Klimapakken, Europa-Parlamentet vedtog i december 2008, skal gøre det muligt at nå målet om en 20 % reduktion i drivhusgasser, 20 % forbedring i energieffektivitet og en 20 % andel af vedvarende energi i EU's energimix før 2020. MEP'erne har også fremlagt ambitiøse mål ved reduktionen af drivhusgasser fra biler samt pålagt bilproducenter at reducere udledningen af drivhusgasser, ligesom leverandører af brændstof skal reducere udledningen af drivhusgasser, der er forårsaget af udvinding, kultivering, transport og distribution, behandling og afbrænding af transportbrændstoffer.

 

Revision af emissionshandelssystemet: yderligere reduktioner
Europa-Parlamentet har vedtaget et direktiv, der skal reformere det system, der tillader handel med forureningsrettigheder. Direktivet sigter mod at reducere udledningen af sektorer, der er en del af ordningen, med 21 % i forhold til 2005-niveauet. Det reviderede direktiv etablerer principielt auktioner fra 2013, men der findes en række undtagelser, der f.eks. tager højde for nogle nye medlemslandes afhængighed af kul. Fri allokering slutter i 2020. Industrier der er dækket inkluderer bl.a. kraftværker, raffinaderier, keramik, cement, glas, jern, stål, papir.

 

 

Reduktion i udledning fra vejtransport
Byrdedelingsdirektivet opstiller bindende nationale mål for hvert EU-land om reduktion af udledningen af drivhusgasser fra sektorer, der ikke er dækket af emissionshandelsordningen (vej- og søtransport, bygninger, tjenesteydelser, landbrug og mindre industrianlæg) fra 2013-2020. Disse kilder udgør i dag omkring 60 % af EU's samlede udledninger. Beslutningen sigter mod at reducere udledningen med i alt 10 % i årene 2013-2020. Byrdefordelingsdirektivet er det første af sin slags i verden.

 

 

Kraftværker skal lagre CO2 i undergrunden
Parlamentet vedtog også et direktiv, der udstikker det lovmæssige rammeværk til den ny teknologi til CO2-lagring (CCS - carbon capture and storage). Industrianlæg og kraftværker kan i fremtiden gemme CO2 "permanent og sikkert i undergrunden" i geologiske formationer. MEP'erne sikrede det økonomiske fundament til pilotprojekter gennem emissionshandelssystemet.

 

Direktiv vedtaget af Parlamentet: 17.12.2008
Dato for gennemførsel: 24 måneder efter ikrafttrædelsesdato

20 % vedvarende energi i EU's energimix i 2020
Et nyt direktiv fremfører obligatoriske mål, der skal nås af medlemslandene ved at promovere brugen af vedvarende energi i elektricitets-, opvarmnings- og transportsektorerne for at sikre, at vedvarende energi i 2020 udgør mindst 20 % af EU's samlede energiforbrug. I henhold til aftalen skal vedvarende energi - biobrændsel, elektricitet og hydrogen der stammer fra vedvarende energikilder - udgøre mindst 10 % af EU's samlede energiforbrug i alle former for transport.

 

 

Reduktion af CO2-udledning fra nye biler
En ny forordning fastsætter emissionsstandarder for nye personbiler, der er registreret i EU. Målet er et gennemsnit på 120g CO2/km for hele bilindustrien i 2012 sammenlignet med det nuværende niveau på 160g/km. Et gennemsnitsmål på 130g CO2/km for nye personbiler skal nås ved en forbedring i motorteknologi. Dette bliver suppleret med et tiltag mere, der skal resultere i en yderligere reduktion på 10g/km for at nå det samlede mål på 120g/km gennem andre tekniske forbedringer. Der er også et langsigtet mål om at nå 95g/km i 2020.

 

Mindre udledning fra brændstoffer
Det reviderede brændstofdirektiv gør det nødvendigt for udbydere at reducere udledningen af drivhusgasser i forbindelse med dyrkning, udvinding, transport og distribution, bearbejdning og forbrænding af transportbrændstoffer (dvs. fossile brændstoffer, diesel og gasolie men også biobrændstoffer, blandingsprodukter, elektricitet og hydrogen) med 6 % inden 2020 i forhold til 2010.

 

Direktiv vedtaget af Parlamentet: 17.12.2008
Dato for gennemførsel: 01.01.2011

CO2-loft i luftfarten
MEP'erne inkluderede luftfarten i emissionshandelssystemet (ETS). Alle luftfartsselskaber, der flyver fra eller til Europa, kommer under ETS fra 1. januar 2012. Fra 2012 skal luftfartens udledninger være skåret til 97 % i forhold til historiske tal og 95 % i 2013. Flyvninger foretaget af militæret og politiet eller i forbindelse med brandslukning, humanitær hjælp og medicinske nødsituation er ikke med i programmet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En yderligere åbning af det indre marked har været et af de vigtigste temaer i denne valgperiode. MEP'erne har vedtaget lovgivning der har indflydelse på energi, telefoni, ophavs rettigheder, finans- og postsektoren, og et overordnet direktiv der dækker markedet for serviceydelser. Ved hver afstemning, har Europa-Parlamentet forsøgt at sikre en balance mellem industriens behov for lettere adgang til markederne forbrugernes rettigheder.

 

 

 

Kærestebreve og postkort vil senest fra 2011 kunne leveres af andre end Post Danmark. Europa-Parlamentet afsluttede behandlingen af det direktiv, der skal sikre liberalisering af posttjenester for breve under 50 g fra 1. januar 2011. Parlamentet har i sin behandling af de nye regler lagt vægt på, at posten skal ud til alle afkroge af EU og mindst fem gange om ugen - uanset hvem der står for uddelingen.

 

 

Europa-Parlamentet brugte sin mulighed for at forkaste forslag, da MEP'erne mente, at "intet direktiv er bedre end et dårligt direktiv". Det var tilfældet i forhold til en række forslag, der skulle åbne op for konkurrencen i og imellem havnene. Medlemmerne mente, at de foreslåede regler ville skade sikkerheden for de ansætte og havnene mere usikre og skabe konkurrence på forkerte vilkår. MEP'erne krævede i stedet lovgivning på fair konkurrence mellem havne. Også i forhold til patenter på computer-implementerede opfindelser, forkastede Parlamentet det foreslåede direktiv.

 

 

 

Hvad angår den finansielle sektor, har Europa-Parlamentet vedtaget kapitalkravsdirektivet der opdaterer EU-regler om kapitalkrav til banker og kreditinstitutioner i henhold med Basel II-aftalen. Det overordnede mål er at skabe en mere sofistikeret, risiko-baseret tilgang til bankers kapitalkrav for at undgå en krise. De nye regler udstikker mere præcise krav til størrelsen af den 'interne' kapital som banker og investeringsinstitutter skal have i beholdning for at dække deres risici og beskytte deres kunder. Reglerne blev indført i løbet af 2007 og 2008 - nogle observatører mener, at bankkrisen ville have været mindre sandsynlig, hvis det nye system havde været indført tidsnok. Denne pakke har udeladt nogle emner, og Kommissionen har nu foreslået en opdatering som skal tage højde for disse og behandle problemer der er opstået i forbindelse med krisen, såsom sekuritisering.

 

 

MEP'erne vedtog et sæt nye regler der skal bidrage til at forbedre kvaliteten af revision i EU og understøtte tillid til EU's kapitalmarkeder. Europæiske revisorer og revisionsvirksomheder skal bevise deres uafhængighed i forhold til ledelsen i kundevirksomhederne.

 

 

MEP'erne har også i et bredere perspektiv taget stilling til hvad der bør gøres i fremtiden, og har blandt andet i en betænkning af Poul Nyrup RASMUSSEN (PSE), formelt bedt Kommissionen om at udfærdige forslag om en lang række emner, nogle som følge af den finansielle krise. MEP'erne opfordrede til ændringer, der skal sikre, at et kapitalkravssystem gælder for alle finansielle institutter, uanset deres præcise lovmæssige form - hvilket bl.a. vil indebære investeringsforeninger - og sikre en strammere overvågning af grænseoverskridende finansielle institutter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Brugen af EU's miljømærke (EU-blomsten) for miljøvenlige produkter skal udvides og det skal være billigere og mindre bureaukratisk at bruge. I dag er mærket på mere end 3000 produkter såsom vaskemidler, papir og sko. Det skal også være obligatorisk at mærke dæk, så forbrugerne kan se, hvilke konsekvenser dækket har for brændstoføkonomien og sikkerheden, samt hvor meget støj det forårsager.

 

 

Læger, sygeplejersker, tandlæger og jordemødre vil være omfattet af de nye regler for anerkendelse af professionelle kvalifikationer sundhedspersonale, som Parlamentet var med til at vedtage. Formålet med de nye regler er, at gøre det lettere for professionelle inden for sundhedssektoren at arbejde i andre medlemslande, samtidig med at det bliver lettere for værtslandet at tjekke kvalifikationerne før man lader personerne praktisere.

 

Parlamentet vedtog nye regler, der skal gøre det lettere og mere attraktivt for medicinalvirksomheder at udvikle medicin særligt til børn. Som det er nu, får børn ofte blot mindre doser af voksen-medicin, selvom deres stofskifte er anerledes og de derfor kan have behov for en anden type medicin.

 

 

Plasticlegetøj skal være mere sikkert. Derfor har Parlamentet forbudt seks farlige phthalater i plasticlegetøj til børn. Phthalater er kemiske stoffer, som bliver tilsat PVC for at blødgøre det, og de kan være både kræftfremkaldende og hormonforstyrrede.

 

 

Er badevandet ved Gardasøen lige så rent som ved Vesterhavet? Senest fra 2013 skal alle EU borgere kunne tjekke badevandskvaliteten på Europas badesteder via Internettet, før de går i vandet. Oplysningerne om badevandets kvalitet skal også opslås lokalt på badestederne. Resultatet kom efter tre års hårde forhandlinger, hvor Parlamentet havde kæmpet for at stramme reglerne og forbedre badevandskvaliteten i EU.

 

 

Luftforurening er hvert år skyld i mange dødsfald. Europa-Parlamentet har vedtaget regler for begrænsning af luftforurening, der som noget nyt sætter grænseværdier for farlige mikropartikler eller atmosfærisk støv i luften, de såkaldte PM 2.5. Disse partikler har en diameter under 2,5 mikrometer og har ikke før været underlagt europæiske regler.

 

 

I forbindelse med vedtagelsen af EU's overordnede forskningsprogram for 2007-2013, var Parlamentet med til at afsætte 6,1 milliarder euro til forskning inden for sundhed. MEP’erne var desuden med til at vedtage etiske retningslinjer i forhold til forskning i stamceller.

 

 

Parlamentet var med til at forbyde eksport af kviksølv og kviksølvforbindelser fra EU fra 15. marts 2011. Fra 3. april 2009 vil salg af nye kviksølvtermometre både til privat og professionelt brug blive forbudt. Det er dog stadig tilladt at videresælge og reparere gamle termometre.

 

Dato for gennemførsel: 03.04.2009.

 

Udover de lovgivningsmæssige initiativer vedtog MEP’erne også betænkninger, der opfordrede til handling inden for nogle sundhedsrelaterede områder.

 

Et mere røgfrit Europa ? 

Europa-Parlamentet foreslog en række omfattende foranstaltninger for at begrænse rygning på offentlige steder. MEP'erne ønsker, at antallet af unge rygere skal halveres fra 2025, at Kommissionen skal opfatte 'tobaksrøg i omgivelserne' som et kræftfremkaldende stof, og at der skal større og mere barske billeder på cigaretpakkerne.

 

 

MEP'erne vedtog et forslag til beslutning, hvori de opfordrer Kommissionen til at nedsætte en task-force, der skal sikre, at flere bliver undersøgt for kræft, og at landene bliver bedre til at udveksle oplysninger og bedste praksis i forbindelse med bekæmpelse og forebyggelse af sygdommen, som er en af de sygdomme, flest europæere bliver ramt af.

 

 

Der er næsten 22 millioner overvægtige børn i EU, og yderligere 1,3 millioner vil være overvægtige i 2010, advarer Europa-Parlamentet i en betænkning, hvori de opfordrer til, at den forebyggende indsats mod fedme skal starte tidligere i livet. Det kan blandt gøres gennem bedre mærkning af fødevarer, sundere mad i skoler og børnehaver og lavere moms på frugt og grøntsager.

 

 

Europa-Parlamentet vedtog en betænkning om organtransplantation, der tager skarpt afstand fra handel med organer, og MEP'erne lægger op til et europæisk donorkort. Omkring 60.000 europæere står lige nu på venteliste til at få en ny nyre, en ny lever, et nyt hjerte eller en anden form for organtransplantation, og mange af disse patienter risikerer at dø på ventelisterne, fordi der er alt for få organer til rådighed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Parlamentet har støttet træk, der skal hindre terrorisme, øge sikkerheden og modstå de nye udfordringer, Den Europæiske Union står overfor, mens lovgivningen skal understøtte centrale demokratiske værdier. MEP'erne har været kritiske overfor CIA-aktiviteter i Europa og om aftaler, der vedrører datadeling med amerikanske autoriteter. I denne valgperiode har Parlamentet revideret eksisterende lovgivning om offentlig sikkerhed i luftrummet, pistolejerskab og pengevask.

 

Det vil i fremtiden være muligt at have sikkerhedsvagter ombord på fly i EU. Tirsdag den 11. marts 2008 kunne Parlamentet afslutte behandlingen af en ny forordning, der skal give bedre sikkerhed for flypassagererne i hele EU. De nye regler vil komme med fælles regler og standarder for f.eks. sikkerhedstjek af passagerer og håndbagage og adgangskontrol, og som noget helt nyt vil der også blive åbnet op for brugen af sikkerhedsvagter i fly.

 

 

Finansinstitutioner skal undersøge kundens identitet, når de åbner en konto eller overfører beløb, der overstiger €15.000. Kasinoer skal også undersøge identiteten på alle, der spiller for mere end €2.000. Disse nye tiltag er del af lovgivningen om hvidvaskning af penge, der er blevet revideret for at forbedre kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme.

 

 

Det skal være sværere at anskaffe sig våben ulovligt. Det mener MEP'erne, der har vedtaget nye, strammere regler for kontrol med skydevåben. Computerstyrede systemer skal gøre alle våben sporbare til deres ejer og forbyde personer under 18 år at være i besiddelse af våben.

 

 

For at hjælpe nationale autoriteter med at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet, skal teleudbydere beholde visse opkaldsdata. Den nye lov skal gøre det lettere at opspore potentielle kriminelle og terrorister, da myndighederne får adgang til en liste over telefonopkald, SMS-beskeder og internetaktiviteter foretaget af en mistænkt i de foregående måneder. Til dette formål skal kommunikationsdata opbevares i mindst 6 og højst 24 måneder.

 

 

Europa-Parlamentet har fremført en kritik af flere medlemslandes manglende deltagelse i undersøgelsen af CIA's formodede fangetransporter og -lejre i Europa. Parlamentets undersøgelsesudvalg er dybt foruroliget over, at midlertidige hemmelige tilbageholdelsesfaciliteter i visse tilfælde kan have været placeret på amerikanske baser i Europa, og beder Rådet om at presse medlemsstaterne til yderligere oplysninger.

 

 

MEP'erne var bekymrede over om aftaler om at give tredjelande information om flypassagerer var i strid med lovgivningen om databeskyttelse. I flere tilfælde bad Parlamentet om en revision og mere demokratisk kontrol af disse aftaler om passageroplysninger (PNR: Passanger Name Record). Af hensyn til privatlivets fred kritiserede Parlamentet også en europæisk plan om at samle passageroplysninger med henblik på retshåndhævelse.

 

Europa-Parlamentet advarer mod EU-Kommissionens planer om at tillade nye scannere i lufthavne, som viser nøgenbilleder af passagererne. MEP'erne mener, dette har en 'alvorlig indvirkning på retten til privatlivets fred'. I et beslutningsforslag rejser MEP'erne tvivl om berettigelsen af denne foranstaltning.

 

Kampen mod terrorisme må ikke indskrænke ytringsfriheden, mener Europa-Parlamentet, der har vedtaget sin holdning til et forslag om at gøre det strafbart at opfordre til terrorisme, at rekruttere til terrorhandlinger og at oplære andre i at begå terrorhandlinger.

 

Inden for kultur, uddannelse og sport har Europa-Parlamentet kæmpet for flere penge til uddannelsesprogrammer, understreget sportens vigtige rolle i samfundet, vist sin støtte til europæiske film og opdateret reglerne for reklamer i tv. I forbindelse med Året for Interkulturel dialog 2008 var Parlamentet desuden vært for en række møder med store kulturelle personligheder.

 

 

For at gøre det lettere for studerende og arbejdstagere at arbejde i andre EU-lande var Parlamentet med til at vedtage lovgivning, som fra 2012 vil gøre det lettere at sammenligne de kvalifikationer, man opnår efter endt skolegang, f.eks. gennem efteruddannelse. Et andet direktiv gør det allerede muligt at få anerkendt eksamener, man har taget i et andet EU-land. I forhold til særlige professioner som f.eks. læger, sygeplejersker og arkitekter har medlemslandene stadig mulighed for at tjekke den enkeltes kvalifikationer, før de tillader dem at praktisere.

 

 

 

MEP'erne har været med til at sikre flere EU-penge til studerende, der vil læse i et andet EU-land. Den 1. januar 2007 steg tilskuddet til EU's Erasmus-ordning fra 150 euro til 200 euro om måneden. Erasmus-programmet er en del af EU's overordnede program for Livslang læring for perioden 2007-2013. Parlamentet gav grønt lys for finansieringen af uddannelsesprogrammerne  i oktober 2006.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Parlamentets udenrigspolitiske engagement har været meget fokuseret på menneskerettigheder, blandt andet illustreret ved den årlige uddeling af Sakharovprisen for tankefrihed. Parlamentet har også forsøgt at øge budgettet til unionens foranstaltninger over for tredjelande. Kina, Rusland og Guantanamo var blandt de emner, der fik meget opmærksomhed.

 

I en beslutning vedtaget med stort flertal i Europa-Parlamentet går MEP'erne ind for, at EU's institutioner og medlemslande sammen med Europarådet erklærer den 10. oktober hvert år for "europæisk dag mod dødsstraf". Parlamentet opfordrer også indtrængende Rådet til at fremlægge en resolution om et moratorium for dødsstraf for FN.

 

Hu Jia, Salih Mahmoud Osman, Aleksandr Milinkevich, Kvinder i HVidt, Hauwa Ibrahim, Journalister uden Grænser og det hviderussiske journalistforbund var modtagerne af Sakharov-prisen i denne valgperiode. Sakharovprisen bliver givet til enkeltpersoner eller organisationer, der har kæmpet for at beskytte tankefrihed og ytringsfrihed.

 

MEP’erne bad EU om at genoverveje sin politik i forhold til Rusland i lyset af den russisk-georgiske konflikt. Ved gentagne lejligheder udtrykte Parlamentet sin alvorlige bekymring i forhold til  overholdelsen af menneskerettigheder og fordømte mordet på Anna Politkovskaja.

 

På trods af forsigtig optimisme i forhold til udviklingen i forbindelserne mellem EU og Kina, udtrykte MEP’erne bekymring for menneskerettighedssituationen i Kina, og særligt i Tibet. Parlamentet gav i 2008 Sakharovprisen til den kinesiske dissident, Hu Jia.

 

Parlamentet har flere gange gentaget, at en to-stats-løsning med en israelsk og en palæstinensisk stat side om side i fred og sikkerhed er en betingelse for en fredelig og holdbar løsning i Mellemøsten.

 

 

MEP'erne bakker op om Kommissionens forslag om styrkelse af forbindelserne med landene i middelhavsområdet og støtter initiativet med at sætte skub i EU's forbindelser med middelhavslandene.

 

Efter det ukrainske præsidentvalg med store uregelmæssigheder og åbenlyse svindel ved optællingen af stemmerne, fordømte Parlamentet på det kraftigste de forhold, som den anden runde af valget fandt sted under. Europa-Parlamentet udtrykte sin solidaritet med det ukrainske folk, hvis ret til frit at vælge sin præsident skal anerkendes og gennemføres - og ikke undertrykkes.

 

Parlamentet var med til at sikre penge til at støtte genopbyggelse og udtrykte sin solidaritet med ofrene for en række store naturkatastrofer, som f.eks. cyklonen i Burma, jordskælvet i Kina og tsunamien i Sydøstasien,

 

Med vedtagelsen af det overordnede budgetramme for 2007 - 2013, satte Parliament 49.463 millioner euro til unionens programmer uden for EU, herunder udviklingspolitikken. Det lykkedes for Parlamentet at hæve dette beløb med en milliard euro sammenlignet med Rådets forslag.

Under denne valgperiode har Parlamentet godkendt den nye Kommission og udvidelsen af EU med Rumænien og Bulgarien, mens man desuden har givet grønt lys til at starte optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet og Kroatien. I den første halvdel af valgperioden har institutionelle reformer domineret dagsordenen. MEP'erne gav en bred opbakning til den foreslåede forfatning og senere til Lissabon-traktaten.

 

 

Parlamentet godkendte udnævnelsen af José Manuel Barroso som ny formand for Kommissionen. Da MEP'erne protesterede mod nogle af de 26 kommissærkandidater før og efter udvalgshøringerne, blev Barroso nødt til at foreslå alternative kandidater og omfordele ansvarsområderne for at være sikker på, at Parlamentet godkendte hele Kommissionen.

Afstemning om formanden for Kommissionen: 22. juli 2004 (413 stemmer for og 251 imod)

 

Afstemning om den ny Kommission: 18. november 2004 (449 stemmer for, 149 imod og 82 hverken for eller imod)

 

 

Med et stort flertal godkendte Parlamentet i april 2005, at Bulgarien og Rumænien kunne blive medlemmer af EU. MEP'erne anerkendte landenes udvikling men slog fast, at begge lande skulle færdiggøre deres reform af retssystemet og fortsætte den store indsats mod korruption. 1. januar 2007 bød Parlamentet velkommen til 18 bulgarske og 35 rumænske MEP'ere, hvilket midlertidigt forhøjede antallet af MEP'ere til 785 indtil valget i juni 2009.

 

Parlamentes afstemning: 13. april 2005 - Bulgarsk indtrædelse: 522 stemmer for, 70 imod, 69 hverken for eller imod. Indtrædelse af Rumænien: 497 stemmer for, 93 imod, 71 hverken for eller imod.

 

 

MEP'erne debatterede kandidatlandenes forberedelsesstadier flere gange, og gav grønt lys til at starte forhandlingerne med Tyrkiet og Kroatien. MEP'erne bakkede også op om, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien skulle blive kandidatland, selvom forhandlingerne ikke er startet endnu. I en beslutning af juli 2008 om udvidelsen mente MEP'erne, at man i forbindelse med udvidelser både skal tage højde for kandidaternes parathed samt EU's evne til at absorbere flere medlemmer. Europa-Parlamentets beslutninger har understreget, at det ikke er muligt at gennemføre flere udvidelser under Nice-traktaten.

 

Parlamentets afstemning om beslutning om indledning af forhandlingerne med Tyrkiet: 28. september 2005 (356 stemmer for, 181 imod, 125 hverken for eller imod)

 

 

Parlamentet godkendte også en udvidelse af eurozonen med Slovenien fra 1. januar 2007, Cypern og Malta siden 1. januar 2008 og Slovakiet siden 1. januar 2009. Euroen er nu blevet introduceret i 16 medlemslande.

 

 

 

Parlamentet støttede den foreslåede forfatning som et godt kompromis og en forbedring i forhold til de eksisterende traktater, som ville være fordelagtig, idet den giver borgerne flere rettigheder og forbedrer overskueligheden, effektiviteten og EU's demokratiske ansvarlighed.

 

Parlamentets afstemning: 12. januar 2005 (500 stemmer for, 137 imod, 40 hverken for eller imod)

 

 

Da ratificeringen af forfatningen gik i stå som et resultat af folkeafstemningerne i Frankrig og Holland, organiserede Europa-Parlamentet en række debatter om Europas fremtid.

 

 

Parlamentet godkendte traktatudkastet, der blev underskrevet i Lissabon den 13. december 2007 samt EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder. I den vedtagne beslutning udtrykte Parlamentet dets holdning til, at traktaten ville forbedre EU's demokratiske profil, beslutningseffektivitet og Europa-Parlamentets beføjelser, større ansvarlighed samt flere rettigheder og gennemskuelighed for borgerne. Men den beklagede udeladelse af den forfatningsmæssige tilgang og EU-symbolerne, såvel som ændringerne i Charteret for Grundlæggende Rettigheder. Det irske nej til traktaten efter folkeafstemningen genåbnede debatten om EU's institutionelle forhold.