på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Vittorio Prodi, Alfonso Andria, Jean Marie Beaupuy og Marios Matsakis
for ALDE-Gruppen
om den forløbne sommers naturkatastrofer
Europa-Parlamentets beslutning om den forløbne sommers naturkatastrofer
B6‑0324/07
Europa-Parlamentet,
–
der henviser til EF-traktatens artikel 2, 6 og 174,
–
der henviser til sin beslutning af 7. september 2006 om skovbrande og oversvømmelser i Europa, af 5. september 2002 om oversvømmelserne i Europa(1), af 14. april 2005 om tørken i Portugal(2), af 12. maj 2005 om tørken i Spanien(3), af 8. september 2005 om naturkatastrofer (brande og oversvømmelser) i Europa(4) og af 18. maj 2006 om naturkatastrofer (skovbrande, tørke og oversvømmelser) - landbrugsmæssige aspekter(5), regionaludviklingsmæssige aspekter(6) og miljømæssige aspekter(7),
–
der henviser til de to offentlige høringer, som Europa-Parlamentets Regionaludviklingsudvalg, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samt Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har afholdt om "En europæisk strategi over for naturkatastrofer" (20. marts 2006) og om "En europæisk civilbeskyttelsesstyrke: Europe Aid" (5. oktober 2006),
–
der henviser til Rådets beslutning af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (2001/792/EF, Eurarom)(8), den snarlige vedtagelse af Rådets beslutning om indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning (omarbejdet) og Europa-Parlamentets holdning af 24. oktober 2006(9),
–
der henviser til Kyoto-protokollen til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) fra december 1997 og Fællesskabets ratifikation af Kyoto-protokollen den 4. marts 2002,
–
der henviser til Kommissionens rapport nr. 21553 om klimaændringer og den europæiske vanddimension,
–
der henviser til Forest Focus-forordningen,
–
der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. november 1998 om en skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union (KOM(1998)0649),
–
der henviser til Kommissionens forslag af 29. september 2004 om LIFE+-programmet og til Europa-Parlamentets beslutning af 2. maj 2005 om LIFE+, det finansielle instrument for miljøet: det flerårige program 2007-2013,
–
der henviser til sin beslutning af 15. juni 2006 om den reviderede strategi for bæredygtig udvikling(10),
–
der henviser til punkt 12 i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 15.-16. juni 2006,
–
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (KOM(2005)0108) og til Europa-Parlamentets holdning af 18. maj 2006(11),
–
der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 25. april 2007 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af et direktiv om vurdering og forvaltning af oversvømmelser(12),
–
der henviser til Rådets beslutning af 5. marts 2007 om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument (2007/162/EF, Euratom)(13),
–
der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 om forbedring af koordineringskapaciteten i Fællesskabets civilbeskyttelsesordnings monitorerings- og informationscenter (MIC),
–
der henviser til Michel Barniers rapport af 9. maj 2006 om en europæisk civilbeskyttelsesstyrke: "Europe Aid",
–
der henviser til punkt 12 i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 15.-16. juni 2006 om EU's evne til at reagere på nødsituationer, kriser og katastrofer,
–
der henviser til Kommissionens meddelelse om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union(14),
–
der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A.
der henviser til, at sommeren 2007 i det sydlige Europa har været kendetegnet af særligt dramatiske skovbrande og andre ukontrollable brande, som i mange tilfælde har ført til tab af europæiske borgeres liv, herunder pligtopfyldende brandslukningspersonale, og til omfattende materielle og miljømæssige skader; der henviser til, at der alene i juli måned skete skader af en størrelsesorden, som svarer til det samlede afbrændte område for hele sidste år; der henviser til, at Grækenland i august måned har oplevet en dybt alvorlig national tragedie som følge af en af de mest dødbringende brandkatastrofer, der er set i verden siden 1871;
B.
der henviser til, at et samlet areal på over 500.000 ha vegetation og skov, herunder lokaliteter af fællesskabsbetydning (LAF), der indgår i Natura 2000-nettet, og andre områder af væsentlig økologisk værdi med økologisk konnektivitet inden for hele regionen er blevet berørt af brande i Europa i løbet af denne sommer, og endvidere henviser til, at de hårdest ramte lande er Grækenland, Italien, Bulgarien, Cypern, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Spanien (særlig De Kanariske Øer) og Albanien,
C.
der henviser til, at det i tørkeperioder, som efterhånden er af stadig længere varighed, altid vil være mere vanskeligt at genplante skove efter en brand, og at der således er risiko for ørkendannelse,
D.
der henviser til, at der i de seneste år er forekommet et voksende antal ekstreme klimabegivenheder i Europa, herunder vedvarende tørke og høje temperaturer, som har givet anledning til stadig flere skovbrande, som fremmer ørkendannelse i mange regioner, og som påvirker landbruget, husdyrbruget og skovene, og i andre områder storme og usædvanligt voldsomme regnskyl, som har givet anledning til rekordstore oversvømmelser og skader fra jordskred,
E.
der henviser til naturkatastrofernes skadelige økonomiske og sociale konsekvenser for den regionale økonomi, erhvervslivet, den miljømæssige diversitet og turismen,
F.
der henviser til, at et stort antal skovbrande påsættes med fuldt overlæg af pyromaner, som ønsker at sikre sig byggetilladelser i tidligere beskyttede skovområder,
G.
der henviser til de seneste ødelæggende skovbrande i Grækenland, som alene har kostet mere end 60 menneskeliv, har forårsaget kvæstelser hos mange andre mennesker, har resulteret i afbrænding af tusinder af hektar skov- og kratland, har dræbt dyr, har ødelagt mange huse og ejendomme og har udslettet hele landsbyer; der henviser til, at der under denne krise på samme dag blev rapporteret om 170 forskellige skovbrande på forskellige steder i Grækenland,
H.
der henviser til, at Italien har oplevet en kritisk situation med oversvømmelse i landets centrale og nordlige del og tørke og brande sydpå,
I.
henviser til, at man samtidig andetsteds i Europa har oplevet alvorlige oversvømmelser, særlig i Det Forenede Kongerige, hvor mindst ti menneskeliv er gået tabt, og der er sket skader til en anslået værdi af 5 mia. euro på boliger, skoler, infrastruktur og landbrug, og hvor vandforsyningen til over 420.000 mennesker er brudt sammen, således at et stort antal mennesker har måttet flyttes, og erhvervslivet og turistbranchen har oplevet væsentlige tab; der henviser til, at et usædvanligt kraftigt regnskyl i West Midlands-regionen i Det Forenede Kongerige med op til 142 mm regn på én dag gav anledning til pludselige store oversvømmelser, som i høj grad hæmmede redningsmandskabernes bestræbelser på at opstille værn mod den voksende vandstand i floderne og forhindre yderligere skader på infrastrukturer og fast ejendom på grund af jordskred,
J.
henviser til, at med de stadig mere varme og tørre somre i det sydlige Europa er skovbrande og andre ukontrollable brande et tilbagevendende fænomen, om end der stadig er dramatiske forskelle i intensiteten fra år til år og mellem geografisk forskelligt beliggende områder; der henviser til, at hyppigheden af disse katastrofale begivenheder ligeledes påvirkes af klimaændringerne og er knyttet til de stadigt hyppigere hedebølger og tørkeperioder, således som Kommissionen bemærker i sin meddelelse om tørke,
K.
henviser til, at hyppigheden, sværhedsgraden, kompleksiteten og virkningerne af natur- og menneskeskabte katastrofer er taget meget til i Europa inden for de seneste år; der henviser til, at de skadelige virkninger af disse katastrofer er blevet forstærket på grund af den politik, der er ført med hensyn til fysisk planlægning, udvikling og arealudnyttelse, og som har medført en øget risiko for brandspredning og mindsket naturlig dræning og vandabsorption i miljøet,
L.
henviser til, at det stigende antal hedebølger i uforholdsmæssig grad udgør en belastning for særligt sårbare dele af befolkningen, som f.eks. de ældre, hvilket alt for ofte fører til sygdom og død,
M.
henviser til, at Fællesskabets civilbeskyttelsesordning er blevet aktiveret ni gange til den samme form for nødsituationer inden for et tidsrum på fem uger, og at syv af disse nødsituationer opstod samtidig; der henviser til, at medlemsstaternes bistand ikke var tilstrækkelig til at sikre en hurtig og hensigtsmæssig civilbeskyttelsesindsats i alle disse nødsituationer,
N.
henviser til, at formanden for Europa-Parlamentets Regionaludviklingsudvalg og kommissæren for regionalpolitik inden for de seneste 12 måneder har sendt skrivelser til Rådets formandskab for indtrængende at bede det om at træffe afgørelse om den nye forordning for Solidaritetsfonden, som Parlamentet vedtog sin holdning til helt tilbage i maj 2006,
1.
udtrykker sin dybe medfølelse med de pårørende til de personer, som har mistet livet, samt med beboerne i de berørte områder, og udtrykker respekt for både det professionelle og frivillige brandslukningspersonale, som utrætteligt har arbejdet med at slukke ilden, redde menneskeliv og begrænse de skader, der er forvoldt af denne sommers naturkatastrofer;
2.
anerkender den solidaritet, som EU, medlemsstaterne og andre lande har givet udtryk for ved under skovbrandkatastroferne at hjælpe de berørte regioner med fly, brandslukningspersonale og ekspertise samt ved at yde en prisværdig støtte til de forskellige myndigheder og redningstjenester;
3.
mener, at disse fænomener og deres konsekvenser har meget mere end regionalt og nationalt omfang, og kræver et nyt og mere effektivt europæisk engagement; beklager i denne forbindelse den manglende respons på og opfølgning af forslaget om oprettelse af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke, som omgående kunne reagere på nødsituationer på europæisk plan (Barnier-rapporten), og som Parlamentet allerede flere gange har efterlyst i flere forskellige betænkninger; mener, at en sådan styrke kunne spille en central rolle, særlig i forbindelse med forebyggelse, forvaltning og genopbygning;
4.
anerkender, at monitorerings- og informationscenteret (MIC) bidrager til at støtte og fremme mobiliseringen og samordningen af civilbeskyttelsesassistancen i nødsituationer; bemærker imidlertid, at medlemsstaternes ressourcer til at bekæmpe skovbrande, især ad luftvejen, er begrænsede, og at det ikke altid er muligt for medlemsstaterne at yde støtte i situationer, hvor der er brug for ressourcerne nationalt; tager som følge heraf til efterretning, at visse medlemsstater har modtaget mindre støtte end andre og har måttet gøre brug af bilaterale aftaler med ikke-EU-lande for at opnå hjælp; beklager således, at EU som helhed i visse tilfælde ikke har været i stand til at udvise den fornødne solidaritet;
5.
opfordrer indtrængende Rådet til uden yderligere forsinkelser at træffe afgørelse om forordningen om den nye EU-Solidaritetsfond, under henvisning til at Parlamentet vedtog sin holdning i maj 2006; er af den opfattelse, at der med den nye forordning, som bl.a. indeholder en sænkelse af tærskelværdierne for mobiliseringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, bliver mulighed for hurtigere samt mere fleksibelt og effektivt at håndtere skaderne, og at forordningen bør finde anvendelse på reparation af beskadiget vej- og jernbaneinfrastruktur; opfordrer det portugisiske formandskab samt EU's finans-, miljø-, landbrugs- og regionaludviklingsministre til straks at gribe hurtigt og håndfast ind;
6.
erkender, at erfaringerne fra de seneste år og fra de allerseneste begivenheder understreger behovet for at styrke Fællesskabets civilbeskyttelse, hvad angår forebyggelse, beredskab og indsatskapacitet i forbindelse med skovbrande og andre ukontrollable brande, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage initiativ hertil;
7.
udtrykker tilfredshed med Rådets nylige beslutning af 5. marts 2007 om etableringen af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument og er overbevist om, at aktiviteter finansielt støttet gennem dette instrument vil være et synligt udtryk for europæisk solidaritet og give europæisk merværdi til en effektiv håndtering af naturkatastrofer; er dog i tvivl om, hvorvidt bevillingerne til dette nye instrument vil være tilstrækkelige til at sikre en effektiv gennemførelse af dets ambitiøse opgaver;
8.
opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for, at der for hurtigt at kunne gribe ind over for alvorlige nødsituationer på forhånd træffes foranstaltninger til at give adgang til yderligere ressourcer fra andre kilder, herunder fra det kommercielle marked; foreslår, at omkostningerne ved beredskabsstyrken dækkes gennem det finansielle civilbeskyttelsesinstrument;
9.
understreger i denne forbindelse, at der er behov for at videreudvikle EU's hurtige reaktionskapacitet på grundlag af medlemsstaternes civilbeskyttelsesmoduler, hvilket Det Europæiske Råd også fastslog på sit møde i Bruxelles den 16.-17. juni 2006;
10.
understreger, at naturkatastrofer og særlig skovbrande i år har udgjort en betydelig risiko for monumenter og arkæologiske fundsteder, som er af stor betydning for den europæiske kulturarv;
11.
opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for et samarbejde med EU's naboer og andre tredjelande med henblik på at bekæmpe katastrofebrande og udveksle bedste praksis og/eller kapacitet under de farlige sommermåneder for at være bedre forberedt på skovbrandssæsonen i 2008;
12.
understreger, at der er behov for at gennemføre mere vidtgående foranstaltninger for at undgå naturkatastrofer; imødeser i denne forbindelse med interesse, at Kommissionen i 2008 offentliggør to undersøgelser, som har til formål at formulere en integreret strategi for forebyggelse af naturkatastrofer;
13.
giver udtryk for sin bekymring over det voksende antal katastrofer, som forårsages af ekstreme klimabegivenheder, der ifølge eksperterne i vid udstrækning må tilskrives klimaændringer i kølvandet på den globale opvarmning; opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterleve Kyoto-målsætningerne, og opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til at sikre, at Kyoto-forpligtelserne overholdes, og at der sker en opfølgning;
14.
mener, at Parlamentets beslutning af 15. juni 2006 om den reviderede strategi for bæredygtig udvikling indeholder de centrale elementer og principper, som bør respekteres, og slår til lyd for, at strategien implementeres i rette tid;
15.
mener, at global og regional forebyggelse bør have førsteprioritet frem for begrænsning af skadernes omfang, når skaderne først er sket;
16.
slår til lyd for, at skovene plejes omhyggeligt for i videst muligt omfang at begrænse deres brandbelastning og skovbrandes spredning og hastighed; påpeger, at den indhøstede biomasse kunne bidrage til at gøre operationen økonomisk gennemførlig;
17.
forventer, at alle medlemsstater har omfattende og effektive planer for styring af skovbrandskatastrofer, herunder evakueringsprocedurer for civilbefolkningen, som er underlagt regelmæssig kontrol og revision på centralt EU-plan;
18.
beklager, at mange af skovbrandene tilsyneladende er påsat af pyromaner; opfordrer medlemsstaterne til uophørligt at iværksætte foranstaltninger til at retsforfølge pyromanerne for at forebygge flere eksempler på forsætlig kriminel adfærd;
19.
beklager, at ildspåsættelserne skyldes spekulation i landarealer; mener derfor, at det er på tide at vedtage EU-regler for at beskytte afbrændte skovarealer mod efterfølgende at blive anvendt til bebyggelse og at gennemføre et obligatorisk program for genplantning af skov efter skovbrande;
20.
mener, at sådanne katastrofer kun kan håndteres effektivt på fællesskabsplan og derfor kræver, at der reageres målrettet på et styrket EU-plan, om nødvendigt ved hjælp af nye fællesskabsinstrumenter, som kan forebygge og imødegå problemet;
21.
går konsekvent ind for, at de eksisterende finansielle og tekniske midler og videnskabelige fremskridt udnyttes bedre for at forebygge og afhjælpe følgerne af disse katastrofer;
22.
opfordrer medlemsstaterne til at skærpe straffene for kriminelle handlinger, der skader miljøet, og navnlig for handlinger, der forårsager skovbrande, og mener, at hurtig og effektiv efterforskning, der klarlægger ansvaret, efterfulgt af passende straffe, ville virke afskrækkende på uagtsom og forsætlig kriminel adfærd;
23.
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemgå de politikker og den bedste praksis, der vedrører fysisk planlægning og arealudnyttelse, i lyset af de seneste forskningsresultater, som viser, at den øgede risiko for oversvømmelser og skovbrande må tilskrives forvaltningen af landarealer, habitater og dræning, og til at fremme en mere bæredygtig politik, som fremmer naturlig dræning og vandoptagelse i miljøet i videst muligt omfang, og samtidig øge kapaciteten med hensyn til at kontrollere oversvømmelser og anvende dræningsinfrastrukturer for at begrænse de skader, der skyldes ekstremt store regnmængder;
24.
opfordrer Kommissionen til at gennemføre mere forskning for at forbedre forebyggelsen af skovbrande samt skovbrandbekæmpelsesmetoder og -materialer samt forskning i mulighederne for at ændre beplantningspolitik- og praksis for at tage højde for den voksende brandrisiko i EU-medlemsstaterne;
25.
opfordrer Kommissionen til at gennemføre en tilbundsgående analyse af konsekvenserne og følgerne af naturkatastrofer, navnlig i den europæiske skovbrugssektor, herunder indvirkningen på Natura 2000-nettet, og til at fremsætte forslag om at udvikle en fællesskabspolitik for bekæmpelse af skovbrande og en fælles protokol for brandforebyggelse og -bekæmpelse;
26.
opfordrer Kommissionen og alle de relevante offentlige myndigheder til at tage højde for klimaændringer og den øgede sandsynlighed for katastrofer såsom oversvømmelser og skovbrande, når det drejer sig om at opstille budgetter og reserver til uforudsete udgifter til redningstjenester og til ordninger som f.eks. Solidaritetsfonden for at afhjælpe skader;
27.
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og de regionale myndigheder, der er berørt af brande og oversvømmelser.