Indstillinger ved andenbehandling: Toine Manders (A7-0086/2011)
Francesco De Angelis (S&D). – (IT) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen om mærkning af tekstilprodukter, da jeg mener, at Europa kan og bør gør mere for at støtte virksomheder i denne branche. Kommissionens forslag var rent teknisk og havde til formål at forenkle de nuværende bestemmelser vedrørende mærkning.
Parlamentet opnåede alligevel to væsentlige resultater. For det første skal tekstilprodukter, der omfatter ikke-tekstildele af animalsk oprindelse, altså pels og læder, indeholde en angivelse af disse oplysninger på etiketteringen, således at forbrugerne kan træffe velunderbyggede valg. For det andet skal Kommissionen inden 2013 fremlægge en konsekvensanalyse om indførelsen af mærkning, hvoraf det tydeligt fremgår, hvilke beklædningsgenstande der er blevet produceret i Europa, og hvilke der er blevet produceret uden for Europa. Den sidste målsætning er en vigtig milepæl for de europæiske tekstilprodukters konkurrenceevne i og uden for Europa.
Morten Løkkegaard (ALDE). – (DA) Hr. formand! Tillykke til kollega Manders med at have fået dette forslag på plads. Det har vist sig at være mere kompliceret, end hvad det så ud til fra begyndelsen. Det glæder mig, at det lykkedes at nå til enighed om denne tekstilmærkningsforordning, som vil styrke tekstilbranchens konkurrencedygtighed og gavne forbrugerne i form af større udvalg af nye og innovative produkter. Det er et godt kompromis, som jeg tror, at også Rådet kan leve med.
Personligt har jeg ikke i processen lagt skjult på min skepsis over for indførelsen af en oprindelsesmærkning. Derfor glæder det mig også, at vi er blevet enige om en tekst, som kun forpligter Kommissionen til at lave en analyse af behovet for oprindelsesmærkning. Aftalen vil altså ikke lede til indførelse af en obligatorisk oprindelsesmærkning. Jeg vil ikke kunne stemme for en forordning, der forpligter virksomhederne til sådan et oprindelseslandsmærke. Jeg ved, at Rådet har samme holdning. Debatten i går understregede desværre, at kommissær Antonio Tajani ikke deler dette synspunkt. Hvis ikke det lykkes at undgå det, vil jeg tage kampen op efterfølgende.
Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand! Det forslag til en forordning, som vi skulle stemme om, har den ubestridte fordel, at al den nuværende lovgivning vedrørende tekstilprodukter her er sammenfattet i en enkelt tekst. Denne forordning vil gøre det muligt at forenkle og forbedre den eksisterende lovramme om udvikling og anvendelse af nye fibre samt støtte udviklingen af innovative produkter og tilskynde til innovation i tekstil- og beklædningsindustrien.
Det har glædet mig, at hr. Manders også har taget højde for andre aspekter, som f.eks. en mindskelse af den administrative byrde for medlemsstaterne som følge af gennemførelsen i national lovgivning af de tekniske tilpasninger, der er påkrævet som følge af tilføjelsen af betegnelserne på nye tekstilfibre i den harmoniserede fortegnelse. Selv om jeg mener, at vi kunne være nået videre ved at indføre en særlig bestemmelse om regulering af oprindelsesmærkning af tekstilprodukter, stemte jeg for forslaget til en forordning.
Cristiana Muscardini (PPE). – (IT) Hr. formand! Denne forordning er af afgørende betydning for den europæiske tekstilindustri, da der med forordningen sikres et frit marked i overensstemmelse med bestemmelser, der er til hinder for fortidens uregelmæssigheder og ulovlige praksis. Vi vil gerne positivt fremhæve institutionernes beslutning om at bifalde forslaget og undersøge problemet med hensyn til produkternes sporbarhed og oprindelse for at sikre, at de europæiske forbrugere er korrekt informerede, selv om de fastlagte tidsplaner er for langstrakte. I sidste ende er målet at beskytte forbrugerne.
Jeg ønsker at påpege, at Parlamentet i oktober med et stort flertal stemte for forslaget om en forordning om angivelse af oprindelseslandet for visse produkter, herunder tekstilprodukter, der indføres fra tredjelande, og at Rådet hidtil ikke har indledt forhandlinger eller drøftelser med Parlamentet, ej heller på det uformelle plan. Jeg vil gerne takke det ungarske formandskab for at have medtaget emnet i sine prioriteringer, men jeg anmoder samtidig om, at der bliver sat mere fart på forhandlingerne, for ellers risikerer vi f.eks. at yde de europæiske forbrugere beskyttelse med hensyn til fødevarer, men ikke med hensyn til fremstillingsprodukter.
Paolo Bartolozzi (PPE). – (IT) Hr. formand! Betænkningen om mærkning af tekstilprodukter, som vi har vedtaget i dag, er et vigtigt skridt i retning af en forenkling af lovgivningen til gavn for forbrugerne og alle de europæiske producenter, der er beskæftiget i branchen. Med denne forordning har vi fastlagt nye bestemmelser om mærkning i tekstilindustrien. Vi fokuserer i stigende grad på innovation i sektoren og på en hurtigere indarbejdelse af den europæiske lovgivning for på sikker vis at kunne drage fordel af innovative produkter.
I teksten foreslås det faktisk, at de tre direktiver om mærkning af tekstilsammensætninger kombineres i en enkelt EU-forordning, hvorved den eksisterende lovramme forenkles, og procedurernes gennemsigtighed forbedres. Vi kan derfor ikke andet at bifalde det positive resultat, der er opnået i dag med hensyn beskyttelsen af den europæiske produktion. Vi kan samtidig ikke undgå at nævne spørgsmålet om angivelse af oprindelsesland. Vi håber, at der snart kan tages et yderligere skridt i form af vedtagelsen af lovgivning om regulering af oprindelsesangivelse i også denne sektor.
Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Efter min mening gøres der med denne betænkning et forsøg på at løse to store problemer. For det første er målet af fremme innovation. Dette betyder, at proceduren med at anføre betegnelser for nye fibre på standardlisten over betegnelser skal gøres mere gennemsigtig og skal indebære mindre bureaukrati. For det andet skal oprindelsesmærkningen forbedres. Med hensyn til dette kan vi ærligt sige, at dette punkt endnu ikke er blevet endelig løst på en tilfredsstillende måde. Jeg vil gerne gøre det helt klart, at dette ikke er ordførerens skyld. Det skyldtes simpelthen de vidtspredte holdninger hos medlemmerne af Rådet, som Kommissionen ikke kunne forene. Jeg håber, at vi vil arbejde videre med dette emne, da oprindelsesmærkning bliver stadig vigtigere. Det er en af forbrugerrettighederne. Inden for den nærmeste fremtid vil jeg gerne have en drøftelse af dette punkt i Parlamentet, og jeg vil gerne have, at Kommissionen fremsætter et forslag.
Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Hr. formand! Kvalitet, mærkning og sporbarhed. Det er de forbrugerbeskyttelsesværktøjer, der garanterer kvalitetsprodukt. Indtil i dag var Europa det eneste marked i verden uden lovgivning vedrørende dette spørgsmål, hvilket stillede EU ringere end vores vigtigste handelspartnere.
I dag har Parlamentet givet sin mening til kende med vedtagelsen af en forordning, der kan beskytte kvaliteten i den europæiske tekstilindustri. Vores produktions- og fremstillingsindustri har brug for beskyttelse, og dette især i en tid med økonomisk krise, som den, vi oplever i øjeblikket. Hidtil har vi formået at opnå anerkendelse gennem forskning og innovation, hvilket har sikret produktionen af innovative tekstilfibre.
Forbrugerne vil ikke længere risikere at købe tekstilprodukter, der er potentielt sundhedsskadelige, fordi de måske er blevet behandlet med kemiske stoffer. Med vedtagelsen af denne forordning garanteres der endelig behørig beskyttelse af over 500 mio. europæiske borgeres rettigheder. Fremover vil det ikke længere være muligt at bedrage dem med en forkert mærkning.
Emma McClarkin (ECR). – (EN) Hr. formand! Vi har i dag stemt om tilføjelsen af nye tekstiler og fibre og mærkningsrelaterede spørgsmål. Helt fra begyndelsen i forbindelse med denne tekstilbetænkning har jeg været af den holdning, at Parlamentet burde holde sig inden for anvendelsesområdet for forslaget, som det oprindelig var skitseret, og at udvidelsen af dette anvendelsesområde ikke var foreneligt med målet om at forenkle markedsføringen af nye fibre.
Jeg er bekymret over bestemmelsen om en revisionsklausul, hvorefter Kommissionen anmodes om at undersøge en række eventuelle mærkningskrav, som skal indføres, og som kun har en lille merværdi og ville pålægge virksomhederne, herunder især de små og mellemstore virksomheder, en uacceptabel byrde. Dette omfatter en harmonisering af størrelsesmærkning, socioøkonomisk mærkning og det, som bekymrer mest, et radiofrekvensidentifikationsmærke, der ville medføre forøgede omkostninger for virksomhederne og forhøjede priser for forbrugerne.
Ikke desto mindre mener jeg på baggrund af denne betænkning, at nogle af bestemmelserne i denne forordning vil gøre en forskel, vil forbedre ansøgningsprocessen for virksomhederne og øge forbrugerbeskyttelsen, særlig med hensyn til mærkningen af produkter fra dyr. Vi er imidlertid nødt til at være opmærksomme på, at vi lovgiver for den virkelige verden og ikke skriver en ønskeseddel for den ideelle verden, samt at Parlamentet bør holde sig til sine kompetenceområder fremover.
Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg gerne sige, at jeg håber, at De vil fortsætte med at tale Deres modersmål her i Parlamentet, da Deres modersmål kan måle sig med ethvert andet sprog i verden som følge af dets fuldstændighed, mangfoldighed og historie.
Til tider siger afstemningslisten mere om Parlamentets adfærd og natur end næsten alt andet, jeg kunne finde på at nævne. Lad os blot kaste et blik på emnerne for nogle af disse betænkninger, nemlig angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti, indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder, tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer, smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater, førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, punktafgifter for forarbejdet tobak, pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf ..., og jeg kunne fortsætte.
Der er næsten ikke nogen krog eller sprække i vores nationale liv, der er så fjern, at EU ikke har formået at nå derind med sine fangarme og blokere for al naturligt lys og den nationale vækst.
Hvis EU begrænsede sig til at beskæftige sig med grænseoverskridende spørgsmål, ville Unionen ikke møde modstand fra nogen sider.
Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Der har i debatten været sagt mange ord om Hökmarks betænkning om vores radiofrekvenspolitikprogram. Noget som lyder temmelig usexet, skal jeg ærligt indrømme. Men det handler jo faktisk om, hvorvidt vi kan sikre bredbåndsforbindelse og billig datatransmission til vores borgere i fremtiden. Jeg skal gøre det ganske kort og sige, at det er ganske imponerende, når man forsøger at kigge ind i fremtiden, at det så er lykkedes forhandlerne og ikke mindst vores ordfører at få så bredt et flertal for den betænkning, som vi stemte om i dag. Meget flot politisk håndværk og al ære til vores ordfører, Gunnar Hökmark!
Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Radiofrekvenser er en meget knap og værdifuld ressource i vores moderne samfund. Det giver derfor mening at foretage en effektiv samordning af anvendelsen af disse frekvenser i hele Europa. En bredere adgang til radiospektret er ikke blot vigtig for virksomhederne, men også for EU's borgere. På denne baggrund bør vi være særlig omhyggelige med at sikre, at denne politik bliver udviklet i overensstemmelse med økonomiske, sociale og kulturelle interesser. Vi bør navnlig ikke tillade, at denne forordning bringer den direkte, trådløse transmission, der i Tyskland bliver anvendt i regionale teatre, til rockkoncerter og i kirker, i fare.
Jeg vil også gerne anmode Kommissionen om at samarbejde tæt med medlemsstaterne inden for dette område og undlade at gribe ind i medlemsstaternes nationale beføjelser.
Morten Løkkegaard (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jeg synes, at det er vigtigt at slå fast oven på dagens afstemning om lobbyregisteret, at lobbyisme som udgangspunkt er godt. Det er faktisk en uundværlig del af den demokratiske proces. Uden lobbyisme ville politikernes viden, fakta og holdninger om alle dele af samfundet være alt for begrænset. Alle i dette Parlament og pressen har derfor et ansvar for, at der tilbage står et kritisk, men også sandt billede af, hvad det er, det handler om.
For det andet vil jeg sige, at det bedste som bekendt er det godes værste fjende. Det fuldstændigt legitime krav om åbenhed, som debatten og afstemningen i dag afspejler, må nødvendigvis afbalanceres, så vi ikke i den bedste mening ødelægger et velfungerende system. Kravet om total åbenhed, obligatorisk individuel registrering af alt mellem himmel og jord, etisk kontrolkomité, osv. er i bedste fald udtryk for noget naivt og i værste fald en del af en populistisk politisk dagsorden, som vil skade mere end det gavner. I praksis handler det om tillid. Kontrol skal, hvis det skønnes nødvendig, afstemmes med det praktisk gennemførlige af hensyn til arbejdsprocessen. Desuden ønsker jeg at anfægte afstemningen om punkt 9. Jeg fik ikke under den meget hurtige afstemning indtryk af, at vi rent faktisk fik det rigtige resultat.
Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jeg erklærer mig fuldstændig enig med Morten Løkkegaard. Jeg er ikke sikker på, at vi fik det helt rigtige afstemningsresultat på punkt 9. Og skulle det være tilfældet, så er der et eller andet galt med virkelighedsopfattelsen i dette hus! For det er da fuldstændig rigtigt, at vi skal have så megen åbenhed som muligt. Men at man forlanger, at vi alle vil skulle offentliggøre navnene på alle, vi holder møder med, er jo fuldstændig forrykt! Det er fuldstændig forrykt, for hvornår er et møde et møde? Det skal jo så defineres. Er det, når man mødes på gangen eller i bussen eller andre steder? Er det er telefonmøde? Er det et internetmøde? Hvornår er det? Hvad med mange af de mennesker, som vi holder møder med i dag fra oprørsbevægelser i Nordafrika? Skal de se deres navne i aviserne? Nej, vel? Det burde da være logisk, at der er mulighed for altid at kunne garantere folk, at de kan komme til os i fortrolighed. Jeg vil i hvert fald aldrig være med til at bryde den fortrolighed.
Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand! Ved at gøre det lettere for borgere at granske, hvordan beslutninger træffes, samt de processer, elementer og ressourcer, der har påvirket disse beslutninger, bidrager man til både at sikre en øget gennemsigtighed og bygge bro over kløften mellem de europæiske institutioner og borgere, hvilket ofte drøftes i forbindelse med legitimitet og det såkaldte demokratiske underskud i EU.
Der er blevet gjort store fremskridt de seneste par år. I denne forbindelse kan man bare tænke på det register over interesserepræsentanter, som Parlamentet vedtog i 1996, eller Kommissionens forslag fra 2006 til Parlamentet om et fælles "one-stop-shop-register" for lobbyister. Parlamentets vedtagelse af Stubb-Friedrich-betænkningen førte til oprettelsen af en fælles arbejdsgruppe. Vi kan med sikkerhed sige, at de resultater, som den gruppe har opnået med hensyn til Parlamentets målsætninger, er mere end tilfredsstillende.
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig hr. Casinis betænkning, da de politiske institutioners gennemsigtighed er en grundlæggende forudsætning for deres legitimitet. Derfor har jeg støttet forslaget.
Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand! Der hersker ingen tvivl om, at denne forordning er et vigtigt skridt fremad i den proces, hvor formålet er at rette opmærksomheden mod de europæiske institutioner. Det er nødvendigt med en øget gennemsigtighed, en større grad af oplysning af offentligheden, større klarhed med hensyn til adfærd og muligheden for at få adgang til information og endelig et fælles gennemsigtighedsregister.
Hvis vi tænker på, at USA's lovgivning om lobbygrupper blev vedtaget så langt tilbage som i 1948, indser vi, at de utvivlsomt spiller en rolle, og selv om de i bund og grund repræsenterer primært egoistiske interesser, skal der tages behørigt hensyn til dem. Dette udkast til betænkning er fremsynet, og selv om det ikke er den endelige version, er det utvivlsomt en måde at beskytte legitimiteten af aktiviteterne og beslutningerne i de europæiske institutioner på. Derfor har jeg stemt for, da jeg er fuldstændig overbevist om, at det er denne vej, vi skal gå.
Jim Higgins (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg mener, at vi skylder Sunday Times tak for at have sat fokus på skandalen om ændringsforslag for penge.
Som følge af denne skandale har Præsidiet som bekendt nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at indføre bindende adfærdskodekser for alle medlemmer. Den anden del af oprydningen i retsakterne er det, som vi gjorde i dag, hvor vi stemte for denne betænkning med et stort flertal.
Efter min mening burde vi have oprettet et register over lobbyister for lang tid siden, men jeg har en række forbehold. For det første mener jeg, at det burde være obligatorisk. Det er imidlertid et skridt i den rigtige retning, og det er værd at bemærke, at lobbyisterne selv, altså de velrenommerede lobbyister, faktisk er orienteret og er tilhængere af en obligatorisk registrering.
Jeg er imidlertid skuffet over, at Rådet ikke har tilsluttet sig forslaget. Det bør bemærkes, at de tre medlemmer, der blev udstillet i forbindelse med skandalen om ændringsforslag for penge, alle er tidligere ministre.
Registreringen af lobbyister er et stort spørgsmål, og lobbyisme er et stort spørgsmål, og vi bliver nødt til at presse på, bruge dette som et eksperiment, og forhåbentlig i fremtiden gøre det obligatorisk.
Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Lige så snart en lobbyist ankommer til Bruxelles, opfatter han straks, at dette system er blevet udformet af og til folk som ham selv. Lobbyisten er oftest en mand, selv om det bliver stadig mere almindeligt at se hans kvindelige modstykke spankulere op og ned ad gangene her i hendes forretningsprægede jakkesæt.
Det drejer sig om et system, hvor beslutninger træffes – ja, jeg skulle lige til at sige i røgfyldte rum, men i dag er det i røgfrie rum – bag lukkede døre, hvor vælgerne er lagt på is. Et perfekt eksempel herpå havde vi for et par uger siden med de nye restriktioner for og forbud mod urtemedicin og alternativ medicin. Et sådan forbud ville aldrig være gået igennem i et nationalt parlament, da alle medlemmer ville blive udsat for deres vælgeres vrede. De store lægemiddelvirksomheder havde imidlertid opfattet, at de kunne presse noget igennem dette system, som de aldrig ville kunne få igennem i de nationale parlamenter, netop fordi dette system er meget mere usårligt over for den offentlige mening. Lad os derfor få dette register. Jeg har stemt for det, og min gruppe har stemt for det, men den bedste løsning ville være at feje magten væk fra disse uansvarlige institutioner i Bruxelles og Strasbourg og tilbage til de virkelig ansvarlige nationale, demokratiske parlamenter.
Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Singapores regering og myndighederne i Hongkong og Shanghai gennemsøger London og Europas øvrige finanscentre i et forsøg på at rekruttere de personer, der er blevet drevet udenlands som følge af de den alt for store lovgivningsmæssige byrde, som EU har pålagt. Vores generation er vidne til et episk skift i velstand og virksomhedsetablering fra Europa til Asien. Det er trist at leve i en tidsalder, hvor vi i denne del af verden, samtidig med, at Asien lige har opdaget hemmeligheden bag decentralisering, spredning af magten, iværksætterånd og personligt ansvar, går i den modsatte retning og kopierer de gamle asiatiske imperier, dvs. Ming-dynastiet, mogulerne og ottomanerne, for så vidt angår regulering, ensretning, standardisering og beskatning.
Selvfølgelig er det mit eget hjemland, min egen hovedstad, nemlig London, der vil blive hårdest ramt af disse nye restriktioner, men EU som helhed har en interesse i at hindre denne afvandring af velstand, af arbejdspladser og af virksomheder fra Europa til yngre og mere potente økonomier. Løsningen er, som jeg tidligere har påpeget, at tilbageføre magten til de nationale myndigheder, hvis vælgere erklærer ægte tilknytning og troskab.
Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Indien er verdens største demokrati, et af verdens hurtigst voksende markeder og godt på vej til at blive en vidensøkonomi. På den baggrund er det jo sund fornuft, at vi laver en frihandelsaftale. Det er også i vores egen interesse. Derfor kan man jo stille det spørgsmål, hvordan i alverden venstrefløjen kan være imod denne her frihandelsaftale. Hvordan kan man være imod at løfte millioner af indere ud af fattigdom, og hvordan kan venstrefløjen være imod at kæmpe for det åbne marked for europæiske virksomheder. Det er mig ubegribeligt! Jeg kan simpelthen ikke forstå, at historien er så vanskelig at tage ved lære af. Frihandel er godt! Frihandel er godt! Frihandel er godt! Frihandel skaber vækst, frihed til mennesker og dermed også fred.
Paul Murphy (GUE/NGL). – (EN) Hr. formand! Jeg har stemt imod det forslag til en beslutning, der omhandler forhandlingerne om en frihandelsaftale med Indien. Efter min mening vil undertegnelsen af en sådan aftale, der er forhandlet af Kommissionen kun gavne store, multinationale virksomheder i både Indien og Europa.
I modsætning til den tidligere taler mener jeg ikke, at forhandlingerne om en frihandelsaftale er drevet af interessen for at løfte mennesker ud af fattigdom og forbedre deres levestandard. De er drevet af disse store virksomheders dagsordener om at få øget markedsadgang og øge indtjeningen.
Jeg står side om side med de fattige landbrugere, fagforeningsfolkene og arbejdstagerne i Indien, som er imod frihandelsaftalen, da den vil være ensbetydende med en yderligere underminering af levestandarden og arbejdsvilkårene for en stor del af den indiske arbejderklasse, herunder især dem, der er beskæftiget i den store uformelle sektor.
Desuden udgør denne frihandelsdagsorden og dens kampagne for at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder og dataeksklusivitet en risiko for, at adgangen til billige, generiske lægemidler, som produceres i Kina, hindres. I dag er disse generiske lægemidler af afgørende betydning for mennesker rundt om i verden, der lider af hiv og aids osv. Som følge af de private, store lægemiddelvirksomheders ågerpriser har de simpelthen ikke råd til de tilsvarende mærkevarer.
Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Den frihandelsaftale, der skal undertegnes med Indien, er den mest bemærkelsesværdige af EU's frihandelsaftaler, der er forhandlet hidtil. EU skal fremhæve betydningen af social ansvarlighed. Vi er udmærket klar over, hvad Indiens største problemer er, nemlig børnearbejde, fattigdom og ulighed.
Vi er nu ved at indgå en handelsaftale, hvor dem, der reelt bliver tilgodeset, er industrien og store virksomheder i Europa. Den europæiske forbruger har naturligvis gavn af Indiens billige arbejdskraft, som f.eks. afspejles i lavere priser på produkter, men det bør ikke være tilladt, hvis Indiens producenter af råvarer lider som følge af det.
Det er hyklerisk at påstå, at Europa går i spidsen, når det gælder social ansvarlighed. I sit tilbud om frihandelsfordele skal EU insistere på, at der bliver taget hånd om disse problemer, og skal føre tilsyn med processen. Det er vigtigt, at Kommissionen sørger for, at der i frihandelsaftalen bliver indarbejdet juridisk bindende klausuler vedrørende menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder og virksomheders sociale ansvar, og at Kommissionen endvidere sikrer, at disse krav bliver overholdt.
Morten Løkkegaard (ALDE). – (DA) Hr. formand! Det er jo interessant og på sin vis charmerende, at der stadig findes medlemmer i dette Parlament, der kan være imod frihandel. Det synes jeg på en eller anden måde er fantastisk. Men jeg vil erklære mig som fuldt støttende. Jeg mener, at frihandel er vejen frem, og det er også frihandel, der skal vise vejen frem i forhold til Indien. Når det har varet så længe, skyldes det selvfølgelig, at der er problemer om forskellige detaljer - store detaljer kan man kalde det - nemlig spørgsmålet om kopimedicin, som den tidligere taler også var inde på. Jeg vil opfordre til, at begge parter i sagen, dvs. både EU og Indien, prøver at finde en løsning på dette problem, som både respekterer copyright, for det er fuldstændig grundlæggende nødvendigt, og samtidig sørger for, at der gives praktiske muligheder for, at Indiens mange fattige kan få billig medicin.
Endelig er der nogle kritikere, der mener, at vi ikke skal følge det bilaterale spor i forhandlingerne og lave bilaterale aftaler. De mener, at det er et brud på WTO-forhandlingerne. Jeg mener, at dette er fuldstændig parallelt med WTO. Vi er nødt til at gøre noget for ikke at strande endnu mere, end vi allerede gør, i WTO. Det er simpelthen nødvendigt med disse bilaterale aftaler, så dem hilser jeg velkommen.
Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Det er jo fantastisk hver gang, vi diskuterer frihandel i dette parlament. Så dukker der altid nogle gamle radiosignaler fra Radio Tirana op i debatten! Det er i hvert fald den fornemmelse, man kan få, når man hører venstrefløjens refleksioner over frihandel. Dermed tydeliggør de, at de ikke lært noget som helst af historien.
Nu gælder det så Japan-området. EU og Japan er to af verdens største økonomier. Tilsammen står vi for en femtedel af den globale handel. Vi investerer betydelige summer i hinandens økonomier, vi har fælles interesser på det globale niveau, og alligevel skrider forhandlingerne kun langsomt fremad. Så lad os sige herfra, at barriererne skal væk. Vi må acceptere, at det kræver indrømmelser fra begge sider, for tilsammen kan vores økonomier komplementere hinanden og skabe innovation, vækst og jobs.
Morten Løkkegaard (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jeg ønsker blot at supplere det, der allerede er blevet sagt. Der er ingen tvivl om, at en af barriererne for japanerne er de meget høje tekniske barrierer, som der er og altid har været i det japanske samfund. Der skal lyde en kraftig opfordring fra det europæiske hold til japanerne om at komme ud af skyttegraven og sørge for at få gjort noget ved disse tekniske barrierer.
Det er selvfølgelig en tragisk baggrund, at Japan gennemlever denne katastrofe. Men om ikke andet, så kan man sige, at der er kommet det positive ud af det, at de får mulighed for at tænke sig om en ekstra gang og indse, at der nu virkelig er behov for hjælp udefra. Der er stort behov for, at virksomheder fra andre regioner kommer ind og hjælper til. Det kan måske give anledning til at kigge fremad, se med nye øjne på situationen og fjerne disse mange tekniske barrierer.
Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne erindre vores kollega på venstrefløjen, hr. Murphy, om at Karl Marx var tilhænger af frihandel med Indien. Jeg vil også gerne erindre vores liberale kollegaer, og især hr. Rohde, om, at årsagen til, at han var tilhænger af frihandel, var frihandelens ødelæggende virkninger, da han hævdede, at det forhold at det britiske borgerskab var drevet af uhæderlige interesser, havde ubetydelige konsekvenser, eftersom det var nødvendigt at ødelægge det indiske samfund for at fremskynde verdensrevolutionens frembrud.
Efter min mening bør vi ikke være dogmatiske i forhold til dette spørgsmål. Systematisk frihandel er ikke nødvendigvis en fordel. Frihandel kan være en god idé, når der er tale om lige vilkår. Det må der med få undtagelser siges at være, når vi taler om Japan, men jeg anerkender Japans ret til f.eks. at beskytte sit rismarked, at beskytte sine risbønder, at betale sine bønder en højere pris end verdensmarkedspriserne og at sige nej til massiv import, der ville udslette Japans bondebefolkning, på samme måde som jeg anerkender vores medlemsstaters ret til at beskytte visse sektorer i deres erhvervsliv.
Derfor stemte jeg ikke for flertalsbeslutningen. Jeg ville have foretrukket andre beslutninger, der efter min mening forekom at være mere hensigtsmæssige. Der skal være lige vilkår, men kun inden for nærmere afgrænsede sektorer.
Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jeg havde da også været overrasket, hvis jeg fra fransk side ikke skulle høre signaler om, at protektionisme er godt. Nå, nok om dogmatikken. Vi skal over til skovene, og her behandler vi i dag i vores betænkning om Kommissionens grønbog om skovbeskyttelse og skovinformation i EU. De europæiske skove har mange sociale, økonomiske og miljømæssige funktioner, og de yder uden tvivl et vigtigt bidrag til løsningen af klimakrisen – det er faktisk en meget effektiv måde at gøre det på – og til opnåelsen af EU’s 2020-mål. I Venstre glæder vi os derfor over, at skovene med dagens afstemning er sikret en mere sammenhængende og langsigtet beskyttelse, samtidig med at ambitionerne om at sikre global konkurrenceevne for de europæiske skovbaserede industrier er opretholdt. Vi undrede os dog en lille smule over, at det er lykkedes at komme igennem med forslaget om, at man, hvis der har været skovbrand, ikke må bygge noget som helst i området i tredive år. Det er en typisk venstreorienteret måde at løse kriminalitetsproblemer på – ved at lave forbud for alt og alle og oven i købet i tredive år – det støtter vi naturligvis ikke.
Giommaria Uggias (ALDE). – (IT) Hr. formand! I min egenskab af skyggeordfører for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa er jeg helt igennem tilfreds med resultatet af dagens afstemning. Betænkningen af hr. Arsenis om skovbeskyttelse er en politisk betænkning. Den danner grundlag for en bekræftelse af, hvordan Parlamentet agter at håndtere beskyttelsen af vores skovrigdom og tilpasningen af skovene til klimaændringerne. I dag har Parlamentet givet klart udtryk for sit synspunkt, som vi forventer, at Kommissionen vil tage i betragtning ved udarbejdelsen af de nødvendige forslag og således gøre det muligt at udarbejde endnu mere detaljerede politikker for sektoren.
Jeg ønsker især at takke hr. Arsenis for hans ekspertindsats og professionelle arbejde, der omfattede lange og vanskelige forhandlinger, da skovsituationen som bekendt ikke er ens i alle medlemsstaterne. På trods af dette fandt vi fælles fodslag og nåede også nogle konkrete mål, som f.eks. beskyttelsen af visse områder mod jordspekulation, øget beskyttelse af skove, der værdsættes som følge af deres biologiske mangfoldighed, såsom de nordlige borealske skove og middelhavsskovene, samt et forbud mod byggeri på områder, hvor der har været en skovbrand.
Dette er sagt meget vigtigt for mange middelhavslande, herunder formandens hjemland, Grækenland.
Christa Klaß (PPE). – (DE) Hr. formand! Skovene er vores fremtid og vores kulturelle landskab. De forvaltes omhyggeligt for at yde os og miljøet tjenester, herunder i form af produktion af ilt, kulstoflagring og levesteder for planter og dyr. De personer, der forvalter vores skove, får ringe eller ingen betaling for at levere disse skjulte funktioner, som mange mennesker tager for givet. Dette gør det endnu mere vigtigt for os at tage højde for de økonomiske aspekter, der knytter sig til vores skove. Disse omfatter træindustrien og i stigende grad produktionen af biomasse til ikke blot opvarmning, men også elproduktion. Vi skal fremover styrke og være bedre til at udnytte de økonomiske aspekter, der knytter sig til skovene, og vi skal påtage os et nationalt og personligt ansvar herfor.
Vi forventer, at Kommissionen vil udarbejde en hvidbog, der afspejler denne omfattende strategi, og hvori der sættes fokus på denne, for at sikre, at vores skove har en fremtid, og at vi alle er indstillet på at investere i denne fremtid. Hvis jeg sår et korn, tænker jeg kun på i dag, men hvis jeg planter et træ, tænker jeg på fremtiden.
Lena Ek (ALDE). – (SV) Hr. formand! Kravene til skove er meget forskellige i forskellige dele af Europa. Skovlovgivningen håndteres derfor bedst på nationalt plan. Desuden bakkes der i Lissabontraktaten ikke op om en fælles europæisk skovbrugspolitik. Det største problem med de foreslåede forordninger vedrørende klima og skove, er at skovene er af afgørende betydning for, at EU kan opnå de klimamål, der er blevet fastsat. Skovene er nødvendige for overgangen til en grøn økonomi i form af f.eks. produktionen af biobrændstoffer på grundlag af biprodukter fra skovbrug.
Skovbrug skal derfor ikke underlægges unødvendig, kompliceret lovgivning, der gør produkterne herfra mindre konkurrencedygtige, hvis man sammenligner med fossile brændstoffer. Det er f.eks. meget underligt, at man foreslår bindende bæredygtighedskriterier for en vedvarende ressource som skove, men at man ikke har tilsvarende kriterier for fossile brændstoffer som kul.
Jeg vil også i fremtiden yde modstand mod en europæisk fælles skovpolitik. Jeg ønsker i stedet at afsætte ressourcer til forskning, uddannelse, oplysning og innovation med hensyn til, hvordan vi kan forebygge de virkninger, som klimaændringerne vil få på vores skove.
Paul Murphy (GUE/NGL). – (EN) Hr. formand! Jeg har stemt imod betænkningen om EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg er komplet uenig i de synspunkter og idéer, der er indeholdt deri, om Europas nuværende og fremtidige rolle i verden.
Denne betænkning er i en nøddeskal et billede på et militariseret og imperialistisk Europa. I betænkningen slås der til lyd for en aggressiv råmaterialestrategi, og der anmodes om, og jeg citerer: en mindre "[skarp] skelnen mellem militære og civile krisestyringsoperationer". Dette sprog camouflerer en yderligere militarisering af udenrigspolitikken. Handelsaftalen med Colombia bifaldes, på trods af at hundredvis af fagforeningsfolk er blevet dræbt de seneste år, selv om det eneste, de havde gjort sig skyldige i, var at være fagforeningsfolk.
I denne betænkning bliver social uro på hyklerisk vis betegnet som et element i en ny generation af sikkerhedsudfordringer og -risici. Hvor hyklerisk! Det kapitalistiske system har skabt fattigdom og elendighed i hele verden og formår ikke at håndtere konsekvenserne. Borgerne har ret til at forsvare deres legitime interesse og kæmpe for en bedre fremtid uden indblanding fra de magtfulde politiske, økonomiske og militære kræfter.
Antonello Antinoro (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg håber ikke, at dette vil blive fratrukket min taletid, men jeg ønsker først og fremmest at sige, at der er meget få af os, der tror på visse ting, når vi nu taler om hykleri. Vi tager hver især ordet for at forklare vores stemme, efter vi har afgivet den. Vi er ca. en fem-seks stykker, og vi lytter til hinanden og bliver nogle gange filmet på tv. Det hele er imidlertid temmelig deprimerende.
Jeg vil derfor gerne fremsætte et forslag, og det vil jeg så afgjort gøre på det næste møde i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater). Mit forslag går på, at stemmeforklaringerne fra nu af bør ligge forud for selve afstemningen, således at vi måske ved at tale med og lytte til hinanden sågar kan overbevise hinanden om, at hvordan vi skal stemme, i stedet for at spille en form for holdspil, hvor alt er bestemt på forhånd.
Når dette er sagt, har jeg anført i min stemmeforklaring, at jeg stemte for. Jeg har fortsat en tro på Europa, lige som jeg fortsat har en tro på, at det er effektivt at have en højtstående repræsentant. Jeg har en fortsat tro på, at medlemsstaterne tror meget mindre på det, end vi selv gør. Derfor bør det måske påpeges, som det blev gentaget over for Baroness Ashton i formiddags og også ved andre lejligheder, at medmindre Europa ophører med at være delvis økonomisk og i stedet bliver mere politisk, kan vi sandsynligvis heller ikke udøve vores funktion så godt, som vi ville kunne.
Adam Bielan (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg er enig i, at der i den europæiske udenrigspolitik skal tages højde for den eksterne dimension af det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Derfor bifalder jeg ethvert tiltag, der bidrager til fremme af fred, stabilitet og retsstatsprincippet i kriseramte lande og regioner. Jeg bakker op om engagementet i det transatlantiske partnerskab som en af de væsentligste søjler i EU's udenrigspolitik, hvor målet er at oprettet et frit marked sammen med USA.
Politikken vedrørende Østeuropa er især væsentlig fra Polens synspunkt. I betænkningen anerkendes det, at der bør være politisk og økonomisk integration med EU's nabolande, og der opfordres ligeledes til en sammenhængende tilgang i forhandlingerne om en ny aftale med Rusland, idet retsstatsprincippet og beskyttelsen af menneskerettighederne i Rusland skal sikres. Det anerkendes ligeledes, at Tyrkiets tiltrædelsesforhandlinger bør intensiveres, og at der bør være et fortsat engagement i tiltrædelsesprocessen vedrørende landene på Balkan.
Pino Arlacchi (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg har stemt for denne betænkning som følge af den moderate tilgang til de mest presserende spørgsmål i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Takket være den socialdemokratiske gruppes ændringsforslag er der opnået en mere konstruktiv formulering med hensyn til dialogen om Rusland og Iran.
Ændringsforslagene om EU's strategi vedrørende Afghanistan bidrog også til en forbedring af betænkningens struktur.
Albertini-betænkningen er et skridt i retning af en bedre sikkerhedspolitik i EU. Selv om jeg bakker op om ordførerens bestræbelser og engagement, bør jeg også fremhæve, at EU stadig langt fra har en sammenhængende, langsigtet strategi inden for dette område. EU's bidrag til verdensfreden og -stabiliteten er stadig forholdsvis lille og afhænger fortsat i for høj grad af USA's syn på den internationale sikkerhed og på den såkaldte nåleøje-tilgang til dette spørgsmål.
Lad os arbejde hen imod en mere uafhængig, EU-centreret udenrigs- og sikkerhedsstrategi, for det er det, de europæiske borgere venter af os, og det er, hvad vi bør give dem.
Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Efter min mening var antallet af medlemmer, der i formiddags talte for Lady Ashton og hendes fortsatte arbejde i den eksterne tjeneste, og ligeledes antallet af medlemmer, der foreslog, at vi skulle tale med én stemme, interessant og tilfredsstillende. Hvis vi taler med én stemme, vil vi optræde effektivt, og der vil blive lyttet til os, og hvis vi ikke gør, vil vi ikke blive lyttet til eller optræde effektivt.
William Butler Yeats' ord om, at fred kommer drypvis. Det var bestemt tilfældet i Nordirland, hvor EU spillede en afgørende rolle gennem sin støtte til Den Internationale Fond for Irland, og denne fred blev slået fast med syvtommersøm sidste weekend med et vellykket valg.
(GA) EU's indsats i Nordirland kan gentages på verdensplan til fordel for freden og for de fattige, forudsat at vi taler med én stemme, og forudsat at Lady Ashton udfører sit arbejde med omhu.
Janusz Władysław Zemke (S&D). – (PL) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen om Europas fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Jeg vil imidlertid gerne påpege, at betænkningen ikke blot er en evaluering af politikken, men at der hovedsagelig fokuseres på fremtiden og på udvikling. Efter min mening forudsætter dette ikke blot de forskellige begrundede og præcise vurderinger og kloge ord, hvoraf der er mange i betænkningen. Det er nødvendigt at se alvorligt på den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og fra en ny vinkel.
Efter min mening er der behov for tre ting. For det første bør EU definere sine fælles strategiske interesser, som f.eks. vedrørende energiforsyningssikkerheden og naboskabspolitikken. For det andet bør EU styrke sin evne til at planlægge og koordinere civile og militære operationer og krisestyring. For det tredje bør der i EU's budget være et fælles budget for fælles aktioner.
Adam Bielan (ECR). – (PL) Hr. formand! De internationale organisationers stadig mere væsentlige indbyrdes afhængighed i lyset af de økonomiske, miljømæssige og energirelaterede problemer kræver en konstant tilpasning af de individuelle staters internationale relationer. Sikkerhedsspørgsmål er et politisk aspekt, som ethvert land bør være særlig opmærksom på, og disse politikker skal konstant justeres på ny i en verden i forandring. Hovedtemaet i betænkningen er en opfordring til at beskytte EU's strategiske uafhængighed med hensyn til sikkerheds- og forsvarsanliggender. Der tages imidlertid ikke højde for EU's manglende militærerfaring, men man opfordrer derimod til yderligere bestræbelser på at udvide EU's operationelle muligheder. For lande som Polen er grundlaget for den nationale forsvarspolitik fortsat NATO. Et tættere strategisk partnerskab mellem EU og NATO og forslaget om at styrke den gensidige støtte til aktioner kunne resultere i en betydelig opbremsning i de procedurer, der anvendes, når der skal træffes operationelle beslutninger. Betænkningen forekommer mig at være for radikal, og derfor har jeg stemt imod den.
Pino Arlacchi (S&D). – (EN) Hr. formand! Det væsentligste dokument om EU's sikkerhedsstrategi blev leveret af Xavier Solana. Det bærer titlen "Et sikkert Europa i en bedre verden" og blev vedtaget af Rådet den 12. december 2003.
Siden da er der kun sket et lille fremskridt inden for dette område. EU mangler stadig en effektiv udenrigs- og sikkerhedsstrategi og følger stadig trop med USA, når det gælder de mest relevante spørgsmål. I denne betænkning forsøger man at indføre nogle positive ændringer vedrørende taktiske emner såsom krisestyring, fragmentering af EU's industrielle, forsvarsteknologiske grundlag samt EU's 24 sikkerheds- og forsvarsmissioner rundt om i verden.
Jeg har stemt for betænkningen, og jeg håber, at Parlamentet fortsat vil bidrage til at nå målet om at øge EU's strategiske uafhængighed i sikkerhedsanliggender. Det, som vi især har brug for, er en omdefinering af de største trusler mod vores sikkerhed efter den såkaldte islamiske terrortrussels kollaps og fremkomsten af nye farer, som f.eks. finanskrisen.
Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen, men jeg spekulerer på, om EU er i stand til at arbejde for at fremme fred og stabilitet i vores nabolande, og med nabolande mener jeg hovedsagelig Syrien, Libyen og Egypten.
Vores aktioner i Libyen vil afspejle vores sikkerheds- og forsvarspolitiks faktiske tilstand. EU's hovedmålsætning i Libyen er at beskytte civilbefolkningen og støtte den libyske befolknings forsøg på at oprette et demokratisk samfund. Vi har stadig situationen på Balkan i 1990'erne i frisk erindring. Dengang var EU nødt til at henvende sig til USA for at bede om hjælp. Libyen har under alle omstændigheder vist, at EU ikke er en militærmagt, for vores aktioner har været afhængige af medlemsstaternes selvstændige initiativer:
Eksemplerne i Nordafrika får os nu til at indse, at EU fortsat har behov for et militært beredskab og militær styrke ved indgangen til Europa. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har nu eksisteret i over et år, og vi kan nu forvente at se nogle resultater fra den side.
Julie Girling (ECR). – (EN) Hr. formand! Der er to ord, der dukker op, når jeg skal beskrive, hvor vi befinder os i dag med hensyn til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er desværre ikke særlig pæne ord. De ord, jeg tænker på, er "rod" og "lidt som en vittighed". Det er desværre en temmelig dårlig vittighed.
I løbet af de seneste 15 måneder, som er en periode, hvor der har været rig mulighed i hele verden, for at vores såkaldte fælles politik kunne leve op til sit mandat, er det ikke lykkedes den at have nogen form for positiv indflydelse. Dette siger jeg ikke som en person, der er utrolig interesseret i udenrigsanliggender, men fordi jeg bliver nødt til at besvare mine vælgeres spørgsmål om, hvilken merværdi Europa vil tilføre dem? Det bekymrer dem virkelig meget, at omkostningerne ved at levere denne fælles udenrigspolitik ikke bliver omhyggelig afdækket, og at der ikke bliver gjort omhyggeligt rede for dem.
Jeg bliver nødt til at besvare mine vælgeres spørgsmål om, hvad denne politik betyder for dem, og jeg har stadig efter de langvarige forhandlinger om disse betænkninger, svært ved at komme med et svar.
Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! I den fremlagte betænkning fremstilles menneskerettighederne som et prioriteret punkt på EU's dagsorden i internationale organisationer, idet der navnlig fremhæves kvinders og børns rettigheder og ytringsfrihed. Samtidig bliver medlemsstaterne samtidig opfordret i betænkningen til at støtte EU's holdning i disse organisationer.
De såkaldte reproduktionsrettigheder, der blot er en anden betegnelse for retten til abort, er imidlertid et punkt, der er prioriteret på EU's menneskerettighedsdagsorden. På den anden side er det europæiske diplomati endnu ikke konsekvent med hensyn til fremme af religionsfriheden i alle dens aspekter, idet der lægges vægt på overholdelsen af kristnes rettigheder i hele verden. Jeg ville derfor foretrække, at jeg og mine vælgere blev repræsenteret ved slovakiske diplomater. Efter min mening vil de fremme et helt andet synspunkt end EU på dette område, og mange af disse spørgsmål henhører under nationalstaternes kompetenceområde.
Pino Arlacchi (S&D). – (EN) Hr. formand! EU er stadig en meget begrænset global aktør, og EU's rolle i FN-systemet og i alle de multilaterale organisationer stemmer ikke overens med Unionens demokratiske, økonomiske eller kulturelle vægt. Dette misforhold blev behandlet i denne betænkning, hvori der bliver opfordret til fjernelse af nogle hindringer for EU's fulde deltagelse i globale sammenhænge. Derfor har jeg stemt for betænkningen. EU kan bidrage i væsentlig grad til fred og velstand på vores planet. Lad os gøre det muligt at udvide EU's civile magt, således at den får indflydelse overalt.
Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Da jeg muligvis er den sidste taler, vil jeg benytte lejligheden til at takke Deres personale og tolkene for deres tålmodighed. De må ikke tro, at deres indsats går upåagtet hen eller ikke bliver påskønnet.
EU er sulten og ivrig for at tilkæmpe sig alle karakteristika og staffage, der kendetegner en uafhængig stat. Unionen har sit eget parlament, sin egen valuta, sin egen præsident, sin egen udenrigsminister, sine egne ydre grænser, sit eget flag, sin egen nationalsang og sit eget pas og kørekort. Det er kun et spørgsmål om tid, før den ansøger om formel anerkendelse som stat i FN, hvilket naturligvis er det, der nu er sket med – og det finder jeg temmelig skandaløst og mystisk – støtte fra min egen regering.
Denne handling er en legalisering af noget, der er reelt er sket over en periode, nemlig at den magt, som vi anser for at udgøre en definition af en stats uafhængighed, er blevet forskubbet fra det nationale plan til Bruxelles.
EU's øvrige medlemsstater bør imidlertid være varsomme med, hvad de erklærer sig enige i. En af konsekvenserne af at indrømme EU fuldstændig anerkendelse som uafhængig stat er, at de nu kan blive behandlet indgående af Baroness Ashton og af hr. Van Rompuy i deres egenskab af henholdsvis udenrigsminister og statsleder for den nye enhed.
Jeg er også sikker på, at Parlamentets medlemmer under fire øjne vil fortælle dem, at dette ikke er en rose uden torne.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument, der kodificerer Rådets direktiv 89/396/EØF af 14. juni 1989 om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. I betragtning af betydningen af handelen med levnedsmidler har jeg derfor stemt for dette forslag til et direktiv om angivelser af eller mærket til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti. Denne ordning vil bidrage til bedre oplysninger om identifikationen af produkter og vil ligeledes bidrage til udviklingen af den internationale handel.
Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg er helt enig i, at henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør tages i betragtning, da det pågældende forslag efter min mening udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag vedrører udelukkende en kodifikation af de regler, der allerede er gældende om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti, uden indholdsmæssige ændringer af disse regler, hvilket i modsat fald måske ville indebære, at Parlamentet skulle afgive en udtalelse. Jeg vil imidlertid gerne fremhæve den efter min mening stigende betydning af at give forbrugerne faktuelle og fuldstændige oplysninger, særlig vedrørende partiet, fremstillingsdatoen og yderligere oplysninger, som gør det muligt at spore et produkt tilbage til kilden.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti i en kodificeret tekst. En forenkling af de europæiske borgeres liv er et af de temaer, som EU beskæftiger sig med. Kommissionen og Parlamentet har foretaget mange lovgivningsmæssige ændringer for at nå dette mål. En af de ting, der virkelig gør den almindelige EU-borgers liv kompliceret, er læsningen og fortolkningen af oplysninger om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti. Spredningen af disse oplysninger gør denne opgave endnu mere vanskelig og bidrager til at forringe borgernes livskvalitet. For at løse dette problem har der siden 1994 været en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode for vedtagelsen af kodificerede retsakter. Det glæder mig, at vi omsider kan vedtage et direktiv, der ved at konsolidere direktiv 89/396/EØF gør befolkningens liv lettere ved at forenkle og præcisere EU-lovgivningen.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Handel med levnedsmidler optager en meget vigtig plads i det indre marked; Angivelsen af et levnedsmiddelparti opfylder behovet for bedre information om identifikationen af produkter. Denne angivelse er derfor en nyttig informationskilde i tilfælde, hvor levnedsmidler er genstand for en tvist eller udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne.
På baggrund af de forskellige identifikationsmetoder, der anvendes, bør det være op til den handlende at identificere partiet og påsætte den relevante angivelse eller det relevante mærke. På internationalt plan er der en generel forpligtelse til at påsætte oplysninger om færdigpakkede levnedsmidlers produktionsparti eller emballeringsparti. EU bør bidrage til udviklingen af den internationale handel ved også at anvende disse regler.
Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) I betragtning af fordelene for samfundet og forbrugerne på det europæiske marked forsøger vi at forenkle så mange regler og forskrifter som muligt, således at de bliver gennemsigtige og letforståelige for enhver borger. Et godt eksempel er den fælles landbrugspolitik. Det gennemgående princip i arbejdet med denne politiks fremtidige form er en forenkling af en politik, hvis væsentligste målsætning er at sikre fødevaresikkerhed i Europa. Målet med kodifikationen af direktivet om mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti er at opnå denne tilgang og gøre det lettere for forbrugerne at forstå lovgivningen. Ved at bevare teksternes oprindelige affattelse gennemføres kodifikationen samtidig i fuld overensstemmelse med de procedurer, der anvendes i forbindelse med vedtagelsen af retsakter i EU.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om et forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Målet med dette forslag er en kodifikation af de eksisterende lovgivningsmæssige tekster om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti. Der bør imidlertid lægges større vægt på at sikre, at forbrugerne får præcise og omfattende oplysninger, særlig hvad angår partier, produktionsdato og øvrige oplysninger, der gør det muligt for dem at spore produktets vej fra oprindelsesstedet.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Betænkningen af Sajjad Karim indeholder en lovgivningsmæssig beslutning om forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti (kodifikation). Formålet med dette forslag er at gennemføre en kodifikation af Rådets direktiv 89/396/EØF af 14. juni 1989 om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti. Jeg bakker fuldstændig op om det nye direktiv, da det vil få forrang for de forskellige retsakter, som er indarbejdet heri. I dette forslag er der ikke ændret et komma i indholdet i de retsakter, der kodificeres, og forslaget er således udelukkende en sammensætning af disse retsakter, hvori der udelukkende er indført de formelle ændringsforslag, der er nødvendige som følge af selve kodifikationen. Jeg har stemt for.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi er for dette direktiv om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti, ikke mindst fordi kriminelle alt for ofte forfalsker koder med ulovlige formål for øje. En sammensmeltning og forenkling af al den eksisterende lovgivning om angivelser eller mærker vil lette kontrollen og identifikationen af en eventuel ulovlig praksis.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument vedrørende kodifikation af Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og om ophævelse af direktiv 71/354/EØF. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. På denne baggrund og i betragtning af betydningen af måleinstrumenter inden for de fleste af menneskets virkefelter, har jeg stemt for dette forslag til et direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder. Dette system vil bidrage til bedre resultater inden for områder såsom det offentlige sundhedsvæsen, den offentlige sikkerhed samt foranstaltninger af administrativ art.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Under iagttagelse af udtalelserne fra de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der har konkluderet, at Kommissionens forslag udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer, bifalder jeg vedtagelsen af dette forslag ved førstebehandlingen.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder i form af en kodificeret tekst. En forenkling af de europæiske borgeres liv er et af de temaer, som EU beskæftiger sig med.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Måleenheder er nødvendige ved anvendelse af ethvert måleinstrument til at udtrykke enhver foretaget måling og enhver størrelsesangivelse. De anvendes inden for de fleste af menneskets virkefelter, og det er derfor nødvendigt at sikre den størst mulige utvetydighed med hensyn til deres anvendelse og udstede regler for deres anvendelse i EU inden for det økonomiske samkvem, det offentlige sundhedsvæsen, i forbindelse med den offentlige sikkerhed samt med foranstaltninger af administrativ art. Medlemsstaterne bør på deres område kunne kræve, at måleinstrumenterne er forsynet med størrelsesangivelser i en enkelt forskriftsmæssig måleenhed.
Med dette direktiv støttes et velfungerende indre marked som følge af graden af harmonisering af måleenheder. I denne forbindelse er det hensigtsmæssigt, at Kommissionen overvåger markedsudviklingen vedrørende dette direktiv og gennemførelsen heraf, særlig med hensyn til eventuelle hindringer for det indre marked og en eventuel yderligere harmonisering, der er nødvendig for at afhjælpe disse hindringer.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende måleenheder uden indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Som jeg har forstået det indeholder betænkningen en lovgivningsmæssig beslutning om forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder. Formålet med dette forslag er en kodifikation af Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og om ophævelse af direktiv 71/354/EØF. Det er en stor fordel, at det nye direktiv vil få forrang for de forskellige retsakter, som er indarbejdet heri. I dette forslag er der ikke ændret et komma i indholdet i de retsakter, der kodificeres, og forslaget er således udelukkende en sammensætning af disse retsakter, hvori der udelukkende er indført de formelle ændringsforslag, der er nødvendige som følge af selve kodifikationen. Jeg har stemt for.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument vedrørende kodifikation af Rådets direktiv 70/157/EØF af 6. februar 1970 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag til et direktiv om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer, da jeg er af den opfattelse, at det foreslåede system med kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende retsakter om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer, hvorom især Parlamentet i modsat fald ville skulle afgive en udtalelse.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer i en kodificeret tekst. En forenkling af de europæiske borgeres liv er et af de temaer, som EU beskæftiger sig med. Kommissionen og Parlamentet har foretaget mange lovgivningsmæssige ændringer for at nå dette mål. Et af de områder, der gør EU-borgernes liv kompliceret, er de konstante lovgivningsændringer. Disse ændringer skyldes nogle gange et behov for at ajourføre retsakterne, men de hindrer og forringer den enkelte borgers livskvalitet. I 1987 henstillede Kommissionen, at alle retsakter med indtil 10 ændringer skulle kodificeres, således at fællesskabslovgivningen ville være lettere at forstå. For at løse dette problem har der siden 1994 været en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode for vedtagelsen af kodificerede retsakter. Det glæder mig derfor, at vi omsider kan vedtage et direktiv om kodificering af Rådets direktiv 70/157/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Direktiv 70/157/EØF er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsesordningen, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, og fastsætter tekniske forskrifter for det tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer. Med disse tekniske forskrifter skal der ske en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle køretøjstyper kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2007/46/EF. Som følge heraf finder bestemmelserne, der er fastsat i direktiv 2007/46/EØF om systemer, komponenter og separate tekniske enheder til køretøjer anvendelse på nærværende direktiv
Der bør tages hensyn til de tekniske krav, som FN's Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) har vedtaget i sine relevante forordninger, der er knyttet som bilag til overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (kodifikation).
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer uden indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om et forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer vil bidrage til opnåelsen af hovedformålet med forslaget, nemlig at gennemføre en kodifikation af Rådets direktiv 70/157/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer. Jeg tilslutter mig hr. Sajjad Karims initiativ, og jeg har stemt for.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Transportsektorens betydning for den europæiske økonomi afspejler sig i, at sektoren direkte beskæftiger over 10 mio. mennesker, og at den tegner sig for 5 % af bruttonationalproduktet (BNP). Udviklingen af denne sektor er af afgørende betydning for EU's økonomiske vækst og muligheden for at bygge bro over den fysiske og psykologiske kløft. Som det er skitseret i hvidbogen med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde", er det af afgørende betydning, at målet om at reducere drivhusgasserne med 60 % inden 2050 bliver opfyldt.
Hensigten med betænkningen er således at forenkle og præcisere EU-lovgivningen, der er spredt over adskillige retsakter, som allerede er blevet ændret adskillige gange, hvilket gør forståelsen af dem vanskelig. Et af EU's mål er at gøre fællesskabsretten gennemsigtig og derigennem bringe Europa tættere på borgerne, således at disse kan drage fordel af de konkrete rettigheder, som de har fået tildelt.
Kodifikationen af de eksisterende lovgivningstekster er resultatet af en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning til fastsættelsen af tekniske forskrifter om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer, som fremmer miljøbæredygtighed på europæisk plan.
Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg har stemt for dokument 2010/0261 om kodifikation af tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer. Dette er endnu et eksempel på Kommissionens forsøg på at forenkle og regulere fællesskabsretten, således at den bliver mere gennemsigtig og tilgængelig for EU-borgerne. Lovgivningsforslaget består i en kodifikation af de eksisterende tekster og resulterer i en retsakt, der er lettere at forstå og lettere tilgængelig. Ved at standardisere tekniske normer fører denne forskrift medlemsstaterne sammen, og der fastlægges en procedure for en officiel EU-certificering, der er defineret i 2007/46/EF med hensyn til alle typer motorkøretøjer.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument om en kodifikation af Rådets direktiv 87/402/EØF af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag til et direktiv om førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Det er min opfattelse, at det foreslåede system med en kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer i form af en kodificeret tekst. En forenkling af EU-borgernes liv er et af de temaer, som EU beskæftiger sig med. Et af de områder, der gør EU-borgernes liv kompliceret, er de konstante lovgivningsændringer. Disse ændringer skyldes nogle gange et behov for at ajourføre retsakterne, men de hindrer og forringer den enkelte borgers livskvalitet. I 1987 henstillede Kommissionen, at alle retsakter med indtil 10 ændringer skulle kodificeres, således at fællesskabslovgivningen ville være lettere at forstå. For at løse dette problem har der siden 1994 været en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode for vedtagelsen af kodificerede retsakter. Det glæder mig derfor, at vi omsider kan vedtage et direktiv om en kodifikation af Rådets direktiv 87/402/EØF af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Rådets direktiv 87/402/EØF af 25. juni 1987 styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer er blevet ændret væsentligt adskillige gange. Dette direktiv bør derfor kodificeres, således at dets bestemmelser kan fremtræde klart og rationelt. Det ovennævnte direktiv er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsessystemet, der er fastlagt ved Rådets direktiv 74/150/EØF, som er erstattet af Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF, og det fastsætter de tekniske forskrifter for konstruktion og fremstilling af landbrugs- og skovbrugstraktorer med hensyn til montering af styrtsikre frontmonterede førerværn.
Med disse tekniske forskrifter skal der ske en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle traktortyper kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2003/37/EF. Som følge heraf finder bestemmelserne, der er fastsat i direktiv 2003/37/EF om landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, anvendelse på nærværende direktiv.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodifikation).
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer uden indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om et forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer kommer på det rette tidspunkt. Formålet med dette forslag er at gennemføre en kodifikation af Rådets direktiv 87/402/EØF af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Jeg har støttet dette initiativ ved at stemme for.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi er for dette direktiv om styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. En sammensmeltning og forenkling af al den eksisterende lovgivning om emnet er et vigtigt skridt og vil bidrage til at beskytte dem, der dagligt anvender landbrugsmaskiner.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning, som jeg har stemt for i dag, vedrører specifik EU-lovgivning om EU-godkendelsessystemet for smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, og der fastsættes tekniske forskrifter for styrtsikre frontmonterede førerværn på traktorer.
Kodifikationen af EU's lovtekster er en procedure, der er af afgørende betydning for at forenkle og fremme de europæiske borgeres forståelse af disse lovtekster og bidrager således til den faktiske gennemførelse af EU-direktiver. I den konkrete sag gør de tekniske forskrifter, der er pålagt medlemsstaterne, det faktisk muligt at anvende EU-godkendelsessystemet, der er fastlagt ved direktiv 2003/37/EF, på alle traktormodeller.
Denne betænkning omfatter to væsentlige problemstillinger, nemlig forenklingen og gennemsigtigheden af EU-lovgivningen. Vi lever i en tid, hvor de europæiske borgere føler sig udelukket fra Unionsprojektet. Jeg er derfor af den opfattelse, at det er af afgørende betydning at finde løsninger for at mindske denne kløft og dermed vise, at EU's hovedprioritet er borgernes trivsel.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument om en kodifikation af Rådets direktiv 86/415/EØF af 24. juli 1986 om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag om et direktiv om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Det er min opfattelse, at det foreslåede system med en kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer i form af en kodificeret tekst. En forenkling af de europæiske borgeres liv er et af de temaer, som EU beskæftiger sig med. Et af de områder, der gør EU-borgernes liv kompliceret, er de konstante lovgivningsændringer. Disse ændringer skyldes nogle gange et behov for at ajourføre retsakterne, men de hindrer og forringer den enkelte borgers livskvalitet. Den 1. april 1987 henstillede Kommissionen, at alle retsakter med indtil 10 ændringer skulle kodificeres, således at fællesskabslovgivningen ville være lettere at forstå. For at løse dette problem har der siden 1994 været en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode for vedtagelsen af kodificerede retsakter. Det glæder mig derfor, at vi omsider kan vedtage et direktiv om kodificering af Rådets direktiv 86/415/EØF af 24. juli 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Rådets direktiv 86/415/EØF af 24. juli 1986 om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer er blevet ændret væsentligt adskillige gange. Dette direktiv bør derfor kodificeres, således at dets bestemmelser kan fremtræde klart og rationelt. Direktiv 86/415/EØF er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsessystemet, der er fastlagt ved Rådets direktiv 74/150/EØF, som er erstattet af Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF, og det fastsætter de tekniske forskrifter for montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger.
Med disse tekniske forskrifter skal der ske en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle traktortyper kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2003/37/EF. Som følge heraf finder bestemmelserne, der er fastsat i direktiv 2003/37/EF om landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, anvendelse på nærværende direktiv.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om Parlamentets og Rådets direktiv om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodifikation).
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer uden indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Denne betænkning omhandler Parlamentets beslutning om forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Formålet med dette forslag er at gennemføre en kodifikation af Rådets direktiv 86/415/EØF af 24. juli 1986 om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Jeg har stemt for.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for betænkningen, da formålet med denne er at beskytte operatører af landbrugsmaskiner, da betjeningsanordningerne skal være let tilgængelige og ikke udgøre en risiko. De skal være konstrueret og placeret eller beskyttet, således at der hindres enhver uforsætlig bevægelse eller andre manøvrer, der kan udgøre en fare for maskinoperatøren.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument vedrørende kodifikation af Rådets direktiv 76/432/EØF af 6. april 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag til et direktiv om landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater. Det er min opfattelse, at det foreslåede system med en kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Rådets direktiv 76/432/EØF af 6. april 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremsning er blevet ændret væsentligt adskillige gange. Dette direktiv bør derfor kodificeres, således at dets bestemmelser kan fremtræde klart og rationelt. Direktiv 76/432/EØF er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsessystemet, der er fastlagt ved Rådets direktiv 74/150/EØF, som er erstattet af Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF, og det fastsætter de tekniske forskrifter for bremseapparater.
Med disse tekniske forskrifter skal der ske en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle traktortyper kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2003/37/EF. Som følge heraf finder bestemmelserne, der er fastsat i direktiv 2003/37/EF om landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, anvendelse på nærværende direktiv.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om Parlamentets og Rådets direktiv om landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater (kodifikation).
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater uden indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg bakker op om betænkningen, da formålet med den er en regulering og forenkling af lovgivningen om landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater. For at sikre og beskytte operatørerne af landbrugs- og skovbrugstraktorer bør maskinerne være EF-typegodkendt.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument vedrørende kodifikation af Rådets direktiv 80/720/EØF af 24.06.80 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag til et direktiv om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Det er min opfattelse, at det foreslåede system med en kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer i form af en kodificeret tekst. Et af de områder, der gør EU-borgernes liv kompliceret, er de konstante lovgivningsændringer. Den 1. april 1987 henstillede Kommissionen, at alle retsakter med indtil 10 ændringer skulle kodificeres, således at fællesskabslovgivningen ville være lettere at forstå. Dette blev indarbejdet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh i december 1992. For at løse dette problem har der siden 1994 været en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode for vedtagelsen af kodificerede retsakter. Det glæder mig derfor, at vi omsider kan vedtage et direktiv om kodificering af Rådets direktiv 80/720/EØF af 24. juni 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – Rådets direktiv 80/720/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer er blevet ændret væsentligt. Direktivet bør derfor kodificeres, således at dets bestemmelser kan fremtræde klart. Direktiv 80/720/EØF er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsessystemet, der er fastlagt ved Rådets direktiv 74/150/EØF, som er erstattet af Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF, og det fastsætter de tekniske forskrifter for konstruktion og fremstilling af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer med hensyn til betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse.
Med disse tekniske forskrifter skal der ske en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle traktortyper kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2003/37/EF. Som følge heraf finder bestemmelserne, der er fastsat i direktiv 2003/37/EF om landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, anvendelse på nærværende direktiv.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om Parlamentets og Rådets direktiv om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodifikation).
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer uden indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Af hensyn til sikkerheden er det af afgørende betydning, at reglerne om betjeningsplads, førerplads og dør- og vinduesstørrelser på landbrugstraktorer bliver kodificeret på en måde, der er forståelig og tilgængelig for borgerne. Derfor har jeg stemt for.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med denne betænkning er i lighed med betænkningerne vedrørende reglerne for traktorer at gennemføre en kodifikation af direktiv 80/720/EØF af 24. juni 1980 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. De fremsatte ændringsforslag indebærer ingen indholdsmæssige ændringer, idet der udelukkende foretages de ændringer af formen, som kodifikationsprocessen kræver, og som affattes på de 22 officielle sprog.
Jeg ønsker nok engang at gentage, hvor vigtig denne juridiske proces er med hensyn til at lette forståelsen af og skabe større klarhed med hensyn til EU's lovtekster, som primært er til fordel for de europæiske borgere og organer. Et Europa, der fremstår klart og enkelt for alle borgerne er den afgørende faktor, når det kommer til at udvikle den følelse af at høre til, som er af central betydning for det europæiske projekt.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument om en kodifikation af Rådets direktiv 86/298/EØF af 26. maj 1986 om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag til et direktiv om styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Det er min opfattelse, at det foreslåede system med en kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg ser således ingen grund til at stemme imod.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer i form af en kodificeret tekst. En forenkling af de europæiske borgeres liv er et af de temaer, som EU beskæftiger sig med. Et af de områder, der gør EU-borgernes liv kompliceret, er de konstante lovgivningsændringer. Den 1. april 1987 henstillede Kommissionen, at alle retsakter med indtil 10 ændringer skulle kodificeres, således at fællesskabslovgivningen ville være lettere at forstå. Dette blev indarbejdet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh i december 1992. For at løse dette problem har der siden 1994 været en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode for vedtagelsen af kodificerede retsakter. Det glæder mig derfor, at vi omsider kan vedtage et direktiv om kodificering af Rådets direktiv 86/298/EØF af 26. maj 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodifikation).
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer uden indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med denne betænkning er at præcisere og forenkle Rådets direktiv 86/298/EØF fra 1986 samt de mange ændringer, der allerede er vedtaget med hensyn til dette direktiv, om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.
Det klare formål med denne kodifikationsproces er at gøre EU-lovgivningen lettere tilgængelig og forståelig for de europæiske borgere. Dette direktiv og de tilhørende ændringer indeholder tekniske forskrifter for konstruktion og fremstilling af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer og for de respektive godkendelsessystemer, som forudsætter harmonisering på EU-plan med henblik på at skabe de betingelser, der er nødvendige i færdselssikkerhedsmæssige sammenhænge.
Denne europæiske harmonisering sikrer ligeledes, at medlemsstaterne kan iværksætte de nødvendige og påkrævede foranstaltninger, hvis arbejdstagernes beskyttelse er i fare, når de anvender traktorer, under forudsætning af at traktaten og de tekniske forskrifter for værnemidler, der er anført i dette direktiv, bliver overholdt.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for Kommissionens ændrede forslag under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster og særlig punkt 4 heri. Den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen afholdt møde den 23. november 2010 med henblik på behandling af det førnævnte forslag fra Kommissionen. Efter behandlingen af forslaget til Rådets direktiv om kodifikation af Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, Rådets direktiv 92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter og Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift, som indvirker på forbruget af forarbejdet tobak, var der i den rådgivende gruppe enighed om, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument om kodifikation af Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, Rådets direktiv 92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter og Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift, som indvirker på forbruget af forarbejdet tobak. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag til et direktiv om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak. Det er min opfattelse, at det foreslåede system med en kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Under iagttagelse af udtalelserne fra de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der har konkluderet, at Kommissionens forslag udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer, bifalder jeg vedtagelsen af dette forslag.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler et ændret forslag til Rådets direktiv om punktafgiftsstrukturen og –satserne for forarbejdet tobak i form af en kodificeret tekst. En forenkling af de europæiske borgeres liv er et af de temaer, som EU beskæftiger sig med. Et af de områder, der gør EU-borgernes liv kompliceret, er de konstante lovgivningsændringer. Den 1. april 1987 henstillede Kommissionen, at alle retsakter med indtil 10 ændringer skulle kodificeres, således at fællesskabslovgivningen ville være lettere at forstå. Dette blev indarbejdet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh i december 1992. For at løse dette problem har der siden 1994 været en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode for vedtagelsen af kodificerede retsakter, som skulle gennemføres i fuld overensstemmelse med EU's lovgivningsprocedure. Jeg har derfor stemt for dette forslag om kodifikation af Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Traktatens mål er at opretholde en økonomisk union med sund konkurrence og egenskaber, der svarer til hjemmemarkedets egenskaber. Med hensyn til forarbejdet tobak forudsætter gennemførelsen af dette mål, at medlemsstaternes forbrugsbeskatning af varer fra denne sektor ikke fordrejer konkurrencen og ikke hindrer den frie bevægelighed i EU For så vidt angår forbrugsafgifter, bør strukturharmoniseringen navnlig have den virkning, at konkurrencen for de forskellige kategorier af forarbejdet tobak, som tilhører den samme gruppe, ikke fordrejes som følge af beskatning, og at medlemsstaternes nationale markeder åbnes; Af konkurrencehensyn skal der være fri prisdannelse for alle grupper af forarbejdet tobak, og gennemførelsen af denne politik skal sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om ændret forslag til Rådets direktiv om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (kodifikation).
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Sajjad Karims betænkning omfatter Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om ændret forslag til Rådets direktiv om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak. Det er velkendt, at formålet med dette forslag er at gennemføre en kodifikation af Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, Rådets direktiv 92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter og Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift, som indvirker på forbruget af forarbejdet tobak. Dette initiativ er meget vigtigt og kommer på det helt rigtige tidspunkt. Jeg har stemt for.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (EN) Den rådgivende gruppe med beføjelser vedrørende dette emne har behandlet forslaget om kodifikation af Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, Rådets direktiv 92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter og Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift, som indvirker på forbruget af forarbejdet tobak. Den rådgivende gruppe konkluderede, at forslaget udelukkende består i en kodifikation de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Derfor har jeg stemt for.
Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) I lighed med de mange andre betænkninger, vi hidtil har behandlet, omhandler denne betænkning en forenkling og præcis affattelse af den europæiske lovgivning, ikke mindst fordi der som i den foreliggende sag er mange bestemmelser, der er blevet ændret adskillige gange. Ved at samle disse og gøre dem forståelige kan såvel operatørerne og brugerne blive tilgodeset på en og samme gang. Vi har stemt for.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument om kodifikation af Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag om en forordning om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb. Det er min opfattelse, at det foreslåede system med en kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Under hensyntagen til udtalelserne fra de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som konkluderede, at Kommissionens forslag udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer, hilser jeg vedtagelsen af dette forslag velkommen.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører et forslag til Rådets forordning om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb, i en kodificeret tekst. Det er en af EU's opgaver at forenkle europæernes liv. Et af de områder, der gør europæernes liv vanskeligt, er den stadige ændring af lovgivningen. Den 1. april 1987 henstillede Kommissionen, at alle love med mere end 10 ændringer skulle kodificeres, således at det ville være lettere at forstå fællesskabslovgivningen. Dette endte med at blive medtaget i konklusionerne fra formandskabet for Det Europæiske Råd i Edinburgh, som fandt sted i december 1992. I forbindelse med dette spørgsmål har vi siden 1994 haft en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode til vedtagelse af kodifikation, som skal gennemføres under fuld overholdelse af EU's lovgivningsproces. Jeg stemmer derfor for denne betænkning om kodifikation af Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Det europæiske fælles møntsystem skal indgyde offentligheden tillid og omfatte teknologiske fornyelser for at sikre, at det er sikkert, pålideligt og effektivt. Offentlighedens tillid til systemet afhænger af mønternes fysiske egenskaber, og de skal være så brugervenlige som muligt. Efter høringer af forbrugersammenslutninger, repræsentanter for Den Europæiske Blindesammenslutning og automatindustrien blev det undersøgt, hvordan der kunne tages højde for visse kategorier af møntbrugeres særlige krav. For at sikre en problemfri overgang til euroen og for at gøre det lettere for brugerne at acceptere møntsystemet var det nødvendigt at sikre, at det var nemt at kende forskel på mønterne gennem visuelle og taktile karakteristika.
Mønterne skal være påført særlige sikkerhedstræk for at begrænse mulighederne for bedrageri. Det faktum, at de har en europæisk side og en national side, er et dækkende udtryk for idéen om en europæisk monetær union mellem medlemsstaterne.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning om et forslag til Rådets forordning om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (kodifikation).
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag er begrænset til kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb, uden indholdsmæssige ændringer, så jeg stemmer for.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Sajjad Karims betænkning indeholder et forslag til Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb. I lyset af sandsynligheden for, at nye stater vil tiltræde euroområdet, giver dette initiativ en ny mulighed for at forhindre falskmøntneri. Jeg stemte for.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På grundlag af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i denne betænkning om et forslag til Rådets forordning om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb, at forslaget udelukkende drejer sig om en kodifikation af eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg stemte derfor for Parlamentets forslag, som godkender Kommissionens forslag som tilpasset til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Da det foreliggende forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen er en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer, godkender jeg holdningen i førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg støtter denne betænkning, fordi forslaget udelukkende drejer sig om en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med dette "der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer, vedtager Parlamentet sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag tiltrædes som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen".
Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for hr. Karims betænkninger. Retsudvalgets 10 betænkninger drejer sig udelukkende om kodifikation af forskellige love, således som det er fastlagt enstemmigt af den juridiske tjeneste. Der sker derfor ingen ændringer af indholdet.
Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Det beslutningsforslag, der er vedtaget i dag støtter fuldt ud Kommissionens holdning, som er i overensstemmelse med henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen. I henhold til den rådgivende gruppe består det foreliggende forslag i en kodifikation af eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Da formålet med dette direktiv er en kodifikation af tidligere forskellige lovgivninger, og da det giver fordele i form af at gøre lovgivningen mere tilgængelig og lettere forståelig uden indholdsmæssige ændringer, stemte jeg for denne betænkning.
Indstilling ved andenbehandling: Toine Manders (A7-0086/2011)
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg støtter dette forslag om, at udvalget skal fortsætte sit arbejde med dette vigtige dokument på grundlag af de ændringer, som Parlamentet vedtog i førstebehandlingen, og jeg håber, at Rådet også vil indtage en positiv holdning for at fremme adgangen til oplysninger om tekstilprodukter.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette vigtige beslutningsforslag om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning. Med vedtagelsen af dette beslutningsforslag forpligter Europa sig enstemmigt til at beskytte forbrugerne gennem angivelse af oprindelseslandet og gennem vedtagelse af en ny mekanisme for tekstilprodukters sporbarhed. Vi vedtog i dag i Parlamentet en fælles erklæring, som sigter mod at beskytte de europæiske forbrugere mod forkerte eller vildledende angivelser vedrørende produkternes oprindelse. Det er min faste overbevisning, at beslutningsforslaget og erklæringen vil sætte skub i bestræbelserne på at finde en mekanisme, der kan give forbrugerne korrekte oplysninger især med hensyn til det købte produkts nøjagtige oprindelse. EU-borgerne skal have ret til at kende oprindelsesstedet og kvalitetsniveauet af de produkter og tekstiler, som de køber.
Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det er vigtigt, at forbrugerne er grundigt informerede, når de køber tekstiler. Takket være betænkningen vil det i fremtiden være obligatorisk med en klar mærkning af tekstiler, der indeholder animalske komponenter. Det vil også hjælpe folk med allergier. På grund af de ændringer, der foreslås i betænkningen, vil nye fibre og innovative produkter kunne markedsføres uden forsinkelse, og det vil give forbrugerne et bedre valg. Jeg er især glad for det, der står i betænkningen om, at der skal foretages to undersøgelser, nemlig om den mulige forbindelse mellem allergier og de kemikalier, der bruges i tekstiler, og om muligheden for at indføre en oprindelsesmærkningsordning for at sikre fuld sporbarhed af tekstilprodukterne. Jeg er enig med ordføreren i, at der skal findes en balance mellem et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne og behovet for at forenkle lovgivningsrammen for tekstilprodukter.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Formålet er at forenkle og forbedre den eksisterende lovgivningsramme vedrørende mærkning af tekstilprodukter, fremme innovation i beklædnings- og tekstilsektoren og udvikle og udbrede nye fibre. Jeg er enig i, at der skal findes en korrekt balance mellem et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og forenklingen af lovgivningsrammen for tekstilprodukter. Udvidelsen af den obligatoriske mærkning må ikke pålægge virksomhederne en uforholdsmæssig stor byrde, uden at det reelt er til fordel for forbrugerne, som kan blive endnu mere forvirrede af alt for mange oplysninger på tekstilproduktets etiket. Jeg mener, at det ville være nyttigt, hvis Kommissionen forelægger Parlamentet og Rådet en rapport om eventuelle nye mærkningskrav, der skal indføres på EU-plan. Rapporten bør navnlig undersøge forbrugernes holdning med hensyn til mængden af oplysninger, der skal fremgå af tekstilprodukternes mærkning, og hvilke andre midler end mærkning, der kan benyttes til at give forbrugerne yderligere oplysninger.
Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Det forslag til forordning, der blev vedtaget af Kommissionen den 30.januar 2010, har til formål at forenkle den eksisterende lovgivningsramme og samle de tre eksisterende direktiver om betegnelser for og mærkning af tekstilprodukter i én forordning.
I førstebehandlingen den 18. maj 2010 godkendte Parlamentet med stort flertal 63 ændringsforslag. Størstedelen var tekniske ændringer, der havde til formål at rette teksten ind efter traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Parlamentet vedtog også en række væsentlige ændringer, herunder bestemmelser om oprindelsesmærkning, angivelse af materialer fra dyr, multifibertekstilprodukter osv. Rådet afviste i sin holdning alle de væsentlige ændringer, som Parlamentet foreslog.
Jeg stemte for denne betænkning, indstillingen ved andenbehandling, fordi størstedelen af Parlamentets ændringsforslag fra førstebehandlingen genindsættes, herunder de forslag, der vedrører oprindelsesmærkning, angivelse af materialer fra dyr og multifiberprodukter. Disse ændringer vil være med til at fremme og forny den europæiske industri, og de vil give forbrugerne flere oplysninger.
Af lige så stor betydning er den undersøgelse, som Kommissionen skal forelægge i september 2013 for at fastlægge, om der er en årsagssammenhæng mellem allergiske reaktioner og de kemikalier eller blandinger, der bruges i tekstilprodukter.
Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) I januar 2009 vedtog Kommissionen et forslag til en ny forordning om betegnelser og mærkning af tekstilprodukter. Formålet med forslaget er at forenkle og forbedre den eksisterende lovgivningsramme for mærkning af tekstilprodukter med henblik på at fremme udviklingen og udbredelsen af nye fibre. Ved at samle de tre eksisterende direktiver i én forordning gør forslaget det lettere at tilpasse lovgivningen til det tekniske fremskridt, samtidig med at brugere af fibre lettere kan drage fordel af innovative produkter på markedet.
Jeg hilser dette forslag velkommen, og jeg mener navnlig, at det er vigtigt, at den nye forordning indeholder en specifik omtale af oprindelsesmærkningen. Det er helt afgørende at fortsætte ad denne vej for at give EU de nødvendige redskaber til at konkurrere med og klare sig på det globaliserede marked over for sine vigtigste handelspartnere, såsom USA, Canada, Kina og Japan.
Jeg vil desuden gerne her understrege, hvad der efter min opfattelse er det vigtigste aspekt i den aftale, der er indgået med Rådet, nemlig at Kommissionen inden den 30. september 2013 efter at have gennemført en konsekvensvurdering skal forelægge en rapport ledsaget af forslag til retsakter vedrørende angivelse af oprindelsesmærkning, sporbarhed og anvendelse af nye teknologier.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da den sigter på at forenkle og forbedre den eksisterende lovgivningsramme for mærkning af tekstilprodukter og derved fremmer udviklingen og udbredelsen af nye fibre og bedre forbrugerbeskyttelse. Da der stadig forhandles med Rådet om den endelige tekst, stilles der i betænkningen forslag om oprindelsesmærkning for tekstilprodukter, der importeres til EU, og ifølge hvilket det skal være obligatorisk på etiketten at angive ikke blot fabrikanten af slutproduktet, men også oprindelseslandet for de importerede tekstilprodukter, der bruges i fremstillingen, sådan som det allerede gøres i Canada, USA, Kina og Japan. Generelt foreslås det i betænkningen, at etiketten skal angive så mange oplysninger som muligt om sammensætningen af produktet, og at vi for at forbedre forbrugerbeskyttelsen skal opfordre Kommissionen til at undersøge, om importerede produkter er skadelige for sundheden på grund af deres sammensætning. Men det foreslås samtidig i betænkningen at forkaste alle unødvendige administrative byrder for producenter af varer. Det foreslås f.eks. at erstatte tekstilbetegnelserne med sproguafhængige symboler for at undgå oversættelse af fiberbetegnelser til flere EU-sprog. Det foreslås også, at selvstændige skræddere skal være fritaget for dette i den fremtidige forordning.
Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, som har den fordel at forenkle det nuværende system for mærkning af tekstilprodukter samt at fremme udviklingen og udbredelsen af nye fibre og forkorte tiden mellem indgivelsen af en ansøgning og godkendelsen af et nyt fibernavn. Disse nye regler gør det lettere for forbrugerne at drage fordel af innovative produkter. Desuden opfordres der i den tekst, der er vedtaget i dag, til, at der indføres oprindelsesmærkning, hvilket vil gøre det lettere for forbrugeren at vælge og bidrage til at mindske antallet af svigagtige eller vildledende oprindelsesangivelser. Jeg støtter ændringsforslaget om, at producenterne på etiketten skal angive tilstedeværelsen af ikke-tekstildele af animalsk oprindelse. Det vil f.eks. beskytte forbrugerne mod utilsigtet at købe ægte pelsprodukter og vil give bedre beskyttelse for dem, der lider af allergi.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg tror på den positive virkning af at forenkle og forbedre den nuværende lovgivningsramme for mærkning af tekstilprodukter og navnlig af at fremme udviklingen og udbredelsen af nye fibre. Jeg stemmer derfor for vedtagelsen af Parlamentets og Kommissionens forordning. Men jeg mener, at ordførerens ændringsforslag er vigtige.
Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) For at forhindre at forbrugerne utilsigtet køber produkter, der er fremstillet af materialer fra dyr (pels og læder), støttede jeg denne betænkning, hvor der kræves en obligatorisk mærkning, der indeholder ordlyden "ikke-tekstildele af animalsk oprindelse". Denne mærkning vil ligeledes beskytte mod visse problemer, der kunne ramme forbrugere, der lider af allergi.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med denne forordning er at fastlægge regler for anvendelse af fiberbetegnelser og tilknyttet mærkning af tekstilprodukter samt regler om en kvantitativ analyse af binære og ternære tekstilfiberblandinger. Det medfører, at direktiv 96/74/EF omformes til en forordning, og at direktiverne 96/73/EF og 73/44/EØF ophæves.
Formålet er at gøre processen med at tilføje nye fibre til den harmoniserede liste over tekstilfiberbetegnelser mere gennemsigtig og tilpasse lovgivningen til den teknologiske udvikling i tekstilindustrien. De ændringsforslag, som ordføreren har genfremsat omfatter angivelse af tekstilets oprindelse, ikke-tekstildele af animalsk oprindelse, en revisionsklausul, en anmodning om en undersøgelse af farlige stoffer, sproguafhængige symboler og koder for fibre, krav om, at et teknisk dossier skal bilægges ansøgningen om tilladelse til en ny tekstilfiberbetegnelse, multifibertekstilprodukter, selvstændige skræddere, laboratorier, der tester tekstilfiberblandinger, og obligatorisk angivelse af fibersammensætningen for filt og filthatte.
Jeg stemte for.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne indstilling ved andenbehandling vedrører Rådets holdning til vedtagelsen af Parlamentets og Rådets forordning om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning. Tekstilsektoren er meget kompleks og tegner sig for en stor andel af den økonomiske aktivitet i medlemsstaterne. Det er lykkedes ordføreren at opnå enighed om så kontroversielle spørgsmål som oprindelsesmærkning, ikke-tekstildele af animalsk oprindelse, farlige stoffer og andet. Det er desuden lykkedes ham at få medtaget en revisionsklausul, som betyder, at hindringer for et velfungerende indre marked fjernes. Til trods for visse vanskeligheder i begyndelsen lykkedes det de europæiske institutioner at nå til enighed, hvilket har givet et meget tilfredsstillende resultat. Rådet kan derfor hurtigt vedtage denne lovgivning, således at den kan træde i kraft i januar 2012, og det vil være en stor fordel for forbrugerne. Jeg er derfor glad for den enighed, der er opnået, og jeg stemmer for denne forordning, der ophæver Rådets direktiv 73/44/EØF, Parlamentets direktiv 96/73/EF og Parlamentets og Rådets direktiv 2008/121/EF.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Formålet med dette forslag til forordning er at forenkle og forbedre den nuværende lovgivningsramme for mærkning af tekstilprodukter med henblik på at beskytte og fremme udviklingen og udbredelsen af nye fibre. Forslaget letter processen med at tilpasse lovgivningen til det tekniske fremskridt ved at omforme de tre nugældende direktiver til én forordning, således at der undgås gennemførelse i national ret af rent tekniske opdateringer, og således at tiden mellem indgivelsen af en ansøgning og vedtagelsen af en ny fiberbetegnelse forkortes. Producenternes ønsker har længe drejet sig om betegnelser og mærkning. Forenklingen af den nuværende lovgivningsramme gør det muligt at fremme innovation i tekstil- og beklædningssektoren, samtidig med at forbrugerne hurtigere kan nyde godt af innovative produkter.
I førstebehandlingen i 2010 vedtog Parlamentet ændringsforslag om oprindelsesmærkning, angivelse af materialer fra dyr, anvendelse af sproguafhængige symboler og en revisionsklausul, men Rådet accepterede ikke alt. Det er helt afgørende, at Rådet nu accepterer de forskellige forslag og især dem, der vedrører oprindelsesmærkning.
Af disse grunde stemte vi for de fleste at de holdninger, der blev vedtaget her.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det oprindelige formål med dette forslag var at forenkle og forbedre den nuværende lovgivningsramme for mærkning af tekstilprodukter.
Under sine forhandlinger med Rådet indføjede Parlamentet nye bestemmelser i forordningen som f.eks. kravet om angivelse af materialer fra dyr i tekstilprodukter og gennemførelsen af en undersøgelse, der skal fastlægge, om der er en årsagssammenhæng mellem allergiske reaktioner og de kemikalier, der anvendes i tekstilprodukter.
Tilstedeværelsen af materialer fra dyr skal klart angives, således at forbrugere eller personer, der lider af allergi, ikke løber risikoen for utilsigtet at købe ægte pelsprodukter, når de foretrækker ikke at gøre det.
Kommissionen skal inden den 30. september gennemføre en undersøgelse, der skal fastlægge, om der er en årsagssammenhæng mellem allergiske reaktioner og de kemikalier eller blandinger, der bruges i tekstilprodukter. Kommissionen skal på grundlag af denne undersøgelse forelægge et forslag til retsakt, hvor det er relevant.
Denne forordning vil snart blive vedtaget af Rådet og træde i kraft 20 dage, efter at den er blevet offentliggjort. Der er en overgangsperiode på to et halvt år for bestemmelserne vedrørende mærkning og for bestemmelserne om mærkningen "ikke-tekstildele af animalsk oprindelse".
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Den nuværende mangel på harmoniserede bestemmelser vedrørende oprindelsesmærkning sætter EU i en ufordelagtig situation og fratager ligeledes de europæiske producenter, der fremstiller oprindelsesfølsomme forbrugsvarer, muligheden for at høste fordelene ved at producere inden for EU, mens forbrugerne mister muligheden for at have adgang til oplysninger om produktets oprindelse. Oprindelsesmærkning ville gøre det lettere for forbrugeren at vælge og bidrage til at mindske antallet af svigagtige, upræcise og vildledende angivelser af oprindelse. Med dette ændringsforslag stilles der krav om at angive tilstedeværelsen af ikke-tekstildele af animalsk oprindelse i tekstilprodukter. Det skal understreges, at pels ofte anvendes som kant på relativt billige beklædningsgenstande, som ofte importeres fra Asien.
For at fjerne eventuelle hindringer for et velfungerende indre marked som følge af forskellige bestemmelser eller praksis i medlemsstaterne og for at holde trit med udviklingen af elektronisk handel og fremtidige udfordringer på markedet for tekstilprodukter er det nødvendigt at undersøge harmoniseringen og standardiseringen af andre aspekter af tekstilmærkning med henblik på at lette den frie bevægelighed for tekstilprodukter på det indre marked og opnå et ensartet og højt niveau af forbrugerbeskyttelse i hele EU.
Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Arbejdet i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse var et vendepunkt for hr. Manders' forslag, da det var her, at det blev besluttet at gøre det obligatorisk at medtage den fulde sammensætning af et produkt og ikke blot nogle af dets dele. Men efterfølgende nævnte min gruppe behovet for at beskytte tekstilindustrien og mærkningen "made in", men der blev ikke givet noget svar på dette i forhandlingerne med Rådet. Der er ikke desto mindre elementer, der fortjener støtte, som f.eks. at strømline registreringen af materialer. Da jeg betragter det som en prioritet at sikre mærkningen "made in", kan jeg ikke stemme for, og jeg valgte derfor at undlade at stemme.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Manders-betænkningen om en forordning vedrørende mærkning af tekstilprodukter. Det glæder mig meget, at Parlamentet i afstemningen i andenbehandling har genfremsat en række ændringsforslag trods modstand fra Rådet. Det er vigtigt for forbrugerne at kunne træffe deres valg med fuldt kendskab til fakta, og at de ikke utilsigtet køber læder eller pels, som det navnlig er tilfældet, når pels anvendes som kant på billige beklædningsgenstande. Derudover understreger teksten behovet for at kunne spore tekstilprodukterne, og Kommissionen skal lave en undersøgelse af eventuelle sundhedsrisici ved produkter som f.eks. syntetiske fibre og farvestoffer.
Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) Det beslutningsforslag om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet mærkning af tekstilprodukter, som Parlamentet har vedtaget, er særlig vigtigt for tekstilsektoren i EU. Det vil gøre det lettere hurtigt at indføre nye fibre på markedet, og det vil især hjælpe innovative tekstilvirksomheder med at omsætte deres forskning og udvikling i praksis. Der var en lang forhandling mellem Parlamentet og Rådet om beslutningsforslaget. Parlamentet krævede nye elementer indført i forordningen, især angivelse af oprindelseslandet, angivelse af fibre af animalsk oprindelse og strengere krav vedrørende anvendelse af farlige stoffer i tekstilprodukterne. Det lykkedes Parlamentet at overbevise Rådet om, at det var nødvendigt klart at mærke fibre af animalsk oprindelse.
Denne bestemmelse er meget nyttig især for de forbrugere, der lider af allergi over for lædervarer, og for de forbrugere, der af ideologiske grunde ikke ønsker at købe tekstiler, der indeholder dele af animalsk oprindelse. Jeg håber, at vi i den nærmeste fremtid også vil kunne nå til enighed om angivelse af produktets oprindelse. Det er et spørgsmål, der alt for længe har krævet en løsning. Jeg mener, at de europæiske virksomheder og forbrugere vil drage fordel af klart formulerede principper.
Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne tekst, fordi det foreslås at fastlægge bestemmelser om tilstedeværelsen af ikke-tekstildele af animalsk oprindelse i visse produkter samt nøjagtigt at angive produktets oprindelse. I denne forordning skal der først og fremmest stilles krav om at angive ikke-tekstildele af animalsk oprindelse ved etikettering og mærkning af tekstilprodukter, således at forbrugerne kan træffe et valg på grundlag af de oplysninger, de har til rådighed. Etikettering og mærkning må ikke være vildledende, og det skal være let for forbrugeren at forstå, hvilken del af produktet oplysningerne referer til.
Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Jeg er glad for, at vi i Parlamentet endelig har truffet beslutning om en retsakt vedrørende mærkning af tekstiler, der omfatter nogle meget væsentlige forslag til forbedringer, som Rådet også er rede til at støtte og gennemføre. I udvalget arbejdede vi sommetider med nogle meget ambitiøse idéer, som vi heldigvis opgav. Det er en klar forbedring, at produkter nu af sundhedsmæssige årsager skal mærkes klart, hvis de indeholder materialer af animalsk oprindelse, da pels f.eks. udgør en sundhedsrisiko for mange mennesker, der lider af allergi. Selv om visse producenter var imod dette initiativ under henvisning til nugældende love og krav om mærkning af dele af animalsk oprindelse, er der nu sket en forbedring, og det er et klart bevis på EU's forbrugerorienterede tankegang. Men det ville have været ineffektivt og dyrt at indføre en obligatorisk oprindelsesmærkning af produkter fra tredjelande. Det er vanskeligt at foretage en umiddelbar vurdering af den merværdi, et sådant krav ville bibringe forbrugeren, især fordi produkter i den globaliserede verden sjældent fremstilles eller har deres oprindelse i blot ét enkelt land.
Det er derfor vigtigt, at Kommissionen nu undersøger sagen, og at man omhyggeligt afvejer de praktiske aspekter af at gå videre med dette spørgsmål. I denne sammenhæng er det naturligt, at der foretages en samlet vurdering af reformen og harmoniseringen af produktmærkning, sådan som man nu er blevet enige om.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg hilser Kommissionens forslag velkommen, da det forenkler den nuværende lovgivningsramme og har potentiale til at tilskynde til innovation i tekstil- og beklædningssektoren, samtidig med at det giver mulighed for, at brugerne af fibre og forbrugerne hurtigere kan drage nytte af innovative produkter.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) De nye bestemmelser om mærkning af tekstilprodukter er afgørende for at forhindre, at der opstår problemer, hvis forbrugerne er dårligt informeret. Tilstedeværelsen af materialer fra dyr skal tydeligt angives for at forhindre, at forbrugere eller personer, der lider af allergi, løber risikoen for utilsigtet at købe ægte pelsprodukter, når de ville foretrække ikke at gøre det. Det oprindelige formål med dette forslag er at forenkle og forbedre den nuværende lovgivningsramme for mærkning af tekstilprodukter. Under forhandlingerne med Rådet var det meget vigtigt, at der blev indføjet nye bestemmelser i forordningen som f.eks. kravet om angivelse af materialer fra dyr i tekstilprodukter og om, at der skal gennemføres en undersøgelse, der skal fastlægge, om der er en årsagssammenhæng mellem allergiske reaktioner og de kemikalier eller blandinger, der bruges i tekstilprodukter.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Formålet med Toine Manders' betænkning er at hjælpe køberne af tekstilprodukter. Der foreslås nye bestemmelser om mærkning af tekstiler, som vil hjælpe forbrugerne til at undgå risikoen for at købe tekstilprodukter, der indeholder ægte pels eller læder. Jeg stemte for.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Forbrugerne bliver stadig mere bevidste om de varer, de køber. For de fleste mennesker spiller produktets oprindelse en stor rolle i deres beslutning om, hvad de ønsker at bruge deres penge på. I tekstilsektoren er der brug for meget mere information på dette område, således at forbrugerne ved, hvor de sweatre, jakker og bukser osv., som de køber, kommer fra, og hvilke materialer de er lavet af. Sådan som situationen er for øjeblikket, er mærkningskravene helt utilstrækkelige. Vi har brug for en tydeligere mærkning, der angiver, om der er anvendt materialer fra dyr i fremstillingen af beklædningsgenstanden, især når det drejer sig om pels eller pelskanter. Jeg stemte for betænkningen, fordi den handler om at give borgerne de detaljerede oplysninger, som de har hårdt brug for. Borgerne har ret til at vide, hvor deres tekstiler kommer fra, og hvad de er lavet af.
Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Den tekst, der drøftes i dag, er desværre meget anderledes end den tekst, der blev vedtaget af Parlamentet i førstebehandlingen. Den væsentligste forskel ligger i, at denne betænkning ikke indeholder noget om, at oprindelsesmærkningen skal med på tekstilproduktets etiket. Rådet modsatte sig kraftigt denne idé, og det er vanskeligt at forstå hvorfor. Er det måske ikke rigtigt, at forbrugerne ved, hvor det tøj, de har på, kommer fra? Tilstedeværelsen af oprindelsesmærkning ville være en garanti for produktets kvalitet og en beskyttelse af produktet.
Det undrer mig virkelig, at kun to medlemsstater, Italien og Litauen, i Rådet insisterede på, at oprindelsesmærkning skulle medtages, og jeg spekulerer på, hvilken interesse andre europæiske lande kan have i ikke at beskytte deres egne virksomheder på denne måde, da de derved er mere udsat for problemer med unfair konkurrence og kopiering. Desværre bøjede Parlamentet sig for Rådets kortsigtede beslutning om ikke at støtte den oprindelsesmærkning, som der er så stort behov for, og derfor føler jeg, at jeg er nødt til at stemme imod denne betænkning.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er en indstilling ved andenbehandling om Rådets holdning ved førstebehandling med henblik på vedtagelse af Parlamentets og Rådets forordning om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning. Rådet forkastede alle Parlamentets væsentlige ændringsforslag i førstebehandlingen, da det mener, at disse forslag ikke kan forenes med den tilsigtede forenkling. De vigtigste ændringsforslag, som Parlamentet foreslog og genindsatte i denne betænkning, som jeg stemte for, vedrører spørgsmål, som efter min opfattelse er af allerstørste betydning for det europæiske marked. Jeg vil gerne i den forbindelse understrege oprindelsesmærkning og medtagelsen af kravet om angivelse af oprindelseslandet for tekstilprodukter, der importeres fra tredjelande. Den nuværende mangel på harmoniserede bestemmelser om oprindelsesmærkning sætter EU i en ufordelagtig position i forhold til de største handelspartnere, såsom Canada, Kina, Japan og USA, som kræver oprindelsesmærkning af importerede varer. Oprindelsesmærkning ville gøre det lettere for forbrugerne at vælge og bidrage til at mindske antallet af svigagtige, unøjagtige og vildledende angivelser af oprindelse.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentet vedtog i førstebehandling 63 ændringsforslag til Kommissionens forslag om en forordning om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf. Nogle af disse ændringsforslag var af teknisk karakter, mens andre vedrørte selve indholdet, herunder bestemmelser om oprindelsesmærkning, angivelse af materialer fra dyr, anvendelse af sproguafhængige symboler og en revisionsklausul. De tekniske ændringsforslag blev i det store og hele godkendt af Rådet, men det forkastede alle Parlamentets indholdsmæssige ændringsforslag. De fleste af disse ændringsforslag er nu blevet genindsat, da det er vigtigt, at Rådet erkender deres hensigtsmæssighed og virkelig tager dem med i betragtning.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I sin holdning i førstebehandling, som blev vedtaget den 18. maj 2010, vedtog Parlamentet 63 ændringsforslag med et meget stort flertal. Størstedelen var tekniske ændringsforslag, der skulle rette teksten ind efter traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og efter den nye lovgivningsramme for markedsføring af produkter. Parlamentet vedtog også en række væsentlige ændringsforslag, herunder bestemmelser om oprindelsesmærkning, angivelse af materialer fra dyr, anvendelse af sproguafhængige symboler og en revisionsklausul.
Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg støttede betænkningen, fordi den er et skridt i retning af bedre forbrugerbeskyttelse og understreger kvaliteten af tekstilprodukterne. Det er ikke desto mindre en skam, at det ikke er lykkedes os at få gennemført kravet om oprindelsesmærkning, da det er en oplysning, som gør det lettere for forbrugeren at vælge, og som kan være med til at mindske forekomsten af forskellige unøjagtige og vildledende angivelser af oprindelse. Manglen på harmoniserede bestemmelser på dette område fratager også de europæiske producenter fordelene ved at producere i EU. Jeg tror, at Kommissionen fortsat vil bestræbe sig på at finde en acceptabel løsning på dette spørgsmål.
Laurence J.A.J. Stassen (NI), skriftlig. – (NL) Det hollandske Frihedsparti (PVV) stemmer imod denne indstilling fra Parlamentet. Sigtet med det oprindelige forslag fra Kommissionen var at forenkle formaliteterne for at gøre det lettere at introducere nye tekstilfiber. Parlamentet har tilføjet et krav om, at virksomhederne i fremtiden skal angive, hvor et tekstilprodukt kommer fra gennem det, der kaldes oprindelsesmærkning. Vi støtter ikke Parlamentets holdning i dette spørgsmål.
Det er en fordel for forbrugerne, når en etiket indeholder oplysninger om materialer, der kan udgøre en sundhedsfare eller give allergiske reaktioner. At angive oprindelseslandet på etiketten er meningsløst europæisk pedanteri. Det er indlysende, at et produkts oprindelse intet fortæller os om fremstillingsprocessen eller produktets kvalitet, og det øger heller ikke forbrugerbeskyttelsen. Selv om man specificerer det såkaldte oprindelsesland, kan andre dele af fremstillingsprocessen finde sted andre steder.
Det eneste, en "made in x"-mærkning gør, er at give forbrugerne en falsk følelse af klarhed, samtidig med at det i realiteten medfører ekstra omkostninger og mere bureaukrati. Virksomhederne skal klare ekstra administrativt besvær, kontrol af etiketterne kræver yderligere toldformaliteter, og i sidste ende bliver det dyrere at importere produktet. PVV vil derfor også stemme imod denne indstilling.
Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for mærkning af oprindelsesland og pels og hilser denne lovgivning velkommen.
Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg er glad for den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om det meget komplicerede spørgsmål om tekstilbetegnelser og tilknyttet mærkning af tekstilprodukter. Forbrugerne skal have nøjagtige oplysninger om tilstedeværelsen af ikke-tekstildele af animalsk oprindelse som f.eks. pels, således at de kan træffe et velunderbygget valg.
Jeg skal også understrege behovet for, at Kommissionen med allerstørste opmærksomhed undersøger spørgsmålet om social mærkning. Jeg mener, at forbrugerne skal være underrettet om de sociale betingelser, under hvilke et tekstilprodukt er blevet fremstillet, for at give dem et større ansvar for arbejdsvilkårene for arbejderne i tekstilindustrien.
Etiketterne skal naturligvis ikke overlæsses med oplysninger, men social mærkning kunne gøre det muligt varigt at ændre arbejdsvilkårene i EU og i verden takket være en borgerbaseret tilgang fra forbrugernes side, når de foretager deres indkøb.
Marianne Thyssen (PPE), skriftlig. – (NL) Den aftale, der blev godkendt i dag efter to års intensive forhandlinger, vil forenkle indførelsen af nye fibre på markedet og forbedre forbrugerbeskyttelsen i det indre marked takket være klare, synlige og læselige tekstiletiketter. Parlamentet var desuden i stand til at sætte sit tydelige præg på denne forordning. For tekstilprodukter, som indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse som f.eks. pels og læder, skal dette klart angives på etiketten. Det viste sig også at være muligt at efterkomme Parlamentets udtrykkelige anmodning om yderligere at undersøge spørgsmålet om at anvende sproguafhængige symboler på beklædningsetiketterne og om at gennemføre en undersøgelse af årsagssammenhængen mellem allergiske reaktioner og kemiske stoffer, der anvendes i tekstiler.
Det løfte, som Parlamentet ønskede og fik fra Kommissionen om, at man om nødvendigt og efter at have gennemført en grundig undersøgelse vil fremlægge forslag til retsakter i 2013 vedrørende tekstilprodukters sporbarhed, er et vigtigt fremskridt. Af disse grunde stemte jeg for den aftale, som det lykkedes Parlamentet at få i stand med Rådet i andenbehandling.
Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EL) Med hensyn til Manders-indstillingen om tekstilbetegnelser og tilknyttet mærkning af tekstilprodukter stemte jeg for det kompromisforslag, der blev udarbejdet af de politiske grupper, fordi jeg går ind for et obligatorisk system med oprindelsesmærkning af tekstilprodukter fra tredjelande. Jeg mener ligeledes, at det kan fremme en fair konkurrence i EU og på den internationale scene.
Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Den litauiske tekstil- og beklædningssektor er en af de mest specialiserede i Europa med 1 000 virksomheder, der arbejder i denne sektor, som beskæftiger 40 000 mennesker. For mig og for de fleste litauere er det derfor vigtigt, at de nye bestemmelser om mærkning af tekstilprodukter, som nævnes i denne betænkning, bidrager til at beskytte vores tekstilsektors ry. Den nye lovgivning vil forhåbentlig forenkle de nuværende bestemmelser om mærkning. Vi behøver desuden pålidelige kemiske tester for at bekræfte, at de fremstillede tekstiler overholder sundheds- og miljøkriterierne. De europæiske forbrugere har ret til at vide, hvad de køber. Anvendelsen af produkter af animalsk oprindelse skal klart angives på tekstilproduktets etiket. De nye bestemmelser om mærkning af tekstiler skal forhindre, at forbrugerne uden at ville det køber tekstilprodukter, der er lavet af ægte pels eller læder. Den litauiske tekstil- og beklædningssektors skæbne er tæt forbundet med EU, da 84 % af de litauiske tekstiler eksporteres til EU. Der er ikke mange, der ved, at litauiske tekstilfabrikanter syer uniformer til forskellige militær- og politistyrker i hele Europa, herunder NATO. Derfor bør både Litauen og Europa være interesseret i at øge bestræbelserne på at forbedre kvalitetskontrollen og gennemsigtigheden.
Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Efter afstemningen i dag om mærkning løber forbrugerne ikke længere risikoen for ved en fejltagelse at købe tekstiler, der indeholder ægte læder eller pels. Jeg mener, at forbrugerne har ret til at vide, hvad de produkter, de køber, er lavet af, og denne betænkning sikrer, at materialer fra dyr bliver angivet på tekstilproduktets etiket. Det er godt nyt ikke bare for folk, som ikke ønsker at købe produkter, der indeholder ægte læder eller pels, men også for dem, der lider af allergi. Jeg er skuffet over, at man i betænkningen ikke gjorde oprindelsesmærkning af tekstilprodukter obligatorisk, men det er opmuntrende, at Kommissionen vil fremlægge en vurdering i en rapport, således at dette spørgsmål kan blive taget op i fremtiden.
Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen om tekstilprodukters betegnelser og tilknyttet mærkning. Den foreslåede revision af EU-lovgivningen drejer sig hovedsagelig om tekniske spørgsmål, som ikke har større politiske konsekvenser. Men den deraf følgende forenkling vil bidrage til at fremme innovation i denne sektor. Det kompromis, der blev indgået mellem flere grupper i Parlamentet, tager også højde for problemerne med kopiprodukter i den europæiske tekstilsektor, og der kræves gennemsigtige og sammenhængende handelsbestemmelser for at sikre forbrugerbeskyttelsen.
Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Manders-betænkningen. I den tekst, vi har stemt om, foreslås det ikke blot at samle de tre direktiver om mærkning af tekstilsammensætninger i én europæisk forordning, der gælder i alle medlemsstater, men hensigten er ligeledes at forenkle proceduren for godkendelse af nye fibre.
Hr. Manders' betænkning ville sandsynligvis have været mere komplet, hvis den havde indeholdt en bestemmelse om obligatorisk mærkning af produkter, der kommer fra ikke-EU-lande, men i lyset af de vanskeligheder, der er med at behandle visse emner, mener jeg, at man i sidste ende nåede frem til et godt kompromis i den sluttekst, der blev sat til afstemning.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for dette forslag, da det ændrer visse aspekter af forordning (EF) nr. 1215/2009, således at dens gyldighedsperiode forlænges til 31. december 2015, og således at der foretages visse tilpasninger som følge af ikrafttrædelsen af de bilaterale aftaler med Bosnien-Hercegovina og Serbien. I lyset af at interimsaftalerne/stabiliserings- og associeringsaftalerne (SAA) giver Bosnien-Hercegovina handelsindrømmelser for varer, som er omfattet af de autonome handelspræferencer, skal disse præferencer udgå af Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009. Der er tale om præferentielle toldkontingenter for spædkalveprodukter, sukker og sukkerprodukter, visse vine og visse fiskeprodukter. Ophævelsen af handelspræferencerne ville fratage modtagerne en objektiv økonomisk fordel i deres handel med EU. Det kunne få meget negative følger for det vestlige Balkans samlede økonomiske resultater med negative virkninger til følge for de interne reform- og overgangsprocesser. Endvidere kan deres økonomiske opsving blive alvorligt truet.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. EU har givet landene i det vestlige Balkan exceptionel ubegrænset toldfri adgang til EU-markedet for næsten alle produkter. Hovedformålet med disse foranstaltninger er at puste nyt liv i økonomien i landene i det vestlige Balkan ved at give dem privilegeret adgang til EU-markedet. Økonomisk udvikling skal til gengæld fremme den politiske stabilitet i hele regionen. Handelspræferencerne blev indrømmet for en periode med udløb den 31. december 2010. Jeg er enig i, at undtagelsesbestemmelsernes gyldighedsperiode skal forlænges til den 31. december 2015. Ophævelsen af handelspræferencerne ville fratage modtagerne en objektiv økonomisk fordel i deres handel med EU. Det kunne få meget negative følger for det vestlige Balkans samlede økonomiske resultater med negative virkninger til følge for de interne reform- og overgangsprocesser. Endvidere kan deres økonomiske opsving blive alvorligt truet.
Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg støtter indførelsen af exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen. Alle ved, at handel er drivkraften i den økonomiske udvikling, og disse handelsforanstaltninger vil puste nyt liv i økonomierne i det vestlige Balkan. Endvidere vil indrømmelse af privilegeret adgang til EU-markedet for landene i det vestlige Balkan betyde, at deres økonomier hurtigere kan integreres i EU's økonomier.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Vi stemmer i dag om forlængelse af exceptionelle handelspræferencer såsom toldfritagelse og handelspræferencer for Bosnien-Hercegovina, Serbien og Kosovo indtil 2015. I henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 gælder de præferentielle toldkontingenter for spædkalveprodukter, sukker og sukkerprodukter, visse vine og visse fiskeprodukter. Formålet med forlængelsen er at afbøde den omfattende økonomiske krise, da ophævelsen af disse handelspræferencer ville true disse landes økonomiske genopsving og ville have følger for hele stabiliserings- og overgangsprocessen i landene i det vestlige Balkan.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning drejer sig om Rådets og Parlamentets forordning (EF) nr. 1215/2009, som indfører exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til EU's stabiliserings- og associeringsproces. Det gælder for landene i det vestlige Balkan, og produkter fra disse lande nyder godt af toldfri status og exceptionel ubegrænset adgang til EU-markedet. Foranstaltningerne sigter mod at mildne krisen og puste nyt liv i disse landes økonomier. Disse exceptionelle foranstaltninger udløb den 31. december 2010, og hvis de ikke forlænges, vil det have alvorlige følger for skabelsen af rigdom og true det økonomiske genopsving og den interne reform- og overgangsproces. Jeg er derfor enig i ordførerens ændringsforslag samt i, at disse foranstaltninger skal forlænges til den 31. december 2015 under hensyntagen til de nødvendige tilpasninger, der er en følge af de nye bilaterale aftaler med Bosnien-Hercegovina og Serbien.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Formålet med denne betænkning er at forlænge den exceptionelle ubegrænsede toldfri adgang til EU-markedet for næsten alle produkter, der kommer fra de lande og territorier, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen. Påskuddet er at puste nyt liv i økonomierne i landene i det vestlige Balkan ved at give privilegeret adgang til EU-markedet i den tro, at en økonomisk vækst som følge heraf vil fremme den politiske stabilitet i hele regionen.
Men disse foranstaltninger kan ikke ses isoleret fra den situation med alvorlig økonomisk og social krise, som Balkan-landene oplever i dag, især i Bosnien-Hercegovina, Serbien og Kosovo. Den aktuelle krise i denne region er helt klart en del af en bredere kapitalistisk krise og dens konsekvenser, som forværrer situationen. Men den er dybt rodfæstet i en lang historie af indblanding, aggression og militær besættelse, støttet af EU og EU's største magter og USA, der prøver at påtvinge regionen sin økonomiske og politiske dominans. Kosovos løsrivelse og EU's rolle i den forbindelse er et bevis på dette, og den interne proces, som man kalder "reform og overgang" udgør det nuværende stadie i denne proces med at indføre imperialistisk herredømme over regionen.
De forslag, der er stillet her i dag, skal betragtes, analyseres og forstås i det lys.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Formålet med denne betænkning er at forlænge den exceptionelle ubegrænsede toldfri adgang til EU-markedet for næsten alle produkter, der kommer fra de lande og territorier, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen. Påskuddet er at puste nyt liv i økonomierne i landene i det vestlige Balkan ved at give privilegeret adgang til EU-markedet i den tro, at en økonomisk vækst som følge heraf vil fremme den politiske stabilitet i hele regionen.
Men disse foranstaltninger kan ikke ses isoleret fra den situation med alvorlig økonomisk og social krise, som Balkan-landene oplever i dag, især i Bosnien-Hercegovina, Serbien og Kosovo.
Den aktuelle krise i denne region er helt klart en del af en bredere kapitalistisk krise og dens konsekvenser, som forværrer situationen. Men den er dybt rodfæstet i en lang historie af indblanding, aggression og militær besættelse, støttet af EU og EU's største magter og USA, der prøver at påtvinge regionen sin økonomiske og politiske dominans. Kosovos løsrivelse og EU's rolle i den forbindelse er et bevis på dette, og den interne proces, som man kalder "reform og overgang" udgør det nuværende stadie i denne proces med at indføre imperialistisk herredømme over regionen.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) I Rådets forordning (EF) nr. 2007/2000 indrømmede EU exceptionel og ubegrænset toldfri adgang til EU-markederne for næsten alle produkter, der kommer fra de lande og territorier, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen. Hovedformålet med disse foranstaltninger er at puste nyt liv i økonomierne i landene i det vestlige Balkan ved at give privilegeret adgang til EU-markedet. Endvidere har den økonomiske udvikling fremmet den politiske stabilitet i regionen. Disse handelspræferencer blev indrømmet for en periode, der udløb den 31. december 2010, og de gælder for øjeblikket for Bosnien-Hercegovina, Serbien og Kosovo.
Ophævelsen af disse handelspræferencer ville imidlertid få meget negative konsekvenser for de samlede økonomiske resultater i landene i det vestlige Balkan og som følge heraf en negativ indvirkning på deres interne reform- og overgangsprocesser. Det kunne desuden alvorligt true deres økonomiske opsving. For ikke at bringe forstyrrelser i handelen er det derfor nødvendigt at forlænge gyldighedsperioden af Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 til den 31. december 2015.
Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Formålet med disse foranstaltninger er at hjælpe lande, der er på vej mod stabilisering, såsom landene i det vestlige Balkan, gennem præferentielle handelsforanstaltninger med EU i forhold til tredjelande. Da der blev truffet en rigtig beslutning om at forlænge forordningen til 2015 med særlig vægt på Bosnien-Hercegovina og Serbien, kan jeg bekræfte, at jeg stemte for.
Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg hilste dette vigtige dokument velkommen, for med forordning (EF) nr. 2007/2000 indrømmede EU exceptionel og ubegrænset toldfri adgang til EU-markederne for næsten alle produkter, der kommer fra de lande og territorier, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen. Hovedformålet med disse foranstaltninger er at puste nyt liv i økonomierne i landene i det vestlige Balkan ved at give privilegeret adgang til EU-markedet. Til gengæld skal den økonomiske udvikling fremme den politiske stabilitet i regionen. Handelspræferencerne blev indrømmet for en periode med udløb den 31. december 2010 og finder i øjeblikket anvendelse på Bosnien-Hercegovina, Serbien og Kosovo som defineret i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99 for alle varer, der falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1215/2009. Varer med oprindelse i Albanien, Republikken Kroatien, Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Montenegro skal fortsat være omfattet af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1215/2009, hvor dette er angivet, eller af foranstaltninger i samme forordning, som er mere favorable end de handelsindrømmelser, der er fastsat i bilaterale aftaler mellem EU og disse lande. Dette forslag ændrer visse elementer i forordning (EF) nr. 1215/2009 for at gøre det muligt at forlænge gyldighedsperioden til den 31. december 2015 og foretage visse tilpasninger som følge af ikrafttrædelsen af de bilaterale aftaler med Bosnien-Hercegovina og Serbien.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter kraftigt ændringen af visse elementer i forordning (EF) nr. 1215/2009 for at gøre det muligt at forlænge gyldighedsperioden til 31. december 2015 og foretage visse tilpasninger som følge af ikrafttrædelsen af de bilaterale aftaler med Bosnien-Hercegovina og Serbien.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne betænkning støtter det pres, som EU udøver på landene i Balkan for at tjene sine interesser. I betænkningen opfordres Parlamentet endog til i samarbejde med Rådet at træffe "passende foranstaltninger", hvis regeringerne i disse lande ikke viser den fornødne vilje til at liberalisere deres økonomier. Det er arrogant imperialisme! Jeg stemmer imod.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) I forordning (EF) nr. 2007/2000 indrømmede EU exceptionel og ubegrænset toldfri adgang til EU-markederne for næsten alle produkter, der kommer fra de lande og territorier, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen. Hovedformålet med disse foranstaltninger er at puste nyt liv i økonomierne i landene i det vestlige Balkan ved at give privilegeret adgang til EU-markedet. Den deraf følgende økonomiske udvikling vil fremme den politiske stabilitet i regionen. Foranstaltningerne i denne forordning udløb den 31. december 2010. I lyset af den økonomiske og finansielle krise, som vi gennemlever for øjeblikket, er det nødvendigt at forlænge disse bestemmelser til den 31. december 2015, således at ophævelsen af disse særlige foranstaltninger ikke fører til stagnation i disse landes økonomier, da gode økonomiske betingelser er nødvendige for at opretholde stabiliteten og freden i denne urolige Balkan-region.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Da EU vedtog forordning (EF) nr. 2007/2000, indrømmede man exceptionel og ubegrænset toldfri adgang til EU-markederne for næsten alle produkter, der kommer fra de lande og territorier, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen. Hovedformålet med disse foranstaltninger er at puste nyt liv i økonomierne i landene i det vestlige Balkan ved at give privilegeret adgang til EU-markedet. Til gengæld skal den økonomiske udvikling fremme den politiske stabilitet i hele regionen. Handelspræferencernes gyldighedsperiode må ikke udløbe, for det kunne få negative konsekvenser for de samlede økonomiske resultater i landene i det vestlige Balkan med efterfølgende negative konsekvenser for deres interne reform- og overgangsprocesser. Endvidere ville det alvorligt true deres økonomiske genopsving. Derfor er jeg enig med ordføreren, som kraftigt støtter ændringen af visse elementer i forordning (EF) nr. 1215/2009 for at gøre det muligt at forlænge gyldighedsperioden til den 31. december 2015, og jeg stemte for.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) For at stimulere økonomierne i landene i det vestlige Balkan har de fået privilegeret adgang til det europæiske marked. Dette gælder for næsten alle varer, der fremstilles i lande, der deltager i eller er knyttet til EU's stabiliserings- og associeringsproces. Handelspræferencerne blev indrømmet for en periode med udløb den 31. december 2010 og gælder for Bosnien-Hercegovina, Serbien og Kosovo.
Præferencerne gælder stadig for varer fra Albanien, Kroatien, Makedonien og Montenegro. Hvis disse handelspræferencer blev ophævet nu, ville det true disse landes fremtidige økonomiske vækst. Jeg stemte ikke for betænkningen, for som det allerede er blevet forklaret, er visse punkter i den nye forordning ikke klart formuleret.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med denne betænkning er at forlænge gyldighedsperioden for Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009, som indeholder exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til EU's stabiliserings- og associeringsproces. EU har indrømmet exceptionel og ubegrænset toldfri adgang til EU-markederne for næsten alle produkter, der kommer fra de lande og territorier, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen. Hovedformålet med disse foranstaltninger er at puste nyt liv i økonomierne i landene i det vestlige Balkan ved at give privilegeret adgang til EU-markedet. Jeg vil hævde, at der burde have været foretaget en undersøgelse af en sådan exceptionel adgangs konsekvenser for det indre marked. Disse handelspræferencer blev indrømmet for en periode med udløb den 31. december 2010. Ophævelsen af handelspræferencerne ville fratage modtagerne en objektiv økonomisk fordel i deres handel med EU. Det kunne få alvorlige følger for de samlede økonomiske resultater i Vestbalkan med efterfølgende negative konsekvenser for deres interne reform- og overgangsprocesser, og det kunne true deres økonomiske genopsving. Jeg stemte for dette forslag, som sigter mod at forlænge gyldighedsperioden for disse foranstaltninger til den 31. december 2015.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) I forordning (EF) nr. 2007/2000 indrømmede EU exceptionel og ubegrænset toldfri adgang til EU-markederne for næsten alle produkter, der kommer fra de lande og territorier, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen. Hovedformålet med disse foranstaltninger er at puste nyt liv i økonomierne i landene i det vestlige Balkan ved at give privilegeret adgang til EU-markedet. Disse handelspræferencer, som for øjeblikket gælder for Bosnien-Hercegovina, Serbien og Kosovo, blev indrømmet for en periode med udløb den 31. december 2010, men gyldighedsperioden skal nu forlænges til den 31. december 2015 for ikke at bringe disse landes økonomiske genopsving i fare.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Selv om den endelige afstemning blev udsat, stemte vi om flere ændringsforslag. Disse "exceptionelle handelsforanstaltninger" med partnerne i landene i det vestlige Balkan i henhold til EU's stabiliserings- og associeringsproces er i virkeligheden toldforanstaltninger, som sikrer lettere adgang til EU-markedet for partnerlandenes eksport. De skal meddeles Verdenshandelsorganisationen. Programmet udløb ved slutningen af 2010, og det, vi står med nu, er blot en forlængelse af det. Det har været blokeret på grund af en forsinket komitologibeslutning. I begyndelsen af januar 2011 stillede Udvalget om International Handel et forslag til Rådet for at sikre, at proceduren blev fremskyndet, men der blev ikke givet noget svar. Parlamentet måtte derfor afvente Szájer-betænkningen om komitologi i marts, før man kunne gå videre. Spørgsmålet blev løst ved en uformel trilog, så forslaget kunne vedtages i førstebehandling. Forsinkelsen har skabt vanskeligheder i nogle modtagerlande, især i Kosovo, og Parlamentet er med urette blevet bebrejdet dette.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for dette forslag, da jeg er enig i hovedlinjen i det. EU er faktisk verdens største økonomi. Hverken USA's eller Kinas økonomi er større i modsætning til det, der normalt hævdes i drøftelser om, hvem der er og hvem der vil være nummer ét i den globale økonomi. Forskellen er, at USA og Kina har større markeder og dermed kan tilbyde bedre forudsætninger for konkurrence, konkurrenceevne, nye tjenester, produkter og innovation. Et fælles indre marked er af afgørende betydning for, at Europa kan tage føringen i den globale økonomi med fokus på tjenesteydelsessektoren og videnøkonomien, men samtidig kan den digitale dagsorden og den digitale økonomi bane vejen for at gennemføre det indre marked for alle dele af vores økonomi. Det kræver evnen til at blive førende inden for bredbånd og med hensyn til anvendelsen af internettet. At åbne Europa for nye tjenester og øget mobiltrafik vil skabe grundlag for nye muligheder for kultur og indhold, radio- og tv-virksomheder og offentlige tjenester inden for rammerne af bredbånd samt sikre de samme muligheder for udsendelser.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag om Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af det første radiofrekvenspolitikprogram. Jeg er enig med ordføreren i, at ét fælles indre marked er af afgørende betydning for, at Europa kan tage føringen i den globale økonomi med fokus på tjenesteydelsessektoren og videnøkonomien. Den digitale dagsorden og den digitale økonomi kan bane vejen for at gennemføre det indre marked for alle dele af vores økonomi. Det kræver evnen til at blive førende inden for bredbånd og med hensyn til anvendelsen af internettet. Vi skal bestræbe os på at gøre Europa til den bedste og gøre, hvad der er bedst for Europa, dvs. åbning af nye tjenester og stigende mobiltrafik som grundlag for nye muligheder for kultur og indhold, radio- og tv-virksomheder og offentlige tjenester inden for rammerne af bredbånd. Det første radiofrekvenspolitikprogram (RSPP) er et vigtigt skridt i retning af at sikre en effektiv og optimal anvendelse af denne begrænsede ressource. Europa skal føre an i denne forandringsproces og skabe de bedste forudsætninger for en konkurrencedygtig europæisk videnøkonomi, der er karakteriseret af vitalitet, forandring og innovation. Det forudsætter adgang til internet- og bredbåndsapplikationer med den største kapacitet og den højeste hastighed.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Den digitale dagsorden og den digitale økonomi udgør en af de vigtigste målsætninger i Europa 2020-strategien, der sigter på at lukke den digitale kløft og øge produktiviteten, sammenhørigheden og konkurrencedygtigheden i den europæiske industri og sikre bedre adgang til det indre marked for EU's forbrugere og virksomheder. Europa sakker i dag bagud i forhold til USA og Kina, som frigør store dele af frekvensressourcerne for at fremme en hurtig udvikling af nye tjenester og høje hastigheder for mobilt internet. Man skal fremme en effektiv anvendelse af frekvensressourcerne for at kunne efterkomme det stigende behov for radiofrekvenser, og den mobile bredbåndskapacitet skal øges for at sikre bedre muligheder for den offentlige og kommercielle sektor. Vi skal overvinde den digitale kløft, således at alle europæiske borgere inden 2020 har adgang til bredbåndstjenester med en hastighed på mindst 30 Mbps. Den fremtidige frekvenspolitik skal også sikre et passende, enkelt og ikke-diskriminerende system for tilladelser, som kan skabe lige vilkår i hele EU, og som kan fremme konkurrencen.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den sigter mod at skabe de bedste forudsætninger for virksomheder og privatpersoner for at kunne drage fordel af trådløse internet-, radio- og tv-tjenester og frigøre radiofrekvenser. Det vil gavne borgerne på to måder, nemlig ved at lette adgangen til moderne telekommunikationsmidler og ved, at telekommunikationsnetværkene vil nedbringe antallet af borgere i EU, der stadig er udelukket fra brugen af disse midler, især dem der bor i landdistrikter eller i yderområder. Det vil ligeledes sætte mere aktivt skub i EU's økonomi, fordi der ville være stærkere forudsætninger for at udvikle en innovativ tjenesteydelsessektor og videnøkonomi. Europa har sat sig den opgave at sikre, at alle borgere har mulighed for at bruge bredbånd ved udgangen af 2013, og trådløs teknologi er den bedste måde at opnå det på og kræver den mindste investering.
Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg lykønsker hr. Hökmark med udarbejdelsen af denne aktuelle betænkning om radiofrekvenspolitikprogrammet. Jeg stemte for, da jeg kraftigt støtter alle foranstaltninger, der sigter mod at underbygge og gennemføre det indre marked. Det er nødvendigt, at Europa vedtager avancerede systemer til anvendelse af bredbånd og internet, der er tilgængelige for alle, og som også kan nå ud til landdistrikterne og yderområderne, således som det stipuleres i den digitale dagsorden. Det er samtidig vigtigt at garantere sikkerheden for privatpersoner, producenter, brugere og offentlige myndigheder.
Endvidere betyder de høje omkostninger for optisk fiber og brugernes stigende efterspørgsel efter højhastighedsforbindelser, at den teknologiske ramme skal revideres både lovgivningsmæssigt og operationelt set. I den forbindelse er det nødvendigt at udarbejde lovgivningsmæssige flerårige radiofrekvenspolitikprogrammer for at fastlægge en strategisk planlægning og for at efterkomme den stigende efterspørgsel efter adgang til bredbånd, navnlig da officielle skøn indikerer, at datatrafikken vil fordobles hvert år indtil 2013.
Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) De målsætninger, der er fastlagt i den digitale dagsorden i form af bredbåndsdækning for alle europæiske borgere ved udgangen af 2013 og højhastighedsdækning på 30 Mbps eller mere (op til 100 Mbps for halvdelen af de europæiske husstande) ved udgangen af 2020, skal betragtes som et minimum, og det bør være ambitionen i Europa at have den bedste kapacitet og den højeste bredbåndsforbindelseshastighed i verden. Det hænger sammen med idéen om, at det er afgørende at sikre trådløse bredbåndsforbindelser, for at alle borgere kan få adgang til nye og innovative tjenester. Jeg er fuldstændig enig i den frist, Kommissionen har foreslået med hensyn til at gøre 800 MHz-båndet tilgængeligt for elektroniske kommunikationstjenester senest den 1. januar 2013. Alle fritagelser og undtagelser skal kun indrømmes af tekniske årsager, men der skal tages højde for specifikke behov for sikkerhed og forsvar. De andre bånd skal frigøres senest den 1. januar 2012 ifølge Kommissionens forslag. Vi bør efter min opfattelse presse på for, at der tildeles flere frekvenser til mobile tjenester med en minimumsmålsætning på mindst 1 200 MHz. Det er vigtigt at indføre fornuftige bestemmelser, der vil gøre det muligt at frigøre flere frekvensbånd i fremtiden. Jeg mener også, at det er en god idé at beskæftige sig med andre vanskelige spørgsmål, herunder navnlig omkostningerne ved at frigøre bånd.
Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Vi skal foretage en mere effektiv tildeling af radiofrekvenser i EU for at sikre, at vi ikke sakker bagud i forhold til andre udviklede lande, der går i retning af et digitalt samfund. Indholdet af denne betænkning er fuldstændig i overensstemmelse med EU's digitale dagsorden. Både forbrugerne og virksomhederne i EU bruger i stigende grad bredbåndsinternet og mobilt internet via deres smarttelefoner og tablet-pc'er, som kræver hurtige forbindelser. Det betyder, at 800 MHz-båndet skal frigøres så hurtigt som muligt for mobile bredbåndsinternettjenester og selv båndet under 790 MHz, hvis det viser sig, at en sådan foranstaltning er nødvendig for at klare stigningen i datatrafikken. De foranstaltninger, der er indeholdt i det første radiofrekvenspolitikprogram, er afgørende for at begrænse den digitale kløft og tilbyde hurtige, pålidelige telekommunikationstjenester i landdistrikter og isolerede områder med henblik på at genoplive dem. Sidst, men ikke mindst fremmer disse foranstaltninger innovation og bredere anvendelse af nye teknologier, og det er en absolut nødvendighed for den europæiske økonomis konkurrenceevne, således som det også blev understreget i akten om det indre marked.
Alain Cadec (PPE), skriftlig.– (FR) Jeg stemte for hr. Hökmarks forslag til betænkning, som støtter frigørelsen af 800 MHz-båndet for mobile tjenester fra nu af og til januar 2013 og fastlægger nogle meget ambitiøse målsætninger, såsom frigørelse af 1 200 MHz-båndet for mobildatatrafik senest ved udgangen af 2015. Ordføreren insisterer også på effektivitet i anvendelsen af frekvenser, større fleksibilitet i fremme af innovation, og hvad angår investeringer, samt at det er nødvendigt at forbedre mulighederne for den nuværende og fremtidige anvendelse af frekvenser.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) I lyset af betydningen af den europæiske telekommunikationsindustri og informationsteknologierne for højere produktivitet og større konkurrencedygtighed på vores marked stemmer jeg for radiofrekvenspolitikprogrammet. Jeg tror på, at dette program kan være med til at skabe de nødvendige forudsætninger for en succesfuld konkurrence med de nye teknologiske markeder i Kina og USA samt til at bevare Europas førende stilling inden for telekommunikationsindustrien.
Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, som vil gøre det muligt på kort sigt at efterkomme den stadig stigende efterspørgsel efter adgang til mobilt internet, der har brug for mange frekvenser, navnlig ved at tildele de elektroniske kommunikationstjenester hele 800 MHz-båndet, der er frigjort ved overgangen til digitalt tv i vores lande. På mellemlang og lang sigt skal det være vores mål at forbedre anvendelsen af frekvenser overalt ved at anerkende deres sociale, kulturelle og økonomiske betydning. Samtidig fremmer vi innovative teknologier (femtoceller, kognitive teknologier) for kvalitativt at reagere på efterspørgslen efter frekvenser. Det vil bidrage til at opfylde de målsætninger, som EU har sat sig, herunder målsætningen om at slå bro over den digitale kløft for at sikre, at alle europæere har adgang til bredbånd senest ved udgangen af 2015.
Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod ændringsforslag 20, anden del, ændringsforslag 69, anden del, da det blev anbefalet af de to S&D-repræsentanter i Kulturudvalget, hvor jeg er suppleant.
Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for radiofrekvensbetænkningen i dag. Den vil i sidste instans skabe beskæftigelse i denne sektor, bidrage til gennemførelsen af den digitale dagsorden og være med til at opfylde de trådløse frekvensmålsætninger ved udgangen af 2013. I Rumænien har vi en af de hurtigste internethastigheder i Europa. Ved at øge det europæiske bredbånd bliver vores konkurrenceevne større. Det skal noteres, at Den Internationale Telekommunikationssammenslutning argumenterer for, at der skal åbnes for kapacitet, og at der helst skal ske en harmonisering på globalt plan.
Vi bruger alle sammen radiofrekvenser i dagligdagen, når vi lytter til radioprogrammer, når vi bruger vores mobiltelefoner, når vi låser vores biler på afstand, og når vi bruger satellitnavigationssystemer. Formålet med betænkningen er at koordinere EU's holdning til forvaltning af frekvenser i EU. Det er vigtigt, at medlemsstaterne fortsat har bilaterale drøftelser og forhandlinger med tredjelande for at opnå deres EU-frekvensmålsætninger.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da den indeholder en række foranstaltninger, som bidrager stærkt til at give universel adgang til mindre gunstigt stillede eller fjerntliggende områder, såsom landdistrikter eller øer.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Adgang til radiofrekvenser er afgørende for at sikre, at alle europæiske borgere, hvad enten de bor på landet eller i byerne, har adgang til digitale teknologier og bredbånd. Den samlede omsætning i denne industri beløber sig til ca. 200 mia. EUR. I lyset af radiofrekvensernes betydning er det derfor vigtigt at fastlægge EU's prioriteter for deres tildeling og anvendelse.
Formålet med den digitale dagsorden, den digitale økonomi og dette første femårs politikprogram er derfor at stimulere økonomien og gennemføre alle aspekter af det indre marked. Det er afgørende for den europæiske telekommunikationsindustri at genvinde sin globale førende stilling og skabe momentum for større produktivitet, samhørighed og adgang til ét indre marked.
Jeg vil derfor gerne gratulere ordføreren med det resultat, som man lige har opnået takket være bestræbelserne på at finde et kompromis mellem alle grupperne i en ambitiøs og opmuntrende betænkning.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører Parlamentets og Rådets afgørelse om udarbejdelsen af det første radiofrekvenspolitikprogram. Da EU er den største globale økonomi, er det nødvendigt at overvåge alle moderniseringsprocesserne og de teknologiske innovationsprocesser. Ellers løber man risikoen for at blive overhalet af de nye økonomier, såsom Kina og Sydkorea. Sidstnævnte er et eksempel på denne udvikling, der er baseret på digital kommunikation, da dets trafikhastighed og den respektive bredbåndsdækning gør landet til verdensleder. Målsætningerne i den digitale dagsorden under hensyntagen til den konstante nedjustering af datatrafikkens hastighed og mængde, som forventes at blive fordoblet hvert år indtil 2014, skal opfattes som et minimum, eller de skal revideres, hvis EU skal kunne detronisere Sydkorea på dette område. Da internettet er det vigtigste instrument til at skabe bedre betingelser og udvikling og viden for borgerne rent kulturelt, især gennem udsendelser med audiovisuelt indhold, glæder det mig, at denne betænkning er blevet vedtaget, og jeg håber, at EU vil spille en førende rolle inden for radiofrekvenser og med hensyn til at udvikle nyt og innovativt software.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi erkender behovet for at planlægge og organisere radiofrekvenser. Det skal gøres på grundlag af et samarbejde mellem medlemsstaterne, da man skal huske på, at frekvenser er et offentligt gode, som er vigtigt med hensyn til at udvikle og forbedre en række tjenester for offentligheden, herunder offentlige tjenesteydelser.
Vi er ikke enige i, at planlægningen af radiofrekvenser skal baseres på retningslinjer fra Kommissionen med det formål at gøre radiofrekvenser til et omdrejningspunkt for "målsætningerne og hovedforanstaltningerne indeholdt i Europa 2020-strategien og den digitale dagsorden", og vi er heller ikke enige i, at dette er en af de "50 prioriterede foranstaltninger i akten om det indre marked". Det er EU-strategier og -politikker, der har bidraget til den krise, vi oplever for øjeblikket, og hvis vi fortsætter med dem, vil det uundgåeligt forværre krisen.
Skønt det nævnes, at radiofrekvenser er "en meget vigtig offentlig ressource for vigtige sektorer og tjenester", peger betænkningen i retning af "muligheden for at handle med frekvensrettigheder", og Kommissionen opfordres til at træffe foranstaltninger, der "sikrer, at medlemsstaterne tillader handel med frekvensbrugerrettigheder i EU". Jeg vil endnu en gang understrege, at vi ikke er enige i disse retningslinjer, og at vi tager afstand fra dem.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er enige i, at det er nødvendigt at planlægge og organisere radiofrekvenserne på grundlag af det nødvendige samarbejde mellem medlemsstaterne, da de er et offentligt gode, som er vigtigt for at forbedre tjenesteydelserne, navnlig de offentlige tjenesteydelser.
Vi er ikke enige i, at Kommissionen skal fastlægge retningslinjer med det formål at gøre radiofrekvenser til et omdrejningspunkt for "målsætningerne og hovedforanstaltningerne indeholdt i Europa 2020-strategien og den digitale dagsorden" og […] med blandt de "50 prioriterede foranstaltninger i akten om det indre marked". Vi mener, at disse strategier er EU-politikker, der har bidraget til kapitalismens nuværende systemiske krise.
Skønt det nævnes, at radiofrekvenser er "en meget vigtig offentlig ressource for vigtige sektorer og tjenester", peger betænkningen i retning af "muligheden for at handle med frekvensrettigheder", og Kommissionen opfordres til at træffe foranstaltninger, der "sikrer, at medlemsstaterne tillader handel med frekvensbrugerrettigheder i EU". Vi kender stadig ikke disse forslag, og indtil videre har vi ikke stemt for denne betænkning.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) EU er verdens største økonomi. Nødvendigheden af ét fælles indre marked er af afgørende betydning for, at Europa kan tage føringen i den globale økonomi med fokus på tjenesteydelsessektoren og videnøkonomien. Den digitale dagsorden og den digitale økonomi kan bane vejen for at gennemføre det indre marked for alle dele af vores økonomi. Det kræver evnen til at blive førende inden for bredbånd og med hensyn til anvendelsen af internettet. Det er afgørende for den europæiske telekommunikationsindustri, at den genvinder sin globale førende stilling, men den skal også være førende inden for udviklingen af informationsteknologier som sådan og inden for udviklingen af nye tjenester og applikationer. Det er også vigtigt – måske endnu vigtigere – for at skabe momentum for højere produktivitet, samhørighed, konkurrenceevne og adgang til ét indre marked for den europæiske industri som helhed.
Vi skal bestræbe os på at gøre Europa til den bedste og gøre, hvad der er bedst for Europa, dvs. åbning af nye tjenester og stigende mobiltrafik som grundlag for nye muligheder for kultur og indhold, radio- og tv-virksomheder og offentlige tjenester inden for rammerne af bredbånd samt sikring af de samme muligheder for udsendelser som i dag.
Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at der skal vedtages en ny økonomisk og social tilgang til forvaltning og tildeling af radiofrekvenser. Der skal især fokuseres på at udarbejde bestemmelser, der sikrer større effektivitet i anvendelsen af frekvenserne, bedre frekvensplanlægning og sikkerhedsforanstaltninger mod antikonkurrencemæssig adfærd og antisociale foranstaltninger, hvad angår anvendelsen af frekvenserne. Som det understreges i akten om det indre marked, er fastlæggelsen af et radiofrekvensprogram afgørende for at udbygge det digitale samfund og for den teknologiske udvikling.
Jeg mener, at Kommissionen bør indtage en holistisk holdning, når det gælder koordineringen af forvaltningen af frekvenserne i EU i lyset af, at dette offentlige gode er en knap og begrænset ressource, og at den er vigtig for udviklingen for forbrugere, borgere og virksomheder i det indre marked.
Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. – (DE) Det moderne informationssamfund og knapheden på frekvensbånd betyder, at det er nødvendigt at foretage en strategisk planlægning og harmonisere anvendelsen af frekvenser. Det drejer sig naturligvis om mobile og trådløse bredbåndskommunikationer, radio- og tv-udsendelser og også radioforbindelser ved koncerter og i teatre. Ud over spørgsmålet om frekvenser drejer dette sig også om kulturel mangfoldighed, og man skal ligeledes se på, hvilke tekniske muligheder der er eller ikke er, og om de er til at betale. Det sidste er f.eks. vigtigt for kulturelle organisationer, der ikke har særlig mange penge og ikke altid har midler til at købe nyt udstyr. Målsætningerne om at indføre fuldstændig bredbåndsdækning i EU inden udgangen af 2013 og højhastighedsdækning inden udgangen af 2020 er prisværdige, men måske ikke helt realistiske. Desuden indeholder forslaget ikke noget om de særlige problemer i grænseområderne, hvor der er brug for større koordinering.
Roberto Gualtieri (S&D), skriftlig. – (IT) Med vedtagelsen af Hökmark-betænkningen vælger Parlamentet innovation. Bredbånds- og mobiltelefonsektoren er ikke kun af stor interesse for europæerne, men den giver nye muligheder, når det gælder forskning og udvikling, som er områder, hvor EU kan og skal spille en førende rolle.
I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at det første europæiske radiofrekvenspolitikprogram er i overensstemmelse med de målsætninger, der allerede er indeholdt i Europa 2020-strategien og den digitale dagsorden, og at det falder ind under de prioriterede foranstaltninger i akten om det indre marked.
EU skal bestræbe sig på at overvinde den digitale kløft, der fører til meget store forskelle i Europa – navnlig mellem by og land – for at sikre, at alle borgere har lige adgang til tjenester, især dem der vedrører nye teknologier. Jeg glæder mig derfor over de ambitiøse målsætninger, der er foreslået, om at gøre adgang til bredbånd tilgængelig i hele Europa inden udgangen af 2020 med særlig vægt på trådløse netværk.
Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg hilser dette dokument velkommen, for det er nødvendigt, at Europa frigør flere frekvenser til trådløst bredbånd. Det kan og skal gøres under hensyntagen til de nuværende radio- og tv-virksomheder, som skal sikres de samme muligheder som i dag, og som skal kompenseres for eventuelle omstillingsomkostninger, når det er relevant. Radio og tv og kultur skal være en naturlig del af udviklingen af trådløse tjenester. Europa sakker i dag agterud, mens USA og Kina frigør store dele af deres frekvenser for at muliggøre en hurtig udvikling af nye tjenester og mobilt højhastighedsinternet. Vores mål skal være at gøre, hvad der er bedst for Europa, dvs. frigøre frekvenser for nye tjenester og øget mobiltrafik, åbne for nye muligheder for kultur og indhold, radio- og tv-virksomheder og offentlige tjenester inden for rammerne af bredbånd og samtidig sikre de samme muligheder for udsendelser som i dag. Trådløst bredbånd er afgørende for at sikre, at nye og innovative tjenester er tilgængelige for alle borgere. Det forekommer indlysende, at dette ikke kan gøres ved anvendelse af optisk fiber, som vil kræve betydelige investeringer, men gennem anvendelse af en blanding af de trådløse teknologier, der er til rådighed, for at udvide dækningen af bredbånd (radiojordsendesystemer, kabel-, fiber- eller satellitsystemer) til at omfatte hele Europa, herunder landdistrikter og yderområder, og give markedet mulighed for at vælge de mest effektive teknologier ud fra et omkostningsmæssigt perspektiv for operatører og borgere.
Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. – (FI) I dag er telekommunikationer lige så vigtige som almindelige kommunikationer både for private og virksomheder. Og det gælder desuden både i landdistrikter og i byområder. Det trådløse internet er en forudsætning for hurtige bredbåndsforbindelser for alle europæere. Det kræver særligt tildelte radiofrekvenser for at sikre problemfrie forbindelser. Det er godt, at nye radiofrekvenser bliver frigjort, når medlemsstaterne går fra analogt til digitalt fjernsyn. Det skal man nu benytte sig af.
Europa har brug for den største bredbåndskapacitet og de største hastigheder for at holde trit med nye økonomiske magter, såsom Kina og Indien, i den moderne økonomi. Vi skal arbejde for at sikre, at den næste generation af Google og Facebook udvikles i Europa.
Krišjānis Kariņš (PPE), skriftlig. – (LV) Jeg støttede denne betænkning om Parlamentets og Rådets afgørelse vedrørende det første radiofrekvenspolitikprogram. Jeg mener, at en fælles radiofrekvenspolitik vil give EU's medlemsstater nye muligheder for at udvikle informations- og kommunikationsteknologiindustrierne. Virksomhederne vil for deres vedkommende kunne tilbyde nye kvalitetstjenester, som vil stimulere udviklingen af den fælles europæiske økonomi. Men vi skal ikke desto mindre, når vi ændrer radiofrekvenspolitikken, også tage hensyn til de internationale aftaler om frigørelse af forskellige frekvenser på internationalt plan.
Lande, der grænser op til EU's østlige naboer, vil have vanskeligheder med at frigøre frekvenser, hvis nabolandene ikke gør det samme. Det skal man huske på, og vi må gå ud fra, at frigørelse af frekvenser kun vil være muligt, hvis lande som Rusland og Belarus også gør det. Medlemsstaterne må ikke anbringes i forreste linje for EU's ambitioner uden hensyntagen til de lokale realiteter.
Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Jeg var ansvarlig for udtalelsen om radiofrekvenspolitikprogrammet i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, og jeg er meget tilfreds med den tekst, som man nu har stemt om. Jeg har kraftigt talt for en fremadskuende og ambitiøs frekvenspolitik, som kunne fremme nye innovationer og global konkurrenceevne. Det er meget vigtigt, når vi forsøger at finde nye kanaler for økonomisk vækst i Europa.
Trådløse internettjenester, og navnlig mobilsektoren, har hårdt brug for nye frekvenser, fordi der i de seneste år er sket en voldsom vækst i salget og anvendelsen af udstyr, der anvender trådløst netværk til smarttelefoner og andre lignende anordninger. Manglen på frekvenser må ikke hindre innovation, når vi udvikler ny teknologi og nye tjenester. Radiofrekvenser er en knap naturlig ressource og et offentligt gode, som vi skal forsøge at bruge meget mere effektivt. Hovedmålsætningerne i radiofrekvenspolitikprogrammet er adgang til bredbånd for hele EU inden udgangen af 2013 og højhastighedsinternetforbindelser inden udgangen af 2020.
Ud over betragtninger om "digitaliseringsdividenden", der skal fordeles mellem internettjenesterne (dvs. 800 MHz-båndet), skal vi gå videre og undersøge mulighederne ved at bruge de næste potentielle radiobånd, såsom 700 MHz-båndet. Den største kapacitet og den højeste hastighed vil være det bedste grundlag for konkurrence og innovation. I Asien og USA er der allerede taget højde for det voksende behov. Derfor er det særlig vigtigt, at vi i EU forstår betydningen af at fastlægge tilstrækkeligt ambitiøse mål for at forblive konkurrencedygtige i denne sektor.
Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) En af hovedlinjerne i strategien er at sikre internetadgang i hele Europa inden udgangen af 2013 og højhastighedsbredbåndsdækning til mindst 30 Mbps inden udgangen af 2020. Mange relativt isolerede landdistrikter og øer er afhængige af trådløse forbindelser fra mobilt internet for adgang til højhastighedsbredbånd. Hvis de skal kunne nyde godt af uafbrudte forbindelser, skal de have radiofrekvenser, der udelukkende er bestemt for dem. Tildeling af frekvenser hører ind under den nationale kompetence, men bestemmelserne vedrørende fordeling af frekvenserne mellem brugere og operatører er under EU's kontrol. Universel adgang til højhastighed er i vid udstrækning afhængig af denne fordeling af frekvenser. Jeg stemte for betænkningen om radiofrekvenspolitikken, da den lægger fundamentet til universel mobil internetdækning. Den 1. januar 2013 vil 800 MHz-frekvensen blive brugt til mobilt internet, og det vil give trådløse brugere adgang af høj kvalitet og således begrænse den digitale kløft. Dette projekt går endog videre ved inden udgangen af 2015 at tilbyde et nyt frekvensbånd på mellem 1,5 og 2,3 GHz.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Radiofrekvenser tjener den offentlige interesse på en lang række områder i medlemsstaterne. I den forbindelse skal der tages behørigt hensyn til en række specifikke nationale og regionale karakteristika. Det er tvivlsomt, om EU kan forene disse spørgsmål om offentlig interesse og disse karakteristika lige så godt og effektivt som medlemsstaterne. Af den grund (og i lyset af den kompetencefordeling, der er indeholdt i artikel 9, stk. 1, i rammedirektivet) er jeg imod fastlæggelsen af en overordnet frekvensplanlægning og -forvaltning på europæisk plan.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) I disse tider, hvor nye teknologier spiller en stadig større rolle, er det af afgørende betydning, at alle europæiske borgere har samme adgang til digitale teknologier og bredbånd, uanset om de bor i landdistrikter eller i byer. Derfor er den digitale dagsorden, den digitale økonomi og dette første femårs politiske program, som lige er blevet vedtaget, af afgørende betydning for udviklingen af det indre marked. Målet er, at den europæiske telekommunikationsindustri skal genvinde sin globale førerstilling og øge produktiviteten, samhørigheden, konkurrenceevnen og adgangen til ét indre marked.
Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) EU har den største økonomi i verden, men sakker alligevel agterud i forhold til andre globale aktører, når det gælder den digitale strategi og den digitale økonomi. Europa skal tage initiativer vedrørende bredbånd og anvendelse af internettet for at blive førende i udviklingen på dette område. Trådløst bredbånd er afgørende, hvis vi skal sikre, at alle borgere har adgang til nye innovative tjenester. Vi skal slå bro over den digitale kløft og sikre, at alle europæiske borgere er forbundet til højhastighedsbredbånd inden udgangen af 2020. Mobilt bredbånd sammen med bl.a. smarttelefoner, tablet-pc'er og smartnøgler spiller en stadig større rolle i udbydelsen af tjenester og innovation på andre områder, såsom sundhed, uddannelse, kultur og den offentlige administration. Vi skal ligeledes sikre tilgængeligheden af nye teknologier og nyt forbrugsudstyr. Hvad angår radiofrekvenser skal vores politik indeholde realistiske, men alligevel ambitiøse mål, således at de europæiske virksomheder kan konkurrere på verdensmarkedet på et mere solidt grundlag.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Ordføreren, Gunnar Hökmark, mener, at det er vigtigt at forsvare Kommissionens datoer (f.eks. at 800 MHz-båndet skal være til rådighed for de elektroniske kommunikationstjenester inden udgangen af 2013). Undtagelser eller fravigelser skal kun tillades af rent tekniske grunde, samtidig med at der skal tages højde for særlige behov for sikkerhed og forsvar. De bånd, som allerede er blevet udpeget af Kommissionen, skal frigøres inden 1. januar 2012 ifølge Kommissionens forslag. EU skal arbejde på at få flere frekvenser tildelt til mobile tjenester med en målsætning på mindst 1 200 MHz. Det er nødvendigt at få fastlagt de rigtige principper, således at der kan frigøres yderligere frekvenser i fremtiden. Jeg støtter ordføreren og stemte derfor for.
Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Det økonomiske genopsving bygger bl.a. på anvendelsen af nye teknologier og den digitale økonomi. Selv om EU har fastlagt ambitiøse målsætninger i sit symbolske initiativ med titlen "den digitale dagsorden", såsom bredbåndsdækning for alle EU-borgere inden udgangen af 2013 med hastigheder på 30 Mbps eller mere inden udgangen af 2010, halter vi stadig bagud i forhold til USA og Japan, når det gælder konkurrencedygtigheden. Derfor er frigørelsen af store dele af radiofrekvenserne for hurtigt at kunne udvikle nye tjenester og høje internethastigheder via mobile forbindelser, der giver borgerne stor kapacitet, et første praktisk skridt. Det er et teknisk, men nødvendigt parameter, hvis vi skal skabe en klar tendens i retning af større produktivitet, samhørighed, konkurrenceevne og adgang til ét indre marked for hele den europæiske industri, og det er grunden til, at jeg stemte for denne betænkning.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelsen af det første radiofrekvenspolitikprogram. Dette program er et vigtigt skridt i retning af at sikre en effektiv og optimal anvendelse af denne begrænsede ressource. Frekvenspolitikken indtager en fremtrædende plads i den digitale dagsorden for Europa og er afgørende for gennemførelsen af de politiske målsætninger i Europa 2020-strategien vedrørende intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Formålet med programmet er ikke blot at skabe en konkurrencedygtig og dynamisk europæisk industri inden for bredbåndstjenester og -udstyr, men også at skabe et klima, som er positivt for udviklingen af paneuropæiske tjenester. Mobilt bredbånd spiller en stadig større rolle for udbydelsen af nye innovative tjenester på andre områder, såsom sundhed, uddannelse, kultur og offentlig administration. Harmoniseringen af frekvenserne vil sænke omkostningerne ved at udbrede de mobile netværk og prisen på mobile anordninger for forbrugerne og fremme konkurrencen og give forbrugerne bedre valgmuligheder. Det vil desuden begrænse skadelig grænseoverskridende interferens og forstyrrelser. Jeg stemte for indførelsen af radiofrekvenspolitikprogrammet af alle disse grunde.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) I forbindelse med videnøkonomien kan kommunikationsnetværk sætte skub i udviklingen af det indre marked. Her vil bredbåndsdækningen af hele EU, herunder også de fjernest liggende regioner, klart bidrage til, at EU bliver et integreret område for informationsdeling og fremme målet om, at EU skal blive en banebrydende digital økonomi. Jeg stemte derfor for denne betænkning.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Vi får at vide – og med rette – at radiofrekvenser er en knap ressource, dvs. en ressource, som ingen kan kræve eksklusiv ejendomsret eller "stadfæstede rettigheder" til. Hvis det både er en knap ressource og en fælles ressource, er det nødvendigt at forstå, hvordan den bruges i dag, dvs. at vi skal gennemføre en grundig undersøgelse af alle involverede parter inden for frekvenser, herunder civile sikkerhedstjenester og militære tjenester.
Den måde, de bruges på i dag, er langt fra optimal. Vi skal tilskynde til en anvendelse af teknologier, der gør det muligt for tjenesterne at arbejde side om side. Vi må heller ikke glemme, at ikke alle anvendelser nødvendigvis er kommercielle og derfor ikke nødvendigvis giver profit. Her tænker jeg f.eks. på anvendelsen af frekvenser til kulturelle formål eller formål, der har karakter af offentlig tjeneste.
Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Dette er et meget relevant spørgsmål for Litauen. Vi har det tætteste netværk af offentlige internetpunkter – mit land har en befolkning på 3,2 millioner, hvoraf 2,1 million bruger internettet. Vi har også en af de højeste markedsindtrængningssatser på det mobile område. Der er ingen tvivl om, at det drejer sig om positive ændringer. Forbindelsen til Europa kunne potentielt være med til at overbevise internationale virksomheder om, at de skal oprette butikker og investere i Litauen. Andre eventuelle fordele omfatter medicinsk fjerndiagnose, intelligente energinet og større politisk ansvarlighed på lokalt plan. Men vi må ikke blive for begejstrede, vi skal have orden i vores prioriteter. I henhold til denne betænkning er hovedformålet med radiofrekvenspolitikprogrammet at indføre bredbåndsdækning inden udgangen af 2013 for alle borgere i Europa og højhastighedsinternet inden udgangen af 2020. Men hvad med de millioner af europæere, der lever med risikoen for fattigdom? 20 % af litauerne lever i fattigdom. Det er et alt for højt tal for vores land. I mit land og i hele Europa er der familier, der kæmper for at brødføde og uddanne deres børn, og som endog ikke overvejer at købe en computer, for slet ikke at tale om højhastighedsbredbånd. Fremme af EU-radiofrekvenserne bør ikke overskygge behovene hos de fattigste mennesker i Europa.
Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede Kommissionens radiofrekvenspolitikprogram (RSPP), fordi jeg mener, at alle EU's borgere skal have adgang til hurtigere bredbåndsforbindelser inden udgangen af 2020. Radiofrekvenspolitikprogrammet vil sikre, at den digitale kløft begrænses, ved at der indføres foranstaltninger, der skal sørge for hurtigere internetadgang for alle borgere og virksomheder. Det vil især gavne dem, der bor i landdistrikter eller i yderområderne af EU, hvor der for øjeblikket kun er meget få eller slet ingen internetforbindelser. Dette forbedrede netværk vil også bidrage til at gøre Europas digitale økonomi mere konkurrencedygtig i håbet om at etablere et innovativt og kreativt miljø, der kan føre til yderligere fremskridt i den digitale teknologi.
Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) Radiofrekvenser er et nationalt gode. Den europæiske lovgivning skal derfor respektere medlemsstaternes suverænitet, når man ser på den fælles europæiske interesse i anvendelsen af disse frekvenser. Men på den anden side er Slovakiets interesser her i overensstemmelse med andre medlemsstaters interesser. Både borgerne og virksomhederne vil nyde godt af frigørelsen af bånd til hurtig datatransmission af høj kvalitet. Her er den europæiske koordinering vigtig, for internetteknologier bremses ikke af grænser, og fordelene øges med antallet af brugere. Formålet med dette forslag var at begynde at løse spørgsmålet om de frigjorte frekvenser så hurtigt som muligt for at give Europa en fordel i forhold til de andre stærke økonomier. Det vil medføre nye arbejdspladser, skabe nye tjenester og tiltrække nye investeringer til Europa.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for betænkningen. Efter ratifikationen af Lissabontraktaten er Parlamentets beføjelser blevet styrket, og Parlamentet er således blevet medlovgiver inden for næsten alle områder på grundlag af den almindelige lovgivningsprocedure. Det betyder, at Parlamentet tiltrækker sig opmærksomheden fra endnu flere lobbyister. I lyset af denne udvikling og den forfatningsmæssige kontekst og i overensstemmelse med deres ønske om at skabe større åbenhed er Parlamentet og Kommissionen blevet enige om at oprette og føre et fælles register til registrering og kontrol af organisationer og personer, der deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker. De nævnte ændringsforslag kræver, at Parlamentets forretningsorden ændres i overensstemmelse hermed, og det vil blive gjort med denne betænkning.
Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Der har i de seneste uger været mange drøftelser om lobbyisternes rolle i Parlamentet. Lige siden fire medlemmer af Parlamentet blev beskyldt for at have modtaget penge fra "falske" lobbyister til gengæld for at stille ændringsforslag, har institutionen forsøgt at klargøre og reformere de bestemmelser, der gælder for lobbyisters arbejde i Parlamentet. Medlemmernes forbindelser til interesserepræsentanter har længe været omgærdet af en slags permanent mistanke, og det var grunden til, at et første register over lobbyister blev oprettet i 1996. I dag ændres dette register, hvor lobbyister skal registrere sig. Den "frivillige" registreringsproces er i virkeligheden obligatorisk, da kun registrerede lobbyister vil få adgang til Parlamentet. Jeg er glad for vedtagelsen af det "lovgivningsmæssige fodspor", idéen om at offentliggøre navnene på de personer, man har mødt, når man udarbejder betænkninger. Det er efter min opfattelse en fuldstændig normal gennemsigtighedsforanstaltning. Det er imidlertid beklageligt, at Rådet i modsætning til Kommissionen ikke har tilsluttet sig dette initiativ.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det er nødvendigt at ændre Parlamentets forretningsorden efter indførelsen af et fælles åbenhedsregister for Parlamentet og Kommissionen. Jeg vil gerne understrege, at efter ratifikationen af Lissabontraktaten er Parlamentets beføjelser blevet styrket, og Parlamentet er således blevet medlovgiver inden for næsten alle områder på grundlag af den almindelige lovgivningsprocedure. Det betyder, at Parlamentet tiltrækker sig opmærksomheden fra endnu flere lobbyister, som i øvrigt spiller en vigtig rolle i den åbne og pluralistiske dialog og er en vigtig kilde til information for medlemmerne i udførelsen af deres mandat. I lyset af denne udvikling og i overensstemmelse med deres ønske om at skabe større åbenhed er Parlamentet og Kommissionen blevet enige om at oprette og føre et fælles register til registrering og kontrol af organisationer og personer, der deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker. Dette register skal føres på en måde, der er i overensstemmelse med medlemmernes ret til at udføre deres parlamentariske mandat uden begrænsninger, og det må ikke bruges som et påskud til at nægte deres vælgere adgang til Parlamentets lokaler.
Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for, fordi jeg mener, at alle foranstaltninger, der sigter på at fremme og øge gennemsigtigheden i Parlamentet, skal hilses velkommen. Efter ratifikationen af Lissabontraktaten er Parlamentets beføjelser blevet styrket, og Parlamentet er således blevet medlovgiver inden for mange områder på grundlag af den almindelige lovgivningsprocedure. Det betyder, at Parlamentets arbejde tiltrækker sig opmærksomheden fra endnu flere lobbyister, som er en vigtig kilde til information for medlemmerne. Jeg glæder mig derfor over forslaget om at oprette og føre et fælles register til registrering og kontrol af organisationer og personer, der deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker.
Zuzana Brzobohatá (S&D), skriftlig. – (CS) De forelagte ændringer til forretningsordenen er en reaktion på den korruption, der er blevet afsløret i de seneste måneder, hvor tre medlemmer accepterede et korrupt forslag fra undersøgende journalister. Det kan umuligt accepteres, at medlemmer af Parlamentet ikke er underkastet offentlig kontrol, når det gælder de interesser, de forsvarer i deres rolle, eller vedrørende det pres, de kommer ud for, eller hvem det er, der lægger pres på dem. Jeg er derfor meget glad for indførelsen af et fælles register over lobbyister og lobbyistorganisationer. Kommissionen har allerede indført et sådant register, og Parlamentet udvider det derfor blot til også at gælde for medlemmer af Parlamentet, tjenestemænd og andet personale i Parlamentet. Registret vil indeholde oplysninger om kontakter mellem disse mennesker og lobbyister, og det vil være offentligt tilgængeligt. Der eksisterer allerede et lignende system i den amerikanske kongres, og erfaringerne dér viser, at det er en fornuftig antikorruptionsforanstaltning. Det er min faste overbevisning, at udvidelsen af registeret også vil vise sig at være en inspiration for parlamentet i Tjekkiet. Indførelsen af et register i Tjekkiet ville yde et afgørende bidrag til den politiske udvikling i landet.
Cristian Silviu Buşoi (ALDE), skriftlig. – (RO) Indførelsen af et fælles åbenhedsregister er klart et vigtigt fremskridt, som de europæiske borgere længe har ventet på. EU-institutionerne, enten de er valgt eller ej, træffer beslutninger, der vedrører borgernes daglige liv. I et demokratisk system, som EU stræber efter at være, er det helt naturligt, at der er en høj grad af åbenhed i beslutningsprocessen.
Dette fælles åbenhedsregister forenkler også tingene for lobbyisterne, da det betyder, at de kun skal registreres et sted i stedet for to, sådan som det er tilfældet for øjeblikket. Men det skal på den anden side indrømmes, at dette register ikke vil være et tilstrækkeligt instrument til at løse problemet med korruption. Men jeg tror ikke, at hovedformålet med registret er at bekæmpe korruption, da der jo har været langt mellem tilfældene af korruption.
Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP-medlemmerne undlod at stemme, ikke fordi vi ikke ønsker åbenhed, men fordi disse forslag er utilstrækkelige, og hvis vi havde stemt for, ville vi have støttet utilstrækkelige bestemmelser.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg støtter denne beslutning, fordi den er et vigtigt bidrag til styrkelse af åbenheden, i og med at man godkender indgåelsen af en aftale mellem Parlamentet og Kommissionen om indførelsen af et fælles åbenhedsregister. I et repræsentativt demokrati er det vigtigt, at EU-institutionerne kan etablere og føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med offentligheden, deres repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet.
Efter styrkelsen af Parlamentets beføjelser i henhold til Lissabontraktaten er det i åbenhedens interesse blevet afgørende at oprette et fælles register for Parlamentet og Kommissionen til registrering og kontrol med organisationer og personer, der deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker. Det er derfor nødvendigt at ændre Parlamentets forretningsorden for at indføre obligatorisk registrering af alle lobbyister, der er i kontakt med medlemmer af Parlamentet, de europæiske institutioner og deres personale. Disse oplysninger skal være tilgængelige for offentligheden.
Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning om, at registret over interessegrupper skal dække alle de forskellige europæiske institutioner. Indtil videre er mere end 1 700 organisationer blevet akkrediteret som interessegrupper i Parlamentet og 3 900 i Kommissionen. For at kunne tage velunderbygget stilling til et emne af teknisk karakter, søger man normalt oplysninger hos de folk, som har størst kendskab til disse spørgsmål. Sådan har det altid været, og det vil det fortsætte med at være i fremtiden. Lobbyister spiller en nyttig og vigtig rolle i lovgivningsarbejdet, forudsat at der er gennemsigtighed. For at opnå det fastlægger den vedtagne betænkning nye bestemmelser og indfører et åbenhedsregister, som er fælles for både Kommissionen og Parlamentet. Borgerne vil få en udførlig fortegnelse over de forskellige kontaktpersoner i EU's institutioner. Dette "alt på ét sted"-system vil gøre det lettere at registrere repræsentanter for særinteresser, enten det drejer sig om kommercielle eller ikkekommercielle organisationer. Parlamentet ønsker især også, at alle møder mellem medlemmer og interessegrupper i forbindelse med et bestemt spørgsmål skal nævnes ved slutningen af betænkningerne. Jeg beklager, at registreringen ikke er obligatorisk, men som man siger: "chi va piano va sano".
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om ændringen af Parlamentets forretningsorden efter oprettelsen af et fælles åbenhedsregister, fordi åbenhedsprincippet bør være grundlaget for alle dem, der er involveret i beslutningsprocessen og gennemførelsen af EU's politik.
Diogo Feio (PPE), skriftlig – (PT) Det fælles åbenhedsregister, der er oprettet efter indgåelsen af en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og Kommissionen, medfører, at forretningsordenen skal ændres for at tage højde for den nye situation, og for at det kan fungere i Parlamentets vigtigste retlige instrument. Jeg stemte for indgåelsen af denne aftale, og jeg vil derfor også give min støtte til disse proceduremæssige ændringer.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Åbenhed er en ret for borgerne, og den er med til at bevare troværdigheden for de europæiske institutioner: Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Denne betænkning, som er blevet udarbejdet af hr. Casini, handler om nødvendigheden af at ændre Parlamentets forretningsorden efter oprettelsen af et fælles åbenhedsregister for Parlamentet og Kommissionen. Efter ratifikationen af Lissabontraktaten er Parlamentet blevet medlovgiver inden for næsten alle områder. Parlamentet har derfor sammen med Kommissionen besluttet at oprette et fælles register til registrering og kontrol med personer og organisationer, der kan have indflydelse på udarbejdelsen og/eller gennemførelsen af EU's politik. Åbenhed er helt afgørende for de europæiske institutioners funktion, og det har ofte manglet. Den europæiske offentlighed forlanger en høj grad af åbenhed fra sine repræsentanter ikke blot i teorien, men først og fremmest i praksis. EU skal fremstå som et eksempel, når det gælder åbenhed i institutionerne, så jeg er glad for de ændringsforslag, ordføreren har foreslået om at ændre Parlamentets forretningsorden i overensstemmelse med Formandskonferencens afgørelse på mødet den 18. november 2010.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det foreslåede ændringsforslag til Parlamentets forretningsorden har til formål at oprette og føre et fælles register til registrering og kontrol med organisationer og personer, som deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politik.
Det nuværende system, som forslaget er baseret på, blev udarbejdet og indført af Parlamentet i 1996. På det tidspunkt var Parlamentet den første institution, der gjorde dette, og Kommissionen indførte senere et system med lignende målsætninger i 2008. Det vil blive ændret i en proces, hvor man ikke kan se bort fra de nylige problemer om påstået lobbyvirksomhed, som har ramt Parlamentet. Men denne gang er der blevet fremført andre argumenter, hvor der sættes fokus på Parlamentets nye beføjelser efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse.
Åbenheden i institutionerne, den måde, de fungerer på, og de beslutninger, der træffes af deres repræsentanter, bør være en iboende del af demokratiet. Foranstaltninger, der er med til at øge åbenheden, er derfor velkomne og nødvendige. Men det er imidlertid ikke klart, at det vil være tilfældet med alle de ændringer, der foreslås her. Selv om vi støtter nogle af disse foranstaltninger, vil vi følge gennemførelsen med henblik på at vurdere de fremtidige resultater.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette vedrører oprettelsen og føringen af et fælles register til registrering og kontrol af organisationer og personer, som deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politik
Baseret på allerede eksisterende systemer, der blev oprettet og indført af Parlamentet i 1996 og af Kommissionen i 2008, forsøger man at løse nogle problemer, man har haft for nylig, selv om argumentet for det i betænkningen er de nye beføjelser, som Parlamentet har fået efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse.
Nogle aspekter er positive, men vi har alvorlige tvivl om andre ændringsforslag. Vi støtter større åbenhed, men det er ikke altid klart, at det er det, der er formålet med alle de vedtagne ændringsforslag. Vi vil se, hvordan det bliver gennemført i fremtiden.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Efter ratifikationen af Lissabontraktaten er Parlamentets beføjelser blevet styrket, og Parlamentet er således blevet medlovgiver på næsten alle områder på grundlag af den almindelige lovgivningsprocedure. Det medfører, at Parlamentet tiltrækker sig opmærksomheden fra endnu flere lobbyister, som i øvrigt spiller en vigtig rolle i en åben, pluralistisk dialog, som et demokratisk system bygger på, og de er en vigtig kilde til information for medlemmerne i udøvelsen af deres mandat.
I lyset af denne udvikling og denne forfatningsmæssige kontekst og i overensstemmelse med deres ønske om at skabe større åbenhed er Parlamentet og Kommissionen blevet enige om at oprette og føre et fælles register til registrering og kontrol af organisationer og personer, som deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker.
En af de nødvendige vigtige korrigerende foranstaltninger er at forbedre reglerne for lobbyistvirksomhedernes rapportering om de udgifter, de har haft i deres lobbyarbejde. Den nuværende lovgivning tillader, at lobbyister rapporter meget mindre end de faktiske udgifter. Det er ligeledes vigtigt, at der er åbenhed, hvad angår de finansielle kilder, som en lobbyist- eller konsulentvirksomhed får sine indtægter fra.
Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne gratulere hr. Casini med hans fremragende arbejde. Jeg vil stemme for hans forslag om at oprette et register over lobbyister for at øge åbenheden i de europæiske institutioner. Jeg håber imidlertid, at repræsentanterne for regionerne f.eks. vil blive behørigt anerkendt.
Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) I lyset af at pressionsgrupper, enten de er private eller offentlige, spiller en ubestridelig rolle i europæiske anliggender, skal der være større åbenhed vedrørende de forbindelser, de har med vores institution. Efter min opfattelse burde det være obligatorisk, at de opføres i åbenhedsregistret. Jeg støtter navnlig idéen om et "lovgivningsmæssigt fodspor", som gør det muligt at registrere de lobbyister, som medlemmerne har mødt under lovgivningsprocessen. Det er helt afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan, for at genvinde eller styrke borgernes tillid til de europæiske institutioners arbejde, og det er i den retning, dette register med rette fører os.
Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne tekst, fordi traktaten om Den Europæiske Union, og navnlig artikel 11, stk. 1 og 2, skaber en ramme for og forsøger at fremme forbindelserne mellem de europæiske institutioner og de europæiske politiske ledere på den ene side og civilsamfundet, de europæiske borgere og de repræsentative sammenslutninger på den anden side: 1. Institutionerne giver på passende måde borgerne og de repræsentative sammenslutninger muligheder for at give udtryk for deres opfattelse angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt. 2. Institutionerne fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet. Efter ratifikationen af Lissabontraktaten er Parlamentets beføjelser blevet styrket, og Parlamentet er således blevet medlovgiver på næsten alle områder på grundlag af den almindelige lovgivningsprocedure. Det medfører, at Parlamentet tiltrækker sig opmærksomheden fra endnu flere lobbyister, som i øvrigt spiller en vigtig rolle i en åben, pluralistisk dialog, som et demokratisk system bygger på, og de er en vigtig kilde til information for medlemmerne i udøvelsen af deres mandat. I lyset af denne udvikling og denne forfatningsmæssige kontekst og i overensstemmelse med deres ønske om at skabe større åbenhed er Parlamentet og Kommissionen blevet enige om at oprette og føre et fælles register til registrering og kontrol af organisationer og personer, som deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker. Det bemærkes, at registret skal føres på en måde, der er i overensstemmelse med medlemmernes ret til at udøve deres parlamentariske mandat uden begrænsninger, og at det ikke må bruges som et påskud til at nægte vælgerne adgang til Parlamentets lokaler. Endvidere vil registret ikke gribe ind i parternes beføjelser eller rettigheder og vil ikke påvirke deres organisationskompetence.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg hilser denne betænkning velkommen. Efter ratifikationen af Lissabontraktaten er Parlamentets beføjelser blevet styrket, og Parlamentet er således blevet medlovgiver på næsten alle områder på grundlag af den almindelige lovgivningsprocedure. Det medfører, at Parlamentet tiltrækker sig opmærksomheden fra endnu flere lobbyister, som i øvrigt spiller en vigtig rolle i en åben, pluralistisk dialog, som et demokratisk system bygger på, og de er en vigtig kilde til information for medlemmerne i udøvelsen af deres mandat. I lyset af denne udvikling og denne forfatningsmæssige kontekst og i overensstemmelse med deres ønske om at skabe større åbenhed er Parlamentet og Kommissionen blevet enige om at oprette og føre et fælles register til registrering og kontrol af organisationer og personer, som deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentet og Kommissionen fremstår som et godt eksempel ved at oprette et fælles åbenhedsregister til akkreditering af lobbyister og andre interessegrupper. Det er ligeledes vigtigt, at Rådet tilslutter sig dette initiativ. Kravet om, at medlemmerne skal opføre deres møder med lobbyister vedrørende lovgivningsmæssige anliggender i et bilag til deres betænkninger er også et vigtigt skridt i retning af større gennemsigtighed, hvilket er nødvendigt i denne form for forbindelser for at undgå den slags situationer, som vi tidligere har set.
Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte ikke for Casini-betænkningen om oprettelse af et fælles åbenhedsregister. Jeg mener, at oprettelsen af et sådant register er en krænkelse af den frihed, som alle politikere bør have. Alle medlemmer af Parlamentet tager et politisk ansvar for deres beslutninger og standpunkter. De sanktioneres af vælgerne.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Registret dækker alle aktiviteter, der udføres med det formål direkte eller indirekte at øve indflydelse på udarbejdelsen eller gennemførelsen af politikken eller beslutningsprocessen i de europæiske institutioner. Alle organisationer forventes at lade sig registrere uanset deres retlige status, når deres aktiviteter falder ind under registrets anvendelsesområde. I Udvalget om Konstitutionelle Anliggender understregede mange på tværs af partilinjerne, at det var vigtigt, at Rådet blev en del af systemet. Afstemningen i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender er et vigtigt fremskridt, men vores arbejde vedrørende åbenhed fortsætter. Jeg støtter Carlo Casinis betænkning og stemte for.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Ikke kun Parlamentet, men hele EU lider under et meget stort troværdighedsproblem. Skønt Parlamentet endelig er nået til enighed om åbenhedsregistret, uden tvivl presset af den nylige lobbyistskandale, vil dette register være magtesløst. Det vil ikke blot være nødvendigt at registrere alt arbejde udført for virksomheder eller for internationale selskaber, men også al betalt lobbyvirksomhed for interessegrupper, såsom faglige organisationer og fagforeninger.
Borgerne har ret til åbenhed, fordi det er deres obligatoriske bidrag, der holder de lovbestemte lobbyistgrupper i live. Fuld offentliggørelse bør ikke kun gælde for lønninger, men også for honorarer, middagsinvitationer osv. Da disse foranstaltninger er et skridt i den rigtige retning, stemte jeg for betænkningen.
Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Det er nødvendigt at oprette et fælles åbenhedsregister og forbedre bestemmelserne om åbenhed i Parlamentet for at øge borgernes tillid til Parlamentets arbejde og sikre den nødvendige gennemsigtighed i dette arbejde. Jeg stemte for begge Casini-betænkningerne, og jeg ser frem til de stærkest mulige forslag fra Parlamentets arbejdsgruppe om åbenhed og regulering af lobbyvirksomhed.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Traktaten om Den Europæiske Union danner en ramme for og fremmer forbindelserne mellem de europæiske institutioner og de europæiske politiske ledere på den ene side og civilsamfundet, EU's borgere og repræsentative sammenslutninger på den anden. Efter ratifikationen af Lissabontraktaten er Parlamentets beføjelser blevet styrket, og Parlamentet er således blevet medlovgiver på næsten alle områder på grundlag af den almindelige lovgivningsprocedure. Det medfører, at Parlamentet tiltrækker sig opmærksomheden fra endnu flere lobbyister, som i øvrigt spiller en vigtig rolle i en åben, pluralistisk dialog, som et demokratisk system bygger på, og de er en vigtig kilde til information for medlemmerne i udøvelsen af deres mandat. Men det er nødvendigt at oprette mekanismer til registrering og kontrol. I lyset af dette stemte jeg for denne betænkning om ændring af Parlamentets forretningsorden efter oprettelsen af et fælles register til registrering og kontrol af organisationer og personer, der deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker.
Phil Prendergast (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og Kommissionen om et fælles åbenhedsregister. Alle, der ønsker at øve indflydelse på beslutningsprocessen og gennemførelsen af politikker på europæisk plan, forventes at lade sig opføre i et fælles register, som vil gøre både registrering og adgang til oplysninger om lobbyister lettere. De, der nægter, vil ikke få udstedt et langtidsadgangskort til Parlamentet. Dette er kun et første skridt i retning af gennemsigtige forbindelser mellem de europæiske institutioner og lobbyister. Registrering bør gøres obligatorisk, og Rådet bør også tilslutte sig denne fælles aftale så hurtigt som muligt.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse har Parlamentet fået status som medlovgiver inden for næsten alle områder og tiltrækker sig således opmærksomheden fra lobbyister. I lyset af dette og af hensyn til den åbenhed, der skal ligge til grund for dialogen mellem de interesserede parter og de europæiske institutioner, er Parlamentet og Kommissionen blevet enige om at oprette et fælles register til registrering og kontrol af personer og organisationer, der deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politik. Det er af den grund nødvendigt at ændre forretningsordenen, og jeg stemte for.
Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi skal kæmpe for åbenhed i de europæiske institutioner, og jeg er derfor glad for aftalen med Kommissionen om oprettelse af et fælles register over interessegrupper i de europæiske institutioner.
Jeg vil gerne komme med en bemærkning og sige, at jeg beklager, at Rådet tøver med at tilslutte sig det fælles register. Skal man være bagstræberisk og blive ved med at forsvare mangel på åbenhed i stedet for åbenhed? Men medlemsstaternes repræsentanter har jo også pligt til at levere oplysninger og åbenhed i deres forbindelser med de europæiske borgere. Jeg har også et ønske for fremtiden. Det forekommer mig vigtigt gradvist at gå over til et system som det amerikanske, som har 65 års erfaring på bagen, og som er baseret på, at nøgledokumenter offentliggøres af lobbyistgrupperne (f.eks. alle kontrakter på mere end 10 000 USD).
Jeg vil gerne til sidst sige et par ord om det lovgivningsmæssige fodspor, som i teorien er en god idé, men ikke i praksis. Ikke fordi det ville underminere princippet om medlemmernes uafhængighed, men fordi det ville føre til endeløse diskussioner i Parlamentets udvalg om grundene til, hvorfor og hvor ofte man har valgt at mødes med den ene eller den anden lobbyist. Afslutningsvis vil jeg understrege, at det, der er vigtigt, er, at vi får et effektivt og solidt system. Det har vi langt fra fået endnu.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Det er nyttigt at lytte til forskellige interesserede parters synspunkter, når den europæiske lovgiver udarbejder og vedtager en lovgivning. Men for at kunne kvantificere denne indflydelse er det nødvendigt med obligatorisk registrering af alle lobbyister i et register, der er fælles for alle institutionerne.
Den tekst, der lige er blevet vedtaget, er et interessant første skridt i retning af at identificere de forskellige lobbyister og de beløb, de bruger på at øve indflydelse på de beslutninger, der skal træffes. Det skal udvikles yderligere. Rådet bør også være med i det fælles register, som bør gøres obligatorisk og være et dynamisk instrument til sikring af åbenhed i beslutningsprocessen. Det er i det europæiske demokratis interesse.
Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Traktaten om Den Europæiske Union anerkender og støtter forbindelserne mellem de europæiske politikere på den ene side og civilsamfundet, EU's borgere og de repræsentative sammenslutninger på den anden. Institutionerne skal give borgerne og de repræsentative sammenslutninger lejlighed til at tilkendegive og offentligt udveksle deres synspunkter på alle områder af EU's aktiviteter. Institutionerne skal navnlig føre en åben og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet.
Vedtagelsen af Lissabontraktaten har styrket Parlamentets beføjelser, og Parlamentet er således medlovgiver inden for næsten alle områder på grundlag af den almindelige lovgivningsprocedure. I lyset af denne udvikling er Parlamentet og Kommissionen blevet enige om at oprette og føre et fælles åbenhedsregister til at registrere og kontrollere de organisationer og personer, der deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker. For at tage hensyn til ændringer i de gældende rettigheder og pligter og indførelsen af nye rettigheder og pligter for medlemmerne understreges det i det beslutningsforslag, der er blevet vedtaget i dag, at det er nødvendigt at ændre Parlamentets forretningsorden.
Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi var til at begynde med imod denne betænkning, da de samme bestemmelser skulle gælde for lobbyister som for offentlige organer, herunder regionernes repræsentanter i EU. Men efter vores anmodning blev betænkningen ændret. Vi mener, at det er rigtigt at udarbejde en adfærdskodeks for dem, der har adgang til Parlamentet på vegne af private sammenslutninger eller virksomheder, og vi mener ligeledes, at det er rigtigt ikke at bruge de samme bestemmelser på kirker, politiske partier, fagforeninger og offentlige organer. Vi stemte derfor for.
Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EL) Casini-betænkningen understreger betydningen af at ændre Parlamentets forretningsorden efter indførelsen af et fælles åbenhedsregister. Jeg stemte for denne betænkning, som stadfæster den betydning, som de europæiske institutioner tillægger åbenhed, for jeg er enig i, at indførelsen af dette register vil være med til at kontrollere de organisationer og personer, der deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker.
Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støttede denne betænkning om indførelse af et fælles register over lobbyister og interessegrupper. Det er et først skridt i retning af større åbenhed både i Parlamentet og i Kommissionen. Et åbenhedsregister vil gøre det lettere for borgerne at få adgang til bestemte oplysninger om de organisationer og personer, der har kontakter både med medlemmerne af Parlamentet og tjenestemænd i Kommissionen. Parlamentet har gjort det klart, at det fra nu af vil være obligatorisk for lobbyister, der ønsker at mødes med medlemmer af Parlamentet, at lade sig registrere. Jeg er opmuntret af signaler fra Rådet om, at det også vil overveje ordninger til indførelse af et lignende register, og jeg opfordrer dem til at gøre det ufortøvet.
Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Casinis betænkning. Åbenhed i de europæiske institutioners aktiviteter, selv om situationen på det seneste er blevet lidt blakket, er en nødvendig forudsætning for legitimitet og en grundlæggende faktor i etableringen af ordentlige, åbne forbindelser med repræsentative sammenslutninger. Jeg mener derfor, at oprettelsen af et fælles register for Parlamentet og Kommissionen for at samle alle oplysninger om organisationer og personer, der har kontakt med institutionerne, ikke kun vil strømline de bureaukratiske procedurer ved at samle registreringen på ét sted, men det vil også klart være en forbedring, der vil føre til en stadig mere åben og gennemsigtig dialog med de pågældende lobbyister.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Den er et første skridt hen imod større åbenhed i institutionernes arbejde og sikring af overensstemmelse med bestemmelserne for EU's offentlige administration. Åbenhedsregistret, som det nu skal kaldes, er ikke obligatorisk, men lobbyister eller organisationer vil være nødt til at lade sig registrere, hvis de ønsker tilladelse til at få adgang til Parlamentet. Registrerede enheder skal ligeledes deklarere deres indtægtskilder og deres interesser samt forelagte lovgivningsforslag. Det vil øge åbenheden og give mere omfattende information om de enkeltpersoner og organisationer, som kontakter medlemmerne af Parlamentet med forslag vedrørende visse spørgsmål. Jeg mener, at vi skal fortsætte drøftelserne med Rådet, således at Rådet tilslutter sig åbenhedsregistret, og således at dette register bliver fælles for alle tre institutioner.
Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) I Parlamentet og Kommissionen er der tilsammen ca. 4 600 organisationer, der er akkrediteret som interessegrupper. Efter vedtagelsen af Lissabontraktaten er Parlamentets beføjelser blevet styrket, og Parlamentet er således blevet medlovgiver på næsten alle områder på grundlag af den almindelige lovgivningsprocedure. Dette har tiltrukket sig opmærksomheden fra et endnu større antal repræsentanter for interessegrupper.
Denne betænkning, som jeg stemte for, kommer efter den institutionelle aftale om oprettelse af ét fælles sted til registrering og kontrol af lobbyister og andre interessegrupper i Kommissionen og Parlamentet. Der vil blive oprettet et fælles register for de forskellige institutioner med det formål at skabe større åbenhed. Man vil skelne mellem de interessegrupper, der repræsenterer civilsamfundet, og dem, der repræsenterer de offentlige myndigheder.
I åbenhedens interesse er det ligeledes vigtigt, at man får et system med obligatorisk oplysning om alle møder mellem registrerede organisationer og medlemmer, der er ansvarlige for den relevante lovgivning. Disse oplysninger skal opføres i et bilag til de respektive betænkninger eller indstillinger. Det er ligeledes vigtigt, at Rådet tilslutter sig dette register.
Gerard Batten, John Bufton, David Campbell Bannerman og Derek Roland Clark (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP' s medlemmer undlod at stemme i denne afstemning. Det skyldes ikke, at vi ikke ønsker åbenhed, men at disse forslag er utilstrækkelige, og hvis vi havde stemt for, ville vi have godkendt utilstrækkelige bestemmelser.
Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Oprettelsen af et fælles register for Parlamentet og Kommissionen for på ét sted at samle oplysninger om aktører, der er i kontakt med institutionerne, er et skridt hen imod større åbenhed. Efter min opfattelse er åbenhed i de politiske institutioner afgørende for en åben dialog med civilsamfundet. Det er vigtigt i institutionernes demokratiske liv at sikre, at meninger og oplysninger kan tilkendegives og udveksles offentligt inden for de forskellige sektorer, hvor EU er aktiv, og at det samtidig sikres, at de organisationer og personer, der aktivt deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker, kontrolleres.
Men jeg vil gerne give udtryk for visse forbehold. Jeg er ikke enig i at udelukke en række aktører fra registrets anvendelsesområde, såsom arbejdsmarkedets parter og lokale, regionale og kommunale myndigheder. Deres udelukkelse er uberettiget, fordi disse aktører har særlige interesser og spiller en lige så aktiv rolle i beslutningsprocessen som mange andre repræsentative sammenslutninger. Jeg mener også, at det skal specificeres tydeligere, hvilke oplysninger der kræves, således at det ikke kan give anledning til forskellige fortolkninger, sådan som det er tilfældet i den nuværende situation.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi åbenhed i de politiske institutioner er en forudsætning for legitimitet. Vi skal undersøge, hvordan beslutningerne træffes, hvilken indflydelse der ligger bag, og endelig hvordan ressourcerne, dvs. skatteborgernes penge, tildeles. Derfor er bestemmelser vedrørende lobbyvirksomhed i sidste ende et spørgsmål om legitimitet. Parlamentet var den første europæiske institution, der gjorde noget ved fænomenet med et stigende antal interessegrupper på europæisk plan, og det er derfor nødvendigt at undersøge følgerne af denne udvikling. Efter valget til Parlamentet blev der oprettet en ny arbejdsgruppe mellem Parlamentet og Kommissionen, som i november 2010 kunne vedtage et forslag til aftale om oprettelse af et åbenhedsregister. I henhold til det nye forslag er registrering ikke obligatorisk, men for øjeblikket er det kun repræsentanter for registrerede interessegrupper, der kan få adgang til Parlamentets lokaler. Med det fælles register sikres det, at der er den bredeste deltagelse af alle interesserede parter, og det gør det lettere for ikkekommercielle organisationer at udføre deres arbejde. Jeg mener, at dette fælles register er endnu et skridt hen imod større åbenhed i de europæiske institutioner, og at det vil øge borgernes tillid til institutionernes arbejde.
Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, da det er vigtigt at få klarlagt situationen på et tidspunkt, hvor lobbyisternes rolle stadig giver anledning til megen diskussion og fra tid til anden gisninger blandt de europæiske borgere. Vi beklager imidlertid, at registreringen af organisationer ikke er blevet gjort obligatorisk, navnlig da det de facto er obligatorisk at lade sig registrere for at få et adgangskort til vores lokaler. Men på den anden side har vi kæmpet for at sikre, at de kontorer, der repræsenterer lokale, regionale og kommunale myndigheder i de europæiske institutioner, ikke berøres af denne foranstaltning i modsætning til det, der var hensigten i den oprindelige tekst. Vi mener, at disse strukturer er et direkte produkt af demokratisk valgte organer. De repræsenterer den almene interesse, og der bør skelnes mellem dem og lobbyister, der forsvarer særinteresser. Dette register er ikke desto mindre et vigtigt fremskridt, for på mange områder kan manglen på åbenhed omkring lobbyisternes rolle være et reelt demokratisk problem.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Denne aftale er et første skridt, selv om det uden tvivl er et vigtigt skridt, i retning af større åbenhed ved de facto at gøre registrering af alle de lobbyister, der ønsker at få permanent adgang til Parlamentet og Kommissionen, obligatorisk, herunder al information, der oplyser om den pågældende organisations retlige struktur og finansielle interesser.
Eksistensen af et register over organisationer og ansatte, der deltager i beslutningen om og gennemførelsen af EU's politik, styrker derfor gennemsigtigheden i dialogen mellem repræsentanter for civilsamfundet og EU's institutioner, samtidig med at der fastlægges bindende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af adfærdskodeksen i bilaget til aftalen.
Jeg håber, at man snart vil tage endnu et skridt hen imod indførelsen af strengere standarder, der sikrer sammenhæng i den offentlige administration i EU og en styrkelse af de institutionelle bestemmelser.
Jeg beklager, at Rådet endnu ikke deltager i aftalen, og at det ikke har tilsluttet sig det fælles åbenhedsregister, da det gør det mindre sandsynligt, at man kan opnå den nødvendige grad af åbenhed på alle stadier i EU's lovgivningsproces. Jeg vil gerne minde om, at graden af åbenhed i de politiske institutioner i stadig stigende grad hænger sammen med deres legitimitet.
Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Åbenhed i politiske institutioner er en forudsætning for legitimitet. Det skal være let at undersøge, hvorledes beslutningerne træffes, hvilken indflydelse der ligger bag dem, og endelig hvorledes ressourcerne, dvs. skatteborgernes penge, tildeles. Derfor er bestemmelser om lobbyistvirksomhed i sidste ende et spørgsmål om legitimitet. Jeg støttede denne betænkning, som opretter et fælles register for lobbyister (åbenhedsregister) for Parlamentet og Kommissionen. Registrets anvendelsesområde dækker mange aktiviteter, der foretages for direkte eller indirekte at øve indflydelse på udarbejdelsen og gennemførelsen af beslutningsprocessen i de europæiske institutioner. Alle organisationer forventes, uanset deres retlige status, at lade sig registrere. Denne aftale med Kommissionen omhandler kun frivillig registrering, selv om de lobbyister, der ikke står i det fælles register, ikke længere vil kunne få et langtidsadgangskort til Parlamentet. Det næste skridt vil være at udvide det fælles register til at omfatte alle EU-institutioner og at overbevise Kommissionen og Rådet om, at det skal gøres obligatorisk. Vi har brug for klare regler for at forhindre folk og organisationer i at øve indflydelse på beslutningsprocessen i EU på en måde, som ikke er gennemsigtig.
Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af Casini-betænkningen om indførelse af et fælles åbenhedsregister for Parlamentet og Kommissionen. Indførelsen af et offentligt register, som lobbyister skal indskrives i, hvis de ønsker adgang til disse to institutioner, er et reelt demokratisk fremskridt, der gavner borgerne. I den henseende vil den fremtidige pligt, som ordførerne har, til at offentliggøre navnene på de lobbyister, de har mødt, være et yderligere skridt hen imod Parlamentets fulde uafhængighed, og det vil sikre en afbalanceret repræsentation af alle de europæiske borgeres interesser.
Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne betænkning, hvor det forslås, at listen over interessegrupper skal være fælles for alle de forskellige europæiske institutioner. Mere end 1 700 organisationer er indtil videre blevet akkrediteret som interessegrupper i Parlamentet og 3 900 i Kommissionen. Hvis man ønsker at kunne fremsætte velunderbyggede udtalelser om et emne at teknisk karakter, er det normalt at indhente oplysninger hos dem, der har bedst kendskab til disse spørgsmål. Sådan har det altid været, og sådan vil det fortsætte med at være i fremtiden. Lobbyister spiller en nyttig og væsentlig rolle i forbindelse med lovgivningsarbejdet, forudsat at der er åbenhed. For at det kan opnås, fastlægges der i den vedtagne betænkning nye bestemmelser, og der oprettes et "åbenhedsregister", som er fælles for Kommissionen og Parlamentet. Borgerne vil finde en omfattende samling af oplysninger om de forskellige kontaktpersoner i EU-institutionerne. Dette "alt på ét sted"-system vil gøre det lettere at registrere repræsentanter for særlige interesser, enten det drejer sig om kommercielle eller ikkekommercielle organisationer. Parlamentet ønsker især også, at alle møder mellem medlemmer af Parlamentet og interessegrupper om særlige spørgsmål skal nævnes ved slutningen af betænkningerne. Jeg beklager, at registret ikke er obligatorisk, men som det hedder: "Chi va piano va sano".
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om ændringen af Parlamentets forretningsorden efter oprettelsen af et fælles åbenhedsregister, fordi åbenhedsprincippet bør være afgørende for alle dem, der deltager i beslutningsprocessen om og gennemførelsen af EU's politik. Jeg mener imidlertid, at registret skal være obligatorisk og omfatte alle de europæiske institutioner.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I 2006 foreslog Kommissionen et "alt på ét sted"-register til registrering af lobbyister i Kommissionen og Parlamentet. I et beslutningsforslag, der blev vedtaget af plenarforsamlingen den 8. maj 2008 hilste Parlamentet forslaget velkommen og opfordrede til, at der blev oprettet et fælles register for Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Parlamentet foreslog desuden på det tidspunkt, at man forhandlede om en fælles adfærdskodeks for lobbyister og diskuterede de sanktioner, der skulle gælde i tilfælde af manglende overholdelse.
I henhold til denne aftale er det kun registrerede interesserepræsentanter, der har adgang til Parlamentets lokaler. Ikke desto mindre ønsker man med det fælles register at sikre, at så mange kategorier af operatører som muligt deltager, samtidig med at deres forskellige eller specifikke opgaver skal respekteres. Registrets anvendelsesområde gælder ikke for arbejdsmarkedets parter, kirker, politiske partier og lokale, regionale og kommunale myndigheder, idet der tages hensyn til deres særlige karakter.
Det ville gavne aftalen, hvis Rådet tilsluttede sig. Jeg mener, at Parlamentet og dets medlemmer skal fremstå som et eksempel, hvad angår åbenhed i deres aktiviteter og klarhed i målsætningerne.
Jeg stemte for.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Åbenhed er grundlaget for demokrati. Offentligheden har ret til åbenhed, og åbenhed er med til at bevare de europæiske institutioners troværdighed: Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Denne betænkning, der er udarbejdet af hr. Casini, drejer sig om indgåelsen af en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og Kommissionen om et fælles åbenhedsregister. Jeg vil gerne understrege, at Parlamentet var den første institution, der så på problemet med pressionsgrupper og derefter lancerede registret over lobbyister i 1996. I 2006 foreslog Kommissionen, at der blev oprettet et "alt på ét sted"-register for lobbyister i Kommissionen og Parlamentet gennem det europæiske "åbenhedsinitiativ". Åbenhed er afgørende for de europæiske institutioners arbejde, som ofte beskyldes for at mangle åbenhed. Den europæiske offentlighed forlanger en høj grad af åbenhed fra deres repræsentanter ikke blot i teorien, men hvad der er endnu vigtigere i praksis. Derfor er jeg glad for forslaget til aftale om oprettelse af et "åbenhedsregister", og jeg er sikker på, at det vil være et vigtigt fremskridt for de europæiske institutioners åbenhed og vil være med til at konsolidere det europæiske projekt i offentligheden.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Lad os begynde med påstanden om, som det hedder i betænkningen, at åbenhed i de politiske institutioner er en forudsætning for legitimitet. Det bør være let at undersøge, hvordan beslutninger træffes, hvilken indflydelse der ligger bag dem, og endelig hvordan ressourcer […] tildeles. Institutionernes åbenhed og klarheden i deres repræsentanters aktiviteter bør være et iboende element i et reelt og ægte demokrati.
Desværre ved vi, at der sommetider er stor forskel på de smukt klingende ord, der siges, og det der gøres. Parlamentet var den første institution, der bragte spørgsmålet om det stigende antal lobbyistvirksomheder på europæisk plan på bane, da man startede registret over repræsentanter for interessegrupper i 1996.
Kommissionen tog også senere initiativer på dette område, og en arbejdsgruppe mellem Parlamentet og Kommissionen blev oprettet i 2008. I 2009 vedtog gruppen en fælles erklæring og et forslag til en fælles adfærdskodeks.
I 2010 vedtog en ny arbejdsgruppe et forslag til aftale om oprettelse af et "åbenhedsregister", som sikrer den bredest mulige deltagelse af alle kategorier af operatører, samtidig med at deres forskellige og specifikke identiteter sikres. Det er vigtigt at kontrollere de praktiske resultater af dette.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det fastslås i betænkningen, at "åbenhed er en forudsætning for politiske institutioners legitimitet. Det skal være let at kontrollere, hvordan beslutninger træffes, hvad og hvem der har øvet indflydelse på dem, og endelig hvordan midlerne […] anvendes".
Der er imidlertid ofte temmelig langt fra teori til virkeligheden, til trods for at Parlamentet var den første EU-institution, der rejste spørgsmålet om det stigende antal interessegrupper på europæisk plan og navnlig om denne udviklings følger for lovgivningsprocessen. På baggrund af en række betænkninger og grundige drøftelser oprettede Parlamentet sit register for interesserepræsentanter i 1996.
I mellemtiden lancerede Kommissionen ligeledes initiativer, der oprettede en fælles arbejdsgruppe på højt plan i 2008 mellem Parlamentet og Kommissionen. Arbejdsgruppen vedtog i 2009 en fælles erklæring og et forslag til en fælles adfærdskodeks. Efter Europavalget blev der nedsat en ny arbejdsgruppe mellem Parlamentet og Kommissionen.
I november 2010 lykkedes det arbejdsgruppen at nå til enighed om et udkast til aftale om oprettelse af et "åbenhedsregister", som sikrer den bredest mulige deltagelse af aktører i alle kategorier, samtidig med at deres forskellige eller specifikke identiteter respekteres.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Åbenhed er en forudsætning for politiske institutioners legitimitet. Det skal være let at kontrollere, hvordan beslutninger træffes, hvad og hvem der har øvet indflydelse på dem, og hvordan midlerne, dvs. skatteydernes penge, anvendes. Regler for lobbyvirksomhed er således i sidste instans et spørgsmål om legitimitet.
Parlamentet var den første EU-institution, der rejste spørgsmålet om det stigende antal interessegrupper på europæisk plan og navnlig om denne udviklings følger for lovgivningsprocessen. Selv om det ikke bliver obligatorisk at lade sig registrere, kan det betragtes som værende "de facto obligatorisk", fordi kun registrerede repræsentanter kan opnå permanent adgangstilladelse til Parlamentets lokaler. Det er dog ønskeligt, at der en gang i fremtiden oprettes et registreringssystem, der er "de jure" obligatorisk.
Det fælles register sikrer den bredest mulige deltagelse af aktører i alle kategorier, samtidig med at deres forskellige eller specifikke identiteter respekteres. Det nye navn, "åbenhedsregister", gør det lettere for ikkekommercielle organisationer at lade sig registrere. Dette vil være et skridt fremad i bestræbelserne for at opnå større åbenhed i EU-institutionerne, og jeg håber, at det vil bidrage til at øge det europæiske projekts legitimitet i borgernes øjne.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Det er velkendt, at der er over 15 000 aktive lobbyister i Bruxelles, som prøver på at få indflydelse på den lovgivning, der bliver vedtaget dér, og at de griber ind på alle stadier i lovgivningsprocessen. Til trods for at man i Frankrig har et meget negativt syn på denne aktivitet, er det ikke fuldstændig urimeligt, at interessegrupper, hvad enten deres interesse er af kommerciel, social eller fagforeningsmæssig art, videregiver deres synspunkter og deres ekspertise til især mindre kyndige tjenestemænd og folkevalgte repræsentanter. Derfor giver det mening at oprette et register over disse lobbyistgrupper og deres repræsentanter, og at deres vigtigste finansieringskilder også anføres i dette register, især hvis finansieringen kommer fra EU-budgettet.
Registreringen bør være obligatorisk ikke blot for disse organisationer, men også for alle grupper uden for Parlamentet, herunder dem der udfylder en bestemt rolle i samfundet, som er nedfældet i traktaten (fagforeninger, kirker, filosofiske organisationer, lokale myndigheder osv.), og grupper, der helt eller delvist består af medlemmer af Parlamentet såsom Europas israelske venner, fordi de i disse sammenhænge optræder som interessegrupper og ikke som parlamentsmedlemmer. Her går den betænkning, vi stemmer om i dag, ikke langt nok med hensyn til åbenhed.
Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Efter visse hændelser for nylig, som afslørede, at der fandt et potentielt misbrug af lobbyvirksomhed sted, har det vist sig så meget desto mere nødvendigt at øge åbenheden omkring interessegrupper i EU-institutionerne. En sammenlægning af Parlamentets og Kommissionens lister over registrerede lobbyister er det første skridt hen imod et altomfattende register over aktive lobbyistgrupper i Bruxelles og følgelig mod øget adgang for borgerne til at foretage demokratisk kontrol under beslutningsprocessen. Jeg har dog kæmpet for, at de kontorer, der repræsenterer lokale myndigheder ved EU-institutionerne, ikke skulle berøres af denne foranstaltning. Faktisk anser jeg disse strukturer for at være et direkte produkt af demokratisk valgte organer (byråd, regionale råd osv.). De repræsenterer almene interesser og bør derfor ikke forveksles med lobbyister, som plejer individuelle interesser. Endvidere håber jeg, at dette register en dag vil blive obligatorisk og omfatte alle lobbyister, der driver lobbyvirksomhed i en EU-institution. Åbenhed har afgørende betydning for EU-politik og skal udvides til at gælde alle interessegrupper, der er involveret i dens gennemførelse.
Roberto Gualtieri (S&D), skriftlig. – (IT) Vedtagelsen af et fælles åbenhedsregister, efter at der var opnået bredt flertal i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, er endnu et skridt mod større åbenhed i det parlamentariske arbejde. Et fælles register mellem Parlamentet og Kommissionen, som er offentligt og tilgængeligt via internettet, vil gøre det lettere for borgerne at kontrollere de forskellige parter, som Parlamentets medlemmer samarbejder med.
Aftalen kan dog stadig forbedres, da registreringen endnu foregår på frivillig basis, skønt den er en forudsætning for at få adgang til institutionerne. Det næste mål må derfor være at gøre registrering obligatorisk for alle lobbyister. Vi forventer ligeledes, at Rådet i lighed med de øvrige EU-institutioner vil tilslutte sig Parlamentets og Kommissionens tilkendegivelser og deltage i registret.
Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg glædede mig over denne betænkning, da åbenhed er en forudsætning for politiske institutioners legitimitet. Det skal være let at kontrollere, hvordan beslutninger træffes, hvad og hvem der har øvet indflydelse på dem, og endelig hvordan midlerne, dvs. skatteydernes penge, anvendes. Regler for lobbyvirksomhed er således i sidste instans et spørgsmål om legitimitet. Det opnåede resultat svarer til Parlamentets målsætninger på de vigtigste punkter. For det første, selv om det ikke bliver obligatorisk at lade sig registrere – som Parlamentet havde ønsket – kan det betragtes som værende de facto obligatorisk, fordi kun registrerede interesserepræsentanter kan opnå permanent adgangstilladelse til Parlamentets lokaler. For det andet sikrer det fælles register den bredest mulige deltagelse af aktører i alle kategorier, samtidig med at deres forskellige eller specifikke identiteter respekteres. Det nye navn, "åbenhedsregister", gør det lettere for ikkekommercielle organisationer at lade sig registrere. For det tredje skal der med den nye mekanisme gives flere oplysninger, bl.a. om antallet af personer, der er involveret i aktiviteter, som falder inden for registrets anvendelsesområde, og om størrelsen af de finansielle midler, den registrerede modtager/har modtaget fra EU. Desuden præciserer den hvilke aktiviteter, der er omfattet af registrets anvendelsesområde, og hvordan klager vil blive behandlet. Efter min mening var det væsentligt at vedtage udkastet til aftale om oprettelse af et åbenhedsregister. Det fælles register vil være et skridt fremad i bestræbelserne for at opnå større åbenhed i EU-institutionerne, hvilket forhåbentlig vil bidrage til at øge det europæiske projekts legitimitet i borgernes øjne.
Agnès Le Brun (PPE), skriftlig. – (FR) Over 1 700 organisationer er blevet godkendt som interessegrupper i Parlamentet og 3 900 i Kommissionen. Disse organisationer har hidtil været registreret i to forskellige registre, én for hver institution. I 2008 opfordrede Parlamentet til, at disse to registre blev lagt sammen for at lette registreringen. Man nåede til enighed om en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og Kommissionen om oprettelse af et fælles register. Denne aftale afventede godkendelse og kom til afstemning i EU's lovgivende forsamling. Jeg stemte for dette forslag, fordi det giver mulighed for større åbenhed omkring interessegruppernes aktiviteter. Det er sandt, at det ifølge forslaget ikke er obligatorisk at lade sig registrere, men Parlamentet vil kræve en sådan registrering af alle organisationer, der ønsker at anvende dets lokaler. Der foreslås også indførelse af et "lovgivningsmæssigt fingeraftryk" for lobbyisme, idet det i et bilag til alle lovgivningsforslag oplyses om de interessegrupper, der har spillet en rolle ved udformningen af den pågældende lovgivning. Det fælles register vil være tilgængeligt via internettet til juni.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Åbenhed er en forudsætning for politiske institutioners legitimitet. Det skal være let at kontrollere, hvordan beslutninger træffes, hvad og hvem der har øvet indflydelse på dem, og endelig hvordan midlerne, dvs. skatteydernes penge, anvendes. Regler for lobbyvirksomhed er således i sidste instans et spørgsmål om legitimitet. Parlamentet var den første EU-institution, der rejste spørgsmålet om det stigende antal interessegrupper på europæisk plan og navnlig om denne udviklings følger for lovgivningsprocessen. På baggrund af en række betænkninger og grundige drøftelser oprettede Parlamentet sit register for interesserepræsentanter i 1996. Det fælles register vil være et skridt fremad i bestræbelserne for at opnå større åbenhed i EU-institutionerne, hvilket forhåbentlig vil bidrage til at øge det europæiske projekts legitimitet i borgernes øjne.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Ingen pressionsgrupper, der repræsenterer kommercielle interesser bør kunne få permanent adgang til EU-institutionerne. Deres adgang til Parlamentet bør udelukkende begrænses til møder, som parlamentsmedlemmer og politiske grupper har givet dem tilladelse til at deltage i.
Det foreslåede "åbenhedsregister" er intet andet end administrativ legitimation. Det tjener kun til opretholdelse af den nuværende situation. Fremtiden ser lys ud for lobbyisterne. Jeg stemmer imod denne hykleriske betænkning, som jeg fordømmer. Det ville være bedre at få disse mennesker til at oplyse om deres personlige forbindelser med medierne såvel som om deres parlamentariske og administrative forbindelser til Parlamentet.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentet og Kommissionen viser et godt eksempel ved at oprette et fælles åbenhedsregister for at sikre godkendelse af lobbyister og andre interessegrupper. Det faktum, at registret må betragtes som værende obligatorisk for alle lobbyister, der ønsker permanent adgang til Parlamentet og til Kommissionen, er desuden et vigtigt skridt fremad i bestræbelserne for at opnå større åbenhed i forbindelserne mellem EU-institutionerne. Vi beklager endnu en gang, at Rådet ikke har tilsluttet sig disse foranstaltninger.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Et frivilligt register er noget vrøvl og vil ikke føre til større åbenhed. Dertil kommer, at Rådet endnu ikke deltager, hvilket betyder, at vi ikke engang har alle de vigtigste lovgivende organer med på vognen. Selv om Rådet skulle beslutte sig for at deltage, vil der stadig være masser af smuthuller. Der er angiveligt 1 350 ekspertgrupper, der arbejder med officielle dokumenter, som udgives af Kommissionen. Hvem medlemmerne af disse rådgivende organer er, som mødes bag lukkede døre, forbliver imidlertid en velbevaret hemmelighed.
Kommissionen er for øjeblikket mere optaget af tidligere kommissionsmedlemmers aktiviteter, umiddelbart efter de forlod Bruxelles. Foregår der egentlig nogen kontrol i den anden retning? Vi behøver blot tænke på det seneste skift fra musikindustrisammenslutningen til afdelingen for copyright. Eftersom disse foranstaltninger er et skridt i den rigtige retning, har jeg stemt for betænkningen.
Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg støtter fuldt ud den beslutning, vi har truffet i dag om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og Kommissionen om et fælles åbenhedsregister.
Parlamentet har siden 1996 ført et register over interessegrupper og bør således være et eksempel til efterfølgelse for andre institutioner. Kommissionen oprettede først sit register over lobbyister i 2008, og Rådet har stadig ikke noget register. De to institutioners registre over lobbyister og interessegrupper har hidtil været ført hver for sig, men med Parlamentets beslutning bliver de nu slået sammen. Dette vil medføre større åbenhed og frem for alt lette adgangen til informationerne, som nu vil befinde sig i ét og samme register. Oprettelsen af et fælles register er også nyttigt for lobbyister, da de så kun skal lade sig registrere én gang. Beslutningen udelukker endvidere arbejdsmarkedets parter, kirker, politiske partier og lokale og regionale forvaltninger fra åbenhedsregistret. Desuden vil interessegrupper blive registreret i begrundelsen til en betænkning eller en henstilling, hvis de har afholdt møde med et medlem om et lovgivningsforslag. Efter min mening er denne beslutning et vigtigt skridt mod øget åbenhed, og jeg afventer utålmodigt, at Rådet tilslutter sig det fælles register.
Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Institutioner får deres legitimitet ved at fungere i åbenhed. Denne specielle betænkning, som jeg stemte for, får spørgsmålet om ansvarlighed på rette vej. Borgerne skal have let og uhindret adgang til oplysninger om interesserepræsentanters indflydelse og aktiviteter i forbindelse med beslutningsprocessen. Det er et faktum, at Parlamentet var den første institution på EU-plan, der forholdt sig til de mange interessegrupper, der efterhånden er dukket op. Det er ligeledes et faktum, at vi her har at gøre med en kraftigt opadgående tendens, som skyldes den stadige udvidelse af Parlamentets lovgivende beføjelser. Derfor er det fælles register det første meget vigtige skridt fremad mod at kunne kontrollere interessegrupperne og sikre åbenhed omkring deres virksomhed.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Åbenhed er en forudsætning for politiske institutioners legitimitet, og det er en etisk nødvendighed. Parlamentet var den første EU-institution, der rejste spørgsmålet om det stigende antal interessegrupper på europæisk plan og navnlig om denne udviklings følger for lovgivningsprocessen. På baggrund af en række betænkninger og grundige drøftelser oprettede Parlamentet sit register for interesserepræsentanter i 1996. Kommissionen lancerede i 2006 et "europæisk åbenhedsinitiativ", hvori den foreslog oprettelse af et "one-stop-shop-register" for lobbyister i Kommissionen og Parlamentet. Parlamentets respons på Kommissionens initiativ tog form af betænkningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om udvikling af rammer for interesserepræsentanters virksomhed i EU-institutionerne. Beslutningen blev vedtaget af plenarforsamlingen den 8. maj 2008. Efterfølgende lykkedes det i november 2010 arbejdsgruppen at nå til enighed om et udkast til oprettelse af et åbenhedsregister, eftersom Parlamentet fik opfyldt sine vigtigste mål. Efter min mening er det fælles register et skridt fremad i bestræbelserne for at opnå større åbenhed i EU-institutionerne, og derfor stemte jeg for betænkningen.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Interesserepræsentanters virksomhed inden for en række områder i forbindelse med EU-institutioner – i dette tilfælde Parlamentet og Kommissionen – har utvivlsomt helt afgjorte fordele. Den øger omfanget af relevante oplysninger i forbindelse med beslutningsprocessen og tilfører viden, som kan være af interesse og værd at tage med i overvejelserne. Det er imidlertid afgørende at bevare åbenhed omkring EU-institutionernes aktiviteter for i sidste ende at kunne sikre deres legitimitet samt foretage en grundig analyse af deres rækkevidde og udelukke magtmisbrug. Derfor bifalder jeg indgåelsen af denne aftale, som gør registrering af alle lobbyister, der ønsker at opnå permanent adgang til Parlamentet og til Kommissionen, "de facto obligatorisk" og således markerer et afgørende skridt mod øget åbenhed i dialogen mellem EU-institutionerne og disse repræsentanter for civilsamfundet.
Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Åbenhed er en forudsætning for politiske institutioners legitimitet. Det skal til enhver tid og i alle tilfælde være let at kontrollere, hvordan beslutninger træffes, hvad og hvem der har øvet indflydelse på dem, og endelig hvordan midlerne, dvs. skatteydernes penge, anvendes. Parlamentet var den første EU-institution, der oprettede et register for lobbyister i 1996. Den beslutning, vi har vedtaget i dag, viser tydeligt, at oprettelsen af et fælles register sikrer den bredest mulige deltagelse af aktører i alle kategorier, samtidig med at deres forskellige eller specifikke identiteter respekteres. Denne mekanisme giver oplysninger, bl.a. om antallet af personer og organisationer, der er involveret i aktiviteter, som falder inden for registrets anvendelsesområde, og om størrelsen af de finansielle midler, de registrerede modtager/har modtaget fra EU.
Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Bruxelles anses af nogle for at være det største mekka for lobbyister næst efter Washington, og netop derfor er der brug for ordentlige bestemmelser og klare principper for samarbejde mellem beslutningstagere og repræsentanter for forskellige interessegrupper. Vi bør huske på, at lobbyisme, i fortolkningen fortalervirksomhed fra bestemte samfundsgruppers side, er en uadskillelig del af vore dages demokratiske systemer.
Parlamentsmedlemmer har endnu en gang givet udtryk for deres støtte til indførelse af åbenhed. Et fælles register for lobbyister vil øge åbenheden i EU-institutionerne. Det vil også skelne mellem repræsentanter for pressionsgrupper og repræsentanter for ikkestatslige organisationer og statslige organisationer. Der er ingen tvivl om, at interessegrupper udgør en platform for udveksling af oplysninger og en vigtig kommunikationskanal mellem borgerne og EU. Dette samarbejde bør reguleres og foregå i åbenhed, således at det kan fungere så effektivt som muligt og føre til de forventede resultater.
Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (SV) Beslutningen om det såkaldte åbenhedsregister er ikke ambitiøs nok. Kommissionens register, som nu bliver slået sammen med Parlamentets register, er frivilligt og omfatter en lille del af de 15 000 lobbyister, der skønnes at være i Bruxelles. Registret mangler relevante oplysninger.
Efter min mening er betænkningen udtryk for, at der er sket visse, omend begrænsede, fremskridt. Det havde været bedre at vente og se, hvad gruppen under ledelse af parlamentsformand Buzek kommer med, før vi traf beslutningen.
De skandaler, der er kommet frem inden for de seneste måneder, understreger, at Parlamentets regler også er utilstrækkelige. Vi har brug for en adfærdskodeks, som gør det ulovligt for parlamentsmedlemmer at modtage betaling for støtte til forslag fra lobbyistgrupper. De eneste, parlamentsmedlemmerne repræsenterer, er deres vælgere. De skal ikke repræsentere særlige økonomiske eller religiøse interesser.
Jeg mener, at alle lobbyister skal registreres. Det skaber smuthuller i kontrolsystemet, hvis visse lobbyister bliver undtaget. Under valgkampagnen krævede mit parti obligatorisk registrering af lobbyister i et register, der skulle være fælles for alle EU-institutioner. Vi krævede også, at det bør fremgå, hvilke særlige spørgsmål lobbyisterne beskæftiger sig med. Registret bør indeholde finansielle oplysninger, herunder udgifter til lobbyvirksomhed, samt oplysninger om, hvem der finansierer denne virksomhed. Der er brug for et adfærdskodeks for lobbyvirksomhed. Lobbyister, der opfører sig uetisk, skal afsløres offentligt og skal kunne udelukkes. Vi skal indføre dobbelttælling af gaver, rejser og frokoster til embedsmænd og politikere, dvs. at både giver og modtager skal oplyse om gaverne. En embedsmand inden for EU skal ikke i en periode på to år kunne gå direkte til en ansættelse som lobbyist, hvis dette nye job har tilknytning til hans tidligere arbejde. Desuden bør al ind- og udgående post mellem EU-institutioner og lobbyister offentliggøres. Lobbyister skal ikke kunne kræve, at noget bliver fortroligstemplet.
Disse krav bliver ikke opfyldt i hr. Casinis betænkning.
Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Åbenhed er en vigtig del af demokrati og en nødvendighed, hvis borgerne skal kunne deltage, og er således altafgørende, hvis man vil vinde deres tillid. Desuden vil kravet om åbenhed skabe ansvarlighed, som er et vigtigt instrument til at forhindre misbrug. Dette udkast til aftale om oprettelse af et åbenhedsregister tager hensyn til alle væsentlige krav, hvilket betyder, at jeg kunne støtte aftalen som helhed. Næste skridt må være at følge op på målsætningerne i det nye register og bekæmpe alle nye problemer, der måtte opstå, øjeblikkeligt, effektivt og i den oprindelige aftales ånd.
Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (SK) Det er lovligt at drive lobbyvirksomhed. Det er en grundlæggende del af demokrati. Repræsentativt demokrati fungerer kun, når borgerne kommunikerer med de repræsentanter, de har valgt, og beder dem om at fremme deres interesser. Ud fra den synsvinkel har det ingen betydning, om borgerne henvender sig til politikerne som privatpersoner, foreninger, handelsvirksomheder eller produktionsvirksomheder. Derfor bør der ikke være nogen lovgivning, der begrænser en af borgernes grundlæggende rettigheder. Den valgte repræsentants bevæggrunde for at foretrække én interesse frem for en anden skal imidlertid udspringe af hans overbevisning og ikke af et ønske om personlig vinding. Åbenhed omkring et parlamentsmedlems arbejde og vedkommendes kontakt med personer, der ønsker at fremme deres egne interesser, er det instrument, der måske bedst vil kunne forhindre korruption i forbindelse med lovgivningsprocessen. Derfor støtter jeg forslaget om et fælles register, der tager hensyn til forskelligheden af disse interessegrupper og skelner mellem dem, der driver lobbyvirksomhed for at øge deres indtjening, og dem, der henvender sig til de valgte repræsentanter med det formål at gavne samfundet som helhed.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Med ratifikationen af Lissabontraktaten er Parlamentets beføjelser blevet styrket, og det er nu medlovgiver på næsten alle områder under den almindelige lovgivningsprocedure. Derfor er det blevet genstand for opmærksomhed fra et endnu større antal lobbyister, som desuden spiller en vigtig rolle i den åbne og pluralistiske dialog, der ligger til grund for et demokratisk system og er en vigtig kilde til information for Parlamentets medlemmer i forbindelse med udøvelsen af deres mandat. I lyset af denne udvikling og på dette forfatningsmæssige grundlag samt i overensstemmelse med deres tilsagn om åbenhed er Parlamentet og Kommissionen blevet enige om at oprette og føre et fælles register til registrering af navne på og kontrol af organisationer og selvstændige enkeltpersoner, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker. Registret oprettes og føres på grundlag af de eksisterende registreringssystemer, der blev indført af Parlamentet i 1996 og af Kommissionen i juni 2008, således som det blev udarbejdet af Parlamentets og Kommissionens fælles arbejdsgruppe og på grundlag af erfaringerne og input fra berørte parter. Vi må fortsat arbejde hen imod øget åbenhed.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Politiske institutioner er kun troværdige, hvis der er åbenhed, hvilket giver dem den legitimitet, der er nødvendig for at bevare det demokrati, der kendetegner dem. I lyset af dette og fordi spørgsmålet om legitimitet og information af borgerne er vigtigt for EU-politikkernes effektivitet og funktion, stemte jeg for udkastet til aftale om oprettelse af et fælles åbenhedsregister.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Et velfungerende indre marked afhænger af stabiliteten i det finansielle system og af de europæiske borgeres og forbrugeres tillid til finansielle institutioner og -transaktioner. Efter den finansielle krise er det blevet klart, at kvaliteten af forbrugerbeskyttelse og garantier i den finansielle sektor kræver mærkbar og kraftig forbedring, navnlig med hensyn til overvågning og tilsyn. Der er behov for et effektivt og tilstrækkeligt governance-system, når det drejer sig om risikostyring, overholdelse af bestemmelserne, intern revision, strategier, politikker, processer og procedurer. Denne både vigtige og komplekse udfordring kan imødegås ved hjælp af en række foranstaltninger med en øjeblikkelig eller mellemfristet effekt. Bestyrelsesmedlemmernes ansvar skal defineres klart, og dette skal gøres med forsigtighed for ikke at true de finansielle institutioners vilje til at gribe chancer for at gøre forretning, da dette er en ønskværdig del af deres arbejde, eller sætte kvaliteten af de menneskelige ressourcer, de har til rådighed, på spil. Betænkningen indeholder forslag til løsninger af dette, og derfor stemmer jeg for.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Et velfungerende indre marked afhænger af stabiliteten i det finansielle system og af de europæiske borgeres og forbrugeres tillid til finansielle institutioner og -transaktioner. Under den nylige finanskrise er mange finansielle institutioner verden over gået fallit med store omkostninger for skatteyderne. Jeg støtter Kommissionens initiativ til at underkaste de finansielle institutioner og hele det finansielle systems soliditet, samt reguleringen af og kontrollen med samme, en kritisk analyse for at undgå, at en sådan krise kan gentage sig, og for at sikre, at den finansielle sektor opfylder realøkonomiens behov og udviser den størst mulige grad af socialt ansvar.
Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for hr. Fox' betænkning. Som skyggeordfører for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) skal jeg påpege, at det fremragende resultat ved den endelige afstemning endnu en gang understreger det tætte samarbejde mellem de politiske grupper. Derfor lykkedes det os at forhindre Parlamentet i at vedtage en holdning, der i for høj grad var rettet mod en obligatorisk regulering af corporate governance. Det er absolut nødvendigt, at vi fremmer en afbalanceret fremgangsmåde til løsning af den globale finanskrise. Derfor skal vi undgå at skabe barrierer i de finansielle institutioner. Den endelige betænkning tillægger de europæiske tilsynsmyndigheder større betydning og mere magt. Det vigtigste kompromis sidestiller "comply or explain"-princippet med obligatorisk regulering. Efter min mening skal der kun indføres regulering, når kodekserne for god praksis slår fejl. Den tilgang, der er baseret på "comply or explain"-princippet er forholdsmæssig og kan anvendes på en lang række finansielle institutioner. Den skal imidlertid samtidig suppleres af regelmæssig ekstern evaluering og passende reguleringstilsyn.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da den udgør Parlamentets bidrag til drøftelserne omkring foranstaltninger til sikring af en mere effektiv styring i finansielle institutioner i Europa. Disse drøftelser er især vigtige for at finde måder, hvorpå vi undgår en gentagelse af den finansielle og i sidste ende økonomiske krise, der ramte hele verden i 2008. En række finansielle institutioners sammenbrud kostede og koster stadigvæk skatteyderne dyrt. Derfor er det nødvendigt at undersøge årsagen til de problemer, der opstod. Som svar på Kommissionens grønbog om forbedring af styringen af finansielle institutioner er Parlamentet i sin betænkning særlig opmærksom på behovet for en strammere regulering af udnævnelse af ledere, for at fastlægge bestyrelsesmedlemmers kompetencer og kriterier for egnethedsprøver samt behovet for at finde måder, hvorpå man kan sikre deres objektivitet. Der opfordres i betænkningen til oprettelse af obligatoriske risikoudvalg i bestyrelserne, til at kræve, at finansielle institutioner offentliggør genopretningsplaner og tilsynsrapporter, til udarbejdelse af en årlig rapport om det interne kontrolsystems formålstjenlighed og effektivitet, og endvidere til at den årlige rapport, der udarbejdes af eksterne revisorer, skal indeholde en lignende vurdering.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) De europæiske borgeres og forbrugeres tillid til finansielle institutioner og -transaktioner har stor betydning for bevarelse af stabiliteten i det finansielle system og følgelig et velfungerende indre marked, og derfor bifalder jeg Kommissionens grønbog og muligheden for at forbedre corporate governance-strukturerne i hele EU. Der er flere ting, der skal gøres for at sikre et velfungerende og bæredygtigt europæisk finansielt marked, og det vigtigste er efter min mening at have en målrettet tilgang, der kan opfylde realøkonomiens behov, og gennemføre en politik, der udviser større socialt ansvar, samt kravet om, at bestyrelser foretager risikovurderinger for at undgå en finanskrise i fremtiden.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for det alternative forslag til beslutning om corporate governance i finansielle institutioner, da der heri fremlægges forslag, som vil sikre forbedringer i corporate governance-strukturerne i hele EU, samtidig med at der tages hensyn til, at den finansielle sektor skal opfylde realøkonomiens behov, bidrage til bæredygtig vækst og udvise større socialt ansvar.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Et velfungerende marked afhænger af stabiliteten i det finansielle system og, i forbindelse med dette, af de europæiske borgeres og forbrugeres tillid til finansielle institutioner og -transaktioner. Der er således behov for at styrke og evaluere de nuværende systemer, som har vist sig at være utilstrækkelige, især når det handler om kontrol- og tilsynsmekanismer.
Jeg glæder mig derfor over de konklusioner og konstateringer, der anføres i grønbogen, samt over muligheden for at forbedre styringen af finansielle institutioner i hele EU. Jeg tilslutter mig ligeledes ordførerens opfordring til at lade Kommissionens forslag undergå en cost/benefit-analyse, der koncentrerer sig om nødvendigheden af at forblive konkurrencedygtig og medvirke til økonomiske vækst. Derfor er det vigtigt hurtigt at finde mekanismer og løsninger, der muliggør risikobegrænsning og skaber en permanent dialog mellem tilsynsmyndighederne, revisorer og institutionerne.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den globale finanskrise, der blev udløst af banken Lehman Brothers' konkurs i 2008 og "subprime-lån" – uhensigtsmæssig securitisering af realkreditgæld – udløste alvorlig tvivl om de finansielle institutioners soliditet. Dette tvang regeringerne både i Europa og i USA til at tilføre offentlige midler på op til 25 % af bruttonationalproduktet (BNP) til finanssektoren. Denne situation førte til, at Kommissionen i sin meddelelse af 4. marts 2009 præsenterede et egentligt program for reform af finansmarkedernes lovgivningsmæssige rammer og tilsynsordninger. Set i lyset af den nuværende økonomiske og finansielle krise er det aldrig dårligt at forstærke indsatsen vedrørende den finansielle sektor, og her begynder man med corporate governance, der for det meste ikke tager hensyn til kunderne, hvad enten de er indskydere, opsparere osv. Derfor bifalder jeg Kommissionens grønbog og forslagene deri, som kan og bør ledsage og supplere de lovgivningsmæssige bestemmelser, der er truffet med henblik på at styrke det finansielle system i forbindelse med det nye europæiske tilsynssystem. Derfor stemmer jeg for betænkningen om corporate governance i finansielle institutioner, idet jeg håber, at den vil bidrage til en væsentlig styrkelse af disse.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne betænkning erkender man en række vigtige spørgsmål og facts, såsom at den finansielle sektor bør opfylde realøkonomiens behov, bidrage til bæredygtig vækst og udvise større socialt ansvar, såvel som at, "mange finansielle institutioner verden over under den nylige finanskrise er gået fallit med store omkostninger for skatteyderne".
Imidlertid drager man efterfølgende ikke alle de konklusioner, der kan drages på baggrund af de fremlagte fakta, men kommer blot med nogle få inkonsekvente bemærkninger. Ifølge ordføreren kan det hele, eller næsten det hele, koges ned til uoriginale argumenter for at skabe et effektivt og tilstrækkeligt corporate governance-system i form af risikostyring, håndhævelse af bestemmelser, etiske krav til visse aktører på de finansielle markeder og institutioner osv.
Vi er klar over, at nogle af disse retningslinjer kan medvirke til en væsentlig og midlertidig forbedring af det finansielle system. Ikke desto mindre er det tydeligt, at de ikke kan ændre systemets vigtigste aspekter, nemlig dets manglende bæredygtighed, begærlige natur og den rolle, spekulation spiller, hvor hovedformålet er øget udbytte.
Der tages overhovedet ikke fat på det centrale spørgsmål i betænkningen, nemlig at staten skal genvinde sin rolle inden for dette område, tage den finansielle sektor tilbage og gengive den dens sociale rolle under offentlig og demokratisk kontrol.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) De eneste vigtige punkter, der berøres i betænkningen, er erkendelsen af, at "den finansielle sektor bør opfylde realøkonomiens behov, bidrage til at fremme bæredygtig vækst og udvise den størst mulige grad af socialt ansvar", og at "mange finansielle institutioner verden over under den nylige finanskrise er gået fallit med store omkostninger for skatteyderne". Det hævdes endog, at visse finansielle institutioner og tilsynsmyndigheder ikke var klar over arten, omfanget og kompleksiteten af den risiko, de havde indladt sig på.
Man drager imidlertid ikke de rigtige slutninger i betænkningen, idet man begrænser sig til at beskæftige sig med spørgsmål om etikken i visse aktørers adfærd i de finansielle institutioner og på de finansielle markeder såvel som til at skabe et corporate governance-system, der er effektivt og tilstrækkeligt med hensyn til risikostyring, håndhævelse af bestemmelser osv.
Selvfølgelig kan disse forslag med tiden føre til en beskeden forbedring af bankernes virkemåde, men de ændrer ikke systemets udbytternatur eller det faktum, at dets vigtigste mål er at øge udbyttet samt de spekulative aktiviteter. Der tages således ikke fat på det centrale spørgsmål i betænkningen, nemlig offentlig og demokratisk kontrol af hele finanssektoren.
Derfor stemte vi imod.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Finansielle risici har afgørende betydning for finanssektorens eksistens og er lige så afgørende, når det handler om forretningssucces inden for denne sektor og som sikkerhedsfunktion for økonomien generelt. Det er imidlertid i offentlighedens interesse, at risiciene begrænses for at forhindre systemkriser. Denne både vigtige og komplekse udfordring kan imødegås ved hjælp af en række – direkte eller indirekte – foranstaltninger.
Det bør være obligatorisk for finansielle institutioner, at der udarbejdes årlige rapporter om deres interne kontrolsystems formålstjenlighed og effektivitet, og at disse vedtages af bestyrelsen. Finansielle institutioner bør lægge større vægt på gennemførelsen af foranstaltninger, der øger risikobevidstheden, da bedre information om risikoen på alle planer i institutionen – også blandt medarbejderne – ofte er en afgørende faktor for en bedre risikostyring.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Parlamentet konstaterer, og jeg citerer og ytrer nu følgende eufemisme – at der er en mangel på værdier og etik i visse aktørers adfærd på de finansielle markeder og i de finansielle virksomheder – og det har dermed begivet sig ud på et patetisk korstog, der handler om at give sektoren en etisk indsprøjtning. Ordet korstog er måske så meget sagt. Det var nok bedre at sige, at der gives udtryk for et fromt håb om, at der omsider vil blive taget hensyn til kundernes og medarbejdernes interesser. Der er lidt ynkelig brægen om social og kulturel diversitet og "kønsfordeling" i bestyrelserne (kvoter for romaer, eller hvad?). Der optræder forslag, som allerede for en stor dels vedkommende er blevet vedtaget på europæisk plan, om de urimelige aflønningssystemer i sektoren, hvor vi kunne have gjort det betydelig bedre. Der er lidt kontrol med risikoen her og der. Kort sagt, så har man ikke forstået, at virksomhederne blot spiller efter de regler, man har fastsat.
Disse regler, som man i bund og grund nægter at sætte spørgsmålstegn ved, handler om den frie internationale kapitalbevægelse, finansialiseringen af økonomien, alt for stor vægt på kortsigtede dispositioner, securitisering, indviklede finansielle produkter, der ikke er baseret på en reel værdiskabelse, og oprettelse af store multinationale grupper, som har mere magt end stater og ikke er underlagt kontrol. Man ændrer intet, før man tager fat på at ændre selve grundlaget for dette system.
Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) Den nylige finanskrise er gået værst ud over den almindelige forbruger. Adskillige regeringer i EU har anvendt skatteydernes penge til at redde banker, der havde drevet forretning på en uansvarlig måde. Havde det ikke været for skatteyderne, var disse banker gået fallit med katastrofale følger for forskellige økonomiske sektorer i flere medlemsstater. Nu da den værste fase af finanskrisen er overstået, handler bankerne stadig ikke, udfører stadig ikke deres forretninger, til forbrugernes fordel. Eksempler på salg af finansielle produkter på falske forudsætninger og mangel på tilstrækkelig støtte fra bankens side til dens egne kunder og små virksomheder, der har midlertidige likviditetsproblemer, viser, at lovgiverne bør iværksætte mere konkrete aktioner for at sikre, at aktørerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser støtter deres kunder og generelt yder bedre beskyttelse til forbrugerne. Derfor stemte jeg for denne betænkning.
Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg bifaldt dette dokument, da den finansielle sektor bør opfylde realøkonomiens behov, bidrage til at fremme bæredygtig vækst og udvise den størst mulige grad af socialt ansvar. Det konstateres, at der er en mangel på værdier og etik i visse aktørers adfærd på de finansielle markeder og i de finansielle virksomheder. Finansielle markeder og institutioner skal som en del af deres sociale ansvar tage hensyn til alle berørte parters interesser, herunder klienter, aktionærer og ansatte. Effektiv risikostyring er et væsentligt element i en indsats for at forhindre en krise i fremtiden. Derfor skal der i alle finansielle institutioner oprettes et effektivt governance-system med tilstrækkelig effektiv risikostyring, overensstemmelse, intern revision (og, når der er tale om forsikringsselskaber, aktuarfunktioner), strategier og politikker, processer og procedurer. Efter min mening er det nødvendigt at oprette obligatoriske risikokomitéer eller indføre tilsvarende ordninger. Vi bør undgå uforholdsmæssige risici.
Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Finanskrisen har afsløret den manglende effektivitet af de nuværende corporate governance-principper. Det er nu absolut nødvendigt at lære af det, der er sket, for at undgå, at en sådan situation kan gentage sig. Området for corporate governance er under konstant udvikling, og den finansielle sektor har et særligt ansvar for at følge seriøse, bæredygtige økonomiske strategier. Vi skal opretholde de finansielle institutioners sunde, stabile og konkurrenceprægede karakter, således at de kan bidrage til økonomisk vækst. Jeg mener, at der i forbindelse med effektiv corporate governance skal tages hensyn til alle andre berørte parter samt til det finansielle systems stabilitet. Dette vil give markedet mulighed for at fungere optimalt og øge forbrugernes tillid til finansielle institutioner og finansielle transaktioner.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder denne betænkning. Målet med den foreliggende grønbog er at drage konklusioner af den globale finanskrise, der blev udløst af banken Lehman Brothers´ konkurs i foråret 2008 som følge af uhensigtsmæssig securitisering af de amerikanske "subprime-lån". De finansielle institutioners og hele det finansielle systems soliditet samt reguleringen af og kontrollen med samme underkastes på baggrund af nye finansøkonomiske instrumenter i en globaliseret verden en kritisk analyse for at undgå, at en sådan situation kan gentage sig. Bedre corporate governance er kernen i Kommissionens program for reform af finansmarkederne og for kriseforebyggelse. I den forbindelse konstaterer Kommissionen navnlig, at da mange af aktørerne har systemisk betydning, skal der i forbindelse med corporate governance tages behørigt hensyn til andre berørte parters interesser (indskydere, opsparere, livsforsikringstagere osv.) samt til det finansielle systems stabilitet.
Arlene McCarthy (S&D), skriftlig. – (EN) Dårlig corporate governance i de finansielle institutioner – og især bankernes tvivlsomme aflønningskultur – var det, der først og fremmest skabte forudsætningerne for finanskrisen. Labour-Partiets medlemmer af Parlamentet støttede denne betænkning, hvori man takket være ændringsforslag, der blev vedtaget på udvalgsstadiet, opfordrer Kommissionen til at styrke standarderne for corporate governance i de finansielle virksomheder. Disse krav omfatter ligeledes et øget tilsyn med de risici, virksomheden påtager sig, høje standarder, hvad angår bestyrelsesmedlemmernes objektivitet og diversitet, herunder bedre kønsfordeling og frem for alt gennemsigtighed omkring deres aflønningspolitik, således at aktionærer og offentligheden kan drage bankerne til ansvar. Eftersom den konservative regering i Det Forenede Kongerige har skrinlagt den lovgivning om gennemsigtighed, som blev foreslået af den forrige Labour-regering, glæder det mig, at mit forslag om at indføre sådanne krav blev taget med.
Labour-Partiets medlemmer af Parlamentet var imod ordførerens ændringsforslag om at svække betænkningen, navnlig ved at slække på kravet omkring repræsentation af kvinder, en mere langfristet handlingskøreplan for en lønreform samt mindre grad af information om ansattes løn. Kommissionen skal nu afslutte høringen og hurtigt stille ambitiøse forslag for at sikre, at corporate governance i de finansielle virksomheder vil forhindre og ikke fremme fremtidige kriser.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den seneste finanskrise har gjort det mere påtrængende at tage fat på de etiske aspekter ved en mere ansvarlig virksomhedsledelse. Aflønningsordninger og virksomhedsledelse for så vidt angår aflønning af medlemmer af ledelsen i finansielle virksomheder skal være baseret på etiske og moralske principper, som sikrer, at vi undgår situationer som dem, vi har set for nylig, hvor der blev udbetalt bonusser til ledelsen i selskaber, der umiddelbart herefter indgav konkursbegæring eller kom i alvorlige vanskeligheder. EU skal have en bæredygtig produktiv, social og miljømæssig model, der er til gavn for alle, dvs. selskaber, aktionærer og arbejdstagere.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Målet med beslutningen er at styrke corporate governance, som Kommissionen anser for at være et væsentligt element i dens program for reform af finansmarkederne og for kriseforebyggelse. Jeg er uenig i dette, da det kan føre til øget korruption og overtrædelser. Jeg stemte imod betænkningen.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Indførelsen af corporate governance kan muligvis øge de europæiske borgeres tro på det finansielle systems stabilitet, men markederne reagerer ved at igangsætte deres egne mekanismer, og man må ikke undervurdere kreditvurderingsinstitutternes rolle. Det er fuldstændig uforståeligt, at borgerne er nødt til at spænde livremmen ind for at betale for bankernes redningspakker, mens de selv samme lederne af de banker, der råber om hjælp, udbetaler bonusser til sig selv på millioner af euro. Der blev gjort alt for lidt for at imødegå denne forudsigelige udvikling, dengang man skulle redde bankerne. Samtidig var der mange små og mellemstore virksomheder, som EU altid, i hvert fald på papiret, roser for at være den økonomiske motor, som fik dødsstødet, fordi bankerne på grundlag af Basel-aftalerne foretrak at holde på pengene i stedet for at låne dem ud til virksomheder. Bankkrisen har ligeledes understreget, at myten om det selvregulerende marked blot var en myte.
Under krisen i Asien viste det sig, at det er et fornuftigt skridt at ty til regulering. Vi får se, hvor stor virkning de nye overvågnings- og tilsynsmæssige foranstaltninger får. Der er blevet begået en lang række fejl, og vi har set en utrolig mangel på etik, moral og anstændighed, samtidig med, at der har været interessekonflikter. Betænkningen er et skridt i den rigtige retning, men på nogle områder er den ikke konkret nok, og derfor har jeg undladt at stemme.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I denne betænkning om corporate governance i finansielle institutioner anføres en række foranstaltninger, som skal gennemføres i de virksomheder, der driver finansielle institutioner. Kort sagt er målet med den at drage konklusioner af den globale finanskrise, der blev udløst af banken Lehman Brothers´ konkurs i foråret 2008 som følge af uhensigtsmæssig securitisering af de amerikanske "subprime-lån". For at undgå at en sådan situation kan gentage sig, foreslår Parlamentet, at corporate governance, navnlig i den finansielle sektor, da mange af aktørerne har systemisk betydning, tager hensyn til andre berørte parters interesser – indskydere, opsparere, livsforsikringstagere osv. – samt til det finansielle systems stabilitet. Den vigtigste af de foreslåede foranstaltninger er udvikling af objektive passende kriterier til vurdering af personers egnethed til kontrollerede funktioner, idet der tages hensyn til arten, kompleksiteten og størrelsen af den finansielle institution. Jeg vil gerne bakke op om denne række af foranstaltninger ved at stemme for dem i håb om, at de foranstaltninger, Kommissionen har foreslået og nu Parlamentet, vil være tilstrækkelige til at forhindre en gentagelse af lignende situationer som den, vi oplevede i efteråret 2008, og som stadig kan spores i det portugisiske folks hverdag.
Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Jeg stemte imod denne betænkning af følgende grunde. Man accepterer ikke, at finanskrisen i 2007-2008 var af systemisk art, dvs. at den skyldes den måde, hvorpå det finansielle system er bygget op. Hermed mener jeg, at man er nødt til at forstå, at den måde, systemet er bygget op på, har en meget stærk indflydelse på de finansielle virksomhedslederes beslutninger uanset hvilken grad af gennemsigtighed, der kræves af dem. Man erkender f.eks. ikke i betænkningen, at det faktum, at de kommercielle banker er dygtige til at profitere af spekulative finansielle investeringer, var en meget vigtig faktor i forbindelse med finanskrisen. Man berører slet ikke dette organisatoriske spørgsmål, og selv om man nedsætter nok så mange råd for systemrisici eller kompetencekriterier for ledere, kan man ikke forhindre de skadelige følger af spekulation med familiers opsparing for profittens skyld. De finansielle markeders "flok-opførsel" er uundgåelig og fører til spekulative bobler, der brister på et eller andet tidspunkt.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Et marked, hvor finansielle institutioner spiller en afgørende rolle, kan ikke fungere uden tillid til, at de forskellige økonomiske operatører gør deres arbejde ordentligt. Derfor er der behov for at finde en balance mellem disse institutioners frihed til at drive forretning på den måde, der nu passer dem bedst, og som de grundlæggende har ret til, og de økonomiske følger, som en ny finanskrise ville medføre for realøkonomien og for alle i dette samfund. Hvis vi analyserer årsagerne til den nylige finanskrise, kan vi se, at der er behov for at finde mekanismer til kontrol af investeringsrisikoen, af bestyrelsernes sammensætning og af aflønningen af lederne og således fremme et øget samarbejde mellem offentlige og private tilsynsorganer, samtidig med at man sikrer, at de er objektive. Da der i denne beslutning fremsættes forslag inden for disse områder, stemte jeg for.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi var nødt til at undlade at stemme, da det kom til stykket. S&D var medunderskriver på vores ændringsforslag til beslutningsforslaget, som var rettet mod at give beslutningen et mere regulerende præg, men det blev forkastet. Ordførerens ændringsforslag, der svækkede beslutningen, blev derimod vedtaget ligesom betænkningen, der i øvrigt indeholdt meget blandede budskaber. Den centrale aktør i PPE-Gruppen (hr. Karas) var her enig med os, og som ordfører for CRD 4 (kapitalkravsdirektivet) vil han få til opgave at behandle bestemmelserne omkring corporate governance i finansielle institutioner (opfølgningen af dette initiativ). Hans gruppe, især viceformand Wortman-Kool, svigtede ham (igen). Lad os håbe, at den egentlige lovgivning (forslag forventes i juli) vil bliver behandlet med større omhu og beslutsomhed.
Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Det vigtigste, vi lærte af den finansielle og økonomiske krise, var, at vi har et yderst grådigt system. Den finansielle sektor fokuserede ikke blot på kortfristede profitter, men underminerede også bestræbelser for at indføre bæredygtig vækst. Betænkningen viser, at vi har meget at lære af finanskrisen, når det handler om risiko, bestyrelser, tilsynsorganer, aktionærer og aflønningssystemer. Derfor har jeg stemt for.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for dette forslag til beslutning, eftersom det multilaterale handelssystem fortsat er langt den mest effektive ramme til at opnå retfærdig og rimelig samhandel på internationalt plan. EU's forhandlere bør derfor prioritere, at der opnås et afbalanceret resultat af forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationens Doha-udviklingsdagsorden. Denne aftale har stor betydning, da Indien er verdens syvende største økonomi. Dog skal det også nævnes, at der til trods for bæredygtig økonomisk vækst eksisterer store uligheder. Jeg vil gerne understrege, at man er nødt til at sikre, at frihandelsaftalen ikke begrænser den indiske regerings muligheder for at løse problemerne med fattigdom og ulighed. Den endelige frihandelsaftale bør indeholde en bindende mekanisme for mellemstatslig tvistbilæggelse, bestemmelser om mægling i forbindelse med ikketoldmæssige hindringer, bestemmelser om anti-dumpingforanstaltninger og om erstatningsrettigheder samt en generel beskyttelsesklausul baseret på artikel XX og XXI i Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (GATT). Det understreges imidlertid ligeledes, at det er nødvendigt, at Kommissionen medtager solide og effektive beskyttelsesklausuler i frihandelsaftalen og under forhandlingerne insisterer på, at Indien ratificerer traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT).
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne vigtige beslutning om den aktuelle situation i forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Indien. Indien er en vigtig handelspartner for EU, idet Indien i 2000 var EU's 17. vigtigste handelspartner og i 2010 den ottende vigtigste. Endvidere er Indien det land, der høster de største fordele af den generelle toldpræferenceordning (GSP), og EU's indførsel af varer med præference- eller nultold fra Indien beløb sig til 19,9 mia. EUR i 2009 og udgjorde 83 % af EU's samlede import fra Indien. Begge parter forventer at opnå betydelige fordele ved fjernelsen af told og ved liberalisering af handel med tjenesteydelser og af etableringsretten, men jeg deler den skuffelse, der gives udtryk for i beslutningen, over at forhandlingerne om frihandelsaftalen kun skrider langsomt frem. Begge parter skal gøre deres yderste for at sikre, at der bliver indgået en omfattende, ambitiøs og afbalanceret frihandelsaftale inden udgangen af 2011, da denne aftale skal danne grundlag for at opnå en stigning i handelen og investeringerne mellem EU og Indien samt i forretningsmulighederne, og da frihandelsaftalen vil øge den samlede eksport og import både i EU og Indien. Jeg er enig i den holdning, der gives udtryk for i beslutningen, nemlig at hvis det økonomiske samarbejde mellem EU og Indien baseres på et system af fælles universelle værdier, kan det sætte en standard for samarbejdet med andre asiatiske lande.
Antonello Antinoro (PPE), skriftlig. – (IT) Vi støttede denne beslutning og stillede et spørgsmål til Kommissionen, da vi mener, det er af grundlæggende betydning i disse tider, hvor oliepriserne har været rekordhøje i nogle måneder. Det er blevet ubærligt for mange fiskerbåde, og navnlig for den ikke-industrielle fiskerflåde, at deres udgifter hele tiden stiger på grund af de stigende oliepriser, og det i en sådan grad at det ofte er tilfældet, at ingen af fiskesæsonerne giver noget udbytte. Ved at opfordre til at loftet for de minimis-tilskud hæves fra 30 000 EUR til 60 000 EUR i de næste tre år, ønsker vi at sende et kraftigt budskab til sektoren, som i de senere år, især med ikrafttrædelsen af den fælles fiskeripolitik og på grund af nye restriktive foranstaltninger, har oplevet tilbagegang for eller fuldstændig udryddelse af små og mellemstore fiskeriformer. Det skal også bemærkes, at der allerede er blevet vedtaget foranstaltninger inden for andre sektorer såsom landbruget som hjælp til at klare prisstigningerne. Vi skal huske på, at denne støtte tildeles på nationalt og ikke europæisk plan og derfor er afhængig af den enkelte medlemsstats økonomiske ressourcer og derfor af mange vil bliver anset for at forårsage ulig konkurrence, men i virkeligheden vil den komme en sektor til undsætning, som i stadig stigende grad bliver tvunget i knæ.
Kader Arif (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod beslutningen fra den europæiske højrefløj, da man heri fremmer en ultraliberal vision om EU's handelsforbindelser med Indien. Højrefløjen modsatte sig systematisk de ændringsforslag, jeg fremlagde for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet med henblik på at udelukke enhver liberalisering af offentlige tjenester, på det stærkeste fordømme børnearbejde, kræve juridisk bindende klausuler om virksomhedernes sociale ansvar og kræve respekt for princippet om lige løn for lige arbejde i forbindelse med indere, som fremover vil komme til Europa for at arbejde. Det var umuligt at nå til et kompromis, meningsforskellene var åbenlyse og uforenelige. En progressiv vision om handelsforbindelserne mellem EU og Indien kom kun til udtryk i den beslutning, der blev fremlagt af min gruppe sammen med forslagene fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. Ikke overraskende kunne den ikke holde stand mod højrefløjens flertal i Parlamentet, hvilket er en skam.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning. Efter mere end tre års drøftelser om en frihandelsaftale er EU og Indien nu nået til et afgørende punkt, hvor forhandlingerne om de vigtigste sektorer skal afsluttes. Der skal imidlertid tages fat på nogle vigtige spørgsmål under de næste forhandlinger. Efter min mening skal der tages betydeligt hensyn til Europas mest følsomme sektorer såsom industrien, landbruget og servicesektoren. Indien er en af verdens største økonomier med en hastigt voksende servicesektor. Indien er meget ivrig efter at få adgang til EU's marked for tjenesteydelser, og derfor er det nødvendigt at foretage en vurdering af frihandelsaftalens eventuelle indvirkning på EU's servicesektorer (og andre vigtige sektorer) og på beskæftigelsen. Vi skal også i alle stadier af forhandlingerne sikre, at fremtidig handelspolitik føres inden for rammerne af EU's målsætninger, herunder bindende forpligtelser vedrørende sociale og miljømæssige standarder.
Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg vil gerne minde om, at det ottende af 2015-målene fastsætter, at der bør oprettes et globalt partnerskab for udvikling, som inkluderer skabelse af et åbent, forudsigeligt og ikkediskriminerende handels- og finanssystem. For at nå dette mål er det yderst vigtigt, at de udviklede lande ønsker at åbne deres markeder for udviklingslandene, herunder også Indien. Det vil give EU mulighed for at bidrage til f.eks. bæredygtig udvikling, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettigheder i disse områder. En vedtagelse af beslutningen om en frihandelsaftale mellem EU og Indien vil gøre det muligt for os at tage et skridt fremad i bestræbelserne for at opfylde 2015-målene.
Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg beklager Kommissionens afgørelse om ikke at vente, indtil Parlamentet har vedtaget betænkningen om Europas fremtidige internationale investeringspolitik, og at den har besluttet at tilbyde Indien mandat til at forhandle om et kapitel om investeringer. Normalt ville den europæiske lovgiver blive hørt, når det drejer sig om et mandat til internationale forhandlinger i en situation, hvor Parlamentet spiller en væsentlig rolle, som her i forbindelse med udformningen af investeringspolitikker på EU-niveau. Kommissionen skal snarest muligt svare på Parlamentets anmodning om klart at definere investeringsperioden, således at bestemmelserne om investeringsbeskyttelse ikke begrænser parternes mulighed for at udstede tvangslicenser. Endvidere tjener den bindende mekanisme for mellemstatslig tvistbilæggelse blot til at sætte udenlandske investorer i stand til at indlede retssager på et internationalt plan mod regeringerne i EU og i Indien, medens indenlandske investorer kun har adgang til nationale domstole. Denne situation kan underminere nationale politiske initiativer inden for miljø-, social- eller skattelovgivningen. Frihandelsaftalen bør være den vigtigste af alle aftaler, der er forhandlet indtil nu. Derfor vil det ikke skade, at have mere fokus på den.
Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod denne betænkning. Vi ønsker en frihandelsaftale mellem EU og Indien, som gør det muligt at fremme bæredygtig udvikling, og som ledsages af klare klausuler om ILO-standarder, miljøbestemmelser og virksomheders sociale ansvarsforpligtelser. Det er overordentlig beklageligt, at højrefløjen har afvist disse krav. Vi beklager ligeledes dybt, at Parlamentets højrefløj afviste det ændringsforslag, der skulle sikre lige behandling af europæiske og indiske arbejdstagere. Det er ikke kun til skade for indiske arbejdstagere, men er også meget farligt for europæiske arbejdstagere. Vi må ikke acceptere liberaliseringen af tjenesteydelser og social dumping med det formål at sænke europæiske lønninger. Desuden må EU ikke glemme sine grundlæggende principper. Lissabontraktaten fastsætter, at handelspolitik skal bidrage til bæredygtig udvikling, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne.
George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Hvad angår frihandelsaftalen mellem EU og Indien, valgte jeg at stemme for det beslutningsforslag, der blev fremsat af min politiske gruppe, da det efter min mening er mere afbalanceret end de forslag, der er blevet fremlagt af andre politiske grupper. I beslutningsforslaget fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet understreges betydningen af en frihandelsaftale med Indien, samtidig med at der gøres opmærksom på de fortsatte uligheder i landet samt nødvendigheden af at inkludere klausuler om menneskerettigheder samt sociale og miljømæssige rettigheder.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I det største demokrati i verden i dag ser man en række paradokser og asymmetrier, der åbenbart har haft forholdsvis let ved at finde en plads i dets mange tusinde års historie. Til trods for at den mest ekstreme fattigdom stadig ikke er udryddet, er det ikke desto mindre sandt, at en velstandsbølge har hævet Indien, således at det i dag spiller en mere fremtrædende international rolle, og det er tydeligt, at Indiens økonomi og det indiske samfund er i fremgang og innoverer hurtigt og effektivt.
En frihandelsaftale mellem EU og Indien kan blive det vellykkede resultat af en samhandel, der er vokset i de senere år. Jeg håber, at EU og Indien, udover at dele værdier, fortsat vil arbejde for en bedre forståelse for hinanden og få glæde deraf såvel som af de fordele, denne kontakt kan føre til.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag til beslutning fra Parlamentet handler om en frihandelsaftale mellem EU og Indien. Handelsforbindelserne mellem EU og Indien er betydelige, eftersom EU er Indiens vigtigste handelspartner og dets største udenlandske investor. Hvad EU angår, er det den vigtigste modtager af indiske investeringer i udlandet, og derfor skal EU fortsætte med at prioritere et multilateralt handelssystem, der favoriserer udviklingslande. Indien er da også det land, der høster de største fordele af den generelle toldpræferenceordning (GSP). Hvis vi tænker på betydningen af de strategiske forbindelser mellem EU og Indien såvel som betydningen af at kunne sikre indflydelse på forhold, der vedrører landbruget, respekt for menneskerettigheder og navnlig spørgsmålet om børnearbejde, miljøbeskyttelse og overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations anbefalinger omkring sociale spørgsmål og ophavsret, er alle betingelser for at stemme for dette forslag til stede.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne frihandelsaftale er den mest vidtrækkende aftale, EU har forhandlet indtil dato. Foruden dens særlige indhold udløser den også en omfattende debat om frihandel, dens rolle, dens mål og konsekvenserne deraf.
Frihandel er en af søjlerne i neoliberalismen, der opstod i 1970erne under den såkaldte Washington-konsensus som et af hovedelementerne i det kapitalistiske systems svar på den strukturelle krise, der på det tidspunkt var begyndt at blive synlig nøjagtig ligesom i dag. Det udgjorde en måde, hvorpå verdensmagter med imperialistiske ambitioner kunne udvide deres kontrol med markederne og fremtvinge nye mere drastiske måder at udnytte arbejdskraften på ved at spille arbejdskraft fra forskellige lande og regioner ud mod hinanden. Dette medførte en nedgang i leve- og arbejdsvilkår. Formålet var at skabe nye vilkår for at kunne fortsætte den kapitalistiske akkumulering. Sådan er det stadigvæk.
Følgerne er nemme at få øje på, da der er kommet yderligere pres på arbejdstagerne og deres rettigheder, samtidig med at konkurrencen mellem produktionssystemer, der befinder sig på meget forskellige udviklingsniveauer, forstærker forskellene, styrker den stærke og svækker den svage.
Dette vil ikke blive ændret med denne aftale.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Liberaliseringen og dereguleringen af verdenshandelen har i høj grad svækket de produktive sektorer i EU's svageste økonomier såsom Portugal, som har været drevet på en måde, der tilgodeså de europæiske stormagters store virksomheders interesser.
EU står nu over for de katastrofale følger af at have fulgt denne vej, men i stedet for at vende om fortsætter EU tilsyneladende stadig med at fare blindt derudad.
Det er i den sammenhæng, vi skal analysere denne aftale, som er den mest vidtrækkende aftale, EU har forhandlet indtil dato.
Det haster nu med at få foretaget gennemgribende ændringer af den nuværende handelspolitik for at kunne tage hensyn til hvert enkelt EU-lands særlige forhold, og hvor den internationale handel snarere skal være rettet mod komplementaritet end mod konkurrence. Dette er nødvendigt, hvis der skal skabes rimelige og retfærdige økonomiske forbindelser, der er gavnlige for begge parter, bidrager til befolkningernes og landenes udvikling og ikke udelukkende er til gavn for et lille antal finansielle institutioner og virksomheder.
Den mangesidede krise, vi nu står over for, kræver en ny økonomisk, social, energimæssig og miljømæssig baggrund, såvel som at vi forsvarer det enkelte lands ret til et bæredygtigt produktionsapparat, men frihandel, en af neoliberalismens søjler, er helt klart en hindring for dette.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Som man ofte bliver mindet om, skal fælles udenrigspolitik opfylde EU's globale målsætninger, som navnlig er fastlagt i artikel 3 i traktaten, hvor udryddelse af fattigdom har en fremtrædende plads. I alle de år EU har undertegnet frihandelsaftaler med alverdens lande og navnlig med dem, der systematisk udøver socialdumping, monetær dumping og miljødumping, har resultatet blot været fattigdom for alle ofrene for udflytninger og lukninger af virksomheder som en direkte følge af urimelig konkurrence. Denne aftale med Indien betyder endnu et skridt i den retning. Ud med den polske blikkenslager og ind med den indiske computerprogrammør eller revisor!
Man har faktisk til hensigt at åbne det europæiske marked for en række tjenesteydelser under leveringsmåde 4 i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser, en barbarisk betegnelse for verdensversionen af Bolkestein-direktivet. Som den franske nobelprisvinder i økonomi, Maurice Allais, påpegede, er frihandel kun til gavn for begge parter, hvis den foregår mellem lande, der er sammenlignelige udviklingsmæssigt og, vil jeg gerne tilføje, hvis den sker inden for fastlagte områder, samtidig med at de strategiske sektorer i hvert enkelt land fortsat er beskyttet. Ellers vil det aldrig blive et spil, hvor begge parter vinder. Og der har længe været én enkelt taber, nemlig Europa.
Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede dette forslag, da EU er Indiens største kilde til direkte udenlandske investeringer. Begge parter forventer at opnå betydelige fordele af fjernelsen af told og ved liberalisering af handel med tjenesteydelser og af etableringsretten og har gentaget deres løfte om toldnedsættelser og yderligere liberalisering af etableringsretten og af handel med tjenesteydelser. Markedsadgang hæmmes af ikketoldmæssige handelshindringer såsom sundheds- og sikkerhedskrav eller tekniske hindringer, kvantitative begrænsninger, konformitetsprocedurer, handelsforsvarsmekanismer, toldprocedurer, intern beskatning og manglende gennemførelse af internationale normer og standarder. EU og Indien må love at øge tempoet i forhandlingerne om frihandelsaftalen og gøre væsentlige og effektive fremskridt med henblik på snarlig indgåelse af en ambitiøs, afbalanceret og bredt funderet handels- og investeringsaftale. Begge parter bør gøre deres yderste for at indgå en omfattende, ambitiøs og afbalanceret frihandelsaftale inden udgangen af 2011. Aftalen bør respektere følsomme områder i forbindelse med handelen med landbrugsvarer, men dette bør ikke forhindre markedsåbning på områder, hvor der er komplementaritet. Kommissionen skal tage behørig højde for eventuelle negative virkninger for europæisk landbrug, navnlig inden for de områder, hvor markederne åbnes, GMO'er, mælk, oksekød, beskyttelse af intellektuel ejendom og oprindelsesmærkning. Kommissionen bør ligeledes under forhandlingerne sikre effektive og gennemsigtige ordninger for offentlige indkøb, og Indien bør anvende gennemsigtige og retfærdige procedurer i forbindelse med tildelingen af offentlige kontrakter og give EU-virksomheder adgang til offentlige udbud.
Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Der sker gode fremskridt i forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Indien. Med vedtagelsen af beslutningsforslaget i dag har Parlamentet klart givet udtryk for sine prioriteringer. Hvad landbrugssektoren angår, har Parlamentet fokuseret på de følsomme områder, understreget betydningen af sundheds- og plantesundhedsstandarder og givet udtryk for støtte til effektive beskyttelsesklausuler. Der skal dog stadig gøres meget på området for intellektuel ejendom.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for beslutningen. En frihandelsaftale mellem EU og Indien må på ingen måde begrænse Indiens mulighed for at producere generiske lægemidler. Hvis dette var tilfældet, ville det ikke blot skade Indien, men også gå ud over de fattige i Afrika og andre steder, hvor man er afhængig af billig medicin fra Indien.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Én god ting ved denne tekst er, at der tages hensyn til de potentielt negative indvirkninger af GMO'er. Imidlertid fremmes liberaliseringen af handel med tjenesteydelser mellem EU og Indien. Endvidere overlades kun én rettighed til staterne, nemlig retten til at regulere offentlige tjenesteydelser, hvilket en liberalisering af denne slags ikke desto mindre fordømmer. Der opfordres ligeledes til liberalisering af juridiske tjenesteydelser og revisionstjenesteydelser, til at åbne op for bank- og forsikringsmarkedet og lempe investeringsregler. Oligarkiets interesser tjenes såvel i Europa som i Indien. Jeg stemmer imod denne betænkning.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er Indiens største handelspartner, idet handel med varer og tjenesteydelser beløb sig til ca. 84 mia. EUR i 2009-2010. EU tegner sig for 20,15 % af Indiens samlede eksport og 13,32 % af Indiens samlede import. Omvendt tegner Indien sig for 2,6 % af EU's samlede eksport og 2,2 % af EU's samlede import. I lyset af disse tal skal vi tage hensyn til, at målene for den fælles handelspolitik bør koordineres fuldt ud med EU's globale målsætninger. Ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal den fælles handelspolitik føres "inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil" og "bl.a. bidrage til bæredygtig udvikling, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne". Det er således meget vigtigt, at man i disse forhandlinger ikke glemmer brugen af børnearbejde, manglende indførelse af internationale sociale og miljømæssige standarder, hvilket er en form for dumping, der er ødelæggende for europæiske virksomheder og arbejdstagere. Derfor er det afgørende, at Kommissionen får en afklaring af disse punkter, før der indgås en handelsaftale.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Den nye generation af EU-frihandelsaftaler blev iværksat som en del af strategien for det globale Europa i 2006, og i betragtning af det indiske markeds størrelse (over 1 mia. indbyggere) og dets imponerende vækstrater (gennemsnitlig over 7 % om året siden 2000) i forbindelse med et højt beskyttelsesniveau er Indien en af de EU-partnere, det er mest naturligt at indgå en sådan frihandelsaftale med. På topmødet mellem EU og Indien den 10. december i Bruxelles blev begge parter opfordret til at øge forhandlingstempoet med henblik på at kunne afslutte forhandlingerne i 2011. Det er nødvendigt at tage dumpingaspektet i betragtning i forbindelserne med Indien. Hvis beslutningen ikke havde indeholdt et punkt om dette, ville jeg have stemt imod.
Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Efter min mening bør denne beslutning om en frihandelsaftale mellem EU og Indien forkastes. Den indeholder overhovedet ingen fordømmelse af de problemer, denne aftale vil skabe for tekstilindustrien i Europa og navnlig i Norditalien. Andre industrier bliver nævnt og får deres egne klausuler, men tekstilindustrien bliver fuldstændig ignoreret.
For at vise hvor hensigtsmæssig denne aftale er, understreges det, at de indiske og europæiske økonomier komplementerer hinanden, men virkeligheden er en ganske anden, da der er adskillige industrier, herunder netop tekstilindustrien, hvor der overhovedet ikke er nogen komplementaritet, men snarere konkurrence og ofte illoyal konkurrence fra vores asiatiske partneres side. Derfor har jeg besluttet at stemme imod beslutningen.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om den aktuelle situation i forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Indien. Forhandlingerne mellem EU og Indien om indgåelse af en frihandelsaftale har udviklet sig betydeligt. Indien er i færd med at opnå ny status i internationale geopolitiske sammenhænge fra at være modtager til at blive giver af udviklingsbistand. Denne aftale har særlig stor betydning. Hvis det samarbejde, der i øjeblikket forhandles om mellem EU og Indien, baseres på et system af fælles universelle værdier, kan det sætte en standard for samarbejdet med andre asiatiske lande. Jeg vil gerne understrege det fokus, man har i disse forhandlinger, på beskyttelse af sektoren for små og mellemstore virksomheder (SMV) i Indien med forslagene om, at alle udviklingssamarbejdsprogrammer mellem EU og Indien skal målrettes mod at styrke SMV'er via foranstaltninger, som bidrager til finansiering af markedsdrevne lokale projekter. I Indien som i EU-landene fremmer SMV'er økonomisk vækst og dermed jobskabelse.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) I betragtning af at begge parter vil få betydelig gavn af en aftale, håber jeg, at forhandlingerne mellem EU og Indien vil kunne fortsætte med henblik på en snarlig oprettelse af en ambitiøs, afbalanceret og omfattende frihandelsaftale.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi stemte for beslutningen. Parlamentet er stærkt splittet i spørgsmålet om frihandelsaftalen med Indien. Det første kompromis (foreslået af PPE-Gruppen, ECR-Gruppen og ALDE-Gruppen) blev vedtaget med 390 stemmer for, 276 imod og 10, der undlod at stemme. Man havde håbet på at kunne sende et klart signal til de forhandlere, der skal indgå frihandelsaftalen med Indien, men det lykkedes ikke. Beslutningen fra PPE, ECR og ALDE, hvori det anbefales, at man hovedkulds kaster sig ud i at åbne fuldstændig op for det indiske marked på alle niveauer uden bindende formuleringer om menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder, VSA-forpligtelser, miljødumping osv., fik ikke det overvældende flertal, der var nødvendigt, for at det kunne betragtes som en henstilling til forhandlerne. Der var klar støtte til den alternative beslutning fra Verts/ALE, S&D og GUE/NGL, som ikke kom til afstemning, og den vil helt sikkert blive læst af forhandlerne. Det allerværste i kompromiset fra PPE, ECR og ALDE blev afværget.
Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi er stærkt imod frihandelsaftalen mellem EU og Indien, for vi må huske på, at til trods for at der sker fremskridt i landet på sundhedsområdet og med hensyn til beskyttelse af arbejdstagerne og bekæmpelse af varemærkeforfalskning, må det stadig betragtes som en ulige konkurrent over for vores virksomheder. Da Indien f.eks. modtog en klage fra Verdenshandelsorganisationen over de toldsatser på 500 %, som blev pålagt europæiske vine, slap det på urimelig vis let omkring dette, ved at få hver enkelt af de indiske delstater til at pålægge de samme toldsatser. Vi skal også tænke på den negative økonomiske indvirkning, som en yderligere liberalisering af handelen med Indien vil have, eftersom EU eksporterer 1,9 % af sine tjenesteydelser til Indien, hvorimod Indien eksporterer 11,6 % af sine tjenesteydelser til os. Det betyder helt klart, at det vil gavne Indien 10 gange mere, end det vil gavne Europa.
Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte sammen med mine kolleger fra Europa-Parlamentets Socialdemokratiske Gruppe imod beslutningen, der handler om forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Indien, da der ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til de sociale standarder, som alle handelsaftaler skal overholde.
Ifølge Red Barnet, den indiske private hjælpeorganisation, arbejder der i dag stadig omkring 60 mio. børn i marker, restauranter eller fabrikker i Indien. Jeg beklager, at det konservative flertal i Parlamentet har nægtet at se denne kendsgerning i øjnene ved at forkaste et ændringsforslag, der satte fokus på Parlamentets bekymring over anvendelsen af børnearbejdere, børn som ofte bliver udnyttet under farlige og sundhedsfarlige forhold. Vi bad ligeledes Kommissionen om at tage dette problem op under forhandlingerne om frihandelsaftalen og opfordrede den indiske regering til at gøre sit yderste for at udrydde de bagved liggende årsager til dette fænomen og sætte en stopper for det.
Ved at forkaste denne holdning, har flertallet på højrefløjen i Parlamentet sat europæiske og indiske kommercielle interesser højere end beskyttelse af børns rettigheder, og jeg kan ikke støtte denne uacceptable holdning.
Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod Parlamentets beslutning om forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Indien. Denne betænkning er helt i overensstemmelse med den stigende liberaliseringspolitik, især i den offentlige servicesektor, og med de standarder, der har en skadelig effekt ikke kun på udbuddet af lægemidler, men også på udviklingen inden for forskning.
Den er endnu et eksempel på den ultraliberalisme, som EU søger at påtvinge alle sine partnere. Det er den bredeste aftale nogensinde, som EU har indgået på dette område, og den er i højere grad rettet mod at beskytte de store multinationale selskabers interesser end mod at indgå i et afbalanceret partnerskab mellem alle parter og bidrage til Indiens økonomiske og sociale udvikling.
Denne aftale er sandelig ikke et initiativ til alles bedste, således som man med denne beslutning forsøger at få os til at tro.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for dette forslag til beslutning, da det er meget vigtigt at finde en balance mellem multilaterale, bilaterale og plurilaterale aftaler. I særdeleshed, når det handler om Japan, som er den tredjestørste økonomi på verdensplan med hensyn til bruttonationalprodukt (BNP). Derfor bør spørgsmål vedrørende investeringer i og handel med tjenesteydelser stå på dagsordenen for alle handelspolitiske drøftelser med Japan for at sikre, at åbningen af markederne ikke undergraver hverken de europæiske eller de japanske regler om beskyttelse af offentlige tjenesteydelser og kulturel mangfoldighed. Jeg anerkender, at det multilaterale handelssystem, som er etableret via WTO, fortsat er langt den mest effektive ramme til at opnå åben og fair samhandel på verdensplan. Jeg vil gerne gentage, at jeg er overbevist om, at EU og Japan i fællesskab bør bidrage til en vellykket afslutning af forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen, og jeg er betænkelig ved, at bilaterale forhandlinger kan forstyrre gennemførelsen af denne målsætning. Endelig vil jeg insistere på, at der bør være adgang til effektive sikkerhedsforanstaltninger for at undgå, at en stærkt forøget import som følge af en potentiel liberalisering af handelen mellem EU og Japan i alvorlig grad vil eller eventuelt kan skade EU's industri.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne vigtige beslutning om handelsforbindelserne mellem EU og Japan. EU og Japan er vigtige handelspartnere og investerer gensidigt i hinandens økonomier med samlede udenlandske direkte investeringer til en værdi af 200 mia. EUR i 2009. Japan er EU's sjettestørste handelspartner, mens EU er Japans tredjestørste handelspartner. Jeg er enig i, at tiden er kommet til at indgå en frihandelsaftale mellem EU og Japan, men før der indledes forhandlinger, skal Japan i væsentlig grad forpligte sig til at fjerne ikketoldmæssige hindringer, som forhindrer EU-virksomheder i at få adgang til det japanske marked, dvs. hindringer med hensyn til adgang til offentlige udbud, utilstrækkelig anerkendelse af internationale standarder, hvad medicinsk udstyr angår, samt fortrinsbehandling af nationale markedsledere inden for finansielle tjenesteydelser. Den bilaterale handel mellem EU og Japan har et mindre omfang end EU's handel med andre vigtige handelspartnere på grund af de negative konsekvenser af Japans ikketoldmæssige handelshindringer (NTB'er). Jeg støttede den bestemmelse i beslutningen, hvori der gives udtryk for, at en frihandelsaftale mellem EU og Japan potentielt kan være til fordel for begge parter og gavne begge økonomier.
Kader Arif (S&D), skriftlig. – (FR) Som forberedelse til topmødet mellem EU og Japan i slutningen af måneden har Parlamentet vedtaget denne beslutning, hvori det giver udtryk for sine holdninger omkring handelsforbindelserne mellem de to partnere. I modsætning til den europæiske højrefløj, som talte meget varmt for at åbne forhandlingerne om indgåelse af en frihandelsaftale, var jeg tilhænger af at gå lidt mere forsigtigt frem. Japan er en handelsmagt, man skal nærme sig med forsigtighed, når det handler om handelsliberalisering. Derfor var min gruppe imod den nuværende tekst, som blev fremlagt af den europæiske højrefløj, og vi understregede behovet for specifikke undersøgelser, hvor man vurderer konsekvenserne af stærkere handelsforbindelser for alle berørte sektorer (især automobilsektoren) samt for beskæftigelsen i Europa, før vi åbner forhandlingerne. Samtidig påpegede vi problemet med ikketoldmæssige handelshindringer, som forhindrer europæiske virksomheder i at få adgang til offentlige kontrakter i Japan. Det er helt forkert, at EU, som er den region i verden, der er mest åben for udenlandske investeringer, ikke kan operere på sine industrialiserede partneres markeder på rimelige vilkår.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg er fuldstændig enig i, at EU kan og skal bidrage til en hurtig genrejsning af Japans økonomi, efter at det for nylig blev ramt af den største naturkatastrofe i landets historie. Betænkningen opfordrer Kommissionen til at etablere et særligt system, hvormed EU gennem forskellige aspekter af international handel kan hjælpe lande, der har været udsat for naturkatastrofer. Specielt i Japans tilfælde foreslår Parlamentet i sin beslutning at udnytte de muligheder, der ligger i markederne for offentlige udbud og tjenesteydelser, især da det noteres, at EU's og medlemsstaternes interesse er steget inden for dette område. Der er fortsat mange hindringer i forbindelse med offentlige udbud og handel med tjenesteydelser på grund af berettigede nationale bestemmelser, og det foreslås i betænkningen, at sådanne hindringer fjernes ved at forsøge at skabe forståelse for funktionen af fælles tilpasningssystemer. Ikke desto mindre gøres der opmærksom på, at spørgsmål vedrørende investeringer i og handel med tjenesteydelser skal stå på dagsordenen ved handelspolitiske drøftelser med Japan for at sikre, at en yderligere åbning af markederne ikke undergraver hverken de europæiske eller de japanske regler om beskyttelse af offentlige tjenesteydelser, miljøet og kulturel mangfoldighed.
Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om handelsforbindelserne mellem EU og Japan. I 2009 tegnede EU og Japan sig tilsammen for over 20 % af verdenshandelen, og den bilaterale handel havde i 2010 en værdi af 120 mia. EUR. I lyset af disse tal mener jeg, at det haster med at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale med henblik på at fremme et tættere samarbejde mellem disse to handelspartnere og gøre dem i stand til sammen at møde fælles udfordringer såsom den globale økonomiske krise og Kinas fortsatte politiske og økonomiske optur.
Forudsætningen for at indlede forhandlingerne og styrke handelsrelationerne er og bliver, at Japan forpligter sig til at fjerne ikketoldmæssige hindringer og hindringer for adgang til offentlige udbud i Japan. Endvidere bør Kommissionen i denne indledende fase fokusere på at fjerne disse hindringer, som er en ulempe for europæiske små og mellemstore virksomheder.
George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. – (RO) Ved afstemningen om handelsforbindelserne mellem EU og Japan, besluttede jeg at stemme for den beslutning, der blev fremlagt af den politiske gruppe, jeg tilhører. I denne beslutning fokuseres der på behovet for at fjerne de ikketoldmæssige hindringer på det japanske marked og på at deregulere adgangen til det japanske marked for offentlige udbud, før man underskriver en frihandelsaftale med Japan.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Der har i adskillige hundrede år eksisteret handelsforbindelser mellem europæiske lande og Japan, og efter Anden Verdenskrig er de blevet tættere i årenes løb.
Japan har været en af verdenshistoriens mest bemærkelsesværdige og vellykkede eksempler på økonomisk og social genopretning og er i dag et respekteret og beundringsværdigt land. De tragiske begivenheder, der er overgået landet, er en opfordring til os om at vise solidaritet med vores partnere. Den fasthed og det mod, befolkningen har udvist i disse vanskelige situationer, bør være inspirerende for et Europa, der ofte virker alt for selvoptaget og ikke altid i tilstrækkelig grad er klar over, hvad der foregår uden for dets grænser.
Efter min mening vil begge parter få store fordele af en frihandelsaftale, som vil styrke handelsforbindelserne mellem dem og fjerne hindringer, der i urimelig grad har hæmmet forbindelserne. Jeg beklager, at denne målsætning tilsyneladende stadig er langt fra at blive ført ud i livet, og jeg håber, at Europa og Japan vil være vedholdende i deres bestræbelser derpå.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag til beslutning fra Parlamentet vedrører en frihandelsaftale mellem EU og Japan, den tredjestørste nationale økonomi på verdensplan med hensyn til bruttonationalprodukt (BNP). Handelsforbindelserne mellem EU og Japan er ikke blot vigtige for deres respektive økonomier, de er også grundlæggende, idet de i 2009 tilsammen tegnede sig for over en fjerdedel af det globale BNP og over 20 % af verdenshandelen. Desuden er EU Japans tredjestørste handelspartner. Derfor stemmer jeg for denne betænkning. Jeg er dog enig med ordføreren i, at EU skal kræve, at Japan bl.a. fjerner ikketoldmæssige hindringer og andre hindringer for offentlige kontrakter, før forhandlingerne kan begynde. Jeg mener ligeledes, at Parlamentet skal sende et positivt signal med hensyn til den tsunami, der ødelagde dele af den japanske kyst med store tab af menneskeliv og værdier til følge, for ikke at nævne Fukushima atomkraftværket.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den vision, der tegner dette forslag til beslutning kommer klart til udtryk i præamblet. Der gives udtryk for, at det multilaterale handelssystem i WTO er langt den mest effektive ramme til at regulere og fremme en åben og fair samhandel, og samtidig at der bør arbejdes hen imod en vellykket afslutning af forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen.
Det er en vision om den såkaldte "frihandel" som et våben i klassekampen, og som tjener de store finansielle institutioners og virksomheders interesser og øger deres udnyttelse af arbejdstagerne og borgerne. Det medfører både social dumping, ødelæggelse af den produktionsmæssige styrke og miljømæssig dumping, dvs. forringelse af miljøet.
Denne handelspolitik og de aftaler, hvor den helt konkret kommer til udtryk, mangler demokratisk legitimitet. De bliver næsten altid forhandlet bag ryggen af offentligheden, idet man forsøger at skjule de økonomiske, sociale og miljømæssige følger og undgå en åben og oplyst diskussion.
Dette tiltag, som handler om storkapitalens profit, er ødelæggende for borgernes og arbejdstagernes behov såvel som ufordelagtigt for industrierne i de EU-lande, der har den svageste økonomi. Således er vores eneste mulighed skarpt at fordømme og gå imod det.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Forhandlingerne med Japan, som har til formål at styrke handelsforbindelserne, må ikke anvendes som et våben i klassekampen til at tjene de store finansielle institutioners og virksomheders interesser og øge deres udnyttelse af arbejdstagerne og borgerne, ødelægge den produktionsmæssige styrke og miljøet.
EU mangler i stigende grad demokratisk legitimitet, når det bliver trukket mod højre, når det forhandler handelsaftaler i hemmelighed uden at tage nogen som helst hensyn til medlemsstaternes borgeres suverænitet, når det forsøger at skjule de enorme økonomiske og sociale følger, dets politikker vil få, mens det undlader at informere, tydeliggøre, debattere eller tage hensyn til borgernes synspunkter.
Dette tiltag, som handler om storkapitalens profit, er ødelæggende for borgernes og arbejdstagernes behov såvel som ufordelagtigt for industrierne i de EU-lande, der har den svageste økonomi. Det betyder yderligere tab af rettigheder, større arbejdsløshed og fattigdom og vil påvirke små og mellemstore landbrugere, fiskere og små og mellemstore virksomheder, der alle ender som ofre.
Dette tiltag er forblændet af profit, begrænser demokrati og suverænitet og skaber større afhængighed i lande som Portugal, hvor der er brug for at skabe beskæftigelse, brug for at producere og skabe velstand for at kunne hæve levestandarden, og til det formål er der ikke brug for yderligere afindustrialisering og nedskæringer i landbrugsproduktionen og fiskeriet.
Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede dette dokument, eftersom EU og Japan i 2009 tilsammen tegnede sig for over en fjerdedel af det globale BNP og over 20 % af verdenshandelen, og da Japan og EU gensidigt investerer i hinandens økonomier. Rådet og Kommissionen har noteret sig, at Japans evne til at fjerne reguleringsmæssige handelshindringer er en forudsætning for, at der iværksættes forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Japan, hvilket vil fremme tættere økonomisk integration mellem disse to strategiske handelspartnere. Det multilaterale handelssystem, som er etableret via Verdenshandelsorganisationen (WTO) er langt den mest effektive ramme til at opnå åben og fair samhandel på verdensplan. Jeg mener, at EU og Japan i fællesskab bør bidrage til en vellykket afslutning af forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen. En frihandelsaftale mellem EU og Japan vil ikke blot være en fordel på grund af den øgede bilaterale handel med varer og tjenesteydelser, men vil også fremme et samarbejde om EU's horisontale prioriteringer som f.eks. samarbejde inden for innovation, reguleringsmæssigt samarbejde og bekæmpelse af markedsmisbrug og et samarbejde om at imødegå større miljømæssige udfordringer m.m.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Hvis Japan udviser reel vilje til at fjerne ikketoldmæssige hindringer, bør EU efter min mening indlede forhandlinger med Japan med henblik på at indgå en frihandelsaftale.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Nogle få uger efter natur- og atomkatastrofen i Japan, har den europæiske højrefløj fået den sære idé at true den japanske regering. Målet er at tvinge Japan til at fjerne alle hindringer for europæiske virksomheders adgang til japanske offentlige kontrakter. Ikke et ord om atomkatastrofen. Ikke et eneste forslag om samarbejde med henblik på at hjælpe det ud af denne situation. Blot en enkelt linje om solidaritet efter Japans eneste atomkatastrofe. Den europæiske højrefløj bør skamme sig!
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) I 2010 havde den samlede bilaterale handel mellem EU og Japan, den tredjestørste økonomi på verdensplan med hensyn til bruttonationalprodukt (BNP), en værdi af 120 mia. EUR. Japan er EU's sjettestørste handelspartner, mens EU er Japans tredjestørste handelspartner. Der eksisterer imidlertid et stort uudnyttet handelspotentiale. Derfor er det nødvendigt at styrke handelsforbindelserne mellem EU og Japan ved at fokusere på eliminering af ikketoldmæssige hindringer for handel og investeringer, herunder talrige restriktive bestemmelser og reguleringsmæssige foranstaltninger, som forhindrer EU-virksomheder i at få adgang til det japanske marked. Således kan en frihandelsaftale mellem EU og Japan i høj grad potentielt gavne begge økonomier.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Eftersom EU og Japan er tætte økonomiske partnere, tegner de sig for mere end 20 % af verdenshandelen, men den bilaterale handelsvolumen er ikke så stor, som den kunne være. EU's eksport til Japan er i forhold til Japans BNP mindre end 2 %, hvilket er betydelig lavere end for EU's øvrige vigtige markeder (USA, Kina, Korea og Indien). Der er således et stort uudnyttet økonomisk potentiale, som kan realiseres ved at styrke de handelsmæssige forbindelser mellem de to blokke. Forhandlingerne bør sikre, at den bilaterale handel øges. Det er uacceptabelt, at der er ulighed i handelen med varer mellem EU og Japan. Jeg stemte for forslaget.
Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) I dag har Parlamentet vedtaget en beslutning om handelsforbindelserne mellem EU og Japan. Heri understreges det, at EU og Japan har stor betydning for hinanden som handelspartnere. I beslutningen tages der hensyn til handelssystemet under WTO, og til at EU og Japan eksempelvis i 2009 tilsammen tegnede sig for en fjerdedel af det globale BNP, og at den bilaterale handel mellem de to regioner i 2010 havde en værdi af 120 mia. EUR.
Det fremhæves ligeledes i beslutningen, at EU i høj grad går ind for en frihandelsaftale med Japan, men at Japan i så fald skal fjerne ikketoldmæssige hindringer såvel som andre hindringer for udviklingen af samarbejdet. Det understreges ligeledes, hvilket jeg anser for meget vigtigt i samarbejdet mellem EU og Japan, at der i handelsprocessen bør tages hensyn til beskyttelse af miljøet, og at foranstaltninger, der bidrager til at imødegå klimaændringer og fremme miljømæssige og sociale standarder, skal fremmes. Endvidere henledes opmærksomheden på den nylige atomkatastrofe, som stadig ikke er under fuld kontrol. Derfor er det endnu ikke muligt fuldt ud at vurdere omfanget af den katastrofe, der har ramt Japan, og der er ingen begrundelse for at fremskynde forhandlingerne om en frihandelsaftale. På nuværende tidspunkt har Japan brug for reel støtte.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Det regelbaserede multilaterale handelssystem, som er reguleret via Verdenshandelsorganisationen (WTO), er den mest passende ramme til at regulere og fremme åben og fair handel, og EU går ind for at integrere udviklingslandene i det internationale handelssystem. Samtidig er bilaterale aftaler som den, der er genstand for opmærksomheden her, særlige mekanismer, der kan medvirke til at nå disse mål. Jeg stemte for denne beslutning om handelsforbindelserne mellem EU og Japan, da jeg er overbevist om, at en frihandelsaftale mellem EU og Japan potentielt kan gavne begge økonomier. Åben og fair handel fungerer netop som et vigtigt redskab til at fremme vækst og social velfærd, fordi der tages udgangspunkt i hver økonomis relative fordele og de potentielle synergier, der hidrører fra øget økonomisk integration og nye input i en videnbaseret økonomi. Dette betyder, at der skabes fremgang for det europæisk-japanske marked, som tilsammen allerede tegner sig for en fjerdedel af det globale bruttonationalprodukt (BNP) og over 20 % af verdenshandelen.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vores gruppe støttede ikke denne beslutning, men fremlagde vores eget forslag, hvori vi fastslog, at Parlamentet for det første "udtrykker sin store sympati for det mod og den beslutsomhed, med hvilke det japanske folk tager katastrofen af 11. marts og de forfærdelige eftervirkninger, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med alle midler at hjælpe Japan til at genopbygge landets sociale og økonomiske liv", og for det andet "mener, at fortsættelse og intensivering af de nuværende handelsforbindelser mellem EU og Japan kan spille en vigtig rolle i denne henseende, og opfordrer Kommissionen til at koncentrere alle bestræbelserne om at sikre dette", samt for det tredje "anser det multilaterale handelssystem i WTO for langt den mest effektive ramme til at opnå fair og retfærdige handelsregler på global basis".
Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi støtter forslaget om handelsforbindelserne mellem EU og Japan, da Japan sikrer beskyttelsen af og respekten for arbejdstagerne i den globale økonomi, til trods for at det er et tredjeland. Det vil helt sikkert forbedre Japans forbindelser med Europa, hvis man fjerner og forenkler bestemmelser og gør fair og åben handel lettere. Gensidige investeringer i de to økonomier har en værdi af 200 mia. EUR om året. EU er Japans tredjestørste handelspartner, mens Japan er EU's sjettestørste handelspartner. Der opfordres til, at der udføres en analyse af eventuelle negative indvirkninger ved sådanne beslutninger, men efter vores mening vil en fjernelse af hindringer for handel og investering helt afgjort kun være positivt. Derfor stemte vi for betænkningen.
Niki Tzavela (EFD), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for vedrørende den mundtlige forespørgsel om handelsforbindelserne mellem EU og Japan, eftersom Japan er en af de vigtigste investorer i EU. Bortset fra det, er Japan EU's syvendestørste eksportdestination. En fortsættelse af vores dialog med Japan er udelukkende et positivt træk. En udglatning af vores uoverensstemmelser vil være et vigtigt bidrag til begge økonomier. Desuden skal vi fokusere på toldsænkninger og de medfølgende regulerende foranstaltninger.
Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg støtter af hele mit hjerte den udvikling af handelsforbindelserne mellem EU og Japan, som bør føre til indgåelse af en bilateral frihandelsaftale. Den samlede bilaterale handel mellem EU og Japan i 2010 havde en værdi af 120 mia. EUR, hvilket viser, at begge lande er særdeles vigtige for hinanden som partnere. Japan er EU's sjettestørste handelspartner, og EU er Japans tredjestørste handelspartner. Begge lande investerer ligeledes gensidigt i hinandens økonomier med samlede udenlandske direkte investeringer til en værdi af 200 mia. EUR i 2009. Det er ligeledes værd at understrege, at den hastigt voksende økonomiske udvikling i udviklingslandene, den økonomiske afmatning på grund af den globale finanskrise og det presserende behov for at få adgang til råvarer og vedvarende energikilder absolut er centrale udfordringer, som er fælles for begge parter, hvilket i endnu højere grad betyder, at det haster med disse forhandlinger.
Både Rådet og Kommissionen har i dokumenter vedrørende denne beslutning erklæret, at det er en forudsætning for, at der iværksættes forhandlinger, at Japan fjerner reguleringsmæssige handelshindringer, især ikketoldmæssige hindringer, som i væsentlig grad forhindrer europæiske virksomheder i at få adgang til det japanske marked. Jeg mener, at vi bør sætte yderligere gang i processen på højeste beslutningsniveau, hvilket vil føre til tættere handelsforbindelser mellem disse to strategiske partnere.
Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Japans vilje til nu at åbne for bilaterale drøftelser om en frihandelsaftale med EU giver os mulighed for at opbygge tættere politiske forbindelser og øge de økonomiske fordele både for EU og for Japan. Eftersom Japan kun er EU's sjettestørste handelspartner, bliver Japans potentiale for yderligere samarbejde med EU inden for handel og investering stadig ikke fuldt udnyttet. Den største hindring, som gør det betydelig vanskeligere for europæiske virksomheder at få adgang til det japanske marked, er de ikketoldmæssige hindringer. Som medlem af Transport- og Turismeudvalget er jeg sikker på, at flyindustrien er en af de sektorer, hvor et samarbejde inden for handel og investering vil være til gavn for både den europæiske og den japanske økonomi. Efter min mening vil luftfartssektoren kunne blive en af modellerne for samarbejdet mellem EU og Japan.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) jeg stemmer for dette forslag. Den fælles landbrugspolitiks finansiering til skovene under søjle 2 bør i betragtning af omfanget af trusler og EU's samlede skovareal øges proportionelt med eksistensen af nationale skovprogrammer og operationelle forvaltningsplaner, som tager hensyn til EU's strategi for biodiversitet og lange tidsfrister for skovprojekter inden for bæredygtig skovforvaltning. Retten til at få støtte bør udvides til offentlige aktører og producentgrupper og overgå til at være arealbaseret og omfatte in situ og ex situ-bevaringsforanstaltninger. En aktiv bæredygtig skovforvaltning bør integreres og prioriteres i forskning og praksis og bør også tage hensyn til, at 40 % af skovene er offentligt ejede. Bevaring af arter og planteskolepraksisser bør udvides til at omfatte de tilknyttede mikrobe- og svampearter. Forskning i svamperodssymbiose på stedet bør aktivt fremmes. Betaling for økosystemtjenester bør formaliseres forud for de næste finansielle overslag, baseret på succesen med skov- og vandprojekter. Skovtilpasning og modstandsdygtighed bør ydes særlig opmærksomhed ved oprettelsen af en EU-tilpasningsfond.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om Kommissionens grønbog om skovbeskyttelse og skovinformation i EU: Skovene skal rustes til klimaændringerne. Parlamentet godkendte bestemmelserne i denne grønbog, men EU's skovbrugsstrategi bør styrkes, hvor målet er at forbedre forvaltningen og bevarelsen af skove. Denne strategi bør rettes mod både skovbeskyttelse og bæredygtig anvendelse af træressourcer, idet skove har løsninger på problemet med klimaændringer. Det bør påpeges, at skovbrugspolitik i overensstemmelse med nærhedsprincippet fortsat primært bør være medlemsstaternes ansvar, men EU bør træffe foranstaltninger til at støtte og koordinere og supplere medlemsstaternes nationale initiativer inden for skovpolitik ved at tage hensyn til forskellige regionale forhold. Målet med denne politik er at sikre skovenes bæredygtige udvikling, samtidig med at man øger de europæiske borgeres livskvalitet og fremmer udviklingen af landdistrikterne.
Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) Skovene udgør de primære kulstofdepoter og spiller en afgørende rolle i indsatsen mod klimaændringer. Skove og andre træbevoksede områder dækker mere end 42 % af EU's landareal. Skove udgør biosfærer, der lagrer kulstof og har især betydning for bevarelsen af miljøet og beskyttelse mod naturkatastrofer. Alle disse aspekter er afgørende ikke blot for de europæiske borgeres livskvalitet, men også for landbruget og udvikling af landdistrikter. Jeg vil gerne understrege, at bæredygtig skovforvaltning er af afgørende betydning for, at EU kan nå sine klimamål og for binding af CO2 fra atmosfæren.
Endvidere sikrer de skovbaserede industrier mere end 2 mio. job og bidrager således til økonomisk vækst og beskæftigelsen. Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at EU skal styrke sin strategi med henblik på at forbedre bæredygtig forvaltning og bevarelse af skove.
Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Skovbrugssektoren giver levebrød til millioner af mennesker i EU, heriblandt erhvervsdrivende, landbrugere og 16 mio. skovejere. Der er i øjeblikket 2 mio. mennesker beskæftiget i skovbrugssektoren i EU, fortrinsvis i små og mellemstore virksomheder, og sektoren har en årlig omsætning på 300 mia. EUR. Det anslås, at der alene i Irland er 16 000 mennesker beskæftiget i skovbrugssektoren. Skovbrug bidrager til økonomisk vækst, skaber muligheder for vækst og beskæftigelse i landområder og fremmer udvikling i landdistrikterne gennem lokale industrier og muligheder for turisme. Skove er en værdifuld ressource for landbrugssektoren, for miljøet og biodiversiteten, især i kraft af deres økosystemer, og ligeledes i forhold til jordens frugtbarhed og beskyttelse af jorden mod erosion. Der er betydelige udviklingsmuligheder inden for den europæiske skovbrugssektor med hensyn til CO2-opsamling og CO2-puljer. Jeg bifalder det, der står i betænkningen, om at anerkende skovbrugets samfundsøkonomiske og miljømæssige betydning samt anmodningen til Kommissionen om at vedtage en sammenhængende strategi, der skal hjælpe sektoren med at nå sit fulde potentiale.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Skove og andre træbevoksede områder dækker mere end 42 % af EU's landareal. Skovbaserede virksomheder med en omsætning på mere end 300 mia. EUR sikrer mere end 2 mio. job, især i landområderne, og bidrager til økonomisk vækst, job og velstand gennem tilvejebringelse af tømmer og muligheder for turisme. EU's skove står over for enorme trusler på grund af klimaændringer, nye skadedyr, øget brandrisiko (især i Middelhavsregionen) og menneskelig aktivitet (energisektorens stigende behov for træbiomasse), hvilket betyder, at skove forsvinder. Jeg er enig i, at Kommissionen og medlemsstaterne skal intensivere bestræbelserne på at opnå de mål for miljø og livskvalitet, der er opstillet i handlingsprogrammet for skovbruget, hvis gennemførelse i øjeblikket halter bagud. EU's skovbrugsstrategi og skovhandlingsplan bør ligeledes ajourføres for at medtage klimaændringsdimensionen og mere generelle spørgsmål vedrørende skovbeskyttelse.
Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Det er på ingen måde en nem udfordring at forene Nordeuropas og Sydeuropas skovpolitikker med henblik på at nå frem en ensartet strategi for hele EU. Med vedtagelsen af denne betænkning, har vi imidlertid understreget behovet for en kraftigere indsats omkring miljøbeskyttelse inden for skovpolitik. Vi har ligeledes sat fokus på den udfordring, klimaændringerne udgør for vores skove. Mens jeg ikke er sikker på, at vi behøver et lovforslag, der forbyder byggeri på områder, hvor der har været en skovbrand, går jeg ind for at drøfte håndfaste langsigtede løsninger, der kan hjælpe med at begrænse de frygtelige skovbrande, der bliver påsat af personer, der ønsker at rydde land med henblik på at bygge på det.
Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, eftersom den er udtryk for Parlamentets reaktion på Kommissionens grønbog, der er et initiativ til at afholde en offentlig høring om skovbeskyttelse og om at ruste skovene til klimaændringerne i hele EU. I denne betænkning bifalder Parlamentet Kommissionens grønbog og opfordrer til, at EU's skovbrugsstrategi ajourføres under hensyntagen til anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincippet og medtager klimaændringsdimensionen og mere generelle spørgsmål vedrørende skovbeskyttelse. Parlamentet gentager ligeledes sit syn på behovet for øget finansiering til skovbeskyttelsesforanstaltninger via søjlen for landdistriktsudvikling under den fælles landbrugspolitik især i betragtning af de nye udfordringer som følge af klimaændringerne. Blandt andre former for finansiering foreslås det at undersøge muligheder for at betale virksomheder for økosystemydelser, hvorigennem de medvirker til bevarelse af biodiversitet og skovbeskyttelse. Blandt andre foranstaltninger såsom en styrkelse af samarbejdet på EU-plan og udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem opfordres Kommissionen også til at overveje et lovforslag, der forbyder byggeri på områder, hvor der har været skovbrand, som beviseligt er påsat.
Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) I handlingsplanen for skovbruget, som blev vedtaget i 2006, blev der opstillet fire mål. De har imidlertid ikke fået lige stor opmærksomhed, som det blev tilkendegivet ved midtvejsevalueringen af dens gennemførelse. De væsentlige mangler vedrører intensiveret beskyttelse og bevarelse af biodiversiteten og anfører, at 66 % af skovhabitaterne har ugunstig status. I praksis viser konklusionerne, at mens man har fokuseret på at forbedre konkurrenceevnen på lang sigt, er målsætningerne om at forbedre miljøet, bidrage til livskvaliteten samt fremme samordning og kommunikation ikke blevet gennemført i tilstrækkelig grad. Skovene er levebrød for millioner af skovarbejdere og erhvervsdrivende og 16 mio. skovejere. De skovbaserede industrier sikrer mere end 2 mio. job, fortrinsvis i SMV'er, og har en samlet omsætning på 300 mia. EUR. Desuden er mere end 350 000 personer beskæftiget inden for skovbruget.
Det er derfor vigtigt at forfølge de mål, der er opstillet i skovbrugsstrategierne. Dette sammen med klimaændringerne giver tilstrækkeligt grundlag for at mobilisere alle EU's medlemsstater og gøre en fælles vedvarende indsats i forvaltningen af EU's skove. Disse aktiviteter bør suppleres med tilpasninger af energi-, industri-, handels-, forsknings og sammenhørighedspolitikker, herunder regionalpolitik og solidaritetsfonden.
Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Europas store skovområder medvirker i høj grad til at skabe virksomheder og beskæftigelse i EU. Derfor, og fordi vi ikke må glemme, hvor vigtige disse grønne områder er for miljøet, er det efter min mening yderst vigtigt, at der træffes foranstaltninger til bekæmpelse af de følger af klimaændringerne, som vi har set på globalt plan i de senere år. Dette er yderst vigtigt for at kunne bevare de europæiske skove med alle de fordele, det vil medføre. Derfor bifalder jeg Kommissionens initiativ i form af en grønbog om skovbeskyttelse. For at kunne handle effektivt er det nødvendigt at have forståelse for den skade, vores skove har lidt på det seneste på grund af den nye globale klimasituation, her taler vi hovedsagelig om storme, øget brandrisiko, skadedyr og svampesygdomme.
Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Skove og træbevoksede områder dækker mere end 42 % af EU's landareal. Til trods for at omkring 500 000 hektar skov i EU hvert år går tabt som følge af skovbrande og ulovlig skovhugst, er tendensen med stigende skovdække i EU stabil på lang sigt.
Selv om skovbrugspolitik primært er medlemsstaternes ansvar, er det ikke desto mindre EU's ansvar at koordinere og supplere medlemsstaternes initiativer og skovprogrammer, give dem merværdi og udforme en fælles EU-strategi og handlingsplan. En øget indsats inden for skovbeskyttelse bør være en del af EU's og medlemsstaternes strategier, især på baggrund af klimatiske ekstremfænomener som f.eks. brande og oversvømmelser, jordskred og ørkendannelse.
Derfor støtter jeg oprettelsen af nye instrumenter og øget finansiering til beskyttelsesforanstaltninger for EU's skove især med henblik på at imødegå nye udfordringer som følge af klimaændringerne. Oplysninger om skovressourcer, skovenes tilstand og følgerne af klimaforandringer er ligeledes vigtige for at sikre, at beslutninger vedrørende skovene medfører de størst mulige samfundsøkonomiske og miljømæssige fordele.
Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Skovenes betydning økonomisk, socialt og miljømæssigt på internationalt, europæisk, regionalt og nationalt plan er almindelig kendt og til en vis grad anerkendt i internationale aftaler og relevante samarbejds- og finansieringsprogrammer. Klimaændringer har stor indvirkning på skovene i alle Europas regioner, dog i varierende grad. Enhver reform af EU's skovbrugsstrategi bør ikke kun begrænses til at vedrøre udfordringer som følge af klimaændringer, men tage hensyn til alle aspekter i forbindelse med skovenes bidrag til bæredygtig udvikling på regionalt, europæisk og globalt plan. Et andet aspekt handler om de EU-instrumenter og -ordninger, der støtter skovbrugssektoren, og som er meget beskedne sammenlignet med dem, der anvendes i andre erhvervssektorer og i betragtning af, at skovene på nuværende tidspunkt og i fremtiden bidrager til at opnå de mål, der skal nås i forbindelse med bæredygtig udvikling. Enhver reform af EU's skovbrugsstrategi bør ikke kun begrænses til at vedrøre udfordringerne som følge af klimaændringer, men tage hensyn til alle aspekter i forbindelse med skovenes bidrag til bæredygtig udvikling af miljøet, landdistrikternes økonomi osv. på regionalt, europæisk og globalt plan.
Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Kriton Arsenis' betænkning er et udtryk for Parlamentets bekymring for skovbrugspolitikken. I betænkningen understreges behovet for, at der udarbejdes planer for, hvorledes vi i fremtiden sikrer tilstrækkelige og ambitiøse finansielle ressourcer til skovbruget og træindustrien. Derfor støtter jeg vedtagelsen af denne betænkning og vil samtidig sige, at jeg stadig støtter vedtagelsen af et særligt finansielt instrument til beskyttelse af EU's skove.
Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) Mere end 42 % af EU's landareal er dækket af skov. Træindustrien sikrer 2 mio. job, fortrinsvis i SMV'er, og har en samlet omsætning på 300 mia. EUR. 350 000 personer er beskæftiget inden for skovbruget. Forholdet mellem fældning og tilvækst i EU's skove ligger stabilt på omkring 60 %, men dette forhold forventes dog at stige til over 100 % i adskillige lande og dermed forårsage en nedgang i træ på rod efter 2010.
Jeg er overbevist om, at det er vigtigt med bæredygtig skovforvaltning, hvis vi skal kunne bibeholde EU's skoves kapacitet med hensyn til at opfylde deres økonomiske, miljømæssige og sociale funktioner. Derfor har jeg anmodet Kommissionen om at fremsætte forslag, der kan supplere forordning (EU) nr. 995/2010 om træ, med henblik på at sikre, at alt træ og produkter fremstillet heraf på det europæiske marked kommer fra bæredygtigt skovbrug. Kommissionen og medlemsstaterne skal gøre gennemførelsen af bæredygtig skovforvaltning obligatorisk i EU.
Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om, at "skovene skal rustes til klimaændringerne". I betragtning af skovenes potentiale for at medvirke til bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer såvel som deres økonomiske, sociale og miljømæssige værdi er der behov for at styrke EU-politikken på området for bæredygtig udvikling og bevarelse af skovene, især lovgivning omkring forebyggelse af skovbrande og skovforvaltning.
Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Skove og andre træbevoksede områder dækker i dag mere end 42 % af EU's landareal. Skovene sikrer 2 mio. job, mange af dem i små og mellemstore virksomheder, og en samlet omsætning på 300 mia. EUR. Disse tal viser, at der er et grundlæggende behov for en effektiv europæisk skovpolitik med hensyn til anvendelsen af skovene og deres bæredygtighed ikke blot miljømæssigt set, men også som en vigtig økonomisk ressource.
Når vi debatterer beskyttelse af skovene som en økonomisk og miljømæssig ressource, må jeg ikke glemme, eftersom jeg er portugiser, at bekæmpelse af skovbrande – som Portugal har været meget plaget af – skal have absolut topprioritet i enhver europæisk politik på dette område.
Jeg støtter fuldt ud oprettelsen af nationale skovprogrammer, men jeg vil gerne henlede opmærksomheden på deres mangler. Nationale skovprogrammer skal realiseres og virkelig nå ud til skovene, således at de kan blive lige så effektive, som det er hensigten.
José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning handler om Kommissionens grønbog om skovbeskyttelse og skovinformation i EU: Skovene skal rustes til klimaændringerne. Skove og træbevoksede områder dækker i dag mere end 42 % af EU's landareal og udgør en vigtig indtægtskilde, idet skovbaserede industrier har en samlet årlig omsætning på mere end 300 mia. EUR og skaber mere end 2 mio. job. Dertil kommer, at skove er vigtige for os alle og en del af vores identitet. I den senere tid har vi været vidne til katastrofer og storme, der truer skovene. Uden skove ville konsekvenserne af klimaændringer bliver endnu alvorligere. Til trods for at de har så stor betydning, er skovene imidlertid ikke blevet tilført tilstrækkelige finansielle investeringer, hvilket de fortjener.
Jeg bifalder vedtagelsen af denne betænkning, hvor man henleder opmærksomheden på den tilsidesættelse, sektoren har været udsat for, samt opfordrer til anerkendelse og påskønnelse af den diversitet af arter, der findes i EU, såvel som af behovet for at gennemføre en moderne og aktiv skovpolitik, der kan udnytte mulighederne i forbindelse med biomasse og CO2-kredit såvel som traditionelle aktiviteter.
João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Skove og træbevoksede områder dækker i dag mere end 42 % af EU's landareal og skaber livsgrundlag for millioner af skovarbejdere. Bevarelse af skovbestanden udgør et vigtigt bidrag til befolkningernes velfærd, samtidig med at det medvirker til jobskabelse i landdistrikterne. Det er uløseligt forbundet med forebyggelse af skovbrande, som er katastrofer, der hvert år decimerer enorme skovarealer i Sydeuropa, især i Portugal. Det er af afgørende betydning, at der følges op på de anbefalinger om forebyggelse af naturkatastrofer, som for nylig blev vedtaget her.
I betænkningen tages der i vid udstrækning stilling til problemet omkring skovene, idet der fokuseres på visse aspekter, som vi mener, er vigtige. Det er imidlertid afgørende, at teori omsættes til praksis, især når det handler om at rejse tilstrækkelige finansielle ressourcer gennem EU's støtteprogrammer og foranstaltninger, der muliggør overvågning af miljøet og plantesundheden i skovene og genopretning, herunder genplantning, hvor der er behov for det.
Det er ligeledes vigtigt at sikre finansielle midler til forvaltningen af Natura 2000-netværket og målene deri, da mange skovarealer hører under dette netværk. Desuden er det vigtigt at anerkende diversiteten i økosystemerne i Europas skove og den multifunktionelle anvendelse af mange af dem som f.eks. Middelhavets montado agroskovbrugsmarker.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne betænkning tages der i vid udstrækning stilling til problemet omkring skovene, idet der fokuseres på visse aspekter, som vi mener, er vigtige. Det er imidlertid afgørende, at teori omsættes til praksis, især når det handler om at rejse tilstrækkelige finansielle ressourcer gennem EU's støtteprogrammer og foranstaltninger, der muliggør overvågning af miljøet og plantesundheden i skovene og genopretning, herunder genplantning, hvor der er behov for det. Det er ligeledes vigtigt at sikre finansielle midler til forvaltningen af Natura 2000-netværket og målene deri.
Skove og træbevoksede områder dækker i dag mere end 42 % af EU's landareal og skaber livsgrundlag for millioner af skovarbejdere. Bevarelse af skovene udgør et vigtigt bidrag til befolkningernes velfærd, samtidig med at det medvirker til jobskabelse i landdistrikterne. Det er uløseligt forbundet med forebyggelse af skovbrande, som er katastrofer, der hvert år decimerer enorme skovarealer i Sydeuropa, især i Portugal. Det er af afgørende betydning, at der følges op på de anbefalinger om forebyggelse af naturkatastrofer, som for nylig blev vedtaget.
Desuden er det vigtigt at anerkende diversiteten i økosystemerne i skovene i Europa og den multifunktionelle anvendelse af mange af dem som f.eks. Middelhavets montado agroskovbrugsmarker.
Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Skove og andre træbevoksede områder udgør mere end 42 % af EU's landareal og er levebrød for millioner af skovarbejdere og erhvervsdrivende og 16 mio. skovejere. De skovbaserede industrier sikrer mere end 2 mio. job, og 350 000 personer er beskæftiget inden for skovbruget. Fælles politikker, der påvirker skovene, omfatter miljøpolitik, energi-, industri- og handelspolitikker såvel som samhørighedspolitikker, herunder regionalpolitik og solidaritetsfonden. I betragtning af omfanget af trusler og EU's samlede skovareal bør finansieringen øges, retten til at få støtte bør udvides til offentlige aktører og producentgrupper, og bidragene bør være arealbaseret og omfatte beskyttelsesforanstaltninger.
Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) I sidste uge forårsagede skovbrande af en størrelsesorden, man ikke har set længe, store ødelæggelser i Donegal, Sligo og andre af landets regioner.
De lokale myndigheder er nødt til med støtte fra den nationale regering at påtage sig deres ansvar i forbindelse med sådanne begivenheder. Det er et spørgsmål om subsidiaritet. Hvad angår de skovbrande, der for nylig har været i Irland, må den irske regering foretage en samlet vurdering af skaderne med henblik på at hjælpe dem, der er blevet berørt deraf. Der må oprettes en nødplan for ofre for skovbrande som den nødplan, der allerede eksisterer for ofre for trafikulykker og oversvømmelser, for at sikre en bedre respons fremover i forbindelse med sådanne situationer.
Endelig skal der bevilges flere midler til Donegal amtsråd til at dække de ekstraordinære udgifter i forbindelse med denne situation.
Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) 42 % af EU's samlede landareal er dækket af skov eller træbevoksning. De skovbaserede industrier har en samlet omsætning på mere end 300 mia. EUR og sikrer arbejde til omkring 2 mio. mennesker. Vi skal huske på disse tal for at forstå betydningen af at have en europæisk strategi for bæredygtig skovforvaltning med henblik på en mere effektiv beskyttelse af denne betydningsfulde europæiske arv. Vi skal huske på, at skove spiller en vigtig rolle, idet de leverer en række samfundsøkonomiske tjenester, samt at de spiller en afgørende rolle i kampen mod klimaændringerne. Derfor er det yderst vigtigt, at vi bliver bedre til at forebygge skovbrande, da disse stadig ødelægger mere end 400 000 hektar skov hvert år. I den forbindelse skal vi forbedre indsamlingen af oplysninger om skovene, øge forskningen og navnlig tilskynde medlemsstaterne til at udveksle viden og erfaringer først og fremmest på tværs af fælles grænser. Her vil jeg gerne understrege betydningen af det arbejde, som det europæiske informationssystem for skovbrande (EFFIS) udfører, og i særdeleshed betydningen af GMES-programmet (Global Monitoring for Environment and Security (global miljø- og sikkerhedsovervågning)), som muliggør den nødvendige kortlægning og overvågning af skovene.
Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Parlamentet har sendt et kraftigt politisk budskab for at understrege betydningen af bæredygtig skovforvaltning. Det haster med at indføre anbefalingerne vedrørende forebyggelse af katastrofer. Skovbrande er faktisk en af de største trusler mod de europæiske skove og deres økosystemer.
Beskyttelse af skovene mod klimaændringer medvirker ligeledes til at opretholde skovbrugsindustrien og dens konkurrenceevne. Med en omsætning på mere end 300 mia. sikrer træindustrien mere end 2 mio. job og udgør et vigtigt grundlag for vækst.
Endelig er det afgørende, at man i drøftelserne om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 tager hensyn til skovenes betydning. Producenter og offentlige organer i landdistrikterne skal kunne komme i betragtning til skovbrugsforanstaltninger under den fælles landbrugspolitiks anden søjle, dvs. at EU skal støtte skovrejsning under nationale programmer for udvikling af landdistrikterne.
Roberto Gualtieri (S&D), skriftlig. – (IT) En nærmere præcisering af en europæisk strategi for beskyttelse af skove er en del af EU's generelle engagement i kampen mod klimaændringerne. Særlig positive punkter i den betænkning, der er blevet vedtaget, er forslaget om et specifikt lovforslag om et forbud mod byggeri på områder, hvor der har været en skovbrand, som beviseligt er påsat, og anmodningen om passende finansiering af skovbrugsstrategier, som i dag ligger på et meget lavt niveau. Endelig er opfordringen til at udvikle passende bæredygtighedskriterier for biomasse, der udbydes til energianvendelse, også vigtig. Derfor vil vi indtrængende anmode Kommissionen om at fortsætte ad denne vej og præsentere en hvidbog om skovbeskyttelse, hvor disse spørgsmål kan blive behandlet.
Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne betænkning, eftersom EU's skove og andre træbevoksede områder dækker mere end 42 % af EU's landareal. Skovene er levebrød for millioner af skovarbejdere, erhvervsdrivende og 16 mio. skovejere. De skovbaserede industrier sikrer mere end 2 mio. job, fortrinsvis i SMV'er. 350 000 personer er beskæftiget inden for skovbruget. Forholdet mellem fældning og tilvækst i EU's skove ligger stabilt på omkring 60 %. Dette forhold forudses at stige til over 100 % i adskillige lande og dermed forårsage en nedgang i træ på rod efter 2020. Europas skove og skovbrug reguleres af en række regionale og nationale modeller grupperet efter deres produktivitet eller beskyttelsesbehov. Skove bidrager både med ressourcer og økosystemfunktioner. Der er forslag om at udarbejde obligatoriske programmer. Der er ligeledes behov for en målrettet fordeling af bistand, således at den kædes sammen med klimaændringer. Forslagene omfatter øget konkurrenceevne på lang sigt, forbedring og beskyttelse af miljøet, forbedring af livskvaliteten og fremme af samordning og kommunikation. Vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at sikre en bæredygtig bevarelse og anvendelse af denne ressource, således at også kommende generationer får mulighed for at udnytte den, og vi bør ligeledes medvirke til at mindske miljøforureningen.
Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Skovene og skovbrugserhvervet bidrager allerede i betydelig grad til produktionen af lokale råmaterialer. Skovene anvendes ligeledes til rekreative formål af mange borgere i Europa og spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af klimaændringerne. Næppe noget andet område varetager så tæt forbundne miljømæssige, økonomiske og sociale funktioner. Vores skove står imidlertid over for meget store udfordringer. En af de største er klimaændringerne. Det er medlemsstaternes ansvar, med støtte fra Kommissionen, at beskytte og udvikle skovene til de kommende generationer, således at de fortsat kan bidrage til vores naturlige miljø, vores samfund og økonomien i fremtiden. Det betyder, at vi skal sikre, at skovene spiller en permanent og stadig større rolle i bekæmpelsen af klimaændringer og bevarelsen af det økonomiske grundlag for skovbrugserhvervet og træindustrien, således at vi har tilstrækkeligt med træ til at dække behovet i fremtiden.
Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (EN) Det var nemt i dag at stemme for betænkningen om skovbeskyttelse og skovinformation i EU: Skovene skal rustes til klimaændringerne. EU's skove er i dag under større pres, end de nogensinde har været, ikke nødvendigvis på grund af klimaændringer, men snarere på grund af nogle af de beslutninger, der er truffet i EU, om bekæmpelsen af disse ændringer. Det er et meget vigtigt initiativ, at vi nu i denne betænkning har opfordret til udvikling af juridisk bindende bæredygtighedskriterier for biomasse til energianvendelse. EU's lovgivning omkring biobrændsel har sammen med lovgivningen omkring vedvarende energi trukket anvendelsen af vores skove i en retning, som ikke er bæredygtig. Hvis vi udelukkende betragter skovene som en kilde til vedvarende energi, har vi overhovedet ikke forstået, at vi skal kombinere bæredygtig industri med miljøbeskyttelse. Skovene er en vigtig indtægtskilde og vigtig for livskvaliteten i EU. Derfor bør denne værdifulde naturkilde anvendes til produktion snarere end til kortsigtet energifremstilling. Man skal ligeledes huske på, at et træprodukt binder kulstof i hele dets levecyklus. Derfor bør vi ikke springe over, hvor gærdet er lavest i forsøg på at nå vores mål for vedvarende energi.
Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) Den europæiske skovbrugssektor er mere bæredygtig end næsten alle andre sektorer i vores økonomi. De europæiske skovejere har i generationer overholdt en meget stram lovgivning om skov- og naturbevarelse. I betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vedrørende grønbogen om skovbeskyttelse og skovinformation præsenteres imidlertid en bølge af reguleringer uden at tage hensyn til skovens funktion som jobskaber og økonomisk motor. Der opfordres i betænkningen til udvikling af urimelige bæredygtighedskriterier for skovbrug i EU uden at tage hensyn til regionale faktorer og de enkelte landes beføjelser. De vigtigste punkter, der overskrider de nationale skovpolitikkers bemyndigelse og svækker skovene økonomisk set, er bestemmelserne vedrørende forsyningen af træ i Europa. Desuden har man stadig ikke defineret begrebet "bæredygtighed". Et andet punkt, som jeg er modstander af, er antydningerne om, at træbiomasse ikke er bæredygtigt. Efter min mening bør vi fokusere på skovenes mange beskyttende og nyttige funktioner og ikke anlægge en ensidig strategi. EU bør i højere grad bestræbe sig på at sikre, at bæredygtig skovforvaltning bliver ført ud i praksis i Europa, og at vi er et forbillede for andre lande.
Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) På grund af det vigtige bidrag, som skove yder til løsning af klimakrisen, er bæredygtig skovforvaltning af afgørende betydning for, at EU kan nå sine klimamål. EU skal styrke sin strategi for indsatsen mod de faktorer, der forårsager nedbrydelse af skovene, eksempelvis ukontrolleret skovrydning, brande og luftforurening. Samtidig er bevarelse af biodiversitet, beskyttelse mod naturkatastrofer og binding af CO2 fra atmosfæren af afgørende betydning for at forbedre borgernes livskvalitet og bevare miljøet. Jeg mener derfor, at beskyttelse af skovene i EU skal sigte mod at give en garanti for, at skovene også i fremtiden vil opfylde deres produktive, socioøkonomiske og økologiske funktioner.
David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne vigtige betænkning. EU's skove og andre træbevoksede områder dækker mere end 42 % af EU's landareal. Skovene er levebrød for millioner af skovarbejdere og erhvervsdrivende og 16 mio. skovejere. De skovbaserede industrier sikrer mere end 2 mio. job, fortrinsvis i SMV'er, og har en samlet omsætning på 300 mia. EUR. 350 000 personer er beskæftiget inden for skovbruget. Derudover er 40 % af EU's skove statsejede. Forholdet mellem fældning og tilvækst i EU's skove ligger stabilt på omkring 60 %. Dette forhold forudses at stige til over 100 % i adskillige lande og dermed forårsage en nedgang i træ på rod efter 2020. Foranstaltninger til beskyttelse af skove er af afgørende betydning. De europæiske skove kan grupperes i fem bioklimatiske zoner: den boreale skov, den tempererede oceanske skov, den tempererede kontinentale skov, skovene i Middelhavsområdet og bjergskov (5) i overensstemmelse med Miljøagenturets skovtypologi, udviklet som retningslinje for politiske beslutninger (6).
Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om Kommissionens grønbog med titlen "Skovbeskyttelse og skovinformation i EU: Skovene skal rustes til klimaændringerne". Skove bør betragtes som grundlæggende i bekæmpelsen af klimaændringerne. Det er yderst vigtigt for EU at styrke sin strategi for indsatsen mod de faktorer, der forårsager nedbrydelse af skovene, eksempelvis brande og luftforurening. Skovenes evne til at komme sig fra disse trusler og genoptage deres normale udvikling i lyset af klimaændringernes indvirkning afhænger af biodiversitet, ikke kun af træer, men også af alle de andre organismer, der lever i skoven, og navnlig vilde dyr. De vilde arter, som på naturlig vis koloniserer de særlige naturtyper, som skovene udgør, kræver særlig opmærksomhed fra skovejerne, idet disse bidrager til at bevare biodiversiteten.
Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Bevarelse af skovene er vigtigt for hele menneskeheden. Det er en skam, at det endnu engang tjener som påskud for at fremme markedet for kulstof. Europæisk grøn kapitalisme er i en blindgyde. Kapitalisme og økologi er indbyrdes uforenelige.
Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Skove og træbevoksede områder dækker mere end 42 % af EU's landareal, sikrer som industri mere end 2 mio. job og har en årlig omsætning på 300 mia. EUR. Disse tal viser, at der er behov for en europæisk skovpolitik, så skovene kan blive bæredygtige, både miljømæssigt og økonomisk. Kun på denne måde er det muligt at beskytte dem fra de farer, de står over for, nemlig brande, som er den vigtigste årsag til, at de udryddes. Dette er navnlig tilfældet i de sydeuropæiske lande og især i mit eget land Portugal, som hvert år mister tusinder af hektar skov til brande.
Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Klimaændringer og skove hænger uløseligt sammen. I forbindelse med bekæmpelse af klimaændringer er det vigtigt at beskytte skovene. Skovene kan i højere grad anvendes i denne bekæmpelse, ikke kun gennem forebyggelse af fældning, men også gennem programmer for genbeplantning/ny beplantning.
Klimaændringer betyder, at alle typer skove og skovbrugssektoren som helhed udsættes for specifikke og uforudsigelige trusler som storme, tørke og skovbrande. Det er derfor vigtigt, at EU styrker sin strategi for bekæmpelse af disse fænomener. Bæredygtig skovforvaltning skal sigte mod at forene aspekter i forbindelse med produktionen og aspekter i forbindelse med skovbeskyttelse. Vi skal forvalte skovene på bæredygtig vis, hvis vi skal bevare deres evne til at opfylde deres økonomiske, økologiske og sociale funktioner.
Det er yderst vigtigt, at vi lægger større vægt på vedligeholdelse, afbalancering og forbedring af de fordele, som skovene giver. Bevarelse af biodiversitet skal prioriteres i vores politiske foranstaltninger.
Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Det er kendt, at det i betænkningen understreges, at skovene skal ses som en vigtig bidragyder til bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer, og at det derfor er nødvendigt at styrke EU's strategi for bekæmpelse af de faktorer, som forårsager nedbrydelse af skovene, f.eks. skadedyr, brande mv. Endvidere fokuseres der i betænkningen på at fastlægge en generel sammenhæng vedrørende skovbeskyttelse, nemlig subsidiaritet, forskellige trusler alt efter forskellige skovtyper, den centrale rolle, som bæredygtig skovforvaltning spiller, og skovenes betydning for konkurrenceevne og beskæftigelse. Jeg stemte for.
Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Døende skove i hele Europa udgør både et miljøproblem for naturlige levesteder og klimaændringer samt et økonomisk problem. De 5 mio. mennesker, som arbejder i skovene, og de 16 mio. skovejere genererer en årlig omsætning på 300 mia. EUR. De aktuelle miljøforhold er ansvarlige for ændringerne i de europæiske skove. Vi skal forvente, at bøgetræer på langt sigt forsvinder helt i Middelhavsområdet, og at områder med nåleskov svinder i hele det kontinentale Europa. Andre faktorer omfatter nye former for skadedyrsangreb, hvis virkning endnu ikke kan vurderes, og en betydelig stigning i risikoen for skovbrande,
ICP Forests og EU driver et af verdens største netværk for bioovervågning, som har til formål at kvantificere disse ændringer og hjælpe med at forstå årsagssammenhængen. Jeg undlod at stemme, fordi de foranstaltninger, som foreslås i betænkningen, om, hvorvidt de enkelte medlemsstater kan holdes ansvarlige og vil blive inddraget, efter min mening ikke er tilstrækkeligt vidtrækkende.
Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod en del af punkt 36, fordi bestemmelsen deri mildt sagt er urealistisk. Jeg synes ikke, vi skal forbyde byggeri på skovområder, som har været udsat for brand, fordi det stort set er umuligt at anvende sådanne områder til andre formål. Jeg mener ikke, at vi skal fremstille misbrug, som om det forekommer som hovedregel, da det skader skovejernes ejendomsrettigheder, når de allerede er blevet påvirket af en skovbrand. Jeg synes imidlertid, at den idé, der gives udtryk for i punkt 37, hvor det foreslås at forbyde byggeri på områder, hvor en brand er beviseligt påsat, er acceptabel. I denne situation mener jeg dog, at vi kommer til at møde de bivirkninger, som kan følge af dette: Brandstifteren er ikke nødvendigvis ejendommens ejer, og jeg forstår ikke, hvorfor sidstnævnte skal straffes.
Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I Kommissionens grønbog: "Skovbeskyttelse og skovinformation i EU: Skovene skal rustes til klimaændringerne" giver Europa-Parlamentet udtryk for sine bekymringer om denne sag.
Skove og træbevoksede områder dækker mere end 42 % af EU's landareal, og der er mere end 16 mio. skovejere. Skovene sikrer 2 mio. job, mange i små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og giver en samlet årlig omsætning på 300 mia. EUR. Derudover spiller de en afgørende rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne på grund af deres evne til at absorbere kuldioxid og frigive oxygen.
Disse tal afslører skovenes betydning for alle EU's medlemsstater, men navnlig for Portugal, som har skove med særlige kendetegn, og som spiller en vigtig rolle inden for regionalplanlægning og bekæmpelse af skovbrande.
Jeg stemte for denne betænkning, fordi den støtter foranstaltninger, som jeg mener bidrager til at bekæmpe nedbrydelse af skovene, navnlig brande, skadedyr, skovopsplitning, ændringer i arternes sammensætning og øget efterspørgsel efter træbiomasse.
Phil Prendergast (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over Kommissionens grønbog: Skovbeskyttelse og skovinformation i EU. Eftersom skovene er de vigtigste kilder til at absorbere kulstof, er bæredygtig skovforvaltning nøglen til at opnå EU's mål for klimaændringer. Vi skal samle beskyttelse og produktion i forvaltningen af vores skove for at sikre, at deres miljømæssige, sociale og økonomiske funktion bevares. EU har en rolle at spille med hensyn til bedste forvaltningspraksis, som modsvarer lokale aktørers og samfunds behov, og med hensyn til at tilskynde til skovrejsning, som er forenelig med lokale forhold og naturligt hjemmehørende arter.
Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, det er helt afgørende at styrke Europas politik om bevarelse og bæredygtig forvaltning af skove, hvis uberegnelige økonomiske, sociale og miljømæssige værdi det er vigtigt at bevare.
Britta Reimers (ALDE), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt imod punkt 36 (del 2) og imod punkt 37, fordi spørgsmål om miljøplanlægning hører under regionale eller nationale myndigheder, hvilket betyder, at beslutninger på disse områder skal træffes af regionale eller nationale parlamenter. Efter min mening vil enhver indgriben på EU-plan være en indgriben i subsidiaritet og vil derfor gå for vidt.
Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Skovbeskyttelse er selvsagt et vigtigt miljøspørgsmål. Skove repræsenterer, når de ellers vedligeholdes, det vigtigste kulstofdræn og spiller en afgørende rolle i kampen mod klimaændringer. Hvis de ikke vedligeholdes og udsættes for intensiv skovrydning, vil de producere 25 % af alle CO2-emissioner, en drivhusgas, som skyldes menneskelig aktivitet. EU, herunder Sverige og Finland, som sammen står for 33 % af Europas skove, samt Middelhavslandene har med andre ord en stor interesse i at styrke deres strategi for at bekæmpe trusler mod skovene som luftforurening og skovbrande.
I denne henseende glæder jeg mig over, at punkt 38 i Arsenis-betænkningen som led i afstemningen om grønbogen med titlen "Skovene skal rustes til klimaændringerne" er blevet vedtaget med ordlyden "opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovforslag om forebyggelse af skovbrande" og navnlig "et 30-årigt forbud mod byggeri på områder, hvor der har været en skovbrand". På denne måde imødegår man den bredt anvendte praksis med at anvende skovbrande til at fremme ejendomsudvikleres interesser.
Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Dette er en god betænkning med gode forslag, herunder anerkendelse af den generelt positive udvikling inden for kulstoflagring i skovene i Europa, men også den kendsgerning, at kulstoflagringen fortsat befinder sig langt under den naturlige kapacitet, og at skovene kan blive en kulstofkilde på grund af presset samt en opfordring til Kommissionen til at stille forslag, som skal supplere forordningen om træ for at sikre, at alt tømmer og alle træprodukter, der sælges på det europæiske marked, stammer fra bæredygtigt forvaltede skove, en opfordring til Kommissionen til at undersøge muligheder for betaling for økosystemydelser, og en opfordring til Kommissionen til at forelægge et lovforslag om forebyggelse af skovbrande, herunder overvejelser om et 30-årigt forbud mod byggeri på områder, hvor der har været en skovbrand.
Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg stemmer for betænkningen, fordi skovene, som dækker mere end 42 % af EU's landareal, er levebrød for mange arbejdstagere og virksomheder i skovbrugssektoren. Der bør fastlægges rammer med Kommissionens retningslinjer, ligesom der bør indføres bindende bæredygtighedskriterier, herunder obligatoriske nationale skovbrugsprogrammer. Betaling for økosystemtjenester bør formaliseres, og skovbeskyttelsespolitikker bør styrkes ved at genindføre skovbrandsforordningen. Det er særligt vigtigt og slående, at ændringen om at forebygge spekulativt byggeri på områder, der ulovligt er blevet ryddet med brande, blev vedtaget. Der findes allerede en sådan regel i Italien, der forbyder byggeri på områder, der er ødelagt af påsatte brande.
Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (EN) Skove giver os mange vigtige økotjenester fra regulering af vandcyklussen til forebyggelse af jorderosion og isolering af kulstof. Skovenes miljømæssige og økonomiske fordele kræver, at de beskyttes nu, fremover og på langt sigt, og dette er særligt vigtigt i forbindelse med både bekæmpelse af og tilpasning til klimaændringer. Denne betænkning dækker en lang række spørgsmål og er et resultat af hårdt arbejde og frugtbare forhandlinger med alle de store politiske grupper. Jeg håber oprigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne vil handle ud fra de konstruktive forslag.
Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning om Kommissionens grønbog om skove. Skove er en del af vores natur og vores arv og er afgørende for vores velbefindende. I en tid, hvor truslerne bliver stadig mere alvorlige, er det vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at beskytte disse enestående naturressourcer. Vi er alle klar over klimaændringernes konsekvenser for skovene, men vi er for passive med hensyn til at finde løsninger, og det udgør en stor fare for deres bevarelse. Det er vores pligt at bevare disse skrøbelige økosystemer, denne uvurderlige biodiversitet og denne strategiske sektor af økonomien. Jeg glæder mig derfor over den stærke politiske besked, som Parlamentet har sendt i dette internationale skovår. Vi kan ikke føre en "vent og se"-strategi med hensyn til de foranstaltninger, der skal træffes, så vi kan tilpasse os klimaændringerne. Vi skal endvidere styrke EU's taktiske reserve til slukning af skovbrande, da forebyggelse her er lige så vigtigt som reaktion. Hvis vi skal bevare vores skove, som vi kender og elsker dem, skal vi være på forkant i kampen for at sikre bæredygtig forvaltning af skovområder og beskytte dem mod de trusler, der hænger over dem.
Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for dette forslag, fordi der i betænkningen er opnået en afbalanceret tilgang til de vigtigste spørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen af og aktiviteterne i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt for de vigtige områder sikkerheds- og forsvarspolitik. Denne balance er opnået gennem civilt og militært samarbejde om beslutninger mellem EU og Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO). Jeg mener, at de ændringsforslag, som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har fremlagt, og som er blevet vedtaget i udvalg, bidrager til en mere rummelig definition, som omfatter religionsfrihed og en udvidelse af listen over mindretal, som har brug for international beskyttelse.
Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for beslutningen om EP's årsrapport om FUSP. Den giver et overblik over den strategiske rolle, som EU bør spille uden for Unionens grænser, navnlig med hensyn til bidraget til udvikling af demokrati og respekt for menneskerettighederne. Med denne beslutning bekræfter Europa-Parlamentet sine beføjelser: vigtig aktør og indehaver af forvaltningsfunktionen for og den budgetmæssige kontrol af europæiske civile og militære missioner. Vi, medlemmerne af Europa-Parlamentet, understregede endnu en gang vores vigtigste mål, som er et stærkt og beslutsomt Parlament inden for udenrigspolitik, navnlig nu med Lissabontraktatens bestemmelser i erindring. Spørgsmålet om EU's multilateralisme er også vigtigt, ligesom behovet for altid at være godt repræsenteret i forskellige strategiske sammenhænge og navnlig udnytte den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil, EU's diplomatiske korps, som endelig er blevet en realitet.
Charalampos Angourakis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Betænkningerne om EU's FUSP og dets rolle på den internationale scene, som blev støttet af en stor koalition af politiske repræsentanter for kapital i Europa-Parlamentet, nemlig de konservative, socialdemokraterne og de liberale, viser, hvor reaktionær og hvor langt væk fra græsrødderne, den er. Vi må heller ikke glemme, at Europa-Parlamentet vedtog en beslutning, der placerede den i spidsen for og søgte at legalisere den krig, som EU, USA og NATO fører mod Libyen med henblik på at plyndre landets rigdomsproducerende kilder og kontrollere udviklingen i området som helhed midt i en alvorlig intern imperialistisk kamp. De politiske medarbejdere hos de borgerlige klasser i Europa-Parlamentet kræver, at EU's imperialistiske karakter styrkes, yderligere militarisering og udvikling af EU's og EU-hærens militærkapacitet, navnlig "fleksible" kampgrupper og beredskabsstyrker som de, der forberedes til EUFOR Libyen til landoperationer i Libyen, hvor Grækenland er stærkt involveret som leder af Balkan Battle Group. De støtter den strategiske alliance mellem EU og NATO og lægger planer for imperialistisk indgriben og krige fra EU's side i alle hjørner af kloden under påskud af "krisestyring", "humanitær bistand" og "bekæmpelse af terrorisme", idet de prioriterer at sikre deres placering i den interne kamp mellem imperialister, der hærger i Nordafrika og Mellemøsten generelt.
Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod foranstaltningerne i denne betænkning om Mercosur-handelsaftalen. Mercosur-handelsaftalen kan potentielt underminere europæisk landbrug og det arbejde, som europæiske landbrugere udfører, når de leverer offentlige goder og sikre fødevarer af høj kvalitet. En kvote af den størrelsesorden, som Mercosur forlanger, ville fuldstændig underminere Irlands produktion af oksekød. Det vurderes, at en aftale mellem EU og Mercosur kunne sænke prisen på irsk oksekød med 30 %, hvilket ville medføre et tab på op til 500 mio. EUR alene i Irland. Den irske sektor for landbrugsfødevarer står for 60 % af eksporten fra irsk ejede virksomheder, er vurderet til 8 mia. EUR om året og sikrer op til 250 000 job. Denne aftale ville medføre mange mistede job i både bedrifter og industrien generelt på tværs af landdistrikter og EU som helhed.
Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Lissabontraktaten gav EU vide beføjelser til at udvikle sine udenrigspolitiske mål og forsvare sine interesser på verdensplan med det overordnede mål at bidrag til fred, sikkerhed, solidaritet, konfliktforebyggelse, fremme af demokrati samt respekt for menneskerettighederne og folkeretten mv. EU skal handle mere strategisk for at gøre sin vægt gældende internationalt. EU's evne til at påvirke den internationale orden kræver ikke kun sammenhæng mellem Unionens politikker, aktører og institutioner, men også et reelt strategisk koncept for EU's udenrigspolitik, hvormed alle medlemsstaterne enes om at følge det samme sæt af prioriteter og mål, således at de kan tale med én stærk stemme på den internationale scene.
Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg støtter årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), som er en af EU's vigtigste politikker, og vil gerne tilslutte mig den politik, som EU fører på globalt plan. Vores vedtagelse af denne årsrapport afspejler EU's stærke holdning og rolle inden for internationale forbindelser.