Europa-Parlamentet,

A.  der henviser til, at FN for første gang nogen sinde afholder et verdenstopmøde om udviklingsfinansiering,

B.  der henviser til, at EU er den største bidragyder, en vigtig aktør inden for de forskellige internationale finansielle institutioner og udviklingslandenes vigtigste handelspartner,

C.  der henviser til det tilsagn, Det Europæiske Råd gav i Göteborg om ”snarest muligt at nå FN-målet for offentlig udviklingsbistand på 0,7% af BNP og om at gøre konkrete fremskridt hen imod dette mål inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling”,

D.  der henviser til erklæringen fra samlingen i Rådet (udvikling) den 8. november 2001 om forberedelsen af FN’s konference om udviklingsfinansiering, hvori det bekræfter ”den store vægt, som Den Europæiske Union lægger på, at den internationale konference om finansiering af udvikling og verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (september 2002 i Johannesburg) bliver en succes”,

E.  der henviser til FN- millenniumtopmødets mål, navnlig målet om inden år 2015 at halvere antallet af mennesker i verden, hvis indkomst ligger under 1 dollar pr. dag, og antallet af mennesker, der lider sult,

F.  der henviser til Bruxelles-handlingsplanen for de mindst udviklede lande og Barbados-handlingsplanen for bæredygtig udvikling i små udviklingslande, der er østater,

G.  der er forbavset over, at der så tidligt blev opnået enighed om den såkaldte ”Monterrey-konsensus” på det fjerde forberedelsesmøde i New York den 27. januar 2002, syv uger før det egentlige topmøde, hvilket forhandlingsdeltagerne betragtede som en succes (§ 61),

1.  er forfærdet over, at den ”konsensus”, der blev forelagt verdensoffentligheden, trods konferencedeltagernes erkendelse af nødvendigheden af en væsentlig forhøjelse af den officielle udviklingsbistand og andre midler, for at udviklingslandene skal nå de internationalt vedtagne udviklingsmål (§34), ikke indeholder nogen som helst konkrete finansielle foranstaltninger med henblik på at ændre ét eneste sultende menneskes lod;

2.  opfordrer FN’s medlemmer, herunder navnlig det spanske formandskab og Kommissionen, der forhandler på EU-medlemsstaternes vegne, til enten at fremsætte væsentlige konkrete forslag vedrørende mobilisering af udviklingsmidler inden marts eller aflyse Monterrey-topmødet og fortsætte forhandlingerne med henblik på afslutning heraf på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i september i Johannesburg;

3.  støtter EU’s krav om, at der indføjes en udtrykkelig henvisning til bæredygtig, kønsopmærksom og menneskecentreret udvikling, navnlig for fattige (§5 ff.) og til beskyttelse af alle menneskerettigheder samt konfliktforebyggelse og –løsning, og beklager, at sidstnævnte ikke er blevet medtaget i teksten;

4.  bemærker imidlertid, at liberalisering af handel og finanser samt deregulering og privatisering falder i øjnene som de vigtigste spørgsmål i omtalte Monterrey-konsensus, og bebrejder EU dets forsøg på at styrke denne ensidige tilgang, navnlig gennem dets forsøg på at påtvinge udviklingslandene den fortolkning af WTO’s fjerde ministerkonference i Doha - som bestrides af mange WTO-medlemmer – at denne konference skulle have givet mandat til at indlede nye WTO-forhandlinger om en multilateral ramme for direkte udenlandske investeringer;

5.  påpeger, at Monterrey-konsensussen i grove træk afspejler den generelle strategi, som går ud på at lægge hovedbyrden i forbindelse med reform og fund-raising over på de nødlidende og sætte drøftelsen om de stærkes og riges bidrag nederst på dagsordenen;

Direkte udenlandske investeringer

6.  støtter EU’s forslag om, at eksportkreditter skal gøres bæredygtige i overensstemmelse med arbejdet i OECD, og at de skal gå til produktive formål og yde et bidrag til mainstreaming af de pågældende landes gældsbæredygtighed, men beklager, at denne henvisning er udeladt i den endelige tekst;

7.  udtrykker overraskelse over, at den af EU foreslåede henvisning til OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber samt til rettigheder på arbejdspladsen som omhandlet i ILO’s konventioner og erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen ikke er medtaget, skønt disse henvisninger savner gennemførelsesmekanismer;

8.  er forfærdet over, at parterne trods deres erkendelse af, at det er vigtigt at træffe og overveje foranstaltninger med henblik på at afbøde effekten af stærkt flygtige kortsigtede kapitalstrømme (§22), ikke foreslår nogen konkrete foranstaltninger;

International handel

9.  er skuffet over, at den konsensus, der er opnået om handel, slet og ret kun støtter de afgørelser, der blev truffet af WTO-medlemmerne på den fjerde ministerkonference i Doha i november 2001;

10.  beklager, at EU og andre industrilande ikke var rede til åbent at indrømme de negative virkninger, som handelshindringer, subsidier og andre foranstaltninger med handelsfordrejende virkninger har for eksportsektorer af særlig interesse for udviklingslandene, men bemærker dog, at de erkendte en lang række problematiske eksportsektorer af særlig interesse for udviklingslandene som f.eks. mangelen på anerkendelse af intellektuelle ejendomsrettigheder med henblik på beskyttelse af traditionel viden eller TRIPS-aftalen (§25);

Styrkelse af det internationale og faglige udviklingssamarbejde

11.  understreger i overensstemmelse med Rådets erklæring af 8. november, at det i henhold til Verdensbankens beregninger er nødvendigt at fordoble midlerne, hvis millennium-topmødets udviklingsmål skal nås;

12.  er foruroliget over, at den internationale bistand ligger på det laveste niveau nogen sinde med et gennemsnit på 0,22% af BNP, mindre end en tredjedel af det internationalt vedtagne mål;

13.  mener, at EU bør påtage sig en ledende rolle med hensyn til den globale afbalancering af Nord-Syd-interesser i overensstemmelse med dets særlige økonomiske og politiske forbindelser med udviklingslandene;

14.  er særdeles skuffet over, at den foreslåede udviklingsbistand slet og ret er en gentagelse af det fastsatte mål – der er blevet gentaget i årtier – om 0,7% af BNP i officiel udviklingsbistand og ikke indeholder nogen konkrete tilsagn;

15.  mener, at der kun kan sikres konkrete fremskridt på grundlag af en bindende tidsplan for gennemførelse af målet på 0,7%;

16.  fastholder, at EU-udviklingsministrene på deres næste samling må følge Irlands eksempel og vedtage en bindende tidsplan for alle EU-medlemsstater og for EU’s budget med henblik på at nå målet om 0,7% af BNP inden år 2007;

17.  opfordrer EU’s stats- og regeringschefer til i marts unilateralt at give tilsagn om at nå målet på 0,7% af BNP til udviklingsfinansiering i 2007 og om øjeblikkelig at foretage en væsentlig forhøjelse af denne bistand;

18.  bifalder den foreslåede støtte til afbinding af bistand og opfordrer Rådet til at tage initiativ til en EU-forordning om afbinding af EU’s og medlemsstaternes bistand til de mindst udviklede lande i forlængelse af OECD/DAC-henstillingerne fra maj 2001;

19.  beklager, at spørgsmålet om nye udviklingsbistandskilders additionalitet er udeladt af dokumentet, herunder navnlig henvisningen til globale offentlige goder (§ 37 strøget);

20.  opfordrer EU til at føre en ledende rolle med henblik på en nærmere definition af konceptet globale offentlige goder, f.eks. fælles ansvar for beskyttelsen af fælles værdier, og forelægge en offentlig EU-holdning senest på Rio+10-topmødet;

21.  bifalder, at den foreslåede udviklingsfinansiering erkender værdien af at udforske nyskabende finansieringskilder; mener imidlertid, at denne eneste henvisning til den dynamiske internationale debat om alternative kilder til finansiering af bæredygtig udvikling, f.eks. beskatning af valutatransaktioner, praktisk taget ikke giver nogen forhåbninger (§ 38);

22.  noterer sig, at generalsekretæren har udbedt sig en analyse sideløbende med Økofin-Rådets mandat til Kommissionen til at finde frem til alternative kilder til udviklingsfinansiering, og venter, at EU vil forelægge resultaterne af denne analyse på Monterrey-konferencen;

23.  beklager, at forslaget om, at FN’s generalsekretær skal igangsætte en global informationskampagne med henblik på opnåelse af millenniumtopmødets mål, ikke er medtaget i den endelige tekst;

Udlandsgæld

24.  noterer sig, at hverken EU eller de indflydelsesrige parter i Monterrey-konsensussen er rede til at erkende, at det med HIPC-gældsinitiativet ikke er muligt at opnå bæredygtighed i forbindelse med udlandsgæld;

25.  beklager stærkt mangelen på forsøg fra kreditorernes side på at ændre de nuværende HIPC-kriterier;

26.  beklager med hensyn til HIPC endvidere, at EU-forhandlingsparterne støtter forsøg på at udvande krav om en analyse af gældsbæredygtighed, så at der kan tages hensyn til de enkelte landes evne til at mobilisere de nødvendige midler til at nå millenniumtopmødets udviklingsmål, såvel som krav om, at kriterierne for støtteberettigelse bliver mere fleksible (§ 43);

27.  misbilliger, at EU-forhandlingsparterne foreslog, at tanken om gældseftergivelse blev udeladt i den endelige tekst (§ 42);

28.  noterer sig, at der er rettet en appel til IMF og Verdensbanken om at skabe større fleksibilitet med hensyn til gældslettelse for katastrofe- eller konfliktramte lande (§ 44); mener imidlertid, at Monterrey-konsensussen overhovedet ikke lever op til forventningerne, idet den ikke giver nogen klare tegn på, at der vil blive ydet lande uden for HIPC-kategorien gældslettelse på internationalt plan;

29.  opfordrer EU-medlemsstaterne til at vedtage et øjeblikkeligt moratorium for betaling af renter og afdrag for alle HIPC-lande og/eller mindst udviklede lande og eftergive al udestående bilateral gæld for disse lande;

30.  anmoder om, at kriterierne for acceptabel gæld bliver omdefineret, og at der først og fremmest bliver lagt vægt på finansiering af nationale programmer for fattigdomsudryddelse, idet kun en del af de resterende offentlige indtægter skal anvendes til betaling af renter og afdrag og tilbagebetaling af lån;

31.  bifalder Monterrey-appellen til donorlandene om at sikre, at midlerne til gældslettelse supplerer de eksisterende midler til officiel udviklingsbistand (§ 45), og opfordrer EU til at bekræfte sin tilslutning til dette princip i en rådsbeslutning;

Systemiske spørgsmål

32.  bifalder forslaget om en international gældsomlægningsmekanisme (§ 53) som et første skridt hen imod en stærkt tiltrængt retfærdig og gennemskuelig mæglingsprocedure for forgældede lande og opfordrer EU til at tage et konkret initiativ med henblik på Monterrey-topmødet;

33.  bifalder ligeledes parternes tilsagn om at få vedtaget en FN-konvention mod korruption, herunder spørgsmålet om tilbagelevering til oprindelseslandene af ulovligt erhvervede midler, og om at fremme et styrket samarbejde om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (§ 58a);

34.  understreger med henblik på den globale magtafbalancering efter 11. september den store vægt, parterne lægger på en styrkelse af FN-systemet og af Det Økonomiske og Sociale Råd (§ 59);

35.  bifalder, at der er taget højde for en vis kontinuitet i udviklingsfinansieringen gennem en halvårlig opfølgningsproces, men beklager, at de fleste af henvisningerne til inddragelsen heri af det civile samfund er blevet strøget i den endelige tekst;

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og hr. Escanero, ”facilitator” for FN’s konference om udviklingsfinansiering .