Europa-Parlamentet

Choisissez la langue de votre document :

Procedure : 2006/2627(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B6-0518/2006

Indgivne tekster :

B6-0518/2006

Forhandlinger :

PV 27/09/2006 - 3
CRE 27/09/2006 - 3

Afstemninger :

PV 28/09/2006 - 7.5

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0386

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 106kDOC 47k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B6-0508/2006
25. september 2006
PE 378.411v01-00
 
B6‑0518/2006
på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Hiltrud Breyer, Monica Frassoni, Sepp Kusstatscher, Jean Lambert og Raúl Romeva
for Verts/ALE-Gruppen
om den fælles indvandringspolitik

Europa-Parlamentets beslutning om den fælles indvandringspolitik 
B6‑0518/2006

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 6 og EF-traktatens artikel 63,

-   der henviser til EU-traktatens artikel 42,

-  der henviser til EU-traktatens artikel 67,

-  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tampere den 15.-16. oktober 1999, i Laeken den 14.-15. december 2001, i Sevilla den 21.-22. juni 2002 og i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003,

-  der henviser til Tampere- og Haag-programmerne om området for frihed, sikkerhed og retfærdighed fra henholdsvis 1999 og 2004,

-   der henviser til samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) i Tampere den 20.-22. september 2006,

-   der henviser til de aktuelle forhandlinger om det finansielle overslag, herunder Den Europæiske Fond for Integration, Den Europæiske Flygtningefond og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond,

-  der henviser til 2006-rapporten fra De Forenede Nationers Befolkningsfond om verdensbefolkningens udvikling med titlen "Håbets vej - kvinder og international migration",

-  der henviser til Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.   der henviser til, at syv år efter vedtagelsen af Tampere-programmet har Den Europæiske Union stadig ikke nogen sammenhængende indvandringspolitik og især ikke en kohærent udviklingspolitik og en politik for lovlig migration og en tilbagesendelsespolitik,

B.   der henviser til, at artikel 42 i EU-traktaten indeholder passerelle-bestemmelsen om fælles beslutningstagning, og at Rådet i anliggender vedrørende den tredje søjle træffer afgørelse med kvalificeret flertal i medfør af EF-traktatens artikel 67, stk. 2,

C.   der henviser til, at Kommissionen har vedtaget en meddelelse om migration og udvikling, men endnu ikke har opnået den nødvendige støtte hertil i Rådet,

D.   der henviser til ministerkonferencen mellem EU og Afrika om migration og udvikling, der blev afholdt i Rabat den 10.-11. juli 2006, og som mundede ud i vedtagelsen af en erklæring og en handlingsplan,

E.   der henviser til, at indvandringen er et resultat af økonomisk ulighed, en voksende kløft mellem rige og fattige lande, borgerkrig, krige om kontrol med naturressourcer, politisk forfølgelse og miljøødelæggelse,

F.   der henviser til, at EU's og medlemsstaternes indvandringspolitik, hvis sigte er at begrænse indvandringen, på ingen måde har ført til et fald i denne, men i realiteten har været med til at gøre forholdene mere usikre, uden at de erklærede målsætninger er blevet nået,

G.   der henviser til, at antallet af kvindelige indvandrere er konstant stigende i EU og udgør omkring 54 % af det samlede antal indvandrere og dækker over en stadig bredere vifte af kategorier (økonomisk migration, familiesammenføring, flygtninge, ulovlig indvandring, asylansøgere),

H.   der henviser til, at kvindelige indvandrere ofte udsættes for omfattende forskelsbehandling som enkeltpersoner, der er afhængige af deres ægtefællers retlige status og på grund af den mentalitet, negative klicheer og praksis, der findes i værtssamfundet; der endvidere henviser til, at kvindelige indvandrere i nogle samfund står over for store problemer som tvungne ægteskaber, æresdrab og kvindelig genital lemlæstelse,

I.   der henviser til, at overtrædelser af indvandrerkvinder og -piger i form af såkaldte æresdrab, tvungne ægteskaber, kvindelig genital lemlæstelse eller andre overgreb ikke kan retfærdiggøres ud fra noget kulturelt eller religiøs hensyn og under ingen omstændigheder bør tolereres,

1.  er af den faste overbevisning, at EU’s medlemsstater skal leve op til deres forpligtelser i henhold til national ret og folkeretten, hvad angår indvandrere;

2.  erkender de vanskeligheder, som en række af EU’s medlemsstater, navnlig Malta, Italien og Spanien, står over for i forbindelse med håndteringen af de seneste års meget store migrationsstrømme;

3.  mener, at fordelingen af ansvaret og den økonomiske byrde mellem medlemsstaterne skal være en integrerende del af enhver europæisk strategi på indvandringsområdet;

4.  opfordrer Den Europæiske Union til at spille en mere aktiv rolle ved håndteringen af de humanitære nødsituationer, der skyldes migrationsstrømme og asylansøgere;

5.  mener derfor, at lande bør gives adgang til teknisk bistand og finansiering gennem ARGO-programmet, Den Europæiske Flygtningefond, Fonden for De Ydre Grænser, Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2007-2013;

6.  slår til lyd for, at der stilles flere midler til rådighed for ngo'er, der arbejder lokalt og yder livsvigtig nødhjælp;

7.  anser det for nødvendigt, at gennemføre effektive informationskampagner i oprindelses- og transitlandene om vilkårene for at få arbejde og adgang til uddannelse; opfordrer desuden til forhandlinger med oprindelses- og transitlandene for at sikre, at de spiller en aktiv rolle for at bidrage til at håndtere migrationsstrømmene; mener, at sådanne aftaler ikke bør undergrave Den Europæiske Unions pligt til at forsvare og beskytte menneskerettighederne;

8.  anmoder Kommissionen om så snart som muligt at foreslå oprettelse af en beredskabsfond til finansiering af "støtteteam af eksperter", der skal yde praktisk bistand til modtagelsen ved grænserne og håndtere humanitære kriser i medlemsstaterne, og at indføre en krisemekanisme i de nye fonde for perioden 2007-2013, så det bliver muligt at yde finansiel bistand i nødsituationer;

9.  kræver, at der føres en indvandringspolitik, som ikke indebærer forskelsbehandling på grundlag af hverken oprindelseslandet eller indvandrernes færdigheder;

10.  beklager, at Rådet fem år efter Det Europæiske Råd i Tampere og trods talrige anmodninger fra Parlamentet ikke har været i stand til at udforme en fælles indvandringspolitik ved med anvendelse af passerelle-bestemmelsen i artikel 42 at overflytte spørgsmålet fra tredje til første søjle; beklager, at ifølge Agence Europe af 22. september 2006 modsætter Den Tjekkiske Republik, Irland, Tyskland, Polen, Malta og Cypern sig fortsat avendelsen af denne fremgangsmåde;

11.  mener, at der kun kan opnås positive resultater med en europæisk indvandringspolitik, hvis denne kædes sammen med en integrationspolitik for at sikre indvandrernes adgang til arbejdsmarkedet, til skoler og uddannelse, sociale goder og sundhedstjenester samt mulighed for at deltage i det sociale, kulturelle og politiske liv;

12.  mener, at grænsekontrol og indsatsen for bekæmpelse af ulovlig indvandring kun kan være ét aspekt af EU's politik over for tredjelande, idet der også bør føres en aktiv udviklingspolitik for at begrænse udvandringens negative følger mest muligt;

13.  gentager, at Fællesskabet behøver en indvandrings- og asylpolitik, der er baseret på åbning af lovlige indvandringskanaler og på en definition af fælles standarder for at beskytte indvandreres og asylansøgeres grundlæggende rettigheder overalt i EU som fastslået på Det Europæiske Råds møde i Tampere i 1999 og bekræftet i Haag-programmet;

14.  pointerer, at de globale økonomiske institutioner i virkeligheden har forværret fattigdommen i Afrika på grundlag af konkurrence mellem ulige partnere og politikker som strukturtilpasningsprogrammer, privatiseringer af offentlige virksomheder og liberalisering af markeder, som de rige lande og de internationale finansielle institutioner har påtvunget;

15.  mener, at den massive indvandring er en følge af svage økonomier, befolkningernes forarmelse, overtrædelser af menneskerettighederne, miljøødelæggelser, den voksende kløft mellem rige og fattige lande, borgerkrig, krige om kontrol med naturressourcer, politisk forfølgelse, politisk ustabilitet, korruption og diktaturer i mange oprindelseslande;

16.  kræver, at EU's medlemsstater og Kommissionen gør en større indsats for at ændre deres nuværende politik, som bl.a. består i dumping af europæiske varer på markederne i den tredje verden, så de afrikanske, asiatiske og latinamerikanske lande får mulighed for at beskytte og opbygge deres økonomier og sikre en anstændig indkomst for befolkningen, hvilket er den eneste måde, hvorpå den ulovlige indvandring kan begrænses;

17.  fremhæver, at enhver generel tilgang til indvandring må omfatte den tiltrækningsfaktor, der bevirker, at folk forlader deres hjemland, hvad der forudsætter konsekvente planer for udvikling og investeringer i oprindelses- og transitlandene samt tilvejebringelse af reelle muligheder for lovlig indvandring i Den Europæiske Union (f.eks. EU's "Green Card"-ordning);

18.  understreger, at enhver foranstaltning til bekæmpelse af ulovlig indvandring og intensivering af kontrollen ved de ydre grænser, også når det sker i samarbejde med tredjelande, skal være i overensstemmelse med de garantier for enkeltpersoner, som optræder i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig retten til asyl og princippet om non-refoulement;

19.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at indvandrerkvinder og -piger, navnlig når de er udsat for fysisk og psykisk vold, f.eks. den fortsatte praksis med tvungne eller arrangerede ægteskaber, garanteres opholdstilladelse, og at der gennemføres enhver administrativ foranstaltning med henblik på at beskytte dem, herunder effektiv adgang til bistands- og beskyttelsesordninger;

20.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte indvandrerkvinders og -pigers rettigheder og at bekæmpe den diskrimination, som de udsættes for i deres egne samfund, ved at afvise enhver form for kulturel eller religiøs relativisme, som kan udgøre en overtrædelse af kvinders grundlæggende rettigheder;

21.  opfordrer Rådet til omgående at anvende passerelle-bestemmelserne i EU-traktatens artikel 42 og EF-traktatens artikel 67, stk. 2, idet anvendelsen af proceduren med fælles beslutningstagning kan bidrage til at gøre en ende på det nuværende dødvande i lovgivningsprocessen;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne.

Seneste opdatering: 26. september 2006Juridisk meddelelse