Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets (udvikling) konklusioner af 8. november 2001 med henblik på forberedelserne af FN's internationale konference om finansiering af udvikling (Monterrey (Mexico), den 18.-22. marts 2002),

–  der henviser til sin beslutning af 1. marts 2001 om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik,

–  der henviser til de forpligtelser til at mindske fattigdommen, der allerede er indgået på forskellige niveauer, navnlig i Rådet (udvikling) i 2001, G8-rapporten herom og FN's millenium-erklæring, som er blevet yderligere uddybet i OECD-dokumenter,

–  der henviser til, at det længe har været FN's mål, at der skal afsættes 0,7% af BNP til offentlig udviklingsbistand som anbefalet i FN's resolution fra 1974 om den nye økonomiske verdensorden,

–  der henviser til de protektionistiske handelshindringer, som resulterer i årlige tab på 100.000 mio. dollars for udviklingslandene,

A.  der henviser til, at behovet for en tilstrækkelig udviklingsbistand nu er mere påtrængende end nogensinde før, idet Kommissionen, Verdensbanken og FN skønner:

B.  der henviser til, at der i udkastet til Monterrey-konsensusdokumentet ikke fastsættes en bindende forpligtelse med en obligatorisk tidsplan,

C.  der henviser til, at marginalisering af økonomier, voksende fattigdom og miljøødelæggelse i mange udviklingslande samt en stærkt voksende migration, væbnet konflikt, terrorisme og pandemier på lang sigt vil have alvorlige destabiliserende virkninger for EU og for dens borgeres velfærd,

D.  der beklager, at de 21 rigeste lande siden 1992 har nedskåret deres bistand til den tredje verden med 24% og, at den offentlige udviklingsbistand fra industrilandene er faldet til et hidtil uset lavt niveau på 0,22% af deres BNP, hvilket er langt under det mål på 0,7%, der anbefales i FN's resolution fra 1974 om den nye økonomiske verdensorden,

E.  der konstaterer, at Verdensbanken, for så vidt angår bistandens omfang, har skønnet, at det er nødvendigt med en fordobling af midlerne, hvis millenium-udviklingsmålene skal opfyldes,

F.  der henviser til, at Den Europæiske Union tillægger det stor betydning, at den internationale konference om finansiering af udvikling (marts 2002, Monterrey, Mexico) og verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Johannesburg, september 2002) bliver en succes,

G.  der henviser til, at i kraft af de positive initiativer, som Den Europæiske Union - både som en vigtig donor, og fordi den er bevidst om udviklingslandenes forhåbninger - kan tage såvel i forbindelse med forberedelserne til konferencen som på selve konferencen, bør den kunne yde et vigtigt bidrag til, at konferencen om finansiering af udvikling bliver en succes,

H.  der henviser til at officiel udviklingsbistand og gældseftergivelse er ressourcer, der komplementerer hinanden, og at det er på høje tid, at der indrømmes gældseftergivelse og ydes supplerende finansiel støtte til de stærkt gældstyngede fattige lande og andre fattige gældstyngede lande på grundlag af det eksisterende HIPC-initiativ,

I.  der henviser til, at det kun vil lykkes at udrydde fattigdom, hvis det gøres til et prioriteret mål ikke alene for donorsamfundet i form af øget bistand, men også i de pågældende udviklingslandes interne politikker; der desuden henviser til, at inddragelse af civilsamfundet samt den private sektor i programmeringen og gennemførelsen som ligeberettigede og vigtige partnere er en afgørende faktor for, at udviklingsstrategierne kan lykkes,

J.  der henviser til, at EU's udviklingspolitik i øjeblikket finansieres gennem to særskilte instrumenter - Den Europæiske Udviklingsfond og EU-budgettet - hvilket, kombineret med den dårlige rapportering om EU's virksomhed inden for udviklingssamarbejdet og manglende samordning mellem EU's medlemsstaters udviklingspolitikker, gør det meget vanskeligt at skabe et klart billede af EU's samlede udviklingsindsats og at praktisere demokratisk kontrol og god forvaltningspraksis, også i modtagerlandene;

1.  bekræfter igen sin forpligtelse til at udrydde fattigdom og opnå de udviklingsmål, der er fastsat på FN's millenium-topmøde og andre vigtige FN-konferencer;

2.  opfordrer Rådet til omgående efter aftale med medlemsstaterne og under det spanske EU-formandskab at fastsætte en bindende tidsplan for en forhøjelse af alle medlemsstaters offentlige bidrag til udviklingspolitikken til 0,7% af deres BNP;

3.  opfordrer alle medlemsstaterne til at nå målet på 0,7% af BNP så hurtigt som muligt, at gennemføre konkrete fremskridt på dette område inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, og at overveje alle tænkelige skridt til opfyldelse af denne forpligtelse;

4.  bekræfter, at det tilslutter sig målsætningen i FN's millenium-erklæring om inden 2015 at begrænse fattigdommen til det halve, yde fuld dækning til elementær undervisning for alle børn og reducere dødeligheden med 2/3;

5.  tager det debatoplæg til efterretning, som Kommissionen fremlagde under den drøftelse, der fandt sted i New York i oktober som led i forberedelserne af konferencen om finansiering af udvikling, navnlig med hensyn til følgende punkter:

6.  opfordrer Kommissionen til at præcisere og udbygge dette oplæg på grundlag af en dialog med hver enkelt medlemsstat, navnlig om de yderligere skridt, de hver især skal tage med henblik på at opfylde målet på 0,7% af BNP, herunder også spørgsmålet om at fastsætte særlige bindende tidsplaner, der skal vedtages i fællesskab og sideløbende med de øvrige OECD-partneres bestræbelser;

7.  glæder sig over Rådets anmodning til Kommissionen om at forelægge en interimsrapport som bidrag til den kommende drøftelse om retningslinjerne i Rådet (almindelige anliggender) for Den Europæiske Unions foranstaltninger over for tredjelande og som led i forberedelserne til Monterrey-konferencen og Johannesburg-mødet, som bør kædes sammen med en generel strategi til opnåelse af sammenhæng i den globale udviklingsindsats; anmoder om at blive snævert inddraget i disse forberedelser;

8.  bekræfter igen, at udviklingspolitikken sammen med handelspolitikken og den politiske dimension er et vigtigt element i EU's foranstaltninger over for tredjelande;

9.  mener, at EU's udviklingsbistand i princippet bør være åben for alle udviklingslande, men at opmærksomheden især skal fokuseres på de fattigste og mindst udviklede lande ved at sikre, at 70% af EU's budget for udviklingssamarbejde afsættes til støtte for de fattigste og mindst udviklede lande;

10.  opfordrer industrilandene til at overveje nye og innovative metoder til fremme af det teknologiske samarbejde med og teknologioverførsel til udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede af dem, for at bygge bro over den digitale kløft og lette teknologiske "kvantespring" inden for f.eks. energi, transport, affalds- og vandforvaltning, handel, landbrug og sanitære standarder;

11.  understreger, at de initiativer, der blev truffet på topmødet i Køln i 1999 med henblik på at eftergive de fattige stærkt gældstyngede landes (HIPC-landenes) gæld, er begrænsede, men dog er et første skridt, som imidlertid gennemføres for langsomt og kun omfatter et mindretal af lande; opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag om konvertering af gæld, der bl.a. indbefatter kontraktuelle aftaler om fremme af nyttige og verificerbare investeringer, som vil gavne befolkningen, og understreger behovet for et øget skattemæssigt samarbejde gennem dialog mellem de nationale skattemyndigheder;

12.  opfordrer Rådet til at sikre bredere deltagelse i de internationale finansinstitutioners beslutningstagende organer samt i fora, som forvalter den globale økonomistyring, og FAO;

13.  fastholder, at udviklingslande, der modtager støtte fra EU, skal prioritere vedtagne udviklingsmål, navnlig udryddelse af fattigdom;

14.  gentager EU's forpligtelse til at anvende 35% af sit udviklingsbudget for 2002 til (elementær) undervisning og sundhed;

15.  opfordrer Rådet til at godkende, at Den Europæiske Udviklingsfond integreres i EU-budgettet med henblik på at skabe en transparent samlet finansiel ramme for EU's udviklingsbistand;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne.