Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/0080(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0017/2011

Forhandlinger :

PV 05/04/2011 - 15
CRE 05/04/2011 - 15

Afstemninger :

PV 06/04/2011 - 8.11
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0138

Forhandlinger
Onsdag den 6. april 2011 - Strasbourg EUT-udgave

9. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Henstilling: Luis Manuel Capoulos Santos (A7-0056/2011)

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Formålet med dette forslag er at indgå protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne.

Med denne beslutning fastsættes EU's fiskerfartøjers fiskemuligheder ud fra tilgængelige bestande med overskud af fisk og det økonomiske bidrag til gengæld for adgangsrettighederne og støtten til fiskerisektoren.

I princippet tilslutter jeg mig denne aftale. Kontrolleret fiskeri er altid bedre end ukontrolleret fiskeri. Vi skal dog anvende aftalen ordentligt og løbende evaluere resultaterne af den. For mig er det enkle, naive krav, at selv om der nu findes fiskebestande i overskud, skal vi sikre, at denne situation ikke ændres i de kommende år.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! Når jeg læser listen over afstemninger i dag, får jeg indtryk af at læse en lang, dyr regning. Hvert af disse punkter handler i bund og grund om omfordeling af ressourcer fra de europæiske skatteydere til enten en eller anden fiskerifond eller solidaritetsfonden eller fonden for redning af oversvømmede områder, eller hvad ved jeg.

Jeg vil gerne fokusere på en bestemt form for misbrug af denne proces, og det er anvendelsen af artikel 122, stk. 2, om anvendelse af midler til at redde dårlige økonomier, især Portugals. Fonden er beregnet til naturkatastrofer som f.eks. jordskælv og oversvømmelser. Den fortolkes nu som en økonomi, der er løbet tør for penge. Det er en åbenlys ulovlighed. Ikke kun er det ikke omfattet af traktaterne, det er udtrykkelig forbudt under den såkaldte ikkeredningsklausul. Parlamentet overtræder med andre ord helt klart sine egne regler. Ved at redde disse lande gør vi dem skade, for man hjælper ikke en gældsat ven ved at presse flere lån ned over ham, og vi rammer naturligvis også vores egne skatteydere, når vi overtræder loven. Det er absurd, at Irland og Grækenland er med til at redde Portugal. Man kan ikke grave sig dybere og dybere ned i gæld. Regnskabets time er kommet.

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Hr. formand! Under afstemningen i går diskuterede vi migration. Noget af det, vi burde have diskuteret vedrørende migration, er, hvordan vi gør det mindre attraktivt for mennesker at forlade deres eget land, eller mere attraktivt at blive i deres eget land, og hvorfor de forsøger at forlade deres land og ofte bryder familiebånd og andre lokale følelsesbånd.

En af de ting, vi bør se på, at virkningerne af vores politikker i EU. Når vi underskriver disse fiskeriaftaler, ofte med regeringer i lande, som får fordel af dem – er disse aftaler så virkelig til fordel for de lokale fiskere?

Vi bør se på disse fiskeriaftaler igen, og i stedet for at underskrive dem skulle vi måske øge de lokale fiskeres fiskerikapacitet for at skabe velstand og flere lokale job, så folk ønsker at blive i deres eget land i stedet for at forsøge at forlade det.

Hvis vi ikke omhyggeligt overvejer følgerne af nogle af disse aftaler, vil vi se en stigende indvandring og ende med at diskutere indvandring i stedet for de ting, vi diskuterer her.

 
  
  

Betænkning: Carmen Fraga Estévez (A7-0057/2011)

 
  
MPphoto
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE).(ES) Hr. formand! Jeg stemte for denne aftale, fordi Grønlands eksport af fiskerivarer udgør 82 % af deres samlede eksport. 87 % heraf går til EU, især til Danmark, nemlig 97 %.

Der er uenighed med Kommissionen om retsgrundlaget, men jeg er enig med Retsudvalget, som enstemmigt vedtog at anvende artikel 43, stk. 2, og artikel 204 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og den eneste artikel i protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland.

Denne holdning deles også af Parlamentets juridiske tjeneste. I henhold til lovgivningsprocessen bør forståelsen derfor være, at dette er førstebehandlingen i Parlamentet.

Endelig værdsætter jeg kommissærens accept af retsgrundlaget og hendes parathed til at gøre det lettere at indgå en aftale med Rådet og ikke forsinke denne vigtige sag endnu mere.

 
  
  

Betænkning: Sylvie Guillaume (A7-0085/2011)

 
  
MPphoto
 

  Pino Arlacchi (S&D).(EN) Hr. formand! Min gruppe stemte for denne betænkning. Jeg har noteret mig, at diskussionen i Parlamentet om asylsøgere ikke havde den ophidsede tone, der så ofte bruges i mange EU-medlemsstater.

Det skyldes sikkert, at det samlede antal personer, der ansøger om asyl i vesten, i modsætning til den almindelige opfattelse er faldet med over 40 % i de sidste ti år ifølge de nyeste tal fra FN.

I alt indsendtes 358 000 asylansøgninger til industrilandene i 2010 sammenholdt med 620 000 ansøgninger i 2001. Faldet skyldes især forhold i hjemlandene. Det betyder, at billedet er meget lysere end oprindelig antaget.

 
  
MPphoto
 

  Silvia Costa (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker naturligvis at lykønske ordføreren for denne betænkning, som er et betydeligt fremskridt i EU's politikker, da Kommissionen opfordres til at fremlægge et forslag til direktiv om procedurer, som medlemsstaterne skal følge, når de godkender og undertiden ophæver international beskyttelse. Jeg mener, at de seneste dages begivenheder mellem afrikanske og europæiske kyster viser, at "asylpakken", som den vil blive kaldt, skal blive bindende.

Her tænker jeg især på de positive ændringsforslag, som blev vedtaget, f.eks. hele spørgsmålet om bedre beskyttelse af mindreårige, da jeg ikke mener, at børn bør tilbageholdes under nogen omstændigheder (hvilket er, hvad der er sket i Lampedusa, hvor børn er blevet behandlet på nøjagtig samme måde som voksne, sammen med voksne og ofte under totalt uacceptable forhold). Det havde været bedre, hvis vi havde haft dette direktiv før disse dramatiske begivenheder i Europa og Afrika.

Et andet meget vigtigt emne er sårbare mennesker, især kvinder, og problemer i relation til familieforhold og familiesammenføring. Også tillykke til ordføreren.

 
  
MPphoto
 

  Roberta Angelilli (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Før vi bedømmer, hvordan børn bliver behandlet i Lampedusa, var det måske en god ide, at hr. Costa selv tog dertil. Jeg har været i Lampedusa og set, at alle børn bliver behandlet i henhold til italiensk og frem for alt international lov.

Og nu tilbage til emnet, der, som alle har sagt, er meget presserende. Jeg synes, at alle medlemsstater bør have pligt til at overholde princippet om ikke at afvise flygtninge og om retten til asyl. Det skal derfor være et fælles ansvar, og vi skal bruge Den Europæiske Flygtningefonds midler og bede det europæiske kontor om kraftig støtte til at gennemføre asylretten, herunder bestemmelsen om støtte til uddannelse af grænsekontrolpersonale og forbedring af de europæiske asylmekanismer.

 
  
MPphoto
 

  Morten Messerschmidt (EFD). (DA) Hr. formand! Der står jeg betænkningen, vi har vedtaget i dag, at Kommissionens forslag er pragmatisk. Nuvel, jeg har meget svært ved at se det pragmatiske i at fratage indbyggerne i de 27 medlemslande muligheden for selv at bestemme befolkningssammensætningen i deres egne lande.

Asylpolitik og udlændingepolitik er så nært knyttet til et lands eksistens, at det er grotesk, at EU begynder at blande sig i disse anliggender. Det er også præcis derfor, at Danmark har fastholdt sit retsforbehold, således at vi i det danske Folketing har mulighed for selv at bestemme i disse anliggender, og således at det ikke er noget, Parlamentet og EU's øvrige institutioner skal tage sig af.

Oprørende er det derfor at opleve, hvordan EU-Domstolen for tiden forsøger at underminere det danske retsforbehold, og endnu mere oprørende er det at se, hvordan Parlamentet kan vedtage en betænkning – godt nok imod mine og Dansk Folkepartis stemmer – uden overhovedet at beskæftige sig med det anliggende. Det anliggende, som både består i, at man fratager indbyggerne retten til selv at bestemme deres udlændingepolitik, og ikke mindst at man snyder og bedrager i forhold til de løfter, der oprindelig blev givet et land som Danmark.

 
  
MPphoto
 

  Gerard Batten (EFD).(EN) Hr. formand! Jeg og mine UKIP-kolleger afholdt os fra at stemme om ændringsforslagene til Guillaume-betænkningen om procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne, men det må ikke opfattes, som om vi er ligeglade.

Denne betænkning er en udvikling af den fælles indvandrings- og asylpolitik under Lissabontraktaten. Jeg ønsker ikke Lissabontraktaten og heller ikke en fælles indvandrings- og asylpolitik. Europas befolkning ønsker ikke en fælles indvandrings- og asylpolitik, og det er grunden til, at vi ikke fik lov til at afholde en folkeafstemning om Lissabontraktaten.

Jeg afholdt mig fra at stemme om ændringsforslagene, fordi det ville have været ensbetydende med at tilslutte sig eksisterende EU-lov og et pindehuggeri om at beslutte, hvilke småting der er værre end andre. Jeg overlader det til quislinge-medlemmerne hos de Konservative, Labour, Liberaldemokraterne og de Grønne at købslå om betingelserne for at overgive deres land. Jeg og mine UKIP-kolleger stemte nej til denne betænkning og nej til en fælles indvandrings- og asylpolitik.

 
  
  

Betænkning: Brian Simpson (A7-0329/2010)

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har været skyggeordfører på denne sag og kan derfor kun stemme for sammen med min gruppe. Det skyldes, at jeg mener, at det er et meget nyttigt værktøj for udviklingen af en sektor, der bliver en drivkraft bag europæisk økonomi.

Industrien flytter væk fra Europa; landbruget lider under store mangler, og samtidig er turisme et område, der bestemt indebærer muligheder for beskæftigelse, økonomisk udvikling og intelligent, inddragende og forenelig vækst. Det instrument, vi har vedtaget i dag, som muliggør mere moderne dataindsamling, -behandling og -overførsel end hidtil, vil bestemt styrke denne aktivitet. Derfor stemte ALDE-Gruppen og jeg for.

 
  
MPphoto
 

  Roberta Angelilli (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Siden december 2009 har turisme været anerkendt i traktaten og har derfor endelig fået et retsgrundlag for udvikling og støtte på europæisk niveau. Turisme er en stærk vækstdrivkraft for Europa. Vi har allerede bemærket, at turismeindustrien genererer over 5 % af BNP i EU, involverer næsten to mio. små og mellemstore virksomheder og bidrager til beskæftigelsen med over 12 %.

Vi skal have flere undersøgelser og mere sammenlignelige statistikker, for det kan bruges til at overvåge aktiviteter, foretage sammenligninger mellem medlemsstaterne, vise, hvordan EU's midler bruges, hjælpe til at udvikle god praksis og endelig vurdere og udvikle turismeprogrammer for kategorier af turister med et lavt budget.

 
  
MPphoto
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE).(ES) Hr. formand! 40 % af alle turistankomster sker til EU, der dermed stadig er verdens førende turistdestination. Den er derfor en økonomisk drivkraft for beskæftigelse og fremmer også integrationen af landdistrikter.

Men turisterne har ændret krav i de senere år. Derfor er jeg tilhænger af at skabe fælles rammer for en systematisk produktion af harmoniseret europæisk statistik om udbud og efterspørgsel i medlemsstaterne og af i givet fald at tilpasse retsrammerne, så de afspejler de nyeste tendenser såsom endagsture. Systematisk indsamling af information er et nødvendigt værktøj til at fastlægge effektive politikker og lette beslutningstagningen i den private sektor.

Jeg støttede også indførelsen af satellitregnskaber, fordi de bedre viser turismens indvirkning på økonomi og jobsituation og sætter os i stand til at fastlægge mere målrettede politikker for fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(GA) Hr. formand! Turismeindustrien har været meget vigtig for Europa og vil fortsat være det i fremtiden, især hvis vi vil skabe job, navnlig i fjerntliggende områder og landbrugsområder. Men den skal være baseret på planlægning, især planlægning baseret på de statistikker, vi har til rådighed.

(EN) Så hvis vi ønsker at have en ordentlig planlægning og at udvikle turismen, skal det være baseret på statistikker, der viser tendenserne vedrørende udlejning af boliger, endagsturister osv. På dette grundlag kan vi udvikle turismen, især så den ikke længere er sæsonbetonet, og tilskynde en aldrende befolkning at tage mere på ferie og også tilskynde unge til at gøre det. Ethvert fodboldhold har nu mindst en statistikker ansat og baserer sine planer på statistik, og det gælder også for turistindustrien.

– (GA) Jeg har med glæde stemt for denne betænkning.

 
  
  

Betænkning: Estelle Grelier (A7-0024/2011)

 
  
MPphoto
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE).(ES) Hr. formand! Forordning (EF) nr. 1288/2009 udvider de tekniske overgangsforanstaltninger, så de kan anvendes, indtil der vedtages permanente foranstaltninger.

Det er bedst for alle, hvis disse foranstaltninger bliver vedtaget endeligt og så hurtigt som muligt. I lyset af den kommende reform af den fælles fiskeripolitik skal foranstaltningerne ikke desto mindre vedtages, efter at der er fastlagt nogle nye retlige rammer.

Disse nye rammer er planlagt til 2013, og det er derfor nødvendigt at udvide gyldigheden af de tekniske overgangsforanstaltninger til den 31. december 2012, i betragtning af at den nuværende forordning bliver ophævet i 2011.

Derfor stemte jeg for dette initiativ.

 
  
MPphoto
 

  Jim Higgins (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg stemte for Grelier-betænkningen, men jeg stemte imod min gruppe i forbindelse med fire ændringsforslag – ændringsforslag 4, ændringsforslag 5CP, ændringsforslag 6 og ændringsforslag 3.

Ændringsforslag 4 er et ændringsforslag fra min kollega, Pat the Cope Gallagher, om at tillade anvendelsen af indfiltringsgarn, som irske fiskere bruger til kystfiskeri. Ellers risikerer vi at tvinge fiskerne længere ud i Nordatlanten, hvilket er upraktisk og meget usikkert. En 50-meter-båd på Atlanterhavet er noget helt andet end en 50-meter-båd i Middelhavet.

Jeg stemte for ændringsforslag 5CP med hensyn til maskestørrelser. Disse udgør også et stort problem for vores egne fiskere på vestkysten, som arbejder inden for blandet fiskeri med glashvarrer, havtasker og kulmuler. Det vil ikke få nogen skadelig indvirkning på torskebestandene, da der for øjeblikket er en meget lav bifangst af torsk.

Jeg stemte også for ændringsforslag 6 af Struan Stevenson vedrørende en afskaffelse af det skandaløse udsmid af kuller.

Sidst, men absolut ikke mindst støttede jeg ændringsforslag 3, som blev stillet af min portugisiske kollega, fru Patrão Neves, og som støtter portugisiske fiskere. Det har jeg ikke noget problem med.

 
  
  

Betænkning: João Ferreira (A7-0017/011)

 
  
MPphoto
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE).(ES) Hr. formand! Jeg begik en fejl i mit tidligere indlæg. Jeg talte om det forkerte emne på grund af et problem med oversættelsen, så jeg bytter om på mine indlæg og siger nu det, som jeg skulle have læst op tidligere.

Jeg stemte for de finansielle foranstaltninger, fordi det var nødvendigt at ændre forordningen for at tilpasse den til de aktuelle krav og til EU's funktionsmåde.

Jeg vil også gerne understrege, at forordningen indeholder planer om at udvide listen over organisationer, som er berettiget til finansiel bistand, og ajourføre listen over rådgivende organer. Den garanterer ligeledes ensartede vilkår for gennemførelse af foranstaltninger vedrørende kontrol og håndhævelse og for medlemsstaternes udgifter til gennemførelse af det kontrol- og håndhævelsessystem, der gælder den fælles fiskeripolitik, og i forbindelse med indsamling, forvaltning og anvendelse af grundlæggende data.

De finansielle foranstaltninger omfatter også de økonomiske aspekter ved fiskeri og akvakulturer og en reference til dataindsamling i forbindelse med miljøforanstaltninger.

Derfor stemte jeg for initiativet.

 
  
  

Betænkning: José Manuel Fernandes (A7-0087/2011)

 
  
MPphoto
 

  Ville Itälä (PPE).(FI) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen, men vi skal foregå med et godt eksempel og være meget omhyggelige, navnlig med hensyn til budgetdisciplinen.

Jeg vil gerne fortælle, hvorfor jeg stemte imod gruppen om ændringsforslag 8, som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har fremsat. Ordføreren nævner heri anvendelsen af uindfriede bevillinger i forbindelse med byggeprojekter. Det har været skik og brug her i mange år nu, men det er hverken åbent eller gennemsigtigt at finansiere byggeprojekter på denne måde. Vi skal anføre, hvilke byggeprojekter vi har lige på det tidspunkt, hvor budgettet planlægges, og vi skal ikke deltage i disse bevillingsoverførsler, som strider imod budgetdisciplinen. Derfor stemte jeg imod gruppens forslag på vegne af S&D-Gruppen vedrørende ændringsforslag 8.

 
  
MPphoto
 

  Morten Messerschmidt (EFD). – (DA) Hr. formand! Jeg stemte imod denne budgetbetænkning, men vil egentlig gerne rette en tak til de mange kolleger, desværre lidt for mange, som stemte for. Det gav nemlig et fantastisk billede af, hvad det er for en forskydning af virkelighedsopfattelsen, der eksisterer her i Parlamentet og her i EU's institutioner, i forhold til den omgivende verden med de mennesker, som vi rent faktisk laver regler for.

På en række områder har man, på trods af at vi har bedt medlemslande og andre institutioner om at skære ned, fordoblet udgifterne for Europa-Parlamentet selv og for EU's institutioner generelt. Det er bl.a. sket ved at indføre, at man nu skal have bygget et helt nyt museum til glorificering af den europæiske historie, de europæiske institutioner osv.

Jeg tror, at ufattelig mange mennesker ude i medlemslandene, hvor man nationalt oplever nedskæringer, undrer sig over, at deres repræsentanter i Europa-Parlamentet på en så skødesløs måde bare skalter og valter med pengene, endda midt i en finanskrise.

 
  
MPphoto
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE).(ES) Hr. formand! Hvis De ikke har noget imod det, vil jeg nævne noget, inden jeg afslutter. I mit foregående indlæg sagde jeg "på grund af et problem med oversættelsen". Det var ikke en hentydning til de fremragende oversættere her, men en fejl, jeg begik, da jeg læste teksten højt. Det er mig, der har begået en oversættelsesfejl, og det ville jeg gøre klart, fordi oversætterne på en eller anden måde altid får skylden.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Ja, tolkene har fortjent vores påskønnelse af det fremragende arbejde, de yder i både Parlamentet og udvalgene.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Jeg vil gerne sige et par ord om budgettet, indtægterne og udgifterne. I denne økonomiske situation og her i Parlamentet skal vi helt klart sikre, at udgifterne holdes under kontrol. Derfor stemte jeg noget andet end det, der var blevet anbefalet med hensyn til nogle aspekter.

Efter min mening skal vi være klar til at skære ned på f.eks. rejseomkostningerne, men hvis vi skærer ned på antallet af flyvninger, skal parlamentsmedlemmernes flybilletter kunne byttes. Undertiden er problemet, at disse billige flybilletter ikke kan byttes. Jeg selv skal med flere fly for at nå hertil. For at komme til Strasbourg skal man f.eks. med tre forskellige fly. Det er derfor vigtigt, at flybilletterne kan byttes. Nogle gange kan forslag om at foretage besparelser som disse ende med at koste mere, blot fordi de ikke er fleksible.

Vi er imidlertid nødt til at reducere omkostningerne, det står helt klart. Nogle omkostninger skal ses som investeringer, og efter min mening kan Parlamentet vise sig at være en god investering, som i fremtiden skaber merværdi – også økonomisk set – for EU og dets institutioner.

 
  
MPphoto
 

  Nicole Sinclaire (NI).(EN) Hr. formand! Det drejer sig hele tiden om at bruge penge, gør det ikke? Vi hører hele tiden om de 500 mio. borgere her i Parlamentet, men Parlamentet distancerer sig selv så meget som muligt fra dem.

I ændringsforslag 15 fastholdes det, at vederlag og tillæg for medlemmer ikke bør opdateres i 2012 for at gå foran med et godt eksempel, men 391 af vores kolleger stemte imod dette, fordi de tydeligvis ikke bekymrer sig om den gennemsnitlige EU-borger. Den gennemsnitlige løn i EU er 368 EUR om ugen, men nogle af vores kolleger – 60-70 af vores kolleger – indskriver sig altid om fredagen her i Strasbourg, hvor der ikke er nogen forhandlinger, for at få 304 EUR.

Hvad er det for et eksempel at sætte? Endnu et eksempel på spild af penge: Hvor mange milliarder skal Huset for Europæisk Historie koste for at sælge propaganda og fortælle, hvordan EU "reddede verden"?

 
  
  

Betænkning: Cătălin Sorin Ivan (A7-0050/2011)

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Hr. formand! Konsolideringen af demokratiet i EU kræver en konstant indsats for at opbygge et retfærdigt og gennemsigtigt miljø for både driften og finansieringen af de politiske partier på europæisk niveau. EU's borgere skal involvere sig mere i det politiske liv på EU-niveau, og det er derfor nødvendigt at skabe fordelagtige, motiverende betingelser for driften af de politiske partier. Dette skal ske for at undgå situationer, hvor f.eks. mindre end 20 % af de registrerede vælgere deltager i valg til Parlamentet, hvilket skete i mit land.

Jeg er enig i, at disse politiske partier skal have én fælles juridisk statut samt status som juridisk person, direkte baseret på EU's love og traktater. Hvad angår finansieringssystemet, er gennemsigtighed en uadskillelig del af gennemførelsen af værdier, og førsteprioriteten skal derfor være at opnå utvetydige finansieringsbetingelser.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I henhold til artikel 325 skal Kommissionen og medlemsstaterne beskytte EU's finansielle interesser og bekæmpe svig på områder, hvor dette ansvar deles mellem EU og medlemsstaterne. I henhold til artikel 325, stk. 5, aflægger Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne artikel.

Jeg er enig i, at vi skal foretage en nærmere vurdering af inddrivelsesniveauerne for de midler, der er blevet udbetalt unødigt til EU's medlemsstater, ved at indsamle specifikke data. En anden vigtig pointe, som med rette blev fremhævet af fru Ivan i hendes betænkning, er anvendelsen af bedre undersøgelsesmetoder vedrørende svig i medlemsstaterne. På den måde kan vi standardisere modforanstaltningerne i hele EU og fastslå, om der er begået lignende former for svig i andre lande. Derfor støttede jeg denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE).(EN) Hr. formand! Jeg stemte imod ændringsforslag 1, hvori det understreges, at der ikke skal tolereres nogen fejl. Efter min mening er det overordentlig vigtigt at skelne mellem svig og fejl. Ja, der skal ikke tolereres nogen fejl, og det skal retsforfølges, men i mange tilfælde er der tale om utilsigtede fejl. Selv om vi skal afdække alle fejl og sikre, at disse midler bliver inddrevet, er jeg ikke enig i, at der ikke skal tolereres nogen fejl, af den simple årsag, at jeg har arbejdet sammen med mange samfundsgrupper, frivillige grupper, leaderselskaber og partnerskabsselskaber og set, hvor frustrerede de rent ud sagt er over de utallige regler, revisionen af reglerne halvvejs eller tre fjerdedele gennem programmet og de forskellige fortolkninger af reglerne på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau – hvor alle overtrædelser anses for at være fejl. Selv om vi skal forblive årvågne med hensyn til svig, skal vi derfor også forenkle, forenkle, forenkle reglerne.

 
  
  

Betænkning: Marietta Giannakou (A7-0062/2011)

 
  
MPphoto
 

  Ville Itälä (PPE).(FI) Hr. formand! Jeg stemte for dette forslag, som er meget værdigt, da det drejer sig om, hvorvidt vi skal finansiere partier med skatteydernes penge. I en sag som denne er der selvfølgelig brug for klare regler, som er ens for alle.

Efter min mening skal partierne også have deres eget finansieringssystem, også selv om det er i lille målestok. I ændringsforslag 2 foreslog Gruppen for det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, at andelen af selvfinansiering skal udgøre blot 5 %. Efter min mening skal den udgøre mindst 10 %. Det er et meget lavt beløb, når man tager i betragtning, at der er tale om skatteydernes penge, og vi skal være meget omhyggelige i denne sag.

 
  
MPphoto
 

  Andrzej Grzyb (PPE).(PL) Hr. formand! Giannakou-betænkningen baner vejen for opfyldelsen af bestemmelserne i artikel 10, stk. 4, i EU-traktaten og artikel 244 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Parlamentet og Rådet bør arbejde sammen om at definere status for partier på europæisk niveau og deres fonde, og de bør fastlægge regler for finansiering af både partier og fonde. Det er imidlertid nødvendigt at henlede opmærksomheden på bestemmelserne i punkt 10 og 11 i betænkningen, som vedrører tværnationale listers fremtid ved valg til Parlamentet. Det er ganske vist blot et forslag for fremtiden, men for øjeblikket har det ikke borgernes opbakning. Det drejer sig især om medlemsstater, der har erfaring med nationale lister og har afskaffet dem. Et andet vigtigt spørgsmål er timingen af disse forslag – krisen og de foreslåede besparelser er også årsag til modvilje mod at gøre de europæiske institutioner større. Set fra vores synspunkt er muligheden for at gøre Parlamentet større i forbindelse med udvidelsen af EU gennem tiltrædelse af nye medlemsstater vigtigere end muligheden for at gøre det større på baggrund af nye lister.

 
  
MPphoto
 

  Morten Messerschmidt (EFD). – (DA) Hr. formand! Også jeg deler ønsket om klare regler for de europæiske partier, men jeg må grundlæggende sætte spørgsmålstegn ved, hvad udkommet af de europæiske partier egentlig er.

Det står i betænkningen, at det skal skabe en større forståelse blandt de europæiske borgere for EU's institutioner og samarbejdet på tværs af grænserne. Det, man kan konstatere, er imidlertid, at i takt med, at de europæiske partier vokser sig større, i takt med, at der bruges stadig flere penge både i partierne og i fondene og i alle mulige andre institutioner, der relaterer sig hertil, ja, i takt med det, så falder den europæiske befolknings opbakning til og forståelse for EU's institutioner.

Den seneste måling i Eurobarometer viste en historisk ringe tilslutning til EU blandt de europæiske befolkninger, så det virker ikke. Derfor stiller jeg det grundlæggende spørgsmål, om det virkelig giver mening, at man fortsætter med at spilde milliarder af euro på disse europæiske partier. Jeg tror det ikke, og derfor stemte jeg nej til denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Nicole Sinclaire (NI).(EN) Hr. formand! Jeg stemte imod denne betænkning. De kan beholde Deres 30 sølvmønter. Jeg slutter mig ikke til noget paneuropæisk parti. Jeg giver ikke køb på mine principper, sådan som nogle her i Parlamentet er villige til.

Det er ikke retfærdigt, at offentligheden endnu en gang skal bruge deres ressourcer til at finansiere politikere. Politikere skal finansieres privat via donationer osv., og dette skal reguleres kraftigt. Parlamentet fandt først for nylig ud af, hvordan politikere virkelig skal reguleres, men det kan aldrig blive rigtigt at finansiere politiske partier for et europæisk ideal. Jeg tilslutter mig aldrig et paneuropæisk parti. Jeg forsvarer mine principper, og De kan alle gå til helvede.

 
  
  

Betænkning: Sandra Kalniete (A7-0083/2011)

 
  
MPphoto
 

  Roberta Angelilli (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har stemt om tre initiativbetænkninger om akten for det indre marked, som er en vigtig mekanisme for vækst i den europæiske økonomi og selvfølgelig for jobskabelsen, med konkrete og direkte resultater både for de europæiske borgere og for små og mellemstore virksomheder.

Kommissionen har fremsat mange forslag, som hælder imod integration og liberalisering af de europæiske markeder, hvilket har resulteret i foranstaltninger til støtte for små og mellemstore virksomheder, og især har haft en virkning på innovationen og beskyttelsen af kreativiteten, forbedret effektiviteten og bæredygtigheden af både materielle og ikkematerielle netværk og infrastruktur.

Jeg håber, at vi vil konfrontere nogle af forhindringerne i forbindelse med denne strukturelle støtte til små og mellemstore virksomheder såsom de mange forskellige nationale love, herunder regler og skattesystemer, der fragmenterer markedet, hvilket resulterer i, at virksomhederne skal betale større udgifter til overholdelse af reglerne.

 
  
MPphoto
 

  Emma McClarkin (ECR).(EN) Hr. formand! I dag har vi stemt om de tre akter for det indre marked og deres hovedprioriteringer. Jeg håber, Kommissionen og Rådet har noteret sig disse. Vi skal sørge for at levere resultater for alle borgere, så den europæiske økonomi kan vokse, skabe job og konkurrere globalt. Vi skal sørge for, at EU-lovgivningen bliver gennemført over hele linjen for at reducere handelshindringerne, men også for, at vi ikke udarbejder EU-lovgivning, der øger byrden for vores virksomheder.

 
  
  

Betænkning: António Fernando Correia De Campos (A7-0072/2011)

 
  
MPphoto
 

  Ville Itälä (PPE).(FI) Hr. formand! Dette var en meget vigtig betænkning for at gå videre med det indre marked.

Når vi imidlertid taler om forbrugerbeskyttelse, var ændringsforslag 3 vigtigt i den forbindelse. Det handlede om, at minimumsharmonisering på forbrugerlovgivningsområdet skal prioriteres i forhold til fuldstændig harmonisering. Jeg stemte for dette ændringsforslag og imod anbefalingerne fra min gruppe, fordi jeg mener, at niveauerne for forbrugerbeskyttelse i f.eks. mit land er ekstremt høje. Hvis vi nu hurtigt bevæger os hen imod fuldstændig harmoniseret forbrugerbeskyttelse i hele EU, ved jeg, at standarderne i mit land vil blive sænket. Derfor mener jeg, at vi først kan nærme os denne harmoniserede standard for forbrugerbeskyttelse ved at fastlægge visse minimumsstandarder og derefter på baggrund heraf bevæge os hen imod en fuldstændig harmoniseret standard.

 
  
MPphoto
 

  Sergej Kozlík (ALDE). (SK) Hr. formand! Mængden af varer på EU's indre marked udgør 17 % af det globale marked for varer. Mængden af tjenester på EU's indre marked udgør 28 % af den globale handel med tjenester. Hvis denne helhed iværksættes i den rigtige retning, bør vi kunne opnå resultater i form af økonomisk vækst baseret på dynamikken af vores egne ressourcer. Dette gælder imidlertid kun baseret på den antagelse, at gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger, som jeg støttede, resulterer i, at de flaskehalse, der hindrer bevægeligheden for personer, kapital, varer og tjenester mellem de enkelte EU-lande, bliver fjernet, hvilket vil øge tilgængeligheden og pålideligheden af lån og banktjenester samt internethandelen.

Det vil kun ske, hvis et mere funktionelt indre marked åbner nye muligheder for implementering af produkter og aktiviteter fra EU og på EU's markeder. Hvis det sker, er det måske ikke urealistisk med et bidrag på 4 % til den økonomiske vækst i løbet af de kommende årtier.

 
  
MPphoto
 

  Morten Messerschmidt (EFD). – (DA) Hr. formand! Jeg deler synspunktet om, at det indre marked er en grundlæggende god idé, og at en bedre styring af det indre marked er fornuftig og i forbrugernes interesse. Men jeg undrer mig over, at de seks ændringsforslag, som jeg har stillet til denne betænkning, blev nedstemt med så overvældende et flertal. For hvad handlede det grundlæggende om? Ja, det handlede om, at man skal anvende en minimumsharmonisering i stedet for en totalharmonisering og dermed sikre, at de lande, som i forvejen har gode regler for forbrugerne, ikke bliver tvunget til at nedjustere forbrugerbeskyttelsesniveauet. Det handlede også om den helt unikke arbejdsmarkedsmodel, som man kender fra de nordiske lande, hvor det ikke er lovgivere, men arbejdsmarkedets parter, som vedtager lønforhold og vilkår for arbejdsmarkedet, ja, om at det er dem, der sætter reglerne, og at man skal fastholde og beskytte, ikke underminere den nordiske arbejdsmodel. Sådan to helt harmløse forslag, som jeg er overbevist om ville få markante flertal ved en afstemning blandt europæerne, bliver stemt ned i det her hus. Det er afslørende for den virkelighedsforskydning, der er kendetegnende ved medlemmerne her i Europa-Parlamentet.

 
  
  

Betænkning: Cristian Silviu Buşoi (A7-0071/2011)

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det indre marked er et værdifuldt instrument til økonomisk genopretning i EU, navnlig for jobskabelsen.

Betænkningerne vedrørende akten for det indre marked er generelt bidrag fra Parlamentet i den høringsproces, der startede med Kommissionens meddelelse "På vej mod en akt for et indre marked. 50 forslag til forbedring af vores arbejde, erhvervsliv og indbyrdes udvekslinger med henblik på en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne".

Efter min mening bør vi lægge mere vægt på de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, kampen mod forfalskninger og piratkopiering og stimulering af innovation og konkurrenceevne ved at løfte den bureaukratiske, administrative og lovgivningsmæssige byrde.

Jeg er imidlertid enig i den generelle struktur i betænkningen og især i de nævnte foranstaltninger, som har til formål at styrke e-handel og forenkle indkøbssystemet. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Licia Ronzulli (PPE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for denne beslutning, fordi jeg mener, den udgør endnu et skridt hen imod oprettelsen af et velfungerende, integreret europæisk indre marked. I dag er Europa en af de vigtigste økonomier i verden, men dets potentiale er stadig enormt, navnlig med hensyn til økonomisk vækst og øget beskæftigelse.

Små og mellemstore virksomheder er drivkraften og hovedaktørerne i den aktuelle økonomiske genopretning. Europa skal tilbyde dem bedre beskyttelse, lette deres adgang til kredit, reducere bureaukratiet og fremme udviklingen af e-handel. Kun på den måde vil vi kunne skabe en social økonomi baseret på vækst, konkurrenceevne og bæredygtighed.

Hvis vi giver EU et effektivt og innovativt indre marked i nutidens globaliserede verden, gør vi det til den ubestridte hovedaktør på den globale økonomiske scene.

 
  
MPphoto
 

  Pascal Canfin (Verts/ALE).(FR) Hr. formand! Jeg ønskede at forklare, hvorfor vi stemte for denne akt for det indre marked. Jeg mener, den er et skridt fremad. Det lykkedes Parlamentet at finde de rigtige kompromiser, som ikke udvander tekstens indhold, men i stedet lægger reelt pres på dem i Kommissionen, som ønsker, at det indre marked fortsætter med at have en helt fri markedstilgang uden sociale spørgsmål, skattespørgsmål eller miljøspørgsmål.

Jeg ville også blot forklare, at punkt 54, som omhandler offentlige tjenester, tjenester af almen interesse, er problematisk, og derfor stemte vi imod den del af dette punkt, hvori der – ideologisk, men i slørede vendinger – fortsat opfordres til yderligere liberalisering. Vi går i stedet ind for europæiske offentlige tjenester og for at sikre de europæiske rammer og lade det være op til de enkelte medlemsstater at fortsætte organiseringen af de offentlige tjenester, hvis de ønsker det, navnlig på territorialt niveau.

 
  
MPphoto
 

  Andrzej Grzyb (PPE).(PL) Hr. formand! Et indre marked uden udelukkelser, hverken af borgere eller af virksomheder – det er på en måde sådan, jeg kunne beskrive det centrale element i dagens forhandling om den nu godkendte betænkningspakke om akten for det indre marked. Det er med stor interesse og også med fornøjelse, at jeg gerne vil fremhæve de forslag, som skal gøre det lettere for især små og mellemstore virksomheder at fungere. Det er meget vigtigt for SMV'erne at have adgang til de offentlige indkøbsprocedurer. Meddelelsen om, at disse procedurer skal forenkles, og især at de finansielle barrierer for offentlige indkøb, som udelukker SMV'er, skal reduceres, og også at der skal tages hensyn til specifikke kendetegn ved det lokale marked i forbindelse med indkøb, fortjener særlig støtte.

Det skal ligeledes anerkendes, at SMV'erne forventer at få hjælp til at opnå adgang til markedet, de forventer administrative foranstaltninger, som vil gøre det lettere for dem at fungere, og de forventer også en løsning på patentområdet. Det er med stor interesse, at jeg personligt afventer hr. Barniers fremlæggelse af de 12 løftestænger for stimuleringen af det indre marked. Meddelelsen om, at den periode, hvor det er muligt at evaluere især innovative løsninger, som er forbundet med disse løftestænger, også vil blive relativt kort, er meget opmuntrende.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Sidonia Elżbieta Jędrzejewska (A7-0115/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig.(PT) Jeg går ind for denne betænkning, da jeg er enig i det beløb, der anbefales til reparation af de skader, som er forårsaget af oversvømmelserne i lande såsom Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien, i alt 182 388 893 EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støtter denne betænkning, som uden ændringer godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget 1/2011. Dette forslag til ændringsbudget vedrører anvendelsen af EU's Solidaritetsfond med et beløb på 182,4 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger for at afhjælpe følgerne af kraftige regnskyl i Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Kroatien og Rumænien. Jeg mener, at EU's Solidaritetsfond generelt bør anvendes så hurtigt som muligt efter en naturkatastrofe, og at ansøgninger om økonomisk støtte bør ske på en effektiv og hurtig måde, så det bliver muligt at yde hurtig finansiel bistand til lande, der er blevet ramt af naturkatastrofer.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg støttede betænkningen, fordi de medlemsstater, der var berørte af oversvømmelserne som følge af de kraftige regnskyl, forventer, at beløbet på 182,4 mio. EUR inkluderes. Det drejer sig om Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Kroatien og Rumænien. Ligesom ordføreren mener jeg, at det bør være muligt at anvende midler fra Solidaritetsfonden hurtigere og mere effektivt, end det er tilfældet i øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg kan tilslutte mig det justerede beløb til anvendelse fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF), eftersom den direkte skade forårsaget af naturkatastrofer i flere lande, nemlig Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien, overstiger den normale tærskel på 0,6 % af bruttonationalindkomsten, som gælder for anvendelse af EUSF. Jeg finder det også vigtigt, at EUSF anvendes så hurtigt som muligt efter en naturkatastrofe, og at alle relaterede organisatoriske, lovgivningsmæssige og administrative procedurer gennemføres hurtigt og effektivt. Jeg er derfor enig i Rådets fælles holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget for regnskabsåret 2011.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Kommissionen foreslår at ændre Kommissionens budget for 2011, således at der tilføres 182,4 mio. EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i forpligtelses- og betalingsbevillinger for at afhjælpe følgerne af oversvømmelserne forårsaget af de kraftige regnskyl i Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Kroatien og Rumænien. Dette forslag bør godkendes af Parlamentet på de betingelser, som ordføreren foreslår.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Den foreliggende betænkning vedrører Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2011 for indeværende år. Kommissionen er bemyndiget til at stille forslag til ændringsbudgetter i tilfælde af "uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder". Visse EU-medlemsstater har været ramt af naturkatastrofer, som har ødelagt forskellige infrastrukturer, og skaden beløber sig til ca. 5,5 mia. EUR og overstiger i nogle tilfælde tærsklen på 0,6 % af bruttonationalindkomsten. Denne situation udgør et grundlag for at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF), hvis formål udelukkende er at udbedre infrastruktur. Eftersom de nuværende budgetbevillinger er utilstrækkelige til at dække ansøgningerne, bifalder jeg dette ændringsbudget – Kommissionens første forslag til anvendelse af EUSF – som foreslår en forhøjelse af forpligtelses- og betalingsbevillingerne med 182 388 893 EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Dette ændringsbudget har til formål at efterkomme begæringen om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) til udbedring af skaden forårsaget af katastrofer, som berørte fem medlemsstater tillige med Kroatien i maj og juni 2010. Disse var "uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder" som defineret i finansforordningen, og denne procedure er derfor efter vores mening både begrundet og nødvendig.

Det beløb, der anvendes til støtte for disse lande – 182,4 mio. EUR – udgør kun ca. 3 % af den samlede skade, som vurderes til ca. 5 512,7 mio. EUR. EU's medlemsstater har i de senere år været hårdt ramt af et betragteligt antal katastrofer. I de første seks år af EUSF's levetid har Kommissionen modtaget 62 anmodninger om finansiel støtte fra 21 forskellige lande. Ca. en tredjedel af disse kunne betragtes som "større naturkatastrofer", ligesom det er tilfældet med fire af de anmodninger, vi behandler her i dag. EUSF er et vigtigt instrument til afhjælpning af den næsten altid betragtelige og langvarige virkning af katastrofer på mennesker, miljø og økonomi. Der skal imidlertid også være en tilsvarende forpligtelse til katastrofeforebyggelse, således at de henstillinger, der for nylig blev vedtaget af Parlamentet, føres ud i livet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Dette er en betænkning om forslag til ændringsbudget, som har til formål at efterkomme begæringen om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) til udbedring af skaden forårsaget af katastrofer, som berørte fem medlemsstater tillige med Kroatien i maj og juni 2010.

Disse var "uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder" som defineret i finansforordningen, og denne procedure er derfor efter vores opfattelse både begrundet og nødvendig. Det beløb, der anvendes til støtte for disse lande – 182,4 mio. EUR – udgør kun ca. 3 % af den samlede skade, som vurderes til ca. 5.512,7 mio. EUR.

EU's medlemsstater har i de senere år været hårdt ramt af et betragteligt antal katastrofer. I de første seks år af EUSF's levetid har Kommissionen modtaget 62 anmodninger om finansiel støtte fra 21 forskellige lande. Ca. en tredjedel af disse kunne betragtes som "større naturkatastrofer", ligesom det er tilfældet med fire af de anmodninger, vi behandler her i dag.

EUSF er et vigtigt instrument til afhjælpning af den næsten altid betragtelige og langvarige virkning af katastrofer på mennesker, miljø og økonomi. En forpligtelse til forebyggelse er også vigtig.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg bifaldt betænkningen og ordførerens forslag om at acceptere Rådets holdning til forslag til ændringsbudget 1/2011 uden at foretage ændringer, fordi der skal ydes finansiel bistand til disse lande, dvs. Polen, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Rumænien, uden yderligere forsinkelser.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – Jeg stemte for dette forslag fra Kommissionen om anvendelse af EUSF, der er baseret på punkt 26 i IIA af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren, som giver mulighed for en sådan anvendelse inden for et årligt loft på 1 mia. EUR. Betingelserne for at være støtteberettiget fra fonden er beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af EUSF. Det bør bemærkes, at fondens formål er at udbedre infrastrukturen og fungere som refinansieringsinstrument og ikke at yde erstatning for private skader. Dette er Kommissionens første forslag til anvendelse af EUSF for 2011.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig.(PT) Dette forslag til ændringsbudget giver mening i betragtning af formålet med de midler, der anvendes gennem Solidaritetsfonden til afhjælpning af følgerne af jordskred og alvorlig oversvømmelse som følge af kraftige regnskyl i Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Rumænien. Efter at have kontrolleret, at anmodningerne opfylder udvælgelseskriterierne i forordning (EF) nr. 2012/2002, foreslog Kommissionen anvendelse af 182,4 mio. EUR fra Solidaritetsfonden til udbedring af skaderne som følge af begivenhederne i disse lande. Jeg vil imidlertid gerne fremhæve forsinkelsen i anvendelsen af denne type støtte. Proceduren skal gøres mindre bureaukratisk og mere strømlinet, således at fremtidige katastrofesituationer imødegås i tide.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Under hensyntagen til at forslag til ændringsbudget nr. 1/2011 til det almindelige budget har til formål at anvende EU's Solidaritetsfond med 182,4 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger for at afhjælpe følgerne af oversvømmelserne på grund af de kraftige regnskyl i Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Kroatien og Rumænien, stemte jeg for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Naturkatastrofer er ikke længere sjældne i Europa. De allerseneste begivenheder, som f.eks. oversvømmelserne i 2010 i Polen, Slovakiet, Rumænien, Den Tjekkiske Republik og Ungarn, viser, at Solidaritetsfonden er af altafgørende betydning. Denne fond bruges ikke til at yde erstatning til private for materielle skader, men primært til genopbygning af infrastruktur. Den kan derfor betragtes som et passende refinansieringsinstrument. Navnlig i lande som Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien har der været omfattende katastrofer, og de direkte skader overstiger den sædvanlige tærskel på 0,6 % af bruttonationalindkomsten. Derfor har jeg stemt for dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig.(PT) Denne betænkning vedrører forslag til ændringsbudget nr. 1/2011 til det almindelige budget for 2011, hvis formål er at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med et beløb på 182,4 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger for at afhjælpe følgerne af oversvømmelserne på grund af de kraftige regnskyl i Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Kroatien og Rumænien. Det eneste formål med forslaget til ændringsbudget nr. 1/2011 er formelt at indarbejde denne budgetændring i budgettet for 2011. Begrundelserne retfærdiggør fuldt ud dette ændringsbudget, og jeg stemte derfor for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for dette forslag til ændringsbudget, som havde til formål at efterkomme begæringen om anvendelse af 182,4 mio. EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til forpligtelses- og betalingsbevillinger for at afhjælpe konsekvenserne af oversvømmelserne som følge af de kraftige regnskyl i Polen, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Kroatien og Rumænien.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vi har undladt at stemme. Betænkningen vedrører en overførsel af betalinger for anvendelse af EU's Solidaritetsfond til oversvømmelser i Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien i 2011. Vi er enige i det presserende behov for at anvende midlerne, men ikke ved hjælp af den foreslåede finansieringsmetode (via en "negativ reserve").

 
  
  

Betænkning: Reimer Böge (A7-0114/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg er for denne betænkning, der har til formål at yde EU-bistand fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien efter oversvømmelserne i maj og juni 2010, der ramte disse områder og deres befolkninger. EU skal fortsætte med at være en organisation, der udviser solidaritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg tilsluttede mig denne betænkning om tildeling af finansiel støtte fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien. Den interinstitutionelle aftale gør det muligt at mobilisere støtte inden for et årligt budget på 1 mia. EUR. Jeg mener generelt, at EU's Solidaritetsfond skal anvendes så hurtigt som muligt efter en naturkatastrofe, og at ansøgninger om finansiel støtte skal behandles effektivt og handlekraftigt, så det er muligt omgående at yde finansiel støtte til lande, der har været udsat for naturkatastrofer.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig.(PT) Formålet med Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) er at yde hurtig, effektiv og fleksibel bistand til befolkningen i en medlemsstat eller et land, der forhandler om tiltrædelse, i tilfælde af en større naturkatastrofe.

Denne fond supplerer medlemsstaternes offentlige midler i nødstilfælde, især hvad angår presserende reparationer af infrastruktur, midlertidig indkvartering og nødhjælp med henblik på at dække befolkningens akutte behov samt oprydning i de områder, der er ramt af katastrofen. Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien blev ramt af skybrud i 2010, hvilket forårsagede alvorlige oversvømmelser med kæmpe tab i disse lande. Som følge af katastroferne bad de pågældende lande om støtte fra EUSF. Eftersom støttekriterierne i den relevante forordning var opfyldt, blev anvendelsen af EUSF godkendt med henblik på at lindre smerten, lidelserne og tabene for de mennesker, der blev ramt af de ovennævnte katastrofer. Af de førnævnte grunde støttede jeg denne afgørelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (ECR), skriftlig.(PL) De oversvømmelser, der ramte landene i den østlige del af EU sidste år, forårsagede enorm materiel skade i praktisk talt alle regioner. Mange af dem kæmper fortsat med oversvømmelsernes tragiske følger. Mange mennesker venter stadig på den lovede, finansielle bistand fra myndighederne. De alvorlige skader har hovedsagligt ramt landbruget, infrastrukturen, transportnettet og kulturarvssteder. Mange mennesker har lidt og har i mange tilfælde mistet alt, hvad de ejer. Alene i Polen er de direkte tab anslået til næsten 3 mia. EUR. Dette beløb ligger langt over tærsklen for at tage Solidaritetsfonden i brug. En lignende situation findes i de andre lande, der søger om støtte fra fonden. Hvis EU-midlerne i den interinstitutionelle aftale aktiveres, vil det medføre en betydelig lettelse for de områder, der er værst ramt af katastrofen, idet det vil være muligt at udføre arbejder, der kan udbedre skaderne efter naturkatastrofen. Jeg støtter i høj grad en anvendelse af Solidaritetsfonden.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. (CS) Jeg glæder mig over Europa-Parlamentets beslutning om at frigive midler fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til de centraleuropæiske stater, der blev ramt af oversvømmelserne sidste år. Hvad angår Den Tjekkiske Republik, er der et beløb på 125 mio. CZK til at dække nogle af skaderne efter oversvømmelserne i det nordlige Moravien i maj og juni sidste år. Da det samlede skadesomfang blev anslået til 5 mia. CZK, hvilket er under 0,6 % af den tjekkiske BNI, var der ikke tale om en "alvorlig naturkatastrofe" ifølge EU-lovgivningen, som ville have sikret støtten fra Solidaritetsfonden. Det var derfor nødvendigt at anmode om en dispensation for Den Tjekkiske Republik på grundlag af det faktum, at vores land blev ramt af den samme naturkatastrofe som nabolandet Polen, hvor følgerne var mere ødelæggende. I Europa-Parlamentets oprindelige beslutningsudkast var kun Polen nævnt som et ramt land, og det var først, efter at jeg påpegede, at oversvømmelserne også havde ramt andre stater, at udkastet blev udvidet til at omfatte hele den centraleuropæiske region. Jeg er glad for, at den tjekkiske regering efter den indledende slaphed og tøven skred til handling og formåede at indsende en ansøgning om finansiel støtte fra Solidaritetsfonden inden for den angivne tidsfrist, hvilket nu utvivlsomt vil vise sig at være meget nyttigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig.(PT) I lyset af de betydelige skader forårsaget af denne store naturkatastrofe, der især har skadet privat ejendom, transportnet og kulturarvssteder, og eftersom de anslåede, direkte skader i alle disse lande i alt overstiger den normale tærskel for at anvende Solidaritetsfonden, nemlig 0,6 % af BNI, er jeg enig i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til fordel for Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig.(PT) Jeg stemte for at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til fordel for Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien som følge af de alvorlige oversvømmelser, der ramte disse lande i maj og juni 2010. Jeg vil gerne opfordre Rådet til omgående at fortsætte sin gennemgang af den forordning om Solidaritetsfonden, der er vedtaget af Europa-Parlamentet, så fonden bliver hurtigere og mere effektiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig.(PT) Det er berettiget at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til fordel for Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien på grund af de skybrud og oversvømmelser, der ramte disse lande, og de alvorlige skader, der opstod. Den støtte, som denne afgørelse fik fra flertallet i det pågældende udvalg, viser, at den er meget bred. Jeg beklager de lidelser, som folk har haft, og jeg håber, at anvendelsen af fonden vil lindre lidelserne og hjælpe med en hurtigere og mere effektiv genopbygning i de værst ramte områder.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig.(PT) I maj og juni 2010 blev Central- og Østeuropa ramt af en hård storm med enorme skader til følge i visse medlemsstater, især fordi den offentlige infrastruktur, landbrug, veje og jernbanenet samt offentlige og private værdier blev ødelagt. Oversvømmelserne i Polen ramte næsten hele landet med skader for mere end 0,85 % af BNI. I Slovakiet efterlod stormen nogle områder under vand og skabte jordskred og oversvømmelser, der førte til skader for op til 0,89 % af BNI. I Ungarn løber skaderne op i 0,73 % af BNI. I Rumænien anslås de til over 875 mio. EUR eller 0,67 % af BNI. I Kroatien overstiger de 153 mio.(0,6 % af BNI), og i Den Tjekkiske Republik er summen 204 mio.EUR (0,6 % af BNI). Situationen kræver, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond bliver anvendt, og den har ført til, at det første ændringsbudget for 2011 blev godkendt. Eftersom det er inkluderet i forslaget til det allerede godkendte ændringsbudget, og Regionaludviklingsudvalgets holdning taget i betragtning, er jeg således enig i ordførerens indstilling til at anvende 182 388 893 EUR til at hjælpe med at reparere den offentlige infrastruktur, der blev ødelagt af stormene i de ovennævnte medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Meningen med betænkningen er, at der bakkes op om anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) for at støtte de seks lande Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien. Disse lande blev ramt af voldsomme regnskyl og, i nogle tilfælde, omfattende oversvømmelser, jord- og mudderskred i et omfang, der aldrig tidligere er set. I fire lande, nemlig Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien, kan katastroferne betegnes som "større naturkatastrofer" i henhold til definitionen i EUSF-forordningen. Med andre ord anslås skaderne til at overstige 0,6 % af deres bruttonationalindkomst. Vi anser anvendelsen af denne støtte for at være vigtig og nødvendig, og derfor stemte vi for denne betænkning.

Endnu en gang skal vi gøre opmærksom på de alt for store forsinkelser mellem tidspunktet for katastrofen, beslutningen om at anvende EUSF og den faktiske ydelse af EU-støtte til de ramte medlemsstater og områder. Katastroferne i maj og juni 2010. Parlamentet har først lige godkendt anvendelsen af EUSF, næsten et år efter. Nu kommer andre proceduremæssige krav til at forsinke, at pengene kommer til rette sted endnu mere. Derfor er vi fortalere for en tilpasning af reglerne for denne fond, så anvendelsen af den bliver mere fleksibel og rettidig.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte for betænkningen om godkendelse af anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til støtte af seks lande, nemlig Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien.

Disse lande blev ramt af styrtregn – i visse tilfælde i hidtil uset omfang – omfattende oversvømmelser, jordskred og mudderskred. I fire lande – Polen, Slovakiet, Ungarn og Rumænien – kvalificeres katastroferne som "større naturkatastrofer" i henhold til definitionen i EUSF-forordningen, med andre ord vurderes skaden til 0,6 % af landenes BNI.

Vi mener, at anvendelsen af støtten er vigtig og nødvendig, og vi stemte derfor for betænkningen.

Vi skal dog rette opmærksomheden mod de lange tidsrum mellem tidspunktet for katastrofen, beslutningen om at anvende EUSF og den reelle udbetaling af EU-støtte til de ramte medlemsstater og regioner. Det skal bemærkes, at katastroferne fandt sted i maj og juni 2010. Parlamentet har først lige godkendt anvendelsen af EUSF, næsten et år senere. Nu vil andre proceduremæssige krav forsinke pengenes ankomst til deres destination yderligere.

Derfor gør vi os til fortalere for behovet for at tilpasse reglerne for anvendelse af fonden, således at anvendelsen heraf bliver mere fleksibel og hurtigere.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. (SK) Oversvømmelserne i 2010 ramte store områder i flere centraleuropæiske lande. Naturkatastroferne ramte hovedsagelig Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien. Indbyggerne i disse områder kan ikke selv håndtere konsekvenserne af oversvømmelserne. De kan ikke afbøde konsekvenserne med deres egne ressourcer, fordi budgetterne i de enkelte stater er bebyrdede af den økonomiske og finansielle krise. Kommissionen foreslår dog at anvende EU's Solidaritetsfond til fordel for de ramte lande. Alle de nævnte lande anmodede om bistand fra fonden, efter at de i forårs- og sommermånederne sidste år blev ramt og lammet af jordskred, flodbølger og stort set vedvarende nedbør.

Naturens kræfter gjorde således omfattende skade i de ramte områder på både den offentlige og den private infrastruktur samt vej- og jernbanetransporten, mens landbruget også blev ramt. Der skete endvidere betydelige skader på ejendom, beboelsesejendomme og kulturmonumenter. Det er derfor passende at give de ramte europæiske stater den nødvendige finansielle bistand, således at de kan håndtere konsekvenserne af naturkatastroferne og vende tilbage til et normalt liv så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg er enig i dokumentet, da Kommissionen i sit forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (KOM(2011)0010) har underrettet Parlamentet om, at det på baggrund af anmodninger fra Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien og kandidatlandet Kroatien om støtte med henvisning til oversvømmelserne i maj, juni og juli 2010 foreslår EU's Solidaritetsfond anvendt. For at undgå unødig forsinkelse i forbindelse med godkendelsen af denne foranstaltning, som Budgetudvalget agter at vedtage hurtigst muligt, skal det bemærkes, at Regionaludviklingsudvalget ikke har nogen indsigelser imod, at EU's Solidaritetsfond anvendes til at udbetale 182 388 893 EUR til de berørte lande som foreslået af Kommissionen og i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 og Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002.

 
  
MPphoto
 
 

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. (RO) Solidaritetsfonden er et instrument med afgørende betydning for EU. Ud over fondens finansielle betydning er den også et udtryk for europæisk solidaritet. Rådet har imidlertid lige vist os, at solidariteten gradvist mindskes. I øjeblikket tvinger Rådet os – for at hjælpe borgere, der allerede har lidt så meget under sidste års oversvømmelser – til at skære midler fra meget vigtige programmer.

Derudover ser vi, hvis vi ser på, hvilke medlemsstater, der i Rådet på nuværende tidspunkt blokerer for "nye penge" til at dække fondens behov, at det er dem, der har nydt godt af store summer i de foregående år.

Unionen er baseret på solidaritet. Uden det kunne vi ikke have formet det Europa, vi har i dag, og vi vil heller ikke kunne forme morgendagens Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Edvard Kožušník (ECR), skriftlig. (CS) I modsætning til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mener jeg, at Solidaritetsfonden, hvis ressourcer skal dække skader forårsaget af naturkatastrofer, er et reelt udtryk for europæisk solidaritet. Jeg er meget tilfreds med, at betænkningen også foreslår tildeling af ressourcer, der skal dække oversvømmelsesskader på offentlig ejendom i Tjekkiet. Det gælder specifikt i Nordmoravien, som i maj sidste år blev ramt af samme flodbølge, der forårsagede skader i hele den centraleuropæiske region. Jeg bifalder, at Tjekkiet har modtaget midler fra Solidaritetsfonden for at dække skader, så meget desto mere fordi de omgivende lande i højere grad blev ramt af flodbølgen end Tjekkiet.

Kompensationen til Tjekkiet blev dog ikke ikke glemt i forbindelse med den europæiske solidaritet. Jeg vil også gerne takke hr. Březina og hr. Tošenovský, sammen med hvem jeg med succes pressede på for at få Tjekkiet inddraget i gruppen af lande, der skulle modtage kompensation fra Solidaritetsfonden i forbindelse med flodbølgen. Jeg vil endvidere rette en særlig tak til Parlamentets formand, hr. Buzek, for at have besøgt de ramte områder i Moravien sammen med os og for personligt at have bakket op om støtten til Tjekkiet.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig.(PL) 2010 var præget af katastrofale oversvømmelser i mange lande i Europa, hvor Polen blev ramt af to oversvømmelser. Vi bør bifalde den solidaritet, som EU har givet udtryk for ved at afbøde konsekvenserne af oversvømmelserne og de tiltag, der er taget for at afhjælpe den forfærdelige situation for de ramte – folk, som har mistet en stor del af og i mange tilfælde alle deres materielle ejendele, lidt sundhedsmæssige skader og endda mistet deres pårørende.

Som led i støtten til tanken om solidaritet i forbindelse med krisetider og lidelser er der brug for overvejelser om, hvordan oversvømmelser kan forhindres. Vejen frem er forvaltning af vandressourcer, dvs. regulering af floder, opførelse af bassiner osv. Vi bør rette en langt større del af midlerne til miljøformål i Samhørighedsfonden mod forebyggelse af oversvømmelser. Ved at støtte Böge-betænkningen opfordrer jeg til støtte for forslaget om flere midler i budgettet efter 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig.(PL) Jeg er meget glad for, at der træffes så konstruktive beslutninger i Parlamentet. De medlemmer, der kommer fra de regioner, som blev ramt af oversvømmelserne, har arbejdet hårdt for at sikre støtte fra Unionen, og, som vi ved, har vejen til denne succes ikke været nem. Tildelingen af 182,4 mio. EUR som kompensation for følgerne af sidste års oversvømmelser er ekstremt vigtig, ikke kun for de regioner, der blev ramt af naturkatastrofen, men også for indbyggerne.

Polen og Podkarpacie-regionen er et område, der i særlig grad har lidt under katastrofen, og jeg håber, at de økonomiske midler, der stilles til rådighed til genopbygningen af infrastrukturen vil blive brugt på en effektiv måde. Parlamentets beslutning i dag er endelig og indleder proceduren for tildeling af EU-midler, og jeg stemte derfor for beslutningen om anvendelse af EU's Solidaritetsfond i forbindelse med oversvømmelser i 2010 i Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. På baggrund af anmodninger fra Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien og kandidatlandet Kroatien om støtte med henvisning til oversvømmelserne i maj, juni og juli 2010 foreslår den EU's Solidaritetsfond anvendt.

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med dagens afstemning til fordel for godkendelsen af anvendelsen af EU's Solidaritetsfond til støtte til Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Kroatien i forbindelse med oversvømmelserne i disse lande sidste år.

Selv om der fortsat er uenighed mellem Parlamentet og Rådet om den tekniske procedure for opnåelsen af de 182,4 mio. EUR, der er brug for for at kompensere medlemsstaterne for skader, har Europa igen demonstreret sin solidaritet med borgerne. Jeg er enig i anvendelsen af budgetoverskuddet fra 2010 til dækning af de "negative reserver", der er anvendt for at finde de nødvendige midler. Denne reserve er da også en "regnskabsmetode", der bør anvendes til eventuelle nødsituationer, der måtte opstå i indeværende regnskabsår.

 
  
MPphoto
 
 

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. (RO) Solidaritet er hovedtrækket i EU. På grundlag af denne solidaritet mener jeg, at betænkningen om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i forbindelse med de oversvømmelser, der ramte Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Kroatien og Rumænien i 2010, er rettidig og nødvendig. Denne solidaritet vil blive så meget desto mere nødvendig, da klimaændringer fortsat udløser katastrofer i hele Europa. I denne henseende skal der udformes strategier, der også bidrager til at nedbringe mængden af drivhusgasemissioner.

EU's indsats skal kanaliseres mod en konsolidering af medlemsstaternes tiltag for at forebygge og mindske konsekvenserne af de voldsomme oversvømmelser i Europa, der er blevet stadig hyppigere. En prioritet på nuværende tidspunkt må være, at medlemsstaterne vurderer de aktiviteter, der øger risikoen for oversvømmelser, og øger responstiden, mobiliteten og fleksibiliteten i forbindelse med indgrebene. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne understrege, hvor vigtigt det er, at borgerne informeres om og deltager i aktioner og planer for forvaltning i forbindelse med oversvømmelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Dette solidaritetsinstrument er blevet anvendt førhen – specifikt i mit land med støtten til Madeira efter de store nedbørsmængder der i februar 2010 – og det giver nu mening at anvende det til at afbøde de konsekvenser, som naturkatastrofer altid har på befolkningen i de lande, som de rammer.

 
  
MPphoto
 
 

  Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. (HU) Sidste års intense nedbørsmængder forårsagede en katastrofal situation i de centraleuropæiske lande. Floder, der løb over deres bredder, oversvømmede gader og hjem. Folk blev fattige, og mange af dem mistede næsten alt. Derfor var en hurtig vurdering af situationen og hurtig bistand afgørende på det pågældende tidspunkt. Slovakiet, Ungarn, Polen, Tjekkiet, Kroatien og Rumænien anmodede alle om støtte fra EU for at kunne hjælpe de nødstedte ved at trække på Solidaritetsfonden. Jeg er meget glad for at se, at Parlamentet også har anerkendt situationen og også har til hensigt at hjælpe disse lande. Derfor mener jeg, at det er meget vigtigt at støtte forslaget til afgørelse, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at give udtryk for min taknemmelighed over for alle dem, der udtrykte deres solidaritet med mine centraleuropæiske medborgere på daværende tidspunkt. Tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Efter de voldsomme nedbørsmængder i august 2010, som fik floder til at løbe over deres bredder og tvang folk til at forlade deres hjem, anmodede Tjekkiet om støtte fra Solidaritetsfonden i oktober 2010. Loftet på 0,6 % af BNI var ikke overskredet, men størstedelen af befolkningen led under konsekvenserne, og regionens økonomi var på randen af et kollaps. Vigtige områder som turisme og industri var alvorligt skadet. Støtten vil dække en del af omkostningerne ved de omgående foranstaltninger, der var nødvendige for at genopbygge skadet infrastruktur. Jeg støtter derfor forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) Sidste sommer blev størstedelen af Rumæniens territorium ramt af voldsomme oversvømmelser og jordskred. Skaden blev vurderet til næsten 900 mio. EUR, hvilket svarer til næsten 0,7 % af Rumæniens BNP. Jeg hilser støtten fra Solidaritetsfonden velkommen, og den vil bidrage til både at afbøde konsekvenserne af katastrofen og forhindre lignende hændelser i at forekomme. Solidaritetsfonden er et af de specifikke eksempler, som kan vise vores borgere betydningen af fælles foranstaltninger på EU-niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Kommissionen foreslår at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til støtte af Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Kroatien og Rumænien i henhold til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA). IIA giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR. Sideløbende med forslaget om at anvende Solidaritetsfonden til fordel for Polen, Slovakiet, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Kroatien og Rumænien har Kommissionen forelagt et forslag til ændringsbudget (A7-0115/2011). Det fremgår af betænkningen, at alle ansøgninger opfylder kriterierne for støtteberettigelse i forordning (EF) nr. 2012/2002. Jeg stemte derfor for anvendelsen af Solidaritetsfonden for et beløb af 105 567 155 EUR for Polen, 20 430 841 EUR for Slovakiet, 22 485 772 EUR for Ungarn, 5 111 401 EUR for Tjekkiet, 3 825 983 EUR for Kroatien og 24 967 741 EUR for Rumænien, i alt 182 388 893 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) De direkte udgifter til de oversvømmelser, der ramte Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Kroatien og Rumænien i 2010, beløber sig til 5 512 719 662 EUR. Jeg stemte for betænkningen med henblik på godkendelse af anvendelsen af 182,4 mio. EUR fra EU's Solidaritetsfond til støtte i forbindelse med disse oversvømmelser. Jeg var uenig i den finansieringskilde, som Rådets stillede forslag om, nemlig en "negativ reserve". Jeg stemte imidlertid for Rådets forslag, da jeg mener, at de borgere, som blev ofre for oversvømmelserne, ikke må blive ofre for en interinstitutionel kamp mellem medlemsstaterne og Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Det handler om anmodningerne fra Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien og Kroatien (som kandidatland) om støtte til håndtering af de betydelige skader forårsaget af de katastrofale oversvømmelser i de pågældende lande i maj, juni og juli 2010. Eftersom alle anmodninger opfylder kriterierne for støtteberettigelse i forordning (EF) nr. 2012/2002, stemte jeg for forslaget om at anvende EU's Solidaritetsfond til at udbetale 182 388 893 EUR til de berørte lande med forventning om, at støtten vil bidrage til at fremskynde genopbygningen af de ramte områder og afhjælpe befolkningernes lidelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE) , skriftlig. (CS) Jeg stemte med glæde for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om frigivelse af midler fra EU's Solidaritetsfond til Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Kroatien og Rumænien. Alle disse stater blev sidste år ramt af kraftige oversvømmelser som følge af voldsom regn, der forårsagede jordskred og betydelige tab af menneskeliv samt skader på beboelsesejendomme, virksomheder, landbrugsområder, vej- og jernbanenet og anden infrastruktur. Selv om beløbet for den foreslåede støtte kun udgør en lille procentdel af de samlede kvantificerede skader for de fleste landes vedkommende, er der stadig tale om betydelig støtte, der i alt beløber sig til 182 mio. EUR. Jeg vil gerne påpege, at EU etablerede Solidaritetsfonden for at støtte indbyggerne i regioner, der rammes af naturkatastrofer. Jeg vil gerne takke medlemmerne for at støtte betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for betænkningen. Kommissionen foreslår at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til støtte af Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Kroatien og Rumænien i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA). IIA giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR. Sideløbende med forslaget om at anvende Solidaritetsfonden til fordel for Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Kroatien og Rumænien har Kommissionen forelagt et forslag til ændringsbudget (FÆB nr. 1/2011 af 14. januar 2011) med henblik på at opføre de tilsvarende forpligtelses- og betalingsbevillinger på 2011-budgettet, således som der er skabt mulighed for i punkt 26 i IIA.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for teksten, fordi vi skal anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til fordel for de lande i Central- og Østeuropa, som blev ramt af oversvømmelserne i 2010.

Lande som Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet, Kroatien og Rumænien havde enorme udgifter efter de voldsomme nedbørsmængder i den periode, som forårsagede alvorlige skader på deres infrastruktur. Polen alene blev f.eks. ramt af to på hinanden følgende oversvømmelser af landets store floder i maj og juni 2010, som forårsagede alvorlige skader på landbrug, transportnet og kulturarvssteder, med samlede skader for et beløb på næsten 3 mia. EUR. Prioriteten er nu at genopbygge de regioner, der i størst omfang blev ramt af de tragiske begivenheder sidste år, hvilket vil gøre det muligt for dem at genstarte deres produktionssystemer uden yderligere forsinkelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. (CS) Oversvømmelserne i 2010 ramte flere europæiske lande i forskelligt omfang. I Tjekkiet var oversvømmelserne f.eks. mindre i areal, men konsekvenserne var, ligesom i Polen, virkelig ødelæggende for landet. Jeg støttede derfor frigivelsen af midler på grundlag af muligheden i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 for sådanne ekstraordinære situationer. Jeg stemte for betænkningen, herunder frigivelsen af midler til Tjekkiet og Kroatien, som er lignende tilfælde.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig.(PL) Jeg støttede anvendelsen af EU's Solidaritetsfond i henhold til punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. Det er ekstremt vigtigt, at EU støtter de lande, der har lidt under konsekvenserne af naturkatastrofer. Tabene som følge af katastrofen overstiger 2,9 mia. EUR. EU's finansielle støtte vil bidrage til genopbygningen af den offentlige infrastruktur, der blev beskadiget af katastrofen, nemlig vandledninger, kloaksystemer, veje og broer. Der er gået næsten et år siden oversvømmelserne. Hjælpen er stadig afgørende. Den bør mobiliseres hurtigere. Til dette formål bør procedurerne for tildeling af finansiel støtte fra Solidaritetsfonden afkortes.

 
  
  

Henstilling: Luis Manuel Capoulos Santos (A7-0056/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg støtter betænkningen, da den fremmer ansvarligt fiskeri i Comorernes fiskerizone efter princippet om ikkediskrimination af de forskellige flåder, der fisker i Comorernes fiskerizone, og samtidig fremmer en dialog om de nødvendige reformer. Jeg støtter også betænkningen, fordi den er et fremskridt i forhold til den tidligere aftale, da det fastlægges, at gennemførelsen af protokollen skal suspenderes i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser. Da målet med protokollen er at styrke partnerskab og samarbejde i fiskerisektoren gennem anvendelse af alle tilgængelige finansielle instrumenter, vil jeg dog gøre opmærksom på det presserende behov for rammer, der fremmer øget investering i sektoren og optimering af ikkeindustrielle fiskerioperationer.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig.(RO) Jeg støttede betænkningen, da den er et udtryk for et forpligtende løfte om at fremme forsvarligt og bæredygtigt fiskeri, uanset hvor EU-fiskerfartøjer opererer, på basis af en grundig vurdering af de til rådighed værende fiskebestande, samt at forvisse sig om, at de fiskerimuligheder, der skal udnyttes, er blevet godkendt på grundlag af pålidelige videnskabelige udtalelser, og at der på ingen måde er risiko for at opbruge de lokale fiskebestande. Unionen Comorerne vurderes som et af de fattigste udviklingslande med en økonomi, der i vid udstrækning afhænger af udenlandsk støtte og teknisk bistand. De brugbare fiskebestande i Unionen Comorerne, som hovedsagelig består af store pelagiske fisk, skønnes at være på 33 000 t om året, samtidig med at de lokale fiskere årligt kun fanger op mod 16 000 t, som aftages fuldt ud af det lokale marked. Hovedformålet med den nye protokol er at fastlægge, hvilke fiskerimuligheder der kan tilbydes EU-fartøjer for adgangsret og sektorstøtte, samt at fortsætte samarbejdet mellem EU og Unionen Comorerne med henblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne i den comoriske fiskerizone i begge parters interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler mellem EU og tredjelande, såkaldte "fiskeripartnerskabsaftaler", er almindelig praksis i forbindelse med den fælles fiskeripolitik. Jeg stemte for, fordi jeg mener, at den nye protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Unionen Comorerne også er i begge parters interesse. På den ene side forbedrer den EU-fartøjernes fiskerimuligheder i den comoriske fiskerizone, da der på ingen måde er risiko for at opbruge de lokale fiskebestande. På den anden side yder EU sektorstøtte til udvikling af fiskeripolitikken i Comorerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg er enig i forslaget til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne. Jeg opfatter protokollen som positiv, da den fremmer forsvarligt og bæredygtigt fiskeri i comoriske territorielle farvande og tjener begge parters interesser, da den tilbyder EU-fartøjer fiskerimuligheder mod betydelig sektorstøtte til samfundet i ønationen Comorerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for henstillingen om fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne, da parterne forpligter sig til at fremme bæredygtigt og ansvarligt fiskeri i Comorernes fiskerizone, og eftersom den indeholder en suspensionsklausul i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser i Unionen Comorerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Den nuværende protokol til den gældende fiskeriaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne, der er en af mange fiskeripartnerskabsaftaler, som EU har undertegnet, udløb den 31. december 2010. Den nye protokol vil blive indgået for en periode på tre år (2011-2013), der indledes med ikrafttrædelsen af Rådets afgørelse om foreløbig anvendelse af protokollen og efter den gældende protokols udløb. Formålet med forslaget til afgørelse er at fastlægge EU-fartøjernes fiskerimuligheder på grundlag af de tilgængelige bestande samt den finansielle modydelse for adgangsret og sektorstøtte.

Den nye protokol er i begge parters interesse og sigter mod at styrke fiskerisamarbejdet gennem anvendelse af de tilgængelige finansielle instrumenter. Der har været et behov for at skabe rammer, der fremmer udvikling af investeringer i sektoren, og for at optimere ikkeindustrielle fiskerioperationer. Som ordføreren mener jeg, at Parlamentet skal have mulighed for nøje at overvåge den måde, hvorpå aftalen udvikler sig og overholdes, og det er Kommissionens ansvar at sikre, at det kan gøre det.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig.(PT) Betænkningen fokuserer på et forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af vilkårene for EU-fiskerifartøjers fiskeriaktiviteter i Unionen Comorernes farvande. Gennem årene har EU indgået fiskeripartnerskabsaftaler med en række lande og til gengæld ydet finansiel støtte, der grundlæggende skulle støtte nationale fiskeripolitikker, navnlig med henblik på at beskytte bestandene. Med Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet påtaget sig øget ansvar på området, og vi skal nu godkende nye fiskeriaftaler. Eftersom protokollen mellem EU og Unionen Comorerne udløb den 31. december 2010, haster det med at forny den. Forslaget er i begge parters interesse, hvilket ordføreren forklarer på en meget fornuftig måde, og derfor stemte jeg for forslaget. Det er blot en skam, at det kommer for sent.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira og Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Betænkningen støtter den nye protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Comorerne, som vil gælde i tre år, og hvis hovedformål er at fastlægge EU-fartøjers fiskerimuligheder og den finansielle modydelse for adgangsret og sektorstøtte. Der er tale om en aftale om adgangsrettigheder til comoriske farvande for 70 europæiske fartøjer mod en finansiel modydelse på omkring 600 000 EUR om året, hvoraf halvdelen er rettet mod udvikling af landets fiskerisektor. Landet har stort set ingen andre ressourcer; 30 000 af landets 800 000 indbyggere afhænger af denne sektor.

Det er her, den såkaldte partnerskabsaftale på området har fejlet mest åbenlyst, hvilket bør give anledning til overvejelser og politiske ændringer. Der vil blive givet fiskeritilladelse til 45 notfartøjer til tunfiskeri – heraf 22 franske og 22 spanske – og 25 langlinefartøjer med flydeline. Det er mere end i henhold til den gældende protokol, der giver tilladelse til 40 notfartøjer og 17 langlinefartøjer. Portugal har stadig de fem langlinefartøjer, landet havde før. Frankrig og Spanien er stadig de lande, der får mest ud af aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg er enig i dokumentet, da indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelande, som siden 2004 har været kaldt fiskeripartnerskabsaftaler, har været almindelig praksis i forbindelse med den fælles fiskeripolitik og er en vigtig søjle i politikkens eksterne dimension. I aftalerne med lande i Afrika eller Stillehavet afsættes en betydelig del af EU's finansielle modydelse specifikt til at støtte en national fiskeripolitik, der er baseret på princippet om bæredygtighed og forsvarlig forvaltning af fiskeriressourcerne. Partnerskabsaftalerne svarer således til et forpligtende løfte om at fremme forsvarligt og bæredygtigt fiskeri, uanset hvor EU-fiskerfartøjer opererer, på basis af en grundig vurdering af de til rådighed værende fiskebestande, samt at forvisse sig om, at de fiskerimuligheder, der skal udnyttes, er blevet godkendt på grundlag af pålidelige videnskabelige udtalelser, og at der på ingen måde er risiko for at opbruge de lokale fiskebestande. Med Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet fået stærkere beføjelser i forbindelse med fiskeripartnerskabsaftaler. I henhold til artikel 218, stk. 6, litra a), i EUF-traktaten kræves der nu forudgående godkendelse fra Parlamentet for, at der kan indgås en sådan aftale, hvorimod der tidligere kun krævedes en simpel høringsprocedure. Jeg mener, at den foreslåede nye protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Unionen Comorerne er i begge parters interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig.(PL) Fiskerisektoren i Comorerne er meget karakteristisk. De lokale fiskeres fangster er nærmest aldrig tilstrækkelige til at opfylde lokalsamfundets behov. Det skyldes en dårligt udviklet og rent ud sagt ikkeeksisterende havne- og fiskeriflådeinfrastruktur. Befolkningerne på øerne i denne del af Det Indiske Ocean er meget fattige, står over for problemer med arbejdsløshed og, som ordføreren selv skriver, er i praksis afhængige af finansiel støtte fra udlandet. Partnerskabsaftalen, der tillader EU-fartøjer at fiske i comoriske farvande mod finansiel støtte, vil uden tvivl bidrage til at forbedre regionens økonomi. Vi bør imidlertid overvåge, hvordan midlerne anvendes, og om de reelt bidrager til en forbedring af situationen i sektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig.(DE) Formålet med den nye protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne, er at styrke partnerskabet og samarbejdet i fiskerisektoren ved at anvende alle tilgængelige finansielle instrumenter. Protokollen vil skabe en ramme, der fremmer vækst inden for investeringer i sektoren og vil bidrage til at øge værdien af produkterne inden for ikkeindustrielle fiskerioperationer. Jeg bifalder forslaget om at indføre den nye protokol.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig.(IT) Rådets udkast til henstilling om indgåelse af en protokol, der fastlægger fangstkvoter og finansielle modydelser som fastlagt i partnerskabet med fiskerisektoren i Unionen Comorerne, skal fastlægge den rolle, som Parlamentet bør spille i proceduren med at revidere aftalen. Europa har altid efterstræbt partnerskabsaftaler inden for fiskerisektoren, og partnerskabet med Unionen Comorerne har været i kraft siden 1988. Formålet med den nye protokol er at fastlægge de fangstkvoter, der tilbydes til fiskerifartøjer i Unionen Comorerne, med en bæredygtig og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne, øge investeringerne i ikkeindustrielle fiskerioperationer og forbedre deres aktivitet. Forslaget til Rådets afgørelse om projektet sikrer, at begge parter, nemlig Europa og Comorerne, vil drage fordel af fornyelsen af aftalen, men eftersom Parlamentet med Lissabontraktatens ikrafttræden har opnået en specifik rolle i gennemførelsen af aftalerne, lader det til at være uundgåeligt, at vi på hvert enkelt trin frem til den endelige godkendelse af aftalen skal identificere de foranstaltninger, der vil involvere Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for betænkningen. Indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelande, som siden 2004 har været kaldt fiskeripartnerskabsaftaler, har været almindelig praksis i forbindelse med den fælles fiskeripolitik og er en vigtig søjle i politikkens eksterne dimension. I aftalerne med lande i Afrika eller Stillehavet afsættes en betydelig del af EU's finansielle modydelse specifikt til at støtte en national fiskeripolitik, der er baseret på princippet om bæredygtighed og forsvarlig forvaltning af fiskeriressourcerne. Partnerskabsaftalerne svarer således til et forpligtende løfte om at fremme forsvarligt og bæredygtigt fiskeri, uanset hvor EU-fiskerfartøjer opererer, på basis af en grundig vurdering af de til rådighed værende fiskebestande, samt at forvisse sig om, at de fiskerimuligheder, der skal udnyttes, er blevet godkendt på grundlag af pålidelige videnskabelige udtalelser, og at der på ingen måde er risiko for at opbruge de lokale fiskebestande.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig.(PT) Denne nye aftale erstatter den, der har været gældende hidtil, og som udløb den 31. december 2010. Denne type aftale gør det muligt for EU-fiskerifartøjer at få adgang til Comorernes fiskerizoner mod en finansiel modydelse. Den store fordel ved denne type protokol er, at EU kan bidrage til disse landes udvikling. I dette tilfælde vil EU give yderligere bistand til fiskerisektoren, eftersom denne sektor vil absorbere omkring 50 % af de tildelte midler. Vi bør huske på, at omkring 30 000 personer i Comorerne er direkte afhængige af fiskerisektoren, og derfor er støtten så vigtig.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Comorerne udløb i december 2010. Den nye protokol gælder i perioden 2011-2013 og bør finde foreløbig anvendelse, indtil Parlamentets godkendelsesprocedure er afsluttet. Ifølge udkastet til aftale forpligter parterne sig til at fremme ansvarligt fiskeri i Comorernes fiskerizone efter princippet om ikkediskrimination af de forskellige flåder, der fisker i Comorernes fiskerizone. For så vidt angår fiskerimulighederne, vil 45 notfartøjer til tunfiskeri og 25 langlinefartøjer med flydeline få tilladelse til fiskeri. Den nye aftale indeholder i modsætning til den tidligere en suspensionsklausul i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser. Jeg mener, at det er nødvendigt at styrke partnerskabet og samarbejdet inden for fiskerisektoren ved at anvende alle tilgængelige finansielle instrumenter. Jeg stemte derfor for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig.(PT) Indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelande, såkaldte fiskeripartnerskabsaftaler, har været almindelig praksis i forbindelse med den fælles fiskeripolitik og er en vigtig søjle i politikkens eksterne dimension.

Forslaget om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Comorerne er en integreret del af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension og er i begge parters interesse.

Betænkningen indeholder følgende henstillinger, som vurderes som relevante

• Kommissionen bør sende Parlamentet konklusionerne fra møderne og arbejdet i den i artikel 9 i aftalen nævnte Blandede Komité samt det i artikel 7, litra c), i protokollen nævnte flerårige fiskerisektorprogram samt resultaterne af de respektive årlige evalueringer;

• Repræsentanter for Parlamentet bør som observatører deltage i møder og arbejde i Den Blandede Komité;

• Kommissionen bør forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om aftalens gennemførelse, inden denne genforhandles;

• Parlamentet og Rådet bør behandles rimeligt, hvad angår retten til fuldstændig og omgående orientering, samt hvad angår kontrol og evaluering af gennemførelsen af internationale fiskeriaftaler samt forhandling om revision af disse aftaler.

Af disse årsager stemte jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Formålet med protokollen er at erstatte den protokol, der er vedhæftet som bilag til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Comorerne, som udløb den 31. december 2010. Hovedformålet med den nye protokol er at fastlægge, hvilke fiskerimuligheder der kan tilbydes EU-fartøjer for adgangsret og sektorstøtte, samt at fortsætte samarbejdet mellem EU og Unionen Comorerne med henblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne i den comoriske fiskerizone. Med udgangspunkt i den nye protokol bygger EU's samlede årlige finansielle modydelse på 1 845 750 EUR for hele periodens tre år. Det er også planen at udvikle investeringer i fiskerisektoren for at optimere ikkeindustrielle fiskerioperationer. Da jeg mener, at forslaget til en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Comorerne er i begge parters interesse, stemte jeg for det.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod forslaget. Indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelande, som siden 2004 har været kaldt fiskeripartnerskabsaftaler, har været almindelig praksis i forbindelse med den fælles fiskeripolitik og er en vigtig søjle i politikkens eksterne dimension. I aftalerne med lande i Afrika eller Stillehavet afsættes en betydelig del af EU's finansielle modydelse specifikt til at støtte en national fiskeripolitik, der er baseret på princippet om bæredygtighed og forsvarlig forvaltning af fiskeriressourcerne. Partnerskabsaftalerne svarer således til et forpligtende løfte om at fremme forsvarligt og bæredygtigt fiskeri, uanset hvor EU-fiskerfartøjer opererer, på basis af en grundig vurdering af de til rådighed værende fiskebestande, samt at forvisse sig om, at de fiskerimuligheder, der skal udnyttes, er blevet godkendt på grundlag af pålidelige videnskabelige udtalelser, og at der på ingen måde er risiko for at opbruge de lokale fiskebestande.

Med Lissabontraktatens ikrafttræden har Parlamentet fået stærkere beføjelser i forbindelse med fiskeripartnerskabsaftaler. I henhold til artikel 218, stk. 6, litra a), i EUF-traktaten kræves der nu forudgående godkendelse fra Parlamentet for, at der kan indgås en sådan aftale, hvorimod der tidligere kun krævedes en simpel høringsprocedure. Vi i Verts/ALE-Gruppen ser meget kritisk på, hvordan denne type aftaler er blevet gennemført hidtil.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelande har været almindelig praksis i forbindelse med den fælles fiskeripolitik og er en vigtig søjle i politikkens eksterne dimension.

Aftalerne med lande i Afrika og Stillehavet indebærer, at en betydelig del af EU's gensidige finansielle ordninger rettes mod støtte til de nationale fiskeripolitikker på grundlag af principperne om bæredygtighed og forsvarlig forvaltning af ressourcerne.

De bilaterale forbindelser i fiskerisektoren mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne går tilbage til 1988. Den beslutning, Parlamentet vedtager i dag, understreger den kendsgerning, at bedre orientering og kontrol fra EP's side på alle stadier af forhandlingsprocessen ville styrke partnerskabet og have positiv indflydelse på udviklingen af fiskerisektoren. Det er nødvendigt, at Parlamentet og Rådet stilles på lige fod, uanset om det drejer sig om retten til fuldstændig og omgående orientering eller om overvågning og evaluering af gennemførelsen af internationale aftaler om fiskeri og endvidere om forhandlingerne om revisioner af de pågældende aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig.(DE) EU's fiskerflåde er aktiv i hele verden. Der har eksisteret et bilateralt forhold mellem det, der nu er kendt som EU, og Unionen Comorerne siden 1988. Den aktuelle revision af fiskeripartnerskabsaftalen fra 2006 som led i processen med at forny den har også ført til, at det grundlæggende princip om en bæredygtig fiskeripolitik og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Comorernes fiskerizone er blevet inddraget i aftalen. Det er ikke blot en hensigtsmæssig udvikling, men også nødvendigt, hvis EU og dens fælles fiskeripolitik skal forblive troværdige. I den sammenhæng skal ordførerens opfordring til bedre orientering og kontrol fra Parlamentets side i høj grad støttes. Derfor stemte jeg for betænkningen.

 
  
  

Henstilling: Emilio Menéndez del Valle (A7-0067/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Forbedring af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalen kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne region med henblik på at konsolidere et område præget af værdier som fred, retfærdighed, ligestilling, frihed og demokrati. Indførelsen af en tvistbilæggelsesordning skal omfatte effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister, hvilket kan øge sikkerheden og forudsigeligheden af vore bilaterale handelsforbindelser og udgøre et yderligere skridt i retning af etableringen af et velfungerende Euro-Middelhavsområde. Jeg stemte for beslutningsforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Jeg stemte for beslutningen, fordi der er brug for at indføre en effektiv tvistbilæggelsesordning mellem EU og Det Hashemitiske Kongerige Jordan. Den foreslåede mekanisme er udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler, som overholder WTO's regler og procedurer for tvistbilæggelse. Ordningen vil støtte Euro-Middelhavsfrihandelsområdets funktion, men vil først og fremmest sikre stabilitet i de bilaterale handelsforbindelser mellem EU og Det Hashemitiske Kongerige Jordan.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Alle forbedringer af Euro-Middelhavsaftalerne har stor betydning for landenes økonomiske og politiske stabilitet, hvilket bidrager til de utallige sociale og demokratiske fordele herved. Jeg bifalder derfor alle tiltag i den retning. I lyset af den ufuldstændige bilæggelse af visse tvister som led i handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og Det Hashemitiske Kongerige Jordan erkender jeg, at den diplomatiske tilgang har været ineffektiv i denne sammenhæng. Jeg accepterer derfor, at der er behov for en mekanisme for enkel og effektiv anvendelse af ressourcer, og jeg er derfor enig i udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af en protokol mellem Den Europæiske Union og Det Hashemitiske Kongerige Jordan. Målet med protokollen er at etablere en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig.(PT) Euro-Middelhavsaftalen indeholder bestemmelser om liberalisering af varehandelen, men reglerne om bilæggelse af tvister opstået på baggrund heraf har primært været baseret på en diplomatisk tilgang og kunne let blokeres af den "krænkende" part. Rådet bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med partnerne i Middelhavsområdet i 2006 med henblik på indførelse af tvistbilæggelsesordninger udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler i WTO's regi. Der blev paraferet et udkast til aftale med Jordan den 9. december 2009.

Jeg støtter tvistbilæggelsesordningen og håber, at den vil få en afskrækkende snarere end undertrykkende virkning. Jeg håber også, at Jordan kan klare den ustabilitet, der rammer regionen, og forblive den moderate og ansvarlige partner, som landet har været under Kong Husseins og Kong Abdullah II's herredømme.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig.(PT) Henstillingen er baseret på et udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af en protokol mellem Den Europæiske Union og Jordan om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen. Generelt har bilæggelse af handelstvister mellem lande ved hjælp af den diplomatiske tilgang ikke altid haft den ønskede virkning. Derfor blev der i forbindelse med Euro-Middelhavsområdet indledt forhandlinger mellem EU og dens partnere i Middelhavsområdet, nærmere bestemt Jordan. Udkastet til aftale blev undertegnet den 9. december 2009 på Euro-Middelhavs-handelsministerkonferencen i Bruxelles. Jeg stemmer for forslaget til Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning, da jeg er klar over, at det vil forbedre forholdet mellem staterne betydeligt, når det gælder frihandel, og bidrage til den politiske og økonomiske stabilitet i regionen. Jeg bifalder derfor den nye aftale og håber, at der, når den træder i kraft, ikke vil opstå tvister af nogen art mellem EU eller medlemsstaterne og Jordan.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Som nævnt i betænkningens begrundelse har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Den foreslåede "alternative" model passer ind i WTO's forståelse, som under påskud af effektivitet søger at omgå national suverænitet, bilæggelse af tvister under hensyntagen til de enkelte landes særlige kendetegn og disse landes ret til at forsvare deres interesser og deres befolkningers interesser. Tvistbilæggelse ad diplomatisk vej sikrer ligebehandling mellem landene. Denne ordning undergraver derimod dette princip og tilskynder til kapitalens bevægelse og sætter økonomisk magt før politisk magt og kapitalens interesser før landenes og deres befolkningers interesser.

Vores modstand mod ordningen og følgerne heraf er så meget desto mere berettiget, fordi den er et resultat af en aftale mellem EU, hvis legitimitet i henhold til Lissabontraktaten er tvivlsom (og under alle omstændigheder beklagelig), og Kong Abdullahs regime, der fortsat med vold undertrykker den fremspirende, fredelige ungdomsbevægelse, der kræver reformer og demokratiske friheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Hidtil har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Den foreslåede "alternative" model passer ind i WTO's forståelse, som under påskud af effektivitet søger at omgå national suverænitet, bilæggelse af tvister under hensyntagen til de enkelte landes særlige kendetegn og disse landes ret til at forsvare deres interesser og deres befolkningers interesser. Tvistbilæggelse ad diplomatisk vej sikrer ligebehandling mellem landene. Den foreslåede ordning undergraver derimod dette princip og tilskynder til kapitalens bevægelse og sætter økonomisk magt før politisk magt og kapitalens interesser før landenes og deres befolkningers interesser.

Vores modstand mod ordningen og følgerne heraf er så meget desto mere berettiget, fordi den er et resultat af en aftale mellem EU, hvis legitimitet i henhold til Lissabontraktaten er tvivlsom, og Kong Abdullahs regime, der fortsat med vold undertrykker den fremspirende, fredelige ungdomsbevægelse, der kræver reformer og demokratiske friheder.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for betænkningen. Indførelsen af en tvistbilæggelsesordning hilses velkommen, da den bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister. Ordføreren mener, at disse ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Derudover kan en korrekt anvendelse af en sådan mekanisme øge sikkerheden og forudsigeligheden af vore bilaterale handelsforbindelser og udgøre et yderligere skridt i retning af etableringen af et velfungerende Euro-Middelhavsområde.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Fortiden har vist os, at diplomati ikke har været en effektiv tilgang til at bilægge de forskellige tvister, der er opstået. Jeg bifalder derfor indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, der bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister. Jeg er enig med ordføreren i, at disse forbedringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Derudover kan en korrekt anvendelse af en sådan mekanisme øge sikkerheden og forudsigeligheden af vore bilaterale handelsforbindelser og udgøre et yderligere skridt i retning af etableringen af et velfungerende Euro-Middelhavsområde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Jeg ved, at den foreslåede mekanisme er udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler og WTO. Bilaterale handelsaftaler bør altid være fuldt forenelige med det multilaterale handelssystem. Kommissionen skal sikre, at gennemførelsen er effektiv. Langvarige tvister har negativ indflydelse på erhvervslivet. Jeg stemte derfor for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Med denne betænkning godkender Parlamentet indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, der bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister, når der er behov for at bilægge tvister mellem EU og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på baggrund af handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen. Hidtil har bilæggelses af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang. Dette er ikke effektivt i praksis og har ført til situationer, hvor tvister forblev uløste, fordi de let kunne blokeres af den "krænkende" part. Disse ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. En korrekt anvendelse af en sådan mekanisme kan øge sikkerheden og forudsigeligheden af vore bilaterale handelsforbindelser og udgøre et yderligere skridt i retning af etableringen af et velfungerende Euro-Middelhavsområde. Derfor stemte jeg for henstillingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for indgåelsen af denne aftale mellem EU og Jordan, som har til formål at indføre en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalerne. Hidtil har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Dette er ikke effektivt i praksis og har ført til situationer, hvor tvister forblev uløste eller blev blokeret. Jeg håber, at anvendelsen af tvistbilæggelsesordningen vil øge sikkerheden og forudsigeligheden af handelsforbindelserne mellem EU og Jordan.

 
  
MPphoto
 
 

  Tokia Saïfi (PPE), skriftlig. (FR) Som led i Euro-Middelhavsaftalerne bilægges handelstvister, der måtte opstå mellem to parter, nemlig EU på den ene side og Jordan på den anden, stadig via diplomatiske kanaler. Denne løsning er hverken effektiv eller gennemsigtig, hvilket er årsagen til, at jeg stemte for indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, da det vil gøre det muligt for aktører på begge sider af Middelhavet at handle i et sikrere og mere forudsigeligt klima. Tvistbilæggelsesordningen er baseret på løsninger, som WTO gør sig til fortaler for i sit aftalememorandum om tvistbilæggelse, samt på ordninger, der er inkorporeret i bilaterale handelsaftaler, som EU har indgået for nylig.

I sidste ende vil tilføjelsen af sådanne ordninger til et stigende antal aftaler skabe lige vilkår ikke blot for de europæiske økonomiske aktører, men også for deres partnere i tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Disse forhandlinger udspringer af det, der reelt var et område, som ikke var reguleret i lovgivningen, hvilket betød, at der ikke var procedurer til rådighed til at bilægge tvister mellem EU og landene i Middelhavsområdet. Tvistbilæggelsesordningen er udformet på grundlag af internationale procedurer. Da den nuværende tilgang har ført til uløselige problemer hidtil, har jeg fulgt ordførerens henstilling.

 
  
  

Henstilling: George Sabin Cutaş (A7-0066/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Jeg stemte for beslutningen, fordi der er brug for at indføre en effektiv tvistbilæggelsesordning mellem EU og Kongeriget Marokko. Den foreslåede mekanisme er udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler, som overholder WTO's regler og procedurer for tvistbilæggelse. Ordningen vil sikre stabilitet i de bilaterale handelsforbindelser mellem EU og Kongeriget Marokko.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Alle forbedringer af Euro-Middelhavsaftalerne har stor betydning for landenes økonomiske og politiske stabilitet, hvilket bidrager til de utallige sociale og demokratiske fordele herved. Jeg bifalder derfor alle tiltag i den retning. I lyset af den ufuldstændige bilæggelse af visse tvister som led i handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og Kongeriget Marokko erkender jeg, at den diplomatiske tilgang har været ineffektiv i denne sammenhæng. Jeg accepterer derfor, at der er behov for en mekanisme for enkel og effektiv anvendelse af ressourcer, og jeg er derfor enig i udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. (RO) Da de aktuelle bestemmelser om tvistbilæggelse er baseret på en diplomatisk tilgang og let kan blokeres af den part, der ikke lever op til sine forpligtelser, mener jeg, at godkendelsen af denne aftale vil forbedre sikkerheden og forudsigeligheden af handelsforbindelserne mellem EU og Marokko, hvilket vil være til gavn for både virksomheder og forbrugere. Godkendelsen af aftalen er i overensstemmelse med køreplanen for handel for Euro-Middelhavsområdet efter 2010.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Som de øvrige manglede aftalen mellem EU og Kongeriget Marokko tvistbilæggelsesforanstaltninger, hvilket naturligvis bidrog til at gøre den mindre troværdig og mindskede parternes forventninger vedrørende rimelige løsninger, når det gælder tvistbilæggelse. Jeg håber, at ordningen vil træde i kraft og bidrage til at styrke parternes tillid, og at Kongeriget Marokko vil kunne fortsætte de reformer, som blev indledt allerede under Hassan II og fortsat af Mohammed VI.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig.(PT) Henstillingen er baseret på et udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af en protokol mellem Den Europæiske Union og Marokko om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen. Generelt har bilæggelse af handelstvister mellem lande ved hjælp af den diplomatiske tilgang ikke altid haft den ønskede virkning. Derfor blev der i forbindelse med Euro-Middelhavsområdet indledt forhandlinger mellem EU og dens partnere i Middelhavsområdet, nærmere bestemt Marokko. Udkastet til aftale blev undertegnet den 9. december 2009 på Euro-Middelhavs-handelsministerkonferencen i Bruxelles og blev godkendt på topmødet mellem EU og Marokko den 7. marts 2010. Jeg stemmer for forslaget til Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning, da jeg er klar over, at det vil forbedre forholdet mellem staterne betydeligt, når det gælder frihandel, og bidrage til den politiske og økonomiske stabilitet i regionen. Jeg bifalder derfor den nye aftale og håber, at der, når den træder i kraft, ikke vil opstå tvister af nogen art mellem EU eller medlemsstaterne og Marokko.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Som nævnt i betænkningens begrundelse har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Den foreslåede "alternative" model passer ind i WTO's forståelse, som under påskud af effektivitet søger at omgå national suverænitet, bilæggelse af tvister under hensyntagen til de enkelte landes særlige kendetegn og disse landes ret til at forsvare deres interesser og deres befolkningers interesser. Tvistbilæggelse ad diplomatisk vej sikrer ligebehandling mellem landene. Denne ordning undergraver derimod dette princip og tilskynder til kapitalens bevægelse og sætter økonomisk magt før politisk magt og kapitalens interesser før landenes og deres befolkningers interesser.

Vores modstand mod ordningen og følgerne heraf er så meget desto mere berettiget, da den er et resultat af indgåelsen af en frihandelsaftale med Marokko, et land, som fortsat besætter Vestsahara og udnytter og tjener på ressourcer, der ikke tilhører Marokko. Landet krænker folkeretten og nægter det sahariske folk retten til selvbestemmelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Betænkningen handler om en ændring af den aktuelle situation ved indførelse af en tvistbilæggelsesordning. Som nævnt i betænkningens begrundelse har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen.

Nu foreslår Kommissionen imidlertid en "alternativ" model, der passer ind i WTO's forståelse, som under påskud af effektivitet søger at omgå national suverænitet, bilæggelse af tvister under hensyntagen til de enkelte landes særlige kendetegn og disse landes ret til at forsvare deres interesser og deres befolkningers interesser.

Tvistbilæggelse ad diplomatisk vej sikrer ligebehandling mellem landene. Denne ordning undergraver derimod dette princip og tilskynder til kapitalens bevægelse og sætter økonomisk magt før politisk magt og kapitalens interesser før landenes og deres befolkningers interesser.

Vores modstand mod ordningen og følgerne heraf er så meget desto mere berettiget, da den er et resultat af indgåelsen af en frihandelsaftale med Marokko, et land, som fortsat besætter Vestsahara og udnytter og tjener på ressourcer, der ikke tilhører Marokko. Landet krænker det sahariske folks rettigheder og nægter dem retten til selvbestemmelse. Derfor stemte vi imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter ordføreren, som foreslår, at Parlamentet godkender aftalen. Langvarige tvister har negativ indflydelse på erhvervslivet og på slutforbrugere på begge sider af Middelhavet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Civile oprør mod arabiske despoter har optændt den anden side af Middelhavet. Det er selvfølgelig ikke tilstrækkelig grund til, at EU skal standse fremskridtene hen imod indførelsen af det frihandelsområde, som Unionen har indgået aftale om med disse despoter. Vi har sendt et klart signal, nemlig at EU ikke ønsker at forhandle med de arabiske demokratier, der måtte opstå. Det er absurd. Jeg stemmer imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig.(PT) Fortiden har vist os, at diplomati ikke har været en effektiv tilgang til at bilægge en række eksisterende tvister. Jeg bifalder derfor indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, der bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister. Jeg er enig med ordføreren, som mener, at disse ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne mellem EU og Marokko kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Derudover kan en korrekt anvendelse af en sådan mekanisme øge sikkerheden og forudsigeligheden af vore bilaterale handelsforbindelser og udgøre et yderligere skridt i retning af etableringen af et velfungerende frihandelsområde mellem EU og Marokko.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig.(DE) Hidtil har en af de diplomatiske tjenesters opgaver været at mægle i tvister vedrørende Euro-Middelhavsaftalen. Nu er planen at indføre tvistbilæggelsesordninger på EU-niveau og støtte politisk ustabile regioner som Marokko i deres bestræbelser på at etablere en homogen stat, der er præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Jeg undlod at stemme, fordi ordføreren ikke i detaljer har beskrevet, hvordan vi kan sikre, at disse ordninger overholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig.(IT) Liberaliseringsaftalen mellem EU og Marokko bør være et billede på udvikling, stabilitet og økonomisk genopretning i hele den nordafrikanske region. Unionen kan og må ikke miste muligheden for at spille en rolle i at skabe en fornyet handelspolitik, som kan hjælpe de lande, der er blevet overvældet af socialt og politisk kaos med dramatiske konsekvenser for de nationale økonomier og således vores investeringer i disse områder.

Med dagens afstemning om indførelse af en ordning for hensigtsmæssig og effektiv bilæggelse af tvister har vi en større garanti til støtte for europæiske investeringer i Marokko. Investeringer, som er afgørende for den økonomiske velfærd i hele regionen, inden for næsten alle sektorer.

Dagens afstemning understreger desuden EU's ønske om at undgå negative virkninger på økonomierne og slutforbrugerne på begge sider af Middelhavet ved at vælge protektionistiske politikker, der fortsat prioriterer særlige interesser, forsinker ratificeringen af aftaler, der er afgørende for at genoprette balancen i og stabilisere de økonomiske valg i et område, der begynder at få interesse for vores handelsmæssige konkurrenter som Kina og landene i Mellemøsten.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Med denne betænkning godkender Parlamentet indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, der bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister, når der er behov for at bilægge tvister mellem EU og Marokko på baggrund af handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen. Tvistbilæggelse med anvendelse af den diplomatiske tilgang har vist sig ineffektiv og ført til situationer, hvor visse tvister ikke er blevet bilagt, da de nemt kunne blokeres af den "krænkende" part. Forsinkelser i tvistbilæggelsen har negative konsekvenser for virksomheder og slutforbrugere på begge sider af Middelhavet. Disse ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Den foreslåede mekanisme er udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler og WTO's forståelse vedrørende regler og procedurer for bilæggelse af tvister. Kommissionen skal sikre, at ordningen gennemføres effektivt. Jeg stemte derfor for beslutningen om godkendelse af indgåelsen af aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for indgåelsen af denne aftale mellem EU og Kongeriget Marokko, som har til formål at indføre en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalerne. Hidtil har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Dette er ikke effektivt i praksis og har ført til situationer, hvor tvister forblev uløste eller blev blokeret. Jeg håber, at anvendelsen af tvistbilæggelsesordningen vil øge sikkerheden og forudsigeligheden af handelsforbindelserne mellem EU og Kongeriget Marokko.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for henstillingen. Hidtil har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Dette er ikke effektivt i praksis og har ført til situationer, hvor tvister forblev uløste, fordi de let kunne blokeres af den "krænkende" part. Rådet bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med partnerne i Middelhavsområdet i 2006 med henblik på at forhandle om en reel tvistbilæggelsesordning. Der blev paraferet et udkast til aftale med Marokko på Euro-Middelhavs-handelsministerkonferencen i Bruxelles den 9. december 2009, der blev godkendt på topmødet mellem EU og Marokko den 7. marts 2010. Indførelsen af en tvistbilæggelsesordning hilses velkommen, da den bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister.

 
  
  

Henstilling: Gianluca Susta (ALDE) (A7-0068/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig.(ES) Jeg støtter indgåelsen af en aftale om en tvistbilæggelsesordning med Egypten, som gør det muligt at forhindre ineffektivitet og fastlåste situationer, og indgåelsen af udkastet til aftale med landet. Aftalen kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i Euro-Middelhavsområdet, som vil sikre en fremtid præget af fred, retfærdighed, frihed, mangfoldighed og demokrati.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Jeg stemte for beslutningen, fordi der er brug for at indføre en effektiv tvistbilæggelsesordning mellem EU og Den Arabiske Republik Egypten. Den foreslåede mekanisme er udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler, som overholder WTO's regler og procedurer for tvistbilæggelse. Ordningen vil støtte Euro-Middelhavsfrihandelsområdets funktion, men vil først og fremmest sikre stabilitet i de bilaterale handelsforbindelser mellem EU og Den Arabiske Republik Egypten.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for tvistbilæggelsesordningen som foreslået af hr. Susta. Jeg er helt enig i, at hensigtsmæssig anvendelse af en tvistbilæggelsesordning kunne være et yderligere skridt imod indførelsen af Euro-Middelhavs-frihandel og dens effektive funktion. Hidtil har bilæggelsen af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. I stedet har vi brug for en fast procedure, eftersom handelstvister, hvis de trækker ud, kan få negative konsekvenser for slutforbrugerne på begge sider af Middelhavet. I lyset af det der sker i visse nordafrikanske lande, er der ingen tvivl om, at vejen mod økonomisk og politisk stabilitet i disse områder bl.a. går gennem velfungerende frihandelsaftaler i Middelhavsområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Alle forbedringer af Euro-Middelhavsaftalerne har stor betydning for landenes økonomiske og politiske stabilitet, hvilket bidrager til de utallige sociale og demokratiske fordele herved. Jeg bifalder derfor alle tiltag i den retning. I lyset af den ufuldstændige bilæggelse af visse tvister som led i handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og Den Arabiske Republik Egypten erkender jeg, at den diplomatiske tilgang har været ineffektiv i denne sammenhæng. Jeg accepterer derfor, at der er behov for en mekanisme for enkel og effektiv anvendelse af ressourcer, og jeg er derfor enig i udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Arabiske Republik Egypten om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Den aktuelle situation i Egypten overskygger måske behovet for at fortsætte med at indgå aftaler som denne. Ikke desto mindre skal den egyptiske stat med den turbulens og usikkerhed, der kendetegner tider som dem, der blev oplevet i Cairo for nylig, være forsigtig med at fuldstændigt at genoptage sine funktioner, herunder relationerne med udlandet, nærmere bestemt EU, som er landets partner i en Euro-Middelhavsaftale. Selv om eventuelle kommende tvister med EU sandsynligvis er det mindste af Egyptens problemer lige nu, mener jeg ikke, at det kan skade at indføre ordninger, der gør det muligt at bilægge sådanne tvister på en nem måde til fordel for begge parter. Egypten hænger uløseligt sammen med Europas historie og verdenshistorien. Jeg håber, at landets fremtid vil blive så stor som dets fortid.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig.(PT) Henstillingen er baseret på et udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af en protokol mellem Den Europæiske Union og Den Arabiske Republik Egypten om fastlæggelse af en tvistbilæggelsesordning. Protokollen får en helt særlig betydning på et tidspunkt, hvor Egypten tager de første skridt imod indførelsen af et demokratisk styre. Generelt har bilæggelse af handelstvister mellem lande ved hjælp af den diplomatiske tilgang ikke altid haft den ønskede virkning. Derfor blev der i forbindelse med Euro-Middelhavsområdet indledt forhandlinger mellem EU og dens partnere i Middelhavsområdet, nærmere bestemt Egypten. Der blev paraferet et udkast til aftale med Egypten på mødet for Associeringsrådet EU-Egypten i Luxembourg den 27. april 2010. Jeg stemmer for forslaget til Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning, da jeg er klar over, at det vil forbedre forholdet mellem staterne betydeligt, når det gælder frihandel, og bidrage til den politiske og økonomiske stabilitet i regionen. Jeg bifalder derfor den nye aftale og håber, at der, når den træder i kraft, ikke vil opstå tvister af nogen art mellem EU eller medlemsstaterne og Den Arabiske Republik Egypten.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Som nævnt i betænkningens begrundelse har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Den foreslåede "alternative" model passer ind i WTO's forståelse, som under påskud af effektivitet søger at omgå national suverænitet, bilæggelse af tvister under hensyntagen til de enkelte landes særlige kendetegn og disse landes ret til at forsvare deres interesser og deres befolkningers interesser. Tvistbilæggelse ad diplomatisk vej sikrer ligebehandling mellem landene. Denne ordning undergraver derimod dette princip og tilskynder til kapitalens bevægelse og sætter økonomisk magt før politisk magt og kapitalens interesser før landenes og deres befolkningers interesser.

Vores modstand mod ordningen og følgerne heraf er så meget desto mere berettiget, fordi den er et resultat af en aftale mellem EU og diktatoren Mubaraks regime. Den egyptiske befolknings oprør til fordel for demokratiske ændringer samt til forsvar for dets suverænitet mod udenlandske indgreb og regimets samarbejde med imperialismens interesser i regionen er et positivt tegn, som forhåbentlig vil komme til udtryk i praksis i forbindelse med denne aftale og andre.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Hidtil har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Den foreslåede "alternative" model passer ind i WTO's forståelse, som under påskud af effektivitet søger at omgå national suverænitet, bilæggelse af tvister under hensyntagen til de enkelte landes særlige kendetegn og disse landes ret til at forsvare deres interesser og deres befolkningers interesser.

Tvistbilæggelse ad diplomatisk vej sikrer ligebehandling mellem landene. Denne ordning undergraver derimod dette princip og tilskynder til kapitalens bevægelse og sætter økonomisk magt før politisk magt og kapitalens interesser før landenes og deres befolkningers interesser.

Vores modstand mod ordningen og følgerne heraf er så meget desto mere berettiget, fordi den er et resultat af en aftale mellem EU, hvis legitimitet i henhold til Lissabontraktaten er tvivlsom, og diktatoren Mubaraks regime. Den egyptiske befolknings oprør til fordel for demokratiske ændringer, forsvar af dets suverænitet mod udenlandske indgreb og regimets samarbejde med imperialismens interesser i regionen er et positivt tegn, som forhåbentlig vil komme til udtryk i praksis i forbindelse med denne aftale og andre.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Uagtet den usikre situation i Egypten mener jeg, at Parlamentet har ret i at fortsætte med godkendelsen af aftalen, som bør gøre livet lettere for virksomheder, uden at komme med politiske kommentarer om den nuværende egyptiske regering.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Fortiden har vist os, at diplomati ikke har været en effektiv tilgang til at bilægge en række eksisterende tvister. Jeg bifalder derfor indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, der bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister. Jeg er enig med ordføreren, som mener, at disse ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalen mellem EU og Egypten kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Derudover kan en korrekt anvendelse af en sådan mekanisme øge sikkerheden og forudsigeligheden af vore bilaterale handelsforbindelser og udgøre et yderligere skridt i retning af etableringen af et velfungerende frihandelsområde mellem EU og Egypten.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Murphy (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod betænkningen, da jeg er meget bekymret over EU's økonomiske og politiske tilgang til de lande, der hører under Euro-Middelhavsaftalen. Indførelsen af et frihandelsområde ville få dramatiske konsekvenser for arbejdstagere i regionen. På basis af EU's egne tal forventes Egypten at miste 1,5 mio. job. De elendige økonomiske udsigter for unge og vreden mod korruption og overgreb fra den lille diktatoriske elites side ligger til grund for den revolutionære bevægelse og det egyptiske folks forhåbninger. En fortsættelse af frihandelsdoktrinen i de europæiske store virksomheders og de rige eliters interesse betyder mere af det samme og skal derfor afvises. Forhandlingerne om aftalen blev ført af repræsentanter for det diktatoriske Mubarak-regime, som er blevet fordrevet af det revolutionære oprør. Toppen af hierarkiet i hæren er imidlertid dybt forbundet med det tidligere regimes økonomiske interesser og repræsenterer ikke den arbejdende befolknings legitime krav og forhåbninger. Handelsrelationerne skal være baseret på behovene i størstedelen af befolkningen, ikke de små eliters og selskabers grådighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Med denne betænkning godkender Parlamentet indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, der bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister, når der er behov for at bilægge tvister mellem EU og Den Arabiske Republik Egypten på baggrund af handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalen. Tvistbilæggelse med anvendelse af den diplomatiske tilgang er ikke effektiv i praksis og har ført til situationer, hvor tvister forblev uløste, fordi de let kunne blokeres af den "krænkende" part. Forsinkelser i tvistbilæggelsen har negative konsekvenser for virksomheder og slutforbrugere på begge sider af Middelhavet. Disse ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Den foreslåede mekanisme er udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler og WTO's forståelse vedrørende regler og procedurer for bilæggelse af tvister. Kommissionen skal sikre, at ordningen gennemføres effektivt. Af førnævnte årsager stemte jeg for beslutningen om godkendelse af indgåelsen af aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for indgåelsen af denne aftale mellem EU og Egypten, som har til formål at indføre en tvistbilæggelsesordning for tvister vedrørende handelsbestemmelserne i Euro-Middelhavsaftalerne. Hidtil har bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne udelukkende været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Dette er ikke effektivt i praksis og har ført til situationer, hvor tvister forblev uløste eller blev blokeret. Jeg håber, at anvendelsen af tvistbilæggelsesordningen vil øge sikkerheden og forudsigeligheden af handelsforbindelserne mellem EU og Egypten.

 
  
  

Henstillinger: Emilio Menéndez del Valle (A7-0067/2011) – George Sabin Cutaş (A7-0066/2011) – Gianluca Susta (A7-0068/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for henstillingen og bifalder indførelsen af en tvistbilæggelsesordning, der bør sikre effektive og strømlinede procedurer, som afvikles inden for faste frister. Jeg er også enig med ordføreren, som mener, at ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg er enig i dokumentet, da bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne hidtil udelukkende har været baseret på en diplomatisk tilgang til bilæggelsen. Dette er ikke effektivt i praksis og har ført til situationer, hvor tvister forblev uløste, fordi de let kunne blokeres af den "krænkende" part. Disse ajourføringer af Euro-Middelhavsfrihandelsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i denne centrale region med henblik på at konsolidere et område præget af fred, udvikling, retfærdighed, ligestilling, frihed, mangfoldighed, demokrati og respekt. Derudover kan en korrekt anvendelse af en sådan mekanisme øge sikkerheden og forudsigeligheden af vore bilaterale handelsforbindelser og udgøre et yderligere skridt i retning af etableringen af et velfungerende Euro-Middelhavsområde. Langvarige tvister har negativ indflydelse på erhvervslivet og på slutforbrugere på begge sider af Middelhavet. Med Lissabontraktatens ikrafttræden blev direkte udenlandske investeringer en del af EU's handelspolitik og dermed omfattet af Unionens enekompetence. I en tid, hvor direkte udenlandske investeringer spiller en vigtig rolle for landes og regioners økonomiske velfærd, vil en velfungerende og effektiv tvistbilæggelsesordning også bidrage til at bilægge tvister på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Eftersom reglerne for tvistbilæggelse er baseret på en diplomatisk tilgang og har ført til en situation, hvor tvister let kan blokeres, fortjener den nye tvistbilæggelsesordning vores støtte. Ordningen er udformet på grundlag af tvistbilæggelsesordningerne i EU's senest indgåede aftaler og WTO's forståelse. Udkast til aftaler med Jordan, Marokko og Egypten er allerede på plads. De dækker også handel med landbrugsprodukter. Jeg bifalder Parlamentets beslutning om at støtte disse aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemmer for beslutningen, fordi jeg mener, at det er afgørende, at EU sikrer en egnet ordning for bilæggelse af tvister opstået på baggrund af Euro-Middelhavsaftalerne. Rådet bemyndigede i 2006 Kommissionen til at indlede forhandlinger med partnerne i Middelhavsområdet, og aftalen blev først undertegnet i 2009.

Indførelsen af en tvistbilæggelsesordning bør i sidste ende sikre forenklede og effektive procedurer, som afvikles inden for faste frister. Jeg er enig med ordføreren, som mener, at ajourføringer af Euro-Middelhavsaftalerne kan bidrage til økonomisk og politisk stabilitet i regionen og konsolidere et område præget af fred og udvikling. Den foreslåede mekanisme er udformet på grundlag af de mest moderne tvistbilæggelsesordninger i partnerskabsaftaler som vedtaget af EU og WTO. I en tid, hvor direkte udenlandske investeringer spiller en afgørende rolle for EU-medlemsstaternes velfærd, håber jeg, at en effektiv tvistbilæggelsesordning også vil bidrage til at bilægge tvister på dette område.

 
  
  

Henstilling: Ryszard Antoni Legutko (A7-0063/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig.(PT) Jeg stemmer for betænkningen og vil understrege, at den er et vigtigt skridt i de fortsatte forhandlinger mellem EU og Ukraine, som skal sikre, at Ukraine eventuelt kan opnå fuldt medlemskab af EU i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for betænkningen. Med gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik får partnerlandene gradvist mulighed for at deltage i visse EU-programmer og -agenturaktiviteter. Det er en af mange foranstaltninger, som skal fremme reformer, modernisering og forandringer i EU's nabolande. I juni 2007 understregede Rådet på ny den europæiske naboskabspolitiks enorme betydning, og denne protokol vil således skabe vilkårene for, at Ukraine kan deltage i vigtige EU-programmer og drage fordel af EU's bedste praksis, som skal bidrage til udviklingen af demokratiske processer.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for ordførerens forslag. Jeg mener, at begge parter vil drage fordel, hvis forpligtelserne i henhold til protokollen opfyldes. EU vil opnå en sund, stabil og demokratisk partner mod sin østlige grænse, mens Ukraines borgere vil opnå et noget klarere europæisk perspektiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (ECR), skriftlig.(PL) Fra begyndelsen af mit arbejde i Parlamentet har jeg i høj grad støttet Ukraines ønske om at blive medlem af EU. Ukraine er en af de vigtigste partnere i Polens østlige politik. Derudover forbereder mit land sig sammen med Ukraine på værtskabet for næste års EM i fodbold. For at nå målene i Unionens udenrigspolitik og af sikkerhedsårsager er det ekstremt vigtigt, at hele EU optrapper samarbejdet med Ukraine. Jeg opfatter det nye demokrati i Ukraine som en af vores vigtigste forpligtelser. Derfor støtter jeg fremskyndelsen af forhandlingerne om frihandelsområdet og Ukraines bredest mulige deltagelse i Unionens programmer. Jeg stemte for beslutningen og gav hermed udtryk for min godkendelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Ukraine.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Protokollen indeholder rammeaftalen om de generelle principper for Ukraines deltagelse i EU-programmer. Den indeholder standardklausuler, der skal anvendes på alle partnerlande i den europæiske naboskabspolitik, hvormed der skal indgås sådanne protokoller. Efter min mening gør Ukraine den nødvendige indsats, og jeg støtter indgåelsen af aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for den lovgivningsmæssige beslutning om Parlamentets godkendelse af udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og Ukraine. På basis af denne protokol vil Ukraine opnå mulighed for at deltage i EU-programmer vedrørende virksomheder og iværksættelse, energi og informations- og kommunikationsteknologier. I henhold til aftalen vil Ukraine skulle yde et finansielt bidrag til EU's almindelige budget, afhængigt af hvilke programmer landet ønsker at deltage i, og EU vil til gengæld sikre, at de pågældende programmer kontrolleres og revideres af EU-institutionerne. Som næstformand for Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Ukraine er jeg overbevist om, at indgåelsen af protokollen vil give Ukraine flere muligheder for konvergens mellem landets politikker og EU's politikker, standarder og normer inden for de nævnte områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Forholdet mellem EU og Ukraine har været præget af fremskridt og tilbageskridt i forbindelse med landets skiftevis distancerede og tætte strategiske forhold til nabolandet Rusland. Den 18. juni 2007 udstak Rådet retningslinjer til Kommissionen for forhandling af rammeaftaler med Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Moldova, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed, Tunesien og Ukraine om overordnede principper for de pågældende landes deltagelse i EU-programmer. Jeg mener, at indgåelsen af førnævnte aftale er positiv, da det er nødvendigt klart at fastlægge de rammer, inden for hvilke Ukraine skal deltage i europæiske programmer, og dermed bidrage til at forbedre landets forbindelser med EU.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Den europæiske naboskabspolitik sikrer gradvis åbning af EU-programmer for nabolandes deltagelse med det formål at fremme reform, modernisering og ofte demokratisering af de pågældende lande. Rådet erklærede således den 5. marts 2007 sin støtte til de generelle strategier "til at muliggøre ENP-partnerlandenes deltagelse i Fællesskabets agenturer og programmer". Som følge af denne tilgang indledte Kommissionen forhandlinger om rammeaftaler med nabolande, herunder Ukraine, hvis dokumentation er færdig og klar til Parlamentets godkendelse i henhold til bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Jeg stemmer for partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side om de generelle principper for Ukraines deltagelse i EU-programmer, fordi den er endnu et skridt i at forfølge de mål, der lå til grund for indførelsen af det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig.(PT) For os giver indgåelsen af aftalen anledning til en række spørgsmål i lyset af det indgivne udkasts ekstremt vage karakter. Programmer nævnes, men vi har ikke fået at vide, hvilke programmer Ukraine vil kunne deltage i, hvilken form deltagelsen vil få, eller hvad de finansielle vilkår og følger heraf vil blive. Der tales om ydelser, men det gøres ikke klart, hvor de skal komme fra.

Vi mener, at indgåelsen af aftaler med mål som de nævnte bør være baseret på respekt for landenes og deres befolkningers suverænitet, gensidig interesse, gensidighed og samarbejde, idet de enkelte landes særlige kendetegn tages i betragtning, samt at det bør evalueres, hvordan de enkelte parter kan bidrage til aftalen ud fra et økonomisk, socialt og kulturelt synspunkt. Vi kan ikke sige så meget andet om betænkningen, ud over at det er beklageligt, at den godkender indgåelsen af en protokol, hvis præcise indhold og følger vi ikke må få kendskab til.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Indgåelsen af aftalen giver anledning til en række spørgsmål i lyset af det indgivne udkasts ekstremt vage karakter. Programmer nævnes, men vi har ikke fået at vide, hvilke programmer Ukraine vil kunne deltage i, hvilken form deltagelsen vil få, eller hvad de finansielle følger heraf vil blive. De generelle principper for deltagelsen nævnes, men de præciseres ikke. Der tales om ydelser, men det gøres ikke klart i betænkningen, hvor de skal komme fra.

Vi mener, at det stadig er afgørende at henvise til følgende, når der indgås aftaler mellem suveræne stater, nemlig respekt for landets og dets befolkningers suverænitet, gensidig interesse, gensidighed og samarbejde under hensyntagen til de enkelte landes særlige kendetegn, samt at evaluere, hvordan de enkelte parter kan bidrage til aftalen ud fra et økonomisk, socialt og kulturelt synspunkt.

Det er beklageligt, at vi har stemt for en betænkning, der godkender indgåelsen af en protokol, stort set uden at have fået oplysninger om dens indhold og følger.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for beslutningen om Parlamentets godkendelse af udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og Ukraine. Ukraine vil få mulighed for at deltage i EU-programmer vedrørende virksomheder og iværksættelse, energi og informations- og kommunikationsteknologier. Ukraine vil skulle yde et finansielt bidrag til EU's almindelige budget, afhængigt af hvilke programmer landet ønsker at deltage i, og EU vil til gengæld sikre, at de pågældende programmer kontrolleres og revideres af EU-institutionerne. Denne partnerskabs- og samarbejdspolitik vil give Ukraine flere muligheder for konvergens mellem landets politikker og EU's politikker på disse områder.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne tekniske betænkning om godkendelse af Ukraines deltagelse i EU-programmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for forslaget til beslutning om Rådets afgørelse om en rammeaftale mellem EU og Ukraine om de generelle principper for landets deltagelse i EU-programmer. Dokumentet er en del af den europæiske naboskabspolitik, men opfylder også Ukraines ønske om at deltage i flere nuværende og kommende EU-programmer. Derudover vil Ukraine kunne anmode om støtte fra Unionen til deltagelse i et specifikt program i overensstemmelse med de generelle bestemmelser om et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument eller baseret på lignende bestemmelser, der fastlægger ekstern støtte. Det kan også give nyt liv til Rumæniens forbindelser med Ukraine. Vi skal udvikle disse forbindelser på en pragmatisk måde, således at borgerne får direkte fordel af vores politiske beslutninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) I lang tid har forbindelserne mellem EU og Ukraine haft både gode og dårlige øjeblikke. Størstedelen af tiden afhænger disse op- og nedture af Ukraines skiftevis distancerede og tætte forhold til nabolandet Rusland. Protokollen vil bidrage til at skabe klare rammer for Ukraines deltagelse i de forskellige europæiske programmer, således at forbindelserne mellem EU og Ukraine ikke i fremtiden vil få de op- og nedture, som de har haft hidtil.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Ukraines deltagelse i EU-programmer er et vigtigt skridt for både Ukraine og EU. Den vil bidrage til at fremme udveksling af videnskabelig viden og forskning. Programmerne for studerende vil blive udvidet, og der vil blive sikret finansielle, økonomiske og sociale fordele for begge parter. Ukraines geografiske position er en vigtig faktor og udgør også en stor fordel for EU, da den vil gøre det muligt for EU at forbedre kontakterne med andre østeuropæiske stater. Derfor støtter jeg projektet.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for henstillingen om godkendelse af Ukraines deltagelse i nuværende og kommende EU-programmer inden for områder som iværksættelse, energi, teknologier og kommunikation. Aftalen vil fremskynde reformen af den offentlige forvaltning i Ukraine og konvergensen mellem forskellige områder af landets økonomi og EU's lovgivning, standarder og eksempler på god praksis. Til gengæld for sit finansielle bidrag til programmerne, vil Ukraine få ret til at deltage som observatør i de udvalg, der koordinerer EU-programmer. De programinitiativer, som Ukraine foreslår, vil blive taget i betragtning på lige fod med dem, som EU-medlemsstaterne foreslår. Det vil gøre det muligt for Ukraine gradvist at nærme sig EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Forbindelserne mellem EU og Ukraine har været præget af op- og nedture. Den 18. juni 2007 gav Rådet Kommissionen bemyndigelse til at forhandle rammeaftaler med Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Moldova, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed, Tunesien og Ukraine om overordnede principper for de pågældende landes deltagelse i EU-programmer. Det er afgørende at fastlægge klare og præcise retlige rammer for Ukraines deltagelse i europæiske programmer og dermed bidrage til at forbedre landets forbindelser med EU. Jeg stemte derfor for udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side om de generelle principper for Ukraines deltagelse i EU-programmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Under henvisning til udkast til Rådets afgørelse (13604/2010), udkast til protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om etablering af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, der blev indgået den 14. juni 1994, vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Ukraine om de generelle principper for Ukraines deltagelse i Unionens programmer (13962/2010), Rådets anmodning om godkendelse i overensstemmelse med artikel 114, 168, 169, 172, 173, stk. 3, 188, 192 og artikel 218, stk. 6, afsnit 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0401/2010), forretningsordenens artikel 81, 90, stk. 8, og artikel 46, stk. 1, og henstilling fra Udenrigsudvalget (A7-0063/2011) godkender vi indgåelsen af protokollen.

 
  
MPphoto
 
 

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig.(PL) Landes deltagelse i EU-programmer og -agenturer under naboskabspolitikken er en af de mest specifikke former for samarbejde med Unionen for disse lande. Vi bør bestræbe os på at sikre, at de tilbudte programmer giver størst mulig støtte til reformerne i de pågældende lande med henblik på at bringe dem tættere på EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) 18. runde af forhandlingerne mellem Ukraine og EU om undertegnelse af associeringsaftalen finder sted i Bruxelles i denne uge. Processen har været for lang. Det er på tide at undertegne aftalen, da det er i både EU's og Ukraines interesse. Med en befolkning på 46 mio. har Ukraine brug for stabilitet i regionen. I de seneste år er Ukraine blevet til en politisk fodboldbane. Landet må ikke tvinges til at vælge mellem Rusland og Vesten. Det er vigtigt, at EU-medlemsstater, særlig Litauen, aktivt søger tættere samarbejde med deres østlige naboer, selv om der stadig er visse forskelle. Indgåelsen af en vellykket associeringsaftale ville fremme modernisering og reformer i Ukraine og bidrage til at nå tættere på EU-standarder.

For så vidt angår forhandlinger om frihandelsområdet, skal vi bestræbe os på at indgå toldaftaler samt indføre procedurer for energibeskatning og bæredygtig udvikling. Det er også afgørende at sikre fri bevægelighed for personer. Litauere husker stadig de rejsebegrænsninger, de oplevede. Vi ved, hvad det indebærer at leve ved Europas ydre grænser. Det er vigtigt, at spørgsmålet om visumfri rejser bliver førsteprioriteten.

 
  
  

Betænkning: Carmen Fraga Estévez (A7-0057/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig.(PT) Jeg stemmer for betænkningen, da det er i de pågældende regioners interesse at fastlægge et retsgrundlag for handel mellem EU og Grønland – i dette tilfælde under bestemmelserne i EU's indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig.(IT) I 2010 indgav Kommissionen et forslag til Rådet om EU-bestemmelser om import af fiskevarer med artikel 203 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som retsgrundlag. Jeg er enig i den fortolkning, at denne aktivitet bør reguleres på grundlag af artikel 43 og bestemmelserne i artikel 204, hvilket gør det muligt at foretage revisioner gennem den almindelige lovgivningsprocedure.

I 2007 alene gik næsten 87 % af Grønlands eksport af fiskevarer til EU. Af den grund kan fastlæggelsen af generelle bestemmelser om handel og import af fiskevarer fra Grønland ikke fuldt ud overlades til Kommissionen og Rådet, da det ville være i strid med bestemmelserne i Lissabontraktaten. Derfor mener jeg, at Parlamentet bør sørge for at blive hørt på et så vigtigt område.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om import fra Grønland af fiskevarer, som sigter mod at anvende det indre markeds bestemmelser på denne import, når Grønland forpligter sig til at gennemføre europæisk lovgivning, navnlig lovgivning om dyresundhed og fødevaresikkerhed. Jeg mener imidlertid, at forslagets retsgrundlag bør tilpasses, således at der bliver tale om en forordning snarere end en rådsafgørelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Forslaget fastlægger generelle bestemmelser for handel mellem EU og Grønland med bl.a. fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf. Medlemsstaterne bør tillade import af produkter fra Grønland i tråd med EU-lovgivningen om intern handel. Importen af varer til Unionen vil blive underkastet en række vilkår, herunder reel gennemførelse og anvendelse af bestemmelser i EU-lovgivningen om dyresundhed og fødevaresikkerhed. Som ordføreren mener jeg, at den foreslåede tekst bør vedtages under den almindelige lovgivningsprocedure, og at Parlamentet bør udøve sine lovgivningsmæssige rettigheder i lignende tilfælde fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig.(PT) Eksport af fiskevarer fra Grønland udgør omkring 82 % af landets samlede eksport, som i 2007 sammenlagt beløb sig til 255 mio. EUR. Størstedelen – 87 % – gik til EU, navnlig (for 97 % vedkommende) Danmark. Retsudvalget vedtog enstemmigt en udtalelse, der giver fuld støtte til anmodningen om, at retsgrundlaget for den foreslåede retsakt skal være artikel 43, stk. 2, og artikel 204 i TEUF og den eneste artikel i protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland frem for det retsgrundlag, som Kommissionen havde valgt, dvs. artikel 203 i TEUF. Da der er tale om et retligt anliggende og ikke indholdet i beslutningsforslaget og i lyset af den opnåede konsensus stemte jeg for godkendelsen heraf.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Den voldsomme debat om betænkningen er ikke nær så vigtig som begrundelsen herfor. Specifikt gav Fiskeriudvalget udtryk for sin uenighed i Kommissionens valg af retsgrundlag, nemlig artikel 203 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i henhold til hvilken Rådet vedtager "de nærmere retningslinjer for og fremgangsmåden ved de pågældende lande og territoriers associering med Unionen" efter høring af Parlamentet. Fiskeriudvalget mente, at artikel 43, stk. 2 – som henviser til den almindelige lovgivningsprocedure eller den fælles beslutningsprocedure – og artikel 204 i TEUF burde vedtages som retsgrundlag herfor sammen med den eneste artikel i protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland.

Denne holdning blev støttet i udtalelsen fra Retsudvalget. Det vigtige spørgsmål, der grundlæggende bør være det væsentligste i betænkningen, forbliver en sidebemærkning heri, nemlig definitionen af, hvilke bestemmelser der finder anvendelse på import af fiskevarer fra Grønland til EU. Blandt de vigtigste af de fiskevarer, som Grønland eksporterer, er rejer (59 %), almindelig hellefisk (23 %), torsk (9,5 %), krabber (1,9 %), kammuslinger (1,4 %) og rogn (1,3 %).

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for fru Fragas betænkning, der gør det muligt for Grønland at eksportere fiskevarer til EU, til trods for at Grønland ikke er medlem af EU. Da Grønland opnåede en høj grad af selvstyre og valgte ikke at deltage i EF, skulle de forhandle om deres udmeldelse. Denne præcedens dementerer falske påstande om, at intern udvidelse af EU ville kræve at EU-stater med nyvunden uafhængighed vil skulle søge om nyt medlemskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af bestemmelser vedrørende import til Den Europæiske Union fra Grønland af fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf. Grønlands eksport af fiskevarer, som udgør omkring 82 % af landets samlede eksport, beløb sig i 2007 sammenlagt til 255 mio. EUR. Størstedelen af denne eksport (87 %) gik til EU, navnlig (for 97 % vedkommende) Danmark. Blandt de vigtigste af de fiskevarer, som Grønland eksporterer, er rejer (59 %), almindelig hellefisk (23 %), torsk (9,5 %), krabber (1,9 %), kammuslinger (1,4 %) og rogn (1,3 %). Afgørelsen omfatter en ændring af den retlige ramme fra en rådsafgørelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Handlen med fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf mellem Grønland og EU i overensstemmelse med EU-lovgivningens bestemmelser og andre vilkår er helt acceptabel. Der er derfor ingen grund til at gøre indsigelser mod indholdet i aftalen. Importen af disse varer er et velkomment bidrag til handlen i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) De kommercielle relationer mellem EU og Grønland har været betydelige i en del år. Siden 2007 har Grønland eksporteret 82 % af sine fiskevarer. 87 % er gået til det europæiske marked. Vi kan derfor sige, at det er en vigtig ressource for Grønland som supplement til det, Europa tilbyder i form af økonomisk støtte til gengæld for bevarelsen af fiskerettigheder i de grønlandske farvande. Den 26. april 2010 anmodede Parlamentet Retsudvalget om at afgive udtalelse med henblik på at fastlægge retsgrundlaget for aftaler med Grønland. Retsudvalget støttede for nylig Parlamentet og bekræftede, at retsgrundlaget ganske rigtigt kan findes i artikel 43, stk. 2, og artikel 204 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for forslaget, der fastlægger bestemmelser vedrørende import til EU fra Grønland af fiskevarer og andre havprodukter. Grønland og EU har til hensigt at indgå en aftale om disse produkter med det formål, at Grønland kan handle disse varer med EU på grundlag af bestemmelserne i det indre marked, forudsat at Grønland gennemfører EU's bestemmelser om fødevaresikkerhed og dyresundhed i forbindelse med fiskevarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Med fastlæggelsen af bestemmelser om handlen mellem EU og Grønland med fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og biprodukter heraf overholder importen fra Grønland EU-lovgivningen. Import af produkter til EU skal overholde gældende regler i EU-lovgivningen vedrørende spørgsmål om dyresundhed og fødevaresikkerhed. Derfor er det vigtigt, at betænkningen vedtages.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Vi ved, at Grønland og EU har til hensigt at undertegne en sundhedsmæssig ordning vedrørende fisk og fiskevarer bestemt til konsum. Formålet med en sådan ordning ville være, at Grønland kan handle disse varer med EU på grundlag af bestemmelserne i det indre marked, forudsat at Grønland gennemfører EU's bestemmelser om fødevaresikkerhed og dyresundhed i forbindelse med fiskevarer. Jeg støtter en sådan ordning og stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Den 26. april 2010 blev Parlamentet hørt om Rådets forslag efter høringsproceduren i henhold til artikel 203 i TEUF. Fiskeriudvalget og Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste gav udtryk for alvorlig tvivl med hensyn til Kommissionens valg af retsgrundlag, nemlig artikel 203 i TEUF, og tilkendegav, at det korrekte retsgrundlag er artikel 43, stk. 2, og artikel 204 i TEUF og den eneste artikel i protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland.

Kommissionens udkast blev ændret i tråd med den betænkning, vi stemmer om, efter Retsudvalgets henstillinger.

Betænkningen fortjener min stemme, da det absolut er ønskværdigt, at den vedtages nu ved førstebehandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for henstillingen. Grønlands eksport af fiskevarer, som udgør omkring 82 % af landets samlede eksport, beløb sig i 2007 sammenlagt til 1,9 mia. DKK (255 mio. EUR). Størstedelen af denne eksport (87 %) gik til EU, navnlig (for 97 % vedkommende) Danmark. Blandt de vigtigste af de fiskevarer, som Grønland eksporterer, er rejer (59 %), almindelig hellefisk (23 %), torsk (9,5 %), krabber (1,9 %), kammuslinger (1,4 %) og rogn (1,3 %).

Den 26. april 2010 blev Parlamentet hørt om Rådets forslag efter høringsproceduren i henhold til artikel 203 i TEUF. Fiskeriudvalget og Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste gav udtryk for alvorlig tvivl med hensyn til Kommissionens valg af retsgrundlag, nemlig artikel 203 i TEUF, og tilkendegav, at det korrekte retsgrundlag er artikel 43, stk. 2, og artikel 204 i TEUF og den eneste artikel i protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland.

Fiskeriudvalget anmodede derfor Retsudvalget om en udtalelse om det foreslåede retsgrundlag. På mødet den 28. oktober 2010 vedtog Retsudvalget enstemmigt en udtalelse, der giver fuld støtte til anmodningen om, at retsgrundlaget for den foreslåede retsakt skal være artikel 43, stk. 2, og artikel 204 i TEUF og den eneste artikel i protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) I øjeblikket findes der en særlig ordning mellem EU og Grønland, således at EU bevarer sine fiskerettigheder i Grønlands farvande og Grønland sin økonomiske støtte.

Grønland, som er en tidligere dansk koloni, opnåede fuld uafhængighed i 1985, men bevarede forbindelser med EU som et af EU's oversøiske territorier. Alene i 2007 udgjorde fiskevarer 82 % af Grønlands eksport, og heraf gik 87 % til EU.

Den 26. april 2010 gav Fiskeriudvalget og Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste udtryk for alvorlig tvivl med hensyn til Kommissionens valg af retsgrundlag i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen. Jeg håber, at den aftale, vi stemmer om, vil sikre en udvidelse af anvendelsesområdet for interne EU-bestemmelser til at omfatte fiskevarer, herunder fiskevarer fra Grønland. Samtidig skal gældende EU-bestemmelser om dyresundhed og fødevaresikkerhed i fiskeriindustrien altid overholdes.

 
  
  

Betænkning: Sylvie Guillaume (A7-0085/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg er enig i holdningen i betænkningen, som tager hensyn til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og fordi den derfor udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for beslutningen om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne. Arbejdet med oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem begyndte straks efter Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse i maj 1999, men på trods af ti års bestræbelser på at harmonisere bestemmelserne på asylområdet er der stadig væsentlige forskelle mellem de nationale bestemmelser og med hensyn til anvendelsen af disse. Jeg er enig i den holdning, at asylansøgninger skal behandles på højt niveau og på samme måde i hele Unionen, uanset i hvilken medlemsstat og af hvem de indgives. Lovgivningsmæssig harmonisering på området er ikke alene tilstrækkelig og skal følges op af en styrkelse af det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne. Det er klart, at det for at nå disse mål er nødvendigt at indføre reformer omgående, således at asylansøgere i EU-medlemsstaterne opnår effektiv beskyttelse. Ved at stemme for beslutningen bidrager medlemmerne af Parlamentet til at skabe en europæisk asylpolitik, der er lige for alle og effektiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig.(BG) Jeg mener, at forslagene er modstridende. På den ene side skal de sikre øget harmonisering, forbedre de internationale standarder for beskyttelse og øge asylprocedurernes kvalitet og effektivitet. På den anden side vil de medføre en uberettiget administrativ byrde, de forenklede retsprocedurer vil gøre det meget mere sandsynligt, at domstolene træffer for hurtige beslutninger, forskellige persongrupper vil blive behandlet forskelligt uden grund, og medlemsstaternes suverænitet risikerer at blive begrænset betydeligt. Jeg afvejede fordelene og ulemperne ved forslaget, og da ingen af disse klart støttes af mere overbevisende argumenter, valgte jeg at undlade at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) EU's overordnede mål inden for asylpolitikken er at oprette et fælles område med beskyttelse og solidaritet inden 2012, som er baseret på en fælles asylprocedure. På trods af ti års bestræbelser på at harmonisere bestemmelserne på asylområdet er der stadig væsentlige forskelle mellem de nationale bestemmelser og med hensyn til anvendelsen af disse. Uanset i hvilken medlemsstat og af hvem asylansøgninger indgives, skal de behandles på samme måde i hele Unionen under hensyntagen til fælles standarder, der finder anvendelse i hele EU. Det en uomgængelig forudsætning, at der vedtages en solid europæisk retsramme, såfremt Unionen virkelig ønsker at oprette et fælles europæisk asylsystem på tilfredsstillende og effektiv vis. Det er således kun gennem forbedring og harmonisering af procedurerne og de tilhørende garantier muligt at opnå et fælles system. Derudover er en omfattende revision af proceduredirektivet helt nødvendig for at sikre en tilgængelig procedure, der er lige for alle og effektiv, og som således både er i asylansøgernes og medlemsstaternes interesse. Jeg vil gerne understrege, at Kommissionens nye reviderede forslag til direktiv reelt kan bidrage til at harmonisere mere, højne standarderne for den internationale beskyttelse og forbedre kvaliteten og effektiviteten af asylprocedurerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) På trods af ti års bestræbelser på at harmonisere bestemmelserne på asylområdet er der stadig væsentlige forskelle mellem de nationale bestemmelser og med hensyn til anvendelsen af disse. Disse forskelle strider mod et fælles europæisk asylsystem og skaber hindringer for oprettelsen af et sådant. De er i modstrid med et af de grundlæggende elementer i Dublinsystemet, der er baseret på antagelsen om, at medlemsstaternes asylsystemer er i overensstemmelse med hinanden. Asylansøgninger skal behandles på højt niveau og på samme måde i hele Unionen, uanset i hvilken medlemsstat og af hvem de indgives.

Hvis den lovgivningsmæssige harmonisering alene ikke er i stand til at begrænse disse forskelle og skal følges op af en styrkelse af det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne, er det en uomgængelig forudsætning, at der vedtages en solid europæisk retsramme, såfremt Unionen virkelig ønsker at oprette et fælles europæisk asylsystem på tilfredsstillende og effektiv vis, hvilket den gentagne gange har bekræftet. Kommissionens forslag vil rette op på fortidens fejltagelser, hvor den tidligere tilgang til asyl gav anledning til en række mangler, når det gælder proceduregarantier for asylansøgere.

 
  
MPphoto
 
 

  John Bufton, David Campbell Bannerman and Nigel Farage (EFD), skriftlig. (EN) Medlemmer af Parlamentet fra Uafhængighedspartiet undlod at stemme om ændringsforslagene til betænkningen. Det skyldtes ikke ligegyldighed fra vores side, men nærmere at betænkningen er en udvikling af den fælles asyl- og indvandringspolitik i henhold til Lissabontraktaten. Borgerne i Europa ønsker ikke Lissabontraktaten eller en fælles asyl- og indvandringspolitik, hvilket er årsagen til, at de blev nægtet en folkeafstemning om Lissabontraktaten. At stemme om ændringsforslagene ville have svaret til at støtte gældende EU-lovgivning (som vi heller ikke ønsker) og ville have været detaljerytteri for at beslutte, hvilke dele der var værre end andre. Derfor undlod medlemmerne af Uafhængighedspartiet at stemme om ændringsforslagene, men stemte kategorisk imod betænkningen som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. (FR) Jeg stemte for denne beslutning om at harmonisere de forskellige nationale systemer og samtidig sikre bedre beskyttelse af ansøgernes rettigheder og forbedre procedurerne. Takket være denne beslutning sikrer vi juridisk bistand lige fra ansøgningsprocedurens start, ligesom vi tager øget hensyn til den særlige situation hos sårbare ansøgere såsom uledsagede mindreårige. Jeg beklager dog, at den europæiske højrefløj ved afstemningen i plenum sigtede mod at styrke fremskyndede procedurer ud fra den antagelse, at alle asylansøgere er potentielle svindlere. Jeg er ked af, at disse ændringsforslag blev vedtaget, for dette perspektiv i forhold til asyl er helt ude af proportioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. (EN) Som medlem af Parlamentet fra UKIP er jeg imod enhver form for EU-indgreb i Det Forenede Kongeriges asylsystem og eventuelle beslægtede direktiver, som kan påtvinge Det Forenede Kongerige EU-regler. Jeg undlod derfor at stemme om samtlige ændringsforslag, da jeg end ikke kan acceptere de forslag, der kan betragtes som nyttige. Dette er en sag for Det Forenede Kongerige alene. Jeg stemte derfor imod det ændrede forslag og den lovgivningsmæssige beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Vi har i det seneste årti gjort enorme fremskridt med hensyn til at oprette et fælles europæisk asylsystem. Der er dog stadig væsentlige forskelle mellem de nationale bestemmelser og med hensyn til anvendelsen af disse. Vi må rette op på disse forskelle, hvis vi vil skabe et fælles område med beskyttelse og solidaritet inden 2012, som bl.a. er baseret på en fælles asylprocedure.

Den overordnede målsætning er, at uanset i hvilken medlemsstat en ansøger indgiver en asylansøgning, skal denne skal behandles på højt niveau og på samme måde i hele EU. Derfor er det vigtigt med en grundlæggende revision af proceduredirektivet for at sikre en tilgængelig procedure, der er lige for alle og effektiv. Kommissionens initiativ er generelt positivt, idet det åbner mulighed for at skabe øget sammenhæng og harmonisering, højne standarderne for beskyttelse og forbedre kvaliteten og effektiviteten af procedurerne.

Jeg lykønsker ordføreren med hendes arbejde og engagement, men jeg beklager, at nogle af hendes forslag var lidt for vidtrækkende, hvilket i sidste ende har gjort det umuligt at nå til enighed med Rådet om dette initiativ, der synes så bydende nødvendigt for at gøre asylprocessen mere effektiv og forhindre misbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. (FR) Fru Guillaumes betænkning er et vigtigt skridt i retning af en revision af EU-reglerne om asyl og beskyttelse af ansøgere frem mod 2012. I lyset af de frygtelige tragedier, der har fundet sted, herunder en libysk båds nylige forlis ud for Lampedusa, er denne revision afgørende, navnlig i betragtning af, at en ansøgers chancer for at få asyl kan variere meget blandt medlemsstaterne. Med denne tekst opfordrer vi Kommissionen til i den foreslåede revision at medtage retten til gratis juridisk rådgivning fra procedurens start, øget hensyntagen til sårbare ansøgere såsom uledsagede mindreårige og rammer vedrørende tidsfristen for anker. Jeg beklager dog, at den europæiske højrefløj har fået vedtaget en stramning med hensyn til fremskyndede procedurer ud fra den antagelse, at asylansøgere primært er potentielle svindlere, og at man herved begrænser deres rettigheder. Vedtagelsen af fru Guillaumes betænkning sender dog et klart signal til Rådet og Kommissionen om, at de skal arbejde på at sikre alle asylansøgere i Europa anstændige og rimelige vilkår og procedurer.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi disse foranstaltninger efter min mening bidrager til oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem, som er rimeligt og effektivt. De har direkte indvirkning på dem, der søger beskyttelse, og på EU's mulighed for at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) EU og medlemsstaterne har i længere tid arbejdet på at gennemføre et fælles europæisk asylsystem. Det er let at forstå, at bestræbelser i denne retning præges af store følelser og kompleksitet, da dette emne er helt centralt i forhold til medlemsstaternes kompetencer, hvad angår udlændinge. Kommissionen har dog fremsat forslag til Parlamentet og Rådet med henblik på at finde hensigtsmæssige løsninger på de problemer, der er påpeget. Den omarbejdning af proceduredirektivet, som Kommissionen foreslog den 21. oktober 2009, indgår i denne forbedringsproces. Trods de allerede opnåede resultater er vi stadig langt fra at opnå den harmonisering, som mange af os ønsker. Ved at øge harmoniseringen af procedurer og garantier bidrager vi til at afklare processen, så den forslåede revision af direktivet synes hensigtsmæssig.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Arbejdet med oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem begyndte straks efter Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse i 1999. Med det mål at harmonisere medlemsstaternes retlige procedurer vedtog man i december 2005 Rådets Direktiv 2005/85/EF om asylprocedurer, hvori man fastlagde reglerne for tildeling og fratagelse af "flygtningestatus". Den senere tids sociale og politiske omvæltninger i en række lande, navnlig i Nordafrika og Mellemøsten, har sat spørgsmål vedrørende asylansøgninger i EU på dagsordenen. Når flygtninge krydser en grænse, bør de ikke forfølges eller modtages med mistillid. Jeg glæder mig derfor over vedtagelsen af dette forslag, som er mundet ud i en manikæisk anskuelse af problemet, idet man anerkender, at retten til asyl er en grundlæggende rettighed, og at asylansøgere skal behandles rimeligt og retfærdigt af medlemsstaterne. Jeg tilslutter mig ordførerens forslag, som sigter mod at udvikle et system med juridisk bistand, da disse mennesker er sårbare og mangler effektive garantier, at forbedre procedurerne og at give ansøgere bedre rettigheder, navnlig de mindreårige.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Forslaget til et direktiv om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne følger de samme principper som oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem. Man må imidlertid forstå, at fremskridt med hensyn til denne retlige "harmonisering" går hånd i hånd med den overordnede udenrigspolitik, som EU fører, og vores hykleriske holdning til indvandring og flygtningehjælp. Situationen i Lampedusa, hvor der er tusindvis af flygtninge uden tilstrækkelig beskyttelse, er et tydeligt eksempel på dette – for ikke at nævne de hundreder eller tusinder, der har mistet livet i både på vej over Middelhavet, hvilket netop er sket igen på skammeligste vis.

Vi er meget bekymrede over det aktuelle problems omfang, navnlig i betragtning af det, der foregår i de alvorlige væbnede konflikter, især i Libyen. Desuden vil vi gerne understrege, at dette direktivforslag rummer aspekter, som i sidste ende vil medføre, at vi indskrænker retten til asyl, gør betingelser gældende for den og først og fremmest begrænser de enkelte medlemsstaters suveræne ret til selv at træffe beslutninger om deres egne asylprocedurer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Det direktivforslag, som vi i dag stemmer om i Parlamentet vedrørende minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse i medlemsstaterne følger de samme principper som oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem. Man må imidlertid forstå, at fremskridt med hensyn til denne retlige "harmonisering" går hånd i hånd med den overordnede udenrigspolitik, som EU fører, og vores hykleriske holdning til indvandring og flygtningehjælp. Som et eksempel kan nævnes situationen i Lampedusa, hvor der er tusindvis af flygtninge uden tilstrækkelig beskyttelse, for ikke at nævne de hundreder eller tusinder, der har mistet livet i både på vej over Middelhavet.

Vi er meget bekymrede over det aktuelle problems omfang, navnlig i betragtning af det, der foregår i de alvorlige væbnede konflikter, især i Libyen.

Desuden vil vi gerne understrege, at dette direktivforslag rummer aspekter, som i sidste ende vil medføre, at vi indskrænker retten til asyl, gør betingelser gældende for den og først og fremmest begrænser de enkelte medlemsstaters suveræne ret til selv at træffe beslutninger om deres egne asylprocedurer. Derfor ser vi kritisk på denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Meningen med international beskyttelse er at gøre det muligt for mennesker, som virkelig forfølges i deres hjemland, at søge tilflugt under bedre forhold. Selv om man i en række ændringsforslag har forsøgt at forbedre fru Guillaumes betænkning, udgør den et reelt incitament for personer, der ønsker at misbruge denne procedure og overbebyrde de relevante tjenester på bekostning af dem, der virkelig har behov for at få gennemgået deres sager hurtigt.

Uanset deres alder og faktiske situation nyder mindreårige godt af en uindskrænket velvilje, der er helt uberettiget. Der er kun begrænsede muligheder for at gøre brug af den fremskyndede procedure for at afvise helt ubegrundede ansøgninger. Anker bruges systematisk til at trække sager i langdrag, og det er blevet en folkeret at anmode om en gennemgang af negative afgørelser. Endelig kræver man stort set aldrig det nødvendige samarbejde hos den, der ansøger om beskyttelse, selv når det handler om at bevise vedkommendes identitet og oprindelse, hvilket dog er et mindstekrav for at gennemgå sagen.

Ansøgninger om international beskyttelse kan og må ikke blive et middel til at omgå restriktive foranstaltninger til forebyggelse af uønsket økonomisk migration. Det er skammeligt, at Parlamentet fremmer denne form for omgåelse af reglerne ved at give falske asylansøgere særlig gode rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Grech (S&D), skriftlig. (EN) Selv om Guillaume-betænkningen i princippet er et vigtigt skridt i retning af få en fælles asylpolitik i Europa, stemte jeg imod gruppen på en række punkter, som efter min mening ikke afspejler den kompleksitet og de problemer, som vi oplever i mit hjemland Malta, der jævnligt modtager indvandrere. Ved den endelige afstemning stemte jeg dog for hele betænkningen, som i sin endelige form indeholder en række meget gode punkter, hvor man tager hånd om medlemsstaternes behov og bekymringer. Som eksempel kan nævnes, at man efterlyser øjeblikkelig mobilisering af økonomisk, administrativ og teknisk bistand til medlemsstater, der modtager et uforholdsmæssigt stort antal asylansøgninger. Et sådant initiativ har afgørende betydning for alle medlemsstater, men især for lande som Malta, der på grund af den store tilstrømning af indvandrere ofte bebyrdes med ansvar og problemer, som man ikke kan klare på egen hånd.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig.(FR) Onsdag den 6. april 2011 vedtog Parlamentet betænkningen om direktivet om asylprocedurer. Denne vedtagelse er et vigtigt skridt i retning af at udforme en ægte EU-asylpolitik, som vi længe har efterlyst. Endvidere er den et klart tegn på, at EU har behov for at etablere et fælles europæisk asylsystem senest i 2012, navnlig da den senere tids hændelser i det sydlige Middelhavsområde og indvandringsstrømmene fra Nordafrika tydeligt har fremhævet begrænsningerne i det nuværende europæiske system. Der er et påtrængende behov for at revidere de relevante EU-direktiver for at sikre et troværdigt og effektivt system. Mere specifikt er jeg helt overbevist om, at bestemmelserne vedrørende den fremskyndede procedure og afvisning af ubegrundede ansøgninger ikke bør gælde uledsagede mindreårige eller asylansøgere med særlige behov, så jeg stemte for de ændringsforslag, der peger i denne retning. Endvidere er Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa klart modstandere af at udvide grundlaget for at tillade en fremskyndet behandling af asylansøgninger i betragtning af de risici, som disse bestemmelser indebærer for asylansøgerne, og jeg beklager dybt, at de pågældende ændringsforslag blev vedtaget med så lille et flertal. Endelig valgte jeg at undlade at stemme med hensyn til begrebet "sikre tredjelande".

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. (FR) Vi må arbejde hårdere end nogensinde på at etablere et ægte fælles EU-asylsystem senest i 2012, hvor vi sikrer bedre beskyttelse af ansøgernes rettigheder og forbedrer procedurerne. Min betænkning går i den retning, navnlig idet vi medtager retten til gratis juridisk rådgivning fra procedurens start, øget hensyntagen til sårbare ansøgere såsom uledsagede mindreårige og rammer vedrørende tidsfristen for anker. Jeg beklager, at den europæiske højrefløj kun har fokuseret på stramning af fremskyndede procedurer ud fra den antagelse, at næsten alle asylansøgere er potentielle svindlere, for dette syn på asyl er helt ude af proportioner. Efter min mening vil mere håndfaste procedurer og beslutninger og hurtigere behandling af sager betyde, at der vil være færre anker, og det vil være lettere at udpege ubegrundede ansøgninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) I Guillaume-betænkningen behandler man vigtige lovgivningsmæssige områder, ligesom man understreger behovet for, at menneskerettighederne respekteres fuldt ud i forhold til personer, der søger asyl. I mit eget hjemland Skotland har vi endnu ikke styr på indvandringen, men de politikker, som flere forskellige regeringer i Det Forenede Kongerige har gennemført, har været helt umenneskelige. Jeg er stolt over at være medlem af et parti, som aktivt har bekæmpet den brutale fængsling af små børn, der søger asyl.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da vi efter min mening må gribe muligheden for at udvikle et fælles europæisk asylsystem, som er fair og effektivt. Asylpolitikken har en direkte indvirkning på de personer, der søger beskyttelse, og på EU's muligheder for at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det er nødvendigt at sikre harmoniserede, rimelige og effektive procedurer i et fælles europæisk asylsystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Det for Parlamentet forelagte direktivforslag vedrørende fastlæggelse af en ensartet procedure for EU's 27 medlemsstater ved tildeling af retten til asyl er et vigtigt skridt, men dette følsomme emne kræver omhyggelige og grundige overvejelser. Det overordnede mål er at sikre, at medlemsstaterne tilnærmer deres lovgivning indbyrdes i overensstemmelse med forpligtelserne Stockholmprogrammet, idet de forenkler og fremskynder procedurerne. Et andet mål er at garantere asylansøgere en høj grad af beskyttelse og sikre hurtig afgørelse ved første instans, gratis juridisk bistand og tilladelse til at forblive i landet indtil den endelige afgørelse. Trods de gode intentioner stemte jeg imod dette direktivforslag, da det er upræcist, hvad angår visse tekniske og proceduremæssige aspekter, og da nogle af definitionerne er tvetydige. Faktisk er det formuleret således, at direktivet ville lette misbrug blandt ansøgerne. Jeg har således besluttet ikke at støtte denne version af teksten, da jeg ikke er helt enig i den.

 
  
MPphoto
 
 

  Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) Som led i EU's handlingsplan vedrørende asyl sigter vi mod at skabe et fælles europæisk asylsystem. Den frie bevægelighed inden for de medlemsstater, der har indgået Schengenaftalen, kræver nu, at vi i fællesskab tager hånd om spørgsmålene vedrørende indvandring. Betænkningen om tildeling og fratagelse af international beskyttelse vil reformere det system, der er indført gennem direktiv 2005/85/EF. Det demografiske pres, der ligger på Europa i dag, tvinger os til at være særlig opmærksomme på disse spørgsmål. Desværre afspejler fru Guillaumes betænkning ikke disse hensyn, og derfor kan jeg og Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) ikke stemme for den. Betænkningen er for vag og slap, hvad angår procedurer, og det indebærer en risiko for, at disse historiske rettigheder vil blive misbrugt. For eksempel er begrebet "familiemedlemmer" for bredt, hvilket indebærer en risiko for misbrug. Efter et halvt års procedurer vil det være op til den enkelte medlemsstat at bevise, at ansøgeren ikke er forfulgt, hvilket gør opgaven meget mere kompliceret for de relevante myndigheder. Hvis vi begrænser brugen af fremskyndede procedurer, vil vi forværre alle disse problemer.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning. De første dage, efter at en flygtning er ankommet til Europa, er afgørende med hensyn til at fastslå vedkommendes status, og EU-landene skal ifølge betænkningen senest i 2012 have forbedret deres asylprocedurer i denne første fase. I den vedtagne betænkning opfordrer man navnlig til, at EU-landene styrker de proceduremæssige minimumsgarantier – især hvad angår retten til gratis juridisk bistand, information og en personlig samtale – retter særlig opmærksomhed mod sårbare ansøgere såsom børn og sammen med Parlamentet vedtager en fælles liste over sikre tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. (FR) Jeg stemte imod fru Guillaumes betænkning, fordi den fastlægger kriterier for harmonisering af asylprocedurerne, som er urealistiske i forhold til de procedurer, der anvendes i medlemsstaterne i dag. Vi ønsker bestemt et fælles asylsystem, men ikke hvis det indebærer utopisk harmonisering. Parlamentets afstemning i dag viser tydeligt den uro, der hersker i forsamlingen, hvoraf halvdelen forkaster denne demagogiske tilgang og i stedet foretrækker en mere ansvarlig fremgangsmåde og slår til lyd for indførelse af effektive asylsystemer, der er praktisk anvendelige.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Alle FN's medlemsstater er forpligtet til at beskytte flygtninge og asylansøgere. EU tillader sig at ignorere denne forpligtelse og kræve, at medlemsstater med ydre grænser tilbageholder flygtninge og asylansøgere i lejre, hvor de må afvente en afgørelse, der er meget usikker, da mistanke er normen, de fremskyndede procedurer fastholdes og antallet af embedsmænd, der arbejder med disse sager, er mindsket.

På den anden side må jeg bemærke, at denne betænkning rummer væsentlige forbedringer, blandt andet hvad angår afskaffelsen af det absurde begreb "sikkert hjemland", forbuddet mod at tilbageholde mindreårige og medtagelsen af forfølgelse på grundlag af seksuel orientering.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Der er allerede gået mere end 10 år, siden arbejdet med oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem begyndte straks efter Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse i maj 1999 på grundlag af de principper, som Det Europæiske Råd i Tammerfors havde godkendt. I første fase af det fælles europæiske asylsystem (1999-2005) var målet at harmonisere medlemsstaternes relevante retsregler på grundlag af fælles minimumskrav. Der er stadig lang vej igen, før vi opnår reel harmonisering, men vi må være opmærksomme på, at kun ved at forbedre og harmonisere procedurerne og garantierne kan vi opnå et fælles system. På denne baggrund er en grundlæggende revision af proceduredirektivet helt afgørende for at sikre en tilgængelig procedure, der er lige for alle og effektiv og tjener både asylansøgernes og medlemsstaternes interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Hvis formålet med beslutningen er at skabe en tilgængelig, retfærdig og effektiv procedure for tildeling af asyl inden for EU, vil personer, der søger beskyttelse, få standardgarantier, og EU's medlemsstater vil kunne skelne asylansøgere fra andre indvandrere. Jeg stemte for.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) I bestræbelserne på at skabe et fælles europæisk asylsystem retter man fokus på asylansøgernes rettigheder. Her ignorerer man imidlertid det faktum, at de fleste af disse mennesker ikke er ægte asylansøgere, men økonomiske indvandrere, som ikke har ret til asyl i henhold til Genèvekonventionen, og som har optaget myndighedernes tid, idet de har angivet ukorrekte oplysninger og brugt en række forsinkende manøvrer, hvilket har medført omkostninger på flere mia. EUR. Omvendt gør man kun meget små fremskridt med hensyn til hjemsendelse.

I lyset af den store strøm af flygtninge fra de overbefolkede områder i verden, som for de flestes vedkommende er drevet af økonomiske hensyn, som importerer problemer og konflikter fra alverdens områder til Europa, og som ikke er forpligtet til at samarbejde i processen, må vi utvetydigt modsætte os indførelsen af strengere unilaterale standarder for beskyttelse, som vil tiltrække asylansøgere og økonomiske indvandrere som en magnet og blot forværre problemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette forslag, da vi må gøre alt for at sikre, at vi opnår et europæisk asylsystem, som er endnu mere effektivt og har en positiv indvirkning på mennesker. Asylpolitikker er særdeles vigtige, idet de har en meget stor indvirkning på EU's muligheder for at skabe et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Først og fremmest må vi forbedre sammenhængen mellem instrumenterne på asylområdet. Procedurerne skal harmoniseres, så de kan gennemføres på rimelig og effektiv vis. Desuden må vi styrke de proceduremæssige minimumsgarantier. Vi må sikre, at asylansøgere har ret til information, til at blive hørt og til gratis juridisk bistand, og at disse rettigheder ikke begrænses. Alle proceduremæssige instrumenter skal anvendes ensartet og uden forskelsbehandling, idet vi respekterer garantierne og principperne om mindsterettigheder. Vi må rette særlig opmærksomhed mod sårbare asylansøgere. Børnenes interesser skal varetages i tilstrækkelig grad ved anvendelse af de nødvendige procedurer. Jeg tilslutter mig, at man i forslaget åbner mulighed for øjeblikkeligt at udvise personer, der kan udgøre en fare for medlemsstatens nationale sikkerhed, eller som er blevet udvist af et land af hensyn til den offentlige sikkerhed i henhold til den nationale lovgivning. Dette er meget vigtigt og nødvendigt, da det giver medlemsstaterne bedre muligheder for at forhindre terrornetværk i at operere og for at træffe hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) I maj 1999 efter Amsterdamtraktatens ikrafttrædelse begyndte arbejdet med oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem på grundlag af de principper, som Det Europæiske Råd i Tammerfors havde godkend. Man har gjort væsentlige fremskridt i denne henseende, og det nu fremlagte forslag om en grundlæggende revision og omarbejdning af proceduredirektivet udgør endnu et fremskridt. Faktisk er de tilbageværende forskelle mellem de nationale bestemmelser og med hensyn til anvendelsen af disse helt uforenelige med et fælles europæisk asylsystem, og de ligger således til grund for disse ændringsforslag. Målet med asylsystemet er, at asylansøgninger skal behandles på højt niveau og på samme måde i hele EU, uanset i hvilken medlemsstat de indgives. Jeg er enig i, at vi for at opnå dette må etablere en solid europæisk retsramme, som gør det muligt at skabe et passende og effektivt fælles europæisk asylsystem. Jeg stemte for denne betænkning, fordi det efter min mening kun vil være muligt at etablere et fælles system, hvis vi forbedrer og harmoniserer procedurerne og de tilhørende garantier.

 
  
MPphoto
 
 

  Vincent Peillon (S&D), skriftlig. (FR) Jeg stemte for min kollega og ven fru Guillaumes fremragende betænkning om procedurer for tildeling og fratagelse af asyl i Europa. Denne tekst markerer et stort fremskridt i etableringen af et fælles europæisk asylsystem senest i 2012, hvorved vi kan sætte en stopper for den uacceptable situation, hvor en asylansøgers chancer for at blive anerkendt som flygtning varierer mellem 1 og 65 % afhængigt af, i hvilket EU-land vedkommende søger beskyttelse. Parlamentet har således slået til lyd for øget retfærdighed og effektivitet i behandlingen af asylansøgninger. Vi foreslår, at alle lande efterlever de samme forbedrede regler om beskyttelse af rettigheder og modernisering af procedurer, navnlig hvad angår gratis juridisk rådgivning fra dag ét, rammer vedrørende tidsfristen for anker, særlig hjælp til uledsagede mindreårige og hurtigere sagsbehandling. Selv om den europæiske højrefløj, som har flertal her i Parlamentet, desværre har formået at vedtage ændringer af teksten, som skaber generel og overdreven mistro til asylansøgernes oprigtighed, glæder jeg mig meget over vedtagelsen af denne betænkning. Nu ligger bolden hos de medlemsstater, som endnu ikke har besluttet sig vedrørende vores forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for. Jeg er særlig glad for, at vores kolleger på centrumhøjrefløjen er enige i, at der er behov for særlig beskyttelse, uanset deres generelle holdning til asyl. Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle, der flygter fra lande som Irak, Uganda, Honduras eller Indonesien, skal have særlig beskyttelse i betragtning af deres kulturelle følsomhed. Dette er et stort skridt i retning af at overholde vores forpligtelser i henhold til international asyllovgivning fuldt ud. Parlamentet viser, at reglerne om asyl skal ajourføres, så de afspejler realiteterne: 76 lande kriminaliserer homoseksuelle handlinger, og 7 lande giver mulighed for at idømme dødsstraf (måske snart 8 med Uganda). Jeg beklager, at andre progressive bestemmelser ikke blev vedtaget, men den tekst, vi har vedtaget i dag, vil i sidste ende sikre en mere fair behandling af BLBT-personer, der søger asyl. Teksten afspejler Parlamentets formelle holdning ved førstebehandlingen. Reglerne om asyl vil blive ændret, når EU-regeringerne gennemgår teksten og indgår en aftale med Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Efter flere års forhandlinger og undertegnelsen af Lissabontraktaten har udvalget forelagt Parlamentet det først udkast til en fælles asylprocedure blandt medlemsstaterne.

Formålet er senest i 2012 at etablere et fælles område med sikkerhed og solidaritet baseret på harmoniserede asylpolitikker blandt medlemsstaterne til trods for de vedvarende forskelle i de nationale bestemmelser. Faktisk er disse nationale forskelle ikke forenelige med et fælles europæisk asylsystem. De udgør derimod en forhindring i forhold til at gennemføre det.

Det fremgår navnlig af de nye bestemmelser, at asylansøgere skal have den samme behandling overalt i EU, uanset hvilken medlemsstat ansøgningen indgives i. Det er vigtigt, at vi arbejder på at opnå forbedring og harmonisering af procedurer og effektive garantier vedrørende asyl, så vi kan etablere et fælles europæisk system. Jeg håber, at vi i forbindelse med denne gennemgang sikrer en tilgængelig, rimelig og effektiv procedure, som tjener både asylansøgerne og behovet for at beskytte medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Vi har udtrykt så klar modstand mod dette direktiv om en ensartet asylprocedure, fordi det vil tilsidesætte medlemsstaternes suverænitet, hvis det gennemføres. Vi mener, at det er uacceptabelt at forhindre medlemsstater i at nægte asyl og gunstige betingelser over for personer, der er uønskede i hele EU, når der er europæiske familier, der ikke engang har ret til en bolig. Asylansøgere får desuden ret til juridisk bistand, hjælp og repræsentation helt gratis. Desuden anføres det, at ikkestatslige organisationer kan spille en aktiv rolle med hensyn til at levere tjenester, oplyse om procedurer for at opnå beskyttelse og give råd og vejledning til asylansøgere ved grænseovergange og modtagelsescentre. Vi må huske på, at alle disse ydelser betales af EU's skatteydere og ikke blot gives til flygtninge, men til alle asylansøgere og således til enhver ulovlig indvandrer, der anmoder om dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte imod betænkningen. Den vedrører gennemførelse af en velorganiseret, fælles og hurtig asylprocedure i Europa baseret på ensartede retlige standarder. De ændringsforslag, som de grønne og socialisterne har fremlagt, vil imidlertid sikre, at udlændinge kan opholde sig i EU næsten uden muligheder for, at vi kan føre kontrol med dem. Dermed gør vi de ægte asylansøgere, som søger asyl, fordi deres liv står på spil, eller af politiske, religiøse eller etiske årsager, en bjørnetjeneste, idet vi grupperer dem sammen med alle øvrige indvandrere. Det er efter min mening ikke reel asylpolitik. Asylpolitik bør bygge på menneskelighed og solidaritet. Hvis vi yder disse mennesker en tjeneste, må de selv yde noget til gengæld, for eksempel ved at anerkende og respektere strukturerne i deres værtsland.

 
  
  

Betænkning: Brian Simpson (A7-0329/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Turistsektoren har i de senere år fået stadig større betydning for europæiske virksomheder og borgere. Derfor er det vigtigt, at statistikkerne vedrørende udviklingen af en mere effektiv turismepolitik på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan er så pålidelige som muligt, da de anvendes til at understøtte beslutningsprocessen i virksomhederne og i den private sektor. Jeg vil også gerne understrege vigtigheden af, at Kommissionen tilslutter sig disse forslag således, som de er fremlagt.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Statistikker om turisme spiller en betydelig rolle i udviklingen af en mere effektiv turismepolitik på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Disse statistikker bruges dog ikke kun til at overvåge politikker rettet specifikt mod turisme, men spiller også en vigtig rolle i den bredere sammenhæng med regionalpolitik og bæredygtig udvikling. Jeg mener, at der er behov for at styrke EU's turistsektor gennem en koordineret indsats på EU-plan, der supplerer medlemsstaternes initiativer. Jeg støtter formålet om at ajourføre og optimere de retlige rammer for de europæiske statistikker om turisme, så vi bedre kan tage hånd om de udfordringer, som denne sektor står over for, herunder klimaændringerne, miljømæssige begrænsninger, global konkurrence, demografiske tendenser og sæsonudsvingene i turismen. Disse nye fælles rammer for systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker om turisme skal etableres ved, at medlemsstaterne indsamler, sammenstiller, behandler og indberetter harmoniserede statistikker om udbud og efterspørgsel. Jeg stemte for denne betænkning, da turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i EU og bidrager til øget beskæftigelse og økonomisk vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. (GA) Størstedelen af verdens turister kommer til Europa, idet omkring 370 mio. internationale turister besøger os hvert år. Ca. 7 mio. udenlandske turister besøger Irland på årsbasis. Turistsektoren har stor betydning for de europæiske virksomheder og for medlemsstaternes økonomier. I dag er 1,8 mio. virksomheder og 9,7 mio. arbejdspladser afhængige af europæisk turisme. Sektoren har et stort vækstpotentiale, hvad angår økoturisme, kulturarv, sport og gastronomi. For at vi kan få det optimale udbytte af disse muligheder, må vi forstå turistsektoren korrekt. Derfor støtter jeg denne betænkning om statistiske oplysninger og turisme. Præcise oplysninger om lokal, national og europæisk turisme vil hjælpe EU med at udvikle en effektiv politik og fremme turismen i Europa.

På baggrund af Irlands geografiske placering og turistsektorens afgørende betydning for landet glæder jeg mig navnlig over betænkningens indhold vedrørende den særlige situation på øerne og i yderområderne og vedrørende behandlingen af disse særlige tilfælde i turismehandlingsplanen for Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i EU med et stort potentiale for at bidrage til øget beskæftigelse og økonomisk vækst såvel som til socioøkonomisk integration i landdistrikter og mindre udviklede områder. Med omkring 1,8 millioner virksomheder, primært små og mellemstore virksomheder, beskæftiger den europæiske turistindustri ca. 5,2 % af den samlede arbejdsstyrke (ca. 9,7 millioner arbejdspladser). Jeg støtter Kommissionens mål om at definere en ny politisk ramme for turismen i Europa, der trækker på de nye kompetencer, der er indført med Lissabontraktaten. Turistsektoren står over for store udfordringer såsom øget global konkurrence, demografiske tendenser, klimaændringerne og miljømæssige begrænsninger, sæsonudsvingene i turismen og kundernes stigende brug af nye informations- og kommunikationsteknologier. Jeg mener, at det er nødvendigt at styrke EU's turistsektor gennem en koordineret indsats på EU-plan, som supplerer medlemsstaternes initiativer. Denne forordning, som har til formål at etablere fælles rammer for systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker om turisme, ved at medlemsstaterne indsamler, sammenstiller, behandler og indberetter harmoniserede europæiske statistikker om udbud og efterspørgsel inden for turisme, er meget vigtig, fordi det, hvis den gennemføres korrekt, vil være muligt at fastslå den faktiske situation med hensyn til turismen i medlemsstaterne, ligesom det vil være lettere for os at tilpasse os i forhold til turisternes behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Turismen er en vigtig sektor i den europæiske økonomi, da den omfatter omkring 1,8 mio. virksomheder, primært små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger ca. 9,7 mio. arbejdstagere. Det anslås, at turismeindustrien frembringer mere end 5 % af EU's bruttonationalprodukt.

I sin meddelelse (KOM(2010)352) sigter Kommissionen mod at fastlægge nye politiske rammer for turismen i Europa og styrke sektoren gennem en koordineret indsats på EU-plan, som supplerer medlemsstaternes initiativer. For at opnå succes med de nye politiske rammer skal der således træffes beslutninger, der bygger på pålidelige og sammenlignelige statistiske data.

I denne betænkning, som fortjener min støtte, anerkender man, at statistikkerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at udforme en bedre turismepolitik på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, da de udgør nyttige redskaber til at understøtte beslutningsprocessen. I betænkningen støtter man desuden etableringen af fælles lovrammer for systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker om turisme, ved at medlemsstaterne indsamler, sammenstiller, behandler og indberetter harmoniserede europæiske statistikker om udbud og efterspørgsel inden for turisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Statistikker spiller en vigtig rolle ved udformningen af en mere effektiv turismepolitik, og når der skal træffes forretningsmæssige beslutninger. Jeg støtter bl.a. betænkningen, fordi de forandringer, der har fundet sted i turismeindustrien i de senere år, har medført et behov for at ajourføre de retlige rammer for europæiske statistikker om turisme. Når forslaget er vedtaget, vil det forbedre de indberettede statistikkers aktualitet, sammenlignelighed og fuldstændighed og gøre databehandlingen mere effektiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) I Simpson-betænkningen og den forordning, som man henviser til i den, foreslår man at etablere fælles rammer for indsamling og distribution af europæiske statistikker om turisme. Dette skal ske gennem dataindsamling og -behandling, som skal foretages af de enkelte medlemsstater på basis af harmoniserede statistikker om udbud og efterspørgsel inden for turisme og ved hjælp af tabeller med aggregerede data, som derefter sendes i elektronisk format til Kommissionen (Eurostat). Trods ordførerens prisværdige arbejde kan jeg ikke stemme for betænkningen, fordi man ikke kræver ændringer i forhold til den mængde arbejde og dataindsamling, som man sigter mod i forordningen. Den metode til udarbejdelse af tabeller, der foreslås i forordningen, er noget kompleks, og indsamling af så mange oplysninger er efter min mening en urimelig byrde. Jeg er således imod den bureaukratiske byrde og de indgreb, som denne forordning ville medføre.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det er nødvendigt at forbedre den europæiske turismepolitik, navnlig da den europæiske turistsektor på det seneste har befundet sig i en vanskelig økonomisk situation. Med ændringen af de retlige rammer på baggrund af Lissabontraktatens ikrafttrædelse har EU fået flere beføjelser, og Kommissionen har fremlagt et forslag om den nye politiske ramme for turisme. Formålet med dette forslag til en forordning er at ajourføre og optimere de retlige rammer for de europæiske statistikker om turisme, men der udtrykkes bekymring om, at forslaget ikke indebærer mulighed for at indføre satellitregnskaber for turisme. Disse regnskaber er afgørende for gradvist at udvikle integrerede systemer med statistikker om turisme og få en bedre forståelse af turismens sande værdi og dens indvirkning på beskæftigelsen og økonomien. Med henblik på at øge vidensgrundlaget for udvikling og vækst i turismen bør Kommissionen desuden udarbejde et program for pilotundersøgelser om turisme. Disse undersøgelser skal gennemføres af medlemsstaterne på frivillig basis for at udvikle et system til behandling af data, der viser turismens virkninger på miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) I flere medlemsstater, herunder mit eget hjemland Portugal, spiller turismen en vigtig rolle for økonomien, og den har et iboende potentiale for at skabe nye kilder til indtjening og økonomisk vækst. Turismen er den tredjestørste socioøkonomiske aktivitet i EU, og den står for over 5 % af EU's bruttonationalprodukt. EU er fortsat verdens førende turistdestination, og i 2008 modtog vi 40 % af alle besøg i verden.

EU søger at definere en ny politisk ramme for turismen med det mål at styrke sektoren for at kunne tage hånd om de store udfordringer såsom klimaændringer, demografiske tendenser og globalisering gennem en koordineret indsats på EU-plan, som supplerer medlemsstaternes initiativer. Ved at udarbejde data om turismen kan vi få bedre viden om denne sektors omfang, dens karakteristika, turisternes profil og de forskellige rejsemønstre, hvilket ikke blot bidrager til korrekt formulering af politikker for sektoren, men også til en bedre forståelse af dens socioøkonomiske betydning.

Jeg støtter derfor ajourføringen og optimeringen af det nuværende statistiksystem, så vi kan få pålidelige og sammenlignelige statistikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Vi kan ikke benægte, at turismen i løbet af det seneste årti har ændret sig radikalt, blandt andet takket være teknologiske fremskridt. Derfor er det nødvendigt at ajourføre lovgivningen om indsamling af data og statistikker.

I denne henseende er jeg enig i Kommissionens forslag om at indføre en ny forordning, som ophæver nogle forældede elementer. Samtidig støtter jeg dog Parlamentets ændringsforslag til forordningen, navnlig med hensyn til behovet for at udarbejde harmoniserede statistikker, som afspejler de rent sociale aspekter ved turismen, og modstanden mod Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter på centrale områder i en ubegrænset periode.

Desuden er det efter min mening en alvorlig mangel, at Kommissionen ikke har taget hensyn til indførelse af satellitregnskaber for turisme, da denne slags data ville give et mere fyldestgørende billede af turismens indvirkning på arbejdsmarkedet og økonomien.

Endelig ser jeg med stor interesse på forslaget om at indføre frivillig indsamling af statistikker om turismen blandt handicappede og bevægelseshæmmede og efterfølgende gennemføre pilotprojekter med henblik på at forbedre disse menneskers deltagelse i turisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. (RO) Europa indtager syvendepladsen blandt de 10 førende destinationer i en statistisk undersøgelse, der omfatter de 50 mest populære lande i verden. Dette viser meget tydeligt, at Europa har et stort potentiale på området for turisme og kultur, som stadig rummer muligheder for at blive udnyttet, blandt andet for EU's borgere. Efter min mening består en af mulighederne i at opmuntre ikke blot de ældre, men også unge, ugunstigt stillede familier og bevægelseshæmmede til at deltage i de programmer vedrørende social turisme, som EU udvikler. For at kunne gøre dette er der dog behov for tilstrækkelige statistikker, som udarbejdes vha. fælles indsamlingsmetoder med det mål at udforme programmer, der målrettes mod de relevante turistgrupper i de enkelte EU-medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte i dag for betænkningen om europæiske statistikker om turisme. Det er et positivt skridt at vedtage en forordning, hvori man tager hensyn til statistikker om turisme fra alle medlemsstater. Turismen fik en noget mere fremstående position i europæisk lovgivning, da den blev gjort til en kompetence i medfør af Lissabontraktaten i december 2009. Fremover skal medlemsstaterne sikre, at der udveksles præcise statistiske data for at opnå resultater af høj kvalitet.

Koordination på EU-plan vil gavne den europæiske turistsektor meget, men ved ethvert paneuropæisk initiativ skal vi forsøge at supplere medlemsstaternes initiativer og strategier vedrørende turisme. Ved at tilvejebringe statistiske data vil EU bedre kunne hjælpe turismeindustrien, herunder SMV'erne, og forbedre den generelle markedsføring af Europa som en tiltrækkende turistdestination.

I betænkningen skelner man mellem intern og national turisme. Intern turisme dækker indlogeringsvirksomheders kapacitet, og national turisme dækker deltagelse i turisme, herunder udflugter.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi statistikker om turisme efter min mening bidrager til at udvikle en mere effektiv politik og udgør et nyttigt værktøj, som kan understøtte beslutningsprocesserne i virksomheder og den private sektor. Der er ingen tvivl om, at denne nye forordning vil forbedre de indberettede statistikkers aktualitet, sammenlignelighed og fuldstændighed, samt effektiviteten i databehandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Ifølge betænkningen er Europa fortsat verdens førende turistdestination, og turismen er den tredjestørste socioøkonomiske aktivitet i EU med omkring 1,8 mio. virksomheder, primært små og mellemstore virksomheder, 9,7 mio. job og en produktion svarende til 5 % af EU's bruttonationalprodukt. Netop derfor er det en aktivitet, der skal føres passende tilsyn med, og som skal reguleres og understøttes, navnlig af hensyn til den økonomiske genopretning og behovet for at øge produktionen af salgbare varer.

Dette gælder for hele EU, men det er særlig vigtigt for Portugal, der i lang tid har investeret meget i turismen, som er en særlig dynamisk økonomisk aktivitet med et enormt vækstpotentiale. På denne baggrund og i betragtning af den store betydning, som et indgående kendskab til turismens realiteter har for at kunne udforme hensigtsmæssige politikker, er Kommissionens forslag, som vi har stemt om i dag, og som sigter mod at ajourføre og optimere de retlige rammer for de europæiske statistikker om turisme, særdeles vigtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører et område, der har afgørende betydning for EU's fremtid, nemlig turismen. Trods den verdensomspændende krise og de mange politiske omvæltninger i flere verdensdele har denne sektor ifølge Verdensturistorganisationen oplevet en vækst på 2 % i 2010. På europæisk plan vokser turismen støt, og den omfatter 1,8 mio. virksomheder, hvoraf langt størstedelen er SMV'er, ligesom den sikrer 9,7 mio. arbejdspladser, udgør den tredjestørste socioøkonomiske aktivitet i EU og skaber mere end 5 % af EU's bruttonationalprodukt. Endvidere er Europa verdens førende turistdestination, idet vi modtager 40 % af alle internationale turister. Turismen er afgørende for at nå de mål, der er opstillet i Europa 2020-strategien. Denne forordning ajourfører den gældende forordning, navnlig med hensyn til indsamling og behandling af data om udbud og tilgængelighed for bevægelseshæmmede, som er afgørende for at kunne udarbejde EU's nye strategi for turismen. Jeg glæder mig over vedtagelsen af dette forslag, som ud over at etablere et program med pilotundersøgelser, der skal gennemføres af medlemsstaterne, rummer data om agroturisme og "grøn" turisme, som omfatter mere end 50 000 indlogeringsvirksomheder, hvoraf langt de fleste er SMV'er.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Statistiske oplysningers brugbarhed afhænger af deres sammenlignelighed i tid og rum, og derfor må vi vedtage en række fælles definitioner og klassifikationer. På området for turisme har man længe anvendt uklare begreber og definitioner, hvilket har gjort det vanskeligt at indhente pålidelige og troværdige oplysninger. Derfor er det nødvendigt at afklare og harmonisere kriterier og definitioner, der gør det muligt at indhente sammenlignelige data. Disse statistikker har stor betydning for at kunne fastslå turismens direkte og indirekte indvirkning på økonomien og understøtte planlægning og udvikling af nye muligheder på turismeområdet og tilpasning af de eksisterende.

I betænkningen foreslår man at forbedre de indberettede statistikkers aktualitet, sammenlignelighed og fuldstændighed, samt effektiviteten i databehandlingen, herunder bedre validering af data. Desuden sigter man mod at tilpasse de retlige rammer, så de afspejler de seneste ændringer i sektoren, bl.a. ved at indføre nye variabler såsom endagsture. Derfor stemte vi for.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi ved, at det er vigtigt at have statistiske oplysninger, men deres nytteværdi afhænger af deres sammenlignelighed i tid og rum, og dette kræver vedtagelse af en række fælles definitioner og klassifikationer.

På området for turisme har man længe anvendt uklare begreber og definitioner, hvilket har gjort det vanskeligt at indhente pålidelige og troværdige oplysninger. Derfor er det nødvendigt at afklare og harmonisere kriterier og definitioner, der gør det muligt at indhente sammenlignelige data.

Disse statistikker har stor betydning for at kunne fastslå turismens direkte og indirekte indvirkning på økonomien og understøtte planlægning og udvikling af nye muligheder på turismeområdet og tilpasning af de eksisterende.

I betænkningen foreslår man at forbedre de indberettede statistikkers aktualitet, sammenlignelighed og fuldstændighed, samt effektiviteten i databehandlingen, herunder bedre validering af data. Desuden sigter man mod at tilpasse de retlige rammer, så de afspejler de seneste ændringer i sektoren, bl.a. ved at indføre nye variabler såsom endagsture.

Derfor stemte vi for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacqueline Foster (ECR), skriftlig. (EN) Min gruppe støttede betænkningen om statistikker om turisme, som sigter mod at ajourføre og modernisere metoderne til indsamling af europæiske statistikker om turisme, navnlig i lyset af tidens tendenser med bl.a. lavprisflyrejser og korte ferieophold.

Politikerne er nødt til at erkende turismeindustriens store betydning for Europa. De enkelte medlemsstater har indset, at der skal gøres mere for at hjælpe denne sektor, som bidrager så meget til den økonomiske vækst.

Turismen er f.eks. en af de største sektorer i Det Forenede Kongeriges økonomi. Den sikrer 1,36 mio. arbejdspladser direkte (et tal, der ventes at stige til 1.5 mio. i 2020) og næsten 3 mio. job, hvis man medregner indirekte beskæftigelse. Disse tal taler for sig selv!

Det Forenede Kongerige vil meget gerne deltage aktivt i positive drøftelser om turismen på EU-plan, og vi erkender fuldt ud behovet for at forbedre den europæiske turismeindustris konkurrenceevne og dens potentiale for bæredygtig vækst. Vi må dog sikre, at indsatsen på EU-plan ikke krænker subsidiaritetsprincippet.

Medlemsstaterne konkurrerer med hinanden trods det, at de kan udveksle eksempler på bedste praksis og samarbejde på bestemte områder bl.a. med hensyn til at forbedre transportforbindelserne i Europa og gennemføre andre foranstaltninger, der gør det lettere for folk at rejse.

Lad mig runde af med et enkelt budskab: Besøg Storbritannien!

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. (DE) Lissabontraktaten har øget EU's ansvar på området for turisme. Det siger sig selv, at statistikker giver os grundlæggende oplysninger og gør det muligt at drage interessante konklusioner, ikke blot på EU-plan, men også på nationalt og regionalt plan.

I min region, som rummer det tysktalende samfund i Belgien, er turismen ikke blot et vigtigt kompetenceområde, men også en afgørende økonomisk faktor. Derfor udgør disse statistikker et væsentligt element ved udformningen af politikker. Det står dog også klart, at vi må samarbejde på de forskellige planer – både regionalt, nationalt og på tværs af grænserne – for at give Europas regioner en skarpere profil som turistområder, navnlig i grænseområderne.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi det er nødvendigt at fastlægge nye og bedre politiske rammer for turismen i Europa. Turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i EU med et stort potentiale for at bidrage til øget beskæftigelse og økonomisk vækst såvel som til socioøkonomisk integration i landdistrikter, randområder og mindre udviklede områder såsom områder med en rig industriarv. Statistikker på dette område bruges ikke kun til at overvåge politikker rettet specifikt mod turisme, men spiller også en rolle i den bredere sammenhæng med regionalpolitik og bæredygtig udvikling. Vi må beskæftige os med de vigtigste udfordringer, som sektoren står over for, såsom øget global konkurrence, demografiske tendenser, klimaændringerne og miljømæssige begrænsninger, sæsonudsvingene i turismen og kundernes stigende brug af nye informations- og kommunikationsteknologier. Der er behov for at styrke EU's turistsektor ved en koordineret indsats på EU-plan, som supplerer medlemsstaternes initiativer. Med henblik på en vellykket gennemførelse af de nye politiske rammer er de politiske beslutningstagere på alle niveauer nødt til at træffe velinformerede beslutninger, som er baseret på pålidelige og sammenlignelige statistiske oplysninger. Turisme er en vigtig økonomisk aktivitet, der har en positiv indvirkning på den økonomiske vækst og beskæftigelsen i Europa, og derfor er det nødvendigt at ajourføre og optimere de retlige rammer for de europæiske statistikker om turisme og derved styrke turistsektoren på EU-plan. Derfor vil en gennemførelse af de nævnte foranstaltninger øge den europæiske turismes konkurrenceevne og fremme dens bæredygtige vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Efter min mening er det forslag til en forordning om europæiske statistikker om turisme, som vi stemmer om i denne forsamling, særdeles interessant og også meget nyttigt. Turismeindustrien er en af de vigtigste sektorer for EU, da den spiller en stor rolle for de enkelte medlemsstaters økonomier. Industrien rummer stadig et betragteligt potentiale, hvad angår beskæftigelse, og det vil derfor være gavnligt at vedtage foranstaltninger, der letter bedre organisation, hvilket vil gøre det muligt at udnytte industriens fulde potentiale. Etableringen af fælles rammer for indsamling og udarbejdelse af sammenlignelige og omfattende statistikker om europæisk turisme kan kun bidrage til at forbedre situationen. Ved bedre at forstå forbrugernes behov kan private og offentlige selskaber tage hånd om sektorens behov og derved øge effektiviteten og konkurrenceevnen. Jeg støtter forslaget til forordning, da jeg mener, at fælles europæiske statistikker, som er gennemskuelige, pålidelige og objektive, er et effektivt middel til at støtte denne vigtige industri, som har stor betydning for mit hjemland.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at vi må gøre vores yderste for at forblive verdens førende turistdestination. For at sikre dette må vi udnytte enhver finansieringsmulighed maksimalt. Udviklingen af en bæredygtig og ansvarlig turistsektor af høj kvalitet kræver, at vi ajourfører og forbedrer de retlige rammer for europæiske statistikker på dette område. Hvis vi øger kvaliteten i indberetningen af statistikker, som skal baseres på pålidelige og sammenlignelige data, vil vi nyde godt af et solidt grundlag, når vi skal træffe beslutninger om at udforme EU's økonomiske politikker og instrumenter.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori man anerkender den betydelige rolle, som statistikker spiller i udviklingen af en mere effektiv turismepolitik på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. På samme måde udgør turismestatistik et nyttigt redskab til at understøtte beslutningsprocessen i erhvervslivet og i den private sektor. Ordføreren støtter således formålet med denne forordning om at etablere fælles rammer for systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker om turisme, ved at medlemsstaterne indsamler, sammenstiller, behandler og indberetter harmoniserede europæiske statistikker om udbud og efterspørgsel inden for turisme. Når forslaget er vedtaget, forventes det at forbedre de indberettede statistikkers aktualitet, sammenlignelighed og fuldstændighed, samt effektiviteten i databehandlingen, herunder bedre validering af data. Desuden er det nødvendigt at tilpasse de retlige rammer for at afspejle den seneste udvikling i turistindustrien ved at indføre nye variabler, for eksempel om endagsture.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Turismen er utvivlsomt en af de økonomiske sektorer, der har det største udviklingspotentiale. Inden for de seneste få årtier er turismen blevet stadig vigtigere for EU's virksomheder og borgere. Med omkring 1,8 mio. virksomheder, primært SMV'er, der beskæftiger ca. 5,2 % af den samlede arbejdsstyrke (ca. 9,7 mio. arbejdspladser), anslås det, at den europæiske turistindustri står for over 5 % af EU's BNP. Turisme er således den tredjestørste socioøkonomiske aktivitet i EU. Hertil kommer, at EU er verdens førende turistdestination med 370 millioner internationale turister i 2008, hvilket modsvarer 40 % af alle besøg i verden. Der er dog stadig potentiale for yderligere vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Det siger sig selv, at turismen rummer et stort potentiale, som åbner mulighed for at øge beskæftigelsen og den økonomiske vækst. Turismen spiller en vigtig rolle for den socioøkonomiske integration i landdistrikter, randområder og mindre udviklede områder, som har en rig kulturarv. Statistikker på området for turisme bruges ikke kun til at overvåge politikker rettet specifikt mod turisme, men spiller også en rolle i den bredere sammenhæng med regionalpolitik og bæredygtig udvikling. Jeg er helt enig med ordføreren.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Retvisende statistikker, der giver os svar på spørgsmål om årsagerne til succes og tendenserne inden for turistindustrien, kan hjælpe os med at undgå mange fejlslagne investeringer. Mange byer har i årevis undret sig over, hvorfor deres forventninger vedrørende turismen ikke er blevet opfyldt, efter at de er blevet udvalgt som europæisk kulturhovedstad. Begrænsningerne med hensyn til at få adgang til data om turisme og sammenligne dem er imidlertid også et problem, når det handler om byplanlægning. Hvis der er potentiale for et øget antal turister, er det trods alt vigtigt at tilrettelægge tingene således, at det ikke får en negativ indvirkning på lokalbefolkningen.

Alt for mange usikkerhedsmomenter, forskellige forventninger og uhåndgribelige faktorer såsom vejrforholdene har gjort det at opstille prognoser for turismen til et hasardspil. Fleksible arbejdstider og sikkerhed har indflydelse på turismen i samme omfang som samfundsmæssige forandringer. I sidste ende vil de afgørende faktorer sandsynligvis være den globale økonomi og olieprisen. Selv de bedste europæiske statistikker om turisme kan ikke ændre på disse, og derfor undlod jeg at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. (LT) I dag har Parlamentet vedtaget et vigtigt dokument om de retlige rammer for europæiske statistikker om turisme. Medlemsstaterne skal regelmæssigt indberette et sæt data om indlogeringsvirksomheders kapacitet og om efterspørgslen på turistområdet. I takt med, at rejsemønstrene i Europa ændrer sig (f.eks. i form af flere korte flyrejser), og turistsektoren indfører nyskabende tiltag (f.eks. onlinereservationer), er det nødvendigt at ajourføre de retlige rammer og indføre bestemmelser om indsamling af statistiske oplysninger vedrørende turismen. Efter min mening er der dog en særlig vigtig bestemmelse, som Parlamentet støtter, og den omhandler indsamlingen af data om bevægelseshæmmede personer og dens indvirkning på disse personers muligheder for at nyde godt af ubegrænsede turismetjenesteydelser. Vi taler hele tiden om at forbedre de handicappedes livskvalitet, og i denne forbindelse må vi også se på turismen. Kun da vil vi kunne gennemføre turismepolitikken effektivt og beskytte forbrugernes rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Hr. Simpsons betænkning om europæiske statistikker om turisme vedrører en tekst, som erstatter et 15 år gammelt direktiv på området. Det er EU's prærogativ at følge med udviklingen og omarbejde sine forordninger, navnlig i betragtning af den europæiske turistsektors store betydning og fortsatte udvikling i løbet af det seneste årti. Derfor stemte jeg for betænkningen. På grund af nye behov i sektoren, som kræver stadig mere detaljerede, aktuelle og sammenlignelige data, er det afgørende at ajourføre statistikkerne om turisme. Data om adgang til faciliteter, handicapvenlige tjenester og priser på grundlæggende fornødenheder er meget vigtige og kræver en ajourført database, som forbrugerne kan få adgang til.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Turismen har en meget stor økonomisk betydning i EU, og mekanismer, der bidrager til at styrke den, er ønskværdige og bør fremmes. Statistikker spiller en vigtig rolle med hensyn til at udforme en mere effektiv turismepolitik på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. De er et nyttigt middel til at understøtte beslutningsprocessen i virksomheder og den private sektor. I denne forordning sigter man mod at etablere fælles lovrammer for systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker om turisme, ved at medlemsstaterne indsamler, sammenstiller, behandler og indberetter harmoniserede europæiske statistikker om udbud og efterspørgsel inden for turisme. Dette forslag bør forbedre de indberettede statistikkers aktualitet, sammenlignelighed og fuldstændighed, samt effektiviteten i databehandlingen, herunder bedre validering af data. I forordningen tilpasser man desuden de retlige rammer, så de afspejler de seneste ændringer inden for turismeindustrien, ved at indføre nye variabler såsom endagsture. Jeg stemte for betænkningen af disse årsager.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i EU. Statistikker kan hjælpe os med at overvåge bestemte politikker på området for turisme og er nyttige i forbindelse med regionalpolitik og bæredygtig udvikling. På EU-plan er systemet for statistikker om turisme underlagt direktiv 95/57/EF. Siden dette direktivs ikrafttrædelse har turismeindustrien og efterspørgslen på området dog ændret sig markant. Kommissionen har derfor fremsat et forslag til en ny forordning, som skal fastlægge politiske rammer for turismen gennem brug af de beføjelser, der blev indført med Lissabontraktaten. Målet med forordningen er at ajourføre og strømline den lovramme, der gælder for europæiske statistikker om turisme, for at tage hensyn til de seneste tendenser på området. I denne henseende er det nødvendigt ikke blot at styrke turistsektoren gennem en koordineret indsats på EU-plan, men også at skabe fælles rammer for medlemsstaternes systematiske udarbejdelse af statistikker gennem indsamling, sammenstilling, behandling og indberetning af harmoniserede europæiske statistikker om udbud og efterspørgsel i sektoren.

På baggrund af ovenstående stemmer jeg for forslaget til forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for. Turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i EU med et stort potentiale for at bidrage til øget beskæftigelse og økonomisk vækst såvel som til socioøkonomisk integration i landdistrikter, randområder og mindre udviklede områder såsom områder med en rig industriarv. Statistikker på dette område bruges ikke kun til at overvåge politikker rettet specifikt mod turisme, men spiller også en rolle i den bredere sammenhæng med regionalpolitik og bæredygtig udvikling.

I EU er systemet for statistikker om turisme organiseret i henhold til direktiv 95/57/EF om indsamling af statistiske oplysninger vedrørende turisme. Eurostat offentliggør disse statistikker, som indsamles og behandles af de nationale statistiske myndigheder. Med henblik på en vellykket gennemførelse af de nye politiske rammer er de politiske beslutningstagere på alle niveauer nødt til at træffe velinformerede beslutninger, som er baseret på pålidelige og sammenlignelige statistiske oplysninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne betænkning, da turisme er en vigtig økonomisk aktivitet i EU med et stort potentiale for at bidrage til jobskabelse og vækst. Turismen spiller en afgørende rolle for socioøkonomisk integration i landdistrikter, som ofte er marginaliserede og underudviklede.

I denne sammenhæng bruges statistikker ikke kun til at overvåge politikker rettet specifikt mod turisme. De spiller også en rolle i den bredere sammenhæng med regionalpolitik og bæredygtig udvikling. I dokumentet berører man desuden de største udfordringer, som sektoren står over for, herunder øget global konkurrence, demografiske tendenser, klimaændringerne og miljømæssige begrænsninger, sæsonudsvingene i turismen samt kundernes stigende brug af nye informations- og kommunikationsteknologier.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Jeg stemte imod betænkningen, fordi de foreslåede bestemmelser ville kræve månedlig indsamling af data for at måle sæsonudsvingenes indvirkning og de økonomiske og sociale aspekter ved sektoren, som primært omfatter små og mellemstore virksomheder. Formålet med denne strategi er at få et mere indgående kendskab til turismens dynamik, særlige egenskaber og omfang, men i mine øjne er strategien alt for omstændelig, bureaukratisk og bekostelig. Ydermere beder Kommissionen om delegerede beføjelser og dermed mulighed for at ændre elementer i forslaget. De tabeller, som ifølge forslaget til forordning skal udarbejdes på månedsbasis, er komplicerede og kræver indsamling af alt for mange oplysninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. (ET) Jeg har i dag stemt for betænkningen om europæiske statistikker om turisme. Jeg mener, at denne betænkning er vigtig i betragtning af turistsektorens indvirkning på EU's økonomi og de arbejdspladser, som den sikrer. 1,8 mio. virksomheder beskæftiger omkring 10 mio. mennesker og tegner sig således for ca. 5,2 % af alle job.

EU yder betragtelig støtte til udviklingen af turismen i regionerne for at øge udbuddet af forskellige former for turisme. Det er derfor nødvendigt for både den private og den offentlige sektor, at vi har præcise og relevante statistikker. EU modtager hvert år mere end 370 mio. udenlandske turister svarende til 40 % af alle turister i verden. Også derfor er det meget vigtigt, at vi har aktuelle og objektive statistiske data. Tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Turisme er den tredjestørste socioøkonomiske aktivitet i EU, og dets økonomiske dimension som jobskaber er således afgørende for medlemsstaterne. På det mere personlige plan giver turismen endvidere omverdenen et bedre billede af Europa, ligesom den fremmer europæisk medborgerskab. Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse har EU fået nye beføjelser på området for turisme, hvilket bekræftes i artikel 195 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Disse nye retlige rammer gør det muligt for EU at støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes foranstaltninger og mindske den administrative byrde. Af disse årsager stemmer jeg for denne betænkning, da det efter min mening er afgørende at sikre alle interessenter i turistsektoren pålidelige statistiske data, så de kan tilpasse sig i forhold til de udfordringer, som europæisk turisme står over for.

Koordination på EU-plan med reel deltagelse blandt medlemsstaterne er afgørende for at gennemføre dette system og sikre en konkret vurdering af turismeindustriens konkurrenceevne. Viden om sektorens omfang, særlige egenskaber, turistprofiler, forbrug i sektoren samt de fordele og/eller problemer, som den skaber i de nationale økonomier, skal indgå i denne vurdering.

 
  
  

Betænkning: João Ferreira (A7-0017/011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne beslutning, da den omhandler vigtige foranstaltninger vedrørende øgede medfinansieringssatser i forbindelse med tiltag på områderne for internationale forbindelser, god forvaltning, dataindsamling, videnskabelig rådgivning samt overvågning og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Da videnskabelig indsigt afhænger af bæredygtig udvikling af aktiviteter, vil forøgelsen af medfinansieringssatserne vedrørende samordning, administration og brug af databaser gavne os. Det er også værd at fremhæve den vægt, som man lægger på udviklingen af akvakultur og foranstaltninger, der skal sikre vækst, sporing og overvågning ud fra en miljø- og sundhedsmæssig synsvinkel, hvilket vil sikre bæredygtighed. Hvad angår foranstaltninger til kontrol i medlemsstaternes farvande, som skal gennemføres af deres tilsynsmyndigheder, vil disse kun blive vellykkede, hvis der foretages investeringer i teknologi og kontrolsystemer, der er mere effektive og mindre bekostelige. Som et middel til at sikre øget overholdelse af bestemmelserne bør man desuden overveje en højere medfinansieringssats, når det gælder foranstaltninger til kontrol i farvandene.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) I forordning (EF) nr. 861/2006 fastlægges EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten, og dette er et vigtigt finansieringsinstrument for EU på fiskeriområdet. Flere elementer ved lovgivningen har udviklet sig siden vedtagelsen af denne forordning.

Kommissionen foreslår at ændre den med det formål at sikre sammenhæng mellem alle lovrammens elementer og afklare nogle af de finansierede foranstaltningers anvendelsesområder. Jeg stemte for denne betænkning, da den rummer ændringsforslag til Kommissionens forslag, der vil bidrage til en klarere lovgivning. Disse ændringsforslag er baseret på den senere tids udvikling i fiskerisektoren og dens fremtidsudsigter. Her tænker jeg på muligheden for at øge EU's medfinansiering fra 50 % til 60 %, hvilket vil gavne udviklingen af fiskerisektoren i Portugal, og øget vægt på akvakultur, som berettiger, at vi åbner mulighed for indsamling, forvaltning og anvendelse af både miljødata på området og socioøkonomiske data.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg støttede denne betænkning, da forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten er et vigtigt EU-finansieringsinstrument for så vidt angår fiskeriet. Den er en af de to vigtigste anvendte foranstaltninger til at omsætte den fælles fiskeripolitik til praksis. Den anden er Den Europæiske Fiskerifond. Jeg er enig med ordføreren i, at det generelt er stadig mere indlysende, at fiskeriforvaltningen skal baseres på et ajourført kendskab til fiskebestandenes tilstand. Dette er en forudsætning for bæredygtig udvikling af fiskeriet. For så vidt angår kontrol, er der uden tvivl på nuværende tidspunkt en større bevidsthed om dennes betydning for fiskerisektorens bæredygtighed og fremtid og som et middel til at stimulere til overholdelse af reglerne. Medlemsstaterne og deres kontrolmyndigheder spiller og må fortsat spille en central rolle i arbejdet med at overvåge og håndhæve kontrolforanstaltningerne i deres territoriale farvande. Dette er kernen i indsatsen for at sikre overholdelse af reglerne og respektere bestandene.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for betænkningen om ændring af forordning (EF) nr. 861/2006. I maj 2006 godkendte Rådet dette vigtige instrument til finansiering af fiskeriaktiviteter. Nu er der imidlertid behov for at revidere forordningen for at sikre sammenhæng mellem alle lovrammens elementer. Hvis vi skal følge med tiden, må vi gøre brug af nye teknologier, der kan sikre en højere ydelse og et mindre spild af økonomiske ressourcer.

For bedre at kunne opfylde reelle behov mener vi, at det er hensigtsmæssigt at afklare visse artikler i forordningen og tydeliggøre anvendelsesområdet for nogle af de finansierede foranstaltninger. Endelig er jeg enig med ordføreren i behovet for, at fiskeriforvaltningen baseres på et ajourført og nøjagtigt kendskab til ressourcernes tilstand og øget kontrol for at gøre fiskeriet mere bæredygtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at akvakultursektoren får stadig større betydning. Det bekræftes i denne betænkning, hvori man fremhæver "fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur" og opstiller realistiske muligheder for denne sektors udvikling. Gennem hensigtsmæssigt tilsyn med miljø og sundhed kan vi således bidrage til at gøre denne vigtige sektor mere bæredygtig.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten. Jeg beklager dog, at forslaget om at øge medfinansieringssatserne på området for indsamling, forvaltning og anvendelse af supplerende data til 60 % af de støtteberettigede udgifter ikke blev vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006, som Kommissionen foreslår at ændre, vedrører EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten, og den indeholder bestemmelser om at yde finansiering inden for følgende områder: internationale forbindelser, god forvaltning, dataindsamling, videnskabelig rådgivning samt tilsyn med og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Denne revision indebærer ikke nogen grundlæggende ændring af målsætningerne, arten af de finansierede aktiviteter eller den økonomiske opbygning og budgettet. Ordføreren mener dog, at det er vigtigt at fremsætte ændringsforslag, der vil kunne bringe lovgivningen i nærmere overensstemmelse med de seneste udviklinger inden for sektoren og dennes fremtidsperspektiver, navnlig med hensyn til fiskeriforvaltningen, som skal baseres på et videnskabeligt kendskab til fiskebestandenes tilstand, og med hensyn til investering i akvakultur.

Derfor fremlægges forslaget om at øge medfinansieringssatserne i forbindelse med indsamling, forvaltning og anvendelse af grunddata. Jeg stemmer for dette dokument ud fra et rent nationalt perspektiv for at støtte fiskeindustrien i mit hjemland.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører et forslag til Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten. Siden 2006 er flere aspekter ved ovennævnte forordning blevet uaktuelle, og en ændring af den er således berettiget. Forslaget bygger på den gældende forordning, og formålet er at bevare kystfiskeriaktiviteter ved at finansiere en modernisering af sektoren, ikke mindst med hensyn til udstyr og computere. Jeg stemmer for dette forslag til forordning, fordi man tager hensyn til de ændringsforslag, som Kommissionen har fremsat, og andre bidrag, som forbedrer den hidtidige forordning. Her tænker jeg navnlig på finansiering af investeringer – som er afgørende for at sikre præcise og ajourførte videnskabelige data, der sætter os i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger – og på øgede medfinansieringssatser.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi glæder os over Parlamentets vedtagelse af de ændringsforslag til Kommissionens forslag til en forordning, der er indeholdt i betænkningen. Disse ændringsforslag vil sikre medlemsstaterne finansiering, som vil fremme udviklingen af diverse teknologier til brug i fiskerierhvervet samt udstyr, software og it-netværk, der sætter dem i stand til at udforme, forvalte, validere, analysere og udvikle prøvningsmetoder og med tiden udveksle data vedrørende fiskeri. En af de nye muligheder for finansiering vedrører undersøgelser om afhængigheden af import af fiskevarer. På området for akvakultur vil det også være muligt at finansiere indsamling, forvaltning og anvendelse af miljødata, hvilket vil gavne tilsynet med miljøet og sundheden i denne sektor og bidrage til dens bæredygtighed.

Vi må dog beklage forkastelsen af det ændringsforslag, der sigter mod en – omend beskeden – forøgelse af Fællesskabets højeste medfinansieringssats til medlemsstaterne på området for indsamling, forvaltning og anvendelse af videnskabelige data om fiskebestandenes tilstand og på området for tilsyn. Her har vi således et tydeligt eksempel på et inkonsekvent EU, der på den ene side har gjort indgreb i medlemsstaternes beføjelser på dette område, men som på den anden side nægter at øge de finansieringsressourcer, der afsættes til disse aktiviteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører ændring af forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten. Den udgør et vigtigt EU-finansieringsinstrument på fiskeriområdet, og den og Den Europæiske Fiskerifond er de to vigtigste foranstaltninger til at gennemføre den fælles fiskeripolitik.

Efter Kommissionen mening viser erfaringerne i øvrigt, at det er nødvendigt at sikre, at forordningens bestemmelser på nogle områder tilpasses en smule for bedre at imødekomme vores behov.

Kommissionen åbner derfor kun for en revision af begrænset omfang, idet den oprindelige forordnings mål og struktur i bund og grund bibeholdes. Ordføreren, hr. Ferreira fra det portugisiske kommunistiske parti, har dog fundet det hensigtsmæssigt at fremsætte et par yderligere ændringsforslag, der er ret specifikke, men som alligevel vil kunne bidrage til at bringe lovgivningen i nærmere overensstemmelse med visse af de seneste udviklinger inden for sektoren og dennes fremtidsperspektiver.

Jeg beklager dog, at ikke alle de forslag, som han har fremlagt, er blevet vedtaget. Her tænker jeg navnlig på muligheden for at hæve Fællesskabets medfinansieringssatser på området for indsamling, forvaltning og anvendelse af både grunddata og yderligere videnskabelige data om fiskebestandenes tilstand, herunder forslaget om at hæve den maksimale grænse fra 50 % til 60 %, ligesom jeg tænker på forslaget om kontrolaktiviteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg støtter hr. Ferreiras betænkning. Det er afgørende at sikre tilstrækkelige midler til håndhævelse af havretten, og dette er et af de få fiskerirelaterede områder, hvor EU tilfører merværdi.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, da det bliver mere og mere almindelig anerkendt, at fiskeriforvaltningen bør baseres på et ajourført og nøjagtigt kendskab til fiskebestandenes tilstand. Dette er en uomgængelig betingelse for udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Jeg mener derfor, at det bør være muligt at øge de medfinansieringssatser, der er fastsat på området for indsamling, forvaltning og anvendelse af grunddata, så vi får den foreslåede højeste sats på 75 %. Den nyligt udarbejdede, drøftede og vedtagne betænkning om "Fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur" er et eksempel på, at akvakultur anses for at være en stadig vigtigere sektor med realistiske vækstperspektiver. Derfor bør ordningen for den relevante indsamling, forvaltning og anvendelse af data gælde for såvel miljødata som for socioøkonomiske data. På baggrund heraf vil der kunne føres tilsyn med og overvågning af miljø og sundhed. Dette vil bidrage til at gøre sektoren mere bæredygtig. I dag er fiskerisektorens bæredygtighed særlig vigtig. Medlemsstaterne og deres kontrolmyndigheder spiller og må fortsat spille en central rolle i arbejdet med at overvåge og håndhæve kontrolforanstaltningerne i deres farvande, idet dette er kernen i indsatsen for at få reglerne overholdt og bestandene respekteret. Hvis dette arbejde skal gøres effektivt, bliver medlemsstaterne nødt til at anskaffe eller være i stand til at udvikle og modernisere de tilgængelige teknologier. De hermed forbundne investeringer kan gøre kontrolsystemerne mere effektive og billigere at betjene.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Forordningen er et vigtigt middel til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Kontrolaktiviteter spiller en stadig større rolle med hensyn til at understøtte fiskerisektorens bæredygtighed og fortsatte eksistens. Det er vigtigt, at medlemsstaterne og deres tilsynsmyndigheder håndhæver kontrolforanstaltninger i deres farvande for at sikre, at vi har et fiskeri, der overholder reglerne og respekterer bestandene. Desuden får akvakultur stadig større betydning, hvilket begrunder, at man åbner mulighed for indsamling, forvaltning og anvendelse af både miljødata og socioøkonomiske data. Jeg glæder mig over revisionen af forordningen, fordi den vil sikre, at de foranstaltninger, der refereres til, vil blive iværksat.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Forslaget til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten vedrører et vigtigt finansieringsinstrument, som sigter mod at beskytte fiskeriet. Jeg stemte for forslaget, da vi efter min mening har behov for at ændre den nuværende udgave af forordningen for at bringe dens bestemmelser på linje med Lissabontraktaten. Revisionen har givet os mulighed for at forbedre teksten, så vi kan reagere hensigtsmæssigt og effektivt i forhold til sektorens behov. Akvakulturens øgede betydning berettiger indførelsen af bestemmelser vedrørende indsamling, forvaltning og anvendelse af miljømæssige, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede data for at bidrage til sektorens bæredygtighed. De enkelte medlemsstater får en fremtrædende rolle, idet de forpligtes til at sikre overholdelse af reglerne og kontrol med farvandene ved brug af de nyeste videnskabelige teknologier.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning. De ændringer, der her foretages i lovgivningen, bør gøre det lettere at nå frem til en regionalisering af den fælles fiskeripolitik, hvilket jeg glæder mig over.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den nuværende forordning (EF) nr. 861/2006 vedrører EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten, og den udgør et vigtigt EU-finansieringsinstrument på fiskeriområdet. Forordningen er sammen med Den Europæiske Fiskerifond de to vigtigste foranstaltninger til at gennemføre den fælles fiskeripolitik. Den indeholder bestemmelser om at yde finansiering inden for følgende områder: internationale forbindelser, god forvaltning, dataindsamling, videnskabelig rådgivning samt tilsyn med og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Jeg beklager dog, at man ikke vedtog forslaget om at øge medfinansieringssatserne til 60 % af de støtteberettigede udgifter, navnlig til foranstaltninger vedrørende tilsyn med fiskeriaktiviteter og indsamling, forvaltning og anvendelse af data, da en vedtagelse af denne forøgelse ville gavne fiskerisektoren i mit hjemland.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Ved ændringen af forordning (EF) nr. 861/2006 fastlægges det andet primære finansieringsinstrument for den fælles fiskeripolitik, som rangerer lige efter Den Europæiske Fiskerifond. Dette såkaldte "andet instrument" sikrer finansiering af foranstaltninger til dataindsamling og kontrol, videnskabelig rådgivning samt kontrolsystemer for og håndhævelse af den fælles fiskeripolitik. Det er nødvendigt at tydeliggøre anvendelsesområdet for nogle af de finansierede foranstaltninger og at forbedre ordlyden af visse artikler. På grundlag af de gjorte erfaringer mener man desuden, at der bør foretages en række mindre tilpasninger, således at forordningens bestemmelser mere effektivt kan tilpasses de reelle behov. Ændringsforslagene til forordning (EF) nr. 861/2006 skulle gøre det muligt at øge de omtalte medfinansieringssatser på basis af klart defineret fælles finansiering, hvad angår havretten.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Finansieringsforanstaltningerne til gennemførelse af EU's fælles fiskeripolitik og havretten giver os de økonomiske midler til at gennemføre den fælles fiskeripolitik i kraft af finansiering, der målrettes mod de områder, der har behov for udvikling og koordination med hensyn til havretten. Derfor stemte jeg for hr. Ferreiras betænkning. Ændringen af forordningen vil hjælpe os med at håndhæve den fælles politik og mobilisere midler til fiskeriet til fremme af indsamling af data, internationale forbindelser og udvikling på videnskabelige og tekniske områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for. Forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten er et vigtigt EU-finansieringsinstrument for så vidt angår fiskeriet. Den er en af de to vigtigste anvendte foranstaltninger – den anden er Den Europæiske Fiskerifond – til at omsætte den fælles fiskeripolitik til praksis. Der ydes finansiering inden for følgende områder: internationale forbindelser, god forvaltning, dataindsamling, videnskabelig rådgivning samt kontrolsystemer for og håndhævelse af den fælles fiskeripolitik. Inden for hvert enkelt aktivitetsområde finder denne forordning anvendelse i sammenhæng med andre forordninger eller afgørelser. Denne beslægtede lovgivning har i visse henseender ændret sig siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 861/2006, der som følge heraf må ændres for at bringe alle de enkelte elementer i overensstemmelse med den lovgivningsmæssige ramme. Kommissionen har også til hensigt at tydeliggøre anvendelsesområdet for nogle af de finansierede foranstaltninger og at forbedre ordlyden af visse artikler. På grundlag af de gjorte erfaringer mener Kommissionen desuden, at der bør foretages en række mindre tilpasninger, således at forordningens bestemmelser mere effektivt kan tilpasses de reelle behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten er et vigtigt EU-finansieringsinstrument for så vidt angår fiskeriet.

Forordningen er desuden et af de to vigtigste anvendte midler til at gennemføre den fælles fiskeripolitik. Der ydes finansiering inden for følgende områder: internationale forbindelser, god forvaltning, dataindsamling, videnskabelig rådgivning samt kontrol med og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik.

I den beslutning, som vi har vedtaget i dag, anerkender man vigtigheden af, at fiskeriforvaltningen baseres på et ajourført og nøjagtigt videnskabeligt kendskab til ressourcerne. Desuden anerkender man den stadig større rolle, som akvakulturen spiller, idet den skaber reelle muligheder for udvikling af sektoren og andre beslægtede sektorer. Derfor bør ordningen for den relevante indsamling, forvaltning og anvendelse af data gælde for såvel miljødata som for socioøkonomiske data. På baggrund heraf vil der kunne føres tilsyn med og overvågning af miljø og sundhed, hvilket vil bidrage til at gøre sektoren mere bæredygtig.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) I det dokument, som vi har stemt om i dag, sigter man mod at tilpasse finansieringsforanstaltningerne til gennemførelse af fiskeripolitikken i forhold til udviklingen af lovrammerne, de ændrede behov og den juridiske afklaring vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes, navnlig dem, der indgår i beslutning 2000/439/EF, og som endnu ikke behandles i forordning nr. 861/2006. Med hensyn til dataindsamling mener man i Parlamentets forslag, at det er afgørende at udvide anvendelsesområdet, så det omfatter forvaltning og anvendelse af data. Det er også meget vigtigt at gøre det lettere at indgå offentlige kontrakter med internationale organer og gøre det obligatorisk at besidde detaljerede oplysninger for at kunne gennemføre fælles projekter.

Det ville være ønskeligt at øge den højeste medfinansieringssats, navnlig hvad angår foranstaltninger til overvågning af fiskeri og indsamling, forvaltning og anvendelse af data til 60 % af de støtteberettigede udgifter. Akvakulturen er også meget vigtig, og her skal dataene afdække både det socioøkonomiske og det miljømæssige område. Endvidere bliver det stadig mere nødvendigt at gøre brug af nye teknikker, og det kræver konstant tilpasning og modernisering af de eksisterende teknikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Jeg vil gerne ønske min kollega i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, hr. Ferreira, tillykke med denne betænkning, som Parlamentet i dag har vedtaget med et meget stort flertal.

I betænkningen bekræfter man, hvor vigtigt det er, at fiskeriforvaltningen baseres på et ajourført og nøjagtigt kendskab til fiskebestandenes tilstand. Dette er en uomgængelig betingelse for udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Desværre blev nogle af hr. Ferreiras ændringsforslag ikke vedtaget, blandt andet dem, der muliggør en forøgelse af medfinansieringssatserne (fra 50 % til 60 %) på området for indsamling, forvaltning og anvendelse af videnskabelige data om fiskebestande.

Denne betænkning viser ikke desto mindre det bidrag, som GUE/NGL-Gruppen kan yde til forhandlingerne i Parlamentet, og jeg ved, at vi kan regne med, at hr. Ferreira vil fortsætte denne kamp for et bæredygtigt fiskeri, hvor vi prioriterer små fiskere højere end industrikoncerner i sektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for hr. Ferreiras betænkning om bedre forvaltning af finansieringsinstrumenterne på fiskeriområdet, som danner grundlag for finansieringen af en række aktiviteter, herunder fiskerikontrol. Jeg mener således, at Rådets og Parlamentets generelle enighed om teksten er et godt kompromis, hvad angår den fælles fiskeripolitik og havretten.

 
  
  

Betænkning: Estelle Grelier (A7-0024/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning. Jeg mener, at dens formål er vigtigt, da den sigter mod at forlænge gyldigheden af overgangsordningen med yderligere 18 måneder indtil den 1. januar 2013, således at der gives tid til at fastlægge et nyt sæt tekniske foranstaltninger som led i videreførelsen af den fælles fiskeripolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Da der i 2008 ikke var opnået enighed om et forslag til forordning om forenkling og præcisering af fællesskabsbestemmelserne om bevaring af fiskeressourcerne, vedtog man i stedet en forordning om fastlæggelse af en række overgangsforanstaltninger for perioden fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011.

I denne betænkning, som har fortjent min støtte, sigter man mod at forlænge denne overgangsperiode til januar 2013, så der gives tid til at fastlægge et nyt sæt tekniske foranstaltninger som led i den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik. I betænkningen opfordrer man desuden Kommissionen til at udnytte denne nye forlængelse af den nuværende ordnings gyldighed til sammen med de relevante parter at foretage en evaluering af de igangværende foranstaltningers indvirkning på de fartøjer, der anvender dem, og på de berørte økosystemer. Der bør tages højde for resultaterne af denne evaluering ved udarbejdelsen af det nye forslag til forordning. Lige så vigtigt er det, at Kommissionen i sit kommende forslag om tekniske foranstaltninger klart fastlægger Rådets og Parlamentets kompetencer i tråd med den almindelige lovgivningsprocedure.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Jeg stemte for forslaget, fordi manglende enighed om bevaring af fiskeressourcerne kan få uønskede konsekvenser. Forslaget om at forlænge gyldigheden af Rådets forordning fra 2009 om fastlæggelse af tekniske overgangsforanstaltninger for en periode på 18 måneder, dvs. indtil den 31. december 2012, vil gøre det muligt for Kommissionen at udarbejde et nyt sæt tekniske foranstaltninger, som vil indgå i reformen af den fælles fiskeripolitik. Efter min mening er ændringsforslagene acceptable, fordi den fælles fiskeripolitik på den ene side skal sikre bevarelse af fiskeressourcerne og på den anden side skal gavne den almindelige borger, i dette tilfælde Irlands små fiskersamfund. Netop derfor mener jeg, at vi må finde en balance mellem fangstbegrænsninger, tekniske foranstaltninger og fiskernes behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. (FR) Jeg stemte for denne betænkning, fordi tekniske foranstaltninger er meget vigtige, idet de er afgørende for fiskernes aktiviteter og har stor betydning for fremtidens fiskeressourcer. Vi har alle en interesse i at forene økonomisk balance i sektoren, som sikrer fiskerne en anstændig indkomst, med bæredygtige fiskebestande, som kan opretholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning for at støtte fiskerierhvervet i Irland og Europa på længere sigt. Et bæredygtigt fiskeri må være vores ledende princip. Jeg har hørt mange meget stærke argumenter til fordel for hr. Gallaghers ændringsforslag, men i sidste ende stemte jeg sammen med min gruppe for at opretholde den politiske samhørighed i gruppen.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om fiskeriet og om fastlæggelse af tekniske overgangsforanstaltninger. Jeg beklager dog, at man forkastede forslaget om at ophæve Kommissionens beslutning om at forbyde fiskeri efter kulmule og havtaske ved hjælp af toggergarn langs den portugisiske kyst, som der ikke er fremlagt videnskabeligt belæg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig.(PT) I 2008 fremlagde Kommissionen et udkast til Rådets forordning om bevaring af fiskebestande gennem tekniske foranstaltninger, som skulle erstatte en tidligere forordning. Da et lignende forslag blev forkastet, valgte man – af hensyn til retssikkerheden og for at sikre bevaring og hensigtsmæssig forvaltning af havets ressourcer – at vedtage forordning (EF) nr. 1288/2009 om fastlæggelse af overgangsforanstaltninger fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011.

I lyset af forpligtelserne i Lissabontraktaten trak Kommissionen i 2010 sit forslag til Rådets forordning om bevaring af fiskebestande gennem tekniske foranstaltninger tilbage. De grundlæggende principper bag disse tekniske foranstaltninger bør nu indarbejdes i en ny grundforordning om reformen af den fælles fiskeripolitik, og et andet forslag i denne henseende ventes fremsat i 2011. Da der i øjeblikket ikke findes nogen anden gældende lovgivning, foreslås det, at denne forordnings gyldighed forlænges med yderligere 18 måneder, dvs. indtil den 1. januar 2013. I betragtning af de fremsatte argumenter vedrørende retssikkerhed og beskyttelse mener jeg, at denne forlængelse fortjener opbakning. Jeg håber, at dette ekstra tidsrum vil give os mulighed for at vurdere de gældende foranstaltningers indvirkning.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Fiskerisektoren har afgørende betydning for EU på grund af ikke blot fødevaremæssige, men også miljømæssige hensyn, da de akvatiske økosystemer er på spil. Da Parlamentet er opmærksom på denne sektors store betydning, har vi ofte drøftet denne sag. I 2009 vedtog forsamlingen beslutning A6-0206/2009 om behovet for at bevare fiskebestandene i Atlanterhavet og Nordsøen. I den gældende forordning, som blev vedtaget i 2008, fastlagde man en række overgangsforanstaltninger, som skulle gælde indtil juni 2011, hvor nye retlige rammer skulle træde i kraft i henhold til den fælles fiskeripolitik. Kommissionen har dog ikke formået at fremlægge et udkast til forordning og ønsker derfor at forlænge den nuværende forordnings gyldighed indtil den 1. januar 2013, hvor EU forventes at have lovgivning klar til vedtagelse i Rådet og Parlamentet i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, der er fastlagt i Lissabontraktaten. Denne lovgivning vil blive baseret på aktuelle videnskabelige undersøgelser, så den ikke bringer vores planets marine ressourcer i fare. På denne baggrund er jeg enig i, at den nuværende forordning skal forblive i kraft indtil den 1. januar 2013.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Passende regulering i form af tekniske foranstaltninger er nødvendig for at sikre bæredygtig udnyttelse og bevaring af fiskeressourcerne. Baggrunden for denne forordning om tekniske overgangsforanstaltninger er, at man i 2008 ikke nåede til enighed om et udkast til en anden forordning, som skulle forenkle og præcisere fællesskabsbestemmelserne om bevaring af fiskeressourcerne. Nærværende forordning skulle gælde fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011. Nu foreslås det, at dens gyldighed forlænges i en periode på 18 måneder, dvs. indtil den 1. januar 2013, med det mål at fastlægge en række nye tekniske foranstaltninger i forbindelse med den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik, idet vi afventer et forslag fra Kommissionen i løbet af 2011.

Efter vores mening bør forordningens gyldighed ikke forlænges, uden at der foretages udbedring af manglerne og problemerne i den nuværende lovgivning. Desværre har ordføreren og flertallet i Parlamentet fulgt Kommissionens holdning og forhindret dette. Her er der tale om, at man uden videnskabelig begrundelse diskriminerer mod en del af den ikkeindustrielle portugisiske fiskerflåde, som ønsker at fiske efter søtunge og kulmule vha. toggergarn, hvilket er forbudt efter de gældende regler. Dette vil få negative økonomiske og sociale konsekvenser, som kan og bør undgås.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Baggrunden for denne forordning om tekniske overgangsforanstaltninger er, at man i 2008 ikke nåede til enighed om et udkast til en anden forordning, som skulle forenkle og præcisere fællesskabsbestemmelserne om bevaring af fiskeressourcerne. Nærværende forordning skulle gælde fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011. Nu foreslås det, at dens gyldighed forlænges i en periode på 18 måneder, dvs. indtil den 1. januar 2013, med det mål at fastlægge en række nye tekniske foranstaltninger i forbindelse med den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik, idet vi afventer et forslag fra Kommissionen i løbet af 2011.

Efter vores mening bør forordningens gyldighed ikke forlænges, uden at der foretages udbedring af manglerne og problemerne i den nuværende lovgivning. Desværre har ordføreren og flertallet i Parlamentet fulgt Kommissionens holdning og forhindret dette.

Her er der tale om, at man uden videnskabelig begrundelse diskriminerer mod en del af den ikkeindustrielle portugisiske fiskerflåde, som ønsker at fiske efter søtunge og kulmule vha. toggergarn, hvilket er forbudt efter de gældende regler. Dette vil få negative økonomiske og sociale konsekvenser, som kan og bør undgås.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) "Ikke flere udsmid!", hyler Kommissionen. "Lyt til industrien" er dens foregivne slagord. Og nu agter den at videreføre aldeles mangelfulde bestemmelser i yderligere 18 måneder. Ikke mindre end 42 % af kullerfangsten i farvandet vest for Skotland smides tilbage i havet på grund af disse regler. Resultatet af dagens afstemning er, at denne uanstændighed vil fortsætte i yderligere 18 måneder. Labour-medlemmer fra London har støttet Kommissionen i denne sag, og der er tale om endnu et skammeligt forræderi mod vores kystsamfund!

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi man i 2008, da man ikke var nået til enighed om et forslag til forordning om forenkling og præcisering af fællesskabsbestemmelserne om bevaring af fiskeressourcerne, i stedet vedtog en forordning om fastlæggelse af en række overgangsforanstaltninger, som det oprindelig var tænkt skulle gælde for perioden fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011. Nærværende forslag til retsakt skal forlænge gyldigheden af denne overgangsordning med yderligere 18 måneder, dvs. indtil den 1. januar 2013, således at der gives tid til at fastlægge et nyt sæt tekniske foranstaltninger inden for rammerne af den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen skal forelægge et forslag om i løbet af 2011. Den nye forlængelse af den nuværende ordnings gyldighed bør Kommissionen udnytte til sammen med de relevante parter at gennemføre en evaluering af de igangværende foranstaltningers indvirkning på de fartøjer, der anvender dem, og på de berørte økosystemer. Kommissionen bør tage højde for resultaterne af denne evaluering ved udarbejdelsen af det nye forslag til forordning for perioden efter den 1. januar 2013, som skal vedtages efter den fælles beslutningsprocedure som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Ved at forlænge gyldigheden af forordningen om bevaring af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger i yderligere 18 måneder får vi mulighed for at analysere og evaluere den nuværende indvirkning på de fartøjer og økosystemer, der berøres af forordningen. Jeg bifalder derfor i høj grad forslaget, da det vil sætte os i stand til at udnytte de påpegede muligheder for forbedring optimalt. Kommissionen vil derefter kunne anvende resultaterne af evalueringen ved udarbejdelsen af et nyt forslag til en forordning om bevaring af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne beslutning, men for at støtte det skotske fiskerierhverv ønsker jeg, at kuller udelades fra forordningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Da der i 2008 ikke var opnået enighed om et forslag til forordning om forenkling og præcisering af fællesskabsbestemmelserne om bevaring af fiskebestandene, vedtoges der i stedet en forordning om fastlæggelse af en række overgangsforanstaltninger, som det oprindelig var tænkt skulle gælde for perioden fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011. Med dette forslag sigter vi mod at forlænge gyldigheden af denne overgangsordning med yderligere 18 måneder, dvs. indtil den 1. januar 2013, for at fastlægge et nyt sæt tekniske foranstaltninger inden for rammerne af den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen skal forelægge et forslag om i løbet af 2011. Den nye forlængelse af den nuværende ordnings gyldighed bør Kommissionen således udnytte til sammen med de relevante parter at gennemføre en vurdering af de igangværende foranstaltningers indvirkning på de fartøjer, der anvender dem, og på de berørte økosystemer.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for. Da der i 2008 ikke var opnået enighed om et forslag til forordning om forenkling og præcisering af fællesskabsbestemmelserne om bevaring af fiskeressourcerne, vedtoges der i stedet en forordning om fastlæggelse af en række overgangsforanstaltninger, som det oprindelig var tænkt skulle gælde for perioden fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011. Nærværende forslag til retsakt skal forlænge gyldigheden af denne overgangsordning med yderligere 18 måneder, dvs. indtil den 1. januar 2013, således at der gives tid til at fastlægge et nyt sæt tekniske foranstaltninger inden for rammerne af den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen skal forelægge et forslag om i løbet af 2011.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Da der i 2008 ikke var opnået enighed om et forslag til lovgivning om forenkling og præcisering af fællesskabsbestemmelserne om bevaring af fiskeressourcerne, vedtog vi en forordning om fastlæggelse af en række overgangsforanstaltninger, som det oprindelig var tænkt skulle gælde for perioden fra den 1. januar 2010 til den 30. juni 2011.

I det forslag, som vi har stemt om i dag, sigter man mod at forlænge gyldigheden af overgangsordningen med yderligere 18 måneder, dvs. indtil den 1. januar 2013, med det mål at fastlægge et nyt sæt tekniske foranstaltninger inden for rammerne af den igangværende reform af den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen skal forelægge et forslag om i løbet af 2011.

Parlamentet har desuden vedtaget beslutning A6-0206/2009 om forslaget til Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger i Atlanterhavet og Nordsøen. I denne beslutning understregedes betydningen af en korrekt kompetencefordeling mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen.

Med resultatet af dagens afstemning beder Parlamentet om, at Kommissionen i sit kommende forslag om tekniske foranstaltninger fastsætter, at de vigtigste elementer i reguleringen skal vedtages af Rådet og Parlamentet i fællesskab i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) I det forslag, der er fremlagt ved Parlamentets plenarforsamling i dag, sigter man mod at forlænge den overgangsperiode, der blev fastsat i 2008 med henblik på bevaring af fiskeressourcerne. I betragtning af, at den pågældende lovgivning ikke vil være gældende længere fra og med den 30. juni 2011, bør denne vifte af foranstaltninger forlænges i yderligere 18 måneder indtil januar 2013. Kommissionen skal derfor udnytte den nye forlængelse af den nuværende ordnings gyldighed til at foretage en vurdering af indvirkningen fra de gældende foranstaltninger og fra de foranstaltninger, der skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af det nye forslag for perioden efter den 1. januar 2013, som efter planen skal fremsættes i løbet af 2011.

Hvad angår revisionen af de tekniske foranstaltninger, der er omfattet af lovgivningen, er det afgørende at forlænge tilladelsen til at anvende toggergarn langs kysten ned til havdybder på mellem 200 m og 600 m indtil den 31. december 2012, da dette vil gøre det muligt for fartøjer fortsat at fange bestande af stor økonomisk betydning for Portugals fiskeri såsom havtaske på bæredygtig vis.

 
  
  

Betænkning: José Manuel Fernandes (A7-0087/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning på baggrund af resultaterne af forhandlingerne, navnlig med hensyn til at øge Parlamentets budget med 2,3 % i forhold til 2011, begrænse finansieringen af Konrad Adenauer-bygningen i Luxembourg og trække enheden for vurdering af merværdi tilbage, hvilket har sikret yderligere nedbringelser i størrelsesordenen 13,7 mio. EUR. Finansiering af behov, der opstår på baggrund af EU-udvidelsen med Kroatiens tiltrædelse og tilpasning af Lissabontraktaten, vil blive integreret i et charter eller ændringsbudget. Jeg vil dog gerne understrege, at i lyset af de økonomiske og finansielle problemer i medlemsstaterne og de retningslinjer for budgettet for 2012, som Parlamentet har vedtaget, har Parlamentet udtrykt behovet for at opretholde disciplin i sit eget budget og holde forøgelsen af det under inflationsraten for de 27 medlemsstater ud fra den overbevisning, at reelle besparelser vil sikre, at det fungerer ordentligt og effektivt. Efter min mening er det i de hårde tider, som EU oplever, dog også vigtigt, at medlemsstaterne modererer deres forbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Vi indleder nu proceduren for afstemning om budgettet for 2012. Det er op til Parlamentet at foreslå et overslag. Jeg mener, at det overslag, som vi har stemt om i dag, er velafbalanceret, og derfor støtter jeg det. For første gang har Parlamentet foreslået en budgetforhøjelse (på 2,3 %), som er lavere end inflationen (på 2,8 %). I disse tider med stramme finanser mener jeg virkelig, at dette er nødvendigt. Endvidere er jeg helt enig i behovet for at udforske nye finansieringsmuligheder i bestræbelserne på at fastlægge en langsigtet budgetstrategi. Jeg glæder mig til, at Kommissionen fremsætter et forslag i denne henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg er enig i, at den aktuelle finansielle, økonomiske og sociale situation i EU tvinger Parlamentet og de øvrige EU-institutioner til at reagere med den kvalitet og effektivitet, som er påkrævet, og til at indføre strenge forvaltningsprocedurer, så der kan opnås besparelser. Det samlede niveau for Parlamentets forslag til budgetoverslag for 2012 foreslås forøget med 2,3 % i forhold til budgettet for 2011, og denne forøgelse overstiger ikke den nuværende inflationsrate på 2,8 %. I fremtiden må Parlamentet sikre øgede besparelser og stramme op på forvaltnings- og kontrolprocedurerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for hr. Fernandes' betænkning. Den giver os mulighed for at se objektivt på Parlamentets budget for 2012, som helt afgjort skal være stramt. Det er vigtigt, at vi også tager hensyn til inflationen, og derfor indebærer budgettet for 2012 faktisk en nedbringelse af de til rådighed værende midler. Alle udgiftsposter skal være velbegrundede og godkendes. Variable udgiftsposter skal indgå i cost-benefit-analyser, så eventuelle ekstraomkostninger kan undgås i fremtiden. I 2012 må vi fremme de unges situation. De mål, som vi opstiller, skal primært vedrøre de unge. Jeg vil gerne påpege, at unge mennesker behøver hjælp til at gennemføre erhvervsuddannelser og sænke skolefrafaldsprocenten. I denne henseende skal der stilles flere midler til rådighed for projekter rettet mod de unge. De behøver støtte for at kunne blive integreret på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter denne betænkning, fordi den rummer en tilstrækkelig budgetramme i forhold til EU-institutionernes vigtige arbejde i denne tid med økonomisk krise, der rammer EU's borgere. Jeg er dog ikke enig i gruppens linje vedrørende bl.a. parlamentsmedlemmernes rejser på business class og fastfrysning af deres godtgørelser. Denne holdning er efter min mening passende i disse krisetider, hvor almindelige arbejdstagere rammes hårdt af nedskæringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for hr. Fernandes' betænkning om Parlamentets budget, og jeg ønsker ham tillykke med det fantastiske stykke arbejde, som han har gjort. Jeg vil gerne fremhæve de bestræbelser, der er gjort i retning af tilbageholdenhed og stramning, og som modsvarer de prioriteter, han har opstillet. Da Parlamentet har fået øgede beføjelser i kraft af Lissabontraktaten, ville det være rimeligt også at øge driftsomkostningerne. Parlamentets budget for 2012 er imidlertid blevet mindsket i faste priser, idet forøgelsen er lavere end inflationen i EU, og der er foretaget nedskæringer på 49 mio. EUR i forhold til det oprindelige forslag. Det vedtagne budget har holdt sig under 20 % af udgiftsområde 5, hvilket ikke er sket i flere år. Ordføreren har desuden måttet kæmpe mod misinformation og demagogi. Visse personer har i ond tro forsøgt at antyde, at budgettet blev brugt til at øge parlamentsmedlemmernes løn. Parlamentet kan ikke gøres ansvarlig i denne sag: Medlemmernes løn – som ligger på 38,5 % af den løn, som en dommer ved domstolen får – fastsættes af Rådet, og de øvrige tilskud fastsættes af Præsidiet og ikke af Parlamentet, og de kan ikke overstige den inflationsrate, som offentliggøres af Eurostat. Endvidere stiger den budgetpost, der vedrører tilskud og udbetalinger, inklusive midler til afregning af medlemmernes løn, kun med 0,55 % sammenlignet med 2011.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig.(PT) Jeg stemte for denne betænkning, og jeg vil gerne påpege, at den planlagte forøgelse af Parlamentets budget på 2,3 % er lavere end inflationsprognosen for EU på 2,8 %, hvilket medfører en reduktion på 0,5 % i faste priser for 2012. Jeg tager dog afstand fra den demagogi, der omgiver tre ændringsforslag, som sigter mod at ændre reglerne vedrørende medlemmer, der rejser mellem deres opholdsland og Parlamentet, og jeg stemte imod dem. Jeg bryder mig ikke om at løbe fra mit ansvar, så jeg brugte min stemme, selv om ændringsforslagene var så vildledende, at jeg sandsynligvis ville blive omfattet af de utallige undtagelser i forslagene. Desuden beklager jeg holdningen hos visse af mine kolleger, som vel vidende, at et bestemt forslag ikke ville blive vedtaget, overlod ansvaret for at gøre noget "politisk ukorrekt" til andre, og hos dem, der "foretrak" ikke at deltage i afstemningen om de pågældende tre ændringsforslag trods det, at de deltog i alle afstemningerne før og efter dem. Vi må også huske på, at i henhold til den gældende statut er ingen forpligtet til at rejse på business class. Ikke desto mindre ser jeg hver uge kolleger fra alle partier, der rejser på business class. Det var også tilfældet på det fly til Portugal, der afgik umiddelbart efter afstemningen om emnet. Der findes nogle få sjældne undtagelser, ikke blandt medlemmerne, men hvad angår nogle få sporadiske rejser.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter denne betænkning, hvori man fremlægger Parlamentets holdning til de fornødne udgifter til gennemførelse af politikker og administration i regnskabsåret 2012. I betænkningen forsøger man at sikre, at finansieringen som minimum øges i takt med inflationen, hvad angår kritiske udgifter vedrørende socialpolitik i disse tider med stigende arbejdsløshed. Man foreslår en maksimal budgetforhøjelse på 2,3 %, så budgettet øges mindre end inflationsraten i EU. Dette er mere end halvdelen af den oprindelige administrative begæring om en forøgelse på 5,2 %. Jeg støttede desuden en række ændringsforslag til denne betænkning, hvori man modsætter sig en forøgelse af parlamentsmedlemmernes lønninger og godtgørelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Ehrenhauser (NI), skriftlig. (DE) Parlamentet er forpligtet til at bruge skatteydernes penge hensigtsmæssigt og ansvarligt. I en tid med økonomisk krise er det særlig vigtigt at økonomisere med skatteydernes midler. Derfor er det højst beklageligt, at Parlamentet ikke er indstillet på at engagere sig i forhold til at spare på pengene, for eksempel ved at rejse på økonomiklasse ved flyvninger på under fire timer.

Da Parlamentet endnu en gang har forpasset chancen for at vise EU-borgerne sin klare vilje til at spare på midlerne, bruge skatteydernes penge ansvarligt og give afkald på sine privilegier, stemte jeg imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. (SV) Vi er naturligvis enige med Budgetudvalget i, at Parlamentet nu bør "udvise budgetansvar og tilbageholdenhed", og det glæder os, at man i betænkningen opfordrer til, at de begrænsede ressourcer forvaltes "stramt og effektivt". Men da ændringsforslagene vedrørende fastfrysning af parlamentsmedlemmernes lønninger og godtgørelser til næste år blev afvist, og da afstemningen også indebar, at man igen bifalder opførelsen af en bygning til Parlamentets administration i Luxembourg – hvilket ifølge nogle beregninger vil koste 549 mio. EUR – kunne vi ikke støtte beslutningen i dens nuværende form. Vi valgte derfor at undlade at stemme ved den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2012 – Sektion I – Europa-Parlamentet. Jeg beklager dog, at Parlamentet under den aktuelle krise ikke har kunnet vise et godt eksempel, men har afvist forslaget om at revidere det nuværende lønsystem for parlamentsmedlemmer og forslaget om ikke at regulere lønningerne og godtgørelserne i 2012.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. (SV) Ved forhandlingerne om Parlamentets budget for 2012 har vi kæmpet for en væsentlig nedbringelse af det oprindelige forslag på 5,7 %. Det endelige resultat blev 2,3 %, hvilket indebærer en reel sænkning af budgettet, når man medregner inflationen.

Dette er et meget stort skridt i den rigtige retning, men vi er alligevel ikke helt tilfredse. Efter vores mening burde det have været muligt at finde yderligere besparelser. Derfor har vi ved forhandlingerne også presset på for at få vedtaget et forslag, som nu nyder bred opbakning i hele Parlamentet. I dette forslag efterlyser vi en mere langsigtet gennemgang af Parlamentets udgifter. Alt for længe har der i Parlamentet været en tendens til altid at træffe nye beslutninger med langsigtede økonomiske konsekvenser uden at se på helheden. Parlamentet kan ikke bare træffe beslutninger om øgede udgifter hvert år uden også at forsøge at finde midler til at finansiere dem ved at omprioritere og øge effektiviteten.

Endelig vil vi gerne understrege, at vi går ind for en gennemgang af omkostningerne til parlamentsmedlemmernes rejsegodtgørelser og andre godtgørelser. Vi kan dog ikke beslutte at ændre disse ved blot at sænke budgetbevillingerne. Det kræver en ændring af statutten for medlemmerne, og det er noget, som vi vil arbejde på og støtte fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Vi forhandler om budgettet for 2012 på et tidspunkt, hvor mange medlemsstater har et meget stort behov for budgetmæssige stramninger. Derfor må vi ved fastlæggelsen af Parlamentets budget som påpeget af ordføreren "reagere med den kvalitet og effektivitet, som er påkrævet, og […] indføre strenge forvaltningsprocedurer, så der kan opnås besparelser". EU's borgere, som anmodes om at yde ofre i deres hjemlande, ville ikke kunne forstå det, hvis EU ikke selv udviste tilbageholdenhed og effektivitet ved forvaltningen af ressourcerne. Offentligheden beder os således om at administrere vores ressourcer hensigtsmæssigt og så vidt muligt sikre besparelser. I min kollega hr. Fernandes' betænkning gør man visse fremskridt i denne retning. Navnlig da vi beder EU's borgere, især de portugisiske, om at yde ofre, har jeg af etiske hensyn besluttet ikke at stemme for nogen ændringsforslag, der påvirker min lønstatus eller varetagelsen af mine forpligtelser som parlamentsmedlem.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Trods kapitalismens krise, der rammer arbejdstagerne og befolkningen i almindelighed hårdt, og stramninger rettet mod dem, der har mindst, har EU's budgetter ikke afspejlet behovet for at ændre retning i de politikker, der ligger til grund for den aktuelle krise i EU. I denne betænkning henviser man ikke til retningslinjerne for EU's almindelige budget. Vi kan dog ikke se bort fra disse retningslinjer i den aktuelle situation.

Ud over de bekymringer, som vi fremlagde på plenarmødet, frygter vi, at de foreslåede rammer vil mindske jobsikkerheden, forværre situationen blandt arbejdstagere, som efter flere årtiers tro tjeneste pludselig står uden fast arbejde, og tvinge mange af dem over i midlertidig ansættelse gennem vikarbureauer. Derfor stemmer vi imod de ændringsforslag, som baner vejen for usikkerhed ved at slå til lyd for besparelser i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning om Parlamentets budget afspejler de modsætninger, der præger de fleste af de politiske kræfter, der er repræsenteret her. Selv om den ikke vedrører retningslinjerne for EU's budget, kan disse ikke betragtes separat i forhold til de grundlæggende politikker, der er afgørende for dem.

Trods det, at man justerer Parlamentets omkostninger gennem nedbringelse af den eksterne ydelse af service og andre mindre udgifter, idet man dog også øger visse udgifter vedrørende tilskud og rejser, viser sektion I i overslaget for 2012 vedrørende Parlamentet en forøgelse på 2,3 % i forhold til samme sektion i budgettet for 2011.

Vi er bekymrede over, at de foreslåede rammer vil mindske jobsikkerheden, forværre situationen blandt arbejdstagere, som efter flere årtiers tro tjeneste pludselig står uden fast arbejde, og tvinge mange af dem over i midlertidig ansættelse gennem vikarbureauer. Derfor stemmer vi imod de ændringsforslag, der baner vejen for usikkerhed ved at slå til lyd for besparelser i Parlamentet, og som sigter mod at fremme finansiering af europæiske partier og politiske fonde, selv om vi mener, at medlemmerne bør vise et godt eksempel ved at ændre deres økonomiske status. Vi stemte således imod en væsentlig forøgelse af lønningerne.

Af alle disse grunde stemte vi imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Grech (S&D), skriftlig. (EN) Med hensyn til Fernandes-betænkningen ville jeg i princippet have stemt for ændringsforslag 13 og 15, men jeg undlod at stemme af tekniske årsager. Her tænker jeg på, at parlamentsmedlemmernes løn i bund og grund reguleres gennem statutten for Parlamentets medlemmer. Således opnås en revision eller opdatering af medlemmernes løn ved at ændre statutten og ikke gennem en afstemning i plenum vedrørende EU's budget for et bestemt år.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Grèze (Verts/ALE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for ændringsforslag 15 om ikke at øge medlemmernes løn og godtgørelser, da vi befinder os i en krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da den aktuelle finansielle, økonomiske og sociale situation i EU tvinger institutionerne til at reagere med den kvalitet og effektivitet, som er påkrævet, og til at indføre strenge forvaltningsprocedurer, så der kan opnås besparelser. Institutionerne bør forståeligt nok have tilstrækkelige midler til rådighed, men i den givne økonomiske situation bør disse midler forvaltes stramt og effektivt. Jeg mener også, at Parlamentet må foretage øgede besparelser og stramme op på forvaltnings- og kontrolprocedurerne. Vi må fortsat modernisere og rationalisere administrationen, idet vi mindsker afhængigheden af eksterne tjenester og forvalter de menneskelige ressourcer effektivt, og alle institutioner må udnytte samtlige muligheder for at begrænse udgifterne i forbindelse med udarbejdelsen af deres egne overslag over udgifterne til budgetforslaget for 2012. Dette vil utvivlsomt bidrage til at spare skatteyderne penge.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. (FI) EU-medlemsstaterne skal i disse dage træffe nogle svære beslutninger vedrørende deres egne nationale budgetter. De gennemgår deres udgifter med en tættekam, og det samme skal vi gøre i EU.

Jeg går ikke ind for at øge EU's budget, men mener tværtimod, at der skal skæres i det. I det vanskelige økonomiske klima, vi oplever, er det ikke i orden, at Parlamentet har planer om at øge sine udgifter med 2,3 % næste år. Vi er nødt til at finde flere områder, hvor vi kan opnå besparelser i Parlamentets rundhåndede årlige budget på 1,7 mia. EUR. Planerne om projektet Huset for Europæisk Historie må nu lægges på is. Hvad angår vores pendling mellem Strasbourg og Bruxelles, koster dette EU's skatteydere omkring 200 mio. EUR om året. Det svarer til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols årsbudget. Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, som repræsenterer centrumpartierne og de liberale partier i Parlamentet, er indtil videre den eneste af Parlamentets politiske grupper, der har sagt, at vi bør holde op med at bruge Strasbourg. Jeg opfordrer de øvrige grupper i Parlamentet – og navnlig de EU-medlemsstater, som reelt skal træffe beslutning om dette – til at kræve det samme.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne E. Jensen (ALDE), skriftlig. (DA) Venstre stemte imod ændringsforslag 3 i Fernandes-betænkningen om Parlamentets indtægter og udgifter for 2012. Venstre går ind for, at Parlamentet nedbringer rejseomkostningerne, men det er vigtigt, at medlemmerne fortsat kan ændre billetter med kort varsel. Det tager forslaget ikke højde for.

 
  
MPphoto
 
 

  Constance Le Grip (PPE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for Parlamentets foreløbige budget for 2012, og det glæder mig, at man formår at holde det under inflationsraten og således sender et budskab om ansvarlighed til vores medborgere. I disse tider med udbredt budgetmæssig tilbageholdenhed er det vigtigt, at Parlamentet fremstår som et godt eksempel i sin forvaltning og opnår besparelser, hvor det kan. Jeg vil navnlig gerne udtrykke min undren og bekymring over den måde, hvorpå man hidtil har håndteret projektet Huset for Europæisk Historie. Jeg er enig i målsætningen om at skabe et sted, hvor offentligheden kan lære mere om de vigtigste faser i den europæiske integration siden afslutningen på Anden Verdenskrig, men jeg er overrasket over den forholdsvis upræcise angivelse af de nødvendige investeringer og foreløbige driftsudgifter og bekymret over den manglende gennemsigtighed ved visse beslutningsprocedurer. Jeg undlod derfor at stemme om et ændringsforslag fra Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati om at annullere dette projekt betingelsesløst. Jeg stemte dog for et ændringsforslag fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) om at indføre øget gennemsigtighed og ansvarlighed i behandlingen af dette spørgsmål og kræve passende parlamentarisk kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod dette beslutningsforslag, da jeg ikke kan støtte en forøgelse af Parlamentets budget med 2,3 % på et tidspunkt, hvor Rådet har beskåret budgettet med 4,4 %, og Kommissionen vil begrænse stigningen i de administrative omkostninger til 1 %.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Krisen, som har hærget i hele verden, og de vanskelige økonomiske og budgetmæssige vilkår i medlemsstaterne har fået Parlamentet til at udvise budgetansvar og tilbageholdenhed i regnskabsåret 2012 uden at spille hasard med de ambitiøse mål, som vi har opstillet, bl.a. med hensyn til lovgivningsmæssig kvalitet. Stigningen i Parlamentets budget for næste år vil holde sig under inflationsraten. Budgettet løber op i 1 725 mia. EUR, hvilket svarer til en forøgelse på 2,3 % i 2012. Dette er mindre end inflationsraten på 2,8 % for de 27 EU-medlemsstater. Det er denne slags overvejelser, som vi altid må gøre os, når vi forhandler om EU's budgetter, så alle i medlemsstaterne har noget at skulle have sagt i forhold til EU's politik og kan se, at deres bidrag anvendes hensigtsmæssigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Allerførst vil jeg gerne ønske ordføreren tillykke med det stykke arbejde, som han har udført. Betænkningen vedrører en sag, der altid er vigtig, men som i disse turbulente tider har fået særlig stor betydning. Her i Parlamentet er vi bevidste om de økonomiske og budgetmæssige problemer, som alle medlemsstaterne oplever i øjeblikket, og vi bør udvise budgetansvar og tilbageholdenhed i regnskabsåret 2012 og samtidig opretholde høj kvalitet i vores arbejde. Budgettet er blevet beskåret med 2,3 % i faste priser sammenlignet med budgettet for 2011, og der er foretaget en samlet beskæring på 48,9 mio. EUR i forhold til de foreslåede overslag. Dette skyldes navnlig nedskæringer i udgifterne til bygninger. Jeg vil gerne fremhæve ordførerens bekymringer med hensyn til engagement i forhold til de unge, som hele hans gruppe i øvrigt deler. I denne henseende foreslår ordføreren at sænke loftet for udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme for 2012 med 100 mio. EUR og forøge andre udgiftsområder til gavn for unge tilsvarende. Dette er en velafbalanceret betænkning, hvori man tager behørigt hensyn til de nødvendige budgetmæssige begrænsninger i krisetider og opretholder betingelserne for vellykket arbejde af høj kvalitet. Derfor stemte jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at Parlamentet og de øvrige EU-institutioner i den aktuelle krisesituation bør handle ansvarligt og udvise tilbageholdenhed, idet vi anvender strenge budgetforvaltningsprocesser til at optimere brugen af ressourcer og sikre besparelser. Jeg vil her gerne offentligt give udtryk for min påskønnelse af det enestående arbejde, som ordføreren, min kollega hr. Fernandes, har udført.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod, da der ikke er foretaget reelle besparelser på nogen budgetpost, da udgifterne i mange tilfælde blot er blevet udskudt til 2013, da vores anmodning om nedbringelse af rejseomkostningerne sandsynligvis ikke vil blive imødekommet, og da forhandlingsproceduren i forbindelse med denne betænkning ikke var gennemsigtig, men derimod sigtede mod at udelukke mindre grupper med et mere kritisk syn på de foreslåede budgetforhøjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) I den betænkning, som vi har vedtaget i dag, sigter man mod at fremme en streng forvaltning af ressourcerne med det mål at begrænse de offentlige udgifter. I betragtning af de velkendte økonomiske problemer, som medlemsstaterne oplever, er det nødvendigt at mindske omkostningerne og sikre, at de ikke stiger mere end inflationen. Vi må derfor glæde os over nedbringelsen af det samlede beløb. De yderligere ressourcer, der kræves for at opfylde behovene i forbindelse med Lissabontraktaten og kommende udvidelser, må findes ved budgetafstemninger på et senere tidspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. (EN) Jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning om denne betænkning, da det i en tid med krise i hele EU synes latterligt at støtte projekter som Huset for Europæisk Historie. Selve projektet er måske nok berettiget, men det ville være for slapt af Parlamentet, som jo repræsenterer folket, hvis vi accepterede denne udgift på nuværende tidspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Jeg stemte imod beslutningsforslaget om overslaget over Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2011, fordi det rummer en række elementer, som jeg ikke kan støtte. Jeg er imod endnu en forøgelse af Parlamentets budget. Parlamentet forsøger at få dette til at fremstå som en budgetsænkning, men i virkeligheden handler det om en lidt lavere stigningsgrad i de anvendte ressourcer. I disse tider med krise og nedskæringer ville en fastfrysning af udgifterne være mere hensigtsmæssig. Ændringsforslagene fra visse medlemmer, hvori man kræver en vis sparsommelighed (fravalg af business class ved rejser på under fire timer, fastfrysning af godtgørelser for sekretærudgifter osv.), er alle blevet nedstemt, hvilket er beklageligt.

Derudover stemte jeg for at droppe projektet vedrørende Huset for Europæisk Historie – ikke fordi det ikke er interessant eller vigtigt, men fordi et sådant projekt efter min mening ikke bør iværksættes af Parlamentet vha. midler fra dets eget budget. I øvrigt er udgifterne til projektet, som efter planen skal gennemføres i Bruxelles, ved at løbe helt løbsk. Derfor stemte for det ændringsforslag, hvori man udtrykkeligt anfører, at der i højere grad skal føres tilsyn med omkostningsstederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) I betragtning af de barske spareforanstaltninger, der for tiden gennemføres i alle medlemsstaterne, er det efter min mening upassende at yde støtte til Huset for Europæisk Historie på nuværende tidspunkt, og derfor stemte jeg imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. (FR) Ved afstemningen om Fernandes-betænkningen om overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for 2012 har det været helt afgørende at tage hensyn til de aktuelle økonomiske og budgetmæssige problemer. Det første udkast til betænkningen, hvori man sigtede mod opførelse af Huset for Europæisk Historie med enorme driftsomkostninger til følge, var således helt i strid med min faste tro på budgetmæssig tilbageholdenhed, når der er tale om offentlige midler. Det er derfor nødvendigt, at alle finansielle garantier vedrørende dette projekt ligger helt fast, før der iværksættes noget arbejde. EU's institutioner må udvise reel budgetmæssig disciplin, navnlig i den aktuelle økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) I lyset af de økonomiske og budgetmæssige problemer, som medlemsstaterne oplever, bør Parlamentet udvise budgetansvar og tilbageholdenhed i regnskabsåret 2012 uden dog at bringe målet om lovgivningsmæssig kvalitet i fare. Budgettet er blevet beskåret med 2,3 % i faste priser sammenlignet med budgettet for 2011, og der er skåret i alt 48,9 mio. EUR i forhold til det foreslåede overslag. Dette kan navnlig tilskrives nedskæringer i udgifterne til bygninger, de 18 nye medlemmer og Kroatiens tiltrædelse. De to sidstnævnte punkter vil senere være genstand for et ændringsbudget. Netop nu er investering i de unge en hovedprioritet for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater).

I denne henseende foreslår ordføreren at sænke loftet for udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme for 2012 med 100 mio. EUR og øge andre udgiftsområder til fordel for unge tilsvarende. Endelig vil jeg gerne understrege, at det at fjerne budgetposten for Huset for Europæisk Historie ikke vil bringe projektets gennemførlighed i fare, da beløbet vil blive overført til et andet udgiftsområde ved en gennemsigtig proces, som godkendes af budgetmyndigheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Hr. Fernandes' betænkning om Parlamentets budget for regnskabsåret 2012 omfatter besparelser, beherskede forbrugsplaner og den størst mulige gennemsigtighed i anvendelsen af budgetmidlerne samt støtte til videreførelse af miljøpolitikker og konstant tilvejebringelse af information til EU-borgerne. Men på den ene side er det svært at forstå, hvorfor der ikke var flertal for at fastfryse "kontorudgifterne" for 2012, og på den anden side er udgifterne til Huset for Europæisk Historie alt for høje. De bør hurtigst muligt gennemgås i lyset af den aktuelle strukturelle krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for hr. Fernandes' initiativbetænkning om overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for 2012. Jeg er helt enig i de målsætninger, der skitseres i den vedtagne tekst vedrørende stram forvaltning af de menneskelige ressourcer, inden der oprettes nye stillinger, øget sikkerhed i Parlamentet, en digital strategi med hensyn til sociale netværk, etablering af en WiFi-tjeneste og en strategi til mere intelligent styring af udgifter til Parlamentets bygninger.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0227/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne beslutning, der sigter mod at ændre Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, der kun er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med denne forordning. Jeg stemmer for, da beslutningen vedrører en sundhedsanprisning på listen over tilladte anprisninger vedrørende brug af mælk til spædbørn fra seksmånedersalderen, og da man har registreret, at docosahexaensyre (DHA) er blevet føjet til modermælkserstatninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg støtter udkastet til beslutning om sundhedsanprisninger af fødevarer til børn. Vi skal beskytte børnene bedre i forhold til alle de ernæringsmæssige anprisninger, der findes på fødevarerne, og som ind imellem er vildledende og får folk til at købe dem, blot fordi de hævder at have en gavnlig ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Vi må give forbrugerne den garanti, at produkterne på markedet er sikre, og at mærkningen af dem er sandfærdig og passende, for at give forbrugerne de nødvendige oplysninger, så de kan træffe velinformerede valg, og for at skabe lige konkurrencevilkår i fødevareindustrien.

I nogle medlemsstater findes der en lang række indikatorer, der bruges ved mærkning af fødevarer og i reklamer for dem, og som fremhæver stoffer, hvis gavnlige virkning man ikke har påvist eller er nået til videnskabelig konsensus om. Derfor må vi sikre, at de stoffer, som hævdes at være gavnlige, underkastes videnskabelige undersøgelser, der foretages af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Denne beslutning vedrører henholdsvis godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed. Jeg stemte imod beslutningsforslaget på plenarmødet, da det efter min mening er afgørende, at man kan fremsætte anprisninger vedrørende børn på et halvt til et helt år, som valideres videnskabeligt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. (ES) Jeg stemte imod dette initiativ, fordi man i henhold til den procedure, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1924/2006, ikke har kunnet bekræfte den sundhedsanprisning, at indtagelse af docosahexaensyre (DHA) bidrager til den normale udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder, ud fra den ekspertudtalelse, der er forelagt Kommissionen.

Ydermere konkluderede man i en rapport, der i juni 2010 blev offentliggjort i British Medical Journal, at børn, der havde have fået DHA-beriget modermælkserstatning, var tykkere og havde højere blodtryk ti år senere. Der er ikke en klar videnskabelig konsensus om effekten af DHA-beriget modermælkserstatning på spædbørn, hvilket er i modstrid med artikel 5 og 6 i den pågældende forordning.

Da anprisningen er uforenelig med indholdet i og formålet med udkastet til forordning, stemte jeg imod vedtagelsen af det.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. (CS) Jeg er enig i, at anprisningen "indtagelse af docosahexaensyre (DHA) bidrager til den normale udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder" skal tilføjes EU's liste over tilladte anprisninger i henhold til udkastet til Kommissionens forordning. Almindeligt anerkendt videnskabelig evidens viser, at ikke kun DHA i modermælk, men også syntetisk DHA, der tilsættes i mejeriprodukter og andre fødevarer bestemt til spædbørn, bidrager til spædbørns synsudvikling. Hvis vi afviser at medtage DHA på EU's liste over tilladte sundhedsanprisninger, kunne det danne farlig præcedens, hvorved Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets arbejde ville være spildt, simpelthen fordi man af ideologiske hensyn kunne nedlægge veto mod enhver sundhedsanprisning vedrørende stoffer, der underkastes denne autoritets krævende og strenge bedømmelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. (RO) Jeg støtter dette beslutningsforslag, da jeg mener, at sundhedsanprisninger kan påvirke forbrugernes valg, og at anprisningerne derfor skal bruges ansvarligt på basis af videnskabelige vurderinger af højeste kvalitet. Det er sandt, at DHA i modermælk bidrager positivt til udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at syntetiseret DHA, der tilsættes andre former for mælk til spædbørn, har den samme virkning. I modermælk ledsages DHA af andre coenzymer og cofaktorer, der tilsammen frembringer denne virkning på synsudviklingen. I øjeblikket er der blandt videnskabsfolk ikke konsensus om den positive indvirkning, som DHA-beriget modermælkserstatning har på spædbørn. Derfor mener jeg, at det er for tidligt for os at godkende brugen af en sådan anprisning, før vi har håndgribelige videnskabelige beviser på det. Denne slags sundhedsanprisning kan vildlede forbrugerne og få en uønsket indvirkning på deres børns sundhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) Jeg fordømmer dagens afstemning, hvor et snævert flertal afviste indsigelserne mod en vildledende sundhedsanprisning fra en af de store producenter af mælk til spædbørn. Dette er et nederlag for alle familier med spædbørn. Jeg er skuffet over, at mange konservative parlamentsmedlemmer støttede storindustriens interesser i dette spørgsmål. Denne afstemning åbner døren for yderligere aggressiv markedsføring gennem anprisning af fødevarer, som ikke underbygges af solid videnskabelig evidens. DHA findes naturligt i modermælk og bidrager til udviklingen af børnenes øjne. Men det forholder sig anderledes med det syntetiserede DHA, der tilsættes modermælkserstatninger. Da den videnskabelige evidens stadig ikke er fyldestgørende, kan vi ikke tillade vildledning af forældrene. Småbørnenes sundhed er for vigtig til, at vi kan lægge den i hænderne på et multinationalt selskabs marketingafdeling. Dagens snævre flertal i Parlamentet for ikke at afvise anprisningen er meget skuffende.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. (FR) Vi ønsker ikke, at der på produkter til spædbørn figurerer en erklæring om, at docosahexaensyre (DHA), som er en fedtsyre, der findes i modermælk, gavner synsudviklingen hos spædbørn. Der findes ingen videnskabelige data, der understøtter den udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som Kommissionen baserer sig på, når den foreslår at godkende visning af denne anprisning på fødevarer til spædbørn. Man burde derfor anvende forsigtighedsprincippet og undlade at godkende denne anprisning. Desværre besluttede Parlamentet med et flertal på blot otte stemmer at vedtage Kommissionens forslag. Herved sættes der igen spørgsmålstegn ved objektiviteten og nøjagtigheden af EFSA's vurderinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget vedrørende henholdsvis godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed, da der ikke findes anerkendt videnskabelig evidens for, at syntetiseret docosahexaensyre (DHA), der tilsættes modermælkserstatninger og andre fødevarer bestemt til spædbørn, og som adskiller sig fra DHA, der findes i modermælk, gavner synsudviklingen hos børn. Derfor bør denne ernæringsanprisning efter min mening ikke godkendes, før der findes endegyldigt bevis herfor.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Spørgsmålet om acceptable anprisninger ved mærkning af fødevarer og i reklamer for dem er meget vigtigt, da anprisningerne kan føre til falske forventninger eller en adfærd, der ikke bygger på noget videnskabeligt grundlag. På denne baggrund bør enhver anprisning, der skal optages på listen over tilladte sundhedsanprisninger, vurderes ud fra den seneste videnskabelige forskning, så den bygger på et solidt fundament. Kommissionen hævder, at dette er tilfældet i denne sag, hvor den anser det for at være bevist, at "indtagelse af docosahexaensyre (DHA) bidrager til den normale udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder".

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne parlamentsbeslutning vedrører Kommissionens udkast til forordning om henholdsvis godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed. De fødevarer, som befolkningen og navnlig børnene indtager, fortjener den største opmærksomhed fra alle EU-institutioners side, da folks sundhed og livskvalitet er på spil. Ved markedsføring af fødevarer vha. anprisninger kan det forekomme, at man vildleder forbrugerne og ikke efterlever de videnskabelige anbefalinger. I lyset af ordførerens argumenter i denne sag, som både er meget følsom og vigtig, stemmer jeg derfor imod dette udkast til forordning, da det efter min mening ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af den offentlige sundhed, navnlig børnenes.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) I dette dokument modsætter man sig vedtagelsen af udkastet til Kommissionens forordning om henholdsvis godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed, da det ikke er foreneligt med målsætningerne og indholdet i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

Det vedrører primært problemer, der skyldes diverse former for tilsætning af docosahexaensyre (DHA) i modermælk, hvor det bidrager til normal synsudvikling hos spædbørn op til 12 måneder.

Imidlertid viser almindeligt anerkendt videnskabelig evidens, at dette syntetiserede DHA, der tilsættes modermælkserstatninger og andre fødevarer bestemt til spædbørn, ikke har en påviselig virkning. Dermed er der ingen klar videnskabelig konsensus om indvirkningen på spædbørn fra DHA-beriget modermælkserstatning i et andet biologisk miljø end modermælk, uanset om det bruges i modermælkserstatning eller andre fødevarer til spædbørn. Derfor er der modstand mod at vedtage udkastet til Kommissionens forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. (IT) I dag har vi desværre forpasset en stor mulighed for at gentage, at vi på ingen måde må afskrække kvinder fra at amme, og da slet ikke vha. ernæringsmæssige profiler, der ikke rummer pålidelige oplysninger. Faktisk findes der ingen videnskabelig evidens, der viser, at det gavner synsudviklingen at tilføje docosahexaensyre (DHA) i modermælkserstatning. Jeg støtter beslutningen, da jeg mener, at den er helt i tråd med ånden i det internationale regelsæt for markedsføring af modermælkserstatning, som Verdenssundhedsorganisationen har udstedt. Med dette regelsæt forsøger man bl.a. at sikre, at ingen form for annoncering for modermælkserstatning er tilladt. Det er almindeligt anerkendt, at amning har en positiv indvirkning på både barnets og moderens sundhed, idet risikoen for brystkræft mindskes. Desuden understreger nylige forskningsresultater, som både UNICEF og den italienske sammenslutning Società italiana di medicina prenatale har offentliggjort, at dødstallet blandt nyfødte kunne nedbringes med 22 %, hvis spædbørnene blev ammet. Jeg ville have foretrukket, at vi havde brugt al den energi, som man har lagt i at fremme modermælkserstatning, til at støtte mødre, der gerne vil amme deres børn, hvis de får den nødvendige opbakning.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. (FR) Produkter beregnet til børn såsom modermælkserstatning skal kunne nyde godt af anprisninger, hvis de er efterprøvet videnskabeligt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), således som det er tilfældet med docosahexaensyre (DHA), som bidrager til normal synsudvikling hos spædbørn fra seks til 12 måneder. Hvis vi forbød al forbrugerinformation, selv vedrørende videnskabeligt anerkendte virkninger, ville det i betragtelig grad forhindre forskning og innovation i denne sektor.

Vi må desuden huske på, at kvinder efter et halvt års tid enten ikke kan eller ønsker at amme, og de skal kunne nyde godt af præparater til spædbørn med sundhedsanprisninger, der er blevet vurderet videnskabeligt. Der er ikke tale om at hævde, at modermælkserstatning beriget med DHA er bedre end modermælk. Det er ikke det, det handler om!

I dag har Parlamentet valgt fornuftens vej ved at forkaste denne beslutning, som sigter mod at forbyde denne anprisning og vanære EFSA's arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. (EN) Jeg stemmer for beslutningen om at afvise den sundhedsanprisning, at tilføjelse af den naturlige fedtsyre DHA til fødevarer beregnet til spædbørn bidrager til normal synsudvikling hos spædbørn, og det er der flere grunde til. For det første er der forskel på syntetisk DHA og DHA i modermælk. Desuden viser officielle undersøgelser, at der ikke er nogen påviselig fordel, hvad angår synsudviklingen, og andre undersøgelser har vist negative bivirkninger ved DHA-beriget modermælkserstatning i forhold til nogle børns sundhed. Kort sagt har vi behov for mere forskning.

 
  
MPphoto
 
 

  Lucas Hartong (NI), skriftlig. (NL) Delegationen for det nederlandske Frihedsparti (PVV) stemte for denne beslutning, da der tydeligvis er tvivl om sundhedsanprisningerne for DHA. Vi ønsker imidlertid, at procedurerne for anerkendelse af sundhedsanprisninger undersøges på ny. PVV er stærk fortaler for uafhængig videnskabelig forskning, og vi ønsker derfor en gennemsigtig procedure, som ikke giver omtvistelige resultater.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument om henholdsvis godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed, fordi varer på det fælles marked skal være sikre at forbruge, overholde standarderne og være lovlige. Sundhedsanprisninger af fødevarer skal dokumenteres og bevises videnskabeligt, navnlig med hensyn til børn og børns sundhed. Det må sikres, at den gavnlige ernæringsmæssige eller fysiologiske virkning af de stoffer, der er omfattet af en anprisning, er dokumenteret. En anprisning skal dokumenteres videnskabeligt, idet der tages højde for de samlede videnskabelige data, som er tilgængelige, og ved at vurdere dokumentationen. Sundhedsanprisninger bør først godkendes til brug i Fællesskabet efter en videnskabelig vurdering af den højest mulige standard, og ernærings- og sundhedsanprisninger må ikke være vildledende.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne beslutning, hvor der sættes spørgsmålstegn ved en godkendt anprisning vedrørende babymad. Den godkendte anprisning vedrører DHA, som er en fedtsyre, der forekommer naturligt i modermælk, og som i modermælk er kendt for at være vigtig for udviklingen af babyers syn. Det forholder sig imidlertid anderledes med syntetisk DHA, som tilføres modermælkserstatning. Mead Johnson, som producerer modermælkserstatning, har ansøgt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCFCAH) om tilladelse til at anvende sundhedsanprisningen "Indtag af docosahexaensyre (DHA) bidrager til normal udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder". Anprisningen er blevet godkendt baseret på dokumentation fra Mead Johnson. En uafhængig gennemgang af al tilgængelig dokumentation om DHA i modermælkserstatning i 2008 viste imidlertid, at det "ikke havde nogen dokumenteret virkning på syn, kognition eller fysisk vækst" at berige modermælkserstatning med DHA. EFSA modtog endvidere ikke nogen undersøgelser, som viste virkningerne af at give en baby tilskudsblanding tilsat DHA efter at have givet babyen modermælkserstatning uden tilskud fra fødslen. Dette er vigtigt, da denne anprisning kun ville være tilladt for tilskudsblandinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. (IT) Offentlig sundhed og fødevaresikkerhed er tilsyneladende de hjørnesten, som det menneskelige samfund udvikles inden for. Når disse krav opfyldes og garanteres, falder sundhedsrisikoen, og befolkningstilvæksten finder sted under kontrollerede forhold, som giver sikkerhed. Dette var kriterierne bag EU's forordning af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. De principper, som stadig indgår i forordningen i dag, sikrer et tæt forhold mellem verificerede videnskabelige data, som der er lavet forsøg med, og godkendelsen af anvendelsen af visse fødevarer.

Det udkast til Kommissionens forordning, som vi drøfter i dag, giver ikke alle de nødvendige garantier, ligesom det ikke indeholder det normale forsigtighedsprincip i fravær af de nødvendige videnskabelige krav, der sikrer, at ernærings- og sundhedsanprisninger ikke er vildledende. Dette bør anspore os til at nægte godkendelse.

DHA i modermælk har den videnskabeligt dokumenterede funktion, men den syntetiske udgave er endnu ikke kompatibel med målene og indholdet i forordning (EF) nr. 1924/2006. Vi kan ikke eksperimentere med sundhedsspørgsmål, og slet ikke når de vedrører børn. Jeg er derfor enig i ordførerens udtalelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Pirillo (S&D), skriftlig. (IT) Jeg stemte imod beslutningen om at afvise angivelse af DHA i modermælkserstatning til babyer, fordi jeg mener, at det er rigtigt at anføre, hvorfor der er tilsat DHA. Jeg vil gerne nævne, at DHA er en omega 3-fedtsyre, som forekommer i modermælk og har en positiv virkning på børns syn. Jeg vil gerne påpege, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) gav en positiv udtalelse vedrørende en omfattende anførelse af forekomsten af dette stof. Jeg har ikke anerkendt de mange modtagne e-mails, hvor der gives udtryk for, at vi ønsker at støtte kunstig mælk i forhold til modermælk. Vi skal altid give tilstrækkelige oplysninger om stoffer, der tilsættes fødevareprodukter, navnlig produkter til børn.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. (FR) ved middagstid signallerede Parlamentet en ubeskrivelig svaghed ved at afvise en beslutning om at nægte at påføre sundhedsanprisninger på fødevarer til børn under 12 måneder med 328 stemmer for og 323 imod. Der var imidlertid behov for et absolut flertal på 369 stemmer.

Det var imidlertid helt efter bogen: At stemme imod en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). I dette tilfælde gav EFSA sin godkendelse til, at producenter af fødevarer til nyfødte spædbørn kan anføre, at den syntetiske udgave af docosahexaensyre (DHA), en fedtsyre, som forekommer naturligt i modermælk, "bidrager til normal udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder". Dette er ikke videnskabeligt dokumenteret, hvilket bekræftes i en skrivelse, som Verdenssundhedsorganisationen sendte til medlemmerne af Parlamentet i morges.

Jeg beklager dybt dette slag i ansigtet for en betydelig del af de europæiske interessenter: den europæiske sammenslutning for storfamilier (ELFAC), den europæiske forbrugerorganisation (AEC) og den stående komité af europæiske læger (CPME), som blot bad om, at spædbørn ikke blev betragtet som almindelige forbrugere. Jeg beklager, at Parlamentet simpelthen glemte at prioritere sund fornuft og etik inden for europæisk fødevaresikkerhedspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. (FR) Jeg stemte imod udkastet til forordning, som havde til formål at godkende sundhedsanprisningen om, at indtag af docosahexaensyre (DHA) bidrager til normal udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder.

Selv om flertallet af medlemmerne stemte for denne afvisning, manglede der 40 stemmer for at nå det kvalificerede flertal, som var krævet for at validere afvisningen. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 fastsættes det imidlertid, at ernærings- og sundhedsanprisninger ikke må være vildledende og skal baseres på videnskabelig dokumentation. Selv om almindeligt anerkendt videnskabelig dokumentation viser, at DHA i modermælk bidrager til udvikling af synet hos spædbørn, er der i dag ingen videnskabelig konsensus om en mulig årsagssammenhæng mellem indtag af modermælkserstatning tilsat syntetisk DHA og bedre udvikling af synet hos spædbørn.

I fravær af en videnskabelig konsensus synes der således at være behov for yderligere forskning i de mulige virkninger, både gavnlige og skadelige, af tilsat DHA, inden anvendelse af DHA i tilskudsblandinger og fødevarer til spædbørn i EU kan anprises for at være gavnlig. Parlamentet udnyttede ikke muligheden i dag for at forbyde den kommende anvendelse af denne anprisning, indtil der foreligger mere overbevisende videnskabelig dokumentation. Det beklager jeg.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE) , skriftlig. (CS) Overvågning af sundhedsanprisninger blev indført, så forbrugerne ikke blev vildledt af falske oplysninger. Det skulle dog også bevirke, at forbrugerne blev mere opmærksomme. Jeg har derfor stemt for Kommissionens forslag om at anføre sundhedsanprisningen af DHA på mælkepulver til børn, da dette giver positive oplysninger til de mødre, som af alvorlige helbredsmæssige årsager ikke kan amme deres børn. Det er nødvendigt at give disse kvinder positive oplysninger om mælkepulver, når de skal beslutte, hvilket produkt de skal købe. Dette vil ikke underminere amnings betydning for barnets udvikling, da alle mødre oplyses om dette af deres læge.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg har stemt for, da det af konsensusbeslutningen fremgår, at udkastet til Kommissionens forordning om henholdsvis godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed, ikke er kompatibelt med målet i og indholdet af forordning (EF) nr. 1924/2006, og jeg er imod vedtagelsen af udkastet til Kommissionens forordning.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Docosahexaensyre eller DHA er et stof, som findes i brystmælk, og talrige videnskabelige undersøgelser viser, at det spiller en positiv rolle i forhold til at udvikle nyfødte børns syn. Jeg tror på, at særlige oplysninger om produkter, som er beriget med denne ingrediens, som f.eks. kunstig mælk, giver forbrugerne mulighed for at foretage et mere oplyst valg, når de handler ind.

Jeg mener ikke, der er grundlag for at frygte, at mødre opgiver at amme til fordel for denne type produkter, hvis der reklameres med denne berigelse. Modermælk indeholder stoffer og aktive ingredienser, som er grundlæggende for babyer og ikke kan erstattes, men uheldigvis er det ikke alle kvinder, der kan amme.

Så jeg stemte imod denne beslutning, fordi vi ved at forhindre adgang til korrekte oplysninger fjerner endnu et hjælpemiddel for mødre, som bliver nødt til at anvende disse produkter, fordi de ikke kan amme deres babyer.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støttede denne beslutning, fordi jeg mener, at sundhedsanprisningen vedrørende DHA ikke er understøttet videnskabeligt, og fordi jeg er stærk fortaler for, at forbrugerne ikke skal misinformeres.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannu Takkula (ALDE), skriftlig. (FI) Modermælk er tydeligvis det bedste for nyfødte børn. Det er imidlertid ikke alle mødre, der kan amme deres børn, f.eks. af helbredsmæssige årsager. Der er derfor behov for modermælkserstatning. I så fald må man naturligvis håbe, at erstatningen så vidt muligt ligner modermælk med hensyn til sammensætningen.

I dette beslutningsforslag sættes der spørgsmålstegn ved betydningen af den ingrediens, som hedder DHA, for børn og deres udvikling. DHA søger at erstatte fedtsyrerne i modermælk, som har vist sig at hjælpe med at udvikle børns øjne, og som i hvert fald nogle producenter har tilsat deres produkter. Dette forslag havde navnlig til formål at afvise, at forbrugeren ville blive oplyst om DHA, f.eks. på produktmærkningen.

Selv om jeg generelt gerne vil opfordre til forsigtighed ved anvendelsen af de forskellige markedsføringsmaterialer, mener jeg, at det må være muligt at oplyse forbrugerne i overensstemmelse med det store antal videnskabelige undersøgelser, som er blevet udført. Politikere bør også kunne stole på sikkerhedsmyndighedernes beslutninger. I dette tilfælde har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (ESFA) med henvisning til videnskabelig dokumentation anført, at produktet er sikkert. Derfor stemte jeg imod beslutningsforslaget med titlen "Godkendelse og afvisning af visse sundhedsanprisninger af fødevarer, der henviser til børns udvikling og sundhed".

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. (EN) I lyset af at Verdenssundhedsorganisationen fastholder, at "der ikke findes nogen dokumentation for, at tilsætning af DHA til modermælkserstatning til spædbørn vil have betydelige kliniske fordele", valgte jeg at stemme imod, at virksomheder ubegrundet anpriser DHA's gavnlige sundhedsmæssige virkninger. Der er fare for, at disse potentielt vildledende anprisninger kan medføre en stigning i den modermælkserstatning, der gives til børn, og at børnene går glip af vigtige næringsstoffer som DHA, som forekommer naturligt i modermælk.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Parlamentet afviste i dag det beslutningsforslag, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed havde fremsat, hvori det opfordrede til, at der udføres mere forskning, inden docosahexaensyre (DHA) kan anprises for at være et stof med gavnlige egenskaber for spædbørn.

Jeg beklager, at beslutningen ikke blev vedtaget uden alle de nødvendige videnskabelige undersøgelser, selv om den systematiske gennemgang af dokumentationen vedrørende DHA og den neurologiske udvikling hos spædbørn, som blev offentliggjort af Cochrane Library i 2008, påviste, at det ikke havde nogen dokumenteret virkning på syn, kognition eller fysisk vækst at give spædbørn, der var født til tiden, modermælkserstatning beriget med DHA og andre lignende langkædede fedtsyrer.

På trods af at medlemmerne af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed udtrykker tvivl, har flertallet af Parlamentet rent faktisk godkendt, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet erklærer, at "docosahexaensyre bidrager til normal udvikling af synet hos spædbørn op til 12 måneder". Sagen med det kontroversielle lægemiddel Mediator bør dog navnlig medføre, at europæiske institutioner udøver et minimum af fornuft.

 
  
  

Betænkning: Kader Arif (A7-0070/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da EU som helhed i en stadig mere globaliseret verden har brug for at vælge produktive investeringsmuligheder, og jeg er enig i holdningen i denne betænkning om, at Kommissionen og Rådet bør indlede forhandlinger om at investere i tredjelande som Canada, Indien og Kina. I lyset heraf mener jeg, at det er afgørende, at Parlamentet sikrer en ansvarlig adfærd hos europæiske investorer i udlandet og samtidig beskytter EU's ret til at vedtage forskrifter i overensstemmelse med vores offentlige interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Europas fremtidige politik skal fremme bæredygtige investeringer, som respekterer miljøet, navnlig i mineindustrien, og sikrer gode arbejdsvilkår i de virksomheder, som er mål for internationale investeringer. Jeg mener, at enhver investeringsaftale skal ledsages af et sæt sociale og miljømæssige regler, både når der forhandles om et kapitel som led i en frihandelsaftale og i tilfælde af en uafhængig investeringsaftale.

Den europæiske politik skal beskytte biodiversitet og støtte teknologisk overførsel og bedre infrastruktur. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at EU har behov for en sammenhængende investeringspolitik, som yder et positivt bidrag til økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig.(LT) Lissabontraktaten giver EU enekompetence inden for direkte udenlandske investeringer (FDI). Denne udvikling, som har omfattende konsekvenser, udgør en dobbelt udfordring, dels for forvaltningen af de mere end 1 200 bilaterale investeringsaftaler (BIT'er), som medlemsstaterne allerede har indgået, dels for fastlæggelsen af en fremtidig europæisk investeringspolitik, der kan opfylde såvel investorernes som de modtagende staters forventninger, og som samtidig opfylder målene for EU's eksterne foranstaltninger. I forbindelse med indgåelse af bilaterale investeringsaftaler er målet at sikre investorer fra udviklede lande juridisk og finansiel beskyttelse. Jeg er enig i, at investorbeskyttelse skal have førsteprioritet i investeringsaftaler i forbindelse med udviklingen af EU's fremtidige investeringspolitik. EU's fremtidige politik skal også fremme bæredygtige investeringer, som respekterer miljøet (især inden for udvindingsindustrien) og sikrer gode arbejdsvilkår i de virksomheder, der investeres i. Den nylige revision af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings retningslinjer til fremme af en ansvarlig forretningsførelse hos multinationale virksomheder bør støttes af EU.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning. Vi ved alle sammen, at udenlandske investeringer i henhold til Lissabontraktaten hører ind under EU's enekompetence. På grundlag af disse nye beføjelser kan både Kommissionen og medlemsstaterne sammen med Parlamentet udarbejde en politik, der fremmer investeringer af høj kvalitet, og som har en positiv indvirkning på vækst og beskæftigelse. Krisen har meget naturligt medført et fald i mængden af direkte udenlandske investeringer, som nåede op på 1 500 EUR i 2007. Jeg glæder mig endvidere over forslaget om at indføre udtrykket "EU-investor", og jeg mener, at beskyttelse af alle EU-investorer bør prioriteres højt i investeringsaftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Jeg er enig i ordførerens holdning, at ikke alle former for investeringer kræver samme høje beskyttelsesniveau, og at f.eks. kortsigtede spekulative investeringer ikke fortjener samme beskyttelsesniveau som langsigtede investeringer. De fremtidige europæiske aftalers anvendelsesområde skal derfor begrænses til kun at omfatte direkte udenlandske investeringer (FDI). Derfor støtter jeg denne betænkning, som er blandt de områder, som hører under Parlamentets enekompetence.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. (FR) Parlamentet ønskede at præcisere de regler, som EU skal indføre, når der forhandles fremtidige investeringsaftaler. Ud over investorbeskyttelse skal Kommissionen i alle fremtidige aftaler indføje særlige klausuler, hvorved der fastsættes nærmere retningslinjer for tredjeparters og EU's ret til at vedtage forskrifter inden for de teknologiske områder i forbindelse med beskyttelse af den nationale sikkerhed, miljøbeskyttelse, folkesundhed, arbejdstager- og forbrugerrettigheder og industripolitik. Dette er et stærkt signal, som skal sendes til Rådet og til Kommissionen, umiddelbart før der indledes investeringsforhandlinger med lande som Canada, Indien og inden for den nærmeste fremtid Kina. Europæiske investorer skal vedtage en ansvarlig adfærd i udlandet og samtidig beskytte EU's ret til at regulere investeringer i den offentlige interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener at den foreslåede investeringspolitik vil opfylde forventningerne hos såvel investorer som de involverede stater og dermed bidrage til at gøre EU og EU's virksomheder mere konkurrencedygtige. En koordineret europæisk international investeringspolitik kunne have en betydelig indvirkning på jobskabelsen, ikke kun i EU, men også i udviklingslandene.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) I henhold til artikel 206 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) hører direkte udenlandske investeringer (FDI) ind under EU's enekompetence. Ud over forvaltningen af de bilaterale investeringsaftaler, der er indgået, er det op til EU at fastlægge en politik for EU's fremtidige investeringer, som opfylder investorers og modtagerlandes forventninger, og som samtidig opfylder målene for eksterne foranstaltninger. Investorbeskyttelse bør fortsat prioriteres i investeringsaftaler. Kommissionen opfordres imidlertid til at fremlægge en tydelig definition af de investeringer, der skal beskyttes. Fremtidige aftaler skal baseres på bedste praksis med udgangspunkt i medlemsstaternes erfaringer, og de skal tage højde for de små og mellemstore virksomheders behov (SMV'er).

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning omhandler problemerne i forbindelse med Europas fremtidige internationale investeringspolitik. Siden EU's grundlæggelse har medlemsstaterne underskrevet mange bilaterale investeringsaftaler (BIT'er): omkring 3 000 siden 1959. Med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådes ikrafttræden hører dette nu ind under EU's enekompetence og udgør aktuelt en del af forberedelserne til en fremtidig europæisk investeringspolitik, som bør drøftes indgående. Dette spørgsmål er yderst vigtigt, da vi står ved et vendepunkt og ser på to udfordringer: Vi skal give EU de nødvendige redskaber, så udenlandske virksomheder kan opfylde deres investeringsprogrammer, og samtidig sikre, at Europa forbliver førende inden for globale investeringer. Vi lever i en tid, hvor virksomhederne er meget aggressive, så vores kriterier for valg af handelspartnere skal gennemtænkes grundigt. Jeg er derfor enig med ordføreren i, at Parlamentets privilegier skal respekteres, og i at forhandlingsprocesser skal sendes i tide, så man undgår unødvendige forsinkelser eller alvorlige afbrydelser af EU's forbindelser med disse lande.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Direkte udenlandske investeringer (FDI) defineres som "langsigtede investeringer, der udgør mindst 10 % af selskabets egenkapital/aktier og giver investoren ledelsesmæssig kontrol over selskabets transaktioner". Med Lissabontraktatens ikrafttræden kom FDI ind under EU's enekompetence, idet de vigtigste roller er forvaltningen af aktuelle bilaterale investeringsaftaler (BIT'er) og fastlæggelse af en europæisk investeringspolitik, "der kan opfylde såvel investorernes som de modtagende staters forventninger". Gennemførelsen af en fælles investeringspolitik støttes på grundlag af disse nye ansvarsområder. Det er som minimum diskutabelt, at FDI giver de "modtagende" lande de højt besungne fordele. Dette er navnlig tilfældet, hvis det udføres under EU's jurisdiktion til forsvar for de interesser, som EU normalt forsvarer.

Eksemplet med Portugal er særlig afslørende. Et af de alvorlige problemer, som den portugisiske økonomi står over for, er i øvrigt et fortsat fald i investeringer, som det fremgår af den lave økonomiske vækst og den stigende beskæftigelse, selv om der i årenes løb har været et stort antal direkte udenlandske investeringer (FDI) i den portugisiske økonomi. Ikke desto mindre er det en realitet, at en stadig større del af den rigdom, som genereres i Portugal, overføres til udlandet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Ifølge Domstolens definition er direkte udenlandske investeringer (FDI) "langsigtede investeringer, der udgør mindst 10 % af selskabets egenkapital/aktier og giver investoren ledelsesmæssig kontrol over selskabets transaktioner".

Med Lissabontraktatens ikrafttræden kom FDI ind under EU's enekompetence, idet de vigtigste roller er forvaltningen af aktuelle bilaterale investeringsaftaler (BIT'er) og fastlæggelse af en europæisk investeringspolitik, "der kan opfylde såvel investorernes som de modtagende staters forventninger". Som følge af disse nye ansvarsområder støtter ordføreren gennemførelsen af en fælles investeringspolitik.

Vi har imidlertid en anden holdning. I de fleste tilfælde løser FDI ikke problemet med udviklingen i de lande, hvor den gennemføres. Vi ved alle sammen, hvad multinationale selskaber gør. De bliver, mens de får store overskud og tilskud. Men ved de mindste tegn på problemer ser de sig om efter andre steder og tager ikke højde for den arbejdsløshed og de hindringer for udviklingen, som de skaber. Portugal kender uheldigvis denne situation alt for godt.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten har Kommissionen haft enekompetence til at underskrive og forhandle aftaler om direkte udenlandske aftaler. Ligesom vejen til helvede er Kader Arifs betænkning brolagt med gode hensigter. Han er navnlig bekymret over muligheden for, at suveræne midler kan gøre skade, spekulative investeringer, som ikke må fremmes, udelukkelse af følsomme sektorer, sociale bestemmelser og miljøbestemmelser, overholdelse af gensidighedsprincippet og medlemsstaternes lovgivningsmæssige beføjelser, som alle er emner, som han ønsker at se i centrum af Europas fremtidige politik. Jeg mener, han har ret, navnlig vedrørende sidstnævnte punkt. Udenlandske investorers finansielle interesser må absolut ikke have forrang for medlemsstaternes beføjelser til at vedtage bindende sociale, miljømæssige og finanspolitiske standarder. Men det var ikke desto mindre, hvad der blev foreslået i den multilaterale investeringsaftale, som heldigvis aldrig blev vedtaget i Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Og alligevel støttede Kommissionen denne skurkestreg! Det er derfor en underdrivelse at sige, at jeg absolut ikke har tillid til, at denne institution kan forsvare, overholde eller håndhæve principperne i betænkningen. Det vil være kriminelt at give den enebeføjelse til at forhandle "bilaterale investeringsaftaler" for og på vegne af de 27 medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det er nødvendigt at skabe en integreret og sammenhængende investeringspolitik, der fremmer investeringer af høj kvalitet og yder et positivt bidrag til økonomisk fremskridt og bæredygtig udvikling i verden. Jeg mener, at en fælles politik for investeringer vil opfylde både investorernes og de pågældende staters forventninger og vil bidrage til at øge EU's og dets virksomheders konkurrenceevne og beskæftigelsen. Investeringsrisikoen generelt er højere i udviklingslandene og de mindre udviklede lande. En stærk og effektiv investorbeskyttelse på grundlag af investeringsaftaler er afgørende for, at de europæiske investorer beskyttes og kan forbedre regeringsførelsen og sikre stabilitet. Investeringsaftaler skal, hvis de skal bibringe disse lande yderligere fordele, også omfatte investorpligter som f.eks. respekt for menneskerettighederne og antikorruptionsnormer som led i et bredere partnerskab mellem EU og udviklingslandene med henblik på at reducere fattigdommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at vi skal garantere ekstern konkurrenceevne og ensartet behandling af alle EU-investorer. Vi skal endvidere have størst mulig indflydelse på internationale investeringsforhandlinger. De skal dække alle former for investeringer. EU skal sikre, at ingen EU-investor behandles værre end under de bilaterale investeringsaftaler, som medlemsstaterne har underskrevet. Liberalisering af investeringer og beskyttelse bliver grundlæggende instrumenter i en fælles international investeringspolitik. Medlemsstaterne vil dog fortsætte med at anvende politikker, som fremmer investeringer, der vil supplere og være forenelige med den fælles internationale investeringspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori der opfordres til en bedre definition af standarder for investorbeskyttelse og større gennemsigtighed i mæglingsprocesser, retten til at anke afgørelser fra internationale mæglere og muligheden for at høre fagforeninger og civilsamfundets organisationer. Indtil nu har investeringsaftalerne været så fokuserede på investorbeskyttelse, at selskaberne ind imellem kan drive forretning i udviklingslandene uden hensyntagen til miljømæssige eller sociale overvejelser. En sådan adfærd kan ikke længere accepteres. Derfor opfordres der i betænkningen til nye regler og til, at virksomhedernes sociale ansvar får en central placering i alle fremtidige aftaler. Verden har ændret sig. EU vil i stigende grad modtage udenlandske investeringer, og vi kan ikke fremskynde investorbeskyttelsen til skade for den generelle interesse. I betænkningen opfordres der til en reel balance mellem offentlige og private interesser. Målet er at sikre en effektiv beskyttelse af europæiske investorer mod ulovlig ekspropriation eller skjult lovgivning, som har til formål at afskære dem fra visse markeder. Det garanteres ligeledes, at offentlige myndigheder altid vil kunne vedtage forskrifter til fordel for den generelle interesse. Jeg opfordrer til en gennemgribende reform af tvistbilæggelsesmekanismen, som indtil videre har gjort det muligt for private virksomheder at træffe juridiske foranstaltninger over for lande og ind imellem angribe deres social- og miljølovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Selv om medlemsstaterne og deres borgere opfordres til at spænde livremmen ind, opfordres sidstnævnte i denne betænkning til at sikre, at udenlandske private investorers interesser beskyttes. Den omhandler ikke forpligtelsen til at beskytte offentlige tjenester mod alle private investeringer. Der tages ikke hensyn til varer, som tilhører alle, som f.eks. vand. Jeg stemmer imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Direkte udenlandske investeringer (FDI) hører ind under EU's enekompetence i henhold til artikel 206 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. De bilaterale investeringsaftaler, som er indgået, skal forvaltes, og EU bør skabe en europæisk politik for fremtidige investeringer, som opfylder såvel investorernes som de modtagende staters forventninger. Det er vigtigt at beskytte investorer, men Kommissionen opfordres til at fremlægge en tydelig definition af de investeringer, der skal beskyttes. Fremtidige aftaler skal baseres på bedste tidligere praksis, og de skal tage højde for de små og mellemstore virksomheders behov (SMV'er).

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Som jeg har forstået det, omhandler denne betænkning internationale investeringsaftaler. De vigtigste mål med disse aftaler er at øge udenlandske investorers adgang til markederne og yde et højt niveau af beskyttelse for investeringer og investorer mod tilfældige foranstaltninger fra regeringer i de stater, som modtager investeringerne. Inden Lissabontraktaten trådte i kraft, var opgavefordelingen således, at Kommissionen forhandlede markedsadgang for direkte udenlandske investeringer (FDI), mens medlemsstaterne underskrev investeringsbeskyttelsesaftaler med tredjelande. Med Lissabontraktaten hører direkte udenlandske investeringer nu ind under EU's enekompetence og udgør en integreret del af EU's eksterne handelspolitik. Det er godt, at denne betænkning sender et stærkt signal til Kommissionen og Rådet, som er på nippet til at indlede investeringsforhandlinger med tredjelande som Canada, Indien og snart også Kina. Det er derfor afgørende for Parlamentet at sikre en ansvarlig adfærd hos europæiske investorer i udlandet og samtidig beskytte EU's ret til at vedtage forskrifter i den offentlige interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om international investeringspolitik. Eftersom direkte udenlandske investeringer (FDI) hører ind under EU's enekompetence, skal der så vidt muligt arbejdes på at skabe en sammenhængende og integreret investeringspolitik, som respekterer menneskerettighederne og principperne om retssikkerhed. En fælles investeringspolitik vil fremme investeringer af høj kvalitet, bæredygtig økonomisk, social og miljøvenlig udvikling og vil have en positiv indvirkning på det økonomiske fremskridt i hele verden. Jeg mener, at en sådan investeringspolitik vil hjælpe Europa med at forblive den vigtigste aktør inden for direkte udenlandske investeringer, og dette vil bidrage til at sætte nyt liv i den økonomiske vækst, øge virksomhedernes konkurrenceevne og fremme jobskabelsen. Jeg mener, at Kommissionen hurtigst muligt skal udarbejde EU's investeringsstrategi, da både udenlandske investeringer i EU og EU's investeringer i udlandet har en positive indvirkning på væksten og beskæftigelsen i EU og andre lande, herunder udviklingslandene. Der skal så vidt muligt arbejdes på at sikre et højt niveau af investorbeskyttelse, som er et stabilt holdepunkt og god forvaltningspraksis. Endvidere skal retssikkerheden for små og mellemstore virksomheder sikres, og der skal skabes gunstige betingelser for deres investeringer i udenlandske markeder. Investeringsaftaler bør indgås i overensstemmelse med antikorruptionsnormer og med et tilsagn om at respektere menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) I henhold til artikel 206 og 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hører direkte udenlandske investeringer (FDI) ind under EU's enekompetence. Denne udvikling, som har alvorlige konsekvenser, er en tostrenget udfordring bestående af dels forvaltning af 1 200 bilaterale investeringsaftaler (BIT'er) og dels fastlæggelsen af en europæisk politik for fremtidige investeringer, der kan opfylde såvel investorernes som de modtagende staters forventninger og samtidig opfylde målene for EU's eksterne foranstaltninger. En konsekvent, fornuftig og effektiv investeringspolitik kræver en klar definition af FDI og en klar definition af anvendelsesområde og anvendelse. Jeg stemte for denne betænkning og vil gerne fremhæve Parlamentets opfordring til Kommissionen om at udarbejde en klar definition af de investeringer, der skal beskyttes, herunder både FDI'er og porteføljeinvesteringer, idet det fastlægges, at spekulative investeringer som defineret af Kommissionen ikke skal beskyttes.

 
  
MPphoto
 
 

  Vincent Peillon (S&D), skriftlig. (FR) Jeg stemte for den udmærkede betænkning, som min kollega og ven, hr. Arik, har udarbejdet om EU's politik for direkte udenlandske investeringer (FDI). I dette dokument formulerer Parlamentet to efter min mening store krav i fastlæggelsen af, hvordan der i fremtiden skal udarbejdes internationale investeringsbeskyttelsesaftaler, som er bindende for Europa. Det første krav er, at alle disse aftaler indeholder bestemmelser med krav om, at europæiske investorer skal udvise en ansvarlig adfærd i udlandet i økonomisk, social og miljømæssig henseende. Det andet krav er, at alle disse aftaler giver mulighed for, at regeringerne i de lande, der modtager investeringen, kan lovgive til fælles bedste. Tidligere gav visse bestemmelser om beskyttelse af private investeringer mulighed for, at et tredjeland kunne vedtage social- eller miljølovgivning, som kunne anses som indirekte ekspropriation og dermed afstedkomme erstatning. Vi må sætte en stopper for dette misbrug. Parlamentet har for første gang noget at skulle have sagt i denne forbindelse, men Arif-betænkningen har givet Rådet og Kommissionen en sidste advarsel i forbindelse med deres forberedelser til at indlede forhandlinger med Indien, Canada og snart Kina.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hører direkte udenlandske investeringer ind under EU's enekompetence. Dette er en udfordring, som for enhver pris skal imødekommes, navnlig med hensyn til etableringen af en europæisk investeringspolitik, som opfylder såvel europæiske investorers som de modtagende staters behov, og som samtidig kan opfylde EU's mål for udenlandske foranstaltninger.

De talrige investeringsaftaler, som EU har underskrevet, både bilaterale og multilaterale, skal garantere beskyttelse af investorer i alle de relevante sektorer. EU's fremtidige politik skal støtte bæredygtige og miljøvenlige investeringer, som fremmer gode arbejdsvilkår i virksomheder, som er påvirket af udenlandske investeringer. Alle investeringsaftaler skal ledsages af en række hensigtsmæssige miljømæssige og sociale regler som en yderligere garanti.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Hverken for eller imod. I henhold til artikel 206 og 207 i TEUF henhører direkte udenlandske investeringer (FDI) nu under de områder, hvor EU har enekompetence. Denne udvikling, som har omfattende konsekvenser, udgør en dobbelt udfordring, dels for forvaltningen af de mere end 1 200 bilaterale investeringsaftaler (BIT'er), som medlemsstaterne allerede har indgået, dels for fastlæggelsen af en fremtidig europæisk investeringspolitik, der kan opfylde såvel investorernes som de modtagende staters forventninger, og som samtidig opfylder målene for EU's eksterne foranstaltninger. For at kunne fastlægge denne fremtidige politik, der skal indgå i den fælles handelspolitik, kræves en analyse af de investeringspolitikker, der har været ført hidtil.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. (EL) Det er krisetider, og EU skal håndtere både en økonomisk og en social krise. På dette trin skal EU koncentrere sin energi om vækst og om at skabe investeringer og job. Udvidelsen af EU's kompetenceområde til sektoren for direkte udenlandske investeringer i Lissabontraktaten giver os mulighed for at skabe grundlaget for en fælles europæisk politik i denne sektor. Vi skal give europæiske virksomheder de nødvendige redskaber til at foretage sikre investeringer af høj kvalitet i udlandet. Vi skal prioritere at beskytte vores aktiviteter i udlandet. Eftersom EU er verdens mest åbne marked, skal vi vedtage rammer, der beskytter vores virksomheder og skaber relevante vilkår, som bringer os i balance med vores grundlæggende handelspartnere, så europæiske virksomheder har samme konkurrencemæssige vilkår. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at den er et skridt i den rigtige regning med hensyn til at nå dette ultimative mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig.(PL) Lissabontraktaten har medført omfattende ændringer inden for den fælles handelspolitik. For det første er den fælles handelspolitik ifølge traktatens bestemmelser blevet udvidet, blandt andet med emner vedrørende direkte udenlandske investeringer. For det andet er beslutningsproceduren ændret – Rådet træffer nu beslutninger med kvalificeret flertal, mens Parlamentet har opnået medbestemmelsesret. Det betyder, at der er behov for Parlamentets godkendelse, både i forbindelse med ratificering af handelsaftaler og i forbindelse med investeringsspørgsmål (vedrørende direkte udenlandske investeringer).

EU skal som led i den fælles handelspolitik skabe en europæisk investeringspolitik, som opfylder såvel investorernes og de modtagende staters forventninger. I investeringspolitikken skal der ligeledes tages højde for prioriteterne i EU's udenrigspolitik. I denne forbindelse er der også et spørgsmål om regulering på internationalt plan, navnlig med hensyn til forhandlingerne i WTO. EU's nye beføjelser i henhold til Lissabontraktaten påvirker også indirekte Parlamentets kompetencer, så Parlamentet er på linje med Rådet i beslutningsprocessen inden for direkte udenlandske investeringer.

EU's nye konsekvente og integrerede investeringspolitik bør have en positiv indvirkning på det globale økonomiske fremskridt og den globale økonomiske udvikling. Som en af de vigtigste økonomiske blokke indtager EU en stærk forhandlingsposition, som takket være en fælles politik inden for direkte investeringer kan bidrage til vækst i EU's og EU's virksomheders konkurrenceevne samt øge beskæftigelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg mener, at EU's ret til at vedtage forskrifter i den offentlige interesse skal beskyttes, og at vi skal sikre en ansvarlig adfærd hos europæiske investorer uden for EU, hvorfor jeg støttede denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) I henhold til Lissabontraktaten hører direkte udenlandske investeringer (FDI) nu ind under EU's enekompetence. Dette er en tostrenget udfordring: For det første med hensyn til forvaltningen af medlemsstaternes aktuelle bilaterale investeringsaftaler (BIT'er) og dernæst med hensyn til fastlæggelsen af en europæisk investeringspolitik, som opfylder såvel investorernes som de modtagende staters forventninger samt EU's interesser. En integreret og sammenhængende politik, der fremmer investeringer af høj kvalitet, og som positivt bidrager til økonomisk fremskridt og bæredygtig vækst i hele verden, er afgørende. Vi bør derfor bevæge os hen imod en klar definition af de investeringer, der skal beskyttes, med undtagelse af spekulative investeringer, som ikke skal beskyttes. Det ville være nyttigt at indføre udtrykket "EU-investor" og en god idé at definere "udenlandsk investor" grundigt. Ved at definere bedste praksis med udgangspunkt i medlemsstaternes erfaringer og ved at respektere grundlæggende standarder som ikkeforskelsbehandling, retfærdig og lige behandling og beskyttelse mod direkte og indirekte ekspropriation, har vi stadig grundlaget for en sammenhængende europæisk politik om dette spørgsmål. Disse foranstaltninger og en fastlæggelse af EU's og medlemsstaternes ansvarsfordeling vil bidrage til at skabe vilkårene for, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan investere i udlandet.

 
  
MPphoto
 
 

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. (EL) I betænkningen prioriteres beskyttelse af alle EU-investorer. Det fremhæves endvidere, at nye investeringer, der støttes af EU, skal være bæredygtige og miljøvenlige og skal fremme arbejdsvilkår af en høj standard. Endelig indeholder den en liste over lande, som er privilegerede partnere. Jeg mener, at alt dette vil hjælpe med at skabe en robust international investeringspolitik i EU. Derfor stemte jeg for hr. Arifs betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. (FR) I henhold til Lissabontrakten hører direkte udenlandske investeringer (FDI) nu ind under EU's enekompetence. Jeg var ivrig efter at støtte denne betænkning, som beskriver den nye internationale investeringspolitik og styrker EU's position som den største modtager af FDI. Denne betænkning sender et stærkt budskab: Europa skal være en stærk spiller i fremtidens investeringer. Nye økonomier har flyttet balancen mellem lande og deres investeringskapacitet. Europæiske virksomheder skal finde deres position på de nye markeder, og EU skal hjælpe dem med at vokse ved at yde dem retssikkerhed og ved at styrke deres integration i den globale økonomi. FDI er en vigtig del af europæiske landes aktiviteter, men ansporer de altid til vækst? Det mener jeg ikke. FDI er kun effektiv inden for rammerne af en passende politik med klare regler. I betænkningen garanteres der således et økonomisk og juridisk miljø for virksomhederne, navnlig de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der som drivkraft for vækst og beskæftigelse er grundlæggende for vores økonomi. Vi må være årvågne for ikke at overlade dem til udenlandske investorers aggressive adfærd.

 
  
  

Betænkning: Cătălin Sorin Ivan (A7-0050/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning på grund af forslagene fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet om bedre overvågning af førtiltrædelsesmidlerne i lyset af erfaringerne fra 2009, på grund af EU's foranstaltninger mod tobak som led i et globalt partnerskab, og på grund af bevægeligheden for andre varer ind i og ud af EU, som koster skatteyderne penge og fratager EU's budget midler og foranstaltninger til håndtering af dette problem. Endelig vil det være vigtigt at overvåge det arbejde, som udføres af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i årets løb og ikke kun i drøftelsen om årsberetningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg er enig i denne betænkning, hvori der opfordres til at træffe foranstaltninger og yde ressourcer for at sikre, at EU's midler ikke er genstand for korruption, og for at sikre one-stop-gennemsigtighed for modtagerne af EU-midler. EU's skatteyderes penge skal anvendes hensigtsmæssigt og effektivt. Medlemsstaterne skal have effektive kontrolmekanismer og tilstrækkelig evne til at påvise svig. Alle penge, som betales som følge af uregelmæssigheder, skal refunderes til EU's budget.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte helhjertet for betænkningen og forslaget fra vores kollega. Bortset fra kritikken og tvetydigheden i Kommissionens vurdering støtter jeg ordføreren idé om, at vi kun kan drage konklusioner med hensyn til situationen med EU's finansielle interesser og resultaterne af bekæmpelsen af svig, hvis vi medtager data fra Revisionsrettens årsberetning for 2009 og fra OLAF's beretning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) Artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde pålægger Kommissionen og medlemsstaterne en forpligtelse til at beskytte EU's finansielle interesser og bekæmpe svig på de områder, hvor ansvaret deles mellem EU og medlemsstaterne.

Jeg mener, at Kommissionens rapport med titlen "Beskyttelse af EU's finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsberetning for 2009" generelt ikke giver oplysninger om det anslåede omfang af svig og uregelmæssigheder i individuelle medlemsstater, da den koncentrerer sig om indberetningsniveauet. Resultaterne kan efter min mening ikke betragtes som empiriske beviser for omfanget af svig og uregelmæssigheder, fordi man ikke kan danne sig et overordnet billede af den aktuelle situation med hensyn til svig og uregelmæssigheder i medlemsstaterne.

Jeg er derfor enig med ordføreren, som er af den opfattelse, at den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde er at basere konklusioner med hensyn til situationen for beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig på Revisionsrettens årsberetning om gennemførelse af budgettet, som han finder at være den mest pålidelige kilde til oplysninger, idet Kommissionens og OLAF's beretninger primært tjener som oplysninger i særlige tilfælde.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig.(ES) Artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) pålægger Kommissionen og medlemsstaterne en forpligtelse til at beskytte EU's finansielle interesser og bekæmpe svig. Kommissionen bør fortsætte sit arbejde med at sikre, at medlemsstaterne overholder deres indberetningsforpligtelser med henblik på at tilvejebringe pålidelige og sammenlignelige oplysninger og skelne mellem uregelmæssigheder og svig.

Dette vil gøre det muligt for de europæiske institutioner at træffe foranstaltninger. Dette er dog kun muligt, hvis oplysningerne er gennemsigtige. I så fald kan vi udnytte EU's midler korrekt og dermed øge vores troværdighed og gøre os fortjent til de europæiske borgeres tillid.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. (RO) I lyset af omfanget af svig sammenlignet med antallet af uregelmæssigheder i sektoren for egne indtægter i medlemsstaterne Østrig, Spanien, Italien, Rumænien og Slovakiet, hvor svig udgør over halvdelen af det samlede antal uregelmæssigheder i hver enkelt medlemsstat, for ikke at nævne manglerne i de nationale toldtilsyn, mener jeg, at toldtilsynet skal styrkes.

Samtidig skal Kommissionen udøve sit ansvar ved at sikre, at medlemsstaterne overholder deres indberetningsforpligtelse med henblik på at tilvejebringe pålidelige og sammenlignelige oplysninger om uregelmæssigheder og svig.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Svig er i henhold til ordførerens meget rammende definition "et eksempel på en målbevidst forseelse og er en kriminel handling", og en uregelmæssighed er "en manglende evne til at overholde en bestemmelse". Dette er de rammer, hvorunder vi bør have en nultolerance for svig, og hvor vi, som han sagde med hensyn til 2008-beretningen, skal have som mål at opnå nul økonomiske uregelmæssigheder i EU. Som jeg påpegede i et spørgsmål ved udgangen af sidste år, er der efter en undersøgelse i Financial Times alvorlig tvivl om Samhørighedsfondens mål og effektivitet. Denne tvivl kan ganske enkelt ikke begrænses til aviserne.

Samtidig beklages det også i denne betænkning, "at en stor andel af EU-midlerne fortsat udbetales uretmæssigt", og Kommissionen opfordres "til at træffe passende forholdsregler for hurtigst muligt at inddrive disse midler". Dette misbrug af EU's midler nødvendiggør en bedre administration samt overvågning af, hvordan midlerne bruges. Der skal ligeledes være en bestemmelse om at straffe de medlemsstater, som ikke anvender de midler, de har modtaget, ordentligt. Kun således kan vi bevæge os i retning af målet om nul svig i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Dette beslutningsforslag henviser til Kommissionens rapport til Parlamentet og Rådet om beskyttelse af EU's finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsberetning for 2009 (KOM(2010)382) og er i overensstemmelse med artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), ifølge hvilken Kommissionen og alle medlemsstaterne skal beskytte EU's finansielle interesser, idet det i stk. 2 anføres, at Kommissionen skal sende en detaljeret årsberetning til Parlamentet og Rådet. Trods de seneste års forbedringer er det vigtigt, at arbejdet med at forebygge enhver form for svig fortsætter, selv om det også bekæmpes af medlemsstaternes organer. Jeg er enig i ordførerens forslag, som bør suppleres af de henstillinger, som er fremkommet under drøftelsen, navnlig behovet for at præcisere udtrykkene "svig" og "uregelmæssigheder", da dette udgør en bevidst handling, som er skadelig for EU's interesser, ligesom der bør være et bedre system til forvaltning af uregelmæssigheder. Jeg håber, at 2010-beretningen med de indarbejdede forslag bliver bedre end 2009-beretningen.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Betænkningen giver et sammendrag af de tilgængelige statistikker om uregelmæssigheder, som medlemsstaterne har indberettet på forskellige områder, herunder landbrugspolitik, samhørighedspolitik, førtiltrædelsesmidler og opkrævning af EU's traditionelle egne indtægter. Der blev fundet utallige uregelmæssigheder i de nævnte områder i forskellige medlemsstater i 2009. Mange af disse uregelmæssigheder spores og/eller indberettes for sent og er derfor til fare for beskyttelsen af og korrekt brug af offentlige midler. Vi støtter ordførerens kritik og bemærkninger med hensyn til behovet for at indføre et effektivt inddrivelsessystem.

Den samlede inddrivelsessats er aktuelt ret lav. Vi vil dog gerne understrege, at bekæmpelse af svig og korruption af forskellige årsager og navnlig af hensyn til effektivitet, skal udøves på et niveau så tæt som muligt på de steder, hvor de finder sted. Det er derfor nødvendigt at optrappe bekæmpelsen af svig og korruption i alle medlemsstater, da fælles lovgivning på EU-plan alene ikke er et universalmiddel, der løser problemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning omhandler EU's finansielle interesser og giver et sammendrag af de tilgængelige statistikker om uregelmæssigheder, som medlemsstaterne har indberettet på forskellige områder, herunder landbrugspolitik, samhørighedspolitik, førtiltrædelsesmidler og opkrævning af EU's traditionelle egne indtægter.

Der blev fundet utallige uregelmæssigheder i de nævnte områder i forskellige medlemsstater i 2009. Mange af disse uregelmæssigheder spores og/eller indberettes for sent og er derfor til fare for beskyttelsen af og korrekt brug af skatteydernes penge.

Vi støtter ordførerens kritik med hensyn til behovet for at indføre et effektivt inddrivelsessystem. Aktuelt ligger den overordnede inddrivelsessats på et langt fra ønskeligt niveau.

Vi vil imidlertid gerne understrege, at endnu vigtigere end fælles lovgivning på EU-plan til bekæmpelse af korruption og svig er det, at hver enkelt medlemsstat i praksis bekæmper svig og korruption.

Under alle omstændigheder vil vi gerne advare mod at forveksle kontrol og overdrevent bureaukrati, som underminerer rettighederne for de, der søger støtte, navnlig små sociale organisationer og små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne rose ordførerens arbejde. Svigagtige uregelmæssigheder i EU fremgår af arbejdet, herunder en oversigt fra OLAF. Kommissionens arbejde er imidlertid ikke udtømmende, da det ikke viser oplysninger om svig i individuelle medlemsstater som understreget af ordføreren. Derfor godkender jeg dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Svig i EU rammer selve systemets integritet. Det er afgørende, at EU og dens medlemsstater fortsætter det vigtige arbejde på dette område, og jeg støtter derfor betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi medlemsstaterne først og fremmest skal beskytte skatteydernes penge i deres bestræbelser på at bekæmpe svig. Vi må styrke den anvendte indberetningsmetode og evnen til at påvise svig i medlemsstaterne. Kommissionens "Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsberetning for 2009" giver ingen oplysninger om det anslåede omfang af uregelmæssigheder og svig i individuelle medlemsstater, og det er derfor ikke muligt at danne sig et overblik over det aktuelle omfang af uregelmæssigheder og svig i medlemsstaterne eller identificere og disciplinere dem med det højeste niveau af uregelmæssigheder og svig. Kommissionen overvejer i sin betænkning ikke svig i detaljer og behandler uregelmæssigheder meget bredt. Uheldigvis udbetales en stor andel af EU-midlerne fortsat uretmæssigt, og Kommissionen skal derfor træffe passende forholdsregler for hurtigst muligt at inddrive disse midler. Fejl bør ikke accepteres, og Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde en hensigtsmæssig beretning i overensstemmelse med traktaten for at give Parlamentet tilstrækkelig garanti for, at dette mål er blevet nået, og at indsatsen for at bekæmpe svig gennemføres korrekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Denne betænkning indeholder et statistisk sammendrag af uregelmæssigheder indberettet af medlemsstaterne i de områder, hvor de gennemfører budgettet (landbrugspolitik, samhørighedspolitik og førtiltrædelsesmidler, dvs. omkring 80 % af budgettet) og omhandler desuden inddrivelse af EU's traditionelle egne indtægter. Jeg mener, at beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig er særligt vigtige områder, og ansvaret herfor ligger hos både EU og medlemsstaterne. Betænkningen indeholder ligeledes et skøn over de uregelmæssigheder, som er opstået vedrørende udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen, og en oversigt over de operationelle aktiviteter for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som i høj grad kritiserer Kommissionen for at give for få oplysninger om svig og uregelmæssigheder. Dette betragtes som et resultat af dårlig indberetning fra medlemsstaternes side. Graden af svig i Frankrig og Spanien anses f.eks. for at være "mistænkeligt lave". I fremtiden ønsker vi at se en klar opdeling mellem uregelmæssigheder og svig i lyset af, at svig er en kriminel handling, hvorimod uregelmæssigheder er en manglende evne til at overholde en bestemmelse. I betænkningen anmodes der endvidere om en fordeling af det anslåede omfang af svig og uregelmæssigheder i individuelle medlemsstater, så der kan træffes disciplinære sanktioner over for individuelle lande. Ifølge beslutningen anvendes omfattende EU-midler stadig forkert. Parlamentet opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre en hurtig inddrivelse af disse midler, navnlig i Italien. Især inden for landbrugs- og samhørighedspolitik er inddrivelsessatsen for udestående beløb "katastrofal".

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. (CS) Jeg deler ordførerens holdning om, at Kommissionen i sin beretning om beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig ikke gav nødvendige oplysninger, selv ikke om det skønnede omfang af svig og uregelmæssigheder i individuelle medlemsstater i forbindelse med forvaltningen af EU-midler. I lyset af det, der uden overdrivelse kan kaldes et gigantisk omfang af korruption i visse medlemsstater, herunder Den Tjekkiske Republik, er dette en meget alvorlig mangel. Hvis vi ser på svig og såkaldte uregelmæssigheder på EU-plan, er der normalt "kun" ét specifikt segment af korruption og svig generelt i individuelle medlemsstater, men det er ikke desto mindre et meget betydelig segment. Jeg mener, at det er tvingende nødvendigt at overveje, om det arbejde, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig udfører, er tilstrækkeligt effektivt, og om arbejdets struktur og metode ikke bør ændres med en mere aggressiv tilgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. (FR) I "Beskyttelse af EU's finansielle interesser" grupperes bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder sammen. Det er vigtigt at skelne mellem uregelmæssigheder eller manglende evne til at overholde en bestemmelse, og svig eller en målbevidst forseelse, som er en kriminel handling. Udvalget foretager i sin betænkning med andre ord ikke fuldstændigt denne skelnen, idet det desuden i høj grad behandler uregelmæssigheder, men undlader at undersøge tilfælde af svig i detaljer. Der fokuseres på tre områder svarende til ca. 80 % af EU's budget: landbrugspolitik, samhørighedspolitik og førtiltrædelsesmidler. Gennemførelsen af disse politikker og udgifter afhænger af medlemsstaterne, som er ansvarlige for de nationale redskaber til bekæmpelse af uregelmæssigheder og svig.

Forvaltningernes engagement er for heterogent, og det høje niveau af udestående uregelmæssigheder i visse medlemsstater er ikke acceptabelt. Der forventes endvidere forbedringer i offentlige indkøbsprocedurer, navnlig med hensyn til at sikre gennemsigtighed og bekæmpe svig.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) I denne betænkning fremhæves omfanget af uregelmæssigheder og svig i forbindelse med de enkelte medlemsstaters anvendelse af EU-midler. Stigningen i antallet af indberettede sager var en følge af indførelsen af nye kommunikationsteknologier. Jeg mener, at der skal gøres en indsats for at placere ansvaret hos og straffe medlemsstaterne med hensyn til svig og uregelmæssigheder. De nødvendige oplysninger om de enkelte medlemsstater skal være tilgængelige for at øge effektiviteten af kontrol- og overvågningssystemer og for at sikre, at vi har et reelt billede af situationen. Medlemsstaterne bør indføre et system til forvaltning af uregelmæssigheder for at udvikle forbedringer og dermed opfylde deres indberetningsforpligtelser over for de europæiske institutioner. Landbrugspolitik, samhørighedspolitik og førtiltrædelsesmidler er områder, hvor grader af uregelmæssigheder og svig er særligt udtalte. Det er derfor nødvendigt at træffe foranstaltninger for at øge overvågning, opdagelse og korrektion. Vi skal koncentrere os om at skabe et gennemsigtigt og effektivt system til forvaltning og anvendelse af EU-midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Jeg ved, at det i årsberetningen undersøges, hvor godt EU's finanser forsvares mod svig af Kommissionen og af medlemsstaterne som krævet i artikel 325 i TEUF. Der er områder, hvor medlemsstaterne gennemfører budgettet (landbrug, samhørighed, førtiltrædelsesmidler) og inddriver EU's egne indtægter gennem told og afgifter. Det er vigtigt at indgå aftalen om bekæmpelse af tobakssmugling mellem EU og tobaksproducenterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Enhver, som deltager i butikstyveri, vil blive fanget og straffet. Derimod er det muligt at fjerne millioner af euro fra EU's midler nærmest uden at risikere noget som helst. Sandsynligheden for at blive opdaget er ikke blot lille. Selv om det viser sig muligt at bevise, at der er begået svig, er medlemsstaterne ikke interesserede i at indlede en retssag og inddrive pengene. Det generøse støttesystem er fortsat åbent for svig og uregelmæssigheder. Der er mange tilfælde af svig, navnlig i de østlige og sydlige medlemsstater. Førtiltrædelsesstøtte har vist sig at være særlig modtagelig. I Tyrkiets tilfælde er førtiltrædelsesstøtten ikke kun en fordel for et ikkeeuropæisk land, men forsvinder også til tider i korrupte embedsmænds lommer.

For at forhindre, at skatteyderne lider yderligere skade, må vi gøre rent bord. Denne betænkning er kun ét skridt i den retning. I sidste ende er det usandsynligt at garantere, at europæiske skatteyderes penge ikke ender i en anden medlemsstat eller endda i regioner uden for EU. Jeg har stemt derefter.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. (IT) Denne betænkning om bekæmpelse af svig i EU går i den rigtige retning med fokus på behovet for at kræve større klarhed og gentage den absolutte nødvendighed af aldrig at sænke paraderne.

Italien er uheldigvis blandt de lande, som er mest påvirket. Langt de fleste af disse episoder finder sted i Syditalien og vedrører tyveri eller misbrug af midler beregnet til udvikling af disse områder. Formålet med disse midler er at fremme væksten og udviklingen i dårligt stillede områder. Hvis disse episoder med svig opstår præcist, når der er et større behov for investeringer, er det let at forstå, hvordan den deraf følgende skade fordobles.

Der er derfor behov for stadig mere opmærksomhed på dette område i form af fortsat overvågning og rettidige oplysninger, hvilket straks ville gøre os opmærksomme på eventuelt misbrug. Disse spørgsmål fremhæves i denne betænkning, og jeg har derfor besluttet at stemme for.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig.(PL) Den 5. april vedtog Parlamentet en beslutning om beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig. Det er Kommissionens og medlemsstaternes pligt at beskytte EU's finansielle interesser ved at bekæmpe svindel, svig og korruption. Det vedtagne dokument indeholder statistiske oplysninger om dette problem, og en del af disse er alarmerende. Der mangler hensigtsmæssige oplysninger, tilsynssystemerne virker ikke altid korrekt, og mange regeringer synes at være uvillige til at samarbejde. Svig og korruption er i princippet i strid med skatteydernes interesser, og jeg mener, at der skal gøres en indsats for at eliminere dem fuldstændig. Jeg støtter Parlamentets holdninger samt kravene til medlemsstaterne om at udøve reel kontrol med anvendelsen af midler fra EU's budget og ligeledes tilvejebringe fuldstændige og pålidelige oplysninger på dette område. Lige så vigtigt er indførelsen af åbne og gennemsigtige offentlige indkøbssystemer og bedre overvågning af forenklede toldprocedurer i hele EU. Disse foranstaltninger vil ikke blot være en hjælp til at spore og bekæmpe korruptionssager nu, men vil også betydeligt reducere forekomsten deraf i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for betænkningen om beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig, fordi det er et interessant emne for alle medlemsstater, som vi alle må se i øjnene for bedre at kunne koordinere vores bestræbelser mod spekulation eller uhensigtsmæssig forvaltning af nationale ressourcer og/eller EU-ressourcer. Teksten indeholder en række statistiske oplysninger om svig, uregelmæssigheder og uoverensstemmelser i forskellige medlemsstater og EU's institutioner. Oplysningerne tjener som advarsel for de, der beskytter EU's finansielle interesser, og som forsøger at give detaljerede og pålidelige oplysninger for at få et udtømmende billede af den internationale situation vedrørende uregelmæssigheder og svig med hensyn til at beskytte offentlige interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Denne beretning fra Kommissionen om beskyttelse af EU's finansielle interesser – Bekæmpelse af Svig – Årsberetning for 2009, som er indsendt i overensstemmelse med artikel 325, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), indeholder generelt ingen oplysninger om det anslåede omfang af uregelmæssigheder og svig i de enkelte medlemsstater, men fokuserer i stedet på kommunikationsniveauet. Det er derfor umuligt at få sig et klart overblik over det aktuelle omfang af uregelmæssighederne og svig i medlemsstaterne eller identificere og disciplinere dem med det højeste niveau af uregelmæssigheder og svig. Jeg er enig med ordføreren i, at den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde er at basere konklusioner med hensyn til situationen for beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig på Revisionsrettens årsberetning for 2009, som han finder at være den mest pålidelige kilde til oplysninger, idet Kommissionens og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs beretninger primært tjener som supplerende oplysninger om indberetningstendenser og casestudie. Af denne grund stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) For. Artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde pålægger Kommissionen og medlemsstaterne en forpligtelse til at beskytte EU's finansielle interesser og bekæmpe svig på de områder, hvor ansvaret deles mellem EU og medlemsstaterne. I henhold til artikel 325, stk. 5, aflægger Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne årligt rapport til Parlamentet og Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne artikel. Rapporten fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsberetning for 2009 (KOM(2010)0382) resumerer resultaterne af statistikkerne for medlemsstaternes indberetning af tilfælde af uregelmæssigheder på de områder, hvor medlemsstaterne gennemfører budgettet (landbrugspolitik, samhørighedspolitik og førtiltrædelsesmidler, dvs. ca. 80 % af budgettet), og for opkrævningen af EU's traditionelle egne indtægter. Punktet indeholder ligeledes et skøn over uregelmæssighederne på de udgiftsområder, der forvaltes direkte af Kommissionen, og en oversigt over de operationelle aktiviteter for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi alt for ofte mangler pålidelige oplysninger om uregelmæssigheder og svig i forbindelse med EU's midler i medlemsstaterne. Alt for ofte sker der ikke nogen reel kontrol af inddrivelsen af toldafgifter og de penge, der anvendes forkert. Det er vigtigt, at der nu træffes konkrete foranstaltninger for tydeligt at skelne mellem uregelmæssigheder og svig, da svig er en kriminel handling, mens uregelmæssigheder er manglende evne til at overholde en bestemmelse og let kan forekomme uønsket. Disse må opdeles for de enkelte medlemsstater, så der kan træffes disciplinære sanktioner over for individuelle lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig.(PL) Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig gennemfører flere hundrede undersøgelser hvert år af sager vedrørende manglende betaling til EU og misbrug af EU's finansielle ressourcer. Det vil ikke tjene noget formål at skjule omfanget af svig. Tværtimod er vi, når dette sker, ikke opmærksomme på farerne, og derfor beskytter vi os ikke imod dem.

Jeg er bekymret over den nuværende situation med en lav inddrivelsessats for penge, som er anvendt forkert. Penge inddrevet fra modtagerne i årene 2007-2009 udgør kun 10 % af de samlede inddrivelser. Dette er ikke acceptabelt. Vi må indføre et effektivt inddrivelsessystem og nøje overvåge fremgangen på dette område. Kontrol med svig må ikke begrænses udelukkende til europæiske institutioner, men bør sikres i individuelle medlemsstater. Det er dem, der bør udvikle og periodisk vurdere systemer for offentlige indkøb for at forhindre korruption.

Endvidere bør medlemsstaterne fastholde gennemsigtighed og ansvar på området for offentlige indkøb. Både EU og medlemsstaterne bør endvidere bestræbe sig på at sikre, at procedurerne er enkle og ikke involverer overdrevent bureaukrati.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da bekæmpelse af svig ikke kun er i EU's finansielle interesse, men også afgørende for at beskytte forbrugerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning, som er godkendt af alle politiske grupper, fremhæver det skønnede omfang af uregelmæssigheder og svig i de enkelte medlemsstater vedrørende anvendelsen af EU-midler. Ifølge Kommissionen var stigningen i antallet af indberettede sager en følge af indførelsen af nye kommunikationsteknologier. Jeg stemmer for denne betænkning, og jeg mener, at Kommissionen i højere grad bør placere ansvaret på og disciplinere medlemsstaterne med hensyn til svig og uregelmæssigheder. De nødvendige oplysninger om de enkelte medlemsstater skal være tilgængelige for at øge effektiviteten af kontrol- og overvågningssystemer og for at sikre, at vi har et reelt billede af situationen. Samtidig bør medlemsstaterne indføre et system til forvaltning af uregelmæssigheder for at udvikle forbedringer og dermed opfylde deres indberetningsforpligtelser over for de europæiske institutioner.

Landbrugspolitik, samhørighedspolitik og førtiltrædelsesmidler er områder, hvor graden af uregelmæssigheder og svig er særligt udtalt, og det er derfor nødvendigt at træffe foranstaltninger for at øge overvågning, opdagelse og korrektion. Det er afgørende, at alle de europæiske enheder, men navnlig medlemsstaternes, samarbejder om at skabe et klima af gennemsigtighed og omhu med hensyn til anvendelsen af EU's midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Jeg stemte for denne betænkning om svig i forbindelse med europæiske udgifter i medlemsstaterne. I denne betænkning kritiseres stigningen i mistanker om svig, både i antal og mængde, sammenlignet med det samlede antal uregelmæssigheder fundet i visse medlemsstater (Polen, Rumænien og Bulgarien), og Kommissionen, de relevante EU-organer og medlemsstaterne opfordres til at træffe foranstaltninger til at sikre, at EU-midler ikke er genstand for korruption og at vedtage afskrækkende foranstaltninger, når der konstateres korruption og svig. Dette synes at være et minimumskrav.

I denne betænkning henleder Parlamentet endvidere opmærksomheden på Frankrig og Spanien, idet det "er bekymret over" de mistænkeligt lave niveauer for mistanke om svig i disse lande, og idet Kommissionen opfordres til at medtage detaljerede oplysninger om evnen til at påvise svig i disse stater. Bekæmpelse af korruption er grundlæggende. Det må dog ikke sløre de komplekse procedurer. En egentlig forenkling bør give større adgang til midler, både for lokalsamfundene og de små organisationer, der har behov for dem. Det ville uden tvivl gøre det lettere at forvalte midlerne og sikre bedre parlamentarisk kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Der skal hurtigst muligt findes en effektiv løsning på problemet med den høje fejlprocent i tildelingen af EU-midler. Vi må straks træffe strenge foranstaltninger for at forhindre, at offentlige midler tilvejebringes ved hjælp af svig. EU og medlemsstaterne skal samarbejde om at sikre, at EU's midler giver Europas borgere de størst mulige fordele, fordi det i sidste ende tjener begges interesse.

I betænkningen anføres det, at det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem undermineres af ukorrekte oplysninger, ufuldstændig krydskontrol og ufuldstændig opfølgning. Disse problemer skal løses. Tydelige bestemmelser og fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til deltagelse og tildeling af midler kombineret med strenge regler om kontrol er de bedste midler til at sikre, at svigagtig praksis standses, inden den begynder.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for teksten, som fru Ivan fremlagde om beskyttelse af EU's finansielle interesser og bekæmpelse af svig i områder, hvor ansvaret deles af EU og medlemsstaterne. Jeg mener, at det er vigtigt, særligt i lyset af nylige hændelser, at være opmærksom på dette problem og sikre, at der fortsat arbejdes på at sikre en homogen og ensartet modstand mod svig i hele EU.

 
  
  

Betænkning: Marietta Giannakou (A7-0062/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. (EN) I UKIP er vi principielt imod europæiske politiske partier. De eneste pålidelige repræsentanter for medlemsstaternes vælgeres holdninger og synspunkter er nationale politiske partier. Det ville ikke desto mindre være forkert, hvis kun partier i den europæiske superstat var berettiget til at modtage penge fra skatteyderne, hvis det er det, der bliver foreslået. Derfor forbeholder UKIP sig ret til medlemskab af et europæisk politisk parti. Det ville være helt igennem forkert, hvis det politiske system gav de mange millioner briter og andre mennesker i kontinentets nationalstater, der er imod det europæiske projekt, mundkurv på.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for betænkningen, da det er et stort skridt i retning af et fælles retsgrundlag for reguleringen af partiernes finansiering. Denne betænkning er et skridt i den rigtige retning, da den ikke omfatter anerkendelsen af en europæisk statut for partiernes menneskelige ressourcer, og da der skelnes mellem betingelserne for at stifte et parti og finansieringen af dette parti. Det forhold, at der er medtaget henvisninger til politiske fonde, er ligeledes positivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om anvendelsen af forordningerne om politiske partier på europæisk plan og bestemmelserne om finansieringen heraf. Det er et vigtigt dokument, der bidrager til udviklingen af de politiske partier på europæisk plan, og som har til formål at vække befolkningens interesse for EU-anliggender. For at få EU-borgerne til at støtte og have tillid til disse partier er det nødvendigt at styrke en fælles og gennemsigtig ramme for finansieringen af politiske partier på europæisk plan. Med vedtagelsen af denne beslutning støtter Parlamentet åbent gennemsigtig finansiering, der er et grundlæggende element med hensyn til at støtte demokratiske værdier og fremme god forvaltning. Det er meget vigtigt for de europæiske politiske partier, der fremmer demokratiet i EU, at de får en fælles og ensartet retlig status. Vedtagelsen af europæisk statut baseret på EU's lovgivning, der ville bidrage til en harmonisering af skattemæssige aspekter, som er forbundet med de europæiske politiske partier, synes vigtigere end nogensinde for partierne for at nå deres respektive mål. Jeg tilslutter mig ordførerens holdning om, at dette dokument vil bidrage til at få de politiske partier i EU til at fungere mere effektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) EU omfatter en vifte af forskellige nationer, kulturer, holdninger og overbevisninger, der i det aktuelle sociale og politiske klima skal repræsenteres ensartet og støttes på lige fod i både nationale og europæiske lovgivningsfora. Repræsentativitetsbegrebet danner grundlaget for opbygningen af Europa, og det skal bevares og understøttes, fordi det er den eneste måde, hvorpå projektet om et forenet Europa kan give nogen som helst mening.

Efter min mening kan en lempelse af finansieringsordningen for politiske partier på europæisk plan måske bidrage til at styrke og fremme princippet om repræsentativt demokrati og følgelig alle de europæiske borgeres interesser, nemlig de borgere, der bidrager til EU's budget. I den proces, hvor vi bevæger os fra opfattelsen om et europæisk polis til følelsen af en europæisk politisk identitet, skal vi bestræbe os på at forenkle den direkte kontakt mellem de europæiske borgere og de politiske partier. Fru Giannakou fremhæver i sin betænkning, at dette ikke kan opnås uden at revidere de europæiske partiers stilling og finansiering. Som det også bliver beskrevet i betænkningen, skal fokus rettes mod at fjerne det bureaukrati, der vedrører procedurerne for ydelse af finansiering, hvilket imidlertid skal kombineres med indførelsen af skrappe sanktioner i tilfælde af uregelmæssigheder eller manglende overholdelse af eksisterende forskrifter. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Jeg støttede betænkningen, der blev fremlagt af fru Giannakou, og som især indeholder et forslag om, at politiske partier og europæiske fonde skal have deres egen status som juridisk person med fastlæggelsen af en fælles juridisk og skattemæssig status på grundlag af EU-retten. I betænkningen opfordres Kommissionen til at udarbejde konkrete forslag herom. Desuden bekræftes det, at et politisk parti på europæisk plan kun kan modtage støtte, hvis det er repræsenteret i Parlamentet med mindst et medlem.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne vigtige betænkning. Lissabontraktaten indeholder bestemmelser om, at politiske partier spiller en væsentlig rolle med hensyn til etableringen af et fælles europæisk borgerforum, og det er derfor meget vigtigt for dem at have en ensartet juridisk status og at sikre, at finansieringen er så gennemsigtig som mulig, og at partierne kan redegøre for den over for samfundet. På nuværende tidspunkt er mange af de politiske partier, der virker i Europa, relativt lukkede, og der sker kun få ændringer i deres ledelse, hvilket følgelig svækker den rolle, som disse politiske organisationer spiller med hensyn til at sikre inddragelsen af borgerne i vedtagelsen af politiske beslutninger. Med en reform af forordningen om partiaktiviteter kan EU benytte denne lejlighed til at fremme en genoplivning af de politiske partier på europæisk plan. Efter min mening bør vi ved fastlæggelsen af nye, ensartede regler om partiaktiviteter og -finansiering medtage demokratikriterier vedrørende opbygningen af den interne partistruktur og konkrete foranstaltninger til beskyttelse af demokratiet. Hvis de politiske organisationer ikke gennemfører disse, vil de blive frataget nogle af deres muligheder som f.eks. tildelingen af offentlige midler.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg er enig med ordføreren i, at de europæiske politiske partier er grundlæggende instrumenter i det parlamentariske demokrati, selv om de på nuværende tidspunkt kun er paraplyorganisationer for de tilknyttede nationale partier. Jeg støtter også idéen om, at kun de partier, der er repræsenteret ved mindst et medlem i Parlamentet, er støtteberettigede. Efter min mening er det en god idé at anmode Kommissionen om at fremsætte forslag til en statut for politiske partier på europæisk plan i overensstemmelse med TEUF. Jeg er i enig med ordføreren i, at vi har brug for ændringer af finansforordningen om finansiering af europæiske partier og politiske fonde, og at finansieringen skal tildeles i sin helhed i begyndelsen af regnskabsåret.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Det er en følelse, som er fælles for alle europæiske borgere, og det er lige meget i denne sammenhæng, om man er EU-tilhænger eller imod integrationen af Europa. Der er akut behov for at bringe europæiske spørgsmål på banen igen. Politiske partier på europæisk plan har et betydeligt aktionsområde. De skal udvikle friske perspektiver og give et frisk incitament til instrumenterne i et demokratisk Europa. Vi skal derfor lempe betingelserne for de politiske partier på europæisk plan for at frigøre energier. Vi bliver nødt til at tildele disse nye debatfora en klar status og endelig et virkeligt perspektiv for aktiviteterne i de politiske partier på europæisk plan i det kommende valg.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Jeg forkastede denne betænkning med baggrund i en række årsager. Mange af forslagene vedrørende den direkte støtte til de europæiske politiske partier og disse partiers status er i strid med de nationale partier. Parlamentsmedlemmerne bliver valgt i de forskellige lande via nationale partier. Når de er blevet valgt, kan de takket være deres nationale partier danne europæiske grupper, men dette sker samtidig med, at de forsvarer deres partiinteresser på nationalt plan. Denne betænkning understøtter ikke denne opfattelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Udviklingen af europæiske politiske partier er af afgørende betydning for, at offentlighedens interesse i EU-anliggender kan vækkes. Behandlingen af spørgsmålet om regulering af europæiske partier vækker dybere bekymring og er knyttet til spørgsmålet om, hvordan man etablerer et grænseoverskridende borgerforum bestående af frie og lige borgere, og hvad et "kollektivt grundlag" i form af en "borgerkontrakt" mellem forskellige folk kan have af konsekvenser for den fremtidige integration. Det er ikke en let opgave at udforme en reformpakke for de europæiske politiske partier som et middel til at mobilisere de demokratiske energier af individuelle og organiserede borgere, navnlig ikke på grund af EU's systemiske kompleksitet.

En styrkelse af de europæiske politiske partier er et middel til at øge deltagelsesdemokratiet i EU og udgør i sidste ende en styrkelse af demokratiet. EU's fremtid afhænger af de europæiske politiske partier, uanset hvor kompliceret det lyder. Skabelsen af et sikkert og gennemsigtigt miljø for driften og finansieringen af de europæiske politiske partier er det første skridt på vejen. Vi har brug for et europæisk forum, hvor politiske partier aktivt sætter borgerne i centrum for EU's bekymringer og hjælper borgerne i hverdagen på et tidspunkt, hvor det er værd at bemærke, at de europæiske borgere er hægtet af EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. (CS) De europæiske politiske partier, der spiller en vigtig rolle med hensyn til udformningen af demokratiet i EU, bør tildeles en fælles og ensartet juridisk statut. De europæiske politiske partier bør være organer med status som juridiske personer for at kunne afhjælpe forskellen mellem de europæiske politiske partier og de europæiske myndigheder med hensyn til skattemæssige procedurer. I forbindelse med dannelsen af europæiske partier, er det ret og rimeligt, at der i statutten for europæiske politiske partier tages ligeligt hensyn til europæiske, nationale og regionale valgte repræsentanter, så længe de regionale repræsentanter er medlemmer af regionale parlamenter. Endvidere bør ethvert europæisk politisk parti være repræsenteret af mindst ét medlem af Parlamentet. I sidste ende er dette også en forudsætning for, at et europæisk politisk parti kan opnå finansiering fra Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  John Bufton, David Campbell Bannerman, Derek Roland Clark og Nigel Farage (EFD), skriftlig. (EN) UKIP er principielt imod europæiske politiske partier. De er spild af hårdt pressede skatteyderes penge. Der er intet behov for dem, og den eneste pålidelige måde at repræsentere medlemsstaternes borgeres holdninger på er fortsat gennem de nationale politiske partier. Det skal ikke desto mindre stå klart, at UKIP forbeholder sig ret til medlemskab af et europæisk politisk parti, således at UKIP også kan drage fordel af disse skatteyderes penge for på bedste vis at repræsentere de mange millioner briter og andre europæiske borgere, der er modstandere af EU og alle dens gerninger, og som har fået mundkurv på af den regerende politiske klasse.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) Jeg bakker fuldt op om denne betænkning, som er endnu et skridt i retningen af opbygningen af virkelige europæiske politiske partier, som kan handle på tværeuropæisk plan. Den eneste metode til at afhjælpe det demokratiske underskud, som gør, at Europas borgere ikke føler sig som en del af det europæiske projekt, er at udvikle virkelig europæiske politikker. I denne henseende er tværeuropæiske politiske partier af afgørende betydning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg undlod at stemme på trods af, at betænkningen indeholder et forslag om en løsning på det problem, der er skabt som følge af, at de europæiske politiske partier fungerer som ngo'er med hjemsted i Belgien. Europæiske partier med deres egen ideologiske og politiske karakteristika skal tildeles en klar, juridisk status som juridiske personer. Under visse omstændigheder kan de måske bidrage til, at borgerne skrider til handling og presser på for beslutninger, der kan gavne befolkningen og ikke de økonomisk stærke. Jeg er imidlertid forbeholden over for visse punkter i betænkningen, idet disse kan benyttes til at lægge begrænsninger for de europæiske partiers frie og uafhængige organisering og indsats. Disse partiers interne drift og organisation og deres politiske indsats skal afhænge af deres egne politiske valg og ikke af udefrakommende restriktioner. Bestemmelserne om den politiske og juridiske anerkendelse af partier og deres nødvendige finansiering skal fremme partiernes handling, således at de frit kan udvikle alternative politikker, som er indbegrebet af demokrati. De skal ligeledes sikre, at de handler som den europæiske befolknings talerør uden at blive påvirket af restriktive politiske rammer og stærke økonomiske interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) EU fungerer som et repræsentativt demokrati i overensstemmelse med Lissabontraktaten. På europæisk plan spiller de politiske partier en afgørende rolle med hensyn til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje. De europæiske politiske partier er imidlertid blot paraplyorganisationer for nationale partier og vil i sidste ende ikke være i direkte kontakt med vælgerne i medlemsstaterne. En styrkelse af de europæiske politiske partier indebærer ligeledes, at disse skal vedtage en politisk, juridisk og skattemæssig statut, der omfatter en selvstændig status som juridisk person, som bygger direkte på EU-lovgivningen. En bedre regulering af europæiske politiske partier og deres tilknyttede politiske fonde vil ligeledes medføre fordele med hensyn til gennemsigtighed. Gennemsigtig finansiering er et grundlæggende element med hensyn til at støtte de demokratiske værdier og fremme god forvaltning i forventningen om, at dette også kan bidrage til at styrke den offentlige tiltro til de politiske partier.

 
  
MPphoto
 
 

  Philippe de Villiers (EFD), skriftlig. (FR) Politiske partier på europæisk plan er noget vrøvl. En "politisk arena på europæisk plan", som mange slår til lyd for, findes ikke. Idéer kan kun udtrykkes, og virkelige og politiske debatter kan kun gennemføres inden for rammerne af en enhed, hvor borgerne har de samme værdier, det samme sprog og den samme kultur, nemlig nationen.

I denne betænkning argumenteres der for, at politiske partier på europæisk plan skal være det sted, hvor unionsborgernes vilje kan udtrykkes. Denne målsætning er urealistisk. Det rekordstore antal personer, der undlader at stemme, og som bliver slået ved hvert eneste europæiske valg, bør erindre os om, at det overnationale niveau ikke er et, der hører hjemme i et retfærdigt og effektivt demokrati. De enorme europæiske subsidier, der tildeles disse partier, er en skandale. Den stadig større følelse af fremmedgørelse og manglende interesse fra borgernes side er åbenbar, men Parlamentet, og mere generelt de europæiske institutioner, er fast besluttede på at skabe en europæisk politisk arena helt fra bunden.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, da der slås til lyd for sikre og gennemsigtige standarder for de europæiske politiske partiers funktion og finansiering i EU. Den fremtidige europæiske statut for de politiske partier vil være et stort skridt i retning af øget inddragelse af befolkningen, et mere repræsentativt demokrati og et Europa, der er tættere på borgerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Anna Hedh og Marita Ulvskog (S&D), skriftlig. (SV) Med hensyn til betænkningen om forordninger vedrørende politiske partier på europæisk plan og reglerne om finansiering heraf har vi valgt at stemme imod det afsnit i teksten, hvori det foreslås, at de europæiske politiske partier bør få lov til at deltage i folkeafstemningskampagner i medlemsstaterne, hvis disse folkeafstemninger har EU-relevans. De europæiske politiske partier, der i vid udstrækning finansieres med EU-midler, har hidtil kun haft tilladelse til at føre kampagner ved valg til Parlamentet. Vi mener, at de nuværende regler er rimelige. Udfaldet af nationale valg eller folkeafstemninger bør ikke påvirkes af partier, der finansieres via EU's budget eller andre former for ekstern finansiering.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Vores demokrati bygger på repræsentativitet, der gennemføres i praksis via politiske partier. Disse er af en og samme årsag demokratiske instrumenter, som repræsenterer befolkningens legitime interesser, både tæt som via de lokale regeringer og mere fjernt gennem deres repræsentation i de europæiske institutioner. Det beror ikke på et tilfælde, at Parlamentets medlemmer er organiseret i politiske partier og således bestræber sig på at repræsentere befolkningens interesser i overensstemmelse med en liste over prioriteringer, der er fastlagt i overensstemmelse med deres politiske overbevisning. Jeg er enig med ordføreren i, at det "at skabe et sikkert og gennemsigtigt miljø for finansieringen af de europæiske politiske partier og deres funktionsmåde er en dybt demokratisk handling", og jeg er således af den opfattelse, at initiativet til at fastlægge et klart regelsæt for deres anerkendelse og finansiering er et positivt skridt.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) De politiske partier og deres tilknyttede politiske fonde er afgørende instrumenter i et parlamentarisk demokrati. De bidrager til at forme borgernes politiske vilje. De er også af afgørende betydning, for så vidt angår uddannelsen og udvælgelsen af kandidater. Lissabontraktaten giver de politiske partier og deres fonde denne rolle med henblik på at skabe et europæisk polis, en politisk arena på EU-plan, og et europæisk demokrati, hvor det europæiske borgerinitiativ spiller en nøglerolle. De europæiske politiske partier og politiske fonde er blevet uundværlige aktører i det politiske liv i EU, især med hensyn til at udforme og være talerør for de respektive holdninger i de forskellige "politiske familier". Jeg er enig i finansieringskriteriet og især med hensyn til andelen af indtægterne og det respektive politiske partis repræsentativitet.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Der er en række betragtninger i betænkningen, som gør, at vi ikke kan støtte den. De europæiske politiske partiers deltagelse i folkeafstemningskampagner i medlemsstaterne er en af disse betragtninger, selv hvis den pågældende folkeafstemning måtte være direkte forbundet med spørgsmål vedrørende EU.

Vi er ligeledes uenige i det fremsatte forslag om, at de europæiske politiske partier bør indlede undersøgelserne omkring vilkårene for direkte rekruttering af individuelle borgere med henblik på medlemskab. Disse betragtninger er samlet set en principiel holdning, der ikke gavner oprettelsen af politiske partier i en europæisk sammenhæng. Denne proces kan ikke adskilles fra den nuværende integrationsproces' neoliberale, føderalistiske og militaristiske karakter og målsætninger, hvor processen desuden spiller en vigtig rolle.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi stemte imod denne betænkning som følge af vores modstand mod skabelsen af politiske partier på europæisk plan og vores holdning til den kapitalistisk