Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2277(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0071/2011

Forhandlinger :

PV 06/04/2011 - 4
PV 06/04/2011 - 6
CRE 06/04/2011 - 4
CRE 06/04/2011 - 6

Afstemninger :

PV 06/04/2011 - 8.20
CRE 06/04/2011 - 8.20
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0146

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 6. april 2011 - Strasbourg EUT-udgave

6. Styring og partnerskab i det indre marked – Et indre marked for europæere – Et indre marked for virksomheder og vækst – Offentlige indkøb (fortsat forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Othmar Karas, for PPE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Barnier for de oplysninger, han har givet os. Lissabontraktaten har nu været i kraft i to år, og vi har for første gang en bæredygtig social markedsøkonomi som den europæiske sociale model. Dette vil måske gøre det muligt for os at tage kæmpeskridtet videre til økonomisk og social union i Europa. Idéen om det indre marked skal baseres på dette princip.

Det indre marked har eksisteret i 20 år, men er endnu ikke færdiggjort. Vi har en Europa 2020-strategi, som vi ikke kan føre ud i livet uden støtte fra det indre marked, og vi drøfter de finansielle overslag frem til 2020, som, hvis ikke der afsættes flere midler til politiske initiativer vedrørende konkurrenceevne, vækst, beskæftigelse og social solidaritet, ikke vil gøre det muligt at gennemføre Europa 2020-idéen og at opfylde dens målsætninger fuldt ud.

Euroen gør det indre marked til et hjemmemarked. Det indre marked er afgørende for vækst og beskæftigelse. Alt det, der styrker det indre marked, forbedrer også Europas konkurrenceevne og dermed dets uafhængighed. Derfor glæder det mig meget, at vi tager dette initiativ, for det er det bedste, EU kan gøre. Det handler ene og alene om at give små og mellemstore virksomheder (SMV'er) adgang til kapital. Vi skal sørge for, at den finansielle støtte, der ydes SMV'erne, ikke kun består af kredit og fremme af lån. Vi skal også se på andre tilgange.

Det er vigtigt, at vi støtter venturekapitalfonde, projektobligationer og e-handel, bekæmper piratkopiering mere effektivt, skaber et fælles, konsolideret selskabsskattegrundlag, regulerer offentlige indkøb og indfører de fire friheder, nemlig den frie bevægelse for personer, varer, tjenesteydelser og kapital. Vi har alle en masse, vi skal have gjort. Tak for dette initiativ, hr. Barnier.

 
  
MPphoto
 

  Evelyne Gebhardt, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg håber meget, at det er muligt at redde de 200 nødstedte mennesker, for det er en meget vigtig sag. Tak for, at De underrettede os derom.

Hr. Barnier, fru Győri, mine damer og herrer! Lissabontraktatens artikel 3, som knæsætter den sociale markedsøkonomi, udgør en ny tilgang og en ny politisk opgave for fremtiden. Nu skal vi selvfølgelig færdiggøre denne opgave, og det har vi ventet på at kunne gøre i de sidste to år. Det glæder mig, at Kommissionen har taget det første skridt i denne retning. Det glæder mig også meget, at det efter en hård kamp er lykkedes for os i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet at sikre, at den sociale klausul indlemmes i Parlamentets holdning, når vi i dag stemmer om dette emne.

Dette spørgsmål er meget vigtigt, da det danner udgangspunkt for social samhørighed og vil give os mulighed for at sikre, at det indre marked af folk i EU opfattes som en social komponent. Det er afgørende, hvis vi vil genskabe de europæiske borgeres tillid til det politiske system i EU. Især skal Kommissionen endelig anerkende den afgørende betydning af sociale rettigheder på det indre marked og sætte fokus på den europæiske lovgivnings sociale konsekvenser. Det er derfor vigtigt, at Parlamentet endnu en gang minder Kommissionen om den sociale klausul, som er knæsat i Lissabontraktaten.

Jeg vil gerne takke hr. Barnier for hans forsikring om, at han vil tage højde for dette og følge denne rute. Han kan være sikker på at modtage fuld støtte fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Den sociale klausul betyder naturligvis også, at direktivet om udstationering af arbejdstagere skal revideres tilsvarende. Det betyder, at retten til at arbejde og til at strejke skal respekteres i medlemsstaterne sammen med de spørgsmål, der virkelig bekymrer folk, og at disse rettigheder skal indarbejdes i EU's politik vedrørende det indre marked uden hvis'er og men'er og uden begrænsninger. Det er dét, der er vigtigt for os som socialdemokrater. Hvis det indre marked udvikles på dette grundlag, vil De få vores støtte, og vores politik vil bevæge sig i den rigtige retning.

Der er selvfølgelig også andre vigtige spørgsmål i denne forbindelse. Anerkendelsen af faglige kvalifikationer, det europæiske kvalifikationspas og muligheden for fuldstændig overførsel af pensionsrettigheder i EU er alle spørgsmål, der interesserer de europæiske borgere, og som vil sikre, at det indre marked er et marked for folket. Det er lige netop det, vi socialdemokrater altid har sagt. Økonomien er der for folket og ikke omvendt. Hvis vi følger dette spor, er vi på rette vej.

 
  
MPphoto
 

  Morten Løkkegaard, for ALDE-Gruppen. – (DA) Hr. formand! Tak til ordførerne og tak til de øvrige skyggeordførere for et godt samarbejde omkring betænkningerne. Det har været et godt samarbejde, og jeg er da også glad for, at socialdemokraterne i sidste ende gik med på et kompromis. Det havde set mærkeligt ud, hvis det ikke var lykkedes at få et bredt kompromis om disse betænkninger.

Jeg vil nævne tre ting, som jeg synes har været en succes for den liberale gruppe i den betænkning, jeg har arbejdet med på, nemlig betænkningen om styring og partnerskab i det indre marked.

Den første prioritet, vi har fået med, er spørgsmålet om, at EU's stats- og regeringschefer skal tage politisk lederskab på dette område. Det er en fuldstændig nødvendig forudsætning for, at der skabes resultater, og at vi får den nødvendige prioritering.

Den anden er, at vi har sikret os fokus på, at vi rent faktisk får gennemført lovgivningen på dette område korrekt og til tiden. Det har været et stort problem med servicedirektivet, og det håber vi selvfølgelig ikke kommer til at gentage sig fremover.

Endelig har vi fået en alternativ tvistbilæggelse, som skal fremmes på EU-niveau, særlig for forbrugere, der handler på internettet. Hele det fokus, der er på e-handel generelt, er også et stort fremskridt, og i den forbindelse skal nævnes, at vi også netop har vedtaget et forbrugerrettighedsdirektiv, som peger i samme retning, hvilket selvfølgelig er endnu et stort fremskridt.

Til slut vil jeg appellere kraftigt til kommissær Barnier om, at vi, når nu denne store pakke om det indre marked skal videre igennem systemet, så også fremmer kommunikationen omkring den. Ifølge de erfaringer, vi har indtil nu med kommunikation af det indre marked – borgernes indre marked, som vi gerne vil have – har den ladet noget tilbage at ønske. Vi har alle sammen et ansvar, men jeg vil kraftigt opfordre kommissæren til, om jeg så må sige, at give den én på skallen, til at sørge for, at vi virkelig fremmer kommunikationen, giver den et boost, sådan at borgerne og de små virksomheder bliver meget mere opmærksomme på, at denne fremragende pakke overhovedet eksisterer. Det, at der ikke er opmærksomhed nok omkring sagen, lader til at være det største problem i dag. Derfor vil jeg kraftigt anbefale, at man giver kommunikationen en ordentlig én!

 
  
MPphoto
 

  Emilie Turunen, for Verts/ALE-Gruppen. – (DA) Hr. formand, kære kolleger! Tilbage i 80'erne, det årti, hvor jeg blev født, sagde daværende kommissionsformand, Jacques Delors, at det indre marked skulle følges af en social dimension. Her mere end 20 år efter står vi med 23 millioner arbejdsløse, der er pres på løn og arbejdsvilkår og på offentlige tjenesteydelser, der er op mod 18 millioner arbejdende fattige og en stigende ulighed i Europa. Samtidig mister vi arbejdspladser, og vi ved ikke rigtig, hvad vi skal leve af i fremtiden.

Man må konstatere, at vi stadig har et stort arbejde at udføre for at skabe den europæiske sociale dimension. Mario Monti tog tråden op sidste år i sit glimrende oplæg til os alle sammen. Jeg synes, han havde en meget central pointe, da han sagde, at der er nogen flaskehalse, altså nogle kritiske punkter, som vi er nødt til at acceptere, og som vi er nødt til at tage hånd om, hvis vi vil videre, bl.a. nogle sociale og miljømæssige. I virkeligheden er det den centrale tanke, vi ifølge min mening bør efterfølge eller forfølge det næste stykke tid.

Det har været en lidt sej proces at behandle dette dokument i Parlamentet, men jeg er rigtig glad for, at vi i dag som samlet Parlament kan give en indstilling til Kommissionens og hr. Barniers videre arbejde.

Jeg vil nævne tre pointer, som er meget vigtige for os Grønne, og som er helt centrale budskaber. Det første budskab herfra i dag er, at vi vil et grønt indre marked. Det skal blandt andet opnås gennem innovation og ved at bruge offentlige udbud og indkøb offensivt til at fremme grøn omstilling. Det skal også opnås ved at indføre et økologisk fodaftryk på varer og ved at finde nogle finansieringsinstrumenter, som kan være med til at muliggøre disse grønne investeringer, blandt andet euro-obligationer, som skal dække vores store investeringsbehov i forbindelse med grøn omstilling. Den anden besked fra os i dag er, at vi vil et socialt indre marked. Det betyder bl.a., at vi vil have en grundlæggende og grundig social undersøgelse af lovgivningen, inden den fremlægges, og det betyder altså også, at vi vil have en såkaldt social policy reference – det er den formulering, vi er blevet enige om i den relevante indre markedslovgivning for at minde os alle sammen om de forpligtelser, som Lissabontraktaten har givet os for så vidt angår fundamentale sociale rettigheder.

Vi siger som det tredje budskab, at vi vil forbrugernes indre marked, bl.a. med ambitiøse tiltag og markedsovervågning og passagerrettigheder.

Således er det et rigtig godt dokument, som vi Grønne kan bakke op om i dag. Jeg kunne godt ønske mig, at det havde været endnu mere klart i sine budskaber, jeg kunne godt ønske mig, at dette dokument fik os til at drømme om, at Europa kunne blive den førende region i verden for så vidt angår grøn omstilling, social retfærdighed og nye arbejdspladser. Der har vi måske stadig lidt at arbejde på endnu, men jeg synes, det er en god start.

 
  
MPphoto
 

  Malcolm Harbour, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det er mig en stor glæde at kunne byde de tre ordføreres fremragende betænkninger velkommen og at takke alle medlemmerne – ikke kun dem fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, men også dem fra de mange andre udvalg, der er repræsenteret her, og som har slået følgeskab med os i det, der har været et fantastisk foretagende.

Vi har allerede af kvaliteten af bidragene på tværs af det politiske felt set, hvor engagerede vi er i dette emne. Vi har haft livlige forhandlinger og livlige argumenter, men vi har stået sammen om det fælles mål, at vi ønsker at få den konkurrencedygtige indre markedsøkonomi til at fungere, en konkurrencedygtig social markedsøkonomi til at fungere og at få de to ting til at hænge sammen. Det har vi opnået i det, vi har gjort hidtil.

Dette vigtige projekt, som flere af Dem har nævnt, har først og fremmest sine spirer i professor Montis arbejde, hvilket jeg gerne vil takke ham for, og i mit udvalgs ønske – og jeg vil især gerne takke alle koordinatorerne for deres støtte og den energi, de har lagt i dette – om at sige, at Parlamentet også var nødt til at reagere på dette. Vi havde en fornemmelse af, at færdiggørelsen af det væsentlige fundament for EU 2020-strategien for intelligent vækst og job og innovation – det indre marked – ikke rigtig blev set som en politisk prioritet. Vi har kunnet arbejde sammen med kommissæren – og her skal jeg takke Michel Barnier, som greb chancen for at arbejde sammen med os – om at fremsætte dette som en politisk prioritet i form af akten for det indre marked.

Det har været en sand succes for Parlamentet. Det er en lærestreg om, hvordan udvalg kan bruge deres beføjelser til at iværksætte politiske initiativer ved at arbejde sammen om at føre en idé videre, for hvis ikke det havde været for Parlamentet, ville vi ikke have været her i dag. Det glæder mig at se, at Martin Schulz er her – den eneste gruppeleder, der er her – og jeg vil gerne byde ham velkommen. Jeg håber, at dette er en lærestreg, som han vil tage til sig i hans fremtidige arbejde her i Parlamentet.

Når jeg tænker over, hvad der står i denne betænkning, er der kommet en række budskaber igennem. For det første har flere kolleger sagt, at vi inden for områder som især varer og tjenesteydelser har gjort et enormt stykke arbejde, men at folk ikke ved det. Folk udnytter det ikke. Der er også områder, som vi virkelig skal have udviklet. Nogle af disse finder man i EU 2020-strategien, i innovation og digitale netværk. De grønne teknologier fremgår ikke tydeligt nok, selv om nogle af dem ikke er egnede til formålet.

Jeg glæder mig meget over det, De sagde om offentlige indkøb, og den gensidige anerkendelse skal også ændres. Vi kommer til at arbejde sammen om disse ting, men i dag har vi opstillet rammerne og fundamentet inden for hvilke, vi kan gå videre. Jeg vil endnu en gang gerne takke alle dem, der deltager i dette store stykke arbejde, på alle de europæiske borgeres vegne.

(Taleren accepterede at besvare et blåt kort-spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

 
  
MPphoto
 

  Nicole Sinclaire (NI). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne stille et spørgsmål til hr. Harbour, som er min kollega i Parlamentet fra West Midlands i Det Forenede Kongerige. Han talte meget om det at være med i EU og den indflydelse, det giver. Ja, han er formand for et af de mest indflydelsesrige udvalg her i Parlamentet, nemlig Udvalget om det Indre Marked. Han er faktisk det eneste konservative medlem af Parlamentet, som er udvalgsformand. Han fremsatte for kort tid siden en skriftlig erklæring til støtte for de små virksomheder, men fik kun lidt over 200 underskrifter. Er det det niveau, hans indflydelse ligger på? Eller er han bare en eurofil i euroskeptiske klæder i en meningsløs ECR-Gruppe, der gang på gang skuffer de britiske borgere?

 
  
MPphoto
 

  Malcolm Harbour (ECR). – (EN) Hr. formand! Fru Sinclaire og jeg repræsenterer et område af Det Forenede Kongerige, hvor borgernes job og fremtid afhænger af det indre marked. Jeg arbejder sammen med små virksomheder hele tiden, og jeg kan fortælle hende, at de små virksomheder i Midlands, som forsyner de store virksomheder i bilindustrien, der ligger lidt længere nede ad gaden fra der, hvor hun og jeg bor, arbejder på overtid lige for tiden på grund af de nye muligheder, vi har skabt ved at give dem en ramme, inden for hvilken de kan gå ud og gå løs på et marked med 500 mio. mennesker – så stort et område.

Jeg skal slet ikke undskylde for det arbejde, jeg gør, her. Jeg ville ønske, at andre ville være mere konstruktive og gøre en reel indsats for deres lokale borgere i stedet for blot at komme her for at klage.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Kyriacos Triantaphyllides, for GUE/NGL-Gruppen. – (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg nød virkelig Deres tale i dag. Vi mener dog, at Kommissionen holder sig til filosofien bag Lissabonstrategien, som ifølge Kommissionens officielle holdning ikke opfyldte sine målsætninger.

Strategien for det indre marked skal først og fremmest have klarlagt sine visioner og omdefineret sine prioriteter, både på det teoretiske og det praktiske plan, så den bliver tilstrækkeligt synlig for befolkningen. Vi mener, at markedet er anvendeligt, at det har sine værdier, men det er ikke en social model i sig selv. Den sociale dimension skal defineres som den højeste prioritet, og den nye dagsorden for det indre marked skal opbygges, så den forbedrer den sociale retfærdighed. I et frit markedssamfund må ikke alt være til salg. Offentlige tjenesteydelser, offentlige sundhedsydelser og ydelser af økonomisk interesse bør ikke omfattes af konkurrencelovgivningen eller lovgivningen om det indre marked. Universel adgang til levedygtige offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet er et vitalt politisk emne. På samme tid må de grundlæggende rettigheder, herunder retten til fagforeningsvirksomhed, ikke tilsidesættes.

 
  
MPphoto
 

  Matteo Salvini, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg skal ikke holde endnu en tale om enkeltstående punkter. Jeg repræsenterer en koalitionspartner i regeringen i et af de lande, der grundlagde EU, nemlig Den Norditalienske Liga. Dette handler ikke om bedre kommunikation – jeg hørte en kollega tale om en ambassadør for kommunikation i tilfælde, hvor EU's aktiviteter angribes – men snarere om inddragelse af territorierne.

Vi er glade for disse tre foranstaltninger. De indeholder positive aspekter og aspekter, der skal finpudses, og vi har som gruppe stillet en række ændringsforslag i denne henseende. Den grundlæggende faktor er inddragelse, for Italien er forskelligt fra Finland, som er forskelligt fra Portugal. Det væsentligste er, at dette bør være en mulighed og ikke en byrde, som nogle direktiver ofte tidligere har været det.

Vi skal passe på, når vi opfatter de lande, der ikke følger retningslinjerne, som lovovertrædere, for hvis ikke de er i stand til at følge dem, er det klart ikke uden grund, men sandsynligvis fordi direktiverne ikke kan anvendes ensartet i de 27 medlemsstater.

Det indre marked er vores mål. Det er ikke et resultat, men et middel, og derfor er det vigtigt for de små og mellemstore virksomheder og for forbrugerne, at processen primært bliver konkret, ikke principerklæringer, men konkrete aktioner, startende med de 12 specifikke punkter, og for det andet bør der ske en reel inddragelse af regeringer og territorier, for ellers risikerer vi at opstille endnu en ramme, som befolkningen og producenterne ikke bliver glade for. Ingen ambassadør for kommunikation kan afgøre, hvorvidt et direktiv eller et indre marked passer til det sociale og produktive system, der skal tage det til sig.

 
  
MPphoto
 

  Nicole Sinclaire (NI). – (EN) Hr. formand! Jeg har en bemærkning til forretningsordenen. For det første hedder det i forretningsordenen, at hvis et medlem af Parlamentet ønsker at fremsætte en bemærkning til forretningsordenen, skal formanden give plads hertil, og det var en proceduremæssig bemærkning til forretningsordenen, jeg ville fremsætte.

Disse blå kort giver et medlem mulighed for at stille et andet medlem et spørgsmål. Hvis medlemmet forbigår spørgsmålet, mener jeg, det er op til Dem, hr. formand, at anmode medlemmet om at besvare det pågældende spørgsmål.

Mit spørgsmål var enkelt. Hvordan hjalp hr. Harbours indflydelse med at få vedtaget hans skriftlige erklæring, som ikke opnåede det påkrævede antal underskrifter?

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Vores kollega, hr. Harbour, har svaret. Det står nu enhver frit for at fortolke hans svar som værende mere eller mindre fuldstændigt. De mener måske, det er mangelfuldt, mens andre måske mener, det er fuldstændigt. Men her slutter debatten. Vi kan ikke gøre et så vigtigt emne som dette til en bilateral diskussion mellem Dem og hr. Harbour.

 
  
MPphoto
 

  Laurence J.A.J. Stassen (NI) . – (NL) Hr. formand! Lad mig begynde med det positive. De foreliggende betænkninger indeholder en række gode forslag, såsom at gå videre med servicedirektivet, det europæiske patent og de overdrevne roamingtakster. Det er ting, som vil påvirke de centrale spørgsmål om det indre marked, og som vil hjælpe de enkelte borgere og virksomheder med at komme videre.

Desværre bliver jeg også nødt til at bemærke, at der er mange andre initiativer, der rækker langt ud over målsætningerne for det indre marked. Lad mig nævne et par stykker: klima- og CO2-målene, socioøkonomisk lighed, rimelige arbejdsforhold og selvfølgelig større solidaritet. Det er en socioøkonomisk omfordelingsordning, som utvivlsomt vil betyde, at der skal bruges flere penge på det. Alle disse forslag har et socialistisk anstrøg, og så vidt vi kan se, falder ingen af dem ind under Europas ansvarsområder, og der er bestemt ingen af dem, der har noget at gøre med det indre marked. Det er tomme løfter at tro, at forskellene i Europa kan udlignes med socioøkonomiske indgreb. Formålet med det indre marked har aldrig været at skabe altomfattende lighed i Europa.

Delegationen fra det nederlandske frihedsparti (PVV) ville foretrække et indre marked, som fokuserer på de centrale spørgsmål, dvs. på fremme af frihed og økonomisk samarbejde. Vi skal i gang med arbejdet om disse to emner, hvilket burde være sket for længst, og skille os af med alle overflødige initiativer. For PVV har den vision for det indre marked, der fremføres her, et for bredt vingefang.

 
  
MPphoto
 

  Róża Gräfin von Thun und Hohenstein (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige til kommissæren, at mens vi arbejdede på betænkningen om Deres righoldige dokument, var vi – nøjagtig som De selv – konstant bevidst om, at det indre marked er der for at tjene europæerne. Det er måske netop derfor, forhandlingerne mellem de forskellige politiske grupper om tekstens endelige udformning var så vanskelige. Jeg er enig med Dem i, at selv om vi ikke forelsker os i det indre marked, kan vi godt have mange følelser for det.

Det er rigtig godt, at Parlamentet udsender et klart signal i dag til Kommissionen og til Rådet i form af 15 prioriterede forslag, og jeg er personligt tilfreds med, at vi understregede vigtigheden af vores borgeres mobilitet. Bedre adgang til banktjenester, lettere anerkendelse af faglige kvalifikationer, fuld overførsel af pensionsrettigheder – det er de områder, inden for hvilke borgerne har brug for løsninger med henblik på at studere, arbejde og investere i andre medlemsstater gennem hele livet.

Europæerne forventer konkret handling fra vores side til opfyldelse af konkrete behov, og vi skal være der. Tag f.eks. voice- og dataroamingtaksterne. Det er på høje tid, at de holder op med at begrænse europæernes mobilitet på dette kontinent – vores kontinent uden indre grænser. Dette problem tages også op i det dokument, vi skal stemme om i dag.

Endelig fremsætter Parlamentet en idé om hvert år at afholde et forum om det indre marked, og denne platform skulle give mulighed for virkelig at drøfte tingene med borgerne. For mig er det en ekstremt vigtig måde at inddrage de europæiske borgere i reformen af det indre marked på i forbindelse med dets 20-års fødselsdag, og jeg ønsker os alle held og lykke dermed.

 
  
MPphoto
 

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! En af grundene til det indre markeds problemer er dårlig forvaltning. For øjeblikket venter et utilgiveligt stort antal direktiver alt for længe på at blive gennemført nationalt. Og alt for mange er blevet gennemført på utilstrækkelig eller ukorrekt vis.

Medlemsstaterne skal selv tage ansvaret for det indre markeds levedygtighed. Fælles regler, der ikke overholdes på nogen mærkbar måde, er uden værdi. En af farerne ligger i ulighederne mellem EU's borgere. Rettigheder og forpligtelser skal være de samme for alle EU-borgere og -virksomheder.

Efter min mening understreges betydningen af den rolle, Parlamentet spiller, ikke kraftigt nok i fru Kalnietes betænkning. I henhold til Lissabontraktaten skal Parlamentets lovgivende rolle være på samme niveau som Rådets. Jeg er overbevist om, at relanceringen af det indre marked vil afhænge af, at samtlige EU-institutioner deltager på lige fod og arbejder tæt sammen. Kun ved at handle sammen kan vi nå de mål, der oprindeligt blev opstillet for det indre marked, dvs. fremme af konkurrenceevnen, en social markedsøkonomi og bæredygtig udvikling.

I sin tale på gårsdagens plenarmøde sagde hr. Schulz med eftertryk, at hverken Kommissionens formand eller Det Europæiske Råds formand har ret til at bagatellisere Parlamentets rolle. EU-politikkens troværdighed og EU's fremtid afhænger i sidste ende af et effektivt demokrati. Legitimiteten af Parlamentets arbejde sikres af 500 mio. europæiske vælgere i et direkte nationalt valg. Det er dem, der er blandt Europas mest betydningsfulde mennesker, aktører og beslutningstagere. Det indre markeds levedygtighed og EU's fremtid afhænger også af, hvordan de opfører sig, og af de beslutninger, de træffer.

 
  
MPphoto
 

  Olle Schmidt (ALDE). – (SV) Hr. formand! EU er bestemt mere og andet end det indre marked, men uden det indre marked er der ikke noget EU. Det indre marked er vores vigtigste instrument til at få EU ud af den økonomiske krise.

Der er derfor ikke nogen konflikt mellem det, der er godt for Europas borgere, og det, der er godt for Europas virksomheder. Alle vinder, hvis det lykkes os at fjerne de resterende hindringer for den frie bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser. Det indre marked er stadig langt fra fuldstændigt, og især servicesektoren skal moderniseres og forbedres. Dette gælder også det digitale marked, så vi kan høste fordelene af den frie bevægeligheds dynamiske virkninger.

En af det indre markeds hjørnesten er euroen. Den fælles valuta skaber stabilitet for virksomhederne, som ikke behøver at bekymre sig om vekselkurser. Euroen letter handel på tværs af grænserne. Hvis euroen blev indført i hele EU, også i mit land, Sverige, ville det åbenlyst stimulere og styrke Europa og give det indre marked fornyet styrke. Vi ville få flere job og mere fremgang.

Jeg støtter i øvrigt fuldt ud de bemærkninger, Malcolm Harbour fremsatte.

 
  
MPphoto
 

  Pascal Canfin (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg tror, at mange af mine kolleger husker, at udgangspunktet for denne pakke om det indre marked stammer fra Monti-rapporten, og Monti-rapporten anbefalede et omfattende kompromis mellem dem, der ønskede mere konkurrence, om De vil, og dem, der ønskede at lægge mere vægt på sociale, miljømæssige og skatterelaterede aspekter.

Jeg mener, at det er lykkedes os her i Parlamentet – så længe teksterne ikke bliver trævlet op under de afstemninger, der vil blive afholdt på plenarmødet om et par timer – at finde dette kompromis, herunder de 14 forslag, der stammer fra de tre betænkninger som helhed. Jeg ved også, at De i kommissærkollegiet fører forhandlinger med henblik på at afgøre, hvilke centrale emner De vil fastholde, og vi skal klart være meget opmærksomme på, hvorvidt denne balance, som vi har fundet i Parlamentet, og som hr. Monti ønskede, bliver genoptaget og udvidet til de 12 centrale projekttemaer, De har nævnt.

Jeg vil gerne fremhæve tre punkter, som jeg finder særdeles vigtige, i forlængelse af det, fru Turunen sagde for et øjeblik siden for Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance. Det første aspekt vedrører konkurrence. Problemet med det indre marked er at finde ud af, omkring hvilket område vi skal koncentrere konkurrencen. Skal vi koncentrere konkurrencen omkring innovation, omkring produkter, eller skal vi koncentrere konkurrencen omkring reglerne via miljømæssig eller social dumping? Jeg mener bestemt, vi har fundet en balance her i Parlamentet – og jeg håber, De kan føre den videre til Kommissionen – som siger ja til mere konkurrence gennem innovation, ja til flere kapitalinvesteringer, men også ja til en social klausul, ja til miljøstandarder, der sikrer, at konkurrencen ikke medfører lovgivningsmæssig dumping. Det er de to aspekter, som jeg mener, er grundlæggende for vores kompromis.

Det andet punkt, jeg gerne vil fremhæve, vedrører de skatterelaterede aspekter. Da De foreslog det konsoliderede selskabsskattegrundlag for multinationale virksomheder i Deres første udgave af akten for det indre marked, var det ikke et valgfrit forslag. Med andre ord skulle alle virksomheder være omfattet af dette konsoliderede skattegrundlag. I det forslag, Kommissionen offentliggjorde for ca. 10 dage siden, er det en valgfri foranstaltning. Med andre ord river Kommissionen et aspekt af det indre marked ned i stedet for at bygge et aspekt af det indre marked op. De vil tilføje et nyt system, De vil tilføje et lag af kompleksitet, De vil tilføje regelarbitrage i stedet for at skabe skatteharmonisering. Det forslag, Kommissionen fremlagde for 14 dage siden, er fuldstændig i modstrid med det, vi i Parlamentet ønsker, og med det, De foreslog tidligere.

Det sidste punkt, jeg gerne vil fremhæve meget hurtigt, er idéen om gensidighed, med nøjagtig de samme ord som Dem. Der bor 500 mio. mennesker i det indre marked. Det er en økonomisk enhed, men det er også en politisk enhed, som skal give os større indflydelse med hensyn til at formgive globaliseringen.

 
  
MPphoto
 

  Edvard Kožušník (ECR). – (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hans 12 foranstaltninger til akten for det indre marked og for, at han har ladet sig inspirere af Mario Monti-rapporten, men jeg vil gerne nævne et navn, som er vigtigt her, og som alle os, der har arbejdet med det indre marked i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, uden tvivl kan blive enige om, og det navn er Malcolm Harbour.

Hans navn er uden tvivl et af de vigtigste navne på dette plenarmøde. Kommissæren tager mig det ikke ilde op, for han var sammen med os i udvalget, da Malcolm Harbour kom med initiativet om det indre marked, et initiativ, som genåbnede hele debatten om det indre marked, og alle – uanset deres politiske tilhørsforhold, uanset om de var socialister, grønne, liberale eller fra De Europæiske Konservative og Reformister – jeg vil sige stort set alle støttede denne idé, og derfor vil jeg gerne nævne navnet Malcolm Harbour. Efter min mening skal vi nu bekæmpe den økonomiske nationalisme, og tiden er kun en af vores fjender i den kamp. For så vidt angår tidsmanglen, sætter jeg min lid til, at kommissær Barnier er i stand til at omsætte disse 12 foranstaltninger til lovgivningsmæssige foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL). – (SV) Hr. formand! Fru Győri indledte sin tale med at sige, at vi har brug for økonomisk drivkraft. Det er rigtigt, at vi har brug for økonomisk drivkraft, men jeg vil gerne tilføje, at vi også har brug for økonomisk drivkraft for at opnå social retfærdighed og et bæredygtigt samfund. De sociale rettigheder må aldrig ses som hindringer. De er tværtimod en forudsætning for en bæredygtig og social økonomi og for vækst. Ingen har nævnt idéen om en ny momsstrategi. Det gør jeg, da vi har forskellige momsregler i de forskellige medlemsstater. Sverige finansierer f.eks. en stor del af sit velfærdssystem via landets momsregler. Vi lider allerede som følge af EU-lovgivningen, da EU ikke vil lade os fritage ngo'erne for moms. Det påvirker alle frivillige organisationer, herunder f.eks. dem, der tilbyder aktiviteter til børn og unge. Vi skal have ret til selv at bestemme over disse momsregler.

 
  
MPphoto
 

  Oreste Rossi (EFD).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Oprettelsen af det indre marked er et af Kommissionens mål med henblik på at komme ud af den økonomiske krise.

Der er positive og negative aspekter i alle tre betænkninger. Vi er enige i anvendelsen af nye teknologier, e-handel og innovation til at fremme virksomhedernes vækst og øge konkurrenceevnen. For at fremme oprettelsen af et marked for europæerne bør en større grad af koordination af handelsaktiviteterne prioriteres med henblik på at kontrollere varer fra tredjelande. Oprettelsen af et samarbejdsbaseret indre marked er kun en mulighed for økonomisk vækst, hvis det opfylder kriterierne vedrørende gennemsigtighed og større inddragelse af regionale enheder.

Der er fortsat problemer, såsom tildelingen af et særligt mandat til Kommissionens formand med henblik på at overvåge det indre marked og den manglende beskyttelse af små og mellemstore virksomheder og deres ansatte. Hvis vi vil støtte den europæiske økonomi, skal vi sætte en stopper for virksomhedsudflytningerne.

 
  
MPphoto
 

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er muligt at være grundlæggende enig i den foreliggende betænkning. Spørgsmålet er dog, hvor meget mening vi egentlig kan give den. Fri bevægelighed for personer og fri bevægelighed for kapital er bestemt fine ord, men hvad har ungarerne set til dem indtil videre? De har set, at vestlig kapital kan komme til Østeuropa, men fra Østeuropa er det kun mennesker, der kan drage vestpå, og det er således kun bevægeligheden for personer, der er fri. Det er umuligt at forestille sig, at ungarske eller måske tjekkiske eller polske iværksættere opkøber f.eks. det tyske selskab, der fremstiller Volkswagen, og så lukker det for at skabe deres eget marked, er det ikke? Det gjorde tyske, franske og britiske iværksættere til gengæld i Ungarn, da de nedlagde sukkerindustrien, fødevareindustrien, konservesindustrien og tekstilindustrien i landet. I 2004 førte de endda kampagne med, at vi skulle komme med i EU, fordi de ungarske iværksættere så kunne åbne konditorier i Wien. De ungarske iværksættere er langt fra at kunne åbne konditorier i Wien – de kan ikke engang åbne konditorier i de små landsbyer. Derfor skal fødevareindustrien, tekstilindustrien og konservesindustrien genopbygges også i Østeuropa, så vi kan blive medlem af EU med lige rettigheder.

 
  
MPphoto
 

  Andreas Schwab (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. Barnier, mine damer og herrer! Allerførst vil jeg gerne sende en hjertelig tak til alle dem i Parlamentet og Kommissionen, der har været involveret i denne fælles betænkning.

For knap 20 år siden blev det indre marked oprettet i henhold til akten for det indre marked. Siden da er der uden tvivl blevet opnået en hel masse, men processen ligner et 100-meterløb. De sidste meter er de vanskeligste og de hårdeste. Derfor er det så meget desto mere glædeligt, at hr. Barnier i samråd med de øvrige kommissærer har forelagt os en utroligt sammenhængende indfaldsvinkel til de sidste meter i kapløbet mod det indre marked. Der er områder, inden for hvilke der ikke tidligere er blevet gjort egentlige fremskridt, netop fordi strategien ikke var blevet tilstrækkeligt kontrolleret af de forskellige generaldirektorater og af Kommissionen til at sikre, at den var sammenhængende. Vi skal arbejde sammen på tværs af alle grupper i Parlamentet og med Kommissionen for at sikre, at der bliver lavet om på dette.

Hovedtanken bag de sidste meter i kapløbet mod det indre marked – slutspurten, som jeg kalder den – er det vejledende princip om social markedsøkonomi, hvilket betyder, at rettighederne for arbejdstagerne, virksomhederne, borgerne og alle dem, der er involveret i erhvervslivet, tages alvorligt, og at det sikres, at der findes en fair balance mellem de forskellige medlemsstater samt mellem de forskellige interessenters interesser. Jeg mener, at de kompromiser, vi er nået frem til på tværs af de forskellige grupper, ligger meget tæt på dette princip.

Ikke desto mindre vil jeg gerne påpege, at Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) internt, på tværs af alle udvalgene, har vedtaget en liste over prioriteter for de næste foranstaltninger, der skal iværksættes, fra den pakke, De foreslår, hr. Barnier. Listen består af fire hovedpunkter. Vi ønsker, at der gøres en sidste kraftanstrengelse for at indføre de grundlæggende rettigheder på det indre marked. F.eks. findes en fjerdedel af de faglige kvalifikationer i EU i kun en medlemsstat. Det viser, at der stadig er lang vej igen, og at markedet ikke fungerer ordentligt, hvad angår åbenhed.

Derudover ønsker vi at oprette et grænseoverskridende, digitalt indre marked og at skabe et globalt perspektiv for det indre marked. Forslagene om den offentlige indkøbspolitik er ekstremt vigtige i denne forbindelse, og Parlamentet vil udarbejde en beslutning om dette emne på det næste møde.

 
  
MPphoto
 

  Bernadette Vergnaud (S&D). – (FR) Hr. formand, fru Győri, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle de medlemmer af Parlamentet, der har haft en finger med i spillet under udarbejdelsen af disse betænkninger. Jeg mener, at det er lykkedes os at forelægge tre afbalancerede tekster, som sender et kraftigt signal fra Parlamentet til kommissærkollegiet om vores prioriteter for et indre marked, der fungerer effektivt for vores borgere, for væksten og for virksomhederne.

Som skyggeordførere for hr. Buşois betænkning har vi opstillet en klar køreplan for Kommissionen. For det første, og her er vi alle enige, hr. kommissær, er der et forslag til en lovgivningsmæssig ramme for offentlige indkøb, offentlig-private partnerskaber og tjenesteydelseskoncessioner, som skal beskytte små operatører, SMV'er og tildelende lokale myndigheder, og som vil garantere gensidighed mellem EU, de industrialiserede lande og de vigtigste udviklingslande.

Dernæst er der behovet for at sikre, at vi prioriterer det fælles, konsoliderede selskabsskattegrundlag og en klar momsramme. Det er altafgørende, hvis vores SMV'er skal blomstre i et sundt, konkurrencepræget miljø.

Endelig skal vi sikre, at innovation finansieres med henblik på at stimulere kraftig og bæredygtig vækst i større europæiske infrastrukturprojekter ved oprettelse af euroobligationer.

Jeg vil gerne slutte af med at understrege, hvor vigtigt det efter min mening er, at vi har opnået et tilfredsstillende kompromis om de centrale spørgsmål, herunder om at garantere sociale rettigheder i de forskellige lovgivninger om det indre marked og at beskytte forsyningspligtydelser i Lissabontraktatens ånd.

Vi sender Dem et meget klart budskab, hr. kommissær. Økonomien skal være til for borgerne og ikke omvendt. De har brug for vores hjælp. I dag giver vi Dem denne hjælp sammen med en stor udfordring, nemlig at forsone vores borgere med det europæiske projekt. De må ikke skuffe os. Giv dem den tillid, de har brug for!

 
  
MPphoto
 

  Adina-Ioana Vălean (ALDE).(EN) Hr. formand! Som liberal glæder jeg mig over akten for det indre marked. Formålet med at ophæve de nationale grænser sigter er at skabe et effektivt indre marked, men gælder det virkelig for alle sektorer? For mig er dette indlysende i energisektoren og endnu mere på baggrund af de knappe ressourcer og internationale spændinger. Jeg er fast overbevist om, at Europa skal få medlemsstaterne til at forbinde deres infrastruktur, for dette er en forudsætning for et fælles energimarked og forsyningssikkerhed.

Men dette nye Bruxelles-mantra er kun ønskeligt, så længe det styrker konkurrenceevnen og sænker priserne for brugerne, og der findes sektorer, hvor dette måske ikke er muligt. Jeg tvivler på, at etablering af europæiske telekomkæmper, oprettelse af et paneuropæisk licenssystem for den audiovisuelle sektor eller skabelse af et indre marked for audiovisuelle varer på internettet kan styrke konkurrenceevnen på lang sigt eller stimulere kreativitet, kultur og vækst. Måske skulle vi tage os tid til at sætte os ned og tænke og lade være med styrte ind i et let-markeds-koncept som en flok vilde tyre.

 
  
MPphoto
 

  Emma McClarkin (ECR).(EN) Hr. formand! Først vil jeg takke alle ordførerne for deres indsats, men især fru Kalniete for hendes hårde arbejde og Malcolm Harbour for at have udfyldt funktionen som formand.

Det Forenede Kongeriges regering mener, at værdien af et ægte indre marked vil lægge 800 mia. EUR til EU's BNP – et virkelig overraskende tal. Men der er stadig langt igen. Bedre styring af det indre marked skal være EU's strategiske hovedprioritering. Det er vigtigt, at vi i disse vanskelige økonomiske tider forsøger at styrke vores konkurrenceevne, øge væksten, skabe arbejdspladser og fremme innovation. Jeg er glad for denne betænkning, der understreger, at medlemsstaterne bør give en klar tilslutning til og tage ejerskab for en relancering af det indre marked, for det er vigtigt for dets succes.

Med en stram overvågningsproces og en reduktion af den tid, det tager at gennemføre direktiver, kan medlemsstaterne øge handlen og sikre et velfungerende indre marked. Også jeg støtter i høj grad hovedpunktet i hr. Correia De Campos' betænkning om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, som jeg bliver ordfører for. Det haster med at få identificeret hindringerne for medlemsstaternes og også de faglige organers gennemførelse af dette direktiv.

 
  
MPphoto
 

  Cornelis de Jong (GUE/NGL).(NL) Hr. formand! Under denne forhandling om hr. Louis Grechs fremragende betænkning har jeg fået indtryk af, at både Parlamentet og Kommissionen vidste, at der var behov for at gøre det indre marked mere socialt.


Vi var alle enige om, at forklaringen på det indre markeds delvise fiasko er, at det har vundet de store selskabers hjerte, men ikke almindelige menneskers. Men der er endnu ikke fremsat et forslag om et socialt kapitel for beskyttelse af fagforeningers rettigheder og kollektive overenskomster. På den anden bliver stats- og regeringscheferne og Kommissionen ved med at tale om løntilbageholdenhed, ja, der er endda dem, der opfordrer til at ophæve kollektive overenskomster. Selve fagbevægelsens eksistens sættes der nu spørgsmålstegn ved.

Lad Dem ikke forstyrre af det, kommissær Barnier. Følg Deres sociale hjerte, og sørg for, at det indre marked bliver et marked for alle, ikke kun en legeplads for de store selskaber. Jeg opfordrer Dem derfor til at fremsætte et forslag, som skal gøre det helt klart, at sociale rettigheder ikke skal være underlagt princippet om ubegrænset konkurrence.

Til sidst et par ord til min kollega, fru Sinclaire. Det har været en fornøjelse at arbejde med Malcolm Harbour om den skriftlige erklæring om SMV'er. Vi fik ingen støtte fra Dem, og jeg finder Deres kritik af erklæringen fuldstændig uberettiget.

 
  
MPphoto
 

  Jaroslav Paška (EFD). (SK) Hr. formand! Forsøget på at skabe et indre marked for virksomheder og vækst støder mod mange administrative hindringer, hvilket er en naturlig konsekvens af, at erhvervsklimaet har udviklet sig uafhængigt af hinanden i medlemsstaterne, i forskellige trin og under forskellige forhold. Indsatsen for at synkronisere erhvervsklimaet i alle 27 medlemsstater ser ud til at blive en yderst krævende ambition. Jeg vil derfor pege på muligheden for en alternativ tilgang, der ikke kræver fuldstændigt samarbejde af alle medlemsstaterne fra starten. Proceduren under artikel 20 i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union (TEU) har allerede givet os mulighed for at gøre store fremskridt med det længe uløste problem med det europæiske patent gennem det såkaldte forstærkede samarbejde om indførelsen af ensartet patentbeskyttelse. Jeg er fast overbevist om, at det, hvis man i gruppen af økonomisk stærkere medlemsstater og især Frankrig og Tyskland fandt viljen til at ensrette regnskabsregler og indføre et fælles regnskabs- og afgiftssystem, med det forstærkede samarbejde under artikel 20 i TEU ville være muligt at skabe grundlaget for et fælles regnskabssystem, som andre medlemsstaterne gradvist kunne komme med i. Hvis vi vælger målrettede, gradvise skridt, er jeg sikker på, at vi kan forbedre EU's indre markeds funktion betydeligt.

 
  
MPphoto
 

  Mike Nattrass (NI).(EN) Hr. formand! Fru Kalniete ønsker at relancere det indre marked og får det til at lyde som en V-2-raket: Den er utrolig farlig, men når aldrig sit mål. Hr. Correia De Campos er bekymret over arbejdstagernes bevægelighed. Det er jeg sandelig også.

EU har oversvømmet Det Forenede Kongerige med arbejdstagere. Det Forenede Kongerige opfatter verden som et marked. Spændetrøjen af EU-regulering bliver strammere og strammere for vores erhvervsliv, stopper innovation, når den er foran forordningerne, og lukker traditionel industri, hvor produktet er godt, men forskelligt fra den godkendte, kontinentale version.

Ofrene er de små virksomheder. Det Forenede Kongerige er blandt dem, der overholder reglerne, men lider, fordi vi gør det. Overdreven overholdelse i svine- og ægindustrien af Kommissionens forordninger styrker os ikke og gør vores produkt ukonkurrencedygtigt. Jeg har mange eksempler, men har kun fået et minut til at redde de små virksomheder.

 
  
MPphoto
 

  Amalia Sartori (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Nu er det vigtigt at forene vores stemmer i vores tak til hr. Barnier for hans arbejde og også for hr. Harbours enestående indsats.

Kommissionens initiativ er resultatet af mange års arbejde, herunder af de kolleger, der kom før hr. Barnier. Med dets offentliggørelse kan vi endelig bedre belyse og prioritere det indre marked, der af uundgåelige årsager, som er vanskelige at forstå for offentligheden, efter min mening ikke har fået opmærksomhed nok i 2020-programmet.

For mig at se er det indre marked EU's største udfordring. På den ene side kan det få os ud af en vanskelig krisesituation, og på den anden kan det gøre os endnu stærkere og mere indflydelsesrige vedrørende politikker, der gennemføres i resten af verden. Men vi skal altid kæmpe mod medlemsstaternes modstand, og jeg synes, at vejledningen i denne betænkning kræver en fælles indsats af alle.

Med hensyn til min gruppe vil jeg låne noget, hr. Schwab sagde, og som jeg er helt enig i, nemlig at vi nu står over for den sidste sprint inden målstregen. I denne sidste sprint er det hele mere spændende, men også vanskeligere. Det, vi beder Kommissionen om, og det kan vi takke hr. Barnier for, er et fokus på ensretning af de faglige kvalifikationer, på det digitale indre marked, på et indre marked for offentlige indkøb og særlig opmærksomhed på SMV'er. Hertil vil jeg føje mit sædvanlige motto: Vi skal forenkle, forenkle, forenkle.

 
  
MPphoto
 

  Patrizia Toia (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Tak til ordførerne og hr. Barnier for deres generøse bidrag til Parlamentet.

Vi støtter tanken om et indre marked, der kan forstå og opfylde de sociale forventninger og følger, som den sociale dimension kræver. Det er ikke bare luftkasteller, det er realistisk og også moderne. Det er denne vision, som gør markedet stærkere, for dette fokus på det økonomiske element alene, det at reducere markedet til et spørgsmål om økonomi, har vist, at det hverken løser problemet med vækst eller med samhørighed.

Kort sagt betyder det, at vi nu skal gennemføre idealet om en europæisk social markedsøkonomi. Det har vi i dagens tekster. Her anerkendes de sociale virksomheder, kooperativerne, og deres rolle, de gensidige forsikringsselskaber og sammenslutninger, som tegner sig for 10 % af de europæiske selskaber og mange af vores job. De er en realitet med virkelige virksomheder, der repræsenterer en økonomisk pluralisme og pluralisme i erhvervslivet. De arbejder med kapital, men ikke for kapital og ønsker at skabe arbejde, velfærd, livskvalitet og innovation og samtidig vise, at disse værdier bør og kan være en del af det indre marked i Europa.

 
  
MPphoto
 

  Ashley Fox (ECR).(EN) Hr. formand! EU's største resultat er gennemførelsen af det indre marked. Den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital skaber innovation og øger velfærden for de 500 mio. mennesker, der lever i Europa.

Det fælles marked var grunden til, at mit land kom med i EØF, og det indre marked er grunden til, at vi stadig er med i EU, men i de senere år har EU's fokus flyttet sig fra væk en fuldstændig gennemførelse af det indre marked. Der er brugt for lang tid og for mange penge på grandiose projekter, som ikke gavner de mennesker, vi repræsenterer. Jeg mener, at tiden nu er inde til at rette opmærksomheden mod det indre marked. Dets udvidelse og succes er afgørende for vores økonomier. Det er et af de få områder, hvor EU kan skabe vækst i stedet for at hæmme den.

Jeg vil bede kommissæren være dristig. I stedet for at lave mere lovgivning, der flytter arbejdspladserne væk fra City of London, vil jeg bede ham fokusere på at skabe et konkurrencedygtigt og jobskabende indre marked for Europa.

 
  
MPphoto
 

  Thomas Händel (GUE/NGL).(DE) Hr. formand! Loven om offentlige indkøb og tildeling af offentlige kontrakter er en vigtig del af det indre marked. Mit svar til Deres bemærkninger, hr. Barnier, til ønsket om at fremme social integration i denne sammenhæng, er, at jeg hørte meget lidt om beskyttelse af sociale rettigheder eller beskyttelse af kollektive overenskomster. Det er nogle af de grundlæggende regler, som De selv sagde, at De ikke ønsker at sætte spørgsmålstegn ved. Hvis vi ønsker at beskytte de grundlæggende regler, skal vi fremover i tildelingen af offentlige kontrakter sikre, at de grundlæggende sociale standarder bevares, at kollektive overenskomster ikke undermineres, og at der sættes en stopper for udnyttelse af billig arbejdskraft. Alt det er en del af den moderne lovgivning om offentlige indkøb.

Jeg vil gerne gøre det klart, at vi ikke længere må lægge større vægt på økonomiske friheder og fri konkurrence end på grundlæggende sociale rettigheder. Enten ønsker vi et socialt Europa, eller også ønsker vi permanente konflikter med de mennesker, der vender sig fra Europa, fordi det ikke beskytter deres interesser.

 
  
MPphoto
 

  Philippe Juvin (PPE).(FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Økonomiske og sociale kriser skader altid vores borgere og skaber tvivl i offentligheden og om vores økonomier.

I tre år har der været klare tegn på, at landene i tider med problemer fristes til at rette blikket indad. I det ene øjeblik hører vi om en sand regnbyge af småtskårne foranstaltninger, i det næste om problemer med at konkurrere om offentlige indkøb, og lige nu har vi her i Parlamentet hørt om tvivl om selve brugbarheden af Europa. Europa udpeges til at være ansvarlig for krisen.

Men det er krisen, der er ansvarlig for tvivlen. Kommissærens budskab er at fortælle de europæiske borgere, at Europa er tilbage, og at Europas rolle er at beskytte dem.

Tidligere har Europa været troskyldig i udenrigsanliggender. Det skal høre op. Europa er ofte svær at forstå. Det skal være lettere at forstå. Vi er alle ansvarlige for det lovgivningsmæssige pindehuggeri, der giver Europa ry for at være en fabrik, der kværner alting ud i komplekse detaljer. Europa skal konstant stræbe efter forenkling. Alt for ofte er Europa en samling af 27 regler, der er indbyrdes modstridende. Europa skal fortsætte harmoniseringen.

Så bliver der tid til at tale om social dumping og skattedumping mellem medlemsstaterne, for hvordan kan vi tro, at vi nogensinde kan skabe vores indre marked, hvis der stadig er så store forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning? Europa opfattes ofte som en kilde til begrænsninger. Fremover skal vi opfattes som en kilde til muligheder.

Det, vi alle ønsker, og det glæder mig, er at give det indre marked tilbage til borgerne. Det vil bortvejre deres frygt og give dem nye grunde til at leve sammen. I opbygningen af det indre marked ønsker De et politisk og ikke kun et økonomisk grundlag, hr. kommissær. Jeg er sikker på, at Parlamentet støtter Dem i dette.

 
  
  

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Marc Tarabella (S&D).(FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det indre marked var i starten en kilde til håb for de europæiske forbrugere. Men i tidens løb er de kommet i alvorlig tvivl om de fordele, som det kan give dem i deres dagligdag.

Her tænker jeg især på e-handel, der stadig ikke bruges nok på grund af mangel på tillid. Jeg tænker også på manglen på passagerbeskyttelse og medlemsstaterne manglende overholdelse af reglerne på dette område. Her tænker jeg på, at vi stadig skal have en europæisk statut for gensidige forsikringsselskaber og forbrugersammenslutninger. Jeg tænker også på den totale mangel på gennemsigtighed i sektoren for finansielle tjenesteydelser, men jeg ved godt, hr. kommissær, at De arbejder utrætteligt med disse områder.

For at genoprette borgernes tillid og sikre, at det indre marked endelig fungerer effektivt, skal vi træffe ambitiøse, målrettede foranstaltninger. Det er, hvad vi foreslår i de tre betænkninger, vi forhandler om i dag. Navnlig er jeg glad for inddragelsen af den horisontale sociale klausul og klausulen om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der gør det muligt for os at tage det første skridt mod et mere socialt Europa. Det er vores pligt, vores alles pligt, alle institutionernes, og jeg har tillid til Dem, hr. kommissær – til, at De hurtigt gennemfører vores forslag til et indre marked, der fungerer til fordel for vores borgere.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand! Hvis vi ønsker nyt liv i den europæiske økonomi og en styrkelse af konkurrenceevnen i det globale miljø, skal vores hovedmål endelig, efter 20 år, være at fjerne alle hindringer for de små og mellemstore virksomheder, især for at udvikle deres erhvervsaktiviteter. Det er derfor nødvendigt at harmonisere tekniske og regnskabsmæssige standarder, fremme elektronisk handel, sammenkoble handelsregistre, sikre interoperabilitet mellem online identifikationssystemer og anerkendelse af kvalifikationer, konsekvent udrydde diskrimination over for virksomheder på grund af deres oprindelsesland og strømline betingelserne for at deltage i offentlige udbud.

De 50 punkter, som akten for det indre marked for øjeblikket indeholder, er af absolut central vigtighed, og vi skal omsætte dem til virkelighed. Forskelle i nationale retssystemer skaber bureaukratiske hindringer for virksomheder, sænker investeringslysten og begrænser effektiviteten og fordelene ved synergi, men disse forskelle findes endog på områder, der allerede er blevet harmoniseret med direktiver, men direktiverne er inkonsekvent gennemført i medlemsstaterne, og derfor er der stadig hindringer for at gøre forretninger i det indre marked. Ville det ikke være bedre at vedtage foranstaltninger, der muliggør en ensartet fortolkning af lovgivningen i alle lande, og at begrænse direktiver, som muliggør variationer i national lovgivning?

Det glæder mig meget, at kommissær Barnier har gjort det til en topprioritering at gennemføre det indre marked, og han har vores fulde støtte. Tak til alle de medlemmer, der har deltaget og arbejdet mod dette mål.

 
  
MPphoto
 

  Louis Grech (S&D).(EN) Hr. formand! I maj 2010 stemte Parlamentet for at opfatte det indre marked som et holistisk, forenet projekt og at finde en balance mellem en åben, SMV-venlig økonomi og borgernes sociale og grundlæggende rettigheder. Dette bør indgå i al lovgivning om det indre marked, således at vi samtidig genopretter borgernes tillid.

Men gennemførelsen og vedtagelsen af de mange fremragende forslag i de forskellige betænkninger og i selve akten er en vanskelig opgave. Vi skal sikre, at vi får et livligt, omdefineret indre marked, og at det ikke bliver kørt ud på et sidespor. I sidste instans er det op til institutionerne at give politisk støtte til det indre marked og give det den nødvendige dynamik og ledelse, som desværre undertiden mangler.

Derfor foreslår jeg, at et af de permanente træk ved forummet for det indre marked skal være en årlig vurdering og revision, hvor der gøres status over det indre marked, især over, om målene og målsætningerne i akten er nået eller ikke, så vi kan overbevise de europæiske borgere om, at det indre marked virkelig repræsenterer deres interesser og forventninger.

 
  
MPphoto
 

  Tadeusz Zwiefka (PPE).(PL) Hr. formand! Det indre marked var måske kun en ønskedrøm for 60 år siden, men i dag er det et faktum og en virkelighed i dagligdagen for næsten 500 mio. europæere. Naturligvis kan vi på den ene side være stolte over, at tanken om EU er blevet gennemført med så fremragende resultater, men på den anden skal vi vide, at projektet aldrig vil blive afsluttet, for verden flytter sig, Europa udvikler sig hele tiden, og EU's borgere vil i stigende grad udnytte mulighederne i det indre marked.

Akten for det indre marked, som vi drøfter i dag, og resultaterne af de sociale høringer viser entydigt, at harmonisering af EU's marked ikke kun handler om økonomiske processer i ordets bredeste betydning, men også om lovgivningsløsninger, der skal hjælpe den almindelige borger med at udnytte alle muligheder i EU's indre marked. Derfor bifalder jeg i høj grad kommissær Barniers forslag, der hænger tæt sammen med at forbedre retssikkerheden og principperne om international privatret, fordi de giver praktiske løsninger på de problemer, der opstår i kølvandet på borgernes mobilitet. Disse områder ser måske ved første blik ikke ud til at være direkte knyttet til det frie marked, men de bliver stedse mere problematiske for de almindelige borgere og forretningsfolk, der opererer på tværs af grænserne.

Et mere effektivt fungerende indre marked vil til en vis grad også tvinge hele EU til at udvikle samarbejde på områder som civilret og forvaltningsret. Det europæiske marked skal tilpasses de nyeste metoder, og det vil altid stille os over for nye udfordringer i forbindelse med moderniseringen af det. Derfor forventer jeg, at de principper, der er knæsat i akten for det indre marked, vil blive gennemført med stor tillid og begejstring.

 
  
MPphoto
 

  Evelyn Regner (S&D).(DE) Hr. formand, fru Győri, hr. Barnier! Det indre marked er selve hjørnestenen i EU, og efter mange års kaos indfører vi nye lovrammer for borgere, arbejdstagere, forbrugere og virksomheder.

Det magiske ord i alle disse foranstaltninger er inddragelse – inddragelse af civilsamfundet, social dialog og aktiv anvendelse af den horisontale sociale klausul i overensstemmelse med principperne om den sociale markedsøkonomi. Noget, der efter min mening mangler, og som er en stor mangel ved det indre marked, er et forslag til grænseoverskridende overførsel af aktieselskabers forretningssted. Den aktuelle situation skaber negativ konkurrence mellem systemerne. Det er hverken godt for virksomhederne eller deres ansatte.

Vi har set, at De arbejder meget hårdt, hr. Barnier, og at De er rede til at fremlægge en bred vifte af forslag. Vi beder Dem forholde Dem til dette område også.

 
  
MPphoto
 

  Regina Bastos (PPE).(PT) Hr. formand! De betænkninger, vi drøfter – og tillykke til ordførerne – styrker en række initiativer til at skabe nyt liv i det indre marked. Jeg vil gerne understrege det engagement, som vi har set fra Kommissionen, navnlig kommissær Barnier, som jeg takker for, og Parlamentets positive reaktion via Udvalget om Det indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, med hensyn til at prioritere konkurrenceevne og markedsdynamik, der er en grundpille i Europa 2020-strategien.

Europæerne og virksomhederne håber på effektive, fremmende foranstaltninger, så Europas økonomi igen kan vokse. De håber på højere beskæftigelse og ser frem til mere velstand. Som kommissæren påpegede, vil det styrke vores virksomheders markedsadgang, hvis hindringer og problemer fjernes, og give dem en hidtil uset mulighed for at fuldføre deres mission som drivkraft for vores økonomi. De foranstaltninger, der skal mindske den administrative og bureaukratiske byrde for små og mellemstor virksomheder, lette deres adgang til kredit og tjenesteydelsesmarkedet samt fremme det europæiske patent og anerkendelse af kvalifikationer, er meget vigtige. Udviklingen af e-handel er vigtig for at øge forbrugernes og virksomhedernes tillid til denne handelsform. Fokus på innovation er vigtig for en stærk, varig vækst, og initiativet vedrørende socialt iværksætteri er vigtigt for at skabe innovative iværksætterprojekter for social inddragelse.

Disse foranstaltninger vil bidrage til gennemførelsen af dette ambitiøse projekt om at gennemføre, udvide og udnytte det indre marked til fordel for den europæiske befolkning. Det henstilles til medlemsstaterne, at de fordobler deres indsats for at forbedre deres omsætning og gennemførelse af lovgivningen om det indre marked.

 
  
MPphoto
 

  Françoise Castex (S&D).(FR) Hr. formand, hr. kommissær! De kender sikkert til de udmarvende diskussioner, vi har haft her i Parlamentet om Deres meddelelse, og som har drejet sig om offentlige tjenesteydelser, tjenesteydelser af almen interesse og disses rolle i det indre marked, og hvordan de gennemføres i lovgivningen.

Det er lykkedes os at formulere et kompromis, hvor De opfordres til at gå videre end Deres forslag 25, og vi opfordrer Dem til at gå videre end blot en meddelelse, som ikke opfylder forventningerne og behovet hos interessenterne og alle parter, der er berørt af offentlige tjenesteydelser, og den opfylder heller ikke de målsætninger, De selv fastlægger.

EU skal sende et klart, entydigt budskab om offentlige tjenesteydelser. Det forudsætter, at vi skaber de rette retlige rammer, uanset om det er i form af en forordning eller et direktiv. Lissabontraktaten giver os retsgrundlaget hertil. Nu er det op til Dem at gøre dette til et lovforslag. Jeg er sikker på, at Parlamentet er rede til at følge Dem i denne sag.

 
  
MPphoto
 

  Małgorzata Handzlik (PPE).(PL) Hr. formand, hr. kommissær! Først vil jeg lykønske ordførerne med et fremragende arbejde. Vi er alle enige om, at EU skal have et indre marked, der fungerer bedre, så jeg glædede mig over forslagene til at uddybe og forbedre det. Jeg synes ikke, at diskussionen om at udvide det indre marked skal undlade at henvise til den største og mest ambitiøse plan, en plan, der ikke er blevet til virkelighed trods mange års arbejde, nemlig planen om at oprette et indre marked for tjenesteydelser. Kommissionen har fremlagt mange ambitiøse og nye forslag til at udvide dette marked. De er værdifulde og nødvendige for, at det kan fungere effektivt, men jeg vil også opfordre til at videreføre og styrke planer, som endnu ikke tjener borgerne og virksomhederne til fulde.

Tjenesteydelsesdirektivet er et af de første trin til at åbne tjenesteydelsessektoren, men vi bør ikke stoppe her. Vi bør udnytte erfaringerne fra tjenesteydelsesdirektivet til at fjerne og forenkle eksisterende forordninger. Mange sektorer er stadig lukkede, mange fremgangsmåder i medlemsstaterne hindrer en fri strøm af tjenesteydelser, og flagskibet tjenesteydelsesdirektivet med kvikskrankerne fungerer ikke ordentligt.

Jeg tror ikke på, at mange af initiativerne vedrørende det indre marked vil skabe de forventede fordele, hvis vi ikke forbedrer det indre marked for tjenesteydelser. Effektiv gennemførelse af aktens mange initiativer afhænger af et effektivt fungerende marked for tjenesteydelser. Her vil jeg bare nævne anerkendelse af faglige kvalifikationer, e-handel og bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder, selv om listen naturligvis er meget længere. Så jeg opfordrer Kommissionen til at være konsekvent og åbne sektoren for tjenesteydelser som et grundlag for, at de andre initiativer i akten for det indre marked kan blive gennemført med held.

 
  
MPphoto
 

  Sergio Gaetano Cofferati (S&D).(IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Professor Mario Monti, en mand, hvis liberale kultur bliver værdsat og aldrig drages i tvivl, siger i sin rapport om det indre marked, at det er nødvendigt at skabe en balance mellem markedet, dets regler og rettighederne for de mennesker, der bor og arbejder i dette marked. Det siger han, fordi han er overbevist om, at social samhørig er en vigtig faktor i konkurrencen, og fordi han som vi mener, at menneskenes og dermed naturligvis også arbejdstagernes værdighed aldrig må sættes på spil.

Derfor er den sociale klausul vigtig. Den er et instrument, som støttes af et overvældende flertal her i Parlamentet, og derfor beder vi Dem og hr. Barroso om at medtage den i al lovgivning om det indre marked. Kun på den måde, ved at styrke den enkelte arbejdstagers rolle og bidrag, kan markedet fuldt ud udnytte sine muligheder.

 
  
MPphoto
 

  George Sabin Cutaş (S&D).(RO) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordførerne med deres arbejdes kvalitet, navnlig hr. Campos, og for dette ambitiøse forslag til at løse udfordringen med at forene to ved første øjekast modstridende målsætninger, nemligat relancere det indre marked og genoprette de europæiske borgeres tillid til, at markedet fungerer ordentligt.

Som jeg ser det, skal akten for det indre marked være en sammenhængende og afbalanceret pakke af foranstaltninger i overensstemmelse med Grech-betænkningen og Monti-rapporten, som skal lægge grunden til et Europa med merværdi for borgere såvel som virksomheder.

Borgernes bekymringer og rettigheder skal være i centrum for foranstaltningerne til relancering og styrkelse af det indre marked. Her bifalder jeg forslaget om et borgercharter på EU-niveau, som skal indeholde flersprogede oplysninger om retten til at bo og arbejde i enhver medlemsstat.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Vi går nu over til catch-the-eye-proceduren. Jeg har desværre 18 navne på min liste, så det er ikke alle, der kan få ordet, for det har vi ikke tid nok til. Jeg vil dog forsøge at fordele sol og vind lige.

 
  
MPphoto
 

  Ildikó Gáll-Pelcz (PPE).(HU) Hr. formand! Mange forhold af lige stor betydning er styrende for det indre marked. Problemet på EU-niveau er, at vi ikke har en bred platform, men dette skaber også mulighed for vækst. Der er i de tre betænkninger taget hensyn til disse mangler, og de er også beskrevet forbilledligt. Men en beskrivelse er ikke i sig selv nok til at tilskynde interessenterne. Jeg stillede en række ændringsforslag til udkastet til betænkning, bl.a. om at få løst visse resterende problemer i relation til arbejdstagernes frie bevægelighed. Det indre marked skal også have samme værdi for alle virksomheder. Her tænker jeg især på de små og mellemstore virksomheder. Vi kan kun opnå en mere intensiv økonomisk vækst i EU, hvis vi fjerner hindringerne for det indre marked. Med andre ord kan et omfattende, integreret marked selv være drivkraft for fremtidens innovation. Jeg lykønsker ordførerne, jeg takker kommissær Barnier for hans arbejde, og jeg lykønsker det ungarske formandskab.

 
  
MPphoto
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D). (SK) Hr. formand! Tit er det sådan, at bestræbelserne på at opretholde det indre marked sker på bekostning af sociale rettigheder og overholdelse af visse nationale traditioner på arbejdsmarkedet. Lige nu står det indre marked også over for et andet problem, da den økonomiske krise kaster sin skygge over udsigten til en vellykket udvikling. Jeg finder det dog nødvendigt at medtage et socialt element i lovene om det indre marked, så politikkerne rettes direkte til borgerne, og for at sikre sammenhæng gennem overholdelse af sociale rettigheder og arbejdstagernes rettigheder.

Vi skal gøre en fælles indsats for at sikre, at det indre marked og dets funktionsmåde er til fordel for borgere og selskaber og dermed bidrager til en generel styrkelse af europæisk konkurrenceevne. De vedtagne lovgivningsforanstaltninger skal også rettes mod at opfylde målsætninger som en stabil og ansvarlig lønpolitik og tilstrækkelig repræsentation af kvinder i ledende stillinger.

 
  
MPphoto
 

  Andrew Henry William Brons (NI).(EN) Hr. formand! Når det drejer sig om rapporter og betænkninger fra EU, skal man aldrig stole på etiketten, men altid se på pakkens indhold. Disse betænkninger handler angiveligt om det indre marked, handel og overførsel af job fra højtlønsøkonomier til lavtlønsøkonomier. Men en af ordførerne har ikke undladt at udnytte muligheden for at lede efter endnu et påskud til at øge indvandringen – ikke kun inden for Europa, men tydeligvis også fra andre lande end europæiske.

I Correia De Campos-betænkningen nævnes en tilstrømning af højtkvalificerede arbejdstagere og sæsonarbejdere – der normalt ikke ligefrem er kendt for deres høje kvalifikationer – som noget positivt for europæisk økonomi. Mennesker opfattes ikke som mennesker, men som mobile produktionsfaktorer. At hente kvalificerede arbejdstagere fra den tredje verden berøver fattige lande mennesker, de dårligt har råd til at miste.

At hente tredjelandsborgere til Europa er det samme som at hente en del af den tredje verden med. Man kan ikke gøre dem til nye europæere ved bare at give dem et lille drys kultur. Mennesker er ikke produktet af forskellige kulturer – forskellige kulturer er produktet af forskellige mennesker.

 
  
MPphoto
 

  Lara Comi (PPE).(IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg tilslutter mig retningslinjerne i Kommissionens vigtige meddelelse, der er en reaktion på professor Montis rapport fra maj sidste år.

Lederskab og partnerskab er to aspekter, der er afgørende for at tilføre markedet ny energi. Et mere effektivt og konkurrencedygtigt marked forudsætter stærk politisk rådgivning og lederskab på højt niveau. Dette opnås også ved at gøre hele det europæiske system mere demokratisk. De holdninger, beslutninger og akter, vi vedtager, skal være resultatet af et tæt koordineret samarbejde mellem de forskellige europæiske institutioner.

Og Parlamentets funktion i udarbejdelsen af lovgivning om det indre marked kan styrkes endnu mere. Lissabontraktaten har allerede ydet et stort bidrag i den retning, fordi der med den er fastlagt nye regler for at give større magt til Parlamentet, men dette er ikke nok. Her tænker jeg især på de sager, hvor Parlamentets holdning er stærk og klar, men forskellig fra Rådets og medlemsstaternes regeringers.

 
  
MPphoto
 

  Catherine Stihler (S&D).(EN) Hr. formand! Denne forhandling er vigtig, for bliver det indre markeds arbejde mere effektivt, har vi potentialet til at skabe økonomisk vækst, der er grundlæggende resulterer i jobskabelse. Det glædede mig, at der er opnået et kompromis om den sociale klausul. En balance mellem markedet og vores sociale værdier er af afgørende betydning. Mister vi dette princip, påfører vi os selv stor skade.

Vedrørende den digitale dagsorden gør mange medlemsstater fremskridt, men dette område opfattes desværre af mange som uvigtigt. Hvis medlemsstaterne ikke opnår resultater på dette område, vil det skade hele EU's konkurrenceevne. Hvilket pres kan vi udøve for at sikre, at ingen EU-borgere, uanset hvor de bor, kommer bagud i denne digitale revolution, der omgiver os?

Og endelig vedrørende offentlige indkøb bifalder jeg Kommissionens forslag. Men hvordan sikrer vi, at innovative offentlige indkøb stadig står højt på vores dagsorden?

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Hr. formand! Tanken om, at europæerne skal skabe mere beskæftigelse eller flere job, er grundlæggende for os. Frem for alt er det vigtigt at forstå, at borgeren skal være centrum i initiativet, uanset om vi taler om forbrugerrettigheder eller kommunikationsstrategier eller copyright eller om at forbedre klimaet for grænseoverskridende aktiviteter i små og mellemstore virksomheder, der er selve rygraden i enhver økonomi.

Vi skal fremskynde processen med anerkendelse af faglige kvalifikationer for at sætte skub i mobiliteten og samtidig tage hensyn til kollektive overenskomster. Det er også af central betydning at gennemføre de samme love i alle medlemsstaterne, ordentlig social beskyttelse – jeg gentager, social beskyttelse – og bekæmpe social udelukkelse.

Her til sidst vil jeg sige, at inddragelse af disse elementer i de europæiske rammer for kvalifikationer vil være til stor fordel for borgerne og en effektiv mekanisme for mobilitet i arbejdsstyrken.

 
  
MPphoto
 

  María Irigoyen Pérez (S&D).(ES) Hr. formand, hr. kommissær! Tak for Deres ord, og jeg er enig med Dem i, at vi skal lytte til borgerne og genoprette deres tillid til det europæiske projekt. I dag kan derfor blive en stor dag for Europa og europæisk social integration. Med vedtagelsen af disse betænkninger går vi ikke blot i retning af at genoplive det indre marked, et centralt element i håndteringen af den økonomiske krise, men vi reagerer også på borgernes krav om et større Europa og en styrkelse af sociale rettigheder.

Europa skal reagere på nye globale udfordringer, gøre den europæiske økonomi til en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi og fremme vækst med flere og bedre job. Men dette mål skal være baseret på inddragelsen af en social klausul i al lovgivning vedrørende det indre marked, hvor borgerne sættes i centrum og prioriteres med en styrkelse af sociale rettigheder.

Endelig vil jeg bede Kommissionen fremlægge disse forslag hurtigst muligt.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(GA) Hr. formand! Det indre marked har bestemt været vigtigt for medlemsstaterne i deres fremskridt på det økonomiske område. Det bliver endnu vigtigere i fremtiden, især for lande som mit, der forsøger at komme ud af den økonomiske krise.

(EN) Det indre marked kræver to ting, som jeg ser det. Dels større bevidsthed i offentligheden og navnlig hos SMV'er om dets potentiale, og dels at vi fjerner hindringerne for dets fremskridt.

For det første er udviklingen af e-handel, højhastighedsbredbånd en absolut forudsætning. For det andet er det europæiske supernet, som jo er et langsigtet projekt, af afgørende betydning for et indre energimarked i Europa. Vedrørende innovation skal vi have det europæiske patent, som fru Győri også nævnte, i et snævrere samarbejde, og vi skal have ekspertisecentre på universiteter, der vurderes uvildigt.

 
  
MPphoto
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL).(PT) Hr. formand! Erfaringen viser, at der ikke er balance mellem konkurrence og forsvar for sociale rettigheder og arbejdstagernes rettigheder. I dag har vi liberaliseret det indre marked med en deraf følgende stigning i privatiseringer, arbejdsløshed, usikre arbejdsvilkår og i mange tilfælde dårligere tjenesteydelser for forbrugerne. Det findes der kæmpestore eksempler på, også i mit eget land, Portugal, med udbredelsen af liberaliseringen af transport, post og kommunikation, hvor ydelserne nu er dårligere, der er færre ansatte, og jobvilkårene er mere usikre. Derfor siger vi, at det er vigtigt at forsvare den sociale klausul i alle disse processer. Det største problem er, at den ikke overholdes, hverken af regeringerne eller af Kommissionen eller af Rådet, som det klart fremgår af Rådets drøftelser den 25. marts.

 
  
MPphoto
 

  Olga Sehnalová (S&D). (CS) Hr. formand! Jeg er fast overbevist om, at borgernes bevidsthed og tillid er af central betydning for det indre markeds succes. Dette forudsætter naturligvis bl.a. en kommunikation, der er tilgængelig og forståelig for borgerne. Jeg vil gerne igen opfordre Kommissionen til alvorligt at overveje, hvordan den vil forklare sine planer for borgerne. Den offentlige høring om dokumentet om det indre marked viste, hvad folk ønsker, og hvad de opfatter som svaghederne i den europæiske integration. De fleste udpegede forslag nr. 48 som den vigtigste prioritering, hvor Kommissionen lover at styrke høringen af og dialogen med civilsamfundet. Den vil så være særligt opmærksom på forbrugernes holdninger, når den udarbejder ny lovgivning. Jeg håber, at resultaterne af de offentlige høringer vil blive inddraget i så fald.

Jeg vil gerne slutte med at takke og lykønske alle ordførerne, og jeg ønsker kommissæren held og lykke med det fortsatte arbejde.

 
  
MPphoto
 

  Anna Maria Corazza Bildt (PPE).(EN) Hr. formand! Det er på tide at sætte realøkonomien tilbage øverst på EU's dagsorden og genoprette borgernes tillid til vores fælles marked. Relanceringen af det indre marked er en historisk chance for at få Europa tilbage på sporet. Lad os tage denne chance.

Den bedste måde at skabe et socialt Europa på er at skabe job, og det er, hvad akten for det indre marked handler om. Derfor har jeg forsøgt at undgå at udvande denne vigtige akt og i stedet øge EU's kapacitet til at konkurrere på det globale marked og at skabe job. Jeg har modstået forsøgene på at indføre unødig lovgivning og mere bureaukrati eller spørgsmål som den sociale klausul. Jeg har tilsluttet mig konsensus om at give Kommissionen et bredt mandat til at gå fremad.

Nu er det tid at handle. Alle EU-institutioner, interessenter og Rådet bør påtage sig deres fælles ansvar for at få gennemført f.eks. varepakken, tjenesteydelsesdirektivet og Small Business Act og at øge tilliden til e-handel.

Sidst, men ikke mindst, håber jeg, at detailsektoren, som er søjlen i den europæiske økonomi, også sættes højt på den politiske dagsorden.

 
  
MPphoto
 

  Sylvana Rapti (S&D).(EL) Hr. formand, hr. kommissær! Er De klar over, at De holder Europas fremtid i Deres hænder? Denne forhandling er enormt vigtig for EU's fremtid, de europæiske borgeres fremtid og for euroens fremtid. Det er utrolig svært for de europæiske borgere i de 27 medlemsstater at modstå og forstå de kriseforanstaltninger, de pålægges, hvis de ikke forstår værdien og betydningen af det indre marked. Denne forhandling bliver bestemmende for, om vi skal holde fødselsdagstale eller begravelsestale for tyveårsdagen for det indre marked til næste år.

Vi har en trekant bestående af borgerne, virksomhederne og myndighederne. Denne trekant skal være en ligebenet trekant. På nuværende tidspunkt er borgernes side meget svag. Det kan der kun rettes op på med en horisontal social klausul, og det er grunden til, at vi anmoder om en, og hvorfor vi forsøger at nå frem til et kompromis. Hr. Delors sagde, at man ikke kan blive forelsket i det indre marked. Men man kan gøre det elskeligt.

 
  
MPphoto
 

  Michel Barnier, medlem af Kommissionen.(FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er meget taknemmelig over for Dem alle for Deres meget gode indlæg på tværs af mange forskellige holdninger. Jeg har lyttet opmærksomt til alt, hvad De har sagt, til Deres årvågenhed og også – og det er jeg meget bevidst om, for det er noget, vi har brug for – Deres generelle opmuntring og støtte til vores tilgang.

Jeg vil gentage min tak til Deres tre ordførere, fru Kalniete, hr. Buşoi og hr. Correia De Campos, og sige til hr. Kožušník, at det er godt, at han understreger hr. Harbours vigtige rolle i denne debat, for det var ikke en given ting, at 11 udvalg, og også her tak til de ordførere, der har taget ordet, ville kunne samarbejde. Denne holistiske eller globale tilgang er anbefalet af hr. Grech og hr. Monti, og samtidig har Kommissionen under hr. Barroso arbejdet med de samme emner. Vi har sammen med 12 andre kommissærer arbejdet med disse 50 forslag og vil endelig i næste uge identificere de 12 løftestænger for moderniseringen af det indre marked og de 12 symbolske forslag til disse løftestænger.

Hr. Zwiefka har lige talt om Utopia og EU's grundlæggere. Jeg kan huske noget, Jean Monnet, en af disse grundlæggere, sagde, da det allerførste skridt i retning af det indre marked blev taget, og kul og stål første gang blev samlet under ét i 1950. Han sagde: "Jeg er hverken pessimistisk eller optimistisk, jeg er bare beslutsom". Jeg ved godt, jeg gentager mig selv, når jeg siger, at hvis vi nu lytter intenst til offentligheden og hører borgernes vrede, deres bekymringer, når vi ser, hvor mange af dem der ikke har det godt, når vi ser manglen på job og vækst, så er tiden inde til ny beslutsomhed, især inden for økonomi og vækst. Og fru Thun nævnte netop denne europæiske beslutsomhed. Takket være det ekstremt vigtige arbejde, De har gjort i de forskellige udvalg og grupper, føler jeg, at det er meget vigtigt, at De hurtigt – det håber jeg da i det mindste – i Deres afstemning kan give udtryk for denne beslutsomhed, og at Rådet og også Kommissionen vil tage hensyn til denne beslutsomhed. Under alle omstændigheder bestyrker det gode arbejde, De har gjort i fællesskab, min egen beslutsomhed, og jeg er også blevet bestyrket af den vellykkede offentlige debat, vi havde for fire måneder siden om akten for det indre marked, hvor vi, så vidt jeg husker, fik 850 bidrag, og også af, at Det Europæiske Råd har udtrykt støtte til vores tilgang.

Det er sådan, Kommissionen vil identificere de forslag som den er forpligtet til at fremlægge i løbet af de kommende 12 måneder, og jeg håber, at vi, Rådet, Parlamentet og Kommissionen, kan gennemføre disse tekster i 2011 og 2012.

Som De kan se, udarbejder vi i Kommissionen via Deres lovgivning rigtig mange forordninger. Dem, jeg p.t. udarbejder på grundlag af erfaringerne fra finanskrisen, er reaktive eller forebyggende forordninger. Med akten for det indre marked er vores ambition at lave en proaktiv, dynamisk forordning, og, som hr. Juvin og fru Auconie anbefalede, at gøre dette indre marked til det, det bør være, nemlig et mulighedernes område meget mere end et område med begrænsninger, hvilket er, hvordan de små og mellemstore virksomheder og borgerne ser det.

Borgerne er forbrugere, og vi skal arbejde for at skabe sikre produkter, som de kan forbruge, og for at fjerne alle diskriminerende hindringer. Borgerne er arbejdstagere, og vi skal arbejde med anerkendelsen af faglige kvalifikationer og respekt for social rettigheder for dem, der arbejder i et andet land. Det er også, hvad fru Jaakonsaari og fru Gebhardt har anbefalet. Borgerne bruger offentlige ydelser. Det er en bekymring, som mange af Dem har udtrykt, især hr. Triantaphyllides, og desuden anbefaler jeg fru Castex, som netop har haft ordet, omhyggeligt, hvilket hun sikkert allerede har gjort, at læse min kollegas, hr. Almunias, forslag til revision af Monti-Kroes-pakken. Efter min mening indeholder den nye og åbne svar vedrørende kvaliteten af og adgangen til offentlige tjenesteydelser. Og borgerne er sparere og låntagere, og jeg har netop beskrevet bestemmelserne for et indre integreret realkreditmarked.

Og ud over borgerne er der virksomhederne, som skaber job. Hr. Creutzmann, hr. Karas og fru Corazza Bildt nævnte nødvendigheden af konkurrenceevne, navnlig for de små og mellemstore virksomheder. Vi skal gøre fremskridt med mere gunstige regnskabs- og skatteforhold, med innovation, patenter og copyright, som hr. Manders nævnte, med adgang til investeringer og også efter min mening med offentlig/private partnerskaber. Tak til fru Vergnaud for hendes støtte til vores projekt om koncessioner.

Vi skal have en bedre styring af det indre marked. Hr. Schwab sagde noget meget vigtigt om at fjerne grænserne mellem de forskellige fagområder, og det har jeg forsøgt at arbejde med sammen med mine kolleger i Kommissionen. Denne fjernelse af grænserne mellem de forskellige fagområder gælder også bedømmelsen af de forskellige direktiver.

Jeg er i øjeblikket, som De ved, ved at foretage en vurdering land for land og ydelse for ydelse af tjenesteydelsesdirektivet, som fru Handzlik og fru Roithová netop har nævnt, og jeg har konstateret klare eksempler på grænser mellem de forskellige fagområder. Der er undertiden en harmonikaeffekt for en bestemt arbejdstager eller en bestemt ingeniør eller arkitekt i brugen af tjenesteydelsesdirektivet, direktivet om faglige kvalifikationer og direktivet om e-handel.

Jeg vil gerne arbejde i retning af at få fjernet disse grænser, hr. Schwab.

Hr. Løkkegard og hr. Grech nævnte også kommunikation. Før man kommunikerer, skal man gøre noget, og når man gør noget, skal man forklare det på en måde, så borgerne forstår, hvad det er, der er blevet gjort. Derfor tillægger jeg de værktøjer, der bringer Europa tættere på borgerne, stor betydning i hele systemet med det indre marked. Det er f.eks. Solvit-systemet, som nu begynder at fungere godt, informationssystemet for det indre marked (IMI), kvikskrankerne, Dit Europa og, som hr. Grech sagde, forummet til forbedring af dialogen mellem alle interessenter og civilsamfundet.

Til sidst vil jeg minde alle om nogle af de overbevisninger, der har været styrende for det, jeg har gjort under det mandat, som blev mig betroet med Deres støtte.

Først min vigtigste overbevisning, da vi nu taler om økonomi og beskæftigelse. Mine damer og herrer, resten af verden står ikke og venter på os. Den bevæger sig meget hurtigere end os på nogle områder. Vi må ikke tillade os at stå i vejkanten og blive tilskuere til vores egen fremtid. Vi europæere skal være drivkraften i vores egen fremtid. Og hovedargumentet, den drivkraft, der skal gøre os til hovedpersoner i vores egen fremtid, er det indre marked. Jeg var i Kina for et par dage siden. Vi bliver respekteret der, fordi vi repræsenterer et marked på 500 mio. forbrugere og borgere. Lad os fortsat stræbe efter at samle vores ressourcer, og lad os styrke vores kerneværdi – det indre marked.

Det indre marked er hjørnestenen, platformen for vores økonomi. Hvis det fungerer effektivt, vil alt, hvad vi bygger på det i henseende til private initiativer for virksomheder eller lokale, nationale og europæiske offentlige og private initiativer fungere bedre. Hvorfor kæmper vi f.eks. for at relancere patentspørgsmålet, som har befundet sig i et dødvande i de sidste 30 år? Grunden er, at alle offentlige og private initiativer inden for innovation og opfindelser er blevet svækket, alvorligt svækket, fordi vi ikke har et europæisk patent, eller fordi vores patenter koster op imod 10 gange mere end i USA. Så platformen skal fungere effektivt. Det er kernen i dette spørgsmål, og når det sker, kan vi mere effektivt opbygge en lang række initiativer på dette grundlag.

Min næstvigtigste overbevisning er, at tiden nu er inde til fornyet vækst. Her vil jeg fortælle om min aftale med fru Turunen, som netop har opfordret til en anden slags vækst. Den vækst, der skal opstå efter krisen, og her har fru Turunen ret, skal være forskellig fra den foregående vækst, skal i højere grad beskytte naturressourcer, naturområder, som hverken er gratis eller uudtømmelige, og disse målsætninger skal vi især have med i den nye kodeks eller i nye forordninger for offentlige indkøb og også i beskatningen, som skal spille en rolle i sikringen af en mere økologisk vækst.

Min tredje overbevisning er, at vi ikke kan have en bæredygtig økonomi uden innovation eller social samhørighed. Det er det dynamiske kompromis, som hr. Canfin nævnte, og som hr. Monti anbefalede, også på skatteområdet. Hr. Canfin og hr. Cofferati nævnte begge dette spørgsmål, og fru Toia talte om noget andet, der kommer med i forslaget til akten for det indre marked, nemlig udviklingen af en sektor, som jeg tror på, nemlig sociale virksomheder.

Min fjerde overbevisning, og nu gentager jeg mig selv, er, at hvis vi skal vinde kampen om konkurrenceevne, skal alle områder, uanset hvor svage de er, eller hvor langt de ligger fra Bruxelles, spille en rolle. Hver virksomhed kan vinde sit eget slag, selv de mindste, og det skal vi hjælpe dem med. Alle vores borgere, selv de svageste, de, der undertiden bliver udelukket på grund af handicap, kan vinde deres eget slag for konkurrenceevne, forudsat at de får opmuntring og støtte.

Min femte overbevisning i relation til det, der sker i resten af verden, er, at vores ambition skal være at blive aktive deltagere og ikke tilskuere. Vi skal ikke nøjes med at lade Europa være et forbrugskontinent. Europa skal fortsat være et produktionskontinent, ikke kun af tjenesteydelser, men et område, hvor vi bevarer en produktiv basis, og det er også formålet med en række af de forslag, vi vil stille om langsigtede investeringer.

Nu har jeg sagt noget om, hvad min dobbelte ambition var, da jeg blev kommissær. Den har ikke ændret sig og vil heller ikke gøre, inden mit mandat udløber. Vi skal have finansmarkederne, som vi har brug for, til at betjene realøkonomien og ikke omvendt, som det har været i de sidste 15 år. Det er ikke erhvervslivets rolle at arbejde for markederne, vi skal have regulerede finansmarkeder, der er bedre ledet og overvåget, og som arbejder på realøkonomiens præmisser. Vores mål er at gøre realøkonomien, nemlig det store indre marked, til en drivkraft for vækst og menneskeligt fremskridt. I næste uge kan De læse Kommissionens forslag til udkast til akten for det indre marked. Det er måske ikke perfekt og kan sikkert forbedres, men skal læses dels i forlængelse af Deres forhandlinger og i lyset af den dobbelte ambition med at få markedet til at arbejde for økonomien og få økonomien til at arbejde for vækst og menneskeligt fremskridt.

 
  
MPphoto
 

  Enikő Győri, formand for Rådet. (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle, der har bidraget til denne forhandling. For mig er den utrolig vigtig i lyset af to forhold. For det første har De bekræftet det ungarske formandskabs overbevisning om, at det indre marked er utrolig vigtigt for langt om længe at fremme økonomisk vækst i EU og for at sikre, at vi endelig kan skabe nye job igen. Den anden store fordel ved denne forhandling er, at mange af de tanker og ideer, der er kommet til udtryk, vil vi kunne indarbejde i Rådets arbejde også. Kommissionen har allerede afsluttet en stor del af arbejdet. Men den har naturligvis stadig meget at gøre. Rådet ønsker et helt tæt samarbejde med Parlamentet senere, når den specifikke lovgivning skal vedtages. Vi takker derfor alle, der har været med i processen indtil nu, enten som ordfører eller medlem af Udvalget om det indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, og hvis deltagelse vi også regner med i fremtiden.

Som allerede nævnt mange gange har det ungarske formandskabs mål været at skabe et stærkt Europa. Det er også det ungarske formandskabs motto. Vi siger altid, at vi tænker på et stærkt Europa, der sætter borgeren, mennesket, i centrum for sine politikker, og det må vi heller ikke miste af sigte, når vi taler om det indre marked.

Jeg vil nu komme ind på de enkelte ting, der især er blevet drøftet her i dag. Det første er situationen for små og mellemstore virksomheder, SMV'er. For de er de centrale spillere i det indre marked, og som følge heraf vil vi gøre alt for at få dem med på kortet. Det betyder til dels at give lettere adgang til finansiering for SMV'er, mindske den administrative byrde og sikre forenklet adgang til offentlige indkøb. Det er meget vigtigt at revidere Small Business Act, som kommer på dagsordenen for Rådets (konkurrenceevne) møde i maj. Vi agter også at vedtage konklusioner om dette område.

Det andet emne er den digitale dagsorden. Der er også sagt rigtig meget om dette emne her i dag. Vi ved alle, at der er et enormt, uudnyttet potentiale på dette område. Vi skal forbedre mulighederne og vilkårene for papirløs administration og erhvervsaktivitet. Initiativerne om e-handel og e-forvaltning skal fremme dette, men i en bredere betydning mener jeg, at målet med direktivet om forbrugerrettigheder også er at tilskynde til grænseoverskridende transaktioner baseret på et fælles sæt europæiske regler. Her kan jeg også nævne gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet, der påvirker en stor del af markedet, og her er et stort element forenklet elektronisk administration.

Det tredje, jeg vil nævne, er, at gennemførelsen af det indre marked efter min mening ikke er mulig uden at opbygge og gennemføre en energi- og transportinfrastruktur. Det ungarske formandskab har allerede arbejdet med gennemførelsen af det indre energimarked i de første tre måneder. Flere medlemmer har også nævnt infrastrukturforbindelser under forhandlingen. Vi ser med interesse frem til resultatet af den offentlige høring om dette. Beskyttelse af intellektuelle rettigheder er også et område, som vi har arbejdet meget med. Jeg nævnte også det europæiske patentsystem i min indledning, og efter at vi har fået forbedret samarbejdet, vil vi også sammen kunne udarbejde dets indhold, og med hensyn til gennemførelsesbestemmelser vil vi kunne gøre meget store fremskridt på Rådets (konkurrenceevne) møde i maj. Jeg håber også, at det endog bliver muligt at nå til enighed.

Til sidst vil jeg sige noget om de sociale aspekter. Det er et område, der har vakt stor interesse i forhandlingen i dag og også skabt størst røre. Også i Kommissionen har der været en meget livlig debat om dette, og jeg er sikker på, at det også bliver tilfældet i Rådet.

Som sagt har vi brug for et stærkt Europa med en menneskelig faktor i centrum. Det viser tydeligt det ungarske formandskabs tilgang til dette område, men vi kan kun gøre det på en afbalanceret måde og ved at tage hensyn til alle aspekter. Det vil sige, at hvis vi sætter den menneskelige faktor i centrum, er jobskabelse bestemt den vigtigste opgave, for hvis vi kan sikre, at alle, der ønsker at arbejde, kan gøre det, mener jeg ikke, at vi kan tilbyde borgerne mere.

Det andet er, som vi alle ved, at den europæiske socialmodel, den europæiske sociale markedsøkonomi, er blevet sat på prøve. Det er i vores fælles interesse at beskytte den. Naturligvis findes der ikke en enkelt model i alle 27 medlemsstater, da vi alle gennemfører den forskelligt. Vi skal også være realistiske. Denne model er blevet sat på prøve. EU's konkurrenceevne, medlemsstaternes konkurrenceevne, afhænger af, om vi kan tilpasse denne socialmodel til det 21. århundredes udfordringer. Derfor skal vi ikke behandle den som en hellig ko, men som noget, vi forsvarer med fælles bestræbelser og samtidig tilpasser til det 21. århundrede.

Endelig er også mobilitet blevet nævnt tit. Det er efter min mening det område, hvor vi måske kan gøre fremskridt hurtigst og lettest, og vi vil under alle omstændigheder vedtage konklusioner om dette på mødet i Rådet (konkurrenceevne) i maj.

Endelig er det det ungarske formandskabs intention at sikre størst mulig synlighed af det indre marked, og vi er forberedt på at give tilsagn på højeste niveau. Her regner vi med Kommissionens medlemmer og formand og også med medlemmerne af og formanden for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Sandra Kalniete, ordfører.(LV) Hr. formand! Som konklusion på denne meget frugtbare diskussion vil jeg gerne understrege, at den har vist, at vi, medlemmerne af Parlamentet, anerkender vores ansvar over for Europas befolkninger for at styrke økonomien og skabe nye job. Konsolidering af det indre marked er lige så vigtigt for at styrke økonomien som de to andre initiativer: styrkelse af økonomisk forvaltning og 2020-strategien. Vi skal skærpe det indre markeds politiske profil. Både politikere og samfundet som helhed skal forstå dets betydning, så kommunikation er derfor et meget vigtigt element i genoplivningen af det indre marked. Der skal være kommunikation med erhvervslivet, med europæerne og også mellem de tre institutioner. Det glæder mig, at vi står sammen om at ønske at genoplive, forene og styrke det europæiske marked.

 
  
MPphoto
 

  António Fernando Correia De Campos , ordfører.(PT) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke alle, der har deltaget i denne forhandling, som har været meget berigende. Lige nu har jeg ikke tid til at læse sidste del af min tale, som især var en tak til kommissær Barnier. Den bedste måde at takke ham på er ved at gentage første sætning i hans tale. Han sagde, at tiden nu er inde til, at Europa hæver barren og ikke kun giver folk dårlige nyheder. Jeg kunne ikke være mere enig med Dem, hr. kommissær, og jeg vil gerne sige, at i den henseende har Parlamentet gjort sit arbejde i god tid og er klar til at give folk gode nyheder.

 
  
MPphoto
 

  Cristian Silviu Buşoi, ordfører.(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle for Deres bidrag til denne forhandling og for Deres positive bemærkninger. Jeg vil også lykønske mine kolleger, fru Kalniete og hr. Correia De Campos, med deres gode arbejde.

Vi har nu tre betænkninger, som er resultatet af et par måneders hårdt arbejde. Trods vores problemer er jeg glad for de resultater, vi har nået. Vi har identificeret de rette udfordringer og fremstillet et sæt levedygtige løsninger. De er også et klart udtryk for Parlamentets ønske om at uddybe og styrke det indre marked.

Jeg er fast overbevist om, at de tre betænkninger bliver et nyttigt supplement til Kommissionens brede offentlige høring, som affødte næsten 750 svar. Jeg glæder mig over den interesse, som virksomheder, enkeltpersoner, ngo'er og offentlige myndigheder har udvist for akten for det indre marked, da det er afgørende, at vi får en bred konsensus om de foranstaltninger, der skal tilpasse det indre marked til vores borgeres og virksomheders forventninger.

Det glæder mig at se, at Kommissionen er meget aktiv, og at der allerede er stillet forslag til nogle af initiativerne. Jeg tvivler ikke om, at Kommissionen vil tage behørigt hensyn til Parlamentets holdninger, for i sidste instans er det vigtigste spørgsmål, om vi kan gøre en forskel med vores handlinger og indsats. Mit svar er, at det kan vi godt, men det forudsætter, at vi er modige og ikke tilbageholdende. Vi skal handle her og nu og ikke først om et par år. Vi skal handle sammen og ikke hver for sig med isolerede initiativer. Tiden er inde til handling.

 
  
MPphoto
 

  Nicole Sinclaire (NI).(EN) Hr. formand! Tidligere under forhandlingen sagde min kollega hr. de Jong, at jeg i mine bemærkninger til en kollegas spørgsmål ikke talte i overensstemmelse med forretningsordenen. Jeg tror ikke, at det er uden for forretningsordenen at stille et spørgsmål om et medlems magtposition her i Parlamentet.

Jeg vil høfligst bede om ro, så jeg kan tale færdig.

Det er ikke rimeligt, at en person kritiseres for at stille et spørgsmål her i Parlamentet. Spørgsmålet blev ikke besvaret, men det bør det. I stedet svarede min kollega på spørgsmålet om job i West Midlands. Må jeg minde ham om, hvordan EU støttede at fjerne job fra Ryton-fabrikken i Coventry?

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemning: Den 6. april 2011.

Afstemningen om Kommissionens redegørelse om offentlige indkøb finder sted under næste mødeperiode.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig.(PT) Dette forslag forenkler lovgivningen, fordi flere direktiver samles under ét. Det gør loven klarere og lettere for virksomheder og forbrugere at forstå og efterleve. På denne måde kan det indre marked få nyt liv, og det gælder forhåbentlig også regioner med en svagere økonomi, der skyldes deres størrelse, beliggenhed og økonomiske afhængighed af et lille antal produkter, som det er tilfældet med regionerne i randområderne. Generelt er der brug for foranstaltninger, som kan afhjælpe den faldende efterspørgsel, der skyldes grænseoverskridende indkøb, og det er vigtigt at sikre, at denne lovgivning også kommer til at gavne regioner som Azorerne. Mere isolerede områder har større interesse i at få transporteret deres produkter. Deres virksomheder skal have adgang til klar lovgivning, og deres forbrugere skal have adgang til en bred vifte af varer til mere konkurrencedygtige priser. I situationer hvor der er harmoniseret lovgivning på områder såsom oplysninger forud for indgåelse af aftaler, der knæsættes med det nye forslag, er en måde at øge tilliden endnu mere til produkter fra fjerntliggende regioner og dermed øge deres tilgængelighed og forbruget af dem i det indre marked, at forbedre deres image gennem kvalitetscertificering og indføre specifikke foranstaltninger med henblik herpå.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig.(RO) Den økonomiske og finansielle krise, som vi stadig lider under, har vist os, at vi, hvis vi går bort fra økonomiens grundlæggende mål, nemlig at sikre borgernes velfærd, risikerer at skubbe hele samfundet ud over afgrunden. Det gælder også for det indre marked. Vi må ikke glemme, at dets rolle er at gøre det muligt for alle europæere at få samme økonomiske og sociale rettigheder, der sikrer deres velfærd, og det i hele EU. Det indre marked skal uddybes og igen tilpasses borgerne og deres interesser. I denne krisetid er det vigtigt, at vi får størst muligt udbytte af noget, som Europa har, og som er mere værdifuldt, nemlig den menneskelige kapital. Arbejdstagernes mobilitet inden for EU er en forudsætning for økonomisk genopsving og det indre markeds udvikling. Vi skal fremme denne mobilitet, og det første skridt, der bør tages, er at fjerne hindringerne for arbejdskraftens bevægelighed i EU. Restriktionerne for arbejdstagere fra de nye medlemsstater hindrer en sund udvikling af det indre marked og skal ophæves med det samme.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig.(IT) Hvis det indre marked skal tilføres nyt liv, skal vores europæiske politikker operere i et erhvervsvenligt klima, der sigter mod at tilskynde til innovation og vækst og en strategisk nyplacering af den europæiske økonomi. Europa har brug for et stærkt politisk lederskab for at fastlægge og gennemføre økonomiske prioriteringer af denne størrelsesorden. Den nye europæiske strategi, som er inspireret af retningslinjerne i Monti-rapporten, omfatter konkrete foranstaltninger til at komme ud af denne tid med økonomisk krise ved at genoprette produktiviteten og beskæftigelsen. Blandt de 50 forslag fra Kommissionen vil jeg især understrege initiativerne til at styrke SMV'ernes konkurrenceevne og lettere adgang til kredit og internationalisering, så de kan udnytte de nye investeringsmuligheder i det globale marked. Jeg vil benytte lejligheden til atter at minde Dem om, at SMV'er er de mest autentiske repræsentanter for det europæiske økonomiske væv og rummer mange eksempler på ekspertviden, der bør fremmes og styrkes. Den digitale dagsorden, bekæmpelse af vareforfalskninger, styrkelse af e-handel og strømlining af kontraktindkøbssystemet er bredt støttede prioriteringer, der skal sikre konkret gennemførelse af økonomiske fordele, som fremmer valutastabilitet og samhørighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig.(PL) Udtrykket "akt for det indre marked" har været på alles læber, siden professor Mario Monti skrev sin rapport. Jeg afventer ivrigt de 12 foranstaltninger, som Kommissionen identificerer som afgørende for det indre markeds fremtid. Samtidig kan jeg godt forestille mig, hvad de kommer til at omfatte. I dag vil jeg derfor ikke tale så meget om specifikke ideer såsom EU-patentet, copyright eller offentlige kontrakter, men koncentrere mig om de principper, vi efter min mening bør lade være styrende.

Den kommende forordning om det indre marked bør dels afspejle den filosofi bag det indre marked, som er blevet udviklet i årenes løb, men den skal på den anden side tilpasses virkeligheden i det 21. århundrede. Som eksempel vil jeg nævne et princip, der har været styrende for EF siden starten, nemlig forsvaret for det, der kaldes parallelhandel eller handel med lovlige produkter uden for officielle distributionskanaler, f.eks. salg i Tyskland af et Grundig-fjernsyn, som er købt lovligt i Frankrig. I dag sker parallelhandel meget ofte via internettets forskellige websteder. Denne ret bør forsvares med støtte til udviklingen af det indre marked på internettet og udviklingen af e-handel generelt samt ved at sikre bedre adgang til kulturelle goder i lovlige internetforretninger. Vi skal gøre meget på dette område, både for at gøre det lettere for virksomhederne at operere i den virtuelle verden og også for at øge forbrugernes tillid til internettransaktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Kinga Göncz (S&D), skriftlig.(HU) Det indre marked er hoveddrivkraften bag udviklingen af EU, og ud over at forbedre konkurrenceevnen skaber det også rammerne for social inddragelse og jobskabelse. Forslag til at uddybe det indre marked, uanset om de fjerner de administrative hindringer for små virksomheder eller fremmer e-handel, skal være til fordel for borgerne. Gennemførelsen af strategien må ikke ske på bekostning af sociale rettigheder og må ikke underminere den velstand, vi har opnået. Der er stadig for mange hindringer for håndhævelsen af arbejdstagernes, købernes og forbrugernes rettigheder uden indre grænser. Gennemførelsen af direktivet om fri bevægelighed er også ufuldstændig, selvom beskæftigelse af flest muligt og den bedst mulige forvaltning af EU's arbejdsstyrke er særligt vigtige elementer, hvis vi skal ud af krisen. Det indre marked vil komme til at fungere mere smidigt i takt med den fælles europæiske indsats mod korruption og organiseret kriminalitet, og hvis Stockholm-programmet om oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennemføres. Vi skal tage skridt til at sikre anerkendelse af faglige kvalifikationer i EU, overførsel af pensionsrettigheder og adgang til basale bankydelser. Vi står også over for andre opgaver såsom at sikre fri bevægelighed for tjenesteydelser og respekt for udstationerede arbejdstageres rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Liem Hoang Ngoc (S&D), skriftlig.(FR) I lyset af dette emnes vigtighed og de stramme tidsbegrænsninger, som Parlamentet har skullet arbejde med, kan vi glæde os over vores resultater. Generelt tilslutter jeg mig prioriteringerne i de forskellige betænkninger, især anerkendelse af faglige kvalifikationer, ret til overførsel af pensionsrettigheder, rationalisering af indkøbsprocedurer, initiativer for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og adgang for alle til basale bankydelser.

Andre foranstaltninger fortjener bestemt også at blive fremhævet, f.eks. kollektive ressourcer, men jeg er klar over, at det har været vanskeligt at vælge mellem disse 50 forslag. Det glæder mig også, at vi har nået et kompromis om den sociale klausul, der bestemmer, at lovgivning om det indre marked skal gøres til genstand for en social konsekvensanalyse og skal alt efter resultaterne af denne analyse indeholde en henvisning til politiske og sociale rettigheder.

En anden grund til at være tilfredse er, at Parlamentet opfordrer til sikring af universel adgang, høj kvalitet og prisoverkommelighed for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og sociale tjenesteydelser af almen interesse og opfordrer Kommissionen til at træffe sektorrelaterede lovgivningsinitiativer på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Kozłowski (PPE), skriftlig.(PL) Først vil jeg gerne takke ordførerne for det store arbejde, de har lagt i udarbejdelsen af betænkningerne om det indre marked, og også lykønske dem med slutresultatet. Det glæder mig, at vi på tyveårsdagen for oprettelsen af det indre marked står over for en beslutning, der vil hjælpe europæerne med at udnyttet hele det indre markeds potentiale. Jeg er sikker på, at dens ikrafttræden vil styrke de europæiske markeders konkurrenceevne og bringe os nærmere målene i Europa 2020-strategien. Jeg opfatter TEN-T-nettene som en vigtig faktor i sikringen af et velfungerende indre marked. Det glæder mig derfor, at der i betænkningerne henvises til deres særlige betydning. TEN-T-nettene er en af forudsætningerne for en velfungerende markedsøkonomi og skaber betingelserne for retfærdig konkurrence i hele EU. I forbindelse med de beslutninger, vi skal træffe om TEN-T-nettenes fremtidige form, vil jeg gerne henlede opmærksomheden på behovet for bedre forbindelse mellem de gamle 15 medlemsstater og de nye medlemsstater og på, at større indre transportsammenhæng i et udvidet EU er en vigtig faktor for EU's konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 
 

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig.(HU) Det indre marked er afgørende for den fremtidige vækst i EU's økonomi. De små og mellemstore virksomheder skal have særlig opmærksomhed, da det er dem, der har det største potentiale for vækst og jobskabelse. Det indre marked skal indebære fordele for små virksomheder, da det er dem, der skaber de fleste job, men som samtidig har de største problemer med at udnytte mulighederne i det indre marked. Finansiering af udvikling og innovation er et problem for dem. Vi skal også være opmærksomme på lokale virksomheder i ugunstigt stillede, tyndt befolkede områder og i byområder med problemer. Konkurrencepolitik er et grundlæggende middel til at give EU et dynamisk, effektivt og innovativt indre marked og også at være konkurrencedygtig på globalt niveau. EU skal træffe vigtige foranstaltninger for at sikre en bedre adgang for SMV'er til information, så de kan få kendskab til fordelene ved det indre marked og til de finansielle foranstaltninger, som EU tilbyder. Også jeg mener, at det er vigtigt at inddrage målsætningerne i Europa 2020-strategien og elementerne i Small Business Act i alle EU-politikker vedrørende det indre marked. Dette er afgørende for at få fjernet hindringerne på nationalt og europæisk plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig.(EN) Efter min mening bør et indre marked for europæerne også betyde et indre marked af høj kvalitet. Desværre står der ikke noget sådant i denne betænkning. I EU tilbydes produkter sommetider i forskellige lande under det samme varemærkenavn, men med en anden produktformulering. Produkterne har angiveligt det samme varemærkenavn, men fås i forskellige koncentrationer/styrker. Der er indberettet situationer, hvor produkter i fire forskellige kvalitetskategorier blev solgt i forskellige destinationslande under det samme varemærkenavn. Følgelig er et tilsyneladende tilsvarende produkt af en anden kvalitet afhængig af, i hvilket land det er købt. Da et varemærkenavn er forbundet med en bestemt kvalitet, kan denne praksis medføre, at offentligheden bliver vildledt. Virksomhederne skal lade være med at vildlede forbrugerne med hensyn til fordelene ved et varemærke. Hvis producenterne ønsker at reducere kvaliteten af de varer, de tilbyder, bør de anvende et andet varemærkenavn. Befolkningen mener, at kvaliteten af varemærkeprodukter bør være den samme på alle markeder – på grundlag af princippet om, at ét varemærke skal svare til én kvalitet. Da mine vælgere er bekymrede over dette, vil jeg gerne have det drøftet her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Thyssen (PPE), skriftlig.(NL) Det glæder mig, at Parlamentet har været hurtig til at reagere på tidligere kommissær Montis rapport, som generelt er blevet rost, hvor han argumenterer for yderligere udvikling og færdiggørelse af det indre marked som en forudsætning for en konkurrencedygtig social markedsøkonomi. Det er jo hævet over enhver tvivl, at den finansielle og økonomiske krise har været et hårdt slag for Europa. Videreudvikling af det indre marked, som er verdens største marked, bliver et af vores største aktiver i den sammenhæng.

Vi skal handle målrettet for vores SMV'er, der er Europas økonomiske rygrad. De skal have tilstrækkelig adgang til kapitalmarkeder, e-handel skal gøres lettere, og vi skal tage de første skridt i retning af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag. Dette vil også være til fordel for vores borgere. De får f.eks. mulighed for at studere i udlandet, mere sikkert legetøj og billigere roamingtakster. Som europæiske politikere kan vi ikke understrege dette hyppigt nok. Udfordringerne er store, og derfor skal vi gøre vores bedste for at skabe fuldstændige rammer for et indre marked for onlineydelser. Med disse tre betænkninger sender Parlamentet et klart signal om, at vi mener det alvorligt med at reformere det indre marked. Lad os nu få gjort noget ved det.

 
  
MPphoto
 
 

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig.(EL) Hvis Europa skal klare de vanskelige vilkår i dag og konkurrere med vækstøkonomierne, skal vi investere i sektorer, der giver en konkurrencemæssig fordel. Det fælles marked er Europas største konkurrencemæssige fordel og bør udnyttes i overensstemmelse hermed. Recessionen fører EU's medlemsstater dybere ind i en økonomisk forening, og det skal vi udnytte til at konsolidere europæisk økonomi, så den bliver mere konkurrencedygtig på både nationalt og internationalt plan. Følgelig skal vi i vores officielle dokumenter skabe grundlag for en mere ambitiøs uddybelse af det fælles europæiske marked, især med hensyn til tjenesteydelser. Virksomhedernes betydning for at skabe et velfungerende indre marked skal også anerkendes.

 
  
  

FORSÆDE: Gianni PITTELLA
Næstformand

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik