Indeks 
Forhandlinger
Torsdag den 12. maj 2011 - StrasbourgEUT-udgave
 BILAG (Skriftlige spørgsmål)
SPØRGSMÅL TIL RÅDET (Rådets formandskab er ansvarligt for disse svar)
SPØRGSMÅL TIL KOMMISSIONEN

SPØRGSMÅL TIL RÅDET (Rådets formandskab er ansvarligt for disse svar)
Spørgsmål nr. 1 af Jim Higgins (H-000155/11)
 Om: Udsmid og reformen af den fælles fiskeripolitik
H-000155/11
 

”Det ungarske formandskab agter at lægge særlig vægt på en reform af den fælles fiskeripolitik. Formålet med den forenkling af den fælles fiskeripolitik, der blev indledt i 2005, den grønbog, som Kommissionen har offentliggjort, de høringer, der blev indledt i 2009, og de forslag, som Kommissionen snart vil offentliggøre, er at sikre bæredygtighed inden for fiskeri og akvakultur. Det forventes, at det ungarske formandskab vil iværksætte den politiske debat om denne yderste vigtige fælles politik. Det bliver Ungarns opgave at arbejde videre med spørgsmålet om en forlængelse af midlertidige fællesskabsforordninger vedrørende horisontale tekniske fiskeriforanstaltninger.”

Hvordan agter Rådet – på baggrund af den ovenstående hensigtserklæring – at behandle spørgsmålet om udsmid som led i reformen af den fælles landbrugspolitik?

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

Rådet har allerede erkendt, at det er særdeles vigtigt at arbejde hen imod en eliminering af udsmid. I sine konklusioner om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet "En politik, der skal reducere uønskede bifangster og eliminere udsmid i europæisk fiskeri", som blev vedtaget den 11.-12. juni 2007(1), var Rådet enigt i, at det haster med at få undersøgt, hvordan man gradvis kan [...] eliminere udsmid, og bemærkede, at en sådan strategi vil kunne få mange konsekvenser, herunder et forbud mod udsmid, således at fangsterne og ikke landingerne bliver reguleret, og overgang til resultatbaseret forvaltning. Rådet opfordrede også Kommissionen, medlemsstaterne og interessenterne til at øge forskningsindsatsen med hensyn til udformningen af fiskeredskaber, fangstmetoder og fiskeripraksis på dette område.

Rådet afventer med interesse Kommissionens lovgivningsforslag, som forventes i juli 2011, i forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik. Rådet blev underrettet om, at Kommissionen er fast besluttet på at foreslå et forbud mod udsmid i den kommende reform af den fælles fiskeripolitik.(2) Rådet vil helt sikkert benytte lejligheden til at forestage en tilbundsgående analyse af denne sag, så snart forslagene er fremlagt.

Indtil da udveksler Rådet og medlemsstaterne aktivt synspunkter om dette emne.

 
 

(1) 11063/07 PECHE 213.
(2) Kommissionens referat af drøftelserne på mødet på højt plan om udryddelse af udsmid, 4. marts 2011, Ares 270302.

 

Spørgsmål nr. 2 af Georgios Papanikolaou (H-000156/11)
 Om: Flagskibsinitiativet "Europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse"
H-000156/11
 

Det nævnes i det ungarske formandskabs program for indeværende halvår, at Rådet i forbindelse med flagskibsinitiativet "Europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse" vil interessere sig særligt for spørgsmålet om børnefattigdom. I betragtning af at ud af 100 millioner børn og unge på op til 18 år er de 20 millioner truet af fattigdom, og at fattigdom er direkte relateret til finanskrisen og tidligt skolefrafald, bedes Rådet besvare følgende spørgsmål:

Anser det dette flagskibsinitiativ for at være tilstrækkeligt til at løse problemet med børnefattigdom? Der gøres opmærksom på, at fattigdomstallene i det forløbne år forværredes eller forblev stabile i de fleste medlemsstater.

Mener Rådet, at den igangværende finanskrise i EU-medlemsstaterne vil kunne skade målsætningerne i Europa 2020-strategien om bekæmpelse af fattigdom og skolefrafald?

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

Af Rådets erklæring om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion: "Samarbejde om bekæmpelse af fattigdom i 2010 og i fremtiden", der blev vedtaget den 6. december 2010, fremgår det, at bekæmpelse af børnefattigdom bør være en topprioritet for EU og medlemsstaterne i det kommende tiår, og at der i forbindelse med finansiel konsolidering og budgetpolitikker nøje bør tages højde for behovet for at beskytte alle sårbare mennesker og at forebygge social udstødelse.

I denne forbindelse, som det højtærede parlamentsmedlem med rette pointerer, er håndteringen af børnefattigdom og fremme af børnevelfærd en af det ungarske formandskabs hovedprioriteter på det sociale område.

Formandskabet vil fremlægge udkast til konklusioner for Rådet, idet der tages højde for erklæringen fra formandskabstrioen, som blev vedtaget i slutningen af konferencen "Køreplan for en anbefaling om børnefattigdom og børnevelfærd" afholdt den 2.-3. september 2010, hvor de spanske, belgiske og ungarske formandskaber fremlagde en række anbefalinger for en fremtidig indsats.

Børnefattigdom er et flerdimensionelt fænomen. For at håndtere den er det derfor nødvendigt med en omfattende strategi med en kombination af beskæftigelse til forældrene, indkomststøtte og adgang til sociale ydelser, herunder børnepasningsfaciliteter, samt sundhedsydelser og uddannelse. Sådan en omfattende strategi bør inddrage anvendelsen af passende menneskelige og finansielle ressourcer og bør være i overensstemmelse med traktaterne, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN's Konvention om Barnets Rettigheder.

Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne i tilstrækkelig grad fremhæver aspekterne i børnefattigdom i deres nationale politikker og tager højde for dem, når de udarbejder deres nationale reformprogrammer, og bakker dem op med passende mål og ressourcer samt overvågning og vurderingsordninger.

Håndtering af børnefattigdom og fremme af børnevelfærd bør være en af de centrale prioriteringer i EU 2020-strategien, som indeholder et overordnet EU-mål for fremme af social inklusion, særlig gennem nedbringelse af fattigdom. I denne sammenhæng er det værd at nævne, at Rådet den 7. marts 2011 bifaldt Kommissionens meddelelse om dens flagskibsinitiativ ("Europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse") med forslag om en integreret og innovativ strategi, der sigter mod et fælles engagement på nationalt, regionalt og lokalt niveau i medlemsstaterne samt blandt EU's institutioner og de vigtigste interessenter (arbejdsmarkedets parter og ngo'er) i deres indsats for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse.

 

Spørgsmål nr. 3 af Marian Harkin (H-000160/11)
 Om: Økonomisk styringspakke
H-000160/11
 

Mener Rådet, at der inden for rammerne af den økonomiske styringspakke er gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at sætte fokus på dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, i betragtning af at dette er et af Rådets prioriterede mål?

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

I lyset af emnet for visse forslag i den økonomiske styringspakke, særlig forslaget om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(1), forslaget om effektiv håndhævelse af budgetovervågning i euroområdet(2) og forslaget om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssig store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(3), foreslog Kommissionen, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg blev hørt fakultativt.

Rådet henvendte sig til udvalget den 6. december 2010, og udvalget fremsatte en udtalelse på sit plenarmøde den 4. og 5. maj 2011.

I sin udtalelse fandt udvalget særlig, at en moden og vidtgående politisk og social dialog gør det muligt at overvinde sociale og økonomiske udfordringer navnlig af langsigtet karakter som pensionsreformer og sundhedsudgifter. Efter udvalgets mening skal der, for at regeringerne kan nå målsætninger som finanspolitisk holdbarhed og makroøkonomisk balance, være en høj grad af socialt partnerskab og samarbejde, herunder politisk enighed.(4)

Der mindes om, at euroområdets stats- eller regeringsledere i anledning af Rådsmødet den 24. og 25. marts 2011 blev enige om, at der skal ske en større koordination af den økonomiske politik mellem medlemsstaterne i euroområdet og alle andre, der også ønsker at deltage, til imødegåelse af udviklingen i udgifterne, samtidig med at der tages hensyn til nationale traditioner for social dialog og industrielle forbindelser. Medlemsstaterne er således ansvarlige for at fastsætte deres egne særlige politiske foranstaltninger under hensyntagen til deres traditioner for social dialog og industrielle forbindelser.

Ud over den fulde respekt for nationale ordninger om social dialog fastsætter hvert formandskab for Rådet et møde for arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af den makroøkonomiske dialog. Dette finder sted i tilknytning til møder i Rådet (økonomi og finans) og sikrer en regelmæssig drøftelse mellem repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på EU-niveau om de centrale prioriteringer for den økonomiske politik på europæisk niveau.

 
 

(1) EUT C 121 af 11.4.2011, s. 26.
(2) EUT C 121 af 11.4.2011, s. 25.
(3) EUT C 121 af 11.4.2011, s. 26.
(4) Se udtalelsen ECO/285, vedtaget på plenarmødet i EØSU den 5.5.2011.

 

Spørgsmål nr. 4 af Zigmantas Balčytis (H-000163/11)
 Om: Oprettelse af en permanent finansiel stabilitetsfacilitet
H-000163/11
 

Finansministrene i landene i Eurogruppen er enige om at oprette en permanent finansiel stabilitetsfacilitet for euroområdet på 700 mia. euro og oprette en europæisk stabilitetsmekanisme med henblik på at skabe økonomisk styring i euroområdet. En sådan facilitet skal bidrage til at styrke samhørigheden og den økonomiske konkurrenceevne og stabilisere det finansielle system i euroområdet alene.

Alle EU's medlemsstater har åbnet deres indre marked ved deres tiltrædelse af EU og har forpligtet sig til at tiltræde euroområdet, så snart de objektivt set opfylder kriterierne (uden på nogen måde at benytte svig for at opnå overensstemmelse). Krisen har især ramt de mindst økonomisk udviklede medlemsstater, men de beslutninger, der er truffet, forhindrer, at de kan modtage økonomisk bistand og opnå et hurtigere økonomisk opsving i fremtiden.

Mener Rådet ikke, at disse beslutninger skaber en eksklusiv klub af lande, mens de lande, der ikke er medlem af euroområdet, står uden for det økonomiske og finansielle opsving? Mener Rådet ikke, at EU har behov for at koordinere alle medlemsstaternes økonomier og stabilisere de finansielle systemer samt at træffe de nødvendige foranstaltninger for medlemsstater uden for euroområdet?

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

Det primære ansvar for den økonomiske politik bæres af medlemsstaterne selv. EU overvåger og koordinerer dem, navnlig i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker.

Den nye økonomiske styringspakke, som Rådet håber at kunne nå til enighed om med Parlamentet inden juni, vil etablere en ramme for en mere effektiv overvågning og koordination af budget- og makroøkonomiske politikker i alle medlemsstater. Det europæiske halvår, som blev indført i år, vil justere kalenderen for fremlæggelsen af stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer for at sikre sammenhæng på alle niveauer (budgetdisciplin, makroøkonomisk stabilitet og vækst), samtidig med at de individuellle procedurer formelt holdes adskilt. Gennem denne proces vil koordinationen af budgetpolitikker ske ved hjælp af en forudgående mekanisme i stedet for den nuværende efterfølgende mekanisme.

Alle disse faktorer bør hjælpe med at sikre stabilitet i euroområdet og i EU som helhed. Hvis de viser sig ikke at være tilstrækkelige for at nå denne målsætning, vil den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) efter en anmodning fra en medlemsstat i euroområdet, der står over for alvorlige ubalancer, og en beslutning taget af ESM's styrelsesråd kunne yde finansiel bistand til den berørte medlemsstat.

Med hensyn til de tilfælde hvor individuelle medlemsstater, som ikke er eurolande, står over for særlige vanskeligheder, som nødvendiggør bistand udefra, indførte Rådet en ordning med Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne.(1)

På grundlag af denne forordning kan Rådet vedtage en beslutning om at give finansiel bistand til lande uden for euroområdet "i tilfælde af at en medlemsstat har vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance" i henhold til artikel 143, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Siden starten på den globale økonomiske og finansielle krise har tre medlemsstater — Ungarn, Letland og Rumænien — fået denne type bistand.

 
 

(1) EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.

 

Spørgsmål nr. 5 af Vilija Blinkevičiūtė (H-000165/11/ændr. 1)
 Om: Iværksættelse af initiativet om nye kvalifikationer til nye job
H-000165/11
 

Kommissionen iværksatte sit banebrydende initiativ om nye kvalifikationer til nye job den 23. november 2010 – formålet med dette initiativ er at modernisere arbejdsmarkederne og gøre det muligt for mennesker at videreudvikle deres kvalifikationer hele livet, således at erhvervsfrekvensen forbedres, og der opnås bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel hvad angår arbejdspladser. Dette initiativ skal iværksættes både på nationalt plan og på EU-plan.

Ungarn, der har EU-formandskabet i dette halvår, har i sit program givet tilsagn om at lægge stor vægt på disse nye kvalifikationer til nye job. Hvilke konkrete foranstaltninger har Rådet truffet for at iværksætte dette initiativ?

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

I løbet af det ungarske formandskab er arbejdet med flagskibsinitiativet "En dagsorden for nye kvalifikationer og job" fortsat både med hensyn til beskæftigelse og uddannelse.

På beskæftigelsesministrenes uformelle møde den 17.-18. januar var et af diskussionsemnerne dagsordenen for nye kvalifikationer og job i forbindelse med unges ansættelse og integration på arbejdsmarkedet, styrkelsen af beskæftigelsesvenlig økonomisk vækst og skabelsen af flere job af en bedre kvalitet.

Ved åbningen af trepartsmødet i det sociale forum den 10.-11. marts 2011 med deltagelse af medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og EU-institutionerne understregede formandskabet betydningen af partnerskaber ved gennemførelsen af flagskibsinitiativet.

Formandskabet har understreget flagskibsinitiativets forbindelser til ungdomsbeskæftigelsen i forbindelse med andre begivenheder. På en konference, som blev afholdt af formandskabet den 4.-5. april i Budapest, var der fokus på foregribelse af, hvilke kvalifikationer der er behov for, og tilpasning af uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov. Beskæftigelsesudvalget gav et væsentligt bidrag til denne konference om, hvilken indsats der ville være nødvendig både på nationalt plan og EU-niveau. I juni skal EPSCO-Rådet drøfte konklusionerne vedrørende ungdomsbeskæftigelse, herunder betragtninger om, hvordan flagskibsinitiativet "En dagsorden for nye kvalifikationer og job" gennemføres yderligere.

Selv om det flagskibsinitiativ med den største effekt på uddannelse inden for rammerne af Europa 2020-strategien er Unge på vej, er disse områder også vigtige i dagsordenen for nye kvalifikationer og job, navnlig for udviklingen af kvalifikationerne, så de stemmer overens med de skiftende behov på arbejdsmarkedet, og for fremme af et tættere samarbejde mellem uddannelses- og beskæftigelsesområderne. Denne rolle blev anerkendt til fulde i den orienterende debat om uddannelsens rolle i Europa 2020-strategien, som det ungarske formandskab stod for ved Uddannelses-, Ungdoms-, Kultur- og Sportsrådets møde den 14. februar.

I debatten og i Rådets konklusioner, som blev vedtaget efterfølgende(1), var der fokus på det grundlæggende bidrag, som moderne uddannelse af høj kvalitet kan give for at sikre EU's velstand på lang sigt. Der var bred enighed om behovet for at forbedre kvalifikationerne som et middel til at sætte skub i beskæftigelsesegnetheden, og om, at der for at opnå dette var behov for yderligere fremskridt med hensyn til bedre at identificere uddannelsesbehovene, øge arbejdsmarkedsrelevansen, lette privatpersoners adgang til livslang læring og vejledning (især for de mange unge, som i øjeblikket kæmper for at komme ind på arbejdsmarkedet som følge af den økonomiske krise) og sikre en gnidningsløs overgang mellem uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse. Medlemsstaterne anerkendte også behovet for at gøre erhvervs- og voksenuddannelse mere attraktiv og bifaldt omstillingen hen imod læringsresultat-baserede uddannelsessystemer og større godkendelse af de nødvendige kvalifikationer og kompetencer i uformelle og ikke-formelle sammenhænge.

Et andet initiativ, som det ungarske formandskab forbereder til støtte for disse målsætninger, er vedtagelsen på Uddannelses-, Ungdoms-, Kultur- og Sportsrådets møde i maj af Rådets henstilling om politikker, som skal mindske antallet af elever, der forlader skolen for tidligt(2), som forventes at understrege bl.a. vigtigheden af at styrke erhvervsuddannelse af høj kvalitet og øge det attraktive ved denne form for uddannelse, og af at styrke forbindelsen mellem uddannelses- og beskæftigelsessektorerne for at lægge vægt på, at det er en fordel for den fremtidige beskæftigelsesegnethed at gennemføre en uddannelse.

 
 

(1) EUT C 70 af 4.3.2011, s.1.
(2) Kommissionens forslag KOM (2011) 19 endelig, 5242/11.

 

Spørgsmål nr. 6 af Nikolaos Chountis (H-000167/11)
 Om: Den forventede indvandringsbølge fra Libyen
H-000167/11
 

Den humanitære krise i Libyen forventes at tilspidses, efter at ​​luftangrebene i medfør af FN's Sikkerhedsråds resolution 1973 (2011) er indledt. De forhold, der råder, vil medføre nye indvandringsbølger fra Libyen, denne gang mod Europa. I betragtning af at modtagelsesforholdene for indvandrere og asylansøgere i det sydlige Europa allerede har været karakteriseret som en "humanitær krise", og at en ny bølge af flygtninge ikke forventes at blive mødt med bedre vilkår, da der ikke er hverken mulighederne eller viljen til det, bedes Rådet besvare følgende:

Hvilke foranstaltninger har Rådet truffet, for at den forventede indvandringsbølge fordeles ligeligt mellem EU-landene, og flygtningenes og indvandrernes rettigheder respekteres?

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

Rådet har behandlet udviklingen i Libyen og de sydlige nabolande, herunder følgerne for indvandringen, både på sit ekstraordinære møde den 11. marts 2011(1) og sit planlagte møde den 24.-25. marts 2011.(2)

I sin erklæring, der blev vedtaget den 11. marts 2011, understregede Rådet, at de medlemsstater, som er mest direkte berørt af migrationsbevægelser, har brug for konkret solidaritet, og at EU og medlemsstaterne er klar til at give den nødvendige støtte i takt med, at situationen udvikler sig. Rådet opfordrede også indtrængende medlemsstaterne til at stille yderligere menneskelige og tekniske ressourcer til rådighed for Frontex som ønsket. Rådet mindede om, at en omfattende migrationsstrategi, som er forenelig med EU's samlede strategi, bør fremmes. Desuden understregede Rådet igen i sine konklusioner vedtaget den 24.-25. marts 2011, at EU og EU's medlemsstater er klar til at vise deres konkrete solidaritet med de medlemsstater, der er mest direkte berørt af migrationsbevægelser, og give den nødvendige støtte i takt med, at situationen udvikler sig.

Rådet har også evalueret situationen i Nordafrika, navnlig det migrationspres, som visse medlemsstater(3) oplever. Rådet har haft en omfattende drøftelse af situationen på sit møde den 11. april 2011 og har vedtaget konklusioner om styring af migrationen fra de sydlige nabolande.(4) I disse konklusioner gentog Rådet behovet for ægte og konkret solidaritet med de medlemsstater, som er mest direkte berørt af migrationsbevægelser, og opfordrede EU og medlemsstaterne til at fortsætte med at give den nødvendige støtte i takt med, at situationen udvikler sig, f.eks. ved at hjælpe de lokale myndigheder i de mest berørte medlemsstater med at håndtere migrationsstrømmenes umiddelbare følger for den lokale økonomi og infrastruktur. Rådet understregede også vigtigheden af at tilbyde varige beskyttelsesløsninger til dem, der har brug for tilstedeværelsen af international beskyttelse i de sydlige nabolande.

Rådet vil holde øje med situationen. Det skal også erindres, at Rådet vil behandle situationen i de sydlige nabolande på sit møde i juni 2011.

 
 

(1) EUCO 7/11 CO EUR 5 CONCL 2.
(2) EUCO 10/11 CO EUR 6 CONCL 3.
(3) 8741/1/11 REV 1, 7781/11.
(4) 8909/1/11 ASIM 36 COMIX 226.

 

Spørgsmål nr. 7 af Bernd Posselt (H-000168/11)
 Om: Energiudenrigspolitik
H-000168/11
 

Hvordan vurderer Rådet de igangværende bestræbelser på at udvikle en energiudenrigspolitik i EU, navnlig hvad angår mere uafhængighed af russiske leverancer og diversificering af kilder og transportruter?

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

Rådet understregede i sine konklusioner af 28. februar 2011 vigtigheden af en omfattende energistrategi i lyset af Kommissionens meddelelser: "Energi 2020: En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi"(1) og "Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter"(2). Rådet understregede navnlig, at hele Energistrategi 2020 bør bidrage til at sikre en stærk og ensartet EU-holdning i eksterne energianliggender.

For at forbedre gennemsigtighed, forenelighed, sammenhæng og troværdighed med hensyn til eksterne aktioner i energianliggender mente Rådet, at der er behov for:

En forbedret og rettidig udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne

Fælles vurdering af risici for EU's energisikkerhed og dækkende overvejelse af energisikkerhedsproblemer på andre politikområder (f.eks. europæisk naboskabspolitik)

Fuld anvendelse af multilaterale fora, der beskæftiger sig med energi, eller hvor energi er en væsentlig bestanddel, og forbedring af koordinationen på disse fora for bedre at kunne udnytte synergier medlemsstaterne imellem og mellem EU og dets partnere

Øge koordinationen mellem medlemsstaternes og EU's indsats for bedre at beskytte og fremme EU's fælles energiinteresser og -politikker

Spredning af Europas veje og forsyningskilder samt en fortsat indsats for at fremme udviklingen af strategiske korridorer til transport af store gasvolumener, som f.eks. den sydlige gaskorridor

Udvikling af gensidigt fordelagtige strategiske partnerskaber og omfattende samarbejde med de vigtigste leverandør-, transit- og forbrugerlande og regionerne omkring de strategiske gaskorridorer. Ud over at tage sig af spørgsmål om gas, olie og elektricitet skal disse partnerskaber:

fremme energieffektiviteten og energi fra vedvarende kilder

lette tilnærmelsen af lovgivningen gennem gennemførelsen af EU-energimarkedsrelateret lovgivning i nabolande for at fremme markedsbaserede regler og udvikle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre lige konkurrencevilkår

fremme de højeste standarder for nuklear sikkerhed

understøtte EU's ambitioner i internationale processer, som f.eks. klimaforhandlinger.

Den 4. februar 2011 konkluderede Rådet, at der så hurtigt som muligt skulle tages skridt til at udvikle et troværdigt, gennemsigtigt og regelbaseret partnerskab med Rusland på områder af fælles interesse inden for energi som en del af forhandlingerne om opfølgningsprocessen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen og i lyset af det igangværende arbejde med partnerskabet for modernisering og energidialogen.

Desuden opfordrede Rådet den højtstående repræsentant til fuldt ud at tilgodese energisikkerhedsdimensionen i sit arbejde.

Vi forventer, at ovenstående afspejles i en meddelelse fra Kommissionen inden sommer.

 
 

(1) 16096/10.
(2) 16302/10.

 

Spørgsmål nr. 8 af Gay Mitchell (H-000171/11)
 Om: Tidsplan for løsningen af bank- og gældskrisen
H-000171/11
 

Agter Rådet at fastsætte en tidsplan for den igangværende løsning af bank- og gældskrisen i Europa?

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

Som en opfølgning på den omfattende køreplan, som Rådet godkendte den 20. oktober 2009, og som næsten er fuldt udarbejdet, godkendte Rådet på sit møde den 7. december 2010 en køreplan for en EU-ramme for kriseforebyggelse, -styring og -løsning, som indeholder kort- og mellemsigtede målsætninger frem til 2012. I denne køreplan fastsætter Rådet relevante tidsrammer for en fortsat politisk debat om rammerne for kriseforebyggelse og -løsning, der indgår i det forberedende arbejde med hensyn til lovgivningsforslag, som Kommissionen er i gang med.

På mødet i juni 2010 erklærede Rådet, at de reformer, der er nødvendige for at genoprette det europæiske finansielle systems soliditet og stabilitet, skal fuldendes så hurtigt som muligt, og bekræftede, at det haster med de foranstaltninger, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse af 2. juni 2010: "Regulering af finansielle tjenesteydelser med sigte på bæredygtig vækst".

Den 7. december 2010 understregede Rådet også vigtigheden af at gøre fremskridt med hensyn til de arbejdselementer, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse om en EU-ramme for krisestyring i den finansielle sektor.

Rådet ser derfor frem til drøftelserne om lovgivningsforslag om en ramme for krisestyring og -løsning i banksektoren, som Kommissionen forventes at fremsætte denne sommer. Rådet fortsætter også med at arbejde med de lovgivningsforslag, som Kommissionen allerede har fremsat, og forventer en tidlig konklusion på de nuværende og fremtidige forhandlinger med Parlamentet.

Den nye økonomiske styringspakke, som Rådet håber at kunne nå til enighed om med Parlamentet inden juni 2011, skulle give mulighed for en mere effektiv overvågning og koordination af budget- og makroøkonomiske politikker i alle medlemsstater. Formålet med pakken er navnlig at indføre et stærkere fokus på gældskriteriet med et numerisk benchmark, i henhold til hvilket medlemsstaterne skal nedbringe deres gældsniveauer. Lande, som ikke overholder gældskriteriet, placeres i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, hvilket for eurolande med tiden kan føre til sanktioner.

I henhold til den eksisterende retlige ramme er 24 medlemsstater i øjeblikket omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Selv om en række medlemsstater i henhold til Rådets tidsfrister skal afhjælpe deres uforholdsmæssigt store underskud senest i 2011, er tidsfristen for de fleste lande fastsat til senest 2013. Kun Grækenland, Irland og Det Forenede Kongerige har fået senere tidsfrister. En rettidig afhjælpning af de uforholdsmæssigt store underskud vil bidrage til vedvarende faldende gældsniveauer.

Desuden skulle europluspagten, som hele euroområdet og seks medlemsstater uden for euroområdet har godkendt på højeste niveau på mødet i Rådet i marts 2011, anspore de enkelte medlemsstater til at give ambitiøse nationale løfter med hensyn til at fremme konkurrenceevne, beskæftigelse og finanspolitisk holdbarhed og styrke den finansielle stabilitet. Disse elementer skulle alle hjælpe med til at sikre stabilitet i euroområdet som helhed og derfor være gunstige for håndteringen af gældskrisen.

 

Spørgsmål nr. 9 af Liam Aylward (H-000176/11)
 Om: Etablering af hotline 116000 for forsvundne børn den 25. maj 2011
H-000176/11
 

Alle medlemsstater har pligt til at åbne hotline 116000 for forsvundne børn den 25. maj 2011. Denne hotline giver forsvundne børn og deres forældre adgang til et fælles nummer, som de kan ringe til over alt i Europa, hvis de har brug for hjælp. Indførelsen af en fælles hotline over alt i Europa gør det lettere og hurtigere for nødstedte børn og forældre at skaffe sig hjælp.

Hvilke foranstaltninger har Rådet truffet for at hjælpe medlemsstaterne med at etablere denne vigtige service, inden fristen udløber, i betragtning af, at det nuværende formandskab har haft det som en af sine prioriteringer at beskytte borgernes rettigheder og overvinde kløften mellem EU-institutionerne og borgerne?

Vil Rådet prioritere etableringen af denne hotline rent politisk?

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

I henhold til det reviderede forsyningspligtdirektiv(1) skal EU's medlemsstater i videst muligt omfang bestræbe sig på at sikre, at hotline 116 000 aktiveres inden 25. maj 2011. Medlemsstaterne er ansvarlige for gennemførelsen af dette krav.

I henhold til det reviderede forsyningspligtdirektiv har Kommissionen desuden mulighed for at træffe tekniske foranstaltninger med henblik på at sikre en effektiv implementering af "116"-nummerserien, navnlig hotlinenummeret 116000 for forsvundne børn. Dette må hverken være til skade for eller have indflydelse på tilrettelægningen af disse tjenester, som medlemsstaterne har enekompetence til.

Rådet har fået oplyst(2), at Kommissionen fortsat giver støtte til medlemsstaterne med henblik på, at hotlinen for forsvundne børn indføres hurtigt og fungerer til fulde. Kommissionen har også angivet, at hvis der ikke sker yderligere fremskridt inden for en rimelig tidsramme, vil den overveje at fremsætte et lovgivningsforslag for at sikre, at hotline 116 000 er fuldt operationel i alle medlemsstaterne. Hvis Kommissionen tager sådan et initiativ, vil Rådet undersøge forslaget i medfør af sin rolle som lovgiver.

Formandskabet har for nylig i form af et brev indtrængende opfordret medlemsstaterne til at indføre 116000-hotlinene og vil sammen med Kommissionen og "Missing Children Europe" (MCE), den europæiske velgørende forening, hvis nationale afdelinger driver 116 000-hotlinene i medlemsstaterne, være vært for en europæisk konference den 25.-26. maj for at notere resultaterne på dette område. På denne konference drøftes ikke kun indførelsen af hotline 116 000, men også spørgsmål med relation til børnealarmsystemet og børnevenlig retspleje.

 
 

(1) Artikel 1, stk. 18, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
(2) Dok. 17296.

 

Spørgsmål nr. 10 af Laima Liucija Andrikienė (H-000178/11)
 Om: Nuklear sikkerhed i Europa
H-000178/11
 

Efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima i Japan enedes EU's medlemsstater på et møde den 25. marts 2011 om nødvendigheden af at gennemføre stresstests på atomkraftværker i EU og opfordrede til gennemførelsen af lignende tests globalt.

Er Rådet i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt lignende foranstaltninger vil blive iværksat med hensyn til allerede fungerende atomkraftværker (især værker der har været i drift i mere end 20 år) i andre europæiske lande, som ikke er medlemmer af EU?

Har Rådet, hvad angår nye atomkraftværker i EU's nabolande, en plan, som sikrer, at sådanne nye anlæg opfylder de nødvendige miljønormer og ikke er i modstrid med internationalt anerkendte konventioner, som f.eks. Espoo-konventionen om vurdering af miljøvirkninger?

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

Som det ærede parlamentsmedlem allerede har fremhævet, understregede Rådet på sit møde den 24. og 25. marts 2011(1) behovet for til fulde at lære lektien af de nylige begivenheder i Japan. Rådet har i denne forbindelse gjort det klart, at EU vil kræve, at der gennemføres "stresstest", som ligner dem, der gennemføres i EU, i nabolande og på verdensplan både med hensyn til nuværende og planlagte værker. Rådet gjorde opmærksom på, at internationale organisationer bør anvendes til fulde, og at de højeste sikkerhedsstandarder for nuklear sikkerhed bør fremmes på internationalt plan.

I denne sammenhæng er det værd at notere sig to positive udviklinger på den internationale scene. For det første indkaldelsen til en IAEA-ministerkonference om nuklear sikkerhed den 20.-24. juni, som omfatter en indledende vurdering af Fukushima-ulykken, dens indvirkning og følger, en overvejelse af de erfaringer, der skal høstes, en lancering af en proces til styrkelse af nuklear sikkerhed og styrkelse af reaktionen på atomulykker og nødsituationer.

For det andet enedes alle kontraherende parter, herunder EU's nabolande, i anledning af det 5. behandlingsmøde i forbindelse med konventionen om nuklear sikkerhed i april om at analysere ulykken på det ekstraordinære møde for de kontraherende parter i 2012. Hvad angår atomkraftværkers beliggenhed, blev der allerede på dette 5. behandlingsmøde drøftet spørgsmål om at høre de kontraherende parter i nærheden af planlagte atomkraftværker.

Den 20.-23. juni 2011 afholdes det 5. møde for parterne i konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Esbokonventionen) i Genève. Den foreløbige dagsorden for dette møde indeholder en paneldiskussion om projekter, der har relation til atomkraft. Formålet med denne diskussion er at give indsigt i, hvordan Esbokonventionen anvendes på projekter med relation til atomkraft, som kan have væsentlige negative virkninger på tværs af landegrænserne. En rapport fra panelet vil blive fremlagt for mødets højniveausegment, og parterne vil blive opfordret til at overveje mulige opfølgninger i henhold til konventionen.

I EU vil det forberedende arbejde til de ovennævnte møder, som det er gældende praksis, finde sted i Rådets forberedende organer og gennem en række koordinationsmøder på stedet, således at EU og medlemsstaterne kan handle på en forenet og effektiv måde i Genève.

 
 

(1) EUCO 10/11.

 

Spørgsmål nr. 11 af Georgios Toussas (H-000182/11)
 Om: Militæraktion i Libyen
H-000182/11
 

Den 1. april 2011 vedtog Rådet, at Den Europæiske Union skulle iværksætte en militæroperation under betegnelsen EUFOR Libyen som støtte til humanitære bistandsoperationer, og kontraadmiral Claudio Gaudiosi blev udnævnt til øverstbefalende for denne EU-operation, hvis operative hovedkvarter blev placeret i Rom. På mødet den 12. april 2011 bekræftede Rådet sin afgørelse af 1. april 2011 og pålagde kontraadmiral Gaudiosi at udarbejde en operationsplan for omgående intervention i nært samarbejde med NATO. Samtidig erklærede Rådet sig villigt til at inkludere væbnede styrker fra tredjelande i området i denne mission. I det andet halvår af 2011 (fra 1. juli til 31. december 2011) vil to EU-kampgrupper blive holdt i beredskab med henblik på at intervenere – det drejer sig om EUFOR- og Balkan "HELBROC"-kampgrupperne, idet den sidstnævnte kampgruppe består af væbnede styrker fra Grækenland, Bulgarien, Rumænien og Cypern under græsk kommando og med operativt hovedkvarter i Grækenland.

Overvejer Rådet at lade landstyrker intervenere i Libyen? Hvilken rolle vil den græsk-ledede Balkan-kampgruppe ("HELBROC") spille i forbindelse med EU-operationen EUFOR Libyen? Hvilke tredjelande fra området kommer til at deltage i denne operation?

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

EU har besluttet, at det, hvis FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) anmoder om det, iværksætter en FSFP-operation, "EUFOR Libyen" for at støtte den humanitære bistand i regionen i fuld respekt for principperne for humanitær indsats, navnlig upartiskhed og neutralitet og de internationalt anerkendte MCDA-retningslinjer(1). I denne forbindelse har EU allerede vedtaget afgørelsen om operationen, udpeget en operationschef og udpeget et operativt hovedkvarter i Rom. Rådet gav operationschefen instruktioner om hurtigt at gå videre med planlægningen i tæt samarbejde med og som supplement til FN, NATO og andre, således at EU kan reagere hurtigt på udviklingen i den humanitære og sikkerhedsmæssige situation. Som en del af forberedelserne er EU parat til at overveje tilbud om bidrag fra tredjelande, herunder lande i regionen, efter opfordring fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité.

I tilfælde af en anmodning fra FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender vil der blive truffet beslutning om parametrene for enhver EU-indsats, herunder det geografiske anvendelsesområde, på grundlag af denne anmodning. På samme måde vil arten af de nødvendige aktiver afhænge af OCHA's anmodning. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at afgøre anmodningens karakter og følgelig den kapacitet, som vil være påkrævet.

 
 

(1) Retningslinjerne for anvendelse af militære og civile midler til støtte for FN's humanitære indsats i komplekse nødsituationer, marts 2003.

 

Spørgsmål nr. 12 af Charalampos Angourakis (H-000184/11)
 Om: Multinationalt sikkerhedsfirmas rolle i forbindelse med menneskerettighedskrænkelser
H-000184/11
 

Det forlyder, at Group4 Securicor (G4S), et internationalt sikkerhedsfirma, har underskrevet en kontrakt med de israelske myndigheder om at levere sikkerhedsudstyr og -tjenester til fængsler, der huser palæstinensiske politiske fanger i Israel og på Vestbredden, til det israelske politihovedkvarter på Vestbredden og til de sikkerhedsstyrker, der opererer i bosættelserne. Firmaet har desuden leveret vedligeholdelsesudstyr og tjenesteydelser til den israelske hærs kontrolpost ved muren på Vestbredden, hvilket er blevet erklæret for acceptabelt under henvisning til Den Internationale Domstols vejledende udtalelse af 9. juli 2004. På grund af disse aktiviteter, der er ulovlige i henhold til den fjerde Genève-konvention, er firmaet (sammen med de israelske myndigheder) blevet fordømt for at krænke folkeretten og for at være engageret i menneskerettighedskrænkelser som led i den israelske besættelse.

Agter Rådet at tage afstand fra den kontrakt, som G4S har indgået med den israelske regering, og fra firmaets aktiviteter i samarbejde med de israelske myndigheder, i betragtning af at firmaet driver virksomhed i EU-medlemsstater og i samarbejde med EU-institutionerne?

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

I sin erklæring af 8. december 2009 om fredsprocessen i Mellemøsten bekræftede Rådet sin holdning om, at adskillelsesmuren, hvor den er opført på besat land, er ulovlig i henhold til international lovgivning, udgør en hindring for fred og truer med at gøre en tostatsløsning umulig.

Det er imidlertid ikke Rådets opgave at udtale sig om specifikke kontraktlige forbindelser mellem private juridiske enheder og tredjeparter.

Som Rådet erklærede i sine konklusioner af 13. december 2010 om fredsprocessen i Mellemøsten ønsker det at se staten Israel og en suveræn, uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig palæstinensisk stat leve side om side i fred og sikkerhed.

 

Spørgsmål nr. 13 af Mairead McGuinness (H-000188/11)
 Om: Voksende EU-skepsis
H-000188/11
 

Er Rådet bekymret over, at de finansielle redningspakker til medlemsstaterne fører til voksende EU-skepsis både blandt modtagerne, som føler, at prisen er for stor, og i landene, der skal betale regningen?

De seneste valgresultater i Finland kunne tjene som et eksempel på desillusionen vedrørende EU. Har Rådet drøftet dette problem, og hvilke initiativer vil det foreslå for at bekæmpe den voksende splittelse mellem den såkaldte "kerne" og "periferi"?

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

Bekymringer vedrørende den offentlige mening i både medlemsstater, der modtager, og medlemstater, der bidrager til finansielle støtteforanstaltninger, drøftes til fulde i løbet af processen med at nå til enighed om finansiel støtte og økonomiske tilpasningsprogrammer.

I denne forbindelse bør visse aspekter ved organiseringen af rammen for finansiel støtte holdes for øje.

1. Der gives kun finansiel støtte som følge af en udtrykkelig anmodning fra en medlemsstat, der står over for finansielle vanskeligheder.

2. Der gives kun finansiel støtte til en medlemsstat i euroområdet til gavn for stabiliteten i euroområdet som helhed.

3. Finansiel støtte til en medlemsstat i euroområdet besluttes enstemmigt.

4. Der gives finansiel støtte i forbindelse med et økonomisk tilpasningsprogram og i forbindelse med finansiel og teknisk inddragelse af IMF.

I denne sammenhæng er en større reform af økonomisk styring i EU godt undervejs med seks lovgivningsmæssige retsakter under forhandling — disse vil styrke rammen for økonomisk koordination i EU. Desuden er der også indgået aftale om "europluspagten", i henhold til hvilken alle medlemsstater i euroområdet samt alle andre medlemsstater, der ønsker det, kan give specifikke tilsagn om økonomiske politikker, som vil blive underkastet en peerevaluering på allerhøjeste politiske niveau.

Sammenhængen og sammenholdet i euroområdet og for EU's økonomi som helhed bør blive styrket af disse reformer og af den ramme for finansiel bistand, som er udviklet i tilfælde af behov i enhver medlemsstat.

 

Spørgsmål nr. 14 af Pat the Cope Gallagher (H-000189/11)
 Om: Krisen i eurozonen
H-000189/11
 

Kan Rådet komme med en udtømmende redegørelse for de drøftelser, der fandt sted på det uformelle møde mellem finansministrene den 7.-9. april 2011 i Budapest?

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

Drøftelserne på det uformelle møde mellem finansministrene drejede sig bl.a. om den nylige udvikling i økonomien og den finansielle stabilitet i euroområdet, forberedelsen af G20-ministermødet i Washington DC, udviklingen på råvaremarkederne, den nye europæiske tilsynsstruktur og stresstest.

Ministre og centralbankchefer berørte spørgsmålet om råvaremarkeder og forbundne finansielle derivatmarkeder. Der var enighed om, at en styrkelse af gennemsigtigheden og integriteten af både fysiske markeder og derivatmarkeder er afgørende for at sikre, at disse opfylder deres roller ordentligt. Ministrene og centralbankcheferne udvekslede synspunkter med de inviterede gæstetalere, professor Alexandre Lamfalussy, Jacques de Larosière, Sharon Bowles og lederne for de nye myndigheder om, hvordan den nye europæiske tilsynsstruktur og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) kan hjælpe med til at håndtere de udfordringer, vi står over for i dag i den finansielle sektor, og deres vision for de nye institutioner. De drøftede også spørgsmål vedrørende dette års stresstest-øvelse i bank- og forsikringssektoren, hvor der var fokus på behovet for gennemsigtighed, troværdighed og behovet for, at regeringerne har veludviklede politiske løsninger på stressscenarier.

Erklæringen fra Eurogruppen og ECOFIN-ministrene anerkendte de portugisiske myndigheders anmodning om finansiel støtte. Ministrene opfordrede Kommissionen, ECB, IMF og Portugal til at udarbejde et program og træffe passende foranstaltninger for at sikre den finansielle stabilitet. I forbindelse med et fælles EU/IMF-program skal den finansielle hjælpepakke til Portugal på europæisk side finansieres inden for den ramme, der stilles af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) og den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF). Portugal vil straks gå i gang med forberedelserne for at opnå en tværpolitisk aftale, som sikrer, at et tilpasningsprogram kan vedtages inden medio maj og gennemføres hurtigt efter dannelsen af en ny regering. Dette program vil blive baseret på tre søjler:

En ambitiøs finanspolitisk tilpasning for at genoprette den finanspolitiske holdbarhed.

Reformer til styrkelse af vækst og konkurrenceevne, herunder et ambitiøst privatiseringsprogram.

Foranstaltninger til at fastholde den finansielle sektors likviditet og solvens.

Når der er indgået en aftale med de portugisiske myndigheder, som støttes af de vigtigste politiske partier, vil programmet blive godkendt af Økofinrådet og Eurogruppen i overensstemmelse med nationale procedurer på grundlag af en vurdering fra Kommissionen og ECB.

På mødet i Washington den 14.-15. april 2011 var der reelle drøftelser, og alle store aktører udviste ægte vilje til at komme videre med den internationale økonomiske dagsorden.

Det vigtigste emne var formentlig den opnåede aftale om de vejledende retningslinjer, som nu vil blive anvendt til at måle de indikatorer, der afslører vedvarende store ubalancer, som kræver politiske tilpasninger fra G20-medlemmerne.

Dette kan ikke betragtes som et lille udbytte. Bag denne tilsyneladende tekniske aftale er der et seriøst tilsagn fra alle store økonomier — både højtudviklede økonomier og vækstøkonomier — om at fremme en proces for gensidig vurdering/peer review af de respektive politikker, der påvirker den globale vækst.

På grundlag af den opnåede aftale om de vejledende retningslinjer skulle G20 kunne levere konkrete resultater inden årets udgang, nemlig en omfattende handlingsplan med landespecifikke anbefalinger.

Kommissionen, ECB og formandskabet for Rådet giver et særdeles væsentligt bidrag til den samlede øvelse, ikke mindst fordi den nye forvaltningsordning på internationalt niveau i mange henseender indeholder de samme funktioner som dem på EU-niveau.

 

Spørgsmål nr. 15 af Brian Crowley (H-000191/11)
 Om: Kristne mindretal i Nordafrika og Mellemøsten
H-000191/11
 

Gennem de seneste måneder er volden mod kristne og andre religiøse mindretal tiltaget i Nordafrika og Mellemøsten. Kan Rådet oplyse, hvilke konkrete foranstaltninger det træffer for at beskytte fastboende kristne og andre fastboende religiøse mindretal i Nordafrika og Mellemøsten?-{}-

 
  
 

Dette svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for Rådet eller medlemsstaterne, blev ikke givet mundtligt i spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i maj 2011 i Strasbourg.

Fremme og beskyttelse af religions- eller trosfrihed uden skelnen prioriteres højt i EU's menneskerettighedspolitik. Denne omfattende forpligtelse blev bekræftet af Rådet på dets møde i november 2009. Desuden vedtog Rådet i februar 2011 konklusioner, hvori volden og terrorhandlingerne for nylig i forskellige lande, herunder Nordafrika og Mellemøsten, mod kristne og deres tilbedelsessteder, muslimske pilgrimme og andre religiøse fællesskaber fordømmes. Rådet bekræftede, at det er nødvendigt, at det internationale samfund forenes i en fælles reaktion over for dem, som ønsker at anvende religion som et instrument til adskillelse og således give næring til ekstremisme og vold. EU vil samarbejde med partnerlande og multinationale fora, navnlig FN, om at samle tværkulturel støtte til kampen mod religiøs intolerance.

Efter Rådets konklusioner fra 2009 blev den højtstående repræsentant opfordret af Rådet til at rapportere om de trufne foranstaltninger vedrørende religions- eller trosfrihed. EU-Udenrigstjenesten skal mere omhyggeligt overvåge de begrænsninger af religions- eller trosfriheden verden over, som vil blive behandlet i EU's næste årsberetning om menneskerettigheder. Spørgsmålet om religions- og trosfrihed drøftes i stigende grad i forbindelse med menneskerettighedsdialoger, hvor landene indtrængende opfordres til at sætte en stopper for forskelsbehandling og intolerance. Kontakter med lokale menneskerettighedsforsvarere, der arbejder med dette emne, oprettes og vedligeholdes. Hvor det er muligt, tilbydes projektfinansieringsmuligheder under EIDHR (Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder) i form af landebaserede støtteordninger.

Samtidig med landespecifikke foranstaltninger fortsætter EU med at spille en aktiv rolle ved at skubbe på for religions- eller trosfrihed i multilaterale fora. EU var den drivende kraft bag FN's Generalforsamlingsresolution om fjernelse af alle former for intolerance og af diskrimination baseret på religion eller tro, som blev vedtaget enstemmigt i december 2010. EU opfordrede til en stærk tværregional støtte til et initiativ vedrørende religions- eller trosfrihed i FN's Menneskerettighedsråd i marts 2011.

 

SPØRGSMÅL TIL KOMMISSIONEN
Spørgsmål nr. 29 af Liam Aylward (H-000177/11)
 Om: Landbruget og drivhusgasemissioner
H-000177/11
 

Landbrugssektoren tegner sig for 13,5 % af verdens drivhusgasemissioner. I EU tegner landbrugssektoren sig for 9 % af emissionerne. Europæiske og irske landbrugere har gjort betydelige fremskridt ved at indføre grønnere metoder, reducere emissionerne og anvende græs- og kløverarealer til at sænke CO2-niveauet, hvor det har været muligt.

Da den europæiske landbrugssektor allerede fungerer effektivt og der allerede er gennemført politikker og foranstaltninger til fremme af bæredygtighed og miljøbeskyttelse, ville det være meget vanskeligt for sektoren at opnå yderligere fremskridt.

Hvad kan Kommissionen gøre for at hjælpe landbrugerne med at reducere drivhusgasemissionerne yderligere og sikre, at denne sektor ikke straffes på grund af EU's ambitiøse målsætninger, i betragtning af, at den kun har mulighed for at gøre begrænsede fremskridt med hensyn til reduktion af drivhusgasemissionerne?

 
  
 

Landbruget bidrager med ca. 9 % af EU's samledes drivhusgasser, og selv om emissionerne er faldet siden 1990, er en yderligere indsats mulig og nødvendig for at leve op til EU's ambitiøse klima- og energidagsorden.

EU's klimapolitik indeholder ikke mål for individuelle sektorer, som f.eks. landbruget. I Køreplanen for en lavkulstofsøkonomi i 2050(1) har Kommissionen imidlertid angivet niveauet for landbrugets omkostningseffektive langtidsbidrag. Hensigten med Beslutningen om indsatsfordeling (ESD) 406/2009/EF(2) er at reducere drivhusgasserne med 10 % fra sektorer, som ikke er med i EU's emissionshandelssystem. Gennem byrdefordelingsmekanismen bidrager medlemsstaterne i forhold til deres relative formue (BNP pr. indbygger), og målene varierer fra -20 % til +20 % i 2020 i forhold til 2005. Det er derfor deres ansvar at begrænse emissionerne fra ESD-sektorerne og at fastslå landbrugets og andre sektorers indsats.

CO2-emissioner og -fjernelse i forbindelse med ændringer i arealanvendelse og skovbrug er endnu ikke en del af de nuværende forpligtelser. I klima- og energipakken fra 2008 blev Kommissionen anmodet om — om nødvendigt — at vurdere og udarbejde et lovgivningsforslag for pakkens medtagelse i EU's reduktionsforpligtelse inden midten af 2011. Omfattende høringer af offentligheden, virksomhederne, ngo'erne, medlemsstaterne og eksperter i de sidste par år viser, at flertallet ønsker en medtagelse af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), i det mindste hvis det samlede mål hæves til over 20 %. Kommissionen regner med at udsende en meddelelse i løbet af sommeren 2011. Medtagelsen kunne styrke klimaforpligtelserne og sikre, at alle emissioner er omfattet. Dette kunne også øge synligheden af arealforvalternes indsats for at øge drænene ved hjælp af bæredygtig arealforvaltningspraksis som reaktion på alle støtteordninger i henhold til en fælles landbrugspolitik (FLP) efter 2013.

De nuværende FLP-instrumenter beskæftiger sig med klimaændringerne, navnlig som følge af de mange sidegevinster mellem landbrugsmiljøpolitik og klimaforanstaltninger. En forbedring af den fælles landbrugspolitik ved hjælp af en grønnere første søjle (med ikke-aftalebestemte årlige miljøhandlingsprogrammer, som går videre end krydsoverensstemmelse) og en mere fokuseret klimarelateret anden søjle, der støttes af en professionel bedriftsrådgivningstjeneste, kan skræddersys til at hjælpe landbrugerne med at øge effektiviteten og således styrke konkurrenceevnen i EU's landbrug, samtidig med at der bidrages til klimaforanstaltninger (modvirkning af klimaændringer), og sårbarheden over for klimaændringer nedsættes (tilpasning). Det er tydeligt, at Kommissionen ikke har til hensigt at straffe landbobefolkningen, men derimod at hjælpe dem med og anspore dem til at avle sikre og emissionseffektive produkter og "fremme bæredygtig forvaltning af naturressourcer" i henhold til meddelelsen "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020"(3). Avlerne i EU er blandt de mest CO2-effektive avlere i verden og kan blive førende på verdensplan med at demonstrere produktionen af emissionseffektive landbrugsprodukter, hvilket kan reducere de samlede landbrugsemissioner.

 
 

(1) KOM(2011) 112 endelig.
(2) EUT L 140 af 5.6.2009.
(3) KOM(2010)672 endelig.

 

Spørgsmål nr. 31 af Iliana Malinova Iotova (H-000166/11)
 Om: Anvendelse af direktiv 2009/138/EF
H-000166/11
 

Den 25. november 2009 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Officielt skulle dette direktiv træde i kraft i EU-medlemsstaterne den 31. december 2012.

Gælder de undtagelser, der er beskrevet i præambelen til direktivet (betragtning 4, 5, 6, 19, 20, 84 og 85) og de udelukkelser fra anvendelsesområdet, der er nævnt i Kapitel I, Afdeling 2, artikel 4, for Foreningen af Frivillige Sundhedsforsikringsinstitutioner i Bulgarien?

Kan Foreningen af Frivillige Sundhedsforsikringsinstitutioner blive optaget på den liste over institutioner nævnt i direktivets Kapitel I, Afdeling 2, artikel 8, som direktivet ikke vedrører?

Vil direktivet automatisk gælde for Foreningen af Frivillige Sundhedsforsikringsinstitutioner, eller vil denne kategori af institutioner falde ind under den gruppe, som der gøres undtagelser for?

Er det muligt, at Foreningen af Frivillige Sundhedsforsikringsinstitutioner fortsat vil være underlagt de bulgarske sundhedsforsikringsbestemmelser, og vil det – selv efter direktivets gennemførelse – være den bulgarske lovgivning, der gælder for dem, og ikke den forsikringskodeks, der er indeholdt i direktivet?

 
  
 

Bulgarske forsikringsselskaber, som tilbyder frivillig og kommerciel sundhedsforsikring er ikke omfattet af undtagelserne i artikel 8 i direktiv 2009/138/EF, hvori der refereres til et begrænset antal institutioner med meget særlige funktioner(1). Kommissionen mener ikke, at denne artikel skal ændres.

I princippet betyder dette, at EU's lovgivning om forsikring finder anvendelse på den bulgarske frivillige sundhedsforsikringssektor. Nogle af disse virksomheder eller dele af deres aktiviteter kan imidlertid være omfattet af andre undtagelser jævnfør afsnit I, kapitel I, andet punkt i direktiv 2009/138/EF.

Direktiver er bindende for hver medlemsstat med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at vælge form og metoder med hensyn til gennemførelsen af direktiverne.

 
 

(1) EUT L 335 af 17.12.2009.

 

Spørgsmål nr. 32 af Gay Mitchell (H-000172/11)
 Om: Omfattende atomkatastrofe
H-000172/11
 

Kommissionen har haft stor succes med sin koordination af EU's bistand til Japan efter det altødelæggende jordskælv og tsunamien, men hvordan er Kommissionen forberedt på en potentiel omfattende atomkatastrofe i Japan?

 
  
 

Det ærede parlamentsmedlem har rejst spørgsmålet om atomulykken på atomkraftværket Fukushima daïchi efter det altødelæggende jordskælv og tsunamien, som ramte Japan den 11. marts 2011. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten følger situationen meget nøje. Vi har holdt os i tæt kontakt med de japanske myndigheder og holdes underrettet om den igangværende indsats for at stabilisere situationen, standse spredningen af radioaktivt materiale og overvåge de forbundne miljøforhold.

Drøftelserne vil fortsætte på det næste topmøde mellem EU og Japan den 28. maj 2011 i Bruxelles samt på de kommende internationale møder (Den Internationale Atomenergiorganisation, G8/G20 osv.).

Hvad angår spørgsmålet om, hvordan EU kunne reagere i tilfælde af en atomulykke i et tredjeland, hvor omfanget af ulykken overvældede landets kapacitet til at håndtere ulykken, har EU forskellige redskaber til sin disposition, som kan tages i brug i sådanne tilfælde, f.eks.:

1) EU's civilbeskyttelsesordning. Den nøjagtige type bistand ville afhænge af atomulykkens/den nukleare driftsforstyrrelses art, af anmodningen fra det berørte land, og hvilken kapacitet der er til rådighed fra medlemsstaterne. Generelt kan denne bistand bl.a. omfatte faserne med indledende vurderinger, stikprøver og prognoser; eftersøgninger og redningsaktiviteter; massedekontamineringsudstyr og kan eventuelt omfatte teknisk udstyr f.eks. til sikker indeslutning af affald samt nuklear ekspertise fra den relevante sammenslutning af civilbeskyttelseseksperter.

2) Instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (Rådets forordning (Euratom nr. 300/2007 af 19. februar 2007). Med instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område gives finansiel bistand for at støtte tredjelande med at forbedre atomsikkerheds- og strålingsbeskyttelsesniveauet, sikre sikker transport, håndtering og bortskaffelse af radioaktivt affald. Dette program gennemføres af EuropeAid i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten, Kommissionens direktorater for energi og transport samt med teknisk bistand fra Kommissionens fælles Atomforskningscenter.

3) Stabilitetsinstrumentet (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 12. november 2006(1)). Dette instrument kan også anvendes til at finansiere kort- og langsigtede initiativer, såsom foranstaltninger til straks at reagere på naturkatastrofer eller menneskabte katastrofer, såsom overvågning og placering af internt fordrevne, nuklear sikkerhed, oprydningsforanstaltninger, beskyttelse af kritisk infrastruktur, energidistribution, krisebekæmpelse og støtte til første respons-enheder.

 
 

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15. november 2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument, EUT L 327 af 24.11.2006.

 

Spørgsmål nr. 33 af Gilles Pargneaux (H-000173/11)
 Om: Mulige interessekonflikter ved aspartam
H-000173/11
 

På min forespørgsel H-000072/2011 af 8. marts 2011 oplyser Kommissionen i sit svar, at den ikke vil foretage en ny undersøgelse af aspartam frem til 31. december 2020.

Kan Kommissionen nærmere angive, hvilken mængde af fødevarer eller lægemidler der skal indtages for at opnå den acceptable daglige indtagelse (ADI) på 40 mg/kg?

Bør der ikke sættes spørgsmålstegn ved udtalelsen fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) af 28. februar 2011, efter at det er kommet frem, at Dominique Parent-Massin, ekspert i udvalget for fødevaretilsætningsstoffer i EFSA, har haft en kontrakt med Coca Cola, der i stærk grad anvender sødestof, og Ajinomoto, der er førende global producent af aspartam?

Hvad er Kommissionens reaktion på denne nye interessekonflikt?

 
  
 

Efter den nylige drøftelse i Parlamentets ENVI-udvalg om det ærede parlamentsmedlems tidligere mundlige forespørgsel H-000072/2011(1) vedrørende aspartam overvejer Kommissionen p.t. muligheden for at fremskynde en fuld genevaluering af aspartam til en tidligere dato end den planlagte genevaluering, som er planlagt til senest december 2020 i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 257/2010(2) om iværksættelse af et program for genevaluering af godkendte fødevaretilsætningsstoffer.

Aspartam er godkendt som fødevaretilsætningsstof i en række forskellige fødevaregrupper med forskellige tilladte maksimalgrænseværdier. Generelt afhænger det mulige indtag af fødevaretilsætningsstoffer gennem kosten af en række kriterier, f.eks. de forskellige fødevaregruppers forholdsmæssige bidrag til det daglige indtag og koncentrationerne af fødevaretilsætningsstoffer i hver af disse fødevaregrupper. Desuden er det vigtigt at angive, hvilken befolkningsgruppe der sigtes på (børn eller voksne), da den kvantitet af en særlig fødevare (indeholdende et fødevaretilsætningsstof), der kræves for at nå det acceptable daglige indtag (ADI), afhænger af målgruppens vægt, idet ADI defineres pr. kg legemsvægt. Det mulige indtag af aspartam ved lægebehandling afhænger også af antallet af doser pr. dag og patienternes alder. Desuden kan behandlingen blive angivet for et begrænset antal dage. Derfor kan dette spørgsmål ikke besvares entydigt.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) bekræftede i sin udtalelse fra 2006, at den muligt indtagede mængde aspartam(3) gennem kosten ville være godt under et ADI på 40 mg pr. kg legemsvægt, selv når der er tale om storforbrugere.

I henhold til EFSA's regler om mulige interessekonflikter har den ekspert, som nævnes i det ærede parlamentsmedlems mundtlige forespørgsel, ligesom alle andre eksperter underskrevet interesseerklæringer, som er blevet vurderet af EFSA. I henhold til EFSA's regler om interessekonflikter deltog denne ekspert ikke i diskussionerne om aspartam, som blev ført af EFSA's panel for tilsætningsstoffer og næringsstoffer tilsat til fødevarer (ANS). Desuden blev EFSA's udtalelse af 28. februar 2011 udfærdiget af EFSA og ikke af EFSA's ANS-panel. Derfor mener Kommissionen ikke, at der er tale om nogen interessekonflikt i denne sag.

 
 

(1) http://www.europarl.europa.eu/QP-WEB/application/home.do?language=EN
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 257/2010 af 25. marts 2010 om iværksættelse af et program for genevaluering af godkendte fødevaretilsætningsstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer, EUT L 80 af 26.3.2010.
(3) Udtalelse fra Ekspertpanelet for Tilsætningsstoffer, Smagsstoffer og Hjælpestoffer, der Anvendes i Fødevarer, og Materialer, der Kommer i Berøring med Fødevarer, efter anmodning fra Kommissionen, om en ny undersøgelse af aspartams kræftfremkaldende egenskaber på lang sigt, EFSA Journal (2006) 356, 1-44.

 

Spørgsmål nr. 34 af Jacek Włosowicz (H-000174/11)
 Om: Sommertid
H-000174/11
 

For et år siden spurgte jeg Kommissionen om det formålstjenlige i at skifte fra sommer- til vintertid (spørgsmål H-0103/2010). Jeg vil gerne spørge, om Kommissionens holdning stadig er den samme, som den var på det givne tidspunkt.

Er Kommissionen bekendt med den seneste forskning på energiområdet, ifølge hvilken omstillingen ikke har nogen indflydelse på energibalancen?

Er den bekendt med, at den seneste medicinske forskning angiver, at omstillingen har en skadelig virkning på menneskers sundhed?

Hvad mener den om det forhold, at flere lande har besluttet at opgive praksis med at omstille urene?

Tilskynder ovennævnte faktorer ikke i tilstrækkelig grad Kommissionen til at ændre sin holdning og dermed give EU's borgere mulighed for at leve et sundere og mere økonomisk liv?

 
  
 

Som Kommissionen forklarede i sit svar på mundtlig forespørgsel H-000103/2010 fra mødet i marts 2010 om samme emne(1) konkluderede rapporten om virkningerne af den nuværende sommertidsordning, som blev vedtaget af Kommissionen i 2007, at sommertidsordningen ikke har nogen negative virkninger og medfører visse energibesparelser. De nuværende ordninger bør ikke give anledning til bekymring i de EU-medlemsstater, som har indført sommertid på nationalt grundlag og aldrig siden har sat spørgsmålstegn ved denne beslutning.

Kommissionen har ingen indikationer på, at situationen har ændret sig siden offentliggørelsen af rapporten, og navnlig ikke siden den besvarede ovennævnte mundtlige forespørgsel fra 2010.

Især er Kommissionen ikke vidende om noget nyt repræsentativt bevis for negative virkninger af de nuværende sommertidsordninger i EU.

Kommissionen har noteret, at Rusland for nylig besluttede at opgive sommertidsordningen.

 
 

(1) http://www.europarl.europa.eu/QP-WEB/

 

Spørgsmål nr. 35 af Rareş-Lucian Niculescu (H-000175/11)
 Om: Krisen i forbindelse med fosfatbaseret gødning
H-000175/11
 

I den videnskabelige rapport "A Sustainable Global Society" ("Et bæredygtigt globalt samfund"), som blev offentliggjort for nylig, påpeges det, at ressourcerne af råfosfat (som bruges til at producere vigtige former for gødning til dyrkning af hvede, ris og majs) kunne være opbrugt inden for de næste 30 år. Australien, verdens syvendestørste hvedeproducent, kæmper allerede med den udtalte fosformangel i landbrugsjorden. Den samme rapport viser, at der skal investeres i at finde nye fosfatkilder og i at udvikle teknologier, der gør det muligt at udvinde fosfat fra vand.

Kommissionen bedes besvare følgende spørgsmål:

Foreligger der oplysninger om råfosfatreserverne på verdensplan?

Hvad har udviklingen i prisen på fosfatbaseret gødning været i de seneste år?

Agter Kommissionen at støtte forskning på dette område med henblik på at finde nye kilder til denne råvare eller til at finde alternativer?

 
  
 

En række videnskabelige undersøgelser er blevet offentliggjort de seneste år vedrørende spørgsmålet om verdens råfosfatressourcer. Selv om det er rigtigt, at nogle af disse undersøgelser har antydet, at de tilbageværende ressourcer vil være opbrugt om 30 år, lader det til, at nyere data viser større råfosfatreserver, nok til at forsyne de nuværende behov i en forholdsvis lang periode(1).

Ifølge disse nyere data er der imidlertid også en væsentlig koncentration af disse nye reserver i ét geografisk område, hvilket rejser spørgsmålet om forsyningssikkerhed. Desuden er der tegn på, at de resterende reserver kan forbindes med stigende niveauer af cadmium og andre tungmetaller, og at der således er en risiko for større omkostninger for at fjerne disse forurenende stoffer eller for en mulig jordbundsforurening i forbindelse med anvendelsen af gødning af dårligere kvalitet(2).

De prisoplysninger, som Kommissionen har til rådighed, viser en voldsom stigning i priserne på råfosfat i løbet af 2008 efterfulgt af en stabilisering og så en mere gradvis stigning i 2010/11.

Kommissionen har bestilt to undersøgelser om dette emne(3) i løbet af de sidste fem år samt støttet forskningsprojekter, som beskæftiger sig med nogle af dette problems aspekter. Yderligere relevant forskning og innovationsforanstaltninger kan i fremtiden indgå i den overordnede tilgang om at forbedre landbrugsproduktionens bæredygtighed og fødevaresikkerheden. Der er ingen tegn på, at det nogensinde vil være muligt at erstatte fosfor, der er uundværlig i gødning og tilskudsfoder. Der er heller ikke nogen alternative råmaterialer, som kan erstatte råfosfat.

Oplysninger fremlagt på mødet i Kommissionens ekspertgruppe vedrørende bæredygtig anvendelse af fosfor den 17. februar 2011 viser imidlertid, at der både har været en stigning i udsigterne til nye fosfatreserver, og at der er et væsentligt potentiale for at anvende denne ressource mere effektivt. En mere effektiv anvendelse ville forlænge rådigheden af denne ressource, mens miljøproblemer i forbindelse med et overforbrug samtidig reduceres. Mulige skridt hen imod en mere bæredygtig anvendelse kræver mere effektive prospekterings- og udvindingsmåder; større forarbejdning af biprodukter; brug af bioteknologi for at forbedre effektiviteten af foder og gødning; ændring af landbrugsteknikker for at reducere tilførslen af gødning eller fosfortab (herunder bedre planlægning af næringsstofsstyringen på gårdniveau); nedsættelse af omfanget af fødevarer, der smides ud, ved at ændre forbrugeradfærden og genbruge fosfor fra organisk gødning, spildevand, slam og slamaske.

Kommissionen har til hensigt at undersøge dette opståede ressourcespørgsmål yderligere i forbindelse med den kommende køreplan for ressourceeffektivitet, som forventes senere i 2011.

 
 

(1) World Phosphate Reserves, International Fertiliser Development Council, 2010.
(2) Sustainable Use of Phosphorus, Schroder, Cordell, Smit and Rosemarin, 2010.
(3) Findes på http://ec.europa.eu/environment/natres/phosphorus.htm

 

Spørgsmål nr. 36 af Ivo Belet (H-000180/11)
 Om: Kontrol med fødevarer importeret fra Japan
H-000180/11
 

I anledning af kernekraftulykken på Fukushima-kraftværket har Kommissionen ved sin forordning (EU) nr. 297/2011 af 25. marts 2011 fastsat særlige betingelser for import af fødevarer og foderstoffer fra Japan. En af de nyindførte foranstaltninger er streng, systematisk kontrol af produkter, der er importeret fra Japan. Desuden er de maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv forurening af levnedsmidler blevet sænket på grundlag af en afgørelse vedtaget af Kommissionen og Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (Den Stående Komités afgørelse af 8. april 2011).

Følger det af forordning (EU) nr. 297/2011, at alle fødevarer fra Japan skal fjernes fra EU-markedet? Har medlemsstaterne allerede indgivet meddelelser i henhold til det hurtige varslingssystem vedrørende produkter med for høj radioaktivitet?

 
  
 

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 297/2011 af 25. marts 2011 om særlige importbetingelser for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima(1) som ændret ved forordning (EU) nr. 351/2011 af 11. april 2011(2) kræves det ikke, at alle fødevarer fra Japan fjernes fra EU-markedet.

Kun foder og fødevarer, som ikke lever op til maksimalgrænseværdierne for forskellige radionukleider i foder og fødevarer, som er omfattet af bilag II til forordning (EU) 297/2011, skal trækkes tilbage fra markedet. Den 2. maj 2011 var der endnu ikke modtaget nogen varsling fra det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) om fundet af et højt niveau af radioaktiv kontaminering af foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan.

I henhold til artikel 8 i forordning (EU) 297/2011 underretter medlemsstaterne Kommissionen hver uge om alle opnåede analyseresultater. Den 2. maj 2011 modtog Kommissionen analyseresultaterne af 98 stikprøver fra foder og fødevarer fra Japan, og de fleste stikprøver viste ingen sporbare niveauer af radionukleiderne jod-131, cæsium-134 og cæsium-137. I de få stikprøver, hvor der blev sporet et radioaktivt niveau, var niveauet tæt på sporingsniveauet og langt under den tilladte maksimalgrænseværdi.

Desuden blev andre radionukledier end jod-131, cæsium-134 og cæsium-137 analyseret i nogle stikprøver, og der blev ikke sporet niveauer af disse radionukleider.

 
 

(1) EUT L 80 af 26.3.2011.
(2) EUT L 97 af 12.4.2011.

 

Spørgsmål nr. 37 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-000181/11)
 Om: Garantipakker til understøttelse af Grækenlands finansielle system og realøkonomi
H-000181/11
 

I 2008 lancerede den græske regering en støttepakke for Grækenlands finansielle system bestående af udstedelse af præferenceaktier for 5 mia. EUR, en garantipakke på 15 mia. EUR og udstedelse af statsobligationer for 8 mia. EUR. Efterfølgende blev der i 2010 tilvejebragt garantipakker til 15 mia. EUR og 25 mia. EUR. Efter Kommissionens godkendelse forsøger den græske regering nu at få vedtaget endnu en garantipakke på 30 mia. EUR.

I lyset af ovenstående bedes følgende spørgsmål besvaret:

Hvad er Kommissionens vurdering til dato af den måde, som fonden for finansiel stabilitet, som euroområdets medlemsstater og IMF har oprettet under den græske støttemekanisme, fungerer på i forhold til stabilisering af det græske banksystem?

Hvordan vurderer den dens bidrag til at konsolidere kapitalgrundlaget i de banker, som den græske stat er garant for?

Har den oplysninger om, i hvilket omfang græske statsgarantier er blevet kanaliseret ud i realøkonomien?

Er der blevet sat mål med hensyn til den minimumsprocentdel af garantierne, der skal øremærkes til øget långivning inden for den græske økonomi?

 
  
 

Den Hellenske Finansielle Stabilitetsfond (HFSF) er i funktion og har allerede modtaget den første finansieringstranche. Bestyrelsen tiltrådte i oktober 2010. For at vurdere mulige fremtidige behov for rekapitalisering via HFSF udarbejder den græske centralbank regelmæssige solvensudsigter for de græske forretningsbanker. HFSF tjener som bagstopper for den græske banksektor og står klar til at støtte den, hvis og når der skulle være et behov herfor.

HFSF's mulighed for at være bagstopper for banker, der oplever solvensunderskud, har bidraget positivt til den finansielle stabilitet i Grækenland. F.eks. var en række banker i stand til at rejse kapital fra private investorer (NBG, Piraeus) til trods for de udfordrende omstændigheder. En række banker har styrket deres kapitaldækning ved hjælp af "deleveraging" (Eurobank, Alpha).

Den nye tranche på 30 mia. EUR i statsgaranterede obligationer blev godkendt for yderligere at øge likviditetsmarginen i det ønskede system på grund af udstrømning af indlån og udhuling af sikkerhed stillet i Eurosystemet som følge af markedsvolatilitet, nedklassificeringer af statspapirer og ændringer af ECB's regler for sikkerhedsstillelse. Bankernes adgang til den nye tranche er betinget af godkendelsen af mellemfristede finansieringsplaner, hvori der angives bankspecifikke mål og foranstaltninger til at mindske afhængigheden af Eurosystemets likviditet. Samtidig skal disse planer være forenelige med de makroøkonomiske og fiskale rammer i programmet og de omstruktureringsplaner, der kræves i henhold til EU's statsstøtteregler.

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, er der ikke fastsat sådanne mål. Kreditvæksten i Grækenland antages imidlertid at være i overensstemmelse med den makroøkonomiske ramme i programmet.

 

Spørgsmål nr. 38 af Mairead McGuinness (H-000187/11)
 Om: Ekspertplatform for kontraktpraksis mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden
H-000187/11
 

Kan Kommissionen give en opdatering om det arbejde, der udføres af forummet på højt plan for en bedre fungerende fødevareforsyningskæde, og navnlig arbejdet i ekspertplatformen for kontraktpraksis mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden?

Kan Kommissionen specifikt udtale sig om graden af de berørte parters engagement i ekspertplatformen for kontraktpraksis mellem virksomheder, de næste skridt og det sandsynlige resultat? Mener Kommissionen, at de enkelte ekspertplatforme i forummet på højt plan bevæger sig i den rigtige retning og vil sikre en tilfredsstillende afslutning for alle aktører i fødevareforsyningskæden?

 
  
 

På sit første møde den 16. november 2010 bestræbte forummet på højt plan for en bedre fungerende fødevareforsyningskæde, som er oprettet af Kommissionen(1), sig på at begynde et teknisk arbejde på fire områder, nemlig kontraktpraksis mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden, EU's overvågningsværktøj for fødevarepriser, landbrugsfødevareindustriens konkurrenceevne og agrologistik. Kommissionen har allerede etableret ekspertplatforme på de tre første områder og planlægger at etablere en fjerde platform vedrørende agrologistik i 2011. Tidplanen for afholdte og kommende møder kan findes på Kommissionens hjemmeside(2).

Hvad angår ekspertplatformen for kontraktpraksis mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden har Kommissionen noteret, at de interessenter, der er involveret i debatten, har givet tilsagn om at udvikle en fælles indfaldsvinkel til begrebet fairness i kontraktpraksis mellem virksomheder. Ekspertplatformen skal foreslå en definition på fair forbindelser i september 2011, hvilket skal illustreres af de former for praksis, som faktisk er blevet iagttaget i kæden, hvor de mest positive fremhæves, når det er muligt. Interessenterne har i fællesskab udarbejdet en køreplan for at nå dette mål. Afhængigt af hvilket fremskridt der er sket fra nu af og frem til juni, kan Kommissionen enten godkende denne indfaldsvinkel eller foreslå en ny arbejdsmetode for at sikre, at man når frem til tilfredsstillende resultater.

Endvidere planlægger Kommissionen i overensstemmelse med meddelelsen "På vej mod en akt for det indre marked"(3) og rapporten om overvågning af handels- og distributionsmarkedet(4) i efteråret 2011 at vedtage en meddelelse, der definerer problemet med unfair handelspraksis, giver oplysninger om de nationale regler vedrørende denne praksis og dens gennemførelse og fokuserer på mulige handleplaner. Kommissionen vil ligeledes i efteråret 2011 for ekspertplatformen og forummet fremlægge en rapport om de nationale konkurrencemyndigheders arbejde i landbrugsfødevaresektoren.

På grundlag af disse faktuelle analyser skal ekspertplatformen for kontraktpraksis mellem virksomheder i forsyningskæden i en anden fase undersøge mulige foranstaltninger og gennemførelsesværktøjer med henblik på mulige anbefalinger fra forummet på højt plan.

Interessenterne i ekspertplatformen om et overvågningsværktøj for fødevarepriser har allerede givet Kommissionen nogle brugbare forslag til, hvordan værktøjet forbedres. Desuden er platformen et vigtigt forum for udvikling af synergier mellem det værktøj, der udvikles på EU-niveau, og de prisovervågningscentre, der allerede findes i flere medlemsstater.

Ekspertplatformen om landbrugsfødevareindustriens konkurrenceevne har til opgave at overvåge gennemførelsen af en bred vifte af anbefalinger fra gruppen på højt plan, som beskæftigede sig med dette spørgsmål i 2008 og 2009. Ved hjælp af interessenternes bidrag foreslog Kommissionen, at platformens arbejde havde fokus på fire emner, som en dialog mellem interessenterne i forummet kunne tilføre omfattende merværdi. Emnerne er: den sociale søjle i bæredygtig konkurrenceevne, mærkning, innovation og det indre marked. Med dette valg tages der højde for det arbejde, der udføres i andre fora med forskellige interessenter, såsom den europæiske rundbordkonference om bæredygtig produktion og forbrug, og hensigten er at undgå dobbeltarbejde. Hvert enkelt af de valgte emner vil være genstand for en specifik workshop. Den 3. maj 2011 blev der afholdt en workshop om vigtige samfundsmæssige spørgsmål i fødevareforsyningskæden, hvilket gav anledning til en konstruktiv debat om, hvilken rolle virksomhedernes sociale ansvar spiller, og om FN's ramme for økonomisk virksomhed og menneskerettigheder.

Ekspertplatformene vil melde tilbage til forummet på højt plan. Forummet skal mødes for anden gang i november 2011 for at tilrettelægge det tekniske arbejde for det følgende år. På grundlag af det fremskridt, der er sket til dags dato, mener Kommissionen, at forummet på højt plan vil være i stand til at opnå tilfredsstillende resultater inden ophøret af dets mandat i december 2012.

 
 

(1) Kommissionens afgørelse 2010/C 210/03 af 30. juli 2010 om oprettelse af Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde (EUT C210 af 3.8.2010).
(2) Møder der allerede er afholdt: http://circa.europa.eu/Public/irc/enterprise/hl-forum-food-supply-chain/meetings?a=lprv.
Kommende møder (foreløbige datoer): http://circa.europa.eu/Public/irc/enterprise/hl-forum-food-supply-chain/meetings?a=lftr
(3) Kommissionens meddelelse "På vej mod en akt for det indre marked — For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne — 50 forslag med henblik på at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen" KOM(2010) 608 endelig/2.
(4) Rapport fra Kommissionen: Overvågning af handels- og distributionsmarkedet: "Mod et mere effektivt og fair indre marked for handel og distribution frem til 2020" KOM(2010)355 endelig.

 
Seneste opdatering: 12. september 2011Juridisk meddelelse