FORSLAG TIL BESLUTNING
21.5.2007
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Inese Vaidere, Ģirts Valdis Kristovskis, Guntars Krasts, Roberts Zīle, Konrad Szymański, Hanna Foltyn-Kubicka, Ryszard Czarnecki, Gintaras Didžiokas, Adam Bielan, Michał Tomasz Kamiński og Mieczysław Edmund Janowski
for UEN-Gruppen
om situationen i Estland
B6‑0214/2007
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Estland
Europa-Parlamentet,
– der henviser til EU-formandskabets erklæring af 2. maj 2007 om situationen foran den estiske ambassade i Moskva,
– der henviser til de talrige støtteerklæringer til Estland fra regeringerne i EU's medlemsstater,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om forbindelserne mellem EU og Rusland, særligt beslutningen af 10. maj 2007 om topmødet mellem EU og Rusland i Samara den 18. maj 2007,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der minder om, at yderliggående grupper i nætterne den 26.-28. april 2007 udøvede voldshandlinger i Estlands hovedstad, og at den voldelige adfærd blev indledt med, at demonstranter angreb politiet, og førte til omfattende vandalisme i centrum af Tallinn,
B. der fremhæver, at påskuddet for at demonstrere mod den estiske regering var dens planer om at flytte det sovjetiske "mindesmærke for Tallinns befriere" fra centrum af den estiske hovedstad til en militærkirkegård nogle få kilometer borte,
C. der gør opmærksom på, at Estlands regering på forhånd havde forklaret Den Russiske Føderations regering årsagerne til denne beslutning, og at den havde tilbudt Rusland at samarbejde under flytningen af mindesmærket og opfordret russiske repræsentanter til at overvære ekshumeringen, hvilket de russiske myndigheder havde afvist,
D. der understreger, at udgravningerne blev foretaget i nøje overensstemmelse med de internationale normer for værdig adfærd, og at monumentet vil blive genåbnet på kirkegården ved en officiel ceremoni og med deltagelse af repræsentanter for koalitionen mod Hitler,
E. der bemærker, at de voldelige demonstrationer og anslag mod lov og orden blev tilrettelagt og gennemført i aktivt samarbejde med kræfter uden for Estland,
F. der henviser til, at der er afgivet adskillige erklæringer på højt niveau i Rusland, herunder en officiel erklæring fra Statsdumaens delegation under dens besøg i Tallinn med en opfordring til den estiske regering om at træde tilbage,
G. der noterer sig, at den estiske premierminister har erklæret, at disse begivenheder udgør "et veltilrettelagt og åbenlyst indgreb i Estlands interne anliggender",
H. der erindrer om, at det normale arbejde på den estiske ambassade i Moskva umiddelbart efter urolighederne i Tallinn blev blokeret i syv dage af fjendtlige demonstranter fra den russiske regeringsvenlige ungdomsorganisation "Nasji", hvilket førte til korporlige angreb på den estiske og den svenske ambassadør, trusler om at ødelægge ambassadebygningen, nedrivning af det estiske flag på ambassadens område og stempling af Estland som et "fascistisk" land,
I. der påpeger, at der er blevet organiseret systematiske cyberangreb, fortrinsvis fra steder uden for Estland, i et forsøg på at blokere den estiske regerings og præsidents officielle kommunikationslinjer og websteder, og at intensive propagandaangreb er fortsat via internettet og sms-beskeder med opfordring til væbnet modstand og yderligere vold,
J. der fastslår, at der få dage efter urolighederne i Tallinn blev indført vidtstrakte restriktioner for eksport fra Estland til Rusland, hvilket har ført til, at russiske selskaber har ophævet kontrakter med estiske virksomheder, og at Estlands energiforsyninger er truet,
K. der konstaterer, at de russiske myndigheder, herunder Statsdumaens delegation, beklageligvis har afvist at indgå i dialog med de estiske myndigheder og endda at deltage i en fælles pressekonference i udenrigsministeriet,
L. der anfører, at Metropolite Kornelius fra den russiske ortodokse kirke i Estland har udtalt, at der ikke er nogen baggrund for konflikter mellem befolkningsgrupperne, og at han ikke ser nogen grund til at fremlægge urolighederne som en konflikt mellem de estisktalende og russisktalende befolkningsgrupper,
M. der henviser til, at kun en meget lille del af den etnisk russiske befolkning deltog i demonstrationerne og urolighederne, at det store antal politifolk med russisk baggrund udførte deres opgaver fortrinligt, og at 85 % af alle adspurgte bifaldt den estiske regerings handlinger,
N. der minder om, at Estland som uafhængigt medlem af EU og NATO har suveræn ret til at forholde sig til sin nyligt overståede tragiske fortid, der blev indledt med landets tab af uafhængighed som følge af pagten mellem Hitler og Stalin i 1939, og som omfatter tre års besættelse og rædselsherredømme under Hitler samt 48 år under tilsvarende sovjetisk besættelse og herredømme,
O. der henviser til, at Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande aldrig blev anerkendt af de vestlige demokratier,
P. der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 12. maj 2005 konkluderede, at "for nogle nationers vedkommende medførte anden verdenskrigs ophør et nyt tyranni, som var påført dem af Stalins Sovjetunion", og lykønskede de central- og østeuropæiske lande med deres frihed "efter så mange årtier under sovjetisk [...] herredømme eller besættelse",
Q. der henviser til, at kun den retlige efterfølger af Sovjetunionen, Den Russiske Føderation, stadig benægter besættelsen og den ulovlige indlemmelse af de baltiske stater i Sovjetunionen,
R. der henviser til, at Rusland har vedtaget sanktioner mod Estland ved pludselig at iværksætte reparationer af jernbanen til Estland og at indføre restriktioner mod tunge køretøjer, der krydser broen mellem de to lande "grundet dens alarmerende tilstand",
S. der henviser til, at det er vigtigt, at EU taler med én stemme, viser solidaritet og optræder som en samlet enhed i sine forbindelser med Den Russiske Føderation,
1. giver udtryk for støtte til og solidaritet med den demokratisk valgte regering i Estland i dens bestræbelser på at sikre orden og stabilitet samt de retsstatslige principper for alle indbyggere i Estland;
2. understreger, at det er nødvendigt, at Den Europæiske Union taler med én stemme og har en fælles holdning i sine forbindelser med Rusland;
3. betragter angreb mod en af EU's medlemsstater som angreb mod EU som helhed;
4. finder de russiske myndigheders forskellige forsøg på indblanding i Estlands indre anliggender utilstedelige (f.eks. opfordringerne til den estiske regering om at træde tilbage) og minder om, at intet land i henhold til Helsinki-aftalerne har ret til at bestemme over et andet lands skæbne;
5. er forfærdet over de russiske myndigheders skandaløst utilstrækkelige beskyttelse af den estiske ambassade i Moskva og over "Nasji"-demonstranters korporlige angreb på den estiske ambassadør; opfordrer den russiske regering til uden undtagelse at respektere Wienerkonventionen om beskyttelse af diplomater;
6. fordømmer Ruslands forsøg på at lægge økonomisk pres på Estland som et udenrigspolitisk instrument og opfordrer den russiske regering til at genoprette normale økonomiske forbindelser mellem de to lande i overensstemmelse med de generelt accepterede adfærdsnormer og WTO's bestemmelser; understreger endnu engang, at EU støtter fuldt op om sine estiske kolleger og ikke accepterer truslerne og det økonomiske pres fra Moskva;
7. erindrer de russiske myndigheder om, at den vilkårlige og åbenlyst fjendtlige retorik, de anvender over for Estland, står i skærende kontrast til principperne for international adfærd og vil skade forholdet mellem Rusland og EU som helhed;
8. beklager, at computerangrebene ikke blev drøftet udtrykkeligt på topmødet mellem EU og Rusland i Samara; opfordrer Rusland til øjeblikkeligt at bremse computerangrebene mod den estiske regerings og præsidents websteder samt avisers, tv-stationers, skolers og bankers websteder, idet der henvises til, at det er blevet konstateret, at hovedparten af disse angreb er foretaget fra IP-adresser på specifikke computere og af specifikke personer i den russiske regerings organer, herunder administrationen for Den Russiske Føderations præsident;
9. opfordrer den russiske regering til at indgå i en åben og fordomsfri dialog med de øst- og centraleuropæiske demokratier om det 20. århundredes historie og om forbrydelserne mod menneskeheden, herunder de forbrydelser, der blev begået af den totalitære kommunisme;
10. understreger, at titusindvis af estiske borgere blev dræbt under deportationer og andre former for undertrykkelse under Sovjetunionens besættelse efter anden verdenskrig; opfordrer endnu engang Rusland, som påberåbte sig og fik status som USSR's juridiske efterfølger, til at anerkende det faktum, at de baltiske stater var besat, og at påtage sig det fulde ansvar for de skader og tab, landet forvoldte;
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringer og parlamenter i medlemsstaterne og Den Russiske Føderation samt Europarådet.