FORSLAG TIL BESLUTNING
7.11.2007
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Jiří Maštálka, Sahra Wagenknecht og Helmuth Markov
for GUE/NGL-Gruppen
om Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder
B6‑0445/2007
Europa-Parlamentets beslutning om Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den foreløbige rapport fra sidste år om de overordnede økonomiske retningslinjer for 2007 (A6-0012/2007),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder" (KOM(2007)0581),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Fuld fart fremad: det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006)0030),
– der henviser til Rådets afgørelser af 4. oktober 2004, 12. juli 2005, 18. juli 2006 og 10. juli 2007 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik,
– der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning om medlemsstaternes beskæftigelsespolitik[1],
– der henviser til den europæiske ungdomspagt vedtaget af Det Europæiske Råd den 23. og 24. marts 2005,
– der henviser til den europæiske ligestillingspagt vedtaget af Det Europæiske Råd den 23. og 24. marts 2006,
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Uddannelse 2010: Lissabon-strategiens succes afhænger af gennemførelsen af hastende reformer" (KOM(2003)0685),
– der henviser til konklusionerne fra arbejds- og socialministrenes uformelle møde i Berlin om "Godt arbejde" den 18., 19. og 20. januar 2007,
– der henviser til sin beslutning om handicappedes situation i det udvidede EU: handlingsplan 2006-2007[2],
– der henviser til konklusionerne fra arbejds- og socialministrenes uformelle møde i Guimarães om "12 hovedpunkter for imødegåelse af de kommende udfordringer" den 5. og 6. juli 2007,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at økonomisk politik drejer sig om de foranstaltninger, som regeringerne må træffe på det økonomiske område for at sikre en langsigtet, bæredygtig udvikling på det miljømæssige, økonomiske og sociale område for at bekæmpe fattigdom og arbejdsløshed og for at opfylde EU-borgernes behov,
B. der henviser til, at EU's økonomi opnåede bedre resultater i 2006 og oversteg resultaterne fra de tidligere år, der imidlertid henviser til, at de nuværende finansielle forstyrrelser skaber usikkerhed og kan forværre en nedbremsning af væksten, og til, at Kommissionens beskedne revision af efterårsprognoserne også vil kunne markere et vendepunkt i konjunkturudviklingen, med mindre markedernes gennemsigtighed og passende reaktioner fra politikernes side kan sikre forbrugernes tillid,
C. der henviser til, at det udvidede EU, der udgør et af de største markeder i verden med 500 millioner indbyggere, er blevet en global aktør og en af de vigtigste normgivere på globalt plan, og som henviser til, at EU skal ændre den måde, hvorpå EU opfylder sin rolle som global spiller, nemlig ved at fremme en mere aggressiv ekstern strategi for at åbne markeder og bemægtige sig markedsandele på internationalt plan,
D. der henviser til, at den gensidige afhængighed i euroområdet er stærkere end i EU som helhed, og til, at dette endnu ikke udmønter sig i effektive og sammenhængende politiske processer,
E. der henviser til, at et højere beskæftigelsesniveau ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, med mindre det ledsages af jobsikkerhed, gode arbejdsforhold, en leveløn og sociale mindstestandarder,
F. der henviser til, at muligheden for at revidere værktøjskassen fra Lissabon bør bruges til at tilpasse de integrerede retningslinjer med henblik på at afspejle de nye udfordringer og klare utilstrækkeligheder og manglende sammenhæng imellem de nuværende engagementer,
G. der henviser til, at den europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS) behøver mere gennemsigtighed, overvågningskapacitet og en højere grad af deltagelse under de reviderede, integrerede retningslinjer, især i de nationale reformprogrammer (NRP) og rapporterne om implementering af NRP,
H. der henviser til, at rapporterne om implementering af NRP viser, at implementeringen af politikker er svagest på områder for forbedring af situationen omkring usikker beskæftigelse og optrapning af investeringerne i almen og faglig uddannelse,
I. der henviser til, at der er en stærk vekselvirkning mellem økonomisk vækst, beskæftigelse, arbejde, fattigdomsbekæmpelse og social inklusion, at fattigdom på trods af, at man er i beskæftigelse, rykker stadig mere i forgrunden som en af hovedudfordringerne i forbindelse med såvel beskæftigelsespolitik som politik for social inklusion, og at det derfor er væsentligt at gentilpasse de integrerede retningslinjer efter deres sociale og miljømæssige målsætninger og tage hensyn til synergierne mellem de forskellige områder,
J. der henviser til, at det på det ovennævnte uformelle møde mellem arbejds- og socialministrene i Berlin konkluderedes, at godt arbejde betyder arbejdstagerrettigheder og -deltagelse, rimelig løn, et sundt og sikkert arbejdsmiljø samt en familievenlig tilrettelæggelse af arbejdet, idet gode og rimelige arbejdsvilkår samt en passende social beskyttelse er absolut nødvendige for borgernes accept af Den Europæiske Union,
K. der henviser til, at det på det ovennævnte uformelle møde mellem arbejds- og socialministrene i Guimarães blev konkluderet, at social inklusion er et grundlæggende element i bæredygtige vækststrategier i Europa, eftersom den leverer redskaberne til at skabe muligheder for alle og har positiv indvirkning på beskæftigelse, kvalifikationer og menneskelig udvikling,
L. der henviser til, at mange foranstaltninger i NRP-processen har klare negative virkninger for politikker for social inklusion, især foranstaltninger med sigte på vellønnet, kvalitativ beskæftigelse, mens mål og politikker med henblik på social inklusion stadig ofte mangler i NRP-processen,
Eksterne politikker
1. understreger, at EU kun kan nå sine mål for bæredygtig udvikling internt ved at optræde aktivt og enigt på den globale scene; insisterer derfor på, at den nuværende tilgang til et globalt Europa, hvor man presser på for en åbning af markeder og liberalisering på internationalt plan, må opgives; understreger derfor behovet for at udvikle en sammenhængende ekstern dimension af EU-politikkerne, der fremmer et principielt skift i retning af en model for bæredygtig global udvikling; mener, at en omfattende, ekstern politisk tilgang, der fokuserer på fair konkurrence, må have en dagsorden for retfærdig handel med henblik på samarbejde og bæredygtig udvikling;
2. understreger EU's voksende betydning som en global aktør og en af de enheder, der har størst fordel af en åben verdensøkonomi, da det er verdens største eksportør og importør af varer, verdens største eksportør af tjenesteydelser, den næststørste destination og oprindelse for udenlandske direkte investeringer; mener, at den som sådan har et stort ansvar for at tage fat på globale spørgsmål og indføre fælles redskaber for en ekstern økonomisk politik for på passende vis at fremme en miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig udvikling;
3. understreger, at EU i 2006 udvidede sin førende rolle som verdens største eksportør med en eksporttilvækst på 8 %, men understreger, at eksportoverskud kun tegner sig for ca. 0,3 %-point af den nuværende vækst i BNP inden for euroområdet;
4. mener, at det stigende eksportoverskud i EU, både hvad angår varer og tjenester, forværrer den internationale ubalance, og at der derfor bør træffes foranstaltninger til at begrænse ubalancen inden for udenrigshandelen og fremme den indenlandske efterspørgsel, navnlig i lande med et særdeles stort eksportoverskud; bemærker i den forbindelse, at der ikke er nogen af de problemer, EU står over for - forskelle i levestandard og massearbejdsløshed - der kan løses ved voksende eksportoverskud;
5. bemærker, at selskabsbeskatningen er faldet mere drastisk i EU end i andre OECD-lande; anser det, for at fremme den bæredygtige udvikling og beskæftigelsen, for nødvendigt, at medlemsstaterne bremser den indbyrdes skattekonkurrence, mindsker skattebyrden for arbejdstagere og forbrugere og sikrer, at erhvervslivet og kapitalindkomstmodtagere igen yder et større bidrag til finansieringen af offentlige ydelser og overførselsindkomster;
6. kritiserer den opadgående tendens i momssatserne i EU, hvilket har en regressiv virkning og dæmper efterspørgslen; opfordrer i stedet medlemsstaterne til at indføre højere skatter på luksusvarer; understreger, at en højere formuebeskatning kunne være med til at bringe de offentlige budgetter under kontrol;
7. går ind for en lempelse af den monetære politik fra ECB's side og dens institutionelle reform baseret på demokratisk ansvar, politisk kontrol og økonomiske og sociale overvejelser; understreger, at opskrivningen af eurokursen er resultatet af en voksende ubalance i den globale økonomi og en svag indenlandsk efterspørgsel i EU, hvilket viser, at det er nødvendigt med et EU-initiativ på globalt plan vedrørende valutakurspolitikken for at kontrollere eurokursen i forhold til USD, yen og den kinesiske renminbi;
8. bifalder Kommissionens hensigt om yderligere at udvikle reguleringssamarbejdet, konvergens af standarder og gensidig anerkendelse af bestemmelser i sine diskussioner med tredjelande; opfordrer Kommissionen til at fremme anstændigt arbejde og kvalitet i arbejdslivet, bekæmpe social dumping, systematisk indføje et kapitel om bæredygtig udvikling i sine handels- og samarbejdsaftaler med tredjelande med krav om ratifikation og gennemførelse af de vigtigste standarder fra Den Internationale Arbejdsorganisation og principper for anstændigt arbejde samt til systematisk at anvende sine sociale værdier og principper, når der indgås aftaler med tredjelande;
Interne politikker
Overgang mellem strategier for social beskyttelse og social inklusion og integrerede retningslinjer
9. er bekymret over det konstant høje fattigdomsniveau i EU, som efter et fald fra 17 % til 15 % i midten af 1990'erne, igen er steget til 17 % i 2005; anser det i den forbindelse for uacceptabelt, at ca. 80 millioner mennesker i EU-27 har en disponibel indkomst på under 60 % af den udlignede nationale medianindkomst;
10. tvivler på oprigtigheden af Kommissionens erklæring om, at der vil blive lagt mere vægt på aktiv inklusion og lige muligheder, at passende social beskyttelse bør fremmes og kampen imod fattigdom styrkes, og at der er behov for mere effektive midler til at sikre borgernes eksisterende rettigheder til adgang til kvalitativ og vellønnet beskæftigelse, uddannelse, social service, sundhedspleje og andre former for social beskyttelse overalt i Europa;
11. understreger nødvendigheden af at sikre en ægte forpligtelse på den sociale dimension i den næste fase af de integrerede retningslinjer; mener, at det haster med at overvinde den eksisterende ubalance i retningslinjerne for beskæftigelse, hvor der ikke lægges vægt på visse grundlæggende sociale målsætninger, såsom dem der tager sigte på at reducere antallet af fattige arbejdstagere og øge adgangen til beskæftigelse, uddannelse og sundhedspleje af høj kvalitet samt andre former for social beskyttelse for alle; opfordrer Kommissionen til at vedtage de integrerede retningslinjer for at imødegå de nye udfordringer og overvinde disse mangler;
12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en systematisk fremgangsmåde, der sikrer effektiv sammenhæng mellem NRP-processen for vækst og flere og bedre jobs på den ene side og processen for social beskyttelse og social integration samt den europæiske strategi for bæredygtighed på den anden side;
Perspektiverne for en ny model for bæredygtig udvikling i Europa
13. mener, at det er nødvendigt at ændre EU's nuværende politikker radikalt, hvis der for alvor skal gøres noget ved problemerne vedrørende bæredygtig udvikling, arbejdsløshed, fattigdom, social udstødelse og uligheder (med hensyn til indkomst); understreger, at der er behov for en ny integreret strategi for bæredygtighed og solidaritet til erstatning for den nuværende Lissabon-strategi;
14. mener, at en sådan ny strategi for bæredygtighed og solidaritet skal fokusere på at skabe nye udviklingsmuligheder for EU, såsom muligheder for fuld beskæftigelse, anstændige jobs, rimelige lønninger, social og økonomisk samhørighed og social beskyttelse af alle, som sikrer den højeste levestandard, muligheder, der tager hensyn til udviklingsbehovene i de enkelte medlemsstater, navnlig de mindst udviklede medlemsstater, som fremmer den reelle konvergens og bidrager til at mindske de store forskelle mellem udviklingsniveauet i medlemsstaterne og de nuværende økonomiske, sociale og regionale uligheder;
Implementering af retningslinjerne for beskæftigelse
15. opfordrer Kommissionen til at tage fat på den store divergens mellem medlemsstaterne, hvad angår implementeringen og effektiviteten af retningslinjerne for beskæftigelse ved at sikre, at medlemsstaterne i mere omfattende grad anvender kvalitative EBS-indikatorer og ‑mål, instrumenterne for livslang læring og de foranstaltninger, der indgår i den europæiske ungdomspagt og den europæiske ligestillingspagt samt EU's handlingsplan for handicappede 2006-2007; opfordrer til, at alle disse forpligtelser, mål og benchmarks fuldt ud indarbejdes i de integrerede retningslinjer for at gøre EBS mere sammenhængende og effektiv;
16. understreger den store betydning af at øge beskæftigelsespolitikkernes strategiske kapaciteter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres koordinationsprocesser at lægge særlig vægt på kvaliteten af jobs, gode lønninger for alle arbejdstagere, forening af arbejdsliv og familie- og privatliv, kvaliteten og tilgængeligheden af almen og faglig uddannelse for alle, gennemførelse af antidiskriminationslovgivning, styrkelse af politikker for lige muligheder for kvinder og mænd samt indvandringsspørgsmål;
17. afviser den flexicurity-tilgang, Kommissionen foreslår; foreslår, at Det Europæiske Råd i december 2007 vedtager et mere afbalanceret sæt regler for den kommende treårsfase af EBS og de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, baseret på fremme af godt arbejde, skabelse af kvalitativ beskæftigelse, et højt niveau af social beskyttelse og ophævelse af segmenteringen af arbejdsmarkedet ved sikring af lige muligheder for alle arbejdstagere, herunder arbejdstagere fra tredjelande, og ved udfasning af usikkert arbejde;
Økonomiske politikker
18. konstaterer, at EU-borgerne frygter, at den øgede konkurrence som følge af udvidelse, integration og arbejdskraftens mobilitet vil omdanne de traditionelle arbejdsmønstre til flexicurity-modeller, og mener, at der skal tages fat på denne frygt gennem politiske aktioner, der øger tilvejebringelsen og forbedrer kvaliteten af disse offentlige goder og tjenester, der med tiden kan bidrage til at øge væksten i produktiviteten, og aktive arbejdsmarkedspolitikker;
19. påpeger, at et af de grundlæggende problemer, som den europæiske økonomi har stået over for i de senere år, har været utilstrækkelig efterspørgsel på hjemmemarkedet;
20. påpeger, at der er store forskelle mellem vækstraterne i de forskellige lande, og er bekymret over den forholdsvis lave vækstrate i en række store EU-medlemsstater, som fortrinsvis skyldes den stagnerende efterspørgsel på hjemmemarkedet; bemærker i denne forbindelse, at vækstraten i de skandinaviske lande ligger over gennemsnittet, og at der desuden i den seneste tid er sket et væsentligt fald i arbejdsløsheden;
21. understreger, at der er betydelig afsmitning mellem medlemsstaternes økonomier; understreger i denne forbindelse, at bedre koordination af den økonomiske politik er af afgørende betydning;
22. mener, at gennemsigtighed på finansmarkederne, effektive konkurrencebestemmelser og passende regulering og opsyn fortsat vil være afgørende i betragtning af globaliseringen af finansmarkederne og nødvendigheden af at sikre forbrugernes rettigheder; mener, at der for at bekæmpe økonomisk spekulation bør stilles krav om gennemsigtighed, at lånespekulation bør begrænses og securitisering af og handel med lånepakker kun bør tillades med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige godkendelse;
23. anerkender, at Europa har behov for en mere gennemgribende anvendelse af innovation i forbindelse med nye produkter og tjenesteydelser, der fremmer en bæredygtig udvikling; støtter derfor Kommissionens krav om en "videntrekant" bestående af forskning, uddannelse og innovation; forventer mere effektiv investering i nye kvalifikationer, livslang læring og moderne systemer for almen og faglig uddannelse;
24. konstaterer, at konkurrencepolitikken bør være et supplement til de strukturelle politikker, forhindre karteldannelse og sikre, at betingelserne ikke gør det muligt at fortrænge små virksomheder;
25. mener, at forbedring af markedets, distributionens og de finansielle tjenesteydelsers funktion vil kunne opnås ved at udvide koordineringen i de enkelte medlemsstater, især i euroområdet, og flytte økonomiens fokus over på bæredygtig udvikling ved i højere grad at sætte ind med investering i teknologi; støtter en integreret tilgang med hensyn til økonomisk forvaltning baseret på merværdien af integration;
Institutionelle ordninger
26. er af den opfattelse, at de økonomiske omstændigheders indflydelse på udviklingen på lang sigt ikke er automatisk, og at udvikling af institutioner, der kan reagere på markedet, er bestemmende for, hvorvidt økonomien er i stand til at realisere sine muligheder for at tage denne udfordring op eller ej; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge virkelig opdaterede integrerede retningslinjer for 2008-2010;
27. påpeger, at gennemsigtigheden af det arbejde, der udføres af Eurogroup, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC), Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser (FSC) og Udvalget for Økonomisk Politik (EPC) er afgørende for en effektiv koordination og implementering af EU's aktioner på området for økonomisk politik;
28. er overbevist om, at Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle bør styrkes parallelt med den rolle, som de relevante sammensætninger af Rådet spiller, i forbindelse med vedtagelsen af den økonomiske strategi;
29. beklager endnu en gang, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen stadig ikke har vedtaget nogen klar plan og kodeks for praksis, som ville sikre passende samarbejde og fuld inddragelse af de tre EU-institutioner, der er berørt af den fornødne viderebehandling af de integrerede politiske retningslinjer som nøgleinstrumenter for Lissabon-strategien; opfordrer i denne forbindelse Rådet og Kommissionen til straks at forelægge nye forslag til det nære samarbejde mellem de tre EU-institutioner med henblik på den kommende revision af de integrerede politiske retningslinjer;
Inddragelse af de interesserede parter
30. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme ejerskab og øge inddragelsen af de nationale parlamenter, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, organisationer der repræsenterer de arbejdsløse, samt de samfundsgrupper, der er fjernest fra arbejdsmarkedet, inden for rammerne af Lissabon-strategien og især som led i NRP-processen;
Tidsplan
31. ser frem til at udfylde sin rolle i drøftelserne som fastlagt i traktatens artikel 128, stk. 2, med henblik på revisionen af retningslinjerne for beskæftigelse; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at indrømme Parlamentet den tid, der er nødvendig, og under alle omstændigheder ikke under fem måneder, til at udføre sin opgave;
32. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0048.
- [2] EUT C 316 E af 7.12.2006, s. 370.