forbuddet, bør det slet ikke være iværksat, især ikke i lyset af de betydelige økonomiske og sociale konsekvenser, det ville få.

Af de samme grunde vil jeg gerne sige til slut, at vi også støtter de forslag, der er fremsat af vores irske og skotske kolleger i forbindelse med samme betænkning.

  Estelle Grelier, ordfører. – (DE) Hr. formand! Jeg vil gøre mit bedste for at tale langsommere. Det lover jeg.

(FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke mine kolleger for deres generelt positive kommentarer til denne betænkning, som også afspejler de drøftelser, der fandt sted på møderne i Fiskeriudvalget.

Jeg deler kommissærens standpunkt om at acceptere de ændringsforslag, der specificerer maskestørrelsen i net til havgalt, og om ikke at give tilsagn til specifikke anmodninger om ændringer af visse tekniske foranstaltninger med den begrundelse, at de ikke understøttes af en konsekvensanalyse for de berørte fartøjer og økosystemer, eller fordi medlemsstaterne ikke har indsendt de nødvendige videnskabelige data. Disse foranstaltninger er alle indbyrdes forbundet og er ikke blevet evalueret.

Jeg vil gerne understrege, som tidligere talere har gjort i aften, hvor presserende det er, at Kommissionen får udført en evaluering af de aktuelle foranstaltninger så hurtigt som muligt og på baggrund af denne evaluering udarbejder et nyt forslag, som kan behandles samtidig med reformen af den fælles fiskeripolitik frem for efterfølgende. Jeg ønsker at henlede Deres opmærksomhed på dette punkt, fru kommissær, og jeg bemærker mig Deres parathed til at fremskynde udarbejdelsen af forslaget.

Som afrunding vil jeg endnu en gang nævne betydningen af det fælles arbejde mellem EU-institutionerne og fiskerisektoren om indsamling og deling af videnskabelige data. Jeg mener, det er et nødvendigt grundlag for en ny, fair og samarbejdsbaseret fælles fiskeripolitik, som har tilstrækkelige ressourcer – og det er et vigtigt punkt – og som forener den økonomiske nødvendighed med bæredygtighed i sektoren i alles interesse: fiskersamfundet, forbrugerne og borgerne.

  Carmen Fraga Estévez, ordfører. − (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne rette en særlig tak til kommissæren for det svar, hun gav på mit spørgsmål, nemlig at hun ville være rede til at acceptere ændringen af retsgrundlaget, og jeg håber, at Rådet også vil følge den linje, som kommissæren har lagt.

I hvert fald havde jeg overvejet muligheden af at bede om, at denne betænkning blev sendt tilbage til udvalget, før den nåede den endelige afstemning, men jeg ombestemte mig siden, da jeg indså, at det kun ville forsinke forslaget yderligere. Og forslaget er efter min mening positivt for Grønland og for EU, og det er ikke tilrådeligt at forsinke det mere.

Jeg håber imidlertid, at Rådet vil følge Fiskeriudvalgets intentioner, som er fuldt ud berettigede, og jeg håber, at der findes en løsning, idet det eneste problem er retsgrundlaget og ikke indholdet.

I hvert fald er jeg glad for, at vi har opnået dette resultat. Desuden har vi den mulighed at gå til EU-Domstolen, hvis vi kan se, at det er tilrådeligt at føre sagen videre. I hvert fald vil vi udvise god vilje i morgen ved at afgive vores udtalelse, og vi håber, at Rådet vil reagere og anse dette for en førstebehandling i Parlamentet, som jeg har nævnt.

Jeg takker derfor Dem, fru kommissær, for at være rede til at samarbejde om dette emne på en ligefrem måde, og takker alle mine kolleger, som har arbejdet på og støttet denne betænkning. Det, der står tilbage nu, er at håbe, at Rådet vil følge vores intentioner, som er berettigede, som jeg har sagt, og godkendt af ikke blot Retsudvalget, men også af Parlamentets Juridiske Tjeneste.

  Formanden. − Forhandlingen under ét om fire betænkninger om fiskerianliggender er afsluttet.

Afstemningen om alle fire betænkninger finder sted den 6. april kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Jim Higgins (PPE), skriftlig. – (EN) Med hensyn til Grelier-betænkningen stemte jeg imod min gruppe om fire ændringsforslag: ændringsforslag 4, ændringsforslag 5CP, ændringsforslag 6 og ændringsforslag 3. Jeg er skuffet over, at ændringsforslagene ikke er blevet accepteret. Ikke desto mindre støttede jeg betænkningen til sidst for at sikre, at den irske havgaltindustri beskyttes, og der er retssikkerhed på det punkt, i stedet for at vente på den fulde reform i 2013.

  Sirpa Pietikäinen (PPE), skriftlig. – (FI) Reformen af EU's fælles fiskeripolitik er en af de vigtigste opgaver for Parlamentet. Som vi alle ved, har EU's fiskeripolitik længe været under heftig beskydning og det med god grund. Der er mange spørgsmål, der vedrører overfiskeri, fiskeri i ulandes farvande og statsstøtte til fiskeindustrien, og de skal alle besvares hurtigt.

Ferreira-betænkningen om EF-finansieringsforanstaltninger omhandler centrale spørgsmål i forbindelse med reformen af fiskeripolitikken. Der er tale om følgende: dataindsamling, forskning, internationalt samarbejde, forvaltning af fiskerianliggender og fælles fiskeripolitiske overvågningssystemer. Det er også vigtigt at sikre, at harmoniseringen af fiskeripolitikken, især med miljøpolitikken og havpolitikken, har høj prioritet, og det vil også kræve ressourcer.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Den fælles fiskeripolitik rummer en række foranstaltninger, der er udformet af EU til at sikre bæredygtighed og konkurrencedygtighed for Europas fiskerisektor. Inden for rammerne af reformen af den fælles fiskeripolitik er de primære prioriteter at gøre den mere effektiv for at gøre de europæiske flåder økonomisk levedygtige, bevare fiskebestandene, knytte an til havpolitikken og garantere levering af kvalitetsfødevarer til forbrugerne. De foranstaltninger, der i dag er blevet vedtaget af Parlamentet såsom en gennemgang af de tekniske foranstaltninger og tilpasningen af den eksisterende lovgivning til tage hensyn til indsamlede videnskabelige data, kommer ind under denne overskrift. Sektorens bæredygtighed og konkurrenceevne skal være i balance. Fiskerierhvervet er afgørende for den økonomiske og sociale udvikling i kystsamfundene, fordi det bidrager til at galvanisere regionerne og fremme aktivitet i relaterede sektorer. F.eks. i EU's fjernområder, som udgør EU's største eksklusive økonomiske zone, spiller fiskerisektoren en grundlæggende rolle i deres økonomiske aktivitet, hvilket gør det nødvendigt at sikre sektorens bæredygtighed og udvikling.