Artikel
 

Ferber: Ulovligt at få investeringer via skatteaftaler i EU

Økonomiske og monetære anliggender - 06-09-2016 - 15:42
Del/Gem
Interview med MEP Markus Ferber.

Interview med den tyske MEP Markus Ferber.

EU-medlemsslande må forstå at det at indgå særlige skatteaftaler for at tiltrække investeringer er ulovligt i EU ifølge de regler, som medlemsstaterne selv har været med til at lave. Det siger det konservative, tyske medlem af Europa-Parlamentet Markus Ferber i et interview efter EU-Kommissionen vil straffe Apple for i årevis ikke at have betalt skat i Irland. Konkurrence-kommissær Margrethe Vestager får fuld opbakning fra alle politiske grupper i Parlamentet samt medlemmerne i skatteudvalgene.

Apple og andre store multinationale selskaber har forklaret deres holdninger i Parlamentets særlige udvalg for skatteafgørelser. Hvad mener de om det princip, at skatter skal betales der, hvor den økonomiske aktivitet finder sted?


De har gjort det let for dem selv. De siger, ”Vi har disse særlige regler, så vi betaler den skat, staten beder os om”. Så alt er lovligt. På den måde har de ret. Men det er også derfor, Kommissionen ikke efterforsker Apple, IKEA, Fiat og Starbucks. Kommissionen efterforsker Holland, Luxembourg, og Irland. Virksomhederne skal betale den skat, som alle andre virksomheder også betaler i disse lande. Det er det, medlemslandene må forstå. De skal gøre, hvad de kan for at tiltrække investeringer, men de må indse, at det ikke kan ske ved at garantere skatteaftaler, der er ulovlige ifølge EUs regler. Så længe medlemslandene ikke forstår det, så kan vi faktisk heller ikke brokke os over virksomhederne.


Kommissionens afgørelse omkring Apple og Irland er et stærkt signal om, at alle skal følge reglerne for statsstøtte og betale en fair skat?

Hvis internationale selskaber betaler blot en tredjedel af den skattebyrde, som de små og mellemstore virksomheder betaler, så er det noget, vi må ændre. De, som tjener penge i et land, skal betale skat af det beløb. Det sker ikke i øjeblikket.


Efter Kommissionens afgørelse, hvordan ser situationen så ud fra virksomhedernes perspektiv? Kan EU stadig tilbyde en stabilt erhvervsklima, der kan tiltrække udenlandske investeringer?

Europa har det mest udviklede indre marked i verden med adgang til 500 millioner forbrugere. Ingen anden region i verden kan levere den samme fordel. For det andet sikrer EU juridisk sikkerhed. Der er kun få markeder, der er ligeså godt udviklede juridisk som det, vi har i EU.


Hvordan vil det udvikle sig I fremtiden? Vil vi se en rekonstruktion af det internationale skattesystem?

Det er svært at svare på. Efter 2008 troede jeg, at der var en villighed i verden til at bevæge sig imod et ordentligt og fair skattesystem. Men hvis du ser på resultatet, så har vi kun på international niveau en BEPS-aftale (en aftale om at videregive oplysninger om skattely).

Statsstøtteaftalen i EU skaber en forvridning i markedet, som også skal blive løst i EU. Vi kan ikke være en god forhandler med resten af verden, hvis vi træffer forkerte afgørelser. Derfor værdsætter jeg virkelig det, Kommissær Vestager i øjeblikket gør. Hun har den fulde støtte fra alle de politiske grupper i Europa-Parlamentet. Det her er noget vi skal levere for borgerne. Vi kan ikke have et system, hvor få får særaftaler, mens resten ikke har en chance for at få dem.

 
Ref.: 20160905STO41241