Mundtlige stemmeforklaringer

Indstillinger ved andenbehandling: Toine Manders (A7-0086/2011)

  Francesco De Angelis (S&D). – (IT) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen om mærkning af tekstilprodukter, da jeg mener, at Europa kan og bør gør mere for at støtte virksomheder i denne branche. Kommissionens forslag var rent teknisk og havde til formål at forenkle de nuværende bestemmelser vedrørende mærkning.

Parlamentet opnåede alligevel to væsentlige resultater. For det første skal tekstilprodukter, der omfatter ikke-tekstildele af animalsk oprindelse, altså pels og læder, indeholde en angivelse af disse oplysninger på etiketteringen, således at forbrugerne kan træffe velunderbyggede valg. For det andet skal Kommissionen inden 2013 fremlægge en konsekvensanalyse om indførelsen af mærkning, hvoraf det tydeligt fremgår, hvilke beklædningsgenstande der er blevet produceret i Europa, og hvilke der er blevet produceret uden for Europa. Den sidste målsætning er en vigtig milepæl for de europæiske tekstilprodukters konkurrenceevne i og uden for Europa.

  Morten Løkkegaard (ALDE). – (DA) Hr. formand! Tillykke til kollega Manders med at have fået dette forslag på plads. Det har vist sig at være mere kompliceret, end hvad det så ud til fra begyndelsen. Det glæder mig, at det lykkedes at nå til enighed om denne tekstilmærkningsforordning, som vil styrke tekstilbranchens konkurrencedygtighed og gavne forbrugerne i form af større udvalg af nye og innovative produkter. Det er et godt kompromis, som jeg tror, at også Rådet kan leve med.

Personligt har jeg ikke i processen lagt skjult på min skepsis over for indførelsen af en oprindelsesmærkning. Derfor glæder det mig også, at vi er blevet enige om en tekst, som kun forpligter Kommissionen til at lave en analyse af behovet for oprindelsesmærkning. Aftalen vil altså ikke lede til indførelse af en obligatorisk oprindelsesmærkning. Jeg vil ikke kunne stemme for en forordning, der forpligter virksomhederne til sådan et oprindelseslandsmærke. Jeg ved, at Rådet har samme holdning. Debatten i går understregede desværre, at kommissær Antonio Tajani ikke deler dette synspunkt. Hvis ikke det lykkes at undgå det, vil jeg tage kampen op efterfølgende.

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand! Det forslag til en forordning, som vi skulle stemme om, har den ubestridte fordel, at al den nuværende lovgivning vedrørende tekstilprodukter her er sammenfattet i en enkelt tekst. Denne forordning vil gøre det muligt at forenkle og forbedre den eksisterende lovramme om udvikling og anvendelse af nye fibre samt støtte udviklingen af innovative produkter og tilskynde til innovation i tekstil- og beklædningsindustrien.

Det har glædet mig, at hr. Manders også har taget højde for andre aspekter, som f.eks. en mindskelse af den administrative byrde for medlemsstaterne som følge af gennemførelsen i national lovgivning af de tekniske tilpasninger, der er påkrævet som følge af tilføjelsen af betegnelserne på nye tekstilfibre i den harmoniserede fortegnelse. Selv om jeg mener, at vi kunne være nået videre ved at indføre en særlig bestemmelse om regulering af oprindelsesmærkning af tekstilprodukter, stemte jeg for forslaget til en forordning.

  Cristiana Muscardini (PPE). – (IT) Hr. formand! Denne forordning er af afgørende betydning for den europæiske tekstilindustri, da der med forordningen sikres et frit marked i overensstemmelse med bestemmelser, der er til hinder for fortidens uregelmæssigheder og ulovlige praksis. Vi vil gerne positivt fremhæve institutionernes beslutning om at bifalde forslaget og undersøge problemet med hensyn til produkternes sporbarhed og oprindelse for at sikre, at de europæiske forbrugere er korrekt informerede, selv om de fastlagte tidsplaner er for langstrakte. I sidste ende er målet at beskytte forbrugerne.

Jeg ønsker at påpege, at Parlamentet i oktober med et stort flertal stemte for forslaget om en forordning om angivelse af oprindelseslandet for visse produkter, herunder tekstilprodukter, der indføres fra tredjelande, og at Rådet hidtil ikke har indledt forhandlinger eller drøftelser med Parlamentet, ej heller på det uformelle plan. Jeg vil gerne takke det ungarske formandskab for at have medtaget emnet i sine prioriteringer, men jeg anmoder samtidig om, at der bliver sat mere fart på forhandlingerne, for ellers risikerer vi f.eks. at yde de europæiske forbrugere beskyttelse med hensyn til fødevarer, men ikke med hensyn til fremstillingsprodukter.

  Paolo Bartolozzi (PPE). – (IT) Hr. formand! Betænkningen om mærkning af tekstilprodukter, som vi har vedtaget i dag, er et vigtigt skridt i retning af en forenkling af lovgivningen til gavn for forbrugerne og alle de europæiske producenter, der er beskæftiget i branchen. Med denne forordning har vi fastlagt nye bestemmelser om mærkning i tekstilindustrien. Vi fokuserer i stigende grad på innovation i sektoren og på en hurtigere indarbejdelse af den europæiske lovgivning for på sikker vis at kunne drage fordel af innovative produkter.

I teksten foreslås det faktisk, at de tre direktiver om mærkning af tekstilsammensætninger kombineres i en enkelt EU-forordning, hvorved den eksisterende lovramme forenkles, og procedurernes gennemsigtighed forbedres. Vi kan derfor ikke andet at bifalde det positive resultat, der er opnået i dag med hensyn beskyttelsen af den europæiske produktion. Vi kan samtidig ikke undgå at nævne spørgsmålet om angivelse af oprindelsesland. Vi håber, at der snart kan tages et yderligere skridt i form af vedtagelsen af lovgivning om regulering af oprindelsesangivelse i også denne sektor.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Efter min mening gøres der med denne betænkning et forsøg på at løse to store problemer. For det første er målet af fremme innovation. Dette betyder, at proceduren med at anføre betegnelser for nye fibre på standardlisten over betegnelser skal gøres mere gennemsigtig og skal indebære mindre bureaukrati. For det andet skal oprindelsesmærkningen forbedres. Med hensyn til dette kan vi ærligt sige, at dette punkt endnu ikke er blevet endelig løst på en tilfredsstillende måde. Jeg vil gerne gøre det helt klart, at dette ikke er ordførerens skyld. Det skyldtes simpelthen de vidtspredte holdninger hos medlemmerne af Rådet, som Kommissionen ikke kunne forene. Jeg håber, at vi vil arbejde videre med dette emne, da oprindelsesmærkning bliver stadig vigtigere. Det er en af forbrugerrettighederne. Inden for den nærmeste fremtid vil jeg gerne have en drøftelse af dette punkt i Parlamentet, og jeg vil gerne have, at Kommissionen fremsætter et forslag.

  Licia Ronzulli (PPE). – (IT) Hr. formand! Kvalitet, mærkning og sporbarhed. Det er de forbrugerbeskyttelsesværktøjer, der garanterer kvalitetsprodukt. Indtil i dag var Europa det eneste marked i verden uden lovgivning vedrørende dette spørgsmål, hvilket stillede EU ringere end vores vigtigste handelspartnere.

I dag har Parlamentet givet sin mening til kende med vedtagelsen af en forordning, der kan beskytte kvaliteten i den europæiske tekstilindustri. Vores produktions- og fremstillingsindustri har brug for beskyttelse, og dette især i en tid med økonomisk krise, som den, vi oplever i øjeblikket. Hidtil har vi formået at opnå anerkendelse gennem forskning og innovation, hvilket har sikret produktionen af innovative tekstilfibre.

Forbrugerne vil ikke længere risikere at købe tekstilprodukter, der er potentielt sundhedsskadelige, fordi de måske er blevet behandlet med kemiske stoffer. Med vedtagelsen af denne forordning garanteres der endelig behørig beskyttelse af over 500 mio. europæiske borgeres rettigheder. Fremover vil det ikke længere være muligt at bedrage dem med en forkert mærkning.

  Emma McClarkin (ECR). – (EN) Hr. formand! Vi har i dag stemt om tilføjelsen af nye tekstiler og fibre og mærkningsrelaterede spørgsmål. Helt fra begyndelsen i forbindelse med denne tekstilbetænkning har jeg været af den holdning, at Parlamentet burde holde sig inden for anvendelsesområdet for forslaget, som det oprindelig var skitseret, og at udvidelsen af dette anvendelsesområde ikke var foreneligt med målet om at forenkle markedsføringen af nye fibre.

Jeg er bekymret over bestemmelsen om en revisionsklausul, hvorefter Kommissionen anmodes om at undersøge en række eventuelle mærkningskrav, som skal indføres, og som kun har en lille merværdi og ville pålægge virksomhederne, herunder især de små og mellemstore virksomheder, en uacceptabel byrde. Dette omfatter en harmonisering af størrelsesmærkning, socioøkonomisk mærkning og det, som bekymrer mest, et radiofrekvensidentifikationsmærke, der ville medføre forøgede omkostninger for virksomhederne og forhøjede priser for forbrugerne.

Ikke desto mindre mener jeg på baggrund af denne betænkning, at nogle af bestemmelserne i denne forordning vil gøre en forskel, vil forbedre ansøgningsprocessen for virksomhederne og øge forbrugerbeskyttelsen, særlig med hensyn til mærkningen af produkter fra dyr. Vi er imidlertid nødt til at være opmærksomme på, at vi lovgiver for den virkelige verden og ikke skriver en ønskeseddel for den ideelle verden, samt at Parlamentet bør holde sig til sine kompetenceområder fremover.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg gerne sige, at jeg håber, at De vil fortsætte med at tale Deres modersmål her i Parlamentet, da Deres modersmål kan måle sig med ethvert andet sprog i verden som følge af dets fuldstændighed, mangfoldighed og historie.

Til tider siger afstemningslisten mere om Parlamentets adfærd og natur end næsten alt andet, jeg kunne finde på at nævne. Lad os blot kaste et blik på emnerne for nogle af disse betænkninger, nemlig angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti, indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder, tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer, smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater, førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, punktafgifter for forarbejdet tobak, pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf ..., og jeg kunne fortsætte.

Der er næsten ikke nogen krog eller sprække i vores nationale liv, der er så fjern, at EU ikke har formået at nå derind med sine fangarme og blokere for al naturligt lys og den nationale vækst.

Hvis EU begrænsede sig til at beskæftige sig med grænseoverskridende spørgsmål, ville Unionen ikke møde modstand fra nogen sider.

Betænkning: Gunnar Hökmark (A7-0151/2011)

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Der har i debatten været sagt mange ord om Hökmarks betænkning om vores radiofrekvenspolitikprogram. Noget som lyder temmelig usexet, skal jeg ærligt indrømme. Men det handler jo faktisk om, hvorvidt vi kan sikre bredbåndsforbindelse og billig datatransmission til vores borgere i fremtiden. Jeg skal gøre det ganske kort og sige, at det er ganske imponerende, når man forsøger at kigge ind i fremtiden, at det så er lykkedes forhandlerne og ikke mindst vores ordfører at få så bredt et flertal for den betænkning, som vi stemte om i dag. Meget flot politisk håndværk og al ære til vores ordfører, Gunnar Hökmark!

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Hr. formand! Radiofrekvenser er en meget knap og værdifuld ressource i vores moderne samfund. Det giver derfor mening at foretage en effektiv samordning af anvendelsen af disse frekvenser i hele Europa. En bredere adgang til radiospektret er ikke blot vigtig for virksomhederne, men også for EU's borgere. På denne baggrund bør vi være særlig omhyggelige med at sikre, at denne politik bliver udviklet i overensstemmelse med økonomiske, sociale og kulturelle interesser. Vi bør navnlig ikke tillade, at denne forordning bringer den direkte, trådløse transmission, der i Tyskland bliver anvendt i regionale teatre, til rockkoncerter og i kirker, i fare.

Jeg vil også gerne anmode Kommissionen om at samarbejde tæt med medlemsstaterne inden for dette område og undlade at gribe ind i medlemsstaternes nationale beføjelser.

Betænkning: Carlo Casini (A7-0173/2011)

  Morten Løkkegaard (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jeg synes, at det er vigtigt at slå fast oven på dagens afstemning om lobbyregisteret, at lobbyisme som udgangspunkt er godt. Det er faktisk en uundværlig del af den demokratiske proces. Uden lobbyisme ville politikernes viden, fakta og holdninger om alle dele af samfundet være alt for begrænset. Alle i dette Parlament og pressen har derfor et ansvar for, at der tilbage står et kritisk, men også sandt billede af, hvad det er, det handler om.

For det andet vil jeg sige, at det bedste som bekendt er det godes værste fjende. Det fuldstændigt legitime krav om åbenhed, som debatten og afstemningen i dag afspejler, må nødvendigvis afbalanceres, så vi ikke i den bedste mening ødelægger et velfungerende system. Kravet om total åbenhed, obligatorisk individuel registrering af alt mellem himmel og jord, etisk kontrolkomité, osv. er i bedste fald udtryk for noget naivt og i værste fald en del af en populistisk politisk dagsorden, som vil skade mere end det gavner. I praksis handler det om tillid. Kontrol skal, hvis det skønnes nødvendig, afstemmes med det praktisk gennemførlige af hensyn til arbejdsprocessen. Desuden ønsker jeg at anfægte afstemningen om punkt 9. Jeg fik ikke under den meget hurtige afstemning indtryk af, at vi rent faktisk fik det rigtige resultat.

Betænkning: Carlo Casini (A7-0174/2011)

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jeg erklærer mig fuldstændig enig med Morten Løkkegaard. Jeg er ikke sikker på, at vi fik det helt rigtige afstemningsresultat på punkt 9. Og skulle det være tilfældet, så er der et eller andet galt med virkelighedsopfattelsen i dette hus! For det er da fuldstændig rigtigt, at vi skal have så megen åbenhed som muligt. Men at man forlanger, at vi alle vil skulle offentliggøre navnene på alle, vi holder møder med, er jo fuldstændig forrykt! Det er fuldstændig forrykt, for hvornår er et møde et møde? Det skal jo så defineres. Er det, når man mødes på gangen eller i bussen eller andre steder? Er det er telefonmøde? Er det et internetmøde? Hvornår er det? Hvad med mange af de mennesker, som vi holder møder med i dag fra oprørsbevægelser i Nordafrika? Skal de se deres navne i aviserne? Nej, vel? Det burde da være logisk, at der er mulighed for altid at kunne garantere folk, at de kan komme til os i fortrolighed. Jeg vil i hvert fald aldrig være med til at bryde den fortrolighed.

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand! Ved at gøre det lettere for borgere at granske, hvordan beslutninger træffes, samt de processer, elementer og ressourcer, der har påvirket disse beslutninger, bidrager man til både at sikre en øget gennemsigtighed og bygge bro over kløften mellem de europæiske institutioner og borgere, hvilket ofte drøftes i forbindelse med legitimitet og det såkaldte demokratiske underskud i EU.

Der er blevet gjort store fremskridt de seneste par år. I denne forbindelse kan man bare tænke på det register over interesserepræsentanter, som Parlamentet vedtog i 1996, eller Kommissionens forslag fra 2006 til Parlamentet om et fælles "one-stop-shop-register" for lobbyister. Parlamentets vedtagelse af Stubb-Friedrich-betænkningen førte til oprettelsen af en fælles arbejdsgruppe. Vi kan med sikkerhed sige, at de resultater, som den gruppe har opnået med hensyn til Parlamentets målsætninger, er mere end tilfredsstillende.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig hr. Casinis betænkning, da de politiske institutioners gennemsigtighed er en grundlæggende forudsætning for deres legitimitet. Derfor har jeg støttet forslaget.

  Salvatore Iacolino (PPE). – (IT) Hr. formand! Der hersker ingen tvivl om, at denne forordning er et vigtigt skridt fremad i den proces, hvor formålet er at rette opmærksomheden mod de europæiske institutioner. Det er nødvendigt med en øget gennemsigtighed, en større grad af oplysning af offentligheden, større klarhed med hensyn til adfærd og muligheden for at få adgang til information og endelig et fælles gennemsigtighedsregister.

Hvis vi tænker på, at USA's lovgivning om lobbygrupper blev vedtaget så langt tilbage som i 1948, indser vi, at de utvivlsomt spiller en rolle, og selv om de i bund og grund repræsenterer primært egoistiske interesser, skal der tages behørigt hensyn til dem. Dette udkast til betænkning er fremsynet, og selv om det ikke er den endelige version, er det utvivlsomt en måde at beskytte legitimiteten af aktiviteterne og beslutningerne i de europæiske institutioner på. Derfor har jeg stemt for, da jeg er fuldstændig overbevist om, at det er denne vej, vi skal gå.

  Jim Higgins (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg mener, at vi skylder Sunday Times tak for at have sat fokus på skandalen om ændringsforslag for penge.

Som følge af denne skandale har Præsidiet som bekendt nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at indføre bindende adfærdskodekser for alle medlemmer. Den anden del af oprydningen i retsakterne er det, som vi gjorde i dag, hvor vi stemte for denne betænkning med et stort flertal.

Efter min mening burde vi have oprettet et register over lobbyister for lang tid siden, men jeg har en række forbehold. For det første mener jeg, at det burde være obligatorisk. Det er imidlertid et skridt i den rigtige retning, og det er værd at bemærke, at lobbyisterne selv, altså de velrenommerede lobbyister, faktisk er orienteret og er tilhængere af en obligatorisk registrering.

Jeg er imidlertid skuffet over, at Rådet ikke har tilsluttet sig forslaget. Det bør bemærkes, at de tre medlemmer, der blev udstillet i forbindelse med skandalen om ændringsforslag for penge, alle er tidligere ministre.

Registreringen af lobbyister er et stort spørgsmål, og lobbyisme er et stort spørgsmål, og vi bliver nødt til at presse på, bruge dette som et eksperiment, og forhåbentlig i fremtiden gøre det obligatorisk.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Lige så snart en lobbyist ankommer til Bruxelles, opfatter han straks, at dette system er blevet udformet af og til folk som ham selv. Lobbyisten er oftest en mand, selv om det bliver stadig mere almindeligt at se hans kvindelige modstykke spankulere op og ned ad gangene her i hendes forretningsprægede jakkesæt.

Det drejer sig om et system, hvor beslutninger træffes – ja, jeg skulle lige til at sige i røgfyldte rum, men i dag er det i røgfrie rum – bag lukkede døre, hvor vælgerne er lagt på is. Et perfekt eksempel herpå havde vi for et par uger siden med de nye restriktioner for og forbud mod urtemedicin og alternativ medicin. Et sådan forbud ville aldrig være gået igennem i et nationalt parlament, da alle medlemmer ville blive udsat for deres vælgeres vrede. De store lægemiddelvirksomheder havde imidlertid opfattet, at de kunne presse noget igennem dette system, som de aldrig ville kunne få igennem i de nationale parlamenter, netop fordi dette system er meget mere usårligt over for den offentlige mening. Lad os derfor få dette register. Jeg har stemt for det, og min gruppe har stemt for det, men den bedste løsning ville være at feje magten væk fra disse uansvarlige institutioner i Bruxelles og Strasbourg og tilbage til de virkelig ansvarlige nationale, demokratiske parlamenter.

Betænkning: Ashley Fox (A7-0074/2011)

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Singapores regering og myndighederne i Hongkong og Shanghai gennemsøger London og Europas øvrige finanscentre i et forsøg på at rekruttere de personer, der er blevet drevet udenlands som følge af de den alt for store lovgivningsmæssige byrde, som EU har pålagt. Vores generation er vidne til et episk skift i velstand og virksomhedsetablering fra Europa til Asien. Det er trist at leve i en tidsalder, hvor vi i denne del af verden, samtidig med, at Asien lige har opdaget hemmeligheden bag decentralisering, spredning af magten, iværksætterånd og personligt ansvar, går i den modsatte retning og kopierer de gamle asiatiske imperier, dvs. Ming-dynastiet, mogulerne og ottomanerne, for så vidt angår regulering, ensretning, standardisering og beskatning.

Selvfølgelig er det mit eget hjemland, min egen hovedstad, nemlig London, der vil blive hårdest ramt af disse nye restriktioner, men EU som helhed har en interesse i at hindre denne afvandring af velstand, af arbejdspladser og af virksomheder fra Europa til yngre og mere potente økonomier. Løsningen er, som jeg tidligere har påpeget, at tilbageføre magten til de nationale myndigheder, hvis vælgere erklærer ægte tilknytning og troskab.

B7-0291/2011

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Indien er verdens største demokrati, et af verdens hurtigst voksende markeder og godt på vej til at blive en vidensøkonomi. På den baggrund er det jo sund fornuft, at vi laver en frihandelsaftale. Det er også i vores egen interesse. Derfor kan man jo stille det spørgsmål, hvordan i alverden venstrefløjen kan være imod denne her frihandelsaftale. Hvordan kan man være imod at løfte millioner af indere ud af fattigdom, og hvordan kan venstrefløjen være imod at kæmpe for det åbne marked for europæiske virksomheder. Det er mig ubegribeligt! Jeg kan simpelthen ikke forstå, at historien er så vanskelig at tage ved lære af. Frihandel er godt! Frihandel er godt! Frihandel er godt! Frihandel skaber vækst, frihed til mennesker og dermed også fred.

  Paul Murphy (GUE/NGL). – (EN) Hr. formand! Jeg har stemt imod det forslag til en beslutning, der omhandler forhandlingerne om en frihandelsaftale med Indien. Efter min mening vil undertegnelsen af en sådan aftale, der er forhandlet af Kommissionen kun gavne store, multinationale virksomheder i både Indien og Europa.

I modsætning til den tidligere taler mener jeg ikke, at forhandlingerne om en frihandelsaftale er drevet af interessen for at løfte mennesker ud af fattigdom og forbedre deres levestandard. De er drevet af disse store virksomheders dagsordener om at få øget markedsadgang og øge indtjeningen.

Jeg står side om side med de fattige landbrugere, fagforeningsfolkene og arbejdstagerne i Indien, som er imod frihandelsaftalen, da den vil være ensbetydende med en yderligere underminering af levestandarden og arbejdsvilkårene for en stor del af den indiske arbejderklasse, herunder især dem, der er beskæftiget i den store uformelle sektor.

Desuden udgør denne frihandelsdagsorden og dens kampagne for at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder og dataeksklusivitet en risiko for, at adgangen til billige, generiske lægemidler, som produceres i Kina, hindres. I dag er disse generiske lægemidler af afgørende betydning for mennesker rundt om i verden, der lider af hiv og aids osv. Som følge af de private, store lægemiddelvirksomheders ågerpriser har de simpelthen ikke råd til de tilsvarende mærkevarer.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Den frihandelsaftale, der skal undertegnes med Indien, er den mest bemærkelsesværdige af EU's frihandelsaftaler, der er forhandlet hidtil. EU skal fremhæve betydningen af social ansvarlighed. Vi er udmærket klar over, hvad Indiens største problemer er, nemlig børnearbejde, fattigdom og ulighed.

Vi er nu ved at indgå en handelsaftale, hvor dem, der reelt bliver tilgodeset, er industrien og store virksomheder i Europa. Den europæiske forbruger har naturligvis gavn af Indiens billige arbejdskraft, som f.eks. afspejles i lavere priser på produkter, men det bør ikke være tilladt, hvis Indiens producenter af råvarer lider som følge af det.

Det er hyklerisk at påstå, at Europa går i spidsen, når det gælder social ansvarlighed. I sit tilbud om frihandelsfordele skal EU insistere på, at der bliver taget hånd om disse problemer, og skal føre tilsyn med processen. Det er vigtigt, at Kommissionen sørger for, at der i frihandelsaftalen bliver indarbejdet juridisk bindende klausuler vedrørende menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder og virksomheders sociale ansvar, og at Kommissionen endvidere sikrer, at disse krav bliver overholdt.

  Morten Løkkegaard (ALDE). – (DA) Hr. formand! Det er jo interessant og på sin vis charmerende, at der stadig findes medlemmer i dette Parlament, der kan være imod frihandel. Det synes jeg på en eller anden måde er fantastisk. Men jeg vil erklære mig som fuldt støttende. Jeg mener, at frihandel er vejen frem, og det er også frihandel, der skal vise vejen frem i forhold til Indien. Når det har varet så længe, skyldes det selvfølgelig, at der er problemer om forskellige detaljer - store detaljer kan man kalde det - nemlig spørgsmålet om kopimedicin, som den tidligere taler også var inde på. Jeg vil opfordre til, at begge parter i sagen, dvs. både EU og Indien, prøver at finde en løsning på dette problem, som både respekterer copyright, for det er fuldstændig grundlæggende nødvendigt, og samtidig sørger for, at der gives praktiske muligheder for, at Indiens mange fattige kan få billig medicin.

Endelig er der nogle kritikere, der mener, at vi ikke skal følge det bilaterale spor i forhandlingerne og lave bilaterale aftaler. De mener, at det er et brud på WTO-forhandlingerne. Jeg mener, at dette er fuldstændig parallelt med WTO. Vi er nødt til at gøre noget for ikke at strande endnu mere, end vi allerede gør, i WTO. Det er simpelthen nødvendigt med disse bilaterale aftaler, så dem hilser jeg velkommen.

B7-0287/2011

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Det er jo fantastisk hver gang, vi diskuterer frihandel i dette parlament. Så dukker der altid nogle gamle radiosignaler fra Radio Tirana op i debatten! Det er i hvert fald den fornemmelse, man kan få, når man hører venstrefløjens refleksioner over frihandel. Dermed tydeliggør de, at de ikke lært noget som helst af historien.

Nu gælder det så Japan-området. EU og Japan er to af verdens største økonomier. Tilsammen står vi for en femtedel af den globale handel. Vi investerer betydelige summer i hinandens økonomier, vi har fælles interesser på det globale niveau, og alligevel skrider forhandlingerne kun langsomt fremad. Så lad os sige herfra, at barriererne skal væk. Vi må acceptere, at det kræver indrømmelser fra begge sider, for tilsammen kan vores økonomier komplementere hinanden og skabe innovation, vækst og jobs.

  Morten Løkkegaard (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jeg ønsker blot at supplere det, der allerede er blevet sagt. Der er ingen tvivl om, at en af barriererne for japanerne er de meget høje tekniske barrierer, som der er og altid har været i det japanske samfund. Der skal lyde en kraftig opfordring fra det europæiske hold til japanerne om at komme ud af skyttegraven og sørge for at få gjort noget ved disse tekniske barrierer.

Det er selvfølgelig en tragisk baggrund, at Japan gennemlever denne katastrofe. Men om ikke andet, så kan man sige, at der er kommet det positive ud af det, at de får mulighed for at tænke sig om en ekstra gang og indse, at der nu virkelig er behov for hjælp udefra. Der er stort behov for, at virksomheder fra andre regioner kommer ind og hjælper til. Det kan måske give anledning til at kigge fremad, se med nye øjne på situationen og fjerne disse mange tekniske barrierer.

  Bruno Gollnisch (NI). – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne erindre vores kollega på venstrefløjen, hr. Murphy, om at Karl Marx var tilhænger af frihandel med Indien. Jeg vil også gerne erindre vores liberale kollegaer, og især hr. Rohde, om, at årsagen til, at han var tilhænger af frihandel, var frihandelens ødelæggende virkninger, da han hævdede, at det forhold at det britiske borgerskab var drevet af uhæderlige interesser, havde ubetydelige konsekvenser, eftersom det var nødvendigt at ødelægge det indiske samfund for at fremskynde verdensrevolutionens frembrud.

Efter min mening bør vi ikke være dogmatiske i forhold til dette spørgsmål. Systematisk frihandel er ikke nødvendigvis en fordel. Frihandel kan være en god idé, når der er tale om lige vilkår. Det må der med få undtagelser siges at være, når vi taler om Japan, men jeg anerkender Japans ret til f.eks. at beskytte sit rismarked, at beskytte sine risbønder, at betale sine bønder en højere pris end verdensmarkedspriserne og at sige nej til massiv import, der ville udslette Japans bondebefolkning, på samme måde som jeg anerkender vores medlemsstaters ret til at beskytte visse sektorer i deres erhvervsliv.

Derfor stemte jeg ikke for flertalsbeslutningen. Jeg ville have foretrukket andre beslutninger, der efter min mening forekom at være mere hensigtsmæssige. Der skal være lige vilkår, men kun inden for nærmere afgrænsede sektorer.

Betænkning: Kriton Arsenis (A7-0113/2011)

  Jens Rohde (ALDE). – (DA) Hr. formand! Jeg havde da også været overrasket, hvis jeg fra fransk side ikke skulle høre signaler om, at protektionisme er godt. Nå, nok om dogmatikken. Vi skal over til skovene, og her behandler vi i dag i vores betænkning om Kommissionens grønbog om skovbeskyttelse og skovinformation i EU. De europæiske skove har mange sociale, økonomiske og miljømæssige funktioner, og de yder uden tvivl et vigtigt bidrag til løsningen af klimakrisen – det er faktisk en meget effektiv måde at gøre det på – og til opnåelsen af EU’s 2020-mål. I Venstre glæder vi os derfor over, at skovene med dagens afstemning er sikret en mere sammenhængende og langsigtet beskyttelse, samtidig med at ambitionerne om at sikre global konkurrenceevne for de europæiske skovbaserede industrier er opretholdt. Vi undrede os dog en lille smule over, at det er lykkedes at komme igennem med forslaget om, at man, hvis der har været skovbrand, ikke må bygge noget som helst i området i tredive år. Det er en typisk venstreorienteret måde at løse kriminalitetsproblemer på – ved at lave forbud for alt og alle og oven i købet i tredive år – det støtter vi naturligvis ikke.

  Giommaria Uggias (ALDE). – (IT) Hr. formand! I min egenskab af skyggeordfører for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa er jeg helt igennem tilfreds med resultatet af dagens afstemning. Betænkningen af hr. Arsenis om skovbeskyttelse er en politisk betænkning. Den danner grundlag for en bekræftelse af, hvordan Parlamentet agter at håndtere beskyttelsen af vores skovrigdom og tilpasningen af skovene til klimaændringerne. I dag har Parlamentet givet klart udtryk for sit synspunkt, som vi forventer, at Kommissionen vil tage i betragtning ved udarbejdelsen af de nødvendige forslag og således gøre det muligt at udarbejde endnu mere detaljerede politikker for sektoren.

Jeg ønsker især at takke hr. Arsenis for hans ekspertindsats og professionelle arbejde, der omfattede lange og vanskelige forhandlinger, da skovsituationen som bekendt ikke er ens i alle medlemsstaterne. På trods af dette fandt vi fælles fodslag og nåede også nogle konkrete mål, som f.eks. beskyttelsen af visse områder mod jordspekulation, øget beskyttelse af skove, der værdsættes som følge af deres biologiske mangfoldighed, såsom de nordlige borealske skove og middelhavsskovene, samt et forbud mod byggeri på områder, hvor der har været en skovbrand.

Dette er sagt meget vigtigt for mange middelhavslande, herunder formandens hjemland, Grækenland.

  Christa Klaß (PPE). – (DE) Hr. formand! Skovene er vores fremtid og vores kulturelle landskab. De forvaltes omhyggeligt for at yde os og miljøet tjenester, herunder i form af produktion af ilt, kulstoflagring og levesteder for planter og dyr. De personer, der forvalter vores skove, får ringe eller ingen betaling for at levere disse skjulte funktioner, som mange mennesker tager for givet. Dette gør det endnu mere vigtigt for os at tage højde for de økonomiske aspekter, der knytter sig til vores skove. Disse omfatter træindustrien og i stigende grad produktionen af biomasse til ikke blot opvarmning, men også elproduktion. Vi skal fremover styrke og være bedre til at udnytte de økonomiske aspekter, der knytter sig til skovene, og vi skal påtage os et nationalt og personligt ansvar herfor.

Vi forventer, at Kommissionen vil udarbejde en hvidbog, der afspejler denne omfattende strategi, og hvori der sættes fokus på denne, for at sikre, at vores skove har en fremtid, og at vi alle er indstillet på at investere i denne fremtid. Hvis jeg sår et korn, tænker jeg kun på i dag, men hvis jeg planter et træ, tænker jeg på fremtiden.

  Lena Ek (ALDE). – (SV) Hr. formand! Kravene til skove er meget forskellige i forskellige dele af Europa. Skovlovgivningen håndteres derfor bedst på nationalt plan. Desuden bakkes der i Lissabontraktaten ikke op om en fælles europæisk skovbrugspolitik. Det største problem med de foreslåede forordninger vedrørende klima og skove, er at skovene er af afgørende betydning for, at EU kan opnå de klimamål, der er blevet fastsat. Skovene er nødvendige for overgangen til en grøn økonomi i form af f.eks. produktionen af biobrændstoffer på grundlag af biprodukter fra skovbrug.

Skovbrug skal derfor ikke underlægges unødvendig, kompliceret lovgivning, der gør produkterne herfra mindre konkurrencedygtige, hvis man sammenligner med fossile brændstoffer. Det er f.eks. meget underligt, at man foreslår bindende bæredygtighedskriterier for en vedvarende ressource som skove, men at man ikke har tilsvarende kriterier for fossile brændstoffer som kul.

Jeg vil også i fremtiden yde modstand mod en europæisk fælles skovpolitik. Jeg ønsker i stedet at afsætte ressourcer til forskning, uddannelse, oplysning og innovation med hensyn til, hvordan vi kan forebygge de virkninger, som klimaændringerne vil få på vores skove.

(Mødet udsat nogle få minutter)

Betænkning: Gabriele Albertini (A7-0168/2011)

  Paul Murphy (GUE/NGL). – (EN) Hr. formand! Jeg har stemt imod betænkningen om EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Jeg er komplet uenig i de synspunkter og idéer, der er indeholdt deri, om Europas nuværende og fremtidige rolle i verden.

Denne betænkning er i en nøddeskal et billede på et militariseret og imperialistisk Europa. I betænkningen slås der til lyd for en aggressiv råmaterialestrategi, og der anmodes om, og jeg citerer: en mindre "[skarp] skelnen mellem militære og civile krisestyringsoperationer". Dette sprog camouflerer en yderligere militarisering af udenrigspolitikken. Handelsaftalen med Colombia bifaldes, på trods af at hundredvis af fagforeningsfolk er blevet dræbt de seneste år, selv om det eneste, de havde gjort sig skyldige i, var at være fagforeningsfolk.

I denne betænkning bliver social uro på hyklerisk vis betegnet som et element i en ny generation af sikkerhedsudfordringer og -risici. Hvor hyklerisk! Det kapitalistiske system har skabt fattigdom og elendighed i hele verden og formår ikke at håndtere konsekvenserne. Borgerne har ret til at forsvare deres legitime interesse og kæmpe for en bedre fremtid uden indblanding fra de magtfulde politiske, økonomiske og militære kræfter.

  Antonello Antinoro (PPE). – (IT) Hr. formand! Jeg håber ikke, at dette vil blive fratrukket min taletid, men jeg ønsker først og fremmest at sige, at der er meget få af os, der tror på visse ting, når vi nu taler om hykleri. Vi tager hver især ordet for at forklare vores stemme, efter vi har afgivet den. Vi er ca. en fem-seks stykker, og vi lytter til hinanden og bliver nogle gange filmet på tv. Det hele er imidlertid temmelig deprimerende.

Jeg vil derfor gerne fremsætte et forslag, og det vil jeg så afgjort gøre på det næste møde i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater). Mit forslag går på, at stemmeforklaringerne fra nu af bør ligge forud for selve afstemningen, således at vi måske ved at tale med og lytte til hinanden sågar kan overbevise hinanden om, at hvordan vi skal stemme, i stedet for at spille en form for holdspil, hvor alt er bestemt på forhånd.

Når dette er sagt, har jeg anført i min stemmeforklaring, at jeg stemte for. Jeg har fortsat en tro på Europa, lige som jeg fortsat har en tro på, at det er effektivt at have en højtstående repræsentant. Jeg har en fortsat tro på, at medlemsstaterne tror meget mindre på det, end vi selv gør. Derfor bør det måske påpeges, som det blev gentaget over for Baroness Ashton i formiddags og også ved andre lejligheder, at medmindre Europa ophører med at være delvis økonomisk og i stedet bliver mere politisk, kan vi sandsynligvis heller ikke udøve vores funktion så godt, som vi ville kunne.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg er enig i, at der i den europæiske udenrigspolitik skal tages højde for den eksterne dimension af det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Derfor bifalder jeg ethvert tiltag, der bidrager til fremme af fred, stabilitet og retsstatsprincippet i kriseramte lande og regioner. Jeg bakker op om engagementet i det transatlantiske partnerskab som en af de væsentligste søjler i EU's udenrigspolitik, hvor målet er at oprettet et frit marked sammen med USA.

Politikken vedrørende Østeuropa er især væsentlig fra Polens synspunkt. I betænkningen anerkendes det, at der bør være politisk og økonomisk integration med EU's nabolande, og der opfordres ligeledes til en sammenhængende tilgang i forhandlingerne om en ny aftale med Rusland, idet retsstatsprincippet og beskyttelsen af menneskerettighederne i Rusland skal sikres. Det anerkendes ligeledes, at Tyrkiets tiltrædelsesforhandlinger bør intensiveres, og at der bør være et fortsat engagement i tiltrædelsesprocessen vedrørende landene på Balkan.

  Pino Arlacchi (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg har stemt for denne betænkning som følge af den moderate tilgang til de mest presserende spørgsmål i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Takket være den socialdemokratiske gruppes ændringsforslag er der opnået en mere konstruktiv formulering med hensyn til dialogen om Rusland og Iran.

Ændringsforslagene om EU's strategi vedrørende Afghanistan bidrog også til en forbedring af betænkningens struktur.

Albertini-betænkningen er et skridt i retning af en bedre sikkerhedspolitik i EU. Selv om jeg bakker op om ordførerens bestræbelser og engagement, bør jeg også fremhæve, at EU stadig langt fra har en sammenhængende, langsigtet strategi inden for dette område. EU's bidrag til verdensfreden og -stabiliteten er stadig forholdsvis lille og afhænger fortsat i for høj grad af USA's syn på den internationale sikkerhed og på den såkaldte nåleøje-tilgang til dette spørgsmål.

Lad os arbejde hen imod en mere uafhængig, EU-centreret udenrigs- og sikkerhedsstrategi, for det er det, de europæiske borgere venter af os, og det er, hvad vi bør give dem.

  Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Efter min mening var antallet af medlemmer, der i formiddags talte for Lady Ashton og hendes fortsatte arbejde i den eksterne tjeneste, og ligeledes antallet af medlemmer, der foreslog, at vi skulle tale med én stemme, interessant og tilfredsstillende. Hvis vi taler med én stemme, vil vi optræde effektivt, og der vil blive lyttet til os, og hvis vi ikke gør, vil vi ikke blive lyttet til eller optræde effektivt.

William Butler Yeats' ord om, at fred kommer drypvis. Det var bestemt tilfældet i Nordirland, hvor EU spillede en afgørende rolle gennem sin støtte til Den Internationale Fond for Irland, og denne fred blev slået fast med syvtommersøm sidste weekend med et vellykket valg.

(GA) EU's indsats i Nordirland kan gentages på verdensplan til fordel for freden og for de fattige, forudsat at vi taler med én stemme, og forudsat at Lady Ashton udfører sit arbejde med omhu.

Betænkning: Roberto Gualtieri (A7-0166/2011)

  Janusz Władysław Zemke (S&D). – (PL) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen om Europas fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Jeg vil imidlertid gerne påpege, at betænkningen ikke blot er en evaluering af politikken, men at der hovedsagelig fokuseres på fremtiden og på udvikling. Efter min mening forudsætter dette ikke blot de forskellige begrundede og præcise vurderinger og kloge ord, hvoraf der er mange i betænkningen. Det er nødvendigt at se alvorligt på den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og fra en ny vinkel.

Efter min mening er der behov for tre ting. For det første bør EU definere sine fælles strategiske interesser, som f.eks. vedrørende energiforsyningssikkerheden og naboskabspolitikken. For det andet bør EU styrke sin evne til at planlægge og koordinere civile og militære operationer og krisestyring. For det tredje bør der i EU's budget være et fælles budget for fælles aktioner.

  Adam Bielan (ECR). – (PL) Hr. formand! De internationale organisationers stadig mere væsentlige indbyrdes afhængighed i lyset af de økonomiske, miljømæssige og energirelaterede problemer kræver en konstant tilpasning af de individuelle staters internationale relationer. Sikkerhedsspørgsmål er et politisk aspekt, som ethvert land bør være særlig opmærksom på, og disse politikker skal konstant justeres på ny i en verden i forandring. Hovedtemaet i betænkningen er en opfordring til at beskytte EU's strategiske uafhængighed med hensyn til sikkerheds- og forsvarsanliggender. Der tages imidlertid ikke højde for EU's manglende militærerfaring, men man opfordrer derimod til yderligere bestræbelser på at udvide EU's operationelle muligheder. For lande som Polen er grundlaget for den nationale forsvarspolitik fortsat NATO. Et tættere strategisk partnerskab mellem EU og NATO og forslaget om at styrke den gensidige støtte til aktioner kunne resultere i en betydelig opbremsning i de procedurer, der anvendes, når der skal træffes operationelle beslutninger. Betænkningen forekommer mig at være for radikal, og derfor har jeg stemt imod den.

  Pino Arlacchi (S&D). – (EN) Hr. formand! Det væsentligste dokument om EU's sikkerhedsstrategi blev leveret af Xavier Solana. Det bærer titlen "Et sikkert Europa i en bedre verden" og blev vedtaget af Rådet den 12. december 2003.

Siden da er der kun sket et lille fremskridt inden for dette område. EU mangler stadig en effektiv udenrigs- og sikkerhedsstrategi og følger stadig trop med USA, når det gælder de mest relevante spørgsmål. I denne betænkning forsøger man at indføre nogle positive ændringer vedrørende taktiske emner såsom krisestyring, fragmentering af EU's industrielle, forsvarsteknologiske grundlag samt EU's 24 sikkerheds- og forsvarsmissioner rundt om i verden.

Jeg har stemt for betænkningen, og jeg håber, at Parlamentet fortsat vil bidrage til at nå målet om at øge EU's strategiske uafhængighed i sikkerhedsanliggender. Det, som vi især har brug for, er en omdefinering af de største trusler mod vores sikkerhed efter den såkaldte islamiske terrortrussels kollaps og fremkomsten af nye farer, som f.eks. finanskrisen.

  Mitro Repo (S&D). – (FI) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen, men jeg spekulerer på, om EU er i stand til at arbejde for at fremme fred og stabilitet i vores nabolande, og med nabolande mener jeg hovedsagelig Syrien, Libyen og Egypten.

Vores aktioner i Libyen vil afspejle vores sikkerheds- og forsvarspolitiks faktiske tilstand. EU's hovedmålsætning i Libyen er at beskytte civilbefolkningen og støtte den libyske befolknings forsøg på at oprette et demokratisk samfund. Vi har stadig situationen på Balkan i 1990'erne i frisk erindring. Dengang var EU nødt til at henvende sig til USA for at bede om hjælp. Libyen har under alle omstændigheder vist, at EU ikke er en militærmagt, for vores aktioner har været afhængige af medlemsstaternes selvstændige initiativer:

Eksemplerne i Nordafrika får os nu til at indse, at EU fortsat har behov for et militært beredskab og militær styrke ved indgangen til Europa. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har nu eksisteret i over et år, og vi kan nu forvente at se nogle resultater fra den side.

  Julie Girling (ECR). – (EN) Hr. formand! Der er to ord, der dukker op, når jeg skal beskrive, hvor vi befinder os i dag med hensyn til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er desværre ikke særlig pæne ord. De ord, jeg tænker på, er "rod" og "lidt som en vittighed". Det er desværre en temmelig dårlig vittighed.

I løbet af de seneste 15 måneder, som er en periode, hvor der har været rig mulighed i hele verden, for at vores såkaldte fælles politik kunne leve op til sit mandat, er det ikke lykkedes den at have nogen form for positiv indflydelse. Dette siger jeg ikke som en person, der er utrolig interesseret i udenrigsanliggender, men fordi jeg bliver nødt til at besvare mine vælgeres spørgsmål om, hvilken merværdi Europa vil tilføre dem? Det bekymrer dem virkelig meget, at omkostningerne ved at levere denne fælles udenrigspolitik ikke bliver omhyggelig afdækket, og at der ikke bliver gjort omhyggeligt rede for dem.

Jeg bliver nødt til at besvare mine vælgeres spørgsmål om, hvad denne politik betyder for dem, og jeg har stadig efter de langvarige forhandlinger om disse betænkninger, svært ved at komme med et svar.

Betænkning: María Muñiz De Urquiza (A7-0181/2011)

  Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! I den fremlagte betænkning fremstilles menneskerettighederne som et prioriteret punkt på EU's dagsorden i internationale organisationer, idet der navnlig fremhæves kvinders og børns rettigheder og ytringsfrihed. Samtidig bliver medlemsstaterne samtidig opfordret i betænkningen til at støtte EU's holdning i disse organisationer.

De såkaldte reproduktionsrettigheder, der blot er en anden betegnelse for retten til abort, er imidlertid et punkt, der er prioriteret på EU's menneskerettighedsdagsorden. På den anden side er det europæiske diplomati endnu ikke konsekvent med hensyn til fremme af religionsfriheden i alle dens aspekter, idet der lægges vægt på overholdelsen af kristnes rettigheder i hele verden. Jeg ville derfor foretrække, at jeg og mine vælgere blev repræsenteret ved slovakiske diplomater. Efter min mening vil de fremme et helt andet synspunkt end EU på dette område, og mange af disse spørgsmål henhører under nationalstaternes kompetenceområde.

  Pino Arlacchi (S&D). – (EN) Hr. formand! EU er stadig en meget begrænset global aktør, og EU's rolle i FN-systemet og i alle de multilaterale organisationer stemmer ikke overens med Unionens demokratiske, økonomiske eller kulturelle vægt. Dette misforhold blev behandlet i denne betænkning, hvori der bliver opfordret til fjernelse af nogle hindringer for EU's fulde deltagelse i globale sammenhænge. Derfor har jeg stemt for betænkningen. EU kan bidrage i væsentlig grad til fred og velstand på vores planet. Lad os gøre det muligt at udvide EU's civile magt, således at den får indflydelse overalt.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Da jeg muligvis er den sidste taler, vil jeg benytte lejligheden til at takke Deres personale og tolkene for deres tålmodighed. De må ikke tro, at deres indsats går upåagtet hen eller ikke bliver påskønnet.

EU er sulten og ivrig for at tilkæmpe sig alle karakteristika og staffage, der kendetegner en uafhængig stat. Unionen har sit eget parlament, sin egen valuta, sin egen præsident, sin egen udenrigsminister, sine egne ydre grænser, sit eget flag, sin egen nationalsang og sit eget pas og kørekort. Det er kun et spørgsmål om tid, før den ansøger om formel anerkendelse som stat i FN, hvilket naturligvis er det, der nu er sket med – og det finder jeg temmelig skandaløst og mystisk – støtte fra min egen regering.

Denne handling er en legalisering af noget, der er reelt er sket over en periode, nemlig at den magt, som vi anser for at udgøre en definition af en stats uafhængighed, er blevet forskubbet fra det nationale plan til Bruxelles.

EU's øvrige medlemsstater bør imidlertid være varsomme med, hvad de erklærer sig enige i. En af konsekvenserne af at indrømme EU fuldstændig anerkendelse som uafhængig stat er, at de nu kan blive behandlet indgående af Baroness Ashton og af hr. Van Rompuy i deres egenskab af henholdsvis udenrigsminister og statsleder for den nye enhed.

Jeg er også sikker på, at Parlamentets medlemmer under fire øjne vil fortælle dem, at dette ikke er en rose uden torne.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Sajjad Karim (A7-0095/2011)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument, der kodificerer Rådets direktiv 89/396/EØF af 14. juni 1989 om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. I betragtning af betydningen af handelen med levnedsmidler har jeg derfor stemt for dette forslag til et direktiv om angivelser af eller mærket til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti. Denne ordning vil bidrage til bedre oplysninger om identifikationen af produkter og vil ligeledes bidrage til udviklingen af den internationale handel.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg er helt enig i, at henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør tages i betragtning, da det pågældende forslag efter min mening udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag vedrører udelukkende en kodifikation af de regler, der allerede er gældende om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti, uden indholdsmæssige ændringer af disse regler, hvilket i modsat fald måske ville indebære, at Parlamentet skulle afgive en udtalelse. Jeg vil imidlertid gerne fremhæve den efter min mening stigende betydning af at give forbrugerne faktuelle og fuldstændige oplysninger, særlig vedrørende partiet, fremstillingsdatoen og yderligere oplysninger, som gør det muligt at spore et produkt tilbage til kilden.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti i en kodificeret tekst. En forenkling af de europæiske borgeres liv er et af de temaer, som EU beskæftiger sig med. Kommissionen og Parlamentet har foretaget mange lovgivningsmæssige ændringer for at nå dette mål. En af de ting, der virkelig gør den almindelige EU-borgers liv kompliceret, er læsningen og fortolkningen af oplysninger om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti. Spredningen af disse oplysninger gør denne opgave endnu mere vanskelig og bidrager til at forringe borgernes livskvalitet. For at løse dette problem har der siden 1994 været en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode for vedtagelsen af kodificerede retsakter. Det glæder mig, at vi omsider kan vedtage et direktiv, der ved at konsolidere direktiv 89/396/EØF gør befolkningens liv lettere ved at forenkle og præcisere EU-lovgivningen.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Handel med levnedsmidler optager en meget vigtig plads i det indre marked; Angivelsen af et levnedsmiddelparti opfylder behovet for bedre information om identifikationen af produkter. Denne angivelse er derfor en nyttig informationskilde i tilfælde, hvor levnedsmidler er genstand for en tvist eller udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne.

På baggrund af de forskellige identifikationsmetoder, der anvendes, bør det være op til den handlende at identificere partiet og påsætte den relevante angivelse eller det relevante mærke. På internationalt plan er der en generel forpligtelse til at påsætte oplysninger om færdigpakkede levnedsmidlers produktionsparti eller emballeringsparti. EU bør bidrage til udviklingen af den internationale handel ved også at anvende disse regler.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) I betragtning af fordelene for samfundet og forbrugerne på det europæiske marked forsøger vi at forenkle så mange regler og forskrifter som muligt, således at de bliver gennemsigtige og letforståelige for enhver borger. Et godt eksempel er den fælles landbrugspolitik. Det gennemgående princip i arbejdet med denne politiks fremtidige form er en forenkling af en politik, hvis væsentligste målsætning er at sikre fødevaresikkerhed i Europa. Målet med kodifikationen af direktivet om mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti er at opnå denne tilgang og gøre det lettere for forbrugerne at forstå lovgivningen. Ved at bevare teksternes oprindelige affattelse gennemføres kodifikationen samtidig i fuld overensstemmelse med de procedurer, der anvendes i forbindelse med vedtagelsen af retsakter i EU.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om et forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Målet med dette forslag er en kodifikation af de eksisterende lovgivningsmæssige tekster om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti. Der bør imidlertid lægges større vægt på at sikre, at forbrugerne får præcise og omfattende oplysninger, særlig hvad angår partier, produktionsdato og øvrige oplysninger, der gør det muligt for dem at spore produktets vej fra oprindelsesstedet.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Betænkningen af Sajjad Karim indeholder en lovgivningsmæssig beslutning om forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti (kodifikation). Formålet med dette forslag er at gennemføre en kodifikation af Rådets direktiv 89/396/EØF af 14. juni 1989 om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti. Jeg bakker fuldstændig op om det nye direktiv, da det vil få forrang for de forskellige retsakter, som er indarbejdet heri. I dette forslag er der ikke ændret et komma i indholdet i de retsakter, der kodificeres, og forslaget er således udelukkende en sammensætning af disse retsakter, hvori der udelukkende er indført de formelle ændringsforslag, der er nødvendige som følge af selve kodifikationen. Jeg har stemt for.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi er for dette direktiv om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti, ikke mindst fordi kriminelle alt for ofte forfalsker koder med ulovlige formål for øje. En sammensmeltning og forenkling af al den eksisterende lovgivning om angivelser eller mærker vil lette kontrollen og identifikationen af en eventuel ulovlig praksis.

Betænkning: Sajjad Karim (A7-0089/2011)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument vedrørende kodifikation af Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og om ophævelse af direktiv 71/354/EØF. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. På denne baggrund og i betragtning af betydningen af måleinstrumenter inden for de fleste af menneskets virkefelter, har jeg stemt for dette forslag til et direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder. Dette system vil bidrage til bedre resultater inden for områder såsom det offentlige sundhedsvæsen, den offentlige sikkerhed samt foranstaltninger af administrativ art.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Under iagttagelse af udtalelserne fra de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der har konkluderet, at Kommissionens forslag udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer, bifalder jeg vedtagelsen af dette forslag ved førstebehandlingen.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder i form af en kodificeret tekst. En forenkling af de europæiske borgeres liv er et af de temaer, som EU beskæftiger sig med.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Måleenheder er nødvendige ved anvendelse af ethvert måleinstrument til at udtrykke enhver foretaget måling og enhver størrelsesangivelse. De anvendes inden for de fleste af menneskets virkefelter, og det er derfor nødvendigt at sikre den størst mulige utvetydighed med hensyn til deres anvendelse og udstede regler for deres anvendelse i EU inden for det økonomiske samkvem, det offentlige sundhedsvæsen, i forbindelse med den offentlige sikkerhed samt med foranstaltninger af administrativ art. Medlemsstaterne bør på deres område kunne kræve, at måleinstrumenterne er forsynet med størrelsesangivelser i en enkelt forskriftsmæssig måleenhed.

Med dette direktiv støttes et velfungerende indre marked som følge af graden af harmonisering af måleenheder. I denne forbindelse er det hensigtsmæssigt, at Kommissionen overvåger markedsudviklingen vedrørende dette direktiv og gennemførelsen heraf, særlig med hensyn til eventuelle hindringer for det indre marked og en eventuel yderligere harmonisering, der er nødvendig for at afhjælpe disse hindringer.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende måleenheder uden indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Som jeg har forstået det indeholder betænkningen en lovgivningsmæssig beslutning om forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder. Formålet med dette forslag er en kodifikation af Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og om ophævelse af direktiv 71/354/EØF. Det er en stor fordel, at det nye direktiv vil få forrang for de forskellige retsakter, som er indarbejdet heri. I dette forslag er der ikke ændret et komma i indholdet i de retsakter, der kodificeres, og forslaget er således udelukkende en sammensætning af disse retsakter, hvori der udelukkende er indført de formelle ændringsforslag, der er nødvendige som følge af selve kodifikationen. Jeg har stemt for.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Betænkning: Sajjad Karim (A7-0093/2011)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument vedrørende kodifikation af Rådets direktiv 70/157/EØF af 6. februar 1970 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag til et direktiv om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer, da jeg er af den opfattelse, at det foreslåede system med kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende retsakter om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer, hvorom især Parlamentet i modsat fald ville skulle afgive en udtalelse.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer i en kodificeret tekst. En forenkling af de europæiske borgeres liv er et af de temaer, som EU beskæftiger sig med. Kommissionen og Parlamentet har foretaget mange lovgivningsmæssige ændringer for at nå dette mål. Et af de områder, der gør EU-borgernes liv kompliceret, er de konstante lovgivningsændringer. Disse ændringer skyldes nogle gange et behov for at ajourføre retsakterne, men de hindrer og forringer den enkelte borgers livskvalitet. I 1987 henstillede Kommissionen, at alle retsakter med indtil 10 ændringer skulle kodificeres, således at fællesskabslovgivningen ville være lettere at forstå. For at løse dette problem har der siden 1994 været en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode for vedtagelsen af kodificerede retsakter. Det glæder mig derfor, at vi omsider kan vedtage et direktiv om kodificering af Rådets direktiv 70/157/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Direktiv 70/157/EØF er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsesordningen, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, og fastsætter tekniske forskrifter for det tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer. Med disse tekniske forskrifter skal der ske en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle køretøjstyper kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2007/46/EF. Som følge heraf finder bestemmelserne, der er fastsat i direktiv 2007/46/EØF om systemer, komponenter og separate tekniske enheder til køretøjer anvendelse på nærværende direktiv

Der bør tages hensyn til de tekniske krav, som FN's Økonomiske Kommission for Europa (UN/ECE) har vedtaget i sine relevante forordninger, der er knyttet som bilag til overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (kodifikation).

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer uden indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om et forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer vil bidrage til opnåelsen af hovedformålet med forslaget, nemlig at gennemføre en kodifikation af Rådets direktiv 70/157/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer. Jeg tilslutter mig hr. Sajjad Karims initiativ, og jeg har stemt for.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Transportsektorens betydning for den europæiske økonomi afspejler sig i, at sektoren direkte beskæftiger over 10 mio. mennesker, og at den tegner sig for 5 % af bruttonationalproduktet (BNP). Udviklingen af denne sektor er af afgørende betydning for EU's økonomiske vækst og muligheden for at bygge bro over den fysiske og psykologiske kløft. Som det er skitseret i hvidbogen med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde", er det af afgørende betydning, at målet om at reducere drivhusgasserne med 60 % inden 2050 bliver opfyldt.

Hensigten med betænkningen er således at forenkle og præcisere EU-lovgivningen, der er spredt over adskillige retsakter, som allerede er blevet ændret adskillige gange, hvilket gør forståelsen af dem vanskelig. Et af EU's mål er at gøre fællesskabsretten gennemsigtig og derigennem bringe Europa tættere på borgerne, således at disse kan drage fordel af de konkrete rettigheder, som de har fået tildelt.

Kodifikationen af de eksisterende lovgivningstekster er resultatet af en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning til fastsættelsen af tekniske forskrifter om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer, som fremmer miljøbæredygtighed på europæisk plan.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg har stemt for dokument 2010/0261 om kodifikation af tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer. Dette er endnu et eksempel på Kommissionens forsøg på at forenkle og regulere fællesskabsretten, således at den bliver mere gennemsigtig og tilgængelig for EU-borgerne. Lovgivningsforslaget består i en kodifikation af de eksisterende tekster og resulterer i en retsakt, der er lettere at forstå og lettere tilgængelig. Ved at standardisere tekniske normer fører denne forskrift medlemsstaterne sammen, og der fastlægges en procedure for en officiel EU-certificering, der er defineret i 2007/46/EF med hensyn til alle typer motorkøretøjer.

Betænkning: Sajjad Karim (A7-0098/2011)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument om en kodifikation af Rådets direktiv 87/402/EØF af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag til et direktiv om førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Det er min opfattelse, at det foreslåede system med en kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer i form af en kodificeret tekst. En forenkling af EU-borgernes liv er et af de temaer, som EU beskæftiger sig med. Et af de områder, der gør EU-borgernes liv kompliceret, er de konstante lovgivningsændringer. Disse ændringer skyldes nogle gange et behov for at ajourføre retsakterne, men de hindrer og forringer den enkelte borgers livskvalitet. I 1987 henstillede Kommissionen, at alle retsakter med indtil 10 ændringer skulle kodificeres, således at fællesskabslovgivningen ville være lettere at forstå. For at løse dette problem har der siden 1994 været en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode for vedtagelsen af kodificerede retsakter. Det glæder mig derfor, at vi omsider kan vedtage et direktiv om en kodifikation af Rådets direktiv 87/402/EØF af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Rådets direktiv 87/402/EØF af 25. juni 1987 styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer er blevet ændret væsentligt adskillige gange. Dette direktiv bør derfor kodificeres, således at dets bestemmelser kan fremtræde klart og rationelt. Det ovennævnte direktiv er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsessystemet, der er fastlagt ved Rådets direktiv 74/150/EØF, som er erstattet af Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF, og det fastsætter de tekniske forskrifter for konstruktion og fremstilling af landbrugs- og skovbrugstraktorer med hensyn til montering af styrtsikre frontmonterede førerværn.

Med disse tekniske forskrifter skal der ske en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle traktortyper kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2003/37/EF. Som følge heraf finder bestemmelserne, der er fastsat i direktiv 2003/37/EF om landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, anvendelse på nærværende direktiv.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodifikation).

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer uden indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om et forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer kommer på det rette tidspunkt. Formålet med dette forslag er at gennemføre en kodifikation af Rådets direktiv 87/402/EØF af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Jeg har støttet dette initiativ ved at stemme for.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Vi er for dette direktiv om styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. En sammensmeltning og forenkling af al den eksisterende lovgivning om emnet er et vigtigt skridt og vil bidrage til at beskytte dem, der dagligt anvender landbrugsmaskiner.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning, som jeg har stemt for i dag, vedrører specifik EU-lovgivning om EU-godkendelsessystemet for smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, og der fastsættes tekniske forskrifter for styrtsikre frontmonterede førerværn på traktorer.

Kodifikationen af EU's lovtekster er en procedure, der er af afgørende betydning for at forenkle og fremme de europæiske borgeres forståelse af disse lovtekster og bidrager således til den faktiske gennemførelse af EU-direktiver. I den konkrete sag gør de tekniske forskrifter, der er pålagt medlemsstaterne, det faktisk muligt at anvende EU-godkendelsessystemet, der er fastlagt ved direktiv 2003/37/EF, på alle traktormodeller.

Denne betænkning omfatter to væsentlige problemstillinger, nemlig forenklingen og gennemsigtigheden af EU-lovgivningen. Vi lever i en tid, hvor de europæiske borgere føler sig udelukket fra Unionsprojektet. Jeg er derfor af den opfattelse, at det er af afgørende betydning at finde løsninger for at mindske denne kløft og dermed vise, at EU's hovedprioritet er borgernes trivsel.

Betænkning: Sajjad Karim (A7-0090/2011)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument om en kodifikation af Rådets direktiv 86/415/EØF af 24. juli 1986 om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag om et direktiv om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Det er min opfattelse, at det foreslåede system med en kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer i form af en kodificeret tekst. En forenkling af de europæiske borgeres liv er et af de temaer, som EU beskæftiger sig med. Et af de områder, der gør EU-borgernes liv kompliceret, er de konstante lovgivningsændringer. Disse ændringer skyldes nogle gange et behov for at ajourføre retsakterne, men de hindrer og forringer den enkelte borgers livskvalitet. Den 1. april 1987 henstillede Kommissionen, at alle retsakter med indtil 10 ændringer skulle kodificeres, således at fællesskabslovgivningen ville være lettere at forstå. For at løse dette problem har der siden 1994 været en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode for vedtagelsen af kodificerede retsakter. Det glæder mig derfor, at vi omsider kan vedtage et direktiv om kodificering af Rådets direktiv 86/415/EØF af 24. juli 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Rådets direktiv 86/415/EØF af 24. juli 1986 om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer er blevet ændret væsentligt adskillige gange. Dette direktiv bør derfor kodificeres, således at dets bestemmelser kan fremtræde klart og rationelt. Direktiv 86/415/EØF er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsessystemet, der er fastlagt ved Rådets direktiv 74/150/EØF, som er erstattet af Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF, og det fastsætter de tekniske forskrifter for montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger.

Med disse tekniske forskrifter skal der ske en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle traktortyper kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2003/37/EF. Som følge heraf finder bestemmelserne, der er fastsat i direktiv 2003/37/EF om landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, anvendelse på nærværende direktiv.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om Parlamentets og Rådets direktiv om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodifikation).

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer uden indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Denne betænkning omhandler Parlamentets beslutning om forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Formålet med dette forslag er at gennemføre en kodifikation af Rådets direktiv 86/415/EØF af 24. juli 1986 om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Jeg har stemt for.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for betænkningen, da formålet med denne er at beskytte operatører af landbrugsmaskiner, da betjeningsanordningerne skal være let tilgængelige og ikke udgøre en risiko. De skal være konstrueret og placeret eller beskyttet, således at der hindres enhver uforsætlig bevægelse eller andre manøvrer, der kan udgøre en fare for maskinoperatøren.

Betænkning: Sajjad Karim (A7-0092/2011)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument vedrørende kodifikation af Rådets direktiv 76/432/EØF af 6. april 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag til et direktiv om landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater. Det er min opfattelse, at det foreslåede system med en kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Rådets direktiv 76/432/EØF af 6. april 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremsning er blevet ændret væsentligt adskillige gange. Dette direktiv bør derfor kodificeres, således at dets bestemmelser kan fremtræde klart og rationelt. Direktiv 76/432/EØF er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsessystemet, der er fastlagt ved Rådets direktiv 74/150/EØF, som er erstattet af Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF, og det fastsætter de tekniske forskrifter for bremseapparater.

Med disse tekniske forskrifter skal der ske en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle traktortyper kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2003/37/EF. Som følge heraf finder bestemmelserne, der er fastsat i direktiv 2003/37/EF om landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, anvendelse på nærværende direktiv.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om Parlamentets og Rådets direktiv om landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater (kodifikation).

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater uden indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg bakker op om betænkningen, da formålet med den er en regulering og forenkling af lovgivningen om landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater. For at sikre og beskytte operatørerne af landbrugs- og skovbrugstraktorer bør maskinerne være EF-typegodkendt.

Betænkning: Sajjad Karim (A7-0096/2011)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument vedrørende kodifikation af Rådets direktiv 80/720/EØF af 24.06.80 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag til et direktiv om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Det er min opfattelse, at det foreslåede system med en kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer i form af en kodificeret tekst. Et af de områder, der gør EU-borgernes liv kompliceret, er de konstante lovgivningsændringer. Den 1. april 1987 henstillede Kommissionen, at alle retsakter med indtil 10 ændringer skulle kodificeres, således at fællesskabslovgivningen ville være lettere at forstå. Dette blev indarbejdet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh i december 1992. For at løse dette problem har der siden 1994 været en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode for vedtagelsen af kodificerede retsakter. Det glæder mig derfor, at vi omsider kan vedtage et direktiv om kodificering af Rådets direktiv 80/720/EØF af 24. juni 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – Rådets direktiv 80/720/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer er blevet ændret væsentligt. Direktivet bør derfor kodificeres, således at dets bestemmelser kan fremtræde klart. Direktiv 80/720/EØF er et af særdirektiverne i EF-typegodkendelsessystemet, der er fastlagt ved Rådets direktiv 74/150/EØF, som er erstattet af Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF, og det fastsætter de tekniske forskrifter for konstruktion og fremstilling af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer med hensyn til betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse.

Med disse tekniske forskrifter skal der ske en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, så der for alle traktortyper kan anvendes den procedure for EF-typegodkendelse, som er omhandlet i direktiv 2003/37/EF. Som følge heraf finder bestemmelserne, der er fastsat i direktiv 2003/37/EF om landbrugs- og skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, anvendelse på nærværende direktiv.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om Parlamentets og Rådets direktiv om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodifikation).

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer uden indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Af hensyn til sikkerheden er det af afgørende betydning, at reglerne om betjeningsplads, førerplads og dør- og vinduesstørrelser på landbrugstraktorer bliver kodificeret på en måde, der er forståelig og tilgængelig for borgerne. Derfor har jeg stemt for.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med denne betænkning er i lighed med betænkningerne vedrørende reglerne for traktorer at gennemføre en kodifikation af direktiv 80/720/EØF af 24. juni 1980 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. De fremsatte ændringsforslag indebærer ingen indholdsmæssige ændringer, idet der udelukkende foretages de ændringer af formen, som kodifikationsprocessen kræver, og som affattes på de 22 officielle sprog.

Jeg ønsker nok engang at gentage, hvor vigtig denne juridiske proces er med hensyn til at lette forståelsen af og skabe større klarhed med hensyn til EU's lovtekster, som primært er til fordel for de europæiske borgere og organer. Et Europa, der fremstår klart og enkelt for alle borgerne er den afgørende faktor, når det kommer til at udvikle den følelse af at høre til, som er af central betydning for det europæiske projekt.

Betænkning: Sajjad Karim (A7-0101/2011)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument om en kodifikation af Rådets direktiv 86/298/EØF af 26. maj 1986 om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag til et direktiv om styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer. Det er min opfattelse, at det foreslåede system med en kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg ser således ingen grund til at stemme imod.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer i form af en kodificeret tekst. En forenkling af de europæiske borgeres liv er et af de temaer, som EU beskæftiger sig med. Et af de områder, der gør EU-borgernes liv kompliceret, er de konstante lovgivningsændringer. Den 1. april 1987 henstillede Kommissionen, at alle retsakter med indtil 10 ændringer skulle kodificeres, således at fællesskabslovgivningen ville være lettere at forstå. Dette blev indarbejdet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh i december 1992. For at løse dette problem har der siden 1994 været en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode for vedtagelsen af kodificerede retsakter. Det glæder mig derfor, at vi omsider kan vedtage et direktiv om kodificering af Rådets direktiv 86/298/EØF af 26. maj 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om forslaget til Parlamentets og Rådets direktiv om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodifikation).

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer uden indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På baggrund af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i dette forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg har derfor stemt for Parlamentets forslag, der er en gengivelse af Kommissionens forslag, som er tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med denne betænkning er at præcisere og forenkle Rådets direktiv 86/298/EØF fra 1986 samt de mange ændringer, der allerede er vedtaget med hensyn til dette direktiv, om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

Det klare formål med denne kodifikationsproces er at gøre EU-lovgivningen lettere tilgængelig og forståelig for de europæiske borgere. Dette direktiv og de tilhørende ændringer indeholder tekniske forskrifter for konstruktion og fremstilling af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer og for de respektive godkendelsessystemer, som forudsætter harmonisering på EU-plan med henblik på at skabe de betingelser, der er nødvendige i færdselssikkerhedsmæssige sammenhænge.

Denne europæiske harmonisering sikrer ligeledes, at medlemsstaterne kan iværksætte de nødvendige og påkrævede foranstaltninger, hvis arbejdstagernes beskyttelse er i fare, når de anvender traktorer, under forudsætning af at traktaten og de tekniske forskrifter for værnemidler, der er anført i dette direktiv, bliver overholdt.

Betænkning: Sajjad Karim (A7-0100/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for Kommissionens ændrede forslag under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster og særlig punkt 4 heri. Den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen afholdt møde den 23. november 2010 med henblik på behandling af det førnævnte forslag fra Kommissionen. Efter behandlingen af forslaget til Rådets direktiv om kodifikation af Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, Rådets direktiv 92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter og Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift, som indvirker på forbruget af forarbejdet tobak, var der i den rådgivende gruppe enighed om, at forslaget udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument om kodifikation af Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, Rådets direktiv 92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter og Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift, som indvirker på forbruget af forarbejdet tobak. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag til et direktiv om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak. Det er min opfattelse, at det foreslåede system med en kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Under iagttagelse af udtalelserne fra de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der har konkluderet, at Kommissionens forslag udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer, bifalder jeg vedtagelsen af dette forslag.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning omhandler et ændret forslag til Rådets direktiv om punktafgiftsstrukturen og –satserne for forarbejdet tobak i form af en kodificeret tekst. En forenkling af de europæiske borgeres liv er et af de temaer, som EU beskæftiger sig med. Et af de områder, der gør EU-borgernes liv kompliceret, er de konstante lovgivningsændringer. Den 1. april 1987 henstillede Kommissionen, at alle retsakter med indtil 10 ændringer skulle kodificeres, således at fællesskabslovgivningen ville være lettere at forstå. Dette blev indarbejdet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh i december 1992. For at løse dette problem har der siden 1994 været en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode for vedtagelsen af kodificerede retsakter, som skulle gennemføres i fuld overensstemmelse med EU's lovgivningsprocedure. Jeg har derfor stemt for dette forslag om kodifikation af Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Traktatens mål er at opretholde en økonomisk union med sund konkurrence og egenskaber, der svarer til hjemmemarkedets egenskaber. Med hensyn til forarbejdet tobak forudsætter gennemførelsen af dette mål, at medlemsstaternes forbrugsbeskatning af varer fra denne sektor ikke fordrejer konkurrencen og ikke hindrer den frie bevægelighed i EU For så vidt angår forbrugsafgifter, bør strukturharmoniseringen navnlig have den virkning, at konkurrencen for de forskellige kategorier af forarbejdet tobak, som tilhører den samme gruppe, ikke fordrejes som følge af beskatning, og at medlemsstaternes nationale markeder åbnes; Af konkurrencehensyn skal der være fri prisdannelse for alle grupper af forarbejdet tobak, og gennemførelsen af denne politik skal sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om ændret forslag til Rådets direktiv om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (kodifikation).

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag består udelukkende i en kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak indholdsmæssige ændringer, så jeg har stemt for.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Sajjad Karims betænkning omfatter Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om ændret forslag til Rådets direktiv om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak. Det er velkendt, at formålet med dette forslag er at gennemføre en kodifikation af Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, Rådets direktiv 92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter og Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift, som indvirker på forbruget af forarbejdet tobak. Dette initiativ er meget vigtigt og kommer på det helt rigtige tidspunkt. Jeg har stemt for.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (EN) Den rådgivende gruppe med beføjelser vedrørende dette emne har behandlet forslaget om kodifikation af Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, Rådets direktiv 92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter og Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift, som indvirker på forbruget af forarbejdet tobak. Den rådgivende gruppe konkluderede, at forslaget udelukkende består i en kodifikation de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Derfor har jeg stemt for.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) I lighed med de mange andre betænkninger, vi hidtil har behandlet, omhandler denne betænkning en forenkling og præcis affattelse af den europæiske lovgivning, ikke mindst fordi der som i den foreliggende sag er mange bestemmelser, der er blevet ændret adskillige gange. Ved at samle disse og gøre dem forståelige kan såvel operatørerne og brugerne blive tilgodeset på en og samme gang. Vi har stemt for.

Betænkning: Sajjad Karim (A7-0102/2011)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for dette dokument om kodifikation af Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb. Kodifikation er en effektiv metode til konsolidering af reglerne for et bestemt område i en enkelt retsakt. Der skabes mere klarhed, fordi forskellige bestemmelser om regulering af det samme emne ofte er spredt over forskellige lovtekster. I takt med, at disse bliver ændret, bliver det vanskeligt at forstå, hvilken bestemmelse der er gældende på det givne tidspunkt. Kodifikation er også en hensigtsmæssig måde at udvikle EU's lovgivning på, således at den bliver mere enkel, mere præcis og mere forståelig for borgerne.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over den indsats, der er gjort for at præcisere unionslovgivningen, således at den bliver lettere tilgængelig for alle EU-borgerne. Jeg har derfor stemt for dette forslag om en forordning om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb. Det er min opfattelse, at det foreslåede system med en kodifikation ved anvendelse af et databehandlingssystem er mere effektivt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Under hensyntagen til udtalelserne fra de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som konkluderede, at Kommissionens forslag udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer, hilser jeg vedtagelsen af dette forslag velkommen.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning vedrører et forslag til Rådets forordning om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb, i en kodificeret tekst. Det er en af EU's opgaver at forenkle europæernes liv. Et af de områder, der gør europæernes liv vanskeligt, er den stadige ændring af lovgivningen. Den 1. april 1987 henstillede Kommissionen, at alle love med mere end 10 ændringer skulle kodificeres, således at det ville være lettere at forstå fællesskabslovgivningen. Dette endte med at blive medtaget i konklusionerne fra formandskabet for Det Europæiske Råd i Edinburgh, som fandt sted i december 1992. I forbindelse med dette spørgsmål har vi siden 1994 haft en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om en hurtig arbejdsmetode til vedtagelse af kodifikation, som skal gennemføres under fuld overholdelse af EU's lovgivningsproces. Jeg stemmer derfor for denne betænkning om kodifikation af Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb.

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Det europæiske fælles møntsystem skal indgyde offentligheden tillid og omfatte teknologiske fornyelser for at sikre, at det er sikkert, pålideligt og effektivt. Offentlighedens tillid til systemet afhænger af mønternes fysiske egenskaber, og de skal være så brugervenlige som muligt. Efter høringer af forbrugersammenslutninger, repræsentanter for Den Europæiske Blindesammenslutning og automatindustrien blev det undersøgt, hvordan der kunne tages højde for visse kategorier af møntbrugeres særlige krav. For at sikre en problemfri overgang til euroen og for at gøre det lettere for brugerne at acceptere møntsystemet var det nødvendigt at sikre, at det var nemt at kende forskel på mønterne gennem visuelle og taktile karakteristika.

Mønterne skal være påført særlige sikkerhedstræk for at begrænse mulighederne for bedrageri. Det faktum, at de har en europæisk side og en national side, er et dækkende udtryk for idéen om en europæisk monetær union mellem medlemsstaterne.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning om et forslag til Rådets forordning om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (kodifikation).

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag er begrænset til kodifikation af de eksisterende tekster vedrørende pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb, uden indholdsmæssige ændringer, så jeg stemmer for.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Sajjad Karims betænkning indeholder et forslag til Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb. I lyset af sandsynligheden for, at nye stater vil tiltræde euroområdet, giver dette initiativ en ny mulighed for at forhindre falskmøntneri. Jeg stemte for.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) På grundlag af udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen konkluderes det i denne betænkning om et forslag til Rådets forordning om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb, at forslaget udelukkende drejer sig om en kodifikation af eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer. Jeg stemte derfor for Parlamentets forslag, som godkender Kommissionens forslag som tilpasset til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Betænkninger: Sajjad Karim (A7-0089/2011), (A7-0090/2011), (A7-0092/2011), (A7-0093/2011), (A7-0095/2011), (A7-0096/2011), (A7-0098/2011), (A7-0101/2011), (A7-0102/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Da det foreliggende forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen er en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer, godkender jeg holdningen i førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Betænkninger: Sajjad Karim (A7-0089/2011), (A7-0090/2011), (A7-0092/2011), (A7-0093/2011), (A7-0095/2011), (A7-0096/2011), (A7-0098/2011), (A7-0100/2011), (A7-0101/2011), (A7-0102/2011)

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg støtter denne betænkning, fordi forslaget udelukkende drejer sig om en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med dette "der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer, vedtager Parlamentet sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag tiltrædes som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen".

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for hr. Karims betænkninger. Retsudvalgets 10 betænkninger drejer sig udelukkende om kodifikation af forskellige love, således som det er fastlagt enstemmigt af den juridiske tjeneste. Der sker derfor ingen ændringer af indholdet.

Betænkninger: Sajjad Karim (A7-0090/2011), (A7-0092/2011), (A7-0093/2011), (A7-0095/2011), (A7-0096/2011), (A7-0098/2011), (A7-0101/2011), (A7-0102/2011)

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Det beslutningsforslag, der er vedtaget i dag støtter fuldt ud Kommissionens holdning, som er i overensstemmelse med henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Parlamentet, Rådet og Kommissionen. I henhold til den rådgivende gruppe består det foreliggende forslag i en kodifikation af eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Da formålet med dette direktiv er en kodifikation af tidligere forskellige lovgivninger, og da det giver fordele i form af at gøre lovgivningen mere tilgængelig og lettere forståelig uden indholdsmæssige ændringer, stemte jeg for denne betænkning.

Indstilling ved andenbehandling: Toine Manders (A7-0086/2011)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg støtter dette forslag om, at udvalget skal fortsætte sit arbejde med dette vigtige dokument på grundlag af de ændringer, som Parlamentet vedtog i førstebehandlingen, og jeg håber, at Rådet også vil indtage en positiv holdning for at fremme adgangen til oplysninger om tekstilprodukter.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for dette vigtige beslutningsforslag om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning. Med vedtagelsen af dette beslutningsforslag forpligter Europa sig enstemmigt til at beskytte forbrugerne gennem angivelse af oprindelseslandet og gennem vedtagelse af en ny mekanisme for tekstilprodukters sporbarhed. Vi vedtog i dag i Parlamentet en fælles erklæring, som sigter mod at beskytte de europæiske forbrugere mod forkerte eller vildledende angivelser vedrørende produkternes oprindelse. Det er min faste overbevisning, at beslutningsforslaget og erklæringen vil sætte skub i bestræbelserne på at finde en mekanisme, der kan give forbrugerne korrekte oplysninger især med hensyn til det købte produkts nøjagtige oprindelse. EU-borgerne skal have ret til at kende oprindelsesstedet og kvalitetsniveauet af de produkter og tekstiler, som de køber.

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det er vigtigt, at forbrugerne er grundigt informerede, når de køber tekstiler. Takket være betænkningen vil det i fremtiden være obligatorisk med en klar mærkning af tekstiler, der indeholder animalske komponenter. Det vil også hjælpe folk med allergier. På grund af de ændringer, der foreslås i betænkningen, vil nye fibre og innovative produkter kunne markedsføres uden forsinkelse, og det vil give forbrugerne et bedre valg. Jeg er især glad for det, der står i betænkningen om, at der skal foretages to undersøgelser, nemlig om den mulige forbindelse mellem allergier og de kemikalier, der bruges i tekstiler, og om muligheden for at indføre en oprindelsesmærkningsordning for at sikre fuld sporbarhed af tekstilprodukterne. Jeg er enig med ordføreren i, at der skal findes en balance mellem et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne og behovet for at forenkle lovgivningsrammen for tekstilprodukter.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Formålet er at forenkle og forbedre den eksisterende lovgivningsramme vedrørende mærkning af tekstilprodukter, fremme innovation i beklædnings- og tekstilsektoren og udvikle og udbrede nye fibre. Jeg er enig i, at der skal findes en korrekt balance mellem et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og forenklingen af lovgivningsrammen for tekstilprodukter. Udvidelsen af den obligatoriske mærkning må ikke pålægge virksomhederne en uforholdsmæssig stor byrde, uden at det reelt er til fordel for forbrugerne, som kan blive endnu mere forvirrede af alt for mange oplysninger på tekstilproduktets etiket. Jeg mener, at det ville være nyttigt, hvis Kommissionen forelægger Parlamentet og Rådet en rapport om eventuelle nye mærkningskrav, der skal indføres på EU-plan. Rapporten bør navnlig undersøge forbrugernes holdning med hensyn til mængden af oplysninger, der skal fremgå af tekstilprodukternes mærkning, og hvilke andre midler end mærkning, der kan benyttes til at give forbrugerne yderligere oplysninger.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Det forslag til forordning, der blev vedtaget af Kommissionen den 30.januar 2010, har til formål at forenkle den eksisterende lovgivningsramme og samle de tre eksisterende direktiver om betegnelser for og mærkning af tekstilprodukter i én forordning.

I førstebehandlingen den 18. maj 2010 godkendte Parlamentet med stort flertal 63 ændringsforslag. Størstedelen var tekniske ændringer, der havde til formål at rette teksten ind efter traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Parlamentet vedtog også en række væsentlige ændringer, herunder bestemmelser om oprindelsesmærkning, angivelse af materialer fra dyr, multifibertekstilprodukter osv. Rådet afviste i sin holdning alle de væsentlige ændringer, som Parlamentet foreslog.

Jeg stemte for denne betænkning, indstillingen ved andenbehandling, fordi størstedelen af Parlamentets ændringsforslag fra førstebehandlingen genindsættes, herunder de forslag, der vedrører oprindelsesmærkning, angivelse af materialer fra dyr og multifiberprodukter. Disse ændringer vil være med til at fremme og forny den europæiske industri, og de vil give forbrugerne flere oplysninger.

Af lige så stor betydning er den undersøgelse, som Kommissionen skal forelægge i september 2013 for at fastlægge, om der er en årsagssammenhæng mellem allergiske reaktioner og de kemikalier eller blandinger, der bruges i tekstilprodukter.

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) I januar 2009 vedtog Kommissionen et forslag til en ny forordning om betegnelser og mærkning af tekstilprodukter. Formålet med forslaget er at forenkle og forbedre den eksisterende lovgivningsramme for mærkning af tekstilprodukter med henblik på at fremme udviklingen og udbredelsen af nye fibre. Ved at samle de tre eksisterende direktiver i én forordning gør forslaget det lettere at tilpasse lovgivningen til det tekniske fremskridt, samtidig med at brugere af fibre lettere kan drage fordel af innovative produkter på markedet.

Jeg hilser dette forslag velkommen, og jeg mener navnlig, at det er vigtigt, at den nye forordning indeholder en specifik omtale af oprindelsesmærkningen. Det er helt afgørende at fortsætte ad denne vej for at give EU de nødvendige redskaber til at konkurrere med og klare sig på det globaliserede marked over for sine vigtigste handelspartnere, såsom USA, Canada, Kina og Japan.

Jeg vil desuden gerne her understrege, hvad der efter min opfattelse er det vigtigste aspekt i den aftale, der er indgået med Rådet, nemlig at Kommissionen inden den 30. september 2013 efter at have gennemført en konsekvensvurdering skal forelægge en rapport ledsaget af forslag til retsakter vedrørende angivelse af oprindelsesmærkning, sporbarhed og anvendelse af nye teknologier.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da den sigter på at forenkle og forbedre den eksisterende lovgivningsramme for mærkning af tekstilprodukter og derved fremmer udviklingen og udbredelsen af nye fibre og bedre forbrugerbeskyttelse. Da der stadig forhandles med Rådet om den endelige tekst, stilles der i betænkningen forslag om oprindelsesmærkning for tekstilprodukter, der importeres til EU, og ifølge hvilket det skal være obligatorisk på etiketten at angive ikke blot fabrikanten af slutproduktet, men også oprindelseslandet for de importerede tekstilprodukter, der bruges i fremstillingen, sådan som det allerede gøres i Canada, USA, Kina og Japan. Generelt foreslås det i betænkningen, at etiketten skal angive så mange oplysninger som muligt om sammensætningen af produktet, og at vi for at forbedre forbrugerbeskyttelsen skal opfordre Kommissionen til at undersøge, om importerede produkter er skadelige for sundheden på grund af deres sammensætning. Men det foreslås samtidig i betænkningen at forkaste alle unødvendige administrative byrder for producenter af varer. Det foreslås f.eks. at erstatte tekstilbetegnelserne med sproguafhængige symboler for at undgå oversættelse af fiberbetegnelser til flere EU-sprog. Det foreslås også, at selvstændige skræddere skal være fritaget for dette i den fremtidige forordning.

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, som har den fordel at forenkle det nuværende system for mærkning af tekstilprodukter samt at fremme udviklingen og udbredelsen af nye fibre og forkorte tiden mellem indgivelsen af en ansøgning og godkendelsen af et nyt fibernavn. Disse nye regler gør det lettere for forbrugerne at drage fordel af innovative produkter. Desuden opfordres der i den tekst, der er vedtaget i dag, til, at der indføres oprindelsesmærkning, hvilket vil gøre det lettere for forbrugeren at vælge og bidrage til at mindske antallet af svigagtige eller vildledende oprindelsesangivelser. Jeg støtter ændringsforslaget om, at producenterne på etiketten skal angive tilstedeværelsen af ikke-tekstildele af animalsk oprindelse. Det vil f.eks. beskytte forbrugerne mod utilsigtet at købe ægte pelsprodukter og vil give bedre beskyttelse for dem, der lider af allergi.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg tror på den positive virkning af at forenkle og forbedre den nuværende lovgivningsramme for mærkning af tekstilprodukter og navnlig af at fremme udviklingen og udbredelsen af nye fibre. Jeg stemmer derfor for vedtagelsen af Parlamentets og Kommissionens forordning. Men jeg mener, at ordførerens ændringsforslag er vigtige.

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. – (FR) For at forhindre at forbrugerne utilsigtet køber produkter, der er fremstillet af materialer fra dyr (pels og læder), støttede jeg denne betænkning, hvor der kræves en obligatorisk mærkning, der indeholder ordlyden "ikke-tekstildele af animalsk oprindelse". Denne mærkning vil ligeledes beskytte mod visse problemer, der kunne ramme forbrugere, der lider af allergi.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Formålet med denne forordning er at fastlægge regler for anvendelse af fiberbetegnelser og tilknyttet mærkning af tekstilprodukter samt regler om en kvantitativ analyse af binære og ternære tekstilfiberblandinger. Det medfører, at direktiv 96/74/EF omformes til en forordning, og at direktiverne 96/73/EF og 73/44/EØF ophæves.

Formålet er at gøre processen med at tilføje nye fibre til den harmoniserede liste over tekstilfiberbetegnelser mere gennemsigtig og tilpasse lovgivningen til den teknologiske udvikling i tekstilindustrien. De ændringsforslag, som ordføreren har genfremsat omfatter angivelse af tekstilets oprindelse, ikke-tekstildele af animalsk oprindelse, en revisionsklausul, en anmodning om en undersøgelse af farlige stoffer, sproguafhængige symboler og koder for fibre, krav om, at et teknisk dossier skal bilægges ansøgningen om tilladelse til en ny tekstilfiberbetegnelse, multifibertekstilprodukter, selvstændige skræddere, laboratorier, der tester tekstilfiberblandinger, og obligatorisk angivelse af fibersammensætningen for filt og filthatte.

Jeg stemte for.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne indstilling ved andenbehandling vedrører Rådets holdning til vedtagelsen af Parlamentets og Rådets forordning om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning. Tekstilsektoren er meget kompleks og tegner sig for en stor andel af den økonomiske aktivitet i medlemsstaterne. Det er lykkedes ordføreren at opnå enighed om så kontroversielle spørgsmål som oprindelsesmærkning, ikke-tekstildele af animalsk oprindelse, farlige stoffer og andet. Det er desuden lykkedes ham at få medtaget en revisionsklausul, som betyder, at hindringer for et velfungerende indre marked fjernes. Til trods for visse vanskeligheder i begyndelsen lykkedes det de europæiske institutioner at nå til enighed, hvilket har givet et meget tilfredsstillende resultat. Rådet kan derfor hurtigt vedtage denne lovgivning, således at den kan træde i kraft i januar 2012, og det vil være en stor fordel for forbrugerne. Jeg er derfor glad for den enighed, der er opnået, og jeg stemmer for denne forordning, der ophæver Rådets direktiv 73/44/EØF, Parlamentets direktiv 96/73/EF og Parlamentets og Rådets direktiv 2008/121/EF.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Formålet med dette forslag til forordning er at forenkle og forbedre den nuværende lovgivningsramme for mærkning af tekstilprodukter med henblik på at beskytte og fremme udviklingen og udbredelsen af nye fibre. Forslaget letter processen med at tilpasse lovgivningen til det tekniske fremskridt ved at omforme de tre nugældende direktiver til én forordning, således at der undgås gennemførelse i national ret af rent tekniske opdateringer, og således at tiden mellem indgivelsen af en ansøgning og vedtagelsen af en ny fiberbetegnelse forkortes. Producenternes ønsker har længe drejet sig om betegnelser og mærkning. Forenklingen af den nuværende lovgivningsramme gør det muligt at fremme innovation i tekstil- og beklædningssektoren, samtidig med at forbrugerne hurtigere kan nyde godt af innovative produkter.

I førstebehandlingen i 2010 vedtog Parlamentet ændringsforslag om oprindelsesmærkning, angivelse af materialer fra dyr, anvendelse af sproguafhængige symboler og en revisionsklausul, men Rådet accepterede ikke alt. Det er helt afgørende, at Rådet nu accepterer de forskellige forslag og især dem, der vedrører oprindelsesmærkning.

Af disse grunde stemte vi for de fleste at de holdninger, der blev vedtaget her.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det oprindelige formål med dette forslag var at forenkle og forbedre den nuværende lovgivningsramme for mærkning af tekstilprodukter.

Under sine forhandlinger med Rådet indføjede Parlamentet nye bestemmelser i forordningen som f.eks. kravet om angivelse af materialer fra dyr i tekstilprodukter og gennemførelsen af en undersøgelse, der skal fastlægge, om der er en årsagssammenhæng mellem allergiske reaktioner og de kemikalier, der anvendes i tekstilprodukter.

Tilstedeværelsen af materialer fra dyr skal klart angives, således at forbrugere eller personer, der lider af allergi, ikke løber risikoen for utilsigtet at købe ægte pelsprodukter, når de foretrækker ikke at gøre det.

Kommissionen skal inden den 30. september gennemføre en undersøgelse, der skal fastlægge, om der er en årsagssammenhæng mellem allergiske reaktioner og de kemikalier eller blandinger, der bruges i tekstilprodukter. Kommissionen skal på grundlag af denne undersøgelse forelægge et forslag til retsakt, hvor det er relevant.

Denne forordning vil snart blive vedtaget af Rådet og træde i kraft 20 dage, efter at den er blevet offentliggjort. Der er en overgangsperiode på to et halvt år for bestemmelserne vedrørende mærkning og for bestemmelserne om mærkningen "ikke-tekstildele af animalsk oprindelse".

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (EN) Den nuværende mangel på harmoniserede bestemmelser vedrørende oprindelsesmærkning sætter EU i en ufordelagtig situation og fratager ligeledes de europæiske producenter, der fremstiller oprindelsesfølsomme forbrugsvarer, muligheden for at høste fordelene ved at producere inden for EU, mens forbrugerne mister muligheden for at have adgang til oplysninger om produktets oprindelse. Oprindelsesmærkning ville gøre det lettere for forbrugeren at vælge og bidrage til at mindske antallet af svigagtige, upræcise og vildledende angivelser af oprindelse. Med dette ændringsforslag stilles der krav om at angive tilstedeværelsen af ikke-tekstildele af animalsk oprindelse i tekstilprodukter. Det skal understreges, at pels ofte anvendes som kant på relativt billige beklædningsgenstande, som ofte importeres fra Asien.

For at fjerne eventuelle hindringer for et velfungerende indre marked som følge af forskellige bestemmelser eller praksis i medlemsstaterne og for at holde trit med udviklingen af elektronisk handel og fremtidige udfordringer på markedet for tekstilprodukter er det nødvendigt at undersøge harmoniseringen og standardiseringen af andre aspekter af tekstilmærkning med henblik på at lette den frie bevægelighed for tekstilprodukter på det indre marked og opnå et ensartet og højt niveau af forbrugerbeskyttelse i hele EU.

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Arbejdet i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse var et vendepunkt for hr. Manders' forslag, da det var her, at det blev besluttet at gøre det obligatorisk at medtage den fulde sammensætning af et produkt og ikke blot nogle af dets dele. Men efterfølgende nævnte min gruppe behovet for at beskytte tekstilindustrien og mærkningen "made in", men der blev ikke givet noget svar på dette i forhandlingerne med Rådet. Der er ikke desto mindre elementer, der fortjener støtte, som f.eks. at strømline registreringen af materialer. Da jeg betragter det som en prioritet at sikre mærkningen "made in", kan jeg ikke stemme for, og jeg valgte derfor at undlade at stemme.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Manders-betænkningen om en forordning vedrørende mærkning af tekstilprodukter. Det glæder mig meget, at Parlamentet i afstemningen i andenbehandling har genfremsat en række ændringsforslag trods modstand fra Rådet. Det er vigtigt for forbrugerne at kunne træffe deres valg med fuldt kendskab til fakta, og at de ikke utilsigtet køber læder eller pels, som det navnlig er tilfældet, når pels anvendes som kant på billige beklædningsgenstande. Derudover understreger teksten behovet for at kunne spore tekstilprodukterne, og Kommissionen skal lave en undersøgelse af eventuelle sundhedsrisici ved produkter som f.eks. syntetiske fibre og farvestoffer.

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig. – (PL) Det beslutningsforslag om tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet mærkning af tekstilprodukter, som Parlamentet har vedtaget, er særlig vigtigt for tekstilsektoren i EU. Det vil gøre det lettere hurtigt at indføre nye fibre på markedet, og det vil især hjælpe innovative tekstilvirksomheder med at omsætte deres forskning og udvikling i praksis. Der var en lang forhandling mellem Parlamentet og Rådet om beslutningsforslaget. Parlamentet krævede nye elementer indført i forordningen, især angivelse af oprindelseslandet, angivelse af fibre af animalsk oprindelse og strengere krav vedrørende anvendelse af farlige stoffer i tekstilprodukterne. Det lykkedes Parlamentet at overbevise Rådet om, at det var nødvendigt klart at mærke fibre af animalsk oprindelse.

Denne bestemmelse er meget nyttig især for de forbrugere, der lider af allergi over for lædervarer, og for de forbrugere, der af ideologiske grunde ikke ønsker at købe tekstiler, der indeholder dele af animalsk oprindelse. Jeg håber, at vi i den nærmeste fremtid også vil kunne nå til enighed om angivelse af produktets oprindelse. Det er et spørgsmål, der alt for længe har krævet en løsning. Jeg mener, at de europæiske virksomheder og forbrugere vil drage fordel af klart formulerede principper.

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne tekst, fordi det foreslås at fastlægge bestemmelser om tilstedeværelsen af ikke-tekstildele af animalsk oprindelse i visse produkter samt nøjagtigt at angive produktets oprindelse. I denne forordning skal der først og fremmest stilles krav om at angive ikke-tekstildele af animalsk oprindelse ved etikettering og mærkning af tekstilprodukter, således at forbrugerne kan træffe et valg på grundlag af de oplysninger, de har til rådighed. Etikettering og mærkning må ikke være vildledende, og det skal være let for forbrugeren at forstå, hvilken del af produktet oplysningerne referer til.

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Jeg er glad for, at vi i Parlamentet endelig har truffet beslutning om en retsakt vedrørende mærkning af tekstiler, der omfatter nogle meget væsentlige forslag til forbedringer, som Rådet også er rede til at støtte og gennemføre. I udvalget arbejdede vi sommetider med nogle meget ambitiøse idéer, som vi heldigvis opgav. Det er en klar forbedring, at produkter nu af sundhedsmæssige årsager skal mærkes klart, hvis de indeholder materialer af animalsk oprindelse, da pels f.eks. udgør en sundhedsrisiko for mange mennesker, der lider af allergi. Selv om visse producenter var imod dette initiativ under henvisning til nugældende love og krav om mærkning af dele af animalsk oprindelse, er der nu sket en forbedring, og det er et klart bevis på EU's forbrugerorienterede tankegang. Men det ville have været ineffektivt og dyrt at indføre en obligatorisk oprindelsesmærkning af produkter fra tredjelande. Det er vanskeligt at foretage en umiddelbar vurdering af den merværdi, et sådant krav ville bibringe forbrugeren, især fordi produkter i den globaliserede verden sjældent fremstilles eller har deres oprindelse i blot ét enkelt land.

Det er derfor vigtigt, at Kommissionen nu undersøger sagen, og at man omhyggeligt afvejer de praktiske aspekter af at gå videre med dette spørgsmål. I denne sammenhæng er det naturligt, at der foretages en samlet vurdering af reformen og harmoniseringen af produktmærkning, sådan som man nu er blevet enige om.

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg hilser Kommissionens forslag velkommen, da det forenkler den nuværende lovgivningsramme og har potentiale til at tilskynde til innovation i tekstil- og beklædningssektoren, samtidig med at det giver mulighed for, at brugerne af fibre og forbrugerne hurtigere kan drage nytte af innovative produkter.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) De nye bestemmelser om mærkning af tekstilprodukter er afgørende for at forhindre, at der opstår problemer, hvis forbrugerne er dårligt informeret. Tilstedeværelsen af materialer fra dyr skal tydeligt angives for at forhindre, at forbrugere eller personer, der lider af allergi, løber risikoen for utilsigtet at købe ægte pelsprodukter, når de ville foretrække ikke at gøre det. Det oprindelige formål med dette forslag er at forenkle og forbedre den nuværende lovgivningsramme for mærkning af tekstilprodukter. Under forhandlingerne med Rådet var det meget vigtigt, at der blev indføjet nye bestemmelser i forordningen som f.eks. kravet om angivelse af materialer fra dyr i tekstilprodukter og om, at der skal gennemføres en undersøgelse, der skal fastlægge, om der er en årsagssammenhæng mellem allergiske reaktioner og de kemikalier eller blandinger, der bruges i tekstilprodukter.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (EN) Formålet med Toine Manders' betænkning er at hjælpe køberne af tekstilprodukter. Der foreslås nye bestemmelser om mærkning af tekstiler, som vil hjælpe forbrugerne til at undgå risikoen for at købe tekstilprodukter, der indeholder ægte pels eller læder. Jeg stemte for.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Forbrugerne bliver stadig mere bevidste om de varer, de køber. For de fleste mennesker spiller produktets oprindelse en stor rolle i deres beslutning om, hvad de ønsker at bruge deres penge på. I tekstilsektoren er der brug for meget mere information på dette område, således at forbrugerne ved, hvor de sweatre, jakker og bukser osv., som de køber, kommer fra, og hvilke materialer de er lavet af. Sådan som situationen er for øjeblikket, er mærkningskravene helt utilstrækkelige. Vi har brug for en tydeligere mærkning, der angiver, om der er anvendt materialer fra dyr i fremstillingen af beklædningsgenstanden, især når det drejer sig om pels eller pelskanter. Jeg stemte for betænkningen, fordi den handler om at give borgerne de detaljerede oplysninger, som de har hårdt brug for. Borgerne har ret til at vide, hvor deres tekstiler kommer fra, og hvad de er lavet af.

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. – (IT) Den tekst, der drøftes i dag, er desværre meget anderledes end den tekst, der blev vedtaget af Parlamentet i førstebehandlingen. Den væsentligste forskel ligger i, at denne betænkning ikke indeholder noget om, at oprindelsesmærkningen skal med på tekstilproduktets etiket. Rådet modsatte sig kraftigt denne idé, og det er vanskeligt at forstå hvorfor. Er det måske ikke rigtigt, at forbrugerne ved, hvor det tøj, de har på, kommer fra? Tilstedeværelsen af oprindelsesmærkning ville være en garanti for produktets kvalitet og en beskyttelse af produktet.

Det undrer mig virkelig, at kun to medlemsstater, Italien og Litauen, i Rådet insisterede på, at oprindelsesmærkning skulle medtages, og jeg spekulerer på, hvilken interesse andre europæiske lande kan have i ikke at beskytte deres egne virksomheder på denne måde, da de derved er mere udsat for problemer med unfair konkurrence og kopiering. Desværre bøjede Parlamentet sig for Rådets kortsigtede beslutning om ikke at støtte den oprindelsesmærkning, som der er så stort behov for, og derfor føler jeg, at jeg er nødt til at stemme imod denne betænkning.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning er en indstilling ved andenbehandling om Rådets holdning ved førstebehandling med henblik på vedtagelse af Parlamentets og Rådets forordning om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning. Rådet forkastede alle Parlamentets væsentlige ændringsforslag i førstebehandlingen, da det mener, at disse forslag ikke kan forenes med den tilsigtede forenkling. De vigtigste ændringsforslag, som Parlamentet foreslog og genindsatte i denne betænkning, som jeg stemte for, vedrører spørgsmål, som efter min opfattelse er af allerstørste betydning for det europæiske marked. Jeg vil gerne i den forbindelse understrege oprindelsesmærkning og medtagelsen af kravet om angivelse af oprindelseslandet for tekstilprodukter, der importeres fra tredjelande. Den nuværende mangel på harmoniserede bestemmelser om oprindelsesmærkning sætter EU i en ufordelagtig position i forhold til de største handelspartnere, såsom Canada, Kina, Japan og USA, som kræver oprindelsesmærkning af importerede varer. Oprindelsesmærkning ville gøre det lettere for forbrugerne at vælge og bidrage til at mindske antallet af svigagtige, unøjagtige og vildledende angivelser af oprindelse.

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Parlamentet vedtog i førstebehandling 63 ændringsforslag til Kommissionens forslag om en forordning om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet mærkning heraf. Nogle af disse ændringsforslag var af teknisk karakter, mens andre vedrørte selve indholdet, herunder bestemmelser om oprindelsesmærkning, angivelse af materialer fra dyr, anvendelse af sproguafhængige symboler og en revisionsklausul. De tekniske ændringsforslag blev i det store og hele godkendt af Rådet, men det forkastede alle Parlamentets indholdsmæssige ændringsforslag. De fleste af disse ændringsforslag er nu blevet genindsat, da det er vigtigt, at Rådet erkender deres hensigtsmæssighed og virkelig tager dem med i betragtning.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I sin holdning i førstebehandling, som blev vedtaget den 18. maj 2010, vedtog Parlamentet 63 ændringsforslag med et meget stort flertal. Størstedelen var tekniske ændringsforslag, der skulle rette teksten ind efter traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og efter den nye lovgivningsramme for markedsføring af produkter. Parlamentet vedtog også en række væsentlige ændringsforslag, herunder bestemmelser om oprindelsesmærkning, angivelse af materialer fra dyr, anvendelse af sproguafhængige symboler og en revisionsklausul.

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. – (CS) Jeg støttede betænkningen, fordi den er et skridt i retning af bedre forbrugerbeskyttelse og understreger kvaliteten af tekstilprodukterne. Det er ikke desto mindre en skam, at det ikke er lykkedes os at få gennemført kravet om oprindelsesmærkning, da det er en oplysning, som gør det lettere for forbrugeren at vælge, og som kan være med til at mindske forekomsten af forskellige unøjagtige og vildledende angivelser af oprindelse. Manglen på harmoniserede bestemmelser på dette område fratager også de europæiske producenter fordelene ved at producere i EU. Jeg tror, at Kommissionen fortsat vil bestræbe sig på at finde en acceptabel løsning på dette spørgsmål.

  Laurence J.A.J. Stassen (NI), skriftlig. – (NL) Det hollandske Frihedsparti (PVV) stemmer imod denne indstilling fra Parlamentet. Sigtet med det oprindelige forslag fra Kommissionen var at forenkle formaliteterne for at gøre det lettere at introducere nye tekstilfiber. Parlamentet har tilføjet et krav om, at virksomhederne i fremtiden skal angive, hvor et tekstilprodukt kommer fra gennem det, der kaldes oprindelsesmærkning. Vi støtter ikke Parlamentets holdning i dette spørgsmål.

Det er en fordel for forbrugerne, når en etiket indeholder oplysninger om materialer, der kan udgøre en sundhedsfare eller give allergiske reaktioner. At angive oprindelseslandet på etiketten er meningsløst europæisk pedanteri. Det er indlysende, at et produkts oprindelse intet fortæller os om fremstillingsprocessen eller produktets kvalitet, og det øger heller ikke forbrugerbeskyttelsen. Selv om man specificerer det såkaldte oprindelsesland, kan andre dele af fremstillingsprocessen finde sted andre steder.

Det eneste, en "made in x"-mærkning gør, er at give forbrugerne en falsk følelse af klarhed, samtidig med at det i realiteten medfører ekstra omkostninger og mere bureaukrati. Virksomhederne skal klare ekstra administrativt besvær, kontrol af etiketterne kræver yderligere toldformaliteter, og i sidste ende bliver det dyrere at importere produktet. PVV vil derfor også stemme imod denne indstilling.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for mærkning af oprindelsesland og pels og hilser denne lovgivning velkommen.

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg er glad for den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om det meget komplicerede spørgsmål om tekstilbetegnelser og tilknyttet mærkning af tekstilprodukter. Forbrugerne skal have nøjagtige oplysninger om tilstedeværelsen af ikke-tekstildele af animalsk oprindelse som f.eks. pels, således at de kan træffe et velunderbygget valg.

Jeg skal også understrege behovet for, at Kommissionen med allerstørste opmærksomhed undersøger spørgsmålet om social mærkning. Jeg mener, at forbrugerne skal være underrettet om de sociale betingelser, under hvilke et tekstilprodukt er blevet fremstillet, for at give dem et større ansvar for arbejdsvilkårene for arbejderne i tekstilindustrien.

Etiketterne skal naturligvis ikke overlæsses med oplysninger, men social mærkning kunne gøre det muligt varigt at ændre arbejdsvilkårene i EU og i verden takket være en borgerbaseret tilgang fra forbrugernes side, når de foretager deres indkøb.