Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/0306(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0214/2011

Forhandlinger :

PV 22/06/2011 - 19
CRE 22/06/2011 - 18

Afstemninger :

PV 23/06/2011 - 12.21
CRE 23/06/2011 - 12.21
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0295

Forhandlinger
Torsdag den 23. juni 2011 - Bruxelles EUT-udgave

14. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er stemmeforklaringer.

 
  
  

Betænkning: Miroslav Mikolášik (A7-0111/2011)

 
  
MPphoto
 

  Marco Scurria (PPE).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg ville stemme for denne betænkning, fordi den opstiller nogle grundlæggende elementer for samhørighedspolitik og finansiering.

For det første er der enklere procedurer for nationale midler, og for det andet er der bestemmelsen om, at sport og kultur også er et både vigtigt og afgørende samhørighedselement.

Det måske eneste negative element i denne betænkning er det faktum, at det lægger op til, at det kun er de tre arbejdssprog engelsk, fransk og tysk, der skal ledsage anmodningen ud over originalsproget. Derfor – og af mere generelle årsager – stemte jeg for denne betænkning, og jeg lykønsker ordføreren.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Trods vigtigheden af denne betænkning var det kun 19 medlemsstater, der rapporterede om nøgleindikatorer. Denne situation gør det ikke muligt at få et klart billede af virkningerne af samhørighedspolitikken på stedet.

Jeg er enig i de foranstaltninger og den gode praksis, som hr. Mikolášik har foreslået, og jeg finder det meget nyttigt med en bredere anvendelse af nøgleindikatorer og med udarbejdelsen af rapporter om resultater og synergier mellem nationale politikker og EU-politikker.

Tilrettelæggelse af offentlige debatter og høringer med interessenter er sammen med forelæggelsen af rapporter for de nationale parlamenter med henblik på udtalelser flere positive foranstaltninger i denne henseende. Vi skal gøre en indsats for at forhindre en reducering af finansieringen til samhørighedspolitikken i den næste programmeringsperiode. Derfor støttede jeg denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Sergej Kozlík (ALDE). (SK) Fru formand! Tildelingen af EU-midler i de nye medlemsstater inklusive Slovakiet påvirkes negativt af overkompleksitet, overdrevet bureaukrati, uklare regler samt skjulte unfair interesser. Mange af dem, der ønsker EU-midler, klager over den langtrukne bureaukratiske tortur med et usikkert afslutningstidspunkt. Bureaukratiet og de mange hindringer kommer ikke fra Bruxelles, men fra de enkelte medlemsstater. Hvis ikke EU-reglerne forenkles – efter pres fra Europa-Parlamentet og andre – vil de regler, der gennemføres i de enkelte medlemsstater, ofte komplicere situationen ganske betydeligt. Mens de oprindelige EU-regler er relativt enkle, kompliceres de ofte i forbindelse med den nationale gennemførelse. Ifølge et ordsprog bliver systemet mere kompliceret, jo længere man går ned ad stigen. Der er også et stort problem ved det, at tjenestemændene ikke hjælper med allokeringen af EU-midler, men udelukkende fokuserer på kontroller, der langt overskrider det lovbestemte. Problemet findes derfor primært hos EU's medlemsstater.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Fru formand! Der er en grund til, at vi har en samhørighedspolitik, og en sådan politik har en klar start og skal også have en ende. Jeg mener, at samhørighedspolitikken eksisterer for at afbalancere levestandarderne og den økonomiske udvikling i hele EU. Det er derfor rigtigt at subsidiere og støtte regioner, der ligger under den generelle økonomiske standard. Det er imidlertid også vigtigt at sørge for, at disse finansielle ressourcer anvendes korrekt og har den ønskede effekt. Jeg finder denne betænkning meget vigtig, fordi den også indeholder en analyse og dermed danner basis for konklusioner vedrørende de kommende to støtteperioder. Jeg vil gerne nævne et eksempel. I min region i det østlige Tyskland har samhørighedspolitikken haft en betydelig effekt siden 1990. Der har været en udvikling i området, og jeg ser det som en klar succes, når vi kommer til et punkt, hvor vi kan sige, at disse regioner har brug for et udfasningsprogram, da det betyder, at levestandarderne er steget.

 
  
MPphoto
 

  Andrzej Grzyb (PPE).(PL) Fru formand! Der er en positiv vurdering af samhørighedspolitikken i dens aktuelle form samt af dens resultater. I medlemsstaterne har vi håndgribelige fordele ved at følge denne politik, der sammen med EU's landbrugspolitik reducerer udviklingsmæssige skævheder i både EU under et samt i og mellem regioner. Jeg er enig i, at samhørighedspolitikkens målsætninger og den tilgængelige finansiering skal bevares i deres nuværende form, men det bliver selvfølgelig modificeret for at skaffe plads til regionerne i mellemgruppen.

Vi skal bemærke, at denne politik vurderes godt af medlemsstaterne og lokalforvaltningerne, og jeg vil også gerne pege på Regionaludviklingsudvalgets positive holdning. Der er forventninger om, at bureaukratiet i forbindelse med samhørighedspolitikken kan reduceres. Som tidligere nævnt her i mødesalen er disse forventninger ofte resultatet af ekstra restriktioner, som medlemsstaterne har indført. Den aktuelle økonomiske krise kan imidlertid overvindes med en række foranstaltninger inklusive en fortsættelse af denne politik, da den giver bæredygtig vækst. Det er væsentligt for hele EU.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Fru formand! Ayn Rand skrev "man kan undgå virkeligheden", "men man kan ikke undgå konsekvenserne af at undgå virkeligheden".

Vi har nået grænsen for at forsøge at påvirke markederne med offentlige midler. Alle kan nu se, at en misligholdelse er på vej i Grækenland – bortset fra euroområdets finansministre, der 13 måneder efter en nytteløs bevilling på 110 mia. EUR nu synes indstillet på at bevilge et næsten lige så stort beløb. Det er faktisk ikke kun nytteløst, men direkte skadeligt, fordi det betyder, at når misligholdelsen kommer, så bliver den langt større, og den vil ramme alle os skatteydere og ikke blot et beskedent antal banker og obligationsejere.

Man ofrer således både de græske arbejdstageres og de europæiske skatteyderes interesser til fordel for ambitionerne hos et beskedent antal af eurokratiets forgyldte småfyrster.

 
  
  

Betænkning: Georgios Stavrakakis (A7-0141/2011)

 
  
MPphoto
 

  Mario Pirillo (S&D).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg kan fuldt ud støtte tanken om at oprette horisontale flerfondsprogrammer med veldefinerede målsætninger og strømlinede adgangsmekanismer. Jeg er enig i professor Barcas rapport, ifølge hvilken en tilgang baseret på lokaludvikling bruges til at forbedre effektiviteten og virkningen samt til at operere på en mere integreret måde. Vi skal fokusere på den bymæssige dimension og sikre en koordinering mellem fondene og de øvrige finansielle instrumenter hos Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond. I en situation, hvor budgettet er stramt, kan disse instrumenter sammen med revolverende midler muliggøre en overvågning af resultaterne. Det vil mangedoble de tilgængelige ressourcer og øge antallet af nydelsesberettigede, hvilket til gengæld vil give flere resultater.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Fru formand! Vi skal skabe større effektivitet mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og de øvrige strukturfonde. Jeg finder det utrolig vigtigt med forskellige fonde. Disse fonde skal naturligvis have forskellige målsætninger og målrettede tilgange. Jeg finder der utrolig vigtigt, at vi har medtaget regionerne her, og at EU opstiller retningslinjer, der kan gennemføres i regionerne og anvendes på behørig vis. Det er imidlertid lige så vigtigt, at denne målrettede tilgang også ser på, hvordan tingene gennemføres i regionerne, så disse fonde ikke generer hinanden, så vi ikke overlapper tilskuddene, og så vi ikke fremmer meningsløse programmer. Vi skal med andre ord koordinere disse fondes målsætninger. Jeg betragter dette som øget effektivitet. Jeg forventer, at vi fortsætter arbejdet på dette område, og at vi bliver præsenteret for flere betænkninger og resultater.

 
  
MPphoto
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE).(LT) Fru formand! Det glæder mig, at vi i dag taler om at forenkle og effektivisere samhørighedspolitikken. Jeg har flere gange sagt, at medlemsstaternes EU-støttede udvikling samt livskvalitetsforbedringer kan effektiviseres, hvis vi bruger planlægningsmetoden mere effektivt og sikrer os, at de horisontale målsætninger nås gennem anvendelse af penge fra forskellige fonde.

En revision af reglerne vedrørende selve fondene er lige så vigtig. Ofte er det umuligt at løse et problem på grund af manglende midler. Et andet program, der finansieres af en anden fond, kan ikke anvendes, selv når det har samme målsætning. Det er desværre umuligt at overføre penge mellem fonde i sådanne tilfælde på grund af forskellige regler. Mens jeg glæder mig over beslutningens opfordring til at indføre en koordinationsmekanisme, der har en endnu større effekt, vil jeg derfor også opfordre Dem til at ændre reglerne for overførsel af fondsmidler og gøre dem så fleksible som muligt.

 
  
  

Betænkning: Corien Wortmann-Kool (A7-0178/2011)

 
  
MPphoto
 

  Gianluca Susta (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for alle betænkningerne bortset fra betænkningen af fru Wortmann-Kool, som jeg undlod at stemme om, skønt jeg støttede ændringsforslagene fra min gruppe. Jeg stemte derfor ikke i overensstemmelse med de overordnede indikationer fra min gruppe, fordi vi efter min mening står over for så alvorlige problemer, at vi på dette punkt skal vise EU-institutionernes samhørighed samt vores mulighed for at håndtere de problemer, vi står over for. Trods en vis ængstelighed og arrogance hos Rådet med hensyn til denne krise, er vi efter min mening nødt til at vise denne samhørighed.

Jeg var heller ikke enig i udsættelsen, fordi vi befinder os i en position, hvor vi er nødt til at give borgerne hurtige svar på den økonomiske krise, der ikke kun er resultatet af finansiel spekulation, men også af vores manglende evne til at håndtere problemerne med genopretning og vækst. Vi har pligt til at helbrede Europas offentlige finanser, og vi har pligt til at opstille svar, der skal starte med inddragelsen af virksomheder og arbejdslivet, og som har forskellige og mere åbne regler for at færdiggøre det indre marked og komme i en bedre position til at konkurrere på det globale marked. Derfor stemte jeg for alle betænkningerne bortset fra betænkningen af fru Wortmann-Kool.

 
  
  

Betænkning: Elisa Ferreira (A7-0183/2011)

 
  
MPphoto
 

  Sergej Kozlík (ALDE). (SK) Fru formand! Den Økonomiske og Monetære Unions første årti har vist et behov for at forbedre rammerne for økonomisk styring. De nye rammer skal baseres på større ansvarlighed hos de enkelte medlemsstater over for fælles vedtagne regler og politikker samt på en mere pålidelig overvågningsramme på EU-plan for nationale økonomiske politikker.

Specielt erfaringerne fra de seneste to år har bekræftet, at opnåelsen af stærk konkurrenceevne, bæredygtig økonomisk vækst og jobtilgængelighed kræver et bæredygtigt niveau af det offentliges underskud og gæld, reformer for at eliminere makroøkonomiske ubalancer samt en beslutsom EU-strategi for vækst og beskæftigelse. Jeg må indrømme en vis personlig forlegenhed over indførelsen af administrative elementer i de økonomiske mekanismer. På den anden side viser de hidtidige erfaringer, at markedsmekanismerne kan reagere hurtigt og fleksibelt på negative udviklinger, der fører til, at en finansiel krise udvikler sig til en gældskrise.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Fru formand! Jeg har en kommentar til mine venner blandt Kommunisterne og De Grønne. De har ret med hensyn til én ting. Hvis vi vedtog en tiendedel af deres politik, ville vi have alvorlige problemer, men de har ret i én ting – nemlig at disse redningsaktioner straffer et flertal i befolkningen for at belønne nogle meget velhavende individer. Hvis vi ønsker at redde nogle banker, der er udsatte i Grækenland – specielt franske og tyske banker – ville det være langt billigere blot at give dem pengene direkte i stedet for at sende dem ad den smukke rute gennem Athen.

Men jeg må rykke tilbage og sætte spørgsmålstegn ved præmissen. I betragtning af den fejlslagne første runde af bankredningspakker, hvorfor forventes skatteyderne da at træde frem for at redde nogle meget velhavende individer fra følgerne af deres egne fejl?

Vi fra vores generation ser tilbage på tidligere tiders europæiske regimer og undrer os over, hvordan sådanne systemer kunne eksistere. Hvordan kunne det konstrueres, så kun adelsstanden var fritaget for skat? Hvordan kunne man tolerere et system, hvor kun de små fisk betalte skatter? Men ved De hvad? Vi genskaber netop dette system ved at skovle disse offentlige midler rundt for at redde nogle erhvervede rettigheder. Så "hasta la victoria siempre".

 
  
  

Betænkning: Diogo Feio (A7-0179/2011)

 
  
MPphoto
 

  Francisco Sosa Wagner (NI).(ES) Fru formand! Pakken som helhed går i en retning, som jeg støtter som proeuropæer og føderalist, skønt den gør det på en forsagt måde og med store mangler. Den indeholder endvidere kloge forskrifter for den politiske forvaltning af Spanien. Derfor har jeg stemt for fire af betænkningerne om økonomisk styring.

Jeg har stemt imod Feio-betænkningen, fordi den slår til lyd for procykliske politikker, der i bedste fald ikke vil hjælpe med at få os ud af krisen, mens de i værste fald vil fremme stagnation og arbejdsløshed.

Jeg har heller ikke stemt for Wortmann-Kool-betænkningen – jeg har stemt imod den – fordi den ikke tager hensyn til stabilitets- og vækstpagten, den europæiske beskæftigelsesstrategi eller EU 2020-strategimålsætningerne, der er en håbets kilde for millioner af europæere – specielt de unge.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Fru formand! Jeg synes, at holdningen til uforholdsmæssigt store underskud er lidt ligesom en fodboldkamp: Hvis man opstiller et sæt regler, skal de overholdes. Det er ikke nok at se hinanden i øjnene og sige: "Vi lover at overholde alle reglerne". Livet har ændret sig. Med andre ord er det sådan, at hvis reglerne brydes, skal der uddeles bøder og straffe. Det kan selvfølgelig ikke opnås med en demokratisk beslutning. Lad mig vende tilbage til billedet af en fodboldkamp. Forestil Dem, at der er begået frispark. Her træffer dommeren en beslutning. Forestil Dem, hvad der ville ske, hvis dommeren hver gang skulle afholde en afstemning blandt spillerne for at afgøre, om der virkelig var frispark. Det ville være umuligt. Derfor har vi brug for en klar beslutningsproces. Hvad gør vi, når nogen bryder reglerne? Til sidst vil jeg pointere, at vi selvfølgelig også har brug for solidaritet. I stedet for blot at straffe den ene, der har brudt reglerne, skal vi også hjælpe dem med at komme tilbage på rette spor.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Det er hr. Hannans tur til at tale om Feio-betænkningen, men han er også den næste − og eneste på listen til Goulard-betænkningen, så jeg giver ham to minutter til at bruge, som han vil, på begge betænkninger.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Fru formand! De er usædvanlig gavmild og en meget god formand.

Jeg vil gerne forbedre på noget af det uheldige sprog, der har været anvendt i de seneste uger i forbindelse med drøftelserne af disse økonomiske redningspakker. Medierne taler om at redde Grækenland, yde bistand til Portugal og hjælpe Irland, men sådan ser befolkningerne i modtagerlandene ikke på det.

Grækerne protesterer i gaderne, fordi de udmærket forstår, hvad konsekvenserne af denne EU/IMF-magtovertagelse bliver. Pengene går ikke til den almindelige græker, men til de finansielle institutioner, der fastholder Grækenlands offentlige gæld. Tilbagebetalingen kommer imidlertid fra den almindelige skatteborger. Med andre ord får Irland, Portugal og Grækenland regningen for at understøtte hele det europæiske banksystem.

Hvorfor? Fordi vi ikke kan få os selv til at indrømme, at den monetære union var en fejl. Vi kan ikke få os selv til at se logikken: at en sammenpresning af lande med vidt forskellige forhold og behov i en fælles valuta var dømt til at skabe netop de problemer, som nogle af os forudsagde for 10 år siden, da projektet blev iværksat.

Så vi forværrer krisen med endnu mere integration og alt det, vi hørte om i gårsdagens forhandling om denne betænkning – "vi har brug for en skatteunion", "vi har brug for økonomisk styring". De kan se den manglende logik her, mine venner. Den europæiske integration er slået fejl, så lad os få mere af den! En monetær union er ikke nok, vi har brug for mere økonomisk union.

I virkeligheden handler det om ikke at tabe ansigt: at redde ansigterne på de eurokrater, der i første omgang iværksatte projektet, og som er villige til at ofre befolkningerne i de perifert beliggende lande og skatteborgerne i de fattige lande for at fastholde deres forskruede idé.

Det må være de dyreste ansigter siden ansigtet på Helena af Troja, der søsatte tusind skibe.

 
  
  

Betænkning: Corien Wortmann-Kool (A7-0178/2011)

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE).(EN) Fru formand! Jeg stemte for en udskydelse af den endelige afstemning, fordi der efter min mening er en chance for, at vi kan nå til enighed med Rådet.

Efter min mening er betænkningerne om økonomisk styring alt i alt ikke den bedste løsning, men i den aktuelle situation er de formentlig den mindst ringe løsning.

Vi befinder os i en situation, hvor vi i sagens natur har en skrøbelig struktur, der støtter euroen. Stabilitets- og vækstpagten har ikke fungeret; selv helt fra starten var den en fiasko. Nu befinder vi os i en situation, hvor vi enten opgiver valutaen, eller vi forsøger at indføre en eller anden form for økonomisk styring, der styrker dens fundament og på en eller anden måde genopbygger infrastrukturen.

Jeg er enig med Mario Monti, der sagde, at den umådeholdne hensyntagen til store medlemsstater har bidraget til den aktuelle økonomiske krise, og vores forslag bør i det mindste standse denne tendens i fremtiden. Jeg håber bare, at det ikke er et tilfælde, hvor man lukker stalddøren, efter at hesten er stukket af.

 
  
  

Betænkning: Andreas Schwab (A7-0038/2011)

 
  
MPphoto
 

  Robert Rochefort (ALDE).(FR) Fru formand! Efter tre års arbejde stemte vi om en meget vigtig tekst med hensyn til at fremme beskyttelsen af forbrugerne i Europa. Den fokuserer med rette på internetkøb, der om 20 år meget vel kan udgøre 25 % af al handel i Europa, hvilket er en anseelig mængde.

Nogle af disse køb bliver grænseoverskridende. De vil give forbrugerne et større udvalg og lavere priser. Det er ægte fremskridt. For SMV'er og håndværkere under et er det også en meget vigtig mulighed for at finde nye afsætningsmarkeder.

Blandt de vigtigste fremskridt vil jeg gerne nævne to: betænkningstiden, der er udvidet til 14 dage, og leveringen af en sammenfattende rapport med alle oplysninger og den samlede købspris, inden det sidste klik eller tastetryk bekræfter ordren.

Endelig er jeg i lyset af disse stemmeforklaringer stolt over at sige, at jeg samt alle kolleger og politiske grupper stemte for forslaget, for med sådan et emne har vi selvfølgelig brug for konsensus og ikke polemik. Vi fik denne konsensus.

 
  
MPphoto
 

  María Irigoyen Pérez (S&D).(ES) Fru formand! Tillad mig kort at kommentere det, jeg har hørt her i indlæggene fra de tidligere talere.

Det er ikke et spørgsmål om at redde æren for EU's grundlæggere, men snarere et spørgsmål om at opbygge Europa og arbejde for EU's borgere.

Jeg vil nu fortsætte med min stemmeforklaring vedrørende direktivet om forbrugerrettigheder. Jeg glæder mig over vedtagelsen af dette direktiv, der repræsenterer et fremskridt i den europæiske integration og beskyttelsen af forbrugerrettigheder, men samtidig beklager jeg, at vedtagelsen af en række af direktivets artikler fjerner beskyttelsen for mange spanske forbrugere og brugere, der bliver berøvet visse rettigheder, der allerede er indskrevet i den spanske lovgivning.

Derfor stemte de spanske Socialdemokrater i dag imod en række artikler: Artikel 9 vedrørende en fuld harmonisering af oplysningskrav for aftaler vedrørende fjernsalg; artikel 17, stk. 2, ifølge hvilken forbrugeren kan holdes ansvarlig for normal anvendelse af varerne i fortrydelsesfristen; og artikel 22, stk. 2, om indførelsen af en ekstra tidsfrist for levering af varerne, når den erhvervsdrivende ikke leverer varerne inden for den frist, der er anført i kontrakten.

 
  
MPphoto
 

  Ville Itälä (PPE).(FI) Fru formand! For kort tid siden talte hr. Hannan om andre spørgsmål, hvor han henviste til behovet for mindre integration og ikke mere, uanset hvad der sker. Dette forslag om forbrugerbeskyttelse handlede imidlertid om mere integration, hvilket er yderst relevant. Vi støtter borgernes rettigheder og forbrugerbeskyttelsen, når vi engagerer os i international europæisk handel. Vi ved, at internethandel er et moderne fænomen, der styres af forældede love, og at tiden nu er inde til at komme videre.

I mit hjemland, Finland, er denne lovgivning nu temmelig langt fremme, og det får mig undertiden til at tænke, om ikke vi går baglæns, når vi laver fælles love. Ikke desto mindre er handlen europæisk, så lovene skal også være europæiske, og vi er nødt til at fortsætte ad denne vej.

 
  
MPphoto
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Forslaget til et direktiv om forbrugerrettigheder, som Kommissionen har præsenteret, har den kvalitet, at det kombinerer de fire tidligere direktiver om emnet i et enkelt lovgivningsinstrument.

Jeg er enig i betænkningens mål. Det er vigtigt at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne i de 27 medlemsstater og samtidig at tage hensyn til producenternes behov for uanset deres størrelse at kunne levere deres varer og tjenesteydelser til de europæiske forbrugere uden at skulle kæmpe med unødvendige juridiske hindringer.

Som tingene ser ud i øjeblikket, er det vanskeligt at eliminere en opsplitning af lovgivningen. Fru Wortmann-Kools betænkning udtrykker også med rette tvivl om, hvorvidt en fuld harmonisering kan få andre effekter end de forventede.

Jeg stemte derfor for forslaget, fordi jeg er overbevist om, at det vil være nyttigt at ændre Kommissionens forslag og få en minimumsharmonisering, samtidig med at man sikrer forbrugerne en kvalitetstjeneste.

 
  
MPphoto
 

  Adam Bielan (ECR).(PL) Fru formand! Med dagens afstemning afslutter vi den langtrukne proces med over tre års arbejde med at udarbejde et direktiv om forbrugerrettigheder. Dokumentet sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i alle medlemsstater, og det vil medvirke til at fjerne usikkerhedsmomenter i detailhandlen mellem virksomheder og forbrugere fra forskellige lande. Direktivets horisontale natur gør det muligt at samle den nugældende EU-lovgivning under ét.

Direktivets bestemmelser kommer til at spille en særlig rolle i sager vedrørende alle former for internettransaktioner, og forhåbentlig vil den foreslåede lovgivning øge forbrugernes tillid til denne form for køb. Særlig vigtig for forbrugeren er også indførelsen af retten til at fortryde en kontrakt inden for en periode på 14 dage uden at skulle oplyse hvorfor samt den beslægtede ret til tilbagebetaling af alle indbetalinger. Jeg er også positiv over for den endelige version af bestemmelserne i kapitel IV om forbudte kontraktvilkår. Jeg er sikker på, at direktivet vil betyde en væsentlig forbedring af forbrugerrettighederne i EU, så jeg stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Fru formand! Tilgiv mig, at jeg så ofte kræver Deres opmærksomhed. Det var desværre ikke min uge med hensyn til catch-the-eye-proceduren. Jeg blev ved med at overse den. Der var også et par ting, jeg gerne ville sige om dette punkt, men jeg er imidlertid generelt tilfreds med, at vi har vedtaget direktivet, som jeg også stemte for.

Jeg er også tilfreds med, at vi har formået at styrke forbrugerrettighederne og har medtaget det såkaldte dørsalg, da der findes mange lyssky metoder på dette område. Jeg vil imidlertid gerne endnu en gang minde om problemet med bureaukrati i forbindelse med gennemførelsen af denne lov. I Tyskland har vi et meget stort antal små og mellemstore virksomheder. Skønt disse virksomheder ikke er involveret i dørsalg, indgår de naturligvis ofte handler, der afsluttes med et håndtryk. Det har været praksis i århundreder. Vi skal sørge for, at vi ikke overbebyrder disse SMV'er med bureaukrati. Afslutningsvis vil jeg gentage, at jeg er tilfreds med direktivet, og at jeg stemte for det.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Jeg er yderst tilfreds med, at hr. Schwab er nået frem til et kompromis med Rådet, der styrker forbrugernes rettigheder, og at kompromiset også omfatter mine forslag om internethandel. Jeg stemte naturligvis for betænkningen, men jeg må beklageligvis sige, at det ungarske formandskab med opbakning fra hele Parlamentet blokerede mit forslag om at give forbrugerne ret til at få leveret varer fra en anden stat på aftalte betingelser.

Desværre afvises en tredjedel af de grænseoverskridende ordrer ifølge Eurostat på denne måde. Internetbutikker som f.eks. iTunes leverer ikke varer eller tjenesteydelser til de nye medlemsstater. På denne måde diskrimineres de tjekkiske kunder i forhold til f.eks. kunder fra Frankrig eller Nederlandene. Det indre marked er således fortsat ikke et indre marked med hensyn til det digitale miljø, og Rådet har dermed forspildt en stor mulighed.

 
  
  

Betænkning: Romana Jordan Cizelj (A7-0214/2011)

 
  
MPphoto
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE).(LT) Fru formand! Håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald er særlig vigtig for både miljøets, befolkningens og samfundets sikkerhed. Jeg vil derfor opfordre Rådet til med vedtagelsen af direktivet også at fokusere på holdningen i Europa-Parlamentet, der spiller en stadig større rolle i miljøspørgsmål. Når vi spiller vores politiske spil og ønsker at indsætte forskellige bestemmelser i dokumenter, kan det desværre nogle gange virke mod hensigten.

Da de tiltrådte EU, medtog visse medlemsstater en byrde i form af atomkraftværker, som de var blevet pålagt mod deres vilje. Nedlukningen af Ignalina-atomkraftværket var en af betingelserne for Litauens tiltrædelse af EU. Til gengæld forpligtede EU sig formelt til at finansiere nedlukningen. EU indgik først og fremmest denne forpligtelse, fordi det ville være umuligt for et land som Litauen egenhændigt at finansiere nedlukningsarbejdet, der bl.a. omfatter håndteringen af nukleart brugt brændsel og radioaktivt affald.

Opfordringer om at placere denne byrde på de pågældende medlemsstaters skuldre vil derfor give bagslag. Hvis ikke Litauen modtog den nødvendige finansiering, ville det være umuligt for landet effektivt at garantere sikkerheden. I stedet skal nedlukningen af Ignalina-atomkraftværket i det kommende finansielle overslag fortsat være et anliggende for både Litauen og hele EU.

 
  
  

Betænkning: Francesca Balzani (A7-0230/2011)

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE).(EN) Fru formand! Jeg var stor tilhænger af punkt 28 i denne beslutning, der "beklager, at Kommissionen med den begrænsede forhøjelse, der er planlagt for Progress-programmet ...", fordi Kommissionen tilbage i 2010 forpligtede sig til at genindføre de 20 mio. EUR, der gik fra Progress til mikrofinansiering, hvilket tydeligvis ikke kommer til at ske.

Skønt mikrofinansieringsfaciliteten er meget lille, spiller den en vigtig rolle for at sikre kreditadgangen for mikrovirksomheder i socialøkonomien, og det er helt afgørende, nu hvor de finansielle institutioner ikke låner penge ud.

Det bør imidlertid ikke ske på bekostning af Progresss-programmet. Som jeg ser det, er det et spørgsmål om at tage fra den ene for at give til den anden.

Jeg vil også sige, at jeg er stærk tilhænger af den øgede støtte til Grudtvig-programmet for livslang læring, og at jeg i særdeleshed glæder mig over den øgede støtte til programmet LIFE+.

 
  
  

Betænkning: Albert Deβ (A7-0202/2011)

 
  
MPphoto
 

  Ville Itälä (PPE).(FI) Fru formand! Denne yderst vigtige betænkning blev vedtaget, og vi bør først og fremmest takke og rose ordføreren, hr. Dess, der har arbejdet meget hårdt for at nå frem til disse kompromiser, så reformen af den fælles landbrugspolitik kan videreføres på en så markant måde.

Jeg er klar over, hvor svært det er, når der i alle medlemsstater er meget forskellige krav om, hvad der skal inkorporeres i reformen af den fælles landbrugspolitik, men et vigtigt emne er relevant her, og det er selvfølgelig spørgsmålet om grønne tiltag. Det er vigtigt, at landbrugerne er involveret i den bæredygtige miljøpolitik, men hvordan bliver dette grønne system oprettet? Det skal gøres, sådan som hr. Dess har beskrevet. Det skal ikke skabe mere bureaukrati, og det skal ikke øge producenternes omkostninger. Vi skal også tage hensyn til de forskellige situationer i medlemsstaterne. Hvis det er vellykket på denne måde, og når Kommissionen efterfølgende laver detaljerede forslag, så er vi på rette vej, og vi kan alle glæde os over, at landbrugerne er engagerede i frivillige tiltag for at beskytte miljøet.

 
  
  

FORSÆDE: ISABELLE DURANT
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE).(ES) Fru formand! Jeg stemte for dette initiativ, fordi Europa har brug for en stærk fælles landbrugspolitik uden nedskæringer, en politik, der fokuserer på at fremme rentable gårde og garantere fødevaresikkerhed, tilstrækkeligt udbud og produktionskvalitet.

Endvidere har landbruget brug for støtte for at innovere og fokusere indsatsen på en mere effektiv udnyttelse af energi, vand og jord.

Alt dette skal kombineres med andre former for forvaltning, der tillader en mere rimelig belønning for det arbejde, der udføres af erhvervsudøverne i denne sektor, en gruppe af mennesker, der skal udvikle sig og lære nyt gennem hele deres arbejdsliv. Disse mennesker skal have enklere procedurer, mindre bureaukrati og større gennemsigtighed med hensyn til målsætninger og redskaber.

Følgelig skal den nye fælles landbrugspolitik styrke sit engagement over for aktive landbrugere og deres bidrag udtrykt i produktion og en afbalanceret udvikling af landområder. Lønsomhed omfatter også en tilnærmelse af politikkerne i denne sektor med målene for EU 2020-strategien. Derfor skal man også fastholde en finanspolitisk indsats.

 
  
MPphoto
 

  Sergej Kozlík (ALDE). (SK) Fru formand! Det aktuelle forslag fra Kommissionen om at reformere den fælles landbrugspolitik er blot en kosmetisk ændring og ikke en reform, der er rettet mod at forbedre markedet og konkurrenceevnen for de europæiske landbrugsprodukter.

På denne baggrund har jeg også støttet Europa-Parlamentets mange erklæringer og kritiske udtalelser. Jeg er grundlæggende modstander af den fortsatte anvendelse af den historiske tilgang til tilskudssystemet, og jeg støtter indførelsen af ekstra objektive kriterier, der tager hensyn til betingelserne for landbrugets finansiering i det udvidede EU med 27 stater. Efter min mening er det såkaldte tilskudsloft en komplikation, der ikke vil forbedre forholdene for landbrugerne i de nye medlemsstater. Den fælles landbrugspolitik bør hvile på to søjler, hvor den første er fuld finansiering fra EU-kilder. Den anden søjle skal fokusere på en modernisering af landbruget, på konkurrenceevne samt på udvikling af landdistrikter med samfinansiering fra nationale kilder.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE).(PL) Fru formand! Europa-Parlamentet har vedtaget betænkningen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Jeg stemte imod den, fordi de foreslåede foranstaltninger ikke er reelle reformer, men kun kosmetiske og mindre ændringer, der støtter og bevarer den nuværende unfair fælles landbrugspolitik. Efter 20 år med stagnation i den europæiske fødevareproduktion og lave indkomster for landbrugerne har vi fået nok.

Vi har glemt, at EU for syv og fem år siden blev udvidet med nye medlemsstater, der fik en beskeden støtte, og som fik løfter om en udligning af betalingerne efter 2013. Jeg vil gerne på det kraftigste understrege dette: Man skal bevare en stærk anden søjle, der skal omfatte en opretholdelse af de aktuelle kriterier for fordelingen af disse midler, der tager hensyn til forskelle i de enkelte medlemsstaters udviklingsniveau. Endelig er der behov for en øget koordinering mellem regionalpolitikken og den fælles landbrugspolitik i landdistrikterne. Nogle af ansvarsområderne under den anden søjle af den fælles landbrugspolitik bør overføres til samhørighedspolitikken. Landdistrikterne har ret til at fremme deres egen udvikling ved hjælp af de midler, der er til rådighed under regionalpolitikken.

Jeg vil gerne sige endnu en ting, nemlig at hr. Barrosos erklæring om mulige nedskæringer i den anden søjle viser, at han ikke har en reel viden om problemets alvor.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Fru formand! Jeg vil også takke ordføreren, hr. Dess. Hvis landbrugspolitikken skal forblive konkurrencedygtig og blive mere miljøvenlig, skal den finansieres på passende vis. Jeg vil understrege ordet "passende". "Passende" gælder i lige høj grad for landbrugerne og skatteyderne. Efter min mening skal man i høj grad hilse oprettelsen af konkurrencedygtige strukturer i landbrugssektoren velkommen. I denne sammenhæng vil det være en ufrugtbar foranstaltning at lægge låg over de direkte betalinger. Det er ikke vores opgave at ødelægge konkurrencedygtige strukturer. Jeg voksede op i det tidligere Østtyskland, hvor politikerne i detaljer dikterede de operationelle strukturer og alle produktionsdata til landbrugerne. Det endte med en statsbankerot. Vi må aldrig tillade en gentagelse af en sådan situation. Jeg vil gerne skåne EU for en sådan katastrofe, og derfor er jeg modstander af at lægge låg over de direkte betalinger, og derfor afstod jeg også i sidste ende fra at stemme om denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE).(EN) Fru formand! Jeg stemte for Dess-betænkningen, men jeg må sige, at jeg var skuffet over, at ændringsforslag 4 ikke blev vedtaget. Min gruppe støttede det, fordi det ville have muliggjort en særlig støtte under første søjle som kompensation for naturbetingede ulemper, ligesom det ville have bibeholdt landbrugsaktiviteter i bjergområder, i miljømæssigt følsomme områder og i Natura 2000-regioner.

Jeg stemte imod ændringsforslag 23, ikke fordi jeg støtter gmo'er – for det gør jeg ikke – men fordi jeg støtter nærhedsprincippet og mener, at medlemsstaterne skal kunne træffe deres egne valg vedrørende gmo'er.

Jeg var særlig tilfreds med, at vi støttede ændringsforslag 27, der på fornuftig vis forkastede indførelsen af byrdefulde og uklare krav fra vandrammedirektivet til det omkostningseftergivende system, indtil vi har et langt klarere billede med hensyn til dets gennemførelse i de forskellige medlemsstater.

Det glædede mig også, at Parlamentet støttede et sikkerhedsnet i flere niveauer i tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser og nødsituationer. Det er et fornuftigt og afpasset svar.

Endelig glædede det mig, at vi i overvældende grad stemte for at fastholde budgettet på mindst 2013-niveauet. Uden det er resten blot snak.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! I dag har Europa-Parlamentet vedtaget betænkningen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Jeg tilslutter mig betænkningens langsigtede målsætning om at forsøge at indføre retfærdige forhold for alle landbrugere i EU, hvilket betyder en skrinlægning af de historiske kriterier for direkte betalinger.

Til trods herfor stemte jeg ikke for betænkningen, da jeg vil udtrykke min grundlæggende uenighed med vedtagelsen af forslaget om et loft over udbetalingerne på grundlag af gårdens størrelse. Det vil f.eks. diskriminere de tjekkiske landbrugere eller tvinge dem til kunstigt at dele gårdene op i mindre enheder for at få støtte. Personligt går jeg ind for udviklingen af små gårde, men her er der tale om en foranstaltning, der vil reducere de europæiske landbrugeres konkurrenceevne i nogle lande.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(GA) Fru formand! Jeg var glad for at stemme for denne betænkning, og jeg roser ordføreren, hr. Dess, for hans flotte arbejdsindsats. Jeg deltog i forhandlingen i aftes fra start til slut, men det lykkedes mig desværre ikke at komme til orde under catch-the-eye-proceduren, hvilket var ærgerligt, da jeg havde to spørgsmål til kommissæren. Samtidig var jeg glad for, at Parlamentet næsten enstemmigt kunne enes om at holde budgettet på mindst samme niveau som nu.

De to ting, jeg ønskede at spørge kommissæren om, var de historiske referenceår og mælkekvoten.

Begge dele skulle angiveligt være afskaffet. Vi vil gerne vide, hvad der skal erstatte dem hvornår? Uden denne viden er det meget vanskeligt for landbrugerne at planlægge fremtiden. Jo før vi har svarene på disse spørgsmål,

desto bedre bliver det for alle landbrugere i Europa. Mange tak.

 
  
MPphoto
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE).(LT) Fru formand! Den fælles landbrugspolitik er et af de største og samtidig et af de mest følsomme områder af EU's politik, og det er relevant for alle medlemsstater. Landbruget er først og fremmest et område, der har en betydelig og direkte indvirkning på miljøet. Det er derfor vigtigt, at man, når man opretter modeller for direkte bistand og støtter udviklingen af landdistrikter, prioriterer bæredygtigt landbrug og forskellige miljømæssige aspekter inklusive økologiske dyrkningsmetoder.

Dimensionen vedrørende udvikling af landdistrikter er også relevant for de lande, der for nylig kom med i EU. Desværre har antallet af migrerende arbejdstagere været størst i landdistrikterne. Det er derfor nødvendigt at gøre det mere tiltalende at bo og arbejde i disse områder, og at tiltrække unge mennesker. Til dette formål er det nødvendigt at bruge instrumenter til udvikling af landdistrikter, at støtte en lovende og dynamisk udvikling af landbosamfund samt yderligere at udvikle gennemførelsen af Leader-metoden.

At trække unge landbrugere og unge mennesker i landdistrikterne ind i landbrugsproduktionen og processerne vedrørende udvikling af landdistrikter er ligeledes vigtigt for at gøre noget ved nedlæggelsen af landbrug, affolkningen af landdistrikterne, den aldrende befolkning i landdistrikterne samt andre aspekter.

 
  
MPphoto
 

  Mario Borghezio (EFD).(IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg har to bemærkninger vedrørende initiativbetænkningen om den fælles landbrugspolitik. For det første skal forbrugerpriserne på landbrugsprodukter stå i et rimeligt forhold til omkostninger, indsats og arbejde, men også til produktionsomkostningerne, hvis de europæiske forbrugere skal kunne spise sunde europæiske landbrugsprodukter fra det traditionelle landbrug, som skal bevares.

For det andet vil jeg gerne sende et signal til de kompetente EU-myndigheder. Er de opmærksomme på rapporten fra de italienske Carabinieri fra ministeriet for landbrugs-, fødevare- og skovbrugspolitik vedrørende mælkekvoter? Denne rapport viser tydeligt, at mælkeproduktionskvoten, der angiveligt var overskredet og dermed dannede retsgrundlag for de bøder, der er opkrævet fra italienske malkekvægbrugere, faktisk ikke var overskredet. Det er meget alvorligt, da disse bøder kan tvinge tusindvis af gårdejere i Padania i knæ og drive dem ud i konkurs. Befri Padania!

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Stemmeforklaringerne er afsluttet.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Sharon Bowles (A7-0229/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for indstilling om udnævnelse af formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB) grundet kandidatens kompetencer og den omfattende erfaring, han har opnået gennem årene.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg vil gerne give udtryk for min stolthed over Parlamentets generelt positive støtte til udnævnelsen af den nye formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), hr. Draghi. Denne udnævnelse bekræftes på Rådsmødet for stats- og regeringscheferne, men den er allerede meget prestigefyldt for Italien, ikke alene på grund af hr. Draghis ekstremt høje faglige profil, kompetencer og erfaring med europæiske økonomiske anliggender, men også fordi den otteårige udnævnelse blev støttet fuldt ud af alle europæiske ledere. Jeg ønsker hr. Draghi alt mulig held og lykke med arbejdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. − Jeg stemte for hr. Draghis kandidatur som næste formand for Den Europæiske Centralbank på grund af hans store kompetencer og progressive syn på styring af det globale finansielle system. Under høringen, der blev afholdt i økonomiudvalget, understregede han, at der nu er brug for mere europæisk styring, og at Den Europæiske Centralbank under hans ledelse vil fortsætte med at have fokus på kampen mod inflation. Af alle disse grunde er jeg stolt over at give ham min fulde støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Direktionsmedlemmerne i Den Europæiske Centralbank (ECB) udnævnes af stats- eller regeringscheferne efter forslag fra Rådet og efter høring af Parlamentet. I dette tilfælde hører Rådet derfor Parlamentet vedrørende udnævnelsen af hr. Draghi til formand for ECB fra 1. november 2011. Økonomi- og Valutaudvalget, som jeg er medlem af, har afholdt en høring, der viste sig at være ganske tilfredsstillende. Derfor støtter jeg hr. Draghis kandidatur.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for indstilling af udnævnelse af hr. Draghis som formand for Den Europæiske Centralbank, fordi jeg mener, han besidder en høj faglig ekspertise. Under høringen i Økonomi- og Valutaudvalget svarede hr. Draghi meget udførligt på alle de spørgsmål, medlemmerne af Parlamentet stillede ham. I den forbindelse hilser jeg hans konstruktive tilgang til den økonomiske krise i Grækenland velkommen.

Derudover har hr. Draghi givet udtryk for et oprigtigt ønske om at gennemføre en udvidet økonomisk styringsmodel på EU-niveau for at undgå statsinsolvens. Det er præcis derfor, han i sin ansøgning fokuserer på bekæmpelse af inflation som et af Den Europæiske Centralbanks stabilitetsmål og på at styrke overvågningsmekanismerne. For at styrke en stærk økonomi kræves der en virkelig effektiv stabilitets- og vækstpagt med automatiske sanktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. (IT) Som italiensk medlem af Parlamentet hilser jeg hr. Draghis kandidatur som formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) velkommen. Jeg lyttede til hans høring i Parlamentet den 14. juni. Hans flotte karriere, der spænder fra akademiske udnævnelser til den øverste position i den økonomiske og finansielle verden som formand for Rådet for Finansiel Stabilitet, gør ham til topkandidat som formand. I en særlig vanskelig tid for Europa vil hr. Draghi i den grad være i stand til at imødekomme behovene i det europæiske finansielle system og dermed garantere finansiel stabilitet og støtte til økonomisk vækst. Hans kandidatur er et vigtigt politisk signal for Italien efter hans fantastiske indsats som generaldirektør i det italienske finansministerium og direktør for Italiens nationalbank fra 2006, hvor han med stor succes promoverede Italien på den europæiske og internationale scene.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. Hr. Draghi skal ønskes tillykke med udnævnelsen, og jeg er sikker på, han er en meget velegnet kandidat. Jeg stoler imidlertid på, at han anerkender det mandat, han har fået fra medlemmerne af Parlamentet, og i overensstemmelse hermed repræsenterer deres synspunkter som formand for Den Europæiske Centralbank.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne anbefaling og mine overvejelser rækker langt ud over kandidatens nationalitet. Faktisk tror jeg ikke, at Italien og ikke EU vil nyde godt at udnævnelsen af hr. Draghi. Tværtimod. Italien mister en nationalbankdirektør, der er yderst kompetent og meget opmærksom på økonomiske, monetære og reelle problemer. Vi taler om en person med et perfekt cv og betydelig international erfaring i både private og offentlige institutioner, en der altid har været ekstremt proaktiv (f.eks. i forbindelse med sit formandskab for Forummet for Finansiel Stabilitet). Hans publiceringer er et bevis på en akademisk profil, som uden tvivl er på niveau med de opgaver, han skal udføre, og hans erfaring på det monetære område må gøre enhver tvivl om hans evner til skamme. Det er ikke et tilfælde, at der har været så stor enighed om hans udnævnelse. Han har alle forudsætninger for at blive en fremragende formand for Den Europæiske Centralbank. I lyset af den aktuelle situation står han over for store udfordringer. Derfor ønsker jeg ham alt mulig held og lykke.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. (FR) I denne periode med økonomisk og finansiel krise er det helt afgørende at have ledere og ansvarlige, der kan udvise ro og uafhængighed. Jean-Claude Trichet, formand for Den Europæiske Centralbank, har i sin embedsperiode været i stand til at modstå presset fra stats- og regeringschefer. Det er nødvendigt, at hans efterfølger udviser samme kvaliteter og er ligeså kompromisløs. Jeg stemte for italienske hr. Draghis kandidatur på grund af hans fremragende ry, og fordi han gjorde et godt indtryk under Økonomi- og Valutaudvalgets høring med ham. Hans karriere, især hans erfaring som direktør for Italiens nationalbank, gør ham forhåbentlig i stand til på bedst mulig vis at håndtere de mange udfordringer, der ligger foran ham som formand for Den Europæiske Centralbank.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Hr. Draghis akademiske og faglige baggrund og høringen i Parlamentet har vist, at han har en indgående forståelse for og klare meninger om den nødvendige uddybning af den økonomiske styring i EU og også om vigtigheden af euroens stabilitet med henblik på genoptagelse af væksten. På den baggrund og i lyset af det vigtige embede som formand for Den Europæiske Centralbank opfylder hr. Draghi alle betingelser for at kunne udfylde det mandat, nu han er blevet indstillet til, med kompetence og dedikation.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I maj 2011 foreslog Rådet sammen med Parlamentet udnævnelsen af hr. Draghi som formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) i en otteårig periode fra den 1. november 2011. Økonomi- og Valutaudvalget interviewede kandidaten, som besvarede spørgsmål fra medlemmer af udvalget. Han snakkede f.eks. om den græske gæld og gav blandt andet udtryk for sin holdning om, at Den Europæiske Centralbank skal blive ved med at arbejde på at bevare valutastabiliteten. Udvalget anbefalede efterfølgende udnævnelsen af hr. Draghi. Eftersom kandidaten lever op til kravene for at udfylde posten som formand for Den Europæiske Centralbank, vil jeg ligeledes gerne give udtryk for min støtte til udnævnelsen af ham.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Selv om afstemninger om udnævnelse af visse europæiske oligarker ifølge reglerne skal foregå ved hemmelig afstemning, vil jeg meget gerne fortælle, at jeg stemte imod udnævnelsen af hr. Draghi, fordi der er noget grundlæggende usundt og perverst ved midt i en statsgældskrise at udnævne en tidligere europæisk administrerende direktør for Goldman Sachs. Den periode, han virkede i, og karakteren af den periode, kan ikke have undgået Deres opmærksomhed. Medmindre han bare var en middelmådig direktør, og også selv om han måske ikke var bagmanden, kan det ikke have undgået hr. Draghis opmærksomhed, at han arbejdede for en virksomhed, som stod bag de tilsyneladende lovlige, men dog uærlige, fiflerier med den græske gæld for at retfærdiggøre Grækenlands tilslutning til euroområdet. Derudover kan De ikke ignorere Goldman Sachs rolle i den aktuelle spekulation i statsgæld, ej heller virksomhedens ansvar i den økonomiske og finansielle krise samt de undersøgelser, den undergår i USA. Det faktum, at Goldman Sachs optræder på hr. Draghis CV diskvalificerer ham til denne rolle.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg er meget glad for det resultat, vi har opnået i dag, hvor et bredt flertal har stemt for Rådets anbefaling om at udnævne hr. Draghi til den næste formand for Den Europæiske Centralbank. Jeg mener rent faktisk, at det er en ære for vores land at have en storslået repræsentant som leder af en strategisk institution som Den Europæiske Centralbank (ECB). Det er en vigtig anerkendelse af engagementet og kompetencerne hos en mand, der repræsenterer vores land, og som vil få den på en gang svære, men samtidig også prestigefyldte, opgave med at stå i spidsen for Den Europæiske Centralbank i en situation, hvor Europa står over for konsekvenserne af en alvorlig økonomisk og finansiel krise. Jeg håber, at man på det forestående møde i Rådet officielt bekræfter hans udnævnelse, og at hr. Draghi vil være i stand til at lede Den Europæiske Centralbank fra november og i de næste otte år med samme høje grad af ubestridelig professionalisme, som han tidligere har vist, og til at føre EU's politik i retning af genoprettelse som en garant for, at Europas finanser opnår stabilitet og styrke.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Vi er glade for indstillingen af hr. Draghi som kommende formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), fordi han har vist, at han har en professionel profil, der lever op til det niveau, som er nødvendigt for at kunne bestride dette prestigefyldte embede samt langvarig og anerkendt erfaring i den internationale finans- og banksektor. Vi ønsker den tidligere direktør for Italiens nationalbank tillykke med kandidaturet og med, at han under høringen i Parlamentet var i stand til at vise sine evner til og potentiale for at håndtere de problemer, han uundgåeligt kommer til at stå over for. Vi mener, at indstillingen af ham er en succes for Italien, som han kommer til at kunne repræsentere på et højt niveau i en af de mest prestigefyldte europæiske institutioner. Vi ønsker ham alt det bedste i hans arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. Parlamentet – der henviser til Rådets henstilling af 16. juni 2011 (10057/2011), der henviser til forretningsordenens artikel 109, der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0229/2011), der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 20. maj 2011 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Mario Draghi til formand for Den Europæiske Centralbank for en embedsperiode på otte år begyndende den 1. november 2011, der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og under indtryk af nødvendigheden af fuld uafhængighed for ECB i henhold til artikel 130 i TEUF, og som henviser til, at udvalget i forbindelse med denne bedømmelse modtog et CV fra kandidaten samt svarene på det fremsendte spørgeskema – afgiver positiv udtalelse om Rådets indstilling om udnævnelse af Mario Draghi til formand for Den Europæiske Centralbank. Jeg er imod denne udnævnelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Hr. Draghi er en fuldstændig uegnet kandidat til topposten i Den Europæiske Centralbank. Hav var næstformand og administrerende direktør for den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, hvor hans ansvarsområder omfattede Europa og kontakt med de nationale regeringer i Europa. Det var lige på det tidspunkt, hvor Grækenland indgav forfalskede tal til EU vedrørende landets underskud og budget. I den forbindelse beskyldes Goldman Sachs for at have rådet Grækenland i forbindelse med denne forfalskning. Ud over disse lyssky handlinger er hr. Draghi også meget åben for kritik af hans kompromisløse standpunkt imod en nedskæring af gælden i Grækenland og for redningsplanen. Som repræsentant for en af euroområdets sydlige medlemsstater, der står over for enorme finansielle problemer, sender udnævnelsen af ham også et helt forkert signal til de af markederne og vores borgere, der ikke ønsker en overførselsunion, men som hellere vil have en stabil valuta.

Den rigtige kandidat ville have været Tysklands Axel Weber. Han stillede sig imidlertid ikke til rådighed til posten i erkendelse af de fejlagtige tiltag der blev taget med velsignelsen af hr. Draghi. Indstillingen af hr. Draghi kan ses som endnu et søm i euroens kiste og en trussel mod EU generelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig.(IT) Efter den fremragende høring, som blev afholdt af Økonomi- og Valutaudvalget, stemmer jeg med overbevisning for indstillingen af hr. Draghi som formand for Den Europæiske Centralbank (ECB). Min stemme er en bekræftelse på, at det i disse vanskelige krisetider, er den rigtige person, som er blevet valgt til at lede Den Europæiske Centralbank. Jeg er overbevist om, at hr. Draghi vil vide, hvordan den fremtidige rolle som formand for Den Europæiske Centralbank skal håndteres, som han også har vist i sin tid i Italiens nationalbank, og at han vil håndtere rollen ved at stille sin omfattende erfaring og store kompetence til rådighed for Europa. Jeg er meget tilfreds med den fremgang, som Italiens nationalbank, som er den italienske eliteinstitution, der har været igennem den størst mulige udvikling, har gennemgået og vil gerne endnu en gang fremhæve hr. Draghis tekniske profil, den kommende formand for Den Europæiske Centralbank. Jeg er overbevist om, at Rådet bekræfter Parlamentets positive afstemning og garanterer i min kapacitet af medlem af Økonomi- og Valutaudvalget hr. Draghi, at vi er parate til at deltage i et frugtbart samarbejde med Den Europæiske Centralbank, især i denne for euroen og for EU så vanskelige tid.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) På baggrund af betænkningen af Økonomi- og Valutaudvalget og efter processen med høringen og bedømmelsen af kandidatens papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og under indtryk af nødvendigheden af fuld uafhængighed for ECB i henhold til artikel 130 i TEUF, stemte jeg for betænkningen om udnævnelse af formanden for Den Europæiske Centralbank, og jeg hilser hr. Draghis udnævnelse velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig.(IT) Jeg kan kun være for valget om at udnævne hr. Draghi til ny formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) for en embedsperiode på otte år begyndende næste november. Kandidatens CV giver i høj grad indtryk af en profil med stor faglighed og livserfaring og præsenterer et billede af en af nutidens mest storslåede italienere i det globale økonomiske landskab. I disse vanskelige tider mener jeg, at det er af afgørende betydning at have en person af højeste kaliber i spidsen for Den Europæiske Centralbank, og hr. Draghi lever til fulde op til denne profil.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Den Europæiske Centralbanks (ECB) primære strategiske mål er at bevare prisstabiliteten i EU, og at gøre dette til et af de primære bidrag til at løse de økonomiske og finansielle vanskeligheder, som medlemsstaterne oplever. Med en uddannelse fra La Sapienza-universitetet i Rom og en Ph.D.-grad i økonomi fra Massachusetts Institute of Technology er hr. Draghi direktør for Italiens nationalbank, medlem af Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd og Generelle Råd, medlem af bestyrelsen for Den Internationale Betalingsbank, Italiens repræsentant for Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling og Den Asiatiske Udviklingsbank samt formand for Rådet for Finansiel Stabilitet.

Jeg stemmer for udnævnelsen af hr. Draghi som formand for Den Europæiske Centralbank, fordi jeg mener, at han har en omfattende akademisk baggrund og bred faglig erfaring, og fordi jeg er for, at de europæiske institutioner udviser et stærkt engagement i at bekæmpe inflation og styrke den fælles valuta og for holdbarhed i statsgældskrisen. Jeg mener også, at den nye formand for Den Europæiske Centralbank kommer til at indføre en kultur af ærlighed og fasthed og til at hjælpe med at fastlægge en robust og konsekvent økonomisk politik og dermed til at sende et klart signal om tillid til de internationale markeder.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. (FR) Udnævnelsen af hr. Draghi som leder af Den Europæiske Centralbank (ECB) er efter min mening en fuldstændig velbegrundet beslutning, eftersom den lever op til EU's ønske om at fortsætte det arbejde, der blev startet af den nuværende formand, hr. Trichet. I en situation, hvor økonomien i visse lande, som f.eks. Grækenland, svækker euroen, er den vilje og beslutsomhed, som hr. Draghi udviser i forhold til at holde en fast kurs i retning mod en stærk valuta et uundværligt tiltag til at sikre EU-økonomiens troværdighed. Jeg hilser ligeledes udnævnelsen af en mand, der har alle de nødvendige kvaliteter til at bestride en sådan post, velkommen. Hans erfaringer i Rådet for Finansiel Stabilitet og som direktør for Italiens nationalbank er en betydelig fordel for institutionens synlighed på internationalt niveau og dermed for EU's position som verdens største økonomiske magt. I lyset af de problemer, vi skal løse for at genoprette vores økonomi, er jeg glad for udnævnelsen af en mand, der har kunnet skabe enighed, og som har vist sig at være i stand til at kunne bane vejen for en stabil, stærk og konkurrencedygtig monetær union.

 
  
  

Betænkning: Barbara Matera (A7-0191/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi den sender et klart signal om EU's solidaritet med den krise, den europæiske befolkning står i for øjeblikket. I dette tilfælde anvendes Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) til at støtte tidligere arbejdstagere hos General Motors Belgium og fire af virksomhedens leverandører inden for automobilsektoren mellem juni 2010 og oktober 2010.

Alle afskedigede arbejdstagere vil være omfattet af individualiserede foranstaltninger støttet af finansiering på i alt 9,59 mio. EUR. Det er tredje gang EGF er blevet anvendt i 2011. Derfor mener jeg, at det er rimeligt og hensigtsmæssigt at gøre brug af fonden i dette tilfælde.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. (ES) Jeg stemte for dette initiativ for at hjælpe de 2 834 afskedigede arbejdstagere fra General Motors Belgium med reintegration på arbejdsmarkedet, fordi virksomheden som følge af den internationale økonomiske og finansielle krise ikke har været i stand til at udvide produktionsanlægget i Antwerpen. Jeg hilser den aftale, som de sociale parter har indgået vedrørende den foreslåede pakke af foranstaltninger, velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Jeg stemte for betænkningen af fru Matera, fordi sagen, som blev præsenteret af Belgien vedrørende anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), opfylder betingelserne for at anvende fonden. De 9 593 931 EUR, der blev ansøgt om til de 2 843 [sic] afskedigede hos General Motors og fire af dens leverandører inden for automobilsektoren i den fire måneder lange referenceperiode (juni til oktober 2010), anvendes udelukkende til reintegration af disse arbejdstagere, som er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen på verdensmarkedet, og vil på ingen måde blive udbetalt til den virksomhed, der står bag disse afskedigelser.

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bidrager til at afbøde de følger, ændringerne i verdenshandelsmønstrene har på arbejdstagere. I forbindelse med General Motors Belgium mener jeg, at ordførerens konklusioner er berettigede, og derfor har jeg besluttet at stemme for sagen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg hilser det arbejde, der er blevet udført på baggrund af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), ikke mindst støtten til bilindustrien, der er blevet påvirket af den økonomiske og finansielle krise, velkommen. Jeg stemmer ligeledes for at anvende EGF til fordel for Belgien, til gavn for arbejdstagerne i automobilsektoren, gennem foranstaltninger, der udgør en koordineret pakke af individualiserede tilbud med henblik på at reintegrere dem på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. Det er vigtigt, at Parlamentet repræsenterer det store potentiale i Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. (FR) Efter de mange afskedigelser i General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren bad Belgien sidste år den 20. december 2010 om hjælp fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at efteruddanne de 2 834 afskedigede arbejdstagere. Denne europæiske fond blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af ændringer i verdenshandelen. Jeg er glad for, at Parlamentet i dag godkendte denne støtte, som vil gøre det muligt for de afskedigede arbejdstagere at modtage hjælp, især i forbindelse med jobsøgning og uddannelse. Det er gode nyheder for de tusindvis af ramte familier.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. (SV) Vi har endnu en gang valgt at støtte anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen – denne gang for at hjælpe omkring 2 800 mennesker, som har mistet deres arbejde i Belgien – fordi Europa fortsat lider under virkningerne af den økonomiske krise, og fordi usædvanlige tider kræver usædvanlige foranstaltninger.

Vi mener dog, at vi i fremtiden i stedet bør anvende de instrumenter, der allerede findes, navnlig Den Europæiske Socialfond, for at øge beskæftigelsesegnetheden for dem, der er blevet afskediget. Der vil sandsynligvis ikke være brug for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i den kommende budgetperiode.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er nødvendigt at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) efter afskedigelserne i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører. De belgiske myndigheders indsats skal dog også fremhæves: de har fremlagt en række vigtige foranstaltninger med henblik på at hjælpe de ramte arbejdstagere i deres jobsøgning.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet i 2006 for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med det formål at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Fondens anvendelsesområde blev i 2009 udvidet til at omfatte støtte til arbejdstagere, der blev afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. Dette er den tredje ansøgning, som skal behandles under 2011-budgettet, og den vedrører anvendelsen af et samlet beløb fra EGF på 9 593 931 EUR til reintegration af 2 834 arbejdstagere i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører i Antwerpen. Ifølge Kommissionens vurdering opfylder ansøgningen kriterierne for støtteberettigelse i EGF-forordningen, og Kommissionen henstiller således til budgetmyndigheden at godkende ansøgningerne. Fonden skal anvendes hurtigt og effektivt, så de arbejdstagere, der har behov for den, ikke kommer til at vente.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. EGF blev oprettet i 2006 for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Den 20. december 2010 indgav virksomheden General Motors Belgium, inden for automobilsektoren, en ansøgning til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på grund af 2 834 afskedigelser hos virksomheden og fire af dens leverandører.

Den aktuelle økonomiske og finansielle krise gør, at EGF spiller en vigtig rolle med hensyn til at afhjælpe de sociale følger af, at mange virksomheder går konkurs, hvilket ofte skyldes de aggressive økonomiske politikker på fremadstormende markeder. Dette er den tredje ansøgning, der skal behandles under 2011-budgettet. Eftersom ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, er jeg enig i ordførerens anbefalinger, og stemmer for dette forslag til beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Der har været tilfælde af ansøgninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med masseafskedigelser i hele Europa. Denne sag vedrører anvendelsen af mere end 9 mio. EUR, der skal gøre det muligt for Belgien at yde støtte til ca. 2 800 afskedigede arbejdstagere inden for automobilsektoren. Dette er den tredje ansøgning, som skal behandles under 2011-budgettet. Efter fradrag af den aktuelle anmodning fra de disponible bevillinger er der stadig en bevilling på 489 628 679 EUR til rådighed inden for et årligt loft på 500 mio. EUR indtil udgangen af 2011.

Selv om vi er for anvendelsen, fordi det er vigtigt at yde støtte til disse arbejdstagere, vil vi gerne give udtryk for vore forbehold over for og kritiske holdning til fonden, da vi mener, at det i udgangspunktet ville have været vigtigere at træffe foranstaltninger til at forhindre arbejdsløshed. Derfor er det nødvendigt at ændre de nyliberale politikker i EU, herunder EU's insisteren på deregulering og liberalisering af den internationale handel.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Selv om vi stadig indtager en kritisk holdning til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), da vi mener, at det i udgangspunktet ville have været vigtigere at træffe foranstaltninger til at forhindre arbejdsløshed, stemte vi for anvendelse af fonden for at yde støtte til arbejdstagere, der rammes af følgerne af virksomheders omstrukturering eller af liberaliseringen af den internationale handel. Denne sag vedrører anvendelsen af mere end 9 mio. EUR, der skal gøre det muligt for Belgien at yde støtte til ca. 2 800 afskedigede arbejdstagere inden for automobilsektoren. Dette er den tredje ansøgning, som skal behandles under 2011-budgettet.

Derfor er der efter fradrag af den aktuelle anmodning fra de disponible bevillinger stadig en bevilling på 489 628 679 EUR til rådighed inden for et årligt loft på 500 mio. EUR indtil udgangen af 2011. Det er utrolig symptomatisk, at der er anvendt lidt mere end 10 mio. EUR af det planlagte beløb i en periode, hvor den sociale og finansielle krise er blevet forværret, og det i sig selv beviser, at der som minimum er behov for en revision af de forordninger, der regulerer fonden.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde tilstrækkelig støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 500 mio. EUR. I april 2011 vedtog Kommissionen et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af den finansielle og økonomiske krise. Kommissionens vurdering byggede på en vurdering af forbindelsen mellem afskedigelserne og de gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den finansielle krise. Ifølge Kommissionens vurdering opfylder ansøgningen kriterierne for støtteberettigelse, og jeg finder det rigtigt at støtte ansøgningen. Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring fra et møde i 2008 bekræftede betydningen af at sikre en hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser vedrørende anvendelse af fonden, under fuld overholdelse af den interinstitutionelle aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg hilste denne betænkning velkommen, fordi Belgien har anmodet om støtte i forbindelse med 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren i NUTS II-regionen Antwerpen i Belgien. Belgien indgav den 20. december 2010 en ansøgning om anvendelse af EGF i forbindelse med afskedigelser hos General Motors Belgium og fire af virksomhedens leverandører og supplerede den med yderligere oplysninger i tiden indtil den 24. januar 2011. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 9 593 931 EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for Belgien, fordi jeg mener, at dette instrument er en værdifuld ressource til at støtte arbejdstagere i problemer som følge af den økonomiske krise. Som det er blevet sagt flere gange, har EGF siden 2006 ydet praktisk støtte til europæiske arbejdstagere afskediget enten af årsager i tilknytning til deres virksomheds udflytning eller efter ændringen i 2009 som følge af den økonomiske krise for at hjælpe dem til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dagens afstemning vedrørte en anmodning om støtte i forbindelse med 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren i NUTS II-regionen Antwerpen i Belgien i den fire måneder lange referenceperiode fra den 14. juni til den 14. oktober 2010 i form af et samlet beløb fra EGF på 9 593 931 EUR.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene.

Kommissionen har den 14. april 2011 vedtaget et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise, som især har ramt virksomheden General Motors Belgium. I den forbindelse er der navnlig blevet henvist til den uforudsete karakter af afskedigelserne og til afskedigelsernes indvirkning på beskæftigelsen på lokalt, regionalt eller national plan.

Lad os huske på, at EGF blev oprettet som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister og som sådan fortjener en særskilt tildeling, så overførsler fra andre budgetposter, som kunne skade gennemførelsen af de forskellige politiske målsætninger, bliver overflødige.

Vi mener, at ansøgningen lever op til kriterierne for støtteberettigelse fastsat i forordningen om oprettelse af EGF, og vi anbefaler, at den godkendes ved at fremlægge vores positive udtalelse om den. Det er imidlertid stadig vigtigt, at forordningen om oprettelse af EGF revideres, så problemet med, at multinationale virksomheders omstrukturering eller flytning forårsager afskedigelser med efterfølgende anvendelse af EGF, løses.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Jeg undlod af stemme af hensyn til de belgiske arbejdstagere hos Opel i Antwerpen, der er blevet ofret i globaliseringens navn. I lyset af den situation, de er blevet kastet ud i som en konsekvens af de nyliberale politikker, EU har været fortaler for, kunne man føle sig berettiget til at stemme imod de usle beløb, som den europæiske elite ønsker at tildele dem. Disse små beløb kan imidlertid lindre deres smerter. Dette gør ikke på nogen måde rationalet bag Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mindre utåleligt. Det fremmer de udflytninger, som det amerikanske firma, General Motors, gennemfører. Det øger appetitten hos multinationale virksomheder og deres milliardærchefer for profit. Det burde være den profit, der skulle tages af, i stedet for de penge, der tages fra de europæiske skatteydere og bruges til at hjælpe arbejdstageren.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. Det er en kendt sag, at anvendelsen af fonden vedrører 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren i regionen Antwerpen i Belgien i den fire måneder lange referenceperiode fra den 14. juni til den 14. oktober 2010. Afskedigede medarbejdere modtager støtte i form af individualiserede tilbud, der støttes af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som yder en støtte på 9,59 mio. EUR til finansieringen af disse tilbud. Jeg er ikke imod at anvende finansiel støtte til afskedigede arbejdstagere i Belgien. Men jeg synes, at reglerne for at anvende fonden skal ændres, for at gøre det muligt at yde støtte til mindre udviklede medlemsstater i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) modtager en årlig finansiering på 500 mio. EUR med det formål at yde finansiel støtte til arbejdstagere, der er ramt af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Det anslås, at mellem 35 000 og 50 000 arbejdstagere kunne have gavn af denne støtte på årsbasis. De penge kan bruges til at hjælpe med at finde nye job, til skræddersyet uddannelseshjælp, hjælp til at blive selvstændig eller til hjælp til start af egen virksomhed, mobilitet og støtte til dårligt stillede eller ældre arbejdstagere. På grund af 2 834 afskedigelser hos bilfabrikanten General Motors Belgium, som desuden har ført til afskedigelser hos fire leverandører, skal der ydes støtte på 9 593 931 EUR fra EGF til Belgien. Jeg stemte for betænkningen, fordi det netop er formålet med fonden.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der kommer i en ugunstig situation som følge af afskedigelser eller andre ændringer som følge af globaliseringen i den internationale konkurrence. Jeg hilser det faktum, at de gentagne anmodninger fra Parlamentet har resulteret i betalingsbevillinger på 47 608 950 EUR på budgetposten vedrørende EGF, velkommen. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Penge fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) skal anvendes målrettet og målbevidst. Der skal ydes finansiel støtte så hurtigt som muligt, især i de tilfælde, hvor en enkelt virksomhed har afskediget tusindvis af arbejdstagere. Forsinkelser i finansiel støtte kan have særdeles smertelige og vanskelige konsekvenser, og derfor er det utrolig vigtigt at anvende EGF og svare på medlemsstaternes ansøgninger med det samme. Det skal bemærkes, at dem, der er blevet afskediget, og deres familier oplever uoverskuelig moralsk og materiel skade. Mere end noget andet har de store vanskeligheder ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og de har ikke mulighed for at studere eller tage en efteruddannelse. Derfor er det meget vigtigt at sikre, at disse mennesker modtager rettidig økonomisk bistand, der gør dem i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Fordi den økonomiske bistand er så vigtig bifalder jeg forslaget om at yde økonomisk bistand fra EGF til Belgien efter masseafskedigelserne hos virksomheden General Motors Belgium. Jeg opfordrer ligeledes andre medlemsstater, hvor virksomheder afskediger arbejdstagere på grund af den finansielle krise, til med det samme at søge økonomisk bistand for at mindske de negative konsekvenser, håndtere beskæftigelsesspørgsmål og tilskynde bevarelse og skabelse af arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Desværre er vi endnu en gang blevet bedt om at stemme om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF). Jeg siger desværre, fordi en indblanding af denne art forudsætter en meget vanskelig situation. På den anden side må vi imidlertid rose dette organ, som gør det muligt at redde en situation, der kunne have bragt industrielle sektorer og frem for alt mange arbejdstagere i stor fare. Jeg er enig i tildelingen og anvendelsen af fonden, men det må kun være et midlertidigt tiltag. Løsningen skal understøttes af en langsigtet strategi, hvor formålet er at støtte den europæiske økonomi for at sikre, at den kan holde trit med det globaliserede marked, vi lever i.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Den 14. april 2011 vedtog Kommissionen et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af den intrenationale økonomiske og finansielle krise. Dette er den tredje ansøgning, som skal behandles under 2011-budgettet, og den vedrører anvendelsen af et samlet beløb fra EGF på 9 593 931 EUR til Belgien, baseret på 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører. Eftersom ansøgningen opfylder de nødvendige betingelser for anvendelse af den økonomiske støttemekanisme, stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Kommissionen har den 14. april 2011 vedtaget et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af 2 834 arbejdstagere, der blev afskediget i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører i automobilsektoren i Antwerpen. Kommissionens vurdering byggede på en vurdering af følgende elementer: forbindelsen mellem afskedigelserne og de gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den finansielle krise, den uforudsete karakter af afskedigelserne, påvisning af antallet af afskedigelser, redegørelse for den uforudsete karakter af afskedigelserne, indkredsning af de virksomheder og arbejdstagere, der vil være omfattet af støtten, det pågældende område og dets myndigheder og interessehavere, afskedigelsernes indvirkning på beskæftigelsen på lokalt, regionalt eller national plan, den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres. For at sikre at disse mennesker reintegreres på arbejdsmarkedet stemmer for jeg for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacek Protasiewicz (PPE), skriftlig. − Jeg stemte for denne betænkning, fordi den støtter Kommissionens forslag om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at hjælpe 2 834 arbejdstagere, der blev afskediget hos virksomheden General Motors Belgium, med at finde arbejde, hvilket også stemmer overens med min og PPE-gruppens holdning. Endvidere fremgår det af betænkningen, at 2011-budgettet for første gang udviser betalingsbevillinger (47 608 950 EUR) vedrørende EGF. Det betyder, at EGF er blevet anerkendt som et separat, specifikt instrument med egne målsætninger og frister og derfor fortjener en passende tildeling for at kunne opfylde disse målsætninger, samtidig med at overførsler fra ubrugte budgetposter, som kunne skade gennemførelsen af de forskellige politiske målsætninger, bliver overflødige. Jeg støtter ligeledes ordførerens opfordring til i forbindelse med den kommende revision af EFG-forordningen at se på det forhold, at multinationale virksomheders omstrukturering eller flytning i tider med store ændringer i verdenshandelsmønstrene, især under en finansiel krise, påvirker almindelige arbejdstagere, der rammes hårdest af følgerne, hvorfor behovet for at anvende EFG opstår.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. (FR) Formålet med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er at yde støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene og hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Det er lige præcis med det i baghovedet, at de 2 834 afskedige arbejdstagere fra General Motors i regionen Antwerpen, skal tilbydes hurtig støtte. Vi er nødt til at støtte Parlamentets forslag om at anvende 9 593 931 EUR til specifikke individualiserede tilbud såsom hjælp til jobsøgning, træning i jobsamtaler, hjælp til start af egen virksomhed og individuel faglig uddannelse. I lyset af konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise må Europa stå sammen og vise solidaritet og derfor også reagere på Belgiens ansøgning. Ikke desto mindre fritager den europæiske bistand ikke virksomhederne for deres ansvar og for at foretage de nødvendige tiltag for at tilpasse deres strategier til de aktuelle udfordringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemmer for. Vi anmoder de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at fremskynde anvendelsen af EGF, bifalder på den baggrund den forbedrede procedure, Kommissionen har indført på Parlamentets anmodning med henblik på at fremskynde frigivelsen af støtte, og som har til formål at sikre, at Kommissionens vurdering af, hvorvidt ansøgningen opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forelægges budgetmyndigheden samtidig med forslaget om at anvende fonden, håber, at der vil ske yderligere forbedringer i proceduren i forbindelse med den kommende revision af fonden. Derfor minder vi om institutionernes tilsagn om at sikre en velfungerende og hurtig procedure til vedtagelse af afgørelser om anvendelse af EGF og derved stille tidsbegrænset, individuel engangsstøtte til rådighed, beregnet på at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som en konsekvens af globaliseringen og den finansielle og økonomiske krise, påpeger den rolle, som EGF kan spille for afskedigede arbejdstageres reintegration på arbejdsmarkedet, kræver imidlertid en evaluering af den langsigtede integration af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet som en direkte følge af EGF-støttede foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Kommissionen har den 14. april 2011 vedtaget et nyt forslag til afgørelse om anvendelse af EGF til fordel for Belgien for at støtte reintegrationen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. Det synspunkt, der er givet udtryk for i dag, vedrører de 2 834 afskedigelser (alle tiltænkt støtte) i virksomheden General Motors Belgium og hos fire af dens leverandører inden for automobilsektoren. Ifølge Kommissionens vurdering opfylder ansøgningen kriterierne for støtteberettigelse i EGF-forordningen, og Kommissionen har således henstillet til budgetmyndigheden at godkende ansøgningerne. Parlamentet har i dag stillet sig positivt i forhold til emnet.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) De tidligere arbejdstagere og de fire leverandører til Opel i Antwerpen er stadig vrede over den måde, de er blevet behandlet på af GM. Opel i Antwerpen var en moderne og succesrig bilsamlingsvirksomhed. Alligevel besluttede GM sig arrogant nok til at skrotte 2 834 arbejdspladser. Antwerpen fik ikke en chance trods mange forsøg på at finde en køber. Belgien ansøgte med rette om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), som blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelen. Efter en positiv udtalelse fra Kommissionen besluttede Parlamentet i dag helt korrekt at stille et samlet beløb på 9 593 931 EUR til rådighed fra EGF for at afbøde virkningen på disse arbejdstagere, der er blevet afskediget. Jeg er glad for, at Parlamentet i dag udtrykkeligt giver udtryk for, at Opels ledelse har udvist manglende vilje til at tilpasse sig de aktuelle udfordringer. Parlamentet er også helt berettiget kritisk over for måden Opel-krisen blev taklet på af de involverede medlemsstater. Der manglede koordination af de langsigtede foranstaltninger til støtte for denne sektor i de forskellige nationale genopretningsplaner. Alle disse ting til sammen efterlader en særlig dårlig smag i munden.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 blev Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) oprettet for at yde støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af strukturelle ændringer i den internationale økonomi. Med et budget på 500 mio. EUR for 2011 mener Kommissionen, at der skal stilles 9 593 391 EUR til rådighed for Belgien, så landet kan håndtere afskedigelserne hos virksomheden General Motors Belgium og dens fire leverandører og producenter i regionen Antwerpen. Jeg synes, EGF skal finansiere aktive tiltag til reintegration på arbejdsmarkedet og dermed gøre det muligt at lære nye færdigheder, og at disse tiltag skal tilpasses den nye arbejdssituation, de 2 834 arbejdstagere står overfor. Jeg synes også, at de europæiske institutioner skal fremskynde anvendelsen af EGF for Belgien, eftersom medlemsstaterne garanterer integration i et aktivt liv for de arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af globaliseringen. Jeg vil også gerne understrege, at EGF ikke skal fungere som erstatning for General Motors Belgiums juridiske og finansielle ansvar, men snarere som supplerende støtte fra EU's side med henblik på at mindske de sociale vanskeligheder, disse arbejdstagere står overfor.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for forslaget til afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i forbindelse med virksomheden General Motors Belgium i regionen Antwerpen, som beskæftiger sig med fremstilling af maskiner og udstyr.

Efter de 2 834 afskedigelser den 20. december 2010 indsendte Belgien en ansøgning om anvendelse af EGF. Denne ansøgning vedrørte afskedigelserne hos virksomheden General Motors Belgium og fire af dens leverandører. I perioden fra 14. juni til 14. oktober blev der afskediget 1 336, mens 1 498 blev afskediget før og efter den pågældende periode.

Som et resultat af den økonomiske og finansielle krise er der sket et alvorligt fald i efterspørgslen på personbiler og erhvervskøretøjer i Europa, hvilket har medført et betydeligt fald i produktionen af motorkøretøjer. Der kunne i Belgien konstateres et fald på 23,8 % for samling af motorkøretøjer og på 34,8 % for produktion af personbiler i 2009 sammenlignet med 2008.

Jeg vil gerne påpege den vigtige rolle, EGF spiller for reintegration af afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Jeg opfordrer til en evaluering af den langsigtede integration af disse arbejdstagere på arbejdsmarkedet som en direkte følge af EGF-støttede foranstaltninger. EGF skal anvendes ligeligt at alle medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. (FR) En meget stort flertal i Parlamentet godkendte fru Materas betænkning om anvendelse af 9,5 mio. EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til lukningen af General Motors' Opel-afdeling i Antwerpen (Belgien). Jeg stemte imod betænkningen, fordi den finansierer afskedigelsen af 2 834 arbejdstagere i en virksomhed, som modtog et lån på 5 mia. USD fra de amerikanske myndigheder i sommeren 2010. Derudover gjorde salget af mange brands det muligt for virksomheden at vende sin økonomiske situation så sent som i efteråret 2010 og genvinde sin notering på aktiemarkedet i november 2010. Myndighederne, det være sig de europæiske, de nationale eller regionale, afgiver deres magt ved at acceptere at anvende offentlige penge til at fremskynde lukningen af en fabrik, der ikke medfører andet end afskedigelser. Denne beslutning bliver endnu mere uacceptabel i lyset af, at den træffes på et tidspunkt, hvor EU og dets medlemsstater vedtager spare- og budgetforanstaltninger, der understøtter den økonomiske recession, fjernelse af offentlige ydelser, arbejdsløshed, jobusikkerhed, lønnedskæringer og sociale uligheder.

 
  
  

Betænkning: Carlo Casini (A7-0197/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, eftersom den nye foreslåede version af artikel 51 sigter på tre vigtige ting: for det første at gøre bestemmelsen mere letlæselig og dermed mere anvendelig, for det andet at ændre betingelserne for bestemmelsens anvendelse og for det tredje at fastlægge dens normative indhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. (IT) I betænkningen af min kollega, hr. Casini, tages de problemer, der er med at fortolke og anvende artikel 51 i Europa-Parlamentets forretningsorden, op, og der gøres et positivt forsøg på at løse dem. Jeg deler hr. Casinis synspunkt om, at en fortolkning af forretningsordenen eller retningslinjerne for at lette gennemførelsen ikke er nok. Betingelserne for bestemmelsens anvendelse med fælles møder og fælles afstemning, og her tænker jeg særlig på kriterierne "kompetence og væsentlig betydning" af det pågældende emne, er klare og fjerner den juridiske usikkerhed, der har hersket indtil nu. Jeg ønsker tillykke med det gode arbejde og håber, at betænkningen kan lette Parlamentets arbejde gennem større anvendelse af disse procedurer.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. (ES) Jeg stemte for betænkningen, fordi den ændring der overvejes for artikel 51, ud over at være en innovativ samarbejdsmetode mellem forskellige udvalg, også vil gøre artikel 51 lettere at forstå og anvende. I betænkningen klarlægges betingelserne for gennemførelsen, og dens normative indhold fastlægges.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) I denne betænkning foreslås ændring af artikel 51, efter at Formandskonferencen havde rejst problemet vedrørende begrænsningen af forretningsordenen i forbindelse med fælles udvalgsmøder. I betænkningen præsenteres et forslag til ændring af forretningsordenen, ifølge hvilket betingelserne for anvendelse af artikel 51 kontrolleres mere grundigt og i henhold til strengere kriterier, herunder af Formandskonferencen. Det faktum, at fælles møder kun kan finde sted, hvis det pågældende spørgsmål er af væsentlig betydning, sikrer, at der ikke sker uberettiget omfattende anvendelse af en procedure, der i sig selv har en helt ekstraordinær karakter. Jeg stemmer for hr. Cassinis betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen, da den i betydelig grad forbedrer samarbejdet mellem udvalg som en del af en nødvendig parlamentarisk reform. Med dette forslag gives der svar på underliggende spørgsmål vedrørende et udvalgs kompetence i sager, hvor en lovgivningssag er af væsentlig betydning, samtidig med at principperne om lighed og samarbejde overholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Parlamentets forretningsorden, der blev revideret i maj 2009, indeholder nu en ny procedure for fælles udvalgsmøder, når en sag ikke klart henhører under et udvalgs kompetence. På trods af den fulde gennemførelse af denne nye artikel er Udvalget om Konstitutionelle Anliggender blevet pålagt at klarlægge og konsolidere bestemmelsens indhold, så den bliver mere letlæselig, især i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure. Det er klart, at en opdeling af udvalgenes kompetencer giver visse overlap, som det kan være svært at skelne mellem, og derfor mener jeg, at denne afklaring er et positivt skridt, og at den foreslåede nye formulering vil muliggøre større sammenhæng i anvendelsen af forretningsordenens artikel 51.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Dette udkast til betænkning vedrører ændring af artikel 52 i Europa-Parlamentets forretningsorden efter både nedsættelse af en arbejdsgruppe om revision af forretningsordenen og en beslutning af Formandskonferencen. Den 6. maj reviderede Parlamentet sin forretningsorden og indførte i artikel 51 en ny "procedure med fælles udvalgsmøder" for at strømline procedurer vedrørende godkendelse af sager, der går ud over et enkelt udvalgs kompetencer, således at plenarforsamlingen forelægges en enkelt betænkning, der afspejler alle involverede udvalgs holdninger. Udvalgsformandskonferencens behandling af et forslag til retningslinjer i henhold til artikel 51 har ført til en anmodning fra Udvalgsformandskonferencens formand til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Med dette forslag klarlægges de involverede aspekter og overdrager vedtagelse til plenarmødet under hensyntagen til gældende forretningsorden. Derfor er jeg enig i ordførerens anbefaling om, at de "fælles udvalg" skal være "korresponderende udvalg" i henhold til forretningsordenen.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I forrige valgperiode nedsatte Formandskonferencen en arbejdsgruppe om reform af Parlamentet, der skulle revidere Parlamentets funktionsmåde og foreslå forbedringer. I forbindelse med kapitlet om udvalgssamarbejde foreslog arbejdsgruppen ikke alene at styrke det associerede udvalgs stilling i proceduren med associerede udvalg, men også at udvikle en ny form for udvalgssamarbejde, som blev indført i den nye artikel 51. Tankegangen for forslaget var, at i særlige tilfælde, hvor en lovgivningssag af væsentlig betydning ikke klart henhører under et udvalgs kompetence, kan den også fordeles mellem flere udvalg. Kompetencekonflikter skal løses ud fra principperne om lighed og samarbejde. Medlemmerne af de pågældende udvalg fremlægger en fælles erklæring om de stillede ændringsforslag til lovforslaget. Følgelig forelægges plenarforsamlingen en enkelt betænkning, som er mere afbalanceret. Efter min mening kræver det mere end bare en fortolkning af forretningsordenen eller retningslinjerne for at lette gennemførelsen af denne proces. Der er tale om et vigtigt spørgsmål vedrørende procedure, som skal afgøres med flertal på plenarmødet. Vi er nødt til at have mere letforståelige bestemmelser, fordi chancen for, at de gennemføres, således bliver større.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Den grundlæggende tankegang for forslaget var, at i særlige tilfælde, "hvor en lovgivningssag af væsentlig betydning ikke klart henhører under et udvalgs kompetence, men derimod også kan fordeles mellem flere udvalg, bør kompetencekonflikten løses ud fra principperne om lighed og samarbejde. De pågældende udvalg afholder fælles møder, således at alle kan drøfte spørgsmålet, og der tydeligere kan afdækkes flertal og mindretal på tværs af udvalgene. Medlemmerne af de pågældende udvalg stemmer derefter i fællesskab om de stillede ændringsforslag til lovforslaget. Følgelig forelægges plenarforsamlingen en enkelt betænkning, som er mere afbalanceret. Jeg hilste derfor forslaget velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Vi støtter ændringen af Europa-Parlamentets forretningsorden, hvorved det bliver muligt for Formandskonferencen at bestemme, at der skal anvendes en procedure med fælles udvalgsmøder og en fælles afstemning, hvor en lovgivningssag er af væsentlig betydning. Dette kan imidlertid kun ske, hvis sagen er af væsentlig betydning og på udelelig måde henhører under flere udvalgs sagsområder. Formålet med denne ændring er at understrege den ekstraordinære karakter af proceduren og er berettiget blandt andet med hensyn til den tekniske og administrative byrde, som denne procedure indebærer. Vi mener, at alt dette i høj grad i en indledende fase vil kunne give de berørte udvalg mulighed for at udveksle synspunkter på et tidligt tidspunkt og "gøde jorden" til afstemning på plenarmødet i sager af væsentlig betydning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. En hvilken som helst bestemmelse i forretningsordenen bør sigte på tre ting: at gøre bestemmelsen mere letlæselig og dermed mere anvendelig, at ændre betingelserne for bestemmelsens anvendelse og at fastlægge dens normative indhold. Jeg er helt enig med ordføreren.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg har stemt for hr. Casinis betænkning om ændring af artikel 51 i Europa-Parlamentets forretningsorden, fordi ændringen er resultatet af det arbejde, som sammenfatter de bestemmelser, hvori det klarlægges, på hvilket område artikel 51 kan finde anvendelse. Den nye tekst forenkler artiklen, idet der ikke henvises til andre bestemmelser, og idet standardproceduren for, hvornår to udvalg kan sætte sig sammen for at diskutere vigtige emner af gensidig interesse, er bedre reguleret. Formålet med ændringen er derfor at give de berørte udvalg mulighed for at udveksle synspunkter og "gøde jorden" for en forhandling. De fælles udvalg bliver i denne procedure korresponderende udvalg i henhold til forretningsordenen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) I forrige valgperiode nedsatte Formandskonferencen en arbejdsgruppe om reform af Parlamentet, der skulle revidere Parlamentets funktionsmåde og foreslå forbedringer. Som en del af denne proces blev der udviklet og en ny form for udvalgssamarbejde, som blev indført i den nye artikel 51. Der blev udtrykt tvivl omkring gennemførelsen af denne nye form for samarbejde mellem udvalgene, og denne tvivl blev taget op af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender mener, at dette ikke blot er et spørgsmål om fortolkning, men at der er tale om et vigtigt spørgsmål vedrørende procedure, der skal afgøres ved en afstemning på plenarmødet med det flertal, der gælder for forretningsordenen, nemlig flertallet af medlemmerne. Jeg er enig i den indgivne version, der gør artiklen mere klar og anvendelig, og derfor stemte jeg for ændringen af den.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Formålet her er at give de berørte udvalg mulighed for at udveksle synspunkter på et tidligt tidspunkt og "gøde jorden" i sager af væsentlig betydning. Ændringen af artikel 51 har vist sig at være absolut nødvendig, fordi den gør bestemmelsen mere letlæselig og dermed mere anvendelig, ændrer betingelserne for bestemmelsens anvendelse og fastlægger dens normative indhold. For at nå disse mål skal de to betingelser præsenteres på en klar og umiddelbart forståelig måde. Det er nødvendigt, at emnet på udelelig måde henhører under flere udvalgs kompetencer, og endelig skal de praktiske konsekvenser af artiklens anvendelse for gennemførelsen af den lovgivningsmæssige proces fastlægges. De fælles udvalg bliver i denne procedure korresponderende udvalg i henhold til forretningsordenen. Jeg stemmer for det pågældende forslag for at få ændret artikel 51 i Europa-Parlamentets forretningsorden om procedurerne med fælles udvalgsmøder.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemmer for. I forrige valgperiode nedsatte Formandskonferencen en arbejdsgruppe om reform af Parlamentet, der skulle revidere Parlamentets funktionsmåde og foreslå forbedringer. I forbindelse med kapitlet om udvalgssamarbejde foreslog arbejdsgruppen ikke alene at styrke det associerede udvalgs stilling i proceduren med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50 (tidl. artikel 47) – men også at udvikle en ny form for udvalgssamarbejde, som blev indført i den nye artikel 51. Den grundlæggende tankegang for forslaget var, at i særlige tilfælde, "hvor en lovgivningssag af væsentlig betydning ikke klart henhører under et udvalgs kompetence, men derimod også kan fordeles mellem flere udvalg [...], bør kompetencekonflikten løses ud fra principperne om lighed og samarbejde. De pågældende udvalg afholder fælles møder, således at alle [...] kan drøfte spørgsmålet, og der tydeligere kan afdækkes flertal og mindretal på tværs af udvalgene. Medlemmerne af de pågældende udvalg stemmer derefter i fællesskab om de stillede ændringsforslag til lovforslaget. Følgelig forelægges plenarforsamlingen en enkelt betænkning, som er mere afbalanceret [...].

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Denne betænkning støtter forslaget om at ændre artikel 51 i forretningsordenen om procedurerne med fælles udvalgsmøder. De tekstmæssige konflikter i artiklen kan ikke løses gennem fortolkning alene, da der er tale om et vigtigt spørgsmål vedrørende procedure.

Den nye formulering fastlægger klart og forståeligt betingelser for procedurerne med fælles udvalgsmøder, og det er dermed ikke nødvendigt at henvise til andre bestemmelser. Omdefineringen af disse betingelser er berettiget med hensyn til den tekniske og administrative byrde, som denne procedure indebærer. Endelig kan det almindeligt anerkendte mål med fælles udvalgsmøder – at give de berørte udvalg mulighed for at udveksle synspunkter på et tidligt tidspunkt og "gøde jorden" i sager af væsentlig betydning – kun opnås, hvis udvalgene forbliver det korresponderende udvalg på alle stadier indtil vedtagelse af retsakten.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Den foreslåede version af artikel 51 i Europa-Parlamentets forretningsorden er et forsøg på at samle det fremtidige samarbejde mellem flere parlamentsudvalg i en enkelt juridisk ramme. Forslaget er baseret på principperne om lighed og samarbejde. Jeg stemte for.

 
  
  

Betænkning: Enrico Speroni (A7-0242/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for for gennemsigtighedens skyld og for at kunne handle uden at møde hindringer fra det juridiske systems side.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Betænkningen og arbejdet af Retsudvalget gør det klart, at der ikke er nogen grund til at tro, at de rumænske myndigheder har til hensigt at forfølge hr. Severin. Til trods for at der på grund af den falske lobbyvirksomhed kan opstå tvivl med hensyn til, om informanterne har handlet korrekt, henstår der stadig det faktum, at den pågældende sag ikke synes at kunne høre under den kategori, hvor immunitet finder anvendelse. Jeg stemmer for anmodningen om ophævelse af immunitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig. (FR) Parlamentet stemte for ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet hr. Severins immunitet, og det gjorde det ret i. Efter at der blev fremsat beskyldninger om korruption mod ham som følge af offentliggørelsen af artikler i Sunday Times (korruptionsskandalen, der rystede Parlamentet) indledte det rumænske nationale departement for bekæmpelse af korruption sag mod hr. Severin på grundlag af oplysninger, ifølge hvilke han angiveligt skulle have accepteret et tilbud om betaling på 100 000 EUR fra repræsentanter for en såkaldt konsulentvirksomhed etableret af Sunday Times til gengæld for hans støtte af et udkast til ændringsforslag til direktiv om indskudsgarantiordninger. Overvåg dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning vedrører anmodning om ophævelse af det rumænske medlem af Parlamentet hr. Severins immunitet, efter at det rumænske nationale departement for bekæmpelse af korruption den 21. marts 2011 indledte en sag mod ham. Sagen er baseret på oplysninger om, at hr. Severin skulle have modtaget en betaling på 100 000 EUR fra konsulentvirksomheden "Taylor Jones Public Affairs" til gengæld for hans støtte af ændringsforslag til direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger, som vedrørte fristen for refundering til indskydere i tilfælde af en bankfallit. Virksomheden lovede ham ligeledes en betalt rolle som medlem af dens internationale rådgivende komité. Det er efterfølgende kommet frem, at dette var en fiktiv virksomhed etableret af den britiske avis The Sunday Times, hvis adfærd er forkastelig. Selv om hr. Severin siger, at alting skete i forbindelse med en fiktiv virksomhed, der snød ham, at der ikke blev udvekslet penge, og at ingen lovgivning blev ændret, så straffer rumænsk lovgivning en sådan adfærd meget hårdt. I lyset af dette og i lyset af Retsudvalgets anbefaling om at ophæve hr. Severins parlamentariske immunitet, stemmer jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Adrian Severin, tidligere vicepremierminister i Rumænien, blev suspenderet fra det socialdemokratiske parti i hans hjemland, efter hans andel i korruptionsskandalen i Parlamentet kom frem i lyset. Han blev ligeledes ekskluderet fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, men han forbliver medlem af Parlamentet. Sammen med to andre medlemmer af Parlamentet er han under anklage for korruption, fordi han angiveligt skulle have støttet et ændringsforslag til gengæld for penge. På trods af det påstår han selv, at alle anklager er fabrikerede. Personligt mener jeg, at min kollegas adfærd er beklagelig, og at ethvert tilfælde af eller blot tegn på korruption er helt uacceptabelt. Vi har brug for lovgivningsmæssige midler til at håndtere lignende situationer, og jeg er af den overbevisning, at hvis nogen begår en lignende overtrædelse, så må vedkommende tage ansvar for sine handlinger. Jeg mener også, at det ville være ret og rimeligt, hvis man i en sådan situation gav afkald på sit medlemskab af Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Retsudvalget anbefaler efter at have overvejet argumenterne for og imod ophævelse af medlemmets immunitet, at Parlamentet ophæver Adrian Severins parlamentariske immunitet, men fastslår, at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, varetægtsfængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre den pågældende i at varetage sit mandat. Jeg er enig i Retsudvalgets anbefaling. Jeg er imidlertid af princip imod proceduren med ophævelse af immunitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Parlamentet er blevet bedt om at ophæve vores kollega hr. Severins parlamentariske immunitet som følge af en straffesag, hvor han er anklaget for bagvaskelse i henhold til rumænsk strafferet. Der er ikke noget, der tyder på, at der fra den rumænske retlige myndigheds side kunne være tale om et tilfælde af tendentiøs forfølgelse (fumus persecutionis). Heraf følger, at der ikke er nogen tilstrækkelig alvorlig eller særlig grund til at nære mistanke om, at sagen er blevet indledt med det specifikke formål at skade medlemmet politisk. Retsudvalget anbefaler efter at have overvejet de faktuelle og lovgivningsmæssige argumenter for og imod ophævelse af medlemmets immunitet, at Parlamentet ophæver Adrian Severins parlamentariske immunitet, men fastslår, at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, varetægtsfængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre den pågældende i at varetage sit mandat. Af disse grunde stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemmer for. På plenarmødet den 6. april 2011 meddelte Parlamentets formand i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, at han den 5. april 2011 havde modtaget en skrivelse fra det rumænske nationale departement for bekæmpelse af korruption (den offentlige anklagers kontor, Rumæniens øverste appelret) med anmodning om ophævelse af Adrian Severins parlamentariske immunitet. I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, henviste formanden anmodningen til det kompetente udvalg. På grundlag af adskillige betragtninger, i henhold til artikel 6, stk. 2, i forretningsordenen og efter at have overvejet argumenterne for og imod ophævelse af medlemmets immunitet, anbefaler Retsudvalget, at Parlamentet ophæver Adrian Severins parlamentariske immunitet, men fastslår, at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, varetægtsfængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre den pågældende i at varetage sit mandat.

 
  
  

Henstilling: Alain Cadec (A7-0192/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi den nuværende fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne har eksisteret siden 2006, og fordi protokollen til denne aftale udløb den 17. januar 2011.

En ny protokol for perioden 2011-2014 finder foreløbig anvendelse, og jeg mener, at dette er tilstrækkeligt for øjeblikket. I protokollen fastlægges en modydelse fra EU til Seychellerne på 16,8 mio. EUR fordelt over tre år, hvoraf 2,22 mio. EUR går til Seychellernes fiskeripolitik. Disse beløb er passende.

Jeg hilser også det faktum, at der i den nye protokol er indeholdt en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig.(ES) Jeg stemte for aftalen, fordi den vil være medvirkende til at sprede bæredygtige fangstmetoder i hele verden. Med aftalen sikres ligeledes omfattende kontrol over mængden af fiskede fisk og fiskeriteknikker samt betingelserne for de fisk, der hidrører fra havfiskeri, deres sporbarhed med henblik på fødevaresikkerhed og i kommercielt øjemed. Endvidere modtager Seychellerne 16,8 mio. EUR til at fremme og modernisere øgruppens fiskerisektor og til at fremme lokaludviklingen. Endelig gives der med aftalen tilladelse til, at 60 af den europæiske tunfiskeflådes fartøjer, der fisker i området, nemlig 48 notfartøjer og 12 langlinefartøjer, kan fiske op til 56 000 t/året. Denne aftale bør gøre det muligt for os at vinke farvel til den demagogi, som her i Parlamentet er kommet til udtryk omkring europæiske fartøjer, som fisker i tredjelande. Vores fartøjer på Seychellerne udfører en reguleret aktivitet under skarp kontrol og med stor respekt for miljøet. De opbruger ikke ressourcer, og de støtter lokaludviklingen. Det er aftaler af denne slags, der er garant for disse principper. Endelig har pirattruslen i de senere år forårsaget et fald på 25 % af fiskefangsten på denne fiskeplads, og de nødvendige tiltag må styrkes, for at fartøjer kan fiske under egnede forhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Hr. Cadecs betænkning omhandler indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne. Jeg støttede denne betænkning, fordi en vurdering af aftalen viser, at den hjælper til at bevare tilstedeværelsen af EU-flåder i området og samtidig til at skabe job i lokalområdet. En af grundene til, at jeg ønskede at støtte aftalen, er, at den i væsentlig grad har bidraget til at stabilisere det europæiske marked for tunfiskekonserves.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for dette dokument. Den tidligere fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Republikken Seychellerne, der udløb i januar 2011, og som er blevet fornyet af Kommissionen for en periode på tre år, har medført gensidige fordele for så vidt angår deres interesser inden for tunfiskerisektoren. Denne aftale har gjort det muligt at skabe 230 arbejdspladser om bord for den seychelliske befolkning, 2 900 arbejdspladser på Seychellerne og 760 afledte arbejdspladser i Europa inden for de forskellige delsektorer i fiskerisektoren. Forlængelsen af denne aftale, som fremmer stabiliseringen af det europæiske marked for tunfiskekonserves, har vist sig at være nyttig, fordi tilstedeværelsen af 60 af den europæiske tunfiskeflådes fartøjer garanteres, og dermed opstår der mulighed for at skabe nye arbejdspladser. Endvidere har aftalen vist sig at være vigtig, fordi Republikken Seychellerne med den har fået de nødvendige instrumenter til at udvikle ansvarligt fiskeri og dermed øge deres muligheder for at forvalte bestanden og føre tilsyn med fiskeriet. Derfor er det min overbevisning, at det er rigtigt at fortsætte ad vejen mod partnerskabsaftaler i denne sektor, der er så vigtig for den europæiske økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for betænkningen, fordi fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Republikken Seychellerne for en periode på tre år er til gensidig fordel parterne. Protokollen vil være med til at stabilisere det europæiske marked for konserves og ligeledes fremme en politik vedrørende bæredygtigt fiskeri på Seychellerne. Denne aftale repræsenterer 2 900 direkte og indirekte arbejdspladser på Seychellerne og 760 arbejdspladser i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg hilser fornyelsen af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne velkommen, fordi den er til gensidig fordel for EU og på Seychellerne for så vidt angår deres interesser inden for fiskerisektoren. Denne aftale har gjort det muligt at skabe 230 arbejdspladser om bord for den seychelliske befolkning, 2 300 arbejdspladser på Seychellerne og 760 afledte arbejdspladser i Europa inden for de forskellige delsektorer i fiskerisektoren. Aftalen har endvidere givet Seychellerne mulighed for at udvikle et ansvarligt fiskeri. Den nye protokol vil styrke samarbejdet mellem de to partnere og fremme en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle bæredygtigt fiskeri.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne, fordi den giver mulighed for foreløbig anvendelse af en ny protokol, sådan at de europæiske fiskefartøjers virksomhed ikke afbrydes. Jeg går ind for, at der i den nye protokol er en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Bæredygtige fiskeressourcer er en af EU's største bekymringer i forbindelse med indgåelse og ændring af fiskeripartnerskabsaftaler, samt den indvirkning en sådan aktivitet vil få på den lokale udvikling. Hvis vi ikke udnytter disse ressourcer på en bæredygtig måde, bevæger vi os hurtigt i retning af at udrydde fiskearter og øge forureningen af farvande. Med den nye protokol bliver der flere fiskerimuligheder for de europæiske flåder, og der er blevet skabt arbejdspladser på både Seychellerne og i Europa. Jeg håber ikke, at piratvirksomheden i denne region vil få negativ indflydelse på aktiviteten.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Betænkningen af hr. Cadec præsenterer os for et forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne. I 1987 blev der undertegnet en bilateral fiskeriaftale mellem EU og Seychellerne. Der har eksisteret en protokol fra 2006, der udløb den 17. januar 2011. Kommissionen, der var klar over vigtigheden af at forny dette partnerskab, forhandlede sig på grundlag af et mandat fra Rådet mandat sammen med myndighederne på Seychellerne frem til en ny partnerskabsramme baseret på at udvikle et bæredygtigt fiskeri. I lyset af at de største økonomiske aktiviteter på Seychellerne er fiskeri og turisme, og at denne aftale er til gensidg fordel for EU og Republikken Seychellerne, i lyset af at der skabes 3 000 arbejdspladser på Seychellerne og 760 i Europa og af overvågningen af fangsten gennem et flerårigt sektorprogram til fremme af videnskabeligt samarbejde og et ansvarligt og bæredygtig fiskeri, stemmer jeg for forslaget til afgørelse.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne fiskeriprotokol sikrer fiskerimuligheder i Seychellernes eksklusive økonomiske zone for forskellige fartøjer fra medlemsstaterne. Dette omfatter fem portugisiske langlinefartøjer.

Med fornyelsen af protokollen forsøger man at støtte bæredygtigheden af udenlandske fiskerflåder fra medlemsstaterne, som har været særlig påvirket af krisen i fiskerisektoren i de senere år. Det er et mål og en bekymring, som vi naturligvis deler. Vi er imidlertid nødt til at påpege den tvivl, der er opstået på baggrund af andre fiskeripartnerskabsaftaler, vedrørende effektiviteten af målsætningen om samarbejde om bæredygtighed i sektoren for det pågældende tredjeland og om bæredygtigheden og overvågningen af deres fiskeriaktiviteter. Disse emner er vigtige at få klarlagt i fremtiden.

Vi bemærker det faktum, at fiskerimulighederne er blevet halveret, og at licensomkostningerne er steget til 40 000 EUR for tunnotfartøjer, selv om antallet af fartøjer, der er omfattet af aftalen, er steget.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne fiskeriprotokol sikrer fiskerimuligheder i Seychellernes eksklusive økonomiske zone for forskellige fartøjer fra medlemsstaterne, herunder fem portugisiske langlinefartøjer.

Vi er enige i fornyelsen af denne fiskeriprotokol, der er vigtig for at sikre overlevelse af udenlandske fiskerflåder fra medlemsstaterne, som har været særlig påvirket af krisen i fiskerisektoren i de senere år. I betragtning af at denne aftale løber i tre år, og at fiskerimulighederne derfor er blevet halveret, er vi imidlertid bekymrede for det faktum, at licensomkostningerne er steget til 40 000 for tunnotfartøjer, selv om antallet af fartøjerne, der er omfattet af aftalen, er steget.

Vi deler ligeledes ordførerens bekymring for problemet med piratvirksomhed i det Indiske Ocean, hvilket i stigende grad påvirker fiskeriet. Derfor giver partnerskabsaftalen "mulighed for at anvende pro rata temporis-betaling" for at kompensere for redernes eventuelle tab, hvis de tvinges til at forlade det Indiske Ocean, fordi de føler, at deres sikkerhed er truet.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I 1987 blev der undertegnet en bilateral fiskeriaftale mellem EU og Seychellerne, og siden 2006 har der eksisteret en fiskeripartnerskabsaftale i fiskerisektoren. Seychellernes økonomi bygger hovedsageligt på turisme og fiskeri, hvor fiskeindustrien, som hovedsageligt beskæftiger sig med konserves, tegner sig for 15 % af BNP og beskæftiger  17 % af den erhvervsaktive befolkning. På grundlag af et mandat fra Rådet, har Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union forhandlet med Republikken Seychellerne om at forny protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne. Aftalen er til gavn for både EU Seychellerne, idet der med den skabes 2 900 arbejdspladser på Seychellerne og 760 i Europa på områder med forbindelse til fiskerisektoren. Inden for rammerne af aftalen er der sket en kvalitativ forbedring i form at et flerårigt sektorprogram til fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Seychellernes farvande, og protokollen indeholder ligeledes en suspenderingsklausul, som gør det muligt at suspendere aftalen, hvis en af parterne konstaterer krænkelser af menneskerettighederne. Aftalen er et vigtigt bidrag til at stabilisere det europæiske marked og til at udvikle bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone. Derfor er det rigtigt at godkende udkastet til den nye protokol til partnerskabsaftalen i fiskerisektoren mellem EU og Seychellerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi det indeholder forslag til godkendelse af den protokol, der udløb den 27. januar 2011. En efterfølgende evaluering af aftalen viser, at den er hensigtsmæssig, da den gør det muligt at skabe passende rammer for EU-fartøjernes tilstedeværelse i regionen, samtidig med, at der skabes lokale arbejdspladser. Gennemførelsen af protokollen har vist sig at være effektiv, idet Seychellerne har fået mulighed for at udvikle et ansvarligt fiskeri. De gode resultater af notfiskeriet har bevirket, at aftalen stadig er fordelagtig på grundlag af de afgifter for fiskerimuligheder, der er forhandlet på plads. Notfiskeriet truer ikke den biologiske overlevelse af de udnyttede bestande. Aftalen har i væsentlig grad bidraget til at stabilisere det europæiske marked for tunfiskekonserves. Udviklingen af fiskerisektoren i Seychellerne bygger i ikke uvæsentlig grad på eksistensen af aftalen. Takket være sektorstøtten fra den økonomiske modydelse har Seychellerne øget deres muligheder for at forvalte bestanden og føre tilsyn med fiskeriet. Den nye protokol er i overensstemmelse med målsætningen for partnerskabsaftalen, som sigter mod at styrke samarbejde mellem de to partnere og at fremme en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone. Af alle disse årsager er jeg af den opfattelse, at forslaget til en ny protokol til partnerskabsaftalen i fiskerisektoren mellem EU og Seychellerne tjener de to parters interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Med dangens afstemning har vi godkendt forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne. I 1987 blev den første bilaterale fiskeriaftale mellem EU og Seychellerne undertegnet, og siden 2006 har der eksisteret en fiskeripartnerskabsaftale. Som alle ved bygger Seychellernes økonomi hovedsageligt på turisme og fiskeri, faktisk tegner fiskeindustrien sig for 15 % af BNP og beskæftiger 17 % af den erhvervsaktive befolkning. Jeg mener, at forhandlingerne ledet af Kommissionen, som muliggjorde en forlængende af protokollen til partnerskabsaftalen, har resulteret i et udkast til et dokument, der er til gensidig fordel for parterne, fordi den styrker samarbejdet mellem EU og Seychellerne og fremmer en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Den nye fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne løber i en periode på tre år og vil fremme skabelsen af arbejdspladser, bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer efter princippet om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i zonen. Samtidig vil den fremme den politiske dialog om de nødvendige reformer, som sigter mod at styrke samarbejde mellem de to partnere og at fremme en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone.

Fiskeripartnerskabsaftaler bør imidlertid ikke blot være en lovformelig måde til at give EU-fartøjer adgang til tredjelandes fiskeressourcer, men også et redskab til at fremme en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Vi mener, at det er af afgørende betydning, at procedurerne for opgørelse af de samlede fangster gøres mere gennemsigtige, og at ordningens uangribelighed garanteres for så vidt angår korruption, gennem at gøre det muligt at drage den lokale regering til ansvar. Regelmæssige rapporter om gennemførelsen af aftalen bør indgives til EU med henblik på at lette kontrol, gennemsigtighed og sammenhæng i udviklingspolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) De europæiske fartøjers virksomhed i Seychellerne er fastlagt i en protokol, der gælder for perioden den 18. januar 2005 til den 17. januar 2011. Seychellerne råder over en eksklusiv økonomisk zone på 1 374 000 km2 med et landområde på 453 km2 over havets overflade. Øgruppen, som omfatter 115 øer, har en samlet befolkning å ca. 80 000 indbyggere, hvoraf 80 % befinder sig på øen Mahé med hovedstaden Victoria, hvor landets vigtigste havn også befinder sig. Seychellernes økonomi bygger hovedsageligt på turisme og fiskeri. Fiskeindustrien, som hovedsageligt beskæftiger sig med konserves, tegner sig for 15 % af BNP og beskæftiger 17 % af den erhvervsaktive befolkning. Evalueringen af aftalen viser, at den er hensigtsmæssig, da den gør det muligt at skabe passende rammer for EU-fartøjernes tilstedeværelse i regionen, samtidig med, at der skabes lokale arbejdspladser. Gennemførelsen af protokollen har vist sig at være effektiv, idet Seychellerne har fået mulighed for at udvikle et ansvarligt fiskeri. Aftalen har i væsentlig grad bidraget til at stabilisere det europæiske marked for tunfiskekonserves. Den nye protokol vil løbe i perioden 2011 til 2014 og er i overensstemmelse med målsætningen for partnerskabsaftalen, som sigter mod at styrke samarbejde mellem EU og Republikken Seychellerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Seychellerne er til gavn for begge partnere. Frem for alt får EU-fartøjer adgang til Seychellernes farvand og tilladelse til at fiske. Disse fartøjer skaber mange nye arbejdspladser til sømænd på Seychellerne. Aftalen styrker samarbejde og fremmer en partnerskabsånd samt videnskabeligt samarbejde inden for ansvarligt og bæredygtigt fiskeri. Endvidere nyder Seychellernes fiskerisektor godt af de gunstige udviklingsforhold, idet den bekæmper ulovligt, ikke-registreret og ikke-reglementeret fiskeri effektivt og til fulde udnytter sit fartøjsovervågningssystem. Det skal bemærkes, at bestemmelserne i den fornyede aftale vil få en positiv indvirkning på det europæiske marked for tunkonserves, som de uden tvivl vil være med til at stabilisere. Aftalen vil fremme respekten for bevaringstiltag på åbent hav og skabe betingelser for at stoppe fartøjers ulovlig fiskeri. Jeg bifalder, at det var muligt for partnere at indgå et kompromis, og at protokollen for fornyelse af aftalen indeholder en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettigheder og manglende overholdelse af ILO's erklæringer. Opmærksomheden skal rettes mod, at piratvirksomhed stadig udgør en stor sikkerhedsrisiko for fartøjer i det Indiske Ocean. Derfor må begge parter træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe det store omfang af den ulovlige aktivitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Den 17. januar i år udløb protokollen til regulering af fiskeri og det respektive økonomiske partnerskab mellem EU og Seychellerne. For at tillade at europæiske fartøjer fortsat kan fiske i Seychellernes fiskezone i det Indiske Ocean, har EU forhandlet sig frem til en forlængelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen. Derfor har jeg stemt for Rådets anbefaling om indgåelse af en ny partnerskabsaftale med Seychellerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (EN) På grundlag af et mandat fra Rådet, har Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union forhandlet med Republikken Seychellerne om at forny protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne. Efter afslutningen af forhandlingerne blev en ny protokol paraferet den 3. juni 2010, som blev ændret gennem en brevveksling den 29. oktober 2010. Den løber i en periode på tre år fra vedtagelsen af Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den nævnte protokol efter udløbet af den gældende protokol den 17. januar 2011.

Denne aftale er til gensidig fordel for EU og Seychellerne, fordi den på den ene side i væsentlig grad har bidraget til at stabilisere det europæiske marked for tunfiskekonserves gennem tilladelser til at fiske tun og derigennem skabt 760 arbejdspladser i Europa, og fordi Seychellerne på den anden side takket være sektorstøtten fra den økonomiske modydelse har øget deres muligheder for at forvalte bestanden og føre tilsyn med fiskeriet.

Jeg mener, at det pågældende dokument er til gensidig fordel for begge parter, og derfor er det min anbefaling, at det vedtages.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Indgåelsen af en ny protokol til partnerskabsaftalen mellem EU og Seychellerne er vigtig for økonomien og for udviklingen af den europæiske fiskeflåde. Den nye protokol er i overensstemmelse med målsætningen for partnerskabsaftalen, som sigter mod at styrke samarbejde mellem de to partnere og at fremme en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone og dermed i begge partneres interesse. Den nye protokol indeholder en økonomisk modydelse, der løber i en periode på tre år, og en årlig tilladelse til at fiske i Seychellernes farvand for 48 notfartøjer og 12 langlinefartøjer. Disse tal kan øges. Den ny protokol løber i en periode på tre år fra vedtagelsen af Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den nævnte protokol efter udløbet af den gældende protokol den 17. januar 2011. Derfor, og for at styrke samarbejdet mellem EU og Republikken Seychellerne med henblik på at udvikle ansvarlig udnyttelse og bæredygtigt fiskeri, stemmer jeg for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemmer imod forslaget. På grundlag af et mandat fra Rådet, har Kommissionen på vegne af Den Europæiske Union forhandlet med Republikken Seychellerne om at forny protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne. Efter afslutningen af forhandlingerne blev en ny protokol paraferet den 3. juni 2010, som blev ændret gennem en brevveksling den 29. oktober 2010. Den løber i en periode på tre år fra vedtagelsen af Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den nævnte protokol efter udløbet af den gældende protokol den 17. januar 2011. Den nye protokol har fundet foreløbig anvendelse siden den 17. januar 2011 for ikke at afbryde de europæiske fiskefartøjers virksomhed. Vores gruppe er imidlertid af den overbevisning, at sådanne aftaler er skadelige for bestanden og for opbygningen af en social struktur i tredjelandene, fordi de gør dem for afhængige af EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg mener at denne partnerskabsaftale er til gensidig fordel for fiskeriet i både EU og på Seychellerne. Den gamle aftale har allerede skabt adskillige arbejdspladser for både befolkningen på Seychellerne og i Europa, hvor den har afledt arbejdspladser inden for de forskellige delsektorer i fiskerisektoren. Derudover er der i aftalen indeholdt suspenderingsklausuler, hvis af parterne konstaterer krænkelser af menneskerettighederne. Der er stadig meget at gøre, hvad angår fænomenet piratvirksomhed i det Indiske Ocean, der bliver et stadig større problem for især tunfiskeriet. Det valg, der er blevet truffet i dag, styrker imidlertid samarbejde mellem de to partnere og fremmer en partnerskabsånd, som skal gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt fiskeri og en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Seychellernes fiskerizone.

 
  
MPphoto
 
 

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. (FR) Som ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget stemte jeg for hr. Cadecs betænkning, fordi den indeholder mine konklusioner. Fiskeripartnerskabsaftaler bør være ikke blot en lovformelig måde at give EU-fartøjer adgang til tredjelandes fiskeressourcer på. De skal også være et redskab til at fremme en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Den finansielle modydelse, der betales af EU’s skatteborgere, bør øremærkes til udviklingsformål, således at den anvendes til fordel for fiskersamfund for at forbedre deres levevilkår, sikre uddannelsesprogrammer, garantere sikkerhed til søs og skabe nye lokale arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig.(PL) Jeg stemte for vedtagelsen af aftalen, fordi den er til gensidig fordel for parterne for så vidt angår deres interesser inden for fiskerisektoren. Det arbejde, som seychellernes fiskerimyndigheder, der har et effektivt skibstilsynssystem, har udført, er af afgørende betydning for dette samarbejde. Det er især vigtigt i lyset af de problemer, Seychellernes myndigheder står over for, i form af ulovlig, uregistreret og ukontrolleret fiskeri. Aftalen regulerer mange områder, herunder også tilstedeværelsen af observatører under fiskeriet. De europæiske fartøjer, der har tilladelse til at fiske i Seychellernes farvande, medtager observatører, som udpeges af Seychellernes myndigheder, og hvert notfartøj til tunfiskeri medtager ved hver udsejling mindst to seychelliske sømænd efter aftale med rederne udvalgt fra en liste over navne, som er udarbejdet af Seychellernes myndigheder.

Arrangementerne vedrører ikke alene rent pragmatiske områder, men også et flerårigt sektorprogram til fremme af et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri samt fælles videnskabelig forskning. Den vigtigste konsekvens af aftalen er skabelsen af 230 arbejdspladser om bord for den seychelliske befolkning, 2 900 arbejdspladser på Seychellerne og 760 afledte arbejdspladser i Europa inden for de forskellige delsektorer i fiskerisektoren.

 
  
  

Henstilling: Luis Manuel Capoulos Santos (A7-0194/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi den nuværende fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe har eksisteret siden 2006, og fordi protokollen til denne aftale udløb den 31. maj 2011. Derfor giver den nye protokol med Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe af 15. juni for perioden 2011-2014 god mening, og Parlamentet skal godkende den.

I protokollen fastsættes der en årlig finansiel modydelse fra EU til São Tomé og Príncipe på 682 500 EUR, hvoraf 227 500 EUR går til støtte for gennemførelsen af Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipes fiskeripolitik, hvilket jeg finder passende. Jeg hilser ligeledes det faktum, at der i den nye protokol er en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig.(ES) Jeg stemte for aftalen, fordi den opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri i samarbejde med tredjelande for at fremme bæredygtigt fiskeri, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. São Tomé modtager en årlig finansiel modydelse på 682 500 EUR, hvoraf 227 500 EUR skal gå til støtte for gennemførelsen af landets fiskeripolitik. Med aftalen gives der fiskeritilladelse til 28 notfartøjer til tunfiskeri og 12 langlinefartøjer med flydeline. Jeg vil gerne understrege, at ikke alle fiskerimuligheder i den tidligere aftale blev udnyttet, og at fiskerimulighederne for langlinefartøjer med flydeline er blevet reduceret i denne aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Jeg stemmer for dette forslag til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe. Udkastet har til formål at konsolidere EU's rolle i tunfiskeriet i Atlanterhavet gennem juridisk regulering af EU-flådens aktiviteter. Med tanke på tunindustriens betydning for EU og for Italien alene, er det meget vigtigt at udvikle en operativ ramme for EU's flåde i Guinea-bugten. På baggrund af disse overvejelser stemte jeg for udkastet.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for  betænkningen af hr. Santos. Indgåelsen af fiskeripartnerskabsaftaler har i høj grad til formål at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri. En forlængelse af partnerskabsaftalen bidrager i særlig grad til bæredygtigheden af EU's tunfiskeri i Atlanterhavet, idet der fastlægges et stabil juridisk ramme. I denne aftale, der bør støttes, forventes det, at mindst 20 % af de søfolk, der påmønstrer EU-fartøjerne, hvoraf der vil være mindst 40 i det geografiske område, er sømænd fra São Tomé og Príncipe eller eventuelt fra et AVS-land, og aftalen giver mulighed for at tage en observatør om bord, der udpeges af São Tomé og Príncipes fiskeriministerium. Disse partnerskabsbestemmelser gør det derved muligt at arbejde sammen med de lokale myndigheder og derved skabe vigtige arbejdsplader, og de gør det ligeledes muligt for Europa at være til stede i ellers forbudte områder, og som følge heraf fremme udviklingen af "gode fiskeriprincipper" og gøre det muligt at overvåge tilstedeværelsen og mængden af de pågældende fiskebestande.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg hilser fornyelsen af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe velkommen, fordi den er til fordel for fiskeriinteresserne i både EU og i Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe. Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe kan være med til at støtte levedygtigheden af EU's tunflåde i Atlanterhavet ved give fartøjerne og de EU-områder, som er afhængige af dem, stabile juridiske rammer på mellemlang sigt og ved at bidrage til at opretholde kontinuiteten i de fiskeriområder, der er omfattet af aftaler i Guinea-bugten.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek, Marit Paulsen, Olle Schmidt og Cecilia Wikström (ALDE), skriftlig. (SV) Vi stemte imod disse fiskeriaftaler, fordi der ikke er noget loft over fiskekvoterne, og fordi undersøgelser viser, at fiskebestandene i verdens have er faldende. I flere af de involverede lande forekommer der omfattende korruption med den konsekvens, at pengene fra aftalerne ikke kommer lokalbefolkningen til gavn. Derudover er der ofte ingen kontrol af overensstemmelsen.

Kommissionens forhandlingsposition var blandt andet baseret på efterfølgende evaluering af de nuværende protokoller udført af eksterne eksperter. Disse evalueringer blev klassificeret som fortrolige af Kommissionen, og vi mener, at Parlamentet bør få adgang til dem så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe, fordi den giver mulighed for foreløbig anvendelse af en ny protokol, sådan at de europæiske fiskefartøjers virksomhed ikke afbrydes. Jeg går ind for, at der i den nye protokol er en suspenderingsklausul i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Udkastet til Rådets afgørelse vedrører en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe. Den nye protokol synes at være til gensidig gavn for parterne, og den kan være med til at øge stabiliteten i især den europæiske tunsektor. Jeg håber, at befolkningen i São Tomé og Príncipe, som Portugal har fælles historie med, opnår håndgribelige fordele som et resultat af den retfærdige anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen, og at den kan sprede sine aktiviteter og opleve reel fremgang og udvikling. Jeg håber, at den Blandede Komité vil mødes mere regelmæssigt, sådan at begge parter kan overvåge anvendelsen af aftalen på tætteste hold. Slutteligt ønsker jeg at lykønske ordføreren med hans arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Betænkningen af hr. Santos præsenterer os for et forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe. Den 23. juli 2007 vedtog Det Europæiske Råd forordning (EF) nr. 894/2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab, der indeholdt en protokol, der fastsatte fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, og som udløb den 31. maj 2010. Med tanke på vigtigheden af at forny denne aftale og efter at have fået mandat af Rådet, forhandlede Kommissionen en ny protokol, der blev indgået den 15. juli 2010. Indgåelsen af denne protokol er betinget af Europa-Parlamentets godkendelse i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Fordi protokollen er i begge parters interesse, og fordi den fremmer ansvarligt og bæredygtigt fiskeri, stemmer jeg for dette forslag til henstilling.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne fiskeriprotokol sikrer fiskerimuligheder ud for São Tomé og Príncipe for forskellige flåder fra medlemsstater frem til den 12. maj 2014. I henhold til denne aftale har Portugal tre licenser til langlinefartøjer med flydeline og et reduceret antal fartøjer end i den tidligere aftale.

I lyset af den aktuelle krise i sektoren mener vi, det er vigtigt, at de forskud og afgifter, rederne skal betale, ikke bliver ændret i forhold til den tidligere aftale, men vedbliver at være 35 EUR på trods af, at der har været en betydelig stigning i fangsten/ton: 25 tons for tunnotfartøjer og 10 tons for langlinefartøjer med flydeline. Ifølge en evaluering foretaget, mens den tidligere aftale stadig var i kraft, var den gennemsnitlige fangst i tons imidlertid lavere end referencemængden i tons. Ifølge denne evaluering, og i overensstemmelse med de seneste års tendenser, har der været et fald i referencemængden i tons. Evalueringen viste også, at udnyttelsen af fiskerimuligheder var lavere for langlinefartøjerne, og det førte til en reduktion i dette segment i den nye betænkning. Som det også er tilfældet med andre sager, hersker der stadig bekymring vedrørende effektiviteten af udviklingen af samarbejdsmål…

(Forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne fiskeriprotokol sikrer fiskerimuligheder ud for São Tomé og Príncipe for forskellige flåder fra medlemsstater frem til den 12. maj 2014. I henhold til denne aftale har Portugal tre licenser til langlinefartøjer med flydeline og et reduceret antal fartøjer end i den tidligere aftale.

Vi hilser det faktum, at de forskud og afgifter, som rederne skal betale, ikke ændres i forhold til den tidligere aftale, men vedbliver at være 35 EUR på trods af den betydelige stigning i referencemængderne. Ifølge en evaluering foretaget, mens den tidligere aftale stadig var i kraft, var den gennemsnitlige fangst i tons imidlertid lavere end referencemængden i tons. Ifølge denne evaluering, og i overensstemmelse med de seneste års tendenser, har der været et fald i referencemængden i tons. Evalueringen viste også, at udnyttelsen af fiskerimuligheder var lavere for langlinefartøjerne, og det førte til en reduktion i dette segment i den nye betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri, herunder fjernfiskerflåden, og at udvikle partnerskabs- og samarbejdsforbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. På denne baggrund vedtog Det Europæiske Råd den 23. juli 2007 en forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab. Fiskeriaftalen med São Tomé og Príncipe opfylder ikke alene den europæiske flådes behov, men kan også bidrage til at støtte en levedygtig tunfiskerisektor for EU i Atlanterhavet. São Tomé og Príncipes fiskeri består hovedsageligt i kystfiskeri, og hen ved 15 % af den erhvervsaktive befolkning er afhængig af fiskeriet for at tjene til livets ophold. Forslaget er grundlæggende i begge parters interesse, og derfor er det rigtigt at vedtage det.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Ifølge den forudgående evaluering kan fiskeriaftalen med São Tomé and Principe, eftersom den imødekommer EU-fiskerflådernes behov, bidrage til at støtte EU-tunfiskerisektorens overleven i Atlanterhavet ved at give fartøjerne og de EU-områder, som er afhængige af dem, stabile juridiske rammer på mellemlang sigt og ved at bidrage til at opretholde kontinuiteten i de fiskeriområder, der er omfattet af aftaler i Guinea-bugten. Ifølge den efterfølgende evaluering er der blevet gjort betydelige fremskridt med hensyn til foranstaltninger til kontrol- og overvågning af fiskeriet (der er blevet taget de første skridt til at indføre et satellitovervågningssystem for skibe, der er blevet indført et nyt retsgrundlag for oprettelse af et skibsregister og forvaltning heraf), og São Tomé og Príncipe er nu bedre repræsenteret og mere synlig i regionale eller subregionale fiskeriorganisationer som f.eks. Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) og i COREP (Det Regionale Udvalg for Fiskeriet i Guinea-bugten). I evalueringen blev det endvidere konkluderet, at over 50 % af EU’s finansielle modydelse blev givet til budgettet for forvaltning af São Tomé og Príncipes fiskerisektor, og at det er i overensstemmelse med det, som de saotomesiske myndigheder forpligtede sig til i den tidligere protokol. Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi det ud fra evalueringerne står klart, at forslaget er i begge parters grundlæggende interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Den nye fiskeriaftale mellem EU og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe har en gyldighedsperiode på tre år, og den vil fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter.

Vi støtter fornyelsen af eksklusivitetsklausulen, der indeholder en bedre angivelse af indholdet af bestemmelserne om suspension og revision af den finansielle modydelse og om suspension af protokollens gennemførelse under bestemte omstændigheder.

Derfor mener vi, at Kommissionen skal sende Parlamentet konklusionerne fra møderne og arbejdet i den i aftalen nævnte Blandede Komité samt det i protokollen nævnte fiskerisektorprogram og resultaterne af de respektive årlige evalueringer. Kommissionen opfordres ligeledes til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en fuldstændig rapport om fiskeriaftalens gennemførelse, inden den genforhandles, og til at fremme deltagelse af Europa-Parlamentets repræsentanter som observatører i Den Blandede Komités møder. Endelig bør Kommissionen og Rådet inden for rammerne af deres respektive beføjelser holde Parlamentet umiddelbart og fuldt ud underrettet i alle faser af procedurerne vedrørende protokollen og dens forlængelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri, herunder fjernfiskerflåden, og at udvikle partnerskabs- og samarbejdsforbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. På denne baggrund vedtog Det Europæiske Råd den 23. juli 2007 forordning (EF) nr. 894/2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab. Denne aftale, der gælder for fire år ad gangen og fornyes ved stiltiende aftale, medmindre den opsiges af den ene af parterne, ophævede og erstattede den første fiskeriaftale, der i 1984 blev indgået mellem EF og São Tomé og Príncipe. Den nye protokol blev undertegnet den 13. maj 2011, og Rådet sendte anmodningen om godkendelse til Parlamentet samme dag. Jeg er helt enig med ordføreren.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Den nye protokol indeholder utvivlsomme fordele for begge parter, idet den styrker partnerskab og samarbejde i fiskerisektoren, således at fartøjer indgår i ansvarligt og bæredygtigt fiskeri. Frem for alt vil der med protokollen blive udviklet fiskerimuligheder. EU-fartøjer vil stadig have mulighed for at fiske i Guinea-bugtens fiskerizoner. Det vil have en positiv indvirkning på EU's tunflådes overleven i Atlanterhavet og øge konkurrenceevnen. Derudover er det helt afgørende, at fiskeriaktiviteter lever op til de samme bæredygtighedskriterier som fiskeriaktiviteter i EU's farvande. Det skal bemærkes, at Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe hører til blandt de mindst udviklede lande og er også et særdeles forgældet land. I henhold til bestemmelserne i aftalen ydes der større finansielle modydelser til sektorpolitikken for fiskeri, og det vil skabe gunstige betingelser for udviklingen af sektoren. I lyset af landets meget vanskelige position kan vi takket være denne aftale yde et minimumsbidrag til landets økonomiske velbefindende, fremme skabelsen af nye arbejdspladser, økonomisk og social bæredygtighed samt bevarelse og genoprettelse af fiskebestanden.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Protokollen til regulering af fiskeripartnerskabet mellem EU og São Tomé og Príncipe udløb den 31. maj, og en ny aftale blev undertegnet den 13. maj, og Rådet sendte anmodningen om godkendelse til Parlamentet samme dag. Fiskeripartnerskabsaftaler har til formål at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri og at udvikle forbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene. Jeg stemte for Rådets anbefaling til Parlamentet om at støtte indgåelsen af pågældende aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri, især fjernfiskerflåden, så indgåelsen af denne aftale er yderst vigtig for at kunne opfylde de udenrigspolitiske mål i den fælles fiskeripolitik.

I begge parters interesse har Parlamentet i sin anbefaling påpeget visse aspekter af den institutionelle kommunikation, der bør forbedres, nemlig at Kommissionen bør sende Parlamentet konklusionerne fra møderne og arbejdet i den i aftalen nævnte Blandede Komité samt det i protokollen nævnte fiskerisektorprogram og resultaterne af de respektive årlige evalueringer.

Parlamentet anmoder ligeledes om en fuldstændig rapport om gennemførelsen af aftalen og beder om, at dets medlemmer holdes underrettet i forbindelse med genforhandling af aftalen, så de har en positiv holdning til forhandlingsprocessen.

Jeg stemmer for henstillingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Dette forslag vedrører indgåelsen af en ny protokol til partnerskabsaftalen mellem EU og São Tomé og Príncipe. Det primære mål er at definere fiskerimulighederne for EU-flåden på baggrund af det tilgængelige overskud og fastlægge den separate finansielle modydelse for adgangsrettigheder og til støtte for sektoren. Der gives fisketilladelse til 28 notfartøjer og 12 langlinefartøjer med flydeline i regionen. Disse fiskerimuligheder kan justeres op eller ned ud fra de årlige evalueringer af bestandenes tilstand, hvilket medfører en tilsvarende revision af den finansielle modydelse. Der betales en årlig finansiel modydelse på 682 500 EUR. Hvis Den Europæiske Unions fartøjers samlede fangster i São Tomé og Príncipes farvande overstiger 7 000 tons pr. år, forhøjes den finansielle modydelse med 65 EUR pr. ton. Denne aftale gælder i tre år. Derfor og for at konsolidere bæredygtigheden af tunsektoren i EU har jeg stemt for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri, herunder fjernfiskerflåden, og at udvikle partnerskabs- og samarbejdsforbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. På denne baggrund vedtog Det Europæiske Råd den 23. juli 2007 forordning (EF) nr. 894/2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab(1). Denne aftale, der gælder for fire år ad gangen og fornyes ved stiltiende aftale, medmindre den opsiges af den ene af parterne, ophævede og erstattede den første fiskeriaftale, der i 1984 blev indgået mellem EF og São Tomé og Príncipe. Vores gruppe har imidlertid traditionelt set været imod den procedure, både hvad angår form og indhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne henstilling, fordi jeg synes, den er i begge parters interesse. Denne partnerskabsaftale kan helt sikkert bidrage til at støtte EU-tunfiskerisektorens overleven i Atlanterhavet ved at give fartøjerne og de EU-områder, som er afhængige af dem, stabile juridiske rammer på mellemlang sigt og ved at bidrage til at opretholde kontinuiteten i de fiskeriområder, der er omfattet af aftaler i Guinea-bugten. Det er imidlertid ønskværdigt, at Den Blandede Komité for fremtiden mødes oftere, og at Parlamentets repræsentanter får lov til at deltage i møderne som observatører.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Forhandlinger om og indgåelse af fiskeripartnerskabsaftaler opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte Den Europæiske Unions flådes fiskeri. Jeg stemmer for fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe, fordi den vedrører udviklingen af partnerskabs- og samarbejdsforbindelser med tredjelande for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. I den nye protokol fastlægges der en finansiel modydelse for adgang til São Tomé og Príncipes eksklusive økonomiske zone svarende til fiskerimulighederne på 2 047 500 EUR fordelt over en treårig periode. Der give fiskeritilladelse til 28 notfartøjer til tunfiskeri og 12 langlinefartøjer med flydeline Disse fiskerimuligheder kan justeres.

 
  
  

Henstilling: Vital Moreira (A7-0198/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for betænkningen og glæder mig over bestemmelsen, der har til formål at sikre, at samhandelen mellem de to parter udvikler sig gnidningsfrit med en høj grad af toldsikkerhed, og at den omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. (ES) Jeg har stemt for aftalen, fordi hensigten med den er at sikre, at samhandlen foregår med en høj grad af toldsikkerhed, og at der anvendes standarder, der ligger tæt op af gældende EU-ret.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Jeg stemte for dette tiltag, hvormed formålet er at udvide den eksisterende aftale mellem EU Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger. Behovet for dette tiltag er steget støt inden for de senere år, fordi Fyrstendømmet Andorra har fået en central rolle i ulovlig handel med varer, især cigaretter, som indføres i EU-medlemsstaternes kommercielle netværk. Derfor er det af afgørende betydning, at EU og Fyrstendømmet selv definerer en ramme for samarbejde vedrørende toldsikkerhed. I lyset af, at grænsesikkerhed altid har været et centralt aspekt i Lega Nords politiske ideologi, kan jeg kun godkende dette tiltag.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om protokollen om udvidelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger, fordi den fremmer samhandelen mellem de to parter og samtidig sikrer en høj grad af toldsikkerhed og overensstemmelse mellem aftalen og gældende EU-ret.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Fyrstendømmet Andorra er historisk set knyttet til EU på alle områder. Den toldunion, der blev indgået i 1990, har styrket disse allerede stærke og naturlige bånd. Forslaget er relateret til ændringerne af EF-toldkodeksen og dens gennemførelsesbestemmelser vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger for varer, der udføres til eller indføres fra lande uden for EU. Forslaget indfører en særlig ordning mellem EU og Andorra for at sikre en gnidningsfri samhandel mellem de to parter uden at true den nødvendige sikkerhed for de handlede varer. Derfor er det nødvendigt at sikre et tilsvarende sikkerhedsniveau i deres respektive territorier. Jeg håber, at handelsrelationerne mellem EU og Andorra bliver frugtbare, og at forslaget i det væsentlige kommer til at bidrage til dette mål. Slutteligt ønsker jeg at lykønske ordføreren med hans arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Hr. Moreira har præsenteret os for en henstilling om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om udvidelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger af 28. juni 1990. Der vil blive tilføjet et nyt afsnit IIA til den gældende aftale vedrørende landbrugsprodukter. På baggrund af, at dette i de i forvejen omfattende relationer mellem EU og Fyrstendømmet er endnu et positivt skridt i retning mod en mulig integration i det indre marked, og at målet med aftalen, som samtidig omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret, er at sikre toldsikkerhed og normale relationer mellem de to parter, hilser jeg vedtagelsen af henstillingen, som jeg stemte for, velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Formålet med protokollen er at udvide aftalen mellem EU og Fyrstendømmet Aurora til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger. Aftalen mellem EU og Andorra har eksisteret siden 1990. Det er imidlertid nu blevet besluttet at udvide den til at gælde landbrugsprodukter som en del af ordningen med toldsikkerhedsforanstaltninger.

Aftalen i sig selv sikrer gnidningsfri bilateral handel mellem de to parter med en høj grad af toldsikkerhed. I aftalen fastsættes det, at kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer et sikkerhedsniveau, der svarer til det, der fastsættes i gældende EU-ret. På trods af, at vi har stemt for aftalen, mener vi, at interesserne i kapitalens bevægelse ikke skal fremmes på bekostning af at sikre rettighederne for befolkningen og arbejdstagerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Formålet med protokollen er at udvide aftalen mellem EU og Fyrstendømmet Aurora til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger. Aftalen mellem EU og Andorra har eksisteret siden 1990. Det er imidlertid nu blevet besluttet at udvide den til at gælde landbrugsprodukter som en del af ordningen med toldsikkerhedsforanstaltninger. Målet med aftalen er at sikre gnidningsfri bilateral handel mellem de to parter med en høj grad af toldsikkerhed. I aftalen fastsættes det, at kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer et sikkerhedsniveau, der svarer til det, der fastsættes i gældende EU-ret.

På tidspunktet for aftalens revision vil vi gerne gentage, at interesserne i kapitalens bevægelse ikke skal fremmes på bekostning af at sikre rettighederne for befolkningen og arbejdstagerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Forelæggelsen af Rådets afgørelse for Europa-Parlamentet i henhold til godkendelsesproceduren udgør det retlige instrument for indgåelsen af protokollen mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra med henblik på at lade toldsikkerhedsområdet være omfattet af aftalen. Aftalen udgjorde grundlaget for toldunionen mellem de to parter. Mens EF-toldkodeksen i princippet gælder for handel med alle tredjelande, giver den mulighed for forskellige regler, når der ifølge internationale aftaler gælder særlige sikkerhedsforanstaltninger. Protokollen har til formål at sikre, at samhandelen mellem de to parter udvikler sig gnidningsfrit med en høj grad af toldsikkerhed, og at den omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret. Derfor mener jeg, det vil være rigtigt af Parlamentet at godkende aftalen. Samtidig med, at forbindelserne mellem EU og Fyrstendømmet Andorra er forlænget, så er de fragmenteret, og store dele af EU-retten vedrørende det indre marked er ikke indført i Andorras lovgivning og finder derfor ikke anvendelse. Derfor bør vi hurtigst muligt foretage en analyse af mulighederne og betingelserne for Andorras eventuelle gradvise integration i det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi forslaget er relateret til ændringerne af EF-toldkodeksen og dens gennemførelsesbestemmelser vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger for varer, der udføres til eller indføres fra lande uden for EU. Endnu mere vigtigt er det, at ændringerne indeholder en bestemmelse om meddelelse af visse oplysninger forud for indførsel eller udførsel af varer.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Vi mener, at indgåelsen af protokollen om udvidelse af aftalen mellem EU og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsregler vil sikre, at samhandelen mellem de to parter udvikler sig gnidningsfrit med en høj grad af toldsikkerhed, og at den omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret. Derfor har vi stemt for Parlamentets godkendelse af forslaget. Vi holder imidlertid fast i, at Kommissionen bør informere Parlamentet om konklusionerne fra møder og drøftelser i Den Blandede Komité og resultaterne af de regelmæssige evalueringer samt forpligte sig til at forelægge en rapport om aftalens gennemførelse.

I lyset af, at forbindelserne mellem EU og Fyrstendømmet Andorra er forlænget, men fragmenteret, anbefaler vi, at der foretages en analyse af mulighederne og betingelserne for Andorras eventuelle gradvise integration i det indre marked så hurtigt som muligt. Det er nødvendigt for at sikre, at samhandelen udvikler gnidningsfrit med en høj grad af sikkerhed. Endelig forventer vi, at kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer et sikkerhedsniveau, der svarer til det, der fastsættes i gældende EU-ret.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (PT) Det er en kendt sag, at formålet med protokollen er at sikre, at samhandelen mellem de to parter udvikler sig gnidningsfrit med en høj grad af toldsikkerhed, og at den omfatter et sæt regler, der sikrer, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret. Det er et meget vigtigt initiativ.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Forbindelserne mellem EU og Fyrstendømmet Andorra skal fortsat forlænges effektivt og konsekvent. Vi er nødt til at skabe de rigtige betingelser for dette. Frem for alt er det for at fremme handelen mellem EU og Andorra, vigtigt at gennemføre toldsikkerhedsforanstaltningerne vedrørende angivelse af varer forud for deres indførsel i toldområdet eller forud for deres udførsel fra toldområdet, om autoriserede økonomiske operatører samt om sikkerhedsrelaterede toldkontroller og risikohåndtering. Derudover er det nødvendigt at fremme en yderligere udvidelse af det indre marked uden for EU med fælles forskriftsmæssige standarder. Dette vil være til gensidig gavn for borgere og virksomheder i EU og Andorra. Det skal bemærkes, at der med protokollen indføres en særlig ordning mellem EU og Andorra for at sikre en gnidningsfri samhandel mellem de to parter og samtidig opretholde en høj grad af sikkerhed. Jeg glæder mig over forslaget om, at protokollen skal indeholde en bestemmelse om, at operatørerne skal meddele et vist antal oplysninger forud for indførsel eller udførsel af varer, således at toldsikkerhedsforanstaltningerne gennemføres ordentligt. Jeg mener, at det er tilrådeligt, at kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer et sikkerhedsniveau, der svarer til det, der fastsættes i gældende EU-ret.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. (EN) Fremme af gensidigt sikre grænser mellem nabolande og EU er nødvendigt for at bevare EU’s suverænitet og dermed udvikle et gensidigt samarbejde. En hensigtsmæssig kontrol af EU-grænsen mod Andorra, et fyrstendømme, der ligger mellem to store EU-lande, Frankrig og Spanien, vil sikre en mere profitabel og mindelig forbindelse i fremtiden. Jeg stemte for protokollen, fordi den vil fremme en højere grad af udveksling af oplysninger med Andorra om sikkerhedsrelateret risikohåndtering og -kontrol, samt standardisering af EU’s toldsikkerhedsforanstaltninger og vil fremme sikker bevægelse af varer mellem Andorra og andre EU-lande. Stigende bilateral samhandel mellem Andorra og EU i et mere sikkert, standardiseret miljø vil gavne Europa som et hele.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for hr. Moreiras betænkning om toldsikkerhedsforanstaltninger, fordi jeg mener, det er vigtigt, at der fastlægges veldefinerede handelsregler for et land, der godt nok ikke er medlem af EU, men som er en enklave i EU, og dermed har en perfekt placering for handelsmæssig integration. Formålet med protokollen er præcis at styrke toldsikkerhedsforanstaltningerne vedrørende varer, der er indført fra og udført til tredjelande Grænsekontroller sikrer, at kommercielle operatører videregiver detaljerede oplysninger under handelsoperationer, hvilket samtidig sikrer et korrekt balanceforhold mellem fart og sikkerhed i handelsstrømmene.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om udvidelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger. Både Udvalget om International Handel og Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelsen anbefaler, at denne protokol indgås. Indgåelsen af denne nye aftale er endnu et skridt i retning af bedre samarbejde mellem Fyrstendømmet Andorra og EU. Det er vigtigt for begge parter, at aftalen ændres i takt med videreudviklingen af gældende EU-ret. Denne bekymring blev udtrykt i aftalen. Som nævnt af ordføreren, vil jeg også gerne understrege behovet for, at Kommissionen og Andorra indleder yderligere drøftelser med henblik på at tage hensyn til og om nødvendigt tilpasse bilaterale ordninger til den pågående gennemførelse af den moderniserede toldkodeks, der forventes afsluttet i EU inden for to år.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Angående indgåelse af protokollen om udvidelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra til at gælde for toldsikkerhedsforanstaltninger, som blev indgået den 28. juni 1990. Aftalen udgjorde grundlaget for toldunionen mellem de to parter. Den nuværende ordning vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger vil blive føjet til aftalen fra 1990 i form af et nyt afsnit IIA og vil i modsætning til toldunionen gælde for landbrugsprodukter. Mens EF-toldkodeksen i princippet gælder for handel med alle tredjelande, giver den mulighed for forskellige regler, når der ifølge internationale aftaler gælder særlige sikkerhedsforanstaltninger. Forslaget indfører under hensyntagen til ændringerne i de relevante EU-regler på toldområdet en særlig ordning mellem EU og Andorra for at sikre en gnidningsfri samhandel mellem de to parter og samtidig opretholde en høj grad af sikkerhed. Derfor, og for at intensivere handelen mellem EU og Fyrstendømmet Andorra, stemmer jeg for de nye toldsikkerhedsforanstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemmer for. Forelæggelsen af Rådets afgørelse for Europa-Parlamentet i henhold til godkendelsesproceduren udgør det retlige instrument for indgåelsen af protokollen mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Andorra med henblik på at lade toldsikkerhedsområdet være omfattet af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra, som blev indgået den 28. juni 1990. Aftalen udgjorde grundlaget for toldunionen mellem de to parter. Den nuværende ordning vedrørende toldsikkerhedsforanstaltninger vil blive føjet til aftalen fra 1990 i form af et nyt afsnit IIA og vil i modsætning til toldunionen gælde for landbrugsprodukter (artikel 12b, stk. 2, i protokollen).

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Fyrstendømmet Andorra og EU har siden 1990 udgjort en toldunion baseret på aftalen i form af brevveksling. I det nuværende ændringsforslag foreslås det, at Den Blandede Komité definerer foranstaltninger til gennemførelse af toldsikkerhedsforanstaltninger. Kravet om forudgående angivelse af varer ophæves under forudsætning af, at EU og Andorra på deres respektive områder garanterer sikkerhedsniveauet. Udvidelsen af det indre marked med forskriftsmæssige standarder vil være til gavn for borgere og virksomheder i EU og Andorra.

 
  
  

Henstilling: Silvia-Adriana Ţicău (A7-0298/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for dette forslag, så Parlamentet kan godkende indgåelse af aftalen. Europæiske og canadiske virksomheder kommer til at spare millioner af euro hvert år takket være kortere og mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer. Aftalen giver desuden Fællesskabet en nettofordel, fordi det etablerer gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer inden for alle områder forbundet med luftdygtighed for alle medlemsstater. Aftalen kommer ikke blot til at gøre det canadiske og europæiske marked mere konkurrencedygtigt, den vil også gøre dem sikrere for passagerer og fragtfly, i og med at samarbejder om alle spørgsmål vedrørende certificeringer, inspektioner og håndhævelse fremmes.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (ECR), skriftlig.(PL) Canada er verdens førende producent af udstyr inden for luftfartøjer og luftfart. På nuværende tidspunkt har kun seks medlemsstater bilaterale aftaler vedrørende certificering af luftfartstjenester. Den foreslåede aftale om civil luftfartssikkerhed vil sammen med aftalen med USA i betydelig grad forbedre samarbejdet mellem EU og Canada og vil regulere dette område i alle EU's medlemsstater. Aftalen gør det muligt at harmonisere certificeringssystemet. Den bygger på gensidig tillid til den anden parts system og på sammenligningen af regelforskelle, og dermed minimeres dubleringen af test og kontroller. Med aftalen påbegyndes en proces med fælles inspektioner, undersøgelser og udveksling af sikkerhedsdata. Gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer fører til store besparelser hos de europæiske og canadiske luftfartsselskaber. Aftalen vil på den ene side gøre luftfartsmarkedet mere konkurrencedygtigt og på den anden side mere sikkert, fordi de regeludstedende myndigheder samarbejder. I lyset af ovenstående er jeg enig i indgåelsen af aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig.(ES) Jeg stemte for, fordi denne aftale vil være til gavn for europæiske og canadiske virksomheder, flyselskaber og passagerer. Der vil blive sparet millioner af euro takket være produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af kortere, enklere og billigere certificeringskonstateringer. Aftalen fastlægger rammer for anvendelsen af hinandens godkendte reparations- og vedligeholdelsesanlæg. Frem for alt kommer den til at gøre markedet sikrere og mere konkurrencedygtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Jeg stemte for fru Ţicăus betænkning, da Canada bør opfattes som en prioriteret partner for aftaler af denne art, i betragtning af at både Europa og Canada har nogle af verdens førende flyproducenter. Denne aftale gør det muligt at minimere dobbeltarbejde og anerkende gensidig certificering. Følgelig vil der ske vigtige økonomiske besparelser og en forenkling af de bureaukratiske procedurer, hvilket vil få yderst positive følger for vores virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at en bilateral aftale om civil luftfartssikkerhed mellem EU og Canada, som er dens mål, vil være til gavn for europæerne, idet samhandelen mellem parterne fremmes. Formålet med aftalen er at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol og sætte både EU og Canada i stand til at stole på den anden parts flyvetekniske produktcertificeringssystem. Via tilnærmelse mellem de to parters krav og kontrolprocesser kan den importerende myndighed udstede sit eget certifikat for luftfartsproduktet, -apparaturet eller -delen uden at skulle dublere alle den eksporterende myndigheds vurderinger. Europæiske og canadiske virksomheder kommer til at spare millioner af euro hvert år takket være kortere, mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer. Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, og de canadiske og europæiske luftfartsmarkeder vil blive endnu sikrere.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Den gensidige anerkendelse af certificeringskonstateringer vil sikre kortere og enklere og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer, samtidig med at både europæiske og canadiske virksomheder vil drage enorme økonomiske fordele af aftalen.

Jeg stemmer for denne aftale, da jeg mener, at den ud over de økonomiske fordele også muliggør gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer, for så vidt angår luftdygtighed for alle medlemsstater. Den bygger derfor på gensidig tillid til de fungerende systemer, både i EU og i Canada, og fastlægger forpligtelser og samarbejdsmetoder, således at den importerende myndighed kan udstede sit eget certifikat for luftfartsproduktet, -apparaturet eller -delen uden at skulle dublere alle den eksporterende myndigheds vurderinger. Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, eftersom den fastlægger rammer for anvendelsen af hinandens godkendte reparations- og vedligeholdelsesanlæg.

Den udgør således et vigtigt fremskridt for markederne, der bliver mere konkurrencedygtige, men også sikrere, da en større tilnærmelse og samarbejde vedrørende certificeringer, inspektioner og håndhævelse bør gøre det muligt for parterne at sikre et højere sikkerhedsniveau for passager- og fragtfly.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for fru Ţicăus betænkning, som giver grønt lys fra Parlamentet til at anvende en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om civil luftfartssikkerhed. Aftalen medfører gensidig anerkendelse af certificeringssystemerne for luftfartsprodukter, -apparaturer eller -dele, for så vidt angår luftdygtighed og vedligeholdelse. Dermed kan virksomheder, hvis produkter er blevet certificeret i et land, undgå at skulle gennemgå hele certificeringsprocessen i et andet land. Denne forenkling er gode nyheder for et marked, hvor der eksporteres for næsten 50 mia. EUR mellem de to regioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne henstilling, fordi jeg bifalder konklusionen i aftalen, der på den ene side vil være til gavn for europæiske og canadiske virksomheder og flyselskaber, som kommer til at spare millioner af euro takket være kortere og enklere certificeringsprocedurer, og på den anden side vil sikre et højere sikkerhedsniveau for passagererne.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Luftfartssikkerhed og harmoniserede regler for de forskellige markedsaktører er hovedformålet med denne aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om civil luftfartssikkerhed, i det følgende "aftalen".

Aftalen er lige så vigtig som luftfartsindustrien er i disse to områder, så vedtagelsen af fælles regler vil bidrage til at undgå dobbeltarbejde i forbindelse med prøver, vurderinger og certificeringer. Det skal også bemærkes, at bestemmelsen om gensidig anerkendelse og fælles inspektioner, undersøgelser og udveksling af sikkerhedsdata vil skabe øget effektivitet for alle interessenter.

Sidst, men ikke mindst, giver aftalen mulighed for vigtige besparelser, ikke blot for luftfartsindustrien, men også effektivitetsforbedringer for flyselskaberne selv, da de nu vil kunne anvende de reparations- og vedligeholdelsesanlæg, som parterne har godkendt i forbindelse med aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) De økonomiske og politiske relationer mellem EU og Canada går langt tilbage i tiden og har afstedkommet bilaterale aftaler på dette område. Den 6. maj 2009 blev der indgået en aftale om civil luftfartssikkerhed mellem EU – dengang Det Europæiske Fællesskab – og Canada, i stil med aftalen med USA, som har til formål at styrke samarbejdet mellem de to parter og minimere dobbeltarbejde i forbindelse med kontrol og prøver. Jeg stemte for denne henstilling og glæder mig over styrkelsen af relationerne mellem de to parter. Denne aftale kommer til at gøre både de canadiske og europæiske markeder sikrere og mere konkurrencedygtige, da den udgør et vigtigt fremskridt, hvad fastsættelsen af internationale standarder for civil luftfartssikkerhed angår. Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, eftersom de vil kunne anvende hinandens godkendte reparations- og vedligeholdelsesanlæg.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Den aftale, der er emnet for denne betænkning, vedrører bestemte sikkerhedsaspekter ved civil luftfart og erstatter de seks eksisterende bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Canada, som omfatter produktcertificering. Som ordføreren klart angiver, hører hensigten om at oprette et fuldstændig åbent luftfartsområde mellem disse to lande, et spørgsmål, som vi har udtrykt stor bekymring omkring, ikke ind under denne aftales anvendelsesområde, men vil blive genstand for en selvstændig henstilling.

Hovedformålene med aftalen er at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol, medmindre disse afspejler vigtige regelforskelle, og sætte både EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Blandt andre aspekter opnås dette ved stadig tilnærmelse mellem de to parters forskellige krav og kontrolprocesser.

Denne aftale skal give besparelser for europæiske og canadiske flyselskaber takket være kortere og mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne aftale vedrører bestemte sikkerhedsaspekter ved civil luftfart, uden at den kommer ind på spørgsmål omkring etablering af et fuldstændig åbent luftfartsområde mellem disse to lande, som ifølge ordføreren vil blive genstand for en selvstændig henstilling. Hovedformålet med aftalen er at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol, medmindre disse afspejler vigtige regelforskelle, og sætte både EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem.

Denne aftale skal give besparelser for europæiske og canadiske flyselskaber takket være kortere og mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer. Ifølge ordføreren kan aftalen også øge sikkerheden, i og med at regeludstedende og håndhævende myndigheder i højere og højere grad samarbejder om alle spørgsmål vedrørende certificeringer, inspektioner og håndhævelse for at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau for passager- og fragtfly.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Henstillingen omhandler den sikkerhedsaftale, der blev undertegnet på vegne af Det Europæiske Fællesskab i maj 2009. Hvad angår indgåelsen af aftalen om civil luftfartssikkerhed, der supplerer lufttransportaftalen, blev Canada passende anset som en prioritet, eftersom der i både Europa og Canada findes fremstillere af luftfartøjer, motorer og luftfartselektronik, som er førende i verden. Som det var tilfældet med den lignende luftfartssikkerhedsaftale med USA, var hovedformålet at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol og sætte EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Således følger aftalen i det store hele strukturen i de eksisterende bilaterale aftaler om civil luftfartssikkerhed mellem medlemsstaterne og Canada. Den fastsætter forpligtelser og samarbejdsmetoder og bygger på gensidig tillid til den anden parts system og på en sammenligning af regelforskelle. Europæiske og canadiske virksomheder kommer til at spare millioner af euro hvert år takket være kortere og mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer. Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, som udgør et vigtigt fremskridt, hvad fastsættelsen af internationale standarder for civil luftfartssikkerhed angår. Jeg er derfor af den mening, at det er rigtigt af Parlamentet at godkende indgåelsen af aftalen, da den vil gøre både de canadiske og europæiske markeder mere konkurrencedygtige og samtidig sikrere.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. (IT) Denne henstilling omhandler aftalen om civil luftfartssikkerhed af 6. maj 2009. I betragtning af samarbejdsklimaet i aftalen kan jeg bekræfte, at jeg stemte for.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi hovedformålene ifølge forhandlingsdirektiverne var at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol (medmindre disse afspejler vigtige regelforskelle) og sætte både EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Dette skal opnås ved stadig tilnærmelse mellem de to parters forskellige krav og kontrolprocesser, regelmæssig afholdelse af samråd mellem parterne for at sikre, at de kontrolorganer, der står for gennemførelsen af aftalen, stadig er kvalificerede og kompetente, og nedsættelse af et fælles udvalg, der skal stille forslag til løsning af eventuelle problemer, som opstår i forbindelse med aftalens gennemførelse. I aftalen er der for at bevare tilliden til hinandens ordninger fastsat fælles inspektioner, undersøgelser, udveksling af sikkerhedsdata (oplysninger vedrørende kontrol af luftfartøjer og uheld) og et øget regelsamarbejde og høringer på teknisk niveau for at løse problemer, inden de bliver til tvister. Der er bestemmelser om nedsættelse af et fælles udvalg og sektorudvalg på områder såsom certificering af luftdygtighed og vedligeholdelse. Der er også stærke beskyttelsesforanstaltninger, som i sidste instans tillader begge parter at suspendere anerkendelsen af den anden kompetente myndigheds konstateringer eller bringe en del af eller hele aftalen til ophør. Hele systemet med høringer, udvalg og sektorudvalg er imidlertid indrettet med henblik på at sikre, at der findes en løsning på uoverensstemmelser i god tid, inden det kommer så vidt.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Aftalen fra 2009 om civil luftfartssikkerhed er første skridt hen imod etablering af et fuldstændig åbent luftfartsområde mellem EU og Canada. I aftalen er der for at bevare tilliden til hinandens ordninger fastsat fælles inspektioner, undersøgelser, udveksling af sikkerhedsdata og et øget regelsamarbejde og høringer på teknisk niveau for at løse problemer, inden de bliver til tvister.

Derudover gør nedsættelsen af et fælles udvalg og flere sektorudvalg det muligt for europæiske og canadiske virksomheder at spare millioner af euro hvert år takket være gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer. Importerende myndigheder kan udstede deres egne certifikater for luftfartsprodukter, -apparater eller -dele uden at skulle dublere alle den eksporterende myndigheds vurderinger.

Flyselskaberne vil også drage fordel af aftalen, eftersom den fastlægger rammer for anvendelsen af hinandens reparations- og vedligeholdelsesanlæg. Aftalen kommer ikke blot til at gøre det canadiske og europæiske marked mere konkurrencedygtigt, den vil også gøre dem sikrere på globalt plan.

Endelig mener vi, at denne aftale er vigtig, eftersom den fastsætter internationale standarder for civil luftfartssikkerhed og bør tjene som udgangspunkt for fremtidige forhandlinger med andre betydningsfulde producenter af luftfartøjer.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. (EN) Denne aftale er den mest ambitiøse lufttransportaftale mellem EU og en vigtig global partner. Aftalen kommer ikke blot til at gøre det canadiske og europæiske markeder mere konkurrencedygtige, den vil også gøre dem sikrere, i og med at regeludstedende og håndhævende myndigheder i højere og højere grad samarbejder om alle spørgsmål vedrørende certificeringer, inspektioner og håndhævelse for at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau for passager- og fragtfly. Aftalen udgør et vigtigt fremskridt, hvad fastsættelsen af internationale standarder for civil luftfartssikkerhed angår, og bør tjene som udgangspunkt for fremtidige forhandlinger med andre betydningsfulde producenter af luftfartøjer og udstyr. Jeg støtter Silvia-Adriana Ticau.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Aftalen mellem EU og Canada om civil luftfartssikkerhed, der er et supplement til lufttransportaftalen med Canada, har til formål at fjerne tekniske handelshindringer. I alt væsentligt er formålet så vidt muligt at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol og muliggøre fælles certificering. Der skal nedsættes et fælles udvalg, som skal stille forslag til løsning af eventuelle problemer, der opstår i forbindelse med aftalens gennemførelse. Samarbejde og gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer indføres for områderne luftdygtighed og vedligeholdelse. I fremtiden er der mulighed for ubegrænset gensidig anerkendelse. Ud over det fælles udvalg, der skal håndtere praktiske problemer og tvister, er der også planer om fælles inspektioner og undersøgelser og udveksling af sikkerhedsdata. Det er glædeligt, at stærke beskyttelsesforanstaltninger gør det muligt at suspendere anerkendelsen af den anden kompetente myndigheds konstateringer eller bringe aftalen til ophør, såfremt det bliver nødvendigt.

Vi bør støtte aftalen, forudsat at produktgodkendelsesprocedurerne bliver kortere og enklere uden at gå på kompromis med sikkerhedsstandarderne.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Denne henstilling omhandler aftalen om civil luftfartssikkerhed, der blev undertegnet den 6. maj 2009 på vegne af Det (daværende) Europæiske Fællesskab. På nuværende tidspunkt har kun seks medlemsstater bilaterale aftaler med Canada vedrørende produktcertificering. Disse vil udløbe, når aftalen om civil luftfartssikkerhed mellem EU og Canada træder i kraft. De stærke beskyttelsesforanstaltninger gør det muligt at suspendere anerkendelsen af den anden kompetente myndigheds konstateringer eller bringe aftalen til ophør, såfremt det bliver nødvendigt. Det vil være muligt at bringe en del af eller hele aftalen til ophør. Vi bør støtte aftalen, forudsat at produktgodkendelsesprocedurerne bliver kortere og enklere uden at gå på kompromis med sikkerhedsstandarderne.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) En aftale om civil luftfartssikkerhed mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada har uden tvivl fordele for begge parter. Det skal bemærkes, at de vigtigste fremstillere af luftfartsteknologi befinder sig i EU og Canada. For begge parter er handelen og eksporten på dette område enorm. For at opnå et effektivt samarbejde i forhold til luftfartssikkerhed er det af afgørende betydning at sikre, at certificeringssystemerne opfylder begge parters krav. Det glæder mig, at man under forhandlingerne nåede til enighed om at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurdering, prøver og kontrol. Jeg mener, at det er tilrådeligt at give den importerende myndighed ret til at udstede sit eget certifikat for luftfartsproduktet og dermed undgå at skulle dublere den eksporterende myndigheds vurderinger. Gensidig anerkendelse på områderne luftdygtighed, vedligeholdelse og vedligeholdelsescertificering viser, at begge parter har tillid til hinandens systemer. Aftalen vil forbedre samarbejdet mellem parternes regeludstedende myndigheder om alle spørgsmål vedrørende certificeringer, inspektioner, håndhævelse og høringer. Fælles inspektioner, undersøgelser og udveksling af sikkerhedsdata vil sikre det højest mulige sikkerhedsniveau for passager- og fragtfly. Det skal bemærkes, at produktgodkendelsesprocedurerne og licensprocedurerne vil blive mere fleksible, kortere og billigere, når denne aftale træder i kraft. Dermed reduceres omkostningerne for virksomheder i denne sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for indgåelsen af aftalen om civil luftfartssikkerhed mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada, da jeg mener, at den udgør en klar fordel for EU, eftersom den skaber gensidig anerkendelse af den dokumentation, som leveres i alle sektorer, der er relevante for luftfarten, for alle medlemsstaterne. I aftalen er der fastsat fælles inspektioner, undersøgelser, udveksling af sikkerhedsdata, øget samarbejde og høringer på teknisk niveau. At stole på den anden parts certificeringssystem betyder at styrke systemets sikkerhed, spare tid, som ellers ville være spildt på dobbeltarbejde i forbindelse med alle den eksporterende myndigheds vurderinger, og garantere fordele for flyselskaberne takket være muligheden for at anvende hinandens reparations- og vedligeholdelsesanlæg. Alt dette vil gøre luftfartsmarkederne mere konkurrencedygtige og sikrere.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for denne henstilling om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale om civil luftfartssikkerhed mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada. Som det var tilfældet med luftfartssikkerhedsaftalen med USA, var hovedformålet, der blev fastlagt under forhandlingerne, at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol og sætte EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Dette skal opnås ved stadig tilnærmelse mellem de to parters forskellige krav og kontrolprocesser samt regelmæssig afholdelse af samråd mellem parterne for at sikre, at de kontrolorganer, der står for gennemførelsen af aftalen, stadig er kvalificerede og kompetente. Disse foranstaltninger kan medføre, at europæiske og canadiske virksomheder kommer til at spare millioner af euro hvert år takket være kortere, mere enkle og dermed mindre omkostningskrævende produktgodkendelsesprocedurer. Gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringer er en enorm fordel for EU, da det vil medføre gensidig anerkendelse af certificeringskonstateringerne inden for alle områder af luftdygtighed for alle medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Hovedformålene er her at sætte EU og Canada i stand til at stole på den anden parts certificeringssystem. Dette skal opnås ved stadig tilnærmelse mellem de to parters forskellige krav og kontrolprocesser, regelmæssig afholdelse af samråd mellem parterne for at sikre, at de kontrolorganer, der står for gennemførelsen af aftalen, stadig er kvalificerede og kompetente, og nedsættelse af et fælles udvalg, der skal stille forslag til løsning af eventuelle problemer, som opstår i forbindelse med aftalens gennemførelse. Aftalen følger i det store hele strukturen i de eksisterende bilaterale aftaler om civil luftfartssikkerhed mellem medlemsstaterne og Canada. Den bygger på gensidig tillid til den anden parts system og på sammenligningen af regelforskelle. Den fastlægger derfor forpligtelser og samarbejdsmetoder, således at den importerende myndighed kan udstede sit eget certifikat for luftfartsprodukter, -apparater eller -dele uden at skulle dublere alle den eksporterende myndigheds vurderinger. Jeg stemmer for forslaget for at gøre det canadiske og europæiske marked mere konkurrencedygtigt og sikrere og for at gøre produktgodkendelsesprocedurerne kortere og mere enkle.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE) , skriftlig. – (CS) Jeg har ingen væsentlige forbehold omkring aftalen mellem EU og Canada om civil luftfartssikkerhed. Ikke desto mindre stemte jeg hverken for eller imod. Årsagen til dette er den uløste situation i forholdet mellem EU, Den Tjekkiske Republik og Canada vedrørende fjernelsen af det ensidige krav om visum for tjekkiske borgere. Jeg har gentagne gange advaret om, at parlamentet i Den Tjekkiske Republik vil blokere ratificeringen af den relaterede luftfartsaftale af de samme årsager. Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til endelig at behandle dette problem meget seriøst. Kommissær Malmströms lunkne holdning er årsagen til, at situationen stadig ikke er løst efter to år, og det har bidraget til det forværrede forhold mellem Den Tjekkiske Republik og Canada.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemmer for. Denne henstilling omhandler den sikkerhedsaftale, der blev undertegnet på vegne af Det (daværende) Europæiske Fællesskab den 6. maj 2009. Lufttransportaftalen mellem EU og Canada, som blev undertegnet den 17-18. december 2009, og med hvilken der omsider vil blive etableret et fuldstændig åbent luftfartsområde mellem EU og Canada, vil blive genstand for en selvstændig henstilling. På nuværende tidspunkt har kun seks medlemsstater bilaterale aftaler med Canada vedrørende produktcertificering. Disse vil udløbe, når aftalen om civil luftfartssikkerhed mellem EU og Canada ("aftalen") træder i kraft. Eftersom fjernelsen af tekniske hindringer for samhandelen med varer hører ind under EU's enekompetence, kan aftalen indgås ved en rådsafgørelse. Modsat lufttransportaftalen er den ikke omfattet af midlertidig anvendelse og skal ikke ratificeres af medlemsstaterne. Det var passende, at Canada blev anset som prioritet for en aftale om luftfartssikkerhed, så lufttransportaftalen kunne suppleres, eftersom der i både Europa og Canada findes fremstillere af luftfartøjer, motorer og luftfartselektronik, som er førende i verden. Den samlede eksport af civil luftfartsteknologi overstiger 50 mia. EUR, mens den samlede europæiske og canadiske handel med luftfartøjer, rumfartøjer og dele var mere end 49 mia. EUR værd i 2008.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Denne aftale om civil luftfartssikkerhed, mellem EU og Canada er i overensstemmelse med den horisontale aftale, som Parlamentet allerede har vedtaget i marts 2011. Canada er et strategisk land på dette område for EU-medlemsstaterne, da begge parter er førende i verden inden for fremstilling af luftfartøjer, motorer og luftfartselektronik. Landet er desuden EU's 11.-største handelspartner for øjeblikket. Formålene med denne aftale er fokuseret omkring at gøre handel med varer og tjenester lettere ved at fjerne tekniske handelshindringer og reducere dobbeltarbejde i forbindelse med lovgivningsmæssige vurderinger, prøver og kontrol af luftdygtighed ved at gennemføre gensidighedsprincippet. Oprettelsen af et åbent luftfartsområde vil skabe økonomiske fordele for begge parter. Mere forenkling og færre administrative omkostninger for europæiske og canadiske virksomheder vil medføre større økonomisk konkurrencedygtighed og sikkerhed for passagererne. Som suppleant i Transport- og Turismeudvalget stemte jeg for denne betænkning, men jeg vil gerne endnu en gang understrege, at Parlamentet bør påtage sig sit nye ansvar i henhold til Lissabontraktaten og holde sig underrettet på alle stadier i processen omkring forhandling af internationale aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Aftalen har til formål at minimere dobbeltarbejde i forbindelse med vurderinger, prøver og kontrol ved at sætte begge parter i stand til at anvende den anden parts certificeringssystem. Denne gensidige tillid til den kontraherende parts system er baseret på en tilnærmelse mellem krav og kontrolprocesser samt regelmæssige samråd mellem parterne og nedsættelse af et fælles udvalg. På grund af de kortere og mere omkostningseffektive produktgodkendelsesprocedurer kommer virksomhederne i denne sektor til at spare millioner hvert år, og de vil kunne øge deres konkurrenceevne. Aftalen gør markedet mere konkurrencedygtigt og sikrere, i og med at håndhævende myndigheder i højere og højere grad skal samarbejde.

 
  
  

Betænkning: Miroslav Mikolášik (A7-0111/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) I denne betænkning bemærkes det, at forsvarlig økonomisk disciplin og gennemsigtighed i tildelingen af midler er vigtige forudsætninger for at nå de overordnede mål for samhørighedspolitikken og bidrager til at øge ansvarligheden i forbindelse med strategiske målsætninger. Der er behov for en yderligere indsats for at undgå for store forsinkelser og styrke effektiviteten i gennemførelsen.

Jeg vil også gerne understrege behovet for synergier med andre politiske instrumenter. Samhørighedspolitikken skal fortsat hjælpe de fattigste regioner med at indhente det forsømte og have tilpasset sine målsætninger til nuværende og kommende udfordringer for at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. (IT) Samhørighedspolitikken har et større potentiale i dag end nogensinde før, og det skal ikke undervurderes. Den kan forbedre mindre udviklede regioner, der er karakteriseret ved permanente geografiske eller naturlige ulemper. Det ville være frygtelig ærgerligt ikke at udnytte eller uden grund at ødsle med de tilgængelige ressourcer, og det er derfor på sin plads snarest muligt at vedtage en resultatorienteret tilgang gennem fastlæggelse af klare og målelige mål og resultatindikatorer. Det første skridt, som bør gælde alle fællesskabsressourcerne, er at forenkle procedurerne og give fondene større fleksibilitet ved at reducere de bureaukratiske hindringer og uforholdsmæssig store administrative omkostninger samt andre hindringer, der er i vejen for de politiske mål for adgang til beskæftigelse og bekæmpelse af fattigdom. Vi må ikke glemme, at samhørighedspolitikken er en langsigtet mekanisme. Derfor er påbegyndelsen af arbejde på et solidt grundlag, fastlæggelsen af præcise målsætninger og tildelingen af klare kompetencer til hvert forvaltningsniveau fremskridtsfaktorer, som først skaber synlige resultater i den anden del af programmeringsperioden.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Opnåelse af social, økonomisk og territorial samhørighed er en af de vigtigste målsætninger i det europæiske projekt. Dette er en målsætning, som alle medlemsstater sigter mod som en del af den europæiske integrationsproces. Netop derfor mener jeg, at processen for finansiering af samhørighedsprojekter skal være baseret på streng økonomisk disciplin, gennemførelse på strategiske områder og sidst, men ikke mindst princippet om god forvaltning. Målet er at mindske forskellene i de europæiske regioner. Hele proceduren for gennemførelse af denne politik skal imidlertid forenkles for at nå det ønskede mål. Der skal bruges midler, og efter min mening skal vi overvinde den største fjende, som bremser projekter af denne art eller får dem til at gå i stå, nemlig omfattende europæisk bureaukrati. Vi må ikke forveksle bureaukrati med gennemsigtighed, for det er ikke alt, der registreres på et stykke papir, eller alle godkendelser, som registreres i en fil, der bidrager til at gøre samhørighedsprojekter gennemsigtige.

Ulighederne mellem de europæiske regioner har udviklet sig over lange perioder. Jeg støtter betænkningens forslag om med henblik på at mindske ulighederne og strømline den europæiske integrationsproces for alle medlemsstater at reducere den periode, der er nødvendig for at opnå finansieringsgodkendelse og mindske bureaukratiet og alle de regler og procedurer, som følger med det, og som uden grund hindrer snarere end hjælper EU's samhørighedspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Den betænkning om gennemførelse, som min kollega hr. Mikolášik har udarbejdet, omfatter en strålende resultatliste over de ting, der er blevet opnået via samhørighedspolitikken i regnskabsperioden 2007-2013. Det viser, at denne politik er nyttig, da den yder et uomtvisteligt bidrag til at nå målene om økonomisk, social og territorial samhørighed i EU. Endelig vil jeg gerne understrege, at vedtagelsen af denne betænkning kommer på et ideelt tidspunkt, for den har beriget forhandlingen om samhørighedspolitikkens fremtid (2014-2020). Kommissionen offentliggør om kort tid sine forslag med henblik på at ajourføre og dermed forbedre denne politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Afstemningen om "samhørighedspakken" sender et klart budskab om vores ønske om en samhørighedspolitik, der udtrykker solidaritet og er effektiv og ambitiøs, da den fortsat er en af de vigtigste europæiske politikker. På et tidspunkt, hvor den globale krise har forværret den socioøkonomiske situation i mange regioner, og hvor vi allerede drøfter den fremtidige samhørighedspolitik, var det afgørende for Parlamentet at understrege dets modstand mod ethvert forsøg på at nationalisere samhørighedspolitikken eller gøre den mere sektorspecifik. Især i denne betænkning, som sigtede mod en vurdering af programmernes gennemførelse, udarbejdede Parlamentet en vurdering og fremhævede succeserne, problemerne og de mulige løsninger. Det vil være til stor hjælp i de kommende måneder, hvor EU indfører en ny samhørighedspolitik fra 2013, der skal afhjælpe manglerne i den nuværende politik. Det vil især få betydning at forenkle og fremskynde tildelingsprocedurerne, særlig til gavn for SMV'erne, og tilskynde til finansiering via flere fonde og krydsfinansiering. Derfor stemte jeg for denne betænkning, ligesom jeg gjorde for de andre tre, for at gentage mit engagement i denne grundlæggende politik og samtidig opfordre til visse forandringer, der er blevet nødvendige for at håndtere de nye udfordringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) Medlemsstaterne gør fremskridt i gennemførelsen af samhørighedspolitiske mål, hvilket fremgår af fakta og tal i de nationale rapporter – dog med visse iboende variationer på lande- og regionsniveau. Jeg vil desuden minde om, at samhørighedspolitikken er en langsigtet mekanisme, og at de fleste af resultaterne først bliver synlige senere i programmeringsperioden. Efter min mening er de grundlæggende forudsætninger for at nå de overordnede målsætninger med samhørighedspolitikken forsvarlig økonomisk disciplin og frem for alt gennemsigtighed i tildelingen af midler. Spørgsmålet om arkitekturen i den fremtidige samhørighedspolitik for perioden 2014-2020 vil være i centrum for den politiske debat i de kommende år. I forbindelse med forhandlingerne om den kommende programmeringsperiode mener jeg, at en stærk og velfinansieret EU-regionalpolitik er en væsentlig forudsætning for at opnå social, økonomisk og territorial samhørighed i EU. Derfor bør budgettet for samhørighedspolitikken i den næste programmeringsperiode ikke nedskæres. Endvidere er det for at undgå scenarier, hvor midler fortsat ikke bliver udnyttet på grund af komplicerede regler og procedurer, væsentligt, at forvaltningen og gennemførelsen af samhørighedspolitikken bliver forenklet.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Dette forslag til Europa-Parlamentets beslutning om rapport 2010 om gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013 indeholder punkter, som er i strid med vores principielle politiske holdninger, og derfor kan vi ikke støtte det. I forslaget opfordres der især til en forbedring og tilvejebringelse af tjenesteydelser til romasamfundet, der i forslaget defineres som en "marginaliseret" befolkningsgruppe. Lega Nord har altid understreget, at romamindretallet ikke kan betragtes som offer for nogen former for social "marginalisering", i og med at dette mindretal selv nægter at integrere sig i vores samfund. Derfor mener jeg, at dette forslag, hvori romaerne beskrives som ofre for marginalisering, og hvori der opfordres til, at de får en privilegeret behandling på baggrund af denne formodede marginalisering, ikke kan godkendes. Jeg stemmer derfor imod det.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi samhørighedspolitikken fortsat viser sig at være relevant, idet den i høj grad bidrager til at forbedre det socioøkonomiske miljø. Samhørighedspolitikken tager endvidere sigte på at mindske forskellene i de europæiske regioners udviklingsniveau, fremme modernisering og gennemføre bæredygtig vækst og vise europæisk solidaritet. Som sådan har den vist sig at være afgørende for udviklingen af den europæiske integration, samtidig med at der etableres synergier mellem forskellige EU-politikker. De europæiske regioner står tydeligvis fortsat over for slående økonomiske, sociale og miljømæssige forskelle. Nogle af dem er konsekvenserne af de sidste to udvidelser, andre er blevet forstærket af de direkte konsekvenser af den globale finansielle og økonomiske krise. Medlemsstaterne har klaret nye krav på en positiv måde, og de gør fremskridt i gennemførelsen af samhørighedspolitiske mål, hvilket fremgår af fakta og tal i de nationale rapporter – dog med visse iboende variationer på lande- og regionsniveau. I betragtning af at Den Europæiske Socialfond (ESF) er et grundlæggende redskab til bekæmpelse af fattigdom, social udstødelse, arbejdsløshed, uligheder mellem kønnene og social diskrimination (mod handicappede, indvandrere, ældre mennesker osv.) via fremme af beskæftigelsen, opfordrer Parlamentet Kommissionen til at styrke ESF's potentiale og dens finansielle autonomi. Vi skal endvidere forenkle projektledelsen, harmonisere og forbedre procedurerne og tilsynet og sikre en mere effektiv opfølgning af igangværende projekter.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Samhørighedspolitikken udgør et af målene for EU 2020-strategien, og derfor er det nødvendigt at lægge større vægt på koordineringen af aktiviteterne mellem EU og medlemsstaterne, som er afhængige af denne sektor. Derfor stemte jeg for dette dokument. Den økonomiske krise og reformen af politikken for perioden 2007-2013 har betydet, at aktiviteterne i Europa er aftaget. For at drage fuld nytte af samhørighedspolitikkens potentiale, som ordføreren klart har illustreret, er det nødvendigt at engagere sig mere målrettet med henblik på at reducere kløften mellem de højtudviklede EU-regioner og de mindre udviklede regioner. Dette mål kan efter min mening opfyldes ved at øge budgettet for samhørighedspolitikken og øge kontrollen over projektgodkendelser og investeringsmetoder.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bradbourn (ECR), skriftlig. (EN) Vedrørende hr. Piepers, fru Sanchez-Schmids, hr. Stavrakakis', hr. Vlasaks og hr. Mikolasiks betænkninger: De konservative parlamentsmedlemmer har valgt at stemme imod disse betænkninger om den fremtidige kurs for samhørighedspolitikken med undtagelse af Vlasak-betænkingen, hvor vi undlod at stemme. Dette skyldes en række grundlæggende ting: Vi mener, at det i en tid med løbende finanspolitisk konsolidering i medlemsstaterne er fuldstændig uacceptabelt, at EU's store samhørighedsbudget overhovedet ikke berøres af disse initiativer. Generelt indeholder betænkningerne ikke nogen fornuftig løsning på De Konservatives bekymring over EU's forvaltning af samhørighedspolitikken. Ethvert skridt hen imod at lade de rige medlemsstater finansiere deres regionaludvikling selv afvises, hvilket forhindrer en mindre omfattende og mere effektiv samhørighedspolitik, som er målrettet mod Europas fattigste regioner. I stedet foreslås nye bureaukratiske tiltag såsom makroregionale enheder, og nationalstaten undermineres endnu en gang af et beslutsomt skift hen imod regionalisme. Disse sparetider giver EU mulighed for at bruge færre midler på gamle og uøkonomiske prioriteringer. Disse betænkninger er et skridt i den helt forkerte retning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. (EN) Dokumenter, hvori effektiviteten af medlemsstaternes gennemførelse af EU-lovgivningen analyseres, er af afgørende betydning. Jeg tilslutter mig ordførerens konklusioner, særlig dem, der vedrører SMV'ernes betydning for de europæiske økonomier og behovet for at fremme adgangen til finansiering samt behovet for større tilskyndelse til SMV'er til at fremme innovation og dermed styrke deres konkurrenceevne. Blandt andet derfor har jeg besluttet mig for at stemme for dette dokument.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. (FR) Inden for rammerne af den aktuelle krise, som EU befinder sig i, er den nylig indførte samhørighedspolitik en af de effektive måder til at sætte gang i EU's økonomi. Mikolášik-betænkningen om gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013, som jeg støttede, yder i den sammenhæng et nyttigt bidrag til omdefinering af målsætningerne i en sådan politik. Idet der i betænkningen opfordres til forenklet, styrket og gennemsigtig tildeling af støtte inden for rammerne af Europa 2020-strategien, sigter denne mod at stimulere de europæiske samhørighedsprogrammer for at håndtere administrative byrder, hvor sidstnævnte er årsagen til, at de fleste tildelte midler for øjeblikket tilbageholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om gennemførelse af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013, da jeg mener, det er nødvendigt at tilpasse samhørighedspolitikken til de udfordringer, som de europæiske regioner står over for, og støtte intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Samhørighedspolitikken er fortsat en af de vigtigste søjler i EU-politikken, da den er grundlæggende for at realisere målsætningerne for Europa 2020-strategien. Netop derfor skal samhørighedspolitikken fortsat i høj grad støtte alle de europæiske regioner og bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

På et tidspunkt, hvor Europa oplever en hidtil uset økonomisk, finansiel og social krise, som især rammer bestemte regioner, der allerede var svagere, er det vigtigt for vores fremtid, at samhørighedspolitikken fortsat udfylder sin grundlæggende rolle i relation til en afbalanceret og bæredygtig udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Dette dokument, som hr. Mikolášik er ordfører for, følger Kommissionens meddelelse om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013. Dette er den første omhyggelige vurdering af gennemførelsen af de ca. 450 operationelle programmer, som Kommissionen har vedtaget. EU's samhørighedspolitik er en del af den europæiske ramme for solidaritet, som omfatter de 27 medlemsstater og deres 271 regioner, og har til formål at sætte en stopper for eksisterende økonomiske og sociale forskelle i EU.

Denne betænkning er endnu vigtigere i betragtning af den økonomiske og finansielle krise, som Europa oplever, så den skal være et instrument til omfordeling og maksimering af samhørighedsstøtten. I betragtning af den lave gennemførelsesgrad er der behov for at skabe mekanismer, som sætter de svagest stillede medlemsstater i stand til at udnytte de midler, de får tildelt, ellers risikerer de at blive tvunget til at returnere disse midler til EU, der omfordeler dem til rigere lande. Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, som jeg har stemt for, ikke blot på grund af de løsningsforslag, den indeholder, men også på grund af den struktur for den fremtidige samhørighedspolitik, som der foreslås heri.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) I denne betænkning anerkendes de eksisterende problemer med samhørighedspolitikken, begyndende med den forsinkede afslutning af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og den lovgivningsmæssige pakke, hvilket resulterer i forsinket færdiggørelse af de nationale strategier og operationelle programmer. Disse faktorer skal ses i lyset af utilstrækkeligheden af midler for perioden 2007-2013, særlig i betragtning af udvidelsen af EU, og udnyttelsen af kun 27,1 % af de tilgængelige ressourcer i den aktuelle periode samt videreførelsen af national samfinansiering og den administrative byrde. Denne situation blotlægger nogle af de fejl og svagheder ved samhørighedspolitikken, som vi altid har taget afstand fra.

Lande som Portugal glider længere og længere væk fra den lovede økonomiske og sociale udvikling, der ville bringe dem tættere på EU-gennemsnittet. National samfinansiering er fortsat en hindring for adgang til midler, særlig for lande med svagere økonomier, der fortsat kan se mange millioner euro blive returneret til de lande, som har mest gavn af de primære EU-politikker, særlig Den Økonomiske og Monetære Union og det indre marked. Dette øger forskellen mellem disse lande frem for at mindske den.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) I denne betænkning anerkendes de eksisterende problemer med samhørighedspolitikken, begyndende med den forsinkede afslutning af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og den lovgivningsmæssige pakke, hvilket resulterer i forsinket færdiggørelse af de nationale strategier og operationelle programmer, utilstrækkelige midler for perioden 2007-2013, særlig i betragtning af udvidelsen af EU, og udnyttelse af kun 27,1 % af de tilgængelige ressourcer i den aktuelle periode samt videreførelse af national samfinansiering og den bureaukratiske byrde. Dette viser de fejl og svagheder ved samhørighedspolitikken, som vi altid har taget afstand fra.

Lande som Portugal glider længere og længere væk fra den lovede økonomiske og sociale udvikling, der ville bringe dem tættere på EU-gennemsnittet. Alt dette forværres bl.a. af EU's primære politikker, særlig Den Økonomiske og Monetære Union, konkurrencen på det indre marked og liberaliseringen af den internationale handel.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) I betænkningerne om gennemførelse analyseres gennemførelsen af EU's bestemmelser i national lovgivning og deres håndhævelse i medlemsstaterne. Hvad angår samhørighedspolitikken, består lovgivningsrammen af direkte anvendelige bestemmelser. I Kommissionens meddelelse om samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 analyseres det således, om medlemsstaterne konsekvent har omsat lovgivningen, samt hvordan medlemsstaterne har forstået Fællesskabets strategiske retningslinjer og forvaltet dem i gennemførelsen af nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer. Samhørighedspolitikken viser sin betydning og bidrager væsentligt til forbedringer af det socioøkonomiske miljø. Medlemsstaterne gør fremskridt med at nå deres mål, hvilket bekræftes af de fakta og data, som er nævnt i de nationale rapporter. De grundlæggende forudsætninger for at nå de overordnede målsætninger med samhørighedspolitikken er dog selvfølgelig forsvarlig økonomisk disciplin og gennemsigtighed i tildelingen af midler. Indgivelsen af strategirapporter kan som et nyt instrument sikre betydelige fordele i forhold til at øge ansvaret for opfyldelse af politiske målsætninger. På samme måde er de skridt, der fører frem til en forenkling af forvaltningen og gennemførelsen af samhørighedspolitikken, stadig meget ønskværdige og berettigede i forhold til at opfylde målsætningerne med denne politik og dermed bidrage til europæisk solidaritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Gierek (S&D), skriftlig.(PL) Jeg stemte for, for på trods af problemerne med at udnytte midlerne fra Samhørighedsfonden skal den nuværende samhørighedspolitik videreføres konsekvent i lyset af dens langsigtede mål. Samhørighed i EU er ensbetydende med en effektiv udnyttelse af potentialet i økonomisk tilbagestående regioner og vækst via dimensionseffekten i hele EU. Derfor koncentreres investeringerne omkring kommunikationsinfrastrukturen, hvilket letter det indre markeds funktion, og omkring økologi. I det nye finansielle overslag må midlerne ikke sløses væk på sektorbaserede projekter.

Der er også behov for en forbedring af samhørigheden i medlemsstaterne og for en bedre udnyttelse af de finansielle ressourcer, som er øremærket til investeringer i infrastruktur i forbindelse med klimaforandringer såsom hydrotekniske konstruktioner. I Polen f.eks. udnyttes midlerne fra Samhørighedsfonden, der er øremærket til offentlige kommunikationsprojekter såsom jernbaner, sporvogne og internettet, dårligt. Der skal lægges vægt på at sikre en mere effektiv anvendelse af ressourcerne via genbrug. Den procentdel af EU's ressourcer, der tildeles til termomodernisering, er også for lav, særlig i landene i Central- og Østeuropa. Det er i EU's interesse, at opdelingen mellem det vigtige centrum og de udviklingsmæssigt tilbagestående periferier forsvinder, så de perifere regioner ikke blot er afsætningsmarkeder og reservoirer af arbejdstagere.

 
  
MPphoto
 
 

  Gunnar Hökmark (PPE), skriftlig. (SV) De svenske konservative deler ikke den entusiasme, der udtrykkes i betænkningen, i forbindelse med anvendelsen af strukturfondene i samhørighedspolitikken. Vi er kritiske over for systemets nuværende struktur og anvendelse, men hvordan midlerne anvendes, er ikke desto mindre vigtigt. I denne initiativbetænkning tilskyndes der ikke til yderligere tildeling af ressourcer til fondene, og det angives endvidere, at forskning og udvikling skal prioriteres i bevillingerne. Derfor kunne vi stemme for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi der omgående bør træffes korrigerende foranstaltninger for at forbedre de dårlige resultater inden for visse prioriterede områder. I dokumentet anbefales det at gennemføre en tilbundsgående analyse af gennemførelsesproblemerne inden for de områder, hvor der har været specifikke forsinkelser i udvælgelsen af projekter. I denne forbindelse opfordres medlemsstaterne til at forbedre udvælgelsen af projekter inden for de forsinkede tematiske områder og til at fremskynde gennemførelsen af alle udvalgte projekter for at forhindre, at man ikke når de fastsatte mål. I betænkningen understreges SMV'ers rolle som innovative aktører i økonomien, og der er derfor behov for at udvikle denne sektor, bl.a. via gennemførelsen af Small Business Act, fremme af adgangen til finansiering og risikokapital for SMV'er og tilskyndelse til SMV'er til at indgå i innovative projekter og styrke deres konkurrenceevne og potentialet for en stigning i beskæftigelsen. Jeg mener, at en effektiv udvælgelse og gennemførelse af projekter i nogle områder er hæmmet af manglende relevante forudsætninger såsom enklere ansøgningsprocedurer på nationalt plan, klare nationale prioriteter for visse indsatsområder, forsinket gennemførelse af EU-lovgivning og konsolideret institutionel og administrativ kapacitet og et for omfattende nationalt bureaukrati. I dokumentet opfordres medlemsstaterne og regionerne derfor til at lette gennemførelsen af politikken ved at tackle disse udfordringer og navnlig ved at tilpasse de juridiske rammer vedrørende statsstøtte, offentlige indkøb og miljøregler og videreføre de institutionelle reformer.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Samhørighedspolitikken har altid været et væsentligt element i den europæiske økonomiske genopretningsplan, gennem hvilken strukturfondenes rolle bliver tydelig for alle. Af særlig hensyn til små virksomheder, da disse anses for at være udviklingsaktører inden for området, er samhørighedsforanstaltninger blevet fremmet med henblik på at støtte regionale arbejdsmarkeder ved at reducere kønsopdelingen og ulighederne, fremme den interinstitutionelle dialog og forbedre infrastrukturen og tjenesteydelserne for dårligt stillede mikroregioner med høje koncentrationer af socialt marginaliserede grupper. Disse indgreb, som blot er nogle blandt mange, er specifikke og nødvendige for at opretholde den balance, der er væsentlig for områderne. Ved at støtte denne betænkning anerkender jeg det fortræffelige arbejde, som hr. Mikolášik har udført, og jeg håber, at samhørighedspolitikken også i næste programmeringsperiode fortsætter i retning af samling og udvikling af områder og den europæiske økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig.(PL) Gennemførelsen af samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 fortjener Parlamentets opmærksomhed af følgende vigtige årsager: Systematisk vækst i samhørigheden er strategisk vigtig for EU's fremtid, Samhørighedsfonden medfører muligheder for de nye medlemsstater og regionerne, som er underlagt særlig vanskelige udviklingsbetingelser, Budgetkontroludvalget har i de seneste år udtrykt forbehold omkring gennemførelsen af politikken på grund af fejlprocenten, der er for høj. Mikolášik-betænkningen har fortjent vores støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig.(IT) Denne strategiske rapporteringsøvelse er et nyt element i samhørighedspolitikken. Den er et rettidigt bevis på fremskridtene i forhold til gennemførelsen i hele EU-27, og den fremmer gennemsigtigheden af foranstaltninger via integration med Fællesskabets prioriteter.

De fremskridt, som medlemsstaterne har gjort, kan anses for at være fornuftige, i betragtning af at den socioøkonomiske situation er blevet voldsomt forværret på grund af den globale krise og reformen af politikken for perioden 2007-2013. I mange henseender er der stadig en åbenlys kløft mellem forskellige EU-regioner. Fremskridtene varierer betydeligt landene og temaerne imellem. Der har været specifikke forsinkelser i udvælgelsen af projekter inden for visse strategiske områder.

Områder af særlig interesse, hvor der skal gennemføres en tilbundsgående analyse af årsagerne til forsinkelserne, er som følger: jernbanesektoren, visse energi- og miljøinvesteringer, den digitale økonomi, social integration, samfundsforvaltning og kapacitetsopbygning. Der er derfor behov for en yderligere indsats for at undgå for store forsinkelser, styrke effektiviteten i gennemførelsen og sikre en højere finansiel disciplin.

Samhørighedspolitikken viser sig fortsat at være relevant, idet den i høj grad bidrager til at forbedre det socioøkonomiske miljø. De grundlæggende forudsætninger for at nå de overordnede målsætninger med samhørighedspolitikken er forsvarlig økonomisk disciplin og gennemsigtighed i tildelingen af midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Samhørighedspolitikken er en garanti for forbedring af vores socioøkonomiske miljø, hvilket bidrager til at mindske forskellene mellem regionernes udviklingsniveau og fremmer bestræbelserne med henblik på modernisering og bæredygtig vækst. Den er et effektivt redskab til at reagere på de socioøkonomiske udfordringer, som den finansielle krise har forårsaget. For at mindske forskellene mellem de mindre udviklede og de højtudviklede EU-regioner skal medlemsstaterne opfordres til at forbedre strukturfondenes og Samhørighedsfondens absorptionskapacitet. Medlemsstaterne skal deltage mere aktivt i gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer. Når disse målsætninger forfølges, er det vigtigt at sikre, at projekter udvælges og gennemføres korrekt uden forsinkelser. Derfor skal der findes en effektiv kontrol- og overvågningsmekanisme, og bureaukratiet og den administrative byrde skal reduceres. Det skal bemærkes, at der bør lægges særlig vægt på og tildeles finansiering til transport, som er en afgørende faktor i gennemførelsen af territorial, økonomisk og social samhørighed. Det skuffer mig, at investeringerne i jernbanesektoren er mindre end niveauet af investeringer i vejsektoren. Derudover er forsinkelserne i investeringerne i jernbanesektoren til enorm skade for gennemførelsen af TEN-T-nettet. Det skal bemærkes, at strukturfondene er et afgørende redskab til økonomisk genopretning for små virksomheder. Det er vigtigt at udnytte de muligheder, som disse fonde giver, til at skabe gunstige driftsbetingelser for SMV'er, forbedre finansieringsmulighederne og styrke deltagelsen i forskellige innovative projekter og samarbejdet på lokalt og regionalt niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Samhørighedspolitikken er en grundlæggende søjle i den socioøkonomiske udvikling, og medlemsstaterne har taget godt imod de nye krav og er hurtige til at anerkende EU's retningslinjer og gør relevante fremskridt i forhold til at nå målsætningerne om politisk samhørighed. Dette fremgår af betænkningen om rapport 2010. Derfor stemmer jeg i håbet om, at vi fortsætter ad denne vej, for betænkningen om gennemførelse af samhørighedspolitikkens programmer for 2007-2013. I betænkningen formuleres der endvidere forslag til og anbefalinger om større gennemsigtighed og fleksibilitet i tildelingen og anvendelsen af EU-midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Samhørighedspolitikken er afgørende for et forbedret socioøkonomisk miljø i Europa og er et praktisk udtryk for solidaritet mellem medlemsstaterne. I betænkningen understreges imidlertid med rette den forsinkede afslutning af strategiske og operationelle programmer som følge af de vanskelige forhandlingsprocedurer. Det bliver imidlertid også nævnt – og det er en vigtig pointe for Grækenland – at EU skal finde metoder til at håndtere disse forsinkelser, når de opstår, fordi de tilgængelige offentlige ressourcer til samfinansiering af projekter er knappe. Samtidig er det vigtigt at benytte enhver lejlighed til at understrege, at den grundlæggende forudsætning for at realisere de globale målsætninger for samhørighedspolitikken er forsvarlig økonomisk forvaltning, ansvarlighed og gennemsigtighed i tildelingen af midler. Dette kan opnås ved at indgive regelmæssige statusrapporter og ved at forbedre effektiviteten af den offentlige administration.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Samhørighedspolitikken er en grundlæggende søjle i EU-politikken og en af drivkræfterne bag oprettelsen af et Europa i én hastighed, da den bidrager til at forbedre det socioøkonomiske klima. Medlemsstaterne gør fremskridt i forhold til at opfylde målsætningerne for samhørighedspolitikken, hvilket fremgår af de nationale rapporter, selv om der er visse iboende variationer mellem lande og regioner. Denne politik skaber ikke øjeblikkelige resultater, der er tale om en langsigtet mekanisme. Faktisk bliver det fulde billede for programmeringsperioden 2007-2013 først synligt i 2015, to år efter den anden strategirapport, da visse lande har to år efter 2013 til at udnytte alle tildelte bevillinger. Jeg stemte for denne betænkning, hvori det bl.a. understreges, at effektiv udvælgelse og gennemførelse af projekter i nogle områder er hæmmet af faktorer, som skal bekæmpes. Jeg vil gerne fremhæve den sene afslutning af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og den lovgivningsmæssige pakke for politikken, hvilket resulterer i forsinket færdiggørelse af de nationale strategier og operationelle programmer og i knappe offentlige ressourcer til medfinansiering i medlemsstaterne. Det er afgørende, at disse problemer løses, så målsætningerne med processen kan opfyldes fuldt ud.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) I denne rapport analyseres det, om lovgivningen er blevet anvendt korrekt i medlemsstaterne, samt hvordan medlemsstaterne har forstået og fulgt Fællesskabets strategiske retningslinjer i forbindelse med gennemførelsen af deres nationale strategiske referencerammer og operationelle programmer. Rapporten er blevet udarbejdet primært på grundlag af følgende to dokumenter: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om Samhørighedspolitikken: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013 og Kommissionens interne arbejdsdokument, som ledsager meddelelsen. Der er foretaget vurdering af kerneområder i forbindelse med gennemførelsen af programmerne, idet der tages højde for forskelle på flere måneder ved en komparativ analyse, fordi disse forskelle kan påvirke mængden af tildelinger til bestemte sektorer. Der er endvidere foretaget vurdering af kerneområder i forbindelse med strategirapportering, som giver rettidig dokumentation for udviklingen i gennemførelsen i hele Europa og giver et grundlag for en debat på højt plan, peer review, policy-læring og et incitament til at forbedre resultaternes kvalitet, uanset om disse rapporter har visse begrænsninger. Jeg stemmer for forslaget for at øge ansvarligheden, for så vidt angår resultaterne af denne politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. (EN) Det er vigtigt, at EU fastholder sit fokus på dårligt stillede områder for at sikre, at de ikke lider yderligere under den aktuelle økonomiske krise. Hvis vi yder hjælp til de fattigere regioner, hjælper vi også de mere velhavende regioner, idet købekraften på nabomarkederne øges, hvilket er en af de ting, som det indre marked handler om. Strukturfinansieringen er enormt vigtig for håndteringen af udfordringer i disse regioner, og vi skal sikre, at den fortsat fungerer effektivt og skaber bæredygtig og inklusiv vækst. I denne betænkning kommenteres forsinkelserne i projektudvælgelsen for områder såsom jernbanesektoren, energi, miljø, den digitale økonomi, social integration, samfundsforvaltning og kapacitetsopbygning. Disse emner er centrale for konkurrenceevnen og derfor centrale for den økonomiske vækst. EU skal sikre, at for store forsinkelser i forbindelse med bevillingen af midler undgås.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemmer for. Forslaget til betænkning var ret vagt, men det kunne være blevet forbedret af 22 kompromisændringsforslag og en række stærkere punkter fra forskellige udtalelser, f.eks. i forhold til social samhørighed (punkt 7 og 19), integration af kønsaspektet (punkt 9), nedbringelse af transportsektorens afhængighed af fossile brændstoffer (punkt 11), energieffektivitet (punkt 14) og miljø- og klimabeskyttelse (punkt 15). Vores formulering vedrørende synergier mellem fondene ("hver enkelt fond har behov for særskilte regler", punkt 28) samt vores opfordring til en forøget krydsfinansiering (punkt 29) og et styrket partnerskab (punkt 33) og gennemsigtighed (punkt 3) kunne integreres. Vi har også en god formulering vedrørende tilpasning af programmerne til bæredygtig udvikling (punkt 35). Vi kunne imidlertid ikke undgå at hilse Lissabonøremærkningen velkommen (punkt 5 og 20) og opfordre til bedre finansiering af TEN-T-projekter (punkt 12). Vi kunne heller ikke have opnået større fokus fra De Grønne på foranstaltninger, som skulle bringe os ud af krisen (punkt 27).

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) I artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det angivet, at EU "udvikler og fortsætter [...] sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed", og der er derfor afsat 347 mia. EUR for perioden 2007-2013, hvilket svarer til 35,7 % af det samlede EU-budget. Jeg stemmer for denne betænkning, da den indeholder en præcis analyse af EU's midler i den aktuelle periode, idet de områder, hvor der indtil nu er blevet brugt 93,4 mia. EUR, er angivet, den indeholder anbefalinger og forslag til områder, hvor der er plads til forbedring, bidrager til at løse den økonomiske og finansielle krise og fremmer bedste praksis og gensidig læring på regionalt niveau.

Jeg vil gerne understrege, at gennemførelsen af EU-midler er forskellig de forskellige medlemsstater imellem, og det er vigtigt, at EU forstår de problemer, som nogle lande har haft i forhold til at træffe korrigerende foranstaltninger med henblik på at bidrage aktivt til bredere virkning af EU-midlerne i overensstemmelse med Europa 2020-strategien. Endelig vil jeg også gerne lykønske medlemsstaterne med deres bestræbelser på at sammensætte den første nationale strategirapport og dermed bidrage aktivt til større gennemsigtighed, fleksibilitet, effektivitet og ansvarlighed for midler fra samhørighedspolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for betænkningen om gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for perioden 2007-2013, da samhørighedspolitikken er afgørende for at opfylde Europa 2020-målsætningerne, særlig i forhold til beskæftigelse og sociale anliggender. Jeg beklager forsinkelserne i projektudvælgelsen for projekter på strategiske områder såsom transport, visse energi- og miljøinvesteringer, den digitale økonomi, social integration, samfundsforvaltning og opbygning af administrativ kapacitet. En effektiv udvælgelse og gennemførelse af projekter i nogle områder er hæmmet af manglende relevante forudsætninger såsom enklere ansøgningsprocedurer på nationalt plan, klare nationale prioriteter for visse indsatsområder, forsinket gennemførelse af EU-lovgivning og konsolideret institutionel og administrativ kapacitet og et for omfattende nationalt bureaukrati.

Jeg mener, at opbygningen af et europæisk intermodalt transportsystem, baseret på TEN-T-nettet og sammenkobling af dette med nationale projekter for veje, jernbaner og indre vandveje, er afgørende med henblik på territorial, økonomisk og social samhørighed.

Jeg beklager de utilstrækkelige investeringer i projekter, der fremmer energieffektivitet og vedvarende energi i boligbyggeri og boligprojekter for marginaliserede befolkningsgrupper. Fremover skal Europa investere massivt i innovation, uddannelse og nye teknologier.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Strategirapporten om gennemførelsen af de operationelle programmer, der medfinansieres i samhørighedspolitikkens regi, er et nyt instrument, som vil få afgørende betydning for gennemsigtigheden, og som vil hjælpe offentligheden med at forstå dette komplekse emne i fremtiden. Hvert år afdækker Revisionsretten utrolige uregelmæssigheder i forbindelse med fordelingen af subsidier. Hvis dette instrument anvendes korrekt, kan det komme til at spille en afgørende rolle i forhold til at være med til at stoppe dette. Derfor stemmer jeg for de forbedringer, som ordføreren foreslår, særlig dem, der vedrører kvaliteten af de rapporter, som medlemsstaterne har udarbejdet, hvilket sikrer effektive kontroller i fremtiden.

 
  
  

Betænkning: Oldřich Vlasák (A7-0218/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi behovene i byområder undersøges heri med fokus på primært to aspekter, nemlig grundlæggende infrastruktur og intelligente investeringer i infrastruktur og tjenesteydelser baseret på teknologiske fremskridt. Jeg er også enig i, at der skal lægges vægt på strategiske planlægningsprincipper, og i, at der er behov for mere fleksibel krydsfinansiering mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF).

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Den europæiske bymæssige mangfoldighed skal primært støttes via en fleksibel mekanisme for gennemførelse af samhørighedspolitikken og via koordinering og tilpasning af byudviklingsprojekter i overensstemmelse med udviklingsbehov og strategiske retningslinjer i hver enkelt by. Der tales om intelligent byudvikling og om behovet for, at byer forbedrer og moderniserer deres infrastruktur og de tjenester, de tilbyder. For at sikre at der ikke er tale om tom snak, mener jeg, at vi skal sætte vores lid til de lokale myndigheder og valgte repræsentanter i disse byer. Vi skal lytte til, hvad samfundene ønsker, iværksætte byggeaktiviteter baseret på deres prioriteringslister og tro på, at borgmestrene ved bedst om, hvad deres byer prioriterer eller bør prioritere. Netop derfor er jeg ligesom ordføreren fast overbevist om, at udbuddet af EU-midler skal være i overensstemmelse med den lokale efterspørgsel og de integrerede strategiske planlægningsprincipper på EU-niveau. Derfor skal dagsordenen for byerne i EU bidrage til at reducere forskellene på de strategiske områder, som alle moderne europæiske byer har behov for, nemlig infrastruktur, forskning og innovation, transport, miljø, uddannelse, sundhed og kultur. Det skyldes, at vi kun ved hjælp af en integreret tilgang til samhørighedspolitikken kan hjælpe byerne med at udvikle sig på en organisk, bæredygtig og miljømæssigt ansvarlig måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. (EN) Hr. formand! I betænkningen om "dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken" understreges det, at der ud over det vigtige bidrag til udviklingen af byområder, som sker inden for samhørighedspolitikken, er en række andre EU-politikker (såsom miljø, transport og energi), der har en stærk indvirkning på byudviklingen. Derfor bør Kommissionen foretage en territorial konsekvensvurdering af sektorpolitikkerne for at styrke en effektiv dagsorden for byerne i EU. I betænkningen understreges det også, at en af svaghederne ved Lissabonstrategien var mangelen på velfungerende styring på forskellige niveauer og den utilstrækkelige inddragelse af regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet i udformningen og gennemførelsen af denne strategi samt dens kommunikations- og evalueringsfaser. I betragtning af denne mangel er det nødvendigt at forbedre systemet for forvaltning af EU 2020-strategien med større integration af aktører på alle stadier.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Som næstformand for arbejdsgruppen om byspørgsmål lægger jeg stor vægt på den effekt, som samhørighedspolitikken kan få i vores byer, særlig i områder, der kæmper. Jeg stemte for denne betænkning, for i den tillægger min kollega hr. Vlasák byområderne en vigtig rolle og fremsætter et klogt kompromis mellem lokale, nationale og europæiske ansvarsområder. Endelig vil jeg meget gerne tilføje, at jeg har til hensigt at fortsætte med at arbejde på de forbindelser, der skal udvikles mellem by- og landområder, hvor sidstnævnte alt for ofte bliver glemt i territoriale planlægningspolitikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Selv om et stort flertal af den europæiske befolkning bor i byer, og selv om disse byer står over for nye udfordringer, har dagsordenen for byerne i forbindelse med samhørighedspolitikken fortsat været relativt ukendt, usystematisk og derfor utilstrækkelig. Afstemningen i dag var en chance for at understrege behovet for at styrke samarbejdet mellem byer og forstæder og for at tage hensyn til specifikke bymæssige udfordringer. Da jeg er blevet valgt i den sydøstlige valgkreds, er jeg meget opmærksom på spørgsmål vedrørende byer, især eftersom Marseille er den næststørste franske by målt i befolkningstal. Ligesom mange andre byer står Marseille over for en masse udfordringer såsom offentlig transport, beskæftigelse, boliger og bekæmpelse af social udstødelse, hvilket EU kan hjælpe med at løse, især gennem samhørighedspolitikken. I denne betænkning fokuseres der på tre målsætninger, nemlig fysisk infrastruktur, økonomisk, social og miljømæssig modernisering af byer og "en mere intelligent" byudvikling. Således understreges det i betænkningen – uden at glemme landdistrikterne – hvilken rolle byområderne spiller i de europæiske regioner, og det påpeges, at byområderne ikke må "glemmes", hvis vi ønsker en afbalanceret regional udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi hovedformålet med den styrkede dagsorden for byerne bør være udvikling og kvalitativ ajourføring af infrastrukturen og tjenesteydelserne i de europæiske byer. De fremtidige foranstaltninger skal hænge nøje sammen med de generelle EU-prioriteter for at berettige bidraget fra EU-budgettet. Europas byer er dets centre for økonomisk aktivitet, innovation og beskæftigelse, men de står stadig over for en række udfordringer. Komplekse problemer som suburbanisering, koncentrationen af afsavn og arbejdsløshed i visse dele af byerne og stigende færdselstæthed kræver integrerede løsninger inden for transport, bolig og uddannelses- og beskæftigelsesordninger, der må skræddersyes til lokale behov. Disse udfordringer skal løses ved hjælp af EU's regionale politikker og samhørighedspolitikker. Kommissionen skal desuden tilstræbe den bedst mulige harmonisering af reglerne for særlige EU-fonde og -programmer, under hvilke by- og lokaludviklingsprojekter er berettiget til medfinansiering, med henblik på at mindske bureaukratiet og antallet af fejl i forbindelse med gennemførelsen. Kommissionen bør foretage en undersøgelse, der sammenligner gældende praksis i de enkelte medlemsstater vedrørende integreret strategisk planlægning, og på grundlag af denne undersøgelse udforme specifikke EU-retningslinjer for praksis for integreret byplanlægning, der fremmer effektive og lovmæssigt regulerede partnerskaber, herunder grænseoverskridende bypartnerskaber.

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. (EN) Denne betænkning vedrører en række spørgsmål angående den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken, som Regionaludviklingsudvalget har identificeret som særlig udfordrende for den fremtidige samhørighedspolitik. De eksisterende besparelsesforanstaltninger i Europa lægger øget pres på alle typer af offentlige udgifter, og der er derfor behov for en bedre koordination af midlerne med henblik på at sikre den mest effektive udnyttelse og fordeling af disse midler. Der skal endvidere være en effektiv strøm af midler fra EU og helt ned til subnationalt niveau. Jeg er enig med ordføreren om disse spørgsmål og stemte således for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Det er vigtigt at definere en europæisk bypolitik, der bidrager til bæredygtig udvikling i byområderne under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet. Dagsordenen for byerne i EU omfatter ikke blot den bymæssige dimension af EU's politikker, navnlig samhørighedspolitikken, men også det mellemstatslige element af indsatsen på EU-plan for at koordinere medlemsstaternes bypolitikker i form af uformelle ministermøder.

Det er af afgørende betydning at styrke den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken og fremme en bæredygtig byudvikling, særlig ved at styrke og udvikle instrumenter til gennemførelse af Leipzig-chartret på alle niveauer. Samtidig skal byområdernes dynamik stimuleres ved effektive synergier mellem de forskellige EU-finansieringsinstrumenter, navnlig hvad angår forskning og innovation.

Det skal derfor sikres, at byområder i alle EU-regioner som centre for økonomisk aktivitet, innovation og beskæftigelse kan drage fordel af den nødvendige og tilstrækkelige støtte for at løse de enorme udfordringer, de står over for, såsom bl.a. tendensen til suburbanisering, koncentrationen af fattigdom og arbejdsløshed og stigende færdselstæthed og forurening.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Byerne er omdrejningspunkt for socialt og økonomisk liv og har grundlæggende kræfter til social integration, da de på den ene side sikrer opretholdelsen af kulturel diversitet og på den anden side bevarer en permanent forbindelse mellem centrum og yderområder. Derfor stemmer jeg for forslaget om at øge de midler, der er øremærket til byudvikling. Jeg er også enig i idéen om, at der ikke udelukkende skal foretages investeringer i økonomien og i specifikke sektorer. I stedet vil jeg argumentere for den nødvendige gennemførelse af projekter, som i vidt omfang er rettet mod social samhørighed og integration af delene. Derfor er det væsentligt at fremlægge projekter, der er bæredygtige med hensyn til omkostninger og ressourcer og fleksible, eftersom alle byer er forskellige og kræver løsninger, som passer bedst til deres behov. Målsætningerne for udvikling under en europæisk dagsorden skal derfor rettes mod at forbedre den sociale samhørighed i byområder, herunder gennem, men ikke begrænset til økonomisk udvikling, gennemføre en velkoordineret politik på både europæisk og lokalt niveau, der involverer lokalt valgte myndigheder i den strategiske beslutningsproces, finde midler og skabe incitamenter til investeringer med henblik på at gennemføre nye projekter i stedet for at oprette projekter for at opnå økonomisk støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Karima Delli (Verts/ALE), skriftlig. (FR) Det glæder mig, at denne betænkning er blevet vedtaget, da de fleste af vores idéer (klima, social samhørighed, integreret fremgangsmåde og bottom-up-fremgangsmåde, ugunstigt stillede kvarterer, krydsfinansiering osv.) er inkluderet. Jeg beklager dog, at der med hensyn til gennemførelse af den bymæssige dimension ikke er et mere klart signal til fordel for en mere udbredt udnyttelse i byerne af generelle tilskud til direkte forvaltning. Denne betænkning burde endvidere have indeholdt detaljer om åbning af ugunstigt stillede kvarterer, mellemstore byers rolle ifølge dagsordenen for byerne samt kampen om klimaet og social blanding i vores byer.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. (FR) Selv om byområderne omfatter næsten 70 % af befolkningen og tegner sig for fire femtedele af EU's BNP, skal de udvikle sig til yderst konkurrencedygtige områder med en tæt økonomisk struktur og tiltrække teknologisk ekspertise, og de skal være direkte forbundet med deres regionale støttebase. Ved at støtte betænkningen om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken slår jeg til lyd for en ny tilgang til bypolitikken baseret på et tæt samarbejde mellem aktører på forskellige niveauer i beslutningsprocessen, herunder i forhold til EU, medlemsstaterne, byområder og perifere byområder. Det forhold, at de af mine kolleger, der har disse ambitioner, næsten enstemmigt støtter den europæiske samhørighedspolitik, viser, hvilken betydning vi tillægger projektet til genskabelse af balance i udviklingen i de forskellige områder.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken, idet betydningen af netværkssamarbejde mellem byer, udveksling af bedste praksis og vedtagelse af innovative løsninger, styrkelse af den bymæssige dimension af målet om europæisk territorialt samarbejde samt mere effektiv gennemførelse af partnerskabsprincippet i samhørighedspolitikken understreges heri, med henblik på en mere bæredygtig udvikling af byerne, især for så vidt angår moderniseringen af infrastrukturen og de bymæssige transportnet.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) En af de vigtigste dimensioner ved samhørighedspolitikken er det aspekt, der specifikt er rettet mod byer, da de fleste af dem er byområder, som gennemfører samhørighedspolitikken, og hvor mange af de udfordringer, der skal bekæmpes via Europa 2020-strategien, kan findes.

Ifølge ordførerens oplysninger bor 70 % af EU's befolkning i byområder. Disse mennesker står for 80 % af bruttonationalproduktet (BNP) og forbruger ca. 70 % af energien i EU. Store byområder er også de vigtigste centre for innovation, viden og videnskab og er hjem for størstedelen af produktionsaktiviteterne, som skaber velstand og bidrager til økonomisk vækst. Derudover findes de største udfordringer i forhold til effektiv forvaltning af infrastruktur og transport også i byområder, og disse har en direkte indvirkning på miljø- og energipolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) EU's samhørighedspolitik er en del af den europæiske ramme for solidaritet, som omfatter de 27 medlemsstater og deres 271 regioner, og har til formål at sætte en stopper for eksisterende økonomiske og sociale forskelle i EU. Formålet med denne betænkning, som er udarbejdet af hr. Vlasák, er at følge op på den foregående betænkning om samhørighedspolitikkens bymæssige dimension i den nye programmeringsperiode. Der hersker ingen tvivl om, at byerne, hvor 80 % af EU's befolkning bor, er kilder til skabelse af velstand og knudepunkter for social og økonomisk udvikling.

De problemer, der rammer dem, herunder fattigdom og social udstødelse, arbejdsløshed, boligmangel, kriminalitet og narkotikamisbrug, er imidlertid enorme og kræver stor opmærksomhed. På trods af, at Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank har udviklet og oprettet finansielle instrumenter såsom fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (Jeremieinitiativet), fælles assistance til projekter i de europæiske regioner (Jaspersinitiativet) og fælleseuropæisk støtte til bæredygtige investeringer i byområder (Jessicainitiativet) og de øvrige strukturfonde, har resultaterne ikke levet op til forventningerne. Jeg er derfor enig i ordførerens anbefalinger om en detaljeret og integreret finansiel planlægning, så midlerne kan fordeles til projekter, der er rettet mod at opfylde målsætningerne for Europa 2020-strategien, snarere end til foranstaltninger, som blot bruger disse midler.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Den massive iboende modsætning i denne betænkning er, at der lægges stor vægt på byer, men borgerne glemmes. Der lægges stor vægt på at styrke dagsordenen for byerne i EU, på at udvikle en grundlæggende fysisk infrastruktur og dennes bidrag til den økonomiske struktur og på energi- og miljømæssig bæredygtighed gennem investeringer baseret på teknologiske fremskridt, men befolkningen køres ud på et sidespor.

Byerne og hele deres infrastruktur er bygget af mennesker. Det er mennesker, der lever i dem og får deres offentlige uddannelser, sundheds- og transporttjenester, handel og industri og kulturelle aktiviteter til at fungere. Disse mennesker bør stå i centrum for enhver bypolitik. Det er imidlertid dem, der primært glemmes i EU's politikker.

Efter vores mening bør en dagsorden for byerne prioritere bedre fordeling af befolkningen mellem områderne i visse lande, især i Portugal, hvilket ville aflaste byerne ved at værdsætte landdistrikter og ordentlig betalt landbrug, fordele produktionsaktiviteterne over hele landet, værdsætte offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet i landdistrikter og byområder, bekæmpe arbejdsløshed, beskytte job med rettigheder, værdsætte lønninger og pensioner og bekæmpe fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) I denne betænkning fokuseres der på dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken. Der lægges stor vægt på byerne, men et grundlæggende element i disse byer glemmes, nemlig borgerne. Betænkningen er klart selvmodsigende. Der slås til lyd for at styrke dagsordenen for byerne i EU, udvikle en grundlæggende fysisk infrastruktur og dennes bidrag til den økonomiske struktur og energi- og miljømæssig bæredygtighed gennem investeringer baseret på teknologiske fremskridt, men befolkningen kommer i anden række. Faktum er imidlertid, at byerne og hele deres infrastruktur er bygget af mennesker. Disse mennesker bør derfor stå i centrum for enhver bypolitik. Det er imidlertid dem, der primært glemmes i EU's politikker.

Efter vores mening bør en dagsorden for byerne prioritere bedre fordeling af befolkningen mellem områderne i visse lande, især i Portugal, hvilket ville aflaste byerne ved at værdsætte landdistrikter og ordentlig betalt landbrug, fordele produktionsaktiviteterne over hele landet, værdsætte offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet i landdistrikter og byområder, bekæmpe arbejdsløshed, beskytte job med rettigheder, værdsætte lønninger og pensioner og bekæmpe fattigdom. Der fremgår ikke noget i den stil i denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Betænkningen vedrører flere aspekter af den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken, der ifølge Regionaludviklingsudvalget er centrale eller problematiske med hensyn til dens fremtid i samhørighedspolitikken, som skal blive en fuldt udbygget og effektiv politik, der fokuserer på byerne i EU. Europa er karakteriseret ved territorial mangfoldighed og polycentrisk udvikling, og det relativt tætte net af byer rummer få meget store byer. En styrket dagsorden for byerne kræver udvikling og kvalitativ ajourføring af infrastrukturen og tjenesteydelserne i de europæiske byer. Fremtidige foranstaltninger bør hænge nøje sammen med de generelle EU-prioriteter. Selv om de europæiske byer er centre for økonomisk aktivitet, innovation og beskæftigelse, står de over for mange problemer, og det kræver en individuel tilgang under hensyntagen til lokale behov at løse disse problemer. Den europæiske regional- og samhørighedspolitik vedrører netop dette emne. De problemer, der er opstået, skal løses via en integreret metode på EU-niveau, nationalt niveau og regionalt niveau, og finansieringsmulighederne skal koordineres for at dække en bred vifte af specifikke krav.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Grech (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemmer for denne betænkning, eftersom betydningen af at bevæge sig ud over det nuværende mål for nedbringelse af drivhusgasserne på 20 % og øge dette til 30 % for at arbejde hen imod det ambitiøse 2-graders mål fremhæves heri. Dette kan kun opnås ved global overholdelse af og deltagelse i EU's emmissionshandelssystem (EU ETS), som kun kan være fuldt ud effektivt, hvis det gennemføres i større målestok. EU ETS skal imidlertid forblive fleksibelt i relation til den økonomiske krise ved at træffe finansielle foranstaltninger, der fremmer omkostningseffektiv nedbringelse af emissionerne af drivhusgas i Europa. Det står mere og mere klart, at det er uholdbart at forsinke processen, og det vil ikke blot øge omkostningerne til nedbringelse af emissionerne, men også medføre, at EU mister sin rolle som pioner i forbindelse med grøn forskning. Derfor skal der fortsat investeres i innovation og fremme af miljømæssigt effektiv udvikling på tværs af medlemsstaterne. Internationalt samarbejde i forbindelse med denne store klimaudfordring vil sikre, at den europæiske industri kan forblive konkurrencedygtig og aldrig stilles økonomisk ugunstigt. EU, hvis globale emissioner ligger på lige over 10 %, kan ikke bekæmpe klimaforandringerne alene. Dette er et globalt problem, som kræver global handling.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberto Gaultieri (S&D), skriftlig. (IT) Byområder, der rummer 73 % af EU's befolkning og står for ca. 80 % af EU's BNP, er EU's vigtigste centre for innovation, kultur og vækst. Den bymæssige dimension er imidlertid indtil nu ikke blevet tilstrækkelig anerkendt. Derfor er det vigtigt, at Parlamentet fremsætter forslag om at styrke dagsordenen for byerne i EU inden for rammerne af EU's politikker, styrke samhørighedspolitikkens bidrag til byudvikling og tilskynde til større inddragelse af lokale politiske aktører.

Der er behov for at styre den bymæssige dimension af den politiske samhørighed hen imod støtte til udvikling af en grundlæggende fysisk infrastruktur, modernisering af økonomiske, sociale og miljømæssige karakteristika ved byer, byfornyelse og fremme af social innovation i ugunstigt stillede kvarterer. Alt dette kræver direkte deltagelse af de lokale myndigheder og civilsamfundet og inddragelse af byernes politiske repræsentanter i strategisk planlægning og fastlæggelse og forhandling af partnerskabskontrakter. På den baggrund er opfordringen til Kommissionen om at fremme oprettelsen af byadministratorer og etablere et Erasmusprogram for lokalt og regionalt valgte repræsentanter væsentlig.

Lad os følge Kommissionens engagement i de vigtige forslag i denne betænkning nøje, i troen på at fuld forståelse for den bymæssige dimensions centrale rolle i EU's politikker udgør en nødvendig forudsætning for dens succes.

 
  
MPphoto
 
 

  Gunnar Hökmark (PPE), skriftlig. (SV) De svenske konservative er ikke enig i den opfattelse, der udtrykkes i betænkningen i forbindelse med en række punkter. Vi er imod yderligere kontrol af Den Europæiske Investeringsbank og EU's inddragelse i byplanlægning. I betænkningen tilskyndes der imidlertid ikke til, at EU skal tilvejebringe yderligere midler, og byområdernes rolle som centre for vækst nævnes også. Derfor kunne vi stemme for betænkningen som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Brice Hortefeux (PPE), skriftlig. (FR) Subsidiaritetsprincippet betyder, at bypolitik henhører under medlemsstaternes kompetenceområde. Udviklingen af vores områder kan imidlertid ikke anses for at være færdig, medmindre vi virkelig tager højde for den bymæssige dimension på europæisk niveau. Byerne spiller en rolle som drivkraft for at nå vores mål i forbindelse med beskæftigelse, uddannelse og energieffektivitet.

Denne betænkning viser merværdien ved de europæiske politikker, særlig samhørighedspolitikken, for så vidt angår udvikling og modernisering af infrastrukturen og tjenesteydelserne i de europæiske byer.

Derfor glæder det mig, at denne betænkning blev vedtaget med et stort flertal. Den forener nationale problemer og lokale behov med de europæiske prioriteter i Europa 2020-strategien, samtidig med at principperne for forvaltning og partnerskaber på flere niveauer respekteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi det heri anbefales, at den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken fokuserer på et tredobbelt mål. For det første at hjælpe byområderne med at udvikle deres grundlæggende fysiske infrastruktur som en forudsætning for vækst med henblik på fuldt ud at udnytte deres potentielle bidrag til den økonomiske vækst i Europa, til diversificeringen af det økonomiske grundlag og til energi- og miljømæssig bæredygtighed, navnlig med henblik på at bevare og forbedre luftkvaliteten i bycentrene, uden at det skader floderne. For det andet at hjælpe byområderne med at modernisere deres økonomiske, sociale og miljømæssige karakteristika gennem intelligente investeringer i infrastruktur og tjenester baseret på teknologiske fremskridt og nært knyttet til specifikke regionale, lokale og nationale krav. For det tredje at genskabe byområder ved at regenerere industriområder og forurenede arealer, under hensyntagen til nødvendigheden af forbindelser mellem byområder og landdistrikter med henblik på at fremme inklusiv udvikling i overensstemmelse med Europa 2020-strategien. Byområder er ikke isolerede elementer inden for deres regioner, og deres udvikling må derfor knyttes tæt sammen med de omkringliggende funktionelle forstads- eller landområder. Jeg er enig i, at Kommissionen skal tilstræbe den bedst mulige harmonisering af reglerne for særlige EU-fonde og -programmer, under hvilke by- og lokaludviklingsprojekter er berettiget til medfinansiering, med henblik på at mindske bureaukratiet og antallet af fejl i forbindelse med gennemførelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne betænkning, som udgør et vigtigt bidrag til den europæiske merværdi af krydsfinansiering mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF), når det gælder øget fleksibilitet i forbindelse med sociale integrationsprojekter og lokale integrerede udviklingsprogrammer. Tilstedeværelsen af mere fleksible vilkår for krydsfinansiering kan efter min mening optimere anvendelsen af de pågældende planer eller strategier og udnytte komplementariteten mellem disse midler på en effektiv måde. ESF-midler kan ofte, særlig i byområder, der er præget af problemer såsom social udstødelse eller miljøforurening, anvendes til at støtte lokale projekter til forhindring af udstødelse, som gennemføres koordineret og i fællesskab af offentlige myndigheder og private virksomheder, der fungerer som ledere for et netværk af byer. Jeg håber, at afstemningen i dag skaber den bedst mulige harmonisering af reglerne for særlige EU-fonde og -programmer, under hvilke by- og lokaludviklingsprojekter er berettiget til medfinansiering, med henblik på så vidt muligt at mindske bureaukratiet og antallet af fejl i forbindelse med gennemførelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Vi mener, at hovedformålet med dagsordenen for byerne i EU er udvikling og kvalitativ ajourføring af infrastrukturen og tjenesteydelserne i de europæiske byer. Derfor skal der gennemføres en ordentlig evaluering af mainstreamingprocessen, herunder en liste over styrker og svagheder, inden der tages yderligere skridt. Dette skulle føre til en liste af henstillinger eller standarder for et mere formaliseret lokalt engagement i den fremtidige udformning og gennemførelse af politikken.

Derfor må udviklingen af dagsordenen for byerne ikke være en envejsproces, men skal have en organisk dimension med en bottom-up-fremgangsmåde. Det er derfor afgørende, at byerne kommer til orde, og at der lyttes nøje til dem på EU-plan. Vi mener også, at byerne skal tilbydes tilstrækkelig fleksibilitet til at anvende midlerne til deres egne prioriteter. Finansieringsmulighederne på regionalt og nationalt plan og på EU-plan bør koordineres, så de dækker en lang række specifikke behov. Endelig mener vi, at den fremtidige samhørighedspolitik skal blive en fuldt ud værdsat og effektiv politik for byerne i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Byområderne er en af nøglefaktorerne i den europæiske udvikling. De vokser hurtigt og samler økonomisk styrke, industri og frem for alt et meget stort antal mennesker, hvilket også medfører en lang række sociale og infrastrukturelle spørgsmål. Byerne spiller således en særlig vigtig rolle i EU's samhørighedspolitik. Denne pointe får behørig opmærksomhed i betænkningen, og derfor stemte jeg for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Byerne stimulerer den økonomiske vækst og iværksætterånden og bidrager til skabelsen af nye bæredygtige job. Ved at gennemføre dagsordenen for byerne skal vi fokusere mere på udvikling og kvalitativ ajourføring af infrastrukturen og tjenesteydelserne i de europæiske byer. For at gennemføre konceptet med en mere intelligent byudvikling skal det sikres, at byerne udvikler deres infrastruktur ordentligt og effektivt ved hjælp af avancerede teknologier, især informations- og kommunikationsteknologier (ikt). Anvendelsen af intelligente systemer ville bidrage til håndtering af udfordringer i forbindelse med færdselstæthed, energieffektivitet og sikkerhed i den offentlige sektor. I betragtning af de individuelle regioners specifikke behov er der behov for at fremme investeringer i teknologiske fremskridt. Vi skal fremme social innovation i byområder, særlig i ugunstigt stillede kvarterer, ved at udnytte de muligheder, som samhørighedspolitikken tilbyder. Det er af afgørende betydning at genskabe byområder ved at regenerere industriområder og forurenede arealer, samtidig med at den inklusive udvikling af byområder og landdistrikter fremmes. For at nå dette mål er det nødvendigt at gennemføre styring på flere niveauer, regional planlægning og partnerskabsprincippet. Det skal bemærkes, at Kommissionen baseret på bedste praksis i medlemsstaterne i forbindelse med strategisk planlægning skal udarbejde specifikke EU-retningslinjer for praksis for integreret byplanlægning og gøre integreret byplanlægning juridisk bindende. Derudover skal lokale myndigheder via deres initiativer aktivt tilstræbe partnerskab mellem de offentlige og private sektorer og gennemføre innovative strategier for udvikling af infrastrukturen i byerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Denne betænkning har til formal at identificere de moderne udfordringer, navnlig med hensyn til levestandarder, som de af EU's borgere, der bor i byområder, star over for. Det er værd at minde os selv om, at der er ca. 5 000 byer i Europa med en befolkning på mellem 5 000 og 50 000 indbyggere og næsten 1 000 byer med en befolkning på over 50 000. Selv om kun 7 % af EU's befolkning bor i byer med over 5 mio. indbyggere – sammenlignet med 25 % i USA – i utallige byområder, også i Grækenland, stiger befolkningen. Under alle omstændigheder er byerne i Europa centre for økonomisk aktivitet, innovation og beskæftigelse, og det er derfor vigtigt at støtte dem, særlig i tider med økonomisk recession. I den betænkning, som jeg stemte for, angives det med rette, at denne støtte skal gives på fire niveauer (EU, nationalt, regionalt og lokalt) ved at anvende de tilsvarende økonomiske og politiske instrumenter, som er tilgængelige i hver enkelt instans (fællesskabsmidler, nationale strategiske programmer, regionale operationelle programmer samt lokale og private ressourcer).

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Siden 2009, hvor den første betænkning om samhørighedspolitikkens bymæssige dimension i den nye programmeringsperiode blev udarbejdet, er der ydet nye bidrag vedrørende dette emne, og det er blevet videreudviklet. Formålet med denne betænkning er at følge op på den foregående betænkning, fremhæve flere aspekter af den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken, som Regionaludviklingsudvalget definerer som væsentlige eller udfordrende for den fremtidige samhørighedspolitik, der bør blive en fuldt ud værdsat og effektiv politik for byerne i EU. Jeg stemte for, i lyset af hvor vigtigt dette emne er, for at de små og mellemstore byer og storbyerne kan realisere deres potentiale. Jeg er enig i ordførerens advarsel om, at "projekter for penge"-strategien bør erstattes af en "penge til projekter"-strategi. Projekter bør ikke udarbejdes for at trække på tilgængelige midler, men for at opfylde strategiske mål. Erfaringen viser, at idéer til projekter i mange tilfælde udvikles på grundlag af tilgængeligheden af midler i stedet for at være baseret på reelle behov og strategiske prioriteter. Det er en af de vigtigste udfordringer i forbindelse med udviklingspolitikken og også i forbindelse med samhørighedspolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Europas byer er dets centre for økonomisk aktivitet, innovation og beskæftigelse, men de står over for en række udfordringer. Tendensen til suburbanisering, koncentrationen af afsavn og arbejdsløshed i visse dele af byerne, stigende færdselstæthed og andre komplekse problemer kræver løsninger inden for transport, bolig og uddannelses- og beskæftigelsesordninger, der må skræddersyes til lokale behov. EU's regionale politikker og samhørighedspolitikker tager disse udfordringer op. Hovedformålet med den styrkede dagsorden for byerne er udvikling og kvalitativ ajourføring af infrastrukturen og tjenesteydelserne i de europæiske byer. De fremtidige foranstaltninger skal dels hænge nøje sammen med de generelle EU-prioriteter for at berettige bidraget fra EU-budgettet. Europa 2020-strategien vedrører dog hovedsageligt fremtidige tendenser. En overvindelse af de nuværende forskelle mellem de europæiske byer er lige så vigtig og bør afspejles i den fremtidige samhørighedspolitiks prioriteter. Hvis man holder sig erfaringerne i tilknytning til Lissabonstrategien for øje, må udviklingen af dagsordenen for byerne ikke være en envejsproces, men skal tværtimod have en detaljeret bottom-up-dimension. Jeg stemmer for forslaget, så de europæiske byer altid fortsætter med at udvikle sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. (EN) Europa har næsten 1 000 byer med befolkninger på over 50 000 mennesker, og deres sammensætning udvikler sig hele tiden. I betragtning af de seneste befolkningsændringer og migrationsmønstre er det vigtigt hele tiden at vurdere, hvordan vi vil have byerne til at udvikle sig fremover. Der skal findes løsninger på udfordringerne i forhold til transport, boliger, suburbanisering og grønne områder. Disse løsninger skal skræddersyes til lokale behov, men under anerkendelse af, at problemer såsom arbejdsløshed, afsavn og social udstødelse er universelle problemer. EU's regionale politikker og samhørighedspolitikker skal tage disse udfordringer op. Byernes funktion som økonomiske drivkræfter for regioner og hele lande betyder, at dagsordenen for byerne skal baseres på rumlige strategier, der anerkender, at byerne ikke blot er steder, hvor man bor og arbejder, men at de yder en service til dem i baglandet og andre steder.

 
  
MPphoto
 
 

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. (IT) Europa er karakteriseret ved stor territorial mangfoldighed og polycentrisk udvikling. I den sammenhæng er Europas byer dets centre for økonomisk aktivitet, innovation og beskæftigelse, men de står over for en række udfordringer. Det glæder mig, at spørgsmålet om definitionen af begrebet "bymæssig" under denne dagsorden for byerne overlades til medlemsstaterne i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Der vil således være flere muligheder for at tilpasse indgrebene til de enkelte medlemsstaters behov. Derfor hilste jeg denne betænkning velkommen og stemte for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemmer for. Dette er endnu en initiativbetænkning om byudvikling i Europa, som mere eller mindre gentager det, der allerede er blevet anført i tidligere betænkninger om dette spørgsmål. Det eneste relevante spørgsmål netop nu, er spørgsmålet om den bymæssige dimensions rolle i den fremtidige struktur af samhørighedspolitikken efter 2013 – betænkningen er imidlertid stadig åben omkring dette punkt, og der fremsættes ikke nogen klar anbefaling. Betænkningen omfatter flere aspekter af den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken såsom styring på forskellige niveauer, partnerskabsprincippet, videredelegering af ansvar, integreret strategisk planlægning og detaljeret finansiel planlægning. Ud over en tekst, som er i IBM's interesse, om "mere intelligent byudvikling" (punkt 8), blev vi hovedsageligt skuffede over, at S&D formåede at svække et godt budskab om partnerskabsprincippet. Forslaget til betænkning kunne være blevet forbedret ved hjælp af en række kompromisændringsforslag, og vores ændringsforslag blev integreret ganske godt. Vi har en god formulering vedrørende omkostningerne ved økonomisk vækst (punkt 4), klimabeskyttelse (punkt 9), intern samhørighed (punkt 10), integreret fremgangsmåde og bottom-up-fremgangsmåde (punkt 21 og 23), ugunstigt stillede kvarterer (punkt 25) og krydsfinansiering (punkt 28).

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Europa er karakteriseret ved stor territorial mangfoldighed. Europas byer er dets centre for økonomisk aktivitet, innovation og beskæftigelse, men de står over for en række udfordringer. Jeg er enig med ordføreren i, at samhørighedspolitikken, herunder den europæiske dagsorden, bør forfølge målet om at bekæmpe territoriale forskelle via investeringer i intelligent byudvikling med henblik på en forbedring af byernes infrastruktur og tjenesteydelser til et højere kvalitativt niveau. Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har udviklet tre finansielle instrumenter, hvoraf det ene har til formål at forvalte fælles støtte til bæredygtig udvikling i byområder (dvs. Jessicainitiativet, fælleseuropæisk støtte til bæredygtige investeringer i byområder). Det er tilrådeligt at koordinere finansieringsmulighederne på regionalt og nationalt plan og på EU-plan på den bedst mulige måde med henblik på at dække specifikke territoriale behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Olga Sehnalová (S&D), skriftlig. (CS) Jeg stemte for Oldřich Vlasáks betænkning om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken. Jeg glæder mig over hovedformålet med denne betænkning, som er at støtte den bymæssige dimension af samhørighedspolitikken i den nye programmeringsperiode og tage hensyn til den aktuelle udvikling af dagsordenen for byerne i EU. Jeg vil dog også gerne nævne den nylige offentliggørelse af hvidbogen om fremtiden for transport indtil 2050, hvori skridtene i retning af et fælles europæisk transportområde skitseres. Efter min mening er en af de største hindringer for at nå de ambitiøse mål i denne hvidbog de vedvarende forskelle mellem de forskellige medlemsstaters infrastruktur og transporttjenester. Instrumenterne under samhørighedspolitikken skal derfor fortsat spille en vigtig rolle med hensyn til at bringe disse tættere på hinanden til gavn for en bæredygtig og sikker europæisk transport. Dette gælder både byer og landområder og særlig grænseområderne, hvis velstand og beskæftigelsesudsigter afhænger af infrastrukturudviklingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Jeg mener, at dagsordenen for byerne i EU uden tvivl er en vigtig politik, i betragtning af at 70 % af EU's befolkning bor i byer, og at disse mennesker står for ca. 80 % af EU's bruttonationalprodukt (BNP). I alt 21,1 mia. EUR er blevet øremærket til byudvikling mellem 2007 og 2013. Disse skal afsættes til sanering af industriområder og forurenede arealer, genopretningsprojekter for by- og landområder, ren bytransport og boliger. Dagsordenen for byerne i EU fokuserer på udvikling af infrastruktur og tjenesteydelser i byerne. Byerne står for øjeblikket over for forskellige og uensartede problemer, som kræver, at der gennemføres skræddersyede og integrerede lokale udviklingsmodeller. Eftersom bypolitiske målsætninger er integreret i samhørighedspolitiske målsætninger, skal sidstnævnte derfor fungere som en forbindelse til landområderne med henblik på at fremme en inklusiv udvikling. Byerne bør have indflydelse på at løse deres problemer gennem styring på forskellige niveauer og gennem anvendelse af partnerskabsprincippet. Endelig vil jeg gerne understrege, at udviklingen af integreret strategisk planlægning bør suppleres af fleksibel finansieringsteknik, så nationale, regionale og lokale myndigheder frit kan gennemføre deres prioriteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for betænkningen om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken. Byområder står for ca. 80 % af EU's BNP, forbruger op til 70 % af energien i EU og er de vigtigste centre for innovation, viden og kultur. Ca. 21,1 mia. EUR er blevet afsat til byudvikling mellem 2007 og 2013, hvilket udgør 6,1 % af budgettet for EU's samhørighedspolitik. Faktisk er der afsat 3,4 mia. EUR til sanering af industriområder og forurenede arealer, 9,8 mia. EUR til genopretningsprojekter for by- og landområder, 7 mia. EUR til renere bytransport og 917 mio. EUR til boliger.

Intelligente byer kræver en intelligent kommunikations-, transport- og energiinfrastruktur. Jeg støtter udviklingen af integrerede planer om mobilitet i byerne, og jeg opfordrer lokale myndigheder til at modernisere den offentlige transport i byerne for at gøre den mere miljøvenlig og effektiv. Anvendelsen af intelligente transportsystemer (ITS) i byerne vil øge energieffektiviteten og transportsikkerheden.

Eftersom 99 % af boligerne i Europa består af gamle bygninger, opfordrer jeg Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den sats på 4 % af EFRU-tildelingen, som hver enkelt medlemsstat kan anvende til at styrke energieffektiviteten i boliger, til 15 % i den fremtidige flerårige finansielle ramme.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) Ordføreren bemærker med rette, at medlemsstaterne skal gøre en større indsats for at sikre, at bæredygtig byudvikling bliver en strategisk prioritet. Selv om næsten 70 % af befolkningen i Litauen bor i byer og forstadsområder, mangler mit land ikke desto mindre en klar, integreret og bæredygtig tilgang. Dette skyldes reduceret konkurrence.

Det er yderst vigtigt at afbalancere EU's prioriteter og lokale behov. Dagsordenen for byerne i EU må ikke blive en envejsproces – det er afgørende, at borgerne kommer til orde.

Betænkningen berører flere udfordringer ved byplanlægning såsom byfornyelse, tilstrækkelige boliger og renere bytransport. Desværre er listen over sociale problemer i Litauens byområder noget længere. Ifølge officielle statistikker fra Litauens regering er ca. 18 % af indbyggerne i Litauens byområder fattigdomstruede. Litauen har en af verdens højeste selvmordsrater i byområder.

EU-statistikker viser, at over 25 % af de unge litauere tvinges til at tage lavtlønnet arbejdet og indgå kortfristede kontrakter med utilstrækkelige garantier om social sikring. Dette har en stor betydning for de unge byboeres uafhængighed og skaber store demografiske udfordringer, fordi det bliver en vanskelig opgave at stifte familie i byområder.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte for denne betænkning. En af årsagerne til, at målene for Lissabonstrategien ikke kunne nås, var den dårlige integration af byerne og regionerne. Blandt ordførerens forslag er en grundlæggende ændring af den måde, som midlerne tildeles på: "Projekter bør ikke udarbejdes for at trække på tilgængelige midler, men for at opfylde strategiske mål."

 
  
  

Betænkning: Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (A7-0110/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, da det heri påpeges, at der er behov for at træffe konkrete beslutninger om bestemte spørgsmål, som er centrale for den fremtidige samhørighedspolitik, herunder en styrkelse af mål 3. I den sammenhæng er det vigtigt ikke at udelukke de mest isolerede regioner og regionerne i den yderste periferi.

Målet om territorialt samarbejde er vigtigt for at omsætte samhørighedspolitikken til praksis. Jeg vil gerne fremhæve de europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS), som yder et betydeligt bidrag til samhørigheden gennem grænseoverskridende samarbejdsprogrammer.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. (IT) Den harmoniske udvikling af EU er et af målene for samhørighedspolitikken, som er et uundværligt instrument til styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale virkelighed i Europa samt en vigtig faktor for realiseringen af intelligent og inklusiv vækst som foregrebet i Europa 2020-strategien. Jeg støtter denne betænkning, da jeg mener, at territorial samhørighed skal støttes på passende vis via større bevillinger fra strukturfondene, og det er derfor rigtigt, at bevillingerne til mål 3 forøges fra de nuværende 2,5 % til 7 %, også i betragtning af at ca. 37,5 % af den europæiske befolkning bor i grænseregionerne. Tildeling af flere ressourcer vil for det første betyde investeringer i de transeuropæiske transportnet (TEN-T), i hvilken forbindelse modernisering prioriteres højt, og for det andet udvikling hen imod en reduktion af de fysiske, kulturelle, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer, der hæmmer samarbejdet og den territoriale samhørighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi det heri understreges, at det europæiske territoriale samarbejde yder et vigtigt bidrag til systemet med forvaltning på flere niveauer og dermed er en af søjlerne i samhørighedspolitikken. I betragtning af at det territoriale samarbejde har vist sit værd, i og med at det fremmer den harmoniske udvikling af EU som helhed, er det nu afgørende, at budgettet forøges fra de nuværende 2,5 % til mindst 7 % af det globale budget for samhørighedspolitikken i den næste programmeringsperiode.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Selv om jeg repræsenterer regionerne Centre, Auvergne og Limousin, der ikke grænser op til andre medlemsstater i EU, er jeg overbevist om relevansen af grænseoverskridende samarbejde – og mere generelt af territorialt samarbejde – for Europas udvikling og for at bygge bro mellem mennesker. Jeg er helt enig i de forslag, som ordføreren, min kollega fru Sanchez-Schmid, fremsætter, især med hensyn til at fremme europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) og finansieringen af dette mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Formålet med samhørighedspolitikkens mål 3 er at bringe alle de europæiske regioner, især grænseregionerne, tættere på hinanden i økonomisk, social og miljømæssig henseende. Det skyldes, at det er vigtigt at styrke forbindelserne mellem disse regioner, særlig inden for områderne energi og transport. På et tidspunkt hvor vi befinder os i, hvad man kan kalde en krisetid for den europæiske idé, er det godt at gentage den europæiske merværdi, som det territoriale samarbejde skaber. For at mål 3 kan blive gennemført på den bedst mulige måde har vi derfor bedt om en betydelig stigning i de strukturfonde, der er øremærket til dette mål, især med henblik på at forbedre transportinfrastrukturen og dermed øge de europæiske borgeres mobilitet inden for regionerne og mellem dem. Som valgt repræsentant for en grænseregion var jeg især opmærksom på dette spørgsmål, og det glæder mig, at vi har opfordret til et styrket samarbejde for de lokale myndigheder, hvilket vil sige samarbejde både mellem myndighederne og samarbejde med de europæiske institutioner. Vi skal forbedre dialogen med disse myndigheder for bedre at forstå de eksisterende problemer og imødekomme udfordringerne. Eftersom det stadig er for vanskeligt at gennemføre de territoriale samarbejdsprogrammer, bad vi om en forenkling af dem, og understregede den specifikke beskaffenhed af de programmer, der er forbundet med dette mål, som i sagens natur er internationale programmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Jeg stemmer for denne betænkning, hvori fordelene ved et øget samarbejde mellem naboregionerne i forskellige medlemsstater fremhæves. Jeg er enig i, at målet om territorialt samarbejde skal omsættes til en af søjlerne i Fællesskabets samhørighedspolitik så hurtigt som muligt for at styrke synergierne mellem naboområder, der naturligt har de samme behov og problemer, med henblik på at forbedre kapaciteten til og øge politisk, økonomisk og administrativ udveksling mellem naboregioner. Jeg mener endvidere, at betænkningens forslag om at øge EU's finansielle forpligtelser for at fastholde denne søjle for politisk samhørighed er positivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi vi skal styrke det territoriale samarbejde, som sigter på at hjælpe territorierne og regionerne med at samarbejde om løsningen af deres fælles udfordringer og reducere de fysiske, kulturelle, administrative og lovgivningsmæssige hindringer for dette samarbejde samt at mindske grænseeffekten. Programmer for grænseoverskridende samarbejde er også vigtige for effektiviteten af strategierne for fattigdomsbekæmpelse og integration af ugunstigt stillede grupper i det almindelige samfund i Europa. De nære kulturelle og sproglige bånd, som historien har skabt mellem forskellige medlemsstaters grænseregioner, bør endvidere udnyttes som middel til at styrke det grænseoverskridende samarbejde. Der er desuden behov for en bedre koordination mellem forvaltningsmyndigheder og allerede eksisterende grænseoverskridende institutioner som Euroregions via gennemførelse af grænseoverskridende programmer, der kan sikre projekter præget af høj kvalitet, gennemsigtighed og borgernærhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Vito Bonsignore (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for betænkningen om initiativet vedrørende det grænseoverskridende, transnationale og interregionale territoriale samarbejde. Jeg forstår faktisk betydningen af et større samarbejde mellem aktørerne på den politiske scene, hvilket blev fremhævet af ordføreren, med det formål at udvikle og gennemføre projekter, der er mere ambitiøse og nyttige for alle borgere. Det er almindelig kendt, at befolkningerne i grænseregioner har en større risiko for at lide af infrastrukturmangler. Derfor kan deltagelse af alle de berørte parter medføre, at alle disse befolkningers behov bliver opfyldt, også hvad angår de befolkninger, der befinder sig længere væk fra EU's centrum. For at nå dette mål er der derfor behov for mere strategisk planlægning og samarbejde på forvaltningsniveau, så bestemte finansielle programmer bliver lettere at anvende. Det ville også være nyttigt med mere udbredt kontrol for at sikre større klarhed og sporbarhed af de anvendte midler. I den sammenhæng er det efter min mening rigtigt, at Kommissionen gør alle disse instrumenter mere synlige. Kun via en større grad af oplysning om disse foranstaltninger kan de berørte parter fortsætte på utvetydige vilkår.

 
  
MPphoto
 
 

  David Casa (PPE), skriftlig. (EN) I de senere år er det blevet endnu vigtigere at begrænse de lovgivningsmæssige og administrative forhindringer for samhørighed med henblik på at styrke de forskellige regioners evne til at løse fælles problemer sammen. Jeg er enig i ordførerens konklusioner og har besluttet at stemme for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) "Territorialt samarbejde" er uden tvivl et af de vigtigste emner for EU i dag. Landenes behov for at rykke sammen og for, at båndet mellem befolkningerne hele tiden bliver stærkere, bliver mere tydeligt end nogensinde før, når man tager i betragtning, at 37,5 % af den europæiske befolkning bor i grænseregionerne. Derfor er territorialt samarbejde af forskellige årsager væsentligt. På den ene side ville det effektivt fremme konsolideringen af det indre marked og bidrage til nedbrydningen af fysiske og kulturelle forhindringer, der vanskeliggør denne proces. På den anden side ville det gavne den europæiske integration i forskellige politiske sektorer og hjælpe landene med at udvikle koordinerede og fælles projekter. Jeg er enig i, at der skal bevilges flere midler til støtte for denne politik, frem for alt i forbindelse med en forøgelse af den procentdel af budgettet, som anvendes på interregionalt samarbejde. En anden styrke, som denne betænkning bringer frem i lyset, er oprettelsen af europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS). Efter min mening kan oprettelsen af disse grupper skabe positive resultater, både i forhold til forvaltning, i og med at de betyder grænseoverskridende forvaltning, der sikrer oprindelsen af forskellige politikker på lokalt og regionalt niveau, og i forhold til social samhørighed, da de skaber mere potentiale for samfund, der sprogligt og kulturelt adskiller sig fra hinanden, til at nærme sig hinanden.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om mål 3: fremtidig dagsorden for det grænseoverskridende, transnationale og interregionale samarbejde, da den er uundværlig for effektiviteten af samhørighedspolitikken. Det er værd at fremhæve betydningen af at oprette europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) som et centralt instrument til territorial forvaltning, der behandler behovet for struktureret økonomisk samarbejde og juridisk status og forvaltning på forskellige niveauer.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) 37,5 % af Europas befolkning bor i grænseregioner, hvilket gør de tre dimensioner af det territoriale samarbejde – grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt – til en nøglepolitik for EU, da den hjælper territorier, regioner og medlemsstater med at samarbejde bedre om at nå deres fælles mål.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning, som er udarbejdet af fru Sanchez-Schmid, vedrører mål 3: En udfordring for det territoriale samarbejde – fremtidig dagsorden for det grænseoverskridende, transnationale og interregionale samarbejde. Vi kan anse mål 3 om europæisk territorialt samarbejde som den "fattige slægtning til strukturfondene". På trods af at befolkningen i grænseområderne er på næsten 200 mio., er der kun afsat 2,52 % af samhørighedsstøtten til dette mål. I betragtning af at EU's samhørighedspolitik er en del af en ramme for solidaritet, som omfatter de 27 medlemsstater og deres 271 regioner, og at den har til formål at sætte en stopper for de økonomiske og sociale forskelle mellem disse, er det afgørende, at de midler, der bevilges til dette mål, forøges i den næste flerårige finansielle ramme, da der er tale om regioner, som har alvorlige problemer med konkurrencedygtigheden, men som er væsentlige for EU's bæredygtighed. Jeg er derfor enig i ordførerens forslag om at styrke målet om "territorialt samarbejde" ved at forøge det samlede budget fra 2,5 % til 7 %, vedtage foranstaltninger for at forenkle gennemførelsen af programmerne og oprette europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS), som er vigtige for, at de grænseoverskridende forvaltningsordninger fungerer.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Betydningen af det territoriale samarbejde er øget væsentligt i den seneste tid på grund af grundforordningen for strukturfondene og Lissabontraktatens ikrafttræden. Dets formål er at fjerne fysiske, administrative og lovgivningsmæssige hindringer og mindske den såkaldte grænseeffekt mellem lande og regioner, så de kan reagere på fælles udfordringer som en enkelt enhed. Det er vigtigt at bevare forbindelsen mellem de tre grundlæggende elementer – grænseoverskridende samarbejde, transnationalt samarbejde og interregionalt samarbejde – da de hver især har deres berettigelse og fordele. I vores bestræbelser på at opfylde princippet om territorial samhørighed må vi blive bedre til at opfylde målet for territorialt samarbejde og standardprocedurerne. Det territoriale samarbejde skal som en vigtig europæisk idé også være en form for symbolsk konkretisering af EU for alle borgere, så det kan gennemføres og udvikles med succes.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning og vil gerne understrege betydningen af mål 3, der vedrører territorialt samarbejde, for EU's samhørighedspolitik. Parlamentet opfordrer til, at den andel af strukturfondene, der er øremærket til dette mål, forøges fra de nuværende 2,5 % til 7 %, og jeg støtter fuldt ud denne holdning. Mål 3 skal fastholdes og endnu vigtigere udvikles, så vi kan fortsætte integrationen af EU's område på tværs af nationale grænser. Som medlem af Parlamentet repræsenterer jeg en valgkreds, der i høj grad påvirkes af grænseoverskridende spørgsmål, og i kraft af, at jeg kommer fra den eneste region i Frankrig, som grænser op til tre andre EU-medlemsstater, har jeg en stor interesse i disse spørgsmål og i projekter vedrørende grænseoverskridende samarbejde. Disse områder med territorialt samarbejde er privilegerede områder for europæisk samarbejde, særlig grænseoverskridende samarbejde. I disse områder er grænser, barrierer og forhindringer mindre "virkelige". I forhold til at blive ægte projektområder spiller disse samarbejdsområder endvidere en afgørende rolle for konsolidering af forbindelserne på lokalt niveau mellem partnere fra forskellige medlemsstater og mellem borgere, som står sammen om at håndtere fælles problemer. Territorialt samarbejde skal opmuntres.

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. (DE) Grænseoverskridende samarbejde er afgørende i grænseområder. Derfor skal Euregio- og SaarLorLux-regionerne styrkes. Af den årsag glæder jeg mig over bibeholdelsen af grænseoverskridende samarbejde som et centralt element i strukturpolitikken.

Jeg glæder mig især over opfordringen til, at mindst 70 % af budgetmidlerne på den ene side bruges på det territoriale samarbejde i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde, og at midlerne til territorialt samarbejde forøges fra 2,5 % i den nuværende programmeringsperiode til mindst 7 % af det globale budget i den næste programmeringsperiode.

Det skal desuden gøres lettere at oprette europæiske alliancer for territorialt samarbejde, da dette nye instrument vil give lokale forvaltninger og borgere nemmere adgang til samarbejde til gavn for mange regioner, særlig grænseregionerne.

Generelt er denne betænkning et vigtigt skridt i retning af at sikre den grænseoverskridende politiks fremtid i EU, og den vil gøre det muligt for det tysktalende samfund i Belgien som grænseområde at styrke og forbedre partnerskabet med grænseregionerne yderligere.

Med hensyn til samhørighedspolitikken glæder det mig at se, at udvalget har vedtaget mit forslag om, at de strukturfonde, der er øremærket til transport, i større grad skal være fokuseret på den generelle retning af transportpolitikken i EU. Dette kan også fremskynde vigtige projekter i grænseområder.

 
  
MPphoto
 
 

  Brice Hortefeux (PPE), skriftlig. (FR) Grænseregionerne, som repræsenterer 37,5 % af den europæiske befolkning, er af afgørende betydning for integrationen og for at bygge bro mellem europæiske borgere. Det ligger nu fast, at det territoriale samarbejde er lykkedes. Dette mål, som blev fastsat i 2007, og som er blevet tildelt et budget på 8,5 mia. EUR for 2007-2013, der er fordelt mellem grænseoverskridende, transnationale og interregionale programmer, gør, at 271 europæiske regioner kan drage nytte af den betydelige finansiering, som er rettet mod udvikling og fremme af fælles projekter og bekæmpelse af forskellige naturlige grænser og barrierer såsom land- og søgrænser og administrative barrierer, der påvirker borgernes hverdag.

Jeg er ikke i tvivl om, at fru Sanchez-Schmids betænkning, der blev vedtaget med et stort flertal, får indflydelse på Kommissionens arbejde, når den skal forberede de lovforslag, som den fremsætter i september. I denne betænkning fremhæves især behovet for at bevare den grænseoverskridende søjles fremtrædende status og udvikle incitamenter til at sætte skub i store grænseoverskridende og transnationale projekter såsom de transeuropæiske transportnet (TEN-T). Disse anbefalinger er jeg fuldstændig enig i, og jeg vil derfor gerne endnu en gang rose kvaliteten af denne betænkning, som har formået at høste bred støtte på tværs af partierne.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi den flerårige finansielle ramme for perioden 2007-2013 gjorde målet om territorialt samarbejde til en af de tre søjler i EU's samhørighedspolitik, som erstatter fællesskabets INTERREG-initiativ. Siden da er territorial samhørighed i henhold til artikel 174 i traktaten blevet et af de tre elementer i samhørighedspolitikken sammen med økonomisk og social samhørighed. Det er nu blevet slået fast, at territorial samhørighed er en af EU's hovedprioriteter. Formålet med territorialt samarbejde er at fjerne fysiske, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer for samhørighed og mindske grænseeffekten mellem territorier og regioner, så de kan samarbejde om at løse fælles udfordringer, uanset om disse udfordringer er territoriale (tjenesteydelser, infrastruktur, byplanlægning og regional planlægning), globale (globalisering, klimaforandringer), økonomiske eller samfundsmæssige. Territorialt samarbejde skaber europæisk merværdi og spiller en central rolle for udvidelse af det indre marked og fremme af tættere europæisk integration i forskellige sektorpolitikker, og jeg enig i, at territorialt samarbejde skal forblive en af søjlerne i samhørighedspolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Instrumentet "territorialt samarbejde" spiller, sådan som det er fremhævet i Europa 2020-strategien, en afgørende rolle for konsolideringen af det indre marked og for styrkelsen af den europæiske integration i forskellige af EU's sektorpolitikker. Jeg stemte for denne betænkning, så disse mål måske kan blive en realitet i den nærmeste fremtid og stimulere en harmonisk vækst, ikke blot i forskellige sektorer, men også i områder i Europa, som ofte er karakteriseret ved at være heterogene i forhold til territorial udvikling. Derfor er der brug for ressourcer – og disse skal tildeles på baggrund af harmoniserede kriterier – og for en effektiv synergi mellem grænseoverskridende og transnationale områder, netop for at lokale behov kan koordineres med bredere behov. Jeg er sikker på, at EU's enorme kulturelle, historiske og sproglige arv bliver til at genkende, hvis fysiske og territoriale barrierer fjernes. Denne form for samarbejde er hjørnestenen i vores vision om demokratiske principper og enhed i mangfoldighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Parlamentets beslutning om mål 3 er vigtig i forhold til at fjerne de eksisterende administrative og lovgivningsmæssige hindringer mellem medlemsstaterne.

Formålet med territorialt samarbejde er som foreslået i denne betænkning at få medlemsstaterne til at samarbejde om tjenesteydelser og infrastruktur samt om byplanlægning og regional, økonomisk og social planlægning. Dette samarbejde har potentiale til at skabe en tættere, mere vedvarende union mellem EU's medlemsstater.

Mål 3 vedrører komplekse og flerdimensionelle samarbejdsformer mellem partnere fra forskellige medlemsstater, som kræver en specifik, tydelig og ensartet tilgang og gennemførelse i medlemsstaterne, hvilket vil fremme samhørigheden mellem dem.

Sidst, men ikke mindst fremhæves én vigtig kendsgerning i denne betænkning, nemlig behovet for at tiltrække, opmuntre og involvere partnere fra den private sektor med henblik på at opnå dette territoriale samarbejde, eftersom mange tjenesteydelser eller infrastrukturer drives og ejes af partnere i denne sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig.(PL) Grænseoverskridende samarbejde i EU er for øjeblikket en del af samhørighedspolitikken. På den ene side bidrager det til oprettelse af overnationale projekter og EU-strategier, og på den anden side er det med til at mindske barriererne mellem territorier og regioner. Jeg er overbevist om, at et effektivt territorialt samarbejde er vigtigt, ikke blot i EU, men primært i områder, som deler grænser med EU's medlemsstater. Under det polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union får vi desuden lejlighed til at fremme harmoniske principper for gennemførelsen af programmer for grænsesamarbejde både i interne og eksterne EU-grænseområder.

I forbindelse med ovennævnte mener jeg, at Sanchez-Schmid-betænkningen om en udfordring for det territoriale samarbejde – fremtidig dagsorden for det grænseoverskridende, transnationale og interregionale samarbejde yder et vigtigt bidrag til det regionalpolitiske arbejde, og jeg stemte for dens vedtagelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Grundforordningen for strukturfondene og Lissabontraktatens ikrafttræden har i væsentlig grad styrket betydningen af "territorialt samarbejde" og gjort det til en af de tre søjler i EU's samhørighedspolitik. Samhørighedspolitikken bør helt sikkert fjerne de nuværende fysiske, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer og mindske "grænseeffekten" mellem territorier og regioner, så de sammen kan tage deres fælles udfordringer op, uanset om udfordringerne er territoriale, globale, økonomiske eller samfundsmæssige.

Vi håber, at samarbejdsforanstaltningerne kan koordineres på alle forvaltningsniveauer i forbindelse med Europa 2020-strategien, der opfylder behovene i territorierne, og med de øvrige eksisterende territoriale strategier. For en fuld gennemførelse af princippet om territorial samhørighed og en forøgelse af den europæiske merværdi af de midler, der afsættes under målene "konvergens" og "konkurrenceevne og beskæftigelse", mener vi, at der er behov for en større harmonisering mellem målet "territorialt samarbejde" og mainstream.

Vi er enige i idéen om, at der i begyndelsen af programmeringsperioden skal ske en "territorial" øremærkning af midler til "konvergens" og "konkurrenceevne og beskæftigelse" til et antal prioriterede projekter såsom transeuropæiske transportnet (TEN-T), der er aftalt mellem partnerne i programmerne, i overensstemmelse med grundprincipperne om forvaltning på flere niveauer og europæisk partnerskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Midlerne til territorialt samarbejde bør forøges i betragtning af dets indflydelse på samhørighedspolitikken. Når budgettet for denne programmeringsperiode forøges, skal vi imidlertid klart angive, hvilke budgetposter under samhørighedspolitikken der vil få tildelt færre midler, uden at dette berører gennemførelsen af samhørighedspolitikkens målsætninger. Territorialt samarbejde udrydder administrative og lovgivningsmæssige forhindringer mellem territorier og regioner og bidrager til at håndtere spørgsmål, som er knyttet til territorial, økonomisk og social samhørighed. Samarbejde blandt grænseområder skal desuden fortsat prioriteres i forhold til samarbejde med andre områder. Derfor skal midlerne til dets gennemførelse forøges. Jeg mener, at der børe være mere fleksibilitet i anvendelsen af den geografiske grænse på 150 km for kystregionerne og de maritime regioner. Der skal tages hensyn til forskellige regionale samarbejdsprogrammer i udviklingen og gennemførelsen af storstilede strategier. Kommissionen skal desuden evaluere resultaterne af de første makroregionale strategier, der er blevet iværksat. Territorialt samarbejde er tæt forbundet med Europas ydre grænser, og det er derfor nødvendigt at sikre mere effektive synergier mellem EFRU og andre samarbejdsordninger, skabe mere gunstige finansieringsmuligheder og gennemføre en ny naboskabspolitik. Det skal bemærkes, at gennemførelsen af territoriale samarbejdsprogrammer for øjeblikket hindres af, at dette involverer mange forskellige myndigheder. Det er også nødvendigt at forenkle reglerne for revision og kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. (EN) Et forbedret samarbejde mellem EU's medlemsstater på bilateralt, regionalt og interregionalt niveau er ikke blot en væsentlig del af EU's mandat, men også i stigende grad nødvendigt for at opretholde solidariteten i EU, efterhånden som vi håndterer et stigende antal spørgsmål. Jeg støttede denne beslutning, fordi det heri anerkendes, at vi skal forenkle gennemførelseselementerne af disse samarbejdsniveauer og involvere private aktører, især i forhold til samarbejde om økonomisk udvikling. EU's medlemsstater vil fortsat drage store fordele af styrkede midler til samarbejde med andre medlemsstater. I fællesskab med ordføreren anmoder jeg Kommissionen om at foretage en tilbundsgående undersøgelse af resultaterne af de første makroregionale strategier, der er blevet iværksat.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Den fremtidige dagsorden for det grænseoverskridende, transnationale og interregionale samarbejde er strategisk vigtig for definitionen af målsætningerne for enhver territorial virkelighed i Europa og de måder, hvorpå disse kan opfyldes. "Territorialt samarbejde" er en merværdi, som baner vejen for at realisere alle mulighederne i en region og øge dennes konkurrenceevne. Jeg stemmer for betænkningen, da det efter min mening er vigtigt at definere de målsætninger, der sikrer en passende tildeling af midler til samarbejdsprogrammer, og fuldt ud opfylde behovene i alle områder ved at involvere de vigtigste regionale projekter.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) "Territorialt samarbejde" er blevet en af de tre søjler i EU's samhørighedspolitik, som efterfølger fællesskabets INTERREG-initiativ. Efterfølgende er territorial samhørighed i henhold til artikel 174 i Lissabontraktaten blevet et af de tre elementer i samhørighedspolitikken sammen med økonomisk og social samhørighed. Dette er en af EU's hovedprioriteter. Formålet med denne politik er at fjerne fysiske, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer for samhørighed og mindske "grænseeffekten" mellem territorier og regioner, så de kan samarbejde om at løse fælles udfordringer, uanset om disse udfordringer er territoriale (serviceydelser, infrastruktur, urbanisme og regional planlægning), globale (globalisering, klimaændringer), økonomiske eller samfundsmæssige. Jeg stemte for på grund af det centrale tema i betænkningen. Styrkelse af målet om "territorialt samarbejde" via territoriale samhørighedsprogrammer i alle planlægningsfaser og i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, vedtagelse af en territorial tilgang til andre EU-politikker, fremme af oprettelsen af europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS), forenkling af gennemførelsen af denne politik og forpligtelse til at gøre den synlig i hele Europa er årsagerne til, at jeg stemte for.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Grundforordningen for strukturfondene og Lissabontraktatens ikrafttræden har i væsentlig grad styrket betydningen af "territorialt samarbejde" i de seneste fem år og gjort det til en af de tre søjler i EU's samhørighedspolitik. Den flerårige finansielle ramme for perioden 2007-2013 gjorde målet om "territorialt samarbejde" til en af de tre søjler i EU's samhørighedspolitik, som erstatter fællesskabets INTERREG-initiativ. Efterfølgende er "territorial samhørighed" i henhold til artikel 174 i traktaten blevet et af de tre elementer i samhørighedspolitikken sammen med økonomisk og social samhørighed og udgør faktisk en af EU's hovedprioriteter. Den har til formål at fjerne de nuværende fysiske, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer og mindske "grænseeffekten" mellem territorier og regioner, så de sammen kan tage deres fælles udfordringer op, uanset om udfordringerne er territoriale, globale, økonomiske eller samfundsmæssige. Mål 3 vedrører komplekse og flerdimensionelle samarbejdsformer, som fører partnere fra forskellige medlemsstater sammen. Derfor er der behov for en forenkling af reglerne for revision og kontrol. Jeg stemmer for dette forslag, for at territorialt samarbejde skal blive den symbolske inkarnation af EU for alle borgerne, og for at de politiske beslutningstagere og embedsmændene kan sætte sig ind i de praktiske aspekter af det territoriale samarbejde, som vedrører deres arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. (IT) Jeg er enig med ordføreren i den store betydning af det "territoriale samarbejde", som har til formål at fjerne fysiske, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer og mindske "grænseeffekten" mellem regioner med henblik på at fremme en harmonisk udvikling i disse. Denne nye tilgang er også relevant for bjergregioner, der på samme måde kan spille en afgørende rolle i realiseringen af målsætningerne for Europa 2020-strategien. For at realisere disse målsætninger skal de territoriale samarbejdsprogrammer imidlertid forenkles, og de lokale myndigheder og offentligheden skal i højere grad inddrages ved at opmuntre til bedre kommunikation via en storstilet medie- og oplysningskampagne.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemmer for. Ordførerens tekstudkast var generelt i overensstemmelse med vores holdning til mål 3. Vores gruppes ændringsforslag, som blev vedtaget af Regionaludviklingsudvalget, vedrører: • en opfordring til fleksibilitet i anvendelsen af grænsen på 150 km for grænseoverskridende samarbejde, for så vidt angår kyst- og havregioner, • en henstilling til, at der foretages en første vurdering af de allerede eksisterende EGTS'er med henblik på at drage en lære af disse tidlige erfaringer, • nære kulturelle og sproglige bånd mellem forskellige medlemsstaters grænseregioner skal udnyttes som middel til at styrke det grænseoverskridende samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) "Territorialt samarbejde" er en af søjlerne i EU's samhørighedspolitik, som har til formål at fjerne de fysiske, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer og mindske "grænseeffekten" mellem territorier og regioner med henblik på at fremme en harmonisk udvikling, så de sammen kan tage deres fælles udfordringer op. I Europa 2020-strategiens forstand er bedre tildeling af midler vigtig for at imødegå behovene og idiosynkrasierne i de europæiske territorier på en tilfredsstillende måde. Derfor stemmer jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Siden 1986 har målet med samhørighedspolitikken været at styrke den økonomiske og sociale samhørighed mellem de forskellige medlemsstater i EU. I Lissabontraktaten og den nye Europa 2020-strategi fastlægges der imidlertid en tredje dimension, som kaldes "territorial samhørighed", og som slår til lyd for en funktionel tilgang til den integrerede udvikling af de 271 regioner, der opfattes som områder, hvor der bor mennesker. Efter min mening bør territorial samhørighed bidrage til fjernelsen af fysiske, administrative og lovgivningsmæssige forhindringer mellem de europæiske regioner og fremme en harmonisk europæisk udvikling og øget samarbejde via fælles projekter mellem forskellige regioner med de samme kendetegn og udviklingsmål. Jeg vil også gerne understrege, at de territoriale strategier bør være direkte forbundet med retningslinjerne for de transeuropæiske transportnet, strategierne i den integrerede havpolitik og Europa 2020-strategien med henblik på at opbygge et intelligent, bæredygtigt og inklusivt Europa. Endelig er jeg helt enig i idéen om, at det er nødvendigt at fastlægge en handlingsplan for regionerne i EU's yderste periferi, og der skal fastlægges multisektorielle principper, som støtter deres harmoniske udvikling og bidrager til at mindske de territoriale forskelle i forhold til andre europæiske regioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Samfinansieringen af grænseoverskridende, transnationale og interregionale projekter er indbegrebet af EU. Ordføreren har foreslået en række forbedringer, der vedrører tidligere diskuterede svagheder. Jeg har stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Sanchez-Schmid-betænkningen. I betænkningen fremhæves merværdien af det "territoriale samarbejde" og dets potentiale til at styrke konkurrenceevnen. Under bevarelse af den oprindelige struktur i mål 3 foreslås der i betænkningen en forøgelse af midlerne, og opmærksomheden henledes på de specifikke behov hos befolkningerne i grænseregionerne. En strategisk tilgang og en reaktion, der er rettet mod behovene og idiosynkrasierne i hver enkelt region, kan sikres ved at tildele midler på baggrund af harmoniserede kriterier for alle territoriale samarbejdsprogrammer.

 
  
  

Betænkning: Georgios Stavrakakis (A7-0141/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Det er min faste overbevisning, at en effektiv strategisk ramme kan sikre en fælles tilgang og udnytte synergierne mellem alle fondene til støtte for samhørighedspolitikkens målsætninger såsom dem, der er fastlagt i traktaterne, og dermed yde EU's befolkninger en bedre service og leve op til deres forventninger. I denne betænkning tages der til en vis grad hensyn til at skabe disse synergier, så jeg stemmer for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Behovet for større fleksibilitet i anvendelsen af midler og for en forvaltningskultur, der fremmer en tværfaglig tilgang og enklere administration af midler, er afgørende for at oprette en fælles strategisk ramme for strukturfondene. For så vidt angår synergier mellem strukturfondene, har Parlamentet insisteret på behovet for at undgå en høj koncentration af kapacitet i økonomiske klynger og de bedst stillede EU-regioner. Efter min mening er der brug for en integreret strategi mellem de forskellige sektorpolitikker for at opnå det optimale resultat for økonomisk udvikling og vækst, reduktion af udviklingsmæssige forskelle mellem regionerne, jobskabelse, forbedret livskvalitet, efteruddannelse af arbejdstagere, social og territorial samhørighed og gennemførelse af den europæiske sociale model, der udgør en samhørigheds- og konkurrenceevnefaktor i den europæiske økonomi. Fokusering af midlernes fælles aktion på regionalt eller lokalt plan øger deres merværdi og gør det muligt for interessenter at finjustere specifikke aktioner til de reelle økonomiske og sociale behov og dermed til beskæftigelsessituationen i hver specifik region. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) Alle dem, der er involveret i samhørighedspolitikken, er enige om, at det ikke altid er optimalt i forhold til forvaltningen af EU's finansielle ressourcer at have flere parallelle europæiske fonde – Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fiskerifond (EFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Jeg stemte for denne betænkning, fordi der heri foreslås interessante måder til at opnå det afgørende mål om at forbedre sammenhængskraften mellem disse enheder. Jeg nærer store forhåbninger til, at denne tilgang, som støttes af Kommissionen, vil udgøre en del af Kommissionens kommende forslag om den lovgivningsmæssige ramme, der gælder den fremtidige samhørighedspolitik (2014-2020).

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Selv om vi nu tænker på og forhandler om den næste flerårige ramme, var det vigtigt at gentage, at samhørighedspolitikken fortsat er en væsentlig løftestang for vækst, og at det budget, der er øremærket til den, ikke bør reduceres. En af de måder, hvorpå vi kan foretage forbedringer, er ved at øge overensstemmelsen mellem de forskellige instrumenter og politikker, særlig i forbindelse med Europa 2020-strategien, med henblik på at opnå bedre synergi mellem de forskellige fonde og dermed give os mulighed for at få en mere resultatorienteret regional udviklingspolitik. En af konsekvenserne ved spredningen af midler er, at de er mindre synlige, og dermed er borgerne og de interesserede parter mindre opmærksomme på dem. En anden er, at dette kan medføre gentagelser eller uoverensstemmelser og dermed reducere den samlede virkning af denne politik. I denne betænkning har vi derfor angivet tre primære målsætninger, som efter vores mening bør tilstræbes, nemlig oprettelse af flerfondsprogrammer, forøgelse af den tekniske bistand og udarbejdelse af en europæisk vejledning. Ved at forbedre synergierne vil vi kunne øge den europæiske merværdi af samhørighedspolitikken for lokale og regionale partnere på tværs af EU, hvilket igen vil give borgerne øgede fordele.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) EU har i flere beslutninger insisteret på behovet for en integreret strategi mellem de forskellige sektorpolitikker for at opnå det optimale resultat for vækst og udvikling i EU. Det mest afgørende forsøg på at koordinere bestræbelserne fra EU-programmerne og -fondene stammer efter min mening fra den efterkrisetid, som Europa har bevæget sig ind i. Det står i hvert fald klart, at behovet for at konsolidere budgetterne fremover vil tvinge os til at forsøge at opnå en større virkning ved hjælp af de tilgængelige midler. Efter min mening repræsenterer dette vanskelige tidspunkt i historien, som hele Europa oplever, imidlertid en mulighed for at udnytte forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme til at opnå større synergier mellem EU's programmer og fonde. De seneste års erfaring viser især klart, at finansiering af økonomiske foranstaltninger såsom innovation, forskning og miljøet via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) kan være mere effektiv, hvis den er tæt koordineret og integreret med de initiativer, der iværksættes via Den Europæiske Socialfond (ESF). Endelig vil jeg gerne gentage opfordringen til Kommissionen om at fremme en kultur, som tager sigte på at forenkle administrationen af EU-midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Jeg var nødt til at stemme for denne betænkning. På et tidspunkt som dette, hvor den økonomiske og finansielle krise kræver, at vi er mere forsigtige med at bruge penge, og kræver gennemsigtighed og sikker og innovativ finansiering i forhold til stadig mere knappe ressourcer og stadig mere akutte sociale behov, er det ikke blot en målsætning at forsøge at gøre mere effektiv brug af strukturfondene, men også en moralsk forpligtelse for alle administratorer og frem for alt for Europa, der af borgerne anses for at være en enhed, som bliver mere og mere abstrakt og ude af trit med befolkningernes reelle behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi en rationalisering af udgifterne kræver, at effektiviteten og virkningen af politikkerne på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan højnes. Parlamentet bør endvidere i de interinstitutionelle forhandlinger om EU's nye finansielle overslag (2014–2020) stille specifikke forslag om en fælles strategisk ramme med henblik på at sikre gennemførelsen af målsætningerne for EU's samhørighedspolitik og effektiviteten af strukturfondene. Vi bør fokusere på, at den økonomiske og finansielle krise har gjort det endnu mere påkrævet med foranstaltninger i de sektorer, som Den Europæiske Socialfond (ESF) vedrører, navnlig til støtte af beskæftigelsen, erhvervsomskoling, social integration og fattigdomsbekæmpelse. Jeg vil desuden gerne understrege, at ESF som støtteinstrument for videreuddannelse, erhvervelse af kvalifikationer og erhvervsomskoling bør betragtes som en vigtig ressource – som ikke udnyttes fuldt ud – til fremme af omfattende og effektiv vækst og af et Europa, som bygger sin konkurrenceevne på viden. Anvendelsen af midler inden for samhørighedspolitikken skal rationaliseres ved at reducere fragmenteringen af de finansielle instrumenter og ved at tilskynde til en større komplementaritet mellem de forskellige finansieringsinstrumenter. Derudover skal vi tage hensyn til Kommissionens forslag om at foretage en bedre prioritering og koncentrere EU-ressourcer og nationale ressourcer om et antal tematiske prioriteter med henblik på at styrke koordineringen af midlerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) Det er yderst vigtigt at sikre effektiviteten af disse og andre europæiske fonde med henblik på at sikre, at de fortsat har den europæiske befolknings støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Karima Delli (Verts/ALE), skriftlig. (FR) Jeg glæder mig over de idéer, som er blevet fremsat via vedtagelsen af denne betænkning, om at øge synergien mellem de politikker, der har indvirkning på territorierne, på den ene side og mellem fondene på den anden side, særlig ved at øge finansieringen og oprette multiregionale programmer. Det er imidlertid beklageligt, at det ikke prioriteres at involvere lokale og regionale myndigheder i beslutningsprocessen. Bedre forvaltning gennem yderligere inddragelse af myndigheder med kapacitet til decentraliseret styring er den bedste måde til at reagere på behovet for udnyttelse, effektivitet og forenkling, hvilket alt sammen er ønskværdigt i forbindelse med samhørighedspolitikkens gennemførelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Luigi Ciriaco De Mita (PPE), skriftlig. (IT) Den økonomiske, sociale og territoriale samhørighedspolitik er en af de grundlæggende søjler i et EU, der ikke blot er bevidst om at fremme og udvikle ekspertise ved at tilskynde til innovation, men også om at skabe konvergens og bygge bro mellem og i mindre udviklede områder sammenlignet med mere avancerede områder. Fælles programmering var det mest innovative aspekt ved perioden 2007-2013 og har ført til, at regionerne og medlemsstaterne har vedtaget en integreret tilgang til territorier og ressourcer som en del af deres strategiske og operationelle programmering. Denne vigtige tilgang vil imidlertid i mange tilfælde sandsynligvis blive forstyrret af den betydelige selvstændighed og stærke konkurrence, som der hersker mellem de forskellige myndigheder, der har ansvaret for at forvalte hvert enkelt enkeltfondsprogram. Hvis de ikke fungerer ordentligt sammen, er de ikke blot til fare for den værdifulde integration af opnåelige initiativer og foranstaltninger, men også for de fordele og den virkning, som disse foranstaltninger kan medføre. Derfor er det i den næste programmeringsperiode måske værd at vende tilbage til flerfondsprogrammer, inddrage erfaringerne fra fælles programmering i dem og tilskynde til fælles og ansvarlig forvaltning mellem de forskellige interessenter, der er ansvarlige for den regionale udvikling. Den vedtagne betænkning yder efter min mening et effektivt bidrag til disse målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om øget effektivitet mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og andre strukturfonde, da jeg mener, at udviklingen af en strategisk ramme kan sikre en fælles tilgang og udnytte synergierne mellem de forskellige eksisterende fonde, med henblik på at opfylde målsætningerne for samhørighedspolitikken som fastlagt i traktaterne og dermed leve op til borgernes forventninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Parlamentet har understreget, at der er behov for at øge effektiviteten af den kombinerede anvendelse af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og de andre strukturfonde samt en integreret strategi mellem de forskellige sektorpolitikker. Behovet for undgå spild af ressourcer, der bliver stadig mere presserende under den alvorlige krise, som vi oplever, betyder, at det er en god idé at forsøge at drage så stor fordel som muligt af de synergier, der opstår som følge af de ressourcer, som stilles til rådighed under strukturfondene, og undgå spildte muligheder på grund af uforholdsmæssig store lækager. Disse bestræbelser på at anvende de tilgængelige midler vil bidrage til bedre muligheder for bæredygtig vækst, mindre uligheder mellem regionerne og fremme af social integration og samhørighed mellem regionerne. Dette vil imidlertid ikke blive ført ud i livet, medmindre EU og medlemsstaterne fastsætter klare prioriteringer og dermed forhindrer spredning af midler og understreger aspekter, som er virkelig vigtige at efterstræbe. Den ønskede fleksibilitet skal ledsages af tæt tilsyn med anvendelsen af midler, så denne finder sted under maksimal overholdelse af reglerne om tilbageholdenhed og gennemsigtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning, som blev udarbejdet af hr. Stavrakakis, vedrører den aktuelle situation og behovet for at samle fremtidige synergier med henblik på at øge effektiviteten mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og de andre strukturfonde. I løbet af to årtier er midlerne fra strukturfondene blevet investeret i forskellige regioner i Europa, og de har ydet et vigtigt bidrag til at forbedre livskvaliteten for millioner af europæere. De forekom at være en uudtømmelig kilde til tilfredsstillelse af behovene i de dårligst stillede regioner. Den seneste økonomiske og finansielle krise har bragt os til fornuft og vist os konsekvenserne af uhæmmet forbrug i form af investeringer, der ikke er bæredygtige.

En forbedret infrastruktur går ikke altid hånd i hånd med væsentlig udvikling. Der er derfor presserende behov for en omhyggelig vurdering af alle igangværende projekter samt en strategisk omfordeling af de midler, som stadig er tilgængelige, under hensyntagen til opfyldelsen af de målsætninger, der er fastlagt i Europa 2020-strategien i forbindelse med udarbejdelsen af den næste flerårige finansielle ramme. Jeg støtter anbefalingerne i denne betænkning om at skabe synergier via oprettelse af et strategisk instrument, som omfatter alle strukturfondene og er rettet mod innovation og teknologisk udvikling, støtte virksomheder, særlig små og mellemstore virksomheder, og reducere de administrative omkostninger.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Den målsætning, der slås til lyd for i denne betænkning, er klar: oprettelse af en fælles strategisk ramme for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og de andre strukturfonde, særlig Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF), for næste programperiode efter 2013 samt koordinering med andre instrumenter for de eksterne aspekter af EU's politikker.

Ved at oprette en fælles strategisk ramme kan de specifikke kendetegn ved og mangfoldigheden af støtteområderne og -sektorerne gå tabt, hvilket baner vejen for, at EU-budgettet kan begrænses og udbetalingerne fra fondene reduceres, sådan som EU's stormagter har argumenteret for. Denne nye ramme har til formål at fremme konkurrencen og styrke integrationen af EU's politikker med henblik på at konsolidere Europa 2020-strategien til gavn for store virksomheder og finansielle institutioner og for koncentration og centralisering af kapitalen.

Vi for vores vedkommende vil fortsat slå til lyd for at udnytte alle disse midler og få dem til at supplere hinanden med henblik på at beskytte og fremme produktionen i alle lande, bekæmpe arbejdsløshed og fremme job med rettigheder, skabe velstand og fordele den bedre, tilskynde til offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, bekæmpe fattigdom og beskytte ikke-industrielt kystfiskeri, familiedrevne landbrug og små og mellemstore landbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I denne betænkning slås der til lyd for oprettelse af en fælles strategisk ramme for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og de andre strukturfonde, særlig Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF), for næste programperiode efter 2013 samt koordinering med andre instrumenter for de eksterne aspekter af EU's politikker. Det skal tages i betragtning, at ved at oprette en fælles strategisk ramme kan de specifikke kendetegn ved og mangfoldigheden af støtteområderne og -sektorerne gå tabt, hvilket baner vejen for, at EU-budgettet kan begrænses og udbetalingerne fra fondene reduceres, hvilket EU's stormagter har argumenteret for.

Denne nye ramme har til formål at fremme konkurrencen og styrke integrationen af EU's politikker med henblik på at konsolidere Europa 2020-strategien til gavn for de sædvanlige, nemlig store virksomheder og finansielle institutioner, og for koncentration og centralisering af kapitalen.

Vi for vores vedkommende vil fortsat slå til lyd for at udnytte alle disse midler og få dem til at supplere hinanden med henblik på at beskytte og fremme produktionen i alle lande, udnytte deres potentiale til at bekæmpe arbejdsløshed og fremme job med rettigheder, skabe velstand og fordele den bedre, tilskynde til offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, bekæmpe fattigdom og beskytte ikke-industrielt kystfiskeri, familiedrevne landbrug og små og mellemstore landbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Europa befinder sig i en efterkrisetid, og derfor er det på sin plads at gøre en endnu større indsats for at koordinere aktiviteterne under EU's fonde og programmer. Hvad angår Den Europæiske Socialfond, viser tidligere erfaringer, at finansieringen af økonomiske foranstaltninger under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling kan blive mere effektiv, hvis den koordineres bedre og integreres i de aktiviteter, der gennemføres under denne fond. Vi skal huske på, at et godt resultat for de fleste programmer og foranstaltninger i vidt omfang afhænger af en vellykket kombination af flere faktorer, hvor udvikling af menneskelige ressourcer er den vigtigste. Det nuværende system til planlægning og gennemførelse af programmer, som forbinder de politikker, der vedrører udvikling af menneskelige ressourcer, udvikling af især små og mellemstore virksomheder og udvikling af infrastruktur, fungerer som et instrument til at skabe overensstemmelse mellem de regioner, der modtager støtte. Hver enkelt af disse politikker ville på nuværende tidspunkt opnå mindre af sig selv, end de alle opnår i fællesskab i det integrerede system til planlægning og gennemførelse af programmer. Efter min mening skal vi dog indføre en endnu mere omfattende koordinationsmekanisme, som vil bidrage til en afstemning af de relevante instrumenter, politikker og parter. De omhyggeligt planlagte initiativer og programmer bør gennemføres på denne måde og tage hensyn til lokale særpræg og komparative fordele eller de særlige forhold i hver enkelt region ved hjælp af en integreret tilgang, som er baseret på lokale særegenheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi der heri stilles krav om, at der fremlægges et forslag om en strategisk ramme i god tid før den næste finansieringsperiode efter 2013 for at sikre en fælles tilgang og udnytte synergierne mellem alle de foranstaltninger, som tjener til at fremme målsætningerne for samhørighedspolitikken som fastlagt i traktaterne og finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF). Efter min mening er samhørighedspolitikken en af grundpillerne for en økonomisk politik i EU til fremme af en langsigtet investeringsstrategi og social integration. Samhørighedspolitikken er også en garant for støtte til de mindst udviklede regioner og ugunstigst stillede grupper, der kan føre til en afbalanceret og harmonisk udvikling i EU. Den europæiske merværdi beror på den omstændighed, at EU's økonomiske succes kan komme alle til gode, derfor skal samhørighedspolitikken forblive uafhængig og tildeles flere og tilstrækkelige midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Lívia Járóka (PPE), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over hr. Stavrakakis' betænkning om øget effektivitet mellem EFRU og andre strukturfonde. Der har længe været stillet krav om mere fleksible fonde, en forenkling af administrationen af disse og strategisk koordinering mellem instrumenter, politikker og aktører, og dette er et nødvendigt værktøj til social integration af marginaliserede grupper inden for en kompleks politisk ramme for integrerede politikker under anvendelse af alle de finansielle ressourcer, der er tilgængelige under EU-fondene, især EFRU, ESF og ELFUL. Den ændring i forordningen om EFRU, som udvider egnetheden af støtte til boligtiltag til at omfatte marginaliserede befolkningsgrupper, giver medlemsstaterne mulighed for at revidere deres operationelle programmer og omprioritere deres investeringer ved at anvende højst 2 % af deres samlede EFRU-tildeling til støtte til boligtiltag til udskiftning og renovering for marginaliserede befolkningsgrupper. Medlemsstaterne bør udnytte muligheden for at supplere deres indsats fuldt ud med henblik på at sikre en effektiv social integration af dem, der er mest sårbare, og Kommissionen bør fremsætte en specifik handlingsplan for denne forordning for at fremskynde anvendelsen af midler og udarbejde en rapport om deres anvendelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Samhørighedspolitikken er en af grundpillerne i EU's økonomiske politik. Den er en garant for støtte til de mindst udviklede regioner og ugunstigst stillede grupper, der kan føre til en afbalanceret social og territorial udvikling i EU, og en strategi, som har stor betydning for de 27 medlemsstater, der skal fastlægge strategiske retningslinjer for territorial udvikling via mere og mere aktiv deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Ved at stemme for denne betænkning bekræfter jeg, at jeg tror på denne målsætning, men også at jeg er opmærksom på behovet for at forenkle bestemmelser på nationalt og regionalt niveau med henblik på at gennemføre projekter inden for de fastsatte frister, forhindre bureaukratiske forsinkelser og reducere administrative byrder, og derved forøge deres absorptionskapacitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) En robust, ordentlig finansieret samhørighedspolitik er et centralt instrument til at opfylde målsætningerne for Europa 2020-strategien. Dette bidrager til en godt udarbejdet, langsigtet investeringsstrategi, skaber merværdi, fremmer social integration og samtidig harmonisk udvikling i hele EU.

Efter min mening skal vi støtte medlemsstaterne og regionerne ved at tilskynde til synergi mellem struktur-, social- og landbrugspolitikkerne. Oprettelsen af en fælles strategisk ramme for den næste finansielle programmeringsperiode indebærer en forbedret tilgang og en bedre indflydelse på synergierne mellem de foranstaltninger, som er gennemført i Europas regioner, og som har til formål at støtte EU's politiske målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) EU har brug for nye synergier og en integreret strategi mellem de forskellige sektorpolitikker for at opnå det optimale resultat for vækst og udvikling i EU. Der er behov for et større engagement i en regionalpolitik, som er mere fleksibel og integreret i andre instrumenter og programmer. Vi mener, at EFRU's finansiering af innovation, forskning, miljøet og SMV'er kun kan blive mere effektiv, hvis den er tæt koordineret og integreret med sociale aktiviteter generelt. Det er det gode ved integreret planlægning. Det kan ikke lade sig gøre at løse komplekse problemer ved blot at tage fat på dem fra en vinkel. En opsplittet strategi kan føre til overlapning eller endog modstridende politikker, modstridende offentlige foranstaltninger eller, hvad der er værre, overlapning af ressourcer.

Vi mener, at det er en måde til at frigøre potentialet i de regioner, der halter bagefter, at holde strukturfondenes og Samhørighedsfondens planlægning sammen og reintegrere dem bedre med Fonden for Udvikling af Landdistrikterne. Større fleksibilitet, en ny tværfaglig tilgang og forenkling af administrationen af midler kan være nøglen til succes for vores udvikling og territoriale samhørighedspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Stavrakakis-betænkningen, da jeg mener, at det skal gøres nemmere at anvende de forskellige europæiske fonde, som står til rådighed for regionalpolitikkernes gennemførelse. Jeg tænker især på udviklingen af synergier for en integreret strategi mellem de forskellige sektorpolitikker, der findes på det regionalpolitiske område, som fremhævet i betænkningen. Behovet for at styrke effekten af de tilgængelige midler er endnu mere kritisk i lyset af den aktuelle økonomiske og finansielle krise. I den forbindelse fremsættes der i betænkningen et forslag om en fælles strategisk ramme for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF). En fælles tilgang til disse forskellige regionalfonde vil også bidrage til at forhindre overlapning og forvirring blandt de økonomiske aktører på regionalt og lokalt niveau, som er interesserede i at modtage europæiske midler til et bestemt projekt. En systematisk og synergisk tilgang til de forskellige europæiske regionalfonde vil desuden bidrage til, at målsætningerne for samhørighedspolitikken vedtages, og dermed at de udviklingsmæssige forskelle mellem de europæiske regioner mindskes, og vil fremme social integration.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at skabe gunstige betingelser for, at alle medlemsstater kan drage fordel af den støtte, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og andre strukturfonde yder. For at gennemføre målsætningerne for samhørighedspolitikken skal vi præcisere synergierne mellem disse fonde, behandle spørgsmål vedrørende koordinering af disse og forenkle fondenes administrationsregler. Derfor er det efter 2013 meget vigtigt at leve op til den fælles tilgang og den fælles strategiske ramme, der er fastlagt. Det er også nødvendigt at reducere opsplitningen af finansieringsinstrumenterne og sikre en rationalisering af udgifterne under samhørighedspolitikken. Det skal bemærkes, at samhørighedspolitikken er garant for bæredygtig og langsigtet udvikling i EU, og derfor skal den forblive uafhængig og tildeles flere midler. Der skal ofres større opmærksomhed på Den Europæiske Socialfond (ESF), som yder et stort bidrag til effektiv vækst og konkurrenceevne baseret på viden. Efter min mening skal samhørighedspolitikken være mere resultatorienteret og fokusere mindre på den formelle rigtighed af udgifterne og procedurerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Den europæiske samhørighedspolitik er og vil blive ved med at være en grundpille for EU's konkrete tiltag i de europæiske regioner samt den primære kilde til investering i realøkonomien, og den kan hjælpe Europa og de europæiske regioner med at komme på fode igen efter krisen og blive konkurrencedygtige igen. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de andre strukturfonde har opnået en hel del, men de kan og skal skabe flere og bedre resultater for EU. Med tanke herpå støtter jeg indholdet og strukturen i hr. Stavrakakis' betænkning, som jeg bakker op om. Jeg er især enig i hr. Stavrakakis' forslag om at gøre mere effektiv brug af EU-fondene. Jeg håber, at Kommissionen imødekommer Parlamentets anmodning, særlig i lyset af det nye finansielle overslag for 2014-2020.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Den nuværende økonomiske situation bør ses som en chance for at omformulere alt, hvad der kan gøres mere effektivt, og ihærdigt bekæmpe hvert enkelt tilfælde, hvor der spildes tid og ressourcer, med større legitimitet. Behovet for at konsolidere de offentlige budgetter betyder, at vi skal være mere innovative og forsøge at opnå en større effekt af de tilgængelige midler. Denne betænkning, som jeg stemte for, afspejler den aktuelle situation og behovet for fremtidige synergier med henblik på øget effektivitet mellem fondene. Koordineringen af disse fonde skal forbedres.

Instrumenterne i EU's samhørighedspolitik forvaltes inden for en fælles ramme, der spænder fra strategiske retningslinjer til udbetalinger og indsendelse af rapporter. Koordineringen mellem instrumenterne i samhørighedspolitikken og andre instrumenter skal imidlertid forbedres. Jeg er enig i, at der skal oprettes et integreret planlægnings- og gennemførelsessystem, som omfatter alle politikområder. Det gode ved integreret planlægning ligger i forståelsen af, at komplekse problemer kun kan løses ved at tage fat på dem fra flere forskellige vinkler på en gang. Arbejdsløshed kan ikke bekæmpes blot ved at uddanne de arbejdsløse. Der skal også iværksættes politikker om jobskabelse såsom støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) eller nyetablerede virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Reformen af strukturpolitikken for programmeringsperioden 2007-2013 førte til, at udvikling af landdistrikterne blev adskilt fra strukturfondenes generelle rammer. Denne adskillelse skulle ikke resultere i gentagelse eller udeladelse af mål, og der skulle sikres udviklingsmuligheder i både landdistrikter og byområder, men der er modstridende dokumentation fra praksis. Effektive politikker for udvikling af landdistrikter kræver tæt koordinering med gennemførelsen af foranstaltninger under både Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter og regionalpolitiske instrumenter. Der er behov for en fælles strategisk ramme for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF) for at sikre en fælles tilgang og forøge synergierne mellem alle de nævnte finansieringsinstrumenter. Formålet med samhørighedspolitikken er at reducere forskellene mellem regionerne og fremme social integration af hensyn til en afbalanceret og harmonisk udvikling. Jeg stemte for med henblik på at sikre, at fondene bliver bedre koordineret, og at regionale og lokale myndigheder involveres i udviklingen og gennemførelsen af partnerskabskontrakter.

 
  
MPphoto
 
 

  Fiorello Provera (EFD), skriftlig. (IT) Økonomisk, social og territorial samhørighed er grundlæggende principper for fastlæggelsen af alle EU's politikker og aktiviteter. Jeg er enig med ordføreren i, at den økonomiske krise tvinger os til at være mere innovative og forsøge at opnå en større effekt af de tilgængelige midler. Innovation er ensbetydende med at skabe nye synergier og en integreret strategi mellem de forskellige sektorpolitikker for at opnå det optimale resultat for vækst og udvikling i EU.

Jeg er især enig i ordførerens påstand om, at synergier og koordinering ikke indebærer standardløsninger, men kræver tæt strategisk koordinering mellem instrumenter, politikker og aktører med henblik på at gennemføre omhyggeligt udarbejdede initiativer og programmer, som tager højde for de territoriale særegenheder og komparative fordele eller særlige forhold i hver enkelt region på baggrund af en integreret lokalitetsbaseret tilgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Crescenzio Rivellini (PPE), skriftlig. (IT) På Parlamentets plenarmøde i Bruxelles i dag stemte vi om betænkningen om øget effektivitet mellem EFRU og andre strukturfonde. I den beslutning, som Regionaludviklingsudvalget har vedtaget, fremsættes der et forslag om en fælles strategisk ramme fra den kommende programmeringsperiode efter 2013 for at sikre en fælles tilgang og udnytte synergierne mellem alle de foranstaltninger, som tjener til at fremme målsætningerne for samhørighedspolitikken som fastlagt i traktaterne og finansieret af EFRU, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

Det påpeges, at forbedrede synergier mellem strukturfondene er nødvendige for opfyldelsen af Europa 2020-målene, men også og hovedsageligt for opfyldelsen af målene for samhørighedspolitikken. I hr. Stavrakakis' betænkning opfordres der til, at de trufne foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne under ELFUL og til fremme af en bæredygtig udvikling af fiskeriområderne under EFF integreres i en fælles ramme med de andre strukturfonde, og til, at koordineringen mellem samhørighedspolitikkens instrumenter generelt og mellem de foranstaltninger, der finansieres gennem det syvende rammeprogram og Rammeprogrammet for Konkurrenceevne og Innovation, øges.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemmer for. Grundlæggende set stilles der i denne tekst krav om, at der fremlægges et forslag om én strategisk ramme i god tid før den næste finansieringsperiode efter 2013 for at sikre en fælles tilgang og udnytte synergierne mellem alle de foranstaltninger, der tjener til at fremme målsætningerne for samhørighedspolitikken som fastlagt i traktaterne og finansieret af EFRU, Samhørighedsfonden, ESF, ELFUL og EFF. Endvidere understreges det, at målet for samhørighedspolitikken skal være bæredygtig, intelligent og inkluderende økonomisk vækst, som er jævnt fordelt både territorialt og socialt, reduktion af udviklingsmæssige forskelle mellem regionerne, jobskabelse, forbedret livskvalitet, efteruddannelse af arbejdstagere, herunder inden for bæredygtig økonomi, social og territorial samhørighed og gennemførelse af den europæiske sociale model, der udgør en samhørigheds- og konkurrenceevnefaktor i den europæiske økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Målet med samhørighedspolitikken er bæredygtig og inkluderende vækst, som er jævnt fordelt i Europa, og reduktion af forskelle mellem regionerne. For at øge synergierne bør der vedtages én strategisk ramme, som vil styrke integrationen af EU-politikker med henblik på at gennemføre Europa 2020-strategien. Integreret planlægning gør det muligt at anvende strukturfondene til at fremme målsætningerne for Europas samhørighedspolitik. En af de målsætninger, der skal nås, er omfordelingen af europæiske ressourcer, som ikke er blevet brugt i én region, til andre mere "værdige" regioner i samme land.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig.(PL) Jeg støttede beslutningen om status og fremtidige synergier med henblik på øget effektivitet mellem EFRU og andre strukturfonde. Polsk forskning i, hvilke barrierer der er for udbetalinger fra strukturfondene, har vist, at de to største hindringer er mangel på oplysninger og det bureaukratiske system med at ansøge om EU-midler og gøre rede for brugen af dem.

Jeg vil især gerne henlede opmærksomheden på behovet for forenkling af proceduren for ansøgning om midler, både på nationalt og regionalt plan. Dette skal prioriteres højt for at sikre, at alle midler anvendes effektivt. Jeg opfordrer også Kommissionen til at forenkle begrebet samhørighedspolitik og fokusere på resultater i stedet for på komplicerede overvågningsprocedurer. Den nye politik skal være kendetegnet ved større fleksibilitet, proportionalitet og synlighed i brugen af midlerne. En forenkling af procedurerne kan bl.a. opnås ved at harmonisere reglerne om forvaltning, støtteberettigelse, revision og rapportering i forbindelse med projekter, der er finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond.

Større koordinering af støtte fra forskellige fonde vil gøre søgningen efter løsninger på komplekse problemer mere effektiv. Eksempelvis skal arbejdsløshedsproblemet løses ved at uddanne de arbejdsløse, men også ved at fremme initiativer og støtte infrastrukturen. Her kan flere forskellige fonde komme i spil, men kun hvis der er effektiv synergi mellem dem, kan arbejdsløsheden nedbringes. En sådan omfattende tilgang kan også gøre det lettere for potentielle støttemodtagere at få adgang til vigtige oplysninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Spørgsmålet om større effektivitet og flere synergier mellem forskellige strukturfonde er af afgørende betydning for drøftelserne om den fremtidige samhørighedspolitik. Der er behov for forenkling og en højere grad af integration. Den fremtidige tilgang skal derfor baseres på en fælles strategisk ramme for de forskellige strukturfonde for at sikre et fælles perspektiv og optimere de synergier, der kan skabes mellem fondene. Kun med en integreret vision, der er fokuseret på resultater, og som er i tråd med målsætningerne for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst, kan vi tale om større effektivitet mellem de forskellige strukturfonde.

Som skyggeordfører for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) mener jeg, at vi skal inddrage regionale og lokale myndigheder i dannelsen og gennemførelsen af partnerskaber og bevæge os mod en tematisk koncentration af prioriteringer og de økonomiske ressourcer, der skal tildeles i fremtiden. Den regionale dimension skal være til stede og bidrage til at anskueliggøre fordelen ved en samhørighedspolitik i EU. For så vidt angår finansielle instrumenter, skal der være større mulighed for at anvende finansieringstekniske instrumenter, samtidig med at medlemsstaterne og deres regioner skal have mulighed for at gøre brug af flerfondsprogrammer.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Ordføreren har mere end én gang understreget, at større koordinering og et integreret planlægnings- og gennemførelsessystem er afgørende for at opnå de bedst mulige resultater med støtten fra de tre fonde for samhørighedspolitik. Vores mangeårige erfaring er tilstrækkelig stor til at udnytte de eksisterende muligheder og forbedre den fremtidige europæiske samhørighedspolitik væsentligt.

 
  
  

Betænkninger: Miroslav Mikolášik (A7-0111/2011) - Oldřich Vlasák (A7-0218/2011) - Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (A7-0110/2011) - Georgios Stavrakakis (A7-0141/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bradbourn (ECR), skriftlig. (EN) Vedrørende fru Sanchez-Schmids, hr. Stavrakakis', hr. Vlasaks og hr. Mikolasiks betænkninger: De konservative parlamentsmedlemmer har valgt at stemme imod disse betænkninger om den fremtidige kurs for samhørighedspolitikken med undtagelse af Vlasak-betænkningen, hvor vi undlod at stemme. Dette skyldes en række grundlæggende ting: Vi mener, at det i en tid med løbende budgetmæssig konsolidering i medlemsstaterne er fuldstændig uacceptabelt, at EU's store samhørighedsbudget overhovedet ikke berøres af disse initiativer. Generelt indeholder betænkningerne ikke nogen fornuftig løsning på de konservatives bekymring over EU's forvaltning af samhørighedspolitikken. Ethvert skridt hen imod at lade de rige medlemsstater finansiere deres regionaludvikling selv afvises, hvilket forhindrer en mindre omfattende og mere effektiv samhørighedspolitik, som er målrettet mod Europas fattigste regioner. I stedet foreslås nye bureaukratiske tiltag såsom makroregionale enheder, og nationalstaten undermineres endnu en gang af et beslutsomt skift hen imod regionalisme. Disse sparetider giver EU mulighed for at bruge færre midler på gamle og uøkonomiske prioriteringer, og disse betænkninger er et skridt i den helt forkerte retning.

 
  
  

Betænkning: Elisa Ferreira (A7-0183/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Pino Arlacchi (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi det understreges, at rammerne for at forhindre og rette op på makroøkonomiske ubalancer skal kombineres med en EU-strategi for vækst og jobskabelse med henblik på at styrke EU's konkurrenceevne og sociale stabilitet. I teksten opfordres Kommissionen også klart til at spille en stærkere og mere uafhængig rolle med hensyn til den forstærkede overvågningsprocedure, missioner, henstillinger og advarsler.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) De nylige begivenheder har vist, at den europæiske stabilitets- og vækstpagt ikke er effektiv, og at den ikke har kunnet forhindre, at adskillige medlemsstater har haft alvorlige problemer med deres betalingsbalance og tilbagebetaling af deres gæld. Ud over den støtte, som EU har ydet til disse lande, arbejder institutionerne derfor på at styrke stabilitets- og vækstpagten for at undgå sådanne kriser i fremtiden. Dette er målet med pakken vedrørende økonomisk styring, som denne betænkning udarbejdet af min kollega fru Ferreira er en del af. I betænkningen tages der fat på forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, og der opfordres til øget overvågning. Jeg støtter principperne bag dette, ligesom jeg støtter pakken vedrørende økonomisk styring som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Den 29. september 2010 fremlagde Kommissionen en lovpakke, der sigter mod at styrke den økonomiske styring i EU og i euroområdet. Styrkelsen af den økonomiske styring skal kædes sammen med en styrkelse af den demokratiske legitimitet af de beslutninger, der træffes. Med andre ord kræver det større og mere rettidig inddragelse af såvel de berørte parter som de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. I denne betænkning, som jeg stemte for, står der, at den korrigerende handlingsplan skal omfatte de specifikke politiske foranstaltninger, som de berørte medlemsstater har gennemført eller har til hensigt at gennemføre, samt en tidsplan for disse.

For så vidt angår korrigerende foranstaltninger, er det ligeledes vigtigt, at Kommissionen gives mulighed for at gennemføre øgede overvågningsmissioner i den berørte medlemsstat for at kontrollere, at planen gennemføres. Til sidst vil jeg gerne fremhæve Parlamentets beføjelse til på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat at opfordre rådsformanden, kommissionsformanden og, når det er berettiget, formanden for Eurogruppen til at mødes med det relevante parlamentsudvalg for at drøfte eventuelle beslutninger om manglende overholdelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Det faktum, at det ikke er muligt med sikkerhed at vurdere konsekvenserne af de direktiver, der fremlægges i denne betænkning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, var grunden til, at jeg undlod at stemme. Der er ingen tvivl om, at den økonomiske nedsmeltning i Grækenland kombineret med risikoen for, at en lignende krise rammer mange andre medlemsstater kræver, at der øjeblikkeligt lægges en strategi for at forhindre, at en sådan katastrofe sker igen. En sådan strategi må dog ikke medføre tilfældig indblanding fra EU's side i de enkelte medlemsstaters økonomier. Beskyttelse af nationale beføjelser og friheder sikrer, at EU fungerer ordentligt, og de må derfor ikke blive ofret – heller ikke i situationer med en krise som den, vi ser i Grækenland.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette ændringsforslag, fordi jeg mener, at det efter den finansielle og økonomiske krise, der har ramt Europa og resten af verden, er meget vigtigt at tage fat på disse spørgsmål om Europas makroøkonomiske udvikling og disciplin på finansområdet. Det er en svær tid, men også det helt rigtige tidspunkt at færdiggøre og korrigere den eksisterende model i lyset af tidligere og nuværende erfaringer, og for første gang er Parlamentet involveret i at træffe disse vigtige beslutninger. Forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer er en ny disciplinær foranstaltning for medlemsstater i euroområdet, i henhold til hvilken der skal indføres sanktioner for at straffe svig eller manglende vilje til at følge vedtagne henstillinger uden gyldig grund, men ikke manglende evne til at nå de foreslåede mål. Denne disciplinære foranstaltning vil tage højde for den samlede sanktionsbyrde, der pålægges staten, og der vil blive lagt loft over, hvor mange sanktioner der kan pålægges. De indbetalte bøder vil give indtægter til den centrale fond under den permanente krisemekanisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. (IT) Ferreira-betænkningen indgår i lovpakken til reform af den økonomiske styring, der består af seks rapporter, som er udarbejdet på grundlag af flere måneders forhandlinger. Parlamentet har sendt et klart budskab til alle og især til Rådet. Jeg håber derfor, at denne pakke vil blive godkendt endeligt før sommerferien, og ikke mindst at den vil blive gennemført så hurtigt som muligt, så EU i modsætning til tidligere kan være forberedt på de udfordringer, der truer Unionens stabilitet. Jeg stemte for Ferreira-betænkningen, især fordi jeg mener, at anvendelse af resultattavlen til identifikation af mulige ubalancer ud fra specifikke kriterier udgør et godt grundlag for at analysere problemet. Faktisk mener jeg, at det første skridt, der skal tages for at forhindre fremtidige økonomiske kriser, er en grundig analyse af de risikofaktorer, der kan føre til budgetmæssige ubalancer, og dette spørgsmål behandles på behørig vis i betænkningen. Endvidere er disse kriterier almindelige og kvantificerbare, hvilket betyder, at de kan vurderes og sammenlignes på en ensartet måde i hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg er enig i, at Kommissionen, når den foretager en økonomisk aflæsning af resultattavlen i forbindelse med varslingsmekanismen, især skal være opmærksom på udviklingen i realøkonomien, herunder økonomisk vækst, beskæftigelse og arbejdsløshed, nominel og reel konvergens i og uden for euroområdet, udviklingen i produktiviteten og dens primære drivkræfter såsom forskning og udvikling og eksterne eller interne investeringer, samt tendenser på sektorniveau, herunder energisektoren, der påvirker udviklingen i både bruttonationalproduktet og betalingsbalancens løbende poster.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise har vist, at EU's nuværende model for økonomisk styring ikke har fungeret. Rammen for overvågning har vist sig at være meget svag, og reglerne i stabilitets- og vækstpagten er ikke blevet overholdt. Jeg støtter derfor den pakke af foranstaltninger til økonomisk styring, som Kommissionen har fremlagt. Jeg støtter fru Ferreiras betænkning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Jeg lykønsker Kommissionen med idéen om at indføre en resultattavle, som allerede har givet gode resultater på området for det indre marked og området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Jeg ser gerne, at Parlamentet benytter sin ekspertise til at hjælpe Kommissionen med at definere indikatorerne på resultattavlen. Antallet af indikatorer forventes at blive ret stort, men de fokuserer især på faktorer af relevans for makroøkonomiske ubalancer. Jeg er enig i, at der skal opfordres til strukturreformer i lande med overskud, men der skal fokuseres mest på de lande, der har underskud.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Det er yderst vigtigt at understrege betydningen af denne forordning. Forordningen er helt ny i EU-lovgivningen, og den er fuldkommen nyskabende med hensyn til indhold og de ting, der foreslås, nemlig identifikation og korrektion af makroøkonomiske ubalancer i EU.

Forordningen, der trækker på erfaringerne fra den nylige krise, er bemærkelsesværdig, fordi den søger at prioritere overvågningen og samordningen af de økonomiske politikker, der vedtages i de forskellige medlemsstater, med henblik på skabe en stærk og velafbalanceret økonomisk union. Formålet med den er at etablere en varslingsmekanisme for fremtidige ubalancer, der måtte opstå i en given medlemsstat, således at de kan afhjælpes effektivt og med det samme.

Til sidst vil jeg gerne lykønske min landsmand fru Ferreira med hendes engagement – det har ikke altid været let, men det er ikke desto mindre prisværdigt.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Jeg mener, at Kommissionen bør have en stærkere og mere uafhængig rolle i den forstærkede overvågningsprocedure, for så vidt angår vurderinger, der er specifikke for de enkelte medlemsstater, kontroller, missioner, henstillinger og advarsler. Jeg støtter EU-metoden, og jeg er derfor enig i, at Rådets rolle bør reduceres i de trin, der fører frem til potentielle sanktioner. Det vigtigste er dog at gøre fremskridt i retning af økonomisk styring med stærke forebyggende og korrigerende tiltag, således at sådanne sanktioner undgås.

Rammerne for forebyggelse og korrektion og den økonomiske styring som helhed skal fremme vækst og beskæftigelse og styrke EU's konkurrenceevne og sociale stabilitet. Jeg er derfor enig i, at overvågningen af medlemsstaternes økonomiske politikker skal udvides ud over budgetovervågningen med henblik på at forebygge uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og sårbarheder i EU. Det er også vigtigt at se på interne ubalancer, herunder privat og offentlig gæld, gældens udvikling og oprindelse (national eller international) og forsinkede betalinger, især fra den offentlige sektor og store multinationale selskaber til små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning indgår i pakken med seks lovtekster om såkaldt økonomisk styring. Selv om det har været ordførerens og hendes politiske gruppes hensigt at lade betænkningen skille sig ud fra de andre fem tekster, er faktum, at den er meget afslørende med hensyn til de modsætninger, der findes i EU.

Faktisk er det ikke tilstrækkeligt at identificere makroøkonomiske ubalancer i medlemsstaterne, hvis der ikke er alternativer til de nuværende økonomiske EU-politikker, som er baseret på solidaritet og økonomisk og social samhørighed, og som kan afhjælpe ubalancerne. Fromme hensigtserklæringer om at beskytte job og arbejdstageres sociale rettigheder står i skarp kontrast til erklæringer om at bevare stabilitets- og vækstpagten (der er blevet kaldt "dum"), herunder en skærpelse af sanktionerne mod lande med mere sårbare økonomier, der er blevet ofre for nyliberale politikker, og europluspagten.

Ordføreren og hendes politiske gruppe insisterer også på, at de politikker, som de har støttet, er den grundlæggende årsag til krisen, og at indførelsen af den fælles valuta med udgangspunkt i den tyske mark byggede på falske forudsætninger, der kun tilgodeså økonomiske og finansielle grupper i de stærkeste økonomier. Hvis tingene fortsætter på denne måde, vil vi opleve en endnu større forværring af den økonomiske, sociale og politiske situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning indgår i pakken med seks lovtekster om økonomisk styring og afslører de modsætninger, som findes i EU. Faktisk er det ikke tilstrækkeligt at identificere makroøkonomiske ubalancer i medlemsstaterne, hvis der ikke er alternative økonomiske EU-politikker, som er baseret på solidaritet og økonomisk og social samhørighed, og som kan afhjælpe ubalancerne. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at komme med hensigtserklæringer om at beskytte job og arbejdstageres sociale rettigheder, hvis man ikke erstatter stabilitets- og vækstpagten og europagten med et reelt program for fremskridt og social udvikling, men i stedet foretrækker at stille større krav til og lægge strengere sanktioner på lande og befolkninger, der er blevet ofre for nyliberale politikker.

Indtil Europas ledere anerkender, at deres politikker er den grundlæggende årsag til de aktuelle kriser, vil vi opleve en forværring af den økonomiske, sociale og politiske situation, hvilket uvægerligt vil føre til yderligere sociale spændinger og flere konflikter med uforudsigelige konsekvenser. Dette vil være tilfældet, indtil de indser, at indførelsen af den fælles valuta med udgangspunkt i den tyske mark byggede på falske forudsætninger, der kun tilgodeså stærke økonomiske og finansielle grupper, og at det er en grundlæggende årsag til forværringen af kriserne …

(Forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 170)

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Forsøget på at korrigere makroøkonomiske ubalancer er ekstremt vigtigt for EU's og euroområdets fremtid. Parlamentet agter at forbedre Kommissionens forslag med henblik på at skabe en solid og sammenhængende ramme for det næste årti, der sikrer overensstemmelse mellem den finanspolitiske disciplin og målene for økonomisk vækst og beskæftigelse i EU og i alle medlemsstater, da EU's og euroens stabilitet og bæredygtighed kun kan sikres gennem opfyldelse af disse betingelser. Styrkelsen af den økonomiske styring skal gå hånd i hånd med en styrkelse af den demokratiske legitimitet af de afgørelser, der træffes. Dette kræver tættere og mere rettidig inddragelse i hele processen af såvel de relevante interesserede parter som de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. Stabilitets- og vækstpagten og den fuldstændige ramme for styring af økonomiske anliggender bør støtte EU-strategien for vækst og beskæftigelse og overholde denne, og EU-strategien skal sigte mod at fremme alle medlemsstaters konkurrenceevne og den sociale stabilitet i alle regioner af EU. Forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer er et effektivt instrument til at håndtere de svage punkter, der opstår, især som følge af tendenser på mellemlang og lang sigt, de voksende forskelle i EU og euroområdet samt de eksterne konsekvenser af de enkelte medlemsstaters politikker. Vi skal forbedre rammen for økonomisk styring og således skabe bæredygtig og afbalanceret vækst for EU som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Marietta Giannakou (PPE), skriftlig. – (EL) Medlemmerne i gruppen Nyt Demokrati stemte i dag for de seks forslag i den nye pakke vedrørende økonomisk styring. Parlamentets forslag baner vejen for et miljø med økonomisk stabilitet, samtidig med at der skabes mulighed for at udvikle innovative mekanismer såsom euroobligationer og europæiske projektobligationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Grech (S&D), skriftlig. (EN) Jeg vil stemme for Ferreira-betænkningen, da den er den eneste, der udtrykkeligt fremhæver vigtigheden af at bevare et bredt makroøkonomisk perspektiv, som tager højde for forskellige produktivitetsniveauer i medlemsstaterne, samtidig med at den sikrer grundlæggende og sociale rettigheder gennem "Monti-klausulen". Omvendt lægger den økonomiske pakke, der foreslås i alle de andre betænkninger, kun op til gennemførelse af endnu flere kriseforanstaltninger, der har haft og muligvis fortsat vil have skadelige virkninger på den økonomiske vækst. Politikker, som kun fokuserer på kriseforanstaltninger og udelukkende opfordrer til yderligere nedskæringer uden nogen investeringsplaner, hindrer jobskabelse. Dette er grunden til, at jeg vil stemme imod alle de andre betænkninger og undlade at stemme om Haglund-betænkningen. Vi skal finde en alternativ måde at håndtere den aktuelle krise på, som indebærer gennemførelse af ansvarlige kriseforanstaltninger kombineret med en stærk investeringsplan for at sikre, at der ydes støtte til de mest sårbare i denne krise. Naturligvis skal der ske ændringer såsom en omfattende struktur- og lovgivningsmæssig reform af den finansielle sektor, men den aktuelle situation kan kun forbedres ved at skabe incitamenter og radikale og omfattende moderniseringspolitikker og ved at foretage målrettede investeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg hilste dette dokument velkommen, fordi der med denne procedure skal etableres en varslingsmekanisme, således at begyndende makroøkonomiske kan opdages tidligt. Den bør være baseret på en vejledende og gennemsigtig resultattavle, der indeholder vejledende grænseværdier, kombineret med en økonomisk vurdering. Denne vurdering skal bl.a. tage hensyn til den nominelle og reelle konvergens i og uden for euroområdet. Hvis der konstateres alvorlige makroøkonomiske ubalancer, herunder ubalancer, der betyder, at den økonomiske og monetære union ikke længere fungerer ordentligt, skal der iværksættes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, som kan indebære udsendelse af henstillinger til medlemsstaterne, øgede kontrol- og overvågningskrav og, for så vidt angår medlemsstater, der har euroen som valuta, mulighed for håndhævelse (sanktioner) i tilfælde af, at der ikke bliver truffet de nødvendige korrigerende foranstaltninger. Jeg mener, at dette er et godt instrument til at undgå makroøkonomiske ubalancer.

 
  
MPphoto
 
 

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. (EN) Svaret på Europas behov er en stabilitetspagt. Pakken er af stor betydning for EU's og især euroområdets fremtid. Jeg støtter denne betænkning, fordi den danner grundlag for en struktureret økonomisk dialog. Forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer er et effektivt instrument til at håndtere svagheder, der opstår på baggrund af mellemlang- og langsigtede strukturelle tendenser og de voksende forskelle i EU. Der er behov for, at vi gennemfører korrektionsmekanismer rettidigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer har til formål at forbedre Kommissionens forslag om at skabe et effektivt instrument, hvor finanspolitisk disciplin, økonomisk vækst og beskæftigelse i EU knyttes sammen og bidrager væsentligt til EU's og euroens stabilitet med henblik på at undgå fremtidige finanskriser som den, vi står midt i. Forordningen er tænkt som et standardinstrument, som skal forhindre makroøkonomiske ubalancer, der opstår som følge af økonomiske forskelle mellem EU-medlemsstaterne og de politikker, der gennemføres i de enkelte lande.

Det skal bemærkes, at denne betænkning er udarbejdet på grundlag af tidligere erfaringer i EU vedrørende den økonomiske og monetære unions funktion, der viser behovet for en ramme til øget økonomisk styring som foreslået i denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da det er en forbedring af Kommissionens oprindelige tekst. Jeg glæder mig især over bestemmelserne om at opretholde arbejdstagernes rettigheder og over vigtigheden af en omfattende vurdering af økonomiske resultater, især hvad angår beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Arlene McCarthy (S&D), skriftlig. (EN) Labour-Partiets medlemmer af Europa-Parlamentet er grundlæggende imod den nuværende retning for pakken vedrørende økonomisk styring, hvor der kun fokuseres på kriseforanstaltninger. Øget samordning af den økonomiske og finanspolitiske politik, især i euroområdet, ville være godt for den økonomiske vækst i Europa på lang sigt, men det skal bygge på de rette regler. I den tekst, der er blevet forhandlet på plads af de højreorienterede flertal i Parlamentet, Rådet og Kommissionen, lægges der for stor vægt på store kortsigtede nedbringelser af underskuddene i stedet for på langsigtet vækst. Disse regler vil blive pålagt alle EU-medlemsstaterne, hvilket vil fjerne de nationale regeringers mulighed for at reagere med forskellige politikker i fremtiden. Langsigtet vækst sikrer, at gælden reduceres i forhold til BNP, og det er afgørende i forhold til at kunne øge beskæftigelsen og den økonomiske velfærd og finansiere offentlige ydelser af høj kvalitet. For at sikre at denne pakke fremmer økonomisk vækst, skal investeringerne beskyttes. Investeringer i videnskabelig forskning, vigtig infrastruktur og den nye grønne økonomi er afgørende for væksten på lang sigt og må aldrig reduceres for at nå kortsigtede EU-mål. Hvis der skæres ned på investeringerne i tider med recession, forværres den økonomiske nedgang. Labour-Partiets medlemmer af Europa-Parlamentet støtter Ferreira-betænkningens forbedringer af Kommissionens forslag om makroøkonomiske ubalancer vedrørende opretholdelse af arbejdstageres rettigheder og vigtigheden af en omfattende vurdering af økonomiske resultater, herunder beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Kommissionen vil nu være i stand til at give gode og dårlige karakterer efter behag. Den vil selv indføre de indikatorer, der gør det muligt for den at give medlemsstaterne karakterer. Der vil også være sanktioner for dem, der ikke følger de "henstillinger", der pålægges. Kommissionen vil kunne gennemføre dem næsten automatisk takket være proceduren med beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal. Kommissionen vil også træffe beslutningerne om at pålægge sanktioner. Dette er et mesterværk inden for autoritære principper. Jeg stemmer imod denne demokratiske vildfarelse, som jeg fordømmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) De mål, der er sat for økonomisk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne kan ikke nås med de planlagte foranstaltninger, fordi den økonomiske udvikling i medlemsstaterne kvæles. Der kan godt opstilles rammer for styring af den økonomiske politik i de enkelte medlemsstater, men ikke for EU som helhed, fordi der er stor forskel på, hvor stærke de nationale økonomier er. Derfor skal euroområdet opløses så hurtigt som muligt. De stærke lande skal gå sammen og danne en ny monetær union, og de andre skal genindføre deres egne valutaer. Opfordringen til at overvåge de nationale økonomiske politikker vil betyde socialistisk statsintervention, hvilket har været en fiasko tidligere, og det er en af grundene til de aktuelle finansielle problemer i euroområdet. Den demokratiske legitimering af sådanne foranstaltninger er meget lille, hvilket er grunden til, at jeg har stemt imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Kommissionens forslag har først og fremmest til formål at stramme bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Samtidig oprettes der den ene støttemekanisme efter den anden til de "budgetmæssige sorte får", som igen finansieres af skatteyderne. Det er på tide, vi begynder at fokusere på stabile, suveræne nationale økonomier og på nedbringelse af de enkelte staters nationale gæld. Det er skandaløst, at de samme hårdtarbejdende lande igen og igen skal betale for andre landes fejltagelser. Der er behov for demokratiske løsninger snarere end bureaukratiske procedurer for at sikre en omfattende og effektiv samordning af de økonomiske politikker på EU-plan til gavn for alle europæere.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Det er meget vigtigt at etablere en effektiv og fuldgyldig mekanisme til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, der advarer om og reagerer øjeblikkeligt på risikoen for makroøkonomiske ubalancer. Det er også vigtigt, at denne mekanisme er baseret på en vejledende og gennemsigtig resultattavle. Kommissionen skal sammen med Rådet og Parlamentet udarbejde denne resultattavle samt makroøkonomiske og makrofinansielle indikatorer for medlemsstaterne. Efter min mening skal resultattavlen med indikatorer og varslingsgrænseværdier under særlige økonomiske omstændigheder være symmetrisk og differentieret for medlemsstater i euroområdet og medlemsstater uden for euroområdet. Endvidere skal Rådet udarbejde regelmæssige rapporter om de iværksatte foranstaltninger, som har resulteret i, at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer er blevet sat i bero i en given medlemsstat. Jeg tilslutter mig forslaget om at give Kommissionen beføjelser til at udføre mere omfattende overvågningsmissioner sammen med Den Europæiske Centralbank (ECB), arbejdsmarkedets parter og andre nationale interessenter. Risikoen for ubalancer skal vurderes løbende for at forhindre, at de opstår, og medlemsstaterne skal have rettidige henstillinger for at undgå eventuelle indgreb i den økonomiske og monetære unions funktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning om makroøkonomiske ubalancer, fordi den tager fat på det aktuelle spørgsmål om gæld i en række medlemsstater, og – hvad vigtigere er – indeholder en progressiv metode til at løse et så alvorligt problem med konsekvenser på både kort og lang sigt. Efter min mening har Europa behov for progressive investeringer for at øge den økonomiske vækst og beskæftigelsen, og nedskæringer i budgetterne vil blot underminere hele det økonomiske og politiske system i det lange løb. Som socialdemokrat lægger jeg vægt på menneskers grundlæggende sociale rettigheder og langsigtet velfærd i samfundet og støtter således dette forslag på grund af den grundighed, hvormed disse spørgsmål behandles.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for fru Ferreiras betænkning, fordi jeg mener, at en EU-koordineret overvågningsmekanisme til identifikation og forebyggelse af makroøkonomiske ubalancer er vigtig, da det er en procedure til korrektion af uforholdsmæssigt store ubalancer. Identifikationssystemet, der beskrives som en "varslingsmekanisme", omfatter både en resultattavle med kvantitative indikatorer og kvalitative vurderinger. Jeg mener, at resultattavlen er vigtig med hensyn til at give os et generelt og fuldstændigt overblik, og den skal derfor være et fleksibelt og justerbart instrument, der kan ændres og tilpasses forskellige krav og situationer, således at der skabes en klar ramme for retssikkerhed. Jeg håber, at Parlamentet vil nå til enighed og godkende hele pakken vedrørende styring så hurtigt som muligt, så vi kan sende et klart og entydigt budskab til offentligheden og markederne og stoppe spekulation.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Den 29. september 2010 fremlagde Kommissionen en lovpakke, der sigter mod at styrke den økonomiske styring i EU og i euroområdet. Pakken består af seks forslag. Fire af dem vedrører budgetspørgsmål, herunder en reform af stabilitets- og vækstpagten, mens de to andre sigter mod at identificere og afhjælpe begyndende makroøkonomiske ubalancer i EU og i euroområdet. Dette udkast til udtalelse vedrører forslaget fremlagt af Kommissionen til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker. Der er bred enighed om, at stabilitets- og vækstpagten har været en fiasko både med hensyn til forebyggelse og korrektion og derfor skal reformeres.

Jeg er enig i ændringsforslagene til det forslag, der oprindeligt blev fremlagt af Kommissionen, som opnåede bred støtte i Parlamentet. Jeg mener, det er vigtigt at tage hensyn til de erfaringer, der er gjort i de år, hvor den gamle stabilitets- og vækstpagt har eksisteret, og til det faktum, at den økonomiske styring er blevet mere demokratisk i kraft af Parlamentets inddragelse i hele overvågningsprocessen. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Den erfaring, der er opnået gennem det første årti med den økonomiske og monetære union, viser et klart behov for en forbedret ramme for økonomisk styring. De lovforslag om styring, der blev vedtaget af Kommissionen i september 2010, skal undersøges nøje og forbedres af Parlamentet i lyset af den afgørende rolle, de spiller for EU's og især euroområdets fremtid. En styrkelse af den økonomiske styring bør ledsages af en styrkelse af den demokratiske legitimitet af de beslutninger, der træffes, fordi økonomisk styring ikke kan adskilles fra regulering og overvågning af finansmarkedet. I henhold til Lissabontraktaten behøver Rådet Parlamentets samtykke for at nå frem til endelig enighed. Det er første gang, Parlamentet deltager i en fælles beslutningsprocedure med Rådet om den makroøkonomiske udvikling og EU's finanspolitiske disciplin. Jeg stemte for en omfattende reform af styringsrammen baseret på fællesskabsmetoden med henblik på at sikre, at Parlamentet forbedrer Kommissionens forslag om at opstille en solid og sammenhængende ramme for de næste årtier, der sikrer overensstemmelse mellem finanspolitisk disciplin og økonomisk vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Dette er den eneste betænkning, der går imod den dominerende tendens, der omgærder pakken vedrørende økonomisk styring som helhed. Jeg undlod at stemme for at fremhæve dette aspekt og anerkender dets værdi. Fru Ferreiras betænkning vedrører forebyggelse af makroøkonomiske ubalancer. I betænkningen lægges der ikke større vægt på underskud og gæld end på overskud og handelsunderskud, beskæftigelse og arbejdsløshed eller kvalitative udfordringer, der kan sikre en bæredygtig vækststrategi. Det er fornuftigt at have en sådan vidtrækkende samordning baseret på en resultattavle med forskellige indikatorer til identifikation af ubalancer på et tidligt tidspunkt. Grunden til, at jeg undlod at stemme for betænkningen, er, at den er er et fattigt forsøg på at forbedre en form for samordning, der til syvende og sidst stadig er baseret på underskud og gæld.

 
  
MPphoto
 
 

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. (EN) Den aktuelle økonomiske krise, som Europa står over for, kræver en ny tilgang. Krisen har både politisk og økonomisk karakter, og vi har set gang på gang, at Europa er stærkest, når det står sammen, og denne krise afhjælpes bedst ved at finde en fælles løsning. Selv EU's tilgang er ny i denne henseende, da det er første gang Parlamentet deltager i en fælles beslutningsprocedure med Rådet om den makroøkonomiske udvikling, og Rådet behøver Parlamentets samtykke for at nå frem til endelig enighed. Denne betænkning er et udtryk for en lang række kompromiser, der er indgået med alle grupper i salen. Det er yderst vigtigt at sende et stærkt signal til markederne og EU-borgerne både om EU's hensigt om at bekæmpe denne finansielle krise og om dets evne til at løse uoverensstemmelser og håndtere vigtige spørgsmål. Jeg glæder mig endvidere over den fremgangsmåde, der benyttes til at håndtere svig og manglende vilje til at følge vedtagne henstillinger uden gyldig grund. Det er vigtigt, at sådanne sanktioner er til stede, men det er lige så vigtigt, at vi ikke straffer lande, der ikke er i stand til at nå de foreslåede mål, og jeg hilser derfor denne betænkning velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for. Denne betænkning har til hensigt at etablere forebyggelses- og korrektionsmekanismer for medlemsstater, der står over for budgetmæssige ubalancer. De forebyggende foranstaltninger omfatter mekanismer såsom en årlig gennemgang af budgetbalancer, tidlige varslingsmekanismer fra Kommissionen og henstillinger om forebyggelse for at imødegå mindre ubalancer. Som korrigerende foranstaltning indføres der en procedure til håndtering af uforholdsmæssigt store ubalancer og krav om, at medlemsstaterne skal indsende konkrete handlingsplaner. Jeg har stemt for denne betænkning, primært fordi den medtager de økonomiske ubalancer i stabilitets- og vækstpagten, Europa 2020-strategien og det europæiske halvår. Med andre ord integreres realøkonomien i procedurerne for økonomisk styring og samordning. Derudover omfatter betænkningen også en række indikatorer til identifikation af økonomiske ubalancer og, for sammenhængens skyld, henstillinger og indikatorer som f.eks. investering i forskning og udvikling og energisektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg mener, at den pakke af indgreb, som fremlægges i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, kan være effektiv med hensyn til at forebygge makroøkonomiske ubalancer, især inden for euroområdet. Endvidere har Parlamentet til hensigt at forbedre Kommissionens forslag med henblik på at opstille en solid og sammenhængende lovgivningsramme, der sikrer økonomisk vækst og beskæftigelse i de næste årtier. I disse for EU vanskelige tider er det afgørende at ændre, færdiggøre og korrigere den nuværende model for bæredygtig vækst og styrke den økonomiske styring og den demokratiske legitimitet af de afgørelser, der træffes.

 
  
MPphoto
 
 

  Kay Swinburne (ECR), skriftlig. (EN) ECR har altid arbejdet konstruktivt på at sikre, at euroområdet kan finde en varig løsning på gældskrisen. Manglerne i stabilitets- og vækstpagten, både med hensyn til indhold og håndhævelse, har været tydelige i nogen tid, men det er korrekt, at der nu træffes foranstaltninger for at finde en permanent løsning, som fungerer. Vi har både i udvalget og på trepartsmøderne bidraget til at sikre, at Parlamentets foretrukne løsning er realistisk, gennemførlig og varig. Ikke desto mindre beklager vi, at løsningen i Kommissionens forslag, der støttes af Parlamentet, ikke kun omfatter euroområdet, men også de lande, der har euroen som valuta. Ligegyldigt hvordan man kigger på det, vil den pakke, som vi har stemt om, øge EU's beføjelser over medlemsstaterne. Pakken indeholder nyskabende begreber såsom beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal og bødestraffe til medlemsstater og betyder, at de nationale budgetter ikke længere kun er et nationalt anliggende. Så selv om vi støtter de langsigtede mål, kan vi ikke støtte midlerne og har derfor stemt imod de betænkninger, der ikke er begrænset til euroområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Stabiliteten i euroområdet og i Europa som helhed forudsætter, at forebyggelses- og overvågningsinstrumenterne omstruktureres med henblik på at korrigere de makroøkonomiske ubalancer. Finansiel konsolidering er nødvendig for at rette fortidens fejl og for at opnå en bæredygtig vækst i de europæiske økonomier, der ikke skabes gennem offentlig og udenlandsk gæld, men snarere ved at fremme beskæftigelsen og konkurrenceevnen. I denne betænkning fokuseres der på resultattavlen med makroøkonomiske og strukturelle statistiske indikatorer, der gør det muligt at foretage sammenligninger mellem medlemsstaterne, og som afspejler strukturelle tendenser på kort, mellemlang og lang sigt.

Fastsættelsen af øvre og nedre grænseværdier, der skal være symmetriske, hvor det er relevant, betyder, at disse nye indikatorer kan tjene som varslingsniveauer for at undgå de økonomiske redningspakker, der for øjeblikket iværksættes af Kommissionen og Den Internationale Valutafond. Dette nye smarte symmetriske system vil medføre overvågning, der er mere omhyggelig, vurderinger foretaget af Kommissionen, Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Centralbank, der er mere grundige, og udarbejdelse af henstillinger om yderligere reformer eller korrigerende foranstaltninger. Det er afgørende for det europæiske projekt, at alle europæiske og nationale myndigheder inddrages, således at de nødvendige foranstaltninger kan træffes på et tidligt tidspunkt.

 
  
  

Betænkning: Diogo Feio (A7-0179/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) De nylige begivenheder har vist, at den europæiske stabilitets- og vækstpagt ikke er effektiv, og at den ikke har kunnet forhindre, at adskillige medlemsstater har haft alvorlige problemer med deres betalingsbalance og tilbagebetaling af deres gæld. Ud over den støtte, som EU har ydet til disse lande, arbejder institutionerne derfor på at styrke stabilitets- og vækstpagten for at undgå sådanne kriser i fremtiden. Dette er målet med pakken vedrørende økonomisk styring, som denne betænkning udarbejdet af min kollega hr. Feio er en del af. I betænkningen behandles gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Jeg går især ind for at beregne nedbringelsen af gæld på baggrund af gennemsnittet for en treårig periode i stedet for ud fra en fast sats pr. år over en treårig periode. Jeg støttede denne betænkning, ligesom jeg støtter pakken vedrørende økonomisk styring som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Den økonomiske og finansielle krise har synliggjort og forstærket behovet for samordning og forbedret overvågning af de økonomiske politikker i den økonomiske og monetære union. Disse nylige erfaringer har også afsløret en række mangler ved det nuværende samordningssystem og de nuværende overvågningsprocedurer. Krisen har på dramatisk vis vendt de gunstige betingelser, der eksisterede for den økonomiske og finansielle sektor indtil 2007, og de fleste medlemsstater skal nu i gang med at konsolidere deres budgetter for at nedbringe den offentlige gæld. For størstedelen af landene er nedbringelse af gælden af afgørende betydning i lyset af de negative virkninger, som gælden har på økonomiske incitamenter og på væksten i økonomien som følge af forhøjede skatter og risikopræmier. I denne betænkning argumenteres der for, at Kommissionen og Rådet foretager en omfattende afbalanceret vurdering af alle de relevante faktorer, især af i hvor høj grad de påvirker, i den ene eller anden retning, vurderingen af overholdelse af underskuds- og/eller gældskriterierne. Rådet vil stille krav om, at medlemsstaten når sine årlige budgetmål, hvilket vil øge bruttonationalproduktet med minimum 0,5 % om året. Af alle disse grunde stemte jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Jeg har undladt at stemme om denne betænkning om forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Selv om de relationer, der eksisterer mellem de enkelte medlemsstaters økonomier og mellem dem og EU, skal revideres, især i lyset af begivenhederne i Grækenland og det faktum, at andre medlemsstater viser tegn på en forestående finansiel krise af samme kaliber som den i Grækenland, kan en sådan revision ikke foretages ved hjælp af de metoder, der fremlægges i denne betænkning. I betænkningen søger man at korrigere sårbarhederne ved de nationale økonomier ved at give EU flere – efter min mening for mange – beføjelser over medlemsstaterne, hvilket betyder en reduktion i medlemsstaternes økonomiske frihed og beføjelser. Jeg kan derfor ikke stemme for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. (IT) Feio-betænkningen indgår i lovpakken til reform af den økonomiske styring, der består af seks betænkninger, som er udarbejdet på grundlag af flere måneders forhandlinger. Parlamentet har sendt et klart budskab til alle og især til Rådet. Jeg håber derfor, at denne pakke vil blive godkendt endeligt før sommerferien, og ikke mindst at den vil blive gennemført så hurtigt som muligt, så EU i modsætning til tidligere kan være forberedt på de udfordringer, der truer Unionens stabilitet. Jeg stemte for Feio-betænkningen, især fordi jeg mener, at den med rette understreger Parlamentets vigtige rolle med hensyn til at forhindre økonomiske kriser i fremtiden. I teksten understreges vigtigheden af den dialog, som Parlamentet skal føre med repræsentanter fra de nationale parlamenter for at sikre den demokratiske proces i spørgsmål om den økonomiske stabilitet i EU. Endvidere foreslås det, at den samlede gæld nedbringes over en treårig periode, hvilket jeg anser for at være rimeligt og tilstrækkeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg er enig i, at når den procentdel, som den offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet, overstiger referenceværdien, anses den for at falde tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed i overensstemmelse med artikel 126, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis forskellen i forhold til referenceværdien er blevet mindsket i de forudgående tre år med gennemsnitligt omkring en tyvendedel pr. år som benchmark baseret på en vurdering foretaget over tre år.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise har vist, at EU's nuværende model for økonomisk styring ikke har fungeret. Rammen for overvågning har vist sig at være meget svag, og reglerne i stabilitets- og vækstpagten er ikke blevet overholdt. Jeg støtter derfor den pakke af foranstaltninger til økonomisk styring, som Kommissionen har fremlagt. Jeg stemmer for hr. Feios fremragende betænkning om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Jeg glæder mig over opfordringen til at fremskynde processen til offentliggørelse af Kommissionens henstillinger. Jeg er enig med betænkningen i, at Parlamentet har ret til at invitere repræsentanter fra medlemsstaterne, og jeg beklager, at Rådet ikke har accepteret det. Jeg glæder mig over, at Kommissionen har fået mulighed for at foretage yderligere overvågningsbesøg, og over, at Den Europæiske Centralbank muligvis kan komme til at spille en rolle i disse besøg.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte imod fire af de seks forslag i pakken vedrørende økonomisk styring, da jeg mener, at de udelukkende indeholder kriseforanstaltninger, som vil gøre den europæiske økonomi endnu mere sårbar. For at skabe økonomisk vækst igen er der behov for en anden model end den, der foreslås i pakken, nemlig en som er baseret på strategiske investeringer og skabelse af nye job.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Anna Hedh, Marita Ulvskog and Åsa Westlund (S&D), skriftlig. (SV) Vi svenske socialdemokrater ser denne brede reformpakke til opnåelse af stærkere økonomisk styring i EU som et vigtigt redskab til at skabe orden i den europæiske økonomi. En strammere stabilitets- og vækstpagt, øgede krav til gennemsigtighed og disciplin, for så vidt angår de nationale budgetmæssige rammer, og et nyt system til at forhindre økonomiske ubalancer er alle nøgleelementer i arbejdet med at stabilisere statsfinanserne og det finansielle marked.

Grunden til, at vi har valgt ikke at stemme for fem ud af seks betænkninger i dag, er ikke, at vi er imod strengere bestemmelser. Tværtimod mener vi, at der skal gennemføres strengere bestemmelser hurtigt. Formålet med vores stemmestrategi var i stedet at sende et klart budskab om, at visse tendenser i pakken til at indføre kriseforanstaltninger, som er alt for vidtgående, bør erstattes af en mere afbalanceret tilgang i de endelige forhandlingsrunder. Bestemmelser, som ikke giver tilstrækkelig mulighed for fremsynede investeringer og sund vækst, er ikke bæredygtige på lang sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Reglerne om overholdelse og håndhævelse af budgetdisciplinen skal strammes, især ved at lægge større vægt på niveauet for og udviklingen i gælden og den generelle bæredygtighed. Jeg er derfor enig i vurderingen af de offentlige finansers bæredygtighed, herunder gældsniveauet, gældsprofilen – inkl. løbetid – og gældsdynamikken. I denne forbindelse må vi ikke glemme den private gæld, der i et vist omfang kan udgøre en implicit eventualforpligtelse for staten. Rammerne for styring af den offentlige og private gæld bør støtte langsigtet vækst, idet der skal tages tilstrækkelig hensyn til budgetpolitikkens kontracykliske rolle, og idet forudsætningerne for investeringer og udviklingen i det indre marked, som er afgørende for, at den økonomiske og monetære union fungerer korrekt og styrkes, skal forbedres. Det er vigtigt at oprette en europæisk valutafond, der er underlagt EU's regler, og som hovedsagelig er finansieret af bødeindtægter, med henblik på at sikre finansiel stabilitet i euroområdet som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning er et af nøgleelementerne i lovpakken vedrørende økonomisk styring. Den vedrører forordningen om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Selv om betænkningen tager udgangspunkt i præmissen om, at der er krise i euroområdet, og at der er behov for en omfattende og integreret løsning på gældskrisen i euroområdet, afsluttes den i lyset af den mislykkede fragmenterede tilgang, der hidtil er blevet anvendt, med en opfordring til den samme slags monetaristiske og nyliberale politikker og kriterier, som var skyld i krisen. Jerngrebet på medlemsstaterne gentages og strammes uden tanke for årsagerne til problemerne eller for alternative politikker, der tager hensyn til økonomiernes forskellige udviklingstrin.

I stedet for at foreslå en pagt med sigte på fremskridt og social udvikling, der bygger på solidaritet og virkelige politikker til skabelse af økonomisk og social samhørighed, som vi har slået til lyd for, opfordres der i betænkningen til en udvidelse af stabilitets- og vækstpagten og nu europluspagten. Der lægges op til, at der i højere grad skal anvendes sanktioner og bøder over for medlemsstater, der ikke overholder det, de er blevet pålagt. Dette er uacceptabel indblanding, som betyder, at de medlemsstater, der gøres til genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, underkastes EU's beføjelser i bedste kolonistil.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Dette er et af nøgleelementerne i lovgivningen i pakken vedrørende økonomisk styring. Det er forordningen om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Selv om betænkningen tager udgangspunkt i præmissen om, at der er krise i euroområdet og behov for en omfattende og integreret løsning på gældskrisen i euroområdet, afsluttes den i lyset af den mislykkede fragmenterede tilgang, der hidtil er blevet anvendt, med en opfordring til den samme slags monetaristiske og nyliberale politikker og kriterier. Det betyder, at jerngrebet på medlemsstaterne gentages og strammes uden tanke for årsagerne til problemerne eller for alternative politikker, der tager hensyn til økonomiernes forskellige udviklingstrin. I stedet for at foreslå en pagt med sigte på fremskridt og social udvikling, der bygger på solidaritet og virkelige politikker til skabelse af økonomisk og social samhørighed, opfordres der i betænkningen til en udvidelse af stabilitets- og vækstpagten og europluspagten. Ligeledes lægges der op til, at der i højere grad skal anvendes sanktioner og bøder over for medlemsstater, der ikke overholder de krav, de er blevet pålagt.

Dette er uacceptabel indblanding, som betyder, at de medlemsstater, der gøres til genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, underkastes EU's beføjelser i bedste kolonistil.

Derfor har vi stemt imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Den globale økonomiske og finansielle krise har synliggjort og forstærket behovet for mere intensiv samordning og bedre økonomisk styring i den økonomiske og monetære union. De eksisterende instrumenter og procedurer til samordning og overvågning har gjort det muligt for EU at komme igennem en krise, som ingen medlemsstat havde kunnet komme igennem alene. Både EU-institutionerne og medlemsstaterne gør, hvad de kan for at komme på fode igen efter krisen. Disse erfaringer har imidlertid afsløret en række mangler og svage punkter ved det nuværende samordningssystem og de nuværende overvågningsprocesser. Det er afgørende at styrke rammerne for den økonomiske og monetære union med henblik på at sikre makroøkonomisk stabilitet og bæredygtighed i de offentlige finanser, hvilket er en forudsætning for bæredygtig økonomi og vækst i beskæftigelsen. De forskellige samordningselementer inden for den økonomiske politik, herunder overvågning af strukturreformer, skal integreres i den nye overvågningscyklus, det såkaldte europæiske halvår, der forener de eksisterende processer i pagten med de vigtigste målsætninger for de økonomiske politikker, hvilket sikrer, at stabiliserings- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer fremlægges samtidigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Marietta Giannakou (PPE), skriftlig. – (EL) Medlemmerne i gruppen Nyt Demokrati stemte i dag for de seks forslag i den nye pakke vedrørende økonomisk styring. Parlamentets forslag baner vej for et miljø med økonomisk stabilitet, samtidig med at der skabes mulighed for at udvikle innovative handlingsmekanismer såsom euroobligationer og europæiske projektobligationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. (DE) Større samordning og mere overvågning af den økonomiske politik i medlemsstaterne er vigtig, hvis vi skal lære af fejlene fra den økonomiske og finansielle krise og bekæmpe gældskrisen i nogle medlemsstater. Denne betænkning besvarer spørgsmålet om, præcis hvordan denne nye samordnings- og overvågningsproces skal organiseres.

Debatten om de enorme underskud i nogle lande er især aktuel i Belgien, som gennemgår en overgangsperiode uden regering. Denne overgangsperiode er yderst problematisk på grund af dens store indflydelse på økonomien, socialpolitikken og den finansielle sektor i Belgien, og den gør ikke ligefrem situationen bedre.

Hvis et land som Belgien ønsker at sikre, at Europa ikke skal træffe beslutninger på landets vegne i fremtiden, er det på høje tid at kræve, at de, der er ansvarlige for den føderale politik, anerkender deres ansvar over for borgerne i stedet for at kontakte Kommissionen for at få fastlagt indekset eller Belgiens socialpolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg glædede mig over dette dokument, fordi denne forordning indeholder bestemmelser om at fremskynde og afklare proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Formålet med proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er at forebygge uforholdsmæssigt store statsunderskud og, hvis de opstår, at sikre, at de bliver afhjulpet, idet overholdelse af budgetdisciplinen undersøges på grundlag af kriterierne for statsunderskud og statsgæld. Reglerne for budgetdisciplin skal strammes, frem for alt ved at lægge større vægt på niveauet for og udviklingen i gælden og den generelle bæredygtighed. Overholdelsen og håndhævelsen af disse regler skal i højere grad styrkes. Den økonomiske styring skal forbedres ved at inddrage Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter på en mere aktiv og rettidig måde.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, da jeg tager skarp afstand fra det program med lammende kriseforanstaltninger, som centrum-højrefløjen ønsker at udbrede i hele EU. Denne pakke med økonomiske styringsreformer vil kvæle væksten i EU netop nu, hvor der er behov for investeringer i vækst, forskning og udvikling og beskæftigelse for at sikre Europas økonomiske fremtid. Denne finansielle reformpakke vil ramme de fattigste europæere hårdest, samtidig med at der ikke røres ved årsagen til krisen, nemlig den finansielle sektor. Jeg hilser en forbedret samordning af økonomi- og finanspolitikken i Europa velkommen, men tager skarp afstand fra den kortsigtede vision, som lægger til grund for samordningen. Langsigtede investeringer i grøn økonomi, videnskabelig forskning og infrastruktur er afgørende for økonomisk stabilitet, jobskabelse og vækst, og jeg kan ikke støtte denne reformpakke, som søger at gennemføre lammende kriseforanstaltninger i hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. (IT) Dette forslag vedrører fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Vi mener, at gennemførelse af budgetovervågning altid skal være i overensstemmelse med EU's overordnede mål og navnlig kravene om fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse.

Når der indføres overvågning af overholdelsen af reglerne om budgetdisciplin, skal der tages hensyn til sociale tilbageslag, som kan have indvirkning på de samlede offentlige finanser. Vi fastholder endvidere, at medlemsstater, der gennemfører strukturreformer, som bidrager til at opretholde eller skabe job og til at nedbringe fattigdommen, bør have mulighed for at afvige fra deres respektive mellemfristede budgetmål.

Endelig mener vi, at styrkelsen af den økonomiske styring bør ledsages af en styrkelse af den demokratiske legitimitet af styreformerne i EU, og at Europa-Parlamentets rolle bør styrkes under hele overvågningsprocessen. Derudover er regelmæssig høring af arbejdsmarkedets parter og stærkere inddragelse af de nationale parlamenter nødvendige forudsætninger for en troværdig og gennemsigtig overvågningsramme.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) I denne betænkning foreslås det at udvide proceduren med beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal med henblik på at straffe de medlemsstater, der ikke lever op til de euroliberale standarder, med bøder. Hvad værre er, opfordres Kommissionen til at indføre en fremskyndet proces med straffe til de medlemsstater, der bevidst ikke lever op til standarderne. Den eneste undtagelse vedrører de medlemsstater, der reformerer deres pensionssystemer som ønsket af Kommissionen. På denne måde etableres der en form for autoritær føderalisme. Jeg vil aldrig acceptere, at mit land betaler bøder til nogen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Overvågning af budgetter skal ikke kun handle om adgang til korrekte fakta og tal. Naturligvis skal Kommissionen også komme med henstillinger, f.eks. med hensyn til at reducere gælden. Vi må dog under ingen omstændigheder tillade, at medlemsstaterne dikteres, hvordan de skal bruge deres penge. Europæisk forvaltning er ikke noget, som EU-borgerne ønsker, og det fremgår ikke af EU-traktaterne. Det er et udtryk for klar foragt for subsidiaritetsprincippet. Det er ikke EU's forvaltning, der sikrer genopretning af de berørte landes økonomi, men snarere udtræden af euroområdet. Jeg kan ikke støtte dette forslag af de angivne årsager.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Forslagene om økonomisk styring er et klart brud på subsidiaritetsprincippet. Jeg har stemt imod denne betænkning, fordi den i væsentlig grad underminerer både den europæiske integration og de økonomiske og sociale betingelser i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. (LT) Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud skal sættes i gang på et tidligere tidspunkt for at forebygge uforholdsmæssigt store statsunderskud. Jeg mener, at reglerne om budgetdisciplin skal strammes under særlig hensyntagen til gældsniveauet. For at opnå de beskrevne mål skal Kommissionen gives en særlig rolle med hensyn til vurderinger, overvågning og henstillinger. Kommissionen og Rådet skal i forbindelse med vurderingerne tage hensyn til pensionsreformer, som gennemføres af den relevante medlemsstat. Jeg er ikke enig i forslaget om at reducere straffens størrelse for medlemsstater, der ikke gennemfører foranstaltninger eller instrumenter til styring af underskuddet eller ikke gennemfører dem ordentligt. Jeg mener ikke, at det er tilrådeligt at reducere det generelle antal bøder pr. år, fordi bøderne skal finansiere gennemførelsen af stabilitetsmekanismerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Først og fremmest vil jeg gerne lykønske hr. Feio med hans fremragende betænkning. Jeg mener, at forholdet mellem gæld og BNP skal reduceres med en "tilfredsstillende hastighed". I denne henseende skal forskellen mellem den aktuelle statsgæld og referenceværdien på 60 % reduceres med en tyvendedel om året. Jeg hilser hr. Feios ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag velkommen, ifølge hvilket reduktionen skal ske med gennemsnitligt en tyvendedel pr. år beregnet på grundlag af de foregående tre år. Jeg er også enig i, at vurderingen af, om denne betingelse er opfyldt, skal påbegyndes tre år efter, at de igangværende procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er afsluttet. Frem for alt glæder jeg mig over, at Kommissionen, når den anvender forordningen om statsgæld, skal tage højde for "alle andre relevante faktorer", især den private gæld, og andre vigtige faktorer, der gør det muligt at foretage en generel vurdering. Jeg håber, at Parlamentet vil nå til enighed og godkende hele pakken vedrørende styring så hurtigt som muligt, så vi kan sende et klart og entydigt budskab til offentligheden og markederne og stoppe spekulation.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Som en del af den lovpakke, der sigter mod at styrke den økonomiske styring i EU og i euroområdet, har dette udkast til udtalelse om Kommissionens forslag om ændring af forordningen om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud været til afstemning. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg i bund og grund deler ordførerens bekymringer, navnlig med hensyn til følgende punkter: 1) gennemførelse af budgetovervågning altid skal være i overensstemmelse med EU's overordnede mål, 2) når der indføres overvågning af overholdelsen af reglerne om budgetdisciplin, skal der ikke kun tages hensyn til alvorlige økonomiske tilbageslag, men også til sociale kriser, som kan have indvirkning på de samlede offentlige finanser, 3) bøder, der opkræves fra medlemsstater, som ikke overholder de respektive henstillinger, bør anvendes til at støtte EU’s langsigtede investerings- og beskæftigelsesmål og ikke blot fordeles til de medlemsstater, der ikke er blevet underkastet proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som Kommissionen har foreslået, og 4) en regelmæssig høring af arbejdsmarkedets parter og en stærkere inddragelse af de nationale parlamenter er nødvendige forudsætninger for en troværdig og gennemsigtig overvågningsramme.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod. Årsagen er indførelsen af en streng procyklisk foranstaltning til håndtering af uforholdsmæssigt store underskud. Her henviser jeg specifikt til foranstaltningen om en tyvendedel, der indebærer, at den årlige offentlige gæld skal reduceres med 5 % i tre på hinanden følgende år, hvis gælden overstiger 60 % af bruttonationalproduktet (BNP) – også selv om underskuddet er mindre end 3 % af BNP. Denne foranstaltning er baseret på den antagelse, at økonomisk vækst udelukkende afhænger af nedbringelsen af de offentlige udgifter. Med andre ord at håndteringen af den offentlige gæld indebærer direkte anvendelse af endog meget omfattende kriseplaner, uanset omstændighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Det primære mål med den lovpakke, som Kommissionen fremlagde i 2010, er at genoplive den økonomiske styring i EU og euroområdet. Dette har strategisk betydning under en krise som den, vi gennemlever for øjeblikket. En forbedring af medlemsstaternes udviklings- og vækstplaner, optimering af samordningen af budgetpolitikker og styrkelse af procedurerne til overvågning af underskud og national gæld er blot nogle af de prioriteringer, der skal foretages. For at nå disse resultater skal vores indsats imidlertid være fuldt ud i tråd med de planer til genopretning af arbejdsmarkedet og de socialsikringspolitikker, der er hjørnestenene i en ny bæredygtig vækstmodel.

 
  
MPphoto
 
 

  Kay Swinburne (ECR), skriftlig. (EN) ECR har altid arbejdet konstruktivt på at sikre, at euroområdet kan finde en varig løsning på gældskrisen. Manglerne i stabilitets- og vækstpagten, både med hensyn til indhold og håndhævelse, har været tydelig i nogen tid, men det er korrekt, at der nu træffes foranstaltninger for at finde en permanent løsning, som fungerer. Vi har både i udvalget og på trepartsmøderne bidraget til at sikre, at Parlamentets foretrukne løsning er realistisk, gennemførlig og varig. Ikke desto mindre beklager vi, at løsningen i Kommissionens forslag, der støttes af Parlamentet, ikke kun omfatter euroområdet, men også de lande, der har euroen som valuta. Ligegyldigt hvordan man kigger på det, vil den pakke, som vi har stemt om, øge EU's beføjelser over medlemsstaterne. Pakken indeholder nyskabende begreber såsom beslutningstagning med omvendt kvalificeret flertal og bødestraffe til medlemsstater og betyder , at de nationale budgetter ikke længere kun er et nationalt anliggende. Så selv om vi støtter de langsigtede mål, kan vi ikke støtte midlerne og har derfor stemt imod de betænkninger, der ikke er begrænset til euroområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Den seneste tids begivenheder har vist, at de forskellige stabilitets- og vækstpagter ikke har haft den ønskede virkning. I stedet har adskillige medlemsstater haft store problemer med at opfylde deres forpligtelser og har risikeret at øge deres offentlige gæld. Den betænkning, der blev vedtaget på plenarmødet i dag, indeholder en bredere pakke af foranstaltninger, som udgør forslagene til europæisk økonomisk styring. I denne betænkning analyseres spørgsmålet om medlemsstaternes uforholdsmæssigt store gæld specifikt og problemerne med EU generelt, ikke blot afhjælpningen af underskuddene, men også niveauet af den offentlige gæld, for at sikre at der gennemføres procedurer til korrektion af overtrædelsen på et tidligt tidspunkt og dermed forhindre, at der først gennemføres korrigerende foranstaltninger, når det er for sent. Gennemførelsen af disse foranstaltninger er vigtig for euroområdet. Jeg håber, at vi med resultatet af forhandlingerne og de fremskridt, der er gjort på trepartsmøderne i de seneste måneder, kan forvente, at Kommissionens henstillinger offentliggøres hurtigere, og at der skabes en reel økonomisk dialog. Jeg håber, at muligheden for at revidere henstillingerne som følge af økonomiske tilbageslag kan bidrage til dens succes, forudsat at den ikke er en trussel mod den finanspolitiske bæredygtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) En af de ting, som krisen i Grækenland har vist os, er det presserende behov for at udvise finansiel ansvarlighed. Hvis dette ikke sker, vil alle EU-medlemsstater og ikke kun Grækenland står over for alvorlige problemer, fordi to tredjedele af EU's medlemsstater står med et uforholdsmæssigt stort underskud. Det glæder mig, at ordføreren understreger dette faktum.

Betænkningen indeholder også andre ting, men de vigtigste forslag handler om at afhjælpe de uforholdsmæssigt store budgetunderskud og færdiggøre instrumenter til at bekæmpe underskud i fremtiden. Betænkningen berører også et andet vigtigt aspekt, nemlig at vi skal bekæmpe budgetunderskuddet, uden at det har negativ indvirkning på væksten, især med hensyn til at sætte gang i økonomien. Det er vigtigt, at systemet til styring af offentlig og privat gæld støtter langsigtet vækst. Dette indebærer, at investeringsbetingelserne og udviklingen af det indre marked skal forbedres, samtidig med at der skal tages højde for medlemsstaternes specifikke prioriteringer og behov.

Vigtigst af alt er der behov for gennemsigtighed, ansvarlighed og uafhængig overvågning. Dette er et afgørende aspekt i øget økonomisk styring. I forbindelse med de nationale budgetmæssige rammer skal uafhængige finansorganers rolle fastlægges og styrkes, og offentliggørelsen af gennemsigtige økonomiske statistikker skal sikres.

 
  
  

Betænkning: Vicky Ford (A7-0184/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Auconie (PPE), skriftlig. (FR) De nylige begivenheder har vist, at den europæiske stabilitets- og vækstpagt ikke er effektiv, og at den ikke har kunnet forhindre, at adskillige medlemsstater har haft alvorlige problemer med deres betalingsbalance og tilbagebetaling af deres gæld. Ud over den støtte, som EU har ydet til disse lande, arbejder institutionerne derfor på at styrke stabilitets- og vækstpagten for at undgå sådanne kriser i fremtiden. Dette er målet med pakken vedrørende økonomisk styring, som denne betænkning udarbejdet af min kollega fru Ford er en del af. I betænkningen behandles kravene til medlemsstaternes budgetmæssige rammer. Jeg støttede denne betænkning, ligesom jeg støtter pakken vedrørende økonomisk styring som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Jeg undlod at stemme, fordi jeg er i tvivl om, hvilke langsigtede konsekvenser de direktiver, der foreslås i betænkningen, vil have for medlemsstaternes nationale økonomier. Navnlig foreslås det i direktiverne at skærpe overvågningsmekanismerne for at forhindre flere finansielle kriser i stil med den i Grækenland. Som jeg ser det, vil medlemsstaternes økonomiske problemer ikke blive løst ved blot at begrænse deres beføjelser og rolle, hvilket er grunden til, at jeg undlod at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonio Cancian (PPE), skriftlig. (IT) Ford-betænkningen indgår i lovpakken til reform af den økonomiske styring, der består af seks rapporte