Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om fem forslag til beslutnings om Ukraine: Sagerne vedrørende Julia Timosjenko og andre medlemmer af den tidligere regering(1).

  Kristian Vigenin, forslagsstiller. – (BG) Hr. formand! For Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet vil jeg gerne fastslå, at den demokratiske udvikling i Ukraine er en prioritering for os, som vi ikke kan gå på kompromis med. Der må ikke kunne rejses tvivl om det ukrainske folks resultater, hverken af udefrakommende eller interne faktorer.

Den siddende regering forsøger i form af en række initiativer at forbedre både lovgivningsgrundlaget og effektiviteten af kampen mod korruption. Derfor skal vi give dem vores støtte. At fjerne Ukraines elites følelse af, at den ikke kan straffes, kan skabe mulighed for de gode reformer, som vil bringe landet tættere på EU og give dets borgere gode fremtidsudsigter.

Men vi risikerer i øjeblikket at blive anklaget for at beskytte ledende personer mod den tidligere regering med et europæisk politisk filter, herunder tidligere premierminister Timosjenko personligt. Hvis vi forventer, at Ukraines regering ikke skal blande sig i en uafhængig domstols og anklagerens arbejde, hvilken ret har Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) så til i dag at opfordre Parlamentet til selv at involvere sig i en sådan politisk indblanding? Jeg kan ikke acceptere, at vi tilgiver alle beslutninger truffet af den tidligere regering i Ukraine. Og det er netop meningen med den tekst, vi har foran os, hvor der i praksis opfordres til at skjule den enkeltes magtmisbrug bag en kollektiv skyld.

En mere afbalanceret tilgang har gjort det muligt for os at forelægge et fælles beslutningsforslag i dag, som er konstruktivt og drejer sig om mulighederne for et tættere samarbejde mellem Ukraine og EU, mens den retlige reform gennemføres i landet, og de korruptionsbekæmpende foranstaltninger gennemføres. Men det har været baseret på en ideologisk, konfrontationssøgende tilgang.

Jeg opfordrer til at forkaste det såkaldte fælles beslutningsforslag og vi sige, at vi støtter forslaget fra S&D-Gruppen.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil blot spørge min kollega om, hvad de fortsatte erklæringer om de universelle menneskerettigheder betyder, hvis spørgsmålet, når det drejer sig om Ukraine, pludselig er et internt anliggende. At sige, at man ikke må gribe ind i et lands indre anliggender, er det gamle sovjetargument. I sager om menneskerettigheder vil vi altid gribe ind, især over for en partner, der er så vigtig som Ukraine.

  Kristian Vigenin, forslagsstiller. – (BG) Hr. formand! Jeg mener ikke, at vi taler om at blande os Ukraines indre anliggender, men i det arbejde, der udføres af en uafhængig domstol og anklagemyndigheden i Ukraine. Der er en klar forskel mellem de to. Vi ønsker ikke politisk indblanding, hverken fra regeringen i Ukraine eller fra Parlamentet. Men det er lige det, vi gør med teksten i det såkaldte fælles beslutningsforslag.

Hvis vi taler om universalitet – jeg ved ikke, hvor mange minutter jeg har, hr. formand – men hvis vi ser os omkring, har vi EU's medlemsstater, hvor vi kan se nogle sager, der ligner meget. Jeg tror, at De, hr. Posselt, tilslutter Dem principperne og ønsker, at vi styrker menneskerettigheder overalt – både i EU og Ukraine – hvis De også fremsætter et beslutningsforslag for Bulgarien, hvor premierministre og tidligere ministre undersøges for absurde anklager.

  Jaromír Kohlíček, forslagsstiller. – (CS) Hr. formand! Der er tidspunkter, hvor jeg bliver mere end overrasket. Det blev jeg f.eks., da jeg fik mulighed for at læse forslaget til beslutning om Ukraine. Indtil da anede jeg ikke, at ministrene og premierministrene i nogle lande havde en særlig livslang immunitet.

Det er utvivlsomt besynderligt, at Parlamentet på den ene side kræver konsekvent handling mod korruption, men på den anden at det tidligere regeringsmedlem hr. Danilishin, der står anklaget, får politisk asyl, og oven i købet i Tjekkiet, mit eget land, uden nogen som helst indledende undersøgelse af sagen. For øvrigt har hr. Danilishin aldrig været medlem af et politisk parti, så anklagen mod ham er af ren økonomisk art.

Vi skal have konsekvente sanktioner mod korrupt adfærd, både i og uden for EU. Det vil være helt rigtigt, men vi skal læse det pågældende lands forfatning og forsøge at fastslå kendsgerningerne. Først når der virkelig ikke længere findes korruption i de europæiske lande, bør vi vende tilbage til hovmodige anbefalinger, som vi er fremkommet med over for forskellige lande i de beslutninger, vi desværre har vedtaget.

Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre tilslutter sig de generelle dele af beslutningen, men har alvorlige tvivl med hensyn til de specifikt nævnte punkter og kan derfor ikke støtte beslutningen.

  Michael Gahler, forslagsstiller. – (DE) Hr. formand! Desværre har vi grund til at udtrykke kraftig kritik af den politiske situation i Ukraine og især af de midler, der bruges til at begrænse oppositionspolitikernes forfatningsmæssige rettigheder.

Oppositionslederen fru Timosjenko og andre fremtrædende personer har fået deres menneskerettigheder krænket og er blevet hindret i at udføre deres politiske arbejde på grund af politisk begrundede straffesager og forældede retsplejebestemmelser. Alle, der gør en anklagets forfatningsmæssige ret til adgang til deres egne sagsakter til det stik modsatte, med andre ord til tvungen adgang til sagsakter, og alle, der gør dette, som i hr. Lutsenkos tilfælde i form af fængsling og i fru Timosjenkos sag i form af i alt hidtil 44 tilsigelser, viser klart, hvilken slags menneske den pågældende er, og at han misbruger retssystemet på den gammeldags måde til at tjene politiske mål.

Præsident Janukovitj og hans myndigheder skal bringe denne forfølgelse til ophør. Han er personligt ansvarlig for fru Timosjenkos, hr. Lutsenkos og deres kollegers og tilhængeres velfærd.

Hr. Janukovitj, Deres adfærd i disse sager er lakmusprøven på Deres troværdighed og Deres ønske om at indføre europæiske værdier i Ukraine.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Paweł Robert Kowal (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg er enig med min kollega på mange punkter. Vi ved alle, hvor vigtigt det var for konsolideringen af demokrati og menneskerettigheder for landene i Central- og Østeuropa at kunne tiltræde EU og før det at få udsigt til tiltrædelse. Jeg vil gerne spørge hr. Gahler, om han er villig til at erklære, at han er tilhænger af at give en sådan politisk udsigt til det ukrainske samfund og til politikere af alle observanser, og at vejen til EU står dem åben, og om han er villig til at tilslutte sig sådanne udtalelser her i Parlamentet.

  Michael Gahler, forslagsstiller. – (DE) Hr. formand! Den ukrainske regerings aktuelle adfærd gør det bestemt ikke lettere for landet at komme med i Europa.

  Kristiina Ojuland, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Vi er ikke her i dag for at vurdere, om Julia Timosjenko er skyldig eller uskyldig. Det er kommet langt videre end det, for de ukrainske myndigheder har ignoreret de korrekte juridiske procedurer og truffet foranstaltninger, der overtræder retsstatsprincippet.

Vi protesterer mod elimineringen af politiske opponenter i Ukraine ved hjælp af retssystemet. De anklagede skal have deres juridiske rettigheder som knæsat i loven, og de foranstaltninger, der er truffet mod dem, skal stå i forhold til arten og alvoren af de forbrydelser, de anklages for.

Formålet med denne beslutning er at gøre de ukrainske myndigheder opmærksom på nogle indlysende overtrædelser af retsstatsprincippet, som har fjernet Ukraine fra europæiske værdier, og som, hvis de bliver gængs valuta, vil begrænse landets udsigter til en fremtidig integration i Europa.

  Raül Romeva i Rueda, forslagsstiller. – (EN) Hr. formand! Grunden til at vi i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre støtter denne beslutning, er, at vi betragter kampen mod korruption som en grundlæggende faktor i etableringen og konsolideringen af retsstatsprincippet i Ukraine med henblik på netop at uddybe forbindelserne med EU og forbedre landets integration i EU's politikker.

Vi understreger derfor, at denne indsats kræver retfærdige, upartiske og uafhængige retssager. Derfor bemærker vi med bekymring den udbredte holdning, nemlig at den nylige sag mod fru Timosjenko og nogle medlemmer af regeringen er politisk motiverede, og advarer mod at bruge straffeloven som redskab til at nå politiske mål. Derfor opfordrer vi også de ukrainske myndigheder til at sikre, at retlige foranstaltninger ikke bruges selektivt, og at efterforskninger, retsforfølgelser og retssager gennemføres med den største gennemsigtighed.

Endelig er det også grunden til, at vi opfordrer de ukrainske myndigheder til undgå, at retlige foranstaltninger bruges selektivt, og insisterer på den maksimale gennemsigtighed i efterforskninger, retsforfølgelser og retssager. Vi opfordrer også Kommissionen til at hjælpe med reformen af retsvæsenet i Ukraine ved at bruge EU's kapacitetsopbygningsprogrammer og overveje at nedsætte en rådgivende gruppe på højt niveau for Ukraine for at hjælpe dette land i dets bestræbelser på at skabe overensstemmelse med EU-lovgivning, herunder for retsvæsenet.

  Elena Băsescu, for PPE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! De restriktive foranstaltninger mod Julia Timosjenko illustrerer, at den siddende regering fortsætter sin række af indgreb over for medlemmer af den tidligere regering med det formål at chikanere og svække oppositionen. Vi er dybt bekymrede over brugen af retssystemet til politiske formål gennem selektive retssager, der udelukkende er rettet mod oppositionsmedlemmer. De skader konsolideringen af retsstatsprincippet og demokrati i Ukraine.

Vi opfordrer myndighederne i Kiev til at sikre, at retssystemet fungerer på et upartisk, uafhængigt og gennemsigtigt grundlag, ved at give de anklagede en retfærdig rettergang. Samtidig opfordrer vi dem til at overholde reglerne i en demokratisk stat og sikre respekt for menneskerettigheder, hvilket er de forpligtelser, de har indgået som led i det østlige partnerskab. Vi understreger, at respekten for disse principper er vigtig for at fremme samarbejdet mellem EU og Ukraine, herunder med henblik på indgåelse af associeringsaftalen.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, for S&D-Gruppen. – (PL) Hr. formand! En af prioriteringerne for det kommende polske formandskab er at styrke det østlige partnerskab. Ukraine er som en af Polens nærmeste naboer en af de vigtigste partnere og har mulighed for at få mere ud af denne situation end andre partnere. Jeg er enig i, at det er nødvendigt at bringe Ukraine tættere på EU, men jeg mener også, at dette skal gøres betinget af, at Ukraine indfører europæiske normer for retsstatsprincippet og gennemsigtighed i det offentlige liv. Det er med stor bekymring, at jeg har fulgt korruptionsskandalerne i Ukraine og retssagerne mod politikere, som anklages på en måde, der undertiden er latterlig. EU er meget forsigtig i den måde, vi kommenterer begivenheder i Ukraine. Udtalelsen fra den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Julia Timosjenko var overordentlig forsigtig.

Men jeg mener, at der som led i det fremtidige samarbejde mellem EU og Ukraine skal indføres instrumenter, som på langt sigt kan bidrage til at styrke retsstatsprincippet i Ukraine. Her tænker jeg f.eks. på at oprette en rådgivende gruppe, som skal hjælpe med at skabe større overensstemmelse mellem ukrainsk lovgivning og europæiske standarder, og yde bistand på forskellige lovgivningsområder, herunder f.eks. uddannelse af dommere. Ukraines europæiske forventninger, der på den ene side er omringet af betingelser, bør på den anden side bevidnes af en parathed til at hjælpe landet. Jeg håber, at det polske formandskab for Rådet vil indtage en sådan holdning.

  Leonidas Donskis, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Ukraine er et demokrati. Derfor gør vi opmærksom på vores bekymring over for en partner, en allieret og en ven. Som vi alle ved, er ingen her i verden fuldkommen, men det er i overensstemmelse med Europas politiske standarder og normer og ligeledes i overensstemmelse med demokratiernes logik og værdier, at vi forventer, at de ukrainske myndigheder ikke misbruger deres magt ved at tilskynde til og afholde politisk motiverede retssager og i stedet give de sigtede en retfærdig rettergang frem for en politisk straf.

Julia Timosjenko og andre medlemmer af Ukraines tidligere regering, som længe har været rivaler til præsident Janukovitj, bør ikke anses for kollektivt skyldige eller skyldige ved tilknytning og ansvarlige for noget, der opfattes som ansvar for den politiske praksis. De er alle først og fremmest borgere i en demokratisk stat. Dette er på ingen måde nogen forsvarstale. I stedet minder vi blot vores venner om, hvordan demokratiet fungerer.

  Charles Tannock, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Seks år efter den orange revolution er ukrainsk politik stadig kendetegnet af rivalisering og spændinger. Tidligere premierminister Timosjenko og nogle af medlemmerne af den tidligere regering, som hun var leder for, retsforfølges nu for strafbare handlinger, som efter sigende blev begået, mens hun havde magten. Disse anklager virker på mig som politisk begrundede. Jeg er bange for, at præsident Janukovitj forsøger at neutralisere den eneste politiske figur i Ukraine, der har tyngde, mod og popularitet nok til at udfordre hans autoritet. Vi må ikke glemme, at den orange revolution var et direkte svar på Janukovitjs forsøg på at svindle sig til præsidentposten i 2004. Han blev aldrig retsforfulgt for den forbrydelse.

Fru Timosjenko har betydelig folkelig opbakning i det vestlige Ukraine og bærer håbet for millioner af sine landsmænd. Det er meget underligt, at de seneste beskyldninger om svindel med medicinbudgettet ikke blev rettet mod Zinovii Mytnyk, den daværende vicesundhedsminister, som underskrev aftalen, fordi han nu sjovt nok er dukket op som ny sundhedsminister i Janukovitjs regering.

Hvis Janukovitj ønsker at begrænse fru Timosjenkos politiske magt, bør han søge at gøre det i en åben og demokratisk kappestrid på idéer, ikke gennem politisk manipulation af retssystemet. Og mit spørgsmål til hr. Vigenin, eftersom Den Socialdemokratiske Gruppe har forbindelser til Janukovitjs regionsparti er: Har De tillid til, at Ukraines statsanklager er politisk upartisk? Hr. Vigenin, kan De svare på det?

  Jaroslav Paška, for EFD-Gruppen. – (SK) Hr. formand! Ukraines politiske scene er kendetegnet ved en guvernøragtig ledelsesstil, som er dybt rodfæstet i den tidligere sovjetiske æra. Selv de, der førte an i den orange revolution, præsident Jusjenko og premierminister Timosjenko, har udvist en besynderlig politisk adfærd.

Det er en offentlig hemmelighed i Ukraine og i udlandet, at den reelle årsag til gaskrisen, der ramte os i begyndelsen af 2009, var en strid mellem premierminister Timosjenkos og præsident Jusjenkos familieklaner, fordi de kæmpede om kontrollen med overskuddet fra gastransporterne. Jeg er enig i, at det er uacceptabelt at udnytte en grundløs kriminalisering af politiske modstandere til at undertrykke oppositionen, men jeg betragter det som særdeles overmodigt at hævde, at ingen på Timosjenkos hold satte en fod forkert under deres kaotiske regeringstid.

Timosjenkos gruppe tabte netop valget, fordi almindelige mennesker havde fået nok at udbredt korruption og visse offentlige embedsmænds tyveri af offentlig ejendom.

Derfor bør vi, hvis vi virkelig ønsker at hjælpe Ukraine med at udvikle et åbent, demokratisk samfund, koncentrere os om anbefalinger vedrørende systemet og ikke fortælle dem, at de højtstående embedsmænd, som nogle af Dem sætter pris på eller er venner med, skal behandles anderledes end andre mistænkte for kriminalitet. Her i EU siger vi også, at alle er lige, og det omfatter også lighed for loven.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! De metoder, der blev anvendt ved undersøgelserne af fru Timosjenkos og andre oppositionspolitikeres påståede lovovertrædelser, har bragt det ukrainske retsvæsen, politiet og den siddende regering i miskredit. Den form for forfølgelse hører til arsenalet hos de totalitære kommunistiske regimer fra sidste århundrede, og de EU-borgere, der levede under disse regimer, er særligt følsomme over for dette. Vi opfatter dette som endnu et eksempel på magtmisbrug i et forsøg på at bringe politiske modstandere i miskredit, hvilket er fuldstændig uacceptabelt i et demokratisk samfund. Jeg henleder opmærksomheden på, at dette i bund og grund kompromitterer det ukrainske retsvæsen i resten af verdens øjne.

Under disse omstændigheder appellerer jeg til EU's medlemsstater om at tilslutte sig Den Tjekkiske Republik, som er parat til at yde politisk asyl til forfulgte ukrainske oppositionspolitikere, og til at overveje sanktioner mod Ukraine for krænkelser af folkeretten, hvis situationen i Ukraine ikke ændrer sig.

  Paweł Robert Kowal (ECR). – (PL) Hr. formand! Vi undrer os over, hvad essensen af alt dette er, for kendsgerningerne er trods alt velkendte, og vi støtter dem, der har problemer i dag, og dem, der udsættes for magtmisbrug. Men vi skal tage ved lære af denne situation, og især de ukrainske myndigheder skal lære af disse erfaringer. En forudsætning for skabelsen af et normalt demokratisk system i Ukraine er respekt for oppositionens rettigheder, og det skal vi sige meget klart her i Parlamentet i dag. Men her i salen skal vi også sige noget meget klart til os selv. Det er erfaringerne fra Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Østtyskland. Der kan ikke ske nogen reel modernisering af denne del af Europa, hvis vi ikke kan sige, at der er plads til ukrainerne, og ikke til denne eller hin autoritet, i Europa. Måske ikke i dag, måske ikke før om mange år, men perspektivet findes. Uden at tale klart om dette perspektiv – og jeg taler til alle venner fra alle dele af Europa – vil vi rent faktisk arbejde sammen for at bevare dårligt fungerende demokratiske systemer i Øst. Vi må ikke stikke os selv blår i øjnene her. Sagen er meget enkel. Så ud over at afholde denne forhandling skal vi også gøre noget andet, nemlig klart og tydeligt sige: Døren står åben, bare rolig.

  Marek Henryk Migalski (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne start med hr. Donskis ord, idet han kaldte ukrainerne vores venner og allierede. Det er helt korrekt, og sådan bør vi behandle vores venner i Kiev. Jeg vil gerne stille alle et spørgsmål. Jeg har de samme bemærkninger og dilemmaer som de fleste af dem, der har talt her i dag. Jeg er heller ikke tilfreds med overholdelsen af menneskerettighederne, og hvordan demokratiet fungerer i Kiev, men hvad har De gjort – hvad har Parlamentet gjort, og hvad har alle dem, der her i dag ud fra så fine principper har fordømt fru Timosjenkos situation – hvad har De gjort for at sende et klart signal til Kiev og andre byer i Ukraine om, at vi er deres venner og allierede, at vi venter på dem, og at Parlamentet en dag bør udvides med ukrainske medlemmer? Jeg spørger om dette, fordi respekten for menneskerettigheder og respekten for demokrati i Ukraine i høj grad afhænger af os. Jeg vil bede Dem om at forstå dette.

(Taleren accepterede et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Bernd Posselt (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil blot gerne spørge min kollega, om han ikke er klar over, at vi har vedtaget en beslutning med stort flertal i Parlamentet – jeg stemte selv for denne beslutning – hvor vi klart understregede Ukraines europæiske perspektiv. Det har vi gjort ikke en, men mange gange.

  Marek Henryk Migalski (ECR). – (PL) Hr. formand! For det første er jeg klar over det, hr. Posselt, og for det andet vil jeg takke Dem for den beslutning. Jeg spørger imidlertid, om det er alt, hvad vi kunne have gjort. Er det virkelig alt, hvad vi kan sende her fra Parlamentet og fra EU-institutionerne til ukrainerne, som i dag kæmper for det samme, der en gang skete for polakkerne og tjekkerne? Hvor mange positive signaler af denne art om medlemskab af EU har den tyske regering f.eks. sendt til ukrainerne?

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Vejen til demokrati er ofte langsom og snoet. Nogle lande bevæger sig hurtigere end andre, og vi kan se det med landene fra det tidligere Sovjetunionen, som nu er værdsatte kolleger her i Europa-Parlamentet.

Andre lande bevæger sig noget langsommere – måske er Ukraine et eksempel på dette. Det er ikke desto mindre vigtigt at anerkende, at landet har gjort fremskridt, men det skal længere endnu. For at indføre ægte demokrati skal det først og fremmest fremme civilsamfundet, for det andet afslutte den statslige kontrol, navnlig over ngo'er, og for det tredje have et virkeligt uafhængigt retsvæsen, og for det fjerde have en fri og stærk opposition.

Man kan ikke have ordentligt demokrati uden en fri, stærk og levende opposition. Fra EU's side skal vi bruge alle midler for at tilskynde Ukraine til at gå hele vejen og indføre ægte demokrati. Landet har gjort fremskridt, men det skal gå et stykke videre.

  Sari Essayah (PPE). – (FI) Hr. formand! Anklagerne mod fru Timosjenko er, som hun selv sagde, af politisk karakter. Vi skal også huske på, at adskillige andre tidligere medlemmer af hendes kabinet også anklages eller mistænkes for korruption.

Som fru Ojuland tidligere nævnte, er vi ikke nogen domstol. Vi sidder ikke her for at afgøre, om disse mennesker er skyldige eller uskyldige. I stedet vil vi gerne erindre alle om, hvor vigtigt det er, at disse høringer på ingen måde må være selektive, og at retssagerne skal være åbne og ikkediskriminerende.

Jeg vil gerne takke Lady Ashton, fordi hun i maj måned udtrykte sin bekymring over anklagerne mod de ukrainske oppositionsledere og deres mulige politiske årsager. Vi skal fortsætte ad denne vej og sørge for, at disse høringer i Ukraine, ikke bliver selektive eller oppositionsfjendtlige.

  Sergio Paolo Francesco Silvestris (PPE). – (IT) Hr. formand! Ukraine er et demokrati, et venligsindet land, en af EU's partnere. Men Ukraine skal anvende europæiske standarder, også inden for retsvæsenet, der er kendetegnet af politiserede retssager, hvor de anklagede ikke har alle de nødvendige rettigheder og midler til at deltage i en retssag, hvor der i visse tilfælde er tale om en rent politisk retssag. Dette er udtryk for en kriminalisering af politiske modstandere fra den siddende regerings side, som udelukkende har til formål at fjerne oppositionen og bringe den til tavshed. Julia Timosjenko, den tidligere premierminister, og hendes ministre, angribes gennem skueprocesser i stedet for gennem politisk konfrontation, der, selv om den er ophedet, vil være seriøs og åben. Den ukrainske regering skal respektere oppositionen uden at true med retssager og respektere spillereglerne i en demokratisk stat og menneskerettighederne, hvilket man har accepteret i aftalerne om østpartnerskabet.

  Eija-Riitta Korhola (PPE). – (FI) Hr. formand! Den tidligere ukrainske premierminister, Julia Timosjenko, har skullet svare på adskillige korruptionsanklager i løbet af foråret, og et udrejseforbud i februar forhindrede hende i at komme og mødes med os i Bruxelles. Hvis det ender med, at fru Timosjenko kendes skyldig, kan hun idømmes op til 10 års fængsel.

Baggrunden og sammenhængen giver imidlertid anledning til underlige spørgsmål og til bekymring over den delvise politiske baggrund for anklagerne. I vores beslutning kommer vi med rette ind på spørgsmålet om anklagerne mod lederne af den politiske opposition, anklager, der virker mere og mere selektive, og vi insisterer på, at man garanterer gennemsigtighed i efterforskningen og i retssagen.

Kampen mod korruption og bekræftelsen af retsstatsprincippet er ikke bare forudsætninger for en uddybning af forbindelserne mellem EU og Ukraine: De er også af central betydning for en styrkelse af Ukraines demokratiske udvikling. Ukraines nye politiske ledere skal også vise ansvarsfølelse og begynde at gennemføre de reformer, der har været halvfærdige siden den orange revolution.

  Iosif Matula (PPE). – (RO) Hr. formand! Beslutningsforslaget om sagen mod medlemmer af den tidligere ukrainske regering er nødvendigt for at sikre overholdelsen af EU's grundlæggende principper startende med respekt for menneskerettighederne. Det er ikke Ukraines retssystem, der vækker størst bekymring, men politikernes mulige indblanding i retsvæsenet. EU skal som et fællesskab baseret på lovgivning og værdier støtte medlemmerne af den tidligere ukrainske regering for at sikre overholdelsen af princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og den europæiske menneskerettighedskonvention.

Jeg vil gerne fremhæve behovet for at fortsætte og intensivere de igangværende reformer i Ukraine og for at bringe landets lovgivning i overensstemmelse med EU's bestemmelser og forpligtelser som et centralt element i bestræbelserne på at bringe landet tættere på EU. Om den reformproces, Ukraine har begivet sig ud på, bliver en succes, vil afhænge af, hvorvidt landet fremmer og respekterer demokratiske principper, retsstatsprincippet og gennemsigtighed. Med hensyn til anklagerne mod Julia Timosjenko og medlemmerne af den tidligere regering kan magtmisbrug ikke bruges til at gribe ind over for en anklage om magtmisbrug. Demokratiet skal vinde frem i Ukraine, og vi kan støtte denne proces.

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissionen følger udviklingen i Ukraine med hensyn til to tidligere medlemmer af Ukraines regering, fru Timosjenko, hr. Lusjenko m.fl., meget nøje, og det samme gælder Parlamentet og grupperne her i Parlamentet. Siden årets begyndelse har vi klart givet udtryk for vores bekymring over, at disse retssager muligvis var politisk motiverede. EU har en delegation i landet og overvåger udviklingen nøje.

Statusrapporten om Ukraine, som vi offentliggjorde for et par dage siden, giver et omfattende billede af situationen i landet sidste år. Vores vurdering af situationen, som ikke har ændret sig, viser behovet for omfattende reformer af retsvæsenet og for foranstaltninger til bekæmpelse af korruption. I rapporten understreger vi, at respekten for retsstatsprincippet ved strafferetlige efterforskninger og retsforfølgelse samt retfærdige, upartiske og uafhængige retssager skal garanteres for at sikre, at straffelovgivningen ikke misbruges til politiske formål.

I sager, der involverer tidligere medlemmer af regeringen, skal der foretages en klar skelnen mellem strafferetligt og politisk ansvar. Bekymringerne over overdreven brug af varetægtsfængsling og udrejserestriktioner giver også indtryk af en vilkårlig holdning til retfærdighed.

Samtidig er store dele af det ukrainske civilsamfund, eksperter over hele verden og udenlandske forretningsfolk, der arbejder i Ukraine, fast overbevise om, at de ukrainske domstole udsættes for et kraftigt pres fra forskellige sider. Vi håber, at man ved fremtidige ændringer af loven om reformen af retsvæsenet vil tage hensyn til erklæringen fra Europarådets Venedigkommission og bortvejre disse bekymringer.

Jeg vil gerne understrege, at vi lægger stor vægt på at garantere retsstatsprincippet i Ukraine, et land som vi ønsker at intensivere vores forbindelser med på grundlag af associering og økonomisk integration. Et velfungerende, uafhængigt og gennemsigtigt retsvæsen er en væsentlig forudsætning.

Vi ønsker ikke at tage side i enkeltsager, men vi forventer, at Ukraine gennemfører grundlæggende ændringer af sit system for at sikre upartiske, retfærdige og gennemsigtige retssager. Vi er overbeviste om, at stabiliteten i Ukraine og landets borgeres tillid til de offentlige myndigheder vil afhænge af fremskridtene på dette område.

Tempoet og omfanget af vores integration med Ukraine og omvendt vil afhænge af, hvorvidt Ukraine fuldt ud kan garantere respekten for menneskerettighederne, principperne om demokrati og retsstatsprincippet. Disse principper må på ingen måde drages i tvivl. Denne konklusion ligger på linje med resultaterne af revisionen af den europæiske naboskabspolitik.

Møderne i Samarbejdsrådet EU-Ukraine, der afholdes i løbet af de kommende uger, vil give os mulighed for at diskutere talrige spørgsmål, der er vigtige for vores forhold, og sende tydelige signaler til Ukraine, på samme måde som De sender tydelige signaler om reformernes betydning på dette område.

Det glæder os, at Ukraine er fast besluttet på at afslutte forhandlingerne om en associeringsaftale inden årets udgang. Så langt, så godt. Men Ukraine skal gennemføre de nødvendige vidtgående reformer, navnlig af retsvæsenet, valgsystemet og forfatningen, for at kunne nyde godt af de muligheder, som denne aftale kan tilbyde med hensyn til associering og økonomisk integration med EU. Desuden skal landet gennemføre mere afgørende bestræbelser i forsøget på at bekæmpe korruption.

Ukraine står ikke alene i denne henseende, men landet skal bevise sin ubetingede beslutsomhed om at gennemføre mere omfattende og mere integrerende reformer, hvis landet ønsker at komme tættere på EU. Vi vil fortsat yde betydelig støtte til Ukraine i landets bestræbelser på at gennemføre interne reformer.

Endelig vil jeg gerne sige, at vi klart vil give udtryk for vores absolutte respekt for en retfærdig rettergang uden at kommentere dette. Vi regner med at kunne fortsætte vores åbne og gennemsigtige dialog i Kiev og i Bruxelles om interne reformer i Ukraine og om landets tættere integration med EU, både med de ukrainske myndigheder og med oppositionen. Mange tak skal De have.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om lidt.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Alexander Mirsky (S&D) , skriftlig. – (EN) Jeg blev overrasket over, at visse politiske kræfter i Europa-Parlamentet ønskede at støtte de tidligere ledere i Ukraine både moralsk og politisk. Det er velkendt, at Det Europæiske Folkeparti har en samarbejdsaftale med Julia Timosjenkos blok. Det kunne være interessant at vide, om aftalen indeholder en passus om juridisk beskyttelse og levering af advokatbistand.

Dagens beslutning ligner mere en appel, men ikke et dokument fra Europa-Parlamentet. Jeg mener, at det er nødvendigt at erklære, at ingen har ret til at blande sig i retssager og anklagemyndighedens aktiviteter. Ved at evaluere anklagemyndighedens arbejde på forhånd, inden efterforskningen er afsluttet, hindrer vi retfærdigheden i at ske fyldest.

Europa-Parlamentet er ikke et advokatkontor. I sådanne sager bør vi vente, indtil efterforskningen er afsluttet. Vi bør anbefale den anklagede at samarbejde med de efterforskende myndigheder. Vi har ingen ret til at lægge pres på Ukraines retssystem, da dette kan betragtes som indblanding i landets indre anliggender.

Jeg er kategorisk imod beslutning P7_TA-PROV(2011)0272, fordi jeg mener, at vi hermed lægger kraftigt pres på Ukraines regering.

  Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Blandt prioriteringerne for det ukrainske formandskab for Europarådets Ministerkomité er, at man vil forhindre krænkelser af menneskerettighederne og håndhæve retsstatsprincippet. Ukraine har også lovet at indføre demokrati på lokalt plan og at styrke det lokale selvstyre. Samtidig advarer Helsinki Komitéen om, at Ukraine overtræder den europæiske menneskerettighedskonvention. De forebyggende anholdelser og forbuddet mod at forlade landet, som er indført over for de vigtigste medlemmer af oppositionen og tidligere medlemmer af regeringen, sår tvivl om den ukrainske anklagemyndigheds objektivitet. Europa-Parlamentet mener, at undersøgelsen mangler gennemsigtighed, og at de anvendte proceduremetoder er ude af proportioner. Europa-Parlamentet bør bede den ukrainske statsanklager om at ophæve dette forbud.

Det virkelige problem ligger imidlertid i den fortsatte mangel på demokratiske reformer i Ukraine. Under Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder i marts 2011 forklarede de ukrainske repræsentanter, at de har brug for længere tid til at ryste den kommunistiske fortid af sig. Jeg mener også, at det ikke er let at indføre demokrati, men det kræver en vilje til at gennemføre forandringer og tage konsekvente skridt. Der er gået tid nok siden USSR's fald, og andre postkommunistiske lande har gjort betydelige fremskridt. For at indføre et pluralistisk system baseret på retsstatsprincippet skal Ukraine begynde med at foretage ændringer af sin valglovgivning og straffelovgivningen. EU skal imidlertid insistere på, at vores krav efterkommes, især fordi vi selv tilbyder en hel del inden for østpartnerskabet og naboskabspolitikken.