Forslag til beslutning - B6-0173/2008Forslag til beslutning
B6-0173/2008

FORSLAG TIL BESLUTNING

16.4.2008

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Willy Meyer Pleite, Helmuth Markov, Giusto Catania, Jens Holm, Ilda Figueiredo, Pedro Guerreiro
for GUE/NGL-Gruppen
om det 5. EU-LAC-topmøde i Lima

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B6-0147/2008

Procedure : 2008/2536(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B6-0173/2008
Indgivne tekster :
B6-0173/2008
Vedtagne tekster :

B6‑0173/2008

Europa-Parlamentets beslutning om det 5. EU-LAC-topmøde i Lima

Europa-Parlamentet,

−  der henviser til erklæringerne fra de fire topmøder mellem stats- og regeringscheferne fra Latinamerika og Caribien og EU, der til dato er blevet afholdt i henholdsvis Rio de Janeiro (28.-29. juni 1999), Madrid (17.-18. maj 2002), Guadalajara (28.-29. maj 2004) og Wien (12.-13. maj 2006),

−  der henviser til det fælles kommuniké fra det 13. ministermøde mellem Rio-Gruppen og EU, der blev afholdt i Santo Domingo, Den Dominikanske Republik, den 20. april 2007,

−  der henviser til det fælles kommuniké fra ministerkonferencen under San José-dialogen mellem EU-trojkaen og ministrene fra Centralamerika, der blev afholdt i Santo Domingo, Den Dominikanske Republik, den 19. april 2007,

−  der henviser til slutakten fra den 17. interparlamentariske konference EU-Latinamerika, der afholdtes i Lima den 14.-16. juni 2005,

−  der henviser til sine beslutninger af 15. november 2001 om et globalt partnerskab og en fælles strategi for forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Latinamerika [1], og af 27. april 2006 om et styrket partnerskab mellem Den Europæiske Union og Latinamerika,

−  der henviser til beslutningerne fra Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling af 20. december 2007,

−  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.  der henviser til, at det kommende topmøde mellem stats- og regeringscheferne fra Latinamerika og Caribien og EU, som vil blive afholdt i Lima i den nærmeste fremtid, bør benyttes som anledning til at fremlægge konkrete løsninger for de to regioner og styrke deres foranstaltninger,

B.  der henviser til, at EU og Latinamerika på det 5. topmøde mellem EU og Latinamerika, der afholdes den 16.-17. maj i Lima, bør lægge særlig vægt på samarbejdet på områder som bæredygtig udvikling, energi, klimaændringer og andre miljøproblemer,

C.  der henviser til, at prospektering efter og udnyttelse af ressourcer bør ske med respekt for staternes uafhængighed og med det sigte at forhindre udplyndring og forarmelse af de lande, som råder over energiressourcer,

D.  der henviser til den høje og stadig stigende fattigdom i Latinamerika som følge af den neoliberale økonomiske politik, der føres, og til, at 70 % af de 1,3 millioner mennesker, som lever i ekstrem fattigdom, er kvinder; der henviser til, at fattigdom er den største årsag til migration,

E.  der er foruroliget over den internationale finanskrise samtidig med, at mange latinamerikanske lande fortsat er højt forgældede, og over fødevareproblemerne som følge af de stigende priser,

F.  der henviser til, at den seneste udvikling i den økonomiske situation, der er blevet yderligere forstærket af krisen som følge af højrisikolånene inden for den amerikanske boligsektor, kun har været et symptom på en langt alvorligere og mere dybtgående krise, der rammer hele den internationale finanssektor, og som har konsekvenser for verdensøkonomien, herunder også for økonomien i EU, Latinamerika og Caribien, af en størrelsesorden, som man endnu i dag ikke har mulighed for at beregne,

G.  der med stor interesse har mærket sig oprettelsen af Banco Sur og UNASUR samt andre integrerende regionale initiativer, der har til formål at finde frem til løsninger på sociale og økonomiske problemer baseret på frigørelse fra de internationale finansinstitutioner,

H.  der henviser til betydningen af flere regionale integrationsprocesser, der respekterer national suverænitet og ligestilling mellem stater, der går ind for en ambitiøs socialpolitik, fremmer en kurs, hvor der tages hensyn til de enkelte landes udviklingsbehov, og især de mindst udviklede lande, og som begunstiger reel konvergens mellem EU-landene og landene i Latinamerika og Caribien; der påpeger, at disse aftaler bør prioritere fred, demokratisering af de forskellige samfund, fremme af befolkningernes sociale rettigheder, løsning af økonomiske og finansielle kriser, beskyttelse af miljøet og kulturel mangfoldighed,

I.  der henviser til, at princippet om integrering af kønsaspektet i alle politikker blev knæsat i aktionsplatformen fra Beijing som en effektiv strategi til fremme af ligestilling mellem kønnene, og at disse retningslinjer forpligter regeringerne og de øvrige aktører,

J.  der henviser til, at kvinders ret til et godt helbred og rettighederne inden for reproduktiv og seksuel sundhed er en absolut forudsætning for sikring af ligestilling mellem kønnene,

K.  der henviser til, at de seneste hændelser som følge af den "andinske krise" viser, at der er en betydelig risiko for, at den væbnede konflikt i Colombia spreder sig til resten af regionen, og som er dybt foruroliget over militariseringen og optrapningen af denne konflikt og i den forbindelse over de mange mord, tvungne forsvindinger - hovedsagelig blandt fagforeningsfolk og menneskerettighedsforkæmpere - og massakrer på civile borgere, som de paramilitære grupper og medlemmer af sikkerhedsstyrkerne står bag, samt attentater og bortførelser begået af guerillaen,

L.  der henviser til, hvor vigtigt det er at få gang i en biregional dialog, der skal munde ud i en gensidig støtte og et samarbejde om disse emner,

1.  håber, at det kommende EU-LAC-topmøde mellem stats- og regeringscheferne i Lima, som afholdes midt i maj, vil bidrage til en konkret udvikling i så vigtige spørgsmål som bl.a. fredsprocesser, udvikling af demokratiet i begge regioner, menneskerettigheder, migrationer, samfundsgæld, den aktuelle internationale finanskrise, miljø og klimaændringer, biologisk mangfoldighed, bevarelse af den kulturelle mangfoldighed og mindretals rettigheder;

2.  mener, at den internationale finanskrise, der har sit epicentrum i det nordamerikanske finanssystem, og som blev udløst af boligspekulation, er udtryk dels for den voksende krise forårsaget af spekulation på de finansielle markeder, som ikke hænger direkte sammen med realøkonomien, dels for forringelsen af arbejdstagernes lønninger og købekraften hos den fattigste del af befolkningen ledsaget af gebyrer på banklån både til erhvervelse af fast ejendom og til privat forbrug; finder det uacceptabelt, at det er arbejdstagerne og de dårligst stillede, som skal betale omkostningerne i forbindelse med den aktuelle finanskrise, og at det endnu en gang er de egentlig ansvarlige for og begunstigede af den spekulative politik og finansieringen af økonomien, der går fri – med andre ord de store økonomiske og finansielle grupperinger;

3.  tager afstand fra kriminaliseringen af de sociale protester og overgrebene på arbejdstagernes rettigheder, ikke blot i Latinamerika, men også i dagens Europa, og i nogle tilfælde begrænsningerne i ytringsfriheden og retten til en politisk anskuelse; anmoder Perus regering om at give fuld garanti for, at det alternative EA3-topmøde kan afvikles under statschefernes officielle topmøde i Lima, således som det har været tilfældet under tidligere topmøder;

4.  fordømmer på det kraftigste handel med mennesker og forlanger, at dette fænomen bekæmpes på hensigtsmæssig vis, men tager skarpt afstand fra afstraffelsen af udvandrere og gør sig til talsmand for personers fri bevægelighed mellem de to regioner; anmoder om en intensivering af samarbejdet mellem de to regioner med henblik på at løse problemerne i forbindelse med migration ved hjælp af løsninger baseret på fredelige midler og social retfærdighed og ikke gennem opførelse af "befæstninger" eller mure og undertrykkelse af indvandrere;

5.  glæder sig over resultatet af topmødet i Santo Domingo mellem Rio-Gruppens statschefer, hvor de tilstedeværende statschefer fandt frem til en løsning på den "andinske krise", tog afstand fra krænkelsen af tredjelandes suverænitet gennem militære indfald, fordømte opstillingen af lister over terrorister, således som USA, Canada og EU har gjort, og gjorde sig til talsmænd for, at man gennem forhandlinger fandt frem til løsninger på de eksisterende konflikter i regionen;

6.  mener, at forhandlingerne om associeringsaftaler bør bygge på respekt for national suverænitet og ligestilling mellem staterne og frembyder muligheder for at opnå en reel tilnærmelse mellem to ligeværdige regioner, når der forhandles om kapitlerne om politisk dialog, samarbejde og samhandel på retfærdige og gensidigt fordelagtige vilkår, der bygger på komplementaritet og solidaritet, og som dermed fjerner sig fra den model for frihandelsaftaler, som USA har lanceret, f.eks. CAFTA);

7.  opfordrer Kommissionen til at lytte opmærksomt til anmodningerne fra visse lande om ikke at oprette frihandelsområder, således som EU har foreslået, men derimod ikke-gensidige handelsaftaler; tager afstand fra frihandelsaftalerne og anmoder Kommissionen om at finde frem til alternative løsninger, som f.eks. at begrænse sig til visse handelsfremmende aspekter og forbedring af GSP+-ordningen, som synes at passe bedre til den økonomiske og sociale situation i mange udviklingslande;

8.  anmoder om, at det biregionale strategiske partnerskab bliver gjort til genstand for en tilbundsgående gennemgang, med det dobbelte formål at fremme befolkningernes velstand og styrke den regionale integration under hensyntagen til de forskelligheder, der gør sig gældende både mellem landene indbyrdes og mellem de to regioner;

9.  opfordrer statscheferne til at fremlægge løsninger på den alvorlige fødevarekrise, som rammer landenes befolkning og fødevaresuverænitet, og til at træffe hensigtsmæssige afgørelser i lyset af de betydelige konsekvenser, som biobrændstoffer i dag erkendes at have for fødevareforsyning og klimaændringer;

10.  mener, at offentlige tjenesteydelser spiller en væsentlig rolle i bekæmpelsen af sociale skævheder, fattigdom og epidemier; finder det især vigtigt, at der etableres et samarbejde mellem de to regioner med henblik på at bevare og udvikle de offentlige tjenesteydelser, der er afgørende faktorer for demokratiet;

11.  slår til lyd for offentlige politikker, der styrker infrastrukturer, forsyninger og offentlige tjenesteydelser, som sikrer kvinder generel adgang til undervisning i seksuel og reproduktiv sundhed, herunder kontrol med deres egen fertilitet, og som støtter moderskab og faderskab og giver kvinderne mulighed for at foretage familieplanlægning og planlægning af resten af deres liv og dermed skabe betingelserne for øget og ligeværdig deltagelse;

12.  glæder sig over og støtter befolkningernes, herunder de oprindelige folks, kamp for kontrollen over deres egne naturressourcer, særlig kampen for at få adgang til vand og energi, og er af den opfattelse, at der her er tale om væsentlige menneskerettigheder;

13.  anser der for nødvendigt, at de europæiske ledere klart giver udtryk for deres støtte til de aktioner, de latinamerikanske og caribiske landes regeringer iværksætter for at sikre, at de europæiske multinationale selskaber og andre parter, der opererer på deres territorier, overholder menneskerettighederne og de sociale og miljømæssige rettigheder;

14.  er af den opfattelse, at landbruget fortsat spiller en vigtig rolle for hovedparten af den mest fattige del af befolkningerne, herunder de oprindelige folk, og fastholder, at adgang til jorden ved hjælp af landbrugsreformprogrammer har overordentlig stor betydning; mener, at fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed samt bevarelse af familiebedrifter og kooperative landbrugsbedrifter bør prioriteres højt under de bilaterale og multilaterale forhandlinger, de to regioner deltager i;

15.  glæder sig over de seneste bestræbelser på regional integration i Latinamerika, som f.eks. lanceringen af Banco del Sur, Petrosur og Petrocaribe; påskønner udviklingen i ALBA-forslaget, som omfatter hele livet for de latinamerikanske befolkninger, ved hjælp af en integreret udviklingsmodel, der bygger på principperne om solidaritet, samarbejde, komplementaritet og befolkningernes suverænitet og tager udgangspunkt i samhandel som et instrument, og ikke som et mål i sig selv, og som sætter mennesket i centrum;

16.  anser der for vigtigt, at den biregionale fond, som Europa-Parlamentet har foreslået, kommer til at udligne de nuværende sociale forskelle, som er en vedvarende svøbe;

17.  fordømmer de bolivianske oligarkers forsøg på løsrivelse, idet disse er interesseret i at monopolisere de naturrigdomme, som tilhører alle bolivianere; henviser til, at de folkeafstemninger, som disse oligarkiske sektorer har arrangeret, er blevet erklæret ulovlige både af valgmyndighederne i Bolivia og af FN's særlige rapportør, Rodolfo Stavenhagen;

18.  er dybt foruroliget over den vedvarende sammenkædning mellem den internationale sikkerhed og De Forenede Staters sikkerhed, og amerikanernes opretholdelse af militærbaser i hele verden samt positive holdning til de stigende militærudgifter, som i 2007 nåede op på det højeste niveau siden afslutningen af Anden Verdenskrig; er endvidere bekymret over den militære eskalering, som De Forenede Stater står i spidsen for, og som EU har tilsluttet sig; henviser til, at et eksempel herpå er de antimissilskjold, som vil blive etableret i Den Tjekkiske Republik og Polen; kræver lukning af de udenlandske militærbaser i de to regioner;

19.  bekræfter sine forpligtelser baseret på målene og principperne i FN's charter; gentager, at det er fast besluttet på at ville støtte alle bestræbelser på at forsvare enhver stats suveræne ligestilling, respektere dens territoriale integritet og politiske uafhængighed, afholde sig fra – i internationale relationer – at gøre brug af trusler eller magt, som strider mod FN's mål og principper, og gå ind for løsning af tvister ved hjælp af fredelige midler og under overholdelse af retsstatsprincipperne og folkeretten;

20.  gentager, at det støtter en politisk løsning af konflikten i Colombia baseret på forhandlinger; bakker op om den indsats, lande som Frankrig og Venezuela har gjort for at medvirke til udveksling af gidsler og personer, som er taget til fange af FARC; tager afstand fra den organiserede kriminalitets indflydelse på statsmagter; tager endvidere afstand fra den colombianske hærs angreb mod FARC på ecuadoriansk territorium, der kun kan ses som en krænkelse af Ecuadors suverænitet og folkeretten, og som har ført til en uacceptabel regional krisesituation;

21.  glæder sig over oprettelsen i januar 2008 af Den Internationale Kommission mod Straffrihed i Guatemala (CICIG), og ser dette som en enestående mulighed for, at dette land med støtte fra det internationale samfund igen kan slå ind på vejen hen imod demokrati, retsstatsforhold og respekt for menneskerettighederne; påpeger, at CICIG er et eksempel til efterfølgelse for alle stater berørt af problemet vedrørende straffrihed; beklager, at kommissionen her fem måneder efter sin oprettelse ikke har kunnet videreformidle resultaterne af de foretagne undersøgelser på grund af obstruktion fra visse dele af retsvæsenet; påpeger, hvor vigtigt det er, at EU støtter Den Internationale Kommission mod Straffrihed i Guatemala som et eksempel på institutionelt biregionalt samarbejde;

22.  er bekymret over realiteterne i forbindelse med visse valgsystemer i Latinamerika, f.eks. i El Salvador, som ikke garanterer stemmeafgivning baseret på reelle folketællinger og pålidelige identitetspapirer; kræver, at EU undersøger muligheden for at godkende den nye valglov i El Salvador og følge valghandlingen i dette land og dermed bidrage til at sikre, at valget i 2009 afvikles på en gennemsigtig og retfærdig måde;

23.  tager afstand fra resolutionen af 16. oktober 2007 fra højesteret i Republikken El Salvador, i henhold til hvilken ILO-konvention 87 om fagforeningsfrihed ikke kan finde anvendelse; henstiller til Kommissionen at forlange, at denne konvention bringes i anvendelse som en grundlæggende forudsætning for en videreførelse af associeringsaftalen mellem EU og Centralamerika;

24.  tager endvidere på det skarpeste afstand fra alle tvangsforanstaltninger af unilateral og ekstraterritorial karakter, som strider mod folkeretten og de generelt accepterede normer for fri handel; mener, at denne form for praksis udgør en alvorlig trussel mod multilateralismen; henviser til resolution A/RES/62/3 fra FN's Generalforsamling og dennes afvisning af de ekstraterritoriale bestemmelser i Helms-Burton-loven;

25.  anmoder om løsladelse af de fem cubanere, som har siddet fængslet i ti år i De Forenede Stater, efter at de ifølge FN's Menneskerettighedskommission havde været udsat for vilkårlige anholdelser; fordømmer de umenneskelige forhold, de har været udsat for i form af indespærring og isolering, herunder at de har fået forbud mod at få besøg af deres familier, hvilket er en klar overtrædelse af menneskerettighederne og USA's egen lovgivning;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og parlamenterne i Den Europæiske Unions medlemsstater og samtlige lande i Latinamerika og Caribien, til formandskabet for det 5. EU-LAC-topmøde, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, Det Latinamerikanske Parlament, Det Centralamerikanske Parlament, Det Andinske Parlament og Mercosur-Parlamentet.