Europa-Parlamentet,

–  der henviser til, at partskonferencen under konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) afholder sit 14. møde (CoP 14) i Haag, Nederlandene, fra den 3. til den 15. juni 2007,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.  der henviser til, at CITES er den største eksisterende globale aftale om bevarelse af vilde dyr og planter, der skal forhindre overudnyttelse som følge af international handel med vilde plante- og dyrearter, med 169 deltagere i konventionen, herunder de 27 medlemsstater,

B.  der henviser til, at menneskets forbrug af naturressourcer, ødelæggelsen af levesteder, klimaændringen, overudnyttelsen af vilde arter og ulovlig handel med vilde dyr og planter er de vigtigste årsager til forarmelse af jordens biologiske mangfoldighed,

C.  der henviser til, at klimaændringen ifølge videnskabelige rapporter vil forværre tabet af biologisk mangfoldighed og situationen for de udryddelsestruede arter,

D.  der henviser til, at det har været og fortsat er væsentligt for kontrollen med krybskytteri og ulovlig international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, at offentligheden i aftagerlandene er opmærksom på problemet,

E.  der henviser til, at ulovlig handel i alvorlig grad undergraver de verdensomspændende bestræbelser på at fremme bæredygtighed på miljø- og udviklingsområdet,

F.  der påpeger, at EU's strategi for bæredygtig udvikling danner rammen om ansvarlig og bæredygtig forvaltning af naturressourcer,

G.  der henviser til, at det britiske formandskab i oktober 2005 afholdt et seminar om 'EU Wildlife Trade Enforcement Coordination', og at resultatet heraf var et forslag til EU-handlingsplan for håndhævelse af bestemmelserne på området, som fik bred tilslutning,

H.  der henviser til, at CITES spiller en supplerende rolle i forhold til De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) og andre internationale organer, når det gælder bevarelsen af marine arter, der måtte være truet af den internationale handel,

I.  der henviser til, at Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), der anerkendes af CITES som det autoritative organ, der kan opstille regler for beskyttelse og forvaltning af hvalbestande, har dekreteret et verdensomspændende moratorium for erhvervsmæssig hvalfangst,

J.  der henviser til, at Japan i dokument nr. 51, der forelægges på det 14. møde mellem konventionens parter, har foreslået, at alle hvaler, der er opført i bilag I, og som forvaltes af Den Internationale Hvalfangstkommission, skal medtages ved den periodiske revision af bilagene, og at den CITES-resolution (R.C.11.4), hvori forholdet mellem IWC og CITES fastlægges, skal ændres, samt at IWC skal fremlægge videnskabelige data og retningslinjer for, hvordan de forskellige hvalarter skal opføres i bilagene til CITES-konventionen,

K.  der henviser til, at Parlamentet i juli 2005(1) gav udtryk for sin skuffelse over "de usædvanlig langsomme fremskridt" med hensyn til retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), og at det, da der ikke findes obligatoriske og omfattende bestemmelser indeholdende forbud mod import i EU af ulovligt tømmer, hvor skovene er forvaltet på en ikke-bæredygtig måde, er vigtigt, at der inden for CITES tages initiativer til regulering af den internationale handel med de forskellige tømmerarter,

L.  der henviser til, at der på det 12. møde i partskonferencen i modstrid med Parlamentets henstilling vedtoges en afgørelse om at tillade engangssalg af statsejede lagre af elfenben fra Botswana, Namibia og Sydafrika på visse betingelser, og at de handelsbetingelser, der er fastsat i disse afgørelser, fortsat ikke er opfyldt,

M.  der henviser til, at beslaglæggelserne af ulovligt elfenben er vokset markant i omfang siden det 13. møde i partskonferencen, og at det anslås, at der bliver dræbt 20 000 elefanter eller derover om året; der henviser til, at yderligere tiltag i retning af at frigive handelen med elfenben vil have skadelige virkninger for de allerede decimerede og opsplittede elefantbestande i andre lande i Afrika og Asien,

N.  der henviser til, at den store hvide haj i konventionen om bevarelse af vandrende arter af vilde dyr er opført i bilag I og II, og at Australien i 2001 opførte arten i bilag III til CITES-konventionen, med forbehold fra Norge og Japan, og at Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen og Naturressourcerne (IUCN) siden 1996 har opført arten som "sårbar" på sin røde liste over truede arter,

O.  der påpeger, at bestandene af store kattedyr i Asien er stadig mere truede, og at der har været en skuffende mangel på fremskridt med hensyn til at træffe resolutte foranstaltninger for at standse tigrenes og de andre store kattedyrs tilbagegang,

P.  der påpeger, at der i maj 2005 indførtes almindelige krav om mærkning af kaviar med henblik på at regulere handelen med denne vare,

Q.  der påpeger, at afgørelser om opførelse på listerne fortsat skal baseres på hensynet til arternes bevarelse, og at der bør tages hensyn til, hvordan dette påvirker befolkningens eksistensgrundlag, ved gennemførelsen af disse afgørelser,

R.  der påpeger, at intet hindrer EU i internt at vedtage strengere foranstaltninger om importen af vilde dyr på grundlag af målsætninger om arternes bevarelse eller af andre grunde, som f.eks. hensynet til dyrs velfærd,

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende forsigtighedsprincippet som det vigtigste princip for alle deres afgørelser vedrørende arbejdsdokumenter og forslag om optagelse på listerne og ligeledes at tage hensyn til princippet om, at brugerne betaler, samt til en økosystembaseret tilgang og traditionelle bevarelsesprincipper;

2.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at enhver beslutning, der har til formål at udvide samarbejdet mellem CITES og andre biodiversitetsrelaterede konventioner, ikke underminerer CITES' karakter af global beskyttelsesaftale og dens strenge beskyttelsesforanstaltninger;

3.  går kraftigt imod anvendelse af hemmelige afstemninger og er skuffet over, at det stående udvalg under CITES ikke har fremsat forslag om at udelukke muligheden for at anvende hemmelig afstemning i forbindelse med konventionens beslutningstagning;

4.  glæder sig over Kenyas og Malis forslag om at indføre et tyveårigt moratorium for al handel med elfenben, som støttes af Togo og Ghana, og over Accra-erklæringen, hvori der kræves et forbud mod handelen med elfenben, og som er undertegnet af repræsentanter for nitten afrikanske lande;

5.  minder om, at det foreslåede moratorium ikke vil påvirke den afgørelse, der blev truffet på partskonferencens 12. møde om på visse betingelser at tillade et engangssalg af statsejede elfenbenslagre fra Botswana, Namibia og Sydafrika;

6.  understreger, at hvis Kenyas og Malis forslag godkendes, vil der blive tid til at justere MIKE-ordningen ('Monitoring Illegal Killing of Elephants'), og det internationale samfund vil få mulighed for at flytte fokus i debatten fra handelen med elfenben til de virkelige trusler mod elefanter og deres levesteder;

7.  henstiller indtrængende, at den afgørelse om gennemførelse af en handlingsplan for kontrol med handelen med elfenben fra den afrikanske elefant, herunder indberetningskrav, der blev truffet på partskonferencens 13. møde, gennemføres fuldt ud af de afrikanske regeringer i samarbejde med ngo'er;

8.  opfordrer Kommissionen til at støtte indsatsen for at forbedre og overvåge bevarelsen af tigeren, f.eks. ved at identificere huller i lovgivningen, vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen og svagheder, når det gælder håndhævelse og kapacitet;

9.  opfordrer Kommissionen til at aflægge beretning om, hvordan det går med gennemførelsen af mærkningskrav for kaviar, og til at anspore andre vigtige producent- og forbrugerstater i Europa, Nordamerika og Asien til at gennemføre mærkningsordningen og til at styrke processen for fastsættelse af bæredygtige eksportkvoter på grundlag af de mest pålidelige og ajourførte videnskabelige oplysninger;

10.  henstiller til EU at støtte følgende forslag til partskonferencen:

11.  henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne at afvise:

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at trække dokument nr. 14, 'CITES and Livelihoods', der skal behandles på partskonferencens 14. møde, tilbage i erkendelse af, at CITES-konventionen bedst kan bidrage til at sikre de fattige befolkningsgruppers livsgrundlag ved at sikre, at konventionen gennemføres og håndhæves, og ved at ureguleret og ulovlig handel forhindres;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke det internationale samarbejde om gennemførelse af CITES ved at udarbejde en strategi med fastlagte prioriteringer for at lette gennemførelsen og ved at tilvejebringe yderligere incitamenter og økonomisk støtte navnlig til uddannelse i og teknisk bistand til identifikation af arter og foranstaltninger til håndhævelse af reglerne;

14.  erindrer om, at EU er et af de største markeder for ulovlig handel med vilde dyr, og at anvendelsen af CITES varierer mellem de forskellige medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke koordinationen af deres bestræbelser på at håndhæve EU's lovgivning om handel med vilde dyr;

15.  opfordrer indtrængende de deltagere i CITES, der endnu ikke har ratificeret Gaborone-ændringen, til at gøre dette for at give Det Europæiske Fællesskab mulighed for at blive kontraherende part i CITES;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, parterne i CITES og CITES' sekretariat.

(1) Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse af EU-handlingsplanen om retshåndhævelse, godforvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 482.