Morten Messerschmidt (ECR). – Hr. formand! Ved sidste parlamentsvalg i 2014 var netop vejtransport - transport af gods over grænserne - et af de helt store temaer. Jeg husker, hvordan begrebet cabotage, som ellers ikke er et udpræget dansk ord, i Danmark lige pludselig blev et ord, alle kunne og alle kendte og havde på deres læber, fordi det understregede et af de helt store problemer ved EU-samarbejdet: At man kan arbejde i ét land, mens man er ansat i et andet og derfor skal overholde de løn- og arbejdsvilkår, der gælder i det land, hvor man er ansat, og altså ikke der, hvor man udøver arbejdet. Det skaber nogle fuldstændig ublu og unfair vilkår for konkurrencen. Derfor havde jeg med en vis forventning og forhåbning set frem til, at vi skulle debattere netop cabotage i denne forsamling. Men jeg må, som hovedparten af andre interesserede, der sidder og følger med uden for de tykke mure, slås med forundring og skuffelse. For intet er sket. Eller rettere: Det, der er sket, er gået i den gale retning og understreger sådan set bare, at hele EU-projektet er på gal kurs, væk fra borgerne, væk fra virkeligheden og væk fra problemerne, håber man.