på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Angelika Beer, Joost Lagendijk, Raül Romeva i Rueda og Cem Özdemir
for Verts/ALE-Gruppen
om Afghanistan
Europa-Parlamentets beslutning om Afghanistan
B6‑0047/2006
Europa-Parlamentet,
–
der henviser til sine tidligere beslutninger om Afghanistan og navnlig beslutningerne af 5. september 2002(1), 15. januar 2003(2) og 12. februar 2004(3),
–
der henviser til den fælles erklæring EU-Afghanistan af 16. november 2005, hvori man forpligter sig til en ny partnerskabsaftale EU-Afghanistan,
–
der henviser til Rådets konklusioner af 1. december 2005 om øget EU-bistand til narkotikabekæmpelse i Afghanistan,
–
der henviser til den endelige rapport om de afghanske parlamentsvalg og provinsrådsvalgene udarbejdet af Den Europæiske Unions valgobservatørmission samt dens rapport om 'Democracy-building in Afghanistan: An integrated Dimension for the Way Forward'
–
der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A.
der henviser til, at parlamentsvalgene og provinsrådsvalgene, der blev afholdt i september 2005, er afslutningen på den såkaldte Bonn-proces (2001-2006) og er de første almindelige valg i Afghanistan i 36 år,
B.
der henviser til, at EU som den næststørste donor til Afghanistan har bidraget med over 1 mia. euro i genopbygningshjælp som et led i den internationale indsats for at bringe fred, demokrati, menneskerettigheder og økonomiske fremskridt til det afghanske folk, som har været hærget af udenlandsk indblanding og interne konflikter,
C.
der henviser til, at situationen i landet som helhed fortsat er yderst skrøbelig og at der ikke kan gøres væsentlige fremskridt med hensyn til oprettelsen af et stabilt demokratisk samfund uden elementær uddannelse og ligestilling og at Afghanistan kun ved øget stabilitet og alternative indtægtskilder vil være i stand til at opgive sin rolle som verdens største producent af opiumsvalmuer,
1.
glæder sig over de velgennemførte valg som et vigtigt trin i overgangsprocessen, som skulle føre til indsættelse af en repræsentativ regering, på trods af de ekstremt vanskelige forhold, som de blev afholdt under;
2.
noterer sig, at Den Europæiske Unions valgobservatørmission har beskrevet valgforberedelserne som generelt gode og stemmeafgivelsen på selve valgdagen som i det store og hele fredelig; beklager dog, at otte kandidater blev dræbt i tiden forud for valget samt en række valgmedarbejdere, gejstlige og andre, og at uregelmæssigheder og svindel kaster en skygge over valgenes integritet i en række provinser, herunder valgsvindel , stemmeafgivelse ved fuldmagt og intimidering af vælgerne;
3.
lykønsker det afghanske folk, som gik til valgurnerne på trods af farer og vanskeligheder, men beklager, at stemmeprocenten på 54 % er betydelig lavere end ved præsidentvalgene i oktober 2004 (67 %), at 3 % af afstemningsstederne blev helt udelukket fra stemmeoptællingen og at protestdemonstrationer fra kandidater og deres tilhængere i en tredjedel af de i alt 34 provinser tyder på alvorlige problemer i valgprocessen, som må løses i fremover;
4.
glæder sig over, at der i sammenligning med 2004 var en større valgdeltagelse fra kvindernes side (44 %), men er bekymret over, at den største stigning i antallet af kvindelige registrerede vælgere fandt sted i provinser, som regnes blandt de socialt mest konservative områder i Afghanistan, hvilket højst sandsynligt er tegn på en betydelig registrering ved fuldmagt; mener, at et system med billeder på valgkort fremover må være obligatorisk for mænd og kvinder;
5.
glæder sig over, at kvindelige kandidater udgjorde ca. 10 % af det samlede antal kandidater og at kvinderne takket være systemet med reserverede sæder for kvinder opnåede 27,3 % af sæderne i Wolesi Jirga (underhuset) og næsten 30 % i provinsrådet; mener, at valgloven fremover bør formuleres mere klart for at fastlægge, at de reserverede sæder udgør et minimum og ikke maksimum af det antal sæder, der kan indtages af kvinder;
6.
er foruroliget over, at der til parlamentet blev valgt et stort antal (tidligere) jihadis, krigsherrer og nogle Taliban-medlemmer; mener, at der seriøst må gribes ind overfor den fortsatte eksistens af illegale væbnede grupper ved en mere omfattende afvæbningsstrategi, således at man i valgreglerne ikke behøver at ty til udelukkelse af kandidater som et alternativ til 'afvæbningsforanstaltninger';
7.
beklager, at der fortsat ikke findes en brugbar vælgerliste, som fremover kunne danne grundlaget for distrikt, landsby- eller kommunalvalgene, og opfordrer de kommende myndigheder til at gennemføre en folketælling eller oprette et folkeregister samtidig med en helt ny registrering af vælgerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til om nødvendigt at tilbyde teknisk og finansiel støtte;
8.
fastslår, at valgsystemet med en enkelt ikke-overførbar stemme, har skabt en enorm arbejdsbyrde for valgadministrationen og bidrager til parlamentets opsplitning; opfordrer de afghanske myndigheder til alvorligt at overveje vedtagelse af et mere hensigtsmæssigt valgsystem;
9.
anbefaler, at der under post-Bonn-konferencen, som er planlagt til den 31. januar 2006, gennemføres en omfattende evaluering af Bonn-aftalen, og mener, at en fremtidig udviklingsstrategi for Afghanistan bør indeholde konkrete målsætninger for opbygning af staten, udvikling, økonomisk vækst og sikkerhed, ledsaget af målelige indikatorer;
10.
noterer sig, at Hamid Khazai for nylig erklærede, at terrorisme langt fra er den største trussel mod Afghanistan, og beklager i den forbindelse den internationale holdning, som fokuserer i alt for høj grad på 'Operation Enduring Freedom' og 'bekæmpelse af terrorisme', mens der samtidig ydes for lidt international bistand til de fredsbevarende styrker (antallet af ISAF-mandskaber pr indbygger i Afghanistan er 1 : 1115 sammenlignet med 1 : 50 i Kosovo og 1 : 111 i Østtimor);
11.
er alvorlig bekymret over den vedvarende ustabilitet, usikkerhed og straffrihed i Afghanistan, og fordømmer kraftigt halshugningen for nylig af skoleinspektøren for en blandet skole i Kandahar, som blot er den seneste og mest umenneskelige i en række af angreb på lærere og institutioner, der uddanner piger;
12.
støtter udvidelsen af ISAF-styrker under NATO-kommando fra den forholdsvis stabile nordlige og vestlige del af landet til den ustabile sydlige del med op til 15.000 soldater, og opfordrer til en hurtig reduktion af tropperne, der opererer under 'Enduring Freedom'-mandatet, til fordel for en yderligere udvidelse af ISAF;
13.
insisterer på, at kommandostrukturen for henholdsvis ISAF og 'Operation Enduring Freedom' forbliver adskilte, og understreger, at tropper fra EU-medlemsstater er forpligtet til ubetinget at respektere international humanitær ret, hvilket udelukker muligheden for at overdrage fanger til amerikansk varetægt;
14.
kritiserer på det kraftigste den manglende kontrol med de aktiviteter, der udføres af styrker under 'Operation Enduring Freedom';
15.
fordømmer navnlig overførelsen af flere hundrede mænd, som blev taget til fange af amerikanske styrker efter invasionen i Afghanistan i 2002, til det illegale fængsel ved Guantánamo Bay, hvor tortur og anden mishandling begået af amerikansk personel ifølge talrige vidnesbyrd har været en almindelig foreteelse, og opfordrer til omgående lukning af dette fængsel;
16.
beklager, at nyt materiale lækket fra schweiziske efterretningskilder bekræfter, at USA har benyttet baser i Europa for den hemmelige overførelse af fanger fra og til Afghanistan;
17.
fordømmer benyttelsen af det hemmelige 'sorte fængsel', hvor amerikansk personel efter forlydende har tortureret tilbageholdte i flere uger, og fordømmer ligeledes de veldokumenterede tilfælde af afghanske fangers død under tortur i det af USA kontrollerede Bagram-fængsel i 2002; er oprørt over, at den amerikanske hær på trods af et overvældende bevismateriale har opgivet alle anklager mod den ansvarlige politiofficer;
18.
fordømmer amerikanske styrkers påståede missilangreb på pakistansk område, herunder angrebet på Waziristan på grænsen til Afghanistan, og bortførelsen den 5. december af journalisten Hayatullah Khan, som havde forelagt pressen bevis for, at amerikanske missiler var blevet affyret;
19.
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Afghanistans regering og parlament og den amerikanske regering.