Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine tidligere beslutninger om Mellemøsten, særlig beslutningen af 13. december 2001,

-  der henviser til konklusionerne fra Rådets samling den 28. januar 2002,

-  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner, særlig resolution 242, 338 og 194,

A.  der er bestyrtet over den nuværende voldsspiral og den kraftige forværring af situationen i Mellemøsten, som dagligt kræver mange dødsfald blandt civile på begge sider,

B.  der er dybt chokeret over, at Ariel Sharon har tilkendegivet, at man vil udrydde den Palæstinensiske Myndighed og dennes præsident, Yasser Arafat, og nægte at deltage i enhver form for dialog; der er foruroliget over den uforbeholdne støtte, som De Forenede Staters præsident, George Bush, giver den israelske regerings undertrykkelsespolitik,

C.  der anfører, at Israels hær fortsætter med at trænge ulovligt ind på territorier, der er under Den Palæstinensiske Nationale Myndigheds kontrol, at præsident Yasser Arafat reelt tilbageholdes, at palæstinensiske repræsentanter henrettes ulovligt, og at palæstinensisk infrastruktur og andre faciliteter, der er finansieret af Den Europæiske Union og øvrige bidragsydere, ødelægges,

D.  der understreger, at palæstinenserne har ret til en suveræn, sikker, demokratisk, levedygtig og fredelig stat, og at Staten Israel har ret til at eksistere i sikkerhed med sikre, anerkendte og respekterede grænser,

E.  der bemærker, at det er bydende nødvendigt, at det internationale samfund vedtager nye initiativer for at bidrage til at bringe volden til ophør, skabe tillid og opnå, at forhandlingerne mellem de to parter genoptages på grundlag af respekt for folkeretten og De Forenede Nationers relevante resolutioner,

F.  der er oprørt over, at Azmir Bishara, medlem af Knesset, har fået sin parlamentariske immunitet ophævet,

1.  gentager sin fordømmelse af alle terrorhandlinger, der kun tjener til at optrappe volden, og udtrykker sin solidaritet med ofrenes familier; fordømmer den israelske hærs anvendelse af magt og det forhold, at den israelske regering vedbliver at nægte at anerkende både De Forenede Nationers resolutioner og de internationale aftaler, bl.a. den fjerde Genève-konvention;

2.  er af den opfattelse, at alle folk i området har ret til fred og sikkerhed, som kun kan garanteres på længere sigt ved en retfærdig og varig fred, der er baseret på:

3.  opfordrer medlemsstaternes regeringer til at anerkende en palæstinensisk stat med Østjerusalem som hovedstad;

4.  opfordrer den israelske regering til omgående at trække sine militære styrker tilbage fra de besatte områder, sætte en stopper for udenretslige henrettelser og ødelæggelser, ophæve sanktionerne og alle restriktioner mod det palæstinensiske folk og dets valgte repræsentanter og standse udvidelsen af bosættelserne;

5.  opfordrer de to parter til at vedtage alle nødvendige forholdsregler for øjeblikkeligt og betingelsesløst at kunne gennemføre Tenet-planen om våbenhvile og Mitchell-udvalgets henstillinger, sætte en stopper for alle voldshandlinger, bringe udvidelsen af bosættelserne i de besatte områder til ophør og genoptage forhandlingerne;

6.  anmoder Den Europæiske Union om på grundlag af ihærdige initiativer at bidrage til at sætte en stopper for voldsspiralen og den militære optrapning og til at genskabe fredsprocessen; ønsker, at der udsendes en international observations- og beskyttelsesstyrke under De Forenede Nationers auspicier, som skal udgøre et skridt i retning af nedtrapning af volden;

7.  støtter Azmir Bishara i dennes bestræbelser på at få sin parlamentariske immunitet tilbage;

8.  fordømmer den israelske hærs ødelæggelse af palæstinensisk infrastruktur, som bl.a. er finansieret af EU; finder, at den europæiske støtte ikke længere kan anvendes til at betale prisen for den israelske besættelse; opfordrer Rådet og Kommissionen til at give udtryk for Den Europæiske Unions protest over for Israels regering og gøre alle bestemmelser i associeringsaftalen mellem EU og Israel gældende, herunder menneskerettighedsklausulen;

9.  beslutter at sende en parlamentarisk delegation til området;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Israels regering og parlament, Den Palæstinensiske Nationale Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivningsråd samt De Forenede Nationers generalsekretær.