Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
 Indeks 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 1. februar 2017 - Bruxelles Revideret udgave

Status over energiunionen (forhandling)
MPphoto
 

  Morten Helveg Petersen (ALDE). – Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takke næstformand Šefčovič for alt det hårde arbejde, han gør for at føre energiunionen ud i livet. Det er der virkelig god brug for! Denne status over energiunionen, som vi diskuterer i dag, viser jo med al ønskelig tydelighed, at der er brug for handling. Handling, hvis EU og Europa skal påtage sig det globale lederskab inden for klima, inden for vedvarende energi og inden for energieffektivitet. Og handling, hvis vi skal indfri målsætningerne for energiunionen og styrke den grønne omstilling. Det kræver ambitiøse målsætninger, mod, og det kræver handling! For vi kan jo se ud af rapporten her i dag, at der faktisk er lande, der bliver mere afhængige af import af energi udefra. Og vi kan se af rapporten, at de europæiske transmissionsnet ikke er rustet godt nok til at kunne håndtere denne integration af vedvarende energi, som er helt afgørende. Og vi kan se, at hvis vi sætter energieffektivitet højest, ja så kan vi gøre betydelige fremskridt, ikke mindst gennem at renovere bygninger. Det er initiativer, der sænker energiomkostningerne for de europæiske borgere, initiativer der samtidig forbedrer indeklimaet og skaber sunde bygninger, alt sammen samtidig med at man skabe lokale arbejdspladser, altså til gavn for os alle. Det kræver, at vi finder måder at frigøre også privatfinansiering på, så private midler kan komme i spil. Jeg hilser denne rapport velkommen, jeg ser frem til samarbejdet. Vi har en masse ting, vi skal gøre her i den næste periode, hvis vi skal påtage os et globalt lederskab.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik