Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2656(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B7-0256/2011

Forhandlinger :

PV 06/04/2011 - 17

Afstemninger :

PV 07/04/2011 - 6.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0152

Forhandlinger
Torsdag den 7. april 2011 - Strasbourg EUT-udgave

7. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Janusz Wojciechowski (A7-0121/2011)

 
  
MPphoto
 

  Ville Itälä (PPE).(FI) Fru formand! Jeg mener, det er meget vigtigt, at vi stemte for betænkningen med et meget klart flertal. Det er præcis den slags arbejde, Parlamentet har brug for for at bevare offentlighedens tillid til systemet.

Hvorfor vil jeg så drøfte dette emne igen, nu hvor afstemningen er afsluttet? Ligesom ordføreren vil jeg gerne understrege, at det er et vigtigt emne, især institutionerne imellem, og sammenligningstabellerne er en vigtig start. Jeg håber, de vil fungere frem til afslutningen, uden at institutionerne kommer op at skændes, så dette kan gennemføres så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Dette er en vigtig foranstaltning for landbruget. Foranstaltningen skal dog øjeblikkeligt følges op af et tilsagn fra Rådet og de nationale regeringer om at vedtage den straks, inden udgangen af sæsonen, så vi kan få løst det problem, der, som dagens afstemning har vist, ikke alene påvirker Sydeuropa, men hele Europa.

Bluetongue rammer får og kvæg på vores gårde. Derfor er foranstaltninger for at afskaffe det et sundhedspolitisk mål, som nationale regeringer bedst kan bidrage til gennem fleksibilitet. Foranstaltningen skal vedtages straks gennem gennemførelse af direktivet.

 
  
  

Forslag til beslutning RC-B7-0236/2011 (Den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan)

 
  
MPphoto
 

  Ville Itälä (PPE).(FI) Fru formand! Dette var et ekstremt vigtigt forhandlingsemne, og efter min mening ville det have været godt, hvis Parlamentet havde sendt et klart budskab om, at vi er meget bekymrede over det, der er sket. Vi ønsker at vise offentligheden, at vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre atomkraftværker i Europa og i verden generelt så sikre som muligt. Vi vil imidlertid også gerne vise, at vi kan fortsætte med atomkraft, når der hersker større sikkerhed på området. Derfor er det en skam, at flertallet stemte imod dette, og at det klare budskab derfor ikke blev sendt i dag.

 
  
MPphoto
 

  Bernd Lange (S&D).(DE) Fru formand! Jeg er noget skuffet over, at Parlamentet ikke kunne vedtage dette i dag, så vi kunne drage fornuftig lære af reaktorkatastrofen i Japan. For mig er det hævet over enhver tvivl, at dette må betyde et klart skifte i energipolitikken væk fra atomkraft og med andre ord begyndelsen på en udfasning på europæisk niveau. For det andet bør det også været indlysende, at hvis vi gennemfører stresstest, så skal alle de atomkraftværker, der ikke består testene, fjernes fra nettet.

Ingen af disse forslag opnåede flertal under afstemningen. Derfor kunne jeg ikke støtte beslutningen. Jeg håber, vi snart lykkes med at organisere en ensartet energipolitik, der kan give os sikker og fornuftig energi i fremtiden, hvilken betyder en bevægelse i retning af energieffektivitet og vedvarende energi.

 
  
MPphoto
 

  Sergej Kozlík (ALDE). (SK) Fru formand! Der er helt sikkert ingen, der er i tvivl om, at ulykken i Fukushima understregede behovet for at stramme op på driftsvurderingerne af eksisterende atomkraftværker og af opbygningen af nye anlæg. Det vil blive nødvendigt at revidere og tilpasse lovgivningen samt parametrene for stresstest af nukleare anlæg på grundlag af fælles kriterier for hele EU. I betragtning af at dette er et globalt problem, som ikke kender grænser, kunne der endda blive tale om en interkontinental aftale, som skal håndteres af globale myndigheder.

Vi skal imidlertid ikke forhaste os og risikere at smide barnet ud med badevandet. Det er et spørgsmål om at løse rent professionelle problemer, og det kan kun skade at politisere emnet. Vi bliver hver dag præsenteret for mange demagogiske krav uden noget som helst professionelt grundlag, både i medierne og her i Parlamentet.

Eftersom konklusionerne på forhandlingen i Parlamentet fuldt ud afspejler disse forskellige holdninger, undlod jeg at stemme i den endelige afstemning om Parlamentets holdning.

 
  
MPphoto
 

  Mitro Repo (S&D).(FI) Fru formand! Jeg kunne heller ikke stemme for denne beslutning, i det mindste ikke i dens nuværende form.

I Europa frygter borgerne med god grund for deres sikkerhed. Det bør være vores prioritet lige nu. Vi har brug for konkrete foranstaltninger til at øge folks fornemmelse af sikkerhed.

Denne beslutning delte Parlamentet i to. Det burde ikke være et spørgsmål om, hvorvidt man er for eller imod atomkraft. Vi insisterer på minimumssikkerhedsstandarder i Europa som helhed. Den stresstest, Kommissionen har foreslået, kan ikke i sig selv berolige befolkningen. Kommissionen skulle undersøge alternative energiløsninger for fremtiden og samtidig tage højde for de forskellige energibehov i EU's medlemsstater. Efter min mening bør investeringer i atomkraft ikke betyde mindre forskning eller produktudvikling inden for vedvarende energikilder.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Fru formand! Ulykken i Fukushima har givet anledning til velbegrundet frygt i offentligheden over anvendelsen af atomkraft, og derfor er det passende at tænke over den aktuelle situation i EU og træffe passende foranstaltninger for at forbedre sikkerheden, hvilket jeg er enig i, og skabe gennemsigtighed i driften af nukleare anlæg og beskyttelsen af folkesundheden. I den nuværende situation er det selv med den største vilje ikke muligt at forestille sig et velfungerende, konkurrencedygtigt elektricitetsmarked uden atomkraft som en del af energimikset, uanset om vi kan lide det eller ej.

EU og medlemsstaterne har en forpligtelse til at skabe en energipolitik, der kan sikre alle staters suverænitet, politiske uafhængighed og økonomiske sikkerhed. Redskaberne til at opnå det mål omfatter et passende energimiks, et passende niveau af produktionskapacitet, balance mellem udbud og efterspørgsel, reduktioner i energiintensiteten i økonomien osv.

Jeg er ikke bange for at understrege, at atomkraft er en vigtig ressource til elproduktion, fordi den bidrager til større energisikkerhed, især i stater, hvor der er begrænsede reserver af fast brændsel. Jeg undlod at stemme under den endelige afstemning, fordi der var et forslag om at indføre et moratorium på nye reaktorer. Det er jeg i høj grad uenig i.

 
  
MPphoto
 

  Paul Murphy (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! Jeg stemte for ændringsforslaget og insisterede dermed på en atomkraftfri fremtid for Europa. Tragedien i Fukushima understreger den enorme fare, som atomkraft repræsenterer for menneskeheden og miljøet. Risikoen for en enorm katastrofe og mangelen på en sikker måde at bortskaffe brugt nukleart brændsel på betyder, at atomkraft ikke er en sikker måde at udvikle energiproduktionen på.

Tragedien understreger også det faktum, at man ikke kan overlade en så vigtig opgave som energiproduktion og -distribution til private profitmagere. I sidste ende er den kapitalistiske jagt på profit, uden hensyntagen til hverken menneskeliv eller miljøet, ansvarlig for krisen.

Jeg opfordrer til en nationalisering af energisektoren under demokratisk kontrol med og ledelse af arbejdstagere. På det grundlag kunne vi udvikle en rationel og bæredygtig plan for energiproduktion, -distribution og -anvendelse, levere billig og sikker energi til alle og samtidig beskytte miljøet. I centrum af planen skal der være et langsigtet program for investeringer i vedvarende energikilder, som fører til progressiv udskiftning af olie-, gas-, kul- og atomkraftværker.

 
  
MPphoto
 

  Francesco De Angelis (S&D).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Efter tragedien i Fukushima er vi alle sammen nødt til at stoppe op og tænke. Atomkraft er endnu en gang kommet i søgelyset, og vi er nødt til at tænke over fremtiden, vores børns fremtid. Det er sandt, at vi har brug for energi, men vi har brug for ren energi og sikker energi. Sikkerhed er meget godt, men det er ikke nok. Et moratorium er heller ikke nok, og vi er nødt til at gå videre end det.

Tragedien i Fukushima fortæller os, at der ikke er noget, som hedder sikre atomkraftværker. Og den fortæller os først og fremmest, at vi er nødt til at organisere en hurtig afskaffelse af atomkraft og koncentrere os om vedvarende, alternative kraftkilder. Europa har brug for en ny energipolitik for at standse byggeriet af nye atomkraftværker på grund af deres potentielt forfærdelige indvirkning på sikkerhed, miljø, klima og kommende generationer. Der er brug for en radikal ændring af perspektivet for en sikker fremtid baseret på energibesparelser og brugen af vedvarende kilder.

 
  
MPphoto
 

  Filip Kaczmarek (PPE). (PL) Fru formand! Jeg stemte for beslutningen. Beslutningen var tænkt som et udtryk for solidaritet med ofrene for naturkatastrofen og den nukleare ulykke, der fulgte i dens kølvand, og også som et udtryk for taknemmelighed over for og anerkendelse af de mennesker, der risikerer deres liv for at forhindre en endnu større katastrofe. Jeg er også fuld af beundring over den solidaritet, det mod og den beslutsomhed, det japanske folk reagerer med i forhold til katastrofen.

Jeg er enig i konklusionen om, at EU skal foretage en gennemgående revision af sin tilgang til kernekraftsikkerhed, men vi kan ikke tvinge medlemsstaterne til at opgive aktiviteter rettet mod at sikre deres egen energisikkerhed, og derfor er jeg glad for, at vi har afvist de urealistiske og farlige bestemmelser i vores beslutning.

 
  
MPphoto
 

  Giommaria Uggias (ALDE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Den italienske delegation fra Italia dei Valori stemte imod beslutningen om atomkraft, fordi den ikke var et klart nej til atomkraft.

Desværre blev de ændringsforslag, der kunne have forbedret teksten og gjort Europa fri for atomkraft og umiddelbart fri for eksisterende og fremtidige atomkraftværker, afvist. Et Europa uden atomkraft er den eneste rigtige vej, hvis vi skal kunne garantere, at vores børn og fremtidige generationer kan leve i en verden uden risiko for en gentagelse af katastroferne i f.eks. Fukushima og Tjernobyl.

Disse lærer har vist os, at der ikke findes noget, som hedder teoretisk sikkerhed. Derfor er vi nødt til at sige nej til den nukleare mulighed og investere i forskning og innovation inden for andre kilder, der i sandhed er grønne, vedvarende og rene.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Fru formand! Jeg stemte for forslaget til beslutning, og jeg beklager dybt, at det ikke er lykkedes Parlamentet at nå frem til en fælles holdning i dag. Jeg taler især til de medlemmer, der krævede mere. Jeg synes, det ville have været bedre at stemme for kompromiset, for jeg er klar over, at man i EU har mange forskellige holdninger til atomkraft.

Det er lige præcis, fordi miljømæssige påvirkninger og indvirkningen af ulykker ikke kender nogen nationale grænser, at jeg synes, det er vigtigt at vedtage og acceptere minimumskrav. For det første har vi brug for en ensartet sikkerhedsstandard i EU. For det andet er vi nødt til at tage forholdsregler for fremtidige ulykker og katastrofer. Med andre ord har vi brug for en europæisk katastrofeplan. For det tredje kan vi ikke blive ved med at forsømme forskning i vedvarende energi, nuklear fusion og etablering af lagerfaciliteter samt genanvendelse af kulstofbrændstoffer.

 
  
MPphoto
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE).(EN) Fru formand! Jeg er også skuffet over, at Parlamentet ikke var i stand til at sende et velafbalanceret og fornuftigt budskab. Der er ingen tvivl om, at skaderne på atomkraftværket i Fukushima er en katastrofe, men antallet af dræbte kommer ikke til at overstige hverken 1 000 eller 100 og måske ikke engang 10.

Som et resultat af verdens mest alvorlige jordskælv i det område estimerer man et dødstal på mellem 30 000 og 40 000 på grund af ødelagte veje, broer, jernbaneskinner og bygninger. Skal vi nedrive lignende strukturer i EU bare for at være på den sikre side? Det vil jeg gerne have svar på.

Det, der er sket i Japan, skyldes ikke den nukleare teknologi, det skyldes placeringen. Derfor er det ikke alene latterligt at reagere med panik i Europa, det kan også skade miljøet, fordi der ikke findes noget troværdigt alternativ til forsyning med lav CO2-udledning, og derfor vil brugen af fossile brændstoffer vokse. Er det virkelig, hvad vi ønsker?

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Fru formand! Alle i Europa skal være bekymrede for sikkerheden, for det er vigtigt. Vi må bygge sikre systemer.

Det skal selvfølgelig siges, at reaktionen siden Fukushima har været noget overdreven. På den anden side er det kun naturligt. Jeg kan huske, da Estonia sank: Nogle syntes, at alle skibe skulle forbydes, fordi de var farlige. Mennesker kan få den slags tanker. Lige nu skal vi dog huske på, at kun et ud af 54 atomkraftværker ikke bestod den test, tsunamien og jordskælvet udsatte dem for.

På trods af det er vi imidlertid nødt til at undersøge tingene stille og roligt og huske på, at man ikke kan generalisere på baggrund af en enkelt sag. Faktisk dør der hvert år 300 000 europæere på grund af udledningen af fossile brændstoffer, og det er noget, vi skal have kigget på først. Det er meget vigtigt at sikre, at den nukleare teknologi er sikker, og jeg ved, at vi i Europa også vil bygge anlæggene på en sikker måde i fremtiden. Det skal vi fokusere på. Ikke desto mindre er der absolut ingen grund til uberettiget hysteri.

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell (PPE). – (EN) Fru formand! Tillad mig at sige, at jeg undlod at stemme hele vejen igennem. Det er ikke fordi, jeg ikke er bekymret over emnet, for det er jeg virkelig, men jeg har indset, at vi er nødt til at være nuancerede, for der findes ingen nemme svar.

Jeg bor i Irland og repræsenterer Dublin, der ligger på Irlands østkyst. Langs Storbritanniens vestkyst ligger der fem aktive atomkraftværker, og dem har jeg ikke noget imod. Vedrørende kernekraftsikkerhed og for de gode naboskabsforbindelsers skyld synes jeg dog, at det ville være en god idé at få en eller anden form for britisk/irsk, og med irsk mener jeg nord- og sydirsk, sikkerhedsoverblik over disse anlæg, så vi kan blive informeret om eventuelle risici. Endvidere ville vi i tilfælde af en ulykke kunne deltage i en eventuel evakuering af folk i Wales eller England og dermed udfylde vores rolle som en god nabo.

I de medlemsstater, der har nabomedlemsstater med faciliteter af den slags, er der brug for et godt nabosamarbejde. Det er grunden til, at jeg ønskede at komme med denne forklaring.

 
  
  

Forslag til beslutning RC-B7-0249/2011 (Situationen i Syrien, Bahrain og Yemen)

 
  
MPphoto
 

  Mitro Repo (S&D).(FI) Fru formand! I Syrien, Bahrain og Yemen har mennesker forsøgt at kæmpe for menneskelig værdighed, gennemsigtighed, grundlæggende rettigheder og retten til demokrati.

EU har udvist vilje og evner til at beskytte Libyens civilbefolkning og støtte den demokratiske revolution. Vi skal undgå dobbeltmoral og vise, at vi handler i overensstemmelse med værdierne i EU's udenrigspolitik.

Situationen i Nordafrika og Mellemøsten er i sandhed en lakmusprøve af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. I et levedygtigt, retfærdigt samfund er der brug for ægte dialog og samspil mellem det civile samfund og de politiske beslutningstagere. Man er nødt til at lytte til befolkningen, og det ønsker vi at minde Syrien, Bahrain og Yemen om. Vi opildner ikke til revolution.

Tilfredshed, sikkerhed og velfærd for befolkningen er prioriteten for en stat, der respekterer retfærdighed. Med denne betænkning viser vi, at EU gennem sin udenrigspolitik står ved de værdier, det blev etableret på baggrund af.

 
  
MPphoto
 

  Paul Murphy (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! Jeg afstod fra at stemme om situationen i Syrien, Bahrain og Yemen. De revolutionære bevægelser, som startede i Tunesien, har inspireret og opmuntret millioner af mennesker i Nordafrika og Mellemøsten til at deltage i folkelige opstande mod de brutale regimer, der diktatorisk har regeret disse lande i årtier.

De opstande har endnu en gang vist arbejderklassens og de fattiges potentielle magt til at kæmpe imod og overvinde deres undertrykkere. Jeg fordømmer hykleriet blandt de ledere af EU og andre vestlige lande, som i dag fordømmer disse diktatoriske lederes brutale undertrykkelse, men som i går støttede og udgjorde en livline for deres regimer.

Nu er det vigtigt, at masserne står sammen på tværs af etniske og religiøse skel for at gøre op med den korrupte elite og opbygge ægte demokratiske samfund, der kan tilbyde ordentlige job, ordentlig uddannelse og udrydde fattigdommen. For at kunne det må arbejderklassen og de fattige tage kontrol over økonomien og rigdommen i deres region og anvende den i flertallets interesse.

 
  
MPphoto
 

  Adam Bielan (ECR). (PL) Fru formand! Vi har for nylig været vidner til massedemonstrationer i lande som Syrien, Bahrain og Yemen. Demonstranterne kræver demokrati i det offentlige liv, at diktatorerne trækker sig tilbage, og, især i Syrien, at undtagelsestilstanden ophæves. Myndighederne i disse lande anvender imidlertid rå magt mod demonstranterne, og mange mennesker er blevet dræbt. Det er især bekymrende, at hele regionen er truet. Magtanvendelse over for egne borgere er et brud på enhver lovgivning. Brugen af skarp ammunition kan ikke forsvares og skal kategorisk fordømmes. Jeg appellerer til disse landes regeringer om at stoppe undertrykkelserne i menneskerettighedernes navn, herunder retten til fredelige demonstrationer og retten til ytringsfrihed. Jeg opfordrer de europæiske institutioner og de relevante internationale organisationer til at iværksætte diplomatiske foranstaltninger for at beskytte demonstranterne. Jeg håber, at vi med dagens vedtagelse af betænkningen også bidrager til at beskytte grundlæggende menneskerettigheder i disse lande.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Fru formand! EU ved naturligvis, at det er nødt til at gennemføre sine egne grundlæggende værdier i sin politik. Menneskerettigheder er et af de centrale områder, der skal eksporteres til Mellemøsten. Vi er virkelig nødt til at præsentere et koncept for og en forståelse af, hvad menneskerettigheder betyder. Det er ikke nemt, for den mellemøstlige kultur er baseret på andre værdier. Vi er i Europa vokset op i en verden baseret på jødisk-kristne værdier, hvorimod deres verden er baseret på en islamisk tankegang. Derfor behandles folk forskelligt, og opfattelsen af mennesket er forskellig.

Under alle omstændigheder har Syrien været i undtagelsestilstand siden 1963. Det har muliggjort henrettelser af personer uden rettergang. Nu viser denne opstand os i Europa, at vi er nødt til at åbne øjnene og indse, at den eneste succeshistorie i Mellemøsten er områdets eneste demokratiske stat, nemlig Israel, hvor der er menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokrati.

Vi skal udøve mere af denne form for indflydelse på Syrien, Bahrain og Yemen, så de måske kommer til at acceptere menneskerettigheder for alle og ligeledes rettigheder for kvinder og børn og dermed muligvis anlægger en kurs mod demokrati. Men jeg er ikke naiv, og jeg ved, at det i den islamiske verden er svært at tage disse værdier til sig. Ikke desto mindre skal vi som europæere forsøge at eksportere og fremme dem.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0226/2011 (Statusrapport for 2010 om Island)

 
  
MPphoto
 

  Paul Murphy (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! Jeg afstod fra at stemme om statusrapporten for 2010 om Island. Som et resultat af den finansielle krise er Island gået fra at være det femterigeste land i verden til at være et land i krise, hvor sammenbruddet af banksystemet resulterede i, at 40 % af alle husholdninger ikke kunne betale deres regninger, og at pensionister mistede deres livsopsparinger.

Sidste år afviste 93 % af den islandske befolkning i en folkeafstemning at betale mere end 3,5 mia. EUR til regeringerne i Storbritannien og Nederlandene. Trods små ændringer står de grundlæggende over for samme valg i den afstemning, som afholdes den 9. april. De skal ikke skræmmes til at sige ja til aftalen, der bør afvises. Det er ikke den islandske befolknings ansvar at betale for krisen. Det er ikke arbejdstagerne, pensionisterne og de fattige, der har skabt krisen, og derfor skal de heller ikke betale for den, hverken i Island, Grækenland, Portugal, Spanien, Irland eller i noget som helst andet land. Det er de internationale spekulanter, som tjente styrtende med penge på dereguleringen af de finansielle markeder, der skal betale.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Fru formand! Jeg bliver altid glad, når EU får nye medlemmer, og derfor stemte jeg da også for forslaget. Jeg kunne dog godt tænke mig, at alle problemer blev lagt klart frem under tiltrædelsesforhandlingerne, så de kunne blive diskuteret og håndteret på forhånd. Problemer, der ikke håndteres på grund af misforstået venlighed, går ikke bare over af sig selv. Problemløsningsprocessen bliver ofte hårdere og mere langvarig, og resultatet bliver skuffende for alle. Tillad mig at gentage, at jeg altid er glad for nye medlemmer i EU, men det gælder for alle medlemmer, at de ikke kun har rettigheder, men også forpligtelser.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0225/2011 (Statusrapport for 2010 om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien)

 
  
MPphoto
 

  Mitro Repo (S&D).(FI) Fru formand! Jeg undskylder hændelsen forud for afstemningen. De havde helt ret.

EU har lovet landene på Balkan mulighed for udvidelse. Jeg mener, at det er den eneste garanti for fred i området, som hr. Ahtisaari også sagde det før mig.

For andet år i træk anbefaler Kommissionen, at forhandlingerne med Makedonien om medlemskab påbegyndes. EU kan ikke gemme sig bag striden om Makedoniens navn under landets tiltrædelsesproces. De formelle krav til medlemskab skal naturligvis overholdes, og der skal gennemføres reformer.

Striden om Makedoniens navn er ikke første gang, der følger uløselige problemer i kølvandet på en ny medlemsstat. Vi bør alle kigge os selv i spejlet. Hvorfor skulle vi behandle Makedonien anderledes? Makedoniens fremskridt afhænger først og fremmest af Makedonien selv, men EU skal ikke lukke døren for landet af politiske årsager som striden om dets navn.

 
  
MPphoto
 

  Martin Kastler (PPE).(DE) Fru formand! Jeg stemte også for denne betænkning og denne beslutning til fordel for Makedonien. Men hvis vi skal være ærlige, er der en detalje, vi er nødt til at nævne. Vi kan ikke bede folk og etniske grupper i andre lande om at omdøbe deres lande, bare fordi andre lande ikke kan lide deres navn. Det er fastlagt i den internationale lovgivning, og som europæere er vi nødt til at sikre, at vi er ærlige omkring dette.

Derfor blev jeg meget irriteret over, at der desværre blev vedtaget et ændringsforslag, som jeg stemte imod, hvori det blev fastlagt, at Makedonien ikke må kalde sig Makedonien. Makedonien er et land med stort udviklingspotentiale i Europa, primært fordi det har store økonomiske udviklingsmuligheder på Balkan, der ellers er et område med store vanskeligheder, det oplever økonomisk fremgang og fører forhandlingerne med begejstring, hvilket er meget positivt.

I lyset af denne positive tilgang vil jeg gerne takke alle de medlemmer, som stemte for denne beslutning, samt dem, der har arbejdet sammen med landets parlament som en del af Parlamentets delegation. Vi må gøre udsigterne klar for de, der ønsker at være en del af Europa. Lad os arbejde sammen for at opnå dette.

 
  
  

Forslag til beslutning RC-B7-0256/2011 (Situationen i Elfenbenskysten)

 
  
MPphoto
 

  Adam Bielan (ECR). (PL) Fru formand! Den brutale magtkamp mellem den afgående og den nyvalgte præsident for Elfenbenskysten, der har stået på de seneste fire måneder, går imod alle de principper, den moderne verden hviler på. Blodige kampe har ført til hundredvis af tabte menneskeliv i befolkningen. Mere end en million indbyggere i Elfenbenskysten har været nødt til at forlade deres hjem, og mange flygtninge søger stadig husly i nabolandene. Vi må gøre alt for at retsforfølge de skyldige. Det skal først og fremmest undersøges, om der har fundet folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden sted. Det bliver også strengt nødvendigt at sikre orden og sikkerhed for borgerne og stoppe alle former for vold. Intimidering af den lokale befolkning og udenlandske observatører må ikke tillades. Resultaterne af demokratiske valg skal gennemføres. Derfor skal den tidligere præsidents handlinger, der går imod nationens vilje, fordømmes. Magtbemægtigelse, opfordring til vold og overtrædelse af menneskerettigheder skal dømmes af de relevante internationale myndigheder.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0198/2011 (Revisionen af den europæiske naboskabspolitik – den østlige dimension)

 
  
MPphoto
 

  Ville Itälä (PPE).(FI) Fru formand! Jeg stemte for beslutningen. Jeg synes, det især er meget vigtigt, at vi vedtager en klar og stærk holdning til Belarus, der er en åbenlys plet på det europæiske landkort. Vi må gennemføre foranstaltninger, der gør det muligt for Belarus at anlægge en kurs mod demokrati.

Dog vil jeg gerne i forbindelse med afstemningen gennemgå ændringsforslag 1 til punkt 10 fremsat af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, hvori de angiver, at EU's partnerlande har langsigtet mulighed for at tilslutte sig EU. Det stemte jeg imod, fordi jeg mener, at alle partnerlande automatisk skal kunne blive medlemmer, eller at vi det mindste skal lege med idéen om, at de kan. Vi kender offentlighedens holdning til en hurtig udvidelse, og derfor bør forslag af denne art ikke vedtages. Derfor stemte jeg imod.

 
  
MPphoto
 

  Adam Bielan (ECR). (PL) Fru formand! Den østlige dimension af den europæiske naboskabspolitik er et strategisk element i EU's internationale relationer. Der vil finde yderligere udvidelser sted på dette område. Det er derfor vigtigt at øge investeringerne for at udvikle de demokratiske strukturer i landene. Støtte til initiativer som f.eks. Bielsat er ikke uden betydning for uafhængigheden for medierne i Belarus, når man samtidig trækker støtten til de statskontrollerede medier tilbage. Jeg vil gerne opfordre til, at der ydes aktiv støtte til lokale demokratiske myndigheder i disse lande gennem partnerskabsprogrammer. Associeringsaftaler vedbliver at være et vigtigt redskab til stimulering af reformer, og jo mere finansiering og teknisk støtte, der indgår i aftalerne, desto bedre bliver resultaterne. En udvidelse af det intellektuelle grundlag gennem stipendieprogrammer kræver ligeledes supplerende midler. Jeg opfordrer til øget finansiering til støtte af menneskerettigheder og udvikling af civilsamfund. En uddybning af den sociale integration vil hjælpe med at påvirke sociale og politiske forandringer og er en afgørende investering i fremtiden. Derfor støtter jeg beslutningen.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0199/2011 (Revisionen af den europæiske naboskabspolitik – den sydlige dimension)

 
  
MPphoto
 

  Cristiana Muscardini (PPE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! 21 dokumentariske referencer, 21 forklarende kommentarer og 62 punkter, der sammenfatter Parlamentets krav, i forslaget til beslutning udgør i alt 105 punkter. Det er for mange til at kunne være effektivt. I denne sag er der imidlertid ikke noget forslag til, hvordan udviklingen af international handel kan hjælpe til stabilitet og heraf følgende ro og fred i de sydlige Middelhavsområder.

International handel er blevet en ny slags udenrigspolitik og kunne være med til at skabe bedre levevilkår i hele regionen. EU må ikke forsømme ting, der er til gavn for udviklingen af ordentlige handelsrelationer, som stimulerer produktionen i de forskellige industrier. Hver enkelt lille fremskridt på dette område vil bidrage til at fremme demokrati og menneskerettigheder, beskytte kvinders værdighed, øge sikkerheden, stabiliteten og velstanden samt sikre en retfærdig fordeling af indkomster og rigdom og dermed forhindre flere tusinde menneskers flugt fra hunger og udvandring uden form for reelt håb.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Janusz Wojciechowski (A7-0121/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning til ændring af direktiv 2000/75/EC. Både Rådet og Parlamentet er enige om at ændre retsgrundlaget, fordi Kommissionens forslag blev stillet inden Lissabontraktatens ikrafttræden. Efter min mening er disse ændringsforslag berettigede på grund af sygdommens spredning, og fordi den videnskabelige opdagelse af en vaccine ikke udgør samme risiko som den tidligere vaccine.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig.(IT) Jeg stemte for hr. Wojciechowskis betænkning, hvori han med en række interessante ændringsforslag til Kommissionens tekst forsøger at opdatere et forældet stykke lovgivning og gøre det mere fleksibelt, eftersom det ikke længere står mål med de aktuelle behov. Det ville hjælpe medlemsstaterne til en mere effektiv brug af vaccinen mod bluetongue og dermed reducere forekomsten af sygdommen i landbrugssektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg er glad for ændringsforslagene i dette direktiv, fordi de gør reglerne for vaccination mere fleksible. Takket være den nye teknologi er de "inaktiverede vacciner" mod bluetongue nu blevet disponible, og de udgør ikke nogen risiko for uvaccinerede dyr. Vi er nu blevet enige om, at vaccination med inaktiverede vacciner er det bedste redskab til at bekæmpe bluetongue og forhindre klinisk sygdom i EU. Den udbredte anvendelse af disse vacciner i 2008- og 2009-vaccinationskampagnen resulterede i en betydelig forbedring af sundhedssituationen. Jeg vil gerne opfordre til, at de eksisterende regler for vaccination i direktiv 2000/75/EF ændres for at tage højde for nylige teknologiske fremskridt inden for fremstilling af vacciner, sikre, at spredningen af bluetonguevirusset bekæmpes bedre, og mindske den byrde, som denne sygdom udgør for landbrugssektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Diane Dodds (NI), skriftlig. (EN) Jeg stemte for betænkningen. Selv om jeg tror på princippet om at gøre det muligt for den kompetente myndighed, dvs. medlemsstaten, at vaccinere mod bluetongue, er jeg imidlertid imod princippet om at inkludere kravet om tabeller vedrørende gennemførelse i den nationale lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Før i tiden blev vaccination mod bluetongue gennemført ved hjælp af levende svækkede vacciner, der var underkastet en række restriktioner på vaccinationer for at undgå spredning af virusset til uvaccinerede dyr. Nu har videnskabelige fremskridt imidlertid muliggjort anvendelse af nye inaktiverede vacciner. I modsætning til "levende svækkede vacciner" kan disse anvendes sikkert og uden restriktioner, fordi de ikke udgør en risiko for cirkulation af et aktivt virus. I lyset af de alvorlige konsekvenser af bluetongue for kvægbrug skal der træffes alle mulige foranstaltninger for at gøre vaccination nemmere og mere effektiv med henblik på at beskytte landmændene mod tab af dyr og i sidste ende på at beskytte fødevaresikkerheden.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Bluetongue er en sygdom, der primært rammer drøvtyggere som får, geder og køer, og den kan have form af en epidemi, hvis de miljø- og klimamæssige betingelser er til stede, især i sensommeren og det tidlige forår. Selv om der ikke er registreret tilfælde af, at den har ramt mennesker, er det af helt afgørende betydning at anerkende sygdommen og forsøge at gennemføre foranstaltninger, som kan udrydde den. På EU-niveau oplevede man første gang sygdommen i Syd- og derefter i Central- og Nordeuropa. Takket være vellykkede vaccinationskampagner samfinansieret af EU udrydder brugen af bestemte vacciner muligvis ikke sygdommen, men gør det i stedet muligt for den fortsat at cirkulere. Derfor blev der udviklet en vaccinetype, som sikrer, at sygdommen kan bekæmpes og udryddes i EU, men brugen af vaccinen er begrænset i henhold til de gældende regler. Derfor er der behov for at ændre det nuværende direktiv. Eftersom dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/75/EF overholder dyresundhedsstrategien (2007-2013) og går i retning af en mere fleksibel tilgang i vaccinationssystemet og dermed forbedret bekæmpelse af væsentlige dyresygdomme, stemmer jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Med denne betænkning forsøger man at opdatere direktiv 2000/75/EF, hvori visse bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue er vedtaget. I de senere år er der gjort fremskridt på området for dyrevaccinationer. Risikoen ved såkaldte "levende svækkede vacciner" udgør ikke længere en trussel, fordi der er kommet nye inaktiverede vacciner på markedet. Til forskel fra de "levende svækkende vacciner" udgør disse inaktiverede vacciner ikke nogen risiko for uønsket vaccineviruscirkulation, hvorfor de med held kan anvendes uden for distrikter, der er underkastet restriktioner. Dette er blevet bemærket i betænkningen.

Under hensyntagen til den teknologiske udvikling inden for fremstilling af vacciner mener vi, at en større fleksibilitet i vaccination mod bluetongue vil bidrage til bedre bekæmpelse af sygdommen og mindske den byrde, som denne sygdom udgør for landbrugssektoren. Vi mener også, at ændringerne af dette direktiv skal gennemføres så hurtigt som muligt til gavn for landbrugssektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi bluetongue er en sygdom, der rammer drøvtyggere (som kvæg, får og geder). Siden begyndelsen af 2000'erne har der i mange medlemsstater været adskillige epidemiske bølger, også i Central- og Nordeuropa, der har forårsaget betydelige tab som følge af sygelighed, dødelighed og forstyrrelser af handelen med levende dyr. Reglerne til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue har hidtil været baseret på erfaringer med anvendelse af de levende svækkede vacciner, som var de eneste disponible vacciner. Disse vacciner kan medføre uønsket cirkulation af vaccinevirusset hos uvaccinerede dyr. I de seneste få år er der imidlertid kommet nye inaktiverede vacciner på markedet. Til forskel fra de levende svækkede vacciner udgør disse inaktiverede vacciner ikke nogen risiko for uønsket vaccineviruscirkulation, hvorfor de med held kan anvendes uden for distrikter, der er underkastet restriktioner med hensyn til flytning af dyr. Forslaget ville lempe en række restriktioner, som er blevet unødvendige i lyset af de seneste udviklinger inden for fremstilling af vacciner. De nye regler ville hjælpe medlemsstaterne til at gøre mere effektiv brug af vaccination til bekæmpelse af bluetongue og mindske den byrde, som denne sygdom udgør for landbrugssektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig.(PL) Som et resultat af teknisk innovation er der kommet nyere vaccinationer mod bluetongue på markedet, som ikke var disponible, da Kommissionen udformede direktivet. Derfor støtter jeg ordførerens synspunkt om, at reglerne for vaccinationer skal opdateres for at gøre det nemmere for dyreopdrættere at producere sunde dyr. Ved at liberalisere og gøre reglerne mere fleksible vil avlen blive mere effektiv, og frem for alt vil beskyttelsen af dyr mod uønskede og farlige sygdomme blive mere effektiv. Jeg giver ligeledes initiativet min fulde støtte på grund af dets udformning, for for at gøre retssystemet mere effektivt er vi nødt til at forenkle det så meget som muligt og gøre det mere fleksibelt, og det mål opfyldes til fulde med ovenstående betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Bluetongue er en forfærdelig epidemi blandt dyr, der rammer drøvtyggere, og som har forårsaget stor skade i hele husdyrsektoren. Den økonomiske skade og de tab, der forårsages af, at handelen går i stå, rammer landbrugssektoren hårdt. Også i Østrig, hvor der er en lang tradition for kvægavl, har mange landmænd oplevet at blive truet på deres levebrød. I den situation er det vigtigt at gennemføre støtteforanstaltninger og revidere de gamle regler, inden den næste epidemi bryder ud. De regler for vaccination, der gjaldt før i tiden, skal tilpasses den teknologiske udvikling for at bekæmpe bluetongue mere effektivt og mindske byrden på landmænd. Jeg hilser den hurtige handling på EU-niveau velkommen og ønsker en hurtig gennemførelse af direktivet. Som repræsentant for landbrugssamfundet ved jeg, hvor vigtigt det er at tænke på den årlige cyklus. At træffe en hurtig beslutning vil gøre det muligt for os at opnå anvendelige og ensartede regler til efteråret, og det er i medlemsstaternes interesse og frem for alt i interesse af dem, der holder dyr.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Bluetongue er en sygdom, der rammer drøvtyggere. Siden begyndelsen af 2000'erne har den forårsaget betydelige tab af dyr, der er blevet ramt af den. EU greb ind i forhold til Rådets direktiv 2000/75/EF for at håndtere problemet gennem regler for anvendelsen af "svækkede vacciner" for effektivt at bekæmpe konsekvenserne af fænomenet. De hidtil anvendte vacciner, som førnævnte direktiv gjaldt, førte til en risiko for overførsel af virusset til uvaccinerede dyr, hvorfor vaccination kun var tilladt i særlig udpegede distrikter. Til forskel fra de vacciner, der var på markedet, da Rådets direktiv 2000/75/EF blev indført, er de nye disponible vacciner "inaktiverede" og udgør ikke den form for risiko. Jeg stemte for betænkningen, fordi de nye regler vil gøre det muligt for medlemsstater at bekæmpe fænomenet og dermed mindske sygdommens negative indvirkning på et stort antal europæiske husdyravlere. Jeg håber, dette vil gøre det muligt at vedtage hasteforanstaltningerne så hurtigt som muligt inden for de næste par måneder.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for beslutningen. Jeg støtter indholdet i Kommissionens forslag. Det ville lempe en række restriktioner, som er blevet unødvendige i lyset af de seneste udviklinger inden for fremstilling af vacciner. De nye regler ville hjælpe medlemsstaterne til at gøre mere effektiv brug af vaccination til bekæmpelse af bluetongue og mindske den byrde, som denne sygdom udgør for landbrugssektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Før i tiden blev vaccination mod bluetongue gennemført ved hjælp af levende svækkede vacciner, der krævede en række restriktioner på vaccinationer for at undgå spredning af virusset til uvaccinerede dyr. Nylige teknologiske fremskridt har imidlertid ført til opdagelsen af nye vacciner uden det levende virus. Disse nye vacciner kan anvendes mere sikkert og uden nogen form for restriktioner, fordi der ikke længere er nogen risiko for cirkulation af et aktivt virus. I lyset af bluetongues alvorlige konsekvenser for husdyrhold skal alle foranstaltninger, der fremmer god praksis inden for vaccination, vedtages for at beskytte landmænd mod tab af dyr, som ofte er fatalt for sådanne landbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Epidemier blandt dyr kan stadig ødelægge landmænds levebrød. En af disse er bluetongue, hvoraf der har været flere epidemier i Nordeuropa siden 2000, og som kan forårsage særlig stor skade. Kvæg og får rammes især hårdt af sygdommen, der forårsages af et virus, som overføres af myggen, en slags dansemyg. Der er også blevet observeret sygdom hos geder, men sygdommens forløb er langt mindre dramatisk end hos andre arter. Muligheden for vaccination blev først tilladt i 2000, men var underlagt strenge regler, fordi ubehandlede dyr også kunne blive inficerede af virusset gennem vaccinen.

Nu findes der imidlertid en ny vaccinationsmetode, der ikke udgør den risiko, og som gør det muligt at gennemføre mere fleksible vaccinationsformer. Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg synes, det er rigtigt at beskytte vores husdyr mod epidemiske sygdomme. Den fleksibilitet, der er blevet udtrykt ønske om, vil beskytte dyrene.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Der har i mange år været gentagne forekomster med forbindelse til bluetongue, især i Nordeuropa. Det er en epidemi blandt dyr, der rammer drøvtyggere som kvæg, får og geder. Konsekvenserne var alvorlige, både for husdyrene og for landmændene. Jeg stemte for denne betænkning, hvori der slås til lyd for indførelsen af en innovativ vaccine, som i modsætning til sin forgænger ikke er forbundet med en risiko for, at sunde dyr inficeres som et resultat af vaccinationen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Formålet med Kommissionens forslag om vaccination mod bluetongue, der forbedres i denne betænkning, er at gøre reglerne om vaccination mod bluetongue mere fleksible, navnlig ved at tillade anvendelse af inaktiverede vacciner uden for distrikter, der er underkastet restriktioner med hensyn til flytning af dyr. De nye regler ville hjælpe medlemsstaterne til at gøre mere effektiv brug af vaccination til bekæmpelse af bluetongue og mindske den byrde, som denne sygdom udgør for landbrugssektoren. Siden 2004 har foranstaltninger for at begrænse bevægelighed og salgbarhed faktisk nødvendiggjort store restriktioner på de påvirkede produkter, og det har haft indflydelse på de normale handelskanaler i de distrikter, der er underkastet restriktioner, og resulteret i stigende omkostninger for producenterne. Derfor stemte jeg for betænkningen om vaccination mod bluetongue.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for. Bluetongue er en sygdom, der rammer drøvtyggere som kvæg, får og geder. Siden begyndelsen af 2000'erne har der i mange medlemsstater været adskillige epidemiske bølger, også i Central- og Nordeuropa, der har forårsaget betydelige tab som følge af sygelighed, dødelighed og forstyrrelser af handelen med levende dyr. Ved Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 er der fastsat specifikke bestemmelser for bekæmpelse og udryddelse af bluetongue, herunder regler om vaccination. Disse regler er udformet med henblik på anvendelse af de såkaldte levende svækkede vacciner, som var de eneste disponible vacciner, da direktivet blev vedtaget for ti år siden. Disse vacciner kan medføre uønsket cirkulation af vaccinevirusset hos uvaccinerede dyr. Af denne grund tillader direktiv 2000/75/EF kun vaccination i særlig udpegede distrikter, hvor sygdommen er forekommet, og som har været underkastet restriktioner med hensyn til flytning af dyr. I de seneste få år er der imidlertid kommet nye inaktiverede vacciner på markedet. Til forskel fra de levende svækkede vacciner udgør disse inaktiverede vacciner ikke nogen risiko for uønsket vaccineviruscirkulation, hvorfor de med held kan anvendes uden for distrikter, der er underkastet restriktioner med hensyn til flytning af dyr.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) For at sikre en mere effektiv bekæmpelse af bluetongue og mindske den byrde, som denne sygdom udgør for landbrugssektoren, skal de aktuelle regler om vaccination opdateres. Formålet med den betænkning, vi har stemt om i dag, er at gøre de gældende regler mere fleksible, eftersom inaktiverede vacciner nu er blevet disponible. Disse kan med held anvendes uden for distrikter, der er underkastet restriktioner med hensyn til flytning af dyr. Forslaget er i overensstemmelse med dyresundhedsstrategien for Den Europæiske Union (2007-2013), "Det er bedre at forebygge end at helbrede", idet det indeholder en mere fleksibel tilgang til vaccination og en forbedring af de nuværende foranstaltninger til bekæmpelse af de primære sygdomme hos dyr.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (S&D), skriftlig. – (EN) Labours delegation i Europa-Parlamentet støtter helhjertet betænkningen om ændring af direktiv 2000/75/EF med henblik på at tillade anvendelse af inaktiverede vacciner mod bluetongue uden for distrikter, der er underkastet restriktioner med hensyn til flytning af dyr. Den nye lov baner for første gang vej for brugen af den nye bluetonguevaccine og udnytter den teknologiske udvikling, der har været siden de tidligere reglers ikrafttræden. Den nye vaccine er "inaktiveret" og vil mildne landmændenes frygt for de traditionelle "levende" vacciner. Labours delegation i Europa-Parlamentet er glad for, at EU har fremlagt denne nye lov, som er til reel gavn for landmænd i Det Forenede Kongerige. Den kan berolige de landmænd, der er bekymrede for den dødelige sygdom og den eksisterende vaccination, i takt med at sæsonen for bluetongue nærmer sig med det varmere vejr. Der vil nu være en ny og mere sikker vaccine disponibel for landmændene, som også vil få mere magt over deres egne vaccinationsprogrammer. Indtil nu ville landmændene have mistet deres ret til at vaccinere deres dyr, hvis Det Forenede Kongerige blev erklæret helt fri for bluetongue. Men i henhold til den nye lov har landmændene ret til at blive ved med at vaccinere for deres sjælefreds skyld, og dermed profiterer de af lettere eksport.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som vil være med til at bekæmpe bluetongue inden for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for at ændre reglerne for vaccination mod bluetongue for at tillade brugen af mere effektive vacciner og for at mindske bureaukratiet for landmændene. Den nye lov vil være til stor fordel for landmænd i hele Europa og især i Wales. Det Forenede Kongerige vil få status som værende fri for bluetongue, men landmændene vil stadig have ret til at vaccinere deres dyr mod den dødelige sygdom. At give landmændene større beføjelser til at træffe deres egne beslutninger vedrørende vaccinationer er en velkommen hjælp til landbrugsindustrien i Wales og sikrer, at husdyr kan eksporteres uden de nuværende restriktioner.

 
  
  

Forslag til beslutning RC-B7-0236/2011 (Den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg er for denne beslutning, fordi hovedformålet med den er at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau for befolkningen efter ulykker som den, der for nyligt forekom i Japan. De tekniske aspekter ved sikker indfangning af energi skal overvejes nøje, fordi en situation, som den vi oplever nu, kan få endnu mere alvorlige konsekvenser for både den menneskelige sundhed og for miljøet, for slet ikke at tale om den materielle indvirkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte imod beslutningen om den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan. Det gjorde jeg, fordi størstedelen af Parlamentet stemte for anden del i punkt 5, der kræver et moratorium for udviklingen af atomkraft og opbygningen af nye atomkraftværker i EU.

Denne bestemmelse blev vedtaget, selv om min gruppe, Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), stemte imod den. Efter at have tabt afstemningen om dette vigtige emne kunne jeg ikke stemme for beslutningen. Derfor stemte jeg imod den, for ellers ville jeg have stemt imod mit eget lands, Litauens, energistrategi, hvori hovedformålet er energiuafhængighed. Litauen har i mange år gearet sig selv til opbygningen af nye atomkraftværker, og forberedelserne har stået på i mange år.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig.(IT) Atomulykken i Fukushima har ført til en række konsekvenser for det politiske liv i Europa. Den første lære for EU af katastrofen i Japan har været at handle øjeblikkeligt for at stramme sikkerhedskontrollen med nukleare anlæg gennem stresstest. Alle nukleare anlæg, både i og uden for Europa, kan potentielt udvikle sig til et ødelæggende våben. Jeg tror ikke, nogen af os ønsker at genopleve Tjernobyl-ulykken den 26. april 1986.

Den anden lære er, at selv om der inden for videnskaben og teknologien er blevet gjort store fremskridt på alle områder, skal der altid tages højde for en vigtig faktor, nemlig naturen og dens uforudsigelighed. Det er lige nøjagtig på grund af hændelser, der ligger uden for menneskets kontrol, at vi skal sprede vores energikilder, herunder også ved at benytte os af de vedvarende energiformer, der står til vores rådighed.

Hvis atomkraft imidlertid vælges som energikilde, skal folk først oplyses om omkostninger, fordele og konsekvenser ved et sådant valg. Det er vigtigt ikke at glemme, at valget af teknologi, skal støttes af befolkningen, og at deres mening skal høres og respekteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod denne betænkning på grund af dens mange fejl, f.eks. tilgangen til atomkraft. Efter tragedien i Japan er det ikke længere muligt kun at håndtere det nukleare argument ud fra en sikkerhedsmæssig vinkel. Titlen på betænkningen er "Den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan", men der er ikke nogen særlig lære at drage, bortset fra at det er blevet bekræftet, at det er nærmest umuligt at kontrollere både risici og konsekvenser ved en stor atomkraftulykke. En beslutning om dette emne må ikke være centreret omkring kernekraftsikkerhed, uden at der også gøres noget ved den vigtigste beskyttelse mod atomkraft, nemlig en exitstrategi for selve atomkraften.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Vi er nødt til at reagere på atomkraftulykken i Japan. Det betyder dog ikke, at vi skal drage forhastede konklusioner. Vi må føre rolige, objektive forhandlinger om atomkraften i Europa og om foranstaltninger for at sikre maksimal sikkerhed. Derfor støtter jeg hensigten om at lade europæiske atomkraftværker gennemgå omfattende stresstest, der er indbefattet i den fælles beslutning. Hvad angår det bredere spørgsmål om energikilder i Europa, må jeg minde Dem om, at vi skal have øje for målene om at reducere CO2-udledninger med 20 % inden 2020 og for at beskytte EU's energiuafhængighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for beslutningen, selv om ikke alle ændringsforslagene fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet blev vedtaget under afstemningen. I beslutningsteksten er indeholdt særlig vigtige bestemmelser om de atomkraftværker, der er planlagt for Kaliningrad-området og Belarus. I beslutningen bemærkes det, at der er store problemer med de nævnte byggerier, hvad angår sikkerhedsstandarderne for kernekraftsikkerhed og overholdelse af passende forpligtelser i overensstemmelse med internationale konventioner. Disse problemer er ikke alene relevante for Litauen, der deler grænse med Belarus og Kaliningrad-området, men for hele Europa. Dokumentet indeholder ligeledes vigtige forslag til at sikre overholdelse af de største kernekraftsikkerhedskrav og foretage omfattende test i de atomkraftværker, der allerede er i EU, sådan at det bliver muligt at bedømme den sande sikkerhedsstatus for sådanne kraftværker.

 
  
MPphoto
 
 

  Ivo Belet (PPE), skriftlig. (NL) EU har reageret korrekt på katastrofen i Japan. Vores reaktion er kommet hurtigt og uden panik. Vi gjorde straks alt klart til en omfattende undersøgelse under europæisk tilsyn. Det er af afgørende betydning, at 1. der gennemføres stresstest af uafhængige eksperter, og at 2. der tages behørigt hensyn til resultaterne af disse test. Det betyder, at de atomkraftværker, som ikke opfylder standarderne, og som gang på gang får dumpekarakter, skal lukkes. Der skal inden for rammerne af Det Internationale Atomenergiagentur nødvendigvis foretages den samme uafhængige kontrol af kraftværker andre steder i Europa, uden for EU. Ethvert land, der nægter at deltage i en sådan kontrol, får status som en international paria – også hvad angår den internationale handel. Atomkraft har været og er fortsat en overgangsteknologi, en teknologi, som vi desværre må forholde os til i de kommende årtier. Vi vil endda skulle foretage nye investeringer for at kunne opfylde vores energibehov og på samme tid konsolidere vores klimaambitioner. I løbet af den periode skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at reducere risikoen for ulykker, så den kommer så tæt på nul som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig.(FR) De lobbyer, der går ind for atomkraft, har stadig en lys fremtid foran sig! Der er ikke nogen grund til at gennemgå baggrunden for denne beslutning, da den står helt klart. På trods af dette er Parlamentet endnu ikke kommet med en udtalelse om atomkraft. Det er virkelig en skam. Der blev lagt en række tydelige problemer på bordet, nemlig problemet vedrørende et moratorium for opbygningen af nye atomkraftværker, gennemførelsen af uafhængige stresstest, udviklingen af nye vedvarende energiformer og bestræbelserne inden for nøgleområdet energieffektivitet. De oprindelige, gode hensigter med en fælles beslutning blev dog hurtigt skudt til jorden. Da hver enkelt gruppe i Parlamentet var enten for eller imod, blev det i sidste ende umuligt at stemme for dette udkast, som intet politisk budskab har. Lad os sige det ligeud: Jeg havde forventet mig mere af Parlamentet. Det er klart, at de lobbyer, der går ind for atomkraft, stadig har en lys fremtid foran sig, og at mange parlamentsmedlemmer samtidig stadig ikke har forstået offentlighedens tanker og følelser omkring denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. (CS) Det bekymrer mig, at det i dag ikke er lykkedes Parlamentet at vedtage kompromisteksten i beslutningen om kernekraftsikkerheden i Europa efter atomulykken i Japan. Det er efter min mening en skandale, at Parlamentet ikke er i stand til at fremlægge sin holdning til atomkraft for offentligheden. Denne splittelse kan betyde, at Parlamentet bliver ignoreret i de kommende forhandlinger om udformningen af stresstest af kraftværker mellem de europæiske organer. De Grønne og Socialdemokraterne kunne tydeligvis ikke acceptere det faktum, at deres forslag om at sætte en stopper for anvendelsen af atomkraft eller om at lukke de atomkraftværker, der er bygget inden 1980, ikke blev vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig.(FR) Jeg har stemt imod dette fælles beslutningsforslag. Kompromisbeslutningen var et godt udgangspunkt, og jeg støttede ændringsforslagene til fordel for en omhyggeligt planlagt og forberedt udfasning af atomkraften, hvilket afspejler kampen mod den globale opvarmning. Jeg stemte ligeledes for de ændringsforslag, hvori der kræves investeringer i forskning og innovation for at fremme energibesparelser og øge antallet af vedvarende energiformer væsentligt. Afstemningsresultatet – den usammenhængende afstemning – betød, at jeg blev nødt til at stemme imod den ændrede beslutning. Det er på nuværende tidspunkt altafgørende at drøfte alle disse punkter indgående og at gennemføre en energiomstilling, som bygger på solidaritet, idet der tages højde for situationen i alle medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) Jeg er skuffet over afstemningen om denne beslutning. Vi er i gang med at drøfte den lære, vi kan drage for kernekraftsikkerheden i Europa af krisen i Japan. Det er dog min faste overbevisning, at der ikke findes sådan noget som sikker kernekraft, og at de stresstest, der gennemføres i år, er en afledning fra det egentlige problem, nemlig overgangen til et Europa, der benytter vedvarende energikilder. I lyset af de seneste undersøgelser fremgår det klart, at det teknisk er muligt, at 95 % af vores energiforsyninger inden 2050 kunne komme fra vedvarende energikilder såsom vind, tidevand, bølger, sol og biomasse. Med det in mente og på baggrund af at vi for øjeblikket træffer langsigtede energibeslutninger, bør vi i hele Europa udfase kernekraftværker i løbet af de næste år.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg beklager, at Parlamentet ikke har taget ved lære af det, der skete i Japan. Den fortsatte benægtelse af de store risici, der er forbundet med nuklear energi, er ikke i offentlighedens interesse. Parlamentets plenarforsamling var ikke i stand til at vedtage en beslutning, fordi grupperne på ganske ussel vis spillede hinanden ud mod hinanden og forkastede hinandens forslag uden at kunne blive enige om at vedtage noget sammen. Der skulle have været gjort mere ved den grænseoverskridende karakter af de risici og konsekvenser, der er forbundet med sådanne katastrofer, samt ved personsikkerheden. De indlysende konklusioner burde have været at fremme den nukleare sikkerhed, teste for svagheder, fastfryse de nukleare udvidelsesprojekter i EU og investere mere effektivt i rene energier og i energibesparelser. At lukke øjnene for det, der er sket i Japan, og lade som om, intet er sket, er ufølsomt og farligt. Tjernobyl og Fukushima har blot øget behovet for større gennemsigtighed og for flere oplysninger om risici og katastrofer.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley (ALDE), skriftlig. (EN) Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke deltog i afstemningen om de enkelte artikler i og ændringsforslag til den fælles beslutning. På trods af at jeg konsekvent har modsat mig atomkraft, føler jeg, at forhandlingerne var kendetegnet af ekstreme holdninger fra begge sider af atomdebatten. På den baggrund kunne der ikke skabes et fælles udgangspunkt i Parlamentet. Jeg er af den overbevisning, at vi bliver nødt til at sikre, at alle anlæg tjekkes med henblik på den størst mulige sikkerhed af anlæggene og ikke mindst sikkerheden for befolkningerne i nærheden af anlæggene. Vi skal naturligvis sørge for en bæredygtig strømforsyningssikkerhed, og vi har mulighed for at undersøge alternative energikilder, som vi kan udnytte, samtidig med at vi hjælper miljøet. Under disse ideologiske forhandlinger må vi dog ikke glemme at yde enhver mulig form for umiddelbar hjælp til den japanske befolkning, så den kommer på fode igen efter denne katastrofe. Det er grunden til, at jeg undlod at stemme ved den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig.(FR) Jeg beklager dybt den partipolitiske udnyttelse af katastrofen i Japan. Parlamentet har forpasset muligheden for at sende et stærkt budskab til medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at forbedre sikkerheden i atomkraftværkerne i Europa og nabolandene, navnlig gennem stresstest. Dagens forhandlinger burde netop tage udgangspunkt i dette, således at vi på vegne af offentligheden kan sørge for, at en energiform, der stadig fungerer som hovedkomponent i energisammensætningen i de fleste europæiske lande – hvilket den vil fortsætte med at gøre de næste par år, indtil en ny bæredygtig, vedvarende energikilde, som ikke udleder CO2, kan erstatte den og opfylde vores samfunds elektricitetsbehov – er så sikker som overhovedet muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig.(PT) Den 11. marts blev Japan ramt af et stort jordskælv efterfulgt af en tsunami, der har forårsaget den største nukleare krise i landets historie. Fukushima-atomkraftværket blev ramt af alvorlige bygningsskader og har siden været i overhængende fare for at udløse en atomkatastrofe af betydelige dimensioner. Disse hændelser har medført en række reaktioner i Europa. Kommissær Oettinger har anmodet om, at der indkaldes til et ekstraordinært møde i Det Internationale Atomenergiagentur, den tyske forbundskansler har besluttet at udskyde beslutningen om at forlænge levetiden for atomkraftværker i Tyskland med tre måneder, og den østrigske miljøminister, Nikolaus Berlakivich, har opfordret til, at der gennemføres test af de europæiske anlæg. Det er vigtigt, at der drages lære af Fukushima-katastrofen, navnlig hvad angår de sikkerhedsbestemmelser, som finder anvendelse på atomkraftværker i EU, med henblik på at garantere deres sikkerhed og i sidste ende den europæiske offentligheds sikkerhed. I denne vanskelige stund vil jeg igen gerne benytte lejligheden til at udtrykke min dybeste medfølelse og solidaritet over for ofrene for katastrofen i Japan.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) De problemer, der er opstået i Fukushima-atomkraftværket, har sat debatten om energi fra kernefusion på dagsordenen, idet 30 % af den energi, der forbruges i EU, stammer fra atomkraft. I nogle lande er den hjemlige produktion 80 %, f.eks. i Frankrig, og der findes også lande uden atomkraftværker, bl.a. Portugal og Østrig. Det er derfor afgørende, at EU støtter et program til kontrol af atomkraftværkernes sikkerhed, navnlig ved at gennemføre såkaldte "stresstest". Disse undersøgelser skal tage udgangspunkt i en model for streng og harmoniseret evaluering, som dækker alle de mulige risikotyper ud fra realistiske scenarier på europæisk plan. Derudover skal de gennemføres uafhængigt og koordineret inden udgangen af dette år på alle eksisterende og planlagte atomkraftanlæg i EU. På nuværende tidspunkt er nuklear energi vigtig til sikring af en energiforsyning med lav CO2-udledning i Europa. Vi bliver dog nødt til at bevæge os hen imod en større energieffektivitet og øget anvendelse af vedvarende energi. Kommissionen og medlemsstaterne skal investere i modernisering og udvidelse af den europæiske infrastruktur inden for energi og i sammenkobling af net for at sikre en pålidelig energiforsyning.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Sikringen af atomkraftværkernes sikkerhed og forebyggelsen af risici for ulykker på enhver tænkelig måde er vigtige emner, der behandles i denne beslutning, hvori medlemsstaterne ligeledes opfordres til at indføre "et moratorium for udvikling og planlægning af nye atomreaktorer, i det mindste så længe stresstestene foretages og evalueres". Vi bliver dog nødt til at sørge for, at tragedien i Japan ikke giver anledning til lobbyernes fremmarch eller til fremskridt i dag, som føres i modsat retning i fremtiden. Vi må virkelig tage ved lære, og vi må lære af denne erfaring for at kunne finde frem til mangler og problemer i forhold til udformning og drift, som kan medføre ulykker på andre anlæg. De fremtidige energiudviklinger skal ligeledes tage udgangspunkt i denne erfaring.

Eksperter fra specialiserede organer i medlemsstaterne og fra Det Internationale Atomenergiagentur skal inddrages i denne undersøgelse, samtidig med at de beholder deres rolle, autoritet, autonomi og uafhængighed. Anbefalinger på området bør komme fra Det Internationale Atomenergiagentur som et teknisk, autonomt og uafhængigt organ med passende støtte fra EU og ikke omvendt. Det er ærgerligt, at denne beslutning bliver brugt som et påskud for at beskytte den såkaldte fælles energipolitik og dens mål om at liberalisere energisektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Dette beslutningsforslag har ikke været det bedste. Derfor blev det ikke vedtaget, selv om det indeholdt en række positive aspekter, og derfor undlod vi at stemme.

Sikringen af atomkraftværkernes sikkerhed og forebyggelsen af risici for ulykker på enhver tænkelig måde er vigtige emner, der behandles i denne beslutning, hvori medlemsstaterne ligeledes opfordres til at indføre "et moratorium for udvikling og planlægning af nye atomreaktorer, i det mindste så længe stresstestene foretages og evalueres".

Vi bliver dog nødt til at sikre, at tragedien i Japan ikke bliver springbræt for, at de økonomiske interessegrupper åbner nye muligheder til skade for offentlighedens interesser og sikkerhed.

Det er derimod vigtigt at finde frem til udformnings- og driftsmæssige mangler og problemer, som kan medføre ulykker på andre anlæg. Eksperter fra specialiserede organer i medlemsstaterne og fra Det Internationale Atomenergiagentur skal inddrages i denne undersøgelse, samtidig med at de beholder deres rolle, autoritet, autonomi og uafhængighed. Vi må virkelig tage ved lære, og resultaterne af en analyse af denne erfaring skal integreres i vores fremtidige energiudviklinger. Vi mener ikke, at denne indgriben i medlemsstaternes og tredjelandenes energipolitik er rigtig. Anbefalinger på området bør komme fra Det Internationale Atomenergiagentur som et teknisk, autonomt og uafhængigt organ med passende støtte fra EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. (SK) Japan står over for landets største katastrofe siden krigen. Landets ledere har beskrevet det ødelæggende jordskælv kombineret med den store tsunami og den efterfølgende atomtrussel som den værste krise, siden USA's militær kastede atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Naturen har skabt massive ødelæggelser og uerstattelige tab, navnlig hvad angår menneskeliv og ejendom. Situationen i Fukushima-atomkraftværket udgør dog stadig en trussel. I et forsøg på at forhindre lignende trusler i fremtiden ville det være passende at overveje at gennemføre såkaldte stresstest af atomkraftværkerne i EU-medlemsstaterne. Disse skal vise, i hvor høj grad kraftværkerne er i stand til at modstå lignende katastrofer. En katastrofe som den i Japan ville kunne ske et hvilket som helst sted i Europa. Det er derfor også ønskeligt at indføre en mere streng overvågning af sikkerhedssystemerne i atomkraftværkerne, styrke deres svage sider og fjerne alle problemer. Det er i de enkelte landes interesse og også muligt for dem at lede efter en løsning på atomproblemet – enten gennem forbedret sikkerhed eller en fuldstændig nedlukning. Samarbejdet på europæisk niveau er dog af afgørende betydning. Selv om Europa ikke er truet af store tsunamier, er der i det 21. århundrede en trussel i form af f.eks. terroristhandlinger, angreb fra computerhackere på atomkraftværkernes systemer osv. Ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt sættes der i høj grad spørgsmålstegn ved, hvorvidt kraftværkerne kan modstå disse potentielle trusler.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Gierek (S&D), skriftlig.(PL) Jeg støttede ikke denne beslutning, for det første fordi den ikke på nogen måde bidrog med noget positivt ud over forbud, restriktioner og en generel modvilje mod nuklear teknologi. For det andet viser den ikke, hvordan vi kommer ud af denne fuldstændig nye situation for energipolitikken som helhed. I stk. 19, 20 og 21 kunne der eksempelvis være indført en række nye idéer og retningslinjer i forhold til en integreret tankegang vedrørende energieffektivitet, navnlig effektivitet i forbindelse med energi fra primære kilder, som vi har de største reserver af, særlig fossile brændstoffer. For det tredje kræver de indeholdte radikale forslag en national folkeafstemning, som i mit land skal finde sted på venstrefløjspartiernes initiativ. Måske bør en sådan folkeafstemning gennemføres på EU-plan. For det fjerde er mit land som følge af EU's hidtidige fejlreguleringer blevet tvunget til at stoppe vigtige investeringer i kulkraftværker. Den samme lobby siger i dag, at vi skal stoppe med at investere i nuklear teknologi. Så hvad er der tilbage? Beslutningen omhandler kun energi fra vedvarende kilder. I mit land ville den samlede kapacitet af disse ressourcer dække 13 % – helt op til et maksimum på 20 % – af de væsentlige behov. Situationen i Sverige ser måske anderledes ud, da landet har store vandkraftreserver. Men det er ikke tilfældet i Polen. Fukushima-sagen nødvendiggør en gennemgang af EU's nuværende energipolitik som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig.(FR) Den begejstring, der kunne ses blandt visse politiske grupper efter Fukushima-ulykken, fordi de håbede på politisk fremgang som følge heraf, er uacceptabel. Jeg kan ikke mindes, at kommunisterne var så meget fremme i skoene efter Tjernobyl-katastrofen i 1986. Sandheden er, at der ikke findes nogen "nulrisiko", når der er atomkraft involveret. Der findes ikke nogen nulrisiko i livet – punktum. Vi bliver nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at minimere denne risiko. I øjeblikket har vi dog ikke nogen troværdige alternativer. At tvinge medlemsstaterne til hurtigst muligt at opgive denne energikilde, stoppe konstruktionen af nye anlæg og lukke de andre passer ikke sammen med den fuldstændige forkastelse af fossil energi med den begrundelse, at anvendelsen heraf bidrager til global opvarmning.

Nuklear energi eller fossil energi. De foretrækker muligvis den ene frem for den anden, men De kan ikke udelukke dem begge. Hverken vandkraft eller de alternative energikilder, vi kender til i dag, kan opfylde vores forsyningsbehov. De lande, der er stoppet med at bruge atomkraft – men ikke holder prædikener for de andre – er rent faktisk ret glade for, at deres naboer, som de får deres forsyninger fra, ikke har truffet samme valg som dem! Stop hykleriet!

 
  
MPphoto
 
 

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig.(FR) Parlamentets beslutning vedrørende den lære, der kan drages af kernekraftulykken i Japan, indeholdt en række positive punkter i forhold til atomkraftværkernes sikkerhed, idet det heri eksempelvis anbefales, at uafhængige organer, der arbejder i overensstemmelse med de strengeste standarder og på en fuldt ud gennemsigtig måde, skal gennemføre koordinerede "stresstest" på EU-plan. Derudover støttede jeg som alle andre i den franske socialistiske delegation ændringsforslagene til fordel for en omhyggeligt planlagt og forberedt udfasning af atomkraften, hvilket afspejler kampen mod den globale opvarmning. Udfasningen af atomkraft bliver nødt til at gå hånd i hånd med øgede investeringer i forskning og innovation med henblik på at mindske vores energiafhængighed og øge antallet af vedvarende energiformer i EU-medlemsstaternes energisammensætning. Jeg stemte dog imod forslaget som helhed, fordi det blot var en sammenstilling af betragtninger, som udgjorde et usammenhængende forslag. Efter en katastrofe som den i Fukushima har vi brug for mere end en forhastet sammensat beslutning i forbindelse med spørgsmålet om fremtiden for en sektor,der er så følsom som atomenergisektoren. Vi bliver nu nødt til at bruge den nødvendige tid på at føre en reelt konstruktiv diskussion, som omfatter alle de relevante problemstillinger, samtidig med at alle får mulighed for at tilkendegive deres mening.

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. (DE) Denne beslutning kan ikke dække alle aspekter i debatten om nuklear energi i detaljer.

Jeg er dog fortsat overbevist om, at det må være vores mål progressivt at udfase denne energikilde og i højere grad anvende vedvarende energi.

Ændringsforslag 10 indeholdt ligeledes et forslag om, at lokale og regionale organer skal inddrages i beslutningerne på begge sider af grænsen i forbindelse med atomkraftværker i grænseområder.

Dette ændringsforslag blev ikke vedtaget. Nogle aspekter af denne beslutning er faktisk positive. Men ændringsforslag 10 gjorde forskellen for mig. Derfor støtter jeg ikke længere denne beslutning og undlader at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig.(FR) Jeg glæder mig over, at Parlamentet forkastede denne beslutning.

Den lære, vi må drage efter Fukushima, omfatter en anbefaling om at indføre stresstest, fastsætte nye fælles sikkerhedsstandarder i EU og beskytte os selv mod ethvert muligt scenario.

Indførelsen af et moratorium for nye atomkraftværker, så længe stresstestene foretages i EU, er dog uacceptabel. Det vil forhindre udviklingen af en ny og mere sikker generation af anlæg.

Formålet er ikke at finde ud af, hvorvidt der skal drages tvivl om fordelene ved denne energikilde, og heller ikke at bukke under for de idealistiske, obskurante værdier hos dem, der ønsker et forbud.

Hvis vi afskaffer nuklear energi, betyder det en stigning i antallet af meget forurenende kulkraftværker. Og så falder vi igen i hænderne på olieselskaberne med usikre oliepriser og en omfattende risiko for en svækket økonomi til følge. Og det ville betyde en ende på vores energiuafhængighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberto Gualtieri (S&D), skriftlig.(IT) Jeg stemte imod denne fælles beslutning på grund af Parlamentets forkastelse af to vigtige ændringsforslag, som blev fremlagt af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, vedrørende udviklingen af mellem- til langsigtede strategier for den progressive udfasning af atomkraft og fastsættelsen af bindende mål for vedvarende energi.

Parlamentets manglende vedtagelse af den samlede beslutning understreger, at atomkraft ikke længere kun er et spørgsmål om større sikkerhed. På nuværende tidspunkt er det vigtigt, at vi for alvor begynder at tage stilling til energispørgsmålet og investeringer i vedvarende energi. Japans tragiske oplevelse har netop vist os, hvor nødvendigt det er at diskutere atomkraft til bunds. I lyset heraf er Parlamentets afstemning første skridt hen mod en ændring af de energipolitiske valg på både europæisk og internationalt niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Haglund, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. (SV) Katastrofen i Japan har vækket befolkningens bekymring omkring nuklear sikkerhed. I beslutningen fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa understregede vi, at vi ville gøre de foreslåede stresstest obligatoriske for medlemsstaterne og give uafhængige eksperter tilladelse til at styre gennemførelsen af testene, og at testene skal være gennemsigtige.

Vi undlod at stemme om den fælles beslutning, fordi den også indeholdt et forslag til et moratorium for udvikling af nye atomreaktorer, så længe stresstestene foretages.

Problemerne tager først og fremmest udgangspunkt i ældre reaktorer med ældre teknologi og ikke i nye atomreaktorer med ny teknologi. Vi ønsker ikke at forbyde udviklingen af ny teknologi, der bidrager til EU's mål om at reducere kuldioxidudledningerne.

Vi modsætter os et forbud mod atomkraft som helhed. Efter Tjernobyl-katastrofen i 1986 indførte Sverige bestemmelser, som gjorde det ulovligt at forberede konstruktionen af atomkraftværker.

Vi mener også, at Finland og Sverige bør investere i forskning inden for nuklear energi og tage teten i forbindelse med udviklingen af en ny generation af atomreaktorer.

Den konklusion, der kan drages af katastrofen i Japan, er, at vi ikke bør drive atomkraftværker i så mange år. Katastrofen skal i højere grad ses som en inspiration til at oprette nye atomreaktorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Sandra Kalniete (PPE), skriftlig. (LV) Jeg stemte for vedtagelsen af denne beslutning, og jeg beklager, at Parlamentet ikke var i stand til at blive enig om et eneste beslutningsforslag på dette vigtige område. Jeg mener, at nuklear energi fortsat skal ses som en vigtig og sikker europæisk energikilde. Jeg støtter kravet om omfattende stresstest, som både skal gennemføres på alle eksisterende og alle planlagte atomkraftværker, og at forudsætningen for deres fortsatte drift må være tilfredsstillende resultater. Jeg deler den bekymring, der gives udtryk for i beslutningsforslaget, over, at udviklingen af nye atomprojekter i Belarus og Rusland (Kaliningrad Oblast) giver anledning til alvorlig bekymring omkring standarderne for nuklear sikkerhed og opfyldelsen af kravene i internationale konventioner, og at europæerne, medlemsstaterne og Kommissionen bliver nødt til at reagere på disse bekymringer ud fra et solidaritetssynspunkt. Derfor skal EU sikre, at disse stresstest og de standarder for nuklear sikkerhed, der vil blive fastsat som følge heraf, ikke kun finder anvendelse i EU, men også på atomkraftværker, som allerede er bygget eller stadig er i støbeskeen i de europæiske nabolande.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning. Tusindvis af mennesker døde og forsvandt sporløst som følge af atomulykken i Japan. Der er ligeledes opstået omfattende materielle skader, og følgerne får langsigtede konsekvenser for befolkningens sundhed. Vi mærker stadig til konsekvenserne fra Tjernobyl. Derfor skal vi i dag revidere vores tilgang til den nukleare sikkerhed i EU og resten af verden. I forhold til forbedringen af atomprojekter i Belarus og Kaliningrad er der omfattende problemer forbundet med de gældende standarder for nuklear sikkerhed og overensstemmelsen med de relevante krav i internationale konventioner, fordi disse problemer ikke kun vedrører de medlemsstater, der har fælles grænser med disse regioner, men også hele Europa. EU-organerne og Kommissionen skal i henhold til subsidiaritetsprincippet tage hånd om dette problem i fællesskab. I beslutningen om EU-strategien for Østersøområdet og makroregionernes rolle i den fremtidige samhørighedspolitik anføres det, at EU-medlemsstaterne i lyset af den planlagte udvikling af atomenergi i Østersøregionen skal overholde de strengeste sikkerheds- og miljøbeskyttelsesstandarder, og Kommissionen skal overvåge og kontrollere, hvorvidt nabolandene ved EU's eksterne grænser følger den samme tilgang og de internationale konventioner. Atomkraftværker under opførelse nær EU's grænser skal være i overensstemmelse med internationale standarder for nuklear sikkerhed og miljøbeskyttelse. I dag spiller energieffektivitet og energibesparelse, vedvarende og bæredygtig energi og indførelsen af elektriske energinet i hele Europa en afgørende rolle. Det er endvidere vigtigt at have et intelligent kraftnet, som kan drives med energi fra decentraliserede energigeneratorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig.(IT) Den alvorlige ulykke på Fukushima Daiichi-atomkraftværket den 11. marts 2011 som følge af et jordskælv og en efterfølgende tsunami medførte skader og langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser gennem miljøforurening. Det er i henhold til advarsler fra Det Internationale Atomenergiagentur vedrørende situationen i atomkraftværker, der i dag er forældede, nødvendigt at træffe foranstaltninger for at undersøge anlæggenes sikkerhedsniveauer. Samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne er altafgørende, idet sådanne kriser ikke kun har konsekvenser for de lande, hvor anlæggene er opført, men også på et mere vidtrækkende plan. De hændelser, der har fundet sted, viser, at Europa bliver nødt til at gennemføre meget strenge foranstaltninger med henblik på at vurdere de eksisterende sikkerhedsniveauer, således at katastrofer af dette omfang kan undgås. Udviklingen af nye atomkraftværker i Belarus og Rusland kræver, at Kommissionen træffer foranstaltninger ved at indlede en dialog med disse lande for at garantere sikkerheden i både nabolandene og Europa som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (S&D), skriftlig. (DE) Jeg støtter i princippet denne beslutning, fordi der heri opfordres til et første skridt hen imod en udfasning af atomkraft i hele EU. I forhold til beslutningens indhold vil jeg dog gerne bemærke, at der – som så ofte med beslutninger af denne type – er tale om "for lidt, for langsomt". I sidste ende gælder princippet om den laveste fællesnævner, hvilket absolut ikke kan være tilfredsstillende på lang sigt. Den eneste rigtige løsning er en fuldstændig udfasning af atomenergien i hele EU så hurtigt som muligt. Jeg vil gøre mit yderste for at nå dette mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig.(PL) I april stemte vi om den fælles beslutning om den lære, der kan drages af atomulykken i Japan i forbindelse med nuklear sikkerhed i Europa. Jeg stemte imod beslutningen, fordi den ikke tilføjer noget positivt ud over forbud og et moratorium for udvikling af atomkraft samt et forslag om en gradvis udfasning af atomenergi (hvilket ikke er realistisk). Og den indeholder heller ingen løsningsforslag for energiindustriens fremtid generelt. Situationen efter tragedien i Fukushima har fuldstændig ændret filosofien bag tilgangen til den fremtidige energiproduktion i Europa og Polen. I vores land har energisektoren, hvoraf 95 % er baseret på kul, allerede lidt som følge af vedtagelsen af klima- og energipakken. Der er ligeledes sat en stopper for investeringer i konstruktionen af to atomkraftværker. Beslutningen understreger blot betydningen af energi fra vedvarende energikilder, som i Polen udelukkende kan opfylde 13 % – og højst 20 % – af vores behov. I Polen mangler vi desuden stadig at gennemføre en folkeafstemning om atomkraftindustrien, som blev foreslået af venstrefløjspartierne. Derfor er det for tidligt at drage konklusioner af denne beslutning. Jeg glæder mig over, at flertallet stemte imod denne beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Jeg mener, at vi skal undgå at træffe umiddelbare, vidtrækkende politiske beslutninger vedrørende atomenergiens rolle i energisammensætningen på mellemlang og lang sigt. Det er vigtigt, at vi danner os et klart billede ud fra nøjagtige data om, hvad der skete på Fukushima-atomkraftværket. Vi må ikke glemme fordelene ved atomenergi, idet denne energiform medfører lave kuldioxidemissioner og forholdsmæssig lavere omkostninger og sikrer energiuafhængigheden. Indtil nu har atomenergi – ifølge statistikkerne – været den sikreste energiform med det laveste antal ulykkesofre sammenlignet med andre energikilder (eksempelvis gas og olie). Det er også vigtigt at respektere medlemsstaternes afgørelser vedrørende fastsættelsen af deres egen energisammensætning. Atomenergi spiller en afgørende rolle i forbindelse med at opnå EU's mål som fastsat i Europa 2020-strategien og energistrategien for dette årti.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte imod beslutningen om nuklear sikkerhed i Europa som følge af atomulykken i Japan. Grunden til, at jeg stemte imod, er, at der i beslutningen opfordres til et moratorium for udvikling af nye atomreaktorer. Jeg mener, at det er af den største betydning, at atomenergien produceres under sikre forhold. Jeg er enig i, at der skal gennemføres stresstest. Jeg mener dog, at vedtagelsen af et moratorium på ubestemt tid er upassende. Denne periode kan få en overordentlig stor betydning for de kraftværker, der på nuværende tidspunkt er under opførelse, navnlig ud fra et finansielt synspunkt. Strukturen af energisammensætningen er medlemsstaternes ansvar. Derfor mener jeg ikke, at en sådan beslutning skal træffes på EU-niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod denne beslutning, fordi de vedtagne ændringsforslag medførte en tekst, der ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til problemerne med den nukleare sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Marisa Matias (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Fukushima-katastrofen mindede kloden om, at der ikke findes nogen nulrisiko for atomkraft. Den fare, som atomenergi udgør for menneskeheden, og de høje risikoniveauer, der er forbundet med det producerede affald, er absolut ikke bæredygtige. Vi bliver derfor nødt til at fremme sikkerheden og forbedre sikkerhedskontrollen. Disse to kriterier er en minimumsbetingelse for, at der kan indgås en aftale.

Der er endnu ikke fundet en exitstrategi med henblik på de reelle ændringer i den europæiske energipolitik, som skal bevæge sig hen imod alternativer, og en udfasning vil gradvist få atomindustrien i Europa til at forsvinde. Jeg stemte imod denne beslutning, fordi jeg er af den overbevisning, at ingen af de førnævnte vilkår er sikret.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Fukushima-katastrofen minder verden om, at der ikke er noget, som hedder nulrisiko, når vi taler om atomkraft. Atomkraft udgør en uacceptabel risiko for menneskeheden. Vi skal derfor gå længere end til øget sikkerhed og sikkerhedstest. Vi skal udarbejde en europæisk plan for en omgående udfasning af atomkraft. Det tager tid at udfase atomkraft. Det er en forbrydelse mod menneskeheden ikke at påbegynde denne proces nu. Jeg vil ikke støtte denne beslutning, hvis ændringsforslagene til fordel for en udfasning af atomkraft ikke bliver vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Dette beslutningsforslag om nuklear sikkerhed i Europa var absolut nødvendigt. Heri behandles alle de farer, der er forbundet med atomenergi, og jeg håber, at det skaber drivkraft for en omfattende genovervejelse af anvendelsen af atomenergi i Europa. De mange ændringsforslag, som blev fremlagt af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, var nødvendige med henblik på en direkte behandling af de mange risici og en opfordring til en hurtig udfasning af anvendelsen af nuklear energi.

Jeg er overbevist om, at det aldrig vil lykkes mennesket at få fuld kontrol over de risici, der er forbundet med atomkraftværker, og derfor støtter jeg denne hurtige udfasning og ændringsforslagene i forbindelse hermed. Jeg stemte for beslutningsforslaget, da det er et afgørende skridt i den retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Vital Moreira (S&D), skriftlig. (PT) Under afstemningen om denne beslutning om atomenergisikkerhed som følge af Fukushima-ulykken stemte jeg af tre årsager imod ændringsforslaget om målene om reduktion af CO2. a) Problemet vedrører ikke nuklear sikkerhed, b) de fastsatte mål fokuserer ikke i passende grad på EU's rolle i forbindelse med den unilaterale reduktion af CO2, c) en sådan tvetydig – og i virkeligheden urealistisk – reduktion af CO2 ville kun kunne gå, hvis den blev kombineret med en CO2-skat på importer, som i høj grad kan påvirke den europæiske industris konkurrenceevne og medføre, at førende europæiske virksomheder vælger at flytte deres produktion til lande uden CO2-restriktioner, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for EU's økonomi og beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte imod det fælles beslutningsforslag om den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan. Det skyldes, at mindst syv af de anførte ændringsforslag er videnskabeligt urealistiske. Mange dele af teksten er udelukkende lydbidder uden egentligt indhold. Og de personer, der udtaler sig imod atomenergi, giver ikke alternative løsninger til anvendelsen. Sidst, men ikke mindst skal jeg understrege, at jeg beklager, at Parlamentet ikke er nået til enighed om en holdning på området. En sådan holdning skal dog være afbalanceret, pragmatisk og baseret på videnskabelige fakta og realistiske løsninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Det er på høje tid, at vi genovervejer anvendelsen af atomenergi i Europa. Vi bliver nødt til at gøre noget nu. Vi bliver nødt til at lukke farlige reaktorer og på mellemlang sigt finde en vej hen imod en fuldstændig udfasning af atomenergi. Vi skal en gang for alle udrydde misforståelsen om, at mennesket har kontrol over de farer, der er forbundet med atomenergi. Jeg stemte derfor for dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for beslutningen om nuklear sikkerhed, fordi vi i lyset af de seneste hændelser i Japan ikke har råd til at ikke at håndtere dette problem på ansvarlig vis og ud fra objektive kriterier. Jeg mener, det er vigtigt for Europa at gennemgå bestemmelserne om sikkerheden i atomkraftværker for at kunne garantere reelle sikkerhedsniveauer, som kan fastsættes ved hjælp af stresstest, der vil vise enhver risiko og begrænsning i forbindelse med anvendelsen af atomkraft. Beslutningen har til formål at vise, at det trods alt er muligt at tage ved lære af katastrofer og reagere klart og effektivt med henblik på at sikre, at en sådan katastrofe ikke sker igen. Den understreger også behovet for at sigte imod alternative energikilder såsom vedvarende energi, mens atomkraft fortsat er en nødvendig kulstoffattig energikilde.

 
  
MPphoto
 
 

  Vincent Peillon (S&D), skriftlig.(FR) Jeg stemte imod beslutningen om den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan, fordi jeg ikke mener, at problemet vedrørende atomkraftens fremtid – et vigtigt spørgsmål for vores medborgere – kan løses af Parlamentet på nogle få timer gennem ændringsforslag, der bliver vedtaget uden nogen egentlig forhandling. Alle problemerne skal lægges på bordet, og ingen muligheder må udelukkes. Og netop derfor har vi brug for tid. Det drejer sig om Parlamentets troværdighed og vores medborgeres velbefindende, og de vil ikke kunne forstå – og det med rette – hvis vi skulle forpligte dem til langsigtede foranstaltninger, som vi ikke havde diskuteret stille og roligt og uddybende under hensyntagen til de forskellige nationale situationer og begrænsninger i vores fælles kamp mod klimaforandringen. Til sidst vil jeg gerne udtrykke min dybe beklagelse over, at Parlamentet grundet ekstremister på alle sider ikke på nuværende tidspunkt kunne vedtage en umiddelbar øget sikkerhed i atomkraftværkerne, selv om vi i vores gruppe er nået til enighed om et krav om de mest muligt troværdige, gennemsigtige og uafhængige kontroller.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig.(FR) Jeg er vred over, at Parlamentet i dag har forkastet beslutningsforslaget om noget så vigtigt som den lære, der kan drages af atomkatastrofen i Fukushima. Hvad denne institution angår, taler man således ikke om før og efter 11. marts 2011. Og dog var der nogle stærke signaler! Det var trods alt ikke alt for svært at blive enige om nogle enkle principper, nemlig

– princippet om at støtte Kommissionen, så den kan gennemføre disse "stresstest" sammen med medlemsstaterne på de 143 kernereaktorer, som er i drift i Europa

– princippet om inden den 15. april at forelægge en nøjagtig tidsplan for de kriterier, der er vedtaget, dvs. uafhængige eksperter, prioritering af sikkerheden i forbindelse med nukleare anlæg, der er grundlæggende særligt farlige på grund af deres beliggenhed i jordskælvs- eller kystområder, og offentligt tilgængelige sikkerhedsrapporter

– princippet om øjeblikkelig nedlukning af kraftværker, der ikke består stresstesten.

Den europæiske befolkning forventer, at Parlamentet er ansvarligt og fornuftigt, især når der er tale om et så kontroversielt spørgsmål som kerneenergi. Måske er det i sidste ende ikke det værste, når der skal vælges energi, og således vælges, om man skal opgive kernekraft, at det forbliver et rent nationalt ansvar.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt imod. Det glæder mig overordentlig meget, at kernekraftlobbyen i sidste ende ikke har opnået, hvad den ville. Det er fuldstændig uforståeligt, at PPE-Gruppen m.fl. stemte imod en udtalelse om, at der ikke er noget, der hedder nulrisiko, imod en gradvis udfasning fra nu af, imod at vi arbejder os hen imod en tæt på 100 % energieffektiv vedvarende energi-økonomi i 2050, imod en kernekraftfri fremtid for Europa osv. Den endelige tekst var helt uacceptabel, og jeg er glad for, at Parlamentets flertal støttede De Grønne i at forkaste det fælles beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Den alvorlige atomulykke på Fukushima Daiichi-kernekraftværket den 11. marts førte til mange tusind menneskers død, samtidig med at den forrettede ubeskrivelig materiel skade på hele den japanske økonomi.

Dette blodbad får alle verdens lande til at tage deres holdning til brug af atomenergiteknologi op til fornyet overvejelse. Desværre fremskyndes de valg, der skal træffes, i mange tilfælde på grund af de seneste tragiske begivenheder, og der kommer opfordringer fra mange lejre til en total og øjeblikkelig nedlukning af kernekraftanlæg.

EU har i et stykke tid genovervejet sin generelle holdning til kernesikkerhed, men det er vigtigt at tage højde for, at denne teknologi fortsat vil være en del af forskellige medlemsstaters energimiks i mange år fremover. I fremtiden vil det måske være muligt at opfylde vores energibehov ved brug af vedvarende energikilder, men det er endnu ikke muligt, og der vil gå lang tid, før det bliver det.

Jeg går ind for mere restriktive sikkerhedsforanstaltninger for kernekraftanlæg som dem, der gælder for anlæg af nyeste generation. Alternativet med at standse kerneenergiproduktionen fra den ene dag til den anden mener jeg dog er både kortsigtet og meningsløst. Det er styret mere af følelser end af et reelt behov og kan bringe verdens førende industrilandes økonomier i knæ.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig.(IT) Efter den atomkatastrofe, der har ramt Japan, har vi intet andet valg end at revidere den europæiske energiplan. Vi er nødt til at være særlig opmærksomme både på kernekraftværker, som allerede er i drift, og kraftværker i planlægningsfasen. EU har allerede sørget for, at der gennemføres stresstest på alle anlæg, også dem i nabolande, som på nuværende tidspunkt har forbindelser til EU.

Dette forslag til beslutning omhandler også et moratorium for opførelsen af nye kraftværker, så der kan ske en korrekt evaluering af de tilknyttede risici. Vi må være klar over, at mange lande i de kommende årtier stadig vil være afhængige af kerneenergi, men at vi samtidig ikke kan tillade, at der er kraftværker i Europa, som udgør en risiko for befolkningen. Kraftværker, der er ældre end 1980 skal nedlægges.

I nogle lande, f.eks. Italien, vurderer man forholdene, så det kan besluttes, om man skal opgive kerneenergi eller ikke, og det er også vigtigt at gennemføre fælles beslutninger på europæisk plan. Det er ubegribeligt, at Parlamentet ikke har været i stand til at udtale sig om et spørgsmål som det, der behandles i dag, som er vigtigt og af yderste relevans for borgerne. Alle beslutningsforslag er faktisk blevet forkastet, også det fælles beslutningsforslag, som vi tilsluttede os.

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Scurria (PPE), skriftlig.(IT) I en tale for et par dage siden, der blev holdt på et møde for industriledere, opfandt Italiens finansminister, hr. Tremonti, et nyt udtryk – "atomgælden". De medlemsstater, der har investeret i kernekraft, har den største offentlige gæld. Hvor meget koster det at lukke første- og andengenerationskraftværker? Hvor meget koster de stresstest, som vi behandler så indgående i dag? Når det er påvist, at et kraftværk er "stresset", hvor meget koster det så at "afstresse" det? Og hvor meget koster det at deponere radioaktivt affald? Det er der endnu ingen, der har oplyst os.

I EU kunne vi begynde at overveje nogle forskellige valgmuligheder, som vi kan vise medlemsstaterne. Og da Kommissionen skal give os en køreplan, hvorfor så ikke begynde at tænke på reelle investeringer i fjerdegenerationskraftværker – ren kernekraft eller fusion – eller måske begynde at tænke på en overordnet energiplan? Vi forventer, at Kommissionen i sin meddelelse angiver en køreplan for dette spørgsmål og forsøger omsider at give EU en klar retningsangivelse på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Debora Serracchiani (S&D), skriftlig.(IT) Atomulykken på Fukushima-kraftværket har forårsaget en kolossal katastrofe, hvor den radioaktive forurening også påvirker mange mennesker, der befandt sig i nærheden af kraftværket og led overlast. Mange hospitaler nægter at tage imod dem og behandle dem på grund af risikoen for forurening.

Selv om den japanske premierminister har meddelt, at Fukushima-kraftværket vil blive nedlagt, er situationen stadig ikke løst. Kølesystemet for en af reaktorerne er ude af drift, og en betydelig mængde radioaktivitet slipper ud i miljøet. I lyset af dette er det vigtigt at sikre, at der ydes al nødvendig humanitær og finansiel bistand, og at fastlægge internationale sikkerhedsregler, der er så pålidelige som muligt, for at forhindre fremtidige katastrofer som den i Japan.

Derfor stemte jeg imod beslutningsforslaget, fordi det ikke medtog de ændringsforslag, der opfordrede medlemsstaterne til at udarbejde mulige strategier for at opgive kernekraft og øjeblikkelig underrette regionale og lokale grænseoverskridende myndigheder om deres nationale programmer, hvis gennemførelsen kan have en grænseoverskridende virkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. (EN) Selv om dette er en følsom tid lige efter de store problemer med kernekraftsikkerheden i Japan, leverer atomenergi stadig et meget stort bidrag til energiforsyningen i hele EU og på globalt plan. De synspunkter, der er udtrykt af medlemmer, som forsøger at gennemtvinge en hurtig lukning og ønsker, at politikken på dette område opgives, gjorde det meget svært at stemme for dele af denne betænkning af pragmatiske årsager i stedet for ud fra en bestemt holdning for eller imod. Jeg kunne ikke støtte "aggressive" ændringsforslag, som kunne have skadet energiforsyningspolitikken, der består i en "blandet" tilgang, som fører til reducerede CO2-emissioner og efterhånden vækst i vedvarende energikilder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Vi er ikke nået til enighed i dag om dette beslutningsforslag, som havde til hensigt at drage ved lære af atomkatastrofen i Fukushima. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har i årevis anbefalet en udfasning af kernekraft, fordi risiciene for mennesker og miljø er uacceptable høje, og fordi der er rigeligt med alternativer. Fukushima har især påvist dette. Det er sørgeligt, at Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa fortsat tror på deres kernekraftdrømme, selv om de vil ende som mareridt, sådan som Japan og Tjernobyl så tydeligt har vist. På trods heraf er der stadig mange, der har svært ved at vågne op af deres atommareridt.

Den eneste form for kernekraft, der er helt sikker, er ingen kernekraft. Det ændringsforslag, som omhandlede udfasning af kernekraft, blev stemt ned. Et flertal i Parlamentet forstår tilsyneladende ikke, at det er teknisk og økonomisk helt realistisk i løbet af en periode på 40 år at producere vores elektricitet på fuldstændig bæredygtig vis ved hjælp af foranstaltninger som energieffektivitet og ved brug af sol, vind, geotermisk energi, vand og biomasse. På nuværende tidspunkt vinder kernekraftlobbyen tilsyneladende fremgang. Derfor stemte jeg nej i den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod beslutningsforslaget i den endelige afstemning, da jeg mener, vi er nødt til at drøfte spørgsmålet set i sammenhæng med EU's overordnede energistrategi og ikke i sammenhæng med den japanske atomtragedie.

 
  
MPphoto
 
 

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig.(FR) Den atomulykke, som finder sted i Japan lige nu, skal følges op af en grundig debat om de kraftværker, der ligger i Frankrig og Europa. Der skal foretages stresstest på alle de kernekraftværker, som er i drift, især hvis de ligger i jordskælvsområder. Her tænker jeg især på Fessenheim-kraftværket ved Øvre Rhinen. Desuden mener jeg ikke, at det er en økonomisk holdbar løsning med et moratorium på ubestemt tid for udviklingen og idrifttagningen af nye atomreaktorer, da det kan bringe mange arbejdspladser i fare, samtidig med at vores energiproduktion svækkes i alvorlig grad.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for Parlamentets beslutningsforslag om den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan, da det har til formål at øge kernekraftsikkerheden i EU og ikke at forbyde produktion og brug af kerneenergi. Derfor stemte jeg imod alle de ændringsforslag, der tog sigte på at fjerne kerneenergi fra Europas energimiks. Selv om jeg ikke stemte for indførelsen af et moratorium for opførelsen af nye kernereaktorer, mener jeg, at et sådant moratorium, hvis det blev indført, bør begrænses til den periode, hvor der gennemføres stresstest på kernereaktorer i EU. På den måde ville stresstestene komme konstruktionen af nye reaktorer til gode og sikre, at kernesikkerheden øges.

På nuværende tidspunkt repræsenterer kerneenergi 30 % af Europas energimiks. EU er i høj grad afhængig af medlemsstaternes energimiks, hvis det skal opfylde sit "20-20-20-mål". Vi kan ikke beslutte at afskaffe kerneenergien uden at være sikre på, hvilke vedvarende energikilder der vil være til rådighed, som kan opfylde EU's energibehov i de kommende år til priser, som borgerne kan betale. EU er nødt til at investere i energieffektivitetsforanstaltninger, især inden for bygninger og transport, samt i udnyttelse af vedvarende energikilder.

 
  
MPphoto
 
 

  Traian Ungureanu (PPE), skriftlig. – (EN) Kernekraftkrisen i Japan har sat gang i en række ideer, som udgør en hel irrationel tsunami. Kerneenergi bliver nu dæmoniseret, og der er et voksende pres og et krav om et totalt skift fra kerneenergi til såkaldte alternative energikilder. Men denne tankegang grænser til veritabel overtro. Fukushima-kernereaktoren blev ramt af en helt enestående kombination af katastrofer. Dette beviser, at naturen er uforudsigelig, og at man ikke kan forbyde tsunamier, men det beviser ikke, at kerneenergi har skylden. Kerneenergi har en langt mere sikker historie bag sig end nogen anden energikilde. Mens olie formodentlig er årsag til udnyttelse, afhængighed, krige og diktaturer, er kerneenergi historisk set langt sikrere. Det, vi først og fremmest bør fokusere på med hensyn til kerneenergi, er under alle omstændigheder risikovurdering og ensartede sikkerhedsprocedurer på europæisk plan. Når disse kriterier er opfyldt og iagttaget, kan kerneenergi bringe politikkerne med energiafhængighed til ophør eller begrænse dem i alvorlig grad. Og selv om naturkatastrofer ikke kan forhindres, udgør kerneenergi i sig selv ikke en alvorlig risiko. Den virkelige risiko kommer ikke fra velfungerende kernereaktorer, men fra kernereaktorer under den forkerte politiske kontrol. Med andre ord: Se på Iran, ikke Japan.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg tror, at dette beslutningsforslag var en automatisk reaktion på den tragiske situation i Japan, som ikke gav tid nok til at drøfte spørgsmålene om EU's kernekraftanlægs sikkerhed. Kernekraft er en vigtig energikilde i hele Europa, hvor nogle medlemsstater får helt op til 75 % af deres el fra kerneenergi, og en gennemgang af kernekraftværkernes sikkerhed bør prioriteres højt og omfatte stresstest af eksisterende kraftværker. Dette bør dog ikke føre til lukning af eksisterende kraftværker, hvis der ikke er nogen grund til at betvivle sikkerheden, eller stå i vejen for at åbne nye kerneanlæg til erstatning for forældede kraftværker. Vi må have en voksen debat om disse spørgsmål for at sikre, at der er et afbalanceret miks af vedvarende og andre kulstoffattige energikilder, for at sikre, at lyset stadig er tændt i Europa.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0237/2011 (Den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Efter forkastelsen af det fælles beslutningsforslag stemte jeg for denne tekst, som ganske vist ikke er perfekt, men opretholder en god balance mellem kernekraftsikkerhed og en pragmatisk tilgang til spørgsmålet.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0242/2011 (Den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag fra Verts/ALE-Gruppen, fordi alle de øvrige beslutningsforslag om emnet er forkastet. Jeg støttede det for at vise, at jeg bakker op om sikkerhedsanbefalingerne, men ikke var tilfreds med de mere ekstreme antikernekraftholdninger, som det gav udtryk for.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0243/2011 (Den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod dette beslutningsforslag, som jeg fandt næsten naivt i dets tilslutning til kernekraft.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0249/2011 (Situationen i Syrien, Bahrain og Yemen)

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag. Demonstranter i Bahrain, Syrien og Yemen har givet udtryk for legitime demokratiske forhåbninger og et stærkt folkeligt krav om politiske, økonomiske og sociale reformer med henblik på at opnå et reelt demokrati, bekæmpe korruption, sikre respekt for retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, mindske sociale uligheder og skabe bedre økonomiske og sociale vilkår. Regeringerne i disse lande har reageret på befolkningens legitime forhåbninger med voldelig undertrykkelse, vilkårlige anholdelser og tortur med alvorlige tab af liv, kvæstelser og fængslinger som resultat. Den vold, som regeringerne i disse lande anvender mod deres egne befolkninger, må få direkte konsekvenser for deres bilaterale forbindelser med EU. EU kan og skal anvende en lang række instrumenter til at hindre sådanne handlinger, f.eks. indefrysning af aktiver, rejseforbud osv. EU er nødt til at revidere sine politikker over for disse lande og gøre fuld og effektiv brug af den eksisterende støtte, som ydes gennem det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder og stabilitetsinstrumentet, så vi straks kan hjælpe landene og civilsamfundene i Mellemøsten og Golfen i deres overgang til demokrati og respekt for menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig.(FR) Tunesien, Egypten og Libyen var de store overskrifter i nyhederne i begyndelsen af 2011. Disse stater er imidlertid ikke de eneste, der arbejder på at få demokrati. Der er også opstået store bevægelser i Bahrain, Yemen og Syrien. Også der har magthaverne imidlertid svaret igen ved brug af undertrykkelse og vold. Det er uacceptabelt. En stat kan ikke anvende vold mod sin egen befolkning uden at blive straffet af EU inden for de bilaterale forbindelser. Med dette beslutningsforslag støtter EU den syriske befolkning i deres bestræbelser på reelt at ophæve den undtagelsestilstand, der har været i kraft siden 1963. Desuden udtrykkes solidaritet med alle befolkningerne i disse lande, og EU opfordres til at omdefinere sine forbindelser, så de svarer til de fremskridt, der sker med reformer.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Efter min mening skal EU mere end nogensinde tidligere fremme demokratiske værdier og udvise solidaritet med befolkningerne i de sydlige middelhavslande i deres ambitioner om at få et demokratisk samfund.

Situationen i de arabiske lande minder mig om de kommunistiske regimers fald i Central- og Østeuropa. Vi gennemgik lignende kriser, og vi kan forstå kravene fra disse befolkninger, hvilket gør det til vores moralske pligt at udvise solidaritet med dem.

De protester, der har lydt fra disse lande i de seneste uger, er et klart bevis på, at de udemokratiske regimer ikke lever op til befolkningernes forventninger, og at de ikke kan tilbyde samfundene politisk stabilitet og fremgang.

Den højtstående repræsentant og Kommissionen bør på det kraftigste opponere imod brugen af vold mod demonstranter og presse myndighederne i Syrien, Yemen og Bahrain til at forpligte sig til en konstruktiv politisk dialog med henblik på at løse problemerne.

Jeg mener også, at indgåelsen af associeringsaftalen mellem EU og Syrien skal ske på betingelse af, at de syriske myndigheder er villige til at gennemføre reformer med henblik på at indføre demokrati. EU råder over dette instrument, og efter min mening bør det bruge det mest muligt for at støtte indførelsen af demokrati i de arabiske lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) De nylige protester i adskillige arabiske lande viser, at ikkedemokratiske og autoritære regimer ikke kan sikre en troværdig stabilitet, og at demokratiske værdier spiller en vigtig rolle for økonomiske og politiske partnerskaber. Jeg opfordrer myndighederne i Bahrain, Syrien og Yemen til at overholde den internationale lovgivning vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Det er helt afgørende, at de snarest muligt indleder en åben og markant politisk dialog, der omfatter alle demokratiske politiske kræfter samt civilsamfundet, med henblik på at bane vej for ægte demokrati, for at ophæve undtagelsestilstandene og for at gennemføre de ægte, ambitiøse og betydningsfulde politiske, økonomiske og sociale reformer, der har afgørende betydning for langsigtet stabilitet og udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Bahrain risikerer at blive konfrontationspunktet mellem Iran og Saudi-Arabien. I denne situation kan vi ikke se gennem fingre med det religiøse element i regionens udvikling i en tid, hvor Iran støtter den shiitiske opposition, mens sunnidynastiet får støtte fra områdets monarkier. De tætte forbindelser mellem Iran, Syrien, Hamas og Hizbollah samt de religiøse spændinger mellem sunnier og alawitter i Syrien bør også mane til forsigtighed fra EU's side, da der er en enorm stor risiko for, at den eskalerende vold også vil presse Syrien i retning af en borgerkrig med indblanding udefra. Hama-massakren i 1982, der havde 20 000 syrere blandt sine ofre, er en tragisk advarsel i denne henseende på samme måde som det er tilfældet med fiaskoerne i Somalia, Afghanistan og Irak med hensyn til den måde, hvorpå Vesten skal handle i en region, hvis meget specielle karakteristika ikke kan ignoreres. Efter min mening har vi brug for mere diplomati og færre væbnede styrker, for større engagement i forsvaret af menneskerettigheder og beskyttelse af civile og mindre engagement i valgpotentialet af en ekstern intervention samt for større opmærksomhed på den fattigdom og korruption, som disse samfund står over for – specielt i Yemen.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg fordømmer den voldelige undertrykkelse af fredelige demonstranter, som foretages af sikkerhedsstyrkerne i Bahrain, Syrien og Yemen. Jeg vil gerne udtrykke min støtte til samt solidaritet med befolkningerne i disse lande, der motiveret af legitime demokratiske forhåbninger udviser stort mod og stor beslutsomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Syrien, Bahrain og Yemen er blevet rystet af protester, der er blevet undertrykt på brutal vis. Jeg vil opfordre disse landes regeringer til at indlede en frugtbar dialog med demonstranterne. Den vold, der er udøvet mod disse borgere, vil ikke i det uendelige afholde dem fra at kræve det, de betragter som deres rettigheder. Den vil blot udskyde processen, gøre deres holdninger mere ekstreme og fremme mere krævende reaktioner fremover. Machiavelli selv, der længe teoretiserede over, at det er bedre at være frygtet end at være elsket, advarede verdens fyrster om, at det var unødvendigt og skadeligt for dem at gøre sig selv forhadte. Det ville være bedre for myndighederne i disse lande at gennemføre konkrete reformer og lade deres statsborgere få glæde af de højeste standarder for demokrati, frihed, og retfærdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU's baggrund giver det en historisk pligt til at tale rent ud af posen om alle menneskerettighedskrænkelser og kæmpe for befolkningernes ret til selvbestemmelse både gennem fordømmelser og gennem udviklingsbistand. Den aktuelle situation i Bahrain – der har strategisk betydning for balancen i Golfen – er meget spændt under den tilsyneladende normalitet med den fortsatte tilbageholdelse af folk, der anklages for at krænke retten til ytringsfrihed. I Syrien er der slået brutalt ned på protester i adskillige byer trods EU's opfordringer til at respektere ytrings- og foreningsfriheden. Endelig er situationen i Yemen dybt bekymrende, og den er allerede blevet fordømt af EU på grund af undertrykkelsen af demonstranter, hvilket vi ikke kan være ligegyldige over for. Jeg er derfor enig i de foreslåede foranstaltninger i denne beslutning – ikke mindst i fordømmelsen af de ansvarlige for massakrerne i disse lande – som forhåbentlig hurtigst muligt vil have en effekt, så ydmygelsen af disse mennesker kan høre op. Jeg glæder mig også over initiativet til at opfordre FN's Menneskerettighedskommission til at fordømme disse krænkelser af grundlæggende rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi står med endnu et eksempel på hykleri blandt et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer, først og fremmest fordi de grupperer forskellige situationer og lande i den samme beslutning. Det gør de bevidst, idet de foreslår en "overgangsdialog" for at hjælpe deres allierede (Bahrain og Yemen) og lægge pres på dem, der ikke forsvarer deres interesser (Syrien). Det er meget forskelligt fra det, der skete i Libyen, hvor dialog blev erstattet med militær aggression, hvilket umuliggjorde en fredelig løsning på konflikten. Målsætningerne er klare: at camouflere troppebevægelserne fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater ind i Bahrain for at hjælpe landets oligarkiske regime med støtte fra USA – der har størstedelen af sin flåde i Den Persiske Bugt i Bahrain – og at undertrykke det bahrainske folks kamp for demokrati og social forandring. Det samme sker i Yemen, hvor de forsvarer et regime, der voldeligt undertrykker sine indbyggere og deres kamp for demokratisk forandring og bedre levevilkår for at beskytte en allieret i den såkaldte "krig mod terror".

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne beslutning er endnu et eksempel på hykleri blandt et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer, først og fremmest fordi de slår forskellige situationer og lande sammen i den samme beslutning. Det gør de bevidst, idet de foreslår en "overgangsdialog" for at hjælpe deres allierede (Bahrain og Yemen) og lægge pres på dem, der ikke forsvarer deres interesser (Syrien). Er der grund til at spørge, hvorfor man ikke slog til lyd for en "dialog" i Libyen i stedet for at gennemføre bombninger?

Målsætningerne er klare: at camouflere troppebevægelserne fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater ind i Bahrain for at hjælpe landets oligarkiske regime med støtte fra USA – der har størstedelen af sin flåde i Den Persiske Bugt i Bahrain – og at undertrykke det bahrainske folks kamp for demokrati og social forandring.

Det samme sker i Yemen, hvor de forsvarer et regime, der voldeligt undertrykker sine indbyggere og deres kamp for demokratisk forandring og bedre levevilkår for at beskytte en allieret i den såkaldte "krig mod terror".

Nu forsøger man at skjule ekstern indblanding i Syrien gennem finansiering og udrustning af såkaldte "fredelige protester" i et land, der har haft en antiimperialistisk holdning med fordømmelse af israelsk og amerikansk politik i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi demonstranter i Bahrain, Syrien og Yemen i kølvandet på de nylige begivenheder i andre arabiske lande har udtrykt legitime demokratiske forhåbninger samt et stærkt folkeligt ønske om politiske, økonomiske og sociale reformer med henblik på at indføre ægte demokrati, bekæmpe korruption og nepotisme, sikre respekt for retsstatsprincipper, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, reducere sociale uligheder samt skabe bedre økonomiske og sociale forhold. Derfor bør EU og dets medlemsstater støtte de fredelige demokratiske forhåbninger hos folk i Bahrain, Syrien og Yemen, og regeringerne i disse lande må ikke reagere med at øge den voldelige undertrykkelse. Det er umuligt at retfærdiggøre alvorlige forbrydelser som f.eks. udenretslige drab, bortførelser og forsvindinger, vilkårlige arrestationer, tortur og uretfærdige rettergange.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning. Efter min mening bør EU omvurdere sine bilaterale forbindelser med Syrien, Bahrain og Yemen i lyset af deres voldelige undertrykkelse af demonstranter, ligesom det bør suspendere forhandlingerne om en fremtidig associeringsaftale med Syrien. Jeg er også bekymret over tilstedeværelsen af internationale tropper i Bahrain, og jeg vil opfordre til en undersøgelse af 54 dødsfald blandt protesterende i Yemen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Dobbeltmoralen dominerer fortsat den eksterne politik hos det flertal, der styrer EU. Det er denne beslutning et glimrende eksempel på. Den kritiserer med rette Ali Abdullah Saleh og Bashar al-Assad, men ikke Bahrains konge. Beslutningen omtaler de døde og sårede ofre for den yemenitiske og syriske regerings undertrykkelse, men ikke ofrene i Bahrain. Der er ingen begrundelse for at udvise en sådan respekt. Jeg nægter at støtte denne hykleriske tekst, der under påskud af at fordømme nogle benåder de andre.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Syrien, Bahrain og Yemen har oplevet en række folkelige opstande, som de har slået hårdt ned på. Efter min mening er det ikke den bedste måde at håndtere situationen på, da vold blot avler mere vold. Regeringerne i disse lande er nødt til at indgå i en dialog med demonstrationernes ledere for at nå frem til en forståelse, der vil forhindre dødsfald og blodbad. Myndighederne i disse stater bør interessere sig for at gennemføre konkrete reformer, der giver borgerne adgang til den samme grad af demokrati, frihed og retfærdighed, som findes i de fleste andre lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da EU efter min mening gennem en diplomatisk indsats kan fremme en proces med demokratisk og fredelig forandring i Bahrain, Yemen og Syrien. Jeg støtter disse landes befolkninger, der ligesom alle os andre ønsker sig forbedrede økonomiske forhold, færre sociale uligheder, bekæmpelse af korruption og nepotisme, gennemførelse af demokratiske reformer samt sikring af grundlæggende menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemmer ja. Jeg støtter Europa-Parlamentets skarpe fordømmelse af sikkerhedsstyrkernes voldelige undertrykkelse af fredelige demonstranter i Bahrain, Syrien og Yemen samt dets kondolencer til ofrenes familier. Parlamentet giver endvidere udtryk for sin solidaritet med befolkningerne i disse lande, glæder sig over deres mod og beslutsomhed og erklærer sin fulde støtte til deres legitime demokratiske forhåbninger. Det opfordrer også myndighederne i Bahrain, Syrien og Yemen til at afstå fra magtanvendelse mod demonstranterne samt til at respektere deres forsamlings- og ytringsfrihed. Parlamentet fordømmer de bahrainske og yemenitiske myndigheders indgriben i lægebehandling samt deres hindring og begrænsning af adgangen til sundhedsfaciliteter. Det understreger, at de, der er ansvarlige for tab af menneskeliv og forvoldte skader, bør holdes ansvarlige og retsforfølges, og det opfordrer myndighederne til øjeblikkelig at løslade alle politiske fanger, menneskerettighedsforkæmpere og journalister samt alle dem, der tilbageholdes på grund af deres fredelige aktiviteter i forbindelse med demonstrationerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Den aktuelle situation i adskillige afrikanske lande samt i Bahrain, Syrien og Yemen er resultatet af indbyggernes legitime forhåbninger om politiske, økonomiske og sociale reformer med henblik på at indføre ægte demokrati. Det er velkendt, at disse lande altid har haft undertrykkende love, der begrænser indbyggernes udøvelse af deres borgerlige og politiske rettigheder. Følgelig har indbyggerne et stærkt ønske om politiske og sociale reformer.

Desværre reagerer regeringerne på disse legitime krav med voldelig undertrykkelse og anvendelse af love mod terrorisme, der skal retfærdiggøre udenretslige henrettelser, tortur, bortførelser og forsvindinger af mange demonstranter. I dag er antallet af døde, sårede og arresterede i Syrien, Bahrain og Yemen utrolig højt. Regeringernes overdrevne brug af magt mod demonstranter har krænket alle internationale konventioner om borgerlige og politiske rettigheder.

Jeg kan tilslutte mig ordførerens fordømmelse af sikkerhedsstyrkernes voldelige angreb på fredelige demonstranter i disse lande, hvilket har knust deres legitime demokratiske forhåbninger. Vi udtrykker vores fulde solidaritet og støtter befolkningernes mod og beslutsomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Traian Ungureanu (PPE), skriftlig. – (EN) Situationen i Syrien, Bahrain og Yemen er en uforudsigelig igangværende proces og ikke en blodig, men ustoppelig march imod demokrati. Den politiske baggrund i Syrien og Yemen har længe været autoritær eller direkte diktatorisk. Det gør imidlertid ikke oppositionen til et helt demokratisk alternativ. Specielt i Yemen, der er et lovløst og fragmenteret statssamfund, er styrkerne under oppositionens paraply værter for eller i fare for at give efter for terroristiske eller radikale antidemokratiske kræfter. Tidligere var "stabilitet" i Mellemøstens udenrigspolitik en erstatning for passivitet eller status quo. Det var bestemt ikke et overvurderet koncept. Nu kan det blive undervurderet. De europæiske og i høj grad de demokratiske interesser vil være bedre tjent med en rationel og ikkefølelsesmæssig tilgang. Behovet for demokrati i lande med en lang tradition for politisk undertrykkelse skal ikke være undergangen for en fremtidig demokratisk proces. Det betyder ikke, at Assads eller Salehs regimer skal understøttes, men at løsningen bør være en forhandlet exitstrategi snarere end en voldelig og ukontrolleret regimeændring. Forsigtighed og klarhovedet politik er langt mere hensigtsmæssige i lande og regioner, der kan gå fra ét undertrykkelsessystem til et andet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I dag har Europa-Parlamentet vedtaget en beslutning, der opfordrer til en genvurdering af EU's forbindelser med Syrien, Bahrain og Yemen for at tage hensyn til de folkelige opstande i disse lande. Hvis jeg troede, at det virkelig var EU-institutionernes hensigt, ville jeg fuldt ud støtte beslutningen. Det centrale element i beslutningsforslaget er opfordringen til "at udsætte de videre forhandlinger om underskrivelsen af den fortsat uafgjorte associeringsaftale mellem EU og Syrien" og det faktum, at "indgåelsen af en sådan aftale skal afhænge af de syriske myndigheders evne til at gennemføre de forventede demokratiske reformer i håndgribelig form". Det har jeg noteret mig. Jeg må imidlertid pointere, at det i beslutningen indrømmes, at "underskrivelsen af denne aftale har været udskudt på Syriens anmodning siden oktober 2009". Man kan derfor kun undre sig over den faktiske effekt af denne erklæring. Jeg har derfor undladt at stemme om teksten.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Denne afstemning i Europa-Parlamentet, der efterfølger adskillige beslutninger siden jasminrevolutionen i Tunesien, er et bevis på, at begivenhederne i den arabiske verden er en bølge, hvis størrelse og levetid ingen kan forudsige. Det må indrømmes, at situationen er forskellig i de forskellige lande, men i sidste ende er disse folkelige bevægelser udtryk for et urokkeligt ønske om demokrati, frihed og retfærdighed. EU må ikke tillade en undertrykkelse af befolkningens legitime og fredelige krav gennem brugen af vold, hvilket desværre synes at være det eneste svar fra regimer, der står med ryggen mod muren. Europa skal udtrykke sig i bestemte vendinger – specielt gennem Kommissionens højtstående repræsentant/næstformand – for at bekræfte dets støtte til de offentlige demonstrationer i disse lande, der kræver respekt for de grundlæggende værdier, der fremmes og forsvares af EU. Vores Parlament, der betragtes som demokratiets tempel, skal gentage sin solidaritet med disse mennesker og støtte dem i deres demokratiske overgangsproces. Det er derfor helt afgørende, at vi reviderer vores forbindelser med landene i Nordafrika, Nærøsten og Mellemøsten, så vi i fællesskab kan opbygge et område med stabilitet, fred og velstand.

 
  
  

Forslag til beslutning RC-B7-0228/2011 (De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for dette beslutningsforslag. Jeg finder det vigtigt at effektivisere udviklingsbistanden, og efter min mening er der brug for en sammenhængende politik til støtte for områder som handel og udviklingssamarbejde, klimaforandringer, landbrug etc. EU skal have en fælles holdning til de mindst udviklede lande (LDC-landene), og det bør ikke lade økonomiske og finansielle kriser bringe udviklingen af partnerskaber med LDC-landene i fare. Det er helt afgørende, at det globale engagement med hensyn til at tackle LDC-landenes særlige behov, hvad angår en bæredygtig udvikling inden for alle økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter og med hensyn til at støtte dem i bestræbelserne på at udrydde fattigdom, bekræftes under denne konference.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) Forud for Istanbul-konferencen i maj måned har EU bekræftet sin støtte til gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene i udviklingslandene samt sit engagement i særlige støtteprogrammer. Skønt der har været markante fremskridt i nogle lande og regioner, har man langt fra nået målsætningen om at halvere verdens fattigdom. 11 mio. børn dør fortsat hvert år som følge af sygdomme, der kan behandles, og størstedelen af dem dør, inden de fylder fem år. Hvert fjerde menneske har ikke adgang til drikkevand. 114 mio. børn har fortsat ikke adgang til en almen uddannelse. Ca. 600 mio. kvinder er fortsat analfabeter, og lige så mange mennesker har ikke adgang til fremskridt.

Den manglende opfyldelse af målene fra 2001 vil ikke tage modet fra de industrialiserede lande, der tværtimod fortsat vil sørge for at sætte støttekrævende lande øverst på den internationale dagsorden og fremme udbuddet af nye målrettede finansieringskilder samt udarbejdelsen af samarbejdsprogrammer. En genopretning af disse lande og sikringen af en fremtid for tusindvis af mennesker kræver engagement, stor politisk beslutsomhed og en vedvarende mobilisering af finansielle ressourcer, og EU opfylder alle disse betingelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod det fælles beslutningsforslag om De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande, fordi forslaget ikke i tilstrækkelig grad fokuserer på problemet med manglende effektivitet i den internationale bistand. Beslutningsforslaget samt Kommissionens redegørelse under parlamentsdebatten ignorerer den aktuelle kritiske debat om de seneste 50 års internationale bistand til landene på den sydlige halvkugle samt den lære, man kan drage af tidligere fiaskoer og succeser. Hvad er årsagen til den monumentale fiasko i bistanden til Afrika? Og hvad er årsagen til den monumentale fiasko i Verdensbankens politikker om udvikling og fattigdomsreduktion? Hvad er årsagen til den enorme skandale med de seneste 10 års udviklingsbistand til Afghanistan? Hvorfor har politikkerne til eliminering af fattigdom i Kina, Vietnam og Brasilien været så utrolig vellykkede? Hvis ikke vi kan besvare disse vanskelige spørgsmål, bliver vi aldrig i stand til at bruge de 60 mia. EUR i udviklingsbistand til gavn for de mindst udviklede lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag. De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande bør fokusere på politik-kohærens i udvikling, fordi den har stor betydning for fattigdomsreduktionen. Ud over de eksisterende udfordringer er situationen i LDC-landene blevet forstærket af den nylige globale finans-, fødevare-, klimaændrings- og energikrise. Derfor bør denne FN-konference være resultatorienteret på basis af klare indikatorer og have en målsætning om at halvere antallet af LDC-lande inden 2020 kombineret med en effektiv og gennemsigtig tilsyns- og opfølgningsmekanisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Det er meget beklageligt, at 48 lande i øjeblikket er klassificeret som mindst udviklede lande (LDC-lande), og at 75 % af de 800 mio. indbyggere i disse lande lever for under 2 USD om dagen. Det langsigtede mål for udviklingssamarbejdet bør være etablering af betingelser for en bæredygtig økonomisk udvikling samt en retfærdig omfordeling af velstand. Fred og sikkerhed er helt afgørende for udviklingspolitikkens effektivitet, og EU bør koordinere sin tilgang bedre med henblik på at løse stabilitetsproblemer i LDC-lande og støtte bestræbelserne på at opnå kapacitet til at opbygge fredelige, demokratiske og inkluderende stater. Det er også vigtigt at prioritere fødevaresikkerhed, landbrug, infrastruktur, kapacitetsopbygning samt specielt økonomisk vækst og adgang til teknologi og endelig LDC-landenes menneskelige og sociale udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Mens man på de tidligere konferencer har fokuseret på principper, vil den fjerde FN-konference forhåbentlig være gearet til at fastsætte resultater og udtænke klare indikatorer for at halvere antallet af mindre udviklede lande inden 2020. Ud af de 51 underudviklede lande, i hvilke 78 % af befolkningen lever for mindre end 1,25 USD om dagen, har kun tre bevæget sig ud af denne kategori i de seneste år. Situationen er bekymrende, da disse lande er mest sårbare over for prøvelser såsom finans- og fødevarekrisen samt klimaforandringer, samtidig med at de kæmper med ekstrem fattigdom, manglende infrastruktur og stigende arbejdsløshed.

Denne virkelighed fremhæver det faktum, at det internationale samfund desværre ikke har levet op til forpligtelserne i Bruxelles-handlingsprogrammet. Forhåbentlig vil vi under konferencen – hvor jeg repræsenterer Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet – fokusere på at skabe konsistens med hensyn til udviklingspolitikker og metoder til gennemførelse af innovative finansieringsmekanismer med henblik på at yde mere effektiv hjælp til disse lande, der har brug for tilskyndelse til at gennemføre passende politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande skal præsentere foranstaltninger, der skal gøre det muligt at integrere disse lande i den globale økonomi og forbedre deres adgang til EU's markeder. Kommissionen bør overveje at øge bistanden til disse lande for at minimere omkostningerne ved liberaliseringen af deres markeder.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Trods mange års teknisk og finansiel bistand til de mindst udviklede lande (LDC-landene) er det helt afgørende at erkende, at disse lande ikke har formået at løfte sig ud af denne status, og at de fortsat har permanente svagheder og behov. Det er kun rimeligt at nævne de exceptionelle omstændigheder i Cap Verde, sådan som den vedtagne beslutning gør, da landet trods manglende ressourcer har formået at løse nogle af dets problemer og forbedre befolkningens levevilkår. Jeg vil derfor lykønske Cap Verdes befolkning, regering og partier med dette, da de har formået at træffe foranstaltninger på en ansvarlig og respektabel måde. Dette portugisisktalende land er i dag et eksempel til efterfølgelse af LDC-landene. Trods handelsmæssige begrænsninger og problemer med uddannelse og adgang til informationer, ressourcer og produktionsenheder kan det ikke understreges nok, at underudviklingen af LDC-landene primært skyldes beslutningstagernes manglende evner og institutionernes ineffektivitet, da landenes indbyggere er så dygtige i andre henseender.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande (LDC-IV) finder sted i Istanbul i Tyrkiet den 9.–13. maj i år. EU, der altid har været toneangivende med hensyn til at støtte udviklingslandene gennem fattigdomsbekæmpelsesprogrammer – hvortil de finansielle bevillinger er tredoblet i de seneste år – er meget engageret i organiseringen af dette møde. Parlamentet bliver også repræsenteret af en delegation, der præsenterer velgennemtænkte forslag, skønt dens observatørstatus ikke vil tillade den store synliggørelse, og forhåbentlig vil dette repræsentere store fremskridt i bestræbelserne på at vinde "kampen" om bæredygtig udvikling og retfærdig vækst for disse lande. Da alle lande har et medansvar for at støtte de mindst udviklede lande (LDC-landene) og opfylde millenniumudviklingsmålene, er jeg enig i forslagene i dette fælles beslutningsforslag, og jeg vil gerne se målsætningen om en halvering af antallet af LDC-lande inden 2020 opfyldt. LDC-IV skal støtte konkrete foranstaltninger, der medvirker til at finde løsninger på LDC's udviklingsbehov, bekæmpe fattigdom og sikre borgerne en pæn indtægt og en anstændig tilværelse.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I forbindelse med De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande er det passende at tænke på de millenniumudviklingsmål, som FN's generalforsamling vedtog i 2000, og vurdere deres gennemførelse – specielt bekæmpelse af fattigdom og sult, fremme af lighed mellem mænd og kvinder, mere og bedre sundhedspleje for mødre og børn, bekæmpelse af hiv/aids, udvikling af miljømæssig bæredygtighed samt universel almen uddannelse. Med hensyn til udviklingspolitik er der et klart misforhold mellem EU's ord og handlinger. Vi råder over de nødvendige ressourcer til at udrydde fattigdom. Disse ressourcer øges tilmed som følge af fordelene ved den videnskabelige og teknologiske udvikling. Ikke desto mindre ser vi en stigning i den globale fattigdom. Det er resultatet af det system, der dominerer verden, nemlig den uretfærdige og ulige kapitalisme. Vi vil fremhæve betydningen af det alternative beslutningsforslag fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre samt ændringsforslagene til det fælles beslutningsforslag – som desværre blev forkastet af flertallet – der bl.a. fokuserer på emner som fødevaresuverænitet, landbrugsudvikling samt behovet for at standse EU's afpresning af en række udviklingslande på baggrund af de såkaldte økonomiske partnerskabsaftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det er yderst vigtigt at støtte verdens fattigste og mest skrøbelige lande, der tæller næsten 50 lande, hvis befolkninger lider under effekterne af gentagne fejlslagne forsøg på at implementere konklusionerne fra flere successive FN-konferencer.

I de fleste tilfælde skyldes de kolonialisme samt udnyttelse af landenes rigdomme og befolkninger. Det er hverken skæbnens uafvendelighed eller uundgåelige naturlige begrænsninger eller bånd, der gør disse lande fattige. Tværtimod råder adskillige af dem over meget store naturrigdomme.

I andre tilfælde er det den fortsatte kapitalistiske udnyttelse med uretfærdigheden og umenneskeligheden af et system – der er verdens dominerende form for økonomisk og social organisation – der støttes af asymmetriske forhold, der skaber og bevarer uligheder.

Det er resultatet af frihandel, af finansiel deregulering, af den ulovlige, men tilladte kapitalflugt til skattelylande samt af krig og konflikter, der opstår som følge af stridigheder om naturressourcer.

Det er ved at bryde med fundamentet for dette system og gennem en ægte og solidaritetsbaseret politik af samarbejde og udviklingsbistand, at der er en mulighed for at frigøre disse mennesker og udvikle deres lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Mere end 40 lande i verden hører ind under kategorien af mindst udviklede lande. Jeg glæder mig over EU's forsøg på at deltage aktivt i FN-konferencen på topniveau, og jeg forventer konkrete forpligtelser. I de seneste 10 år har verdens fattigste lande gjort større fremskridt end i det foregående årti. Ikke desto mindre er der fortsat mange problemer: stigende afhængighed af importerede varer, fattigdom, det lave niveau af menneskelig kapital samt sårbarheden over for klimaforandringer og naturkatastrofer. Disse problemer skal løses fra alle sider, men to punkter er særlig vigtige. For det første skal investeringerne i disse lande dirigeres hen til økonomiens produktive sektorer. For det andet er det nødvendigt at hjælpe med opbygningen af demokratiske strukturer i disse lande, så de får mulighed for at træffe uafhængige valg om strategiske prioriteter uden udenlandsk indblanding. Udsving på råvaremarkederne og konsekvenserne heraf er et særligt problem, der skal løses. Fra et langsigtet perspektiv er svaret en diversificering af økonomien. På kort og mellemlang sigt er det vigtigt at kontrollere prischok på specielt levnedsmiddelområdet. Med hensyn til EU's position er det vigtigt at fokusere på sammenhængende eksterne politikker. Kommissionens meddelelse af 16. februar er grundig, men den skal have en mere kritisk tilgang. Vi må erkende, at ikke alle EU-aktiviteter inden for handel eller direkte udenlandske investeringer er i tråd med udviklingspolitikken. Efter min mening bør de være underordnet denne politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi der efter De Forenede Nationers tredje konference om de mindst udviklede lande (LDC-III) og vedtagelsen af Bruxelles-handlingsprogrammet har været positive tiltag i form af f.eks. "Everything But Arms"-initiativet samt stigningen i den statslige udviklingsbistand, der blev fordoblet mellem 2000 og 2008, og i de direkte udenlandske investeringer, der steg fra 6 mia. USD til 33 mia. USD, hvilket gjorde det muligt for 19 lande at nå op på en vækstrate på 3 %. LDC-IV bør være resultatorienteret på basis af tydelige indikatorer og en målsætning om at halvere antallet af LDC-lande inden 2020 kombineret med en effektiv og gennemsigtig overvågning samt opfølgningsmekanismer. Jeg vil understrege behovet for at prioritere fødevaresikkerhed, landbrug, infrastruktur, kapacitetsopbygning, inklusiv økonomisk vækst, adgang til teknologier samt menneskelig og social udvikling i LDC-landene.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette forslag. Efter min mening bør LDC-IV fokusere på politisk kohærens for udvikling som en vigtig faktor for et politisk skift på nationalt og internationalt plan, og jeg vil derfor opfordre til, at politikskabelse på alle områder – f.eks. handel, fiskeri, miljø, landbrug, klimaændring, energi, investering og finansiering – skal støtte LDC-landenes udviklingsbehov for at bekæmpe fattigdom og sikre anstændige indtægter og livsgrundlag. Jeg vil opfordre EU til at leve op til dets forpligtelser med hensyn til markedsadgang og gældslettelse samt til på ny at bekræfte vigtigheden af at nå ODA-målet på 0,15–0,20 % af BNI til LDC-landene samt til med dette for øje at mobilisere nationale ressourcer samt – som en supplerende foranstaltning – innovative finansieringsmekanismer.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Efter min mening skal De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande træffe de nødvendige foranstaltninger for at muliggøre en integration af disse lande i den globale økonomi og forbedre deres adgang til EU-markederne. Trods en ihærdig indsats fra mange sider er målene imidlertid endnu ikke nået, skønt Cap Verde skiller sig positivt ud, da det har haft nogen succes med f.eks. at hæve borgernes livskvalitet i forhold til niveauet i de øvrige mindst udviklede lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) I kølvandet på den økonomiske krise i udviklingslandene er der fulgt handelsrestriktioner, der til gengæld holder de mindre udviklede lande i et økonomisk kvælertag. I de seneste seks måneder har familier på grænsen af absolut fattigdom oplevet en 15 % stigning i fødevarepriserne, der ifølge Verdensbanken er steget med 29 % siden 2009. Følgelig kan man ikke ignorere de fattige landes nylige officielle anmodning om en ophævelse af eksportrestriktionerne. Den økonomiske krise hæmmer bestemt forhandlingerne. Skrappe forhandlinger på ryggen af folk, der lever i absolut fattigdom er imidlertid i bedste fald moralsk tvivlsomme.

Dette særlige beslutningsforslag, som jeg støtter, understreger og fremhæver specifikke politikker, der skal ændre situationen på både nationalt og internationalt plan inden for adskillige sektorer såsom handel, fiskeri, miljø, landbrug, klimaændring, energi, investeringer og finans.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Med denne beslutning ønsker Europa-Parlamentet at bidrage til De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande. Jeg støtter dette bidrag, men jeg mener også, at konferencen bør fremme sammenhængende udviklingspolitikker ved at fremme foranstaltninger inden for alle områder – f.eks. handel, fiskeri, miljø, landbrug, klimaændring, energi, investering og finans – for at give stærk støtte til udviklingsbehovene i de mindst udviklede lande (LDC-landene), for at bekæmpe fattigdom og for at sikre anstændige indtægter og levevilkår. Ligesom i den beslutning, jeg stemte for, vil jeg også understrege, at Cap Verde i 2007 var et af tre lande, der trak sig selv ud af deres status som LDC-lande. Det er et land med få ressourcer, som ikke desto mindre formåede at kæmpe for vækst og fattigdomsbekæmpelse. Jeg vil derfor lykønske Cap Verdes indbyggere og regering.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte ja. Med denne beslutning mener Europa-Parlamentet, at: 1. LDC-IV bør være resultatorienteret på basis af klare indikatorer og en målsætning om at halvere antallet af LDC-lande inden 2020; 2. LDC-IV skal fokusere på politisk kohærens for udvikling som en vigtig faktor for et politisk skifte på nationalt såvel som på internationalt plan, og Parlamentet opfordrer derfor til, at politikskabelse på alle områder – f.eks. handel, fiskeri, miljø, landbrug, klimaændring, energi, investering og finans – skal støtte LDC-landenes udviklingsbehov for at bekæmpe fattigdom og sikre anstændige indtægter og livsgrundlag; 3. EU bør leve op til sine forpligtelser vedrørende markedsadgang og gældslettelse; 4. man atter skal bekræfte vigtigheden af at nå ODA-målet på 0,15–0,20 % af BNI til LDC-landene, og at man med dette for øje skal mobilisere nationale ressourcer samt – som en supplerende foranstaltning – innovative finansieringsmekanismer.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) I dag er 48 lande i verden klassificeret som mindst udviklede lande, i hvilke ca. 800 mio. mennesker lever for mindre end 2 USD om dagen. Fra 2000 til 2010 steg indekset for menneskelig udvikling i gennemsnit med blot 0,04 % i de mindst udviklede lande. Denne svage stigning fjerner dem mere og mere fra de otte millenniumudviklingsmål, som FN opstillede i 2000.

Heldigvis blev der efter De Forenede Nationers tredje konference truffet nogle positive foranstaltninger inden for statslig udviklingsbistand, således at ca. 19 lande nåede op på en vækstrate på 3 %. Ligesom ordføreren finder jeg det vigtigt at understege betydningen af De Forenede Nationers fjerde konference. De principielle mål skal fokusere på udviklingspolitik, landbrug og fiskeri, og de skal forsøge at skaffe konkrete resultater og innovativ finansiering. Forhåbentlig vil bidraget til en bæredygtig udvikling også kunne omsættes til støtte til sundhed, uddannelse og demokratifremme og fastholde respekten for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som væsentlige komponenter af EU's udviklingspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) For tiden findes der 48 mindst udviklede lande (LDC-lande), hvilket betyder, at hvert fjerde land i verden falder inden for denne kategori. Kategorien af LDC-lande blev skabt af FN's generalforsamling i starten af 1970'erne – altså for over 40 år siden. Siden da er antallet af LDC-lande fordoblet, og det er kun lykkedes tre lande (Botswana, Maldiverne og Cape Verde) at kæmpe sig ud af gruppen. Det viser, at fattigdommen spreder sig, og at den hidtidige effekt af diverse foranstaltninger knapt er mærkbar. Den kritiske situation er yderligere forværret af den økonomiske krise, hvis effekter i høj grad har påvirket LDC-landene og forværret deres problemer. Problemerne stammer primært fra gæld, høje fødevare- og brændstofpriser samt klimaændringer. Jeg støttede derfor beslutningen om De Forenede Nationers fjerde konference om LDC-landene i fuld overbevisning og bevidsthed om dens betydning.

Der er behov for en dyb og omfattende analyse og diagnose af LDC-landenes situation samt for konkrete forslag til løsninger, der på kort sigt skal forbedre leveforholdene for borgerne i disse lande, og som på lang sigt skal hjælpe dem ud af denne gruppe. Som medlem af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU vil jeg også gøre særlig opmærksom på manglende kontrolmekanismer for det arbejde, der er gennemført. Vi mangler ikke politisk vilje og villighed til at hjælpe, men desværre overvåger vi ikke vores indsats i tilstrækkelig grad, og derfor er den ikke særlig effektiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Som en af forfatterne til beslutningen om De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande (LDC-landene) finder jeg det helt afgørende, at Europa-Parlamentet udviser et urokkeligt engagement over for indbyggerne i LDC-landene. Med stigningen i antallet af lande, der falder ind under denne kategori (antallet af LDC-lande er steget fra 25 til 48 siden 1971), skal det internationale samfund forstærke indsatsen for at nå målsætningen om at halvere antallet af LDC-lande inden 2020. Ud fra dette synspunkt er det yderst vigtigt at sikre en ægte politisk kohærens mellem de politikker, der direkte påvirker LDC-landene – f.eks. udviklingsbistand, handel, fiskeri, miljø, landbrug, klimaændring, energi, investering og finans – for at reducere fattigdommen og sikre indbyggerne i LDC-landene anstændige indtægter og livsgrundlag.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om De Forenede Nationers fjerde konference om de mindst udviklede lande. I denne beslutning støtter Europa-Parlamentet princippet om kohærens mellem de forskellige EU-politikker inden for udviklingsbistand og samarbejde. Det betyder, at EU i sine forbindelser med de mindst udviklede lande skal udarbejde sine politikker inden for alle områder – herunder handel, fiskeri, miljø, landbrug, klimaændring, energi, investering og finans – på en sådan måde, at de støtter de pågældende landes udviklingsbehov. Beslutningen bekræfter endvidere vigtigheden af at nå ODA-målet på 0,15–0,20 % af BNI til LDC-landene, og den advarer om de negative effekter af erhvervelsen af landbrugsjorder i form af f.eks. ekspropriation af mindre landmænd samt uholdbar anvendelse af land og vand. Kohærensprincippet er skabt for at undgå tilkendegivelser om gode intentioner, der aldrig føres ud i livet, samt uforenelige sektorspecifikke politikker. Nu skal det blot gennemføres.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Med min stemme ønskede jeg at gentage mit engagement i bekæmpelsen af fattigdom uanset dens årsager eller virkninger. En ubarmhjertig kløft åbner sig mellem de mindst udviklede lande og verdensøkonomien, hvilket skaber en ond cirkel med indbyggerne som ofre. Vi er alle ansvarlige for forsinkelserne i opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene, hvilket gør en koordineret indsats fra EU og FN til en hastesag. Der er velkendte prioriterede områder: fødevaresikkerhed, adgang til vand og sundhedspleje samt læse- og skrivefærdigheder. Løsningerne er også velkendte, men desværre omsættes de gode intentioner sjældent i handling. Ikke desto mindre er det i arbejdet med at sikre en bedre fordeling af velfærd, med at støtte LDC-landene i vejen mod vækst og demokrati samt med at bekæmpe den vanvittige spekulation i råvarepriser, at disse meget sårbare lande vil kunne slippe ud af den onde fattigdomscirkel. Det er ikke kun et ansvar, men også et sikkerhedsmæssigt krav for EU, fordi fattigdom desværre ofte er en kilde til ustabilitet.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0226/2011 (statusrapport for 2010 om Island)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da jeg støtter Islands tiltrædelse af EU, forudsat at landets regering sikrer sig borgernes støtte til dette nationale politiske engagement.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg glæder mig over Islands udsigt til at komme med i EU, da landet har en stærk demokratisk tradition og samfundskultur, således at det uhindret kan komme med i gruppen af EU-medlemsstater. Efter min mening vil Islands tiltrædelse af EU forbedre EU's udsigter til at spille en mere aktiv og konstruktiv rolle i Nordeuropa og Arktis og bidrage til multilateral styring og bæredygtige politiske løsninger i regionen. Island er allerede en aktiv deltager i Nordisk Råd samt i EU's nordlige dimension, Det Euro-arktiske Barentsråd samt Det Arktiske Råd, der er det vigtigste multilaterale forum for samarbejde i Arktis. Islands tiltrædelse af EU vil yderligere forankre den europæiske tilstedeværelse i Det Arktiske Råd. Island kan også yde et værdifuldt bidrag til EU's miljø- og energipolitik på grund af dets erfaring med vedvarende energikilder, specielt med hensyn til brugen af geotermisk energi, miljøbeskyttelse og foranstaltninger vedrørende klimaforandring.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for statusrapporten for 2010 om Island, der er udarbejdet af min kollega Christian Preda, fordi tiden efter min mening er inde til at vurdere landets udsigter til et EU-medlemskab. Under forhandlingerne med EU har de islandske myndigheder udvist et ægte engagement i processen samt en stærk politisk vilje til i god tid at opfylde tiltrædelseskriterierne.

Først og fremmest har Island en lang demokratisk tradition. Beskyttelse af menneskerettigheder og samarbejde med førende internationale organisationer er topprioriterede emner på Islands politiske dagsorden. På den økonomiske front har myndighederne allerede udtænkt en præ-tiltrædelsesstrategi for at sikre en diversificering af deres erhvervssektorer og en udtræden af recessionen. Jeg tror, at Island er i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger med et EU-medlemskab. Jeg skal nævne, at landet i øjeblikket har opfyldt betingelserne for 10 forhandlingskapitler. I denne forbindelse glæder jeg mig over Kommissionens initiativ til at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Island i juni måned.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. – (FR) Denne rapport giver et godt overblik over de aktuelle relationer mellem EU og Island. Lige siden Paristraktaten har vi bevaret venlige, tætte og imødekommende forbindelser med dette land, der har været hårdt ramt at den økonomiske og finansielle krise samt bankkrisen. Der skal gennemføres reformer, og vi skal fremme dem.

Siden starten på tiltrædelsesprocessen har vi indledt en åben og konstruktiv dialog med den islandske regering, der også har udtrykt ønske om at komme med i euroområdet. En udvidelse, der omfatter Island, vil give større europæisk politisk kohærens i den arktiske region, specielt hvad angår fiskeri, søtransport, videnskabelig forskning og bevaring af det naturlige miljø. Europa er imidlertid ikke en krykke eller en kur til afhjælpning af en økonomisk krise. Det er op til Island klart at tilslutte sig en ægte integrationsproces med resten af Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over udsigten til at få et land med en stærk demokratisk tradition og en solid samfundsstruktur som en ny EU-medlemsstat. Island har haft gode resultater med hensyn til at fremme menneskerettigheder og sikre et højt samarbejdsniveau med internationale mekanismer til beskyttelse af menneskerettigheder. Islands tiltrædelse af EU vil derfor styrke EU's rolle med hensyn til at fremme og forsvare menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i hele verden. Med landets erfaring kan Island også yde et værdifuldt bidrag til EU's politik inden for vedvarende energi og specielt med hensyn til udnyttelse af geotermisk energi, miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaforandringer. Islands tiltrædelse af EU vil forbedre EU's udsigter til at spille en mere aktiv og konstruktiv rolle i Nordeuropa og Arktis gennem bidrag til multilateral styring og bæredygtige politiske løsninger i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod denne rapport. I bestræbelserne på at gennemføre en hurtig udvidelse frygter jeg, at Europa-Parlamentet og EU-institutionerne ignorerer spørgsmål af strategisk betydning for medlemsstaterne. Det er yderst beklageligt, at Island og Færøerne endnu en gang har pustet deres foreslåede fangster af makrel for 2011 op, hvorved de bringer bestanden i fare og truer vores pelagiske fiskerisektor. Denne skandaløse opførsel udstiller den løgn, at Island går forrest i kampen for en bæredygtig fiskeriforvaltning. Sidste sommer hørte vi, at Kommissionen som svar på Islands uforsonlige holdning i denne sag overvejede at udsætte forhandlingerne om Islands tiltrædelse af EU, og ikke desto mindre er der åbenbart ikke sket meget på denne front. Islands medlemskab af "EU-klubben" kan og bør indstilles, så længe Island på det groveste ignorerer klubbens regler. Skal vi virkelig, som det stod i en avisoverskrift, se på, at Island efter at have styrtet sine banker i grus, får vores mest værdifulde fiskeri til at forsvinde?

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for statusrapporten for 2010 om Island, da vi efter min mening bør støtte et af de ældste europæiske demokratiers tiltrædelse af EU, forudsat at det opfylder de nødvendige betingelser som f.eks. afskaffelse af hvalfangster og handel med produkter, der er udvundet af hvaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Af alle lande, der foreslås en tiltrædelse af EU, er Island bedst forberedt til opgaven og til at overtage de værdier og principper, der styrer EU's handlinger. Efter min mening vil EU få gavn af Islands bidrag. Generelt set har Island de samme standarder, som EU stræber efter, og i nogle tilfælde er de tilmed højere. Jeg mener, at de manglende justeringer ikke bør kunne udskyde tiltrædelsesprocessen nævneværdigt.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette beslutningsforslag vedrører statusrapporten for 2010 om Islands fremskridt i retning af et EU-medlemskab. Forhandlingerne om Islands tiltrædelse startede i juli 2010. Efter min mening skal der opstilles nødvendige betingelser for at færdiggøre Islands tiltrædelsesproces og sikre en vellykket tiltrædelse. Der er tale om et land med en stærk demokratisk tradition og en solid samfundskultur, og dets tiltrædelse vil styrke EU's rolle med hensyn til at fremme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i hele verden. Island tilhører Den Europæiske Frihandelssammenslutning og har en markedsøkonomi, der kan give visse fordele for EU, specielt inden for vedvarende energikilder. Island skal ikke desto mindre udvise en ægte interesse og samarbejdsvilje med hensyn til at løse udestående spørgsmål i fiskeriforvaltningssektoren. Ifølge den aktuelle rapport er der gjort visse fremskridt, men der er fortsat lang vej endnu, specielt med hensyn til fiskerisektoren. Forhåbentlig kan der findes en hurtig løsning på disse udestående spørgsmål, så Island får en vellykket tiltrædelsesproces.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vores principielle holdning til processerne vedrørende nye landes tiltrædelse af EU er velkendt: Når beslutningen træffes, skal den baseres på de involverede personers vilje, som bør respekteres. Vi afventer derfor det islandske folks holdning til EU-tiltrædelsen, så vi fremover kan tage hensyn hertil. Foruden hensynet til dette princip afstod vi også fra at stemme på grund af den grundlæggende præmis for EU's udvidelsesproces i betragtning af den kapitalistiske natur af integrationsprocessen og de mål, den forfølger. Når først de afsidesliggende regioner, der er et resultat af tidligere udvidelser, er blevet udtømt, er der behov for at vokse mere og få nye markeder.

Vi er utilfredse med nogle af de krav, som EU bl.a. stiller til Island i rapporten. Det gælder f.eks. kravene om at liberalisere en række sektorer og i særdeleshed finanssektoren, hvilket er særlig alvorligt, fordi det var en af de sektorer, der var årsag til landets krise, som det kun lykkedes at afslutte på grund af en klar statslig intervention.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi undlod at deltage i denne afstemning på grund af vores holdning til EU's udvidelse. Vi afventer det islandske folks holdning til EU-tiltrædelsen, så vi fremover kan tage hensyn hertil.

Når det er sagt, er vi utilfredse med nogle af de krav, som EU bl.a. stiller til Island i rapporten, og som vi er helt uenige i. Det gælder f.eks. kravene om at liberalisere en række sektorer og i særdeleshed finanssektoren, hvilket er særlig alvorligt, fordi det var en af de sektorer, der var årsag til landets krise, som det kun lykkedes at afslutte på grund af en klar statslig og folkelig intervention.

Vi afventer fremtidige udviklinger og specielt folkeafstemningen den 9. april 2011 for at få en tydeligere holdning til landets medlemskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg undlader at stemme om denne tekst, sådan som jeg gør i forbindelse med alle afstemninger om rapporter vedrørende tiltrædelsesforhandlinger med et europæisk land. Det er ikke, fordi jeg bestrider Islands ret til at komme ind i EU, men fordi det efter min mening ikke er godt for landet at komme med. Et stort flertal af den islandske befolkning synes at være af samme opfattelse. Beslutningen om at søge om et EU-medlemskab blev truffet i panikken efter sammenbruddet af landets banksystem og med henblik på at få støtte fra EU.

Alle ved, at Island ønsker at indføre euroen uden at være medlem af EU, hvilket er dumt, når vi kender følgerne heraf og ved, at Island er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Schengenområdet. Under alle omstændigheder er det i sidste ende op til de islandske indbyggere at træffe en afgørelse, og hvis de siger "nej", håber jeg, at de bliver hørt.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi der blev indledt tiltrædelsesforhandlinger med Island i juli 2010, og fordi det er vigtigt at skabe de rette betingelser for at afslutte tiltrædelsesprocessen med Island og sikre en vellykket tiltrædelse. Island kan yde et vigtigt bidrag til EU's politikker på grund af dets erfaringer med vedvarende energikilder, specielt vedrørende brugen af geotermisk energi, miljøbeskyttelse og foranstaltninger vedrørende klimaændringer. Islands tiltrædelse af EU vil forbedre EU's udsigt til at spille en mere aktiv og konstruktiv rolle i Nordeuropa og Arktis og bidrage til multilateral styring og bæredygtige politiske løsninger i regionen. Det er også vigtigt at give EU-borgerne tydelige og omfattende faktumbaserede oplysninger om følgerne af Islands tiltrædelse. Der skal gøres en indsats herfor, og jeg finder det også vigtigt at lytte til og tage fat på borgernes bekymringer og spørgsmål og tage hensyn til deres synspunkter og interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg måtte helhjertet støtte beslutningen om statusrapporten 2010 for Island, der var til afstemning i Europa-Parlamentet. I fjor viste Island sin vilje til på mange områder at leve op til den europæiske politik og de principper, der inspirerer den. Med landets stærke samfundsmæssige og demokratiske traditioner, fremskridtet med hensyn til at styrke den dømmende magts uafhængighed og den særlige opmærksomhed på det økonomiske aspekt, hvor landet er godt på vej til at opfylde de kriterier, som Europa har opstillet, kan jeg kun være positiv over for landets tiltrædelse af EU – ikke mindst fordi det vil styrke EU's rolle i Det Arktiske Råd. Sikringen af menneskerettigheder, styrkelsen af det lovgivningsmæssige miljø med hensyn til ytringsfrihed og informationsadgang samt de betydelige investeringer i uddannelse, forskning og udvikling med henblik på at bekæmpe den store ungdomsarbejdsløshed, viser landets arbejdsomhed og dets stærke ønske om at stille sig på Europas side. Det er Islands befolkning, der har det afgørende ord. Indbyggerne skal deltage i en folkeafstemning, og forhåbentlig stemmer de for en tiltrædelse af vores store europæiske familie.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, hvori Parlamentet bl.a. "glæder sig over den aftale, der er indgået mellem repræsentanterne for regeringerne i Island, Nederlandene og Det Forenede Kongerige om Icesave-spørgsmålet, navnlig om garantien for tilbagebetaling af de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med betaling af minimumsgarantien til kunderne i Landsbanki Islands filialer i Det Forenede Kongerige og Nederlandene; glæder sig over, at det islandske parlament den 17. februar 2011 godkendte aftalen med et flertal på tre fjerdedele" og "noterer sig den islandske præsidents beslutning om at sende lovforslaget til folkeafstemning, og håber på en afslutning af den overtrædelsesprocedure, der den 26. maj 2010 blev indledt af EFTA-Tilsynsmyndigheden mod Island".

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) I denne tekst fordømmes den islandske befolknings afvisning af at tilbagebetale den gæld, som private banker har pådraget sig, selv om et meget stort flertal stemte imod tilbagebetalingen. De forpligtes omhyggeligt til at anvende Københavnskriterierne. Parlamentet glæder sig over IMF's planer for landet. I teksten stilles der forslag om en kampagne i Island, organiseret af Kommissionen, med den irske kampagne som model inden den nationale folkeafstemning om EU-medlemskab. Jeg stemte imod den gentagne spillen med muskler over for det islandske folk, og tekstens primitive logik om liberal normalisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Island har taget konkrete skridt hen imod et fremtidigt EU-medlemskab og er den af kandidaterne, der bedst kan opfylde tiltrædelseskravene. Men den nylige sag om betalingen til Nederlandene og Det Forenede Kongerige af penge tabt af borgere i disse lande, som havde investeringer i en konkursramt islandsk bank, kunne være til hinder for landets medlemskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Island har allerede et tæt samarbejde med EU som medlem af EØS, Schengenaftalen og Dublinforordningen. Island har også særdeles gode resultater på menneskeretsområdet. Der investeres meget i uddannelse, forskning og udvikling, hvilket placerer Island højt internationalt på disse områder. Det er imidlertid nødvendigt med den islandske befolknings samtykke, før vi kan tale om et islandsk medlemskab af EU.

Det ville være tilrådeligt at stoppe enhver EU-propaganda, der skal overbevise islænderne om fordelene ved et medlemskab. På det økonomiske plan er det ifølge en OECD-rapport fra maj 2010 lykkedes for Island at konsolidere sin økonomi, og til trods for finanskrisen er landets indkomst pr. indbygger stadig førende i verden. Derfor støtter jeg projektet.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Først og fremmest vil jeg gerne gøre det klart, at Islands mulige tiltrædelse af EU afhænger af den islandske befolknings samtykke. Beslutningen skal overlades til befolkningen og må ikke påvirkes yderligere af EU. Hvad angår statusrapporten, tåler Island international sammenligning på adskillige områder og har endda førertrøjen på andre områder. Her tænker jeg bl.a. på indkomst pr. indbygger, uddannelse, forskning og udvikling samt beskyttelsen af menneskerettighederne. Jeg stemte derfor for dette forslag til beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Island er et af Europas ældste demokratier. Af de lande, som søger om optagelse i EU, er det uden tvivl det bedst forberedte land, ikke kun fordi det har demokratiske principper og værdier, som ligner EU's medlemsstaters, men også fordi det har de samme eller højere udviklingsstandarder. Jeg stemte for denne statusrapport 2010, da jeg mener, at EU, når først de nødvendige tiltrædelseskrav er blevet opfyldt – jeg vil her fremhæve afskaffelsen af hvalfangst og handel med hvalprodukter – vil vinde ved dette lands tiltrædelse.

Spørgsmålet om landets tiltrædelse bør udformes behørigt inden for rammerne af EU's fælles politikker, særligt den fælles fiskeripolitik. I lyset af den relativt store rolle, som fiskerisektoren spiller i islandsk økonomi, kan der opstå vanskeligheder med at harmonisere politikker, som er væsentlige for denne sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) For. Med dette forslag glæder Parlamentet sig bl.a. over: udsigten til at få et land med en meget stærk demokratisk tradition og medborgerkultur som nyt medlem af EU; understreger, at Islands tiltrædelse af EU yderligere vil styrke EU's rolle som en af verdens fortalere for og forsvarere af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; roser Island for dets gode renommé med hensyn til at beskytte menneskerettighederne og sikre en høj grad af samarbejde med internationale mekanismer til beskyttelse af menneskerettighederne; støtter det igangværende arbejde for at styrke de lovgivningsmæssige rammer med hensyn til ytringsfrihed og adgang til information; glæder sig i denne forbindelse over Icelandic Modern Media Initiative, hvorigennem både Island og EU vil kunne udtrykke en stærk stillingtagen til spørgsmålet om retlig beskyttelse af ytrings- og informationsfriheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) Island har været kandidat til medlemskab af EU siden 2010. Jeg stemte for dette forslag til beslutning, da jeg er overbevist om, at dette land har en fasttømret demokratisk tradition og medborgerkultur, og at dets tiltrædelse yderligere vil styrke EU's rolle som verdensomspændende fortaler for og forsvarer af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig.(EN) Jeg stemte for denne rapport, da jeg støtter Islands tiltrædelse af EU.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0225/2011 (statusrapport 2010 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for dette beslutningsforslag, hvori gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen med EU anbefales, men beklager, at Rådet ikke overvejer at indlede forhandlinger som anbefalet af Kommissionen. Jeg vil også gerne give udtryk for min bekymring for de voksende etniske spændinger og manglen på politisk dialog og pressefrihed. De politiske partier bør afslutte boykotten af det nationale parlament og indgå i dialog med institutionerne. Jeg beklager også, at tvisten med Grækenland fortsat blokerer landets vej mod en tiltrædelse af EU. De bilaterale problemer skal løses mellem de pågældende parter i god naboskabsånd og under hensyntagen til EU's overordnede interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for dette forslag for at anspore til en debat om Rådets og Kommissionens redegørelser om statusrapport 2010 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Efter min mening er det et meget velafbalanceret forslag. I forslaget gives der udtryk for bekymring over den nuværende politiske situation i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, herunder oppositionspartiernes boykot af det nationale parlament, og over risikoen for, at denne udvikling kan have en negativ indflydelse på landets EU-agenda. Landet lykønskes også i anledning af jubilæet for Ohrid-rammeaftalen, der fortsat er hjørnepillen i de interetniske forbindelser i landet, og regeringen opfordres til at tilskynde til fremme af interetnisk samarbejde. Jeg var også glad for den positive vurdering i forslaget om landets fortsatte bestræbelser på at stabilisere regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig.(FR) Som medlem af Parlamentets delegation for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien holder jeg et vågent øje med fremskridtet i dette land og dets ansøgning om at blive medlem af EU. Selv om der stadig mangler en indsats inden for politik, retsvæsen, offentlig administration, bekæmpelse af korruption og ytringsfrihed har Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien taget væsentlige skridt på områder såsom decentralisering, uddannelse og reform af fængselssystemet. De bilaterale problemer mellem dette land og Grækenland må ikke sætte en stopper for indledningen af tiltrædelsesforhandlinger. Jeg stemte for at indlede disse forhandlinger. Desuden vil jeg understrege, at der afholdes valg i utide i landet i juni. Jeg opfordrer derfor alle politiske partier til at samle sig og arbejde tæt sammen for at sikre deres lands medlemskab af EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig.(LT) Jeg er enig med indholdet i denne rapport. I 2005 gav Rådet Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland, men har lige siden undladt at fastsætte en dato for indledningen af forhandlingerne på trods af landets væsentlige fremskridt på dets vej ind i EU. Til trods for fremskridtet er der stadig politisk ustabilitet i Makedonien, hvilket kan påvirke den europæiske integrationsproces. Den manglende dialog mellem regeringen og oppositionspartierne i landet forhindrer en aftale om gennemførelsen af strukturreformer. Reformen af retsvæsenet er ikke tilendebragt, medierne og den offentlige administration er blevet politiseret, og det uløste problem med integrationen af etniske grupper forhindrer Makedonien i at gøre yderligere fremskridt og gennemføre de nødvendige reformer for at sikre principperne om retsstat og demokrati. Jeg mener, at den makedonske regering skal involvere oppositionspartierne mere i beslutningstagningen og sikre en åben og konstruktiv dialog om alle de problemer, som dette land p.t. står over for.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for statusrapport 2010 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, fordi det er min overbevisning, at Balkanlandenes udsigt til at komme i EU er afgørende for at sikre stabilitet i regionen. I denne sammenhæng er samarbejdet med Grækenland af største vigtighed.

Striden om Den Tidligere Jugoslaviske Republiks navn spiller en central rolle i drøftelserne om tiltrædelsesforhandlinger, da den er en af hindringerne for at indlede forhandlingerne. Gode naboforbindelser er væsentlige i omstillingsprocessen til EU-medlemsstatsstatus. Derfor må Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Grækenland finde en løsning på problemet om, hvad staten skal hedde. Indtil videre har Grækenland vist sig at være en pålidelig diskussionspartner med hensyn til de andre forhandlingskapitler. Det er på høje tid, at de to stater når frem til en aftale, således at de fremtidige tiltrædelsesforhandlinger kan finde sted med støtte fra alle EU's medlemsstater. I denne forbindelse kan anvendelsen af neutrale eksterne mæglere være en hjælp, f.eks. kan man inddrage FN's generalsekretær i tvisten.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) På linje med tidligere parlamentsbeslutninger beklager jeg, at Rådet endnu ikke har taget en beslutning om at indlede tiltrædelsesforhandlinger som anbefalet af Kommissionen for andet år i træk. EU's udvidelsesproces er en stærk drivkraft for fred, stabilitet og forsoning i regionen. Jeg er især bekymret over den vedvarende høje arbejdsløshed, navnlig blandt unge mennesker, hvilket er et almindeligt problem i landene i denne region. Jeg vil gerne opfordre regeringen til hurtigt at gennemføre mere effektive foranstaltninger til at forbedre de offentlige investeringer med hovedvægt på beskæftigelse og absorption af arbejdsstyrken inden for en betydningsfuld, stabil og anstændig beskæftigelse. Jeg glæder mig imidlertid over den nylige vedtagelse af energiloven, som har til formål at liberalisere landets elektricitetsmarked, og som er i overensstemmelse med de relevante europæiske direktiver. Jeg glæder mig over vedtagelsen af den nationale strategi for bæredygtig udvikling, men opfordrer til en større indsats for at gennemføre lovgivningen på miljøområdet og afsætte tilstrækkelige midler til dette formål. Jeg vil gerne opfordre til et tættere samarbejde om grænseoverskridende miljømæssige spørgsmål baseret på EU-standarder, navnlig med hensyn til vandkvalitet, affaldshåndtering og naturbeskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre er i princippet for en udvidelse med de vestlige Balkanlande, forudsat at befolkningen ønsker det. Jeg afstod fra at stemme om denne specifikke rapport, fordi der bl.a. er nogle problematiske punkter i forbindelse med de foreslåede økonomiske reformer, og hvordan navneproblemet skal takles. På grundlag af erfaringerne med udvidelser til dags dato bør samarbejdet med landene i Vestbalkan og deres integrationsproces, især når der er en økonomisk krise, bidrage til bæredygtig udvikling og økonomisk og social fremgang for borgerne i udvidelseslandene og EU.

Men i rapporten insisteres der på at belønne valg som f.eks. udstationering af tropper i Afghanistan og andre steder eller fremme af økonomiske politikker, såsom privatiseringer, som forværrer recessionen ved at skabe en stigning i arbejdsløsheden og de sociale uligheder og ved at reducere sociale rettigheder. Derfor bør integrationsprocessen ske under overholdelse af international lovgivning og internationale procedurer. I netop denne sag bør rapporten i forbindelse med navnespørgsmålet anspore til respekt og støtte for processen med at finde en løsning, der kan accepteres af alle parter, i FN's regi.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da den endnu engang anbefaler, at Rådet træffer en beslutning om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Rådet gav denne stat status som kandidatland i 2005, men siden hen har det ikke angivet en dato for indledningen af forhandlingerne på trods af landets væsentlige fremskridt på dets vej ind i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Der har været nogle forsinkelser i processen med at integrere Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Til trods for dette har Makedonien gjort fremskridt med at tilpasse sig den gældende fællesskabsret og forsyne sine institutioner med pålidelige strukturer og god praksis, hvilket EU har været fortaler for. Den politiske krise, som har hærget landet, demonstrerer til fulde, at der stadig mangler meget, og at der er lang vej endnu, før landet objektivt set opfylder alle kriterierne for en reel udsigt til medlemskab. Jeg vil gerne opfordre Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at forsøge at løse deres uenighed og til at vise, at de er loyale over for den grundlæggende gavmilde EU-ånd, som vi alle har så hårdt brug for i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) I dette forslag til beslutning fokuseres på det fremskridt, som Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har gjort hen imod integration i EU i det seneste år. Den 16. december 2005 gav Rådet Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland til EU-medlemskab. I 2008 blev principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsen fastlagt, og disse overvåges af Kommissionen. Selv om vurderingen var positiv, er der aspekter, som skal fremskyndes, såsom dialogen med Grækenland om den nye medlemsstats status, reformen af den offentlige administration og retsvæsenet, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption, respekt for ytringsfrihed og institutionelt samarbejde. Den aktuelle politiske situation, herunder oppositionspartiernes boykot af det nationale parlament, kan have en negativ indflydelse på landets EU-agenda. De berørte parter må løse bilaterale spørgsmål i god naboskabsånd. Alle aktører må intensivere deres indsats og udvise ansvarlighed og beslutsomhed med henblik på at få løst alle udestående spørgsmål, som forhindrer kandidatlandets tiltrædelsesproces og EU's egen politik i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi Rådet i 2005 gav Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland, men siden hen ikke har angivet en dato for indledningen af forhandlingerne på trods af landets væsentlige fremskridt på dets vej ind i EU; fordi bilaterale problemer ikke skal udgøre og anvendes som en forhindring i forbindelse med tiltrædelsesprocessen, selv om disse bør løses inden medlemskabet; og fordi fortsættelsen af tiltrædelsesprocessen ville medføre stabilitet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og yderligere styrke den interetniske dialog. Bilaterale spørgsmål skal løses mellem de pågældende parter i god naboskabsånd og under hensyntagen til EU's overordnede interesser. Alle nøglespillere og berørte parter bør intensivere deres indsats og udvise ansvarlighed og beslutsomhed med henblik på at få løst alle udestående spørgsmål, som ikke blot forhindrer kandidatlandets tiltrædelsesproces og EU's egen politik i regionen, men også indvirker på de interetniske relationer, regionens stabilitet og den økonomiske udvikling. I dokumentet anmodes de ansvarlige myndigheder om at styrke mediernes uafhængighed og frihed ved at anvende de samme normer for alle og ved at skabe åbenhed omkring ejerskabsforholdene omkring dem. Jeg er bekymret over den utilstrækkelige dialog mellem regeringen og oppositionspartierne og et overordnet klima af mistillid og konfrontation. Det er nødvendigt at fortsætte reformen af retsvæsenet for at sikre dets professionalisme og uafhængighed af politisk pres, udvide kampen mod korruption og forbedre forretningsmiljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Sandra Kalniete (PPE), skriftlig. (LV) EU's udvidelsesproces er en stærk drivkraft for fred stabilitet og forsoning i Balkanlandene. Makedonien har gjort store fremskridt med demokratiseringen af staten, hvilket kan føres direkte tilbage til den politiske vilje til at blive et fuldt medlem af familien af europæiske nationer. Kommissionen har vurderet dette fremskridt og har for andet år i træk opfordret Rådet til at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Makedonien. Og for andet år i træk har Rådet ikke taget denne beslutning. Dette bidrager til det indtryk, at en af de grundløse hindringer for at indlede disse forhandlinger er gensidige uenigheder, herunder forbindelserne til Grækenland. Disse tvister må ikke blokere for Makedoniens tiltrædelsesproces, ikke mindst fordi en fortsættelse af tiltrædelsesprocessen ville fremme stabilitet og yderligere styrke dialogen mellem de etniske samfund i Makedonien.

Selvfølgelig har Makedonien lang vej igen, når det drejer sig om at reformere statslige institutioner og domstolsinstitutioner, at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption på en vellykket måde og udvikle demokratiske dialoger i samfundet. Selvfølgelig vil accepten af enhver ny medlemsstat, inklusive Makedonien, i EU kun finde sted, når alle krav er opfyldt, og kun med EU-institutionernes og EU-medlemsstaternes aktive samtykke. Det er netop derfor, at det er vigtigt at indlede forhandlinger om tiltrædelsen, hvilket jeg er overbevist om vil fremme positive ændringer i Makedonien og i regionen som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Forslaget til beslutning om statusrapport 2010 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som Parlamentet har stemt om, er blevet vedtaget af et stort flertal og med flere politiske gruppers godkendelse. Jeg glæder mig over dette lands bestræbelser på at rette ind efter europæiske standarder. Reform af retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og reformer af den offentlige administration og fængselssystemet er nogle af de vigtigste landvindinger med hensyn til overholdelsen af gældende fællesskabsret. Det er også prisværdigt, at der er fokus på lokalt selvstyre og vedtagelsen af en anti-diskriminationslov samt et tilsagn om ligestilling mellem kønnene. Ytringsfrihed og mediernes uafhængighed er imidlertid fortsat et problem. Desuden er de voksende spændinger mellem forskellige etniske grupper i landet bekymrende. Jeg mener derfor, at der til trods for de positive resultater fortsat skal være fokus på det institutionelle spørgsmål, som er meget skrøbeligt og sættes på prøve. Til slut håber jeg, at processen med at tilnærme sig Europa vil blive styrket ved, at der gøres en indsats for at lukke de huller, som stadig findes i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig.(EN) Jeg stemte for beslutningsforslaget som en anerkendelse af Makedoniens fremskridt i retning af europæisk integration og for at belyse de mål, der stadig skal nås til fordel for landets befolkning. Det er vigtigt at sende Makedonien et positivt signal vedrørende dets fremtid i EU for at fastholde det europæiske momentum og fremme den politiske dialog, der er gået i gang. Navnespørgsmålet mellem Makedonien og Grækenland er udelukkende et bilateralt spørgsmål og bør ikke hindre indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne. Desuden accepterede Grækenland i henhold til interimsaftalen af 13. september 1995 mellem Grækenland og Makedonien ikke at gøre indsigelse mod Makedoniens ansøgning om tiltrædelse af internationale institutioner, hvilket også omfatter forhandlingsprocessen mellem EU og Makedonien. I Udenrigsudvalget bidrog jeg med ændringsforslag om den offentlige administration, retssystemet og indsatsen mod korruption.

Vedtagelsen af en national strategi til reform af den offentlige administration og udarbejdelsen af stabiliserings- og associeringsaftalens underudvalg er positive tiltag med henblik på at sikre den offentlige administrations kompetencer og professionalisme. Jeg understreger, at harmonisering af retspraksis og offentliggørelse af alle retsafgørelser er af største vigtighed for et forudsigeligt retssystem og offentlig tillid til systemet.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for rapporten om Makedonien og glæder mig over den vedvarende indsats i bekæmpelsen af korruption, som blandt andet kommer til udtryk via gennemførelsen af anden runde af Greco-anbefalingerne og ikrafttrædelsen af straffelovsændringerne. Jeg opfordrer myndighederne til fortsat at gennemføre lovgivning med henblik på at bekæmpe korruption og forbedre uafhængigheden af, effektiviteten af og ressourcerne inden for retsvæsenet. Korruption er imidlertid fortsat udbredt, og jeg opfordrer til yderligere intense bestræbelser på at udrydde den.

Jeg understreger, at effektiv og upartisk håndhævelse af anti-korruptionslovgivningen, navnlig vedrørende finansiering af politiske partier og interessekonflikter, er presserende. Jeg minder om vigtigheden af, at domstolssystemet fungerer uafhængigt af politisk indblanding og glæder mig over indsatsen for at øge domstolssystemets effektivitet og gennemsigtighed. Jeg understreger behovet for at opbygge et håndhævelsesregister over retsforfølgelse og domfældelser, der kan bruges til at måle fremskridt, og opfordrer til harmonisering af retspraksis med henblik på at sikre et forudsigeligt retssystem og offentlig tillid.

 
  
MPphoto
 
 

  Kyriakos Mavronikolas (S&D), skriftlig.(EL) I Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er overtrædelse af pressens og retsvæsenets uafhængighed og af byplanen for Skopje 2014 daglige begivenheder. Samtidig er der nu grundlag for at holde igen med den politiske dialog. Med det uløste navnespørgsmål oven i dette uheldige interne miljø er det tydeligt, at dette lands europæiske udsigter sættes alvorlig på prøve.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) I dette beslutningsforslag opfordres Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at gøre sit yderste for at liberalisere sin økonomi og sit elektricitetsmarked. Landet får undervisning i demokrati og endog i journalistik. Jeg stemte imod denne arrogante og sjuskede tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er løbet ind i nogle hindringer på sin vej mod EU-medlemskab. Til trods for fremskridtet med at vedtage hele fællesskabslovgivningen og forsyne landets institutioner med pålidelige strukturer og bedste praksis, er der stadig lang vej tilbage. Der mangler stadig meget, som den politiske krise, der har hærget landet, har vist.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Den 9. april 2001 var Makedonien det første land i Vestbalkan, der indgik en stabiliserings- og associeringsaftale med EU. Reformernes status siden 2001 kan vurderes positivt i mange henseender. Hvad angår retsvæsenet, er der vedtaget lovbestemmelser for at sikre både uafhængighed af politisk pres og effektivitet. Jeg glæder mig også over forbedringen af retssystemets gennemsigtighed, navnlig mindskelsen af puklen af sager ved de fleste domstole. Landet har allerede gjort fremskridt hen imod en fungerende markedsøkonomi, selv om der stadig er langt igen. Kun navnetvisten med Grækenland blokerer for Makedoniens tiltrædelse af EU, og vi må håbe, at denne tvist snarest kan blive løst. Jeg afstod imidlertid fra at stemme, da nogle af rapportens aspekter er meget ensidige.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for overvågningsrapporten 2010 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Tiltrædelsesprocessen for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er blevet udskudt i væsentligt omfang til trods for landets politiske og samfundsøkonomiske fremskridt. Jeg håber, at de eksisterende forskelle og regionale problemer kan blive løst til gavn for hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) For. Det fremgår grundlæggende af denne beslutning, at Parlamentet deler vurderingen i Kommissionens statusrapport 2010 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og det beklages, at Rådet ikke har taget nogen beslutning om at indlede forhandlingerne som anbefalet af Kommissionen for andet år i træk og på linje med tidligere parlamentsbeslutninger. Parlamentet er bekymret over den aktuelle politiske situation, herunder oppositionspartiernes boykot af det nationale parlament, og risikoen for, at denne udvikling kan have en negativ indflydelse på landets EU-agenda, og der mindes om Parlamentets henstilling til Rådet om at indlede forhandlingerne øjeblikkelig.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for denne rapport, da jeg mener, at tiden er kommet til at indlede reelle og egentlige tiltrædelsesforhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Siden Rådet den 16. december 2005 gav dette land status som kandidatland til EU-medlemskab, er der ikke blevet taget væsentlige skridt i denne retning. Dette skyldes primært en række problemer i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, navnlig oppositionspartiernes boykot af det nationale parlament. Dette og andre problemer, såsom tilstedeværelsen af frie og uafhængige medier, som er nødvendig for udviklingen af et stabilt demokrati, må løses så hurtigt som muligt, således at begge parter endnu engang kan begive sig i retning af en udvidelse af EU mod øst.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig. (EL) Jeg stemte imod denne rapport, fordi jeg, som jeg sagde tidligere i plenarforsamlingen, mener, at dette forslag til beslutning i lyset af de alvorlige beskyldninger i Sunday Times den 20. marts mod ordføreren, Zoran Thaler, som oprindeligt fremsatte teksten, der blev sat under afstemning i Udenrigsudvalget den 16. marts inden afsløringerne mod ham, der er uskyldig, indtil andet er bevist, og det faktum, at der er indsat en ny ordfører, ikke kan betegnes som troværdigt. Efter min mening ville det være en fejl – for Parlamentets integritet og troværdighed – at stemme om dette forslag, inden resultaterne af efterforskningen frigives efter indledningen af forligsproceduren.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0256/2011 (Situationen i Republikken Elfenbenskysten)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg er for denne beslutning, fordi krisen i Elfenbenskysten hurtigt bør bringes til ophør, da den allerede har medført et stort antal døde. Det internationale samfund anerkender Alassane Dramane Ouattaras demokratiske sejr, og det må nu forstærke sin indsats for at hjælpe ham med at tage magten på en fredelig måde. Da dette er en alvorlig situation, som ikke kun bringer befolkningens legitimt gennemførte valg i fare, men også har følger for overtrædelsen af menneskerettighederne, må EU handle diplomatisk med alle de til rådighed værende mekanismer for at bringe situationen tilbage til det normale, og hvad vigtigere er, for at forhindre flere dødsfald.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi Elfenbenskysten i løbet af de sidste fire måneder er sunket ned i en dyb politisk krisestemning som følge af den siddende præsident Laurent Gbagbos afvisning af at overlade magten til den legitime præsident, Alassane Ouattara, til trods for, at sidstnævnte vandt præsidentvalget i november 2010 og er blevet anerkendt som sejrherre af det internationale samfund efter FN's godkendelse af resultatet. I henhold til FN-kilder er der gået hundredvis af liv tabt i Elfenbenskysten siden december 2010, og det faktiske antal ofre er formentlig meget højere, da volden internt i landet ikke altid rapporteres i pressen. FN's fredsbevarende styrker og institutioner angribes forsætligt. Jeg er enig i behovet for en hurtig international politisk indsats for at takle den humanitære situation i Elfenbenskysten og forhindre en ny migrationskrise i regionen. Kommissionen og medlemsstaterne må koordinere deres indsats med andre internationale donorer for at opfylde de presserende behov, som befolkningen i Elfenbenskysten og dets nabolande har. Jeg støtter de sanktioner, herunder et visumforbud og indefrysning af aktiver, som FN's Sikkerhedsråd, Den Afrikanske Union og Rådet for Den Europæiske Union pålægger alle personer og enheder, der sætter sig imod den legitime præsidents myndighed, og det faktum, at disse sanktioner skal fortsætte, indtil de legitime myndigheder genindsættes.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig.(PT) Jeg fordømmer på det kraftigste forsøgene fra den tidligere præsident Gbagbo og hans tilhængere på at tilrane det ivorianske folks vilje ved at anstifte vold og vil gerne tilslutte mig opfordringen til Gbagbo om straks at træde tilbage. Det er beklageligt, at det ivorianske folk har måttet betale så høj en pris for at sikre respekten for deres demokratiske vilje, som de gav udtryk for ved præsidentvalget i november 2010. Jeg vil gerne give udtryk for min fulde støtte til præsident Ouattara, hans regering og det ivorianske folk og deres arbejde for forsoning, genopretning og bæredygtig udvikling. Jeg vil gerne opfordre til, at der indledes forhandlinger om at genoprette orden, fred, stabilitet og sikkerhed i landet i forbindelse med den vanskelige opgave at fremme national genforening.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om situationen i Republikken Elfenbenskysten, hvori den tidligere præsident Gbagbos voldelige forsøg på at tilrane sig magten fordømmes, og det understreges, at det er nødvendigt, at han straks forlader magten til fordel for den demokratisk valgte præsident, Alassane Ouattara, således at fred og demokrati kan genetableres i landet.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Til trods for Felix Houphouët-Boignys storslåede vision er Elfenbenskysten i dag et splittet land som følge af konflikten mellem Gbagbo og Ouattara, som truer med at fortsætte i det uendelige. Det ivorianske folk har set de forskellige fraktioners militære fremrykninger med bekymring og angst i frygt for, at sikkerheden vil bryde sammen, og at landet vil opleve en yderligere destabilisering. Elfenbenskysten er et nyt eksempel på faren ved langvarige diktatoriske lederskaber, som efterlader et institutionelt vakuum og en mangel på demokratisk praksis og udøvelse af frihedsrettigheder, når de er væk.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig.(PT) EU har på linje med det eksempel, som det har givet i hele sin eksistens, en historisk pligt til at tale imod alle overtrædelser af menneskerettighederne og til at fremme respekten for folkeslags ret til selvbestemmelse, både ved fordømmelse og gennem udviklingsprogrammer. Vi har for nylig set en voldsom stigning i volden og bekræftede massakrer i Elfenbenskysten, hvor demokratiseringsprocessen ikke accepteres af alle ivorianere. Parlamentet har vedtaget adskillige beslutninger om den politiske situation i dette land, især den 16. december 2010. Andre EU-institutioner og internationale institutioner, såsom FN's Sikkerhedsråd og Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) har fordømt overtrædelsen af menneskerettighederne i dette land, efter at den afsatte præsident, Laurent Gbagbo, har afvist at vedgå sig det af FN bekræftede valgresultat, hvilket har ført til en bølge af vold i landet med flere hundrede døde og omkring en million flygtninge. Jeg er derfor enig i de her fremlagte foranstaltninger, og jeg stemmer for dette forslag, da jeg mener, at Parlamentet bør være fortaler for en udenrigspolitik, der er baseret på værdier og ikke kun på økonomiske interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi stemte ikke for dette beslutningsforslag, og vi er fortsat bekymrede over krigstilstanden i Elfenbenskysten, landets økonomiske lammelse og det høje voldsniveau, der rammer folket, og som er blevet forvandlet til en humanitær krise.

Vi ved, at der er mangeårige grunde til den alvorlige situation i landet, navnlig fattigdom og social ulighed, som er en arv fra det tidligere kolonistyre, eller de strukturelle tilpasningsplaner, som IMF i mange år har påtvunget landet.

De sidste fire måneders elendighed efter valget har vist, hvor beklageligt det er, at det internationale samfund, herunder EU, ikke har brugt de diplomatiske kanaler tilstrækkeligt til en fredelig politisk løsning af krisen. Frankrigs rolle er særdeles uheldig, da det har foretrukket militær intervention frem for at anvende diplomatiske kanaler.

Vi insisterer derfor på, at krigen og volden fra alle parters side skal stoppes, og vi opfordrer indtrængende EU til at handle i overensstemmelse hermed.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig.(FR) Dette beslutningsforslag er undervisning på højt niveau i ond tro. Med denne beslutning opnår man den fantastiske bedrift aldrig at sige noget negativt om Ouattaras lejr, hvis grusomheder FN ikke desto mindre er i gang med at undersøge omfanget af på stedet. Det er dog sandt, at Ouattara, en muslim af ikke-ivoriansk oprindelse, som er uddannet hos IMF i Washington, kun kan fremkalde jeres støtte. I beslutningsforslaget roses det arbejde, der udføres af De Forenede Nationers operation i Elfenbenskysten (UNOCI), til skyerne, selv om FN selv var nødt til at bede Frankrig om hjælp til at sikre sin mission, og navnlig til at sikre beskyttelse af udenlandske statsborgere.

Det er en fin demonstration af effektivitet og nytte! Hvad angår det fokus, I har på at sikre, at valgresultatet står ved magt, ville det være godt, hvis I havde det samme vedvarende fokus, når europæiske nationer afviser de traktater, I pålægger dem. I støtter kun de resultater, der passer jer. Sådan en kortsigtet sort-hvid tilgang kan ikke støttes, og det kan en beslutning, som endog indeholder flere mangelfulde oplysninger end de europæiske avisartikler, som den lader til at være baseret på, heller ikke.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi Elfenbenskysten i løbet af de sidste fire måneder er sunket ned i en dyb politisk krisestemning som følge af den siddende præsident Laurent Gbagbos afvisning af at overlade magten til den legitime præsident, Alassane Ouattara, til trods for, at sidstnævnte vandt præsidentvalget i november 2010 og er blevet anerkendt som sejrherre af det internationale samfund efter FN's godkendelse af resultatet. Alle diplomatiske bestræbelser på at finde en fredelig løsning på den politiske hårdknude efter valget, herunder Den Afrikanske Unions, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Staters og den sydafrikanske præsidents, har været resultatløse. Siden midten af februar har der været en opblussen af kampe både i hovedstaden og i den vestlige del af landet med alarmerende rapporter om stigende brug af tungt artilleri mod civilbefolkningen. Der er begået uhyrligheder i Elfenbenskysten, herunder tilfælde af seksuel vold, tvangsforsvindinger, udenretlige henrettelser og overdreven og vilkårlig magtanvendelse mod civilbefolkningen, som er nær lig forbrydelser mod menneskeheden. Parlamentet opfordrer derfor præsident Ouattara til at fremme fred og national forsoning.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig.(IT) Den alvorlige politiske og institutionelle krise, som nu har rystet Elfenbenskysten i adskillige måneder, har startet en voldsbølge, der ingen ende vil tage. Jeg fordømmer på det kraftigste den tidligere præsident Gbagbos forsøg på med vold at tilsidesætte et legitimt valgresultat, hvor han blev slået af Alassane Ouattara. Elfenbenskysten har nu i nogle måneder været skueplads for byguerillakrig mellem tilhængerne af den afgående præsident og folket. Jeg mener, at Europa, navnlig i situationer som denne, hvor grundlæggende menneskerettigheder og selve demokratiidealet i alvorlig grad bringes i fare, højt og tydeligt skal give sin mening til kende ved at fordømme sådanne handlinger og vise sin kraftige misbilligelse og indignation.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over denne beslutning, hvori alle politiske kræfter i Elfenbenskysten indtrængende opfordres til at respektere folket vilje, som den kom frit til udtryk i resultatet af præsidentvalget den 28. november 2010, der blev bekendtgjort af CEI og bekræftet af FN's generalsekretærs særlige repræsentant, og som anerkendte Allassane Dramane Ouattara som valgt præsident for Elfenbenskysten. I beslutningsforslaget påbydes alle ivorianske parter navnlig at afholde sig fra, forebygge og beskytte civilbefolkningen mod alle former for ulovlig tvang og misbrug af menneskerettigheder.

I beslutningsforslaget fordømmes ligeledes på det kraftigste forsøgene fra den tidligere præsident Gbagbo og hans tilhængere på at tilrane sig det ivorianske folks vilje ved at anstifte vold og underminere integriteten af valgprocessen. Det understreges i denne forbindelse, at resultatet af et demokratisk valg skal overholdes fuldt ud af alle deltagere, også de besejrede kandidater, og, at hvis det ikke lykkes at fastholde disse resultater, vil det bringe freden og stabiliteten i Elfenbenskysten yderligere i fare.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Respekt for demokratiet er et umisteligt princip i EU. Derfor må vi i stærke vendinger fordømme begivenhederne i Elfenbenskysten. Gbagbos anvendelse af vold mod civilbefolkningen i Elfenbenskysten, efter at han havde tabt valget, er ikke acceptabel, og han må straks træde tilbage og overgive magten. De ansvarlige må ikke forblive ustraffet, og vi må gøre alt, der står i vores magt, for at identificere og retsforfølge dem, om nødvendigt på internationalt niveau, for forbrydelser mod civilbefolkningen, i hvilken forbindelse EU vil kunne give den nødvendige støtte til efterforskningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Efter valgresultatet i Elfenbenskysten var præsident Gbagbo – som havde tabt valget på demokratisk vis – ikke rede til at træde tilbage. Hverken forhandlingsforsøg eller international kritik lykkedes, hvilket resulterede i en krise med voldelige konflikter. Det er vigtigt at fastholde et internationalt pres, f.eks. ved at fordømme overtrædelserne af menneskerettighederne og forbrydelserne mod menneskeheden i de stærkest mulige vendinger og ved at indføre sanktioner.

En indsats for de bortførte civilpersoner, herunder EU-borgere, er også vigtig. Men i dette beslutningsforslag fokuseres der kun på de uhyrligheder, som den slagne præsident Gbagbos tropper har begået, og ikke på den nylig valgte præsident Ouattaras troppers angreb. Når det drejer sig om voldshandlinger, bør der ikke gøres forskel på dem, der har begået dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) De alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne og voldshandlinger, som er begået af den slagne præsident Gbagbo, bør fordømmes af EU i stærkest mulige vendinger. Hvis den humanitære folkeret fortsat overtrædes, må der gennemføres specifikke sanktioner. Det er imidlertid også vigtigt, at voldsforbrydelser på begge sider straffes, med andre ord også dem, som den nye præsident Ouattara beskyldes for. For ofrene for voldelige overfald er ligeglade med, hvem der gav ordren til volden. I denne sammenhæng finder jeg beslutningsforslaget for ensidigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig.(PT) I lyset af den politiske krise med de alvorlige sociale konsekvenser, som dette land oplever, glæder jeg mig over de løfter, som EU har afgivet, og som Kommissær Georgieva har givet udtryk for, om at hjælpe med at løse den humanitære krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig.(EN) For. Jeg tilslutter mig dem, som: 1. Beklager, at den politiske hårdknude efter valget ikke blev løst med fredelige midler, og at alle diplomatiske bestræbelser i denne forbindelse ikke er lykkedes; 2. Fordømmer det tragiske tab af liv og ejendom i forbindelse med de voldelige begivenheder efter valget, og opfordrer Laurent Gbagbo og Alassane Ouattara til at sikre, at menneskerettighederne og retsstatsprincippet overholdes; og 3. Opfordrer Laurent Gbagbo og Alassane Ouattara til at påtage sig ansvaret for at forhindre al vold og gengældelsesforanstaltninger i landet og demonstrere deres tilsagn om en fredelig demokratisk omstilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) De sidste fire måneder er Elfenbenskysten havnet i en dyb politisk krise. Den afgående præsident Laurent Gbagbos afvisning af at overlade magten til Alassane Ouattara, vinderen af præsidentvalget i november 2010, har sat gang i en voldsspiral over hele landet, som ikke viser nogen tegn på at aftage. Kampene har taget til siden midten af februar, både i hovedstaden og i den vestlige del af landet, og vi fortsætter med at modtage alarmerende nyheder om en tiltagende anvendelse af tungt artilleri mod civilbefolkningen. Indtil videre er det internationale samfunds diplomatiske bestræbelser mislykkedes til trods for FN's godkendelse af valgresultatet. Tiden er inde til at fordømme forsøgene fra den tidligere præsident Gbagbo og hans tilhængere på at omgå det ivorianske folks ønske med vold. Laurent Gbagbo må straks træde tilbage og overgive magten til den legitimt valgte præsident Alassane Ouattara.

 
  
MPphoto
 
 

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig.(FR) De sidste fire måneder er Elfenbenskysten havnet i en dyb politisk krise som følge af den tidligere præsident Laurent Gbagbos afvisning af at overgive magten til den legitimt valgte præsident Alassane Ouattara. Denne situation har særlig ødelæggende humanitære konsekvenser. Volden efter valget har skabt over en million internt fordrevne og flygtninge. Desuden kan denne massive tilstrømning af flygtninge genantænde de åbenbare spændinger i regionen. Der er derfor en stor risiko for, at krisen fortsætter. Selv om jeg glæder mig over Kommissionens beslutning om at femdoble sin humanitære bistand, hvorved den europæiske bistand når op på 30 mio. EUR, er det nødvendigt, at EU gør alt for at hjælpe de mest sårbare befolkningsgrupper og styre deres skiftende behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig.(FR) Jeg var ivrig efter at støtte denne beslutning, som klart fordømmer uhyrlighederne mod civilbefolkningen begået af den afgående præsident for Elfenbenskysten Laurent Gbagbos loyale støtter. Det ville have været at foretrække at afslutte konflikten med diplomatiske midler, men voldsniveauet i Abidjan og den afsatte præsidents hårde, selvdestruktive holdning krævede en FN-intervention for at beskytte civilbefolkningen og hjælpe den legitime præsident, Alassane Ouattara, med at overtage magten. I dette beslutningsforslag støttes derfor, at franske styrker intervenerer under FN's kontrol, hvilket vil hjælpe med at håndhæve loven og valgresultatet samt beskytte civilbefolkningens og europæiske statsborgeres liv. Når retsstaten er blevet genetableret, skal de legitime ivorianske myndigheder – med støtte fra det internationale samfund – sikre, at den tabende kandidat ved Elfenbenskystens nylige præsidentvalg, Laurent Gbagbo, samt alle embedsmænd, som mistænkes for overtrædelser af menneskerettighederne, stilles for en domstol. Endelig mener jeg, at EU fortsat må overholde sit løfte om at give langsigtet støtte til Elfenbenskysten for at yde et bidrag til den nationale forsoning og hjælpe med at genopbygge og stabilisere landet.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0198/2011 (Revision af den europæiske naboskabspolitik – den østlige dimension)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da den indeholder vigtige mål såsom visumliberalisering, frie handelsaftaler, forbindelser med civilsamfundet og afholdelse af magtanvendelse i forbindelse med EU's involvering i konflikter samt selvbestemmelse og territorial integritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig.(LT) Siden lanceringen i 2004 har den europæiske naboskabspolitik (ENP) ført til en styrkelse af forbindelserne med partnerlandene. Det østlige partnerskab danner en meningsfuld politisk ramme for uddybning af forbindelserne med partnerlandene på grundlag af principper om fælles ejerskab og ansvar. Det østlige partnerskab fokuserer på udvikling af demokrati, god regeringsførelse og stabilitet, økonomisk integration og overensstemmelse med EU's politik, navnlig for miljø, klimaændringer og energisikkerhed. Gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik støder på visse hindringer, derfor skal revisionen af ENP omfatte klart definerede prioriteter for handling, klare benchmarks og præstationsbaseret differentiering. ENP skal fortsat være baseret på principperne om demokrati, retsstat, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og skal støtte de politiske, sociale og økonomiske reformer i vores nærmeste partnerlande.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig.(RO) Jeg stemte for Kommissionens og Rådets initiativ om at revidere den europæiske naboskabspolitik – den østlige dimension. Denne politik har givet resultater takket være dens fleksibilitet, og den skal nu tilpasses til den nye virkelighed i Europa. Det er netop derfor, at den skal tilpasses bedre til de særlige forhold i hvert enkelt land, som er omfattet af dette program.

Jeg tænker, at den vigtigste overvejelse bør være partnerlandenes engagement, snarere end deres geografiske beliggenhed. Det er imidlertid mennesker, som er centrale for de reformer, der gennemføres i et land. Landene i øst og syd må have de samme muligheder, hvilket gør det nødvendigt at genskabe balancen i naboskabspolitikken. Tidligere sovjetiske stater har også brug for at samarbejde med EU, hvilket Joe Biden også gav udtryk for under sit nylige besøg i Chişinău. Jeg vil gerne understrege, at Moldova er den bedste til at gennemføre reformer i det østlige partnerskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig.(LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi revisionen af den østlige dimension i den europæiske naboskabspolitik indeholder hovedformål såsom demokratiske processer, god regeringsførelse og stabilitet, økonomisk integration, miljø, klimaændringer og energisikkerhed. Parlamentet mener, at bekæmpelse af korruption, navnlig ved domstolene og hos politiet, bør tildeles højeste prioritet hos EU i forbindelse med udviklingen af EU's forbindelser med de østlige partnerlande. Desuden er det nødvendigt at optrappe bekæmpelsen af de internationale netværk af organiseret kriminalitet og at øge politisamarbejde og retligt samarbejde med EU's agenturer. Det er meget vigtigt for civilsamfundsorganisationerne at spille en aktiv rolle, navnlig med hensyn til menneskerettigheder, fremme af demokratiske processer og sikring af mediefrihed. Jeg vil gerne understrege betydningen af ytringsfrihed og af frie og uafhængige medier, herunder internettet, for udviklingen af demokrati. Jeg vil også gerne understrege betydningen af fagforeninger og social dialog som en del af den demokratiske udvikling i de østlige partnerlande.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. (RO) Kommissionens rapporter om den europæiske naboskabspolitik beskriver ikke kun de reelle fordele ved gode naborelationer, men også udfordringerne i denne forbindelse. Den europæiske naboskabspolitik bør revideres, og der bør anlægges en anden tilgang til den måde, EU reagerer på nabolandes fremskridt med hensyn til samfundsøkonomiske reformer, ved at give dem finansiel og politisk støtte og tilpasse den til hver enkelt lands særlige behov.

Det østlige partnerskab danner en politisk ramme for at styrke forbindelserne mellem EU og dets naboer i øst og for at fortsætte de samfundsøkonomiske reformer i partnerlandene.

Det fremskridt, som hvert enkelt land har gjort, skal vurderes ved hjælp af en komparativ analyse baseret på foruddefinerede kriterier, men ikke uden at tage højde for hvert lands særlige kendetegn. "Et europæisk initiativ på grundlag af artikel 49 i EU-traktaten" bør være en drivkraft for reformer i disse lande. Parlamentet må spille en vigtig rolle både med hensyn til at opstille vurderingskriterier og at styrke frihed og demokrati i nabopartnerlandene.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Først og fremmest vil jeg gerne lykønske min kollega, Marek Siwiec, med det fremragende arbejde, han har udført, og det samarbejde, eller snarere den syntese af idéer, vi er nået frem til, om det generelle princip om revisionen af den europæiske naboskabspolitik (ENP). Ud over det, jeg allerede har sagt om beslutningsforslaget om den sydlige dimension, som jeg var ordfører for, vil jeg gerne understrege, at det er nødvendigt, at begge ENP-dimensioner fremmer en bottom-up-tilgang i fremtiden, og fremhæve, at kun et større engagement fra lokalsamfundene og civilsamfundet vil sikre, at EU gennemfører ENP med den størst mulige effektivitet. Jeg håber også, at EU ikke begunstiger kortsigtet stabilitet på bekostning af et vedvarende forsvar for offentligheden og dennes individuelle og kollektive frihed, især med et særligt fokus på kvinders rettigheder, som jeg gav udtryk for i min tale. Selv om jeg er utrolig glad for de resultater, der er opnået med disse to betænkninger, beklager jeg, at Parlamentet og Kommissionen ikke har benyttet lejligheden til for en gangs skyld at differentiere østlandene i ENP fra de lande, som potentielt vil blive vores sydlige ENP-partnerlande.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Formålet med beslutningsforslaget om den østlige dimension i den europæiske naboskabspolitik (ENP) er at anbefale, at den næste strategiske revision af ENP styrker differentieringen mellem stater baseret på deres respektive ambitioner og forpligtelser, når de følges op af reelle fremskridt og konkrete skridt. Der bør tages højde for de særlige forhold i hvert partnerland, herunder dets forskellige mål og potentiale. Grundlæggende europæiske værdier, herunder demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt domstolenes uafhængighed og bekæmpelse af korruption er det grundlag, som ENP bygger på, og disse faktorer bør være hovedmålestokken for vurderingen af de østlige partnerlandes rolle. Pressefrihed og bekæmpelse af korruption bør være en prioritet for EU, når der opbygges forbindelser med disse lande, og dette bør afspejles i den generelle ramme for institutionel udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) EU's mål er meget brede og er baseret på en udvidelse med nabolandene for at skabe et stort område for fri bevægelighed for personer og varer. Under disse omstændigheder spiller EU's europæiske naboskabspolitik (ENP) en afgørende rolle i strategien for udvikling og vækst. Adskillige instrumenter og beslutninger er blevet vedtaget i denne forbindelse, navnlig det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) og de altafgørende valg i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg er derfor glad for vedtagelsen af denne betænkning og de foreslåede foranstaltninger, navnlig styrkelsen af finansiering og samarbejde fra forskellige sektorer samt afholdelsen af et nyt topmøde i det østlige partnerskab i løbet af andet halvår af 2011. Jeg vil gerne understrege EU's behov for at fremme sin dialog med civilsamfundsorganisationerne i disse lande til støtte for fri handel og fremme af stabilitet, tilskyndelse til videndeling og mobilitet mellem medlemsstaterne og disse lande og fremme af en multilateral dialog.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig.(LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, da revisionen af den østlige dimension i den europæiske naboskabspolitik indeholder så grundlæggende mål som demokrati, retsstatsprincipper, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, markedsøkonomi, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse. Det understreges, at ENP stadig udgør en ramme af strategisk betydning for udbygning og styrkelse af forbindelserne med vores nærmeste partnerlande med henblik på at støtte deres politiske, sociale og økonomiske reformer, og betydningen af at fastholde princippet om fælles ejerskab i udformningen og gennemførelsen af programmer og aktiviteter understreges. Det østlige partnerskab er iværksat som en politisk ramme for fremme af den europæiske naboskabspolitiks østlige dimension, der sigter mod uddybning og styrkelse af forbindelserne mellem EU og de østlige nabolande, tilskynder til politisk samarbejde, økonomisk integration og lovgivningsmæssig tilnærmelse, samtidig med at de politiske og samfundsøkonomiske reformer i partnerlandene understøttes. Jeg vil gerne understrege, at økonomiske reformer skal gå hånd i hånd med politiske reformer, og at god regeringsførelse kun kan opnås gennem en åben og gennemsigtig beslutningsproces baseret på demokratiske institutioner. Det er særdeles vigtigt yderligere at fremme regionalt samarbejde i Sortehavsområdet og udbygge EU's politikker over for Sortehavsregionen, navnlig ved at iværksætte en fuldt udarbejdet EU-strategi for Sortehavet og sikre de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse heraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig.(EN) Jeg har altid støttet EU's østlige naboskabspolitik, hvilket skyldes mine tidligere aktiviteter. Jeg støtter revisionen af den europæiske naboskabspolitik, først og fremmest fordi der er et behov for et væsentligt bidrag til sikring af, at menneskerettighederne og de politiske principper bliver bedre integreret i analysen af den politiske situation i tredjelande. I teksten understreges, at der er sket en positiv udvikling med hensyn til menneskerettighederne og demokratiseringen i flere partnerlande, men at der er visse negative tendenser i andre, navnlig i Hviderusland. Jeg finder det også vigtigt, at der rettes særlig opmærksomhed mod mobiliteten for studerende, akademikere, forskere og forretningsfolk ved at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed, og ved at styrke eksisterende stipendieprogrammer. Af alle disse grunde støtter jeg revisionen af den europæiske naboskabspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig.(RO) Revisionen af naboskabspolitikken må fortsætte med at løse de særlige problemer, som de regioner, som grænser op til EU, står over for. Jeg mener, at der er behov for en omfattende administrativ kapacitet for at håndtere disse forskellige problemer. Bortset fra demografiske udfordringer, klimaændringer, økonomisk konkurrence og livskvalitet må de områder, som deler grænser med lande uden for EU, håndtere en række konsekvenser som følge af problemer, der ikke løses på en ordentlig måde. Dette er f.eks. tilfældet med den måde, naturkatastrofer styres på. Det er ekstrem svært at intervenere i krisesituationer, hvis nabolandene ikke har kapaciteten til at reagere, og ingen region kan reagere på hele situationen på egen hånd. Derfor har jeg foreslået, at regionerne ved EU's grænser, som har grænser tilfælles med mindst to lande uden for EU, bør betragtes som "platformsregioner" og støttes i overensstemmelse hermed. Der skal i naboskabspolitikken tages højde for den kapacitet, som de regioner, der er beliggende i EU, men som har ydre grænser, har med henblik på at håndtere langt mere komplekse problemer. Der skal ydes den nødvendige finansielle støtte til dette.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig.(EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag og opfordrer landene i regionen til at arbejde tættere sammen med hinanden og til at engagere sig i en forbedret og vedvarende dialog på alle relevante planer med hensyn til områder som frihed, sikkerhed og retfærdighed og navnlig i grænseforvaltning, migration og asyl, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel, illegal immigration, terrorisme, hvidvaskning af penge og narkotikahandel tillige med politisamarbejde og retligt samarbejde. I beslutningsforslaget mindes der om, at gode naboskabsforbindelser er en af de vigtigste forudsætninger for, at ENP-landene kan gøre fremskridt hen imod EU-medlemskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Den nye europæiske naboskabspolitik, som man har lovet os, er bare mere af samme slags med nogle få ekstra antydninger af demokratisk klarhed. Når det drejer sig om den østlige dimension, er det hele der: frie handelsområder, støtte til Nabucco- og AGRI-projekterne og outsourcing af "forvaltningen af migrationsstrømme". Intet har ændret sig. Jeg stemte imod. EU er hverken en stat eller et demokrati, men det opfører sig alligevel som en imperialistisk magt.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig.(DE) Oprindeligt blev de tre lande i Sydkaukasus udelukket fra den europæiske naboskabspolitik og blev kun inkluderet i naboskabspolitikkens aktionsradius. Handlingsplaner til styrkelse af bilaterale forbindelser er et vigtigt instrument for den europæiske naboskabspolitik, som formidles individuelt for hvert enkelt land, idet hvert land i praksis følger sin egen vej. Særlig den Sydkaukasiske region er kendetegnet af en række konflikter, hvis endelige løsning selv af eksperter vurderes som ekstrem vanskelig i visse tilfælde.

I denne sammenhæng er det vigtigt igen og igen at gøre det klart, at EU's naboskabspolitik ikke automatisk fører til medlemskab (som i forbindelse med udvidelsesprocessen). Faktisk går EU op i sikkerhedspolitiske aspekter og voksende stabilitet. Dette udtrykkes ikke i tilstrækkelig grad i beslutningsforslaget, og derfor stemte jeg ikke for det.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig.(DE) Den europæiske naboskabspolitik er et instrument til at sikre stabilitet og fremme fredelige og demokratiske strukturer samt til at uddybe de bilaterale relationer med de lande, der grænser op til EU. Navnlig i landene i Sydkaukasus er der et stort arbejde at gøre, især da denne region igen og igen er ramt af konflikter. Den europæiske naboskabspolitik er ikke, og bør heller ikke være, det første skridt i en udvidelsespolitik. Jeg føler, at dette ikke fremgår tydelig nok, og derfor kan jeg ikke støtte dette forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Den europæiske naboskabspolitik (ENP) har vist sig at være et effektivt udenrigspolitisk instrument, der styrker forbindelserne med tredjelande med visse konkrete fordele til følge. Det ultimative mål for en effektiv naboskabspolitik er at sikre fred. Det østlige partnerskab danner en meningsfuld politisk ramme for uddybning af forbindelserne med og blandt partnerlandene på grundlag af principper om fælles ejerskab og ansvar. Jeg stemte for dette beslutningsforslag, da jeg mener, at en styrkelse af forbindelserne mellem alle lande, som det anbefales her, forudsætter et øget fælles engagement og håndgribelige fremskridt i retning af god regeringsførelse og demokratiske standarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, hvori det på ny bekræftes, at der er behov for at revidere den europæiske naboskabspolitik (ENP) ved at holde fast i EU's grundlæggende værdier og principper om større involvering af civilsamfundet og lokalsamfundene, og hvori det understreges, at ENP's østlige dimension har stor betydning som et instrument til styrkelse af EU's forbindelser med dets naboer i øst med henblik på at støtte de politiske, sociale og økonomiske reformer i disse lande og styrke engagementet i fælles værdier og principper, såsom demokrati, retsstat, respekt for menneskerettigheder og god regeringsførelse i forbindelse med europæisk integration.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) For. Jeg slutter mig til dem, som glæder sig over fremskridtet i forbindelserne mellem EU og dets nabolande inden for rammerne af ENP og bekræfter de værdier, principper og forpligtelser, som ENP er baseret på, herunder demokrati, retsstatsprincipper, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, markedsøkonomi, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse; mener, at ENP stadig udgør en ramme af strategisk betydning for udbygning og styrkelse af forbindelserne med vores nærmeste partnerlande med henblik på at støtte deres politiske, sociale og økonomiske reformer, og understreger betydningen af at fastholde princippet om fælles ejerskab i udformningen og gennemførelsen af programmer og aktiviteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) I henhold til artikel 8 i Traktaten om Den Europæiske Union skal EU udvikle særlige forbindelser til sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab. Som vi har set, har den europæiske naboskabspolitik i høj grad ført til en styrkelse af forbindelserne med partnerlandene og har resulteret i mange konkrete fordele for borgerne. Der er dog stadig store udfordringer, og fokus bør nu rettes mod klart fastlagte handlingsprioriteter og klare kriterier med hensyn til det østlige partnerskab. Partnerskabet med vores østlige naboer danner en politisk ramme af stor betydning for Europas velbefindende og dets arbejdsplatform er fokuseret på fire temaer, nemlig demokrati, god regeringsførelse, økonomisk integration og overensstemmelse med EU's politik. Desværre har de konflikter, som er opstået i disse lande, på nuværende tidspunkt alvorlig undermineret deres økonomiske, sociale og politiske udvikling og udgør en alvorlig hindring for samarbejdet samt den regionale sikkerhed, hvilket viste sig ved oprørene i Tunesien og Egypten for nylig. Jeg vil gerne se en strategisk revision af den europæiske naboskabspolitik, som er baseret på EU's værdier, er imod undertrykkende regimer og støtter de østlige landes befolkningers legitime demokratiske forhåbninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig.(PL) Siden starten har den europæiske naboskabspolitik resulteret i konkrete fordele for alle involverede parter. Den skaber en ramme for samarbejde, som er af strategisk betydning for at støtte vores nærmeste partnerlandes politiske, sociale og økonomiske reformer. Det østlige partnerskab er fokuseret på udvikling af demokrati, god regeringsførelse og stabilitet, økonomisk integration og overensstemmelse med EU's politik. Siden påbegyndelsen af ENP er der sket fremskridt med hensyn til menneskerettighederne, demokratiseringen af det offentlige og økonomiske reformer i mange partnerlande. Det er kun Hviderusland, som deltager i begrænset omfang i samarbejdet med EU, og dets yderligere deltagelse i ENP bør afhænge af dets villighed til at overholde de grundlæggende principper om demokrati og frihed.

Der bør sættes fokus på bekæmpelse af korruption, valglovgivning og den måde, valg afholdes på, så de er i overensstemmelse med normerne i international lovgivning. Der bør gives udtryk for støtte til Den Parlamentariske Forsamling Euronest ved at belyse den rolle, den spiller, i forbindelse med styrkelsen af demokratiet og udviklingen af samarbejdet med landene i det østlige partnerskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig.(PL) Parlamentets beslutningsforslag om revisionen af den europæiske naboskabspolitik er at tage de udfordringer op, som er dukket op de seneste måneder i vores nabolande både i den østlige og den sydlige dimension. Disse begivenheder har demonstreret, at EU's nuværende involvering i nabolandene er utilstrækkelig. Det paradigmeskift i EU's politik, som Parlamentet har foreslået, fra "stabilitet først" til "demokratisering og menneskerettigheder først" er nødvendigt. Man bør ikke længere lade som om, at politisk status quo, dvs. en fastholdelse af autoritære regimer, er bedre for Europa og dets sikkerhed. Tiden er inde til at udvise solidaritet med vores naboer.

Til trods for forskellene ligner de fleste nabolande hinanden: begrænset frihed, eller overhovedet ingen frihed, og mislykket modernisering. Det synes uundgåeligt at yde supplerende, omfattende finansiering for at opbygge et stabilt naboskab til EU. ENP skal derfor fortsat være baseret på princippet om konditionalitet, bilateralt og multilateralt samarbejde og bør udvides med en stræben efter institutionel integration, liberalisering af visumordningen, en åbning af det europæiske marked og støtte til civilsamfundet. Det er værd på ny at erindre om den polske holdning, Polen som er fortaler for EU's successive udvidelser, og som for to år siden sammen med Sverige indtrængende opfordrede medlemsstaterne til at styrke den østlige dimension i ENP i form af det østlige partnerskabsinitiativ.

I lyset af de nuværende begivenheder har Polens rolle en symbolsk betydning. Polen, som har historisk erfaring med omdannelsen af sit politisk-økonomiske system, kan tjene som en god rettesnor og model for både østlige og sydlige EU-naboer i den aktuelle politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Den europæiske naboskabspolitik (ENP) har vist sig at være et centralt instrument i EU's udenrigspolitik, der fremmer tættere forbindelser mellem partnerlandene og giver begge parter fordele. De ændringer, som er indført med Lissabontraktaten, er beregnet på at skabe bedre sammenhæng, effektivitet og legitimitet i EU's eksterne dimensioner. Men det er afgørende at revidere og udpege fejltagelserne i fortiden. I revisionen af ENP og det østlige partnerskab bør der redegøres for hvert partnerlands specifikke handlingsprioriteter sammen med klare kriterier og differentiering efter præstationer og opnåede resultater. En bottom-up-tilgang med støtte til civilsamfundet og demokratiseringsprocesserne er en forudsætning for langsigtet stabilitet og vækst.

Et stærkt fokus på uddannelse, undervisning, forskning og mobilitet er nødvendigt for at håndtere de samfundsøkonomiske problemer i regionen. Endelig vil jeg gerne fremhæve den støtte, som EU har givet til det hviderussiske civilsamfund, til at styrke demokratiske og sociale reformer, således at landet kan deltage i ENP og andre sektorspecifikke politikker.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0199/2011 (Revision af den europæiske naboskabspolitik – den sydlige dimension)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg er for de erklæringer, hvori der gives tilsagn om, at der bør tages højde for nye udviklinger, tidligere fejl og støtte til den demokratiske omstillingsproces sammen med økonomiske og sociale reformer i regionen, bekæmpelse af korruption og fremme af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Det vigtigste er, at den multilaterale dimension bør udvikles, og synergier skabes mellem bilaterale og multilaterale dimensioner af dette partnerskab, herunder genoplivningen af Middelhavsunionen og styrkelsen af fagforeningernes rolle hos civilbefolkningen. Det er også vigtigt at understrege behovet for at øge bevillingerne til denne politik og udnytte dem på en bedre måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig.(FR) Vi må genoverveje vores politik vedrørende landene syd for Middelhavet. Den europæiske naboskabspolitik skulle fremme værdier som demokrati og menneskerettigheder, men de begivenheder, der har fundet sted i landene syd for Middelhavet siden starten af året, viser, at vi har fejlet i denne henseende. Det skal indrømmes, at samarbejdet på områder såsom uddannelse og modernisering af økonomien har båret frugt. Det samme kan ikke siges om god regeringsførelse, reformen af retsvæsenet og demokrati, som ikke desto mindre er blandt de overordnede mål i den europæiske naboskabspolitik. Denne tekst har den fordel, at der foreslås løsninger til en radikal genovervejelse af denne politik. Jeg håber, at Kommissionen og Rådet vil lade sige inspirere af den.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Der blev foretaget vigtige strategiske ændringer af den europæiske naboskabspolitik (ENP) i dag under plenarforhandlingerne i Strasbourg. Dette har vist, at Europa kan være proaktivt, hvis Europa ønsker det, og at det kan forblive forenet om et ideal. Det har vi endnu engang bevist i dag. Jeg er glad for at se dette i et beslutningsforslag, som jeg havde den ære at være ordfører for. Jeg er virkelig glad for at notere, at kommissær Füle glædede sig over næsten alle vores forslag, hvilket hele Parlamentet kunne se under de forhandlinger, som gik forud for denne afstemning. Jeg udfordrer nu Kommissionen til at vise de ambitioner, som dette øjeblik kræver, i sin revisionsproces den 10. maj med en naboskabspolitik, der er skræddersyet til hver enkelt stat med klare benchmarks og omhyggelige hensyn. Dette vil give mulighed for et fremtidigt økonomisk samarbejdsområde i Middelhavsregionen med de nye demokratier i syd, og jeg håber, at den gode atmosfære og det gode samarbejde, som har præget arbejdet med dette emne, vil føre til, at Parlamentet involveres permanent i planlægningen og evalueringen af denne politik. Af de grunde, som er skitseret i dette beslutningsforslag, mener jeg, at det er altafgørende, at EU fremover støtter en bottom-up-tilgang for sin naboskabspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod dette forslag. Selv om det er af afgørende betydning, at vi forsøger at opfordre til fred og demokrati i Middelhavsområdet, er det tydeligt, at strategien bag den europæiske naboskabspolitik indtil videre har fejlet. Politikken koster skatteyderne i området halvanden milliard euro om året, og alligevel har den helt klart ikke levet op til sin opgave. Vi står i øjeblikket over for en flygtningekrise i området, og mange regimer vender sig mod deres eget folk. Jeg er ikke i tvivl om, at vi snart vil blive bedt om at godkende yderligere finansiering. Uden klare målsætninger og arbejdsprogrammer vil denne forplumrede politik fortsat svigte de mest sårbare i regionen. Det er ligeledes klart, at den højtstående repræsentant ikke har sikret en effektiv koordinering af indsatsen over for den fortsatte sikkerheds- og humanitære situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den seneste tids begivenheder i den sydlige Middelhavsregion, der begyndte i Tunesien i december 2010, har gjort en gennemgang af den europæiske naboskabspolitik (ENP) endnu mere presserende. Parlamentet bør overvåge den demokratiske overgangsproces i de sydlige Middelhavslande og sammen med de andre europæiske institutioner støtte overgangen så hurtigt og fredeligt som muligt samt yde vigtig støtte gennem de instrumenter, der er til rådighed, som har til formål at fremme politiske, økonomiske og sociale reformer. Styrkelsen af demokratiet, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption og respekt for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder er centrale elementer i den politiske dialog mellem EU og dets sydlige naboer. På baggrund af disse begivenheder fortjener Middelhavsunionen at blive genoplivet og bør styrkes med henblik på den sydlige dimension af ENP.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over kvaliteten af denne beslutning og dens vedtagelse, og jeg vil gerne lykønske min kollega, hr. David. EU's mål er meget brede og er baseret på en udbredelse til nabolandene, så der skabes et stort område for fri bevægelighed for personer og varer. Under disse omstændigheder spiller EU's europæiske naboskabspolitik (ENP) en afgørende rolle i dets strategi for udvikling og vækst. I denne henseende er der vedtaget adskillige instrumenter og beslutninger, navnlig det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) og de afgørende valg under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Gennemgangen af ENP har på nuværende tidspunkt dog større betydning set i lyset af begivenhederne i det sydlige og østlige Middelhavsområde. EU bør lære af begivenhederne i syden, i særdeleshed Tunesien og Egypten, og revidere sin politik for støtte til demokrati og menneskerettigheder, så der skabes en gennemførelsesmekanisme for menneskerettighedsbestemmelserne i alle aftaler med tredjelande. Revideringen af ENP bør prioritere kriterier vedrørende retssystemets uafhængighed, respekt for grundlæggende frihedsrettigheder, pluralisme og pressefrihed samt bekæmpelse af korruption.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) I lyset af den seneste tids begivenheder i Middelhavsområdet og deres direkte og indirekte konsekvenser for de europæiske lande skal vi foretage en hurtig og grundig gennemgang af den europæiske naboskabspolitik. Europas nye strategi skal være baseret på en ændring af de ressourcer, der er til rådighed for Middelhavsområdet, give mulighed for øget finansiering for at fremme politiske, økonomiske og sociale reformer i landene i regionen og presse på for at få ressourcer vedrørende indvandring. Med hensyn til de radikale forandringer, som vores sydlige naboer er udsat for, mener jeg endvidere, at tiden er inde til at vedtage en ny europæisk tilgang, der ikke kun har til formål at forsvare demokratiet, men også træffe konkrete foranstaltninger for at lette indvandringspresset og garantere energiforsyningssikkerheden. I den forbindelse er det uhyre vigtigt så hurtigt som muligt at skabe et grundlag for et nyt og styrket partnerskab med vores nabolande i syd, nemlig et partnerskab, der skal fremme stabilitet, økonomisk udvikling og overgangen til demokrati i området. Med dette in mente mener jeg, at EU skal spille en central rolle i den geopolitiske situation i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi det fremhæver vigtigheden af at nedsætte en taskforce med deltagelse af Parlamentet som svar på de krav om overvågning af den demokratiske overgangsproces, der er blevet fremsat af navnlig aktører for demokratisk forandring, for så vidt angår frie og demokratiske valg og institutionsopbygningen, herunder et uafhængigt retssystem. EU opfordres også til at bakke kraftigt op om processen med politiske og økonomiske reformer i regionen ved at anvende alle eksisterende instrumenter inden for rammerne af den østlige naboskabspolitik og, i det omfang det er nødvendigt, vedtage nye instrumenter for bedst muligt at kunne støtte den demokratiske overgangsproces med fokus på respekten for grundlæggende frihedsrettigheder, god regeringsførelse, retssystemets uafhængighed og bekæmpelse af korruption. På denne måde kan man imødekomme behovet og forventningerne hos befolkningen i vores sydlige nabolande. Vi skal sikre, at vi yder bedre målrettet hjælp til civilsamfundet og lokale samfund i overensstemmelse med bottom-up-tilgangen. Enhver forøgelse af de tildelte midler bør dog være baseret på en nøjagtig behovsvurdering og svare til en stigning i effektiviteten af de gennemførte programmer, der er tilpasset og prioriteret i henhold til kravene i det enkelte modtagerland.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne beslutning, hvori der i lyset af de aktuelle begivenheder i det sydlige Middelhavsområde, i særdeleshed Tunesien og Egypten, mindes om ENP's manglende evne til at fremme og beskytte menneskerettighederne i tredjelande, hvori EU opfordres til at lære af disse begivenheder og revidere sin politik til støtte for demokrati og menneskerettigheder for at skabe en gennemførelsesmekanisme for menneskerettighedsbestemmelsen i alle aftaler med tredjelande, hvori der insisteres på, at gennemgangen af ENP skal prioritere kriterier for retssystemets uafhængighed, respekten for grundlæggende frihedsrettigheder, pluralisme og pressefrihed samt bekæmpelse af korruption, og hvori der kræves bedre koordinering med EU's andre politikker i forhold til disse lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Den nye europæiske naboskabspolitik, som vi er blevet lovet, er bare mere af samme skuffe plus et par nødvendige demokratiske hensyn. Hvad resten angår, vil de aftaler, der er indgået med diktaturer, blive baseret på: frihandelsområder, outsourcing af "håndtering af migrationsstrømme", EU's energisikkerhed – det hele er der. EU kunne ikke være mere ligeglad med spirende demokratier. Jeg stemte imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) EU's naboskabspolitik har i en årrække haft fokus på økonomisk liberalisering i håbet om, at dette vil have positive politiske sidegevinster. Dynamikken i økonomiske reformer har længe været undermineret af autoritære regimer ved hjælp af øget undertrykkelse fra statens side. Hvorvidt den europæiske naboskabspolitik virkelig kan bidrage til større stabilitet, er tvivlsomt i lyset af de eskalerende begivenheder i Libyen.

I Maghreb-landene ser det ud til, at målsætningerne i Barcelonaprocessen delvist vil blive opfyldt, om end med sidegevinster, som EU ikke havde forventet eller var forberedt på – selv om de almindeligvis forbindes med forandringsprocesser. Barcelonaprocessen er i sig selv en god ting, og jeg tog også dette i betragtning, da jeg stemte.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Den europæiske naboskabspolitik (ENP) har vist sig at være et effektivt udenrigspolitisk instrument. Parlamentet bør via de interparlamentariske delegationer og Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen påtage sig ansvaret for at fremme idéen om, at stabiliteten og velstanden i Europa er tæt knyttet til demokratisk regeringsførelse og de økonomiske og sociale fremskridt i de sydlige nabolande, og for at fremme politisk debat, reel frihed, demokratiske reformer og retsstatsprincippet i omkringliggende partnerlande. Af disse grunde, som er anført i beslutningen, stemte jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) De nylige protester i adskillige af EU's sydlige nabolande, i særdeleshed Tunesien, Egypten og Libyen, har tydeligt udstillet behovet for, at EU ændrer sin naboskabspolitik og får mere ambitiøse og effektive instrumenter, så EU kan fremme og støtte de krævede politiske, økonomiske og sociale reformer. Det er derfor af afgørende betydning, at revideringen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) afspejler denne udvikling og giver mulighed for at imødekomme de udfordringer, som udviklingen giver, med fokus på større engagement fra civilsamfundets og lokalsamfundenes side. Ordføreren, hr. David, beskriver dette meget godt i sin betænkning, og jeg vil gerne lykønske ham med hans fremragende arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Stemmer for. Parlamentet bekræfter de værdier, principper og forpligtelser, som ENP bygger på, bl.a. demokrati, retsstatsprincippet, respekten for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder samt respekten for kvinders rettigheder, god regeringsførelse, markedsøkonomien og bæredygtig udvikling, og gentager, at ENP skal blive en gyldig ramme for styrkelsen af forholdet til vores nærmeste partnere for at fremme og støtte deres politiske, sociale og økonomiske reformer, som har til formål at skabe og styrke demokrati, fremskridt og de sociale og økonomiske muligheder for alle, og mener, at ENP som en fælles politisk ramme og i kraft af sin resultatdrevne differentiering og målrettede støtte har skabt håndgribelige fordele for både ENP's partnere og EU siden lanceringen i 2004.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) I henhold til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Union skal EU udvikle et særligt forhold til sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab. Respekten for og fremme af demokrati og menneskerettigheder, navnlig kvinders rettigheder, er grundlæggende principper i EU og skal udgøre fælles værdier, som deles af partnerlandene i den europæiske naboskabspolitik. De aktuelle folkelige opstande i Tunesien, Egypten og Libyen er en konsekvens af folkets generelle utilfredshed med deres egne totalitære regimer, og den spreder sig til hele den østlige region. I lyset af det ændrede sociale og politiske landskab skal EU foretage effektive justeringer af sin naboskabspolitik for at yde effektiv støtte til reformprocessen inden for menneskerettigheder og demokrati. EU skal nærmere definere de strategiske prioriteter i partnerskaberne med dets østlige og sydlige naboer. Jeg så gerne, at EU greb til handling, og at det sker på baggrund af viljen til at indlede en demokratiseringsproces, navnlig med hensyn til en øget inddragelse af kvinder i det offentlige liv og bedre planlægning af den socioøkonomiske udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Tokia Saïfi (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, fordi de aktuelle begivenheder bør tilskynde os til at reformere naboskabspolitikken og ikke blot sætte nyt fokus på den. I økonomisk, handelsmæssig og politisk henseende bør respekten for rettigheder og frihedsrettigheder samtidig være betingelserne og målsætningerne for vores samarbejde. EU's finansielle støtte i denne henseende bør øges markant og opfylde de samme betingelser og målsætninger. Vi bør også relancere Middelhavsunionen moralsk set i forhold til dens krav og praktisk set i forhold til dens resultater. Vores samarbejde bør ikke længere være begrænset til udvekslinger med de siddende myndigheder: EU bør prioritere at indgå i dialog med de forskellige medlemmer af civilsamfundet og fremme udviklingen og organiseringen af politisk pluralisme i regionen. Ved at fremme indførelsen af legitime, organiserede magtskifter vil vi ikke komme til at stå i et dilemma mellem ubetinget støtte til regeringer af hensyn til stabilitet og kaos. Ved denne gang at basere vores samarbejde på værdier giver vi endvidere samarbejdet den folkelige legitimitet og kontinuitet, der er nødvendig for at imødekomme den historiske udfordring i denne region.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) Under dagens afstemning støttede jeg beslutningen om en gennemgang af den europæiske naboskabspolitik med hensyn til både de østlige og sydlige dimensioner. Disse beslutninger er særlig vigtige set i lyset af den seneste tids begivenheder i den sydlige region. Vi er i særdeleshed nødt til at tage hensyn til de stærke krav fra befolkningerne i flere af EU's sydlige nabolande om demokrati og omvæltning af diktaturerne. I den strategiske gennemgang af den europæiske naboskabspolitik skal der tages hensyn til disse begivenheder, og de skal overvejes.

Begge beslutninger i forhold til både den sydlige og den østlige dimension er vigtige for det gensidigt fordelagtige samarbejde mellem EU og dets nabolande for at sikre den nødvendige udvikling inden for demokrati, menneskerettigheder samt økonomi og sikkerhed. Europas stabilitet og velfærd hænger tæt sammen med vellykketheden af den demokratiske regeringsførelse hos ENP's sydlige naboer samt deres økonomiske og sociale succes, og det er derfor vigtigt at støtte de politiske debatprincipper, frihedsrettigheder, demokratiske reformer og retsstatsprincippet i naboskabspolitikkens partnerlande.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig. – (FR) Opstandene i Tunesien, Egypten og Libyen kom som sådan en overraskelse for Europa, at alle er enige om, at Europa burde revidere betingelserne for sit samarbejde med landene i Middelhavsområdet. Vi har allerede flere muligheder, når det gælder langsigtet støtte til demokratiske forandringer, økonomisk udvikling og regional integration hos vores sydlige naboer. EU har to redskaber til rådighed, nemlig Middelhavsunionen og det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument. Begge har vist deres svagheder, men et ægte politisk engagement kunne rette op på vores fejl. Jeg støtter derfor denne beslutning, hvori der fastsættes klare rammer og specifikke målsætninger for den næste europæiske naboskabspolitik. Jeg vil dog henlede mine kollegers opmærksomhed på den grænseoverskridende dimension i denne politik. Da den tegner sig for blot 5 % af ENPI's samlede budget, overses den af nationale regeringer, og programmeringen heraf er udsat for alarmerende forsinkelser. Dimensionen kan imidlertid fungere som katalysator for mange strukturelle initiativer om samarbejde i Middelhavsområdet. Etableringen af et ægte partnerskab mellem EU og Middelhavslandene betyder ikke kun, at der tages større hensyn til befolkningens ønsker, men giver også reelle investeringer i konkrete projekter.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støttede beslutningen om en revision af den europæiske naboskabspolitik – den sydlige dimension. Som medlem af Udvalget om Kvinders Rettigheder vil jeg gerne gøre særlig opmærksom på vigtigheden af ligestillingspolitikker som en uadskillelig del af menneskerettighederne, der også er et af EU's grundlæggende principper. Kvinders rettigheder skal have høj prioritet i forhandlinger med landene i den europæiske naboskabspolitik (ENP).

I henhold til beslutningen bør kvinders rettigheder medtages i revisionen af kodificeret lov (forfatningsret, strafferet, familieret og alle civilretlige organer) og indgå i dialogen om menneskerettigheder mellem ENP's partnerlande. Vi bør også fokusere på foranstaltninger, der øger kvinders sociale integration. Vi har behov for programmer, der fremmer kvinders uddannelsesniveau, og vi skal øge deres beskæftigelse og deltagelse i det offentlige liv. Virkningerne af foranstaltninger til forbedring af ligestillingen i ENP-landene bør overvåges løbende, og svigt på dette område bør fordømmes kategorisk og endda straffes.

Jeg stemmer imod en styrkelse af EU's forbindelser til de tredjelande, der ikke i tilstrækkelig grad medtager kvinder i deres politikker og institutioner i spørgsmål vedrørende civilsamfundets indretning (navnlig menneskerettighedsorganisationer og kvindeorganisationer).

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som har stor betydning i lyset af den seneste tids begivenheder i EU's sydlige nabolande. Det er afgørende, at den fornyede politik støtter demokratiseringen og ægte reformer i de pågældende lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Begivenhederne i Nordafrika og Mellemøsten illustrerer den europæiske naboskabspolitiks (ENP) ineffektivitet, men også de nye udfordringer, som EU som regional aktør står over for. Skabelsen af et område med velstand og godt naboskab baseret på EU's værdier bør fortsat udgøre grundlaget for forbindelserne med ENP's partnerlande – i dette tilfælde med Middelhavslandene. Først og fremmest mener jeg, at det er afgørende at gennemgå de indikative programmer for 2011-2013 under hensyntagen til de mest presserende behov og samtidig gøre de finansielle instrumenter, navnlig det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) samt det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder, mere fleksible for at sikre direkte støtte til civilsamfundsorganisationer.

Jeg vil også gerne opfordre til en styrkelse af Middelhavsunionen med hensyn til både bistand og medlemsstaternes engagement som et foretrukket forum til udveksling af god praksis, hvor der bør fastsættes en klar Middelhavspolitik på baggrund af partnerskabspolitik, princippet om "ejerskab" og konditionalitet. Endelig mener jeg, at der er et presserende behov for løsninger, som kan sætte en stopper for krigen i Libyen, samt for en pakke af foranstaltninger til genopbygning af landet, når konflikten er afsluttet.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over, at Parlamentet har vedtaget denne beslutning, hvor der gøres status og træffes beslutning om Euro-Middelhavspartnerskabets fremtidige kurs. Mit engagement i en forsoning mellem de to kyster af Middelhavet fik mig til at stille en række forslag, som jeg med glæde kan sige, er blevet godkendt af mine kolleger. Jeg fremhævede navnlig behovet for en gennemgang af den europæiske naboskabspolitik i lyset af begivenhederne i den arabiske verden ved at øge dialogen med civilsamfundet, fremme udvekslingen af god praksis, garantere respekten for menneskerettigheder i vores associeringsaftaler og støtte den demokratiske overgangsproces i de pågældende lande. ENP giver os en enestående mulighed for at fremme vores værdier og styrke vores forbindelser med landene på Europas dørtærskel. Derfor håber jeg, at vores partnerskab med vores naboer i det sydlige Middelhavsområde vil få høj prioritet i EU's udenrigspolitik. Jeg vil bestræbe mig på at sikre, at vi arbejder på lige fod, og at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at nå vores mål om at gøre Middelhavsområdet til et område med fred, velstand og samarbejde.

 
  
  

Forslag til beslutning RC-B7-0244/2011 (Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for denne beslutning, fordi den holder de mest grundlæggende borgerlige rettigheder i hævd, navnlig dem, der vedrører ytringsfriheden. Denne type adfærd bør have konsekvenser for forholdet mellem EU og enhver stat, der begår sådanne angreb på ytringsfriheden. Uden et stærkt politisk pres på disse lande vil det blive svært at skabe fred. EU bør altid gå forrest i kampen mod sådanne angreb og forblive opmærksom på den fremtidige udvikling i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om anvendelsen af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten. Kvinder, som har deltaget aktivt i demonstrationerne for mere demokrati, rettigheder og frihed i Nordafrika og Mellemøsten, fortjener vores respekt og støtte. EU kan ikke tie, når disse modige forkæmpere for demokrati og frihed behandles brutalt. Vi opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaternes regeringer til at tage skarp afstand fra anvendelsen af seksuelle overgreb, intimidering og angreb på kvinder i Libyen og Egypten, fordi disse landes siddende regimer tyer til seksuel vold mod kvinder som et våben i de konflikter, der opstod under disse revolutioner. De egyptiske myndigheder skal hurtigst muligt stoppe brugen af tortur, undersøge alle sager om mishandling af fredelige demonstranter og ophøre med at retsforfølge civile ved militære domstole. Det er min faste overbevisning, at forandringerne i Nordafrika og Mellemøsten vil være med til at sætte en stopper for diskriminationen af kvinder og deres fulde deltagelse i samfundet på lige fod med mænd.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) De voldshandlinger, der er begået mod kvinder og børn i de seneste par uger under konflikterne i Nordafrika, kommer ikke som nogen overraskelse, da kvinder under væbnede konflikter desværre i stigende grad bliver genstand for ydmygelse, tortur, frihedsberøvelse og kontrol, hvor hensigten er helt eller delvist at ødelægge en bestemt gruppe.

Det går dog videre end som så. Ingen har ret til at krænke kvinders værdighed, blot fordi de har modet til at kræve ret til at udtrykke deres tanker, deltage aktivt i opbygningen af en fredelig og demokratisk verden og frem for alt kræve ret til ligestilling. Umenneskelig og nedværdigende behandling, som f.eks. elektrisk stød, "jomfruelighedstest", fysisk og psykisk vold, voldtægt og slaveri, er uacceptabel praksis, hvor vi må sige, at "nok er nok".

Hvad angår begivenhederne i disse nordafrikanske lande, er det kun rimeligt, at personerne bag disse alvorlige krænkelser bliver straffet som i enhver anden konflikt i verden, for i dette tilfælde drejer det sig ikke kun om civile, men også soldater, hvilket er endnu mere forkasteligt. Jeg håber inderligt, at det vil lykkes EU at lægge pres på disse lande, så de hurtigt ratificerer en række internationale juridiske instrumenter, herunder Statutten for Den Internationale Straffedomstol og konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, da der er et presserende behov for at stoppe brugen af vold mod og seksuel mishandling af kvinder. Kommissionen og medlemsstaterne bør kraftigt fordømme seksuel mishandling, intimidering, tortur og vold mod kvinder i Libyen og Egypten. Vi må opfordre Egyptens øverste militære råd til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til at stoppe disse voldelige forbrydelser mod kvinder. Vi skal sikre, at alle sikkerheds- og væbnede styrker får klar besked på, at forbrydelser og tortur ikke tolereres og vil blive undersøgt til bunds, og at gerningsmændene holdes ansvarlige. Enhver bør endvidere kunne udtrykke sin holdning til sit lands demokratiske fremtid uden at blive tilbageholdt, tortureret eller udsat for nedværdigende eller diskriminerende behandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Kvinderne har haft en central stemme under urolighederne med deres krav om mere demokrati og flere rettigheder og frihedsrettigheder i Nordafrika og Mellemøsten. Regimerne i Libyen og Egypten bruger desværre vold til at intimidere og nedværdige kvinder, hvilket gør dem mere sårbare. Jeg fordømmer kraftigt de handlinger, der blev begået af den egyptiske hær mod de kvindelige demonstranter, som blev anholdt på Tahrir-pladsen. Der skal hurtigst muligt træffes øjeblikkelige foranstaltninger til at stoppe denne nedværdigende behandling og til at sikre, at alle sikkerheds- og militære styrker får klar besked på, at tortur og anden form for mishandling vil blive undersøgt grundigt. Det er de egyptiske myndigheders opgave hurtigst muligt at træffe foranstaltninger til at stoppe brugen af tortur, undersøge alle tilfælde af mishandling af fredelige demonstranter og ophøre med at retsforfølge civile ved militære domstole. Jeg opfordrer på det kraftigste Kommissionen og regeringerne i medlemsstaterne til at tage kraftig afstand fra brugen af seksuel aggression, intimidering og chikane af kvinder i Libyen og Egypten.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da regimerne i Libyen og Egypten heri fordømmes kraftigt for at ty til seksuel aggression under konflikten, som er en del af de nuværende revolutioner. Kvinderne har spillet en vigtig rolle under disse uroligheder ved at kæmpe og risikere deres liv for mere demokrati og flere rettigheder og frihedsrettigheder. Det er af afgørende betydning, at forandringerne i Nordafrika og Mellemøsten er med til at sætte en stopper for diskriminationen af kvinder og sikre deres fulde deltagelse i samfundet på lige fod med mænd.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Desværre ved vi alle, at perioder med uro og væbnede konflikter forværrer volden mod kvinder og børn og fører til en stigning i tilfældene af seksuel mishandling. Denne praksis er fuldstændig forkastelig, og det samme er brugen af tortur, gruppevoldtægt, "jomfruelighedstest", trusler og mishandling, det være sig fysisk eller psykisk, af kvinder med henblik på at intimidere eller skræmme dem eller begrænse deres ret til politisk deltagelse, som det er tilfældet i Egypten og Libyen. EU og Parlamentet i særdeleshed bør være en bastion for beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og menneskelig værdighed og i klare og utvetydige vendinger tage afstand fra enhver krænkelse af disse værdier. Jeg fordømmer på det kraftigste volden mod kvinder og børn i den seneste tids konflikter i Mellemøsten og Nordafrika, og jeg opfordrer til, at der træffes de fornødne foranstaltninger til at beskytte deres mest grundlæggende rettigheder og værdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Kampen mod menneskerettighedskrænkelser er EU's og dets institutioners primære mål. I lyset heraf har brugen af seksuel vold i konflikter givet anledning til kraftig afstandtagen og fordømmelse fra disse organisationer. Parlamentet har således vedtaget mange beslutninger, hvor man fordømmer vold mod kvinder. I dette fælles beslutningsforslag fokuseres der på den vold, navnlig seksuel vold, der begås mod kvinder i Nordafrika og Mellemøsten. De beretninger om vold i forbindelse med krig og undertrykkelse, vi har hørt, er yderst grusomme og har vækket stor afsky og harme. En sådan adfærd kan ikke gå ustraffet hen, selv ikke, hvis den beskyttes af diktatorer eller sker under påskud af en tilbagestående mentalitet. Jeg stemmer derfor for denne betænkning, hvori enhver form for vold mod kvinder i enhver region fordømmes, og hvori der opfordres til hårde straffe for de ansvarlige og ydes EU-støtte til processen med at prioritere kvinders bemyndigelse, navnlig dem, som har haft modet til at deltage i det såkaldte "arabiske forår", og jeg opfordrer til deres fulde deltagelse i det civile liv i deres land.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Kommissionen lovede under drøftelsen om anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten kraftigt at sætte ind for at få sat en stopper for seksuel vold og slaveri, som anerkendes som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser under Genevekonventionen.

Som det understreges i det beslutningsforslag, vi indgav, er det afgørende nødvendigt at kræve en effektiv diplomatisk indsats, som kraftigt tager afstand fra anvendelse af seksuel vold, intimidering og forfølgelse af kvinder i Nordafrika og Mellemøsten eller andre steder.

Vi ønsker ligeledes at understrege, at det er vigtigt at anerkende kvindernes rolle i revolutionerne og understrege, at det er nødvendigt at sikre kvindernes rettigheder, herunder deres deltagelse i de nye demokratiske, retlige, økonomiske og politiske strukturer i disse lande og således bringe den århundredgamle diskrimination, som de har lidt under, til ophør.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig.(LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag om anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten. I beslutningsforslaget opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til kraftigt at tage afstand fra anvendelse af seksuelle overgreb, intimidering og forfølgelse af kvinder i Libyen og Egypten. Jeg mener, at alle skal have lov til at fremsætte deres synspunkter om deres lands demokratiske fremtid uden at blive tilbageholdt, tortureret eller udsat for nedværdigende og diskriminerende behandling. Man skal ligeledes anerkende kvindernes rolle i revolutionerne og demokratiseringsprocesserne samt de særlige trusler, de bliver udsat for, og man skal understrege nødvendigheden af at støtte og forsvare deres rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede dette beslutningsforslag, der opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes regeringer til kraftigt at tage afstand fra anvendelse af seksuelle overgreb, intimidering og forfølgelse af kvinder i Libyen og Egypten og kraftigt fordømme de tvungne mødomstests, som den egyptiske hær tvang kvindelige demonstranter, der blev arresteret på Tahrir-pladsen, til at gennemgå, idet denne praksis betragtes som uacceptabel, da det er en form for tortur. I beslutningsforslaget kræves det ligeledes, at Egyptens øverste militære råd øjeblikkelig træffer foranstaltninger til at standse denne nedværdigende behandling, og at det sikres, at alle sikkerhedsstyrker og væbnede styrker får klare instrukser om, at enhver form for tortur og mishandling, herunder tvungne mødomstests, ikke kan tolereres og vil blive undersøgt til bunds.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig.(DE) I krigslignende konflikter er det ofte kvinder og børn, som er de virkelige ofre. Man har længe vidst, at voldtægt og tortur hyppigt forekommer. Situationen er ikke anderledes i Libyen og Egypten ifølge beretninger fra udenlandske journalister. I Egypten blev kvindelige demonstranter arresteret og underkastet mødomstests, og det blev også dokumenteret. I Libyen begik soldaterne voldtægt og tortur. Og for at gøre situationen værre kan de kvinder, der fortalte deres historie, nu forvente at blive udsat for strenge repressalier og f.eks. blive anklaget for bagvaskelse. Der sker endnu en gang en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne her, og det skal der gøres noget ved også fra de vestlige magters side.

Jeg stemte for dette beslutningsforslag, for EU må heller ikke lukke øjnene for disse grusomheder, og det er kun ret og rimeligt at forlange, at regeringerne i Egypten og Libyen uden undtagelse undersøger disse sager, og at gerningsmændene stilles til ansvar, for at landet kan fortsætte sin vej mod demokrati og frihed.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Under uroen i Egypten og Libyen kunne man i de internationale medier læse om tragiske overgreb og voldshandlinger begået mod kvinder. Ofte bliver tortur og voldtægt ikke straffet, fordi myndighederne i al stilfærdighed lader sagerne falde, eller hvad der er endnu værre, der rettes anklager om bagvaskelse mod kvinderne. Der bliver vendt op og ned på offerets og gerningsmandens rolle i et patriarkalsk samfunds navn. EU må ikke bare lade stå til. EU skal gøre mere for at beskytte kvinder og børn og sikre, at retsstatsprincippet gælder for alle i Egypten og Libyen. Jeg stemte derfor for dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Det fælles beslutningsforslag om anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten fordømmer kraftigt de forbrydelser, man har set i Egypten og Libyen. Forfølgelsen af kvinder i begge lande og de mødomstests, der bliver udført af militæret på de kvinder, der blev arresteret på Tahrir-pladsen og dernæst udsat for voldtægt og tortur, således at de kunne blive retsforfulgt ved de militære domstole for ikke at have bestået mødomstesten, er umenneskelige og kriminelle handlinger, som er et klart brud på Genevekonventionen om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

Ud over at udtrykke denne kraftige fordømmelse opfordrer man i beslutningsforslaget, som jeg støttede, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer til kraftigt at udtale sig imod anvendelsen af seksuelle overgreb på og intimidering og forfølgelse af kvinder i Libyen og Egypten og til at handle målrettet og koordineret for øjeblikkeligt at få standset denne praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, da det fordømmer kønsbaseret vold og naturligvis anvendelse af seksuel vold i konflikter. Jeg er enig i, at det, som det understreges i beslutningsforslaget, er nødvendigt i forbindelse med alle de foranstaltninger, der træffes under den europæiske naboskabspolitik (ENP), at prioritere menneskerettighederne som værende en integrerende del af demokratiseringsprocessen, samt at det er nødvendigt, at EU deler sine erfaringer med disse lande, når det gælder ligestillingspolitikker og bekæmpelse af kønsbaseret vold.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) Kvinderne har i opstandene i Nordafrika og Mellemøsten spillet en aktiv rolle i det fælles krav om demokrati og grundlæggende rettigheder. Men desværre har magthaverne i Libyen og Egypten som sædvanlig anvendt seksuel vold som et våben til forfølgelse af kvinder. Vi skal fordømme anvendelsen af seksuel vold som et redskab til at intimidere og nedværdige kvinder, men uden at glemme, at det magttomrum, der er opstået, kunne føre til en forværring af deres rettigheder. Et signifikant tilfælde er sagen om en libysk kvinde, som i marts fortalte nogle journalister på et hotel i Tripoli, at hun havde været offer for gruppevoldtægt begået af soldater. I dag er denne unge kvinde blevet anklaget for bagvaskelse af de selvsamme mænd, som voldtog hende. Vi skal reagere med en kraftig fordømmelse af de uforholdsmæssigt store konsekvenser, som væbnede konflikter har for kvinder, og vi skal styrke kvindernes rolle i fredsskabelsen. Jeg håber, at EU i så kraftige vendinger som muligt vil fordømme vold mod kvinder og børn, især under væbnede konflikter, og alle former for diskrimination mod dem som defineret i Genevekonventionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig.(PL) Jeg støttede helhjertet beslutningsforslaget om bekæmpelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten. Seksuel massevold mod kvinder er et permanent træk i væbnede konflikter i Nordafrika og Mellemøsten. FN's børnefond (UNICEF) fremhæver bl.a. eksemplet med Kenya, som er et relativt stabilt land, hvor uroligheder forud for valget førte til en fordobling af antallet af ofre for seksuel vold bare i løbet af nogle dage.

Seksuel vold er ved at blive en epidemi. Det er rent faktisk blevet en taktik i krigen. EU må ikke forholde sig neutralt i dette spørgsmål. Det er derfor vigtigt at medtage kønsmainstreaming i den europæiske naboskabspolitik og sætte dette i centrum for vores bestræbelser på at skabe en effektiv og struktureret tilgang til ligestilling mellem mænd og kvinder i de lande, der hører ind under denne politik. Menneskerettighederne, hvoraf et uadskilligt element er ligestilling mellem mænd og kvinder, bør være et væsentligt element i den demokratiske proces i tredjelande. Det er chokerende, at regeringerne til trods for den fremherskende seksuelle vold i Afrika ikke medtager bekæmpelsen af den blandt deres prioriteter, sådan som vi f.eks. kan se det i Sydafrika.

EU bør målrettet koncentrere sin indsats om kvinder. De forslag, der er indeholdt i beslutningen om større social integration af kvinder, fremme af kvinders beskæftigelse, kampen mod analfabetisme blandt kvinder og skadelig traditionel praksis, er meget vigtige. Uddannelsen af kvinder og piger skal omfatte kendskab til de rettigheder, de har ret til.

 
  
MPphoto
 
 

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig.(FR) Under de seneste begivenheder i Nordafrika anvendte de herskende regimer i Libyen og Egypten seksuel vold som et våben til at intimidere og forfølge de kvinder, der deltog i opstandene. Det er for det første afgørende, at gerningsmændene til disse handlinger bliver retsforfulgt for deres forbrydelser og for det andet, at de kvinder, som blev udsat for disse grusomheder, bliver beskyttet mod repressalier. Jeg har selv været i Kivu-regionen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, hvor denne modbydelige praksis regelmæssigt bruges af soldater og medlemmer af væbnede grupper. Jeg kan bekræfte de kvindelige voldtægtsofres meget store lidelser, og at de, der begår disse ugerninger, går fri for straf. Det internationale samfund skal gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at sikre, at gerningsmændene til disse uhyrligheder ikke forbliver ustraffede.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig.(FR) Afsløringerne af de æresforbrydelser og den nedværdigende behandling, som kvinder er blevet udsat for under opstandene i den arabiske verden, har chokeret og foruroliget mig, og det glæder mig, at Parlamentet har fordømt de grusomheder, der er blevet begået mod kvinder. Europa kan ikke tillade, at sådanne krænkelser af menneskerettighederne og vores mest grundlæggende værdier bliver begået ustraffet på vores dørtrin, i partnerlande, under fredelige demonstrationer. Jeg kræver derfor, at disse barbariske handlinger undersøges, og at de ansvarlige straffes. I vores beslutningsforslag kommer man ind på et væsentlig krav for disse landes fremtid, nemlig at kvinderne får en central rolle i demokratiseringsprocessen i de arabiske samfund. Kvinderne spillede en førende, tavs, endog undervurderet rolle i frigørelsesbevægelserne, og det var efter min opfattelse meget vigtigt at understrege dette i teksten. Europa har lovet at støtte landene i Nordafrika, Nærøsten og Mellemøsten i deres demokratiseringsprocesser. Det er nu op til os at sikre, at der i denne proces medtages garantier for overholdelse af menneskerettighederne og ligestilling mellem mænd og kvinder.

 
  
  

Betænkning: George Sabin Cutaş (A7-0073/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg går ind for denne betænkning, som på relevant vis omhandler vigtige spørgsmål som de nye vedtægter for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) efter Lissabontraktaten, projektobligationer, konsekvenserne af den planlagte finansiering af EIB under den økonomiske krise, bankens finansiering efter 2013 og dens aktiviteter uden for EU, især udviklingsprojekter, grønne projekter og en strengere tilgang, når det gælder offshorefinanscentre.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Den Europæiske Investeringsbank spiller en kritisk rolle til støtte for de små og mellemstore virksomheder især under denne finanskrise og den økonomiske tilbagegang. I lyset af de små og mellemstore virksomheders meget store betydning for den europæiske økonomi var man enige om, at de små og mellemstore virksomheder i perioden 2008-2011 skulle modtage lån til et samlet beløb på mere end 30 mia. EUR. Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress blev oprettet i marts 2010 med en bevilling på ca. 200 mio. EUR fra Kommissionen og Investeringsbanken. Men det er stadig vanskeligt for de små og mellemstore virksomheder at opnå kreditter. Som fremhævet i Bank Watch-rapporten er de små og mellemstore virksomheder, og især i de central- og østeuropæiske medlemsstater, ikke i stand til at benytte sig af den bistand, der er bestemt for dem. EIB skal fastlægge klare finansieringsvilkår og strengere kriterier for udlånseffektiviteten for de finansielle mellemled, der yder lån. De nationale finansielle mellemled fik en periode på to år til at yde lån, men som det fremhæves i rapporten, ydede nogle finansielle mellemled kun en lille andel af deres lån, eller de gav slet ingen lån, selv om de finansielle ressourcer var opført i deres regnskaber. Desuden er der på EIB's websted stadig ikke offentligt tilgængelige data om anvendelsen og modtagerne af den til rådighed værende finansiering. Jeg mener, at EIB skal øge gennemsigtigheden i sine udlån gennem finansielle mellemled og årligt aflægge rapport om sine udlån til små og mellemstore virksomheder, herunder en evaluering af tilgængeligheden og effektiviteten af disse aktiviteter og forelæggelse af lister over lånemodtagere.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig.(PT) Jeg vil først gerne gratulere Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for dens arbejde og især for støtten til små og mellemstore virksomheder (SMV) gennem midler, der er steget støt siden 2008, og ligeledes gennem oprettelsen af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress i marts 2010. Jeg mener også, at det er et positivt skridt, at man har fremsat idéen om at indføre projektobligationer, som har til formål at øge kreditvurderingen for de obligationer, som virksomhederne selv udsteder, når disse obligationer bruges til at finansiere europæiske transport-, energi- og it-infrastrukturer. På nuværende tidspunkt ville det være godt, hvis Kommissionen og EIB fremlagde konkrete forslag om projektobligationer. Det er også værd at fremhæve det vigtige arbejde, som EIB kan udføre under Europa 2020-strategien ved at forenkle procedurerne og maksimere multiplikatorfaktorerne for at tiltrække offentlige og private investorer. Hvad angår EIB-finansiering uden for EU, mener jeg, at det aftalememorandum, der er underskrevet af EIB, EBRD og Kommissionen er godt med henblik på at styrke samarbejdet i alle de lande, de opererer i, med det dobbelte formål at få deres lånepolitikker til at hænge bedre sammen med hinanden og med EU's politiske målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som blev oprettet i 1958 i henhold til Romtraktaten, er et finansielt fællesskab i EU, hvis hovedformål er at bidrage til en afbalanceret udvikling i EU gennem økonomisk integration og territorial sammenhørighed. Jeg er glad for de ændringer, der er blevet indført med Lissabontraktaten, som giver EIB større fleksibilitet i sin långivning. Jeg skal minde om de ændringer, der blev indført med Lissabontraktaten, og som klargør formålet med de midler, som EIB giver tredjelande, nemlig at underbygge de generelle principper, der ligger til grund for EU's samspil med resten af verden som anført i artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union, og som med den garanti skal støtte målsætningerne for EU's optræden udadtil. I dette beslutningsforslag sættes der fokus på en analyse af 2009-beretningen. Dette dokument omhandler ikke blot de forbedringer, der er affødt af vedtagelsen af de nye vedtægter, men også EIB's aktiviteter.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Vi anerkender den betydning, som det kan have for udvikling og socialt fremskridt at låne fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i lyset af bankens lave renter og lange tilbagebetalingsperioder. Men bankens muligheder er ikke altid tilstrækkelig gennemsigtige og klare. Det er desuden også således, at det ikke er de lande, som har mest brug for at låne fra banken, der får de fleste af bankens lån. Denne betænkning, som vi støtter, indeholder derfor både kritik og forslag.

Men vi er ikke enige i, at EIB skal ændres til blot at blive et redskab for EU i gennemførelsen af EU's politikker samt til at afhjælpe problemerne i forbindelse med social og økonomisk samhørighed og social udvikling, hvilket skal være omfattet af EU-budgettet og EU's struktur- og samhørighedsfonde. EIB kan naturligvis overvåge og forbedre disse bestræbelser, men banken kan ikke erstatte EU's budgetpolitikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. (SK) Den Europæiske Investeringsbank (EIB) spiller for øjeblikket en uerstattelig rolle, når det gælder finansiering i EU eller andre steder. I den forelagte betænkning udtaler man sig positivt om det faktum, at EIB handlede korrekt ved at støtte de små og mellemstore virksomheder i EU under krisen. Det er rigtigt, at banken formelt afsatte 30 mia. EUR over en fireårig periode til de små og mellemstore virksomheder. Men problemet er, at ikke alle disse penge overhovedet er nået ud til de små og mellemstore virksomheder. Helt konkret nåede kun ca. halvdelen af de lovede midler ud til de små og mellemstore virksomheder i V4-regionen i den første periode. EIB gav bankerne en uforståeligt lang periode på to år til at uddele midlerne, og samtidig fastlagde den ingen sanktioner mod bankerne i tilfælde af, at man ikke overholdt denne frist. Bankerne i Centraleuropa, som var hårdt ramt af krisen, var kun alt for glade for at "beholde" disse midler. Det, der blev afregnet som støtte til små og mellemstore virksomheder, blev derfor i realiteten støtte til udenlandske bankers centraleuropæiske filialer. Der er grunde nok til at tro, at det ikke skete tilfældigt, men med vilje.

Jeg skal ganske kort afslutningsvis anføre, at EIB også har problemer på udviklingsområdet. Banken har brug for at ansætte mere personale, der er specialiseret i udvikling. EIB har for øjeblikket ikke tilstrækkeligt mange ansatte til trods for bankens betydning for de såkaldte udviklingslande. Jeg er også enig med ordføreren i, at EU skal gennemføre strenge ændringer i sin långivning via mellemled, da midlerne ellers kunne ende i skattely.

 
  
MPphoto
 
 

  Ildikó Gáll-Pelcz (PPE), skriftlig. (HU) Jeg er glad for, at Parlamentet vurderer årsberetningen fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), selv om det tydeligvis er set fra et fugleperspektiv. EIB spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af krisen. Men jeg har stadig mine tvivl, hvad angår spørgsmålet om gennemsigtighed og målbare resultater. EIB's arbejde er koncentreret om de tre områder, hvor krisen ramte hårdest, nemlig små og mellemstore virksomheder (SMV), konvergensregioner og klimaforanstaltninger. De små og mellemstore virksomheder spiller en nøglerolle i den europæiske økonomis genopsving og bekæmpelsen af arbejdsløsheden, og det ville derfor være hensigtsmæssigt at gøre det lettere for dem at få adgang til den nødvendige kapital til at kunne udvikle sig. Det ville i den henseende være nyttigt, hvis vi hvert år fik en vurdering af lånenes tilgængelighed og effektivitet, hvilket ville sikre gennemsigtigheden for lånenes endelige formål og forbedre den administrative proces. Jeg mener, at det også i den henseende er ganske afgørende, at EIB ajourfører og strammer sin politik vedrørende offshorefinanscentre.

EIB spiller en meget vigtig rolle i forbedringen af EU's konvergens, og på grund af den tekniske bistand og medfinansiering, som banken tilbyder, kan de regioner, der er omfattet af konvergensmålsætningerne, bruge en stadig større del af de midler, der er til rådighed for dem. Jeg mener derfor, at det vil være praktisk at øge bankens rolle, og at det skal støttes.

Endelig mener jeg, at det er værd at overveje forslaget om at indføre et gennemsigtigt myndighedstilsyn for at overvåge kvaliteten af EIB's finansielle situation og sikre en nøje måling af dens resultater samt overholdelse af reglerne for god forretningspraksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig.(IT) Jeg er enig i, at Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter i disse krisetider skal koncentreres om at hjælpe de små og mellemstore virksomheder, som er rygraden i vores samfund. Inddragelse af og dialog med lokale finansielle mellemled skal hilses velkommen. Det, som efter min mening er meget vigtigt, er den vægt, der lægges på vedvarende energikilder, hvad angår kandidatlandene. Af denne grund stemmer jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi Parlamentet hilser de ændringer, som er indført med Lissabontraktaten, velkommen, hvilket muliggør større fleksibilitet i EIB's finansiering, herunder erhvervelse af kapitalandele som supplement til bankens almindelige aktiviteter, muligheden for at oprette filialer og andre enheder for at regulere de såkaldte særlige aktiviteter og yde bredere faglig bistand og styrkelse af revisionsudvalget. Det anbefales at overveje forslaget om at indføre et myndighedstilsyn for at overvåge kvaliteten af EIB's finansielle situation og sikre en nøje måling af dens resultater samt overholdelse af reglerne for god forretningspraksis. Idéen om projektobligationer, der skal øge kreditvurderingen af obligationer, som virksomhederne selv har udstedt inden for rammerne af Europa 2020-strategien, og som bruges til at finansiere europæiske transport-, energi- og it-infrastrukturer og til en omlægning til en grønnere økonomi, hilses velkommen. Udstedelsen af sådanne projektobligationer ville have positive konsekvenser for tilgængeligheden af kapital til bæredygtige vækst- og beskæftigelsesfremmende investeringer som supplement til nationale investeringer og investeringer fra Samhørighedsfonden.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, som anbefaler en række skridt til at styrke EIB's rolle i udviklingssamarbejdet, nemlig tildeling af et større antal dedikerede specialister med ekspertise inden for udvikling og udviklingslande samt en større lokal tilstedeværelse i tredjelande, forøgelse af antallet af lokale aktører, der deltager i projekter, supplerende øremærket kapital inden for projekter, der er orienteret mod udvikling, tildeling af mere bistand og undersøgelse af mulighederne for at samle EIB's aktiviteter i tredjelande under en enkelt særskilt enhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Matera (PPE), skriftlig.(IT) Jeg vil gerne udtrykke tilfredshed med, at Cutaş-betænkningen om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2009 er vedtaget. Jeg vil gerne understrege EIB's fremragende arbejde til støtte for små og mellemstore virksomheder i en periode med økonomiske vanskeligheder og vanskeligheder med at få lån. Jeg går desuden ind for, at EIB i samarbejde med Kommissionen indfører projektobligationer, der skal bruges til at finansiere store infrastrukturprojekter inden for transport, energi og telekommunikation, som er af afgørende betydning for at nå målene for vækst og samhørighed i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig.(PT) Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2009 understreger den vigtige rolle, som banken har spillet til støtte for de små og mellemstore virksomheder (SMV) især på dette tidspunkt med finanskrise og økonomisk tilbagegang. EIB har sat fokus på de tre områder, som krisen i Europa har ramt hårdest, nemlig de små og mellemstore virksomheder, konvergensregionerne og klimaforanstaltningerne. De små og mellemstore virksomheders betydning for den europæiske økonomi er ubestridelig, og jeg glæder mig derfor over stigningen i midlerne til de små og mellemstore virksomheder i perioden 2008-2010, som samlet beløb sig til 30,8 mia. EUR, og oprettelsen af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet, som har fået tildelt ca. 200 mio. EUR af Kommissionen og EIB.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) For. Selv om det ikke er en tekst, som vi grønne selv ville have udarbejdet, mente vi, at teksten var god nok til, at vi kunne stemme for.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) Det dokument, der er blevet vedtaget i dag, understreger, at der er et klart behov for yderligere støtte fra Den Europæiske Investeringsbank på strategiske områder for et genopsving i den europæiske økonomi, nemlig små og mellemstore virksomheder, midcaps og infrastruktur samt andre vækst- og beskæftigelsesfremmende projekter som led i Europa 2020-strategien. I betænkningen opfordres EIB til at investere i godstransport inden for den europæiske jernbanesektor samt i andre transeuropæiske godstransportnetværk med fokus på havnene i Middelhavet, Sortehavet og Østersøen for endegyldigt at forbinde dem med de europæiske markeder. EIB skal desuden give mere støtte til opbygningen af TEN-T-netværket med henblik på at skabe en løftestangseffekt for flere investeringer både fra den offentlige og den private sektor. Med det formål for øje kan projektobligationer fungere som et supplerende investeringsinstrument ved siden af budgettet for TEN-T-fonden.

 
Seneste opdatering: 29. august 2011Juridisk meddelelse