Forslag til beslutning - B6-0560/2008Forslag til beslutning
B6-0560/2008

FORSLAG TIL BESLUTNING

20.10.2008

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af Daniel Cohn-Bendit og Monica Frassoni
for Verts/ALE-Gruppen
om Det Europæiske Råds møde den 15.-16. oktober 2008

Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B6-0560/2008
Indgivne tekster :
B6-0560/2008
Vedtagne tekster :

B6‑0560/2008

Europa-Parlamentets beslutning om Det Europæiske Råds møde den 15.-16. oktober 2008

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 15.-16. oktober 2008

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.  der henviser til, at mange af de problemer, som krisen har kastet lys over, skyldes de finansielle instrumenters kompleksitet og stigende uigennemskuelighed,

B.  der henviser til, at finansiel innovation har haft en skadelig virkning på den finansielle stabilitet, idet skabelsen af komplekse finansielle instrumenter, der giver bankerne mulighed for at sprede risiciene, har ført til, at der er mindre fokus på de underliggende aktiver og de egentlige grundlæggende økonomiske forhold,

C.  der henviser til, at løn- og bonusordningerne til topcheferne i de finansielle institutioner er en af de grundlæggende årsager til den aktuelle krise, da de har bidraget til, at fokus har været rettet mod risici og kortsigtet profit,

D.  der henviser til, at kreditvurderingsinstitutter har til opgave grundigt at vurdere de risici, der er forbundet med nye og stadig mere komplekse finansielle produkter, og der henviser til, at farlige produkter, som f.eks. subprimelån, fik tildelt en lav risikovurdering og foregav således at udgøre en lav risiko for investorer, finansielle virksomheder og andre brugere,

E.  der henviser til, at deregulering af finansmarkederne har åbnet vejen for udviklingen af nye finansielle produkter, der ikke har nogen forbindelse til de økonomiske realiteter, og der henviser til, at akkumuleringen af reelle risici (som f.eks. låntagernes stigende fattigdom og klima- og energikrise) har været skjulte, og at den finansielle krise derfor har udviklet sig til en recession med dramatiske konsekvenser for almindelige mennesker og små og mellemstore virksomheder, der står over for en stramning af kreditvilkårene,

F.  der henviser til, at EU skal være eksemplarisk med hensyn til fremme af langfristede investeringer, navnlig med henblik på at nå målene i energi- og klimapakken,

G.  der henviser til, at opfyldelsen af målsætningerne i Lissabon-Göteborg-strategien og energi- og klimapakken forudsætter langsigtede investeringer, og der henviser til, at den Europæiske Investeringsbanks rolle i denne henseende bør udvides yderligere, i samarbejde med Centralbanken, der har udviklet en praksis med likviditettilførsel under denne finanskrise,

H.  der henviser til, at der er behov for offentlige midler til rekapitaliseringen af bankerne, og der henviser til, at de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer, skal underlægges strenge betingelser med hensyn til forvaltning, kompensation, investeringsstrategier, realistiske regnskabsstandarder, passende ændringer i forretningsmodeller og en høj grad af ansvar over for offentlige myndigheder,

I.  der henviser til, at alle finansielle aktører i høj grad er afhængige af hinanden, og der henviser til, at sameksistensen af let regulerede og uregulerede markeder (som i tilfældet med private equity- og hedgefonde) sammen med fast regulerede institutioner har mindsket den finansielle stabilitet,

J.  der henviser til, at tilsyn betyder tilsyn med hele markedet med henblik på at identificere bekymrende tendenser og opnå tilstrækkelige oplysninger om transaktioner uden for de regulerede markeder,

K.  der henviser til, at medlemsstaternes eksisterende redskaber ikke længere rækker til at inddæmme virkningen af finanskrisen, så der foranlediges mindst mulige kollektive omkostninger, og "moral hazard" undgås, og der henviser til, at der stadig mangler en europæisk tilgang til risikoeksponering, en europæisk tilsynsmyndighed, en europæisk struktur for hurtig informationsudveksling og en klar ansvarsfordeling for overvågningen,

Den økonomiske og finansielle situation

1.  bifalder initiativerne fra Det Europæiske Råd med hensyn til at udtænke hastende og praktiske løsninger til imødegåelse af finanskrisen i forbindelse med opspareres indskud og interbankmarkedet; er enig i, at disse foranstaltninger er nødvendige for at bremse den aktuelle finanskrise og genskabe tilliden til de finansielle markeder; understreger imidlertid, at der bør træffes andre mellem- og langsigtede foranstaltninger med henblik på at begrænse de resterende risici og undgå systemkriser i fremtiden; mener, at der f.eks. er behov for et permanent forbud mod visse fremgangsmåder på markedet, som f.eks. short selling;

2.  understreger, at Europa på grund af finanskrisen står over for en recession, faldende investeringer og stigende arbejdsløshed; er af den opfattelse, at der bør iværksættes undersøgelser med henblik på at fastlægge, om den aktuelle tilsynsmæssige og lovgivningsmæssige ramme, omend begrænset, er blevet overtrådt (navnlig med hensyn til gennemsigtighed), og om der er basis for at indlede retsforfølgning;

3.  beklager, at Kommissionen (Barroso, Kroes, McCreevy) ikke har været i stand til at forebygge og håndtere finanskrisen ordentligt, idet den systematisk har fremmet selvregulering i stedet for regulering;

4.  udtrykker sin dybe bekymring over finanskrisens indvirkning på EU's forpligtelse til at opfylde årtusindudviklingsmålene; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til ikke at bruge finanskrisen som undskyldning for at udskyde opnåelsen af deres internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af klimaændringer og fattigdom; understreger derimod, at deres bestræbelser for at skaffe udviklingsbistand skal optrappes betydeligt i diverse internationale fora og institutioner (FN, Det Internationale Røde Kors, Oxfam, Brot für de Welt, etc.) for at afbøde virkningerne af finanskrisen på befolkningernes levevilkår;

5.  er enigt med Det Europæiske Råd i, at der er behov for en reel og fuldstændig reform af det internationale finansielle system; opfordrer medlemsstaterne til straks at tage initiativer til at styrke den globale reguleringsstruktur;

6.  opfordrer forud for de kommende møder om reform af Bretton Woods-institutionerne til, at det multilaterale samarbejde styrkes med henblik på at stabilisere kapitalstrømmene, herunder strengere krav om åbenhed og en fast regulering af de institutionelle aktører, der investerer i fødevarer og energi; går ind for etableringen af regler om en gennemsigtig indkomstrapportering fra og en effektiv beskatning af transnationale selskaber; opfordrer til en styrkelse af et verdensomspændende samarbejde på skatteområdet og etableringen af en international skatteorganisation; mener, at der bør oprettes en multilateral facilitet inden for IMF for at hjælpe udviklingslande, der har problemer med kapitalflugt som følge af den globale finanskrise, herunder en multilateral garantiramme; går ind for en reform af forvaltningen af Bretton Woods-institutionerne;

7.  mener, at det er af afgørende betydning, at der indføres en særlig skat på spekulative kapitaltransaktioner, en "Tobin-skat", hvis indtægter skal gå til at finansiere fælles målsætninger i forbindelse med opfyldelsen af målene i energi- og klimapakken eller af årtusindudviklingsmålene; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde for en international aftale, som forpligter alle parter til at indføre denne afgift på finansielle transaktioner;

8.  mener, at målet om at undgå finansiel krise og sikre finansiel stabilitet kun kan nås i det lange løb, såfremt medlemsstaterne viser vilje til at håndtere de problemer, der er skabt af offshorefinanscentre (hvor f.eks. hedgefonde af hensyn til skat eller lav regulering er anbragt); mener i denne forbindelse, at der skal gøre en stor indsats for effektivt at forbygge skattesvig og skatteunddragelse ved at lukke skattely inden for EU og lægge pres på skattely uden for EU; opfordrer til, at direktivet om beskatning og opsparing styrkes, således at det dækker juridiske personer og alle kilder til kapitalindkomst;

9.  mener, at der er behov for en "New Deal" for at puste liv i realøkonomien; understreger i denne forbindelse behovet for en fælles europæisk indsats, navnlig med hensyn til en investeringsstrategi, for at nå målene for energieffektivitet og CO2-reduktioner; mener, at Den Europæiske Investeringsbanks rolle bør styrkes, således at den kan bidrage til opnåelsen af disse mål; hilser i denne forbindelse EIB's afgørelse om at mobilisere 30 mia. EUR som støtte til europæiske SMV'er og dens tilsagn om at styrke sin interventionskapacitet i forbindelse med infrastrukturprojekter velkommen; understreger, at millioner af små projekter, som f.eks. isolering af huse og installering af CO2-fattige anordninger, er den mest omkostningseffektive og beskæftigelsesfremmende form for økologisk New Deal;

10.  understreger de langsigtede investorers rolle i forbindelse med finansieringen af Lissabon-Göteborg-strategien; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at udtænke initiativer, der ansporer banker og finansielle institutioner til at gennemføre langsigtede strategier og til at træffe foranstaltninger i retning af at styre likviditeten over mod langsigtede investeringer;

11.  er bekymret over de eksisterende forskelle mellem over-the-counter-transaktioner og de regulerede markeder og mellem regulerede og uregulerede enheder; opfordrer medlemsstaterne til, hvis de virkelig er villige til at genskabe tilliden på de finansielle markeder og til at tackle finanskrisen globalt, at overveje en fuldstændig forandring af det eksisterende finansielle system, hvilket betyder en anerkendelse af de nationale økonomiers gensidige afhængighed, samt til at lukke hullet mellem regulerede og uregulerede enheder for at skabe lige vilkår for alle finansielle aktører;

12.  mener, at indførelse af øget gennemsigtighed på de uregulerede markeder er et af de første problemer, der skal løses, hvis en ny systemfinanskrise skal undgås; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at løse disse problemer effektivt og omgående træffe de nødvendige foranstaltninger;

13.  opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at fremlægge et forslag til retsakt om hedgefonde og private equityfonde; gentager sin overbevisning om, at en sådan retsakt bl.a. skal sigte mod etableringen af en EU-ramme for registrering af og tilladelse til hedgefonde og hedgefondforvaltere og mod etableringen af et EU-register for strukturerede produkter;

14.  understreger, at krisen har vist, at der er behov for større årvågenhed med hensyn til komplekse finansielle produkter; mener i den forbindelse, at securitisation, der var udtænkt som et redskab til at mindske risiciene, i stedet vilkårligt har spredt kreditrisikoen ud over hele det finansielle system;

15.  støtter Det Europæiske Råds beslutning om at fremskynde arbejdet med direktivet om kapitalkrav til banker; anser det for afgørende, at alle enheder eller aktiviteter med samme potentielle systemiske risiko underkastes de samme tilsynsregler; understreger, at Kommissionens forslag om kapitalkrav bør indeholde krav om, at initiativtagerne skal besidde dele af de sikrede lån i deres regnskaber; mener endvidere, at det er afgørende, at banker forpligtes til at sikre en forsvarlig forvaltning og til at levere oplysninger om poster uden for balancen;

16.  bifalder Det Europæiske Råds beslutninger vedrørende topchefernes løn- og bonusordninger; er enig i, at disse ordninger bør stå i forhold til den pågældende chefs faktiske bidrag til selskabets succes og bør ikke opmuntre dem til at tage uhensigtsmæssige risici; opfordrer indtrængende Kommissionen til omgående at forelægge et lovgivningsforslag herom for at sikre, at de finansielle institutioner offentliggør deres aflønningspolitik, og navnlig aflønnings- og kompensationspakker for bestyrelsesmedlemmer, og at tilsynsmyndighederne i deres vurdering af risikostyringen inddrager indvirkningen af aflønning, bonusordninger og beskatning for at sikre, at de ikke tilskynder til overdreven risikotagning;

17.  understreger, at kreditvurderingsinstitutterne bærer deres del af ansvaret for krisen; bifalder Det Europæiske Råds opfordring til en hurtig behandling af Kommissionens længe ventede lovgivningsforslag til styrkelse af rammerne for kreditvurderingsinstitutter; mener i denne forbindelse at det er af afgørende betydning at sikre, at vurderingsinstitutter registreres for at fremme udviklingen af alternative modeller og for at sikre, at institutterne adskiller deres kreditvurderingsaktiviteter fra alle deres øvrige tjenester (f.eks. rådgivning om transaktionernes udformning), som de yder i forbindelse med deres forpligtelser eller de enheder, som de foretager vurderinger af; mener, at Kommissionen bør etablere et offentligt og uafhængigt EU-kreditvurderingsinstitut for at fremme gennemsigtigheden i denne sektor;

18.  anerkender Det Europæiske Råds beslutning om at tillade mere fleksibilitet ved anvendelsen af dagsværdiregler i lyset af de nuværende "ekstraordinære markedsforhold"; påpeger imidlertid, at der er et behov for i fremtiden at rette op på en række svagheder i forbindelse med måden, hvorpå der i forskellige regnskabssystemer fastsættes en værdi for aktiver i balancer og mere generelt at tage fat på spørgsmålet om markedets volatilitet, som skyldes det nuværende "dagsværdisystem";

19.  beklager, at Det Europæiske Råds beslutninger om styrkelse af tilsynet med den europæiske finansielle sektor, navnlig grænseoverskridende koncerner, langt fra er tilstrækkelige til at modstå de udfordringer, som de nuværende systemiske risici udgør;

20.  påpeger i denne forbindelse, at eftersom det finansielle tilsyn ikke har holdt trit med markedets integration, har det været en forværrende faktor for spredningen af krisen, eftersom de nationale tilsynsmyndigheder ikke var i stand til ud fra et europæisk perspektiv at vurdere de risici, som disse komplekse finansielle innovationer medførte;

21.  gentager derfor sin holdning om, at der er et behov for at oprette en EU-tilsynsmyndighed for at dække de transeuropæiske finansielle transaktioner; påpeger, at denne EU-tilsynsmyndighed bør være i stand til at indsamle og analysere tilsynsoplysninger på mikro- og makroplan med centralbanker og bør fungere som en hurtig udrykningsstyrke i krisesituationer, som har en systemisk indvirkning på EU;

22.  bemærker, at der er behov for fleksibilitet i gennemførelsen af statsstøttepolitik i betragtning af de nuværende usædvanlige omstændigheder, men understreger behovet for at ændre incitamenterne for store finansielle institutioner med mulige systemiske risici under hensyntagen til, at de tilskyndes til at maksimere de risici, som de tager, hvis de er for store til, at de må gå konkurs ("too big to fail");

23.  stiller spørgsmålstegn ved den rolle, som Kommissionen spiller for at forhindre, at der opstår store finansielle institutioner med systemiske risici; mener, hvad angår statsstøtte, at det er af afgørende betydning, at der gennemføres hensigtsmæssige bestemmelser om de støtteberettigedes adfærd med henblik på at forhindre misbrug af statsstøtte, f.eks. udvidelse og aggressive markedsstrategier, navnlig over for mindre institutioner, ved hjælp af statsgarantier;

24.  understreger endvidere, at den private sektor bør yde et passende bidrag til gengæld for indførelsen af den statslige garantiordning; mener, at Kommissionen bør høre Parlamentet vedrørende gennemførelsen af disse principper;

Lissabontraktaten

25.  anerkender, at der er en stigende mistillid blandt de europæiske borgere til EU; gentager dog, at Lissabontraktaten indeholder de nødvendige elementer til at overvinde denne mistillid ved at styrke det parlamentariske demokrati, gennemsigtigheden og retsstatsprincipperne, værne om de grundlæggende rettigheder, udvikle unionsborgerskabet og øge det udvidede EU's evne til at handle effektivt både internt og eksternt; anerkender dog endvidere, at finanskrisen har vist, at fællesskabsinstrumenterne inden for økonomi- og finanspolitik er uhensigtsmæssige;

26.  glæder sig over den dybtgående analyse, som den irske regering har udarbejdet vedrørende folkeafstemningens negative resultat, men er bekymret over forsinkelsen; opfordrer den irske regering til at yde størst mulige indsats for at fremsætte et konkret forslag om fastsættelse af de betingelser, som ratificeringsprocessen kan genoptages under i rette tid til, at Lissabontraktaten kan træde i kraft inden valget til Europa-Parlamentet i 2009;

27.  opfordrer de ansvarlige myndigheder i Sverige og Den Tjekkiske Republik til at fuldføre deres respektive ratificeringsprocedurer inden udgangen af indeværende år;

Energi og klimaændringer

28.  er overbevist om, at den økonomiske begrundelse for at begrænse klimaændringerne er tydelig, og at ethvert forsøg på at forsinke de nødvendige foranstaltninger i den sidste ende vil medføre større omkostninger; mener endvidere, at en forbedring af energieffektiviteten og en omlægning til vedvarende energikilder og en klimavenlig økonomi vil medføre besparelser, begrænse vores afhængighed af energiimport og have en positiv indflydelse på beskæftigelse i Europa på dette kritiske tidspunkt;

29.  glæder sig over de fremskridt, som Parlamentet har gjort og den enighed, der er opnået om at indlede drøftelser med henblik på indgåelse af en førstebehandlingsaftale med Rådet inden udgangen af den indeværende valgperiode;

30.  fordømmer på det kraftigste Det Europæiske Råds forsøg på at kapre klima- og energipakken ved at fjerne den fra anvendelsesområdet for den normale fælles beslutningsprocedure og underlægge den enstemmighedsreglen i Rådet; er bekymret, fordi dette i alvorlig grad kan underminere pakkens integritet og bringe EU's forsøg på at sætte skub i indgåelsen af en fremtidig international klimaaftale i fare;

Energisikkerhed

31.  anerkender, at EU nu importerer 82,5 % af sin olie, og at de eksisterende reserver i medlemsstaterne ville vare i 15 måneder, hvis EU umiddelbart standsede al import af olie;

32.  anerkender, at omtrent 70 % af den olie, der forbruges i Europa, anvendes i transportsektoren, og at de resterende 20 % anvendes i bygninger og 10 % som råstoffer; bemærker, at Kommissionen forventer, at energiefterspørgslen inden for transportsektoren vil stige med mindst 30 % indtil 2030 med en uacceptabel stigning på op til 5 % pr. år for lufttransport, hvilket vil øge CO2-emissionerne og afhængigheden af importeret energi;

33.  understreger, at udviklingen inden for transportsektoren er uhensigtsmæssig, hvad angår afhængigheden af olie og forbedring af miljøet, og beklager, at Det Europæiske Råd næsten ikke har behandlet spørgsmålet om olieafhængighed, og at det fuldstændig har undgået at drøfte problemerne, hvad angår transportsektoren;

34.  har tillid til, at en væsentlig forbedring af energieffektiviteten og de vedvarende energikilder på dette område vil øge energisikkerheden, begrænse den forventede stigning i energipriser og begrænse drivhusgasemissionerne; opfordrer Kommissionen til at prioritere energibesparelser, energieffektivitet og vedvarende energikilder, som er de hovedforanstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre EU's klimamål og samtidig at øge forsyningssikkerheden i EU;

35.  mener, at et mål for forbedring af energieffektiviteten på mere end 20 % i 2020, hvilket Det Europæiske Råd allerede bestemte i marts 2007, er fuldt ud teknisk og økonomisk muligt; beklager derfor, at Det Europæiske Råd ikke har gjort dette mål obligatorisk;

36.  anmoder endnu en gang EU om at træffe konkrete foranstaltninger for at føre EU hen imod en økonomi, der er så uafhængig af fossile brændstoffer og så energieffektiv som muligt inden 2020; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til hurtigst muligt at investere massivt i energibesparende og energieffektive foranstaltninger og i udviklingen af et fælles EU-projekt for vedvarende energikilder, der ikke kun kan garantere EU's forsyningssikkerhed, men også skabe en forbindelse mellem dette mål og Lissabonmålet (økonomisk og social udvikling) og Göteborgmålet (miljø);

37.  anmoder endvidere Kommissionen om i forbindelse med den anden strategiske energiredegørelse at igangsætte et omfattende energieffektivitetsprogram, herunder en række nye relevante initiativer, såsom en revision af EU's eksisterende direktiv om bygninger, et nyt initiativ om kraftvarme og nye budgetfaciliteter til investering i energibesparelse og energieffektivitet; understreger, at energibesparelse, energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi er den bedste samt den billigste måde at skabe CO2-reduktioner på samt øge EU's geopolitiske uafhængighed; gentager, at det kun er gennem sådanne foranstaltninger, at EU kan tilbyde borgerne og virksomhederne konkrete langsigtede løsninger i deres kamp mod de stigende energipriser;

Den europæiske pagt om indvandring og asyl

38.  beklager, at pagten om indvandring og asyl prioriterer grænsekontrol frem for lovlige indvandringsformer; mener, at prioriteringen af grænsekontrol og den systematiske hjemsendelse af ulovlige indvandrere forhindrer adgangen til asyl og familiesammenføring;

39.  accepterer forslaget om et blåt kort som det første skridt hen imod et mere åbent migrationsprogram, men afviser idéen om et rettighedshierarki for vandrende arbejdstagere; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af migrerende arbejdstagere og deres familiers rettigheder;

40.  anmoder Frontex's mandat til udtrykkeligt at inddrage forpligtelsen til at overholde de internationale menneskerettighedsstandarder og dets pligt over for asylansøgere, dvs. hvad angår Frontex-aktiviteterne til søs;

41.  ser frem til en ambitiøs revision af direktiverne om asyl samt en effektiv gennemførelse heraf, herunder en grundig revision af Dublin II-forordningen;

Opfølgning på krisen i Georgien

42.  beklager, at de internationale drøftelser om sikkerheds- og stabilitetsaftaler i Abkhasien og Sydossetien (jf. sekspunktsplanen af 12. august 2008), der blev indledt i Genève den 15. oktober 2008 var præget af proceduremæssige uoverensstemmelser, der forhindrede parterne i reelt personligt at behandle punkterne på dagsordenen;

43.  understreger det presserende behov for at løse problemerne med internt fordrevne og opfordrer navnlig til at alle de personer, der bor i den øvre del af Kodori-slugten i Abkhasien og Akhalgori-regionen i Sydossetien;

44.  ser frem til konklusionerne fra den internationale donorkonference om Georgien, der skal afholdes den 22. oktober 2008; glæder sig over Kommissionens forpligtelse til at yde stærk politisk, finansiel og praktisk støtte til Georgien; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, der sigter mod rehabilitering og genoprettelse af konfliktområderne, og til hurtigt at gennemføre disse foranstaltninger og styrke den humanitære bistand med henblik på at reetablere de mennesker, der er berørt af krigen og give dem husly inden vinteren kommer;

45.  glæder sig over anvendelsen af EU-observatører i stødpudezonerne - en foranstaltning, der styrker EU's rolle og ansvarsområder i regionen og baner vejen for en yderligere intensivering af forbindelserne med Georgien; opfordrer Rusland og de facto-myndighederne i Abkhasiens og Sydossetien til at tillade, at EU's overvågningsoperationer finder sted i udbryderområderne;

46.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at gøre det klart over for den russiske præsident på det kommende topmøde mellem EU og Rusland den 14. november 2008, at det ikke er muligt at indgå et strategisk partnerskab med lande, der ikke overholder folkeretten, og som krænker nabolandenes territoriale integritet;

47.  opfordrer Kommissionen til at gøre demokrati og respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet til en integrerende den kommende partnerskabs- og samarbejdsaftale med Rusland med en klar mekanisme til gennemførelse af suspensionsklausulen;

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.