Artikel
 

Belarus: frygtsomt og isoleret fra Europa

Eksterne forbindelser - 08-02-2006 - 11:31
Del/Gem
Belarus' oppositionsleder Alexander Milinkevich

Belarus' oppositionsleder Alexander Milinkevich

International kritik er næppe noget nyt for Alexander Lukashenko, hårdkogt præsident for den tidligere sovjetiske republik Belarus. Men op til præsidentvalget den 19. marts vil hans styre imidlertid blive gransket internationalt i et hidtil uset omfang. I sine 12 år som præsident har han været under angreb fra andre regeringer og organisationer for brud på menneskerettighederne og mangel på politisk frihed. Kun den fortsatte støtte og billige gas fra Rusland har forhindret isolation.

Belarus' oppositionsleder Alexander Milinkevich var for nylig på besøg i Europa-Parlamentet. I en tale til Udenrigsudvalget sagde han, at ”vores samfund har behov for sandhed”, og selvom udenlandsk støtte er velkommen, er det i sidste ende ”op til os selv at klare tingene”. I Bruxelles mødtes han endvidere med Parlamentsformand Josep Borrell, som forsikrede Milinkevich om at Parlamentet ”giver sin fulde støtte til gennemførelsen af frie, demokratiske valg.”
 
Den polske formand for Parlamentets delegation for forbindelser med Belarus, Bogdan Klich, beskyldte Lukashenko for at drive en ”gammeldags, antidemokratisk og autoritær regering”. Han håber, at en gruppe MEP’er vil være tilstede i Minsk på valgdagen for at overvåge afstemningen som en del af OSCE’s medvirken (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa).
 
Lovmæssig opstramning
Klich gjorde opmærksom på, at Belarus har den tvivlsomme ære at have modtaget det største antal fordømmelser af sin adfærd, som Europa-Parlamentet har udstedt. Den seneste i september 2005 angik den nedlæggelse, der var sket i løbet af få år af ”flere politiske partier, 22 aviser og mere end 50 pro-demokratiske NGO’er for at have kritiseret præsidenten og hans politik”. På samme baggrund tildelte Parlamentet i 2004 Sakharov-prisen for tankefrihed til Belarus Journalistsammenslutning i anerkendelse af de vanskeligheder, de stod overfor. Det er ligeledes i lyset af mediesituationen i landet, at Europa-Kommissionen har hyret et tysk medieselskab til at sende uafhængige nyheder til Belarus via Internet og radio. I september blev yderligere 2 mio. euro øremærket til at forøge aktiviteter af denne art.
 
Med udsigt til dette års valg har regeringen i Belarus forberedt sig grundigt. I 2004 blev der afholdt en folkeafstemning til afgørelse af om Præsident Lukashenko kan vælges en tredje gang. Resultatet, som blev fordømt af EU som ”svigagtigt”, var et rungende ”ja”. I december vedtog parlamentet i Belarus en lov, som gjorde det kriminelt at ”miskreditere” den belarussiske stat med en straframme på op til tre års fængsel. Det var i forvejen ulovligt at kritisere Præsident Lukashenko eller andre fremtrædende personer. I september 2005 lukkede regeringen det eneste uafhængige dagblad ”Narodnaya Volya”. Bag disse tiltag ligger regimets frygt for at afstemningen vil resultere i en folkelig ”orange revolution” som i Ukraine, og dermed tvinge præsidenten fra magten.
 
Foranstaltninger som de beskrevne har ført til en decideret politisk isolation fra vesten. I 2004 blev isolationen helt konkret for et antal fremtrædende personer, som på ubestemt tid blev nægtet visum til EU for deres direkte medvirken til valgsvindel ved en folkeafstemning i 2004. Andre, der var indblandet i ”at hindre rettens gang” under efterforskningen af tre oppositionspolitikere og en journalists forsvinden i 1999/2000 blev også nægtet visum. Alligevel kan præsident Lukashenko regne med enkelte venner – navnlig i Kreml. Under ”gas-krisen” i januar mellem Rusland og Ukraine insisterede Moskva på prisstigninger for Ukraine, men lod prisen for Belarus forblive uændret lav. Dette har spillet en væsentlig rolle i at forhindre et økonomisk sammenbrud i Belarus, alt imens det store antal statsansatte bidrager til at kvæle protesterne.
 
Ref.: 20060208STO05063