Europa-parlamentet

Choisissez la langue de votre document :

Procedure : 2006/2572(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B6-0296/2006

Indgivne tekster :

B6-0296/2006

Forhandlinger :

PV 31/05/2006 - 12
CRE 31/05/2006 - 12

Afstemninger :

PV 01/06/2006 - 7.10
CRE 01/06/2006 - 7.10
PV 13/06/2006 - 7.10
CRE 13/06/2006 - 7.10

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0254

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 89kDOC 40k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B6-0296/2006
23. maj 2006
PE 373.351v01-00
 
B6‑0296/2006
på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Francis Wurtz
for GUE/NGL-Gruppen
om Guantánamo-fangernes situation

Europa-Parlamentets beslutning om Guantánamo-fangernes situation 
B6‑0296/2006

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de forskellige ”Genève-konventioner”, navnlig den tredje konvention om behandling af krigsfanger og den fjerde konvention om beskyttelse af civile i forbindelse med krig,

–  der henviser til FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til EU's retningslinjer for bekæmpelse af tortur og dødsstraf og EU’s retningslinjer for dialogen med tredjelande om menneskerettighederne,

–  der henviser til Amnesty Internationals rapport fra april 2006 om Amerikas Forenede Staters gennemførelse af sine forpligtelser i henhold til FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Guantánamo og navnlig sin beslutning af 7. februar 2002 og 15. februar 2006 om Guantánamo-fangernes situation og sin henstilling til Rådet af 10. marts 2004;

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.  der henviser til, at FN’s Komité mod Tortur, som består af uafhængige eksperter, den 19. maj 2006 vedtog en belastende rapport, som beskrev De Forenede Staters alvorlige overtrædelser af FN's konvention mod tortur fra 1984,

B.  der henviser til, at der i rapporten klart fastslås, at de amerikanske myndigheder systematisk har anvendt tortur mod fanger, navnlig i de ”fangelejre”, som kontrolleres af USA, som f.eks. i Guantánamo (Cuba),

C.  der henviser til, at forholdene for fangerne i disse lejre er umenneskelige og nedværdigende, og at der har været 41 tilfælde af selvmordsforsøg i Guantánamo ”fangelejren”, siden den blev åbnet af USA i 2002,

D.  der påpeger, at Pentagon den 16. maj 2006 under internationalt pres offentliggjorde en liste over 759 fanger, som tilbageholdes i USA’s fangelejr i Guantánamo, der imidlertid understreger, at Pentagon har nægtet at angive, hvorvidt denne liste er udtømmende og indeholder navnene på alle de fanger, som er blevet transporteret via Guantánamo, og dermed stadig lader muligheden stå åben for, at de fanger, som endnu ikke er blevet identificeret, blev tilbageholdt af andre statslige organer;

1.  fordømmer på det kraftigste den amerikanske regering for de alvorlige og gentagne krænkelser af menneskerettigheder, som finder sted i fangelejren i Guantánamo;

2.  fordømmer den amerikanske regering for faktisk at foranledige og ”legalisere” anvendelsen af tortur i ”fangelejrene” under USA’s kontrol, navnlig i Guantánamo; understreger, at mange af disse overtrædelser af menneskerettighedsnormer er et direkte resultat af regeringens politik, herunder USA’s tiltag på at anvende en snæver fortolkning af definitionen på tortur i henhold til artikel 1 i den pågældende FN-konvention, tilladelsen til forhørsmetoder, som er forbudt i henhold til national lovgivning og folkeretten, og tilbageholdelsen af fanger i hemmelige fangelejre;

3.  minder om, at kampen mod international terrorisme bør føres under behørig hensyntagen til de grundlæggende frihedsrettigheder og de relevante internationale konventioner;

4.  opfordrer på ny de amerikanske myndigheder til snarest muligt at lukke alle disse “fangelejre”, som er blevet kritiseret af FN’s komité; kræver med hensyn til Guantánamo, at alle USA’s militære anlæg øjeblikkelig lukkes;

5.  opfordrer De Forenede Stater til at acceptere og gennemføre alle de konklusioner, som indgår i rapporten af 19. maj 2006 fra FN's Komité mod Tortur, navnlig dem, hvor De Forenede Stater opfordres til omgående at træffe foranstaltninger for at afskaffe alle former for tortur, som begås af landets militære styrker;

6.  tilslutter sig konklusionerne i rapporten fra FN's Komité mod Tortur, navnlig dem, hvor det med hensyn til Guantánamo kræves, at:

   a)De Forenede Stater sikrer, at ingen tilbageholdes i en hemmelig fangelejr på dets territorium, på territorier under dets jurisdiktion eller på steder, som det faktisk kontrollerer;
   b)De Forenede Stater erkender, at de tilbageholdte personer i hemmelige lejre i sig selv udgør en form for tortur eller grusom, umenneskelig, eller nedværdigende behandling eller straf, afhængig af dens præcise karakter, formål og strenghed;
   c)De Forenede Stater ikke længere tilbageholder nogen personer i Guantánamo og lukker denne fangelejr og giver fangerne adgang til en rettergang eller løslader dem snarest mulig, og sikrer, at de ikke overgives til stater, hvor de reelt kunne risikere at blive udsat for tortur;

7.  minder om, at De Forenede Stater også er mistænkt af FN’s Komité for at have ”eksternaliseret” tortur ved at overføre mistænkte terrorister til andre lande for at afhøre dem og afventer i denne forbindelse konklusionerne fra Det Midlertidige Udvalg om CIA;

8.  opfordrer de amerikanske myndigheder til øjeblikkelig at træffe foranstaltninger mod dem, som er ansvarlige for tortur og mishandling i Guantánamo, herunder højtstående politiske embedsmænd; kræver, at de stilles for en domstol;

9.  fastholder, at alle fanger bør behandles i overensstemmelse med international humanitær ret og ufortøvet bør gives en retfærdig og offentlig rettergang ved en kompetent, uafhængig og upartisk domstol; kræver en øjeblikkelig løsladelse af alle de fanger, som er fængslet uden en rettidig anklage og retfærdig rettergang;

10.  er dybt bekymret over, at USA har en selektiv tilgang til menneskerettighedsnormer og ikke overholder sine forpligtelser i henhold til internationale humanitære og menneskeretlige aftaler, hvilket er en tendens, der truer med at undergrave hele rammen for den internationale menneskerettighedslovgivning, herunder konsensus om fuldstændig forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig, eller nedværdigende behandling eller straf;

11.  opfordrer Rådet til at opføre spørgsmålet om krænkelser af menneskerettigheder i fangelejre, navnlig i Guantánamo på dagsordenen for det kommende topmøde mellem EU og USA;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for FUSP, De Forenede Staters præsident og Kongres, Det Forenede Kongeriges parlament og regering og FN’s generalsekretær.

Seneste opdatering: 24. maj 2006Juridisk meddelelse