Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er redegørelse af næstformanden i Kommissionen/EU's højtstående repræsentant i udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, fru Ashton, om situationen i Syrien, Bahrain og Yemen.

Formanden for Rådet, hr. Németh, taler på fru Ashtons vegne.

  Zsolt Németh, for næstformanden i Kommissionen/EU's højtstående repræsentant i udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik – (EN) Hr. formand! Jeg er her i dag for at tale på vegne af den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om situationen i Bahrain, Syrien og Yemen.

Begivenhederne har for nylig taget en dramatisk vending i Syrien. I Yemen er der risiko for yderligere forværring af en i forvejen anspændt situation, og den meget spændte stemning, der nu hersker i Bahrain, vækker alvorlig bekymring, selv om blodsudgydelserne dér har været mindre. EU har fulgt den dramatiske udvikling i hele regionen meget opmærksomt, hvilket bekræftes af adskillige møder på højt plan, formelle udtalelser og konklusioner fra Rådet.

Endvidere har Baroness Ashton været i løbende kontakt med nøglepartnere og -aktører i selve landene. Dette sker dagligt via direkte telefonisk kontakt eller via hendes repræsentanter i de pågældende lande og har til formål at sikre, at EU gør sin indflydelse gældende, hvor det er muligt, og hvor det kan hjælpe. Hvert lands situation er unik og kræver en strategisk, velovervejet og veltilrettelagt reaktion. Men når begivenhederne udvikler sig så hurtigt, er det endnu mere kritisk at skabe en sund politik baseret på solide grundlæggende principper.

Jeg vil nævne tre principper: for det første afvisning af vold – masseprotester skal altid håndteres med fredelige midler og med fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; for det andet fremme af dialog – forskelle og protester skal altid håndteres på en konstruktiv måde af de rigtige personer, som er villige til at tale med hinanden og se bort fra fordomme og forbehold; for det tredje skal grundlæggende politiske og økonomiske reformer komme fra landene selv, og EU har meget tydeligt tilkendegivet, at det er parat til omgående at yde den nødvendige støtte, når det bliver anmodet om det.

Jeg vil nu specifikt tale om de tre aktuelle lande.

Selv om situationen i en vis grad er vendt tilbage til det normale i Bahrains gader, er situationen stadig anspændt. Anholdelserne fortsætter, hvor personer tilbageholdes tilsyneladende uden at have gjort andet end at udøve deres ret til ytringsfrihed. Ligesom andre steder i regionen har EU og den højtstående repræsentant direkte fordømt volden i Bahrain og opfordret myndighederne og alle tilstedeværende styrker til at respektere menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og alle internationale humanitære standarder.

Vi har også gentagne gange opfordret myndighederne i Bahrain og oppositionen til at indlede en oprigtig national dialog. Den højtstående repræsentant har direkte drøftet dette med udenrigsministeren. Uden konkrete initiativer, som kan få de rigtige personer til at tale med hinanden uden forbehold og uden betingelser, stiger risikoen for, at de radikale elementer vil dominere. Dette vil have klare og bekymrende konsekvenser for den regionale stabilitet. Stabilitet bevares og fremmes bedst gennem dialog. Det er det budskab, som den højtstående repræsentant tager med sig, når hun kort mødes med ministrene i Golfstaternes Samarbejdsråd senere på måneden.

I Syrien har befolkningens protester bredt sig til flere byer siden midten af marts. Den brutale undertrykkelse, som befolkningen er blevet mødt med, er uacceptabel. Den højtstående repræsentant og EU har ved adskillige lejligheder opfordret de syriske myndigheder til at standse volden, respektere befolkningens ret til at demonstrere fredeligt og lytte til deres legitime ønsker. Den syriske befolkning fortjener længeventede reformer, navnlig med hensyn til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, politisk deltagelse og regeringsførelse.

Præsident Assads tale til nationen den 30. marts indeholdt hverken et klart reformprogram eller en tidsplan for gennemførelsen heraf. EU vil fortsat lægge pres på Syrien for at få det til omgående at gennemføre reformer. De skal være reelle, politiske, socioøkonomiske og seriøse – ikke kun kosmetiske – og de skal gennemføres omgående. Vi vil nøje overvåge, hvordan den nye regering, som endnu ikke er dannet, vil føre reformerne videre. Vi håber, at oprettelsen af en juridisk komité vil føre til udformningen af ny lovgivning, som vil gøre det muligt at ophæve undtagelsestilstanden og sikre menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

Samtidig vil EU fortsat lægge pres på de syriske ledere for at få dem til at undlade offentligt og skjult at bruge magt mod demonstranter. Det er lige så vigtigt, at vi formidler, at de ansvarlige for volden og dødsfaldene skal drages til ansvar, og at alle politiske fanger og menneskerettighedsforkæmpere skal frigives.

I Yemen er situationen stadig meget foruroligende. Den højtstående repræsentants udtalelser efter de forkastelige voldsepisoder den 18. marts var krystalklare, og Rådet for udenrigsanliggender gentog den 21. marts EU's fordømmelse af magtanvendelse over for de protesterende. EU tilkendegav også tydeligt, at de ansvarlige for tabene af menneskeliv og skaderne skal drages til ansvar for deres handlinger og bringes for en domstol.

Siden har budskaberne fra de yemenitiske ledere været mindre klare. Den højtstående repræsentant kontaktede derfor præsident Saleh telefonisk den 30. marts og opfordrede ham indtrængende til at gøre alt, hvad der er muligt for at undgå yderligere blodsudgydelser. Hun tilkendegav, at dette bedst kan opnås ved omgående at indlede en troværdig og hurtig politisk overgang. En sådan forfatningsmæssig overgang skal baseres på væsentlige og overensstemmende forpligtelser, der følges nøje.

Tiden er ved at rinde ud, og ofrene er den yemenitiske befolkning. Derfor har EU sammen med sine internationale partnere været og er stadig meget engageret i indsatsen for at dæmme op for krisen i Yemen.

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

  Formanden. – Mens hr. Brok sidder ved siden af hr. Salafranca, vil jeg benytte lejligheden til at lykønske ham med hans holds sejr i går. Han bærer Schalke 04's tørklæde – et hold, der vandt en ærefuld sejr, men med hjælp fra en af verdens bedste spillere, spanieren Raúl. Nu hvor vi har lykønsket hr. Brok, overlader jeg ordet til hr. Salafranca for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) i halvandet minut.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, for PPE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Jeg er helt enig i det, De netop sagde.

Hr. Németh, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi har løbende fulgt informationsstrømmen fra den højtstående repræsentant, fru Ashton, om udviklingen i disse lande, og vi bør anerkende hendes indsats på EU's vegne til støtte for de demokratiske bevægelser i Bahrain, Yemen og Syrien. I morgen vedtager Parlamentet en beslutning, som støttes af alle de politiske grupper.

Jeg har dog et par spørgsmål, som jeg vil bede hr. Németh videregive til fru Ashton.

I nogle af EU's organer og naturligvis i Parlamentet er der for det første en fornemmelse af, at vi går et skridt tilbage i udviklingen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og at vi bringes tilbage til tiden med politisk samarbejde. Det er ikke derfor, vi gennemførte Lissabontraktaten.

Dernæst er der opstået en selvmodsigelse med hensyn til det voksende behov for en europæisk tilstedeværelse i disse lande, hvor vi ikke kender det endelige resultat af overgangsprocesserne. Det er klart, at vi skal være til stede, og det er også klart, at budskabet i fru Ashtons meddelelse er meget klogt, nemlig "mere for mere".

Jeg vil dog spørge – og jeg er netop ved at afslutte, hr. formand – om EU's medlemsstater er villige til at øge ressourcerne til at opfylde de stigende behov i disse lande.

  Véronique De Keyser, for S&D-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Vi er klar over den intense diplomatiske indsats, fru Ashton har ydet, og som hun stadig yder, og vi er klar over de vanskelige situationer, hun udsættes for. Syrien, Yemen og Bahrain er netop lande, som vi ikke har andre aftaler end handelsaftaler med, som ikke indeholder f.eks. menneskerettighedsklausuler, og vi råder kun over ganske få instrumenter.

På trods af det vil jeg dog sige tre ting. Hvad angår for det første befolkningerne – de mennesker, der i dag demonstrerer i gaderne under beskydning fra snigskytter – skal vi ikke kun stå bag dem. Vi skal også sikre, at der for enhver pris sættes en stopper for voldshandlingerne. Jeg mødtes i dag med en syrisk systemkritiker. Det, som systemkritikerne i dag ønsker, er en standsning af volden, så de kan sige deres mening. I den forbindelse vil jeg sige, at vi – selv om vi ikke har en aftale med Syrien – skal udnytte hele det arsenal af sanktioner, vi råder over, for at standse volden.

Mit andet punkt er, at dette drejer sig om lande – og dette gælder for både Golfstaterne og Libyen – som vi har forsynet med våben, faktisk overforsynet. Et mindstekrav er efter min mening bedre våbenkontrol, så disse lande og deres regeringer ikke bliver en krudttønde, der er vendt mod deres egne befolkninger.

Endelig er der spørgsmålet om dobbeltmoral. Vi har optrådt særdeles klogt over for Bahrain, og vi har stået meget fast over for de andre lande. Jeg ved, at Bahrain befinder sig i en særlig omtålelig situation, at Saudi-Arabien har udstationeret tropper i landet, og at Saudi-Arabien og Golfstaternes Samarbejdsråd hjælper os mod Libyen, men vi må ikke betale for prisen på en tønde olie og støtte til os mod den libyske regering med tavshed, hvad angår de shiamuslimer, der i øjeblikket undertrykkes af regeringen i Bahrain.

  Anneli Jäätteenmäki, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg er vred. På vores gruppemøde i går hørte vi beretninger fra tre vidner fra Human Rights Watch og Amnesty International, som er til stede i Bahrain, Yemen og Syrien. Deres beretninger var forfærdelige.

Det gjorde mig vred. Den skrivelse, vi modtog fra Baroness Ashton, er ikke en strategi. Det er endnu en dagsorden. Vi skal holde op med at sende tomme budskaber, som vi har gjort alt for længe med Tunesien, Egypten og Libyen. Det er på tide, at vi handler.

EU skal for det første opfordre til en særlig samling i FN's Menneskerettighedsråd i Genève. FN skal sende en mission til de tre lande for at drage regimerne til ansvar for menneskerettighedskrænkelserne.

Dernæst skal EU kræve et forbud mod våbeneksport fra alle EU-medlemsstater til de tre lande. Det er uacceptabelt, at EU-lande stadig sælger våben til disse regimer.

For det tredje skal EU tydeligt tilkendegive, at det er på tide, at de politiske regimer i disse lande afsættes, hvis de fortsætter med at hindre demokratiseringen. I mellemtiden skal vi indføre sanktioner, som f.eks. indfrysning af aktiver og rejseforbud.

Jeg gentager, at det er på tide, at vi handler.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Det er en særdeles god nyhed, at befolkninger kæmper for at genvinde deres frihed og rettigheder og for at opnå politisk systemskifte og mere demokrati. Det er kernen i EU's udenrigspolitik og det europæiske projekt. Det kan kun vække vores entusiasme og støtte.

Den meget dårlige nyhed er dog, at disse befolkninger lider under ekstrem hård undertrykkelse, mens de demonstrerer for disse værdier og håb med livet som indsats, og det er fuldstændig uacceptabelt. Nødvendigheden af at beskytte befolkningerne, som har resulteret i en militær indsats i Libyen, skal nu antage andre former for at beskytte alle, der demonstrerer i disse tre lande.

Disse erklæringer er meget vigtige – de legitime erklæringer, disse befolkningernes håb – men vi har også brug for handling. Som en del af denne handling skal vi have garanti for, at de ledere, der er ansvarlige for den uforholdsmæssige brug af magt mod befolkningerne, ikke forbliver ustraffede. For at opnå det skal medlemsstaternes diplomatiske styrke og FN's Menneskerettighedsråd arbejde for fulde omdrejninger for at tilvejebringe missioner, rapporter og resolutioner, så de ansvarlige politikere opnår garanti for, at voldshandlingerne ikke forbliver ustraffede.

Endelig har vi bestemt metoder til at omgå "mørklægningen" af pressen. Journalister, både nationale og udenlandske, har betydelige vanskeligheder med at dokumentere forholdene. Vi ved, hvad vi skal gøre. Vi har instrumenter til at omgå sådanne hindringer. Dem skal vi absolut udnytte. Når vi har midlerne til at handle, skal vi finde ud af, hvordan vi bruger dem.

Dette er tydeligvis ikke nu, vi skal jage den syriske præsident for at få ham til at underskrive en tilbagetagelsesaftale, der under alle omstændigheder kun er mulig under visse betingelser, herunder et virkelig seriøst, effektivt og relevant program, gennemførelse af reformer i Syrien og frigivelse af alle samvittighedsfanger og fredelige demonstranter, ikke kun her, men også i de andre to lande.

  Sajjad Karim, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige følgende til ministeren. Mens jeg lyttede til Deres redegørelse, hørte jeg, hvad De sagde, men det var blot ord, nogle gange meget velkomne ord, men desværre tomme ord. Det var alt sammen reaktionært. Det var intet proaktivt i det, De sagde. Mens jeg lyttede, skrev jeg faktisk overskriften "Plan" på et stykke papir, hvor jeg ville tage noter af Deres oplysninger om, hvad EU agter at gøre. Jeg sidder stadig med et fuldstændig tomt stykke papir. De havde intet at bidrage med i dag.

Der var intet proaktivt i den dagsorden, De skitserede. Befolkningerne i hele Mellemøsten sætter deres lid til, at Europa vil træde frem og hjælpe dem med at genvinde deres rettigheder, og det eneste, De har til dem, er tomme ord.

I den sidste handlingsplan, der blev fremlagt, manglende der hele vejen igennem et centralt element, og der var betydelig debat i medierne, fordi de mellemøstlige ledere stadig kan tage penge fra deres befolkninger og overføre dem til Europa, og vi gør intet for at forhindre, at det sker i fremtiden.

De sagde selv, at tiden er ved at rinde ud. Hvis det er tilfældet, og det mener jeg faktisk, hvorfor er De så kun kommet med et tomt ark til os i dag? Udvis venligst større respekt for Parlamentet.

  Marisa Matias, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Vi står sammen med befolkningerne i Yemen, Syrien og Bahrain i deres forhåbninger om frihed og demokrati og under den blodige undertrykkelse af demonstrationer og folkelige protester. Vi skal derfor tale klart. Jeg mener for det første, at vi omgående skal stoppe salget af våben til disse lande. Europa sælger fortsat våben, der bruges til at dræbe civile. Dernæst skal vi stå på befolkningernes side, ikke de autoritære eller diktatoriske regimers side.

Når det er sagt, må vi i vores solidaritet ikke glemme, at vi stadig handler dobbeltmoralsk med ét sæt regler, når vi taler om befolkningernes demokratiske forhåbninger, og et andet, når vi taler om handel. I Libyen har bombningerne klart overskredet selve FN-mandatet, mens vi i Bahrain blot protesterede, da den saudiarabiske hær trængte ind i landet for at redde et kleptokrati. Mens unge mennesker kæmper med liv og sjæl i konfrontationerne med hæren og politiet, nøjes vi med at skrive diplomatiske notater.

Afslutningsvis er det lige så forkert at tro, at der findes militære løsninger på politiske problemer, som det er at tro, at de arabiske befolkninger stadig ikke har opdaget vores tvetungethed.

  Bastiaan Belder, for EFD-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Et radikalt systemskifte i form af radikale islamiske kræfters magtovertagelse i Syrien, Bahrain og Yemen vil være en direkte katastrofe, både i de enkelte lande og internationalt.

Den virkelige vinder i denne uventede situation, i hvert fald på Den Arabiske Halvø, vil uden tvivl være den iranske styrende duo, Khamenei-Ahmadinejad, og det vil foreløbig sætte en stopper for den i forvejen lille chance for et persisk forår. Krisen i Damaskus, Manamah og Sana'a har i øvrigt givet EU en fremragende mulighed for i tæt samarbejde med USA at opstille klare betingelser for vores fortsatte støtte til disse regimer, der befinder sig i rørte vande, nemlig politiske og socioøkonomiske reformer.

For få år siden besøgte vi Syrien med en delegation fra Parlamentet. Siden 2003 har dette land, som er det eneste verdslige i regionen, været tilflugtssted for tusindvis af irakiske kristne, hvilket bør være et advarselssignal. Vi skal på enhver måde arbejde for at sikre, at den særdeles blodige og sekteriske borgerkrig i Irak ikke overføres til Syrien.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Jasminrevolutionen, som startede i Tunesien, udvikler sig desværre ikke tilsvarende fredeligt i Yemen, Syrien og Bahrain. En dialog mellem regeringen og oppositionen er uden tvivl den bedste metode til at nå til enighed om en aktiv løsning på sociale og økonomiske problemer, som befolkningen ønsker, og et skridt hen imod øget demokratisk deltagelse. Om sådanne aftaler så vil blive overholdt, er et helt andet spørgsmål. Når alt kommer til alt, blev protestbølgen netop udløst af et brudt løfte om politisk reform. Befolkningen er alt for længe blevet holdt hen med løfter, og nu er der brug for handling. Den dobbelte strategi med voldeligt at undertrykke oppositionens demonstrationer og samtidig love få små reformer uden at gennemføre egentlige politiske ændringer kan som bekendt føre til en eskalering af situationen i alle tre lande.

Den aktuelle uro i Syrien vækker bekymring for, at regeringen har solgt sig til terrororganisationer, som f.eks. Hezbollah. EU bør efter min mening optræde som uvildig mægler i disse konflikter.

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Kampen er først afgjort efter returkampen, så lad os se, hvem der går videre til næste spillerunde efter returkampen mellem Inter Milan og Schalke 04. Jeg er dog enig i, at Raul er en fantastisk fodboldspiller.

Det, der sker i Syrien, Yemen og Bahrain, adskiller sig ikke fra det, der sker i andre dele af verden. Selv om økonomiske forhold normalt er årsagen til sådan uro, er der i alle tilfælde også en dyb længsel efter frihed. Facebook og internettet har brudt isolationen af mange, alt for mange, falske demokratier, der længe har hersket i mange regioner i verden.

Der er et nyt lederskab, en ny idé om politik, som afspejler mange unges drømme. Der er et ønske om borgerskab, især i de lande, hvor de unge er mere bevidste og veluddannede. For få dage siden blev systemkritikeren Suhayr al-Atassi frigivet, og det var et tegn, om end svagt, på udviklingen af tankefrihed og politisk frihed. Samme spænding fornemmes i Yemen, hvor protesterne mod præsident Saleh vokser, og det samme gør sig gældende i Bahrain. Vi skal handle målrettet for at standse denne vold. Vi skal hjælpe på vejen mod demokratisering. Vi kan ikke tillade, at vi igen kommer bagefter.

Begivenhederne i Middelhavsområdet er bestemt vanskelige at forstå. Derfor skal Europa råbe højt og handle solidarisk, så vi i denne tid kan hjælpe de regioner, der udsættes for øget migrationspres i Middelhavsområdet.

  Richard Howitt (S&D). – (EN) Hr. formand! Uanset om det drejer sig om det koordinerede snigskytteangreb eller protestlejren i Sana'a i Yemen den 15. marts, aktionen mod 100 000 demonstranter i Dara i Syrien den 17. marts eller sjette sal i Salmaniyahospitalet i Bahrain, hvor sårede hentes af hætteklædte og bevæbnede mænd for aldrig at vende tilbage, og hvor de sårede er nødt til at henvende sig, fordi det er den eneste blodbank i landet, så må vi vise, at Parlamentet kæmper for menneskerettighederne alle steder, hvor de trues, selv om medierne i øjeblikket kun fokuserer på ét land.

Vi skal i dag opfordre Rådet for udenrigsanliggender til at arbejde for, at alle de ansvarlige for volden stilles til ansvar, uafhængige undersøgelse og ingen straffrihed. Det er den grundlæggende advarsel for at forhindre yderligere vold mod de protesterende.

Når vi hører, at sikkerhedsstyrkerne i Bahrain har skudt med tilsyneladende ikkedødbringende kugler på en afstand af mindre end 1 m, så de protesterende bogstaveligt talt fik hovederne skudt i småstykker, må vi dernæst standse godkendelsen, forsyningen og overførslen af alle våben til regionen.

Endelig skal kommissær Füle i sin meddelelse om de sydlige nabolande tilkendegive vores tilgang i indsatsen for at opnå en associeringsaftale med Syrien. Denne proces skal indledes med, at vi insisterer på omgående uhindret adgang for internationale menneskerettighedsorganisationer. Den arabiske verden har forandret sig med jasminrevolutionen, og vi skal vise, at vi har ændret os sammen med den.

  Alexander Graf Lambsdorff (ALDE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er blevet forår i Middelhavet, men i Golfområdet og Syrien er det stadig vinter. Billederne af vold, som vi ser, er forfærdelige. Hundredvis af mennesker er blevet dræbt, og Amnesty International og FN har udsendt alarmerende rapporter.

Opfordringerne fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa er klare. Vi ønsker, at der så hurtigt som muligt afholdes en særlig samling i FN's Menneskerettighedsråd i Genève. Europarådet og de EU-medlemsstater, der er repræsenteret i FN's Menneskerettighedsråd, bør imødekomme denne opfordring. FN's Menneskerettighedsråd handler altid hurtigt, når det handler om den ene side i Mellemøstkonflikten. Nu skal det imødegå den reelle udfordring, som disse ekstreme menneskerettighedskrænkelser skaber. Vi har brug for reform, vi skal bevæge os mod demokrati, og vi skal have en våbenembargo. Alt dette er allerede blevet nævnt i Parlamentet.

Jeg så talen fra Syriens præsident Assad. Dette er et middelalderligt diktatur, der bruger vestlige reklamebureauer til at lade sine repræsentanter fremstå som pseudomoderniserende kræfter i fine magasiner. Bureauerne og magasinerne burde spørge sig selv, om dette virkelig er det rigtige at gøre.

Nu til Yemen. Her er der efter min mening den største fare – risikoen for en deling mellem nord og syd, en aktiv al-Qaeda-celle og risikoen for en mislykket stat. Vi har allerede en sådan mislykket stat i Somalia, og vores Atalantamission er aktiv i Adenbugten. Europa har en direkte interesse i området, og vi skal høre mere end det, som Rådets repræsentant sagde her i dag.

  Frieda Brepoels (Verts/ALE). – (NL) Hr. formand! Jeg vil ganske ærligt indrømme, at jeg blev overrasket, da jeg bemærkede de tre principper, som ministeren fremlagde i dag, nemlig afvisning af vold, fremme af dialog for at udligne meningsforskelle og imødegå nogle af protesterne og naturligvis de nødvendige politiske reformer.

Det vil ikke gøre nogen forskel, hvis vi blot opfordrer til dialog på nuværende tidspunkt, og det vil heller ikke være særlig troværdigt. EU bør efter min mening reelt yde en meget stærkere indsats for at afstedkomme sådanne demokratiske reformer. Vi hører, at den højtstående repræsentant har haft en lang række officielle kontakter, men hvad gør hun for at opretholde kontakten med civilsamfundet? Hvad gør hun for at lytte til borgerne?

De tidligere talere har allerede sagt det. EU skal omgående holde op med at forsyne regionen med våben. Når jeg f.eks. konstaterer, at der alene sidste år blev leveret våben til en værdi af mere end 100 mio. EUR til Yemen af ikke færre end otte europæiske lande, kommer jeg til at tænke på, om EU's fælles holdning til våbeneksport overhovedet har nogen betydning. Skal vi ikke omgående iværksætte foranstaltninger på dette område?

  Fiorello Provera (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg taler om Bahrain. Dette lille land har en strategisk position med hensyn til balancen i Golfområdet og distributionen af energi. Tilstedeværelsen af et stort olieraffinaderi for den saudiarabiske råolie er velkendt.

Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på ét aspekt af denne situation, som især bekymrer mig. Pålidelige kilder har konstateret iransk påvirkning af den shiamuslimske befolkning i Bahrain. Dette sker i tillæg til de legitime håb om mere væsentlige reformer i landets styring. Det er vanskeligt at afgøre, hvor stor betydning den eksterne indflydelse har haft på de nylige begivenheder i Bahrain, men vi risikerer en destabilisering af regionen, der kan brede sig til de østlige regioner i Saudi-Arabien, hvor der findes en anden stor gruppe shiamuslimer. Iran finansierer Hamas, støtter Hezbollah i Libanon og påvirker indenrigspolitikken i Irak, hvor shiaislam dominerer regeringen. Hvis den forskubbede balance breder sig til Golfstaterne, vil det have direkte indvirkning, og det kan have globale følger.

Vi skal omhyggeligt vurdere begivenhederne i Mellemøsten og sondre mellem befolkningernes legitime håb om øget demokrati og eksterne kræfter, der kan have strategiske ambitioner i området.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE). – (NL) Hr. formand! Vi taler i dag om tre meget forskellige lande med meget specifikke lokale forhold. I Yemen er opstanden nået ud til masserne trods brutal vold fra politiets og hærens side. I Bahrain er der alvorlig risiko for en destabilisering af hele regionen på grund af Saudi-Arabiens og Irans deltagelse. Endelig har oppositionen i Syrien faktisk intet manøvrerum, og regimet er tilsyneladende parat til at gøre alt for at komme protesterne til livs.

Ud fra disse specifikke forhold bør EU derfor opretholde sine bilaterale forbindelser med landene. Der er nogle principper, som skal opretholdes. Hver borger har naturligvis ret til at demonstrere og frit tilkendegive sin holdning. Men hvad skal vi gøre i tilfælde af fredelige demonstrationer, hvor netop disse borgere samtidig bliver ofre for undertrykkelse på grund af politiets og hærens indgriben? Vil vi undersøge dette internationalt? Hvad gør EU for at fremme en sådan undersøgelse?

Dernæst skal regeringerne forpligtes til at indgå i dialog med oppositionen og civilsamfundets organisationer, fordi vold og undertrykkelse aldrig er løsningen. Hvad gør EU konkret for at fremme en sådan dialog? Hvad er konsekvenserne for vores forbindelser med Syrien og Bahrain, og også Yemen, hvis disse lande stadig ikke kan eller vil lytte til deres egne borgere?

Vi skal tilbyde konkret hjælp, som vi har sagt mange gange, men denne konkrete hjælp skal have et konkret indhold. Hvordan vil vi sikre det? Jeg ville i dag gerne have hørt en plan for, hvordan vi agter at gøre det.

Jeg har en bemærkning til kommissæren. I netop Syriens og også Tyrkiets tilfælde skal vi kræve, at der lægges pres på regeringerne som en del af de planer, der udformes i de kommende dage.

Lige en sidste bemærkning. Parlamentets delegation for forbindelserne med Maghreblandene kan efter min mening yde et vigtigt bidrag på dette område, og vi skal give den alle muligheder for at gøre det.

  Ana Gomes (S&D). – (PT) Hr. formand! EU skal være konsekvent i sine erklæringer og foranstaltninger vedrørende den folkelige opstand i Yemen, Syrien, Bahrain og andre lande i den arabiske verden. Der er mere end EU's troværdighed på spil. Det handler også om effektiviteten af det budskab, som EU sender til de diktaturer, der er mål for protesterne, og til de mænd og kvinder, der risikerer livet for at demonstrere for menneskerettigheder, retfærdighed og demokrati.

EU har været chokerende tvetydigt over for navnlig Bahrain. Det afspejler selvmodsigelserne i en udenrigspolitik baseret på dobbeltmoral, hvad angår olieforsyning og medlemsstaternes våbenleverancer – ikke kun til Bahrain, men også til Saudi-Arabien, i strid med den fælles holdning om eksport af militært udstyr.

Parlamentet kræver et omgående stop for salget af våben, og den højtstående repræsentant kræver – højt og tydeligt – at myndighederne i Bahrain redegør for alle, der er dræbt eller savnes efter undertrykkelsen af fredelige protester, og at de omgående stopper den mørklægningen af medierne.

  Edward McMillan-Scott (ALDE). – (EN) Hr. formand! I aftes hjalp jeg med at tilrettelægge en høring af eksperter fra regionen, der fortalte os, at sikkerhedsstyrkerne i Bahrain indtil videre er skyld i mindst 23 dødsfald. I Syrien er tallet 132, og i Yemen mindst 63. Vi kunne spørge os selv, hvad EU kan gøre. Vores beslutning, som vedtages i morgen, indeholder nogle forslag.

Jeg må dog sige, at Parlamentet i de seneste måneder har vedtaget beslutninger om Tunesien, Egypten og Libyen, og mit kontor har sammenlignet disse beslutninger og Kommissionens indsats, dens plan for forandring, og den giver mig ikke meget håb. Vi spilder vores ord her, medmindre Kommissionen og Rådet lytter til os.

Jeg offentliggør derfor denne analyse på mit websted. Lissabontraktaten gav efter min opfattelse Parlamentet yderligere ansvar. Vi skal tages alvorligt af de andre elementer, der er ansvarlige for EU's udenrigspolitik. Især i en tid med betydelige forandringer i den arabiske verden skal vi alle arbejde sammen.

  Pino Arlacchi (S&D). – (EN) Hr. formand! Syrien, Bahrain og Yemen er tre tyrannier, der udfordres af deres egne borgere, og disse borgere fortjener vores ubetingede støtte. Indtil dette øjeblik har EU's reaktion på bølgen af demokratisering i regionen været usikker og uden styrke og troværdighed. Hvis vi vil øge begge, skal vi først udrydde den dobbeltmoral, der har kendetegnet os indtil videre.

Vi har støttet disse autokratier på flere måder, og vi europæere har sammen med Rusland og USA solgt næsten enhver form for våben til dem. Nu begræder vi konsekvenserne af vores våbenhandel med autokratierne i Golfområdet, dvs. antallet af døde og uskyldige ofre for de våben, vi har solgt til dem.

Hvis vi vil være troværdige, skal vi ophæve alle aftaler om våben til disse lande og Golfstaternes Samarbejdsråd og opfordre til indførelsen af en våbenembargo i hele Nordafrika og Mellemøsten. Reduktionen af deres militærbudget bliver et udbytte, der kan investeres i en fond til demokratisk overgang.

  María Muñiz De Urquiza (S&D). – (ES) Hr. formand! Den historiske og uomstødelige bevægelse mod demokrati i de arabiske lande standsede ikke med den stadig skrøbelige overgang i Egypten og Tunesien eller med det internationale samfunds – også historiske – støtte til brugen af princippet om beskyttelsesansvar for at beskytte den libyske befolkning.

Forandringen fortsætter nu i Syrien, Yemen og Bahrain, og EU skal være til stede. EU skal lære af det, der er sket tidligere, og skal føre an i den internationale reaktion via vidtrækkende foranstaltninger, via kommissær Füles indsats, som f.eks. den veldefinerede europæiske naboskabspolitik, og via konkrete og omgående foranstaltninger, så befolkningerne i disse lande og Europas borgere kan se, at der ikke er skår i EU's værdier med hensyn til frihed, værdighed, demokrati og menneskerettigheder.

Myndighederne i Syrien, Yemen og Bahrain skal huske, at brugen af vold mod befolkningen har direkte konsekvenser. De skal også erkende, at det ikke er nok at indføre overfladiske ændringer i deres autokratiske regeringer. I stedet skal de omgående indlede en dialog med oppositionsbevægelserne og civilsamfundet, straks frigive politiske fanger, journalister og menneskerettighedsforkæmpere og omgående ophæve undtagelsestilstanden.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Vi må ikke vende til blinde øje til de grove menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i disse lande.

Situationen i Syrien er meget alvorlig, og her er risikoen størst. I Syrien målrettes indsatsen mod lærere, oppositionsaktivister, journalister og bloggere. Mange er blevet dræbt. Mange er blevet tilbageholdt, Udenlandske journalister er blevet smidt ud af landet. Der er indført en informationsblokade. Der er slet ingen uafhængig presse. Vi bør derfor overveje sanktioner mod Syrien.

Vi bør også overveje politiske foranstaltninger i Yemen og Bahrain. Hvad angår Yemen, har vi en stående aftale om våbeneksport. Vi bør overveje at suspendere denne aftale.

Når vi drøfter situationen i disse tre lande, skal vi først og fremmest kræve ansvarlighed. Dernæst skal vi have en særlig samling i FN's Menneskerettighedsråd i Genève …

(Formanden afbrød taleren)

  Rosario Crocetta (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har boet i Bahrain i tre år fra 1987 til 1990. Dengang blev landet betragtet som et af de mest demokratiske lande i Golfområdet og er også blevet betragtet som sådan i de senere år. Forestil Dem derfor, hvad der sker i andre lande, eftersom Saudi-Arabien foretager et par hundrede henrettelser om året, eftersom frygtelige massakrer finder sted i Iran, eftersom drab er almindelige i hele Golfområdet, og eftersom pressens rettigheder fuldstændig fornægtes.

I dag har vi godkendt beslutningen om Syrien, Yemen og Bahrain, men hvornår udformer vi en beslutning om Saudi-Arabien, Algeriet, Kina og andre lande i verden, der krænker menneskerettighederne? Problemet er, at der her i de vestlige lande er en mærkelig ting på den ene side ...

(Formanden afbrød taleren)

  Marielle De Sarnez (ALDE). – (FR) Hr. formand! Hvilken rolle skal Europa spille i lande, hvor befolkningen vender sig mod regimet, men hvis ledere tilsyneladende vender det døve øre til gentagne krav om mere demokrati, reelle strukturelle reformer og mere retfærdig udvikling? Det er det spørgsmål, vi får stillet.

For mig er der et umiddelbart svar. Det haster. EU skal vise sine muskler ved at bruge hele det arsenal af sanktioner, det råder over, til at sætte en stopper for undertrykkelsen og opnå omgående frigivelse af politiske fanger og journalister. Det skal støtte oprettelsen af en uafhængig kommission, som skal undersøge de handlinger, der er begået, og kræve en særlig samling i FN's Menneskerettighedsråd.

På mellemlang sigt skal vi igen grundigt undersøge vores forbindelser med disse lande. EU skal i fremtiden vise, at det står fast på offentlighedens side og ikke på magthavernes.

Til det formål skal EU indlede og føre en permanent dialog med alle dele af civilsamfundet, med alle, der vil støtte demokrati, og med lederne af oppositionsbevægelserne. Dette er derfor en grundlæggende ændring ...

(Formanden afbrød taleren)

  Heidi Hautala (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Vi har hørt, at Parlamentet nu seriøst ønsker at tage fat om de alvorlige menneskerettighedskrænkelser i tre lande, dvs. Bahrain, Yemen og Syrien. Vi mangler at høre fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, vi mangler at høre fra Kommissionen, hvordan vi kan vise, at vores indsats ikke længere er dobbeltmoralsk.

Vi har hørt om rigtig mange konkrete foranstaltninger. Vi mangler at høre, hvordan aktiviteterne i FN's Menneskerettighedsråd skrider frem. Står EU samlet i opfordringen til særlige samlinger om Syrien, Bahrain og Yemen?

Vi har hørt, at det er på tide, at våbeneksporten til disse lande standses.

Vi kan ikke vente, så hvad agter Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen nu at gøre ved disse ting?

  Charles Tannock (ECR). – (EN) Hr. formand! I Syrien har sikkerhedsstyrkerne brutalt besvaret demonstrationer over legitime forhold med dødbringende magtanvendelse. Præsident Assads aggressivitet og retorik over for Israel, vores allierede, hans støtte til terrorister, som f.eks. Hezbollah, og hans venskab med Iran stempler ham efter min mening som en farlig autokrat.

I modsætning dertil er Bahrain et forholdsvis moderne progressivt forfatningsmæssigt monarki. Shiamuslimske ekstremister, der er påvirket og støttet af Iran, fortsætter med at skabe sekteriske spændinger og sprede propaganda mod regeringen og kongen. Kongen har ydet en tålmodig indsats for at lytte til de protesterendes bekymringer og indlede en dialog, men vi skal naturligvis fordømme drabene af alle ubevæbnede protesterende.

Endelig har præsident Saleh i Yemen med sin uforholdsmæssige magtanvendelse tilsyneladende stødt sine primære støtter, herunder USA, fra sig på trods af sin mangeårige ihærdige indsats for at bekæmpe al-Qaeda-terrorister. Det er en meget risikabel strategi, hvis vi trækker EU's støtte til ham tilbage nu uden at vide, hvad der kommer bagefter.

(Formanden afbrød taleren)

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Hr. formand! Vi kan spørge, hvad vi skal gøre for at afhjælpe det politiske dødvande og lidelserne for befolkningerne i disse lande, men det forudsætter tre ting: for det første, at vi har kompetence til at gøre noget. For det andet, at det er det rigtige at gøre noget, og for det tredje, at den nuværende situation ikke på nogen måde kan tilskrives vores indgriben.

Medlemmer af det britiske militær modtager, mens vi taler, deres opsigelser – ofte mens de er i tjeneste – af den forskruede regering i Det Forenede Kongerige. Det ville være absurd at forvente, at de tilbageværende menige vil anstrenge sig for at deltage sig i yderligere missioner.

Lande indgår en højtidelig, men normalt uskrevet, aftale med deres menige om at sende dem i kamp og udsætte deres liv for fare, men kun når der er fare for landets eller borgernes sikkerhed. Vi har ingen vitale interesser i disse lande. Der er alle mulige grunde til at mene, at eksterne kræfter med forbindelser til USA og dets allierede har en stor interesse i at destabilisere Syrien. Jeg har intet til ba'athistregimet …

(Formanden afbrød taleren)

  Paul Rübig (PPE). – (DE) Hr. formand! Mange af de unge mennesker i disse lande længes angiveligt efter demokrati, modernisering og frihed. Det skal vi huske. Vi skal forsøge at vinde venner i disse lande og ikke kæmme alle over én kam. I stedet skal vi finde frem til dem, der ikke følger et moderne samfunds regler. Vi skal derfor forsøge at tilrettelægge udvekslingsprogrammer for små og mellemstore virksomheder, lærere, universitetsundervisere og journalister. Vores opgave er at få venner i disse lande. Jeg håber, vi snart gennemfører en sådan indsats.

  Diane Dodds (NI). – (EN) Hr. formand, hr. minister! Ligesom mange andre i Parlamentet i dag er jeg forfærdet over den vold og de menneskerettighedskrænkelser, vi har været vidne til i hele regionen. Jeg vil dog benytte lejligheden til – navnlig til Dem, hr. minister – at sige, at Deres redegørelse for EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på bedste vis og måske bedre, end nogen af os nogensinde har kunnet, demonstrerer tåbeligheden ved denne tjeneste og de millioner af euro, vi har brugt på den.

Deres budskab er helt rigtigt: en afvisning af vold, fremme af dialog og reform inde fra de berørte lande. Men, helt ærligt, i disse situationer er det kun snik-snak. Vi har brug for meget, meget mere end et tilfældigt telefonopkald og en erklæring, der kræver det ene eller det andet. Jeg tror, at befolkningen i Mellemøsten ...

(Formanden afbrød taleren)

  Zsolt Németh, for næstformanden i Kommissionen/EU's højtstående repræsentant i udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Mange tak for Deres indlæg. (Talen fortsættes på engelsk)

(EN) Hr. formand! Jeg vil først specifikt besvare et par spørgsmål vedrørende Bahrain.

Spørgsmålet om iransk indgriben i Bahrains interne anliggender blev rejst. Der foreligger indtil videre ingen beviser for, at Iran har blandet sig i forholdene i Bahrain ved at fremprovokere radikalisering. Der er tydeligvis en risiko for det, og det er endnu en god grund til så hurtigt som muligt at indlede en national dialog i Bahrain for at undgå dette.

Med hensyn til den saudiarabiske invasion i Bahrain vil jeg understrege, at de seks lande i Golfstaternes Samarbejdsråd har indgået en indbyrdes sikkerhedsaftale. Tilstedeværelsen af saudiarabiske og andre Golfstaters styrker i Bahrain var ønsket inden for rammerne af denne aftale og blev tilvejebragt af mere end ét medlemsland af Golfstaternes Samarbejdsråd. Dette er ikke kun en legalistisk betragtning. Vi har nøje overvejet den regionale dimension i vores vurdering af udviklingen i denne region.

Med hensyn til Yemen vil jeg påpege, at EU har suspenderet en del af bistanden til Yemen, f.eks. bistanden vedrørende civil terrorbekæmpelse. Vi mente, vi skulle benytte en differentieret tilgang i denne henseende.

Nu vil jeg fortsætte på ungarsk for at besvare nogle af de stillede spørgsmål.

(HU) Hr. Salafranca spurgte, hvad resultatet af overgangen vil være. Her vil jeg understrege, at vi ikke kender resultatet af det arabiske forår. Ingen kender det, og for et par måneder siden vidste vi end ikke, at det var muligt at skabe en sådan dominoeffekt. Jeg tror dog, at det endelige resultat af det arabiske forår endnu ikke er mejslet i sten. Jeg tror også, at det i høj grad afhænger af os. Så det er mit svar til hr. Salafranca. Det endelige resultat af det arabiske forår afhænger i høj grad af os.

De fremsatte forslag er efter min mening meget nyttige, og jeg tror, at både de deltagende repræsentanter for Kommissionen, Rådet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil med glæde har modtaget alle de fremsatte forslag. Vi er i gang med at revidere vores naboskabspolitik, og alle de forslag, der er fremsat her, vil indgå i revisionen af den politik. Det er derfor særdeles belejligt, at topmødet i Østpartnerskabet, der efter planen skulle afholdes om få uger i Budapest, ikke finder sted, fordi vi på den måde får tid til at indarbejde alle de modtagne forslag i revisionen af naboskabspolitikken.

Det er efter min meget vigtigt, at denne naboskabspolitik er forenet. Naboskabspolitikken skal omfatte den østlige dimension på samme måde som den sydlige. Kun hvis vi kan skabe en forenet, sammenhængende og velgennemtænkt naboskabspolitik her i EU, kan vi fremstå som troværdige over for vores sydlige naboer, der er meget opmærksomme på alt, hvad vi siger. De forslag, der er fremsat her i forbindelse med naboskabspolitikken – f.eks. af de seneste talere, fru Dodds og hr. Rübig – fremhævede forbindelser med civilbefolkningen. Prioriteret behandling af forbindelser med civilbefolkningen, borgerne og navnlig de unge er blandt vores idéer til naboskabspolitikken.

Etableringen af helt nye fonde og om nødvendigt fonde af nye størrelsesordener skal også være en central del af denne revision. Samtidig må vi ikke glemme, at hvert eneste aspekt kræver en individuel tilgang. Der er lande, hvor vi ikke har kunnet undgå at indføre sanktioner eller våbenembargoer eller i nogle tilfælde gennemføre en militær indsats. Libyen er som bekendt ikke det eneste land i vores sydlige naboskab, hvor militær indgriben i øjeblikket finder sted. Vi har også gennemført en indsats i Côte d'Ivoire i efterhånden nogle dage. Det er et særligt punkt på dagsordenen i aften, og det taler vi endnu ikke om.

Jeg mener dog, at disse lande, hvor militær indgriben har været uundgåelig på grund af borgerkrig, ikke må forveksles med de lande, vi drøfter nu, selv om disse undertrykkende lande, disse autoritære undertrykkende lande, også griber til voldelige metoder. Den højtstående repræsentant har efter min mening sendt et meget stærkt budskab til disse lande, hvad angår deres holdning til vold. Endvidere er selve den militære indsats, der gennemføres i Libyen og Côte d'Ivoire, et meget stærkt signal til disse lande, til alle de tre lande. I de seneste uger er det lykkes for det europæiske og internationale samfund at fastlægge en meget klar filosofi.

"Retten til at beskytte" og "ansvar for at beskytte" er nye principper, som det internationale samfund for nylig har taget i anvendelse, og som er et advarselstegn til Yemen, Bahrain og alle andre autoritære regimer i regionen. Det, der finder sted nu, den militære indsats, er ikke en analogi til Irak, men snarere til Rwanda eller Kosovo, hvor det internationale samfund var nødt til at gribe ind for at beskytte borgerne. Det internationale samfund sender dette signal meget tydeligt til lande, der bruger vold mod deres egne borgere.

Jeg vil nu kort besvare enkelt specifikke forslag, de ærede medlemmer har stillet. Jeg vil viderebringe Deres meget enstemmige og generelle forslag om gennemførelsen af en særlig samling i FN's Menneskerettighedsråd til den højtstående repræsentant. Dette forslag har netop været et centralt element i denne forhandling og bør overvejes. Jeg vil ligeledes viderebringe den tilsvarende klare og enstemmige holdning til våbeneksport, De har tilkendegivet i dag. Jeg mener, at vi skal finde en passende balance mellem samarbejde og sanktioner i forbindelse med disse tre grupper af lande.

Det er bestemt en særlig opgave, ikke i forbindelse med anvendelse af sanktioner og militær indsats, men i forbindelse med samarbejde og om nødvendigt et vist omfang af sanktioner over for en gruppe af lande. Fru Oomen-Ruijtens bemærkning om, at EU også skal kunne sætte sin lid til Tyrkiet, når det udformer sin politik vedrørende regionen, er efter min mening også vigtig. Tak for forhandlingen og tak for Deres bemærkninger, taler og spørgsmål.

  Formanden. – Jeg har modtaget seks beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) I beslutningen om situationen i Syrien, Bahrain og Yemen fordømmes den brutale og morderiske undertrykkelse, hvis ofre er demonstranter i Syrien, Yemen og Bahrain, med rette. Lederne af disse tre lande giver ordre til at skyde mod deres egne borgere, som legitimt kræver politisk frihed, menneskeværdighed og social retfærdighed. Gennem denne beslutning tilkendegiver Parlamentet klart sin solidaritet med borgerne i Syrien, Bahrain og Yemen, som udviser stort mod ved at demonstrere deres forhåbninger over for regeringsstyrker, der åbner ild mod ubevæbnede civile.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Ud over den islamiske tro har Syrien, Bahrain og Yemen én ting til fælles, nemlig et autoritært styre, uanset om magthaveren er konge, præsident eller medlem af Assad-klanen. I vestlig henseende er de uden tvivl udemokratiske regimer. Spirende revolutionære tendenser som i Egypten eller Tunesien kvæles i fødslen, og demokrati og menneskerettigheder ignoreres. I Yemen udsættes f.eks. 37 % af alle mindreårige piger for tvangsægteskab. Dermed er Yemen nr. to i verden på dette område kun overgået af Somalia. Regeringerne i disse tre lande skal vise, at de arbejder for og ikke mod deres befolkninger. I årtier har EU støttet og bejlet til sådanne lande, mens det var til vores fordel. EU skal kæmpe stærkere for demokrati og menneskerettigheder og bekæmpe den radikale islamisering i disse lande.

  Kristiina Ojuland (ALDE), skriftlig. – (EN) Selv om situationen i Syrien, Bahrain og Yemen er særdeles påtrængende, vil jeg henlede Deres opmærksomhed på den alarmerende situation i Libanon, hvor syv EU-borgere fra Estland holdes i fangenskab. Jeg takker Baroness Ashton for hendes omgående svar og hendes forsikring om for to uger siden, at sagen behandles på det højest mulige niveau i EU. Vi har nu fået oplyst, at bortførerne, som hævder at være medlemmer af renæssance- og reformbevægelsen har fremsendt en obskur meddelelse om, at de vil bekendtgøre deres krav på et senere tidspunkt. Det oplyses, at de syv estiske borgere er i live. Jeg opfordrer indtrængende Baroness Ashton til som næstformand i Kommissionen og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik at deltage aktivt i løsningen af gidselkrisen. Det handler om europæiske liv, og det kræver omgående opmærksomhed fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Dette er en chance for Baroness Ashton til at vise, hvad hun rent faktisk består af.