National indfaldsvinkel - Pressemeddelelse
Handel med sælprodukter forbydes?
Forbrugere - Danmark - 23-01-2009 - 12:00
Kommissionen har som følge af en skriftlig erklæring fra Europa-Parlamentet foreslået et forbud mod handel med sælprodukter. Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse havde onsdag den 21. januar en høring om emnet forud for udvalgets afstemning om forslaget.
Mens Kommissionen har foreslået et fuldstændigt forbud mod salg af sælprodukter med visse undtagelser, har Europa-Parlamentet og ordføreren åbnet op for at et mærkningssystem, kan være et alternativ til forbuddet. Den såkaldte inuit-klausul i Kommissionens forslag, gør det muligt for inuit-samfund at fortsætte deres traditionelle jagter der bidrager til deres eksistens. I EU finder sæljagt sted i Sverige, Finland og Skotland. Udenfor EU finder de sted i Canada, Grønland, Namibien, Norge og Rusland.
Inuit-klausul er et problem
Høringens første taler var Professor ved Europakollegiet, Jacques Bourgeois, som henviste til GATT-aftalens § 20A der indikerer at forslaget, der indfører visse protektionistiske mekanismer, kan indføres, hvis det er i det offentliges interesse at få et forbud. Han mente dog, at inuit-klausulen er et problem, hvis den kun defineres i forhold til nationalitet, og at den skal defineres i forhold til en offentlig standard.
Kun et forbud er godt nok
David Lavigne, forskningsmedarbejder ved dyreværnsorganisationen IFAW, henviste til det store problem der findes med sæljagt i Canada og understregede, at borgerne ikke deler den canadiske regerings syn på sagen. 6 ud af 10 canadiere er imod kommerciel sælfangst i Canada. Desuden hævdede han, at en mærkningsordning ikke kan fungere, og at de foreslåede undtagelseskriterier er "et dække for at få lov til at fortsætte den inhumane sæljagt."
Canada: "Bæredygtig og human sæljagt"
Dr. Garry B. Stenson, der repræsenterede den canadiske regering, kaldte Canadas sæljagt for bæredygtig og human. Den første lovgivning kom i 1964, og alle jægere skal gennemgå et uddannelsesforløb, før de må jage. Der udføres kontrol gennem satellitter, overflyvninger samt uafhængige kontrollører. Desuden findes der begrænsninger i forhold til, hvor og hvornår der må jages sæler.
Grønland: "brud på internationale handelskonventioner"
Finn Karlsen, fiskeri, jagt- og landbrugsminister for Grønland, erklærede at et forbud ville få "voldsom betydning for Grønland". Branchen er allerede under stort pres som følge af antisælskindskampagnen i 80'erne, der har skadet indtjeningsmulighederne. Sælen er den eneste mulighed for, at visse små samfund i Grønland kan tjene penge, og forbud som dem Belgien og Holland har indført er direkte brug på internationale handelskonventioner.
Umuligt at kontrollere sæljagt
Drab på sæler finder sted indenfor få dage, hvilket gør det umuligt for satellitter at opfange alt hvad der sker. Helikopterne kan ikke nå ud til de steder, hvor der bliver dræbt flest sæler, da de ligger meget afsides. Det mente Rebecca Aldworth, som repræsenterede den canadiske dyreværnsorganisation HSI/Canada.
Sæljagt kan ikke være human
Dr. Andrew Butterworth fra Bristol University støttede et ubetinget forbud mod sæljagt. Kommerciel sæljagt finder sted i omgivelser, der ikke gør det muligt at gøre jagten human. Dette skyldes de ekstreme vejrforhold og at det er svært at udføre observationer.
Ordfører: "kan ikke lide inuit-klausul"
Diana WALLIS (ALDE, UK) som var ordfører på forslaget, kunne ikke lide inuit-klausulen "da det er en undtagelse, der gælder for et helt land." Hun mente tværtimod at det ville være bedre, hvis Europa-Parlamentet støttede op om et forslag om en mærkningsordning, der på nogle områder ville gøre lovgivningen strammere. Hun erklærede, at hun havde svært ved at balancere sælernes rettigheder med menneskerettigheder i denne sag.
Danske talere
Christel SCHALDEMOSE (PSE, DK) er skyggeordfører på forslaget og erklærede sig meget optaget af dyrenes velfærd, men var også meget rørt over de konsekvenser, et forbud ville have for det grønlandske folk. Hun mente desuden, at der er tale om en indviklet sag, og bad udvalget om at fokusere på kompromisforslag.
Niels BUSK (ALDE, DK) sagde "vi er i færd med at sætte os op på en alt for stor hest" og at man bør tage hensyn til den grønlandske befolkning, hvor forslaget vil få stor betydning. Han mente, at man bør afvise Kommissionens forslag og vedtage en række ændringsforslag.
Hvad sker der nu?
Deadline for ændringsforslag er mandag den 26. januar, hvorefter der skal stemmes om forslaget i udvalget - formentlig i starten af februar. Den endelige afstemning om forslaget ventes at finde sted ved plenarsamlingen i Strasbourg til marts eller april. Herefter skal Rådet godkende forslaget eller sende den til andenbehandling i Parlamentet.
Ref.: 20090123IPR46982
