Artikel
 

Mindedag for ofrene for stalinismen og nazismen

Grundlæggende rettigheder - 03-10-2008 - 12:57
Del/Gem
Molotov-Ribbentrop-pagten

Molotov-Ribbentrop-pagten

Den 23. august skal være mindedag for ofrene for stalinismen og nazismen. Det mener et flertal i Europa-Parlamentet i en skriftlig erklæring, som nu vil blive videresendt til medlemslandenes parlamenter.

Europa-Parlamentets formand, Hans-Gert Pöttering, annoncerede den 22. september vedtagelsen af den skriftlige erklæring om, at den 23. august skal være europæisk mindedag for ofrene for stalinismen og nazismen. Med henvisning til blandt andet FN's konvention om, at krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden aldrig forældes, mener MEP'erne, at de massedeportationer, mord og slaveri, der fandt sted i forbindelse med voldshandlingerne under stalinismen og nazismen, falder ind under kategorien krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
MEP'erne henviser i erklæringen til, at Molotov-Ribbentrop-pagten af 23. august 1939 mellem Sovjetunionen og Tyskland inddelte Europa i to interessesfærer ved hjælp af hemmelige tillægsprotokoller.
 
Britiske Christopher Beazley (EPP-ED) ser med tilfredshed på den store konsensus mellem de politiske grupper i Europa-Parlamentet: "Det er meget vigtigt, at et overvældende flertal af MEP´er, fra alle politiske grupper og fra alle medlemslandene har støttet denne skriftlige erklæring".

Tilbage i 1939 ...
 
Molotov-Ribbentrop-pagten var navnet på den ikke-angrebs-pagt Nazi-Tyskland og Sovjetunionen indgik med hinanden den 23. august 1939, blot en uge før Tyskland indledte Anden Verdenskrig mod Polen. Pagten garanterede tyskerne frit lejde til at angribe Polen, og var yderligere en sovjetisk forsikring om, at man ikke ville støtte englænderne og franskmændene i kampen mod tyskerne. I en hemmelig tillægsaftale blev Øst- og Centraleuropa inddelt i tyske og sovjetiske interessesfærer, hvorefter de uafhængige stater Finland, Estland, Letland, Litauen samt de østlige dele af Polen og Rumænien faldt under sovjetisk, mens resten faldt under tysk interessesfære.
 
"De 27 medlemslandes historier er meget forskellige. Efter anden verdenskrig blev Frankrig befriet af de allierede. For Letland, Litauen og Estland var situationen omvendt. Vi blev befriet fra nazisterne, men besat igen af Sovjetunionen. Det var den ene besættelse efter den anden. På grund af jerntæppet vidste folk i Vesten ikke meget om de undertrykkende elementer... Jeg blev først bekendt med hvad, der præcis fandt sted i begyndelsen af 1990'erne... Denne erklæring er et vigtigt skridt i retning af en fælles forståelse af fortiden og en motivation til at bygge vores fælles fremtid sammen", siger lettiske Inese Vaidire.
 
Hvorfor er dagen vigtig?

Tyske Alexander Alvaro (ALDE), der er en af initiativtagerne bag den nye mindedag, mener, at den 23. august vil komme til at få en helt særlig betydning for europæerne: "I den europæiske historie er den 23. august en helt særlig dato, som har stor betydning i både Øst og Vest. Denne dag vil minde os om de forbrydelser, som hører fortiden til, og den vil gøre os opmærksomme på, at det er vores fælles opgave at sikre, at rædslerne fra fortiden aldrig bliver gentaget."
 
Hvorfor nu?

Den første mindedag vil finde sted den 23. august 2009 - halvfjersårsdagen for Molotov-Ribbentrop-pagten.

Zita Gurmai (PSE, Ungarn): "Det er vigtigt at huske ofrene i en tid, hvor de ekstreme højrekræfter bliver stadigt stærkere. Europa skal forsat være et kontinent præget af fred og stabilitet". Marianne Mikko (PSE, Estland) deler Gurmais synspunkter og tilføjer: "Vi er som direkte valgte medlemmer af Europa-Parlamentet nødt til at reagere på denne stærkt politiske og historiske begivenhed. To mænd, to onder, Hitler og Stalin påvirkede Europas historie gennem et halvt århundrede."

De nationale parlamenter skal inddrages

"Det er meningen, at MEP´erne skal kontakte deres nationale regeringer, nationale parlamenter, nationale medier og nationale offentlige organisationer for at beslutte, hvordan ofrene bedst kan mindes i de enkelte medlemslande. Vi vil også tage kontakt til Rådet og Kommissionen", forklarer Beazley.

Gurmai tilføjer, at der vil blive nedsat en særlig indsatsgruppe bestående af repræsentanter fra alle medlemslandene, som vil følge tiltagene i de enkelte lande for at sikre, at ofrene for Stalin og Hitler vil blive husket.
 
Ref.: 20080929STO38339