Tema
Den tredje energipakke godkendes af MEP´erne
Energi - 29-04-2009 - 11:10
Reform af det europæiske el- og gasmarked
Flere valgmuligheder, billigere priser og mere energisikkerhed er hovedessensen i den tredje energipakke. Europas el- og gasmarkeder vil blive yderligere liberaliseret, og forbrugernes rettigheder styrkes. Europa-Parlamentet vedtog den 21. april det kompromis, som man havde forhandlet på plads med det tjekkiske EU-formandskab. Alle fem forslag blev vedtaget med store flertal.
Det er især kravet om den ejermæssige adskillelse af produktions- og distributionsnet, såkaldt "unbundling", der har voldt problemer i forhandlingerne. Der er imidlertid blevet indgået et kompromis med Rådet under andenbehandlingen, der giver medlemsstaterne mulighed for at vælge mellem tre modeller for at adskillelse forsynings- og produktionsaktiviteterne for både gas- og elmarkederne:
- Fuld ejerskabsadskillelse
- Uafhængig systemoperatør (ISO)
- Uafhængig transmissionsoperatør (ITO)
Disse tre valgmuligheder forklares nærmere i sektion 5.
Forbedrede forbrugerrettigheder
MEP'erne opnåede en klar styrkelse af forbrugerrettighederne. Den nye lovgivning vil blandt andet give kunderne ret til at modtage alle relevante data om deres gas- og el-forbrug samt modtage erstatning, hvis kvalitetsniveauet ikke opfyldes. MEP´erne kræver desuden, at der oprettes en energiombudsmands-funktion eller et forbrugerorgan til at behandle forbrugerklager.
På Europa-Parlamentets initiativ omfatter den nye lovgivning særlige beskyttelsesforanstaltninger for sårbare energiforbrugere. EU-landene bør træffe "passende foranstaltninger" for at løse energifattigdom f.eks. igennem nationale handlingsplaner eller ydelser i de sociale sikringsordninger for at sikre den nødvendige energiforsyning til sårbare kunder.
Energisolidaritet i nødsituationer
Den tredje energipakke skal også fremme den regionale solidaritet i EU. De nye regler pålægger medlemsstaterne at samarbejde i nødsituationer. Det skal ske ved at koordinere de nationale beredskabsforanstaltninger samt ved at udvikle og opgradere de transnationale el- og gasnet.
Læs resten af vores temasektion om den tredje energipakke.
Sommaire du dossier :
Ref.: 20080616FCS31737
Den tredje energipakke: Behov for et mere åbent el-marked
Den tredje energipakke skal sikre et mere åbent energimarked
Forbrugerne skal nyde godt af et ægte valg, rimeligere priser, renere energi og forsyningssikkerhed. Et af de vigtigste forslag i "den tredje energipakke" er at adskille udbud og produktion af elektricitet.
Som resultat af en række EU-direktiver fra den 1. juli 2007 bliver det muligt for alle EU-borgere selv at vælge, hvor de ønsker at købe deres gas og elektricitet. Det sker som led i liberaliseringen af det europæiske energimarked.
Hensigten med reformen er at skabe mere konkurrence i energisektoren og dermed forsøge at skabe lavere priser og bedre service til forbrugerne. Formålet er endvidere at forbedre EU´s internationale konkurrenceevne, samtidig med at hensynet til forsyningssikkerhed og miljøbeskyttelse tilgodeses.
Liberaliseringen af el-markedet lader vente på sig
Den britiske socialist, Eluned Morgan, er Parlamentets ordfører på betænkningen om elektricitetsdirektivet. Hun forklarede, at der nu - i teorien - er sket en adskillelse mellem udbydere og producenter, men at reglerne i praksis langt fra er blevet implementeret overalt.
Morgan påpegede, at selvom der formelt eksisterer et fælles europæisk el-marked er virkeligheden en anden. I Tyskland er der f.eks. stadig tale om et beskyttet marked, som det er svært for eksterne udbydere at komme ind på.
Liberalisering af det europæiske el-marked falder ikke i god jord alle steder. F.eks. forholder Frankrig og Tyskland skeptiske i forhold til Kommissionens udspil. Også Østrig, Bulgarien, Grækenland, Letland, Litauen, Luxembourg og Slovakiet mener, at forslaget er imod EU´s egne regler og kan få negative sociale konsekvenser for borgerne.
Hvordan bliver fremtidens energipriser?
Der er ingen sikre prognoser at læne sig op af, hvis man ønsker at blive klogere på fremtidens energipriser. Kinas og Indiens fremtidige energibehov samt prisen på en tønde olie er variabler, der vil komme til at påvirke energipriserne. Ikke desto mindre hævder tilhængerne af elektricitetsdirektivet, at et åbent marked vil føre til en mere effektiv energiproduktion, hvilket vil sikre et rimeligt prisniveau.
Europas energimarked er under forandring, og det samme er forbrugernes energibehov. Nogle forbrugere er udelukkende interesseret i prisen på el, mens andre fortrækker "grøn energi".
Nyt agentur og forbrugercharter
I den tredje energipakke forslås oprettelsen af et agentur, der skal bidrage til et stærkere samarbejde mellem de 27 medlemslandes energitilsynsmyndigheder. Det forslås endvidere at skabe et "charter for energiforbrugere", der skal gøre det lettere for forbrugerne selv at vælge deres udbydere samt beskytte deres rettigheder, når de køber energi.
Som resultat af en række EU-direktiver fra den 1. juli 2007 bliver det muligt for alle EU-borgere selv at vælge, hvor de ønsker at købe deres gas og elektricitet. Det sker som led i liberaliseringen af det europæiske energimarked.
Hensigten med reformen er at skabe mere konkurrence i energisektoren og dermed forsøge at skabe lavere priser og bedre service til forbrugerne. Formålet er endvidere at forbedre EU´s internationale konkurrenceevne, samtidig med at hensynet til forsyningssikkerhed og miljøbeskyttelse tilgodeses.
Liberaliseringen af el-markedet lader vente på sig
Den britiske socialist, Eluned Morgan, er Parlamentets ordfører på betænkningen om elektricitetsdirektivet. Hun forklarede, at der nu - i teorien - er sket en adskillelse mellem udbydere og producenter, men at reglerne i praksis langt fra er blevet implementeret overalt.
Morgan påpegede, at selvom der formelt eksisterer et fælles europæisk el-marked er virkeligheden en anden. I Tyskland er der f.eks. stadig tale om et beskyttet marked, som det er svært for eksterne udbydere at komme ind på.
Liberalisering af det europæiske el-marked falder ikke i god jord alle steder. F.eks. forholder Frankrig og Tyskland skeptiske i forhold til Kommissionens udspil. Også Østrig, Bulgarien, Grækenland, Letland, Litauen, Luxembourg og Slovakiet mener, at forslaget er imod EU´s egne regler og kan få negative sociale konsekvenser for borgerne.
Hvordan bliver fremtidens energipriser?
Der er ingen sikre prognoser at læne sig op af, hvis man ønsker at blive klogere på fremtidens energipriser. Kinas og Indiens fremtidige energibehov samt prisen på en tønde olie er variabler, der vil komme til at påvirke energipriserne. Ikke desto mindre hævder tilhængerne af elektricitetsdirektivet, at et åbent marked vil føre til en mere effektiv energiproduktion, hvilket vil sikre et rimeligt prisniveau.
Europas energimarked er under forandring, og det samme er forbrugernes energibehov. Nogle forbrugere er udelukkende interesseret i prisen på el, mens andre fortrækker "grøn energi".
Nyt agentur og forbrugercharter
I den tredje energipakke forslås oprettelsen af et agentur, der skal bidrage til et stærkere samarbejde mellem de 27 medlemslandes energitilsynsmyndigheder. Det forslås endvidere at skabe et "charter for energiforbrugere", der skal gøre det lettere for forbrugerne selv at vælge deres udbydere samt beskytte deres rettigheder, når de køber energi.
Den tredje energipakke: Liberalisering af markedet for gas
Hvor er den europæiske gasindustri på vej hen?
Hensigten med direktivet er at liberalisere gasmarkedet med det formål at skabe mere konkurrence samt flere valgmuligheder for den enkelte forbruger. Direktivet sigter mod at skabe et symmetrisk og harmoniseret energimarked, der vil gøre det muligt at dæmme op for den høje grad af koncentration, der præger situationen i medlemsstaterne i dag. Samtidig skal nye virksomheders adgang til markedet fremmes.
Et af de vigtigste forslag i Kommissionsudspillet er at adskille udbudet og produktionen af gas. Det forslås at forbyde vertikalt integrerede selskaber at besidde interesser i forsyningsvirksomhed og transmissionsvirksomhed samtidig. Adskillelsen af udbud og produktion skal åbne op for selvstændige netværksoperatører, der vil have en interesse i at udbyde deres netværk til så mange virksomheder som muligt for at maksimere effektiviteten og profitten.
Tilhængerne af direktivet hævder, at den øgede konkurrence vil føre til flere investeringer i industrien samt flere valgmuligheder for forbrugerne.
Da direktivforslaget oprindeligt blev præsenteret mødte det modstand i Frankrig, Tyskland, Østrig, Bulgarien, Grækenland, Letland, Luxembourg og Slovakiet. Landene mente, at direktivet ville medføre store sociale omkostninger, herunder tab af arbejdspladser.
Ordfører kritiserer de nuværende regler
Parlamentet italienske ordfører på direktivet, Romano Maria La Russa (UEN), støtter grundtanken i direktivforslaget, der efter hans opfattelse ikke bunder i ideologiske overbevisninger men derimod er baseret på "sandfærdige fakta".
La Russa kritiserer i stærke vendinger den nuværende praksis på gas-markedet, der har ført til, at gaspriserne er skruet op på et alt for højt niveau. Han ønsker, at forbrugerne skal have langt flere valgmuligheder samt mere detaljeret viden om deres gasforbrug og hvad de i realiteten betaler for.
Vil priserne stige eller falde?
Ingen ved med sikkerhed hvilken effekt en mulig liberalisering af gasmarkedet vil få for gaspriserne. EU´s statistiske kontor, Eurostat, har udarbejdet en rapport der viser, at gaspriserne i de medlemslande der har liberaliserede energimarkeder (som f.eks. Storbritannien, Holland og Spanien) kun er steget med 6 % siden 1998, mens andelen er helt oppe på omkring 30 % i andre medlemslande.
I den tredje energipakke forslås oprettelsen af et agentur, der skal bidrage til et stærkere samarbejde mellem de 27 medlemslandes energitilsynsmyndigheder. Det forslås endvidere at skabe et "charter for energiforbrugere", der skal gøre det lettere for forbrugerne selv at vælge deres udbydere samt beskytte deres rettigheder, når de køber energi.
Et af de vigtigste forslag i Kommissionsudspillet er at adskille udbudet og produktionen af gas. Det forslås at forbyde vertikalt integrerede selskaber at besidde interesser i forsyningsvirksomhed og transmissionsvirksomhed samtidig. Adskillelsen af udbud og produktion skal åbne op for selvstændige netværksoperatører, der vil have en interesse i at udbyde deres netværk til så mange virksomheder som muligt for at maksimere effektiviteten og profitten.
Tilhængerne af direktivet hævder, at den øgede konkurrence vil føre til flere investeringer i industrien samt flere valgmuligheder for forbrugerne.
Da direktivforslaget oprindeligt blev præsenteret mødte det modstand i Frankrig, Tyskland, Østrig, Bulgarien, Grækenland, Letland, Luxembourg og Slovakiet. Landene mente, at direktivet ville medføre store sociale omkostninger, herunder tab af arbejdspladser.
Ordfører kritiserer de nuværende regler
Parlamentet italienske ordfører på direktivet, Romano Maria La Russa (UEN), støtter grundtanken i direktivforslaget, der efter hans opfattelse ikke bunder i ideologiske overbevisninger men derimod er baseret på "sandfærdige fakta".
La Russa kritiserer i stærke vendinger den nuværende praksis på gas-markedet, der har ført til, at gaspriserne er skruet op på et alt for højt niveau. Han ønsker, at forbrugerne skal have langt flere valgmuligheder samt mere detaljeret viden om deres gasforbrug og hvad de i realiteten betaler for.
Vil priserne stige eller falde?
Ingen ved med sikkerhed hvilken effekt en mulig liberalisering af gasmarkedet vil få for gaspriserne. EU´s statistiske kontor, Eurostat, har udarbejdet en rapport der viser, at gaspriserne i de medlemslande der har liberaliserede energimarkeder (som f.eks. Storbritannien, Holland og Spanien) kun er steget med 6 % siden 1998, mens andelen er helt oppe på omkring 30 % i andre medlemslande.
I den tredje energipakke forslås oprettelsen af et agentur, der skal bidrage til et stærkere samarbejde mellem de 27 medlemslandes energitilsynsmyndigheder. Det forslås endvidere at skabe et "charter for energiforbrugere", der skal gøre det lettere for forbrugerne selv at vælge deres udbydere samt beskytte deres rettigheder, når de køber energi.
Den tredje energipakke: MEP'er bakker op om nyt agentur
Nyt EU-agentur skal bekæmpe den høje grad af koncentration på energimarkedet
Agentur for samarbejde mellem energimyndigheder
Grøn energi, flere valgmuligheder og lavere priser er tre erklærede målsætninger i den såkaldte tredje energipakke. Under en afstemning i Industriudvalget den 28. maj 2008 insisterede udvalgsmedlemmerne på, at der skal oprettes et nyt EU-agentur for samarbejde mellem medlemsstaternes energimyndigheder. MEP´erne ser det som nødvendigt at gå ud over Kommissionens oprindelige forslag, og skabe et agentur med endnu større uafhængighed og beslutningskompetence.
Giles Chichester (EPP-ED, Storbritannien), der er ordfører på Parlamentets betænkning om emnet, påpeger at hvis agenturet skal bidrage effektivt til udviklingen af et integreret og konkurrencedygtigt energimarked, har det brug for mere vidtgående beføjelser for at kunne håndtere grænseoverskridende situationer - f.eks. for at kunne levere et effektivt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne og de nationale energimyndigheder.
MEP´erne ønsker, at det nye agentur skal være forpligtiget til regelmæssigt at afrapportere til Parlamentet og kræver desuden, at den kommende direktør for agenturet skal udnævnes på grundlag af afstemning i Parlamentet
Agenturet vil få en central rolle i at fastsætte retningslinjerne for energimarkedet. Kommissionsforslaget forudser også oprettelsen af et fælles europæisk distributionsnet (ENTSOE).
Baseret på retningslinjerne for ethvert nyt agentur vil agenturet for samarbejde mellem energimyndigheder være ansvarlig for:
Hvad er den tredje energipakke?
Et af de vigtigste forslag i den tredje energipakke er "unbundling" - hvilket vil sige adskillelsen af drift af gasledninger og el-net fra distributionsvirksomhederne, der leverer energi til forbrugerne.
Målet med den tredje energipakke er gradvist at bevæge energimarkedet, som indtil for 10 år siden var baseret på et monopolsystem, fra en liberaliseringsfase i retning af en fase, hvor konkurrencen er bæredygtig - et symmetrisk og harmoniseret energimarked, der vil gøre det muligt at dæmme op for den høje grad af koncentration, der præger situationen i flere medlemslande i dag.
For at nå dette mål skal forholdet mellem lovgivningsprocesser og markedsudvikling styres af en tilgang, som er afpasset markedets fremtidige tilstand, hvor betingelserne vil være langt mere konkurrenceprægede og varierede.
Næste skridt
Tirsdag den 17. juni vil MEP'erne debattere og stemme om det nye EU-agentur i forbindelse med næste uges parlamentssamling i Strasbourg.
Grøn energi, flere valgmuligheder og lavere priser er tre erklærede målsætninger i den såkaldte tredje energipakke. Under en afstemning i Industriudvalget den 28. maj 2008 insisterede udvalgsmedlemmerne på, at der skal oprettes et nyt EU-agentur for samarbejde mellem medlemsstaternes energimyndigheder. MEP´erne ser det som nødvendigt at gå ud over Kommissionens oprindelige forslag, og skabe et agentur med endnu større uafhængighed og beslutningskompetence.
Giles Chichester (EPP-ED, Storbritannien), der er ordfører på Parlamentets betænkning om emnet, påpeger at hvis agenturet skal bidrage effektivt til udviklingen af et integreret og konkurrencedygtigt energimarked, har det brug for mere vidtgående beføjelser for at kunne håndtere grænseoverskridende situationer - f.eks. for at kunne levere et effektivt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne og de nationale energimyndigheder.
MEP´erne ønsker, at det nye agentur skal være forpligtiget til regelmæssigt at afrapportere til Parlamentet og kræver desuden, at den kommende direktør for agenturet skal udnævnes på grundlag af afstemning i Parlamentet
Agenturet vil få en central rolle i at fastsætte retningslinjerne for energimarkedet. Kommissionsforslaget forudser også oprettelsen af et fælles europæisk distributionsnet (ENTSOE).
Baseret på retningslinjerne for ethvert nyt agentur vil agenturet for samarbejde mellem energimyndigheder være ansvarlig for:
- Sikkerhedsregler, herunder procedurer for nødsituationer
- Grænseoverskridende kapacitetstildeling
- Netværksbaserede regler for gennemsigtighed
- Regler om energieffektivitet
- En 10-årig investeringsplan
Hvad er den tredje energipakke?
Et af de vigtigste forslag i den tredje energipakke er "unbundling" - hvilket vil sige adskillelsen af drift af gasledninger og el-net fra distributionsvirksomhederne, der leverer energi til forbrugerne.
Målet med den tredje energipakke er gradvist at bevæge energimarkedet, som indtil for 10 år siden var baseret på et monopolsystem, fra en liberaliseringsfase i retning af en fase, hvor konkurrencen er bæredygtig - et symmetrisk og harmoniseret energimarked, der vil gøre det muligt at dæmme op for den høje grad af koncentration, der præger situationen i flere medlemslande i dag.
For at nå dette mål skal forholdet mellem lovgivningsprocesser og markedsudvikling styres af en tilgang, som er afpasset markedets fremtidige tilstand, hvor betingelserne vil være langt mere konkurrenceprægede og varierede.
Næste skridt
Tirsdag den 17. juni vil MEP'erne debattere og stemme om det nye EU-agentur i forbindelse med næste uges parlamentssamling i Strasbourg.
Den tredje energipakke: Parlamentet støtter liberalisering af markedet for gas
Parlamentet støtter liberalisering af markedet for gas
Onsdag den 9. juli tog Parlamentet et stort skridt mod endegyldigt at komme de nationale gasmonopoler til livs. For at skabe mere konkurrence på gasmarkedet skal der være mere adskillelse mellem ejerskabet af gasledningerne og produktions- og forsyningsvirksomhed.
MEP`erne stemte og godkendte to betænkninger af Romano La Russa (UEN, Italien) og Atanas Paparizov (PES, Bulgarien), der begge har til hensigt at bidrage til liberaliseringen af markedet for gas.
Det store stridspunkt i forhold til liberaliseringen af både gas- og elmarkedet har været spørgsmålet om den ejermæssige adskillelse af transmissionsnet og produktion. "Ejermæssig adskillelse" er princippet om, at det skal være to forskellige firmaer, der henholdsvis producerer strømmen eller leverer gassen og ejer nettene. Det er et princip, som især Frankrig og Tyskland med store monopoler på markedet har kæmpet imod. Derfor har der under bearbejdelsen af begge forslag været præsenteret forskellige modeller for, hvor vandtætte skotter der skal være mellem produktionsfirmaet og dem, der står for distributionen. Ideen bag den yderligere liberalisering er at bryde nogle af de monopoler, der er på levering af gas, hvilket i sidste ende vil give forbrugerne flere valgmuligheder.
Parlamentet stod i juni-samlingen fast på, at der i forhold til elmarkedet skal være fuld ejermæssig adskillelse. I forhold til gasmarkedet lægger MEP'erne op til en lidt anden model. I stedet for at kræve fuld ejermæssig adskillelse skal landene også kunne vælge at oprette uafhængige enheder, der står for driften af nettene. Gasfirmaerne vil altså i denne model stadig kunne være ejere af nettet, men den uafhængige enhed, de opretter skal stå for driften.
Forbrugerbeskyttelse
Da øget liberalisering også betyder, at der vil være flere firmaer til at kæmpe om kunderne, er det også nødvendigt at sikre en række rettigheder til forbrugerne, så de ikke ender med at blive ladt i stikken. Nogle af de rettigheder, som MEP´erne støtter er blandt andet:
- ret til at trække sig ud af en kontrakt
- ret til kompensation, hvis den service som firmaet leverer ikke er i orden (f.eks. i tilfælde af forkerte og forsinkede regninger)
- adgang til information om rettigheder og om regninger på Internettet
- ret til mindst hvert kvartal at blive informeret om det reelle gasforbrug
- ret til 'intelligente' gasmålere maks. 10 år efter reglerne træder i kraft.
MEP´erne ønsker at sikre de sårbare forbrugere, og EU-landene opfordres til at tage initiativer, der skal mindske antallet af dem, som ikke har råd til at opvarme deres hjem.
Liberalisering inden for el og gas
Europa-Parlamentet vedtog onsdag en yderligere liberalisering af Europas el- og gasmarkeder
Europas el- og gasmarkeder vil blive yderligere liberaliseret, og forbrugernes rettigheder styrkes. Europa-Parlamentet vedtog onsdag det kompromis, som man havde forhandlet på plads med det tjekkiske formandskab. Alle fem forslag blev vedtaget med store flertal.
Adskille distribution og produktion fra netværksdrift
Såkaldt unbundling har igennem behandlingen af den tredje energiliberaliseringspakke været det mest diskuterede emne. Der er imidlertid indgået et kompromis med Rådet under andenbehandlingen, der giver medlemsstaterne mulighed for at vælge mellem tre muligheder for at adskille forsynings- og produktionsaktiviteterne - for både gas- og elmarkederne:
1) Fuld ejerskabsadskillelse
2) Uafhængig systemoperatør (ISO)
3) Uafhængig transmissionsoperatør (ITO)
Tre modeller
Fuldstændig ejerskabsadskillelse vil tvinge integrerede energiselskaber til at sælge deres el- og gasnet for derved at oprette særskilte systemoperatører, der håndterer alle netværksdrift. Et distributions- og produktionsselskab kan i dette tilfælde ikke råde over et aktieflertal i en systemoperatør, hedder det sig i kompromisteksten.
ISO og ITO er alternativerne til ejerskabsadskillelse og er valgmuligheder, der vil tillade energiselskaber at bevare ejendomsretten til deres transmissionsnet. For at liberalisere energimarkedet kan medlemsstaterne f.eks. tvinge virksomhederne til at overdrage driften af deres transmissionsnet til et særligt udpeget organ - en uafhængig systemoperatør (ISO).
Den tredje mulighed - ITO-modellen - bevarer de integrerede forsynings- og transmissionsvirksomheder, men tvinger dem til at overholde visse regler, for at disse to dele af virksomheden arbejder uafhængigt. Således skal de have følgende:
Nationale operatører kan nægte adgang fra tredjelandes systemoperatører, hvis de ikke overholder bestemmelserne om ejerskabsadskillelse, eller hvis forsyningssikkerheden er i fare. Denne artikel har uofficielt fået tilnavnet "Gazprom-klausulen". Der er en undtagelse i forhold til små lande, der ikke har systemoperatører men kun distributionsoperatører.
Forbedrede forbrugerrettigheder
MEP'erne opnåede en klar styrkelse af forbrugerrettighederne. Den nye lovgivning vil give kunderne ret til:
Garanti for elektricitet
Den nye lovgivning vil også forpligte medlemsstaterne til at garantere elektricitetsydelserne til alle privatkunder og, hvis det er nødvendigt, de små virksomheder. Disse kunder vil så have ret til at få leveret elektricitet af en bestemt kvalitet til rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende priser.
Beskytte sårbare forbrugere
På Europa-Parlamentets initiativ omfatter den nye lovgivning særlige beskyttelsesforanstaltninger for sårbare energiforbrugere. EU-landene bør træffe "passende foranstaltninger" for at løse energifattigdom f.eks. igennem nationale handlingsplaner eller ydelser i de sociale sikringsordninger for at sikre den nødvendige energiforsyning til sårbare kunder eller forbedringer af energieffektiviteten.
Yderligere foranstaltninger
De to direktiver og tre forordninger i den tredje liberaliseringspakke omfatter blandt
andre punkter:
Såkaldt unbundling har igennem behandlingen af den tredje energiliberaliseringspakke været det mest diskuterede emne. Der er imidlertid indgået et kompromis med Rådet under andenbehandlingen, der giver medlemsstaterne mulighed for at vælge mellem tre muligheder for at adskille forsynings- og produktionsaktiviteterne - for både gas- og elmarkederne:
1) Fuld ejerskabsadskillelse
2) Uafhængig systemoperatør (ISO)
3) Uafhængig transmissionsoperatør (ITO)
Tre modeller
Fuldstændig ejerskabsadskillelse vil tvinge integrerede energiselskaber til at sælge deres el- og gasnet for derved at oprette særskilte systemoperatører, der håndterer alle netværksdrift. Et distributions- og produktionsselskab kan i dette tilfælde ikke råde over et aktieflertal i en systemoperatør, hedder det sig i kompromisteksten.
ISO og ITO er alternativerne til ejerskabsadskillelse og er valgmuligheder, der vil tillade energiselskaber at bevare ejendomsretten til deres transmissionsnet. For at liberalisere energimarkedet kan medlemsstaterne f.eks. tvinge virksomhederne til at overdrage driften af deres transmissionsnet til et særligt udpeget organ - en uafhængig systemoperatør (ISO).
Den tredje mulighed - ITO-modellen - bevarer de integrerede forsynings- og transmissionsvirksomheder, men tvinger dem til at overholde visse regler, for at disse to dele af virksomheden arbejder uafhængigt. Således skal de have følgende:
- Et "tilsynsorgan" - bestående af energiselskabets repræsentanter fra tredjeparters aktionærer, og transmissionssystemoperatørens repræsentanter vil træffe de beslutninger, som kan få væsentlig indvirkning på værdien af aktiverne
- Et program der skal indeholde foranstaltninger, der forhindrer en "diskriminerende adfærd"
- En "overholdelsesmedarbejder" der overvåger gennemførelsen af det pågældende program
- Lederpersonale er ikke tilladt at arbejde for indkøbs- og udvindingsselskabet i tre år før, og for fire år efter at være beskæftiget med operatøren (obligatorisk "afkølingsperioder").
Nationale operatører kan nægte adgang fra tredjelandes systemoperatører, hvis de ikke overholder bestemmelserne om ejerskabsadskillelse, eller hvis forsyningssikkerheden er i fare. Denne artikel har uofficielt fået tilnavnet "Gazprom-klausulen". Der er en undtagelse i forhold til små lande, der ikke har systemoperatører men kun distributionsoperatører.
Forbedrede forbrugerrettigheder
MEP'erne opnåede en klar styrkelse af forbrugerrettighederne. Den nye lovgivning vil give kunderne ret til:
- at ændre deres gas- og el-leverandører gratis og inden for tre uger;
- at modtage den endelige lukning at kontoen senest seks uger efter at have skiftet leverandører
- at modtage alle relevante data om gas- og el-forbrug data
- at blive informeret om de bidrag, som de forskellige energikilder til el-leverandørernes brændselssammensætning.
- at have uafhængige mekanismer til effektiv behandling af klager og anvendelsen af en energiombudsmand eller et forbrugerorgan.
- at få erstatning, hvis kvalitetsniveauet ikke opfyldes (som med f.eks. unøjagtige og forsinkede faktureringsoplysninger).
- at få oplysninger om forbrugerrettigheder gennem regninger og virksomhedens websted.
Garanti for elektricitet
Den nye lovgivning vil også forpligte medlemsstaterne til at garantere elektricitetsydelserne til alle privatkunder og, hvis det er nødvendigt, de små virksomheder. Disse kunder vil så have ret til at få leveret elektricitet af en bestemt kvalitet til rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende priser.
Beskytte sårbare forbrugere
På Europa-Parlamentets initiativ omfatter den nye lovgivning særlige beskyttelsesforanstaltninger for sårbare energiforbrugere. EU-landene bør træffe "passende foranstaltninger" for at løse energifattigdom f.eks. igennem nationale handlingsplaner eller ydelser i de sociale sikringsordninger for at sikre den nødvendige energiforsyning til sårbare kunder eller forbedringer af energieffektiviteten.
Yderligere foranstaltninger
De to direktiver og tre forordninger i den tredje liberaliseringspakke omfatter blandt
andre punkter:
- oprettelsen af et EU-agentur for samarbejde mellem energimyndigheder, der kommer til at indeholde ikke-bindende retningslinjer.
- vedtagelsen af bindende netkoder - bl.a. for procedurer i nødsituationer, baseret på agenturets retningslinjer.
- etablering af europæiske netværk af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSOE) og gas (ENTSOG), som er med til at gennemføre netkoder.
- forpligtelsen om, at transmissionssystemoperatørerne forelægger en 10-årig udviklingsplan for nettet til de nationale tilsynsmyndigheder.
- foranstaltninger, der forbedrer det regionale samarbejde mellem de forskellige nationale lovgivere.
- foranstaltninger der styrker de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed